Individuelle ordninger	Bargoeallimis doaibmanveahkki
Funksjonsassistanse i arbeidslivet	Bargoeallimis doaibmanveahkki
Personer med sterk fysisk funksjonsnedsettelse kan søke om funksjonsassistanse .	Persovnnat geain leat garra fysalaš doaimmashehttejumit sáhttet ohcat doaibmanveahki .
Funksjonsnedsettelsen må være varig . Begrenset bevilgninger for 2010	Bargi / ohcci geavaha iežas gelbbolašvuođa ja oažžu veahki geavatlaš bargguide .
Ordningen med funksjonsassistanse er avhengig av årlige bevilgninger fra Stortinget , og er ikke rettighetsfestet .	Ovdamearka veahkkái : Bidjat báhpiriid čálánii , bajidit dahje viežžat lossa diŋggaid ja veahkehit nuolademiin – ja gárvodemiin .
For 2010 dekker bevilgningen kun løpende utgifter .	Doaimmashehttejupmi ferte leat bissovaš .
Hvem kan søke	Gii sáhttá ohcat :
Arbeidstakere som er ansatt i en virksomhet .	Bargit geat leat virgehasat ovtta doaimmas .
Dette omfatter fast ansatte , vikarer , midlertidig ansatte og personer som er ansatt med lønnstilskudd ( tidsbestemt og tidsubestemt )	Dasa gullet sihke bissovaš bargit , sadjásaččat , gaskaboddosaš bargit ja persovnnat geat leat bargit bálkádoarjagiin ( áigeráddjejuvvon ja – mearritmeahttun )
Selvstendig næringsdrivende	Iešheanalis ealáhusdoallit
Frilansere uten ansettelsesforhold	Luođobargit virgehasdilálašvuođaid haga
Arbeidssøkere	Bargoohccit
Hva må gjøres	Maid ferte dahkat
En arbeidstaker som har vansker med å fungere i arbeidssituasjonen , må først og fremst sammen med nærmeste leder undersøke mulighetene for tilrettelegging på arbeidsplassen .	Persovdna geas leat váttisvuođat doaibmat bargodilis garra fysalaš doaimmashehttejumi geažil , galgá vuosttažettiin ja ovddemusat hupmat iežas lagamus hoavddain iskat ahte leat go bargobáikkis heivehanvejolašvuođat .
Eksempler på tilrettelegging kan være endring av arbeidsoppgaver , organisatoriske endringer , bruk av hjelpemidler , ombygning av utstyr / lokale med mer .	Dát sáhttá leat organisatuvrralaš dahje fysalaš heiveheapmi , teknihkalaš veahkkeneavvut dahje biergasiid dahje lanjaid hukset earáládje ( geahča veahkkeneavvut ja bargosaji heiveheapmi ) .
Bedriftshelsetjenesten kan også være en viktig støttespiller .	Fitnodatdearvvašvuođabálvalus lea dehálaš doarjjan .
Hvis dette ikke er tilstrekkelig , kan det søkes om funksjonsassistanse .	Jus dat ii leat doarvái , de sáhttá ohcat doaibmanveahki .
Det søkes på samme skjema som tekniske hjelpemidler , eller på eget ark .	Dan ohcá seamma skovis go teknihkalaš veahkkeneavvuid , dahje sierra árkkas .
Søknad sendes NAV Hjelpemiddelsentral i fylket .	Ohcan sáddejuvvo fylkka NAV veahkkeneavvoguovddážii .
Frilansere uten ansettelsesforhold eller personer på vei mot arbeid kan kontakte lokal hjelpemiddelsentral eller NAV lokalt for mer informasjon .	Luođobargit dahje persovnnat barggu haga sáhttet oažžut eanet dieđuid go váldet oktavuođa veahkkeneavvoguovddážiin dahje NAV-kantuvrrain
Hva dekkes	Mii gokčojuvvo
Antall timer med funksjonsassistanse den enkelte trenger vurderes individuelt .	Man galle diimmu doaibmanveahki juohkehaš dárbbaša , árvvoštallojuvvo individuálalaččat .
Assistenten kan være en kollega som frikjøpes i det tilmålte antall timer , eller en person som ansettes selvstendig .	Veahkki sáhttá maiddái leat bargoustit gii ostojuvvo friddjan várrejuvvon diimmuide , dahje olmmoš gii iešheanalaččat virgáibiddjojuvvo .
Arbeidsgiver forskutterer lønn , arbeidsgiveravgift og sosiale utgifter .	Bargoaddi ovdagihtii máksá bálkká , bargoaddidivada ja sosiálalaš goluid .
Disse refunderes fire ganger pr år .	Dát máksojuvvojit ruovttoluotta njeallje geardde jahkái .
Annen ordning kan avtales .	Eará ortnega sáhttá šiehttat .
Ordningen med funksjonsassistanse er ikke rettighetsfestet i Lov om folketrygd , men er avhengig av årlige bevilgninger fra Stortinget .	Doaibmanveahkki dasto juolluduvvo nu guhká go dárbu lea dasa , ovttain eaktudemiin : Ortnet lea Stuoradikki jahkásaš ruhtajuolludeami duohken , ja ii leat vuoigatvuođanannejuvvon .
Målform / språk	Giellahápmi / giella
Funksjonsassistanse i arbeidslivet ( Nynorsk )	Funksjonsassistanse i arbeidslivet ( Bokmål )
Søknad om hjelpemidler , tolkehjelp ( ny bruker ) , lese- og sekretærhjelp og funksjonsassistent ( Bokmål | Nynorsk )	Funksjonsassistanse i arbeidslivet ( Nynorsk )
/ /	/ /
Kontakt oss	Kontakt oss
/ /	/ /
Personvern og sikkerhet	Personvern og sikkerhet
/ /	/ /
Tilbakemelding nav.no	Tilbakemelding nav.no
/ /	/ /
Tilgjengelighet	Tilgjengelighet
© 2010 Arbeids- og velferdsetaten	© 2010 Arbeids- og velferdsetaten
Utdanningsstønad	Bearaš ja fuolahus
Utdanningsstønad	Oahppodoarjja
Du kan få utdanningsstønad når du tar nødvendig utdanning eller opplæring .	Dárbbašlaš oahpu dahje oahpaheami čađahettiin sáhtát oažžut oahppodoarjaga .
Utdanningsstønad gis bare i tidsrom der du har rett til overgangsstønad	Oahppodoarjaga oaččut dušše dan áigodahkii go dus lea riekti nuppástusdoarjagii .
Hvem kan få utdanningsstønad ?	Gii sáhttá oažžut oahppodoarjaga ?
Utdanningsstønad kan gis både til yrkesutdanning og til allmennutdanning , dersom det er nødvendig .	Sáhtát oažžut oahppodoarjaga jus dárbbašat oahpu nu ahte iežat bargguin nákcet iežat fuolahit .
Hvor lenge kan du få utdanningsstønad ?	Man guhká sáhtát oažžut oahppodoarjaga ?
Du kan maksimalt få utdanningsstønad til tre års utdanning på full tid .	Ollesáiggi ohppui sáhttá oažžut oahppodoarjaga eanemusat golmma jahkái .
Dersom du tar deltidsutdanning , kan perioden utvides .	Áigodat sáhttá guhkiduvvot jus leat čađaheame oasseáiggeoahpu .
Du kan likevel ikke få utdanningsstønad når du har oppnådd yrkeskompetanse .	Doarjaga sáhtát oažžut dárbbašlaš dábálaš ohppui lassin dan golmma jahkái .
Utdanningsstønad gis bare i tidsrom der du har rett til overgangsstønad .	It sáhte liikká oažžut oahppodoarjaga go leat olahan fidnogelbbolašvuođa .
Hva kan du få ?	Maid sáhttá oažžut ?
Stønaden skal dekke utgifter til skolepenger , skolemateriell , reiser osv. .	Doarjja galgá gokčat skuvlaruđaid , skuvlaávdnasiid , mátkkiid jna. olggosgoluid .
Du kan også få stønad til dekning av ekstra boutgifter og flytteutgifter i forbindelse med utdanningen .	Sáhtát maiddái oažžut doarjaga gokčat liigeorrungoluid ja fárrenolggosgoluid oahpu čađahettiin .
Du kan lese mer om dekning av utgifter i Forskrift om utdanningsstønad under Regelverk i høyremenyen . Utdanningsstønad er en skattefri ytelse .	Loga eambbo olggosgoluid gokčama birra Láhkaásahusas oahppodoarjaga birra Njuolggadusat oasis neahttasiiddu olgešbealde válljenvejolašvuođain .
Hvordan søker du om utdanningsstønad ?	Oahppodoarjagis ii leat vearru . Mot ozat oahppodoarjaga ?
Du søker om utdanningsstønad på blanketten ” Søknad om overgangsstønad , stønad til barnetilsyn , utdanningsstønad og flytteutgifter til enslig mor / far ” som du finner under Skjema i høyremenyen .	Oahppodoarjaga ozat blankeahtain » Nuppástusdoarjaga ohcan , doarjja mánáidgehččui , oahppodoarjagii ja ovttaskas eatni / áhči fárrenolggosgoluide . Dáid gávnnat Skovit ja mildosat oasis olgešbealde válljenvejolašvuođain .
Her finner du også informasjon om hvilke vedlegg / dokumentasjon du må legge ved søknaden .	Dáppe gávnnat maiddái dieđuid dan birra makkár mildosat / duođaštusat galget čuovvut oahppodoarjaga ohcama .
Søknaden sender eller leverer du til NAV-kontoret ditt .	Ohcama sáddet dahje doalvvut NAV kantuvrii .
Vedtak	Mearrádus
Du får først et varsel om saksbehandlingstiden .	NAV dan fylkkas gos ásat mearrida du oahppodoarjaga ohcama .
Når saken er ferdigbehandlet , får du en skriftlig melding om vedtaket .	Oaččut čálalaš dieđu mearrádusa birra go ášši gerget meannudeame .
Hvis du flytter til utlandet . Det gis ikke utdanningsstønad til utdanning i utlandet .	Galggat álohii dieđihit NAV-kantuvrii jus fárret dahje galggat orrut gaskaboddosaččat olgoriikkas .
Du skal alltid melde fra til NAV-kontoret ditt dersom du flytter til eller skal oppholde deg midlertidig i utlandet .	Loga eambbo olgoriikkas orruma birra Gaskariikkalaččat oasis neahttasiiddu olgešmenyas .
Mer om opphold i utlandet under Internasjonalt i høyremenyen .	Dáppe leat deháleamos dieđut vuoigatvuođaid ja geatnegasvuođaid birra .
Målform / språk	Giellahápmi / giella
Utdanningsstønad ( Nynorsk )	Utdanningsstønad ( Nynorsk )
Education benefit ( Engelsk )	Education benefit ( Engelsk )
Oahppodoarjja ( Samisk )	Skovit ja mielddus
Medlemskap i folketrygden	Dán dárbbašat go ozat
Sjekk dine rettigheter	Álbmotoaju miellahttovuohta
Relatert informasjon	Iskka leat go vuoigatvuođat
Foreldrepenger ved fødsel	Váhnenruhta riegádeami oktavuođas
Engangsstønad ved fødsel og adopsjon	Engangsstønad ved fødsel og adopsjon
Barnetrygd	Mánnáoadju
Kontantstøtte til småbarnsforeldre	Reaidadoarjja unnamánášváhnemiidda
Spørsmål og svar	Gažaldagat ja vástádusat
Spørsmål og svar - enslig mor / far	Spørsmål og svar - enslig mor / far
Internasjonalt	Riikkaidgaskasaš
Opphold i utlandet	Opphold i utlandet
Slik klager du	Váidinvuoigatvuođat
Regelverk	Ná váiddát
Forskrift om utdanningsstønad	Forskrift om utdanningsstønad
/ /	/ /
Kontakt oss	Kontakt oss
/ /	/ /
Personvern og sikkerhet	Personvern og sikkerhet
/ /	/ /
Tilbakemelding nav.no	Tilbakemelding nav.no
/ /	/ /
Tilgjengelighet	Tilgjengelighet
© 2010 Arbeids- og velferdsetaten	© 2010 Arbeids- og velferdsetaten
Tilskudd til flytting	Bearaš ja fuolahus
Tilskudd til flytting	Fárrendoarjja
Du kan få tilskudd til dekning av flytteutgifter dersom du må flytte for å komme i arbeid .	Sáhtát oažžut doarjaga gokčat fárrenolggosgoluid jus šattat fárret barggu geažil .
Hvem kan få tilskudd til flytting ?	Gii sáhttá oažžut fárrendoarjaga ?
Dersom du er enslig mor eller far og må flytte for å komme i arbeid , kan du ha rett til tilskudd til flytting .	Dus sáhttá leat riekti fárrendoarjagii jus leat okto eadni dahje áhčči ja šattat fárret barggu geažil .
Du må legge fram opplysninger som viser at du ikke kan få passende arbeid på bostedet , eller at arbeid på bostedet ikke kan komme i gang på grunn av at du mangler tilsynsordning for barnet .	Galggat bidjat ovdan dieđuid mat čájehit ahte it sáhte oažžut heivvolaš barggu orrunbáikkis , dahje ahte orrunbáikkis it sáhte bargui álgit daningo dus váilu mánnái bearráigeahččanortnet .
Du må også dokumentere at du har et konkret arbeidstilbud på tilflyttingsstedet .	Galggat maiddái duođaštit ahte dus lea vásedin bargofálaldat dan báikkis gosa fárret .
Du vil ikke ha rett til tilskudd til flytting dersom utgiftene dekkes av andre , for eksempel av arbeidsgiveren din .	Dus ii leat riekti fárrendoarjagii jus earát gokčet olggosgoluid , nugo ovdamearkka dihte du bargoaddi .
Hva kan du få ?	Maid sáhtát oažžut ?
Tilskuddet kan gis når du har rett til overgangsstønad , eller innen seks måneder etter at overgangsstønaden har falt bort .	Doarjja sáhttá addojuvvot go dus lea riekti nuppástusdoarjagii , dahje ovdalgo jahkebealli lea gollan dan rájes go nuppástusdoarjja nogai .
Tilskuddet kan dekke både reise- og flytteutgifter og vil variere avhengig av flyttemengde , flyttelengde med mer .	Doarjja sáhttá gokčat sihke mátke- ja fárrenolggosgoluid , ja lea fárrenhivvodaga ja fárrenguhkkodaga darbbu duohken ja eará dakkáriid .
Du må derfor innhente minst to tilbud .	Fárrendoarjja gokčojuvvo hálbbimus lági mielde .
Hvordan søker du om tilskudd til flytting ?	Danin fertet viežžat unnimusat guokte haddefálaldaga .
Du søker på blanketten ” Søknad om overgangsstønad , stønad til barnetilsyn , utdanningsstønad og flytteutgifter til enslig mor / fa r ” som du finner under Skjema i høyremenyen .	Dán gávnnat Skovit ja mildosat oasis neahttasiiddu olgešbealde válljenvejolašvuođain . Dáppe gávnnat maiddái dieđuid dan birra makkár mildosat / duođaštusat galget čuovvut fárrendoarjaga ohcama .
Her finner du også informasjon om .	Ohcama sáddet dahje doalvvut NAV-kantuvrii .
hvilke vedlegg / dokumentasjon du må legge ved søknaden .	NAV dan fylkkas gos ásat mearrida du fárrendoarjaga ohcama .
Søknaden sender eller leverer du til NAV-kontoret ditt .	Doppe oaččut álggus dieđu man guhká ášši ádjána meannudit .
Vedtak Du får først et varsel om saksbehandlingstiden .	Oaččut čálalaš dieđu mearrádusa birra go ášši gerget meannudeame .
Når saken er ferdigbehandlet , får du en skriftlig melding om vedtaket . Hvis du flytter til utlandet	Galggat álohii dieđihit NAV-kantuvrii jus fárret dahje galggat orrut gaskaboddosaččat olgoriikkas .
Du skal alltid melde fra til NAV-kontoret ditt dersom du flytter til eller skal oppholde deg midlertidig i utlandet .	Eambbo olgoriikka orruma birra čuožžu Gaskariikkalaš oasis olgešbealde válljenvejolašvuođain .
Du kan lese mer om opphold i utlandet under Internasjonalt i høyremenyen .	Dáppe leat deháleamos dieđut vuoigatvuođaid ja geatnegasvuođaid birra .
Målform / språk	Giellahápmi / giella
Tilskot til flytting ( Nynorsk )	Tilskot til flytting ( Nynorsk )
Relocation grant ( Engelsk )	Relocation grant ( Engelsk )
Søknad om overgangsstønad , stønad til barnetilsyn , utdanningsstønad og flytteutgifter til enslig forsørger ( Bokmål | Nynorsk | Sámegiella )	Skovit ja mielddus
Medlemskap i folketrygden	Dán dárbbašat go ozat
Sjekk dine rettigheter	Álbmotoaju miellahttovuohta
Relatert informasjon	Iskka leat go vuoigatvuođat
Foreldrepenger ved fødsel	Váhnenruhta riegádeami oktavuođas
Engangsstønad ved fødsel og adopsjon	Engangsstønad ved fødsel og adopsjon
Spørsmål og svar	Gažaldagat ja vástádusat
Spørsmål og svar - enslig mor / far	Spørsmål og svar - enslig mor / far
Internasjonalt	Riikkaidgaskasaš
Opphold i utlandet	Opphold i utlandet
Slik klager du	Váidinvuoigatvuođat
Regelverk	Ná váiddát
Enslig mor eller far .	Enslig mor eller far .
Folketrygdloven kap. 15	Folketrygdloven kap. 15
/ /	/ /
Kontakt oss	Kontakt oss
/ /	/ /
Personvern og sikkerhet	Personvern og sikkerhet
/ /	/ /
Tilbakemelding nav.no	Tilbakemelding nav.no
/ /	/ /
Tilgjengelighet	Tilgjengelighet
© 2010 Arbeids- og velferdsetaten	© 2010 Arbeids- og velferdsetaten
Barnetrygd	Mánnáoadju
Barnetrygd	Mánnáoadju
Barnetrygd er en stønad som gis for alle barn under 18 år som er bosatt i Norge .	Mánáidoadju lea ruhtadoarjja mánáid ovddas vuollel 18 jagi geat orrot Norggas .
Barnetrygden skal bidra til å dekke utgifter ved å ha barn .	Mánáidoadju galgá veahkehit gokčat mánáidfuolahangoluid .
Dersom du er enslig forsørger , kan du få barnetrygd for ett barn mer enn det du faktisk bor sammen med ( utvidet barnetrygd ) .	Jus don leat ovttaskas mánnáfuolaheaddji , de oaččut mánáidoaju ovtta máná ovddas eambbo go dus leat mánát ( viiddiduvvon mánáidoadju ) .
Hvem kan få barnetrygd ?	Gii oažžu mánáidoaju ?
Barnets mor eller far kan få barnetrygd .	Máná eadni dahje áhčči oažžu mánáidoaju .
Dersom foreldrene har inngått avtale om delt bosted for barnet , kan barnetrygden deles likt mellom dem .	Jus váhnemat leaba šiehtadan mánnái orrunbáikki guovttesajes , de sáhttá mánáidoaju juohkit guovttesadjái .
Fosterforeldre , en annen omsorgsperson eller en barnevernsinstitusjon kan få barnetrygd hvis barnet bor der fast ( utover tre måneder ) .	Biebmováhnemat , eará fuolaheaddji dahje mánáidsuodjalusásahus sáhttá oažžut mánáidoaju jus mánná orru doppe ( badjel golbma mánu ) .
Hvis du skal få barnetrygd , må barnet ditt være bosatt i Norge .	Jus mánáidoaju galggat oažžut , de galgá du mánná orrut Norggas .
Hvis barnet ditt oppholder seg i Norge i minst 12 måneder sammenhengende , regnes det i regelen som bosatt .	Jus du mánná orru Norggas unnimusat 12 mánu hávális , de rehkenastojuvvo orrumin .
Det finnes unntak fra denne regelen .	Dán njuolggadusas sáhttá spiehkastit .
Du kan lese mer om barnetrygd ved opphold i EØS-land under Internasjonalt i høyremenyen .	Mánáidoaju birra go orru EØS-riikkain , čilgejuvvo eambbo NAV neahttasiidduin Internasjonalt oasis .
Hvem kan få utvidet barnetrygd ?	Gii oažžu viiddiduvvon mánáidoaju ?
Utvidet barnetrygd er barnetrygd for ett barn mer enn du faktisk bor sammen med .	Viiddiduvvon mánáidoadju lea mánáidoadju ovtta mánnái eambbo go dan gii orru du luhtte .
Du kan få utvidet barnetrygd hvis du bor alene med barn og	Don oaččut viiddiduvvon mánáidoaju jus orut okto mánáin ja
er separert , skilt eller gjenlevende ektefelle	Leat sierranan , earránan dahje leat leaskan
er ugift og ikke lever sammen med den andre av barnets foreldre ( det må foreligge meklingsattest ved samlivsbrudd mellom samboere som har felles barn under 16 år )	Ii leat náitalan ja it oro ovttas máná nuppi váhnemiin ( go mielguimmežiin lea oktasaš mánná vuollel 16 jagi , de galgá soabahanatteasttain duođaštit ahte ovttaseallin lea loahpahuvvon )
har vært faktisk separert i minst seks måneder uten separasjonsbevilling eller dom	Duohtavuođas orrubeahtti goabbat sajes sierrananáiggis unnimusat guhtta mánu almmá sierranandohkkeheami dahje duomu haga
har en ektefelle / samboer som er innsatt i fengsel med ubetinget straff på minst seks måneder , eller som har utholdt varetekt i minst seks måneder	Go náittusguoibmi / mielguoibmi lea giddagasas eavttuhis ráŋggáštusain unnimusat guhtta mánu , dahje lea čohkkán háldogiddagasas unnimusat guhtta mánu
har en ektefelle / samboer som har vært forsvunnet i minst seks måneder	go náittusguoibmi / mielguoibmi lea leamaš jávkan / láhppon unnimusat guhtta mánu
Hvis du mottar utvidet barnetrygd , faller denne bort hvis du	Jus oaččut viiddiduvvon mánáidoaju , de dát it šat addojuvvo , jus
inngår ekteskap	náitalat
har vært samboer med en du ikke har felles barn med , i 12 måneder	leat 12 mánu mielguimmeš ovttain geainna dus eai leat oktasaš mánát
Når du flytter til utlandet	Jus orut dahje fárret olgoriikii
Hvis du har et midlertidig opphold i utlandet sammen med barnet , kan du få barnetrygd siden barnet da fortsatt regnes som bosatt i Norge .	Jus don mánáinat orut gaskaboddosaččat olgoriikkas , sáhtát oažžut mánáidoaju , dasgo mánná rehkenastojuvvo ain Norgga ássin .
Barnet blir som hovedregel ikke lenger regnet som bosatt i Norge dersom det skal oppholde seg i utlandet i mer enn seks måneder , eller dersom det oppholder seg i utlandet i til sammen mer enn seks måneder per år i to eller flere år etter hverandre .	Dábálaččat eai rehkenastte máná šat orrumiin Norggas , jus son galgá olgoriikkas orrut badjel guhtta mánu , dahje jus son orru olgoriikkas oktiibuot badjel guhtta mánu jahkái guokte dahje máŋga jagi maŋŋálaga .
Unntaket er hvis barnet og den / de barnet bor sammen med under oppholdet , er pliktige eller frivillige medlemmer i folketrygden .	Dán njuolggadusas spiehkastuvvo , jus mánná ja son gii orru / sii geat orrot mánáin ovttas olgoriikkas , leat álbmotoaju geatnegahtton dahje eaktodáhtolaš mieldelahtut .
Mer om barnetrygd ved utenlandsopphold under Internasjonalt i høyremenyen .	Mánáidoaju birra go orru olgoriikkas , čilgejuvvo eambbo NAV neahttasiidduin Internasjonalt oasis .
Hva kan du få i barnetrygd ?	Maid oaččut mánáidoadjun ?
Du kan få	Dán oaččut
ordinær barnetrygd , som er et fast beløp per barn	dábálaš mánáidoaju , vissis ruhtameari juohke mánná ovddas
finnmarkstillegg , hvis du bor og oppholdet deg i Finnmark eller en av kommunene Karlsøy , Kvænangen , Kåfjord , Lyngen , Nordreisa , Skjervøy eller Storfjord i Nord-Troms	finnmárkolasáhusa jus don orut dahje leat Finnmárkkus dahje dáin davvi-Romssa suohkaniin : Gálsa , Návuotna , Ivgu , Ráisa , Skiervá dahje Omasvuotna .
svalbardtillegg , hvis du er bosatt på Svalbard	svalbardlasáhusa , jus don leat asáiduvvan Svalbárdii
utvidet barnetrygd	viiddiduvvon mánáidoaju
småbarnstillegg , som er et tillegg til barnetrygden for enslige forsørgere som har barn mellom null og tre år , og som mottar utvidet barnetrygd og full overgangsstønad	smávvamánnálasáhusa , mii boahtá mánáidoaju lassin . Dan ožžot ovttaskas fuolaheaddjit geain leat mánát nulla ja golmma jagi gaskkas , ja geat ožžot viiddiduvvon mánáidoaju ja dievas nuppástusdoarjaga .
Hvor lenge kan du få barnetrygd ?	Mán guhká oaččut mánáidoaju ?
Du kan få barnetrygd fra måneden etter at barnet er født , eller fra måneden etter at vilkårene er oppfylt dersom retten til barnetrygd oppstår på et senere tidspunkt .	Mánáidoadju álgá boahtit ovtta mánu maŋŋel go mánná riegádii , dahje mánu maŋŋel go devdet eavttuid oažžut mánáidoaju , jus riekti oažžut mánáidoaju boahtá maŋŋel .
Barnetrygden utbetales til og med måneden før barnet fyller 18 år .	Mánáidoadju boahtá gitta dan mánnui ovdalgo mánná deavdá 18 jagi .
Barnetrygden kan etterbetales for opptil tre år fra søknadstidspunktet dersom vilkårene har vært oppfylt .	Mánáidoaju sáhttá máksit gitta golbma mánnui maŋás áiggis dan rájes go ohcet , jus eavttuid deavddát .
Hvordan søker du om barnetrygd ?	Dábálaččat it dárbbaš ohcat mánáidoaju .
Dersom barnet blir født i Norge , skal moren automatisk få vedtak fra NAV om utbetaling av barnetrygd om lag to måneder etter fødselen .	Jus mánná riegáda Norggas , de NAV addá dieđu máná eadnái ahte mánáidoadju máksojuvvo sullii guokte mánu riegádeami maŋŋil .
Ønsker du utbetaling til far , må du gi beskjed om dette til NAV-kontoret ditt .	Jus áhččái galgá máksit mánáidoaju , de dieđihat NAV-kantuvrii dan birra .
Dere må likevel søke om barnetrygd når :	Mánáidoaju galgá dalle ohcat go :
moren ikke er registrert som bosatt i Norge	eadni ii leat registrerejuvvon Norgga ássin
barnet er eldre enn seks måneder når retten til barnetrygd inntrer	mánná lea badjel guhtta mánu go deavdá eavttuid oažžut mánáidoaju
du kan ha rett til utvidet barnetrygd	dus sáhttá leat riekti oažžut viiddiduvvon mánáidoaju
foreldrene skriftlig har avtalt delt bosted for barnet og ønsker delt utbetaling	váhnemat leat šiehtadan ahte mánas lea guovttesajes orrunbáiki ja mánáidoaju galgá juohkit guovtti sadjái
barnetrygden skal vurderes etter EØS-avtalens regler eller andre trygdeavtaler	mánáidoadju galgá árvvoštallojuvvot EØS-šiehtadusa njuolggadusaid dahje eará oadjošiehtadusaid vuođul
Du søker ved å fylle ut søknadsblanketten ” Søknad om barnetrygd ” som du finner under Skjema i høyremenyen .	Go čálát ohcama , de bijat mielddusin dárbbašlaš duođaštusaid , vai NAV-kantuvra sáhttá fargga meannudit ohcama .
Her finner du også informasjon om hvilke vedlegg / hvilken dokumentasjon du må legge ved søknaden .	Ohcama sáddet NAV-kantuvrii . Dáppe leat deháleamos dieđut vuoigatvuođaid ja geatnegasvuođaid birra .
Søknaden sender eller leverer du til NAV-kontoret ditt .	Eambbo dieđuid gávnnat liŋkkaid bokte . Muhtin dieđut leat beare dárogillii .
Barnetrygd	Máksomearit
Satser Beløp pr måned	Mánáidoaju máksomearit
Ordinær sats pr barn :	Máksomearit Máksu juohke mánu
970 kr.	970 kr.
Finnmarkstillegget pr barn :	Finnmárkolasáhus juohke mánnái :
320 kr.	320 kr.
Svalbardtillegget pr barn :	Svalbárdalasáhus juohke mánnái :
320 kr.	320 kr.
Småbarnstillegg til enslig forsørger :	Smávvamánnálasáhus ovttaskas fuolaheaddjái :
660 kr.	660 kr.
Utvidet barnetrygd til enslig forsørger :	Viiddiduvvon mánáidoadju ovttaskas fuolaheaddjái :
970 kr.	970 kr.
Barnetrygden er skattefri og utbetales en gang per måned .	Mánáidoajus ii leat vearru ja boahtá okte juohke mánu .
Utbetalingsdatoer	Olggosmáksinbeaivvit
Barnetrygd	Mánnáoadju
Datoene gjelder for 2010 .	2010 beaivvit .
Jan	Ođđ .
Feb	Guo .
Mar	Nju .
Apr	Cuo .
Mai	Mie .
Jun	Gea .
Jul	Suo .
Aug	Bor .
Sept	Čak .
Okt	Gol .
Nov	Ská .
Des	Juo .
29 .	29 .
26 .	26 .
31 .	31 .
30 .	30 .
31 .	31 .
30 .	30 .
30 .	30 .
31 .	31 .
30 .	30 .
29 .	29 .
30 .	30 .
17 .	17 .
Målform / språk	Giellahápmi / giella
Barnetrygd ( Nynorsk )	Barnetrygd ( Nynorsk )
Child benefit ( Engelsk )	Child benefit ( Engelsk )
Krav om barnetrygd ( Bokmål | Nynorsk | English | Sámegiella )	Skovit ja mielddus
Tilleggsblankett til krav om utbetaling av barnetrygd og / eller kontantstøtte på grunnlag av regler om eksport etter EØS-avtalen ( Bokmål | Nynorsk | English )	Dán dárbbašat go ozat
Medlemskap i folketrygden	Álbmotoaju miellahttovuohta
Sjekk dine rettigheter	Iskka leat go vuoigatvuođat
Spørsmål og svar	Gažaldagat ja vástádusat
Spørsmål og svar - barnetrygd	Spørsmål og svar - barnetrygd
Internasjonalt	Riikkaidgaskasaš
Barnetrygd under opphold i et annet EØS-land	Barnetrygd under opphold i et annet EØS-land
Barnetrygd under opphold utenfor EØS der det foreligger trygdeavtale	Barnetrygd under opphold utenfor EØS der de foreligger trygdeavtale
Barnetrygd under opphold utenfor EØS der Norge ikke har trygdeavtale	Barnetrygd under opphold utenfor EØS der Norge ikke har trygdeavtale
Barnetrygd og kontantstøtte - utenlandske arbeidstakere i Norge	Barnetrygd og kontantstøtte - utenlandske arbeidstakere i Norge
Slik klager du	Váidinvuoigatvuođat
Regelverk	Ná váiddát
Hovednr 33 - Barnetrygdloven	Hovednr 33 - Barnetrygdloven
/ /	/ /
Kontakt oss	Kontakt oss
/ /	/ /
Personvern og sikkerhet	Personvern og sikkerhet
/ /	/ /
Tilbakemelding nav.no	Tilbakemelding nav.no
/ /	/ /
Tilgjengelighet	Tilgjengelighet
© 2010 Arbeids- og velferdsetaten	© 2010 Arbeids- og velferdsetaten
Bidragsforskudd	Bearaš ja fuolahus
Bidragsforskudd	Máksu ovdagihtii
Bidragsforskudd skal sikre at barn får et visst beløp fra det offentlige hver måned dersom det ikke blir betalt bidrag , eller dersom bidraget er fastsatt til et lavere beløp enn det som kan gis i forskudd .	Mávssuin ovdagihtii sihkkarastit ahte mánná oažžu vissis ruhtamávssu almmolaš ásahusas juohke mánu , jus ii máksojuvvo váhnenmáksu , dahje jus váhnenmáksu lea mearriduvvon vuollelii go dat máksu man sáhttá oažžut ovdagihtii .
Hvem kan få bidragsforskudd ?	Gii oažžu mávssu ovdagihtii ?
Barn som er under 18 år og ikke bor sammen med begge foreldrene , har som hovedregel rett til bidragsforskudd .	Mánáin vuollel 18 jagi , geat eai oro ovttas goappaš váhnemiiguin , lea dábálaččat riekti oažžut mávssu ovdagihtii .
Den som har den faktiske omsorgen for barnet , kan søke og få forskuddet utbetalt til seg .	Son gii duohtavuođas fuolaha máná , sáhttá gáibidit ja oažžut alccesis máksojuvvot mávssu ovdagihtii .
Bidragsforskudd gis ikke for barn som bor i fosterhjem eller en barnevernsinstitusjon , eller som på en annen måte får fullt underhold av det offentlige .	Mávssu ovdagihtii ii oaččo mánáid ovddas geat orrot biebmoruovttuin dahje mánáidsuodjalusásahusain , dahje geaidda almmolaš ásahus eará ládje máksá dievas birgendoarjaga .
Barnet må som hovedregel være bosatt og oppholde seg i Norge .	Mánná galgá dábálaččat orrut dahje leat Norggas .
Barnet regnes som bosatt dersom han eller hun har vært eller skal oppholde seg i Norge i mer enn 12 måneder .	Rehkenastojuvvo orrumin , jus mánná lea leamaš dahje galgá leat Norggas badjel 12 mánu .
Dersom visse vilkår er oppfylt , kan barnet beholde forskuddet hvis han eller hun oppholder seg i utlandet i opptil seks måneder .	Jus deavdá vissis eavttuid , de sáhttá mánná orrut olgoriikkas gitta guhtta mánu áiggi ja liikká oažžut mávssu ovdagihtii .
EØS ‑ regelverket gjør at barn som er bosatt i et annet EØS ‑ land enn Norge , kan ha rett til bidragsforskudd .	EØS-njuolggadusaid vuođul sáhttá mánná , gii orru eará EØS-riikkas go Norggas , oažžut mávssu ovdagihtii .
Det gjelder for eksempel hvis en av foreldrene arbeider her .	Dat gusto ovdamearkka dihte dalle go nubbi váhnen bargá dáppe .
Du kan lese mer om bidragsforskudd ved opphold i eller flytting til et annet EØS ‑ land under Internasjonalt i høyremenyen	Máksu ovdagihtii , go orru dahje fárre eará EØS-riikii , čilgejuvvo eambbo NAV dárogielat neahttasiidduin , Internasjonalt oasis .
Et vilkår for å få forskudd er at det er eller blir avtalt eller fastsatt bidrag til barnet fra den av foreldrene som ikke bor sammen med barnet .	Eaktun oažžut mávssu ovdagihtii lea earret eará ahte lea šiehtadus dahje šiehtaduvvo dahje mearriduvvo váhnenmáksu dan váhnemii gii ii oro mánáin ovttas .
Denne forelderen skal betale bidraget til NAV Innkreving .	Dát váhnen galgá máksit váhnenmávssu NAV Innkreving bokte .
Hva kan du få ?	Maid sáhtát oažžut ?
Bidragsforskuddet er behovsprøvd og kan utgjøre 50 , 75 eller 100 prosent av full sats .	Máksu ovdagihtii mearriduvvo sisaboađu vuođul ja sáhttá leat 50 , 75 dahje 100 proseantta ollislaš máksomearis .
Satsen reguleres 1. juli hvert år .	Máksomearri ođastuvvo suoidnemánu 1. beaivvi juohke jagi .
Prosentsatsen fastsettes ut fra hvor stor inntekt du har , antallet egne barn du har i egen husstand , og om du er gift , registrert partner , samboer eller enslig forsørger .	Máksomeari proseanta lea sisaboađu mielde , galle iežat máná dus leat iežat báikedoalus , leatgo náitalan , registrerejuvvon guoibmi , mielguoibmi dahje ovttaskas fuolaheaddji .
Retten til forskudd faller bort dersom inntekten din overstiger 320 ganger den fulle forskuddssatsen .	Mávssu ovdagihtii ii oaččo , jus sisaboahtu lea badjel 320 geardde dievas mávssus ovdagihtii .
Dersom inntekten din ikke overstiger 320 ganger fullt bidragsforskudd , kan du få forskudd med full sats når	Jus du sisaboahtu ii leat badjel 320 geardde dievas mávssus ovdagihtii , de sáhtát oažžut olles máksomeari go
farskapet til barnet ikke er fastsatt	máná áhčči ii leat duođaštuvvon
barnet er adoptert og du er enslig adoptant	mánná lea adopterejuvvon ja don leat ovttaskas adoptánta
den andre av foreldrene er død og barnet ikke har rett til barnepensjon	nubbi váhnen lea jápmán ja mánás ii leat riekti oažžut mánnápenšuvnna
Dersom barnet bor alene eller sammen med en annen enn en av foreldrene , er det ingen behovsprøving .	Jus mánná orru okto dahje ovttas earáin gii ii leat váhnen , de ii geahča mávssu sisaboahtu vuođul .
Har barnet delt bosted , kan han eller hun ha rett til forskudd fra begge foreldrene .	Jus mánás lea guovttesajes orrunbáikki , de son sáhttá oažžut mávssu ovdagihtii goappaš váhnemiin .
Det er et vilkår at det kan bli fastsatt bidrag fra den andre av foreldrene , eller at forelderen selv eller den andre av foreldrene ikke har økonomisk evne til å betale bidrag .	Eaktun lea ahte mearriduvvo váhnenmáksu nuppi váhnemii , dahje ahte váhnemis alddis dahje nuppi váhnemis , ii leat ruđalaš várri máksit váhnenmávssu .
Så sant vilkårene ovenfor er oppfylt , kan barnet få forskudd til og med den måneden han eller hun fyller 18 år .	Jus deavdá namuhuvvon eavttuid , sáhttá mánná oažžut mávssu ovdagihtii gitta dan mánu lohppii go mánná deavdá 18 jagi .
Hvordan søker du ?	Movt don ozat ?
Du søker om bidragsforskudd ved å fylle ut søknadsblanketten som du finner under Skjema og vedlegg i høyremenyen . ( det er den samme blanketten som når du søker om underholdsbidrag - NAV 54‑00.05 ) .	Dan gávnnat NAV neahttasiidduin Skovit ja mildosat ( Skjema og vedlegg ) oasis ( seammá ohcanskovvi go birgendoarjagii – NAV 54‑00.05 ) .
Vedlegget til søknadsblanketten opplyser deg om hvordan du skal dokumentere inntekten din .	Ohcanskovi mildosis oainnát movt don galggat duođaštit iežat sisaboađu .
Du kan få innvilget bidragsforskudd fra opptil tre måneder forut for søknadsmåneden dersom vilkårene for forskudd var oppfylt .	Lea vejolaš oažžut mávssu ovdagihtii gitta golmma mánnui maŋás áiggis dan rájes go ozat , jus devdet dalle eavttuid oažžut mávssu ovdagihtii .
Du bør derfor søke innen tre måneder etter at vilkårene ble oppfylt .	Dan dihtii galggat gáibádusa ovddidit golmma mánu sisa dan rájes go deavddát eavttuid .
Søknaden sender eller leverer du til NAV-kontoret ditt sammen med dokumentasjon av inntekten .	Fylkka NAV-hálddahus mearrida du ohcama . Álggos dieđihit dutnje áššemeannudanáiggi birra .
Du får først et varsel om saksbehandlingstiden .	Maŋŋil fas dieđihit dutnje čalalaččat ášši mearrádusa birra .
Når saken er ferdigbehandlet , får du en skriftlig melding om vedtaket .	Dáppe leat deháleamos dieđut vuoigatvuođaid ja geatnegasvuođaid birra .
Satser	Muhtin dieđut leat beare dárogillii .
Satser for bidragsforskudd	Ovdagihtii mávssu máksomearit
Satsene gjelder fra 1. juli 2009 .	Máksomearri Ruhtamáksu juohke mánu
Beløp pr. måned 100 %	100 proseanta 1350 kruvnno
1 350 kr. 75 %	75 proseanta 1010 kruvnno
680 kr.	50 proseanta 680 kruvnno
Tabellen under viser inntektsgrenser som gjelder fra 1. juli 2009 for krav på bidragsforskudd med , 50 , 75 eller 100 prosent av full forskuddssats .	Náitalanolbmuid , registreren guimmiid ja mielguimmiid sisaboahtorájit oažžut mávssu ovdagihtii : Galle máná 75 % máksu ovdagihtii 50 % máksu ovdagihtii
163 201 - 275 700 kr. 275 701- 432 000 kr.	1 163 201 - 275 700 kruvnno 275 701 - 432 000 kruvnno
163 201 - 324 600 kr. 324 601 - 432 000 kr.	2 163 201 - 324 600 kruvnno 324 601 - 432 000 kruvnno
163 201 - 373 500 kr. 373 501 - 432 000 kr.	3 163 201 - 373 500 kruvnno 373 501 - 432 000 kruvnno
163 201 - 422 400 kr. 422 401 - 432 000 kr.	4 163 201 - 422 400 kruvnno 422 401 - 432 000 kruvnno
5 og flere 163 201 - 432 000 kr.	5 dahje eambbo 163 201 - 432 000 kruvnno
Årsinntekt på 163 200 kroner og lavere gir rett til 100 prosent forskudd , mens årsinntekt over 432 000 kroner ikke gir rett til forskudd .	Jus du sisaboahtu jagis lea 163 200 kr dahje vuollelis , sáhtát oažžut 100 % mávssu ovdagihtii . Jus du sisaboahtu jagis lea badjel 432 000 kr , de it oaččo mávssu ovdagihtii .
Inntektsgrense for bidragsforskudd for enslig forsørger	Ovttaskas fuolaheddjiid sisaboahtorájit oažžut mávssu ovdagihtii
Tabellen under viser inntektsgrenser som gjelder fra 1. juli 2009 for krav på bidragsforskudd med , 50 , 75 eller 100 prosent av full forskuddssats .	Galle máná 75 % máksu ovdagihtii 50 % máksu ovdagihtii
163 201 - 305 700 kr. 305 701 - 432 000 kr.	1 163 201 - 305 700 kruvnno 305 701 - 432 000 kruvnno
163 201 - 354 600 kr. 354 601 - 432 000 kr.	2 163 201 - 354 600 kruvnno 354 601 - 432 000 kruvnno
163 201 - 403 500 kr. 403 501 - 432 000 kr.	3 163 201 - 403 500 kruvnno 403 501 - 432 000 kruvnno
4 og flere 163 201 - 432 000 kr.	4 dahje eambbo 163 201 - 432 000 kruvnno
Årsinntekt på 163 200 kroner og lavere gir rett til 100 prosent forskudd , mens årsinntekt over 432 000 kroner ikke gir rett til forskudd .	Jus du sisaboahtu jagis lea 163 200 kr dahje vuollelis , sáhtát oažžut 100 % mávssu ovdagihtii . Jus du sisaboahtu jagis lea badjel 432 000 kr , de it oaččo mávssu ovdagihtii .
Datoene gjelder for 2010 og er veiledende .	Ovdagihtii mávssu olggosmáksindáhtomat 2009
Jan Feb	Guovvam.
Mar Apr	Njukčam.
Mai Jun	Cuoŋom.
Jul Aug	Miessem.
Sept Okt	Geassem.
Nov Des	Suoidnem.
9 . 6 .	Borgem.
4 . 6 .	Čakčam.
5 .	Golggotm.
Målform / språk	Skábmam. Juovlam.
Bidragsforskot ( Nynorsk ) Máksu ovdagihtii ( Samisk )	Máksu ovdagihtii boahtá maŋemusat 10. b. juohke mánu .
Skjema og vedlegg	Máksomearit
Dette trenger du når du søker	Ovdagihtii mávssu máksomearit
Medlemskap i folketrygden	Ovdagihtii mávssu máksomearit
Sjekk dine rettigheter	Máksomearri
Relatert informasjon	Ruhtamáksu juohke mánu
Spørsmål og svar	100 % 1 350 kr.
Spørsmål og svar - bidragsforskudd	75 %
Internasjonalt	1 010 kr. 50 %
Bidragsforskudd ved flytting til et EØS-land	Giellahápmi / giella Bidragsforskudd ( Bokmål )
Bidragsforskudd ved opphold i land utenfor EØS der Norge har trygdeavtale	Bidragsforskudd ved flytting til land Norge ikke har trygdeavtale med
Bidragsforskudd ved flytting til land Norge ikke har trygdeavtale med	Bidragsforskudd ved flytting til et EØS-land Bidragsforskudd ved opphold i land utenfor EØS der Norge har trygdeavtale
Slik klager du	Váidinvuoigatvuođat
Regelverk	Ná váiddát
Bidragsforskudd .	Bidragsforskudd .
Hovednr .	Hovednr .
54 - Forskotteringsloven	54 - Forskotteringsloven
Bidragsforskudd og EØS .	Bidragsforskudd og EØS .
Hovednr .	Hovednr .
40 - Kapittel 54	40 - Kapittel 54
/ /	/ /
Kontakt oss	Kontakt oss
/ /	/ /
Personvern og sikkerhet	Personvern og sikkerhet
/ /	/ /
Tilbakemelding nav.no	Tilbakemelding nav.no
/ /	/ /
Tilgjengelighet	Tilgjengelighet
© 2010 Arbeids- og velferdsetaten	© 2010 Arbeids- og velferdsetaten
Foreldrepenger til far ved fødsel og adopsjon	Bearaš ja fuolahus
Foreldrepenger til far ved fødsel og adopsjon	Váhnenruhta áhččái riegádahttimis ja adopšuvnnas
Som far kan du ha rett til foreldrepenger dersom du har hatt pensjonsgivende inntekt i minst seks av de siste ti månedene før stønadsperioden starter .	Áhčis sáhttá leat riekti váhnenruhtii jus dus lea leamašan penšuvdnaaddi sisaboahtu unnimusat guđa dan maŋemus logi mánus ovdal go doarjjaáigodat álgá .
Folketrygdloven er endret fra 1. juli 2009 .	Álbmotoadjoláhka lea rievdan suoidnemánu 1.b.2009 rájes .
Nedenfor omtaler vi de reglene som gjelder fra 1. juli 2009 .	Dás muitalit njuolggadusaid birra mat doibmet suoidnemánu 1.b.2009 rájes .
Du finner mer informasjon om reglene som gjaldt før 1. juli 2009 , under ” Foreldrepenger ved fødsel ” og ” Foreldrepenger ved adopsjon ” .	Gávnnat eambbo dieđuid njuolggadusaid birra mat doibme ovdal suoidnemánu 1.b.2009:s , » Váhnenruđat riegádahttimis ” ja » Váhnenruđat adopšuvnnas ” oasis .
Hvor lenge kan du få foreldrepenger ?	Man guhká sáhtát oažžut váhnenruđa ?
Når begge foreldrene har rett til foreldrepenger , er deler av den samlede stønadsperioden forbeholdt moren , deler er forbeholdt deg som far og deler er til valgfri fordeling mellom dere ( felles periode ) .	Oasit ollislaš doarjjaáigodagas leat várrejuvvon eadnái , ja oasit leat várrejuvvon áhččái , ja leat oasit maid sáhttibeahtti friddja juogadit gaskaneatte ( oktasaš áigodat ) go goappeš váhnemiin lea riekti váhnenruhtii .
Nedenfor er det først og fremst dine rettigheter som far som blir omtalt .	Vulobealde muitalit ovddemusat áhči vuoigatvuođaid birra .
Stønadsperioden når både mor og far har rett til foreldrepenger	Doarjjaáigodat go sihke eatnis ja áhčis lea riekti váhnenruhtii
Når dere får foreldrepenger ved fødsel , kan dere enten få 100 prosent foreldrepenger i til sammen 46 uker eller 80 prosent foreldrepenger i til sammen 56 uker .	Go doai oažžubeahtti váhnenruđaid riegádahttimis , de sáhttibeahtti oažžut juogo 100 proseantta váhnenruđa oktiibuot 46 vahkkui dahje 80 proseantta váhnenruđa oktiibuot 56 vahkkui . .
Ved adopsjon er stønadsperioden henholdsvis 43 og 53 uker .	Adopšuvnnas lea doarjjaáigodat 43 ja 53 vahku .
Når begge foreldrene har rett til foreldrepenger , er 3 uker før og 6 uker etter fødselen forbeholdt mor , 10 uker er forbeholdt far ( fedrekvote / pappapermisjon ) , og 27/37 uker er til valgfri fordeling mellom foreldrene ( fellesperioden ) .	3 vahku ovdal ja 6 vahku maŋŋel riegádahttima lea várrejuvvon eadnái , 10 vahku lea várrejuvvon áhččái ( áhččeearri / áhččevirgelohpi go goappeš váhnemiin lea riekti váhnenruhtii . Váhnemat sáhttiba ieža válljet mot gaskaneaskka juogadeaba 27/37 vahku ( oktasašáigodat ) .
Dette betyr at du som far maksimalt kan få 37/47 uker med foreldrepenger ved fødsel .	Áhčči sáhttá eanemusat oažžut 37/47 vahku váhnenruđain riegádahttimis .
Ved adopsjon er ingen uker forbeholdt mor , men 10 uker er forbeholdt far ( fedrekvote ) .	Adopšuvnnas ii leat mihkkege várrejuvvon eadnái , muhto áhččái lea várrejuvvon 10 vahku ( áhččeearri ) .
Fellesperioden er da 33/43 uker .	Oktasašáigodat lea 33/43 vahku .
Du som far kan da maksimalt få 43/53 uker ved adopsjon ( fedrekvoten inkludert ) .	Adopšuvnnas oažžu áhčči eanemusat 43/53 vahku ( oktan áhččeeriin ) .
Dersom moren før fødselen / adopsjonen har arbeidet mindre enn halv stilling , har du som far ikke rett til fedrekvote .	Áhčis ii leat riekti áhččeearrái jus eadni ovdal riegádahttima / adopšuvnna lea bargan unnit go bealle virggis .
Det betyr at ingen uker er forbeholdt deg , men du kan benytte deg av den felles perioden som er 37/47 uker ved fødsel og 43/53 uker ved adopsjon .	Dalle ii leat oktage vahkku várrejuvvon áhččái , muhto don sáhtát váldit oktasaš áigodagas mii lea 37/47 vahku riegádahttimis ja 43/53 vahku adopšuvnnas .
Dekningsgraden ( 100 prosent eller 80 prosent ) gjelder for hele stønadsperioden .	Gokčandássi ( 100 proseantta dahje 80 proseantta ) gusto olles doarjjaáigodahkii .
Mor og far må derfor velge samme dekningsgrad .	Eadni ja áhčči galgaba danin válljet seamma gokčandási .
Stønaden utbetales for fem dager i uken .	Doarjja máksojuvvo vihtta beaivái vahkus .
Det utbetales dermed ikke foreldrepenger for lørdager og søndager .	Váhnenruhta ii máksojuvvo lávvordagaid ja sotnabeivviid ovddas .
Du må benytte deg av retten til foreldrepenger ( både fedrekvoten og den felles perioden ) innen barnet fyller tre år ved fødsel og innen tre år etter omsorgsovertakelsen ved adopsjon .	Riegádahttimis galggat geavahit váhnenruđa rievtti ( sihke áhččeeari ja oktasaš áigodaga ) ovdal go mánná deavdá golbma jagi ja adopšuvnnas ovdalgo golbma jahki lea gollan mánáfuola badjelasas váldimis .
Du som far kan også opparbeide deg rett til foreldrepenger mens mor mottar foreldrepenger .	Áhčči sáhttá gártadit rievtti váhnenruhtii dan botta go eadni oažžu váhnenruđa .
Stønadsperioden når bare du som far har rett til foreldrepenger	Doarjjaáigodat go dušše áhčis lea riekti váhnenruhtii
Du kan få foreldrepenger i opptil 37 uker med 100 prosent dekningsgrad og 47 uker med 80 prosent dekningsgrad ved fødsel og adopsjon .	Sáhtát oažžut váhnenruđa gitta 37 vahkkui 100 proseantta gokčandásiin ja 47 vahkkui 80 proseantta gokčandási riegádahttimis ja adopšuvnnas .
Dekningsgraden gjelder for hele perioden .	Gokčandássi gusto olles áigodahkii .
Du har ikke rett til fedrekvote når mor ikke har rett til foreldrepenger .	Dus ii leat riekti áhččeearrái go eatnis ii leat riekti váhnenruhtii .
Du kan tidligst starte perioden med foreldrepenger seks uker etter fødselen .	Váhnenruđa áigodagain sáhtát áramusat álgit guhtta vahku maŋŋel riegádahttima .
Når det gjelder foreldrepenger ved adopsjon , kan du starte perioden når du vil .	Adopšuvnna váhnenruđa hárrái sáhtát álgit goas háliidat .
For å få benyttet alle ukene du har rett til , må du senest påbegynne perioden med foreldrepenger seks uker etter fødselen eller adopsjonen .	Váhnenruđa áigodagain galggat álgit maŋemusat guhtta vahku maŋŋel riegádahttima dahje adopšuvnna vai beasat geavahit buot vahkuid maidda dus lea riekti .
Det stilles spesielle krav til mor når du skal ta ut foreldrepenger som ikke er fedrekvote , se avsnittet nedenfor ” Hva gjør mor når du som far mottar foreldrepenger som ikke er fedrekvote ” .	Leat sierra gáibádusat eadnái go don áiggut geavahit váhnenruđa mii ii leat áhččeearri , geahča teakstaoasi vulobealde » Maid eadni bargá go áhčči vuostáiváldá váhnenruđa mii ii leat áhččeearri ” .
Dersom du er alene om omsorgen for barnet , kan du få foreldrepenger i opptil 43 uker med 100 prosent dekningsgrad og 53 uker med 80 prosent dekningsgrad .	Doarjjaáigodat go áhčči okto fuolaha máná Sáhtát oažžut váhnenruđa gitta 43 vahkkui 100 proseantta gokčandásiin ja 53 vahkkui 80 proseantta gokčandásiin , jus okto fuolahat máná .
Det gjelder både ved fødsel og ved adopsjon .	Ná lea sihke riegádahttima ja adopšuvnna dáfus .
Dekningsgraden gjelder for hele perioden .	Gokčandássi gusto olles áigodahkii .
Dersom mor har mottatt foreldrepenger før du blir alene om omsorgen , kan du få foreldrepenger for den gjenstående perioden .	Sáhtát oažžut váhnenruđa áigodahkii mii vel lea báhcán , jus eadni lea vuostáiváldán váhnenruđa ovdal go bázát okto fuolahusain .
Blir stønadsperioden lenger ved flerbarnsfødsel og adopsjon av flere barn samtidig ?	Guhkku go doarjjaáigodat go riegádahttá eanet mánáid ja adoptere eanet mánáid oktanis ?
Dersom dere får mer enn ett barn , forlenges stønadsperioden med fem / syv uker per barn .	Doarjjaáigodat guhkiduvvo viđain / čieža vahkuin juohke máná ovddas jus oažžubeahtti eanet go ovtta máná .
Dersom dere begge har rett til foreldrepenger , legges ukene til fellesperioden .	Vahkut biddjojit oktasašáigodahkii jus goappaš váhnemiin lea riekti váhnenruhtii .
Når det bare er du som har rett til foreldrepenger , forlenges perioden din med fem / syv uker .	Du áigodat guhkiduvvo viđain / čiežain vahkuin , jus dušše dus lea riekti váhnenruhtii .
Har du rett til foreldrepenger hvis mor er alene om omsorgen for barnet ?	Lea go dus riekti váhnenruhtii jus eadni okto fuolaha máná ?
Du kan avtale med mor at du kan avvikle deler av foreldrepengeperioden ( fedrekvoten inkludert ) .	Sáhtát soahpat etniin ahte don sáhtát váldit osiid váhnenruđa áigodagas ( oktan áhččeeriin ) .
Hva gjør mor når du som far mottar foreldrepenger som ikke er fedrekvote ( pappapermisjon ) ?	Maid eadni bargá go áhčči vuostáiváldá váhnenruđa mii ii leat áhččeearri ( áhččevirgelohpi ) ?
Det stilles krav til mor når du skal ha foreldrepenger som ikke er fedrekvote .	Jus áiggut váhnenruđa mii ii leat áhččeearri , de leat gáibádusat eadnái .
Hvor mye du kan få i foreldrepenger , er avhengig av hva mor gjør og om hun gjør det på heltid eller deltid .	Man ollu áhčči oažžu váhnenruđa , lea dan duohken maid eadni bargá ja bargá go ollesáiggis vai oasseáiggis .
Når du skal ha foreldrepenger som ikke er fedrekvote , må mor enten	Go áiggut váhnenruđa mii ii leat áhččeearri , de galgá eadni juogo
arbeide helt eller delvis	bargat ollásit dahje belohahkii
ta godkjent utdanning på heltid	čađahit dohkkehuvvon ollesáiggi oahpu
ta godkjent utdanning i kombinasjon med arbeid som til sammen blir heltid	čađahit dohkkehuvvon oahpu lotnolagaid bargguin mii oktiibuot vástida ollesáiggi
være helt avhengig av hjelp til å ta seg av barnet på grunn av sykdom eller skade eller være innlagt i helseinstitusjon	leat áibbas veahki hálddus go máná galgá fuolahit buozanvuođa dahje vahága geažil dahje go lea sisačálihuvvon dearvvašvuođaásahussii
delta i introduksjonsprogrammet for nyankomne innvandrere	oassálastit aitto boahtán sisafárrejeddjiid oahpásnuvvanprográmmii
delta i kvalifiseringsprogrammet for personer med vesentlig nedsatt arbeids- og inntektsevne	oassálastit gealbudahttinprográmmii olbmuide geain leat ollu vuoliduvvon bargo- ja sisaboahtonávccat
Dersom mor etter fødselen / omsorgsovertakelsen arbeider minst 75 prosent av full arbeidstid , kan du få foreldrepenger som er beregnet ut ifra at mor arbeider full tid .	Sáhtát oažžut váhnenruđa dan meroštallama vuođul ahte eadni bargá ollesáiggi , jus eadni maŋŋel riegádahttima / fuollabadjelasasváldima bargá unnimusat 75 proseantta olles bargoáiggis .
Arbeider mor mindre enn 75 prosent av full arbeidstid , blir foreldrepengene dine redusert tilsvarende reduksjonen i morens arbeidstid .	Du váhnenruhta vuoliduvvo seammá ollu go eatni bargoáigi vuoliduvvo , go eadni bargá unnit go 75 proseantta olles bargoáiggis .
Ønsker du å arbeide fulltid for å utsette din del av stønadsperioden , er det et vilkår at også mor arbeider eller studerer på fulltid .	Eaktuduvvo ahte eadni maiddái bargá dahje čađaha oahpu ollesáiggis , jus áhčči háliida bargat ollesáiggi , vai áhčči beassá maŋidit iežas doarjjaáigodaga oasi .
Dette gjelder selv om mor ikke har rett til foreldrepenger .	Dat seamma gusto vaikko eatnis ii leat riekti váhnenruhtii .
Dersom ingen av punktene ovenfor er oppfylt , har du ikke rett til foreldrepenger ut over eventuelt fedrekvoten .	Dus ii leat riekti eanet váhnenruhtii go áhččeearrái , jus it deavdde ovttage čuoggá bajábealde . Mot sáhtát geavahit áhččeeari ?
Du har rett til fedrekvote når både du og mor har rett til foreldrepenger , og mor i tillegg har opparbeidet seg rett til foreldrepenger i en 50 prosent stilling eller mer .	Dus lea áhččeearrái riekti dalle go sihke dus ja eatnis lea riekti váhnenruhtii , ja eadni dasa lassin lea gártadan rievtti váhnenruhtii virggis mii lea 50 proseantta dahje eanet .
Du kan også opparbeide deg rett til fedrekvote mens mor mottar foreldrepenger .	Sáhtát maiddái gártadit rievtti áhččeearrái dan botta go eadni vuostáiváldá váhnenruđa .
Fedrekvoten kan tas ut når som helst i stønadsperioden .	Áhččeeari galgá geavahit doarjjaáigodagas vaikko goas nu .
Du kan likevel ikke ta ut fedrekvote de første seks ukene etter en fødsel .	Liikká it sáhte geavahit áhččeeari vuosttaš guđa vahkus maŋŋel riegádahttima .
Disse ukene er av medisinske grunner forbeholdt moren .	Dát vahkut leat dearvvašvuođalaš sivaid geažil várrejuvvon eadnái .
Du kan ta ut fedrekvoten sammenhengende eller benytte deg av fleksibelt uttak ( foreldrepenger i kombinasjon med arbeid ) .	Áhččeeari sáhtát geavahit oktanis dahje heivehit mot dan geavahat ( váhnenruhta lotnolagaid bargguin ) .
Du må ta ut fedrekvoten innen barnet fyller tre år ved fødsel og innen tre år etter tidspunktet for omsorgsovertakelsen ved adopsjon .	Riegádahttimis galggat geavahit áhččeeari ovdalgo mánná deavdá golbma jagi ja adopšuvnnas ovdalgo golbma jahki lea gollan fuollabadjelasasváldima rájes .
Dersom du ønsker å utsette fedrekvoten , må du sette fram krav om dette før den siste stønadsdagen i den felles perioden .	Oktasaš áigodagas galggat ovdal maŋemus doarjjabeaivvi ovddidit gáibádusa jus háliidat maŋidit áhččeeari .
Hva gjør mor når du som far mottar foreldrepenger som er fedrekvote ?	Maid eadni bargá jus áhčči vuostáiváldá váhnenruđa mii lea áhččeearri ?
Når du tar ut fedrekvoten , kan mor velge om hun vil gå ut i inntektsgivende arbeid eller ikke .	Eadni sáhttá válljet álgá go dienasbargui vai ii , go don válljet geavahit áhččeeari .
Når du benytter deg av fedrekvoten , kan dere samlet ta ut opptil 150 prosent foreldrepenger .	Oktiibuot sáhttibeahtti geavahit 150 proseantta váhnenruđa go don geavahat áhččeeari .
Det er da en forutsetning at mor arbeider minst 50 prosent .	Dalle lea eaktun ahte eadni bargá unnimusat 50 proseantta .
Hva hvis du blir syk ?	Naba jus buohccát ?
Dersom du på grunn av egen sykdom er helt avhengig av hjelp for å ta deg av barnet , kan du søke NAV om å få utsatt uttaket av foreldrepengene / fedrekvoten .	Sáhtát NAV:s ohcat váhnenruđa / áhččeeari geavaheami jus iežat buozanvuođa geažil dárbbašat veahki fuolahit máná .
I slike tilfeller kan du og mor også søke om at mor skal overta foreldrepengene / fedrekvoten .	Dakkár oktavuođain sáhttibeahtti don ja eadni maiddái ohcat ahte eadni badjelasas váldá váhnenruđa / áhččeeari .
Det er da en forutsetning at mor har rett til foreldrepenger .	Dalle lea eaktun ahte eatnis lea riekti váhnenruhtii .
Hva skjer med stønadsperioden hvis du får et barn til ?	Mii dáhpáhuvvá doarjjaáigodagain jus oaččut vel ovtta máná ?
Dersom uttaket av foreldrepenger for det første barnet ikke er avsluttet når en ny stønadsperiode begynner , bortfaller den gjenværende stønadsperioden for det første barnet .	Vuosttaš máná báhcán doarjjaáigodat eretgahččá jus ii leat geargan geavaheami vuosttaš máná váhnenruđa ovdal go ođđa doarjjaáigodat álgá .
Dette gjelder også fedrekvoten .	Dát gusto maiddái áhččeearrái .
Når kan du utsette perioden med foreldrepenger ?	Goas sáhtát maŋidit váhnenruđa áigodaga ?
Både fedrekvoten og den felles perioden med foreldrepenger kan utsettes dersom	Sihke áhččeeari ja váhnenruđa oktasaš áigodaga sáhttá maŋidit jus
du er i fulltidsarbeid	don leat ollesáiggebarggus
du har lovbestemt ferie , det vil si 21 arbeidsdager .	dus lea láhkamearriduvvon luopmu , mii mearkkaša 21 bargobeaivvi .
Tariffavtalt ferie regnes ikke med	Tariffa- šiehtaduvvon luopmu ii váldojuvvo dasa fárrui
du på grunn av sykdom er helt avhengig av hjelp for å ta deg av barnet	don buozanvuođa geažil leat veahki hálddus gii sáhttá fuolahit máná
du eller barnet er innlagt i helseinstitusjon	don dahje mánná leahppi sisačálihuvvon dearvvašvuođaásahussii
Når du ønsker å utsette uttaket fordi du er i full jobb , må du levere en kopi av en skriftlig avtale med arbeidsgiveren din til NAV dersom du er i lønnet arbeid .	Jus leat bálkábarggus , de galggat addit kopiija bargoaddi čálalaš bargošiehtadusas NAV:i , jus háliidat maŋidit váhnenruđa geavaheami daningo leat ollesáiggi barggus .
Dersom du er selvstendig næringsdrivende eller frilanser , må du inngå en avtale med NAV.	Galggat šiehtadusa dahkat NAV:in jus leat iešheanalis ealáhusdoalli dahje luođđabargi .
Kan du kombinere arbeid med foreldrepenger ?	Sáhtát go lotnolagaid bargat ja geavahit váhnenruđa ?
Du kan kombinere foreldrepenger / fedrekvoten med arbeid på to måter :	Guovtteládje sáhtát lotnolagaid bargat ja geavahit váhnenruđa / áhččeeari
Du kan utsette perioden med foreldrepenger .	Sáhtát maŋidit váhnenruđa áigodaga .
Du kan ta delvis uttak av foreldrepenger i kombinasjon med delvis arbeid ( gradert uttak ) .	Sáhtát belohahkii geavahit váhnenruđa lotnolagaid belohahkii bargguin ( graderejuvvon geavaheapmi ) .
Du kan utsette uttaket av foreldrepenger / fedrekvote på grunn av fulltidsarbeid	Sáhtát maŋidit váhnenruđa / áhččeeari geavaheami ollesáiggebarggu geažil
Du kan utsette perioden med foreldrepenger ved å arbeide i en 100 prosent stilling .	Sáhtát maŋidit váhnenruđa áigodaga jus barggat 100 proseantta virggis .
Dersom du ønsker å utsette foreldrepengeperioden i mer enn 14 dager , må en av dere på forhånd ha tatt ut minst 6 uker med foreldrepenger .	Jus don háliidat maŋidit váhnenruhtaáigodaga eanet go 14 beaivái , de juobbá dudnos galgá ovdagihtii leat geavahan váhnenruđas unnimusat guhtta vahku .
Dersom du ønsker å arbeide fulltid for å utsette perioden med foreldrepenger som ikke er fedrekvote , er det et vilkår at også mor arbeider eller tar godkjent utdanning på heltid .	Jus háliidat maŋidit váhnenruđa áigodaga mii ii leat áhččeearri go háliidat bargat ollesáiggi , de eaktuduvvo ahte eadni maiddái bargá ollesáiggi dahje čađaha ollesáiggi oahpu .
Dette gjelder selv om mor ikke har rett til foreldrepenger .	Dát gusto vaikko eatnis ii leat riekti váhnenruhtii .
Du kan ta ut graderte foreldrepenger	Sáhtát geavahit graderejuvvon váhnenruđa
Du kan kombinere delvis arbeid med delvis uttak av foreldrepenger / fedrekvote .	Sáhtát lotnolagaid belohahkii bargat ja belohahkii geavahit váhnenruđa / áhččeeari .
Graderte foreldrepenger utgjør differansen mellom en deltidsstilling og en 100 prosent stilling .	Graderejuvvon váhnenruhta vástida erohusa gaskal oasseáiggevirggi ja 100 proseantta virggi .
Uttaket av foreldrepenger reduseres i forhold til omfanget av arbeidet slik at uttaket fordeles utover et lengre tidsrom .	Váhnenruđa geavaheapmi vuoliduvvo barggu viidodaga ektui nu ahte geavaheapmi juohkása guhkit áigge badjel .
Det samlede beløpet du får utbetalt , er det samme som om du velger fullt uttak av foreldrepenger .	Ollislaš submi mii máksojuvvo dutnje , lea dat seamma go jus vállješit ollásit geavahit váhnenruđa .
Det er ingen nedre eller øvre grense for hvor mye / lite du kan arbeide , eller hvor lenge du kan benytte deg av dette .	Ii leat vuolit dahje bajit rádji das man unnán / ollu sáhtát bargat , dahje man guhká sáhtát ortnega geavahit .
Graderte foreldrepenger kan dere ta ut samtidig eller hver for dere .	Graderejuvvon váhnenruđa sáhttibeahtti geavahit oktanis dahje goabbáge sierra .
Ved samtidig uttak kan ikke foreldrepengene utgjøre mer enn 100 prosent til sammen .	Váhnenruhta ii sáhte oktiibuot dahkat eambbo go 100 proseantta jus válljebeahtti geavahit dan oktanis .
Dersom du ønsker å arbeide deltid og motta delvis foreldrepenger som ikke er fedrekvote , er det et vilkår at også mor arbeider tilsvarende den prosentandelen som du ønsker å få i foreldrepenger .	Jus háliidat bargat oasseáiggis ja vuostáiváldit belohahkii váhnenruđa mii ii leat áhččeearri , de eaktuduvvo ahte eadni maiddái bargá seamma stuora proseantaoasis go maid váhnenruđain don háliidat oažžut .
Dette gjelder selv om mor ikke har rett til foreldrepenger .	Dát gusto vaikko eatnis ii leat riekti váhnenruhtii .
Hvor lenge kan du kombinere foreldrepenger / fedrekvote med arbeid ?	Man guhká sáhtát lotnolagaid geavahit váhnenruđa / áhččeeari bargguin ?
Du kan benytte denne ordningen opptil tre år etter fødselen eller omsorgsovertakelsen .	Dán ortnega sáhtát geavahit gitta golmma jahkái maŋŋel riegádahttima dahje máná fuollabadjelasasváldima .
Hvordan søker du om foreldrepenger/fedrekvote ?	Mot ozat váhnenruđa/áhččeearri ?
Du må søke skriftlig om foreldrepenger .	Váhnenruđa galggat ohcat čálalaččat .
Dette gjelder selv om du får full lønn fra arbeidsgiveren din i stønadsperioden .	Dát gusto vaikko doarjjaáigodagas oaččut bargoaddis olles bálkká .
Du søker om foreldrepenger / fedrekvote på blanketten " Krav om ytelse ved fødsel og adopsjon " som du finner under Skjema og vedlegg i høyremenyen .	Váhnenruđa / áhččeeari ozat blankeahtain » Doarjaga ohcan riegádahttimis ja adopšuvnnas ” maid interneahtas gávnnat Skovit ja mildosat olgešbealde válljenvejolašvuođain .
Her finner du også informasjon om hvilke vedlegg / dokumentasjon du må legge ved søknaden om foreldrepenger .	Dáppe gávnnat maiddái dieđuid dan birra makkár mildosiid / duođaštusaid galggat bidjat váhnenruđa ohcama mielde .
For at NAV skal kunne beregne hva du skal få , er det i tillegg nødvendig at arbeidsgiveren din fyller ut blanketten " Inntekts- og skatteopplysninger for arbeidstaker " .	Lea dárbbašlaš ahte bargoaddi deavdá blankeahta » Bargi sisaboahto- ja vearrodieđut ” nu ahte NAV sáhttá meroštallat man olu galggat oažžut .
Du som arbeidstaker må likevel sende egen søknad om foreldrepenger for at arbeidsgiveren din skal få refusjon .	Bargoaddi sáhttá ohcat álbmotoajus ruovttoluottamáksima , jus bargoaddi virgelobi áigodagas máksá olles bálkká .
Du får ikke ytelser for lengre tid tilbake enn tre måneder før det tidspunktet du søkte .	Dan son dahká go sisaboahto- ja vearrodiehtoblankeahtas russesta ahte son gáibida váhnenruđa alccesis máksojuvvot .
Dette regnes fra tidspunktet for det sist framsatte kravet fra deg eller arbeidsgiveren din .	Bargi galgá liikká sáddet sierra váhnenruđa ohcama nu ahte bargoaddi oažžu ruovttoluotta máksojuvvot .
Søker en av dere senere , blir utbetalingsperioden tilsvarende forkortet .	It oaččo addosiid guhkkelii go golbma mánu maŋos dan rájes go ozat .
Søknaden sender eller leverer du til NAV-kontoret ditt .	Vuođđun bidjet du dahje bargoaddi maŋemus ovddiduvvon gáibádusa .
Hvordan søker du om å kombinere foreldrepenger med arbeid ?	Mot ozat lotnolagaid geavahit váhnenruđa ja bargat ?
Du må søke skriftlig .	Don galggat ohcat čálalaččat .
Du må levere en skriftlig avtale mellom deg og arbeidsgiveren din om hvor mye du skal arbeide ( stillingsprosenten ) , og hvilken periode du skal arbeide for å utsette eller gradere uttaket av foreldrepengene .	Galggat addit sisa čálalaš šiehtadusa gaskal du ja bargoaddi das ahte man ollu galggat bargat ( virgeproseanta ) , ja makkár áigodagaid áiggut bargat , vai maŋidat dahje graderet váhnenruđa geavaheami .
Du kan benytte blanketten " Avtale om gradert uttak / utsettelse av foreldrepenger ” , som du finner under Skjema og vedlegg .	Sáhtát geavahit blankeahta » Šiehtadus graderejuvvon geavaheami / váhnenruđa maŋideami birra ” , maid gávnnat interneahtas Skovit ja mildosat oasis .
Her finner du også informasjon om nødvendig dokumentasjon som du må legge ved søknaden om foreldrepenger .	Dáppe gávnnat maiddái dieđuid dan birra makkár dárbbašlaš duođaštusaid galggat bidjat váhnenruđa ohcama mielde .
Dersom du er selvstendig næringsdrivende , inngår du en avtale med NAV om hvor mye og hvor lenge du skal arbeide .	Don ráhkadat NAV:in šiehtadusa das man ollu ja man guhká galggat bargat , jus leat iešheanalis ealáhusdoalli .
Du kan benytte blanketten " Avtale om gradert uttak / utsettelse av foreldrepenger ” som du finner under Skjema og vedlegg .	Galggat geavahit blankeahta » Šiehtadus graderejuvvon geavaheami / váhnenruđa maŋideami birra ” maid gávnnat interneahtas Skovit ja mildosat oasis .
Her finner du også informasjon om nødvendig dokumentasjon som du må legge ved søknaden om foreldrepenger .	Dáppe gávnnat maiddái dieđuid dan birra makkár dárbbašlaš duođaštusaid galggat bidjat váhnenruđa ohcama mielde .
Det er viktig at du søker i god tid før du begynner å arbeide for ikke å miste stønadsdager .	Lea dehálaš ahte ozat buori áiggis ovdalgo bargui álggát , vai it masse doarjjabeivviid .
Dersom du skal utsette fedrekvoten , må du huske å søke om dette før den siste stønadsdagen av den felles perioden for deg og moren til barnet .	Jus áiggut maŋidit áhččeeari , de galggat muitit ohcat ovdal du ja máná eatni oktasaš áigodaga maŋemus doarjjabeaivvi t. Don massát doarjjabeivviid , jus ozat maŋŋel dan beaivvi .
Søknaden sender eller leverer du til NAV-kontoret ditt .	Ohcama sáddet dahje doalvvut NAV-kantuvrii .
Kan du som far få engangsstønad ved fødsel og adopsjon ?	Sáhttá go áhčči oažžut ovttahávvásaš doarjaga riegádahttimis ja adopšuvnnas ?
Dersom du ikke har rett til foreldrepenger , kan du få engangsstønad	Sáhtát oažžut ovttahávvásaš doarjaga jus dus ii leat riekti váhnenruhtii
for hvert barn du adopterer alene	juohke mánás maid adopteret okto
når du får foreldreansvar når den andre av foreldrene dør	go oaččut váhnenovddasvástádusa go nubbi váhnen jápmá
når du får tildelt foreldreansvar etter barneloven §§ 38 og 63	go mánáidlága §§ 38 ja 63 vuođul dutnje addojuvvo váhnenovddasvástádus
når du innen 53 uker etter fødselen eller omsorgsovertakelsen har overtatt omsorgen for barnet med sikte på å overta foreldreansvaret alene etter barneloven	go 53 vahku siste maŋŋel riegádahttima dahje fuollabadjelasasváldima don leat váldán badjelasat mánáfuolahusa dainna áigumušain ahte váhnenovddasvástádusa válddát okto badjelasat mánáidlága mielde
Utbetalingsdatoer	Olggosmáksinbeaivvit
Foreldre- og svangerskapspenger	Váhnen- ja áhpehisvuođaruhta
Datoene gjelder for 2010 .	2010 beaivvit .
Jan	Ođđ .
Feb	Guo .
Mar	Nju .
Apr	Čuo.
Mai	Mie .
Jun	Gea .
Jul	Suo .
Aug	Bor .
Sept	Čak .
Okt	Gol .
Nov	Ská .
Des	Juo .
13.* , 25. , 27. og 29 .	13.* , 25. , 27. ja 29 .
3.* , 15.* , 24. og 25 .	3.* , 15.* , 24. ja 25 .
1.* , 3.* , 15.* , 24. , 26. og 31 .	1.* , 3.* , 15.* , 24. , 26. ja 31 .
8.* , 14.* , 23. , 28. og 30 .	8.* , 14.* , 23. , 28. ja 30 .
5.* , 14.* , 25. og 28 .	5.* , 14.* , 25. ja 28 .
1.* , 3.* , 15.* , 23. , 25. og 30 .	1.* , 3.* , 15.* , 23. , 25. ja 30 .
5.* , 14.* , 23. , 28. og 30 .	5.* , 14.* , 23. , 28. ja 30 .
4.* , 13.* , 25. og 27 .	4.* , 13.* , 25. ja 27 .
1.* , 3.* , 15.* , 23. , 28. og 30 .	1.* , 3.* , 15.* , 23. , 28. ja 30 .
5.* , 13.* , 25. , 27. og 29 .	5.* , 13.* , 25. , 27. ja 29 .
3.* , 15.* , 24. og 26 .	3.* , 15.* , 24. ja 26 .
1.* , 3.* , 9.* , 15. , 17. , 21. og 23 .	1.* , 3.* , 9.* , 15. , 17. , 21. ja 23 .
Utbetalingsdatoene på sykepenger og foreldre- og svangerskapspenger som er merket med * gjelder utbetaling for foregående måned .	Buohcanruđa ja váhnen- ja áhpehisvuođaruđa olggosmáksinbeaivvit mat leat merkejuvvon * gustojit mannán mánu olggosmáksimii .
Målform / språk	Giellahápmi / giella
Foreldrepengar til far ved fødsel og adopsjon ( Nynorsk )	Foreldrepengar til far ved fødsel og adopsjon ( Nynorsk )
Paternity benefit on birth or adoption ( Engelsk )	Paternity benefit on birth or adoption ( Engelsk )
Avtale om gradert uttak / utsettelse av foreldrepenger - Selvstendig næringsdrivende ( Bokmål | Nynorsk )	Skovit ja mielddus
Medlemskap i folketrygden	Dán dárbbašat go ozat
Sjekk dine rettigheter	Álbmotoaju miellahttovuohta
Relatert informasjon	Iskka leat go vuoigatvuođat
Fedrekvote ( tidligere kjent som pappapermisjon )	Fedrekvote ( tidligere kjent son pappapermisjon )
Fedrekvoten utvides til 10 uker	Fedrekvoten utvides til 10 uker
Stønadsperioden for foreldrepenger ved adopsjon	Stønadsperioden for foreldrepenger ved fødsel
Beregning av foreldrepenger	Stønadsperioden for foreldrepenger ved adopsjon
Kan jeg arbeide når jeg får foreldrepenger ?	Kan jeg arbeide når jeg får foreldrepenger ?
Foreldrepenger til far - Regelverk før 01.07.2009	Foreldrepenger til far - Regelverk før 01.07.2009
Spørsmål og svar	Gažaldagat ja vástádusat
Spørsmål og svar - foreldrepenger	Spørsmål og svar - foreldrepenger
Internasjonalt	Riikkaidgaskasaš
Svangerskaps- og foreldrepenger under utenlandsopphold i et EØS-land	Svangerskaps- og foreldrepenger under utenlandsopphold i et EØS-land
Svangerskaps- og foreldrepenger under utenlandsopphold i land utenfor EØS der Norge har trygdeavtale	Svangerskaps- og foreldrepenger under utenlandsopphold i land utenfor EØS der Norge har trygdeavtale
Svangerskaps- og foreldrepenger under utenlandsopphold i land utenfor EØS der Norge ikke har trygdeavtale	Svangerskaps- og foreldrepenger under utenlandsopphold i land utenfor EØS der Norge ikke har trygdeavtale
Slik klager du	Váidinvuoigatvuođat
Regelverk	Ná váiddát
Folketrygdloven kapittel 14 - Ytelser ved svangerskap , fødsel og adopsjon	Folketrygdloven kapittel 14 - Ytelser ved svangerskap , fødsel og adopsjon
/ /	/ /
Kontakt oss	Kontakt oss
/ /	/ /
Personvern og sikkerhet	Personvern og sikkerhet
/ /	/ /
Tilbakemelding nav.no	Tilbakemelding nav.no
/ /	/ /
Tilgjengelighet	Tilgjengelighet
© 2010 Arbeids- og velferdsetaten	© 2010 Arbeids- og velferdsetaten
Klagerettigheter	Váidinvuoigatvuođat
Klagerettigheter	Váidinvuoigatvuođat
Dersom du får helt eller delvis avslag på søknaden din , kan du klage til NAV.	Sáhtát váidit NAV:i jus du ohcan hilgojuvvo ollásit dahje belohahkii .
I vedtaket vil det fremgå hvilke formkrav som gjelder for klagen .	Mearrádusas oaidná makkár hápmi gáibiduvvo váidagis .
NAV-kontoret ditt har plikt til å hjelpe deg med å utforme klagen .	NAV-kantuvra lea geatnegahtton veahkehit du čállit váidaga .
Du kan også benytte deg av NAVs hjelpeskjema for klage .	Sáhtát maiddái geavahit NAV veahkkeskovi váidagii .
Når du oppsøker NAV-kontoret , har du rett til å ha med deg en person du har tillit til .	Dus lea riekti váldit mielde olbmo geasa luohtát go finat NAV-kantuvrras .
Du kan også gi fullmakt til en advokat eller en venn som håndterer klagen på dine vegne .	Sáhtát maiddái addit fápmudusa advokáhttii dahje ustibii gii giehtaguššá váidaga du ovddas .
Du sender klagen til NAV-kontoret ditt .	Váidaga sáddet iežat NAV-kantuvrii .
Hvis vedtaket er fattet av NAV Hjelpemiddelsentral , skal du sende klagen dit .	Galggat váidit NAV Veahkkeneavvoguovddážii jus sii leat mearrádusa dahkan .
Når du klager , vil kontoret som har fattet vedtaket vurdere saken din på nytt .	Kantuvra mii lea mearrádusa dahkan , árvvoštallá du ášši ođđasit , go váiddát .
Dersom vedtaket ikke endres her , blir klagen sendt videre til behandling hos NAV Klageinstans som vil overprøve saken i sin helhet .	Jus mearrádus ii rievdda dáppe , de váidda sáddejuvvo viidáset gieđahallamii NAV Váidinásahussii , mii guorahallá ja árvvoštallá ášši ollásit .
Klagefrister	Váidináigemearit
Klagefristene varierer avhengig av hva slags sak du ønsker å påklage .	Váidináigemearit leat dan duohken makkár ášši don háliidat váidit .
Klagefristen skal fremgå av vedtaket .	Mearrádusas ovdanboahtá váidináigemearri .
Klagefrist på vedtak etter folketrygdloven	Mearrádusaid váidináigemearri álbmotoadjolága vuođul
Klagefristen er seks uker fra du mottar melding om vedtaket .	Váidináigemearri lea guhtta vahku dan rájes go vuostáiválddát dieđu mearrádusa birra .
Eksempler på saker som behandles etter folketrygdloven er sykepenger , dagpenger og uførepensjon .	Áššit mat ovdamearkka dihte gieđahallojuvvojit álbmotoadjolága mielde leat buohcanruđat , beaiveruđat ja lámisvuođapenšuvdna .
Klagefrist på vedtak etter andre lover enn folketrygden	Mearrádusaid váidináigemearri eará lágaid go álbmotoadjolága vuođul
Som hovedregel følges forvaltningslovens klagefrist , som er tre uker fra den datoen du mottar melding om vedtaket .	Dábálaččat doaibmá hálddašanlága váidináigemearri , mii lea golbma vahku dan beaivvi rájes go vuostáiválddát dieđu mearrádusa birra .
Eksempel er vedtak om saksomkostninger .	Ovdamearkan leat mearrádusat áššegoluid birra .
Forvaltningslovens frist gjelder så lenge ikke annet er bestemt i den aktuelle loven vedtaket er fattet etter .	Hálddašanlága áigemearri gusto jus fal ii mihkkege eará leat mearriduvvon dan lágas man vuođul mearrádus lea dahkkojuvvon .
Eksempler på lengre klagefrist etter loven er saker om bidragsforskudd og saker om individstønad hvor klagefristen er seks uker .	Ovdamearkkat guhkit váidináigemearrái lága vuođul leat áššit ovdagihtii mávssu birra ja indiviidadoarjagiid áššit main váidináigemearri lea guhtta vahku .
Anke til Trygderetten	Guoddaleapmi Oadjoriektái
Dersom du får avslag på klagen din i NAV , kan du anke saken inn for Trygderetten .	Sáhtát guoddalit ášši Oadjoriektái jus NAV hilgu du ášši .
Vedtak som fattes etter folketrygdloven , kan med få unntak ankes inn for Trygderetten .	Earret soames spiehkastemiid , sáhttá Oadjoriektái guoddalit mearrádusaid mat dahkkojuvvojit álbmotoadjolága vuođul .
Fristen for å anke er seks uker fra den datoen du mottar melding om vedtaket fra NAV Klageinstans .	Guoddalanáigemearri lea guhtta vahku dan rájes go oaččut NAV Váidinásahusas dieđu mearrádusa birra .
Anken sender du til NAV-kontoret ditt .	Guoddalusa sáddet iežat NAV-kantuvrii .
NAV Klageinstans behandler da saken din på nytt .	NAV Váidinásahus dalle gieđahallá du ášši ođđasit .
Hvis vedtaket ikke endres , blir anken sendt til behandling i Trygderetten .	Jus mearrádus ii rievdaduvvo , de guoddaleapmi sáddejuvvo Oadjorievtti gieđahallamii .
I tillegg til saker etter folketrygdloven kan også saker etter følgende lover / ordninger ankes inn for Trygderetten :	Lassin álbmotoadjolága áššiide sáhttá maiddái áššiid dákkár lágaid / ortnegiid vuođul guoddalit Oadjoriektái :
Lov om barnetrygd	Láhka mánáidoaju birra
Lov om samordning av pensjons- og trygdeytelser	Láhka penšuvdna- ja oadjoaddosiid ovttastahttima birra
Bestemmelser om supplerende pensjonsordninger i medhold av lov eller vedtak fra Stortinget	Mearrádusat dievasmahtti penšuvdnaortnegiid birra Stuoradikki láhkavuođu dahje mearrádusa vuođul
Yrkesskadeloven	Fidnovahátláhka
Kommunale pensjonsordninger	Suohkanlaš penšuvdnaortnegat
Avtalefestet pensjon for arbeidstakere mellom 64 og 67 år	Šiehtaduvvon penšuvdna bargiide gaskal 64 ja 67 jagi
I saker om barnebidrag og individstønad er vedtaket i NAV Klageinstans endelig og kan ikke ankes inn for Trygderetten .	NAV Váidinásahusa mearrádus váhnenmávssu ja indiviidadoarjagiid áššiin lea loahpalaš ja daid ii sáhte váidit Oadjoriektái .
Dekning av saksomkostninger	Áššegoluid gokčan
Hvis du får medhold i klagen , kan du ha rett til å få dekket vesentlige utgifter som har vært nødvendige for å få endret vedtaket , for eksempel utgifter til advokat .	Jus fal váidda váldojuvvo vuhtii , de sáhttá dus leat riekti oažžut buhtaduvvot dehálaš goluid mat ledje dárbbašlaččat mearrádusa rievdadeapmái , ovdamearkka dihte advokáhttagoluid .
Krav om saksomkostninger sender du til NAV-kontoret ditt .	Áššegoluid gokčama gáibádusa sáddet iežat NAV-kantuvrii .
Sivilombudsmannen	Siviilaáittardeaddji
Hvis du ikke er fornøyd med utfallet av saken din eller selve saksbehandlingen i NAV , kan du klage til Sivilombudsmannen .	Sáhtát váidit Siviilaáittardeaddjái jus it leat duhtavaš ášši bohtosiin dahje NAV áššemeannudemiin .
Domstolene	Duopmostuolut
Hvis du ikke er fornøyd med Trygderettens kjennelse , kan du bringe saken inn for Lagmannsretten .	Sáhtát fievrredit ášši Lágamánneriektái jus it leat duhtavaš Oadjorievtti diggemearrádusain .
Fristen for å anlegge søksmål er seks måneder etter at du har mottatt melding om Trygderettens kjennelse .	Áigemearri vuolggahit ášši lea guhtta mánu dan rájes go leat ožžon dieđu Oadjorievtti diggemearrádusa birra .
I saker hvor NAV Klageinstans har fattet endelig vedtak i saken , må du sjekke hvilke frister som gjelder for å reise søksmål for tingretten eller namsretten .	Fertet iskat makkár áigemearit gustojit jus áiggut vuolggahit ášši diggegoddái dahje nammariektái áššiin main NAV Váidinásahus lea dahkan loahpalaš áššemearrádusa .
Fri rettshjelp	Nuvttá riekteveahkki
Du kan også ha krav på fri rettshjelp fra advokat .	Dus sáhttá maiddái leat riekti oažžut nuvttá riekteveahki advokáhtas .
Advokater har plikt til å gi deg gratis orientering om denne ordningen .	Advokáhtat leat geatnegahtton nuvttá muitalit dutnje dán ortnega birra .
Du kan selv søke Fylkesmannen om fri rettshjelp eller be advokaten din søke for deg .	Sáhtát ieš ohcat Fylkkamánnis nuvttá riekteveahki dahje sihtat iežat advokáhta ohcat du ovddas .
Det gjelder visse inntekts- og formuesgrenser .	Dás leat vissis dienas- ja opmodatrájit vuođđun .
Målform / språk	Giellahápmi / giella
Klagerettar ( Nynorsk )	Klagerettar ( Nynorsk )
Appeals ( Engelsk )	Appeals ( Engelsk )
Skjema	Skovit
Klage / anke ( Bokmål | Nynorsk )	Klage / anke ( Bokmål | Nynorsk )
Regelverk	Njuolggadusat
Folketrygdloven § 21-12	Folketrygdloven § 21-12
Trygderettsloven	Trygderettsloven
Forvaltningsloven § 29	Forvaltningsloven § 29
/ /	/ /
Kontakt oss	Kontakt oss
/ /	/ /
Personvern og sikkerhet	Personvern og sikkerhet
/ /	/ /
Tilbakemelding nav.no	Tilbakemelding nav.no
/ /	/ /
Tilgjengelighet	Tilgjengelighet
© 2010 Arbeids- og velferdsetaten	© 2010 Arbeids- og velferdsetaten
Overgangsstønad	Bearaš ja fuolahus
Overgangsstønad	Nuppástusdoarjja
Overgangsstønad skal sikre inntekt til livsopphold til deg som er enslig mor eller far , og som er alene om omsorgen for barn .	Nuppástusdoarjja galgá sihkkarastit sisaboađu birgejupmái dutnje gii leat okto eadni dahje áhčči , gii okto fuolahat mánáid .
Overgangsstønad gis i en begrenset periode og er avhengig av barnets alder og behovet for stønaden .	Nuppástusdoarjaga addit ráddjejuvvon áigodahkii ja lea máná agi ja doarjaga dárbbuid duohken .
Hvem kan få overgangsstønad ?	Gii sáhttá oažžut nuppástusdoarjaga ?
Du må fylle visse vilkår for å ha rett til stønad som enslig mor eller far .	Galggat deavdit vissis eavttuid jus dus okto eadnin dahje áhččin galgá leat riekti doarjagii .
Vilkårene er i hovedtrekk :	Váldočuoggát eavttuid dáfus :
Du og barnet må ha bodd i Norge de tre siste årene .	Don ja mánná galgabeahtti orron Norggas golbma maŋemus jagi .
Du og barnet må oppholde dere i Norge .	Don ja mánná galgabeahtti leat Norggas .
Du må være ugift , skilt eller separert .	Don galggat leat náitalkeahttá , earránan dahje sierranan .
Du må være alene om omsorgen for barnet .	Don galggat okto fuolahit máná .
Du må ikke ha noe forhold til den andre av barnets foreldre som kan bety at du ikke er enslig mor eller far .	Dus ii galgga leat oktavuohta máná nuppi váhnemiin mii sáhttá mearkkašit ahte it leat okto eadni dahje áhčči .
Du kan lese mer om vilkårene for overgangsstønad i folketrygdloven under Regelverk i høyremenyen .	Álbmotoadjolága nuppástusdoarjaga eavttuid birra sáhtát eambbo lohkat Njuolggadusat oasis neahttasiiddu olgešbealde válljenvejolašvuođain .
Noen av vilkårene kan fravikes .	Muhtin eavttuin sáhttá spiehkastit .
NAV-kontoret ditt kan gi deg nærmere orientering om dette .	NAV-kantuvra sáhttá addit dieđuid dán birra .
Hvis du fyller vilkårene , kan du ha rett til overgangsstønad .	Dus sáhttá leat riekti nuppástusdoarjagii jus deavddát eavttuid .
Dersom barnet er under tre år , står du i utgangspunktet fritt til å velge om du vil være i aktivitet ( arbeid eller utdanning ) .	Jus mánná lea vuollel golbma jagi , de sáhtát ieš válljet háliidat go leat doaimmas ( bargu dahje oahppu ) .
Det er imidlertid til din egen fordel at du starter å tenke på aktivitet før barnet fyller tre år .	Dattetge lea dutnje ovdamunnin ahte jurddašišgoađát doaimma birra ovdal go mánná deavdá golbma jagi .
Fra barnet fyller tre år , må du være i aktivitet som utgjør minst halvparten av full tid , for eksempel halvtidsarbeid eller utdanning som utgjør halvparten av fullt studium .	Dan rájes go mánná deavdá 3 jagi , galggat leat doaimmas mii vástida unnimusat beali ollesáiggis , ovdamearkka dihte bealleáiggebarggus dahje oahpus mii vástida beali ollesáigge oahpus .
Dersom du ikke har arbeid eller skoleplass , må du være registrert hos NAV som reell arbeidssøker .	Galggat leat registrerejuvvon NAV:s ahte duođai ozat barggu jus dus ii leat bargu dahje skuvlasadji .
Aktivitetskravet kan falle bort midlertidig hvis du eller barnet er sykt , eller hvis du ikke har noen som kan passe barnet ( barnehageplass , SFO-plass eller lignende ) .	Doaibmagáibádus sáhttá gaskaboddosaččat gahččat eret jus don dahje mánná lea buohcci , dahje jus dus ii leat oktage mánnageahčči ( mánáidgárdesadji , SAÁO-sadji dahje sullasaš ) .
Du må da dokumentere sykdommen ved legeattest og for eksempel bekrefte at du har fått avslag på søknad om barnehageplass	Buozanvuođa galggat dalle duođaštit doavttirduođaštusain ja ovdamearkka dihte duođaštit ahte ii leat ožžon mánáidgárdesaji .
Hvor lenge kan du få overgangsstønad ?	Man guhká sáhtát oažžut nuppástusdoarjaga ?
Hovedregelen er at du kan få overgangsstønad i opptil tre år fram til det yngste barnet fyller åtte år .	Nuppástusdoarjaga sáhtát dábálaččat oažžut gitta golmma jahkái dassážii go nuoramus mánná deavdá gávcci jagi .
Du kan få overgangsstønad fra inntil to måneder før ventet fødsel hvis du er alene på fødselstidspunktet .	Jus leat okto riegádahttinmuttus , de sáhtát nuppástusdoarjaga oažžugoahtit juo guokte mánu ovdal vurdojuvvon riegádahttima .
Treårsperioden kan utvides med inntil to år fram til det yngste barnet fyller åtte år , dersom du er i nødvendig utdanning .	Dárbbašlaš oahpu čađahettiin sáhttá golmma jagi áigodat guhkiduvvot guvttiin jagiin dassážii nuoramus mánná deavdá gávcci jagi .
Treårsperioden kan utvides med opptil tre år fram til det yngste barnet fyller åtte år , dersom du er i nødvendig utdanning og har omsorg for flere enn to barn , eller hvis du ble aleneforsørger før du fylte 18 år .	Jus leat čađaheame dárbbašlaš oahpu ja fuolahat eanet go guokte máná , dahje jus šaddet oktofuolaheaddjin ovdal go devdet 18 jagi , de sáhttá golmma jagi áigodat guhkiduvvot golmmain jagiin dassážii go nuoramus mánná deavdá gávcci jagi .
Hvis du blir alene med barnet på grunn av samlivsbrudd , separasjon eller skilsmisse etter at det yngste barnet fylte åtte år , kan du få overgangsstønad i opptil to år fram til det yngste barnet fyller ti år .	Sáhtát oažžut nuppástusdoarjaga gitta guovtti jahkái dassážii go nuoramus mánná deavdá logi jagi jus bázát okto mánáin ovttaseallima loahpaheami , sierraneami dahje earráneami geažil maŋŋel go nuoramus mánná devddii gávcci jagi .
Det første året må du fylle aktivitetskravet .	Vuosttaš jagi galggat deavdit doaibmagáibádusa .
Det andre året må du være under nødvendig utdanning .	Nuppi jagi galggat čađaheame dárbbašlaš oahpu .
Dersom barnet ditt er særlig tilsynskrevende på grunn av funksjonshemning , sykdom eller store sosiale problemer , kan du på visse vilkår få overgangsstønad fram til barnet fyller 18 år .	Vissis eavttuid vuođul sáhtát oažžut nuppástusdoarjaga dassážii go mánná deavdá 18 jagi jus du mánná dárbbaša earenoamáš geahču doaimmashehttejumi , buozanvuođa dahje stuora sosiála váttisvuođaid geažil .
Hva kan du få ?	Maid sáhtát oažžut ?
Overgangsstønaden utgjør 1,97 ganger grunnbeløpet .	Nuppástusdoarjja dahká 1,97 geardde vuođđosupmis – kr 143 580 jahkái = kr 11 965 mánnui .
Ytelsen er skattepliktig .	Doarjagis gessojuvvo vearru .
Det utbetales ikke feriepenger av overgangsstønad .	Nuppástusdoarjagis eai máksojuvvo luopmoruđat .
Det er Stortinget som fastsetter grunnbeløpet .	Stuoradiggi dat mearrida vuođđosupmi .
Grunnbeløpet reguleres vanligvis en gang per år ( 1. mai ) i samsvar med endringene i levekostnadene og det allmenne inntektsnivået .	Vuođđosubmi muddejuvvo dábálaččat oktii jahkái ( miessemánu 1. b. ) nu ahte čuovvu eallingoluid ja dábálaš sisaboahtodási rievdadusaid
Overgangsstønaden reduseres mot inntekt .	Nuppástusdoarjja vuoliduvvo dietnasa ektui .
Det betyr at du kan tjene inntil halvparten av grunnbeløpet i løpet av en tolvmåneders periode uten av overgangsstønaden din blir redusert .	Don sáhtát dinet beali vuođđosupmis guoktenuppelot mánu áigodagas almmá nu ahte du nuppástusdoarjja vuoliduvvo .
Tjener du mer , blir overgangsstønaden redusert med 40 øre for hver krone du tjener ut over det halve grunnbeløpet .	Jus eanet dinet , de nuppástusdoarjja vuoliduvvo 40 evrriin juohke ruvnno nammii maid dinet badjel bealle vuođđosupmi .
Dagpenger , sykepenger , stønad ved barns sykdom , foreldrepenger med mer likestilles med arbeidsinntekt .	Dássálaga bargodietnasiin leat beaiveruđat , buohcanruđat , doarjja mánáid buozanvuođas , váhnenruđat ja eanet .
Det har betydning for overgangsstønaden dersom du mottar andre ytelser til livsopphold fra folketrygden eller tilsvarende ytelser fra utlandet .	Jus álbmotoajus vuostáiválddát eará birgenlági addosiid dahje sullasaš addosiid olgoriikkas , de dat váikkuha nuppástusdoarjagii .
Overgangsstønad utbetales fra og med måneden etter at du fyller vilkårene for stønad .	Nuppástusdoarjja máksojuvvo mánu maŋŋel dan rájes go deavddát doarjjaeavttuid .
Hvordan søker du om overgangsstønad ?	Mot ozat nuppástusdoarjaga ?
Du søker om overgangsstønad på blanketten ” Søknad om overgangsstønad , stønad til barnetilsyn , utdanningsstønad og flytteutgifter til enslig mor / far ” som du finner under Skjema i høyremenyen .	Nuppástusdoarjaga ozat blankeahtain » Nuppástusdoarjaga ohcan , doarjja mánnageahččái , oahppodoarjagii ja okto eatni / áhči fárrenolggosgoluide ” . Dan gávnnat Ohcamat ja mildosat oasis interneahta olgešbealde válljenvejolašvuođain .
Her finner du også informasjon om hvilke vedlegg / dokumentasjon du må legge ved søknaden .	Dáppe gávnnat maiddái dieđuid dan birra makkár duođaštusaid galggat bidjat nuppástusdoarjaga ohcama mielde .
Søknaden sender eller leverer du til NAV-kontoret ditt .	Ohcama sáddet dahje doalvvut NAV-kantuvrii .
Vedtak	Mearrádus
Du får først et varsel om saksbehandlingstiden .	Álggus oaččut dieđu man guhká ášši ádjána meannudit .
Når saken er ferdigbehandlet , får du en skriftlig melding om vedtaket .	Don oaččut čálalaš dieđu mearrádusa birra go ášši gerget meannudeame .
Hvis du flytter til utlandet	Jus fárret olgoriikii
Dersom du skal arbeide i utlandet for en norsk arbeidsgiver og fortsatt er medlem av folketrygden , kan du ha rett til overgangsstønad .	Dus sáhttá leat riekti nuppástusdoarjagii jus galggat bargat olgoriikkas norgga bargoaddi ovddas ja leat ain álbmotoaju miellahttu .
Det samme gjelder dersom du skal studere eller arbeide i utlandet i mindre enn seks måneder .	Galggat álohii dieđihit NAV-kantuvrii jus fárret dahje galggat orrut gaskaboddosaččat olgoriikkas .
I slike tilfeller må du sende en søknad til NAV-kontoret ditt i forkant av utreisen .	Eambbo olgoriikkas orruma birra čuožžu Gaskariikkalaš oasis olgešbealde válljenvejolašvuođain .
Du skal alltid melde fra til NAV-kontoret ditt dersom du flytter til eller skal oppholde deg midlertidig i utlandet .	Dá leat deháleamos dieđut vuoigatvuođaid ja geatnegasvuođaid birra . Lassin gávnnat liŋkkaid dievasmahtti dieđuide .
Mer om opphold i utlandet under Internasjonalt i høyremenyen .	Dáppe leat deháleamos dieđut vuoigatvuođaid ja geatnegasvuođaid birra .
Satser Overgangsstønad	Overgangsstønad ( Bokmål )
Overgangsstønad ( Nynorsk )	Overgangsstønad ( Nynorsk )
Transitional benefit ( Engelsk )	Transitional benefit ( Engelsk )
Søknad om overgangsstønad , stønad til barnetilsyn , utdanningsstønad og flytteutgifter til enslig forsørger ( Bokmål | Nynorsk | Sámegiella )	Skovit ja mielddus
Medlemskap i folketrygden	Dán dárbbašat go ozat
Sjekk dine rettigheter	Álbmotoaju miellahttovuohta
Relatert informasjon	Iskka leat go vuoigatvuođat
Foreldrepenger ved fødsel	Váhnenruhta riegádeami oktavuođas
Engangsstønad ved fødsel og adopsjon	Engangsstønad ved fødsel og adopsjon
Barnetrygd	Mánnáoadju
Kontantstøtte til småbarnsforeldre	Reaidadoarjja unnamánášváhnemiidda
Spørsmål og svar	Gažaldagat ja vástádusat
Spørsmål og svar - enslig mor / far	Spørsmål og svar - enslig mor / far
Internasjonalt	Riikkaidgaskasaš
Opphold i utlandet	Opphold i utlandet
Slik klager du	Váidinvuoigatvuođat
Regelverk	Ná váiddát
Enslig mor eller far .	Enslig mor eller far .
Folketrygdloven kap. 15	Folketrygdloven kap. 15
/ /	/ /
Kontakt oss	Kontakt oss
/ /	/ /
Personvern og sikkerhet	Personvern og sikkerhet
/ /	/ /
Tilbakemelding nav.no	Tilbakemelding nav.no
/ /	/ /
Tilgjengelighet	Tilgjengelighet
© 2010 Arbeids- og velferdsetaten	© 2010 Arbeids- og velferdsetaten
Stønad til barnetilsyn	Mánáidgeahččama doarjja
Stønad til barnetilsyn er en stønad som skal hjelpe deg som er enslig mor eller far , med å betale for tilsyn med barnet slik at du kan jobbe , være reell arbeidssøker eller være under utdanning .	Mánáidgeahččama doarjja galgá veahkehit du okto eadnin dahje áhččin , máksit mánáidgeahččama vai sáhtát bargat , duođai leat bargoohccin dahje čađahit oahpu .
Hvem kan få stønad til barnetilsyn ?	Gii sáhttá oažžut mánáidgeahččama doarjaga ?
Du må fylle visse vilkår for å ha rett til stønad som enslig mor eller far .	Galggat deavdit vissis eavttuid jus dus okto eadnin dahje áhččin galgá leat riekti doarjagii .
Vilkårene er i hovedtrekk :	Váldočuoggát eavttuid dáfus :
Du og barnet må ha bodd i Norge de tre siste årene .	Don ja mánná galgabeahtti orron Norggas golbma maŋemus jagi .
Du og barnet må oppholde dere i Norge .	Don ja mánná galgabeahtti leat Norggas .
Du må være ugift , skilt eller separert .	Don galggat leat náitalkeahttá , earránan dahje sierranan .
Du må være alene om omsorgen for barnet .	Don galggat okto fuolahit máná .
Du må ikke ha noe forhold til den andre av barnets foreldre som kan bety at du ikke er enslig mor eller far .	Dus ii galgga leat oktavuohta máná nuppi váhnemiin mii sáhttá mearkkašit ahte it leat okto eadni dahje áhčči .
Noen av vilkårene kan fravikes . NAV-kontoret ditt kan gi deg nærmere orientering om dette .	Álbmotoadjolága eavttuid birra sáhtát eambbo lohkat Njuolggadusat oasis neahttasiiddu olgešbealde válljenvejolašvuođain .
Hvis du fyller vilkårene , kan du få stønad til barnetilsyn når du må overlate tilsynet med barnet til andre fordi du jobber , er reell arbeidssøker , går på skole eller studerer .	Sáhtát oažžut mánáidgeahččan doarjaga jus deavddát eavttuid go šattat mánáidgeahččama bidjat earáid háldui daningo barggat , duođai leat bargoohccin , váccát skuvlla dahje čađahat oahpu .
Du kan også få stønad til barnetilsyn når du etablerer egen virksomhet .	Sáhtát maiddái oažžut mánáidgeahččan doarjaga go ásahat iežat fitnodaga .
Det er et vilkår at du overlater tilsynet til andre , for eksempel barnehage , skolefritidsordning ( SFO ) eller dagmamma .	Eaktun lea ahte mánáidgeahččama bijat earáid háldui , nugo ovdamearkka dihte mánáidgárdái , skuvlaastoáiggeortnegii ( SAÁO ) dahje mánnageahččái .
Det er også et vilkår at du betaler for tilsynet .	Eaktun lea maiddái ahte mávssát mánáidgeahččama ovddas .
Hvor lenge kan du få stønad til barnetilsyn ?	Man guhká sáhtát oažžut mánáidgeahččan doarjaga ?
Som hovedregel kan du få stønad til barnet har fullført fjerde skoleår .	Doarjaga oaččut dábálaččat dassážii go mánná geargá njealját skuvlajagiin .
Dersom du har barn som trenger vesentlig mer tilsyn enn jevnaldrende , kan du få stønad etter fjerde skoleår .	Sáhtát oažžut doarjaga maŋŋel njealját skuvlajagi jus dus lea mánná gii dárbbaša mihá eanet geahču go seamma ahkásaččat .
Du må dokumentere et slikt krav med legeattest eller lignende .	Doavttirduođaštusain dahje sullasaččain galggat duođaštit dakkár gáibádusa .
Stønaden kan også forlenges dersom arbeidet eller utdanningen din medfører at du må være borte fra hjemmet i lengre perioder , eller du har uregelmessig arbeidstid ( for eksempel turnus eller skiftarbeid ) .	Doarjja sáhttá guhkiduvvot jus dus ii leat dássedis bargoáigi ( ovdamearkka dihte vuorrobargu dahje molssabargu ) , dahje jus bargu dahje oahppu mielddisbuktá ahte guhkit áigodagain šattat leat eret ruovttus .
Arbeidsforholdet , tilsynsforholdet og hva du betaler , må alltid dokumenteres .	Galggat álohii duođaštit bargodilálašvuođa , mánáidgeahččandilálašvuođa ja maid mávssát .
Dersom du blir forbigående syk , kan du beholde stønaden i inntil ett år slik at du ikke mister tilsynsordningen din .	Don sáhtát bisuhit doarjaga gitta ovtta jahkái nu ahte it masse mánáidgeahččanortnega jus gaskaboddosaččat šattat buohccin .
Det forutsetter at barnet ditt fortsatt får tilsyn av andre mens du er syk , og at du fortsetter å betale for tilsynet .	Eaktun lea ahte joatkát máksime mánáidgeahččama ovddas ja ahte du mánná ain oažžu mánáidgeahču earáin dan botta go leat buohcci .
Stønad til barnetilsyn gis normalt for ett år om gangen .	Mánáidgeahččan doarjja addojuvvo jahkái hávális .
Stønaden stoppes vanligvis i feriemåneden når barnehager og SFO er stengt .	Luopmománuin ii oaččo doarjaga , dalle go mánáidgárddit ja SAÁO lea gitta .
Du må derfor huske på å søke om stønad i god tid før neste barnehage- / skoleår .	Ovdal boahtte mánáidgárde- / skuvlajagi galggat danin muitit buori áiggis ohcat doarjaga .
Hva kan du få ?	Maid sáhtát oažžut ?
Stønad til barnetilsyn dekkes med 64 prosent av de dokumenterte utgiftene opp til de satsene som Stortinget har bestemt .	Máksomeriid ektui maid Stuoradiggi lea mearridan gokčá mánáidgeahččama doarjja 64 proseantta duođaštuvvon olggosgoluin .
Det betyr at du må betale minst 36 prosent av utgiftene selv .	Ieš šattat máksit unnimusat 36 proseantta olggosgoluin .
Dersom din årlige arbeidsinntekt er større enn seks ganger folketrygdens grunnbeløp ( 437 286 kr ) , har du ikke rett til stønad til barnetilsyn .	Dus ii leat riekti mánáidgeahččama doarjagii jus du jahkásaš bargosisaboahtu lea stuorát go guđa geardde álbmotoaju vuođđosupmi ( kr 437 286 ) .
Stønad til barnetilsyn er en skattefri ytelse , og stønaden utbetales fra og med den måneden du fyller vilkårene .	Mánáidgeahččama doarjagis ii leat vearru , ja doarjja máksojuvvo dan mánu rájes go deavddát eavttuid .
Hvordan søker du om stønad til barnetilsyn ?	Mot ozat mánáidgeahččama doarjaga ?
Du søker om barnetilsyn på blanketten ” Søknad om overgangsstønad , stønad til barnetilsyn , utdanningsstønad og flytteutgifter til enslig mor / far ” som du finner under Skjema i høyremenyen .	Mánáidgeahččama ozat blankeahtain » Nuppástusdoarjaga ohcan , doarjja mánnageahččái , oahppodoarjagii ja okto eatni / áhči fárrenolggosgoluide ” .
Her finner du også informasjon om hvilke vedlegg / dokumentasjon du må legge ved søknaden .	Dan gávnnat Skovit ja mildosat oasis interneahta olgešbealde válljenvejolašvuođain .
Søknaden sender eller leverer du til NAV-kontoret ditt .	Ohcama sáddet dahje doalvvut NAV-kantuvrii .
Vedtak	Mearrádus
Du får først et varsel om saksbehandlingstiden .	Doppe oaččut álggus dieđu man guhká ášši ádjána meannudit .
Når saken er ferdigbehandlet , får du en skriftlig melding om vedtaket .	Oaččut čálalaš dieđu mearrádusa birra go ášši gerget meannudeame .
Hvis du flytter til utlandet	Jus fárret olgoriikii
Dersom du skal arbeide i utlandet for en norsk arbeidsgiver og fortsatt er medlem av folketrygden , kan du ha rett til stønad til barnetilsyn .	Dus sáhttá leat riekti mánáidgeahččama doarjagii jus galggat bargat olgoriikkas norgga bargoaddi ovddas ja leat ain álbmotoaju miellahttu .
Det samme gjelder dersom du skal studere eller arbeide i utlandet i mindre enn seks måneder .	Galggat álohii dieđihit NAV-kantuvrii jus fárret dahje galggat orrut gaskaboddosaččat olgoriikkas .
I slike tilfeller må du sende en søknad til NAV-kontoret ditt i forkant av utreisen .	Eambbo olgoriikkas orruma birra čuožžu Gaskariikkalaš oasis olgešbealde válljenvejolašvuođain .
Du skal alltid melde fra til NAV-kontoret ditt dersom du flytter til eller skal oppholde deg midlertidig i utlandet .	Dá leat deháleamos dieđut vuoigatvuođaid ja geatnegasvuođaid birra . Lassin gávnnat liŋkkaid dievasmahtti dieđuide .
Mer om opphold i utlandet under Internasjonalt i høyremenyen .	Dáppe leat deháleamos dieđut vuoigatvuođaid ja geatnegasvuođaid birra .
Satser	Máksomearit
Barnetilsyn	Mánáidgeahččan
Antall barn	Galle máná
Kr pr. år	Kr jahkásaččat
Kr pr. måned	Kr. mánnosaččat
Maksimalt beløp for ett barn	Maksimála submi ovtta mánás
39 888 kr.	39 888 kr.
3 324 kr.	3 324 kr.
Maksimalt beløp for to barn	Maksimála submi guovtti mánás
52 056 kr.	52 056 kr.
4 338 kr.	4 338 kr.
Maksimalt beløp for tre eller flere barn	Maksimála submi golmma dahje eanet mánás
58 980 kr.	58 980 kr.
4 915 kr.	4 915 kr.
* Dette gjelder stønad til barnetilsyn etter folketrygdloven § 15-11 , og ikke attføringsstønaden - stønad til barnetilsyn - etter folketrygdloven § 11-8 .	* Dát lea mánáidgeahččama doarjja álbmotoadjolága § 15-11 mielde , iige veajuidahttindoarjja – mánáidgeahččama doarjja – álbmotoadjolága § 11-8 mielde .
Målform / språk	Giellahápmi / giella
Barnetilsyn ( Nynorsk )	Barnetilsyn ( Bokmål )
Mánáidgeahččama doarjja ( Samisk )	Overgangsstønad ( Nynorsk )
Child care benefit ( Engelsk )	Child care benefit ( Engelsk )
Søknad om overgangsstønad , stønad til barnetilsyn , utdanningsstønad og flytteutgifter til enslig forsørger ( Bokmål | Nynorsk | Sámegiella )	Skovit ja mielddus
Medlemskap i folketrygden	Dán dárbbašat go ozat
Sjekk dine rettigheter	Álbmotoaju miellahttovuohta
Relatert informasjon	Iskka leat go vuoigatvuođat
Foreldrepenger ved fødsel	Váhnenruhta riegádeami oktavuođas
Engangsstønad ved fødsel og adopsjon	Engangsstønad ved fødsel og adopsjon
Barnetrygd	Mánnáoadju
Kontantstøtte til småbarnsforeldre	Reaidadoarjja unnamánášváhnemiidda
Spørsmål og svar	Gažaldagat ja vástádusat
Spørsmål og svar - enslig mor / far	Spørsmål og svar - enslig mor / far
Internasjonalt	Riikkaidgaskasaš
Opphold i utlandet	Opphold i utlandet
Slik klager du	Váidinvuoigatvuođat
Regelverk	Ná váiddát
Enslig mor eller far .	Enslig mor eller far .
Folketrygdloven kap. 15	Folketrygdloven kap. 15
/ /	/ /
Kontakt oss	Kontakt oss
/ /	/ /
Personvern og sikkerhet	Personvern og sikkerhet
/ /	/ /
Tilbakemelding nav.no	Tilbakemelding nav.no
/ /	/ /
Tilgjengelighet	Tilgjengelighet
© 2010 Arbeids- og velferdsetaten	© 2010 Arbeids- og velferdsetaten
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 1 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 1 .
Davvi Girji 2005 .	Davvi Girji 2005 .
Bjørn Aarseth :	Bjørn Aarseth :
Internatet som sosialt bygdesentrum	Internáhtta sosiálalaš giliguovddážin
Bjørn Aarseth , Bærum 2003 ( Foto : Basia Głowacka )	Bjørn Aarseth , Bærum 2003 ( Foto : Basia Głowacka )
Bjørn Aarseth var lærer og rektor i Karasjok 1949-73 .	Bjørn Aarseth lei oahpaheaddji ja rektor Kárášjogas 1949-73 .
Han er født i Kautokeino i 1926 , oppvokst der og i Vadsø .	Son riegádii Guovdageainnus 1926:s , bajásšattai doppe ja Čáhcesullos .
Han arbeida i vegvesenet og forsvaret før han tok lærerskolen .	Son barggai geaidnodoaimmahagas ja militearas ovdalgo čađahii oahpaheaddjiskuvlla .
Seinere har han tatt utdanning i samisk , historie , pedagogikk og etnologi .	Maŋŋá son lea váldán lasseoahpu sámegielas , historjjás , pedagogihkas ja etnologiijas .
Fra 1973 arbeida han ved Tromsø Museum . Fra 1982 til 1993 leda han samisk avdeling ved Norsk Folkemuseum i Oslo .	1973 ’ rájes son barggai Romssa Museas , 1982:s gitta 1993 ’ rádjái jođihii son Norgga Álbmotmusea sámi ossodaga Oslos .
I tillegg har han undervist ved universitetene i Tromsø og Oslo , samt landbrukshøgskolen .	Dasa lassin lea son oahpahan Romssa ja Oslo universitehtain , ja eanandoalloallaskuvllas .
Han har skrevet et utall skrifter om samisk historie og hatt ei mengde verv .	Son lea čállán lohkameahttun čállosiid sámi historjjás ja sus leat leamaš ollu luohttámušdoaimmat .
Den artikkelen som trykkes her , er et innlegg han holdt på internatkonferansen som Statens utdanningskontor i Finnmark arrangerte i Kautokeino i 1999 .	Artihkal maid dás almmuhat , lea logaldallan maid son doalai internáhttakonfereanssas maid Stáhta Oahpahuskantuvra Finnmárkkus lágidii Guovdageainnus 1999:s .
Det behandler først og fremst gjenreisingstida etter 1945 og fram til 1960-årene , og med hovedvekt på Karasjok .	Dát lea vuosttažettiin ođđasithuksenáiggi birra maŋŋá 1945 ja 1960-lohkui , ja eanaš Kárášjoga birra .
Et situasjonsbilde fra Finnmarksbygdene på 1800-tallet	Finnmárkku giliid dilálašvuohta 1800-logus
" Skoler savnes ikke ganske i Finmarken " , skriver Rode i 1834 , " men hvordan er skolerne , og hvordan er deres lærere ?	" Skuvllaid eai váillat veahášge Finnmárkkus " , čálii Rode 1934:s , " muhto makkárat leat skuvllat ja makkárat leat oahpaheaddjit ?
Enhver elendig torvhytte , et telt paa det snebedækte fjeld maa tjene som skole ; her skal ungdommen , siddende og liggende paa jorden omkring en brændende ild modtage sin undervisning af mænd , hvis egen kundskab som oftest er saare svag .	Juohke darfegoađášlágan , goahti muohtaduoddaris ferte dohkket skuvlan ; dás galget nuorat , čohkkut dahje veallut duorggaid alde buolli árrandola ovddas vuostáiváldit oahpahusa olbmáin , geain alddiset lei unnán máhttu .
Der var i 1834 4 faste skoler i Vestfinmarken , og disse var da alle forholdsvis nye .	1834:s ledje njeallje bistevaš skuvlla Oarje-Finnmárkkus , ja dát ledje buot oalle ođđasat .
Den ene var i Hammerfest kjøbstad og de 3 andre i Alten-Talvik præstegjeld , nemlig en ved Kaafjord kobberværk , en paa Elvebakken og den tredje i Talvik .	Okta lei Hámmarfeastta gávpeguovddážis ja golbma eará fas Álttá-Dálbmeluovtta báhpasuohkanis , namalassii okta Gávvuona veaikeruvkki lahka , nubbi Joganjálmmis ja goalmmát Dálbmeluovttas .
Hvert enkelt barn fik 2 høist 3 maaneders undervisning aarlig .	Juohke mánná oaččui guokte ja eanemusat golbma mánu oahpahusa jagis .
Ellers var der omreisende skoleholdere , men ikke i tilstrekkelig antal .	Muđui ledje johtti oahpaheaddjit , muhto eai doarvái .
I de fleste sogne var der kun en eller to .	Eanaš suohkaniin ledje dušše okta dahje guokte oahpaheaddji .
De fleste børn fik kun nogle faa dages undervisning aarlig , og denne var i almindelighed maadelig .	Eanaš mánát ožžo dušše moatti beaivásaš oahpahusa jahkásaččat , ja dát lei dábálaččat oalle heittot .
Man havde forsøgt , skjønt med lidet held , at opføre smaa skolestuer , hvori den omreisende skoleholder og den skolesøgende ungdom kunde finde tilhold nogle uger itræk .	Ledje gal geahččalan , vaikko unnán lihkostuvve , ásahit smávva skuvlastobožiid , gos johtti oahpaheaddji ja skuvliiohcaleaddji nuorat sáhtte gávnnadit moadde vahkku ain háválassii .
Ungdommens undervisning var for største delen overladt til foreldrene ; disse selv kunde ofte neppe læse indeni bog .	Nuoraid oahpahus lei eanaš duvdiluvvon váhnemiid háldui ; dat geat ieža eai máhttán oppanassiige lohkat girjjiid .
Børnene havde i den alder , da de skulde konfirmeres , som oftest lidet eller intet lært .	Mánát , go ledje ollen rihppaskuvlla ahkái , máhtte unnán dahje eai lean oahppan maidige .
De kunde tankeløst ramse op de 10 bud og Fadervor , naar de skulde forberedes til konfirmation ; hvis enkelte havde bragt det noget videre , saa var der omvendt langt flere , som ikke engang kunde stave .	Sii máhtte áddekeahttá bajillohkat logi báhkkoma ja Áhččámet , go álge rihppaskuvlii ; jos muhtimat máhtte veaháš eanet , de ledje baicca eatnašat dan dilis ahte eai máhttán eai stávetge .
Præsten nødtes ofte til at konfirmere dem med den smule kundskab , der kunde bibringes dem , thi erfaring viste , at de , som blev tilbageviste , kom igjen aaret efter lige uforberedte og ofte mere fordærvede . "	Báhppa fertii dávjá konfirmeret sin dáiguin unnán dieđuigun mat sis ledje , go buot vásáhusat čájehedje ahte dáid geaid čulddii , sii bohte fas maŋit jagi ja dalle ledje vel čuorbbit . "
Skoleloven av 1860 førte til kraftige løft for folkeskolen , men foreløpig fikk den liten virkning for skolene i de glissgrendte strøk i Finnmark .	1860 ’ skuvlaláhka buoridii álbmotskuvlla albmaláhkai , muhto dalle gal vuos váikkuhii dat unnán Finnmárkku boaittobeale guovlluide .
I en rapport fra Kautokeino i 1877 opplyses det at bare om lag 1/3 av de skolepliktige i soknet møtte til undervisning .	Raporttas Guovdageainnus 1877:s dieđihuvvo ahte dušše sullii 1/3 skuvllageatnegahtton ohppiin bohte oahpahussii .
Omgangskolene viste seg lite effektive for å gi ungdommene det minimum av kunnskaper som loven krevde .	Johttiskuvllat eai nákcen dange unnánaš oahpu addit nuoraide maid láhka gáibidii .
Hovedgrunnen til den dårlige skolesøkning var , i følge skolestyrets formann , de mange ulemper som det medførte å sende barn til privat innlosjering i skoletiden , En bredt anlagt konferanse i Oslo året 1899 konkluderte med at internatdrift måtte bli den beste løsning for spredtboende barn og nomader .	Váldoággan heajos skuvllaboahtimii lei , skuvllastivrra ovdaolbmo mielde , váivvádus sáddet mánáid priváhta olbmuid lusa skuvllaáiggis . Stuorát konfereansa Oslos 1899:s gávnnahii ahte internáhttadoaibma ferte leat buoremus čoavddus boaittobeale mánáide ja johttisápmelaččaide .
Sjøl om internata skulle være institusjoner for norsk språk og kultur , måtte man noen ganger ta hensyn til samisk levemåte .	Vaikko internáhtat galge leat dárogiela ja dáža kultuvrra nannenásahusat , fertii muhtumin váldit sámiid eallinlági vuhtii .
På internata i indre Finnmark var det egne rom for senning av skaller .	Sis-Finnmárkku internáhtain ledje sierra suidnenlanjat .
Dette bildet er fra internatet i Guovdageaidnu en gang mellom 1935 og 1940 .	Dát govva lea Guovdageainnu internáhtas áigodagas 1935-40 .
( Kilde : Muitalusat ja dáhpáhusat Guovdageainnus 8 )	( Gáldu : Muitalusat ja dáhpáhusat Guovdageainnus 8 )
Internatdrift har ikke vært noe spesielt for Finnmark og for grensebygdene . "	Internáhttadoaibma ii leat leamaš dakkár mii gávdnui dušše Finnmárkkus ja boaittobeale giliin . "
Flyndreloftene " i Nordland og Troms , der barna var innlosjert på kvisten over skolestua , var vel kjente langt opp i 1900-årene .	Sánddatlovttat " Nordlánddas ja Romssas gos mánát orro skuvllastobu bajábealde , ledje dábálaččat gitta 1900-lohkui .
Fiskekassen og potetsekken fulgte med barna til " internatet " .	Guollekássa ja buđetseahkka čuovui mánáid mielde " internáhttii " .
Hver familie måtte sjøl sørge for kosten , og det var ansatt en kokkepike som sørget for å koke middag .	Juohke bearaš fertii ieš omardit biepmuid , ja koahkkanieidda bargun lei vuoššat mállása .
De fleste internatene var kommunale , og også i Finnmark var det en del kommunale internater ute ved kysten .	Eanaš internáhtat ledje gieldda hálddus , ja maiddái Finnmárkku rittus ledje muhtun gieldda internáhtat .
Det var det fattig-Norge hadde råd til den gangen , og barnepsykologien som fag var ennå i begynnerstadiet .	Dát lei masa geafes-Norggas lei várri dalle , ja mánáidpsykologiija fágan lei ain álgodásis .
Kommunene presset på for å få staten til å overta internatdriften .	Gielddat hoahpuhedje stáhta váldit badjelasas internáhttadoaimma .
Det var ansett at statsinternatene holdt en høyere standard , men den tilfredsstilte langt fra nåtidens krav .	Olbmot jáhkke ahte stáhtainternáhtain lei buoret dássi , muhto dat guhkin eret duhtadedje dáláš gáibádusaid .
Standarden må bedømmes ut fra den tids krav , og internatene var foretrukket framfor privat innlosjering .	Dási ferte árvvoštallat daláš gáibádusaid ektui , ja internáhtat ledje buorebut go priváhta olbmuid luhtte orrut .
Sameskolen i Havika ( nær Namsos ) ble fra 1910 til 1951 søkt av samer fra sørsame-områdene .	Sámeskuvlii Haviikkas ( Namsosa lahka ) bohte sápmelaččat lullisámiguovlluin . Dan jođihii Norgga Sámemiššuvdnasearvi .
Lærer Bjørn Arnfinn Devik har skrevet en hovedfagsavhandling om skolen .	Oahpaheaddji Bjørn Arnfinn Devik lea čállán váldofágadutkosa skuvlla birra .
Ut fra denne boka og samtaler med sørsamer sitter jeg igjen med inntrykket av at internatdriften neppe hadde noen høy standard , men internatskolen ble likevel flittig søkt av sørsamefamilier .	Dán girjji vuođul ja ságastallamiiguin lullisámiin lea munnje báhcán millii ahte internáhttadoaibma ii lean gal alla dásis , muhto internáhttaskuvlii dattetge bohte viššalit lullisámi bearrašat .
Skolen ble drevet for innsamlede midler , og det måtte spares på alle kanter .	Skuvlla jođiheapmái ledje ruđaid čoaggán , ja fertejedje seastit juohke láhkai .
Blant tidligere elever var det samstemmighet om at skolen var et sosialt samlingspunkt for sørsamene .	Ovddeš oahppit ledje buohkat ovttamielas das ahte skuvla lei sosiálalaš čoaggananbáikin lullisámiide .
Den ble også et arnested for sørsamisk organisasjonsarbeid .	Dát šattai maiddái lullisámi organisašuvdnabarggu vuolggabáikin .
Det var her de kunne møtes .	Dáppe sii sáhtte deaivvadit .
Sameskolen ble en felles arena for den fåtallige og spredte sørsamiske minoritet som var hjemmehørende fra Femundsmarka og til Nord-Rana , en distanse på over 1000 km. .	Sámeskuvla šattai oktasaš deaivvadanbáikin hárvelohkosaš ja hádjánan lullisámi minoritehtii geaid ruovttut ledje Femundmárkkus gitta Davvi-Rátnui , - badjel 1000 km guhkkosaš guovlu .
Både for elevene og for foreldrene var skolen et sosialt felles anliggende , der de kunne diskutere også andre spørsmål som opptok dem .	Sihke ohppiide ja váhnemiidda lei skuvla sosiálalaš , oktasaš báiki , gos sii sáhtte digaštallat maiddái eará áššiid mat sidjiide ledje gullevaččat .
De første tilløp til organisering av samene i Norge hadde sitt utspring i Havika-skolen .	Norgga sámiid álgoorganiserema rahčamušat álggahuvvojedje Haviika-skuvllas .
Den hadde årlig ca 20 elever som frivillig søkte skolen , og alle var sørsamer .	Dán skuvllas ledje jahkásaččat sullii 20 oahppi geat iešdáhtolaččat bohte deike , ja buohkat ledje lullisámit .
Det ble ikke undervist i samisk , bl.a. i mangel av et felles sørsamisk skriftspråk og samiskkyndige lærere .	Sámegillii ii gal oahpahuvvon , ee. go váillui oktasaš lullisámi čállinvuohki ja sámegiela oahpaheaddjit .
Men elevene kunne gå i sine samiske klær og snakke samisk i skolemiljøet . I bygdeskolene følte mange sørsamiske barn at de var tilsidesatt og sosialt stigmatisert .	Muhto oahppit besse sámi gárvvuid geavahit ja hállat sámegiela skuvlabirrasis , giliskuvllain dovde máŋga lullisámi máná ahte sin olgguštedje ja sosiálalaččat hávvádahtte .
Lars Danielsen , den første formann i Norske reindriftsamers landsforbund , uttalte i mitt nærvær om bygdeskolen : " Jeg gikk der mindre aktet enn en hund . "	Lars Danielsen , Norgga Boazosápmelaččaid Riikkasearvvi vuosttaš ovdaolmmoš , dajai munnje giliskuvlla birra ná : " Mun doppe ledjen unnit árvosaš go beana " .
Både han og broren Paul Danielsen som etterfulgte Lars som leder , hadde begge hatt deler av sin skolegang i Havika .	Sihke son ja su viellja Paul Danielsen , gii lei ovdaolmmoš vieljas maŋis , vácciiga osiid skuvlla Haviikkas .
Også flere andre styremedlemmer i organisasjonens første 12 år hadde vært elever ved sameskolen i Havika .	Maiddái máŋga eará stivralahtu organisašuvnna 12 vuosttaš jagi ledje leamaš oahppin Haviikka sámeskuvllas .
Reindriftsamenes landsmøte i Tromsø juni 1948 , som også var stiftelsesmøte for organisasjonen , brukte ganske mye tid til å drøfte reindriftsamenes skolespørsmål .	Boazosápmelaččaid riikkačoahkkin Romssas 1948:s , mii maiddái lei organisašuvnna vuođđudančoahkkin , geavahii oalle ollu áiggi guorahallat boazosápmelaččaid skuvlaáššiid .
Sørsamene krevde en internatskole som skulle drives av staten .	Lullisámit gáibidedje internáhttaskuvlla man stáhta jođihii .
Kravet resulterte i sameskolen for Midt-Norge i Hattfjelldal fra 1951 .	Dán gáibádusa boađus lei ahte Gaska-Norgga sámeskuvla ásahuvvui Aarbortii 1951:s .
Seinere kom også en sameskole med internat i gang i Snåsa i Nord-Trøndelag .	Maŋŋá ásahuvvui maiddái sámeskuvla internáhtain Snåasii Davvi-Trøndelágii .
l 1970-80 årene ble det , med sterk statlig og fylkeskommunal innsats , reist samiske kultursentra i tilknytning til disse skoler .	1970-1980 jagiid ásahedje maiddái sámi kulturguovddážiid dáid skuvllaid olis , ja maid stáhta ja fylkkagielda ruhtadedje .
Samer fra Karasjok reiste på dette landsmøtet krav om statsinternat for sine skolebarn .	Kárášjoga sápmelaččat gáibidedje dán riikkačoahkkimis stáhtainternáhta hukset skuvlamánáidasaset .
De var misfornøyd med ordningen med privat innlosjering , og ville ha skoleinternat slik det hadde vært i Kautokeino og Polmak .	Sii eai lean duhtavaččat priváhta olbmuid luhtte orrumiin ja háliidedje skuvlainternáhta nugo lei leamaš Guovdageainnus ja Buolbmágis .
I Karasjok hadde det etter hvert utviklet seg den boskikk at mødrene med skolebarn bodde i små stuer nær kirkestedet mens skolen var i gang .	Kárášjogas lei dađistaga šaddan dáhpin ahte eatnit skuvlamánáideasetguin orro smávva barttažiin márkana lahka skuvlaáigodagas .
Det ble uttalt at reingjeterhytter gav dårlige kår for lekselesing og regelmessig skolegang .	Daddjui ahte badjeolbmuid guođohanbarttain bihtáidlohkan ja jeavddalaš skuvlavázzin ii lihkostuvvan .
I disse stuene fulgte man ikke skolens døgnrytme .	Dáin barttain eai čuvvon skuvlla jándorritmma .
For øvrig gikk reindriftsamene på dette møtet inn for en mer samisk preget undervisning .	Ja muđui dán čoahkkimis badjesápmelaččat dorjo eanet sámi hábmejuvvon oahpahusa .
Dette var faktisk den eneste helt positive høringsuttalelse til Samordningsnemndas innstilling om samiske skoleforhold av 1948 .	Dát lei vissa áidna áibbas positiivvalaš gulaskuddancealkámuš 1948 ’ Ovttastahttinlávdegoddi ( Samordningsnemnda ) árvalussii sámi skuvladilálašvuođaid birra .
Under en rekke seinere landsmøter for reindriftssamene har skoleforhold stått på dagsorden .	Ollu eará maŋŋá dollojuvvon boazosápmelaččaid riikkačoahkkimiin leat skuvladilálašvuođat leamaš áššin .
Primitiv internatdrift i gjenreisingstiden	Primitiivvalaš internáhttadoaibma ođđasishuksenáigodagas
Det er fra offisielt hold uttalt at i 1940 var skoleorganisering i Finnmark bedre enn i Akershus fylke .	Eiseválddiid bealis lea daddjon ahte 1940:s lei skuvlalágideapmi Finnmárkkus buoret go Akershusa fylkkas .
I 1944 ble de fleste skoler og internater brent under tyskernes tilbaketrekning .	1944:s eanaš skuvllat ja internáhtat boldojuvvojedje go duiskalaččat guđđe guovllu .
Og så var det å begynne fra nullpunktet igjen , i brakker og i andre midlertidige lokaler , eller i " gjenlevende " og sterkt nedslitte og bombeskadde skolehus .	Ja de lei álgit fas álggus , bráhkáin ja eará gaskaboddosaš lanjain dahje báhcán ja mieskan ja bombejuvvon skuvlavisttiin .
Jeg begynte som internatlærer i 1949 i Karasjok , og var på en eller annen måte knyttet til internatelevene i de 22 år jeg var i skolen , til dels også seinere .	Mun álgen internáhttaoahpaheaddjin 1949:s Kárášjohkii ja ledjen man nu láhkai oktavuođas internáhttaohppiin dán 22 jagi maid ledjen skuvllas , ja belohahkii maiddái maŋŋá .
Det første kurs de nye lærerne fikk delta i , var et kveldskurs i samisk .	Vuosttaš kursa maid ođđa oahpaheaddjit čađahedje , lei sámegiela eahketkursa .
For noen av lærerne dannet dette grunnlaget for samiskkyndighet som kunne brukes i skole- og internatsituasjonen .	Muhtun oahpaheddjiide dát kursa lei sámegiela gelbbolašvuođa lokten man maŋŋá sáhtte dán gealbbu geavahit skuvla- ja internáhttadilálašvuođas .
Mine reflekterte minner fra internatskolen knytter seg til denne tiden ; de 10 første årene som lærer i folke- og framhaldskolen , og periodevis som internatstyrer , de 12 siste årene som leder for ungdomskolen der en vesentlig del av elevene bodde på internat .	Mu dárkileamos muittut internáhttaskuvllas leat dán áigodagas ; 10 vuosttaš jagi álbmot- ja joatkkaskuvlla ( framhaldskuvlla ) oahpaheaddjin , ja muhtin áigodagaid internáhttahoavdan , 12 maŋimus jagi nuoraidskuvlla jođiheaddjin ja eanaš oahppit orro internáhtas .
Jeg tilføyer at jeg hadde mine første leveår og også skoleår mens familien bodde i bestyrerfløyen på Kautokeino internatskole .	Mun dása lasihan ahte mu iežan álgojagiid ja maiddái skuvlajagiid mun orron Guovdageainnu internáhttaskuvllas go min bearaš orui hoavdaásodatoasis .
Jeg reflekterte den gang ikke så mye over det som fortonte seg om en normal tilværelse , men jeg husker jo en del .	Mun dan áigge ii smiehttan nu ollu internáhttadilis go munnje lei dat dábálaš dilli , muhto dieđusge muittán ollu dáhpáhusaid .
Å ha barn på internatskole er et sterkt sosialt inngrep i familielivet , selv om det egentlig er en frivillig sak å ha barn på internatet .	Mánáid bidjat internáhttaskuvlii ledje bearrašeallimii garra sosiálalaš meassamat , vaikko eaktodáhtolaččat válljejedje ahte galgego mánát orrut internáhtas .
Internatet var et tilbud , og ifølge regelverket skulle foreldre som hadde råd til det , betale noe for barnas underhold .	Internáhtta lei fálaldat , ja njuolggadusaid mielde galge váhnemat geain lei várri , máksit mánáid fuolaheamis .
Dette ble vistnok praktisert slik at kommunen betalte for barn fra fattige familier , og staten dekket for et begrenset antall friplasser .	Dát vissa dáhpáhuvai nu ahte gielda mávssii geafes bearrašiid mánáid ovddas ja stáhta juolludii doarjaga ráddjejuvvon mávssekeahtes sajiid ovddas .
Ofte skjedde betalingen fra foreldrene i form av naturalia .	Dávjá váhnemat mákse luonddubuktagiiguin .
I 1912 skriver skoledirektøren i Finnmark : " Befolkningen har vært slappe til at bringe kjøtt med til sine børns forpleining . "	1912:s čállá Finnmárkku skuvlladirektevrra : " Olbmot leat leamaš dilssit buktit bierggu máksun mánáideaset dikšumis . "
Det var mye uenighet mellom kommunen og staten om hvem som skulle betale innlosjeringsutgiftene .	Gielda ja stáhta nággiiga gaskaneaset goabbá galggai máksit orrungoluid .
Fra 1936 overtok staten disse utgifter , men kommunen skulle betale for lys , varme og renhold av klasserommene .	1936:s válddii stáhta badjelasas dáid goluid , muhto gielda galggai máksit elrávnnji , lieggasa ja klássalanjaid buhtisin doallama .
I Sverige har det vært en diskusjon om hvorvidt en del av barnetrygden burde overføres til internatdriften .	Ruoŧas leat digaštallan galgetgo doallat oasi mánáidoajus internáhttajođiheami máksimii .
Kravet fra myndighetene ble frafalt .	Eiseválddit gesse ruovttoluotta dán gáibádusa .
I Norge har ikke spørsmålet vært reist .	Norggas eai leat dán ášši oppanassiige lokten .
Den vanlige ordninga på internata var et stort rom for guttene og et for jentene .	Dábálaš vuogi mielde lei internáhtain stuora latnja bártniide ja nubbi fas nieiddaide .
Det kunne bli livlig på romma , men når husmor sto i døra , blei det stille .	Sáhtii šaddat ollu rigeren lanjain , muhto go dáloeamit iđii uksaráigii , de jávohuvve .
( Tegning av Inger Seierstad , fra Boahtte-áigge-bárdni ja Stuora-Ovllá )	( Inger Seierstad sárgun , girjjis Boahtte-áigge-bárdni ja Stuora-Ovllá )
Internatdriften på Karasjok Gjestgiveri	Internáhttadoaibma Kárášjoga Guosseviesus
Fra 1947 og frem til 1952 var om lag 70 barn innlosjert i 2. etasje på Karasjok Gjestgiveri .	1947:s gitta 1952 rádjái orro sullii 70 máná Kárášjoga Guosseviesu nuppi gearddis .
Gjestgiveriet var mindre den gang enn nå , i det en ny fløy ble bygget omkring 1970 .	Guosseviessu lei unnit dalle go dál lea , ođđa oasi huksejedje sulii 1970:s .
I 2. etasje var det flere mindre rom på begge sider av korridoren .	Nuppi gearddis ledje máŋga smávva lanja goappat bealde feaskára .
I enden av denne var det 2 større køyerom .	Feaskára gežiin ledje guokte stuorit oađđenlanja .
I disse sov som regel to i hver køy , ofte søsken .	Dáppe dábálaččat ođđe guovttis bálddalagaid , dávjá oappážagat dahje vieljažagat .
Husmora hadde også et lite rom i denne etasjen .	Dálueamidis lei maiddái smávva latnja dán gearddis .
I første etasje var det to " klasserom " , nemlig peisestua og hallen foran resepsjonen .	Vuosttaš gearddis ledje guokte " klássalanja " , namalassii biisestoboš ja resepšuvdna feaskáris .
I kjelleren var det også to klasserom som neppe ville blitt godkjent som undervisningsrom i dag .	Kealláris ledje maiddái guokte klássalanja mat dáláš mearrádusaid mielde eai várra livčče lean dohkálaččat oahpahuslatnjan .
I første etasje var det en lærerhybel og 2 rom for betjeningen .	Vuosttaš gearddis lei oahpaheaddji orrunlatnja ja guokte lanja biiggáide .
I betjeningsfløyen skulle det etter avtale være 12 senger reservert for fjellstuedrift mens skoleinternatet var i gang .	Biiggáid oasis galge šiehtadusa mielde várrejuvvot 12 seaŋgga duottarstohpoatnui skuvlainternáhta doaimmahettiin .
Fastboende fra de fjerntliggende grender og til dels også fra nærområdet brukte internatskolen fra september til november , og fra påske til slutten av mai .	Boaittobeale giliid ja muhtumin maiddái lahkamárkana dálumánát vázze internáhttaskuvlla čakčamánus skábmamánnui , ja beassážiin miessemánu lohppii .
Flyttsamebarn brukte internatet fra november til påske , avbrutt av en knapp juleferie .	Badjemánát orro internáhtas skábmamánus beassážiidda , oanehis juovlaluomus gal ledje .
Flere som hadde boliger nær bygdesentret ville gjerne ha sine barn på internatet .	Máŋggas , geain lei stohpu giliguovddáža lahkosis háliidedje mánáid internáhttii .
Dette gjaldt både fastboende og flyttsamer .	Nu dahke sihke dálonat ja badjeolbmot .
Boligsituasjonen var så som så i gjenreisingstiden .	Dálut eai lean nu ráhpadat ođđasishuksenáigge .
Det var trangt om plassen i de provisoriske boligene og dårlige kår for leksearbeid .	Gaskaboddosaš dálut ledje gáržžit ja bihtáidbargamat bázahalle .
Internatlærerne hadde tilsyn med barnas leksearbeid fra kl. 17 til 19 , og ofte var de også sammen med dem i fritiden .	Internáhttaoahpaheaddjit bearráigehčče mánáid bihtáidbargamiid diibmu 17.00 ’ rájes gitta 19.00 ´ rádjái , ja dávjá sii maiddái servvoštalle singuin asttuáiggis .
Ved skolens slutt omkring l. juni jobbet internatlærerne dag og natt med å lakkere pultene , olje gulvene og stable bort alt skoleinventar og materiell i et rom i kjelleren .	Go skuvla nogai sullii geassemánu 1. beaivve , de barge internáhttaoahpaheaddjit ijat beaivái láhkket ohppiid bevddiid , oljet láhttiid ja rádjat buot skuvlastohpogálvvuid ja dávviriid keallirlatnjii .
Så kunne Nord-Norsk Hotelldrift overta og drive gjestgiveriet i 3 sommermåneder .	De sáhtii Nord-Norsk Hotelldrift ( Davvi-Norgga Hotealladoaibma ) badjelasasváldit dálu ja jođihit guosseviesu golbma geassemánu .
Et spesielt minne var stressingen med å holde petromaksene i gang .	Erenoamáš muitu lei ahte galggai váruhit olles áigge ahte petromávssain bisui čuovga .
Gjestgiveriet hadde et aggregat som forsynte rommene med lys og holdt oljefyren i gang .	Guosseviesus lei aggregáhta mii attii čuovgga lanjaide ja jurahii oljoliggenmášiinna .
Men i perioder , og særlig når det var kaldvær , streiket aggregatet .	Muhto gaskkohagaid , ja erenoamážit dalle go lei buolaš , de aggregáhta billánii .
Men skolen og internatdriften måtte jo holdes i gang .	Muhto skuvlla ja internáhttadoaimmahan fertii jođihit .
Det ble fyrt kraftig i peisen i det ene klasserommet i peisestua .	Mii liggiimet garrasit biisiin mii lei áidna klássalanjas .
I de andre rommene tjente petromaksen både til belysning og oppvarming .	Eará lanjain petromáksa attii sihke čuovgga ja lieggasa .
Disse gikk ofte " sur " og måtte renses og pumpes .	Dát dávjá suovastišgohte ja dalle fertii buhtistit ja pumpet .
Jeg kan huske at jeg flere ganger måtte opp om natta for å fylle parafin på petromaksene og pumpe dem opp .	Mun muittán ahte mun máŋgii ijas fertejin lihkkat deavdit parafiinna petromávssaide ja pumpet daid .
Jeg følte at jeg gikk i " parafinrus " .	Orron " juhkaluvvan parafiidnahájain " .
En sosialt hektisk , men også rik tid	Sosiálalaččat dilihis , muhto maiddái rikkis áigi
Det var 6 skoletimer pr. dag i 6 dager pr. uke , og med ordnet lekselesing 5 av ettermiddagene .	Vaikko internáhtas lei nu nákkis , ja skuvlavahkkut ledje guhkit , de ii oktage váidalan .
Praktisk talt alle som fulgte internatskoleordningen benyttet seg av tilbudet om internatplass .	Juohke beaivve ledje guhtta skuvladiimmu guhtta beaivvi vahkkus , ja vihtta eahketbeaivve lágiduvvojedje bihtáidlohkamat .
Det var også et visst press fra nærboende om å ta barna inn på internatskolen .	Measta buohkat geat vázze internáhttaskuvlaortnega , vuostáiválde internáhta fálaldaga .
Kostholdet på internatet virket nok fremmed på enkelte . "	Lagasbirasorrut maiddái gáibidedje oažžut mánáideaset internáhttaskuvlii .
Lørdagsgrøten " var en noe kontroversiell sak .	Internáhta biepmut ledje várra apmasat muhtumiidda . "
Noen var begeistret for grøt , og andre betraktet den som ubrukbar til menneskeføde .	Muhtumat liikojedje suohkadii , ja earát fas oaivvildedje ahte dat ii leat olbmoborramuš .
Stort sett tør jeg si at hjemmene var glade for internattilbud , og syntes det var en god avlasting i en trangbodd tid .	Duosttan dadjat ahte eanaš ruovttut ledje duhtavaččat go lei internáhttafálaldat , ja sin mielas lei buorre veahkkin nákkisvuođas .
Av og til fortalte foreldre om hvordan det var å gå på skole før internatet kom i drift .	Muhtumin váhnemat muitaledje mo lei skuvlavázzin ovdalgo internáhttaskuvla doaibmagođii .
Noen foretrakk å gå opp til en mil til skolen hver vei .	Muhtumat válljejedje vázzit beanagullama skuvlii nuppi guvlui .
Andre var innlosjert privat , og de syntes det var svært utrivelig .	Earát fas orro olbmuid luhtte , ja sin mielas lei dát hui givssálaš .
En kvinne fortalte at da hun var 8 år og privat innlosjert , måtte hun bake brød selv av egen melsekk og sove på gulvet i et trekkfullt hus .	Muhtun nissonolmmoš muitalii ahte go son lei 8-jahkásaš ja fertii orrut olbmuid luhtte , de fertii ieš láibut iežas jáffuiguin , ja oađđit láhttis galbma viesus .
Da hun fikk yngre søsken til innlosjering , måtte hun lage mat og stelle klærne også for dem .	Go su nuorat oarbinat fárrejedje dáid olbmuid lusa , de fertii son ráhkadit borramušaid ja doalahit biktasiid ortnegis maiddái sidjiide .
Noen hadde det kanskje bedre , men det er jo som regel de som var misfornøyd med tilstanden som gjerne snakker om den .	Muhtumin soittii leat buoret dilli , muhto leat han siige geain lea leamaš heajos dilli , geat muitalit dan birra .
Arbeidsplikter på internatet	Bargogeatnegasvuođat internáhtas
De store jentene dekket bordene i spisesalen .	Stuorranieiddat láhče beavddi boradansálas .
De var inndelt i arbeidspartier , og i tur og orden vasket de gulvet og tavla i klasserommene .	Sin ledje juohkán bargojoavkkuide , ja vurrolagaid sii basse láhttiid ja távvaliid klássalanjain .
Det var mange å deles om jobbene .	Ledje ollosat geat juogadedje dáid bargguid .
De store guttene hentet melk i spann fra gårdene omkring .	Stuorragánddat vižže mielkki spánnjain boandadáluin lahkosis .
Meieri og butikksalg av melk kom seinere .	Meieriijat ja buvddat vuovdigohte mielkki easka maŋŋá .
Fra gårder lenger borte kjørte bonden melka til internatet .	Boandadáluin mat ledje guhkkelis eret , boanda vuoji buvttii mielkki internáhttii .
De var vant til å måtte delta i arbeid hjemme .	Ii oktage váidalan ahte ohppiid geavahedje dákkár bargguide .
Sannsynligvis var denne arbeidsvirksomheten på internatet i strid med loven , men det visste vi ikke den gang .	Dát barggahanvierru čuovui ovddeš internáhtain , ja orui vuoigat ahte stuorra mánát oassádálle dálubargguin ja sullasaš bargguin go orro nuvttá .
Fra Kautokeino husker jeg grove guttestemmer som om ettermiddagen ropte : " Muorraviessui , muorraviessui ! "	Guovdageainnus muittán ahte roagga gándajienat eahketbeaivve huike : " Muorravissui , muorravissui ! " .
De store guttene var inndelt i vedbærergjenger , og det var deres egne formenn som noe brutalt jaget sine underordnede til vedsjåen .	Stuorra gánddat ledje muorraguoddinjoavkkuide juogaduvvon , ja ledje iežaset ovdaolbmot geat garrasit ádje vuolibuččaideaset muorravissui .
Situasjonen var den at både kjøkkenkomfyren og ovnene i klasserommene , i sovesalene og i andre oppholdsrom var fyrt med bjørkeved .	Dilli lei nu ahte sihke gievkkanuvdna , klássalanjaid , oađđensálaid ja eará orrunlanjaid uvnnat ledje liggejuvvon soahkemuoraiguin .
Favnveden ble kjørt til internatet med rein , og dette var en biinntekt for flere småbrukere .	Muoraid bukte internáhttii herggiiguin , ja dát lei lassesisaboahtu máŋgga smávvadálolažžii .
En bygdeorginal som også var bygdas musikant ( trekkspill ) , sto for vedsagingen med hand , mens skoleguttene sørget for vedbæringen .	Gilioriginála gii maiddái lei gilimusihkkár ( geasanas ) , sahái muoraid giehtasaháin , ja gánddat gudde muoraid sisa .
Såvidt jeg kan huske , bortfalt ovennevnte arbeidsplikter etter at skolen og internatet flyttet over i permanente og moderne lokaler .	Jos muittán riekta , de nohke dát barggut maŋŋágo skuvla ja internáhtta fárrehuvvui bissovaš ja ođđaáigásaš vissui .
Det sosiale samvær mellom elevene	Sosiálalaš oktavuohta ohppiid gaskkas
Flyttsamebarna brukte sin fritid , ja til og med friminuttene , til å " leke rein " ( bohccostallat ) .	Dalle lei guosseviessu boaittobeale márkana ja meahcci lea dastán . Badjemánát asttuáiggis , ja maiddái bottuin , bohccostalle .
De agerte reinflokker , flyttinger , kastet lasso osv. .	Sii dahkaludde ja dáhpádedje ealuid , johtimiid , njorostemiid jna. .
Også de fastboende barn som gikk vår og høst på skolen , brukte utmarka flittig til private aktiviteter .	Maiddái dálumánát geat vázze skuvlla giđđat ja čakčat , ledje viššalat leat meahcis iežaset bargguide .
Da internatskolen flyttet ned til en inngjerdet skolegård hvor også en annen skole holdt til , ble det mindre av de typisk samiske aktivitetene i friminuttene .	Go internáhttaskuvlla fárrehedje vulos áidojuvvon skuvlašilljui gos maiddái nubbi skuvla lei , de jávkagohte mihtilmas sámi doaimmat bottuin .
Språket var samisk i omgang mellom elevene og til dels med også betjeningen .	Sámegiela geavahedje oahppit gaskaneaset , ja internáhttabargit maiddái muhtumat hálle sámegiela .
Enkelte barn som ikke var vant til å snakke samisk , ble etter hvert meget flinke i språket .	Muhtun mánát geat eai lean hárjánan sámegiela hállat , čehppo dađistaga sámegiela geavaheamis .
Det var bare i skoletimene at norsk var hovedspråket , med samisk som hjelpespråk Fra min barndom i Kautokeino husker jeg at lekespråket var samisk om vinteren , også blant de få norsktalende barna .	Lei dušše skuvladiimmuin ahte dárogiella lei váldogiella , ja sámegiella geavahuvvui veahkkegiellan . Mu mánnávuođas Guovdageainnus muittán ahte duhkoraddangiella lei sámegiella dálvet , maiddái dan moatti dárogielat máná gaskkas .
Joiking ble utøvet i rikt monn i internatmiljøet .	Internáhttaskuvla duođai nannii sámegiela dili .
De som kunne bare noen få joiker , lærte mange nye i internatmiljøet .	Sii geat máhtte dušše moadde luođi , ohppe máŋga ođđa luođi internáhtas orodettiin .
Det ble spilt mye på " Bongolaika " , et enstrengsinstrument .	Ollu čuojahedje " Bongoláikka " , ovttastreaŋggat čuojanasa .
Det eksisterte ikke noe forbud mot joiking , men av hensyn til de mindre skolebarna som trengte mer søvn , måtte det være ro etter sengetid .	Juoigan ii lean gildojuvvon , muhto unnit mánáid dihtii geat dárbbašedje eanet oađđit , fertii leat jaskat maŋŋá nohkkanáigge .
Dempet joik kunne nok høres etter den tid .	Vuollegis juoigan gullui gal maŋŋelaš dán áiggege .
Sosialisering av barn som ellers så lite til hverandre :	Mánáid sosiáliseren geat muđui unnán oaidnaledje :
Flyttsamebarna : Noen flyttet om våren helt ut til Nordkyn i Øst-Finnmark eller til halvøya mellom Tanafjord og Laksefjord , og noen til den store halvøya mellom Laksefjord og Porsanger ( Karasjok Østfjell ) .	Badjemánát : Muhtumat johte giđđat gitta Čorgašii Nuorta-Finnmárkui dahje njárgii mii lea Deanuvuona ja Lágesvuona gaskkas , ja muhtumat stuorra njárgii mii lei Lágesvuona ja Porsáŋggu gaskkas ( Kárášjoga nuorttabeallái ) .
Ganske mange familier flyttet til det vi kalte Karasjok Vestfjell , som var vestsiden av Porsanger og ut til Magerøya , samt Vest-Gaissene .	Oalle ollu bearrašat johte Porsáŋggu oarjjabeallái , ja Máhkarávjui ja oarjegáissáide . Sis lei muđui geasset unnán oktavuohta .
De hadde ellers liten kontakt med hverandre i sommerhalvåret .	Internáhttaskuvllas sii oahpásmuvve buot orohagaid mánáiguin .
Spredtboende barn : De fjernt fastboende kom fra fjellstuene Ravnastua og Mollisjok , fra Šuoššjávri og Iešjokdalen , Karasjokdalen , Tanadalen og fra Anarjokdalen .	Boaittobeale mánát : Guhkkelis boaittobeale orru mánát bohte Gárdima ja Mollešjoga , Šuoššjávrri ja Iešjohleagi duoddarstobuin , Kárášjoga leagis , Deanu leagis ja Anárjoga leagis .
De hadde liten eller ingen kontakt med hverandre utenom internatoppholdet , selv om flere av dem var i slekt med hverandre .	Sis lei unnán dahje ii makkárge oktavuohta earáiguin earretgo internáhttaorodettiin , vaikko máŋggas sis ledje fulkkežagat .
Som i svært mange andre bygder , har det i Karasjok også eksistert slektsgrupper som har hatt en viss tradisjonell uvilje mot hverandre .	Nugo oalle máŋgga eará gilisge , de leat Kárášjogasge leamaš sogat geat árbevirolaččat leat leamaš vuostálagaid .
Barn fra forskjellige slektsgrupperinger ble på internatet ført sammen og satt inn i samarbeidsforhold som sannsynligvis har ført til mindre distansering .	Mánát iešguđetge sogas internáhtas deaivvadedje ja ovttasbargodilálašvuođaid bokte várra lahkanedje guhtet guimmiideaset .
For et enebarn eller eldste barn i en søskenflokk må det ha vært " harde bud " å bli omplantet i internatmiljøet .	Álgománná internáhtas - mo dovdui ? Áidnamánnái dahje mánnajoavkku boarráseamos mánnái fertii leat " garra dilli " fárret internáhttii .
Det gav seg sjelden dramatiske utslag , men det var tydelig at enkelte følte seg utrygge og forlatt .	Ii lean gal mihkkege heahtediliid , muhto lei čielggas ahte muhtumat dovde dorvvohisvuođa ja dovde okto báhcán .
Som oftest fungerte en slektning av disse som en slags " bodyguard " , en støttespiller .	Sii veahkehedje gápmagiid suidnet ja biktasiid čavddisin doallat , ja várjaledje sin givssideddjiid vuostá .
De fikk hjelp til å senne skallene og holde klærne i orden , og de ble vernet mot mobbing av støttespilleren .	Maŋŋá lean ollu smiehttan ahte livččii berren leat kuráhtor internáhttamánáide , ja erenoamážit bearraša álgománnái gii internáhttii fárrii .
Barn har behov for voksenkontakt , og en mor eller bestemor burde ha som oppgave å komme innom et par ganger i uken og prate med barna , uten å ha noe spesielt ærend .	Mánáin lea dárbu ollesolbmuin oktavuođa doalahit , ja muhtin eadni dahje áhkku livččii berren oažžut bargun fitnat moddii vahkkus hálešteamen mánáiguin , vaikko ii lean makkárge erenoamáš earán .
Jeg kan huske en gammel ungkar som var i slekt med svært mange barn og gudfar til andre .	Mun muittán boaresbártni gii lei fuolki oalle ollu mánáide ja ristáhčči muhtumiidda .
Han pleide å komme innom internatet og prate litt med barna , og tiltale dem med deres samiske slektsbetegnelse ( i relasjon til han selv ) .	Son lávii fitnat internáhtas hálešteamen mánáiguin ja namahalai sin sámi sohkanamahusaiguin ( iežas ektui ) .
Han var flink i norsk og ble ofte brukt som tolk av foreldrene .	Son lei čeahppi dárogielas ja váhnemat geavahedje su dávjá dulkan .
Han var også på god talefot med lærerne og internatbetjeningen , og han virket nærmest som en ulønnet kurator .	Sus lei maiddái buorre oktavuohta oahpaheddjiiguin ja internáhttabargiiguin , ja son doaimmai measta bálkkákeahtes kuráhtorin .
Hjemreiseordning	Ruovttumátkeortnet
I de første årene med internatdrift eksisterte det ikke noen hjemreiseordning .	Internáhttadoaimma vuosttaš jagiid ii lean makkárge ruovttumátkeortnet .
Foreldrene skysset barna til skolen og hentet dem igjen når skoleturen ( skoleperioden ) var slutt .	Váhnemat dolvo mánáid skuvlii ja vižže fas sin go skuvlavuorru nogai .
Så lenge det ble praktisert 6 dagers skoleuke , var det vanskelig å finne plass til hjemreisehelger .	Nu guhká go lei 6-beaivásaš skuvlavahkku , de lei váttis ollet ruovttus fitnat basiid .
Da skoletiden ble forlenget , og det var reist egne skolebygninger , ble det mulig å ordne med langhelger og hjemreise .	Go skuvlaáigodat guhkiduvvui ja sierra skuvlaviesut huksejuvvojedje , de lei vejolaš lágidit guhkesbasiid ja ruovttumátkki .
Men de fleste barna bodde slik at det ikke fantes helårlige veier eller rutegående transportmidler .	Muhto eanaš mánát orro sajiin gosa eai lean birrajagegeainnut dahje ruvttobiillat eai mannan .
Når veinettet ble bedre utbygd , kunne hjemreiser ordnes med buss for en del av elevene .	Go eanet geainnuid ráhkadedje , de sáhtiimet ordnet ruovttumátkkiid bussiin eanaš ohppiide .
Om det ikke var mulig å reise til foreldrehjemmet , benyttet noen muligheten til å besøke slektninger .	Jos ii lean vejolaš váhnemiid lusa vuolgit , de muhtumat geavahedje liibba gallestallat fulkkiid .
Foreldrekontakt	Váhnenoktavuohta
Skoleinternatet ble et sosialt kontaktpunkt .	Skuvlainternáhtta doaimmai sosiálalaš oktavuođadoallin .
Ganske ofte oppsøkte foreldre ikke bare barna , men også en lærer , bl.a. for å få oversatt brev fra en eller annen myndighet og få bistand til å besvare slike .	Dávjá váhnemat eai dušše gallestallan mánáid , muhto oahpaheaddji , ee. lei earánin oažžut dulkot eiseválddiid breavaid ja oažžut veahki vástidit dáid .
Sosialkurator fantes ikke i bygda før langt ute i 1960-årene .	Sosiálkuráhtorat eai gávdnon gilis ovdalgo 1960-logus .
Foreldremøtene for internatforeldre var meget godt besøkt , langt mere enn de instituerte kretsmøtene som stort sett ble benyttet bare av de som bodde nær skolen .	Internáhta váhnenčoahkkimiidda bohte ollu váhnemat , ollu eanet go lágiduvvon biirečoahkkimiidda maidda bohte váhnemat geat orro skuvlla lahkosis .
Foreldremøtene på internatet var sosiale begivenheter med bevertning , hvor folk gav seg god tid til å snakke med lærerne og med hverandre .	Internáhta váhnenčoahkkimat ledje sosiálalaš dáhpáhusat guossohemiin , ja olbmot aste háleštit oahpaheddjiiguin ja guhtet guimmiideasetguin .
Hjemmebesøk hos lærere var ikke uvanlig , og temmelig ofte hos lærere som kunne kommunisere på samisk .	Lei oalle dábálaš ahte váhnemat gallededje oahpaheddjiid ruovttus , ja oalle dávjá oahpaheddjiid geaiguin sáhtte sámegiela hállat .
Naturlig nok var internatlærerne best kjent med avsidesboende familier og flyttsamefamilier som hadde barn på internatet .	Lei lunddolaš ahte internáhttaoahpaheaddjit buoremusat dovde boaittobeale bearrašiid ja johttisámebearrašiid geain ledje mánát internáhtas .
Jeg tror jeg tør si at kontakten mellom foreldre og lærere var usedvanlig god .	Mun duosttan čuoččuhit ahte oktavuohta váhnemiid ja oahpaheddjiid gaskkas lei erenoamáš buorre .
Internatet hadde ikke radio	Internáhtas ii lean radio
Sjøl om barna var opptatt med skolegang og leksearbeid det meste av dagen , bør det likevel i ettertid påtales at det i mange år ikke var noe ordnet fritidstilbud for barna , Det fantes f.eks. ikke noen radio på internatet .	Vaikko mánáin lei doarvái bargu skuvllas ja bihtáidbargamiin beaivvi mielde , de berre liikká dál maŋŋá fuomášuhttit ahte máŋggaid jagiid ii lean makkárge lágiduvvon asttuáigefálaldat mánáide . Ovdamearkka dihtii ii gávdnon radio internáhtas .
Jentene var interessert i ønskekonserten og barnetimen .	Nieiddat liikojedje guldalit sávaldatkonseartta ja mánáidbottu .
Guttene var særlig interessert i sportsbegivenheter , som skøyteløp og skirenn , som ble referert i radio .	Gánddat liikojedje fas falástallandáhpáhusaid čuovvut nugo skeittásteami ja čuoigama radios bájuhit .
Det var rett og slett en unnlatelsessynd fra lærernes og ledelsens side at det ikke ble øvet press på bevilgende myndigheter for å anskaffe radioapparater til internatet .	Lei duođai healbadeapmi oahpaheddjiid ja jođiiheddjiid bealis go eai gáibidan juolludeaddji eiseválddiid oastit radioapparáhtaid internáhttii .
I flere år var det innarbeidet praksis at de store guttene kom hjem til oss lørdag og søndag når det var reportasjer i radio fra skøyteløp og skirenn .	Ollu jagiid mielde lei dáhpin šaddan ahte stuorra gánddat bohte min geahčái lávvardaga ja sotnabeaivve go radios ledje sáddagat skeittástan- ja čuoigangilvvuin .
Når det var for lite stoler , lå de på gulvet og noterte rundetider for skøyteløpene og passeringstider for skiløperne og hopplengder .	Go ledje menddo unnán stuolut , de vealládedje láhttis ja čálle vuorroáiggiid skeittásteamis ja meattildanáiggiid čuoigiide ja njuikemis guhkkodaga .
Det var lystbetont høring og skrivetrening , som også var en måte å lære norsk på .	Dát lei mielamiel guldaleapmi ja čállinhárjáneapmi , ja lei maiddái vuohki dárogiela oahppat .
Guttene utviklet etter hvert et " reportasjespråk " i dagligtale .	Gánddat hállagohte " reportášagiela " beaivválašságastettiin .
Omsider forærte Norges lærerinneforbund internatet en radio til bruk i internatstua .	Viimmat oaččuimet Norges Lærerinneforbund-nammasaš searvvis radio mii galggai leat internáhttastobus .
Men de sterkt sportsinteresserte guttene fortsatte å komme til oss , fordi det var så mye forstyrrelser av de mindre barna i internatstua .	Muhto dát gánddat geat nu áŋgirit guldaledje gilvvohallamiid ain bohte min geahčái , go unnit mánát nu ridje internáhttastobus .
Også jentene stakk gjerne innom i helgene .	Maiddái nieiddat guovlladedje min geahčen basiid .
De likte best å stå i kjøkkendøra og se på når min kone arbeidet .	Sii liikojedje buoremusat čuožžut gievkkanuksagaskkas ja geahččat go mu eamit barggai .
Jeg oppfatter det som et behov for voksenkontakt .	Mun dán dulkojin ahte sis lei dárbu ollesolbmuin servvoštallat .
Etter noen år ble det organisert hobbytimer for elevene , bl.a. formingsaktiviteter .	Moanat jagiid maŋŋá álggaheimmet buđaldandiimmuid lágideami ohppiide , ee. giehtaduodjedoaimmaid .
Jentene tok med begeistring mot hobbytimer på sløyden , der de fikk lære å bruke verktøy som vanligvis var forbeholdt menn .	Nieiddat ávuin serve muorraduoji buđaldeapmái ja doppe ohppe geavahit reaidduid mat dábálaččat ledje olbmáide jurddašuvvon .
Det viste seg snart at de ble like flinke som guttene i tresløyd .	Oalle oanehis áiggis vásiheimmet ahte sii fargga ledje seamma čeahpit go gánddat muorraduojis .
Etter innflytting i de nye skolelokalene , ble også skolebiblioteket og folkebiblioteket åpent for elevene om kveldene .	Maŋŋá go sirddiimet ođđa skuvlalanjaide , de ledje maiddái skuvlagirjerájus ja álbmotgirjerájus rahpasat eahkedis ohppiide .
Det ble også holdt korte " kurs " i å finne frem i biblioteksystemet .	Mii doalaimet maiddái oanehis " kurssaid " mo girjerádjosa vuogádaga hálddašit .
Internatet - et livlig sosialt miljø	Internáhtta - ealaskas sosiálalaš biras
Både samværet med barna og kontakten med foreldrene bød på livlig sosial aktivitet .	Sihke servvoštallan mánáiguin ja oktavuohta váhnemiiguin dagahii ealaskas sosiálalaš doaibmama .
Men med årene kunne det og by på en form for slitasje og manglende mulighet til konsentrasjon , både om skolefagene og om andre gjøremål i lokalsamfunnet .	Muhto jagiid mielde dát sáhtii maiddái loaktit olbmo ja dagahii ahte ii lean vejolaš konsentreret skuvlafágaide ja eará báikkálašservodaga bargguide .
Etter 12 år flyttet vi til egen bolig en halv km fra internatet .	12 jagi maŋŋá mii fárriimet iežamet stohpui kilomehtar beale eret internáhtas .
Fortsatt hadde vi god kontakt med internatmiljøet og foreldrene , men vi slapp det daglige trykket av å ha så mange rundt oss til enhver tid , og trivdes nå bedre med de faglige sider av lærer- og styrergjerningen .	Ain lei mis buorre oktavuohta internáhttabirrasiin ja váhnemiiguin , muhto mis ii lean šat giksin ahte álo ledje nu ollosat min geahčen ja dál lokten buorebut oahpaheaddji ja jođiheaddji fágalaš beliin .
Vaktmester	Viessohoaiddár
Som dere sikkert kjenner til finnes det flere typer av vaktmestre , bl.a. den som i likhet med Alexander Kiellands beskrivelse av de gamle vekterne i Stavanger , " hadde sine sikre gjemmesteder som de nødig forflyttet seg fra " . Men jeg håper de fleste av dere også kjenner igjen altmuligmannen med de hjelpsomme hender .	Nugo dii vissásit diehtibehtet de gávdnojit máŋggalágan viessohoaiddárat , ee. dat geat nugo Alexander Kielland dološ gáhttafávtta govahallamis Stavangeris , " geain ledje iežaset sihkkaris čiehkádansajit maid hárve guđđe " ; Muhto mun doaivvun ahte eatnašat dis maiddái dovdabehtet veahkkás buotmáhttiolbmo .
Det var den gang smått stell med teknisk servicepersonell i bygdene , og kommunenes tekniske etater var lite utbygget .	Dalle ledje unnán teknihkalaš bálvaleaddji olbmot gilis , ja gieldda teknihkalaš ossodat lei unnán ovdánan .
Det var utrolig nyttig for bygdefolk å ha en villig og utadvendt vaktmester med teknisk innsikt og erfaring .	Giliolbmuide lei ávkkálaš ahte gávdnui dáhtolaš ja roahkkadis viessohoaiddár geas lei teknihkalaš máhttu ja vásáhus .
Den Samiske Folkehøgskole i nabolaget var bl.a. også velsignet med nevenyttige lærere og et verksted som også var til god nytte for folk utenfor skolemiljøene .	Kránnjáskuvllas Sámi álbmotallaskuvllas ledje ee. maiddái vuohkkás oahpaheaddjit ja divohat mii maiddái lei buorrin olbmuide olggobeale skuvlabirrasiid .
Sluttord	Loahpaheapmi
Ganske ofte har jeg kontakt med tidligere internatelever , bl.a. gjennom foreningslivet .	Oalle dávjá lea mus oktavuohta ovddeš internáhttaohppiiguin , ee. searvedoaimmaid bokte .
På Østlandet , der jeg har bodd noen år , har vi en Karasjokforening som holder regelmessige møter og fester .	Østlánddas gos mun lean orron moanaid jagiid lea mis Kárášjogasearvi mii dávjá doallá čoahkkimiid ja riemuid .
Jeg har inntrykk av at de svært gjerne ser at deres gamle lærere stiller opp .	Mun lean vuohttán ahte sii hui mielas háliidit ahte sin ovddeš oahpaheaddjit bohtet .
Flere kommer fra svært avsides grender på Finnmarksvidda .	Máŋggas sis bohtet boaittobeale giliin Finnmárkkuduoddaris .
Likevel synes de å klare seg godt i de større og folketette miljøer .	Liikká orrot sii bures birgemin stuorát ja olmmošvallji birrasiin .
Jeg prøver av og til å " liste inn " i samtalen spørsmål om de føler seg bitre over å ha gått på internatskole og over det mangelfulle tilbud skolen kunne by dem i de første etterkrigsårene .	Muhtumin mun geahččalan " sivildit " hálešteapmái jearaldaga ahte dovdet go bahčavuođa go leat vázzán internáhttaskuvlla ja go leat ožžon váilevaš fálaldaga skuvllas álgojagiid maŋŋá soađi .
Jeg har ikke møtt noen bitre reaksjoner , men det er gjerne slik at man helst husker det morsomme fra skoletiden og fortrenger det ubehagelige .	Mun in leat ožžon makkárge bahča reakšuvnnaid , muhto nu han várra lea ahte olmmoš muitá somás vásáhusaid skuvlaáiggis ja vajálduhttá unohasvuođaid .
Internatet kan ikke erstatte et godt hjem , men de første etterkrigsårene var preget av trangboddhet også i hjemmene og av ensidig kosthold .	Internáhtta ii sáhte leat ruovttu sajis , muhto álgojagiid soađi maŋŋá lei olbmuin gárži ruovttuin ja ovttahat biebmu .
Et tomt og kaldt hus , der foreldrene er borte på grunn av reindriften , er heller ikke noe hyggelig hjem å komme til .	Guoros ja galbma viessu , go váhnemat leat siiddas boazodilis , ii leat gal guoimmuheaddji ruoktu .
Internatliv er ikke en ønsket situasjon , men hva var alternativet med den geografi og det klima vi har , og med de dårlige kommunikasjoner som var langt oppe i 1970-årene ?	Internáhttaeallin ii lean gal sávahahtti dilálašvuohta , muhto mii lei molssaeaktun geografiijain ja dálkkádagain mii mis lea , ja heajos johtolatvejolašvuođaiguin gitta 1970-logu loahpageahčái ?
Kilder - trykte Devik , Bjørn Arnfinn : Sameskolen i Havika 1910-1951 .	Čálalaš gáldut : Devik , Bjørn Arnfinn : Sameskolen i Havika 1910-1951 .
Et tidskifte i sørsamenes kulturreising .	Et tidskifte i sørsamenes kulturreising .
Tromsø Museum 1980 . Melding om skolene i FInnmark 1945-1970 .	Tromsø Museum 1980. 108 s. Melding om skolene i Finnmark 1945-1970 .
Redaksjon : L. Lind Meløy , Ragnvald Mathiesen , Harald J. Olsen .	Redaksjon : L. Lind Meløy , Ragnvald Mathiesen , Harald J. Olsen .
Finnmark fylke , Vadsø 1973 . Meløy , Lydolf Lind : Internatliv i Finnmark .	Finnmark fylke , Vadsø 1973. 190 s. Meløy , Lydolf Lind : Internatliv i Finnmark .
Skolepolitikk 1900-1940 .	Skolepolitikk 1900-1940 .
Oslo 1980 . Rode , Fredrik : Opptegnelser fra Finmarken .	Oslo 1980. 144 s. Rode , Fredrik : Opptegnelser fra Finnmarken .
Samlede i aarene 1826-1834 og senere utgivne som et bidrag til Finmarkens statistik .	Samlede i aarene 1826-1834 og senere utgivne son er et bidrag til Finnmarkens statistik .
Skien 1842. 340 s. Gjengitt i Helland : Finnmarkens Amt .	Skien 1842. 340 s. Gjengitt i Helland : Finnmarkens Amt .
B. 2 , s. 541-542 .	B 2 s. 541-542 . Kra .
Kristiania 1906 .	1906 .
Statsinternatene i Finnmark .	Statsinternatene i Finnmark .
Redaksjon : Olav Beddari , Kåre Våga , Steinar Wikan .	Redaksjon : Olav Beddari , Kåre Våga , Steinar Wikan .
Skoledirektøren i Finnmark , Vadsø , 1989 .	Skoledirektøren i Finnmark , Vadsø , 1989. 55 s.
Kilder - muntlige Samtaler med tidligere internatelever .	Njálmmálaš gáldut : Ságastallamat ovddeš internáhttaohppiiguin .
Egne minner og refleksjoner .	Iežan muittut ja dárkostusat .
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 1	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 1
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 1 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 1 .
Davvi Girji 2005 .	Davvi Girji 2005 .
Marit Aubert :	Marit Aubert :
Minner fra Sirma skole 1950-53	Muittut Sirpmá skuvllas 1950-53
Marit Aubert , Drammen 2003 ( Foto : Svein Lund )	Marit Aubert , Drammen 2003 ( Foto : Svein Lund )
Marit og Bill ( William ) Aubert var lærere ved Sirma skole i perioden 1950-53 .	Marit ja Bill ( William ) Aubert leigga oahpaheaddjit Sirpmá skuvllas 1950-53 áigodagas .
I denne tida var de to de eneste lærere ved skolen .	Dán áigodagas leigga soai áidna oahpaheaddjit skuvllas .
Begge var født i 1927 , Marit Aubert , f. Strømme på Lyngør i Aust-Agder , og William Dorenfeldt Aubert i Oslo .	Guktot leigga riegádan 1927:s , Marit Aubert , r. Strømme Lyngøras Aust-Agderis ja William Dorenfeldt Aubert Oslos .
Begge gikk lærerskolen i Oslo , og Marit tok skolekjøkkenutdanning før de i 1950 dro nordover .	Goappašagat vácciiga oahpaheaddjiskuvlla Oslos ja Marit čađahii skuvlagievkkanoahpu ovdalgo soai 1950:s vulggiiga davás .
Etter tida i Sirma flytta de til Drammen .	Sirpmá jagiid maŋŋá soai fárriiga Drammenii .
De tok begge videreutdanning og fikk etter hvert lektorkompetanse .	Soai guktot dasto čađaheigga joatkkaoahpu ja oaččuiga lektorgealbbu .
Hun arbeida i grunnskolen og han i gymnaset .	Eamit barggai vuođđoskuvllas ja isit fas gymnásas .
William Aubert døde i 1985 , men Marit Aubert bor fortsatt i Drammen .	William Aubert jámii 1985:s , muhto Marit Aubert gal ain orru Drammenis .
Som pensjonist har hun vært opptatt av skolehistorie og har engasjert seg i arbeidet med De norske skolehistoriske samlinger i Drammen .	Penšunistan sus lea leamaš beroštupmi skuvlahistorjái ja lea leamaš barggus De norske skolehistoriske samlinger - nammasaš vuorkkás Drammenis .
Mens de var i Sirma skreiv de flittig brev til familien sørpå , og en stor del av disse breva er bevart .	Go leigga Sirpmás , de soai čáliiga áŋgirit breavaid bearrašii máddin , ja oalle stuorra oassi dáin breavain leat ain áimmuin .
De har også tatt en mengde bilder , både fra skolen og ellers fra bygda .	Soa leaba maiddái govven ollu sihke skuvllas ja muđui gilis .
De var trolig de eneste som hadde fotoapparat i Sirma på den tida , slik at dette er ganske unike bilder .	Soai leigga várra áidna olbmot geain lei govvenapparáhta Sirpmás dan áigge , nu ahte dát leat oalle erenoamáš govat .
I 1996 skreiv Marit Aubert , etter oppfordring fra tidligere elever , ned minner fra 50-tallet .	1996:s čálii Marit Aubert muittuid 50-logus go su ovddeš oahppit hásttuhedje su dan dahkat .
Dette blei samla til en perm av forhenværende rektor Toralv Pedersen .	Ovddeš rektor Toralv Pedersen čohkkii daid sierra perbmii .
Vi har fått lov å gjengi noen utdrag av dette .	Mii leat ožžon lobi almmuhit osiid das .
Veien til Sirma	Mátki Sirbmái
Hva var det som fikk to søringer til å reise til Sirma ?	Mii oaččui guokte máttanorgalačča vuolgit Sirbmái ?
Hvis jeg skal svare kort , må det bli med ett eneste ord , nemlig tilfeldighetene .	Jos mun galggan vástidit oanehaččat , de sáhtán dan dahkat ovttain sániin , namalassii soaittáhagat .
Høsten 1949 var Bill i Garden .	Čakčat 1949:s lei Bill militearas Gardenis .
For å være i nærheten , søkte jeg Stabekk .	Mun ohcen Stabekk skuvlii vai lean lahkosis .
Der traff jeg en lærer som hadde vært 7 år i Polmak ved internatskolen der .	Doppe oahpásmuvven oahpaheaddjái gii lei leamaš 7 jagi Buolbmát skuvlainternáhtas .
Det var Kari Knudsen , eller Storkari , som hun ble kalt .	Dát olmmoš lei Kari Knudsen , dahje Stuorra Káre , numo su maiddái gohčodedje .
Etter hvert fant hun ut at Bill og jeg burde søke Sirma .	Dađistaga son gávnnahii ahte moai Billiin berrešeimme ohcat Sirbmái .
Første gangen vi hørte ordet Sirma , visste vi ikke engang hvor det lå .	Vuosttaš gearddi go gulaime sáni Sirbmá , de ean diehtán oppanassiige gos lei .
Vi ble nysgjerrige , og Kari måtte fortelle .	Moai šattaime sáhkkii , ja Káre fertii muitališgoahtit .
Hun berettet om elva som fremkomstmiddel , fjellene rundt Sirma som flott turterreng , lærermangel , trivelige folk og greie unger .	Son muitalii ahte Deatnu lei gokko johtaledje , ja ahte várit Sirpmá birra ledje buorit vázzinguovllut .
Tidlig i 1950 ringte Bill til skolestyrets formann og forhørte seg om mulighetene for å få post for to lærere ved internatskolen i Sirma .	1950 álggus čuojahii Bill skuvlastivrra ovdaolbmui gulaskuddat leago vejolaš fidnet barggu guovtti oahpaheddjái Sirpmá internáhttaskuvlii .
