Tjaalege gærjeste Saemien skuvle-vaajese 1 . Davvi Girji 2005. ¶ Albert Jåma, Tronesesne Njåamesje-vuemesne, 2003. (Guvvie: Svein Lund) ¶ Albert Jåma reakasovvi jaepien 1946 jih båatsoeburrie- byjrekisnie Helgelaantesne byjjesovvi. Fuelhkie lij daelvegi saelhtien bealesne Njåamesjevuemesne, jih giesegi vaerij dajvine Noerhte-Trøndelagesne. Daelie jijtjedh båatsoeburrie seamma dajvine jih daesnie soptseste altese skuvletijjeste jih guktie fealadimmie skuvlen jih båatsoedajven gaskems orreme. ¶ Alberten aehtjie, Anselm Jåma lij jieknge barkije åarjelh-saemien skuvlen aamhtsi gaavhtan. Gellie jaepieh lij åvtehke åarjelh-saemien skuvle-kovmiteesne. Dan buerie barkoen skuvlen gaavhtan jih aaj barkoeh jeatja saemiej aamhtsigujmie, Anselm Jåma Gånkan gulliem dåastoeji jaepien 1968. Skuvle-kovmiteen barkoe jaepien 1902 eelki, mohte dam orrejehtin 1947 juktie åejvie-almetjh staatesne luhpiedin internatskuvlem åarjelh-saemiej maanide bigkedh. Aanjebodts skuvle Aarbortesne jaepien 1951 tseegkesovvi, mohte ij lij dihte dorjehtse gæmhpomen mietie, juktie kovmitee vihth juhtiemasse bøøti jaepien 1953. Jeenemesh saemieh Trøndelageste jih Hedemarkeste lin meatan dennie kovmiteesne. Saemieh Aarborteste jih Vaapseste billin edtjin skuvlem Aarbortesne dassedh jis orre skuvle saemide Trøndelagesne tseegkesovvi. Guhkies tijje veesi aerebi goh skuvle-kovmiteen barkoe vååjnesasse bøøti. Voestegh jaepien 1968 meehtin orre skuvlem saemide Snåasesne rihpestidh. ¶ Alberten nielje jaepien båarasåbpoe vielle dejtie voestes skuvle-jaepide misjovnen skuvlesne Havikesne veedtsi. Alberte jijtje abpe skuvletijjem saemien skuvlesne Aarbortesne veedtsi, jaepeste 1953- jaapan 1960. Goh eelki, dellie lij skuvle gåalmeden jaepien juhtiemisnie. ¶ - Novh lij sjiere skuvle mij mijjem Aarbortesne dåastoehti. Tyskerh dam bigkin goh mubpie veartenen dåaroe. Dihte edtji årroeme-sijjie tyske åejvide årrodh. Dåaroen mænngan dihte hovtelline sjidti. Skuvle dam skuvlejaepiem leeji, mohte giesegi lij hovtelle. Hovtellen aajhtere skuvlesne årroeji dah voestes golme-njielje jaepieh, sijhti altese deerpegidie geehtedh. ¶ - Manne dovne saemien jih daaroen meehtim goh skuvlesne eelkim guktie ij lij munnjien geerve maam guarkedh. Jeatjah learohkidie vierrebe juktie idtjin eensi laakan daaroen gielem soptsesth. Ella Holm Bull saemesti mohte idtjin gieh jeatja dejstie lohkehtæjjijste. Ealla lij desnie boelhketjem goh lohkehtæjja-skuvleste bøøti. Dihte voestes jih mubpien klaassesne lohkehti, mohte idtjim manne dam lohkehtæjjine utni. Nimhtie idtjim manne sååjhth lohkehtæjjam utnedh guhte saemesti. Dam manne ohtsim. Sinsætnan jeehtimh man gaavhtan libie saemien skuvlesne vaedtsieminie gosse ibie åadtjoeh saemien gielem lieredh. Mænngan gosse luhpie sjidti saemien gielem øøhpehtidh, idtji læjhkan naan joekehtse Aarbortesne sjidth. Måjhtam mijjieh Margarethe Wiig-en ABC-em daaroen-gielesne lohkimh. ¶ Abpe tijjem goh lim skuvlesne, dihte gåetie-iemede dihte meehti saemiestidh. Iemede lij Maja Staven (Lifjell) guhte lij desnie mov voestes njielje jaepieh skuvlesne. Dan mænngan Sofie Kappfjell bøøti guhte aaj saemesti. Naaken jeatjebh dejstie internate-barkijste aaj saemiestin, guktie Skjolvor Joma jih Åsta Larsen guhth desnie ståantetjem barkigan. ¶ Jeenemesh dejstie learohkijste båatsoe-burriefuelhkijste bøøtin juktie skuvlejaepieh lin båatsoebårran sjiehteldihkie. Dah golme voestes jaepieh mijjieh ajve jåvli åvtelen veedtsimh, medtie 16 våhkoeh, govhte biejjieh våhkosne. Dah båarasåbpoe learohkh jåvlen mænngan veedtsin, medtie 22 våhkoeh. Nimhtie lih mijjen vaenebh tæjmoeh mohtedihks voenen skuvline. Måjhtam dah maanah desnie mijjese sohtehtin juktie mijjen dan guhkies eejehtimmie. ¶ Jalhts ij lij skuvlesne saemien sisvege jallh saemien giele, Alberte læjhkan jijnjem bueriem maahta skuvlen bijre jiehtedh: ¶ - Mijjieh skuvlesne ektesne murriedimh jih akti vyøki barkimh, tjoeverimh aaj diedtem sinsætnan vuesiehtidh, jih bueries-voetem gaskems nænnoestidh. ¶ Faagi jih byjresken gaavhtan lij skuvle buerie. Naan aejkien lin maahtoe-gaahtjemh skuvli gaskems Aarbortesne, jih aejkeste aajkan mijjen skuvle vitni. Gosse treavkahgaahtjemh jih njultjeme, dellie aaj mijjen skuvle åvtesijjesne. ¶ Mov tjidtjie lij skuvlen lihtsege giehtjedimmie-raeresne goh ajne gujne. Ij sån lij dihte aelhkie dej beeli juktie raeresne lin ålmah meatan guht vihkeles barkojne giehteleminie . Desnie dovne hearra jih dåaktere. Idtjin sih dah lyjhkh gujne meatan gie ij lij seamma gellie skuvlh vaadtseme goh dah, mohte læjhkan åadtjodh jijtse aarvojde govlesasse beejedh. ¶ Ålkine, stoerredållen bealesne ca. 1960, Albert Jåma gårroe-bealesne. ¶ (Guvvie: Grete Austad) ¶ Jaepiej 1950 - 60 lij geerve jih aarmohts tijje voenine. Noere almetjh voenijste eerkin jih pleekin saemien maanide, daaroen jiehtsh "finnungane". Gallesh dejstie saemien maanijste tjoeverin maahte jijtjedh saemien madtoem nyjhkedh jis edtjin åadtjodh raeffesne årrodh. Im manne vienhth mijjeh limh mijjen identitetem buektiehtamme gorredidh jis ij lij mijjen skuvle saemide. Vihteles maahtam tjirkedh juktie jis manne lim voenen-skuvlesne Høylaantesne vaadtseme, dellie mov aajla nåantan sjidteme. Manne moenem gallesh dejstie guhth voenen skuvlesne veedtsin, saemiej tjøødth-sijjeste, irhkemasse bøøtin. Dassin voetem guktie saemiej ektesvuekien bijre ussjedidh jih jieledh. Saemiej åssjaldahkesne lea laante gaajhkesidie. Ij leah laante mov jallh dov, mohte mijjen jih mijjen sliekti. Daaroeh dah muenieh laante dejtie govlesåvva goh sjiere eeke ovmese dajvine. Ij lin saemiej dagkeres åssjalommesh dej beeli. ¶ Saemie-skuvlen mænngan gallesh dejstie saemien learohkijstie jåarhkeskuvlesne Aarbortesne eelkin. Mohte Alberte lij jaepiem gåetesne bovtsi luvnie aerebi goh vihth Aarbortese vøølki jih jåarhkeskuvlem veedtsi 1961-62. Vihth jaepiem gåetesne aerebi goh Raavrvijhkese vøølki jih desnie staaten realskuvlesne gøøkte jaepieh veedtsi. Dan mænngan vijhte jaepieh gåetesne aerebi goh vihth jeatja skuvlese. ¶ Jaepien 1968 Staaten Båatsoeburrie-skuvle Borkenesesne Harstaden baalte rihpesovvi jih Alberte sijjiem desnie åadtjoeji. Bøøreme lij gujht dej jeatjah learohki ektine aelkedh, mohte dan jijnje barkoe vaeresne guktie idtji Alberte dam nøørh gænnah. ¶ - Luhpiem åadtjoejim abpe tjaktjem gåetesne, vaeresne barkedh. Skuvlese tsiengelen vøølkim jih desnie mannem raeriestin tjarki barkedh juktie edtjim dej jeatja learohkidie jaksedh. ¶ Dah mah lin orre dennie faage-gievlesne lin geologie, laante-betnien learoe jih learoe gåetie-juvri bijre. Desnie åadtjoejimh lieredh kraesie-produksjovnen jih govsi bijre - sjiere laante-burrie faagh. Mohte ij lin dah faagh joekoen vihkeles. Gærja-tjaaleldahke lij orre faage, mohte dejnie lin manne realskuvlesne giehtelamme juktie dihte munnjien aelhkie sjidti. Dah jeatjah faagh lin aaj munnjien aeriebistie åehpies. ¶ Klaassesne lij akte niejte, dah jeatjebh påajkh. Learohkh bøøtin åarjelh-saemien dajvijste jih Romseste jih Finnmarkeste. Buerie lij learohki gaskems åarjelh- jih noerhte dajvijste. ¶ Tjoeverimh daaroestidh juktie idtjimh mijjieh mijjen joekehts saemien-gielem guarkah. Learohkh noerhte-samien dajvijste lin væjkeles daaroestidh. Måjhtam ajve aktem giese lij tsagkese daaroen soptsestidh. ¶ Båatsoeburrie-skuvle lij laanteburrie dajvesne jih aaj gartnerskuvlen nuelesne. Nimhtie sån kultuvre-kollisjovne sjidti? ¶ - Tjaktjen aerebi goh manne bøøtim, lin tsagkesh dovne skuvlesne jih voenesne. Gallesh dejstie learohkijstie båatsoeburrie skuvlesne lin naa båeries juktie ij lij dagkeres faaleldahke aerebi orreme. Lustestalleme gujht sjidti, jih rektovre gie lij gartnerskuvlese veadtaldihkie, sån mijjeste billi. Åvtehke Båatsoeburrie-skuvlen ståvrosne, Anders Oskal tjoeveri båetedh mijjine råårestalledh. Mohte niejth voenesne mijjem lyjhkin- idtjin dah mijjeste billh. Munnjien lij byjreske voenesne lustes. ¶ - Mohte ij lij sån aelhkie båatsoeburrie-skuvline aelkedh, dijjen lin naan gærjah? ¶ - Åejviegærja lij "Rein og reindrift" (Bovtsh jih båatsoeburrie) maam Svein Skjenneberg tjaaleme. Dihte lij "forskere ved Statens reinforsøk" LødingesneJis laanteburrien departemente edtji båatsoeburrien skuvlem dåhkasjehtedh,dellie aaj tjoeverimh laanteburrien faagh plaanesne meatan. Mohte naaken faagh åadtjoejimh plaaneste vaeltedh. Nimhtie skuvtere traktovren sæjjan bøøti. Skuvle åestieji båeries "Vargem" mejnie åadtjoejimh giehtelidh, skruvvedidh,- jih aaj orre "Ockelboem" mejnie tjuerpies laakan vøøjetjimh. ¶ Båatsoeburrie-skuvlen mænngan vihth Alberte bååstide båatsoebårran. Sijhti maaje jienebh skuvlh vaedtsedh, mohte idtji asth. ¶ - Tjoeverim vaeresne årrodh. Mov vielle pruvri jih jåhteji guktie manne oktegh mov eejhtegigujmie sjidtim. Naan jaepiej mænngan viehkieh bøøtin. Anti-vielletjh Garresjohkeste bøøtin juhtien jih bovtsigujmie mov fuelhkien ektine eelkin. Nimhtie buerebe astoe munnjien sjidti skuvlh vaedtsedh, jih aktem jaepiem gymnasesne Osloven gieleskuvlesne veedtsim. Dan mænngan journalist-skuvlem ohtsim. Vøøjnim man daerpies vuesiehtidh gaajhkem ov-reaktam mij saemiej vøøste dorjesovveme. Mohte idtjim sijjiem desnie åadtjoeh guktie Aaltese vøølkim lohkehtæjja-skuvlem vaedtsedh. Vihth tjoeverim aelkedh dej jeatjebi mænngan juktie tjoeverim gåetesne gosse leekedidh. Gøøkte jaepieh skuvlesne, mohte gellien aejkien gåetesne viehkine dovne gosse tjøønghkedh jih aaj slaaterdidh. Dellie lij joe sjiere sijjie saemide, Aaltesne, mohte dihte sijjie lij dejtie guhth noerhtesaemien soptsestin. Jijtje tjoeverim daaroen learohki ektesne vaedtsedh juktie idtjim manne naan saemien faagen sisvegem åadtjoeh mearan desnie. Mearan lim Aaltesne, manne noerhtesaemien loh kim gosse skuvlebiejjieh vaaseme. Mov lohkehtæjja desnie lij Håkon Henriksen. Minngemes jaepiem Tråantesne veedtsim juktie dellie åenebe geajnoe gosse gåatan. ¶ Skuvlen mænngan vihth båatsoe-laantesne naan jaepieh aerebi goh lohkehtæjjine Snåasesne eelkim. Idtjim maaje asth lohkehtæjjine årrodh, mohte goh mannem Snåasese bøørin, dellie desnie naan jaepieh barkim. Desnie lin dellie learohkh saemien voestes gieline. Lohkehtæjja guhte dejtie øøhpehtamme, lij orrejamme jih nimhtie manne dan sæjjan bøøtim. ¶ - Mearan lim lohkehtæjja, mov aaj diedte båatsoebarkoem juhtiehtidh. Nimhtie lij munnjien daerpies Snåaseste loevenidh gosse jijnje barkoe bovtsi luvnie, jih aaj gosse lim jeatja barkose daerpies. ¶ - Datne leah åarjelh-saemien gielem øøhpehtamme, mohte idtji dån datne åadtjoeh saemiengielem skuvlesne lieredh. Gåessie leah liereme jijtjedh ietniengielem tjaeledh jih lohkedh? ¶ - Skuvline gusnie leam vaadtseme im leah åådtjeme gielem lieredh. Gosse geerve, dellie kuvsjh Snåasesne dåeriedim mejtie rektovre Saemien skuvlesne, Ella Holm Bulle juhtehti. Mænngan bielie-jaepiekuvsjem Snåasesne dåeriedim mij lij Levangeren jilleskuvlen åelien nuelesne. Naan jaepien mænngan mubpiebieliekusjvem Aarbortesne veedtsim. Dihte lij Nesnaen jilleskuvlen åelesne. ¶ Altese dååjrehtsh jih maam båatsoeburrie-øøhpehtimmeste vuajneme, Albert Jåman aarvoem jååhkesje. ¶ - Båatsoeburrie-øøhpehtimmie vååjnoes goh edtja båatsoeburriem sjiehtesjadtedh stoerre ektievoetese. Ij leah dihte nimhtie guktie buerie saemien båatsoe-bårran sjædta, mohte nimhtie guktie jeatjabidie iedtjide ålkoelisnie veadta. Nimhtie aaj maahtah gihtjedh mejtie daate øøhpehtimmie lea viehkine båatsoeburrie-noeride jallh geajnoe mij gåarhmolen bealan vuesehte. ¶ (Guvvie: Josef Halse) ¶ Jeatjah tjaalegh gærjeste Saemien skuvle-vaajese 1 ¶ Tjaalege gærjeste Saemien skuvle-vaajese 1 . Davvi Girji 2005. ¶ Svein Lund Ebba Westerfjelline jih Sofie Kappfjelline soptsesti Maajh-jaevresne 2003 (Guvvie: Basia Głowacka) ¶ Maajhjaevresne, Åarjel-Noerhtelaantesne lægan åabpetje guaktah årroeminie. Gåabpatjahkh lægan saemien skuvlesne, Havikesne vaadtseme, jih aaj saemien skuvlesne Aarbortesne barkeme. Læjhkan lægan dej guaktaj ovmese dååjrehtsh skuvlen gaavhtan. ¶ Sofie Kappfjell lea jaepien 1921 reakasovveme jih abpe skuvletijjen Havikesne vaadtseme, 1928-35. ¶ Ebba Westerfjell, uktsie jaepien nuerebe, ajve aktem jaepiem Havikesne veedtsi aerebi goh dåaroe. Mænngan Maajhjaevresne voenen skuvlesne veedtsi. Ektesne leam dej åabpajgujmie soptsestamme. ¶ Saemien misjovne dihte saemien skuvline Havikesne øørni, Sofie jeahta. Mohte ij lij desnie naan saemien giele, idtji naaken dejstie lohkehtæjjijste saemien gielem soptsesth. Idtjin naaken dejstie sjovnijste internatesne gænnah. ¶ - Gosse gaajhke daaroen gielesne juhtieji, man jijnjem datne guarkajih? - Naakenem daaroen gieleste guarkajim goh skuvlesne eelkim, mohte jeatjebh lin væjkalåbpoe. Naan aejkien lohkehtæjjah meehtin naemhtie jiehtedh: "Dohte væjkalåbpoe juktie daaroen giele veaksakåbpoe gåetesne." Dellie ussjedim man gaavhtan idtji saemien giele voestes sæjjan båetieh. Nimhtie dellie jijtje tsyøgkestallim. Naaken dejstie maanijste lin madtan daaroen gielese jih nimhtie dihte dåeries-moere dejtie sjidti. ¶ - Havikan lij såaltje joekoen striengkies årrodh. Guktie dihte dutnjien? - Idtji hov munnjien nimhtie. Tjoeverin sih njoelkedassh dagkarinie sijjesne årrodh. Learohkh tjoeverin ovmese barkoejgujmie internatesne tjælloestidh. Mijjieh buertide bissimh, moerh gåatan gøøtimh jih aaj jeatja barkoejgujmie giehtelimh. Dihte munnjien buerie juktie luste barkedh. Naaken skuvlem "Kraavhtsehavikine" gohtjin juktie desnie dan jijnje kraavhtse beapmojne. Haegrie-kraavhtse sæjropinje! Mohte dihte munnjien njaelkies jih nimhtie daelie aaj. Gosse leam mænngan soptsestamme almetjigujmie guhth Havikesne vaadtseme, dellie leam voeredamme guktie jieleme desnie mijjese ovmese laakan sjidteme. Naaken leah joekoen klååkeme aati bijre mah munnjien buerie. Verremes jis skiemtjes internatesne. Dellie gællasjim ussjedim man hijven jis lim gåetesne. ¶ Maajh-jaevrie lea sijjie gusnie åarjelh-saemie gaavnedamme. Saemien-misjovne desnie tjåangkoeh øørnieh gellie jaepieh guektien aejkien jaepesne. Daate guvvie lea tjåangkoste 1930. ¶ (Guvvie: Samenes venn /Rogstad: Streif i sør-samenes saga) ¶ Ebba ajve aktem jaepiem Havikesne vaadtseme. - Åadtjoejim hov desnie vaedtsedh goh sirve mij idtji man jijnjem guarkah. Desnie ligan gøøkte learohkh mejgujmie meehtim saemiestidh gosse skuvle-tæjmojste galhkeme. Mohte im man jijnjem åebrelen mujhtieh destie skuvle-jaepeste. Dåaroe bøøti jih idtji vielie skuvle Havikesne sjidth aerebi goh dåaroe vaaseme. Mænngan skuvlesne Maajh-jaevresne veedtsim. Desnie limh tjiehtjielisnie gærhkosne maam onne-tjiehtjelinie gåhtjoejimh. 1.-3. klaasse aktem våhkoem veedtsi jih 4.-7. dam mubpiem våhkoem. Asvedihks desnie vaedtsedh. Manne dihte ajne saemien maana 2.-7. klaassesne. Ij lij dihte luste, vienhtem buerebe jis jeatja saemien maanah aaj desnie. Im leah manne dejtie jaepide bååstide sijhteme - im guktie gænnah. ¶ - Mij lij dihte verremes dåeries-moere, lohkehtæjjah jallh dah jeatjah learohkh? - Dah learohkh hov dah. Idtjim hov sijhth man bijre lohkehtæjjide klååkedh. Eah hov lin dah ålkine gænnah guktie vøøjnin mij deahpedi.Måjhtam akten aejkien lin mijjien gyhtjelassh daaroen gieleste.Dellie lohkehtæjja klaassese jeehti: "Stoerre skaamoe lea. Ebba saemien gielem gåetesne soptseste mohte dihte væjkalåbpoe daaroen gielesne dijjeste." Ij lij dam bøøreme jiehtedh. Dihte liegkese dan ålvas nåake munnjien sjidti. Idtjin gieh mov nommem provhkh, ajve vesties baakoeh. Maam jeehtin dan vesties, guktie im maehtieh dejtie baakojde jiehtedh gænnah. ¶ Gåetesne klååkim. Mov aehtjie moeni dah daaroen almetjh sih sijhtin lieredh gosse naan jaepieh vaaseme. Åadtjoejim guarkedh dah daaroen maanah lin jabjoeh. Akte ålma, ruevtie-raajroen åvtehke, gøøkte niejtigujmie bøøti juhtien. Akte dejstie mov bøøremes voelpetje sjidti. Dan mænngan pleekeme såajmeni. ¶ Jaepien 1958 Sofie Aarbortese bøøresovvi gåetie-iemedinie saemien-skuvlese. - Govleme lim ovmese håjhkoej bijre internatine guktie manne ussjedim im edtjem manne dahkoe. Mohte barkoe daerpies jih goh lin mannem bøøreme båetedh, dellie ussjedim meehtim aktem vuj gøøkte jaepieh desnie barkedh. Mohte desnie sjidtim bijjelen gøøkte luhkie jaepieh, jaepeste 1958 jih bijjelen jaepien 1980. Manne leam maanijste fejjen, mohte ij leah mov naan skuvle maana-barkojse veadtaldihkie. Mohte gåetie-iemeden skuvlem leam vaadtseme. ¶ Nimhtie internaten iemedinie årrodh, ij lij dagkeres barkoe tsåahka 9. raejreste tsåahka 16. raajan. Dovne dygnen bijre lij barkoe, jih dihte aaj løøvles. Mohte åadtjoejim liegkedidh målsohth aejlegi! Goh ij mov naan fuelhkie, dellie internate mov hiejme dej jaepiej sjidti. Mov åssjalommesinie lij aavoe desnie jieledh jih barkedh. Minngemes mov juelkieh dan madtan sjidtin guktie barkosne orrejidh jih trygdem dåastoehtidh. Dan mænngan gåetiem daennie Maajh-jaevresne bigkim. ¶ Skuvle orreji ruffien 14.-n biejjien 1962. Gåetie-iemede Sofie Kappfjell gårroe- bielesne tjåadtjoeminie. ¶ (Guvvie: Sigrid Bergli Sørnes) ¶ - Daaroen giele lij siejhme internatesne. Naan aejkien meehtim gaantestalledh jih ånnetji saemiestidh dej maanajgujmie mah meehtin. Mohte dellie aaj gellie maanah mah idtjin maehtieh saemiestidh. Jis limh saemien gielem provhkeme, dellie geerve dejtie sjidteme guhth idtjin saemien guarkah. Idtjin eejhtegh gænnah mijjem reesh vielie saemiestidh. ¶ Ebba lea aaj Aarborten saemien skuvlesne barkeme, boelhki gaskems 1970-1980. Dellie lin aalkeme saemien leerehtidh, mohte ajve 1-2 tæjmoeh våhkosne. Voestes gietjeste ligan Lars Børgefjell (Burkien Laara) jih Nils Kappfjell (Gaebpien Næjla) lohkehtæjjah. Ij ligan dah guaktah naan skuvlh vaadtseme jih nimhtie dejtie geerve daejredh guktie edtjigan gielem learohkide vedtedh. Ij lij gænnah saemien naan staatuse goh faage. ¶ Ebba lea vijhte maanah bijjiedamme. - Gosse dah edtjin skuvlesne aelkedh, idtjim jiejkh, mohte deejrim dejtie bøøremes internaten skuvlese sedtedh. Deejrim man nåake munnjien voenen skuvlesne vaedtsedh guktie idtjim sijhth dejtie seamma nåake. ¶ Ij leah gujht daelie seamma pleekeme saemien maanide goh mov skuvle-tijjesne. Ij leah daelie vielie skuvle Maajh-jaevresne. Skuvle desnie orreji 5-6 jaepieh daan åvtelen. Saemien maanah destie Troforsesne vaedtsieh jih naan våhkoeh leah aaj dah saemien skuvlesne Aarbortesne gusnie åadtjoeh åarjel-saemien gielen jih kultuvren bijre lieredh. ¶ Ennje goh Sofie gon Ebba ligan noere dellie åarjelh-saemien giele såajmeni. - Raakte goh saemien tjeakoes giele sjidti, Sofie jeahta. - Monnen fuelhkesne saemien soptsestim, mohte gosse daaroeh mijjen ektine, dellie eelkimh daaroestidh. Mohte naan aejkien dihte geerve. Mov tjidtjie ajve saemesti jih aaj fejjen dam darjodh. Idtjim gujht manne disse maehtieh daaroestidh. Dellie tjoeverim saemiestidh jalhts jeatjebh aaj desnie. ¶ Åabpetje guaktah eakan leah joekoen iedtje-burrieh gielen gaavhtan. - Manne billem dihte maahta gaarvanidh, Sofie jeahta. - Manne lim njoejjesne goh giele skuvlese tjaangi, mohte idtjim gujht maehtieh vuastalidh gosse lin gieline aalkeme. ¶ Akte dejstie gie gieline eelki barkedh lij Sofien gon Ebban åabpa, Anna Jacobsen (Jaahkenelkien Aanna). Dihte lea lohkehtæjjine orreme jih aaj gærjah åarjelh-saemien gielesne tjaaleme.[Jaahkenelkien Aanna sealedi raakte daan intervjuen mænngan. (red.)] ¶ - Vøølki åarjese jih pruvri, mohte bååstide bøøti, soptsestægan. Ij lin man gellie learoe-vierhtieh goh eelki. Dihte ajne baakoe-gærja mij lij åarjelh-saemien gielesne tjaalasovveme lij tyske Lagerkrantzen gærja, mohte Anna tyske gielem lohki jih nimhtie guarkaji mij desnie tjåadtjoeji. ¶ Hijven mijjieh tjaaleld gielem åådtjeme. Dah guhth sijhtieh, maehtieh lieredh.Eah ajve åarjelh-saemieh sijhth mijjen gielem lieredh, mohte aaj almetjh ålkoelistie. Akte Tysklaanteste diekie bøøti jih dovne åarjelh- jih noerhte-saemien gielem lieri. ¶ Jeatjah tjaalegh gærjeste Saemien skuvle-vaajese 1 ¶ Tjaalege gærjeste Saemien skuvle-vaajese 1 . Davvi Girji 2005. ¶ Jonar Thomasson, Raavrvijhkesne 2003 (Guvvie: Svein Lund) ¶ Jonar Thomasson lea Vualtjerisne (Vilheminesne) reakasovveme (åarjelh-saemien dajve Sveerjen raedtesne) jaepien 1947 jih Raavrvijhkesne, Noerhte-Trøndelagesne, byjjesovveme. Daesnie byjjesovvemen bijre sopteste jih aaj guktie saemien skuvlesne Aarbortesne vaedtsedh jih aaj Saemien ålmehjilleskuvlesne Karasjokesne. ¶ Daelie lea Jonare Vektarlien gaertienisnie årroeminie. Dihte gaertene lea naan kilovmeter Raavrvijhken jarngen noerhtelen. Vektarlia lea Vuakteren bealesne, akte dejstie njielje jaevrijste dennie tjieltesne mejtie leah deememe. Jonare lea elektrikere jih altese barkoe lea faamoesijjesne. ¶ Daennie tjaalegisnie lea dovne Jonare jijtje altese mojhtsh tjaaleme jih aaj lissine Svein Lundese soptsestamme. ¶ Idtjim manne man jijnjem maehtieh daaroestidh goh skuvlesne jaepien 1954 eelkim. Manne lim saemien byjrekisne orreme jih skuvlesne lij gaajhke daaroen jalhts skuvle lij saemide. Læjhkan hijven gåaredi juktie dan aavrehke lim voestes klaassesne åarjelh-saemien lohkehtæjjam åadtjodh. Dihte munnjien saemien gielese jarkoesti gosse vøøjni manne idtjim guarkah. ¶ Mov tjidtjie lij Raavrvijhkeste jih aehtjie Sveerjeste. Manne Sveerjesne reakadim jih aarvoe lij desnie årrodh. Mohte gosse lim jallan akten jaepien båeries, dellie mov tjidtj`aajja, Jonas Marsfjell, Dunderlandsdalesne ovlæhkosne batnani, jaepien 1948. [Nøørjen Båatsoeburrie Laantesiebre tjåangkosne Tromsøesne tseegkesovvi jaepien 1948. Åarjelh-saemien lihtsegh lin bussem leejeme jih ektesne noerhtese vøøjin. Goh bååstide, dellie busse geajnoste vøøji jih raakte Dunderlaanten jeanose. Luhkie govhte desnie batnanin. Daate ovlæhkoe stoerre sårkojne sjidti dovne dejtie ovmese fuelhkide jih aaj åarjelh-saemien båatsoeburrie almetjidie jih dan åårganisasjovne barkose. Raavrvijhkese daate ovlæhkoe sjiere sjidti juktie tjijhtje lihtsegh lin debpede.] Dihte lij voestes saemie Raavrvijhkesne guhte gaertenem åestieji jih dovne gaerteninie jih bovtsigujmie giehteli. Goh tjidtj`aahka jyønine oktegh beetsi, dellie mov eejhtegidie gihtji viehkine båetedh, jih mijjieh ojhte Raavrvijhese juhtiejimh. ¶ Maana-baeleste manne derhviegåetesne årroejim. Raavrvijhke dej beeli maahte geajnohts jih mijjen ij naan el-faamoe. Gjersvikesne lij bovre, mohte jis dahkoe, dellie tjoeverimh motovre-vinhtsine. Mijjen dajvesne lin ajve saemieh, govhte fuelhkieh. Abpe Raavrvijhkesne lin luhkie fuelhkieh, mohte giesegi jienebh juktie Burkijese bøøtin bovtsigujmie juhtien. ¶ Aerebi goh skuvlesne eelkim lim ajve båeries saemiej ektine guhth ajve saemiestin. Gåetie-iemede Aarbortesne mov tjædtjan jeehti: "Tjoeverh gujht maanese daaroengielem lieredh aerebi goh skuvlese guktie disse ij dan geerve sjidth." Im mujhtieh maam tjidtjie vaestedi, mohte aervedem idtji dam seatedh. ¶ Guktie lij, idtjim man jijnjem daaroen gieleste maehtieh goh skuvlesne eelkim jaepien 1954. Eeremes måjhtam voestes iehkedem. Niejte Raavrvijhkeste gie lij joe desnie gøøkte jaepieh aerebi vaadtseme, lij munnjien soptsestamme edtjim hotellesne årrodh. Novh sån lij dihte satna. Gåetie lij bigkesovveme gosse dåaroe, edtji sjiehtedh goh offiserskasernine tyskeridie. Dåaroen mænngan hotelline sjidti jih nimhtie aaj giesegi. ¶ Gellie learohkh lin Raavrvijhkeste, dovne mov åabpa jih aaj jeatjebh mov sliektiste. Nimhtie ij lij munnjien aeveren nåake internatesne årrodh. Dan aavrehke lim juktie Ealla Jomam (mænngan Ella Holm Bull) åadtjoejim lohkehtæjjine voestes klaassesne. Dihte lij aadtjegh lohkehtæjja-skuvlem vaadtseme. Dihte munnjien saemien gielese jarkoesti jih buerkesti jis aajhtsi manne idtjim maam joem guarkah. Mohte dam åadtjoejim ajve aktem jaepiem utnedh. Buerebe jis dejnie jienebh jaepieh ektesne. Dan mænngan ajve lohkehtæjjah mah daaroestin abpe mov skuvle-vaedtsemem. ¶ Gaske-biejjie internatesne. Gåetie-iemede Maja Staven åelkies-bielesne. ¶ (Guvvie: Sigrid Bergli Sørnes) ¶ Im mujhtieh mejtie naan øøhpehtimmie saemien byjreskem dijpi. Måjhtam mijjieh limh ålkine jih onn-ohtje derhvie- jih låavth-gåatetjh kluhtierdimh. Dam darjoejimh goh skuvle-biejjieh galhkeme, jih Ealla lij mijjen ektine. Naan aejkien gærjah saemiej byjreskijstie lohkimh, mohte dan voen lij goh jeatja siejhme daaroen skuvle. ¶ Skuvle-jaepie lij govhte askh, jih ij limh gåetesne mearan skuvlesne. Buerie mojhtese daehtie tijjeste lij tjaktjegen gosse paagke gåeteste bøøti gusnie daelvie-vaarjoeh, gaallohkh jih suejnieh. Dellie dervie-hopse internatesne jih dihte eevre goh såemies gåetie-tryjje sjidti. ¶ Dej gøøkte voestes jaepiej mijjieh ajve moeri jih koksigujmie mijjen tjiehtjelidie baahkedimh. Learohkh jijtje tjoeverin moerh tjiehtjielasse guedtedh jih dejtie desnie såarhkodh. Tjoeverimh aaj nimhtie dållem geehtedh olles jamhka. Naan aejkien jis dålle lij jamhkeme, dellie tjoeverimh dållem jeatja tjiehtjielistie løønedh jih dellie beassetje meatan. Novh sån naan aejkien fagkan bijvele sjidti, mohte hijven gåaredi juktie vaane limh moerigujmie gåetesne båeltiehtidh. Mænngan orrejimh moerigujmie jih jeatja baahkedimmie el-njuvvine sjidti. ¶ Saemien-skuvle ovmese saemijste niestieh øøsti. Abpe niestieh skuvlese bøøtin juktie dejtie desnie tjoeverin iervedh. Gåetie-iemede hotellen åvtehkistie viehkiem åadtjoeji dejtie tjeallarisnie iervedh. Dihte idtji dam maehtieh juktie aaksjoem tjoeveri provhkedh. Akten aejkien lin naan learohkh vuajneme guktie dihte aaksjojne dåemedi iervemisnie, jih mijjieh learohkh limh iermesne jih domtimh guktie vissjieh bøøtin. Nimhtie aaksjoem provhkedh lij joekoen nåake mijjese jih naaken mijjeste aaj sijhtin vajmedh. Gåetie-iemede Maajja Lifjelle provhki naan bearkoestuhtjetjh såålhtedh jih dejtie gajhkedidh. Stoerre aavoe gosse gejhkie-bearkojste åadtjoejimh. Mohte dihte ajve gijregi. ¶ Aarbortesne lin gellie giejh dåaroen mænngan. Mijjieh baahtjetjh utniejimh luste dejtie sierngedh. Desnie gellie vuetjeme-kroepth, stoerre gierkie-tjiehtjele (bunkerse) jih aaj gellie jeatja aath mah lin dåarose veadtaldihkie. Dejtie sierngedimh tjaktji dej voestes jaepiej gosse desnie. Mohte voestegh tjoeverimh aejlegi gærhkoe-skuvlese. Tijje desnie guhkies jih mijjieh arhpehtovvimh. Hearra dihte dennie skuvlesne jih dihte ålvas striengkies. Mijjem altese vuajneres tjelmiejgujmie steeri jih buerkesti jaememen jih raavhkedimmien bijre jis ij limh giemhpes jih jupmielasse jaahkoles. Idtjimh doesth maam jeatja darjodh, mijjieh tjahkasjimh goh buelieminie tjoevkesh. ¶ Jaepiej mænngan aaj fealadimmie dennie voenesne sjidti. Mijjieh gaavnimh gellie slaahtjan bijlh geajnoej mietie. Dejstie jorpe "lovrh" veeltimh jih nietide vedtiejimh jih dah dejgujmie tjovnedin. Laavvadahke-iehkedi gaajhksh dovnesh gievlesne guelpesne daanhtsoejimh. Dellie lin lohkehtæjjah, sjovnh jih naan aejkien aaj rektovre jih gåetie-iemede meatan. Gosse nimhtie ektesne maam joem darjoeminie, dellie eevre goh limh stoerre fuelhkie. ¶ Gijrege juelkie-tjengkerem tjiektjimh. Dah geerve almetjh guhth meatan, sjiere vaarjoeh provhkin. Maanaj ij dagkeres vaarjoeh. Dellie måjhtajimh åereme-vaarjojde meehtimh provhkedh. Dejtie tseegkimh gosse vihth tjengkerem tjiektjedh. Rektovre mijjem aajhtsi dej vaarjoejgujmie jih dihte dallah mijjem gåatan stilli dejtie noelestidh. ¶ Dej golme voestes jaepiej lij mijjen jih voenen maanaj gaskems sluvkeme jih lopmetjengkere-dåaroe. Dah mijjem gohtjin "finnunger" jih aajhtin sluvkeminie. Naan aejkien aaj skuvlen gåajkoe bøøtin. Dellie tjiekedimh jih lopme-tjengkerh dej vøøste hajhkedimh. Gosse stuerebh sjidtim, dellie buerebe mijjen gaskems guktie mijjieh aaj meehtimh voelpetjh voenesne åadtjodh. Mijjen lij aaj tjengkere-jih treavka-gaahtjeme skuvli gaskems, mohte ij naan jeatja ektevuekie- barkoe voeni skuvligujmie. ¶ Manne måjhtam jåvli åvtelen mijjieh voenese sedtesovvim edtjimh "Samenes venn" doekedh. Naaken gujht øøstin, mohte jeatjebh idtjin mijjen doekemem seatedh gænnah. Mijjieh limh voenen maanijste billeminie jih daate lij nimhtie guktie lim vaajtelamme ij dihte deahpadamme. [Mijjieh libie rektovrem gihtjeme man gaavhtan maanah voenese sedtesovvin Saemiemisjovnen plaeriem doekedh. Dihte jeahta ij leah skuvle dam faaleme, mohte Saemien misjovne skuvlesne andakt maanide utnieji. Nimhtie sån lea dellie maanide gihtjeme plaerieh doekedh. Naaken dejstie maanijste sih leah dellie vienhteme dihte skuvleste faaleldahke.] ¶ Dej beeli ij lij man jijnjh lidteratuvrh åarjelh-saemien gielesne. Saemien-skuvle lij gellie dejstie gærjijste Bergslanden jih Hasselbrinken "Saemien lohkemegærja" åasteme. Mohte dah skaavtegisnie tjåadtjoejin juktie idtjin guhth dejstie lohkehtæjjijste åarjelh-saemien gielem maehtieh jih ij lin gænnah learohkh jijtje ietniengielem liereme lohkedh. Jijtje gærjam skaavtegistie veeltim jih aaj buektiehtim dam lohkedh. Akten iehkeden lohkehtæjja bøøti mearan manne dejnie gærjine tjahkan. Gihtji maam manne dejnie gærjine. Vaestiedim manne dam lohkeminie, mohte idtji mannem jaehkieh gænnah. Mohte dihte lij saatna. ¶ Gellie saemieh skuvlese guessine bøøtin, jih miejjieh learohkh utniejimh dihte luste. ¶ Tjijhtje jaepieh saemien-skuvlesne jih manne "Framhaldskuvlesne" Raavrvijhkesne eelkim. Dan mænngan lim gøøkte jaepieh gåetesne mov aahtjan viehkine giele- jih gøølemisnie. Mohte sijhtim jienebem lieredh jih luhkie gaektsie jaepien båeries Karasjokese vøølkim jih desnie gøøkte jaepieh Saemiej ålmehjilleskuvlesne (DSF) veedtsim. Dihte lij jaepiej 1965-67. ¶ Dihte lij jupmeles skuvle jih desnie striengkies byjrese, mohte munnjien lij aelhkie desnie jieledh. Paul Ryan lij rektovre jih saemien byjrese lij joekoen vihkeles disse. Desnie åadtjoejimh saemien kultuvren jih aaj saemien vætnoen bijre lieredh j.n.v. Såemies tijjen lin gellie åarjelh-saemien learohkh desnie, jijnjemes tjijhtje ektesne. Almetjh Karasjokesne idtjin daejrieh maam åarjelh-saemiej bijre, idtjin maahte sijhth daejredh saemieh dan guhkene åarjesne jielieminie. Naaken vienhtin mijjieh limh russerh. Læjhkan buerie sjidti mijjen jih dej noeri gaskems guhth lin voenesne årroeminie. ¶ Faaleldahke mijjese bøøti åadtjodh noerhte-saemien lieredh, mohte ij lim manne desnie meatan. Mænngan leam saangerdamme juktie idjim dam faaleldahkem dåastoeh. Mijjieh saemieh åarjede saemien lidteratuvrem lohkimh mearan doh jeatjebh noerhte-saemien. ¶ Jonare learohke DSF-esne ¶ (Guvvie: Hans Lindkjølen) ¶ DSF-en mænngan kuvsjem veedtsim mij lij sjiehteles geerve almetjidie mah edtjin saelhtesne barkedh. Dan mænngan Hurtigrutesne bielie jaepiem giehtelim. Dan mænngan jis ysteriesne barkim aerebi goh akten entrepenørfirmaesne eelkim. Mohte tjåetskeme nimhtie barkedh goh bigkeme-ålma guktie eajhnadovvim barkoem gåetesne ohtsedh. Ohtsim barkoeskuvlem jih elektrikerinie sjidtim. Jih dejnie barkojne leam giehtelamme jaepeste 1975. Voestegh luhkie gaektsie jaepieh gruvan industriesne barkim aerebi goh faamoebransjesne eelkim. ¶ Vaenie lidteratuvre åarjelh-saemien gielesne gååvnese. Goh manne noere ij lij gænnah Bijbele. Akte båeries destie ume/pitesaemien gielesne gååvnesi. Mov aehtj-aajja dam buektehti lohkedh jalhts dihte joekehtadti gieleste maam jijtje soptsesti. ¶ Naan båeries saemieh Raavrvijhkesne guhth leah gielem noerebaeleste liereme, leah ennje væjkeles soptsestidh, mohte eah leah man gallesh, eevre goh dejtie maahta aktene gietesne ryøknedh. Dåeriesmoere lea juktie saemieh eah vielie Raavrvijhkesne gielen provhkh. Sjiere baakoeh mah leah båetsoebårran veadtaldihkie leah ennje provhkemisnie. Nimhtie lea abpe åarjelh-saemien dajvesne. Gåarede gujht rontestalledh mannasinie nimhtie, mohte vaestiedassem geerve gaavnedh. Mov mielen mietie lea tsagkese dihte juktie reeremeåejvieh idtjin luhpiem vedtieh skuvlesne gielem øøhpehtidh. Nimhtie idtji giele øøvtiedæmman jih vaarjelæmman båetieh mearan giele ennje lij fierhten-beajjetje giele åarjelh-saemien dajvesne. Dah båeries saemieh lin maahteme meatan årrodh jih nimhtie viehkine gielem lutnjedh dan daltese gusnie daelie daerpies. ¶ Jis edtjh daelie daaroen-gieleste loevenidh, dellie maahte tjoverh voessine rudtjesne vaaran vuelkedh jih desnie saemiestidh. Åarjelh-saemien giele daelie kuvsjine, liturgiske dahkojne jih bøønine provhkesåvva. Hijven juktie naaken noerh leah girvene gielem lieredh, kuvsjh vaedtsedh jih voejhkelieh gielem nuhtjedh gosse nuepie. ¶ Daelie naaken voejhkeli gielem bååstide doerelidh, mohte ij dihte sjidth goh aerebi. Åarjelh-saemien syntakse jih melodie leah gaarveneminie juktie daaroen-giele dan veaksehke guktie dam viesjehts gielem diedtele. ¶ Vaenie dejstie åarjelh-saemien dialektijste leah tjaalasovveme. Nøørjesne leah ajve Røros-saemiej jih Vaaptsen-saemiej dialekte giehtjedæmman båateme, Vaaptsen jaepien 1920 jih Rørosesne jaepien 1940. Daate Nåamesjen jarnge lij saemien voernges dajve, mohte læjhkan sjidti goh veelkes daarhve kaarhtesne. Idtji daase naan geajnoeh juhtieh guktie idtji naan giele-giehtjedæjja vissjh dieke vuelkedh. Jaepiej gaskems 50-60 naaken bøøtin sijhtin båeries saemiej vaajesh baanhtese tjøønghkedh jih aaj dajvi nommh paehpierasse tjaeledh. Daate lij buerie råajvarimme, mohte fagkan seenhte bøøtin. ¶ Mohte ibie edtjh ajve jeatjabidie skultedh gosse gieline nimhtie. Ibie leah jijtje væjkeles orreme dejtie noeride gielem leerehtidh. Manne mov gaavhtan soptsestem jih jijtje-laejhtemem guadtam. ¶ Jaepien 1980 Saemieh Raavrvijhkesne råajvarin jih kultuvresiebrem, tseegkin man nomme Luvlie Njåamesjen Dajve. Akte dejstie vihkelommes aamhtsijste lij saemien kultuvre mojhtside vaarjelidh. Dihte dan sjieken juktie vaenie dejstie aerebi mierhkesovveme. Institudth mah dagkerigujmie barkeminie eah leah iedtjem vuesiehtamme saemiej mojhtside vaarjelidh. Naaken mierhkesovvin goh tjaetsie-deememinie giehtelin. ¶ Dah båarasommes saemiej årromesijjieh gaatoelin gosse orre laantem provhkese veeltin alkoelisnie jaepien 1800. Daam saemiej njaalmeld soptsestimmieh buakta. Nimhtie dam daate barkoe mijjese vihkeles sjidti. Tjoeverimh gorredidh dejtie saemiej mojhtsidie mah ennje gååvnesin jih dam tjoeverimh jijtje darjodh. Fuehpie aaj sjidti juktie daerpies dagkarinie barkojne giehtelidh mearan naaken dejstie båeries almetjijstie gååvnesin guhth maahtojne jieleminie. Saemien Sijte, Snåasesne sijhti mijjen ektine barkedh, jih provsjekte mij edtji saemiej kultuvremojhtsidie Raavrvijhken- jih Nåamesjen tjieltesne vaarjelidh, juhtiehtasse bøøti. Aerebi goh eelkimh, manne båeries saemiej- jih laedtiejgujmie soptsestim. Dej båeries almetji lin stoerre maahtoe saemiej kultuvremojhtsi bijre. Aaj jienebh dagkeres mojhtsh gååvnesin ennh mijjieh alkoelistie aerviedimh. ¶ Mænngan, medtie 1980, Saemien Sijte stuerebe provsjektem øørni mij abpe åarjelh-saemien dajvem dijpi. Saemieh mah dajvide eensi laakan damtin, diedtem fiere-guhte båatsoeburrie-dajvese åadtjoejin. Mov diedte lij Luvlie-Njåamesjen båatsoeburrie-dajve. Barkoe juhtieji 4-5 våhkoeh 3-4 jaepieh. Daate lij joekoen vihkeles barkoe. Nimhtie meehtimh vihtesjidh gusnie saemiej årromesijjieh ovmese dajvine. Dihte vihties gosse edtjibie digkiedidh laanten- jih tjaetsiereaktan bijre. Buerie mijjese daejredh gusnie saemieh aerebi jieleme, jih dihte maahtoe eevre goh mijjen jijtsistie guvviem buerebe dorje. Ij lij ajve mierhkesjimmie dejstie sjiere aatijste vihkeles, mohte aaj buerie åadtjodh jienebem daejredh mojhtsi bijre jih aaj maahtoem almetji bijre gieh lin desnie jieleminie. Vihkeles lea aaj kontinuitetem giehtjedidh dej ovmese kultuvremojhtsi måedtie såartsh- tjiertijste, låångkegh gierkie-tijjeste jih mijjen daaletje tijjese. ¶ Jeatjah tjaalegh gærjeste Saemien skuvle-vaajese 1 ¶ Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 1 . Davvi Girji 2005. ¶ Thorbjørn Andersen, Aarbortesne 2003 (Guvvie: Svein Lund) ¶ Saemien skuvle gaaske Nøørjesne lea annjebodts jih provisorisk orreme abpe tijjem, mohte læjhkan buektiehtamme tjåadtjodh bielie tsiehkie jaepieh. Luhkie tjijhte jaepieh lij rektovren nomme Thorbjørn Andersen. Goh rektovrine orreji jih skuvli åejvine Aarbortesne sjidti, dellie lea aaj skuvlen åvteste barkeme goh lihtsege skuvlen ståavrosne. ¶ Ij lea Andersene jijtje saemie, mohte joekehts jeatja lohkehtæjjiste guhth leah saemiej skuvline barkeme. Dihte lea saemiej ektine maanabaeliste orreme. Thorbjørn Andersen Svenningdalesne byjjesovvi, kraannatjielte Granese. Andersen lij aerebi voenen skuvlesne barkeme aerebi goh Aarbortese bøøti goh åejvie saemien skuvlese 1954. Daelie lea voerese, lihkemes kraanna saemien skuvlese jih ennje aaj seaktja mij skuvlesne deahpede. ¶ Daesnie åenehks laakan ållermaahta mij deahpede mearan lij rektovre jaepeste 1954 jaapan 1971. ¶ - Ij lin maan jijnjh dirregh skuvlesne goh eelkimh. Skuvlen learoe-plaane lij bielie A4-aarhke. Vihkeles lij øøhpiehtimmiem Normaale-plaanen mietie sjiehtesjidh. Ajne gærja mij lij saemien-gielese veadtaldihkie, lij Margarethe Wiigen ABC-e gusnie teekste dovne daaroen jih noerhtesaemien. Juktie idtji gie maehtieh noerhtesaemien lohkedh, dellie tjoeverimh dam daaroen teekstem provhkedh. Idtjin naan njoelkedassh gååvnesh mah buerkiestin guktie saemien gielem juvnehtidh. Skuvlen direktøøre Noerhtelaantesne, munnjien byjjehti ij lij luhpie saemien gielem skuvlesne provhkedh. Mohte gåetien iemede meehti saemiestidh jis sijhti. ¶ Dihte båeries skuvle saemide, Havikesne, Namsosen baalte, orreji goh skuvle Aarbortesne eelki 1951. Idtjin guhtegh dejstie barkijste Havikeste Aarbortese dåeredh. Mohte gellie learohkh guht lin dejtie voestes jaepide Havikesne vaadtseme, Aarbortese bøøtin. Voestes tijjen gellien aejkien åadtjoejimh govledh: "Numhtie Havikesne darjoejimh". ¶ Saemien-misjovne aaj Aarbortem moeni goh jåarhke Havikese. Almetjh misjovnen luvhtie luhpiem åadtjoejin Aarbortese båetedh jih jupmelen bijre soptsestidh goh skuvle-biejjieh vaaseme. Learohkh jijtje eajhnadovvin mejtie sijhtin vaedtsedh goltelidh, mohte gallesh veedtsin. Striengkies limh, juktie idtjin dah åadtjoeh skuvlen sisvegem sturredh. ¶ Juktie skuvle lij annjebodts, idtjimh maehtieh mejnie aelkedh aerebi goh budsjedte lij riejries. Numhtie aaj dan geerve soejkesjidh. Ij lij skuvlen gænnah ståvroe, ajve giehtjedimmie-raerie.Voestes gietjeste ij lij desnie naan faamoe, mohte buerebe mænngan sjidti.Raakte gaajhke tjoeveri departementen tjirrh juhtedh guktie nænnoestimmieh seente bøøtin. Nimhtie dan geerve sjidti skuvlem stuvredh. ¶ Beetneh-vierhtieh Vadsøen baaktoe bøøtin. Skuvle-direktøøren diedte lij gaajhkide internatide juhtiehtidh jih Aarborte lij ajne internate Finnmarken bæjngoelisnie. Ij lij naan "Staaten-bigkeme" dellie. Mijjieh tjoeverimh gaajhkine øørnedh. Gellien aejkien mijjieh maam joem aelkiehtimh jih laejhtemem mænngan dåastoehtimh. ¶ Mijjieh hovtellem leejimh 1.biejjeste gaekeren - 1.beajjan suehpeden. Dan mænngan tjoeverimh mijjen deerpegidie vøørhkedh båetije skuvle-jaapan. Dihte lij geerve. Løøvles klaase-taavlah jih stovlh tjoeverin laptese. Ij lij mov jijtje gåetie, juktie internatesne årroejim. Voestes biejjien suehpeden tjoeverim skuvleste jåhtajidh. Aavrehke lim juktie mov hæhtjoe Svenningdalesne guktie desnie årroejim giesegi.Jaepien 1956-57 Staate hovtellem øøsti. Departementet lij doekemem nimhtie øørneme, mohte idtjim manne maam dan bijre daejrieh. Mænngan åadtjoejim daejredh doekije lij gaajhkem meatan vaalteme mij tjøøkesne daerpies. Goh dam vueptiestim, vihth tjoeverim almetjigujmie Departementesne soptsestidh jih bieljelidh tjoeverimh deerpegh skuvlese åestedh aerebi goh skuvlem aelkiehtidh. Mænngan Riksrevisjovne bielhkieji juktie limh deerpegh åasteme namhtegh budsjette. ¶ Dan gaavhtan vueptiestimh ståvroe skuvlese daerpies. Mohte ij lij Staate mijjine disse siemesh. Dihte sijhti skuvlem orrejehtedh jih daate jiehtese lij maadth-skuvlen laakese veadaldihkie.Naaken dejstie almetjistie Departementesne lin goh dåarohkh mijjen vøøste. ¶ Mearan manne lim rektovre abpe skuvle lij akte stoerre gåetie gusnie dovne klaassetjiehtjelh, internate, kontovrh jih gåetie rektovrese jih dejtie jeatja barkejidie. Daate lij aaj støøremes sijjie voenesne guktie skuvle aaj sjiehti goh kultuvre-gåetie jih gærhkoe. ¶ Learohkh Saemien skuvlesne, 1957/58 ¶ (Guvvie: Grete Austad) ¶ - Ij leah maanah naan aejkien daennie skuvlesne tjoevereme vaedtsedh. Eejhtegh leah maahteme veeljedh gåabph maanide skuvlese sedtedh. Nimhtie idtjimh daejrieh magkeres jih man gellie maanah fierhten jaepien skuvlese bøøtin. Faahketji orre maanah bøøtin dovne voestes jih dej jeatja daltesinie klaassine. Goh dihte "gåatome-dåaroe" Engerdalesne, dellie eejhtegh voeredin maanide geerve sjidtin gåetie-skuvlesne vaedtsedh jih nimhtie Aarbortese bøøtin. Jeatja aejkien gosse kranna-skuvlh gaatoelin, dellie aaj saemien skuvlese. Eejhtegh mah aaj oktegh sjidtin, voeredin buerebe maanide internatese sedtedh. Eejhtegh jijtje eajnadovvin gusnie maanah skuvlesne vaedtsedh, læjhkan ij lin man gellie mah orrejin. ¶ Mijjen lin learohkh dovne Elgåeste, Hedemarkeste jih Sagfjordbotnistie, Fausken noerhtelen. Jeenemes dejstie learohkijste internatesne jieliejin, mohte naaken dejstie saemien maanijste Aarborteste, gåetesne årroejin. Buerie baakoeh skuvlen bijre juhtiejin jih learohkh lin væjkeles. Dihte nimhtie darjoeji juktie learohkh voeneste mah ij lin saemieh, aaj mijjen skuvlesne sijhtin vaedtsedh. Naaken åadtjoejin aelkedh, mohte ij lij mijjen sijjie gaajhksidie juktie saemien learohkh voestes sæjjan bøøtin. ¶ Departementen bieleste ij lij mij sjiehtesovveme riekte saemien voeten vøøste, mohte manne sijhtim edtjin maanah åadtjodh jijtse kultuvrine jih gieline åehpenidh. ¶ Goh idtjim saemien gielem åadtjoeh tæjmoe-plaanese biejedh, mijjieh tjoeverimh dam gåetiemaahtose tjeakoes laakan biejedh. Nimhtie Nils O.Kappfjellem (Gaebpien Næjla) leejimh goh lohkehtæjja. Mohte ij lij ennje åarjelh-saemien giele sjiere njoelkedassh åådtjeme guktie tjaeledh, guktie øøhpehtimmie ajve njaalmeld sjidti. Nimhtie idtji naan baakoeh åadtjoeh tjaeledh gænnah. Gosse giete-vætnoe, dellie Lars Dunfjell (Dååvnesen Laara) desnie naan aejkien guessine saemiej vætnoej bijre soptsestidh jih aaj vuesiehtidh. ¶ Gosse govlibie gaajhki tsagkesi bijre jih aaj skuvlen bijre mij idtji eensi statusem åadtjoeh aerebi goh gøøkte luhkieh jaepieh vaaseme, dellie tjoeveribie gihtjedh guktie Thorbjørn Andersene buektehti jaepide tjirrehtidh. ¶ - Dihte vihkeles munnjien sjidti åarjelh-saemide eensi skuvlem øørnedh. Jih gosse lim aalkeme, idtjim sijhth sovhkedidh. Manne murriedim, sijhtim soejkesjem åvtese juhtiehtidh. Væjkeles almetjigujmie aaj åadtjoejim barkedh, guktie Nils O. Kappfjell, Anna Dærga, Anton Lifjell jih Anselm gonnoeh Elsa Jåma. Dah lin daejreme almetjh guht åvtese, daaletje biejjide vuartasjin. ¶ Ibie maehtieh skuvlen bijre soptsestidh jis ibie Anna Jacobsen bijre aaj. Dihte lea joekoen vihkeles skuvlese orreme jih aaj åarjelh-saemien gielen øøvtiedæmman. Aanna lij dihte voestes lohkehtæjja skuvlesne gie lij saemien lohkeme. Skuvle lij saemien gielem tæjmoeplaanese åådtjeme guktie ij lij vielie daerpies dam tjeakoes laakan vøørhkedh goh gåetien maahtoe. Goh Anna bøøti, dellie aaj tjaaleld øøhpehtimmie sjidti. ¶ Dihte lij aaj åvtehke goh mijjieh Departementesne minnimh jih gihtjimh jijtjte-ståvroen mietie jih aaj mejtie skuvle meehti staeries juhtielasse båetedh.Dihte lij joekoen vihkeles skuvlese. Mænngan Anna Sijti Jarngesne, mij lea skuvlen baalte, barkoem