Det var lensmann Jann Olsen som var formann denne perioden .	Leansmánni Jann Olsen lei ovdaolmmoš dán áigodagas .
Mulighetene for arbeid var svært gode , og utpå våren averterte Polmak .	Barggu oažžuma vejolašvuođat ledje hirbmat buorit , giđabeallái almmuhii Buolbmát virggiid .
I Sirma var det " møblert leilighet og innlagt vann " .	Sirpmás lei " ásodat viessogálvvuiguin ja čáhci siste " .
All den stund vi ikke eide et eneste møbel , fristet den møblerte leiligheten oss svært .	Go munnos eai lean alddáme viessogálvvut , de ásodat mas dat ledje , geasuhii munno .
Møblenes kvalitet sto det ingenting om .	Makkár stánddas viessogálvvut ledje ii muitaluvvon .
Ei heller at det innlagte vannet kunne fryse i oktober for så å komme igjen i juli .	Iige muitaluvvon ahte čáhci viesus sáhtii galbmot golggotmánus ja ii liegganan ovdalgo suoidnemánus . .
Vi søkte postene begge to og sendte oppover både vitnemål og attester .	Moai guktot ozaime bargguid ja sáddiime sihke duođaštusaid ja ateasttaid .
Da sommerferien begynte å nærme seg , og vi ingenting hadde hørt , ringte Bill oppover .	Go geasseluopmu lahkanišgođii , ja ean lean gullan maidige , de Bill čuojahii davás .
Han var faktisk litt engstelig forat vi kan hende ikke fikk postene .	Son ballagođii ahte moai ean fidnen bargguid .
Lensmann Olsen satte i en gapskratt .	Leansmánni Olsen reaškkihii .
Selvfølgelig var vi ansatt .	Dieđusge munnos lei bargu .
Vi var de eneste lærere som hadde søkt i det hele tatt .	Moai leimme áidna oahpaheaddjit geat oppanassiige leat ohcan .
Det skulle komme skriftlig beskjed .	Moai galggaime oažžut čálalaš dieđu .
Da hadde Sirma ikke hatt fast tilsatte lærere med utdanning siden frigjøringen .	Sirpmás eai lean leamaš oahppan oahpaheaddjit soađi nohkama maŋŋá .
Den 30. juli 1950 forlot vi Drammen .	Suoidnemánu 30. beaivve 1950:s moai vulggiime Drammenis .
Lærere , som dro til Finnmark på den tiden , hadde rett til flyttegodtgjørelse .	Oahpaheaddjit , geat dan áigge vulge Finnmárkui , ožžo fárrengoluid máksot .
Bill og jeg representerte ingen utgift i så måte .	Moai Billiin ean gal golahan geange .
Vi eide en fiskestang , et fotoapparat og en liten radio .	Moai oamasteimme oaggunstákku , govvenapparáhta ja uhca radiočča .
Bill hørte til overklassen og hadde to dynetrekk og to laken .	Bill gulai allaolbmuide ja sus ledje guokte govččasolggoža ja guokte láhkana .
Selv hadde jeg bare ett dynetrekk , resten hadde hybellivet tatt knekken på .	Alddán mus lei dušše okta govččasolggoš , go eará seaŋgagávnnit ledje gollan láigolanjas orodettiin .
I tillegg hadde vi litt klær .	Dasto munnos ledje veaháš gárvvut .
Ikke rare greiene .	Eai gal nu ráhpagat .
Tekstiler var fremdeles på kort .	Liinnit ledje ain koarttas rašonerejuvvon .
Klæsmerker hadde vi i haugevis , men det hjalp lite , for butikkene hadde sjelden akkurat de varene en trengte .	Bivttasrašonerenmearkkat munnos ledje ollu , muhto ii dat ábuhan go buvddain hárve ledje justa dat gálvvut maid olmmoš dárbbašii .
Hele flyttelasset bar vi i to ryggsekker og i hendene .	Buot munno fárrenbiergasat ledje giehtaguotti guovtti lávkkas .
Vi reiste via Oslo med tog til Stockholm .	Moai jođiime Oslo bokte togain Stockholmii .
Der stoppet vi to dager og reiste videre med tog til Narvik .	Doppe bisáneimme guokte beaivvi ja mátkkošteimme viidáseappot Nárviikii .
Derfra med buss til Tromsø .	Das bussiin Romsii .
Fra Tromsø med hurtigruten til Vadsø .	Romssas riddoruvttuin Čáhcesullui .
Hele turen tok seks dager , og den var en opplevelse fra først til sist .	Olles mátki bisttii guhtta beaivvi , ja dan návddašeimme álggus lohppii .
Lørdag ettermiddag , 5. august , steg vi av bussen i Skipagurra og gikk nedover mot elvebredden .	Lávvardat eahketbeaivve , borgemánu 5. beaivve , moai lávkiime busses eret Skiippaguras ja manaime Deatnogáddái .
Der traff vi to laksefiskere . De kunne fortelle at postbåten til Sirma var gått oppover dagen i forvegen .	Doppe ledje guokte luossabivdi geat muitaleigga ahte poastafanas lei Sirbmái mannan juo ovddit beaivve .
Når neste båt gikk , visste de ikke .	Goas nubbi vulggii , eaba gal diehtán .
Vår formue på det tidspunkt var to krøllete tiere .	Munno opmodat dalle lei guokte moaibme logeža .
Hva i all verden skulle vi gjøre ?	Maid ipmašiid galggaime dahkat ?
Vi satt lenge og vel , vi var trette og sultne , og begge fant vi det best å holde munn .	Moai guhká čohkkáime das , leimme váiban ja nelgon , ja guktot gávnnaheimme buoremussan orrut jienajávohaga .
Omsider kom en båt oppover elva .	Viimmat bođii fanas bajás manadettiin .
Den kjørte nær der hvor vi satt .	Dat vujii munno beale .
Bill ropte plutselig : " Skal dere til Polmak ? " "	Bill huikkádii fáhkka : " Lehpetgo Buolbmágii mannamin ? " "
Ja , " lød svaret . "	Leat " , vástidedje . "
Vil dere ta oss med for 20 kroner og sette oss av ved internatet ? "	Bessego moai mielde , mákse 20 ruvnnu jos beašeimme internáhta rádjái ? "
Joda , det var greit og vi steg ombord . ...	Na , dathan gal lei ortnegis ja moai fatnasii . ...
Slik beskrev Bill turen i et brev hjem : " Båten var et monstrum på 1 x 10 m. Ombord var vi 7 mennesker , en bikkje , to sykler plus bagasje .	Ná Bill govvádalai mátkki breavas ruoktot : " Fanas lei guhkes fasttadas mii lei 1 x 10 m. Fatnasis mii leimmet 7 olbmo , okta beana , guokte sihkkela ja gálvvut .
Men gikk gjorde det når først motoren kom i gang .	Muhto hurggii dat gal go vuos mohtor jurragođii .
Fortere enn hurtigruta , så vass-føyka sto , bar det oppover mot Polmak .	Manai johtileabbo go riddoruvttu , čáhceborgan , bajásguvlui Buolbmágii .
Jeg er overbevist om at det å kjøre elvebåt oppover Tana må være et av verdens underverker . "	Mun ledjen vissis das ahte beassat vuodjit johkafatnasa Deanu vuosterávdnjái lei okta máilmmi ipmašiin . "
Vi gikk mot internatet hvor vi ble ønsket velkommen av lærer Hjelmbrekke .	Moai manaime internáhttii gos oahpaheaddji Hjelmbrekke sávai bures boahtima .
Snart satt vi til bords og derpå sovnet vi på to madrasser i et klasserom .	Fargga leimmet boradeamen ja dasto nohkaime guovtti bolstara ala klássalatnjii .
Etter frokost neste dag kjørte Hjelmbrekke oss til Båteng .	Maŋŋá iđđedaččaid doalvvui Hjelmbrekke munno Fanasgieddái .
Han anropte Isak Hansen som kom med lastebilen .	Son fidnii Hánssa-Jon Issáha viežžat guorbmebiillain .
Vi fikk låne penger til bilskyss og elvebåt fra Bildan , og snart sto vi utenfor huset til Inga .	Son lonii munnuide ruđa biilasáhttui ja fanassáhttui Bildámis , ja fargga leimme Iŋggá dálu olggobealde .
Joda , vi skulle få skyss .	Dieđusge galggaime sáhtu oažžut .
Mannen var ikke hjemme , hun skulle selv kjøre oss oppover .	Isit ii lean ruovttus , eamit ieš galggai munno doalvut .
Det var liten vannføring i elva denne sommeren , så Bill og Inga måtte vasse uti for å dra båten løs .	Lei unnán čáhci deanus dán gease , ja Bill-guovttos Iŋggáin fertiiga gálistit luvvet fatnasa .
Før vi reiste , hadde Inga ringt til Sirma og fortalt at de nye lærerne var undervegs .	Ovdalgo vulggiimet , čuojahii Iŋgá Sirbmái muitalit ahte ođđa oahpaheaddjit ledje boađi .
Det resulterte i at vi ble møtt av en hel del mennesker ved elvebredden .	Dát dagahii ahte ollu olbmot ledje boahtán deatnogáddái munno ovddaldastit .
Turen oppover var skjønn , jeg var full av inntrykk da vi steg i land .	Mátki bajásguvlui lei fiinna tuvra , ja ovdalgo gáddái olliime , ledjen nu ollu oaidnán .
Jeg trykket mange hender , men den eneste som jeg husker konkret , var Nils Varsi .	Mun dearvvahin ollusiid , muhto áidna gean muittán bures , lei Pávval Niillas .
Han kom med et skrin som inneholdt internatets kassabeholdning , dessuten nøklene .	Munno veahkehedje orrunbáikái , ja fargga leimme bráhkka olggobealde gos galggaime orrut . ...
Vi ble hjulpet opp , og snart sto vi utenfor brakka hvor vi skulle bo . ...	Bráhkka lei hoahpus ceggejuvvon . Jos láhttái velledii , de oinnii olggos .
Brakke med gjennomtrekk	Vuosttaš dálvve jieŋui láhtti .
Brakka var nok satt opp i all hast .	Moddii mun njaláhasten ja gahččen .
Hvis vi la oss på gulvet , kunne vi titte ut . Første vinteren dannet det seg endel is innover .	Nuppi lanjas , " stohpoossodagas " , lei čáppa čállinbeavdi , stuollu ja girjehildu .
Jeg hadde meg et par ufrivillige skliturer i den anledning .	Nuppi lanjas fas ledje guokte mieiganstuolu main lei báddegođus olggoš .
I det ene rommet i " stueavdelingen " hadde vi et pent skrivebord , en stol og en bokhylle .	Ánná , internáhta dálueamit , sáhtii muitalit ahte dáid ledje lottát Mossas sádden maŋŋá soađi .
Det ble " kontor " . I det andre rommet sto to lenestoler med hyssingtrekk .	Doppe lei guhkesdáláš beavdi ja seaŋgavuođđu masa muhtun lei snihkken njeallje juolggi .
Mer var det ikke , men vi var storfornøyde . ...	Eambbo gal ii lean , muhto moai leimme hirbmat duđavaččat . ...
Sammenliknet med dagens standard var boligen under enhver kritikk .	Go dálá standárddain veardida , de gal lei visti heittot .
Vi hadde det imidlertid bra i brakka .	Muhto munnos dattetge lei buorre dilli bráhkas .
Jeg tenker tilbake og fornemmer den frihetsfølelsen som jeg hadde .	Go smiehtan ruovttoluotta , de muittán friddjavuođa dovddu .
Det var ikke nødvendig å låse døren .	Ii lean dárbu uvssa lohkkadit .
Vi hadde ingen forsikringer .	Munnos eai lean dáhkádusat .
Tingene eide oss ikke slik de gjør idag .	Diŋggat eai eaiggáduššan munno nugo dál dahket .
Likevel - vi savnet ingenting .	Liikká - moai ean váillahan ean maidige .
Marit Aubert med førsteklassen .	Marit Aubert vuosttaš luohkáin .
( Foto : Bill Aubert )	( Govva : Bill Aubert )
Forskremte førsteklassinger	Ballán vuosttašluohkkálaččat
Det var svært spennende da elevene kom 24. august og ble installert på skolen .	Lei hirbmat gelddolaš dilli go oahppit jovde borgemánu 24. beaivve ja ásaiduvve skuvlii .
Både ovenfra og nedenfra ble de skysset med elvebåter .	Sihke badje- ja vuolledeanus bohte johkafanassáhtuin .
Alle hadde bagasje med , noen bar på små trekister , andre hadde sitt i papirposer , det var før plastposenes tid .	Buohkain lei mátkegálvu mielde , muhtumiin ledje smávva giissát , earáin fas dávvirat bábirseahkas , dát lei ovdal plástaseahkaid áigodaga .
2. og 3. klassingene løp frimodig inn i skolebygningen .	Nuppi ja goalmmát luohkkálaččat vihke roahkkadit skuvlavistái .
De visste hvor de skulle .	Sii dihte gosa galge .
Guttene til storsalen i 2. etasje , samme inngang som til klasserommet .	Gánddat stuorrasálii nuppi gearddis , seamma uksaráigge go klássalatnjii .
Jentene hadde hovedinngangen , rett frem gikk en inn til spiserom og dagligstue , opp trappen kom en til to soverom .	Nieiddat fas váldouksaráigge , njuolgga ovddas lei boradanlatnja ja stohpu , tráhpá bajás fas guokte oađđenlanja .
De nye førsteklassingene så svært forskremte ut .	Ođđa vuosttašluohkkálaččat orro hirbmadit ballán .
De som hadde søsken å holde fast i , klamret seg til dem .	Sii , geain ledje oappát ja vieljat , sálve sidjiide .
En og annen kjente ingen , og da var det godt å ha Anna som snakket samisk .	Muhtumat eai dovdan ovttage , ja dalle lei buorre go Ánná máhtii sámegiela .
Alle sengene var gjort ferdige med rent sengetøy .	Buot seaŋggaid ledje láhčán buhtes seaŋgagávnniiguin .
Når samtlige hadde funnet seg en seng , kom de ned for å spise .	Go buohkat ledje seaŋgga fidnen , de bohte vulos boradit .
Siden bar det ut for å leke eller gå på besøk til slektninger i Sirma .	Dasto sii manne olggos stoahkat dahje fulkkiid gallestallat Sirpmás .
Det var satt lunkent vann i vannmuggene og det var glass eller kopp til tannbørste .	Maŋŋá eahketborramušaid vuosttaš beaivve , de galge mánát ráhkkanit nohkkanláhkai .
Første skoletur var det ikke alle som hadde tannbørste .	Loika čáhci lei čáhcemukkain ja glássa dahje kohppa lei bátnegusttaide .
Anna hadde lager og delte ut .	Álggos ii lean buohkain bátnegusta .
De små var gjerne trette etter ankomsten , så de sovnet raskt .	Smávimusat ledje váiban mátkki maŋŋá , ja nohkke fargga .
Bill og jeg ventet en stund med å gå opp og si godnatt .	Moai Billiin vurddiime veaháš ovdalgo manaime bajás sávvat buori ija .
På min første godnattrunde fikk jeg se at de som var hjemmefra for første gang , hadde krøpet opp i sengene til de større .	Mu vuosttaš buorreidja-vuorus oidnen ahte sii geat ledje ruovttus eret vuosttaš geardde , ledje čákŋan boarráseabbuid seŋgii .
Det samme opplevde Bill .	Dán seamma oinnii Billge .
Dersom de hadde sovnet , løftet vi dem varsomt tilbake i egen seng .	Jos ledje oađđimin , de loktiime sin várrugasat ruovttoluotta iežaset seŋgii .
Hvis ikke , lot vi dem ligge , slik at Anna løftet dem over på sin runde før hun selv la seg .	Ii lean álki govvedit siste dološ áigge , ovdal go ožžo govvenlámppáid .
Det gjaldt å venne dem til å sovne hver for seg , da oppdaget de etter hvert at det ikke var så farlig likevel .	Dát govva , mii čájeha 4.-5. luohká lea hui hárvenaš govaid gaskkas , mat leat govviduvvon siste Sirpmá skuvllas dan áigge .
( Foto : Marit og Bill Aubert )	( Govva : Marit & Bill Aubert )
Livet på internatet	Internáhttaeallin
Dagsrytmen på internatskolen var ens for både de små ( 1. , 2. og 3. klasse ) og for de store ( 4. , 5. , 6. , 7. klasse ) .	Internáhttaskuvlla dábit ledje seammaláganat sihke smávibuidda ( 1. , 2. ja 3. luohkkálaččaide ) ja stuoribuidda ( 4. , 5. , 6. ja 7. luohkkálaččaide ) .
I mørketiden ville de fleste gjerne sove lenger , men særlig ro til det ble det ikke .	Čiežaáigge iđđedis biiggát bokte ohppiid .
Vi hadde alltid enkelte morgenfugler som sørget for at alle kom seg opp av sengene .	( Ánnás ledje guokte biiggá juohke jagi , ja dáid jagiid go moai leimme Sirpmás , de ledje sii unjárgalaččat . )
I vinterhalvåret tok påkledningen mer tid enn ellers i året .	Skábman eatnašat háliidedje guhká oađđit , muhto eai bállen .
Alle skallene skulle forsynes med sennegras , og det skulle gjøres etter forskriftene .	Mis ledje álo muhtumat geat árrat lihkke ja sii bokte buohkaid . Dálvet ádjánedje guhkit gárvodit go muđui jagis .
Ikke alle var like flinke til dette , og de minste måtte få hjelp av de store barna .	Eai buohkat lean nu dasa hárjánan , ja unnimusaid fertejedje stuorábut veahkehit .
Klokka åtte var frokostbordene dekket .	Diibmu gávcci ledje iđđedaččat borranláhkai .
Det lille spiserommet var helt fullt når alle var kommet på plass .	Unna boradanlanjaš lei áibbas dievva go buohkat ledje boahtán .
Ute på kjøkkenbordet var det dekket til Anna og lærerne .	Gievkkanbeavdde birra lei Ánnái ja oahpaheddjiide sadji .
Døren mellom rommene sto åpen , slik at vi kunne følge med på hva som foregikk .	Uksa dán guovtti lanja gaskkas lei rabas , nu ahte mii diđiimet mii dáhpáhuvai .
Husmor Anna og jentene som jobba på Sirma internat	Dálueamit Anna ja biiggát geat barge Sirpmá internáhtas
( Foto : Marit og Bill Aubert )	( Govva : Marit & Bill Aubert )
Noen sprang opp på soverommet for å ordne sengen , noen ryddet , andre sprang ut for å leke , mens andre igjen hadde seg en tur på utedoen .	Muhtumat manne oađđinlanjaide seaŋggaid láhčit , muhtumat čorgejedje , muhtumat jávkkihedje olggos stoahkat , ja earát fas fitne earánastimin olgohivssegis .
Jeg husker en av våre elever som nektet plent å gå på do .	Mun muittán ahte okta min ohppiin biehttalii álfárot hivssegii mannamis .
Han satte seg i skolegården .	Son earánasttii skuvllašilljui .
Anna måtte forklare ham at når vi var så mange på ett sted , måtte vi ha andre regler enn dem han fulgte når han var på fjellet .	Ánná fertii čilget sutnje ahte go mii leat nu máŋggas orrumin seamma sajis , de ferte čuovvut eará njuolggadusaid go mat ruovttus duoddaris ledje .
Gutten så på Anna , deretter forkynte han at han ikke ville gå på doen . "	Gánda geahčastii Ánnái , dasto dieđihii ahte son gal ii mana hivssegii . "
Men hvorfor ikke det , da ? "	Muhto manin it ? "
spurte Anna . "	jearai Ánná . "
Nei , det lukter så vondt der inne , " sa den lille fyren .	Danin go doppe lea nu bahča hádja " , dát unnoraš muitalii .
Anna moret seg da hun fortalte oss dette .	Ánná mielas lei dát somás muitalus .
Kl. 8.30 startet undervisningen .	Beal ovcci áigge iđđedis álggii oahpahus .
Vi hadde som vanlig i norsk skole tre timer med 10 minutters friminutt imellom .	Mis lei seamma oahpahusjuohku go dábálaš dáža skuvllas , namalassii golbma diimmu logi minuhtasaš bottuiguin gaskkahagaid .
Kl. 11 var det matpause .	Diibmu 11.00 lei boradanboddu .
Som regel besto frokost og formiddagsmat av brød , pålegg og melk , men av og til ble det servert kakao .	Dábálaččat ledje iđđedažžan ja ovdalgaskabeaiborramuššan láibi , suvli ja mielki , ja muhtumin ožžo kakao .
Etter måltidene en kålrotskive eller en gulrotbit .	Maŋŋá boradeami ožžo gállaruohtas- dahje rušpebihtá .
Kl. 11.30 var det tre nye undervisningstimer .	Diibmu 11.30 álge golbma velá oahpahusdiimmu .
Kl. 14.30 ble det servert middag .	Diibmu 14.30 ledje mállásat .
Etter middagen hadde elevene skiftevis enkelte plikter .	Maŋŋá mállásiid ledje ohppiin vurohagaid muhtun doaimmat .
Noen måtte hente melk , andre måtte til Tapio og hente varer , enkelte ryddet av middagsbordet , noen tørket kopper og ryddet serviset inn .	Muhtumat galge viežžat mielkki , earát fas manne Tapioi viežžat gálvvuid , muhtumat fas čorgejedje beavddi maŋŋá mállásiid , nuppit fas sihkko gohpaid ja rádje lihtiid .
Disse småjobbene var populære , det vanket alltid et eller annet etter endt arbeid , og når kulde og regn satte inn , var det deilig å kunne være litt lenger i kjøkkenregionen .	Dáidda smávvadoaimmaide liikojedje oahppit , go álo ožžo juoidá maŋŋá barggu , ja go ledje buollašat ja arvedálkkit , de lei vuogas beassat leat veaháš guhkit gievkkanossodagas .
Tiden inntil lekselesing ble ellers benyttet på forskjellig vis .	Áiggi bihtáidlohkamii golahedje máŋgga láhkai .
Enkelte elever gikk til sine slektninger i Sirma , andre lekte utendørs , mens andre igjen lekte i klasserommet .	Muhtun oahppit gallestalle fulkkiid Sirpmás , muhtumat duhkoradde olgun , ja nuppit fas duhkoradde klássalanjas .
Kl. 16 ble alle samlet .	Diibmu 16.00 čohkkiimet buohkaid .
De elevene som bodde i Sirma , var da gått hjem , slik at vi kunne klare oss med ett klasserom for lekselesing .	Ohppit geat orro Sirpmás , ledje mannan ruoktot , nu ahte dál birgiimet ovttain klássalanjain leaksolohkamii .
Fra første dag var en av oss tilstede under lekselesingen .	Álggu rájes juo lei álo nubbi munnos lanjas leaksolohkamis .
Da vår datter Anne Marie ble født 26.12.1950 , ble det Bill som tok denne del av jobben fast .	Go munno nieida , Ánne Márjá , riegádii 26.12.1950 , de dan rájes Bill doaimmahii dán barggu .
Hensikten med å være tilstede var tosidig : 1 .	Ulbmil leat lanjas lei guovtti sivas : 1 .
Det skulle være arbeidsro , og 2 .	Galggai leat bargoráfi , ja 2 .
Det skulle ydes hjelp	Galge veahki sáhttit bivdit
Etter hvert som barna følte seg ferdige med leksene sine , gikk de ut .	Dađistaga go mánát gerge bihtáiguin , de manne olggos .
Det var imidlertid bemerkelsesverdig hvor mange det var som satt og arbeidet like til kveldsmaten kl. 18 .	Ledje dattetge mearkkašahtti ollosat geat čohkkájedje ja barge gitta eahketborranáigái dii. 18.00 .
Ikke alt var pålagt arbeid , men de leste ekstra og de tegnet .	Eai buot barggut lean geatnegahtton barggut , muhto sii lohke viidáseappot ja sárgo .
Kveldsmaten vekslet mellom smørbrød og grøt to ganger pr. uke . ...	Eahketborramuššan lei jogo láibi dahje suohkat guktii vahkkus . ...
For å få ro om kvelden begynte Bill og jeg å lese for elevene .	Vai jaskkodit eahkedis , de álggiime moai Billiin lohkat ohppiide .
Vi skaffet oss endel barnebøker sørfra , mange av disse var klassikere , som vi kjente fra vår egen barndom , men vi kjøpte også inn nyere litteratur og forsøkte å lage elevbibliotek .	Moai fidniime moanat mánáidgirjjiid máddin , máŋggat ledje klassihkkarat , maid moai dovddaime iežame mánnávuođas , muhto moai osttiime maiddái ođđasut girjjiid ja geahččaleimme ohppiidgirjerádjosa ráhkadit .
De elevene som ikke forsto hva vi leste , sovnet ganske fort , mens andre lyttet intenst .	Ohppit geat eai ádden maid moai logaime , nohkke oalle fargga , ja earát fas guldaledje dárkilit .
Til slutt lukket øynene seg på de fleste , vi kunne si godnatt og liste oss ut .	Viimmat de eai šat bisson mánáid čalmmit rabasin , ja moai sáhtiimet sávvat buori ija ja njáhkalit olggos .
Sovesalene til barna ville nok ikke ha blitt godkjent i dag , hverken av helsemessige eller sikkerhetsmessige grunner .	Mánáid oađđensálaid gal eai livčče dán áigge dohkkehan , eai dearvvasvuođa eaige sihkkarvuođa sivaid geažil .
Selv tenkte vi ikke den gangen på kubikkmeter pr elev eller allergifremkallende stoffer , men dette med sikkerhet opptok oss svært .	Moai ieža gal ean dalle ádden smiehttat galle kubihkkamehtera juohke oahppi dárbbaša dahje allergiijašaddadeaddji ávdnasiid váruhit , muhto sihkkarvuođa moai gal goziheimme .
Det måtte fyres adskillige måneder av året .	Dola fertii boaldit eanaš mánuid jagis .
Veden lå stablet inne på sovesalene .	Muorat ledje bardojuvvon oađđensálaide .
Rundt ovnen måtte elevene også legge sennegraset som skulle bli tørt til neste dag .	Uvnna birra oahppit maiddái bidje gámasuinniid goikat nuppe beaivái .
Hvor lett kunne det ikke ha tatt fyr !	Lei stuorra várra ahte sáhtte buollát !
Det var strengt forbudt å leke med varmen , men vi vågde aldri å stole på at elevene etterkom dette .	Lei álfárot gildojuvvon dolain duhkoraddamis , muhto moai ean goassege duostan luohttit dasa ahte oahppit čuvvo dán gildosa .
Når 12 smågutter herjer som verst før leggetid , kan egentlig hva som helst skje . ...	Go 12 smávvagánddaža rigerejedje eahkedis ovdal nohkkanáigge , de sáhtii duođai vaikko mii dáhpáhuvvat . ...
Hushjelpenes faste jobb om morgenen var å legge i ovnene .	Biiggáid álgobargu iđđedis lei dola bidjat .
På internatet ble det raskt varmt , men oppe i brakka var det verre .	Internáhtta oalle fargga liegganii , muhto bráhka lei vearrát fidnet liegganit .
Der frøs blekkhusene i perioder hver eneste natt , og vi måtte tine dem på ovnen .	Doppe galbmojedje bleahkkaglásat muhtumin juohke ija , ja moai fertiime sakŋadit daid uvnna alde .
Når kulden var som verst , måtte elevene sitte med votter på .	Go lei buollašeamos áigi , de fertejedje ohppiid siste čohkkát fáhccagieđaid .
Rett som det var måtte vi reise oss og slå floke , først utpå formiddagen ble det behagelig å være i klasserommet .	Duollet dálle fertiimet čuoččastit ja fáiput , ja easka gaskabeaiáigge liegganii klássalatnja .
Første vinteren var verst .	Vuosttaš dálvi lei vearrámus .
Sommeren 1951 ble klasserommet i brakka isolert og pusset opp .	1951 ’ geasi isolerejedje ja ođasmahtte bráhka .
Vi valgte en lys gulfarge på veggene , og vi fikk gardiner , og jeg syntes rommet etter hvert ble riktig trivelig .	Moai válljiime čuvges fiskesivnni seinniide , ja glássaliinniid maid fidniime , ja mu mielas latnja šattai oalle guoibmái .
Uten mat og drikke ... Å være husmor ved en internatskole var ingen enkel jobb .	Borramuša ja juhkamuša haga ... Leat dálueamit internáhttaskuvllas ii lean mihkkege álkes bargguid .
Det var hennes ansvar at vi til enhver tid hadde nok av mat i hus , at sengetøyet ble vasket , at samtlige rom ble holdt rene .	Lei su ovddasvástádus ahte mis álohii ledje doarvái borramušat dálus , ahte seaŋgagávnnit bassojuvvojedje ja ahte buot lanjat ledje buhttásat .
Selv i 1950-årene var forholdene dårlige for mange familier langs Tanaelva , og metervarer og klær var det vanskelig å få tak i. .	Ain 1950-logus lei ollu Deatnogátti bearrašiin heajos dilli , ja bivttasdiŋggaid ja biktasiid lei váttis fidnet .
Anna kjøpte flanell fra Finland , og av disse rullene sydde hun trøyer og bukser til elevene .	Ánná osttii flánealla Suomas , ja dáin gearuin son goarui báiddiid ja buvssaid ohppiide .
Når vi badet om fredagene , fikk de elevene som trengte det , bruke dette tøyet .	Go mis lei lávggodanbeaivi bearjadagaid , de oahppit geat dan dárbbašedje , ožžo dáid coggat .
De små kalte plaggene for " statsbukser " og " statstrøyer " .	Smávimusat gohčodedje dáid gárvvuid " stáhtabuksan " ja " stáhtabáidin " .
Det var godt for dem å skifte til rent etter en hel uke . ...	Sii liikojedje molsut buhtes biktasiidda go olles vahkku ledje seamma gárvvuid geavahan .
Vinterforsyning av mat kjøpte Anna inn i stort .	Dálveborramušaid Ánná osttii ollu háválassii .
Det daglige fikk vi hos Tapio , som etter hvert fikk et rikholdig vareutvalg .	Beaivválaš dárbašiid oaččuimet Tapios , gii dađistaga fidnii máŋggalágan gálvvuid .
Mel , sukker , gryn , etc ble kjøpt sekkevis hos grossist i Vadsø , poteter og grønnsaker kom fra Tromsø , torsk og kveite bestilte hun i Varangerbotn , laks , saue- og reinkjøtt ble kjøpt i Sirma .	Jáffuid , sohkkariid , rivnniid jna. osttii seahkaid mielde grossisttas Čáhcesullos , buđehiid ja ruotnasiid fidnii Romssas , dorski ja báldá son fas diŋgui Vuonnabađas ja luosa , sávzza- ja bohccobierggu fas osttii Sirpmás .
Saft og syltetøy kjøpte hun i 5-liters spann , molter ble plukket på myrene innenfor Sirma .	Sáhpi ja muorjemeasttu osttii 5-lihterspánnjain , luopmániid olbmot čogge Sirpmá birrasa jekkiin .
Melk fikk vi fra naboene .	Mielkki fidniimet kránnjáin .
Hilsen Rivgomáret	Dearvvuođat Rivgo-Márehis
Når elevene skulle hjem , var det gjerne med hest på vinteren og elvebåt på sommeren	Go oahppit galge ruoktut , de vulge heasttain dálvet ja johkafatnasiin geasset .
( Foto : Marit og Bill Aubert )	( Foto : Marit & Bill Aubert )
Utdrag av brev hjem	Oasit breavain ruoktot
Sirma , 9. august 1950 .	Breava Billas : Sirbmá , borgemánu 9. beaivi 1950 Ráhkis eadni ja áhčči
Ja , her sitter vi da , endelig .	Na , dása de letne viimmat joavdan .
Varmt og fint ute , men det er greit å ta det litt med ro innendørs .	Liehmu ja buorre dálki olgun , muhto lea vuogas veaháš gulul váldit siste .
Vi kom hit mandag 7. august ved 11-tiden om formiddagen , så nå begynner jeg å få kikk på det som trengs å gjøres .	Moai olliime borgemánu 7. beaivve 11-áigge beaivet , nu ahte dál dieđán maid lea dárbu bargat . Veaháš mála siskko- ja olggobealde lea vuogas .
Litt maling inn- og utvendig vil ikke være av veien .	Spánnja ja kusta leat fargga gárvásat , nu ahte fargga málegoađán .
Pøs og kost er snart klare , så det blir vel sving på det snart .	Ieš skuvla lea stuorra visti , dimbarat ja siskkobealde skoađastuvvon .
Skolen selv er en stor bygning , nærmest tømret og panelt utvendig , i annen etasje er sovesaler for elevene og et soverom for betjeningen .	Nuppi gearddis leat oađđinsálat ohppiide ja oađđinlatnja biiggáide .
På loftet er det også innredet et rom for en .	Lovttas lea okta latnja orrunláhkai .
Nede ligger så kjøkken , spiserom , stue og klasseværelse .	Vuollin leat gievkkan , boradanlatnja , stohpu ja klássalatnja .
Kjeller 4x4 m ser bra ut .	Geallir mii lea 4x4 m orru buorre .
I brakka vår har vi tatt det meste av den ene langsiden . ...	Munno bráhkas moai geavahetne eanaš guhkodatbeali oasi .
Et rom for seg bruker vi til soverom .	Ovtta lanja geavahetne oađđinlatnjan .
Det ser nokså nytt ut , panelt .	Dat orru oalle ođas , skoađastuvvon maiddái lea .
Skal olje gulvet der idag .	Áiggun oljet doppe láhtti odne .
Så er det to sammenhengende rom uten dør mellom , ca 4x3 og 3x3 .	De leat guokte bálddalas lanja main ii leat uksa gaskkas , su. 4x3 ja 3x3 .
Ovnene ser gode ut , og det er grunnmur under .	Uvnnat orrot buorit , ja bráhkka lea geađgejuolggi alde .
Innbo er det brukbart med .	Stohpogálvvut leat buorit .
Brakka er 15 m lang og 7,8 m bred .	Bráhkka lea 15 m guhku ja 7,8 mehter govddu .
Over gangen har vi et soverom , to rom til vask og badstue , og i enden ligger det klasserommet som Marit får .	Nuppi bealde feaskára lea munnos oađđinlatnja , guokte lanja leat oaivvilduvvon basadanlatnjan ja sávdnin , ja geažis lea klássalatnja man Máret oažžu .
Vi håper å komme i gang 28. august , men vi får se .	Moai doivo skuvlla álgit borgemánu 28. beaivve , muhto oaidnit leš .
Som jeg regnet med , får vi ca. 50 unger i alt , hvorav ca 40 skal interneres .	Nugo mun doivon , de mis galget leat su. 50 máná oktiibuot , ja dain galget su. 40:s orrut internáhtas .
Fra høsten kommer småskolen , 1. og 2. avdeling i 7 uker , så Marit får nykomlingene , og jeg 2. og 3. klasse .	Čakčat bohtet smávvaskuvllalaččat , 1. ja 2. ossodat čieža vahkkui , nu ahte Máret oažžu álgoálgiid ja mun 2. ja 3. luohká .
Etterpå kommer storskolen og blir sine 20 uker , og over påske kommer så småskolen for 2. gang .	Dasto bohtet stuorraskuvlalaččat ja sii leat skuvllas 20 vahkku , ja beassážiid maŋŋá bohtet fas smávvaskuvlalaččat nuppi gearddi .
En ganske pussig ordning , men visstnok sånn fordi de store barna gjerne skal være hjemme og hjelpe til i sommertida .	Oalle imašlaš ortnet , muhto vissásit lea daningo stuorit mánát galget leat ruovttus veahkkin geasset .
Det ser ut til at vi skal få litt materiell , jeg har snakket med skoledirektøren i dag .	Orru ahte mii oažžut veaháš ávdnasiid , mun lean odne hállan skuvladirektevrrain .
Det skal bl.a. komme fint nytt sløydutstyr , så til våren skal vi komme i gang med sløyd . ...	Earret eará sáddejit fiinna ođđa duodjeávdnasiid , nu ahte giđđat sáhttit duddjogoahtit . ...
Fredag kveld kom ho Anna som er et grepa kvinnemenneske .	Bearjadateahket bođii Ánná gii lea albma gába .
Hun hadde den ene hushjelpen med seg , så nå har Marit og jeg riktig gode dager .	Sus lei nubbi biigá mielde , nu ahte dál munnos Márehiin leat albma buorit beaivvit .
Brakka har fått et strøk rødmaling , og på rommene begynner det å komme seg .	Bráhkka lea ruoksadin málejuvvon , ja lanjat leat ordnašuvvagoahtán .
En dag ruslet vi oppover i fjellet , det var praktfulle farger , men innover var det ganske kaldt .	Dá muhtun beaivve moai finaime váccašeamen duoddaris , ledje čáppa ivnnit , muhto badjelis lei oalle galmmas .
Kan hende det blir slutt på godværet vi har hatt så mye av . ...	Soaitá ahte buorit dálkkit mat mis leat leamaš , dál leat nohkan . ...
Det neste er datert 25. august . Takk for brev .	Nubbi breava lea beaiváduvvon borgemánu 25. beaivve .
Det er hyggelig å få post , ellers føler vi ikke ensomheten det minste trykkende noen av oss .	Giitu breava ovddas . Lei hávski poastta oažžut , muhto muđui moai gal ean láittastuva veahášge .
Idag begynte vi så smått på skolen , da .	Odne álggaheimmet skuvlla sivvadit .
Men , de kommer sånn smått om senn , og først onsdag får vi alle i hus .	Muhto , sii bohtet ain duos dás , ja easka gaskavahkku galget buohkat leat dás .
Marits klasse er på 6 og min 2. og 3. på 17 .	Máreha luohkás leat guđas ja mu nuppi ja goalmmát luohkás fas 17 oahppi .
Ungene ser greie ut , men vi forstår hverandre heller lite .	Orrot leamen siivománát , muhto mii unnán áddehallat gaskaneamet gielalaččat .
Ellers er alt klart til dem nå .	Muđui lea buot dál lágiduvvon sidjiide gárvvisin .
18 skal bo her denne skoleturen .	18:s galget orrut dán oahpahusvuorus dáppe .
17. september : Så har vi drevet skole i 14 dager alt .	Čakčamánu 17. beaivve : ... De moai letne oahpahan 14 beaivvi juo .
Ungene er ganske som sørpå , synes vi , og de vi har nå , er greie og hyggelige .	Mánát leat nugo máddinge , munno mielas , ja sii geat dáppe leat dál , leat buorremenolaččat ja smádáhkkásat .
Men - det er ikke den fjerneste tvil om at ungene skulle hatt samisk på skolen minst de første tre årene .	Muhto - ean eahpit veahášge ahte oahppit livčče galgan oažžut sámegiela oahpahusa unnimusat golbma vuosttaš jagi .
Det er heller trist mange ganger når en tenker på at bare en av ti har noen glede av å høre eventyr .	Lea oalle váivi máŋgii smiehttat ahte dušše okta lohkásis ádde máidnasiid maid moai lohke daidda .
Det er vanskelig med religion , det blir på samme måten som med eventyr .	Maiddái religiuvdna lea váttis , lea seamma dilli go máinnastemiin .
Det blir å drive med norsk og regning for det meste , men 5 timer pr dag er mye for småtassene , de blir motløse på slutten av dagen , rastløse også .	Eanaš fertet dárogiela ja rehkenastima oahpahit , ja vihtta diimmu beaivái lea menddo ollu smávimusaide , sii duššástuvvet beaivvi loahpageahčen ja mášohuddagohtet .
De fleste er normale hva intelligens angår , men vi har også flere som er meget godt begavet , dessuten et par svake , som trenger litt mere hjelp enn de øvrige .	Eatnašat leat dábálaš čeahpit , muhto mis leat maiddái máŋga geat lea eanetgo dábálaš čeahpit , ja de leat velá moattis geat leat návccaheamit ja dárbbašit eanet veahki go earát .
6. oktober : På skolen går det heller smått , men det går da .	Golggotmánu 6. beaivve : Skuvllas lea unnán ovdáneapmi , muhto gal fertet birget .
Stakkars unger som ikke har lærere som snakker deres eget språk .	Vuoi mánnariebut , geain eai leat oahpaheaddjit geat hállet gielaset .
Det er en forbrytelse mot dem .	Dát lea vearredahku sin vuostá .
Om Marit og jeg aldri så gjerne vil , så klarer vi ikke å gi elevene våre fullgod undervisning .	Vaikko mo de moai Márehiin háliidivččiime , de ean nákce ohppiide addit dohkálaš oahpahusa .
25. oktober : Nå er vi kommet inn i siste uken med de små .	Golggotmánu 25. beaivve : Dál moai letne maŋimuš vahkku oahpaheamen smávibuid .
Det er ikke stort de har lært , dessverre .	Šállošahtti lea go sii eai leat olus maidige oahppan .
Det er dette evige språket som stenger .	Lea dát agálaš giella mii hehtte .
Selv har vi ikke lært stort samisk heller , vi faller liksom mellom to stoler når en må lære ungene norsk .	Ieža moai ean leat olus sámegiela oahppan , ja moai ean birgehala go fertejetne mánáide oahpahit dárogiela .
Til neste år kommer det ut en samisk ABC , det skal bli spennende , da kan kanhende vi også lære samtidig med elevene .	Boahtte jagi almmustuvvá sámegiela áppes , ja de leaš oaidnit ohppego , moaige sámegiela oktan ohppiiguin .
Igår kom han Storpedar med skaller til meg .	Ikte buvttii Stuorra-Peđar munnje nuvttohiid .
Det er vanskelig å få nr 46 i den varen , men heldigvis har Pedar like store føtter som meg , så jeg fikk kjøpt et par førsteklasses skaller som egentlig var sydd til ham selv .	Lea váttis fidnet nuvttohiid nummar 46 ’ sturrodagas , muhto lihkus leat Peđaris seamma stuorra juolggit go mus , nu ahte mun fidnejin oastit buriid nuvttohiid ja mat álgoálggus ledje sutnje gorrojuvvon .
De tar seg praktfullt ut med røde og gule band og dusker , men de sporene jeg setter , minner mest om bjørnelabber .	Dát leat hirbmat čábbát rukses ja fiskes báttiiguin ja dihpiiguin , muhto mu luottat muittuhit guovžžaluottaid .
5. november : Nå er kulda kommet , -19 grader idag .	Skábmamánu 5. beaivve : Dál lea buolaštan , - 19 gráđa odne .
Vi har det fortsatt meget bra .	Munnos lea buot ain bures .
Fredag opptrådte jeg som prest .	Bearjadaga ledjen báhppan .
Ja , virkelig , ettersom jeg døpte en liten gutt etter alle salmebokens regler .	Na , duođai , go mun gásttašin unna gánddaža buot vejolaš sálbmagirjji njuolggadusaid mielde .
Det var han Pavel Varsi som fikk sin 7. gutt , og som rimelig var , fikk han navnet Håkon . ...	Bávval Varsi dat oaččui iežas čihččet gándda , ja nugo áddehahtti lea , de su gohčodedje Håkonin . ...
Mer om samisk språk	Eambbo sámegiela birra
Jeg har sitert fra enkelte brev som gir uttrykk for vår frustrasjon over ikke å kunne yde fullgod undervisning på grunn av språkproblemer .	Mun lean bájuhan osiid breavain mat muitalit man heađis moai leimme go ean máhttán čađahit ollislaš oahpahusa giellaváttisvuođaid geažil .
Foranledningen til følgende artikkel skrevet av Bill var et utklipp fra ei av hovedstadsavisene , som ble sendt av hans mor .	Dán artihkkala álggahat man Bill čálii , lei oaivegávpotaviissa čálus man su eadni sutnje sáddii .
Utklippet har jeg ikke , men jeg skjønner av Bills innlegg at det er en eller annen som er ute og skriver angående samisk undervisning på ungdomsskolen i Karasjok .	Mus ii leat dát aviisačálus , muhto mun ádden Bill vástádusas ahte muhtun lea čállán sámegiela oahpahusa birra Kárášjoga nuoraidskuvllas .
Han - skribenten - har tydeligvis skrevet at samisk språk vil dø ut , og at barneskolen er på rett veg med sin fornorskning .	Dát čálli lea gul čállán ahte sámegiella boahtá jávkat , ja ahte mánáidskuvla lea riektagis go dáruiduhttá ohppiid .
I dag er oppfatningen av disse tingene en helt annen enn den var på 50-tallet .	Mu mielas Bill čájeha ahte son lea ovddabealde áiggistis sámepolitihkas .
Jeg synes Bill viser at han har vært forut for sin tid med hensyn til samepolitikken .	Oassi Bill Finnmárkku breavas 06.09.1952:s Aviisačállosiin mun in leat ovttaoaivilis .
Det samiske Finnmark er nok ikke avgått ved døden ennå , selv om ikke " kulturen " står så høyt for tiden .	Sámi Finnmárku gal ii leat jávkan , vaikko " kultuvra " ii leat nu badjin justa dál .
All den stund mangfoldige tusen ( også ute ved kysten , f.eks. Nesseby ) bruker samisk hjemme , kan jeg ikke skjønne at det kan skade å ha litt undervisning i samisk på ungdomsskolen i Karasjok .	Nu guhká go duháhiid mielde ( maiddái rittus , omd. Unjárggas ) geavahit sámegiela ruovttus , de mun in ádde ahte veaháš oahpahus sámegillii galggašii leat vahágin Kárášjoga nuoraidskuvllas .
Temmelig sikkert kommer samisk tale til å bli brukt i minst 100 år fremover — hvorfor da ikke lære språket bedre enn de gjør hjemme ?	Áibbas sihkkarit boahtá sámegiella čuodjat unnimusat 100 jagi ovddasguvlui - manin de ii galggašii oahppat giela buorebut go ruovttus dahket ?
Samisk er ikke noe egentlig primitivt språk .	Sámegiella ii leat mihkkege primitiivvalaš gielaid .
En kan gi uttrykk for alt en måtte ønske på det , og da tror jeg ikke det dør ut så forferdelig fort .	Olmmoš sáhttá čielggadit dán gillii buot maid háliida , ja dalle gal in jáhke ahte giella jávká nu farggabále .
Selvfølgelig betyr ungdomsskolen i Karasjok at det blir et skille mellom norske og samer .	Dieđusge nuoraidskuvlla ásaheapmi Kárášjohkii mearkkaša ahte šaddá erohus dážaid ja sámiid gaskkas .
At det skulle føre til nedvurdering av samene , kan jeg ikke skjønne er annet enn å sette saken på hodet .	Ahte dát galggašii lea sámiid heajušeapmin , dan in gal jáhke ja orru ahte ášši leat botnjamin vulos oivviid .
Det synes meg opplagt at et folk som ikke kan makte noe med sitt eget språk og egen husflid , osv , blir mer sett på som mindreverdige .	Mu mielas orru ahte olbmot geat eai máhte ovddidit iežaset giela , duodji jna. adnojuvvojit heajubun .
All den tid reindrift skal fortsette i Finnmark , kommer også den husfliden som er knyttet til den , til å fortsette .	Nu guhká go boazodoallu joatkašuvvá Finnmárkkus , de joatkašuvvá maiddái duodji mii dasa lea gullevaš .
Mange av de klærne og redskapene som er uteksperimentert gjennom mange hundre år , vil opplagt fortsette å være de beste .	Ollu dáin bivuin ja reaidduin mat leat hutkojuvvon čuđiid jagiid áigge , dieđusge ain leat buoremusat .
I artikkelen sto det også noen ord om at i folkeskolen var en på rett vei — der ble norske og samer blandet sammen , og bare dyktigheten spilte noen rolle for deres anseelse .	Artihkkalis ledje maiddái muhtun sánit dan birra ahte mánáidskuvllas ledje rivttes bálgá alde - doppe seaguhedje dážaid ja sámiid , ja dušše čehppodat bajidii sin máinnolmasvuođa .
Dette må også være helt galt , etter hva jeg kan skjønne .	Dáthan gal maiddái lea áibbas boastut , mu mielas .
I en klasse der norsk er opplæringsspråk , kanskje med lærer som ikke kan samisk , er det innlysende at selv svakt begavete norsktalende barn har et veldig forsprang for samisktalende .	Luohkás gos dárogiella lea oahpahusgiellan , ja soaitá velá oahpaheddjiin dakkár gii ii máhte sámegiela , lea čábočielggas ahte velá čuorbbes dárogielahálli mánáin lea ovdamunni sámegielagiid ektui .
Det skulle etter mitt skjønn være ypperlig egnet til å ta motet fra samebarna , i det minste i de 3 første årene , og de avgjør nokså mye for årene fremover .	Mu áddejumi mielde , dát váikkuha dorvvohuhttit sámemánáid , ainjuo golbma vuosttaš jagi , ja dáthan váikkuhit ollu jagiide ovddasguvlui .
En regel som er grunnsteinen i alt som har med undervisning å gjøre : at en skal gå fra det kjente til det ukjente , osv - ser en helt bort fra når det gjelder samene .	Njuolggadus mii lea duohtavuohtan buot dasa mii oahpahussii gullá : ahte galgá álgit dáinna mii lea oahpis ja das mannat apmasii , jna. - dán orrot hilgumin go guoská sámiide .
De skal vær så god begynne med det vanskeligste : et fremmed språk .	Sii galget dalán álgit dainna mii lea váddáseamos : amasgielain .
Noen egen skoleplan for språkblandete distrikter fins jo ikke og er selvfølgelig en svært innviklet historie .	Sierra giellaseaguhusguovlluid skuvlaplánahan ii gávdno ja lea dieđusge váttis ášši .
En begynnelse er gjort med ABC ' en og samisklinjen på lærerskolen i Tromsø , og med tid og stunder må det komme mer i samme retning .	Buorre álgu lea áppes ja sámi suorgi Romssa oahpaheaddjiskuvllas , ja áiggiid mielde berre eanet dán guvlui bargat .
Alle her oppe ønsker å oppnå norsk levestandard .	Buohkat dáppe davvin háliidit juksat Norgga eallindási .
Det kan de ikke gjøre før her blir veier , osv , og før de har like utdannelsesmuligheter med andre .	Dán eai sáhte juksat ovdalgo dáppe leat geainnut jna. , eaige ovdalgo leat ožžon seammadásat oahppanvejolašvuođaid go earáinge leat .
Jeg tror at det ville ha mye mer å si for norskdommen her oppe med tiltak i denne retningen , enn å presse en fornorskning fram i skolen , mens de fremdeles er en underklasse sosialt sett .	Mun jáhkán ahte ovddidivččii dáru buorebut dáppe davvin dákkár doaimmaiguin , dan sadjái go bákkuhit dáruiduhttima skuvllas , ja go álbmot ain lea vuolitgearddis sosiálalaččat .
Skoletiden må utvides for samebarna , med et par år i alle fall , og på den tiden må de lære å uttrykke seg både på samisk og norsk .	Skuvlaáiggi ferte guhkidit sámemánáide , ainjuo mottiin jagiin , ja dan áigodagas galget sii oahppat hálddašit sihke sámegiela ja dárogiela .
Den som ikke kan gi uttrykk for tankene sine på sitt eget språk , tror jeg umulig kan lære et fremmed språk ordentlig som ikke brukes i det daglige .	Su , gii ii máhte jurdagiiddis iežas gillii čielggadit , in jáhke máhttit oahppat amasgiela albmaláhkai ja dan sáhttit beaivválaččat geavahit .
Ja , ja - det her ble nesten en hel avhandling , men jeg har tenkt nokså mye over disse tingene , så når du spør om min mening , får du ta den i hele sin lengde . "	Na , na - dát šattai oalle dutkkus , muhto mun lean oalle ollu smiehttan dáid áššiid , ja go jearat mu oaivila , de fertet dan ollásit oažžut čielggaduvvot .
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 1	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 1
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 1 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 1 .
Davvi Girji 2005 .	Davvi Girji 2005 .
Richard Bergh :	Richard Bergh :
Mine år på Skoganvarre skole	Mu jagit Skuvvanvári skuvllas
Storskolen i Skoganvarre høsten 1962 : Sittende fra venstre : Johan Mathis Eira , Kurt Stene , Johannes Guttorm , Knut Stene , Harald Johansen og / ja Terje Amundsen .	Skuvvanvári stuoraskuvla 1962 čavčča : Čohkkut gurut bealde : Johan Mathis Eira , Kurt Stene , Johannes Guttorm , Knut Stene , Harald Johansen og / ja Terje Amundsen .
Stående fra venstre : Jan Johansen , Inger Anna Johansen , Inga Eira , Åse Amundsen , Inger Johansen , Georg Johansen og Willy Grøtte .	Čuožžut gurut bealde : Jan Johansen , Inger Anna Johansen , Inga Eira , Åse Amundsen , Inger Johansen , Georg Johansen ja Willy Grøtte .
Læreren : Richard Bergh ( Foto : Birgit Bergh )	Oahpaheaddji : Richard Bergh ( Foto : Birgit Bergh )
Richard Bergh er født i Skien i 1930 . På 1950- og 60-tallet var han lærer flere steder i Lebesby og Porsanger .	Richard Bergh lea riegádan Skienis 1930:s. 1950- ja -60-loguin lei son oahpaheaddjin máŋgga sajis Davvesiiddas ja Porsáŋggus .
Da han starta sin lærerkarriere i Finnmark hadde han ikke lærerutdanning , men han tok seinere lærerskolen i Tromsø og avanserte til skolestyrer i Skoganvarre før han dro sørover i 1969 .	Go son álggii oahpaheaddjin Finnmárkui , de sus ii lean oahpaheaddjioahppu , muhto son čađahii maŋŋá oahpaheaddjiskuvlla Romssas ja šattai skuvlahoavdan Skuvvanváris ovdalgo vulggii fas máttás 1969:s .
Siden har han bodd i Hjørungavåg på Sunnmøre .	Dan maŋŋá lea son orron Hjørungavågas Sunnmøres .
Richard Bergh er mest kjent for sine mange bøker med fortellinger og folkeminner .	Richard Bergh lea dovdosamos iežas muitalus- ja álbmotmuitogirjjiid dihtii .
Fra tida i Lebesby har han skrevet Når vi sitt her å prate og Mørketid 1944 , fra Porsanger blant annet Tro og trolldom , Skuvvanvárri og serien Det susende fjell , I-IV .	Davvesiidda áigodagas čálii son Når vi sitt her å prate ( Dásgo mii čohkohallat ja háleštat ) ja Mørketid 1944 ( Skábma 1944 ) , Porsáŋggus earret eará Tro og trolldom ( Osku ja noaidevuohta ) , Skuvvanvárri ja ráiddu Det susende fjell I-IV ( Šuvvi várri , I-IV ) .
Sommeren 1989 ble Skoganvarre skole nedlagt .	Geasset 1989 heaittihuvvui Skuvvanvári skuvla .
Det var ikke noe å si på nedleggingen ; bare fire eller fem elever gikk på skolen det siste året .	Ii lean maid láitit skuvlla heaittiheami oktavuođas ; dušše njeallje dahje vihtta oahppi ledje skuvllas maŋimus jagi .
Nå disponerer Skoganvarre bygdelag festsalen .	Dál Skuvvanvári gilisearvi geavaha riepmosála .
Resten av bygget er blitt krigshistorisk museum .	Muđui visti lea soahtehistorjjálaš dávvirvuorkán .
Der er også en avdeling om noaiden Johan Kaaven med hans matkiste som hovedattraksjon .	Doppe lea maiddái noaiddi Johan Kaavena ossodat ja su niestebumbá lea váldogeasuhussan .
Skoganvarre ligger øverst i Lakselvdalen , omtrent midtveis mellom Lakselv og Karasjok .	Skuvvanvárri lea Leavnnjaleagi bajimus gilli , sullii gaskkamuttus Leavnnja ja Kárášjoga .
Den er en av de vakreste bygder jeg kjenner .	Dat lea okta dain čábbámus giliin maid dieđán .
Landskapet er frodig , med store furu- og bjørkeskoger og blinkende elver og vann .	Guovlu lea šattolaš stuorra beahce- ja soahkevuvddiiguin , ja šelges jogaiguin ja jávrriiguin .
Både vest og øst for bygda hever store gaisser seg .	Gilis oarjjás ja nuorttas badjánit alla gáissát .
I Øvrevann ligger den fredede Sieidesuolu ( Offerholmen ) hvor samene ned gjennom tiden ofret reinsdyr til sine guder .	Bajitjávrris lea gáhttejuvvon Sieidesuolu gosa sápmelaččat áiggiid mielde leat oaffaruššan bohccuid ipmiliiddáseaset .
Skoganvarre fikk fast bebyggelse omkring år 1850 .	Skuvvanvárrái ásaiduvvagohte olbmot sullii jagi 1850 .
Da kom Klemet Helander fra Finland og bosatte seg ved Øvrevann .	Dalle bođii Stávrun-Lemet , Klemet Helander , Suomabealde ja ásaiduvai Bajitjávregáddái .
Han giftet seg med en fjellsamepike .	Son náitalii badjenieiddain .
Omtrent samtidig ble fjellstua bygd på Greinernesset .	Sullii seamma áigge huksejuvvui duottarstohpu Greineranjárgii .
Oppsitterne var for det meste norske .	Hálddašeaddjin ledje eanaš dážat .
Ny skole i ny skolekrets	Ođđa skuvla ođđa skuvlabiirres
Jeg kaller tiåret fra 1960 til 1970 for mine gyldne år .	Mun gohčodan logijagi 1960:s gitta 1970:i iežan gollejahkin .
Jeg traff min kvinne i 1960 , ble gift i 1961 , og den ene ungen kom etter den andre .	Mun gávdnen iežan guoimmi 1960:s , náitalin 1961:s , ja nu mánná máná maŋis riegádii .
Ja , det ble ikke mer enn tre til sammen .	Na , eai dat dal šaddan eanet go golbma oktiibuot .
Men når man får noen smårollinger som perler på en snor , høres det som om hele huset er fullt av sprellende , ropende vesener .	Muhto go riegádit unnoraččat badjálagaid , de dovdo dego dállu livččii dievva gášvvardahkes , rieddji sivdnádusaiguin .
Og i 1962 ble Birgit og jeg ansatt på den flunkende nye skolen i den flunkende nye skolekretsen Skoganvarre .	Ja 1962:s moai Birggehiin oaččuime barggu dan áibbas ođđa skuvllas , áibbas ođđa Skuvvanvári skuvlabiirres .
For oss ble dette begynnelsen på noen eventyrlige år .	1950-logu loahpas ledje ollu skuvlamánát Skuvvanváris .
De bodde på internatet på Smørstad i Lakselv under skolegangen , og mistrivdes , særlig de minste .	Sii orro internáhtas Smørstad nammasaš báikkis Leavnnjas skuvlla váccedettiin ja ahkidušše , erenoamážit unnimusat .
Sivert Amundsen var blitt valgt inn i skolestyret .	Sivert Amundsen lei válljejuvvon skuvlastivrii .
Han hadde snakket mye med sine sambygdinger om egen skole for Skoganvarre .	Son lei ollu háleštan iežas gili olbmuiguin hukset sierra skuvlla Skuvvanvárrái .
En av de første sakene han som nybakt skolestyremedlem tok opp , var nettopp å få bygd skole i hjembygda .	Vuosttamus áššin ođđa skuvlastivralahttun son evttohiige hukset skuvlla ruovttugillái .
Han hadde selv flere barn - både under og i skolealder .	Sus ledje alddis máŋga máná - sihke vuollel skuvlaagi ja skuvlaagis .
Han ville gjerne la dem bo hjemme i skoletiden .	Son háliidii ahte sii galge beassat orrut ruovttus skuvlla váccedettiin .
I skolestyret fikk han støtte fra sokneprest Elvenes og Gunhild Bjørklid , også av sin bror Hans A. Opstad , som var blitt ordfører .	Skuvlastivrras su dorjo suohkanbáhppa Elvenes ja Gunhild Bjørklid , ja maiddái iežas viellja Hans A. Opstad , gii lei válljejuvvon sátnejođiheaddjin .
God støtte fikk han også av skoleinspektør Harald Dahl og skoledirektør Arthur Gjermundsen .	Buori doarjaga fidnii son maiddái skuvladárkkásteaddjis Harald Dahlas ja skuvladirektevrras Arthur Gjermundsenas .
Vedtaket om å bygge en skole i Skoganvarre gikk således lett igjennom både i skole- og kommunestyre .	Mearrádus hukset skuvlla Skuvvanvárrái menestuvai álkidit sihke skuvlla- ja gielddastivrras .
Helt siden internatet ble bygd på Smørstad i 1910 hadde elevene fra Skoganvarre gått på skole i Lakselv .	Dan rájes go internáhta huksejedje Smørstadii 1910:s , ledje Skuvvanvári oahppit vázzán skuvlla Leavnnjas .
Der hadde de bodd en uke av gangen og spasert hjem til Skoganvarre i helgene , hele tre mil .	Doppe ledje sii orron vahkku háválassii ja vahkkoloahpaid sii manne vácci ruoktot , oktiibuot golbma miilla .
Jeg hørte mangen en trist historie fra den eldre generasjonen i bygda om en vond skoletid - med mobbing på internatet og sår hjemlengsel .	Gili vuorrasut olbmot muitaledje munnje nuppát ahkidis muitalusa váivves skuvladili birra - givssideami birra internáhtas ja bávččas ruoktoáibbbašeami birra .
Det var stor festivitas i bygda da skolen ble innviet i oktober 1962 .	Ledje stuorát riemut gilis go skuvla vihahuvvui golggotmánus 1962 .
Det var pyntet til fest i den kombinerte gymnastikk- og festsalen .	Sii ledje čiŋahan riemuide lášmmohallan- ja feastasálas .
Det var høytidelige taler , og det var overrekking av nøkler - fra den ene til den andre .	Doppe ledje allaáiggálaš sártnit , ja de lei čoavdagiid geigen - nuppis nubbái .
Til slutt stod jeg med nøklene i hånden .	Loahpas ledje čoavdagat mu gieđas .
Skolen var min !	Skuvla lei mu !
2. og 3. årskull høsten 1962 .	2. ja 3. jahkebuolva 1962 čavčča .
Sittende fra venstre : Ole Henriksen , Tor Amundsen , Nils Utsi , Kato Stene og Reidar Johansen .	Čohkkame gurut bealde : Ole Henriksen , Tor Amundsen , Nils Utsi , Kato Stene ja Reidar Johansen .
Stående : Torill Grøtte , Anne Lise Johansen , Berit Johansen , Anne Kirsten Eira og Marit Utsi .	Čuožžume : Torill Grøtte , Anne Lise Johansen , Berit Johansen , Anne Kirsten Eira ja Marit Utsi .
Læreren : Birgit Bergh	Oahpaheaddji : Birgit Bergh
( Foto : Richard Bergh )	( Govva : Richard Bergh )
Det er ikke alltid så lett å være lærer i en nyetablert skolekrets .	Ii leat álo nu álki leat oahpaheaddjin aiddo ásahuvvon skuvlabiirres .
Folk var ikke vant til å ha en skole i bygda , og mange var ikke helt klar over at lærerne kunne ha mye å gjøre .	Olbmot eai lean hárjánan dasa ahte gilis lei skuvla , ja máŋggas eai áibbas jáhkkán ahte oahpaheaddjis lei nu ollu bargu .
Det var ikke mange biler i Skoganvarre på 1960-tallet , og bussen mellom Karasjok og Lakselv gikk ikke altfor ofte .	1960-logus eai lean nu máŋga biilla Skuvvanváris , ja busse Kárášjoga ja Leavnnja gaskka ii mannan nu beare dávjá .
Det kom derfor av og til folk innom skolen og ba om bilskyss til Lakselv - og noen ganger til Karasjok .	Danin bohte duollet dálle olbmot skuvlii jearrat biilasáhtu Levdnjii - ja muhtumin Kárášjohkii .
Jeg kjørte folk så ofte jeg hadde anledning , men ikke alle skjønte at jeg kunne være opptatt også om ettermiddagene med skolearbeid .	Mun vuojihin olbmuid nu dávjá go sáhtten , muhto eai buohkat ádden ahte mun sáhtten leat doaimmas maiddái maŋŋelgaskabeaivve skuvlabargguiguin .
Klokken to sluttet jo skoledagen , og da trodde mange at lærerne var frie og franke til neste morgen , og kunne være sjåfører resten av dagen !	Guovtti áiggehan skuvlabeaivi nogai , ja dan maŋŋá jáhkke máŋggas ahte oahpaheaddjit ledje joavdelassan gitta nuppi iđidii , ja ahte reastabeaivve sii sáhtte leat vuoddjin !
På den annen side ble vi og hele bygda som en stor familie .	Nuppi láhkai fas de šattaimet mii ja olles gilli stuorra bearašin .
Folk kom innom på besøk , og var utrolig hjelpsomme .	Olbmot bohte dávjá gallestallat , ja ledje hirbmat veahkkái .
Skolen var bygd på fjellstuenesset .	Skuvlla ledje huksen duottarstohponjárgii .
Nedenfor skolegården lå grunnmuren etter fjellstua , som tyskerne svidde av høsten 1944 sammen med resten av bebyggelsen .	Vuolábealde skuvlašilju lei duottarstobu geađgejuolgi ja dán dálu ledje duiskalaččat boaldán 1944 čavčča seamma láhkai go muđuige gili .
Bare fjøset stod igjen .	Dušše návet lei báhcán .
Skoganvarre skolekrets var meget stor i utstrekning , selv om det ikke var så mange folk som bodde i den .	Skuvvanvári skuvlabiire lei hui viiddis , vaikko eai lean nu ollu olbmot geat orro doppe .
Den omfattet også Lávkajávri og Sávnnjojávri .	Dán biirii gulle maiddái Lávkajávri ja Sávnnjojávri .
Elevene fra disse utkantene av skolekretsen måtte innlosjeres i skoletiden .	Oahppit dáin skuvlabiirre boaittobeale guovlluin fertejedje olbmuid luhtte orrut skuvlla váccedettiin .
Elevene fra Lávkajávri ble plassert hos Marie Stene , som var skolens nærmeste nabo .	Lávkajávrri oahppit orro Marie Stene luhtte , gii lei skuvlla lagamus kránnjá .
Elevene fra Sávnnjojávri bodde hos Anna og Trygve Opdahl .	Sávnnjojávrri mánát orro Anna ja Trygve Opdahl luhtte .
Fortellinger fra gamle dager	Dološ muitalusat
Jeg gikk ofte på besøk både til Marie Stene og Anna og Trygve Opdahl .	Mun lávejin dávjá gallestallat Marie Stene ja Anna-guovtto Trygve Opdahlain .
De var flinke til å fortelle om gamle dager i bygda , og historiene skrev jeg ned .	Sii ledje čeahpit muitalit gili dološ áiggiid birra , ja muitalusaid mun čállen .
Marie fortalte gjerne om da hun og Hilmar slo seg ned på den øde Gairas-moen mellom Lakselv og Skoganvarre og forsøkte seg som nybyggere ; hvordan de flyttet videre til Luostejohka og dyrket jorden der .	Márjá mielalaččat muitalii mo lei go soai Hilmariin ásaiga ávdin Gáirrasguolbanii gaskkamuttus Leavnnja ja Skuvvanvári ja geahččaleigga ođđaássin álgit ; mo soai jođiiga viidáseappot Luostejohkii ja álggiiga eanandoaluin doppe .
Etter krigen bygde de sitt nåværende hjem i Skoganvarre .	Maŋŋá soađi soai huksiiga iežaska dáláš ruovttu Skuvvanvárrái .
Hilmar hadde vært ansatt som smed i veivesenet .	Hilmar lei maiddái bargan rávdin geaidnodoaimmahagas .
Trygve var sønn av fjellstueoppsitterne Oline og Anders Opdahl .	Trygve lei Oline ja Anders Opdahla , duottarstohpohálddašeaddji-guoktá bárdni .
Oline var fra Skjervøy og Anders fra Røros-traktene .	Oline lei eret Skiervvás ja Anders fas Gåebries ( Plassje , Røros ) .
Trygve snakket flytende både norsk , samisk og kvensk .	Trygve hálai njuovžilit sihke dáro- , sámi- ja kveanagiela .
Når samene stanget hodet mot språkmuren i sitt møte med det norske byråkratiet , var Trygve til stor hjelp .	Go sápmelaččat norde oaivvi giellamuvrra vuostá go deaivvadedje dáža byrokratiijain , de lei Trygve gearggus veahkehit .
Han var som en advokat , han sendte skriv i øst og vest for sine sambygdinger .	Son doaimmai ášševuoddjin , sáddii čállosiid duohkot deike iežas báikkiolbmuid ovddas .
Trygve fikk kongens fortjenstemedalje av den grunn .	Trygve oaččui gonagasa ánsomedálja dán barggu ovddas .
Annas morsmål var kvensk ; hun var fra Klemetstad i Lakselvdalen .	Anna eatnigiella lei kveanagiella ; son lei eret Klemetstadas Leavnnjaleagis .
Hun var en stille og beskjeden kvinne , som satt på vedkassen ved ovnen og lyttet til samtalen rundt kjøkkenbordet .	Son lei jaskes ja ujus nissonolmmoš , ja čohkkái muorrakássa alde uvdnagáttis ja guldalii hálešteami gievkkanbeavddi birra .
I 1964 ble et turistsenter med campinghytter bygd nedenfor skolen .	1964:s huksejuvvui turistaguovddáš gohttenbarttaiguin skuvlla vuolábeallái .
For så vidt en bra plassering og en god tradisjon å ta vare på .	Muhtun láhkai buorre sadji ja buorre árbevieru joatkka .
Der hadde jo Finnmarks eldste fjellstue ligget .	Dies han leage leamaš Finnmárkku boarráseamos duottarstohpu .
Men det var ikke så heldig for skolen å få en slik nabo .	Muhto skuvlii ii lean nu buorre diekkár kránnjá oažžut .
Mange av gjestene kom til Skoganvarre i helgene for å få seg en real fest .	Máŋga guossi bohte vahkkoloahpaid Skuvvanvárrái albma feastta časkit .
Det lød mye skrik og skrål fra hyttene .	Lei ollu huikkas ja riedja barttain .
Det var ikke få ølflasker jeg plukket opp i området rundt skolen .	Gal ledje eatnat vuollabohtalat maid mun čoggen skuvlla lagasbirrasis .
2 ½ lærer	2 1/2 oahpaheaddji
Skoganvarre skole hadde alt på én flate , vi slapp å løpe i trapper .	Skuvvanvári skuvla lei ovtta gearddis , mii eat dárbbašan tráhpáid goargŋut .
Det var to klasserom , et grupperom og en festsal .	Doppe ledje guokte klássalanja , okta joavkolatnja ja riepmosálla .
I tillegg var der et lærerrom i enden av korridoren , og en styrerbolig like ved skolebygget .	Dása lassin lei oahpaheaddjilatnja feaskára geažis , ja hoavdda ássandállu das dastán skuvlanurkkis .
Lærerrommet ble brukt som hybel .	Oahpaheaddjilanja mii geavaheimmet orrunlatnjan .
I min tid i Skoganvarre var skolen tredelt .	Mu áigodagas Skuvvanváris lei skuvla golmma juogus .
Mange av elevene kunne ikke norsk når de begynte på skolen .	Máŋga oahppi eai máhttán dárogiela go skuvlii álge .
Av den grunn lot vi første årskull være egen klasse .	Dán sivas divttiimet vuosttaš luohká leat sierra luohkkán .
Andre og tredje årskull var én klasse .	Nuppi ja goalmmát luohkkálaččat ledje ovttas klássalanjas .
Den tredje klassen var årskullene fjerde til syvende klasse .	Goalmmát joavkkus ledje njealjádis gitta čihččet luohkkálaččaid rádjái .
I 1963 innførte Porsanger kommune - eller Kistrand som den het den gang - niårig skole .	1963:s álggahii Porsáŋggu gielda - dahje Kistrand ( Goahgieddi ) nugo gieldda namma lei ovdal - ovccijagi skuvlla .
Fra da av gikk syvende årskull på ungdomsskolen i Lakselv .	Dan rájes de vázze čihččetluohkkálaččat nuoraidskuvlla Leavnnjas .
De første årene var det to fulle og en halv lærerstilling .	Vuosttaš jagiid ledje guokte olles ja okta bealle oahpaheaddjivirggi .
Birgit og jeg hadde de hele stillingene , den halve ble besatt av en student , som skiftet fra år til år .	Munnos Birggehiin ledje olles virggit , beallevirggis lei studeanta , ja ođđa bođii juohke jagi .
I 1966 ble den halve stillingen utvidet til en hel .	1966:s beallevirgi rievddai olles virgin .
Sverre Hatle fikk stillingen .	Sverre Hatle oaččui dán virggi .
Han var romsdaling .	Son lei Romsdalas eret .
På lærerskolen lærte han seg - på sin fritid - samisk skriftlig , og muntlig da han kom til Skoganvarre .	Oahpaheaddjiskuvllas oahpai son ieš - asttuáiggis - čálalaš sámegiela , ja njálmmálaš giela fas go bođii Skuvvanvárrái .
Det var omlag tredve elever i skolens første år .	Ledje sullii golbmalogi oahppi skuvlla álgojagi .
Tallet holdt seg over tredve - kanskje så vidt under noen ganger - de årene jeg var skolestyrer i bygda .	Lohku bisui badjelaš golbmalogis - muhtumin aiddo vuolábealde - dieid jagiid go mun ledjen skuvlajođiheaddjin gilis .
Det var passelig mange til å skape et godt miljø .	Dát lei aiddo muttát lohku vai šattai buorre biras .
Ikke en eneste gang opplevde vi hærverk på skolen .	Eat oktiige vásihan skuvlla bilideami .
Ikke en knust rute !	Ii oktage glássa cuvkejuvvon !
Ikke en eneste tagging på veggene .	Ii oktage seaidni lean sárggoduvvon .
Elevene kunne gå hvor de ville , vi hadde ikke stengte skoledører .	Oahppit besse mannat gosa áigo , mis eai lean lohkkaduvvon skuvlauvssat .
Tidlig om morgenen låste jeg opp ytterdøren til skolen .	Árrat iđđedis mun rahpen skuvlaolgouvssa .
De slapp å stå ute og fryse i kulda .	De besse oahppit - dađistaga go bohte - mannat liegga feaskárii ja čohkkát vuollegas ja govda glássagárpmaid alde .
Vi brukte ofte naturen i undervisningen .	Mii dávjá geavaheimmet meahci oahpahusas .
Vi hadde klasseturer vestover til Vuolajohkdalen .	Mis ledje luohkkámátkkit oarjjás Vuolajohleahkái .
Vi gikk turer østover til Gággajávri .	Mii láviimet finadit nuortan Gággajávrris .
Lærere og elever besteg Stálločohkka .	Oahpaheaddjit ja oahppit gorgno Stálločohkkii .
Elevene lærte oss å tenne bål i skog og mark både sommer og vinter .	Oahppit oahpahedje midjiide dola cahkkehit meahcis sihke geasset ja dálvet .
Jeg var en ivrig samler av antikvarisk litteratur .	Mun ledjen áŋgir čohkket oapmegirjjiid .
Fra antikvariater i Oslo og Trondheim fikk jeg boklister .	Oapmegirjegávppiin Oslos ja Troandimis fidnejin girjelisttuid .
Jeg ble særlig interessert i bøker om Finnmark .	Mun erenoamážit beroštišgohten girjjiin Finnmárkku birra .
Jeg ble tidlig oppmerksom på at Skoganvarre var nevnt i mange eldre publikasjoner .	Árrat fuomášin ahte Skuvvanvárri lei namahuvvon máŋgga boares girjjis .
Offerholmen og fjellstua har fått særlig mye omtale .	Oaffarsullo ja duottarstobu birra čuoččui erenoamáš olu .
Bygd med tradisjoner	Árbevirolaš gilli
Nedenfor skolen lå tuftene til fjellstua , som hadde så rike tradisjoner å se tilbake på .	Skuvlla vuolábealde ledje duottarstobu duktásajit , ja duottarstobus ledje hui rikkis árbevierut doložis .
Den var bygd i 1853 , og var den første fjellstua som ble reist i Finnmark .	Dat lei huksejuvvon 1853:s , ja dat lei vuosttaš duottarstohpu mii huksejuvvui Finnmárkui .
Landsdelen var - som alle vet - blitt brent av tyskerne senhøstes 1944 .	Riikkaoasi ledje duiskalaččat boaldán - nugo buohkat dihtet - skábman 1944 .
Jeg fikk den idéen at på disse historiske tuftene skulle vi anlegge et bygdetun .	Mun smiehtastin ahte dáidda historjjálaš duktásajiide mii sáhtášeimmet ráhkadit gilišilju .
Her kunne vi samle for ettertiden det som hadde unngått tyskernes brenning .	Deike sáhtášeimmet maŋit áigái čohkket buot daid maid duiskalaččat eai ollen boaldit .
Jeg registrerte gamle bygninger i området og bilte rundt for å kjøpe opp gjenstander med tanke på å plassere dem på bygdetunet .	Mun registrerejin boares dáluid guovllus ja vudjen birra buot oastimin dávviriid maid sáhtášii gilišilljui vurket .
Byggingen av turistsenteret ødela selvsagt for disse planene .	Turistaguovddáža huksen bilidii dieđusge dáid áigumušaid .
Men uansett hvor bygdetunet ville komme til å ligge , var det jo viktig å ta vare på de gamle gjenstandene .	Muhto dattetge gosa dal gilišillju ásahivččii , de han lei deaŧalaš vurket dološ dávviriid .
Jeg var optimist og holdt foredrag om saken , både i Skoganvarre og Lakselv .	Mun ledjen optimista ja dollen logaldallamiid ášši birra , sihke Skuvvanváris ja Leavnnjas .
Jeg ville også bruke skolen som et slags levende museum , der kunne både voksne og barn lære om Finnmarks fortid .	Mun maiddái háliidin geavahit skuvlla muhtunlágan ealli dávvirvuorkán , gos sihke ollesolbmot ja mánát sáhtte oahppat Finnmárkku vássánáiggis .
Jeg skrev både hit og dit for å få tak i førkrigsbilder fra Skoganvarre .	Mun čállen juohke sadjái fidnen dihtii ovdalsoahtegovaid Skuvvanváris .
Daværende redaktør i Aftenposten - Hans J. Huitfeldt - skaffet meg et helt album med bilder som hans mor hadde tatt på en Finnmarks-tur sammen med sine foreldre i 1901 .	Daláš Aftenposten doaimmaheaddji - Hans J. Huitfeldt - fidnii munnje olles govvaalbuma maid su eadni lei govvidan Finnmárkku-mátkkis iežas vánhemiiguin 1901:s .
De fleste av bildene var fra oppholdet på fjellstua i Skoganvarre .	Eanaš govat ledje sin orrumis Skuvvanvári duottarstobus .
Det aller eldste bildet fra bygda skaffet muséet i Tromsø meg ; et bilde som professor J. A. Friis tok i 1867 .	Boarráseamos gova gilis fidnejin Romssa dávvirvuorkkás ; gova maid professor J. A. Friis lei govvidan 1867:s .
Bildet viser fjellstueoppsitter Eva Brita Andersdatter der hun står ved stranden og tar farvel med sin gjest mens stakerne er på plass i båten .	Govas oidno duottarstohpohálddašeaddji Ándde Eva Brita / Eva Brita Andersdatter jávregáttis čuožžumin ja sávvamin guossásis mana dearvama , ja goargŋut leat juo fatnasis .
Forresten , det aller eldste bildet vi har fra Skoganvarre er tegningen av Offerholmen i Knud Leems verk fra 1767 ; Beskrivelse over Finmarkens Lapper !	Muhto liikká , buot boarráseamos govva mii mis lea Skuvvanváris , lea Oaffarsullo tevnnet Knud Leema girjjis 1767:s Beskrivelse over Finnmarkens Lapper ( Válddahusat Finnmárkku sápmelaččaid birra ) !
Samisk inn i skolen	Sámegiella skuvlii
Ingen av skolene i Porsanger hadde undervisning i samisk , selv om de fleste bygdene var samisktalende .	Ii ovttage Porsáŋggu skuvllas lean sámegiela oahpahus , vaikko eanaš giliin orro sámegielahállit .
Ja , det ble ikke engang opplyst i stillingsannonsene at samisk var morsmålet til elevene .	Ná eai oba čilgenge virgealmmuhusain ahte sámegiella lei ohppiid eatnigiella .
Slik var det også i andre kommuner .	Nu lei maiddái eará gielddain .
Det har kommet mangen en ny lærer til en skolekrets i våre nordligste fylker og ikke visst at bygdemålet ikke var norsk .	Leat boahtán máŋga ođđa oahpaheaddji min davimus fylkka skuvlabiirriide , dieđekeahttá ahte giligiella ii lean dárogiella .
Etter at Sverre Hatle kom til Skoganvarre , hadde vi en lærer som kunne undervise i samisk .	Go Sverre Hatle bođii Skuvvanvárrái , de lei mis oahpaheaddji gii sáhtii sámegiela oahpahit .
Vi fikk innført samisk begynneropplæring .	Mii álggaheimmet sámegiela álgooahpahusa .
Hans Eriksen , som var konsulent hos skoledirektøren i Finnmark , var til god hjelp .	Hans Eriksen , gii lei konsuleantan Finnmárkku skuvladirektevrra kantuvrras , lei buorren veahkkin .
Han kom til Skoganvarre og orienterte om planen på et foreldremøte .	Son bođii Skuvvanvárrái čilget áigumuša birra vánhenčoahkkimis .
Saken gikk greit igjennom i skolestyret , og samisk begynneropplæring kom i gang - i allfall på én skole i Porsanger .	Ášši mearriduvvui álkidit skuvlastivrras , ja sámegiela álgooahppu álggahuvvui - ainjuo ovtta skuvllas Porsáŋggus .
Samisktalende elever skulle få opplæring i sitt eget språk de første årene , for så i storskolen å gå over til norsk , og da med et solid grunnlag i sitt eget språk .	Sámegielat oahppit galget oažžut oahpahusa iežaset gillii álgojagiid , ja de galge bajit luohkáin dárostišgoahtit , ja dalle galggai sis leat nana duogáš iežaset gielas .
Den samiske begynneropplæringen var frivillig .	Sámi álgooahpahus lei eaktodáhtolaš .
Besøk fra den store verden	Gallestallit stuorra máilmmis
Skoganvarre er Porsangers utpost mot Karasjok .	Skuvvanvárri lea Porsáŋggu boaittobealbáiki Kárášjoga guvlui .
Men jeg hadde aldri følelsen av å bo i en utkant .	Muhto ii goassige mu mielas orron ahte mii oruimet boaittobealbáikkis .
For stadig vekk var vi i sentrum for oppmerksomheten .	Mii han leimmet álo beroštumi guovddážis .
Hans A. Opstad var ordfører i mine første Skoganvarre-år .	Hans A. Opstad lei sátnejođiheaddji mu Skuvvanvári álgojagiid .
Hver gang Porsanger fikk besøk av folk som skulle studere historiske eller skolemessige forholdt i kommunen , bilte han dem til Skoganvarre og avleverte dem hos meg .	Juohke háve go Porsáŋgui bohte olbmot geat galge guorahallat historjjálaš dahje skuvlii guoskevaš dilálašvuođaid gielddas , de son sáhtostii dáid Skuvvanvárrái ja guđii daid mu lusa .
Det var ikke få slike besøk jeg fikk i min tid som skolestyrer i bygda .	Mun muosáhin oalle máŋga diekkár gallestallama iežan skuvlahoavdaáigodagas gilis .
Vi fikk besøk av en professor fra Lund universitet i Sverige .	Min bođii gallestallat Lund universitehta professor Ruoŧas .
Han var kommet for å finne opphavet til kommunenavnet .	Duođaigo šattai pors-nammasaš rássi ( guossarássi ) Porsáŋggus ?
Jeg gikk ut og plukket en porsplante til ham , og dermed hadde han beviset .	Mun mannen olggobeallái dálu ja vižžen sutnje rási , ja nu de lei sus duođaštus .
Skjønt senere er det reist tvil om at Porsanger er oppkalt etter denne planten .	Vaikko maŋŋáhan gal leat eahpidan ahte Porsáŋggu namma boahtá dán rásis .
Flere navneforskere mener at navnet kommer av et gammelt samisk navn som betyr en stor fjord .	Máŋga báikenammadutki oaivvildit ahte namma lea dološ sámi namma mii mearkkaša stuorra vuotna .
Vi fikk besøk av en kvinnelig professor fra USA .	Min bođii USA:s gallestallat nissonolmmoš gii lei professor .
Hun ville studere den samiske klesdrakten .	Son háliidii dutkat sámi gávtti .
Denne gangen var det Anny Haugen - rektor på husflidsskolen i Lakselv - som sendte gjesten til Skoganvarre .	Dán háve lei Anny Haugen - duodjeskuvlla rektor Leavnnjas - gii sáddii guossi Skuvvanvárrái .
Vi besøkte en reineierfamilie , som hadde et rikt utvalg av samedrakter å vise fram .	Mii gallestalaimet boazosápmelaš bearraša , ja sis ledje doarvái ollu gávttit čájehit .
En gang kom skoledirektøren for Grønland på besøk .	Oktii bođii Kalaallit Nunaatas skuvladirektevra gallestallat .
Direktøren var interessert i å studere hvordan vi la opp undervisningen .	Direktevra háliidii diehtit mo mii čađaheimmet oahpahusa .
For på Grønland hadde de liknende problem : Dansk var administrasjonsspråket , og grønlandsk talespråket .	Kalaallit Nunaatas han lei seammalágan váttisvuohta : Dánskkagiella lei hálddahusgiellan , ja inuihttagiella fas hállangiellan .
Fra Tsjekkoslovakia kom en deputasjon med skolefolk og var interesserte tilhørere da jeg redegjorde for språksituasjonen og undervisningen .	Čehkoslovákias bođii skuvlaolbmuid joavku ja sii guldaledje áŋgirit go mun čielggadin gielladili ja oahpahusa .
En annen gang kom et TV-team fra Jugoslavia .	Eará háve bođii TV-joavku Jugoslávias .
De filmet hverdagen til en jente fra Skoganvarre når hun gikk på ungdomsskolen i Lakselv .	Sii filbmejedje muhtun nieidda árgabeaivvi nuoraidskuvllaoahppin Leavnnjas .
Lederen for TV-teamet hadde vært krigsfange i Nord-Norge og snakket perfekt norsk .	TV-joavkku jođiheaddji lei leamaš soahtefáŋgan Davvi-Norggas ja hálai čielga dárogiela .
Elever til topps	Vuiteš oahppit
Stort sett var elevene som over alt ellers .	Oahppit ledje eatnašat nugo muđuige eará báikkiin .
Noen var flinke og andre mindre flinke .	Muhtumat ledje čeahpit ja nuppit fas eai nu čeahpit .
Men det pussige var at både sportslig og boklig hadde vi flere toppelever .	Muhto mearkkalaččat mis ledje máŋggat sihke falis ja girječeahpes násteoahppit .
Den gangen hadde skolene to årlige idrettsstevner i Porsanger .	Dalle lávejedje skuvllain guovtti geardde jahkái faláštallamat Porsáŋggus .
Det var friidrett om høsten og skistevne om vinteren .	Čakčat lei bođufaláštallan ja dálvet fas gilvočuoigan .
Hver skole stilte med 25 % av elevene .	Juohke skuvllas ledje 25% ohppiin .
Skolene fikk poeng etter elevenes plassering i konkurransen .	Skuvllaide adde čuoggáid ohppiid gilvosajusteami mielde .
Poengene ble lagt sammen , og tallet ble dividert på antallet av skolens deltagere .	Čuoggáid bidje čoahkkái , ja logu juhke skuvlla oasseváldiid loguin .
Skoganvarre skole hadde den beste skihopperen i hele kommunen : Johannes Guttorm .	Skuvvanvári skuvllas gávdnui buoremus njuikejeaddji olles gielddas : Johannes Guttorm .
Han seiret år etter år - fra han gikk i fjerde klasse til han avsluttet i sjette klasse .	Son vuittii juohke jagi - njealját luohká rájes gitta dassážii go loahpahii guđát luohká .
Han var like suveren vinner da han kom på ungdomsskolen i Lakselv .	Son vuittii seamma álkidit go álggii nuoraidskuvlii Levdnjii .
Han seiret ikke bare i sin klasse , men var også bedre enn deltagerne i klassene over seg .	Son ii dušše vuoitán iežas ahkásaččaid gaskkas , muhto lei maiddái buoret go boarrásut oasseváldit .
På jentesiden hadde vi Øyfrid Johansen .	Nieiddain lei Øyfrid Johansen buoremus .
Vi stilte opp med henne fra hun var andreklassing .	Mii dieđiheimmet su gilvvuide nuppi luohká rájes .
Hun vant suverent langrenn og slalåm år etter år .	Son álkidit vuittii gilvočuoigama ja ladnjedallama juohke jagi .
Et år ble hun kretsmester for Vest-Finnmark i sin klasse .	Oktii šattai Oarje-Finnmárkku biiremeašttirin iežas ahkásaččaid gaskkas .
En vinter arrangerte ungdomsskolen i Lakselv det årlige skimesterskapet mellom ungdomsskolene i Porsanger , Karasjok og Kvalsund .	Muhtun dálvve lágidii Leavnnja nuoraidskuvla jahkásaš čuoigangilvvohallama Porsáŋggu , Kárášjoga ja Fálesnuori nuoraidskuvllaide .
Rennet foregikk i Skoganvarre , og gjestene fikk låne skolen til garderobe og spisesal .	Gilvvohallan lei Skuvvanváris , ja guossit ožžo luoikkasin skuvlla molssodanlanjaid ja borransála .
Til gjengjeld fikk vi stille opp med en av våre elever i langrennsløpet .	Giittusin mii oaččuimet diktit ovtta min ohppiin leat mielde gilvočuoigamis .
Lakselv ungdomsskole vant stort over de andre ungdomsskolene , de ble bare slått i løypa av sjetteklassingen Øyfrid Johansen fra Skoganvarre .	Leavnnja nuoraidskuvla vuittii stuorrát eará nuoraidskuvllaid badjel , muhto sii eai birgehallan guđátluohkkálaččas Øyfrid Johansenis , Skuvvanváris eret .
Med disse to elevene , Øyfrid og Johannes - og andre som heller ikke var dårlige - vant vi flere ganger det kommunale skolemesterskapet .	Dáinna guvttiin ohppiin , Øyfrid-guoktáin Johanasain - ja earáin geat eaige lean njoazit - mii vuittiimet máŋgii gieldda skuvlameašttirgilvvohallamiin .
Øyfrid Johansen med diplom og medalje hun fikk da hun erobret kretsmesterskapet i langrenn for sin klasse for Vest-Finnmark .	Øyfrid Johansen diplomain ja medaljain man vuittii čuoigamis Oarje-Finnmárkku biiremeašttirvuođa luohkástis .
( Foto : Richard Bergh )	( Govva : Richard Bergh )
Skoleflinke elever hadde vi flere av .	Mis ledje máŋggat čeahpes oahppit .
En av dem gikk til topps i en landsomfattende stilkonkuranse .	Okta sis vuittii riikkaviidosaš stiilačállingilvvu .
Einar Amundsen gikk bare i fjerde klasse da han vant stilkonkurransen om farene ved å gå på tynn is .	Einar Amundsen ii lean go njealját luohkás go vuittii stiilačállingilvvu fáttáin » Váralašvuođat asehis jieŋa alde johtalit " .
Han skulle forøvrig ha gått i tredje , men ble flyttet opp en klasse på grunn av sine evner .	Son muđui galggaige leat goalmmát luohkás , muhto beasai álgit bajit luohkkái go lei nu čeahppi .
Gutten fikk seg en Oslo-tur som premie .	Gánda oaččui Oslo-mátkki vuoitun .
Det var ikke få aviser som skrev om ham og konkurransen .	Ledje oalle máŋga aviissa mat čálle su ja gilvvu birra .
Et år deltok skolen vår i en landsomfattende heimstadkonkurranse .	Ovtta jagi oassádalai skuvla riikkaviidosaš ruovttubáikegilvvus .
Det ble kåret syv likeverdige vinnere , og blant dem var Skoganvarre skole .	Čieža seammaárvosaš vuoiti ledje , ja okta dain lei Skuvvanvári skuvla .
I den anledning fikk vi besøk av Harry Westrheim fra NRK Finnmark .	Dán oktavuođas de bođii Harry Westrheim NRK Finnmárkkus min gallestallat .
Han laget et radioprogram om oss . Det ble sendt i skolekringkastingen .	Son ráhkadii radioprográmma min birra , mii sáddejuvvui skuvlaradios .
Heftet med heimstadoppgaven oppbevarte vi i en glassmonter i skolekorridoren .	Ruovttubáikebargobihttá-gihppaga mii vurkkodeimmet glássavuorkkás skuvlafeaskáris .
Det var med stolthet vi viste det fram .	Mii rámiin dan čájeheimmet .
På veggene i korridoren og festsalen hengte vi innrammede bilder både fra livet på skolen og fra bygda i gamle dager .	Feaskkirseinniide ja riepmosállaseinniide mii heaŋgguimet rámmejuvvon govaid sihke skuvlla eallimis ja gili dološ áiggis .
Akvarium	Akvária
Som gutt hjemme i Skien hadde jeg hatt et akvarium .	Gándan ruovttus Skienis lei mus akvária .
Da jeg kom til Lakselv som lærer , ble jeg kjent med Ingvald Betsi .	Go bohten Levdnjii oahpaheaddjin , de oahpásmuvven Ingvald Betsii .
Han var vaktmester på skolen og en nevenyttig kar .	Son lei skuvlla viessohoaiddár ja duojáris olmmái .
Han laget akvarier både til seg selv og til meg .	Son ráhkadii akváriaid sihke alccesis ja munnje .
Da Birgit og jeg flyttet til Skoganvarre , hadde vi selvsagt akvariet med oss .	Go moai Birggehiin fárriime Skuvvanvárrái , de lei munnos dieđusge akvária fárus .
Etter hvert fikk vi flere akvarier .	Dađistaga hágaimet eanet akváriaid .
På det meste hadde vi fire : Ett i storklasserommet , ett på lærerhybelen ( det var det største , på over 200 liter ) , ett i vår egen stue , og ett ganske lite i småklasserommet .	Eanemusat mis ledje njeallje : Okta stuorraklássalanjas , okta oahpaheaddji láigolanjas ( dat lei stuorámus , badjel 200 lihttera ) , okta iežame stobus ja okta oalle uhca akváriaš smávvaklássalanjas .
Vi hadde mye glede av akvariene , både som pynt og til undervisningsbruk .	Mis lei ollu illu dáid akváriaiguin , sihke čikŋan ja oahpahusatnui .
Det var fint i den lange vinteren å kunne sitte og se på grønne planter og fargerike fisker .	Guhkes dálvvis lei buorre čohkkát ja gaivát ruoná šattuide ja ivdnás guliide .
Elevene fikk se yngel av levendefødende guppyer og sverddragere svømme omkring .	Oahppit besse oaidnit veajehiid maid guppyat ( Poecilia reticulata ) riegádahttet eallin ja oidne miehkkegessiid vuojadeamen .
De fikk se hvordan munnrugeren fra Nilen passet på avkommet sitt .	Sii besse oaidnit mo Nilena njálbmelálli divššui veajehis .
Om våren hadde vi froskeyngel i det lille akvariet i småklasserommet .	Go cubboálggut šadde smávva cuoppun , de guttiimet daid várrogasat Bajitjávrái ja luittiimet daid gáddegurrii .
Elevene fikk lære at selv en frosk - hvor liten den enn var - skulle få leve og utvikle seg i sitt rette miljø .	Oahppit ohppe ahte velá cuoppuge - man unni de leaččai - galggai beassat eallit ja ovdánit iežas rivttes birrasis .
I 1962 ble altså skolen tatt i bruk .	1960-logu álggus oaččui Skuvvanvárri ollu .
Høsten etter ble det nybygde kapellet vigslet av den fargerike biskopen Monrad Norderval .	Skuvla álggahuvvui 1962:s . Maŋit čavčča vihahii ivdnás bisma Monrad Norderval ođđa kapealla .
Det var storinnrykk av folk ; presteprosesjonen gikk fra skolen til kapellet , og tilbake til kirkekaffe i festsalen på skolen etter gudstjenesten .	Ledje ollu olbmot boahtán ; báhpaidjoavku váccii skuvllas kapellii , ja ruovttoluotta fas girkokáffii skuvlla riepmosállii ipmilbálvalusa maŋŋá .
17. mai i kofte	Miessemánu 17. beaivve gávttehassan
17. mai ble hvert år feiret i Lakselv .	Miessemánu 17. beaivve ávvudeimmet juohke jagi Leavnnjas .
Om morgenen kom en buss og hentet elever og lærere .	Iđđedis bođii busse viežžat ohppiid ja oahpaheddjiid .
Så stilte vi opp i 17. maitoget , som startet fra barneskolen i Lakselv og gikk en lang runde .	De mii searvvaimet miessemánu 17. beaivve ráidui , mii vulggii Leavnnja mánáidskuvllas ja váccii guhkes mohki .
Fra første året av gikk Skoganvarre skole først i toget .	Álgojagis juo Skuvvanvári skuvla lei njunnošis ráiddus .
Bare selve komitéen og politiet gikk foran oss .	Dušše ieš lávdegoddi ja boles ledje min ovddabealde .
Vi var jo et meget fargerikt innslag , for svært mange av elevene våre stilte opp i kofte .	Mii han leimmet oalle ivdnás joavku go oalle ollosat ohppiin ledje gávttehasat .
Det gjorde lærerne også .	Oahpaheaddjit maid geavahedje gávtti .
Selv om mine kolleger og jeg ikke var samer , representerte vi en samisk bygd .	Vaikko mu bargoskihpárat eai lean sápmelaččat , inge mun lean sápmelaš , de mii ovddasteimmet sámi gili .
Skolene gikk under hver sin fane , men Skoganvarre hadde ingen .	Skuvllain ledje iežaset leavggat , muhto Skuvvanváris ii lean .
Vi gikk derfor i gang med å samle inn penger til en skolefane .	Danin mii álggaheimmet ruhtačoaggima fidnet iežamet skuvlaleavgga .
I tillegg til innsamling i selve bygda , fikk vi midler fra flere institusjoner ; den største gaven kom fra garnisonen på Porsangmoen .	Lassin gili iežas ruhtačoaggimii , mii oaččuimet ruđa máŋggain ásahusain ; stuorámus skeaŋkka mii oaččuimet Iŋggášguolbana ( Porsangmoen ) garnisovnnas .
Som takk holdt jeg kåseri om noaiden Johan Kaaven på en tilstelning i leiren .	Giittusin mun dollen hearvasága noaiddi Johan Kaavena birra muhtun doaluin leairras .
Sverre Hatle hadde tegnet et festlig diplom og overrakte det til sjefen med mangt et takkens ord .	Sverre Hatle lei sárgon somás diploma ja geigii dan hovdii ollu giitosiiguin .
Selveste Per Hætta tegnet fanen .	Ieš Piera Hætta lei sárgon leavgga .
Det ble hans siste mesterverk .	Dát lei su maŋimus meašttirbargu .
Han døde utpå sommeren samme år av et hjerteinfarkt mens han hadde maleriutstilling i Oslo .	Son jámii geassit seamma jagi váibmodohppehagas go lei doallamin málagovvačájáhusa Oslos .
I god tid før grunnlovsdagen fikk vi den ferdige fanen sendt fra flaggprodusenten i Oslo .	Buori áiggi ovdal vuođđolágabeaivvi mii oaččuimet gárvves leavgga leavgabuvttadeaddjis Oslos .
Den 17. mai 1967 ble en stor begivenhet i Skoganvarre .	Miessemánu 17. beaivve 1967 lei stuorra dáhpáhus Skuvvanváris .
Vi hadde en høytidelighet om morgenen på skoleplassen .	Mis lei heajaskas dilálašvuohta iđđedis skuvlašiljus .
Flagget vaiet , sola skinte , elevene spilte Ja , vi elsker og Sámesoga lávlla på blokkfløyte .	Leavga libardii , beaivváš báittii , oahppit čuojahedje » Ja , vi elsker " ja » Sámisoga lávlaga " njuolggonjurggonasain .
Per Hætta var æresgjest .	Piera Hætta lei gudneguossin .
Skoleinspektør Helmer Mikkelsen og jeg holdt hver vår tale .	Moai skuvlainspektevrrain Helmer Mikkelseniin doalaime goabbáge sártni .
Midt mellom oss holdt Sverre Hatle skolefanen .	Munno gaskkas doalai Sverre Hatle skuvlaleavgga .
Den er i silke .	Dat lea silkkis ráhkaduvvon .
Fargen er orange med skrift og figurer i blått .	Ivdni lea oranša alit čállosiin ja govadagaiguin .
Figurene er enkle , slik de skal være på en fane .	Govadagat lea eaŋkalat , nugo galgetge leat leavggas .
Midt på fanen er en silhuett av Sieidesuolo som symbol på bygdas eldgamle kultur .	Leavgga guovddážis lea Sieidesullo govadat mii lea gili don dološ kultuvrra symbolan .
Rundt holmen står stiliserte figurer som symboliserer bygdas gamle næringsveier jakt og fiske .	Sullo birra leat ovttageardánis govadagat mat govastit gili boares ealáhusaid bivddu ja guolásteami .
Da vi senere på dagen som vanlig gikk først i toget i Lakselv , var Sverre Hatle fanebærer .	Go mii maŋŋelis dego dábálaččat leimmet vuosttažin ráiddus Leavnnjas , de lei Sverre Hatle leavgaguoddin .
Det var viktig å lage faste tradisjoner i den nye skolekretsen .	Lei deaŧalaš ásahit bistevaš árbevieruid ođđa skuvlabiirii .
Siste skoledag før juleferien var elever og lærere samlet i kapellet .	Maŋimus skuvlabeaivve ovdal juovlaluomu ledje oahppit ja oahpaheaddjit čoahkkanan kapellii .
Dette gjentok seg hvert år med feltprestens hjelp .	Dát geardduhuvvui juohke jagi fealtabáhpa vehkiin .
Vi kunne jo ikke forlange at soknepresten skulle stille opp hver gang vi ville ha gudstjeneste ; han hadde flere kirker og kapell i sitt vidstrakte distrikt .	Miihan eat sáhttán gáibidit ahte suohkanbáhppa galggai boahtit juohke háve go mii háliideimmet ipmilbálvalussii ; sus ledje moanat girkut ja kapeallat viiddis guovllustis .
Nyttårsaften var det forresten også gudstjeneste i kapellet vårt ved feltpresten .	Ođđajageeahkeda lei maiddái ipmilbálvalus kapeallasteamet fealtabáhpa bokte .
Like før Sivert Amundsen ringte det nye året inn , gikk fire av elevene sammen med presten foran alterringen .	Jur ovdalgo Sivert Amundsen čuojahii girkobielluid ođđajagi gudnin , de manne njeallje oahppi ovttas báhpain áltárgearddu ovddabeallái .
Elevene leste høyt hvert sitt skriftsted , som de hadde lært utenat .	Oahppit lohke jitnosit čálabáikkiid maid ledje bajil oahppan .
Det var et høytidelig øyeblikk .	Dát lei allaáiggálaš boddu .
Det elektriske lyset var slått av , bare stearinlysene brant .	Elrávdnječuovga lei jáddaduvvon , dušše gintalat čuvge .
Men tilbake til siste skoledag før juleferien : Før gudstjenesten var elever og lærere samlet i festsalen .	Muhto ruovttoluotta min maŋimus skuvlabeaivái ovdal juovlaluomu : Ovdal ipmilbálvalusa ledje oahppit ja oahpaheaddjit čoahkkanan riepmosállii .
Vi gikk rundt juletreet , og hadde generalprøve på underholdningen .	Mii joraimet juovlamuora birra , ja mis lei iežamet guoimmuheami maŋimus hárjehus .
Fra julefesten 1963 .	Juovlafeasttas 1963:s .
Et fast innslag i juleunderholdningen var sangen " Det første lys jeg tenner " .	Juovlasuohtastallamis lei álo dáhpin lávlut " Det første lys jeg tenner " .
Fire elever i småskolen sang hvert sitt vers .	( Cahkkehan vuosttáš gintala ) Njeallje smávvaskuvlaoahppi lávlo guhtege vearssa .
Halvveis i sangen ble juleevangeliet lest , også av en elev i småskolen .	Lávlaga beallemuttus logai eará smávvaskuvlaoahppi juovlaevangeliuma .
Jentene fra venstre : Anne Lise Johansen , Torill Grøtte , Berit Ellen Utsi og Kari Marie Utsi .	Nieiddat gurut bealde : Anne Lise Johansen , Torill Grøtte , Berit Ellen Utsi ja Kari Marie Utsi .
Gutten som leser evangeliet : Nils Utsi	Gánda gii lohká evangeliuma : Nils Utsi .
( Foto : Richard Bergh )	( Govva : Richard Bergh )
Premieren hadde vi på vår store fest i romjulen , som foreldrene arrangerte .	Vuosttaščájáhus lei min stuorra feasttas basiid gaskkas , maid vánhemat lágidedje .
Da var det stuvende fullt på skolen .	Dalle lei bahkka dievva skuvllas .
Hele Skoganvarres befolkning var der , i tillegg kom også utflyttede skoganvarreværinger fra Karasjok og Lakselv .	Olles Skuvvanvári álbmot lei doppe , ja lassin bohte velá eretfárren skuvvanvárrelaččat Kárášjogas ja Leavnnjas .
Det var gang rundt juletreet i tillegg til underholdningen som ble vist på scenen , og det var boller og brus til barna .	Mii joraimet juovlamuora birra ja de lei guoimmuheapmi mii lávddi alde čájehuvvui , ja velá bollát ja bruvsa mánáide .
Det var filmframvisning i et klasserom for de små , mens de voksne slappet av med kaffe og kaker .	Filbmačájeheapmi lei klássalanjas unnoraččaide , ja dan botta herskostalle ollesolbmot gáhkkokáfiin .
Og så kom julenissen !	Ja de bođii juovlanigá !
I de siste årene kom det forresten to for sikkerhets skyld , hver med en sekk full av epler og appelsiner , som ble delt ut til ivrige barnehender .	Maŋimus jagiid bohte guokte sihkkarvuođa dihtii , ja goappásge ledje seahka dievva ebelat ja appelsiinnat maid geigiiga háhpohalli mánáidgieđaide .
Når nissene takket for seg og trakk seg tilbake , måtte jeg stille meg i døren for å passe på at ingen fra forsamlingen gikk ut .	Go juovlanigá-guovttos giittiiga iežaska ovddas ja manaiga olggos , de fertejin mun uvssa fáktet vai ii oktage olmmoš siste beassan olggos .
For nissenes reinsdyr måtte ikke bli skremt .	Nigáid herggiid han ii galgan baldit .
Det er klart at det var mange som ville ut og se på dem .	Ledje ollosat geat háliidedje olggos daid oaidnit .
Men jeg var streng og holdt alle tilbake .	Muhto mun ledjen garas ja dollen buohkaid siste .
De nysgjerrige måtte nøye seg med å høre min beskrivelse av reinene og sleden som lettet fra den snedekte gårdsplassen og fløy av sted over fjellene til Alta .	Sii geat ledje sáhkkii , fertejedje duhtat mu muitalussii herggiid ja reagaid birra mat loktanedje muohtašiljus ja girdiledje váriid badjel Áltái .
Mange av julesketsjene gjorde stor lykke , ikke minst dramatiseringen av sangen " Mors lille Ole " .	Geahččit liikojedje juovlaneavtttalmasaide , eaige unnimusat dramatiserejuvvon lávlagii " Mors lille Ole " ( Eatni unna Ovlláš ) .
Borghild Johansen hadde rollen som Ole som møtte bjørnen i skogen .	Borghild Johansen nevttii Ovllážin , gii gávnnadii guovžžain vuovddis .
Marit Eira ( krypende på gulvet ) spilte bjørnen .	Marit Eira ( njoammu láhttis ) nevttii guovžan .
( Foto : Richard Bergh )	( Govva : Richard Bergh )
Kongelig besøk	Gonagaslaš gallestallan
Våren 1969 besøkte Norges nygifte kronprinspar Finnmark .	Giđđat 1969 galledii Norgga easkanáitalan ruvdnoprinsabárra Finnmárkku .
De kom også innom Skoganvarre .	Soai maiddái finadeigga Skuvvanváris .
18. april kom tre helikoptere fra Karasjok med de kongelige og deres følge . Det var en strålende solskinnsdag .	Cuoŋománu 18. beaivve bohte golbma helikoptera Kárášjogas gonagaslačča-guoktáin ja sudno mieđusteddjiiguin .
Helikopterene landet på isen på Øvrevann nedenfor turistsenteret .	Helikopterat seivo jieŋa ala Bajitjávrái turistaguovddáža vuolábeallái .
Et stykke oppe i bakken ventet kommunens ordfører og formannsskap .	Gáttis vurde gieldda sátnejođiheaddji ja ovdagoddi .
Skoleelever og lærere stod oppmarsjert i kofte med skolefanen i midten .	Skuvlaoahppit ja oahpaheaddjit čuččodedje gávttehassan ja skuvlaleavga lei fárus .
Vi hadde trent lenge på dette !	Mii leimmet hárjehallan guhká dán dilálašvuhtii !
Ordføreren presenterte oss for de kongelige .	Sátnejođiheaddji presenterii min ruvdnoprinsabárrii .
Småskoleeleven Anne Kirsten Utsi gikk et skritt fram , neide pent og overrakte kronprinsen en modell av en elvebåt .	Smávvaskuvlaoahppi Anne Kirsten Utsi lávkii ovddas , sojaldahttii čippiid čábbát ja geigii ruvdnoprinsii johkafatnasa modealla .
Båten hadde vi fått bygdas egen treskjærer , Johan Johansen , til å lage til oss .	Fatnasa leimmet fidnen duojára , Johan Johansena , ráhkadit midjiide .
Johan er etterkommer av både den første som bosatte seg fast i Skoganvarre , og av fjellfolket som alltid har holdt til i området .	Juhán lei vuosttaš Skuvvanvári fástaássi maŋisboahtti ja lei maiddái badjeolbmo sogas geat dien guovllus álo leat orron .
Båttypen han laget , har vært brukt i uminnelige tider av samene .	Fanasmálle maid son ráhkadii , leat sápmelaččat geavahan don doložis juo .
Skoganvarre , 18. april 1969 .	Skuvvanvárri cuoŋománu 1969 .
Kronprinsparet var på offisiell gjesting i Porsanger og landa med helikopter i Skoganvarre .	Ruvdnaprinsabárra lei almmolaš guossin Porsáŋggus ja seivvuiga helikopteriin Skuvvanvárrái .
Småskoleeleven Anne Kirsten Utsi overrekker en modell av elvebåt til kronprinsparet .	Smávvaskuvlaoahppi Anne Kirsten Utsi geige ruvdnaprinsabárrii johkafanasmálle .
( Foto : Richard Bergh )	( Govva : Richard Bergh )
Sankthansaften 1969 bilte jeg fra Skoganvarre .	Mihcamáreahket 1969:s guđđen Skuvvanvári biillain .
Min lille Morris Miniminor var full-lastet med kone og barn .	Mu uhca Morris Miniminor lei dievva eamidiin ja mánáiguin .
Vi flyttet til Hjørungavåg , der Birgit er fra .	Mii fárriimet Hjørungavågii , gos Birgget lei eret .
Så var vårt Skoganvarre-eventyr slutt .	Nu de lei min Skuvvanvári vásáhus meattá .
Men hver sommer er vi tilbake .	Muhto juohke geasi mii boahtit ruovttoluotta .
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 1	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 1
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 1 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 1 .
Davvi Girji 2005 .	Davvi Girji 2005 .
Inez Boon :	Inez Boon :
Tospråklig undervisning – for barnets skyld	Guovttegielalaš oahpahus - máná dihtii Sámás : Máret Sárá
Inez Boon med noen av elevene sine , 7. klasse ved Karasjok skole , 17. mai 1963 Fra venstre : Margit K. Pedersen / Nilut Lásse Márgget , Astrid Anti Johnsen / Káre Jon Astrid , Marit Kirsten Guttorm / Álet Jon Máret , Inga Hætta Berg / Heaikka Ándde Iŋgá .	Inez Boon muhtin ohppiidisguin , Kárášjoga skuvlla 7. luohkás , miessemánu 17. b. 1963 Gurut bealde : Margit K. Pedersen / Nilut Lásse Márgget , Astrid Anti Johnsen / Káre Jon Astrid , Marit Kirsten Guttorm / Álet Jon Máret , Inga Hætta Berg / Heaikka Ándde Iŋgá .
( Bilde utlånt av Inez Boon )	( Gova lea luoikan Inez Boon )
Inez Boon er født i Nederland 1933 , tok lærerutdanning og arbeidet som lærer der før hun kom til Norge i 1959 .	Inez Boon lea riegádan Vuolleeatnamiin ( Nederlánddas ) 1933:s , lea čađahan oahpaheaddjioahpu doppe ja bođii Norgii 1959:s .
Hun var lærer i Karasjok på 1960-tallet og en pioner i arbeidet med utvikling av samiske læremidler .	Son lei oahpaheaddji Kárášjogas 1960-logus ja lei sámi oahpponeavvuid ráhkadeami álggaheaddji .
Seinere flytta hun til Oslo-området , tok videreutdanning i pedagogikk og tysk og arbeida som lærer og som redaktør i Universitetsforlaget .	Maŋŋá fárrii son Oslo-guvlui , čađahii joatkkaoahpu pedagogihkas ja duiskkagielas ja barggai oahpaheaddjin ja doaimmaheaddjin Universitehtalágádusas .
Inez Boon bor i dag i Bærum i Akershus .	Inez Boon orru dál Bærumas Akerhusas .
Utenom de samiske lærebøkene som blir omtalt i denne artikkelen , har hun gitt ut to bøker ; Et håndslag til Finnmark - Fredsvennenes Hjelpetjeneste under gjenreisingen 1946-1947 og Willem Barentsz siste reise ( om nederlandske ishavsekspedisjoner 1594-97 ) .	Earret sámegiela oahppogirjjiid maid mii dán artihkkalis máinnašat , de lea son almmuhan guokte girjji ; Et håndslag til Finnmark - Fredsvennenes Hjelpetjeneste under gjenreisingen 1946-1949 ( Doarjja Finnmárkui - Ráfiustibiid Veahkkebálvalus ođđasit huksemis 1946-1949 ) ) ja Willem Barentsz reise ( Willem Barentsza mátki ) ( Vuolleeatnamiid jiekŋaáhpedoaimmahagaid birra 1594:s 1597:i ) .
Under mitt to-årige virke som lærer ved ungdomsskolen i Karasjok tidlig på 1960-tallet , ble jeg , i likhet med mine kolleger , meget raskt konfrontert med følgene av at elever med samisk morsmål slet med å få fullt utbytte av skolens undervisning .	Mu guovtti jagi barggus Kárášjoga nuoraidskuvlla oahpaheaddjin 1960-logu álggus , de mun , seamma láhkai go earátge mu bargoskihpáriin , oalle farga fuomášin váikkuhusaid das ahte sámegielat oahppit rahče oažžut ollislaš ávkki skuvlla oahpahusas .
Denne undervisningen hadde stort sett foregått på norsk helt fra barna , sju år gamle , hadde møtt skolen for første gang .	Dát oahpahus lei eanaš leamaš dárogillii juo dán rájes go mánát , čieža jahkásažžan , ledje boahtán skuvlii vuosttaš háve .
Skjønt det fra 1949 forelå tilbud om mer bruk av samisk i småskolen , var det vanskelig å gjennomføre noe som monnet .	Vaikko 1949 rájes lei fálaldat geavahit eanet sámegiela smávvaskuvllas , de lei váttis čađahit oahpahusa mii ávkkuhii .
Det skyldtes blant annet mangel på samisktalende lærerkrefter og lærebokforfattere .	Váttisvuohtan lei earret eará ahte váilo sámegielat oahpaheaddjit ja oahppogirječállit .
Man prøvde å bøte på denne mangelen med gratis kurs i samisk og lønnstillegg til dem som ble i stand til å bruke språket som hjelp i undervisningen , uten å lykkes .	Dán váilevašvuođa vigge buoridit nuvttá sámegielakurssa fállama bokte ja bálkálasáhusaiguin sidjiide geat máhtte geavahit giela veahkkin oahpahusas , muhto ii dás ovdánan mihkkege .
Dessuten var det slik at verken foreldrene eller de lokale politikerne likte tanken på mer bruk av samisk i undervisningen .	Dasa lassin lei nu ahte eai váhnemat eaige báikkálaš politihkkárat liikon jurdagii geavahit eanet sámegiela oahpahusas .
Men , så sant det fantes lærere som kunne samisk , så ble vedkommende brukt i småskolen .	Muhto , jos ledje oahpaheaddjit geat máhtte sámegiela , de geavaheimmet sin smávvaskuvllas .
Selvsagt økte elevenes norskkunnskaper med årene , alt etter hvor mye den enkelte omgikkes norskspråklige medelever og / eller voksne , men for svært mange var det langt igjen til en fullgod beherskelse av norsken da de gikk ut av niende klasse .	Dieđusge lassánii ohppiid dárogiela gelbbolašvuohta jagiid mielde , dađi mielde man ollu juohkehaš servvoštalai dárogielat mielohppiiguin dahje / ja ollesolbmuiguin , muhto ollusiidda lei ain mealgat mii váillui ovdalgo máhtte dárogiela doarvái bures go gerge ovccát luohkás .
Skolens neglisjering av elevenes morsmål , og av deres kulturelle ståsted generelt , bar svært negative frukter , ikke bare i forhold til kvalitet og omfang av kunnskaper skolen hadde kunnet formidle , men også i forhold til elevens forståelse av verdien av eget språk og egen kultur og historie .	Go skuvla badjelgeahčai ohppiid eatnigiela , ja sin kultuvrralaš árbbi muđui , de dat dagahii fuones bohtosiid , ii dušše kvalitehta ja viidát máhtuid ektui maid skuvla lei oahpahan , muhto maiddái ohppiid áddejumi ektui man árvvus iežaset giella , iežaset kultuvra ja historjá lei .
Skolen i den samisk-norskspråklige delen av Norge representerte bare én kultur , og det var den norske .	Norgga sámegielat-dárogielat guovlluin skuvla ovddastii dušše ovtta kultuvrra , ja dat lei dáru .
I 1960-årene var det fortsatt slik at samiske elever avsluttet sin obligatoriske skolegang som " tilkort-kommen norsk ungdom . "	1960-logus lei ain nu ahte sámi oahppit loahpahedje bákkolaš skuvlla " eahpelihkostuvvan Norgga nuorat " - steampaliin .
Det var vel en ren tilfeldighet at daværende skoleinspektør Lydolf Lind Meløy kom over en artikkel om tospråklig undervisning i frisisktalende områder ( Friesland ) i Nederland , samtidig som han hadde en nederlender i lærerstaben sin .	Lei várra oalle soaittáhagas ahte daláš skuvlainspektevra Lydolf Lind Meløy fuomášii artihkkala guovttegielat oahpahusa birra Vuolleeatnamiid frisalašhálli guovlluin ( Frisaeatnamis ) , seammás go sus lei vuolleeatnanlaš oahpaheddjiid joavkkus .
Men det var nå i hvert fall dette sammentreffet som gjorde at jeg i desember 1963 drog på studietur til Friesland og spurte meg selv om de frisiske tospråklige skoler , og de erfaringene man der hadde samlet , kunne nyttiggjøres i de samisktalende distriktene .	Muhto dát soaittáhat lei dattetge dat mii dagahii ahte mun juovlamánus 1963:s vulgen oahppomátkái Frisaeatnamii ja guorahallen ahte sáhttetgo frisalaš guovttegiela skuvllat , ja sin vásáhusat , leat sámegiela guovlluide ávkin .
I løpet av de to ukene jeg tilbrakte i de frisiske områdene , fikk jeg møte en rekke personer som på ulike måter var involvert i tospråklig undervisning , både praktisk og teoretisk .	Dán guovtti vahkkus , maid ledjen frisalaš guovlluin , deaivvadin ollu olbmuiguin geat iešguđeláhkai beroštedje guovttegielalaš oahpahusas , sihke praktihkalaččat ja teorehtalaččat .
Frieslands frisisktalende skoledirektør tok meg ut til forskjellige skoler , der jeg fikk høre på undervisningen , så på læremidlene de brukte og snakket med lærere og elever om deres erfaringer .	Frisaeatnama frisalašhálli skuvladirektevra mieđuštii mu sierranas skuvllaide , gos mun bessen guldalit oahpahusa , geahčadit oahpponeavvuid maid sii geavahedje ja háleštit sihke oahpaheddjiiguin ja ohppiiguin sin vásáhusaid birra .
Barnas frisiske morsmål var undervisningsspråk på de første to trinn i barneskolen , samtidig som landets hovedspråk fikk timer til en første , muntlig introduksjon , deretter , når barna hadde lært å lese og skrive på sitt eget språk , også skriftlig .	Mánáid frisalaš eatnigiella lei oahpahusgiellan álgo guoktejagi mánáidskuvllas , seammás go riikka váldogiela oahpahedje njálmmálaččat muhtun diimmuin , ja dasto , go mánát ledje oahppan lohkat ja čállit iežaset gillii , de ohppe váldogiela maiddái čálalaččat .
Fra tredje trinnet byttet språkene gradvis plass .	Goalmmát jagi rájes de gielat dađistaga molso saji .
Nederlandsk ble undervisningsspråk og frisisk beholdt timer som eget fag på timeplanen .	Vuolleeatnamiid giella geavai oahpahusgiellan ja frisalaš giella doalahii diimmuid sierra fágan diibmoplánas .
Friserne hadde altså kommet atskillig lengre på den tiden enn samene hadde når det gjelder å innse betydningen av bruken av morsmål i undervisningssammenheng .	Frisalaččat ledje nappo ollen mealgat guhkkelii dán áigodagas go maid sápmelaččat ledje das ahte árvvusatnit eatnigiela geavaheami oahpahusas .
Men veien friserne hadde gått for å komme så langt , fortalte at her var det ikke vanskelig å se mange paralleller .	Muhto frisalaččaid vásáhusat ná guhkás joavdat , muitalii ahte ii lean váttis oaidnit máŋga sullalaš beali .
I 1957 var det gitt grønt lys for tospråklige skoler i Friesland .	1957:s adde lobi álggahit guovttegielalaš skuvllaid Frisaeatnamis .
I kommuner der de språklige forhold lå til rette for slike skoler , skulle nå hver skole få avgjøre om den ville endre sin skoleplan og gå inn for bruken av morsmål slik det er skissert ovenfor .	Gielddain gos gielalaš dilálašvuođat ledje vuohkkasat ásahit dákkár skuvllaid , galggai dál juohke skuvla ieš oažžut mearridit galggaigo rievdadit skuvlaplána ja geavahišgoahtit eatnigiela nugo bajábealde lea čielggaduvvon .
Det innebar at skolens lærere måtte stille seg positivt til det , og at flertallet av foreldrene gjorde det samme .	Dát mearkkašii ahte skuvlla oahpaheaddjit fertejedje leat miehtemielalaččat dasa , ja ahte eanetlohku váhnemiin dahke dan seamma .
Den enkelte skolen kunne altså ikke pålegges dette ovenfra .	Ovttaskas skuvlla eai galgan bajit eiseválddit mearridit dán áššis .
Betenkelighetene som kom frem , ikke minst blant foreldrene , skyldtes først og fremst forestillingen om at bruken av morsmålet ville skade tilegnelsen av landets hovedspråk , og dermed undervisningen generelt .	Eahpádusat mat ovdanbohte , erenoamážit váhnemiid gaskkas , ledje vuosttažettiin go jáhkke ahte eatnigiela geavaheapmi hehtte oahppamis riikka váldogiela ja nu muđuige oahpahusa .
Dessuten mente man det var unødvendig med morsmål i skolen – barnet kunne jo det allerede , og ute i storsamfunnet hadde språket ingen prestisje .	Dasa lassin oaivvildedje ahte lei dárbbašmeahttun eatnigiela oahpahusain skuvllas - mánná han máhtii juo dan , ja gielas ii lean makkárge árvu stuorraservodagas .
Det hadde så visst ikke vært bare å sette i gang med tospråklig undervisning overalt hvor det fantes et flertall av frisisktalende hjem !	Dát čájeha ahte ii lean beare álgit guovttegiela oahpahusain buot guovlluin gos frisalašhálli ruovttut ledje eanetlogus !
Men etter hvert som flere skoler fikk prøve seg , forsvant betenkelighetene mer og mer .	Muhto dađistaga go eanet skuvllat besse geahččaladdat , de heite eahpideames eambo ahte eambo .
For øvrig er det verdt å understreke at morsmålet ikke ble brakt inn bare som en tjenlig vei til større forståelse av landets hovedspråk .	Muđui lea veara deattuhit ahte eatnigiella ii oahpahuvvon dušše danin ahte galggai leat álkit áddegoahtit riikka váldogiela .
Skolens mål var jo tospråklighet , dvs. beherskelse av og innsikt i begge språk , for frisiskspråklige elever så vel som for nederlandsspråklige elever .	Skuvlla ulbmil han lei guovttegielalašvuohta , dát mearkkaša ahte galge máhttit ja dovdat guktuid gielaid , sihke frisalaš oahppit ja vuolleriikkaidgielalaš oahppit .
Frisiske pedagoger hadde i sin tid hentet inspirasjon hos waliserne i Storbritannia , og fortsatt holdt man nær kontakt med dem .	Frisalaš pedagogat ledje álggahettiin fidnen oaivadeami walisalaččain Stuorra- Británnias , ja ain doalahedje lagas oktavuođa singuin .
Waliserne lå langt foran , både når det gjaldt tospråklig skolevirksomhet og relevant forskning .	Walisalaččat ledje menddo njunnošis , sihke das mii guoskkai guovttegielalaš skuvladoibmii ja áššáigullevaš dutkamii .
Wales var som en slags Mekka for alle som interesserte seg for tospråklig undervisning , og jeg ble derfor sterkt anbefalt å reise dit .	Walesa lei muhtun lágan Mekka buohkaide geat beroštedje guovttegielalaš oahpahusas , ja danin mu garrasit rávvejedje dohko mátkkoštit .
En søknad til Folkeskolerådet ( senere Grunnskolerådet ) om midler til en slik reise , ledsaget av en fyldig rapport om mine opplevelser i Friesland , ble positivt mottatt .	Go sáddejin ruhtaohcama Álbmotskuvlaráđđái ( Folkeskolerådet ) ( maŋŋá Vuođđoskuvlaráđđi ( Grunnskolerådet ) ) oktan dievašlaš raporttain mu vásáhusaid birra Frisaeatnamis , de dan bures vuostáiválde .
Rådets formann , Erling Slaatto , stilte imidlertid som betingelse at studieturen skulle resultere i at jeg leverte en samisk ABC .	Ráđi ovdaolmmoš , Erling Slaatto , dattetge eaktudii ahte oahppomátkki boađus galggai leat ahte mun čállen sámegiela áppesa .
Rapporter hadde de fått nok av .	Raporttaid lohkamis sii ledje dolkan .
Nå ønsket man å få muligheten til å kunne gi skolen i de samisktalende områder et konkret tilbud om bruken av morsmål i begynneropplæringen .	Dál háliidedje addit sámegielguovlluid skuvllaide konkrehtalaš fálaldatvejolašvuođa geavahit eatnigiela álgooahpahusas .
Det var jo gledelig at sentrale skolemyndighetene var klar over betydningen av bruken av morsmålet .	Leihan illudahtti ahte guovddáš skuvlaeiseválddit dihte man deaŧalaš lei geavahit eatnigiela .
Tilråding fra Kirke- og undervisningsdepartementet i St. meld. nr. 21 ( 1962 – 63 ) var jo også entydig positiv på dette punktet .	Girko- ja oahpahusdepartemeantta evttohushan Sd. dieđáhusas nr. 21 ( 1962-63 ) lei maiddái duođai miehtemielalaš dán dáfus .
Slaattos betingelse var det imidlertid ikke lett å si ja til for en som ikke kunne samisk og som hadde bare et par års fartstid i et samiskspråklig miljø .	Slaatto eaktudussii ii lean dattetge nu álki mieđihit go in máhttán sámegiela ja ledjen leamaš dušše moadde jagi barggus sámegiela birrasis .
Tanken med mine studier var jo å sentrere dem først og fremst om det som foregikk mellom lærer og elev i land der man praktiserte tospråklig undervisning på begynnertrinnet , og så dele min viten med dem som hadde de nødvendige forutsetninger for å utnytte den i praksis i Norge .	Mu guorahallamiid ulbmilhan lei vuosttažettiin guovdilastit mii dáhpáhuvvá oahpaheaddji ja oahppi gaskka riikkain gos geavahit guovttegielalaš oahpahusa álgoluohkáin , ja de juogadit mu dieđuid singuin geat máhtte dan praktihkalaččat geavahit Norggas .
Akademiske ambisjoner holdt jeg meg unna , selv om jeg selvsagt ikke kom utenom et visst kjennskap til eksisterende forskning på området .	Akademihkalaš áigumušain mun in beroštan , vaikko mun dieđusge in sáhttán garvit oahpásmuvvamis dán fáttá doaibmi dutkamii .
Oppmuntring fra skoleinspektør Lind Meløy og fra kolleger i Karasjok medvirket til at jeg til slutt fant at det fikk våge seg .	Skuvlainspektevrra Lind Meløy ja Kárášjoga bargoskihpáriid movttiidahttin váikkuhii dasa ahte mun loahpas gávnnahin ahte ferten duostat .
Dette innebar selvstudier i samisk opp til et nivå som gjorde det mulig å lage tekster som var pedagogisk-metodisk forsvarlige og som var knyttet til elevenes miljø , både faktisk og emosjonelt .	Dát mielddisbuvttii sámegiela iešoahpahallama dakkár dássái ahte munnje lei vejolaš čallit teavsttaid mat ledje pedagogalaččat-metodihkalaččat dohkálaččat ja mat ledje ohppiid birrasis , sihke duođalaččat ja dovdduid geasuheaddjit .
På den tiden hadde lærere i Finnmark fått tilbud om et år permisjon med lønn for å ta samisk grunnfag i Oslo , mot å binde seg til å undervise fem år i samisktalende distrikter .	Dán áigodagas lei Finnmárkku oahpaheddjiide fálaldat lohkat jahkásaš virgelobiin oktan bálkkáin sámegiela vuođđofága Oslos , dáinna eavttuin ahte geatnegahttojuvvojit oahpahit vihtta jagi sámegiela guovlluin .
Ulempen ved å bo og arbeide i Oslo ble så oppveid med at jeg fikk flere samisktalende språkkonsulenter innenfor rekkevidden .	Váivvádus lei orrut ja bargat Oslos , muhto dan buorrin lei ahte mus ledje máŋga sámegielat giellakonsuleantta das lahkosis .
Også universitetslektor Thor Frette fulgte prosjektet med interesse og var til stor hjelp .	Maiddái universtitehtalektor Thor Frette čuovui prošeavtta beroštumiin ja lei stuorra veahkkin .
De to første delene av ABC-en greidde jeg å lage utkast til selv .	Guovtti vuosttaš áppesa osiid nagodin ieš čállit .
Den tredje delen forutsatte et språknivå som jeg følte meg såpass utrygg på at Folkeskolerådet aksepterte en medforfatter .	Goalmmát oassi gáibidii gielladási man mun in hálddašan ja nu Álbmotskuvlaráđđi ( Folkeskolerådet ) dohkkehii mieldečálli .
Det ble min kollega fra Karasjok , Hans Eriksen .	Dát lei mu bargoskibir Kárášjogas , Hans Eriksen .
Høsten 1964 oppholdt jeg meg fire uker i Wales .	1964 ´ čavčča ledjen njeallje vahkku Walesas .
Som ventet hadde jeg stort utbytte av dette oppholdet .	Nugo vurden , de lei dát mátki stuorra ávkin munnje .
Jeg besøkte blant annet ni skoler , hvorav fire var landsbyskoler med 90 – 100 % walisisktalende elever .	Mun galledin earret eará ovcci skuvlla , ja daid gaskkas ledje njeallje giliskuvlla 90-100% walisalašhálli ohppiiguin .
På alle skolene hørte jeg på den første lese- og skriveundervisningen via morsmålet , og på introduksjonen av engelsk som andre språk .	Buot skuvllain guldalin mo álgolohkan- ja čállinoahpahus oahpahuvvui eatnigillii , ja mo eaŋgalsgillii oahpásmuvve nubbingiellan .
Dessuten var det også her møter med lærere på forskjellig nivå ( deriblant lærerhøyskolen ) , med lokale skolemyndigheter , forskere og produsenter av læremidler .	Dasa lassin ledje mus maiddái dáppe čoahkkimat oahpaheddjiiguin máŋgga dásis ( earret eará oahpaheaddjiallaskuvllas ) , báikkálaš skuvlaeiseválddiiguin , dutkiiguin ja oahpponeavvuid lágideddjiiguin .
Det samme skulle jeg senere på høsten gjøre i Luxembourg .	Seammalágan mátkki mun čađahin maŋŋelis čakčat Luxembourgas .
Der er morsmålet og talespråket letzeburgesch , skolens , kirkens , pressens og det meste av litteraturens språk høytysk , og det offisielle språket ( som ikke er talespråk ) fransk .	Doppe lea eatnigiella ja hállangiella letzeburgesch , skuvlla , girku , media ja eanaš girjjálašvuođa giella lea alladuiskkagiella , ja almmolaš giella ( mii ii leat hállangiella ) ránskagiella .
Også her hadde morsmålet , som er en tysk dialekt , fått plass i skolen , selv om tysk hadde hovedrollen som undervisningsspråk .	Maiddái dáppe lei eatnigiella , duiskkagiela dialeakta , ožžon saji skuvllas , vaikko duiskkagiella lei váldooahpahusgiella .
Skolen i Luxembourg var altså tre-språklig .	Skuvla Luxembourgas lei nappo golmmagielalaš .
I januar reiste jeg til Finnmark , nærmere bestemt Kautokeino og Karasjok .	Ođđajagemánus vulgen Finnmárkui , namalassii Guovdageidnui ja Kárášjohkii .
Det meste av tiden tilbrakte jeg i Kautokeino for å bli kjent med skolesituasjonen og forholdene for øvrig .	Eanaš áiggi orron Guovdageainnus vai oahpásmuvan skuvladilálašvuođaide ja dilálašvuođaide muđui .
Karasjok var på den tiden kjent for stor lokal motstand mot bruken av samisk i skolen , og ansettelse av samiskspråklige lærere hadde noen år i forveien vakt bestyrtelse hos mange .	Kárášjohka lei dan áigodagas beakkán go lei stuorra báikkálaš vuostálastin geavahit sámegiela skuvllas , ja sámegielat oahpaheddjiid virgáibidjamat ledje moadde jagi ovdalis hirpmahuhttán máŋgasa .
I Kautokeino var stemningen mer positiv i så måte .	Guovdageainnu servodat lei dán dáfus eanet miehtemielalaš .
Blant lærerne var holdningen begge steder , rimelig nok , gjennomgående positiv .	Guktuin báikkiin dattetge ledje oahpaheaddjit čađa positiivvalaččat .
De opplevde jo daglig de nedslående følgene av norskens enerådende stilling .	Siihan beaivválaččat oidne ahte dárogiela oktoráđđejeaddji dilli váikkuhii boasttu guvlui .
I Kautokeino hadde noen av lærerne , Lise Bamrud , Liv Johnsen og Inger Seierstad , arbeidet med planer om å utarbeide læremidler som kunne hjelpe elevene til å få større utbytte av undervisningen .	Guovdageainnus ledje muhtun oahpaheaddjit , Lise Bamrud , Liv Johnsen ja Inger Seierstad , bargan áigumušaiguin ráhkadit oahpponeavvuid mat sáhtte leat áhpun ohppiide oažžut stuorát ávkki oahpahusas .
Det var svært nyttig for mitt eget arbeid at jeg kunne rådføre meg med dem og høre om deres erfaringer .	Mu bargui lei hui ávkkálaš beassat ráđđádallat singuin ja gullat sin vásáhusaid .
Jeg fikk et særlig nært samarbeid med Inger Seierstad , som påtok seg å illustrere ABC-en .	Mus lei erenoamáš lagas ovttasbargu Inger Seierstadain , gii galggai sárgut govaid áppesii .
Da hun leverte de første tegningene , så jeg til min store glede at de uttrykte til fulle den tonen jeg følte gikk godt sammen med mine tekster .	Mun sáhtten sutnje čájehit gaskaboddosaš bargoevttohusa , ja dáinna vuođuin sáhtten čilget makkár govaid mun ledjen smiehttan livčče heivvolaččat .
Hennes illustrasjoner bidrog da også i høy grad til at barna ble glad i bøkene .	Go son gárvii vuosttaš sárgojuvvon govaid , de illudin go dát ollásit orro heivemin mu čállosiidda .
Liv Johnsen ( Jerpseth ) skulle senere utarbeide et begynneropplegg for norsk som andre språk .	Liv Johnsen ( Jerpseth ) ráhkadii maŋŋá dárogiela nubbingiellan álgooahpahusoahpponeavvuid .
ABC-ens tre deler , med veiledninger og arbeidsoppgaver , utkom i perioden 1967 – 69 .	Áppesa golbma oasi , bagadusaiguin ja bargobihtáiguin , almmuhuvvojedje áigodagas 1967-69 .
Den første delen , las ’ se ja mat ’ te – ruovtos , ble senere revidert av Sverre Hatle og utkom i 1977 med tittelen dá læba lás ’ se ja mát ’ te .	Vuosttaš oasi , lás ’ se ja mat ’ te - ruovtos , ođasmahttii Sverre Hatle ja almmustuvai 1977:s namahusain dá læba lás ’ se ja mat ’ te .
I 1980 kom den i ny utgave på grunn av endringer i rettskrivningen .	1980:s dát almmustuvai ođđa deaddileamis go riektačállin rievddai .
Det samme skjedde med de to andre delene , Lás ’ se ja Mát ’ te – Jåđos og Lás ’ se ja Mát ’ te ja sudnu us ’ tibat .	Seamma dáhpáhuvai dieinna guvttiin eará osiin , Lás ’ se ja Mát ’ te - Jåđos ja Lás ’ se ja Mát ’ te ja sudnu us ’ tibat .
Lásse ja Máhtte jođus var ei av de første lærebøkene for samisk begynneropplæring .	Lásse ja Máhtte jođus lei vuosttaš oahppogirjjiid gaskkas sámegiel álgooahpu várás .
Både i Kautokeino og Karasjok fikk lærere en orientering om det pedagogiske grunnlaget for satsing på morsmålet som første undervisningsspråk , og om erfaringene man hadde gjort i språkblandede miljøer andre steder .	Sihke Guovdageainnus ja Kárášjogas čielggadin oahpaheddjiide pedagogalaš vuođu ahte vuoruhit eatnigiela álgooahpahusgiellan , ja eará guovlluid giellaseaguhusbirrasiid vásáhusaid .
I Karasjok var det også maktpåliggende å få anledning til å redegjøre for skolestyret og interesserte foreldre hva opplegget gikk ut på , og hvilke resultater det var grunn til å forvente på bakgrunn av erfaringer gjort under sammenlignbare forhold i andre land .	Kárášjogas lei maiddái erenoamáš dárbu geavahit liibba čielggadit skuvlastivrii ja berošteaddji váhnemiidda mo dát oahpahus doaimmai , ja makkár bohtosiid sáhtii vuordit vásáhusaid vuođul mat ledje dáhkkon eará riikkain sulastahtti dilálašvuođain .
Vi må her huske på at det på et massemøte av samer i Karasjok , 9. april 1960 , var det 87 av 89 tilstedeværende som vedtok en resolusjon til den norske regjering , der bl.a. følgende ble uttalt med hensyn til bruk av samisk i skolen : " Vi mener komitéens innstilling [ St.meld. nr.21 ] om ytterligere innføring av samisk i skolen vil være et skjebnesvangert tilbakesteg som vil tvinge utviklingen tilbake og skape store vansker for vår ungdom i deres framtidige eksistens .	Mii fertet dás muitit ahte Kárášjoga sámiid álbmotčoahkkimis , cuoŋománu 9. beaivve 1960:s , 87:s 89 olbmos dohkkehedje cealkámuša Norgga ráđđehussii mas ee. čuovvovaččat celkojuvvui sámegiela geavaheami birra skuvllas : " Mii oaivvildat ahte lávdegotti evttohus ( Sd. dieđáhus nr. 21 ) ahte eanet sámegiela skuvlii fievrredit lea lihkohis maŋáslávki , mii heađušta ovdáneami ja dagaha stuorra váttisvuođaid nuoraidasamet sin boahtteáiggi birgemis . ...
… Da enhver undervisning i samisk språk vitterlig vil måtte skje på bekostning av andre viktige skolefag , vil vi på det mest bestemte motsette oss at samisk blir brukt som noe annet enn hjelpespråk .	Go juohke sámegiela oahppodiibmu vissásit duvdá eret eará deaŧalaš skuvlafágaid , de mii nannosit vuosttaldat sámegiela oahpahusa ja dohkkehat sámegiela dušše veahkkegiellan . ...
… , og utfra de faktiske forhold i dag mener vi Kirkedepartementets instruks av 18. april 1898 skal være den fremtidige rettesnor for skolen i vår bygd . "	ja otnáš duohta dilálašvuođas mii oaivvildat ahte Girkodepartemeantta skuvlanjuolggadus beaiváduvvon 18.04.1898 galgá leat min báikki skuvlla boahtteáiggi njuolggadussan . "
For ordens skyld bør nevnes at resolusjonen også inneholdt en åpning for at det kunne opprettes egne linjer for barn av foreldre som ønsket en form for undervisning med større bruk av samisk .	Riektavuođa dihtii berre namahuvvot ahte cealkámušas maiddái addui vejolašvuohta ásahit sierra linnjáid váhnemiidda geat dáhttot iežaset mánáide eanet sámegiela oahpahusa geavaheami .
Resolusjonen gav altså uttrykk for de samme bekymringer som man i sin tid hadde møtt i bl.a. Friesland og Wales .	Cealkámuš nappo čájeha seamma balu go maid olbmot Friseatnamis ja Walesas ledje dovdan .
Hadde man i flere generasjoner måttet nøye seg med en plass nederst ved bordet , så ønsket man seg , naturlig nok , en annen fremtid for sine barn .	Dán sáhtii áddet go muitá váttisvuođaid maid sápmelaččat ledje deaividan stuorraservodagas ja Norgga eiseválddiid ektui go sis lei heajos dárogielmáhttu ja váilevaš oahpahusávkkástallan .
Min oppgave var å prøve å få frem at målet for den tospråklige skolen var det samme som det de så for seg .	Go máŋga buolvva ledje ferten duhtat vuolimuš beavdegeahčái , de áddemis olbmot sávve eará boahtteáiggi mánáidasaset .
Det var veien frem til dette målet som hadde skapt forestillinger om at det motsatte var tilfelle .	Mu bargun lei geahččalit čilget ahte guovttegiela skuvllas lei seamma ulbmil go maid siige háliidedje .
For å kunne rette på de rådende misforståelser og fordommer , var det nødvendig å legge frem en troverdig og tydelig begrunnelse for hvorfor denne veien ble valgt og på hvilken måte den hadde vist seg å føre frem .	Rievdadan dihtii doaibmi boasttuáddejumiid ja - guottuid , de lei dárbbašlaš čielggadit jáhkehahtti láhkai ja čielgasit manin dát vuohki válljejuvvui ja man láhkai dat lei doaibman buoremusat .
Møtet med medlemmer av skolestyret og interesserte foreldre førte vel ikke umiddelbart til en helomvendelse bort fra tidligere synspunkter , men heller ikke var det slik at man laget " hakkemat " av meg , slik en av kollegene mine hadde spådd .	Deaivvadeapmi skuvlastivrra miellahtuiguin ja berošteaddji váhnemiiguin ii gal dagahan ahte dallánaga earáhuhtte ovddeš oainnuid , muhto ii lean gal nuge ahte sii " borre " mu , nugo muhtun mu bargoskibir lei einnostan .
Sett på bakgrunn av det noe spenningsfylte forhold som eksisterte mellom dem som var for og dem som var imot Samekomitéens innstilling i skolesaken , var det kanskje en fordel at jeg i den sammenheng var et ubeskrevet blad som kom utenfra og som kunne dokumentere positive erfaringer fra land som Nederland og Storbritannia .	Go dovdá riidduid mat ledje olbmuid gaskkas geat ledje mielas ja geat ledje vuostá Sámelávdegotti evttohusa skuvlaáššis , de soittii leat ovdamunnin ahte mun dán oktavuođas ledjen olggobealboahtti amas olmmoš ja ahte mun sáhtten duođaštit positiivvalaš vásáhusaid riikkain nugo Vuolleeatnamiin ja Stuorra-Británnias .
Sommeren 1966 organiserte Folkeskolerådet et kurs i Lakselv om undervisning i språkblandede distrikter , og der fikk jeg anledning til å presentere ABC-opplegget .	1966 ´ geasi lágidii Álbmotskuvllaráđđi kurssa Leavnnjas giellaseaguhusguovlluid oahpahusa birra , ja doppe mun ožžon liibba čielggadit áppes-girjjiid .
Det ble senere organisert flere slike sommersamlinger , bl.a. i Seida ( Tana ) .	Maŋŋá lágidedje eanet diekkár geassečoahkkimiid , ee. Sieiddás ( Deanus ) .
Bruken av morsmål i begynnerundervisningen bygger på undersøkelser som har vist at fullgod språk- og begrepsutvikling bare skjer gjennom morsmålet , altså språket som gir barnet trygghet og som det er emosjonelt knyttet til .	Álgooahpahusa eatnigiela geavaheami vuođđun leat guorahallamat mat duođaštit ahte ollislaš giella- ja doabaovdáneapmi dušše ovdána eatnigiela bokte , namalassii giela bokte mii addá mánnái oadjebasvuođa ja masa mánás leat dovddut .
Grunnlaget for en slik utvikling legges nettopp i barneårene .	Mánnávuođashan dákkár ovdáneami vuođđu láhččojuvvo .
Senere fordypning i morsmålet , og læring av nye språk , blir betydelig hemmet når dette grunnlaget er mangelfullt eller ikke eksisterer i det hele tatt .	Eatnigiela čiekŋudeapmi maŋŋá , ja ođđa gielaid oahppan , goazahuvvo mealgadii go dát vuođđu lea váilevas dahje ii oppa leatge .
Mitt arbeid med ABC-en og min " propaganda " for den tospråklige skolen , var helt konkret rettet mot det samiskspråklige barnets behov for å kunne nyttiggjøre seg undervisningen på samme grunnlag som norskspråklige barn hadde kunnet gjøre .	Mu bargu áppesiin ja mu guovttegiela skuvlla " propagánda " , lei áibbas konkrehtalaččat oaivvilduvvon doarjut sámegielat máná dárbbu sáhttit ávkin atnit oahpahusa seamma vuođu alde go dárogielat mánát ledje sáhttán dahkat .
Å opprettholde eget språk og egen kultur , og å gi disse en naturlig plass i skolen , så ( og ser ) jeg som vesentlig for barnets skyld .	Seailluhit iežas giela ja iežas kultuvrra , ja dáidda láhčit lunddolaš saji skuvlii , oidnen mun ( ja oainnán ) deaŧalažžan máná iežas dihtii .
Den enorme innflytelse det dominerende språket og den dominerende kulturen utøver , kan lett få barnet til å føle at dets egen bakgrunn er uten betydning for å komme seg frem i livet .	Hálddašeaddji giela ja hálddašeaddji kultuvrra stuorra váikkuhus , sáhttá álkidit doalvvuhit máná jáhkkit ahte su iežas duogáš ii leat mange veara jos galgá eallimis lihkostuvvat .
Men ingen kan reise ut mot et mål uten å kjenne startstedet , uansett trinn i livet man befinner seg .	Muhto ii oktage sáhte ollensadjái vuolgit jos ii dovdda vuolggasaji , beroškeahttá eallima dásiin .
Å vite hvem man er , er ingen ulempe når man skal finne sin vei ut i verden .	Iežas duogáža diehtit , ii leat makkárge bahán go galgá máilbmái vuolgit .
Tvinges barn til å glemme det fra de er seks eller sju år , pålegges de en byrde som kan bli tung å bære .	Jos mánáid bágge dán vajálduhttit go leat guđa dahje čieža jagi boarrásat , de sin ala bidjet noađi mii sáhttá šaddat lossat guoddit .
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 1	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 1
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 1 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 1 .
Davvi Girji 2005 .	Davvi Girji 2005 .
Einar Gullichsen :	Einar Gullichsen :
Guhkin davvin dávggaid vuolde - Minner fra Sirma 1953-62	Guhkkin davvin Dávggáid vuolde - Muittut Sirpmás 1953-62
Einar og Sissel Gullichsen , Røros / Plassje 2003 ( Foto : Svein Lund )	Einar og Sissel Gullichsen , Røros / Plassje 2003 ( Govva : Svein Lund )
Under denne tittelen har Einar og Sissel Gullichsen samla sine minner til et hefte som de i 1999 sendte til skolen i Sirma .	Dáinna bajilčállagiin leaba Einar ja Sissel Gullichsen čohkken muittuid gihppagii maid 1999:s sáddiiga Sirpmá skuvlii .
Sissel f. Muslie blei født i Stange i Hedmark 1928 og tok lærerskoleeksamen på Hamar 1950 .	Sissel r. Muslie riegádii Stanges Hedmárkkus 1928:s ja válddii oahpaheaddjiskuvllaeksámena Hamaris 1950:s .
Einar Gullichsen blei født i Ullensaker i Akershus i 1928 og tok lærerskoleeksamen i 1953 .	Einar Gullichsen riegádii Ullensakeris Akershusas 1928:s ja válddii oahpaheaddjiskuvllaeksámena 1953:s .
Lærerparet Gullichsen arbeida i Finnmark fra 1953 til 1968 , i Sirma og i Karasjok .	Oahpaheaddji-guovttos barggaiga Finnmárkkus 1953 ’ rájes 1968 ’ rádjái , Sirpmás ja Kárášjogas .
Deretter flytta de til Røros , der de har bodd siden .	Dan maŋŋá fárriiga Plassjii , gos leaba de orron .
Her følger et utdrag av heftet .	Dát lea oassi gihppagis .
Vi har også lagt til norsk oversettelse av noen samiske uttrykk .	Doppe gos leat čállosis oasi guođđán , dan leat merken " ... " .
Det begynte med våre forgjengere Marit og Bill Aubert .	Buot álggii munno ovdamanniguoktáin Marit ja Bill Aubertain .
Litt før jul i 1952 skrev Bill til min engelsklærer på Oslo Lærerskole og utfordret et ungt ektepar til å dra til Sirma . ...	Veaháš ovdalis juovllaid 1952:s čálii Bill mu eaŋgasgiela oahpaheaddjái Oslo oahpaheaddjiskuvllas ja ávžžuhii nuorra náittospára Sirbmái fárret . ...
Vi tok kontakt med Marit og Bill og fikk med en gang et langt svarbrev . ...	Moai válddiime oktavuođa Marit-guoktáin Billain ja oaččuime dakkaviđe guhkes vástádusbreava . ...
Sissel og jeg hadde vært gift i ca. 3 uker da vi en vakker , solfylt sensommerdag ankom Sirma i elvebåt .	Moai Sisseliin leimme leamaš náitosis sullii golbma vahkku go beaivvádagas maŋŋitgeasi bođiime Sirbmái johkafatnasiin .
Klemet Johnsen hadde hentet oss i Skipagurra og fraktet oss med elvebåt til Båteng .	Lemet Johnsen vieččai munno Skiippaguras ja doalvvui johkafatnasiin Fanasgieddái .
Derfra kjørte vi med en gammel lastebil forbi strykene i Storfossen og opp til Pildan . ...	Das beasaime boares guorbmebiillain Geavgŋá guoikkaid meattá ja Bildámii . ...
Det ble en eventyrreise for oss oppover den vakre Tanadalen , og da vi nærmet oss Sirma , så vi folk som hadde samlet seg på elvemælen for å ønske oss velkommen .	Mátki čáppa Deanuleagi bajásguvlui lei dego niehku , ja go lahkaneimme Sirpmá , de oinniime olbmuid čoahkkanan miellái munnuide sávvat buresboahtima .
Det gjorde et veldig sterkt inntrykk på oss .	Dát njuorasmahtii munno .
Vi hadde ikke så mye flyttegods med oss , men vi trengte hest og kjerre , og jeg husker godt at det var Anna Eriksen ( Henrik-Anna ) som hentet hest og vogn og kjørte sakene våre til brakka .	Munnos eai lean nu ollu fárrengálvvut mielde , muhto moai dárbbašeimme vovdnaheastta , ja mun muittán bures ahte Henrik-Ánná dat vieččai heastta ja vovnna ja doalvvui munno gálvvuid bráhkkai .
Husmor Anna Nilsen tok imot oss med deilig middag , - laks , selvfølgelig og multer .	Dálueamit Ánná Nilsen vuostáiválddii njálgga mállásiin , - guossohii luosa ja dieđusge luopmániid .
Det var en stor overgang å komme fra de brede , grøderike bygder på Østlandet og til karrige og isolerte Sirma .	Lei stuorra erohus boahtit govda , šattolaš giliin Østlánddas guorba boaittobeale Sirbmái .
Vi forsto jo også med en gang at språkproblemene ville bli svært store , særlig på skolen .	Moai áddiime maiddái dakkaviđe ahte giellaváttisvuođat šaddet oalle stuorrát , erenoamážit skuvllas .
Men vi var unge og fulle av pågangsmot og mente vi måtte gjøre det beste ut av det .	Muhto moai leimme nuorat ja munnos lei gillilvuohta ja oaivvildeimme ahte galggaime buot buoremusa dahkat mo de dal leažžá .
Vi regnet med at vi skulle bli i Sirma et år eller to og så reise sørover igjen .	Moai smiehtaime orrut Sirpmás ovtta dahje guokte jagi ja de vuolgit fas máttás .
Lite visste vi den gang at Sirma skulle få slikt tak på oss at det skulle bli vår hjemplass fra 1953 til 1962 , bare avbrutt av et par studieår .	Unnán diđiime dalle ahte Sirbmá galggai munno nu geasuhit ahte šattai munno ruovttusadjin 1953:s gitta 1962 ’ rádjái , dušše gaskkalduhtton mottiin lohkanjagiin .
Skolekretsen	Skuvlabiire
Sirma skolekrets var enorm i utstrekning , men bosetningen var knyttet til slettelandet langs Tana-elva .	Sirpmá skuvlabiire lei máŧohis viiddis , muhto ássan lei deatnogátti vađain .
Landets 3. største elv var selve livsnerven for folk som hadde begynt å slå seg til i elvedalen .	Riikka goalmmádin stuorámus deatnu lei eallinvuođđun olbmuide geat ledje ássagoahtán Deanuleahkái .
Den var trafikkåren som bandt det langstrakte samfunnet sammen , og det var elva som ga laks for eget bruk og for salg .	Dat lei johtolatgeaidnu mii čanai oktii dán guhkedáláš servodaga , ja deanus fidnejedje luosa iežaset atnui ja vuovdimii .
I 1953 strakte skolekretsen seg fra Båteng i øst til Port i vest , og nordover lå uendelige vidder med fjell , myrer og vann .	1953:s skuvlabiirre viidodat lei Fanasgiettis nuorttabealde gitta Bartii oarjin , ja davás guvlui ledje nohkameahttun duoddarat , jeakkit ja jávrrit .
Da indre riksvei nådde fram til Båteng og Pildan , ble denne delen av skolekretsen overført til Polmak krets .	Go siskkit riikkageaidnu ollii Fanasgieddái ja Bildámii , de dát skuvlabiirre oassi sirdojuvvui Buolbmát biirii .
I et eget leksikon fra 1972 heter det at Sirma krets hadde ca. 240 innbyggere , men på selve Sirma-sletta mener jeg å huske at det bodde ca. 100 mennesker med smått og stort i 1953. ...	Mu 1972 ’ leksikonas logan ahte Sirpmá biirres ledje su. 240 ássi , muhto ieš Sirpmá vađas orun muitimin ahte orro sullii 100 olbmo 1953:s. ...
Internatet og skolen i Sirma	Sirpmá internáhtta ja skuvla
( Foto : Einar og Sissel Gullichsen )	( Govva : Einar ja Sissel Gullichsen )
Skolen	Skuvla
... Sissel og jeg kom til Sirma i 1953 med nokså blanke ark .	... Moai Sisseliin bođiime Sirbmái 1953:s , leimme unnán hárjánan oahpaheaddjit .
Sissel hadde riktignok skolt i 3 år , men jeg kom rett fra lærerskolen .	Sissel gal lei oahpahan golbma jagi , muhto mun bohten njuolgga oahpaheaddjiskuvllas .
Ingen av oss kjente Finnmark , og vi var nokså uvitende om samisk kultur .	Ii goabbáge munnos dovdan Finnmárkku , ja moai ean diehtán olus maidige sámi kultuvrra birra .
Vi kunne ikke et ord samisk .	Moai ean máhttán ean sánige sámegiela .
Og Sirma var den mest ekte samiske skolekretsen i hele Norge .	Ja Sirbmá lei eanemus sieiva sámi skuvlabiire olles Norggas .
Men som sagt tidligere : Vi likte utfordringer og ville gjerne oppleve noe spesielt .	Muhto nugo juo lean dadjan : Moai liikuime hástalusaid duosttuhit ja háliideimme vásihit juoidá mii lei erenoamáš .
Og det lange brevet som Bill Aubert skrev til oss før vi dro oppover , gjorde oss enda mer nysgjerrige .	Dat guhkes breava maid Bill Aubert čálii munnuide ovdalgo davás vulggiime , dagahii munno ain sáhkkiibun .
Brevet fra Bill fortalte også mye om Sirma og om forholdene i skolen .	Bill ’ breava muitalii maiddái ollu Sirpmá ja skuvladilálašvuođaid birra .
Dette var til stor hjelp for oss .	Dát lei munnuide stuorra ávkin .
Vi traff også Marit og Bill personlig i Oslo om sommeren før vi dro .	Moai deaivvadeimme maiddái Máret-guoktáin Billiin Oslos geasset ovdalgo vulggiime .
Takket være dem kunne vi dra til Sirma med endel lokalkunnskap og mange tips .	Sudno geažil sáhtiime vuolgit Sirbmái veaháš báikkálaš diehtoseahkain ja ollu ráđiiguin .
Språket var det verste problemet .	Giella lei stuorámus váttisvuohta .
Som Bill sier i sitt brev så var det ingen som kunne noe særlig norsk da de begynte på skolen .	Nugo Bill muitala iežas breavas , de ii báljo lean oktage gii máhtii dárogiela go skuvlii álge .
Men Ellen Adrianna ( Uhcaoabbá ) på fjellstua som var 6 år , kunne litt norsk , var åpen , meddelsom og morsom .	Muhto Uhcaoabbá , Elle Adriánná , duottarstobus gii lei 6-jahkásaš , máhtii veaháš dárogiela , son lei rabas , hállái ja somá .
Vi snakket med skolestyrets formann og søkte om at hun kunne begynne et år for tidlig på skolen - for å hjelpe oss .	Moai hálaime skuvlastivraovdaolbmuin ja ozaime su beassat álgit skuvlii jagi árabut - veahkehan dihtii munno .
Dette gikk i orden , og helt fra første dag ble Sissel og Uhcaoabbá privatlærere for hverandre .	Dát ordnašuvai , ja vuosttaš beaivve rájes leigga Sissel-guovttos Uhcaoappáin priváhtaoahpaheaddjin nubbi nubbái .
Sissel lærte samisk , og Ellen Adrianna lærte stadig mer norsk .	Sissel oahpai sámegiela , ja Elle Adriánná oahpai dađistaga eanet dárogiela .
I klasserommene ble hun benyttet som tolk i l .	Klássalanjas su geavaheimmet dulkan 1. luohkás .
Men en gang gikk Sissel riktig 5 på i språkforvirringen .	Muhto oktii gal Sissel mettii issorasat giellamoivvis .
I regnetimene skulle de bruke fingrene når de telte til 10 .	Rehketdiimmuin galge sii suorpmaiguin lohkat logi rádjái .
Sissel holdt opp tommelfingeren og spurte ; " Mii dat lea ? "	Sissel geigii bealggi ja jearai : " Mii dát lea ? " .
Elevene svarte som sant var : Bealgi - altså tommelfingeren , men Sissel trodde hun hadde fått ordet for finger , suorbma , og i dage- og ukesvis telte de tommelfingre og sa " Mus leat logi bealggi " ( Jeg har 10 tommelfingre ) Hva tenkte ungene ?	Oahppit vástidedje nugo duohta leige : " Bealgi " , muhto Sissel jáhkii son lei oahppan suorbmasáni , ja beivviid ja vahkkoviissaid sii lohke belggiid ja dadje : " Mus leat logi bealggi " . Maid son mánát smihtte ?
Og Uhcaoabbá hadde det sikkert morsomt .	Ja Uhcaoappás lei sihkkarit somá .
Noen regnetimer i Sirmaskolen skulle gjøres litt koselige , og Sissel ga elevene rosiner , som de skulle telle .	Muhtun rehkenastindiimmuid Sirpmáskuvllas háliidii Sissel dahkat somábun , ja attii rosiinnaid maid galge lohkat .
Dette var populært , og den beskjedne eleven Unni Utsi spurte Sissel etter en tid med et unnselig smil : " Rivgu , lea go farga rosindiibmu ? "	Dása gal mánát liikojedje , ja ujus oahppi Unni Utsi jearai Sisselis muhtumin mojunjálmmiid ; " Rivgu , leago fargga rosindiibmu ? "
" Helt fra første dag ble Sissel og Uhcaoabbá privatlærere for hverandre .	" Vuosttas beaivve rájes leigga Sissel guovttos Uhcaoabbáin priváhtaoahpaheaddjin nubbi nubbái .
Sissel lærte samisk , og Ellen Adrianna lærte stadig mer norsk . "	Sissel oahpai sámegiela , ja Ellen Adrianna oahpai dađistaga eanet dárogiela .
( Foto : Einar Gullichsen )	( Govva : Einar Gullichsen )
I 1957 tok Sissel og jeg eksamen i samisk ved universitet i Oslo .	1957:s čađaheimme moai Sisseliin sámegiela eksámena Oslo universitehtas .
Vi lærte ikke å snakke så mye samisk , men vi fikk en bra innføring i hvordan det samiske språket var bygget opp .	Moai ean oahppan gal hállat nu ollu sámegiela , muhto moai oahpaime sámi giellaoahpa .
Dette studiet gav oss en sikker overbevisning om at samebarn burde ha sin første lese- og skriveundervisning på sitt eget språk , og de burde få lære norsk som et fremmedspråk liksom man lærer seg engelsk eller tysk .	Dát oahppu nannii munno jáhku ahte sámemánát berrejit oažžut álgolohkanhárjehusa ja - čállinoahpahusa iežaset gillii , ja ahte sii berrejit beassat oahppat dárogiela amasgiellan seamma láhkai go earát ohppet eaŋgasgiela dahje duiskkagiela .
I så måte er det interessant å lese hva Bill Aubert skrev om dette i Aftenposten allerede i 1956 .	Dán oktavuođas lei miellagiddevaš lohkat maid Bill Aubert čálii dán birra Aftenpostenis juo 1956:s .
Han er inne på akkurat de samme tankene .	Son oaivvildii seamma .
Siden vi er inne på språkproblemer , så vil jeg som snarest nevne den striden som oppsto omkring samekomiteens innstilling .	Go juo leat giellaváttisvuođaid birra hállamin , de háliidan namahastit riiddu mii bohcidii Sámelávdegotti evttohusa geažil .
Den skapte store bølger og mye strid i kommunene .	Dát dagahii ollu rieja ja riiddu gielddain .
( Se avskrift etter denne artikkelen .	( Geahča čállosa dán birra dán artihkkala loahpas .
Red. )	Doaim . )
Interessen for politikk var forøvrig ganske stor i Sirma .	Politihkalaš beroštupmi lei oalle stuoris Sirpmás .
Rikspolitikken sto de fleste nokså fjernt siden det var få radioapparater å hente informasjon fra .	Riikkapolitihkka lei amas go nu unnán ledje radioapparáhtat mas dieđuid livčče ožžon .
Det var heller ikke så mange som abonnerte på aviser , og de som gjorde det , holdt vel helst distriktsaviser som " Finnmarken " og " Finnmark Tidende " .	Eaige lean nu máŋggas geat diŋgojedje aviissaid , ja sii geat dan dahke , diŋgojedje guovlluaviissaid nugo " Finnmarken " ja " Finnmark Tidende " .
Inspirert av stortingsvalget i 1953 ble det også gitt elevene mye informasjon om landets styre og stell , og det hele endte opp med at vi avholdt " hemmelige " og høytidelige valg blant elevene .	1953 ’ Stuorradiggeválga movttiidahtii munno čilget ohppiide mo riikka stivrejit ja hálddašit , ja mii loahpaheimmet dán oahpu doaladettiin " suollemas " ja duođalaš válggaid mas oahppit oassádalle .
Alle partiene var representert på valgmøter og det var stor spennning ved opptellingene .	Buot bellodagat ledje válgačoahkkimiin ja lei hui čearggus go galggai jienaid lohkat .
Jeg kan røpe at Arbeiderpartiet fikk nesten alle stemmene , og Tor Regnor Solbakk ble " statsminister " ved Sirma skole .	Mun sáhtán muitalit ahte Bargiidbellodat oaččui measta buot jienaid , ja Tor Regnor Solbakk šattai " stáhtaministtar " Sirpmá skuvllas .
Dette " Stortinget " med Regjering og statsminister fikk oppgaver og rettigheter ved skolen som både ga elevene viktige oppgaver og ansvar i vårt lille skolesamfunn . ...	Dát " Stuorradiggi " oktan Ráđđehusain ja stáhtaministariin ožžo doaimmaid ja vuoigatvuođaid skuvllas ja dat adde ohppiide sihke deaŧalaš doaimmaid ja ovddasvástádusa min uhca skuvllaservodagažis . ...
Med den lange vinteren vi hadde i Sirma så var det naturlig at elevene var glad i å gå på ski .	Go mis lei nu guhkes dálvi Sirpmás , de lei lunddolaš ahte oahppit liikojedje čuoigat .
Dette hadde nok satt Marit og Bill på ideen om å søke Skiforeningen i Oslo om å få ski til skolebarna .	Dát dat várra lei Máret-guoktá Billain oaččuhan ohcat Sabetsearvvis Oslos sabehiid skuvlamánáide .
Vi henvendte oss også til Skiforeningen og fikk etter hvert så mange par ski at det var nok til alle .	Moai maiddái válddiime oktavuođa Sabetservviin ja oaččuime dađistaga nu máŋga pára sabehiid ahte ledje doarvái buohkaide .
Skiene ble nummererte og fikk sine faste plasser utvendig på yttergangen .	Sabehiid moai nummarasttiime ja daid ceggiimet fásta sajiide olgofeaskáris .
Skiferdighetene økte og lysten til å konkurrere bare vokste .	Oahppit fallo čuoigamis ja hállu gilvalit stuorui .
Vi lagde konkurranser både i hopp , slalåm og utfor .	Mis ledje sihke njuiken- , ladnjedallan- ja čierastangilvvut .
Vi inviterte Polmak og Skipagurra skole da veiforbindelsen kom .	Mii bovdiimet Buolbmát ja Skiippagura skuvllaid mielde go geaidnu ráhkaduvvui .
Senere ble også de finske skolekretsene Nuorgan , Utsjok , Outakoski og Karegasniemi med .	Maŋŋá oassádallagohte maiddái Njuorggáma , Ohcejoga , Vuovdaguoikka ja Gáregasnjárgga skuvlabiirret .
Og arrangementene gikk på omgang .	Lágidemiid mii juogadeimmet gaskaneamet .
Det største rennet ble holdt i Sirma i 1961 , under ledelse av lærer Magne Hofshagen .	Stuorámus gilvu dollojuvvui Sirpmás 1961:s man oahpaheaddji Magne Hofshagen jođihii .
De finske vennene hadde veldig flotte premier med seg , men de tok det meste av premiene med tilbake til Suomi .	Suoma beale ustibat ledje buktán hirbmat fiinna vuoittuid , muhto sin mielde manne eanaš vuoittut ruovttoluotta Supmii .
De var så mye flinkere enn oss , men Frøydis Guttorm slo dem i utfor .	Sii ledje nu olu falit min , muhto Frøydis Guttorm gal birgehalai singuin čierastallamis .
Men det må også nevnes at mange av Sirma-elevene ikke brukte skisko med bakbindinger , men måtte nøye seg med skaller og tåreimer . ...	Dás ferte maiddái čilget ahte máŋga Sirpmá-oahppi eai geavahan čuoigangápmagiid maŋŋečatnosiin , muhto geavahedje nuvttohiid ja ruovdabessodagaid . ...
Voksentrening og voksenidrett ble det også stadig mer av .	Ollesolbmuidhárjehallan ja - faláštallan maid šattai eambbo ja eambbo dábálažžan .
Vi hadde gymkvelder i lekerommet , men ellers var det fotball når det var barmark og skiløping om vinteren .	Mis ledje faláštallaneahkedat duhkoraddanlanjas , ja muđui čievččaimet spáppa bievlaáigge ja čuoiggaimet dálvet .
Vi dannet Deadno idrettslag og fikk en lang og kjedelig sak med idrettsforbundet fordi vi hadde gitt laget et samisk navn .	Mii álggaheimmet Deanu faláštallansearvvi ja soađaimet guhká faláštallanlihtuin go leimmet searvái bidjan sámegiela nama .
Mange ganger har jeg lurt på om idrettslagets møteprotokoll fra den tida er å finne noen steder . ...	Máŋgii lean smiehttan ahte gávdnogo šat dien áigodaga faláštallansearvvi čoahkkingirji gostege . ...
Før veien kom i 1958 bodde en god del av elevene på internatet .	Ovdalgo geaidnu bođii 1958:s , de orro ollu oahppit internáhtas .
Antallet kunne variere .	Lohku rievddadii .
I skoleåret 1953/54 hadde vi drøyt 60 elever ved skolen , og 25 av dem bodde på internatet .	Skuvlajagis 1953/54 ledje mis badjel 60 oahppi skuvllas , ja dáin orro 25:s internáhtas .
Det var turskoleordning : 1-3 kl. gikk noen uker og ble så etterfulgt av 4-7 kl . .	Mis lei vuorroskuvlaortnet : 1. - 3. luohkkálaččat vázze moadde vahkku ja dasto bohte sin sadjái 4. - 7. luohkkálaččat .
Hver gruppe hadde 3-4 turer i løpet av skoleåret .	Juohke joavkkus ledje 3 - 4 vuoru skuvlajagis .
Det var stor ståhei og store forventninger når vi hadde turskifte .	Lei ollu šlápma ja stuorra vuordámušat go ain lei vuorromolsun .
Elevene ble fraktet hjem pr. hestskyss .	Ohppiid dolvo ruoktot heastasáhtuin .
Det var et staslig syn når hestene troppet opp med sleder og gode reinskinnfeller , og pelskledde Isak Pedersen Varsi , Nils A. Pedersen Varsi , Stor-Peder Varsi , John Varsi , Per Holm Varsi , Berit Nilas Varsi m.fl. sto med tømmene .	Lei duođai somá oaidnit go buot heasttat bohte reagain ja buriid duljjiiguin , ja Issát Pedersen Varsi , Niillas A. Pedersen Varsi , Stuorra-Peđar Varsi , Jovnna Varsi , Piera Holm Varsi , Biret-Niillas Varsi ja máŋggas earát čuččodedje beaskkat badjelis suittehiiguin .
Sommer og vår var det elvebåtene som var transportmidlet .	Geasset ja giđđat geavahedje johkafatnasiid sáhtosteapmái .
Noen ganger var det førefallstid når vi skulle ha turskifte .	Muhtumin ledje heajos siivvut go galggaimet vuoru molsut .
Da var det problemer .	Dalle bohciidedje váttisvuođat .
Isen holdt ikke , og sledeføre var det heller ikke .	Jiekŋa ii gierdan , iige lean reahkasiivu .
Jeg husker det hendte et par-tre ganger at elevene fra Levajok , Odd , Ragnhild , Sven Åge og Hans Fridtjof , måtte gå på ski over fjellet 66 km. til Levajok .	Mun muittán ahte Leavvajoga oahppit , Odd , Ragnhild , Sven Åge ja Hans Fridtjof , fertejedje guovtti - golmma geardde mannat čuoigga vári badjel , oktiibuot 66 km Leavvajohkii .
De overnattet vel i Rovagieddi eller Russeskaret ?	Sii várra idjadedje Roavvegiettis dahje Čuđiidguras .
Men de berget seg bra og kom hjem . ...	Muhto sii birgehalle bures ja jovde ruoktot . ...
Etter 2 år borte fra Sirma i 1955-57 var det underlig å kunne kjøre bil helt fram til brakka .	Go guokte jagi leimme leamaš eret Sirpmás 1955 – 57 áigodagas , de lei imaš vásáhus beassat biillain gitta bráhka lusa .
Sirma var ikke helt det samme .	Sirbmá ii leat šat dat seamma mii ovdalis lei .
Den brede veien lå som et langt sår gjennom den grønne sletta , og bilene virvlet opp en skikkelig støvsky når de passerte .	Govda geaidnu lei guhkes hávvin ruonas vađa badjel , ja biillat ráhkadedje hirbmat sáttosuova go meattildedje .
Jeg innbiller meg også at folk fikk det mer travelt .	Mu mielas orui ahte olbmot maiddái doapmagohte eanet .
Og skolesamfunnet ble skikkelig berørt .	Ja skuvlaservodahkii guoskkai erenoamážit .
Turskoleordningen ble avviklet .	Vuorroskuvlaortnet nogai .
Internatet ble nedlagt og kommunen kjøpte 2 skolebusser .	Internáhtta heaittihuvvui ja gielda osttii guokte skuvlabusse .
Per Olsen fra Sirma og John Halonen fra Skipagurra ble skolebuss-sjåfører .	Piera Olsen Sirpmás ja Jovnna Halonen Skiippaguras leigga skuvlabussevuoddjit .
Mens Einar og Sissel Gullichsen var borte med studiepermisjon kom vegen til Sirma og de kunne returnere med bil og ferske samiskkunnskaper .	Dan botta go Einar ja Sissel Gullichsen leigga virgeluomus , bođii geaidnu Sirbmái , ja soai sáhtiiga máhccat biillain ja varas sámegielmáhtuin .
( Foto : Einar og Sissel Gullichsen )	( Govva : Einar ja Sissel Gullichsen )
Husmor Anna Nilsen kom fra Nesseby .	Dálueamit Ánná Nilsen lei Unjárggas eret .
Hun hadde vært internathusmor i Sirma i en årrekke .	Son lei leamaš internáhta dálueamit Sirpmás jahkeviissaid .
Hun var meget dyktig og holdt god orden på alt som hadde med forpleining og innkjøp å gjøre .	Son lei hirbmat ábas bargat ja skihkahii bures buot divššu ja sisaoastimiid .
Hun hadde to assistenter med seg .	Sus ledje guokte biiggá .
Sigrid Mathisen fra Nesseby og Marit Somby fra Mitternes var der de første 2 årene .	Unjárgalaš Sigrid Mathisen ja gaskanjárgalaš Máret Somby leigga biigán vuosttaš guokte jagi .
Siden kom Hilda Varsi fra Sirma og Brita Mathisen , som senere ble gift med Toralv Pedersen .	Dasto álggii sirbmálaš Hilda Varsi ja Brita Mathisen , gii maŋŋá náitalii Toralv Pederseniin .
Begge skulle være vel kjente i Sirma etter så mange år med trofast arbeid for skole og lokalsamfunn .	Goappašagat galggašeigga leat oahpes olbmot Sirpmás go nu máŋga jagi oskkáldasat barggaiga skuvlla ja báikkálaš servodahkii ávkin .
Pedell var Ellen Berit Anthi .	Bassi lei Elle Biret Anthi .
Tross sine hofteplager hadde hun daglig en stri jobb med å fyre i ovnene og vaske klasserommene .	Vaikko son spirraliiguin giksašuvai , de son beaivválaččat ražai dola doalahit uvnnain ja bassat klássalanjaid .
Ofte syntes vi synd på henne om våren .	Dávjá mii árkkášeimmet su giđđat .
Ute var det bløtt og fælt .	Olgun lei stánžžas ja nuoski .
De gamle tregulvene var fulle av sand og skitt og lå der som grått sandpapir .	Boares muorraláhttiid dievva lei sáttu ja duolva , ja láhttit ledje dego ránes sáttobáhpárat .
Hun fikk hjelp av sin mann Hans Anthi , som også hugde ved , bar inn ved og ellers var en slags vaktmester - med svært liten lønn . ...	Su veahkehii isit Hánsa Anthi , gii maiddái murrii , guttii sisa ja muđui lei muhtunlágan bearráigeahčči - hui unnán bálkkáin . ...
Skolen i Sirma var som kjent 4-delt .	Sirpmá skuvla lei nugo lea juo namahuvvon , njealji oasis .
Sissel og jeg var de eneste to lærerne de første årene .	Moai Sisseliin leimme áidna oahpaheaddjit vuosttaš jagiid .
Senere ble vi både tre og fire .	Maŋŋá mii leimmet sihke golmmas ja njealjis .
Noen kom og ble for en kortere tid , mens noen ble et helt år eller flere år . ...	Muhtumat bohte ja bisso oanehat áigái , ja muhtumat fas ledje olles jagi dahje moadde jagi . ...
På internatet måtte alle hjelpe til , blant annet med å bære ved .	Internáhtas fertejedje buohkat veahkehit ee. muoraid viežžat .
( Foto : Einar og Sissel Gullichsen )	( Govva : Einar ja Sissel Gullichsen )
Et sorgens kapittel ved Sirma skole var lysaggregatet .	Sirpmá skuvlla stuorra heahtin lei čuovgaaggregáhta .
En 12 hk dieselmotor skulle gi lys til skolen , fjellstua og Tapios forretning .	12 hk dieselmohtor galggai addit čuovgga skuvlii , duottarstohpui ja Tapio gávpái .
Motoren sto i et dårlig isolert hus ovenfor hovedbygningen .	Mohtor lei hejot isolerejuvvon visttážis váldovistti bajábealde .
En masse battericeller sto i naborommet .	Hui ollu báhtterseallat ledje nuppi lanjas .
Motoren ble startet ved at en tente på en sigarettlignende tennsak og skrudde den inn i motorens side .	Mohtora fidnii doaibmagoahtit go cahkkehii sigareahttalágan cahkkehasa ja skruvii dan mohtorii .
Så var det å sveive .	Ja de galggai gieđain jorahit .
Det var skrekkelig tungt for lille Skuvlaalmmái som ikke var så altfor muskelsterk .	Dát lei hirbmat lossat uhca Skuvlaolbmážii gii ii lean nu gievra .
Heldigvis hadde jeg stadig hjelp av Nils Erik Hansen fra fjellstua .	Lihkus láve duottarstobu Nils Erik Hansen álo veahkehit .
Han hadde utrolig teknisk innsikt og en uslitelig tålmodighet når det gjaldt motoren .	Sus lei erenoamáš teknihkalaš máhttu ja lei gierdavaš mohtoriid divodit .
Den var stadig treg i starten , og rett som det var sa den helt stopp .	Mohtora lei álo váttis fidnet doaibmat , go ain álfárot bisánii .
Krise ble det om kuldegradene krøp ned mot 30 .	Lei heahti go buolašgráđat njidje 30:i .
Det dannet seg da iskrystaller i dieseloljen , så den ikke ville renne gjennom silen .	Dalle jieŋui dieselolju , nu ahte soagui ja illá golggai silli čađa .
Da måtte vannet også tømmes av motoren etter hver gang den var i bruk for at det ikke skulle fryse og sprenge istykker motorblokka .	Dalle fertiimet čázi maiddái gurret mohtoris juohke háve go lea leamaš anus vai ii galbmo ja biđge mohtoroasi .
En vinter streiket motoren helt , og vi måtte få en ny .	Muhtun dálvve mohtor álfárot bieđganii , ja fertiimet ođđa háhkat .
I noen uker brukte vi da petromakser .	Moadde vahkku mii geavaheimmet petromávssaid .
De lyste godt opp i klasserommene , men lyset var svært intenst og lampene ga fra seg en ekkel lukt og dur som gjorde både elever og lærere veldig slitne og søvnige utpå dagen .	Dát adde buori čuovgga klássalanjas , muhto čuovga lei garas ja lámppáin lei váivves hádja ja jurra mii dagai ahte sihke oahppit ja oahpaheaddjit ledje hirbmat viessasat ja váibasat loahpageahčen beaivvi .
Jeg hadde aldri sett petromakser før og hadde lite greie på å behandle dem .	Mun in lean goassige ovdal oaidnán petromávssaid ja in máhttán daiguin olus maidige .
Men jeg tror Magnus Varsi ofte ble utropt til " petromaks-sjef " .	Muhto mun jáhkán ahte Magnus Varsi dávjá šattai " petromáksa-hoavdan " .
Jeg husker godt første juletrefesten vi hadde i lekerommet .	Mun muittán bures vuosttaš juovlabeahcefeastta mii mis lei duhkoraddanlanjas .
Det var problem på problem .	Dáinna ledje ollu váttisvuođat .
For det første var det vanskelig med juletre .	Vuos lei váttis fidnet juovlabeazi .
Enten " stjal " vi det fra finsk side eller så fikk vi det fra Levajok .	Jogo " suoládeimmet " dan Suoma bealde dahje oaččuimet dan Leavvajogas .
Dette husker jeg ikke sikkert .	Dán in muitte nu vissásit .
Men det jeg husker , var at en del kanskje eldre mennesker i Sirma ikke likte dette med juletre og gang rundt treet .	Muhto maid mun muittán lei ahte vuorrasut olbmot Sirpmás eai liikon juovlamuora geavaheapmái ja ahte galge jorrat muora birra .
Men i alle fall ble det juletrefest med gang rundt treet , men selvsagt ikke julenisse .	Muhto liikká mis lei juovlabeahcefeasta ja joraimet beazi birra , muhto dieđusge mis ii lean juovlastállu .
Vi hadde visstnok ordnet noen småpakker til elevene og litt ekstra god mat , men de som fikk skikkelige pakker var førsteklassingene .	Mii leimmet vissa lágidan muhtun smávvapáhkažiid ohppiide ja veaháš liiggás buori biepmu , muhto sii geat ožžo albma páhkaid ledje vuosttaš luohkkálaččat .
De fikk hvert år en fin , stor pakke fra Dybvåg kvinneforening på Sørlandet .	Sii ožžo juohke jagi fiinna , stuorra páhka Sørlánddas Dybvåga nissonolbmuidsearvvis .
Denne kontakten var knyttet i Marit Auberts tid , og denne tradisjonen holdt seg så lenge vi var i Sirma .	Dát oktavuohta álggahuvvui Máret Aubert ’ áigodagas , ja dát árbevierru doalahuvvui nu guhká go moai leimme Sirpmás .
Noe spesielt hendte på vår første juletrefest .	Juoga erenoamáš dáhpáhuvai min vuosttaš juovlabeahcefeasttas .
En kommunestyrerepresentant fra Rovagiedde , jeg tror han hette Hansen , hadde samme dag kommet gående til fots fra Polmak , hvor det hadde vært møte .	Gielddastivrraáirras Roavvegiettis , mun jáhkán su namma lei Hansen , bođii seamma beaivve vácci Buolbmágis , gos lei leamaš čoahkkin .
Han så det lyste i lekerommet og kom inn .	Son oinnii ahte lei čuovga duhkoraddanlanjas ja bođii sisa .
Jeg fikk vite hvem han var og tok imot han med frykt og beven .	Mun ožžon diehtit gii son lei ja vuostáiválden su baluin .
Jeg hadde også hørt at han var en streng kristen , og jeg var redd han ville fyre løs på oss fordi vi drev med en " hedensk dans " rundt et pyntet tre .	Mun ledjen maiddái gulastan ahte son lei nana kristtalaš , ja mun ballen ahte son galggai min cuiggodit go dánssuimet " báhkindánssa " čiŋahuvvon muora birra .
Men nei , han satt bare rolig ned og snakket med barna om Gud og Jesus .	Muhto ii nu dán háve , son baicca čohkkedii ja hálai mánáiguin Ipmila ja Jesusa birra .