åadtjoeji. Dellie eadtjohke laakan barki guktie kuvsjh åarjelh-saemien gielesne lohkehtæjjide øørnesovvin. ¶ Saemien skuvle Aarbortesne lea Staaten åelesne orreme mearan Saemien skuvle Snåasesne lea tjielten åelesne orreme aalkoelistie 1968. Nimhtie lea geerve orreme åarjelh-saemien øøhpehtimmiem gaskems øørnedh.Mijjieh libie tjirkestamme åarjelh-saemiej skuvle lea Staaten diedte mohte Snåasesne leah madtjeles orreme gosse skuvle tjielten åelesne. Akten aejkien goh edtjimh Oslovese, skuvlen bijre digkiedidh, sijhtimh edtjin almetjh Snåasen skuvleste aaj meatan, mohte idtjin sijhth gænnah. Vienhtem ij lin dej jaahkoe skuvlem jijtje stuvredh. ¶ Jeatjah tjaalegh gærjeste Saemien skuvle-vaajese 1 ¶ Voestes lohkehtæjja båatsoeburrie-skuvlesne ¶ Tjaalege gærjeste Saemien skuvle-vaajese 2 . Davvi Girji 2007. ¶ Paul Fjellheim, Røros 2003 (Guvvie: Basia Głowacka) ¶ Paul Fjellheime reakasovvi 1931, jih byjjeni Fjellheimesne, Prahken tjieltesne Plassjen (Rørosen) noerhtelen, gusnie eejhtegh jieliejigan spidtjebarkojste jih båatsoejieliemistie. Dihte maana-skuvlem Prahkesne veedtsi, realskuvlem Rørosesne, laante-gymnasem Orkdaellesne jih veterinær-jilleskuvlem Oslovesne. ¶ Aerebi goh voestes lohkehtæjja båatsoeburrie-skuvlesne 1968/69 sjidti, Fjellheime barki goh veterinære Lardalesne Vestfoldesne, fealadimmie byjrese-veterinære Noerhte-Nøørjesne jih Staaten veterinær- laboratoriumesne Harstadesne. Dan mænngan lij viehkiehtæjja veterinær-jilleskuvlesne jih jaepien 1976 byjrese-veterinære Rørosesne sjidti. Desnie barki gosk voerese-maaksoem dåastoeji. ¶ Paul Fjellheime lij åvtehke Nøørjen Båatsoesaemiej Rijhkesaerviesne (NBR) jaepiej 1965-73. Jaepien 2001 lihtsege Saemiej-reaktaj-moenehtsisnie sjidti. ¶ Paul Fjellheime dihte bøøremes maahta alkoelistie soptsestidh båatsoeburrie-skuvlen bijre. Voestegh eadtjohke laakan barki guktie skuvle juhtiemasse bøøti jih mænngan voestes åejvie-lohkehtæjja sjidti. Mijjieh libie Rørosesne minneme jih dam gåetesne råakeme guktie dihte maahta soptsestidh guktie skuvle juhtiehtasse bøøti jih guktie siepmieh lin skuvlesne voestes jaepien. ¶ – Aerebi goh Staaten båatsoeburrie-skuvle tseegksovvi ij lij naan øøhpehtimmie båatsoejielemen bijre Nøørjesne – jis ibie neebnh såemies åenehks kuvsjh jih naan jaepieh jåarhke-skuvlesne gusnie båatsoejieleme-daltese jih mænngan naan jaepieh noereskuvlesne Karasjokesne. Lierehtimmieh båatsoejielemen bijre lin noere almetjh åådtjeme gåetesne fuelhkien tjirrh. Gosse skuvle-diedte væjreni, dellie åenebe jih åenebe tijje maanide jih noeride gåetesne sjidti båatsoejieliemisnie meatan årrodh. Nimhtie daerpies skuvle dihte diedtem åadtjoeji båatsoejielemen bijre maahtoem vedtedh. Stoerre jih stuerebh kriebpesjimmieh aaj sjidtin laaken nualan båetedh, øøkonomiem stuvredh guktie vierhtieh støøremes sjidtin jih jeatja paehperebarkoejgujmie øørnedh. Dåaroen gaavhtan lin gallesh båatsoeburrie-almetjh nuepiem dasseme skuvlh vaedtsedh. ¶ – Seammea tijjen lij aaj daerpies faage-tsiehkiem båatsoejieliemisnie nænnoestidh. Ij lij ennje naan jijtjh-reereme båatsoejielemasse tseegkesovveme, mohte båatsoeburrie kontovre Laantedepartementesne. Dihte lij departementen laaken nuelesne mij vuesehti båatsoejieleme lij tsagkese maam tjoeverin stuvredh jih ij jieleme mij edtji øvtiedimmien nualan båetedh. Båatsoejielemen bieleste lin vaajtelimmieh faage-reeremasse mij meehti båatsoejielemem øvtiedæmman juhtiehtidh. Goh tjåangkoe Nøørjen Båatsoesaemiej Rijhkesaerviesne (NBR), dellie golme aamhtsh joekoen vihkeles: giehtjedimmie, faage-bihkedimmieh jih øøhpehtimmieh. Nænnoestimmieh mah faage-øvtiedæmman veadtaldihkie, lin vihkeles aamhtsh laantetjåangkosne 1967. Desnie kriebpesjimh orre barkoesijjieh goh åvtehke gie edtji orre aamhtsh juhtiehtidh, staaten-konsulentem båatsoejielemen gaavhtan jih sjiere båatsoeburrie-skuvlem. ¶ Gaskoe 50-taalesne Staate veterinær-laboratoriumem Harstadesnie rihpesti gusnie veterinære gien jijnjh maahtoeh bovtsi-heavoj bijre. Sven Skjenneberge dennie barkojsne sijjiem åadtjoeji jih gosse dihte liegkesem utnieji 1966-68, lim manne dennie sijjesne. Jaepien 1968 akte giehtjedimmie-stasjovne (forsøksstasjon) båatsoejielemen gaavhtan, Lodegisnie tseegkesovvi. Jaepien 1968 dihte stasjovne veterinærlaboratorien bæjngolen bøøti jih Skjenneberge åvtehke desnie sjidti. ¶ – Goh åvtehke NBR-esne, manne dihte diedtem åadtjoejim barkedh guktie dah kriebpesjimmieh juhtiehmasse bøøtin. Lissine kriebpesjimmijstie båatsoejielemistie, mijjieh aaj Saemie-moenehtsen jiehtsidie åtnose veeltimh. ¶ Aavrehke limh, juktie staaten sekretære guhth dellie Laanteburrie-departementesne tjaahkan, Johan Kleppe, lij våårehke laakan båatsoejielemasse giehtjedamme. Monnoeh limen ektesne veterinær-skuvlesne vaadtseme jih gosse manne dam aamhtsem dan åvtese juhtihtim, dellie dihte dallah edtjohke båatsoeburrie-skuvlem øørnedh. ¶ Borkenesesne, Harstaden bæjngoelisnie lij ikt akte onne haakeneburrie-skuvle jih disse lij dej minngemes jaepiej geerve orreme learohkh åadtjodh guktie nimhtie aajhtaldihkie. Desnie buerie sijjie guktie båatsoeburrie-skuvle meehti disse juhtedh. Sijjie lohkehtæjjan guhth meehti båatsoejielemen bijre øøhpehtidh lij staeries, mohte idtji guhte dam ohtsh. Dellie munnjan dijre bøøti jis edtjti skuvle juhtiehtasse båetedh, dellie manne dam sijjiem tjoeverim ohtsedh. ¶ Ij lij aelhkie båatsoeburrie-øøhpehtimmiem alkoelistie tseegkedh. Læjhkan lij munnjien buerie juktie åehpies lim abpe båatsoejieleme-Nøørjine mov barkoen tjirrh goh veterinære, jih goh lihtsege NBR-esne. Tsagkese lij læjhkan juktie ij lij mov naan øøhpehtimmie pedagogike-faagigujmie jallh dååjrehtsh goh lohkehtæjja. Mijjen lin aaj vaenieh learoevierhtieh. Sven Skjennebergen gærja «Rein og reindrift» (Bovtsh jih båatsoeburrie) lij staeries, mohte dejtie jeatja tjaalegidie mejtie sijhtim åtnose vaeltedh, tjoeverim jijtje tjaeledh. Faagplaanh dejtie sjiere faagidie, tjoeverimh tjaeledh mearan faagh lin juhtiemisnie. Faagplaane-moenehtsisnie mov baalte, lij Loyd Villmo guhth utnieji daajroem båatsoejielemem bijre. Dah jeatjebh dennie moenehtsisnie lin laanteburrie-lohkehtæjjah. Aelkiemisnie laanteburrie-plaanide vååjnesasse veeltimh jih dejtie voejhkelimh båatsoejielemasse sjiehtesjahtedh. Daate hov joekoen vihkeles barkoe, mohte ij lij gie aerebi dagkarinie barkojne giehtelamme. Idtimh giejtie gænnah maehtieh man bijre gihtjedh. ¶ Mijjen lin uktsie learohkh voestes jaepien. Gøøkte ligan Finnmarkeste, gøøkte Tromseste, golme Noerhtelaanteste, akte Noerhte- jih akte Åarjelh-Trøndelageste. Jijnjemesh lin påajhkh, ajve akte niejte. Manne jijtje maahtoem vedtiejim båatsoejielemen learoen bijre, v.g. gåatomen – jih bovtsi haerpij bijre, jih guktie bovtsh ektesne dåehkine. Villmoe dihte båatsoejielemen økonomien bijre øøhpehti. Lohkehtæjjah haakeneburrie-skuvleste dejtie jeatja faagide øøhpehtin goh nøørjen giele, matematigke jih learoeh maskinaj bijre. ¶ Learohkh jih lohkedæjjah båatsoeburrie-skuvlesne 1968/69: Albrigt Myrstad - John Hovd - Arne Fjellheim - Ole Jakob Edvardsen - Paul Fjellheim Albert Jåma - Inge Andersen - Anders Gaup - Johan Mathis Vars - Per Schjølberg-Gamnes Per Mathis Skum - Anne Margrethe Oskal - Anders Eira ¶ (Guvvie: Loyd Villmo) ¶ – Lissine øøhpehtimmide klaassetjiehtjielisnie lin aaj vaanterdimmieh. Mijjieh limh gellien aejkien Lodegisnie gusnie pryøvemestasjovne jih mijjieh limh aaj meatan båatsoesaemiej ektine gosse Iidnesne tjøønghkeminie. Mijjieh aaj Finnmarkesne vaanterdimh gusnie learohkh åadtjoejin meatan gosse slaaterdimmieh jih iervemh. Lissine lin vaanterdimmieh gusnie maahtoeh åadtjoejimh gåatomen- jih sjædtoej bijre. Dag Lenviken lij diedte dejtie vuepside jaksedh. Gosse vaanterdimmieh, dellie learohkh tjoeverin eadtjohke laakan barkedh, gærjide fierhten biejjien tjaeledh jih aaj jeatja tjaalegh darjodh mah vuesiehtin maam lin liereme. ¶ Daate lij skuvle mij adtjegh juhtiemasse båateme,mohte mov vierhtiedimmien mietie, ij lij daate naan madtan skuvle. Learohkh jijtje-darjoemisnie lierin. Manne måjhtam, akte dejtie learohkijstie, Anne Margrethe Oskale jeehti daate dihte bøøremes skuvle sutnjien, juktie desnie åadtjoejin jijtje barkedh maahtoeh tjøønghkedh jih aaj gærjijste learoem viedtjedh. ¶ Jalhts jeenemes dejstie learohkijstie saemien utniejin goh gåetie-giele, idtji gieh øøhpehtimmiem saemien gielesne kriebpesjh. Ij lij maahtoeh saemiej kultuvren bijre naan faage dej beeli, mohte voejhkelimh læjhkan jeatja faagine maahtoeh vedtedh jis nimhtie sjiehti. ¶ – Learohkh aeriebistie leah soptsestamme tsagkesi bijre destie voestes jaepeste. ¶ – Haakeneburrie- jih båatsoeburrie-skuvle seamma ræhpien nuelesne sjidtin jih båatsoeburrie-skuvle aaj seamma åvtehkem åadtoeji goh laanteburrien-skuvle. Learohkh seamma lohkehtæjjah åadtjoejin jih dah maanah edtjin aaj ektesne seamma internatesne årrodh. Mohte dah gøøkte skuvlh sjiere byjresh jih kultuvrh vuesiehtin dovne learohki jih lohkehtæjjaj gaskems. Learohkh haakeneburrie-skuvlesne lin nuerebh saemiej learohkijstie jih eah lin dah seamma eadtjohke lierehtæmman goh dah saemiej learohkh. Dej beeli lin sohtehtimmieh jih laavsomh daamhtetje saemide veadtaldihkie, jih dovne learohkh jih lohkehtæjjah sih lin dagkerh åssjalommesh guedtieminie. Nimhtie jijnjh tsagkesh gaskems sjidtin. Jis lin krøøhkestimmie-tsagkesh skuvlesne, dellie dah lin daamhts haakeneburrie-skuvlen learohkide veadtaldihkie. ¶ – Guktie mejtie giehtjedimmie-tjaalege skuvlen bijre tjaalasovvi? ¶ – Dihte tjaalege, bist. Dihte mij mov gåmmebe mænngan sjidti, lij dellie barkeminie Oslovesne, Instituttesne mij edtji ektievuekie-jielemem giehtjedidh. Desnie saemien studentem utnieji, man nomme Johan Albert Kalstad, Hábmereste. Øørnege tseegkesovvi guktie dihte beetneh-vierhtieh giehtjedimmie-raereste åadtjoeji guktie meehti byjresem skuvlesne giehtjedidh. Jih Johan Alberte bøøti, skuvlesne giehtjedi jih aaj learohkidie skuvlebiejjiej mænngan, skuvlen bæjngoelisnie. Tjoeverem jiehtedh, væjkeles lij. ¶ Tsagkesh lin mov aarvoen mietie skuvlesne. Voenesne buerie laakan dej noere saemiejgujmie gåaredi. Tjoeverem dejtie båatsoe-jieleme noeride garmerdidh. Dah lin jihtseles jih barkose eadtjohke. Mov vuajnoen mietie lin dah saemien noerh skuvlesne aajmohke jih nimhtie leah aaj gallesh orreme mejtie leam båatsoejielemen bæjngoelisnie mænngan råakeme. ¶ Dej voestes jaepiej lij buerie sijjie båatsoeburrie-skuvlesne. Naan jaepiej mænngan stoerre ohtseme haakeneburrie-skuvlese sjidti jih nimhtie gåårtjehke desnie. Dan sjieken skuvle Goevtegeajnose bøøti jaepien 1981. Mohte daate lij mov barkoen mænngan, guktie gieh jeatjebh tjoeverieh dan bijre soptsestidh. ¶ Jeatjah tjaalegh gærjeste Saemien skuvle-vaajese 2 ¶ Åvtehke båatsoeburrie-øøhpehtimmesne ¶ Tjaalege gærjeste Saemien skuvle-vaajese 2 . Davvi Girji 2007. ¶ Loyd Villmo, Tromsø 2004 (Guvvie: Svein Lund) ¶ Loyd Villmo reakasovvi Korgenesne, Noerhtelaantesne 1925. Gaertenisnie byjjesovvi jih barkoen mænngan desnie laante- jih skåakeburrine, skuvlh veedtsi jih sivil-agronomine sjidti Nøørjen laanteburrie-jilleskuvlesne (NLH - Norges landbrukshøgskole). Gellie jaepieh båatsoejieleme-reerenassine barki jih mænngan goh saemiej fåvhta Noerhtelaantesne. Dan mænngan staaten båatsoejieleme-konsulentine sjidti. ¶ Villmo dihte voestes redaktøøre Båatsoejieleme-saernesne (Reindriftsnytt / Boazodoalloođđasat). Dihte aaj raerieh vadteme nøørjen jih sveerjen båatsoegåatome-digkiedimmide. Desnie lij aaj gåatome-giehtjedimmieh jih eatnemegoerpeme jarngesne. Gellie jaepiej tjirrh lea aaj båatsoejielemen gaavhtan kuvsjh øørneme. Villmoe lij aaj lihtsege siejme faageståavrosne båatsoeburrie-skuvlesne jih haakeneburrie-skuvlesne mearan dah lin juhtiehmisnie jaepeste 1968 –1981. ¶ Villmoe dihte voestes redaktøøre Båatsoejieleme-saernesne (Reindriftsnytt / Boazodoalloođđasat). Dihte aaj raerieh vadteme nøørjen jih sveerjen båatsoegåatome-digkiedimmide. Desnie lij aaj gåatome-giehtjedimmieh jih eatnemegoerpeme jarngesne. Gellie jaepiej tjirrh lea aaj båatsoejielemen gaavhtan kuvsjh øørneme. Villmo lij aaj lihtsege siejme faageståavrosne båatsoeburrie-skuvlesne jih haakeneburrie-skuvlesne mearan dah lin juhtiehmisnie jaepeste 1968 –1981. ¶ Daate tjaalege lea bigkesovveme novtati mietie mejtie Villmo jijtje dorjeme. Svein Lunde dihte dejnie soptsestamme. ¶ Loyd Villmo naemhtie buerkeste man gaavhtan satne sjiere laakan båatsoejielemasse veadtalgovvi: – Gosse maana jih noere, dellie mov sjiere gaskese båatsoejieliemasse jih båatsoe-saemide Korgenen byjjesisnie. Gellie gaerten 30-taalesne, Korgenisnie jijtje mierhkh utniejin, jih aaj dihte gaertene guste mov aehtjie bøøti. Dah mierhkh leah daelie strihkesovveme. Gosse raarhkoeh vaeresne, dellie saemieh jielieminie bovtsh doekin almetjidie guhth voenesne årroeminie. ¶ – Dej beeli ij lij raakte gie guhte jillebem laanteburrie-øøhpehtimmiem utnieji jallh daajroem guktie båatsoejieleminie giehtelidh. Goh manne jaepien 1954 lim laanteburrie-jilleskuvlesne lohkeminie, dellie munnjien gaskese sjidti gåatome-konsulentine Erling Lyftingsmo jih fåvhtine Peder Hagen. Dah vaajteligan manne edtjim åejvie-laavenjassem båatsoejielemen bijre vaeltedh, NLH-esne. Dam sijhtim darjodh jih eelkim govletehtedh dej åvtehkigyjmie desnie mejtie nuepie disse. Idtjin naan dennie skuvlesne dan jijnjem båatsoejielemen daejrieh guktie mannem meehtin raeriestidh. Dan gaavhtan tjoeverim siejme laavenjassem gåetiejuvri bijre tjaeledh. ¶ Eeksamenen mænngan vihth voejhkelim båatsoejielemem eensi laakan giehtjedidh. Manne vierhtieh ohtsim moenehtsistie «Selskapet for Norges vel» jih «Norges landbruksvitenskapelige forskningsråd». Vaestiedimmieh dejstie lih ihke idtji naan beetneh-vierhtieh gååvnesh dagkeres giehtjedæmman. Mov barkoe mænngan sjidti «Institutt for landbruksøkonomisk forskning»:esne. Jaepien 1958, «Norges landbruksvitenskapelige forskningsråd» ohtsi giehtjedimmie-viehkiehtæjjam mij edtji bovtsigujmie barkedh, giehtjedimmie-raerien nuelesne. Manne ohtsim, mohte idtjim barkoem åadtjoeh. ¶ – Jaepien 1959 barkoe goh fåvhta Noerhtelaantesne stieries sjidti. Manne dam åadtjoejim jis desnie barkim njielje jaepieh. Jaepien 1963 barkoe goh åejvie-lohkehtæjja Noerhtelaanten laanteburrie-skuvlesne sjidti jih manne dahkoe ohtsim. ¶ Jaepien 1965 orre barkoesijjie Laanteburrie-departementen nuelesne bøøti goh konsulente båatsoejielemasse. Departemente dam barkoem munnjien bøøri jih manne desnie eelkim jaepien 1966. Faalegen mietie edtjim dennie barkosne giehtjedidh magkeres gåatome, båatsoebarkoem soejkesjidh jih båatsoe-almetjidie raerieh vedtedh. Laanteburrie-departemente munnjien barkoesijjiem Tromsøesne vedtieji. Dihte dan gaavhtan juktie edtjim Tromsøen museuminie ektie vøøki barkedh. Gøøkte jaepiej mænngan dihte barkoesijjie moenesovvi staaten konsulentese gien diedte edtji årrodh båatsoejielemem abpe laantesne stuvredh. ¶ Mov dååjrehtsh goh fåvhta lin vuesiehtamme man viesjehts båatsoejieleme lij gaskems laante- jih skåakeburrien. Dah jielemh utniejin dovne faagetsiehkieh, faage-skuvlh jih giehtjedimmien nualan lin båateme medtie 1800, mearan båatsoejieleme jaepien 1965 lij daejstie namtegh. Laanteburrie-jielemen lij laanteburrie-mååhtedimmien tjirrh lin ovmese råajvarimmie-viehkieh åådtjeme guktie maahteme ovmese deerpegh åestedh mah daerpies, mohte båatsoejieleme lij dagkeres råajvarimmieh namtegh. ¶ Barkoesijjie munnjien dovne åajvoes jih jihteles. Stoerre daerpiesvoete lij båatsoeburrie-almetjidie saernieh buektedh, jih jaepien 1967 eelkim tjaaleginie «Båatsoejieleme-saernieh». Daate lij ektesvuekiebarkoe NBR-ine (Nøørjen Båatsoesaemiej Rijhkesaervie). Eah lin man gellie dejstie båatsoe-saemijste jille-skuvlh vaadtseme jih nimhtie eah lin nuepiem åådtjeme øøhpehtimmiem guktie åårganisasjovnen-barkoejgujmie giehtelidh. Goh Paul Fjellheime åvtehke sjidti jaepien 1965, dellie aelhkebe sjidti. Dellie dihte barkeminie goh fealadimmie-veterinære Noerhte-Nøørjesne, jih nimhtie meehti barkosne vuelkemen gaavhtan, aaj åårganisasjovne-barkojne giehtelidh. ¶ – Jaepien 1966, Distriktenes Utbyggingsfonden direktøøre Leif Aune mannem gihtji mejtie meehtim tjaalegem båatsoejielemen giehtjedimmien jih øøhpehtimmien bijre tjaeledh. Desnie raeriestim åejviebarkoem gusnie gie ovmese aamhtsigujmie meehti barkedh jih aaj faageøøhpehtimmieh noeride (båatsoeburrie-skuvle). Staaten konsulente edtji kuvsjh båatsoeburrie-almetjidie øørnedh. Gyhtjelassh aaj bøøktim gusnie goerehtim mejtie nuepie laanteburrie-jilleskuvlesne båatsoejielemem tseegkedh goh faage. ¶ Moenim vihkeles jis kriebpesjimmieh driekte båatsoejieliemiste bøøtin. Deejrim NBR-e edtji ståavroe-tjåanghkoem Tromsøesne utnedh jih dellie daerpies dah åadtjoejin mov tjaalegem vierhtiedidh. Ståavroe lij mannine dej raeriestimmij bijre siemes. NBR-e raeride nænnoesti seamma gijren laante-tjåanghkosne jih digkiedimmieh laanteburrie-jilleskuvline sjidti. Vihkeles duedtiem vietseles Johan Kleppeste åadtjoejin. Mov aarvoen mietie idtjim vienhth sjiere skuvle dallah edtji båatsoejielemasse tseegkesovvedh. Tjaalegisnie moenim faage-øøhpehtimmieh båatsoeburrien bijre meehtin laanteburrie-skuvlese veadtalgovvedh. Dellie ussjedim laanteburrie-skuvli bijre Vaapstesne jallh Čoalbmesne (Gibostadesne). Idtjim dellie ussjedh skuvle aaj Borkenesesne meehti sjiehtedh. Johan Kleppe deejri vaenieh learohkh dan skuvlese ohtsin guktie ussjedin dam orrejehtedh. Nimhtie vøøjni nuepiem skuvlem berkedh jih aaj sijjiem båatsoeburrie-skuvlese øørnedh. ¶ Skuvlen alkoelistie 1968, idtjin naan learoeplaanh jallh learoevierhtieh gååvnesh. Naan faagine meehtimh gærjah provhkedh mejtie aaj laanteburrie-skuvlesne nuhtjin, mohte idtjin dah sjiehth gosse båatsoejielem bijre øøhpehtidh. Nimhtie dellie manne tjeelim jih 10–20 sæjroeh seedtetjim Borkenesese. Gellien aejkien jijji tjahkasjim, tjeelim. Nimhtie naa stoerre tjaalege øøkonomien- jih soejkesjimmien bijre sjidti. Nimhtie 2–3 jaepieh giehtelim. ¶ Båatsoeburrie-skuvle 1971/72: Idar Hunstad, Frank Arnesen, Nils Thomas Sokki, Gustav Kant, Per Holm Varsi. John Nordfjell, Isak Nils Oskal, Ellen Marie Utsi, Nils Mathis Sara, Rasmus Nils Bær. ¶ (Guvvie: Loyd Villmo) ¶ Tjaalegisnie maam aerebi nebneme, lim raeriestamme moenehtstimmiem tseegkedh mij meehti radtjoeslaakan barkedh jih buerkiestidh ovmese gyhtjelassh båatsoejielemen bijre. Dan nualan edtji dovne reereme, faage-øøhpehtimmieh jih bihkedimmieh båetedh dejtie guhth daerpies. Aaj giehtjedimmiem lij vihkeles åvtese juhtiehtidh. Vierhtiedimmien mænngan NBR-este jih Laanteburriedepartementeste, moenehtse tseegesovvi 1969. Moenehtsen åvtehke sjidti ekspedisjovs-sjefe Helge Christensen. Mohte idtji dihte moenehtse barkh dan radtjoes-laakan guktie vaajtelin juktie ij lij tjaalege riejries aerebi goh jaepien 1974. [ Daate trygkesovvi goh NOU 1975:5] ¶ Ohtseme haakeneburrie-skuvlese stuerebe sjidti juktie sijjie båatsejieleme-skuvlese gaartjeni. Jijnjesh vaajtelin edtji skuvle båatsoeburrie-dajvese juhtedh. Raeriestimmieh lin: Plassje (Røros), Snåase, Málatvuopmi (Målselv), Goevtegeajnoe jih Deatnu. ¶ Laanteburrie-øøhpehtimmie-raerie jaepien 1977 plaane-moenehtsem båatsoejielemen gaavhtan tseegki, jih manne dihte åvtehke desnie. Mijjieh edtjimh giehtjedidh magkarinie byjresisnie båatsoeeburrie-skuvlese bøøremes. Lissine edtjimh aaj daerpies-voetem vierhtiedidh båatsoeburrie-skuvlen gaavhtan jih aaj orre learoe-plaanem juhtiemasse biejedh. Man gellie lohkehtæjjah jih øøhpehtimmie-vierhtieh lin vihkeles aamhtsh digkiedimmesne. Mijjieh radtjoes laakan barkimh, soptsestimh moenehtsen sekretærine jih aaj 21 learohkigujmie mah lin skuvlesne aerebi vaadtseme. Moenehtse raeresti alkoe-kuvsjem jih faage-kuvsjem mah edtjin gåabpatjahkh aktem jaepiem juhtedh. Lissine dejtie edtji aaj nuepie årrodh prievie-kuvsjh vaeltedh jiih måadth kuvsjh geerve almetjidie. Mijjieh golme sjiere skuvle-movdellh vuesiehtimh: jijtjh-reereme skuvle, skuvle mij jeatja skuvlese veadtaldihkie jih skuvle mij edtji båatsoejieleme-jarngen lihke barkedh. Idtjimh siemes sjidth daej aamhtsi bijre jallh gusnie skuvle edtji tseegesovvedh. Mijjen aarvoeh lin juakaldihkie. ¶ Båatsoeburrie-skuvle guohtunguorahallankurssas Giehtavuotnesne, 1973/74: Peer Gaup (orohat 36 Raisduottar), John Brekkfjell (orohat 2 Riast/Hylling), Johan Mathis M. Sara (29 Seakkesnjárga), Samuel John N. Anti (14 A Spierttagáisá), Berit Margrethe N. Eira (35 A Fávrrosorda) jih Anne Ragnhild N. Logje (36 Raisduottar) ¶ (Guvvie: Loyd Villmo) ¶ – Gijren 1968 manne dam voestes kuvsjem juhtiehtim dejtie guhth båatsoejieliemisnie barkeminie. Daesnie digkiedimh faagi bijre mejtie fåvhta jih altese almetjh stuvrin. Teknigke-barkoesijjiej bijre bievnesh vadtasovvin, skaehtij jih maaksoe-aamhtsi bijre j.n.v. Provhkim aaj NBR-em bøøredh dagkaridie kuvsjide. Maahtoe-guedtije håalenierh bæjngoelistie, bøøresovvin kuvsjine buerkiestalledh. Aerebi jaepien 1979 lin dagkeres kuvsjh daamhtsh akten aejkien jaepesne. Minngemes gijren, jaepien 1979, lin lihtsegh dovne Sveerjeste jih Nøørjeste kuvsjesne meatan. ¶ Vihkelommes lin læjhkan kuvsjh båatsoesaemide. Dan jijnje orre daej jaepij bøøti. Jaepien 1970 momse bøøti jih driekte beetneh-vierhtie-kriebpesjimmie bøøti jaepien 1972. Goerksh daej aamhtsi bijre vihties bihkedimmiem kriebpesji. Båatsoesaernien tjirrh manne joe jaepien 1969 ryøjredim guktie momsine giehtelidh. Mov lij hijven ektesvuekie-barkoe fylhkesskaehtie-kontovrigujmie, mænngan aaj «avgifts-og skattedirektoratet» gujmie. Voestes gietjeste lij geerve fylhkesskaehti-kontovride daejredh guktie edtjin dåemiedidh dovne momsine jih skaehtine båatsoejieliemistie. Manne «maaksoetjoevtenjem» (avgiftsnøkkel) båatsoejielemen gaavhtan tjeelim jih aaj sjiere tjaalegem Båatsoeburrie-saernesne (Reindriftsnytt/Boazodoalloođđasat) momsen bijre. Finnmarken åvtehke skaehtie-kontovresne jijnjh dejstie øøsti jih dejtie viehkine juakedi dejtie jeatja kontovride. Aerebi lin saemieh skaehtiem maakseme prosenti mietie, mohte destie bøøti ihke naaken neebnin vaenebh bovtsh ennh reaktah. Daej njoelkedassi gaavhtan båatsoejielemasse buerebe sjidti. Båetije jaepiej, 70 taali, gellie kuvsjh øørnesovvin, dovne eadtjalgehtedh laaki- jih budsjetti bijre daajroem dåastodh. Aaj kuvsjh guktie båatsoejielemem juhtiehtidh øørnesovvin. Læjhkan jijnjemes kuvsjh skaehtiej- jih budsjettij bijre sjidtin. ¶ Regnskapskurs ....... Vaapsten laanteburrie-skuvlesne 1971: Ole Martin Renberg, Ella Lifjell, Lars Niia, Elsa Lifjell LV (Anny Renberg,US) Anne Margrethe Oskal (lærer). Arne Appfjell, Knut Kappfjell, Einar Lifjell, Erna Appfjell, Sigvald Lifjell, John Kappfjell ¶ (Guvvie: Loyd Villmo) ¶ Minngemes jaepiej 1960, skuvtere bøøti goh bøøremes teknigke-viehkie. Mohte eah lin man gallesh væjkeles motovride gietedalledh. Viehkiem åadtjoejimh rektovreste jih lohkehtæjjiste guhth lin barkeminie Suortesne (Sortland) gusnie «Statens maskinprøvebruk». Desnie kuvsjh øørnin båatsoesaemide, guktie åadtjoejin lieredh skuvteridie provhkedh jih dåvvodh. Voestes kuvsje edtji Goevtegeajnosne årrodh, barkoeskuvlesne. Gaajhke lij riejries, mohte idtji gie båetieh. Tjoeverimh voenese vaedtsedh, almetjigujmie soptsestalledh jih nimhtie tjøønghkimh vijhte, govhte guhth lin meatan golme biejjieh. Dan mænngan Karasjokese vøølkimh jih desnie jijnjh almetjh bøøtin. Idtjin ajve saemieh dagkeres maahtoe-kuvsjh skuvteri bijre daarpesh. Aaj almetjh byjjes kontovrine kuvsjh daarpesjin guktie mijjieh aaj kuvsjh fåvhtaj-kontovride øørnimh. ¶ Kuvsjh aaj slaaterdæjjide, akte dejstie Snåasesne. Akten aejkien lij aarvoe ihke Bøndenes Salgslage dihte edtji oktegh slaaterdimmiejgujmie giehtelidh, mohte manne vienhtim bøøremes saemieh jijtsh dejgujmie øørnin. ¶ Mov lim viehkiehtæjjah, gøøkte dejstie ligan Per Mathis Skum jih Anders M. Eira. Gosse kuvsjh Finmarkesne, dellie dah guaktah jarkoestigan. ¶ Manne daejnie barkojne orrejim jaepien 1979. Man gellie kuvsjh mah øørnesovvin, im raakte daejrieh, mohte gellie luhkie gujht jih gellie tjuetie almetjh meatan. Fierhte kuvsje lij 3–5 biejjieh. Fierhten jaepien lij aaj gåatome-giehtjedimmie-kuvsje båatsoeburrie-skuvlesne. Dan gåhkoe lij akte våhkoe. ¶ Mov instruksesne aaj tjåadjoeji edtjim vuesiehtidh guktie båatsoejielemem soejkesjidh mohte dihte lij geerve juktie limh eevre namtegh dej daatah mah båatsoejielemen økonomiese- jih teknigkese veadtaldihkie. Jis båatsoejielemem soejkesjidh dellie vihkeles daejredh guktie gåatome-ståaroe dej ovmese dajvine. Eadtjohke laakan gåatomem giehtjedim. Daate aaj vihkeles øøhpehtimmien gaavhtan. ¶ Sijhtem sievestidh man buerie munnjien orreme NRL-ine ektine barkedh gaajhki faagedajvine. Tjoeverem jøøvlehtidh åvtehkh goh Paul Fjellheime, Anders Oskal, Johan J. Eira jih aerebi åvtehke Anders Bær. Jeatja lihtsegh ståavrosne, sekretariatesne jih lihtsegh dej ovmese byjresisnie leah aaj buerie viehkine orreme. ¶ Jeatjah tjaalegh gærjeste Saemien skuvle-vaajese 2 ¶ Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 3 Davvi Girji 2009. ¶ Inger Johansen ¶ (Jijtjedh guvvie Inger Johansen) ¶ Inger Johansen lea soptestamme njielje nyjsenæjjajgujmie gieh leah maanagiertesne barkeme jallh jijtje maanah desnie åtneme. Dihte lea dåakterstipendiate Saemien jilleskuvlesne jih aamtse lea åarjelsaemien sosiolingvistikke. Reakasovvi jaepien 1977 jih byjjesovvi Orkangerisnie, Åarjelh-Trøndelagesne. Jeatja øøhpehtimmieh: Mastergradem mij noerhtegielide veadtaldihkie NTNU-este, gusnie aamhtse lij raeriestimmie gukte åarjelh-saemien gielem vihth bååstide viedtjedh. ¶ Anita Dunfjell Aagård saemien skuvle-konferansesne, Tromsøesne 2003 ¶ (Guvvie: Svein Lund) ¶ Anita Dunfjeld Aagård lea daelie lohkehtæjja Åarjel-saemiej skuvlesne. Dihte jaepien 1974 reakedi jih Snåasesne byjjesovvi gusnie aaj Åarjelsaemiej skuvlesne veedtsi. Dan øøhpehtimmieh leah: Lohketæjja-øøhpehtimmie Bodøen lohkehtæjja jilleskuvleste jih NTNU, bieliejaepie lohkeme åarjelsaemien jih ektesvuekiefaage gusnie diedte saemiej vuekiej bijre daejredh Jilleskuvleste Noerhte-Trøndelageste jih Nesneste jih åarjelsaemien gaskefaage Universiteteste Tromsøeste. ¶ Hanne-Lena Wilks, Åarjel-saemiej maanagiertesne, maanaj ektine: Nihko-Laara Påve Wilks jih Hilma Dunfjeld Mølnvik. (Guvvie: Åarjel-saemiej maanagierteste) ¶ Hanne-Lena Wilks lea båatsoe-burrie jih aaj giehtele giete-vætnojne. Dihte reakasovvi jaepien 1968 jih byjjesovvi Skæhkere sijtesne, Snåasesne. Altese øøhpehtimmieh leah: Guvviedimmie teknigken tjirrh, guvviedimmie, hammoedarjome jih klaerie, Saemiej Øøhpehtimmiejarnge Jokkmokkesne jih garresduetie jih muadta/skåerrieøøhpehtimmie, dååhkesjimmieprievie duadtan veadtaldihkie. Dihte aaj åarjel-samien gielem Jilleskuvlesne Noerhte-Trøndelagesne lohkeme. ¶ Anne-Lise Dunfjeld (Guvvie: Anne-Lise Dunfjeld ) ¶ Anne-Lise Dunfjeld lea lohkehtæjja Åarjel-saemiej skuvlesne. Dihte reakedi jaepien 1955 jih byjjesovvi Evenesen tjieltesne, Nordlandesne. Dihte lohkehtæjja-øøhpehtimmiem Tromsøesne veelti, åarjel saemien gielem lohki Nesnan jilleskuvlesne, jih ektesvuekiefaagem lohki gusnie saemiej aamhtsh jarngesne tjåadtjoeminie jih 5-9-jaepiej-pedagogikem Jilleskuvleste Noerhte-Trøndelagesne jih gelliekulturi gorkesimmie Saemiej jilleskuvlesne. ¶ Olaug Pettersen lea rektovre Åarjel-saemiej skuvlesne jih åvtehke Åarjel-saemiej maanagiertesne. Dihte reakasovvi jaepien 1963 jih byjjesovvi Frostesne, Noerhte-Trøndelagesne. Dihte lohkehtæjja-øøhpetimmiem veelti Jilleskuvlesne, Bodøesne. Mænngan lissine veelti IKT, eatnamefaagem musigke-faagem jih guktie aaj jeatja almetjidie vierhtiehtidh. Dihte aerebi daaroen skuvlesne barki goh lohkehtæjja jih buerkiestæjja, åejvie-viertiehtæjja. ¶ – Åå, dan aevhkies dihte maanagierte daesnie, Anita Dunfjeld Aagårde vietseles laakan jeahta. – Ij leah juerie man vihkeles daate maanagierte maanide gosse gielem gorredidh, lea Hanne-Lena Wilksen jååhkesjimmie. Anita jih Hanne Lena gåabpatjahkh maanah dennie Åarjel-saemiej maanagiertesne, Snåasesne utniejægan. Tjoveribie bååstide 80-taalese gosse dihte voestes Åarjel-saemiej maanagierte alkoelisnie eelki. Dihte maanagierte tjoeveken nualan bøøti goh gierte mij vøølki sijjeste sæjjan boelhketjh jaepeste. Jih gåetie-luhpie lij akte camping-våågna! ¶ Juktie camping-våågnesne eelki. Jaepien 1982 dihte Forbruker- og administrasjonsdepartementet mij dellie, sijhti voejhkelidh aelkehtidh maanagiertine åarjel-saemiej dajvine mij edtji vuelkedh sijjeste sæjjan. Maanagierte mij lij akte camping-våågna, vøøji åarjel-saemiej dajvine jih naan våhkoeh tjøødtjehti aerebi goh jeatja sæjjan vøølki. Dellie maanah meehtin dahkoe båetedh-dovne maanah mah lin gåetesne jallh daaroen maanagiertesne vaedtsieminie. Dellie åadtjoejin dah ovmese maanah ektesne årrodh jih nimhtie saemien gieline jih kultuvrine åahpenidh. Provsjekte orreji jaepien 1985. ¶ Anne-Lise Dunfjeld gie lea barkeminie goh lohkehtæjja Åarjel-saemij skuvlesne, lea sjisjneldisnie dåeriedamme dejtie ovmesse faaleldahkide maanagiertesne, jih dihte lea eadtjohke orreme staeries øørnedahkem åadtjodh. – Måjhtam minniegietjesne 80-taalesne, dellie monnen niejtetjem Raavrvijhkese sedtimen juktie edtji åadtjodh saemien maanagiertesne desnie vaedtsedh, jeahta. Daate maanagierte lih ektesvuekiebarkoe Raavrvijhken tjielten gaskems jih eejhtegh Luvlie Njååmesjen båatsoeburrie dajveste. Dihte juhtieji jaepeste 1989 jaapan 1991. ¶ Jaepien 1982-85 dihte saemiej-maanagierte, aktene Camping-våågnesne giehteli. Dihte jåhtetji golme saemiej dajvi gaskems. Guvvesne maanagierten Camping-våågnam giesie-tjåanghkosne, Maajh-jaevresne, vuejnibie. (Guvvie: Odd Kappfjell) ¶ – Mijjieh juhtiejim Aarborteste Snåasese jaepien 1990 jih eadtjoke eejhtegh digkiedin guktie Åarjel-saemien maanagiertem juhtiemasse buektiehtidh, aaj jehti. [1] Saemien øhpehtimmieraerie diedtem veelti jih eejhtegidie tjåangkose bøøri, govledh magkeres daerpiesvoeth jih iedtjh saemien maanagiertem tseegkedh. Åejvievuepsie lij maanagiertem juhtiemasse buektiehtidh gusne maanah dovne daaroen- jih saemien gielem åadtjoejin lieredh jih nimhtie guektiengielh guedtijh sjidtedh. Eejhtegh govloes eadtjohke jih 12 paarrh sijhtin meatan årrodh. Soejkesje lij joe dam aelhkiehtidh tjaktjen 1992, mohte idtji mij destie sjidth. Saemien øøhpehtimmieraerie meehtie ajve beetnegh ohtsedh jaepeste jaapan, jih nimhtie idtji maehtieh tjirkedh mejtie maanagierte aaj vierhtieh båetije jaepide åadtjoeji. Nimhtie lij aaj jis eejhtegh maanide veeltin tjielte-maanagierteste dellie meehtin sijjiem desnie dassedh. Tjielte idtji maehtieh vihties laakan sijjiem luhpiedidh jis dam vihth darpesjin, jih nimhtie idtjin eejhtegh doesth juktie meehtin sijjine namhtegh sjidtedh jih gallesh åssjalommesidie maanagierten bijre laehpielin. Månnoeh limen akte dejstie gøøkte minngemes paarrijstie guhth tjoeverimen jaahkoem gierten bijre luejhtedh. Gåabpatjahkh limen barkosne jih maanagiertesijjie lij daerpies. Jis gie lij maahteme tjirkedh edtji dihte maanagierte golme jaepieh juhtedh, dellie ij limen jueresne orreme mejtie edtjimen maanide vaeltedh destie daaroen maanagierteste, Anne-Lise sopteste. ¶ Alkoelisnie 90-taalesne jijnjeb voejhkelin Åarjel-saemien maanagierth juhtiehtidh. Snåasan råajvarimmien mænngan dellie aaj Prahkesne (Rørosesne) voejhkelin. Mohte dan åenehks tijje-ohtseme guktie idtji gænnah desnie gåaredh. Mænngan fuelhkie-maanangiertie juehtiemasse bøøti, mohte dihte orreji goh akte jaepie vaaseme. Maajh-jaevresne, Gaalen tjieltesne jaepien 1992 aelhkietin saemien faaleldahken gusnie maanah edtjin åadtjodh gaektsie tæjmoeh saemien våhkosne saemien lohkehtæjjine. Vierhtieh disse bøøtin båatsoeburrijste. Daate faaleldahke tjøødtjehti juktie dan vaenie maanah. ¶ – Jaepeste 1994 jaapan 1996 lij åarjel-saemien giele- jih kultuvre tsevsietimmie Vinjebakkenen maanagiertesne, Snåasesne. Saemien maanah tjøønghksovvin sjiere tjiehtjielisne akten biejjien våhkosne. Seamma leahtan mietie aaj dagkeres faaleldahke Elgåesne sjidti jaepien 1994. Desnie dah nøøremes learohkh gøøkte biejjieh åadtjoejin almetji ektesne mah gielem soptestin. ¶ Jaepien 1996 naan beetnegh beetsin Saemien gieleraereste, Anne Lise måjhteji. Dellie faaleldahke aelkehti gielem øøvtiedidh saemien maanide Viosen maanagiertesne, Snåasesne. ¶ Desnie maanah åadtjoejin gieline barkedh gøøkte biejjieh våhkosne abpe jaepiem. Dan jaepien mænngan dihte åarjel-saemien faaleldahke vihth bååstide juhtieji daaroen maanagiertese Vinjebakkenesnie. Desnie lin dah saemiej maanah ektesne daaroen maanajgujmie. Gøøkte tæjmoeh våhkesne lin dah saemiej maanah giele-lohkehtæjjan ektine. Mohte daate ij lij ajve hijven, juktie vaenie tijje mijjese sjidti maanajgujmie soptsestidh. Daate øørnege læjhkan sjidti tjaktjese jaepien 2001. ¶ Jaepien 1998 vihth faaleldahke Prahkesne sjidti, mohte geerve lij almetjh gaavnedh gieh saemiestin. Dihte buerebe 2000- taalesne sjidti, juktie dellie aaj lij giele-provsjekte Elgåesne aalkeme. Dihte provsjekte edtji juhtiemisnie årrodh vijhte jaepieh. Saemiedigkie jih Engerdalen tjielte dam provsjektem juhtietin jih dihte eelki jaepien 2001. Gaektsie maanah lin meatan desnie. Dah åadtjoejin saemien goh voestes gieline, dovne maanagiertesne jih voestes jaepiej skuvlesne. [2] ¶ Tjaktjen 2001 maanagierte Snåasesne aelkehti mij lij «gaahpode», eejhtegi vaajtelimmiej mietie. 8-10 maanah gaavnedin gøøkte biejjieh våhkosne guktie govhte tæjmoeh sjidtin ektesne Åarjel-saemiej skuvlesne. Anne-Lise lij åejvie desnie. Eejhtegh utniejin daate hijven, mohte læjhkan ohtsin maanagiertiem gusnie maanah meehtin årrodh abpe biejjiem, jeahta. Faaleldahke båetedh dan maanageartan jih dah sjiere tæjmoeh Vinjebakkenesnie ij lij nuekies jis maanah edtjin aelkedh åarjel-saemien gielem provhkedh goh fierhten beajjetje giele. Nimhtie eejhtegh vaajtelin fierhten beajjetje maanagiertem åadtjodh. ¶ Hanne-Lena lij akte dejstie gie lih meatan jih soejkesjidie buektedh dan orre maanageartan. Mijjieh limh gellie eadtjohke eejtegh mah gaavnedimh maanagiertesne Åarjel-saemien skuvlesne jih mijjieh rååresjimh guktie buektiehtidh aelhkietidh aktem maanagiertem gusnie mijjen maanah meehtin gielem lieredh jih dam provhkedh. Gijren 2003 råajvarimh jih soejkesh darjoejimh maanageartan mij edtji rihpesovvedh tjaktjen mænngan. Gaajhkh eejtegh lin eadtjohke meatan jih dovne budsjettem jih njoelkedassh tjeelimh. Buektiehtimh aaj gåetieluhpiem skåårvedh guktie gaajhkine riejries sjidtimh. Rektovre mij dellie skuvlesne, Heidun Oldervik, lij buerie viehkie mijjese. Dihte jijnem deejri mij daerpies gosse orre maanagiertiem rihpestidh. ¶ Gaajhke lij gaervies maam tjielte daarpesji rihpestæmman guktie disse lij aelhkie gosse soejkesjidie nænnoestidh. Almetjh tjieltesne lin buerie bievsterisnie mijjen barkose jih aaj garmerdin juktie dan varki limh barkoem illeme. Jih varki gujht gåaredi! Maanagierte rihpesovvi mubpien biejjien gaekeren. Dan varki lea gåaradamme daam maanagiertem øørnedh, låasije jeehti altese rihpestimmie-smaerehtsisnie. Ij sån leah aerebi naan aejkien dan varki gåaradamme. ¶ Låavth-gåetesne: Hilma Dunfjeld Mølnvik, Lilja Jåma-Berg jih Nihko-Laara Påve Wilks (Guvvie: Anna Liisa Jåma, Ságat) ¶ Olaug Pettersen lea rektovre Åarjel-saemiej skuvlesne jih aaj åvtehke dennie maanagiertesne. Dihte buerkeste maanagierte lea tjielten diedte seamma laakan goh Åarjel-saemiej skuvle jih internate. Tjielten lea diedte dejtie juhtiehtidh jih vierhtieh skåårvedh. Gosse dam sjiere saemien voetem vaarjelidh, dellie duvtievierhtieh dovne Saemiedigkeste jih Båatsoeburriefondeste dåastoe. Juktie dagkeres vierhtieh åadtjoeh, dellie maanah maehtieh dåeriedidh meatan gosse slaaterdimmie jih raerhkeme. Maanah giertesne leah daamtaj ålkine. Akten biejjien våhkosne leah derhviegåetesne. Låavth-gåetiem leah aaj åasteme guktie aelhkie dam meatan vaeltedh gosse skåajjesne vaanterdidh. ¶ Maanagierten støøremes dåeriesmoere lea gaavnedh almetjh mah desnie maehtieh barkedh jih aaj skåårvedh stååkeme-gaevnieh jih jeatja viehkie-aath mah lea saemien kultuvrese veadaldihkie. Ij leah man jijnje dorjesovveme ovmese aatijste mah dagkeres geartan sjeahta, mohte naaken leah viehkine båateme almetjijstie mah leah vuajneme mij daerpies. Dan sjieken maanah maehtieh åådtjedidh jih aaj stååkedidh gaevnijgujmie mah leah saemij tradisjovnide veadaldihkie. ¶ Jijnesh leah båateme jih vualkeme destie gierteste, mohte daelie dan aavrehke juktie dihte pedagogiske åvtehke, Anna Sparrok, lea dovne lohketæjja maanageartan jih sopteste åarjel saemien gielem goh ietniengiele. ¶ Tsiengelen 2008 leah luhkie maanah giertesne jih nimhtie aaj gøøkte geerve almetjh mah desnie barkieh. Lissine leah viehkiehtæjja dan pedagogiske åvtehken baalte. Tjaktjen 2007 aaj noerhtesaemie viehkine bøøti gie lea desnie luhkie tæjmoeh våhkosne. Bielielehkie dejstie maanijste utnieh noerhtesaemien goh gåetiegiele, lissine åarjelsaemien jih daaroen. ¶ Hanne-Lenan fuelhkie njielje gåetiegielh utnieh. Jijtje lea åarjelsaemie jih gåetehke noerhtesaemie. Manne maanajgujmie åarjelsaemien gielem soptestem jih gåetehke noerhtesaemien. Manne dejnie daaroestem jih dihte svienskegielem munnjien. Eah maanah dam aeveren lyjhkh juktie dah sinsitnine saemiestieh. Goh gaavnedimen, idtjm manne noerhtesaemien gielem maehtieh jih ålma idtji åarjelsaemien gielem soptesth. Dan gaavhtan tjoeverimen nøørjen jih sveerjen gielem provhkedh. Daelie maehtien gåabpatjahkide saemien gielide guarkedh jih dejtie aaj provhkien gosse maanaj ektesne. Maanah leah gaektsie, govhte jih golme jaepien båeries. Dah gøøkte båarasommes leah væjkeles dan nøøremes maanese saemiestidh. Gosse dihte maam nøørjen gielesne jeahta, dellie jarkoestægan saemien gielese guktie dihte edtja aaj dejtie saemien baakojde govledh, tjidtjebe sopteste. ¶ Daamtaj lea daaroen giele stååkedimmiegiele. Gåetesne soptestieh molsehth åarjelsaemien jih noerhtesaemien. Mohte jis maanah desnie guhth eah saemien guarkah, dellie daaroen giele jarngesne tjåådtje. Aehtjebe buerebe noerhtesaemien maahta jih dihte giele veaksakobpoe sjædta mov åarjelsaemien gieleste. Nimhtie sån aaj dihte giele maanide veaksakommes sjædta. Gosse tjaeledh jih lohkedh dellie dah gøøkte båarasommes væjkelåboe åarjelsaemien gielesne, jeahta. Gåabpatjahkh utniegan åarelsaemien gielem goh voestes giele skuvlesne, mohte åadtjoejægan aaj gøøkte tæjmoeh våhkosne noerhtesaemien gielem lieredh. Onnemaana åådtje noerhtesaemien gielem maanagiertesne lieredh fierhten duarstan jih mubpie mubpeste våhkoen, bearjadahken. ¶ Tjoevere varki aelkedh...... Maanagierte meatan goh slaaterdimmie jih Nihko-Laara sæjhta meatan gosse iervedh. (Guvvie: Anna Liisa Jåma, Ságat) ¶ Tsiengelen 2008 leah luhkie maanah dennie giertesne, mohte naan aejkien vaenebh. Daate råajvarimmie lea joekoen buerie dejtie guhth maehtieh dam provhkedh. Gaajhkh Hanne Lenan maanah leah daennie maanagiertesne vaadtseme. Dah gøøkte støøremes veedtsin daaroen giertesne aerebi goh dihte åarjel-saemien gierte rihpsovvi. Desnie åadtjojigan golme tæjmoeh saemien våhkosne, mohte buerebe årrodh dennie åarjelsaemien giertesne. Gierte lea joekoen vihkeles mijjese. Vaenie åarjelsaemien giele govlesovva juktie dan vaenie byjresh gusnie giele veaksehke jarngesne tjåadtjoeminie. Vihkeles lea dagkeres gielebyjresh gåetien bæjngoelisnie. Im jiejkh gosse garmerdem man vihkeles gierte lea orre maanide eevtjedh saemien gielem provhkedh, Hanne Lena jeahta. ¶ Anita aaj dam jååhkesje. Im lim maan buktiehtamme saemiengielem gåetiegieline utnedh jis ij lij maanagierte viehkine. Idtji Anita jallh Hanne-Lena ådtjoegan saemien gielem gåetesne lieredh goh byjjesovvin. Mænngan åadtjoejin skuvlesne lieredh jih mænngan goh geerve. Gåabpahtjahkh lægan åarjelsaemien gielem gåetiegieline åtneme gosse maanah smaave. ¶ Anita lea lohkehtæjja Åarjel-saemiej skuvlesne jih jeahta satne aavode maanah gierteste dåastodh gosse dah skuvlesne aelkieh. Dah båarasommes maanah mah leah giertesne vaadtsamme, leah daelie njealjede klassesne, jih aelhkie lea vuejnedh buerebe dejgujmie saemiestidh. Joekehtse lea hævvi dej gaskems aaj, jih dihte båata destie guktie dah fuelhkieh leah saemien gielem gåetesne provhkeme. Sovmem dihte gierte maanide jearsoes dorje guktie gielem doestieh provhkedh jih nimhtie saemien åadtjodh goh voestes giele gosse skuvlesne aelkieh. ¶ [1] Daan bijre lea aaj tjaalasovveme Saemien skuvle-vaajesisnie 2 , Asta Baltoen tjaalegisnie Mu lojalitehta lei sámi servodagas (Mov buerie væljoe lij saemien ektievoetesne) [2] Elgåen provsjekten bijre maahhta lohkedh Jon Todalen tjaalegisnie: Samisk språk i Svaahken sijte (Saemien giele Svaahken sjtesne) NSI 2006. Dan bijre aaj mænngan tjaalasovva aktene gærjesne Saemien skuvle-vaajesisnie. ¶ Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 3 ¶ Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 4 Davvi Girji 2010. ¶ Dïhte Nöörjen åarjemes båatsoesïjte, Svahken sïjte lea Engerdaelien tjïeltesne Hedmarhken fylhkesne. Jis dah learohkh daestie edtjin faalenassem åadtjodh saemien gïelesne jih kultuvresne, tjoerin aarebi 50 mijlh mïnnedh Åarjel-saemiej skuvlesne Snåasesne. ¶ Jaepien 2000 Saemiedigkie vierhtiej bïjre bieljeli akten 5-jaepien aalkoeprosjektese edtja saemien gïelem orrestidh. Elgåen skuvle ohtsedi jïh vierhtide åadtjoeji, jïh prosjektem tjïrrehti boelhken 2001-06. ¶ Daesnie golme artihkelh dan prosjekten bïjre: Voestegh akte tjaalege plaereste Min Áigi 1994, gosse aelkiestamme dam saemien lïerehtimmiem soejkesjidh. Dan mænngan akte åenehks vaajestimmie prosjekten faageles raeriestæjjan reektehtsistie, jïh minngemes akte gihtjehtimmie prosjekten åvtehkinie mejtie jakseme maam vaajtelin 1994 jïh 2000, jïh guktie båetijen aejkien barkoe åarjelsaemien gïeline jïh kultuvrine vååjnoe Engerdaelesne. ¶ Daate akte tjaalege mij plaeresne Min Áigi tjåadtjoeji 05.10.1994. Dannasinie tjaalege vihteste dïhte lea tjaalasovveme lohkijidie noerhtesaemien dajvesne. ¶ Dah åarjemes åarjelsaemieh Nøørjesne maehtieh minngeben jaepien raejeste dan voestes aejkien saemien bïhkedassem hïejmesijjesne åadtjodh. Dan voestes aejkien learohkh dovne nøørjen jïh sveerjen raedteste maehtieh aaj bïhkedassem ektesne åadtjodh. Daate juktie aktem stoerre skuvleprosjektem evtiedamme aktene onn’ohtje skuvlesne: «Elgå skole mot år 2000». ¶ Jis datne noerhtese vuajah Trysilen luvhtie Hedmarhken fylhkesne, dellie ih maam-akt jeatjebem enn søøkes beetsuve- jïh goeseråhtoeh vuejnieh. Bene gosse geajnoe Engerdaelien jïh Drevsjøen gaskem vijtjelde, dellie eatneme faahketji jarkele jïh damta goh daesnie aarebi orreme. Bietsiegoelpenh, burhvie jïh hïngsh. Østlaantesne jallh Enontekijosne? Daesnie Saemien dajve aalka. Varki aktem giedtiem vuajnah, mij lea dan åarjemes båatsoesïjten raaste Nøørjesne. Svahken sïjte lea båatsoesïjten nomme, mij lea dan jaevrien Femunden jïh Sveerjen raasten gaskem. Engerdaelien tjïeltesne jallan 50 saemieh årroeminie, jeenjemes dejstie bovtsigujmie gïehtelieh jïh årroeh dennie gaertienisnie Daknes (Gutu) Elgåen jïh Sveerjen raasten gaskem. ¶ Dah saemieh Elgåesne eah vielie saemien aarkebiejjien soptsesth, ajve gosse bovtsigujmie dellie saemien baakoeh nuhtjieh, jïh vaahra lea gïele sæjhta nåhkelidh. Jïjnjh dejstie maadtskuvlem Snåasesne Noerhte-Trøøndelaagesne vaadtseme, jïh desnie åarjelsaemien mubpine gïeline lïereme, bene skuvletijjen mænngan