Jeg forsto ingen ting av det han sa , for han snakket selvsagt samisk .	Mun in ádden gal in maidige maid son dajai go son dieđusge hálai sámegillii .
Han trollbandt ungene helt , og da han skulle til å gå , snudde han seg i døren og sa : " Hearra buressivdnedivčče din " ( Må Herren velsigne dere ) .	Son oaččui mánáid guldalit dárkilit , ja vuolggedettiin vilppastii uksagaskkas ja dajai : " Hearrá buresivdnidivččii din ! "
Samekomiteen i Polmak kommunestyre	Sámelávdegotti evttohus Buolbmága gielddastivrras
" Komiteen til å utrede samespørsmål " eller " Samekomiteen " blei oppnevnt av regjeringa i 1956 og kom med si innstilling i 1959 . I 1960 blei denne utsatt for kraftige diskusjoner , blant annet i Karasjok og Polmak , der et flertall i kommunestyrene gikk mot forslaga om større plass for samisk språk i skolen .	" Lávdegotti mii galggai guorahallat sámiid áššiid " dahje " Sámelávdegotti " nammadii ráđđehus 1956:s ja dat almmuhii evttohusas 1959:s. 1960:s ledje garra digaštallamat evttohusaid birra , erenoamážit Kárášjogas ja Buolbmágis , gos gielddastivrraid eanetlohku vuosttaldii evttohusa láhčit stuorát saji sámegillii skuvllas .
Einar Gullichsen blei i 1959 valgt inn i kommunestyret i Polmak for Høyre .	Einar Gullichsen válljejuvvui 1959:s Buolbmága gielddastivrii Olgešbellodaga ovddas .
Der var han i 1960 med på behandlinga av Samekomiteens innstilling .	Doppe lei son 1960:s mielde gieđahallamin Sámelávdegotti evttohusa .
Gullichsen var forslagsstiller for mindretallet , som i hovedsak støtta Samekomiteen .	Gullichsen lei unnitlogu evttoheaddji ja sii dorjo viidát Sámelávdegotti .
Her gjengir vi referat fra Polmak kommunestyre med vedtak og mindretallsforslag .	Dás mii geardduhat Buolbmága gielddastivrra referáhta oktan mearrádusain ja unnitlogu evttohusain .
Sak nr. 54/60 .	Ášši nr. 54/60 : Sámelávdegotti árvalus
Innstilling fra Komiteen til å utrede samespørsmål .	Maŋidanevttohus ii dorjojuvvon go 9:s vuosttaldedje ja 4:s dorjo .
Et forslag om utsettelse falt med 9 mot 4 st. Saken ble deretter tatt opp til votering .	Ášši váldui de jienasteapmái .
Formannskapets forslag ble vedtatt med 8 mot 5 stemmer som ble avgitt for forslag fra representanten Gullichsen .	Ovdagotti evttohus dohkkehuvvui 8:in jienain 5 jiena vuostái mat doarjo áirasa Gullichsena evttohusa .
Formannskapets forslag lyder ; Formannskapet har avholdt folkemøte for å høre bygdefolkets mening om Samekomitéinnstillingen .	Ovdagottii evttohus čuodjá : Ovdagoddi lea doallan álbmotčoahkkima gullan dihtii giliolbmuid oaivila Sámelávdegotti evttohusa birra .
Formannskapet har det bestemte inntrykk at det store flertall av møtedeltakerne gikk imot spesielt hva angår komiteens innstilling om skolespørsmålet .	Ovdagoddi lea ožžon čielga dieđu ahte eanaš oassi čoahkkináirasiin vuosttaldedje lávdegotti skuvlaáššiid evttohusa .
I henhold til folkemøtet og en nøye gjennomgåelse av komitéinnstillingen , fremlegger formannskapet følgende enstemmige innstilling for kommunestyret : Kommunestyret finner ikke at det er grunnlag for en utskilling av en liten del av det norske folk hverken kulturelt eller økonomisk , som komitéinnstillingen går inn for med hensyn til den samiske befolkning i Finnmark , jfr. innstillingens pkt. II c " Sprogspørsmålet og spørsmålet om konsolidering av et samisk kulturområde " .	Álbmotčoahkkima oainnu mielde ja lávdegotti evttohusaid dárkilis guorahallama vuođul , ovdagoddi ovdanbuktá čuovvovaš ovttajienalaš evttohusa gielddastivrii : Gielddastivra ii oainne dárbbu sirret unna oasáža Norgga álbmogis , ii kultuvrralaččat iige ekonomalaččat , nie mo lávdegotti evttohus lea mii guoská sámi álbmogii Finnmárkkus , buohtastahte evttohusa II c-čuoggá : " Giellaášši ja sámi kulturoasi nannema ášši . "
Økonomiske tiltak med henblikk på å styrke reindriftsnæringen bør som foreslått i samekomitéinnstillingen , vies større oppmerksomhet enn hittil .	Ekonomalaš doaimmat nannet boazodoalu berrejit nugo Sámelávdegoddi evttoha , deattuhuvvot eanet go dássážii leat dahkkon .
Med omsyn til jordbruk , husbygning m. v. gir de nåværende bestemmelser ingen grunn til at særbestemmelser bør gjennomføres spesielt for de samiske strøk .	Mii guoská eanandollui , stohpohuksemiidda ja nu ain , de daidda dáláš mearrádusat leat doarvái buorit ja ii leat dárbu sierramearrádusaide mat leat oaivvilduvvon erenoamážit sámi guovlluide .
Dette mener en i såfall på en kunstig måte vil bidra til å vedlikeholde og kanskje øke isolasjonen av en folkegruppe både kulturelt og økonomisk , som i de senere årtier naturlig er assimilert og inngått som fullver ­dige borgere av det norske folkesamfunn .	Dákkár sierramearrádusat váikkuhivčče eahpelunddolaš vuogi mielde ain eanet olgguštit dán čeardda sihke kultuvrralaččat ja ekonomalaččat , mii maŋimus jagiid lea lundddolaččat assimilerejuvvon ja leat šaddan Norgga álbmotservodaga dievaslaš ássit .
Det er i Polmak kommune allerede vedtatt at samisk kan brukes som hjelpesprog i skolen hvor dette er nødvendig for undervisningen .	Buolbmát gielddas lea juo mearriduvvon ahte sámegiela sáhttá geavahit veahkkegiellan skuvllas go lea dárbu oahpahusas .
Utvidet bruk og opplæring i samisk vil uten tvil bidra til at norskkunnskapene blir dårligere og dette må ikke være hensikten med vårt skolestell idag , jfr. forøvrig pkt. IV a. . " Målsetning for samisk skolepolitikk " samt " Ny instruks for bruken av samisk " .	Sámegiela lassegeavaheapmi ja oahpahus váikkuha eahpitkeahttá dasa ahte dárogielamáhttin hedjona ja dát gal ii galgga leat min dáláš skuvlalágideami ulbmilin , buohtastahte IV a-čuoggá : " Sámi skuvlapolitihka ulbmil " ja " Ođđa láhkaásahus sámegiela geavaheapmái " .
- - - -	---
Mindretallets forslag som ble fremsatt av representanten Einar Gullichsen lyder : Betenkning om Samekomiteens innstilling Man er i prinsippet enig med Samekomitéen i at der bør settes i gang til ­tak som kan styrke og trygge samene - økonomisk , sosialt og kulturelt .	Unnitlogu evttohus man áirras Einar Gullichsen ovdanbuvttii čuodjá : Sámelávdegotti evttohusa smiehttamuš Prinsihpalaččat leat mii ovttaoaivilis Sámelávdegottiin ahte berre álggahit doaimmaid mat nannešedje ja suddješedje sámiid - ekonomalaččat , sosiálalaččat ja kultuvrralaččat .
( Samekom. inst. s. 19 ) Det vil føre for langt å ta opp til vurdering de forskjellige konkrete tiltak som komiteen foreslår iverksatt , men man alikevel få uttale føl ­gende når det gjelder tiltak innen skolesektoren : 1 .	( Sámelávdegotti evttohus siidu 19 ) Dás ii heive árvvoštallat juohke konkrehtalaš doaimma maid lávdegoddi evttoha álggahit , muhto liikká mii háliidat cealkit čuovvovačča skuvllasuorggi doaimmaid birra : 1 .
En slutter seg på det nærmeste til samekomitéinnstillingen i avsnitt Skoleordning og skoletid ( side 55-56 ) .	Mii doarjut measta ollislaččat Sámelávdegotti evttohusa Skuvllaortnet ja skuvllaáigi-oasis ( siiddut 55 - 56 ) .
Man vil spesielt understreke betydningen av å få en begrensning av elevtallet i klassene .	Dás háliidat erenoamážit deattuhit oažžut unnidit ohppiidlogu luohkáin .
2 .	2 .
Man slutter seg i prinsippet til samekomitéens forslag om at samisk bør kunne velges som fag i stedet for tysk på den gymnasforberedende linje i ungdomsskolens 9. år .	Mii doarjut Sámelávdegotti evttohusa oainnu ahte sámegiela berre sáhttit válljet fágan dan sadjái go duiskkagiela gymnásaráhkkaneaddji linnjás nuoraidskuvlla ovccát jagis .
Det bør også være anledning til å få un ­dervisning i samisk språk i Y-sektoren i ungdomsskolen .	Berre maiddái leat vejolaš oažžut sámegiela oahpahusa fidnosuorggis nuoraidskuvllas .
Det kulturhi ­storiske stoff på samisk bør kunne legges inn i selve språkopplæringen .	Kulturhistorjjálaš oahpahus sámegillii berre maiddái leat oassin giellaoahpahusas .
Det forutsettes at språkopplæringen i samisk ikke vil få innvirkning på ungdomsskolens kompetanseforhold .	Mii eaktudat ahte sámegiela giellaoahpahus ii váikkut nuoraidskuvlla gelbbolašvuhtii .
3 .	3 .
Der bør opprettes samisk linje ved gymnasiet .	Berre ásahit sámi linnjá gymnásadásis .
4 .	4 .
Når det gjelder avsnitt " Ny instruks for bruken av samisk " , finner man ikke å kunne gå så langt som samekomitéen . Man foreslår : Den første undervisningen i rene samisktalende og språkblandede klasser bør , så langt det er mulig , foregå på norsk , men samisk bør kunne tas i bruk i den utstrekning det er nødvendig for at barna skal forstå lærestoffet .	Mii guoská " Ođđa láhkaásahus sámegiela geavaheapmái " - oassái de eat sáhte miehtat nie ollu go Sámelávdegoddi evttoha : Álgooahpahus buhtes sámegielahálli ja giellaseaguhus luohkáin berre , nu guhkás go lea vejolaš , dáhpáhuvvat dárogillii , muhto sámegiella berre geavahuvvot go lea dárbbašlaš vai mánát áddejit mii oahpahuvvo .
5 .	5 .
Man gir sin tilslutning til det toleranseprinsipp som komiteen anfører for skoler som har barn med to-språklige elever .	Mii doarjut gierdevašvuođa vuođđojurdaga man lávdegoddi rávve skuvllaide gos leat guovttegielalaš ohppiid .
6 .	6 .
Om lærebøker : Man mener at de dobbeltekstede lærebøkene bør brukes hvis kretsen i kretsmøte vedtar dette .	Oahppogirjjiid birra : Mii oaivvildat ahte duppalteavsttat oahppogirjjiid berre geavahit jos biire biirrečoahkkimis mearrida dan .
I hjelpeundervisningen må en lærer ha rett til å få bruke dobbeltekstede lærebøker uansett vedtak eller ikke hvis han finner det er nødvendig ut fra pedagogiske hensyn .	Veahkkeoahpahusas ferte oahpaheaddjis leat vuoigatvuohta geavahit duppalteavsttat oahppogirjjiid beroškeahttá mearrádusain jos oaidná dárbbašlažžan pedagogalaš sivaid geažil .
7 .	7 .
Hvis ikke samisk eksamen ved Universitet ( grunnfag eller mellomfag ) blir å regne som opprykksfag , vil man foreslå at Staten yter stipendiser til lærere som vil ta denne eksamen .	Jos sámegiela universitehta eksámen ( vuođđofága dahje gaskafága ) ii adnojuvvo bálkábajidanfágan , de mii evttohat ahte stáhta juolluda stipeanddaid oahpaheddjiide geat váldet dán eksámena .
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 1	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 1
Sámegillii	På norskIn English
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 1 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 1 .
Davvi Girji 2005 .	Davvi Girji 2005 .
Hanna H. Hansen :	Hanna H. Hansen :
Hans Hansens skolefortelling	Háns Hánssa skuvlamuitalus
Hans Hansen som delegat på landsmøte i Norske Samers Riksforbund , Kåfjord 1986 .	Hans Hansen Norgga Sámiid Riikkasearvvi riikkačoahkkima áirrasin , Gáivuonas 1986 .
( Foto : Svein Lund )	( Govva : Svein Lund )
Hans Hansen ( 1916-1994 ) fra Gåradak i Porsanger var småbruker og fisker .	Hans Hansen ( 1916-1994 ) Goradagas Porsáŋggus eret lei smávvadálolaš ja guolásteaddji .
Gjennom fornorskingstida var han en av de fremste i Porsanger som holdt oppe samisk identitet , språk og kultur .	Dáruiduhttináiggis lei son ovddimuččaid gaskkas Porsáŋggus doalaheamen sámi iešdovddu , giela ja kultuvrra .
Han var aktiv i samisk organisasjonsarbeid og kjent for sine mange avisinnlegg undertegna " Med samehilsen Hans Hansen " .	Son lei árjjalaččat mielde sámi organisašuvdnabarggus ja lea beakkán iežas ollu aviisačállosiid geažil maid vuolláičálii " Sámedearvuođaiguin Háns-Hánsa " .
Hanna H. Hansen er frilansjournalist og fotograf med base i Gåradak i Porsanger .	Hanna H. Hansen lea luođobargi journalista ja govvideaddji gean ruoktu lea Goradagas Porsáŋggus .
I 1967-87 intervjuet hun blant annet Hans Hansen om skolegangen han hadde hatt i Porsanger .	1967-87:s son jearahalai earret eará Háns-Hánssa skuvllavázzima birra Porsáŋggus .
Lenge før jeg begynte på skolen visste jeg at vi ikke var så gode og kloke som dem i trøye , frakk og sko .	Ollu ovdalgo mun skuvlii álgen , de dihten ahte mii eat lean seamma buorit ja jierbmát go sii geat geavahedje reddjo , fráhka ja skuovaid .
Faren min fulgte meg til skolen første dagen .	Áhččán čuovui mu skuvlii vuosttaš beaivve .
Vi gikk etter landeveien de fem kilometerne .	Moai vácciime geaidnoráigge vihtta kilomehtera .
Jeg var koftekledd .	Mun ledjen gávttehas .
De fleste var det den gangen .	Eatnašat ledje dalle gávttehasat .
Vi fikk bibelhistorie og katekisme med oss hjem – på norsk .	Mii oaččuimet biibalhistorjjá ja katekismusa mielde ruoktot - dárogillii .
Lensmannen og skatteoppkreveren hadde jeg hørt snakke norsk . Mer visste jeg ikke om det norske språk før jeg begynte på skolen .	Ledjen gullan leansmánni ja vearrogáibideaddji dárogiela hállamin Eambbo in diehtán dárogielas ovdalgo skuvlii álgen .
Læreren vår kunne samisk og finsk .	Min oahpaheaddji máhtii sámegiela ja suomagiela .
Han hadde lært på skolen i Lakselv .	Son lei oahppan skuvllas Leavnnjas .
Da han gikk hadde de dobbeltspråklige lærebøker .	Go son váccii skuvlla , de ledje duppalgiela oahppogirjjit .
Samisk og norsk .	Sámegiella ja dárogiella .
Han snakka samisk med oss både ute og inne , men måtte lære oss å lese på norsk .	Son hálai sámegiela minguin sihke olgun ja siste , muhto fertii min oahpahit lohkat dárogillii .
Kolvik skole 1929	Oahpaheaddji frk .
( Kilde : Porsanger bygdebok 2 - s. 135 )	Gáldu : Porsanger bygdebok 2 )
Vi lærte niogtyve bokstaver fra det norske alfabetet . Å sette bokstavene sammen til ord var vanskelig .	Mii oahpaimet ovccigoalmmátlot bustáva dároalfabehtas Bustávaid bardit sátnin lei váttis .
Vi lærte tall .	Mii oahpaimet loguid .
Fire og fem , sa læreren .	Fire og fem , dajai oahpaheaddji .
Vanskelig å skjønne hva det betydde .	Váttis lei áddet maid dát mearkkašii .
Læreren forklarte at det var njeallje og vihtta .	Oahpaheaddji čilgii ahte lei njeallje ja vihtta .
Da skjønte vi .	Dalle mii áddiimet .
Vi skrev med griffel på steintavler .	Mii čáliimet riffaliin geađgetávvaliidda .
Spøtta på tavla og viska vekk med koftearmen .	Čolgadeimmet távvala ala ja sihkuimet gáktesoajáin .
Men visste ikke hva vi skrev .	Muhto eat diehtán maid mii čáliimet .
Leste mange bøker – norske bøker i geografi og naturfag .	Logaimet máŋga girjji - dárogiela girjji geografiijas ja luonddufágas .
Skjønte hva læreren spurte om , men kunne ikke svare .	Áddiimet maid oahpaheaddji jearai , muhto eat sáhttán vástidit .
Kunne ikke snakke og forklare .	Eat máhttán hállat eatge čilget .
Noen barn skjønte ingenting . De fikk straff .	Muhtun mánát eai ádden eai maidige .
Måtte stå hele timen .	Sin ráŋggáštedje .
Jeg var heldig .	Mus lei lihkku .
Læreren brukte samisk for å forklare meg .	Oahpaheaddji čilgii munnje sámegillii .
Kanskje han så at jeg hadde talenter for å lære , selv om jeg ikke kunne språket .	Soittii son fuomášii ahte mus lei álki oahppat , vaikko mun in máhttán giela .
n Toognitti uker har jeg gått på skolen .	Ovccilogiguokte vahkku lean mun skuvlla vázzán .
I seksogførti av de ukene forsto jeg ikke mye av hva læreren sa .	Njealljelogiguhtta dáin vahkkuin in ádden olus maid oahpaheaddji hálai .
Videre skolegang var for noen få .	Joatkkaoahppu lei dušše moaddásii .
Noen kom på landbruksskolen , noen på folkehøgskole .	Muhtimat besse eanandoalloskuvlii , earát fas álbmotallaskuvlii .
Fra Porsanger	Porsáŋggus
( Foto : Hanna H. Hansen )	( Govva : Hanna H. Hansen )
Vi andre fortsatte å leve som vi hadde gjort .	Mii earát jotkkiimet eallit nugo ovdalge .
Det vi hadde med oss fra skolen var mindreverdighetsfølelsen .	Skuvla dagahii midjiide vuolitvuođadovddu .
Overalt i samfunnslivet ble det snakket norsk .	Juohke sajis servodateallimis hállojuvvui dárogiella .
For oss var det vanskelig .	Midjiide lei váttis .
Vi klarte ikke å uttrykke oss .	Mii eat máhttán čilget .
Samtidig skulle vi adlyde øvrigheta som snakka til oss på norsk .	Seammás mii galggaimet jeagadit eiseválddiid geat midjiide hálle dárogiela .
Når vi ikke klarte mer begynte de å snakke om at vi måtte være saklig og behersket .	Go mii eat šat gierdan de hállagohte ahte mii galggaimet leat áššálaččat ja stánddalaččat .
Det var ikke så lett å skjønne hva de mente med det .	Ii lean nu álki áddet maid sii dainna oaivvildedje .
Etter hvert skjønte jeg at de forlangte av oss det de sjøl mangla : saklighet og beherskelse .	Dađistaga áddegohten ahte sii gáibidedje mis dan mii alddiset váillui : áššálašvuohta ja miellamáššu .
Da følte jeg meg ikke mindreverdig lenger .	Dalle mun in šat dovdan iežan heajubun .
De kan ha fine stillinger , vinkler eller stjerner .	Sis ožžot leat fiinna virggit , viŋkilat ja násttit .
Det gjør ingen forskjell for meg .	Munnje eai mearkkaš maidige .
Jeg snakker til mennesker , ikke til stillinger eller stjerner .	Mun hálan olbmuide , inge virggiide dahje násttiide .
Hans Hansen bøter garn .	Hans Hansen čiktá firpmiid .
( Foto : Arvid Petterson / Porsanger bygdebok )	( Foto : Arvid Petterson / Porsanger bygdebok )
Søringene er ikke de verste .	Máttaolbmot eai leat vearrámusat .
De verste er blant våre egne .	Vearrámusat leat min iežamet olbmot .
Mange kom hit fra andre steder .	Máŋggas bohte deike eará sajiin .
Her kunne de skjule at de var samer .	Dáppe sáhtte čiehkat ahte sii ledje sápmelaččat .
Den utveien fantes for de som kunne litt norsk .	Dát liiba lei sidjiide geat máhtte veaháš dárogiela .
På den måten kom de seg til bedre stillinger .	Dán láhkai sii ožžo buoret virggiid .
Jeg har aldri prøvd å skjule meg .	Mun in leat goassige geahččalan čiehkádit .
Har ikke hatt forstand til det .	In leat dan ádden dahkat .
Den som skjærer av sine røtter vokser ikke mer .	Son gii čuohppá iežas ruohtasiid , ii šat šatta .
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 1	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 1
Sámegillii	På norsk In English
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 1 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 1 .
Davvi Girji 2005 .	Davvi Girji 2005 .
Hanna H. Hansen :	Hanna H. Hansen :
Hans Hansens skolefortelling	Háns Hánssa skuvlamuitalus
Hans Hansen som delegat på landsmøte i Norske Samers Riksforbund , Kåfjord 1986 .	Hans Hansen Norgga Sámiid Riikkasearvvi riikkačoahkkima áirrasin , Gáivuonas 1986 .
( Foto : Svein Lund )	( Govva : Svein Lund )
Hans Hansen ( 1916-1994 ) fra Gåradak i Porsanger var småbruker og fisker .	Hans Hansen ( 1916-1994 ) Goradagas Porsáŋggus eret lei smávvadálolaš ja guolásteaddji .
Gjennom fornorskingstida var han en av de fremste i Porsanger som holdt oppe samisk identitet , språk og kultur .	Dáruiduhttináiggis lei son ovddimuččaid gaskkas Porsáŋggus doalaheamen sámi iešdovddu , giela ja kultuvrra .
Han var aktiv i samisk organisasjonsarbeid og kjent for sine mange avisinnlegg undertegna " Med samehilsen Hans Hansen " .	Son lei árjjalaččat mielde sámi organisašuvdnabarggus ja lea beakkán iežas ollu aviisačállosiid geažil maid vuolláičálii " Sámedearvuođaiguin Háns-Hánsa " .
Hanna H. Hansen er frilansjournalist og fotograf med base i Gåradak i Porsanger .	Hanna H. Hansen lea luođobargi journalista ja govvideaddji gean ruoktu lea Goradagas Porsáŋggus .
I 1967-87 intervjuet hun blant annet Hans Hansen om skolegangen han hadde hatt i Porsanger .	1967-87:s son jearahalai earret eará Háns-Hánssa skuvllavázzima birra Porsáŋggus .
Lenge før jeg begynte på skolen visste jeg at vi ikke var så gode og kloke som dem i trøye , frakk og sko .	Ollu ovdalgo mun skuvlii álgen , de dihten ahte mii eat lean seamma buorit ja jierbmát go sii geat geavahedje reddjo , fráhka ja skuovaid .
Faren min fulgte meg til skolen første dagen .	Áhččán čuovui mu skuvlii vuosttaš beaivve .
Vi gikk etter landeveien de fem kilometerne .	Moai vácciime geaidnoráigge vihtta kilomehtera .
Jeg var koftekledd .	Mun ledjen gávttehas .
De fleste var det den gangen .	Eatnašat ledje dalle gávttehasat .
Vi fikk bibelhistorie og katekisme med oss hjem – på norsk .	Mii oaččuimet biibalhistorjjá ja katekismusa mielde ruoktot - dárogillii .
Lensmannen og skatteoppkreveren hadde jeg hørt snakke norsk . Mer visste jeg ikke om det norske språk før jeg begynte på skolen .	Ledjen gullan leansmánni ja vearrogáibideaddji dárogiela hállamin Eambbo in diehtán dárogielas ovdalgo skuvlii álgen .
Læreren vår kunne samisk og finsk .	Min oahpaheaddji máhtii sámegiela ja suomagiela .
Han hadde lært på skolen i Lakselv .	Son lei oahppan skuvllas Leavnnjas .
Da han gikk hadde de dobbeltspråklige lærebøker .	Go son váccii skuvlla , de ledje duppalgiela oahppogirjjit .
Samisk og norsk .	Sámegiella ja dárogiella .
Han snakka samisk med oss både ute og inne , men måtte lære oss å lese på norsk .	Son hálai sámegiela minguin sihke olgun ja siste , muhto fertii min oahpahit lohkat dárogillii .
Kolvik skole 1929	Sarvvesvuona skuvla ( Kolvik skole ) 1929:s .
( Kilde : Porsanger bygdebok 2 - s. 135 )	Luoikan Ragnhild Skogen . Gáldu : Porsanger bygdebok 2 )
Vi lærte niogtyve bokstaver fra det norske alfabetet . Å sette bokstavene sammen til ord var vanskelig .	Mii oahpaimet ovccigoalmmátlot bustáva dároalfabehtas Bustávaid bardit sátnin lei váttis .
Vi lærte tall .	Mii oahpaimet loguid .
Fire og fem , sa læreren .	Fire og fem , dajai oahpaheaddji .
Vanskelig å skjønne hva det betydde .	Váttis lei áddet maid dát mearkkašii .
Læreren forklarte at det var njeallje og vihtta .	Oahpaheaddji čilgii ahte lei njeallje ja vihtta .
Da skjønte vi .	Dalle mii áddiimet .
Vi skrev med griffel på steintavler .	Mii čáliimet riffaliin geađgetávvaliidda .
Spøtta på tavla og viska vekk med koftearmen .	Čolgadeimmet távvala ala ja sihkuimet gáktesoajáin .
Men visste ikke hva vi skrev .	Muhto eat diehtán maid mii čáliimet .
Leste mange bøker – norske bøker i geografi og naturfag .	Logaimet máŋga girjji - dárogiela girjji geografiijas ja luonddufágas .
Skjønte hva læreren spurte om , men kunne ikke svare .	Áddiimet maid oahpaheaddji jearai , muhto eat sáhttán vástidit .
Kunne ikke snakke og forklare .	Eat máhttán hállat eatge čilget .
Noen barn skjønte ingenting .	Muhtun mánát eai ádden eai maidige .
De fikk straff .	Sin ráŋggáštedje .
Måtte stå hele timen .	Fertejedje čuožžut miehtá diimmu .
Jeg var heldig .	Mus lei lihkku .
Læreren brukte samisk for å forklare meg .	Oahpaheaddji čilgii munnje sámegillii .
Kanskje han så at jeg hadde talenter for å lære , selv om jeg ikke kunne språket .	Soittii son fuomášii ahte mus lei álki oahppat , vaikko mun in máhttán giela .
n Toognitti uker har jeg gått på skolen .	Ovccilogiguokte vahkku lean mun skuvlla vázzán .
I seksogførti av de ukene forsto jeg ikke mye av hva læreren sa .	Njealljelogiguhtta dáin vahkkuin in ádden olus maid oahpaheaddji hálai .
Videre skolegang var for noen få .	Joatkkaoahppu lei dušše moaddásii .
Noen kom på landbruksskolen , noen på folkehøgskole .	Muhtimat besse eanandoalloskuvlii , earát fas álbmotallaskuvlii .
Fra Porsanger	Porsáŋggus
( Foto : Hanna H. Hansen )	( Govva : Hanna H. Hansen )
Vi andre fortsatte å leve som vi hadde gjort .	Mii earát jotkkiimet eallit nugo ovdalge .
Det vi hadde med oss fra skolen var mindreverdighetsfølelsen .	Skuvla dagahii midjiide vuolitvuođadovddu .
Overalt i samfunnslivet ble det snakket norsk .	Juohke sajis servodateallimis hállojuvvui dárogiella .
For oss var det vanskelig .	Midjiide lei váttis .
Vi klarte ikke å uttrykke oss .	Mii eat máhttán čilget .
Samtidig skulle vi adlyde øvrigheta som snakka til oss på norsk .	Seammás mii galggaimet jeagadit eiseválddiid geat midjiide hálle dárogiela .
Når vi ikke klarte mer begynte de å snakke om at vi måtte være saklig og behersket .	Go mii eat šat gierdan de hállagohte ahte mii galggaimet leat áššálaččat ja stánddalaččat .
Det var ikke så lett å skjønne hva de mente med det .	Ii lean nu álki áddet maid sii dainna oaivvildedje .
Etter hvert skjønte jeg at de forlangte av oss det de sjøl mangla : saklighet og beherskelse .	Dađistaga áddegohten ahte sii gáibidedje mis dan mii alddiset váillui : áššálašvuohta ja miellamáššu .
Da følte jeg meg ikke mindreverdig lenger .	Dalle mun in šat dovdan iežan heajubun .
De kan ha fine stillinger , vinkler eller stjerner .	Sis ožžot leat fiinna virggit , viŋkilat ja násttit .
Det gjør ingen forskjell for meg .	Munnje eai mearkkaš maidige .
Jeg snakker til mennesker , ikke til stillinger eller stjerner .	Mun hálan olbmuide , inge virggiide dahje násttiide .
Hans Hansen bøter garn .	Hans Hansen čiktá firpmiid .
( Foto : Arvid Petterson / Porsanger bygdebok )	( Foto : Arvid Petterson / Porsanger bygdebok )
Søringene er ikke de verste .	Máttaolbmot eai leat vearrámusat .
De verste er blant våre egne .	Vearrámusat leat min iežamet olbmot .
Mange kom hit fra andre steder .	Máŋggas bohte deike eará sajiin .
Her kunne de skjule at de var samer .	Dáppe sáhtte čiehkat ahte sii ledje sápmelaččat .
Den utveien fantes for de som kunne litt norsk .	Dát liiba lei sidjiide geat máhtte veaháš dárogiela .
På den måten kom de seg til bedre stillinger .	Dán láhkai sii ožžo buoret virggiid .
Jeg har aldri prøvd å skjule meg .	Mun in leat goassige geahččalan čiehkádit .
Har ikke hatt forstand til det .	In leat dan ádden dahkat .
Den som skjærer av sine røtter vokser ikke mer .	Son gii čuohppá iežas ruohtasiid , ii šat šatta .
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 1	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 1
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 1 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 1 .
Davvi Girji 2005 .	Davvi Girji 2005 .
Sverre Hatle :	Sverre Hatle :
Fra utkanten av Sameland i utkanten av Norge	Boaittobealde Sámis , boaittobealde Norggas
Sverre Hatle var lærer på Skoganvarre skole i Porsanger i tida 1966-74 , fra 1969 skolestyrer .	Sverre Hatle lei oahpaheaddjin Skuvvanvári skuvllas Porsáŋggus áigodagas 1966-74 , 1969 rájes rektorin .
Han er født i Fræna i Møre og Romsdal og hadde lærerskole fra Volda da han kom til Skoganvarre .	Son riegádii Frænas , Romsdalas , ja son lei vázzán Volda oahpaheaddjiskuvlla go bođii Skuvvanvárrái .
Mens han var i Skoganvarre og noen år etterpå arbeida han med utvikling av læreplaner og lærebøker i samisk .	Dalle go barggai Skuvvanváris ja moadde jagi maŋŋil son searvvai sámegiel oahppoplánaid ja oahppogirjjiid ovddideapmái .
Fra 1970 til 2003 har bøkene han skreiv eller var med å skrive kommet i stadig nye opplag .	1970 rájes 2002 rádjái leat girjjit maid son lea čállán dahje searvan čállimii almmuhuvvon máŋgii .
De fleste som har hatt samisk i grunnskolen vil ha vært borti bøkene om Lásse ja Máhtte , Áhkku ja Náhkku eller serien Ginna - Galka - Borta - Snorra .	Eatnasat geat leat lohkan davvisámegiela vuođđoskuvllas leat deaivan Lásse ja Máhtte - girjjiid , Áhkku ja Náhkku dahje Ginna - Galka - Borta - Snorra - ráiddu .
Fra 1974 var han rektor på Sjoa i Gudbrandsdalen , fra 1980 lærer i Surnadal , der han fra 1983 har vært bonde , med spredte engasjement som lærer .	1974 rájes son lei rektorin Sjoa skuvllas Gudbrandsdalenis , 1980 rájes oahpaheaddjin Surnadalas ja 1983 rájes son lea leamaš eanandoallin doppe , dušše veahážiid bargan oahpaheaddjin .
I denne artikkelen er det ikke brukt virkelige , men fiktive navn på elevene .	Dán artihkkala oahppinamat eai leat rievttes namat .
Skoganvarre , 17. mai 1967 .	Skuvvanvárri , miessemánu 17. beaivi 1967 .
Skolefanen blir vist for bygdefolket .	Skuvlaleavga čájehuvvo gili olbmuide .
Fra venstre : Torill Grøtte , Birgit Bergh , Sverre Hatle , Øyfrid Johansen , Johan Utsi .	Gurut bealde : Torill Grøtte , Birgit Bergh , Sverre Hatle , Øyfrid Johansen , Johan Utsi .
Småbarna foran : Hilde og Magne Bergh .	Unna mánážat ovddabealde : Hilde ja Magne Bergh .
( Foto : Richard Bergh )	( Govva : Richard Bergh )
Dette er ei subjektiv framstilling av en nordmanns opplevelse av den norske skolen i et samisk samfunn på 1960- og 70-tallet .	Dás muitala dáža mo son ieš lea vásihan dáru skuvlla sámi servodagas 1960- ja 70-loguin .
Menneska	Olbmot
Da jeg kom til Skoganvarre som nybakt lærer i 1966 , hadde jeg et naivt ønske om å være en forkjemper for rettferd og likeverd .	Go 1966:s bohten Skuvvanvárrái varas skuvlalmmájin , de mus lei oktageardánis áigumuš šaddat vuoigatvuođa ja dásseárvvu bealušteaddjin .
Jeg har alltid vært opptatt av språk , minoriteter og urfolk .	Lean álo beroštan gielain , unnitloguin ja eamiálbmogiin .
Ofte har jeg følt at jeg tilhører en eller annen minoritet åndelig , kulturelt og politisk .	Lean dávjá dovdan iehčan unnitlohkui gullevažžan vuoiŋŋa , vieruid ja oainnuid dáfus .
Jeg var overbevist om at det norske samfunnet hadde gjort samene stor urett .	Mu oainnu mielde lei dáža servodat ollu vearrivuođaid dahkan sámiid vuostái .
Denne uretten ville jeg ikke være med på å sementere , men heller bidra til å gjøre godt igjen litt av det som var mulig å gjenopprette .	Daid vearrivuođaid in áigon bealistan bisuhit , baicca veahkehit dálkkodit dan mii lei divodan veara .
Søster mi var lærer i Karasjok den tida og kan vel ha bidratt til å motivere meg for å dra til Sameland .	Mu oabbá lei oahpaheaddjin Kárášjogas dan áiggi ja dáiddii leat okta sivva dasa ahte Sápmi geasuhišgođii mu .
For å gjøre en god jobb var det viktig å kunne barnas morsmål , tenkte jeg .	Jurddašin ahte mánáid eatnigiela lei dárbu máhttit vai buori barggu máhtášin bargat .
Derfor hadde jeg prøvd å lære litt samisk på egen hand mens jeg gikk på lærerskolen i Volda , men jeg hadde bare skriftlige kjelder å hjelpe meg med .	Danin ledjen unnánaš sámegiela geahččalan iehčanassii gazzat Volda oahpaheaiskuvlla váccedettiin , muhto eai mus lean eará go čálalaš oahpponeavvut veahkkin .
For å bevise at jeg kunne litt samisk , skreiv jeg søknaden til Porsanger skolestyre parallelt på norsk og samisk .	Iežan sámegielmáhtu duođaštan dihtii čállen ohcamuša Porsáŋggu skuvlastivrii sihke dáro- ja sámegillii .
Det vakte nok litt større oppsikt enn jeg hadde rekna med , så ryktet gikk foran meg til Skoganvarre : Nå skulle de få en lærer som var søring og snakka samisk .	Dat dáiddii imaštahttán eambbo go ledjen jurddašan , ja mu ovddabealde bekkii Skuvvanvárrái boahtit sámásteaddji dáža oahpaheaddji .
Da jeg hadde presentert meg for elevene den første skoletimen , og vi gikk ut til friminuttet , kom en av de store guttene bort til meg og spurte kontant på samisk : " Mo dat orru ?	Go skuvlamánát ja mun leimmet deaivvadan vuosttaš skuvladiimmu ja guđiimet skuvlalanja , de okta daid stuorimus gánddain bođii mu lusa ja jearai mus njuolgga sámegillii : " Mo dat orru ? " .
Jeg hadde nesten ikke hørt språket før , hittil hadde jeg bare sett det i skrift , og han hadde vel ikke sett morsmålet sitt skrevet , så konversasjonen gikk mildt sagt tregt ved dette første forsøket .	Illá ledjen gullan giela dan rádjái , dušše čállaga bokte oaidnán , ii gánda ge lean várra beassan lohkat iežas eatnigiela , de mii ságahuvaimet hui jođánit duon vuosttaš háve go geahččaleimmet ságaiduvvat .
Seinere fikk jeg høve til å forbedre meg , og fikk mye ros fordi jeg var så flink å snakke samisk .	Dat gal lei somá gullat , muhto nuppe guvlui lei veadjemeahttun rábmot sápmelačča leat čeahppi dárostit .
Jeg tror mange ville ha følt det pinlig , kanskje til og med nedverdigende .	Livččen várra soardán olbmuid dakkár dadjamušain , dáiddášedje velá atnit dan hejošeapmin .
Vi bodde jo i Norge , og det var vel egentlig unormalt at ikke alle snakka norsk !	Norggas han ásaimet , amma lei duođaid dadjat heivemeahttun jos eai buohkat máhttán dárogiela hállat !
En elev og god kamerat var ærlig nok til å sette samiskkunnskapen min i sitt rette perspektiv : Vi satt noen kjenninger og snakka sammen , delvis på samisk og delvis på norsk .	Okta mu skuvlagánddain ja mu buorre almmái meroštii mu sámegielmáhtu hui njuolga : Leimmet muhtun oahppásat hálešteamen gaskaneamet oasi sámegillii oasi dárogillii .
Da slapp det ut av min gode venn , som rekna seg som norsktalende : " Jeg kan samisk .	De beasahii mu dárogielat almmái dadjat : " Mun gal máhtán sámegiela .
Jeg forstår alt .	Mun ádden visot .
Men jeg tør ikke å snakke .	Muhto in duostta hállat .
Men Sverre Hatle , han tør å snakke samisk enda han ikke kan ! "	Muhto Sverre Hatle , son dat gal duostá sámástit , vaikko ii máhte ge ! "
Kollegaene mine i Skoganvarre var ekteparet Birgit og Richard Bergh , som arbeidde der siden skolen blei oppretta i 1962 og fram til 1969 .	Mu bargoskihpárat Skuvvanváris leigga Bergha-guovttos , Birgit ja Richard , geat doppe barggaiga skuvlla álggaheami rájes 1962:s gitta 1969 rádjái .
Sjøl snakka de ikke samisk , men støtta meg fullt ut i prosjektet mitt .	Ieža eaba sámástan , muhto doarjjuiga ollásit mu áigumušaid .
De var levende opptatt av at barna i Skoganvarre , samiske som norske , skulle vinne status og sjøltillit som alle andre .	Soai berošteigga sakka Skuvvanvári mánáin , sámegielagiin ja dárogielagiin , vai juvssašedje dásseárvui ja luohttámuššii alcceseaset earáid ektui .
Og de visste minst like godt som jeg hvor vanskelig det var å undervise samisktalende barn etter planer og lærebøker som gikk ut fra at morsmålet deres var norsk .	Ja diđiiga seammá bures go mun man váttis lea oahpahit sámegielagiid plánaid ja oahppogirjjiid mielde mat atne dárogiela sin eatnigiellan .
Richard Bergh var en ivrig folkeminnesamler , og gjennom dette arbeidet knytta han nære kontakter til bygdefolket i Skoganvarre og utover langs Porsangerfjorden .	Richard Bergh lei hui viššal čoaggit olbmuid dološ muitalusaid , ja dát bargu čanai su nannosit báikkálaš olbmuide Skuvvanváris ja goabbát bealde Leavnnjavuona .
Den gjengse oppfatninga i skolemiljøet i Porsanger var at Skoganvarre var noe for seg sjøl , her var det samiske innslaget sterkt , det kunne ingen nekte for , og det var akseptert at undervisninga måtte tillempes spesielt .	Dábálaš oaidnu Porsáŋggu skuvlabirrasis lei ahte Skuvvanvárri lei juoga erenoamáš , dáppe lei sápmelašvuohta nu nanus ahte ii lean biehttalan veara , danin dohkkehuvvui ahte oahpaheapmi fertii heivehuvvot dan mielde .
Ved de andre skolene derimot snakka alle elevene norsk .	Eará skuvllain hálle gusto buot mánát baicca dárogiela .
Etter hvert som jeg blei kjent i kommunen , skjønte jeg at dette bare var delvis sant .	Mađe buorebut mun oahpásmuvven gildii , dađe čielgasabbot fuomášin ahte ii lean aiddo nu .
Enkelte lærere innrømte da også at det forekom at barn begynte på skolen deres uten å kunne snakke norsk .	Muhtun oahpaheaddjit dovddastedje vel ahte duollet dalle deaivá soames mánná álgit skuvlii almmá dárogiela áddekeahttá doppe ge .
Jeg visste jo at jeg ikke kunne reise til Porsanger og innføre samisk som undervisningsspråk .	Skuvladiimmuin lávejin aivvefal dárostit , muhto luopmoáiggis láviimet dávjá sámástit .
Etter hvert blei samisk stuereint på skoleplassen .	Áiggi mielde dohkehuvvui sámegiella " buhtisin " skuvlašiljus .
Men det hadde kanskje like mye sammenheng med at andelen samisktalende elever var økende .	Muhto diet dáiddii boahtit das go sámegielat mánnálohku lei badjáneamen .
Jeg husker godt en elev fra en annen skole i Porsanger som kom til Skoganvarre i et ærend .	Muittán bures skuvlamáná eará skuvllas Porsáŋggus guhte finai mohki Skuvvanváris .
I en pause kom han i prat med noen av elevene mine , og jeg la merke til at samtalen foregikk på samisk .	Vuoiŋŋastanbottus son beasai mu skuvlamánáid ságaide , ja mun fuomášin ahte sii sámástedje gaskaneaset .
Da jeg kom borttil og snakka til dem på samisk , blei han nok veldig forundra , og det datt ut av han : " Lea go skuvllas lohpi sámegiela hállat ? "	Go mun serven ja háleštin vel sámegillii , de son imaštii sakka ja jearralii : " Lea go skuvllas lohpi sámegiela hállat ? " Jerren fas sus ahte gos bat dan leaččat gullan ?
( Er det lov å snakke samisk på skolen ? )	Dasa in ožžon goassige čielga vástádusa .
Samuel var kommet opp i storskolen .	Sámmul lei joavdan stuorraskuvlii .
Jeg trur han var en gløgging , men hadde nok stanga hodet i veggen mange ganger .	Mun jáhkán son lei jierpmaskas , muhto lei várra beaškalan oaivvi seaidnái máŋgga háve .
Han betrodde meg at de første åra på skolen hadde vært tunge . "	Munnje oskkildii ahte skuvlla álgojagit leamašan viehka lossadat . "
Men da jeg kom i tredje klasse , begynte jeg å forstå hva læreren sa , da blei det litt artig ! "	Muhto go goalmmát klássii álgen , de áddegohten maid skuvlarivgu dajai , dalle easka šattai veahá somá ! "
Men framleis var nok skolen et ork .	Muhto ain orui atnimin skuvlla váivvádussan .
En dag hadde vi rekneprøve , og Samuel leverte veldig tidlig .	Oktii lei rehkenastingeahččaleapmi , ja Sámmul gergii hui jođánit .
Jeg så at tårene spratt , men innbitt kasta han seg over arbeidet .	Mu mielas ii lean eisege fuolalaččat bargan , ja mun bidjen su ođđasis bargat .
Heile tida mens han arbeidde hørtes en skarp klikkende lyd fra pulten hans .	Barggadettiin gullui miehtá áiggi juogalágán smierggas su beavddi luhtte .
Etter at han hadde levert andre gangen , la jeg merke til at " tyggisen " hans lå igjen på pulten .	Maŋŋil go lei nuppe háve gergen ja guođđán , de fuomášin su " suoskkahaga " báhcán beavddi ala .
Det var en tinnknapp fra strikkejakka hans , som han hadde tygd til en tett klump !	Dat lei datneboallu su ullobáiddis , maid son lei suoskan garra limpun !
Samuel og jeg blei gode venner .	Moai Sámmuliin šattaime burežat .
Sammen med en flokk andre elever – særlig de som var innlosjerte hos vertsfolk i bygda – kom han på besøk på hybelen min flere kvelder i uka .	Ovttas eará skuvlamánáiguin - erenoamážit singuin guđet orro verddiid luhtte skuvlaáiggi - finai son mu geahčen eahkedis moatti háve vahkkus .
Der satt de og prata og joika .	Doppe čohkohalle , háleštedje ja juoiggastalle .
Jeg hadde en platespiller og Áillohaš si første joikeplate , den blei spilt om og om igjen .	Mus lei skearročuojanas ja Áillohačča vuosttaš juoiganskearru , man čuojahedje oppa áiggi .
Siste skoledagen før jul skulle vi ha gudstjeneste i kapellet og hyggesamvær , og skolen skulle ikke begynne før klokka ti .	Maŋimus skuvlabeaivvi ovdal juovllaid galggaimet girkostallat ja suohtastallat , skuvla álggii easka logi áigge .
Jeg planla å sove litt frampå den morgenen , men allerede i sjutida hadde en flokk elever samla seg på skoleplassen utafor hybelvinduet mitt og joika av full hals i yr og ekte glede .	Ledjen jurddašan oađđáladdat duon iđđeda , muhto čieža áigge rájes ledje juo čoagganaddan skuvlašilljui mu glása olgobeallái juoigamin iluin . Dat bisttii logi rádjái .
De holdt det gående til klokka ti .	Pier-Heaika ii birgen nu bures skuvllas .
Det var nærliggende å kalle han en taper .	Su dáide atnit hejožin .
Bare motvillig tok han på seg kofta for å dra til Lakselv 17. mai og gå under Skoganvarres nye fane .	Aiddo vuostemielain gárvodii gávttiin Levdnjii mannat miessemánu 17:dis Skuvvanvári skuvlla ođđa leavgga vuolde vázzit .
Han ville heller dra og fiske på isen .	Áiggui buoret mannat jieŋa ala oaggut .
Mange år seinere var jeg på veg med Nord-Norge-bussen fra Alta .	Ollu jagiid maŋŋil ledjen jođus Davvi-Norgga-bussiin Álttás .
Et sted på fjellet mellom Skáidi og Olderfjord steig det på en ung mann iført kofte .	Duoddaris Skáiddi ja Leaibevuona gaskkas bođii nuorra gávttehas bussii .
Han kom tydeligvis fra reinflokken .	Orui ealu luhtte boahtimin .
Resolutt kom han bakover i bussen og greip handa mi : " Bures ! "	Moai dovddadeimme dalánaga . Son bođii maŋás bussii ja dohppii mu gihtii : " Bures ! "
Jeg blei varm om hjertet , og glad over at vi møttes her på fjellet som likemenn , takknemlig for at skolen ikke hadde tatt fra han verdighet og sjølrespekt .	Mu váibmu liegganii , illudin go gávnnadeimme ovttadássásažžan dáppe duoddaris , giitevažžan go skuvla ii lean sus rievidan su árvvu ja iešdovddu .
Skoganvarre skole i vinterdrakt - sjøl om det er sommer !	Skuvvanvári skuvla dálvebiktasiin - vaikko lea geassi .
14. juni 1966 kom et snøvær og gjorde plenen hvit ei stund .	Geassemánu 14. b. 1966 bođii muohtadálki ja vilggodahtii gietti muhtin áigái .
( Foto : Richard Bergh )	( Govva : Richard Bergh )
Samisk begynneropplæring	Sámegiela álgo-oahppu
Hver høst før skolestart arrangerte Grunnskolerådet kurs for lærere i språkblandingsdistrikt .	Juohke čavčča ovdal skuvlaálggu doalai Vuođđoskuvlaráđđi kurssa oahpaheddjiid várás giellaseahkálasguovlluin .
Her møttes kolleger fra indre Finnmark for å få hjelp og hjelpe hverandre med de spesielle utfordringene vi møtte i skolen her .	Das gávnnadedje bargoskihpárat Sis-Finnmárkkus veahki ohcat ja veahkehit guhtet guimmiideaset daid erenoamáš hástalusaiguin maid dáin skuvllain vásiheimmet .
Fra Porsanger husker jeg ikke at noen deltok utenom oss fra Skoganvarre .	Porsáŋggus in muitte oasseváldiid eará go Skuvvanváris .
Jeg syntes kursa var nyttige , men i ettertid har jeg tenkt at de var veldig problemorienterte .	Mu mielas kurssat ledje ávkkálaččat , muhto maŋŋil mun lean jurddašan ahte sii fuomášahtte viehka ollu váttisvuođaid .
De fleste av oss som deltok , visste vel at det ikke var de samiske elevene som var problemet , men den skolen de møtte .	Eatnašat mis geat oasálasttiimet , diđiimet ahte eai han sámi skuvlamánát lean váttisvuohtan , baicca skuvla mainna sii deaivvadedje .
I 1967 kom Inez Boons læreverk for lese- og skriveopplæring på samisk ut : bøkene om Lásse ja Máhtte , likeså Liv Jerpseths opplegg for muntlig opplæring i norsk som fremmedspråk , og de første klassene med samisk begynneropplæring kom i gang i Karasjok og Kautokeino .	Jagis 1967 almmohuvvojedje Inez Boona oahppogirjjit sámegiel lohkan- ja čállinoahpaheami várás : girjjit Lásse ja Máhte birra , dasa lassin Liv Jerpsetha oahpponeavvut njálmmálaš dárogieloahpaheami várás vierisgiellan . Vuosttaš klássat sámegiela álgo-oahpuin álggahuvvojedje Kárášjogas ja Guovdageainnus .
Allerede året etter kom spørsmålet til oss i Skoganvarre om vi ville tilby skolebegynnere dette opplegget .	Jagi maŋŋil oaččuimet Skuvvanváris gažaldaga ahte áiggošeimmet go fállat skuvlaálgiide dakkár oahpu .
Vi kunne umulig si nei , sjøl om vi ikke hadde noen lærer med samisk morsmål .	Eat sáhttán biehttalit , vaikko ii mis lean sápmelaš oahpaheaddji .
Det blei lagt stor vekt på at opplegget var frivillig , foreldra skulle velge .	Dieđihuvvui hui deaŧalažžan ahte oahppofálaldat lei eaktodáhtolaš , vánhemat galge mahkáš válljet .
Hans Eriksen , konsulent hos skoledirektøren , kom sjøl og gikk besøksrunden til heimene sammen med meg .	Hans Eriksen , ráđđeaddi skuvladirektevrra luhtte , bođii ieš , ja ovttas galledeimme ruovttuid .
Høsten 1968 starta vi samisk begynneropplæring for to elever , det var 50 % av førsteklassingene .	Čakčat 1968:s álggaheimmet sámegiela álgo-oahpu guvttiin mánáin , dat lei bealli vuosttašklássamánáin .
Omsider var samisk anerkjent som undervisningsspråk , men etter ca. ett og et halvt år var det meininga at undervisninga skulle fortsette på norsk .	Maŋážassii sámegiella lei dohkkehuvvon oahppogiellan , muhto bealnut jagi geažes lei oaivil jorgalit oahpaheami dárogillii .
Så vidt jeg husker blei samisk begynneropplæring konsekvent grunngitt med at elevene skulle bli flinkere i norsk , aldri med at det var en verdi i seg sjøl å beherske morsmålet sitt skriftlig .	Mu muittu mielde sámegiela álgo-oahppu álu bealuštuvvui dainna vuođustusain ahte mánát galge oahppat dárogiela buorebut , ii goassege ahte iešalddes lea árvu eatnigiela máhttit čállit .
Jeg rekna med at dette var en strategi som blei valgt for å unngå å provosere .	Gádden dat vuohki válljejuvvui amas ii bovtte vuostehágu .
Prøvde noen å argumentere for at morsmålet var et viktig instrument for barnet , kom motforestillingene raskt : " Gosa dainna sámegielain ? "	Jos oktage geahččalii árvalit ahte eatnigiella lea deaŧalaš gaskaoapmi máná oahppamii , de ággaduvvui dalánaga : " Gosa dainna sámegielain ? "
( Hvor kommer du hen med denne samisken ? )	Jurddašin liikká iešiežainan ahte sámegielmáhttu boađášii lassin .
Opplegget møtte liten motstand .	Vuosteháhku oahpofálaldahkii lei áibbas láivi .
Frivillighetsstrategien gjorde det jo egentlig umulig med åpen motstand uten å blottstille fordommene .	Eaktodáhtolašvuođa mearridanvuohki dagai albma vuostálastima veadjemeahttumin almmustahtekeahttái ovdagáttuid .
Men det vakte misnøye at ikke klassen med samisk begynneropplæring kom i tillegg til den gunstige klassedelinga skolen hadde fra før .	Muhto eaddemiella vuhttui go čielggai ahte sámegiel álgo-oahpu klássa ii boahtán dan buori klássajuogadeami lassin , mii skuvllas leamašan dán rádjái juo .
Det var en dryg og urettferdig påstand at samisk begynneropplæring " gikk ut over " de norske elevene , men det blei en myte som var seig å avlive .	Lei badjelmearalaš ja boasttu cealkámuš ahte dárogielat mánáid eavttut hedjonedje sámegiel álgo-oahpu geažil , muhto dat šattai cuvccasin man lei váttis gielisin duođaštit .
Å minne om den urett de samiske elevene hadde lidd gjennom generasjoner , var nytteløst i denne sammenhengen .	Dan oktavuođas ii ábuhan muittuhit daid vearrivuođaid birra maid sámemánát leat gillán buolvvadagaid čađa .
Jeg og mine to elever dreiv uanfekta på med vårt .	Mun ja mu guokte skuvlanieidda bisuimet beroškeahttái doaimmaineamet .
Vi dreiv med nybrottsarbeid , men det var jo slett ikke noe uvanlig vi holdt på med .	Mii leimmet vuođđogearddi bidjamin , muhto eat doaimmahan maidege erenoamážiid .
Det uvanlige var at et slikt undervisningsopplegg i vårt opplyste land ikke kom i gang før sist på 1960-tallet .	Erenoamáš lei baicca dat ahte dákkár oahpaheapmi min bajásčuvgehuvvon eatnamis biddjui johtui easka 1960-logu loahpageahčen .
Jeg underviste også i norsk som fremmedspråk , sjøl om det var anbefalt å bruke en annen lærer i norsk .	Mun oahpahin dárogiela vierrogiellan ge , vaikko bagadusaid mielde berrešii eará oahpaheaddji dan dahkat .
Jeg følte ikke dette som noe problem .	Mu mielas dat ii lean mihkkege váttisvuođaid .
Hanskedokkene Lise og Ola var effektive signal om at nå måtte alle snakke norsk .	Giehtavávvát Lise ja Ola mearkkašeigga čielgasit ahte dál fertejedje mahkáš buohkat dárostit .
Det blei respektert fullt ut , men da det leid til jul , ville ei av jentene ta med Lise og Ola heim i ferien for å lære dem samisk , slik at vi kunne slippe å snakke norsk etter nyttår .	Juohkehaš dan jeagadii , muhto go juovllat lahkanedje , de nubbi nieida árvalii váldit Lise guoktá Olain ruoktot iežaset geahčái lupmui oahpahit sudnuide sámegiela , amamet dárbbašit dárustit ođđajagi maŋŋil .
Plan- og lærebokarbeid	Plánaid ja oahpponeavvuid ráhkadit
Inez Boon og Liv Jerpseth hadde gjort et pionerarbeid .	Inez Boon ja Liv Jerpseth leigga vuođđobarggu dahkan .
Flere enn jeg trudde vel og håpa at dette var en sped begynnelse til ei omfattende forandring av skolen for samiske elever .	Oktan ollu earáiguin ledjen jurddašan ja doivon ahte dát nuppástuhttigoađášii vuđolaččat sámiid skuvladiliid .
Sjøl blei jeg tidlig dratt med i arbeidet med planer og læremiddel .	Ieš mun šadden árrat searvat plána- ja oahpponeavvobargui .
Da det var bestemt at Mønsterplanen skulle få en fagplan for Samisk med skriftforming vi som har ansvaret for planen , og nå spør vi deg	Go lei mearriduvvon ahte " Mønsterplanen " galggai sisdoallat fágaplána Sámegiella oktan čálahábmemiin , de bođii Vuođđoskuvlaráđis jearaldat ahte válddán go badjelasan dan čállit .
Jeg visste at samiske lærere var mangelvare , og at det var mange oppgaver som ropte på dem som fantes .	In lean mielas dasa , árvalin eai go gávnnaš sápmelaš oahpaheaddji , guhte ii leat bargamin nu boaittobealde ja nu unna skuvllažis go mun .
Jeg tenkte at her var det ikke tid for å ri kjepphester , men å få ting gjort .	Mu ákkaid hilgo dakkaviđe : Mis dat lea ovddasvástádus plána ovddas , dus mii jearrat dál .
Så jeg sa ja på det vilkåret at forslaget mitt blei lagt fram for et eller anna representativt forum av lærere som underviste i samisk .	Don lávet gearggahit bargguidat áigemearrái , dat lea hui mávssolaš . Sápmelaš oahpaheddjiid dihten hui vátnin , ja ollu doaimmaid dihten vuordit sin guđet gávdnojedje .
Grunnskolerådet utnevnte da ei " referansegruppe " som jeg møtte regelmessig og rådførte meg med under arbeidet .	De lohpidin barggu doaimmahit dainna eavttuin ahte mu árvalus biddjošii muhtun oahpaheaddjijoavkku ovdii , geat oahpahit sámegiela .
Rammene var stramme : Fagplan for Norsk med skriftforming skulle utarbeides først , og samiskplanen skulle følge mønsteret i denne .	Eavttut ledje gáržžit : Fágaplána Dárogiella oktan čálahábmemiin galggai vuos válmmastuvvot , ja sámegielplána galggai leat dán plána málle mielde .
Jeg innrømmer at dette kjentes som ei tvangstrøye og ei understreking av at det ikke var snakk om to likeverdige språk , men hvem sluker ikke kameler viss det kan få fortgang i ørkenvandringa !	Dovddastan ahte diet dovdui beanta čulkun ja duođaštii ahte ii lean sáhka guovtti dásseárvosaš giela birra , - muhto gii biehttala kámelaid njiellamis jos meahcceváccašeami dainna oanošii !
Inez Boons begynnerverk bestod av tre lesebøker : lás ’ se ja mát ’ te ruovtos [ Den første boka hadde bare små bokstaver , da tanken var at elevene først skulle lære disse før de møtte de store bokstavene .	Inez Boon ráhkadii golbma lohkangirjji álgo-oahpu várás : lás ' se ja mat ' te ruovtos [ Vuosttaš girjjis eai lean go smávva bustávat , go jurdda lei ahte oahppit galge oahppat dáid ovdal go ohppe stuorabustávaid .
( Red. ) ] , Lás ’ se ja Mát ’ te jåđos og Lás ’ se ja Mát ’ te ja sud ’ nu us ’ tibat .	( Doaim . ) ] , Lás ' se ja Mát ' te Jåđos ja Lás ' se ja Mát ' te ja sudnu us ' tibat .
Den siste mangla arbeidsbok , det var det første lærebokoppdraget jeg fikk av Grunnskolerådet .	Maŋimus girjái váillui bargogirji , dat lei vuosttaš oahppogirji maid Vuođđoskuvlaráđđi bijai mu ráhkadit .
Det resulterte i Æmbo Lásse ja Mátte birra .	Dat gárttai Æmbo Lásse ja Mátte birra .
Boon sitt læreverk starta med heilordslesing .	Boona oahppogirjjiid mielde álggiimet lohkat olles sániid dahje sátneosiid .
Sjøl var jeg orientert mot mer bruk av lydmetode , og hadde vansker med å få teksten i Lásse ja Máhtte-bøkene til å fungere .	Ieš ledjen hárjánan oahpahit jietnavuogi mielde , ja gávnnahin Lásse ja Máhtte-girjjiid teavstta váttisin .
Jeg fikk støtte av flere i dette synet , og det endte med at Grunnskolerådet bad meg komme med forslag til endringer i teksten .	Earát dorjo mu oainnu , ja Vuođđoskuvlaráđđi dáhtui mu dasto árvalit mo teavstta sáhtášii divvut .
Disse kom først som løsark med tekst som lærerne måtte klippe og lime over teksten i bøkene .	Mu vuosttaš árvalusat almmuhuvvojedje luovos báhpáriiid alde , main oahpaheaddjit fertejedje sániid čuohppat ja liibmet girjjiide boares teavstta ala .
Det var svært vanskelig å få skikk på de metodiske rettleiingene med et slikt system .	Dáinna lágiin lei hui váttis skihkidit buriid rávvagiid bargovugiid hárrái .
Jeg ville gjøre om begge de to første bøkene , men Grunnskolerådet holdt igjen .	Mun áiggošin nuppástuhttit goappašiid vuosttaš girjjiid , muhto Vuođđoskuvlaráđđi cakkastalai .
Inez Boon , derimot , som var uenig med meg om det metodiske , var romslig og sa at vi som brukte opplegget , måtte få bestemme hvordan vi ville ha det .	Nuppe dáfus Inez Boon , guhte lei eará oaivilis oahpahanvuogi hárrái , lei hui buorredáhtolaš ja dajai ahte mii guđet oahpponeavuid geavaheimmet , oččošeimmet mearridit mo dat galggašedje leat .
Hun la aldri hindringer i vegen for revisjonen .	Son ii bidjan goassege hehttehusaid rievdadanbargui .
Etter mye press , mange forslag og kompromiss blei ei ny begynnerbok til : dá leaba lásse ja máhtte ( først på den gamle rettskrivinga , seinere i nye utgaver på den nye rettskrivinga fra omkring 1980 , slik som alle bøkene jeg var med på å lage ) .	Ollu sártnodemiid , árvalusaid ja soabadiid maŋŋil gárvvistuvvui ođđa álgogirji : dá leaba lásse ja máhtte ( álggus boares čállinvugiin , maŋit olggosaddimat sullii 1980 rájes ođđa čállinvugiin , nu go buot girjjit maid mun ledjen mielde ráhkadeamen . )
Det skulle være en revisjon av lás ’ se ja mát ’ te ruovtos , men blei vel egentlig ei ny bok for første klasse .	Jurdda lei divvut lás ' se ja mat ' te ruovtos , muhto dat šattai duođaid dadjat ođđa girjin vuosttaš klássa várás .
, Arbeidsbok , bokstavplansjer og lærerrettleiing kom til .	Bargogirji , bustávvaplánššat ja oahpaheaddjirávvagat bohte vel maŋŋil .
Inger Seierstad fortsatte som illustratør , slik hun hadde vært for Inez Boon sine bøker .	Inger Seierstad ráhkadii govaid nu go lei ovdal dahkan Inez Boona girjjiide .
( Hun var opprinnelig fra Oslo , men med åra var hun blitt " forsamisket " .	( Son lei Oslos eret , muhto lei áiggi mielde sámáiduvvan .
Det fortelles fra Kautokeino at en elev blei spurt hvem de hadde til " rivgu " ( frøken , norsk dame ) . " Vi har ikke noen rivgu " , var svaret , " vi har Inger Seierstad " . )	Guovdageainnus muitaluvvui ahte go muhtun mánás jerrojuvvui gii sus lei skuvlarivgun , de vástidii ahte mis ii leat gul mihkkege rivguid , mis lea Inger Seierstad . )
" dá leaba lásse ja máhtte " var ei av bøkene Sverre Hatle laga for samisk begynneropplæring .	" dá leaba lásse ja máhtte " lei girji man Sverre Hatle rahkádii sámi álgooahpahusa várás .
Her er ei nyere utgave i nåværende rettskriving .	Dá lea ođđaset veršuvdna , dálá čállinvugiin .
Byråkratene i Grunnskolerådet var mennesker av god vilje , men de hadde nok sine rammer å holde seg til .	Vuođđoskuvlaráđi byrokráhtat ledje buorredáhtolaš olbmot , muhto sis dáide leat eavttut maid fertejedje čuovvut .
De var tålmodige med min ungdommelige og ubyråkratiske iver , og da samiskplanen skulle følges opp med opplæring i samisk oppover i klassene , fikk jeg på nytt i oppdrag å assistere Johan Jernsletten med læreverket for 3.– ­6. klasse , som vi kalte Ginna Galka Borta Snorra .	Sii gehčče gierdivaččat mu nuorra ja byrokráhtahis áŋgirvuhtii , ja go sámegielplána galggai ollašuvvat ja sámegieloahpaheapmi galggai jotkojuvvut bajit klássaide , de jerrojuvvujin fas Johan Jernslettenii veahkkin ráhkadit oahppogirjjiid 3. - 6. klássaide , maidda bijaime namman Ginna , Galka , Borta ja Snorra .
Under arbeidet med disse bøkene hadde jeg permisjon fra leseplikta på skolen .	Go barggaime dáid girjjiiguin , mus lei jagi bargoluopmu oahpaheamis .
Samisk får større plass	Sámegiella oažžu stuorit saji
Etter at Mønsterplanen fikk nye kapitler om samiskundervisning , om norsk som fremmedspråk og om skolen i språkblandingsområder , måtte dette få konsekvenser for skolene lokalt , blant anna måtte det vedtas nye fag- og timefordelingsplaner .	Go " Mønsterplanen " oaččui ođđa kápihttaliid sámegieloahpaheami , dáru vierrogieloahpaheami ja giellaseahkálasguovlluid skuvladiliid birra , de dát fertii váikkuhit báikkálaš skuvllaide , ee. fertiimet mearridit ođđa fága- ja diibmojuogadanplánaid .
Jeg måtte legge fram forslag for skolestyret om timebruken i Skoganvarre , og det kom til behandling i skolerådet .	Fertejin árvalusa bidjat skuvlastivrra ovdii diibmogeavaheami hárrái Skuvvanváris , ja dan galggai skuvlaráđđi vuos meannudit .
Jeg trur jeg foreslo 4 uketimer samisk i storskolen .	Orun muitimin ahte árvalin 4 diimmu vahkkus sámegillii bajit klássain .
Ingen murra offentlig , men en kollega kom bort til meg i en pause og sa : " Jaja , Hatle , du vil ha samisk i skolen , ser jeg .	Ii oktage nimmoran almmolaččat , muhto vuoiŋŋastanbottus bođii oahpaheaddjiskihpár mu lusa ja dajai : " Na , Hatle , oainnán ahte don áiggut sámegiela skuvlii .
Jeg trur du gjør feil ! "	Mun jáhkán dus lea boastut ! "
Men særtiltaka , f.eks. særskilt kvote med delingstimer i klassene , blei gjort avhengig av at skolene definerte seg som språkblandingsskoler og ga plass til samisk kulturkunnskap .	Muhto sierraortnegiid , nugo lasi klássaid juogadandiimmuid , eai ožžon jos skuvllat eai atnán iežaset giellaseahkálasskuvlan ja čáhkadan sámi kulturoahpu .
Dette satte nok en del skoler i knipe , for de ville " ha i pose , men ikke i sekk " : minst mulig om samisk , men mest mulig " styrkingstiltak " .	Muhtun skuvllat bártašuvve dáinna njuolggadusain go háliidedje vuoja borrat ja láibbi hilgut : nu ollu " nanosmahttima " go vejolaš , ja nu uhcán sápmelašvuođa go vejolaš .
Så blei delingstimene strøket av skoledirektøren , og " samekonsulenten " fikk ord på seg for å være en erkebyråkratisk kjepphestrytter .	De skuvladirektevra sihkastii juogadandiimmuid , ja " sámebagadeaddji " soaimmahalai njuolga byrokráhtalaš nággárin .
I Skoganvarre fikk vi det vi hadde rett på , men det var ikke så kjekt å bli betrakta som " gullunge " , som fikk sukkertøy og klapp på skuldra , mens storesøskena ute ved fjorden følte seg urettferdig behandla .	Skuvvanváris oaččuimet diibmologu mii midjiide galggai , muhto ii lean álo nu somá gehččojuvvut " gollebártnážin " , gean vuotnagátti stuorit vieljat gáđaštedje njálgáid ja rámi dihtii .
" Áhkku ja Náhkku " var opprinnelig en tegneserie som Sverre Hatle laga , og som blei trykt i den samiske avisa Nordkalotten .	" Áhkku ja Náhkku " lei álggos govvaráidu maid Sverre Hatle ráhkadii , mii almmuhuvvui sámi áviissas " Nordkalotten " .
Seinere blei den utgitt i bokform , og blei så populær at den er trykt opp igjen i ny rettskriving .	Maŋŋil almmuhuvvui maiddái girjehámis , ja šattai nu bivnnuhin ahte almmuhuvvui fas ođđa čállinvugiin .
Her skildrer han to små stalloer og deres møter med dyr og mennesker , blant annet blir de forstyrra av militære , slik som på disse tegningene .	Dás son govvida guokte unna stáloža ja mo dat gávnnadit elliiguin ja olbmuiguin . Ee. muosehuhttet soahteveahka sin , nugo oidno dáin sárgumiin .
Kulturkløft eller kulturmøte	Kulturerohus vai kulturdeaivvadeapmi
Sommeren var kommet .	Geassi lei boahtán .
Skolen var slutt .	Skuvla lei nohkan .
Reindriftsfamiliene hadde dratt ut til kysten .	Badjeolbmot ledje johtán mearragáddái .
Det var nokså stilt i Skoganvarre .	Skuvvanváris lei nu jaskat .
Det kom en ung fransk turist rekende .	Nuorra ránskkalaš golggai meattá .
Han hadde et brennende ønske om å få se samer .	Sus lei nu hállu beassat oaidnit sápmelaččaid .
Hvor kunne han finne dem ?	Gos ba daid gávnnaža ?
Jeg spurte om han hadde sett folk mens han satt der i vegkanten .	Jerren sus ii go lean oaidnán olbmuid doppe geaidnoguoras čohkohaladettiin ?
Jo , han hadde sett en del som kom til og fra butikken like ved .	De lei gusto oaidnán muhtumiid rámbuvddas fitnamin .
Jeg sa at de fleste av dem sannsynligvis var samer .	Mun lohken ahte eatnašat ležžet várra sápmelaččat .
Han trodde meg ikke , de hadde bare " vanlige " klær på seg .	Dasa ii jáhkkán , amma ledje " dábálaš " biktasiiguin gárvodan .
Jeg forklarte at stort sett var det bare reindriftssamene som brukte kofte til hverdags , og de holdt til ute ved kysten nå , men de andre var jo like mye samer .	Muitalin ahte dušše badjeolbmot lávejedje gávtti geavahit beaivválaččat , ja sii han ledje merragáttis , muhto earát han leat maiddái sieiva sápmelaččat .
Han protesterte : Disse var jo ikke ekte , han ville se " real lapps " , og så ville han prøve å slakte rein – " only for experience ! "	Son biehttalii : Dát eai leat duohta sápmelaččat , son áigu oaidnit " albma sápmelaččaid " , ja de áiggui geahččalit bohcco njuovvat " only for experience " ( dušše fal vásiheami dihtii ) !
Nåvel , han var ung og naiv og litt ekstrem , men forestillingene om kulturmotsetninger kan ha ulike utslag .	Na , son lei nuorra ja oktageardán ja veahá badjelmearálaš , muhto ovdagáttut kultuvraerohusaid birra sáhttet máŋga láhkái almmostuvvot .
Jeg hadde ei gammeltante i Sør-Afrika , der hun og bror til bestefar dreiv et pensjonat .	Mu áhčis lei ipmi Lulli-Áfrihkas , gos soai isidiinis doaimmaheigga guosseviesu .
På sine gamle dager , da apartheidregimet hadde kommet i vanry , skreiv hun til oss : " Tro ikke alt dere hører om Sør-Afrika ! "	Boares olmmožin , go apartheidstivrra bahás beaggin lei joavdan deike , de čálii midjiide : " Allet fal jáhke buot maid gullabehtet Lulli-Áfrihka birra ! "
I generasjoner hadde hun holdt søndagsskole og var oppriktig glad i sine små svarte venner , men de svarte blei aldri heilt voksne , og det var til alles beste at de overlot til de kvite å styre landet .	Buolvvadagaid lei son doallan sotnabeaiskuvlla ja ehcii duođai su unna čáhppes ustibaččaid , muhto čáhppadasat eai rávásmuvvan gusto goassege , dat lei gusto buohkaide buorrin jos divttášedje vilgesolbmuid stivret eatnama .
Liknende utsagn møtte jeg i Finnmark på 1960-tallet , særlig med blikk på " fjellfinnan " .	Dien sullasaš dajahusaid gullen muhtumin Finnmárkkus 1960-logus , erenoamážit go lei badjeolbmuid birra sáhka .
Kanskje er majoriteter mer tilbøyelige til å se på minoriteter som annerledes , men jeg blei av og til slått av at samer også kan overdrive kulturforskjellene .	Eanetlogu álbmogat dáidet dávjá atnit unnitlogu álbmogiid sierralágánin , muhto soames háve čuzii čalbmái mo sápmelaččat maid sáhttet liiggástallat kultuvraerohusaid .
Jeg tror en del av dem jeg hadde daglig omgang med i Skoganvarre , hadde overdrevne forestillinger om det kultursjokket jeg hadde opplevd , jeg som kom fra " Oslo eller der omkring " .	Mun jáhkán ahte soapmásat Skuvvanvári olbmuin geaiguin beaivválaččat ledjen ovttas , jáhkke stuorra kulturerohusaid sakka hirpmahuhttán mu , guhte bohten " Oslos dahje dakko birrasiin " .
Det kjentes underlig for meg som kom fra Nordvestlandet , der jeg hadde gravd i jorda og mjølka kyr i gudsfrykt og nøysomhet , og ikke fant læstadianerne mer fremmedartede enn emissærene fra Det Vestlandske Indremisjonsforbund .	Mu mielas dat orui nu imaš , go mun han bohten Oarjerittus ( Vestlandet ) , gos ledjen eatnama roggan ja gusaid bahčán ipmilbalolašvuođain ja duhtavašvuođain . In gávnnahan leastadialaččaid ge apmasabbon go Oarjerittu Sismiššuvnna ( Vestlandske Indremisjon ) sárdnealbmáid .
En eller annen skal en gang ha uttalt at kulturforskjellene mellom Vinje i Telemark og Akersgata i Oslo er større enn forskjellene mellom Vinje og en indisk landsby .	Soames olmmoš lea oktii dadjan ahte kultuvraerohusat Vinje gieldda ( Telemárkkus ) ja Akersgáhta gaskkas ( Oslos ) leat stuorit go erohusat Vinje ja indialaš gili gaskkas .
Jeg tror han kan ha rett .	Mun jáhkán sus lea riekta .
Kofta kunne ikke viske ut de eventuelle kulturforskjellene , men vi lærerne stilte i kofte ved festlige anledninger , i 17. maitoget f.eks. Hvor riktig eller galt det var , veit jeg ikke .	In dieđe dagaimet go riekta vai boastut , dáláš nuorra sápmelaččat dáidet dadjat ahte mii čiŋadeimmet luoikkasčiŋaiguin , muhto mii dagaimet dan movttiidahttin dihtii mánáid morálalaččat vai duosttašedje čájehit sin iešdovdduset .
Sameprofet	Sámeprofehta
En skulle ikke gå så mye motstrøms for å få tittelen sameprofet , enten en hadde sameblod i årene eller ikke .	Ii dárbbašan ollu vuosterávdnjái gállit ovdal go oaččui sámeprofehta liigenamman , leažžá go sámevarra suonain vai ii .
Det hendte nok at noen brukte tittelen på meg også , noen med ironisk snert , andre i godslig anerkjennelse .	Duollet dálle gohčoduvvojin mun ge dakkáražžan , bilkun dahje buorredáhtolaš gudnin .
Jeg visste ikke av uvenner og blei litt ubehagelig overraska på et skolestyremøte utpå 1970-tallet da en representant tok ordet utenom saklista og bad skolestyret holde et vaktsomt øye med det som var i ferd med å skje i Skoganvarre , der de hadde en skolestyrer som ville snu alt på hodet og reversere den utviklinga som hadde skjedd .	In diehtán ovttage vašálačča ja hirpmástuvven muhtun skuvlastivračoahkkimis 1970-logus go okta miellahttu válddii sánisaji áššelisttu olggobealde ja rávvii skuvlastivrra čalmmis dan atnit mii Skuvvanváris lea dáhpáhuvvagoahtimin , gos skuvlajođiheaddji lea gusto bidjamin buot vulosoivviid ja jorgalahttimen dáláš ovdáneami ruovttoguvlui .
Nå foregikk til og med foreldremøta på samisk !	Vánhenčoahkkimiin ságastallojuvvo velá sámegillii !
Den nye rådsstrukturen med foreldreråd og samarbeidsutvalg var under innføring .	Na , dát lei muhtun muddui duohta , ođđa vánhenráđiid ja oktasašbargogottiid leimmet bidjamin johtui .
Foreldra skulle dras aktivt med .	Vánhemiid galggaimet oažžut mielde skuvlla stivrejupmái .
Jeg tenkte aldri at ferdighet i norsk skulle være en terskel til foreldredeltaking .	In jurddašan goassege ahte vánhemiid searvama eaktun galggašii leat dárogielmáhttu .
Så blei møta og diskusjonene ofte uformelle , og samisk var det språket de fleste beherska best .	Čoahkkimat ja ságastallamat eai láven leat formálalaččat , ja eatnašat máhtte sámegiela buorebut go dárogiela .
Men jeg skulle nok ha passa bedre på å tolke alt til norsk , sjøl om ingen bad meg om det .	Muhto ieš livččen dieđusge galgan atnit fuola buot jorgalit dárogillii , vaikko ii oktage dáhtton mu dahkat dan .
Men jeg tenker i mitt stille sinn : Når blei det offentlig påtalt at møta ikke blei tolka til samisk når det var samer til stede ?	Liikká jurddašan iešiežainan : Goas bat leš almmolaččat láitojuvvun ahte čoahkkin ii dulkojuvvon sámegillii go sámit ledje doppe ?
Jeg oppfatta aldri meg sjøl som radikal , og likte aldri å komme i strid med noen .	In atnán goassege iehčan radikálan , ii mus lean hállu nákkáhallat geainnage .
Men samene var den ydmykte part , og enkelte syntes jo det var provoserende når jeg hevda deres rett .	Muhto sámit ledje badjelgehččojuvvun bealli , ja muhtumat eddo go bealuštin sin vuoigatvuođaid .
Jeg tenker ennå på hvor skamfull jeg var som nordmann da en høgt betrodd tillitsmann trua med å forlate et offentlig diskusjonsmøte i Karasjok fordi noen ønska å holde innlegget sitt på samisk .	Ain dál ge muittán mo dážan heahpanin go alla luohttámušalmmái áittii guođđit almmolaš ságastallamiid Kárášjogas go soames áirras áiggui doallat sártnis sámegillii .
Han ville ikke være med på sirkus .	Ii son gillen gusto leat mielde sirkustallat .
Dette var på 1970-tallet .	Dát dáhpáhuvai 1970-logus .
Avskjed	Báhcet dearvan !
Til sommeren 1974 hadde jeg sagt opp styrerstillinga mi i Skoganvarre .	Geassái 1974 ledjen cealkán eret jođiheaddjevirggis Skuvvanváris .
Jeg hadde gifta meg og fått et lite barn som bodde 200 mil fra besteforeldra sine .	Ledjen náitalan ja ožžon unna mánáža , gii ásai 200 miilla eret áhkus ja ádjás .
Noen ganger må prinsipp og idealer vike for viktigere hensyn .	Muhtumin fertejit vuođđojurdagat ja áigumušat gáidat go deaŧalit áššit ihtet .
Men da det ikke meldte seg noen samisktalende lærer til de utlyste stillingene ved skolen , blei jeg veldig skuffet og etterlyste ansvarsbevisstheten til de nyutdanna samene i et innlegg i Ságat . Jeg insinuerte visst at de tenkte mer på egen karriere enn på barnas behov .	Muhto go ii oktage sámegielat oahpaheaddji ohcan daid rabas virggiide skuvllas , mun dovden iehčan sakka beahtahallan ja čállen Ságat-bláđđái ja ohcalin nuorra sámi oahpaheddjiid ovddasvástádusa ja sivahallen sin berošteames eambbo iežaset virgedásis go mánáid dárbbuin .
I 1983 ville svigerforeldra mine overlate gardsdrifta og fjøset til neste generasjon .	1983:s vuohpa guovttos vuotnámiin áigguiga heaitit eanadoalus ja čálihit šibitdáluska munno háldui .
Fra da av blei jeg bonde .	Dan rájes álgen eanadoallin .
- Med en ungdoms åpenhet dro jeg nordover for å gjøre min plikt mot visjonene mine .	- Nuora rabasvuođain vulgen davás deavdit geatnegasvuođa iežan boahtteáiggi oainnuid hárrái .
- Med en fars kjærlighet vendte jeg sørover igjen for å gjøre min plikt mot barnet mitt .	- Áhči ráhkisvuođain máhccen fas lulás deavdit geatnegasvuođa iežan mánnásan .
- Med en manns modenhet forlot jeg skolen for å gjøre min plikt mot jorda , fedrene og tradisjonene jeg er runnet av .	- Albmá rávisvuođain guđđen skuvlla deavdit geatnegasvuođa eatnamii , ádjáide ja árbevieruide main ledjen šaddan .
Framleis tenker jeg som den gangen : Karrierestigene i samfunnet er snudd på hodet , de skulle heller gå fra departement , konsulentstillinger og kontor opp til skolestua eller fjøskrakken .	Ain jurddašan dál go dalle : Servodaga ráidalasat bajit virggiide leat vulosoivviid biddjon , galggašedje áinnas mannat departemeanttas , bagadeaddjivirggiin ja kantuvrrain bajás skuvlalatnjii ja návetreŋkui .
Visst var arbeidet med planer og lærebøker viktig og nødvendig , og for sjølbildet kan det være kjekt å se navnet sitt på bokpermene , men den viktigste jobben gjorde jeg nok sammen med Berit , Iver , Anne Kirsten , Lasse og de andre barna i Skoganvarre .	Bargu plánaiguin ja oahpponeavvuiguin lei dieđusge deaŧalaš , ja alccesan goargun lea somá oaidnit iehčan nama girjjiid olggožiin , muhto deaŧaleamos barggu dahken ovttas Birehiin , Ivváriin , Ánne Kirsttiin , Lássiin ja eará mánáiguin Skuvvanváris .
Dersom de lever , er kanskje noen av dem besteforeldre nå .	Jos ležžet eallimin , de soapmásat dáidet leat áhkut dahje ádját .
Da har de fått ei ny spennende utfordring i livet .	Dalle leat ožžon ođđa miellagiddevaš hástalusa iežaset eallimii .
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 1	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 1
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 1 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 1 .
Davvi Girji 2005 .	Davvi Girji 2005 .
Johan Johannessen :	Johan Johannessen :
Egenfortelling om å vokse opp uten lese- og skrivekunnskaper	Iežas muitalus bajásšaddamis lohkan- ja čállindáiddu haga
I Smørfjord , der Johan Johannessen engang fikk sine to års skolegang , har den sjøsamiske kulturen igjen kommet til heder og verdighet , med at et sjøsamisk tun blei åpna i 2004 .	Smiervuonas , gos Johan Johannessen lea ožžon iežas guovtti jagi skuvlavázzima , lea mearrasámi kultuvra fas ožžon árvvu . Mearrasámi šillju rahppui 2004:s .
Her er Johan i sjåen på tunet og viser og forklarer gamle fiskeredskaper .	Dá lea Johan šilju návsttus , gos čájeha ja čilge dološ bivdoneavvuid .
( Foto : Svein Lund )	( Govva : Svein Lund )
Johan Johannessen fra Porsanger er en av dem som på grunn av krigen fikk minimal skolegang .	Porsáŋggu almmái Johan Johannessen lea okta dain gii soađi geažil oaččui hui unnán oahpu .
På tross av at han verken lærte å lese og skrive på sitt morsmål samisk eller på skolespråket norsk , fikk han avslag på søknad om erstatning .	Vaikko son ii oahppan lohkat iige čállit iežas eatnigillii sámegillii , iige skuvllagillii dárogillii , de biehttaledje sutnje máksimis buhtadusa go dan ozai .
Dette er hans egen fortelling om oppvekst og skole og problema den mangelfulle skolegangen har gitt han senere i livet .	Dát lea su iežas muitalus mo bajásšaddan , skuvla ja váilevaš oahppu váikkuhedje su eallimii .
Fortellinga er først nedskrevet av Else Samuelsen og blei brukt som grunnlag for søknad om erstatning for tapt skolegang .	Muitalusa čálii álggos Else Samuelsen ja geavahuvvui vuođđun ohcat buhtadusa váilevaš oahpu ovddas .
Seinere er fortellinga litt redigert i samarbeid mellom Johan Johannessen og Svein Lund .	Maŋŋá leaba Johan Johannessen ja Svein Lund ovttasráđiid veaháš rievdadan muitalusa .
Etter hans egen fortelling har vi tatt med svaret fra " Utvalget for billighetserstatninger " .	Su iežas muitalusa lohppii leat mii lasihan maid " Šállobuhtaduslávdegoddi " vástidii .
Mitt barndomshjem før krigen lå ytterst på Bringnes , ca. l mil fra poststedet Russenes .	Mu mánnávuođaruoktu ovdal soađi lei Vuohpoža geažis , sullii miilla eret poastabáikkis Ruoššamuotkkis .
Bringnes er ei halvøy mellom Olderfjord og Smørfjord .	Vuohpoš lea njárga Leaibevuona ja Smiervuona gaskkas .
Vi var tre søsken , hvorav jeg var den eldste .	Mii leimmet golbma oappáža ja vieljaža , ja mun ledjen boarráseamos .
Foreldrene mine livnærte seg med kombinasjonsnæring som stort sett var vanlig i den tiden .	Mu vánhemiid birgejupmi lei lotnolasealáhus , mii lei oalle dábálaš dan áigge .
Denne næringen bestod av småbruk , fiske , jakt , bærplukking og hjemmeindustri .	Dán ealáhussii gulai smávvadállodoallu , guolásteapmi , muorječoaggin ja ruovttuindustriija .
Hjemmeindustrien bestod av produksjon av klær til eget bruk og minimalt for salg .	Ruovttuindustriija lei ráhkadit biktasiid iežas atnui ja veaháš velá vuovdimii .
Jeg ble 7 år i 1938 og begynte samme år på skolen .	Mun devden 7 jagi 1938:s ja álgen skuvlii seamma jagi .
Skolen lå i Smørfjord .	Skuvla lei Smiervuonas .
Vi gikk på internatskole og som det het da " turskole " .	Mii vácciimet internáhttaskuvlla ja dan mii dalle gohčoduvvui " vurrolasskuvlan " .
Det vil si at vi gikk noen uker på skole og hadde som regel tilsvarende uker fri .	Dát mearkkašii ahte mii vácciimet moadde vahkku skuvlla ja de ledje fas seamma ollu vahkkut friddja .
Vårt hjemmespråk var samisk .	Min ruovttugiella lei sámegiella .
Jeg forstod ikke norsk og kunne heller ikke prate språket .	Mun in ádden dárogiela , inge máhttán hállat giela .
Læreren vår het Elida Thommassen og kom fra Elverum .	Oahpaheaddji namma lei Elida Thomassen ja bođii Elverumas .
Hun var gift med en fra kommunen og bodde her som følge av det .	Son lei náitalan gieldda ássiin , ja orui danin dáppe .
Hun kunne ikke samisk .	Son ii máhttán sámegiela .
De av elevene som kunne litt norsk , måtte hjelpe oss andre med å oversette til samisk det læreren sa .	Oahppit geat máhtte veaháš dárogiela , fertejedje veahkehit min earáid jorgalit sámegillii dan maid oahpaheaddji muitalii .
Rektor , som også var internatbestyrer , kunne heller ikke samisk .	Ii rektorge , gii maiddái lei internáhttahoavda , máhttán sámegiela .
Vi fikk ikke lov å prate samisk , men hva skulle vi da snakke , når vi ikke kunne annet ?	Mii eat ožžon lobi hállat sámegiela , muhto maid mii de galggaimet hállat , go eat máhttán eará giela ?
På skolen blei jeg mobba , slått og sparka , og da skolen blei stengt , var jeg bare glad for at jeg slapp å gå der .	Dađistaga ohppen veaháš dárogiela , muhto mun dadjen ollu sániid boastut ja earát čaibme mu go hállen dán veaháža maid máhtten .
Leavdnjavuotna / Porsangerfjorden	Leavdnjavuotna / Porsangerfjorden
( Foto : Hanna H. Hansen )	( Govva : Hanna H. Hansen )
Vi ble tvangsevakuert høsten 1944 .	Min šattaimet bággoeváhkkui čakčat 1944 .
Transporten gikk først til Billefjord og videre derfra med det berømte tyske lasteskipet " Karl Arp " .	Min dolvo vuos Billávutnii ja doppe viidáseappot beakkán duiskka lástafatnasiin " Karl Arpain " .
Det var uhyggelige tilstander ombord som var uhyre sterke å oppleve , også for meg som var 13 år og hadde en klar oppfatning av situasjonen .	Ledje hirpmus issoras dilit fatnasis ja dat ledje garra vásáhusat , maiddái munnje gii dalle ledjen 13 jagi ja áddejin dili .
Denne reisen til Narvik har vært vond å tenke tilbake på .	Dát mátki Nárviikii lea leamaš giksin smiehttat maŋŋá .
Jeg har prøvd å skyve den langt bakover , prøvd mest mulig å ikke tenke på den .	Mun lean geahččalan duvdit dan eret , geahččalan unnimus lágiin dan birra smiehttat .
På den måten ville jeg unngå at minnene skulle " ødelegge " min hverdag fremover .	Dán láhkai lean geahččalan eastadit muittuid " bilideames " mu árgabeaivvi ovddosguvlui .
Men enkelt har det ikke vært .	Muhto dát ii leat leamaš álki .
Da vi kom til Narvik , bodde vi den første tiden i en jernbanegarasje .	Go bođiimet Nárviikii , de oruimet álggos vuos ruovdemáđiigarášas .
Før jul reiste vi til Hamarøy , nærmere bestemt til poststedet Tranøy og stedet Røssnes .	Ovdal juovllaid manaimet Hápmirii , poastabáikái Ránáidsullui ( Tranøya ) ja Røssnes-gillái .
Der ble vi innlosjert på en bondegård .	Doppe mii oruimet boandadálus .
Vi fikk to små rom på et loft som var brukt som soverom før vi kom til gården .	Midjiide ledje guokte smávva loktalanja maid ovdal min boahtima geavahedje oađđinlatnjan .
Da vi kom , ble det ordnet kokemuligheter der slik at vi skulle kunne ordne oss selv .	Go mii bođiimet , de lágidedje vuoššanvejolašvuođaid dohko nu ahte mii ieža birgiimet .
Der bodde vi i 1 ½ år .	Doppe oruimet beannot jagi .
I den tiden vi bodde der , fikk ikke jeg skoletilbud .	Dan áigodagas maid mii doppe oruimet , de mun in vázzán skuvlla .
Jeg har forstått det slik at det var på grunn av mine dårlige norskkunnskaper at jeg ikke fikk skoletilbud .	Mun lean ádden ahte sivva go mun in ožžon skuvlafálaldaga , lei go nu funet máhtten dárogiela .
I juli 1945 reiste vi nordover med en liten fraktebåt på ca. 45-50 fot .	Suoidnemánus 1945 vulggiimet mii davás uhca 45-50 juolggat lástafatnasiin .
I Finnmark møtte brente bygder oss .	Finnmárkkus ledje gilit boldojuvvon go olliimet dohko .
Slik fant også vi vår egen bygd .	Nie lei min iežamet gilli maiddái .
Det var et sterkt syn for mange .	Dát cuzii garrasit ollusiidda .
Folk gråt av glede over fritt land og gleden over å være hjemme igjen .	Olbmot čirro iluin go riika lei friddjavuođa ožžon ja iluin leat fas ruovttus .
Men de gråt også av sorg over at alt det de hadde eid , var brent .	Muhto sii čirro maiddái morrašiin go buot maid sii ledje oamastan , lei boldojuvvon .
Bare tomter stod igjen som bevis om at her hadde det en gang stått et hjem .	Dušše duvttat ledje báhcán duođaštussan dasa ahte dás ledje leamaš ruovttut .
Da fantes ingen krisepsykiatri som kunne hjelpe folk .	Dalle ii lean makkárge heahtepsykiatriija mii sáhtii olbmuid veahkehit .
Alle måtte klare seg som best .	Buohkat fertejedje ieža birget nu bures go sáhtte .
En var sin egen psykolog og psykiater .	Olmmoš lei iežas psykologa ja psykiáhtár .
Opplevelsene ble fortrengt .	Buot vásihusaid duvddiimet eret .
Nettopp det som ikke skulle gjøres , etter dagens klokskap .	Justa nu mo ii galggašii , otnás rávvagiid mielde .
De første 2 måneder bodde vi i telt .	Guokte álgománu oruimet tealttás .
For å kunne møte Finnmarksvinteren , bygde vi torvgamme .	Vai birget Finnmárkkudálvvi badjel , de ráhkadeimmet darfegoađi .
I den bodde vi i to år .	Das oruimet guokte jagi .
I enden av gammen vi bodde i , ble det satt et " tilbygg " til husdyr .	Nuppi geahčai goađi mas mii oruimet , ráhkadeimmet nuppi lanja šibihiidda .
Vi hadde fått en sau med oss nordover av vertskapet i Røssnes .	Mii leimmet ožžon sávzza mielde davás verddiin Røssnessas .
Senere fikk familier både sauer og kyr .	Dát lei Finnmárkku bearrašiidda álgobirgenveahkki .
Det ble også utdelt småbåter og fiskeutstyr .	Maiddái smávvafatnasiid ja guolástusávdnasiid fidniimet .
Finnmarkskontoret ordnet senere lemmehus som ble satt opp av snekkere på oppdrag .	Finnmárkkukantuvra ordnii maŋŋá luŋkádáluid maid snihkkárat ceggejedje bálkká ovddas .
Da vi flytta inn i huset , ble gammen ombygd til bedre fjøs .	Dát ledje dat nu gohčoduvvon ođđasithuksenstobut .
Jeg var strøket av folketellingen straks etter krigen .	Go mii fárriimet stohpui , de divuimet darfegoađis buoret náveha .
Det var far min som måtte på kommunekontoret i et ærend .	Mu ledje sihkkon álbmotregistaris dalán maŋŋá soađi .
Der fikk han opplyst at de hadde registrert en familie på fire .	Doppe muitaledje ahte sii ledje registreren su bearraša njealji olbmui .
- Men vi er da fem , sa far min. - Nei , sa de i kommunen , vi har fått opplyst at eldste sønnen din døde mens dere var evakuert .	- Muhto mii han leat viđas , áhččán dajai .
- Det var merkelig , sa far min , - han levde da virkelig i dag da jeg gikk hjemmefra .	- Ehpet leat , lohket gielddas , mii leat ožžon dieđu ahte boarráseamos bárdnát jámii go dii leiddet eváhkos .
Så blei det ordnet opp i og jeg står i dag oppført som innbygger i Porsanger kommune .	- Dat gal de lea imaš , áhččán logai , - son han gal lei eallimin odne go mun vulgen ruovttus .
Etter krigen bodde Johan og familien først i telt , så i torvgamme .	Soađi maŋŋil orui Johan bearašiinis álggos lávus , ja de lavdnjegoađis .
Det finnes ingen bilder av denne gammen , men dette bildet av en annen gamme på Bringnes forteller mye om hvordan levevilkåra har vært langs Porsangerfjorden .	Eai gávdno sin goađis govat , muhto dát govva , mii čájeha eará goađi Vuohpožis , muitala ollu dan birra makkár leat eallinláhki leamaš Porsáŋggus .
En halv gammel nordlandsbåt er brukt til tak på gammen , den andre halvdelen til redskapshuset .	Boares fanaslahkki lea geavahuvvon goahtedáhkkin , nubbi lahkki fas áitin .
( Foto : Arvid Petterson / Porsanger Bygdebok )	( Govva : Arvid Petterson / Porsanger Bygdebok )
Det ble ingen skolegang etter krigen .	Maŋŋá soađi in šat vázzán skuvlla .
Jeg var da 15 år og over skolepliktig alder .	Mun ledjen dalle 15-jahkásaš ja meattá skuvlageatnegahttojuvvon agi .
Det var et tilbud om etterskoling , men for det første hadde jeg ikke råd til å gå på skole .	Ožžon fálaldaga lassioahpu vázzit , muhto vuosttažettiin mus ii lean várri skuvlla vázzit .
Som eldste sønn måtte jeg være med og forsørge familien , og det fantest ikke noe stipendordning den gang .	Boarráseamos bárdnin mun fertejin veahkkin birgehit bearraša ekonomalaččat , ja dalle eai lean stipeandaortnegat .
For det andre torde jeg heller ikke begynne fordi jeg kunne så lite og fortsatt forsto dårlig norsk .	Nuppádassii mun in duostan álgit go mun nu unnán máhtten ja ain unnán dárogiela áddejin .
Brødrene mine gikk på skole etter krigen , og jeg forsøkte å følge med dem og lære litt .	Mu vieljat vázze skuvlla maŋŋá soađi , ja mun geahččalin sin oahppama čuovvut ja dien láhkai veaháš oahppat .
Slik lærte jeg på et vis å lese norsk .	Nie mun ohppen muhtun muddui dárogiela lohkat .
Jeg bodde i barndomshjemmet til jeg stiftet min egen familie .	Mun orron mánnávuođaruovttus dassážii go iežan bearraša háhken .
Det var ikke uvanlig på den tid at ungdommen bodde hos sine foreldre når de ble voksen .	Ovddeš áigge lei dábálaš ahte nuorat orro vánhemiid luhtte ollesolmmožin .
Det var heller ikke uvanlig at ungdommen hjalp til på gården , i kombinasjonsnæring som en var vant til .	Lei maiddái dábálaš ahte nuorat veahkehedje dállodoaluin , lotnolasealáhus lei oahpes hommá .
På den måten livnærte jeg meg også med kombinasjonsnæring .	Dán láhkai mun ealihin iežan maiddái lotnolasealáhusain .
Det var ingen andre muligheter for en med tapt skolegang .	Eai lean eará vejolašvuođat munnje gii ledjen oahpu massán .
Av en eller annen grunn fikk jeg ikke arbeid på land .	Man nu siva geažil , de in fidnen barggu gáttis .
På skolen var jeg blitt mobbet , min far fikk klengenavn på grunn av at han var ivrig jaktmann .	Mu eai dohkkehan . Skuvllas mu givssidedje , áhči cielahedje go lei áŋgiris bivdoolmmái .
Dette navnet forfulgte meg .	Dát cielusnamma čuovui mu .
De fleste så noe negativt i dette .	Eatnašat oidne dán headjun .
I ettertid ser jeg komikk i hele greia .	Dál maŋŋá mu sáhtán dieid vásihusaid čaibmat .
Jeg var svak i oppveksten , manglet styrke på ulike områder .	Bajásšattadettiin mun ledjen lisas , ledjen maŋggaláhkai návccaheapme .
Men jeg var aldri syk i den forstand .	Muhto mun in lean goassige albmaláhkai buozas .
Manglet krefter , men klarte å utvikle meg på dette området på grunn av tungt arbeid på sjøen i all slags vær .	Ledjen geahnoheapmi , muhto ruovddástuvven ja hárjánin lossa bargui meara alde buot lágan dálkkiin .
Jeg giftet meg 30.12.1956 .	Mun náitalin 30.12.1956 .
Vi fikk 6 barn , hvorav 3 lever ; 2 jenter og l gutt .	Moai oaččuime 6 máná , 3 leat eallimin , 2 nieidda ja 1 gánda .
Eldste jenta bor i Porsanger , er ugift og jobber som hjemmehjelp i kommunen .	Boarráseamos nieida orru Porsáŋggus , ii leat náitalan ja bargá gieldda ruovttuveahkkin .
Jente nr. 2 bor i Oslo .	Nubbi nieida orru Oslos .
Hun er gift , har l barn og jobber som pleier i barnehage .	Son lea náitalan , sus lea 1 mánná ja bargá mánáidgárdedikšun .
Sønnen som er den yngste , bor i Tromsø .	Gánda , gii lea váhkar , orru Romssas .
Han er gift , har tre barn og han jobber som svak- og sterkstrømselektriker .	Son lea náitalan , sus leat golbma máná ja bargá elektrihkkárin .
Kona mi var født i 1927 .	Mu eamit lei riegádan 1927:s .
Hun hadde mer skolegang og kunne hjelpe meg både å lese og skrive enkle brev .	Sus lei eanet oahppu ja sáhtii mu veahkehit sihke lohkat ja čállit dábálaš reivviid .
Også hun var samisktalende , men vi valgte norsk som hjemmespråk da barna ble født .	Son maiddái lei sámegielhálli , muhto moai válljiime dárogiela ruovttugiellan go mánát riegádedje .
Det var for å unngå at de skulle oppleve de samme problemer som vi foreldre .	Dán moai dagaime go ean háliidan ahte sii galge gillát seamma láhkai go mii vánhemat .
Selv lærte jeg meg mer norsk gjennom å lese eventyr for barna og forsøke å følge med på det de lærte i skolen .	Ieš ohppen eanet dárogiela go lohken máidnasiid mánáide ja geahččalin čuovvut dan maid sii ohppe skuvllas .
Min kone hadde vært sykelig i etterkrigsårene .	Mu eamit lea buohcan soahtejagiid maŋŋá .
Først fikk hun skarlagensfeber som gikk over til giktfeber .	Vuos son buohccái ruksesfeberiin mii vearránii ruhkanassan .
Senere fikk hun problemer med hjertet .	Dasto son oaččui váibmovigi .
Hun ble operert , men kom seg ikke etter operasjonen .	Su čuohpadedje , muhto ii šat virkkosmuvvan maŋŋá čuohpadeami .
Hun døde i 1986 .	Son jamii 1986:s .
På grunn av hennes sykdom var jeg tidligere mye hemmet i mitt yrke som fisker .	Su buozalmasvuohta heađuštii ollu mu mearrabivddu .
Det var ofte jeg måtte la være å dra på sjøen .	Dávjá fertejin diktit manakeahttá mearrabivdui .
( Tegning : Josef Halse )	( Govva : Josef Halse )
Jeg har hatt egne båter .	Mus leat leamaš iežan fatnasat .
Selvfølgelig begynte jeg i det små , med vanlige åpne fjordfiskebåter .	Dieđusge álgen smávvát , dábálaš rabas vuotnaguolástusfatnasiiguin .
Den siste jeg hadde var 28 fot med dekk .	Maŋimus fanas lei 28 juolggi ja das lei deahkka .
Dessverre klarte jeg ikke forpliktelsene på grunn av at helsa hadde begynt å svikte og kona var mye syk .	Dađibahábut de in nagodan geatnegasvuođaid deavdit go mu dearvvasvuohta hedjonii ja mu eamit buohccái dávjá .
Jeg har også vært lott-taker i noen perioder .	Mun lean leamaš maiddái oasseguollebivdin moadde áigodaga .
I 1982 var det dårlig fiske .	1982:s lei heajos guollejahki .
Jeg så problemer med å fortsette i fiskeryrket .	Danin ohcen sveisenkursii Hámmarfeastta fidnoskuvllas .
Jeg hadde løst å få lettere arbeid på land .	Mus lei miella fidnet álkit barggu gáttis .
Men jeg klarte ikke å omsette teori til praksis og måtte skrinlegge planen .	Muhto mun in nagodan teoriija praksisan dahkat ja fertejin heaittihit áigumuša .
Høsten 1985 ble jeg sykemeldt og ble aldri arbeidsfør mer .	1985 čavčča dieđihuvvojin buohccin ja dan rájes in lean šat bargi .
Sykemeldingen førte til 100 % uførepensjon .	Buohccidieđáhusa maŋŋá šadden 100 % bargonávccahisvuođapenšunistan .
Da var jeg 55 år gammel .	Dalle ledjen 55 jagi boaris .
På 80-tallet gikk Johan på sveisekurs i Hammerfest , der han bl.a. laga seg denne skjerdingen .	80-logus váccii Johan sveisenkurssa Hammarfeasttas , gos ee. duddjui dán skirttega .
Her har han tatt utgangspunkt i gammel samisk tradisjon , men samtidig utvikla produktet videre .	Dás son lea geavahan dološ sámi árbevieru vuođđun , ja seammás buoridan buktaga .
I motsetning til det som har vært vanlig , kan den nederste kroken vris i forhold til den øvre delen .	Nuppeláhkái go dábálaččat , de sáhttá dás botnjat vuolit roahki bajit oasi ektui .
( Foto : Svein Lund )	( Govva : Svein Lund )
På grunn av skrivevansker måtte jeg hente mye bistand av andre .	Čállinváttisvuođaid geažil lean álohii ferten bivdalit earáin veahki .
Jeg har fått hjelp til utfylling av selvangivelser og bistand til å gjøre opp etter fiske .	Mu leat veahkehan deavdit iešdieđáhusa ja guolástusa rehketdoalu gárvet .
Folk har vært utrolig hjelpsom .	Olbmot leat leamaš issoras veahkkái .
Jeg har hele tiden vært interessert i organisasjonsarbeid , selv om jeg har lese- og skrivevansker .	Mun lean álo beroštan organisašuvdnabarggus , vaikko mus leat lohkan- ja čállinváttisvuođat .
Organisasjoner som jeg har vært med i , er politisk lokallag , sameorganisasjoner og Sameråd .	Organisašuvnnain main mun lean leamaš mielde , leat politihkalaš báikkálašsearvi , sámi organisašuvnnat ja Sámiráđđi .
Jeg har hatt noen tillitsverv som leder og styremedlem .	Mun lean doaibman luohttámušolmmožin sihke jođiheaddjin ja stivralahttun .
På grunn av godt samarbeid har det gått forholdsvis bra .	Buori ovttasbarggu geažil lea doaibma oalle bures lihkostuvvan .
Jeg har hatt klare meninger , men problemet har vært å få meningene på papiret .	Mus leat leamaš čielga oaivilat , muhto váttisvuohta lea oaiviliid báhpárii čállit .
Språket har også hindret noe .	Giella lea maiddái leamaš hehttehussan .
Organisasjonsarbeid har betydd sosialt veldig mye for meg .	Organisašuvdnabargu lea munnje mearkkašan hirbmat ollu .
Gjennom dette arbeidet har jeg møtt andre i samme situasjon og fått masse gode venner .	Dán barggu bokte lean mun deaivvadan earáiguin geat leat seamma dilis ja lean eatnat buriid ustibiid fidnen .
Det har gitt meg styrke , spesielt nu når jeg er alene .	Dát lea mu nanosmuhttán , erenoamážit dál go lean okto báhcán .
Med tida har Johan lært seg å skrive norsk på et vis og også å bruke datamaskin .	Áiggi mielde lea Johan oahppan muhtin láhkái čállit dárogillii ja maiddái geavahit dihtora .
( Foto : Svein Lund )	( Foto : Svein Lund )
Utskrift av Billighetserstatningsutvalgets protokoll	Šállobuhtaduslávdegotti beavdegirjji čálahus
Johan Johannessen søkte våren 1997 gjennom advokat Edmund Asbøll om erstatning for tapt skolegang .	Johan Johannessen ozai giđđat 1997 advokáhta Edmund Asbøll bokte buhtadusa masson skuvllaoahpu ovddas .
Her er svaret han fikk fra Utvalget for billighetserstatninger , 18.03.1999 .	Dá lea Šállobuhtaduslávdegotti vástádus , 18.03.1999 .
Vi har sitert hele brevet , og uthevet noen deler som viser hvordan fornorskingspolitikken blir brukt som et forsvar for ikke å gi erstatning .	Mii leat bájuhan olles reivve ja leat deattuhan buoiddes čállosiin osiid , mat čájehit mo dáruiduhttinpolitihkka geavahuvvo buhtadusa biehttaleami bealuštit .
Når de ikke engang har klart å gjengi navnet hans rett , noe som flere søkere har opplevd , er det kanskje et tegn på hvor grundig individuell behandling søknadene fikk .	Go velá eai leat su namage máhttán čállit riekta , ja dán leat ollosat earátge vásihan , de muitala dát várra man vuđolaš oktagaslaš meannudeami juohke ohcan oaččui .
Brevet taler ellers for seg sjøl .	Reive han gal ieš čielggada guottuid .
Det tok to år å få dette svaret .	Guokte jagi manne ovdalgo vástádus bođii .
Da hadde Johan Johannessen brukt flere tusen kroner på advokat , uten å få et øre tilbake .	Dalle lei Johan Johannessen geavahan duháhiid advokáhta goluide , iige ožžon ii evrege ruovttoluotta .
Advokaten opplyste at det ville koste kr. 5000.- å anke , men det hadde ikke Johan råd til .	Advokáhta muitalii ahte mávssášii 5000,- ruvnnu váidalit , muhto dasa ii lean Juhánis várri .
JD Sak nr. 98/11068 A-AK JCL / kp BU 46/99 - SØKNAD OM BILLIGHETSERSTATNING AV STATSKASSEN - JOHAN JOHANSEN , FØDT : 04.01.31	UNOHISVUOĐABUHTADUSLÁVDEGODDI JD Ášši nr. 98/11068 A-AK JCL / kp BU 46/99 - STÁHTAKÁSSAS UNOHISVUOĐABUHTADUSA OHCAN - JOHAN JOHANSEN , RIEGÁDAN : 04.01.31
Advokat Edmund Asbøll har på vegne av Johan Johansen søkt om billighetserstatning av statskassen .	Advokáhta Edmund Asbøll lea Johan Johansen ovddas ohcan stáhtakássas šállobuhtadusa .
Grunnlaget for søknaden er tapt skolegang .	Ohcan lea masson skuvlaoahpu geažil .
Det vises til vedlagte søknad av 30.04.97 .	Čujuhuvvo ohcamii 30.04.97 mii lea mielddusin .
Søknaden er forelagt Kirke- , undervisnings- og forskningsdepartementet som i brev av 24.09.1998 uttaler : " Grunnlaget for søknaden er tapt og mangelfull skolegang .	Ohcan lea ovddiduvvon Girko- , oahpahus- ja dutkandepartementii mii reivves 24.09.1998 cealká : " Ohcan lea masson ja váilevaš oahpu geažil .
Søkeren var i opplæringspliktig alder fra 1938 til 1945 .	Ohcci lei skuvlageatnegas agis 1938:s gitta 1945:i .
Han var hjemmehørende i Bringnes i Porsanger .	Ohcci duođalaš skuvlavázzimis ii leat makkárge duođaštus .
Han anfører å ha begynt på skolen i 1938 , og fikk 2 års skolegang før skolen ble rekvirert av tyskerne .	Son muitala iežas álgán skuvlii 1938:s , ja váccii skuvlla 2 jagi ovdalgo duiskalaččat válde skuvlla iežaset atnui .
Etter dette var skolegangen tilfeldig og sporadisk .	Dan maŋŋá lei skuvlavázzin summal ja soaittáhagas .
Søkeren har således tapt inntil 5 års skolegang som følge av krigen .	Ohcci lea danin massán 5 jagi skuvlavázzima soađi geažil .
Etter lang og fast praksis fra Stortingets billighetserstatningsutvalg innvilges ikke billighetserstatning for forhold som skyldes krigssituasjon .	Stuorradikki šállobuhtaduslávdegotti guhkesáigásaš ja bistevaš dáhpin lea ahte ii juolluduvvo šállobuhtadus soahtedilálašvuođaid geažil .
Bare der søkeren har kommet vesentlig verre ut enn andre i samme situasjon kan erstatning vurderes innvilget .	Dušše dalle jos ohccis lea leamaš fuonit dilli go earáin seamma dilálašvuođas , de sáhttá árvvoštallat buhtadusa juolludit .
Søkeren har vært yrkesfisker fram til han i 1985 ble uførepensjonert .	Ohcci lea leamaš fidnomearrabivdi gitta 1985 ’ rádjái , ja dalle šattai bargonávccahisvuođapenšunistan .
Han har vært aktiv i det politiske organisasjonslivet .	Son lea leamaš aktiivvalaččat mielde politihkalaš organisašuvdnaeallimis .
Det foreligger ikke opplysninger som tyder på at søkeren har kommet verre ut enn andre i samme situasjon .	Eai ovdanboađe dieđut mat selvehit ahte ohccis lea leamaš vearrát dilli go earáin seammá dilis .
Søkeren anfører videre at den undervisningen han fikk var mangelfull .	Ohcci čilge ahte oahppu maid oaččui , lei váilevaš .
Undervisningen foregikk på norsk , mens søkeren var samisktalende .	Oahpahus lei dárogillii , ja ohcci lei sámegielat .
Det opplæringstilbudet søkeren fikk , må imidlertid , jf. praksis fra Stortinget og Billighetserstatningsutvalget , vurderes ut fra datidens allmenne intensjon med fornorskningspolitikken og de praktisk-pedagogiske konsekvenser som ble trukket av den .	Oahppofálaldaga , maid ohcci fidnii , ferte dattetge árvvoštallat , vrd. Stuorradikki ja šállobuhtaduslávdegotti dábi , daláš dáruiduhttinpolitihka dábálaš ulbmiliid ektui ja daid praktihkalaš-pedagogihkalaš váikkuhusaid ektui mat bohcidedje dan politihkas .
Vi viser , både når det gjelder dette og andre bakgrunnsfaktorer som må tillegges vekt ved vurderingen , til vår utredning 23.04.97 om søknader fra samer om billighetserstatning .	Mii čujuhat , sihke dasa mii guoská dáidda ja eará duogášsivaide maid berre deattuhit árvvostallamis , min čielggadeapmái 23.04.97 sámiid šállobuhtadusohcamiid birra .
Kirke- , utdannings- og forskningsdepartementet finner etter dette ikke å kunne tilrå billighetserstatning til Johan Johannessen . "	Girko- , oahpahus- ja dutkandepartemeanta dán maŋŋá ii sáhte mieđihit šállobuhtadusa Johan Johannessenii . "
Justisdepartementet slutter seg til Kirke- , undervisnings- og forskningsdepartementets vurdering og konklusjon .	Justisdepartemeanta čuovvola Girko- , oahpahus- ja dutkandepartemeantta árvvoštallama ja loahppacealkaga .
Billighetserstatningsutvalget tiltrer forberedende instansers vurdering og konklusjon .	Šállobuhtaduslávdegoddi čuovvola ráhkkaneaddji ásahusaid árvvoštallama ja loahppacealkaga .
Vedtak : Billighetserstatningsutvalget finner ikke grunnlag for å bevilge eller tilrå bevilget billighetserstatning til Johan Johansen .	Mearrádus : Šállobuhtaduslávdegotti mielas ii gávdno sivva juolludit dahje rávvet juolludit šállobuhtadusa Johan Johansenii .
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 1	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 1
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 1 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 1 .
Davvi Girji 2005 .	Davvi Girji 2005 .
John Gustavsen :	John Gustavsen :
I Måsøy stammer folk fra Louis Philippe	Muosáin olbmuid máddu lea Louis Philippe
John Gustavsen , Tromsø 2002 ( Foto : Svein Lund )	John Gustavsen , Romsa 2002 ( Govva : Svein Lund )
John Gustavsen er født i Porsanger i 1943 og oppvokst i Nordkapp kommune .	John Gustavsen ( Gusttu Jovnna ) lea riegádan Porsáŋggus 1943:s ja bajásšattai Davvenjárgga gielddas .
Han er utdanna lærer med tilleggsutdanning fra Statens spesiallærerskole .	Son lea oahppan oahpaheaddjin ja sus lea lasseoahppu Stáhta erenoamášoahpaheaddjiskuvllas .
Her forteller han fra egne erfaringer som lærer i Nesseby og Måsøy .	Dás son muitala iežas vásáhusain oahpaheaddjin Unjárggas ja Muosáin .
Fra 1977 har han vært frilansjournalist og forfatter .	1977 ´ rájes son lea bargan journalistan ja girječállin .
John Gustavsen har skrevet et utall av artikler om samiske spørsmål og mange andre emner .	Gusttu Jovnna lea čállán lohkameahttun artihkkaliid sámi áššiid ja máŋgga eará fáttá birra .
Han har utgitt ei rekke bøker , bl.a. Vi kom først om samisk historie , Samer tier ikke lenger , romanen Lille Chicago , barneboka Alarm over Russevåg og teaterstykket Gumpegoddi ( Ulvedreperen ) .	Son lea almmuhan girjji Samer tier ikke lenger , sámi historjágirjji Vi kom først , romána Lille Chicago , mánáidgirjji Alarm over Russevåg ( jorgaluvvon sámegillii : Issát báhtára ) ja teáhterbihttá Gumpegoddi .
Han bor nå i Tromsø .	Son orru dál Romssas .
For en generasjon siden var vi mange som møtte til lærergjerning i Finnmark uten formelle kunnskaper om samisk språk og kultur .	Ovddit buolvvas leimmet máŋgasat geat álggiimet oahpaheaddjin Finnmárkkus formálalaš sámegiela ja kultuvrralaš máhtuid haga .
Det kunne by på mange overraskelser .	Dán dilis mii máŋgii hirpmástuvaimet .
- Vuoi , lærerinna kan ikke samisk !	- Vuoi , skuvlarivgu ii máhte sámegiela !
Hendelsen finner sted på skolebussen mellom Karlebotn og Varangerbotn .	Dát dajaldat gal čuovvu mu nu guhkágo in muittohuva .
Vi har som lærere møtt elevene til årets første skoledag .	Dát dáhpáhus lei skuvlabusses gaskal Stuorravuona ja Vuonnabađa .
Førsteklassingene har møtt fram med store forventninger .	Mii oahpaheaddjit leat deaividan ohppiiguin vuosttaš skuvlabeaivve .
Nå reiser noen av dem skuffet hjem .	Vuosttašluohkálaččain leat stuorra vuordámušat .
En av dem er Regnor , en liten kvikk kar med ransel på ryggen og treffende karakteristikk av den norske skolen i Sápmi .	Dál mii leat sin beahttán . Okta sis lea Regnor , uhca vitmes gánddaš , lávkaselggiid ja deaivilis govvidusain norgga skuvllas Sámis .
Etter ett år i en skole med majoriteten samiske elever , hadde det gått opp for meg at noe fundamentalt var galt fatt i norsk skole og med min egen lærerutdaning .	Maŋŋá ovtta jagi skuvllas , mas eanaš oahppit ledje sápmelaččat , de ledjen fuomášan ahte juoidá lei álfárot boastut norgga skuvllas ja mu iežan oahpaheaddjioahpuin .
Jeg var uvitende om noe av den gjerningen jeg gikk til .	Mun ledjen diehtemeahttun oasis mu barggus .
Jo , jeg visste at det bodde samer i Finnmark , og at jeg sjøl tilhørte folket .	Dieđusge dihten ahte sámit orro Finnmárkkus , ja ahte mun ieš gullen dán álbmogii .
Men jeg hadde visket dette ut av minnet .	Muhto mun ledjen dán vajálduhttán .
Jeg hadde lært at det var skam å være same , noe mindreverdig . "	Mu ledje oahpahan ahte lei heahpat leat sápmelaš , vuolibušvuođamearka . "
Porsangfinna ! "	Porsangfinna ! "
sa rektor nedlatende på realskolen om de som kom fra fjorden .	realskuvlarektor fuonášii sin geat bohte vuonabealde .
Det var å stikke en kniv i ryggen , og såret sitter der fortsatt .	Dát lei dego livččii niibbi čuggen čielgái , ja hávvi ii leat velá savvon .
Møtet med miljøet i Nesseby artet seg som framkalling av et foto .	Deaivvadeapmi Unjárgga birrasiin lei dego livččii gova iđihan . "
Motivet " same " var eksponert , men ble aldri kalt fram .	Sápmelaš " motiiva lei govviduvvon , muhto ii goassige iđihuvvon .
Nå skjedde det .	Dál dat dáhpáhuvai .
Jeg opplevde en lærerik tid blant både lærere av både urfolk og innvandrere .	Mun ohppen olu dán áigodagas sihke eamiálbmoga ja sisafárrejeaddji oahpaheddjiid bargoskihpárin .
De som kunne samisk , var av en annen klasse .	Sii geat máhtte sámegiela , ledje eará dásis .
Thorleif Berg var en ypperlig filolog , belest også i klassiske språk og litteratur , og med stor viten om lokalsamfunn og kultur .	Torleif Berg lei ovddahas filologa , ja lei lohkan maiddái klassihkalaš gielaid ja girjjálašvuođa ja sus lei ollu diehtu báikkálaš servodaga ja kultuvrra birra .
Det var spennende å høre hans utgreiinger om elever og foreldre .	Lei miellagiddevaš gullat su čilgehusaid ohppiid ja váhnemiid birra .
Det å møte foreldrene , bød ofte på overraskelser , og spørsmål : - Lærer dåkker ikke samisk på lærerskolen ?	Váhnemiid deaivvadeapmi dávjá heammástuhtii ja sii jearahedje ; - Ehpetgo oahpa sámegiela oahpaheaddjiskuvllas ?
Ett av de andre minnene fra tre års opphold her øst knytter seg til konsulent Hans Eriksen som kom til skoledirektørens kontor .	Eará muitu dán golmma jagi ássamis nuorttabealde , lea dáhpáhus go konsuleanta Hans Eriksen boahtá skuvladirektevrra kantuvrii .
I flammene ordlag forklarte han at nå skulle det bli mulig for elevene å lære samisk .	Njuoršoságastallamis son čilgii ahte dál de galggai leat vejolaš ohppiide oahppat sámegiela .
Budet til oss lærere hadde en misjon : Å overtale foreldrene til å forstå at barna kom lengst i livet om de fikk lære sitt morsmål .	Sáttasáni miššuvdna midjiide oahpaheddjiide lei : Hálahit váhnemiid áddet ahte mánát birgejit buoremusat eallimis jos besset oahppat eatnigielaset .
Å forklare at tospråklighet er bedre enn både enkel og dobbel enspråklighet .	Čilget ahte guovttegielalašvuohta lea buoret go sihke eaŋkil ja duppal ovttagielalašvuohta .
Begrepene surret i luften .	Doahpagat ledje ollu .
Noe skjedde det Herrens år 1967 ; Hans Eriksen talte som en radikal svovelpredikant .	Juoga dáhpáhuvai dán Hearrá jagis 1967 ; Hans Eriksen sárdnidii nugo radikála riššasárdneolmmái .
Etter tre år i Nesseby og to år ved Statens spesiallærerskole på Hosle i Bærum , måtte jeg ut for å avtjene den sivile verneplikten .	Maŋŋá golbma jagi Unjárggas ja guokte jagi Stáhta erenoamášoahpaheaddjiskuvllas Hosles Bærumas , mun fertejin gergehit siviila bálvalusgeatnegasvuođa .
Min skolestyrer fra tiden i Karlebotn , Torbjørn Schulstad , hadde avansert til skolesjef i Måsøy .	Mu skuvlajođiheaddji Stuorravuona áigodagas , Torbjørn Schulstad , lei ovdánan skuvlaohoavdan Muosáin .
Jeg kunne godt tenke meg en tjeneste i skolen .	Mun mielas háliidin skuvllas čađahit bálvalusa .
Schulstad handlet fort , bestemt og effektivt .	Schulstad mearridii johtilit , čavgadit ja ulbmillaččat .
Jeg kjente litt til Måsøy , nabokommune til hjemkommunen Nordkapp , fikk en allroundstilling ved skolekontoret og trivdes med det .	Mun dihten Muosáid birra , mu ruovttugieldda Davvenjárgga kránnjágielda , ja ožžon lotnolasvirggi skuvlakantuvrras ja lokten áiggi bures .
I lærerstaben fikk jeg hyggelige kolleger , noen fra Måsøy , andre var innvandrere , sørfra .	Oahpaheddjiid gaskkas oahpásmuvven smáđáhkes bargoskihpáriidda , muhtumat Muosáin eret , earát sisafárrejeaddjit máddin eret .
Svært stimulerende fra denne tida var de politiske debattene .	Hui arvvostahtti min birrasii ledje politihkalaš digaštallamat .
EEC-valget 1972 hadde radikalisert det norske samfunnet , også skolemiljøene .	EEC - Eurohpá ekonomalaš searvevuođa válga 1972:s radikáliseren norgga servodaga , maiddái skuvlabirrasiid .
Pax forlag ga ut tidsskiftet Praxis , et forum for en annerledes skoledebatt .	Pax girjelágádus almmuhii áigečállaga Praxis , mii lei báiki nuppelágan skuvladigaštallamii .
Jeg bidro der , bl.a. med et kraftig angrep på ungdomsskolen i Alta .	Mun doppe almmuhin , ee. fámolaš falleheami Álttá nuoraidskuvlla vuostá .
Lærerkollegiet fra Måsøy bestod at trauste , konservative og solide representanter fra den noe eldre generasjon .	Oahpaheaddjit Muosáin ledje ávddalaš , konservatiiva ja stáđis vuorrasut buolvva áirasat .
Folk som hadde gått livets skole , og i kraft av både utdanning , livserfaring og lærergjerning hadde de sitt bestemte syn på hvor skapet skulle stå .	Dát ledje olbmot geat ledje eallima skuvlla vázzán , ja geat sihke oahpu , eallinvásáhusa ja oahpaheaddjibarggu bokte ledje mearridan mo áššit galge leat .
På den annen side , et mer radikalt kollegium , yngre folk med lyst på forandring og engasjement .	Dasa lassin ledje maiddái radikála bargoskihpárat , nuorat olbmot geat háliidedje rievdadusa ja berošteaddji doaimma .
Folk som bryr seg , er slike som ethvert samfunn trenger .	Olbmot geat beroštit , leat dakkárat maid juohke servodat dárbbaša .
Vi var slett ikke noe kjedelig kollegium .	Mii eat lean gal makkárge ahkidis joavkkuid .
På første halvdel av 1970-tallet skjøt skoledebatten fart .	1970-logu álgogeahčen garai skuvladigaštallan .
Nils Christie hadde gitt ut Hvis skolen ikke fantes , og Paulo Freire og Ivan Illich hadde levert kjetterske tanker om skole- og samfunnsliv .	Nils Christie lei almmuhan girjji Hvis skolen ikke fantes , ja Paulo Freire ja Ivan Illich leigga ovddidan vearrás oaiviliid skuvla- ja servodateallima birra .
Jentene ville gjerne flytte med en gang , guttene ville på fiske og tjene penger .	Mii ságaškušaimet áŋgirit manin skuvlavázzinmokta lei nu vuollin Muosáid nuoraid gaskkas .
Torbjørn Schulstad var enig : " Vi utdanner ungene våre ut av lokalsamfunnet .	Torbjørn Schulstad lei ovttaoaivilis : " Mii oahpahat min nuoraid eret báikkálaš servvodagas .
Dette må vi gjøre noe med ! "	Dán mii gal fertet rievdadit ! "
Sivilarbeideren ved skolekontoret hadde det privilegium å fremme forslag overfor sjefen . "	Skuvlakantuvrra siviillabargi geavahii liibba buktit evttohusa hovdii . "
Vi lager lokalt skolemateriell , " foreslo jeg , og fikk grønt lys .	Mii ráhkadat báikkálaš skuvlaávdnasiid , " evttohin , ja ožžon dasa lobi .
Skolesjefen som var sentral i Arbeiderpartiet lokalt , hørte til den radikale fløy , og var slett ikke skyggeredd .	Skuvlahoavda lei báikkálaš Bargiidbellodagas guovddážis , gulai radikálalaš beallái , ja ii lean gal árgi .
Han likte at de politiske bølgene gikk like høyt som stormbølgene utafor Ingøy .	Su miela mielde lei go politihkalaš bárut ledje seamma stuorrát go stoarbmabárut Fávle-Iččáha rittus .
Jeg foreslo to hefter , med tekst og tegninger .	Mun evttohin guokte gihppaga , čállosiiguin ja sárgumiiguin .
Det første , FISKERIENE i vår kommune , ble godt mottatt .	Álgogihppaga , FISKERIENE i vår kommune ( Guolástus min gielddas ) , válde bures vuostá .
Opplegget var rettet mot klassetrinnene på mellomstadiet .	Gihpa lei oaivvilduvvon gaskadássái .
Vi diskuterte ut fra lokale forhold , og jeg fikk data fra ulike etater ved kommunekontoret .	Mii digaštalaimet fáttá báikkálaš dilis , ja mun fidnejin dieđuid sierranas gielddakantuvrraid ossodagain .
Det var imponerende mange fiskefartøy , og dessuten noen storredere som folk var ekstra stolte av , Majala og Olsen .	Ledje duođai ollu guolástusfatnasat , ja dasa lassin ledje stuorra skiiipagoastideaddjit geaiguin olbmot ledje rámis , Majala ja Olsen .
Så kom neste forsøk på skolemateriell .	De geahččaleimmet fas nuppi skuvlaávdnasa atnui váldit .
Jeg ante at det kunne bli innsigelser , men ikke bråk .	Mun gamus dovden ahte soite bohciidit vuosttaldeamit , muhto eai stuimmit .
Mitt vesle studiehefte på 10 sider fikk kort og godt tittelen SAMENE .	Mu uhca 10-siidosaš gihppagačča gohčodin dušše SAMENE ( Sápmelaččat ) .
Jeg hadde gjort noen grunnundersøkelser bl.a. under besøk ved distriktsskolene .	Mun ledjen guorahallan veahážiid ovddalgihtii , ee. guovlluskuvllaid galledettiin .
Dessuten hadde jeg kjennskap til Måsøy fra min far og bestefar som hadde rodd fiske på fjordene her , og fra tiden i Nesseby .	Dasa lassin ledje mus dieđut Muosáid birra maid mu áhčči ja áddjá leigga muitalan , go soai leigga guolástan dáin vuonain , ja Unjárggas ásadettiin ledjen maiddái olu oahppan .
Siden ungdomsskolen ikke var bygd ut på 1960-tallet , mottok vi elever både fra Hasvik og Måsøy på internatskolen i østfylket .	Go nuoraidskuvla ii lean dáppe 1960-logus , de midjiide bohte oahppit sihke Ákŋoluovttas ja Muosáin nuortafylkka skuvlainternáhttii .
Elevene gikk godt sammen .	Oahppit bures soabadedje .
Jeg kan ikke erindre etniske motsetninger , men heller ikke at noen fra vest tonet samisk flagg .	Mun in muitte ahte ledje makkárge čearddalaš vuostálasvuođat , muhto ii oktage gal oarjjabealde dovddastan iežaset sápmelažžan .
Heftet " Samene " som John Gustavsen laga , er bare bevart i en dårlig kopi .	Girjjáš " Samene " , maid John Gustavsen ráhkadii , lea dušše seilon heajus kopiijan .
Her har vi rekonstruert forsida .	Dás mii leat rekonstrueren álgosiiddu .
Heftet om SAMENE skulle arte seg som en liten bombe . "	dajai munnje muhtun bargoskibir gii guhká lei leamaš gielddas .
Ka i Herrens navn e det du har funne på ! "	Eaihan dáppe Muosáin gal leat sápmelaččat .
fikk jeg fort høre av en kollega med lang erfaring fra yrket i kommunen . Det var da ikke samer i Måsøy .	Dieđusge ledje sámisogalaččat Muosáin , ja velá dat hearrástahkes olbmotge gulle dáža , sámi ja kveana seaguhussii .
Dessuten hørte jeg fort at en god del av innbyggerne stammet fra Louis Philippe som hadde besøkt Måsøy midt på 1790-tallet og sørget for å sprite opp blodet i befolkninga .	Dasa lassin mun fargga gullen ahte stuorra oassi ássiin gulle Louis Philippii gii lei galledan Muosáid 1790-logu gaskkamuttus ja son lei ođasmahttán ássiid vara .
Vi burde alle vite at det var mye fint folk både på Måsøy og i andre utvær , med stamtavle både fra skotske adelsmenn og danske prester .	Miihan gal buohkat galggašeimmet diehtit ahte leat ollu fiinna olbmot sihke Muosáin ja eará áhpebivdovearain , sihke skohttalaš ádelseađu ja dánska báhpaid sohkaregistariin .
Kvener , jo selvfølgelig , arbeids- og oppfinnsomme , men samer ?	Kveanat , juo dieđusge , barggánis ja hutkás olbmot , muhto sápmelaččat ?
Nei !	Eai fal !
Burde ikke heftet SAMENE forbys ?	Ammal SAMENE-gihppaga berrešii gieldit ?
Tenk å kaste slikt dårlig lys over et skikkelig folk !	Jurddaš albma olbmuid dien láhkai heahppášuhttit !
Burde det ikke kalles inn til foreldremøte ?	Iigo berrešii gohččut váhnenčoahkkimii ?
Kanskje ikke så lurt med en gang .	Soaitá ii leat nu vuogas dan seammás dan dahkat .
Det kunne jo hende at elever tok til å snakke med foreldrene om sitt opphav .	Sáhtiihan dáhpáhuvvat ahte oahppit hállagohte váhnemiiguin sogagullevašvuođa birra .
Hvilket noen alt hadde gjort .	Ja dan gal ledje muhtumat juo dahkan .
Med bitre erfaringer fra Nesseby om egen uvitenhet om samene i Finnmark , hadde jeg en tid fortalt elevene på mellomtrinnet både sagn , eventyr og spøkelseshistorier med samisk innhold .	Bahčamielalaš vásáhusaiguin Unjárggas iežaset diehtemeahttunvuođain Finnmárkku sápmelaččaid birra , de ledjen mun juo muhtun áigge muitalan gaskadási ohppiide sihke máidnasiid , cukcasiid ja gobmemuitalusaid sámi sisdoaluin .
Er det noe elever liker , så er det å fortelle sjøl og å gå inn i fortellingen .	Oahppit liikojit ieža muitalit ja eallit muitalusaide .
Jeg følte meg derfor på trygg grunn , ikke minst fordi noen av mine unge kolleger mente at dette med SAMENE var på sin plass .	Mun dovden iežan oadjebassan , erenoamážit go muhtumat mu nuorra bargoskihpáriin oaivvildedje ahte oahpahit sámiid birra lei riekta .
I tillegg hadde min overordnede godkjent denne formen for indoktrinering , dvs. læring .	Dasa lassin lei mu hoavda dohkkehan dákkár indoktrineren vuogi , namalassii dán oahpahusa .
Noe foreldremøte ble det ikke av .	Váhnenčoahkkima gal eat doallan .
Men lærerråd .	Muhto oahpaheaddjiráđi .
Her ble det slått an klare toner fra de som mente å vite best . "	Dáppe čielgasit dieđihedje sii geat oaivvildedje iežaset diehtit buoremusat . "
Sama i Måsøy , man har aldri hørt om nåkka sånt ! "	Sápmelaččat Muosáin , dan gal ii leat oktage gullan ! "
Eller " Ja , kanskje før i tida " .	Dahje " Na , soaitá ovdalis áiggiid " .
Det ble debatt .	Digaštallan gal šattai .
For og imot .	Vuostá ja mieđas .
Kollegiet delte seg .	Bargoskihpárat juohkásedje .
Søringene forsvarte SAMENE , de hadde brukt heftet alt i klassene , uten problem .	Máttaoahpaheaddjit bealuštedje SAMENE-girjjáža , ja sii ledje juo geavahan girjjáža luohkás , váttisvuođaid haga .
Utluftinger trengs alltid .	Oaivvádallan lea álo dárbbašlaš .
Til min store overraskelse kom det støtteerklæring fra uventet hold , fra en som jeg hadde gått på realskolen sammen med .	Mun nannosit hirpmástuvven go doarjaga ožžon vuorddekeahtes bealis , ovttas geainna mun ledjen realskuvlla ovttas vázzán .
Vi kaller ham " John B " .	Mii gohčodat su " Jovnna B " .
Han kjente da godt til at det hadde bodd samer langs kysten , " i kvert et fjordholl " til og med .	Son gal bures diđii ahte sápmelaččat ledje ássan riddogáttiin , " juohke vuotnaráiggis " .
Det ble ingen kampvotering .	Ii šaddan makkárge gižžojienasteapmi .
Det ble heller ingen inndragelse av det farlige " læreverk " av et stensilert hefte på ti sider .	Eaige jávkadan dán váralaš " oahpponeavvu " mii lei stensilerejuvvon logisiidosaš gihpa .
Men etter hvert høstet vi lærere nyttige og interessante erfaringer .	Muhto dađistaga mii oahpaheaddjit vásiheimmet ahte mii oaččuimet ávkkálaš ja miellagiddevaš dieđuid .
Elever kunne fortelle at " han bestefar snakke samisk " og " ho tante hadde kofte som pia " .	Ohppit sáhtte muitalit ahte " áddjá hállá sámegiela " ja " siesás lei gákti unnin " .
Lenge etter kom foreldre bort og takket for at lærerne hadde brydd seg om at det også var samer i kommunen : - Så dypt satt frykten for det samiske i oss , sa ei mor .	Olu maŋŋelis bohte váhnemat giitit ahte oahpaheaddjit beroštit ahte gielddas maiddái leat sápmelaččat : - Nu čiekŋalit mii bálaimet iežamet sápmelašvuođas , dajai muhtun eadni .
Tankevekkende tretti år etterpå , på samme dag som at statsminister Bondevik har fortalt at 6. februar skal være offisiell flaggdag over hele Norge , også i Måsøy .	Dát lea smiehttanveara golbmalot jagi maŋŋá , seamma beaivve go stáhtaministtar Bondevik lea muitalan ahte guovvamánu 6. beaivi galgá leat almmolaš leavgabeaivin olles Norggas , maiddái Muosáin .
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 1	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 1
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 1 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 1 .
Davvi Girji 2005 .	Davvi Girji 2005 .
Hans Lindkjølen :	Hans Lindkjølen :
Kirkens rolle i samisk opplæring	Girku rolla sámi oahpahusas
Mens Hans Lindkjølen var rektor ved Den samiske folkehøgskolen var han så ofte som mulig på vidda med reindriftssamer .	Dalle go Hans Lindkjølen lei Sámi álbmotallaskuvlla rektorin , son lei nu dávjá go vejolaš meahcis ovttas badjeolbmuiguin .
Her er han i lavvoen sammen med Marit Kemi .	Dá son lea lávus ovttas Máret Kemiin .
( Foto utlånt av HL )	( Hans Lindkjølen lea luoikan gova . )
Hans Lindkjølen er født i Eidskog i Hedmark i 1923 .	Hans Lindkjølen lea riegádan Eidskogas Hedmárkkus 1923:s .
Han har nordisk hovedfag , etnologi , pedagogikk og kristendomskunnskap .	Sus lea davviriikkaid gielaid váldofága , etnologiija , pedagogihkka ja kristtalašvuođaoahppu .
Han har vært lærer og rektor ved Den samiske folkehøgskolen i Karasjok , rektor ved Sameskolen i Troms , samt lærer , rådgiver og rektor i grunnskolen i Drammen .	Son lea bargan Sámi álbmotallaskuvlla oahpaheddjiin ja rektorin Kárášjogas , Romssa sámeskuvlla rektorin , ja vuođđoskuvlla oahpaheddjiin , neavvun ja rektorin Drammenis .
Med permisjon fra skolen hadde han statsstipend for å forske i eldre litteratur om Nordkalotten og dens folk .	Go sus lei virgelohpi skuvllas , de dutkkai stáhtastipeanddain boarrásut girjjálašvuođa Davvekálohta ja dán guovllu olbmuid birra .
Hans Lindkjølen har publisert en rekke artikler og 15 bøker , flertallet av dem handler om samiske forhold .	Lindkjølen lea almmuhan ollu artihkkaliid ja 15 girjji , eatnašat dain leat sámi dilálašvuođaid birra .
Blant dem er biografier over flere forkjempere for samisk kultur og tre bind om samene i litteraturen gjennom tidene : Nordisk saga , Nordkalotten og Urfolk i Nord .	Daid gaskkas leat biografiijat sámi kultuvrra máŋgga ovdamanni birra ja golbma sámiid girjjálašvuođa girjji doložis dálážii : Nordisk saga ( Davviriikkalaš sága ) , Nordkalotten ( Davvikalohtta ) ja Urfolk i Nord ( Eamiálbmogat Davvin ) .
Før almueskolens tid omkring 1740 var det kirken som sto for all undervisning i hele Norge .	Ovdal álbmotskuvlla áiggi sullii 1740:s doaimmahii girku buot oahpahusa olles Norggas .
Først i 1790 kom det påbud om bygdekommisjoner til å styre med skole- og fattigvesenet .	Easka 1790:s bođii gohččun ahte gililávdegottit galget hálddašit skuvla- ja gefiidfuolahusdoaimma .
De første tilløp til skoleopplæring for almuen kom i gang på Nord-Møre og i Romsdal .	Álgo skuvlaoahpahusfálaldagat álbmoga várás álggahuvvojedje Davvi-Møres ja Romsdalas .
Det var ildsjelen for folkeopplysning , Thomas von Westen , prest på Veøy i Romsdal , som fikk med seg seks andre prester i distriktene for å gjøre en innsats .	Lei álbmotčuvgehusa álggaheaddji , Thomas von Westen , Romsdala Veøya báhppa , gii fidnii guhtta eará boaittobeale guovlluid báhpaid lágidišgoahtit oahpahusa .
De skrev til kongen i København og fortalte om almuens uvitenhet .	Sii čálle Københámmanii gonagassii ja muitaledje álbmoga diehtemeahttunvuođa birra .
Kongen reagerte positivt på henvendelsen , og de såkalte Syvstjerne-prestene ble foregangsmenn for leseopplæring .	Gonagas vástidii reivii positiivvalaččat , ja nu gohčoduvvon Syvstjerneprestene ( Čiežanástebáhpat ) ledje lohkanoahpahusa álggaheaddjit .
Hensikten var at folket selv skulle bli i stand til å lese bibelen , katekismen og andre gudelige bøker .	Ulbmil lei ahte olbmot ieža galge máhttit lohkat Biibala , katekismusa ja eará ipmilbalolaš girjjiid .
I 1759 sendte kongen ut en forordning om at barna skulle konfirmeres i 14-15-årsalderen og senest i 19-årsalderen .	1769:s sáddii gonagas gohččuma ahte mánát galge konfirmerejuvvot 14-15-jahkásažžan ja maŋimusat 19-jahkásažžan .
For å bli konfirmert måtte de kunne lese i bok .	Jos galge konfirmerejuvvot , de fertejedje máhttit lohkat girjji .
Det var det ikke alle fattigmannsbarn som hadde lært .	Dan eai lean gal buot geafes váhnemiid mánát oahppan .
Her dukker tragediene opp .	Dás de badjána lihkohis eallinvuorbi .
Det gikk så langt at ungdom ble plassert i tukthus til de lærte å lese .	Nu garra mearrádusat ledje ahte nuoraid bidje giddagassii dassážii go ledje oahppan lohkat .
De som klarte å rømme under konfirmasjon , mistet sin sosiale status .	Sii geat nagodedje báhtarit , masse sosiálalaš árvvu .
Verst var det at de ikke fikk gifte seg .	Verremus lei ahte sii eai beassan náitalit .
Ikke så få rømte til skogs og frøs ihjel .	Oalle máŋgasat báhtaredje meahccái ja galbmojedje jámas .
Det gjaldt særlig i fortvilelse over ikke å kunne gifte seg , når jentene oppdaget at de var gravide .	Dát dáhpáhuvai erenoamážit doaivvuhisvuođas go eai beassan náitalit , go nieiddat fuomášedje ahte ledje mánáláhkai .
( Tegning : Josef Halse )	( Govva : Josef Halse )
Skolesituasjonen i Nord-Norge	Davvi-Norgga skuvladilálašvuohta
Var skolesituasjonen vanskelig i Sør-Norge , var den langt vanskeligere i Nord-Norge .	Jos skuvladilálašvuohta lei váttis Mátta-Norggas , de lei dat ollu váddásat Davvi-Norggas .
Her var det tre folkeslag med hvert sitt språk og hver sin kultur ; nordmenn , samer og kvener .	Dáppe ledje golbma álbmoga guđesge sierra giella ja sierra kultuvra ; dážat , sámit ja kveanat .
Mye taler for at samene allerede før reformasjonen såvel fra russisk som fra svensk / finsk og norsk side var kjent med kristendommen , men at den på grunn av manglende skriftspråk var lite befestet og sterkt oppblandet med deres opprinnelige sjamanisme .	Lea oalle vissis ahte sápmelaččat juo ovdal reformašuvnna sihke Ruošša , ja maiddái Ruoŧa / Suoma ja Norgga bealde ledje oahpásmuvvan kristtalašvuhtii , muhto váilevaš čállingiela geažil lei dat unnán cieggan , ja dan lei noaidevuohta mealgadii báidnán .
Det er blant samene , som blant en rekke andre folk , de kristne misjonærer som først utviklet et skriftspråk .	Ledje kristtalaš miššonearat geat álggos ráhkadedje čállingiela , sihke sámiide ja eará álbmogiiddage .
Innføringen av samisk språk i undervisning og forkynnelse ga i Norge støtet til en kulturpolitisk strid , som har blusset opp med jevne mellomrom i nærmere 300 år .	Sámegiela geavaheapmi oahpahusas ja sárdnideamis , bohciidahtii Norggas kulturpolitihkalaš riiddu , ja mii ain lagabui 300 jagi lea jámma riiddu bohciidahttán .
Den samiske kirke- og skolehistorie er to sider av samme sak .	Sámi girko- ja skuvlahistorjá leat guokte beali seamma áššis .
Det var nemlig kirken som tok på seg å ordne undervisningen i Sameland .	Lei namalassii girku mii badjelasas válddii lágidit oahpahusa Sámis .
Dermed ble det også en oppgave for prester og misjonærer å utvikle skriftspråk og gi ut bøker på samisk .	Danin lei báhpaid ja miššonearaid bargun ráhkadit maiddái čállingiela ja almmuhit girjjiid sámegillii .
Den lutherske kirkens krav om at folk skulle lære Guds ord på sitt eget tungemål gjorde at misjonærer allerede på 1600-tallet prøvde å gjøre samisk til skriftspråk , og noe ble også trykt . [ Den første boka på samisk ble trykt i Sverige i 1619 .	Lutheralaš girku gáibádus ahte olbmot galge oahppat Ipmila sáni maiddái iežaset gillii , dagahii ahte miššonearat juo 1600-logus geahččaledje dahkat sámegiela čállingiellan , ja muhtun girjjiid maiddái almmuhedje 1416 Dalle juo dien áigge geahččaledje oažžut Norgga beale sámiid vázzit skuvlla .
I 1714 opprettet kong Fredrik IV Misjonskollegiet i København , og ga det i oppdrag å begynne misjonsarbeid blant samene i Finnmark .	1714:s vuođđudii gonagas Fredrik IV Miššonkollegia Københámmanii , ja álggahii vuolggahusbarggu Finnmárkku sámiid gaskkas .
Dette ble satt i gang under Thomas von Westens ledelse .	Dát álggahuvvui Thomas von Westena jođihemiin .
I 1716 opprettet han " Seminarium Skolasticum " i Trondheim , og det ble senteret for skolearbeidet blant samene .	1716:s son vuođđudii " Seminarium Skolasticum " Troandimii , ja dát šattai skuvllabarggu guovddážin sámiid gaskkas .
Thomas von Westen reiste flere ganger omkring i samiske områder for å sette i gang skoler og få bygget kirker .	Thomas von Westen mátkkoštii máŋgii sámi guovlluide skuvllaid álggahit ja girkuid hukset .
Han gikk inn for å skaffe samene ABC-bok og andre lærebøker på samisk .	Son barggai háhkat sámiide Áppesa ja eará oahppogirjjiid sámegillii .
Hans medarbeidere oversatte flere bøker og deler av Bibelen , men bare Luthers Lille katekismus ble trykt i 1728 med dobbelt tekst på samisk / norsk .	Su mielbargit jorgaledje máŋga girjji ja osiid Biibalis , muhto dušše Luthera Uhca Katekismus deaddiluvvui 1728:s sámi / dáru duppalteavsttain .
Biskop Peder Krogh var hele tiden uenig med Thomas von Westen i at samene skulle få opplæring i sitt morsmål .	Bisma Peder Krogh vuostálasttii oppa áigge Thomas von Westena oainnu ahte sápmelaččat galge oažžut oahpahusa eatnigillii .
I 1723 begynte Knud Leem å studere samisk , og i 1725 sendte Thomas von Westen han til Porsanger og Laksefjord som misjonær .	1723:s lohkagođii Knud Leem sámegiela ja 1725:s sáddii Thomas von Westen su Porsáŋgui ja Lágesvutnii miššonearan .
I 1728 ble Leem utnevnt til sokneprest i Alten-Talvik .	1728:s Leem nammaduvvui suohkanbáhppan Áltái-Dálbmeluktii .
Helt fra starten av sin misjonsgjerning gikk Leem inn for å leve seg inn i samisk språk og tenkemåte .	Miššonbarggu álggu rájes juo Leem háliidii oahppat sámegiela ja sámi jurddašanvuogi .
Han gikk i samiske klær og snakket til folket på deres morsmål .	Son geavahii sámi gárvvuid ja hálai olbmuide iežaset eatnigillii .
Da von Westen døde i 1727 , trummet biskop Krogh igjennom at alle samebarn skulle få sin opplæring på norsk / dansk , slik at de kunne bruke norske bøker og delta i gudstjenester sammen med nordmenn .	Go von Westen jámii 1727:s , de bággii bisma Krogh dahkat mearrádusa ahte buot sámemánát galgá oahpahuvvot dáro- / dánskkagillii nu ahte sii sáhtte geavahit dárogiela girjjiid ja oassádallat ipmilbálvalusas ovttas dážaiguin .
Seminarium Skolasticum ble nedlagt , og misjonærene ble pålagt å undervise samene på norsk .	Seminarium Skolasticum heaittihuvvui , ja miššonearaid gevrejedje oahpahit sámiid dárogillii .
Ikke alle fulgte dette påbudet . Noen fortsatte å følge von Westens linje .	Eai buohkat jeagadan dán gohččuma , ja barge ain von Westena vuoiŋŋas .
Lovfestet skolegang	Láhkavuođustuvvon skuvlavázzin
Da det i 1739 ble lovfestet skolegang for alle på landet i Norge , gjaldt det også samene , som etter loven fikk samme rett og plikt til skolegang som andre .	Go 1739:s láhkavuođustedje skuvlavázzima buohkaide Norgga boaittobeale guovlluin , de dát gustui maiddái sápmelaččaide , geat lága mielde ožžo seamma vuoigatvuođa ja geatnegasvuođa skuvlavázzimii nugo earátge .
Det dreide seg i første rekke om konfirmasjonsskoler .	Vuosttažettiin dát guoskkai konfirmašuvdnaskuvllaide .
Språklige og andre kulturelle forutsetninger har imidlertid helt opp til vår egen tid gjort det vanskelig for samene som minoritet å få samme utbytte av skolegangen som majoriteten .	Gielalaš ja eará kultuvrralaš eavttut leat dattetge sámiide unnitlohkun dahkan váttisin ávkkástallat skuvlavázzima seamma láhkai go eanetlogu álbmot .
Nye biskoper så problemet , og i 1752 ble " Seminarium Lapponicum " opprettet i Trondheim .	Ođđa bismmat oidne váttisvuođa , ja 1752:s vuođđuduvvui " Seminarium Lapponicum " Troandimii .
Det skulle utdanne samiskkyndige misjonærer og oversette bøker til samisk .	Dat galggai oahpahit sámegielat miššonearaid ja jorgalit girjjiid sámegillii .
Med tittel av professor ble Leem utnevnt til bestyrer av seminaret .	Professortihtteliin nammaduvvui Leem seminára jođiheaddjin .
Han ble der til sin død i 1774 .	Son bisui dán barggus gitta jápminbeaivái 1774:s .
I 1748 ga Leem ut en samisk språklære og i 1756 et dansk-samisk glossar : " En Lappesk Nomenclator efter den Dialect , som bruges af Fjeld-Lapperne i Porsanger-Fjorden " .	1748:s almmuhii Leem sámegiela giellaoahpu ja 1756:s dánskka-sámegiela sátnegirjji : " En Lappesk Nomenclator efter den Dialect , son bruges av Fjeld-Lapperne i Porsanger-Fjorden " ( Sámi sátnegirji Porsáŋgguvuona boazosámiid dialeavtta mielde ) .
I 1767 ga han ut Luthers Lille Katekismus og en ABC-bok på samisk .	1767:s son almmuhii Luthera Uhca Katekismusa ja Áppesa sámegillii .
Da Leem døde i 1774 var han nesten ferdig med en ordbok i to bind .	Go Leem jámii 1774:s , lei son measta gárvvistan guokte sátnegirjji .
Første bind var fra samisk til dansk og latin , andre bind var fra dansk og latin til samisk .	Vuosttaš girji lei sámegielas dánskkagillii ja latiinnagillii , nubbi girji lei dánskkagielas ja latiinnagielas sámegillii .
Verket ble fullført av misjonær i Varanger , Gerhard Sandberg , og ble utgitt i 1781 .	Girjjiid gárvvistii Várjjaga miššoneara , Gerhard Sandberg , ja dat almmustuvve 1781:s .
Leem blir reknet som grunnleggeren av det nordsamiske skriftspråket .	Leem adnojuvvo davvisámegiela čállingiela vuođđudeaddjin .
Det kom to nye biskoper til Trondheim på denne tiden .	Dán áigodagas bohte guokte ođđa bismma Troandimii .
De var sterke motstandere av samisk og la ned seminaret i 1774 .	Sii garrasit vuostálaste sámegiela ja heaittihedje seminára 1774:s .
Samme år som seminaret ble nedlagt , kom Olav Josephsen Hjort til Kautokeino som sokneprest .	Seamma jagi go seminára heaittihuvvui , de bođii Olav Josephsen Hjort Guovdageidnui suohkanbáhppan .
Som ansvarlig for opplæringen av samene i sin menighet , ble han av kirkens ledelse pålagt å påse at all litteratur trykt på samisk ble inndratt .	Oahpahusa ovddasvástideaddjin iežas searvegotti sámiide , oaččui son girku njunnošiin gohččuma ahte galggai buot prentejuvvon sámegiela girjjálašvuođa váldit ruovttoluotta .
Uten skånsel gikk han til verket og konfiskerte alt han kom over av samiske trykksaker .	Son ii seastán ovttage ja ribadii buot sámegiela girjjiid maid gávnnai .
På folkemunne ble han gående under navnet Harde-Hjort .	Olbmot gohčodedje su buddestatnamain Garra-Jorta .
Hadde samenes leseferdighet vært dårlig før , så ble den ikke bedre etter dette .	Jos sámiid lohkangelbbolašvuohta lei headju ovddežis , de dat ii buorránan dán maŋŋá .
Misjonærer og prester klaget sin nød og ba om at samisk igjen måtte få sin plass i opplysningsarbeidet .	Miššonearat ja báhpat váidaledje heađi ja bivde lobi geavahišgoahtit fas sámegiela čuvgehusbarggus .
I Øst-Finnmark var P. V. Deinboll prest og prost i 1816 .	Nuorta-Finnmárkkus lei P. V. Deinboll báhppan ja proavasin 1816:s .
Han tok opp arven etter Thomas von Westen og reiste rundt i sitt vidstrakte distrikt for å få satt i gang skoler .	Son barggai Thomas von Westena vuoiŋŋas ja mátkkoštii miehtá viiddis guovllustis álggahit skuvllaid .
Men språkvanskene var hele tiden en hindring .	Muhto giellaváttisvuođat ledje oppaáigge heahtin .
I 1826 ble nødropene tatt til følge .	1826:s duohtanválde heahtečurvosiid .
Da ble den første offentlige lærerskole i Norge startet på Trondenes .	Dalle álggahuvvui vuosttaš almmolaš oahpaheaiskuvla Norggas Runáššis ( Trondenesa ) .
Den tok særlig sikte på å utdanne samer og andre som ville arbeide i sameområdene i nord .	Dat galggai erenoamážit bargat oahpahit sámiid ja earáid geat háliidedje bargat davvin sámeguovlluin .
Under påtrykk av den finsk-karelske befolkning i syd-øst økte samenes antall sterkt i Finnmark i tiden 1567-1865 , i følge J. A. Friis .	Go Suoma-Gárjila álbmot mátta-nuortan báhkkegohte davás , de laskkai sámiid lohku sakka Finnmárkkus áigodagas 1567-1865 , J. A. Friisa dieđuid mielde .
I Sverige , Finland og Russland avtok antallet samer i samme periode .	Ruoŧas , Suomas ja Ruoššas geahppánii sápmelaččaid lohku seamma áigodagas .
Begynnelsen av 1700-tallet var sterkt preget av krig mellom Finland og Russland .	1700-logu álggus lei Suoma ja Ruošša gaskasaš soahti giksin .
Det finske folk var da så utarmet at nærmest alle som kunne krype og gå flyktet til Finnmark eller Nord-Sverige .	Suopmelaš álbmot lei dalle nu gefon ahte sii measta buohkat geat sáhtte beahkit ja vázzit , báhtaredje Finnmárkui dahje Davvi-Ruŧŧii .
Monopoltyranniet som bergenskjøpmennene øvet , gjennom privilegier de hadde fått av den danske regjering , reduserte den norske befolkning i Finnmark sterkt .	Oktogávperiekti mii Bergena gávpejasain lei ovdavuoigatvuođaid bokte maid sii ledje ožžon dánskalaš ráđđehusas , geahpedii garrasit dáža álbmoga Finnmárkkus .
I 1845 var det ved folketellingen nesten dobbelt så mange samer og kvener som det var nordmenn i Finnmark .	1845:s ledje álbmotlohkama oktavuođas measta beali eanet sápmelaččat ja kveanat go dážat Finnmárkkus .
Samisk og finsk var dagligspråket blant flertallet .	Eatnašiid beaivválašgiella lei sámegiella ja suomagiella .
Samebarna hadde derfor store problem med å forstå undervisningen som foregikk på norsk .	Sámemánáin ledje danin stuorra váttisvuođat áddet oahpahusa mii lei dárogillii .
N. V. Stockfleth gjorde en stor innsats for samisk språk , men som prest var han svært streng og etter Kautokeino-opprøret i 1852 var han blant dem som ivret for strenge straffer .	N. V. Stockfleth áŋgirušai nannet sámegiela , muhto báhppan son lei hui garas , ja Guovdageainstuimmiid maŋŋil son lei daid gaskkas geat gáibidedje garra ráŋggáštusaid .
Nils Vibe Stockfleth	Nils Vibe Stockfleth
I 1825 reiste presten Nils Vibe Stockfleth omkring i sine sogn Vardø , Vadsø , Nesseby og Lebesby med annekssognene Tana og Kjøllefjord .	1825:s mátkkoštii Nils Vibe Stockfleth iežas suohkaniin Várggáin , Čáhcesullos , Unjárggas , Davvesiiddas ja vuollásaš suohkaniin Deanus ja Gilevuonas .
Han holdt gudstjenester og gikk på husbesøk for å få kjennskap til barnas leseferdigheter .	Son doalai ipmilbálvalusaid ja gallestalai ruovttuid oahpásmuvvan dihtii mánáid lohkangelbbolašvuhtii .
Snart oppdaget han at mange voksne på grunn av dårlig undervisning og mangel på kirkelig betjening ikke var konfirmert .	Farga fuomášii ahte máŋga ollesolbmo heajos oahpahusa ja girku váilevaš bálvalusaid geažil eai lean konfirmerejuvvon .
Han kom fram til at om samene var kristne i navnet , måtte de i praksis regnes som halvt hedninger med all sin overtro .	Son gávnnahii ahte vaikko sápmelaččat ledje kristtalaččat namas , de geavatlaččat sii ledje bealle báhkinat diidaoskkuset geažil .
Det gikk raskt opp for ham at skulle han oppnå noe blant disse menneskene , måtte han lære både språket og levemåten deres .	Son johtilit áddii ahte jos son galggai lihkostuvvat dáiguin olbmuiguin , de fertii oahppat sihke sin giela ja sin eallinvuogi .
Med stor iver gikk han inn for språkstudiene , og i løpet av en treårsperiode fra 1836 utga han en ABC-bok og en lesebok , Luthers Lille katekismus , en bibelhistorie med en forkortet utgave av de fem Mosebøkene i tillegg til en del salme- og bønnebøker .	Stuorra áŋgirvuođain son lohkagođii giela , ja golmmajageáigodagas 1836 ´ rájes son almmuhii Áppesa ja lohkangirjji , Luthera Uhca Katekismusa , biibalhistorjjá oktan oaniduvvon viđain Movssesgirjjiin ja dasa lassin muhtun sálbma- ja rohkosgirjji .
Dessuten fikk han utgitt en samisk grammatikk for norsktalende , en foreløpig oversettelse av deler av Det nye testamente , foruten et par mindre arbeider .	Ja de velá almmuhii sámegiela grammatihka dárogielagiidda , gaskaboddosaš ođđa testameantta osiid jorgaleami ja dasto velá moadde unnit barggu .
I tiden fra 1825 bidro Stockfleth til at både kirke og stat fattet større interesse for samene og deres språksituasjon .	1825 áigodaga rájes Stockfleth váikkuhii dasa ahte sihke girku ja stáhta beroštišgohte eanet sámiin ja sin gielladilálašvuođas .
8. april 1846 sendte Stockfleth en forestilling til kongen om at vordende prester burde lære samisk og finsk .	Cuoŋománu 8. beaivve 1846:s sáddii Stockfleth evttohusa gonagassii ahte báhppastudeanttat berrejedje oahppat sáme- ja suomagiela .
Forslaget ble innstilt av Regjeringen 12. februar 1848 , og vedtatt ved kgl.res. av 24. februar samme år .	Evttohusa dohkkehii Ráđđehus guovvamánu 12. beaivve 1848 , ja mearriduvvui gonagaslaš resolušuvnna bokte guovvamánu 24. beaivve seamma jagi .
Stockfleth sto sjøl for undervisningen i disse språk ved universitetet i Christiania til J. A. Friis overtok i 1851 .	Stockfleth ieš oahpahii dáid gielaid Christiania universitehtas dassážii go J. A. Friis badjelasas válddii 1851:s .
Men Stockfleth hadde sine motstandere .	Muhto Stockflethas ledje vuostálastit .
Sokneprest Zetlitz var en av dem .	Okta lei suohkanbáhppa Zetlitz .
Han hadde vært sokneprest i Kistrand prestegjeld fra 1836 , et prestegjeld som omfattet nesten alle flyttsamer i Vest-Finnmark .	Son lei leamaš suohkanbáhppan Čuđegietti ( Kistrand ) báhppasuohkanis 1836 rájes , ja dán báhppasuohkanii gulle measta buot Oarje-Finnmárkku johttisápmelaččat .
Han så det som en naturlig utvikling at alle samer ville smelte sammen med nordmennene , og at man ikke måtte legge noen hindring i veien for denne utvikling .	Su mielas lei lunddolaš ovdáneapmi ahte buot sámit galge suddat dáža álbmogii , ja dán rievdama ii galgan heađuštit .
Stockfleths argeste motstander blant de geistlige var prost Aars i Alten-Talvik .	Stockfleth stuorámus vuostálasti girkolaččaid gaskkas lei Álttá-Dálbmeluovtta proavás Aars .
Som stortingsrepresentant for Finnmark i 1848 og 1851 sørget Aars for at de kongelige resolusjoner om språk- og undervisningssituasjonen fra 1851 og 1853 ikke kom til å gå så langt som Stockfleth og hans meningsfeller hadde ønsket .	Finnmárkku stuorradiggeáirrasin 1848:s ja 1851:s son hehttii 1851:s ja 1853:s gonagaslaš giella- ja oahpahusdilálašvuođaid resolušuvnnaid šaddamis nu beaktilin go Stockfleth ja su verddet livčče háliidan .
Prost Aars gikk dessuten kraftig ut mot den nylig vedtatte kongelige resolusjon av februar 1848 , der det var vedtatt at det skulle tas hensyn til kunnskaper i samisk og kvensk ved utnevnelse av prester .	Proavás Aars vuosttaldii maiddái garrasit aiddo mearriduvvon guovvamánu 1848 gonagaslaš resolušuvnna , mas lei mearriduvvon ahte eiseválddit galge deattuhit sámegiel ´ a ja kveanagiela máhtu go báhpaid virgádedje .
I årene 1841-1843 oppholdt Stockfleth seg lange perioder i Kautokeino .	Jagiid 1841-1843 orui Stockfleth guhkes áigodagaid Guovdageainnus .
Som stedfortredende ordfører i sokneprest Zetlitz ' fravær ledet han det første møtet i skolekommisjonen .	Suohkanbáhpa Zetlitz sadjásažžan son jođihii sátnejođiheaddjin vuosttaš skuvlakommišuvnna čoahkkima .
Anders Bær gir i sine fortellinger et bilde av forholdet mellom embedsmennene og samene som ikke alltid går i Stockfleth ' s favør .	Anders Bær govvidii iežas muitalusain ámmátolbmuid ja sámiid gaskavuođaid ja dát eai lean gal Stockflethii gudnin .
Han kunne opptre på en så streng og autoritær måte at hans militære bakgrunn skinte alt for tydelig igjennom .	Son sáhtii leat hui garas ja válddálaš , ja dien láhkai bures vuhttui su militearalaš duogáš .
Etter oppdrag fra biskop Juell i Tromsø reiste Stockfleth til Kautokeino i oktober 1851 og ble der til april 1852 .	Romssa bismma Juella gohččuma mielde vulggii Stockfleth Guovdageidnui golggotmánus 1851:s ja orui doppe gitta cuoŋománnui 1852 .
Oppdraget gikk ut på å prøve å lede den læstadianske vekkelsesbevegelsen inn i gode baner .	Bargun lei geahččalit ráfáidahttit leastadialaš morránan sámiid .
Om denne vinteren forteller han i sin " Dagbog over mine Missionsreiser i Finmarken " .	Dán dálvvi birra muitala son iežas girjjis " Dagbog over mine Missionsreiser i Finnmarken " ( Mu Finnmárkku miššonmátkkiid beaivegirji ) .
J. A. Friis utarbeida samisk grammatikk og ordbok og oversatte mange religiøse skrifter til samisk .	J. A. Friis ráhkadii sámegiel grammatihka ja sátnegirjji ja jorgalii máŋga risttalaš čállosiid sámegillii .
For et norsk publikum er han nok mest kjent for romanen Laila .	Dážat han dovdet su vuosttažettiin Laila-romána dihtii .
Her fra Beaivváš Sámi Teahters forestilling i 2002 .	Dát govva lea Beaivváš Sámi Teahtera čájálmasas 2002:s .
( Foto : Ola Røe / Beaivváš )	Govva : Ola Røe / Beaivváš
J. A. Friis	J. A. Friis
I 1848 rykket teologen J. A. Friis ut med en artikkel i Morgenbladet , der han fordømte myndighetenes fornorskningspolitikk .	1848:s teologa J. A. Friis čálii Morgenbladet-aviissas artihkkala , mas son garrasit láittii eiseválddiid dáruiduhttinpolitihka .
Så lenge samene får sin kristendomsundervisning på norsk , vil de ikke få tak i selve kjernen av budskapet , sier han .	Nu guhká go sápmelaččat kristtalašvuođaoahpahusas oahpahuvvojit dárogillii , de sii eai áddegoađe sáni duohtavuođa , son cealká .
De vil heller føle det slik at kristendommen blir et tvangsmiddel til å lære dem norsk .	Sii bohtet baicca dovdat ahte kristtalašvuohta lea bággoneavvu oahpahit sidjiide dárogiela .
Friis skrev i en tid i norsk åndsliv som var utpreget rasistisk .	Friis čálii áigodagas goas Norgga vuoiŋŋalašeallin lei erenoamáš rasisttalaš .
Da samene ble sett på som en laverestående rase enn nordmenn , mente man at den beste hjelp man kunne gi dem , var å fornorske dem så raskt som mulig .	Go sámiid oidne heajut nállin go dážaid , de sii oaivvildedje ahte buoremus veahkki maid sáhtte fállat , lei dáruduhttit sin nu johtilit go vejolaš .
Johan Sverdrup uttalte i 1863 : " - Den eneste Redning for Lapperne er at absorberes med den norske Nation . "	Johan Sverdrup árvalii 1863:s : - Áidna gáddjojupmi sámiide lea sin suddadit dáža čerdii .
Dette ble den offisielle politikk til langt ut på 1900-tallet .	Dát lei almmolaš politihkka 1900-logu loahpa geahčái .
I 1851 ble Friis midlertidig dosent og utgiver av samiske oversettelser .	1851:s doaimmai Friis gaskaboddosaš doseantan ja sámi jorgalemiid almmuheaddjin .
Det ble imidlertid hevdet at en lærestol i samisk var en " upassende videnskapelig Luxus " .	Dattetge čuoččuhuvvui ahte sámegiela universitehta oahpaheaddjiámmát lea " heivemeahttun dieđalaš joavdelasvuohta " .
Først i 1874 ble Friis utnevnt til ordinær professor i samisk og kvensk med embedsmessig forpliktelse til å utføre oversettelsesarbeid .	Easka 1874:s nammaduvvui Friis sámegiela ja kveanagiela dábálaš professorin ja sus lei ámmátlaš geatnegasvuohta bargat jorgalanbargguid .
Friis la ned et betydelig arbeid i lappologien og utga både grammatikk , ordbok og " Lappiske Sprogprøver " .	Friis doaimmahii áŋgirit lappologiija barggu ja almmuhii sihke grammatihka , sátnegirjji ja " Lappiske Sprogprøver " ( Sámegiela ovdamearkkaid ) .
Han behandlet også samenes gamle religion og oversatte samiske eventyr og folkesagn .	Son čálii maiddái sámi ovddeš oskku birra ja jorgalii sámi máidnasiid ja cukcasiid .
En stor del av Friis ' arbeidstid gikk med til å oversette religiøse skrifter til samisk .	Stuorra oassi Friisa bargoáiggis golai jorgalit vuoiŋŋalaš čállosiid sámegillii .
Med bistand av Lars J. Hætta , som også deltok i den fullstendige bibeloversettelse 1895 , utarbeidet Friis i 1870 den første utgaven av den samiske salmeboken med tekster , alterbok og bønner .	Lars J. Hætta ( Jáhkoš-Lásse ) vehkiin , gii maiddái oassádalai ollislaš biibaljorgalanbarggus 1895:s , čálii Friis 1870:s vuosttaš sámegiela sálbmagirjji teavsttaiguin , áltárgirjjiin ja rohkosiiguin .
I sin artikkelproduksjon , først og fremst i Morgenbladet , reiste Friis en rekke kontroversielle spørsmål om samene og deres viktigste problemer .	Iežas artihkkaliin , vuosttažettiin Morgenbladet aviissas , Friis digaštalai nággovuloš sámiide guoskevaš áššiid ja deaŧaleamos hástalusaid .
Ved offentlig å rette søkelyset mot åpenbar diskriminering av den samiske minoritet , åpnet han den debatt som siden i større eller mindre grad har pågått om det samiske språk og dets status .	Go son almmolaččat áicáhii čielga nállevealáheami sámi unnitlogu vuostá , de bohciidahtii son digaštallama mii maŋŋá unnit eanet lea joatkašuvvan sámegiela ja dan árvvu hárrái .
Skoleinstrukser	Skuvlanjuolggadusat
I 1870 kom det en skoleinstruks som ga skolekommisjonen fullmakt til å avgjøre på hvilket språk religionsundervisningen skulle foregå .	1880:s mearriduvvui skuvlanjuolggadus mii attii skuvlakommišuvdnii fápmudusa mearridit guđe giela galggai geavahit kristtalašvuođaoahpahusas .
Striden om språket i skolen endte med et nederlag for samisk med instruksen i 1880 .	Giellariidu skuvllas nogai 1880-njuolggadusain mii mearkkašii sámegiela vuoittahallama .
Der ble det slått fast at samisk og kvensk ikke skulle brukes mer " end Forholdene gjøre uomgjængelig fornødent " .	Das mearriduvvui ahte sámegiella ja kveanagiella ii galgan geavahuvvot eanet go " maid dilálašvuođat dahke vealtameahttumit dárbbašlažžan " .
Denne fornorskningsinstruksen ble innskjerpet i 1898 og dannet grunnlaget for skolens virksomhet gjennom flere generasjoner .	Jagi 1898 skuvlanjuolggadus nannii dáruiduhttima ja lei njuolggadussan máŋgga buolvva ohppiid skuvladoibmii .
I språkpolitikken ble i prinsippet samene og kvenene stilt likt .	Giellapolitihkalaččat meannudedje sápmelaččaid ja kveanaid prinsihpalaččat seamma láhkai .
Myndighetene var urolige for den sterke økning av finske innvandrere etter 1850 og ønsket derfor å styrke norsk kultur og nasjonalfølelse i de fjerne og utsatte grensefylker i nord .	Eiseválddit ledje balus go Suoma sisafárrejeddjiid lohku lassánii hirbmadit maŋŋá 1850 ja danin dáhtto nannet Norgga kultuvrra ja čeardadovddaldaga gáidosis ja uhkiduvvon rádjafylkkain davvin .
Når striden spisset seg slik til som den gjorde , skyldtes dette i stor grad den læstadianske bevegelse , som sto sterkt i Finnmark på den tiden .	Go riidu garai nugo dáhpáhuvai , de lei leastadialaš lihkadus váldosivvan dasa , ja dat lei hui nanus Finnmárkkus dan áigodagas .
De læstadianske predikantene talte for det meste finsk , og for samer og kvener ble dermed finsk " det hellige språk " .	Leastadialaš sárdneolbmát sárdnidedje eanaš suomagillii , ja sámiide ja kvenaide nu šattai suomagiella " bassi giellan " .
Nordmennene hadde stått for det meste av den utstrakte brennevinshandelen , som var i ferd med å ødelegge det samiske folk .	Ledje eanaš dážat geat fievrridedje dán viiddes buolleviidnagávppi , mii lei sámi álbmoga doalvumin hevvui .
De læstadianske predikantenes fordømmelse av brennevinet virket samtidig som en fordømmelse av dem som skaffet det til veie .	Leastadialaš sárdneolbmáid buolleviinni moaitin lei beaktil , ja seammás sii moite garrasit sin geat háhke viinni .
Edrueligheten skapte en ny livsstil innen de læstadianske menigheter .	Juguhisvuohta rievdadii leastadialaš searvegottiid eallinvuogi buoret guvlui .
Dette fellesskapet ga medlemmene en langt større selvbevissthet .	Dát searvevuohta dagahii miellahtuide ollu buoret iešdovddu .
De ble rustet til å ta opp kampen for sitt språk og sin kultur .	Sii nanusmuvve bealuštišgoahtit iežaset giela ja kultuvrra .
Midt oppe i denne uforsonlige striden sto J. A. Friis .	Gasku dán soahpameahttun riiddu lei J. A. Friis .
Han hevdet bl.a. at et fremmed språk gjør Guds ord dunkelt , og at betydningen av det har lett for å bli glemt .	Son čuoččuhii ee. ahte amas giella láivuda Ipmila sáni ja ahte dan mearkkašupmi álkidit vajálduvvá .
Det blir som med den sæd som falt på steingrunn .	Dát šaddá seamma láhkai go siepman mii geađgeeatnamii gahččá .
I en dagbok fra 1887 skriver han : " Jeg maa engang for alle for Nutid og Fremtid , ske hvad ske vil , nedlægge saadan Protest mod den Skoleinstruks som nu følges .	1887:s čálii son beaivegirjjistis : " Mun ferten dál ja boahtteáigái , gevvos mii geavaš , vuosttaldit skuvlanjuolggadusa mii dál doaibmagoahtá .
Jeg vil have min Samvittighed fri , jeg vil ikke have Ansvaret for ikke at have protesteret . "	Mun háliidan iežan oamedovddu buhtisin , mun in háliit badjelasan váldit ovddasvástádusa das ahte in leat vuosttaldan . "
Norsk finnemisjon	Norgga sámemiššuvdna
Da biskop Johannes Nilssøn Skaar tiltrådte sitt embede i Tromsø i 1885 , stilte han seg helt på Friis ' side i språkdebatten .	Go bisma Johannes Nilssøn Skaar doaibmagođii ámmáhisttis Romssas 1885:s , son bealuštii Friis ollásit gielladigaštallamis .
Sokneprester og proster i Finnmark skrev til biskop Skaar om den åndelige nød i deres menigheter .	Finnmárkku suohkanbáhpat ja proavasat čálle bismii Skaarii iežaset searvegottiid vuoiŋŋalaš heađi birra .
Biskopen fikk også henvendelser fra samene sjøl om at de måtte få forkynnelse og religionsundervisning på samisk .	Maiddái sámit ieža válde oktavuođa bismmain ja gáibidedje oažžut sárdnideami ja kristtalašvuođaoahpahusa sámegillii .
Da myndighetene fortsatte å vende det døve øret til både biskop og professor , tok biskop Skaar skjeen i sin egen hånd og stiftet Norsk Finnemisjon den 28. februar 1888 .	Go eiseválddit ain biehttaledje guldaleames sihke bismma ja professora , de bisma Skaar ieš loktii ášši ja vuođđudii Norgga Sámemiššuvnna ( Norsk Finnemisjon ) guovvamánu 28. beaivve 1888:s .
Målet var bl.a. : a ) å motarbeide den harde og urettferdige fornorskningen , b ) å forkynne Guds ord for samene i de uoverkommelige distrikter , c ) å motarbeide læstadianismen som en kirkens fiende , d ) å gi samene hele bibelen og andre skrifter på samisk .	Ulbmil lei ee. : a ) vuosttaldit garra ja vuoigatmeahttun dáruiduhttima , á ) sárdnidit Ipmila sáni sámiide boaittobeale guovlluin , d ) vuosttaldit leastadialaš oskku mii lei girku vašálaš , e ) áddit sámiide olles biibala ja eará čállosiid sámegillii .
Årsaken til biskopens syn på læstadianismen var de meldinger han mottok fra sokneprestene om de vansker de hadde med de gjenstridige læstadianske soknebarna .	Bismma oainnu leastadialaš oskui ledje suohkanbáhpaid dieđut báidnán , mat muitaledje iežaset váttisvuođaid birra nággáris leastadialaš suohkanmánáiguin .
De ble betraktet som kirkens fiender og måtte bekjempes .	Sii atne girku vasálažžan ja daid fertii vuosttaldit .
Etter at biskopen selv fikk møte disse soknebarna , endret han fullstendig mening , og betraktet dem som kirkens viktigste støttespillere .	Maŋŋá go bisma ieš beasai deaivvadit iežas suohkanmánáiguin , de son rievdadii ollislaččat oainnu , ja anii sin girku deaŧaleamos doarjjaolmmožin .
I kirkelige kretser og innen misjonsselskapene hadde motstanden mot fornorskningen sin rot i selve budskapet : Folk skulle få Guds ord på sitt eget språk .	Girkolaš birrasiin ja miššonservviid siskkobealde lei dáruiduhttinvuosttaldeami Ipmila sáni mielde : Olbmot galge gullat Ipmila sáni iežaset gillii .
Det var i tråd med Martin Luthers intensjon .	Dát lei áibbas Martin Luthera ulbmila mielde .
I 1893 overtok Peter Bøckman bispestolen i Tromsø etter biskop Skaar .	1893:s čohkkedii Peter Bøckman bismastullui bismma Skaar maŋis .
Han var helt på linje med sin forgjenger i kampen mot den hardhendte fornorskning i skolene for samer .	Sus lei áibbas seamma oaidnu go su ovdamannis ahte vuosttaldit vearrás dáruiduhttima skuvllain mat ledje sámiide oaivvilduvvon .
Han gjorde flere energiske henstillinger til departementet om at barna måtte få kristendomsundervisningen på morsmålet .	Son máŋgii álvvalaččat ávžžuhii departemeantta ahte mánát galge oahppat kristtalašvuođa eatnigillii .
Finnemisjonen ble også drevet i samme spor .	Sámemiššuvdna jođihuvvui maiddái seamma vuoiŋŋas .
I 1896 kom Bibelen på samisk , og dermed var en kjempeoppgave løst .	1896:s almmuhuvvui Biibbal sámegillii , ja nu lei stuorra hehttehus jávkan .
Den andre hovedoppgaven var at Guds ord måtte bli forkynt på samisk for samene .	Nubbi váldohástalus lei ahte Ipmila sáni sárdnidit sámegillii sámiide .
Det var en stilltiende forutsetning i utgangspunktet at forkynnerne enten skulle være samer eller nordmenn som var vokst opp blant samene .	Lunddolaš eaktun lei álgoálggus juo ahte sárdnideaddjit galge jogo leat sápmelaččat dahje dážat geat ledje sámiid gaskkas bajásšaddan .
Etter hvert kom likevel en større del av Finnemisjonens forkynnere sørfra .	Dađistaga bohte liikká stuorát oassi Sámemiššuvnna sárdnideddjiin máddin .
Norsk Finnemisjon ble ledet av et selvoppnevnt tre-mannsstyre .	Norgga Sámemiššuvnna ( Norsk Finnemisjon ) jođihedje siskkáldasat nammaduvvon golmma-olbmástivra .
Mange reagerte mot det eneveldige styret , og mange lokale foreninger gikk over til Det norsk-lutherske Finnemisjonsforbund , som ble stiftet i 1910 .	Máŋggas imaštedje dán oktomearrideaddji stivrra , ja máŋga báikkálaš searvvi serve Norgga-lutheralaš Sámemiššonlihttui ( Det norsk-lutherske Finnemisjonsforbund ) , mii vuođđuduvvui 1910:s .
Skoletilbud for sørsamene	Skuvlafálaldat máttasámiide
Fra 1820-30-årene til langt ut på 1900-tallet hadde samene i nord-østre Namdalen en helt spesiell skoleordning .	1820-30-loguin gitta 1900-loguid loahpageahčái lei davvi-nuorta Nååmesjevuemies ( Namdalen ) áibbas erenoamáš skuvlaortnet .
Presten Peder Schnitler Krag fikk reist kirka i Røyrvik i 1828 , og la forholdene til rette for at samebarna i hans menighet skulle få en skikkelig skolegang .	Báhppa Peder Schnitler Krag huksii girku Raavrvijhke gillái 1828:s , ja nu lážii dilálašvuođa vai su searvegotti sámemánát galge oažžut albma oahpahusa .
I andre menigheter var det annerledes .	Eará searvegottiin lei earaláhkai .
På grunn av hele familiens flytting til fjells med reinflokken og mangel på norsk skoletilbud , var det flere familier som sendte sine barn til Svenska Missionssälskapets skoler i Sverige på slutten av 1800-tallet .	Dan geažil go olles bearaš johttái duoddariidda boazoealuin ja váilevaš skuvlafáladaga geažil , de máŋga bearraša sáddejedje mánáideaset Ruŧŧii Ruoŧa Miššonsearvvi skuvllaide ( Svenska Missionssälskapets skoler ) 1800-logu loahpageahčen .
Da unionen med Sverige ble oppløst i 1905 , ble norske samebarn nektet skolegang i Sverige .	Go ovttastus Ruoŧain nogai 1905:s , de biehttaledje váldimis Norgga beale sámemánáid skuvlii Ruŧŧii .
Emissær Paul Pedersen , som var knyttet til Trondhjems Indremisjonskrets , fikk stadig høre om de vanskelige skoleforholdene .	Johtti sárdneolmmái Paul Pedersen , gii gulai Troandima Sismiššonbiirii , gulai álelassii dáid váttis skuvladilálašvuođaid birra .
Han tok opp saken med sitt misjonsselskap , og i 1910 ble Haviken skolehjem for lappebørn startet opp i leide lokaler .	Son loktii ášši iežas miššonsearvái ja 1910:s álggahedje Haviken skuvlaruovttu sámemánáide láigolanjain .