eah leah gïelem dan jïjnjem nuhtjeme. Snåase lea daan raajan dan gietskemes sijjiem orreme gusnie lin maahteme øøhpehtimmiem åadtjodh saemien gïelesne jïh kultuvresne. Joekoen geerve lea orreme eejhtegidie veeljedh: maanide 50 mijlh gåeteste seedtedh jallh baajedh dejtie gåetesne årrodh bene aktene sïejhme Nøørjen skuvlesne vaedtsedh, gusnie idtji naan saemien gïele jallh kultuvre gååvnesh. Sveerjen raedtesne dellie ovrehte seammalaakan orreme, dovne gïeleevtiedimmien jïh skuvlefaaleldahken bïjre. ¶ Derhviegåetie geajnoe bealesne Elgåen lïhke. ¶ (Guvvie: Svein Lund) ¶ Lohkehtæjja Eva-Kari Røsten jïh learohkh Elgåen skuvlesne. ¶ (Guvvie: Svein Lund) ¶ Bene mijjieh govleme mij-akt daelie heannedeminie jïh guessine orreme Elgå skuvlesne, gusnie lohkehtæjjam Eva-Kari Røsten gaavnedimh. ¶ –Dïhte saatnan, mijjieh saemien bïhkedassine minngebe jaepien aelkebe jïh mijjen aaj jïjnjh jeatjah soejkesjh jis beetnegh åadtjobe dejtie. Mov mïelen mietie dellie geerve jalhts mijjieh aktene åarjelsaemien dajvesne årroeminie jïh daesnie naakede saemieh årroeminie, dellie ij leah dïhte skuvlem tsevtsiehtamme. Dannasinie ibie naan sjïehteles faaleldahkem utnieh dejtie saemien learohkidie. Vaallah lea reaktoe dejtie nøørjen learohkidie ij skuvle maam-akt dan saemien kultuvren bïjre soptsesth, juktie dïhte akte vihkeles bielie sijjen voengeste. Ajve ikth libie giedtesne orreme, dellie aktem learohkem utnimh mij aktede båatsoefuelhkeste bøøti. Mijjen tjïjhtje learohkh daan biejjien, ij guhte dejstie saemieh. Dah saemieh mah mijjen skuvlegievlesne årroeh eah maanah maanaskuvleaalterisnie utnieh. Bene dej njieljie aarhskuvlemaanah, jïh jis dah edtjieh aktem geesjeles øøhpehtimmiem åadtjodh gosse skuvlem aelkieh, dellie tjoerebe joe daelie aelkedh disse soejkesjidh. ¶ – Mijjieh daarpesjibie vielie sinsitnien bïjre daejredh edtjebe sinsitniem buerebe guarkedh, Eva-Kari Røsten vihth: – Ij maehtieh tjiekedh mohtedimmieh gååvnesieh saemiej jïh laedtiej gaskem. Skuvle byøroe maehtedh viehkiehtidh dam maahtoem jïh goerkesem lissiehtidh. Dellie skuvle tjuara sijjiem vedtedh dovne saemien jïh nøørjen kultuvrese. Mijjieh gøøkte lohkehtæjjah skuvlesne, ij guhte mijjeste saemieh, jïh mijjieh maehtebe learohkidie nåakelaakan lïerehtidh saemien kultuvren bïjre. Dannasinie vihkeles dah saemieh jïjtje skuvlen sïjse båetieh jïh altese kultuvrem jïh jielemem åehpiedehtieh. ¶ Dah åejvieladtjh leah aarebi aajhteme skuvlem steegkedh jis vaenebe learohkh sjïdtieh. Dæjman saemien jïh daaroen eejhtegh, lohkehtæjjah, maanagïerten åvtehke jïh tjïelten skuvleåvtehke gaavnedin edtjieh digkiedidh guktie edtjin skuvlem bearkadidh jïh seamma tijjem skuvlem viehkiehtidh dej voenges daerpiesvoetide dievhtedh. Dah aktem barkoedåehkiem tseegkin gusnie Eva-Kari Røsten lij åvtehke. Dåehkien raeriestimmieh leah gaervies daelie, jïh dovne tjïelte, Hedmarhken øøhpehtimmiekontovre jïh Saemien øøhpehtimmieraerie dam soejkesjem hijvenlaakan dååsteme. Daelie ajve vuertieminie departemente edtja dam jååhkesjidh jïh beetnegh dåarjodh disse. Minngeben jaepien edtjieh åarjelsaemien øøhpehtimmine aelkedh, voestegh maanide jïh mænngan aaj dejtie geervide. ¶ Bene moenedh daelie edtja saemien bïhkedassem årrodh lea maam jeatjebem enn dam tjirrehtidh. Tjåanghkan medtie luhkie åarjelsaemien lohkehtæjjah Nøørjesne. Dah edtjieh maadthskuvlem, jåarhkeskuvlem jïh jolleskuvlem gaptjedh abpe åarjelsaemien dajvesne: Hedmarhken raejeste Saltfjellen raajan. Ij guhte dejstie barkohth jïh akte bieljelimmie plaeresne sæjhta goh beetnegh alman hajkedh. ¶ Dïhte aajnehke jolleskuvleøøhpehtimmie åarjelsaemien gïelesne Nøørjesne lea dïhte bieliejaepielohkeme Jolleskuvlesne Lievengisnie. Daan jaepien golme studenth desnie, bene åvtelen dah eelkin, ij lij naan faaleldahke njieljie jaepine. Gaajhkesh leah aktem dåarjoem åådtjeme mij lea seamma goh bielie baalhka, jïh gosse gaervies dah tjuerieh 2 ½ jaepieh åarjelsaemien dajvesne øøhpehtidh. Akte dejstie lea åarjelsaemie Elgåeste, jïh dastegh Elgå skuvle beetnegh åådtje dan prosjektese, dellie dïhte edtja mubpien jaepien raejeste saemiengïelesne øøhpehtidh desnie. Lissine leah ussjedamme maajhøøhpehtimmiem guvvietellefovnine åadtjodh Åarjel-saemiej skuvleste Snåasesne. ¶ Elgå skuvle ajve 25 km Sveerjeste, jïh dah saemieh desnie raasten lïhke årroeh. Dah Eajra-saemieh leah guhkiem voejhkelamme saemien øøhpehtimmiem buektiehtidh, bene eah leah lohkehtæjjam åådtjeme. Dan dïehre sïjhtieh eepts-eereme raasten dåaresth laavenjostedh. Sijjen bielesne maehtieh øøhpehtimmiem faalehtidh duedtesne jïh kultuvrefaagine. Dïhte åssjaldahke lea saemien gïelem jïh kultuvreøøhpehtimmiem tjøønghkedh 1–2 biejjieh våhkoen, jïh gaajhkh saemien learohkh dovne Engerdaelien jïh Eajran tjïeltine edtjieh Elgå skuvlen gåajkoe båetedh. Saemien eejhtegh raasten gåabpaginie bielesne leah daelie aktem moenehtsem nammoehtamme mij edtja pryøvedh dam laavenjostoem evtiedidh. Sveerjen saemieh leah skuvlen åejvieladtjigujmie digkiedamme sov raedtesne, jïh daan asken nøørjen jïh sveerjen skuvleåejvieladtjh edtjieh sinsitnine tjïelkestidh guktie laavenjostedh ¶ Sveerjen raedtesne, Eajresne dah båatsoesaemieh bovtsenbearkoeh jïh vætnoeh duekieh. ¶ (Guvvie: Svein Lund) ¶ Sïelkestahke Elgåesne gusnie guelieh duekieh jïh stuaride sijjie. ¶ (Guvvie: Svein Lund) ¶ Prosjektebuerkiestimmesne tjïerteste saemien gïeleøøhpehtimmie jïh bielieh dehtie kultuvreøøhpehtimmeste edtjieh ajve dejtie saemien learohkidie årrodh. Skuvle sïjhti voestegh åarjelsaemien gïeleøøhpehtimmiem faalehtidh gaajhkide learohkidie. Bene saemien eejhtegh leah vaajtelamme edtja prosjektebuerkiestimmesne vihtiestidh dïhte saemienøøhpehtimmie ajve lea dejtie saemien maanide. Dah bïllieh dej maanah sïjhtieh læjjadidh, jis edtjieh saemien lohkedh ektine learohkigujmie mah eah naan saemien maadtoem utnieh. Dannasinie skuvle voestegh sæjhta baajedh dejtie nøørjen learohkidie åahpenidh dej saemien baakoejgujmie mah dah Elgå-saemieh biejjeladtje nuhtjieh, gosse maaje daaroestieh. [1] ¶ Akte dejstie åejvieaamhtesijstie daennie prosjektesne lea «eatnemeskuvle», mij våaromem åtna Elgåen sjïere eatnamisnie jïh sjïere jielemevuekine. Daesnie gøøkte åålmegemiehtjieh (nasjonalparhkh): Femundsmarka jïh Gutulia. Femunden jaevresne gøøledieh vielie tjoevtje enn gaajhkene jeatjah jaevrine Nøørjesne. Båatsojne ektine daate edtja dam våaromem årrodh gosse «eatnemeskuvlem» aalka. Dah sïjhtieh dam båeries internatem nuhtjedh faaleldahkem vedtedh skuvleklaasside eatnamisnie jïh jieliemisnie Elgåen dajvesne. Daase edtjieh aktem «learohkegïehteldimmiem» ektiedidh, gusnie maadthskuvlelearohkh åadtjoeh meatan årrodh dam guesside vuesiehtidh. Daan tjaktjen ussjede aktem faaleldahkem naan biejjieh øørnedidh gaajhkide saemien maanide dajvesne, jïh eatnemeskuvlem faalehtidh såemies skuvlide gïetskesisnie. ¶ Jon Todal (G.b.), Saemiedigkien gïeleskreejremeprosjekten faageles bïhkedæjja jïh Sig-Britt Persson, åvtehke stuvremetjïertesne akten dejstie bieliejaepien tjåanghkosne eejhtegi ektine. Daesnie såevmies dejstie eejhtegistie: Bengt B. Danielsen, Lars Ivar Danielsen, Jon Anders Mortensson, Maths Mortensson jïh Bodil Edvang. (Guvvie: Elin Fjellheim) ¶ Jon Todal lea professore Saemien Jilleskuvlesne. Dan bijre jijnebe tjåådtje Saemien skuvlen vaajesisnie 3. ¶ Ij gænnah Nøørjesne jallh Sveerjesne tjaalegh gååvnesh mah maehtieh vuesiehtidh man gallesh åarjelh-saemien gielem soptsestieh. Nøørjesne vuj maehtieh årrodh 300 guhth gielem eensi laakan soptsestieh,mohte jienebh gielem guarkah. Aerviedibie Sveerjesne aaj seamma gallesh gielem soptsestieh. ¶ Jaepien 2000 Saemiedigkie Nøørjesne, beetneh-vierhtieh faali provsjektese akten dajvese jalhts reereme-dajven bæjngoelisnie. Nimhtie edtjin maanah åadtjodh åarjelh-saemien gielem desnie lieredh. Beetnegh ohtsedæmman bøøtin jih Elgåen byjjenesijjie ohtsi, sijhti dagkeres provsjektine vijhte jaepieh barkedh. Provsjekte edtji maana-girtesne aelkedh jih mænngan maadth-skuvlese dåeriedidh. Ohtseme eejhtegi luvhtie Elgåeste bøøti jih byjjene-sijjien tjirrh juhtieji. ¶ Saemiedigkie Elgåen byjjenesæjjan beetneh-vierhtieh vedtieji guktie giele-øøhpehtimmine åadtjodh vijhte jaepieh giehtelidh. Giele-provsjekte juhtiemasse bøøti mietsken 2001 jih orreji ruffien 2006. ¶ Vuemie Elgåe lea Femunden luvlielisnie, eevre Engerdalen tjielten noerhtelisnie, Hedmarkem fylhkesne. Elgåen byjjenesijjie lea tjielten nuelesne gusnie dovne saemiien jih daaroen learohkh. Aerebi goh provsjektem ohtsin jaepien 2000, lij skuvle aerebi øøhpehtimmiem åarjelh-saemien gielesne vadteme, mubpien gieline. Gaajhkh saemien maanah girtesne jih skuvle-learohkh bøøtin fuelhkijste mah lin båatsoe-burrie almetjh seamma dajveste. ¶ Svahken sijte lea åarjemes båatsoe-sijte, Nøørjesne. Fuelhkide mah Svahken båatsoe-burrie-sijtesne barkeminie,leah joekoen vihkeles identitetem jih åarjelh-saemien gielem gorredidh. Eejhtegh maadth-boelvesne idtjin aeveren gielem provhkh jaepien 2000, guktie ij lij dihte fierhten-beajjetje giele. Eejhtegh vaajtelin edtjin maanah aelkedh gielem provhkedh jih nimhtie viehkiem disse Elgåen byjjene-sijjeste aatin. Tjaalegh dovne Nøørjeste jih Sveerjeste vuesiehtieh eah maanah guektien-giele- guedtijh sjidth jis åarjelh-saemien giele maanide skuvlesne goh mubpien-giele vadtasåvva. ¶ Dan gaavhtan eejhtegh Svahken sijtesne sijhtin dagkeres provsjektem juhtiehtidh. Provsjekten nomme sjidti Giele-eevtjeme-provsjekte Elgåen byjjenesijjesne. ¶ Vuepsieh eejhtegidie jih Elgåen byjjenesæjjan lih maanide gielem vedtedh goh fierhten-beajjetje giele. Vaajtelin viehkiem dovne maana-girteste jih skuvleste åadtjodh guktie maanah edtjin guektien-giele guedtijh sjidtedh gosse maadth-skuvlem illeme. Saemiedigkie aaj sijhti sjiere øøhpehtimmie-hammohkh giehtjedidh jih dejstie veeljedh mah bøøremes gosse jeatjah maana-girtine jih skuvline åarjelh-saemine barkedh jih aaj viehkine årrodh gosse jeatja saemien gielh øøhpehtidh. ¶ Giele-eevtjeme-provsjekte lij voestes gietjeste byjresasse veadtaldihkie juktie eevtjeme eejhtegijstie jih byjjene-sijjeste vuemeste bøøti. Saemien byjrese stinkebe sjidti gosse fierte-beajjetje åvtehke Svahken sijteste barkoem provsjektesne åadtjoeji. ¶ Provsjekte eensi viehkiem eejhtegijsti kriebpesji jih dovne aahkah/aajjah meatan viehkine bøøtin. Dah lin byjjenamme båatsoe-burrie-fuelhkine gusnie åarjelh-saemien lij daamts giele. Nimhtie lij dej buerie giele-maahtoe mij daerpies dejtie noeride viehkine. ¶ Provsjekten reeremisnie lin dovne lihtsegh Saemiedigkeste jih Engerdalen tjielteste meatan. Jijnjemesh lin saemieh. Åvtehke åarjelh-saemien gielem soptsesti. ¶ Learoevierhtieh darjodh lij prosjektesne daerpies jïh vihkele. Kamil Øzerk lij ïedtjije jïh kuvsjebïhkedæjja, gosse mijjieh learoevierhtieh-workshop lohkehtæjjide jïh eejhtegidie öörnimh. ¶ (Guvvie: Elgå skole) ¶ Åssjalommesh giele-eevtjeme-provsjekten voestes sijjesne lin maanide eevtjedh gielem fierhten biejjien maana-girtesne jih mænngan skuvlesne provhkedh. Desnie aaj daerpies gielem provhkedh goh dirrege gosse jeatja faagh øøhpehtidh. Daate daerpies gosse gielem vaarjelidh jih åvtese lutnjedh.Dihte aaj seamma hammoe mij lea provhkesovveme jeatja maana-girtine jih skuvline ovmese sijjine veartanisnie gusnie lea daerpies orreme gielem bååstide viedtjedh. ¶ Provsjekte lij stinks laakan byjresasse veadtaldihkie gusnie maanah åadtjoejin almetji gujmie ektine årrodh guhth ietnien gielem soptsestin jih nimhtie seamma geajnoem vaedtsedh goh jeatja aalkoe-almetjh aerebi dorjeme. Daate hammoe seamma sæjjan båata goh gielebiesie. Gielebiesie lea hammoe New Zealandeste gusnie maorianh daam hammoem pruvhkin. ¶ Aalkoe-tsiehkie daan giele-eevtjeme-provsjektese lij åarjelh-saemien gielem fierhten biejjien provhkedh jih aaj goh viehkie-giele jeatja faagine. Læjhkan lij geerve åarjelh-saemien gielem iktest provhkedh guktie hammoe juakedh sjidti. Idtji gænnah gåaredh åarjelh-saemien gielem provhkedh abpe tijjem jih idtji gaajhksidie gænnah. Nimhtie tjoeverin dah guhth gieline barkeminie, siemes sjidtedh gåessie, gusnie jih giejnie gielem soptsestidh. Tjoeverin gaavnedh sijjieh Elgåen byjjene-sijjesne gusnie åarjelh-saemien gielem iktst provhkedh. ¶ Gosse naemhtie juakedh giele-hammoe gusnie åarjelh-saemien giele edtji sjiere sijjine provhkesovvedh, dellie sån Elgåen byjjenesijjie veartanisnie oktegh sjidti gusnie jienemesh maanah åarjelh-saemien gielem maana-girtesne jih skuvlesne soptsestin. ¶ Åarjelh-saemien giele dan gaavhtan tjoeveri jarngese båetedh juktie daaroen giele dan veaksehke byjjenesijjien bæjngoelisnie. Dagkeres åssjalommesh daerpies gosse darjoemidie soejkesjidh.Dihte daerpies jis maanah edtjin guektien-giele guedtijh sjidtedh. Akte jeatja aalkoemierie lij dejtie darjoemidie saemien kultuvrese viedtedh. Elgåesne lij vihkeles darjoemidie båatsoe-jielemasse gårredidh jih nimhtie vuartasjidh magkeres barkoe vihkeles abpe jaepien tjirrh. Dagkeres barkoeh mah daelie giehtelimmesne, maehtieh aejtemen nualan båetedh jis saemieh eah jijtje dejtie gorredh jih dejtie noere boelvide maahtoem vedtieh. Gielen ektine lea barkoeh mah båatsoe-bårran veadtaldihkie, saemide joekoen våårtegs. ¶ Goh maanah skuvlesne eelkin, dellie åarjelh-saemien giele ovmese faagide dåeredi goh øøhpehtimmie-giele. Nimhtie vaajtelin giele edtji vijriebasse juhtedh guktie gellie gellebh baakoeh mojhtesasse bøøtin. ¶ Vihkeles aaj våårege laakan staeriedidh gosse gie maam joem båajhtode jeahta gosse soptsestidh. ¶ Dah guhth gieline barkeminie, dåarjegem tjåadtjoehtin jih nimhtie vueptiestin guktie giele-øvtiehtimmie juhtieji. Voestes gietjeste sjeemah provhkin, jih mænngan gosse maanah båarasåbpoe sjidteme,dellie tjaalegh maanaj digkiedimmeste øvtiedimmiem vuesiehtin. Minngemes jaepien maanah åadtjoejin guektien aejkien baantese soptsestidh guktie lohkehtæjjah jih dah jeatja viehkiehtæjjah åadtjoejin dejtie baantide vierhtiedidh. ¶ Dagkeres vueptiestimmieh vuesiehtin guktie giele åvtese juhtieji jih magkeres dåemiedimmieh meehtin åarjelh-saemien gielem sjiere sæjjan lutnjedh. Dagkeres maahtoeh aaj meehtin jååhkesjimmiem vedtedh aeveren jeatja gielij bijre dajvine gusnie vaenehks soptsestæjjah. ¶ Gielen giehtjedæmman lissine aaj gielebarkij vueptiestin guktie maanah dåemiedin gosse dåeries-moerh bøøtin gielen gaavhtan. Daate saerniestimmiem maahtoem vedtieji man jearsoes maanah lin øøhpehtimmie-byjresisnie. ¶ Joekehtse lij maanaj gaskems mah provsjektesne meatan, gosse vierhtiehtidh guktie maanah gielem lierin juktie desnie dovne noere jih båarasåbpoe maanah meatan. Goh provsjekte orreji, dellie maanah guarkajin daamts åarjelh-saemien soptsestimmiem. Eah lin aerkies gyhtjelassh vaestiedidh jih jearsoes laakan meehtin sinsitnine soptsestalledh. Idtjin gænnah baaterh gosse guhte eelki saemiestidh, mohte vuasehke laakan tjarkadin gielem provhkedh. ¶ Maanah sjiere geervigujmie saemiestin, mohte maanaj gaskems ajve daaroen giele provhkesovvi. ¶ Maanah aehpien kasuvijstie lierin, dovne substantivijstie jih provnomenijstie jih aaj leahtam verbi syjjehtimmijstie. Maanah naan aejkien sinsitnine saemiestin, mohte goh provsjekte orreji lij giele annje aalkoe-tsiehkesne (akten giertien). ¶ Giele-eevtjeme-provsjekte vijhte jaepieh juhtieji. Dihte maana-girtesne eelki jih maadth-skuvlesne orreji. Abpe vuepsie voestes gietjeste, juktie maanah edtjin guektien-giele-guedtij sjidtedh gosse noere-skuvlem illeme, daan provsjekten bæjngolen båata. Dååjrehtsh mah daan provsjektese veadtaldihkie giele-maahtoen bijre, Elgåen byjjenesijjeste, leah buerie. Barkoe daejnie provsjektine lea joekoen vihkeles jis maanah edtjieh guektien-giele-guedtij sjidtedh. Jis dihte edtja deahpadidh, dellie maanah tjoeverieh seamma laakan barkedh aaj båetije biejjiej. ¶ Dej minngemes jaepiej leah eejhtegh åarjelh-saemien gielem jijtsh maanide skuvlesne veeljeme. Seamma mieren aaj eejhtegh buerebh giele-øøhpehtimmiem kriebpesjieh. Dååjrehtsh Elgåen byjjenesijjeste maehtieh viehkiene skuvlide årrodh mah sijhtieh bøøremes giele-øøhpehtimmiem maanide vedtedh. ¶ Dååjrehtsh daehtie sijjeste aaj vuesiehtieh man vihkeles åarjelh-samien maana-girtieh tseagkodh. Gosse giele dan viesjies gåetine, dellie maana-girte buerie dirrege sjædta gosse giele edtja vadtasovvedh dejtie noere boelvide. ¶ Dååjrehtsh Elgåeste aaj vuesiehtieh man vihkeles gosse byjresisnie eensi giele-duvtijh guhth maehtieh maanide dovne maana-girtesne jih skuvlesne åvtese juhtiehtidh. Nimhtie barkoe stinkebe sjædta dovne identiteten jih gielen gaavhtan. Jis nimhtie sjidtedh, dellie vihkeles åvtehke gååvnese gien buerie væljoe barkedh jih soejkesjidh guktie eejhtegi jih byjres-ektie-voetine eensi laakan barkedh. ¶ Vihkeles laavenjasse aaj skuvlide nimhtie barkedh guktie saemien-giele ij ajve faagine sjidth, mohte dirrege øøhpehtæmman jeatja faagine. Dagkeres hammoe-tsiehkiem aaj gåarede provhkedh learohkide mah eah åadtjoeh saemien-gielem gåetesne lieredh. Maana-girtieh maehtieh eadtjohke laakan barkedh guktie maanah mah leah govhte jaepieh illeme, maehtieh åarjelh-saemien øøhpehtimmiem skuvlesne buerie laakan dåastoetidh. Daate maahta orre håhkoem åarjelh-saemien giele-øøhpehtæmman tsihkijehtedh. ¶ Elin Fjellheim Gruvhammeren giedtesne, Svahken sïjtesne. (Guvvie: Christine Rensberg) ¶ Ane Helga Lykka (Guvvie: Svein Lund) ¶ Elin Fjellheim lij akte dejstie almetjijstie mij dam prosjektem buektiehti jïh lij åvtehke dan gïeleskreejremeprosjektese Elgå skuvlesne. Daan biejjien dïhte akte dejstie golme åarjelsaemien lohkehtæjjijste skuvlesne, jïh barka aktem faalenassem evtiedidh dejtie åarjelsaemien maanide noereskuvlesne jïh jåarhkeskuvlesne. ¶ Elin åarjelsaemien maadtoste jïh Praahkeste båata, Røørosen lïhke. Dïhte reakasovveme jaepien 1962, maadthskuvlem Snåasesne jïh jåarhkeskuvlem Røørosesne vaadtseme, duedtiem lïereme almetjejolleskuvlesne Johkemehkesne, ekonomijem lohkeme Jolleskuvlesne Noerhte-Trøøndelaagesne jïh åesiesjolleskuvlesne Bergenisnie, åarjelsaemien lohkeme Jolleskuvlesne Noerhte-Trøøndelaagesne jïh Upmejisnie, jïh jijnjh kuvsjh vaalteme pedagogihken jïh learoevierhtie-evtiedimmien sisnjeli Saemien Jolleskuvlesne. Aarebi direktøørine orreme Rørosmuseumesne jïh beetnehåvtehkinie orreme E. A. Smith’esne Tråantesne. Jaepeste 2001 Elgå skuvlesne orreme. ¶ Gihtjehtæjja Ane Helga Lykka lea reakadamme 1986 jïh byjjenamme Porsangerisnie Finnmarhkesne jïh Engerdaelesne Hedmarhkesne. Dïhte meedijh jïh kommunikasjovnem jåarhkeskuvleste åtna, jïh gaskenasjovnale filmealmetjejolleskuvlem Danmarhkesne vaadtseme, jïh daelie sosijaleantropologijem låhka Osloven Universitetesne. ¶ Gihtjehtimmie dorjesovvi tsiengelen 2008. Daam tjaalegem byøroe lohkedh ektine dej gøøkte evtebe tjaalegigujmie Elgå skuvleste. ¶ Gïeleskreejremeprosjekte, Elgå skuvlesne byjjeslaakan orriji gïjren 2006, bene dïhte lij ajve dïhte aalkoe edtja dam åarjelsaemien gïelem orrestidh skuvlen tjïrrh. ¶ Daan biejjien 15 learohkh Elgå skuvlesne Engerdaelien tjïeltesne, 8 saemien maadtoste, dejstie 6 mah saemien voestesgïeline utnieh. ¶ – Bene mijjieh aktem jeatjah buerkiestimmiem voestesgïeleste nuhtjebe, Elin Fjellheim jeahta, daaroen lea annje maanaj nænnoesommes gïele. Dïhte ulmie lea dah edtjieh buektiehtidh gåabpegh gïelh soptsestidh noereskuvlebaelesne. ¶ Mijjieh annje nuhtjebe dan jïjnjh åarjelsaemien goh gåarede skuvlesne, Elin soptseste. Saemien nuhtjebe madtematihkesne, siebredahkefaagesne, eatnemefaagesne, vytnjesjimmesne jïh beapmoe- jïh starnesne. Lissine nuhtjebe aktem skuvletæjmoem våhkoen pruvviem bigkedh saemien jïh daaroen gïeli gaskem. Bene mijjieh ikte-mearan orre haestemh orre lahtesinie gaavnebe mejtie tjoerebe aelkedh nuhtjedh, jïh vaenie lidteratuvre jïh øøhpehtimmiematerijellh åarjelsaemien gïelesne gååvnesieh. ¶ Medtie gøøkte jaepiej åvtelen mijjieh Saemiedigkien gïeleskreejremeprosjektem åadtjoejimh, aktem derhviegåetiem Valdal-vaeresne tseegkimh. Jonas Danielsen, mij lea akte dejstie mij kultuvrem guadta dennie åarjelsaemien byjreskisnie Elgåesne, lij juhtiehtæjja gosse gåetiem bigkimh. Dah eejhtegh Svahken sïjtesne lin aaj meatan, jïh naemhtie dah geerve almetjh aaj aktem båeries vytnesjimmiem lïerin. Derhviegåetesne jïh dejnie lïhkes byjreskinie edtjin ajve saemiestidh. Dïhte åssjaldahke dejnie derhviegåetine goh akte sijjie åarjelsaemien gïelese lij dïhte gïele lea lïhke evtiedamme aktivyøki eatnaminie jïh saemien jielemevuekine. Saemien gïele jïjnjh baakoeh åtna eatnemen jïh båatsoen bïjre, dannasinie eatneme akte iemie klaassetjiehtjele. Baaltelen dah voeresh, aahka aajjah, åarjelsaemien goh ietniengïele, jïh lij akte vierhtie gosse maanah edtjin saemien lïeredh. Jïjtje dle nåake dååjrehtimmieh institusjovnigujmie utnin, jïh edtja aktem sijjiem buektiehtidh mij dovne gïelese jïh almetjidie sjïehtesji, dellie dïhte derhviegåetie akte hijven åssjaldahke. ¶ Eejhtegh jïh aahka/aajjah leah akte joekoen vihkeles vierhtie dennie åarjelsaemien gïelelïerehtimmesne dovne gåetesne jïh maanagïertesne/skuvlesne. Dovne aahka/aajjah jïh naan eejhtegh lin viehkine dej biejjiej gosse limh ålkone. Skuvlesne dah maanah aaj barkoem åadtjoejin dejtie eejhtegidie, aahkide, aajjide sjïere aamhtesi bïjre gihtjehtidh. Maanagïerte jïh skuvle lin aaj meatan såemies barkosne bovtsigujmie mij lij skuvlebiejjine: goh mïerhkesjimmie, raarhkoe jïh leekedimmie. ¶ Krihke Rensberg ektine g. b. Dan Richard, Timmi jïh Aanta dennie Savkesne. Savka lij åarjelsaemiengïelen sijjie prosjekteboelhkesne, jïh annje skuvlesne nemhtie. Krihke Rensberg lea abpe prosjekteboelhkesne jarngesne orreme, dovne maanasïjtesne jïh skuvlesne. ¶ (Guvvie: Elin Fjellheim) ¶ Dan Richard, Meele, Timmi jïh Anta PC-en