Da det arbeidet Trondhjems Indremisjonskrets hadde startet opp blant samene gikk over i Norsk Finnemisjon i 1911 , fulgte Pedersen med , og Finnemisjonen overtok skolehjemmet i 1917 .	Go bargu maid Troandima Sismiššonbiire lei álggahan sámiid gaskii šattai Norgga Sámemiššuvnna ( Norsk Finnemisjon ) vuollái , de čuovui Pedersen mielde , ja Sámemiššuvdna válddii badjelasas skuvlaruovttu 1917:s .
De kjøpte skolebygningen i 1924 .	Sii oste skuvlaviesu 1924:s .
Siste elevkullet ved sameskolen i Havika , før denne blei nedlagt i 1951	Havika sámeskuvlla maŋimus oahppibuolva ovdal go skuvla heaittihuvvui 1951:s .
( Kilde : Samenes Venn / Rogstad : Streiftog i Samenes saga )	( Gáldu : Samenes Venn / Rogstad : Streiftog i Samenes saga )
Det som skapte strid om Sameskolen i Havika , var skolens helt ut ikke-samiske lærer- og tjenerstab .	Dat mii bohciidahtii riiddu Havika Sámeskuvllas , lei dat go skuvllas ledje dušše dáža oahpaheaddjit ja bargit .
Særlig elevene fra de indre og nordlige bygdene hadde tildels store vansker i begynnelsen , fordi de ikke forsto læreren .	Erenoamážit lei siseatnama ja davvi giliid ohppiide álggus oalle stuorra váttisvuohtan , go sii eai ádden oahpaheaddji .
Finnemisjonen møtte til dels sterk kritikk for dette .	Sámemiššuvdna moitojuvvui oalle garrasit dán geažil .
Skolen ble av flere samiske kritikere sett på som en fornorskningsanstalt .	Skuvlla ollu sámi kritihkkárat atne skuvlla dáruiduhttinásahussan .
Krigen 1940-45 satte en stopper for skoledriften i Havika .	Soahti 1940-45 bissehii Havika skuvladoaimma .
Etterkrigstida innevarslet et nytt syn på samene .	Maŋŋásoahteáigge rievddai oaidnu sámiid ektui .
Den urett som okkupasjonsmakta demonstrerte som herrefolk , kastet nytt lys over nordmennene som herrefolk overfor minoritetsgruppa .	Vearrevuohta maid okkupašuvdnafápmu stivrejeaddjin lei čájehan , almmostahtii dážaid hearrán unnitlogu ektui .
Til tross for de innvendinger som reiste seg mot skolen , så ble den ved nedleggelsen i 1951 omtalt som et viktig sentrum både for elever og foreldre - et fellesanliggende som mange sørsamer samlet seg om .	Vaikko ledje moaitán skuvlla , de olbmot heaittiheami oktavuođas 1951:s máinnašedje skuvlla deaŧalaš guovddážin sihke ohppiide ja váhnemiidda - atne dan oktasašdoaibman masa ollu máttasámit serve .
Jens Otterbech	Jens Otterbech
Jens Otterbech ble født i Talvik i Finnmark i 1868 , men vokste opp i Østfold .	Jens Otterbech riegádii Dálbmeluovttas Finnmárkkus 1868:s , muhto bajásšattai Østfoldas .
Etter teologisk embedseksamen avla han eksamen i samisk i 1893 .	Maŋŋá teologalaš ámmáteksámena son čađahii sámegiela eksámena 1893:s .
Året etter ble han sokneprest i Kistrand .	Nuppi jagi son bargagođii Čuđegietti suohkanbáhppan .
Han sparte aldri på kreftene når det gjaldt å formidle evangeliet til samene og ble svært populær i sin menighet .	Son gal ii láikošan sámiide evangelia sárdnideamis ja lei hui bivnnut iežas searvegottis .
På folkemunne gikk han under navnet Finnmarkspresten .	Olbmot gohčodedje su Finnmárkkobáhppan .
I årene 1899-1902 redigerte han sammen med sokneprest Tandberg i Lebesby bladet " Sami Usteb " .	Jagiid 1899-1902 son doaimmahii ovttas Davvesiidda suohkanbáhpain Tandbergain bláđi " Sámi Usteb " .
Bladet var på samisk og ble utgitt av Norsk Finnemisjon .	Bláđđi lei sámegillii ja dan almmuhii Norgga Sámemiššuvdna .
Da Otterbech forlot Finnmark i 1902 , ble Tandberg alene om redaksjonen til utgangen av 1903 , og bladet opphørte , til stor sorg for samene .	Go Otterbech guđii Finnmárkku 1902:s , de Tandberg bázii okto doaimmaheaddjin gitta 1903 lohppii , ja bláđđi nogai , stuorra morašin sámiide .
Tandberg forlot Finnmark året etter .	Tandberg guđii Finnmárkku jagi maŋŋá .
På dette tidspunkt lyktes det ikke for Finnemisjonen å få ansatt en prest som forkynner i Finnmark , og lekmannen Bertrand M. Nilsen ble stående som eneste forkynner i Finnemisjonen .	Dán áigodagas Sámemiššuvdna ii fidnen bargui báhpa gii sáhtii sárdnidit Finnmárkkus , ja sárdneolmmái Bertrand M. Nilsen bázii oktosárdnideaddjin Sámemiššuvnnas .
Styret var kommet til at læstadianske forkynnere var lite skikket til å bli sendt ut i en kirkelig gjerning .	Stivra lei gávnnahan ahte leastadialaš sárdnideaddjit eai lean dohkálaččat girkolaš doaimmaide .
Fra 1880-årene hadde de norske myndigheter gjort alt de kunne for å ta fra samene all bruk av deres eget språk i skolen .	1880-logu rájes ledje dáža eiseválddit dahkan buot maid sáhtte ollásit rievidit sámiin iežaset giellageavaheami skuvllas .
De lærere som benyttet norsk , fikk høyere lønn enn de som for sin samvittighets skyld tillot seg å bruke samisk .	Oahpaheaddjit geat geavahedje dárogiela , ožžo buoret bálkká go sii geat oamedovddu geažil mieđihedje geavahit sámegiela .
Otterbech brukte sterke ord mot dette , og en gang skrev han : - Tvangssystemet er gjennomført med en hardhjertet konsekvens .	Otterbech geavahii garra sániid dán vuostá , ja čálii oktii ná : - Bággovuogádat lea čađahuvvon garraváimmot váikkuhusain .
Man kan ikke tenke på det uten at den dypeste harme kommer opp i en .	Olmmoš ii sáhte dán birra smiehttat nu ahte ii moarás .
De første ti-årene av 1900-tallet ble fornorskningslinjen i skolen fulgt mer konsekvent enn noen gang før .	1900-logu álgologijagiid garai dáruiduhttinvuohki skuvllas jearggaleabbon go goassige ovdal .
Vulgær-darwinistiske idéer ga også ringeakten for andre raser et skinn av vitenskapelig alibi .	Ovttageardánis-darwinisttalaš jurdagat adde eará čearddaid badjelgeahččamii muhtun lágan dieđalaš ákka .
For å gjøre noe konkret med språksituasjonen foreslo Otterbech i 1911 at Finnemisjonen måtte sette i gang en ungdomsskole i Karasjok .	Konkrehtalaččat buoridit gielladili , de evttohii Otterbech 1911:s ahte Sámemiššuvdna galggai álggahit nuoraidskuvlla Kárášjohkii .
I mange år var han redaktør av " Lappenes Venn " , og i boken " Kulturverdier hos Norges finner " , skrev han viktige ting om kirkens rolle blant samene .	Ollu jagiid lei son bláđi " Lappenes Venn " ( Sámiid ustit ) doaimmaheaddji , ja girjjis " Kulturverdier hos Norges finner " ( Norgga sámiid kulturárvvut ) čilgii son deaŧalaš beliid girku rollas sámiid gaskkas .
På et møte i Bergen i 1910 ble fire finnemisjonsforeninger slått sammen til Det norsk-lutherske Finnemisjonsforbund , populært kalt Finneforbundet .	Čoahkkimis Bergenis 1910:s ovttastahtte dien njeallje sámemiššuvdnasearvvi oktan searvin , Norgga-lutheralaš Sámemiššonlihttu ( Det norsk-lutherske Finnemisjonsforbund ) , miellaseamosit gohčoduvvon Sámelihttun ( Finneforbundet ) .
Jens Otterbech ble valgt til formann i hovedstyret .	Jens Otterbech válljejuvvui váldostivrra ovdaolmmožin .
Han møtte sterk kritikk for at han hadde stiftet en ny landsorganisasjon .	Su garrasit moite go lei vuođđudan ođđa riikkasearvvi .
Han forsvarte seg med at Finneforbundet skulle være noe mer enn Indremisjonsselskapet , som hadde et norskpreget opplegg i Finnmark .	Son bealuštii iežas dainna ákkain ahte Sámelihttu ( Finneforbundet ) galggai leat eanet go Sismiššonsearvi ( Indremisjonsselskapet ) , mas lei dárrolaš doaibma Finnmárkkus .
På spørsmål hvorfor ikke Finneforbundet kunne slutte seg til Norsk Finnemisjon , svarte Otterbech at styret for Norsk Finnemisjon ikke ville gå med på de krav som ble stilt til et demokratisk selskap .	Go jerre manin Sámelihttu ( Finneforbundet ) ii sáhttán searvat Norgga Sámemiššuvdnii ( Norsk Finnemisjon ) , de vástidii Otterbech ahte Norgga Sámemiššuvnna stivra ii háliidan miehtat gáibádusaide maid demokráhtalaš searvi fertii čuovvut .
Dessuten la den seg opp kapital av innsamlede midler , istedet for å bruke pengene straks i kampen for samenes sak .	Dasa lassin dat sesttii čohkkejuvvon ruđaid dan sadjái go dakkaviđe geavahit ruđaid sámiide buorrin .
Ikke lenge etter at Finneforbundet var stiftet , imøtekom Norsk Finnemisjon alle de krav som tidligere var stilt .	Veaháš maŋŋá go Sámelihttu ( Finneforbundet ) lei vuođđuduvvon mieđihii Norgga Sámemiššuvdna ( Norsk Finnemisjon ) buot gáibádusaid mat ovdal ledje ovddiduvvon .
Etter lange forhandlinger ble de to selskapene slått sammen til Norges Finnemisjonsselskap i 1925 .	Guhkes šiehtadallamiid maŋŋá dahke dán guovtti searvvi oktan searvin , Norgga Sámemiššonsearvin ( Norges Finnemisjonsselskap ) 1925:s .
De to bladene " Lappenes venn " og " Norsk Finnemisjons Blad " ble slått sammen til " Samenes Venn " .	Guokte bláđi " Lappernes venn " ( Sámiid ustit ) ja " Norsk Finnemisjons Blad " ( Norgga Sámemiššonbláđđi ) goallostedje oktan bláđđin " Samenes Venn " ( Sámiid ustit ) .
Finneforbundet hadde på forhånd gjort henvendelse til Norsk Finnemisjon om de ville gå inn for opprettelse av en kristelig ungdomsskole for samer dersom det ble sammenslåing .	Sámelihttu ( Finneforbundet ) lei ovddalgihtii jearran Norgga Sámemiššuvnnas ( Norsk Finnemisjon ) ahte mihtetgo ásahit kristtalaš nuoraidskuvlla sámiide jos šadde oktan searvin .
Sammen med lærer Johannes Hidle ga Otterbech i 1917 ut boken " Fornorskningen i Finmarken " .	Ovttas oahpaheddjiin Johannes Hidlein almmuhii Otterbech 1917:s girjji " Fornorskningen i Finnmarken " ( Dáruiduhttin Finnmárkkus ) .
I 1918 fikk Otterbech de fleste stemmene ved bispevalget til Nord-Norge , men på grunn av sitt passifistiske standpunkt til militærvesenet , ble han ikke utnevnt .	1918:s oaččui Otterbech eanemus jienaid Davvi-Norgga bismaválggas , muhto iežas pasifisttalaš oaivila geažil militearadoaimmas son ii namahuvvon virgái .
I 1919 søkte han avskjed som prest og ble generalsekretær i Finnemisjonsforbundet .	1919:s ozai son heaitit báhppan ja álggii Sámemiššonlihtu váldočállin .
Her fortsatte han kampen mot fornorskningspresset , og fra dødsleiet i 1921 rettet han en sterk appell til Finnemisjonen om å reise en samisk ungdomsskole .	Dáppe son jotkkii vuosttaldit dáruiduhttinbákku , ja jápminseaŋggas 1921:s son garrasit ávžžuhii Sámemiššuvnna álggahit sámi nuoraidskuvlla .
Både som prest og senere misjonsleder gikk Otterbech inn for et broderlig samarbeid med læstadianerne .	Sihke báhppan ja maŋŋá miššonjođiheddjin Otterbech háliidii vieljalaš ovttasbarggu leastadialaččaiguin .
Han ga alltid uttrykk for den store betydning læstadianismen hadde .	Son álo deattuhii man ollu leastadialaš osku mearkkašii .
Etter sammenslåingen fattet styret vedtak som direkte hindret et samarbeid med læstadianerne .	Maŋŋá oktiisearvama dagai stivra mearrádusa mii njuolgga heađuštii ovttasbarggu leastadialaččaiguin .
På generalforsamlingen i 1945 fikk Adolf Steen satt en stopper for dette , og siden har igjen Samemisjonen satsa på samarbeid .	1945 jahkečoahkkimis Adolf Steen bissehii dán vuosttaldeami , ja dan maŋŋá lea fas Sámemiššuvdna vuoruhan ovttasbarggu .
Samemisjonssamling på Šuoššjávri , mellom Karasjok og Kautokeino	Sámemišuvdnačoakkalmas Šuoššjávrris
( Foto : Hans Lindkjølen )	( Govva : Hans Lindkjølen )
Den samiske ungdomsskole	Sámi nuoraidskuvla
Først på Finnemisjonens generalforsamling i 1934 klarte Jacob Børretzen å tenne den glød som skulle til for å fatte det nødvendige vedtak , og i 1936 kunne ungdomsskolen starte opp med 24 elever .	Easka Sámemiššuvnna 1934 jahkečoahkkimis nagodii Jacob Børretzen hálahit dárbbašlaš mearrádusa dahkat , ja 1936:s sáhtii nuoraidskuvla álggahit 24:in ohppiin .
Skolen fikk navnet : " Jens Otterbechs minne " , men offisielt ble den hetende Den samiske ungdomsskole ( DSU ) .	Skuvlla namman šattai : " Jens Otterbecha muitu " , muhto almmolaččat gohčodedje Sámiid nuoraidskuvlan ( Den samiske ungdomsskole - DSU ) .
Pastor Ottar Bondevik ble skolens første rektor .	Pastor Ottar Bondevik lei skuvlla vuosttaš rektor .
Det lyder nesten som et eventyr når de gamle forteller om de første skoleår .	Orru dego máinnas go vuoras olbmot muitalit vuosttaš skuvlajagiid birra .
Elevene kom til fots , i elvebåt eller med hesteskyss .	Oahppit bohte vácci , johkafatnasiin dahje heastasáhtuin .
Skolelokalene var små og primitive , og lå spredt med opp til en kilometers avstand .	Skuvlalanjat ledje smávvát ja bálljásat , ja ledje bieđgguid , gaska sáhtii leat gitta kilomehtera .
Noen på den ene og noen på den andre siden av elva .	Muhtumat ledje duon bealde ja nuppit fas nuppi bealde joga .
Vasskjøring og vedsaging hørte med til dagsprogrammet .	Čáhceviežžan ja muoraidsahán lei juohkebeaivválaš doaibma .
Vinterstid gikk formingslærer Olav Sunnseth flere kilometer hver morgen mellom de spredte husene og nørte opp i svartovnene .	Dálvet duodjeoahpaheaddji Olav Sunnseth váccii máŋga kilomehtaera juohke iđida dáid bieđggos visttážiid gaskka ja bijai dola muorrauvnnaide .
Sommeren 1938 ble det vedtatt å bygge egne lokaler .	1938 geasi mearridedje hukset sierra viesu .
Arbeidet ble satt i gang , men våren 1940 satte krigen en stopper for arbeidet , og skolen ble stengt .	Huksegohte , muhto 1940 giđa soahti bissehii barggu , ja skuvla giddejuvvui . Easka 1947:s álggahedje fas Sámi nuoraidskuvlla huksema .
Nå begynte kampen for godkjenning av skolen .	Dál bargagohte oažžut skuvlla dohkkehuvvot .
Samordningsnemnda for skoleverket uttalte i 1948 : - Det må bli ein skule reist og kontrollert av statsmaktene .	Skuvllaid ovttastahttinlávdegoddi ( Samordningsnemnda for skoleverket ) celkkii 1948:s : - Dán skuvlla galget stáhtaeiseválddit hukset ja hálddašit .
Skoledirektør Lyder Aarseth gikk sterkt inn for at Finnemisjonen skulle få bygge og drive skolen .	Skuvladirektevra Lyder Aarseth áŋgirit doarjjui ahte Sámemiššuvdna galggai oažžut hukset ja jođihit skuvlla .
Han skrev : - Skolen imøtekommer , som det første nyreiste skolebygg i Finnmark etter krigen , et skrikende behov for undervisning i de samiske distrikter .	Son čálii : - Skuvla duhtada heahtedárbbu , vuosttaš ođđahuksejuvvon skuvlavistin Finnmárkkus maŋŋá soađi , álggahit oahpahusa sámi guovlluin .
I 1949 ble skolen åpnet med 30 elever , og Roald Svarstad som rektor .	1949:s rahpe skuvlla 30:in ohppiin , ja Roald Svarstad lei rektor .
Året etter godkjente departementet skolens plan og bygninger , og ga den statstilskott etter gjeldende regler .	Jagi maŋŋá dohkkehii departemeanta skuvlla plána ja visttiid , ja juolludii stáhtadoarjaga doaibmi njuolggadusaid mielde .
Fra 1950 overtok pastor Thor With som rektor .	1950-logus álggii Thor With rektorin .
Det nye skoleanlegget ble innviet i 1951 .	Ođđa skuvlarusttet vihahuvvui 1951:s .
Skoleplanene for de første årene viser klart skolens doble hensikt .	Vuosttaš skuvlaplánat čájehedje čielgasit skuvlla duppal ulbmila .
Det skulle være en kristelig ungdomsskole med den fagkrets som var vanlig på den tid , men samtidig en skole der de samiske disipliner fikk sin plass .	Dat galggai leat kristtalaš nuoraidskuvla fágaiguin mat dan áigge ledje dábálaččat , muhto seammás galge skuvllas leat sámi fáttát .
Hele tida hadde Den samiske ungdomsskole / folkehøgskole samisk språk , samisk kulturhistorie , lue- og koftesøm , båndveving , horn- og beinsløyd i sine fagplaner .	Oppa áigge lei Sámi nuoraidskuvlla / álbmotallaskuvlla ( Den samiske ungdomsskole / folkehøgskole fágaplánain sámegiella , sámi kulturhistorjá , gahper- ja gáktegoarrun , čuoldin , čoarve- ja dákteduodji .
Skolen arbeidet aktivt for å bevisstgjøre de unge om det de eide i den samiske kulturarv .	Skuvla barggai árjjalaččat dahkat nuoraid dihtomielalažžan sámi kulturárbbi árvvus .
Den samiske folkehøgskolen i Karasjok hadde stor betydning for samisk ungdom .	Kárášjoga Sámi álbmotallaskuvla lei hui mávssolaš sámi nuoraide .
Her er noen elevarbeider på utstilling .	Dá leat muhtin ohppiiid duojit čájáhusas .
( Foto : Hans Lindkjølen )	( Govva : Hans Lindkjølen )
Forkjemperen for samisk språk og kultur , Odd Mathis Hætta , sier blant annet om sitt skoleår ved Den samiske ungdomsskole i Karasjok : - I samisk manglet vi høvelige lærebøker og litteratur .	Sámi giela ja kultuvrra ovddasteaddji , Odd Mathis Hætta , dadjá earret eará iežas skuvlajagi birra Sámi nuoraidskuvllas Kárášjogas : - Sámegielas mis váilo heivvolaš oahppogirjjit ja girjjálašvuohta .
Ingen av oss i klassen hadde hatt undervisning i samisk , men vi hadde derimot gjennom en mekanisk form fått terpet inn norske ordklasser , substantivformer , verbbøyninger og mye annet .	Mis ii lean ovttasge leamaš sámegiela oahpahus , muhto mii leimmet baicca mekánalaš vuogi mielde oahppan dárogiela sátneluohkáid , substantiivavugiid , vearbasojahemiid ja ollu eará .
Folkeskoleundervisningen vi hadde fått , hadde liten overføringsverdi til undervisning i samisk ved DSU .	Álbmotskuvllaoahpahusas maid mii leimmet čađahan lei unnán sirddihanárvu sámegiela Sámi nuoraidskuvlla oahpahussii .
At vi likevel fikk et godt grunnlag for videre skolegang , såvel i matematikk og samisk som i de andre fagene , viser det faktum at flere av oss tok videre utdanning etter å ha sittet under frøken Kathrine Johnsens kateter .	Mii liikká oaččuimet buori vuođu joatkkaohppui , sihke matematihkas ja sámegielas ja eará fágain , ja dan duođašta dat ahte mii leimmet máŋggas geat vácciimet joatkkaoahpu maŋŋá go leimmet čohkkán oahpaheaddji Kathrine Johnsena oahpaheaibeavddi guoras .
De fleste elever kom fra Finnmark .	Eanaš oahppit ledje Finnmárkkus eret .
Men alle områder i landet med samisk bosetting var representert .	Muhto oahppit bohte buot sámi ássama riikkaguovlluin .
Samekomitéens innstilling	Sámelávdegotti árvalus
Samekomitéen la i 1959 fram sin innstilling til departementet , og denne ble sendt ut til høring .	Sámelávdegoddi ovddidii 1959:s árvalusas departementii , ja dát sáddejuvvui gulaskuddamii .
Da skjedde en spontan politisk polarisering i de samiske områder .	Dalle fáhkka dáhpáhuvai politihkalaš polariseren sámi guovlluin .
På en rekke områder gikk innstillingen inn for styrking av samisk språk og kultur .	Árvalus evttohii ollu váldočuoggáid nannen dihtii sámegiela ja - kultuvrra .
Spesielt i Karasjok ble dette møtt med en massiv motstand .	Erenoamážit Kárášjogas dáid evttohusaid vuosttaldedje sakka .
De som hadde sett på det samiske som en hemsko for utviklingen , satte i gang en aksjon for å få stanset samifiseringen .	Sii geat ledje atnán buot sámevuođa ovdáneami hehttehussan , álggahedje vuostálastima bissehit sámáiduvvama .
Aksjonen gikk blant annet ut på å få vekk alle dobbelttekstede bøker i skolen .	Vuostálastima ulbmil lei earret eará hilgut buot duppaltekstejuvvon skuvlagirjjiid .
Det gjaldt bibelhistorie , katekismus og noen få lesebøker .	Dát guoskkai biibbalhistorjái , katekismussii ja moatti lohkangirjái .
Kravet var krast og konkluderte med at man nå bare ville ha norske bøker i skolen .	Gáibádus lei garas ja loahpahii ahte dás duokko háliidedje dušše dárogiela girjjiid skuvllas .
Det var undertegnet av 326 samisktalende foreldre .	Dán ledje 326 sámegielat váhnema vuolláičállán .
Argumentene var at Samekomitéen ville skru utviklingen tilbake .	Ákkat ledje ahte Sámelávdegoddi dáhtui ovdáneami bissehit ja mannat vássánáigái .
Uttrykk som " en samisk ghetto " på Finnmarksvidda ble brukt , og virket sterkt .	Dajaldat nugo " sámi ghetto " Finnmárkku duoddaris gullui , ja das lei nana váikkuhus .
Paul Ryan var på den tiden rektor ved DSU .	Paul Ryan lei dan áigge Sámi nuoraidskuvlla rektorin .
Han har i et notat gitt en forklaring på dette fenomenet .	Son lea mearkkastusas geahččalan čilget dán dáhpáhusa .
En far ba om at hans sønn måtte slippe samisk som fag .	Muhtun áhčči bivddii ahte su bárdni ii galgan dárbbašit sámegiela fága oahppat .
Da ønsket ikke ble imøtekommet , falt denne bitre bemerkning : - Dere norske har alltid bestemt over oss samer .	Go ii ožžon mieđáhusa , de bahča mielat mearkkašeapmi goaikkehii : - Dii dážat galgabehtet álo mearridit min sápmelaččaid badjel .
Og når vi nå fremmer krav , så nekter dere å ta oss alvorlig , med den begrunnelse at vi ikke forstår vårt eget beste .	Ja go mii dál buktit gáibádusaid , de biehttalehpet dii min duođas váldimis , dáinna ákkain ahte mii eat ádde min iehčamet buori .
Et pionerarbeid	Álgojalgejeaddjibargu
Den samiske ungdomsskolen sto for et pionerarbeid innen den samiske skolepolitiske sektor .	Sámi nuoraidskuvla lei sámi skuvlapolitihkalaš suorggi álgojalgejeaddjibargu .
Den tok opp arbeid innen felt som ingen andre var opptatt av , og førte en kamp i forhold til myndighetene i en tid da samene selv i begrenset grad målbar sine tanker og meninger .	Dat bargagođii barggu dakkár suorggis mas ii oktage beroštan , ja doarui eiseválddiid vuostá áigodagas goas sápmelaččat ieža unnán ovddidedje iežaset jurdagiid ja oaiviliid .
I utredningen " Samisk kultur og utdanning " ( NOU 1985:14 ) heter det : - Den eneste skole hvor det i 50-årene ble gitt regelmessig undervisning i samisk språk og kulturhistorie var Den samiske Folkehøgskole i Karasjok .	Čielggadusas " Sámi kultuvra ja oahpahus " ( Samisk kultur- og utdanning ) ( NAČ / NOU 85:14 ) sáhttá lohkat : - Áidna skuvla mii 50-logus fálai jeavddalaččat sámegiela ja kulturhistorjjá oahpahusa lei Sámi álbmotallaskuvla Kárášjogas .
De samiske fag var ikke omfattende , men var obligatoriske , og det samisk / kulturelle miljø som skolen forsøkte å skape , har utvilsomt bidratt til det omslag i opinionen som kom i den nye generasjonen .	Sámi fágat eai leat gal nu máŋga , muhto ledje bákkolaččat , ja sámi / kultuvrralaš biras , man skuvla geahččalii ovddidit , lea eahpitkeahttá rievdadan ođđa buolvvaid oaivila .
Skolen ønsket i denne perioden å være en vekker .	Skuvla dáhtui dán áigodagas leat boktaleaddjin .
I psykologiundervisningen ble det lagt vekt på personlighetsutvikling .	Psykologiijaoahpahusas mii deattuheimmet persovnnalaš ovdáneami .
Det å våge å være seg selv , ha tro på eget verd som menneske , utvikle frihet og selvstendighet var temaer som ble fulgt opp i kulturhistorieundervisningen .	Duostat leat ieš , jáhkkit iežas olmmošárvui , ovdánahttit friddjavuođa ja iešheanalašvuođa ledje fáttát maid mii čuovvoleimmet kulturhistorjáoahpahusas .
Skolens oppgave ble å bevisstgjøre de unge - hjelpe dem til et møte med seg selv .	Skuvlla ulbmil lei dahkat nuoraid dihtomielažžan - veahkehit sin iežainis deaivvadit .
I stedet for å ha en følelse av underlegenhet burde de være stolte av sine fedre og mødre , som ikke hadde bukket under til tross for en vanskelig tilværelse .	Dan sadjái go ahte sii galge dovdat iežaset vuolleárvosažžan , de berrejedje sii leat rámis iežaset áhčiin ja etniin , geat eai lean vuollánan vaikko elle váttis dilálašvuođas .
Svært mange har benyttet skolen som et springbrett for videre utdanning .	Hui máŋggas leat atnán skuvlla joatkkaoahpu vuođđun .
Skolen skiftet navn fra Den samiske ungdomskole til Den samiske folkehøgskole i 1964 .	Skuvla molssui nama Sámi nuoraidskuvllas ( Den samiske ungdomskole ) Sámi álbmotallaskuvlan ( Den samiske folkehøgskole ) 1964:s .
Reindrifts-kvinnen Ellen Marie Anti ( Rávdul-Elle ) hadde følt fattigdommens svøpe på kroppen fra barnsben av .	Boazosámi-nissonolmmoš Rávdol Elle ( Ellen Marie Anti ) lei vásihan geafivuođa givssi mánnávuođa rájes juo .
Hun er et godt eksempel på språkforvirringen i mellomkrigstida .	Son lei buorren ovdamearkan soahtegaskaáiggi giellamoivái .
Da hun kom til skoleinternatet på Smørstad i Lakselv i 1922 , visste hun ikke at det fantes mer enn ett språk .	Go son bođii skuvlainternáhttii Smørstadii Levdnjii 1922:s , son jáhkii ahte dušše okta giella gávdnui .
Hun var født og oppvokst på fjellet og hadde aldri før vært nede i bygda .	Son lei riegádan ja bajásšaddan duoddaris ja ii lean goassige leamaš vuollin gilis .
Nå ble hun plassert sammen med barn som snakket bare norsk , noen som snakket bare finsk og noen som snakket bare samisk , slik hun selv gjorde .	Dál son šattai ovttas mánáiguin geat dušše hálle dárogiela , muhtimat hálle dušše suomagiela ja muhtimat dušše sámegiela , nugo son ieš hálai .
Hennes mor , som var analfabet , snakket både samisk og finsk , så det finske tok hun relativt raskt , men av norsk forsto hun ikke et ord .	Su eadni , gii lei girjeloguheapmi , hálai sihke sáme- ja suomagiela , muhto dárogiela son ii ádden ii sánige .
Klasseforstanderen var en ung sørlending , som snakket bare norsk .	Klássaoahpaheaddji lei nuorra máttarivgu , ja hálai dušše dárogiela .
Skoleåret var seks uker før jul og seks uker etter jul .	Skuvlajahki lei guhtta vahkku ovdal juovllaid ja guhtta vahkku maŋŋá juovllaid .
I løpet av det tredje skoleåret begynte Ellen Marie å snappe opp en del av det læreren sa .	Goalmmát skuvlajagis áddegođii Rávdol Elle osiid das maid oahpaheaddji dajai .
Da hun sluttet på skolen , snakket hun tre språk flytende .	Go son gearggai skuvllas , de son hálai golbma giela njuovžilit .
I 1930 , da Ellen Marie var 16 år og begynte i konfirmantskole hos sokneprest Alf Wiig i Karasjok , hadde hun aldri sett en samisk bok - kunne bare lese norsk .	1930:s , dalle go Rávdol Elle lei 16 jahkásaš ja álggii rihppaskuvlii suohkabáhpa Alf Wiig lusa Kárášjohkii , de son ii lean goassige oaidnán sámegiela girjji - máhtii dušše lohkat dárogiela .
Hos Wiig foregikk all undervisning på samisk .	Wiig oahpahii buot sámegillii .
Da hun ikke kunne lese samisk , fikk hun låne norske bøker av Wiig .	Go son ii máhttán lohkat sámegiela , de luoikkahii Wiig sutnje dárogiela girjjiid .
På egen hånd lærte hun seg senere å lese samisk .	Ieš oahpai maŋŋá lohkat sámegillii .
Prestefruen , Margarethe Wiig , som satt midt oppe i språkforvirringen , laget med sine egne illustrasjoner den samiske ABC-boken , som ble til stor nytte i den samiske opplæringen .	Báhpaeamit , Margarethe Wiig , gii lei gasku giellamoivvi , ráhkadii iežas sárgumiiguin sámegiela Áppesa , mii lei stuorra ávkin sámegiela oahpahusas .
Når hun ble spurt om å være med i forskjellige styrer og råd , svarte Ellen Marie alltid ja .	Go Rávdol Elle jerre leat mielde sierranas stivrrain ja ráđiin , de son álo mieđihii .
Hun ønsket å delta i arbeidet for å skape et mer menneskevennlig samfunn .	Son háliidii oassádallat barggus hábmen dihtii eanet olmmošaddjás servodaga .
Slik ble hun sittende i styret for Norges samemisjon og i styret for Den samiske folkehøgskole i mange år .	Dán láhkai son lei Norgga sámemiššuvnna stivrras ja Sámi álbmotallaskuvlla stivrras máŋga jagi .
Hennes argument var : - Ungdommens utdanning og framtid har ligget meg sterkt på hjertet .	Su vuođuštus lei : - Nuoraid oahpahus ja boahtteáigi lea mus nannosit váimmu alde .
Jeg ville gjerne de skulle få del i det jeg sjøl har gått glipp av .	Mun duođai háliidin ahte sii galget oažžut oasi das maid mun ieš massen .
I min tid som teorilærer ved Den samiske folkehøgskole i 1960-årene ga jeg en gang følgende stiloppgave : " Vansker og problemer jeg har møtt i min skoletid " .	Iežan áigodagas teoriijaoahpaheddjin Sámi álbmotallaskuvllas 1960-jagiid adden oktii čuovvovaš stiilabarggu : " Váttisvuođat ja hástalusat maid lean vásihan iežan skuvlaáigodagas " .
En av mine framgangsrike elever skrev bl.a. følgende : " - For oss samer er det språkvansker som er det verste , iallfall har det vært slik for meg .	Okta mu čeahpes ohppiin čálii ee. čuovvovaččat : - Midjiide sápmelaččaide leat giellaváttisvuođat leamaš verremusat , ainjuo munnje leamaš ná .
Fra den første dagen en starter på skolen må en begynne å lære et " fremmed " språk , nemlig norsk .	Vuosttaš beaivvi rájes go skuvlii álgá , de ferte oahppagoahtit " amas " giela , namalassii dárogiela .
Det høres vel litt rart ut når jeg sier at norsk er et fremmed språk , men det var det for oss som begynte på skolen for 12 år siden .	Soaitá leat ártet ahte mun dajan ahte dárogiella lea amas giella , muhto nu dat lei midjiide geat álggiimet skuvlii 12 jagi áigi .
Vi hadde bare snakket samisk hjemme , og ellers også når vi var sammen med andre barn .	Mii leimmet dušše hállan sámegiela ruovttus , ja muđuige go leimmet ovttas eará mánáiguin .
Vi kunne rett og slett ikke ett eneste norsk ord da vi begynte på skolen .	Mii duođai eat máhttán eat sánige dárogiela go skuvlii álggiimet .
Etter et par års skolegang lærte jeg jo en del norsk , men langt fra så mye at jeg kunne snakke skikkelig .	Moatti skuvlajagis oahpaimet gal veahá dárogiela , muhto guhkkin eret nu ollu ahte máhtten hállat albmaláhkai .
Samisk ble bannlyst i tredje klasse .	Sámegiella gildojuvvui goalmmát luohkás .
Etter den tid hadde en etter reglementet ikke lov å snakke samisk i timene .	Dán maŋŋá ii lean njuolggadusaid mielde lohpi hállat sámegiela diimmuin .
Kunne en ikke besvare på norsk det en ble spurt om , fikk en mye skjenn for at en ikke hadde lest skikkelig på leksene .	Jos ii máhttán jearaldagaid vástidit dárogillii , de bealkkahalai hirbmadit ahte ii lean lohkan bihtáid albmaláhkai .
Prøvde en å svare på samisk , fikk en dette svaret : Det er vel nå klart at vi snakker norsk på skolen .	Jos geahččalii sámegillii vástidit , de oaččui dán vástádusa : Ammal dál lea čielggas ahte mii hállat dárogiela skuvllas .
Når jeg hadde fått terpa inn norsken hele timen , kom jeg ut i friminuttene og prata samisk .	Go mun ledjen rahčan dárogielain olles diimmu , de mannen bottuin olggos ja hállen sámegiela .
I internatet snakka vi også samisk , og selvsagt når jeg kom hjem .	Internáhtas hálaimet mii maiddái sámegiela , ja dieđusge go ruoktot bohten .
Hva annet førte det til enn at jeg begynte å blande sammen to helt ulike språk .	Dát dieđusge dagahii ahte mun seaguhišgohten guokte áibbas guovttelágan giela .
Til slutt torde jeg ikke si noe for ikke å dumme meg ut .	Maŋážassii in duostan šat jietnadit go ballen iežan heahpašuhttit .
Ennå kan jeg kjenne denne redselen , men mer sjelden nå . ...	Ain dovddan dán balu , muhto hárvvibut dál . ...
En annen gang ga jeg følgende stiloppgave : " Fedrearven - en byrde eller ballast for livet " .	Buot mii gullá dárogillii , das lean mun ballan ja lean dan vašuhan olles ealliman - ja várra ain joatkašuvvá nie ...
Samme elev skrev da blant mye annet : " ... Språket er nok det viktigste et folk kan arve etter forfedrene .	Seamma oahppi dalle čálii earret ollu eará : " ... Giella gal várra lea deaŧaleamos maid sáhttá árbet ovdaváhnemiin .
Det samiske språket er viktig for oss som vil være samer .	Sámegiella lea deaŧalaš midjiide geat háliidat leat sápmelažžan .
De som prøver å benekte sin samiske herkomst , river ned , tråkker på og ødelegger det forfedrene har gitt dem .	Sii geat geahččalit biehttalit iežaset sámi seađu , gaikkodit , dulbmet ja bilidit dan maid ovdaváhnemat leat sidjiide skeŋken .
Dette er direkte synd mot det fjerde bud . ...	Dát lea njuolgga suddu njealját báhkkoma vuostá . ...
fedrearven vil nok heller være en ballast for livet enn en byrde , bare vi vil være oss selv , og bare vi er villige til å føre fedrearven videre . "	váhnemiid árbi gal baicca lea ávkin eallimis iige noađđin , go mii fal háliidat leat mat mii leat , ja go fal leat mielas viidásut fievrredit váhnemiid árbbi . "
Etter femti års drift ble Den samiske folkehøgskolen lagt ned i 1985 .	Maŋŋá vihttalot jagi doaimma , de heaittihuvvui Sámi álbmotallaskuvla 1985:s .
De siste ti årene var på mange måter preget av usikkerhet .	Maŋimuš logi jagi lei dilli máŋggaláhkai eahpesihkar .
Samisk ungdom søkte ikke lenger skolen i tilstrekkelig antall .	Eai šat doarvái ollu sámi nuorat ohcan skuvlii .
Utdanningsbehovet var etter hvert dekket av den offentlige skolen , selv om fag som duodji fortsatt lå etter .	Oahpahusdárbbu duhtadii dađistaga almmolaš skuvla , vaikko duodjefága ain lei bázahallan .
Diskusjonen om samisk språk og kultur ble stadig heftigere utover i 1960-årene .	Digaštallan sámegiela ja - kultuvrra ektui garai dađistaga 1960-logus .
Striden ble av noen karakterisert som språklig borgerkrig i Karasjok , og gikk i stor grad etter de politiske partigrenser .	Riiddu leat muhtumat gohčodan gielalaš siskkáldassoahtin Kárášjogas , ja čuovui mealgadii politihkalaš bellodatrájiid .
Det dreide seg kort og godt om det samiske språks livsrett i skolen og i dagliglivet .	Dát lei duohtadilis sámegiela ceavzima birra skuvllas ja beaivválaš eallimis .
I denne striden ble Den samiske folkehøgskolen med sin overvekt på norske lærekrefter stående i skuddlinjen fra yngre samer , som kunne uttrykke seg slik : - I hundre år har finnemisjonen fulgt oss samer fra vugge til grav .	Dán riiddus sámi nuorat njuolgga vašuhedje Sámi álbmotallaskuvlla mas dáža oahpaheaddjit ledje eanetlogus , ja dovddahedje ná : - Čuohtejagi lea sámemiššuvdna čuvvon sámiid gietkamis hávdái .
Nå må det bli slutt på dette overformynderiet .	Dál ferte heaittihit dán bajábealhovdema .
Mange av de eldre var imidlertid positive til skolen , som hadde gitt dem en start i livet , og bl.a. etter oppmuntring av disse , ble skolen startet opp igjen .	Máŋga vuorrasut olbmo gal dattetge ledje positiivvalaččat skuvlii , mii lei sidjiide láhčán vuođu eallimis , ja ee. sin ávžžuhusa mielde , de álggahuvvui skuvla fas .
Men elevtilgangen var så svak at driften etter noen få år igjen måtte innstilles .	Muhto ledje nu unnán oahppit ahte doaimma heaittihedje fas moadde jagi maŋŋá .
Ved nedleggelsen sa tidligere rektor ved skolen , Thor With , bl.a. : - Etter 50 års tjeneste for samisk ungdom er ikke lengere Den samiske folkehøgskolen et tilbud .	Heaittiheami oktavuođas dajai ovddeš skuvlarektor , Thor With , ee. : - Maŋŋá 50 jagi bálvalusa sámi nuoraide ávkin , de ii leat šat Sámi álbmotallaskuvla mihkkege fálaldagaid .
Den har gjort sin tjeneste - en meget viktig tjeneste .	Dat lea bálvalan oasis - hirbmat deaŧalaš bálvalusa addán .
Helt fra første året den kom i gang har denne skolen måttet kjempe for sin eksistens .	Vuosttaš jagi rájes go skuvla álggahuvvui , de lea dát skuvla ferten rahčat birgejumis ovddas .
Den måtte først av alt vinne tillit blant samisk ungdom , og den gjorde det .	Vuosttažettiin dat fertii oažžut luohttámuša sámi nuoraid gaskkas , ja dan gal dagai .
Den måtte også kjempe for sin plass hos myndighetene og hos de misjonskritiske skeptikerne .	Dat fertii maiddái soahtat oažžut doarjaga eiseválddiin ja miššonmoaitálas eahpideddjiin .
I et intervju sa en gang en tidligere elev ved Den samiske Folkehøgskolen : - Her var det godt å være .	Jearahallamis dajai oktii muhtun Sámi álbmotallaskuvlla ovddeš oahppi : - Dáppe lei buorre dilli .
Her ble jeg klar over hvem jeg selv var .	Dáppe mun ohppen gii mun ieš lean .
Her fikk jeg mot til å se framover , og tro til å se oppover .	Dáppe mun duostagohten ovddasguvlui smiehttat , ja oskut bajásguvlui .
Samisk gudstjeneste i Akershus slottskapell .	Sámi ipmilbálvalus Akershusa šloahttakapeallas .
( Foto : Hans Lindkjølen )	( Govva : Hans Lindkjølen )
Blix , Erik Schytte : Kirker og kirkeliv i Karasjok .	Gáldut : Blix , Erik Schytte : Kirker og kirkeliv i Karasjok .
Tromsø 1974 Halvorsen , Karen : Fra Almueskolens historie Historisk tidsskrift .	Tromsø 1974 Halvorsen , Karen : Fra Almueskolens historie Historisk tidsskrift .
4-1991 Universitetsforlaget Hætta , Odd Mathis : NRK ' s samiske sendinger 1946-84 .	4-1991 Universitetsforlaget Hætta , Odd Mathis : NRK ' s samiske sendinger 1946-84 .
UIT 1984 Lindkjølen , Hans : J. A. Friis og samene .	UIT 1984 Lindkjølen , Hans : J. A. Friis og samene .
Sámi varas 1983 Lindkjølen , Hans : Nordkalotten .	Sámi varas 1983 Lindkjølen , Hans : Nordkalotten .
Oppdagelser-Ressurser-Misjon .	Oppdagelser-Ressurser-Misjon .
Atheneum 1995 Lindkjølen , Hans : Nordkalottfolket .	Atheneum 1995 Lindkjølen , Hans : Nordkalottfolket .
Piera-Johannes fra Karasjok .	Piera-Johannes fra Karasjok .
Ansgar 1989 Lindkjølen , Hans : Sameradioens mor - Kathrine Johnsen .	Ansgar 1989 Lindkjølen , Hans : Sameradioens mor - Kathrine Johnsen .
Davvi Girji 1995 Lindkjølen , Hans : Viddas folk .	Davvi Girji 1995 Lindkjølen , Hans : Viddas folk .
Rávdul-Elle fra Finnmarksvidda .	Rávdul-Elle fra Finnmarksvidda .
Davvi Girji 1991 Norges samemisjon hundre år .	Davvi Girji 1991 Norges samemisjon hundre år .
Sámi varas 1988 Norges samemisjon Årbok 1981-83 og 1984-86 .	Sámi varas 1988 Norges samemisjon Årbok 1981-83 og 1984-86 .
Sámi varas Otterbech , Jens : Kan du tilgi ?	Sámi varas Otterbech , Jens : Kan du tilgi ?
Lunde 1971 Qvigstad , Just : Historisk oversikt over Oplysningsarbeidet blandt Finnerne i Finmarken .	Lunde 1971 Qvigstad , Just : Historisk oversikt over Oplysningsarbeidet blandt Finnerne i Finmarken .
Tromsø 1907 Steen , Adolf : Finnemisjonen 75 år .	Tromsø 1907 Steen , Adolf : Finnemisjonen 75 år .
Norges finnemisjonsselskap 1963 Vår kirke i nord 1967 Bispedømmerådene i Hålogaland	Norges finnemisjonsselskap 1963 Vår kirke i nord 1967 Bispedømmerådene i Hålogaland
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 1	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 1
Sámegillii	In English
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 1 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 1 .
Davvi Girji 2005 .	Davvi Girji 2005 .
Henry Minde :	Henry Minde :
Fornorskinga av samene - hvorfor , hvordan og hvilke følger ?	Sámiid dáruiduhttin - manin , mo ja makkár váikkuhusat ?
Henry Minde på urfolkskonferanse på Universitetet i Tromsø , høsten 2003 .	Henry Minde álgoálbmotkonferánssas Romssa universitehtas 2003 čavčča .
Foto : Svein Lund	Govva : Svein Lund
Henry Minde er født i 1945 i Grovfjord i Skånland kommune .	Henry Minde riegádii 1945:s Roabas Skániid suohkanis .
I 1955 flyttet han til Alta , der han gikk ut av gymnaset i 1967 .	1955:s fárrii son Áltái , gos son loahpahii gymnása 1967:s .
Senere studerte han ved universitetene i Oslo og Tromsø . Etter studiene var han tilknyttet Universitetet i Tromsø og Sámi Instituhtta som stipendiat i samisk rettshistorie .	Logai Oslo ja Romssa universtitehtain ja dan maŋŋá barggai sámi riektehistorjjálaš stipeandiáhtan Romssa universitehtas ja Sámi Instituhtas .
Han er nå professor i historie ved Universitetet i Tromsø .	Son lea dál Romssa universitehta historjáprofessor .
Henry Minde har skrevet en rekke artikler og flere bøker om samisk og nordnorsk historie .	Minde lea čállán ollu artihkkaliid ja máŋggaid girjjiid sámi ja Davvi-Norgga historjjás .
Han deltar nå i arbeidet med et verk om samisk historie og er koordinator for et flerfaglig prosjekt om urfolk og globalisering .	Son oassádallá dál sámi historjjálaš girjebarggus ja lea máŋggafágalaš eamiálbmot- ja globaliserenprošeavtta koordináhtor .
Dette er et utdrag av et notat som han skrev for Sametinget til møtet 27.-31. mai 2002 , sak 23/02 : Samefolkets fond .	Dát lea oassi čállosis maid son čálii duogášnotáhtan Sámediggái miessemánu 27.-31. beivviid 2002 ’ čoahkkimii , ášši 23/02 : Sámiálbmoga foanda .
Notatet er tidligere i bearbeidet form trykt på engelsk i Acta Borealia 2003 , nr. 2 .	Čálus lea rievdaduvvon hámis jorgaluvvon ja almmuhuvvon eŋgelasgillii Acta Borealias 2003 , nr. 2 .
Den historiske bakgrunnen	Historjjálaš duogáš
Minoritetspolitikken overfor samene var i Norge lenge ensbetydende med fornorskingspolitikk .	Minoritehtapolitihkka sámiid ektui Norggas lei guhká seammá go dáruiduhttinpolitihkka .
Fornorskingspolitikkens begynnelse og avslutning kan knyttes til to hendelser , som begge hadde et materielt innhold , men også fikk en sterk symbolverdi .	Dáruiduhttinpolitihka álggu ja loahpa sáhttá čatnat guovtti dáhpáhussii , ja guktuin lei ávnnaslaš sisdoallu , muhto maiddái nana govastatárvu .
Den første var opprettelsen av Finnefondet i 1851 .	Nubbi lei Sámefoandda ( Finnefondet ) ásaheapmi 1851:s .
Den andre var Altasaken 1979-81 .	Nubbi fas lei Álttáášši 1979-1981 .
Fornorskingspolitikken ble introdusert innen kultursektoren som det er sagt " med skolen som slagmark og lærerne som frontsoldater " .	Dáruiduhttinpolitihkka álggahuvvui kultursuorggi bokte ja dáhpáhuvai nu ahte " skuvla lei soahtešilljun ja oahpaheaddjit ledje ovdasoalddáhin " .
[ Einar Niemi : Kulturmøte , etnisitet og statlig intervensjon på Nordkalotten .	[ Einar Niemi : Kulturmøte , etnisitet og statlig intervensjon på Nordkalotten .
I : Andersson ( red ) : Den nordiska mosaiken . Uppsala 1997 s. 268 ] Det tema som kom i fokus var dermed språket .	Girjjis : Andersson ( red. ) : Den nordiska mosaiken , Uppsala 1997 s. 268 ] Fáddá mii šattai guovddážin lei giella .
Det ble et mål på og et symbol for fornorskingspolitikkens fallitt eller suksess .	Dat šattai mihttun ahte eahpelihkostuvai go dáruiduhttinpolitihkka vai menestuvai go .
Flere samfunnssektorer ble utover 1900-tallet trukket inn , men jeg vil her konsentrere meg om skole- og språkpolitikken .	Dát váikkuhii máŋgga servodatsuorgái 1900-logus , muhto dás mun guorahalan skuvla- ja giellapolitihka .
Skolen ble i løpet av 1800-tallet hjørnesteinen i styringen av enhver nasjonalstat .	1800-logus juohke našonálstáhta anii skuvlla deaŧalažžan stáhtastivrejumis .
Gjennomslaget for assimilasjonspolitikken var ikke enestående i verden utover 1800-tallet .	Assimilašuvdnapolitihka menestuvvan ii lean mihkkege erenoamážiid máilmmis 1800-logus .
Assimilasjonspolitikken var uløselig knyttet til framveksten av sterke nasjonalstater .	Assimilašuvdnapolitihkka lei nannosit čadnojuvvon gievrras našonálstáhtaid ásaheapmái .
Det var ikke oppkomsten og eksistensen av en assimilasjonspolitikk som atskilte Norge fra andre stater , men den målbevisste , kontinuerlige og langvarige utførelsen av den .	Ii lean assimilašuvdnapolitihka ásaheapmi dahje eksisteansa mii earuhii Norgga eará stáhtaid ektui , muhto dán politihka ulbmillaš , oktilis ja guhkálmas doaibma .
Det er det som gjør den historiske arven av fornorskingspolitikken moralsk besværlig og politisk betent den dag i dag .	Dát dat lea mii dagaha dáruiduhttinpolitihka morálalaččat váivádussan ja politihkalaččat heavvun otná dán beaivve .
I 1883 , da dette bildet blei tatt i Guovdageaidnu , var ennå ikke fornorskinga kommet i gang for fullt i Indre Finnmark .	1883:s , go dát govvejuvvui Guovdageainnus , ii lean vel dáruiduhttin ollásit ollen Sis-Finnmárkui .
På bildet ser vi elever , foreldre og lærere ved skolen på Vuohppečorru .	Govas oaidnit ohppiid , oahpaheddjiid ja muhtin váhnemiid . skuvllas Vuohppečorrus .
( Kilde : Muitalusat ja dáhpáhusat Guovdageainnus 8 , s. 15 )	( Gáldu : Muitalusat ja dáhpáhusat Guovdageainnus 8 , s. 15 )
Forskningshistoria	Dutkanhistorjá
Det var lærere og pedagoger som først ble opptatt av fornorsking som studiefelt .	Oahpaheaddjit ja pedagogat dat álggos fuomášedje dáruiduhttima dutkagoahtit .
Lærerstanden hadde vært de sentrale myndigheters håndgangne menn i prosessen , de hadde vært sentrale aktører og hadde hatt en rolle som etter hvert ble mer og mer omdebattert .	Oahpaheaddjit ledje leamaš guovddáš eiseválddiid biiggát ja reaŋggat dán proseassas , sii ledje leamaš guovddážis oasseváldin ja sin rolla dađistaga digaštallagohte eanet ahte eanet .
Språk , skole og kristen oppseding sto sentralt i fokus .	Giella , skuvla ja kristtalaš bajásgeassin ledje guovddáš fáttát .
Det var arven etter venstrestatens dannelses- og nasjonsbyggingsperspektiv som lenge dominerte de historiske framstillingene .	Lei gurutstáhta čuvgejupme- ja našuvdnahuksenoainnu árbi mii guhká ráđđii historjjálaš ovdanbuktojumiid .
Etter 2. verdenskrig begynte forskere å få øye på de sosialdarwinistiske innslag og rasemessige overtoner som dannet bakteppe for den tidligere politikken – og forskningen .	2. máilmmisoađi maŋŋá fuobmágohte dutkit sosiáldarwinisttalaš osiid ja nálálaš mearkkaid mat ledje ovddeš politihka - ja dutkama duogážin .
Problemene skolen møtte i samiske områder , ble nå ikke lenger begrenset til et språklig spørsmål som kunne løses med mer raffinerte pedagogiske knep .	Váttisvuođat mat bohciidedje sámi guovlluid skuvllain , dál eai ráddjejuvvon dušše gielalaš áššiide maid sáhtii čoavdit pedagogalaš juonaiguin .
Problemet måtte studeres i lys av sosiale prosesser både innafor og utafor skolehuset .	Váttisvuođa fertii geahččat sihke skuvlaviesu siskkáldas ja olgguldas sosiálalaš proseassaid ektui .
Det store bidraget på dette feltet var Anton Hoëms doktoravhandling , trykt i 1976 .	Stuorra bargu dán oktavuođas lei Anton Hoëma doavtterdutkkus , almmuhuvvon 1976:s .
Han viste detaljert hvordan statsmakten ennå på 1960-tallet gjennom skoleverket hadde beholdt en omfattende og dyptgående kontroll over det samiske samfunnet .	Son čájehii dárkilit mo stáhtaváldi ain 1960-logus skuvladoaimma bokte viidát ja čiekŋalit stivrii sámi servodaga . Historjádutkit maŋŋit dutkagohte dán fáttá .
Det skjedde fra en uventet synsvinkel , nemlig i en studie som hadde sitt utgangpunkt i utenriks- og sikkerhetspolitikk .	Vuorddekeahtes oaidninvuogis dakkár dutkan bohciidii , namalassii guorahallan man vuođđun lei olgoriikka- ja sihkkarvuođapolitihkka .
Tromsø-historikerne Knut Einar Eriksen og Einar Niemi satte det sikkerhetspolitiske motiv i forgrunnen når de i boka Den finske fare skulle forklare fornorskningspolitikken i nord .	Romssa historjádutki-guovttos Knut Einar Eriksen ja Einar Niemi loktiiga sihkkarvuođapolitihkalaš motiivva ovdan go Den finske fare-girjjis galggaiga čilget dáruiduhttinpolitihka davvin .
Boka utkom i 1981 da gufset fra den kalde krigen var merkbart i nordområdene og preget den politiske debatten .	Girji almmustuvai 1981:s , dallego galbma soađi ramádat vuhttui davviguovlluin ja báinnii politihkalaš digaštallama .
Mens minoritetspolitikken i seg selv har blitt viet markant oppmerksomhet , så har de kulturelle og sosio-økonomiske konsekvensene av fornorskingspolitikken fått langt mindre oppmerksomhet , selv om temaet er omhandlet i flere større arbeider og vitenskapelige artikler .	Vaikko minoritehttapolitihkka iešalddis lea stuorra fuomášumi ožžon , de leat dáruiduhttinpolitihka kultuvrralaš ja sosio-ekonomalaš váikkuhusat fuomášuhttojuvvon oalle unnán , vaikko fáddá lea guorahallojuvvon moanat stuorát bargguin ja dieđalaš artihkkaliin .
Vi finner interessante observasjoner og analyser fra Johs. Falkenbergs Laksefjordsstudie alt fra 1941 til Ivar Bjørklunds Kvænangenshistorie fra 1985 .	Mis leat miellagiddevaš dárkomat ja guorahallamat Johs. Falkenberga Lágesvuonaguorahallamis nu árrat go 1941:s ja Ivar Bjørklunda Návuonahistorjá 1985:s .
[ Ivar Bjørklund : Fjordfolket i Kvænangen .	[ Ivar Bjørklund : Fjordfolket i Kvænangen .
Universitetsforlaget 1985 ] Hos Bjørklund er fornorskinga en hovedårsak for den etniske rensing som tilsynelatende fant sted : Andelen samer i kommunen var fra 1930 til 1950 redusert fra 44 % til ingenting !	Universitetsforlaget 1985 ] B jørklunda dutkosis lea dáruiduhttin váldosivvan čearddalaš buhtisteapmái mii orui dáhpáhuvvamin : Sámiid lohku gielddas 1930:s 1950:i njiejai 44%:s gitta nullii !
Harald Eidheim klargjør hvordan nordmennenes holdning overfor samene gir seg utslag i negativ diskriminering .	Harald Eidheim čielggada mo dážaid guottut sámiid ektui bohciidahttet negatiivvalaš vealaheami .
Han lanserer hypotesen om at nordmenns , deriblant de offentlige organers , holdninger blir mer og mer negative jo nærmere man kommer de samiske kjerneområdene .	Son almmuha árvvoštallama ahte dážaid , ja dát mearkkaša maiddái almmolaš ásahusaid , guottut šaddet eanet ahte eanet negatiivvalažžan mađe lagabui olmmoš boahtá sámi váldoguovlluid .
Han insisterer på at samenes samtidssituasjon må sees først og fremst som en del av de statssamfunn som samene som minoritet lever innenfor .	Son nágge ahte sámiid dáláš dilálašvuođa ferte vuosttažettiin oaidnit daid stáhtaservodagaid oassin gos sápmelaččat unnitlohkun ellet .
Den asymmetriske maktrelasjonen mellom nordmenn , den norske offentlighet og samene førte til at samiske kulturtrekk ble henvist til den private sfæren , mens den ble forsøkt skjult i den offentlige sfæren .	Asymmetralaš fápmooktavuohta dážaid , Norgga almmolašvuođa ja sámiid gaskkas , dagahii ahte sámi kulturdovdomearkkat duvdojuvvojedje priváhta dássái , ja seammás dán geahččaledje čiegadit almmolaš dásis .
Det sosialantropologiske paradigmet på fornorskinga har ikke resultert i noen større sammenfattende monografi over fornorskingsprosessens konsekvenser .	Sosiála-antropologalaš paradigma dwáruiduhttimis ii leat buktán makkárge stuorát ollislaš monografiija dasa mo dáruiduhttinproseassat váikkuhedje .
Trolig er dette en indikasjon på hvor sammensatt og tabubelagt dette emnet er , i hvert fall blant de grupper som ble mest utsatt og som gjennomgikk de smerteligste erfaringer .	Jáhkkimis lea dát mearka ahte man seagáš ja gildojuvvon dát fáddá lei , ain juo joavkkuide geat eanemusat ledje uhkiduvvon ja geat vásihedje bákčaseamos diliid .
Tradisjonell forskning vil møte mange problemer og støte på etiske dilemmaer .	Árbevirolaš dutkan vásiha ollu váttisvuođaid ja deaivvada ehtalaš bahkadasaiguin .
På den ene siden kreves det stor fortrolighet med informantene for å kunne samle inn opplysninger og data .	Nuppi bealis gáibiduvvo ahte galget oskkáldasvuođa atnit muitaleddjiidasaset oažžun dihtii dieđuid ja dáhtaid .
På den andre siden er den informasjon forskerne på denne måten får tilgang til så mangslungen , tvetydig og sårbar for informanten at den bare kan brukes med den største omhu .	Nuppi bealis fas leat dieđut maid dutki dán láhkai oažžu nu máŋggabealagat , mearritmeahttumat ja rašit muitaleaddjái ahte dáid sáhttá geavahit dušše hui várrogasat .
Vi ser dette i de mange intervjusamlinger som er utført av lokalhistorikere og lokale museer .	Dán mii vuohttit ollu jearahallamiin maid báikkálaš historjádutkit ja báikkálaš museat leat čađahan .
Vanligvis forteller folk mange historier fra deres skoletid .	Dábálaččat olbmot muitalit ollu muitalusaid skuvlaáiggisteaset .
Men fra de samiske miljøene har slike fortellinger og opplysninger hittil vært en mangelvare eller så har de vært overfladiske og kortfattede .	Muhto sámi birrasiin leat dákkár muitalusat ja dieđut dán rádjái leamaš hárvenaččat dahje ahte dát leat coahkásat ja oanehaččat .
Det er all grunn til å tro at denne forskjellen skyldes en fortrengt skam over erfaringer og episoder som mange samer har fra sin egen skoletid .	Mus lea árta jáhkkit ahte dán erohusa duogážin lea ahte sámit leat háliidan vajálduhttit heahpatlaš vásáhusaid ja dáhpáhusaid skuvlaáiggiineaset .
Faser i fornorskingspolitikken	Dáruiduhttinpolitihka áigodagat
Overgangsfasen , ca. 1850-1870	Dili muhttásanáigodat , su. 1850-1870
I den unge norske staten etter 1814 hadde den første generasjon av embetsmenn som i embeds medfør kom i kontakt med samene , sidestilt deres språk med det norske .	Nuorra Norgga stáhtas maŋŋá 1814 ledje vuosttaš buolvva ámmátolbmot geat virggiideaset oktavuođas sápmelaččaiguin deaivvadedje , bálddalaste sin giela dárogielain .
Å tale morsmålet var en menneskerett mente man med grunnlag i arven fra humanistisk-romantiske strømninger i samtida .	Eatnigiela hállan lei olmmošvuoigatvuohta oaivvildedje sii dalášáiggi humanisttalaš-romantihkalaš rávnnjáldaga árbbiset mielde .
Den fremste talsmann for disse strømninger ble presten N. V. Stockfleth som oversatte og utga en rekke bøker på samisk til bruk i skolen og kirka .	Dáid rávnnjáldagaid buoremus bealušteaddji lei báhppa N. V. Stockfleth , gii jorgalii ja almmuhii ollu girjjiid sámegillii skuvlla ja girku atnui .
Stockfleths linje hadde fått sterk støtte fra embetsmannspartiet på Stortinget og i regjeringen .	Stockfletha oaidnu oaččui nana doarjaga ámmátolbmobellodagas Stuorradikkis ja Ráđđehusas .
Denne - med vår tids øyne - " liberale " språkpolitikken møtte imidlertid motstand blant de kondisjonerte i Finnmark , særlig da Stockfleth sidestilte samene og kvenene kulturpolitisk .	Dán - min dálášáiggi oainnuin - " liberála " giellapolitihka dattetge vuosttaldedje hearrát Finnmárkkus , erenoamážit go Stockfleth bálddalasttii sámiid ja kveanaid kulturpolitihkalaččat .
I 1848 og de påfølgende samlinger kom Stockfleths linje i språkpolitikken under heftig debatt på Stortinget .	1848:s ja čuovvovaš čoahkkimiin digaštalai Stuorradiggi garrasit Stockfletha giellapolitihkalaš oainnu .
Diskusjonen innevarslet en hardere holdning fra myndighetenes side overfor minoritetene i nord .	Digaštallamat ledje ovdasaččat mat muitaledje garrasut miellaguottu eiseválddiid bealis davviguovllu unnitlogu álbmogiid ektui .
I den første fasen kom tiltakene til å rette seg mot samene i såkalte overgangsdistrikter .	Álgoáigodagas álggahedje doaibmabijuid sámiid vuostá nu gohčoduvvon dili muhttásanguovlluin .
Fra 1851 opprettet Stortinget en egen budsjettpost , det såkalte " Finnefondet " , for å fremme undervisning av norsk og for å sørge for opplysning av det samiske folket .	1851:s ásahii Stuorradiggi sierra bušeahttapoastta , nu gohčoduvvon " Sámefoandda " ( " Finnefondet " ) , ovddidan dihtii dárogiela oahpahusa ja omardit sámi álbmogii bajásčuvgehusa .
For å få en antydning om hvilken størrelsesorden denne innsatsen besto i , sammenliknet med hva som i dag blir bevilget til samiske formål samlet gjennom Sametinget og alle departementene , har jeg satt opp denne tabellen :	Ipmirdan dihtii man stuoris dát supmi lei , go veardida dáláš juolludemiiguin sámi ulbmiliidda Sámedikkis ja buot departemanttain ollislaččat , de lean dákkár tabealla ráhkadan :
Tabell 1 : Finnefondet , årlige bevilgninger og promille av statsforvaltningens utgifter . [ Kilder for statistikken : Bjørg Larsson : Finnefondet .	Tabealla 1 : Sámefoanda , jahkásaš juolludeamit ja stáhtahálddahusa goluid promilla [ Statistihka gáldu : Bjørg Larsson : Finnefondet .
Universitetet i Tromsø 1989 , s. 58 og Historisk statistikk 1978 ]	Universitetet i Tromsø 1989 , s. 58 ja Historisk statistikk 1978 ]
Årlige bevilgninger fra finnefondet i kr.	Jahkásaš juolludeamit sámefoanddas ruvnnuiguin
I promille av statsforvaltningens utgifter	Stáhtahálddahusa goluin promillan
1865 ( 1864/65 )	1865 ( 1864/65 )
4000	4000
0,19	0,19
1870 ( 1869/70 )	1870 ( 1869/70 )
11200	11200
0,53	0,53
1880 ( 1879/80 )	1880 ( 1879/80 )
20000	20000
0,67	0,67
1890 ( 1889/90 )	1890 ( 1889/90 )
31000	31000
0,82	0,82
1900 ( 1899/1900 )	1900 ( 1899/1900 )
25300	25300
0,39	0,39
1910 ( 1909/10 )	1910 ( 1909/10 )
90000	90000
1,01	1,01
1920 ( 1919/20 )	1920 ( 1919/20 )
189200	189200
0,34	0,34
En beregning for budsjettåret 2002 viser til sammenlikning at overføringene til øremerkede samiske formål utgjør i underkant av 1 ‰ av det samlede statsbudsjett , hvorav vel 1/3 forvaltes av samene selv , gjennom Sametinget .	Bušeahttajagi 2002 meroštallan čájeha bajábeale loguid veardidallama ektui ahte várrejuvvon juolludeamit sámi doaimmaide ledje vuollelis 1 ‰ ollislaš stáhtabušeahtas , badjelaš 1/3 dain ruđain hálddašit sámit ieža , Sámedikki bokte .
Tabellen viser at den andelen staten brukte til fornorskinga gjennom Finnefondet alene , var – bortsett fra de første to decennier – på høyde med og gjerne litt høyere enn det Sametinget i dag har å rutte med .	Tabealla čájeha ahte ruhtasturrodat , maid stáhta geavahii dáruiduhttimii dušše Sámefoandda bokte , lei - earret guokte vuosttaš jahkeloguid - seamma ollu ja vaikkoba eanet go mii Sámedikkis dál lea .
Og i perioder på begynnelsen av 1900-tallet var midlene som ble stilt til rådighet for Finnefondets fornorskingstiltak større enn den andelen som samlet i dag går til samiske formål .	Ja muhtun áigodagain 1900-logu álggus ledje juolludeamit maid Sámefoanda oaččui dáruiduhttindoaimmaide stuorábut go dat oassi mii dál ollislaččat juolluduvvo sámi doaimmaide .
Konsolideringsfasen , ca. 1870-1905	Nannema áigodat , su. 1870-1905
Fra slutten av 1860-tallet begynte Stortinget å skjerpe fornorskingstiltakene .	1860-logu loahpageahčen garradišgođii Stuorradiggi dáruiduhttindoaimmaid .
Den store finske innvandringa til Øst-Finnmark ble trukket fram .	Sii cuiggodedje stuorra suoma sisafárrema Nuorta-Finnmárkui .
Tiltakene som hadde blitt satt i verk , hadde ikke fått den ønskede virkning .	Doaimmat maid ledje čađahan , eai lean váikkuhan nugo ledje jáhkkán .
Det var snarere slik , ble det hevdet , at norsk språk var på tilbakegang blant samer og kvener .	Lei baicca nu , oaivvildedje , ahte dárogiella lei hedjonan sámiid ja kveanaid gaskkas .
Mens fornorskingstiltakene i den første fasen var motivert ut fra sivilisatoriske og nasjonalistiske hensyn , kom sikkerhetspolitikk der " de nasjonale hensyn " ble avgjørende både for mål og strategi .	Dáruiduhttindoaimmat ledje álgoáigodagas álggahuvvon siviillalaš ja našuvnnalaš sivaid geažil , ja sihkkarvuođapolitihkka fas doaimmai dakko gokko " našuvnnalaš sivat " ledje váldoákkat sihke ulbmila ja strategiija hárrái .
Det var dette som var bakgrunnen for at Stortinget i 1868 vedtok at Finnefondets midler skulle omfatte tiltak som også var rettet mot den kvenske befolkninga .	Dát lei duogážin go Stuorradiggi 1868:s mearridii ahte Sámefoandda ruđat galge maiddái juolluduvvot doaimmaide mat ledje oavvilduvvon kveana álbmogii .
En rekke innskjerpinger ble etter hvert innført .	Ollu gáržžideamit dahkkojuvvojedje dađistaga .
Et sentralt redskap ble en instruks som direksjonen for Tromsø Stift i 1880 utarbeidet for lærerne i overgangsdistriktene .	Váldogaskaoapmi lei instruksa man Romssa bismaguovllu hálddahus ráhkadii oahpaheddjiide gielladili muhttásanguovlluin .
Instruksen slo fast at alle samiske og kvenske barn skulle lære å tale , lese og skrive norsk , mens alle tidligere passuser om at barna skulle lære morsmålet ble strøket .	Instruvssas sáhtii lohkat ahte buot sámi ja kveana mánát galge oahppat hállat , lohkat ja čállit dárogiela , ja buot ovddeš cealkimat ahte mánát galge oahppat eatnigiela , sihkkojuvvojedje .
Lærere som ikke kunne vise gode resultater i denne prosessen med " ombytte av sprog " , fikk ikke lønnspålegg .	Oahpaheaddjit geat eai sáhttán čájehit buriid bohtosiid dán " giellamolsundoaimmas " , eai ožžon bálkálasáhusa .
For en som hadde undervist i 7 år utgjorde det mellom 23 og 30 % av lønna .	Oahpaheaddjái gii lei oahpahan 7 jagi , dát dagai 23-30% bálkkás .
Samiske eller kvenske lærere så ingen hensikt i å søke dette pålegget , mens norske lærere ble økonomisk avhengig av å dokumentere den iver de la i fornorskingsarbeidet .	Sámi ja kveana oahpaheaddjit eai oaidnán makkárge áigaga ohcat dán lasáhusa , muhto dáža oahpaheaddjit fertejedje ekonomalaš sivaid geažil duođaštit iežaset áŋgirvuođa dáruiduhttinulbmila čađaheamis .
Instruksen av 1880 markerte det endelige gjennombruddet for den strenge fornorskingslinja .	1880 ’ instruksa aiddostahtii garra dáruiduhttinpolitihka loahpadassii lihkostuvvama .
Instruksen av 1880 om språkbruk i skolen betydde ei kraftig skjerping av fornorskingspolitikken .	1880 instruksa skuvlla giellageavaheami birra mielddisbuvttii ahte dáruiduhttin šattai vel gárraset go ovdal .
Men mindre endringer i 1898 gjaldt denne til omlag 1960 .	Unna rievdadusaiguin 1898:s dát lei skuvlla politihka sullii 1960 rádjái .
Den siste og mest seigdryge skoleinstruksen ble lansert i 1898 , og fikk klengenavnet " Wexelsen-plakaten " , etter kirkestatsråden .	Maŋimus ja sitkadeamos skuvlabagadus ilmmai 1898:s , ja buddestatnamman šattai " Wexelsenplakáhta " , nammaduvvon girkostáhtaráđi mielde .
Igjen viste man i begrunnelsene til faren fra øst og igjen innløp rapporter om forverring av språksituasjonen .	Dál fas čujuhedje álggus nuorttabeale várrii ja fas čállojuvvojedje raporttat mat muitaledje ahte gielladilli lei vearránan .
Det ble nå fastslått at bruken av samisk og kvensk måtte begrenses til kun det strengt nødvendige , " som hjælpemiddel til at forklare , hvad der er uforstaaeligt for børnene " .	Dál nannejuvvo ahte sámegiela ja kveanagiela geavaheami fertejedje unnidit ja dušše áibbas heađis geavahit " veahkkegaskaoapmin čilget dan maid mánát eai ádden " .
Instruksen befalte lærerne til og med å kontrollere at samiske og kvenske elever heller ikke brukte morsmålet sitt i friminuttene .	Bagadus maiddái kevrii oahpaheddjiid dárkkistit ahte sámi ja kveana oahppit eai geavahan eatnigielaset eai bottuinge .
Målsetningen ble opprettholdt og skjerpet , mens metodene og omfanget ble endret .	Dát áigumuš doalahuvvui ja nannejuvvui , vaikko vuogit ja viidodat rievddai .
Beløp som var blitt brukt til opplæring i samisk og kvensk ved Tromsø Lærerskole falt bort .	Ruhtasupmit maid ledje juolludan sámegiela ja kveanagiela oahpahussii Romssa oahpaheaddjiskuvllas heaittihuvvojedje .
Selv om kjente " sameaktivister " som Isak Saba og Anders Larsen ble tatt opp som " friplasselever i samisk " ved Tromsø Lærerskole , var det bare et fåtall som kan ha hatt etnisk samisk eller kvensk bakgrunn .	Vaikko beakkán " sámiaktivisttat " nugo Isak Saba ja Anders Larsen fidniiga " sámegiela nuvttáoahppisaji " Romssa oahpaheaddjiskuvllas , de ledje dušše moattis geain sáhtii leat sámi ja kveana duogáš .
Av 187 friplasselever som tok eksamen i perioden 1872-1906 var bare 12 fra Finnmark .	187 nuvttásadjeohppiin geat čađahedje eksámena áigodagas 1872-1906 ledje dušše 12:s Finnmárkkus eret .
Også noen fra Troms og Nordland må ha hatt en slik bakgrunn .	Mii eat dieđe gal gallásis dáin lei minoritehtaduogáš .
Til sammenlikning ble det mellom 1883-1905 tatt opp 10 samer og 5 kvener ved skolen .	Veardidangovvan ledje 1883-1905 áigodagas 10 sámi oahppi ja 5 kveana skuvllas .
Skepsisen mot å oppta samiske og kvenske elever var voksende i hele perioden .	Skuvlla bealis ledje dilssit sisaváldit sámi ja kveana ohppiid olles dán áigodaga .
Alt på slutten av 1860-tallet var direksjonen for Troms Stift skeptisk til samiske lærere : " Man havde overordentlig Møie med de Fleste af dem , uden dog at kunne bibringe dem nogen tilfredsstillende Uddannelse . "	1860-logu loahpageahčen juo eahpidii Romssa bismaguovlu oahpahit sámiid oahpaheddjiin : " Mis lea hirpmus ollu bargu eatnašiiguin ja liikká eai oro dáidda nákcemin addit duhtadahtti oahpu . "
[ Sitert etter Helge Dahl : Språkpolitikk og skolestell i Finnmark . Universitetsforlaget 1957 ]	[ Bájuhan Helge Dahl : Språkpolitikk og skolestell i Finnmark Universitetsforlaget 1957 ]
I 1877 tok ekspedisjonssjef Hertzberg til orde for yrkesforbud på etnisk grunnlag med følgende begrunnelse : " Erfaring synes at have godtgjort , at Lærere av ren eller blandet kvensk eller lappisk Herkomst ikke ere skikkede til at befordre Fornorskning blandt sine Landsmænd med den ønskede Fremgang . "	1877:s doaimmahathoavda Hertzberg evttohii fidnogildosa čearddalašvuođus čuovvovaš ákkain : " Vásáhusat čájehit ahte oahpaheaddjit buhtes dahje seaguhus kveana ja sámi nális eai leat dohkálaččat čađahit dáruiduhttima iežaset riikkaguimmiid gaskkas sávahahtti ovdánemiin " .
Dette forslag på yrkesforbud på etnisk grunnlag vant ingen gehør i første omgang , men to tiår senere ga Wexelsenplakaten grønt lys for tiltaket .	Dát čearddalašvuđot fidnogielddusevttohus ii čuovvoluvvon álggos , muhto guoktelogi jagi maŋŋá , Wexelsen-plakáhtta dohkkehii dán áigumuša .
Vi har sett at bevilgningene til fornorskingstiltakene økte kraftig på begynnelsen av 1900-tallet .	Mii leat oaidnán ahte ruhtajuolludeamit dáruiduhttindoaimmaide lassánedje hirbmasit 1900-logu álggus .
Bakgrunnen var både en større frykt og oppmerksomhet om " den finske fare " og den nasjonale opphisselsen rundt unionsoppløsninga .	Duogáš lei sihke stuorra ballu ja fuopmášupmi " suoma vára " ja našuvnnalaš bođđejupmi ovttastatluvvema oktavuođas .
I løpet av kort tid ble nye tiltak gjennomført :	Oanehis áigodagas lassedoaibmabijuid čađahedje :
bygging av en rekke skoleinternater rundt om i Finnmark som tok sikte på å isolere elevene fra sine opphavsmiljø .	Moanat skuvlainternáhtaid huksejedje Finnmárkui maid ulbmil lei sirret ohppiid ruohttasiinniset .
det ble satt en stopper for kurs i samisk og finsk ved Tromsø seminar .	Seammás heaittihedje sáme- ja kveanaduogáš ohppiid nuvttásadjeortnega .
myndighetene foretrakk lærere med norsk bakgrunn i samiske og kvenske områder , det vil si at man innførte yrkesforbud for samer og kvener i skolen .	Eiseválddit oide dážaduogáš oahpaheddjiid sámi ja kveana guovlluin , dát mearkkaša ahte ásahedje fidnogildosa skuvllas sámiide ja kvenaide .
pedagogiske metoder som mest effektivt skulle fremme fornorsking , ble diskutert på lærerstevner og demonstrert av skoledirektøren personlig .	Pedagogalaš vugiid mat beaktilamosit ovddidedje dáruiduhttima , digaštalle oahpaheddjiid čoagganemiin ja skuvladirektevra ieš daid demonstrerii .
Den statlige kontrollen med fornorskingstiltakene ble kraftig innskjerpet , spesielt innen skoleverket .	Dáruiduhttindoaimmaid stáhtalašdárkkisteapmi nannejuvvui hirbmadit , erenoamážit skuvladoaimmahagas .
Fram til århundreskiftet hadde de lokale myndigheter hatt kontroll med og ansvar for fornorskingsarbeidet .	Jahkečuođimolsumii lei báikkálaš eiseválddiin kontrolla dáruiduhttinbargguin ja ovddasvástádus dan ovddas .
De statlige myndigheter ga Bernt Thomassen i oppgave å sette de nye målsetningene ut i livet .	Stáhta eiseválddit gohččo Bernt Thomassena čađahišgoahtit ođđa áigumušaid .
I " Sagai Muittalægje " ble han kalt Bobrikoff , etter generalguvernøren som var utnevnt av tsaren for å russifisere Finland .	Aviissas " Sagai Muittalægje " gohčoduvvui son Bobrikoffan . Bobrikoff lei generálaguvernevra , gean cára lei nammadan ruoššaiduhttit Suoma .
F.eks. deltok han på lærerstevnene hvor han selv demonstrerte nye pedagogiske metoder i fornorskingas tjeneste .	Ovdamearkka dihtii oassádalai Thomassen oahpaheddjiid čoagganemiin gos son oahpahii ođđa pedagogalaš vugiid dáruiduhttinbálvalusas .
Avisa Sagai muittalægje ( Nyhetsfortelleren ) , som kom ut i tida 1904-1912 , motarbeida fornorskingspolitikken .	Aviisa Sagai muittalægje , mii almmuhuvai áigodagas 1904-12 , vuostálasttii dáruiduhtinpolitihka .
I 1906 blei Sámi soga lávlla for første gang offentliggjort her . 80 år etterpå fikk denne status som felles samisk nasjonalsang .	1906:s almmuhuvvui dás vuosttaš geardde Sámi soga lávlla , mii 80 jagi maŋŋil mearriduvvui sámi álbmotlávlagin .
Av skoledirektørene er Thomassen sin rolle i fornorskingsarbeidet mest beryktet både i samtida - og i dag bl.a. fordi et utvalg av korrespondansen hans som embetsmann er blitt publisert .	Skuvladirektevrraid gaskkas lea Thomassen beakkáneamos dáruiduhttinbarggu geažil sihke áiggistis - ja dál , ee. go oassi su čálašemiin ámmátolmmožin lea almmustuhttojuvvon .
[ Hoëm og Tjeldvoll : Etnopolitikk som skolepolitikk .	[ Hoëm og Tjeldvoll : Etnopolitikk son skolepolitikk .
Universitetsforlaget 1980 ] Vi kan merke oss at begrunnelsen han ga , ikke var bare nasjonalistisk og sikkerhetspolitisk , men også velferdspolitisk .	Universitetsforlaget 1980 ] Dás mii fuomášat ahte su vuođustus ii lean dušše našuvnnalaš ja sihkkarvuođapolitihkalaš , muhto maiddái čálgopolitihkalaš .
Fornorskinga var , poengterte Thomassen i en beretning til departementet i 1907 , " like meget en velferdssak for den aller største del av Nord-Norges lappiske og kvenske befolkning .	Dáruiduhttin lei , Thomassen áiccalmasttii čielggadeamis departementii 1907:s " seamma ollu čálgoášši stuorámus oassái Davvi-Norgga sámi ja kveana álbmogii .
Gjennom fornorskningen fører veien til utvikling og fremgang også for dem " .	Dáruiduhttima bokte lea ovdáneapmi ja ahtanuššan maiddái sidjiide " .
[ Sitert etter Eriksen og Niemi : Den finske fare .	[ Bájuhuvvon dán girjji mielde : Eriksen og Niemi : Den finske fare .
Universitetsforlaget 1991 , s. 114 ]	Universitetsforlaget 1991 , s. 114 ]
Kulminasjonsfasen , ca. 1905-1950	Alimusaidáigodat , su. 1905-1950
I første del av denne fasen ble " tiltak som var blitt lansert tidligere , konsolidert og ideologiene fasttømret " .	Dán áigodaga álggus nannejedje " doaimmaid maid ovdal ledje almmuhan ja ideologiijaid dássejedje " .
Etter første verdenskrig fikk Norge felles grense både mot Russland og Finland .	Maŋŋá vuosttaš máilmmisoađi lei Norggas oktasašrádjá sihke Ruoššain ja Suomain .
Mellomkrigstida kom til å bli preget av avskjerming overfor Finland og – mer relevant i vår sammenheng - " indre offensiv " ovenfor kvener og samer .	Soahtegaskaáigi golai suddjet Suoma vuostá ja - midjiide eanet áššáigullevaš - sámiid ja kveanaid vuostá " siskkáldas fálleheapmái " .
De ulike virkemidlene som fram til da var tatt i bruk , og som ble supplert med en rekke nye , ble til slutt samlet under et felles hemmelig organ , Finnmarksnemnden i 1931 .	Dáid máŋggalágan doaimmaid mat dan rádjái ledje álggahuvvon ja ođđa doaimmaid mat ledje lasihuvvon , čohkkejedje loahpas oktasaš suollemas ásahusa vuollái , Finnmárkonammagoddái 1931:s .
Organet markerer kulminasjonen av den norske assimilasjonspolitikken som fortsatte inn i etterkrigstida og som karakteristisk nok ble nokså upåvirket av f.eks. regimeskiftet i 1935 .	Dát ásahus lei mearkan ahte dáža assimilašuvdnapolitihkka lei bárisin doaibmamin , ja dát politihkka joatkašuvai maŋŋásoahteáigái , iige omd. ráđđenvuohkemolsun 1935:s rievdadan dan mange láhkai .
Finnmarksnemnden markerer også den stadig sterkere bindingen som etter hvert oppsto mellom minoritets- og sikkerhetspolitikken og som spesielt karakteriserer den særegne karakter og form fornorskingspolitikken framsto i. .	Finnmárkonammagoddi maiddái aiddostahttá dan nannoseabbo čatnasumi mii dađistaga šaddá minoritehta- ja sihkkarvuođapolitihka gaskii ja mii erenoamážit válddaha dáruiduhttinpolitihka sierralágan dovdomearkka ja vuogi .
Hemmeligholdelsen må i tillegg sees som en reaksjon på den organiserte motstanden fra og kritikken av skolepolitikken på samisk hold .	Suollemasvuođa ferte dása lassin oaidnit vuosteváikkuhussan organiserejuvvon sámiid skuvlapolitihka vuosttaldeami ja dán politihka moaitaga ektui .
Både frykten for storfinske ambisjoner og samisk mobilisering , førte altså til mer " fordekte " begrunnelser for iverksettelsen av nye tiltak .	Sihke stuorrasuopmelaš ambišuvnnat ja sámi mobiliseren dagahedje eanet " čiegus " ákka ođđa doaibmabijuid álggahit .
Bevilgninger til Finnefondet hadde blitt sterkt opptrappet på begynnelsen av 1900-tallet og ble mer enn fordoblet fram mot krigsutbruddet i 1914 .	Juolludeamit Sámefondii sturro hirbmadit 1900-logu álggus ja eambbo go duppalastojuvvojedje soahteálgui 1914:s .
Den store økningen skulle dekke den statlige satsinga på internater som et nytt , mer effektivt middel i fornorskningsarbeidet .	Dát stuorra lassáneapmi galggai máksit stáhta internáhttavuoruhemiid mat galge leat ođđa , eanet ulbmillaš dáruiduhttinbarggu gaskaoapmin .
I første omgang ble internatene reist som grensefestninger i kvensk-dominerte områder , men senere kom også Indre Finnmark og Tysfjord med i programmet .	Álggus internáhtaid huksejedje rádjarusttegin kveanaid váldoguovlluide , muhto maŋŋá internáhttahuksenprográmma guoskkai maiddái Sis-Finnmárkui ja Divtasvudnii .
Straks etter at verdenskrigen var over , tok skoledirektøren i Finnmark karakteristisk nok initiativ for å endre navnet på Finnefondet til en mer " nøytral " betegnelse .	Dalán go máilmmisoahti nogai , Finnmárkku skuvladirektevra mihtilmasat evttohii rievdadit Sámefoandda / Finnefondet nama eanet " neutrála " namahussan .
Trolig må initiativet sees i sammenheng med de samiske landsmøtene som var blitt holdt i de foregående år .	Dán evttohusa dáidá fertet oaidnit sámi riikkačoahkkimiid ektui , maid ledje doallan ovdalašjagiid .
Departementet fulgte rådet , og fra 1921 ble Finnefondet kamuflert som et generelt virkemiddel : " Særbidrag til folkeskolene i Finmark landdistrikter " .	Departemeanta čuovui dán rávvaga ja 1921:s Sámefoanda oaččui háma leat dábálaš gaskaoapmi : " Sierralasáhus álbmotskuvllaide Finnmárkku báikegottiin " .
Bjørg Larsson som har studert hvordan midlene over Finnefondet ble brukt , konkluderer med at " bevilgningene til finnefondet fortsatte som før " .	Bjørg Larsson gii lea guorahallan mo Sámefoandda ruđat geavahuvvojedje , gávnnaha ahte " juolludeamit Sámefondii joatkašuvve nugo ovdalge " .
Chr. Brygfjeld var en av etterfølgerne til Thomassen i embetet som skoledirektør og statens hovedkontrollør av fornorskingstiltakene fra 1923 til 33 .	Chr. Brygfjeld lei Thomassena maŋisčuovvu skuvladirektevrra ámmáhis ja stáhta dáruiduhttindoaibmabijuid váldogoziheaddji 1923:s gitta 1935:i .
Han tok avstand fra alle krav som ble reist på samisk hold , dels ut fra klare rasemessige synspunkter : " Lappene har hverken hatt evne eller vilje til å bruke sitt språk som skriftspråk .	Son vuosttaldii buot sámiid gáibádusaid , belohahkii čielga rasisttalaš oainnuid vuođul : " Sámiin eai leat leamaš návccat iige dáhttu geavahit iežaset giela čállingiellan .
( ... ) De få individer som er igjen av den oprinnelige lappiske folkestamme er nu så degenereret at det er lite håp om nogen forandring til det bedre for dem .	( ... ) Diet moadde olbmo mat velá gávdnojit álgosámi čearddas leat dál nu goarránan čearda ahte ii leat báljo doaivva oččodit sin buoret dillái .
De er håpløse og hører til Finnmarkens mest tilbakesatte og usleste befolkning og skaffer den største kontigent herfra til vore sindsykeasyler og åndssvakeskoler . "	Sii leat vártnuheamit ja gullet Finnmárkku eanemus bázahallan ja gealbboheamos álbmogii ja sin álbmot leat stuorámus joavku seahkemielagiid ja heaigomielagiid skuvllaide . "
[ Sitert etter Eriksen og Niemi : Den finske fare .	[ Bájuhuvvon dán girjji mielde : Eriksen og Niemi : Den finske fare .
Universitetsforlaget 1991 , s. 114 , s. 258 ] Ifølge Brygfjeld var fornorskinga av samene en udiskutabel sivilisatorisk oppgave for den norske staten som følge av nordmennenes rasemessige overlegenhet .	Universitetsforlaget 1991 , s. 114 , s. 258 ] Brygfjelda mielas lei sámiid dáruiduhttin čielga sivilisatoralaš ( čuvgehuslaš ) bargu Norgga stáhtii go dážat ledje nálálaččat alladássáseabbot .
Her skilte han mellom samer og kvener siden han anså de sistnevnte som et kulturfolk , de " driftigste og dyktigste " i Finnmark .	Dás son earuhii sámiid ja kveanaid go son anii kveanaid leat kulturálbmogin , " searaleapmosat ja áhpaseapmosat " Finnmárkkus .
At kvenene måtte fornorskes , var ene og alene av sikkerhetspolitiske årsaker .	Ahte kveanaid fertii dáruiduhttit , lei dušše sihkkarvuođapolitihkalaš sivaid geažil .
Fra midten av 1800-tallet skilte ikke myndighetene mellom samiske og kvenske elever mht. fornorskingstiltakene i skoleverket .	1800-logu gaskkamuttus eiseválddit eai earuhan sámi ja kveana ohppiid das mii guoskkai skuvladoaimmahusa dáruiduhttindoaibmabijuide .
Men i mellomkrigstida begynte man oftere å foreta en distinksjon her .	Muhto soahtegaskaáiggis álge dávjjibut earuhit dáid .
Denne ulikebehandlinga kunne for samenes del være av negativ karakter , basert på en sivilisasjonsskala der samene kom til kort .	Sámiid ektui sáhtii leat negatiivvalaš dát sierragieđahallan , mii lei vuođđuduvvon sivilisašuvdnamihtárii mas sámit eai olahan báljo mange muddui .
Eller den kunne være positiv ut fra et historisk argument : I motsetning til kvenene , som var for innvandrere å regne , var samene et gammelt urfolk på Nordkalotten .	Dahje ahte dat sáhtii leat positiivvalaččat historjjálaš ákka beales : kveanaid ektui , geat ledje rehkenastojuvvon leat sisafárrejeaddjit , ledje sápmelaččat dološ eamiálbmot Davvikalohtas .
Denne forskjellsbehandlinga av samer og kvener ble da også gjennomført i Lov om folkeskolen i 1936 .	Dán láhkai earuhit sámiid ja kveanaid čađahuvvuige 1936 ’ Álbmotskuvlalágas .
Den tidligere adgangen til i nødsfall å bruke finsk som hjelpespråk , på linje med samisk , falt nå bort .	Ovddeš lohpi heađis oažžut geavahit suomagiela veahkkegiellan , seamma láhkai go sámegiela , dál heaittihuvvui .
Et underliggende motiv var sikkerhetspolitiske , men dette kom bare til uttrykk i uoffisielle betenkninger , ikke i offentlige stortingsdebatter .	Duogášmotiiva lei sihkkarvuođapolitihkalaš , muhto dát ovdanbođii dušše eahpealmmolaš smiehttamušain , iige almmolaš stuorradiggedigaštallamiin .
Den nye arbeiderpartiregjeringa fulgte med andre ord opp de tidligere borgerlige regjeringers fornorskings- og assimilasjonspolitikk .	Ođđa bargiidbellodatráđđehus čuovui nu ovddeš borgárlaš ráđđehusaid dáruiduhttin- ja suddadanpolitihka .
I Kvænangen , som i mange andre kystkommuner , har det foregått et identitetsskifte .	Návuonas , nugo máŋgga eará mearragáttesuohkanis , lea identitehta molsásan .
Mens et flertall av befolkninga tidligere regna seg som samer eller kvener , regna rundt 1970 praktisk talt alle seg som norske .	Ovdal eanetlohku anii iežaset sápmelažžan dahje kveanan , muhto birrasiid 1970 atne measta buohkat iežaset dážan .
Tromsø museum har illustrert denne utviklinga slik .	Romssa musea lea govvidan identitehtamolsuma .
( Foto : Svein Lund )	( Govva : Svein Lund )
Avviklingsfasen , ca. 1950-1980	Loahpahanáigodat , su. 1950-1980
Formelt gjaldt instruksen fra 1898 , Wexelsenplakaten , inntil Stortingets behandling av Samekomiteens innstilling i 1963 .	Formálalaččat 1898 ’ instruksa , Wexelsenplakáhta , lei doaimmas gitta dassážii go Stuorradiggi gieđahalai Sámelávdegotti evttohusa 1963:s .
Påbudene i instruksen var altså gjeldende utover hele 1950-tallet , ja , enkelte steder har vi belegg for at de ble praktisert et godt stykke inn på 1960-tallet .	Instruvssa mearrádusat ledje nappo dalle doaibmi mearrádusat olles 1950-logus , ja sáhttá dadjat ahte muhtun báikkiin dáid doalahedje 1960-lohkui .
I Tor Edvin Dahls bokrapport forteller en lærer som var fra Oslo : " Så var det å passe på at barna aldri snakket samisk eller finsk , vi hadde fått beskjed fra skolestyreren at de ikke fikk lov til å snakke sitt eget morsmål , heller ikke i friminuttene eller før og etter skoletid .	Tor Edvin Dahl girjeraporttas muitala muhtun oahpaheaddji , guhte lei Oslos eret , ná : " Ja de fertiimet váruhit ahte mánát eai goassige hállan sámegiela dahje suomagiela , mii leimmet ožžon dieđu skuvlahoavddas ahte sii eai ožžon lobi hállat iežaset eatnigiela , eai bottuinge dahje ovdal ja maŋŋá skuvlaáiggi .
Det skulle være norsk , dermed basta . "	Dárogiela galge hállat , bákkus . "
[ Tor Edvin Dahl : Samene i dag - og i morgen .	[ Tor Edvin Dahl : Samene i dag - og i morgen .
Gyldendal 1970 , s. 150 ] At Den gamle ånd ennå gikk igjen på 1960-tallet , blir ytterligere bekreftet av en liten skildring Anders Ole Hauglid fra Brumunddal har gitt : " Forunderlige Finnmark - det var en opplevelse av å være kommet til utlandet : " Alle kan norsk .	Gyldendal 1970 , s. 150 ] Ahte Boares vuoigŋa ain elii 1960-logus , duođasta maiddái oanehis govahallan , man Anders Ole Hauglid Brumunddalas lea čállán : " Imašlaš Finnmárku- , dovdui dego livččen lean olgoriikii boahtán : " Buohkat máhttet dárogiela .
Ingen behøver å snakke finsk eller samisk " , var beskjeden vi fikk !	Ii oktage dárbbaš hállat suomagiela dahje sámegiela " , lei diehtu midjiide !
- Inntil Internatstyreren gjorde meg oppmerksom på at samisk og finsk var deres morsmål og at Internatet var deres annet hjem .	- Dassážii go internáhttahoavda čuvgehii munnje ahte sámegiella ja suomagiella lei sin eatnigiella ja ahte internáhtta lei sin nubberuoktu .
I dag 20 år senere kan man gremmes . "	Odne 20 jagi maŋŋá olmmoš sáhttá heahpanit . "
[ Anders Ole Hauglid : Deaivvadeapmi Porsáŋgguin / Om å møte Porsanger , i : Gaup / Utsi ( red ) Ruovttobálgá rái / På hjemveger 1984 ]	[ Anders Ole Hauglid : Deaivvadeapmi Porsáŋgguin / Om å møte Porsanger , girjjážis : Gaup / Utsi ( red ) Ruovttobálgá rái / På hjemveger 1984 ]
Begge beretningene stammer fra Porsanger , men det ligger nær å tro at den aktive fornorskinga ble drevet i og utenfor skoletimene også andre steder i Troms og Finnmark så sent som på 1960-tallet , til og med etter at Stortinget hadde foretatt jordpåkastelse over Wexelsen-plakaten .	Guktot muitalusat leat Porsáŋggus , muhto oažžut jáhkkit ahte aktiivvalaš dáruiduhttin čađahuvvui sihke skuvladiimmuin ja maŋŋá skuvladiimmuid maiddái eará báikkiin Romssas ja Finnmárkkus nu maŋŋit go 1960-logus , maiddái maŋŋá go Stuorradiggi lei hávdádan Wexelsen-plakáhta .
For Nord-Troms har det blitt påvist at lærerstaben i mellomkrigstida i hovedsak besto av tilflyttere som var besjelet av myndighetenes program om å utbre norsk språk og kultur .	Davvi-Romssas lea čájehuvvon ahte oahpaheaddjit soahtegaskkaáiggi ledje eanaš sisafárrejeaddjit geaid vuolggahusbargun lei eiseválddiid prográmma lávdadit dárogiela ja dáža kultuvrra .
Det fins eksempler på at lærere ga offentlig uttrykk for rasistiske holdninger .	Olbmot maid dihtet muitalit ahte oahpaheaddjit almmolaččat ovddidedje nállevealahanguottuid .
Skolen hadde med Bråstad Jensens formulering : " ( ... ) uheldige følger for utviklinga av sjølbildet til mange samiske og kvenske elever .	Bråstad Jensen muitala ahte skuvla " ... vahágahtii máŋgga sámi ja kveana oahppi iešgova ovdáneapmái .
På skolen fikk de jo mer eller mindre utilsløret vite hvor liten verdi deres morsmål og deres kulturelle forankring i det hele tatt hadde . "	Skuvllas sidjiide muitaledje oalle njuolga ahte sin eatnigielas ja sin kultuvrralaš gullevašvuođas oppanassiige lei unnán árvu . "
[ Eivind Bråstad Jensen : Den norske skoles rolle i fleretniske samfunn i Nord-Troms på trettitallet , i : Norsk Pedagogisk Tidsskrift 3-1990 , s. 14 ]	[ Eivind Bråstad Jensen : Den norske skoles rolle i fleretniske samfunn i Nord-Troms på trettitallet , Norsk Pedagogisk Tidsskrift 3-1990 , s. 14 ]
Først fra 1960-tallet har vi en større undersøkelse om forholdet mellom skole og lokalsamfunn og om hvilke resultater , rent kunnskapsmessig , skoleutviklinga i fornorskingsperioden førte til .	Easka 1960-logus lea mis stuorát guorahallan skuvlla ja báikkálaš servodaga gaskavuođa birra ja das makkár bohtosiid , diehtodásis , dáruiduhttináigodaga skuvlaovdáneapmi dagahii .
Den gangen lå elevprestasjonen i de sentrale nordsamiske områder i gjennomsnitt markert under normalplanens minstekrav og det hadde i løpet av hele 1900-tallet skjedd en økende avstand mellom skolen og samene , sosialt og kulturelt .	Dalle ledje ohppiidbohtosat guovddáš davvisámegiela guovlluin gaskamearálaččat čielgasit normálaplána unnimusgáibádusaid vuolábealde ja olles 1900-logus lei šaddan dađistaga stuorát erohus skuvlla ja sámiid gaskii , sosiálalaččat ja kultuvrralaččat .
Fornorskingspolitikkens virkninger	Dáruiduhttinpolitihka váikkuhusat
Fra historien kan man trygt slå fast at den statlige innsatsen for å få samene ( og kvenene ) til å legge bort språket sitt , endre grunnverdiene i kulturen og bytte den nasjonale identiteten sin , har vært omfangsrik , langvaring og målbevisst .	Go historjjálaččat geahččá , de sáhttá roahkka dadjat ahte stáhta árja oažžut sámiid ( ja kveanaid ) hilgut gielaset , rievdadit kultuvrralaš vuođđoárvvuid ja lonuhit čearddalaš iešdovddu , lea leamaš viiddis , guhkilmas ja ulbmillaš .
Omlegging av sosiale institusjoner må ha fått dyptgripende konsekvenser for enkeltmenneskenes forhold til hverandre .	Stáhta sáhtii muhtun muddui mieiggastit doaibmi beaivválaš rasismii , muhto iešalddis dát fuonášii olbmuid geaidda dát politihkka guoskkai .
Det har likevel blitt pekt på hvor bemerkelsesverdig liten den sosiale uroen var under hele denne moderniserings- og fornorskingsperioden .	Muhto lea liikká čujuhuvvon ahte man mearkkašahtti unni sosiálalaš ráfehisvuohta lei olles dán ođasmahttin- ja dáruiduhttináigodagas .
Det er stor konsensus om at dette skyldes avmakt på grunn av de ekstremt ulike maktforholdene mellom statsforvaltningen som den utøvende part og de enkeltindividene som var gjenstand for endringene .	Lea stuorra ovttaoaivilvuohta ahte sivvan dasa lea vuoimmehisvuohta go fápmodilálašvuođat ledje álfárot guovtteláganat stáhtahálddahusa hálddašeddjiide ja oktagasolbmuide geat šadde vásihit rievdadusaid .
Eriksen og Niemi har lansert som " en rimelig hypotese " at uten " den finske fare " " ville ikke fornorskingspolitikken overfor samene blitt gjennomført såvidt strengt over så langt tidsrom " .	Eriksen ja Niemi leaba almmuhan " govttolaš hypotesan " ahte " suoma vára " haga " ii livčče dáruiduhttinpolitihkka sámiid ektui čađahuvvon dan mađi garrasit nu guhkes áigodaga badjel " .
Vi har i tråd med denne konklusjonen sett at etter ca. 1870 ble fornorskingspolitikken i Finnmark skrudd stadig strammere som følge av den økte kvenske innvandringa .	Mii leat oaidnán ahte su. 1870 maŋŋá garai dáruiduhttinpolitihkka Finnmárkkus dađistaga dainnago kveana sisafárren lassánii .
Nyere forskning har likevel trukket fram at myndighetenes politikk overfor samene sør for Finnmark , særlig reindriftssamene , i like høy grad var preget av nasjonale , sosialdarwinistiske og rasistiske motiver .	Ođđasut dutkan lea liikká fuomášahttán ahte eiseválddiid politihka sámiid ektui máddelis Finnmárkku , erenoamážit boazosápmelaččaid ektui , ledje našuvnnalaš , sosiáldarwinisttalaš ja rasisttalaš motiivvat sakka báidnán .
Den lange prosessen fram mot en avtale mellom Norge og Sverige om reinbeitespørsmålet i 1919 , reinbeitekonvensjonen , har historikeren Roald Berg karakterisert som " enda en seier " for " den norske innskrenkningspolitikken overfor den samiske kulturen " og i verket Norsk utenrikspolitisk historie , konkluderer Berg behandlingen av denne saken slik : " Reinbeitekonflikten med Sverige fram til 1919 var det utenrikspolitiske uttrykket for den hardhendte fornorskningspolitikken som fulgte av koloniseringen sørfra , den indre konsolidering og ekspansjonen inn i det gamle sameland . "	Guhkes proseassa oažžut Norgga ja Ruoŧa gaskasaš boazoguohtunšiehtadusa 1919:s , boazoguohtunkonvenšuvnna , lea historjádutki Roald Berg govahallan " velá okta vuoitun " " Norgga gáržžidanpolitihkkii sámi kultuvrra ektui " ja girjjis Norsk utenrikspolitisk historie konkludere Berg dán ášši gieđahallama ná : " Boazoguohtunriidu Ruoŧain 1919 rádjái lei garra dáruiduhttima olgoriikkapolitihkka maid mátta koloniseren , siskkáldas nannen ja leavvan dološ sámeeatnamii dagahii . "
[ Roald Berg : Norge på egen hånd .	[ Roald Berg : Norge på egen hånd .
Universitetsforlaget 1995 , s. 143 ]	Universitetsforlaget 1995 , s. 143 ]
Om man går nærmere inn på den økonomiske utviklinga enn det jeg har hatt anledning til å gjøre i denne omgangen , kan man se at marginaliseringa i en betydelig grad var et resultat av fornorskingstiltakene sett i en vid sammenheng .	Jos dárkileappot guorahallá ekonomalaš ovdáneami go dan maid mun dán vuorus lean sáhttán dahkat , de oaidná ahte marginaliseren oalle stuorrát lei dáruiduhttindoaibmabijuid boađus viiddis oktavuođas gehččojuvvon .
Resultatet i de sjøsamiske områdene var at samene " forsvant " fra folketellingene , og samiske interesser og identitet i fiskerinæringa ble stigmatisert .	Boađus mearrasámiid guovlluin lei ahte sámit " jávke " álbmotlohkamis ja sámi beroštumit ja identitehta guolástusealáhusas hávváduvvui .
Med andre ord har studier som er gjort om den norsk-svenske reinbeitekonflikten , reindrifta i Norge nasjonalt og regionalt og lokalsamfunn i Sør-Troms og Ofoten både utfylt og modifisert Eriksen og Niemis arbeide på dette punktet .	Nuppiiguin sániiguin daddjon de leat guorahallamat mat leat čađahuvvon Norgga-Ruoŧa boazoguohtunriiddus , boazodoalus Norggas našuvnnalaččat ja regionalaččat ( guovlluguovdasaš ) ja báikkálaš servodagain Mátta-Romssas ja Ofuohtas sihke ollistan ja mudden Eriksena ja Niemi barggu dán oktavuođas .
Fra annen forskning vet vi at denne form for avmakt som minoritetene opplevde under fornorskinga har sosialpsykologiske konsekvenser .	Eará dutkamiin mii diehtit ahte dákkár vuoimmehisvuohta maid minoritehtat vásihedje dáruiduhttima áigodagas , čuohcá sosiálpsykologalaččat .
På den ene siden aktiviseres forskjellige forsvarsmekanismer for å tilpasse seg til det sosiale trykket og de nye forholdene .	Dát sáhttá váikkuhit ahte sierranas várjalusmekanismmat doaibmagohtet heivehan dihtii iežaset sosiálalaš áŧestussii ja ođđa dilálašvuođaide .
Men dersom trykket fra omgivelsene blir sterkt og vedvarende nok , vil det på den andre siden " komme til å prege eget selvbilde , undergrave selvrespekt og egenverdi , og i verste fall lede til selvforrakt og overdreven kritisk innstilling til andre medlemmer av ens egen gruppe " .	Muhto go birrasa áŧestus stuorru ja bistá doarvái guhká , de nubbi váikkuhus lea ahte " dat hábme iešgova , dađistaga njeaidá iežas árvvusatnima ja iešárvvu , ja bahámusat váikkuhus lea go dat dagaha iešbadjelgeahččama ja liiggás kritihkalaš guottu iežas čeardda olbmuide " .
[ Bjørn Hvinden ( red. ) : Romanifolket og det norske samfunnet .	[ Bjørn Hvinden ( red. ) : Romanifolket og de norske samfunnet .
Følgene av hundre års politikk for en nasjonal minoritet , Fagbokforlaget 2000 , s. 19 ]	Følgene av hundre års politikk for en nasjonal minoritet , Fagbokforlaget 2000 , s. 19 ]
Hva var følgene for folks identitet og selvfølelse ?	Mo váikkuhii olbmuid iešdovdui ja iešsihkkarvuhtii ?
I norsk litteratur finner man utallige skildringer av skolens overgrep mot barn , på basis av stands- og klassemessige forhold .	Norgga girjjálašvuođas gávdnojit lohkameahttun govvádusat skuvlla veahkaválddi birra mánáid ektui , sehtui geahčadettiin .
En kunne vente mange slike beretninger om det som hadde foregått i over et hundreår i samiske og kvenske bosettingsområder .	Sáhtášii vuordit ollu dákkár muitalusaid dan birra mii lea dáhpáhuvvan eanetgo čuohtejagi sámi ja kveana ássanguovlluin .
Som nevnt innledningsvis mangler vi i stor grad historisk og samfunnsvitenskapelig forskning om de sosialpsykologiske konsekvenser av fornorskinga om samer – og for øvrig også kvener .	Nugo namahuvvon álggus , de mis duođai váilu historjjálaš ja servodatdieđalaš dutkan mii čilgešii mo sámiid ja maiddái kveanaid dáruiduhttin váikkuhii sosiálpsykologalaččat .
Jeg skal likevel sammenfatte noen observasjoner på bakgrunn av vitnesbyrd som opp til i dag er kjent i litteraturen og i minnesamlinger .	Mun áiggun liikká čoahkkáigeassit muhtun dárkomiid , duođaštusaid vuođul mat otnáža rádjái leat gávdnamis girjjálašvuođas ja muitočoakkálmasain .
Hvilke konsekvenser fikk fornorskingspolitikken for utviklinga i en kritisk fase i unge menneskers livsløp ?	Mo skuvlamánát ieža vásihedje skuvlii álgima ? Mo váikkuhii dáruiduhttinpolitihkka nuorra olbmuid eallimii rašis áigodagas ?
( En del av disse vitnesbyrda er gjengitt i originalartikkelen , men utelatt her .	( Dáid duođaštusaid oasit leat bájuhuvvon originálaartihkkalis , muhto dás leat daid guođđán .
Red. )	Doaim . )
Et gjennomgående trekk i vår sammenheng er at fortidens hendelser fort fortaper seg i et halvmørke .	Min vásáhusaid dábálaš dovdomearka lea ahte vássánáiggi dáhpáhusat johtilit jávket gerbmosii .
De menneskelige omkostninger ved de tiltak som ble gjennomført er , som alt antydet , vanskelig å dokumentere .	Olmmošlaš gillámušat čađahuvvon doaimmaid dáfus leat , nugo juo lean geažihan , váddásat duođaštit .
Siden skriftkulturen i mindre grad er utbredt blant minoriteter , og siden lojalitet og skamfølelse har vært vanlig , kan en tale om et strukturtrekk , nemlig det at " makten skjuler sine spor " .	Go čálalaš kultuvra lea eahpedábálaš minoritehtaid gaskkas ja go oskkáldasvuohta ja heahpu lea leamaš dábálaš , de sáhttá dás oaidnit ráhkadusdovdomearkka , namalassii ahte " fápmu čiehká iežas luottaid " .
Det er derfor ikke så merkelig at man i faglitteraturen finner forholdsvis få eksempler på organisert motstand blant samer og kvener direkte rettet mot gjennomføringa av fornorskingstiltakene .	Danin ii leat nu imašlaš ahte fágagirjjálašvuođas hárve fuomáša organiserejuvvon vuosttaldeami ovdamearkkaid sámiid ja kveanaid gaskkas mat leat dáruiduhttindoaibmabijuid čađaheami njuolggavuosttaldeapmi .
Til det var avmaktsfølelsen blant minoritetsgruppene for stor og de sentrale makthaverne var overbevist om at deres tilslutning heller ikke var nødvendig .	Dán duostama hehttii unnitlogujoavkkuid garra vuoimmehisvuođadovdu ja guovddáš eiseválddiid mielas sii eai dárbbašange sin mieđáhusa .
Dette ser vi godt demonstrert da fornorskingspolitikken i en kort periode ble angrepet av ledelsen i Finnemisjonen , dvs. kretser innen Den norske kirka .	Dán mii oaidnit čielgasit demonstrerejuvvon go Sámemiššuvnna njunnožat veahážii rohkkáhedje dáruiduhttinpolitihka , dát ledje olbmot Norgga girkus .
Både skoledirektør Thomassen og biskop Dietrichson ble nødt til å rykke ut til forsvar for fornorskingspolitikken .	Sihke skuvladirektevra Thomassen ja bisma Dietrichson fertiiga almmolaččat bealuštit dáruiduhttinpolitihka .
Hovedargumentene var at det alt overveiende flertall av meningsberettigede var for den førte politikken .	Váldovuođustusat ledje ahte stuorra eanetlohku , geain lei oaivilvuoigatvuohta , dohkkehedje doaibmi politihka .
Opposisjonen ble karakterisert som reaksjonær idet den gikk inn for en tilbakevending til tidligere forvirring med hensyn til skolespråket og fordi de overså at fornorskingen ville medføre at samene ble hevet materielt , kulturelt og religiøst .	Opposišuvnna gohčodedje ruovttoluottarahčalassan go dat dáhtui máhccat fas ovddeš moivasii sihke skuvlagiela ektui ja go sii eai dáhtton áddet ahte dáruiduhttin mielddisbuvttii ahte sápmelaččat loktejuvvojedje sihke materiálalaččat , kultuvrralaččat ja vuoiŋŋalaččat .
Dessuten hevdet Thomassen og Dietrichson at det var uriktig at samene selv hadde satt seg imot fornorskingen .	Dasa lassin Thomassen ja Dietrichson čuoččuheigga ahte ii lean duohta ahte sápmelaččat ieža ledje vuosttaldan dáruiduhttima .
Her overså på den ene siden skoledirektøren og biskopen den tydelige samepolitiske opposisjonen Anders Larsen og Isak Saba hadde representert .	Dás skuvladirektevra ja bisma vuos eaba vuhtiiváldán čielga sámepolitihkalaš opposišuvnna man Anders Larsen ja Isak Saba ovddasteigga .
På den andre siden kunne Thomassen og Dietrichson vise til ytringer på samisk hold som ga dem støtte .	Dasto sáhtiiga Thomassen ja Dietrichson čujuhit sámiid oaiviliidda mat dorjo sudno oainnu .
Offentlig oppmerksomhet ble den samiske forfatteren Matti Aikio til del da han i en riksavis i 1919 ga til kjenne : " Det moderne liv rykker nærmere og nærmere ind paa en , og det taaler ikke lappisk . "	Almmolaš fuomášumi oaččui sámi girječálli Matti Aikio go son muhtun riikkaaviissas 1919:s dovddahii : " Ođđaáigásaš eallin dađistaga lahkana , ja dan gal sámevuohta ii gierdda . "
Denne holdninga til morsmålet begynte trolig å bli ganske utbredt blant samene , spesielt blant dem som ønsket å slå seg fram i det norske samfunn enten de var lærere eller forfattere .	Dát oaidnu eatnigillii šaddagođii oalle dábálaš sápmelaččaid gaskkas , erenoamážit sin gaskkas geat dáhtto lihkostuvvat Norgga servodagas jogo oahpaheaddjin dahje girječállin .
Det var en utbredt oppfatning i enkelte kyststrøk der samene tidligere var i flertall , at samisk språkrøkt er fåfengt .	Muhtun riddoguovlluin , gos sámit ovddežis ledje eanetlogus , lei oktasaš áddejupmi ahte sámi gielladikšun lei ávkkeheapmi .
Mens fornorskinga blant de som soknet til samebevegelsen ofte må ha resultert i bitterhet og opposisjon , var altså reaksjonen blant de " lojale norske undersåtter " av samisk herkomst ofte skam , enten på vegne av sine forfedre og stammefrender som fremdeles snakket vedkommendes morsmål eller på egne vegne , om eleven selv ikke maktet å lære seg norsk godt nok .	Dáruiduhttin sidjiide geat gulle sámelihkadussii dávjá dagahii bahčavuođa ja vuostálastima , ja " oskkáldas / luohtehahtti norgalaččat " sámi sogas fas dovde heahpada , jogo iežaset máddariid dahje čeardaverddiid ektui geat ain hálle iežaset eatnigiela , dahje iežaset ektui , jos oahppi ieš ii nákcen oahppat dárogiela doarvái bures .
Vi har sett at " den samiske smerten " kan ha vært utbredt blant de som var i opposisjon , men sannsynligvis enda mer djupfølt og traumatisk blant de som ivrigst prøvde å tilpasse seg fornorskingspresset .	Mii leat oaidnán ahte opposišuvdna sáhttá leat giksašuvvan " sámi gillámušas " , muhto dát vissa čuozai garrasabbo ja lei eanet traumatihkalaš sidjiide geat áŋgireamosit geahččaledje heivehit iežaset dáruiduhttingáibádussii .
Slik sett var det mange ganger den sistnevnte gruppa som kom til å inneha den alvorligste offerrollen .	Dán láhkái lei máŋgii maŋimus namahuvvon joavku mii gillái vearrámus oaffarrolla .
Fornorskningspolitikken overfor samer og kvener ble fra myndighetenes side presentert å være til deres eget beste .	Eiseválddit muitaledje ahte dáruiduhttinpolitihkka sámiid ja kveanaid ektui lei dáid olbmuid buorrin .
Ut fra det bildet embetsmennene hadde av minoritetene , var det ingen grunn til å invitere samer og kvener til dialog og medinnflytelse i prosessen .	Eiseválddiid oainnu sivas minoritehtaid hárrái , de ii lean makkárge ágga bovdet sámiid ja kveanaid gulahallamii ja proseassa mielváikkuheapmái .
Det som tilsynelatende trengtes var paternalistisk beskyttelse .	Dat mii orui dárbbašuvvomin , lei áhčálaš suodjaleapmi .
Selv om virkemidlene kunne motiveres å ha sosial og velferdsmessig innretning , ble de realisert gjennom enveiskommunikasjon og tvang .	Vaikko doaibmabijuide oalgguhedje sosiálalaš ja buresbirgejumi fálaldahkan , de dát čađahuvvojedje ovttaguvllot gulahallama ja bákku bokte .
Altakampen var et tidsskifte i samisk historie .	Álttá-Guovdageainnu-eanu dulvadanriidu lei sámehistorjjálaš áigejorggaldat .
Noen av lenkene som blei brukt ved aksjonene har nå fått plass i den samiske utstillinga på Tromsø museum .	Muhtin viđjjit mat geavahuvvojedje akšuvnnain leat dál ožžon saji Romssa Musea sámi čájáhusas .
( Foto : Svein Lund )	( Govva : Svein Lund )
Avsluttende kommentarer	Loahppajurdagat
Vår kunnskap om fornorskingsprosessen er skjevt fordelt .	Min diehtu dáruiduhttinproseassa birra lea váilevaš .
Stor innsats er gjort med hensyn å klarlegge de politiske sidene av fornorskingen .	Hirbmat árjjalaččat leat kárten dáruiduhttima politihkalaš beliid .
Jeg vil mene at det er like viktig for oss – og i hvert fall på tide - å få kjennskap til fornorskingsprosessens virkninger som dens årsak .	Mun oaivvildan ahte lea seamma deaŧalaš midjiide oažžut diehtit - ja dál lea áigi dan dahkat - mo dáruiduhttinproseassa váikkuhii ja maid árttaiguin .
Bare på den måten kan man vurdere aktørenes handlinger fra både maktens og avmaktens side ; fra de som introduserte prosessen og fra de som bar byrdene av fornorskingspresset .	Dušše dán láhkai lea vejolaš árvvoštallat oasálaččaid daguid sihke fámostalliid ja vuoimmehisvuođa gillájeaddjiid bealis ; sin bealis geat álggahedje proseassa ja sin geat fas gillájedje dáruiduhttingulbmáris .
Fornorskingspolitikken lyktes i stor grad i å nå sine mål i sjøsamedistriktene , med hensyn til målet om et språkskifte , og delvis et identitetsskifte .	Dáruiduhttinpolitihkka lihkostuvai bures áigumušaidisguin mearrasámiguovlluin , giellamolsunulbmiliin , ja belohahkii iešdovdorievdademiin .
Å bli tatt for å være same offentlig var et personlig nederlag .	Almmolaččat gávnnahallat leat sápmelaš lei persovnnalaš vuoittahallan .
Fattigdom ble knyttet til nordmenns bilde på den autentiske samen .	Dážaid oainnus lei geafivuohta autenttalaš sápmelašvuođa dovdomearka .
Bærekraftige motbilder ble først mulig når den moderne samebevegelsen ga grunnlag for store kollektive aksjoner .	Ceavzilis vuosteoainnut ilbme easka go ođđaáigásaš sámelihkadus hásttuhii stuorit oktasaš akšuvnnaide .
De samiske aksjonene under Alta-kampen 1979-82 er de mest kjente , men den ble etterfulgt av en rekke lokale aksjoner som er mindre kjent i den norske offentlighet .	Álttá vuostálastináiggi sámi akšuvnnat 1979-82 leat dovdoseamosat , muhto dan maŋŋá ledje moanat báikkálaš akšuvnnat mat eai leat nu oahppásat Norgga almmolašvuođas .
Jeg har forsøkt å finne et mål for å sammenlikne den offentlige innsatsen for fornorsking med hva som i dag bevilges til samiske formål over statsbudsjettet .	Mun lean geahččalan gávdnat mihtu vai sáhtán veardádallat almmolaš ruhtasturrodaga , mii dáruiduhttimii geavahuvvui , dálá juolludemiiguin stáhtabušeahtas sámi ulbmiliidda .
Med de forbehold som må tas ved sammenlikninger over tid , vil jeg likevel hevde at den årlige innsatsen fra ca. 1870 sannsynligvis lå på et nivå som tilsvarer dagens samlede innsats over statsbudsjettet for å " rehabilitere " og styrke det samiske samfunnet .	Várašumiin maid ferten vuhtiiváldit go veardádalan guhkit áiggiid badjel , de liikká čuoččuhan ahte jahkásaš juolludeamit su. 1870:s vissásit ledje seamma ollu go dálá ollislaš juolludeapmi stáhtabušeahtas " arvvosmahttit " ja nannet sámi servodaga .
Sånn sett kan man hevde at det vil ta ca. 120 år fra Sametingets opprettelse før den norske stat har " gjort opp " for seg for fornorskingspolitikken .	Nu sáhttáge dadjat ahte manná su. 120 jagi Sámedikki álggaheamis dassáigo Norgga stáhta lea " buhtadan " dáruiduhttinpolitihka .
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 1	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 1
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 1 .	Artikkel i boka Samisk skolehistorie 1 .
Davvi Girji 2005 .	Davvi Girji 2005 .
Anne Kirsten Østby :	Anne Kirsten Østby :
- Vanskelig å kutte internatforbindelsen	- Váttis botket internáhttačatnagasa
Intervjua av Ingjerd Tjelle	Ingjerd Tjelle jearahallan Sámás : Máret Sárá
Anne Kirsten Østby ( Foto : Ingjerd Tjelle )	Anne Kirsten Østby ( Govva : Ingjerd Tjelle )
Anne Kirsten Østby ( Soffá Per Jovnna Anne Kirste ) , født i Anarjokdalen i Karasjok i 1943 , har arbeidet ved internatet i Karasjok i mange år , og senere på Den samiske folkehøgskolen og som kantineleder ved Karasjok ungdomsskole .	Anne Kirsten Østby ( Soffá-Per-Jovnna Anne Kirste ) riegádan Anárjogas Kárášjogas 1943:s , lea bargan internáhtas Kárášjogas ollu jagiid , ja maŋŋá Sámi álbmotallaskuvllas ja boradanlatnjajođiheaddjin Kárášjoga nuoraidskuvllas .
Sist på 1990-tallet intervjuet tidligere NRK-journalist Ingjerd Tjelle tidligere elever og ansatte ved internater i Finnmark .	1990-logu loahpageahčen jearahalai ovddeš NRK-journalista Ingjerd Tjelle Finnmárkku internáhtaid ovddeš ohppiid ja bargiid .
Fortellingene til elevene ble trykt i boka Bortsendt og internert .	Internáhttamánáid muitalusat deaddiluvvojedje girjái Bortsendt og internert .
Møter med internatbarn ( Polar forlag 2000 ) , men intervjuene med tidligere internatansatte har ikke blitt trykt tidligere .	Møter med internatbarn ( Polar lágádus 2000 ) , muhto internáhttabargiid jearahallamat eai leat ovdalis almmuhuvvon .
Vi har fått lov til å trykke Ingjerd Tjelles intervju med Anne Kirsten Østby .	Mii leat ožžon lobi deaddilit Ingjerd Tjelle jearahallama Soffá-Per-Jovnna Ánne Kirsttiin .
Selv om de to siste internatene i Finnmark ble lagt ned sommeren 1999 , eksisterer det fortsatt et internat i Anne Kirsten Østbys hode .	Vaikko guokte maŋimus internáhta Finnmárkkus heaittihuvvojedje geasset 1999:s , de liikká gávdno internáhtta Soffá-Per-Jovnna Ánne Kirstte oaivvis .
Hun sier nemlig " Internatet , vær så god " når du ringer henne på arbeidsplassen som er kantina på skolen i Karasjok .	Son namalassii vástida " Internáhtta , leage buorre " go čuojahit su bargosadjái mii lea skuvlla boradanlatnja Kárášjogas .
Hun kan også si " internatet " når folk ringer hjem til henne .	Son maiddái meaddá vástidit " internáhtta " go olbmot čuojahit sutnje ruoktot .
Internatlivet har fulgt henne så lenge at det er vanskelig å bare kutte forbindelsen .	Internáhttaeallin lea su čuvodan nu guhká ahte lea váttis fáhkkestaga botket čatnagasa .
Det gjør nemlig noe med et menneske å ha vært elev og jobbet på et internat gjennom et helt liv - det må bli noen etterslengere av sånt .	Olbmui váikkuha go lea leamaš internáhta oahppi ja bargi eallinagi - juogahan gal báhcá das .
Det begynte for vel 50 år siden .	50 jagi dás ovdal dat álggii .
Den sju år gamle samejenta fra Anarjokdalen måtte sendes til internatet i Karasjok .	Čiežajahkásaš sámenieiddaža Anárjogas fertejedje sáddet internáhttii Kárášjohkii .
Som så mange andre samisktalende barn forstod hun lite eller ingenting av det som skjedde i klasserommet .	Nugo máŋga eará sámegielahálli máná , de son unnán áddii dahje ii maidige ádden das mii klássalanjas dáhpáhuvai .
- Jeg husker merkelig nok ingenting fra klasserommet og hva som skjedde i timene .	- Imaštalan go mun in muitte maidige das mii klássalanjas ja diimmuin dáhpáhuvai .
Vanligvis har jeg ikke problemer med husken , men akkurat der er jeg blank .	Dábálaččat mus ii leat váttisvuohta muittuin , muhto justa diekko gal in muitte maidige .
Og i ettertid har jeg funnet ut at det må skyldes at jeg ikke skjønte noe av det som foregikk der .	Maŋŋá lean gávnnahan ahte dát ferte leat dan sivas go mun in ádden maidige das mii doppe dáhpáhuvai .
Det må ha vært en avgrunn mellom oss elevene og de norske lærerne .	Fertii leat botnihisvuohta min ohppiid ja dáža oahpaheddjiid gaskkas .
Jenter på Grensen skole .	Rája skuvlla nieiddat .
Fra venstre : Marie Anna Krokmo ( Anti ) , Ellen Ingrid Ulvenes , Ingrid Moeng ( Boine ) , Berit Anne Anti ( Laiti ) , Marit Boine ( Østby ) , Anne Kirsten Boine ( Østby ) , Sigrid Lund ( Boine ) .	Gurut bealde : Marie Anna Krokmo ( Anti ) , Ellen Ingrid Ulvenes , Ingrid Moeng ( Boine ) , Berit Anne Anti ( Laiti ) , Marit Boine ( Østby ) , Anne Kirsten Boine ( Østby ) , Sigrid Lund ( Boine ) .
( Foto utlånt av Anne K. Østby )	( Gova lea Anne K. Østby luoikan )
Et lyspunkt finnes likevel midt i hukommelsestapet - i 5. klasse fikk Anne Kirstens klasse en lærer som kunne samisk .	Liikká lea illu muittohisvuođas - 5. luohkás Ánne Kirste oaččui oahpaheaddji gii máhtii sámegiela .
- Vi var lykkelige fordi vi kunne kommunisere .	- Mii leimmet lihkolaččat go áddehalaimet .
Klassen livnet opp og noen torde å tøffe seg mer fordi man ble mer trygg på seg selv , sier Anne Kirsten som gikk til og med 5. klasse i Karasjok , mens hun tilbrakte 6. - 8. klasse på Grensen internatskole .	Luohká oahppit ilosmuvve ja muhtumat duste velá almmáštallat ja gávandoallat go dovde iežaset oadjebassan , muitala Ánne Kirste gii váccii 5. luohká rádjái Kárášjogas , ja muđui 6.-8. luohká fas Rájá internáhttaskuvllas .
Minnene herfra dreier seg blant annet om en omreisende tryllekunster som hadde forestilling i internatkjelleren og en vaktmester og kjæresten hans som gjorde inntrykk .	Muittut dáppe ledje earret eará ahte johtti geaidindáiddáris lei čájáhus internáhttakealláris ja viessohoaiddár ja su moarsi geat muitui leaba báhcán .
Dessuten var rommene stengt hele dagen , så fantasien på hva de skulle bruke fritida til hadde fritt spillerom .	Lanjat ledje lohkas olles beaivve , nu ahte sii fertejedje geavahit hutkáivuođa jos galge asttuáigge loaktit .
Leker fantes ikke , bortsett fra lærerungenes , som man tjuvlånte av og til .	Duhkorasat eai gávdnon erret go oahpaheddjiid mánáin ja daid mii luoikkaheimmet muhtumin .
Når det gjaldt maten , så husker Anne Kirsten best grøten som lå i sukkerlake og bød seg fram , og havresuppa kokt på vann .	Borramušaid ektui Anne Kirste muitá buoremusat suohkada mii lei sohkarlágas ja hávvarmáli man čáziin vušše .
Hun vrir ansiktet i grimaser når hun forteller om det - matstellet er ikke bestandig noe hun minnes med glede .	Son nirvu go muitala dán birra - borramušat eai leat dat maid mielas muittaša .
Kanskje var det den fæle havresuppa som gjorde at hun senere ble husmor-assistent , husmor og kjøkkensjef på internat ?	Soaitá leat dán bahča hávvarmáli sivva ahte son maŋŋá šattai internáhta dáloeamida veahkkebargin , dálueamidin ja gievkkanhoavdan ?
Konfirmasjon i Karasjok 1958 .	Konfirmašuvdna Kárášjogas 1958:s .
Liksom flyttsamer og fastboende hadde hver sin skolekrets , hadde de også hver sin konfirmasjon .	Seamma láhkái go badjeolbmuin ja dáloniin lei goappat skuvlabiire , de sis lei maiddái goappat konfirmašuvdna .
Anne Kirsten blei konfirmert med den fastboende gruppa .	Ánne Kirste konfirmerejuvvui dáloniid joavkkus .
Dette bildet forteller mye om den utviklinga som var på gang i Karasjok i den tida : Alle guttene har dress , mens jentene har kofte .	Dát govva muitala ollu ovdáneami birra mii dalle dáhpáhuvai Kárášjogas ; Buot gánddain lea dreassa , nieiddain fas lea gákti .
I flyttsamekretsen hadde også guttene kofte .	Badjeolbmuidbiirres lei maiddái gánddain gákti .
Presten er Kielland , konfirmantene er : Berit Salomonsen , Marit Anne Bæverrud , Berit Anne Anti , Ragnhild Strømeng , Ingrid Moeng , Ellen Kirsten Biti , Dagny Johnskareng , Marit Boine , Ingrid Lyngstad , Ruth Salomonsen , Astrid Nergård , Ingvald Nedredal , Andreas Persen , Gerd Sundset , Hans Petter Boine , Åge Hegge Hansen , Nils Arne Rasmus , Edvard Østby , Inga Anna Somby , Sigrid Lund , Anne Kirsten Østby , Josef Rieser , Anne Kirsten Engstad , John Moeng , Edvard Nordsletta , Alf Grønvold , Nils Anders Furuly , Leif Petter Grønmo , Ragnhild Anti , Gunhild Myrskog , Ingvald Svineng ( Åsen ) , Sverre Bjørkmo .	Báhppa lea Kielland ja konfirmánttat leat : Berit Salomonsen , Marit Anne Bæverrud , Berit Anne Anti , Ragnhild Strømeng , Ingrid Moeng , Ellen Kirsten Biti , Dagny Johnskareng , Marit Boine , Ingrid Lyngstad , Ruth Salomonsen , Astrid Nergård , Ingvald Nedredal , Andreas Persen , Gerd Sundset , Hans Petter Boine , Åge Hegge Hansen , Nils Arne Rasmus , Edvard Østby , Inga Anna Somby , Sigrid Lund , Anne Kirsten Østby , Josef Rieser , Anne Kirsten Engstad , John Moeng , Edvard Nordsletta , Alf Grønvold , Nils Anders Furuly , Leif Petter Grønmo , Ragnhild Anti , Gunhild Myrskog , Ingvald Svineng ( Åsen ) , Sverre Bjørkmo .
( Foto utlånt av Anne K. Østby )	( Gova lea Anne K. Østby luoikan )
I 1962 skulle hun som 18-åring vende tilbake til Grensen skoleinternat hvor hun hadde tilbragt noen av sine ungdomsår .	Sierra borramuš oahpaheddjide go dat maid oahppit ožžo 1962:s son máhcai fas 18-jahkásažžan Rájá skuvlainternáhttii gos son lei orron nuorravuođa jagiid .
Mye hadde endret seg - blant annet var det mer pålegg til brødskivene .	Ollu lei rievdan - earret eará lei eanet láibesuvli .
Men praksisen med å gi lærerne som jobbet ved skolen bedre mat enn elevene , var den samme nå som da Anne Kirsten gikk der som barn .	Muhto dáhpi addit oahpaheddjiide buoret borramuša go ohppiide , dat gal lei seamma dál go dallego Ánne Kirste doppe mánnán orui .
- Det ble dekket med hvit duk og disket skikkelig opp for lærerne .	- Oahpaheddjiide bidje vilges beavdeliinni ja albmaláhkai herskuid ráhkadedje .
De fikk bestandig den beste maten , og gjerne noe ekstra i forhold til elevene , forteller Anne Kirsten , og legger til at de fire årene på Grensen internat var fine og inneholdt mye samvær med ungene .	Sii ožžo álo buoremus borramuša ja dávjá herskuid ohppiid ektui , muitala Ánne Kirste ja lasiha ahte dát njeallje jagi Rájá internáhtas ledje buorit ja ahte sii ollu servvoštalle mánáiguin .
- Vi som jobbet ved internatet slo mye ball og spilte yatzy sammen med elevene , og de var også mye på besøk på rommene våre .	- Mii geat barggaimet internáhtas časkkiimet ollu spáppa ja spealaimet yatzy ohppiiguin , ja sii maiddái ollu gallestalle min lanjain .
( Tegning : Josef Halse )	( Govva : Josef Halse )
En ny verden på 1970-tallet	Ođđa máilbmi 1970-logus
I 1966 sluttet Anne Kirsten ved Grensen for å gifte seg .	1966:s heittii Ánne Kirste Rájás go náitalii .
Hun ble borte fra internatverdenen i ni år , og da hun kom tilbake til Karasjok internat i 1975 var det en helt ny verden hun kom til .	Son lei eret internáhttaeallimis ovcci jagi , ja go son bođii ruovttoluotta Kárášjoga internáhttii 1975:s , de lei álfárot ođđa máilbmi .
Internatet var organisert på en ny måte , med fire avdelinger .	Internáhtta lei ođasmahttojuvvon ja das ledje njeallje ossodaga .
Det var egne avdelinger for småjenter , smågutter og de store .	Ledje sierra ossodagat smávvanieiddažiidda , smávvagánddažiidda ja stuorábuidda .
Hver avdeling hadde sin stue med TV. Mange flere jobbet der , og ungene stod mer i fokus enn de hadde gjort før .	Juohke ossodagas lei sierra TV-latnja . Ollu eanet bargit ledje , ja mánát ledje eanet guovddážis go ovdalis ledje .
- Det ble mye mer kontakt med ungene .	- Dál lei ollu eanet oktavuohta mánáiguin .
De var veldig ofte inne på kjøkkenet , og vi hadde mer tid til dem .	Sii ledje hui dávjá gievkkanis ja mis lei eanet áigi sidjiide .
Matbudsjettet var dessuten mye mer romslig enn tidligere , og det merket man jo selvfølgelig på utvalget av mat .	Borramušbušeahtta lei ollu stuorát go ovdal , ja dan mii fuomášeimmet go oinniimet borramuššlájaid .
Mange som ikke skulle vært der	Ollusat geat eai livčče galgan leat doppe
Etter så mange år som ansatt ved internat har Anne Kirsten sett mange unger som har hatt det vanskelig .	Nu ollu jagiid maŋŋá internáhttabargin , de lea Ánne Kirste oaidnán ollu mánáid geain lei váttis .
Ikke alle taklet å bo borte fra foreldrene .	- Mun oidnen ahte ollusiin lei lossa dilli .
De var kanskje beskjedne og fant seg ikke til rette .	Eai buohkat birgen go fertejedje fárret váhnemiid luhtte eret .
Jeg har derfor måttet trøste utrøstelige unger , og noen ganger har jeg selv hatt lyst til å grine med dem .	Sii soite leat hujut ja eai loaktán . Mun lean danin jeđđen jeđđekeahtes mánáid , ja máŋgii lean ieš háliidan čierrut singuin ovttas .
Anne Kirsten er ikke tvil om at det har jobbet mange personer ved internatene i Finnmark som aldri skulle vært der .	Ánne Kirste ii eahpit ahte leat ollosat bargan Finnmárkku internáhtain geat eai goassige livčče galgan doppe bargat .
Hun mener de rett og slett ikke passet inn i systemet og brydde seg for lite om ungene .	Son oaivvilda ahte sii eai gal heiven vuogádahkii ja ahte sii unnán beroštedje mánáin .
- Å gjøre forskjell på elevene utfra om man likte dem eller ikke , eller på bakgrunn av hvilken posisjon foreldrene hadde , var også vanlig .	- Vealahit ohppiid das ahte liiko dahje ii liiko sidjiide , dahje váhnemiid sajádaga vuođul , lei maiddái dábálaš .
Jeg husker spesielt en episode som skar i hjertet mitt , og som sier litt om at det også var en del lærere som ikke burde jobbet ved skolene .	Mun muittán erenoamážit ovtta dáhpáhusa mii mu váimmu bávččagahtii ja mii muitala veaháš dan birra ahte ledje maiddái muhtun oahpaheaddjit geat eai livčče berren bargat skuvllas .
En morgen på gårdsplassen så jeg en elev som klamret seg til låret på en lærer .	Muhtun iđit internáhttafeaskáris oainnán mun oahppi gii fiŋgá oahpaheaddji badjeváhkás ja gillju .
Jeg vet ikke bakgrunn for at dette skjedde , men jeg så bare at læreren reiv jenta løs fra låret og kastet henne bortover uten å si et ord .	Mun in dovdda dáhpáhusa duogáža , muhto mun oainnán ahte oahpaheaddji gaikkihii nieidda luovosin ja šlivgii su feaskkerláhtti mielde jienajávohaga .
Lærere som løste problemer på denne måten burde vel kanskje ikke vært der , undrer Anne Kirsten .	Oahpaheaddjit geat čovde váttisvuođaid dán láhkai eai livčče várra berren leat doppe , Ánne Kirste imaštallá .
På kjøkkenet på internatet har Anne Kirsten jobba i mange år .	Internáhta gievkkanis lea Ánne Kirste bargan máŋga jagi .
( Tegning av Inger Seierstad , fra Boahtte-áigge-bárdni ja Liisá )	( Inger Seierstad sárgun , girjjis Boahtte-áigge-bárdni ja Liisá )
Glede og vemod over at det er slutt	Illu ja váivi go dát lea vássánáigi
På spørsmålet om internatene har vært et gode for Finnmark , svarer Anne Kirsten at hun er glad på vegne av elevene at denne tida er over .	Go jearan ahte leatgo internáhtat leamaš buorrin Finnmárkui , de Ánne Kirste vástida ahte son lea ilus ohppiid bealis go dát áigi lea vássán .
Likevel tror hun mange foreldre så på internatene som et gode .	Liikká son jáhkká ahte máŋga váhnema atne internáhtaid buorrin .
- Det var dårlig med mat og penger i mange hjem , og det ble derfor kjærkomment for en god del foreldre å kunne sende ungene av gårde på internat noen uker .	- Máŋgga ruovttus lei unnán borramuš ja ruhta , ja danin lei buorre ollu váhnemiidda go sáhtte sáddet mánáid internáhttii moatti vahkkui .
Skal jeg svare på om internatlivet har vært et gode for meg , så vil jeg svare ja .	Jos galggan vástidit lei go internáhttaeallin buorrin munnje , de vástidan miehtemielas .
Jeg har hatt en fin arbeidsplass med et godt arbeidsmiljø .	Mus lea leamaš fiinna bargosadji buriin bargobirrasiin .
Anne Kirsten legger ikke skjul på at det var vemodig da det sommeren 1999 var slutt for de to siste internatene i Karasjok og Kautokeino .	Ánne Kirste ii čiegat ahte lei váivi go geasset 1999:s guokte maŋimus internáhta Kárášjogas ja Guovdageainnus heittihuvvojedje .
En epoke var over , og usikkerheten over framtida bredte seg blant Anne Kirsten og de andre ansatte ved internatet i Karasjok .	Áigodat lei vássán , ja boahtteáiggi eahpesihkkarvuohta givssidii Ánne Kirstte ja eará internáhttabargiid Kárášjogas .
Men hun fikk raskt jobb ved den Samiske Folkehøyskolen i Karasjok .	Muhto son fargga fidnii barggu Sámi Allaskuvllas Kárášjogas .
Likevel sa hun sa opp etter kort tid på grunn av usikkerheten knyttet til skolens framtid .	Liikká son heittii oanehis áiggi maŋŋá dannego skuvllas lei eahpesihkkaris boahtteáiggi .
Ungdomsskolen i bygda ville imidlertid ha henne tilbake som kantineleder på skolen , og dermed var ringen på en måte sluttet .	Gili nuoraidskuvla háliidii su ruovttoluotta skuvlla boradanlatnjajođiheaddjin , ja nu lei riekkis ollašuvvan .
Nå er hun tilbake ved det gamle internatet , og kan på nytt gjøre det hun er best på - nemlig servere mat til barn .	Dál lea son fas ruovttoluotta boares internáhtas , ja sáhttá fas dahkat dan maid son buoremusat máhttá - namalassii borramuša mánáide dárjjodit .
Nå er det imidlertid til barn som slipper internattilværelsen .	Dál dat gal lea mánáide , geat eai dárbbaš internáhtas orrut .
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 1	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 1
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 1 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 1 .
Davvi Girji 2005 .	Davvi Girji 2005 .
Sitater fra intervju med Hans Rønbeck	Hans Rønbeck jearahallama bájuheapmi
Hans Rønbeck ( 1912-1994 ) var i mange år medlem av kommunestyret i Karasjok .	Hans Rønbeck ( 1912-94 ) lei máŋga jagi Kárášjoga gielddastivrra miellahttun .
Her er kommunestyret 1967-71 , med Rønbeck som nr. 5 fra høyre .	Dá lea gielddastivra 1967-71 , Rønbeck lea viđát olgeš bealde .
( Bilde utlånt av De samiske samlinger / Sámiid vuorká-davvirat )	( Govva : Sámiid vuorká-davvirat )
Gjennom flere tiår var Hans Rønbeck en av de mest markante forkjemperne for fornorskingspolitikken , både i Karasjok og på fylkes- og landsplan , innafor Arbeiderpartiet og gjennom ei rekke innlegg og intervju i media .	Ollu jagiid lei Hans Rønbeck okta dain dovdoseamos dáruiduhttinpolitihka ovddideddjiin , sihke Kárášjogas ja fylkka- ja riikkadásis , Bargiidbellodaga siskkobealde ja ollu sáhkavuoruin ja jearahallamiin medias .
Vi har plukka ut noen sitater som illustrerer hans syn :	Mii leat válljen moadde bájuheami mat čielggadit su oainnu .
Lofotposten , 13. juli 1957 , intervju ved Karl Robert Ertsaas	Lofotposten , suoidnemánu 13. beaivve 1957 - Karl Robert Ertsaas jearahallan
- Jeg legger ikke skjul på at jeg ser det som et endelig mål at den samiske folkegruppen går opp i den norske - det vil den forøvrig gjøre hva vi enn måtte ønske - og at det norske sprog vinner terreng på bekostning av det samiske . ...	- Mun in čiegat ahte mu loahpalaš ulbmil lea ahte sámi álbmot galgá suddat dáža álbmogii - dan dat liikká dahká beroškeahttá maid mii háliidat - ja ahte dárogiella vuoitá eanet ahte eanet sámegiela badjel . ...
- Her er det ikke snakk om å berøve samene morsmålet , men vi må innse at de , tvunget av omstendighetene , er nødt til å gå over til norsk , og jeg mener at desto hurtigere fornorskingsprosessen går desto bedre for samene . ...	- Dás ii leat sáhka sámiin eatnigiela rievidit , muhto mii fertet áddet ahte sii , dilálašvuođaid oktavuođain , bággejuvvojit dárogiela geavahišgoahtit , ja mun oaivvildan ahte mađe johtileappot dáruiduhttinmannolagat dáhpáhuvvet , dáđi buoret sámiide . ...
- I Karasjok i dag er over 40 prosent av befolkningen under 16 år .	- Kárášjogas leat dál badjel 40 proseantta álbmogis vuollel 16 jagi .
Det vil si at mellom 50 og 70 ungdommer årlig må søke seg arbeidsplasser utenfor kommunen .	Dát mearkkaša ahte gaskal 50 ja 70 nuora jahkásaččat fertejit ohcat bargosaji gielddarájiid olggobealde .
Fortsetter de å bo her vil vi nådeløst få en stigende arbeidsledighet og underbeskjeftigelse og en fattigdom som vi fikk stifte så alvorlig bekjentskap med i 30-årene at den skulle ha satt avskrekkende merker etter seg .	Jos sii dása náđđot , de mii oažžut árpmuhis dili lassáneaddji bargguhisvuođain ja stuorát bargoveaga go dárbbašat ja geafivuođa man mii dovdat nu bures 30-logus , ja dát livččii galgan leat doarvái balddonassan .
Disse tørre tall skulle gjøre alternativene klare og valget lett : Ungdommen må ut ! ...	Dát sieiva logut galggašedje molssaeavttuid čuvgehit ja dahkat válljema álkibun : Nuorat fertejit guođđit guovllu ! ...
- Hvordan skal opplæringen i folkeskolen best foregå ?	- Mo galgá álbmotskuvlla oahpahus buoremusat doaibmat ?
- Flertallet i skolestyret , det overveiende flertall er samer , går inn for at samisk skal brukes som hjelpesprog de tre første årene .	- Skuvlastivrra eanetlohku , stuorra eanetlohku leat sámit , oaivvildit ahte sámegiella galgá geavahuvvot veahkkegiellan vuosttaš golbma jagi .
Fra det 4. skoleåret foregår all undervisning på norsk . ...	4. skuvlajagi galgá buot oahpahus leat dárogillii . ...
- Men er det ikke en løsning å la samisk og norsk være sideordnede sprog i folkeskolen ?	- Muhto iigo leat buorre čoavddus diktit sámegiela ja dárogiela leat ovttadássásaš giellan álbmotskuvllas ?
- Det vil kreve et voldsomt merarbeid for elevene , og det er norsk som vil bli skadelidende .	- Dát dagahivččii hirbmat ollu eanetbarggu ohppiide , ja dárogiella dat bázahallá .
Nei , det er en så dårlig løsning som vel mulig .	Ii , dát lea nu heajos čoavddus go oppa sáhttáge leat .
- Så har vi den samiske kulturen som er så nært knyttet til samisk sprog .	- De lea oassi sámi kultuvrras mii lea nu gillii gullevaš .
Hva med den , kontorsjef Rønbeck ?	Mo dainna , kantorhoavda Rønbeck ?
- Jeg er fullt på det rene med at det finnes enkelte romantikere - som arbeider for en rendyrking av samisk rase og samisk sprog .	- Gal mun dieđán ahte gávdnojit muhtun romantihkkárat - geat barget buhtisindoallat sámi čeardda ja sámegiela .
Men skal det bli målet må isolasjon være middelet , og det vil uvegerlig føre til stagnasjon for hele den samiske befolkning , og det er samene heldigvis klar over selv .	Muhto jos dát galgá leat ulbmilin , de ferte sirren leat gaskaoapmi , ja dát gal dieđusge goazaha olles sámi álbmoga , dán gal lihkus sámit iežage dihtet .
Derfor ønsker de heller ikke å slå inn på den veien .	Danin sii eaige háliit dán guvlui bargat .
De ønsker en fri og naturlig utvikling som nødvendigvis vil føre til at det samiske sprog dør ut og den samiske befolkning går opp i den norske .	Sii dáhttot friddja ja lunddolaš ovdáneami man boađus lea ahte sámegiella jávká ja sámi álbmot suddá dáža álbmogii .
Det er forøvrig en utvikling som har vært i gang lenge , og samene vil lide mest under ethvert forøk på å stoppe den .	Dát lea muđui ovdáneapmi mii guhká lea doaibman , ja sámit gillášedje eanemusat jos oktage geahččala dán bissehit .
Ságat , 26. mai 1990 . Intervjua av Arne Wulff	Ságat , miessemánu 26. beaivve 1990 - Arne Wulff jearahallan .
Intervjuet blir av avisa presentert slik : " Dette intervjuet med tidligere Karasjok-ordfører Hans Rønbeck ble foretatt i 1976 av Arne Wulff .	Aviisa ovdanbuktá jearahallama ná : " Dán jearahallama ovddeš Kárášjoga sátnejođiheddjiin Hans Rønbeckain dagai Arne Wulff 1976:s .
Intervjuet kom aldri på trykk i avisa , fordi daværende redaktør Bjarne Store Jakobsen nektet å trykke det .	Jearahallan ii goassige deaddiluvvon aviissas , daningo daláš doaimmaheaddji Bjarne Store Jakobsen biehttalii dan deaddileames .
Ved en opprydding i Ságats redaksjonsarkiv kom intervjuet frem i dagen igjen .	Ságat doaimmahusrádjosa čorgedettiin , iđii ságastallan fas .
En del av de problemstillinger som omtales i intervjuet er fortsatt aktuelle .	Muhtun áššit mat ságastallamis ovdanbohtet , leat ain áigeguovdilat .
Dessuten har intervjuet historisk interesse .	Dasa lassin lea ságastallamis historjjálaš beroštupmi .
Med samtykke fra Hans Rønbeck trykker derfor Ságat intervjuet - 14 år etter at det ble foretatt .	Hans Rønbecka lobiin danin Ságat dál deaddila jearahallama - 14 jagi maŋŋá jearahallama .
Idag er Rønbeck pensjonist og bosatt i Tromsdalen . "	Dál Rønbeck lea ealáhagas ja orru Sálašvákkis . "
- Fru biskop Wiig laget den dobbelttekstede samiske ABC .	- Bismma eamit Wiig ráhkadii duppaltekstejuvvon sámegiela áppesa .
I 1920-åra var det strid om disse lærebøker , som ble forkastet av det store flertall .	1920-logus lei riidu dáid oahppogirjjiid hárrái , ja stuorra eanetlohku hilggui daid .
Da jeg kom til Karasjok , var innstillingen slik at de ville ikke ha samisktalende lærere og dette var også stemningen etter krigen .	Go mun bohten Kárášjohkii , de lei oaidnu dat ahte sii eai dohkkehan sámegielat oahpaheddjiid , ja dát lei maiddái miellaláhki soađi maŋŋá .
- Jeg husker at Lillemor Isaksen , som hadde gymnas , nesten ikke hadde fått en lærerjobb fordi hun var samisktalende .	- Mun muittán ahte Lillemor Isaksen , geas lei gymnása , measta ii fidnen oahpaheaddjibarggu go son lei sámegielat .
Også i 1949 gikk Karasjok i mot samisk som hjelpespråk i de første 3 år og dette ble gjentatt i 1957 . I 1958 fikk vi framhaldskole og det var et stort framskritt .	Maiddái 1949:s Kárášjohka vuosttaldii sámegiela veahkkegiellan vuosttaš golbma skuvlajagi ja dán geardduhedje 1957:s. 1958:s oaččuimet joatkkaskuvlla ( framhaldsskole ) ja dat lei stuorra lávki ovddosguvlui .
Samekomiteens innstilling møtte atskillig motstand , bl.a. i spørsmålet om skolepolitikken .	Sámelávdegotti evttohusa garrasit vuosttaldedje , ee. skuvlapolitihkalaš áššis . 1959:s rievdadedje skuvlalága .
I 1959 fikk vi endringer i skoleloven .	Sámi álgooahpahus ii galgan leat geatnegahtton .
Dette har hele tiden vært mitt syn .	Dát lea čađat leamaš mu oaidnu .
De foreldre som ikke ønsker at barna skal ha samisk begynneropplæring , bør få slippe det .	Váhnemat geat eai háliit iežaset mánáide sámegiela álgooahpahusa , berrejit dan beassat garvit .
Det var her striden lå , og jeg er glad for at mitt syn seiret .	Dán birra dat riidu lei , ja mun lean ilus go mu oaidnu vuittii .
Skoletilbudet for flyttsamebarna har aldri vært så godt som for fastboende barn .	Johttisámiid mánáide ii leat skuvlafálaldat leamaš seamma buorre go dáloniid mánáide .
Jeg har kjempet i alle år mot egen flyttsamekrets , men det har ikke nyttet .	Mun lean eallinagi vuosttaldan sierra johttisámebiirre , muhto ii dat leat ábuhan .
Flyttsamebarna har fra 27 til 32 skoleuker som er konsentrert til 6 måneder , mens barna til de fastboende har 36 skoleuker over 10 måneder . ...	Johttisámiid mánáin lea 27:s gitta 32 skuvlavahkku heivehuvvon 6 mánnui , ja dálu mánáin fas leat 36 skuvlavahkku 10 mánu badjel . ...
De som har kjempet for at flyttsamebarna skal fratas normale skoletilbud , må ha en tung bør å bære .	Sii geat leat bargan dan ala ahte johttisámiid mánáin ii galgga leat dábálaš skuvlafálaldat , sis ferte leat lossa noađđi guoddit .
Denne samediskrimineringen er vel det verste samene egentlig har vært utsatt for , sier Rønbeck . ...	Dát sámi vealaheapmi lea várra vearrámus mii sámiid ektui lea deaividan , Rønbeck lohká . ...
- Motsetninger mellom to folkegrupper vil alltid føre til at minoriteten taper .	- Guovtti álbmotčeardda vuostálasvuođaid boađus lea ahte unnitlohku vuoittahallá .
Jeg har derfor , helt fra min ungdom , forsøkt å støtte samene i deres livssituasjon , også kulturelt .	Mun lean danin , nuorravuođa rájes juo , geahččalan doarjut sámiid sin eallindilisteaset , maiddái kultuvrralaččat .
Da De Samiske Samlinger ble stiftet i 1937 var jeg aktivt med og ble medlem i det første styre .	Go Sámiid Vuorká-Dávvirat vuođđuduvvui 1937:s , ledjen mun árjjalaččat mielde ja ledjen stivralahttu vuosttaš stivrras .
Allerede dengang var jeg opptatt av at samisk språk og kultur må tas vare på og vernes .	Dalle juo mun áŋgiruššen ahte sámegiela ja kultuvrra galgá seailluhit ja gáhttet .
Ellers hadde jeg selvsagt ikke engasjert meg .	Muđui han mun in livčče áŋgiruššan .
Men jeg sto dengang , som jeg gjør i dag , på en noe annen linje enn en del samer i dag .	Muhto mu oaivil lei dalle , nugo dálge , eará go mii muhtun sápmelaččain dál lea .
Les også Sigrunn Rønbeck : Tilbakeblikk fra Karasjok Arbeiderpartis virke 1934-83	Loga maiddái : Sigrunn Rønbeck : Kárášjoga Bargiidbellodaga doaimma 1934-83 ruovttoluottageahčastat
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 1	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 1
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 1 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 1 .
Davvi Girji 2005 .	Davvi Girji 2005 .
Inger Seierstad :	Inger Seierstad :
Fra erstatningslærer til spesiallærer og lærebokforfatter	Heahteoahpaheaddjis erenoamášoahpaheaddjin ja oahppogirječállin
Inger Seierstad er født i Oslo i 1933 .	Inger Seierstad lea riegádan Oslos 1933:s .
Fra 1953 til 1996 var hun lærer ved Kautokeino barneskole .	Áigodagas 1953-1996 lei son oahpaheaddjin Guovdageainnu mánáidskuvllas .
Fra 1996 til 2001 arbeidet hun ved Samisk utdanningsråd / Sametingets opplæringsavdeling .	Son barggai Sámi oahpahusráđis / Sámedikki oahpahusossodagas 1996-2001 .
Hun har bl.a. laget en rekke lettlest-bøker på samisk og bidradd med tegninger til mange andre samiske læremidler .	Earret eará lea son ráhkadan álkkeslohkangirjjiid sámegillii ja lea sárgon govaid ollu eará sámi oahpponeavvuide .
Mange av bøkene hun har skrevet på nordsamisk er oversatt til andre samiske dialekter .	Máŋga girjji mat leat čállojuvvon davvisámegillii leat jorgaluvvon eará sámi suopmaniidda .
Til sammen er det 72 utgivelser der hun står som forfatter og / eller illustratør .	Oktiibuot leat 72 almmuheami main son lea girječállin ja/dahje govvasárgun .
Inger Seierstad har også vært organist i Kautokeino kirke i nesten 50 år .	Inger Seierstad lea maiddái leamaš organistan Guovdageainnu girkus lagabui 50 jagi .
Som takk for sin usedvanlig lange innsats for skolen og lokalsamfunnet har hun blitt belønnet med kommunens kulturpris og Kongens fortjenestemedalje .	Giittusin erenoamáš guhkesáigásaš barggu ovddas skuvllas ja báikkálaš servodagas , lea son ožžon gieldda kulturbálkkašumi ja Gonagasa ánsomedálja .
Som en av svært få " søringelærere " har hun ikke bare arbeidet i samisk område til pensjonsalderen , men også blitt boende som pensjonist .	Dušše moattis " lullioahpaheaddjin " leat dego Inger , guhte ii leat dušše bargan sámi guovlluin gitta ealáhatahkái , muhto son orru dáppe maiddái penšunistan .
Her skildrer hun noen av erfaringene fra sin tid som lærer , først om hvordan det var å komme som norsktalende lærer for samiske elever , og deretter om arbeidet for at samiske elever som trengte spesialundervisning skulle få et tilbud som passet for dem .	Dás son čielggada muhtun vásihusaid iežas áigodagas oahpaheaddjin , vuos mo lei leat dárogielat oahpaheaddjin sámi ohppiide ja dasto barggu birra maid dagai vai sámi oahppit geat dárbbašedje erenoamášoahpahusa galge oažžut fálaldaga mii lei sidjiide heivehuvvon .
Inger Seierstad med sine elever feirer 17. mai .	Inger Seierstad ávvuda miessemánu 17. beaivvi ovttas ohppiidisguin .
( Gáldu : Muitalusat ja dáhpáhusat Guovdageainnus 10 )	( Gáldu : Muitalusat ja dáhpáhusat Guovdageainnus 10 )
Læreren bør kunne elevenes språk	Oahpaheaddji berre máhttit ohppiid giela
Hele mitt yrkesaktive liv har jeg bodd i Kautokeino , og hele tiden har jeg gjort ting jeg ikke kunne .	Mun lean olles mu bargoeallima orron Guovdageainnus , ja oppa áigge lean dahkan bargguid maid in máhttán .
Først var jeg " erstatningslærer " , uten lærerskole og uten å kunne et ord samisk .	Vuos ledjen " heahteoahpaheaddjin " , oahpaheaiskuvlla haga ja in máhttán in sánige sámegiela .
Jeg kom fra Oslo til Kautokeino rett etter gymnas og husmorskole i 1953 .	Mun bohten Oslos Guovdageidnui dalá maŋŋá go gergen gymnásas ja dálueamitskuvllas 1953:s .
Vi var fem lærere uten utdanning , den yngste var 17 år .	Mii leimmet vihtta oahpaheaddji oahpu haga , nuoramus lei 17-jahkásaš .
Det var Ole K. Sara , som hadde et kortere vikariat .	Son lei Ole K. Sara , gii lei oanehis áigge sadjásašoahpaheaddji .
Fire av oss hadde ikke stemmerett , vi var under 21 år .	Njealljásis mis ii lean jienastanvuoigatvuohta , go mii leimmet vuollil 21 jagi .
Bare Ole kunne samisk .	Dušše Ovllá máhtii sámegiela .
De utdannede lærerne på skolen var Ola Aarseth , Alfred Larsen og Anders Bongo .	Skuvlla oahppan oahpaheaddjit ledje Ola Aarseth , Alfred Larsen ja Anders Bongo .
De var alle samisktalende .	Sii ledje buohkat sámegielagat .
Jeg forsto med en gang at det var nødvendig å prøve å lære samisk om man skulle kunne fungere som lærer .	Mun dalán oidnen ahte lea dárbbašlaš máhttit sámegiela jos galggai oahpaheaddjin doaibmat .
Mange av elevene kunne lite norsk .	Ollu oahppit máhttet unnán dárogiela .
Jeg hørte aldri at det skulle være forbudt å snakke samisk på skolen og ble svært forbauset da jeg hørte det mange , mange år senere .	Mun in goassige gullan ahte lei gildojuvvon hupmamis sámegiela skuvllas ja hirpmahuvven go gullen dan máŋga , máŋga jagi maŋŋá .
Jeg har forhørt meg hos andre norsktalende lærere som har vært i Kautokeino , og de sier det samme .	Mun lean gulaskuddan iežá dárogielat oahpaheddjiin geat leat leamaš Guovdageainnus , ja sii duođaštit dán .
De første lærerne mine var skolebarna .	Mu álgooahpaheaddjit ledje skuvlamánát .
I utlysingen til vikariatet jeg søkte på , sto det at man måtte forplikte seg til å delta i samisk-kurs .	Almmuhuvvon sadjásašvirgi masa mun ohcen , geatnegahtii oassádallat sámegielakurssas .
Jeg etterlyste dette kurset og fikk til svar at det var slik å forstå : Hvis det ble samisk-kurs , var man forpliktet til å delta , og det kunne bli kurs hvis man krevde det .	Mun ohcalin dán kurssa , ja vástádusa čilgehus lei : Jos šaddá sámegielakursa , de lea geatnegasvuohta oassádallat , ja ahte sáhtte álggahit kurssa jos oktage gáibideaš .
Det ble da ordnet slik at sokneprest Jan Harr skulle ha kurs for oss tre norsktalende .	Dál lágidedje kurssa midjiide golmma dárogielagii mas suohkanbáhppa Jan Harr oahpahii .
Den gang , som nå , måtte prestene ha noe opplæring i samisk når de fikk et embete i samiske distrikter .	Dalle go dál , de fertejedje báhpat oažžut veaháš sámegiela oahpahusa go ožžo ámmáha sámi guovlluide .
Vi lærte noe grammatikk og nødvendigvis noen ord i den forbindelse .	Mii oahpaimet veaháš grammatihka ja vealttakeahttá maiddái muhtun sániid dán oktavuođas .
Vi fikk også innføring i banning så vi kunne vite når barna snakket stygt .	Midjiide oahpahedje maiddái garrusániid , vai diđiimet goas mánát fasttiid hupme .
Mine beste lærere var likevel mine samiske venner .	Mu buoremus oahpaheaddjit ledje liikká mu sámi ustibat .
Jeg lærte når vi slo sennagras , drev med husflid , sang salmer sammen , dro not og kjørte med rein .	Mun ohppen suoidnecámedettiin , duddjodettiin , sálmmaid lávllodettiin , nuohti geasedettiin ja heargevuojedettiin .
Jeg lærte noe samisk ved å lese i Bibelen .	Mun ohppen veaháš sámegiela Biibala logadettiin .
Der var det kjente tekster .	Doppe ledje oahpes teavsttat .
Det var så kaldt på hybelen min når jeg kom fra skolen , så jeg satt i ovnskroken med alle klærne på og leste mens varmen i ovnen tok seg opp .	Mu lanjas lei nu galmmas go bohten skuvllas , ahte mun čohkkánin uvdnagurrii buot biktasat badjelis ja lohken dan botta go uvdna liegganii .
Det er en egen kunst å fyre med Svalbardkull , og jeg behersket den ikke helt .	Lei sierra dáidu máhttit Svalbardkoalaiguin ligget , ja mun in ollásit dan hálddašan .
" Prestekurs " på universitetet	" Báhppakursa " universitehtas
Jeg tok lærerskolen i Oslo i 1954/56 .	Mun čađahin oahpaheaiskuvlla Oslos 1954-56 .
Etter tre år i Kautokeino , leste jeg samisk et år ved universitetet i Oslo .	Maŋŋá golbma jagi Guovdageainnus , de lohken ovtta jagi sámegiela Oslo universitehtas . "
Noe annet offentlig studium enn " prestekurset " fantes ikke da .	Báhppakursa " lei áidna almmolaš oahppu dan áigge .
Prestekurset skulle vare i tre måneder , men jeg fikk gå et helt år .	Báhppakursa galggai bistit golbma mánu , muhto mun bessen olles jagi dan čuovvut .
Mesteparten av året var jeg alene som student .	Eanaš oasi jagis ledjen áidna studeantan .
Vi var to som tok eksamen , den andre var forfatteren Annok Sarri Nordrå .	Moai leimme guovttis geat eksámena válddiime , nubbi lei girječálli Annok Sarri Nordrå .
Etter eksamen ba vår lærer , professor Asbjørn Nesheim og sensor , professor Bergsland , oss ut på kaffe .	Maŋŋá eksámena bovdiiga munno oahpaheaddjit professor Asbjørn Nesheim ja sensor professor Bergsland munno gáffii .
Flyttsamebarna kunne ganske bra norsk .	Johttisámiid mánát máhtte oalle bures dárogiela .
De hadde skole noen uker før jul og reiste hjem til påske .	Sis lei skuvla moadde vahkku ovdal juovllaid ja manne ruoktot beassážiidda .
Det var verre for de fastboende .	Verrebut lei dálumánáide .
Ofte var det enkelte setninger og uttrykk barna kunne helt bra , og da var det lett å overvurdere hva som ble forstått ellers .	Dávjá máhtte mánát muhtun cealkagiid ja dajaldagaid bures , ja dalle lei álki jáhkkit ahte sii muđuige ipmirdedje mii daddjui .
Barna måtte lære salmevers utenat .	Mánát fertejedje oahppat sálbmavearssaid bajil .
Det var på samisk .	Dát ledje sámegillii .
Jeg måtte for skams skyld lære det samme som barna .	Mun fertejin heahpatvuođa dihtii oahppat seamma maid mánátge ohppe .
Det er ikke få grammatikalske finurligheter jeg oppdaget ved å lese salmetekster .	Eai leat unnán viehkes grammatihkalaš bealit maid mun fuomášin sálbmateavsttaid logadettiin .
Bibelen og salmeboka var gode lærebøker , om kanskje språket ikke helt fulgte dagligtalens normer .	Biibal ja sálbmagirji ledje buorit oahppogirjjit , jos vel giella ii áibbas čuvvon beaivválaš hupmangiela norpmaid .
I tillegg fikk man høre norsk tale tolket til samisk i alle gudstjenester .	Dasa lassin gullen dárogiela dulkojuvvon sámegillii buot ipmilbálvalusain .
I første klasse underviste jeg etter Margarethe Wiigs samisk / norske ABC .	Vuosttaš luohkás oahpahin Margarethe Wiig sámegiela / dárogiela Áppesa mielde .
Noen har sagt at den aldri har vært i bruk i skolen .	Muhtumat leat muitalan ahte dat ii leat goassige leamaš skuvlla anus .
Det er ikke riktig .	Dát ii leat riekta .
Den ble brukt flere år i Kautokeino .	Dán geavaheimmet ollu jagiid Guovdageainnus .
Ellers var undervisningsspråket norsk og mye , mye tegning på tavla .	Muđui lei oahpahusgiellan dárogiella ja mun sárgon ollu , ollu távvalii .
Margarethe Wiig ble tvunget til å bruke to språk i boka si .	Margarethe Wiig lei bákkus ferten geavahit guokte giela girjjistis .
Derfor var det vanskelig å lære etter den .	Danin lei váttis dan mielde oahpahit .
Det ble så brukt norske bøker i begynneropplæringen i mange år .	Mii danin geavaheimmet dárogiela girjjiid álgooahpahusas ollu jagiid .
Det var lærer Liv Johnsen ( senere Jerpseth ) som jeg først hørte snakke om at vi burde lage en ABC på samisk igjen .	Oahpaheaddji Liv Johnsen ( maŋŋá Jerpseth ) lei vuosttaš olmmoš gean gullen hupmamin ahte galggašii fas ráhkadit Áppesa sámegillii .
Hun hadde samisk grunnfag og var logoped .	Sus lei sámegiela vuođđofága ja son lei logopeda .
Vi to reiste til Kiruna til professor Hansegård som arbeidet med tospråklighet , for å høre hva han mente .	Moai mátkkošteimme Gironii professor Hansegård lusa gii barggai guovttegielalašvuođain , gullan dihte maid son oaivvildii .
Han oppmuntret oss til å gå i gang .	Son movttiidahtii munno álgit .
Liv sendte et brev til departementet der hun tilbød seg å lage tekst , og jeg skulle lage illustrasjoner til en samisk ABC .	Liv sáddii reivve departementii mas son fálai čállit teavsttaid , ja mun galgen sárgut govaid sámegiela Áppesii .
Vi fikk brev tilbake om at Inez Boon allerede var i gang med en slik bok .	Moai oaččuime vástádusa ahte Inez Boon juo lei čállimin dákkár girjji .
Men jeg fikk tilbud om å lage illustrasjonene .	Muhto mun ožžon fálaldaga sárgut govaid .
I tiden omkring innføringen av samisk begynneropplæring ble det holdt flere kortere kurs i samisk for lærerne ved skolen .	Sámegiela álgooahpahusa álggahanáigodagas dolle máŋggaid oanehis sámegiela kurssaid skuvlla oahpaheddjiide .
Flaut å snakke galt	Heahpat hupmat boastut
Først i 1984 tok jeg samisk grunnfag i Oslo .	Easka 1984:s válden sámegiela vuođđofága Oslos .
Da gjaldt enda ordningen med at man fikk permisjon med lønn for å ta samisk .	Dalle ain lei dat ortnet ahte oaččui virgelobi bálkkáin lohkat sámegiela .
Studiet der var lagt opp for norsktalende og hadde en annen vinkling enn studiet i Tromsø .	Oahpahus leai heivehuvvon dárogielagiidda ja das lei iežá ulbmil go Romssa oahpus .
Jeg angret da på at jeg ikke hadde tatt grunnfag før , for jeg oppdaget en hel del ting jeg hadde sagt galt lenge .	Mun gáhten go in lean ovdal lohkan sámegiela vuođđofága , go mun fuomášin man guhká mun ledjen ollu boastut dadjan humadettiin .
Folk var alltid veldig positive og tok alt i beste mening .	Olbmot ledje álo hui miehtemielagat ja válde buot buriin oaiviliin .
De roste og oppmuntret meg , slik man også gjør i barneoppdragelsen i samiske distrikter .	Sii rámidedje ja movttiidahtte mu , nugo sii dahket mánáid bagadettiinge sámi guovlluin .
Dersom jeg hadde blitt utsatt for mye kritikk , tror jeg at jeg hadde sluttet å snakke ganske snart .	Jos mu livčče ollu láitán , de jáhkán ahte mun livččen heaitán hupmanis oalle fargga .
Men prisen var en del innarbeidede feil .	Muhto bahá bealli lei ahte ledjen hárjánan boastut hupmat .
Jeg opplevde at når man begynte å kunne språket , ble det stilt store krav .	Mun vásihin ahte go álgen máhttit giela , de gáibidedje ollu .
Jeg våget nesten ikke å snakke samisk annet enn til mine gamle venner .	Mun illá dusten hupmat sámegiela earretgo iežan boares ustibiiguin .
Jeg har opplevd det , som sikkert samisktalende har opplevd i alle år , at det skal mot til å uttrykke seg på et annet språk når man er usikker .	Mun lean vásihan , nugo vissásit sámegielagat álo leat vásihan , ahte galgá leat duostil go galgá hupmat giela man ii áibbas hálddaš .
Det er så flaut å si noe helt galt , og jeg har selv hørt at norsktalendes flauser blir gjentatt og ledd av i årevis .	Lea heahpat dadjat juoidá boastut , ja mun lean ieš gullan ahte jahkeviissaid leat boagustan dárogielagiid meattáhusaid .
Den beste måten å rette språket på er å gjenta setningen riktig .	Buoremus giellanjulgenvuohki , lea geardduhit cealkaga riekta .
Det var Inga Laila Hætta veldig flink til da vi arbeidet sammen på Samisk utdanningsråd .	Dasa lei Inga Laila Hætta hirbmat čeahppi dallego moai barggaime ovttas Sámi oahpahusráđis .
Samtidig ga hun mye ros og oppmuntring .	Seammás son olu rámidii ja movttiidahtii .
Det var hun som rettet de groveste feilene da jeg begynte å lage lettlesingsbøker på samisk .	Son dat njulgii roavvaseamos meattáhusaid go mun álgen čállit álkkeslohkangirjjjid sámegillii .
Ellers fikk jeg ros for bøkene fordi de hadde så enkelt og barnslig språk .	Muđui mu girjjiid ollu rámidedje go dain lea nu álkes ja mánálaš giella .
Så noe nyttig er det da å ikke kunne alt for mye .	Nu ahte veaháš veahkkinhan gal lea go ii máhte menddo ollu .
Spesialundervisning i Kautokeino	Erenoamášoahpahus Guovdageainnus
På et møte om spesialundervisning sa en representant for en av spesialskolene : " Å være samisk er jo ikke noen funksjonshemning " .	Muhtun čoahkkimis erenoamášoahpahusa birra dajai muhtun erenoamášskuvlla áirras : " Leat sápmelažžan ii leat mihkkege doaibmahehttejumiid " .
Han kunne ikke begripe hvorfor folk fra Samisk utdanningsråd skulle være med på et slikt møte .	Son ii ipmirdan manin olbmot Sámi oahpahusráđis galge oassádallat dákkár čoahkkimis .
Han hadde øyensynlig ikke tenkt på at det også innenfor den samiske befolkningen finnes noe så normalt som mennesker med funksjonshemning .	Son várra ii lean smiehtastan ahte maiddái sámi álbmogis sáhtte leat olbmot geain lei doaibmahehttejupmi , nugo earáge álbmogiid gaskkas .
Jeg skal fortelle litt om hvordan jeg har opplevd å ha spesialundervisning i Kautokeino .	Mun muitalan veaháš mo mun vásihin leat erenoamášoahpahusa oahpaheaddjin Guovdageainnus .
Først litt forhistorie .	Vuos veaháš ovdahistorjá .
Elever med spesielle behov var i vanlige klasser , og ofte satt de bare der , uten spesiell hjelp .	Oahppit geain ledje sierra dárbbut , sii ledje dábálaš luohkáin ja dávjá sii dušše čohkkájedje doppe , erenoamášoahpahusa haga .
Først mange år etterpå , i 70-årene , fikk noen av disse litt opplæring som voksne , på familie / daghjemmet i Kautokeino .	Easka máŋga jagi maŋŋá , 1970-logus , de ožžo muhtumat sis veaháš oahpahusa rávesolmmožin bearaš / beaiveruovttus Guovdageainnus .
Denne undervisningen ble administrert fra barneskolen .	Dán oahpahusa jođihii mánáidskuvla .
Da jeg kom til Kautokeino i 1953 , var det høst- og vårskole for de fastboende og vinterskole for flyttsamebarna .	Go mun bohten Guovdageidnui 1953:s , de lei čakča- ja giđđaskuvla dálumánáide ja dálveskuvla johttisámemánáide .
For å få flest mulig timer i den korte tiden barna var på skolen , hadde småskolen fem timer hver dag .	Oažžun dihtii eanemus lági mielde diimmuid dán oanehis áigodagas goas mánát ledje skuvllas , de lei smávvaskuvllas vihtta diimmu juohke beaivve .
Jeg husker at jeg ble satt til å gi noen ekstra hjelp i sjette time .	Mun muittán ahte mu bargun lei addit liigeveahki guđát diimmus .
Stakkars barn !	Vuoi mánnariebut !
Det var mens vi enda holdt til i skolebrakka .	Dát lei go mii ain leimmet skuvlabráhkas .
I spesialklassen måtte lærerne i stor grad lage læremidler sjøl .	Erenoamášluohkás fertejedje oahpaheaddjit buorre muddui ieža ráhkadit oahpponeavvuid .
Her fra ei arbeidsbok som Inger Seierstad har laga og som eleven har fyllt ut i.	Dá bargogirjjis man Inger Seierstad lea ráhkadan ja man oahppi lea deavdán .
Høye herrer på inspeksjon	Alla hearrát dárkkisteamen
Så husker jeg en gang , etter at vi hadde flyttet til den nye skolen , at det kom noen høye herrer som skulle inspisere undervisningen .	De muittán oktii , maŋŋá go mii leimmet fárren ođđa skuvlii , ahte bohte muhtun alla hearrát geat galge dárkkistit oahpahusa .
Jeg er ikke helt sikker på hvor høye de var , antagelig fra departementet .	Mun in leat áibbas sihkar das ahte man alla hearrát sii ledje , várra bohte departemeanttas .
En stakkars elev og jeg hadde ekstratime i regning . ( Det var før det het matematikk . )	Mus lei rehkenastimis liigediibmu ( dát lei ovdalgo gohčodedje matematihkkan ) ovttain oahppiriebuin .
Jeg sa for sikkerhets skyld minst mulig og snakket bare samisk til eleven for at inspektørene ikke skulle forstå noe .	Sihkarvuođa dihtii hupmen unnimus lági mielde ja hupmen dušše sámegiela oahppái vai dárkkisteaddjit eai galgan ipmirdit .
Eleven strevet tappert i stillhet .	Oahppi ražai jienajávohaga .
Til slutt fant jeg en bunt gamle blyantstumper som han kunne telle på .	Loahpas gávdnen liántabázahusaid maiguin sáhtii lohkat .
Inspektørene var antagelig rystet .	Dárkkisteaddjit ledje várra hirpmahuvvan .
Jeg fikk i hvert fall tilbud om å hospitere på en spesialskole på Sørlandet .	Munnje ain juo fálle gallestallat erenoamášskuvlla Sørlandet guovllus .
Det gjorde jeg .	Dan mun dahken .
Der laget de mye undervisningsmateriell selv .	Doppe ieža ráhkadedje ollu oahpahusávdnasiid .
Jeg ble oppmuntret til å lage " Má ealu luhte " .	Mun movttáskin ráhkadit Má ealu luhtte .
Jeg tror det er den første boka som er laget på samisk med tanke på spesialundervisning .	Mun jáhkán dát lea vuosttaš girji mii lea ráhkaduvvon sámegillii erenoamášohppui .
Den første samiskspråklige boka for spesialundervisning , og den eneste som kom ut i den gamle rettskrivinga , var Ma ælo lut ' te der Inger Seierstad sto for både tekst og tegninger .	Vuosttaš sámegiel girji erenoamášoahpahussii , ja áidna girji mii almmuhuvvui boares čállinvugiin , lei Ma ælo lut ' te , man Inger Seierstad lea sihke čállán ja masa son lea govaid sárgon .
Etter en tid fikk jeg en gruppe elever med lærevansker .	Muhtun áigodaga maŋŋá ožžon ohppiidjoavkku oahppanváttisvuođaiguin .
Da tok jeg videreutdanning ved Eik lærerskole .	Dalle čađahin joatkkaoahpu Eik oahpaheaiskuvllas .
Da jeg begynte der , het det småskolepedagogikk .	Dallego mun álgen dohko , de gohčodedje oahpu smávvaskuvlapedagogihkkan .
I løpet av skoleåret ble linjen godkjent som 1. avdeling i spesialpedagogikk .	Skuvlajagi mielde dohkkehuvvui linnjá erenoamášpedagogihka 1. ossodahkan .
Dermed hadde jeg rett til permisjon med lønn , fordi jeg kom fra samisk distrikt .	Dát rievdadeapmi dagai ahte mus nu lei vuoigatvuohta oažžut virgelobi bálkkáin , go bohten sámi guovllus .
Det var i 1970 .	Dát lei 1970:s .
Vi lærte mye om grunnleggende lese- , skrive- og regneopplæring , selvsagt beregnet på norsk skole .	Mii oahpaimet ollu vuđolaš lohkan- , čállin- ja rehkenastinoahpu , dieđusge oaivvilduvvon dáža skuvlii .
Det var noe vi omtrent ikke hadde vært borte i på den toårige lærerskolen .	Dát lei dakkár maid mii measta eat leatba gullange guovttejahkásaš oahpaheaiskuvllas .
Ellers lærte vi vel omtrent det samme som andre studenter som tok 1. avd. spes .	Muđui oahpaimet mii sullii seamma maid eará studeanttatge geat čađahedje erenoamášpedagogihka 1. ossodaga .
Vi måtte få inn en bok på engelsk i pensum , så vi lærte om hunder , rotter og mark og hvordan de lærte .	Mii fertiimet lohkat eaŋgalsgiela girjji oahppomearreplánas , vai oahpaimet beatnagiid , roahtuid ja máđuid birra ja mo dat ohppe .
Aldri mer til spesialskoler !	Eai goassege šat erenoamášskuvllaide !
En elev fra Kautokeino fikk plass på spesialskole i 1968 , men foreldrene nektet å sende barnet fra seg .	Muhtun Guovdageainnu oahppi oaččui saji erenoamášskuvlii 1968:s , muhto váhnemat biehttaleigga sáddemis máná dohko .
De visste om andre barn som var sendt bort og aldri kom tilbake .	Sii dovde iežá mánáid geat ledje sáddejuvvon eret ja geat eai goassige šat máhccan .
Når barna kom på besøk til sitt eget hjem , hadde noen glemt morsmålet sitt .	Go mánát bohte iežaset ruovttuid gallestallat , de ledje sii vajáldahttán eatnigielaset .
De var som fremmede i samisk miljø .	Sii ledje dego amas olbmot sámi birrasis .
Etter den tiden har alle barn i Kautokeino fått sin undervisning på hjemmeskolen .	Dán áigodaga maŋŋá leat buot Guovdageainnu mánát ožžon oahpahusaset ruovttuskuvllas .
Den omtalte eleven hadde først noen timer med Lise Bamrud Øien .	Dán namahuvvon oahppis ledje álgoáigodagas diimmut Lise Bamrud Øieniin .
Hun var norsktalende , men hadde tidligere undervist i spesialskole et par år .	Son lei dárogielat , muhto lei ovdal oahpahan erenoamášskuvllas moadde jagi .
Det ble etter hvert en gruppe elever som det ble søkt ekstra midler til .	Dađistaga stuorui ohppiidjoavku masa mii ozaimet liigeruđaid .
Eldrid Aksnes var deres lærer .	Eldrid Aksnes lei sin oahpaheaddji .
Senere overtok jeg gruppa .	Maŋŋá mun válden badjelasan joavkku .
Etter noen år gikk gruppa over til å bli en spesialklasse , etter formell søknad for disse elevene .	Moadde jagi maŋŋá šattai joavku erenoamášluohkkán , dáid ohppiid formálalaš ohcama mielde .
Den eksisterte fra begynnelsen av 70-tallet til begynnelsen av 80-tallet .	Dát bisttii 1970-logu álggus gitta 1080-logu loahpageahčái .
Jeg ble klassestyrer for den .	Mun ledjen sin klássajođiheaddji .
Da spesialklassen ble opprettet , hadde skolen en logoped , Eldrid Aksnes .	Go erenoamášluohkká ásahuvvui , de lei skuvllas logopeda , Eldrid Aksnes .
Hun hadde timer med dem som trengte det .	Sus ledje diimmut singuin geat dan dárbbašedje .
Noen av elevene hadde hun hatt allerede før skolealder .	Muhtun ohppiid lei son čuvvon juo ovdal skuvlaagi .