uvte. Daesnie CD-rommem ‘Saempie’ spealedeminie. Daate dïhte aajne interaktijve CD maanide åarjelsaemien. Stoere daarpoe interaktijve learoevierhtijste åarjelsaemien. ¶ (Guvvie: Elin Fjellheim) ¶ – Daah lea darjomh mej bïjre ij gåaredh lïeredh gosse dan bïjre ajve låhka, tjuara meatan årrodh desnie gusnie heannede, Elin jeahta. – Bene geervebe dejtie eejhtegidie, aahkide jïh aajjide meatan vaeltedh gosse dah maanah jollebe daltesidie båetieh. Daesnie lïereme akten byjjesåbpoe vuakan bïejesåvva. Eejhtegh, aahka/aajjah lin eadtjohkåbpoe dennie maanagïertesne, desnie gujht vielie ovbyjjes. Bene dah iktegisth åajvaguessieh skuvlese. Seammalaakan goh jeatjah skuvline, dellie akte haesteme dejtie eejhtegidie, aahkide aajjide meatan vaeltedh skuvlesne, bene daesnie kanne akte aevhkie daate Elgåen siebredahke dan onne. ¶ – Dïhte mij lij hijven dennie gïeleskreejremprosjektine maanagïertesne jïh mænngan skuvlesne lij mijjieh mah dam gïehteldin, utnimh dam maam manne gohtjem aktem vihties faamoem rååresjidh. Mijjem goltelin ihke mijjieh ojhte limh akte vihkeles bielie dehtie maanagïerteste jïh skuvleste. Gosse gæmhpoejimh skuvlem utniehtidh dellie dïhte gïeleskreejremeprosjekte vihkeles. Gaajhkesh daennie voenges siebredahkesne leah jearohks dehtie skuvleste. Skuvlesne gaajhkesh maehtieh gaavnedidh saaht mehtie kultuvremaadtoste båetieh. Naemhtie daate prosjekte aaj sov gïejh laahpa dennie voenges siebredahkesne, dovne dejtie daarojde jïh dejtie saemide. ¶ – Abpe prosjekten tjïrrh mijjieh hijven nuepieh utnimh joekehts vuekieh pryøvedh, jïh mijjieh åadtjoejim jeatjahlaakan ussjedidh dovne tjïelten jïh Saemiedigkien bieleste. Skuvle åadtjoeji vuesiehtimmien gaavhtan almetjh seehtedh mah realmaahtoem åarjelsaemien gïelesne utnin, jïh dah nuepiem åadtjoejin minngieøøhpehtimmiem lohkehtæjjine mænngan vaeltedh. Daate joekoen vihkeles gosse edtja dam gïelemaahtoem nuhtedh. ¶ – Dïhte prosjektevuekie darjoeji guktie mijjieh åadtjoejimh gellielaakan pryøvedh, jïh stuerebe beetnehdåarjoe vedti dennie aalkovisnie. Mijjese lij hijven daate 5 jaepieh vaasi, dellie stuerebe nuepieh sjïdti akten ahkedh barkose. Dïhte sïjhti jiehtedh mijjieh limh desnie dan guhkiem guktie dïhte åarjelsaemien akte iemie bielie dehtie skuvleste sjïdti. Mijjieh meatan sjïdti, jïh dïhte aaj nuepie vadta jïjtsh vuajnajimmieh bïejedh, sijjeste sjïehtesjimmie gusnie tjuara misse-akt sjïehteladtedh, Elin jeahta. ¶ – Mijjieh tjoereme abpe prosjekteboelhken såemies vierhtiealmetjh tjïelten ålkoelistie veedtjedh. Tjïelte maaje girvene orreme naaken dejstie maaksojste vuejemasse maeksedh, jïh dïhte vihkeles jis almetjh edtjieh diekie båetedh! Ibie maehtieh veanhtadidh naaken sïjhtieh dam jeanatjommesem baalhkeste nuhtjedh vuejemasse. Mijjieh aaj tæjmoesoejkesjem soejkesjibie dejtie mah mïnnedeminie, guktie dah ohtje guhkebe hïeljh åadtjoeh. Mijjieh tjoerebe jeatjahlaakan ussjedidh, A4-ussjedimmie ij sjïehth. Mijjieh tjoerebe buerebh nuepide vuartasjidh sijjeste gaertjiedimmide! ¶ – Dïhte støøremes jarkelimmie prosjekteboelhken mænngan lea kanne dïhte stuvremedåehkie orriji gosse prosjekte lij gaervies. Prosjekteboelhken lij vihkeles naaken utnedh mejgujmie gåarede digkiedidh, jïh ahkedh faageles bïhkedimmiem åadtjodh barkosne. Dïhte lij nuhteligs skuvlese, jïh tjïeltese aaj, guktie dah aktem vijriebasse vuajnajimmiem åadtjoejin dan åarjelsaemien gïeleøøhpehtæmman. Jïh mijjieh tijjem utnimh hijven faageles buerkiestimmieh evtiedidh dejtie vuekide mah veeljimh. Saemiedigkien bieleste dïhte gïeleskreejremeprosjekte lij akte hijven tjaangemesijjie dan åarjelsaemien gïeleøøhpehtæmman. Dah dååjrehtimmieh projekteste byøroe daelie jeatjah tjïeltine nuhtjedh, jïh dïhte åarjelsaemien øøhpehtimmie byøroe nænnobe vuekine båetedh. Saemiedigkien gïeleskreejremeprosjekten reektehtsisnie lea daelie darjomh raeriestamme dejstie prosjekten illedahkijste jïh dååjrehtimmijste. ¶ – Daan biejjien ij naan saemien maanah maanagïerteaalterisnie Elgåesne, jïh nov gujht aaj vaenie maanah, guktie maanagïerte ij vielie gååvnesh. Dïhte lij sådtoe. Maanagïertine orriji ånnetji åvtelen dah Sveerjen raedteste maanagïertesijjiej mietie gihtji, Elin soptseste. ¶ Daelie lea vihkelommes vijriebasse barkedh dej maanajgujmie mah skuvleaalterisnie. Dïhte voestes maana mij lij meatan gïeleskreejremeprosjektesne, noereskuvlem aalka tjïelten åarjebe raedtesne tjaktjese. Mijjieh aktine 3-jaepien prosjektine gïehteleminie, maam Hedmarhken fylhkentjïelte jïh Saemiedigkie maeksieh, edtjebe faaleldahkh noereskuvlese jïh jåarhkeskuvlese evtiedidh. Mijjieh vuartasjibie dejtie nuepide åarjelsaemien bïhkedassine nuhtjedh naan boelhkh såemies faagine, jïh naan faagh veeljedh gusnie dïhte øøhpehtimmie lea åarjelsaemien gïelesne. Dïhte støøremes dåeriesmoere daan biejjien lea mijjieh lohkehtæjjah jïh learoevierhtieh fååtesibie. Vaenie lohkehtæjjah gååvnesieh mah leah noereskuvlese jïh jåarhkeskuvlese øøhpehtamme, jïh åarjelsaemien gïelemaahtoem utnieh. Gosse dah learohkh jollebe øøhpehtimmieøørnegasse båetieh, dellie gujht lohkehtæjjan byjjes faage-jïh gïelemaahtoe vihkelåbpoe sjædta. ¶ Manne gegkestem mijjieh aktem «åerije faaleldahkem» buektiehtibie Elgå skuvlesne, akte faaleldahke mij lea desnie gosse daerpies sjædta. Naemhtie dah åarjelsaemien eejhtegh sïjhtieh slyøhpedh abpe tijjen dej reaktaj åvteste gæmhpodh mah dej maanah utnieh gïeleøøhpehtæmman. Annje akte guhkies geajnoe, bene gåarede gujht. Staate tjuara aktem stuerebe dïedtem dan åarjelsaemien gïeleøøhpehtæmman vaeltedh. Mijjieh aktem suerkiem daarpesjibie mij dam bijjemes dïedtem åådtje åarjelsaemien gïelese jïh åarjelsaemien øøhpehtæmman. Daan biejjien dïhte bårrode gelline suerkine, jïh mijjieh iktegisth stovli gaskesne gahtjebe. ¶ Emmi, Maarja jïh Bendik ektesne möölemelïerehtimmine barkeminie skuvlesne. Åarjelsaemien madtetæjmojne barkoegïeline pruvhkieh. ¶ (Guvvie: Elin Fjellheim) ¶ Madte olkene. Malin Ripa madtematihkem lohkehte derhviegåetien ålkolen Valdalsvaeresne. Dïhte vihkeles gïelesijjie prosjekteboelhkesne orreme jïh annje dovne skuvlesne. ¶ (Guvvie: Christine Rensberg) ¶ – Vihkeles åarjelsaemien modulh aktem vihties bieliem sjïdtieh dennie lohkehtæjjaøøhpehtimmesne Noerhte-Trøøndelaagen Jolleskuvlesne, Elin tjïerteste. Guktie lea daan biejjien dellie daate faaleldahke ajve muvhtine, guktie jïjnjh noerh tjuerieh gellie jaepieh vuertedh jis edtjieh åarjelsaemien vaeltedh goh faage lohkehtæjjaøøhpehtimmesne. Dah sæjloedieh destie, jïh naaken eah vïssjh, jïh dïhte goerpe. ¶ Guhkiem vaasa dam jeanatjommesem buektiehtidh, jïh vielie meatan sjïdtedh gaajhkene lehkesne dejnie byøgkeles institusjovnine. Daan beajjetje skuvleøørnegem guhkiem evtiedamme, jïh guhkiem aaj vaasa vuejnedh ij dïhte gaajhkesidie seamma hijven sjïehth – jïh aaj dam jarkelidh. Mijjieh annje dejnie politihkine tjiskesibie gaajhkesh edtjieh daaroen sjïdtedh. Jïjnjh dejstie daan beajjetje lohkehtæjjijste vaenie øøhpehtimmiem åadtjoejin saemien histovrijen, kultuvren jïh gïelen bïjre jïjtse skuvletijjesne jïh jïjtse lohkehtæjjaøøhpehtimmesne. Dannasinie annje jielebe dejnie politihkine mij jeehti gaajhkesh edtjieh daaroen sjïdtedh. ¶ Lopmesne stååkedeminie derhviegåetien lïhke. Desnie akten aejkien våhkosne abpe skuvlejaepiem. ¶ (Guvvie: Elin Fjellheim) ¶ Jonas Danielsen bïhkede Matheus jïh Irja guktie ïervedh. Jonas lij mijjen bïhkedæjja, gosse eejhtegh Svahken Sïjtesne derhviegåetiem Valdalsvaeresne tseegkin, naan jaepieh åvtelen prosjekte eelki. ¶ (Guvvie: Elin Fjellheim) ¶ – Manne gegkestem mijjieh slyøhpebe eknomijen bïjre digkiedidh, Elin jeahta. Ij gåessie sïjhth jïjnjh learohkh sjïdtedh mah åarjelsaemien gïelem utnieh, dannasinie ibie maehtieh aarvoem møøledh beetneginie. Staate dam dïedtem åtna dejtie vielie maaksojde maeksedh mah sjïere åarjelsaemien maanagïerte-jïh skuvleøøhpehtimmievuekieh buektieh, goh akte vihties øørnege. Åarjelsaemien lea guhkiem bïejesovveme dan sïejhme øørnegen ålkoelisnie. Jis dah politihkerh vïenhtieh edtja åarjelsaemien gïelem jïh kultuvrem vaarjelidh jïh evtiedidh, dellie daarpesje tjarkebe barkedh daelie! ¶ Ekonomije akte vihkeles vierhtie, bene almetjh jïh maahtoe leah badth seamma vihkeles. Vihkeles aaj almetjh gaavnedh mah maahtoem jïh væljoem utnieh dagkerh barkoeh tjïrrehtidh. Bene tjuara aaj aktem ahkedh øøhpehtimmiefaaleldahkem årrodh. Dah mah øøhpehtimmiem vaeltieh tjuerieh daejredh dej maahtoeh daerpies dennie saemien siebredahkesne. ¶ – Akte dejstie vihkielommes barkojste tijjen åvtese lea åarjelsaemien learoevierhtieh evtiedidh dan orre learoesoejkesjen mietie. Mijjieh learoevierhtieh åarjelsaemien gïelesne daarpesjibie gelline faagine, jïh jienebh jaepiedaltesinie. Daan beajjetje teknologeles siebredahke eah daarpesjh gaajhkh learoevierhtieh gærjine utnedh. Naa dovres dovne evtiedidh jïh trygkedh smaave veahkah. Daan biejjien maahta IKT-learoevierhtieh jïh gærjah CD/DVD’esne (jïh jeatjah meedijh) jïh tjoejegærjah aelhkebelaakan darjodh jïh olkese buektiehtidh enn aarebi. ¶ Daan biejjien jienebh eejhtegh sïjhtieh dah maanah edtjieh saemien lïeredh- dah sïjhtieh vielie saemien skuvline utnedh jïh lea vielie voerkes dej gïelen bïjre. Bene skuvle oktegh ij leah nuekies. Mijjieh tjoerebe dovne sijjieh skuvlen ålkoelisnie utnedh, gusnie åarjelsaemien soptsestibie, jïh åarjelsaemien våajnoes darjodh dennie byøgkeles tjiehtjielisnie. Vuesiehtimmien gaavhtan lij åarjelsaemien maana-/noereprogrammh TV’esne hijven orreme. Dïhte IKT-veartene jïjnjh nuepieh vadta, dïhte akte vihkeles darjomesijjie. Mijjieh tjoerebe pryøvedh saemien murriedåbpoe darjodh maanide. Eenglaanten gïele ojhte tjïhtede – mijjieh lij jienebh sijjieh daarpesjamme gusnie åarjelsaemien aaj lij tjïhtedamme! ¶ Berit Mortensson g. b. bïhkede Ailin guktie suejniem tsaepmedh. Aanta vuartesje. ¶ (Guvvie: Elin Fjellheim) ¶ Beapmoe jurjiehtidh lij vihkeles prosjektesne. Daesnie g. b. Maarja, Irja jïh Aino bearkoeh bijreminie. ¶ (Guvvie: Elin Fjellheim) ¶ – Vuajneme aktene guhkebe vuajnajimmesne dellie akte privilegijume orreme daejnie prosjektine barkedh, Elin njyjjehte. Mijjieh tjoerimh vuartasjidh maam sïjhtimh vijriebasse luejhtedh. Gïelem eadtjohkelaakan nuhtjedh dovne dejbaaletje jïh vielie daajbaaletje darjominie lea dïhte vihkielommes orreme gïeleøøhpehtimmesne. Mijjieh tjoerimh aaj ussjedidh guktie sïjhti prosjekteboelhken mænngan sjïdtedh. ¶ – Ibie sïjhth mænngadidh, Elin jeahta. – Dïhte ulmie lea jienebgïeleldh sjidtedh, jïh ij aktegïeleldh åarjelsaemien. ¶ Daan prosessen tjïrrh aaj vielie voerkes gïeli bïjre sjædta. Dïhte kanne fååtese mohte dan nøørjen gïelese: dïhte voerkesvoete sov gïelen bïjre. Iktegisth gïelide staatusen mietie øørnedamme. Saemien lij guhkiem akte gïele nåakebe staatusinie, jïh daelie ånnetji seammalaakan nøørjen gïeline vuejnebe dan eenglaanten gïelen vøøste. Vihkeles buajhkedh mijjieh ojhte eenglaanten gïelem daarpesjibie, bene aaj maehtedh sov gïelem heevehtidh, Elin jeahta. ¶ – Manne joekoen gijhteles mijjieh dam pryøvoeprosjektem åadtjoejimh Saemiedigkeste. Jïh mijjieh tjoerebe gaajhkesidie jïjnjem gijhtedh mah viehkiehtamme ihke dam prosjektem buektiehtamme tjïrrehtidh. Jeenjesh leah dej jaepiej viehkiehtamme. ¶ – Prosjekte Elgåesne lea hijven orreme åeniebasse. Mejtie guhkiebasse sjædta, åadtjobe voestegh daejredh gosse vuejnebe mah gïelh dah learohkh sijjen maanide veeljieh. Daan biejjien dah learohkh dam aarkebiejjiegïelem guarkoeh, jïh dah maehtieh sinsitnine soptsestidh sijjen daltesisnie. Dah aktem nænnobe gïelem evtiedamme enn eejhtegidie. Dïhte tjoevtenje lij dennie gïeleskreejrehtimmesne maanagïertesne, jïh ihke åarjelsaemien øøhpehtimmesne skuvlesne nuhtjeme. Gaajhkh åarjelsaemien maanah byøroeh dam faaleldahkem åadtjodh maam mijjieh prosjekteboelhken åådtjeme, dovne maanagïertesne jïh skuvlesne, abpe øøhpehtimmesne. ¶ Mijjieh åarjelsamiengïeleldh maanagïerth daarpesjibie. Mijjieh åarjelsaemien daarpesjibie goh faage jïh barkoegïele skuvlesne. Jïh mijjieh daarpesjibie vielie lohkehtæjjah jïh vielie åarjelsaemien learoevierhtieh. Tjuara åarjelsaemien vijriebasse evtiedidh goh akte skuvlefaageles gïele. Mijjieh daarpesjibie aktem gïelem evtiedidh maam maahta nuhtjedh aktene siebredahkesne mij iktegisth jarkelimmesne. ¶ – Munnjien daate aktem vaajmoeaamhtesem orreme, jïh akte vihkeles jïh murreds dååjrehtimmie, Elin minngemes jeahta. ¶ G. b. Asta M. Balto, mubpieåvtehke stuvremetjïertesne Saemiedigkien gïeleskreejremeprosjektesne, Sig-Britt Persson, åvtehke stuvremetjïertesne jïh Leena Huss. Gaajhkesh soptsestin gosse Åarjelsaemien gïeleseminare Elgåesne 23.-24.08.02. Stuvremetjïerten mubpie lïhtsegh lin Nora M. Bransfjell, May-Britt Solbakken jïh Egil Enemo. ¶ (Guvvie: Elin Fjellheim) ¶ [1] Dejtie maanide mah eah lin saemieh aaj saemien lohkehtimmiem faalin. Vuartesjh dejtie artihkelidie daesnie gïeleskrejjremeprosjekten bïjre. (doaim.) ¶ Jeatjah tjaalegh gærjeste Saemien skuvle-vaajese 4 ¶ Finnunge» Troforsesne, internaaten maarhmore Aarbortesne ¶ Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 5 . Davvi Girji 2011. ¶ Betty Kappfjell, Maajhjaevrie, 2009 (Govva: Svein Lund) ¶ Betty Kappfjell reakasovvi jaepien 1954, goh dïhte mubpie nööremes vïjhte åerpienistie aktene båatsoefuelhkesne. Reakasovvi Reevhtsen lïhke, aktene gaertienisnie man nomme Engås, fuelhkien giesielaanten lïhke. Jïjtjehke årromesijjie lij Hirksrissesne Gaalan tjïeltesne, Nordlaanten åarjemes raedtesne. ¶ Betty maadthskuvlem Troforsesne vaadtseme, jïh åesiesskuvlem jïh båatsoeburrieskuvlem, jïh Gaske-Nøørjen Saemieskovlen internaatesne barkeme mænngan 1974. Dïhte aaj lïhtseginie orreme Saemieskovlen ståvrosne, gusnie dovne barkiji tjirkijinie jïh eejhtegi tjirkijinie orreme. ¶ Daesnie Betty jïjtse skuvletïjjen bïjre jïh barkoen bïjre internaatesne soptseste. Soptsese lea tjaaleme jaepien 2008. ¶ Mov gåabpatjahkh eejhtegh lægan saemieskuvlesne Havikesne vaadtseme. Desnie jïjnjh muevies vuekieh åtnalgin. Meehtin learoehkidie strååffedh gosse dejtie stilli dah edtjin dejtie jabjoehkommes lïerehtidh. Aehtjebe dam ikth dååjrehti, dellie ajve jåasoeh aath lïerehti. Goh bysvehtse dan åvteste vihth dle tjoeri aktine plaave healmine vaedtsedh. Akte jïjnje nåhtadamme strååffemevuekie Havikesne lij baernide noerhkedh nïejti gaarvoejgujmie vaedtsedh. ¶ Goh jïjnjh jeatjebh mov boelvesne dle manne akte sjïeledahke ihke mov eejhtegh veeljin daaroestidh gåetesne. Sinsitnine dovne saemiestin jïh daaroestin, maanide jeanatjommes daaroestin. Saemien ajve båatsosne nåhtadin jïh ajve båatsoegïeline sjïdti. Daate akte evtiedimmie mij guhkiem vaasi, juktie mov båarasommes åabpa, guhte lea luhkien jaepien båarasåbpoe manneste, sagki vielie saemien lïeri manneste. Mænngan manne mov eejhtegidie gihtjim mannasinie dah eah vielie mijjese saemiestin. Dej buerkiestimmie lij mijjieh edtjimh daaroen lïeredh jïh bieline voeneste årrodh. Juktie mijjieh saemien guarkajimh, bene idtjimh soptsesth. ¶ Mov golme båarasåbpoe åerpenh saemieskuvlesne Aarbortesne eelkin, jïh dïhte båarasommes lij desnie abpe skuvletïjjen. Bene juktie mij akt saemieskuvlesne heannadi, dah göökte mubpieh tjoerin desnie orrijidh, jïh dej minngemes jaepiej Troforsesne veedtsin, jïh eah gåessie mijjieh nööremes dohkoe seedtesovvh. ¶ 1958 raajan lij skuvle Gaalesne. Bene gosse dam slïejhti, dle dïhte geetskemes skuvle mijjese lij Vegset skuvle Troforsesne. Manne desnie eelkim 1962 jïh desnie gaajhkh 9 jaepieh veedtsim. Mijjieh limh dah voestes mah 9-jaepien skuvlem åadtjoejimh daesnie. ¶ Dellie lin geajnoem bigkeme Gaaleste Hirksrissien gåajkoe faamoebigkemen gaavhtan Reevhtsen lïhke. Bene ij lij naan skuvleskovhte debpede, juktie tjoerimh 5 kilomeeterh vaedtsedh åejviegeajnoen gåajkoe (E6). Daelvege meehti slæjhtoes årrodh geajnoen gåajkoe båetedh, dannasinie geajnoem nåakelaakan beelin. Gaalan luvhtie lij skuvleskovhte Troforsen gåajkoe, bene ååpsen slæjhtoes sjïdti dejtie voestes 5 kilomeeteridie vaedtsedh jïh dan mænngan aktem mïjlem bussesne tjahkasjidh. Lissine tjidtjebe lij bovtsiluvnie seamma jïjnje goh aehtjebe, jïh ij lij iktegisth naaken gåetesne mah mijjem suvhtin. Juktie dej voestes jaepiej dle fuelhkiej luvnie Troforsesne årroejim. Tjåanghkan årroejim golme joekehts gaertieninie. Mov eejhtegh dah, mah tjoerin årromesijjiem mijjese gaavnedh, vïenhtem dah aaj tjoerin dan åvteste maeksedh. Nov lij badth hijven daejnie gaertieninie årrodh, dah lin gïemhpes almetjh, beapmoem åadtjoejimh, jïh viehkiem aaj leaksoejgujmie åadtjoejimh gosse dam daarpesjimh. Læjhkan ij lij iktegisth aelhkie årromesijjiem gaavnedh mijjese, såemies aejkien dle idtjimh naan latjkoem utnieh aarebi skuvle eelki tjaktjege, jïh dle mijjieh åerpenh tjoerimh oktegh gåetesne årrodh jïh skuvlen gåajkoe sygkeldidh goske mijjen eejhtegh sijjiem mijjese gaavneme. Dej minngemes jaepiej akte kaarre maaksoem åadtjoeji juktie mijjem åejviegeajnoen gåajkoe vuejedh, gubpede skuvlebussem dåeriedimh. Dellie meehtimh gåetesne årrodh mearan skuvlesne veedtsimh. ¶ Nov lij buerebe båantaj jïh båatsoen gaskemsh dellie, goh dej minngemes jaepiej orreme. Nov amma heannadi bovtse ïentjese bööti, bene dan aejkien idtji naan stoerre aamhtese sjïdth. Mijjem gujht finnunger gohtji, bene dïhte badth iemie. Mijjieh lïereme mijjieh edtjimh årrodh dam maam limh, jïh idtjimh sïjhth tjïekedidh. Gosse lij galhkuve skuvlesne dellie gåptoem tseekim. Nov lij badth dïhte learoe maam tjidtjiebistie åådtjeme mij darjoeji mijjieh idtjimh neerrehtimmeste aaperh, bene dan bijjelen lokngesimh. Dah lohkehtæjjah eah lin jeatjahlaakan mijjese goh jeatjabidie. ¶ Skuvlesne ij lij mahte mejtegh saemien tsiehkiej bïjre. Dïhte aajnehke maam måjhtam lij Torbjørn Egneren lohkemegærjesne, desnie akte lohkemestuhtje båatsoesaemiej bïjre mah Gárasavvon jïh Ulisuolon gaskem Romsesne juhtin. Manne dam stuhtjem mahte goh mov veeltim, jïh dam annje måjhtam, juktie dïhte lij dïhte aajnehke gærjesne gusnie manne meehtim damtestidh. ¶ Mijjieh gujht aktem faagem utnimh mij lij gåetiedaajroe, bene desnie ij mejtegh gænnah dan voenges dajven bïjre. Dïhte histovrije lij dej båeries gånkaj bïjre, idtjim manne nåhtoem vuejnieh dan bïjre lïeredh, juktie im lim dan væjkele dennie faagesne. ¶ Dåaroen mænngan jïjnjh saemieh tjïekedin. Dah mah bovtsigujmie gïehtelin idtjin maehtieh tjïekedidh, jïh naemhtie mahte ajve dah båatsoesaemieh dah, mah saemine vååjnedin. Gaajhki jaepiej manne skuvlem veedtsim Troforsesne idtjim daejrieh jeatjah saemien learohkh lin desnie goh månnoeh vïellh. Bene mænngan dle manne jienebh vueptiestamme. Akte dejstie guhte idtjim daejrieh saemine lij dellie, manne mænngan rektovrine gaavnesjim Saemienskovlesne Aarbortesne gosse desnie barkim. Aaj jïjnjh jeatjebh dejstie mah mov klaassesne veedtsin leah mænngan jïjtjemse saemielåhkose tjaaleme. Dej gaskem lea akte dejstie mah daamtajommes mannem jïh mov åerpenh goh «finnungar» gåhtjoeji. ¶ Noereskuvlen mænngan dle voestegh aktem jaepiem åesies- jïh kontovrefaagem lohkim Vefsn yrkes-skuvlesne Musserisnie. Dan mænngan Borkenesen gåajkoe vöölkim jïh Staaten båatsoeburrieskuvlem veedtsim jaepien 1972/73. Manne lim aajnehke nïejte klaassesne dan jaepien, mijjieh göökte åarjelsaemieh. Tjoerem jiehtedh båatsoemaahtoe lij raaktan nåake lohkehtæjjaj luvnie dan jaepien manne desnie. Goh åejvielohkehtæjja lij Per Holm Varsi Taneste, bene dïhte lij båanta jïh agronovme jïh ij naan maehteles almetje båatsoen bïjre. Doh jeatjah lohkehtæjjah sagki nåakebe daajroem utnin båatsoen bïjre. Juktie jïjnjem lïerimh mestie idtjimh nåhtoem utnieh, learoe fievsien kreeki bïjre goh govse, sïrve jïh vielie. Måjhtam manne njaalmeldh eksamenem utnim fievsiekreekelearosne jïh tjoerim govsen tjåejjien bïjre buerkiestidh. Siebriedahkelearosne ajve stoerredigkien jïh stuvrehtimmien bïjre utnimh, jïh ij mejtegh saemien tsiehkiej bïjre jïh dagkeri bïjre mah lin nuhteligs båatsoen gaavhtan. Måjhtam mijjieh dam leejhtimh, jïh jïjnjem faagelohkehtæjjajgujmie dïjveldimh. Dïhte guhte lij væjkalommes laejhtedh lij akte dejstie mov klaassevoelpijste, John Henrik Eira Karasjohkeste. Bene im jaehkieh mijjieh dan gåhkese böötimh ihke buektiehtimh aktem tjaaleldh laejhtemem seedtedh. ¶ Mestie mijjieh jïjnjem lïerimh lij gosse limh bovtsedotkemestasjovnesne Lødingesne. Måjhtam dellie lin gïehteleminie bovtsem Svalbardeste sïejhme bovtsine ektiedidh, bene im daejrieh mij destie sjïdti. ¶ Båatsoeburrieskuvlen mænngan guhkiebasse noerhtese vöölkim. Voestegh akten gueliebårran böötim Goahteluoktesne. Varki åahpenim jienebh saemien fuelhkiejgujmie desnie, jïh manne gujht tråjjadim, bene im maehtieh årrome-, barkoe- jallh baalhkatsiehkide garmerdidh. Mijjieh 4 barkijh ektesne årroejimh aktene leejjemetjiehtjielisnie. Guelieburrien aajhtere aaj leejjemegåetiem jïh bovrem eeki. Mijjen tæjmoebaalhka lij 10,31 kr, jïh gosse gåetieleejjemen åvteste maakseme, jïh maakseme dam maam bæjjese tjaaleme bovresne, dellie mahte abpe baalhka nåhkedamme. Juktie mov voelpe jïh manne gaavnehtimh ij lij naan båetije aejkie daesnie årrodh. Mijjieh tjihkedimh jïh gaajhkide hotellide tjeelimh Finnmarhkesne, jïh gihtjimh mejtie dah barkoem mijjese utnin, jïh barkoem åadtjoejimh Guovdageaidnun turistehotellesne. Direktööre lij åerjielistie jïh ij lij dan vietseles saemiej vööste. Dïhte mijjem stilli mijjieh idtjimh baajedh saemieh gåptojne tjaangedh. Daate lij påaski (1974) jïh konserte plaastehaallesne orreme, jïh mænngan dle jïjnjh almetjh hotellese böötin. Hævvi im maehtieh aktem dagkeres stillemem goltelidh, juktie manne gujht baajim almetjh tjaangedh. Dellie direktööre jïjtje bööti movri, jïh voejhkeli dejtie saemide gåptojne olkese sleengkedh. Bene akte såevmien