Hun forsto en del samisk , men mente selv ar det var for lite til at hun kunne arbeide effektivt .	Son máhtii veaháš sámegiela , muhto oaivvildii ieš ahte dát lei menddo unnán ulbmillaččat bargat .
Da hun sluttet i 1974 , søkte skolen etter samisktalende logoped .	Go son heittii 1974:s , de ozai skuvla sámegielat logopeda .
Det fantes ikke mer enn en på den tiden , og hun hadde allerede stilling i Karasjok .	Dalle dan áigodagas ii gávdnon eambbogo okta , ja sus lei juo bargu Kárášjogas .
Det var en norsktalende søker , men da hun ikke fikk fast tilsettelse , trakk hun søknaden tilbake .	Okta dárogielat ohcci ozai , muhto go ii ožžon bistevaš barggu , de gesii ohcama ruovttoluotta .
Da ble logopedstillingen ved Kautokeino barneskole inndratt .	Dalle heaittihedje logopedavirggi Guovdageainnu mánáidskuvllas .
Lærere og en uvurderlig assistent	Oahpaheaddjit ja árvvolaš veahkkebargi
Foruten klassestyreren var det alltid en eller to lærere til som hadde timer i spesialklassen .	Lassin klássajođiheaddjái , ledje álo okta dahje guokte oahpaheaddji velá , geain ledje diimmut erenoamášluohkás .
Det var forskjellige lærere gjennom årene , men alle hadde lærerskole eller førskolelærer-utdannelse .	Ledje máŋggat oahpaheaddjit jagiid mielde , muhto buohkain lei oahpaheaiskuvla dahje ovdaskuvlaoahpaheaioahppu .
De fleste lærerne var samisktalende , men noen var ikke det .	Eanaš oahpaheaddjit ledje sámegielagat , muhto muhtumat eai lean .
De var dyktige og interesserte folk .	Sii ledje čeahpes ja berošteaddji olbmot .
Jeg hadde noe utdannelse i samisk , men slett ikke perfekt språk .	Mus lei veaháš sámegiela oahppu , muhto mus ii lean čielga giella .
Likevel underviste jeg bare på samisk .	Liikká mun oahpahin dušše sámegillii .
En av de lærerne som var lengst i spesialklassen , var Idar Andreassen .	Okta oahpaheddjiin gii lei guhkimus áigge erenoamášluohkás , lei Idar Andreassen .
Han var fra Romsdal .	Son lei Romsdalas eret .
Han kom til Kautokeino i 1965 og forsto etter hvert mye samisk , men snakket lite .	Son bođii Guovdageidnui 1965:s ja ipmirdii dađistaga ollu sámegiela , muhto humai unnán .
Han tok spes . ped i 1972 .	Son čađahii erenoamášpedagogihka 1972:s .
Litt senere kom han til spesialklassen .	Veaháš maŋŋelis son álggii bargat erenoamášluohkás .
Idar var vår altmuligmann .	Idar lei min buotmáhttiolmmái .
Han ordnet med alle tekniske apparater .	Son hálddašii buot teknihkalaš apparáhtaid .
Han kunne lime gyngestolen vår og utvide og sveise trehjulsykkelen så de større barna kunne bruke den .	Son máhtii liibmet min suhkkánstuolu ja stuoridit ja jugahit golmmajuvllatsihkkela nu ahte stuorát mánát sáhtte dan geavahit .
Det var flere som trengte å lære å bevege seg mest mulig .	Mis ledje máŋggas geat dárbbašedje eanet lihkadit .
Vi hadde også en assistent , Maria Anna Eira , i mange år , helt til hun gikk av for aldersgrensen .	Mis lei maiddái veahkkebargi , Maria Anna Eira , ollu jagiid , gitta dassážii go ollii ealáhatahkái .
Vi kalte henne alle for " Anne-goaski " Hun hadde sine kunnskaper fra et langt og omvekslende liv i reindriftsmiljø .	Mii buohkat gohčodeimmet su " Ánne-goaskin " . Iežas máhtuid lei oahppan guhkes ja molsašuddi boazodoallobirrasa eallimis .
Hun var en uvurderlig god hjelper og måtte ha naturlige pedagogiske evner .	Son lei árvvolaš buorre veahkki ja sus orro leamen lunddolaš pedagogalaš návccat .
Hun oppdro oss alle , både lærere og elever , med historier og formaninger på en fin og hyggelig måte .	Son bagadii min buohkaid , sihke oahpaheddjiid ja ohppiid , muitalusaiguin ja rávvagiiguin smádáhkes ja liekkus vuogi mielde .
Hun var flink til å rose og oppmuntre .	Son lei čeahppi rámidit ja movttiidahttit .
I tillegg lærte hun oss å lage samiske retter .	Dasa lassin son oahpahii midjiide sámi biepmuid málestit .
Hun var også et godt språkforbilde for oss alle .	Son lei maiddái buorre giellaovdagovvan midjiide buohkaide .
Det kom flere elever til med årene .	Eanet oahppit bohte jagiid mielde .
Noen kom fra familie / daghjemmet der de hadde et dagtilbud .	Álggus ledjen mun klássajođiheaddjin sidjiide maiddái .
Ved nådd skolealder kom de til skolen noen timer hver dag .	Sus lea erenoamášpedagogalaš oahppu ja sámegiella eatnigiellan .
Det var multihandikappede barn , uten tale .	Ánne-goaski lei veahkkebargin maiddái dán joavkkus .
Da ble det en spesialklasse til med yngre elever .	en spesialklasse til med yngre elever .
Først var jeg klassestyrer for dem også .	Først var jeg klassestyrer for dem også .
Senere ble Anne Guttorm fra Karasjok klassestyrer for dem .	Senere ble Anne Guttorm fra Karasjok klassestyrer for dem. .
Hun har spesialpedagogisk utdannelse og samisk som morsmål .	Hun har spesialpedagogisk utdannelse og samisk son morsmål .
Anne-goaski var assistent i denne gruppen også .	Anne-goaski var assistent i denne gruppen også .
Fra spesialklassen ; Ánne-goaski og en elev .	Erenoamášluohkás ; Ánne-goaski ohppiinis .
( Teikning av Inger Seierstad )	( Sárgun : Inger Seierstad )
Nok plass og rikelig med materiell	Doarvái sadji ja valjis neavvut
Spesialklassen holdt til i to tidligere internatrom .	Erenoamášklássa lei guovtti ovddeš internáhttalanjas .
Det ble laget dør mellom dem .	Dáid gaskii ráhkadedje uvssa .
Vi fikk komfyrer , oppvaskbenk , nye bord og stoler i det ene .	Mii oaččuimet gievkkanuvnnaid , lihttebassanlávddáža , ođđa bevddiid ja stuoluid nuppi latnjii .
I det andre var det regulerbare pulter og stoler og en tavle , så det var et skikkelig skolerom .	Nuppis fas ledje muddehahtti oahppibeavddit ja stuolut ja távval , nu ahte šattai albma skuvlalatnjan .
Da det ble to grupper med elever , fikk vi to rom til i 1. etasje i den gamle internatfløyen .	Go šadde guokte oahppijoavkku , de oaččuimet guokte lanja 1. gearddis boares internáhttaoasis .
Disse rommene fikk også nye bord og stoler .	Dáidda lanjaide oaččuimet maiddái ođđa bevddiid ja stuoluid .
Ellers var det stor gulvplass og madrasser på golvet .	Muđui doppe lei ollu láhttesadji ja guottát láhttis .
Rommene til de to spesialklassene lå rett overfor hverandre på hver side av gangen .	Dán guovtti erenoamášluohká lanjat ledje buohtalas lanjat feaskára guovttebealde .
Det var en mengde skap , siden det hadde vært soverom .	Ledje ollu skábet , go dát ledje leamaš oađđenlanjat .
Rommene og skapene var merket av slit .	Lanjat ja skábet ledje gollan .
Det hadde vært gutterom .	Dát ledje leamaš gánddaidlanjat .
Men vi hadde alt vi trengte .	Muhto mis ledje buot maid dárbbašeimmet .
Når jeg tenker på det nå , hadde vi det paradisisk i forhold til skolen i dag , når det gjelder materielle ressurser .	Go smiehtan dán birra dál , de lei mis paradiijas dilli otnáš skuvladiliid ektui , mii guoská ávnnaslaš veahkkeváriide .
Det var eget budsjett for spesialklassene .	Mis erenoamášluohkás lei iežamet bušeahtta .
Vi kunne kjøpe nesten hva vi ville , om vi fant ut at det var nyttig i undervisningen .	Mii sáhtiimet oastit measta buot maid háliideimmet , jos mii gávnnaheimmet ahte dát lei ávkkálaš oahpahussii .
Vi fikk etter hvert ribbevegg , huske , benk til å balansere på og flere andre lekeapparater .	Mii fidniimet dađistaga riddamuorraseainni , suhká , bisohallanbeaŋkka ja ollu iežá duhkorasapparáhtaid .
Vi fikk eget filmapparat , eget filmlerret og eget instant-kamera .	Mii oaččuimet sierra filbmenappárahta , sierra filbmaliinni ja sierra instánta govvenappárahta .
Ellers hadde vi selvsagt tilgang til det som fantes av hjelpemidler ellers på skolen .	Muđui mii dieđusge beasaimet geavahit veahkkeávdnasiid mat ledje skuvllas .
Vi hadde to xylofoner , trommer og andre rytmeinstrumenter .	Mis ledje guokte xylofona , rumbbut ja iežá ritmainstrumeanttat .
Vi hadde alt vi ønsket av formingsmaterialer .	Mis ledje buot duodjeávdnasat maid dárbbašeimmet .
Vi hadde mange bøker .	Mis ledje ollu girjjit .
Også innenfor skolebiblioteket hadde vi eget budsjett .	Maiddái skuvlagirjerádjosa siskkobealde lei mis sierra bušeahtta .
Det sørgelige var at bøkene var på norsk .	Dat mii šlundudii lei go girjjit ledje dárogillii .
Det var ytterst få samiske barnebøker på den tiden .	Ledje hui unnán sámegiela girjjit dan áigge .
De kunne likevel brukes , for det var for det meste bildene som ble brukt , og læreren måtte fortelle på samisk .	Daid sáhtii liikká geavahit , go mii geahčadeimmet govaid , ja oahpaheaddji máinnastii sámegillii .
Elevene kunne ikke lese dem selv .	Oahppit eai máhttán ieža daid lohkat .
Det vanskeligste var når det beskrevne miljøet ble altfor fremmed .	Verremus lei jos govahallojuvvon biras lei menddo amas .
Det som var morsomt med spesialklassen , var at vi kunne legge opp undervisningen slik det passet for hver enkelt elev .	Dat mii lei somámus erenoamášluohkáin , lei ahte mii sáhtiimet heivehit oahpahusa juohke áidna oahppái .
Jeg fikk bruk for det jeg hadde lært av forming og musikk .	Mun bessen geavahit buot maid mun ledjen oahppan duojis ja musihkas .
Det var rikelig anledning til å bruke fantasi og skaperevner .	Mis ledje doarvái vejolašvuođat geavahit miellagovahallama ja duodjenávccaid .
På samisk eller norsk ?	Sámegillii vai dárogillii ?
I spesialklassen , som i de andre klassene , hadde foreldrene rett til å velge opplæringsspråk .	Erenoamášluohkás , nugo iežá luohkáinge , lei váhnemiin vuoigatvuohta válljet oahpahusgiela .
Det var ikke problematisk , for foreldrene ønsket at barna skulle få opplæring på sitt morsmål .	Dát ii lean váttisvuohtan , go váhnemat háliidedje ahte mánát galge oažžut oahpahusa eatnigillii .
De som drev med tospråklighetsforskning , mente den gangen at det var viktig å beherske ett språk , før man begynte med et annet .	Sii geat dutke guovttegielalašvuođa , oaivvildedje dalle ahte lei deaŧalaš hálddašit ovtta giela , ovdalgo álget nuppiin .
Ellers kunne man bli " halvspråklig " .	Muđui olmmoš sáhtii šaddat " beallegielalaš " .
I de første årene på skolen hadde elevene lese- og skriveopplæring på samisk .	Skuvlla álgojagiid lei ohppiin lohkan- ja čállinoahpahus sámegillii .
Noen lærte å lese og skrive , andre lærte litt .	Muhtumat ohppe lohkat ja čállit , ja iežát fas ohppe dušše veaháš .
Noen lærte bare å kjenne igjen enkelte ord .	Muhtumat ohppe dušše dovdat eaŋkilsániid .
Først senere hadde vi litt lesing og skriving på norsk .	Easka maŋŋá lei mis veaháš lohkan ja čállin dárogillii .
Siden en av lærerne var norsktalende , ble en del av undervisningen gitt på norsk .	Go okta oahpaheaddji lei dárogielat , de oahpaheimmet muhtun oasi dárogillii .
I ettertid har noen foreldre tenkt at deres barn hadde klart seg bedre i storsamfunnet om de hadde lært mer norsk som barn .	Maŋŋá leat muhtun váhnemat oaivvildan ahte sin mánát livčče birgen buorebut stuorraservodagas jos sii livčče oahppan eanet dárogiela mánnán .
Da kunne de kanskje også nyttegjøre seg tilbud i spesialskoler , som enda fantes den gangen .	Dalle livčče sii soaitán sáhttit ávkkástallat erenoamášskuvllaid fálaldaga , mat ain dalle gávdnojedje .
Da den nye samiske rettskrivingen ble innført i 1979 , forutså jeg at vi ville få problemer .	Go ođđa sámi riektačállin álggahuvvui 1979:s , mun einnostin ahte mii oažžut váttisvuođaid .
Men det gikk merkelig lett .	Muhto dat han imašlaš geahppasit lihkostuvai .
Det synes jeg tyder på at den nye rettskrivingen virkelig er enklere å lære enn den gamle .	Dán dulkon ahte ođđa riektačállima duođai lei álkit oahppat go ovddeš čállinvuogi .
Det fantes ikke lærebøker som passet for elevene på samisk , så læreren måtte skrive i boka til hver enkelt .	Eai gávdnon oahppogirjjit mat heivejedje ohppiide sámegillii , nu ahte oahpaheaddji fertii čállit girjji juohke oktii .
Det er for øvrig noe alle spesiallærere har erfaring med .	Dát han muđui lea juoga maid buot erenoamášoahpaheaddjit leat vásihan .
Disse håndskrevne bøkene ble grunnlaget for de senere " Muorje-girjjit " [ " Bær-bøkene " , bøker med navn etter forskjellige bærslag : Sárrit ( blåbær ) , Jeret ( rips ) , Jokŋa ( tyttebær ) , Luomi ( moltebær ) ] .	Dát gieđainčállojuvvon girjjit ledje vuođđun maŋit " Muorje-girjjiide " . 1516 Mun čállen daid erenoamášoahpahussii , muhto mun dieđán ahte dáid leat geavahan máŋgga iežá oktavuođas .
Jeg er ikke bare glad for det , for de egner seg jo ikke til all slags undervisning .	Mun in nu liiko dása , go dat han eai heive buotlágan oahpahusaide .
De har mellom annet vært brukt til samiskopplæring for norsktalende .	Dáid leat earret eará geavahan dárogielagiid sámegiela oahpahusas .
Det er de selvsagt ikke beregnet på , men det viser bare den store mangelen på samiske bøker .	Dasa dát eai leat jurddašuvvon , muhto dát vissásit muitala man ollu ain váilot sámegiela girjjit .
Alle fag , men på vår egen måte	Buot fágat , muhto min iežamet ládje
Noen av elevene lærte å regne litt .	Muhtun oahppit ohppe veaháš rehkenastit .
Idar lærte noen å bruke kalkulator .	Idar oahpahii muhtumiidda geavahit kalkuláhtora .
Det var lettere med matematikkbøker enn andre lærebøker , for det fantes regnebøker beregnet på spesialundervisning , uten tekst .	Lei geahppasat matematihkkagirjjiiguin go iežá oahppogirjjiiguin , go gávdnojedje rehkenastingirjjit mat ledje heivehuvvon erenoamášoahpahussii , teavstta haga .
Vi hadde mye konkret undervisningsmateriell og regnespill .	Mis ledje ollu konkrehtalaš oahpahusveahkkevárit ja rehkenastinspealut .
Hver gang jeg var i Oslo , trålte jeg butikkene for å se hva som fantes av hjelpemidler , og for å finne ut hva vi kunne bruke .	Juohke háve go ledjen Oslos , de golgen buot gávppiid mielde geahččame makkár veahkkeneavvut gávdnojedje , ja maid mii sáhtiimet geavahit .
Jeg kan aldri huske at jeg noen ganger tenkte på at det måtte spares .	Mun in sáhte muitit ahte ahte mun goassige smihtten ahte mii fertiimet seastit .
Vi begynte alltid dagen med salmesang og " Áhččemin " .	Mii álggaheimmet álo beaivvi sálbmalávlumiin ja " Áhččámet " rohkosiin .
Hver hadde sin tur til å bestemme salme .	Juohkehaš beasai vurrolaga válljet sálmma .
I kristendomsundervisningen brukte jeg bøker med bilder og fortalte .	Kristtalašvuođaoahpahusas mii geavaheimmet govvagirjjiid ja daid mielde muitalin .
En elev fikk låne en bok med seg hjem , men kom tilbake med beskjed om at det var en " ruska-girji " .	Muhtun oahppi luoikkahii girjji ruoktot , ja bođii ruovttoluotta dieđuin ahte girji lei " ruskagirji " .
[ ruska-girji = søppel-bok ; bok uten moralsk innhold ] Faren mente at boka ikke var en virkelig kristen bok , siden det var så mye bilder i den .	17 Su áhčči oaivvildii ahte girji ii lean duođalaš kristtalaš girji , go nu ollu govat ledje girjjis .
Da jeg snakket med faren siden , viste han likevel forståelse for at barna kanskje husket bedre når de hadde sett bilder .	Go mun maŋŋá hupmen su áhčiin , de son liikká oinnii ávkki das ahte mánát soite muitit buorebut go govaid oidne .
Svømming og gymnastikk hadde vi sammen med andre barn .	Vuojadeapmi ja lášmmohallan lei mis ovttas iežá mánáiguin .
Elevene var sammen med dem som hørte til samme aldersgruppe .	Oahppit ledje ovttas singuin geat ledje seamma ahkásaččat .
En tid fikk vi ekstra oppvarmet vann i bassenget når de mest funksjonshemmede hadde svømming .	Muhtun áigge oaččuimet lieggaseabbo čázi vuojadanáldái dallego eanemus doaibmahehttejuvvon mánáin lei vuojadeapmi .
Da var det ikke andre barn der .	Dalle eai lean iežá mánát doppe .
Ellers hadde vi alle fag som andre skolebarn .	Muđui ledje mis buot fágat mat iežá skuvlamánáinge ledje .
Idar var et friluftsmenneske .	Idar lei meahccemannalas .
Han var mye ute med elevene og lærte dem om det de så og hørte i naturen .	Son lei olu olgun ohppiiguin ja oahpahii sidjiide dan maid oidne ja gulle meahcis .
Han viste dem palser ( tuer ) med is inni , så de kunne brukes til kjøleskap .	Son čájehii sidjiide balssaid main lei jiekŋa siskkobealde , ja nu sáhtii dáid geavahit galbmaskáben .
De lærte mye om fugler .	Sii ohppe ollu lottiid birra .
Hver elev hadde sin fugl , som den ene var spesialist på .	Juohke oahppis lei iežas loddi , ja son lei spesialista das .
Det var så få elever at de fikk plass i en bil .	Mis ledje nu unnán oahppit ahte sii čáhke seamma biilii .
Jeg husker de satte garn en dag og trakk garn den neste .	Mun muittán ahte sii oktii suhppo sáimma ja nuppi beaivve fas gesse .
Så kokte de fisk da de kom til skolen .	De vušše guoli go bohte skuvlii .
Idar hadde husstell han også .	Idar oahpahii ruovttudikšuma maiddái .
Vi lagde oppskriftsbøker med tegninger i , uten tekst .	Mii ráhkadeimmet málesgovvagirjji , teavstta haga .
De samme rettene laget vi mange ganger .	Seamma mállásiid mii ráhkadeimmet máŋgii .
En viktig del av opplæringen var å gå og handle , etter tur .	Okta deaŧalaš oassi oahpahusas lei fitnat gávppašeamen , vurrolagaid .
Vi prøvde å tenke ut hva elevene ville få bruk for etter skolegang .	Mii geahččaleimmet smiehttat maid oahppit dárbbašedje maŋŋá skuvlla .
Kameraet ble brukt for å lage minnebok , og for å finne ut om det var noen som plagde våre elever .	Govvenapparáhta mii geavaheimmet ráhkadit muitogirjji , ja gávnnahan dihte ahte lei go oktage gii givssidii min ohppiid .
Bildene ble også brukt for å lage " gjenkjennelsesbok " med bilder av ting i nærmiljøet for de svakeste elevene .	Govaid maiddái geavaheimmet ráhkadit " dovdángirjji " návccaheamos ohppiide ja mas ledje govat áđain mat mis ledje lagasbirrasis .
Formingsoppgavene måtte gjøres enkle .	Duddjonbargguid fertiimet dahkat hui álkin .
Men det gikk bra , for vi hadde så rikelig og variert materiell .	Muhto bureshan manai , go mis ledje valjis ja máŋggalágan ávdnasat .
Noen av produktene ble virkelige kunstverk .	Muhtun duojit ledje duođai dáidagat .
Mye vi ikke visste	Ollu maid mii eat diehtán
Det vanskeligste var å undervise de multihandikappede barna .	Váddáseamos lei oahpahit máŋggasivavuloš mánáid .
Jeg viste rett og slett ikke hva jeg skulle gjøre med dem .	Mun duođai in diehtán maid mun singuin galgen bargat .
På Eik lærerskole , der jeg tok 1. avdeling , lærte vi slett ikke noe om det .	Eik oahpaheaiskuvllas , gos mun 1. ossodaga čađahin , mii eat oahppan maidige dan birra .
Så var det å lese det jeg kunne komme over av litteratur og spørre dem som skulle være fagfolk .	De fertejin lohkat buot girjjálašvuođa maid gávdnen ja jearahit sis geat galge leat fágaolbmot .
Nå har man kommet mye lenger i forståelsen av disse barna og vet mer hva man kan gjøre for dem .	Dál leat joavdan ollu guhkkelii dáid mánáid ipmirdeames , ja mii diehtit eambbo dan birra ahte mo sin veahkehit .
Disse elevene har jeg noen ganger vond samvittighet for .	Dáid ohppiid ektui lea mus muhtumin heajos oamedovdu .
Jeg tenker : At jeg ikke visste det den gangen !	Mun smiehtan : Ahte go in galgan dán diehtit dalle !
Jeg ville helt sikkert ha prøvd å lære dem å bruke tegn .	Mun livččen vissásit geahččalan sidjiide oahpahit mearkageavaheami .
Da jeg begynte med det , var de allerede voksne og ble gitt så få timer til undervisning at det var håpløst å komme noen vei .	Dallego mun álgen singuin , de ledje sii juo rávesolbmot ja sidjiide juolludedje nu unnán oahpahusdiimmuid ahte lei veadjemeahttun ovdánit .
Det vi gjorde var å lære dem å bevege seg , spise , kle av og på seg og andre daglige gjøremål .	Dan maid mii oahpaheimmet , lei lihkadit , boradit , nuoladit ja gárvodit ja iežá beaivválaš daguid .
Vi hadde mye musikk .	Mis lei ollu musihkka .
Da var alle sammen .	Dalle ledje buohkat ovttas .
Mange av elevene i spesialklassene var veldig musikalske .	Máŋga oahppi erenoamášluohkás ledje hirbmat nuohttái .
Jeg er sikker på at de kunne mange flere salmemelodier og sangmelodier enn noen andre jevnaldrende .	Mun lean sihkar ahte sii máhtte ollu eanet sálbmanuohtaid ja lávlunmelodiijaid go iežá seammaahkásaččat .
I alt var det 14 barn som var innom spesialklassene den gangen de eksisterte .	Oktiibuot ledje 14 máná geat ledje erenoamášluohkás dallego dat gávdnui .
Et par av dem var der bare en kort stund .	Muhtumat ledje dušše doppe oanehis áiggi .
Noen fikk hele sin skolegang i grunnskolen der , og fortsatte tre år på videregående skole med tilrettelagt undervisning .	Muhtumat ožžo olles sin skuvlejumi vuođđoskuvllas , ja jotke golbma jagi joatkkaskuvllas heivehuvvon oahpahusain .
Noen gikk barneskolen i spesialklassen og ble " integrert " da de kom over i ungdomsskolen .	Muhtumat vázze mánáidskuvlla erenoamášluohkás ja " integrerejuvvojedje " go bohte nuoraidskuvlii .
Det virket som de fleste trivdes på skolen .	Orui ahte eatnašat lokte bures skuvllas .
Det var veldig lite skolefravær .	Sis lei unnán skuvlajávkan .
Som lærer må jeg si at det var min beste og morsomste tid i skolen .	Oahpaheaddjin ferten mun dadjat ahte dát lei mu buoremus ja somámus áigi skuvllas .
Det er ikke alle lærere som er så heldige å bli møtt med et stort smil hver morgen eller som får høre : " skolen er artig " hver dag .	Eai buot oahpaheaddjit leat nu lihkolaččat ahte juohke beaivve oahppit ovddaldit du stuorra mojiin dahje muitalit : " Skuvla lea somá . "
Jeg har også snakket med voksne elever som gir uttrykk for at skoletiden var en god tid .	Mun lean maiddái humadan rávis ohppiiguin geat muitalit ahte skuvlaáigi lei buorre áigodat .
De som hadde det vondt , var de som fungerte nærmest opp til vanlig nivå .	Sis geain lei váttis , ledje sii geat doibme measta dábálaš dásis .
For dem hadde det sikkert vært best å være i vanlig klasse .	Sidjiide livččii sihkkarit leamaš buoremus leat dábálaš klássas .
De var heller ikke så lenge i klassen .	Sii eai leange gal nu guhká klássas .
Man kan trygt si at forskjellen mellom de forskjellige elevene var større innenfor spesialklassene enn mellom de andre elevene i grunnskolen .	Sáhttá várra roahkka dadjat ahte erohus sierranas ohppiid gaskka lei stuorát erenoamášklássain go iežá ohppiid gaskka vuođđoskuvllas .
De som fungerte godt , var redde for å bli identifisert med de mest funksjonshemmede .	Sii geat doibme bures , balle ahte sin identifiserejit eanemusat doaibmahehttejumiiguin .
Vi gjorde noen forsøk med å la elever være med i vanlige klasser i noen av timene .	Mii geahččaleimmet diktit ohppiid leat dábálaš luohkáin muhtun diimmuin .
Det gikk ikke så veldig bra .	Dát ii gal lihkostuvvan nu bures .
Så vi var kanskje for mye for oss selv .	Danin várra leimmet ollu sierra .
Vi deltok i aktiviteter felles for hele skolen .	Mii oassádalaimet doaimmain mat ledje oktasaččat buohkaide skuvllas .
De fleste var ute i friminuttene samtidig med de andre barna , men ikke alle .	Eatnašat ledje olgun bottuin oktanaga iežá mánáiguin , muhto eai buohkat lean .
Når vi feiret noe , og det gjorde vi rett som det var , fikk elevene invitere en gjest hver .	Go mii ávvudeimmet juoidá , ja dan gal dagaimet oalle dávjá , de ožžo oahppit bovdet ovtta guossi guhtege .
De valgte sjelden barn , ikke en gang søsken .	Sii hárve bovdejedje mánáid , eai oappáid eaige vieljaidge .
De ba skolestyrer , skolesjef , prest og andre lærere , og de kom .	Sii bovdejedje skuvlajođiheaddji , skuvlahoavdda , báhpa ja iežá oahpaheddjiid , ja sii bohte .
Foreldrene var selvsagte gjester , så langt de hadde anledning til å møte .	Váhnemat ledje dieđusge guossin , nu dávjá go sáhtte boahtit .
Vi prøvde å holde god kontakt med foreldrene , og de flest viste lærerne stor tillit .	Mii geahččaleimmet doalahit buori oktavuođa váhnemiiguin , ja eatnašat čájehedje oahpaheddjiide stuorra luohttámuša .
Jeg var redd at de skulle tro at vi kunne utrette mer enn det vi var i stand til .	Mun ballen ahte sii galge jáhkkit ahte mii máhtiimet dahkat eanetgo maid mii sáhtiimet .
Vi hadde jevnlig kontakt med PP-tjenesten i kommunen .	Mis lei jámma oktavuohta gieldda PP-bálvalusain .
Vi hadde også kontakt med audiopedagog og andre fagfolk .	Mis lei maiddái oktavuohta audiopedagogain ja iežá fágaolbmuiguin .
Elever ble noen ganger sendt til kortere opphold på forskjellige spesialinstitusjoner .	Muhtumin sáddiimet ohppiid oanehat áigái sierranas erenoamášásahusaide .
Da ville de helst at en samisktalende lærer skulle være til stede hele tiden elevene var der , for ingen hadde den gangen kompetanse i samisk språk på disse institusjonene .	Dalle háliidedje sii áinnas ahte sámegielat oahpaheaddji galgá leat mielde oppa áigge go oahppi lei doppe , go ii ovttasge dien áigodagas lean sámegiela gelbbolašvuohta diein institušuvnnain .
Læreren måtte også noen ganger følge elever til lege eller tannlegebehandling utenfor Finnmark , dersom de pårørende ikke hadde anledning til det .	Oahpaheaddji fertii máŋgii maiddái čuovvut ohppiid doaktára lusa dahje bátnedoavtterdikšui Finnmárkku olggobealde , jos váhnemiin ii lean vejolašvuohta dan dahkat .
Blant de mange bøkene Inger har skrevet og illustrert er Muorje-girjjit ( Bær-bøkene ) : Jokŋa , Luomi , Sarrit og Jeret .	Girjjiid gaskas maid Inger lea čállán ja maidda son lea govaid sárgon leat Muorje-girjjit : Jokŋa , Luomi , Sarrit ja Jeret .
Fra spesialklasse til integrering	Erenoamášluohkás integreremii
På den tiden spesialklassen ble oppløst , var det veldig " fy " med spesialklasser .	Dan áigodagas go erenoamášklássa heaittihedje , de leierenoamášluohkká hirbmat " fihcce " .
Alle elever skulle integreres .	Buot oahppit galge integrerejuvvot .
Jeg tror også at alle som overhode har mulighet til å lære i en vanlig klasse , bør få tilbudet sitt der .	Mun jáhkán maiddái ahte buohkat geain oppanassiige lea vejolašvuohta oahppat dábálaš luohkás , berrejit oažžut doppe fálaldaga .
Det stiller veldig store krav til klasselæreren , og det forutsetter at læreren får nødvendig støtte og utdannelse .	Dát gáibida ollu klássaoahpaheaddjis , ja eaktuda ahte oahpaheaddji oažžu dárbbašlaš doarjaga ja oahpu .
Jeg har sett vellykket integrering og også det motsatte .	Mun lean oaidnán lihkostuvvan integrerema ja maiddái nuppi beali .
Noen elever har så spesielle behov at de ikke kan få det de trenger i et vanlig klasserom .	Muhtun ohppiin leat nu erenoamáš dárbbut ahte sii eai sáhte oažžut maid sii dárbbašit dábálaš klássalanjas .
Jeg har nå levd så lenge at jeg har sett elevene som voksne .	Mun lean dál eallán nu guhká ahte mun lean oaidnán ohppiid rávisolmmožin .
Jeg har fulgt med elevene i spesialklassene .	Mun lean čuvvon ohppiid erenoamášluohkáin .
Jeg kjenner dem som har vært " integrert " både før og etter at spesialklassen eksisterte .	Mun dovddan sin geat leat leamaš " integrerejuvvon " sihke ovdal ja maŋŋá go erenoamášluohkká gávdnui .
Min oppfatning er at det er liten forskjell på de elevene som har gått i spesialklasse og de som har gått i vanlig klasse , når det gjelder hvordan de nå fungerer i samfunnet .	Mu oaivil lea ahte lea unnán erohus ohppiin geat leat vázzán erenoamášluohkás ja sis geat leat vázzán dábálaš luohkás , das mo doibmet servodagas .
Hvor mye de deltar i det vanlige samfunnslivet , er mer avhengig av den enkeltes personlighet og hvordan omgivelsene legger forholdene til rette , enn hvor de har fått sin opplæring .	Man olu sii oassádallet servodagas , lea eanet juohke persovnnalašvuođa duohkin ja mo biras láhčá dilálašvuođaid , go dan duohken gos sii leat ožžon oahpahusa .
Et av argumentene mot å ha egne spesialklasser , var jo at elevene ble isolert fra det miljøet de skulle leve resten av livet i.	Okta ágga erenoamášluohkáid vuostáhan lei ahte oahppit sirrejuvvojedje birrasis gos sii galge eallit loahppaeallima .
Elevene i den ene spesialklassen hadde både norsktalende og samisktalende lærere .	Nuppi erenoamášluohká ohppiin ledje sihke dárogielat ja sámegielat oahpaheaddjit .
Nå som voksne , snakker og forstår de både norsk og samisk , i hvert fall så de klarer seg godt i dagliglivet .	Dál rávisolmmožin , sii hupmet ja ipmirdit sihke dáro- ja sámegiela , ain juo nu ahte sii birgejit bures árgabeaivvis .
Det har i grunnen forundret meg hvor tospråklige de er på sitt nivå .	Mu hirpmahuhttá man guovttegielalaččat sii leat iežaset dásis .
De tre bøkene om Boahtte-áigge-bárdni ( framtidsgutten ) forteller om en gutt fra vår tid som havner på et skoleinternat for 50 år siden .	Golbma girjji Boahtte-áigge-bártni birra muitalit muhtin dálá áiggi bártni birra gii dáhpedorpmis šaddá vázzit skuvlla ja orrut internáhtas 50 jagi dás ovdal .
De er også oversatt til lulesamisk .	Girjjit leat maiddái jorgaluvvon julevsámegillii .
Nye utfordringer	Ođđa hástalusat
For å slutte der jeg begynte : Etter at spesialklassen var avviklet , fortsatte jeg å gjøre ting jeg ikke kunne .	Loahpahan gos mun álgen : Maŋŋá go erenoamášluohkká heaittihuvvui , de jotken mun bargat barggu maid mun in máhttán .
Jeg tok 2. avdeling , spesialpedagogisk linje med vekt på generelle lærevansker , på spesiallærerhøyskolen i 1992 .	Mun čađahin 2. ossodaga , erenoamášpedagogalaš linnjá mii deattuhii oahppanváttisvuođaid , erenoamášoahpaheaiallaskuvllas 1992:s .
Vi lærte mye om elever med multihandikap , men ikke noe om hørsels- eller synshemming .	Mii oahpaimet ollu máŋggasivavuloš ohppiid birra , muhto eat maidige gullan- ja oaidninváttuid birra .
Da fikk jeg nettopp noe med disse gruppene å gjøre , og nye ting å lære .	Dalle dieđusge šadden bargat dáiguin joavkkuiguin , ja ođđa beliid fertejin oahppat .
Jeg har måttet lære meg en del tegn-til-tale , og jeg har fått være med å lage læremidler for blinde elever .	Mun lean ferten oahppat muhtun meari mearka-hupmama ja mun lean beassan ráhkadit oahpponeavvuid čalmmehis ohppiide .
Også blinde elever trenger illustrasjoner i bøkene sine , og jeg har laget tegninger som så blir svellet opp slik at eleven kan føle konturene .	Maiddái čalmmehis oahppit dárbbašit govaid girjjiineaset ja mun sárgon govaid maid de bohtanahtte nu ahte sáhtii čuovvut ravddaid .
Det er en ekstra stor utfordring å lage tegninger som blinde kan oppfatte .	Lea hirbmat stuorra hástalus sárgut tevnnegiid maid čalmmeheamit sáhttet fihttet .
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 1	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 1
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 1 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 1 .
Davvi Girji 2005 .	Davvi Girji 2005 .
Sigrunn Rønbeck :	Sigrunn Rønbeck :
Tilbakeblikk fra Karasjok Arbeiderpartis virke 1934-83	Kárášjoga Bargiidbellodaga doaimma 1934-83 ruovttoluottageahčastat
Sigrunn Rønbeck , Tromsø 2002 ( Foto : Svein Lund )	Sigrunn Rønbeck , Romsa 2002 ( Foto : Svein Lund )
Sigrunn Myreng blei født i 1910 i Finnkongkeila , et fiskevær ytterst i Tanafjorden som nå er avfolka .	Sigrunn Myren riegádii 1910:s Sieidevuonas , vearas Deatnuvuona olggumusas mii dál lea ávdimin báhcán .
I 1934 gifta hun seg med Hans Rønbeck , som var født i Hammerfest 1912 .	1934:s son náitalii Hans Rønbeckain , gii lei riegádan Hámmarfeasttas 1912:s .
De flytta til Karasjok , der de bygde opp et småbruk gjennom nyrydning .	Soai fárriiga Kárášjohkii , gosa álggaheigga smávvadállodoalu njáskkahaga bokte .
Seinere fikk Hans Rønbeck forskjellige kommunale stillinger i Karasjok kommune , og også politiske verv i kommunen .	Maŋŋá oaččui Hans Rønbeck máŋga virggi Kárášjoga gielddas , ja maiddái politihkalaš ámmáhiid gielddas .
Ekteparet Rønbeck var aktive i Arbeiderpartiet , og Hans Rønbeck var formann i lokallaget fra 1934 .	Náittospárra Rønbeck leigga aktiivvalaččat mielde Bargiidbellodagas , ja Hans Rønbeck lei báikkálaš searvvi ovdaolmmoš 1934 ’ rájes .
Hans Rønbeck spilte en sentral rolle i kampen om Samekomiteens innstilling og blei kjent som en av de fremste motstanderne av å innføre samisk i skolen .	Hans Rønbeckas lei guovddaš rolla Sámelávdegotti evttohusa oktavuođas , ja lei dovddus vuostálasti dohkkehit sámegiela oahpahusa skuvlii .
Hans og Sigrunn Rønbeck flytta til Tromsø i 1983 .	Hans ja Sigrunn Rønbeck fárriiga Romsii 1983:s .
Hans døde i 1994 , men Sigrunn bor fortsatt i Tromsø , og hun har til det siste vært aktiv med å skrive avisinnlegg .	Hans jámii 1994:s , muhto Sigrunn orru ain Romssas ja son lea dássážii leamaš viššalis aviisalohkkiidbihtáid čálli .
Vi har fått lov å gjengi et foredrag som hun holdt for Karasjok bygdelag i Oslo i 1996 .	Mii leat ožžon lobi bájuhit ságastallama maid son doalai Kárášjoga gilisearvvis Oslos 1996:s .
Vi takker også Sigrunn Rønbeck for at vi har fått kopiere og bruke noen dokumenter fra hennes rikholdige arkiv .	Mii giitit maiddái Sigrunn Rønbecka go oaččuimet máŋget ja geavahit muhtun dokumeanttaid su stuorra vuorkkás .
Kjære venner !	Ráhkis ustibat !
Da jeg første gang fikk høre om Karasjok bygdelag av vår datter Ingbjørg og våre nå avdøde venner , Ingrid og Georg Næss , ble jeg like glad og begeistret som dem , og min glede er enda større nå , etter at jeg har møtt dere .	Go mun vuosttaš geardde gullen Kárášjoga gilisearvvi birra munno nieiddas Ingbjørgas ja munno dál jápmán ustibiin , Ingrid ja Georg Næssas , de mun ilosmin ja jierásmin sin láhkai , ja mu illu lea ain stuorát dál , go dinguin lean deaivvadan .
Jeg føler virkelig at jeg er kommet blant venner , for mange av dere er barn av våre beste venner .	Mun dovddan ahte mun duođai lean ustibiid luhtte , go máŋggas dis lehpet munno buoremus ustibiid mánát .
Hensikten med mitt innlegg her er å fortelle om deres foreldres og slekts innsats gjennom en lang epoke i samenes liv , gjennom nesten 50 års innsats i det politiske liv som min mann og jeg har deltatt i sammen med deres foreldre .	Mu ságastallama ulbmilin dás lea muitalit váhnemiidádet ja fulkkiideattet árjja birra guhkes áigodagas sámi servodagas , measta 50 jagi politihkalaš doaimma árjja birra mas moai isidiin oassádalaime váhnemiidádetguin ovttas .
Det var ikke studielån å få for de ungdommene som ville ha utdannelse .	Nugo dii diehtibehtet , de lei garra 20-30-loguin stuorra bargguhisvuohta olles riikkas .
Heller ikke arbeid å få for en stor del av landets ungdom .	Ii gávdnon dalle lohkanloatna nuoraide geat háliidedje oahpu váldit .
Det har dere selv også fått føle på kroppen .	Iige lean bargu fidnemis ollu nuoraide riikkas .
Her må jeg få komme med noen ord om vår tilknytning til Karasjok .	Dás mun ferten beassat muitalit munno Kárášjoga oktavuođa birra .
Da min mann , Hans Rønbeck , etter endt landbruksskole og 2 måneders militær kontorplikt på Altagård , fant ut at han ville begynne med bureising og småbruk i Karasjok i 1932 , søkte han om 40 mål og startet samme høst med nyrydding av de første 10 målene .	Go mu isit , Hans Rønbeck , eanandoalloskuvlla loahpaheami ja guovtti mánnosaš kanturgeatnegas áigodaga maŋŋá Altagårdas , gávnnahii ahte son háliidii ođđadoallohuksemiin ja smávvadáluin álgit Kárášjogas 1932:s , ozai 40 mihtu ja álggii seamma čavčča njáskat 10 mihtu .
Vinteren 1933-34 var Hans i Oslo og gjorde seg ferdig med 6 måneders handelsskole .	Dálvet 1933-34 lei Hánsa Oslos ja gergehii 6-mánnosaš gávpeskuvlla .
Da vi som nygifte , høsten -34 , flyttet til Karasjok , hadde Hans ryddet og dyrket 15 mål jord , hugget og kjørt fram tømmer til fjøs og støpt gjødselkjeller , mens erfarne tømrere hadde satt opp fjøs til 4 kyr , og stall til 1 hest , mens for til ku og hest var innhøstet .	Go moai easkkanáitalan párran , čakčat 1934 , fárriime Kárášjohkii , de lei Hánsa bargan ja gilván 15 mihtu eatnama , čuohppan ja buktán hirssaid náveha huksemii ja lei muvren muhkkekeallára , ja hárjánan snihkkárat ledje cehkkon náveha njealji gussii , ja stálja ovtta hestii , ja suoinnit gussii ja hestii ledje láddjejuvvon .
Vi bodde i Hans ' s foreldres sommerhytte over vinteren , til han hadde hugget og kjørt fram tømmeret til huset som blei sagd og tømret opp om sommeren .	Moai oruime Hánssa váhnemiid geassestobus dálvvi badjel , dassái go son lei čuollan ja vuojihan hirssaid stobu várás . Dáid lei sahán ja ceahkuhan geasset .
Slik fikk vi vår første tilknytning til våre naboer av Karasjokbefolkningen .	Dán láhkai moai álggus oaččuime oktavuođa siidaguimmiiguin Kárášjogas .
Veien fra Lakselv var sommeren 1934 kommet fram til Karasjok , og vi møtte en fager og idyllisk bygd i strålende høstsol .	Geaidnu Leavnnjas lei 1934 ’ geasi ollen Kárášjoga rádjái , ja moai olliime čáppa ja fiinna gillái fierttus čakčabeaivvadahkan .
Vi var unge og friske , 22 og 24 år gamle , og vi gledet oss til å ta fatt med godt mot og sterke never .	Moai leimme nuorat ja dearvasat , 22 ja 24 jagi boarrásat , ja moai illudeimme buriin mielain ja nana gieđaiguin huksegoahtit ruovttu .
Karasjok , som inntil da hadde ligget i fredelig isolasjon , hadde nå fått fast bussrute med brødrene Isaksens busselskap .	Kárášjohka , mii dán rádjái lei leamaš ráfálaš sierra dilis , lei dál fidnen bistevaš busseruvttu Isaksen vieljažiid bussesearvvi bokte .
I Karasjok besto befolkningen hovedsakelig av samer , mens en liten gruppe norske bodde på sjølve kirkestedet .	Kárášjoga álbmot ledje eanaš sápmelaččat , muhto moadde dáža ja rivgu orro ieš márkanbáikkis .
De besto av sogneprest og lensmann , distriktslege , fem lærere , tre kjøpmenn , poståpner og telefonbestyrer , samt skogforvalter .	Dát ledje suohkanbáhppa ja leansmánni , guovlludoavttir , vihtta oahpaheaddji , golbma gávpeolbmá , poastaolmmái ja telefonhoavda ja vuovdehálddašeaddji .
Dengang var det stor forskjell mellom embetsmenn , lærerne , kjøpmennene og andre norske , mot småbrukerne og flyttsamene , slik det også var i andre deler av landet mot arbeiderklassen .	Dan áigge earuhedje ámmátolbmuid , oahpaheddjiid , gávpeolbmáid ja eará dážaid smávvadálolaččain ja johttisámiin , nugo maiddái lei dáhpi dahkat eará guovlluin riikkas dábálaš bargiid ektui .
Når jeg tenker tilbake på den tiden , kan jeg jo undres litt over at vi møtte slik vennlighet og tillit blandt den samiske befolkning , men etter litt omtanke er jeg senere kommet til at de følte en tilknytning til oss , fordi vi var en av dem , som småbrukere , med samme vilkår og samme interesse som dem .	Go mun smiehtadan dán áiggi , de imaštalan veaháš ahte sámi álbmot munno vuostáiválde ustitlaččat ja oskkáldasat , muhto go dán lean maŋŋá guorahallan , de lean ádden ahte sii dovde oktavuođa munnuin , go moai leimme sin láganat , smávvadálolaččat seamma eavttuiguin ja seamma beroštumiiguin go sisge ledje .
Karasjokfolket som lenge hadde vært isolert fra omverdenen , på grunn av manglende veikommunikasjon , hadde dog vært så framsynt at de hadde stiftet Karasjok arbeiderparti allerede omkring 1920 , og i 1926 hadde de sin første og eneste streik , for å prøve å oppnå noen ører mer pr. kilo frosset reinkjøtt , som de kjørte for handelsmennene ned til Billefjord om vinteren i allslags vær på ubrøytet hestekjørevei , med 300 kilos lass kjøtt ned og retur 300 kg mel og andre varer tilbake .	Kárášjogaálbmot mii guhká lei sierra orron olggobealde eará servodagaid , váilevaš geainnuid geažil , lei liikká leamaš nu čeahppi ahte lei vuođđudan Kárášjoga bargiidbellodaga juo sullii 1920:s , ja 1926:s lei sis sin vuosttaš ja áidna bargoheaitta , go geahččaledje oažžut moadde evrre eanet juohke galmmihuvvon bohccobiergokilos maid dolvo gávpeolbmáid ovddas Billávutnii dálvet buotlágan dálkkiin heastavuodjingeainnu obbasa čađa 300 kilosaš biergogurpmiin riddui , ja fas ruovttoluotta 300 kilosaš jáffogurpmiin ja eará gálvvuiguin .
En tur tok ca. 4 dager og de fikk 40 kr. for turen , 10 kr dagen for hest og mann , kontanter som kom godt med .	Mátkái golle njeallje beaivvi ja sii ožžo 40 ruvnnu mátkkis , logi ruvnnu beaivái heastta ja olbmá ovddas , ruđaid maid divdna dárbbašedje .
I storm og 30-40 graders kulde langs den barske Porsangerfjorden var det ofte en hard og slitsom jobb , fortalte Hans senere .	Riđuid čađa ja 30 - 40 buolaš grádas galbma Porsáŋgguvuotnaráigge johtin lei garra ja šleaipa bargomátki , muitalii Hánsa maŋŋá .
I valgåret 1934 meldte Karasjok arbeiderparti seg inn i Det norske arbeiderparti .	Válgajagis 1934:s dieđihii Kárášjoga bargiidbellodat Norgga bargiidbellodahkii miellahttun .
De hadde inntil da stått utenfor selve moderpartiet .	Sii ledje dán rádjái bisson eadnebellodaga olggobealde .
Nå begynte Karasjokfolket å få tillit til framtida , og med den nye veiforbindelsen , og nærmere kontakt med kystfolket , forsto de at det var viktig å lære det norske språket bedre .	Dál Kárášjoga álbmot luohttigohte čuvges boahtteáiggi boahtimii , ja ođđa geainnuin ja lagat oktavuođaiguin riddoálbmogiin , sii áddejedje ahte lei deaŧalaš oahppat dárogiela buorebut .
I 1937 , da lærer Løining sa opp stillingen som herredskasserer , ble Rønbeck ansatt , og fungerte i 2 år , da han ble ansatt på den nyopprettede stilling i Finnmark fylkesforsyning , hvor han avanserte til fullmektig og etter krigen sjef .	1937:s go oahpaheaddji Løining heittii gielddaruhtadoallevirggis , de Rønbeck oaččui virggi , ja doaimmai guokte jagi , ja dalle son biddjui bargui ođđa virgái Finnmárkku fylkkagálvoháhkan ásahussii ( Finnmark fylkesforsyning ) , mas son ovdánii válddálažžan ja hoavdan maŋŋá soađi .
I 1947 kom vi tilbake til Karasjok , hvor Rønbeck ble ansatt som kontorsjef og ligningssjef .	1947:s bođiime fas ruovttoluotta Kárášjohkii , gos Rønbeck biddjui kanturhoavda- ja livnnethoavdavirggiide .
Overskrift i " Finnmark Tidende " , Vadsø den 9/11-49 : " Samene i Karasjok krever samme språklige opplæring for sine barn som de norske . "	" Finnmark Tidende " bajilčála , Čáhcesullos skábmamánu 9. beaivve 1949 : " Sápmelaččat Kárášjogas gáibidit seamma gielalaš oahpahusa mánáidasaset go dážainge lea . "
I november 1949 ble det holdt et skolestyremøte i Karasjok hvor det ble behandlet et skriv fra Samordningsnemnda for skoleverket , hvor de forelegger spørsmålet om den språklige opplæring , uten at dens flertall dog har tatt noen endelig stilling til dette .	Skábmamánus 1949:s dollojuvvui skuvlastivračoahkkin Kárášjogas gos meannudedje Skuvladoaimmahaga ovttastahttinlávdegotti ( Samordningsnemnda for skoleverket ) čállosa , ja sii ovdanbuktet giellaoahpahusa ášši , muhto eanetlohku ii liikká loahpalaš evttohusa ovddit .
Samordningsnemndas skriv var oversendt av skoledirektøren i Finnmark , som hadde antydet opprettet særskilte klasser for samiske barn ved folkeskolen i de språkblandede distrikter .	Ovttastahttinlávdegotti čálus lei sáddejuvvon Finnmárkku skuvladirektevrii , gii lei geažidan ásahit sierra luohkáid sámi mánáide giellaseaguhus guovlluid álbmotskuvllain .
Etter dette ville man i Karasjok fått to linjer ved folkeskolen , en for samebarn og en for de norske .	Dán evttohusa mielde livčče leamaš guokte linnjá álbmotskuvllas Kárášjogas , okta sámemánáide ja okta dážamánáide .
Som rimelig kan være , vakte saken under behandlingen i skolestyret en stor og inngående debatt .	Nugo vurdojuvvui , ášši bohciidahttii viiddis ja vuđolaš digaštallama skuvlastivrra gieđahalladettiin .
Skolestyret uttalte seg mot en oppdeling av skolen i to linjer , med følgende motivering : " For å skape grunnlaget for den fastboende samiske befolknings økonomi , ønsker vi for denne en undervisning med fullstendig språklig fornorskning som endelig mål .	Skuvlastivra vuosttaldii juogadit skuvlla guovtti linnjái , čuovvovaš ákkain : " Nannen dihtii dálu sámi álbmoga ekonomalaš vuođu , mii dáhttut dáidda oahpahusa dievaslaš dáruiduhttima ulbmiliin .
Skille mellom samiske og norske barn vil være meget uheldig , og den nåværende samskole må derfor opprettholdes , i det denne bidrar til å skape den forståelse og samkjensle som er nødvendig for en heldig utvikling . "	Earuhit sámi ja dáža mánáid lea hirbmat vahágin , ja dáláš oktasašskuvla ferte danin bisuhuvvot , go dát doarju buoridit áddejumi ja oktavuođadovddu mat leat dárbbašlaččat buori ovdáneapmái . "
( Vedtaket er ført i pennen av daværende skoleinspektør Meløy . )	( Mearrádusa lea daláš skuvlainspektevra Meløy čállán . )
I forbindelse med språkspørsmålet og den språklige opplæring i skolen , gjør det seg her gjeldende to helt motsatte syn og oppfatninger .	Skuvlla giellaášši ja oahpahusgiela válljema oktavuođas leat dalle guokte áibbas vuostálas oainnu ja oaivila .
Medlemmet av Samordningsnemnda fra Finnmark , Per Fokstad , Tana , og skoledirektøren holder på en språklig deling i skolen i de språkblandede distrikter .	Ovttastahttinlávdegotti Finnmárkku miellahttu , Per Fokstad , Deanus ja skuvladirektevra doalaheaba gielalaš juohkima skuvllas giellaseaguhus guovlluin .
Karasjok skolestyre holder på samskolen med fornorskning som endelig mål .	Kárášjoga skuvlastivra doalaha oktasaš skuvlla dáruiduhttima dievaslaš ulbmiliin .
( Skoledirektør da var Aarseth . )	( Skuvladirektevra dalle lei Aarseth . )
Skolestyrets vedtak vakte stor interesse ute blandt folket , og da radiomelding den 16/6-53 kom til bygda , om opprettelse av et " Samisk Råd " , spisset folk ørene og sa : " Hva skal dette bety ?	Skuvlastivrra mearrádus bovttii olbmuid beroštumi , ja go giliolbmot radios geassemánu 16. beaivve 1953:s gulle ahte " Sámi Ráđđi / Samisk Råd " galggai ásahuvvot , de olbmot bealljeskaddaraste ja jerre : " Maid dátgis mearkkaša ?
Vi har jo vårt eget folkevalgte formannskap og kommunestyre , som hovedsakelig bestå av samer , samt fylkesting og storting som vi selv har vært med på å velge .	Mis han leat iežamet álbmotválljen ovdagoddi ja gielddastivra , main eatnašat leat sápmelaččat , ja fylkkadiggi ja stuorradiggi maid mii ieža leat leamaš válljemin .
Vi har ikke bruk for et sameråd . " "	Mis ii leat dárbu sámeráđđái . " "
Karasjok arbeiderparti har i mere enn 20 år vært det eneste organ som har tatt de samiske spørsmål opp til drøftelse med oss som saken gjelder , nemlig vår egen samiske befolkning . "	Kárášjoga bargiidbellodat lea eanet go 20 jagi leamaš áidna orgána mii lea sámi áššiid guorahallan minguin geaidda áššit gullet , namalassii sámi álbmogiin . "
Resultatet ble at " Samisk Råd " ble oppnemnt uten at samene ble tatt med på råd om sin egen skjebne .	Boađus lei ahte " Sámi Ráđđi " nammaduvvui vaikko sámiin eai lean gulahallan eallinvurbbiideaset birra .
Da konstituert fylkesmann Dag Tønder , etter drøftelse med Per Fokstad , Tana , kom med forslag om å opprette en Samekomite , ble " Komiteen til å utrede samespørsmål " oppnemnt den 3. august 1956 , av Kirke- og Undervisningsdepartementet .	Go gaskaboddosaš fylkamánni virgehas Dag Tønder , ovttasráđiid Deanu olbmáin Per Fokstadain , evttohii nammadit Sámelávdegotti , de nammadii Girko- ja oahpahusdepartemeanta " Lávdegoddi guorahallat sámi áššiid " borgemánu 3. beaivve 1956:s .
Det blei oppnevnt 8 personer , hvorav 1 fra Karasjok og 1 fra Kautokeino ; Lind Meløy og Arvid Dahl .	Gávcci olbmo nammadedje lahttun , daid gaskkas okta Kárášjogas ja okta Guovdageainnus ; Lind Meløy ja Arvid Dahl .
Begge norske .	Guktot dážat .
Ingen samer fra angjeldende distrikter ble funnet verdige til å ivareta sine egne interesser .	Ii oktage sápmelaš guovlluin geaidda ášši guoskkai , dohkkehuvvon leat mielde beroštumiideaset áimmahuššat .
Hans Rønbeck ble spurt av Tønder om å være med i Samekomiteen , men han nektet å gå mot samenes eget ønske .	Tønder bivddii Hans Rønbecka leat mielde Sámelávdegottis , muhto son ii miehtan go dát livččii sámiid dáhtu vuostá .
Var det noe rart at folk ble opprørte ?	Leigo ártet ahte olbmot ledje eattehan ?
Nå hadde de fått nok !	Sii ledje doarvái gierdan !
Nå gikk det budstikke fra mann til mann !	Dál manai gohččun olbmos olbmui !
Her må noe gjøres !	Juoga ferte dahkat !
Og i all hemmelighet ble det innkalt til et massemøte på Samfundshuset i Karasjok den 9. april 1960 , nøiaktig 20 år etter Norges skjebnedag , den 9. april 1940 . Det møtte fram 89 personer , og en resolusjon til Den Norske Regjering ble utformet og sendt avgårde .	Suollemasat gohččojuvvui álbmotčoahkkimii Servodatvissui Kárášjogas cuoŋománu 9. beaivve 1960 , justa 20 jagi maŋŋá Norgga sállemušbeaivvi , cuoŋománu 9. beaivve 1940. 89 olbmo bohte , ja cealkámuš Norgga Ráđđehussii čállui ja sáddejuvvui .
Samme kveld kom ligningsfullmektig Hartvig Norvang hjem til oss og fortalte om møtet og beslutningen .	Seamma eahkeda bođii livnnetbargi Hartvig Norvang munno geahčái muitalit čoahkkima ja mearrádusa birra .
Rønbeck sa da : " Det var synd at jeg ikke fikk vite om møtet .	Rønbeck dajai sutnje : " Lei vahát go mun in diehtán čoahkkima birra .
Jeg ville så gjerne ha vært der og hørt på dere . " "	Mun livččen áinnas boahtit din gullat . "
Nei " , svarte Hartvig , " Du skulle ikke vite om det , for da hadde du fått skylda .	Hartvig vástidii : " Don it eisege galgan diehtit dán birra , go dalle olbmot livčče du sivahallan .
Dette er vårt verk og lensmannsfullmektig Thorleif Balto og jeg har utformet det , og det er undertegnet av 7 vitterlighetsvitner . "	Dát lea min dahku ja moai leansmánnibálvváin Thorleif Baltoin hábmiime cealkámuša , ja čieža diđolašvihtana vuolláičálle . "
Her følger resolusjonen :	Dá čuovvu cealkámuš :
9. april 1960 Resolusjon til Den Norske Regjering	Cuoŋománu 9. beaivve 1960 Norgga Ráđđehussii cealkámuš
1 .	1 .
Massemøtet vil innledningsvis understreke og fastslå som en uomtvistelig kjennsgjerning at oppnevnelsen av den såkalte " Samekomite " , ikke bunner i noe ønske eller krav fra majoriteten av det samiske folk .	Álbmotčoahkkin dáhttu álggos deattuhit ja nannet vuosttalkeahtes duohtavuohtan ahte nu gohčoduvvon " Sámelávdegotti " nammadeapmi ii leat sámi álbmoga eanetlogu sávaldat iige gáibádus .
Vi føler oss ett med landets øvrige befolkning og vi har hverken bedt om eller ønsker særrettigheter eller særforpliktelser i forhold til de øvrige innvånere i Norge .	Mii atnit iežamet oassin riikka álbmogis muđui ja mii eat leat dáhtton eatge háliit sierravuoigatvuođaid dahje sierrageatnegasvuođaid eará Norgga ássiid ektui .
2 .	2 .
De synspunkter som gjøres gjeldende i punkt 1 forhindrer ikke at vi gir vår fulle tilslutning til " Samekomiteens " tilrådninger om utbyggingen av jordbruks- og reindriftsnæringen i indre Finnmark , slik også Finnmarks Fylkesråds landbruks- og reindriftsutvalg tidligere har foreslått .	Oainnut maid mii ovdanbuktit vuosttaš čuoggás , eai hehtte min bealuštit ollásit " Sámelávdegotti " árvalusaid Sis-Finnmárkku eanandoallo- ja boazodoalloealáhusa ovdánahttit , nugo maiddái Finnmárkku Fylkkaráđi eanandoallo- ja boazodoallolávdegotti ovdal lea evttohan .
Det samme gjelder utbyggingen av kommunikasjonene , slik det tidligere er reist krav om i " Utbyggingsprogrammet for Indre Finnmark " og gjennom andre tilrådinger .	Seamma guoská kommunikašuvnnaid huksemii , nugo " Sis-Finnmárkku huksenprográmma " ja eará orgánat leat gáibidan .
3 .	3 .
Ut fra vårt prinsipielle syn , slik det kommer til uttrykk i punkt 1 , er vi dypt uenig i " Samekomiteens " målsetting når det gjelder den framtidige såkalte " Samepolitikk " .	Min prinsihpalaš oainnu mielde , nugo maiddái almmustuvvá vuosttaš čuoggás , mii leat áibbas vuostá " Sámelávdegotti " ulbmila dasa mii guoská boahtteáiggi nu gohčoduvvon " Sámepolitihkkii " .
Vi vil derfor med alle midler motsette oss ethvert tiltak som har til formål å bevare den samiske befolkning i et eget organisert samfunn i Indre Finnmark .	Mii dáhttut danin buot návccaiguin vuosttaldit juohke áidna doaimma man ulbmil lea suodjalit sámi álbmoga sierra ordnejuvvon servodagas Sis-Finnmárkkus .
Konferer " Samekomiteens " innstilling under avsnittet " Komiteens grunnsyn " .	Geahča " Sámelávdegotti " evttohusa " Lávdegotti vuođđooaidnu " - oasis .
Vi protesterer mot alle tiltak som nødvendiggjør opprettelsen av spesielle organer for samene , og vi henstiller i denne forbindelse om at " Samisk Råd " for Finnmark snarest må bli oppløst .	Mii vuosttaldat buot doaimmaid mat dagahit ahte ásahuvvojit sierra orgánat sámiide , ja mii ávžžuhat dán oktavuođas ahte Finnmárkku " Sámi Ráđđi " johtileamos lági mielde heaittihuvvo .
Erfaringer har vist at slike organer blir brukt mot våre ønsker og interesser , og vi finner denslags formynderskap både sårende og unødvendig .	Vásáhusat leat čájehan ahte dákkár orgánat geavahuvvojit min dáhtuid ja beroštumiid vuostá , ja min mielas dákkár suodjárdilli lea sihke loavkidahtti ja dárbbašmeahttun .
4 .	4 .
Slik språkforholdene har utviklet seg i tiden etter frigjøringen , mener vi " Samekomiteens " skole og språkpolitikk hverken er i samsvar med virkeligheten eller begrunnet .	Nugo gielladilálašvuođat leat ovdánan maŋŋá soađi , de mii oaivvildat ahte " Sámelávdegotti " skuvla ja giellapolitihkka ii leat duođalašvuođa mielde iige leat vuođustuvvon .
Vi mener komiteens framlegg om ytterligere innføring av samisk i skolen vil være et skjebnesvangert tilbakeslag , som vil tvinge utviklingen tilbake og skape store vansker for vår ungdom i deres framtidige eksistens .	Mii oaivvildat ahte lávdegotti evttohus eanet sámegiela skuvlii fievrredit lea lihkohis maŋásguvluilávki , mii heađusta ovdáneami ja dagaha stuorra váttisvuođaid nuoraidasamet sin boahtteáiggi birgemis .
Som alle andre , elsker også vi vårt morsmål .	Nugo buohkat earátge , de mii maiddái ráhkistat eatnigielamet .
Men vi må erkjenne at vi hverken kan eller vil stanse utviklingen som i dag tydelig går i retninga av stadig mere norsk også i de samiske hjem .	Muhto mii fertet dovddasit ahte mii eat sáhte eatge háliit bissehit ovdáneami mii dál čielgasit dagaha ahte gullogoahtá eanet ahte eanet dárogiella sámi ruovttuinge .
Da enhver undervisning i samisk språk vitterlig vil måtte skje på bekostning av andre viktige skolefag vil vi på det mest bestemte motsette oss at samisk blir noe annet enn hjelpespråk .	Go juohke sámegiela oahppodiibmu vissásit duvdá eret eará deaŧalaš skuvlafágaid , de mii nannosit vuosttaldat sámegiela oahpahusa ja dohkkehat sámegiela dušše veahkkegiellan .
Vi erklærer oss enig i den språk- og skolepolitikk som er fastlagt i de vedtak Karasjok skolestyre gjorde i 1949 og 1957 , og ut fra de faktiske forhold i dag , mener vi Kirkedepartementets instruks av 18/4-1898 skal være den framtidige rettesnor for skolen i vår bygd .	Mii julggaštat ja dieđihat ahte mii leat ovttaoaivilis giella- ja skuvlapolitihkain maid Kárášjoga skuvllastivra mearridii 1949 ja 1957 , ja otnáš duohta dilálašvuođa mielde mii oaivvildat ahte Girkodepartemeantta 18.04.1898 beaiváduvvon instruksa galgá leat boahttevaš njuolggadussan min gili skuvlii .
Skulle enkelte foreldre for deres barn ønske en slik undervisning som " Samekomiteen " foreslår , vil vi ikke motsette oss at det opprettes egne linjer i skolen , beregnet for slike elever .	Jos muhtun váhnemat dáhttot iežaset mánáide diekkár oahpahusa maid " Sámelávdegoddi " evttoha , de eat mii vuosttal ahte ásahit sierra linnjáid skuvllas diekkár ohppiide .
Ovenstående resolusjon er vedtatt på massemøte av samer på Samfundshuset i Karasjok 9. april 1960 , av de 89 stemte 87 for resolusjonen .	Bajábeale cealkámuš dohkkehuvvui sámiid álbmotčoahkkimis servodatviesus Kárášjogas cuoŋománu 9. beaivve 1960 , 89 olbmos jienastedje 87 cealkámuša beali .
Til å undertegne resolusjonen ble valgt Per Lyngstad , Samuel J. A. Balto , Anna Norli , Inga Berit Rasmussen , Johannes Grønli , Berit J. Anti , Ravna P. Sara .	Cealkámuša vuolláičállin válljejedje Per Lyngstad , Samuel J. A. Balto , Anna Norli , Inga Berit Rasmussen , Johannes Grønli , Berit J. Anti ja Ravna P. Sara .
Etter at resolusjonen fra massemøtet i Karasjok var mottatt av den norske Regjering , kom Kirke- og undervisningsminister statsråd Helge Sivertsen oppover til Karasjok i mars 1961 , for å møte Karasjok arbeiderparti og skolemyndighetene .	Go Norgga ráđđehus oaččui Kárášjoga álbmotčoahkkima cealkámuša , de bođii Girko- ja oahpahusministtar stáhtaráđđi Helge Sivertsen davás Kárášjohkii njukčamánus 1961 , deaivvadit Kárášjoga bargiidbellodagain ja skuvlaeiseválddiiguin .
Det hadde vakt stor røre i departementet da resolusjonen kom , og de ville nå ha grei beskjed fra folket i Karasjok om deres mening .	Departemeanta lei hirbmadit hirpmástuvvan go cealkámuša ožžo , ja dál sii háliidedje vissásit diehtit maid olbmot Kárášjogas oaivvildedje .
Før møtet på Samfundshuset om kvelden , var Helge Sivertsen hjemme hos oss , sammen med styret i Arbeiderpartiet og Arbeiderpartiets kvinnelag , samt AUF , og situasjonen ble drøftet ved kaffebordet .	Ovdal čoahkkima servodatviesus eahkedis , lei Helge Sivertsen munno luhtte , ovttas Bargiidbellodaga stivrrain ja Bargiidbellodaga nissonolbmuidservviin ja Bargiidbellodaga Nuoraidservviin ja mii ságaškušaimet dili birra káfe jugadettiin .
Om kvelden på Samfundshuset var det møtt fram 209 personer .	Eahkedis ledje 209 olbmo boahtán servodatvissui .
Fra Vadsø kom daværende skoledirektør Gjermundsen , Samekonsulent Hans Henriksen og fra sameradioen Kathrine Johnsen .	Čáhcesullos bođii daláš skuvladirektevra Gjermundsen , sámekonsuleanta Hans Henriksen ja Sámiradio Kathrine Johnsen .
Kirke- og undervisningsdepartementets " Innstilling fra komiteen til å utrede samespørsmål " oppnemnt 3. august 1956 , ble drøftet grundig .	Girko- ja oahpahusdepartemeantta " Sámi áššiid guorahallama lávdegotti evttohusa " nammaduvvon borgemánu 3. beaivve 1956 digaštalle vuđolaččat .
Statsråden redegjorde for årsaken til sitt besøk her oppe , og mange hadde ordet , både formannen i Arbeiderpartiet , skoledirektøren og mange andre , deriblandt småbruker Hans Henry Balto , som hadde et harmdirrende og dyptfølt innlegg , som resulterte i at da Samekonsulenten tok ordet , ble han møtt med en dempet unison tramp fra samenes myke fottøy , skallene , som brukes om vinteren .	Stáhtaráđđi čielggadii iežas earána gallestallama oktavuođas ja ollosat dáhtto sátnevuoru , sihke Bargiidbellodaga ovdaolmmoš , skuvladirektevra ja máŋggas earát , nugo smávvadálolaš Hans Henry Balto , geas lei hárpmas ja dovduičuohcci sáhkavuorru , ja man boađus lei ahte go sámekonsuleanta dáhtui sáhkavuoru , de su vuosttaldedje oktasaš nuvttotjuolggat dáncamiin .
Det var en stille demonstrasjon fra et folk som aldri hadde demonstrert før , og vi forsto også at dette var planlagt på forhånd .	Dát lei jaskes demonstrašuvdna olbmuid bealis geat eai goassige ovdal lean demonstreren , ja moai árvideimme ahte dát lei ovddalgihtii plánejuvvon .
Min mann , Hans Rønbeck , og jeg ble like overrasket som statsråden og Helge Sivertsen utbrøt høit : " Dette er ikke en manns verk . "	Mu isit , Hans Rønbeck ja mun , leimme seamma láhkai hirpmahuvvan go stáhtaráđđige , ja Helge Sivertsen jitnosit láhttestii : " Dát ii leat ovtta olbmo dahku . "
Han siktet , som alle forsto , til Hans Rønbeck , som alltid ble beskyldt for å dirigere samene av motstanderne .	Son oaivvildii Hans Rønbecka , gean vuostálastit álo sivahalle sámiid badjel mearredeamen .
Sannheten var at samene hadde selv valgt Hans til å gå i bresjen for dem , fordi de mente han , som rimelig var , behersket norsk best , og kunne forme skriftlige norske vedtak bedre enn dem .	Duohtavuohta lei ahte sámit ledje ieža válljen Hánssa sin njunušin , daningo sii oaivvildedje , áddehahtti sivaid geažil , ahte son máhtii dárogiela buoremusat , ja máhtii hábmet dárogiela mearrádusaid čálalaččat buorebut go sii ieža .
Dette møtet dannet grunnlaget for Stortingets senere standpunkt .	Dát čoahkkin báinnii Stuorradikki maŋit mearrádusa .
Dagen etter var statsråden på skolen og hadde samtaler med skolemyndighetene , og om kvelden var han gjest hjemme hos lensmannsfullmektig Thorleif Balto og frue Karen Marie sammen med partifeller , til ekte Karasjok-kost ; kokt reinkjøtt med buljong .	Beaivvi maŋŋá lei stáhtaráđđi skuvllas ja sus ledje ságastallamat skuvllaeiseválddiiguin , ja eahkedis son lei guossin oktan bellodatustibiiguin leansmánnibálvvá Thorleif Balto ja su eamida Heaikka-Biehtár Káre Márjjá geahčen ja soai guossuheigga albma Kárášjoga-biepmu , vuššon bohccobierggu liemain .
Han dro neste dag til Tana , som var den første kommune i landet hvor det ble innført 9 årig skole .	Nuppi beaivve manai Detnui , mii lei vuosttaš gielda riikkas gos 9-jagi skuvla lei álggahuvvon .
Den 9-årige skolen ble et vendepunkt for barna .	Dan maŋŋá Kárášjohka oaččui 9-jagi skuvlla .
Nå fikk de mulighet til å få undervisning på realskolenivå .	Dál sii ožžo oahpahusa realskuvlla dásis ( skuvla 7-jagi álbmotskuvlla ja gymnása gaskkas ) .
Skoleinspektør ble ansatt i 1948 .	Skuvlainspektevravirgi álggahuvvui 1948:s .
Senere undervisningsleder og mange andre lærere .	Maŋŋá lasihedje oahpahusjođiheaddji ja máŋga eará oahpaheddji .
I et senere takkebrev for hyggelig opphold i Karasjok , skriver Helge Sivertsen : " Jeg synes jeg fikk adskillig bedre bakgrunn for å vurdere de spørsmål som gjelder utdanning for Finnmarks ungdom , etter å ha vært i Karasjok .	Maŋit giittosbreavas hávskes Kárášjoga fitnamis , čállá Helge Sivertsen : " Mun ožžon ollu buoret vuođu gieđahallat Finnmárkku nuoraid oahpahusáššiid , maŋŋá go Kárášjogas fitnen .
På meg virker det som det er en sosial revolusjon som er i ferd med å fullbyrdes , ikke minst i kommunene i Indre Finnmark . "	Mu mielas orru sosiálalaš revolušuvdna ollašuvvamin , erenoamážit Sis-Finnmárkku gielddain . "
Sivertsern skriver videre : " Etter at jeg var reist fra Karasjok , hadde jeg en opplevelse i Seida ved den linjedelte ungdomsskolen , der jeg var til stede ved en elevfest og hadde samtaler med elevrådet .	Sivertsen čállá viidáseappot : " Go Kárášjoga guđđen , lei mus dáhpáhus Sieiddá linnjáide juhkkojuvvon nuoraidskuvllas gos oassádallen ohppiidfeasttas ja háleštin ohppiidráđiin .
Det virket som om disse ungdommene som nå fikk sin 9-årige utdanning , kjente det som om sundene åpnet seg , og at de sto i vårt samfunn , minst på lik linje med andre .	Daidda nuoraide geat dál ožžo 9-jagi oahpahusa , orro dego nuorit rahpaseamen , ja ahte sii ledje min servodagas , measta seamma dásis go earát .
Mange vil selvfølgelig finne sitt yrke og sin arbeidsplass i egen kommune og i egen landsdel .	Máŋggas dieđusge fidnejit virggi ja gávdnet bargosaji iežasat gielddas ja riikkaoasis .
Andre vil komme til å søke ut og de vil uten tvil med sin bakgrunn komme til å gjøre seg godt gjeldende , hvor de enn kommer .	Earát fas ohcalit eará báikkiide ja eahpitkeahttá sii iežaset duogážiin , bohtet leat ráđđejeaddjin gosa de ain bođežit .
Det kan være et aktivum å ha hatt en oppvekst i et noe hardere klima , med tilvenning til påkjenninger som ikke andre får . "	Sáhttáhan leat ovdamunnin bajásšaddat gárraseabbo dálkkádagas , buoššuduvvan dustet vásáhusaid maid earát eai soitte vásihit . "
Dette skrev statsråd Helge Sivertsen etter sitt besøk i Finnmark .	Dán čálii stáhtaráđđi Helge Sivertsen maŋŋá iežas Finnmárkku gallestallama .
Karasjok kommunestyre har 22. desember 1961 gitt Resolusjonen sin tilslutning med 8 mot 7 stemmer .	Kárášjoga gielddastivra nannii juovlamánu 22. beaivvi 1961:s cealkámuša 8:in jienain 7 jiena vuostá .
Kommunestyret forkaster samekomiteens innstilling og henstiller at tiltak som tidligere er reist eller anbefalt av de kommunale organer blir gjennomført .	Gielddastivra hilgu sámelávdegotti evttohusa ja ávžžuha ahte doaimmat maid gieldda orgánat ovdalis leat evttohan dahje dorjon , galget čađahuvvot .
Formannskapets flertall hadde foreslått for kommunestyret å gi en uttalelse som i det vesentlige sluttet seg til Samekomiteens innstilling .	Ovdagotti eanetlohku lei gielddastivrii evttohan cealkámuša mii measta ollásit doarjjui Sámelávdegotti evttohusa .
Karasjok Flyttsamers Lokalforening sa seg enig med formannskapets flertall .	Kárášjoga Johttisámiid Báikkálašsearvi lei ovttaoaivilis ovdagotti eanetloguin .
I Kautokeino kommunestyres enstemmige vedtak om innstillingen heter det derimot : " Kommunestyret sier seg i hovedsaken enig i samekomiteens grunnsyn og målsetting , i det en har forstått komiteen slik at den ikke tilsiktet en isolering av samene , men at den har sett som mål at samene skal gis mulighet til å tilpasse seg hovedsamfunnet som fullverdige medlemmer . "	Muhto Guovdageainnu suohkanstivrra ovttajienalaš mearrádus evttohusa birra čuodjá ná : " Suohkanstivra lea oalle ovttaoaivilis sámelávdegotti vuođđooainnuin ja ulbmiliin , go suohkanstivra lea ipmirdan lávdegotti nu ahte dat ii oaivvil sápmelaččaid sirret , muhto ahte dan áigumuš lea ahte sápmelaččat galget oažžut vejolašvuođa heivehit iežaset stuorraservodahkii ollesárvosaš miellahttun . "
Norges reindriftsamers landsforening gjorde på landsmøte i 1960 enstemmig vedtak om å ta avstand fra resolusjonen fra møtet i Karasjok ( med Aarseth som formann ) [ Bjørn Aarseth , som da var rektor for ungdomsskolen i Karasjok , fungerte ei tid som sekretær for Karasjok flyttsamelag og Norske reindriftsamers landsforening .	Norgga Boazosápmelaččaid Riikkasearvi mearridii ovttajienalaččat 1960 ´ riikkačoahkkimis vuosttaldit Kárášjoga čoahkkima cealkámuša ( Aarseth lei ovdaolmmoš ) .
Samisk Råd for Finnmark og Samisk selskap , som har vært representert i komiteen , gir i det vesentlige uttrykk for det samme syn som komiteen .	24
( Hans Henriksen som formann ) I de innkomne uttalelser er det ellers i det vesentlige komiteens forslag om konkrete tiltak som er berørt .	Finnmárkku Sámi Ráđđi ja Sámi Searvi , mat leat leamaš lávdegotti miellahttun , dorjot oalle ollásit lávdegotti oainnu ( Hans Henriksen lei ovdaolmmoš ) .
Kirke- og undervisningsdepartementets stortingsmelding nr. 21 ( 1962-63 ) Om kulturelle og økonomiske tiltak av særlig interesse for den samisktalende befolkning .	Girko- ja oahpahusdepartemeantta Stuorradiggedieđáhus nr. 21 ( 1962-63 ) Kultuvrralaš ja ekonomalaš doaimmaid birra mat leat sámegielat olbmuide erenoamáš guoskevaččat .
Tilråding fra Kirke- og undervisningsdepartementet av 23. nov. . 1962 godkjent ved kongelig resolusjon samme dag .	Girko- ja oahpahusdepartemeantta ovddihus skábmamánu 23. beaivve 1962 ja gonagaslaš resolušuvnna bokte dohkkehuvvon seamma beaivve .
( Foredratt av Helge Sivertsen )	( Helge Sivertsen ovddidan . )
Da stortingsmelding nr. 21 kom den 11. mai 1963 og ble sendt rundt til de forskjellige instanser i fylket , var det blitt en mere moderat utgave av Samekomiteens innstilling .	Go Stuorradiggedieđáhus nr. 21 almmustuvai miessemánu 11. beaivve 1963 ja sáddejuvvui fylkka sierranas ásahusaide , de lei dát váiduduvvon Sámelávdegotti evttohusa ektui .
De hadde tatt hensyn til resolusjonen fra Karasjok folkemøte , som er gjengitt i sin helhet i Stortingsmelding nr. 21 .	Sii ledje vuhtiiváldán Kárášjoga álbmotčoahkkima cealkámuša , ja dat lea bájuhuvvon ollásit Stuorradiggedieđáhusas nr. 21 .
Øverst på side 4 står det : " Komiteens omtale av samedistriktene i Finnmark som samisk kjerneområde , er tildels blitt oppfattet som ensbetydende med et samisk reservat , isolert fra samfunnet ellers .	Bajimusas njealját siiddus celkojuvvo ná : " Go lávdegoddi lea máinnašan Finnmárkku sámi guovlluid sámi váldoguovlun , de leat muhtimat dán ádden leat seamma go sámi reserváhta , sirrejuvvon muđui servodagas .
Dette har , såvidt Departementet forstår , ikke vært Samekomiteens hensikt .	Dát ii leat , nugo Departemeanta diehtá , leamaš Sámelávdegotti áigumuš .
Departementet mener at den samisktalende befolkning må ha de samme retter og de samme plikter som den norsktalende befolkning . "	Departemeanta oaivvilda ahte sámegielat olbmuin galget leat seamma vuoigatvuođat ja geatnegasvuođat go dárogielat olbmuin leat . "
Min kommentar : Dette er jo fullstendig i tråd med hva Sameresolusjonen ønsker for sitt folk , og da er hensikten med resolusjonen oppnådd .	Mu mearkkašupmi : Dáthan lea ollislaččat numo Sámi cealkámuš háliida iežas álbmogii , ja dalle lea cealkámuša ulbmil ollašuvvon .
De kulturelle tiltak fra Samekomiteens innstilling var de som hadde vakt størst misnøye hos storparten av Karasjokfolket .	Sámelávdegotti evttohusa kultuvrralaš doaimmat dat ledje mat suhttadedje stuorra oasi Kárášjoga álbmogis .
De ville ikke ha noen stagnering av norskopplæringen , samtidig som de ga uttrykk for sin kjærlighet til sitt morsmål , som de ville bevare .	Sii eai háliidan dárogielaoahpahusa njoahcudit , seammás go sii dovddahedje ráhkisvuođa eatnigiellaseaset , man háliidedje seailluhit .
Samtidig mente de at de næringsmessige forhold var planlagt og delvis gjennmført i årene fra 1950 , og fortsatt var under videre planlegging og gjennomføring av de kommunale instanser .	Seammás sii oaivvildedje ahte ealáhuslaš dilálašvuođat ledje plánejuvvon ja belohahkii čađahuvvon 1950-logus ovddasguvlui ja maid gieldda ásahusat ain ledje viidáseappot plánemin ja čađaheamen .
Jeg kan bare nevne tiltak som Karasjok arbeiderparti har fullført de årene Arbeiderpartiet hadde flertall .	Mun sáhtán dušše namahit doaimmaid maid Kárášjoga bargiidbellodat lea čađahan dáid jagiid go Bargiidbellodagas lei eanetlohku .
Jeg ser i Finnmark Dagblad 16. mars en lang liste over løste oppgaver i Karasjok kommune under arbeiderstyret :	Finnmark Dagblad aviissas njukčamánu 16. beaivve oainnán guhkes doaibmalisttu Kárášjoga gielddas maid bargiidstivra lea ollašuhttán :
Veien åpen hele året fra Lakselv til Finskegrensen Bygd vei til Svineng og Beskenjarg , samt mindre veier til de enkelte bruk .	Geaidnu rabas birra jagi Leavnnjas Suomarádjái • Huksen geainnu Spiinniidgieddái ja Bieskkenjárgii , ja eará smávit geainnut eanandoallodáluide
Meieri i Lakselv 1955	Meieriija Leavnnjas 1955
Luostejok kraftlag 1956	Luostejoga čáhcefápmolágádus 1956
Utbygging av telefonnett	Telefuvdnafierpmádaga huksen
Karasjok slakteri 1957	Kárášjoga njuovahat 1957
Bygging av herredsagronombolig og tannlegebolig samt ansettelse av herredsagronom og folkerøkttannlege	Gieldaagronomaásodaga ja bátnedoaktárássanviesu huksemat ja gieldaagronoma ja almmolaš bátnedoaktára barguibidjan
Bygging av vannverk og kloakknett , kommunal sykestue og gamlehjem	Čáhcerusttega ja kloáhkkavuogádaga huksen ja gieldda buohccestobu ja boarrásiid siidda huksen
Bygging av Herredshus , Samfundshus og Rådhus , ferdig bygd i 1971	Gieldadálu , servodatviesu ja ráđđeviesu huksemat ( ráđđeviessu gárvánii 1971:s )
Planlegging og nesten fullfinansiert kirkebygg , Indre Riksveg , museet , bl.a.	Plánen ja measta ollásit ruhtadan girku , siskkit riikkageainnu , dávvirvuorkká ee.
Dette er saker som deres foreldre og besteforeldre har vært med på å bestemme og gjennomføre , og dere har all grunn til å være stolte av dem , samtidig som deres foreldre kan være stolte av dere , som tross manglende skolegang under krigen , da tyskerne tok skolen fra dere , selv har klart å kjempe dere fram til skolegang og gode stillinger i samfunnet , hvor dere blir verdsatt og respektert .	Dát leat áššit maid din vánhemat , áhkut ja ádját leat leamaš mielde mearrideamen ja čađaheamen , ja dii sáhttibehtet roahkka leat rámis sin dihtii seammás go din vánhemat sáhttet din rámidit , geat unnán skuvlavázzimiin soahteáigge , dalle go duiskkalaččat válde dis skuvlla , ieža lehpet nagodan háhkat oahpu ja buriid virggiid servodagas , mii din árvvusatná ja gudnejahttá .
Den verdifulle , kristne arv dere fikk med dere fra barndomshjemmet , kan ikke verdsettes høit nok .	Mávssolaš , kristtalaš árbbi maid mánnávuođaruovttus oaččuidet , dan ii sáhte doarvái árvvus atnit .
Jeg hadde sammen med min mann den glede å få dem som våre venner fra ungdommen av .	Munnos isidiin lei illun sin oažžut ustibin nuorravuođa rájes juo .
De var og er et stolt folk , som satte sin ære i å klare seg selv , uten å kreve noe fra samfunnet .	Sii ledje ja leat gorges olbmot , geat gudnin atne ieža birget , gáibitkeahttá maidige servodagas .
Tromsdalen , 17. oktober 1996 Sigrunn Rønbeck	Sálašvággi , golggománu 17. beaivve 1996 Sigrunn Rønbeck
Les også Sitater fra intervju med Hans Rønbeck	Loga maiddái Hans Rønbeck jearahallama bájuheapmi
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 1	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 1
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 1 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 1 .
Davvi Girji 2005 .	Davvi Girji 2005 .
Niillas A. Somby :	Niillas A. Somby :
Vonde og gode skoleminner	Bahát ja buorit skuvlamuittut
Niillas A. Somby med minstebarnet , 2003 ( Foto : Svein Lund )	Niillas A. Somby váhkariinis , 2003:s ( Govva : Svein Lund )
Niillas A. Somby ( Somban Niillas ) er født i 1948 og oppvokst i reindriftsmiljø i Deatnu / Tana .	Niillas A. Somby / Sombán Niillas lea riegádan 1948:s ja bajásšaddan boazodoallobearrašis Deanus .
Han forteller her noen minner fra skoletida si .	Son muitala dás moadde muitalusa iežas skuvlaáiggi birra .
Barneskolen gikk han delvis på Polmak skole , delvis på Vestertana skole og ei tid på Sirma skole .	Son váccii mánáidskuvlla belohahkii Buolbmát ja belohahkii Deanodaga skuvllas . Muhtin áiggi son lei maiddái Sirpmá skuvllas .
Deretter gikk han reindriftslinja på Karasjok ungdomsskole .	Nuoraidskuvlla váccii Kárášjogas , boazodoallosuorggis .
Etter grunnskolen arbeida han i reindrifta og noen år til sjøs på et cruiseskip .	Vuođđoskuvlla maŋŋil son barggai boazodoalus ja moadde jagi meara alde cruise-fatnasiin .
Så tok han mekanikerutdanning i Övertornio og Kalix og arbeida i industrien i Södertälje og på Sydvaranger .	De válddii mekanihkaroahpu Övertornios ja Kalixas , barggai industriijas Södertäljes ja Sydvarangeris .
Fra 1978 har han arbeida som fotograf , journalist og forfatter .	1978 ´ rájes son lea bargan govvideaddjin , journalistan ja girječállin .
Niillas har i mange år arbeida med samesaker , og under kampen om Alta-Kautokeino-vassdraget var han blant dem som sultestreika foran Stortinget .	Niillas lea máŋga jagi bargan sámi áššiiguin , ja Álttá-Guovdageainnu riiddus son lei okta nealgudeddjiin Stuoradikki olggobealde .
I 1982 blei han skada under ei sprenging som demonstrasjon mot Altautbygginga . Han blei arrestert , men rømte til Kanada og bodde hos urfolk der i et par år .	1982:s son roasmmohuvai bávkalahttima oktavuođas Álttádulvadeami vuostá , váldojuvvui gitta , muhto báhtarii Kanadai , ja orui doppe álgoálbmogiid luhtte moadde jagi .
Niillas A. Somby har aleine eller sammen med andre gitt ut bøkene : Finnmarksbilder , Mu fearánat gopmiiguin , Jávvásan goahtesajit , Vaikko les fális fellen og Skálveáddjá .	Niillas A. Somby lea ieš dahje ovttas earáiguin almmuhan 5 girjji : Finnmarksbilder , Mu fearánat gopmiiguin , Jávvásan goahtesajit , Vaikko leš fális fellen ja Skálveáddjá .
Han har laga to filmer ( Gáddegánddat og Soagis sállenii ) .	Son lea ráhkadan 2 filmma ( Gáddegánddat ja Soagis sállenii ) .
Han har også leda Sámi Girječálliid Searvi ( Samisk forfatterforening ) og Sámi Dáiddárráđđi ( Samisk kunstnerråd ) .	Son lea maiddái jođihan Sámi Girječálliid Searvvi ja Sámi Dáiddárráđi .
Den første skoledagen førte far min meg til Polmak skole høsten 1956 .	Vuosttaš skuvlabeaivvi doalvvui áhčči mu Buolbmágii čakčat 1956 .
Framkomstmiddelet var trøsykkel .	Fievrun lei duolbmansihkkel .
Det blei aldri noe skolelys av meg , for lærerne blei fra starten av som fiender .	Mus ii goasge boahtán miige skuvlačehpiid , go oahpaheaddjit šadde álggu rájes jo dego vašálažžan .
Men ingen ting er helt svart og hvitt i livet .	Muhto ii miige eallimis leat dušše čáhppat ja vielgat .
Det fantest og lærere som jeg i dag minnes med glede .	Gávdnojedje maid oahpaheaddjit geaid otnege sáhttá muittašit buriin mielan .
Men ennå har jeg den følelsen at skolen stjal barndommen min , og førte meg bort fra vår egen levemåte , nemlig reindrifta .	Muhto ainge lea dat dovdu ahte skuvla rievidii mu mánnávuođa , ja duvdilii mu eret iežamet eallinvuogis , namalassii boazodoalus .
Jeg har skrevet et par barnebøker og andre bøker , sjølsagt på samisk .	Lean čállán moadde mánáidgirjji ja eará girjjiid , dieđusge sámegillii .
Slik at skolen klarte likevel ikke å skremme meg helt bort fra skriving .	Nu ahte ii skuvla dattege nagodan baldit mu áibbas eret čállimis .
Mitt håp for framtidas samiske skole er at skolen vil få et samisk innhold , et urfolksinnhold , ikke bare samisk språk slik det er i dag .	Mu doaivva boahtteáiggi Sámi skuvlii lea ahte skuvlii fas boađášii sámi ja álgoálbmot sisdoallu , iige dušše sámegiella nugo dál lea .
Hund og storkniv med til skolen	Beana ja stuorraniibi fárus
I Vestertana måtte hunden og storkniven være med når jeg dro til skolen , ellers hadde jeg ikke klart meg der , i alle fall ikke de første åra .	Deanodagas fertii beana ja stuorraniibi leat fárus go skuvlii vuolgá , muđui doppe in birgen , in ain jo daid álgojagiid .
Hunden bandt jeg til telegrafstolpen , og den store , gamle , rustne kniven hadde jeg også gjømt der .	Beatnaga čatnen telegráfstolpui ja stuorra , boares ruosta niibi lei maid dasa čihkkojuvvon .
Vi bodde i fjordbotnen i Vestertana om sommeren , siden vi hadde rein på Johkanjárga .	Mii oruimet Deanodat vuotnabađas gesiid , go eallu mis lei Johkanjárggas .
Våre folk brukte ikke å starte flyttinga til vinterbeitet før det godt og vel var begynt å bli vinter , og jeg måtte gå på skolen i Vestertana på høsten fram til starten på mørketida .	Min olbmot eai láven johttát dálveorohahkii ovdalgo bures dálvagoahtá , ja nu mun fertejin skuvlla vázzit Deanodagas čavččas gitta skápma álgui .
Mesteparten av tida fikk jeg bo hjemme .	Eanaš áigge bessen ruovttus orrut .
Først hadde de plassert meg på internatet , men da foreldra mine oppdaga hvordan jeg fikk lide der , så trengte jeg ikke bo der lenger .	Álggos ledje mu lágidan internáhttii orrut , muhto go váhnemat fuomášedje mo mun doppe šadden gillát , de gal in dárbbašan šat doppe orrut .
Til skolen i Gárggogeahči sykla vi fra fjordbotnen i Vestertana , en tur på to kilometer , med hver vår sykkel .	Skuvlii , Gárggogeahčái , sihkkelasttiimet Deanodat vuotnabađas guokte kilomehtera mátkki , iešguđet sihkkeliin .
Jeg måtte alltid være litt etter alle de andre , for jeg kunne ikke komme fram til skolen før lærerinna hadde ringt med kubjella for å få ungene inn i klasserommet .	Mun fertejin álo leat veaháš mannelis go buohkat earát , go in sáhte joavdat skuvlii ovdalgo skuvlarivgu lea čuojahan gusabiellu , ja nu dáhtton mánáid skuvlalatnjii .
Når de andre forsvant inn , så svinga jeg med sykkelen og den gamle hunden i band mot telegrafstolpen .	Go earát jávket sisa , de mun skirvehan sihkkeliin ja boares beana vel báttis telegráfstoalppu lusa .
Jeg bandt hunden og sprang inn .	Čanastan beatnaga ja viehkalan sisa .
I friminuttene måtte jeg være først ut og så løpe til stolpen .	Friijabottuin ferten ovddemuš jávkkihit olggos ja stoalppu lusa .
Dit torde ingen gå , for jeg hadde fortalt at hunden var svært farlig .	Dohko ii duostta oktage go lean muitalan ahte beana lea issoras váralaš .
Sjøsamebarna i den tida var ikke vant med hunder , for folk på kysten hadde bare katter .	Dalá áiggi mearragáttemánát eai lean oahppásat beatnagii , go mearragátteolbmuin eai lean earágo bussát .
Disse kattene var litt farlige og vonde mot hunder , akkurat som kyrne var .	Dátge bussát ledje veahá váralaččat ja bahát beatnagiidda , nugo gusatge ledje .
- Fjellfinngubben , fjellfinngubben , fjellfinngubben , ropte ungene som bodde på internatet .	- Badjeáddjá , badjeáddjá , badjeáddjá , huike mánát geat orro internáhtas .
De kom fra steder langs kysten som Stáhpogieddi , Lávvonjárga , Gohppi og Gávesluokta .	Sii bohte boaittobeale vuotnagáttiin nugo Stáhpogiettis , Lávvonjárggas , Gohpis , Gávesluovttas ja nu ain .
Ungene fra Vestertana var kjente , dem var det aldri noen krangel med .	Deanodaga mánát gal ledje oahppásat , iige mis lean goasge miige riidduid .
Vi var jo oppvokst i lag .	Mii han leimmet bajásšaddan ovttas .
Og i tillegg var de fleste slektninger , etterkommere av gamle Lásse Jussá , fetter av min avdøde bestefar Ivar .	Ja dasa lassin eatnašat sis vel fuolkkitge , dološ Lásse Jussá , Ivvár-ádjá rohki vilbeali maŋisboahttit .
Men i skolegården torde de ikke forsvare meg .	Muhto eai siige skuvlašiljus duostan mu bealuštit .
Noen ganger fikk jeg fri fra skolen i tre dager , for far min spurte meg fri når vi skulle ha reinflokken i gjerdet ved Skadjajávri .	Muhtimin de ledjen beassan luovus skuvllas golmma beaivái , maŋŋá go áhčči lei fitnan jearramen mu luovus go leimmet gárdái ealu bidjamen Skadjajávrris .
Tre dager suser fort av gårde i frihet .	Golbma beaivvi šuvihit johtilit friijavuođas .
Mor hadde gjort meg klar til å dra med bussen til Vestertana og skolen .	Eadni lea mu lágideamen busse mielde fas Deanodahkii ja skuvlii .
Og da måtte jeg bo på internatet den tida som mor var med i reingjerdet .	Ja dalle gal ferten internáhtas orrut dan botta go eadnige lea gárddástallamis fárus .
Da jeg oppdaga at bussen allerede hadde stoppa ved gjerdet , sprang jeg inn i veiarbeiderbrakka som sto ved veien . Der kraup jeg under bordet og festa knivbeltet rundt bordbeinet , som var spikra fast i golvet og veggen .	Go fuomášin ahte busse lea jo bisánan gárddi lusa de gal vihken geaidnobargiid bráhkkai mii lei geaidnoguoras , doppe čáknalin beavdde vuollái ja bidjalin niibeboahkána birra beavdejuolggi mii lea spiikkáriiguin giddejuvvon láhttái ja seaidnái .
Og sjøl holdt jeg meg fast i bordbeinet .	Ieš vel doalan beavdejuolggis .
Mor og bussjåføren forsøkte å dra meg bort derifra , men klarte det ikke , for beltet var sterkt .	Eadni ja bussevuoddji viggaba mu gaikut eret doppe , muhto eaba fidne go boagán lea nanus .
Det kom flere menn til for å forsøke å få meg fram fra plassen under bordet , men ingen klarte å få meg løs .	Bohte earáge albmát viggat mu luovus beavdde vuolde , muhto ii oktage nagodan mu doppe luvvet eret .
Heldigvis kom far også dit , og han blei sint når han så hvordan de sleit og dro i gutten hans .	Lihkus bođii áhčči maid dohko ja eattui go oinnii mo su gándda gaikot ja vanahit .
Bussen måtte kjøre uten meg . Jeg løste ikke beltet før det igjen var blitt stille og man kunne høre lyden av lassokasting og hundegjøing .	Busse fertii mu haga vuoddját , inge mun čoavdán boahkána ovdalgo bures lei guovlu fas jaskkodan ja olbmot fas gullojit garru lárpmain njoarosteamen ja beatnagat fas ciellamin .
Noen dager seinere kom jeg igjen til skolen , og lærerinna spurte hvorfor jeg ikke hadde vært på skolen .	Moadde beaivve maŋŋá boađán fas skuvlii , ja skuvlarivgu jearrá manne mun in leat leamaš skuvllas .
Det hadde vært sånn skodde på vidda og jeg hadde gått meg bort , løy jeg .	Alejoban duoddaris lei nu mierká ja ledjen láhppon , gielistan .
- Vuoi , stakkars Nils , fikk du sove , spurte ho .	- Vuoi stáhkkár Niillas , leatgo ba oađđitge sáhttán ?
- Nå , litt i ly av en stor stein .	- Na veaháš stuorra geađggi mieđabealde .
Storskoleguttene stemte i : - Han bare lyger , ropte de .	Stuorra skuvlla gánddat bajidit jiena : - Son dušše gielista , huiket sii .
Lærerinna skjelte på dem og forsikra at den karen lyger nok ikke og sa at det er nok ikke så enkelt å være flyttsame som å bo her på kysten .	Skuvlarivgu šikkui sin ja dáhkidii ahte diet almmái ii gal gielis , ja badjeolmmožin ii leat nu álki go dáppe mearragáttis orrut , logai son .
Det var særlig de største som var ivrigst til å erte og plage .	Lea erenoamážit dat stuorámusat geat leat ángirepmosat givssidit ja olgguštit .
Men da de endelig blei ferdige på skolen og vi sjøl blei de største , da blei forholda bedre .	Muhto go de loahpas siige gerge skuvllas ja mii báziimet stuorámussan , de gal šattai buoret dilli .
Skolen blei drevet av to eldre damer . "	Skuvlla jođiheigga guokte vuoraslágan nissonolbmo . "
Dere barn skal besøke meg og frøken Andersen på kirkegården når dere blir store . Vi har planta to furuer på det stedet der de skal begrave oss når vi dør " , sa frøken Bakke siste gangen jeg var på den skolen .	Galgabehtet mánát fitnat munno frøken Anderseniin galledeamen girkogárddis , go stuorrubehtet , letne gilván guokte beazi dan báikái gosa munno galget hávdádit go jápme " , rávvii frøken Bakke manemuš geardde go ledjen dien skuvllas .
Klassebilde fraVestertana skole	Luohkkágovva Deanodaga skuvllas
( Bilde utlånt av Niillas A. Somby )	( Gova lea Niillas A. Somby luoikan )
I sommer besøkte jeg igjen dette skolebygget , da Hans Ragnar Mathisen hadde bildeutstilling der .	Dán geasi fas fitnen skuvlaviesus go Hans Ragnar Mathisenis lei govvačájáhus doppe .
Nå virka det store skolebygget så lite .	Dáppe lei maid oainnat bággu boradit .
Det var som en drøm å tenke på at de aldri mer kan tvinge meg til noe i det bygget .	Mielkkis vuššon blomkála ( dieppekálla ) ja ruovttus vuššon hávrra guolevuodja lei dat lusttuheamos biebmu .
Bare en av mine gamle skolekamerater var kommet for å se på utstillinga .	Čájáhusa geahččamen lei dušše okta mu dološ skuvlaskihpáriin .
Nå sloss vi ikke , men hilsa , og ingen av oss sa noe om at jeg stakk han med pennen i ryggen i det vi kom inn fra friminuttene .	Dál ean dorron , baicce dearvvahattaime , eange goabbáge jienádan maidge das ahte mun su čuggejin peannain čielgái friijabottus sisaboađidettiin .
Jeg husker hvordan han hadde steina meg når jeg var hos hunden ved telegrafstolpen , og hvordan han snudde seg for å slåss når fyllepennen stakk han i ryggen .	Muittán mo son lei geđgen mu go ledjen beatnaga luhtte telegráfastoalppu luhtte , ja mo son jorggihii doarrut go bleahkkapeanna basttii čielgái .
Heldigvis så ikke frøken Bakke alt som hendte , og ho redda meg fra å bli banka opp .	Lihkus frøken Bakke ii oaidnán visot mii dáhpáhuvai ja gájui mu huškkohallamis .
Ennå i dag , førti år seinere , står dette skoleinternatbygget for meg som noe skremmende , sjøl om jeg vet at de aldri mer kan tvinge meg dit .	Dálge badjel njealjelot jagi maŋŋá ain orru diet skuvlainternáhttastohpu ilgat mu mielas , vaikko dieđán ahte eai goasge sáhte šat mu bágget dohko .
Mellom sint lærer og spøkelser	Bahás skuvlaalbmá ja gopmaniid gaskkas
- Lille Lotte er så ren når hun går til skolen ... Slik sang vi i sangtimene der den snille frøkna var lærer .	- Lille Lotte er så ren når hun går til skolen ... lávlut mii lávlundiimmus mas šiega skuvlarivgu lea oahpaheaddjin .
Jeg bare bevega munnen litt mens de andre sang . De fleste av oss forsto ikke noe av innholdet .	Mun dušše njálmmi lihkahattan go earát lávlot , ovtta nuppi lávlaga mas eatnašat mis eat ádde sisdoalus maige .
Jeg var allerede litt skjelven , for jeg visste at lærer Dybvik trulig ikke ville være i godlage når han oppdaga at jeg ikkje hadde gjort leseleksa .	Lean jo veahá dorggidan go dieđán ahte oahpaheaddji Dybvik ii dáidde leat buorre mielas , go fuomáša ahte in leat lohkanleavssuid bargan .
Leseboka hadde jeg lagt igjen hjemme , i håp om at jeg da ikke trengte å lese når det blei min tur .	Lean lohkangirjji guođđán ruoktot dainna doaivvuin ahte in dárbbašivčče lohkat go mu vuorru šaddá .
- God dag , barn !	- God dag , barn !
Dybvik brøler som en offiser til oss , som skal stå rett som soldater ved sida av pultene våre .	Dybvik čeargu dego soahtehearrá midjiide , geat galgat čuožžut njuolga dego soalddáhat iežamet pulttaid guoras .
- God dag , lærer !	- God dag , lærer !
Svarer vi med frykt i stemmen .	Vástidat mii ovttain árkkesjienain .
Ole Magnus , som sitter på siste rekke , blir satt til å lese først .	Ole Magnus , gii čohkká maŋemus ráiddus lanjas biddjo ovddemuš lohkat .
Han staver og strever , men de norske orda kommer ikke så lett som de skulle .	Son stáve ja rahčá eaige sus boađe dárogielat sánit nu johtilit maŋŋálagai go galggašedje .
- Har du ikke øvd på leksa , brøler Dybvik .	- It gon leatge leavssuid hárjehaddan lohkat , čeargu Dybvik .
Ole Magnus sier ikke et ord før Dybvik griper han i nakken og rister gutten .	Ole Magnus ii jienát maige , ovdalgo Dybvik dohppe su niskái ja vuortnuha gándda .
Den store norske gubben blir litt bedre i humør når de flinkeste i klassen leser fra leseboka .	Dat stuorra dáža áddjá šaddá veahá buoret millii go joavkku čeahpimusat lohket lohkangirjjis .
- Nils !	- Nils !
Han har sjølsagt allerede sett at jeg ikke har lesebok på pulten , for han står allerede ved pulten min. - Finn leseboka og les , fortsett der som Britt slutta .	Son lea dieđusge jo oaidnán ahte mus ii leat lohkangirji pultta alde , go lea jo čuožžumen mu pultaguoras . - Oza lohkangirjji ja loga , joatkkát das gosa Britt loahpahii .
- Jeg har glømt boka hjemme , sier jeg , så lavt at det knapt kan høres .	- Lean vajáldahttán girjji ruoktot , dajan mun hui ujus jienain .
- Da får du ikke følge skolebussen hjem i dag . Du må gå !	- Dalle it beasa skuvlabusse mielde ruoktot otne , fertet vázzit !
sier han med hard stemme .	dadjá son garra jienain .
Odd kan heller ikke lese så flytende , og stotrer og stammer når han forsøker å stave i boka .	Odda maid ii máhte nu áktánasat lohkat ja vavddada go viggá stávet girjjis .
Vi er i 4. klasse på Polmak skole , året er 1958 .	Mii leat 4. luohkás Buolbmát skuvllas , jahki lea 1958 .
Endelig er lesetimen over , og også skoledagen .	Viimmat lohkandiibmu nohká ja nu maid skuvlabeaivi .
Etter avslutningssangen får de andre gå , men jeg har fått streng beskjed om at jeg må vente i klasserommet til skolebussen har ført ungene til Fanasgieddi ( Båteng ) og snudd der , før de som hører til i Horbmá og lenger nedover får følge bussen hjem .	Skuvlabeaivve loahppalávlaga maŋŋá besset dat earát vuolgit , muhto munnje lea garrasit muitaluvvon ahte ferten vuordit skuvlalanjas dassá go skuvlabusse lea dolvon mánáid Fanasgieddái ja doppe jorgalan , ovdalgo sii geat gullet Horbmái ja das vulos besset ruoktot busse mielde .
Vi leier et hus nedafor Horbmá , dit er det omtrent 6 kilometer fra skolen .	Mii orrut láigodálus vulogeahčen Horpmá , gosa lea sullii 6 kilomehtera skuvllas .
Jeg hører når Bienne Káre Ánne kommer , ho som vasker på skolen .	Gulan go Bienne Káre Ánne , skuvlla bassi , boahtá .
Ho er den eneste ansatte på skolen som snakker samisk , utenom Henrik Helander , som er tjenestegutt på skolen og ordner med litt av hvert , men som er så kry fordi han er tjenestemann at han ikke bryr seg om å se skoleungene .	Son lea áidna skuvlla bargi gii sámegiela hállá earret Helándir Heaikka , gii lea skuvlla reaŋga ja ordnestaddá duon dán , muhto lea nu čeavlái go lea virgeolmmoš ahte ii viša min skuvlačivggáid ii oaidnitge .
Jeg kan høre at Ánne vasker i klasserommet ved sida .	Ánne gullo bassamen nuppi skuvlalanja das bálddas .
Det er mørketid og allerede nesten helt mørkt ute .	Lea jo skábma ja masá jo áibbas seavdnjat .
Jeg har allerede grått litt med tanke på at jeg må overnatte i klasserommet , for forbi Gáldogurra går jeg ikke aleine i mørket .	Lean jo čirron veaháš go lean jurddašan ahte ferten skuvlalanjas oađđit ija , go Gáldogura meattá in vuolgge gal okto seavdnjadin .
Jeg har hørt at der bruker man å se spøkelser .	Lean gullan ahte doppe lávejit gopmit oidnot .
Et lite spebarn kommer springende og gråtende .	Unna čáhppes njuoratmánná boahtá bárggu viega .
Det springer mot elva før det forsvinner .	Viehká guovdu Deanu ovdalgo jávká .
Og det skal ha en slik forferdelig lyd som går gjennom marg og bein .	Ja sus galgá leat dakkár ilgadis jietna mii manná čađa sielu ja dávttiid .
Og da er det bedre å overnatte i klasserommet , sjøl om man sier at noen ganger spøker det på skolen også . Det skal være en tysker som hengte seg på skoleloftet .	Ja dalle gal lea buoret idjadit skuvlalanjas , vaikko skuvllas ge lohket muhtimin gopmohaddat duiskalačča , gii skuvlla sevdnjesloktii lea harcen iežas .
Jeg har aldri hørt at det tyske spøkelset skal ha vist seg andre steder enn på mørkeloftet , og håper at det ikke smyger seg ned om natta .	In leat ovttasge gullan ahte dát duiskalaš gopmi livččii oidnon eará sajis go dán sevdnjeslovttas , ja doaivvun ahte ii njieja doppe vulos ihkku .
Jeg har lagt meg i et hjørne på golvet , med skolesekken under hodet , da Bienne Káre Ánne kommer inn .	Lean čiegas velohaddamen láhttis skuvlalávka oaivve vuolde go Bienne Káre Ánne boahtá sisa .
- Nei , hva er det Niillas har gjort som har blitt satt her som fange ?	- Maid Niillasges leat bargan go deike leat biddjon fáŋgan ? jearrala son .
spør ho . - Glømt igjen boka hjemme .	- Lohkangirjji vajáldahttán ruoktot .
Jeg torde ikke si at jeg hadde glømt ho med vilje for å slippe å lese fra den .	In mun viša muitalit ahte iešdáhtos lean guođđán girjji amas in dárbbaš lohkat das .
- Jeg må være her til skolebussen har gått , sa jeg og satte i å gråte .	- Ferten leat dáppe dasságo skuvlabusse lea mannan , dajan ja ribahan čirrot .
Ánne forsøkte å trøste , men jeg var så redd at jeg skalv og gråt .	Ánne viggá jeđđet , muhto mun lean ballán , doarggistan ja čierun .
Ánne vaska golvet , vaska tavla og blei alt for fort ferdig etter mi mening .	Ánne bassá lanja láhttiid , bassá távvala ja geargá menddo johtilit mu mielas .
Hele skolen var allerede stille da jeg hører noen komme med tunge skritt .	Olles skuvlla lea jo jaskkodan go gulan muhtima boahtimen lossa lávkkiiguin .
Skal tru om det er den tyske soldaten som går igjen ? Jeg skjelver når det nærmer seg døra til klasserommet , og håper at det går forbi .	Leagoson dat duiskalaš soalddát gii lea vázzimen , doarggistan go dát lahkana skuvlalanja uvssa , ja doaivvun ahte dát vázzá meattá .
Hjertet stopper når klasseromsdøra blir åpna , jeg vil ikke se dette spøkelset , men nå gløtte opp når Dybvik brøler i døråpninga .	Váibmu bisána go skuvlalanja uksa rahpasa , in lean áigon geahččat ja oaidnit dán gopmi , muhto ferten geahčastit go Dybvik uksagaskkas čerge .
- Nå kan slasken få gå hjem . Nå er skolebussen kjørt , brøler han .	- Dál de oaččut šlárva vázzilit ruoktot , dál lea skuvlabusse mannan , čeargu son .
Aldri før og aldri seinere har det vært høvelig å se den vonde store skolemannen , men da var det likevel bedre å se Dybvik enn det hengte tyske spøkelset .	Ii goasge ovdal iige maŋŋá leat leamaš vuogas oaidnit dán bahás stuorra skuvlaalbmá , muhto dalle gal lei aŋkke vuohkasut oaidnit Dybvika go dan harcejuvvon duiskalaš gopmi .
Jeg rørte meg ikke , for jeg ville ikke gå hjem og treffe spøkelset i Gáldogurra .	Mun in lihkas gosage go in áiggo vuolgit vázzit ruoktot Gáldogura gopmiin deaivvadit .
Dybvik forsøkte å kommandere meg ut av klasserommet , men til slutt måtte han komme og dra meg ut . for jeg hadde hendene for øynene og ørene stengt .	Dybvik viggá čeargut ahte mun galggan olggos skuvlalanjas , muhto ferte loahpas boahtit ja geassit mu olggos , go lean gieđaid bidjan čalmmiid ovdii ja beljiid gidden .
- Han får gjøre hva han vil , jeg går ikke , tenkte jeg .	- Bargos maid áigu , in vázzil gal , jurddašan .
Ute på skolegården oppdaga jeg at skolebussen likevel ikke var kjørt . Alle de andre sitter allerede i bussen og de fleste trykker nesa mot vinduet når de ser meg komme gående .	Šiljus fuomášan ahte skuvlabusse ii leat vel vuoddján , muhto buohkat earát gal leat jo čohkkámen busses , eatnašat deaddimen busse glásaid vuostá njuniid go gehččet go mun bázán vázzit .
Når Dybvik slipper meg i skolegården står jeg helt stille .	Go Dybvik luoitá mu skuvlašiljui de mun čuoččun áibbas jaska .
- Denne gangen får du dra med bussen , men om du en gang til legger igjen bøker hjemme , så må du gå , brøler Dybvik og skyver meg i retning mot bussen .	- Dán vuoro oaččut mannat busse mielde , muhto jos oktii vel guođát girjji ruoktot , de gal fertet vázzit , čeargu Dybvik ja hoigada mu busse guvlui .
Busssjåfør Dikkanen , som er en gladlynt ung mann og bruker å prate med alle ungene , banner mot Dybvik i det han drar bussdøra igjen med en krokete spak .	Bussevuoddji Dikkanen lea movttegis nuorra almmái , gii láve buot mánáiguin háleštit , garrudastá Dybvika ala go rohtte busse uvssa gitta moalke spahkain .
- Den karen må folk passe seg for , råder han meg når jeg går inn på bussen .	- Dieinna albmáin ferte olmmoš leat várrugas , rávve son mu , go váccán bussii .
- Fly , lille fugl med blå vinger som du har , synger jentene når skolebussen kjører forbi Gáldogurra .	- Fly lille fugl med blå vinger son du har , lávlot nieiddat go skuvlabusse vuodjá Gáldogura meattá .
Sommerskole på reindriftslinja	Boazodoallosuorggi geasseskuvla
Da jeg skulle på ungdomsskolen , fikk jeg komme til Kárášjohka på reindriftslinja . Der hadde Bjørn Aarseth funnet på å arrangere fjellskole om sommeren for oss reindriftsungene .	Nuoraidskuvlla agis bessen Kárášjohkii boazodoallosuorgái , doppe lei Bjørn Aarseth hutkan álggahit várreskuvlla geasi áigge midjiide badjemánáide .
Det var veldig bra å komme til Kárášjohka og i lag med andre reindriftsunger . Her trengte jeg ikke slåss og bli erta og banka fordi jeg var barn av reindriftssamer , slik jeg hadde opplevd på andre skoler .	Lei hui vuogas boahtit Kárášjohkii nuppiid badjemánáid lusa , dáppe in dárbbašan doarrut ja cielahuvvot ja doaruhuvvot go ledjen badjeolbmuid mánná , nugo eará skuvllain .
For oss reindriftsunger passa det svært godt at vi fikk noen ukers fjellskole om sommeren , og slik tjente vi inn litt fri til reinmerkinga på høsten .	Midjiide badjemánáide heivii hui bures ahte geassit fitnat moadde vahkku várreskuvllas , ja nu dinet čakčii mearkunáigái veaháš friijavuođa .
Mor stappa sekken full av fjellutstyr før jeg dro med bussen til fjellskolen i Kárášjohka .	Eadni cokkai várrebiergasiid dievva seahka ovdalgo vulgen busse mielde várreskuvlii Kárášjohkii .
Noen dager var vi på internatet i bygda , der vi fikk låne korkstøvler , plastkopper , smørbokser , soveposer og telt .	Moadde beaivve leimmet márkanis internáhtas , gos midjiide luike koarkastøvveliid , plastihkkakohpaid , vuodjaskáhpuid , oađđenseahkaid ja tealttáid .
Aarseth sjøl underviste oss i å bruke kart og kompass . Han blei ikke sint på noen , med unntak av en gutt , som hoppa ut av vinduet og forsvant .	Aarsehtta ieš oahpahii min geavahit kártta ja kompassa , iige suhtadan earágo ovttain gánddain , gii gal njuikii lásaráigge olggos ja nu jávkkai .
Så bar det av sted med lastebil til Magerøysundet , og derifra gikk vi over vidda sørover .	Guorbmebiilla mielde Máhkarávjonuori rádjái gos de vázzileimmet duoddara mielde lulás .
Mens vi gikk lærte de oss om forskjellige planter , særlig om dem som reinen spiser .	Váccidettiin oahpahedje midjiide iešguđet šattuid birra , ja erenoamážit maid boazu borrá .
Dette var ei helt annerledes erfaring enn den skolen som jeg hadde slitt meg gjennom til da .	Dát lei áibbas earálágán vásáhus go dat skuvlla man čađa mun ledjen rahčan ja birgen dassážii .
Både kart og kompass var ofte i bruk mens vi gikk , og også i små konkurranser som lærerne arrangerte .	Sihke kárta ja kompássa lei dávjá anus sihke váccidettiin ja maid dávjá smávva gilvvuin maid oahpaheaddjit lágidedje .
Ánjaras Ánde ( Anders Bær ) var hovedlæreren vår . Han lærte oss å slakte kalver , partere kjøtt og mye annet .	Ánjaras Ánde lei mis váldooahpaheaddjin , son oahpahii min misiid njuovvat , biergguid lahpat ja ollu eará .
Noen gutter , som kjente Ánde godt , forsøkte å erte han litt . Det brydde ikke Ánde seg om , men veileda oss tålmodig i oppsetting av telt ( lávvu og bealjegoahti ) og mye annet .	Muhtin gánddat geat ledje Ándii hui oahppásat vigge veaháš bilkidit su , muhto Ánde ii beroštan gal das maige , muhto baicce hui gierdilit bagadii mo lávu ja bealljegoađi galggai cegget ja ollu eará .
Vi samla reinflokken , førte den inn i gjerdet , kasta lasso , merka og slakta .	Čohkkiimet ealuid , bijaimet gárdái , njoarosteimmet , mearkkuimet ja njuovaimet .
Det var svært morsomt å arbeide med arbeid vi kjente , og samtidig bli kjent med reindriftssamer fra andre områder .	Lei hui suohtas oahpes bargguid bargat ja oahpásmuvvat nuppi guovllu badjeolbmuiguin .
Disse opplevelsene har i hele livet mitt vært til glede og berikelse . Jeg blei kjent med slektninger som jeg ikke kjente eller ikke visste at var slektninger .	Dát vásáhusat leat munnje olles eallimii leamaš illun ja riggodahkan , go oahpásmuvven maid fulkkiiguin geaid in dovdan ja diehtán ahte ledje fuolkkit .
Det unge paret Kirste Biret ( Kirsten Berit Guttorm , seinere Gaup ) og Lárin ( Lars Larsen Gaup ) er nå begge borte .	Nuorra bárra Kirste Biret ja Lárin , guktot dál rohkit go goappašagat duššaiga maŋŋá goappat skohterlihkuhisvuođain .
Begge omkom de i skuterulykker ; Lárin allerede som svært ung , da skuterne kom på slutten av 1960-tallet , Kirste Biret nå nylig , som et eldre menneske .	Lárin rohkki hui nuorran álgo skohteriin mat bohte guđalotlogu loahpageahčen ja Kirste Biret fas dá gieskat vuoras olmmožin .
Kirste Biret var kokk for oss . Ho kokte i gammen , og alltid instruerte ho oss om sitt eget arbeid både med koking og med baking av grytekake .	Kirste Biret lei mis koahkkan , bealljegoađis málestii midjiide , songe álo oahpahii min iežas bargguid sihke málestit ja goađis láibut ruitogáhku .
Lárin var siidaisit og fortalte om flokken og om distriktet . De to var svært hyggelige unge folk , som tok vare på oss på beste måte .	Lárin lei siidaisit ja muitalattai ealu ja guovlluid birra , dát guovttos leigga hui liekkusis nuorra olbmot , geat divššuiga min buoremus lági mielde .
I Hávgaluokta skulle vi fiske med garn .	Hávgaluovttas galggaimet sáimmain oahppat bivdit .
Noen av oss kunne det , men John Iver og jeg hadde ikke satt garn før , og det blei til at vi skulle fiske sammen , ettersom vi bodde i samme teltet .	Muhtimat mis gal máhtte dán , muhto moai Jovnna Ivváriin ean goabbáge lean suhppon sáimma ovdal , ja gárttaime ovttas bivdit , go oruime seamma tealttás .
Det var allerede på seinsommeren og de mørke nettene var begynt .	Lei jo čavčča beallái geasi ja sevdnjes ijat juo álgán .
Aarseth skulle vente på land mens vi satte garn .	Aarsehtta galgá vuordit gáttis dan botta go moai suhppo sáimmaid .
Han kom seg heller ikke til leiren uten båt , da måtte han gå et par kilometer rundt bukta og vasse over Rávttošjohka ( Stabburselva ) .	Iige son beasa fatnasa haga tealtasiidii ( leirii ) muđuigo ferte vázzit moadde kilomehtera birra luovtta ja gállit Rávttošjoga rastá .
John Iver og jeg rota til et garn og brukte veldig lang tid på å få retta det ut . Så vi hørte at han blei lei av å vente , for han heva stemmen der som han venta på oss .	Moai Jovnna Ivváriin soraheimme ovtta sáimma ja ádjáneimme hui guhká fidnet dan njuolga , nu ahte munno almmái dolkkai vuordit , ja gullo bajideamen jiena doppe gos lea munno vuordimen .
Vi fikk ikke retta ut garnet før det var blitt helt mørkt , og da hadde vår mann allerede så skarp stemme der på bredden at vi torde ikke ro og hente han .	Ean fidnen sáimma njuolgat ovdalgo lei jo áibbas sevdnjodan , ja munno albmás lei jo nu bastelis jietna doppe gáttis ahte ean oskkildan suhkat su viežžamen .
Først da torde vi å ro til lands og smyge oss inn og legge oss . Tidlig om morgenen før noen andre var stått opp , dro vi for å trekke garna .	Fertiime vel vuordit dasságo jaskkoda ja vázzá birra luovtta tealttáid lusa ja čákŋá nohkkat ovdalgo duosttaime suhkat gáddái ja njáhkat nohkkat .
Der var det ei stor gjedde . Nå var ikke noen av oss noe særlig til fiskere , men vi klarte da å drepe gjedda og få den ut av garnet .	Árrat iđit ovdalgo oktage eará lihkai finaime oahppamen sáimmaid ja doppe aitto lei stuorra hávga , ean goabbáge lean guollebivdit , muhto nagodeimme hávgga goddit ja gálgat .
Vi ga oss ikke med det , men måtte spille Aarseth enda et puss . Klemet foreslo at vi skulle henge den store gjedda utafor teltdøra til Aarseth , slik at han stanga den bare skallen i den ferske gjedda når han kom ut av teltet om morgenen .	Eange máššan , muhto ribaheimme hilbošit vel Aarsehtain maŋŋágo Lemet árvalii ahte galggašii henget dan stuorra hávgga olggobeallái Aarsehta tealtauvssa , nu ahte son doarosta dainna boalče oivviin dan njuoska njuovo hávgii go iđđedis beahká olggos tealttás .
Sjøl var vi klare til å stikke av når vår mann stanga hodet i gjedda , slik at hele opphenget falt ned .	Ieža leat hui gergosat viehkalit báhtui go min almmái aitto doarosta oivviin hávgga ahte olles hávgacaggi gahččá .
Men vi trengte ikke å rømme , for Aarseth bare lo av hvor røveraktige guttene kunne være .	Eat dárbbašan báhtarit , go Aarsehtta dušše boagustii man skealmmat gánddat sáhttet leat .
Jeg husker spesielt Ánjaras Máhtte ( Mattis Bær ) , som var veldig trivelig og likte å være sammen med oss .	Várreskuvllas ledje ollugat geat bagadalle min , muittán erenoamážit Ánjaras Máhte gii lei hui smáđáhkes ja áŋgir minguin servvoštallat .
Det var ikke bare snakk om rein , gammer og kjøtt , men veldig mye om hvordan man skulle ta vare på naturen , slik som at man ikke skal ta for mye dvergbjørk når man lager kaffebål .	Ii lean dušše bohccuid , bealljegođiid ja biergguid birra sáhka , muhto hui ollu das mo luonddu galgá várjalit ja gáhttet , numo mat ahte ii galgga liiggás ollu skirriid gaikut go lea gáfestaddamen .
To somre var det fjellskole , og alle som jeg har snakka med av dem som var på fjellskolen er svært fornøyde og har gode minner fra den artige tida . Så takk til dem som fikk det i gang !	Guokte geasi lei dát várreskuvlla , ja buohkat geaiguin lean háleštan , geat ledje dán várreskuvllas , leat hui duhtavaččat ja buorre muittuiguin dán somás áiggis , ahte giitu sidjiide geat dán lágidedje !
Sammen med andre som gjorde en stor innsats under kampen om Alta-Guovdageaidnu-vassdraget blei Niillas Somby hedra av Sametinget i 2003 .	Ovttas earáiguin geat rahče Alttá-Guovdageainnu dulvadeami vuostá , gudnejahttojuvvui Niillas Sámedikkis 2003:s .
( Foto : Seija Guttorm )	( Govva : Seija Guttorm )
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 1	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 1
Åarjelh-saemien gielesne Davvisámegillii	På norsk Åarjelh-saemien gielesne
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 1 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 1 .
Davvi Girji 2005 .	Davvi Girji 2005 .
Thorbjørn Andersen :	Thorbjørn Andersen :
17 år som rektor på sørsameskole	17 jagi rektorin lullisámi skuvllas
Fortalt til Svein Lund Thorbjørn Andersen , Hattfjelldal 2003 ( Foto : SL )	Thorbjørn Andersen , Aarbortes 2003 ( Govva : Svein Lund )
Historia om Sameskolen for Midt-Norge eller Gaske-Nøørjen Saemienskovle er ei historie om ein skole som har vore midlertidig og provisorisk i heile si tid , men likevel klart å overleve i over eit halvt hundreår .	Historjá sámeskuvlla birra Gaska-Norggas lea historjá skuvlla birra mii lea leamaš gaskaboddosaš ja provisoralaš olles áiggi , muhto lihkká lea ceavzán badjel bealle čuohtejagi .
I heile 17 år av denne tida heitte rektoren Thorbjørn Andersen .	Olles 17 jagi dán áiggis lei rektora namma Torbjørn Andersen .
Også etter at han slutta som rektor for å bli skolesjef i Hattfjelldal , har han gjort ein innsats som medlem av skolen sitt styre .	Maiddái maŋŋil go heittii rektorin go álggii skuvlahoavdan Aarbortes , lea son bargan skuvlla ovddas go lei áirras skuvlla stivrras .
Thorbjørn Andersen er ikkje sjølv same , men i motsetning til mange andre norske lærarar som har kome til samiske skolar , har han hatt kontakt med samar frå barndommen .	Torbjørn Andersen ii leat ieš sápmelaš , muhto oallut eará dáža oahpaheddjiid ektui geat leat bargan sámeskuvllas , de lea sus leamaš oktavuohta sámiiguin mánnávuođa rájis .
Han vaks opp på ein gard i Svenningdal i nabokommumen Grane , og hadde jobba i bygdeskole før han kom til Hattfjelldal i 1954 for å bli styrar ved sameskolen .	Thorbjørn Andersen bajásšattai ovtta dálus Svætnoevuemies ránnjásuohkanis Gálas , ja barggai giliskuvllas ovdal 1954:s álggii hoavdan Aarborte sámeskuvlii .
I dag er han pensjonist , men er næraste nabo til skolen og følger framleis med i kva som skjer der .	Dál lea son ealáhagas , muhto lea lagamus ránnjá skuvllas ja čuovvu ain mielde movt doppe manná .
Her fortel han om litt av det han opplevde som rektor frå 1954 til 1971 .	Dás muitala son veaháš movt son vásihii leat rektorin jagiid 1954:s gitta 1971 rádjái .
- Det var ikkje stort vi hadde å halde oss til da eg starta her .	- Mis eai lean ollu reaiddut go álggiimet dáppe .
Læreplanen for skolen var eit halvt A4-ark .	Skuvlla oaphppoplána lei bealle A 4 árka .
Hovudsaka var at ein skulle følge Normalplanen .	Váldoulbmil lei ahte galggai čuovvut normálaplána .
Einaste tilrådde lærebok var Margarethe Wiigs ABC , som var dobbeltteksta nordsamisk og norsk .	Áidna oahppogirji lei Margrehte Wiiga ABC , mii lei duppálit tekstejuvvon davvisámegillii ja dárogillii .
Ettersom ingen her las nordsamisk , blei det å bruke den norske teksten .	Go ii oktage dáppe máhttán lohkat davvisámegiela , de geavahuvvui dušše dárogielat teaksta .
Ikkje eit ord var sagt om korleis det samiske skulle integrerast .	Ii sániin ge lean namuhuvvon movt sámegiella galggašii váldojuvvot ohppui .
Skoledirektøren i Nordland gjorde meg merksam på at vi ikkje hadde lov å bruke noko samisk .	Nordlándda skuvladirektevra dieđihii munnje ahte mii eat oaččo geavahit sámegiela skuvllas .
Derimot var det godtatt at husmora kunne bruke samisk .	Muhto dohkkehuvvui ahte dálueamit geavahii sámegiela .
Arven frå Havika	Havika árbi
Den gamle Sameskolen i Havika ved Namsos , som Samemisjonen hadde drive , blei lagt ned da den statseigde sameskolen i Hattfjelldal starta opp i 1951 .	Boares sámeskuvla Havikas Nåamesjes maid Sámemiššuvdna doaimmahii , heaittihuvvui go stáhtalaš skuvla álggahuvvui Aarbortii 1951:s .
Det var ingen som blei med over frå Havika til Hattfjelldal , verken av lærarar eller internatbetjening .	Mii guoská bargiide , de ii čuvvon oktage bargi Havikas Aarbortii , ii oahpaheddjiin iige internáhttabargiin .
Derimot fikk vi mange elevar som hadde gått dei første åra i Havika .	Muhto oaččuimet máŋga oahppi geat ledje vuosttaš jagiid vázzán Havikas .
Den første tida kunne vi stundom høre : " Sånn gjorde vi på Havika . "	Vuosttaš áiggi gulaimet dávjá : " Ná láviimet mii dahkat Havikas . "
Samemisjonen såg og Hattfjelldal som ei fortsetting av Havika .	Sámemišuvdna maid geahčai Aarborte dego joatkan Havikas .
Dei fikk lov å komme på skolen og halde andakt for elevane på ettermiddagen .	Sii ožžo lobi boahtit skuvlii ja doallat andávtta ohppiide maŋŋelgaskabeaivvi .
Det var frivillig , men dei aller fleste møtte .	Dát lei eaktodáhtolaš , muhto eanaš oassi ohppiin bohte dohko .
Men vi var veldig strenge på å ikkje blande dei inn i skolen .	Mii leimmet gal hui sreaŋgát dainna ahte dát ii galgan seaguhuvvot skuvlii .
Fjernstyrt frå departementet	Gáiddus- stivrejupmi departemeanttas
Etter som skolen bare var midlertidig , visste vi ikkje om vi kunne starte på hausten før budsjettet kom .	Go skuvla lei gaskaboddosaš , de eat diehtán sáhtiimet go bidjat johtui čakčat ovdal bušeahtta bođii .
Det var derfor svært vanskelig å drive planlegging .	Dan sivas lei váttis plánet maide .
Vi hadde heller ikkje eige styre for skolen , bare eit tilsynsråd .	Mis maid ii lean sierra stivra skuvllas , dušše bearráigeahčoráđđi .
I starten hadde dei svært lite dei skulle ha sagt , men etter kvart fikk dei noko meir å seie .	Vuosttaš áiggi ii lean dan ráđis mihkke dadjamušaid , muhto veahá áiggi geažis ožžo eanet dadjamuša .
Det aller meste måtte gå om departementet , noko som gikk veldig seint .	Eanas áššit galge mannat departemeantta bokte , juoga mii válddii hui guhkes áiggi .
Det var heilt uhaldbart og håplaust .	Dát lei dohkkemeahttun ja vuollánahttii .
Økonomien gikk derimot om Vadsø .	Ekonomiija stivrejuvvui Čáhcesullo bokte .
Skoledirektøren i Finnmark hadde ansvar for alle statsinternata , og vi hadde det einaste statsinternatet utafor Finnmark .	Finnmárkku skuvladirektevrras lei ovddasvástádus buot stáhtainternáhtaid badjel , ja mis lei áidna stáhtainternáhtta Finnmárkku olggobealde .
Det var ikkje noko Statsbygg i den tida .	Dan áigge ii gávdnon stáhta- bygga .
Vi måtte sjølv ordne alt med husa .	Šattaimet ieža ordnet buot mii galggai ordnejuvvot visttiin .
Ofte var det slik at vi bare sette i gang , og så fikk vi kjeft etterpå .	Dávjá lei nu ahte dušše álggiimet , ja maŋŋil bealkkáhalaimet .
Skole og hotell	Skuvla ja hotealla
Vi leigde av Hattfjelldal hotell frå 1. september til 1. mai .	Mii láigoheimmet Aarborte hotealla čakčamánu 1. beaivvi rájes gitta miessemánu 1. beaivvi rádjái .
Så måtte vi ut med alle våre saker og stable dei bort fram til neste skoleår .	Dasto fertiimet mii fárrehit buot min diŋggaid olggos doppe ja rádjat daid eret boahtte skuvlajahkái .
Det var eit slit .	Dát lei lossat .
Store tunge glasstavler og pultar måtte opp på loftet .	Stuora lossa láse- távvaliid ja bevddiid doalvvuimet loktii .
Eg hadde ikkje eige hus , men budde på internatet .	Mus ii lean alddán viessu , muhto orron internáhtas .
1. mai måtte eg flytte ut .	Miessemánu 1. beaivvi fertejin fárret olggos .
Heldigvis hadde eg ei hytte på heimplassen min i Svenningdal , så eg budde der på somrane .	Lihkus lei mus barta ruovttubáikkis Svætnoevuemies mas orron gesiid .
Så i 1956-57 kjøpte staten hotellet .	Jagi 1956-57 ostii stáhta hotealla .
Departementet hadde gjort avtale med selgaren over hovudet på meg .	Departemeanta lei dahkan gávppi vuvdiin , dán gávppis in diehtán mun maide .
Eg visste ikkje kva slags avtale dei hadde gjort .	In diehtán makkár šiehtadusa soai leigga dahkan .
Det viste seg at staten hadde kjøpt hotellet utan innbu , så hotelleigaren hadde bl.a. tatt med alt av kjøkkenutstyr .	Čájehuvvui ahte stáhta lei oasttán hotealla dávviriid haga , nu ahte hoteallaeaiggát lei váldán buot dávviriid mielde , earret eará buot gievkkanreaidduid .
Da eg oppdaga det , måtte eg ta kontakt med departementet og seie at vi ikkje kunne starte skolen .	Go dan fuobmájin , de fertejin váldit oktavuođa departemeanttain ja muitalit ahte eat sáhte álggahit skuvlla .
Eg måtte bare kjøpe nytt utstyr for å få skolen i gang .	Mun fertejin dasto oastit ođđa biergasiid vai sáhttit bidjat skuvlla johtui .
Men etterpå kom sjølvsagt riksrevisjonen og laga bråk for at vi hadde gått til innkjøp utan at det sto på budsjettet .	Maŋŋil diehttelasat bođii riikarevišuvdna ja rikkerii go leimmet gávppašan vaikko ii lean biddjojuvvon bušehttii .
Dette ga grunnlag for tanken om at skulle det bli skole her , måtte vi ha eige styre .	Dát bijai vuođu jurdagii ahte jus deike galgá skuvla boahtit , de ferte mis leat iežamet stivra .
Men det var det ikkje bare å få staten med på .	Muhto ii lean álki oažžut stáhta mieđihit dasa .
Dei ville helst avvikle heile skolen , og skulda på at staten ikkje skal drive skole etter grunnskolelova .	Sii livčče áinnas háliidan heaittihit olles skuvlla , ja bidje ággan ahte stáhta ii galgga vuođđoskuvlla lága mielde doaimmahit skuvllaid .
Eg må seie at nokre av byråkratane var reint krigersk innstilte mot oss .	Ferten gal dadjat ahte soapmásat byråkrahtain ledje hui bahát min vuostá .
Så lenge eg var rektor og i ein del år etterpå var alt i eitt bygg ; klasserom , internat med matsal , kontor og bustad for rektor .	Nu guhká go mun ledjen rektorin ja vel muhtin jagiid maŋŋelii lei buot ovtta visttis ; luohkkálatnja , internáhtta ja das boradansále , kantuvra ja rektora ásodat .
Dette var samtidig einaste større offentlige lokale i bygda , så skolen blei og brukt som kulturhus og delvis som kyrkje .	Dát lei seammás stuorimus almmolaš visti gilis , ja dan sivas geavahuvvui maid kulturviessun ja muhtin muddui maid girkun .
Frivillig	Eaktodáhtolaš
- I heile tida som skolen har eksistert har ingen har hatt skoleplikt hit .	- Nu guhká go dát skuvla lea leamaš , de ii leat oktage leamaš čadnojuvvon vázzit dáppe .
Alle har stått fritt til i staden å velge ein ordinær skole på heimstaden .	Buohkain lea leamaš vejolašvuohta válljet vázzit dábálaš skuvlla ruovttubáikkis .
Derfor visste vi ikkje kven som ville gå her neste år .	Nu eat diehtán geat ja galle máná boahtte jagi áigo vázzit dáppe .
Plutselig kunne vi få nye elevar ikkje bare i første klasse , men langt opp i klassetrinna .	Fáhkka sáhtiimet oažžut ođđa ohppiid skuvlii , ii dušše vuosttaš luohkkái , muhto maid daid eará luohkáide .
Da beitekonfliktane slo ut for fullt i Engerdal , fann foreldra ut at det blei for tøft for ungane på den lokale skolen , og på kort varsel fikk vi dei hit .	Go guohtun- riiddut duođas álge Engerdalas , gávnnahedje váhnemat olggos ahte šattai beare váttis mánáide báikkálaš skuvllas , ja oanehis áiggis oaččuimet mii sin deike .
Nokre gongar fikk vi nye elevar når små grendeskolar blei lagt ned .	Muhtomin oaččuimet ođđa mánáid deike go heaittihedje smávva giliskuvllaid .
Andre gongar var det foreldre som blei einslige og som fann at det da var betre å sende ungane på internat .	Eará háviid bohte mánát deike maŋŋil go váhnemat šadde aktováhnemiin , de lei sin mielas buoremus sáddet mánáid internáhttii .
Sjølv om foreldra heile tida sto fritt til å ta ungane ut av skolen her , var det svært få som slutta .	Vaikko váhnemiin álo lei vejolašvuohta váldit mánáid olggos dán skuvllas , de lihkká eai lean galle oahppi geat heite .
Vi hadde elevar heilt frå Elgå i Hedmark til Sagfjordbotn nord om Fauske .	Mis ledje oahppit Elgå rájis Hedemárkkus gitta Sagfjordbotnii davábealde Fuoskku .
Dei fleste elevane budde på internatet , men nokre sameungar frå Hattfjelldal gikk på skolen utan å bu på internatet .	Eanas mánát orro internáhtas , muhto eai buot Aarborte mánát orron internáhtas geat vázze skuvlla doppe .
Etter kvart fikk skolen eit bra renome , elevane gjorde det bra .	Áiggi mielde oaččui skuvla buori nama , ja oahppit barge buori barggu .
Det gjorde at mange elevar frå bygda ville inn her , også ikkje-samiske elevar .	Dát mielddisbuvttii ahte ollu oahppit gilis háliidedje deike álgit , maiddái mánát geat eai lean sámegielagat .
Nokre få av dei fikk byrje , men vi hadde ikkje plass til alle som ville inn , og samiske elevar hadde fortrinnsrett .	Soapmásat besse álgit deike , muhto mis ii lean sadji buohkaide geat háliidedje , ja sámi mánáin lei vuosttašriekti álgit dáppe .
Samisk kamuflert som heimstadlære	Sámegiella čihkkojuvvon ruovttodoallooahpu nama duohkai
Trass i at det ikkje var lagt opp til dette frå departementet , ønska eg at elevane skulle få møte sin eigen kultur og sitt eige språk i skolen .	Departemeanta bealis ii lean hábmejuvvon skuvla nu ahte mánát galge beassat oahppat iežaset kultuvrra ja giela skuvllas , de háliidin mun goitge dan .
Sidan vi ikkje hadde lov å sette samisk språk på timeplanen , måtte vi snike det inn i heimstadlære .	Go min ii lean lohppii bidjat sámegiela skuvlafágan , de fertiimet njágahit dan skuvlii ruovttuoahpu nama duohkái .
Vi leigde Nils O. Kappfjell som lærar i samisk .	Mii bálkáheimmet Nils O. Kappfjella ( Gaebpien Næjla ) sámegieloahpaheaddjin .
Men sørsamisk hadde ikkje fått noko klare reglar for rettskriving enno .	Muhto lullisámegielas eai lean vuos dan áiggi čielga čállinnjuolggadusat .
Derfor kunne han bare undervise munnlig .	Dan sivas oahpahii son dušše njálmmálaččat .
Han fikk ikkje skrive eit ord på tavla , ettersom det ikkje var semje om korleis orda skulle skrivast .	Son ii beassan sániige čállit távvalii , go ii lean okta ja seamma movt sánit galge čállojuvvot .
I formingstimane hadde Lars Dunfjell noko undervisning i samisk duodji , men det blei heller sporadisk .	Duodjediimmuin oahpahii Lars Dunfjell ( Dååvnesen Laara ) veahá sámi duoji birra , muhto dat lei hui bieđgguid .
Mektige sørsameleiarar	Válddálaš lullisámi njunnožat
Når ein hører om alle problema og om ein skole som ikkje fikk permanent status før han hadde vore i drift i over 20 år , må ein spørre korleis Thorbjørn Andersen heldt ut så lenge .	Go gullá buot váttisvuođaid birra ja skuvlla mii ii ožžon bistevaš stahtusa ovdal go lei jođihuvvon badjel 20 jagi , de ferte jearrat movt Thorbjørn Andersen gierddahalai nu guhká .
- Eg var opptatt av dette , av å få til eit godt skoletilbod for sørsamane .	- Mus lei stuora beroštupmi dasa , ahte oažžut buori skuvlafálaldaga lullisámiide .
Og når eg først hadde sett i gang , ville eg ikkje mislukkast .	Ja go gearddi ledjen álgán , de in háliidan eahpelihkostuvvat dainna .
Eg var interessert i spørsmålet , fanga av ideen , kan ein seie .	Mus lei beroštupmi dán hommái , sáhttá lohkat ahte ledjen dego darvánan dasa .
Og så var det veldig fine folk å samarbeide med , folk som Nils O. Kappfjell , Anna Dærga , Lars Dunfjell , Anton Lifjell og Anselm og Elsa Jåma .	Ja de ledje buorit ovttasbargoguoimmit , geaiguin mun ovttasbargen , nu go Nils O. Kappfjell , Anna Dærga , Anton Lifjell ja Anselm ja Elsa Jåma .
Det var mektige folk med visjonar og mye kunnskapar .	Sii ledje válddálaš olbmot geain lei višuvdna ja ollu máhttu .
- Ein kan ikkje snakke om historia til sameskolen utan å trekke fram Anna Jacobsen .	Ii sáhte hupmat sámeskuvlla historjjá birra nu ahte ii namut Anna Jacobsena .
Ho har hatt svært stor betydning både for skolen her og for sørsamisk språkutvikling .	Sus lea leamaš ollu dadjamuš sihke skuvlii dáppe ja lullisámegiela ovdáneapmái .
Anna var den første offisielle samisklæraren ved skolen , etter at vi fikk samisk på timeplanen og ikkje lenger trong å kamuflere samisken som heimkunnskap .	Anna lei vuosttaš almmolaš sámegieloahpaheaddji skuvllas , maŋŋil go oaččuimet sámegiela oahpahussii eat ge dárbbašan šat čiehkat sámegieloahpahusa ruovttudoallofága nama duohkái .
Først da ho kom blei det også skriftlig opplæring .	Easka go son bođii šattai maid čálalaš oahpahus .
Da vi var i departementet og kjempa for skolen og fikk gjennomslag for eige styre og permanent drift , var det ho som var leiar for delegasjonen .	Go leimmet departemeanttas rahčme skuvlla ovddas ja go oaččuimet iežamet stivrra ja bistevaš doaimma , lei Anna jođiheaddjin dán sáttagottis .
Dette var heilt avgjørande for skolen .	Dát lei áibbas mearrideaddjin skuvlii .
Seinare fikk ho jobb ved det samiske kultursenteret Sijte Jarnge , som ligg like ved skolen .	Maŋŋil oaččui Anna barggu kulturguovddážis Sijti Jarnges , mii lea skuvlla guoras .
Da gjorde ho eit stort arbeid for å få arrangert sørsamiskkurs for lærarar .	Dalle barggai son buori barggu oažžut lágiduvvot lullisámegielkurssa oahpaheddjiide .
Statlig eller kommunal ?	Stáhtalaš vai suohkanlaš ?
- Sameskolen i Hattfjelldal har alltid vore statlig , mens Sameskolen i Snåsa har vore kommunal frå starten i 1968 .	Sámeskuvla Aarbortes lea álo leamaš stáhtalaš , go fas sámeskuvla Snåases lea leamaš suohkana skuvla álggu rájes 1968:s .
Dette har gjort det litt vanskelig å samordne sørsamisk opplæring .	Dát lea mielddisbuktán veaháš váttisvuođaid oktiiheivehit lullisámegiel oahpahusa .
Vi har heile tida lagt vekt på at sørsamisk skole er eit statlig ansvar , men i Snåsa synest dei å vere nøgde med å vere kommunal skole .	Mii leat čađat deattuhan ahte lullisámi skuvla lea stáhtalaš ovddasvástádus , muhto Snåases orrot leamaš duhtavaččat suohkanlaš skuvllain .
Ein gong da vi reiste til Oslo for å forhandle om skolen sin framtid , kontakta vi Snåsa og ville ha dei med , men dei ville ikkje .	Oktii go mátkkošteimmet Osloi šiehtadallat skuvlla boahtteáiggi birra , hásttiimet mii Snåasa skuvlla fárrui , muhto sii eai dáhtton .
Eg trur ikkje dei hadde tru på at ein kunne styre seg sjølv .	In jáhke sii jáhkke ahte mii ieža máhttit stivret skuvlla .
Fleire artiklar frå Samisk skolehistorie 1	Eará čállosat girjjis Sámi skuvlahistorjá 1
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 1 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 1 .
Davvi Girji 2005 .	Davvi Girji 2005 .
Trygve Madsen :	Trygve Madsen :
Om sameskolen i Norge	Norgga sámeskuvlla birra
Intervjua av Odd Mathis Hætta Oversatt av Svein Lund	Odd Mathis Hætta jearahallá
Trygve Madsen på hytta i Basevuovdi , Karasjok , påska 2004 .	Trygve Madsen iežas barttas Basevuovddis , Kárášjogas , beassážiid 2004 .
( Foto : Basia Głowacka )	( Foto : Basia Głowacka )
Dette stykket har vi funnet i læreboka Giellamet - kursbok i lapska språket för Nordens samer , som Nils Erik Hansegård redigerte og som Sveriges Radios förlag ga ut i 1968 .	Dán bihtá mii leat gávdnan oahppogirjjis Giellamet - kursbok i lapska språket för Nordens samer , maid Nils Erik Hansegård lea redigeren ja maid Sveriges Radios förlag almmuhii 1968:s .
Tanken med dette stykket var å fortelle samer i andre land hvordan samenes skoleforhold var i Norge .	Jurdda dáinna bihtáin lei čilget eará riikkaid sámiide mo sámiid skuvladilli lei Norggas .
Derfor er det i starten lagt vekt på å vise forskjellen fra Sverige , der det var egne skoler for reindriftssamer .	Danin lea álggos čilgejuvvon erohus Norgga ja Ruoŧa sámiid skuvlafálaldagaid gaskkas , go dalle ledje Ruoŧas sierra sámeskuvllat .
Det gir et svært godt bilde av hvordan forholda var nettopp da samisk begynneropplæring blei satt i gang , og hvordan lærerne da tenkte .	Artihkkal addá hui buori gova das mo dilli lei dalle go sámegiel álgooahpahus álggahuvvui ja mo oahpaheaddjit jurddašedje .
Trygve Madsen var den gang rektor på Karasjok barneskole .	Trygve Madsen lei dalle Kárášjoga mánáidskuvlla jođiheaddjin .
Han er født i 1928 , oppvokst i Kautokeino .	Son lea riegádan 1928:s , ja bajásšaddan Guovdageainnus .
Han har lærerutdanning og samisk grunnfag .	Sus lea oahpaheaddjioahppu ja sámegiela vuođđofága .
Trygve Madsen har arbeida som lærer og rektor , i sameradioen og som sekretær for de samiske kunstnerorganisasjonene .	Son lea bargan oahpaheaddjin ja rektorin , Sámi Radios ja Sámi dáiddárservviid čállingottis .
Nå er han pensjonist og bor på Hønefoss .	Dál son lea penšunista ja orru Hønefossas .
Intervjueren , Odd Mathis Hætta , er fra Kautokeino , født i 1940 og arbeider nå som lærer i historie ved Høgskolen i Finnmark .	Jearahalli Odd Mathis Hætta lea Guovdageainnus eret , riegádan 1940:s ja bargá dál Finnmárkku allaskuvllas historjjáoahpaheaddjin .
Han har bl.a. arbeida som grunnskolelærer , konsulent for skoledirektøren i Finnmark og leder for Sámi Radio .	Son lea ee. bargan vuođđoskuvlaoahpaheaddjin , Finnmárkku skuvladirektevrakántuvrra konsuleantan ja Sámi Radio hoavdan .
Han har vært redaktør for avisa Ságat og skrevet ei rekke bøker .	Son lea doaimmahan aviisa Ságat ja čállán ollu girjjiid .
Redaktøren Nils Erik Hansegård ( 1918-2002 ) var lærer og språkforsker i Sverige og skreiv mange bøker om tospråklighet og samiske og finske språkforhold .	Doaimmaheaddji Nils Erik Hansegård ( 1918-2002 ) lei oahpaheaddji ja gielladutki Ruoŧas ja čálii máŋga girjji guovttegielatvuođa ja sámi ja suoma gielladiliid birra .
Artikkelen er opprinnelig skrevet på samisk i den skrivemåten som blei brukt på 1960-tallet ( Bergsland-Ruong ) .	Dát bihttá čállojuvvui vuos dalá čállinvuogi mielde ( Bergsland-Ruong ) .
Den samiske utgava er her transkribert til gjeldende rettskriving .	Siri Broch Johansen lea transkriberen dan dálá čállinvuohkái .
Vi har strøket noen ordforklaringer som var med fordi det skulle brukes i ei lærebok .	Dás leat sihkkon muhtin gielalaš čilgehusaid mat ledje mielde Giellamet-girjjis .
Ellers er hele teksten gjengitt her .	Faksimila čájeha mo bihttá prentejuvvui .
- Hvordan har sameskolen vært organisert her i Norge ?	- Movt lea dáppe Norggas dat sámeskuvla leamaš organiserejuvvon ?
- Her i Norge er det felles skole både for samer og ikke-samer ( nordmenn ) .	- Dáppe Norggas lea oktasaš skuvlaláhka sihke sámiide ja dážaide ( norgalaččaide ) .
De har til alle tider gått i den samme skolen .	Dat leat dan seammá skuvlla vázzán buohkat áiggi čađa .
Men det er en gammel instruks helt fra 1898 som avgjør at samisk kan brukes som hjelpespråk , dersom det trengst og bare når skolebarna ikke forstår hva læreren sier .	Muhto lea okta boares instruksa 1898:s , mii mearrida ahte sámegiella sáhttá geavahuvvot veahkkegiellan , jos dárbbašuvvo ja beare dalle go skuvlamánát eai ádde maid oahpaheaddji dadjá .
Denne blei endra etter krigen : nå er det tatt inn i skoleloven at samisk kan brukes også som undervisningsspråk .	Diet lea maŋŋil soađi rievdaduvvon : skuvlaláhkii lea dál váldojuvvon dat , ahte sámegiella sáhttá geavahuvvot oahppangiellan nai .
Man kan ikke si at den gamle bestemmelsen ( fra 1898 ) blei fulgt .	Ii dat sáhte dadjat , ahte dat leat čuvvon dan boares mearrádusa ( 1898 rájes ) .
I min skoletid i Kautokeino hadde vi en lærer som brukte samisk mye , ikke bare som hjelpespråk , men også som undervisningsspråk .	Mu skuvlaáiggis Guovdageainnus , mis lei oahpaheaddji mii geavahii sámegiela ollu , ii beare veahkkegiellan , muhto maiddái oahpahusgiellan .
Og det måtte han også , for barna var alle samiskspråklige . Og de fleste forsto ikke det minste norsk .	Ja fertii maid , go mánát ledje buohkat sámegielalaččat , ja eanáš eai ádden veaháš ge dárogiela .
Og slik har det gått litt opp og ned etter som det har vært lærere .	Ja nu dat lea veaháš mannan bajás vulos dađi mielde go leat oahpaheaddjit leamaš .
Før krigen var her mange steder lærere som kunne samisk .	Ovdal soađi dáppe ledje máŋgga sajis oahpaheaddjit geat máhtte sámegiela .
De kunne det ikke da de kom , men de lærte etter hvert som de bodde her .	Eai máhttán dalle go bohte , muhto ohppe dađi mielde go orro dáppe .
Og det var så liten gjennomtrekk blant lærerne i den tida at de lærerne som kom , de bodde i mange år , noen ganger også i flere tiår .	Ja lei hui uhccán johtu oahpaheddjiid gaskkas dalle , nu ahte dat oahpaheaddjit geat bohte , orro máŋggaid jagiid , muhtumin moaddelot jagi maiddái .
Men sjølsagt lærte ikke barna så mye som nå , og den viktigste grunnen til det er skoletida .	Muhto dieđusge , eai mánát oahppan nu ollu go dál ja dasa lea sivvan ovddimus skuvlaáigi .
Før krigen hadde vi såkalt minste skoletid ( 12 uker for året ) .	Mis lei ovdal soađi nu gohčoduvvon unnimus skuvlaáigi ( 12 vahkku jagis ) .
Kommunene i Indre Finnmark var sjølsagt fattige , og de måtte velge den aller korteste skoletida .	Gielddat Sis-Finnmárkkus leat dieđusge geafit ja dat fertejedje válljet dan buot unnimus skuvlaáiggi .
Da jeg gikk på skole i Kautokeino , gikk jeg 6 uker om høsten og 6 uker om våren .	Dalle go mun vázzen skuvlla Guovdageainnus , mun vázzen 6 vahkku čakčat ja 6 vahkku giđđat .
Om vinteren gikk flyttsamene .	Dálvet de vázze dat badjeolbmot .
Internatet var så lite ( stort var det , men likevel såpass lite ) , at alle barna ikke fikk plass der samtidig .	Internáhtta lei dan mađe unni ( stuoris dat gal lei muhto almmatge dan mađe unni ) : eai čáhkan buot mánát oktanaga dohko .
Hvis de folka som gikk på skole før krigen kan lite norsk , kommer det mest av det at skoletida var så kort .	Jos dál olbmot , mat ovdal soađi vázze skuvlla , máhttet uhccán dárogiela , dat eanáš boahtá dás , ahte dat lei nu uhcci dat skuvlaáigi .
- Var det her ( slik som det har vært i Sverige ) slike kateketer , lærere som fulgte med flyttsamene , når de flytta ?	- Ledje go dáppe Norggas ( dego Ruoŧas leat leamaš ) dakkár katekehtat , oahpaheaddjit mat čuvvo johttisámiid mielde , dalle go dat johte ?
- Som jeg mener å huske , fantest det her noen slike på 17- eller 1800-tallet .	- Nu go mun orun muitimin , de gávdnojedje dáppe maid muhtimat dakkárat 18. dahje 19. jahkečuođis .
Men for det meste var det slik at skolebarna kom til kirkestedene og bygdene og gikk på skole der .	Muhto eanáš lei nu , ahte skuvlamánát bohte márkaniidda ja giliide ja doppe vázze skuvlla .
[ Internatet blei påbegynt i 1905 , men var ikke ferdig før i 1907 og blei tatt i bruk fra januar 1908 .	Álggus dat orro olbmuid luhtte , oainnat , go eai lean viesut , muhto ovccinuppelot čuođi njealjis – vai lei go viđas 25 ?
( red. ) ] Hver samekommune har nå internat , slik som her i Karasjok .	Juohke sámegielddas lea dál internáhtta , nu go dáppe Kárášjogas .
Det har plass til hundre barn .	Čuohte máná čáhket dohko .
Men det er ikke så mange som må på internatet nå som før .	Muhto eai leat nu ollu gal mat dál fertejit internáhttii go ovdal .
Vi har jo fått veier nå , og vi har skoleskyss . Vi frakter barna ; fire busser som hver dag kjører barn .	Oainnat , mii leat goit geainnuid ožžon dál ja mis lea dáppe skuvlasáhttu , mii vuojiha mánáid ; njeallje busse mat juohke beaivvi vuojihit mánáid .
Nå er skoletida minst 27 uker i året og de fleste barn går 38 uker .	Dál lea skuvlaáigi uhcimus 27 vahkku jagis ja eanáš mánát vázzet 38 vahkku .
Og det gjør sjølsagt svært mye .	Ja dat dieđusge dahká hirbmat ollu .
Før i tida var det sju års obligatorisk skole , nå er det 9 år obligatorisk og også et tiende frivillig år .	Ovdalaš áiggi lei čiežajahkásaš bággoskuvla ; dál lea ovccijahkásaš bággoskuvla ja vel logát jagi oažžut vázzit friija , jos dáhttut .
Slik at barna når mye lengre og kan mye bedre norsk og også andre fag .	Nu ahte ollu guhkkelii mánát jovdet ja ollu buorebut máhttet sihke dárogiela ja eará fágaid maid .
Men det er et spørsmål : er det godt nok ?	Muhto lea okta jearaldat : lea go dat doarvái buorre ?
Er skolen så god som den kan bli ?	Lea go skuvla nu buorre go sáhtášii šaddat ?
Vi mener at den ikke er det .	Mii oaivvildit , ahte dat ii leat .
Vi har slike prøver som er over hele Norge .	Mis leat dakkár geahččaleamit mat leat miehtá Norgga .
Vi kan holde prøver her blant samebarna og vi finner ut at disse barna ikke når så langt som de skulle .	Mii sáhttit geahččalit daid dáppe sámemánáid siste ja mii gávnnahit dan , ahte eai dat mánát joavdda nu guhkás go galggaše .
Og så må man sjølsagt straks spørre : hvorfor når de ikke så langt ?	Ja de ferte dieđusge dakkaviđe jearrat : manne dat eai joavdda nu guhkás ?
Er det noe galt med hele undervisningsmåten vår ?	Lea go boastut oppa min oahpahanvuohki ?
Vi tror at den er feil , og nå i høst ( 1967 ) skal vi prøve en ny metode .	Mii doaivut , ahte dat lea boastut ja dál čakčat ( 1967 ) áigut geahččalit ođđa vuogi .
Til nå har det vært slik , at når samebarna har kommet til skolen , så har de fått samisk som hjelpespråk . Læreren har brukt det når det har trengtes , men de har lært både å regne og også å lese på norsk med en gang .	Dán rádjái lea leamaš nu ahte , go sámemánát leat boahtán skuvlii , de leat ožžon sámegiela veahkkegiellan : oahpaheaddji lea geavahan dan go lea dárbbašuvvon ; muhto dat leat oahppan sihke rehkenastit ja maiddái lohkat dárogillii ovttatmano .
Ei stund forsøkte vi på den måten at vi underviste i lesing på to språk samtidig , men det syntest å være alt for vanskelig på to språk .	Ovtta gaskka mii geahččaleimmet dan láhkái , ahte mii oahpaheimmet guovtti gillii lohkat seammás , muhto dát orui menddo váttis guovtti gillii .
Og så gikk vi igjen tilbake til norsk , og nå har vi forsøkt å bare undervise direkte .	Ja de mii manaimet fas dárogillii , ja dál mii leat geahččalan dušše oahpahit njuolga .
Vi vil nå forsøkte å undervise barna på morsmålet i starten .	Mii áigut dál geahččalit oahpahit mánáid eatnigillii álggus .
De skal lære å lese og skrive først på morsmålet og så lære norsk muntlig .	Dat galget oahppat lohkat ja čállit dan álgočállaga eatnigillii ja dárogiela oahppat njálmmálaččat .
Og deretter , når de har fått såpass mange ord på norsk at de kan skrive litt , først da skal de lese norsk også .	Ja dasto , go leat ožžon dan mađe sániid dárogielas , ahte sáhttet veaháš čállit , dalle easka galget álgit lohkat dárogiela maiddái .
Jeg tror at den måten er bedre , men vi vet ikke før vi har prøvd .	Mun doaivvun , ahte dát vuohki lea buoret , muhto eat mii dieđe ovdal go leat geahččalan .
- Har det vært stor interesse for å få samisk som undervisningsspråk ?	- Lea go leamaš stuorra beroštupmi dasa ahte oažžut sámegiela oahppangiellan ?
- Det har ikke vært stor interesse og det kommer kanskje av at foreldrene her sier at " da vi gikk på skolen , lærte vi bare samisk . Vi leste bare samisk og se nå i dag : vi kan ikke det minste norsk . "	- Ii leat leamaš stuorra beroštupmi ja dat boahtá várra das , go váhnemat dáppe lohket , ahte " dalle go mii vácciimet skuvlla , oahpahuvvui beare sámegillii , mii logaimet beare sámegiela , ja oaidnit dál odne : mii eat máhte dárogiela eat veaháge . "
Det kan kanskje være at det var galt den gang det var kort skoletid og mange fag og mye som man skulle gjennomgå , at lærerne brukte for mye samisk , og for lite norsk .	Dat soaitá gal , ahte dat lei boastut dalle go lei uhccán skuvlaáigi ja ollu fágat ja ollu maid čađa mannat , ahte oahpaheaddjit menddo ollu sámegiela geavahedje , ja menddo unnán dárogiela .
Men nå er det noe helt annet .	Muhto dál lea áibbas eará .
Nå er det tre ganger så lang skoletid og denne er enda forlenga med 2-3 år , slik at vi nå har anledning til å ta samisken med .	Dál lea golmma geardde nu guhkes skuvlaáigi ja vel guokte-golbma jagi lassánan dat áigi , nu ahte dál mis lea dilli váldit sámegiela fárrui .
Og en ting til er at når barn i første klasse ikke kan norsk og læreren ikke kan samisk , så bli det barnet hengende helt etter .	Ja okta lea vel dat , ahte jos vuosttaš klássa mánná ii máhte dárogiela ja oahpaheaddji ii máhte sámegiela , de dat bázahallá áibbas dat mánná .
Det forstår ikke regning eller noe annet fag som læreren underviser .	Dat ii ádde rehkega iige eará ovttage fága maid oahpaheaddji oahpaha dáppe .
Og da må andre elever i samme klasse brukes som tolk , dersom de kan litt norsk .	Ja fertejit eará ohppiid dahje skuvlamánáid , mat seammá klássas vázzet , dulkan geavahit , jos dat máhttet veaháš dárogiela .
Og alle kan tenke seg hva slags tolker det blir !	Na , dan gal juohkehaš diehtá makkáraš dulkkat dat leat !
Jeg tror at dersom det nå går som vi tror , så vil det sikkert bli mye bedre for barna .	Mun jáhkán , ahte jos dál manná nu go mii doaivut , de dat šaddá ollu buoret mánáide , sihkkarit .
De lærer mye mer norsk , og lærer mye mer i det hele tatt , når de fra først har begynt å lære på samisk .	Dat ohppet ollu eambbo dárogiela ja ohppet ollu eambbo obanassiige , go lea álgán oahpahuvvot álggus sámegillii .
- Har dere nå lærebøker på samisk ?	- Leat go dis dál oahpahangirjjit sámegillii ?
- Nettopp nå ( 1967 ) kommer de første ABC-ene eller lærebøkene for første klasse og de er laga etter de aller siste og nyeste metoder .	- De aiddo dál ( 1967 ) leat boahtimin dat vuosttaš áppesat dahje oahpahangirjjit vuosttaš klássii ja dat leat ráhkaduvvon daid buot maŋimus ja ođđaseamos vugiid mielde .
Men det er også 4-5 timer i uka med muntlig norskundervisning , og til det skal det også være bøker , i alle fall for læreren .	Muhto , oainnat , lea maiddái njeallje-vihtta diimmu vahkkus njálmmálaš dárogieloahpahus ja dasa maid galggaše girjjit , oahpaheaddjái goit juobe .
Det har vi ikke sett noe til ennå , men det er lova at disse bøkene skal være klare til høsten .	Dat ii leat oidnon vel , muhto dat lea lohpiduvvon , ahte dat galgá leat gárvvis čakčii .
- Hvordan har det vært før ?	- Movt lei orron ovdal ?
Har barna fått lese om samekulturen ?	Leat go mánát ožžon lohkat sámekultuvrra birra ?
- Samiskopplæring har det også vært tidligere .	- Sámegieloahpahus lea gal ovdal nai leamaš .
På den " linjedelte ungdomskolen " har samebarn de siste åra fått lese på samisk om samekulturen , i sjuende , åttende og niende året .	Dan " linjedelte ( suorgejuhkkojuvvon ) ungdomskuvllas " , dahje nuoraidskuvllas , sámemánát leat maŋimus jagiid beassan lohkat sámegillii sámekultuvrra birra čihččet , gávccát ja ovccát jagi .
De har for det meste lest i boka " Mui ' talus sámiid birra " av Johan Turi .	Dat leat eanáš lohkan Johan Turi girjjis " Muitalus sámiid birra " .
Men fram til nå har ikke alle kunnet velge samisk .	Muhto eai dat leat dán rádjái buohkat sáhttán válljet sámegiela .
- Har samebarna også fått lære å joike på skolen ?	- Leat go sámemánát beassan oahppat juoigat nai skuvllas ?
- Nei , det der er et veldig vanskelig spørsmål .	- Eai , diet lea hirbmat váttis gažaldat .
Jeg er av den mening at de burde lære å joike på skolen , men det har igjen foreldrene gått imot .	Mun lean dan oaivilis , ahte berrešedje oahppat juoigat skuvllas , muhto die lea fas go váhnemat nu mannet vuostá .
Vi har forsøkt å foreslå det og fortelle at joik er det samme som folkemusikken i Norge , og noen er med på det , men det er mange som ikke kan være med på at vi skal undervise i å joike på skolen .	Mii leat gal geahččalan ávžžuhit sin ja muitalit , ahte juoigan lea seammá go misge lea Norggas álbmotmusihkka , ja muhtimat gal mannet dasa mielde , muhto leat olus mat eai sáhte dasa mannat mielde , ahte mii galgat oahpahit juoigat skuvllas .
Men jeg tror at etter hvert som opplysninga øker , så har jeg håp om at joiking også kommer inn i skolen .	Muhto mun jáhkán , ahte dađi mielde go bajásčuvgehus lassána ja stuorru , de mun doaivvun , ahte juoigan maid boahtá skuvlii .
- Finnes det nå lærere som kan undervise på samisk , som kan joike og som ellers kan fortelle barna om samekulturen ?	- Gávdnojit go dál oahpaheaddjit , mat máhttet oahpahit sámegillii , mat máhttet juoigat ja mat máhttet muđui sámekultuvrra birra muitalit mánáide ?
- Jeg kan ta et eksempel fra her i Karasjok i dag .	- Mun sáhtán ovdamearkka buktit dáppe Kárášjogas odne .
Vi har nå 45 lærere på skolen vår . 15-16 av dem er samiskspråklige , og flertallet av dem kan undervise på samisk .	Mis leat dál njealljelogivihtta oahpaheaddji min skuvllain ja vihtta-guhttanuppelohkái sámegielalaš oahpaheaddji , ja gal dat dieđusge eanáš dain máhttet oahpahit sámegiela .
Det kommer av at de fleste av de samiske lærerne har studert samisk på universitetet i Oslo .	Dat boahtá dás , ahte eanáš dain sámi oahpaheddjiin leat studeren sámegiela Oslo universitehtas .
For noen år siden kom det en bestemmelse om at samiske lærere , som vil studere samisk på Universitetet i Oslo , får lønn i studietida . Det er mange som har tatt det studiet og har måttet binde seg til kommunen i fem år .	Dat bođii moadde jagi dás ovdal dakkár mearrádus , ahte sámegielat oahpaheaddjit , mat dáhttot studeret sámegiela Oslo universitehtas , sii ožžot bálkká dan áiggis , ja dat leat máŋggas mat leat vázzán dan oahpu ja leat ferten čatnat iežaset dán gildii viđa jahkái .
Og når man så har vært i fem år på et sted , har man nesten grodd fast der .	Ja de , nu go olmmoš lea leamaš vihtta jagi ovtta sajis , na dat lea measta dego darvánan dasa .
- Finnes det også lærere i slikt som samisk handarbeid ?	- Gávdnojit go dáppe maid oahpaheaddjit nu go sámi giehtadujiide ?
- Ja , det finnes også .	- Juo , dat gávdnojit maid .
Det er også noen som har gått spesialskoler , men sjølsagt finnes det ikke noen slik lærerskole for samisk husflid . Disse handarbeidslærerne har sjøl arbeida og lært seg å lage og undervise i samisk handarbeid .	Dat leat maid muhtimat , mat leat daid erenoamášskuvllaid vázzán , muhto dieđusge ii gávdno dakkár oahpaheaiskuvla sámedujiid várás : dat duoddjeoahpaheaddjit leat ieža bargan ja oahppan sámedujiid dahkat ja oahpahit .
- Nå , hva tror du om framtida til sameskolen ?	- Na , maid don jáhkát sámeskuvlla boahtteáiggis ?
- Jeg kom hit som lærer i 1953 , og da sa alle at innen ti år så er samisk språk forsvunnet .	- Mun bohten deike oahpaheaddjin 1953:s , ja dalle lohke buohkat , ahte ovtta logi jagi geažes de lea sámegiella jávkan .
Men når jeg nå ser på klasselistene , så ser jeg at det er mange flere samisktalende nå enn det var dengang , slik at her synes det ikke å gå bakover , men framover .	Muhto go mun dál geahčan klássalisttaide , de oainnán , ahte dat leat ollu eambbo sámegielalaččat dál go dalle ledje , nu ahte ii dat dáppe gal oro mannamin maŋás muhto ovddas .
Samene har jo mange barn .	Sámegielhállit lassánit .
Det viser seg også at de samebarna som har fullført 9-årig skole og kunnet norsk helt klart når de har gått ut av skolen , de bruker samisk på samme vis som før , både når de kommer hjem og også her i bygda .	Čájehuvvo maiddái , ahte dat sámenuorat , mat leat geargan ovccijahkásaš skuvllas ja máhtte dárogiela áibbas čielgasit go gerge skuvllain , dat geavahit sámegiela seammá láhkái go ovdal , go dat bohtet ruoktut ja dáppe márkanis maid nu .
Slik at jeg tror nok ikke at det går så raskt tilbake .	Nu ahte mun in jáhke gal , ahte dat manná nu beare johtilit gal maŋás .
Og jeg tror også at dersom myndighetene gjør litt , hjelper til slik at samene kan bevare språket sitt , så vil det bestå .	Ja mun doaivvun vel , ahte jos eiseválddit dahket vel veaháš , veahkehit nu ahte dat sáhttet bisuhit gielaset , de dalle dat gal bissu .
- Tror du at det er mye nytte i at morsmålet blir undervist i skolen ?	- Jáhkát go , ahte lea ollu áhpu ahte iežas eatnigiella oahpahuvvo skuvllas ?
- Det nytter .	- Dat lea áhpu .
Det aller letteste ville sjølsagt vært å si : " Vi trenger ikke den samisken , nå begynner vi alle å snakke norsk " .	Buot geahppaseamos dieđusge livččii dadjat : " Mii eat dárbbaš dan sámegiela , mii álgit dál buohkat dárogiela hállat . "
Det ville vært svært lett .	Dat livččii hui álki .
Men det er en menneskerett å snakke det språket man sjøv vil .	Muhto lea olmmošvuoigatvuohta hállat dan giela maid ieš háliida .
Og det er statens og våre skolemyndigheters plikt å lage skolen slik at alle kan velge det språket som er best for dem .	Ja lea stáhta ja min skuvlaeiseválddiid geatnegasvuohta ráhkadit skuvlla dan láhkái , ahte buohkat sáhttet dan giela válljet , mii heive buoremusat sidjiide .
Men til nå har det ikke vært slik .	Muhto dán rádjái ii leat nu leamaš .
Først nå blir det slik .	Dál easka šaddá nu .
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 1	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 1
Sámegillii In English	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 1 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 1 .
Davvi Girji 2005 .	Davvi Girji 2005 .
Sara Tornensis Bongo , Elmine Valkeapää , Ole Larsen Gaino :	Sara Tornensis Bongo , Elmine Valkeapää ja Ole Larsen Gaino :
Tre liv med tapt skolegang	Golbma eallima masson oahpuin
Fortalt til Svein Lund	Muitalan Svein Lundii
Tre av de mest aktive i foreninga USKAV i Kautokeino forteller her om hva slags skolegang de fikk og hvordan de har klart seg i livet med denne .	Golmmas sis geat leat bargan doaimmalaččamusat oahppováillagiid searvvis Guovdageainnus ( USKAV ) muitalit dás makkár skuvlavázzima sii leat ožžon ja mo sii leat birgen eallimis dáinna .
Alle er de oppvokste i Guovdageaidnu / Kautokeino kommune , i små grender mellom to og fem mil fra kommunesenteret .	Buohkat sis leat bajásšaddan Guovdageainnu suohkanis , doaresbealbáikkiin , gaskal guokte ja vihtta miilla márkanis eret .
Nå bor de alle tre på kirkestedet , og i barndomsgrendene deres bor det knapt noen lenger .	Dál buot golmmas orrot márkanis , ja sin mánnávuođa gilážiin ii oro šat báljo oktage .
Sara Tornensis Bongo : - Det var bare å dra hjem igjen	Sara Tornensis Bongo : - Ii lean go mannat ruoktot fas
Sara Tornensis Bongo ( Sárggon Sara ) er født i 1935 , og vokste opp i Galaniitu , knappe to mil oppover Guovdageaineatnu ( Kautokeinoelva ) fra kirkestedet .	Sara Tornensis Bongo ( Sárgon Sárá ) lea riegádan 1935:s , ja šattai bajás Gálaniittus , measta guokte miilla eatnoráigge bajás Guovdageainnu márkanis .
- Far min var fastboende , mor fra reindriftsfamilie .	- Mu áhčči lei dálon , eadni fas boazodoallobearrašis .
I tillegg til samisk kunne både far og mor finsk .	Sámegiela lassin sihke áhčči ja eadni máhtiiga suomagiela .
Far kunne også norsk , men mor kunne ikke .	Áhčči han máhtii maiddái dárogiela , muhto eadni ii máhttán .
Vi hadde både kyr , sauer og rein .	Mis ledje sihke gusat , sávzzat ja bohccot .
Slik var det på mange gårder i den tida .	Nu han lei máŋgga dálus dan áigge .
Men det er ikke lenger mulig i dag , etter at myndighetene røva fra oss arven vår , reinmerkene .	Dál dat ii livčče šat vejolaš , go eiseválddit leat rievidan mis min árbbi , boazomearkkaid .
I barndommen var jeg med på all slags arbeid med høyslått , husdyr , fiske og rypefangst .	Ledjen mánnávuođas mielde buotlágan bargguin - lájuin , omiiguin , guollebivddus ja rievssatbivddus .
Som 7-åring begynte jeg å melke kyr .	7-jahkásažžan bohčigohten gusaid .
Jeg husker ennå at kua sparka og velta melkespannet .	Muittán ain go gussa čievččastii ja mielkeskállu gopmánii .
Jeg skulle ha begynt på skolen høsten 1942 .	Livččen galgan álgit skuvlii čakčat 1942 .
Da far frakta meg til internatet , var det så fullt av tyske soldater at det var bare å snu og dra hjem igjen .	Go áhčči doalvvui mu internáhttii , de dat lei nu dievva duiskka soalddáhiiguin ahte ii lean go mannat ruoktot fas .
Derfor fikk jeg ingen skolegang før etter evakueringa .	Dan maŋŋil in ožžon makkárge skuvlla ovdal go maŋŋil evakuerema .
Under evakueringa flykta vi med kjørerein over til Sverige .	Eváhkoáiggi báhtareimmet herggiiguin Ruŧŧii .
Tyskerne var etter oss .	Duiskalaččat ledje min maŋis .
Vi så dem da vi var på grensa , men de fulgte ikke etter oss over grensa .	Oinniimet sin go leimmet rájá nalde , muhto eai čuvvon min rájá rastá .
I Gárasavvon ( Karesuando ) måtte vi sette igjen kjørereinen , og svenske myndigheter sendte oss til Jokkmokk-distriktet .	Gárasavvonii fertiimet guođđit herggiid ja Ruoŧa eiseválddit sáddejedje min Johkamohki guvlui .
Der var vi fram til 1946 , på et sted som het Vaimak .	Doppe leimmet 1946 rádjái , Vaimak-nammasaš báikkis .
Der bodde vi 6-7 familier i ei brakke .	Oruimet 6-7 bearraša ovtta bráhkas .
Jeg fikk ingen skole i Sverige .	In ožžon vázzit makkárge skuvlla Ruoŧas .
Først da vi kom hjem til Kautokeino begynte jeg på skolen , i 1946 .	Easka go bođiimet ruoktot Guovdageidnui álgen skuvlii , 1946:s .
Men der lærte jeg nesten ingen ting , siden alt var på norsk .	Muhto das in oahppan báljo maidege go visot lei dárogillii .
Rett nok var det noen lærere som kunne samisk , men hva hjalp det når de ikke hadde lov å undervise på samisk .	Gal muhtimat oahpaheddjiin máhtte sámegiela , muhto maid bat dat ábuhii go ii lean lohpi oahpahit sámegillii .
Skolen var 6 uker om høsten og 6 uker om våren .	Skuvla lei 6 vahkku čakčat ja 6 vahkku giđđat .
På internatet var det bare norsktalende betjening .	Internáhtas ledje dušše dárogielat bargit .
Ungene gråt sjølsagt og lengta hjem .	Mánát dieđusge čirro ja áibbašedje ruoktot .
Etter folkeskolen var jeg 9 uker på framhaldskole , men der lærte jeg ingenting .	Maŋŋil vuođđoskuvlla vázzen 9 vahkku joatkkaskuvlla ( framhaldskole ) , muhto in oahppan in maidege .
Jeg forsto ikke hva læreren sa .	In ipmirdan maid oahpaheaddji humai .
Jeg pleide å være så redd for han at mange år seinere blei jeg redd når jeg så han i bygda .	Lávejin sus nu issorasat ballat , ahte máŋga jagi maŋŋil ballen go oidnen su márkanis .
Det jeg kan av norsk har jeg lært meg seinere .	Dan mađe maid dál máhtán dárogiela lean oahppan maŋŋil .
Jeg lærte mye i Bidjovagge gruver , der jeg arbeida i seks år som vasker og som kokk .	Ohppen go bargen Biedjovákki ruvkkis , gos bargen guhtta jagi bassin ja goahkkan .
Seinere jobba jeg tre år på turisthotellet , jeg har arbeida på reinslakteriet og vaska på internatet .	Maŋŋil lean bargan Turistahoteallas golbma jagi , njuovahagas ja bassan internáhtas .
Jeg var 42 år da jeg tok førerkortet .	Ledjen 42 jahkásaš go válden vuodjinkoartta .
Det var datter til søstra mi som hjalp meg .	Lei mu oappá nieida gii veahkehii mu .
Ho var da ikke mer enn 12-13 år , men ho leste med meg og oversatte fra boka i to år før jeg var klar til å ta førerprøva .	Son ii lean go moaddenuppelot jagi dalle , muhto son logai muinna ja jorgalii munnje guokte jagi ovdal go bessen váldit geahččaleami .
Da gikk det bra .	Dalle han manai bures .
Førerkortet tok jeg på Finnsnes i Troms , og der fikk jeg lov å ha med tolk på prøva .	Válden vuodjinkoartta Finnsnesas Romssas , ja doppe bessen váldit dulkka mielde geahččaleapmái .
Sjøl om jeg klarer meg i Kautokeino , er det ofte problemer fordi jeg ikke kan bedre norsk .	Vaikko birgen gal Guovdageainnus , de lea váttis go in máhte buorebut dárogiela .
Så skjemmes jeg fordi jeg ikke kan , og derfor tør jeg ikke dra noe sted , det må alltid være noen med som kan tolke .	Heahpanan go in máhte , ja danin in duostta gosage vuolgit , mus ferte álo leat olmmoš mielde gii sáhttá dulkot .
Det ville vært artig å kunne dra til varme land og bo på hotell , men der strekker heller ikke den lille trygda mi til .	Livččii gal somá fitnat doppe liegga riikkain ja hoteallas orrut , muhto dohko ii olle mu smávva oadjoruđain .
Elmine Valkeapää : - Livet har ikke vært noen dans på roser	Elmine Valkeapää : - Eallin ii leamaš " dánsa ruvssuid alde "
Elmine Valkeapää ( Rijat Jovnna Elmiina ) er født i 1934 .	Elmine Valkeapää ( Rijat Jovnna Elmiina ) lea riegádan 1934:s .
Foreldrene var reindriftssamer , og familien bodde om vinteren i Goahteluoppal ( 5 mil sørvest for Kautokeino ) og om sommeren i Biertavárri ( Kåfjord i Troms ) .	Su váhnemat ledje boazosápmelaččat , ja bearaš orui dálvet Goahteluobbalis ( 5 miilla lulleoarjja bealde Guovdageainnu ) ja geasset Biertaváris ( Gáivuonas , Romssas ) .
- Mor kunne ikke et ord norsk .	- Eadni ii máhttán sánige dárogiela .
Far brukte derimot å snakke norsk når det trengtest , men da vi ungene vokste til , brukte vi å le når vi hørte fars norsk .	Áhčči han lávii dárostit go lei dárbu , muhto go mii mánát stuoruimet de boagusteimmet go gulaimet áhči dárogiela .
Men han klarte seg på et vis med den .	Muhto son gal muhtin láhkái birgii dainna .
Andre reindriftssameunger lærte seg norsk om sommeren når de var på kysten , men i barndommen min var det så mange samisktalende i Biertavárri , at vi hørte ikke så mye norsk der heller .	Eará boazosápmelašmánát leat oahppan dárogiela geasset go leat leamaš rittus , muhto mu mánnávuođaáiggi ledje nu ollu sámegielat olbmot doppe Biertaváris maid , ahte eat gullan nu ollu dárogiela doppe ge .
Fra Skárfvággi reinbeitedistrikt under krigen .	Skárfvággi orohat soađi áigge .
Bildet er tatt ved Somajávri 1942 eller 43 .	Govva lea váldon Somajávrris 1942:s dahje 43:s .
Elmine Válkeapää er den lille jenta som sitter på fanget til en slektning .	Elmine Valkeapää unna nieiddážin čohkkáme muhtin fuolkki askkis .
( Bildet er lånt av Elmine Valkeapää )	( Gova lea Elmine Valkeapää luoikan )
Da jeg skulle begynne på skolen , skulle tyskerne ta far min , fordi han hadde kjøpt en sykkel i Sverige og solgt den i Norge .	Go mun galgen álgit skuvlii , de áigo duiskalaččat váldit mu áhči gitta , go son lei oastán sihkkela Ruoŧas ja vuovdán dan norgalaččaide .
Vi dro da med reinflokken over til svensk side .	Mii de vulggiimet ealuin Ruoŧa beallái .
Vi måtte ta bjellene av reinen og binde igjen snuta på hundene så de ikke skulle høres .	Fertiimet váldit bielluid eret bohccuin ja čatnat beatnagiid njálmmiid gitta vai eai beassan ciellat .
Vi var i Geaidnovuohppi ( På svensk side av grensa mot Finland , sør for Gilbesjávri / Kilpisjärvi ) til krigen var over .	Leimmet Geaidnovuohpis ( Ruoŧa bealde rájá , Gilbbesjávrri lulábealde ) dassái go soahti nogai .
Der var det sommerskole i lavvo .	Doppe han lei geasseskuvla lávus .
Vi ungene som kom fra Norge fikk ikke noen innkalling til skolen , men tredje året da dro jeg sjøl dit .	Mii mánát geat bođiimet Norgga bealde eat ožžon gohččuma skuvlii , muhto goalmmát jagi de vulgen ieš .
Jeg satt der taus et par dager før de oppdaga meg .	Čohkkájin doppe jávoheamit moadde beaivvi ovdal go oba fuomášedje ge mu .
Tredje dagen fikk jeg penn og papir .	Goalmmát beaivvi de ožžon peanna ja báhpára .
Undervisninga var på svensk , som jeg i starten ikke forsto et ord av .	Oahpaheapmi lei ruoŧagillii , mas álggos in ipmirdan maidege .
Det eneste jeg husker er at vi måtte si : " Snälla fröken , kvassa pennan ! "	Áidna maid muittán lea ahte fertiimet dadjat : " Snälla fröken , kvassa pennan ! "
Vi kom tilbake til Norge våren 1946 .	Bođiimet ruovttoluotta Norgii 1946 giđa .
Jeg husker at det var John Juuso som lærte meg bokstavene .	Veahá ledjen oahppan lohkat , muittán John Juuso rohkki dat oahpahii mu .
Vi begynte med ei margarinkasse som sto i gammen vår .	Álggiime margariidnakássain mii mis lei goađis .
Først i 1947 begynte jeg på skolen .	1947 álgen vuohččan skuvlii .
Jeg blei plassert i 3. klasse , sjøl om jeg ikke hadde lært det jeg skulle ha gjort i 1. og 2. klasse .	Álgen 3. klássii , vaikko in lean oahppan dan maid galggašin 1. ja 2. klássas .
Av undervisninga på norsk forsto jeg ikke stort .	Dárogiel oahpahusas in ipmirdan olu .
Vi bodde i internatbrakka .	Oruimet internáhttabráhkas .
Der bodde jentene på den ene sida av gangen og guttene på den andre .	Doppe orro nieiddat nuppi bealde feaskáris ja bártnit fas nuppi bealde .
Det var køyesenger med to jenter i hver seng .	Ledje geardeseaŋggat ja guokte nieidda guđege seaŋggas .
Husmora og tjenestejentene var norsktalende , ingen av dem kunne skikkelig samisk .	Dálueamit ja biiggát ledje dárogielagat , ii oktage máhttán albma láhkai sámegiela .
Ungene hadde mye arbeid på internatet .	Mánáin lei ollu bargu internáhtas .
Vi måtte vaske opp , smøre brødskiver , hente ved og melk .	Fertiimet bassat lihtiid , njuvdit láibevajahasaid , viežžat muoraid ja mielkki .
Jeg husker vi fikk gammel sjøfisk til middag .	Muittán internáhtas oaččuimet boares mearraguliid .
Den var frakta opp fra kysten om høsten , og på våren var den helt skjemt .	Dat lei fievrriduvvon čakčat mearragáttis ja giđđat dat lei áibbas goston .
Den var rett og slett ikke spisendes , og vi klarte heller ikke å spise den .	Dat ii lean borahahtti ja mii eat oba nagodan borrat ge dan .
Noen ganger dro vi i stedet til slektninger ute i bygda og fikk oss mat der .	Baicce manaimet fulkkiid lusa márkanis ja boraimet doppe .
På vitnemålet hadde jeg to S-er ( beste karakter , " Særdeles godt " ) .	Duođaštusas mus ledje guokte S:a ( S lei buoremus árvosátni ; " Særdeles godt " ) .
Det var i kristendom og oppførsel .	Dat lei risttalašvuođas ja meannudeamis .
Grunnen til at jeg fikk S i kristendom var at i det faget var undervisninga på samisk .	Sivva dasa ahte ožžon S:a risttalašvuođas lei ahte dán fágas lei oahpahus sámegillii .
Ellers var det ikke lov å snakke samisk .	Muđui ii lean lohpi sámástit .
En annen grunn til at jeg gjorde det så bra i kristendom , var at far hadde fortalt meg mange historier fra Bibelen .	Nubbi sivva dasa ahte birgejin nu bures risttalašvuođas lei ahte áhčči lei muitalan munnje nu ollu muitalusaid Biibalis .
Og jeg huska hva far hadde fortalt og gjenfortalte det på skolen .	Ja mun muiten maid áhčči lei muitalan ja sáhtten muitalit dan fas skuvllas .
Til sammen fikk jeg 52 uker folkeskole .	Oktiibuot vázzen 52 vahkku vuođđoskuvlla .
Det er mange som har fått ennå mindre .	Leat máŋggas geat leat vázzán vel unnit .
I 1954-55 gikk jeg på Den samiske folkehøgskolen i Kárášjohka , men jeg må si at jeg lærte ikke så mye der heller .	1954-55 vázzen Sámi álbmotallaskuvlla Kárášjogas , muhto ferten dadjat ahte in oahppan nu ollu doppe ge .
Etter at jeg gikk ut av skolen arbeida jeg først i reindrifta sammen med far .	Skuvlavázzima maŋŋil bargen álggos boazodoalus ovttas áhčiin .
På 60- og 70-tallet demte de opp Guolášjávri , der som vi hadde sommerbeite .	1960- ja 70-loguin huksejuvvui buođđu Guolášjávrái , dohko gos min siiddas lei geasseorohat .
Troms kraftforsyning måtte da betale erstatning til reineierne , men vi som hadde liten utdanning klarte ikke å forsvare interessene våre .	Troms kraftforsyning fertii dalle máksit buhtadusa boazoeaiggádiidda , muhto mii , geain lea unnán oahppu , eat nagodan bealuštit iežamet beroštumiid .
Sjøl fikk jeg ingenting av denne erstatninga .	Ieš in ožžon maidege dán buhtadusas .
I den tida var jeg også mye syk , og far var begynt å bli gammel , og derfor måtte vi slutte med reindrifta .	Dan áiggi mun maiddái buhcen guhká ja áhčči lei boarásmuvvagoahtán , ja dan dihte fertiimet heaitit boazodoalus .
Men jeg har aldri gitt opp håpet om å kunne starte opp igjen .	Muhto in leat goassege vuollánan ja massán doaivvu beassat álggahit fas .
Det aller verste er at myndighetene har sletta reinmerkene våre .	Buot vearrámus lea ahte eiseválddit leat sihkkon min mearkkaid .
For oss er reinmerker en verdi som har gått i arv fra generasjon til generasjon .	Midjiide leat boazomearkkat árvu mii lea mannan buolvvas bulvii .
Hvordan kan de på kontorene bare fjerne arven vår ?	Mo sii sáhttet kantuvrrain jávkadit min árbbi ?
Jeg har sett gamle samer gråte når merkene deres har blitt sletta .	Lean oaidnán boares sápmelaččaid čierrume go sin mearkkat leat sihkastuvvon .
De har gjort det så galt som mulig .	Sii leat dahkan nu boastut go vejolaš .
De skulle latt merkene være så lenge folk levde .	Sii han livčče galgan diktit mearkkaid leat nu guhká go olbmot ellet .
Sjøl fikk jeg reinmerke da jeg var 8 år gammel , og fra da hadde jeg egne rein .	Ieš ožžon boazomearkka go ledjen 8-jahkásaš , ja dan rájes mus ledje iežan bohccot .
Og da de endra reglene , så fikk jeg brev om at de hadde sletta merket mitt fra registeret .	Ja go rievdadedje njuolggadusaid , de ožžon reivve ahte ledje sihkkon mu mearkka registaris .
Jeg har klaga , men til ingen nytte .	Lean váidalan , muhto ii leat ábuhan .
Ennå er jeg hver sommer i Gáivuotna ( Kåfjord ) , på det tidligere sommerbeitet vårt .	Juohke geasi lean ain Gáivuonas , min ovddeš geasseorohagas .
Det er så artig å komme dit , men samtidig trist når jeg ikke har rein lenger .	Lea nu suohtas go boađán dohko , muhto seammás váivi go mus eai leat bohccot .
Jeg husker første gangen da jeg måtte kjøpe reinkjøtt .	Muittán vuosttaš háve go fertejin oastit bohccobierggu .
Det var en merkelig følelse .	Mus lei oba ártegis dovdu .
Jeg hadde aldri tenkt at jeg skulle være nødt til å kjøpe reinkjøtt .	Mun in lean jurddašan ahte goassege šattašin oastit bohccobierggu .
Jeg kunne ikke annet enn reindrift og den slags duodji som jeg hadde lært hjemme .	In máhttán eará go boazodoalu ja dakkár duoji maid ledjen oahppan ruovttus .
Noe måtte jeg gjøre for å overleve .	Juoga fertejin dahkat vai ceavzit .
Jeg hadde da småbarn .	Mus ledje dalle smávva mánát .
Først begynte jeg å sy , seinere begynte jeg som vasker i Biedjovággi .	Vuos goarrugohten ja duddjojin , ja de álgen bassin Biedjovággái .
Et år arbeida jeg på Juhls sølvsmie .	Maŋŋil bargen jagi Juhlsa silbabájis .
Der var det folk fra mange land , og vi snakka mange forskjellige språk .	Doppe han ledje olbmot iešguđetge riikkain , ja humaimet iešguđetge gielaid .
Med finlendere og nordmenn klarer jeg meg .	Suopmelaččaiguin ja dážaiguin gal birgejin .
Finsk lærte jeg i barndommen , det snakker jeg lettere enn norsk .	Suomagiela ohppen juo mánnávuođa rájes , ja suomagiella lea geahppasut munnje go dárogiella .
Jeg har også lært meg litt tysk , såpass at jeg kan snakke med turistene .	Lean maiddái oahppan veahá duiskkagiela , dan mađe ahte sáhtán hupmat turisttaiguin .
Etter det har jeg arbeida med litt av hvert : nattevakt på hotellet og husmorvikar .	Dan maŋŋil lean bargan feara maid , hoteallas idjaváktan , ja dálueamida sadjásažžan .
Jeg har også vært kokke borte i Kirkenes , på et stort anlegg da militæret bygde der på Hesseng .	Lean maiddái bargan goahkkan Girkonjárggas , stuora militearaviesuid huksenbáikkis Hessengas .
Jeg kan lese litt norsk , men mitt eget morsmål kan jeg ikke lese .	Máhtán lohkat veahá dárogiela , muhto iežan eatnigiela in máhte lohkat .
Jeg har tre barn , og det var ikke så lett da de begynte på skolen .	Mus leat golbma máná , ja ii lean nu álki dalle go sii álge skuvlii .
De spurte meg om hjelp med leksene , men jeg kunne det ikke .	Sii jerre mus veahki ruovttubargguin , muhto mun in máhttán veahkehit .
Jeg klarte ikke å si at jeg ikke kunne , sa heller at jeg har ikke tid nå .	In nagodan dadjat ahte in máhte , lohken baicce ahte in astta dál .
Du hører at livet mitt har ikke vært noen " dans på roser " .	Dál gulat ahte mu eallin ii leat leamaš makkárge " dánsa ruvssuid alde " .
( Tegning : Josef Halse )	( Sárgun : Josef Halse )
Ole Larsen Gaino : - Samisktalende lærere nekta oss å snakke samisk	Ole Larsen Gaino : - Sámegielat oahpaheaddji gilddii min sámásteamis
Ole Larsen Gaino ( Lásse Ovllá ) er født i 1933 i Geaidnovuohppi , ved Guovdageaineatnu ( Kautokeinoelva ) , 3 mil nord for kommunesenteret , der foreldrene hadde småbruk .	Ole Larsen Gaino ( Lásse Ovllá ) lea riegádan 1933:s Geaidnovuohpis ( Guovdageaineatnogáttis , 3 miilla davábealde márkana ) , gos su váhnemiin lei unna dáloš .
I ungdommen begynte han som dreng i reindrifta , så gifta han seg med ei jente fra en reindriftsfamilie , og siden arbeida han med rein inntil han blei pensjonert .	Nuorran son álggii boazoreaŋgan , ja de náitalii boazosáminieiddain ja dasto barggai boazodoalus dassái go beasai ealáhatahkái .
- Far min kunne ikke norsk , og mor mi døde da jeg var liten .	- Mu áhčči ii máhttán dárogiela , ja mu eadni jámii go mun ledjen unni .
Jeg blei ikke å begynne på skolen før jeg var 10 år gammel .	In šaddan mannat skuvlii ovdal go ledjen 10 jagi boaris .
Jeg begynte våren 1944 , men var bare noen få dager på skolen før internatet brant .	Álgen skuvlii giđđat 1944 , muhto ledjen dušše moadde beaivvi skuvllas ovdal go internáhtta bulii .
Da måtte vi dra hjem .	De šattaimet mannat ruoktut .
Jeg husker at tyskerne sparka oss .	Muittán ahte duiskalaččat čikče min .
Jeg husker også at læreren ikke godtok at ungene snakka samisk . Gjorde vi det , tok han oss i nakken .	Muittán maiddái ahte oahpaheaddji ii dohkkehan ahte mánát sámástedje , ja son dohppii min niskái .
Og det var enda en lærer som sjøl var samisktalende .	Ja dat lei oahpaheaddji gii ieš lei sámegielat .
Et halvt år etter kom evakueringa , og under evakueringa fikk jeg ingen form for skole .	Jahkebeale maŋŋil šattaimet eváhkui , ja eváhkoáigge in beassan vázzit makkárge skuvlla .
I 1947 gikk jeg på skolen i Láhpoluoppal 5 uker på våren .	1947:s vázzen Láhpoluobbalis skuvlla 5 vahkku giđđat .
På høsten skulle jeg til skolen i Kautokeino , men da fikk jeg beskjed om at jeg var for gammel .	Čakčat galgen skuvlii Guovdageidnui , muhto dalle ožžon dieđu ahte ledjen beare boaris .
Så noe mer skole blei det ikke .	Ja dan maŋŋil in vázzán eambbo skuvlla .
I 1953 blei jeg innkalt til militæret og kom til Høybuktmoen i Sør-Varanger .	1953:s ožžon gohččuma soahtevehkii ja mannen dohko Høybuktmoenii , Mátta-Várjjagii .
Der oppdaga de jo at jeg forsto svært lite norsk .	Doppe han fuomášedje ahte ipmirdin hui unnán dárogiela .
Men heldigvis var det en sersjant der som kunne samisk .	Muhto lihkus lei doppe muhtin seršánta gii máhtii sámegiela .
Han fikk ordna det slik at vi to kom på vakt sammen ved russegrensa , og så satte han i gang å lære meg norsk .	Son lágiidii nu ahte moai manaime ovttas dohko Ruošša-rádjái váktan , ja de son oahpahišgođii munnje dárogiela .
Da lærte jeg en god del på noen få måneder , og jeg blei utnevnt til korporal .	Muhto vel ge in máhttán bures dárogiela , ja danin lea leamaš váttis birget stuoraservodagas .
Men fortsatt kunne jeg ikke særlig godt norsk , og jeg har hatt store problemer med papirer og med å klare meg i storsamfunnet .	1970-logu loahpas oinniimet ahte Álttá-Guovdageaineanu buođđudeapmi sáhtii bilidit min ealáhusvuođu , geat barggaimet boazodoaluin dán guovllus .
Men på grunn av manglende språkferdigheter hadde vi svært vanskelig for å kunne forsvare oss overfor myndighetene .	Muhto giellaváttisvuođaid dihtii lei hui váttis midjiide bealuštit iežamet eiseválddiide .
For meg var det den avgjørende saka som fikk meg til å forstå at vi som hadde tapt skolegang måtte organisere oss og kreve hjelp .	Munnje lei dát ášši mii dagahii ahte ipmirdin ahte mii geat leat massán oahpu fertet searválagaid gáibidit veahki .
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 1	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 1
SámegilliiIn English	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 1 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 1 .
Davvi Girji 2005 .	Davvi Girji 2005 .
Sara Tornensis Bongo , Elmine Valkeapää , Ole Larsen Gaino :	Sara Tornensis Bongo , Elmine Valkeapää ja Ole Larsen Gaino :
Tre liv med tapt skolegang	Golbma eallima masson oahpuin
Fortalt til Svein Lund	Muitalan Svein Lundii
Fra venstre : Ole Larsen Gaino , Sara Tornensis Bongo , Elmine Valkeapää ( Foto : Svein Lund ) Tre av de mest aktive i foreninga USKAV i Kautokeino forteller her om hva slags skolegang de fikk og hvordan de har klart seg i livet med denne .	Golmmas sis geat leat bargan doaimmalaččamusat oahppováillagiid searvvis Guovdageainnus ( USKAV ) muitalit dás makkár skuvlavázzima sii leat ožžon ja mo sii leat birgen eallimis dáinna .
Alle er de oppvokste i Guovdageaidnu / Kautokeino kommune , i små grender mellom to og fem mil fra kommunesenteret .	Buohkat sis leat bajásšaddan Guovdageainnu suohkanis , doaresbealbáikkiin , gaskal guokte ja vihtta miilla márkanis eret .
Nå bor de alle tre på kirkestedet , og i barndomsgrendene deres bor det knapt noen lenger .	Dál buot golmmas orrot márkanis , ja sin mánnávuođa gilážiin ii oro šat báljo oktage .
Sara Tornensis Bongo : - Det var bare å dra hjem igjen	Sara Tornensis Bongo : - Ii lean go mannat ruoktot fas
Sara Tornensis Bongo ( Sárggon Sara ) er født i 1935 , og vokste opp i Galaniitu , knappe to mil oppover Guovdageaineatnu ( Kautokeinoelva ) fra kirkestedet .	Sara Tornensis Bongo ( Sárgon Sárá ) lea riegádan 1935:s , ja šattai bajás Gálaniittus , measta guokte miilla eatnoráigge bajás Guovdageainnu márkanis .
- Far min var fastboende , mor fra reindriftsfamilie .	- Mu áhčči lei dálon , eadni fas boazodoallobearrašis .
I tillegg til samisk kunne både far og mor finsk .	Sámegiela lassin sihke áhčči ja eadni máhtiiga suomagiela .
Far kunne også norsk , men mor kunne ikke .	Áhčči han máhtii maiddái dárogiela , muhto eadni ii máhttán .
Vi hadde både kyr , sauer og rein .	Mis ledje sihke gusat , sávzzat ja bohccot .
Slik var det på mange gårder i den tida .	Nu han lei máŋgga dálus dan áigge .
Men det er ikke lenger mulig i dag , etter at myndighetene røva fra oss arven vår , reinmerkene .	Dál dat ii livčče šat vejolaš , go eiseválddit leat rievidan mis min árbbi , boazomearkkaid .
I barndommen var jeg med på all slags arbeid med høyslått , husdyr , fiske og rypefangst .	Ledjen mánnávuođas mielde buotlágan bargguin - lájuin , omiiguin , guollebivddus ja rievssatbivddus .
Som 7-åring begynte jeg å melke kyr .	7-jahkásažžan bohčigohten gusaid .
Jeg husker ennå at kua sparka og velta melkespannet .	Muittán ain go gussa čievččastii ja mielkeskállu gopmánii .
Jeg skulle ha begynt på skolen høsten 1942 .	Livččen galgan álgit skuvlii čakčat 1942 .
Da far frakta meg til internatet , var det så fullt av tyske soldater at det var bare å snu og dra hjem igjen .	Go áhčči doalvvui mu internáhttii , de dat lei nu dievva duiskka soalddáhiiguin ahte ii lean go mannat ruoktot fas .
Derfor fikk jeg ingen skolegang før etter evakueringa .	Dan maŋŋil in ožžon makkárge skuvlla ovdal go maŋŋil evakuerema .
Under evakueringa flykta vi med kjørerein over til Sverige .	Eváhkoáiggi báhtareimmet herggiiguin Ruŧŧii .
Tyskerne var etter oss .	Duiskalaččat ledje min maŋis .
Vi så dem da vi var på grensa , men de fulgte ikke etter oss over grensa .	Oinniimet sin go leimmet rájá nalde , muhto eai čuvvon min rájá rastá .
I Gárasavvon ( Karesuando ) måtte vi sette igjen kjørereinen , og svenske myndigheter sendte oss til Jokkmokk-distriktet .	Gárasavvonii fertiimet guođđit herggiid ja Ruoŧa eiseválddit sáddejedje min Johkamohki guvlui .
Der var vi fram til 1946 , på et sted som het Vaimak .	Doppe leimmet 1946 rádjái , Vaimak-nammasaš báikkis .
Der bodde vi 6-7 familier i ei brakke .	Oruimet 6-7 bearraša ovtta bráhkas .
Jeg fikk ingen skole i Sverige .	In ožžon vázzit makkárge skuvlla Ruoŧas .
Først da vi kom hjem til Kautokeino begynte jeg på skolen , i 1946 .	Easka go bođiimet ruoktot Guovdageidnui álgen skuvlii , 1946:s .
Men der lærte jeg nesten ingen ting , siden alt var på norsk .	Muhto das in oahppan báljo maidege go visot lei dárogillii .
Rett nok var det noen lærere som kunne samisk , men hva hjalp det når de ikke hadde lov å undervise på samisk .	Gal muhtimat oahpaheddjiin máhtte sámegiela , muhto maid bat dat ábuhii go ii lean lohpi oahpahit sámegillii .
Skolen var 6 uker om høsten og 6 uker om våren .	Skuvla lei 6 vahkku čakčat ja 6 vahkku giđđat .
På internatet var det bare norsktalende betjening .	Internáhtas ledje dušše dárogielat bargit .
Ungene gråt sjølsagt og lengta hjem .	Mánát dieđusge čirro ja áibbašedje ruoktot .
Etter folkeskolen var jeg 9 uker på framhaldskole , men der lærte jeg ingenting .	Maŋŋil vuođđoskuvlla vázzen 9 vahkku joatkkaskuvlla ( framhaldskole ) , muhto in oahppan in maidege .
Jeg forsto ikke hva læreren sa .	In ipmirdan maid oahpaheaddji humai .
Jeg pleide å være så redd for han at mange år seinere blei jeg redd når jeg så han i bygda .	Lávejin sus nu issorasat ballat , ahte máŋga jagi maŋŋil ballen go oidnen su márkanis .
Det jeg kan av norsk har jeg lært meg seinere .	Dan mađe maid dál máhtán dárogiela lean oahppan maŋŋil .
Jeg lærte mye i Bidjovagge gruver , der jeg arbeida i seks år som vasker og som kokk .	Ohppen go bargen Biedjovákki ruvkkis , gos bargen guhtta jagi bassin ja goahkkan .
Seinere jobba jeg tre år på turisthotellet , jeg har arbeida på reinslakteriet og vaska på internatet .	Maŋŋil lean bargan Turistahoteallas golbma jagi , njuovahagas ja bassan internáhtas .
Jeg var 42 år da jeg tok førerkortet .	Ledjen 42 jahkásaš go válden vuodjinkoartta .
Det var datter til søstra mi som hjalp meg .	Lei mu oappá nieida gii veahkehii mu .
Ho var da ikke mer enn 12-13 år , men ho leste med meg og oversatte fra boka i to år før jeg var klar til å ta førerprøva .	Son ii lean go moaddenuppelot jagi dalle , muhto son logai muinna ja jorgalii munnje guokte jagi ovdal go bessen váldit geahččaleami .
Da gikk det bra .	Dalle han manai bures .
Førerkortet tok jeg på Finnsnes i Troms , og der fikk jeg lov å ha med tolk på prøva .	Válden vuodjinkoartta Finnsnesas Romssas , ja doppe bessen váldit dulkka mielde geahččaleapmái .
Sjøl om jeg klarer meg i Kautokeino , er det ofte problemer fordi jeg ikke kan bedre norsk .	Vaikko birgen gal Guovdageainnus , de lea váttis go in máhte buorebut dárogiela .
Så skjemmes jeg fordi jeg ikke kan , og derfor tør jeg ikke dra noe sted , det må alltid være noen med som kan tolke .	Heahpanan go in máhte , ja danin in duostta gosage vuolgit , mus ferte álo leat olmmoš mielde gii sáhttá dulkot .
Det ville vært artig å kunne dra til varme land og bo på hotell , men der strekker heller ikke den lille trygda mi til .	Livččii gal somá fitnat doppe liegga riikkain ja hoteallas orrut , muhto dohko ii olle mu smávva oadjoruđain .
Elmine Valkeapää : - Livet har ikke vært noen dans på roser	Elmine Valkeapää : - Eallin ii leamaš " dánsa ruvssuid alde "
Elmine Valkeapää ( Rijat Jovnna Elmiina ) er født i 1934 .	Elmine Valkeapää ( Rijat Jovnna Elmiina ) lea riegádan 1934:s .
Foreldrene var reindriftssamer , og familien bodde om vinteren i Goahteluoppal ( 5 mil sørvest for Kautokeino ) og om sommeren i Biertavárri ( Kåfjord i Troms ) .	Su váhnemat ledje boazosápmelaččat , ja bearaš orui dálvet Goahteluobbalis ( 5 miilla lulleoarjja bealde Guovdageainnu ) ja geasset Biertaváris ( Gáivuonas , Romssas ) .
- Mor kunne ikke et ord norsk .	- Eadni ii máhttán sánige dárogiela .
Far brukte derimot å snakke norsk når det trengtest , men da vi ungene vokste til , brukte vi å le når vi hørte fars norsk .	Áhčči han lávii dárostit go lei dárbu , muhto go mii mánát stuoruimet de boagusteimmet go gulaimet áhči dárogiela .
Men han klarte seg på et vis med den .	Muhto son gal muhtin láhkái birgii dainna .
Andre reindriftssameunger lærte seg norsk om sommeren når de var på kysten , men i barndommen min var det så mange samisktalende i Biertavárri , at vi hørte ikke så mye norsk der heller .	Eará boazosápmelašmánát leat oahppan dárogiela geasset go leat leamaš rittus , muhto mu mánnávuođaáiggi ledje nu ollu sámegielat olbmot doppe Biertaváris maid , ahte eat gullan nu ollu dárogiela doppe ge .
Fra Skárfvággi reinbeitedistrikt under krigen .	Skárfvággi orohat soađi áigge .
Bildet er tatt ved Somajávri 1942 eller 43 .	Govva lea váldon Somajávrris 1942:s dahje 43:s .
Elmine Válkeapää er den lille jenta som sitter på fanget til en slektning .	Elmine Valkeapää unna nieiddážin čohkkáme muhtin fuolkki askkis .
( Bildet er lånt av Elmine Valkeapää )	( Gova lea Elmine Valkeapää luoikan )
Da jeg skulle begynne på skolen , skulle tyskerne ta far min , fordi han hadde kjøpt en sykkel i Sverige og solgt den i Norge .	Go mun galgen álgit skuvlii , de áigo duiskalaččat váldit mu áhči gitta , go son lei oastán sihkkela Ruoŧas ja vuovdán dan norgalaččaide .
Vi dro da med reinflokken over til svensk side .	Mii de vulggiimet ealuin Ruoŧa beallái .
Vi måtte ta bjellene av reinen og binde igjen snuta på hundene så de ikke skulle høres .	Fertiimet váldit bielluid eret bohccuin ja čatnat beatnagiid njálmmiid gitta vai eai beassan ciellat .
Vi var i Geaidnovuohppi ( På svensk side av grensa mot Finland , sør for Gilbesjávri / Kilpisjärvi ) til krigen var over .	Leimmet Geaidnovuohpis ( Ruoŧa bealde rájá , Gilbbesjávrri lulábealde ) dassái go soahti nogai .
Der var det sommerskole i lavvo .	Doppe han lei geasseskuvla lávus .
Vi ungene som kom fra Norge fikk ikke noen innkalling til skolen , men tredje året da dro jeg sjøl dit .	Mii mánát geat bođiimet Norgga bealde eat ožžon gohččuma skuvlii , muhto goalmmát jagi de vulgen ieš .
Jeg satt der taus et par dager før de oppdaga meg .	Čohkkájin doppe jávoheamit moadde beaivvi ovdal go oba fuomášedje ge mu .
Tredje dagen fikk jeg penn og papir .	Goalmmát beaivvi de ožžon peanna ja báhpára .
Undervisninga var på svensk , som jeg i starten ikke forsto et ord av .	Oahpaheapmi lei ruoŧagillii , mas álggos in ipmirdan maidege .
Det eneste jeg husker er at vi måtte si : " Snälla fröken , kvassa pennan ! "	Áidna maid muittán lea ahte fertiimet dadjat : " Snälla fröken , kvassa pennan ! "
Vi kom tilbake til Norge våren 1946 .	Bođiimet ruovttoluotta Norgii 1946 giđa .
Da hadde jeg lært å lese litt . Jeg husker at det var John Juuso som lærte meg bokstavene .	Veahá ledjen oahppan lohkat , muittán John Juuso rohkki dat oahpahii mu .
Vi begynte med ei margarinkasse som sto i gammen vår .	Álggiime margariidnakássain mii mis lei goađis .
Først i 1947 begynte jeg på skolen .	1947 álgen vuohččan skuvlii .
Jeg blei plassert i 3. klasse , sjøl om jeg ikke hadde lært det jeg skulle ha gjort i 1. og 2. klasse .	Álgen 3. klássii , vaikko in lean oahppan dan maid galggašin 1. ja 2. klássas .
Av undervisninga på norsk forsto jeg ikke stort .	Dárogiel oahpahusas in ipmirdan olu .
Vi bodde i internatbrakka .	Oruimet internáhttabráhkas .
Der bodde jentene på den ene sida av gangen og guttene på den andre .	Doppe orro nieiddat nuppi bealde feaskáris ja bártnit fas nuppi bealde .
Det var køyesenger med to jenter i hver seng .	Ledje geardeseaŋggat ja guokte nieidda guđege seaŋggas .
Husmora og tjenestejentene var norsktalende , ingen av dem kunne skikkelig samisk .	Dálueamit ja biiggát ledje dárogielagat , ii oktage máhttán albmaláhkái sámegiela .
Ungene hadde mye arbeid på internatet .	Mánáin lei ollu bargu internáhtas .
Vi måtte vaske opp , smøre brødskiver , hente ved og melk .	Fertiimet bassat lihtiid , njuvdit láibevajahasaid , viežžat muoraid ja mielkki .
Jeg husker vi fikk gammel sjøfisk til middag .	Muittán internáhtas oaččuimet boares mearraguliid .
Den var frakta opp fra kysten om høsten , og på våren var den helt skjemt .	Dat lei fievrriduvvon čakčat mearragáttis ja giđđat dat lei áibbas goston .
Den var rett og slett ikke spisendes , og vi klarte heller ikke å spise den .	Dat ii lean borahahtti ja mii eat oba nagodan borrat ge dan .
Noen ganger dro vi i stedet til slektninger ute i bygda og fikk oss mat der .	Baicce manaimet fulkkiid lusa márkanis ja boraimet doppe .
På vitnemålet hadde jeg to S-er ( beste karakter , " Særdeles godt " ) .	Duođaštusas mus ledje guokte S:a ( S lei buoremus árvosátni ; " Særdeles godt " ) .
Det var i kristendom og oppførsel .	Dat lei risttalašvuođas ja meannudeamis .
Grunnen til at jeg fikk S i kristendom var at i det faget var undervisninga på samisk .	Sivva dasa ahte ožžon S:a risttalašvuođas lei ahte dán fágas lei oahpahus sámegillii .
Ellers var det ikke lov å snakke samisk .	Muđui ii lean lohpi sámástit .
En annen grunn til at jeg gjorde det så bra i kristendom , var at far hadde fortalt meg mange historier fra Bibelen .	Nubbi sivva dasa ahte birgejin nu bures risttalašvuođas lei ahte áhčči lei muitalan munnje nu ollu muitalusaid Biibalis .
Og jeg huska hva far hadde fortalt og gjenfortalte det på skolen .	Ja mun muiten maid áhčči lei muitalan ja sáhtten muitalit dan fas skuvllas .
Til sammen fikk jeg 52 uker folkeskole .	Oktiibuot vázzen 52 vahkku vuođđoskuvlla .
Det er mange som har fått ennå mindre .	Leat máŋggas geat leat vázzán vel unnit .
I 1954-55 gikk jeg på Den samiske folkehøgskolen i Kárášjohka , men jeg må si at jeg lærte ikke så mye der heller .	1954-55 vázzen Sámi álbmotallaskuvlla Kárášjogas , muhto ferten dadjat ahte in oahppan nu ollu doppe ge .
Etter at jeg gikk ut av skolen arbeida jeg først i reindrifta sammen med far .	Skuvlavázzima maŋŋil bargen álggos boazodoalus ovttas áhčiin .
På 60- og 70-tallet demte de opp Guolášjávri , der som vi hadde sommerbeite .	1960- ja 70-loguin huksejuvvui buođđu Guolášjávrái , dohko gos min siiddas lei geasseorohat .
Troms kraftforsyning måtte da betale erstatning til reineierne , men vi som hadde liten utdanning klarte ikke å forsvare interessene våre .	Troms kraftforsyning fertii dalle máksit buhtadusa boazoeaiggádiidda , muhto mii , geain lea unnán oahppu , eat nagodan bealuštit iežamet beroštumiid .
Sjøl fikk jeg ingenting av denne erstatninga .	Ieš in ožžon maidege dán buhtadusas .
I den tida var jeg også mye syk , og far var begynt å bli gammel , og derfor måtte vi slutte med reindrifta .	Dan áiggi mun maiddái buhcen guhká ja áhčči lei boarásmuvvagoahtán , ja dan dihte fertiimet heaitit boazodoalus .
Men jeg har aldri gitt opp håpet om å kunne starte opp igjen .	Muhto in leat goassege vuollánan ja massán doaivvu beassat álggahit fas .
Det aller verste er at myndighetene har sletta reinmerkene våre .	Buot vearrámus lea ahte eiseválddit leat sihkkon min mearkkaid .
For oss er reinmerker en verdi som har gått i arv fra generasjon til generasjon .	Midjiide leat boazomearkkat árvu mii lea mannan buolvvas bulvii .
Hvordan kan de på kontorene bare fjerne arven vår ?	Mo sii sáhttet kantuvrrain jávkadit min árbbi ?
Jeg har sett gamle samer gråte når merkene deres har blitt sletta .	Lean oaidnán boares sápmelaččaid čierrume go sin mearkkat leat sihkastuvvon .
De har gjort det så galt som mulig .	Sii leat dahkan nu boastut go vejolaš .
De skulle latt merkene være så lenge folk levde .	Sii han livčče galgan diktit mearkkaid leat nu guhká go olbmot ellet .
Sjøl fikk jeg reinmerke da jeg var 8 år gammel , og fra da hadde jeg egne rein .	Ieš ožžon boazomearkka go ledjen 8-jahkásaš , ja dan rájes mus ledje iežan bohccot .
Og da de endra reglene , så fikk jeg brev om at de hadde sletta merket mitt fra registeret .	Ja go rievdadedje njuolggadusaid , de ožžon reivve ahte ledje sihkkon mu mearkka registaris .
Jeg har klaga , men til ingen nytte .	Lean váidalan , muhto ii leat ábuhan .
Ennå er jeg hver sommer i Gáivuotna ( Kåfjord ) , på det tidligere sommerbeitet vårt .	Juohke geasi lean ain Gáivuonas , min ovddeš geasseorohagas .
Det er så artig å komme dit , men samtidig trist når jeg ikke har rein lenger .	Lea nu suohtas go boađán dohko , muhto seammás váivi go mus eai leat bohccot .
Jeg husker første gangen da jeg måtte kjøpe reinkjøtt .	Muittán vuosttaš háve go fertejin oastit bohccobierggu .
Det var en merkelig følelse .	Mus lei oba ártegis dovdu .
Jeg hadde aldri tenkt at jeg skulle være nødt til å kjøpe reinkjøtt .	Mun in lean jurddašan ahte goassege šattašin oastit bohccobierggu .
Jeg kunne ikke annet enn reindrift og den slags duodji som jeg hadde lært hjemme .	In máhttán eará go boazodoalu ja dakkár duoji maid ledjen oahppan ruovttus .
Noe måtte jeg gjøre for å overleve .	Juoga fertejin dahkat vai ceavzit .
Jeg hadde da småbarn .	Mus ledje dalle smávva mánát .
Først begynte jeg å sy , seinere begynte jeg som vasker i Biedjovággi .	Vuos goarrugohten ja duddjojin , ja de álgen bassin Biedjovággái .
Et år arbeida jeg på Juhls sølvsmie .	Maŋŋil bargen jagi Juhlsa silbabájis .
Der var det folk fra mange land , og vi snakka mange forskjellige språk .	Doppe han ledje olbmot iešguđetge riikkain , ja humaimet iešguđetge gielaid .
Med finlendere og nordmenn klarer jeg meg . Finsk lærte jeg i barndommen , det snakker jeg lettere enn norsk .	Suomagiela ohppen juo mánnávuođa rájes , ja suomagiella lea geahppasut munnje go dárogiella .
Jeg har også lært meg litt tysk , såpass at jeg kan snakke med turistene .	Lean maiddái oahppan veahá duiskkagiela , dan mađe ahte sáhtán hupmat turisttaiguin .
Etter det har jeg arbeida med litt av hvert : nattevakt på hotellet og husmorvikar .	Dan maŋŋil lean bargan feara maid , hoteallas idjaváktan , ja dálueamida sadjásažžan .
Jeg har også vært kokke borte i Kirkenes , på et stort anlegg da militæret bygde der på Hesseng .	Lean maiddái bargan goahkkan Girkonjárggas , stuora militearaviesuid huksenbáikkis Hessengas .
Jeg kan lese litt norsk , men mitt eget morsmål kan jeg ikke lese .	Máhtán lohkat veahá dárogiela , muhto iežan eatnigiela in máhte lohkat .
Jeg har tre barn , og det var ikke så lett da de begynte på skolen .	Mus leat golbma máná , ja ii lean nu álki dalle go sii álge skuvlii .
De spurte meg om hjelp med leksene , men jeg kunne det ikke .	Sii jerre mus veahki ruovttubargguin , muhto mun in máhttán veahkehit .
Jeg klarte ikke å si at jeg ikke kunne , sa heller at jeg har ikke tid nå .	In nagodan dadjat ahte in máhte , lohken baicce ahte in astta dál .
Du hører at livet mitt har ikke vært noen " dans på roser " .	Dál gulat ahte mu eallin ii leat leamaš makkárge " dánsa ruvssuid alde " .
( Tegning : Josef Halse )	( Sárgun : Josef Halse )
Ole Larsen Gaino : - Samisktalende lærere nekta oss å snakke samisk	Ole Larsen Gaino : - Sámegielat oahpaheaddji gilddii min sámásteamis
Ole Larsen Gaino ( Lásse Ovllá ) er født i 1933 i Geaidnovuohppi , ved Guovdageaineatnu ( Kautokeinoelva ) , 3 mil nord for kommunesenteret , der foreldrene hadde småbruk .	Ole Larsen Gaino ( Lásse Ovllá ) lea riegádan 1933:s Geaidnovuohpis ( Guovdageaineatnogáttis , 3 miilla davábealde márkana ) , gos su váhnemiin lei unna dáloš .
I ungdommen begynte han som dreng i reindrifta , så gifta han seg med ei jente fra en reindriftsfamilie , og siden arbeida han med rein inntil han blei pensjonert .	Nuorran son álggii boazoreaŋgan , ja de náitalii boazosáminieiddain ja dasto barggai boazodoalus dassái go beasai ealáhatahkái .
- Far min kunne ikke norsk , og mor mi døde da jeg var liten .	- Mu áhčči ii máhttán dárogiela , ja mu eadni jámii go mun ledjen unni .
Jeg blei ikke å begynne på skolen før jeg var 10 år gammel .	In šaddan mannat skuvlii ovdal go ledjen 10 jagi boaris .
Jeg begynte våren 1944 , men var bare noen få dager på skolen før internatet brant .	Álgen skuvlii giđđat 1944 , muhto ledjen dušše moadde beaivvi skuvllas ovdal go internáhtta bulii .
Da måtte vi dra hjem .	De šattaimet mannat ruoktut .
Jeg husker at tyskerne sparka oss .	Muittán ahte duiskalaččat čikče min .
Jeg husker også at læreren ikke godtok at ungene snakka samisk . Gjorde vi det , tok han oss i nakken .	Muittán maiddái ahte oahpaheaddji ii dohkkehan ahte mánát sámástedje , ja son dohppii min niskái .
Og det var enda en lærer som sjøl var samisktalende .	Ja dat lei oahpaheaddji gii ieš lei sámegielat .
Et halvt år etter kom evakueringa , og under evakueringa fikk jeg ingen form for skole .	Jahkebeale maŋŋil šattaimet eváhkui , ja eváhkoáigge in beassan vázzit makkárge skuvlla .
I 1947 gikk jeg på skolen i Láhpoluoppal 5 uker på våren .	1947:s vázzen Láhpoluobbalis skuvlla 5 vahkku giđđat .
På høsten skulle jeg til skolen i Kautokeino , men da fikk jeg beskjed om at jeg var for gammel .	Čakčat galgen skuvlii Guovdageidnui , muhto dalle ožžon dieđu ahte ledjen beare boaris .
Så noe mer skole blei det ikke .	Ja dan maŋŋil in vázzán eambbo skuvlla .
I 1953 blei jeg innkalt til militæret og kom til Høybuktmoen i Sør-Varanger .	1953:s ožžon gohččuma soahtevehkii ja mannen dohko Høybuktmoenii , Mátta-Várjjagii .
Der oppdaga de jo at jeg forsto svært lite norsk .	Doppe han fuomášedje ahte ipmirdin hui unnán dárogiela .
Men heldigvis var det en sersjant der som kunne samisk .	Muhto lihkus lei doppe muhtin seršánta gii máhtii sámegiela .
Han fikk ordna det slik at vi to kom på vakt sammen ved russegrensa , og så satte han i gang å lære meg norsk .	Son lágiidii nu ahte moai manaime ovttas dohko Ruošša-rádjái váktan , ja de son oahpahišgođii munnje dárogiela .
Da lærte jeg en god del på noen få måneder , og jeg blei utnevnt til korporal .	Dalle ohppen oalle ollu moatti mánus ja namuhuvvojin korporálan .
Men fortsatt kunne jeg ikke særlig godt norsk , og jeg har hatt store problemer med papirer og med å klare meg i storsamfunnet .	Muhto vel ge in máhttán bures dárogiela , ja danin lea leamaš váttis birget stuoraservodagas .
På slutten av 1970-tallet så vi at den planlagte utbygginga av Alta-Guovdageaidnu-vassdraget ville kunne ødelegge næringsgrunnlaget for oss som dreiv med rein i dette området .	1970-logu loahpas oinniimet ahte Álttá-Guovdageaineanu buođđudeapmi sáhtii bilidit min ealáhusvuođu , geat barggaimet boazodoaluin dán guovllus .
Men på grunn av manglende språkferdigheter hadde vi svært vanskelig for å kunne forsvare oss overfor myndighetene .	Muhto giellaváttisvuođaid dihtii lei hui váttis midjiide bealuštit iežamet eiseválddiide .
For meg var det den avgjørende saka som fikk meg til å forstå at vi som hadde tapt skolegang måtte organisere oss og kreve hjelp .	Munnje lei dát ášši mii dagahii ahte ipmirdin ahte mii geat leat massán oahpu fertet searválagaid gáibidit veahki .
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 1	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 1
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 1 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 1 .
Davvi Girji 2005 .	Davvi Girji 2005 .
Per Edvin Varsi :	Per Edvin Varsi :
- Tenk at lærerne våre virkelig var mot fornorskinga !	- Jurddaš ahte min oahpaheaddjit duođaid ledje dáruiduhttima vuostá !
Fortalt til Svein Lund	Muitalan Svein Lundii
Per Edvin Varsi som førsteklassing , sammen med Anne Marie Aubert ( Foto : Marit Aubert )	Per Edvin Varsi vuosttašluohkkálažžan , ovttas Anne Marie Aubertiin . ( Govva : Marit Aubert )
Per Edvin Varsi er født 1945 og oppvokst i Sirma .	Per Edvin Varsi lea riegádan 1945:s ja bajásšaddan Sirpmás .
Han gikk på Sirma skole i 1952-60 , deretter ungdomsskolen i Polmak og Den samiske folkehøgskolen i Karasjok .	Son váccii Sirpmá skuvlla 1952-60 , dan maŋŋil nuoraidskuvlla Buolbmágis ja Sámi álbmotallaskuvlla Kárášjogas .
Seinere utdanna han seg til servitør og arbeida som servitør , hovmester , restaurant- og hotellsjef .	Maŋŋil váccii dárjuoahpu ja barggai dárjun , borranbáike- og hoteallahoavdan .
Fra 1982 har han vært ved Samisk videregående skole og reindriftsskole som lærer , rådgiver og inspektør .	1982 ´ rájes son lea leamaš Sámi joatkkaskuvllas ja boazodoalloskuvllas oahpaheaddjin , ráđđeaddin ja inspektevran .
Han har hatt ei rekke politiske og faglige verv , og har vært vararepresentant til Sametinget siden dette blei oppretta .	Sus lea leamaš máŋga politihkalaš ja fágalaš doaimma ja lea leamaš Sámedikki várreáirrasin álggu rájes .
Det første skoleåret bodde jeg på internatet , sjøl om hjemmet vårt var bare halvannen kilometer fra skolen .	Vuosttaš skuvlajagi orron internáhtas , vaikko min ruoktu ii lean go beannot kilomehtera skuvllas eret .
Jeg husker at fra internatet kunne jeg se røyken fra pipa hjemme .	Muittán ahte internáhtas sáhtten oaidnit suova min dálu bohcis .
Jeg vet egentlig ikke hvorfor jeg skulle bo på internatet , men det kan ha sammenheng med at det var mange unger og lite plass hjemme .	Duođaid in dieđe manne mun galgen orrut internáhtas , muhto sáhttá leat dan dihtii ahte ruovttus ledje máŋga máná ja unnán sadji .
På internatet var det også godt med mat å få , med fire måltider om dagen .	Internáhtas lei maiddái doarvái borramuš , njeallje borrama beaivái .
Men fra andre klasse bodde jeg hjemme ut resten av barneskolen .	Muhto nuppi klássa rájes orron ruovttus dassái go gergen mánáidskuvllas .
I første klasse hadde jeg Marit Aubert som lærer , andre året fikk jeg Sissel og Einar Gullichsen .	Vuosttaš klássas mus lei Marit Aubert oahpaheaddjin , nuppi jagi ožžon Sissel ja Einar Gullichsena .
Både familien Aubert , og seinere familien Gullichsen , hadde mye kontakt med familien min .	Sihke Auberta ja maŋŋil Gullichsena bearrašiin lei ollu oktavuohta mu bearrašiin .
Om somrene var jeg med Einar Gullichsen og fiska .	Geasset ledjen Einar Gullichsena fárus oaggumin .
Da var vi verdens beste kompiser .	Dalle leimme máilmmi buoremus guimmežat .
Men om vintrene på skolen var ikke forholdet like godt .	Muhto dálvet skuvllas ii lean dilli seamma buorre .
Han kunne være veldig streng på skolen .	Son sáhtii leat hui garas skuvllas .
Men begge disse lærerpara var svært populære i bygda .	Muhto goappašat oahpaheaddjibárat ledje hui bivnnuhat gilis .
Gullichsen fikk både ungdom og voksne med på idrettsaktiviteter og sto i spissen for å stifte idrettslag .	Gullichsen oaččui sihke nuoraid ja rávesolbmuid mielde faláštallandoaimmaide ja álggahii faláštallansearvvi .
Jeg husker at de ordna ski til skolen og at vi fikk ski .	Muittán ahte háhke sabehiid skuvlii ja ahte oaččuimet sabehiid .
" Om somrene var jeg med Einar Gullichsen og fiska .	" Geasset ledjen Einar Gullichsena fárus oaggumin .
Da var vi verdens beste kompiser . Men om vintrene på skolen var ikke forholdet like godt . "	Dalle leimme máilmmi buoremus skihpáraččat , muhto dálvet skuvllas ii lean dilli seamma buorre . "
( Foto : Sissel Gullichsen )	( Govva : Sissel Gullichsen )
Først nå i år har jeg fått anledning til å lese heftene med minner fra Sirma , som disse lærerne har laga til .	Easka dán jagi ( 2003 ) lean beassan lohkat girjjážiid Sirpmá-muittuiguin , maid dát oahpaheaddjit leat ráhkadan .
Det var en ting som virkelig overraska meg da jeg leste det .	Lei okta ášši mii duođaid hirpmástuhtii mu go lohken daid .
Det var at de mente at undervisninga burde ha vært på samisk .	Dat lei ahte sii oaivvildedje ahte oahpahus galggašii leat sámegillii .
De var faktisk motstandere av den fornorskingspolitikkcn som de var tvunget til å praktisere .	Sii ledje duođaid dáruiduhttinpolitihka vuostá , maid baggehalle čađahit .
Det forsto jo ikke vi elevene den gangen .	Dan han mii oahppit eat ipmirdan dalle .
For oss var det lærerne som representerte overmakta . Vi så jo ikke dem som lærerne hadde over seg og de lovene og reglene som styrte dem .	Midjiide han ledje oahpaheaddjit fámu ovddasteaddjit , mii eat oaidnán sin geat ledje oahpaheddjiid bajábealde , eat ge lágaid ja njuolggadusaid mat stivrejedje sin .
Vi trudde det var lærernes feil .	Mii jáhkiimet ahte lei oahpaheddjiid sivva .
Var de virkelig slike som brydde seg om det samiske ?	Ledje go sii duođaid dakkárat geat beroštedje sámegielas ja kultuvrras ?
Jeg må si at vi elever hadde ikke det inntrykket .	Ferten dadjat ahte mis ohppiin ii lean dakkár ipmárdus .
På samisk hadde vi bare ABC-boka og katekismen , ellers var alt på norsk .	Sámegielas mis ii lean go ABC-girji ja katekismus , muđuid lei visot dárogillii .
På internatet var Anna husmor .	Internáhtas lei Ánná dálueamidin .
Ho var fra Nesseby og samisktalende .	Son lei Unjárggas eret ja sámegielat .
Men ho må også ha fått instruks om å snakke norsk med oss , for ho sa til oss at vi ikke måtte fortelle til andre at ho snakka samisk med oss .	Muhto son fertii maiddái leat ožžon instruvssa ahte galggai dárostit minguin , go son logai midjiide ahte mii eat galgan muitalit earáide ahte son sámástii minguin .
Med unntak av lærerne , som den første tida bare var to av gangen , var alle som bodde i Sirma i den tida samisktalende .	Earetgo oahpaheaddjit , geat álggos ledje dušše guovttis ain hávil , ledje buohkat geat orro Sirpmás dan áigge sámegielagat .
Men på fjellstua var det stadig tilreisende som snakka norsk .	Muhto duottarstobus ledje dávjá mátkkošteaddjit geat hupme dárogiela .
Far min snakka godt norsk , han hadde reist mye på kysten fordi han hadde jobba i vegvesenet .	Mu áhčči humai bures dárogiela , son lei mátkkoštan ollu mearragáttis go barggai geaidnobargguiguin .
Jeg hadde derfor hørt en god del norsk før jeg begynte på skolen , så derfor forsto jeg i alle fall en del av undervisninga .	Ledjen danin gullan oalle ollu dárogiela ovdal go álgen skuvlii , ja danin ipmirdin muhtin muddui oahpaheami .
Likevel kunne det jo av og til bli misforståelser .	Dattetge sáhtte muhtumin šaddat boasttuipmárdusat .
En gang hadde tre av oss gjort et eller annet vi ikke skulle , og så hadde Gullichsen tatt oss fatt .	Oktii golmmas mis leimmet dahkan juoidá maid eat galgan , ja Gullichsen lei bealkkihan min .
Så vi satt på internattrappa og skreik da husmor Anna kom og spurte hva som var galt .	De čohkkáimet internáhttatráhpás ja čieruimet go dálueamit Ánná bođii ja jearai mii lei nu váivi .
Så ga ho oss ei krone og sa vi fikk gå på butikken til Tapio og kjøpe oss sukkertøy .	De son attii midjiide ruvnnu ja logai mii sáhtiimet mannat Tapio gávpái oastit " sukkertøy " .
Men vi forsto ikke ordet sukkertøy , så vi kjøpte sukkerbiter .	Muhto mii eat ipmirdan sáni " sukkertøy " , nu ahte osttiimet sohkarbihtáid .
Nå forsto vi ikke egentlig hvorfor og hva vi skulle med dem , men vi gikk nå tilbake til internatet og delte dem likt mellom oss .	Mii eat duođaid ipmirdan manne ja maid mii galggaimet daiguin , muhto manaimet ruovttoluotta internáhttii ja juogadeimmet daid gaskaneamet .
Da kom Anna igjen og forklarte oss hva sukkertøy var .	De bođii Ánná fas ja čilgii midjiide mii " sukkertøy " lea .
Og jeg trur jammen vi fikk ei krone til , så vi fikk retta opp saka .	Ja jáhkán ahte mii oaččuimet vel ovtta ruvnnu , nu ahte eat bártidan šat .
På slutten av tida mi på barneskolen begynte vi å få samisktalende lærere .	Mu mánáidskuvlaáiggi loahpas oaččuimet sámegielat oahpaheddjiid .
Jeg husker det var Anders Utsi og Marit Tapio .	Muittán ahte ledje Anders Utsi ja Marit Tapio .
Så husker jeg at Einar og Sissel Gullichsen kom tilbake etter å ha vært borte i to år .	De muittán ahte Einar ja Sissel Gullichsen bođiiga ruovttoluotta maŋŋil go leigga leamaš eret guokte jagi .
Da hadde de lært seg samisk .	Dalle leigga oahppan sámegiela .
Da jeg var ferdig med 7. klasse , var det blitt 9-årig skole hos oss .	Dalle go ledjen geargan 7. klássas , de lei šaddan 9-jagi skuvla .
Kommunen vår var en av de første i landet som innførte 9-årig skole .	Min gielda lei vuosttažiid gaskkas riikkas mii čađahii 9-jagi skuvlla .
Det var et samarbeid mellom daværende Polmak , Tana og Nesseby kommuner .	Dat lei ovttasbargu dalá Buolbmát , Deanu ja Unjárgga gielddaid gaskkas .
Det var i tida med linjedelt ungdomsskole og det var tre linjer .	Dalle lei suorgejuhkkojuvvon nuoraidskuvla ja ledje golbma suorggi .
På Polmak skole var det linje for jordbruk og hagebruk , på Seida skole teoretisk linje og på Karlebotn skole mekanisk linje .	Buolbmát skuvllas lei eanandoallosuorgi , Sieiddá skuvllas teorehtalaš suorgi ja Stuorravuona skuvllas mekánalaš suorgi .
Men vi fikk ikke velge fritt .	Muhto eat beassan ieža válljet nu go háliideimmet .
Lærerne handplukka de som var flinke nok til å begynne på den teoretiske linja .	Oahpaheaddjit válljejedje sin geat ledje doarvái čeahpit álgit teorehtalaš suorgái .
Det var bare to av kullet fra Sirma som kom med der .	Mu klássas Sirpmás eai lean go guovttis geat beasaiga dohko .
Vi andre havna i Polmak .	Mii earát šattaimet mannat Buolbmágii .
Der fikk vi Per Holm Varsi som lærer .	Doppe oaččuimet Per Holm Varsi oahpaheaddjin .
Han var fra Sirma og han brukte samisk i undervisninga når han underviste i praktisk arbeid .	Son lei Sirpmás eret ja son geavahii sámegiela go oahpahii min praktihkalaš barggus .
Men nå var det ikke lenger bare samisktalende i klassen , her var også noen norsktalende .	Muhto dál eai lean šat dušše sámegielat oahppit klássas , ledje maiddái moadde dárogielaga .
Så i 8. og en del av 9. klasse bodde jeg på internatet i Polmak .	8. klássa ja oasi 9. klássas orron internáhtas Buolbmágis .
Nå var vi blitt såpass store at vi syntes det var gøy å bo på internat .	Dál mii leimmet sturron dan mađe ahte min mielas lei somá orrut internáhtas .
Mens jeg gikk i 9. klasse blei bilvegen ferdig , sånn at da blei det skoleskyss og vi kunne bo hjemme .	Dan botta go mun vázzen 9. klássa gárvvistuvvui biilageaidnu , šattai skuvlasáhttu ja de beasaimet orrut ruovttus .
Pinsevennene var ofte på besøk i Sirma i den tida .	Hellodatustibat fitne dávjá Sirpmás dan áigge .
De skaffa masse klær som de delte ut til ungene , vinterstøvler og annet .	Sii háhke ollu biktasiid , dálvestevveliid ja eará maid juogadedje mánáide .
Vi brukte å gå på møtene til pinsevennene , kanskje mest for å få klær .	Láviimet mannat hellodatustibiid čoahkkimiidda , soaitá eanemusat biktasiid dihtii .
Men de fleste foreldrene var læstadianere og ikke så begeistra for pinsevenner .	Muhto eanaš váhnemat ledje leastadialaččat eai ge liikon hellodatustibiidda .
Konfirmasjonsskolen og sjølve konfirmasjonen var på sommeren .	Rihppaskuvla ja ieš konfirmašuvdna lei geasset .
På konfirmasjonsskolen hadde vi presten Erik Schytte Blix .	Rihppaskuvllas mis lei báhppa Erik Schytte Blix .
Han kunne samisk og var en veldig folkelig og grei kar .	Son máhtii sámegiela ja lei hui olmmošlaš ja buorre olmmái .
Konfirmasjonsskolen var i Polmak , og dit måtte vi sykle . Det var omlag 3 mil .	Rihppaskuvla lei Buolbmágis , fertiimet sihkkelastit , dohko lei sullii 3 miilla .
Men konfirmasjonen var i Sirma .	Konfirmašuvdna lei Sirpmás .
Jeg husker at jeg blei konfirmert i dress . De fleste fra Sirma hadde dress eller kjole dengang , det var heller få som brukte kofte .	Muittán ahte konfirmerejuvvojin dreassain , eatnasiin Sirpmás lei dreassa dahje čuvla dalle , lei dušše moaddásis gákti .
Noe videre undervisning i samisk fikk vi ikke verken i Sirma eller i Polmak .	Eat ožžon albma oahpahusa sámegielas Sirpmás eat ge Buolbmágis .
Det eneste var at vi hadde tospråklig ABC og lærte noen salmevers på samisk .	Áidna lei ahte mis lei guovttegielat áppes ja oahpaimet moadde sálbmavearssa sámegillii .
Først da jeg året etter begynte på DSF i Karasjok , hadde samisk status som fag på timeplanen .	Easka jagi maŋŋil go álgen Sámi álbmotallaskuvlii Kárášjohkii , de lei sámegiella fágan diibmoplánas .
Da fikk vi Hans Eriksen som lærer .	Dalle oaččuimet Hans Eriksena oahpaheaddjin .
Han var også fra Sirma , og da kom han direkte fra lærerskolen .	Son lei maiddái Sirpmás eret , ja dalle son bođii njuolga oahpaheaddjiskuvllas .
I duodji hadde vi Lauri Keskitalo fra Kautokeino . Ellers var lærerne stort sett søringer .	Duojis mis lei Guovdageainolmmái Lauri Keskitalo , muđui ledje eanaš lullinorgalaš oahpaheaddjit .
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 1	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 1
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 2 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 2 .
Davvi Girji 2007 .	Davvi Girji 2007 .
Eliva Isaksen :	Eliva Isaksen :
- Ingen rampete barn på den tiden	- Eai lean dalle hilbes mánát
Fortalt til Nils-Ole Dalvik	Muitaluvvon Nils-Ole Dalvikii
Eliva Isaksen ( Foto : Nils-Ole Dalvik )	Eliva Isaksen ( Foto : Nils-Ole Dalvik )
Eliva Isaksen er født i 1920 i Manndalen i Kåfjord , hvor hun har bodd hele livet .	Eliva Isaksen lea riegádan 1920:s Olmmáivákkis , Gáivuonas . Doppe lea son orron olles eallinagi .
Hun begynte på skole som 7-åring høsten 1927 i Fossen i Manndalen .	Son álggii skuvlii 7-jahkásažžan 1927 čavčča Goržžis Olmmáivákkis .
Skolebygget lå bare 100 meter fra hjemmet hennes .	Skuvladállu lei dušše 100 mehtera eret su siiddas .
Her gikk hun alle sine sju år på folkeskolen .	Doppe váccii son gait 7 jagi álbmotskuvllas .
Hun har ingen skolegang utover folkeskolen .	Son ii leat vázzán eanet skuvlla .
Hun har vært husmor siden hun ble gift i 1943 .	Son lea leamaš dálueamit dan rájes go náitalii 1943 .
– Vi lærte mye forskjellig på skolen .	– Mii oahpaimet olu iešguđetlágán áššiid skuvllas .
I første og andre klasse hadde vi lærer Soleng .	Vuosttaš ja nubbi luohkás lei mis skuvllot Soleng .
Hvor mange vi var i klassen min da jeg begynte husker jeg ikke , men jeg minnes at vi var 26 avgangselever i 1935 .	In muitte man gallis leimmet mu luohkás go álgen , muhto muittán ahte leimmet 26:s go gearggaimet 1935:s .
De siste fem årene hadde vi lærer Nordnes , det var bare disse to lærerne i mine sju år .	Maŋimuš vihtta jagi lei mis skuvllot Nordnes , leigga dušše dát guokte skuvlloha mu čieža jagis .
På skolen gikk alt på norsk , og jeg snakket norsk , men forstod også samisk .	Skuvllas lei gait dárogillii , ja mun máhtten dárogiela , muhto ipmirdin maid sámegiela .
I min klasse kunne alle elevene snakke norsk .	Mu luohkás máhtte gait oahppit dárogiela sárdnut .
Den første skoletimen hver dag hadde vi salmesang , og vi ba Fader Vår – det var religionstime .	Vuosttaš skuvladiimmus juohke beaivvi lei mis sálbmalávlun , ja rohkadalaimet Áhčči min – lei religiuvdnadiibmu .
Den andre timen hver dag hadde vi regning .	Nuppi diimmus lei rehkenastin .
De andre timene hadde vi historie , kirkehistorie , tegning , skriving og forskjellige fag .	Iežá diimmuin lei mis historjá , girkohistorjá , sárgun , čállin ja iešguđetlagán fágat .
Vi hadde ikke noen språkfag på skolen .	Ii lean makkárge giellafága skuvllas .
Gymnastikk hadde vi og , men det var mest guttungene som hadde det , vi jentene var ikke så mye med på det .	Lášmmohallan lei maid , muhto ledje eanáš bárehuoččat geat ledje dies mielde , mii nieiddat eat lean nu olu mielde .
Gymtimene foregikk utendørs , men også endel innendørs på klasserommene .	Lášmmohallandiimmut ledje olgun , muhto maid soames háve siste , luohkkálanjain .
Vi hadde ikke noen gymsal på skolen .	Mis ii lean skuvllas lášmmohallanlatnja .
I friminuttene måtte vi ut uansett vær , alle måtte ut .	Bottuin fertiimet mannat olggos vaikko makkár dálki de lei .
Dette var skikken på den tiden .	Nu lei dalle vierru .
Da lekte som regel guttene for seg og jentene for seg .	Dalle láveje bártnit ja nieiddat duhkordallat sierra .
Første og andre klasse gikk i 2. etasje i skolebygget .	Vuosttaš ja nubbi luohkká lei skuvladálu nuppi gearddis .
Da vi begynte i Nordnes sin klasse som var fra 3. til 5. klasse gikk vi nede i 1. etasje .	Go álggiimet Nordnes luohkkái , mii lei golmmadis gitta viđat luohká rádjái vácciimet vuollin vuosttaš gearddis .
Det var bare et klasserom i hver etasje .	Lei dušše akta latnja juohke gearddis .
Også var det et loft hvor det kunne bo elever , men jeg kan ikke huske at det bodde noen der .	Ja de lei lokta gos oahppit sáhtte orrut , muhto in muitte ahte aktage lea doppe orron .
Det var kjempestore vedovner i hvert klasserom , og det var varmt og godt hver morgen vi kom på skolen .	Ledje hirpmus stuora oapmanat guktuid luohkkálanjain , ja lei buorre ja liekkas juohke iđit go skuvlii bođiimet .
En av naboene , Laura Aslaksen ( senere gift Isaksen ) , hadde jobben med å fyre opp og å vaske på skolen .	Akta ránnjáin , Laura Aslaksen ( maŋŋil náitalan Isaksen ) , lei bargi guhte cahkkehii dola oapmaniidda ja basai skuvlla .
Når vi skulle på toalettet måtte vi gå på utedo .	Go galggaimet hivssegastit , de fertiimet olgohivssegii .
Utedoet var to-delt .	Olgohivssegis ledje guokte lanja .
Vi hadde heller ikke innlagt vann da jeg begynte skolegangen , men i løpet av min skoletid fikk vi innlagt vann .	Ii mis lean čáhci ge siste go álgen skuvlii , muhto mu skuvlaáiggi mielde oaččuimet čázi sisa .
Da kunne vi drikke vann fra vannfontener som var montert innendørs .	Dalle beasaimet čázi juhkat čáhcefonteanain mat ledje siste .
Vannet ble ført i ledning ifra en vannbrønn oppunder fjellfoten ovenfor skolen .	Čáhci bođii bohccráigge siste gáivvos mii lei várrevealtti vuolde skuvlla bajábealde .
Den gamle Fossen skole .	Boares Goržži skuvla .
F.v. Ingrid Zeilon , Eliva Isaksen , Helga Andersen , Harda Vatne og Ingvalda Eriksen	Ingrid Zeilon , Eliva Isaksen , Helga Andersen , Harda Vatne ja Ingvalda Eriksen
( Foto : Laura Isaksen )	( Govva : Laura Isaksen )
Om sommeren var det skolefri , men ikke leksefri .	Geasset lei skuvlafriddja , muhto ii lean leaksofriddja .
Vi måtte da lese og lære stykker både fra bibelhistorien og katekismen slik at vi kunne fortelle fra disse utenat .	Fertiimet dalle lohkat ja oahppat bihtáid sihke biibalhistorjjás ja katekismmas , nu ahte máhtiimet daid muitalit bajil .
De første årene var det 4 uker skole og 4 uker fritt , og da også skole på lørdagene .	Vuosttaš jagiid lei 4 vahkku skuvla ja 4 vahkku friddja , ja dalle lei maid skuvla lávvordagaid .
Men i løpet av de årene jeg gikk på skolen ble denne ordningen endret til nærmere det vi har idag , altså skole fem dager i uka og lang sommerferie .	Muhto daid jagiid mielde maid mun vázzen skuvlla de rievdaduvvui ortnet nu ahte šattai eanet nu mo dál lea , skuvla vihtta beaivvi vahkkui ja guhkes geasseluopmu .
Skoledagen begynte kl. 8 og var slutt kl. 14 .	Skuvlabeaivi álggii 8-áigge ja nogai 14-áigge .
Siste våren hadde vi også eksamen , både i regning og i lesing .	Maŋimuš giđa lei mis eksámen maid , sihke rehkegis ja lohkamis .
Det gikk bra , såvidt jeg husker .	Manai mu muittu mielde bures .
På skolen fikk vi skrivebøker , kladdebøker og regnebøker , men bibelhistorieboka måtte vi kjøpe selv .	Skuvllas oaččuimet čállingirjjiid , kláddagirjjiid ja rehkenastingirjjiid , muhto biibalhistorjágirjji šattaimet ieža oastit .
På klasserommet var det tavle på rommet , som vi skrev på med kritt , omtrent slik som idag .	Luohkkálanjas lei távval masa čáliimet krihtain , measta nu govt dál ge .
Skolemat hadde vi alltid med , også jeg selv om jeg bodde nært .	Niesti lei álo mielde , mus ge lei niesti vaikko orron skuvlla lahka .
Jeg gikk aldri hjem i skoletiden , det fikk vi ikke lov til .	In mannan goassege siidii skuvlaáiggis , ii lean lohpi .
Skolesakene hadde jeg i en tøyveske .	Skuvlabiergasat ledje mus tøijaveaskkus .
Hjemmelekser var det mye av .	Ledje olu leavssut .
Både tegning , regning og salmer hadde vi , og salmene måtte vi lære utenat .	Sihke sárgumis , rehkenastimis ja sálbmaoahppamis , ja sálmmaid fertiimet bajil oahppat .
Ute på tur var vi nesten aldri , men om våren hadde vi en plantedag .	Eat lean meastá goassege mátkkis , muhto giđđat lei gilvinbeaivi .
Da var vi på Jens Nilsa sitt stykke oppe ved Suhttasluohkká .	Dalle leimmet Jens Nilssa luhtte Suhttasluohkás .
Der plantet vi gran og forra ( furu ) , og alle skolebarna var med .	Doppe gilvviimet guosaid ja beziid , ja gait skuvlamánát ledje mielde .
Det siste året jeg gikk på skolen husker jeg av vi plantet den delen som vokser oppå bakken , det sørøstlige hjørnet .	Maŋimuš jagi go skuvlla vázzen de muittán ahte gilvviimet dan oasi mii luohká nalde šaddá , nuortalulle-geažis .
Det var fint å være med på dette , det var jo artig å plante .	Lei buorre leahkit mielde dakkár barggus , lei han suohtas gilvit .
Også var det fin avveksling fra vanlig skolearbeid .	Ja de lei buorre beassat iežá go dábálaš skuvlabargguin bargat .
Det var ingen andre utflukter i skoleåret .	Eai lean skuvlajagis iežá mátkkit .
I naturfag var vi mest innendørs , men jeg husker ikke om vi hadde lærebok i faget .	Luonddufágas leimmet eanáš áiggi siste , muhto in muitte lei go mis dán fágas oahppogirji .
Vinterstid måtte barna som hadde lang vei , gå hele veien til skolen .	Dálvet ferteje mánát vázzit skuvlii , vaikko lei soapmásiin guhkes mátki .
Veiene var ikke brøytet eller oppkjørt med hest og slede tidlig på morgenen , så ofte måtte barna selv tråkke vei .	Eai lean bolton muohttaga luottain mange ládje árrat iđđedis , dávjá šadde mánát iežaset luotta ráhkadit .
Det hendte nok at noen av barna frøs litt før de nådde frem til skolen .	Gal soames háve muhtumat gollo binnáš ovdalgo skuvlii olleje .
Det var ingen rampete barn på den tiden , alle hadde respekt for lærerne .	Eai lean dalle hilbes mánát , gaikkat atne skuvllohiid árvvus .
Skolebarna var som regel snille .	Skuvlamánát ledje eanáš áigge siivui .
Det var en fin og trivelig tid da jeg gikk på skolen , vi var jo så mange barn på den tiden .	Lei hávskes ja buorre áigi go vázzen skuvlla , mii han leimmet nu máŋga máná dalle .
Andre artikler i Samisk skolehistorie 2	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 2
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 2 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 2 .
Davvi Girji 2007 .	Davvi Girji 2007 .
« Den eneste i sitt slag i hele verden »	« Áidna dán lágán olles máilmmis »
Glimt fra heimeyrkeskolen / yrkes- og husflidsskolen / samisk videregående skole , samla og kommentert av Svein Lund	Muitalusažat ruovttufidnoskuvllas / fidno- ja ruovttuduodjeskuvllas / Sámi joatkkaskuvllas maid Svein Lund lea čohkken
Samisk videregående skole og reindriftsskole , 2001 ( Foto : Svein Lund )	Samisk videregående skole og reindriftsskole , 2001 ( Govva : Svein Lund )
Statens heimeyrkeskole for samer blei oppretta i 1952 og bar dette navnet til 1968 .	Stáhta ruovttufidnoskuvla sámiide álggahuvvui 1952:s , ja skuvllas lei dát namma gitta 1967 ' rádjái .
Den første tida blei skolen drevet i provisoriske lokaler , mens den planlagte bygginga av permanent skole stadig blei utsatt .	Vuosttaš áiggi lei skuvla gaskaboddosaš lanjain dan botta go bistevaš skuvlla huksejupmi ain maŋiduvvui .
Fra 1956 blei det ikke arrangert helårskurs før skolen i 1960 kunne flytte inn i egne lokaler .	1956 ' rájes ii čađahuvvon olles jahkái skuvla ovdalgo skuvla 1960:s fárrii sierra visttiide .
Dette var et stort framsteg , men samtidig var den nye oppstarten av skolen et signal om endringer av linjestruktur og innhold .	Dát lei stuora ovdáneapmi , muhto seammás lei ođđa álggaheapmi mearkan rievdadusaide suorgehámádusain ja sisdoalus .
Det særegne samiske måtte i stor grad vike plassen for det nasjonale .	Erenoamáš sámi sisdoallu šattai buorremuddui čáhkket saji našuvnnalaš hápmái .
Disse glimta er vesentlig bygd på dokumenter i arkivet til Samisk videregående skole og reindriftsskole i Statsarkivet i Tromsø , arkivet etter samekonsulent Hans J. Henriksen i Samisk Arkiv i Kautokeino og Kirke- og undervisningsdepartementets arkiv i Riksarkivet .	Dát muitalusažat leat eanas čállojuvvon dokumeanttaid vuođul mat leat gávdnon Sámi joatkkaskuvlla ja boazodoalloskuvlla arkiivvas , Romssa stáhtaarkiivvas , ja sámikonsuleantta Hans J. Henriksena arkiivvas Sámi arkiivvas Guovdageainnus ja Girko- ja oahpahusdepartemeantta arkiivvas Riikkaarkiivvas .
Vi har også bygd på Edel Hætta Eriksens artikkel i jubileumsskriftet for skolen . [ Samisk videregående skole og reindriftsskole : Med tradisjoner og kunnskap inn i framtiden .	Mii leat maid bidjan vuođđun Edel Hætta Eriksena čállosa skuvlla ávvucállosis [ Sámi joatkkaskuvla ja boazodoalloskuvla : Árbevieruiguin ja oahpuin boahtteáigái .
SJSBS / SVSRS 1952-2002 .	SJSBS / SVSRS 1952–2002 .
SVSRS 2002 ]	SJSBS 2002 . ]
I tillegg til det vi har plukka fra skriftlige kilder har vi tatt med et par historier fortalt av tidligere elever og lærere .	Lassin dasa maid leat čállosiin gávdnan , leat mii váldán mielde moadde muitalusaža maid ovddeš oahppit ja oahpaheaddjit leat muitalan .
« Denne skolen er den eneste i sitt slag i hele verden . » Det sa daværende kontorsjef i Heimeyrkerådet , Ragnar Nordby om Statens heimeyrkeskole for samer .	« Dát skuvla lea áidna iežas láganis olles máilmmis » , nu dajai dalá ruovttufidnoráđi kánturhoavda Ragnar Nordby skuvlla birra man namma dalle lei Statens heimeyrkeskole for samer ( Stáhta ruovttufidnoskuvla sámiide ) .
Nordby var sjøl en av pådriverne for å få skolen i gang og han engasjerte seg sterkt for at skolen skulle bli et senter for formidling og utvikling av samisk kultur .	Nordby lei ieš vuojeheaddji oažžut skuvlla johtui , ja son barggai garrasit dan nala ahte skuvla galggai šaddat guovddážin sámi kultuvrra gaskusteamis ja ovdánahttimis .
Dette går tydelig fram av innlegget hans på Nordisk samekonferanse , som er gjengitt her i boka .	Dat boahtá čielgasit ovdan su sáhkavuorus davviriikkalaš sámekonferánsas , mii lea bájuhuvvon dán girjjis .
I sin mer enn 50-årige historie har samisk videregående opplæring knapt hatt noen tilsvarende engasjert støttespiller hos sentrale skolemyndigheter .	Sámi joatkkaskuvlla 50-jagi historjjás ii leat báljo oktage nu áŋgirit dorjon guovddáš skuvlaeiseválddiid bealis go son .
De viktigste drivkreftene var likevel de lokale .	Deháleamos vuojeheaddjit ledje goitge báikkálaš olbmot .
3. desember 1951 oppnevnte Kautokeino kommunestyre ei kommunal yrkesskolenemnd , og da skolen kom i gang fungerte yrkesskolenemnda som styre for skolen helt fram til 1959 .	Juovlamánu 3. beaivve 1951 nammadii Guovdageainnu suohkanstivra suohkanlaš fidnoskuvlalávdegotti , ja go skuvla álggahuvvui , de doaimmai dát lávdegoddi skuvlla stivran gitta 1959 ' rádjái .
Blant dem som deltok i arbeidet med å forberede skolen finner vi både skolefolk ; Ola Aarseth , Anders Bongo og Edel Hætta Eriksen , håndverkere ; Lauri og Toivo Keskitalo , reindriftssamer ; Aslak N. og Nils A. Logje samt kjøpmannen Isak Hætta .	Sin searvvis geat serve ráhkkanahttit skuvlla , ledje skuvlaolbmot ; Ola Aarseth , Anders Bongo ja Edel Hætta Eriksen , duojárat ; Lauri ja Toivo Keskitalo , boazosápmelaččat ; Aslak N. ja Nils A. Logje , ja giehmánni Isak Hætta .
Født av Nord-Norge-planen	Riegádan Davvi-Norgga-plánas
Opprettinga av yrkesskole for samer var en direkte følge av Utbyggingsprogrammet for Nord-Norge , også kalt Nord-Norge-planen , regjeringas program for modernisering av landsdelen .	Fidnoskuvlla álggaheapmi sámiid várás bođii njuolga Davvi-Norgga huksenprográmmas , maiddái gohčoduvvon Davvi-Norgga-plánan , mii lea ráđđehusa prográmma ođasmahttit guovllu .
I stortingsmeldinga om planen [ Stortingsmelding 85 – 1951 , s. 105 ] refereres uttalelse fra fylkesrådet for områdeplanlegging i Finnmark : « Det er imidlertid et næringsområde som ikke er kommet med i opplegget , nemlig reindriften og det heimeyrke i samedistriktene som en kan basere på produkter av reinen .	Stuoradiggedieđáhusas plána birra Stuoradiggedieđahusas plána birra [ Stortingsmelding 85 – 1951 , s. 105 ] geardduhuvvo fylkkaráđi cealkámuš guovlluplánemii Finnmárkkus : « Lea okta ealáhussuorgi mii ii leat šaddan mielde , namalassii boazodoallu ja ruovttubargu sámi guovlluin bohccobuktagiid vuođul .
En har derfor i den uttalelse som tidligere er gitt , foreslått at det tas sikte på reising av en fast yrkesskole for samisk ungdom , og at denne skolen blir lagt til Kautokeino .	Fylkkaráđđi lea iežas vuosttaš cealkámušas dadjan earret eará : « Earret daid doaimmaid mat leat namuhuvvon Girko- ja oahpahusdepartemeanttas , áigu Fylkkaráđđi evttohit hukset bistevaš fidnoskuvlla sámi nuoraide .
Fylkesrådet har i sin første uttalelse bl.a. framholdt : « Ved siden av de tiltak som er nevnt av Kirke- og undervisningsdepartementet , vil fylkesrådet foreslå at det tas sikte på å bygge en fast yrkesskole for samisk ungdom .	Skuvla berre ceggejuvvot Guovdageidnui , mii lea Finnmárkku buot stuorámus boazosuohkan , ja vuosttažettiin berre lágidit fágalaš oahpaheami sámi bártniide gos ohppet ávkkástallat luonddubuktagiid ( dákteduoji , meaidit bohcconáhki / duolji muorraduoji jna. )
Denne skole bør legges til Kautokeino , som er Finnmarks langt største rein-kommune , og i første tilgang bør en ta sikte på faglig opplæring av samiske gutter i arbeid med utnyttelsen av fjellets produkter ( beinsløyd , forarbeidelse av reinskinn , tresløyd m.v. ) .	Jus geahččá dáid maŋemus áiggiid ovdáneami boazodoalu siskkobealde , de oaidná čielgasit ahte vaikko boazolohku lassána jagis jahkái , de leat unnit ja unnit olbmot geat barget dušše boazodoaluin , muhto fas nuppe bealis lassánit dálonat geat ellet šattohis eanandoaluin mas ii leat dinenvejolašvuohta , ja veahá bivdduin ja guolástemiin .
Fylkesrådet ser dette som en stor og betydningsfull oppgave , i første rekke fordi faglig opplæring på de nevnte felter momentant vil skape det beste grunnlag for et lønnsomt heimeyrke i våre fjellkommuner . ...	Dás lea stuora barggahanváttisvuohta , man goit buori muddui sáhttá jávkadit jus buori plána vuođul hukse ruovttufidnu kvalitehtalaš vuođu nala , ja dološ sámi duodjekultuvrra seailluhit ja viidásit odvánahttit .
Avsetningsmulighetene for samiske heimeyrke-varer er meget gode , det gjelder såvel beinarbeider som artikler forarbeidet av reinskinn og andre salgsartikler .	Dinenvejolašvuođat sámi ruovttufidnogálvvuin leat hui buorit , leaš dal dákte- dahje čoarvebarggut dahje eará gálvvut ráhkaduvvon bohccoduoljis ja sisttis ja eará vuovdingálvvut .
Fylkesrådet vil derfor nedsette et utvalg til å arbeide videre med denne sak og snarest mulig legge fram konkrete forslag til gjennomføring av planen . » »	Fylkkaráđđi áigu dán vuođul nammadit lávdegotti mii bargá viidáseappot dáinna áššiin ja jođáneamos lági mielde buktá konkrehta árvalusaid plána čađaheapmái . » »
Hvorfor Kautokeino ?	Manin Guovdageidnui ?
Som vanlig når nye institusjoner skal opprettes , står det flere kommuner i kø for å få dem lagt til seg .	Nugo dábálaččat go ođđa ásahusat galget álggahuvvot , de leat eanet suohkanat mat háliidit daid iežaset suohkanii .
Så også da det blei snakk om heimeyrkeskole for samer .	Nu maiddái go šattai sáhka ruovttufidnoskuvlla birra sámiid várás .
Kautokeino var nok tidligst ute , men Karasjok var raskt på banen og sendte inn en detaljert plan for skolen .	Guovdageaidnu lei gal ovddemusas oččodeame skuvlla , muhto Kárášjohka lei maid jođán searvat digaštallamii , ja sáddii sisa hui vuđolaš plána skuvlla birra .
Alta forsøkte seg også , i alle fall skreiv skoleinspektør Hj .	Áltá geahččalii maid , skuvlabearráigeahčči Hj .
Bellika 27.10.51 brev til Landbruksdepartementet og foreslo at « Det opprettes en midlertidig samisk linje ved yrkeskursene i Alta fra kommende skoleår ( 1952/53) .	Bellika čálii reivve Eanandoallodepartementii čakčamánu 27. beaivve 1951 , ja evttohii ahte « Álggahuvvo gaskaboddosaš sámi suorgi fidno-kursaide Álttás boahtte skuvlajagi rájes ( 1952/53) .
Dette er grunngitt med at det i Alta er ganske godt med lokaler og lærere , mens det vil ta tid å bygge dette opp i Kautokeino .	Lea ákkastuvvon dainna go Álttás leat buorit visttit ja oahpaheaddjit , dan sajis go boahtá váldit áiggi hukset dákkára Guovdageidnui .
Kautokeino skolestyre avviste dette slik : « Forslaget fra Alta om å starte med en midlertidig undervisning for vår ungdom ved yrkesskolen der , er vi også nødt til å stille avvisende , også fordi vi er redde for at det senere vil vise seg vanskelig å få avløst den midlertidige ordning i Alta med en permanent ordning i Kautokeino » .	Guovdageainnu skuvlastivra hilggui dan dáinna lágiin : « Álttá evttohusa álggahit gaskaboddosaš oahpahusa min nuoraide fidnoskuvllas , fertet mii hilgut , maiddái dan dihte go mii ballat ahte soaitá maŋit áigái váddásit beassat eret gaskaboddosaš ortnegis álggahan dihte bistevaš ortnega Guovdageidnui . »
[ Særutskrift av Kautokeino skolestyres møtebok for 16.11.1951 .	[ Sierračálus Guovdageainnu skuvlastivrra čoahkkingirjjis , 16.11.1951 .
Kilde : Arkiv for SVSRS , Statsarkivet , Tromsø . ]	Gáldu : SJSBS arkiiva , Stahtaarkiiva Romssas . ]
Fra fylkets side sto man fast på plassering i Kautokeino .	Fylkka bealis doalahedje ásaheami Guovdageidnui .
Dette blir bl.a. begrunna med at kommunen er « landets langt største rein-kommune » og at her er behovet for utdanning størst .	Dát ákkastallojuvvo earret eará go suohkan lea « riikka buot stuorimus boazosuohkan » ja ahte doppe lea eanemus dárbu ohppui .
« Opplæring av samiske gutter »	« Oahpaheapmi sámi bártniide »
I den siterte uttalelsen fra Fylkesrådet i 1951 sies det at « i første tilgang bør en ta sikte på faglig opplæring av samiske gutter i arbeid med utnyttelsen av fjellets produkter . »	Bájuhuvvon cealkkámušas fylkkaráđis 1951:s daddjojuvvo ahte « vuosttažettiin ferte oažžut fágalaš oahpaheami sámi bártniide ávkkástallat luonddu buktagiid . »
Dette er eneste gang vi har funnet at man ville reservere skolen for gutter .	Dát lea áidna čálus mas mii leat gávdnan ahte skuvla galggai leat dušše bártniid várás .
I alle seinere planer og i praksis var jentene med fra starten .	Buot maŋit plánain ja praksisas ledje nieiddat mielde álggu rájes .
Likevel kom prioriteringa av guttene fram av et brev fra plannemnda i 1952 , som går inn for utbygging av en skole som skal kunne ta imot « 30 elever , 20 menn og 10 kvinner . »	Goitge dovdui bártniid vuoruheapmi plánenlávdegotti reivves 1952:s , mas háliidit skuvlla mii sáhttá váldit vuostá « 30 oahppi , 20 dievddu ja 10 nissonolbmo . »
Hvordan blei det så i praksis ?	Movt de šattai duohta dilis ?
Det første skoleåret , 1952/53 hadde skolen 8 kvinnelige elever og 7 mannlige , også seinere var ofte jentene i flertall .	Vuosttaš skuvlajagi , 1952/53 ledje skuvllas 8 nisson- ja 7 dievdooahppi , ja maŋŋel ledje maiddái nieiddat dávjá eanetlogus .
Det var imidlertid et klart skille mellom jente- og guttelinjer .	Muhtin čállosiin lea maid sáhka dievdo- ja nissonossodagain .
Skinnberedning , skinnsøm , søm , veving , spinning , plantefarging og strikking blir definert som « praktisk opplæring av kvinner » , mens de mannlige faga er metallsløyd , tresløyd og horn- og beinsløyd .	Náhkkemeaidin , náhkkegoarrun ja duddjon , goarrun , čuoldin , botnin , šaddoivdnen ja gođđin leat « praktihkalaš oahpaheapmi nissoniidda » , ja dievdduid fágat leat metálladuodji , muorraduodji ja čoarve- ja dákteduodji .
Det er ingen tegn på at noen elever har trådt over de kjønnsbestemte grensene i denne første tida .	Ii oidno gostege ahte oktage oahppi lea rasttildan sohkabeallái mearriduvvon rájiid vuosttaš áigge .
De første som gjorde det var noen jenter på snekkerlinja først på 70-tallet .	Vuosttažat guđet dahke dan , ledje muhtin nieiddat geat álge snihkkársuorgái 70-logu álggus .
Så seint som 1970 , da det blei arbeida for å få i gang ei husstellinje ved skolen , var det klare oppfatninger om at dette skulle være ei linje for jenter .	Nu maŋŋit go 1970:s , bargojuvvui álggahit ruovttudoallosuorggi skuvlii , ja lei čielggas ahte dát suorgi lei nieiddaid várás .
Kautokeino husmorlag sendte 04.03.1970 brev til skolen for å støtte planen om husstellinje .	Guovdageainnu dáloeamitsearvi ( husmorlag ) sáddii reivve skuvlii njukčamánu 4. beaivve 1970:s ahte dorjot dán plána .
Dette begrunnes med at « våre unge piker har vansker med å få arbeidsplasser ved sykehjem , internater , hoteller og lignende steder . ...	Dat ákkastuvvo ná : « min nuorra nieiddain lea váttis oažžut barggu buohcciviesuin , internáhtain , hoteallain ja eará sullasaš bargosajiin . ...
Og en ting som er aller viktigst er at alle vordende husmødre har husmorskole , før de går inn i livets viktigste oppgave og være husmor og mor » .	Juoga mii lea buot deháleamos lea ahte min boahttevaš dálueamidiin lea dálueamitskuvla ovdal go mannet iežaset eallima deháleamos bargui , leahkit dálueamidin ja eadnin . »
Samisk kultur sentralt	Sámi kultuvra guovddážis
Skolen blei oppretta i ei tid da fornorskingspolitikken fremdeles var rådende i norsk skole og samfunn .	Skuvla álggahuvvui dalle go dáruiduhttinpolitihkka ain ráđđii Norgga skuvllas ja servodagas .
Samordningsnemnda for skoleverket hadde et par år tidligere forsiktig antyda at denne politikken burde endres og at samisk språk og kultur burde kunne få en plass i skolen .	Skuvladoaimmahaga ovttastahttinlávdegoddi ( Samordningsnemnda for skoleverket ) lei moadde jagi ovdal várrogasat evttohan ahte dát politihkka berrešii rievdaduvvot nu ahte sámi giella ja kultuvra sáhtášedje oažžut saji skuvllas .
Men dette hadde på ingen måte slått gjennom og i folkeskolen gjaldt fremdeles fornorskingsinstruksen av 1898 .	Dát ii mange ládje čuovvoluvvon ja álbmotskuvllas doaimmai ain dáruiduhttinnjuolggadus 1898 ' rájes .
Samisk kultur blei stort sett ikke regna for å være noe å ta vare på .	Sámi kultuvra rehkenastojuvvui dakkárin mas ii gánnáhan váldit vára .
I den sammenheng er det bemerkelsesverdig at heimeyrkeskolen legger så stor vekt på samisk kultur .	Dán oktavuođas leage mearkkašahtti ahte ruovttufidnoskuvla bidjá nu alla deattu sámi kultuvrii .
Målsettinga som blei satt opp av den første plannemnda er her klar og tydelig : 1 . Skape grunnlag for bedre økonomi – både for fastboende og reindriftssamer .	Ulbmil maid vuosttaš plánenjoavku bijai , lea dás hui čielggas : 1. hukset vuođu buoret ruhtadillái – sihke dáloniidda ja boazosápmelaččaide .
Hjelp til selvhjelp .	Veahkki iešbirgejupmái .
2 . Vekke sans og vørnad for det verdifulle i samisk kultur og språk .	2. boktit beroštumi ja árvvusatnima dasa mii lea mávssolaš sámi kultuvrras ja gielas .
3 . Vekke og gjøre sikker stilsans og smak .	3. boktit ja nannet stiila- ja málleberoštumi .
Finne fram til og innprente det særmerkte samiske i snitt , mønster og ornamentikk .	Gávdnat ja cieggadit sámi erenoamásvuođaid čuohppamis , minstaris ja hervendáidagis .
Dette under hensyn til at en kan få elever fra forskjellige samedistrikter med hvert sitt særpreg .	Dás ferte váldit vuhtii ahte oahppit sáhttet boahtit iešguđet sámiguovllus geas leat iežaset mihtilmasvuođat .
Emnene som er ført opp for den praktiske opplæringa følger opp dette og viser at man her har tenkt seg den samiske kulturen og samisk kunnskap som sjølve grunnlaget for skolen .	Fáttát mat leat biddjojuvvon praktihkalaš oahpaheapmái čuovvolit dán ja čájehit ahte dás leat jurddašan sámi kultuvrra ja sámi máhtu vuođđun skuvlii .
Metallsløyd Særlig kniver , reinbjeller , slede- og pulkjern og beslag til disse , garvejern til skinnberedning	Metálladuodji Erenoamážit niibbit , bohccobiellut , reahka- ja gieresruovddit , jiehkkut neaskimii .
Tresløyd Sleder ( person- og lassleder ) , pulker , sæletøy ( buktrær og bogtrær ) , skjeker , kløvsadler , karr og trekopper , smøresker , ski .	Muorraduodji Reagat ( rišla- ja bargoreagat ) , gierresat , leaŋggat , áissát , stoahčehat , spagát , gárit ja muorraguvssit , vuodjaskáhput , sabehat .
Bygging av elvebåt med tilbehør .	Ráhkadit johkafatnasa ja dasa lassireaidduid ja neavvuid .
Horn- og beinsløyd Garnnåler , lassoløkker , bærekrok på sæletøy , beltespenner , nålehus , vevgrinder , strikkepinner , knivskaft og slirer .	Čoarve- ja dákteduodji Čiktingeahpa , čoarvegielat , ávohasfakkit , boaganroahkit , nállogoađit , njuikun , gođđinsákkit , niibenađat ja dohpat .
Skinnberedning Beredning av pelsskinn til vinterbruk .	Náhkkedikšun / meaidin Meaidit / dikšut duljiid / beaskanáhkiid dálvegeavaheapmái .
Beredning og barking av skinn til sommerbruk .	Dikšut , bárket / ostet sisttiid geassegeavaheapmái .
Skinnsøm Pesker , skaller ( finnsko ) , bellinger , komager , nistesekker m.m.	Náhkkegoarrun Beaskkat , gápmagat , gálssohat , čázehat , niesteseahkat jna.
Søm Kofter , luer m.m.	Goarrun Gávttit , gahpirat jna.
Veving Skalle- og komagbånd , belter og montering av disse .	Čuoldin Vuoddagat ja bárggežat , boahkánat ja daid válbmen .
Spinning og plantefarging Strikkegarn , vevgarn for båndvev , renning og islett til vadmel , veving av grener .	Gákkis ja duhppen . Botnin ja šaddoivdnen Gođđin- ja čuolddaláiggit , suohppun ja livveláigi gággásii , rátnočuoldin .
Strikking Votter med gamle samiske ( border ) mønster og andre bruksting .	Gođđin Fáhcat main leat boares sámi minstarat ja eará atnudiŋggat .
Inger Marie H. Hætta i arbeid med symaskin , 1955 .	Inger Marie H. Hætta goarrunmašiinnain bargame , 1955 .
( Foto : Statens heimeyrkeskole / Riksarkivet )	( Govva : Statens heimeyrkeskole / Riksarkivet )
I heftet Yrkesopplæring i Finnmark , som kom ut i 1954 , beskrives skolens målsetting slik : « Skolen tar sikte på å gi samisk ungdom teoretisk og praktisk opplæring slik at de blir istand til å dekke flyttsamenes og de fastboendes behov for redskaper og andre bruksting . »	Gihppagis Yrkesopplæring i Finnmark mii bođii 1954:s , govviduvvo skuvlla ulbmil ná : « Skuvla háliida addit sámi nuoraide teorehtalaš ja praktihkalaš oahpaheami nu ahte sii máhttet deavdit johttisápmelaččaid ja dáloniid dárbbuid reaidduide ja eará atnudiŋggaide . »
Hva var en heimeyrkeskole ?	Mii lei ruovttufidnoskuvla ?
I vår tid er uttrykket heimeyrkeskole for lengst gått ut av bruk .	Min áiggis lea sátni ruovttufidnoskuvla áigá juo jávkan .
Det offisielle navnet « Statens heimeyrkeskole for samer » blei derfor også skrevet slik , med en og ikke to s-er .	Go gullat dan sáni , de soaitit mii jurdilit ruovttu-fidnoskuvlla , fidnoskuvlla mii lea ruovttubáikkis .
Det er også et ord som er gått av bruk i norsk .	Muhto riekta lea ruovttufidno-skuvla , skuvla ruovttubarggus .
Men det tilsvarer nærmest det man i dag kaller husflid , arbeid som blir gjort i heimene med å lage produkter for eget bruk og eventuelt salg .	Sátni mearkkaša sullii dan maid odne gohčodit duodjin , bargu mii bargojuvvo ruovttuin ráhkadit diŋggaid iežas atnui ja jus vuovdima várás .
På samisk er duodji et dekkende uttrykk for heimeyrke .	Sámegillii sáhttá dadjat ahte ruovttufidnu lea seamma go duodji .
Ansvaret for heimeyrkeskolene blei i 1933 overført fra Kirke- og undervisningsdepartementet til Landbruksdepartementet ( LD ) .	Ovddasvástádus dákkár ohppui sirdojuvvui 1933:s Girko- ja oahpahusdepartemeanttas Eanandoallodepartementii .
Det var altså LD som hadde ansvaret under arbeidet med oppstart av Statens heimeyrkeskole for samer .	Lei Eanandoallodepartemeanta mas lei ovddasvástádus álggahit Stáhta ruovttufidnoskuvlla sámiide .
Men få år etter mottok skolen et rundskriv om at « administrasjonen av alle saker vedkomande heimeyrke ( husflid , husindustri og småindustri ) vert overført frå Landbruksdepartementet til Kyrkje- og undervisningsdepartementet frå 1. juli 1955 . »	Muhto moadde jagi maŋŋel bođii skuvlii čálus : « Hálddahus buot áššiin mat gullet ruovttufidnui ( duodji , viessoindustriija ja smávvaindustriija ) sirdojuvvo Eanandoallodepartemeanttas Girko- ja oahpahusdepartementii suoidnemánu 1. b. 1955:s . »
Fra 1935 lå administrasjonen av heimeyrkeskolene til Landsrådet for heimeyrke .	1935 rájes lei ruovttufidnoskuvllaid hálddahus ráđis " Landsrådet for heimeyrke " ( Ruovttofidnu riikkaráđđi ) .
Her satt det folk som var opptatte av å bevare og utvikle gammelt husflid og handverk .	Dás ledje olbmot geat beroštedje seailluhit ja ovdánahttit boares dujiid ja giehtabargguid .
Denne organiseringa kan ha vært ei medvirkende årsak til at det var mulig å bygge den samiske heimeyrkeskolen på grunnlag av samisk kultur .	Dát organiseren soittii leat mielde váikkuheame dasa ahte lei vejolaš sámi kultuvrra vuođul cegget sámi ruovttufidnoskuvlla .
I papira fra den første perioden i skolens historie er det ikke noe som tyder på at man fra sentrale myndigheter har forsøkt å presse skolen til å endre innholdet i mer nasjonal lei .	Skuvlla historjjá vuosttaš áigodagas ii leat mihkkege čállojuvvon mii čájeha ahte guovddáš eiseválddit geahččaledje rievdadit sisdoalu eanet nášuvnnalaš hápmái .
Det var i den tida aldri snakk om innføring av nasjonale læreplaner .	Ii lean dan áiggis goassege sáhka geavahit nášuvnnalaš oahppoplánaid .
De første åra blei det heller ikke holdt eksamen .	Vuosttaš jagiid ii lean ge eksámen skuvllas .
Et skriv fra skoleåret 1954/55 forteller at det hittil ikke har vært eksamen i noen av fagene , men at man vil forsøke å få avholdt eksamen våren 1955 .	Čállosis skuvlajagis 1954/55:s muitaluvvo ahte dán rádjái ii leat čađahuvvon eksámen guđege fágas , muhto lea jurdda geahččalit čađahit eksámena giđđat 1955:s .
Dette blei da gjennomført , og i Riksarkivet er det bevart liste over oppnevnte eksterne sensorer for følgende fag : yrkeslære mannlig , horn- og redskapssløyd , yrkeslære kvinnelig , norsk , regning , bokføring , samisk muntlig og skriftlig og samisk historie .	Dat čađahuvvui maid , ja Riikkaarkiivvas lea vurkejuvvon listu olggobealde váldon sensoriid namaiguin čuovvovaš fágain : Fidnooahppu dievdduide , čoarve- ja reaidoduodji , fidnooahppu nissoniidda , rehkenastin , ruhtadoallu , njálmmálaš ja čálalaš sámegiella ja sámi historjá .
I stedet for Bastøy	Bastøy sajis
I all hovedsak var Heimeyrkeskolen et frivillig tilbud for ungdom som sjøl ønska utdanning .	Vuosttažettiin lei ruovttufidnoskuvla eaktodáhtolaš fálaldat nuoraide geat ieža háliidedje oahpu .
Men i alle fall i ett tilfelle blei skolen brukt til å anbringe uskikkelig ungdom som et alternativ til bortsending til skolehjem .	Muhto unnimusat okte lea skuvla geavahuvvon dasa ahte njulget hilbes nuoraid dan sadjái go sáddet sin skuvlaruktui .
Nokså kort tid etter at skolen var starta skreiv Kautokeino verjeråd et brev til politimesteren i Vestfinnmark .	Oanehis áiggi maŋŋel go skuvla lei álggahuvvon čálii Guovdageainnu várjalanráđđi reivve Oarje-Finnmárkku politimeasttirii .
Der viste man til at verjerådet hadde vedtatt at en ungdom « skulde anbringes på den måten ( skolehjem e.l. ) som Direktoratet for Spesialskolene fant mest tjenlig » .	Dás čujuhuvvui ahte okta nuorra « galggai biddjot nu ( skuvlaruktui dehe sullásažžii ) movt Erenoamášskuvllaid direktoráhtta oinnii heivvolaččamussan » .
Gutten skulle sendes til Bastøy skolehjem i Oslofjorden , men det kom det protester mot : « Da det ble kjent heroppe at NN ( anonymisert av red. ) skulle til Bastøy , ga flere i som utenfor verjerådet uttrykk for sin misnøye og engstelse .	Bárdni galggai sáddejuvvot Bastøy skuvlaruktui , muhto dasa bohte vuostecealkámušat : « Go šattai dovddusin dáppe ahte NN ( čihkkojuvvon namma , doaimm. ) galggai sáddejuvvot Bastøyai , de čájehedje oallugat sihke várjalanráđi siskkobealde ja olggobealde vuostehágu ja balu dasa .
Etter konferanse med sorenskriveren i Alta undersøkte jeg så om det gaes anledning til å få ham anbragt på en annen måte , slik at han under skjerpet tilsyn kunne lære det han vilde få bruk for senere i livet , m. a. et høvelig yrke , og der han ikke kom til å bli « merket » fordi han var fra et samisk miljø og ubehjelpelig i norsk .	Maŋŋil ságastallamiid sunddiin Álttás , de lean mun guorahallan ahte lea go vejolaš oažžut su sajustit eará ládje , nu ahte son geahču vuolde beasašii oahppat juoidá mas sáhtášii oažžut ávkki maŋŋil eallimis , nugo vuogas barggu , ja gos son ii šatta « merkejuvvot » dan dihte go son boahtá sámi birrasis , iige gulahallan dárogillii .
Det blei derfor vedtatt at gutten skulle « anbringes i Kautokeino yrkesskole . ...	Maŋŋil máŋga geahččaleami duššás , rahpasii dán čavčča vejolašvuohta Guovdageainnu ođđa fidnoskuvllas . »
Skulde gutten mot formodning nekte å la seg anbringe i yrkesskolen eller vise dårlig framferd der , blir anbringelse i Bastøy skolehjem å effektuere uten videre . »	Dasto mearriduvvui ahte bárdni galggai « biddjot Guovdageainnu fidnoskuvlii ... Jus bárdni aŋkke biehttala vuolgimis fidnoskuvlii dahje meannuda hejot , de sáddejuvvo dakkaviđe Bastøyai . »
Brev til Ola	Reive Ovllái
De første åra kunne elevene søke støtte til innkjøp av maskiner og verktøy .	Álgojagiid sáhtte oahppit ohcat doarjaga oastit mašiinnaid ja duodjeneavvuid .
De kunne få inntil 200 kroner , men da måtte de skrive søknad til lederen i yrkesnemnda .	Sii sáhtte oažžut gitta 200 ruvnno rádjái , muhto de galge čállit ohcamuša fidnolávdegotti jođiheaddjái .
Søknadene fra 1953 er oppbevart i skolens arkiv .	Ohcamušat 1953:s leat vurkejuvvon skuvlla arkiivii , ja doppe sáhttá gávdnat máŋggalágán ohcamušaid .
Noen brev var stila « Til Kautokeino Yrkesnemnd » , andre til « Herr Ola Aarseth » , mens andre igjen var mer uformelle , som dette :	Muhtimat ledje čujuhuvvon « Til Kautokeino Yrkesnemnd » ( Guovdageainnu fidnolávdegoddái ) , earát fas « Herr Ola Aarsethii » , ja soapmásat fas eanet eahpeformálalaččat , nugo dát ( originala reive lei dárogillii ) :
Kautokeino 30/5	Guovdageaidnu 30/5
Til Ola Jeg skulle bare skrive om den søkninga eller om den maskinen .	OVLLÁI Mun áigon dušše čállit dan ohcamuša birra , dahje dan mášiinna birra .
At de kan bestille en ny maskin ( Singer ) trø maskin .	Ahte sáhttet diŋgot ođđa mašiinna ( Singer ) duolbmunmašiinna .
For hun Elen Klemetsen hadde ingen maskin og selle .	Go Elen Klemetsenas ii lean mašiidna vuovdit .
( N. N. )	( N. N. )
Ola Aarseth var ved siden av å være skolesjef i Kautokeino også styreleder for heimeyrkeskolen . Her er han foran framhaldsskolebrakka på 1950-tallet .	Ola Aarseth lei Guovdageainnu skuvlahoavda , ja dasa lassin lei ruovttufidnoskuvlla stivrajođiheaddji Dás son lea joatkkaskuvlla ( framhaldsskuvlla ) bráhka ovddabealde 1950-logus. .
( Foto : Odd Mathis Hætta , Kilde : Muitalusat ja dáhpahusat Guovdageainnus - Govvagirji IV )	( Govva : Odd Mathis Hætta , Gáldu : Muitalusat ja dáhpahusat Guovdageainnus - Govvagirji IV )
Hornkapp til Lørenskog	Čoarvebázahusat Lørenskogii
Det var ikke alltid lett for skolen å få endene til å møtes , og man forsøkte å spe på et spinkelt budsjett med å selge det som selges kunne .	Ii lean álo nu buorre ruhtadilli skuvllas , ja danne geahččaledje veahkehit gáržžes skuvlabušeahta dan láhkái ahte vuvde visot maid sáhtte vuovdit .
Fra hornsløyden blei det en del kapp som ikke kunne brukes til bruks- eller prydgjenstander , og i 1954 skreiv rektor rundt til forskjellige fabrikker om de ville kjøpe opp dette som råstoff til lim. Til slutt fikk han tilslag i A / S Norsk Benindustri , som var villig til å betale kr. 0,15 pr. kg , levert Lørenskog stasjon ved Oslo .	Čoarveduojis báhce bázahusat maid ii sáhttán geavahit atnu- dahje čikŋabiergasiidda , ja jagi 1954:s čálii rektor reivve máŋggalágáš fabrihkáide ahte ostet go sii daid ávnnasin liibmii . Maŋimuš ožžo jođu A / S Norsk Benindustriai , guhte áiggui máksit 0,15 ruvnnu gilos , go leat buktojuvvon Lørenskog stašuvdnii Oslo lahka .
Bogtrær til Grønland	Leaŋggat Ruonáeatnamii
Allerede helt i starten var skolen involvert i internasjonalt samarbeid .	Juo álggu rájes oassálasttii skuvla riikkaidgaskasaš ovttasbarggus .
I 1954 skreiv Grønlandsdepartementet i København og takka for tre par bogtrær for rein , som var forarbeida av skolens elever .	1954:s čálii Ruonáeatnandepartemeanta Københámmánis ja giitalii golmmaid leaŋggaid ovddas maid skuvlla oahppit ledje duddjon .
Spesielt forseggjort bogtre til rein , på Guovdageainnu gilišillju / Kautokeino bygdetun .	Erenoamáš čábbát duddjojuvvon heargeleaŋggat , Guovdageainnu gilišiljus .
Trulig var det ikke like dekorert det som blei sendt til Grønland .	Várra ii lean seammá čábbát hervejuvvon leaŋga mii sáddejuvvui Ruonaeatnamii .
( Foto : Samiskelever fra Sørøya )	( Govva : Sállama sámegieloahppit )
Samisk språk i skolen	Sámegiella skuvllas
Heimeyrkeskolen blei oppretta 7 år før loven blei endra slik at samisk kunne tillates i folkeskolen , og 15 år før samisk begynneropplæring blei gjennomført i praksis .	Ruovttufidnoskuvla álggahuvvui 7 jagi ovdal go láhka rievdaduvvui nu ahte sámegiella lei lobálaš álbmotskuvllas ja 15 jagi ovdal go sámegiella čađahuvvogođii oahpahusgiellan álgooahpaheamis .
Likevel var samisk som fag planlagt som en del av heimeyrkeskolen fra starten av .	Lihkká lei sámegielfága plánejuvvon oassin ruovttufidnoskuvllas álggu rájes juo .
Dette blei også gjennomført , og det var Anders Bongo som var lærer .	Dát čađahuvvui maid , ja Anders Bongo lei oahpaheaddjin .
I 1955 og 1956 var samisk også eksamensfag , med samekonsulent Hans J. Henriksen som sensor .	1955:s ja 1956:s lei sámegiella maid eksámenfágan , ja sámekonsuleanta Hans J. Henriksen lei sensorin .
I hans arkiv har vi funnet karakterene fra eksamen begge disse åra .	Su vuorkkás leat mii gávdnan eksámeniid árvosániid goappašit jagiid .
Karakterene er jevnt over gode , men for noen elever har sensor kommentert at disse elevene må ha hatt for dårlig bakgrunn i nordsamisk til at man kan gi en rettferdig vurdering .	Árvosánit leat jámma buorit , muhto muhtin ohppiide lea sensora namuhan ahte dain ohppiin ferte leamaš beare heajos duogáš davvisámegielas ahte dáidda livččii sáhttán addit rievttalaš árvvoštallama .
I 1955 besto eksamen av diktat og stil , i 1956 av diktat og oversettelse .	1955:s lei eksámena sisdoallu diktáhta ja stiila , ja 1956:s fas diktáhta ja jorgaleapmi .
I samband med eksamen i 1955 kommenterer Henriksen i et følgebrev til skolestyrer Sigurd Skoglund : « Bongo må ha lagt mye arbeid på samisk-opplæringen , det som vises er jo resultat av knapt 10 måneders undervisning overhodet i samisk , når det gjelder skrivning og ortografi . »	1955 ' eksámena oktavuođas namuhii Henriksen čuovusreivves skuvlajođiheaddjái Sigurd Skoglundii : « Bongo ferte bargan ollu sámegieloahpahemiin . Dat oidno bohtosiin dušše snoagga 10 mánu sámegiela oahpaheamis obanassii , mii guoská čállimii ja riektačállimii » .
En av eksamensstilene har sensor blitt så begeistra for at han skriver : « Jeg ville gjerne be Dem overveie å la stilen til elev nr. 2 komme den samiske leseboka til nytte , den som Edel Eriksen kjenner til fordi hun er medlem av det utvalget som har samlet stoff til den .	Ovtta eksámenčállosii lei sensor nu liikon ahte čállá : « Bivddán du árvvoštallat diktit stiilla maid oahppi nr. 2 lea čállán boahtit ávkin sámi lohkangirjái , dan maid Edel Eriksen dovdá go son lea miellahttu joavkkus geat leat čohkken čállosiid dasa .
Riktignok er stoffet til denne boka allerede sendt til Kirkedepartementet , men det skulle vel ennå la seg gjøre å få stykket inn , om utvalget så vil .	Rievtti mielde leat čállosat dán girjái sáddejuvvon juo Girkodepartementii , muhto galggašii sáhttit oažžut dán bihtá dasa mielde , jus joavku nu háliida .
Har du anledning til å la Edel Eriksen se den stilen ? »	Lea go vejolaš ahte don divttát Edel Eriksena oaidnit dán stiilla ? »
[ Dessverre kan ikke Skoglund ha gjort dette , for Edel Hætta Eriksen opplyser at hun aldri fikk noen slik stil .	[ Dađe bahábut ii sáhte Skoglund leat dahkan dan , go Edel Hætta Eriksen muitala ahte son ii goassege ožžon dakkár stiilla .
Det har ikke vært mulig å oppspore verken stiloppgavene eller besvarelsene . ]	Ii leat leamaš vejolaš gávdnat bargobihtáid ii ge vástádusaid . ]
I alle fall i 1955 var det i tillegg til samisk skriftlig også eksamen i samisk muntlig og samisk historie .	1955:s lei lassin sámegiela čálalaš eksámenii maiddái sámegiela njálmmálaš eksámen ja sámi historjá .
Samisk synes også i stor grad å ha vært brukt som undervisningsspråk .	Sámegiella orru geavahuvvon ollu oahpahusgiellan .
Det var i alle fall ingen pålegg om å bruke norsk der lærere og elever var samisktalende .	Ii lean makkárge gáibádus geavahit dárogiela doppe gos sihke oahpaheaddjit ja oahppit ledje sámegielagat .
08.04.1952 uttaler yrkesskolenemnda : « Undervisningen bør i størst mulig utstrekning foregå på samisk , i alle fall i de praktiske fag . »	Cuoŋománu 8. b. 1952:s cealká fidnoskuvllalávdegoddi : « Oahpahus berre eanemus lági mielde čađahuvvot sámegillii , goit praktihkalaš fágain . »
De første par åra var nesten alle elevene fra Kautokeino , dvs. at de aller fleste var samisktalende .	Vuosttaš jagiid ledje measta buot oahppit eret Guovdageainnus , ja nu ledje eanas oahppit sámegielagat .
Seinere kom det til flere fra andre områder .	Maŋŋil boahtigohte oahppit maiddái eará guovlluin .
En del av dem kunne ikke samisk eller den samisken de kunne var for fjern fra kautokeinodialekten til at de kunne forstå denne .	Oassi sis eai máhttán sámegiela , dahje sámegiella maid sii máhtte lei nu earalágán go Guovdageainnu suopman ahte lei váttis dan ipmirdit .
Mest bruk av samisk var det nok i den praktiske undervisninga for jenter .	Eanemus sámegiella geavahuvvui nieiddaid praktihkalaš oahpahusas .
Her var lærerne for det meste samisktalende .	Doppe ledje eanas sámegielat oahpaheaddjit .
Snekkerlærer og skolestyrer Skoglund kunne derimot ikke samisk .	Snihkkároahpaheaddji ja skuvlajođiheaddji Skoglund ii máhttán sámegiela .
Byggeplanen stadig utsatt	Huksenplána ain maŋiduvvon
Først på 1950-tallet var mesteparten av Nord-Troms og Finnmark prega av gjenreising etter krigen .	50-logu álgogeahčen lei eanas oassi Davvi-Romssas ja Finnmárkkus ain huksema vuolde maŋŋel soađi .
Skolene holdt ofte til i provisoriske brakker .	Skuvllat ledje dávjá muhtunlágan bráhkain .
Slik var det også i Kautokeino , og når man så skulle etablere en ny skole , var det ikke bare å finne plass .	Nu lei maid Guovdageainnus , ja go de galge álggahit ođđa skuvlla , de ii lean álki gávdnat saji .
Fra starten av var det full enighet om at det måtte bygges nytt , men man starta opp med provisoriske løsninger med verksteder i forskjellige brakker og teoriundervisning på folkeskolen på kveldstid .	Álggos lei dievas ovttamielalašvuohta ahte deike ferte hukset ođđasa , muhto álge goitge gaskaboddosaš čovdosiiguin ; barggahagat iešguđetlágán bráhkáin ja teoriijaoahpaheapmi álbmotskuvllas eahkediid .
Men så lett skulle det ikke gå . I Stortingsproposisjon nr 1–1952 blir det uttrykt : « . .	Optimisttalaččat rehkenasttii plánenjoavku 1951:s ahte huksen sáhtii álggahuvvot 1952:s , muhto nie álki ii lean .
i samsvar med St.meld. nr. 85 ( 1951 ) foreslår Landbruksdepartementet at det opprettes en samisk heimeyrkeskole i Kautokeino og at det til bygging av internat og skolebygg , 1. byggetrinn , bevilges kr. 400000 , samt til anskaffelse og driftsutgift kr. 80000 , tilsammen kr. 480000 på budsjettet for 1952–53 . »	Stuoradiggeproposišuvdna nr. 1:s čuožžu : « Stuoradiggedieđáhusa nr. 85 ( 1951 ) mielde evttoha Eanadoallodepartemeanta ahte álggahuvvo sámi ruovttufidnoskuvla Guovdageidnui ja ahte huksemii internáhta ja skuvlavistti 1. huksenceahkkái , juolluduvvo 400 000,- ruvnno , ja dasa lassin 80 000,- ruvnno háhkamiidda ja doaibmagoluide , oktiibuot 480 000,- 1952/53 bušeahtas . »
[ Stortingsproposisjon nr. 1 , tillegg nr. 30 , side 5 i tillegget . ]	[ Stortingsproposisjon nr. 1 , tillegg nr. 30 , 5. siidu lasáhusas . ]
27.03.1952 sender plannemnda brev til Fylkesarbeidskontoret .	Njukčamánu 27. beaivvi 1952 sádde plánenjoavku reivve Fylkkabargokántuvrii .
Her er man fortsatt optimister : « Anleggene blir trolig påbegynt sommeren 1952 » .	Dás leat ain optimisttat : « Huksemat vedjet álggahuvvot 1952 geasi . »
Dette skjedde ikke og Stortingsprop.1- 54 melder : « Av løyvinga til skulen for samar , Ktk , kr. 480000 er att kr. 409000 til overføring til 1953–54 .	Nu ii dáhpáhuvvan , ja stuoradiggeproposišuvdna 1-54 dieđiha : « Juolludeamis skuvlii sámiid várás , Guovdageainnus , ru. . 480 000,- lea vel báhcán 409 000,- ruvnno jahkái 1953–54 .
Med den overførte sumen og løyvinga for 1953–54 , kr. 480000 , står det til rådvelde ialt kr. 889000 .	Juolluduvvon supmi ja juolludeapmi jahkái 1953–54 , ru. . 480 000,- de lea oktiibuot 889 000,- ruvnno geavaheapmái .
Dept. reknar med at det ikkje trengst løyving for 1954–55 , men at ein kan koma attende til spørsmålet seinare . »	Departemeanta rehkenastá ahte ii dárbbašuvvo juolludeapmi jahkái 1954-55 , muhto ahte sáhttit máhccat gažaldahkii maŋŋel . »
Bygginga kom heller ikke i gang i 1953 , for 20.03.1954 meldte Finnmarksposten : « Nytt permanent bygg skal påbegynnes til sommeren . »	Huksen ii álggahuvvon vel 1953:s ge , go njukčamánus 20. b. čálii Finnmarksposten : « Ođđa bistevaš vistti ceggegohtet dán geasi . »
Men i løpet av de neste to månedene må det ha kommet stoppordre , for 19.05.1954 ber skolestyreren om penger til provisorium , siden « skolens permanente bygninger ikke kunne påregnes oppført i år » .	Muhto boahtte guovtti mánus ferte bissehuvvon . Go miessemánu 19. b. 1954:s bivdá skuvlajođiheaddji ruđa gaskaboddosaš čovdosii , go juo « skuvlla bistevaš visttit eai sáhte rehkenastot ceggejuvvot dán jagi . »
Nå begynte situasjonen å bli ganske fortvila , det var ikke holdbart å drive skole under slike forhold .	Dál šattai oalle váttis dilli , ii lean dohkálaš čađahit skuvlla dákkár dilálašvuođas .
Også krefter utafor skolen engasjerte seg .	Maiddái fámut olggobealde skuvlla beroštišgohte áššis .
Samisk råd for Finnmark skreiv 16.08.1954 til Landbruksdepartementet og klaga over at bygginga ennå ikke er kommet i gang .	Finnmárkku Sámi Ráđđi čálii borgemánu 1954:s reivve Eanandoallodepartementii ja váiddii go huksen ii lean vel álggahuvvon .
Etter ei utredning om behovet , heter det videre : « En får seg ikke til å tro at det er midlene Staten har vanskelig for å skaffe til veie .	Maŋŋel go guorahalle dárbbu , de čállojuvvo vel viidáseappot : « Ii oro jáhkehahtti ahte leat ruđat maid stáhta ii nagot juolludit .
En spør om samer fremdeles skal være henvist til Finnemisjonens gaver når det gjelder økonomiske spørsmål og kulturelle institusjoner .	Sáhttá jearrat galget go sápmelaččat ain čujuhuvvot Sámemiššuvnna skeaŋkkaide go lea sáhka ruđas ja kultuvrralaš ásahusain .
Samisk råd vil bemerke at en drar i tvil om de norske statsmakter ser på det samiske problem med det alvor som en liten folkegruppe med særegne tradisjoner har krav på i en omstillingsperiode av så dyptgripende karakter som den samene nå står over for . ...	Sámi ráđđi áigu mearkkašuhttit ahte eahpida Norgga stáhtafámuid oaidnit sámiid váttisvuođaid dainna duođalašvuođain , masa unna olmmoščearddažis , iežas mihtilmas árbevieruiguin , lea vuoigatvuohta , dákkár nuppástuhttináigodagas mii dál lea sámiid ovddabealde , mas leat nu stuora váikkuhusat . ...
Rådet tillater seg derfor på det instendigste henstille til det ærede landbruksdepartement at det utvirker nødvendige bevilgninger til bygging av permanente lokaler for Statens heimeyrkeskole for samer i Kautokeino , slik at byggingen kan komme i gang fra våren 1955 . »	Ráđđi bivdá dasto ahte gudnejahttojuvvon eanandoallodepartemeanta juolluda dárbbašlaš ruhtameari hukset bistevaš visttiid Stáhta ruovttufidnoskuvlii , nu ahte huksen sáhttá álggahuvvot 1955 ' giđa . »
Men neste år kan så Nationen 03.06.1955 skrive : « Håp om at Heimeyrkeskolen for samer kan bygges allerede neste sommer . »	Jagi maŋŋel čállá aviisa Nationen geassemánu 3. beaivve 1955:s : « Lea doaivva ahte ruovttufidnoskuvla sápmelaččaid várás sáhttá huksejuvvot juo boahtte geasi . »
I 1955 skreiv avisa Nationen at det var håp om at skolen kunne bygges i 1956 .	1955:s čálii aviisa Nationen ahte lei doaiva skuvlla hukset 1956:s .
Likevel var den ikke klar for bruk før i 1960 .	Liikká ii lean válmmas geavahussii ovdal go 1960 .
En måned seinere vedtar skolens styre en krass uttalelse der det heter : « Heimeyrkeskolen for samer har nå i 3 år holdt kurs i provisoriske lokaler og under kummerlige forhold .	Mánu maŋŋel mearrida skuvlastivra garra cealkámuša mas čuožžu : « Ruovttufidnoskuvla sápmelaččaid várás lea dál 3 jagi doallan kurssaid gaskaboddosaš visttiin , ja heajos dilis .
En har imidlertid holdt det gående da en stadig er blitt forespeilet at nybygget skulle påbegynnes .	Leat goitge joatkán go ain leat ožžon lohpái ahte ođđa visttit huksejuvvojit .
De stadige utsettinger og nå inndragningen av en del av bevilgningen har skapt usikkerhet omkring skolen og dens framtid .	Go čađat maŋidit ja gesset ruovttoluotta osiid juolluduvvon ruđain , de dat dagaha eahpesihkarvuođa skuvlla ja dan boahtteáiggi birra .
Disse ting har skadet skolen i folks omdømme og skapt tvil om myndighetenes vilje til å gjennomføre planen om Heimeyrkeskolen for samer . »	Dát áššit leat billistan skuvlla nama ja dahkan eahpádusa eiseválddiid dáhttui čađahit plána hukset ruovttufidnoskuvlla sámiide . »
I 1956 finner skolens styre forholda så uholdbare at de vedtar å stanse drifta av skolen inntil nybygget er ferdig .	1956:s gávnnaha skuvlla stivra dilálašvuođa nu váttisin ahte mearridit bissehit skuvlema gitta dassážii go ođđa visti lea gárvvis .
Skolestyreren søker seg i mellomtida til en annen skole , og de neste åra er den eneste aktiviteten kortere kurs som blir administrert av skolens styre .	Skuvlajođiheaddji ohcá eará skuvlii barggu , ja čuovvovaš jagiid lágidit dušše muhtin oanehis kurssaid maid skuvlla stivra hálddaša .
Skolebygningene var ferdige i 1959 , og 27.08.1959 skriver Vestfinnmark Arbeiderblad at de første elevene rykker inn i oktober .	Skuvlla visttit válbmanedje 1959:s , ja borgemánu 27. beaivvi 1959 čállá Vestfinnmark Arbeiderblad ahte vuosttaš oahppit álget golggotmánus .
I praksis kom ordinær skole likevel først i gang høsten 1960 .	Duohtavuođas álggii albma skuvla easkka 1960 ' čavčča .
Tegning : Arvid Sveen , 1972	Sárgun : Arvid Sveen , 1972
« Han bør være akademiker »	« Son berre leat akademihkar »
I styreprotokollen har vi funnet følgende i et møtereferat fra 13.04.1958 : « En foreslår at det ved skolen foruten styrer tilsettes en mannlig og en kvinnelig faglærer .	Stivrabeavdegirjjis 13.04.1958 : « Evttohuvvo ahte skuvlajođiheaddji lassin biddjojuvvo okta dievdo- ja okta nisson- fágaoahpaheaddji .
Ad styrer : Styreren skal først og fremst administrere og skape miljø ved skolen og trenger ikke være faglærer i praktiske fag .	Jođiheaddji birra : Jođiheaddji galgá vuosttažettiin hálddašit ja hábmet skuvlla birrasa , iige dárbbaš leat fágaoahpaheaddjin praktihkalaš fágain .
Han bør være akademiker og ha tilknytning til og interesse for samisk kultur og språk . »	( Beavdegirji lea čállon dárogillii ja lea čállon « Han bør være akademiker » = Dievdu berre leat akademihkar .
( Utheva av red. )	Eai sáhttán dalle jurddašit ahte jođiheaddji sáhtii leat nisson . )
Fra samisk heimeyrkeskole til norsk yrkesskole	Sámi ruovttufidnoskuvllas dáru fidnoskuvlii
Etter noen år med byggevirksomhet og ellers minimal aktivitet kunne Statens heimeyrkeskole for samer høsten 1960 endelig planlegge oppstart i nye lokaler .	Maŋŋel go muhtin jagiid ledje leamaš huksemat ja muđui unnán doaimmat sáhtii Stáhta ruovttufidnoskuvla sámiide viimmat plánet álggaheami ođđa visttiin čakčat 1960:s .
I den forbindelse sender skolen et brev til samekonsulent Hans J. Henriksen : « En er nå kommet så langt med de forskjellige arbeidene og med anskaffelse av utstyr m.v. at man tar sikte på å få skolen i gang i begynnelsen av oktober måned d.å. »	Dán oktavuođas sáddejuvvui reive sámekonsulentii Hans J. Henriksenii : « Dál leat ollen nu guhkás iešguđetlágán bargguiguin ja reaidoháhkamiin ahte doaivut oažžut skuvlla johtui golggotmánu álggus dán jagi . »
Arkivert sammen med dette brevet finner vi en tekst som tydelig er ment som avisannonse og eventuelt oppslag .	Vurkejuvvon ovttas dáinna reivviin gávnnaimet čállosa mii čielgasit lea jurddašuvvon aviisaalmmuhussan ja vaikko muđui almmuheapmin .
Teksten finnes både på norsk og samisk , og trolig er det Hans J. Henriksen som har oversatt den .	Čálus lea sihke dárogillii ja sámegillii , ja orru leame Hans J. Henriksen guhte lea jorgalan dan .
Denne annonsa viser at det nå var kommet en helt ny linjestruktur ved skolen , etter mønster av linjeinndelinga ved norske yrkesskoler og husflidsskoler :	Čálus čájeha ahte dál lei boahtán áibbas ođđa suorgestruktuvra skuvlii , mii sulastahttá suorgejuohkima dáru fidnoskuvllain ja duodjeskuvllain :
STATENS HEIMEYRKESKOLE FOR SAMER – KAUTOKEINO –	Státta ruovtofid ' noskuv ' lea sámiide – Guov ' dagæinos –
Skolen tar opp elever til skoleåret 1960/61 , som vil ta til først i oktober .	Dat skuv ' lea vuos ' táivál ' dá elevaid skuvlajakkái 1960/61 , mii ál ' gá oktobera álgos .
Alle som er ferdig med folke- og framhaldsskolen kan søke om plass .	Buokkat guđet læt gær ' gan ál ' bmut- ja joatka-skuvlas sát ' tet åccat saji .
Skolen har følgende fagavdelinger : A. Trearbeid .	Skuvlas læt čuovvovaš fága-oasit : A. Muorraduoddji .
B. Jern- og metallarbeid .	B. Ruov ' di- ja metálla-duoddji .
C. Veving og søm .	C. Gåđđin ja goarron .
D. Kurs av forskjellige slag .	D. Kursat soames lágánat .
I tilknytning til den praktiske opplæringen vil det bli gitt teoretisk undervisning .	Práktikalaš mat ' táhæmi báldas ad ' dujuvvut šad ' dá teoretalaš oappahæbmi .
Undervisningen er gratis og det vil bli høve til å søke stipend til reise og opphold ved skolen .	Oappahus læ frid ' dja ja vejulaš šad ' dá læt åccat stipende jåttimii ja årromii dan skuvlas .
Nærmere opplysninger fåes ved å henvende seg til skolen , adresse : Kautokeino .	Åđđa internáttas leat buorit årronlanjat elevaide ja bårramuš fuolahuvvu dievvasit .
Sammen med disse papirene finner vi også Midlertidig plan for Statens heimeyrkeskole for samer , Kautokeino .	Visubut dieđoin ad ' dá skuv ' lea gå dasa sádde jæraldaga adreassain : Statens heimeyrkeskole for samer , Kautokeino .
Her er det en kort beskrivelse av innholdet i de fire avdelingene som er skissert over .	Dás lea oanehis čilgehus dán njealji ossodaga sisdoalus mat leat namuhuvvon ovdalis .
Mens de praktiske faga i planen av 1952 klart var knytta til samisk kultur og det samiske samfunnets behov , har det nå skjedd en klar dreiing av innholdet i retning av det som er vanlig ved tilsvarende norske skoler .	Dan sajis go praktihkalaš fágat 1952 ' plánas ledje čielgasit čadnojuvvon sámi kultuvrii ja sámi servodaga dárbbuide , leat dál rievdadan sisdoalu dan guvlui mii lea dábálaš sullasaš dáčča skuvllain .
I avdeling A. får elevene først kjennskap til verktøyet og dets behandling .	A. Ossodagas ožžot oahppit vuos oahpu dovdat bargoneavvuid ja movt daid gieđahallat .
Deretter gjennomgåes en øvingsrekke som omfatter de almindelige tresammenføyninger , formingsarbeid , m. m . .	Dan maŋŋel čađahuvvojit hárjehallanbarggut mat sisttisdollet dábálaš muorra-oktiibidjamiid , hábmenbargguid jna. .
Når øvingsrekken er gjennomgått får elevene ut fra forutsetning og behov , og i samråd med læreren , i noen grad velge hva de ønsker å lage av bruksgjenstander av forskjellig slag , verktøy , redskap , enklere bruksting for huset , o. a . .	Go hárjehallanráidu lea čađahuvvon , de oažžu oahppi muhtin muddui iežas máhtu ja dárbbu mielde , ovttasráđiid oahpaheddjiin , válljet maid háliida dahkat , nugo iešguđetlágán atnudiŋggaid , reaidduid , eaŋkilis atnudiŋggaid vissui jna.
I avdeling B. får også elevene først kjennskap til verktøyet .	B. Ossodagas ožžot maid oahppit álggos oahpu bargoneavvuid birra .
Deretter gjennomgåes en øvingsrekke i smiing , filing og sammenpassingsarbeid .	Dan maŋŋel geahččaluvvo dáhkun , fiilen ja oktiiheivehanbargu .
Senere blir oppgavene forskjellige – som arbeid av bruksting i smijern , verktøy , beslag til redskap m. m . .	Maŋŋel šaddet iešguđetlágán barggut – nugo dahkat atnudiŋggaid dáhkunruovddis , bargoreaidduid ja reaidduide áđaid jna.
I avdeling C. får elevene innføring i søm , prydsøm , veving , vask og stryking , plantefarging , skinnarbeid og annet handarbeid som kan være til nytte i det praktiske liv .	C. Ossodagas ožžot oahppit vuđolaš oahpahusa goarrumis , hearvagoarrumis , čuoldimis , bassamis ja liktemis , šaddoivdnemis , náhkkebargguin ja eará giehtabargguin / dujiin mat sáhttet leat ávkkálaččat praktihkalaš eallimis .
D. Kurs . Etter behov vil det bli satt i gang opplæring av forskjellig art – sveising , reindrift , horn- og beinarbeid m. m . .	D. Kurssat : Dárbbu mielde biddjojuvvojit johtui iešguđetlágán oahput , sveisen , boazodoallu , čoarve- ja dákteduodji jna.
Teoretisk opplæring : Tegning , material- og yrkeslære , norsk med korrespondanse , kalkulasjon og bokføring .	Teorehtalaš oahpaheapmi : Sárgun , materiála- ja bargooahppu , dárogiella oktan breavalonohallamiin , rehkenastin ja rehketdoallu .
Dessuten stil- , form- og fargelære , film , foredrag m. m . .	Dasa lassin vel stiila- , hápme- ja ivdneoahppu , filbmen , logaldallamat jnv.
Vi ser at alle de konkrete gjenstandene med samisk tilknytning som var nevnt i den tidligere planen nå er borte fra de ordinære kursa , og bare med i mulige spesialkurs .	Mii oaidnit ahte konkrehta sámi diŋggat mat ledje namuhuvvon ovddit plánas leat dál jávkan dábálaš kurssain , ja leat mielde dušše erenoamáš kurssain .
Man har innført øvingsrekke , etter mønster av det som var vanlig i det som den gang blei kalt verkstedskoler .	Čađahuvvui hárjehusráidu , dan láhkái mii lei dábálaš nu gohčoduvvon barggahatskuvllain .
Så blir det også i planen nevnt at det gis fradrag i læretid for gjennomgått skole .	Daddjo maid plánas ahte oažžu oaniduvvot oahpahalliáiggi das man ollu lea skuvlla vázzán .
Ei stor endring har skjedd siden man 8 år tidligere slo fast at skolen ikke skulle utdanne fagarbeidere for det norske storsamfunnet .	Stuora rievdadus lea dáhpáhuvvan dan rájes go 8 jagi ovdal mearridedje ahte skuvla ii galgga oahpahit fágabargiid stuoraservodahkii .
Av teorifaga ser man at samiskfaget nå er borte .	Teorehtalaš fágain mii oaidnit ahte sámegiella lea jávkan .
Først fra 1964/65 kom det inn igjen i skolen , med til sammen 2 timer i uka , som skulle dekke både språk og kulturhistorie .	Easkka jagis 1964/65 bođii dat fas skuvlii , oktiibuot 2 diimmu vahkkus , mii galggai gokčat sihke giela ja kulturhistorjjá .
Den samiske heimeyrkeskolen var i ferd med å bli en vanlig norsk yrkesskole .	Sámi ruovttufidnoskuvla lei šaddame dábálaš dáčča fidnoskuvlan .
Daværende rektor ved skolen , Svein Hermann , forklarte og forsvarte i 1971 denne omlegginga slik : « Etter at skolen i 1960 tok i bruk sine nye bygninger og det ble opprettet tre forskjellige linjer , ble det laget mindre og mindre samiske bruksting ved skolen .	Skuvlla dalá rektor , Svein Hermann , čilgii ja bealuštii 1971:s rievdadeami ná : « Maŋŋel go skuvla 1960:s válddii atnui ođđa visttiid ja go ásahuvvoje 3 iešguđetlágán suorggi , de dahkkojuvvoje unnit ja unnit sámi atnudiŋggat skuvllas .
Særlig på jern- og metall-linja var det vanskelig å finne plass for samisk husflid .	Erenoamážit ruovde- ja metállalinnjás lei váttis gávdnat saji sámi duodjái .
Forholdene i Indre Finnmark var vesentlig annerledes i 60-årene , enn da målsetningen for skolen ble laget i 1952 .	Dilálašvuohta Sis-Finnmárkkus lei áibbas earalágán 60-logus , go dalle go skuvlla ulbmil ráhkaduvvui 1952:s .
Styret for skolen tok så konsekvensen av dette og i 1962 vedtok det en revisjon av undervisningsplanen som gikk ut på at styret anbefalte at undervisningen ble i samsvar med verkstedskolens A-plan . »	Skuvlla stivra fuomášii ja válddii vuhtii dan ja mearridii 1962:s rievdadit oahpahanplána mas bođii ovdan ahte stivra ávžžuha ahte oahpaheapmi lea seammalágáš go divohatskuvlla A-plánain . »
[ Til 25-årsmeldingen om skolene i Finnmark .	[ Til 25-årsmeldingen om skolene i Finnmark .
Historikk om Den samiske yrkes- og husflidsskole , Kautokeino .	Historikk om Den samiske yrkes- og husflidsskole , Kautokeino .
07.05.1971 ]	07.05.1971 ]
I et notat av Reidar Marmøy i RVO 1978 beskrives endringene slik : « Fra skoleåret 1962/63 ble undervisningsplanene endret i samsvar med verkstedskolens A-plan .	Ovtta čállosis maid Reidar Marmøy joatkkaskuvlaráđis ( RVO ) čálii 1978:s govviduvvojit rievdadusat ná : « Skuvlajagis 1962/63 rievdaduvvui oahpahusplána barggahatskuvlla A-plána sullasažžan .
Dette førte med seg at spesielle samiske aktiviteter falt bort .	Dát mielddisbuvttii ahte muhtin mihtilmas sámi doaimmat gahččet eret .
Skolen ble da en vanlig yrkesskole , men samisk ungdom skal fortsatt ha førsterett til inntak . »	Skuvla šattai de dábálaš fidnoskuvlan , muhto sámi nuorat galget vuoruhuvvot sisaváldimis .
Uenighet om målsetting At det ikke var enighet om skolens målsetting og innretning kommer tydelig fram av dokumenter som KUD har arkivert om styrertilsetting i 1959-60 .	Boahtá čielgasit ovdán ahte ii lean ovttamielalašvuohta skuvlla ulbmiliid ja vuoruhemiid hárrái dokumeanttain maid Girko- ja oahpahusdepartemeanta lea vurken stivrra nammadeami oktavuođas jagis 1959/60 .
Styrerstillinga blei utlyst i 1959. 3 av søkerne blei innstilt , men ingen av dem tok jobben .	Jođiheaddji virgi almmuhuvvui rabasin 1959:s. 3 ohcci evttohuvvoje , muhto ii oktage sis váldán barggu .
Derfor blei ingen tilsatt og det blei ikke satt i gang ordinær undervisning .	Danin ii biddjon oktage virgái , iige álggahuvvon dábálaš oahppu .
Ennå et år gikk med kortere kurs i reindrift , søm og sledebygging .	Manai vel okta jahki goas lágiduvvoje dušše oanehit boazodoalu- , goarrun- ja reahkadahkankurssat .
Dette blei organisert av skolens styre , mens man venta på at bygga skulle bli ferdige og ny rektor komme neste år .	Dáid organiserii skuvlla stivra , dan botta go vurde ahte visttit válbmanedje ja ođđa rektor boahtá nuppe jagi .
I 1960 var det 4 søkere .	1960:s ledje 4 ohcci .
Skolens styre fant ingen av søkerne kvalifisert til styrerstillingen og ba Kjell Borgen om å søke .	Skuvlla stivra ii gávdnan ovttage ohcci dohkálažžan ja bivddii Kjell Borgena ohcat .
[ Arkitekt Kjell Borgen samla på 1950-tallet inn mye informasjon om byggeskikk i samiske områder .	[ Arkiteakta Kjell Borgen čokkii 1950-logus ollu dieđuid sámi guovlluid huksenvieruid birra .
Han har skrevet heftet Samenes gårder i indre Finnmark : naturtilpassing , form og kulturelle konvensjoner fra 1900 til 1990 , og tegna mange samiske byggverk . ]	Son lea čállán girjjáža Samenes gårder i indre Finnmark : naturtilpassing , form og kulturelle konvensjoner fra 1900 til 1990 ja maiddái sárgon máŋga sámi vistti . ]
Han sa imidlertid nei , og « ... ga uttrykk for at han ikke var interessert i å overta stilling ved en skole hvor hovedoppgaven skulle være typisk « heimeyrke » opplæring dvs. opplæring i snekkerarbeid , metallarbeid osv. .	Son ii dahkan dan , ja « ... dovddahii ahte sus ii lean beroštupmi váldit badjelasas virggi skuvllas man váldoulbmil lei dábálaš « ruovttubarggu » oahpaheapmi , nugo oahpaheapmi snihkkárbargguin , metállabargguin jnv. .
Han mente at skolen i første rekke burde drive opplæring i reindrift for reinsamer og at den burde søkes gjort til et slags senter for opplæring , forskning og praktiske forsøk i denne næringen i tilknytning til reinslakteriet i Kautokeino .	Son oaivvildii ahte skuvla vuosttažettiin galggašii addit oahpu boazodoalus boazosápmelaččaide ja ahte dat galggašii geahččalit šaddat juogalágán guovddážin oahpaheamis , dutkamis ja praktihkalaš geahččalemiin dán ealáhusas ovttas Guovdageainnu boazonjuovahagain .
Den mannlige « heimeyrke » opplæringen ( båtbygging , sledebygging , reparasjon av redskaper og bygninger ) mente han måtte kunne innpasses som en del av den praktiske opplæringen for reinsamene . » [ Kilde : Riksarkivet : Kirke- og undervisningsdepartementet , 7. skolekontor - Heimeyrkeskolen ] Rektortilsettinga endte med at styret likevel tilsatte en av dem man først mente ikke var kvalifisert .	Son oaivvildii ahte dievdduid « ruovttubarggu » oahpaheami ( fanas- ja reahkadahkan , reaidduid ja visttiid divodeapmi ) ferte sáhttit oažžut oassin praktihkalaš oahpahussii boazosápmelaččaide » [ Gáldu : Riksarkivet : Kirke- og undervisningsdepartementet , 7. skolekontor - Heimeyrkeskolen ] Rektorvirgáideapmi loahpahuvvui go stivra virgáibijai ovtta sis gean álggos ii lean dohkkehan .
Utviklinga fra samisk heimeyrkeskole i retning av vanlig norsk yrkesskole møtte motstand fra bl.a. Samisk råd for Finnmark , som på møte 29.–30. juni 1962 vedtok en henvendelse til Kirke- og undervisningsdepartementet : « En vil med beklagelse peke på de tendenser som åpenbart gjør seg gjeldende ved Statens heimeyrkeskole for samer i Kautokeino , og som truer med å bringe skolen inn i en utvikling i retning av vanlig yrkesskole med minimalt samisk preg .	Sámi ruovttufidnoskuvlla rievdamii dábálaš dáru skuvlla guvlui lei vuosteháhku ee. Finnmárkku sámi ráđi bealis , mii čoahkkimis geassemánu 29./30. beivviid 1962:s mearridii čállit ná Girko- ja Oahpahusdepartementii : « Šállošemiin ferte čujuhit daidda dábiide mat čielgasit bohtet ovdan Stáhta ruovttufidnoskuvllas sámiide Guovdageainnus , mat áitet rievdadit skuvlla dábálaš joatkkaskuvlla sullasažžan , mas lea unnimus lági mielde sámi hápmi .
Rådet mener at skolens berettigelse nettopp ligger i at den ved siden av sin yrkesutdannende funksjon skal opprettholde og vekke respekt for de spesifikt samiske kulturverdier – materielle og åndelige , og danne et miljø hvor samisk kultur har grobunn , og får livskraft .	Ráđđi oaivvilda ahte skuvlla vuoigatvuohta lea juste das ahte galgá lassin fidnooahpodoibmii doalahit ja boktit árvvusatnima erenoamáš sámi kultuvraárvvuide – ávnnaslaš ja vuoiŋŋalaš , ja birrasa dahkat gos sámi kultuvra ealáska ja oažžu eallinfámu .
En kulturelt anonym yrkesutdannelse ved denne skolen har etter rådets mening ingen berettigelse .	Ráđi mielas ii berre dán skuvllas leat fidnooahpahus mas kultuvrra ii vuhtto .
Yrkesutdannelse for samisk ungdom kan virkeliggjøres mer effektivt på de yrkesskoler fylket ellers har , og landet for øvrig .	Fidnooahpahus sámi nuoraide sáhttá duohtandahkkojuvvot beaktileappot eará fidnoskuvllain fylkkas ja muđui riikkas .
Rådet vi derfor innstendig henstille at det snarest blir utarbeidet en skoleplan som tar omsyn til de spesielle formål skolen er ment å tjene , såsom det går fram av skolens navn og de dokumenter som lå til grunn for skolens opprettelse . »	Ráđđi rávve ahte jođánepmosit ráhkaduvvo skuvlaplána mii váldá vuhtii daid erenoamáš ulbmiliid maid skuvla galggašii doaimmahit ja nugo skuvlla namma dadjá ja daid dokumeanttaid mat ledje vuođđun skuvlla álggaheapmái . »
Så langt har vi ikke funnet noe svar på dette fra departementet si side , men det er ingen ting som tyder på at man har grepet inn for å endre retninga .	Dássážii eat leat gávdnan vástádusa Departemeanttas , muhto ii leat mihkkege mii čájeha ahte sii áigot dahkat maide rievdadit dán málle .
Snarere tyder alt på at departementet ønska ei slik utvikling , som en del av moderniseringa og integreringa av samene i det norske storsamfunnet .	Baicca vuhtto ahte Departemeanta háliida dákkár rievdadusa , oassin ođasmahttimis ja integreremis sápmelaččaid Norgga stuoraservodahkii .
Samisk borte som fag og undervisningsspråk	Sámegiella jávkan fágan ja oahpahusgiellan
Samisk språk hadde vært et fast innslag i skolen fram til den ordinære undervisninga stansa opp i 1956 . I skoleplaner fra 1959 er samisk ført opp som fellesfag .	Sámegiella oahpahuvvui skuvllas gitta dassážii go dábálaš oahpaheapmi bisánii 1956:s. 1959 ' skuvlaplánain lea sámegiella biddjon oktasaš fágan .
Men i forslag til midlertidig plan av 1960 er samisk ikke nevnt , og det virker som det ikke blei undervist i samisk i perioden 1960-64 .	Muhto evttohusas gaskaboddosaš plánas 1960:s ii leat sámegiella namuhuvvon , ja ii oro oahpahuvvon sámegiella áigodagas 1960–1964 .
Da samisk igjen kom på timeplanen i 1964 og noen år framover , var det med svært lav status , bl.a. var det ikke eksamensfag , slik det hadde vært midt på 50-tallet .	Go sámegiella fas bođii diibmoplánii 1964:s ja muhtin jagiid ovddos guvlui , de lei das hui unnán árvu , ovdamearkka dihte ii lean sámegiella eksámenfága , nu go lei leamaš 50-logu gaskkamuttus .
Derimot var det høyt prioritert at samisktalende elever skulle lære norsk .	Nuppi bealde vuoruhuvvui sámegielat ohppiid dárogieloahppan .
Skolens årsmelding for 1964/65 forteller at de samisktalende elevene da hadde 6 timer norsk for uka , mens de norsktalende hadde 3 timer .	Skuvla jahkedieđáhus skuvlajagis 1964/65 muitala ahte sámegielat ohppiin dalle ledje 6 diimmu dárogiela vahkkus , dárogiel ohppiin fas dušše 3 diimmu .
Mens yrkesskolenemnda tidligere hadde uttrykt at undervisninga i størst mulig utstrekning burde foregå på samisk , hadde skolestyreren en annen oppfatning .	Fidnoskuvlalávdegoddi lei ovdal dadjan ahte oahpaheapmi eanemus lági mielde berrešii čađahuvvot sámegillii , muhto skuvlajođiheaddjis fas lei eará oaidnu .
Dette kommer klart fram i et intervju Finnmark Dagblad 16.05.1964 hadde med skolestyrer Sigurd Skoglund : – Så undervisningen foregår med andre ord på norsk ?	Dát boahtá čielgasit ovdan skuvlajođiheaddji Sigurd Skoglunda jearahallamis , Finnmark Dagbladetis miessemánu 16. beaivvi 1964 : – Nu ahte oahpaheapmi čađahuvvo dárogillii ?
Byr ikke det på problemer ?	Ii go dat šatta váttisin ?
– Jeg har det bestemte inntrykk av at man har gjort mere vesen av disse ting enn hva som er berettiget .	– Mus lea dat oaidnu ahte dán ášši leat dahkan stuorábun go dat oba lea ge .
De som begynner her på skolen har 8 år bak seg på skolepulten , så alle kan følge godt med i undervisningen .	Sii guđet álget dán skuvlii , leat juo čohkkán 8 jagi skuvlabeavddi guoras , nu ahte buohkat nagodit bures čuovvut mielde oahpahusas .
Men vi driver på den annen side også undervisning i norsk ved skolen , sier bestyrer Skoglund .	Nuppe dáfus lea mis maid oahpaheapmi dárogielas , lohká jođiheaddji Skoglund .
Det er også et annet forhold man må ha for øye hva undervisningen angår , nemlig den ting at det samiske sprog er fattig på tekniske uttrykk og benevnelser .	Nubbi ášši maid ferte geahčadit mii guoská oahpaheapmái , lea ahte sámegiella lea geafi teknihkalaš dajahusain ja namahusain .
Så det faller derfor naturlig å undervise på norsk .	Šaddá dan dihte lunddolažžan oahpahit dárogillii . .
Kristen rektor for elevenes moral	Risttalaš rektor ohppiid morála dihte
Gjennom tidene har skolens styre hatt mange tilsettingssaker .	Áiggiid čađa leat skuvlla stivrras leamaš máŋga virgáibidjanášši .
Noen ganger kan man kanskje stille et spørsmålstegn både ved om den beste blei tilsatt og ved argumenta som blei brukt .	Muhtumin sáhttá jearrat ahte lei go duođai dat buoremus guhte oaččui virggi , ja maiddái makkár ákkat geavahuvvojedje .
Fra styreprotokollen har vi saksa dette om rektortilsetting i 1969 : Søker nr. 1 « . . er også personlig kristen .	Stivrabeavdegirjjis gávnnaimet dán čállosa rektora virgáibidjama birra 1969:s : Ohcci nr. 1 « ... lea maid risttalaš .
Dette mener styret vil ha innvirkning på elevenes moral i sin alminnelighet . »	Stivra oaivvilda ahte dás lea váikkuhus ohppiid morálii obalohkái ... » .
Han blei derfor tilsatt , sjølv om styret innrømte at søker nr. 2 hadde « større og mer allsidig utdannelse og mange års praksis i yrkesskolen » .	Son biddjui dasto virgái , vaikko stivra mieđihii ahte ohcci nr. 2:s lei « alit ja viidát oahppu ja moanat jagiid bargan fidnoskuvllas » . .
Nå kan ikke søker nr. 1 ha tatt imot tilbudet , for det var søker nr. 2 som blei rektor i praksis .	Ohcci nr. 1 ii sáhte váldán vuostá dán bargofálaldaga , go lei ohcci nr. 2 guhte álggii rektorin .
Styreprotokollen sier ikke noe om hans forhold til religion eller om hvilken innvirkning han hadde på elevenes moral i sin alminnelighet .	Stivrabeavdegirjjis ii čuoččo mihkkege dan birra ahte lei go son risttalaš ja makkár váikkuhus sus lei ohppiid morálii obalohkái .
Radioaktivitet – 20 år før Tsjernobyl	Radioaktivitehta – 20 jagi ovdal Černobyla
Etter de sovjetiske atombombesprengningene over Novaja Zemlja på 1960-tallet blei det satt i gang undersøkinger for å finne ut i hvilken grad folk i Finnmark var utsatt for radioaktivitet .	Maŋŋil go Sovjetlihttu 1960-logus lei bávkkalan atombombbaid Novaja Zemlja badjel , čađahuvvojedje iskamat gavnnahan dihtii man muddui radioaktivitehtta lei čuohcan olbmuide Finnmárkkus .
I 1966 skriver Statens Institutt for Strålehygiene et brev til skolen , der de viser til at de tidligere har undersøkt 20 av elevene .	1966:s čállá Statens Institutt for Strålehygiene ( Stáhta suonjarhygienalaš instituhtta ) reivve skuvlii , mas čujuhit dasa ahte sii leat ovdal iskkadan 20 oahppi .
Nå vil de ha en oversikt over hva internatelevene spiser og særlig om inntak av reinkjøtt .	Dál sii háliidit dieđuid dan birra maid internáhttaoahppit borret , ja erenoamážit man muddui borret bohccobierggu .
På den tida forsøkte myndighetene å bagatellisere skadevirkningene , først etter Tsjernobylulykka i 1986 har man innrømmet at mange i Finnmark blei utsatt for kraftig radioaktiv stråling på 60-tallet .	Dan áiggi geahččaledje eiseválddit duššin dahkat bávkkalemiid vahágiid . Easkka Černobyl-lihkohisvuođa maŋŋil , 1986:s , leat sii mieđihan ahte radioaktiivalaš suonjardeapmi čuožai ollugiidda Finnmárkkus 60-logus .
( Foto utlånt av Nils Harald Boine )	( Gova luoikan Nils Harald Boine )
Hvordan selge reinkjøtt ?	Movt jođihit bohccobierggu ?
På midten av 80-tallet var det problemer med avsetninga av reinkjøtt og slakteriene satt med store lager .	80-logu gaskkamuttus lei váttis jođihit bohccobierggu , ja njuovahagain ledje dievva vuorkkát .
Da reindriftsskolen hadde tentamen i reindriftsøkonomi , var derfor den naturlige oppgava : « Hvilke tiltak kan man gjøre for å øke omsetninga av reinkjøtt ? »	Go boazodoalloskuvllas lei geahččaleapmi boazodoalloekonomiijas , de lei dasto lunddolaš bargobihttá : « Maid sáhttá dahkat vai bohccobiergu johtá buorebut ? »
Det var en 4-timers eksamen , men en elev leverte allerede etter et kvarter .	Dát lei 4-diibmosaš geahččaleapmi , muhto okta oahppi attii sisa iežas barggu juo kvártta maŋŋil .
Svaret hans var som så :	Su vástádus lei ná :
Forslag til annonse i Finnmark Dagblad : Til hageeierne i Hammerfest : Hadde De problemer med at reinen beitet i Deres hage og spiste Deres blomster siste år ?	Almmuhusevttohus Finnmark Dagbladii : Hámmárfeastta gilvvagárdeeaiggádiidda : Lehpet go bártidan dainna go bohccot guhtot din gilvvagárddiin ja borret din liđiid ? Addet ruovttoluotta , borret bohccobierggu !
Rein i Hammerfest , 1980	Bohccot Hámmarfeasttas , 1980
( Foto : Svein Lund )	( Govva : Svein Lund )
« Utilbørlig samediskriminering »	« Heivemeahttun sápmelašvealaheapmi »
På 1980-tallet kunne frontene i samepolitikken være harde , og heller ikke samiske skoler kunne unngå å bli påvirka av det .	1980-logus sáhtte sámepolitihkalaš njunnošat leat garrasat , eaige sámi skuvllatge nagodan garvit báinnahallamis .
I 1984 hadde skolen blitt pålagt å spare penger , og rektor fant ut at man kunne spare inn på å annonsere ledige stillinger i færre aviser .	1984:s gáibiduvvui skuvllas ahte galget seastit ruđa , ja rektor gávnnahii ahte seastá ruđa jus rabas virggiid ii almmut nu ollu aviissain .
Ei av avisene som blei ramma , var den norskspråklige avisa Ságat , som i denne tida utmerka seg ved en svært regjeringsvennlig samepolitikk .	Okta dain mii bázii olggobeallái , lei dárogielat aviisa Ságat , mii dán áiggis ovddidii sámepolitihka mii lei ráđđehusa miela mielde .
Når Ságats redaktør så at hans avis ikke fikk de samme annonsene som den samiskspråklige Sámi Áigi , tolka han dette i verste mening , og skreiv i et klagebrev til departementet : « Vi synes det er meget beklagelig at rektor har lagt opp til en annonsepraksis med boikott av Ságat , som medfører at skolene rekrutterer personell på ensidig samepolitisk grunnlag .	Go Ságat doaimmaheaddji oinnii ahte su aviisa ii ožžon daid seamma almmuhusaid go sámegiel aviisa Sámi Áigi , de dulkui son dan bahá guvlui , ja čálii váidalanreivve departementii : « Min mielas lea hui váidalahtti go rektor lea álggahan almmuhanvuogi mas boikohtte Ságat aviissa , mii fas dagaha ahte skuvla ohcá bargiid ovttabeallásaš sámepolitihkalaš oainnu vuođul . ...
… Vi oppfatter rektors holdning til annonsering i Ságat som en utilbørlig form for samediskriminering som Den norske stat ikke bør være bekjent av . »	Mii atnit rektora áššeguottu almmuheami oktavuođas Ságat aviissa ektui heivemeahttun sápmelašvealaheapmin , maid Norgga stáhta ii galggaše dovddahit . »
Resultatet blei at både Utdannings- og Landbruksdepartementet påla rektor å annonsere alle ledige stillinger i Ságat .	Boađusin dás šattai ahte sihke Oahpahus- ja Eanandoallodepartemeanta rávve rektora almmuhit buot rabas virggiid Ságat aviissas .
Hederstittel ?	Gudninamahus ?
Denne historia hendte en gang på 80-tallet , mens Statens reindriftsskole og Samisk videregående skole var to sjølstendige skoler under samme tak .	Dát fearán dáhpáhuvai okte 80-logus , dan áiggi go Stáhta boazodoalloskuvla ja Sámi joatkkaskuvla leigga guokte iehčanas skuvlla ovtta dáhki vuolde .
Som statens skoler var begge skolene utsatt for besøk fra sine respektive departement .	Go leigga stáhta skuvllat , de goappašiid skuvllaide sáhtte boahtit guossit departemeanttain man vuollái skuvllat gulle .
Reindriftsskolen hadde i mange år en byråsjef i Landbruksdepartementet som fast kontakt .	Boazodoalloskuvllas lei ollu jagiid Eanandoallodepartemeanttas dihto ásahushoavda ( dárogillii : byråsjef ) geainna lei oktavuohta .
Han var så ofte på besøk at elevene blei lei av han .	Son finadii nu dávjá guossis ahte oahppit dolke sus .
– Nei , nå kommer denne « birošeaffa » igjen , kunne de si .	– Dego dat dál boahtá fas diet « birošeaffa » , sáhtte sii dadjat .
De hadde stor moro av å tiltale han som birošeaffa , og byråsjefen trudde lenge han hadde fått en hederstittel . Helt til noen sprakk og fortalte han hva det første leddet i ordet betyr på samisk .	Sii suohtastalle bures dainna go gohčodedje su birošeaffan , ja ásahushoavda doaivvui guhká ahte son lea ožžon gudninamahusa , gitta dassái go muhtin ii nagodan šat doalahit , muhto muitalii sutnje maid vuosttaš oassi namas mearkkaša .
Rekord i kaffekoking	Olahus gáfevuoššamis
For elevene på mekanisk verksted var det uhøvelig å skifte av seg kjeledress og vernesko og springe på kantina hver gang det var friminutt .	Mekánalaš oahpu ohppiide lei heivemeahttun molsut bargobiktasiid ja suodjalanskuovaid ja viehkat boradanlatnji juohke háve go lei friddjaminuhtta .
Derfor laga elevene og lærerne seg egen kaffekrok på verkstedet .	Danne dahke oahppit ja oahpaheaddjit sierra čiega barggahahkii gos gáfestalle .
Men et år hadde skolen en inspektør som ikke syntes noe om dette tiltaket .	Ovtta jagi lei skuvllas bearráigeahčči guhte ii liikon dán hommái .
Inspektøren sørga for å beslaglegge kokeplata , men mekanikere er sjelden rådløse .	Muhto mekanihkkarat leat hárve ráđeheamit , ja sis han lei gássaapparáhtta .
Så med det største sveisegassbendet og kraftig gasstrykk , satte de aluminiumskjelen i skruestikka og fyra i vei .	Sii bidje alumiidnabánno skruvvadoalanii gitta , ja dolastedje stuorimus áhcahangássasojuin ja garra gásadeattuin .
Nå var det ikke alltid kjelen tålte denne påkjenninga , så det blei også litt trening i aluminiumssveising .	Ii álo gierdan bánno diekkár deattu , nu ahte besse veahá hárjehallat alumiidnasveisema maid .
En elev blei etter hvert den reine mester i kaffekoking .	Okta ohppiin šattai maŋemus duođai gáfevuoššanmeašttirin .
Han satte rekorden med å koke opp 1 liter vann på 28 sekunder , uten å ødelegge kjelen .	Son bijai olahusa vuoššat lihttara čázi 28 sekunddas , nu ahte bánno ii billašuvvan .
De brukte alle gassapparata på en gang .	Moadde jagi maŋŋil ovdánahtte gáfevuoššama eambbo .
6 elever sto med hver sin gassbrenner , mens en sto med stoppeklokke og tok tida på rekordforsøka .	Sii geavahedje buot gássaapparáhtaid oktanaga , 6 oahppi iešguđetge gásaboalddaniin , ja okta válddii áiggi diimmuin olahusgeahččaleamis .
Navneforviklinger 1–7	Nammamoivvit 1–7
Skolen har gjennom tidene hatt hele fem offisielle navn på norsk , de to siste med likestilt offisielt samisk navn .	Skuvllas leat áiggiid čađa leamaš olles vihtta almmolaš nama dárogillii , guovtti maŋemusas dássálaga almmolaš sámegiel namain .
Dette har gitt opphav til atskillig både diskusjon , korrespondanse og forvirring .	Dát mielddisbuvttii ollu digaštallama , reivviid ja moivvi .
Her er noen utdrag fra historia om skolens mange navn :	Dá leat moadde fearána skuvlla oallut namaid dihte :
1 .	1 .
Det første navnet , Statens heimeyrkeskole for samer , fikk aldri noen offisiell samisk form , men der skolen blei omtalt på samisk , blei det brukt forskjellige varianter .	Vuosttaš namma , « Statens heimeyrkeskole for samer » , ii ožžon goasse makkárge almmolaš sámi nama , muhto go skuvla daddjui sámegillii , de geavahuvvojedje máŋggalágán namat .
I ei annonse for skolen 1960 brukes navnet Státta ruovtofid ' noskuvlla sámiide , i en artikkel i Nuorttanaste i 1962 kalles skolen Stata dalloduogje-skuvla samidi , Guovddagæinost .	Almmuheamis 1960:s geavahii skuvla nama Státta ruovtofid ' noskuvlla sámiide , artihkkalis Nuorttanaste-bláđis 1962:s gohčoduvvui dat Stata dalloduogje-skuvla samidi , Guovddagæinost . .
2 .	2 .
Felles for alle skolens navn har vært at det har vært noe med samer eller samisk i navnet .	Buot skuvlla namain lea leamaš juoga sámiid birra dahje namas lea leamaš juoga sámegillii .
Alle har ikke alltid vært like glade for det .	Eai buohkat leat dasa leamaš nu mielas .
I 1960 ønska styret , med støtte av heimeyrkerådet , å endre navnet til Statens heimeyrkeskole , Kautokeino , men fikk ikke gjennomslag for dette i departementet .	1960:s áiggui stivra rievdadit nama Statens heimeyrkeskole , Kautokeino , nu movt ruovttufidnoráđđi doarjjui , muhto departemeanta manai vuostá .
3 .	3 .
Skolens ledelse hadde tidlig på 60-tallet en annen ide .	Skuvlla hálddahusas lei 60-logu álggus eará jurdda .
De ønska å kvitte seg med begrepet « heimeyrkeskole » og søkte departementet om navneendring til Den samiske yrkes- og husflidsskole .	Sii háliidedje beassat eret namas « heimeyrkeskole » ja ohce lobi rievdadit nama « Den samiske yrkes- og husflidsskole » .
Det skulle ta flere år før navneskiftet blei gjennomført og dette blei da skolens offisielle navn i perioden 1968–1976 .	Golle ollu jagit ovdalgo besse molsut nama , ja ná šattaige skuvlla almmolaš namma jagiid 1968–1976 .
4 .	4 .
I skoleåret 1974/75 , mens skolen ennå bar navnet Den samiske yrkes- og husflidsskole , ønska elevene å få laga skolegenser .	Skuvlajagi 1974/75 , go skuvlla namma ain lei « Den samiske yrkes- og husflidsskole » , dáhtto oahppit ráhkadahttit skuvlabáiddiid .
Der ville de ha skolen sitt navn på samisk , men verken elevene eller skolens ledelse visste hvordan det skulle oversettes rett .	Dáidda áigo skuvlla nama sámegillii , muhto eai oahppit iige hálddahus diehtán movt namma čállojuvvo riekta sámegillii .
Så en forsøkte seg med Sámi bar ' go- ja ruovtoduodjiskuv ' la .	Okta goitge árvalii « Sámi bar ' go- ja ruovtoduodjiskuv ' lea .
Men da genserne kom til skolen , sto det Sámi bár ' go- ja ruovtoduodjiskuv ' la .	Muhto go báiddit ollejedje skuvlii , de čuoččui dain « Sámi bár ' go – ja ruovtoduodjiskuv ' lea » .
En feilplassert aksent over en « a » endra yrkesskolen til en gråteskole .	Boasttu sajis čuvges « a » rievdadii fidnoskuvlla bárgunskuvlan .
[ bargat = arbeide , bárgut = gråte ] Det sies at produsenten måtte ta genserne i retur .	Muitaluvvo ahte buvttadeaddji šattai váldit báiddiid ruovttoluotta .
Ikke så lenge etter dette må samisk navn likevel ha blitt offisielt godtatt .	Oanehis áiggi maŋŋil lea goitge sámi namma dohkkehuvvon almmolaččat .
Vi har ikke kunnet finne det i protokollene , men i skolens arkiv blei årsmeldinga for dette skoleåret lagt inn i ei mappe der skolens navn var trykt , først på norsk , så på samisk : Sámi fid ' no- ja ruok ' toduoddjiskuv ' la .	Eat leat gávdnan dán birra beavdegirjjiin , muhto skuvlla arkiivii biddjojuvvui jahkedieđáhus dien jagi máhppii masa lei deaddiluvvon , álggos dárogillii , dan maŋŋel sámegillii : « Sámi fid ' no- ja ruok ' toduoddjiskuv ' lea .
5 .	5 .
Da Lov om videregående opplæring trådte i kraft fra 1.1.1976 , skulle alle tidligere gymnas , yrkesskoler og handelsskoler hete videregående skole .	Go joatkkaoahpahusláhka biddjui doibmii 1.1.1976 , de galge buot ovddeš gymnásat , fidnoskuvllat ja gávpeskuvllat gohčoduvvot joatkkaskuvlan .
Styret vedtok 3.10.1975 : « Den samiske yrkes- og husflidsskole skal fra 1.1.1976 hete : Den samiske videregående skole , Kautokeino .	Stivra mearridii 3.10.1975 : « Den samiske yrkes- og husflidsskole galgá 1.1.1976 rájes gohčoduvvot Den samiske videregående skole , Kautokeino .
Når det gjelder navnet på samisk , ber styret rektor innhente forslag fra språkkonsulenter som forelegges neste styremøte for godkjenning . »	Mii guoská sámegiel nammii skuvllas , bivdá stivra rektora háhkat evttohusaid giellakonsuleanttain mat fas ovdanbuktojuvvojit boahtte stivračoahkkimis dohkkeheapmái . »
Rektor kontakta Nordisk Samisk Institutt , som 13.2.1976 foreslo navnet : Sámi joatkaskuv ' la Guov ' dagæidno .	Rektor válddii oktavuođa Sámi Instituhtain , mii 13.02.1976 evttohii nama : Sámi joatkaskuv ' lea Guov ' dagæidno .
I styreprotokollen er litt av brevet fra instituttet referert , der NSI drøfter aktuelle alternativer .	Stivrra beavdegirjái lea instituhta reive bájuhuvvon , mas čuožžu ahte Sámi Instituhtta lea geahčadan áigeguovdilis evttohusaid .
« Joatkin skuv ' la ii dieđosge hei ' ve .	« Joatkin skuv ' lea ii dieđusge hei ' ve .
Joatkiskuv ' la ii åru soappame , danin gå dat ii læt skuv ' la mii joatká .	Joatkiskuv ' lea ii åru soappame , danin gå dat ii læt skuv ' lea mii joatká .
Joatka-sátni muitala gåit Norga skuv ' laeiseváldiid áigomuša dáina skuv ' ladásiin .	Joatka-sátni muitala gåit Norga skuv ' laeiseváldiid áigomuša dáina skuv ' ladásiin .
Dette er faktisk første gang noe er innført i styreprotokollen på samisk .	Dát lea vuosttaš háve go juoga lea čállojuvvon sámegillii stivrabeavdegirjái .
Det tok 24 år før det skjedde , og det skulle gå lenge til neste gang .	Lei gollan 24 jagi ovdalgo dat dáhpáhuvai , ja manai guhkes áigi nuppe hávvái .
6 .	6 .
Det norske navnet blei etter et års tid forkorta til « Samisk videregående skole , Kautokeino » , og det samiske navnet blei i 1980 tilpassa til den nye samiske rettskrivinga : Sámi joatkkaskuvla , Guovdageainnus .	Dárogiel namma rievddai jagi maŋŋil Samisk videregående skole , Kautokeino , ja sámegiel namma heivehuvvui 1980:s ođđa čállinvuohkái : Sámi joatkkaskuvla , Guovdageainnus .
Skolen skreiv da brev til departementet og ba om lov til å ta i bruk den nye rettskrivinga for skolenavnet .	Skuvla čálii dalle reivve departementii ja bivddii lobi čállit skuvlla nama ođđa čállinvuogi mielde .
Det var ikke mye skolen sjøl kunne avgjøre uten departementets tillatelse .	Ii lean ollu maid skuvla ieš sáhtii mearridit departemeantta lobi haga .
7 .	7 .
Ikke lenge etter at skolen fikk sitt nåværende navn , fikk skolen en ny kontorassistent .	Ii nu guhká maŋŋil go skuvla oaččui dálá nama , de oaččui skuvla ođđa kántorbargi .
Kontoristen var blitt instruert til å svare i telefonen med skolens navn .	Bargi lei oahpahuvvon ahte go vástida telefuvdnii , de galgá dadjat skuvlla nama .
Etter sigende foregikk da følgende samtale : – Sámi joatkkaskuvla ja boazodoalloskuvla , Samisk videregående skole og reindriftsskole .	Muhtumin šattai dát telefuvdnaságastallan : – Sámi joatkkaskuvla ja boazodoalloskuvla , Samisk videregående skole og reindriftsskole .
– Er du ferdig nå ?	– Juogo gerget ?
– Det er da vel ikke min feil at skolen har så langt navn .	– Ii dat leat goit mu sivva ahte skuvllas lea nu guhkes namma .
Andre artikler i Samisk skolehistorie 2	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 2
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 2 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 2 .
Davvi Girji 2007 .	Davvi Girji 2007 .
Ragnhild Enoksen :	Ragnhild Enoksen :
Ufrivillige pionerer i Nordreisa	Eahpedáhtolaš ovdavázzit Ráissas
Ragnhild Enoksen , Kvenangen 2003 ( Foto : Svein Lund )	Ragnhild Enoksen , Kvenangen 2003 ( Govva : Svein Lund )
Ragnhild Enoksen er født i 1950 og oppvokst i Kvenangen .	Ragnhild Enoksen lea riegádan 1950:s ja lea Návuonas bajásšaddan .
Hun har gått journalisthøgskole og har siden 1989 arbeidet som journalist i Nordlys med kontorsted i Nordreisa .	Son lea vázzán journalistaallaskuvlla ja lea 1989 ' rájes bargan journalistan Nordlys-aviissa Ráissa-kantuvrras .
Ragnhild Enoksen har skrevet ei rekke artikler i forskjellige tidsskrifter , bl.a. Menneske og miljø i Nord-Troms .	Ragnhild Enoksen lea čállán máŋga artihkkala iešguđet áigečállagis , earret iežá Menneske og miljø i Nord-Troms [ Davvi-Romssa historjásearvvi jahkegirji ] .
Hun er også en av forfatterne bak boka « Vår folkedrakt » , om sjøsamekofta i Loppa og Nord-Troms .	Girji čilge Láhpi ja Davvi-Romssa mearrasámegávtti . [ Gry Fors / Ragnhild Enoksen : Vår folkedrakt .
I denne artikkelen forteller hun om arbeidet hun sjøl var med på for å få i gang samiskundervisning i Nordreisa og intervjuer to tidligere elever om hvordan de ser på den samiskopplæringa de fikk .	Dán artihkkalis muitala barggus mas ieš lei mielde go váhnemat áŋgirušše fidnet sámegieloahpahusa johtui Ráissas , ja son jearahallá guokte ovddeš oahppi sudno oainnu sámegieloahpahussii , maid čuovuiga .
Vi var mødre og fedre fra fire familier .	Leimmet njeallje bearraša eatnit ja áhčit .
Vi ville at barna våre skulle lære samisk , og derfor kom vi sammen og skrev et brev til skolesjefen i Nordreisa .	Háliideimmet ahte min mánát galge oahppat sámegiela , ja danin čoahkkaneimmet reivve čállit Ráissa suohkana skuvlahovdii .
De eldste barna hadde gått på skolen et par år , de fleste gikk ennå i barnehagen .	Boarráseamos mánát ledje moadde jagi skuvlla vázzán , eatnašat ledje ain mánáidgárddis .
Brevet sendte vi den 6. september 1990 .	Reivve sáddiimet čakčamánu 6. b. 1990 .
Selv var jeg mor til Viktor som skulle begynne i første klasse høsten 1991 .	Ieš ledjen Viktora eadni , son galggai vuosttaš luohkkái álgit 1991 ' čavčča .
Kanskje kommunen skulle klare å få samiskundervisningen i gang fra det året .	Soaitá suohkan sáhttit sámegieloahpahusa fállat dien jagi rájes .
– Med tanke på hvor mange timer samisk jeg har hatt og hvor mange år jeg har brukt på faget , så har jeg lært utrolig lite , sier Viktor .	– Go smiehttá man galle diimmu sámegiella mus leat leamaš ja man galle jagi mun lean golahan dán fágii , de lean hui unnán oahppan , lohká Viktor .
I skrivende stund er han 20 år .	Son lea 20 jahkásaš go dán čálán .
Undervisningen kom i gang den høsten vi hadde håpet på , og han har hatt samisk i åtte grunnskoleår og i tre år på videregående .	Oahpahus bođii johtui dalle go leimmet sávvan , ja son lea čuvvon sámegieloahpahusa gávcci jagi vuođđoskuvllas ja golbma jagi joatkkaskuvllas .
Femten – tjue barn begynte med samisk det første året , kanskje en eller to av dem kan føre samtaler på samisk , skrive et brev eller lese en lengre tekst .	Vihttanuppelot – guoktelot máná álge sámegielain vuosttaš jagi , soaitá okta dahje guokte sis máhttit earáin sárdnut sámegillii , reivve čállit dahje guhkit teavstta lohkat .
Men det er ikke noe i veien med deres evne til å lære fremmede språk .	Muhto ii leat mihkkege boastut sin gálggas vierisgielaid oahppat .
Viktor snakker flytende engelsk og han klarer å gjøre seg forstått på thai .	Viktor sárdnu eŋgelasgiela bures ja gulahallá thai-gielain .
Engelsk har han lært på skolen .	Eŋgelasgiela lea skuvllas oahppan .
Thai fikk han grepet på de elleve månedene han var utvekslingselev i Thailand .	Thai oahpai dan oktanuppelot mánus go orui Thailandas lonohallanstudeantan .
– Det er synd at vi hadde så veldig lite motivasjon for samisk , sier han sjøl .	– Lea suddu go mis lei nu unnán dáhttu oahppat sámegiela , lohká ieš .
Jeg vet ikke hvor mye lyst jeg ville ha hatt til å lære samisk , om foreldrene mine kunne ha søkt om samisktimer da jeg var sju år .	In dieđe man stuora dáhttu mus livččii leamaš sámegiela oahppat , jus mat mu váhnemat livččiiga sáhttán ohcat sámegieldiimmuid munnje dalle go ledjen čiežajahkásaš .
Jeg vokste opp i Indre Kvænangen i 1950- og 60-årene .	Šadden bajás siskkit Návuonas 1950- ja 60-logus .
Rundt meg hørte jeg både samisk og finsk , men mest norsk .	Iežan birrasis gullen sihke sáme- ja suomagiela , muhto eanáš dárogiela .
I blant forsøkte far min å gi meg en liten språkleksjon , på skolen gjorde lærerne sitt beste for å plukke vekk de siste restene av finsk-ugrisk i norsken vår .	Soames gerddiid vikkai áhččán munnje addit smávva giellalekšuvnna , skuvllas ges vigge skuvllohat buoremus lági mielde jávkadit suoma-ugralaš luottaid min dárogielas .
Mange av elevene på Kjækan skole hadde problemer med å skille harde og bløte konsonanter fra hverandre , og vi hadde tendens til å sette sammen setninger på en unorsk måte .	Máŋgga oahppis Geahkán skuvllas ledje váttisvuođat erohit garra ja dipma konsonánttaid , ja mis lei cealkkahuksenvuohki mii ii heiven dárogiel minstarii .
Og far min igjen .	Ja de áhččán .
Han hadde slitt mange år på skolebenken før han kunne norsk , det eneste språket han fikk undervisning i og på .	Son lei máŋga jagi rahčan skuvllas ovdalgo máhtii dárogiela , áidna oahpahusgiela .
Den finske dialekten kvensk var morsmålet i barndomshjemmet hans .	Suomagiel suopman – kveanagiella lei su mánnávuođa siidda eatnigiella .
Der kunne samtalen også gå på samisk , når det dukket opp naboer og kjente som brukte samisk som dagligspråk .	Doppe sáhtte maid sártnodit sámegillii , go ihte ránnját ja oahppásat geat dien giela máhtte buoremusat .
I ungdomsårene fikk jeg venner som snakket samisk , og jeg begynte å leite etter lærebøker og samiskkurs , men nærmet meg førti før jeg tok eksamen i samisk som fremmedspråk på videregående skole .	Nuorravuođa jagiid mielde fidnejin ustibiid geat sárdno sámegiela , ja de álgen oahppogirjjiid ja sámegielkurssaid ohcat , muhto ledjen njealljelot jagi lahkoneamen ovdalgo válden sámegiela vierisgiellan joatkkaskuvlaeksámena .
Det var min bakgrunn da jeg undertegnet brevet til skolesjefen sammen med Willy Larsen , Anne Kirsten Mienna og Helene Olsen .	Dát lei mu duogáš go vuolláičállen reivve skuvlahovdii maid sáddejin ovttas Willy Larseniin , Anne Kirsten Miennain ja Helene Olseniin .
Anne Kirsten Mienna var den eneste av oss som snakket samisk , vi andre kunne lite og ingenting .	Anne Kirsten Mienna lei áidna mis , gii sámástii , mii iežát máhtiimet unnán dahje eat maidige .
Vi satt i stua hjemme hos Willy .	Mii čohkkádeimmet Willy orrunlanjas .
Vi skrev til kommunen og spurte om noen skoler i Nordreisa ga undervisning i samisk , og hvilke rettigheter barna hadde til undervisning i og på dette språket .	Mii čáliimet suohkanii ja jearaimet ledje go skuvllat Ráissas mat fálle sámegieloahpahusa , ja makkár vuoigatvuođat ledje mánáin fidnet oahpahusa sámegielas ja sámegillii .
– Det er bedre å spørre enn å fortelle , mente Helfrid , kona til Willy , og tre uker etterpå fikk vi et svar .	– Lea buoret jearrat go muitalit , oaivvildii Helfrid , Willy eammi , ja golbma vahku maŋŋil oaččuimet vástádusa .
Vi leste det på en slik måte at det i første omgang tok motet fra oss .	Dán logaimet dien láhkái ahte álggus doaivvuhuvaimet .
– Ingen av skolene i Nordreisa gir undervisning per dags dato i samisk , skrev pedagogisk konsulent hos skolesjefen , og fortsatte med å sitere grunnskolelovens paragraf 7 , før hun slo fast at Nordreisa kommune ikke hadde gjort noe vedtak om å regne seg som samisk distrikt , og dermed var ikke kommunen pliktig til å gi undervisning i samisk som morsmål .	Ii oktage skuvla Ráissas fála sámegieloahpahusa dál , čálii skuvlahoavdda pedagogalaš konsuleanta , ja de bájuhii vuođđoskuvlalaga § 7 , ovdal go čálii hui čielgasit ahte Ráissa suohkan ii lean makkárge mearrádusa bokte šaddan sámi guovlun , ja danin ii lean suohkanis geatnegasvuohta fállat oahpahusa sámegiella eatnigiellan-fágas .
Hun svarte også at skolen kunne gi undervisning i samisk som fremmedspråk , som valgfag , hvis den hadde kompetente lærere i faget .	Vástidii maid , ahte skuvla sáhtii oahpahusa fállat sámegiella vierisgiellan-fágas , jus skuvllas lei gelbbolaš skuvllot .
Vi sturet i et par uker over svaret , før Helfrid pekte på at vi ikke måtte ta det så ille , for her sto det også at vi kunne søke skolestyret om at barna skulle få undervisning i samisk som andrespråk , og skolen eller skolestyret bestemmer om andrespråket skal innføres fra første eller andre klassetrinn .	Mii skurdnjáimet moadde vahku dán vástádusas , ovdalgo Helfrid dajai ahte eat galgga ná šlundut , go reivves čuoččui maid ahte sáhtiimet skuvlastivrras ohcat mánáidasamet oahpahusa sámegiella nubbingiellan-fágas , ja skuvla dahje skuvlastivra mearrida galgá go nubbingieloahpahusa álgit vuosttaš vai nubbi luohkás .
Det punktet måtte vi få avklart litt nærmere .	Dása dárbbaheimmet dárkilut čilgehusa .
Helene Olsen , som bodde i Bakkeby og hadde en gutt som gikk på skolen i Rotsund , sto for kontakten og korrespondansen med skolekontoret .	Helene Olsen , guhte orui Sinjárggas ja geas lei bárdni gii váccii Guohcanuori skuvllas , doalai oktavuođa ja reivestattai skuvlakantuvrrain .
Jeg kan huske at hun kom litt nedslått til meg etter en samtale med pedagogisk konsulent .	Muittán go binnáš šlundin bođii mu lusa go lei sártnodan pedagogalaš konsuleanttain .
Skolene i Nordreisa hadde verken elever nok eller lærere for å begynne med samisk , men vi kunne jo bare søke .	Eai lean Ráissa skuvllain doarvái oahppit eai ge skuvllohat sámegieloahpahusain álgit , muhto sáhtiimet áinnas ohcat .
spurte hun , og vi søkte råd hos det som het Skoledirektøren i Troms såvel som hos Samisk utdanningsråd .	– Mii lea dás ávki ? jearai son , ja jearaimet de ráđiid sihke Romssa skuvladirektevrras ja Sámi oahpahusráđis .