TV-dåehkie lij desnie mij konsertem filmadamme jïh raaktan dellie dah böötin. Juktie dah filmadin gosse direktööre voejhkeli saemide olkese sleengkedh, jïh daate gujht aaj TV’esne seedtesovvi Såevmesne. ¶ Gosse naan askh Guovdageaidnusne orreme dle åadtjoejim govledh akten gaavnoes sæjjasadtjebarkoen bïjre saemieskuvlen internaatesne Aarbortesne. Juktie manne dam ohtsedim jïh mænngan daesnie orreme. Klahkine eelkim jallh gåetieviehkine, daan biejjien leam barkoen åvtehke, bene dïhte lea dïhte seamma barkoe maam aarebi gåhtjoeji maarhmore. Guhkiem skuvle ajve åadtjoeji aktem jaepiem aejkeste gïehtelidh, jïh dïhte båetije aejkie lij joekoen muevies. Bene jaepien 1977 raejeste jïjtsh gåetieh åadtjoejimh, jïh dellie ånnetji buerebe sjïdti. Mijjieh sïjhtimh staaten nuelesne årrodh, bene åarjelsaemiej gaskem lin, jïh leah joekehts åssjaldahkh mejtie saemieskuvlh byöroeh staaten jallh tjïelten nuelesne årrodh. Dïhte mannasinie mijjieh göökte skuvlh utnebe daelie, akte tjïelten jïh akte staaten. Gaske-Nöörjen Saemienskovle lij guhkiem dïhte aajnehke staaten internaate Finnmarhken ålkolen. Gaajhkh staaten maadthskuvleinternaath lij «særbidragskassereren» [1] nuelesne, Čáhcesuolusne, Birger Johnsen. Fïerhten gïjren mijjieh, mah internaatesne barkin, limh kuvsjesne maam dïhte stuvri. Mænngan daate öörnege orriji, dannasinie ij lij mahte jienebh internaath aajmene, jïh mijjieh Staaten ööhpehtimmiekontovren Nordlaantesne nualan böötimh. ¶ Aarebi ij lij akte rïektes saemieskuvle. Bene daej 34 jaepiej manne internaatesne barkeme Aarbortesne stoerre jarkelimmieh orreme. Dïhte vihkielommes lea saemien akte obligatovreles faage sjïdteme. Åarjelsaemien lea tjaaleldh gïeline sjïdteme jïh daesnie lohkehtæjjah mah saemien maehtieh. Dah lohkehtæjjah maehtieh saemien aamhtesh bæjjese vaeltedh gaajhkine faagine. Mijjieh aelkebe illedahkem vuejnedh dehtie barkoste saemieskuvline. Skuvle lea viehkiehtamme åarjelsaemien gïelem nænnoestidh jïh daan mearan naa jïjnjh åarjelsaemieh jollebe ööhpehtimmiem vaalteme. ¶ Betty Kappfjell lea maarhmorine barkeminie Saemieskovlesne Aarbortesne, 2002. ¶ (Govva: Basia Głowacka) ¶ Beapmoesavkeste Saemieskovlesne Aarbortesne, 2002. ¶ (Govva: Basia Głowacka) ¶ Dah göökte saemieskuvlh lin guhkiem dïhte aajnehke faalenasse åarjelsaemide jis edtjin ööhpehtimmiem åadtjodh saemien gïelesne jïh saemien sisveginie. Mænngan aaj learohkh maehtieh skuvlem sijjen hïejmesijjesne vaedtsedh, jïh læjhkan aktem faalenassem åadtjodh saemien gïelen jïh kultuvren sisnjelen. Muvhtene lehkesne voenges lohkehtæjjah, mubpieh maajhööhpehtimmiem åadtjoeh mijjeste jallh Snåaseste. Jienebh dejstie aaj vïesehtimmiem utnieh saemieskuvlesne, dïhte sæjhta jiehtedh learohkh diekie båetieh 6 våhkoeh jaepien, jïh dellie ööhpehtimmiem åadtjoeh aamhtesi bïjre goh saemien gïele, kultuvre, vytnesjimmie, ålkoedarjome jïh båatsoe. Dellie göökte dåehkieh, 1. – 6. jïh 7. – 10. klaasse fïereguhten dåehkesne, juktie skuvlesne 12 våhkoeh jaepien utnebe, gosse vïesehtimmielearohkh båetieh jïh internaatesne årroeh. ¶ Daate faalenasse dorjeme guktie saemieskuvle sagki vaenebe sïejhme learohkh åådtjeme. Mijjieh dan vaenie goh 6 learohkh åtneme, mah leah bïejeme goh dïhte unnemes raaste jis skuvle edtja jåarhkedh. Minngemes jaepien (2007/2008) 10 learohkh åtneme, jïh daelie vååjnoe goh 15 learohkh sjidtieh. ¶ Dejstie learoehkijstie skuvlesne 2007/08 dle 3 learohkh saemien voestesgïeline utnieh. Ij guhte dejstie vïesehtimmielearoehkijstie saemien voestesgïeline utnieh. Jiene jienebh eejhtegh veeljieh saemiestidh maanide. Dah gujht veeljieh ij maanide saemieskuvlese seedtedh. ¶ Aarebi åajvahkommes maanah båatsoste mah saemieskuvlesne veedtsin, kaanne 90 % båatsoste bööti. Dej gaskem mah ektiedimmiem skuvlese utnieh daan biejjien, goh stïeres learohkh jallh vïesehtimmesne, vaenebe goh 50 % båatsoste båata. ¶ Akte internaate ij gåessie gænnah maahta hïejmine årrodh, bene mijjieh voejhkelibie vielie hïejmine årrodh goh institusjovne. Bijjelen 20 jaepien gietjeste eejhtegh sïjhtin aktem vihties åejviealmetjem utnedh govlehtallijinie internaatesne. Bene ij guhte mijjeste meehti abpe dygnem barkedh iktegisth. Juktie mijjieh naemhtie öörnedamme, daelie mijjieh göökte mah maarhmorebarkoem juekieh. Gåabpatjahkh månnoeh Maajejaevresne årroeminie, medtie 80 km Aarborteste, jïh daelie öörnedamme mijjieh aktem våhkoem fïerhten aejkien barkebe, jïh dle aktem våhkoem gåetesne. Gosse barkosne dellie guhkies biejjieh 7 biejjieh. Daate akte öörnege maam dovne learohkh, eejhtegh, mijjieh jïh mijjen fuelhkieh tuhtjieh hijven. Tjåanghkan libie 6 barkijh internaatesne, doh jeatjebh sïejhme turnusem utnieh. ¶ Jïjtje gelline saemienkuvsjine vaadtseme, maam Sijti Jarnge [2] öörnedamme. Juktie manne mån maahtam «moeren gaskoeh». Goh barkije internaatesne lea vihkeles mijjieh maehtebe learoehkidie leaksoejgujmie viehkiehtidh, jïh dannasinie mijjieh byörebe ånnetji åarjelsaemien maehtedh. Mov göökte nïejth jïh gåabpatjahkh saemien lïereme. Dïhte båarasommes (Kirsten Appfjell Eira) lij dej voestes gaskem mah saemienööhpehtimmiem åadtjoeji saemieskuvlesne Aarbortesne, jååhkesjamme reaktoetjaelemen mietie, jïh mij eksamenem veelti saemien gïelesne. Dïhte lij dan seenhte goh jaepien 1988. Mænngan dïhte åarjelsaemien lohkeme jïh baalhkam gïeleste åådtje. Dïhte åarjelsaemien ööhpehte maajhööhpehtimmien tjïrrh jïh aaj aktem jïjtse sïeltem tseegkeme, «Sørsamiske språktjenester» (Åarjel-saemien gïeledïenesjh). Dïhte noerhtesaemine pruvreme jïh Karasjohkesne orre jïh åarjelsaemien sov maanide soptseste, guktie dah dovne åarjel- jïh noerhtesaemien gïeligujmie byjjenieh. Dïhte nööremes nïejte båatsosne barka. Manne vuajnam evtiedimmie jarkelamme jïh im seamedh dej pessimistigujmie mah vienhtieh dïhte saemien gïele sæjhta nåhkedidh. ¶ [1] «Særbidragene for landsfolkeskolen i Finnmark» bøøti Finnefondet minngesne, vuartesjh jienebh tjaalegh Saemien skuvlehistovrijesne, dej gaskem Henry Minden tjaalege voestes gærjesne ¶ [2] Sijti Jarnge lea dïhte åarjelsaemien kultuvrejarnge Aarbortesne ¶ Eará artihkkalat Sámi skuvlahistorjá 5-girjjis ¶ Voestes learohkh saemieskuvlesne Snåasesne ¶ Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 5 . Davvi Girji 2011. ¶ Åarjel-saemien gïelese jarkoestamme: Ellen Bull Jonassen ¶ Ellen Bull Jonassen Giesielaantesne Gåebrien sïjtesne, 2008. (Guvvie: Svein Lund) ¶ Ellen Bull Jonassen reakasovvi jaepien 1958. Tjidtjebe lij Ella Holm Bull (1929-2006), guhte lij akte dejstie mij lea jeenjemes dorjeme juktie åarjelsaemien gïelem jïh ööhpehtimmiem evtiedidh. ¶ Maadthskuvlem veedtsi Brønnøyesne Nordlaantesne, Raavrevijhkesne jïh Snåasesne Noerhte-Trøøndelagesne. Dïhte korrespondasegymnasem Snåasesne vaadtseme jïh Saemiej almetji jïlleskuvlem Johkemehkesne, jïh gåaromefaagem Røørosen jåarhkeskuvlesne lïereme jïh åarjelsaemien lohkeme Noerhte-Trøøndelaagen Jïlleskuvlesne jïh Upmejen universiteetesne. ¶ Ellen Bull Jonassen åarjelsaemien lohkehtæjjine barkeme jïh aaj oktebisnie jarkoestæjjine. Jaepien 2008 raejeste dïhte gïelekonsulentine barkeme Snåasen tjïeltesne. ¶ Aarebi manne skuvlem eelkim dle mov fuelhkie lij dah aajnehke saemieh voenesne, nov amma dah aajnehke mah saemiestin. Mov eejhtegh sinsitnine jïh maanide saemiestin, jïh joekoen tjidtj’-aahka båvvastehti mijjieh edtjimh saemiestidh. Bene mijjieh maanah varki siebriedahkeste mïerhkelgovvimh jïh jeenjemes daaroestimh. ¶ Skuvlem eelkim jaepien 1964. Dan aejkien lij ajve akte åarjelsaemien skuvle Aarbortesne, bene ij gåessie gænnah mijjen eejhtegh soptsestin mijjieh edtjimh dohkoe, im raaktan daejrieh mannasinie gænnah. Skuvlem eelkim aktem jaepiem sïejhme skuvleaalkoven åvtelen, bene dle 3. klaassem göökth veedtsim, juktie gosse skuvlem illim dle seamma båeries jeatjabigujmie. Dej göökte voestes jaepiej Barstad skuvlesne veedtsim Velfjovlesne Brønnøyesne. Gåalmeden jaepien lim Raavrevijhkesne. Gåabpaginie skuvline dle dovne manne jïh jeatjah saemien maanah neerrehtimmiem dååjrehtimh dannasinie mijjieh limh saemieh, dannasinie saemiestimh, jeatjah gaamegh utnimh, jallh mijjieh gejhkiebearkoem voejelaejpine utnimh skuvlesne. Jeehtin vestieslaakan hopsi. Muvhten aejkien dle mijjem ålkoestin dannasinie mijjieh limh «finnunga». ¶ Barstad skuvlesne dle ajve åabpebe jïh manne mah lin saemieh, bene Raavrevijhke badth akte saemien voene, juktie nov lea rovnege dah idtjin mijjem gïemhpeslaakan desnie dåastoehtin. Ihke saemieskuvle edtji Snåasesne aelkedh jaepien 1968, dle tjidtjebe barkoem åadtjoeji akten jaepien åvtelhbodti juktie skuvleaalkovem soejkesjidh, gaskem jeatjah learoevierhtieh evtiedidh. Dellie barki dejnie mij mænngan gærjine Lohkede saemien sjïdti. Dellie lim voestegh aktem jaepiem Brede skuvlesne. Dellie lim seamma klaassesne dejgujmie mah nynorsk ööhpehtimmiegïeline utnin, bene manne edtjim bokmål tjaeledh juktie manne dam dejnie jeatjah skuvline åtneme. Snåasesne idtjim irhkemem dååjrehth, vaallah jeatjah saemien maanah gænnah. ¶ Ella Holm Bull ¶ Saemieskuvle Snåasesne (mænngan Åarjel-saemiej skuvle) eelki jaepien 1968, jïh tjidtjebe lij lohkehtæjja desnie voestesiereste. ¶ Annje voestes skuvlebiejjiem måjhtam, mij lij mov voestes biejjie 4. klaassesne. Dellie böötimh Dagsrevyesne jïh plaerine, juktie nov amma guarkajimh mijjieh limh meatan mesnie akt sjïere. Aaj mænngan dam dååjrimh, ihke mijjen skuvlem jïjnjem goerehtin jïh kraanskoejin. Muvhten aejkien dle skuvleklaassh guessine böötin jïh sïjhtin saemieskuvlem vuejnedh. Dellie jïjnjh jåasoeh gyhtjelassh åadtjoejimh, jeenjesh idtjin daejrieh gænnah saemieh Trøøndelagesne årroejin. ¶ Tuhtjim hijven saemieskuvlesne aelkedh. Lij mij akt jeatjah aktene skuvlesne årrodh gusnie jïjnjh saemien learohkh, goh saemien unnebelåhkosne årrodh aktene nöörjen skuvlesne. Nov lij joekoen hijven dååjredh mijjieh dan jïjnjh saemienmaanah ektesne, dellie boerehkelaakan domtimh. Aaj luste maanajgujmie åahpenidh dubpede Elgåeste åerjielisnie. Dellie voestes aejkien vueptiestimh dah ovmessie smaaregh åarjelsaemien gïelesne. Mijjieh goh åerpenh sjïdtimh, jalhts manne jïh mov åerpenh idtjin internaatesne årroeh, dle limh ektesne eejehtallemisnie juktie mijjieh internaaten lïhke årroejimh. ¶ Aalkoelistie dle saemieskuvle jïjtse internaatem utni, bene ij jïjtse skuvlem. Voestesieresne lij akte jïjtse saemien smaaveskuvleklaasse Vinjen skuvlesne. Bene mijjieh mah lin 4.- 6. klaassesne aktene sïejhme daaroen klaassesne veedtsimh, jïh dle klaassem leehpimh gosse edtjimh tæjmoeh utnedh saemien gïelesne jïh kultuvresne. Easkah gosse 7. klaassesne veedtsim, dle 4.- 6. klaasse aaj jïjtse saemien klaassine sjïdti, bene idtjim manne åadtjoeh dam dååjredh. ¶ Jaepien 1976 dle saemieskuvle Vinjen skuvlem leehpi jïh Folkets hus leejji, jïh jaepien 1977 raejeste skuvle jïjtse gåetiem åadtjoeji. Dellie tjidtjebe rektovrinie sjïdti. Bene dellie manne joe skuvlem galhkeme, juktie im manne desnie vaadtseme. Saemieskuvle lij jïh annje lea, akte maanaskuvle. ¶ Noereskuvlem veedtsimh Snåasen noereskuvlesne. Mijjieh limh aktene sïejhme daaroen klaassesne, tjoerimh ajve klaassem laehpedh gosse edtjimh saemien, vytnesjimmiem jïh kultuvredaajroem utnedh. Såemies tæjmoeh 0. tæjmojne utnimh, jallh laavadahki gosse doh mubpieh learohkh eah lin skuvlesne. Åadtjoejimh aaj dåeriedidh gosse saemieskuvle edtji leekedæmman jallh jeatjah sjïere öörnedimmiej gåajkoe, bene dellie tjoerimh pryövenassh mænngan vaeltedh mejtie doh jeatjah learohkh åtneme mearan mijjieh limh båarhte. ¶ Åarjel-saemiej skuvle, 2004 ¶ (Guvvie: Svein Lund) ¶ Gosse Åarjel-saemiej skuvle eelki jaepien 1968, dle åarjelsaemien voestesaejkien ööhpehtimmiefaagine sjïdti. ¶ Dan aejkien gaajhkh learohkh ånnetji saemien meehtin gosse skuvlem eelkin, ij guhte idtji maam maehtieh, bene dah ellen jeanatjommes sån daaroen goh sov nænnoesommes gïelem utnin. Sinsitnine dle learohkh jeenjemes daaroestin, bene naa jïjnjh saemien baakoejgujmie. ¶ Saemienööhpehtimmesne idtjimh dan jïjnjh gærjah utnieh viehkine. Ij akte trygkesovveme gærjah gænnah. Mijjieh stensijlh nåhtadimh mah mænngan gærjine Lohkede saemien sjïdti. Seamma gærja gaajhkine klaassine åtnalgi. Mijjieh dejtie voestes stuhtjide dan gellie aejkieh lohkimh juktie minngemosth dle dejtie åejjesne meehtimh. Voestesieresne dle tjidtjebe aajnehke lohkehtæjja saemien gïelesne, jïh manne tjidtjebem lohkehtæjjine utnim gaajhki jaepiej, 4. klaasseste 9. klaassese. Dïhte gaajh jïjnjem ööhpehtæmman jïjtje darjoeji, jïh mænngan dam gaervies learoegærjine evtiedi. Lissine aaj jïjnjh tæjmoeh mijjen kultuvren jïh histovrijen bïjre utnimh, dovne gïeletæjmojne bene aaj goh jïjtse faage. Saemien vytnesjimmiem aaj utnimh. ¶ Noereskuvlen mænngan dle Karasjohkese vöölkim edtjim gymnasem vaedtsedh. Bene dan åvteste dah læjhkan idtjin naan faalenassem utnieh åarjelsaemien gïelesne, dle orrijim göökte våhkoej mænngan. Mubpien jaepien dle eelkim dam maam gåhtjoeji korrespondansegymnase Snåasesne. Dïhte lij akte pryöveöörnege dejtie noeride Snåasesne mah edtjin gymnasem vaedtsedh jïh seamma aejkien åadtjodh gåetesne årrodh. Muvhth lohkehtæjjah noereskuvlesne dåarjoeööhpehtimmiem utnin ovmessie faagine, bene åajvahkommes tjoerimh tjaaleldh barkoeh seedtedh Norsk korrespondanse-skuvlen gåajkoe. Dannasinie mijjieh idtjimh pryövenassh jïh tentamenh utnieh dle tjoerimh eksamenem vaeltedh gaajhkine faagine goh privatisth. Daesnie manne åadtjoejim, goh aajnehke learohke, åarjelsaemien baaltegïeline vaeltedh. Ij lij dan gellie mov åvtelen maam dam vaalteme, im raaktan daejrieh mejtie lij naaken. Manne gaajhkh dah gærjah lohkimh mah lin åarjelsaemien gïelesne, jïh eah lin dah gellie. Røros-samiske tekster jaepeste 1943, båeries ortografijine, Sáemien lùkkemegærja jïh Lohkede saemien . Idtjim naan baakoegærjam utnieh, juktie ij lij annje naan baakoegærja dellie. Byjjeslaakan idtjim ööhpehtimmiem utnieh, viehkiem gujht tjidtjiebistie åadtjoejim, bene dïhte lij eevre privaate. Knut Bergsland lij mov sensovre. Gymnasen mænngan dle Saemiej almetji jïlleskuvlen gåajkoe Johkemehkesne vöölkim, jïh vytnesjimmiem lïerim. Desnie lij aaj ööhpehtimmie åarjelsaemien gïelesne. Bene ööhpehtimmiefaalenasse fer aelhkie sjïdti munnjien desnie, juktie manne åadtjoejim pryövedh lohkehtæjjine årrodh. Dellie aktem maanam voestes klaassesne ööhpehtim åarjelsaemien gïelesne. Dïhte lij akte nuhteligs dååjrehtimmie mestie jïjnjem lïerim. Akten boelhken aaj kuvsjem utnim geerve almetjidie iehkedi. ¶ Dellie aktem jaepiem veedtsim Røros yrkes-skuvlesne, vaarjoegåaromem lïerim. Dan mænngan Oslose vöölkim edtjim lohkedh, bene dellie nåajsan sjïdtim jïh ånnetji mænngan dle orrijim. Geellebe, Jarle Jonassen lea båatsoesaemie Røørosen dajveste, Gåebrien sïjtesne. Mijjieh gåetiem bigkimh Praahken lïhke jïh desnie aaj bovtsigujmie gïehtelamme mænngan. Dïhte aaj eadtjohke orreme politihken barkosne, dovne NBR’sne jïh Saemiedigkesne, gusnie meatan orreme aalkoelistie. ¶ Manne lim gåetesne maanajgujmie 1980-låhkosne. Dellie tjidtjebem ånnetji viehkiehtim altese gïelebarkojne, jïh aaj bieliejaepien åarjelsaemien lohkim jïlleskuvlesne Lievengisnie. Manne jïjnjem lïerim gosse tjidtjebem gærjajgujmie viehkiehtim. Manne gujht daam barkoem dåeriedamme dehtie tïjjeste manne maadthskuvlem veedtsim jïh goske tjidtjebe sealadi. Voestegh ajve stensijlh, måjhtam mijjieh plååvedimh dejstie stensijlijste. Dïhte learoegærjah gåetesne darjoeji, tjöövken buertesne. Naakede destie maam voestegh darjoeji lij baakoelæstoem tjaeledh dan gærjese Lohkede Saemien . Dïhte smaave paehperh baakoejgujmie jïh jarkoestimmiejgujmie tjeeli, jïh mijjieh maanah tjoerimh viehkiehtidh dejtie aalfabeten öörnegisnie bïejedh. Mænngan åadtjoejim viehkiehtidh baakojde maasjinesne tjaeledh. Måjhtam manne tuhtjim dan hijven gosse åadtjoejim orre maasjinesne tjaeledh, mij dagkerh «kulehode» jïh «rettetast» utni. Mænngan aaj daatovrem åadtjoejimh. Dellie sagki aelhkebe sjïdti gaajhkh barkoeh darjodh. ¶ Tjidtjebe tuhtji lij vihkeles kultuvrem vååjnesasse buektedh gïeleööhpehtimmesne jïh learoegærjine. Dannasinie guvviedi disse maam tjeeli, guvvieh mah saemien byjresem vuesiehtin. Bene tjidtjebe ij lij naan tjiehpies guvviedæjja, juktie stilli naan jeatjebh buerebelaakan guvviedidh dejnie trygkeme learoegærjine. ¶ Mijjen golme maanah jïh gaajhkesh saemieskuvlesne Snåasesne vaadtseme. Mannem jïjnjem leejhti ihke manne mov maanide skuvlese seedtim. Jïjtje idtjim manne dam tuhtjh, vaallah manne baajim mov maanah aelkedh dennie skuvlesne mij lij bööremes dejtie. Mijjieh dan aavrehke ihke åadtjoejimh skuvlem veeljedh. Ih guhte dejstie mænngan mijjem laajhteme ihke dah tjoerin saemieskuvlesne vaedtsedh jïh ij dennie lïhkemes skuvlesne. Hævvi lij akte aevhkie dej aahka gon aajjah lin desnie. ¶ Gosse manne jïh mov åerpenh byjjenimh, tjidtjemes lij lohkehtæjjine jïh rektovrinie, jïh seamma aejkien learoegærjah tjeeli jïh eadtjohke lij saemien ööhpehtimmesne gellielaakan. Dennie aktene bielesne dle ïedtjem åadtjoejimh åarjelsaemien gïelen jïh kultuvren åvteste, bene dennie mubpene bielesne ij lij fryöjstehke lohkehtæjjine sjïdtedh, juktie ij guhte mijjeste lohkehtæjjaskuvlem vaadtseme. Læjhkan lohkehtæjjine barkeme naan jaepieh. Jaepien 2002, gosse dïhte nööremes lij 5. klaassesne dle mannem gihtji mejtie sïjhtim Snåasese båetedh saemienlohkehtæjjine årrodh. Edtjim aktem jaepiem årrodh, bene vïjhte sjïdtim. Dej golme voestes jaepiej lim ajve lohkehtæjja, dej göökte minngemes jaepiej dovne lohkehtæjja jïh gïelebarkije. ¶ Saemienööhpehtimmie lij dovne learoehkidie saemieskuvlesne, jïh maajhööhpehtimmien tjïrrh jeatjah skuvlide. Eelkim maajhööhpehtimmine akten learoehkasse gåalmadinie klaassesne, jïh idtjim dan jïjnjem utnieh viehkine. Juktie lij naa jïjnjh dovne teknihkeles jïh pedagogeles haestemh. Mænngan aaj learohkem åadtjoejim voestes klaassesne. Dellie tjoerim aaj ikth asken learohken skuvlese vuejedh juktie manne åadtjoejim learohkem råakedh. Jis im dam dorjeme dle im vïenhth daate gåaradamme. ¶ Seamma aejkien saemien lohkim Upmejen universiteetesne, jïh C- jïh D-daltesidie veeltim. Golme mijjeste studentijste aaj lohkehtæjjine A-daltesisnie. Nov amma dïhte fer jïjnje sjïdti seamma aejkien. ¶ Jaepien 2006 tjidtjebe sealadi jïh jaepien mænngan Snåaseste juhtim. Dellie eelkim oktebisnie jarkoestæjjine barkedh, jïh baalte lim lohkehtæjjine Upmejen universiteetesne bielietïjjen. Bene gosse oktebisnie jarkoestæjjine barkeme aktem jaepiem, dle tuhtjim lij buerebe orreme gïeline barkedh daajroes baalhkine jïh barkoetïjjine, juktie dellie syökim jïh barkoem åadtjoejim goh gïelekonsulente Snåasen tjïeltesne. Daate barkoe tseegkesovvi gosse Snåase jaepien 2008 raejeste meatan sjïdti reeremedajvesne saemien gïelide. ¶ Fer soejmilaakan jåhta åarjelsaemien learoevierhtieh darjodh. Fer vaenie mah maahtoem utnieh learoevierhtieh darjodh, jïh jeenjesh dejstie lohkehtæjjijste ajve bieliejaepien åarjelsaemien lohkeme. Mov mïelen mietie dle nåake laavenjostoe dej skuvli gaskem mah ööhpehtieh åarjelsaemien gïelesne gosse lea learoevierhtiej bïjre. ¶ Geellebe ij saemesth, juktie mijjieh sinsitnine daaroestieh. Manne maanide saemiestim gosse dah lin smaave, mænngan vïerrebe sjïdti, jïh jeenje jeenjebe daaroen sjïdti. Bene mov båarasommes daktere golme maanah åådtjeme jïh dïhte ajve saemeste dejtie. Juktie daelie månnoeh nööremes nïejte aaj ajve saemiestien dejtie. Numhtie jïjnjh fuelhkine, dah smaave maanah mijjem viehkiehtieh eadtjohke gïeleutniejinie sjïdtedh. Daelie sagki daamtajåbpoe govlem eejhtegh ajve maanide saemiestieh – dah dovne voerkesåbpoe sjïdteme jïh aaj vielie åarjelsaemien lïereme. ¶ Eará artihkkalat Sámi skuvlahistorjá 5-girjjis ¶ Åarjelsaemien aarh-skuvleste jïlleskuvlese ¶ Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 6 . Davvi Girji 2013. ¶ Nora Marie Bransfjell konferansesne meatan Saemien Jïlleskuvlesne, 2002. (Govva: Svein Lund) ¶ Nora Marie Bransfjell lea saemien lohkehtamme gaajhkine skuvlen daltesinie aarh-skuvleste jïilleskuvlese universiteetese. ¶ Jaepien 1955 reakasovvi jïh Stoerdaelesne Mearohken tjïeltesne byjjeni. Maanaskuvlesne dovne Stoerdaelesne jïh Aarbortesne, mænngan dle Mearohken realskuvlesne, åvtekuvsjesne lohkehtæjjide Karasjokesne jïh Leevaanken lohkehtæjjaskuvlesne, biologijem lohki lissiefaagine. Åarjelsaemien lohkeme, jeatjah saemien gïelh, såevmiengïelem jïh lingvistigkem Upmejen universiteetesne. Iktesth lea lyjhkeme maam lohkedh jïh ovmessie kuvsjh sjïdteme. ¶ Jaepiej 1985-96 dellie lij lohkehtæjja Åarjel-saemiej skuvlesne Snåasen tjïeltesne, jaepiej 1987-91 rektovrine barki. Snåasen mænngan dle Noerhte-Trøøndelagen jïlleskuvlese gusnie åarjelsaemien gïelem jïh kultuvrem lohkehteminie. Seamman aejkien aaj jeatjah barkosne, vg. 2007/08 rektovrine dennie Gaske-Nøørjen Saemienskovlesne Aarbortesne. ¶ Nora Marie Bransfjell lij ovmessie gïelebarkojne meatan, vg. Saemien Gïeleraeresne, Saemiedigkien gïeleståvrosne jïh Saemien gïelemoenehtsisnie. Saemien politigkine dovne Nøørjen Saemiej Rïjhkesiebresne jïh Nøørjen Båatsoesaemiej Rïjhkesiebresne. Dïhte lij Øøhpehtimmiesiebrien Saemien moenehtsen voestes åarjelsaemien lïhtsege. ¶ Dovne tjidtjie gon aehtjieh bovtsesaemijste. Hïejmesne dle tjidtjie dïhte mij mijjem eevtji edtjimh skuvlh vaedtsedh jïh aajne niejtine die manne dïhte. Mov njieljie vïelleh vuerpine sjidtin dan båatsoen sïjse. Dïhte båatsoe aaj mov vaajmosne jïh gosse nøørem dellie manne desnie. Gåetesne dle provhkimh dovne saemien jïh daaroen. Idtjin goh dillie ussjedh gïeleveeljemem. Saemien lij hïejmegïele, giesiesijjesne Skearpedaelesne, båatsoegïele jïh mijjieh soptsestimh gïeleste dan måbpan. Såemies aath dle gåarede barre saemien lïeredh. Mijjen sïjtesne jeenebh båarasåbpoe saemieh, jïh daelie gosse aerpiemaahtoen jïh -daajroen bïjre soptsestalleminie dle ussjedem dïhte hov dïhte. Jaepien 1969 goh geajnoem Skearpedaelese darjoejin, el-bigkemen gaavhtan, dellie jeatjah tïjje aelkiesti. Jeenebh laedtieh ojhtan bøøtin dan mijjen sïjtese jïh dïhte aarkebiejjiegïele ennh tjarkebe daaroen. Rovnege. ¶ Voestes aejkien manne åarjelsaemien tjaelemegïelem lierim damtedh dellie manne 14 jaepien båeries. Tjidtj-aajja mannem girmi man jeenjem skuvlesne lïereme jïh munnjien jeahta: nov gujht datne Nora buektehth lïeredh saemien lohkedh. Dïhte hov meatan dåarjoehti dam voestes lohkemegærjam Sámien lukkeme-gärjá (1957) maam Knut Bergsland jïh Gustav Hasselbrink darjoejigan. Manne lohkim jïh jis båajhtode dellie tjidtj-aajja staeriedi bïhkemdi guktie. Månnoeh utnien dan luste dejnie lohkemeboelhkine. ¶ Tjidtj-aajja skuvlem veedtsi Havikesne, Namsosen tjïeltesne, dennie skuvlesne Skole for lappebørn. Idtji daaroen maehtieh goh skuvlem aelkiesti. Læjhkan dan guhkie bøøti guktie gaskeskuvlem veelti. Dillie gidtjh ij lij sïejhme saemide skuvlh vaedtsedh. Aajja nïekedi advokaatine sjïdtedh. Idtji mij destie sjïdth. Vïellebe Meehte dan noere batneni jïh tjidtj-aajja tjoeveri bovtsine barkedh. Tjidtj-aahka aaj skuvlesne Havikesne. Dïhte sijhti tsîgk-ietnine sjïdtedh jïh jaepien 1922 dellie vøølki dan staarese Kristiania (Oslo) jïh dubpene tsîgk-ietnien øøhpehtimmiem veelti. Aehtj-aahka lieri gåarodh. Åarjene lin årroeminie mearan aehtj-aajja bovtsetriengkine laedtiej luvnie dejnie Lærdal-vaerine, jïh dellie aehtj-aahka gåaroejinie dïenesji. Mijjen aehtjie dubpene reakasovvi jïh Borgund aalkegærhkosne kristesovvi. ¶ Tjidtjie voestegh skuvlesne Havikesne goske dåaroe sjidti jïh dellie Stoerdaelesne. Almeh-jïlleskuvlen mænngan dle aelkiesti skïemtjesåjhtereskuvlesne. Gøøkte jaepieh desnie dle tjoeri orrijidh, dïhte jïjtje skeamtjoeji, tuberkulose. Åemie aehtjie voestegh Stoerdaelesne jïh dellie skuvlesne Stugudaelesne. Minngemes jaepiej Havikesne gusnie aaj skylli. 19 jaepien båeries dle aelkiesti tjidtj-aajjan luvnie triengkine jïh minngemes dle tjidtjine pruvri. ¶ Goh skuvlem aelkiestim dellie annje skuvle Stoerdaelesne. Mijjieh barre gille learohkh jïh jaepien 1965 dellie skuvlem nåhkehtin. Minngemes skuvlejaepien dle njieljie learohkh dennie «onne»daltesisnie, gaajhkh mijjieh limh saemieh. «Stoerre»daltesisnie aaj njealjesh, gøøkte saemien jïh gøøkte laedtien maanah. Skuvlesne gaajhke lij daaroen, gærjah jïh gaajhke dovne. Mijjen lohkehtæjja lij Aanna, gieries båeries rovkije. Ij vielie voenenskuvle dellie mijjieh golme båarasommes åerpenh saemienskuvlese Aarbortesne vøølkimh jïh dubpene manne 4-6 kl. veedtsim. Jalhts saemienskuvle dïhte dellie ij annje naan saemien øøhpehtimmie. Mov minngemes skuvlejaepien desnie dellie ånnetje kultuvrehistovrije jïh måjhtam lohkehtæjja soptsesti mijjieh saemieh Ural-vaerijste limh båateme juhtien. ¶ Jaepien 1968 dellie saemienskuvle Snåasesne aaj, jïh Stoerdaelien saemien angkenh fihkin skuvlem veeljedh, Aarbortesne jallh Snåasesne. Muvhth saemien maanah skuvlem Snåasesne veeljin. Månnoeh vïellh jïh akte vielie Mearohken jarngeskuvlese. Dellie tjïjhtjede klaassem jïh realskuvlem Mearoehkisnie. Dan mænngan gymnasese Sjïerdaelesne. Mearan gymnasesne dellie mov maana reakasovvi jïh nimhtie dam idtjim dam gymnaaseskuvlem tjïrrehth. Gymnase jallh ij, øøhpehtimmie lij munnjien vihkeles. Mov eejhtegh jïh vïelleh mannem viehkiehtin jïh minngemes maanasåjhterinie sjidtim. Ulmie lij maanavaarjelimmiepedagogine sjïdtedh. Gymnasen namhtah dle tjoerim naan jaepieh barkosne aerebi goh Maanavaarjelimmie-akademijese baahtsedh. ¶ Tjaktjen 1977 mov voestes barkose vøølkim Leevaankesne, Innherred Skïemtjegåetesne. Naan gille askh debpene dellie dïhte åemie rektovre Harald Eliassen Gaske-Nøørjen Saemienskovleste mannem ringki jïh barkoem faali tjïerte-åvtoehkinie dennie internaatesne. Dellie limen gøøkte jaepieh Aarborten-almetjh, mov påajketje jïh manne. Helgelandesne jis barkijes byjreske NSR-siebrie jïh dan åvtohke åemie Odd Kappfjell dan eevtji edtjim lohkehtæjjaskuvlese dillie goh nuepie sjidti. ¶ Nora Marie Bransfjell Gaske-Nøørjen Saemienskovlen åemie rektovrine ektesne, Harald Eliassen. Daesnie Nøørjen Saemiej Rïjhkesiebrien jaepietjåahkosne, Čáhcesuollu 1988. ¶ (Govva: Svein Lund) ¶ Jaepien 1979-80 dellie lim Karasjokesne, åvtekuvsjem lohkehtæjjaskuvlese lohkim. Kuvsjem lin øørneme joekoen saemien studeentide edtjin aelkedh lohkedh Altesne dennie lohkehtæjjaøøhpehtimmesne, jïh dah gïeh åvtekuvsjen vïjhte eksaamenh buektiehtin, dah dellie øøhpehtæmman baahtsin. Åvtekuvsjen studeentide dïedte galkin saemien lohkedh faagine dennie lohkehtæjjan øøhpehtimmesne. Manne aaj studeentine debpene jïh sijhtim lohkehtæjjaskuvlesne Altesne aelkedh, menh idtji goh mov baernie. Seamma tjaktjen galki jïjtje skuvlesne aelkedh, jïh dïhte sov skuvle lij Åarjel-saemiej skuvle! Dannasinie Leevaanken lohkehtæjjaskuvlese ohtsim jïh nubpien tjaktjen dellie desnie aelkiestim. Munnjien seamma dïedte goh aerebe, saemien lohkedh faagine. Dillie ij annje faaleldahke åadtjodh åarjelsaemien lohkedh dennie lohkehtæjjaskuvlesne. Mov gaavhtan Leevaanken lohkehtæjjaskuvle tjoeri dam øørnedh, jïh gosse dam lohkemem faalin dellie jeenebh sijhtin lohkedh, Sveerjeste dovne. ¶ Dïhte voestes åarjelsaemien bieliejaepieboelhke lij gøøkte njieljienvåhkoen giesiekuvsjh 1983 jïh 1984. Giesiekuvsji gaskem naan gille tjåanghkoeh jïh jïjtjelohkeme. Lohkemesijjie lij Åarjel-saemiej skuvlesne, Snåasesne, jïh skuvlen rektovre, åemie Ella Holm Bull, dïhte lij mijjen lohkehtæjja. Gasketjåanghkojde håalemeguessieh bøørin, v.g. Louise Bäckman saemien aahkaj bïjre soptsesti jïh Gaebpien Gåsta/Gustav Kappfjell mij jïjtse tjihtesetjaelemen jïh joejkemen bïjre soptsesti. Mijjen sensorh lin Lajla Mattsson jïh åemie Anna Jacobsen. Nuekies jïjnjh teeksth åadtjodh dellie gaajhkem dovnem lohkim jïh jïjnjh kultuvregærjah. Naan gærjah annje hïjven åtnose, Bergsland/Bull: Lohkede saemien jïh Bergsland/Hasselbrink: Saemien lohkeme-gærja , [1] Bergsland: Sydsamisk grammatikk jïh tjihtesh mejtie Gustav Kappfjell tjaaleme jnv. Dejnie giesiekuvsjine aaj derhviegåetieprosjeektem utnimh. Dïhte derhviegåetie lea Åarjel-saemiej skuvlen baalte. Lissine dle gærjetjem darjoejimh, Guktie derhviegåetiem tseegkedh , gærjetje gusnie guvviehjïh teeksth vuesiehtieh guktie derhviegåetiem tseegkedh. Gaektsie studeenth lohkemem aelkiestin, govhtesh mah tjïrrehtin. ¶ Lohkehtæjjan øøhpehtimmesne mijjen pedagogigkelohkehtæjja lij barkoetjïertesne meatan dellie goh edtjin maadthskuvlen learoeplaanem orrestidh. Ikth jaepien 1984 dellie Leevaankesne tjåanghkoe. Studeentide bøørin edtjin barkoen bïjre åadtjodh govledh jïh minngemes dle nuepie man bïjre gihtjedh. Måjhtam manne dle tjuedtjielim gihtjim dam barkoen åvtohkem mah lin åarjelsaemiej bïjre aaj ussjedamme mearan plaanine barkeminie. Dan mearan gujht eah lin ussjedamme. ¶ Mearan lohkehtæjjaskuvlesne dellie munnjien nuepie åadtjodh saemien lohkehtidh, voestes aejkien saemien lohkehtæjjine jåarhkeskuvlesne Sjïerdaelesne. ¶ Jalhts åarjelsaemien lea faage gusnie vaenie studeenth dellie aejkiej tjïrrh jeenjh institusjovnh mah ovmessie-laakan lin meatan åarjelsaemien jïllebe øøhpehtæmman. Nøørjesne Oslon jïh Romsen universiteetesne, Noerhte-Trøøndelagen jïh Nesnan jïlleskuvlesne jïh Saemien jïlleskuvlesne Goevtegeajnosne. Sveerjesne jis Uppsalan jïh Upmejen universiteetesne. Jaepiej 1947-1981 dellie åemie Knut Bergsland lij professore dennie universiteetesne Oslosne, finne-ugrijen gïeledaajrosne. Dïhte dle lohkehtehti dovne noerhte- jïh åarjelsaemien. Åarjelsaemien gieline dle sov tjarkemes dotkemebarkoe. Dah voestes åarjelsaemieh mah lohkehtæjjine jïh learoegærjatjaeliejinie sjidtin, gaajhkh dah lin Bergslanden studeenth. Bergslanden mænngan ij vielie åarjelsaemien dennie universiteetesne Oslosne. ¶ Mænngan goh voestes bieliejaepieboelhkem lohkim jaepien 1983/84 dellie jeenemes åarjelsaemien lohkemh Noerhte-Trøøndelagen jïlleskuvlen nuelesne. Jaepeste 1987 departemeente dam jïlleskuvlen åejviedïedtem bæjhkoehti nænnoesti. Jaepien 1987 raajan dellie jïlleskuvle åarjelsaemien voestes bieliejaepieboelhkem faali mij daelie lea Åarjelsaemien 1. Jïh mænngan plaanem dan nubpien boelhkese, Åarjelsaemien 2, darjoejimh Romsen universiteetine aktine. Gåabpatjahkh lohkemh leah Leevaankese bïejesovveme. Aerebi dellie idtjin lohkemem faalh fïerhten jaepien. Daj minngemes jaepiej leah pryøveme Åarjelsaemien 1 jïh 2 fïerhten nubpien jaepien faaledh. Lohkemesijjieh ovmessie sijjine vearadamme dovne Sjïerdaelesne, Leevaankesne, Snåasesne jïh Rørosesne. Medtie 50-60 studeenth eksaamenem vaalteme dejstie lohkemijstie Åarjelsaemien 1 jïh 2. ¶ Lohkemem buektiehtidh øørnedh dellie jïlleskuvle nuekies staaten beetneh-vierhtieh daarpesje. Naan jaepieh daan åvtelen, maehtedh Åarjelsaemien 2 øørnedh, dellie jïlleskuvle lohkememaaksoem studeentijste sijhtin. Gosse studeenth jïjtjh dam aamhtesem politigke åårgani uvte tseegkin dellie skuvle Øøhpehtimmiedepartemeenteste lissie-dåarjegh åadtjoejin guktie studeenth idtjin daarpesjh maeksedh. ¶ Jïlleskuvle Nesnesne lea ikth voestes åarjelsaemien bieliejaepieboelhkem faaleme jïh ikth nubpiem bieliejaepieboelhkem. Lohkemidie Aarbortese biejin jïh lohkehtæjja lij åemie Anna Jacobsen. Naan gille studeenth leah nøøreme saemien gaskefaagem jïh åejviefaagem lohkedh dennie universiteetesne Romsesne. ¶ Saemien jïlleskuvle lea gøøkth lohkemh øørneme åarjelsaemiej dajvesne, ikth kuvsje gellien-kultuvren bïjre jïh ikth dam lohkemem gïele- jïh duedtie Snåasesne. Saemien jïlleskuvle jaepien 2009/10 voestes aejkien saemien masterfaagem faali jïh dellie akte studeente åarjelsaemiej dajveste. ¶ Jaepien 1994 mov voestes lohkehtimmesne jïlleskuvlesne dellie golme studeenth, dejstie gøøkte lohkehtæjjastudeenth. Dan aejkien ellies-lohkeme jïh lohkehtimmie fïerhten våhkoen. Gosse Saemien 2 voestes aejkien øørnesovvi dellie aaj golme studeenth, akte lij lohkehtæjja. Mænngan dle jeenebh almetjh sïjhteme åarjelsaemien lohkedh dovne Nøørjesne jïh Sveerjesne. ¶ Jïlleskuvlen lohkemisnie lin vaenemes golme studeenth jïh jeenemes 15. Dejstie medtie 50-60 studeentijste gïeh jïlleskuvlesne lohkeme, dejstie gujht vïjhtesh mah saemien voestesgieline lohkin jåarhkeskuvlesne. Åarjelsaemien 1 lohkedh dellie krïebpesjieh datne vaenemes saemien lohkeme mubpine gieline jåarhkeskuvlesne jallh seamma daltesisnie. Jïjnjh daaroengïelen faagegærjah provhkebe jalhts pryøvem saemiengïelen gærjah jïh teeksth ohtsedidh gaajhkide kultuvren aamhtesidie. ¶ Saemien lohkehtæjjine dellie jeenemes oktegh barkeminie. Gaajhkine jaepine jïlleskuvlesne leam oktegh saemien lohkehtæjjine gaajhkine aamhtesinie. Munnjien vaane dïhte, gellie jaepieh hov sjïdteme. Voestes jaepiej dellie jeenebh beetnegh aaj jïh nuepie almetjh skuvlen ålkoelistie gihtjedh båetedh lohkehtehtedh. Voestes jaepiej jïlleskuvlesne dellie aaj ovmessie tjåahkojne meatan edtjim jïlleskuvlen bïjre jeatjabidie soptsestidh. Daelie jeatjah almetjh jïlleskuvleste dagkarinie tjåanghkojne. ¶ Jiehtedh lidtjeme ij leah jïlleskuvle iktesth dan eadtjohke-laakan barkeme åarjelsaemien gaavhtan. Joekehth almetjh dennie reeremisnie jïh joekehth domtoeh jïh åssjalommesh saemienfaagen bïjre. Nemhtie hov lea. Departemeente jis krïebpesjamme galka jïlleskuvlen dïedte dïhte åarjelsaemien lohkehtimmiem utnedh jïh øøhpehtimmiem lutnjedh åarjelsaemiej luvnie. ¶ Mearan barkosne Snåasesne dellie sijhtim vielie saemien lohkedh universiteetesne Oslosne. Idtjim permisjovnem saemienskuvleste åadtjoeh. Jïh dellie ij vielie nuepie saemien lohkedh Oslosne. Tjaktjen 1990 dellie - jis sijhtim vielie lohkedh, dellie tjoerim Upmejasse. Vaenebh jallh jeenebh leam Upmejen universiteetese vïedteldh jov jaepeste 1990. Im leah barre åarjelsaemien lohkeme, dovne jeatjah saemien gïelh, såevmien gïelem, lingvistigkem jïh såemies jeatjah aamhtesh. Jaepeste 1994 mearan jïjtje lim lohkeminie dellie aaj Noerhte-Trøøndelagen jïlleskuvleste lohkehtim. Jeatjah sijjine dovne, Upmejen universiteetesne, Uppsalan jïh Helsinkin universiteetesne jïh Saemien jïlleskuvlesne. Gellie jaepieh mænngan dellie aelkiestim dåakteredaltesebarkojne. Daate barkoe annje vuertieminie. Ij lij aelhkie bïhkedæjjam åadtjodh jïh dïsse lissine gujht ååpsen jïjnje jeatjah barkoe. Mov barkoen bealese leam ovmessie barkojne meatan. Aerebi eah lin man jeenjesh åarjelsaemien jollebe øøhpehtimmine. Jïh guktie maehtedh nyøjhkedh gosse daajrah ij leah guhte jeatjah barkose bïejedh jallh idtji guhte jeatjah sïjhth? ¶ Lohkehtæjjaskuvlem tjïrrehtim jïh dle barkoem ohtsim gåabpatjahkide saemienskuvlide jïh barkoem gåabpegh faalin. Menh dellie idtjim barkoem dijph juktie vielie øøhpehtimmiem sijhtim, biologije. Seamma jaepien Åarjel-saemiej skuvlen Ektiebarkoemoenehtsen sïjse veeljesovvim. Ikth tjåahkoen mænngan dle åemie rektovre Ealla munnjien jeahta: «Jis ih ussjedh diekie daan skuvlese båetedh die ih gænnah daarpesjh ohtsedh». Nubpien jaepien dle skuvlesne aelkiestim, jïh gellie jaepieh debpene. ¶ Lustes tïjje dennie Åarjel-saemiej skuvlesne. Gaajhkh learohkh dan eadtjohke, jïh eejhtegi gujmie hïjven-laakan vyøhkesadtimh. Jaepien 1987 dle dïhte learoeplaane Mønsterplanen bøøti, edtjimh byjreske learoeplaanh darjodh jïh tuhtjimh mijjese hïjven dïhte. Gellien aejkien dle gåabph akth fealadimh jïh gellien aejkien «ålkoeskuvlem» utnimh. Mijjen lahtese hov nemhtie: «ij gåessie nåake vearelde, barre nåake vaarjoeh.» Fïerhten gïjren dle gåhkese vøølkimh, såemies vaeride, staarese jallh haavebealese gogka akth. Gïjren 1989, dellie lim rektovre, dellie maadth-skuvlen 250-jaepien heevehtimmie dennie staaresne Bergen, jïh skuvlen gaajhkh learohkh jïh lohkehtæjjah dahkoe bøøresovvin. Mijjieh limh skuvletjaelemem vitneme. Heevehtimmesne, dennie stoerre savkesne Grieghallen, mijjen learohke Maria Synnøve Stenfjell tjihtesem lohki mejnie vitnimh, jïh åemie Erik Bye dam tjihtesem daaroengïelese lohki. Jïh hævvi NRK debpene, mijjieh TV:se hov bøøtimh! Tuhtjem hïjven ektesne barkimh, gaajhkh dah barkijh internaatesne jïh mijjieh skuvlesne. Aaj jïjtjemdh vaktmesterem utnimh, govlem ij vielie daelie goh. Jïh dïhte vaktmestere gidtjh gaajhkese dle sjiehti, lohkehtæmman dovne. Skuvlesne limh vïjhte lohkehtæjjah, golme saemien lohkehtæjjah. Eah man jeenjh saemien learoegærjah jallh jeatjah learoevierhtieh. Åemie rektovre Ealla hov lij væjkele tjaeledh jïh jeenebh skuvlegærjah tjeeli. Dah voestes båateme goh manne aelkiestim desnie, menh jïjtje aaj tjoerim jeenjem saemien lohkehtæmman darjodh. ¶ Orre lohkehtæjjine dellie mov naan orre åssjoeh skuvlese meatan. V.g. lohkehtæjjaskuvlesne lim lïereme guktie musigkem jïh daansoem utnedh saavremisnie. Idtjin ov gaajhkesh tuhtjh man hïjven dïhte. Biologijem lim lohkeme jïh eatnemefaage mov faage dennie skuvlesne. Dïhte luste. Skuvlen jïjnjh beetnegh jïh mijjieh åestiejimh dam maam sijhtimh jïh daarpesjimh. ¶ Ealla soptsesti skuvlen voestes jaepiej dellie idtjin dïervesjh mejtie skuvlesne saemien voestes- jallh nubpie gïele, dellie barre saemien. Dejnie barkojne Mønsterplanen 1987 dellie easkah dagkerh lahtesh aelkiestin nuhtjedh. Tjaktjen 1987 dïhte voestes learohke saemien voestes gieline Åarjel-saemiej skuvlese bøøti, Vilmi Steinfjell. Mænngan dle jeenebh learohkh saemien voestesgieline jïh minngemes dle njieljie learohkh dennie gïeletjïertesne gusnie Ealla lohkehti. Voestesgïelen øøhpehtæmman ij dillie naan åarjelsaemien learoevierhtieh. Ealla jis meehti jïjtje tjaeledh, gærjetjh jïh vielie jeatjah mah mænngan gærjine båateme. Mearan Ealla barkoen luvhtie naan jaepieh dellie Ealsa Andersson lohkehtehti jïh dïhte aaj jïjtje tjaalegh tjeeli. Dah voestesgïelen learohkh lin oktegh dejnie tæjmojne saemien, madte jïh kristusen learoe. Jeatjah tæjmojne dej nubpiejgujmie ektesne. ¶ Åarjel-saemiej skuvlesne dah klaasseh 1-6. Noereskuvlen learohkh lin Snåasen noereskuvlesne jïh Åarjel-saemiej skuvlen dïedte saemien gïelen jïh kultuvren lohkehtimmiem utnedh. Manne lohkehtehtim dennie Snåasen noereskuvlesne jïh fïerhten biejjien dle vaarrestim dej skuvli gaskem. ¶ Åarjel-saemiej skuvlesne eah barre åarjelsaemien learohkh. Naan noerhtesaemien fuelhkieh lin jåhteme åarjelsaemiej dajvese. Dah lin båatsoe-almetjh jïh eejhtegh sijhtin manne edtjim aaj noerhtesaemien lohkehtehtedh juktie govleme mearan manne Karasjokesne dellie noerhtesaemien lierim. Ij man aelhkie dïhte. Åarjel-saemiej skuvle lea skuvle åarjelsaemien maanide jïh skuvlesne åarjelsaemien lohkehtimmie. Daelie govlem jeatjh-laakan sjïdteme jïh maanah åadtjoeh noerhtesaemien lohkedh jis dej ietniengïele dïhte. ¶ Tjaktjeste 1987 dle rektovre Ealla stipendiatine sjidti Noerhte-Trøøndelagen jïlleskuvlesne. Manne dellie njieljie jaepieh rektovrine goske Ealla bååstide skuvlese bøøti. Dej seamma jaepiej dle lohkehtehtim dovne åarjel-saemiej skuvlesne, noereskuvlesne jïh Kråangken jåarhkeskuvlesne. Nov maa jïjnje barkoe sjidti. ¶ Måjhtam naa barkoes gaajhkide saemien lohkehtæjjide. Saemien lohkehtæjjijste vaenieh jïh mijjieh limh mejnie akth meatan dubpene daebpene. Jïh gaajhkh skuvlen tjåahkoeh dejtie utnimh mænngan goh skuvlebiejjie nåhki. Daelie gujht buerebe sjïdteme. ¶ Skuvlesne utnim hïjven, manne desnie tryøjjedim. Dïhte Snåasen skuvle-åvtohke aaj dan eadtjohke. Nåå hævvi mijjieh saemieh aaj tjoerimh jïh tjoerebe skuvlem stuvredh nimhtie guktie laake jeahta, menh dïhte skuvle-åvtohke saemide golteli jïh jis sijhtimh maam darjodh skuvlem orrijehtedh dellie dle mijjem dåarjoeji. Voene Snåase ånnetje jeatjh-laakan. Daelie Snåasen tjïelte saemien gïelereeremedajvesne meatan jïh dïhte sån vuesehte voene jeatjahtovveme. ¶ Manne dejtie mov «båeries» learoehkidie ovmessie tsiehkine råakem. Åtnam dan luste dïhte jïh nov manne garmerdem dan barkoen åvteste mijjieh saemiej skuvlesne limh gïehteleminie. Mearan rektovre desnie dellie eajhnah fihkim edtjimh sjïere saemien sijjiem øørnedh dunnie sijjesne Gressåmoen. Debpene derhvie-gåetiem tseegkim åemie aahka Meelen sijjien lïhke, åehpies aahka Snåasesne. Bengt Åke Jåma skuvlem barkojne viehkiehti, maanajgujmie ektesne dovne. Minngemes dle oktegh sjidtimen dejnie barkojne månnoeh Bengteh. Menh gåetie dle sjidti. Jis im miste govleme dellie gåetie annje debpene Åarjel-saemiej skuvlen åtnose. ¶ Nora Marie Bransfjell studeentigujmie ektesne, Saemien 2, Noerhte-Trøøndelaagen Jïlleskuvlesne gïjren 2012. ¶ (Govva: Bjørnar Leknes, HiNT) ¶ Muvhth dejstie vihkielommes gærjijste mah nuhtjesuvvieh. ¶ (Govva: Bjørnar Leknes, HiNT) ¶ Åarjelsaemien øøhpehtimmien gaajhkide daltesidie eah man jïjnjh learoevierhtieh. Maadth-skuvlen saemien øøhpehtæmman jeenebh dorjesovveme, joekoen åemie Ealla dam darjoeji. Annje daelie vïerrebe jeatjabidie faagide. Båetije jaepine gujht learoegærjah jeatjah faagide aaj. ¶ Dovne jåarhkeskuvlese jïh jïllebe øøhpehtæmman tjoerebe jeenjebem darjodh. Joekoen voestesgïelen lohkehtimmie mijjem haasta. Naan noerhtesaemien learoegærjah leah åarjelsaemien gïelese sjïehtesjamme, v.g Saemesth amma 1-4. Daah gærjah gujhth mubpien lohkehtæmman, menh tuhtjem dah bøøremes aalkoe- jïh ammesgïelen lohkehtæmman. ¶ Jïlleskuvlesne gaajhke-såårts tjaaleldahkh/lidteratuvrh provhkebe guktie studeenth åadtjoeh daejredh magkerh gååvnesieh, edtjieh lïeredh veeljedh øøhpehtimmien joekehth aamhtesidie. Åemie Anna dejtie gærjide Don jïh daan bïjre I-III buektieji mejtie altese radijove-programmh tjaelieji. Duhtie daehtie gærjeste veeljebe, gærjijste Saemien skuvle-vaajese aaj. ¶ Jaepien 1993 dle åarjelsaemien-daaroen baakoegærja bøøti, daaroen-åarjelsaemien easkah 2009. Gïelelearose Bergslanden Sydsamisk grammatikk. ¶ Nåah, manne aaj learoevierhtieh dorjeme, maadth-skuvlese, jåarhkeskuvlese jïh jïlleskuvlese. Im leah dejtie øørneme guktie learoegærjine sjïdteme. Byøreme mån. Luste vuejnedh jïh daejredh jeenebh noerh sijhtieh lohkehtæjjine sjïdtedh. Dejtie daarpesjibie. ¶ Nuerebh lohkehtæjjah sijhtieh ovmessie learoevierhtieh guktie fihkieh veeljedh. Jïh ohtsedidh gaskeviermeste. Hïjven teknigke aath viehkine, tjoerebe barre geehtedidh ollebe orrijh jïjtjh ussjedalledh. ¶ Åarjelsaemien gïele lij jïh lea nåake gïeletsiehkesne, guhkiem daaroehtimmien nuelesne. Mijjen aahkaj aajjaj gaavhtan, dah gïeh ietniengïelehth sjidtin, dej åvteste mijjese dïedte viht mijjen gïelem jieliehtidh. Almetji luvnie gusnie ij jielijes ietniengïele, dah almetjh domtoeh giefies almetjh. Jïh manne jaahkam nov leah båetije biejjieh mijjieh åarjelsaemide jïh mijjen gïelese. Daej minngemes jaepiej lea jïjnje dorjesovveme edtja gïelem vaarjelidh jïh evtiedidh, prosjeekth gusnie jiehtieh edtjieh gïelem jieliehtidh. Mijjieh mah jov gellie jaepieh skuvlesne barkeme, ibie leah mijjieh meatan gïelem jieliehtamme? ¶ Mov mïelen mietie dellie gïele galka meatan joekehth faagedajvine, ij galkh oktegh dennie raedtesne. Jïh gïele tjuara meatan lohkehtæjjan øøhpehtimmesne saemien studeentide, lissine dle byøroe iemies-laakan meatan dovne jeatjah øøhpehtimmide, v.g. healsoefaagide. Åarjelsaemien tjuara iemies sijjiem åadtjodh dejnie skuvline gusnie saemieh. Nimhtie åarjelsaemiej maanah jïh noerh øøhpehtimmie-faaleldahkh åadtjoeh gusnie gïele jïh kultuvre meatan maanagïerteste jïllebe øøhpehtæmman. Jïh eadtjohke-laakan gïelebarkoen bïjre noeride soptsestidh guktie sijhtieh åarjelsaemien vaarjelidh jïh gïelebarkojne jåerhkedh. ¶ [1] Gulmh lea daate gærja bartasovveme, 1957, 1980 jïh 1985. Dennie gaskesne lea tjaelemevuekie jeatjahtovveme, nimhtie dam gærjan nomme dovne jeatjahtovvi. ¶ Eará artihkkalat Sámi skuvlahistorjá 6-girjjis ¶