Den 14. januar 1991 kom skoledirektøren i Troms og Grunnskolerådet til Nordreisa for å holde et møte i Sørkjosen om finsk som andrespråk .	Ođđajagemánu 14. b. 1991 bođiiga Romssa skuvladirektevra ja Vuođđoskuvlaráđđi Ráisii čoahkkinastit Reaššegeažis . Fáddá lei suomagiella nubbingiellan .
Om kvelden skulle de holde møte for foreldre og andre interesserte , og skrev til oss foreldre som ville ha samisk at det ville være ei høvelig anledning å ta opp våre ønsker .	Eahkedis lei čoahkkin váhnemiid ja iežá berošteddjiid várás , ja čálle midjiide geat háliideimmet sámegieloahpahusa ahte livččii vuogas vejolašvuohta sárdnut min sávaldagaid birra , maid .
– Dette er også avtalt med skolesjef Bjørn Olsen , skrev skoledirektør Harry Kvalvik .	– Dát lea maid šiehtaduvvon skuvlahoavda Bjørn Olseniin , čálii skuvladirektevra Harry Kvalvik .
Men hverken skolesjefen eller andre fra skolekontoret kom på møtet , og jeg vet ikke hvorfor .	Muhto ii boahtán skuvlahoavda ii ge oktage iežá skuvlakantuvrras čoahkkimii , ja mun in dieđe manne .
Men hit kom det flere familier som ønsket samisk enn vi som hadde sendt det første brevet til skolekontoret , og dette møtet satte fart i arbeidet vårt .	Muhto dohko bohte eanet bearrašat mat sihte sámegiela , go dat mat álggus ledje reivve čállán skuvlakantuvrii , ja čoahkkima boađus lei ahte min bargu ovdánii mealgat .
Etter møtet med skoledirektøren inviterte Ragnhild Enoksen andre foreldre til å gå sammen for å få samiskundervisning i Nordreisa .	Maŋŋil čoahkkima skuvladirektevrrain bovddii Ragnhild Enoksen eará váhnemiid ovttasbargui oaččuhit sámegieloahpahusa Ráisii .
Etter råd fra skoledirektøren selv , Harry Kvalvik , skrev åtte familier ved Storslett skole en felles søknad til Nordreisa skolestyre .	Skuvladirektevrra Harry Kvalvika rávvaga mielde čálle gávcci bearraša Hánssagietti skuvllas oktasaš ohcamuša Ráissa skuvlastivrii .
De hadde til sammen ti elever på barneskolen , fra første til sjette klasse , og de søkte om at barna fikk undervisning i samisk som andrespråk i henhold til mønsterplanen og i henhold til brevet som skolesjefen selv hadde sendt til oss den 24. september .	Mis ledje oktiigait logi oahppi mánáidskuvllas vuosttažis gitta guđat luohká rádjái , ja ozaimet mánáidasamet sámegiella nubbingieloahpahusa minsttarplána mielde ja skuvladirektevrra iežas reivve mielde , maid son lei midjiide sádden čakčamánu 24 .
– Vi ønsker at barna skal få undervisning i samisk fra høsten 1991 , og håper at skolestyret klarer å legge forholdene til rette innen den tid , sto det i brevet .	– Mii háliidit ahte mánáide lea oahpahus sámegielas 1991 čavčča rájes , ja sávvat ahte skuvlastivra nagoda láhčit dili dassážii , čuoččui reivves .
Selv skrev jeg en tilsvarende søknad for Viktor .	Ieš čállen seammalágán ohcamuša Viktora ovddas .
Han var den eneste eleven i Sørkjosen som skulle begynne med samisk det første året .	Son lei áidna oahppi Reaššegeaži skuvllas gii galggai sámegielain álgit vuosttaš jagi .
Helene Olsen ville vente og se hva vi fikk til svar før hun søkte om samiskundervisning til sin sønn på Rotsund skole .	Helene Olsen áiggui vuordit ja geahččat makkár vástádusa mii oaččuimet ovdal go ozai sámegieloahpahusa bárdnásis Guohcanuori skuvllas .
Skolestyret sier ja	Skuvlastivra cealká juo
Søknadene våre var korte og konkrete .	Ohcamušat ledje oanehaččat ja konkrehtat .
En måned etter de var sendt , kom de opp i skolestyret .	Mánu maŋŋil go daid sáddiimet , de šadde áššin skuvlastivrras .
Skolesjefen la fram en innstilling som startet med at hvis det var mulig å skaffe samisklærer , så skulle det settes i gang undervisning i samisk som andrespråk .	Skuvlahoavda ovdanbuvttii mearrádusevttohusa mii álggii dainna ahte jus lei vejolaš skáhppot sámegielskuvlloha , de galggai sámegiella nubbingieloahpahus álggahuvvot .
Det måtte være minimum tre elever i gruppa og andrespråket skulle innføres i 2. klasse .	Eavttut ledje : galge leat unnimusat golbma oahppi joavkkus , ja nubbingieloahpahus galggai nuppi luohká rájes álgit .
Medlemmene i skolestyret strøk forbeholdet og vedtok at andrespråket kunne innføres fra 1. klasse .	Skuvlastivrra miellahtut sihkko eavttuid , ja mearridedje ahte nubbingieloahpahus álggahuvvo 1. luohká rájes .
Politikerne gikk helt og fullt med på ønsket vårt .	Politihkkárat mihte min sávaldagaide bienasta bitnii .
Slik kom samiskundervisningen i gang ved Storslett skole høsten 1991 og derfor måtte Viktor pendle med drosje fra Sørkjosen skole de timene han skulle ha samisk .	Ná de álggii sámegieloahpahus Hánssagietti ( Storslett ) skuvllas 1991 ' čavčča rájes , ja danin gárttai Viktor droššain johtit Reaššegeaži skuvllas go son galggai sámegieldiimmuide .
– Det var ikke så lett å være den eneste som skulle dra til en annen skole et par ganger for uka .	– Ii lean nu álki leahkit áidna gii galggai nuppi skuvlii mannat moatti geardde vahkus .
Noen av de andre elevene ertet meg for det , kanskje det var den siste rest av nedlatende holdninger og negative strømninger mot samisk .	Soames iežá oahppit hárde mu dán geažil , soaitá leat maŋimuš bázahussan bádjelgehččamis ja vašis sámevuođa vuostá .
Dessuten opplevde jeg det ikke som kult .	Dasa lassin ii lean « kuula » lohkat sámegiela .
I sju – åtte årsalderen vil barn gjøre det samme som de som setter normene i kameratflokken .	Čieža-gávcci-jahkásažžan áigot mánát dahkat seammá go ustitjoavkku jođiheaddjit dahket .
Ingen av de ledende typene for førsteklassingene på Sørkjosen skole , gikk på timer i samisk , sier Viktor .	Ii oktage min joavkku jođiheddjiin lohkan sámegiela , čilge Viktor .
Året etterpå bestemte jeg meg for å lære litt mer samisk sjøl .	Jagi maŋŋil mearridin ieš maid oahppat binnáš eanet sámegiela .
Viktor og jeg flyttet til Karasjok der vi hadde mange venner og kjente .	Moai Viktoriin fárriime Kárášjohkii , gos ledje olu oahppásat ja ustibat .
– Der var det noe helt annet å ha samisk på skolen .	– Doppe gal lei áibbas iežá ášši lohkat sámegiela skuvllas .
Jeg skilte meg på ingen måte ut fordi jeg lærte det språket og læreren jeg fikk var flink og engasjert , sier Viktor .	In lean mangeláhkái iežálagán go ledjen sámegiela oahppame , ja skuvllot lei čeahppi ja áŋgir , lohká Viktor .
Men det første halve året slet han på skolen i Karasjok .	Muhto vuosttaš jahkebeali ražai gal Kárášjoga skuvllas .
Han var ny i klassen , noen plaget ham og han var stille og utenfor , helt til det kom enda en ny gutt i samme klasse .	Son lei ođas luohkás , soapmásat givssidedje su ja son lei jaskes , oktonas mánná gitta dassážii go bođii okta vel ođđa bárdni seammá luohkkái .
De ble kamerater og han ble godtatt i miljøet .	Soai šattaiga ustibat ja de Viktor maid dohkkehuvvui .
Høsten 1993 kom vi tilbake til Nordreisa , og nå var de mange nok til at skolestyret gikk med på å sette i gang undervisning i samisk på Sørkjosen skole .	1993 ’ čavčča bođiime fuotin Ráisii , ja dál ledje nu máŋggas geat háliidedje oahppat sámegiela ahte skuvlastivra mieđihii bidjat sámegieloahpahusa johtui maid Reaššegeaži skuvllas .
Willy Larsen sine eldste gutter gikk i første og andre klasse .	Willy Larsena boarráseamos bártniguovttos vácciiga vuosttaš ja nuppi luohká .
Men skolekontoret klarte ikke å skaffe lærer til de timene de skulle ha , ungene måtte fortsette å pendle til Storslett skole .	Muhto skuvlakantuvra ii nagodan skuvllohiid skáhppot gait diimmuide , mánát šadde ain johtit Hánsagietti ( Storslett ) skuvlii .
Det krever et puslespill som elever i første , andre og tredje klasse ikke klarer å holde styr på .	Dát gáibidii áige-bihttáspealu maid vuosttaš- , nubbe- ja goalmmátluohkálaččat eai máhttán čuovvut .
Sammen med læreren må de passe på å dra fra sin egne klassekamerater når samisk står på timeplanen .	Ovttas skuvllohiineaset ferteje muitit guođđit iežaset luohkkáustiibiid juohke háve go sámegiella lei diibmoplánas .
Den som husket tidspunktene best , var drosjesjåføren , som ofte sto utenfor skoleporten og ventet både vel og lenge .	Son gii buoremusat muittii áiggiid , lei drošševuoddji gii dávjá vurddii guhká skuvlla verráha olggobealde .
Læreren det året var mye borte , og et eller annet sted på veien forsvant beskjedene til elevene i Sørkjosen som skulle komme til Storslett .	Dán jagi lei maid skuvllot olu eret , ja dieđut Reaššegeaš-oahppiide geat galge Hánssagieddái johtit , jávke gosa nu .
Og undervisningen gikk ikke alltid på samme klasserom .	Iige oahpahus lean álo seamma luohkkálanjas .
Rett som det var ble de gående rundt i korridorene uten å vite hvor de skulle gjøre av seg til drosja kom for å hente dem tilbake .	Máŋgii šadde feaskáriid váccašit , eai ge diehtán maid bargat dassážii go drošša bođii sin viežžat ruoktot .
Etter noen uker skjønte vi foreldre at dette ikke kunne fortsette .	Moadde vahku dáinna , de áddiimet mii váhnemat ahte ná ii sáhte joatkit .
Vi ba om at samisk ble utsatt til året etter .	Mii bivddiimet maŋideami nuppi jahkái .
Det nærmet seg skolestart i 1994 , og på skolekontoret beklaget de at de ikke hadde klart å skaffe lærer i samisk ved Sørkjosen skole .	Skuvlaálgin 1994 lahkonii , ja skuvlakantuvrras šállošedje go eai lean nagodan sámegielskuvlloha gávdnat Reaššegeaži skuvlii .
Men jeg ga meg ikke .	Muhto mun in vuollánan .
Jeg ringte til den ene mulige læreren etter den andre og jeg maste på skolekontoret .	Mun riŋgedadden vejolaš skuvllot-taleanttaide , ja hoavrrestin vel skuvlakantuvrras .
Til slutt sa en elev på Nordreisa videregående skole ja til å undervise .	Loahpas válddii muhtun sámegieloahppi Ráissa joatkkaskuvllas badjelasas oahpahusa .
Han hadde samisk som fremmedspråk , som C-språk , på skolen , og syntes ikke selv at han var særlig kvalifisert .	Sus lei sámegiella vierisgiellan , C-giellan skuvllas , ja iežas mielas ii lean goit gelbbolaš dien bargui .
Skolen hadde elever med samisk som morsmål og andrespråk .	Skuvllas lei ohppiin sámegiella eatnigiellan ja nubbingiellan .
Men han hadde ledige timer , bil og en praktisk mulighet for å hjelpe oss .	Muhto sus ledje friddjadiimmut , biila ja geavatlaš vejolašvuohta min veahkehit .
Etter hvert viste det seg at han hadde godt lag med ungene .	Áiggi mielde vuosehuvvui ahte son lei čeahppi mánáiguin .
Og når det først kom en lærer , var det flere som ville ha undervisning i samisk .	Ja go juo lei skuvllot sajis , de ledje eambbosat geat háliidedje sámegieloahpahusa .
Elevene sier nei	Oahppit celket ii
Også ved Storslett skole hadde flere elever bedt om samisk , når undervisningen først kom i gang .	Hánssagietti skuvllas ledje maid eanet oahppit sihtan sámegiela , go juo oahpahus lei álgán .
Vi foreldre dannet en gruppe som skulle hjelpe til med å motivere barna .	Mii váhnemat vuođđudeimmet joavkku man ulbmil lei searvat mánáid movttiidahttimii .
Men klasseturer til Kautokeino , arrangementer på samefolkets dag og andre hyggestunder kunne ikke holde interessen oppe .	Muhto luohkkámátkkit Guovdageidnui , sámi álbmotbeaidoalut ja iežá suohtastallamat eai máhttán liikká doalahit movtta .
De første elevene trakk seg etter det første året .	Vuosttaš oahppit heite juo vuosttaš jagi maŋŋil .
I blant kunne noen finne på at de også skulle lære samisk .	Soames háve sáhtte soapmásat fuobmát ahte sii maid galge sámegiela oahppat .
De søkte og fikk delta i undervisningen , og sluttet gjerne året etter .	Sii ohce ja besse oassálastit oahpahussii , ja de heite fas jagi maŋŋil .
Få som begynte med samisk på småskoletrinnet , fortsatte helt til de kom til ungdomsskolen .	Eai nu ollosat sis geat álge sámegielain smávvaskuvladásis , joatkán gitta dassážii go nuoraidskuvlii álge .
Samiskelever fra Nordreisa på skoletur til Kautokeino .	Ráissa sámegieloahppit skuvlamátkkis Guovdageainnus .
( Foto : Ragnhild Enoksen )	( Govva : Ragnhild Enoksen )
Men et par år etter samiskundervisningen kom i gang på Storslett barneskole , begynte noen med språket på ungdomsskolen .	Muhto moadde jagi maŋŋil go sámegieloahpahus bođii johtui Hánssagietti mánáidskuvllas , álge soames nuoraidskuvlaoahppi sámegielain .
De trakk seg i samlet flokk fra undervisningen midt i et skoleår .	Gaikkat geassádedje oahpahusas gasku skuvlajagi .
Noen av dem begynte på nytt med språket da de startet på videregående .	Soapmásat álge fas gielain go álge joatkkaskuvlii .
I noen år var min egen , moras , motivasjon det eneste som holdt Viktor i gang med samisk .	Moadde jagi lei mu movttiidahttin áidna mii doalahii Viktora sámegieldiimmuin .
Og det var ikke bare de negative holdningene fra klassekameratene som tok lærelysten fra ham .	Ii lean dušše luohkkáustibiid vuosteháhku mii su oahppomovttá válddii .
– Jeg følte at jeg ble tvunget til noe jeg ikke ville , og jeg reagerte med motvilje .	– Dovden ahte bággehallen masa nu maid in ieš háliidan , ja reagerejin vuosteháguin .
Det kan godt hende at det hadde vært bedre om samisk hadde vært obligatorisk for hele skolen .	Sáhttá leat nu ahte livččii buoret jus sámegiella livččii bákkolaš fága olles skuvllas .
Jeg tenkte jo aldri at jeg ble tvunget til de andre fagene som vi hadde på skolen , sier han , og fortsetter : – Jeg er litt bitter for at jeg ikke kunne bruke samisktimene til å lære et språk som er mer nyttig .	In goassege jurddahan ahte bákkohallen iežá skuvlafágaiguin bargat , lohká son ja joatká : – Lean binnáš bahča mielas go in sáhttán sámegieldiimmuid atnit eanet ávkkálaš giela oahppamii .
Alle som snakker samisk , kan jo gjøre seg forstått på norsk .	Gaikkat geat sárdnot sámegiela , liikká máhttet dárogiela maid .
Men den motviljen jeg hadde da jeg var litt yngre , er borte nå .	Muhto lea jávkan vuosteháhku mii mus lei go ledjen nuorat .
Da jeg kom i ungdomsskolen , hadde samisk fått høyere status , og da jeg begynte på videregående var det absolutt ikke noe problem å ta samisktimer , sier han .	Go bohten nuoraidskuvlii , de lei sámegiella šaddan eanet statusgiellan , ja go joatkkaskuvlii álgen , ii lean ollege váttis lohkat sámegiela .
Ingen praktisk nytte	Ii makkárge geavatlaš ávki
Kameraten Rolf Erling Mienna er et år yngre , flyttet fra Kautokeino til Nordreisa da han var 3 – 4 år og begynte i Sørkjosen barnehage .	Ustit Rolf Erling Mienna lea jagi nuorat , son fárrii Guovdageainnus Ráisái 3–4-jahkásažžan ja álggii Reaššegeaži mánáidgárdái .
– Jeg kunne litt samisk da jeg kom hit , men det forsvant fort .	Sihke mun ja mu oappát ja vieljat heittiimet etniin sámásteamis , in dieđe manne .
Både jeg og søsknene mine sluttet å snakke samisk med mamma , og jeg vet ikke hvorfor .	Soaitá leat heahpat go ii aktage iežá mánná min birrasis atnán giela , lohká son .
Kanskje det føltes flaut fordi ingen andre unger i miljøet vårt brukte det språket , sier han .	Sárdnunmáhttu ii leat boahtán fuotin , vaikko čuvvon sámegieloahpahusa miehtá vuođđoskuvlla ja joatkkaskuvlla ge .
– Du lærer et språk i et samfunn der språket blir brukt .	– Don oahpat giela servvodagas gos giella adnojuvvo .
Jeg har lært samisk grammatikk , kultur og historie , men ikke å bruke språket i praktiske sammenhenger .	Lean oahppan sámi giellaoahpa , kultuvrra ja historjjá , muhto in leat oahppan giela atnit duohta eallimis .
Det hadde vært nyttig fordi jeg har mange nære slektninger i Kautokeino , sier unge Mienna og forteller at noen ganger hadde han også lyst å slutte med samiskundervisningen .	Livččii ávkkálaš go mus leat lagaš fuolkkit Guovdageainnus , lohká nuorra Mienna ja muitala ahte sus ge lei soames geardde miella heaitit sámegieloahpahusas .
– Storslett skole tok ikke samiskundervisningen alvorlig .	– Ii Hánssagietti skuvla váldán sámegieloahpahusa duođas .
Når jeg merket at jeg bare gikk der uten å lære noe , da hadde jeg lyst å bruke tida på noe annet .	Lei hui olu ovddos maŋos skuvlohiiguin , eai ge bidjan dađe eanet gáibádusaid ohppiide .
Viktor sier noe av det samme : – Undervisningen i samisk var lite profesjonell og hadde ikke samme standard som andre fag .	Viktor dadjá sullii seamma : – Sámegieloahpahus ii lean profešunealla , ii doallan seammá dási go iežá fágat .
Lærerne våre var forskjellige .	Skuvlohat ledje iešguđetlagánat .
De fleste var dårlig kvalifisert til jobben , om ikke i samisk , så i pedagogikk .	Eatnašiin váillui gelbbolašvuohta , eai dáidde sámegiela ektui , muhto goit pedagogalaččat .
Vi hadde dårlige skolebøker mesteparten av tida .	Mis ledje fuones girjjit eanáš áiggi .
Jeg er sikker på at jeg hadde lært mer , og at min egen motivasjon ville blitt bedre , om ikke skolen og hele undervisningen hadde vært så utrolig uengasjerende .	Lean vissis das ahte livččen eanet oahppan , ja ahte iežan bargomiella livččii buoret , jus ii livčče skuvla ja olles oahpahusdilli nu hirbmat eahpemovttiidahtti .
Og den engasjerte oss ikke fordi den var så lite utfordrende .	Ii movttiidahttán min go ii hástalan min fágalaččat .
God videregående	Buorre joatkkaskuvla
De to guttene gir god karakter til Nordreisa videregående .	Bártniguovttos addiba buori árvosáni Ráissa joatkkaskuvlii .
– Der kom vi til en skole som satset på samisk .	– Bođiime skuvlii mii deattuhii sámegiela .
Vi fikk veldig flinke lærere og gode skolebøker .	Oaččuime hui čeahpes skuvlohiid ja buriid girjjiid .
Her stilte de klare krav til oss og vi måtte vise hva vi kunne , sier Rolf Erling .	Sii bidje čielga gáibádusaid munnuide , moai fertiime vuosehit maid máhtiime , lohká Rolf Erling .
Både han og Viktor valgte samisk som fremmedspråk .	Sihke son ja Viktor válljiiga sámegiela vierisgiellan .
De syntes ikke at de hadde grunnlag for noe mer .	Ii lean iežaska mielas vuođđu lohkat alit dásis .
Konfirmasjonsbilder av Rolf E. Mienna ( t.v. ) og Viktor Enoksen ( t.h. )	Konfirmašungovat ; Rolf E. Mienna ( g. b. ) og Viktor Enoksen ( o. b. )
( Foto : Ragnhild Enoksen )	( Govva : Ragnhild Enoksen )
– Da jeg begynte på videregående var det naturlig for meg å fortsette med samisk .	– Go álgen joatkkaskuvlii lei munnje lunddolaš joatkit sámegielain .
Jeg har lyst å lære så mange språk som mulig , men jeg tenker at det skal være språk som er nyttige , som setter meg i stand til å prate med folk i forskjellige land og på ulike kanter av verden , sier Viktor , og legger til : – Men det er jo ikke helt bortkastet å kunne samisk , heller .	Mus lea miella oahppat nu olu gielaid go vejolaš , muhto jurddahan ahte galget leat gielat main lea ávki , dakkár oahppu mii veahkeha mu sártnodit olbmuiguin iešguđetge riikkas ja iešguđet máilbmeoasis , lohká Viktor , ja lasiha : – Muhto ii dat leat áibbas duššás ge sámegiela máhttit .
Det er bare trist at jeg ikke fikk mer igjen for de årene jeg sleit med språket i barneskolen .	Lea liikká váivi ahte in fidnen eanet ávkki daid jagiin maid rahčen gielain mánáidskuvllas .
Der kunne grunnlaget bli lagt og jeg kunne ha lært mye på kort tid , sier han og fortsetter : – Jeg har fått bedre kjennskap til samisk kultur og sterkere identitet enn jeg hadde hatt uten samiskfaget .	Doppe livččii sáhttán vuođđu biddjot , ja de livččen sáhttán olu oahppat oanehis áiggis . Mus lea buoret máhttu sámi kultuvrras ja nannosat identitehta , go dat mii mus livččii sámegielfága haga .
Men jeg har aldri snakket med noen på samisk , og jeg vet ikke om jeg noen gang kommer til å gjøre det .	Muhto in leat goassege sárdnon geainnage sámegillii , in ge dieđe šattan go goassege dan dahkat .
Akkurat nå har jeg ikke tenkt å lære mer .	Juste dál in siđa eanet oahppat .
Men om jeg skulle finne på å gjøre det , så stiller jeg ikke med helt blanke ark .	Muhto jus gávnnahivččen ahte áiggun , de in dárbbat áibbas álggus álgit .
Jeg har fått litt innsikt i grammatikken og lærerene sier jeg har god uttale , men jeg har dårlig ordforråd , sier han .	Lean oahpásnuvvan giellaoahpain , ja skuvllohat lohket ahte njuovčča lea sajis , muhto mus lea gáržžes sátnevuorká , lohká son .
Pionerer	Ovdavázzit
Viktor og Rolf Erling måtte være foregangsmenn , mer eller mindre ufrivillige pionerer etter ønske fra oss foreldre .	Viktor ja Rolf Erling fertiiga ovdavázzin , eanet dahje unnit eahpedáhtolaš ovdavázzin váhnemiid sávaldagaid mielde .
Alle barn i Norge har plikt å gå på skole og lære fag som blir oppfattet som nyttige og nødvendige for at samfunnet skal bestå .	Juohke mánná Norggas lea geatnegahtton skuvlla vázzit ja fágaid oahppat mat adnojuvvojit dehálažžan ja dárbbašlažžan servvodaga bissumii .
Vi krevde i tillegg at våre barn skulle lære samisk og være med å føre den samiske delen av samfunnet videre .	Mii gáibideimmet dasa lassin ahte min mánát galge sámegiela oahppat ja dan bokte leahkit mielde bisuheamen sámi servvodatoasi .
Vi mente også at de ville ha nytte og glede av å lære språket , for vi som ikke kunne det , følte det var et savn at vi aldri hadde lært det .	Mii maid oaivvildeimmet ahte sidjiide livččii ávkin ja illun giela oahppat , go mii geat eat máhttán , dovddaimet váilevuohtan ahte eat lean goassege dan oahppan .
Grunnskolen i Nordreisa delte ikke vår oppfatning .	Ráissa vuođđoskuvla ii lean minguin ovttaoaivvilis .
Ved hjelp av press fra oss foreldre , pålegg fra staten gjennom grunnskoleloven og skoledirektøren , og vedtak i skolestyret , satte de i gang undervisning .	Bidje oahpahusa johtui easkka maŋŋil go mii váhnemat leimmet dan gáibidan – stáhta lei geatnegahttán sin vuođđoskuvlalága ja skuvladirektevrra bokte ja skuvlastivra lei mearridan ahte nu galgá leat .
Den ble halvhjertet gjennomført .	Oahpahus čađahuvvui belohahkii .
Kanskje mest på grunn av lærermangel , og dernest på grunn av mangel på engasjement fra skoleadministrasjonen sin side .	Soaitá gait eanemus skuvllotváilli geažil , ja dasto maid danin go skuvlahálddahus ii beroštan doarvái .
I tillegg står språket svakt i miljøet , selv blant barn som ofte har kontakt med kamerater og slektninger som snakker samisk .	Dasa lassin lea sámegiella hui rašši báikkálaš birrasis , maid mánáid gaskkas geat dávjá dollet oktavuođa sámegielat ustiibiiguin ja fulkkiiguin .
De hører ikke samisk til daglig og de kan oppfatte det som et språk med liten praktisk betydning .	Eai gula sámegiela beaivválaččat , ja danin sáhttet dan oaidnit unnán ávkkálaš giellan . Ráissa joatkkaskuvla
I flere av nabokommunene har samisk stått og står fortsatt sterkere enn i Nordreisa .	Ráissa suohkanis leat ránnjásuohkanat gos sámegiela lea leamaš ja lea ain nannosat .
Derfor begynte Nordreisa videregående skole å gi undervisning i samisk høsten 1988 , mens skolen i 1977 tilbød finsk som fremmedspråk for første gang .	Dánin álggahii Ráissa joatkkaskuvla sámegieloahpahusa 1988 ' čavčča , suomagiela vierisgiellan fálai 1977 ' rájes .
Troms fylkeskommune har gjort den til sin foregangsskole i samisk- og finskundervisningen .	Romssa fylkasuohkan lea dahkan Ráissa joatkkaskuvlla sáme- ja suomagieloahpahusa ovdavázziskuvlan .
Her får elevene undervisning i samisk som fremmedspråk , andrespråk eller morsmål .	Dáppe fállet sámegieloahpahusa vierisgiellan , nubbingiellan dahje eatnigiellan .
Herfra drives også fjernundervisning i samisk .	Dáppe fállet maid gáiddusoahpahusa sámegielas .
Samisklærer Ruth Larsen sier at interessen for samisk blant elevene varier , de siste årene har den økt .	Sámegielskuvllot Ruth Larsen muitala ahte ohppiid beroštupmi sámegielfágas molsašuddá , muhto maŋimuš jagiid lea lassánan .
Og en av samisklærerne var selv elev her for noen år siden .	Okta sámegielskuvllohiin lei ieš oahppi dáppe muhtun jagiid dassái .
– Vi har begynt å bruke samisk også utenfor klasserommene .	– Mii leat álgán sámegiela atnit maid luohkálanjaid olggobealde .
Når to som kan språket møtes , bruker vi det .	Go guovttis geat máhttiba giela deaivvadeaba , de atniba dan .
Skolen har skilting på to språk , og vi bruker det rett som det er på plakater og oppslag .	Skuvllas leat šilttat guktuid gillii , ja atnit maid sámegiela duollet dalle plakáhtain ja dieđuin heŋgehagaide .
Jeg er overbevist om at det øker elevenes lærelyst litte grann , sier Ruth Larsen .	Lean áibbas vissis das , ahte dát lokte ohppiid lohkanmovtta binnáš , lohká Ruth Larsen .
Samisk i hele Nordreisa	Sámegiella miehtá Ráissa
Etter 1991 har stadig flere skoler i Nordreisa begynt å tilby elevene undervisning i samisk .	1991 ' rájes leat eanet ahte eanet skuvllat fállagoahtán sámegieloahpahusa oahppiidasaset .
Inneværende skoleår ( 2004/2005 ) tar 59 elever samisk .	Dán skuvlajagi ( 2004/2005 ) lohket 59 oahppi sámegiela .
De går på Moan skole , Snemyr skole , Storslett skole , Oksfjord skole , Sørkjosen skole og Sappen skole .	Sii vázzet Moan skuvllas , Luomejeakki skuvllas , Hánssagietti skuvllas , Ákšovuona skuvllas , Reaššegeaži skuvllas ja Sáhpi skuvllas .
En av lærerne som underviser dem , har lærerutdanning fra Samisk høgskole i Kautokeino , den andre har tatt førskolelærerutdanning på den samme skolen .	Skuvllotguoktás geat sin oahpaheaba , lea nubbi vázzán dábálašoahpaheaddjioahpu Sámi allaskuvllas Guovdageainnus , nubbi ges lea váldán ovdaskuvlaoahpaheaddjioahpu seammá skuvllas .
Ti år etter samisk ble innført i grunnskolen i Nordreisa , fikk kommunen ei samisk barnehageavdeling .	Logi jagi maŋŋil go sámegielfálaldat álggahuvvui Ráissa suohkanis , de rabai suohkan sámi mánáidgárdeossodaga .
– Vi hadde kontakt med en del foreldre som ville ha samisk opplæring i barnehagen , og derfor undersøkte kommunen behovet .	– Mis lei oktavuohta soames váhnemiiguin geat sihte sámegiel oahpu mánáidgárddis , ja danin guorahalai suohkan dárbbu .
Det viste seg at ønsket var stort nok til å starte ei samisk barnehageavdeling , og den åpnet vi ved Sonjatun barnehage på Storslett høsten 2001 , forteller oppvekstsjef Berit Stien .	Bođii ovdan ahte dárbu livččii sámi mánáidgárdeossodaga álggahit , ja dan rabaimet Sonjatun mánáidgárddis Hánssagiettis 2001 ' čavčča , muitala bajásšaddanhoavda Berit Stien .
Avdelinga har 14 plasser som blir brukt av 16 barn .	Ossodagas leat 14 saji maid 16 máná atnet .
Blant de tre ansatte på avdelinga er foreløpig bare en assistent samisktalende .	Ossodaga golmma bargi gaskkas lea ain juo vuos dušše okta sámegielat assisteanta .
De to andre har begynt på kurs for å lære språket .	Dat guokte iežá bargi leaba sámegielkursii álgán .
– Noen av barna som går her kan nesten bare samisk , noen kan like mye samisk som norsk og noen kan bare norsk , forteller avdelingsleder Tore Johansen .	– Soames mánát dáppe máhttet measta dušše sámegiela , soames mánát máhttet seammá bures sámegiela ja dárogiela , ja soames mánát máhttet dušše dárogiela , muitala ossodatjođiheaddji Tore Johansen .
Framtida for samisk i Nordreisaskolene	Sámegiela boahtteáigi Ráissa skuvllain
Finsk og samisk har vært hjemmespråk i noen av bygdene i Nordreisa , og samisk blir brukt av reineierne som bor her om sommeren .	Suomagiella ja sámegiella leat leamaš siidagiellan soames Ráissa giliin , ja badjeolbmot geat dáppe orrot geasi , sámástit .
En gang i tida var Nordreisa del av et overgangsdistrikt , et område der staten satte i verk spesielle tiltak for å få en overgang fra bruk av samisk og finsk til norsk .	Goas nu lei Ráisa muhttásanguovllu oassin , doppe bijai stáhta erenoamáš doaimmaid johtui fidnet olbmuid heaitit atnimis sámegiela ja suomagiela , ja fidnet sin atnigoahtit duššefal dárogiela .
Myndighetene ville at begge språkene skulle bort .	Eiseválddit sihte jávkadit guktuid gielaid .
På 70–tallet begynte holdningen å snu .	70-logus jorgališgođii biegga .
Først ble finsk et skolespråk , først på videregående , deretter i grunnskolen .	Álggus šattai suomagiella skuvlagiellan , álggus joatkkaskuvllas , dasto vuođđoskuvllas .
I 1988 begynte Nordreisa videregående også å tilby undervisning i samisk , tre år seinere gjorde Storslett skole det samme .	1988:s Ráissa joatkkaskuvla fállagođii sámegieloahpahusa maid , golbma jagi maŋŋil čuovvulii Hánssagietti skuvla .
Jeg har fortalt hvordan vi som foreldre tok intiativ til den undervisningen og hvordan elevene opplevde den .	Lean muitalan govt mii váhnemat fidniimet johtui oahpahusa , ja govt oahppit dan vásihedje .
Seinere har interessen for samisk økt og spredd seg .	Maŋŋil lea beroštupmi sámegielas lassánan ja leavvan .
Nå er det samiskundervisning ved 6 – 7 forskjellige skoler i kommunen , og kommunen har en samisk barnehageavdeling .	Dál lea sámegieloahpahus 6–7 iešguđet skuvllas min suohkanis , ja suohkanis lea sámegielat mánáidgárdeossodat .
Lærerkompetansen er blitt bedre .	Skuvlohiid gelbbolašvuohta lea buorránan .
Også ved Nordreisa videregående skole holder interessen for samisk seg , og språket er blitt synlig på skilt , plakater og ved at enkelte lærere og samisktalende elever bruker det seg i mellom .	Maid Ráissa joatkkaskuvllas lea ain buorre beroštupmi sámegielas , ja giella lea boahtán oidnosii šilttain , plákahtain , ja sámegielat oahppit sámástit gaskaneaset .
Men fortsatt er det mangel på fagfolk som kan språket , ikke minst på den samiske barnehageavdelinga .	Muhto ain leat menddo unnán sámegielat fágaolbmot , mii vuhtto erenoamážit sámi mánáidgárdeossodagas .
Og språket er lite synlig i det offentlige rom .	Giella lea unnán oidnosis almmolaš areanain .
Du hører sjelden noen som snakker det , du kan ikke gå på kiosken og kjøpe samiske aviser , du ser ikke plakater eller skilt med samisk .	Hárve gulat olbmuid sámásteamen , it sáhte kioskkas oastit sámegiel aviissaid , it oainne plakáhtaid dahje šilttaid sámegielteavsttain .
I dag blir språket brukt i familier som har flyttet hit fra kommuner der språket står sterkere .	Dál adnojuvvo giella bearrašiin geat leat deike fárren suohkaniin gos giella lea nannosat go dáppe .
Om noen år vet vi om de som lærer språket i barnehagene og på skolene vil ta det i bruk utenfor skolestua , om de får nytte og glede av det .	Muhtun jagiid geahčen diehtit govt manná singuin geat dál ohppet giela mánáidgárddiin ja skuvllain – šaddet go sii sámegiela váldit atnui skuvlalanjaid olggobealde , šaddá go sidjiide sámegielmáhttu ávkin ja illun ?
Andre artikler i Samisk skolehistorie 2	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 2
Åarjelh-saemien gielesne Davvisámegillii	Åarjelh-saemien gielesne På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 2 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 2 .
Davvi Girji 2007 .	Davvi Girji 2007 .
Paul Fjellheim :	Paul Fjellheim :
Første lærer på reindriftsskolen	Vuosttaš oahpaheaddji boazodoalloskuvllas
Fortalt til Svein Lund	Muitalan Svein Lundai
Paul Fjellheim , Røros 2003 ( Foto : Basia Głowacka )	Paul Fjellheim , Røros 2003 ( Govva : Basia Głowacka )
Paul Fjellheim er født i 1931 og vokste opp på Fjellheim i daværende Brekken kommune , nord for Røros , der foreldra dreiv reindrift i kombinasjon med småbruk .	Paul Fjellheim lea riegádan 1931:s , ja lea bajásšaddan Fjellheim báikkis , dalá Praahke suohkanis , davábealde Rørosa ( Plassje ) , gos váhnemat barggaiga sihke boazodoaluin ja šibitdoaluin .
Han gikk folkeskolen i Brekken , realskole på Røros , landsgymnas på Orkdal og veterinærhøgskolen i Oslo .	Mánáidskuvlla váccii son Praahkes , reálaskuvlla Rørosas , landsgymnása Orkdaeles ja šibitdoavtterallaskuvlla Oslos .
Før han i 1968/69 var den første overlæreren på reindriftsskolen , arbeida Fjellheim som veterinær i Lardal i Vestfold , ambulerende distriktsveterinær for Nord-Norge , og ved Statens veterinærlaboratorium i Harstad .	Ovdal go álggii vuosttaš váldooahpaheaddjin boazodoalloskuvllas 1968/69:s , de barggai Fjellheim šibitdoavttirin Lardalas Vestfoldas , lei johtti guovllušibitdoavttir Davvi- Norggas , ja stáhta šibitdoavtterlaboratoriijas Harstad:s .
Ei tid var han vitenskapelig assistent ved veterinærhøgskolen og fra 1976 distriktsveterinær på Røros til han blei pensjonert .	Ovtta gaskka barggai son dieđalašveahkkebargin šibitdoavtterallaskuvllas ja 1976:a rájis lei son guovllušibitdoavttir Rørosas gitta manai ealáhahkii .
Paul Fjellheim var leder av Norske Reindriftssamers Landsforbund 1965-73 .	Paul Fjellheim lei Norgga Boazosápmelaččaid riikkasearvvi jođiheaddji 1965- 73 .
I 2001 blei han oppnevnt som medlem av Samerettsutvalget .	Jagis 2001 nammaduvvui son miellahttun Sámi vuoigatvuođalávdegoddái .
Ingen kan være bedre til å fortelle om oppstarten av reindriftsskolen enn Paul Fjellheim .	Ii oktage máhte nu bures muitalit boazodoalloskuvlla álggaheami birra go Paul Fjellheim .
Først var han ei drivkraft i å få skolen starta , seinere blei han skolens første overlærer .	Álggos lei son njunnošis oažžut skuvlla álggahuvvot , maŋŋil šattai son skuvlla vuosttaš váldooahpaheaddjin .
Vi har oppsøkt han i heimen på Røros for å få han til å fortelle om hvordan skolen kom i gang og om forholda på skolen det første skoleåret .	Mii leat vuolgán su lusa su ruktui Rørosii oažžun dihte su muitalit skuvlla álggaheami birra ja vuosttaš skuvlajagi diliid birra .
– Før Statens reindriftsskole blei danna hadde det ikke vært noen organisert opplæring i reindrift i Norge , med unntak av noen korte kurs og noen få år med reindriftslinje ved framhaldsskolen og seinere den linjedelte ungdomsskolen i Karasjok .	– Ovdal go Stáhta boazodoalloskuvla ásahuvvui , de ii lean ovdal leamaš Norggas makkárge organiserejuvvon oahpahus boazodoalus , earret soames oanehis kurssat , ja moadde jagi gávdnui boazodoallolinjá stuoraskuvllas ja dan maŋŋil linjájuhkkojuvvon nuoraidskuvla Kárášjogas .
Opplæringa av ungdom til reindrift hadde utelukkende foregått gjennom deltaking i familiens reindrift .	Nuoraid oahpaheapmi boazodollui lei álo leamaš oassálastima čađa bearraša boazodoalus .
Etter hvert som skoleplikten blei utvida , blei det mindre og mindre tid for barn og ungdom til å lære praktisk reindrift hjemme .	Dađistaga go viiddui skuvlavázzinbággu , de gártai mánáide ja nuoraide unnit ja unnit áigi oahppat praktihkalaš boazodoalu ruovttus .
Det blei derfor større behov for at skolen skulle overta deler av opplæringa i reindrift .	Nu šattai stuorit dárbu dasa ahte skuvllain álget oahpahit boazodoalu birra .
Samtidig blei det større og større krav til å kjenne til lovverket , føre regnskap og annet papirarbeid og til å organisere reinflokkene på en måte som ga størst mulig utbytte .	Seammás bohte eanet ja eanet gáibádusat dasa ahte boazosápmelaš galggai dovdat lágaid , máhttit doaimmahit rehketdoalu ja eará báberbargguid ja dan ahte máhtii organiseret ealu nu ahte oažžu eanemus ávkki das .
I denne tida var reindrifta dominert av en generasjon med svært dårlig skolebakgrunn , blant annet hadde mange tapt skolegang under krigen .	Dán áiggis lei oallugiin boazodoalus unnán skuvla , earret eará ledje oallugat massán skuvlaoahpu soađi vuolde .
NRL krever fagutvikling	NBR gáibida fágaovdáneami
– Samtidig var det behov for å styrke den faglige sida ved statens reindriftsforvaltning .	– Seammás lei dárbu nannet dan fágalaš beali boazodoallohálddahusas .
Det var ennå ikke oppretta en sjølstendig reindriftsadministrasjon , men det var et reindriftskontor i Landbruksdepartementet .	Ii lean vel ásahuvvon sierra boazodoallohálddahus , muhto lei okta boazodoallokantuvra Eanandoallodepartemeantas .
Dette lå i departementets lovavdeling , noe som viser at man så på reindrifta mer som et problem som skulle styres enn som ei næring som skulle utvikles .	Dát lei departemeantta láhkaossodagas , dát muitala ahte oidne boazodoalu eambbo dego noađđin mii galggai stivrejuvvot , go ealáhussan mii galggašii ovdánit .
Fra reindrifta si side ønska vi ei mer fagbasert forvaltning som kunne være til nytte for utviklinga av drifta .	Boazodoalu bealis sávve eanet fágalaš hálddašeami mii sáhtii leat ávkin boazodoalu ovdáneapmái .
I Norske Reindriftssamers Landsforbund ( NRL ) så vi styrking av forskning , fagbasert vegledning og utdanning som tre saker som hang nært sammen .	Norgga Boazosápmelaččaid Riikkasearvvis ( NRL ) oaivvildeimmet mii ahte nannen dutkamis , fágalaš nevvodeamis ja oahpahusas ledje golbma ášši mat gulle oktii .
På landsmøtet i 1967 fatta vi et vedtak om fagutviklinga i reindrifta , der vi bl.a. krevde oppretting av stillinger som forsøksleder og statskonsulent for reindrift og egen reindriftsskole .	Riikkačoahkkimis 1967:s dagaimet mearrádusa boazodoalu fágaovdáneamis , ja gáibideimmet earret eará ásahit virggiid dego geahččalanjođiheaddji ja stáhtakonsuleanta boazodollui ja iežamet boazodoalloskuvlla .
Midt på 50-tallet fikk Statens veterinærlaboratorium i Harstad veterinær med reinsjukdommer som spesialitet .	Gaskkamuttos 50- logus álggii šibitdoavttir bargui Stáhta šibitdoavtterlaboratoriijai Harstad:ii geas lei bohccodávddaid birra erenoamášsuorgin .
Sven Skjenneberg blei tilsatt i denne stillingen , og da han hadde permisjon 1966-68 , var jeg vikar for han .	Sven Skjenneberg álggii dán bargui , ja go sus lei virkelohpi 1966- 68 rádjái , de ledjen mun su sadjásaš .
I 1954 var det oppretta en forsøksstasjon for reindrift i Lødingen .	1954:s ásahuvvui geahččaladdanstašuvdna boazodoalu várás Lodegii .
I 1968 blei forsøksstasjonen skilt ut fra veterinærlaboratoriet , og Skjenneberg blei forsøksleder for reindrift .	1968:s sirrejuvvui dát stašuvdna eret šibitdoavtterlaboratoriijas , ja Skjenneberg álggii geahččaladdanjođiheaddjin boazodollui .
Fra krav til praktisk gjennomføring	Gáibádusas praktihkalaš čađaheapmái .
– Som leder av NRL blei det jeg som fikk ansvaret for å arbeide for å få kravet gjennomført .	– Mun gii ledjen jođiheaddjin NBR:s ožžon dan ovddasvástádusa ahte oažžut gáibádusa čađa .
I tillegg til kravet fra næringa brukte vi Samekomiteens innstilling som brekkstang .	Lassin dasa ahte ealáhus gáibidii skuvlla ásahuvvot , geavaheimmet mii Sámekomitea árvalusa vealtan ja doarjjan gáibádussii .
Nå var det så heldig at den daværende statssekretæren i Landbruksdepartementet , Johan Kleppe , var veldig interessert i reindrift .	Dál lei nu lihkku ahte dalá stáhtačállis Eanandoallodepartemeanttas , Johan Kleppes , lei hui stuora beroštupmi boazodollui .
Vi kjente hverandre fra veterinærhøgskolen og da jeg tok opp saka med han , var han med en gang interessert i å få i gang en reindriftsskole .	Moai leimme oahpásnuvvan šibitdoavtterallaskuvllas ja go mun válden dán ášši bajás suinna , de lei son dakkaviđe áŋgir oažžut johtui boazodoalloskuvlla .
På Borkenes utafor Harstad var det den gang en liten hagebruksskole . Denne hadde de siste åra hatt liten elevsøkning og var trua av nedlegging .	Borkenesas olggobealde Hrastad lei dan áigge okta unna gilvvagárddeskuvllaš , muhto dohko ledje nu unnán ohccit leamaš daid maŋimus jagiid , ahte lei áitojuvvon heaittihuvvot .
Der var derfor ledig kapasitet og det gjorde det lett å få starta reindriftsskolen raskt .	Doppe lei dan sivas buorre sadji mii mielddisbuvttii ahte lei álki álggahit boazodoalloskuvlla johtilit .
Det blei lyst ut stilling som lærer i reindrift , men det kom ingen søkere .	Dohko almmuhuvvui rabas virgi oahpaheaddjin boazodoalus , muhto ii oktage ohcan dasa .
Da fikk jeg klar beskjed om at jeg måtte ta jobben hvis skolen skulle komme i gang .	De ožžon dieđu ahte jus dát skuvla galggai álggahuvvot , de ferten mun álgit oahpaheaddjin .
Det var ingen lett sak å bygge opp ei reindriftsutdanning fra grunnen av .	Ii lean álkis ášši álggahit boazodoalloskuvlla vuođu rájis .
Jeg hadde en stor fordel med at jeg kjente omtrent hele reindrifts-Norge gjennom arbeidet som veterinær og med NRL .	Mus lei gal dat stuora ovdamunni ahte dovden miehtá Norgga boazodoalu iežan barggu čađa dalle go bargen šibitdoavttirin ja NBR čađa .
På den andre sida hadde jeg ingen pedagogisk utdanning eller lærererfaring .	Nuppi dáfus ii lean mus makkárge pedagogalaš oahppu , in ge lean bargan oahpaheaddjin ovdal .
Vi hadde svært lite lærebøker .	Mis ledje unnán oahppogirjjit .
Med unntak av Sven Skjennebergs bok « Rein og reindrift » måtte alt annet lages for dagen .	Earret Sven Skjenneberg girjji " Rein og reindrift " ( " Boazu ja boazodoallu " ) , de fertiimet ieža dahkat ollu oahpponeavvuid .
Fagplanene måtte vi lage samtidig som vi underviste .	Fágplána dagaimet seammás go lei oahpahus .
I fagplanutvalget var det utenom meg bare statskonsulent Loyd Villmo som hadde noen form for reindriftsfaglig bakgrunn .	Earret mu , de lei fágaplánalávdegottis dušše stáhtakonsuleanta Loýd Villmo geas lei makkárge boazodoallofágalaš duogáš .
Ellers var det helst landbrukslærere .	Muđui ledje dušše eanandoallooahpaheaddjit .
I fagplanarbeidet tok vi utgangspunkt i fagplanene for landbruksskolene , som vi så forsøkte å tilpasse til reindrift .	Fágaplánabarggus aniimet eanandoalloskuvlla fágaplánaid vuođđun , maid de heiveheimmet boazodoalu ohppui .
Men det var jo virkelig et pionerarbeid , det var ingen som hadde gjort noe slikt før og vi hadde ingen å spørre .	Muhto lei duođas ovddasmannibargu , ii lean oktage gii lei bargan dákkáriid ovdal , ii ge lean oktage geas sáhtii jearrat ráđiid .
Vi hadde 9 elever det første året .	Vuosttaš jagi ledje mis ovcci oahppi .
2 var fra Finnmark , 2 fra Troms , 3 fra Nordland , 1 fra Nord-Trøndelag og 1 fra Sør-Trøndelag .	Guovttis bohte Finnmárkkus , guovttis Romssas , golmmas Nordlánddas , okta Davvi- Trøndelágas ja okta Lulli- Trøndelágas .
Det var mest gutter , bare ei jente .	Ledje eanas dievddut , dušše okta nieida .
Sjøl underviste jeg i reindriftslære , blant annet om beiteforhold , flokksammensetning og reinsjukdommer .	Ieš ledjen oahpaheaddjin boazodoallooahpus , earret eará guohtumiid birra , ealločoahkádusa ja bohccodávddaid birra .
Villmo hadde reindriftsøkonomi .	Villmo oahpahii boazodoalloekonomiija birra .
I andre fag , som norsk , matematikk og maskinlære , brukte vi lærere fra hagebruksskolen .	Eará fágain , nu go dárogielas , matematihkas ja mášenoahpus , geavaheimmet mii gilvvagárdeskuvlla oahpaheddjiid .
Elever og lærere på reindriftsskolen , 1968/69Albrigt Myrstad - John Hovd - Arne Fjellheim - Ole Jakob Edvardsen - Paul FjellheimAlbert Jåma - Inge Andersen - Anders Gaup - Johan Mathis Vars - Per Schjølberg-GamnesPer Mathis Skum - Anne Margrethe Oskal - Anders Eira	Oahppit ja oahpaheaddjit boazodoalloskuvllas 1968/69 : Albrigt Myrstad - John Hovd - Arne Fjellheim - Ole Jakob Edvardsen - Paul Fjellheim Albert Jåma - Inge Andersen - Anders Gaup - Johan Mathis Vars - Per Schjølberg-Gamnes Per Mathis Skum - Anne Margrethe Oskal - Anders Eira
( Foto : Loyd Villmo )	( Govva : Loyd Villmo )
Ingen dårlig skole	Ii lean mihkke heajos skuvllaid
– Ved sida av klasseromsundervisninga hadde vi mye ekskursjoner .	– Lassin luohkkálatnjaoahpahussii ledje mis ollu vánddardeamit .
Vi var mye på forsøksstasjonen i Lødingen og vi var med på reinsamling hos reindriftssamer på Hinnøya .	Mii leimmet dávjá geahččaladdanstašuvnnas Lodegis ja leimmet mielde čohkkeme ealu boazosápmelaččaiguin Iinná- sullos .
Vi var på ei lengre rundreise i Finnmark , der elevene bl.a. fikk være med på reinslakting og partering .	Mii leimmet maid guhkit mátkkis Finnmárkkus gos manaimet miehtá fýlkka , go oahppit besse searvat njuovademiide ja lahpamiidda .
Så hadde vi ekskursjoner med beitekunnskap og botanisering .	De ledje mis maid mátkkit gos ohppe guohtumiid ja šattuid birra .
Det var Dag Lenvik som hadde ansvaret for det .	Dag Lenvikas lei ovddasvástádus dán oahpaheamis .
På ekskursjonene jobba elevene mye , de måtte skrive dagbøker og notere ned alt de lærte .	Dákkár mátkkin barge oahppit ollu , sii galge čállit beaivegirjjiid ja čállit visot maid ohppe .
Til å være en nystarta skole , er jeg ikke sikker på at den var så dårlig .	Vaikko lei aitto álgán skuvla , de in leat sihkar ahte lei go obage heajos skuvla .
I alle fall var det praktisk relevans i det meste av det elevene lærte .	Lei goit praktihkalaš ávki eanas áššiin maid ohppe .
Jeg husker at en av elevene , Anne Margrethe Oskal , sa at reindriftsskolen var den beste skolen hun hadde gått på , fordi de lærte både praktisk arbeid og nyttig teori .	Muittán okta ohppiin , Anne Margrehte Oskal , logai ahte boazodoalloskuvla lei buoremus skuvla maid son goasse lea vázzán , go doppe oahpai sihke praktihkalaš bargguid ja ávkkálaš teoriijaid .
Sjøl om flertallet av elevene hadde samisk som morsmål , var det ingen som reiste krav om samisk språkundervisning .	Vaikko eanas ohppiin lei sámegiella eatnigiellan , de ii lean oktage guhte gáibidii sámegiela oahpahusgiellan .
Samisk kulturkunnskap var heller ikke eget fag den gang , men vi trakk det jo inn i forskjellige fag der det passa .	Sámi kulturoahpahus ii ge lean sierra fágan dan áiggi , muhto dat bođii mielde oahpahusas eará fágain dalle go orui heiveme .
Hagebruk + reindrift = konflikt	Gilvvagárdedoaibma + boazodoallu = riidu
– Tidligere elever har fortalt om mye konflikter det første året .	– Ovdalaš oahppit leat muitalan ollu riidduid birra dan vuosttaš jagi .
– Hagebruksskolen og reindriftsskolen blei jo to skoler under samme tak , og reindriftsskolen blei underlagt hagebruksskolens rektor .	– Gilvvagárdeskuvla ja boazodoalloskuvla leigga guokte skuvlla ovtta dáhki vuolde , ja boazodoalloskuvla bođii gilvvagárdeskuvlla rektora vuollái .
De skulle delvis ha de samme lærerne og elevene skulle bo på samme internat .	Sis galge muhtin muddui leat seamma oahpaheaddjit , ja galge orrut seamma internáhtas .
Men skolene representerte to vidt forskjellige miljøer og kulturer , både blant elever og lærere .	Muhto skuvllain lei áibbas goabbatlágan biras ja kultuvra , sihke ohppiin ja oahpaheddjiin .
Mens elevene på hagebruksskolen var unge og ofte dårlig motiverte for å lære , var reindriftselevene eldre og svært motiverte .	Gilvvagárdeskuvlla oahppit ledje nuorat ja sis ii lean nu buorre oahppanmokta , boazodoalloskuvlla oahppit fas boarráseappot ja ollu oahppanmokta .
Mistenksomhet og fordommer mot samer var jo utbredt i den tida , og fantest nok både blant elever og hagebrukskolens personale .	Balaheapmi ja ovdagáttut sápmelaččaid vuostá lei dábálaš dan áigge , ja vuhttui sihke gilvvagárdeskuvlla ohppiin ja bargiin .
Til sammen gjorde dette at det blei en del konflikter .	Oktiibuot mielddisbuvttii dát soames riidduid .
I den grad det var disiplinproblemer på skolen skyldtes det nok mer elevene på hagebruksskolen enn på reindriftsskolen .	Álo go ledje riiddut ja váttisvuođat skuvllas , lei dat eanet gilvvagárdeskuvlla ohppiid sivva go boazodoalloskuvlla ohppiid .
– Var det slik at det blei skrevet en forskningsrapport om skolen ?	– Lei go nu ahte čállojuvvui dutkanraporta skuvlla birra ?
– Den rapporten , ja .	– Diet raporta , juo .
Det hadde seg slik at ho som seinere blei kona mi på den tida arbeida ved Institutt for samfunnsforskning i Oslo .	Lei nu ahte son guhte maŋŋil šattai mu eamidin , barggai dalle servodatdutkaninstituhtas Oslos .
Der hadde ho en samisk student , Johan Albert Kalstad fra Hamarøy .	Doppe lei sus okta sámi studeanta , Johan Albert Kalstad , Hábmeris eret .
Så ordna ho det slik at han fikk penger fra forskningsrådet for å studere miljøet på skolen .	Dasto lážii son dili nu ahte Johan Albert oaččui ruđa dutkanráđis vuolgit studeret skuvlla birrasa .
Og Johan Albert kom og observerte , på skolen og med ungdommene på fritida .	Ja Johan Albert bođii , ja geahčadii ja čálii , sihke skuvllas ja friddjaáiggis , nuoraiguin ovttas .
Jeg må si han var en god observatør .	Ferten gal lohkat ahte son lei buorre dárkojeaddji .
Konfliktene var etter mi oppfatning i første rekke innafor skolen .	Riiddut ledje mu oainnu mielde vuosttažettiin skuvlla siskkobealde .
På bygda var reindriftsungdommen stort sett velsett .	Gilis gal atne árvvus boazodoallonuoraid .
Jeg vil i det hele tatt skryte av reindriftselevene .	Háliidan rámiidit boazodoalloohppiid .
Det var arbeidsomme og interesserte elever .	Sii ledje barggánis oahppit geain lei beroštupmi oahppat .
Jeg er imponert over både dem og også mye ungdom fra reindriftsmiljø som jeg har møtt seinere .	Mun anán árvvus dáid nuoraid ja maid ollu eará nuoraid boazodoallobirrasis geaid lean deaivan maŋŋil .
De første åra hadde det vært god plass til reindriftsskolen , men etter få år tok søkninga til hagebruksskolen seg opp igjen og det begynte å bli trangt om plassen .	Vuosttaš jagiid lei buorre sadji boazodoalloskuvllas , muhto moatti jagi geahčen álge fas eambbogat ohcat álgit gilvvagárdeskuvlii ja de šattai unnit sadji .
Det var en medvirkende årsak til at man i 1981 flytta skolen til Kautokeino .	Dát lei okta miel- sivain dasa ahte 1981:s sirdojuvvui skuvla Guovdageidnui .
Men det var lenge etter mi tid , så det får andre fortelle om .	Muhto dát lea ollu maŋŋil mu áiggi , nu ahte dan birra ožžot earát muitalit .
Andre artikler i Samisk skolehistorie 2	Eará čállosat girjjis Sámi skuvlahistorjá 2
Åarjelh-saemien gielesneDavvisámegillii	Åarjelh-saemien gielesnePå norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 2 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 2 .
Davvi Girji 2007 .	Davvi Girji 2007 .
Paul Fjellheim :	Paul Fjellheim :
Første lærer på reindriftsskolen	Vuosttaš oahpaheaddji boazodoalloskuvllas
Fortalt til Svein Lund	Muitalan Svein Lundai
Paul Fjellheim , Røros 2003 ( Foto : Basia Głowacka )	Paul Fjellheim , Røros 2003 ( Govva : Basia Głowacka )
Paul Fjellheim er født i 1931 og vokste opp på Fjellheim i daværende Brekken kommune , nord for Røros , der foreldra dreiv reindrift i kombinasjon med småbruk .	Paul Fjellheim lea riegádan 1931:s , ja lea bajásšaddan Fjellheim báikkis , dalá Praahke suohkanis , davábealde Rørosa ( Plassje ) , gos váhnemat barggaiga sihke boazodoaluin ja šibitdoaluin .
Han gikk folkeskolen i Brekken , realskole på Røros , landsgymnas på Orkdal og veterinærhøgskolen i Oslo .	Mánáidskuvlla váccii son Praahkes , reálaskuvlla Rørosas , landsgymnása Orkdaeles ja šibitdoavtterallaskuvlla Oslos .
Før han i 1968/69 var den første overlæreren på reindriftsskolen , arbeida Fjellheim som veterinær i Lardal i Vestfold , ambulerende distriktsveterinær for Nord-Norge , og ved Statens veterinærlaboratorium i Harstad .	Ovdal go álggii vuosttaš váldooahpaheaddjin boazodoalloskuvllas 1968/69:s , de barggai Fjellheim šibitdoavttirin Lardalas Vestfoldas , lei johtti guovllušibitdoavttir Davvi- Norggas , ja stáhta šibitdoavtterlaboratoriijas Harstad:s .
Ei tid var han vitenskapelig assistent ved veterinærhøgskolen og fra 1976 distriktsveterinær på Røros til han blei pensjonert .	Ovtta gaskka barggai son dieđalašveahkkebargin šibitdoavtterallaskuvllas ja 1976:a rájis lei son guovllušibitdoavttir Rørosas gitta manai ealáhahkii .
Paul Fjellheim var leder av Norske Reindriftssamers Landsforbund 1965-73 .	Paul Fjellheim lei Norgga Boazosápmelaččaid riikkasearvvi jođiheaddji 1965- 73 .
I 2001 blei han oppnevnt som medlem av Samerettsutvalget .	Jagis 2001 nammaduvvui son miellahttun Sámi vuoigatvuođalávdegoddái .
Ingen kan være bedre til å fortelle om oppstarten av reindriftsskolen enn Paul Fjellheim .	Ii oktage máhte nu bures muitalit boazodoalloskuvlla álggaheami birra go Paul Fjellheim .
Først var han ei drivkraft i å få skolen starta , seinere blei han skolens første overlærer .	Álggos lei son njunnošis oažžut skuvlla álggahuvvot , maŋŋil šattai son skuvlla vuosttaš váldooahpaheaddjin .
Vi har oppsøkt han i heimen på Røros for å få han til å fortelle om hvordan skolen kom i gang og om forholda på skolen det første skoleåret .	Mii leat vuolgán su lusa su ruktui Rørosii oažžun dihte su muitalit skuvlla álggaheami birra ja vuosttaš skuvlajagi diliid birra .
– Før Statens reindriftsskole blei danna hadde det ikke vært noen organisert opplæring i reindrift i Norge , med unntak av noen korte kurs og noen få år med reindriftslinje ved framhaldsskolen og seinere den linjedelte ungdomsskolen i Karasjok .	– Ovdal go Stáhta boazodoalloskuvla ásahuvvui , de ii lean ovdal leamaš Norggas makkárge organiserejuvvon oahpahus boazodoalus , earret soames oanehis kurssat , ja moadde jagi gávdnui boazodoallolinjá stuoraskuvllas ja dan maŋŋil linjájuhkkojuvvon nuoraidskuvla Kárášjogas .
Opplæringa av ungdom til reindrift hadde utelukkende foregått gjennom deltaking i familiens reindrift .	Nuoraid oahpaheapmi boazodollui lei álo leamaš oassálastima čađa bearraša boazodoalus .
Etter hvert som skoleplikten blei utvida , blei det mindre og mindre tid for barn og ungdom til å lære praktisk reindrift hjemme .	Dađistaga go viiddui skuvlavázzinbággu , de gártai mánáide ja nuoraide unnit ja unnit áigi oahppat praktihkalaš boazodoalu ruovttus .
Det blei derfor større behov for at skolen skulle overta deler av opplæringa i reindrift .	Nu šattai stuorit dárbu dasa ahte skuvllain álget oahpahit boazodoalu birra .
Samtidig blei det større og større krav til å kjenne til lovverket , føre regnskap og annet papirarbeid og til å organisere reinflokkene på en måte som ga størst mulig utbytte .	Seammás bohte eanet ja eanet gáibádusat dasa ahte boazosápmelaš galggai dovdat lágaid , máhttit doaimmahit rehketdoalu ja eará báberbargguid ja dan ahte máhtii organiseret ealu nu ahte oažžu eanemus ávkki das .
I denne tida var reindrifta dominert av en generasjon med svært dårlig skolebakgrunn , blant annet hadde mange tapt skolegang under krigen .	Dán áiggis lei oallugiin boazodoalus unnán skuvla , earret eará ledje oallugat massán skuvlaoahpu soađi vuolde .
NRL krever fagutvikling	NBR gáibida fágaovdáneami
– Samtidig var det behov for å styrke den faglige sida ved statens reindriftsforvaltning .	– Seammás lei dárbu nannet dan fágalaš beali boazodoallohálddahusas .
Det var ennå ikke oppretta en sjølstendig reindriftsadministrasjon , men det var et reindriftskontor i Landbruksdepartementet .	Ii lean vel ásahuvvon sierra boazodoallohálddahus , muhto lei okta boazodoallokantuvra Eanandoallodepartemeantas .
Dette lå i departementets lovavdeling , noe som viser at man så på reindrifta mer som et problem som skulle styres enn som ei næring som skulle utvikles .	Dát lei departemeantta láhkaossodagas , dát muitala ahte oidne boazodoalu eambbo dego noađđin mii galggai stivrejuvvot , go ealáhussan mii galggašii ovdánit .
Fra reindrifta si side ønska vi ei mer fagbasert forvaltning som kunne være til nytte for utviklinga av drifta .	Boazodoalu bealis sávve eanet fágalaš hálddašeami mii sáhtii leat ávkin boazodoalu ovdáneapmái .
I Norske Reindriftssamers Landsforbund ( NRL ) så vi styrking av forskning , fagbasert vegledning og utdanning som tre saker som hang nært sammen .	Norgga Boazosápmelaččaid Riikkasearvvis ( NRL ) oaivvildeimmet mii ahte nannen dutkamis , fágalaš nevvodeamis ja oahpahusas ledje golbma ášši mat gulle oktii .
På landsmøtet i 1967 fatta vi et vedtak om fagutviklinga i reindrifta , der vi bl.a. krevde oppretting av stillinger som forsøksleder og statskonsulent for reindrift og egen reindriftsskole .	Riikkačoahkkimis 1967:s dagaimet mearrádusa boazodoalu fágaovdáneamis , ja gáibideimmet earret eará ásahit virggiid dego geahččalanjođiheaddji ja stáhtakonsuleanta boazodollui ja iežamet boazodoalloskuvlla .
Midt på 50-tallet fikk Statens veterinærlaboratorium i Harstad veterinær med reinsjukdommer som spesialitet .	Gaskkamuttos 50- logus álggii šibitdoavttir bargui Stáhta šibitdoavtterlaboratoriijai Harstad:ii geas lei bohccodávddaid birra erenoamášsuorgin .
Sven Skjenneberg blei tilsatt i denne stillingen , og da han hadde permisjon 1966-68 , var jeg vikar for han .	Sven Skjenneberg álggii dán bargui , ja go sus lei virkelohpi 1966- 68 rádjái , de ledjen mun su sadjásaš .
I 1954 var det oppretta en forsøksstasjon for reindrift i Lødingen .	1954:s ásahuvvui geahččaladdanstašuvdna boazodoalu várás Lodegii .
I 1968 blei forsøksstasjonen skilt ut fra veterinærlaboratoriet , og Skjenneberg blei forsøksleder for reindrift .	1968:s sirrejuvvui dát stašuvdna eret šibitdoavtterlaboratoriijas , ja Skjenneberg álggii geahččaladdanjođiheaddjin boazodollui .
Fra krav til praktisk gjennomføring	Gáibádusas praktihkalaš čađaheapmái .
– Som leder av NRL blei det jeg som fikk ansvaret for å arbeide for å få kravet gjennomført .	– Mun gii ledjen jođiheaddjin NBR:s ožžon dan ovddasvástádusa ahte oažžut gáibádusa čađa .
I tillegg til kravet fra næringa brukte vi Samekomiteens innstilling som brekkstang .	Lassin dasa ahte ealáhus gáibidii skuvlla ásahuvvot , geavaheimmet mii Sámekomitea árvalusa vealtan ja doarjjan gáibádussii .
Nå var det så heldig at den daværende statssekretæren i Landbruksdepartementet , Johan Kleppe , var veldig interessert i reindrift .	Dál lei nu lihkku ahte dalá stáhtačállis Eanandoallodepartemeanttas , Johan Kleppes , lei hui stuora beroštupmi boazodollui .
Vi kjente hverandre fra veterinærhøgskolen og da jeg tok opp saka med han , var han med en gang interessert i å få i gang en reindriftsskole .	Moai leimme oahpásnuvvan šibitdoavtterallaskuvllas ja go mun válden dán ášši bajás suinna , de lei son dakkaviđe áŋgir oažžut johtui boazodoalloskuvlla .
På Borkenes utafor Harstad var det den gang en liten hagebruksskole . Denne hadde de siste åra hatt liten elevsøkning og var trua av nedlegging .	Borkenesas olggobealde Hrastad lei dan áigge okta unna gilvvagárddeskuvllaš , muhto dohko ledje nu unnán ohccit leamaš daid maŋimus jagiid , ahte lei áitojuvvon heaittihuvvot .
Der var derfor ledig kapasitet og det gjorde det lett å få starta reindriftsskolen raskt .	Doppe lei dan sivas buorre sadji mii mielddisbuvttii ahte lei álki álggahit boazodoalloskuvlla johtilit .
Det blei lyst ut stilling som lærer i reindrift , men det kom ingen søkere .	Dohko almmuhuvvui rabas virgi oahpaheaddjin boazodoalus , muhto ii oktage ohcan dasa .
Da fikk jeg klar beskjed om at jeg måtte ta jobben hvis skolen skulle komme i gang .	De ožžon dieđu ahte jus dát skuvla galggai álggahuvvot , de ferten mun álgit oahpaheaddjin .
Det var ingen lett sak å bygge opp ei reindriftsutdanning fra grunnen av .	Ii lean álkis ášši álggahit boazodoalloskuvlla vuođu rájis .
Jeg hadde en stor fordel med at jeg kjente omtrent hele reindrifts-Norge gjennom arbeidet som veterinær og med NRL .	Mus lei gal dat stuora ovdamunni ahte dovden miehtá Norgga boazodoalu iežan barggu čađa dalle go bargen šibitdoavttirin ja NBR čađa .
På den andre sida hadde jeg ingen pedagogisk utdanning eller lærererfaring .	Nuppi dáfus ii lean mus makkárge pedagogalaš oahppu , in ge lean bargan oahpaheaddjin ovdal .
Vi hadde svært lite lærebøker .	Mis ledje unnán oahppogirjjit .
Med unntak av Sven Skjennebergs bok « Rein og reindrift » måtte alt annet lages for dagen .	Earret Sven Skjenneberg girjji " Rein og reindrift " ( " Boazu ja boazodoallu " ) , de fertiimet ieža dahkat ollu oahpponeavvuid .
Fagplanene måtte vi lage samtidig som vi underviste .	Fágplána dagaimet seammás go lei oahpahus .
I fagplanutvalget var det utenom meg bare statskonsulent Loyd Villmo som hadde noen form for reindriftsfaglig bakgrunn .	Earret mu , de lei fágaplánalávdegottis dušše stáhtakonsuleanta Loýd Villmo geas lei makkárge boazodoallofágalaš duogáš .
Ellers var det helst landbrukslærere .	Muđui ledje dušše eanandoallooahpaheaddjit .
I fagplanarbeidet tok vi utgangspunkt i fagplanene for landbruksskolene , som vi så forsøkte å tilpasse til reindrift .	Fágaplánabarggus aniimet eanandoalloskuvlla fágaplánaid vuođđun , maid de heiveheimmet boazodoalu ohppui .
Men det var jo virkelig et pionerarbeid , det var ingen som hadde gjort noe slikt før og vi hadde ingen å spørre .	Muhto lei duođas ovddasmannibargu , ii lean oktage gii lei bargan dákkáriid ovdal , ii ge lean oktage geas sáhtii jearrat ráđiid .
Vi hadde 9 elever det første året .	Vuosttaš jagi ledje mis ovcci oahppi .
2 var fra Finnmark , 2 fra Troms , 3 fra Nordland , 1 fra Nord-Trøndelag og 1 fra Sør-Trøndelag .	Guovttis bohte Finnmárkkus , guovttis Romssas , golmmas Nordlánddas , okta Davvi- Trøndelágas ja okta Lulli- Trøndelágas .
Det var mest gutter , bare ei jente .	Ledje eanas dievddut , dušše okta nieida .
Sjøl underviste jeg i reindriftslære , blant annet om beiteforhold , flokksammensetning og reinsjukdommer .	Ieš ledjen oahpaheaddjin boazodoallooahpus , earret eará guohtumiid birra , ealločoahkádusa ja bohccodávddaid birra .
Villmo hadde reindriftsøkonomi .	Villmo oahpahii boazodoalloekonomiija birra .
I andre fag , som norsk , matematikk og maskinlære , brukte vi lærere fra hagebruksskolen .	Eará fágain , nu go dárogielas , matematihkas ja mášenoahpus , geavaheimmet mii gilvvagárdeskuvlla oahpaheddjiid .
Elever og lærere på reindriftsskolen , 1968/69Albrigt Myrstad - John Hovd - Arne Fjellheim - Ole Jakob Edvardsen - Paul FjellheimAlbert Jåma - Inge Andersen - Anders Gaup - Johan Mathis Vars - Per Schjølberg-GamnesPer Mathis Skum - Anne Margrethe Oskal - Anders Eira	Oahppit ja oahpaheaddjit boazodoalloskuvllas 1968/69 : Albrigt Myrstad - John Hovd - Arne Fjellheim - Ole Jakob Edvardsen - Paul Fjellheim Albert Jåma - Inge Andersen - Anders Gaup - Johan Mathis Vars - Per Schjølberg-Gamnes Per Mathis Skum - Anne Margrethe Oskal - Anders Eira
( Foto : Loyd Villmo )	( Govva : Loyd Villmo )
Ingen dårlig skole	Ii lean mihkke heajos skuvllaid
– Ved sida av klasseromsundervisninga hadde vi mye ekskursjoner .	– Lassin luohkkálatnjaoahpahussii ledje mis ollu vánddardeamit .
Vi var mye på forsøksstasjonen i Lødingen og vi var med på reinsamling hos reindriftssamer på Hinnøya .	Mii leimmet dávjá geahččaladdanstašuvnnas Lodegis ja leimmet mielde čohkkeme ealu boazosápmelaččaiguin Iinná- sullos .
Vi var på ei lengre rundreise i Finnmark , der elevene bl.a. fikk være med på reinslakting og partering .	Mii leimmet maid guhkit mátkkis Finnmárkkus gos manaimet miehtá fýlkka , go oahppit besse searvat njuovademiide ja lahpamiidda .
Så hadde vi ekskursjoner med beitekunnskap og botanisering .	De ledje mis maid mátkkit gos ohppe guohtumiid ja šattuid birra .
Det var Dag Lenvik som hadde ansvaret for det .	Dag Lenvikas lei ovddasvástádus dán oahpaheamis .
På ekskursjonene jobba elevene mye , de måtte skrive dagbøker og notere ned alt de lærte .	Dákkár mátkkin barge oahppit ollu , sii galge čállit beaivegirjjiid ja čállit visot maid ohppe .
Til å være en nystarta skole , er jeg ikke sikker på at den var så dårlig .	Vaikko lei aitto álgán skuvla , de in leat sihkar ahte lei go obage heajos skuvla .
I alle fall var det praktisk relevans i det meste av det elevene lærte .	Lei goit praktihkalaš ávki eanas áššiin maid ohppe .
Jeg husker at en av elevene , Anne Margrethe Oskal , sa at reindriftsskolen var den beste skolen hun hadde gått på , fordi de lærte både praktisk arbeid og nyttig teori .	Muittán okta ohppiin , Anne Margrehte Oskal , logai ahte boazodoalloskuvla lei buoremus skuvla maid son goasse lea vázzán , go doppe oahpai sihke praktihkalaš bargguid ja ávkkálaš teoriijaid .
Sjøl om flertallet av elevene hadde samisk som morsmål , var det ingen som reiste krav om samisk språkundervisning .	Vaikko eanas ohppiin lei sámegiella eatnigiellan , de ii lean oktage guhte gáibidii sámegiela oahpahusgiellan .
Samisk kulturkunnskap var heller ikke eget fag den gang , men vi trakk det jo inn i forskjellige fag der det passa .	Sámi kulturoahpahus ii ge lean sierra fágan dan áiggi , muhto dat bođii mielde oahpahusas eará fágain dalle go orui heiveme .
Hagebruk + reindrift = konflikt	Gilvvagárdedoaibma + boazodoallu = riidu
– Tidligere elever har fortalt om mye konflikter det første året .	– Ovdalaš oahppit leat muitalan ollu riidduid birra dan vuosttaš jagi .
– Hagebruksskolen og reindriftsskolen blei jo to skoler under samme tak , og reindriftsskolen blei underlagt hagebruksskolens rektor .	– Gilvvagárdeskuvla ja boazodoalloskuvla leigga guokte skuvlla ovtta dáhki vuolde , ja boazodoalloskuvla bođii gilvvagárdeskuvlla rektora vuollái .
De skulle delvis ha de samme lærerne og elevene skulle bo på samme internat .	Sis galge muhtin muddui leat seamma oahpaheaddjit , ja galge orrut seamma internáhtas .
Men skolene representerte to vidt forskjellige miljøer og kulturer , både blant elever og lærere .	Muhto skuvllain lei áibbas goabbatlágan biras ja kultuvra , sihke ohppiin ja oahpaheddjiin .
Mens elevene på hagebruksskolen var unge og ofte dårlig motiverte for å lære , var reindriftselevene eldre og svært motiverte .	Gilvvagárdeskuvlla oahppit ledje nuorat ja sis ii lean nu buorre oahppanmokta , boazodoalloskuvlla oahppit fas boarráseappot ja ollu oahppanmokta .
Mistenksomhet og fordommer mot samer var jo utbredt i den tida , og fantest nok både blant elever og hagebrukskolens personale .	Balaheapmi ja ovdagáttut sápmelaččaid vuostá lei dábálaš dan áigge , ja vuhttui sihke gilvvagárdeskuvlla ohppiin ja bargiin .
Til sammen gjorde dette at det blei en del konflikter .	Oktiibuot mielddisbuvttii dát soames riidduid .
I den grad det var disiplinproblemer på skolen skyldtes det nok mer elevene på hagebruksskolen enn på reindriftsskolen .	Álo go ledje riiddut ja váttisvuođat skuvllas , lei dat eanet gilvvagárdeskuvlla ohppiid sivva go boazodoalloskuvlla ohppiid .
– Var det slik at det blei skrevet en forskningsrapport om skolen ?	– Lei go nu ahte čállojuvvui dutkanraporta skuvlla birra ?
– Den rapporten , ja .	– Diet raporta , juo .
Det hadde seg slik at ho som seinere blei kona mi på den tida arbeida ved Institutt for samfunnsforskning i Oslo .	Lei nu ahte son guhte maŋŋil šattai mu eamidin , barggai dalle servodatdutkaninstituhtas Oslos .
Der hadde ho en samisk student , Johan Albert Kalstad fra Hamarøy .	Doppe lei sus okta sámi studeanta , Johan Albert Kalstad , Hábmeris eret .
Så ordna ho det slik at han fikk penger fra forskningsrådet for å studere miljøet på skolen .	Dasto lážii son dili nu ahte Johan Albert oaččui ruđa dutkanráđis vuolgit studeret skuvlla birrasa .
Og Johan Albert kom og observerte , på skolen og med ungdommene på fritida .	Ja Johan Albert bođii , ja geahčadii ja čálii , sihke skuvllas ja friddjaáiggis , nuoraiguin ovttas .
Jeg må si han var en god observatør .	Ferten gal lohkat ahte son lei buorre dárkojeaddji .
Konfliktene var etter mi oppfatning i første rekke innafor skolen .	Riiddut ledje mu oainnu mielde vuosttažettiin skuvlla siskkobealde .
På bygda var reindriftsungdommen stort sett velsett .	Gilis gal atne árvvus boazodoallonuoraid .
Jeg vil i det hele tatt skryte av reindriftselevene .	Háliidan rámiidit boazodoalloohppiid .
Det var arbeidsomme og interesserte elever .	Sii ledje barggánis oahppit geain lei beroštupmi oahppat .
Jeg er imponert over både dem og også mye ungdom fra reindriftsmiljø som jeg har møtt seinere .	Mun anán árvvus dáid nuoraid ja maid ollu eará nuoraid boazodoallobirrasis geaid lean deaivan maŋŋil .
De første åra hadde det vært god plass til reindriftsskolen , men etter få år tok søkninga til hagebruksskolen seg opp igjen og det begynte å bli trangt om plassen .	Vuosttaš jagiid lei buorre sadji boazodoalloskuvllas , muhto moatti jagi geahčen álge fas eambbogat ohcat álgit gilvvagárdeskuvlii ja de šattai unnit sadji .
Det var en medvirkende årsak til at man i 1981 flytta skolen til Kautokeino .	Dát lei okta miel- sivain dasa ahte 1981:s sirdojuvvui skuvla Guovdageidnui .
Men det var lenge etter mi tid , så det får andre fortelle om .	Muhto dát lea ollu maŋŋil mu áiggi , nu ahte dan birra ožžot earát muitalit .
Andre artikler i Samisk skolehistorie 2	Eará čállosat girjjis Sámi skuvlahistorjá 2
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 2 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 2 .
Davvi Girji 2007 .	Davvi Girji 2007 .
Inge Andersen :	Inge Andersen :
Elev og lærer ved reindriftsskolen	Oahppi ja oahpaheaddji boazodoalloskuvllas
Fortalt til Svein Lund	Muitaluvvon Svein Lundii
Inge Andersen på lærerrommet på Samisk videregående skole og reindriftsskole , 2005 .	Inge Andersen Sámi joatkkáskuvlla ja boazodoalloskuvlla oahpaheaddjilanjas 2005 .
( Foto : Svein Lund )	( Govva : Svein Lund )
Noen elever ved reindriftsskolen har seinere kommet tilbake som lærere .	Muhtin boazodoalloskuvlla oahppit leat maŋŋil boahtán ruovttoluotta oahpaheaddjin .
En av dem er Inge Andersen , og ingen har vært knytta til reindriftsskolen i så mange år som han .	Okta sis lea Inge Andersen . Ii ovttasge eará leat nu guhká leamaš dahkamuš boazodoalloskuvllain go son .
Han var elev ved det første kullet , 1968/69 , og fra 1983 har han det aller meste av tida vært lærer ved skolen .	Son lei oahppi vuosttaš buolvvas 1968/69:s , ja 1983 ' rájes lea son eanas áiggi leamaš oahpaheaddjin skuvllas .
Inge er født i 1947 og oppvokst i Kanstadfjord på Hinnøya .	Inge lea riegádan 1947:s ja bajásšaddan Ganasvuonas Iinnásullos .
Statens reinforsøk hadde fra etableringa på Lødingen i 1954 nært samarbeid med Kanstadfjord reinbeitedistrikt , som Inges familie tilhørte , så han er ikke bare oppvokst med reindrift , men også med reinforskning .	Stáhta boazodutkamis lei álggaheami rájes Lodegiin 1954:s lagas ovttasbargu Iinásullo boazodoalloorohagain , masa Inge bearaš gulai . Danin Inge ii leat dušše bajásšaddan boazodoaluin , muhto maiddái boazodutkamiin .
Seinere har han arbeida i reinforskninga i et tiår , på Lødingen og på Svalbard .	Maŋŋel lea son bargan boazodutkamiin ovtta logenár jagi , Lodegiin ja Svalbárdas .
Da han begynte som lærer hadde han ikke annen utdanning enn reindriftsskolen og vinterlandbruksskolen , men seinere har han tatt utmarksteknikerutdanning og pedagogikk .	Dalle go son álggii oahpaheaddjin , de sus ii lean eará oahppu go boazodoalloskuvla ja dálveeanandoalloskuvla , muhto maŋŋel lea son váldán meahcástanteknihkaroahpu ja lohkan pedagogihka .
– Vi som gikk på reindriftsskolen det første året kom fra alle reindriftsområder i landet .	Mii guđet vácciimet boazodoalloskuvlla vuosttaš jagi , bođiimet juohke boazodoalloguovllus Norggas .
Til sammen hadde vi derfor erfaring fra reindrift under svært forskjellige forhold , og noe av det mest lærerike var når vi elever prata med hverandre om hvordan drifta var på hjemplassene våre .	Oktiibuot lei mis danin hárjáneapmi iešguđetlágán dilálašvuođain , ja dat mas eanemusat oahpaimet , lei go mii oahppit humaimet guhtet guimmiineamet movt doaibma lei min ruovttubáikkiin .
De fleste av oss hadde et ansvar for reindrifta hjemme og vi måtte ta hensyn til denne og ta fri fra skolen i de mest arbeidskrevende periodene .	Eatnasiin lei maid ovddasvástádus boazodoalus ruovttus , ja mii šattaimet dan doahttalit ja váldit virgelobi skuvllas dalle go boazodoalus lei eanemus bargu .
Da skolen starta på høsten skulle vi starte med en tur til Finnmark .	Go skuvla álggii čakčat , de galggaimet álgit matkkiin Finnmárkkus .
Men turen måtte vente til vi var ferdige med okseslaktinga , som hos oss foregikk i slutten av august .	Muhto matki šattai maŋiduvvot gitta dassážii go mii leimmet geargan sarváid njuovvame , maid mii dagaimet loahpageahčen borgemánu .
Det var veldig interessant for oss å få oppleve reindrift under andre forhold enn vi var vant til .	Lei miellagiddevaš beassat vásihit boazodoalu eará dilálašvuođain go das masa leimmet hárjánan .
Vi var f.eks. forferda over at man i Finnmark slakta okser så seint som i slutten av september .	Mii leimmet ovdamearkka dihte hirpmahuvvan go Finnmárkkus njuvvet sarváid nu maŋŋit go loahpageahčen čakčamánu .
Etter vår oppfatning var det da så langt inn mot brunsttida at kjøttet ikke var godt .	Min oaivila mielde lea dat nu lahka ragaha ahte biergu ii leat šat buorre .
Kål og gulrøtter	Gálat ja rušppit
Undervisninga var på mange måter prega av at reindriftsskolen var plassert på en hagebruksskole .	Oahpahus lei máŋgga dáfus báidnojuvvon das go boazodoalloskuvla lei seamma sajis go gilvvagárdeskuvla ( hagebruksskole ) .
Det blei ei krysning av relevante og mindre relevante saker vi lærte .	Šattai oalle seaguhus oahpahusas go oahpaimet sihke dakkáriid mat sohpe ja eai soahpan áššiide .
Det var jo ikke ferdig utarbeida læreplaner for alle fag da vi starta , lærebøker var det heller ikke stort av .	Eai lean ráhkaduvvon oahppoplánat buot fágaide go álggiimet , ja oahppogirjjit eai lean galle .
I mange fag hadde vi hagebruksskolens faste lærere og undervisninga blei deretter .	Máŋgga fágas ledje mis gilvvagárdeskuvlla oahpaheaddjit , ja nu šattaige oahpahus dan mielde .
I plantelære lærte vi mest om kål og gulrøtter , korn og gjødsling .	Šaddooahpus oahpaimet eanas gálaid ja rušppiid birra , gortniid ja gilvima birra .
Derimot husker jeg at Loyd Villmo tok oss et kort kurs om reinens beiteplanter .	Muittán ahte Loyd Villmo attii midjiide oanehis kurssa bohcco guohtunšattuid birra .
I bygningslære gikk det på driftsbygninger i landbruket , det var heller ikke så aktuelt for reindrifta .	Viidáseappot oahpaimet eanandoalu doaibmavisttiid birra , mii iige lean ávkkálaš boazodollui .
I tekniske fag hadde vi en gammel landbruksfaglærer sørfra , men vi skrudde på en gammel skuter , og det var i alle fall aktuelt for oss .	Teknihkalaš fágas lei mis boares eanandoallofága oahpaheaddji , muhto mii divodeimmet ovtta boares skohtera , ja dat gal lei ávkkálaš midjiide .
I økonomi var det også mest landbruksregnskap , som var ganske forskjellig fra det som var aktuelt i reindrifta .	Ekonomiijafágas lei maid eanas eanandoalu rehketdoalu birra , vaikko dat lea áibbas eará go boazodoalu rehketdoallu .
Også her måtte Loyd Villmo inn som gjestelærer , slik at vi fikk litt reindriftsøkonomi .	Dása bođii maid Loyd Villmo guosseoahpaheaddjin , nu ahte oaččuimet veahá oahpu boazodoalu rehketdoalus .
Det var ikke så mye samisk innhold i skolen det året , men vi hadde et komprimert kurs om samisk kultur og historie .	Ii lean oahpahusas nu ollu sámi sisdoallu dán jagi , muhto mis lei okta oanehis kursa sámi kultuvrra ja historjjá birra .
Den som hadde det kurset var faktisk en tysker – Klaus Peter Nickel .	Son guhte doalai dan kurssa , lei duiskalaš Klaus Peter Nickel .
Vi lærte jo da også noe om samisk språk , men noe direkte samisk språkopplæring hadde vi ikke .	Dás oahpaimet maid veahá sámegiela birra , muhto njuolga sámegiela oahpaheapmi gal ii lean .
Reindrifts- og hagebruksskolen på Borkenes med utsikt over Kvæfjorden	Boazodoallo- ja gárdedoalloskuvla Borkenesas , Giehtavuonas .
( Foto : Peer Gaup )	( Govva : Peer Gaup )
Lærte samhold	Oahpaimet oktavuođa
Mye er sagt og skrevet om problema da reindriftsskolen blei etablert på Borkenes , men alt er ikke like rett .	Ollu lea daddjon ja čállojuvvon váttisvuođaid birra dan áiggis go boazodoalloskuvla álggahuvvui Borkenesas , muhto ii buot leat liikka riekta .
Jeg syntes vi fikk ganske god kontakt med lokalbefolkninga .	Mu mielas oaččuimet oalle buori oktavuođa báikki olbmuiguin .
De ungdommene vi fikk mest kontakt med var sjøl av samisk herkomst , sjøl om de ikke sto fram med det i den tida .	Dat nuorat geaiguin oaččuimet buoremusat oktavuođa , ledje ieža sámiid maŋisboahttit , vaikko ieža gal eai dovddastan dan dien áigge .
Men en del eldre folk var nok skeptiske til oss , særlig fordi vi av og til gikk med kofte med kniv i beltet .	Muhto muhtin vuorrasit olbmot gal eahpidedje min , earenoamážit go mii muhtumin vácciimet gávttiin ja niibeboahkániin .
Det gikk så langt at lensmannen la ned forbud mot å gå med kniv .	Manai nu guhkás ahte leansmánni gilddii min vázzimis niibbiin .
Da blei vi jo skikkelig provosert .	Dat gal duođas suhttadii min .
De største problema var inne på skolen , både i forhold til elevene ved gartnerskolen og til skolens ledelse .	Stuorámus bárttit ledje skuvlla siskkobealde , sihke gilvvágárdeskuvlla ohppiid hárrái , ja skuvlla jođiheddjiid hárrái .
Gartnerskolen hadde et annet skoleår enn oss , de starta i januar .	Gilvvagárdeskuvllas lei eará skuvlajahki go mis , go sii álge ođđajagimánus .
Så da vi starta på høsten hadde gartnerelevene allerede vært der et halvt år og regna seg som veteraner .	Go mii de álggiimet čakčat , ledje gilvvagárdeskuvlla oahppit juo leamaš doppe jahkebeale , ja rehkenastte iežaset veteránan .
Noen hadde til og med vært der 1 ½ år .	Muhtimat sis ledje dasa lassin leamaš doppe beannot jagi .
På den andre sida var vi stort sett eldre og mer modne enn dem .	Nuppe dáfus leimmet mii boarráseappot ja eambbo rávásnuvvan go sii .
Vi hadde jo alle arbeida i reindrifta og de fleste av oss hadde et større ansvar der enn reindriftsungdom normalt har i dag .	Mii leimmet buohkat bargan boazodoalus , ja eatnasiin mis lei stuorát ovddasvástádus doppe go dat mii boazodoallonuorain lea dál .
Det blei bedre etter jul , da det neste kullet med gartnerelever kom .	Šattai buoret maŋŋil juovllaid , go nubbi joavku gilvvagárdeohppiin bohte .
Da var det vi som var veteraner og tok oss av nykomlingene .	De leimmet mii veteránat , ja válddiimet vára dain ođđa ohppiin .
Vi arrangerte felles elevkvelder og dro på fest i lag .	Mii lágideimmet oktasaš ohppiideahkediid , ja manaimet feasttain fárrolaga .
Rektor kom vi ikke så godt ut av det med , vi følte ikke at gartnerskolen ønska reindriftsskolen velkommen .	Rektoriin gal eat soabadan nu bures . Mii dovddaimet ahte gilvvagárdeskuvla ii sávvan boazodoalloskuvlii buresboahtima .
Vi oppfatta det slik at både rektor og folk i skolens styre hadde fordommer mot samer .	Mii dovddaimet ahte sihke rektoris ja skuvlla stivrras ledje ovdagáttut sápmelaččaid ektui .
På andre sida var vi nok ikke alltid de enkleste å ha med å gjøre , det må vi innrømme i ettertid .	Nuppe dáfus eat lean mii dat álkimusat geaiguin barge , dan gal šaddat mieđihit dál maŋit áigge .
Ut på vinteren ville skolen utvise en av oss . Da pakka alle elevene sammen for å reise hjem .	Dálvet go áigo eret bidjat ovtta mis , de páhkkeje buot oahppit iežaset diŋggaid ruoktot vuolgin várás .
Så sterkt var samholdet blant elevene .	Nu garas lei oktavuohta ohppiid gaskkas .
Den skandalen tok ikke rektor sjansen på , og den utviste fikk en ny sjanse .	Dan skandála gal rektor ii duostan diktit dáhpáhuvvat , ja dat eretbiddjojuvvon oahppi oaččui oktii vel geahččalit .
Det samme skjedde igjen kort tid før skolen var slutt på våren .	Seamma dáhpáhuvai oanehis áigge ovdal skuvla nogai giđđat .
Det ville blitt en skikkelig fiasko , tenk om alle elevene hadde slutta tre uker før skoleslutt .	Dat lei duođas šaddat heahpadin , jurddaš jus buot oahppit ledje heaitit golbma vahkku ovdalgo skuvla nogai .
Det første året var helt avgjørende for skolens framtid , og man var livredde for at det ikke skulle bli en suksess .	Vuosttaš jahki lei mearrideaddji skuvlla boahtteáigái , ja ledje hui balus ahte eai lihkostuvvan .
Det visste vi , og det ga oss som elever ei viss makt .	Dan diđiimet , ja dat attii midjiide ohppiide veahá fámu .
Noe av det viktigste vi lærte det året var samhold .	Okta dain deháleamos áššiin maid oahpaimet dán jagi , lei oktavuohta .
Vi hadde et veldig godt forhold til Paul Fjellheim , som var reindriftslærer det første året .	Mis lei hui buorre oktavuohta Paul Fjellheimain , gii lei boazodoallooahpaheaddjin vuosttaš jagi .
Mange av oss kjente jo han fra før og han hadde også reist rundt og handplukka elever og fått oss til å søke .	Oallugat mis dovde su ovdalaččas , ja son leige maid johtán birra ja válljen ohppiid ja bivdán min ohcat skuvlii .
Når det var konflikter , følte vi at han var på vår side .	Go ledje riiddut , de dovddaimet ahte son lei min bealde .
Han hadde visst en del strev med å forsvare oss overfor rektor og de andre lærerne på skolen .	Sus lei várra veahá rahčamuš bealuštit min rektora ja eará oahpaheddjiid ovddas skuvllas .
På internatet skulle det være ro etter klokka 23 , og lærerne gikk inspeksjon .	Internáhtas galggai leat jaska maŋŋil dii. 23 eahkes , ja oahpaheaddjit vázze ja bearráigehčče .
Men det hendte jo at vi gikk på besøk til hverandre seinere enn det , og da hadde vi utvikla et spesielt signal .	Muhto dáhpáhuvai gal ahte mii manaimet guhtet guoibmámet guossái maŋŋil dan áiggi , ja de leimmet ásahan alccemet ovtta erenoamáš signála .
Når noen banka på døra på en spesiell måte , slapp vi dem inn .	Go muhtin skoalkalii uksii erenoamáš vugiin , de luittiimet sin sisa .
Ellers lot vi som vi sov .	Muđui dagaimet oađđin .
Men Paul hadde kontor i samme gangen som romma våre og satt ofte der utover natta og jobba .	Muhto Paulas lei kantuvra seamma feaskáris go mis ledje lanjat ja son čohkkái doppe dávjá idjii ja barggai .
Så han lærte seg signalet vårt og en kveld brukte han det da vi satt alle sammen samla på et rom .	Nu ahte son oahpai min skoalkalanvuogi ja geavahii dan ovtta eahkeda go buohkat leimmet čoahkkanan ovtta latnjii .
Da blei vi lange i maska , og han fikk seg en god latter .	Dalle mii gal heahpaneimmet , ja son beasai bures boagustit .
Det var ikke lov å ha jenter på rommet , så sant det da ikke var familien som var på besøk .	Ii lean lohpi váldit nieiddaid latnjii , jus juo ii lean bearaš mii lei guossis .
Men det var jo ikke alltid at vi respekterte det .	Ii lean gal álo ahte mii jeagadeimmet dan .
Så en gang jeg kom ut fra rommet mitt sammen med ei jente , blei vi observert av rektor og Paul Fjellheim .	Nu ahte oktii go bohten olggos lanjas ovttain nieiddain , oainnáhalaime rektorii ja Paul Fjellheimai .
Nå skulle rektor riktig ta meg , men Paul fikk stoppa han med å si : – Nei , det der er jo søskenbarnet hans .	Dál áiggui rektor duođas « váldit » mu , muhto Paul bissehii su ja logai : « – Ale juo , die han lea su oambealli . »
Da kunne ikke rektor si noe , for han kjente ikke familien min , men det visste han at Paul gjorde .	Dasa ii sáhttán rektor jietnadit maide , go son ii dovdan mu bearraša , muhto diđii ahte Paul dagai .
Paul visste jo godt at denne jenta ikke var noen slektning av meg , men han hadde ikke sans for det strenge reglementet .	Paul gal diđii bures ahte nieida ii lean mu sogalaš , muhto son ii liikon daidda streaŋgás njuolggadusaide .
Bare en av oss elevene kunne danse – Anders Eira fra Karasjok .	Dušše okta mis ohppiin máhtii dánsut , Anders Eira Kárášjogas eret .
Så når vi gikk på fest på bygda var det helst han som fikk kontakt med jentene .	Go manaimet festii gillái , lei dávjá son guhte oaččui oktavuođa nieiddaiguin .
Det syntes han var for galt , så han arrangerte dansekurs for oss på skolen .	Dat lei su mielas beare fuotni , nu ahte son lágidii dánsunkurssa midjiide skuvllas .
Og seinere var vi alle sammen og svinga oss på golvet på lokalet « Fram » .	Maŋŋil dan leimmet buohkat šleaŋggáhallame láhttis Fram-nammasaš viesus .
Det blei jo skrevet to rapporter om reindriftsskolen og miljøet her det første året .	Čállojuvvoje guokte raportta boazodoalloskuvlla ja dan birrasa birra vuosttaš jagi .
Jeg oppfatta det som et slags bestillingsverk fra skolens side , men jeg er ikke helt sikker på akkurat hvordan det skjedde .	Mun ipmirdin ahte diet lei diŋgojupmi skuvlla bealis , muhto in leat áibbas sihkar movt diet dáhpáhuvai .
Men jeg husker godt at Johan Albert Kalstad var her .	Muittán gal bures ahte Johan Albert Kalstad lei doppe .
Han var jo den gang på vår alder og trivdes godt blant elevene .	Son lei min agis ja lovttii áiggi bures minguin ohppiiguin .
Han var med oss i ei uke eller to , både på skolen og ute på fest .	Son lei min fárus vahkku dahje guokte , sihke skuvllas ja olgun feasttain .
Men jeg trur ikke alt han skreiv var helt rett .	Muhto in jáhke ahte buot maid son čálii lei áibbas duohta .
Den andre rapporten , av Lina Homme , inneholdt i alle fall en feil .	Nubbi raporta , maid Lina Homme čálii , sisttisdoalai unnimusat ovtta boasttuvuođa .
Det står at elevene kom i opprør etter at en elev ugrunna blei mistenkt for promillekjøring .	Das čuoččui ahte oahppit riejáskedje go okta sis sivahuvvui gárrenoaivvis vuodján .
Det var nemlig jeg som var den mistenkte og saka var at jeg måtte hente en annen elev som hadde fått for mye å drikke .	Ledjen mun guhte sivahuvvon ja ášši lei nu ahte mun fertejin viežžat eará oahppi guhte lei beare ollu juhkan .
Da jeg bukserte han inn i bilen , kunne det nok for utenforstående virke som jeg også hadde drukket .	Go mun galgen su oažžut biilii , de orui gal sihkkarit dego mun maid livččen juhkan .
Så jeg sier ikke noe på at noen kontakta politiet for sikkerhets skyld .	Nu ahte in sáhte jietnadit maide dasa go muhtin válddii oktavuođa politiijaiguin sihkarvuođa dihte .
Verken jeg eller andre oppfatta det som noen spesiell trakassering av oss .	Ii orron gal mu iige earáid mielas diet movtge erenoamáš cielaheapmin .
Forsker og lærer	Dutki ja oahpaheaddji
Etter reindriftsskolen gikk jeg tilbake til reindrifta sammen med familien .	– Maŋŋel boazodoalloskuvlla mannen fas ruovttoluotta boazodollui iežan bearraša lusa .
Etter hvert blei jeg trukket mer og mer inn i Statens reinforsøk , og 1974 blei jeg ansatt der på heltid .	Dađistaga šadden eanet ahte eanet mielde Stáhta boazodutkamii , ja jagis 1974:s bessen dohko ollesvirgái .
Nå begynte jeg å føle behov for mer utdanning , og tok et år på Vinterlandbruksskolen i Oslo , før jeg gikk tilbake til Statens reinforsøk .	Dál šattai miella oahppat eambbo , ja vázzen ovtta jagi dálveeanandoalloskuvlla ( vinterlandbruksskolen ) Oslos , ovdalgo fas jorggihin Stáhta boazodutkamii .
I 1979–82 var jeg på Svalbard og jobba med et forskningsprosjekt på svalbardrein , i samarbeid med Avdeling for arktisk biologi på Universitetet i Tromsø .	Jagiid 1979–82 ledjen Svalbárdas ja doppe bargen dutkin Svalbárda bohccuiguin ovttas Romssa universitehta arktalaš biologiija ossodagain .
Da jeg kom hjem derfra jobba jeg et år med fiskeoppdrett i Lødingen .	Go doppe bohten ruoktot , de bargen ovtta jagi guollebiebmanrusttegis Lodegiin .
Så blei jeg hanka inn av Øystein Ballari , leder for reindriftsskolen , som i mellomtida var flytta til Kautokeino .	Dasto háŋkii Øystein Ballari mu . Son lei boazodoalloskuvlla jođiheaddji , ja skuvla lei aiddobáliid fárrehuvvon Guovdageidnui .
Han ville ha meg til lærer , og det endte med at jeg begynte der i 1983 .	Son áiggui mu oahpaheaddjin , ja nu geavai ahte álgen dohko 1983:s .
Siden har jeg vært ansatt der , bare avbrutt av permisjoner for å ta utmarksteknikerutdanning og pedagogikk så jeg kunne bli godkjent som lærer .	Dan rájes lean mun bargan doppe . Dušše gaskkohagaid válden virgelobi go válden meahcástanteknihkaroahpu ja pedagogihka nu ahte sáhtten dohkkehuvvot oahpaheaddjin .
Og ei tid hadde jeg permisjon for å arbeide på reindriftskontoret for Troms .	Ovtta gaskka lei virgelohpi go bargen boazodoallohálddahusas Romssa guovllus .
Når reinen er slakta , tar man vare på innvollene for å lære om de forskjellige delene av fordøyelseskanalen .	Go bohcco lea njuovvan , de váldá vára čoliin oahppan dihte iešguđet suolbmudanoali osiid birra .
På bildet er lærer Thorbjørn Larsen og elevene Anne Sire Båhl og Inga Karita Buljo .	Govas oahpaheaddji Thorbjørn Larsen ja oahppit Anne Sire Båhl ja Inga Karita Buljo .
( Foto : SVSRS )	( Govva : SJSBS )
Å lage blodpølse er også en del av reindriftsutdanninga .	Márfun lea maid oassi boazodoallooahpus .
Daniel Oskal ? , Inga Karita Buljo , May Britt Bongo , Mathis A. Oskal Nina Marie Kuhmunen ?	Daniel Oskal , Inga Karita Buljo , May Britt Bongo , Mathis A. Oskal , Nina Marie Kuhmunen
( Foto : SVSRS )	( Govva : SJSBS )
Mellom to skoler og to departementer	Guovtti skuvlla ja guovtti departemeantta gaskkas
Statens reindriftsskole hadde blitt flytta til Kautokeino i 1981 , to år før jeg kom dit .	Stáhta boazodoalloskuvla sirdojuvvui Guovdageidnui 1981:s , guokte jagi ovdal go mun álgen dohko .
Skolen ga ettårig utdanning som blei kalt for fagkurs i reindrift .	Skuvllas lei jahkásaš oahppu maid gohčodedje boazodoalu fágakursan .
Opptakskravet var minimum ett års reindriftspraksis .	Eaktun beassat sisa lei unnimusat jagi bargoduogáš boazodoalus .
Så lenge reindriftsskolen var en sjølstendig skole , lå den under Landbruksdepartementet .	Nu guhká go boazodoalloskuvla lei sierra skuvlan , de lei dat Eanandoallodepartemeantta vuolde .
Skolen holdt til under samme tak som Samisk videregående skole ( SVS ) , som lå under Utdanningsdepartementet .	Skuvla lei seamma dáhki vuolde go Sámi joatkkaskuvla , mii lei Oahpahusdepartemeantta vuolde .
I 1982 starta så SVS opp med grunnkurs i reindrift og landbruksfag .	1982:s álggahii Sámi joatkkaskuvla vuođđokurssa boazodoallo- ja eanandoallofágas .
Dette kurset hadde jo mange av de samme faga som reindriftsskolen og derfor i stor grad de samme lærerne .	Dán kurssas ledje buorre muddui seamma fágat ja dan sivas seamma oahpaheaddjit go boazodoalloskuvllas .
Men noen av oss var ansatt på reindriftsskolen og andre på den videregående skolen .	Muhto mis ledje muhtimat virgáibiddjojuvvon boazodoalloskuvlii , ja earát fas joatkkaskuvlii .
Ved sida av daværende avdelingsleder Øystein Ballari var jeg den eneste læreren som var ansatt på reindriftsskolen .	Earret dalá ossodatjođiheaddji Øystein Ballari , de ledjen mun áidna oahpaheaddji gii ledjen virgáibiddjojuvvon boazodoalloskuvlii .
Hans Nilsen , som begynte året før meg , og Thorbjørn Larsen , som begynte samtidig med meg , underviste begge i reindrifts- og landbruksfag på begge linjer . Men de var ansatt av den videregående skolen .	Hans Nilsen , guhte álggii jagi ovdal mu , ja Thorbjørn Larsen , guhte álggii oktanis muinna , leigga goappašagat oahpaheaddjin boazodoalu- ja eanandoalufágain goappašiid surggiin , muhto soai leigga virgáibiddjojuvvon joatkkaskuvlii .
Begge blei for øvrig overført til reindriftsskolen etter noen år .	Goappašagat sirduiga boazodoalloskuvlii muhtin jagiid maŋŋel .
Når vi som jobba sammen var ansatt av forskjellige skoler , og til og med under forskjellige departementer , måtte det bli problemer .	Go mii guđet barggaimet ovttas leimmet virgáibiddjojuvvon goabbat skuvlii , ja dasa lassin vel goabbat departemeantta vuolde , de fertejedje šaddat váttisvuođat .
Vi var også underlagt forskjellige lover .	Mii leimmet maiddái biddjojuvvon goabbatlágán lágaid vuollái .
Bl.a. hadde departementa forskjellige lønns- og arbeidsvilkår .	Ovdamearkka dihte ledje departemeanttain goabbatlágán bálká- ja bargoeavttut .
Vi hadde eget pauserom , som vi brukte sammen med reindriftselevene .	Mis lei iežamet gáfestallanlatnja , maid geavaheimmet ovttas boazodoalloohppiiguin .
Så vi reindriftslærerne var nesten aldri på pauserommet til lærerne ved videregående skole .	Nu ahte mii boazodoallooahpaheaddjit eat lean báljo goasse seamma boddolanjas go joatkkaskuvlla oahpaheaddjit .
Det var ei rekke gnisninger mellom skolene , som samtidig hadde felles rektor .	Ledje veahá giččut skuvllaid gaskka , main seammás lei oktasaš rektor .
Til slutt skar det seg slik at vi fra 1986 fikk være egen skole med egen rektor og egen kontorassistent .	Maŋemus geavai nu ahte mii 1986:s beasaimet sierra skuvlan , iežamet rektoriin ja iežamet kánturbargiin , muhto ii dát bistán guhká .
Det var nok bare et taktisk trekk for å få fred mens de planla full sammenslåing .	Dát lei gal várra dušše juogalágán goansta ráfi dihte dan botta go hutket ollislaš oktiičaskiima .
Noen år midt på 1980-tallet hadde vi fantastisk aktive elever .	Muhtin jagiid , gaskkamuttus 1980-logu , ledje mis erenoamáš doaimmalaš oahppit .
De pressa veldig på for bedre forhold for skolen og for å få en sjølstendig reindriftsskole .	Sii rahče hui garrasit oažžut buoret dili skuvlii ja oažžut sierranas boazodoalloskuvlla .
De brukte alle midler de kunne komme på .	Sii geavahedje buotlágán vugiid maid fuobmájedje .
Toppen var vel at de ringte til Slottet og ba om audiens hos Kongen .	Vearrámus lei várra go sii čuojahedje šlohttii ja bivde galledanlobi gonagasa lusa .
Og det mest fantastiske var at de klarte å få innvilga audiens .	Ja buot hearvámus lei go sii ožžo dan .
Og to elever dro til Oslo , men dessverre blei flyet forsinka .	Guokte oahppi vulggiiga Osloi , muhto dađibahábut lei girdi maŋŋonan .
Så da de kom til Slottet var tida for audiensene over , og der var det ikke bønn .	Go de olliiga Osloi , de lei galledanáigi juo nohkan , ja doppe gal ii lean árbmu .
Så de måtte nøye seg med et møte med landbruksministeren .	Soai šattaiga duhtat čoahkkimii eanandoalloministariin .
Egen skolerute	Sierra skuvlajahki
Skoleåra 1987/88 og 1988/89 starta vi omlag 8.–10. august , altså et par uker før resten av skolen .	Skuvlajagiid 1987/88 ja 1988/89 álggiimet skuvlii sullii borgemánu 8.– 10. beivviid , moadde vahkku ovdal earáid .
Vi søkte og fikk avslag i Landbruksdepartementet , men vi gjennomførte det likevel .	Mii ozaimet , muhto eat ožžon lobi Eanandoallodepartemeanttas , muhto čađaheimmet goitge ná .
De ukene brukte vi mest til ekskursjoner som måtte gjøres før sommeren var over .	Dáid vahkkuid geavaheimmet mátkkiide maid fertii čađahit ovdal geassi nogai .
Når de andre klassene kom , kunne vi så være inne på skolen og arbeide med teori .	Go de dat eará luohkát álge , de sáhtiimet mii čohkkát siste ja bargat teoriijain .
Så tok vi tilsvarende fri under høstflyttinga .	De válddiimet seamma guhkes bottu čakčajohtináiggi .
Det var veldig greitt , for da slapp vi alle problemene med permisjoner for høstflytting .	Dát doaimmai bures , go de beasaimet visot bárttiin jávkama oktavuođas čakčajohttináigge .
I 1988 blei reindriftsskolen overført til Utdanningsdepartementet og slått sammen med den videregående skolen .	1988:s biddjojuvvui boazodoalloskuvla Oahpahusdepartemeantta vuollái ja biddjui oktii joatkkaskuvllain .
Dersom vi da hadde fått en av de tidligere rektorene som felles rektor for den sammenslåtte skolen , kunne det nok ha blitt større problemer .	Jus de livččiimet ožžon ovtta dain ovddeš rektoriin oktasaš rektorin dan oktiičaskojuvvon skuvlii , de ledje sáhttit šaddat stuorát váttisvuođat .
Men heldigvis for oss , kom det en ny rektor .	Mis lei lihkku go bođii ođđa rektor .
Han kom helt utafra og hadde ikke vært part i de kranglene vi hadde hatt .	Son bođii áibbas olggobealde , iige lean beallalaš dikkiin mat mis ledje leamaš .
Samtidig hadde han tilknytning til reindrifta og var opptatt av utvikling av reindriftsutdanninga .	Seammás lei sus gullevašvuohta boazodollui , ja čájehii beroštumi boazodoallooahpu ovdáneapmái .
I starten kom vi godt ut av sammenslåinga , det første året fikk vi beholde en hel administrativ stilling , fordi det var mye å gjøre med utviklinga fra ettårig til treårig reindriftsutdanning .	Oktiičaskima álgu lei midjiide buorre , go beasaimet doalahit ovtta olles hálddahusvirggi , danin go lei ollu bargu rievdadit jahkásaš boazodoallooahpu golmmajagáš oahppun .
Seinere blei denne redusert mer og mer og i dag er det vel ikke mer enn en felles 20 % hovedlærerstilling for reindrift og duodji .	Maŋŋel dan unniduvvui diet virgi eanet ja eanet , ja dál ii leat šat go sullii 20 % oktasaš váldooahpaheaddjivirgi boazodoalus ja duojis .
Reindriftsskolen er viktig for å holde oppe kunnskapen om temming og kjøring med rein .	Boazodoalloskuvla lea dehálaš boazodápmama ja vuodjinmáhtu seailluheames .
Eleven er May Britt Bongo .	Oahppi lea May Britt Bongo .
( Foto : SVSRS )	( Govva : SJSBS )
Omlag 1990 utvikla skolen et tilbud med reindrift og duodji som studieretningsfag på allmennfag .	Sullii 1990:s ovddidii skuvla oppalašfágafálaldaga mas lei boazodoallu ja duodji oahpposuorgin .
Da hadde mange av allmennfagelevene som valgte reindrift sjøl reindriftsbakgrunn .	Oallugiin oppalašfágaohppiin geat válljejedje boazodoalu dalle , lei alddiineaset boazodoalloduogáš .
I noen fag fikk vi da VK1-elever fra allmennfag og reindrift i lag .	Muhtin fágaid oaččuimet ovttas 1. joatkkakurssa ohppiid oppalašfágas ja boazodoallooahpus .
Det var artig .	Dat lei somá .
Allmennfagelevene var gjerne sterkere i gruppearbeid og formulering , mens reindriftselevene ofte hadde mer av praktiske reindriftskunnskaper .	Oppalašfágaoahppit ledje čeahpibut joavkobargguin ja čálalaš hámuheamis , dan sadjái go boazodoalloohppiin dávjá lei eanet čehppodat praktihkalaš boazodoalus .
Slik kunne de dra nytte av hverandre .	Nie sáhtte ávkkástallat guhtet guimmiideaset .
Dessverre gikk man bort fra denne ordninga og over til å undervise disse klassene hver for seg .	Dađibahábut heaittihedje dán ortnega ja álge oahpahit daid luohkáid goabbat sajis .
Da mista allmennfagelevene tilgangen på den kompetansen som særlig litt eldre reindriftselever hadde .	Dalle masse oppalašfága oahppit dan vejolašvuođa oažžut oasi dan čehppodagas mii erenoamážiid boarrásit boazodoalloohppiin lei .
Men så forsvant hele denne ordninga med Reform 94 .	Muhto de jávkkai olles dát ortnet Ođastus 94:in .
Før reformen hadde vi utvikla ei treårig reindriftsutdanning .	Ovdal ođastusa leimmet mii ovddidan 3-jagáš boazodoallooahpu .
Eldre elever med praktisk reindriftserfaring kunne komme direkte inn på andre året .	Boarrásit oahppit geain lei praktihkalaš boazodoalloduogáš sáhtte álgit njuolga nuppi jahkái .
Men da departementet bestemte at alle måtte starte med grunnkurs naturbruk , da forsvant de eldre søkerne .	Muhto go departemeanta mearridii ahte buohkat galge álgit luonddudoalu vuođđokurssain , de jávke dat boarrásit ohccit .
Da fikk vi en del år med veldig dårlig søkning .	Dalle ledje muhtin jagit go ledje unnán ohccit .
Vi har hatt grunnkurs hvert år , men en del år har det vært bare enten videregående kurs 1 ( VK1 ) eller VK 2. Etter at fagbrevs- og lærlingeordninga for reindrift kom i gang , har søkninga tatt seg veldig opp , så vi har vært nødt til å kjøre to grunnkursklasser to år på rad , og dette året ( 2004/05 ) har vi for første gang to VK1-klasser .	Mis lea leamas vuođđokursa juohke jagi , muhto muhtin jagiid lea leamaš dušše juogo 1. dahje 2. joatkkakursa . Maŋŋel go boazodoalu fágareive- ja oahpahalliortnet álggahuvvui , de leat fas ollu lassánan ohccit , nu ahte mii leat ferten čađahit guokte vuođđokursaluohká guokte jagi maŋŋálaga , ja dán jagi , 2004/2005 , de leat mis vuosttaš geardde guokte luohká 1. joatkkakurssas .
Andre artikler i Samisk skolehistorie 2	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 2
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 2 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 2 .
Davvi Girji 2007 .	Davvi Girji 2007 .
Ivar Utsi :	Ivar Utsi :
Forbudt å snakke språket sitt	Ii lean lohpi hállat iežas giela
fortalt til Magnar Mikkelsen	Muitalan Magnar Mikkelsenii
Denne forteljinga er det einaste vi har klart å finne på prent om at skolar i Nordkapp kommune har hatt samiske elevar .	Dát lea áidna prentejuvvon muitalus , maid mii leat gávdnan , mii duođašta ahte Davvinjárgga gielddas leat leamaš sámegielat oahppit .
Elles har dei vore ganske usynlige .	Muđui sii leat leamaš hui čihkosis .
Da Årbok for Nordkapp i 1986 hadde ein 9 siders artikkel med tittelen Skolevesenet i Nordkapp kommune , blei samiske elevar ikkje nemnde med eit ord .	Davvinjárgga 1986 Jahkegirjjis – Årbok for Nordkapp – lei 9-siidosaš artihkal , man namma lei Skolevesenet i Nordkapp kommune ( Davvinjárgga gieldda skuvladoaibma ) , muhto das ii namuhuvvon sániinge ahte sámegielat oahppit dal livčče leamaš doppe .
Forfattar av denne artikkelen var Barre Prestbakmo , som var skolestyreformann i kommunen i tida 1950–63 .	Artihkkala čálli lei Barre Prestbakmo , gii lei gieldda skuvlastivrra ovdaolmmoš áigodagas 1950–63 .
Til omslaget til Ivar Utsi si bok Gullet mánat ( Hør , barn ) laga Ingunn Utsi denne tegninga av far sin som fortel til barna .	Ivar Utsi girjji Gullet mánat girjjeolggožii sárggui Ingunn Utsi iežas áhči muitaleamen mánáide .
Magnar Mikkelsen leser egne dikt på kulturuka i Porsanger , Lakselv 1988 ( Foto : Svein Lund )	Magnar Mikkelsen lohka iežas divttaid , Porsáŋggu kulturvahkus , Leavnnjas 1988 . ( Govva : Svein Lund )
Ivar Utsi var fødd i Beaivvášgieddi i Karasjok i 1913 , og døydde i 1982 .	Ivar Utsi riegádii Beaivvášgiettis Kárášjogas 1913:s , ja jámii 1982:s .
Foreldra var flyttsamar , men han vaks opp i ein sjøsamisk familie i Repvåg .	Vánhemat ledje badjeolbmot , muhto son bajásšattai mearrasámi bearraša luhtte Reihvágis .
Her livnærte han seg som fiskar og seinare snikkar .	Doppe su birgejupmi lei bivdit guliid ja maŋŋil son snihkkárušai .
Ivar Utsi var aktiv i samepolitisk og lokalpolitisk arbeid og satt bl.a. ei tid i skolestyret i Nordkapp .	Ivar Utsi barggai maiddái sámepolitihkain ja báikkálaš politihkain ja lei ee. ovtta gaskka Davvinjárgga skuvlastivrras .
Ivar Utsi skreiv to bøker : Eallin dáhpáhusat ( Hendingar i livet ) , 1980 og Gullet mánat ( Hør , barn ) , 1982 .	Son čálii guokte girjji : Eallin dáhpáhusat 1980 ja Gullet mánat , 1982 .
Begge kom ut på forlaget Jår ' galæd ' dji .	Goappašiid girjjiid almmustahtii Jår ' galæd ' dji-lágádus .
Forteljinga til Ivar Utsi er første gong offentliggjort i Magnar Mikkelsen si bok Hundre år under pisken , som kom på Cappelens forlag i 1978 .	Ivar Utsi muitalus almmuhuvvui vuosttaš geardde Magnar Mikkelsena girjjis Hundre år under pisken , man Cappelena lágádus almmustahtii 1978 .
Mikkelsen ba 13 eldre finnmarkingar fortelle historier frå livet sitt .	Mikkelsen dáhtui 13 eará finnmárkolačča muitalit muitalusaid iežaset eallimis .
Det er slåande at svært få sa noko om skolen .	Lea imaštahtti ahte nu unnán olbmot muitaledje skuvlla birra .
Dette er ei av dei få forteljingane om skolegang .	Dát lea okta moatti muitalusas skuvlavázzima birra .
Magnar Mikkelsen er født i 1938 , han er oppvokst og bur på Veidnes i Laksefjorden .	Magnar Mikkelsen lea riegádan 1938:s , son lea bajásšaddan ja orru Sáltesávjjus , Lágesvuonas .
Han har vore journalist og forfattar heile livet og småbrukar i 10 år .	Son lea leamaš smávvadálolaš logenare jagi ja journalista ja girječálli olles eallimis .
Han har gitt ut 19 bøker , dei fleste med tema frå Finnmark , redigert tidsskriftet Albatross og laga film frå livet på Veidnes .	Son lea čállán 19 girjji , eatnasiin lea fáddá Finnmárkkus , doaimmahan áigečállaga Albatross ja ráhkadan filmma Sáltesávjju eallima birra .
Samen har fått føle det på kroppen og sjela si .	Sápmelaš lea beassan dovdat gillámušaid sihke rumašlaččat ja silolaččat .
Allerede fra gammel tid av når russeran for her og herja har saman måtta gjennomgå .	Boares áiggi rájes jo go ruoššat johte dáppe ja spedje , de leat sápmelaččat šaddan gillát .
Dem har vært i minoritet til alle tider og fortsatt e dem det og dem har måtta være det stilltiende parti .	Sii leat čađa áigge leamaš unnitlogus ja nu leat vel dálge ja sii leat šaddan orrut jávohaga .
Dem har aldri vært de stridslystne , dem har aldri greppe til våpen , dem har heller lidd .	Eai sii mangeláhkai leat vuostálastán , eai sii leat dorvvastan vearjjuide , sii leat dušše gillán .
Første gangen det skjer at saman har opptrådt aggressivt va under Kautokeino-opprøret , men ellers så har dem heller lidd .	Vuosttaš geardde go sápmelaččatge čájehišgohte vuostálastinvuoiŋŋa , lei Guovdageainnu stuimmiid áigge , muhto muđui sii leat baicca gillán .
Dem lidde og tidde og det blei aldri offentlig tatt opp nåkka før sameorganisasjonan bynte å levne te eller da samekonsulent Henriksen kom oppover .	Sii gillájedje ja orro jávohaga , ja almmolaš oktavuođain sii eai namuhuvvon ovdalgo sámi organisašuvnnat morránedje dahje sámekonsuleanta Henriksen bođii davás .
Da bynte det å komme motsigelser mot det som dem hadde gjennomgått .	Dalle de duste jietnadišgoahtit dan dili birra maid leat vásihan .
Æ har alltid sett det som en plikt å stå på demmes side og ta vare på demmes saker .	Lean álo dovdan iežan geatnegasvuohtan čuollat sin beale ja ovddidit sin áššiid .
Æ klare mæ like godt som kem som helst av en nordmann , men de stakkaran klare det ikke enda .	Mun dat gal birgen seamma bures go gii ihkinassii dážaid , muhto duot duonat eai gal vel birge .
Nå bynne jo også saman å få skolegang , men det e for lite .	Dál gal oažžugohtet sápmelaččatge oahpu , muhto lea menddo unnán .
Repvåg skole , 1909	Reihvági skuvla 1909
( Foto : Bernt Thomassen / Ulf Jacobsens fotosamling )	( govva : Bernt Thomassen / Ulf Jacobsena govvačoakkáldat )
Da vi gikk på skolen her i Repvåg så fikk du jo ikke lov å snakke samisk .	Go mii vácciimet skuvlla dáppe Reihvágis , de eat ožžon hállat sámegiela .
Æ kunne ikke et ord av det norske språket da æ kom på skolen , ikke et ord .	In máhttán sánige dárogiela go álgen skuvlii , in sánige .
Norsk va språket på skolen og den tullskikken va enda at vi som va barn ikke fikk lov å snakke samisk med kverandre , så tida ville jo ikke gå på nån måte .	Dárogiella dat lei skuvlla giella ja duot joavdelas mearrádus lei vel nu ahte mii geat leimmet mánát eat beassan hállat sámegiela gaskaneamet nu ahte lei váttis golahit áiggi .
Når vi småunga sprang der ute og ville snakke samisk , så fikk vi ikke lov til det .	Go mii mánát viegadeimmet olgun ja vikkaimet hállat sámegiela , de gilde min dan dahkamis .
Det va forferdelig som man allerede da fikk bynne å kjenne på sjela si den spotten og de unavnan som finnungan hadde .	Lei viehka váigat go dalle jo beasai dovdagoahtit sielus daid cillosiid ja buddestatnamahusaid mat sámimánáin ledje .
Det merka du på sinnet allerede i 8 års-alderen .	Dan don besset dovdat sielus jo 8-jahkásažžan .
Det va da man møtte storsamfunnet .	Dalle dearvvaheimmet stuorraservodaga .
Hjemme va alt såre godt og man va glad som barn men når du kommer på skolen så får du begynne å kjenne det på dæ .	Ruovttus lei buot nu buorre ja mánnái lei somá ja illu , muhto go skuvlii bođii , de beasai gal dovdat gillámuša .
Det va bittert og tungt og mange stakkara lei kolossalt .	Lei bahča ja lossat ja máŋga duona gillájedje sakka .
Æ fikk komme litegranne inn i språket og va flink på skolen .	Mun ohppen veahá dárogiela ja ledjen čeahppi skuvllas .
Va det nåkka lærarn eller lærerinna spurte om , så kunne æ svare , det kunne ikke de andre .	Jos lei mihkkege maid oahpaheaddji jearai , de máhtten vástidit , juoga maid earát eai máhttán .
Dermed så blei æ sett opp på fordi æ va flink .	Danin go ledjen čeahppi , de mu dolle árvvus .
Men de stakkaran som ikke va flinke , ka lei dem !	Muhto dat duonat mat eai lean čeahpit , makkár dilli sis lei !
Derfor sa æ tel Gjærevoll [ Olav Gjærevoll ( 1916-1994 ) var professor i botanikk , stortingsrepresentant for Arbeiderpartiet og satt i regjeringa i flere perioder . ]	Danin dadjenge Gjærevollii [ Olav Gjærevoll ( 1916-1994 ) lei professor botanihkas , stuoradiggeáirras Bargiidbellodaga ovddas ja moadde háve mielde ráđđehusas . ]
: Saman har fått lide på sjela , ikke bare på kroppen .	: Sápmelaččat leat beassan dovdat silolaččat eai dušše rumašlaččat .
Av den simple årsaken så gjør æ alt æ kan når det gjelder samesaker og forsvare saman .	Dán geažil mun dagan buot maid sáhtán sámeáššiid hárrái ja bealuštan sápmelaččaid .
Oppigjønna heile oppveksten min og i ungdomsåran va det kollisjona mella oss som snakka samisk og de andre .	Bajásšattadettiin ja nuorran mii , sámegielagat ja earát máŋgii šattaimet vuostálagaid .
Norskan betrakta dem ikke å være fullgod med sæ , lappungan , finnungan ; de sa det som påropte sæ å være norske .	Dárogielagat eai atnán nuppiid , sámečivggaid , seammadássásažžan ; dat dat nie cielahedje geat iežaset atne dážan .
Det var slik som med Hitler : han brukte jøda til å forfølge jødan , det va det beste våpnet hannes .	Nugo Hitlerge : son geavahii juvdálaččaid oaguhit juvdálaččaid , dat lei su buoremus vearju .
Sånn har det norske storsamfunnet brukt de fornorska saman til å forfølge andre saman .	Nu lea norgalaš stuorraservodatge geavahan dáruiduhtton sápmelaččaid veahkkin oaguhit eará sápmelaččaid .
Det va dem som va verst .	Sii han ledje vearrámusat .
Når vi under evakueringa kom sørover følte vi en anna atmosfære av de andre norskan .	Go eváhko áiggi bođiimet máttás , de dovddaimet ahte eará dážain lei earálágan vuoigŋa .
Dem va forfær : Ka !	Sii hirpmástuvve ! Maid !
Kunne vi også et anna språk enn bare det – der hedemarkske ?	Máhttit go mii maid eará giela go dien hedemárkkugiela .
Dem så nesten opp til oss som kunne to språk .	Sii atne min árvvus go máhtiimet guokte giela .
Det har vært slik te alle tider : De verste forfølgeran e de fornorska saman .	Nu lea leamaš álohii : Bahámus oaguheaddjit leat dáruiduhtton sápmelaččat .
Det va fornorskningspolitikken som hadde skylda og vi kjenne til det presset som foreldran lei under .	Dáruiduhttinpolitihkka dat lei sivalaš ja mii diehtit dan dili man geažil min váhnemat gillájedje .
Etter æ blei gift fikk vi småbarn og naboen våres , han Erik Samuelsen , hadde også småbarn .	Maŋŋá náitalin ja mánáiduvaime , ja min kránnjás , Erik Samuelsenis , ledje maid smávva mánát .
Johan Sirkka – som sia kalte sæ Stålsett – han va lærar på Repvåg .	Johan Sirkka – gii maŋŋá gohčodii iežas Stålsettan – barggai oahpaheaddjin Reihvágis .
Han forbød oss å snakke samisk med barnan hjemme , og kor mange gang va ikke vi ihop med kverandre .	Son gilddii min hállamis sámegiela mánáiguin ruovttus , ja man gallii mii eat lean ovtta sajis .
En gang huske æ spesielt , vi holdt nesten på å renne i tottan på kverandre .	Ovtta háve mun muittán erenoamážit , moai uhces ean doarrán .
Han sir : Du får ikke lov å snakke samisk med ungan !	Son dadjá : Don it oaččo lobi hállat sámegiela mánáidatguin !
Dem blir så ørske dum at dem forstår ikke nåkka når dem kommer på skolen !	Sii han šaddet dan muttus jallat ahte eai ádde eai maidege go álget skuvlii !
Så sir æ med han : – Den teorien din , den hold ikke stikk .	De dajan sutnje : – Du teoriija , diet ii doala deaivása .
For da æ bynte på skolen , da kunne æ ikke et ord av det norske språket , forsto ikke et ord .	Go mun álgen skuvlii , de in máhttán in sánige dárogiela , in ádden sánige .
Etter 7 år på folkeskolen går æ ut som den beste av årskullet .	Muhto dalle go bessen 7 jagi maŋŋá álbmotskuvllas , de ledjen mun buot čeahpimus min luohkkálaččain .
Det va ikke språket som gjorde det , for æ kunne ikke det norske språket , det har ikke lært mæ nåt .	Ii lean giella mii dan dagahii , go mun in máhttán dárogiela , dat ii leat munnje oahpahan maidege .
Det e forståelig at sånt press som det – here det røyne på foreldran .	Ii leat imaš ahte dánlágan vuortnuheapmi čuohcá váhnemiidda .
Så begynte dem å snakke te barnan det gebrokne norske som dem sjøl kunne , så barnan fikk ikke lære samisk heller .	Sii vuollánedje hállagoahtit heajos dárogiela mánáidasaset , nu ahte mánát eai beassan oahppat sámegielage .
Mange av de unge beskylde foreldran at dem har tapt et språk , dem har ikke fått lære samisk .	Ollu nuorra olbmot sivahallet vánhemiiddiset go masse giela , sii eai leat beassan oahppat sámegiela .
De e ikke foreldran si skyld , det er storsamfunnet si skyld , det e fornorskningspolitikken sin skyld .	Ii sáhte sivahallat váhnemiid , dat lea stuorraservodaga sivva , dat lea dáruiduhttinpolitihka sivva .
Etter at sameorganisasjonen begynte å levne tel , så bynte dem å fire litt på språkpolitikken sin , fire litte-granne .	Maŋŋá go sámi organisašuvnnat morránedje , de sii ložžegohte giellapolitihkaset , ložžegohte binnánaš .
Ivar Utsis datter Ingunn forteller Andre artikler i Samisk skolehistorie 2	Ivar Utsi nieida Ingunn muitala Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 2
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 2 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 2 .
Davvi Girji 2007 .	Davvi Girji 2007 .
Lempi Mikalsen :	Lempi Mikalsen :
Koftesømlærer og husholdsbestyrer	Gáktegoarrunoahpaheaddji ja ruovttudoallohoavda
Fortalt til Svein Lund	Muitaluvvon Svein Lundii
Lempi Mikalsen , 2004 ( Foto : Svein Lund )	Lempi Mikalsen , 2004 ( Govva : Svein Lund )
Lempi Mikalsen ( Rávdi Lempi ) er født i Guovdageaidnu i 1921 og har bodd der hele livet .	Lempi Mikalsen ( Rávdi Lempi ) lea riegádan Guovdageainnus 1921:s ja lea orron doppe olles eallináigge .
I to perioder har hun arbeida på den videregående skolen i Guovdageaidnu , først som sømlærer på 1950-tallet , seinere som husholdsbestyrer på 1970- og 80-tallet .	Guokte áigodaga lea son bargan joatkkaskuvllas Guovdageainnus , álggos goarrunoahpaheaddjin 1950-logus , maŋŋel ruovttudoallohoavdan 1970- ja 80-logus .
Ei tid bestyrte hun Fjellstua , ellers har hun arbeida både på hotellet og samvirkelaget .	Ovtta gaskka lei son Duottarstobu hoavdan , muđui lea son bargan sihke hoteallas ja samvirkelágas .
Innimellom har hun tatt oppdrag som rettstolk , mellom samisk , finsk og norsk .	Gaskkohagaid lea son bargan riektedulkan sámegiela , suomagiela ja dárogiela gaskkas .
Da hun søkte jobben som sømlærer i 1953 , presenterte hun kvalifikasjonene sine slik : « Søker timelærerstillingen i lue- og koftesøm og bukse- og skjortesøm ved Statens heimeyrkeskole for samer .	Go ozai barggu goarrunoahpaheaddjin 1953:s , de ovdanbuvttii son iežas čehppodaga ná : « Ozan oahpaheaddjivirggi gahper- ja gáktegoarrumis ja buksa- ja báidegoarrumis Stáhta ruovttufidnoskuvllas sámiide .
Jeg har i flere år sydd både norske og samiske dame- og herreklær til private på stedet og utenbygds .	Mun lean ollu jagiid gorron sihke dáčča ja sámi nisson- ja dievddobiktasiid priváhta olbmuide báikkis ja olggobealde gili .
Jeg kan også nevne at jeg har sydd kofte til Finnmark Fylkeshusflidslags vandreutstilling og kofte , lue og reinseletøi til den samiske utstilling i Karasjok 1951 .	Sáhtán maid namuhit ahte lean gorron gávtti Finnmárkku Fylkaduodjesearvvi johtočájáhussii , ja gávtti , gahpira ja ávohasaid sámi čájáhussii Kárášjogas 1951:s .
Har gjennomgått : 1. « Klipp og sy-selv » sykurs i 12 hefter av Mme Lyse de Landroy .	Lean čađahan : 1. « Vaja ja goaro ieš » Mme Lyse de Landroy goarrunkurssa 12 oasis .
2 .	2 .
Vandrekurs i søm og husstell ved Norges Kr. . Ungdomsforbund 1938. 5 mndr .	Norgga Risttalaš Nuoraidlihtu goarrun- ja ruovttudoalu johtokurssa 1938:s. 5 mánu Guovdageainnus .
3 .	3 .
Fylkeshusflidslagets vevekurs i 1939 i Kautokeino 2 mndr .	Fylkkaduodjesearvvi čuoldinkurssa 1939:s Guovdageainnus , 2 mánu .
4 .	4 .
Husmorlagets sykurs i 1950 i Kautokeino . »	Dálueamitsearvvi duodjekurssa 1950:s Guovdageainnus .
– Begge foreldra mine kom fra Finland , far fra Enontekiö og mor fra Sør-Finland .	– Goappašat váhnemat bođiiga Suoma bealde , áhčči Eanodagas ja eadni Lulli-Suomas .
De flytta til Kautokeino like før jeg blei født .	Soai jođiiga Guovdageidnui veahá ovdal go mun riegádin .
Far min var smed , han hadde gått 4 år i smedlære i Tornio .	Áhčči lei rávdi , son lei čađahan 4 jagi rávdeoahpu Durdnosis .
Han var eneste faglærte smed i Kautokeino , og han laga en mengde redskaper og bruksting for folk , som ljåer , sigder , økser , reinbjeller og låser .	Son lei áidna oahppan rávdi Guovdageainnus , ja ráhkadii ollu atnudiŋggaid olbmuide , nugo liššáid , sirppiid , ákšuid , bohccobielluid ja lásaid .
Vi barna blei oppkalt etter yrket til far , og derfor kalles jeg på samisk for Rávdi Lempi ( Smed-Lempi ) .	Mii mánát gohčoduvvuimet rávdi mánnán , ja danin gohčoduvvon mun Rávdi Lempin .
Vevkurs i Kautokeino , før krigen .	Gođđinkursa Guovdageainnus , ovdal soađi .
Lempi Mikalsen foran i midten .	Lempi Mikalsen gasku ovddabealde .
( Foto utlånt av Lempi Mikalsen )	( Gova luoikan Lempi Mikalsen )
Trespråklig	Golmmagielat
– Hjemme snakka vi finsk , men jeg lærte både samisk og norsk av andre unger og snakka alle tre språka før jeg begynte på skolen .	– Ruovttus humaimet suomagiela , muhto ohppen sihke sámegiela ja dárogiela eará mánáin , ja hupmen buot golbma giela ovdal go álgen skuvlii .
Derfor hadde jeg ikke noe språkproblem med skolen .	Danin eai lean mus giellaváttisvuođat skuvllas .
Den var jo bare på norsk .	Dat lei oainnat dušše dárogillii .
Jeg begynte på skolen i 1927 , ett år før tida .	Mun álgen skuvlii 1927:s , jagi ovdal meari .
I første klasse fikk jeg Anders Bongo som lærer .	Vuosttaš luohkás ožžon Anders Bongo oahpaheaddjin .
Men siden jeg allerede kunne lese da jeg begynte , blei jeg etter bare tre uker flytta opp i andre klasse .	Muhto danin go máhtten juo lohkat go álgen , de sirdojuvvojin mun maŋŋel 3 vahkku nuppi luohkkái .
Læreren vår der var Karen Aarseth .	Min oahpaheaddji doppe lei Karen Aarseth .
Seinere fikk jeg også mannen hennes , Lyder Aarseth , som lærer , samt Ludvig Madsen og en Kvåle , som kom sørfra .	Maŋŋel ožžon maid su isida Lyder Aarsetha oahpaheaddjin , ja maid Ludvig Madsen ja muhtin Kvåle , gii lei lulde eret .
Vi bodde i Øverbygda , det var ikke lenger enn at jeg kunne gå til skolen , men ei tid på høsten og våren måtte jeg bo på internatet , for den gang var det ikke bru over elva .	Mii oruimet badjegeahčen gili , ii lean guhkit go ahte sáhtten vázzit skuvlii , muhto ovtta áiggi giđđat ja čakčat fertejin orrut internáhtas , go dan áigge ii lean šaldi rastá eanu .
Lauri , Lempi og / ja Ellen ( Hætta ) Keskitalo	Lauri , Lempi ja Ellen ( Hætta ) Keskitalo
( Foto utlånt av Lempi Mikalsen )	( Gova luoikan Lempi Mikalsen )
Helt fra jeg var en jentunge var jeg veldig interessert i søm , jeg sydde blant annet mi egen konfirmasjonskofte .	Dan rájes go ledjen nieiddaš , de beroštin hui ollu goarrumis , mun lean ovdamearkka dihte gorron iežan konfirmašuvdnagávtti .
Seinere fikk jeg gå et sykurs på 4 måneder .	Maŋŋel bessen vázzit goarrunkurssa 4 mánu .
Det var et kurs i vanlig « norsk » søm , å sy samekofter og annen samisk søm har jeg lært meg av andre .	Kurssas lei dábálaš dáčča goarrun , sámigávttiid ja eará sámi dujiid lean oahppan earáin .
Før jeg gifta meg jobba jeg på fjellstuene på Suolovuopmi og Bingis .	Ovdalgo náitalin , de bargen mun duottarstobuin Suolovuomis ja Biggejávrris .
Under evakueringa holdt vi til på Østfjellet , 8 mil fra bygda .	Eváhko áigge oruimet mii nuortan , 8 miilla gilis eret .
Det er ikke skrevet mye om oss som rømte innover vidda .	Ii leat čállojuvvon nu ollu min birra guđet báhtareimmet duoddarii .
Jeg har nå begynt å skrive ned noen minner , kanskje det kan bli trykt en gang .	Lean dál álgán čállit muhtin muittuid , soitet deaddiluvvot muhtumin .
Norges Kristelige forbunds husmorskole 1937 , Lempi nr. 4 fra venstre .	Norgga risttalas lihtu dálueamitskuvla 1937 , Lempi nr. 4 gurutbealde . .
( Foto utlånt av Lempi Mikalsen )	( Gova luoikan Lempi Mikalsen )
Lærer i koftesøm	Oahpaheaddji gákteduojis
Da Statens heimeyrkeskole for samer blei starta i 1952 , var flere i familien til Lempi Mikalsen innblanda .	Go Stáhta ruovttufidnoskuvla sámiide álggahuvvui 1952:s , de ledje oallugat Lempi Mikalsena bearrašis searvvis .
Eldste broren , Toivo Keskitalo , var med både i plannemnda for yrkesopplæring for samer og i den første kommunale yrkesnemnda , som fungerte som styre for skolen de første åra .	Boarráseamos viellja , Toivo Keskitalo , lei mielde sihke plánenlávdegottis fidnooahpahusas sámiide ja vuosttaš suohkanlaš fidnolávdegottis , mii doaimmai skuvlla stivran vuosttaš jagiid .
Han jobba også ei stund som snekkerlærer .	Ovtta áiggi barggai son maid snihkkároahpaheaddjin .
Den andre broren , Lauri , var med i det neste styret .	Nubbi viellja , Lauri , lei mielde maŋit stivrras .
Han hadde da stilling som landskonsulent i duodji , eller samisk husflid , som det blei kalt da .	Sus lei dalle ámmát Sámi duodjekonsuleantan .
Han hadde også kurs på yrkesskolen de første åra .	Son doalai maid kurssaid fidnoskuvllas vuosttaš jagiid .
Ett år etter at skolen var starta opp , begynte Lempi å holde kurs i koftesøm .	Jagi maŋŋel go skuvla lei boahtán johtui , de álggii Lempi doallat gáktegoarrunkurssa .
– Det var 3 måneders kurs og jeg hadde all undervisninga aleine på det kurset .	– Lei golmma mánnosaš kursa , ja mun ledjen akto oahpaheaddjin dán kurssas .
Jeg måtte kjøpe inn stoff .	Mun osten sisa láđđiid .
Skolen betalte alle utgifter til stoffet .	Skuvla govččai buot olggosgoluid láđđiide .
Som duodji-konsulent skulle Lauri ha et ord med i laget om hvilken stil vi skulle lære bort .	Dan geažil go Lauri lei duodjekonsuleanta , de galggai son beassat leat mielde mearrideame makkár stiila mii galggaimet oahpahit .
Det skulle være litt sånn som det var i gamle dager .	Galggai leat veahá dološ málle .
På den tida var det begynt å komme pyntebånd i handelen , men det skulle vi ikke bruke .	Dien áigge ledje álgán hearvabáttiid vuovdit gávppiin , muhto daid eat galgan geavahit .
Vi kjøpte kroklisser , breie og smale , og ellers var det å klippe ut tunger av klede .	Mii osttiimet roncciid , govda ja seakka , ja muđui čuohpaimet njuniid láđđis .
Nå er jo kautokeinokofta helt forskjellig fra det den var i den tida .	Dál lea guovdageaingákti áibbas earalágán go dan áigge lei .
Nå er det så mye ferdige pynteband å få kjøpt , og man setter det ene over det andre til det blir et eneste kaos .	Dál oažžu nu ollu hearvabáttiid oastit , ja dál bidjet bátti bátti nala gitta dassážii go šaddá oktan moivin .
Vevkurs på bedehuset i 1939 .	Gođđinkursa searvegoddeviesus 1939:s .
Lærer Anny Haugen og elev Laura Lund .	Oahpaheaddji Anny Haugen ja oahppi Laura Lund .
( Foto utlånt av Lempi Mikalsen )	( Gova luoikan Lempi Mikalsen )
Noen læreplaner hadde vi ikke å holde oss til , det måtte vi lage sjøl .	Mis eai lean oahppoplánat maid čuovuimet , daid dagaimet ieža .
Det var jo bare mine egne erfaringer og det jeg hadde lært av eldre samer .	Ledje dušše iežan hárjáneamit , ja dat maid ledjen oahppan vuorrasit sápmelaččain .
Vi begynte jo med enklere ting til å begynne med .	Álggos gal álggiimet álkit diŋggaid goarrut .
Elevene måtte jo først lære å bruke symaskinene .	Oahppit ferteje vuos oahppat geavahit goarrunmášiinnaid .
Nå er jo ikke samisk søm det samme som vanlig norsk søm .	Lea nu ahte sámi goarrun ii leat seamma go dáčča goarrun .
I norsk søm er det mer broderier og blonder og slikt .	Dáčča goarrumis leat eanet « broderiat ja blonderat » ja diekkárat .
Da jeg sjøl gikk på kurs fikk vi en lapp som vi skulle sy alle slags sømmer på , og så måtte vi sy knapphull .	Go ieš vázzen kurssa , de oaččuimet láđđebihtá masa galggaimet goarrut juohkelágán sávnnjiid , ja šattaimet goarrut boalloráiggi .
Samisk koftesøm er noe helt annet .	Sámi gáktegoarrun lea áibbas eará .
Jeg underviste bare i koftesøm , men der var jo andre sømkurs også .	Mu kurssas lei dušše gáktegoarrun , muhto doppe ledje maid eará goarrunkurssat .
Blant sømlærerne i den tida husker jeg Inga Triumf , Marit Nilima og Inga M. Hætta .	Goarrunoahpaheddjiid gaskkas geaid muittán , ledje Inga Triumf , Marit Nilima ja Inga M. Hætta .
Noen av dem som spilte en rolle i heimeyrkeskolens eldste historie : Anna Larsen , Sigurd Skoglund , Inga S. Näkkälä Triumf , Marit Pentha Nilima , Lauri Keskitalo og Adam Triumf .	Muhtin sis geain lei dehálaš rolla ruovttufidnoskuvlla álgojagiin : Anna Larsen , Sigurd Skoglund , Inga S. Näkkela Triumf , Marit Pentha Nilima , Lauri Keskitalo og Adam Triumf .
( Foto : Heimeyrkeskolen )	( Govva : Ruovttufidnoskuvla )
Det var rein praksisundervisning , vi hadde ikke noe yrkesteori .	Oahpahus lei dušše praktihkalaš oahpahus , mis ii lean obage teorehtalaš oahpahus .
Vi instruerte elevene på det språket de forsto best , det var ingen som f.eks. sa oss at vi måtte bruke norsk .	Mii oahpaheimmet ohppiid dan gillii maid ipmirdedje buoremusat , ii lean omd. oktage gii logai midjiide ahte galgat hupmat dárogiela .
Skolen hadde ikke egne lokaler de første åra , så kursa gikk delvis på Fjellstua , delvis på skolebrakka .	Skuvllas eai lean alddis lanjat vuosttaš jagiid , nu ahte kurssat ledje vuoruid mielde Duottarstobus , ja nuppe vuoruid skuvlabráhkas .
Det var ganske kaotisk i den tida .	Lei oalle moivi dien áigge .
Det var hele tida meninga man skulle bygge nytt , men det tok veldig lang tid .	Lei čađat hupmu ahte hukset ođđasa , muhto dat válddii hui guhkes áiggi .
Sigurd Skoglund var styrer da jeg begynte , men så var det flere år som skolen var uten styrer .	Sigurd Skoglund lei jođiheaddji go mun álgen , muhto de lei ollu jagiid go skuvllas ii lean jođiheaddji .
Da var det ikke ordinære klasser , bare kurs som skolens styre arrangerte .	Dalle eai lean albma luohkát , dušše kurssat maid skuvlastivra lágidii .
Skoletur til Finland på 1950-tallet .	Skuvlamátki Supmii , 1950-logus. .
( Foto utlånt av Lempi Mikalsen )	( Gova luoikan Lempi Mikalsen )
Samarbeide med ungdommen	Ovttasbargu nuoraiguin
I 1960 flytta skolen inn i nybygde lokaler .	1960:s fárrii skuvla easkka huksejun visttiide .
Lempi Mikalsen jobba ikke som lærer etter det , med unntak av at hun vikarierte litt på husstellinja .	Lempi Mikalsen ii bargan oahpaheaddjin dan maŋŋel , earret go lei muhtumin sadjásažžan ruovttudoallosuorggis .
Likevel skulle hun etter noen år komme tilbake til videregående skole , der internatet blei arbeidsplassen hennes fra 1975 til hun gikk av med pensjon i 1988 .	Lihkká galggai son máŋga jagi maŋŋel boahtit ruovttoluotta joatkkaskuvlii , gos internáhtta šattai su bargobáikin 1975 ' rájes gitta dassážii go šattai penšunistan 1988:s .
– Før jeg begynte på internatet , var jeg bestyrer på Fjellstua .	– Ovdalgo álgen internáhttii , de ledjen jođiheaddjin Duottarstobus .
Da jeg skulle slutte der , spurte jeg daværende rektor Ole Einar Olsen om han ville leie Fjellstua til internat .	Go galgen heaitit doppe , de jerren dalá rektoris , Ole Einar Olsenis , áigu go son láigohit Duottarstobu internáhttan .
Det ville han , og jeg fikk ordna så skolen fikk leie av Samemisjonen .	Dan son áiggui , ja mun ordnejin nu ahte skuvla beasai láigohit Sámemišuvnnas .
Samtidig ba Ole Einar meg å søke på stillingen som internatstyrer .	Seammás bivddii Ole Einar mu ohcat internáhtajođiheaddjivirgái .
Jeg hadde hele ansvaret for internatet , jeg opplevde aldri noen form for overprøving av det jeg bestemte , verken fra rektor eller styret for skolen .	Mus lei olles ovddasvástádus internáhttii , inge dovdan goasse ahte dárkkistedje maid mearridin , ii rektor iige skuvlastivra .
Vi laga frokost og kveldsmat på hvert av internata , men alle internatelevene gikk til grunnskoleinternatet for å spise middag .	Lassin skuvlla iežas internáhta , de láigoheimmet ovtta áiggi lanjaid sihke Duottarstobus ja osiid vuođđoskuvlla internáhtas .
Vi hadde både dagvakt og nattevakt .	Mis ledje sihke beaive- ja idjafávttat .
På det meste hadde jeg ansvar for 8 ansatte .	Eanemusat ledje mus 8 bargi .
Vi fikk alltid pengene til å strekke til , jeg kan ikke huske at vi ikke klarte å kjøpe det vi trengte .	Mis lei álo doarvái ruhta , in muitte ahte eat nagodan oastit maid dárbbašeimmet . Mus lei ollu oktavuohta ohppiiguin dan áigge .
Jeg hadde jo veldig mye kontakt med elevene i den tida .	Go galgá leat ná ollu dahkamuš nuoraiguin , de ferte máhttit singuin .
Skal man ha så mye med ungdom å gjøre , så må man kunne med dem .	Jus sin álgá bealkkehit ja njálmmi geavahit , de gal berre luohpat .
Det gikk så fint , i mi tid var vi så gode kamerater og venner .	Manai hui bures , mu áigge leimmet nu buorit olbmážat .
Selvfølgelig var det jo litt liv av og til , ungdom er nå ungdom .	Dieđusge lei eallin muhtumin , nuorat han leat nuorat .
Men når man bare tar seg tid og prater med dem , så løser det seg gjerne .	Muhto go beare váldá áiggi humadit singuin , de dávjá čoavdašuvvet bárttit .
Jeg hadde også mye forbindelse med foreldrene , jeg hadde nok mer kontakt med dem enn lærerne hadde .	Mus lei maid ollu oktavuohta váhnemiiguin , mus lei sihkkarit eanet oktavuohta singuin go oahpaheddjiin lei .
Vi hadde jo et reglement , bl.a. for når elevene skulle være inne om kvelden .	Mis ledje maid njuolggadusat , nugo goas oahppit galge sisa eahkediid .
Det blei avgjort ut fra hvor gamle de var , og det blei også tatt hensyn til hva foreldrene mente .	Dat mearriduvvui das man boarrásat sii leat , ja váldojuvvui maid vuhtii maid váhnemat oaivvildedje .
Hvis det ikke hadde vært noe reglement så hadde det vært vanskelig å ha så mange elever boende på internatet .	Jus eai livčče makkárge njuolggadusat , de eai livčče sáhttán nu ollu oahppit orrut internáhtas .
Selvfølgelig var det jo litt bråk av og til .	Diehttelas lei veahá riedja muhtumin .
Det hendte at nattevakta ringte meg på natta , og jeg måtte stå opp og dra ned dit og megle .	Dáhpáhuvai maid ahte idjafákta čuojahii munnje ihkku , ja dalle fertejin lihkkat ja vuolgit dohko vulos soabahit .
Det var gjerne gutter som kom utafra og ville inn til jentene på internatet .	Ledje dávjá bártnit , geat bohte olggobealde ja áigo sisa nieiddaid lusa internáhttii .
Og det hendte jo at jentene var med på det og åpna takluker og vinduer .	Dáhpáhuvai maid ahte nieiddat ledje mielde dás ja rahpe sidjiide dáhkkeluŋkkaid ja lásiid .
Men når jeg kom ned dit da gikk det greitt , da sa de at nei , vi skal ikke bråke .	Muhto go mun ollejin dohko vulos , de gal manai bures , de lohke ahte eai sii áiggo riedjat .
De tok meg i armen og vi leide hverandre og de sa at joda , vi skal fare hjem .	Sii válde mu gihtii ja mii láidiimet guhtet guoibmámet olggos ja sii lohke ahte mii mannat ruoktot . .
I den alderen er det jo gjerne slik at elevene har gleda seg til å komme hjemmefra og få gjøre som de vil .	Sin agis lea dávjá nu ahte leat illudan vuolgit ruovttus ja beassat dahkat nugo ieža háliidit .
Mange føler seg ensomme og de har forskjellige problemer , og vi som jobba på internatet måtte lytte til dem og forsøke å råde .	Oallugat dovdet iežaset akto ja sis leat iešguđetlágán váttisvuođat , ja mii guđet barggaimet internáhtas fertiimet guldalit sin ja geahččalit nevvodit sin .
Så internatarbeidet har nå ikke bare vært solskinn , avslutter Lempi , og synes at det får holde med det .	Nu ahte internáhttaáigi ii leat leamaš dušše geahpas ja hávski , loahpaha Lempi Mikalsen .
Andre artikler i Samisk skolehistorie 2	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 2
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 2 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 2 .
Davvi Girji 2007 .	Davvi Girji 2007 .
Lone Synnøve Hegg :	Lone Synnøve Hegg :
Eksistensiell skolehistorie fra Loppa	Eksistensiálalaš skuvlahistorjá Láhpis
Lone Hegg ( Foto : Andreas Hegg )	Lone Hegg ( Govva : Andreas Hegg )
Lone Synnøve Hegg ( f. Jørgensen ) er født i 1975 og oppvokst på Sandland i Loppa i Vest-Finnmark .	Lone Synnøve Hegg ( r. Jørgensen ) lea riegádan 1975:s ja lea bajásšaddan Sáttomohgáttis Láhpis Oarje-Finnmárkkus .
Der gikk hun grunnskolen .	Doppe son váccii vuođđoskuvlla .
Seinere gikk hun videregående skole i Alta og studerte ved Universitetet i Tromsø , der hun tok psykologi , nordisk og hovedfag i pedagogikk .	Maŋŋil váccii joatkkaskuvlla Álttás ja logai psykologiija , davviriikkalašfága ja pedagogihka váldofága Romssa Universitehtas .
Denne artikkelen bygger på hovedfagsoppgava Norsk eller samisk ?	Dán artihkkala vuođđun lea váldofágabargu Norsk eller samisk ?
I spenningsfeltet mellom eksistens og vitenskap .	I spenningsfeltet mellom eksistens og vitenskap .
Lone Hegg har arbeida som lærer og pedagogisk-psykologisk rådgiver .	Lone Hegg lea bargan oahpaheaddjin ja pedagogalaš-psykologalaš ráđđeaddin .
Hun bor nå i Vadsø og arbeider i Finnmark fylkeskommune , for tida som prosjektleder for Kunnskapsløftet .	Son ássá dál Čáhcesullos ja bargá Finnmárkku fylkkagielddas , gos juste dál ( 2006 ) bargá Máhttoloktema prošeaktajođiheaddjin .
Det er ikke noe samisk skolehistorie å snakke om her på 1900-tallet , sa en godt voksen mann fra Loppa kommune til meg .	Dáppe ii leat 1900-logus hupmanveara sámi skuvlahistorjá , logai rávis Láhpi olmmái munnje .
Når jeg spør en noe yngre kvinne fra kommunen , om hvilket forhold elevene på hennes skole hadde til det samiske , svarer hun at hun husker noen bilder av samer fra o-fagsboka .	Go jearan muhtun nuorabuš nissonolbmos seamma suohkanis ahte movt su skuvlla oahppit vásihedje sámivuođa , de son vástida ahte son muitá muhtun sápmelaš govaid o-fága oahppogirjjis .
Selv om det samiske ikke har vært et verbalt tema på skolen i Loppa , har det vært et eksistensielt viktig tema for mange av oss , bevisst eller ubevisst .	Vaikko sámivuohta ii leat ge leamaš dakkár ášši man birra hupme Láhpi skuvllas , de dat goitge lea eksisteanssalaš fáddá mii lea dehálaš ollugiidda mis , dihtomielalaččat dahje dieđekeahttá .
Jeg er fra Sandland , en liten bygd i Loppa .	Lean eret Sáttomohgáttis , mii lea unna giláš Láhpis .
Der bodde jeg til jeg var femten år .	Doppe ássen gitta dassážii go ledjen vihttanuppelohkái jagi .
Sandland var verdens beste plass , helt til jeg ble tenåring .	Sáttomohgáddi lei buoremus báiki máilmmis , gitta dassážii go šadden nuppelot jahkásažžan .
Da ble det verdens verste .	De šattai máilmmi vearrámus báikin .
Som fjortenåring hadde jeg mange ting å stri med .	Njealjenuppelotjahkásažžan ledje mus ollu áššit mat váivvidedje .
Blant annet irriterte jeg meg over utseendet mitt .	Vuosttažettiin in orron iežan mielas doarvái fávru .
Det meste var håpløst : tynn kropp , tynt hår , små øyne , små pupper , glippeglis og kviser .	Ii mihkke lean nu go galggai leat : ledjen beare guoirras , vuovttat beare njárbadat , čalmmit beare unnit , čiččit beare unnit , romes modji ja čivhllit .
Men det aller verste var kinnbena .	Muhto vearrámusat ledje muohtočohkat .
De stakk ut av ansiktet mitt og fylte hele speilet .	Dat bullájedje ámadeajus ja leabbájedje miehtá speadjala .
Sandland skole 1907	Sáttomohgátti skuvla 1907
( Foto : Bernt Thomassen / Ulf Jacobsens fotosamling )	( Govva : Bernt Thomassen / Ulf Jacobsena govvačoakkáldat )
Skolen i Loppa	Skuvla Láhpi suohkanis
Det var ikke alltid lett å få lærere til en avkrok av verden .	Ii lean álo álki oažžut oahpaheddjiid muhtun doaresbealbáikái máilmmis .
De som kom var sjelden fra Finnmark , men var oftest folk sørfra , med syngende dialekter og flagrende gevanter .	Eai lean galle finnmárkulačča geat bohte dohko , dávjá ledje lullinorgalaččat geat hupme lávlu suopmaniid ja geain ledje libardeaddji lihkastagat .
Noen spiste tang og tare til middag , mens andre trivdes best barføtt , hele året .	Muhtumat borre stuolá ja stára málisin , ja earrásat ges liikojedje rabasjulggiid vázzit birra jagi .
Vi elevene fikk nye impulser og noe å knise av i friminuttene .	Mii oahppit oaččuimet ođđa jurddafáttáid ja fuobmáimet ollu maid beasaimet boagustit friddjaminuvttaid .
Disse lærerne visste antakelig like lite som oss om at folketellingen i Loppa fra 1845 viser at 60,6 % av befolkningen var samer .	Diet oahpaheaddjit gal sihkkarit eai diehtán buorebut go mii ge ahte Láhpi 1845 ' olmmošlohkan čájehii ahte 60,6 % suohkanássiin ledje sápmelaččat .
I 1920 synker dette tallet til 37,83 % der finner og blanding av samer og finner også er inkludert .	1920:s lea dát lohku njiedjan 37,83 prosentii , ja das leat mielde olbmot geain lea sihke suoma ja sámi gullevašvuohta .
I 1970 sier 2,6 % av befolkningen , at de muligens er samer .	1970:s lohká 2,6 % álbmogis ahte sii várra leat sápmelaččat .
Da er alle finner og blandingsfolk borte i folketellingen .	Muhtun giliin dovdo lestadiánalaš osku , muhto ii buot giliin .
Loppa kommune består av mange små bygder , med kommunesenteret Øksfjord som den største bygda .	Sáttomohgáddi lea ovdamearkka dihte dakkár gilli gos diet osku ii vuhtton nu bearehaga .
Noen av bygdene er preget av det læstadianske , mens i andre bygder , for eksempel Sandland , finner du svært lite av dette trossamfunnet .	Sáhttá go leat nu ahte lestadiánalaš gilit leat buorebut váldán vára sámi kultuvrras ja iešvuođas go dat gilit gos ii lean lestadiánalaš osku ?
Kan det tenkes at de læstadianske bygdene i Loppa bedre har tatt vare på den samiske kulturen og identiteten enn de ikke-læstadianske ?	Ságastaladettiin muhtun dievdduin ja nissonolbmuin geat leaba eret Bártnatvuonas , mii lea Sáttomohgátti ránnjágilli , ožžon dan ipmárdusa ahte soai eaba dorjon dien oaivila .
Selv om begge der kan fortelle om en større nærhet til det samiske språket , er det ingen av dem som ser på bygda som samisk , eller har sett på det samiske som noe tema .	Vaikko lohkaba ge dovdat eanet lagasvuođa sámegillii , de soai eaba gal sáhte iežaska gili gohčodit sámi gillin , ii ge sámivuohta leat juoga man birra doppe olbmot hupmet .
Selv om den tidligere nevnte mannen mener at det ikke er noe samisk skolehistorie å snakke om på 1900–tallet , kan han fortelle at da han gikk på skole i Loppa kommune , rundt 1940 , kunne alle ungene samisk .	Vaikko ovdalis namahuvvon olmmái logai ge ahte 1900-logus ii leat hupmanveara sámi skuvlahistorjá , de son muitala ahte go son váccii skuvlla Láhpi suohkanis , birrasiid 1940:s , de máhtte buot mánát sámegiela .
Men da jeg spør om de snakket det på skolen , avkrefter han det på det sterkeste .	Muhto go jearan hupme go sii sámegiela skuvllas , de son gal biehttala dan garrasit .
« Nei , nei , nei , ingen av oss snakket samisk på skolen » .	« Ii heađisge , ii oktage mis gal hupman sámegiela skuvllas » .
En eldre kvinnelig lærer kan fortelle at bestemoren snakket samisk og at moren forsto samisk , men at det samiske aldri var noe tema , verken da hun var elev eller lærer i bygda .	Muhtun vuoras nissonoahpaheaddji muitala ahte su áhkku humai sámegiela ja su eadni ipmirdii sámegiela , muhto sámegiela birra ii galgan hubmojuvvot , ii dalle go son lei skuvlavázzi , ii ge maŋŋil ge go son bargagođii oahpaheaddjin gilis .
Klassebilde av 4. klasse ved Øksfjord barneskole 1953 .	Ákšovuona mánáidskuvlla 4. luohkká 1953:s .
I bakgrunnen bygninga som ble brukt til skolebrakke før den nye skolen kom .	Duogabealde skuvlabráhkka mii geavahuvvui ovdal go ođđa skuvla huksejuvvui .
Denne blei også brukt som skoleinternat Fra nærmest kamera og bakover , venstre rekke : Trygve Andersen , Ingolf Bye , Solveig Andersen , Gunnveig Magnussen , Steinar Aslaksen , Jens Børve , Ole Wirkola .	Dat geavahuvvui maiddái internáhttan Ovdimusas maŋosguvlui , gurut ráiddus : Trygve Andersen , Ingolf Bye , Solveig Andersen , Gunnveig Magnussen , Steinar Aslaksen , Jens Børve , Ole Wirkola .
Høyre rekke : Willi Flatmo , Gunnar Rydheim , Terje Johansen , Peder R. Winterseth , Torfinn Kiil , Solfrid Wilhelmsen , Hilde Bosch , Evy-Ann Larsen	Olgeš ráidu : Willi Flatmo , Gunnar Rydheim , Terje Johansen , Peder R. Winterseth , Torfinn Kiil , Solfrid Wilhelmsen , Hilde Bosch , Evy-Ann Larsen
( Foto : Jon Martin Alnes / Finmarksbiblioteket )	( Govva : Jon Martin Alnes / Finmarksbiblioteket )
Hver sommer var det rein å se på Sandland .	Juohke geasi bohte bohccot Sáttomohgáddái .
Da kom også samene .	Ja de bohte maid sápmelaččat .
De var merkelige folk disse samene .	Diet sápmelaččat ledje imašlaš olbmot .
Det var tydelig at mange i bygda hadde mindre positive ting å si om dem .	Lei čielggas ahte ollugat giliolbmuin hupme heajos ságaid sin birra . .
Det at rein trådde ned gjerder og spiste opp hagene til folk , gjorde ikke saken noe bedre .	Ja buoret ii šaddan dilli go bohccot dulbmo áiddiid ja guhto olbmuid gittiin .
« Fjellfinn » var et skjellsord vi brukte når vi skulle være riktig tøffe på ungdomsskolen .	« Fjellfinn » lei cielossátni maid geavaheimmet go galggaimet olbmástallat nuoraidskuvllas .
Noe stort annet forhold til samer , hadde jeg ikke .	Duođi eanet oktavuohta ii lean mus sápmelaččaiguin .
De bodde i Karasjok , Kautokeino og Masi , og reiste rundt med rein .	Sii orro Kárášjogas , Guovdageainnus ja Mázes , ja johte bohccuiguin duohkot deike .
Det ubevisste tema	Dieđekeahtes fáddá
Samisk identitet har ikke vært et tema man har snakket om i Loppa .	Sámi identitehta ii leat leamaš dakkár ášši man birra olbmot leat hupman Láhpis .
Likevel kan man si at det er et eksistensielt viktig tema for de aller fleste i Finnmark .	Liikká sáhttá lohkat ahte dát lea eksisteanssalaš dehálaš fáddá eatnasiidda Finnmárkkus .
Spør man om det samiske i de fornorskede områdene , kan man oppleve sinne , trykket stemning , forundring og spørsmål tilbake .	Jus jearrá juoidá sámi áššiid birra dáruiduvvan guovlluin , de dat dagaha heajos , lossa dilálašvuođa , imaštallama ja olmmoš oažžu gažaldagaid vástádussan .
De fleste har en holdning til det samiske .	Eanas olbmuin leat juogalágan dovddut sámivuhtii .
Mange har svært sterke meninger .	Eatnasiin leat hui garra oaivilat .
Det kan man blant annet se gjennom debatter i media og alle diskusjonene rundt den såkalte retten til land og vann .	Dan oaidná earet eará media ságastallamiin ja eana- ja čáhcevuoigatvuođaid digaštallamiin .
Nettopp fraværet av kunnskap om den samiske historikken i tidligere sjøsamiske kommuner , som for eksempel Loppa , viser at dette er et vanskelig tema .	Čájehuvvo ahte dát lea váttis fáddá juste dan dihtii go sámi historjjá birra ii leat oahpahuvvon ovdalaš mearrasámi suohkaniin , nugo ovdamearkka dihte Láhpis .
Hvorfor var det samiske fraværende på skolen i Loppa på 1900-tallet ?	Manne ii galgan oahpahuvvot sámiid birra Láhpis 1900-logus ?
Dersom man ønsker seg en historie , er det ingen problem å finne den .	Jus olmmoš háliida historjjá gullat , de ii leat váttis dan gávdnat .
De fleste i Finnmark klarer å lete frem forfedre fra Sør-Norge , Frankrike , Sverige eller andre eksotiske strøk , dersom de bare leter lenge nok .	Eatnasat Finnmárkkus máhttet ohcat iežaset máttuid Mátta-Norggas , Frankriikkas , Ruoŧas dahje eará eksohtalaš guovlluin , go beare fal ohcet doarvái guhká .
I tenårene baserte jeg hele mitt opphav på en forbryter fra Gudbrandsdalen .	Nuorravuođas mun lávejin lohkat ahte olles mu soga máddu lea muhtun vearredahkki gii lei eret Gudbrandsdalenis .
Familien min stammer fra Gudbrandsdalen .	Mu bearaš boahtá Gudbrandsdalenis .
Ja , vi vet familiebakgrunnen vår helt tilbake til tidlig på 1800-tallet .	Ja mii leat čuvvon iežamet soga duogáža gitta álggogeahčái 1800-logu .
Peder Bjerk var dreng på en gård i Øyer i Gudbrandsdalen .	Peder Bjerk lei reaŋgan muhtun oapmedálus Øyeris Gudbrandsdalenis .
I forbindelse med at han urettmessig ble anklaget for tyveri , slo han ned lensmannen .	Son lei vigiheamet sivahallojuvvon suolan , ja danne son časkkii leansmánne .
Han ble sendt på tukthus i Oslo , og deretter bar det til Finnmark .	Son sáddejuvvui ráŋggáštusvissui Osloi , ja dasto Finnmárkui .
Barna og kona ble igjen på Øyer og han stifta ny familie i Alta .	Mánát ja eamit báhce Øyerii ja son oaččui ođđa bearraša Áltái .
Hvorfor ønsket jeg å være fra Gudbrandsdalen ?	Manne háliidin leat Gudbrandsdalenis eret ?
Hvorfor koblet jeg ikke det jeg så i speilet med samisk opphav ?	Manne in háliidan dovddahit ahte dat maid speadjalis oidnen , lei mu sámi gullevašvuohta ?
Hvorfor brukte vi fjellfinn som et skjellsord ?	Manne geavaheimmet sáni « fjellfinn » cielossátnin ?
Jeg ønsket nok å være mest mulig lik mine jevnaldrende .	Háliidin leat eanemus lági mielde seammalágan go earát mu ahkásaččain .
Dersom noen hadde fortalt oss om vår samiske historie , ville vi ha forstått det ?	Jus soames livččii midjiide muitalan min sámi historjjá , livččiimet go ipmirdan dan ?
Jeg har en vag erindring om at en lærer fra bygda fortalte oss i klassen om vi alle hadde noe samisk i oss .	Orun dego muitimin ahte okta gili oahpaheaddji muitalii min luohkkái ahte mis lei buohkain juogalágan sámi gullevašvuohta .
På den ene siden hørte jeg det , og husker det .	Orun gal dego gullan dan , ja muittán maid dan .
På den andre siden tok jeg det ikke inn over meg .	Muhto nuppe bealis fas in diktán dan moktege alccen čuohcat .
Da jeg i voksen alder fikk kunnskap om fornorskningen , tok det også lang tid før jeg plasserte meg i dette bildet , og deretter enda lengre tid før jeg så på meg selv som samisk .	Go rávisolmmožin ohppen dáruiduhttima birra , de manai maid guhkes áigi ovdalgo bidjen iežan dien govvii , ja manai vel guhkit áigi ovdalgo navdigohten iežan sápmelažžan .
Jeg hadde en underlig opplevelse her om dagen .	Mus lei imaš vásáhus dá muhtun beaivvi .
Da jeg satt og tenkte på mine besteforeldre slo en tanke meg : Dersom de snakket samisk , var det vel fordi de var samiske ?	Go čohkkádin ja smiehtadin áhku ja ádjá birra , de fuobmájin juoidá . Jus soai humaiga sámegiela , de han soai fertiiga lean sápmelaččat ?
Underlig nok var dette en erkjennelse som nå først begynte å synke inn i min bevissthet .	Vaikko lei ge oalle ártet , de lei nu ahte diet dovddasteapmi vuodjugođii easka de mu ipmárdussii .
Pappa må ha vært samisk da .	Ja dasto han fertii áhčči maid leat sápmelaš .
Teoretisk sett gjør det meg halvt samisk .	Teorehtalaččat lean mun dalle beallesápmelaš .
Jeg måtte le litt ... nei det kan umulig stemme at det er slik det er .	Fertejin veaháš boagustit ... ii jur nie gal oba sáhttán ge leat .
Jeg så i folketellinga at bestefar snakket samisk .	Oidnen olmmošlohkamis ahte áhčči lei sámegielat .
Begge foreldrene snakket også samisk , men han var pleiesønn .	Goappešagat su váhnemat leigga sámegielagat , muhto son lei sudno biebmobárdni .
Derfor vet jeg ennå ikke om hans virkelige foreldre var samiske .	Danne in dieđe vel dál ge leigga go su albma váhnemat sápmelaččat .
Jeg tror kanskje det .	Jáhkán soai leigga .
Bestemor kan ha vært litt norsk .	Áhkku soaitá leamaš veaháš rivgu .
Det burde dessuten ikke bety så mye hvor mye samisk jeg er .	Muhto ii hal das galggaše leat nu ollu dadjamuš man ollu sápmelaš mun lean .
Jeg kan ikke plutselig bare bli samisk .	In mun sáhte báifáhkka šaddat sápmelažžan .
Det vil jeg ikke .	Dan in háliit .
Likevel blir jeg litt stolt når jeg blir presentert som same .	Muhto liikká dovddan čeavláivuođa go muhtun presentere mu sápmelažžan .
Jo , det er veldig fremmed og jeg blir litt varm og flau , men jeg kjenner stolthet også .	Juo , dat lea gal hui amas dovdu , ja mun veaháš báhkkanan ja heahpanan , muhto dovddan maid čeavláivuođa .
Da er ikke mitt såkalte etniske utseende noe å lure på eller skjemmes over heller .	Ja de in dárbbaš ge imaštallat manne lean nu gohčoduvvon čearddalaš oaidnit ja in dárbbaš dainna heahpanaddat ge .
På en måte er det , som alltid har vært så negativt , litt positivt da .	Muhtun láhkái šaddá ge dasto dat mii álo lea leamaš nu heittot , veaháš buorre .
Det er ikke alle jeg har lyst å snakke om det med .	In mun buohkaiguin háliit dan birra hupmat .
Tror ikke jeg skal reise til Sandland og snakke om at jeg kanskje er same med det første !	In jáhke goit ovddemus gillet vuolgit Sáttomohgáddái hupmat iežan sámi gullevašvuođa birra !
Det hadde blitt en helt annen sak enn å gjøre det i Tromsø .	Livččii áibbas eará ášši hupmat Romssas dan birra .
For jeg kjenner skammen .	Dasgo mun dovddan ain heahpada .
Vår etniske tilhørighet og identitet er viktig for oss .	Min čearddalaš gullevašvuohta ja identitehta lea dehálaš midjiide .
Det som er viktig for oss setter gjerne i gang mekanismer vi selv ikke har full kontroll over .	Ja dat mii midjiide lea dehálaš , bidjá dávjá johtui juoidá min siste maid mii ieža eat nagot stivret .
Mye skjer på det ubevisste plan . [ Jeg bruker faguttrykk som jeg har hentet fra dybdepsykologien , og bruker dem i denne tradisjonens betydning , først og fremst basert på Carl Gustav Jung .	Ollu dáhpáhuvvá olggobealde min dihtomiela [ Geavahan fágacealkagiid maid lean viežžan čikŋodatpsykologiijas , ja lean daid geavaheami dán árbevieru ipmárdusas vuođđudan vuosttažettiin Carl Gustav Jung čilgehusaide .
For nærmere avklaring viser jeg til hovedfagsoppgaven min . ]	Jus dáhtut dárkilit čilgejumi , de čujuhan iežan váldofágačállosii . ]
Det er vanskelig å forstå at jeg kunne snakke nedsettende om samer og bruke fjellfinn som skjellsord , når mitt utseende så tydelig bærer preg av samisk opphav .	Lea váttis ipmirdit manne hupmen badjelgeaččamiin sápmelaččaid birra ja manne geavahin fjellfinn sáni cielossátnin , go olles mu olgguldas hápmi nu čielgasit čájeha mu sámi gullevašvuođa .
En slik erkjennelse ble imidlertid fortrengt [ Fortrengning : Sammenlign det ubevisste system med et stort forværelse , en slags salong , og det bevisste med et mindre rom .	Muhto diekkár dovddasteami gal duvdojuvvo eret . [ Eret duvdin : Bálddastahtá dieđekeahttá systema stuora ovdalanjain , juogalágan salonggain , ja dihtomielalašvuohta lea ges unnit latnja .
På terskelen mellom de to rommene står en vokter .	Uksabeallás dien guovtti lanja gaskkas lea vákta .
Han sensurerer sjelsimpulsene og slipper dem ikke inn i det mindre rommet hvis han ikke liker dem .	Son sirre jurddafáttáid mat millii bohtet , ii ge luoitte daid dan unnit latnjii jus ieš ii daidda liiko .
Når sjelsimpulsene har trengt seg frem til terskelen og blir vist tilbake av vokteren , da kan de ikke lenger bli bevisste ; vi sier at de er blitt fortrengt . ]	Go jurddafáttát mat millii bohtet bahkkejit uksabeallá rádjái , ja vákta ii luoitte daid meattá , de dat eai sáhte šat bissut dihtomielas , ja de mii lohkat ahte dat leat eret duvdojuvvon . ]
, og befant seg ikke i det bevisste rom før flere år senere .	, ja dat ii boahtán mu dihtomillii ovdal ollu jagiid maŋŋil .
Hets mot samene , både i spøk og alvor , er noe de fleste som bor i fylket har et forhold til .	Sápmelaččaid hárdin , sihke leaikkastallamiin ja duođalašvuođas , lea juoga mii lea oahpes ášši buohkaide dán fylkkas .
De fleste har hørt eller sagt noen samevitser .	Eatnasat leat gullan dahje muitalan sámi vitssaid .
Mange har vært sinte på samene eller sett ned på samisk kultur og språk .	Ollugat leat suhttan sápmelaččaide dahje leat badjelgeahččan sin kultuvrra ja giela .
Mange kan fortelle hvordan de har følt hetsen på nært hold .	Ollugat muitalit movt sii leat vásihan hárdima iežaset lahkosis .
Jeg har ofte fått kommentarer for mitt samiske utseende , også fra folk fra Alta .	Olbmot geažuhit dávjá ahte mun lean oaidnit dego sápmelaš , maiddái áltálaččat lávejit dan dadjat .
På en måte jeg oppfatter som nedsettende , mener de bestemt at jeg må være fra Kautokeino eller Karasjok .	Ja dadjet dan nu ahte dat čuohcá munnje unohassan , lohket ahte don gal fertet lea juogo Guovdageainnus dahje Kárášjogas eret .
Dersom jeg da sier at jeg vet at jeg har samiske trekk og at jeg faktisk er sjøsamisk , blir de brydde og dropper temaet .	Jus láven de vástidit ahte mun dieđán ahte mus lea sámi hápmi ja ahte mun lean ge mearrasápmelaš .
Når man rangerer en gruppe mennesker ut fra deres etniske tilhørighet , passer man inn under definisjonen rasist .	Dat gii sirre muhtun olmmošjoavkku čearddalaš gullevašvuođa vuođul , sáhttá definerejuvvot rasistan .
Ironisk nok kommer man , i mange tilfeller , med rasistiske kommentarer om en etnisk gruppe , som man selv er en del av .	Ja lea ge oalle ártet ahte dávjá olmmoš dadjala juoidá rasistalaččat dan čearddalaš joavkku birra masa ieš gullá .
Det kan derfor drøftes om rasisme er et riktig begrep å benytte når man skal drøfte det komplekse forholdet mellom samisk og norsk i Finnmark .	Danne sáhttá ge digaštallat ahte lea go rasisma rievttes doaba čilget dan váttis oktavuođa mii Finnmárkkus lea sápmelaččaid ja dáččaid gaskkas .
Skam kan føles lammende .	Oktasaš heahpat Heahpat ástada .
I tillegg til det vonde ved å føle skam , er det ikke allment akseptert å føle skam .	Heahpat bávččagahttá , ja dasa lassin ii leat almmolaččat dohkkehuvvon ahte heahpanit .
Det er ikke akseptert å skjemmes over at man er same .	Ii leat dohkkehuvvon ahte olmmoš galgá beassat heahpanaddat dan dihte go lea sápmelaš .
Slikt er det ikke lov å si , ikke en gang tenke .	Nie ii oaččo dadjat , ii ge jurddašit ge .
Denne skammen må derfor fortrenges , slik at skammen finnmarkingen føler over det samiske , kan være ubevisst .	Danne ferte dán heahpada čiegadit , nu ahte dat heahpat maid finnmárkulaččat dovdet iežaset sámivuođa dihte , galgá bissut čihkosis , olbmo dihtomiela duogábealde .
Skammen over å være samisk er lett å forstå på grunn av fornorskningen og hetsen .	Dáruiduhttima ja hárdima geažil lea álki ipmirdit manne olbmot heahpanit sámivuođaset dihtii .
I mange generasjoner har vi blitt fortalt at samisk tilhørighet ikke er så bra som norsk .	Ollu buolvvaid čađa lea midjiide muitaluvvon ahte sámi gullevašvuohta ii leat nu buorre go dáru gullevašvuohta .
Det samiske språket er blitt nedvurdert og derfor gått tapt i mange familier .	Sámegiella lea badjelgehččojuvvon ja danne leat ollu bearrašat massán dan giela .
Ennå i dag blir samisk kultur og identitet diskriminert .	Ain dál vealahuvvo sámi kultuvra ja identitehta .
Nå står finnmarkingene selv for store deler av denne diskrimineringen .	Dál leat finnmárkulaččat ieža sivalaččat eanas dien vealaheapmái .
Vi har lært å diskriminere det samiske .	Mii leat oahppan vealahit sámivuođa .
I tillegg er det et naturlig selvforsvar , for å slippe å bli diskriminert selv .	Dasa lassin dat lea lunddolaš iešgáhttendoaibma , vai ieš ii vealahuvvo .
Man kan si at det i Finnmark eksisterer en kollektiv skam over å være samisk , ved siden av stoltheten mange av oss også føler .	Sáhttá ge lohkat ahte finnmárkulaččat dovdet oktasaš heahpada iežaset sámi gullevašvuođa dihte , seammás go muhtumat maid dovdet čeavláivuođa .
På individnivå forklarer dybdepsykologien [ Carl Gustav Jung ] oss at slik som ethvert legeme kaster en skygge , har også psyken en skyggeside .	Eaŋkilolbmo dásis čilge čikŋodatpsykologiija [ Carl Gustav Jung ] midjiide ahte juohke diŋggas lea suoivvan , ja maiddái olbmo psyhkas lea suoivvanbealli .
For å kompensere for denne skyggesiden har vi også de mer siviliserte sidene : over-jeg og kultur-over-jeg .	Buhtadan dihtii dán suoivvanbeali , de leat mis maid eanet siviliseren bealit : bajit-mun ja kultuvra-bajit-mun .
Skyggens stemme sier : Samer er stygge , små , primitive og ikke så mye verdt som nordmenn .	Suoivana jietna dadjá : Sápmelaččat lea romit , unnit , oktageardánat , ii ge sis leat seamma alla árvu go dáččain .
Man vet når man ser en same , det er ikke til å ta feil av .	Olmmoš gal áigá juo oaidná goal lea sápmelaš , sin gal dovdá .
Lone , du må ikke fremheve dine samiske sider – de er stygge .	Lone , it galgga nu oainnusindahkat iežat sámi beliid – dat leat romit .
Hør på dialekten til de som er fra indre Finnmark , og enda holder på med samisk tull .	Gula mat movt sisfinnmárkulaččat hupmet , sii geat ain dádjot daid sámi tullja áššiiguin .
De kan ikke snakke ordentlig norsk en gang !	Sii eai máhte dárogiela ge albma ládje hupmat !
Du kan være glad for at du er blitt norsk .	Oaččut leat ilus go leat dárrolažžan šaddan .
Det er selvsagt dumt at du ikke har sluppet unna de samiske trekkene .	Diehttelas lea váivi go it beasa iežat sámi hámis earránassii .
Kinnbena og øynene er ikke noe du trenger å være stolt av .	Muohtočohkat ja čalmmit eai leat jur čevllohallanveara .
De avslører deg .	Dat almmuhit du .
Du vet jo at uansett hva de sier , så er ikke det noe eksotisk eller flott å være same i Norge .	Dan gal dieđát ahte maid dal de ain logažet , de ii leat moktege eksohtalaš dahje somá leat sápmelaš Norggas .
Er du indianer , kan etnisitet være spennende i Norge , men ikke som same .	Jus leat indiána , de dat gal lea gelddolaš čearddalašvuohta Norggas , muhto ii fál sápmelaš .
Det er ikke bare søringene som ler av samene – alle ler av dem .	Eai leat dušše lulli norgalaččat geat boagustit sápmelaččaid – sin boagustit buohkat .
Ordentlige finnmarkinger ler høyest .	Albma finnmárkulaččat boagustit buot njálgámusat .
Dine trekk er ikke rene og dine øyne er små .	Dus ii leat buhtis neahku ja du čalmmit leat beara unnit .
Se hvor stygt det er !	Gea man ropmi dat lea !
Ikke tro at noen synes det er pent .	Ale fal doaivvo ahte ovttage mielas diet leat čábbát .
Ønsker du virkelig å kunne et slikt stygt språk ?	Hálidat go duođai oahppat diekkár fasttes giela ?
Hør hvor grovt og primitivt det høres ut !	It go gula man roavvát ja oktageardánit dat čuodjá !
Vet du ikke at samer er urenslige og uærlige ?	It go dieđe ahte sápmelaččat leat nuoskkit ja eahperehálaččat ?
I tillegg er de farlige når de drikker !	Dasa lassin leat sii várálaččat juhkanoaivvis !
De utnytter systemet og tar fra oss pengene !	Sii geavahit systema ja váldet min ruđaid !
Ikke la dem ta makta fra deg !	Ale divtte sin váldit iežat fámu !
Du er norsk !	Don leat dárrolaš !
Tror du på tullpratet til bedreviterne ?	Jáhkát go buotdihttiid tulljaságaide ?
Selvsagt kan du få slippe å tenke på din samiske arv .	It don gal dárbbaš smiehttat iežat sámi árbbi .
Hvorfor skal du plages med det ?	Manne galggat dainna vuorjat iežat ?
Hvorfor skal du søke tilbake til noe som ikke har noe verdi ?	Manne galggašit ohcat maŋás juogamasa mas ii leat makkárge árvu ?
Hvorfor søke til det du egentlig skjemmes over ?	Manne ohcat juoidá mii duohtavuođas lea dutnje stuora heahpadin ?
Se på de stygge koftene – du må aldri finne på å ta på deg noe slikt .	Geahča man romes gávttit – it galgga goassege diekkára coggat badjelasat .
Da vet jo alle hvor du kommer fra .	De goit buohkat juo oidnet gosa don gulat .
Det er ille nok å komme fra Finnmark .	Lea juo doarvái lossat leat Finnmárkkus eret .
Ta på deg bunaden og dyrk det rene , norske !	Cokka bunáda ja nanne dan mii lea buhtis , mii gullá dárrui .
Vil du også bli ledd av kanskje ?	Áiggut go iežat maid dahkat bogostahkan ?
Kall deg aldri samisk !	Ale goassege loga iežat sápmelažžan !
Over-jeg ’ ets skyldfølelse sier : Du kan ikke si slikt .	Bajit-mu sivalašvuođadovdu dadjá : Diekkáriid it sáhte dadjat .
Du kan ikke en gang tenke slikt .	It galgga diekkáriid jurddašit ge .
Man skal ikke se ned på andre mennesker , det kan kalles rasisme .	Olmmoš ii galgga badjelgeahččat eará olbmuid , dat gohčoduvvo rasisman .
Du er et dårlig menneske som kan tillate deg å tenke slike tanker !	Leat heajos olmmoš gii divttát iežat nie jurddašit !
I tillegg er du halvt same selv .	Dasa lassin leat don ieš beallesápmelaš .
Tenk på alle vennene du har som er av samisk slekt !	Jurddaš buot ustibiiddát geat leat sámi sogalaččat !
Er ikke de fine og pene mennesker ?	Eai go sii leat albma fiinna olbmot ?
Du vet om mange flotte samer .	Don dovddat ollu fiinna sápmelaččaid .
Det er fint med kofte .	Gákti lea čáppat .
Kjenn bare etter – du har lyst på en flott Loppakofte !	Smiehta mat – ii go dus ge oro miela oažžut čáppa Láhpi gávtti !
Samisk kultur er ekte og en del av deg .	Sámi kultuvra lea albma ja dat lea okta oassi dus maid .
Du burde være stolt over å ha samisk tilhørighet og være en del av den fine kulturen , sammen med fine og kreative mennesker .	Galggašit čevllohallat iežat sámi gullevašvuođa dihtii ja leat oassin dien fiinna kultuvrras , ovttas eará fiinna hutkkálaš olbmuiguin .
Kultur over-jeg ’ ets skyldfølelse sier : Du skal elske din neste som deg selv .	Kultuvra-bajit-mu sivalašvuođadovdu dadjá : Galggat ráhkistit lagamuččaidat nugo iešiežat .
Det er ikke godtatt å mislike noen på grunn av utseende eller etnisitet .	Ii leat dohkálaš ahte ii liikot olbmuide sin neagu dahje čearddalašvuođa dihtii .
Den norske stat og nordmenn har ikke vært snille mot samer .	Norgga stáhta ja dáččat eai leat leamaš siivvut sápmelaččaid vuostá .
Vi må være snille mot samene .	Mii galgat leat siivvut sápmelaččaiguin .
Menneskeheten bør skjemmes for all urett som er gjort mot grupper av folk .	Olmmošeatnatvuohta berrešii heahpadit buot vuoigatmeahttunvuođa dihtii mii lea dahkkojuvvon muhtun olmmošjoavkkuid vuostá .
Det har skjedd før og det skjer andre plasser , men det kan ikke skje her .	Dat lea ovdal dáhpáhuvvan ja dat dáhpáhuvvá eará báikkiin , muhto dat ii sáhte dáppe dáhpáhuvvat .
Vi er et kultivert , høyt utviklet samfunn .	Mis lea olmmošvierru , ja leat ovdánahttán alladási servodaga .
Kan det være positivt å vedkjenne seg en mørk skyggeside ?	Sáhttá go leat buorre dovddahit iežas suoivvanbeali ?
Min erfaring er at gjennom å vedkjenne seg en slik side , er det lettere å ta avstand fra den og kjenne den igjen hos andre .	Mu vásáhus lea ahte go olmmoš beassá mieđihit ahte sus lea diekkár bealli , de lea maid álkit gáidadit das eret ja fuobmát dan earáin .
Det vil ta tid for oss finnmarkinger å bli bevisst vår kollektive skam , og snu den til stolthet .	Manná guhkes áigi ovdalgo mii finnmárkulaččat duostat dihtomielalaččat dovdat dán oktasaš heahpada , ja jorgalahttit dan buorrevuohtan .
På samme måte tar det tid for enkeltindividet å erkjenne den samiske tilhørigheten og finne tak i stoltheten .	Seammaládje manná maid guhkes áigi ovdalgo eaŋkilolbmot nagodit dovddahit iežaset sámi gullevašvuođa ja dovdat dan buorren .
Uten å få kunnskap om historien er ungene på skolene i Loppa sjanseløse .	Jus eai oahpa historjjá , de leat Láhpi skuvllaid mánát doaivaga haga .
Erkjennelsen starter med kunnskapen , så kan man kjempe med psyken på et senere stadium , for så å omsette i handling .	Dovddasteapmi boahtá go oažžu oahpu , ja dan maŋŋil sáhttá psykalaččat rahčagoahtit ja dasto nákce juoidá dahkat .
Fra min oppdagelse av at besteforeldrene mine snakket samisk , tok det fem år før jeg meldte meg inn i samemanntallet .	Dan rájes go mun gávnnahin ahte áhkku ja áddjá humaiga sámegiela , de manai vihtta jagi ovdalgo dieđihin sámi jienastuslohkui .
Jeg har planlagt å kjøpe meg Loppakofte , men har ennå ikke orket tanken på å gå på kurs i samisk .	Lean smiehttan oastit Láhpi gávtti , muhto in leat vel nagodan jurddašit ge álgit sámegiel kursii .
Det kjennes ennå ikke naturlig å snakke om det samiske med folk fra Loppa , men jeg tør å gjøre det .	Ii oro vel lunddolaš hupmat sámi ságaid Láhpi olbmuiguin , muhto duosttan mun gal dan dahkat .
Med nesten alle .	Measta buohkaiguin .
En liten bit skolehistorie fra Loppa ?	Oasáš Láhpi skuvlahistorjjás ?
Trass i min kunnskap om fornorskningen , psyken og historien fra Loppa , får jeg dessverre vanskeligheter med å oppsummere dette som samisk skolehistorie .	Vaikko mus leat ge dieđut dáruiduhttima , psyhka ja Láhpi historjjá birra , de liikká lea munnje váttis ráhkadit dás čoahkkáigeasu mii livččii sámi skuvlahistorjá .
Med bakgrunnskunnskap fra Kåfjord i Troms , vet jeg at det ikke er uvanlig at vi sjøsamer får følelsen av at vi må unnskylde oss for å få være med i det samiske fellesskapet .	Duogášdieđut mat mus leat Gáivuonas Romssas , muitalit ahte sáhttá geavvat nu ahte mii mearrasámit oažžut dan dovddu ahte mii fertet dego ándagassiiátnumiin searvat sámi oktavuhtii .
Oppsummeringen blir derfor som følger : I 1845 var 60,6 % av oss samer .	Danne lea mu čoahkkáigeassu ná : 1845:s ledje 60,6 % mis sápmelaččat .
Rundt 1940 kunne mange av ungene på skolen samisk .	Birrasiid 1940:s máhtte ollu mánát skuvllas sámegiela .
Mange av oss vet at vi er samiske .	Ollugat mis diehtit ahte mii leat sápmelaččat .
Noen er til og med stolte av det .	Muhtumat velá čevllohallet ge dan dihtii .
Vi har lenge hatt skole i Loppa kommune .	Mis lea guhká leamaš skuvla Láhpis .
I noen av bygdene er det til og med skole ennå .	Muhtun giliin lea ain skuvla .
Da kan vi vel kalle dette en liten bit samisk skolehistorie fra Loppa ?	Ii go de sáhtáše ge gohčodit dán oasážin Láhpi sámi skuvlahistorjjás ?
Kilder :	Gáldut :
Gamst , Leonhard / Samuelsberg , Harald : Loppas historie – Bygdebok for Loppa kommune .	Gamst , Leonhard / Samuelsberg , Harald : Loppas historie – Bygdebok for Loppa kommune .
Loppa kommune 1983 Hegg , Lone : Norsk eller samisk ?	Loppa kommune 1983 Hegg , Lone : Norsk eller samisk ?
I spenningsfeltet mellom eksistens og vitenskap .	I spenningsfeltet mellom eksistens og vitenskap .
Universitetet i Tromsø 2000	Universitetet i Tromsø 2000
Andre artikler i Samisk skolehistorie 2	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 2
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 2 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 2 .
Davvi Girji 2007 .	Davvi Girji 2007 .
Harald Samuelsberg og Leonhard Gamst :	Harald Samuelsberg ja Leonhard Gamst :
Samene og skolen i Loppa	Sámás : Elle Márjá Vars
Hanna og Harald Samuelsberg	Hanna ja Harald Samuelsberg
( Foto : Schrøder / Loppas historie )	( Govva : Schrøder / Loppas historie )
Om det er lite samisk skolehistorie fra Loppa på 1900-tallet , er her desto mer på 1800-tallet .	Jus lea unnán skuvlahistorjá gávdnamis Láhpis 1900-logus , de lea goit valjit dieđut 1800-logus .
Den beste kilden til denne er Loppas historie – Bygdebok for Loppa kommune , skrevet av Harald Samuelsberg og Leonhard Gamst .	Buoremus gáldu dán oktavuođas lea Loppas historie – bygdebok for Loppa kommune ( Láhpi historjá – Láhpi suohkana giligirji ) , maid Harald Samuelsberg ja Leonhard Gamst leaba čállán .
Mens de fleste bygdebøker fra kyst-Finnmark ofrer liten plass på samiske skoleforhold , har denne boka et 23 siders kapittel med tittelen « Samene og skolen » .	Eanas giligirjjiin riddo-Finnmárkkus leat unnán dieđut sápmelaččaid skuvladilálašvuođaid birra , muhto dán girjjis gal lea 23-siidosaš artihkal man namma lea Samene og skolen ( Sápmelaččat ja skuvla ) .
En del av dette er riktignok generelt stoff som gjelder for større områder , men her er også mye konkrete opplysninger om skolen for samene i Loppa .	Vaikko oassi dás lea ge oppalaš skuvlaáššiid birra , de das gávdná maid ollu konkrehtalaš dieđuid Láhpi sápmelaččaid skuvladili birra .
Fra dette kapitlet har vi her tatt med noen utdrag .	Moai letne dás váldán muhtun osiid mielde dien kapihttalis .
Harald Samuelsberg ( 1911–86 ) var oppvokst i Loppa .	Harald Samuelsberg ( 1911–86 ) bajásšattai Láhpis .
Av utdanning hadde han bare ungdomsskole ( folkehøgskole ) , men han hadde ei rekke yrker , til dels samtidig .	Sus lei dušše vuođđoskuvla ( álbmotskuvla ) , muhto barggai máŋggalágan bargguid , dávjá seamma áiggis .
Han var bl.a. fisker , betjent ved fiskerioppsynet , lærervikar , fabrikkarbeider og lensmannsbetjent , før han i 1948 overtok familiens småbruk .	Earet eará lei son guolásteaddji , guollebearráigeahču bálvá , sadjásaš oahpaheaddji , fabrihkkabargi ja leansmanbálvá ovdalgo son 1948:s válddii badjelasas iežas bearraša oapmedálu .
Seinere var han ei tid kontorsjef i Hasvik kommune .	Maŋŋil barggai son maid ovtta áiggi Ákŋoluovtta suohkana kánturhoavdan .
Samuelsberg satt i kommunestyret i Loppa for Arbeiderpartiet , ei tid som ordfører , før han blei stortingsrepresentant 1958–69 .	Samuelsberg lei Bargiidbellodaga áirras Láhpi suohkanstivrras , ovtta áiggi lei son maid sátnejođiheaddjin , ovdalgo válljejuvvui stuoradiggeáirrasin 1958–69 .
Han var også den første lederen av Norsk sameråd ( 1964–80 ) .	Son lei maid Norgga sámeráđi vuosttaš jođiheaddji ( 1964–80 ) .
Etter 11 år på Stortinget blei han ikke nominert igjen av Finnmark Arbeiderparti i 1969 , og det har vært hevda at det var hans samepolitiske syn som gjorde at han ikke var ønska lenger .	Go lei leamaš 11 jagi Stuoradikkis , de ii evttohan Finnmárkku Bargiidbellodat su šat 1969:s , ja lea gullon ahte lei su sámepolitihkalaš oaidnu mii lei sivvan dasa go su eai šat háliidan áirrasin .
Han hadde et utall verv i parti og offentlige råd og utvalg , og var bl.a. medlem av Folkeskolekomiteen av 1963 , Nordisk samarbeidsorgan for reindrifts- og samespørsmål 1964–1980 og Samerettsutvalget fra 1980 .	Sus ledje ollu doaimmat bellodagas , almmolaš ráđiin ja lávdegottiin , ja lei earet eará miellahttun 1963 ' Álbmotskuvlalávdegottis , Boazodoalu- ja sámeáššiid davviriikkalaš lávdegottis 1964–1980 ja Sámi vuoigatvuođalávdegottis 1980 ' rájes .
Leonhard Gamst ( 1904–87 ) vokste opp på Loppa øy og hadde alt sitt virke der .	Leonhard Gamst ( 1904–87 ) bajásšattai Láhpi sullos ja barggai buot iežas doaimmaidis doppe .
Etter krigen var han konstituert lærer i flere år , seinere dreiv han forretning .	Maŋŋel soađi biddjojuvvui son oahpaheaddjivirgái mas barggai máŋga jagi , ja dan maŋŋel jođihii son gávppi .
Han var i mange år skolestyreformann i Loppa kommune .	Son lei ollu jagiid Láhpi suohkana skuvlastivrra ovdaolmmoš .
Gamst har også skrevet boka Slekten Gamst og Loppa øy .	Gamst lea maid čállán girjji : Slekten Gamst og Loppa øy .
Samene og skolen	Sápmelaččat ja skuvla
... Så lenge v. Westen levde , ble undervisning på samisk forsøkt innført for alle samebarn sålangt det var mulig .	... Nu guhká go v. Westen elii , de geahččaledje čađahit sámegiel oahpahusa buot sámi mánáide nu viidát go lei vejolaš .
Om situasjonen i Loppa skriver han , etter sitt besøk her i 1717 : « Loppens finner som er kun 6 familier og deriblandt ingen Fieldfinner , har noch udi deris egen Præsts omhyggelighed , særdelis siden hands klocher kand temmelig Lappisk , en schickelig Person .	Láhpi dilálašvuođa birra čállá son ná , maŋŋel go lea finadan dáppe 1717:s : « Loppens finner son er kun 6 familier og deriblandt ingen Fieldfinner , har noch udi deris egen Præsts omhyggelighed , særdelis siden hands klocher kand temmelig Lappisk , en schickelig Person .
Ellers kunde till ydermeere framgang Korsnes Skolemestere af Alten 1 gang i aaret rejse til Bergsfjord og der samle Loppens finner , randsage , bestyrche og undervise dem » . ...	Ellers kunde till ydermeere framgang Korsnes Skolemestere af Alten 1 gang i aaret rejse til Bergsfjord og der samle Loppens finner , randsage , bestyrche og undervise dem » .
I en Underretning om den Beskaffenhed , der findes ved Loppens Kald udi West-Finmarken , datert Loppen 17. september 1746 skriver sogneprest Peder Krop bl.a. : « Finnerne i Loppens og Hasvik sogner ere temmelig vel oplyste så de eftergive ikke den anden almue udi oplysning .	Diehtun dilálašvuođa birra mii lea Láhpi báhpasuohkanis doppe Oarje-Finnmárkkus , beaiváduvvon čakčamánu 17. beaivvi 1746 , čállá suohkanbáhppa Peder Krop earet eará : « Finnerne i Loppens og Hasvik sogner ere temmelig vel oplyste så de eftergive ikke den anden almue udi oplysning .
Finnernes børn vise sig gjerne mest lærvillige .	Finnernes børn vise sig gjerne mest lærvillige .
De lærer deres Kristendom på Norsk mål , og de finnebørn jeg udi min tid haver haft til beredelse til Confirmation ere fundne de bedste » .	De lærer deres Kristendom på Norsk mål , og de finnebørn jeg udi min tid haver haft til beredelse til Confirmation ere fundne de bedste » .
Det er en god attest sognepresten gir sine samiske sognebarn , men spørsmålet er om den opplysning han skriver om , gjelder kunnskaper i norsk , så de har forstått innholdet av den lærdom i « Kristendom på norsk mål » som de har fått . ...	Suohkanbáhppa rámida iežas suohkana sámi mánáid , muhto sáhttá jearrat lea go dat máhttu man birra son čállá dárogiel máhttu , nu ahte sii leat ipmirdan dan dárogiel risttalašvuođamáhtu sisdoalu . ...
Biskop Schønheyder var på en visitasreise i Finnmark i 1790 og besøkte da også Loppa .	Biskop Schønheyder lei galledanmátkkis Finnmárkkus 1790:s ja finai dalle maid Láhpis .
I sin visitasberetning skriver han bl.a. om Loppa ; « Ungdommens kundskab er meget fattig .	Mátkečállosis čállá son earet eará Láhpi birra ná : « Ungdommens kundskab er meget fattig .
Kun 1 finneskolemester .	Kun 1 finneskolemester .
Klokkeren gammel og avfeldig » . ...	Klokkeren gammel og avfeldig » .
Schønheyder er den første som forteller oss at det har vært en sameskolelærer i Loppa .	Schønheyder lea vuosttaš gii muitala midjiide ahte Láhpis lea leamaš sámeskuvlaoahpaheaddji .
Hvor lenge det har vært en slik lærer her , vet vi ikke .	Man guhká dáppe leamaš diekkár oahpaheaddji , dan eat dieđe .
Men uansett : En omgangslærer i Loppa med dens spredte samebosetning , og med den korte undervisningstid det var , kunne ikke gi noen resultater .	Muhto almmatge : Johtti oahpaheaddji doaibma Láhpis , gos olbmot orrot nu bieđgguid , dan áiggi go lei oanehis oahppanáigi , ii leat dákkár čoavddus mii sáhttá addit nu buriid bohtosiid .
Ennå så sent som i 1850 heter det at samebarna kun har 4 dagers skole i året .	Ain nu maŋŋit go 1850:s daddjo ahte sámemánáin lea dušše 4 beaivvi skuvla jagis . .
Her fra Loppa har vi bare sparsomme opplysninger om forholdene ved skolen .	Dáppe Láhpis leat mis hui unnán dieđut skuvladilálašvuođaid birra .
Sameskolelæreren som Schønheyder nevner , kan ikke ha fortsatt så lenge i stillingen .	Sámekuvlaoahpaheaddji maid Schønheyder namuha , ii sáhte leamaš beare guhká iežas virggis .
Ved folketellingen i 1801 , nevnes ingen slik skolemester .	1801 olmmošlohkamis ii namuhuvvo diekkár skuvlameašttir .
Den 5. november 1804 skriver sogneprest Struve i Loppa at almuen ikke betalte noe til skoleholderne ( lærerne ) , og at foreldrene ikke kunne unnvære sine barn hjemme . ...	Skábmamánu 5. beaivvi 1804 čállá suohkanbáhppa Struve Láhpis ahte álbmot ii mávsse maidege skuvlaolbmáide ( oahpaheddjiide ) , ja ahte váhnemat eai birgen mánáideaset haga ruovttuin . ...
Arbeidet med å lære samene norsk , og fruktene av skolens arbeide i det hele , har ikke svart til forventningene .	Ii lihkostuvvan nu bures oahpahit sápmelaččaide dárogiela , ja oppalohkái ii buktán skuvlla bargu beare buriid šattuid .
Det vitner mange uttalelser fra den tid om .	Dan duođaštit ollu cealkámušat dien áiggis .
I 1802 skriver således sogneprest Qvale i Hammerfest : « Man finder kun faa blandt Finnerne , der kan læse taalelig i en dansk Bog , færre , der kan gjøre Rede for deres Kristendom ... » .	1802:s čállá ge Hámmárfeastta suohkanbáhppa Qvale : « Man finder kun faa blandt Finnerne , der kan læse taalelig i en dansk Bog , færre , der kan gjøre Rede for deres Kristendom ... » .
... Men sykdom og krig tiltross : Noen skolegang har det likevel blitt , også for samebarna .	... Muhto vaikko ledje ge dávddat ja soahti : Veaháš skuvlejupmi aŋkke lei , maiddái sámi mánáide .
I 1809 hører vi første gang om en lærer i Øksfjord .	1809:s gullat vuosttaš geardde muhtun oahpaheaddji birra Ákšovuonas .
Han het Jacob Pedersen .	Su namma lei Jacob Pedersen .
I skattemanntallet er han oppført under rubrikken Skattefinner .	Vearrodieđuin lea su namma čállojuvvon « Skattefinner » vuollái .
Han er altså same , og har da sannsynligvis vært omgangsskolelærer - eller som det heter – skoleholder – for samebarna i Øksfjord , muligens også i Nuvsfjord eller i Loppa forøvrig . ...	Dasto son lea sápmelaš , ja lea várra leamaš johtti skuvlaoahpaheaddji – dahje nugo gohčodedje – skuvlaolmmái – Ákšovuona sámi mánáide , soaitá maid leamaš Cukcavuonas dahje muđuige Láhpis . ...
Det sto dårlig til med opplysningen blant barn og ungdom på den tid .	Dalá áiggi mánáin ja nuorain ii lean nu ollu bajásčuvgehus .
Under en visitas i Loppa i 1819 møtte det 25 barn , hvorav de fleste vel har vært samer , men bare få av dem kunne lese i bok eller svare på spørsmålene .	Muhtun galledeamis Láhpis jagis 1819 čohkkejedje 25 máná , ja eanas oassi ledje várra sámi mánát , muhto dušše moattes sis máhtte lohkat girjjis dahje vástidit gažaldagaid .
Det hadde ikke vært skolelærer der , på lange tider .	Doppe ii lean leamaš skuvlaoahpaheaddji guhkes áigái .
« En dyktig sameskolemester var ikke å få i sognet » , heter det .	« Ii leat vejolaš oažžut čeahpes sámeskuvlaolbmá suohkanii » , daddjui .
I 1826 var det en omgangsskolelærer i Loppa , « der de fleste av innbyggerne var samer , hvor vel mennene for en del forsto norsk , men ikke kvinnene , og hvor skoleholderen ( læreren ) var en nordmann som ikke forsto samisk » .	1826:s lei johtti skuvlaoahpaheaddji Láhpis , « gos eanas oassi ássiin ledje sápmelaččat , ja gos dievddut ipmirdedje veaháš dárogiela , muhto nissonolbmot eai , ja gos skuvlaolmmái ( oahpaheaddji ) lei dáčča gii ii ipmirdan sámegiela » .
... Stockfleth var denne gang i Øksfjord i vel to uker .	... Dán háve lei Stockfleth Ákšovuonas sullii guokte vahku .
Han leste med distriktets finske ungdom , skriver han , hvilket må bety at han holdt skole der .	Son logai dan guovllu sámi nuoraiguin , čállá son , mii ferte mearkkašit ahte son lágidii skuvlla doppe .
Det kan muligens ha vært en forberedelse til konfirmasjonen , men det sannsynligste er at det har vært en vanlig skole , da der på den tid ikke ble holdt konfirmasjon i Øksfjord .	Sáhttá leamaš rihppaskuvla , muhto eanemus jáhkehahtti lea ahte lea leamaš dábálaš skuvla , daningo dien áiggi ii lean konfirmašuvdna Ákšovuonas .
Det må ha vært en fast skole i Øksfjord med eget skolehus allerede .	Ákšovuonas ferte leamaš skuvla ja sierra skuvlavisti juo dalle .
I 1859 eller deromkring – heter det – blei et skolehus flyttet fra Hamna til Øksfjord , eller til Nøisomhed som kjøpmann Buck hadde døpt eiendommen der han bodde og hadde sin forretning .	1859:s dahje sullii dieid áiggiid – nugo celkojuvvo – sirdojuvvui skuvlavisti Hamnas Ákšovutnii , dahje Nøisomhed nammasaš báikái , nugo giehmánne Buck lei gohčodišgoahtán iežas báikki , gos ieš ásai ja jođihii gávppi .
Det må ha vært lærermangel i Øksfjord som har ført til at Stockfleth har kommet hit . ...	Ferte leamaš oahpaheaddjivátni Ákšovuonas mii lea dagahan ahte Stockfleth lea ferten boahtit deike . ...
Og så kommer Stockfleth litt inn på kunnskapsnivået hos den samiske ungdom i Øksfjord og Talvik .	Maiddái dán oktavuođas guoskkaha Stockfleth Ákšovuona ja Dálbmeluovtta sámi nuoraid máhtolašvuođadási .
« Det var en merkelig Fremgang disse tvende Folks Ungdom i de sidste tvende Aar , efter Indførelsen af Lærebøger i deres Fædrenesprog , havde gjort » .	« Det var en merkelig Fremgang disse tvende Folks Ungdom i de sidste tvende Aar , efter Indførelsen af Lærebøger i deres Fædrenesprog , havde gjort » .
Mere om den sak skriver han ikke , kanskje det ikke har vært så mye å skrive om heller . ...	Ii ge son čále duođi eanet dien ášši birra , ii soaitte ge leat leamaš nu ollu eanet maid čállit . ... ...
I 1840 hadde Loppa fått en ny sogneprest .	1840:s lei Láhppái boahtán ođđa suohkanbáhppa .
Det var Christoffer Andreas Lassen .	Namalassii Christoffer Andreas Lassen .
Om ham skal vi høre i andre sammenhenger .	Su birra mii gullat eará oktavuođain .
Han stilte seg på Stockfleths side i språkstriden .	Son manai Stockfletha beallái giellanákkus .
Hans ettermann , Markus Meyer som kom til Loppa i juni 1848 , var fornorskningsmann , og førte striden over på det lokale plan .	Su maŋisboahtti , Markus Meyer , gii bođii Láhppái geassemánus 1848 , lei dáruiduhttinolmmái ja son sirddii nákku báikkálaš dássái .
Det hadde vært mange skoleforsømmelser i Loppa , og skolekommisjonen hadde overveiet å ta ibruk tvangsmidler for å få barna til å gå på skole .	Láhpi skuvlamánát ledje ollu eret skuvllas , ja skuvlakommišuvdna lei veardidan geavahit bággogaskaomiid oažžun dihtii mánáid skuvlii .
Det var værst for samebarna om de skulket skolen , og foreldrene kunne ikke hjelpe til med lesingen hjemme , fordi de etter eget utsagn ikke forsto de nye samiske bøker , altså Stockfleths bøker .	Vearrámus dilis ledje sámi mánát jus sii jávke skuvllas , go sin váhnemat eai sáhttán veahkehit lohkamiin ruovttus , daningo sii eai lohkan iežaset ipmirdit olus maidege sámegiel girjjiin , namalassii Stockfletha girjjiin .
Dette ble hevdet ved en visitas i Loppa den 8. juli 1846 ved biskop Kjerschow og prost Aars i Talvik .	Dát bođii ovdan go bismma Kjerschow ja Dálbmeluovtta proavás Aars galledeigga Láhpi suoidnemánu 8. beaivvi 1846 .
Ny visitas på Loppa 3 år senere ved prost Aars og sogneprest Meyer .	Proavás Aars ja suohkanbáhppa Meyer leigga ođđa galledanmátkkis Láhpis 3 jagi maŋŋil .
De fant ut at de norske og de sameungdommer som snakket norsk , hadde mere kunnskaper enn de samer som utelukkende var undervist på samisk .	Dalle soai gávnnaheigga ahte dárogielagat ja dat sámi nuorat geat hupme dárogiela , máhtte eanet go dat sápmelaččat geaidda oahpahuvvui dušše sámegillii .
Og nå ble det bestemt at alle samebarn skulle undervises på norsk .	Ja dan rájes mearriduvvui ahte buot sámi mánát galget oahpahuvvot dušše dárogillii .
Jens Mortensen , – finne ( kvæn ) av fødsel , men som snakket både norsk og samisk , hadde vært sameskolemester i Øksfjord siden 1838 hvor han bodde , og hvor det var skolehus i Hamna .	Jens Mortensen , – riegádeamis suopmelaš ( kveana ) , muhto humai sihke dárogiela ja sámegiela , lei leamaš skuvlameašttir ruovttubáikkistis Ákšovuonas 1838 ' rájes , gos skuvlavisti lei Hamna nammasaš báikkis .
Var det konfirmasjonsforberedelse på Loppa , kom han dit sammen med sine elever for å være tolk for dem , når presten underviste konfirmantene .	Go lei rihppaskuvla Láhpis , de son manai dohko iežas ohppiiguin vai beasai dulkot sidjiide go báhppa skuvlii konfirmánttaid .
Men folk var misfornøyd med Mortensen fordi han var doven og likegyldig .	Muhto olbmot eai lean duhtavaččat Mortenseniin , daningo son lei láiki ja fuollameahttun .
Før hadde han undervist på samisk , etter visitasen i 1849 måtte han undervise på norsk .	Ovdal lei son oahpahan sámegillii , muhto maŋŋel bismma galledeami 1849:s fertii son oahpahišgoahtit dárogillii .
Det var prostens og prestens vilje , sa han .	Dat lei báhpa ja proavvása dáhttu , logai son .
Foreldrene viste verken ut eller inn , de var vel aldri blitt spurt i den sak .	Váhnemat eai diehtán maid galge dahkat , sis ii lean goassege jerrojuvvon dien áššis .
I august 1850 kom det plutselig ny beskjed : Prosten hadde gitt pålegg om at samebarna igjen skulle undervises på samisk .	Ja borgemánus 1850 bođii fáhkkestaga ođđa diehtu : Proavás lei sádden dieđu ahte buot sámi mánáide galggai fas addot oahppu sámegillii . Váhnemat šadde eahpesihkkarat go skuvllas čađat molso gielaid .
De var fullstendig i villrede , og viste ikke hva som var best for barna : Skulle de lese norsk , eller skulle de lese samisk ?	Sii eai diehtán maid galge , ja eai ge diehtán mii mánáide livččii buoremus : Galgego lohkat dárogiela , vai galgego lohkat sámegiela ?
At prosten hadde endret opfatning , skyldes at han igjen hadde hatt visitas i Loppa . Det var den 11. august 1850 .	Proavás lei molson oaivila daningo son lei fas fitnan galledeamen Láhpi , borgemánu 11. beaivvi 1850 .
Nå gjorde han den erfaring at mange av samebarna leste norsk uten å forstå språket .	Dál son lei ges vásihan dan ahte sámi mánát lohke dárogiela , muhto eai ipmirdan ieža maid lohke .
Det var da han ga ordre om at undervisningsspråket for samebarna skulle være samisk .	De son attii ge fas dieđu ahte sámi mánáid oahpahangiella galggai leat sámegiella .
Så er det igjen visitas i Loppa .	De lea fas bismma galledeapmi Láhpis .
Denne gang den 26. juni 1851 .	Dál ges geassemánu 26. beaivvi 1851 .
Det hadde vært biskopskifte .	Lei boahtán ođđa bisma .
Kjerschow var avløst av Juell .	Kjerschow sadjái lei boahtán Juell .
Jens Mortensen var i februar s.å. blitt avskjediget som samelærer , men var tilstede under visitasen , der han forklarte at det i hans tid som lærer , hadde hendt at en del av de samiske foreldre hadde ønsket at deres barn skulle bli undervist i norske bøker , da det var utbredt det rykte « at Finsken skulde afskaffes » .	Jens Mortensen lei guovvamánus biddjojuvvon eret sámi oahpaheaddjivirggis , muhto son lei mielde galledeamis , ja čilgii doppe ahte dan áiggis go son lei oahpaheaddjin , de lei dáhpáhuvvan ahte muhtun sámi váhnemat ledje sávvan ahte sin mánát galge oahpahuvvot dárogillii , daningo lei gullogoahtán ahte « sámegiella galggai jávkaduvvot » .
Det ble videre opplyst at det var godt håp om å få en samelærer etter Mortensen « i Loppa samiske og Øksfjord skoledistrikt » .	Čuvgejuvvui maid ahte lei buorre doaivva gávdnat sámi oahpaheaddji Mortensena sadjái « Láhpi sámi ja Ákšovuona skuvlabiirii » .
Der hadde ikke vært ført noen skolejournal på grunn av lærernes « Uskrivedyktighed » .	Ii lean čállojuvvon skuvlajournála oahpaheddjiid « váilevaš čállinmáhtu » sivas .
Samtidig med Jens Mortensen har det også vært en samelærer i Bergsfjord .	Oktanaga Jens Mortenseniin lea maid leamaš sámi oahpaheaddji Beasfearddas ( Jogas ) .
Det var Johan Peder Pedersen som bodde i Hommelvik i Bergsfjord , og som må ha gått av som lærer omkring 1850-tallet .	Namalassii Johan Peder Pedersen , gii ásai Hommelviikkas , ja gii ferte lean luohpan oahpaheaddjin birrasiid 1850-logus .
Stockfleths bøker ble nå brukt i undervisningen i sameskolen .	Stockfletha girjjit geavahuvvojedje dál buot sámeskuvlla oahpahusas .
Den nye biskopen hadde ingen innvendinger mot det .	Ođđa bismmas ii leat mihkkege vuosteháguid dasa .
To år senere er J. Wetlesen prost i Vestfinnmark .	Guokte jagi maŋŋil lea J. Wetlesen Oarje-Finnmárkku proavás .
Han konstaterer at det står dårlig til med kunnskapene hos samebarna i Loppa .	Son gávnnaha ahte sámi mánáin Láhpis lea heittot máhttu .
Han mener at årsaken er å finne i sameskolelærerens mangel på « iver i sitt kall » , og i foreldrenes sløvhet og fattigdom .	Su oaivila mielde lea dasa sivvan ahte sámeskuvlaoahpaheaddjis váilu « beroštupmi iežas gohččumii » , ja go váhnemat leat nu šlunddit ja geafit .
Det var tydelig at biskopen ville ha tilsyn med det som skjer med kristendomsundervisningen i skolen .	Lea čielggas ahte bisma dáhtui bearráigeahččat skuvlla risttalašvuođa oahpaheami.1854:s lea son fas galledanmátkkis Láhpis .
Han finner ut at samebarna står tilbake i kunnskaper og lesning , enda de har hatt en språkkyndig lærer .	Son gávnnaha ahte sámi mánát leat bázahallan oahpu ja lohkama dáfus , vaikko sis leamaš giellačeahppi oahpaheaddjin .
Helt uvitende var to barn som etter ønske av foreldrene var blitt undervist i norsk , de forsto ikke noe av det de forsøkte å pugge , forklarte læreren .	Áibbas diehtemeahttunvuođas leigga guokte máná geaid váhnemat ledje sihtan oahpahit dárogillii , ja soai eaba ipmirdan maidege das maid oahpahalaiga bajiloaivvi , čilgii oahpaheaddji .
Sogneprest Meyer fikk nå vite at han ikke måtte la foreldrene bestemme hvilket språk barrna skulle undervises på .	Suohkanbáhppa Meyer beasai ge de gullat ahte sus ii ábuhan diktit váhnemiid mearridit makkár gillii sin mánáid galggai oahpahit .
Biskopen var en mektig mann .	Bisma lei fámolaš olmmoš .
At det sto dårlig til med kunnskaper i det norske språk blant samene i Loppa i midten av 1800-tallet , har vi mange beviser på .	Leat ollu duođaštusat dasa ahte Láhpi sámi mánáin lei heittot dárogiel máhttu gaskkamuttus 1800-logu .
Meyer skriver således i et brev , datert 1.12.1848 – etter å ha vært her et halvt år , – at samene i Loppa er « nedsunket i Råhed og Armod » , men at de mer opplyste av dem kan tale norsk .	Nu čállá ge dasto Meyer reivves , mii lea beaiváduvvon 1.12.1848 – go lea leamaš dáppe jahkebeali , – ahte Láhpi sámit leat « vudjon garra ja vártnuhis dillái » , muhto čeahpimusat sis gal máhttet hupmat dárogiela .
Han tar kunnskaper i norsk som et tegn på opplysning .	Son mihtidii olbmo bajáščuvgejumi dárogiel máhtuin .
Selv kunne han jo ikke samisk , og kunne derfor ikke snakke med sine sognebarn på deres eget språk , likevel har han funnet ut at de som snakker norsk , er mer opplyste enn de som ikke gjør det .	Ieš son ii gal máhttán sámegiela , ja de ii sáhttán ge hupmat iežas báhpasuohkana mánáiguin sin iežaset eatnigillii , ja liikká son lea gávnnahan ahte sis geat máhttet dárogiela lea eanet diehtu go sis geat eai máhte dan giela .
Våren og sommeren 1850 var seminarlærer A. J. Lasson på en stipendreise i Vest-finnmark .	1850 ' giđa ja geasi lei semináraoahpaheaddji A. J. Lasson stipeandamátkkis Oarje-Finnmárkkus .
Han var kyndig i samisk , og hovedformålet med hans reise var å studere språket ute blant folket .	Son lei sámegiel čeahppi , ja ulbmil su mátkkiin lei studeret giela olbmuid searvvis .
Men biskopen hadde også bedt ham se på skoleforholdene .	Muhto bisma lei su maid bivdán geahččat skuvladilálašvuođaid .
Lasson besøkte også Øksfjord , og her ble han nærmest rystet over forholdene .	Lasson finadii maid Ákšovuonas , ja maid son doppe oinnii , dat gal hirpmástuhtii su .
Norsk var så godt som ukjent , også blant mennene .	Dárogiella lei eatnasiidda áibbas amas , maiddái dievdduide .
Han forteller at det bor 30 samefamilier i « den to mil lange fjord , der famle omkring i det tykkeste Mørke » .	Son muitala ahte doppe ásset 30 sámi bearraša « dan guokte miilla guhkkosaš vuotnagáttis , geat ráivot suohkadeamos seavdnjadasas » . .
Her var det han traff en 40 år gammel same som bare kunne noen få norske ord , og som sa til Lasson : « Kjære far , hvorledes kan du vente at jeg skal kunne besvare dine spørsmål , jeg som har fått hele min undervisning på norsk , som jeg forsto like lite av den gang som nå » ?	Dáppe son deaivvadii ge 40 jahkásaš sápmelaččain gii máhtii dušše moadde sáni dárogiela , ja nugo Lasson dadjá : « Ráhkis áhčči , movt don vuorddát mu máhttit iežat gažaldagaide vástidit , mun gii lean oahpahuvvon dušše dárogillii , maid in ipmirdan dalle in ge ipmir dál ge » ?
Vi har fått vite litt om visitasen i Loppa i 1849 , der prost Aars og sogneprest Meyer hadde funnet ut at de samebarn som utelukkende var undervist på samisk , kunnskapsmessig sto langt tilbake i forhold til de som var blitt undervist på norsk .	Mii leat gullan veaháš galledeami birra Láhpis 1849:s , dalle go proavás Aars ja suohkanbáhppa Meyer leigga gávnnahan ahte dat sámi mánát geat ledje ožžon dušše sámegillii oahpu , ledje máhtolašvuođa dáfus mihá maŋŋelis go sii geaidda lei oahpahuvvon dárogillii .
Vi må ha lov til å tro at sognepresten har forsterket inntrykket ved det han har hevdet overfor prosten .	Orru leamen nu ahte suohkanbáhppa lea iežas vásáhusaid garraseappot vel deattuhan go lea muitalan proavásii .
Men prosten må vel ha hatt en mistanke om at alt ikke var som det ble sagt .	Muhto proavás orru vihkon ahte buot ii leat nu go lei muitaluvvon sutnje .
Året etter var han tilbake i Loppa , og nå gjorde han andre erfaringer .	Maŋit jagi lei son fas Láhpis , ja dál son oaččui doppe eará vásáhusaid .
Under visitasmøtet i 1849 ba en enstemmig forsamling om at det norske språk måtte hjelpes fram « som det eneste Middel hvorved dette Folk ( samene ) kan komme til samme Oplysning som de Norske blandt Menigheden » .	Galledanmátkkis 1849:s bivddii ovttajienalaš čoagganeapmi ahte dárogiella ferte ovddiduvvot « áidna gaskaoapmin mainna dát olbmot ( sápmelaččat ) sáhttet joksat seamma diđolašvuođa go searvegotti dárrolaččat » .
Det er tydelig at det er Meyers ånd som svever over forsamlingen .	Lea čielggas ahte lea Meyera vuoigŋa mii duddjo čoahkkimis .
I en erklæring av 14. april s.å. til departementet , bruker han lignende uttrykk .	Son geavaha sullasaš cealkagiid go cuoŋománu 14. beaivvi seamma jagi čállá cealkámuša departementii .
Han påberoper seg å ha støtte for sitt syn , ikke bare av de mer opplyste og dannede menn i prestegjeldet , men også av samene som var overbevist om at bare gjennom det norske språk , kunne de nå frem til større kultur og opplysning .	Son čuoččuha ahte álbmot doarju su oainnu , eai dušše báhpasuohkana oahppan ja skuvlejuvvon dievddut , muhto maiddái dat sápmelaččat geat ledje dan oaivilis ahte olmmoš joksá buoret kultuvrra ja čuvgejumi dušše dárogiela bokte .
De samiske lærebøker « ere inntvungne i Skolen » , og skriftspråket var fremmed både for barn og foreldre .	Sámegiel oahppogirjjit « leat bággejuvvon skuvlii » , ja čállingiella lei amas sihke mánáide ja váhnemiidda .
Loppa kommunestyre med sogneprest Meyer som ordfører , hadde i møte 2. april 1849 erklært norsk for « det eneste Middel til at bibringe Finnerne sand Oplysning og Kultur » .	Láhpi suohkanstivra , man sátnejođiheaddji lei Meyer , lei čoahkkimis 2. beaivvi cuoŋománus 1849 cealkán ahte dárogiella lea « áidna vuohki movt oažžut sápmelaččaid olahit duohta čuvgejumi ja kultuvrra » .
Det var i april måned i 1849 at fornorskningsforkjemperne i Loppa gikk til storaksjon mot det samiske språk .	Ja lei ge cuoŋománnu 1849 go Láhpi dáruiduhttinovddideaddji álggahii garra vuostálastima sámegiela vuostá .
Kjøpmann Hjort Stuwitz – som også var medlem av kommunestyret , skriver den 17. i denne måned , at da han for 30 år siden kom til Loppa , fant han en velopplyst almue .	Giehmánne Hjort Stuwitz – gii maiddái lei suohkanstivraáirras , čállá seamma mánu 17. beaivvi , ahte go son bođii oahpaheaddjin Láhppái 30 jagi das ovdal , de son deaivvadii doppe oalle bures bajásčuvgejuvvon álbmogiin .
Det skyldtes at en norskfødt skolelærer som bare underviste på norsk , hadde vært en dyktig lærer og gjort et godt arbeide .	Sivvan dasa lei ahte dárogiel oahpaheaddji , gii lei riegádeamis dárrolaš , lei oahpahan dušše dárogillii , ja lei leamaš čeahpes oahpaheaddji gii lei bargan buori barggu .
« Nå derimot stod det dårlig til » .	« Muhto dál gal lei heajos dilli » .
Årsaken må søkes i de samiske lærebøker som verken barna eller foreldre forstod , « langt mindre Læreren » .	Jus dasa galgá siva gávdnat , de ferte ohcat dain sámegiel oahppogirjjiin maid eai mánát eai ge váhnemat ipmirdan , « ja guhkkin eret vel oahpaheaddji » .
Også formannskapet i Alta / Talvik der prost Aars hadde vært ordfører , hadde lite godt å si om Stockfleth .	Ii Álttá / Dálbmeluovtta ovdagoddi ge , gos proavás Aars lei leamaš sátnejođiheaddjin , diehtán beare ollu buriid cealkit Stockfletha birra .
I et vedtak fra 1849 heter det at norsk måtte bli hovedspråket i religionsundervisningen , da det var kjent at flesteparten av samene selv ønsket at barna skulle lære norsk .	Muhtun mearrádusas mii dahkkui 1849:s , celkojuvvo ahte dárogiella galgá leat váldogiellan oskku oahpaheamis , daningo lei dovddus ášši ahte eanas oassi sápmelaččain dáhttot iežaset mánáide dárogiel oahpahusa .
Det er tydelig at samspillet mellom prest og prost har vært i orden , likeså mellom formannskapene i Alta / Talvik og Loppa .	Lea čielggas ahte báhppa ja proavás leaba bures ovttasdoaibman , ja nu maiddái Álttá / Dálbmeluovtta ja Láhpi ovdagottit .
Vi aner hensikten med vedtakene og erklæringene . ...	Mearrádusaid ja cealkámušaid ulbmila sáhttá vuohttit . ... ...
Det var ikke noen tilfredsstillende undervisning samebarna fikk i skolen på den tid , selv under de daværende forhold .	Sámi mánát eai ožžon dohkálaš oahpu skuvllas dien áiggi , eai dalá áiggi dili ektui ge .
Her ser vi bort fra språkundervisningen som i mange tilfeller ingen undervisning var , fordi barna ikke forsto det de leste .	Ja de mii eat geahča ge giellaoahpahussii mii máŋgga oktavuođas ii oba sáhttán ge gohčoduvvot oahpahussan , daningo mánát eai ipmirdan dan maid lohke .
Skoletidens lengde innskrenket seg til 2 å 3 uker undervisning , når det i det hele ble undervist , d.v.s. når det var en lærer til å undervise .	Skuvlaáigi lei gáržžiduvvon 2 dahje 3 vahkkui , jus juo oppanassiige čađahuvvui oahpahus , namalassii jus lei oahpaheaddji gii sáhtii oahpahit .
Seminarlærer Lasson sier i sin innberetning fra den stipendreise han foretok i 1850 at samebarna i Vest-Finnmark kun hadde 4 dage årlig på skolen .	Semináraoahpaheaddji Lasson cealká iežas dieđáhusas stipeandamátkkis maid čađahii 1850:s ahte Oarje-Finnmárkku sámi mánát ledje dušše 4 beaivvi jagis skuvllas .
Undervisningen innskrenket seg i regelen til lesning og religion , det var det barna lærte .	Oahpaheapmi gáržžiduvvui dábálaččat dušše lohkamii ja oskku oahpahussii , dat lei maid mánát ohppe .
Noen bedring i lærersituasjonen i Loppa ble det ikke , selv om lærerskolen var flyttet til Tromsø , og hadde fått langt flere elever enn før .	Láhpis ii gal buorránan oahpaheaddjidilli , vaikko oahpaheaddjiskuvla lei ge sirdojuvvon Romsii , ja lei sadji mihá eanet ohppiide go ovdal .
Lærerne i Loppa – både de som underviste de norske barn og de som underviste de samiske – var enda i 1860 da den nye loven om almuesskolen kom , uten utdanning .	Láhpi oahpaheddjiin – sihke sis geat oahpahedje dáru mánáid ja sis geat oahpahedje sámi mánáid – váillui oahppu – ain 1860:s go ođđa álbmotskuvlaláhka bođii .
De var så og si hentet inn fra gata .	Sin ledje njulgestaga viežžan geainnuid alde oahpaheaddjin .
Kanskje fikk de litt opplæring eller undervisning av presten , eller av en eldre lærer eller av klokkeren , kanskje de ikke fikk det engang .	Soittii lean ahte báhppa , boarrásit oahpaheaddji dahje luhkkár lea veaháš sin oahpahan , muhto ii leat sihkar ahte sii ožžo oppanassiige oahpu .
Og undervisningen måtte bli deretter .	Ja gal de juo diehtá movt oahpaheapmi šattai .
De fleste av den samiske befolkning som var i absolutt flertall i Loppa , kunne lite eller overhodet ikke norsk . ...	Sápmelaččat ledje čielga eanetlohku Láhpi álbmogis , ja eanas oassi sis eai bálljo máhttán dárogiela dahje eai oppanassiige máhttán dan . ...
Det er sansynligvis nå omkring 1861 , etterat skolen er flyttet og gjenoppbygd på « Nøisomhet » – at Andreas Aslaksen er kommet til Øksfjord som lærer og kirkesanger .	Orru leamen nu ahte lea dáid áiggiid , birrasiid 1861:s , maŋŋil go skuvla lea sirdojuvvon ja ođđasis huksejuvvon « Nøisomhet » báikái – go Andreas Aslaksen boahtá Ákšovutnii oahpaheaddjin ja girkolávlun .
Øksfjord fikk sin kirke i 1848 , og den skal ha en kirkesanger .	Ákšovutnii huksejuvvui girku 1848:s , ja girkus galggai leat lávlunláidesteaddji .
Andreas Aslaksen er same ifølge folketellingen , men « taler godt norsk » . ...	Andreas Aslaksen lei olmmošloguid mielde sápmelaš , gii « hupmá bures dárogiela » . ...
Andreas Aslaksen var lærer i Øksfjord til 1867 , da han måtte gå av fordi kretsen fikk en lærer med utdanning .	Andreas Aslaksen barggai Ákšovuonas oahpaheaddjin 1867 ' rádjái , de šattai heaitit go dan guvlui bođii oahppan oahpaheaddji .
Det var Lars Edvard Larsen fra Tromsøysund .	Son lei Lars Edvard Larsen gii lei eret Loavganuoris .
Han hadde eksamen fra Tromsø lærerskole , hvor han sansynligvis har fått undervisning i samisk .	Sus lei Romssa oahpaheaddjiskuvllas eksámen , gos son jáhkkimis maid lei lohkan sámegiela .
Han må ha sluttet som lærer like etter 1870 .	Son ferte leat heaitán oahpaheaddjin maŋŋel 1870 .
Det året tok Peder Morten Nuth eksamen ved lærerskolen i Alta , og det heter at han fikk lærerposten i Øksfjord like etter . ... ...	Go dan jagi čađahii Peder Morten Nuth eksámena Álttá oahpaheaddjiskuvllas , ja muitaluvvo ahte son oaččui oahpaheaddjivirggi Ákšovuonas dakka maŋŋelaš . . ... ...
i 1864 kom Lasse Andersen fra Burfjord i Kvænangen hit til Loppa .	1864:s bođii Lasse Andersen Buvrovuonas Návuona suohkanis deike Láhppái .
Han bosatte seg først i Sør-Tverrfjord , senere på Marøya , og ennå senere i Leirvika i Bergsfjord .	Son ásai álggos Bártnatvutnii , ja dasto son fárrii Máreaddjui , ja dan maŋŋel fas Speaidnagohppái ( Leirviikii ) .
Han var same , men « taler norsk meget godt » heter det i folketellingsskjema fra 1865 , der han forøvrig er nevnt som fisker og husmann . ...	Son lei sápmelaš , gii « hupmá hui bures dárogiela » čuožžu 1865 ' olmmošlohkanskovis , gosa muđui lea merkejuvvon ahte son lei guolásteaddji ja dállodoalli . ...
I 1868 holdt han skole i Sør-Tverrfjord der skolehuset var , og hvor han visstnok også bodde . ...	1868:s lágidii son skuvlla Bártnatvuonas gos skuvlavisti lei , ja gos son vissa ieš maid orui . ...
Det sies at han var lærer helt til han ble avløst av en lærer som hadde eksamen fra en lærerskole .	Daddjojuvvo ahte son barggai oahpaheaddjin gitta dassážii go su sadjái bođii oahpaheaddji geas lei oahpaheaddjiskuvllas eksámen . .
Loppa skole 1907	Láhpi skuvla 1907
( Foto : Bernt Thomassen / Ulf Jacobsens fotosamling )	( Govva : Bernt Thomassen / Ulf Jacobsena govvačoakkáldat )
Øksfjord internat 1913	Ákšovuona internáhtta 1913
( Foto : Bernt Thomassen / Ulf Jacobsens fotosamling )	( Govva : Bernt Thomassen / Ulf Jacobsena govvačoakkáldat )
Loppa var på Lasse Andersens tid et « overgangsdistrikt » , og ettersom flertallet av barna i hans krets var samisktalende , skulle undervisningen foregå på samisk .	Lasse Andersena áiggi lei Láhppi dakkár « muhttásanguovlu » , ja go eanas oassi su guovllu mánáin ledje sámegielagat , de galggai oahpahuvvot sámegillii .
Men som det heter i instruksen .	Muhto nugo daddjojuvvo bagadusas .
« Læreren skulle alltid ha for øye at norsk etterhvert skulle bli undervisningsspråket for de viderekommende barn . »	« Oahpaheaddji galggai čađat atnit muittus dan ahte dárogiella dađistaga galggai šaddat oahpahusgiellan mánáid viidásit oahpaheamis . »
Som den pliktoppfyllende mann Lasse var fulgte han nok instruksen .	Lasse lei lágalaš olmmái , ja son gal sihkkarit čuovui dien bagadusa .
Men biskop Essendrop som i 1866 hadde visitas i Loppa , var ikke fornøyd med undervisningen .	Muhto bisma Essendrop gii galledii Láhppái 1866:s , ii lean duhtavaš oahpahemiin .
Han mente at barna hadde fått for mye undervisning på samisk .	Su oaivila mielde lei mánáide oahpahuvvon beare ollu sámegillii .
Instruksens ord om undervisningsspråket synes biskopen å ha glemt .	Bisma ii orron muitimin maid bagadusa sánit dadje oahpahangiela birra .
Lasse Andersen var læstadianer , og hans elever har sikkert fått god undervisning i kristendomskunnskap .	Lasse Andersen lei leastadianalaš , ja son lea sihkkarit oahpahan iežas ohppiide buori risttalašvuođa .
Biskop Skaar ville ha ham til å ta lærerskolen , men Lasse syntes han var for gammel til det .	Bisma Skaar áiggui oččodit su oahpaheaddjiskuvlii , muhto Lasse mielas lei son beare boaris skuvlii álgit .
Vi har allerede nevnt Peder Morten Nuth .	Mii leat juo namuhan Peder Morten Nutha .
For å skaffe flere lærere til « overgangsdistriktene » i Finnmark , ble det i 1863 opprettet en lærerskole i Alta .	Oažžun dihtii eanet oahpaheddjiid « Finnmárkku muhttásanguovlluide » , ásahuvvui 1863:s oahpaheaddjiskuvla Áltái .
Denne skolen ble lagt ned i 1870 bare etter 7 års virksomhet etter å ha utdannet 25 lærere .	Diet skuvla loahpahuvvui 1870:s , go lei leamaš doaimmas dušše 7 jagi , ja 25 oahpaheaddji ledje čađahan oahpu dan skuvllas .
Om skolens elever skriver rektor Qvigstad : « Elevene var saa godt som alle finsk- og kvænsktalende og deres Færdighet i Norsk ved Optagelsen meget tarvelig » .	Skuvlla ohppiid birra čállá rektor Qvigstad : « Dadjat juo buot oahppit ledje sámegielagat – ja kveanagielagat ja sin dárogielamáhttu lei viehka fuotni dalle go bohte ja álge oahppin » .
Lærer Nuth hørte til det siste kullet av Alta lærerskoles elever .	Oahpaheaddji Nuth lei okta dain maŋemusain gii váccii Álttá oahpaheaddjiskuvlla .
I sin omtale av skolen skriver Helge Dahl i Skolestell og språkpolitikk i Finnmark 1814 –1905 , side 161 at Peder Morten Johannessen Nuth var same fra Loppa , men hans modersmål er lappisk og norsk .	Helge Dahl čállá skuvlla birra girjjis Skolestell og språkpolitikk i Finnmark 1814 –1905 , siidu 161 , ahte Peder Morten Johannessen Nuth lei Láhpi sápmelaš , muhto su eatnigiella lea sámegiella ja dárogiella .
Han hadde friplass ( Finnefondstipend ) under skolegangen i Alta , slik de øvrige elever også hadde .	Sus lei nuvttá oahpposadji ( Sámifoanddastipeanda ) go váccii Álttás skuvlla , nugo maiddái dain eará ohppiin ge lei .
Hans far – Johan Peder Pedersen , Hommelvik , – hadde vært sameskolelærer i Bergsfjord . ...	Su áhčči – Johan Peder Pedersen , Hommelviika , – lei leamaš sámeskuvlaoahpaheaddjin Beasfearddas ( Jogas ) . . ...
Det er sannsynlig at han fikk lærer- og kirkesangerposten i Øksfjord så snart han var ferdig med lærerskolen .	Orru leamen sihkar ahte son beasai oahpaheaddji – ja girkolávluvirgái Ákšovutnii dakkaviđe go gearggai oahpaheaddjiskuvllas .
Pr. 31.12.1900 hadde Nuth 29 års tjenestetid i skolen , og han må da ha begynt sin lærergjerning i 1871 .	31.12.1900 rádjái lei Nuth bargan 29 jagi skuvllas , ja danne son ferte ge leat álgán oahpaheaddjibargui 1871:s .
Han må vel til å begynne med ha undervist både i Øksfjord og Nuvsfjord , muligens på 2 steder i begge fjorder . ...	Álggos son várra lea oahpahan sihke Ákšovuonas ja Cukcavuonas , várra guovtti báikkis goappáge vuonas . . ...
Han var den første og eneste same fra Loppa som hadde lærereksamen , han ble også den siste samisktalende lærer her .	Son lei vuosttaš ja áidna sápmelaš Láhpis geas lei oahpaheaddjiskuvllas eksámen , ja son gárttai maid maŋemus sámegiela oahpaheaddjin dáppe .
De lærere som var Nuths samtidige , hadde alle hatt friplasser ved Tromsø lærerskole og hadde der lært samisk .	Buot oahpaheaddjit geat barge seamma áiggis go Nuth , ledje ožžon nuvttá skuvlasajiid Romssa oahpaheaddjiskuvlii ja ledje doppe oahppan sámegiela .
Men for det første har vel kunnskapene i dette språk vært meget beskjedne , og for det annet var det i 1880 blitt gitt en ny instruks for lærerne i overgangsdistriktene , der det heter at « samtlige finske og kvænske Børn skal oplæres i at læse , tale og skriftlig anvende det Norske Sprog .	Muhto vuosttažettiin dáiddii sámegiel máhttu lean oalle heittot , ja dasto lei 1880:s ráhkaduvvon ođđa bagadus gaskaboddosaš skuvlaguovlluid oahpaheddjiide , gos daddjui ahte « buot sámi ja kveana mánát galget oahpahuvvot lohkat , hupmat ja čálalaččat geavahit dárogiela .
Undervisningssproget skal være norsk , finsk eller kvænsk bruges kun som Hjælpemiddel til at forklare , hvad der er uforstaaelig for Børnene , og ikke i vidre Udstrækning , end Forholdene gjør uomgjengelig fornødent . »	Oahpahangiella galgá leat dárogiella , sámegiella dahje kveanagiella galgá geavahuvvot dušše veahkkegaskaoapmin čilget dan maid mánát eai ipmir , ii ge galgga geavahuvvot eanet go bággodilálašvuođain . »
Det lærerne hadde lært av samisk , fikk de svært lite bruk for .	Nu ahte ii lean beare stuora atnu dan sámegillii maid oahpaheaddjit ledje oahppan .
Heretter er det at fornorskningen setter inn for alvor .	Ja dán áiggi rájes álggahuvvui ge duođalaš dáruiduhttin .
Andre artikler i Samisk skolehistorie 2	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 2
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 2 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 2 .
Davvi Girji 2007 .	Davvi Girji 2007 .
Randi Nordback Madsen og Trygve Madsen :	Randi Nordback Madsen ja Trygve Madsen :
Skolen for samer sett fra mange vinkler	Skuvla sámiid várás gehččon máŋgga láhkai
Fortalt til Svein Lund	Muitaluvvon Svein Lundii
Trygve og Randi Nordback Madsen foran hytta deres i Bassevuovdi , Karasjok , påska 2003 .	Trygve ja Randi Nordback Madsen čuččodeame barttaska ovddabealde Bassevuovddis Kárášjogas , 2003 beassážat .
( Foto : Svein Lund )	( Govva : Svein Lund )
Det finnes knapt et ektepar som har så allsidige opplevelser med skolen for samiske elever som Trygve og Randi Nordback Madsen .	Eai dáidde leat galle dakkár náittosguimmeža , geain leat nu iešguđetlágan vásáhusat sámi mánáid skuvlavázzimis , go Trygve Madsenis ja Randi Nordback Madsenis .
Til sammen representerer de erfaringer fra roller som elev , student , forelder , lærer i grunnskole og videregående skole , rektor , skoledirektør og konsulent i departementet .	Sudnos leat oktiibuot vásáhusat sihke oahppin , studeantan , váhnemin , vuođđoskuvlla ja joatkkaskuvlla oahpaheaddjin , rektorin , skuvladirektevran ja departemeantta konsuleantan .
De har arbeida på så forskjellige steder som Kautokeino , Karasjok , Lebesby , Vadsø og Oslo .	Soai leaba bargan máŋgga báikkis nugo Guovdageainnus , Kárášjogas , Davvesiiddas , Čáhcesullos ja Oslos .
Randi Nordback Madsen er født i 1930 og oppvokst i Follafoss i Nord-Trøndelag .	Randi Nordback Madsen riegádii 1930:s ja bajásšattai Follafossas Davvi-Trøndelágas .
Da hun for første gang møtte samiske elever , kunne hun ikke et ord samisk .	Go son vuosttaš geardde deaivvadii sámi ohppiiguin , de ii máhttán sánige sámegiela .
Trygve Madsen er født i 1927 og oppvokst i Kautokeino , der far hans var lærer .	Trygve Madsen riegádii 1927:s ja bajásšattai Guovdageainnus , gos su áhčči lei oahpaheaddjin .
Hjemmespråket var norsk , men han lærte samisk fra den tidligste barndommen .	Ruovttugiella lei dárogiella , muhto son oahpai sámegiela mánnán juo .
Vi har oppsøkt dem i hjemmet på Hønefoss i Buskerud og på hytta i Bassevuovdi i Karasjok for å få dem til å fortelle noen glimt fra det de har opplevd .	Finaimet sudno galledeamen Hønefossas Buskerudas ja barttas Bassevuovddis Kárášjogas ja nu beasaimetge gullat veahá das maid soai leaba vásihan .
– Ingen hadde fortalt om andre språk enn norsk	– Ii oktage lean muitalan eará gielaid birra go dárogiela
– Folkeskolen min var den gamle landsfolkeskolen , forteller Randi .	– Mu álbmotskuvla lei boares giliálbmotskuvla , muitala Randi .
– Vi gikk annenhver dag , og på de dagene som det ikke var skole var jeg med familien i forskjellig slags arbeid , bl.a. skogplanting .	– Mii vácciimet skuvlla juohke nuppi beaivvi , ja daid beivviid go ii lean skuvla , de ledjen bearrašan mielde bargamin máŋggalágan bargguid , ee. gilvviimet muoraid .
Etter folkeskolen ville jeg gå videre på skoler , men det var det heller lite støtte for i lokalmiljøet .	Maŋŋá álbmotskuvlla , de háliidin joatkit skuvlavázzima , muhto báikkálaš birrasis lei unnán doarjja dasa .
Likevel kom jeg meg avgårde og tok gymnas i Oslo .	Datte bessen mátkái ja gearggahin gymnása Oslos .
Etter gymnaset søkte jeg lærerskolen , men kom ikke inn fordi jeg var for ung .	Maŋŋá gymnása ohcen oahpaheaddjiskuvlii , muhto in beassan dohko álgit go ledjen menddo nuorra .
Derimot fikk jeg jobb som erstatningslærer i Finnmark .	Baicca bessen bargui Finnmárkui sadjásašoahpaheaddjin .
Det var et sjokk .	– In diehtán ollenge mii mus lei vuordagis .
Ingen hadde fortalt meg at jeg kunne møte elever som snakket noe annet enn norsk .	Ii oktage lean muitalan munnje ahte doppe sáhtán deaivvadit ohppiiguin geat hálle eará giela go dárogiela .
Men det viste seg at en stor del av elevene var samisktalende og norskkunnskapene var det heller skralt med .	Ja čájehuvvui ahte eanaš oahppit ledje sámegielagat ja dárogiela gal máhtte unnán .
Jeg har etterpå lurt på om de i det hele lærte noe av meg det året jeg var der .	Mun lean maŋŋá jurddašan ahte ohppe go son sii maidege dan jagi go mun ledjen doppe .
Dette året gjorde et enormt inntrykk .	Diet jahki bisánii munnje muitui .
Jeg forsto at noe var bort i veggene galt , når man kunne ta artium [ Examen artium = eksamen fra gymnas , studiekompetanse .	Áddejin ahte juoga lei áibbas endorii , go Norggas sáhtii oažžut artiuma [ Examen artium = gymnásaeksamen , dárbbašlaš eksámen beassat universitehtii .
Uttrykket gikk av bruk etter at Lov om videregående opplæring blei innført i 1976. ] i Norge uten å få høre at det fantes landsmenn som snakket andre språk enn norsk .	Vástidii sullii dálá joatkkaskuvlla oppalašfágalaš suorggi eksamenii . ] gulakeahttá ahte doppe leat seamma riikka olbmot , geat hálle eará giela go dárogiela .
Etter et år som erstatningslærer dro Randi til lærerskolen på Levanger .	Go Randi lei bargan jagi sadjásašoahpaheaddjin , de manai Levangerii oahpaheaddjiskuvlii .
Erfaringene fra Finnmark gjorde at hun da som særoppgave i pedagogikk skrev om opplæring for samiske elever .	Finnmárkku vásáhusaidis geažil son dalle čálii pedagogihka sierrabargun sámi ohppiid oahpahusa birra .
Oppgaven har hun ennå tatt vare på , og når vi kommer på besøk til Hønefoss , får vi se den .	Dát bargu lea sus ain áimmuin , ja go galledat su Hønefossas , de beassat geahčadit dan .
Ut fra at den er skrevet tidlig på 1950-tallet er det et imponerende arbeid , og et klart oppgjør med den fornorskingspolitikken som da dominerte og som hun selv hadde vært med å sette ut i livet i skolen .	Go jurddaša ahte dat lea čállojuvvon 1950-logu álgogeahčen , de dat lea vuđolaš bargu , ja dat suokkardallá dáruiduhttinpolitihka mii dalle jođihuvvui ja man son ieš lei searvvis dahkamin duohtan skuvllas .
I oppgaven sammenligner hun lesehastighet hos elever ved skoler i Indre Finnmark og i Trøndelag .	Dán barggus son buohtastahttá Sis-Finnmárkku ja Trøndelága skuvllaid ohppiid lohkanleavttu .
– Det var slik man tenkte den gang , sier hun nå .	– Nu dalle jurddašedje , dadjá son dál .
– Ut fra det man nå vet om lesing og forståelse , kan man si at dette ikke ga et rett bilde .	– Dan maid mii dál diehtit lohkama ja áddema birra , de sáhttá dadjat ahte dát ii addán rivttes gova .
Det var ikke lesehastigheten , men forståelsen som skulle vært målt .	Ii leat lohkanleaktu , muhto ádden mii livččii galgan mihtiduvvot .
Tospråklig bare i kristendom	Guovttegielalaš dušše risttalašvuođas
Trygve vokste opp og gikk på skole i et ganske annet miljø :	Trygve šattai bajás ja váccii skuvlla áibbas eará birrasis :
– Foreldrene mine kom fra Salten i Nordland til Kautokeino i 1920 .	– Mu váhnemat fárrejedje Sálttus Guovdageidnui jagis 1920 .
Far min , Ludvig Madsen , var lærer , mens mor var hjemme med fem barn og fjøs .	Mu áhčči , Ludvig Madsen , lei oahpaheaddji , ja eadni lei ruovttus viđain mánáin ja doalai náveha .
Far leste samisk med presten Smith , og snakket etter hvert språket flytende .	Áhčči logai sámegiela báhppa Smithain , ja hállagođii sámegiela njuovžilit .
Foreldrene mine ble i Kautokeino frem til evakueringa i 1944 .	Mu váhnen-guovttos ásaiga Guovdageainnus gitta eváhko rádjai 1944 .
Da dro de til hjemtraktene sine i Salten .	Dalle soai fárriiga ruovttuguvlui Sáltui .
Far fikk jobb som lærer der , og der ble de boende .	Áhčči beasai oahpaheaddjin dohko , ja dohko soai ásaiduvaiga .
På skolen i Kautokeino hadde vi fire lærere .	Guovdageainnu skuvllas mis ledje njeallje oahpaheaddji .
Ved siden av far var det Anders Bongo , Alfred Larsen og Marit Grønolen .	Áhči lassin ledje Anders Bongo , Alfred Larsen ja Marit Grønolen .
Hun var den eneste av dem som ikke snakket samisk .	Marit Grønolen lei áidna sis gii ii hállan sámegiela .
I kristendom hadde vi tospråklige bøker , både katekisme , bibelhistorie og ikke minst Bibelen .	Risttalašvuođas ledje mis guovttegielalaš girjjit , sihke katekisma , biibbalhistorjá ja dieđusge Biibbal vel .
Vi kunne lese og si frem leksen på det språket vi ville .	Mii sáhtiimet lohkat ja muitalit jitnosit ruovttubihtáid dan gillii masa háliideimmet .
Ellers var lærebøkene bare på norsk , men lærerne brukte mye samisk i undervisningen , i alle fall frem til 4.–5. klasse .	Muđui mis ledje dušše dárogiel oahppogirjjit , muhto oahpaheaddjit geavahedje ollu sámegiela oahpahusas , ainjuo gitta 4.–5. luohká rádjai .
Det var ikke lett å få videre utdanning for oss som vokste opp i Indre Finnmark i den tiden .	Midjiide , geat ásaimet Sis-Finnmárkkus , ii lean álki álgit joatkkaohppui dan áigge .
Før krigen var det bare to fra Kautokeino som fikk realskole .	Ovdal soađi vácciiga dušše guovttis realskuvlla .
Den ene var min søster , den andre var Edel Hætta Eriksen .	Nubbi lei mu oabbá , ja nubbi gis Edel Hætta Eriksen .
[ Se Edel Hætta Eriksens fortelling i Samisk skolehistorie 1 . ]	[ Geahča Edel Hætta Eriksena muitalus , Sámi skuvlahistorjá 1 . ]
Jeg ville bli lærer , men det var ingen enkel sak å få til .	Mun áigon šaddat oahpaheaddjin , muhto dat ii lean mihkkege álkes áššiid .
I Kautokeino fikk jeg bare 6 års folkeskole .	Guovdageainnus in ožžon go 6 jagi álbmotskuvlla .
For å komme videre dro jeg til Trøndelag .	Vai beasan joatkit , de vulgen Trøndelagii .
Der tok jeg handelsskolen på Levanger og et 2 måneders puggekurs ved Skogn folkehøgskole , beregnet på opptaksprøven for lærerskolen .	Doppe Levangeris mun vázzen gávpeskuvlla ja Skogn álbmotallaskuvllas gis guovttemánnosaš bajilmáhttinkurssa , mii lei jurddašuvvon oahpaheaddjiskuvlii sisabeassangeahččaleami várás .
I tillegg tok jeg norsk og regning som korrespondansekurs mens jeg var i militæret .	Dasa lassin vel čađahin dárogiela ja rehkenastima korrespondánsakurssaid go ledjen militearas .
Med dette kom jeg inn på 4-årig lærerskole i Levanger .	Dát dagahedje ahte bessen álgit Levangerii 4-jagi oahpaheaddjiskuvlii .
Her traff jeg for øvrig Randi , som gikk på 2-årig linje .	Doppe moai Randiin gávnnadeimme , son váccii 2-jagi suorggi .
Siste året på lærerskolen tok jeg også skolesanglærereksamen ved Musikkonservatoriet i Trondheim .	Maŋimuš jagi oahpaheaddjiskuvllas válden maiddái skuvlalávlunoahpaheaddjieksámena Troandima Musihkkakonservatorias .
Fra 1953 til 1955 arbeidet Trygve Madsen som lærer i Karasjok og skoleåret 1955/56 arbeidet begge i Malm i Nord-Trøndelag .	1953 ' rájes 1955 ' rádjai Trygve barggai oahpaheaddjin Kárášjogas ja skuvlajagi 1955 barggaiga goappašagat Malmas Davvi-Trøndelágas .
Fra 1956 til 1958 arbeidet Trygve som programsekretær i sameradioen , som da var en del av NRK-Finnmark i Vadsø .	1956 ' rájes 1958 ' rádjai Trygve Madsen barggai prográmmačállin sámeradios , mii dalle lei oassin NRK-Finnmárkkus Čáhcesullos .
Der var han den første og eneste som var ansatt på full tid med ansvar for samiske sendinger .	Doppe son lei vuosttaš ja áidna bargi , gii barggai ollesáiggi ja sus leige ovddasvástádus sámi sáddagiidda .
– Vi hadde Erling Hirsti som nyhetsoppleser , Agnes Øwre hadde husmorprogram og bror min , Erland Madsen , hadde jordbruksprogram .	– Mis lei Erling Hirsti gii logai ođđasiid , Agnes Øwre ráhkadii dálueamitprográmmaid ja mu viellja Erland Madsen lágidii gis eanadoalloprográmmaid .
Selv hadde jeg barneprogram i tillegg til ansvar for organiseringa .	Mus alddán lei mánáidprográmma lassin ovddasvástádus organiseremii .
Skolespørsmål var lite omtalte i programmene , vi fortalte litt om hva Samekomiteen arbeidet med , men selve innstillingen fra komiteen kom ikke før etter at jeg sluttet der .	Skuvlaáššit unnán gullojedje dáin prográmmain . Mii muitaleimmet veahá das maid Sámelávdegoddi barggai , muhto lávdegotti árvalus ii boahtán ovdalgo mun heiten doppe .
Felles arbeidsplasser i Karasjok	Oktasaš bargosajit Kárášjogas
Fra 1958 til 1960 var de begge ansatt ved Grensen skole i Karasjok kommune , Trygve som styrer og Randi som lærer .	Áigodagas 1958-60 barggaiga goappašagat Rájá skuvllas Kárášjoga gielddas , Trygve lei jođiheaddjin ja Randi oahpaheaddjin .
I 1960 flyttet de til Karasjok skole på kirkestedet , der de fikk de samme rollene .	1960:s fárriiga Kárášjoga skuvlii , mii lei márkanbáikkis , doppe soai barggaiga seamma bargguid .
Dette var en tid med mye strid .	Dát lei dakkár áigi goas ledje ollu riiddut .
Fornorskningspolitikerne slo ned på alt som smakte av samisk i skolen .	Dáruiduhttinpolitihkkárat vašuhedje buot mii jo leaččai sámegillii gullevaš skuvllas .
– Jeg husker at en lærer som het Eivind Tønnesen hadde latt elevene skrive noen samiske ord , forteller Trygve .	– Muittán ovtta oahpaheaddji gean namma lei Eivind Tønnesen , ja gii lei suovvan ohppiid čállit moadde sámegiel sáni , muitala Trygve .
– Da tok fornorskningstilhengerne det opp i skolestyret og ville at denne læreren skulle få en reprimande .	– Dan gal dáruiduhttindoarjaleaddjit válde ovdan skuvlastivrras ja háliidedje ahte oahpaheaddji galggai cuiggoduvvot .
Så hard var fornorskingspolitikken som dominerte i kommunen .	Nu garas lei dáruiduhttinpolitihkka mii dalle lei fámolaš gielddas .
Sang og musikk i skolen	Lávlun ja musihkka skuvllas
Hele livet har Trygve vært interessert i sang og musikk .	Olles eallima lea Trygve beroštan lávlumis ja musihkas .
Allerede i barndommen skaffet han seg et trekkspill , og fortsatt er han aktiv på dette instrumentet , bl.a. i Ringerike trekkspillklubb .	Jo mánnán hágai geasanasa , ja ain čuojahallá dáinna čuojanasain , ee. Ringerike geasanasjoavkkus .
Ellers er det piano som han har spilt mest .	Muđui son lea eanemusat čuojahan piano .
Han har komponert mange sanger og da den aller første plata med samisk sang kom ut i 50-åra , var det Marie Varsi som sang Gussavuordi med melodi av Trygve Madsen .	Son lea bidjan šuoŋa máŋgga lávlagii ja go buot vuosttamuš sámi lávlunskearru ilmmai 50-logus , de lávllui Marie Varsi Gussavuordi masa Trygve Madsen lei šuoŋa bidjan .
Han har også oversatt en del sanger til samisk og gitt ut en tospråklig sangbok [ Lávlagirji – samisk sangbok .	Son lea maid jorgalan ollu lávlagiid sámegillii ja almmustahttán guovttegielalaš lávlungirjji ovttas Isak Østmoin ja Thorleif Bergain . [ Lávlagirji – samisk sangbok .
Universitetsforlaget 1975 ] , sammen med Isak Østmo og Thorleif Berg .	Universitetsforlaget 1975 ] – Mii eat beassan juigosiid gal geavahišgoahtit skuvllas .
Hadde vi gjort det , og foreldrene fått høre det , hadde jeg fått sparken .	Jos mii dan livččiimet dahkan , ja váhnemat dan gullan , de livččen lihcohallan .
Det vi kunne gjøre var å oversette norske sanger til samisk og å lage nye sanger .	Áidna maid sáhtiimet dahkat lei heivehit dárogiel lávlagiid sámegillii ja ráhkadit ođđa lávlagiid .
En av de første bøkene med samiske sanger var av Pekka Lukkari .	Ovtta dain vuosttaš sámegiel lávlungirjjiin doaimmahii Pekka Lukkari .
Den første utgaven kom i 1948 , den andre i 1960 .	Vuosttaš girji ilmmai 1948:s , nubbi gis 1980:s .
Der var det fem nye sanger som vi hadde samarbeidet om .	Das ledje vihtta ođđa lávlaga maiguin moai ovttasbarggaime .
En initiativrik musikklærer sørfra satte igang opplæring på strykeinstrumenter , og resultatet blei dette orkesteret .	Hutkás ja ealljáris mátta-norgalaš musihkkaoahpaheaddji álggii streaŋgačuojanasaid čuojahanoahpahusa , ja boađus lei dát čuojahanjoavku .
( Foto : Trygve Madsen )	( Foto : Trygve Madsen )
Samisk grunnfag i Oslo	Sámegiela vuođđofága Oslos
I 1962–63 dro både Randi og Trygve til Oslo for å studere samisk grunnfag .	Áigodaga 1962–63 leigga sihke Randi ja Trygve Oslos lohkamin sámegiela vuođđofága .
Det var første året det ble tilbudt dette studiet i Oslo .	Dalle lei vuosttaš geardde go sáhtii lohkat vuođđofága Oslos .
Det ble da gitt tilbud til lærere om et års studiepermisjon for å lese samisk , mot 5 års bindingstid .	Oahpaheddjiide fállojuvvui jagi lohkanvirgelohpi lohkat sámegiela , ja čatnanáigi lei 5 jagi .
Samiskfaget var et unntak fra kravet om studiekompetanse .	Dán fágii ii gáibiduvvon lohkangelbbolašvuohta .
Å få studiekompetanse var noe annet enn senere , det eneste som telte var eksamen fra gymnas eller examen artium som det da ble kalt .	Oažžut lohkangelbbolašvuođa lei juoga eará go maŋŋá , áidna mii galggai lei gymnása eksámen dahje examen artium , manin dan dalle gohčodedje .
Randi hadde studiekompetanse , siden hun hadde gått gymnaset , mens Trygve ikke hadde det etter datidens regler , selv om han hadde 4-årig lærerskole og norsk mellomfag fra Norges lærerhøgskole .	Randis lei lohkangelbbolašvuohta , go lei vázzán gymnása , muhto Trygves ii lean dat dalá njuolggadusaid mielde , vaikko sus lei 4-jagi oahpaheaddjiskuvla ja dárogiela gaskafága Norgga oahpaheaddjiskuvllas .
Samisk var derfor det eneste faget han fikk lov til å studere på universitetet .	Sámegiella lei danin áidna fága maid son sáhtii lohkat universitehtas .
Samisklærerne var Thor Frette , Knut Bergsland og Asbjørn Nesheim .	Sámegiela oahpaheaddjit ledje Thor Frette , Knut Bergsland ja Asbjørn Nesheim .
– De var ganske forskjellige : Frette var systematisk og teoretisk , Bergsland var nokså flygende , mens Nesheim , som hadde hovedansvar for kulturhistorien , var en veldig flink underviser .	– Sii ledje iešguđetláganat : Frette lei systemáhtalaš ja teorehtalaš , Bergsland lei gis hui mohkkái ja Nesheim , geas lei váldoovddasvástádus kulturhistorjjás , lei hui čeahppi oahpahit .
Språkdelen var svært teoretisk grammatikk .	Giellaoassi lei hui teorehtalaš giellaoahppa .
Blant studentene var det både folk med samisk som morsmål og folk som knapt kunne noe samisk fra før .	Studeanttat ledje sihke olbmot , geain lei sámegiella eatnigiellan ja olbmot , geat eai báljo máhttán sámegiela ovdalaččas .
Studentene kom stort sett fra Finnmark , og faget ble kalt « Finnmarkssamisk » .	Eanaš studeanttat bohte Finnmárkkus , ja fága gohčoduvvui « Finnmárkku sámegiellan » .
Undervisningen foregikk på norsk og studentene skulle og svare på norsk ved skriftlig eksamen .	Oahpahus lei dárogillii ja studeanttat galge maiddái vástidit dárogillii eksámenis .
Blant studentene var det mange som senere skulle spille en stor rolle i samisk skole og kulturliv , som Nils og Laila Jernsletten , Thorleif Berg , Kristian Nymo , Anna Mørk og Isak Østmo .	Studeanttaid searvvis ledje máŋggas , geat maŋŋil šadde guovddáš olmmožin sámi skuvllas ja kultureallimis , nugo Nils ja Laila Jernsletten , Thorleif Berg , Kristian Nymo , Anna Mørk ja Isak Østmo .
I den tiden måtte lærere som hadde vanlig lærerutdanning og tok tilleggsutdanning søke skolestyret om å få godkjent adjunktkompetanse .	Dan áigge galge oahpaheaddjit , geain lei dábálaš oahpaheaddjioahppu ja geat válde lassioahpu , ohcat skuvlastivrras oažžut adjunktagelbbolašvuođa dohkkehuvvot .
Etter bestått samisk grunnfag søkte Randi om å få adjunktkompetanse .	Maŋŋá go sámegiela vuođđofága cevzzii , de Randi ozai oažžut adjunktagelbbolašvuođa dohkkehuvvot .
Skolesjefen innstilte på avslag , og skolestyret sa nei .	Skuvlahoavda árvalii biehttalit ohcamuša , ja skuvlastivra mieđihii dasa .
De mente samisk ikke var et undervisningsfag , og derfor ikke telte i skolen .	Sii oaivvildedje ahte sámegiella ii lean oahpahusfága , ja danin ii lohkkojuvvon buorrin skuvllas .
Randi anket til Skoledirektøren og fikk støtte .	Randi váidalii Skuvladirektevrii ja doppe oaččui doarjaga .
Men skolesjefen ga seg ikke og anket saken til departementet .	Muhto skuvlahoavda ii vuollánan ja váidalii ášši departementii .
Etter vedtak i departementet fikk hun endelig godkjenning .	Departemeantta mearrádusa vuođul de oaččui viimmat dan dohkkehuvvot .
Dermed var det slått fast fra høyeste hold at samisk var en kompetanse som skolen trengte .	De lei celkojuvvon bajimuš dásis ahte sámegiella lei gelbbolašvuohta man skuvla dárbbašii .
Men ennå skulle det gå flere år før faget kom på timeplanen i grunnskolen .	Muhto ain galge mannat ollu jagit ovdalgo fága iđii vuođđoskuvlla diibmoplánii .
Samisk for norsken sin del	Sámegiella dárogiela nannema várás
Da det ble åpnet for samisk begynneropplæring , var det stor skepsis blant mange foreldre .	Go beassagohte oahpahit sámegiela álgodásis , de váhnemat eai lean nu mielas dasa .
Da skoledirektøren sendte ut skriv om dette , argumenterte han med at samiskundervisningen var for å styrke norsklæringen .	Go skuvladirektevra sáddii čállosa dán birra , de ákkastalai ahte sámegieloahpahus lei dárogiela nannema várás .
Selv om mange mente det å lese og skrive samisk hadde en egenverdi , var norsklæring ennå det eneste anerkjente målet .	Vaikko ollugat oaivvildedjege ahte lohkat ja čállit sámegiela lea iešalddis mávssolaš , de lei dárogiela oahppan ain áidna dohkkehuvvon mihttun .
Trygve og Randi arbeidet begge på Karasjok barneskole da samisk begynneropplæring starta i 1967 .	Trygve ja Randi barggaiga goappašagat Kárášjoga mánáidskuvllas go sámegiela álgooahpahus álggahuvvui 1967:s .
Det var bare 7 elever som fikk opplæring på samisk første året , alle var fra kirkestedskretsen .	Ledje 7 oahppi , geat ožžo sámegiela oahpahusa vuosttaš jagi , buohkat gulle márkanbirii .
Trygve hadde klassen i samisk , Randi hadde den i norsk .	Trygve oahpahii sidjiide sámegiela , Randi gis dárogiela .
Det var ikke bare samiskundervisningen som var noe nytt , men også at norsk skulle undervises som det fremmedspråket det var for elevene , ikke som noe de « burde » forstå .	Ii lean dušše sámegieloahpahus mii lei ođas , muhto maiddái ahte dárogiella galggai oahpahuvvot amasgiellan nugo dat lei ohppiide , dárogiella ii oahpahuvvon juonin man sii « berrejedje » áddet .
[ Trygve Madsen forteller mer om dette i artikkelen Om sameskolen i Norge , som står i Samisk skolehistorie 1 . ]	[ Trygve Madsen muitala eambbo dán birra artihkkalis Norgga sámeskuvlla birra , girjjis Sámi skuvlahistorjá 1. ]
Karasjok kommune fikk tidlig ungdomsskole , og fikk oppleve de skiftende ordningene for organisering av ungdomsskolen .	Kárášjoga gildii ásahuvvui áigá jo nuoraidskuvla , ja sii besse vásihit nuppástuhtti ortnegiid ahte mo nuoraidskuvla galggai organiserejuvvot .
– Det verste var perioden med kursplaner .	– Váigadeamos lei kursaplánaáigodat .
Foreldra valgte som regel laveste kursplan , de trodde ikke ungene ville klare mer .	Váhnemat dábálaččat válljejedje vuolimus kursaplána , eai sii navdán mánáideaset nagodit eambbo .
I andre miljøer der foreldrene hadde mer ambisjoner for ungenes skolegang , valgte de høyere kursplan , selv om elevene ikke var særlig flinke .	Eará birrasiingis váhnemiin ledje eambbo vuordámušat mánáidasaset , ja válljejedje bajimuš kursaplána , vaikko vel oahppit eai lean nu čeahpit .
Resultatet ble veldig urettferdig : En elev med Mg fra kursplan 2 ble rangert etter en elev med Ng fra kursplan 3 .	Boađus ii šaddan govttolaš : Muhtin kursaplána 2 oahppi , gii oaččui Hui buorre ( Mg ) árvvoštallojuvvui heajubun go kursplana 3 oahppi geas lei Oalle buorre ( Ng ) .
Og samiske elever fikk ofte en ekstra ulempe når de søkte videregående skoler , de kom ikke inn fordi de hadde hatt lave kursplaner i ungdomsskolen .	Ja sámegielat ohppiide dat čuozai eambbo go earáide go ohce joatkkaskuvllaide , eai sii beassan dohko álgit , go sis ledje vuolit kursaplánat nuoraidskuvllas .
I Karasjok var Trygve og Randi med på mye kulturell aktivitet i bygda .	Kárášjogas soai oassálasttiiga ollu kultuvrralaš doaimmain báikkis .
De første årene de var i Karasjok dirigerte Trygve blandakoret .	Vuosttaš jagiid go leigga Kárášjogas , de Trygve láidestii seahkalaskoara .
I årene 1958–60 var Trygve aktivt med og startet teatergruppa « Katta » ( Karasjok Amatør-Teater Til Adspredelse ) .	Jagiid 1958–60 Trygve lei searvvis álggaheamen teáhterjoavkku « Katta » ( Karasjok Amatør-Teater Til Adspredelse ) .
Den fremførte Folk og røvere i Kardemomme by , Huset i skogen , Jeppe på Bjerget og My fair lady .	Dat čájehedje Folk og røvere i Kardemomme by ( Olbmot ja rievvárat Kardemomme gávpogis ) , Huset i skogen ( Dállu meahcis ) , Jeppe på Bjerget ( Jeagge-Jussá ) ja My fair lady .
Alle disse stykkene ble spilt på norsk .	Buot dát bihtát čájehuvvojedje dárogillii .
Trygve arrangerte også riksteaterforestillinger på samisk , den første var Dávggaid vuolde i 1963 , den neste Dola birra med Per Hætta .	Trygve maid lágidii riikkateáhterčájálmasaid sámegillii , vuosttaš lei Dávggáid vuolde 1963:s , nubbi lei Dola birra Per Hættain .
Trygve og Randi var også med og spilte i Riksteaterets første samiske dukketeaterforestilling : Mikku-Mát ' te ja su us ' tibat .	Trygve ja Randi leigga maid čájeheamen Riikkateáhtera vuosttaš vávváteáhterčájáhusa ; Mikku-Mát ' te ja su us ' tibat .
Trygve Madsen var en ildsjel i arbeidet med å få igang teater på samisk .	Trygve Madsen barggai hui áŋgirit oaččuhit sámegiel teáhtera .
På 1960-tallet arrangerte Riksteateret sammen med Svenska Teatern en turne med dukketeater på samisk .	1960-logus jođii Riksteateret ovttasbarggus Svenska Teaterniin sámegiel vávváteáhteriin .
Oslo : Elevutveksling og samiskkurs	Oslo : Ohppiidlonohallan ja sámegielkursa
I 1968 ble Randi valgt til nestleder i Norsk lærerlag , og flyttet da til Oslo .	1968:s válljejuvvui Randi Norgga oahpaheaddjisearvvi nubbinjođiheaddjin , ja fárrii dalle Osloi .
Dette vervet hadde hun frem til 1973 .	Dát doaibma sus lei gitta 1973 ' rádjai .
Etter tida i lærerlaget var Randi rektor i Oslo , først på Årvoll , så på Nordseter ungdomsskole .	Maŋŋá oahpaheaddjisearvvi áiggi , de lei Randi rektorin Oslos , álggos vuos Årvollas , ja dasto Nordseter nuoraidskuvllas .
Trygve flyttet også med til Oslo , der han fikk arbeid som rektor i nabokommunen Nittedal og senere på Munkerud skole i Oslo .	Trygve fárrii maiddái Osloi , gos son bargagođii rektorin kránnjágielddas Nittedalas ja maŋŋil Munkerud skuvllas Oslos .
Under tiden på Munkerud sto han i spissen for en storstilt elevutveksling mellom denne skolen og Karasjok barneskole .	Munkerudas barggadettiin son lei njunnošis láidesteamen hui viiddis ohppiidlonohallama dán skuvlla ja Kárášjoga mánáidskuvlla gaskkas .
– Det var slik at SAS hadde et ekstremt godt tilbud til barn under 12 år som reiste sammen med voksne .	– Lei nu ahte SAS:s lei hirbmat buorre fálaldat mánáide , geat eai lean vel deavdán 12 jagi ja geat mátkkoštedje rávesolbmuiguin fárrolaga .
Dette gjorde at denne utvekslingen ikke kostet skolene mer enn en vanlig leirskole i nærheten .	Dat mearkkaša ahte dát lonohallan ii šaddan skuvllaide máksit eambbo go dábálaš leairaskuvla lahkosiin .
Vi gjennomførte derfor utvekslingen med de eldste elevene som kunne utnytte dette tilbudet , dvs. 5. klasse .	Mii danin lonohalaimet boarráseamos ohppiid , geat sáhtte geavahit dán fálaldaga ; 5. luohkkálaččaid .
Elevene bodde hos hverandre en uke , og de var med i undervisningen på skolen .	Oahppit orro guhtet guimmiideaset luhtte vahkku , ja sii čuvvo oahpahusa skuvllas .
I Karasjok fikk elevene tur ut på vidda , i Oslo fikk de se turistattraksjoner som Holmenkollen og Norsk Folkemuseum .	Kárášjogas oahppit fitne maiddái duoddaris , Oslos gis besse fitnat erenoamáš turistabáikkiin nugo Holmenkollenis ja Norgga Álbmotmuseas ( Norsk Folkemuseumas ) .
En av de aller største begivenhetene var da elevene fra Karasjok ble invitert til lunsj hos Kong Olav på Slottet .	Stuorámus dáhpáhusaid searvvis lei go Kárášjoga oahppit bovdejuvvojedje Šlohttii Gonagas Ovllá lusa boradit .
Det kunne være 70 til 90 elever med på en slik tur , så vi fylte opp hele fly og SAS tjente nok ikke mye på oss .	Sáhtte leat 70–90 oahppi dákkár mátkkis mielde , nu ahte mii devddimet olles girdi ja SAS ii dáidde gal leat dinen áktánasat min dihtii .
Så det ble snart slutt på dette tilbudet og da hadde vi ikke råd til å fortsette .	Nu ahte fargga heaittihedje dán fálaldaga ja mis ii lean šat várri joatkit lonohallama .
Det er nå gått omtrent 30 år siden denne utvekslinga , men mange familier holdt kontakt lenge .	Dál leat gollan sullii 30 jagi lonohallama rájes , muhto máŋga bearraša leat guhká doalahan oktavuođaid .
Noen har fortsatt kontakt .	Soapmásiin lea ain oktavuohta .
Tidlig på 1980-tallet var det stor interesse for samiskkurs i Oslo .	1980-logu álggus jearahišgohte sámegielkurssaid Oslos .
Først fikk jeg spørsmål fra Sámiid Searvi ved Ragnhild Nystad om jeg kunne ta på meg et kveldskurs .	Álggos jearai Sámiid Searvvi Ragnhild Nystad mus ahte sáhtášin go váldit badjelasan eahketkurssa .
Etter hvert måtte vi dele opp i to nivå , for begynnere og for dem som kunne litt .	Veahá áiggi geažes fertiimet juohkit kurssa guovtti dássái , daid várás geat ledje álgodásis ja daidda geat jo máhtte veahá .
Davvin-bøkene var nettopp kommet , og de var på den nye rettskrivingen .	Davvin-girjjit ledje aiddo ilbman , ja dat ledje ođđa čállinvuohkái .
Den hadde ikke jeg lært , jeg måtte lære meg den etter hvert som jeg underviste .	Dan in lean oahppan , mun fertejin ieš oahppat dađistaga go oahpahin .
Så tok Sámiid Searvi initiativ til å få samisk inn i skolen i Oslo .	Ja de Sámiid Searvi oččodišgođii sámegiela Oslo skuvllaide .
Det var delte meninger i rektorkollegiet om det skulle åpnes for å bytte ut nynorsk med samisk .	Rektorat ledje guovtti oaivilis ahte galge go addit vejolašvuođa lonuhit ođđadárogiela sámegielain .
Men så kom det et rundskriv fra KUF som avklarte saken .	Muhto de sáddii Girko- ja oahpahusdepartemeanta johtučállosa , mii čielggadii ášši .
Da sendte jeg ut et skriv på skolen min og noen naboskoler og vi fikk 3–4 elever som ville ha samisk .	Dalle mun bidjen johtui čállosa iežan skuvllas ja muhtun kránnjá skuvllain ja oaččuimet 3-4 oahppi , geat háliidedje sámegiela .
Det måtte opp i skolestyret for at jeg som rektor skulle få lov å bruke undervisningstiden min til samiskundervisning .	Skuvlastivra fertii meannudit ahte galggan go mun rektorin beassat geavahit oahpahusáigán sámegieloahpahussii .
Etter noen år fikk vi den første eleven med samisk i videregående skole .	Muhtun jagiid maŋŋá oaččuimet vuosttaš oahppi sámegielain joatkkaskuvlii .
Jeg hadde henne første året , men så fikk jeg jobb i Kiruna og dro dit , og Randi tok over andre året .	Son lei mus oahppin vuosttaš jagi , muhto de ožžon barggu Gironis ja fárrejin dohko , ja Randi válddii badjelasas dán oahppi nuppi jagi .
Men så dro hun også nordover , så tredje året overtok Bibbi Johnskareng .	Muhto de fárrii Randige davás , nu ahte goalmmát jagi oahpahii Bibbi Johnskareng su .
Det pussige er at denne eleven ikke hadde noen samisk bakgrunn , hun var helnorsk .	Ártegeamos lei ahte dán oahppis ii lean sámi duogáš , son lei rivgonieida .
Hun hadde ikke tilgang på noe samisk språkmiljø i Oslo , så vi tok henne med til hytta i Karasjok hver gang vi reiste dit .	Sus ii lean vejolašvuohta hállat sámegiela Oslos , nu ahte moai válddiime su mielde iežame bartii Kárášjohkii álo go dohko manaime .
Samisk i Vadsø og Kirkenes	Sámegiella Čáhcesullos ja Girkonjárggas
I 1986 ble Randi Nordback Madsen utnevnt til skoledirektør i Finnmark , en stilling hun hadde til 1992 .	I1986:s nammaduvvui Randi Nordback Madsen Finnmárkku skuvladirektevran , dán virggis son lei 1992 ' rádjai .
I denne perioden bodde de i Vadsø .	Dán áigodaga soai ásaiga Čáhcesullos .
Trygve forteller : – I 1987 opprettet de samiske kunstnerorganisasjonene et felles sekretariat .	Trygve muitala : – 1987:s sámi dáiddárorganisašuvnnat ásahedje oktasaš čállingotti .
Det ble kalt « Čálli » .	Dan sii gohčodedje « Čállin » .
Følgende organisasjoner sto bak opprettelsen : SGS ( Sámi girječálliid searvi – Samisk forfatterforening ) , SDS ( Sámi dáiddačehpiid searvi – Samisk kunstnerforening ) og SMS ( Sámi musihkkariid searvi – Samisk musikerforening ) .	Čuovvovaš organisašuvnnat vuođđudedje dan : SGS ( Sámi Girječálliid Searvi ) , SDS ( Sámi Dáiddačehpiid Searvi ) ja SMS ( Sámi Musihkkáriid Searvi ) .
Jeg ble da ansatt som sekretær og begynte der i januar 1987 .	Mun álgen bargat čállin dohko ođđajagemánus 1987:s .
Jeg fikk da arbeide i Vadsø , men etter en prøveperiode som varte til sommeren 1988 , fant vi ut at kontoret burde ligge i det samiske kjerneområdet , og kontoret ble flyttet til Karasjok .	Bessen bargat Čáhcesullos , muhto geahččalanáigodaga maŋŋá mii bisttii geassái 1988 , gávnnaheimmet ahte kantuvra berrešii leat sámi guovddášguovllus , ja kantuvra de sirdojuvvui Kárájohkii .
– Mens jeg arbeidet for kunstnerorganisasjonene fikk jeg spørsmål fra Vadsø videregående skole om jeg kunne ta på meg samiskundervisning .	– Dáiddárorganisašuvnnain barggadettiin jearai Čáhcesullo joatkkaskuvla mus ahte sáhtášin go oahpahit sámegiela doppe .
De hadde ikke hatt noe tilbud om samisk før , så jeg var den første samisklæreren der .	Sis ii lean leamaš goassege sámegiela fálaldat ovdal , nu ahte mun ledjen vuosttaš sámegieloahpaheaddji doppe .
Første året hadde jeg bare en elev , og var bare timelærer .	Vuosttaš jagi lei mus dušše okta oahppi , ja ledjen dušše diibmooahpaheaddjin .
Allerede året etter var det mange flere elever som ville ha samisk .	Maŋit jagi juo ledje eanet oahppit , geat háliidedje oahppat sámegiela .
Da hadde jeg full lærerjobb , med noen musikktimer ved sida av samisken .	Dalle mus lei olles oahpaheaddjivirgi , ja sámegiela lassin ledje vel moadde musihkkadiimmu .
Deretter var det full jobb med samisk og vel så det .	Dan maŋŋil lei olles bargu sámegielain ja vel eambboge .
Siste året jeg var der hadde jeg 36 elever .	Maŋimuš jagi go ledjen doppe , de ledje mus 36 oahppi .
Jeg sørget for å fortelle elevene at dersom de valgte samisk ville de stå mye sterkere når de søkte arbeid , og det var argument som virket !	Mun váruhin muitalit ohppiide ahte jos sii válljejit sámegiela , de sii čužžot nannosat juolggi alde go ohcet bargguide , ja dat ágga gal doaimmai !
Jeg hadde undervisning på hele 4 trinn : førstespråk , andrespråk , de som hadde hatt litt samisk i grunnskolen og de som starta helt blanke .	Mun oahpahin 4 dásis : sámegiela vuosttaš giellan ja nubbingiellan , daid geat ledje veahá oahppan sámegiela nuoraidskuvllas ja daid geat eai máhttán maidege .
De fleste elevene kom fra Tana og Nesseby .	Eanaš oahppit ledje Deanus ja Unjárggas eret .
Gruppene varierte fra en enslig elev til over 10 elever .	Joavkkut ledje iešguđet sturrodagas , ovtta oahppis gitta logi oahppái .
Siste året hadde jeg i tillegg samiskundervisningen på Kirkenes videregående skole .	Maŋimuš jagi lei mus vel sámegieloahpahus Girkonjárgga joatkkaskuvllas .
De var desperate fordi de manglet samisklærer , og jeg fikk tilbud om enten å ta fly eller kjøre bil .	Sii ledje heađis go váillui sámegieloahpaheaddji , ja munnje fálle jogo girdit dahje vuodjit dien gaskka .
Men flyrutene passet ikke , så jeg ble å kjøre bil 17 mil hver vei hver fredag .	Muhto girdiruvttot eai heiven , nu ahte fertejin vuodjit 17 miilla goappáge guvlui juohke bearjadaga .
Jeg startet klokken 6 om morgenen og var ikke hjemme før sene kvelden .	Vulgen ruovttus 6 áigge iđđedis ja in joavdan ruoktot ovdalgo maŋŋiteahkeda .
Det var fire elever på to forskjellige nivå .	Ledje njeallje oahppi goabbat dásis .
« Samefiendtlig » skoledirektør	« Sámevuostálasti » skuvladirektevra
Randi var skoledirektør i en tid med store endringer i skoletilbudet for samiske elever .	Randi barggai skuvladirektevran daid áiggiid go sámi ohppiid skuvlafálaldat sakka nuppástuvai .
Skoledirektøren skulle kontrollere at skolestyrenes vedtak var etter lov og rett .	– Skuvladirektevra galggai dárkkistit ahte skuvlastivrraid mearrádusat ledje lágaid ja njuolggadusaid mielde .
Vi gikk derfor gjennom skolestyreprotokollene .	Mii geahčadeimmet danin skuvlastivrraid beavdegirjjiid .
I Kautokeino hadde skolestyret vedtatt å innføre samisk som obligatorisk fag .	Guovdageainnu skuvlastivra lei mearridan álggahit sámegiela geatnegahtton fágan .
Men det var ikke lovhjemmel for det i den tiden , det ble det først senere .	Muhto dan áigge ii lean dasa láhkavuođđu , easkka maŋŋil šattai nu .
Jeg var derfor nødt til å si fra at vedtaket var ulovlig , selv om jeg kunne ønske at det skulle være lov .	Danin fertejinge cealkit ahte mearrádus ii lean lobálaš , vaikko vel livččenge dáhtton dan lobálažžan .
Dermed ble jeg hengt ut i avisen Sámi Áigi som den samefiendtlige skoledirektøren .	Danin Sámi Áigi-aviisa fallehii mu sámevuostálasti skuvladirektevran .
I starten hadde vi også ansvar for å gå gjennom tilsettinger av lærere , det vil si at vi måtte godkjenne skolestyrenes vedtak .	Álggedettiin lei mis maiddái ovddasvástádus geahčadit oahpaheddjiid virgádemiid , dat mearkkaša ahte mii galggaimet dohkkehit skuvlastivrraid mearrádusaid .
Dette ble senere desentralisert til kommunene .	Maŋŋil daid adde gielddaide mearridit .
En viktig oppgave for Skoledirektøren var å heve kunnskapsnivået blant lærerne .	Skuvladirektevrras lei deaŧalaš bargu nannet oahpaheddjiid máhttodási .
Derfor satte vi i gang kurs for lærere – forsøkte å få i gang kurs også for samisk opplæring , i samarbeid med Samisk utdanningsråd .	Danin álggaheimmetge kurssaid oahpaheddjiid várás – geahččalin maid álggahit kurssaid sámegiela oahpahusa várás , ovttasráđiid Sámi oahpahusráđiin .
Et viktig ledd i arbeidet var å få ansatt pedagogiske konsulenter i kommunene .	Deaŧalaš oassi dán barggus lei virgádit pedagogalaš konsuleanttaid gielddaide .
Skoledirektøren i Finnmark fikk en ganske stor bevilgning til å fordele til kommunene for styrking av opplæringen for samiske elever .	Finnmárkku skuvladirektevra oaččui oalle ollu ruđa juohkit gielddaide nannet sámi ohppiid oahpahusa .
Det meste gikk til samiskundervisning , men vi kunne også gi penger til delingstimer i fag som norsk og matematikk .	Eanemusat manai sámegieloahpahussii , muhto sáhtiimet maiddái addit ruđa juohkindiimmuide dakkár fágain go dárogielas ja matematihkas .
Jeg arbeidet også mye med finskundervisningen .	Bargen maiddái ollu suomagieloahpahusain .
I den tiden begynte en skole med kvenskundervisning , noe jeg var skeptisk til .	Dan áigge oahpahišgođii okta skuvla kveanagiela , dasa in lean nu mielas .
Jeg mente de skulle holde seg til finsk , som var et standardisert språk .	Oaivvildin ahte sii galge čuovvut suomagiela , mii lei standardiserejuvvon giella .
Det var i mi tid som skoledirektør at arkivet for Skoledirektøren i Finnmark ble overført til Statsarkivet i Tromsø .	Mu áiggis go ledjen skuvladirektevran , de Finnmárkku skuvladirektevrra arkiiva sirdojuvvui Stáhtaarkiivii Tromsii .
Jeg måtte gå gjennom dette , bl.a. for å avgjøre hva som skulle være offentlig tilgjengelig og hva som skulle være unntatt offentlighet .	Fertejin dan dárkkistit , ee. mearridit maid sáhtii albmosin dahkat ja mat eai galgan šaddat almmolažžan .
Det var mye som var skrevet om navngitte elever .	Ollu lei čállojuvvon nammejahkii ohppiid birra .
Blant annet har mange elever blitt stemplet som åndssvake , mens den reelle grunnen for mange kan ha vært språkproblemer , dysleksi eller kanskje også hørsels- og synshemninger .	Muhtun oahppit leat navdojuvvon miellaváillagin , muhto duohta sivva lei baicca ahte ollugiin ledje giellaváttisvuođat , dysleksiija dahje dáide maid leamaš gulus ja oainnus sivat .
Skolelegeordningen fungerte ikke alle steder like godt .	Skuvladoavtterortnet ii doaibman buot báikkiin seamma bures .
Jeg synes at det er galt å la slike dokumenter være offentlig tilgjengelige .	Mu mielas lea boastut dahkat dánlágan čállosiid almmolažžan .
De ble skrevet i en tid da diagnostisering av lærevansker og hjelpetiltak var så godt som ikke-eksisterende noe sted i landet .	Dát čállojedje dan áigge go oahppanváttisvuođat eai iskojuvvon eaige veahkkedoaimmat lean oažžunláhkai gostege dán riikkas .
Alle på sitt nivå	Juohkehaš iežas dásis
– Jeg har vært opptatt av at alle som ønsker samisk skal få et tilbud på sitt nivå , og krav som de kan mestre .	–– Lean beroštan das ahte juohkehaš gii háliideaš sámegiela , galgá oažžut fálaldaga iežas dásis ja gáibádusaid maid sáhttá hálddašit .
Derfor mener jeg det er viktig at grunnskolen har tilbudet « samisk språk og kultur » , som er en læreplan på lavere nivå enn andrespråk .	Danin oaivvildange deaŧalažžan ahte vuođđoskuvla sáhttá fállat « sámi giela ja kultuvrra » , mii lea oahppoplána vuolit dásis go nubbinegiella .
Om elever kommer flyttende til en samisk kommune f.eks. midt i grunnskolen , er det for hardt å kreve at de skal mestre andrespråksplanen .	Jos oahppit fárrejit sámi gielddaide omd. dalle go vuođđoskuvllas leat joavdan gaskkamuddui , de lea menddo garas gáibidit sin hálddašit nubbingielaplána .
En bør ikke legge planene for høyt , det kan elevene knekke både ryggen og interessen på .	Plánat eai berreše biddjot menddo alás , dalle sáhttet oahppit sihke vuollánit ja beroštumi massit .
I Utdanningsdepartementet	Oahpahusdepartemeanttas
Den siste jobben Randi Nordback Madsen hadde før hun gikk av med pensjon var i Oslo , i Utdanningsdepartementet som spesialrådgiver for samiske og nordnorske skolespørsmål .	Maŋimuš virgi mas Randi Nordback Madsen lei ovdalgo manai ealáhahkii , lei Oslos , Oahpahusdepartemeanttas . Doppe son lea sámi ja davvinorgalaš skuvlagažaldagaid erenoamášráđđeaddi .
Denne jobben var i grunnskoleavdelingen .	Dát bargu lei vuođđoskuvlaossodagas .
Hun hadde ikke noe med videregående opplæring eller høgskolen å gjøre , og det var ikke noen tilsvarende stilling for disse skoleslagene .	Sus ii lean mihkkege dahkamušaid joatkkaoahpuin iige allaskuvllain , ja dáid skuvllaid várás ii lean dánlágan virgi .
– Da jeg begynte i departementet fikk jeg igjen å gjøre med midlene til samiskundervisning , nå fra en annen vinkel , nemlig å fordele penger til fylkene .	– Go álgen departementii bargui , de fas šattai mu bargun sámegieloahpahusa ruđaid hálddašit , muhto dál eará láhkai , namalassii juohkit ruđaid fylkkaide .
I tillegg til det vi ga ut til fylkene , beholdt vi en pott i departementet som vi kunne dele ut direkte til kommuner etter søknad .	Dasa lassin maid jugiimet fylkkaide , de dolliimet ruhtasummá departementii maid sáhtiimet addit njuolga gielddaide ohcamušaid vuođul .
Fra departementet kunne vi si at vi betaler , dersom dere skaffer lærer .	Departemeanttas sáhtiimet dadjat ahte mii máksit , jos dii háhkabehtet oahpaheaddji .
Det gjaldt også om det ikke var så mye som 3 elever , som var det minimum loven krevde for at elevene hadde krav på å få samiskundervisning .	Nu lei vejolaš vaikko vel eai leange 3 oahppi , mii lei unnimus gáibádus lága mielde ovdalgo oahppit sáhtte gáibidit sámegieloahpahusa .
Vi hadde veldig få saker der kommunene var negative til samiskundervisning .	Mis ledje hui unnán áššit , mas oidno ahte gielddat eai lean nu miellasat addit sámegiel fálaldaga .
Men det var noen tilfeller , der det fantes lærer , men der kommuner likevel ikke ville gi samiskundervisning .	Muhto lei gal moatti háve nu ahte livččii lean oahpaheaddji , muhto gielddat eai datte háliidan fállat sámegieloahpahusa .
De ville heller ikke søke om penger før foreldrene fikk bekreftet fra departementet at kommunen ville få penger om de søkte .	Eai ohcatge háliidan ruđaid ovdalgo vánhemat ožžo departemeantta duođaštit ahte gielda sáhttá oažžut ruhtadoarjaga jos ohcá .
Det største problemet for å kunne gi samiskopplæring til alle som ønsket det , var likevel mangel på lærere .	Stuorámus váttisvuohtan fállat sámegieloahpahusa buohkaide geat háliidedje , lei datte go oahpaheaddjit váilo .
Samisklærerne burde jo både ha lærerutdanning og samisk som fag , men ofte måtte man bruke lærere med mangelfull utdanning .	Sámegieloahpaheaddjiin berrii lean sihke oahpaheaddjioahppu ja sámegiella fágan , muhto dávjá fertejedje geavahit oahpaheddjiid , geain lei váilevaš oahppu .
I min tid begynte vi å arbeide for å utvikle et fjernundervisningstilbud til skoler uten samisklærer .	Mu áiggis bargagođiimet ovdánahttit gáiddusoahpahusfálaldaga skuvllaide , main eai lean sámegieloahpaheaddjit .
Det er svært gledelig å se at dette nå begynner å komme i orden flere steder .	Hávski lea oaidnit ahte dál lea dát doaibmagoahtán máŋgga sajis .
Fjernundervisning alene er ikke nok , det må være en kombinasjon med kortere opphold på en skole med samiskundervisning , slik man nå bl.a. gjør det på sameskolen i Hattfjelldal .	Dušše gáiddusoahpahus ii leat doarvái , oahppit fertejit beassat muhtun áiggiid leat skuvllain main lea sámegieloahpahus , nugo omd. Aarborde sámeskuvllas dahket .
Rektor Hans Lindkjølen ved Sameskolen i Målselv overrekker gave til Randi Nordback Madsen , fordi hun som konsulent i departementet hadde sørga for fortgang i saka med bygging av sameskole .	Málatvuomi sámeskuvlla rektor Hans Lindkjølen geige skeaŋkka Randi Nordback Madsenii , dan dihtii go son departemeantta konsuleantan lei váikkuhan dasa ahte huksejuvvui ođđa sámeskuvla .
( Foto utlånt av Hans Lindkjølen )	( Gova luoikkan Hans Lindkjølen )
I departementet kjente jeg det slik at jeg hadde en friere posisjon enn jeg hadde hatt som skoledirektør .	Departemeanttas dovden alddán friddjasat bargodili go dalle go bargen skuvladirektevran .
Det var mer åpning for å kunne foreslå ting .	Doppe lei buoret vejolašvuohta evttohit áššiid .
Jeg opplevde at de stolte på det arbeidet jeg gjorde og jeg fikk mye spørsmål om samiske saker .	Dovden ahte luhtte dan bargui maid bargen ja mus jerrojuvvui hui ollu sámi áššiid hárrái .
Noen hadde virkelig satt seg inn i sakene .	Muhtumat gal bures dovde dánlágan áššiid .
Jeg kan ikke si jeg møtte noen motstand i departementet .	In dovdan makkárge vuostehágu departemeanttas .
Arbeidet med Reform 97 startet så vidt i mi tid .	Ođastusa 97 bargu álggahuvvui mu áiggi .
Departementet ønsket i utgangspunktet å få en felles plan med en norsk og en samisk del .	Álggedettiin háliidii departemeanta oktasaš plána mas lea dáru ja sámi oassi .
Innholdet skulle være mest mulig likt .	Sisdoallu galggai lean nu ovttalágan go vejolaš .
Men Samisk utdanningsråd gikk inn for en egen samisk plan .	Muhto Sámi oahpahusráđđi háliidii sierra sámi plána .
De mente det ville gi bedre mulighet til gjennomgående å kunne sikre samisk kultur og historie i en egen samisk læreplan .	Doppe oaivvildedje ahte buorebut sáhtášii sihkkarastit sámi kultuvrra ja historjjá sierra sámi oahppoplánas .
Den ble vedtatt samtidig med at kjennskap til samene , deres historie og kultur ble integrert i den nasjonale ( norske ) planen .	Dat mearriduvvui seamma áiggi go našunála plánii integrerejuvvui ahte oahppit galge oahppat dovdat sámiid , sámi historjjá ja kultuvrra .
Imponert over Samisk utdanningsråd	Sámi oahpahusráđđi dagai buori barggu
– Samisk utdanningsråd var et av de rådene som departementet virkelig hadde nytte av .	– Sámi oahpahusráđđi lei okta dain ráđiin , mii duođaid lei departementii ávkin .
Jeg var særlig imponert over den jobben utdanningsrådet gjorde med lærebøker .	Mu mielas dagai Oahpahusráđđi viehka buori barggu oahppogirjjiid hárrái .
De fikk mye ut av lite , men jeg vet at de ofte slet med forlagene .	Sii ožžo unnánaččas ollu , muhto dieđán ahte sii dávjá bártidedje lágádusaiguin .
På denne tiden startet diskusjonen om Samisk utdanningsråd skulle være under Sametinget .	Dan áiggi ságastallagohte ahte galgá go Sámi oahpahusráđđi šaddat Sámedikki vuollásažžan .
Det var ikke noe entydig ønske fra rådets side .	Ráđđi ii nu čielgasit livčče háliidan dan .
Sett fra departementets side var det godt med direkte linjer , men jeg håper den løsningen som ble valgt er den beste for samisk skoleutvikling .	Departementii lei hui buorre go ledje njuolgga oktavuođat , muhto sávan ahte válljejuvvon čoavddus lea buoremus sámi skuvlaovdánahttimii .
Andre artikler i Samisk skolehistorie 2	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 2
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 2 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 2 .
Davvi Girji 2007 .	Davvi Girji 2007 .
Olav Malin :	Olav Malin :
Framhaldsskolen i Kautokeino 1950–1966	Joatkkaskuvla Guovdageainnus 1950–1966
Fortalt til Svein Lund	Muitaluvvon Svein Lundii
Olav Malin var en ivrig skihopper til han var langt opp i 70-åra .	Olav Malin lei áŋgir sabehiiguin njuikemis gitta dassážii go lei čiežalogimoadde jahkásaš .
Her hopper han i bakken i Suohpatluohkká i Guovdageaidnu .	Dás njuiku son Suohpatluohkás Guovdageainnus .
( Kilde : Muitalusat ja dáhpáhusat Guovdageainnus 8 )	( Gáldu : Muitalusat ja dáhpáhusat Guovdageainnus 8 )
Olav Malin ( 1922–2004 ) var fra Grunnes ved Kiberg i Vardø .	Olav Malin ( 1922–2004 ) lei Grunnesas eret , Bierggis , Várggáid lahkosiin .
Han gikk Øytun folkehøgskole og jobba i vegvesenet før han tok 4-årig lærerskole i Levanger .	Son váccii Øytun álbmotallaskuvlla ja barggai luoddadoaimmahagas ovdalgo váccii 4-jagi dábálašoahpaheaddjioahpu Levangeris .
I 1950 kom han til Kautokeino for å være lærer på framhaldsskolen , og blei boende der .	1950:s bođii Guovdageidnui oahpaheaddjin joatkkaskuvlii , ja ássagođii dohko .
Fra 1966 var han rektor på ungdomsskolen og fra 1984 til 1990 skolesjef i kommunen .	1966 rájes lei son nuoraidskuvlla rektor ja 1984 rájes gitta 1990 rádjái lei son suohkana skuvlahoavda .
Olav Malin var hele livet en ivrig idrettsmann og dreiv med ski ( langrenn , hopp , kombinert ) , fotball og friidrett .	Olav Malin lei olles eallinagi áŋgiris valáštalli ja sihke čuoiggai , njuikii , čievččai spáppa ja lei mielde bođuvaláštallamis .
Siste året han deltok i skirenn for veteraner var i 2001 .	Maŋemus go oassálasttii čuoigangilvvus boarrásiidjoavkkus lei jagis 2001 .
I dette intervjuet har vi konsentrert oss om framhaldsskolen , der han var lærer så lenge dette skoleslaget eksisterte i bygda .	Dán jearahallamis leat bidjan fuomášumi joatkkaskuvlii ( framhaldsskolen ) , gos son lei oahpaheaddjin nu guhká go dát skuvlašládja gávdnui gilis .
Intervjuet er gjort i april 2004 , et par måneder før han døde .	Jearahallan lea dahkkon cuoŋománus 2004:s , moadde mánu ovdal go son jámii .
« Laila » på kino i Vardø	« Laila » kinos Várggáin
– Jeg er oppvokst i en familie av småbrukere og fiskere , med dårlig råd som de fleste hadde i den tida .	Mun lean bajásšaddan smávvadálolaš ja guolásteaddji bearrašis , mas lei heittot ráđđi nu go eatnasiin earáin dan áiggi .
Foreldra mine hadde finsk bakgrunn .	Mu váhnemiin lei suoma duogáš .
Far hadde finsk som morsmål , men mor snakka bedre norsk enn finsk , og det var norsk som blei hjemmespråket .	Áhčis lei suomagiella eatnigiellan , ja eadni humai buorebut dárogiela go suomagiela , ja dasto šattai dárogiella min ruovttugiellan .
I oppveksten min var det lite vi så til det samiske , med unntak av reindriftssamene som kom hver sommer .	Bajásšattadettiin eat oaidnán olu sámevuođa earet go daid boazosámiid geat bohte juohke geasi .
Det første møtet mitt med Finnmarksvidda var filmen Laila , som jeg så på kino i Vardø som 14-åring .	Vuosttaš deaivvadeapmi Finnmárkkoduoddariin lei filbma Laila , maid oidnen kinos Várggáin go ledjen 14-jahkásaš .
[ 1 ] Den gjorde et stort inntrykk på meg , og jeg fikk lyst til å se det området der filmen var fra .	[ 1 ] Dat darvánii bures muitui ja mus šattai miella oaidnit dan guovllu gos filbma lea ráhkaduvvon .
Kanskje denne filmen bidro til at jeg seinere søkte meg til Kautokeino .	Soaitá dát filbma váikkuhan dasa ahte maŋŋel ohcen Guovdageidnui bargui .
Allerede tidlig bestemte jeg meg for at jeg ville bli lærer .	Árrat juo mearridin ahte áiggun oahpaheaddjin šaddat .
Men det var verken framhaldsskole- eller realskoletilbud , så det jeg fikk var et år på Øytun ungdomsskole ( folkehøgskole ) , som da ennå lå i Havøysund .	Muhto ii lean dan áigge joatkkaskuvla iige realskuvla , nu ahte mun vázzen Øytun nuoraidskuvlla ( álbmotallaskuvlla ) , mii dalle ain lei Ávanuoris ( Havøysund ) .
Det blei forresten ikke et helt år , for da kom krigen og vi måtte slutte tidligere enn planlagt .	Dat ii gal gártan olles jagi , go šattai soahti ja mii fertiimet árabut heaitit go mii lei plánejuvvon .
Så jobba jeg i vegvesenet og la opp penger til utdanning , samtidig som jeg leste for å klare opptaksprøva til lærerskolen .	Dasto mun bargen luoddadoaimmahagas ja sesten ruđa ohppui , ja seammás lohken vai nagodan sisaváldingeahččaleami oahpaheaddjiohppui .
Mens jeg gikk på lærerskolen blei Statens lånekasse innført , slik at det blei mulig å få lån .	Dan botta go vázzen oahpaheaddjioahpu , de ásahuvvui Stáhta loatnakássa , nu ahte de lei vejolaš oažžut loana .
Da jeg var ferdig på lærerskolen var det bra med ledige lærerstillinger .	Go gergen oahpuin , de ledje ollu oahpaheaddjivirggit gurrosat .
En av dem var på den nyoppretta framhaldsskolen i Kautokeino .	Okta dain lei dan aittoásahuvvon joatkkaskuvllas Guovdageainnus .
I framhaldsskolen var det noe høyere lønn enn folkeskolen , og i tillegg var det mange undervisningstimer .	Joatkkaskuvllas lei veahá buoret bálká go álbmotskuvllas , ja dasa lassin ledje eambbo oahpahusdiimmut .
Jeg hadde ikke mer enn såvidt sendt søknaden , før jeg fikk telegram fra skolestyreformann Jan Harr med spørsmål om jeg tok jobben .	In lean go jur bas ládje sádden ohcama , ovdalgo ožžon telegrámma skuvlastivrra ovdaolbmos , Jan Harras , mas jerrui ahte válddán go barggu .
Saka kan umulig ha vært behandla i skolestyret , men jeg var vel eneste søker med lærerutdanning .	Ášši ii sáhte leat meannuduvvon skuvlastivrras , muhto ledjen várra áidna ohcci mas lei oahpaheaddjioahppu .
På 28-årsdagen min , 27. august 1950 kom jeg med buss fra Alta til Kautokeino , og her har jeg vært siden .	Mu 28-jagi beaivvi , borgemánu 27 b. 1950 , bohten bussiin Álttás Guovdageidnui , ja dáppe lean leamaš dan rájes .
Jeg fikk god mottakelse av skoleinspektør Alfred Larsen og av lærerne på folkeskolen .	Skuvlabearráigeahčči Alfred Larsen ja okta oahpaheaddji álbmotskuvllas válddiiga bures vuostá mu .
Det var Anders Bongo og Edel Hætta Eriksen som var faste lærere , ellers var det utskifting av de andre omtrent hvert eneste år .	Anders Bongo ja Edel Hætta Eriksen leigga fásta oahpaheaddjit , muđui lonuhuvvojedje oahpaheaddjit measta juohke jagi .
De lærerne som kom og dro hadde som regel ikke lærerutdanning .	Oahpaheddjiin mat bohte ja manne váillui dávjá oahpaheaddjioahppu .
Framhaldsskole i samfunnssal og brakke	Joatkkaskuvla servodatsáles ja bráhkas
Framhaldsskolen var jo helt ny , og jeg blei en slags bestyrer for denne .	Joatkkaskuvla lei áibbas ođas , ja mun šadden juogalágan jođiheaddjin doppe .
Det første året hadde vi undervisninga på Fjellstua .	Vuosttaš jagi lei mis oahpahus Duottarstobus .
Der var det bygd en samfunnssal , som staten hadde gitt ekstra midler til .	Dohko lei huksejuvvon servodatsále , masa stáhta lei juolludan liigeruđa .
Det var et fint lokale , men det var helt tomt da jeg kom , så jeg måtte ordne med innkjøp av alt av utstyr .	Dat lei fiinna latnja , muhto lei áibbas guorus go mun bohten , ja mun fertejin oastit buot rusttegiid .
Vi var der bare et år , så flytta vi inn i ei lita brakke på Boaronjárga og seinere til framhaldsskolebrakka der Samvirkelaget står nå .	Mii leimmet doppe dušše jagi , ja de mii fárriimet unna bráhkažii Boaronjárgii , ja maŋŋel joatkkaskuvlla bráhkkii dakko gokko samvirkelaga lea dál .
Der var det i grunnen ganske bra forhold .	Doppe gal lei oalle buorre dilli .
Vi hadde et klasserom og et rom til sløyd og slikt .	Doppe lei luohkkálatnja ja okta latnja gos garraduoji ja diekkáriid sáhtte hommet .
Da det nye folkeskolebygget sto ferdig i 1958 flytta også framhaldsskolen inn dit .	Go ođđa álbmotskuvlavisti válbmanii 1958:s , de fárrii joatkkaskuvla maid dohko .
Olav Malin med to elever på sløyden , 1951 ; f.v. Isak Isaksen Triumf fra Áidejávri og Henrik Henriksen Buljo fra Masi .	Olav Malin guvttiin ohppiin garraduodjelanjas , 1951. ; g. b. . Isak Isaksen Triumf , Áidejávri ja Henrik Henriksen Buljo , Máze .
( Kilde : Muitalusat ja dáhpáhusat Guovdageainnus 10 )	( Gáldu : Muitalusat ja dáhpáhusat Guovdageainnus 10 )
Som folkeskolen i den tida , var også framhaldsskolen delt i to kull ; de fastboende som gikk på skole høst og vår , og flyttsamebarna som gikk fra november til påske .	Nu go álbmotskuvla lei dan áiggi , de lei maiddái joatkkaskuvla juhkkojuvvon guovtti jovkui , dáloniidda , geat vázze skuvlla čakčat ja giđđat , ja johttisámimánáide , geat vázze skuvlla skábmamánus beassážiidda .
Det hendte at noen av de fastboende søkte om å få gå sammen med flyttsamene på vinteren , men jeg kan ikke huske at det noen gang var omvendt .	Dáhpáhuvai gal ahte dáloniid mánát ohce beassat skuvlla vázzit ovttas johttisámimánáiguin dálvveáiggi , muhto in muitte ahte lei goassege nuppe ládje .
Denne ordninga hadde vi helt til ungdomsskolen blei innført i 1966 , fra da av var det helårsskole for alle .	Dát ortnet lei dassážii go nuoraidskuvla álggahuvvui 1966:s . Dan rájes lei birrajagiskuvla buohkaide .
På framhaldsskolen hadde vi samme opplegget for begge gruppene , de fastboende og reindriftselevene .	Joatkkaskuvllas lei seamma doaibma goappašiid joavkkuide , dálumánáide ja johttisámimánáide .
Men da ungdomsskolen starta , var det egen reindriftslinje noen år .	Muhto go nuoraidskuvla álggahuvvui , de lei sierra boazodoallosuorgi doppe moadde jagi .
Første året hadde framhaldsskolen bare 6 elever i den fastboende gruppa .	Vuosttaš jagi joatkkaskuvllas ledje dušše guhtta oahppi dáloniid joavkkus .
Seinere blei klassene større , et år hadde vi 30 elever i klassen .	Maŋŋel lassánedje mánát dán joavkkus ja ovtta jagi ledje 30 oahppi luohkás .
Da var det så trangt at jeg måtte klatre over pultene for å komme fram når jeg skulle hjelpe de elevene som satt bakerst .	Dalle lei nu gárži luohkkálanjas ahte fertejin goarbmut bevddiid badjel go galgen veahkehit daid ohppiid geat čohkkájedje maŋemusas .
Framhaldsskolen var en fin skole på den måten at det ikke var noen helt fastlåst læreplan eller fag- og timefordeling .	Joatkkaskuvla lei fiinna skuvla dainnalágiin ahte eai lean nu čadnon oahppoplánat dehe fága ja diibmojuohku .
Fagplanen var tøyelig , og det passa både lærere og elever .	Fágaplána ii lean nu čavga ja dat heivii sihke oahpaheddjiide ja ohppiide .
I Kautokeino la vi stor vekt på praktiske fag , det vil si husstell , søm og vev for jentene og sløyd i tre og horn for guttene .	Guovdageainnus mii deattuheimmet praktihkalaš fágaid , mat ledje ruvttudoallooahppu , goarrun ja čuoldin nieiddaide , ja garraduodji muoras ja čoarvvis bártniide .
Jeg hadde teorifag og sløyd for guttene .	Mus ledje teoriijafágat ja garraduodji bártniiguin .
Vi laga mye av reinhorn .	Mii duddjuimet ollu čoarvvis .
Vi kjøpte inn direkte fra reineiere .	Mii osttiimet njuolga boazoeaiggádiin .
Horn var ikke så dyrt da som det har blitt seinere .	Ii čoarvi lean dalle nu divrras go maid dat lea maŋŋel šaddan .
Jeg var veldig interessert i dette , men kunne ikke så mye da jeg kom .	Mus lei hui beroštupmi dasa , muhto in máhttán nu ollu go bohten .
Vi fikk låne modeller som vi forsøkte å etterligne og mange av elevene hadde allerede erfaring med hornarbeid .	Mii oaččuimet modeallaid luoikkasin , maid geahččaleimmet čuovvut , ja oallugiin ledje ovdalaččas vásáhusat čoarvebargguin .
Jeg husker spesielt to av mine elever som laga svært fine ting allerede da og som seinere blei kjente som flinke handverkere – Johan Rist og Heaika Buljo .	Muittán erenoamážit guokte oahppi geat dagaiga hui čáppa diŋggaid dalle juo , ja geat maŋŋel šattaiga beakkán duojárin ; Johan Rist ja Heaika Buljo .
Av og til fikk jeg hjelp av Lauri Keskitalo , som da var statskonsulent i samisk husflid .	Muhtomin ožžon veahki Lauri Keskitalos , gii dalle lei stáhtakonsuleanta sámi duojis .
Mens jeg jobba på framhaldsskolen tok jeg Statens sløydkurs for framhaldsskolelærere i Bodø over to somre .	Dan botta go bargen joatkkaskuvllas , de vázzen Stáhta garraduodjeoahpu joatkkaskuvlaoahpaheddjiide ( Statens sløydkurs for framhaldsskolelærere ) Bådådjos guokte geasi .
Der måtte jeg være instruktør i hornarbeid for de andre , sjøl om jeg slett ikke var noen ekspert .	Doppe šadden leat earáide bagadeaddjin čoarvebargguin , vaikko ieš in lean mihkke meašttiriid dehe ekspearttaid .
Vi hadde ikke gymnastikksal , så vi gikk mye på tur .	Mis ii lean lášmmohallanlatnja , nu ahte mii leimmet dávjá meahcis .
For eksempel kunne vi gå på ski til Ávži og tilbake .	Earet eará láviimet čuoigat Ávžžis mohkiid .
Det var mange spreke elever , en av dem deltok i kretsmesterskap i hopp og blei nummer 1 , forøvrig med Bjørn Wirkola [ 2 ] på andre plass .	Ledje máŋga lášmadis oahppi , okta dain lei mielde birasmeašttirgilvvuin njuikemis ja vuittii , ja Bjørn Wirkola [ 2 ] šattai nubbin .
Olav Malin med elever foran framhaldsskolebrakka , 1953 .	Olav Malin ohppiiguin joatkkaskuvlabráhka olggobealde , 1953:s .
Sara Mortensdtr .	Sara Mortensdtr .
Hætta , Ellen Mathisdtr .	Hætta , Ellen Mathisdtr .
Hætta , Elmo Margrethe Henriksdtr .	Hætta , Elmo Margrethe Henriksdtr .
Hætta , Kirsten Karen Andersdtr .	Hætta , Kirsten Karen Andersdtr .
Tornensis , Berit Karen Mikkelsdr .	Tornensis , Berit Karen Mikkelsdr .
Bongo , Mikkel Johansen Eira	Bongo , Mikkel Johansen Eira .
( Kilde : Muitalusat ja dáhpáhusat Guovdageainnus 10 )	( Gáldu : Muitalusat ja dáhpáhusat Guovdageainnus 10 )
Kommunen hadde vedtatt at framhaldsskolen fra starten skulle være obligatorisk for alle som ikke søkte annen utdanning .	Suohkan lei mearridan ahte joatkkaskuvla galggai álggu rájes leat bákkolaš buohkaide geat eai ohcan eará ohppui .
Det var helst barn av fastboende .	Soames hárve nuora ohce realskuvlii Áltái .
Fra reindriftsfamilier kan jeg ikke huske at andre enn Ole K. Sara tok realskolen .	Ledje eanas dáloniid mánát , boazosámemánáin in muitte eará go Ole K. Sara gii váccii realskuvlla .
Etter at Karasjok fikk ungdomsskole i 1958 , var det en del elever som søkte seg over dit i stedet for å gå framhaldsskolen i Kautokeino .	Maŋŋel go Kárášjohkii ožžo nuoraidskuvlla 1958:s , de ohce máŋggas dohko dan sadjái go joatkkaskuvlla vázzit Guovdageainnus .
Etter framhaldsskolen var det slutt på skolegangen for de fleste , men noen søkte seg til heimeyrkeskolen , som var starta i 1952 .	Joatkkaskuvlla maŋŋil heite eatnasat skuvlla vázzimis , muhto muhtimat ohce ruovttufidnoskuvlii , mii lei álggahuvvon 1952:s .
De aller fleste elevene kom direkte til framhaldsskolen fra 7. klasse .	Eanas oahppit álge joatkkaskuvlii njuolga maŋŋel 7. luohká .
I tillegg til undervisninga hadde vi lærerne også plikter på internatet .	Lassin oahpaheapmái ledje mis oahpaheddjiin maiddái geatnegasvuođat internáhtas .
Det var svært dårlig betalt , jeg husker vi regna ut vi hadde 25 øre timen for internatlærerjobben .	Das lei hui heittot bálká , ja muittán mii rehkenasttimet mis lei 25 evrre diibmui internáhtas oahpaheaddjibarggus .
Men folk var ikke så nøye på å regne kroner for alt de gjorde da som nå .	Muhto eai olbmot lean nu ránttot rehkenastit ruvnnuid juohke diŋggas maid barge dan áiggi go dál leat .
– Ikke viktig med samisk	- Ii dehálaš sámegielain
Da jeg kom var jeg ivrig etter å lære meg samisk .	Mun ledjen áŋgir oahppat sámegiela go bohten .
Jan Harr , som var sogneprest og skolestyreformann , underviste nye lærere i samisk .	Jan Harr , gii lei suohkanbáhppa ja skuvlastivrra ovdaolmmoš , oahpahii ođđa oahpaheddjiide sámegiela .
Men alle dem som seinere ivra for samisk i skolen mente dengang at samisk ikke var så viktig .	Muhto buohkat sii geat maŋŋel leat áŋgiruššan sámegiela oččodit skuvlii , oaivvildedje dalle ahte sámegiella ii lean nu dehálaš .
Det som telte var at elevene lærte norsk .	Dat mii lei dehálaš lei ahte oahppit ohppe dárogiela .
Når innstillinga var slik , så forsvant også mye av motivasjonen min for å lære .	Go diekkár jurddašanvuogit ledje , de mus nai nogai buorimuddui mokta oahppat sámegiela .
Så jeg har aldri kommet så langt at jeg har kunnet undervise på samisk .	Nu ahte mun in joavdan goassege dan rádjai ahte mun sáhtten oahpahit sámegillii .
I kristendomskunnskap hadde vi noe samisk litteratur , som bibel , salmebok og katekisme .	Risttalašvuođaoahpus ledje mis soames sámegiel girjjit , nu go biibal , sálbmagirji ja gáhtegismmos .
De som leste fra disse tekstene kunne da velge hvilket språk de ville lese på .	Sii geat lohke daid teavsttaid sáhtte ieža válljet goappá gillii háliidedje lohkat .
Sjøl hadde jeg da både den norske og samiske utgaven foran meg , slik at jeg kunne følge med .	Alddán lei sihke dárogiel ja sámegiel girji ovddabealde vai sáhtten čuovvut mielde .
I andre fag var lærebøkene bare på norsk .	Eará fágain ledje dušše dárogiel girjjit .
Det var ikke snakk om samisk som fag i den tida .	Ii lean hupmu sámegiel fágas dan áiggi .
Mange av elevene hadde svært dårlig grunnlag .	Máŋgga oahppis lei hui heittot vuođustus .
De hadde fått lite undervisning på grunn av krigen , i tillegg til problema med å få undervisning på et språk de forsto dårlig .	Sii ledje unnán oahpahusa ožžon soađi geažil , lassin daidda váttisvuođaide mat čuvvo go oahpahus lei dakkár gillii maid sii eai ipmirdan .
Noen hadde i tillegg dårlige evner .	Muhtumin ledje muđuige váilevaš návccat .
Det var ikke noe tilbud om spesialundervisning i den tida .	Dan áiggi ii lean fálaldat erenoamášpedagogihkas .
Derfor var det nok elever som gikk ut av både folkeskolen og framhaldsskolen uten å kunne lese .	Danne ledjege muhtin oahppit geat gerge sihke álbmotskuvllas ja joatkkaskuvllas nu ahte eai máhttán lohkat .
Samtidig var det andre elever som gjorde det godt .	Seammás ledje oahppit geat barge bures .
Både Alf Isak Keskitalo og Ole Henrik Magga var blant mine elever , og også andre som seinere har fått høyere utdanning .	Sihke Alf Isak Keskitalo ja Ole Henrik Magga leigga mu oahppit , muhto earát maid geat maŋŋel leat vázzán alit oahpu .
Skolesangen for framhaldsskolen , høsten 1954 Denne sangen fra framhaldsskolen i Kautokeino er funnet i Anders J. Bongos etterlatte papirer .	Dát lávlla Guovdageainnu joatkkaskuvllas lea čállon čakčat 1954 gávdnon Anders J. Bongo rohki báhpáriin .
Vi vet ikke hvem som har skrevet den , men vil gjerne ha et tips dersom noen lesere vet det .	Mii eat dieđe gii lea čállán dan , muhto háliidit gullat jus muhtin lohkkit dihtet .
Det er sannsynligvis Anders J. Bongo som har stått for oversettelsen til samisk , men vi kan ikke garantere det .	Lávlla orru leame čállon dárogillii ja jáhkkimis lea Anders J. Bongo gii lea jorgalan dan sámegillii .
Den norske versjonen har 9 vers .	Dárogiel veršuvnnas leat 9 vearssa .
Vi gjengir her de 6 versa som er oversatt til samisk .	Mii bájuhit dás , originála čállinvugiin , vearssaid mat leat jorgaluvvon sámegillii .
Tone :	Nuohta :
Jeg går og rusler på Ringerike	Jeg går og rusler på Ringerike
Vi kom fra nord og fra andre kanter , på framhaldsskolen vi møttes her , og Lappoluobbal har sendt sin kvote og Stuorajavri er også med .	Mii læt dal čoagganan manga guovllus gå framhaldskuvlii mii båđimet ja Lappoluobbalis båtte gålmas , ja Stuorajavris læi åkta sis .
Ja , for å lære litt mere regning og norsk og synge litt mere til , og håndarbeide og meget mere å bake kaker og koke graut .	Ja muorraduojis læi algos vaddis gå fiello muttomin luoddani , mutt ' maŋačassi dat manai bures ja fiello åkti goit darvánii .
På internatet er også Nora og Osland lærer oss folkeskikk , han truer oss til å køye tidlig i grunnen er han jo riktig kjekk .	Min internatas lea goakkan Nora ja Osland muttomin garas læ , sån oapat middjide ålbmui viero ja árrat nåkkat sån sitta min .
Men lørdagskvelden , da må du vite vi har så moro med sang og støy .	Ja moaddes låkket min skuvlablađi mas ' ållo suottas lea čallojun .
Og « Skolens dikter » , det må du vite , den kommer ut med så meget gøy .	Mutt ' dal læt juovllat nu lakka boattan ja čakčaskuvla dal nåkkan læ .
Men nå er jula så nær oss kommen og skoleturen vår slutter da , nå takk vi sier til allesammen og ønsker vel møtt til neste vår !	ja dal mii giitit buot burid åvdas mii giđđaskuvllas fas gavnadit !
[ 1 ] Romanen var skrevet av samiskprofessor Jens Andreas Friis , og gitt ut i 1881 , først under tittelen .	[ 1 ] Sámegielprofessor Jens Andreas Friis čálii romána . Dat almmuhuvvui vuosttaš háve 1881:s , dalle namain .
Seinere blei denne flere ganger filmatisert og framført som teater.[2 ] Bjørn Wirkola ( 1943- fra Alta var på 1960-tallet Norges beste skihopper og den mest kjente idrettsmann fra Nord-Norge .	Maŋŋil lea das ráhkaduvvon moadde filmma ja teahterbihtá.[2 ] Bjørn Wirkola ( 1943- Álttás eret , lei 1960-jagiin Norgga buoremus sábetnjuiki ja Davvi-Norgga beaggámus valáštalli .
Andre artikler i Samisk skolehistorie 2	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 2
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 2 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 2 .
Davvi Girji 2007 .	Davvi Girji 2007 .
« Den aller største milepæl i næringens historie »	« Buot stuorámus olahus ealáhusa historjjás »
Trekk av reindriftsutdanningas historie samla av Svein Lund	Oasit boazodoallooahpus maid Svein Lund lea čohkken Sámás : Sara Ellen J. Eira
« Dette må vel for reindriftssamene betegnes som den aller største milepæl i næringens historie » . Slik skreiv Reindriftsnytt [ Reindriftsnytt 3-1968 , s. 12 .	Nie čálii Boazodoalloođđasat bláđđi dalle go boazodoalloskuvla álggahuvvui 1968:s [ Boazodoalloođđasat / Reindriftsnytt 3-1968 , s. 12 .
Artikkelen er skrevet av redaktøren , Loyd Villmo . ]	Artihkal lea doaimaheddji , Loyd Villmo , čállán . ]
Skolen kom svært raskt igang , de første elevene inntok skolen allerede året etter at landsmøtet i Norske reindriftssamers landsforbund ( NRL ) hadde reist krav om egen reindriftsskole .	Skuvla bođii johtilit johtui , ja vuosttaš oahppit álge skuvlii juo jagi maŋŋel go NBR ' riikačoahkkin lei bidjan gáibádusa álggahit sierra boazodoalloskuvlla .
Det er skrevet svært lite om reindriftsutdanningas historie .	Lea čállon hui unnán boazodoallooahpahusa historjjá birra .
Reindriftsskolen er behandla i en kort artikkel i jubileumsskriftet for Samisk videregående skole og reindriftsskole [ Samisk videregående skole og reindriftsskole : Med tradisjoner og kunnskap inn i framtiden .	Boazodoalloskuvla lea válddahallon oanehis artihkkalis Sámi joatkkaskuvlla ja boazodoalloskuvlla ávvučállagis [ Sámi joatkkaskuvla ja boazodoalloskuvla : Árbevieruiguin ja oahpuin boahtteáigái .
SJSBS / SVSRS 1952–2002 .	SJSBS / SVSRS 1952–2002 .
SVSRS 2002 ] , men denne behandler hovedsakelig utviklinga etter flyttinga til Kautokeino i 1981 .	SJSBS 2002. ] , muhto das čállo eanaš áigodagas maŋŋil sirdima Guovdageidnui 1981:s .
Noen hevder at den første reindriftsskolen var i Jiebmaluokta ( Hjemmeluft ) i Alta . Der er tavla deres bevart .	Mii leat danin geahččalan čohkket muhtin osiid ovdáneamis , vuosttažettiin ovdal oktiičaskima Sámi joatkkaskuvllain .
Derfor er det så mange helleristninger av rein , reingjerde , fiske og fangst . Alt dette er fortsatt pensum på reindriftsskolen .	Dát dieđut leat čohkkejuvvon Boazodoalloođđasat bláđiid ja Romssa stáhtaarkiivva dokumeanttaid vuođul , ja maiddái skuvlla ovdalaš oahpaheddjiid dieđuid vuođul .
Helleristninger med rein fra Alta	Báktegovus Álttás mii čájeha bohccuid .
( Tegning : Tromsø Museum / Arvid Sveen )	( Govva : Tromsø Museum / Arvid Sveen )
Reindriftsopplæring ved Heimeyrkeskolen ?	Boazodoallooahpahus ruovttufidnoskuvllas ?
På den tida Statens heimeyrkeskole for samer blei oppretta i Kautokeino , var reindrift den helt dominerende næringa i kommunen .	Dalle go Stáhta ruovttufidnoskuvla sámiide álggahuvvui Guovdageidnui , lei boazodoallu buot stuorámus ealáhus suohkanis .
Kautokeino yrkesskolenemnd kom 22. februar 1952 med et forslag til skoleplan .	Guovdageainnu fidnoskuvlalávdegoddi buvttii guovvamánu 22. beaivve 1952:s evttohusa skuvlaplánii .
Her heter det under punktet yrkeslære : « Herunder økonomisk utnytting av den enkelte rein og reinflokken , foredling av hunderaser , reinsykdommer , kastrering , slakting , behandling av kjøtt , beiteforhold , merkeregistrering , reindriftsloven og muligens mer . »	Dás čuožžu bargooahpu vuolde čuokkis : « Dása gullá ekonomalaš ávkkásteapmi ovttaskas bohccos ja ealus , beananáliid náláštuhttin , boazodávddat , gálden , njuovvan , biergogieđahallan , guohtundilálašvuođas , mearkaregistreremis , boazodoallolágas ja soaitimis eanet . »
Likevel fikk sjølve reindrifta i praksis en beskjeden plass i skolen .	Liikká oaččui ieš boazodoallu unnán saji skuvllas .
Heimeyrkeskolen ga i første rekke opplæring i binæringer som kunne kombineres med reindrift , som forskjellige former for metall- , tre- og hornsløyd , skinnberedning , søm og vev .	Ruovttufidnoskuvla attii vuosttažettiin oahpahusa liigeealáhusain maid sáhtii ovttastit boazodoaluin , nugo iešguđetlágán metálla- , muorra- ja čoarveduojis , náhkkedikšumis , goarrumis ja čuoldimis .
Reindrift som variant av hagebruk	Boazodoallu variántan gilvvagárdedoalus
Statens reindriftsskole blei oppretta i 1968 på Borkenes i Kvæfjord i Sør-Troms .	Stáhta boazodoalloskuvla álggahuvvui 1968:s Borkenesas Giehtavuonas Lulli-Romssas .
Etter navnet å dømme var reindriftsskolen en sjølstendig skole , men i praksis var den heller ei linje under Statens hagebruksskole ( seinere Statens gartnerskole ) .	Nama bokte orru dát skuvla leamaš sierra skuvlan , muhto duohtavuođas lei okta suorgi Stáhta gilvvagárdeskuvllas . ( Álggos lei almmolaš namma Statens hagebruksskole , maŋŋel Statens gartnerskole ) .
Reindriftsutdanninga var underlagt hagebruksskolens rektor og styre , som blei utvida med to representanter for å ivareta reindriftsinteressene .	Boazodoallooahpahus gulai gilvvagárdeskuvlla rektora ja stivrra vuollái . Stivra viididuvvui guvttiin áirasiin , vai boazodoalu beroštumit váldojuvvojit vuhtii .
Reindriftsskolen hadde bare en egen lærer , med tittel av overlærer i reindrift .	Boazodaolloskuvllas lei dušše okta sierra oahpaheaddji , mas lei ámmátnamma boazodoalu badjeoahpaheaddji .
I mange fag blei reindriftselevene undervist av lærerne fra hagebruksskolen , til dels med fellesundervisning i store klasser med både reindrifts- og hagebrukselever .	Máŋgga fágas ožžo boazodoallooahppit oahpahusa gilvvagárdeskuvlla oahpaheddjiin , muhtomin lei maid oktasaš oahpaheapmi boazodoallo- ja gilvvagárdeskuvlla ohppiin .
Sjøl navnet Statens reindriftsskole var det så vidt at man fikk bruke .	Lei jur dan nalde ahte ožžo geavahit nama Stáhta boazodoalloskuvla .
Det møtte motstand fra Finansdepartementet ( ! ) .	Vuosttaldeapmi bođii Finánsadepartemeanttas ( ! )
som uttalte at « – det inntil videre ikke er grunn til å gi kursvirksomheten annen betegnelse enn reindriftskurs » .	mii celkkii : « ... dás ovddos guvlui ii leat dárbu eará nammii kursafálaldahkii go boazodoallokursa » .
Da protesterte skolens fagstyre og skreiv til Landbruksdepartementet : « . . Vi er redd for at betegnelsen reindriftskurs kan gi elevene og næringens folk en følelse av mindreverdighet også på dette felt , og det har vel neppe vært departementets mening . »	1 Dan vuosttaldii skuvlla fágastivra ja čálii Eanandoallodepartementii : " ... Mii ballat ahte namahus boazodoallokursa addá ohppiide ja ealáhusa olbmuide heajos iešdovddu maiddái dás , ja dat árvideames ii leat leamaš departemeantta oaivil » .
[ Brev av 30.10.1968 : Reindriftskurset – navnespørsmålet .	[ Reive 30.10.1968 : Reindriftskurset – navnespørsmålet .
Kilde : Arkiv for Statens gartnerskole , Statsarkivet i Tromsø . ]	Gáldu : Statens gartnerskole arkiiva , Romssa stáhtaarkiivas . ]
Når reindriftsskolen var plassert på en hagebruksskole , blei mye av undervisninga prega av det .	Go boazodoalloskuvla lei gilvvagárdeskuvllas , de dat váikkuhii oahpahussii .
Her fra et av drivhusa på skolen , i døra sønnen til reindriftslærer Per Holm Varsi .	Dát govva lea muhtin gilvvavisttis , uvssas lea boazodoallooahpaheaddji Per Holm Varsi bárdni .
( Foto : Peer Gaup )	( Govva : Peer Gaup )
Fra internatet på Borkenes .	Borkenesa internáhtas .
Fra venstre John Brekkfjell og Peer Gaup .	Gurut bealde John Brekkfjell ja Peer Gaup .
( Foto utlånt av Peer Gaup )	( Gova luoikan Peer Gaup )
Lærermangel	Oahpaheaddjiváilevuohta
Fra starten har det vært vanskelig å finne lærere med både høyere landbruksutdanning , pedagogisk utdanning og god kjennskap til reindrifta .	Álggu rájes lea juo leamaš váttis gávdnat oahpaheddjiid , geain lea sihke alit oahppu eanandoalus ja pedagogihkas , ja geat bures dovdet boazodoalu .
Ved første utlysning kom det ingen søkere , men Paul Fjellheim , som var veterinær og samtidig leder i Norske reindriftssamers landsforbund ( NRL ) , lot seg overtale til å ta på seg lærerjobben for det første skoleåret .	Vuosttaš almmuheami maŋŋel ii ohcan oktage bargui , muhto Paul Fjellheim , gii lei šibitdoavttir ja maiddái NBR ' jođiheaddji , mieđihii váldit oahpaheaddjibarggu vuosttaš jagi .
Andre året begynte Per Holm Varsi som hovedlærer .	Maŋit jagi álggii Per Holm Varsi váldooahpaheaddjin .
Han var sivilagronom , fra jordbruksmiljø i Tana , og noen av elevene mente at han ikke kunne så mye om praktisk reindrift .	Son lei sivilagronoma , lei eanandoallobirrasis Deanus , ja muhtin oahppit oaivvildedje ahte son ii máhttán nu ollu praktihkalaš boazodoalu .
Likevel gjorde han en stor innsats for skolen og var der til 1974 , da han blei rektor ved Finnmark landbruksskole .	Lihkká barggai son buori barggu skuvllas , ja lei doppe gitta 1974 ' rádjái . Dalle son álggii Finnmárkku eanandoalloskuvlla rektorin .
Etter at han slutta var det ikke mulig å få tak i kvalifisert lærer .	Maŋŋel go son heittii , de ii lean vejolaš oažžut dohkálaš oahpaheaddji skuvlii .
Skoleåret 1974/75 var det derfor ingen lærer i reindrift .	Danne ii lean oahpaheaddji boazodoalus skuvlajagi 1974/75 .
Reindriftsskolen 1974/75 : Bare 4 elever og ingen egentlig reindriftslærer .	Boazodoalloskuvla 1974/75 : Dušše 4 oahppi ja ii oktage albma boazodoallooahpaheaddji .
Lærere : John Hovd , overlærer i hagebruk , Albrigt Myrstad , rektor , Idar Hunstad , overlærer i jordbruk og John J. Nordfjell , kursleder reindrift .	Oahpaheaddjit : John Hovd , gilvvagárdedoalu váldooahpaheaddji , Albrigt Myrstad , rektor , Idar Hunstad , eanandoalu váldooahpaheaddji ja John J. Nordfjell , boazodoalu kursajođiheaddji .
Elever : Nelly Stenfjell , Annar Nordfjell , Johan Ingvald Sara , Isak Isaksen Eira .	Oahppit : Nelly Stenfjell , Annar Nordfjell , Johan Ingvald Sara , Isak Isaksen Eira .
( Foto utlånt av SVSRS )	( Gova luoikan SJSBS )
Høsten 1975 blei så Jens Halvdan Mosli tilsatt .	1975 ' čavčča nammaduvvui Jens Halvdan Mosli virgái .
Han hadde landbrukshøgskole , men begrensa kunnskaper om reindrift .	Son lei vázzán eanandoalloallaskuvlla , muhto sus ii lean nu ollu gelbbolašvuohta boazodoalus .
Derfor fikk han et år som stipendiat til å sette seg inn i reindriftsspørsmål før han begynte å undervise i 1976 .	Danin oaččui son stipendiáhttajagi oahpásnuvvat boazodoalloáššiide ovdalgo álggii oahpaheaddjin 1976:s .
Han blei i jobben til 1980 .	Son lei dán barggus gitta 1980 ' rádjái .
Da han slutta var det ingen som søkte på stillingen som overlærer i reindrift .	Go son heittii , de ii ohcan oktage boazodoallooahpaheaddjin .
Resultatet var at det ikke blei noe kurs i 1980/81 .	Das lei boađusin ahte ii lean kursa oahppojagi 1980/81 .
Reindriftsnytt	Boazodoalloođđasat
Et av de viktigste midlene for å få ut informasjon om reindriftsskolen var bladet Reindriftsnytt , som blei redigert og i stor grad skrevet av statskonsulent Loyd Villmo .	Okta dain deháleamos neavvuin oažžut dieđihit boazodoalloskuvlla birra , lei Boazodoalloođđasat / Reindriftsnytt - bláđđi , maid stáhtakonsuleanta Loyd Villmo doaimmahii ja buorre muddui čálii .
I omtrent annet hvert nummer sto det noe om skolen .	Sullii juohke nuppi nummaris lei juoga skuvlla birra .
Reindriftsnytt - fra gammel og nyere tid	Boazodoalloođđasat - dološ ja ođđa áiggis
I nr. 2-70 fortelles det om de økonomiske vilkåra for elevene : « Den økonomiske siden for elevene synes nå å løses bra .	Nummaris 2-70 muitaluvvo ohppiid ekonomalaš eavttuid birra : « Ekonomalaš bealli ohppiide orro dál čoavdašuvvame bures .
Det siste årskull har hatt alt gratis på skolen .	Maŋemus jagi oahppit leat ožžon buot nuvttá skuvllas .
De som har rein sjøl , slik at de må leie noen til å ta seg av denne mens de går på skolen , har fått statstilskudd til gjeterhjelp . »	Sis , geain leat alddiineaset bohccot , ja geat leat šaddan bálkáhit soapmása daid guođohit dan botta go ieža vázzet skuvlla , leat ožžon stáhtadoarjaga guođohanveahkkái . »
Året etter reklameres det i tillegg med fri reise til og fra skolen .	Jagi maŋŋel fállojuvvo nuvttá mátki skuvlla ja ruovttu gaskkas .
Et par år seinere skreiv bladet : « Det er neppe noen annen skole her i landet som har så stor økonomisk støtte til elevene som reindriftsskolen . »	Moadde jagi maŋŋel čálii bláđđi : « Ii leat várra oktage eará skuvla Norggas mas lea nu stuora ekonomalaš doarjja ohppiide go boazodoalloskuvllas . »
Reindriftsnytt skreiv stadig om de forskjellige feltkurs og ekskursjoner som skolen hadde .	Boazodoalloođđasat-bláđis čálle dávjá iešguđetlágán fealtakurssaid ja olgomátkkiid birra mat skuvllas ledje .
Her blei det også gjort kjent når enkelte av reindriftsskolens tidligere elever fortsatte på andre skoler , som utmarksteknikerutdanning eller landbrukshøgskolen .	Dás dahkkui maid dovddusin jus muhtin ovdalaš oahppi jotkkii eará skuvllaide , nugo meahcástanteknihkarohppui dahje eanandoalloallaskuvlii .
Så lenge Villmo redigerte Reindriftsnytt , til 1979 , hadde bladet ei jevn dekking av skolen og siden redaktøren kjente skolen godt , blei dekkinga også pålitelig .	Nu guhká go Villmo doaimmahii Boazodoalloođđasat-bláđi , 1979 rádjái , de lei bláđis ollu skuvlla birra ja go doaimmaheaddji dovddai skuvlla bures , de šadde maid čállosat jáhkehahttin .
Ei annen sak er at den kanskje blei litt ukritisk , fordi han ville bruke bladet til å rekruttere framtidige elever , og dermed blei det viktig å stille skolen i et godt lys .	Eará ášši lea ahte soittii šaddat veahá eahpekritihkalaččat , go son háliidii geavahit bláđi dasa ahte oččodit eambbo ohppiid skuvlii , ja de lei dehálaš skuvlla rámpot .
Seinere blei det mindre nær kontakt mellom Reindriftsnytt og skolen .	Maŋŋel ii lean šat nu lagas oktavuohta Boazodoalloođđasat-bláđi ja skuvlla gaskas .
Det kunne i perioder føre til mer kritiske artikler , men også artikler som bar preg av liten kjennskap til forholda .	Dát mielddisbuvttii muhtin áiggiid eanet kritihkalaš čállosiid , muhto maiddái čállosiid main vuhttui unnán máhttu diliid birra .
Flytting til Finnmark	Sirdin Finnmárkui
Sjøl om mange elever de første åra uttrykte at de trivdes på Borkenes , kom det etter hvert sterkere og sterkere krav om flytting av skolen , både fra elever , lærere og fra reindriftsnæringa .	Vaikko ollu oahppit celke vuosttaš jagiid ahte sii loktet áiggi bures Borkenesas , de bohte áiggi mielde garrasit ahte ` garrasit gáibádusat sirdit skuvlla , sihke ohppiin , oahpaheddjiin ja boazodoalloealáhusas .
I 1973 forfatta elevene et opprop til alle lokallag i NRL og ba dem gå inn for å få flytta skolen fra Borkenes .	1973:s čálle oahppit ávžžuhusa buot NBR ' báikkálaš servviide ja bivde sin bargat dainna ahte sirdit skuvlla eret Borkenesas .
I 1977 oppnevnte Landbruksdepartementet et utvalg for å utrede ny skoleplan for Statens reindriftsskole .	1977:s nammadii Eanandoallodepartemeanta lávdegotti , mii galggai ráhkadit ođđa skuvlaplána Stáhta boazodoalloskuvlla várás .
Utvalget foreslo våren 1979 ei utbygging med 1-årig grunnkurs , 1-årig fagkurs , kombinert brevkurs / fagskole og kortere kurs .	Lávdegoddi evttohii 1979:s viiddidit skuvlafálaldagaid vai šaddá jagi vuođđokursa , jagi fágakursa , sihke reivekursa / fágaskuvla ja oanehit kurssat .
Det skulle likevel gå mange år før det skjedde noe særlig med dette .	Goitge vásse jagit ovdalgo dáhpáhuvai nu ollu dáinna áššiin .
De første åra hadde skolen nok med å overleve .	Vuosttaš jagiid lei skuvllas doarvái ceavzit .
Utvalget var enig om at skolen burde flyttes , men ikke om hvor den skulle flyttes .	Lávdegoddi lei ovttaoaivilis ahte skuvla galggašii sirdojuvvot , muhto eai lean ovttaoaivilis gosa galge sirdit dan .
I begynnelsen av 1981 hadde Reindriftsnytt flere artikler om reindriftsskolen .	1981 álggus ledje Boazodoalloođđasat-bláđis máŋga čállosa boazodoalloskuvlla birra .
Bladet kritiserer i første rekke Landbruksdepartementet , som ennå ikke har klart å avgjøre noe når det gjelder framtida til skolen .	Bláđđi cuiggoda vuosttažettiin Eanandoallodepartemeantta , mii ii leat velge nagodan maidege mearridit mii guoská skuvlla boahtteáigái .
Man mener at uklarhet om flytting av skolen og hvilke tilbud som skal gis er ei viktig årsak til at ingen ville søke den ledige lærerstillinga .	Sii oaivvildit ahte sivvan go ii oktage leat ohcan guoros oahpaheaddjivirgái , lea eahpečielggasvuohta skuvlla sirdimis ja makkár fálaldagaid galget fállat doppe .
Våren 1981 avgjorde Landbruksdepartementet at skolen skulle flyttes til Kautokeino , men så seint som i juni skriver departementet til Reindriftsadministrasjonen at man regner med å leie lokaler i miljøbygget og at det er en forutsetning at Jens H. Mosli påtar seg igangsetting og undervisning .	Giđđat 1981:s mearridii Eanandoallodepartemeanta ahte skuvla galgá sirdojuvvot Guovdageidnui , muhto geassemánu čálii departemeanta Boazodoallohálddahussii ahte rehkenastet láigohit lanjaid birasviesus ja eaktun lea ahte Jens H. Mosli váldá badjelasas álggaheami ja oahpaheami .
Ingen av disse forutsetningene skulle vise seg å holde .	Čájehuvvui ahte dát eavttut eai dollojuvvon .
Den som til sist fikk ansvaret for å gjennomføre flyttinga og sette i gang reindriftsskolen i Kautokeino var Ing-Lill Pavall , som kom fra reindriftsmiljø i Nordland og nettopp var uteksaminert fra landbrukshøgskolen .	Son gii maŋemus oaččui ovddasvástádusa čađahit sirdima ja bidjat johtui boazodoalloskuvlla Guovdageidnui , lei Ing-Lill Pavall , gii lei boazodoallobirrasis Nordlánddas ja aiddo lei geargan eanandoalloallaskuvllas .
Reindriftsskolen skulle få plass på Samisk videregående skole , men her var det ingen ledig plass og skolen var under utbygging .	Boazodoalloskuvla galggai oažžut saji Sámi joatkkaskuvllas , muhto doppe ii lean guoros sadji ja skuvlla ledje stuorideame .
Første året starta derfor reindriftsundervisninga opp seint på høsten , i bestyrerboligen på Fjellstua .	Vuosttaš jagi álggahuvvui boazodoallooahpahus maŋŋit čakčat , Duottarstobu jođiheaddjiviesus .
Reindriftsskolen første året etter flyttinga til Kautokeino .	Boazodoalloskuvla vuosttaš jagi maŋŋil sirdima Guovdageidnui .
Fra venstre : Ragnhild S. Hætta , Aslak E. Utsi , Ing-Lill Pavall ( lektor ) , Ole Einar Olsen ( rektor ) , Ann Mari Steinfjell , Per O. Sara , Odd Bjørnar Bjørkås , Marit M. Fjellheim , Inge E. Danielsen , Nils Mikkel M. Buljo , Isak O. Oskal , Rolf G. Sarre .	Gurut bealde : Ragnhild S. Hætta , Aslak E. Utsi , Ing-Lill Pavall ( lektor ) , Ole Einar Olsen ( rektor ) , Ann Mari Steinfjell , Per O. Sara , Odd Bjørnar Bjørkås , Marit M. Fjellheim , Inge E. Danielsen , Nils Mikkel M. Buljo , Isak O. Oskal , Rolf G. Sarre .
( Foto utlånt av SVSRS )	( Gova luoikan SJSBS )
Trengsel og konflikter	Sajihisvuohta ja gižžu
Om flyttinga ikke skjedde uten problemer , førte den i alle fall til at søkninga av elever til fagkurset i reindrift tok seg kraftig opp .	Jus vel fárren ii mannan ge bárttiid haga , de mielddisbuvttii goit ahte ohcamat boazodoalu fágakursii lassánedje ollu .
Særlig fra Kautokeino og andre reindriftskommuner i Finnmark var det nå langt flere som ønska å ta reindriftsutdanning .	Erenoamážit Guovdageainnus ja eará Finnmárkku boazodoallosuohkaniin ledje dál ollu eanet geat sávve váldit boazodoallooahpu .
Utbygginga av Samisk videregående skole var planlagt før vedtaket om flytting av reindriftsskolen , så det blei ikke så mye mer plass for reindriftskolen da nybygget til den videregående skolen sto ferdig i 1982 .	Sámi joatkkaskuvlla huksen lei plánejuvvon ovdalgo mearridedje sirdit boazodoalloskuvlla , nu ahte ii šaddan gal nu olu buoret sadji boazodoalloskuvlii go joatkkaskuvlla ođđa visti válbmanii 1982:s .
Da reindriftsskolen flytta inn den høsten , blei det raskt konflikter om klasserom og andre lokaler .	Go boazodoalloskuvla fárrii sisa dien čavčča , de šattai fargga riidu luohkkálanjaid ja eará lanjaid nalde .
Reindriftsskolen hadde fra starten svært små ressurser , og bare ei lærerstilling ( ! )	Boazodoalloskuvllas ledje álggu rájes hui unnán resurssat , ja dušše okta oahpaheaddjivirgi ( ! )
fram til 1983 .	gitta 1983 ' rádjái .
Da blei det utvida til to stillinger , men skolen hadde fremdeles verken godkjent læreplan eller ei eneste godkjent lærebok .	Dalle viiddiduvvui guovtti oahpaheaddjái , muhto skuvllas ii lean vel dohkkehuvvon oahppoplána iige oktage dohkkehuvvon oahppogirji .
Fra 1982 hadde skolene felles rektor , men de hadde hvert sitt styre og lå under hvert sitt departement .	1982 ' rájes lei skuvllain oktasaš rektor , muhto goabbat stivra ja leigga goabbat departemeantta vuolde .
På den ene sida ønska reindriftsskolen en egen skole .	Nuppi bealis dáhtui boazodoalloskuvla alcces sierra skuvlla .
På den andre sida ba styret for Samisk videregående skole i 1985 utdanningsdepartementet si opp leieavtalen med Statens reindriftsskole .	Nuppe dáfus fas bivddii Sámi joatkkaskuvlla stivra 1985:s Oahpahusdepartemeantta cealkit eret láigošiehtadusa Stáhta boazodoalloskuvllain .
I 1986 skulle den felles rektoren ha et års permisjon og lærerorganisasjonene vedtok da å blokkere stillingen så lenge en rektor var pålagt å lede to skoler .	1986:s válddii oktasaš rektor virgelobi jahkái , ja oahpaheaddjiorganisašuvnnat mearridedje de caggat virggi nu guhká go okta rektor lei biddjon jođihit guokte skuvlla .
Det endte med at reindriftsskolen fikk egen rektor , men to år etter blei skolene likevel slått sammen til en skole .	Boađus šattai ahte boazodoalloskuvla oaččui sierra rektora , muhto guokte jagi maŋŋel biddjojuvvoje goitge dát guokte skuvlla oktii .
Gjennom tidene har det hendt mange ganger at nye folk fra Landbruksdepartementet , Utdanningsdepartementet og andre sentrale myndigheter har kommet for å inspisere skolen .	Áiggiid čađa lea máŋgii dáhpáhuvvan ahte ođđa olbmot Eanandoallodepartemeanttas , Oahpahusdepartemeanttas ja eará guovddáš eiseválddit leat boahtán dárkkistit skuvlla .
Gang på gang har gjestene etter omvisninga spurt : « – Ja , men hvor er så reindriftsskolen ? »	Álohii leat guossit maŋŋel vistti čájeheame jearran : « – juo , muhto gos lea dalle boazodoalloskuvla ? »
Først da har det gått opp for dem at det ikke var uten grunn at elever og lærere hadde klaga over dårlige lokaler .	Easka dalle leat ipmirdan ahte ii leat duššiid dihte ahte oahpaheaddjit ja oahppit leat váidalan heajos lanjaid .
Etter noen år klarte skolen å kjøpe et gammelt mellager som lå på øversida av skolen , der de kunne lagre en del utstyr .	Muhtin jagiid maŋŋel nagodii skuvla oastit ovtta boares jáfforádjosa mii lei bajábealde skuvlla , doppe sáhtte vurkkodit muhtin reaidduid .
Man fikk flere faste klasserom ettersom det blei flere klasser , men reindriftslinjas behov for rom til forskjellige praktiske aktiviteteter har ennå i 2006 ikke blitt oppfylt .	Bohte gal eanet luohkkálanjat dađi mielde go lassánedje luohkát , muhto boazodoallosuorggi latnjadárbbut iešguđetlágán praktihkalaš bargguide ii leat vel čoavdašuvvan dál 2006:s .
Ønsket om ei samisk reindriftsutdanning skulle stadig komme til å kollidere med departemental styring og sentralt fastsatte retningslinjer og læreplaner .	Sávaldat oažžut sámi boazodoallooahpu šattai vuostálaga departemeanttaid stivrejumiin ja guovddášeiseválddiid njuolggadusaiguin ja oahppoplánaiguin .
Reindriftsutdanninga passa ikke helt inn , verken som landbruksskole eller som del av videregående skole .	Boazodoallooahppu ii heiven nu bures , ii eanandoalloskuvlan iige joatkkaskuvlla oassin .
Blant annet var det uklart hvilke kvalifikasjonskrav som skulle stilles til lærere .	Ovdamearkka dihte ii lean čielggas makkár gelbbolašvuođa gáibádusat galge oahpaheddjiide .
I 1981 oppnevnte Lærerutdanningsrådet et utvalg til å « greia ut praksis og utdanningskrav for lærarar i reindrift » .	1981:s nammadii oahpaheaddjioahpporáđđi ( lærerutdanningsrådet ) lavdegotti mii galggai « bidjat gáibádusa praktihkalaš duogážii ja oahppogáibádusa oahpaheddjiide boazodoalus » .
Det var visst ikke så enkelt , for to år seinere purra rådet og ba om en snarlig sluttføring av arbeidet .	Dát ii lean vissa nu álki , go guokte jagi maŋŋel gáibidii fas ráđđi ahte bargu galggai gárvvistuvvot jođánit .
Problemet skulle fortsette i alle fall til godt ut på 90-tallet .	Čuolmmat joatkašuvvve vel guhkás 90-lohkui .
På norsk eller på samisk ?	Dárogillii vai sámegillii ?
De aller fleste elevene ved skolen var samer , og et godt flertall hadde samisk som morsmål .	Eanas oahppit ledje sápmelaččat , ja eatnasiin sis lei sámegiella eatnigiellan .
Likevel var undervisninga utelukkende på norsk , i alle fall så lenge skolen var på Borkenes .	Liikká čađahuvvui oahpahus dárogillii , goit nu guhká go lei Borkenesas .
Blant elevene blei det snakka både nordsamisk , sørsamisk og norsk , og norsk var det eneste språket alle forsto .	Ohppiid gaskkas hubmojuvvui sihke davvisámegiella , lullisámegiella ja dárogiella , ja dárogiella lei áidna giella maid buohkat ipmirdedje .
Det fantest heller ikke læremidler på verken nord- eller sørsamisk og en stor del av lærerne som har undervist ved skolen kunne heller ikke samisk .	Eai gávdnon oahpponeavvut eai davvi- eaige lullisámegillii , ja stuora oassi oahpaheddjiin eai máhttán sámegiela .
Våren 1969 , ved avslutninga av første skoleår , holdt elevenes representant Per Mathis Skum en tale .	Giđđat 1969:s , vuosttaš skuvlajagi loahpaheames , doalai ohppiid ovddasteaddji Per Mathis Skum sártni .
Reindriftsnytt refererte fra denne : « Med hensyn til skoleplanen ga Skum uttrykk for at elevene syntes den var meget god , men de hadde ønsket flere timer norsk . »	Boazodoalloođđasat bájuhit dan : « Mii guoská skuvlaplánai muitalii Skum ahte dat lei ohppiid mielas hui buorre , muhto ledje sávvat eanet dárogiel diimmuid . »
[ Reindriftsnytt 2-1969 , s. 20 . ]	[ Reindriftsnytt 2-1969 , s. 20 . ]
Dette sier mye om språksituasjonen den gang .	Dát muitala ollu giela dili birra dan áiggis .
Mange elever hadde for dårlig grunnlag i norsk for å få fullt utbytte av en skole med bare norsk som undervisningsspråk .	Oallugiin lei beare heittot vuođđu dárogielas , ahte sáhtte oažžut dievas ávkki skuvllas mas lei dušše dárogiella oahpahusgiellan .
Derfor ønska de mer norsk .	Danin háliidedje eanet dárogieldiimmuid .
Derimot var det da ikke noe uttalt ønske om undervisning i eller på samisk .	Sávaldat oažžut oahpaheami sámegielas dahje sámegillii ii baicca oba namuhuvvonge .
Før 1976 ser det ikke ut til at det har vært samiskundervisning ved reindriftsskolen .	Ovdal 1976 ' ii oro leamaš sámegiel oahpahus boazodoalloskuvllas .
Da blei det satt i gang et kveldskurs med to av skolens elever som lærere og i alle fall i 1978/79 var det nordsamisk som valgfag .	Dalle álggahuvvui eahketkursa , mas guokte oahppi leigga oahpaheaddjin , ja jagi 1978/79 goit lei davvisámegiella válljenfágan .
Norsk dominerte som undervisningsspråk også etter flyttinga til Kautokeino .	Eanemusat deattuhuvvui dárogiella oahpahusgiellan maiddái maŋŋel fárrema Guovdageidnui .
Fra skolens side ønska man mer samisk , men møtte mange hindringer , bl.a. negativ holdning i Landbruksdepartementet .	Skuvlla bealis sávve eanet sámegiela , muhto ledje ollu hehttehusat , omd. vuostemiella Eanandoallodepartemeantta bealis .
I 1984 blei det holdt et drøftingsmøte om plan- og læremiddelsituasjonen ved Statens reindriftsskole .	1984:s dollojuvvui suokkardallančoahkkin Stáhta boazodoalloskuvlla plána- ja oahpponeavvodili birra .
Det kom fram klare motsetninger i synet på undervisningsspråket .	Doppe bohte ovdan čielga vuostálasvuođat oahpahusgiela oainnus .
Mens representantene for skolen , Samisk utdanningsråd og Reindriftsadministrasjonen ønska at samisktalende elever skulle få undervisning på samisk , sa leder for Landbruksopplæringsrådet ( LOR ) , Ola Nedrebø , at « fra LOR ' s side har en alltid sett på reindriftsskolen som en fagskole i reindrift åpen for all norsk ungdom som måtte være interessert og som fyller kvalifikasjonskravene for inntak . . .	Seammás go skuvlla , Sámi oahpahusráđi ja Boazodoallohálddahusa ovddasteaddjit háliidedje ahte sámegielat oahppit ožžot oahpu sámegillii , de dajai Eanandoallooahpahusráđi ( Landbruksopplæringsrådet , LOR ) jođiheaddji Ola Nedrebø ahte « LOR ' bealis leat álo geahččan boazodoalloskuvlla fágaskuvlan boazodoalus mii lea rabas buot nuoraide Norggas geain livččii beroštupmi ja geat devdet gelbbolašvuođagáibádusaid sisaváldimii .
Foreløpig synes det som realistisk det LOR har lagt seg på , dvs. at undervisningen foregår på norsk , men at det i allmennfagdelen blir gitt obligatoriske språktimer både i norsk og samisk for alle og da med anledning til en viss gruppedeling etter elevenes forkunnskaper i språkene . »	Vuos orro realisttalaš maid LOR oaivvilda , namalassii ahte oahpahus čađahuvvo dárogillii , muhto ahte dábálašfágaoasis addojuvvojit bákkolaš gielladiimmut buohkaide sihke sámegielas ja dárogielas , main oahppit leat juhkkojuvvon joavkkuide dan mielde man ollu máhtte giela ovdalaččas . »
Stipendiater med pionerarbeid	Stipendiáhtat pionerbargguin
I tillegg til fagkurset i reindrift hadde reindriftsskolen ei ordning med stipendiater .	Boazodoalu fágakurssa lassin lei boazodoalloskuvllas stipendiáhttaortnet .
Etter gjennomført fagkurs kunne elevene søke om et stipendiatår .	Maŋŋel čađahuvvon fágakurssa sáhtte oahppit ohcat jahkái stipendiáhttan .
Som regel var det to stipendiater .	Dávjá ledje guokte stipendiáhta .
Stipendiaten fikk lønnstrinn 1 og et reisestipend , og en av lærerne fikk en viss tidsressurs som veileder .	Stipendiáhtta oaččui bálkáceahki 1 ja mátkestipeandda , ja okta oahpaheddjiin oaččui vissis áiggi leat bagadallin .
Stipendiatene skulle arbeide sjølstendig med spørsmål i tilknytning til reindrifta , og flere av dem tok opp spørsmål som skulle få stor betydning .	Stipendiáhtat galge bargat iešheanalis gažaldagaiguin mat guske boazodollui , ja oallugat sis válde bajás gažaldagaid mat galge oažžut stuora mearkkašumi .
Det var en stipendiat ved skolen som første gang satte fingeren på arbeidsmiljøproblemer i reindrifta , først etter dette tok helsepersonell og reindriftas egne organer dette opp .	Lei okta stipendiáhtta skuvllas mii vuosttaš geardde cuiggodii bargobirasváttisvuođaid boazodoalu siskkobealde , ja easka dan maŋŋel álge dearvvašvuođabargit ja boazodoalu orgánat das beroštit .
Da reindriftsutdanninga blei treårig blei stipendiatordninga avvikla .	Go boazodoalloskuvla šattai 3-jagáš skuvlan , de loahpahuvvui stipendiáhttaortnet .
Andre artikler i Samisk skolehistorie 2	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 2
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 2 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 2 .
Davvi Girji 2007 .	Davvi Girji 2007 .
Anne Smeland og Svein Kollstrøm :	Anne Smeland og Svein Kollstrøm :
Tana montessoriskole – fra protest til alternativ	Tana montessoriskole – vuostalastimis molssaektui
Fortalt til Svein Lund	Svein Lundii muitaluvvon
Svein Kollstrøm er styreleder ved Tana montessoriskole .	Svein Kollstrøm lea Tana montessoriskole stivrajođiheaddji .
( Foto : Svein Lund )	( Govva : Svein Lund )
Tana er den eneste kommunen i Finnmark som har en privatskole basert på en bestemt pedagogikk .	Deatnu lea áidna gielda Finnmárkkus gos lea priváhtaskuvla man vuođđun lea alternatiiva pedagogihkka .
Bakgrunnen for skolen er ganske spesiell – den oppsto som resultat av motstanden mot innføring av obligatorisk samisk læreplan .	Duogáš dása lea viehka erenoamáš – skuvla lea bákkolaš sámi oahppoplána vuostálastima boađus .
Seks år etter kampen om læreplanen har vi oppsøkt Tana montessoriskole for å se hvordan skolen fungerer og høre hvordan rektor og styreleder i dag ser på den striden som skolen oppsto fra .	Guhtta jagi maŋŋá go oahppoplánariidu lei , de mii leat fitnan Tana montessoriskoles [ Deanu montessoriskuvla , skuvla almmolaš namma lea dušše dárogillii ] geahččat mo skuvla doaibmá ja gullat mo rektor ja stivrajođiheaddji dál geahččaba riiddu , man geažil skuvla álggahuvvui .
Rektor Anne Smeland ( f. 1964 ) er oppvokst bl.a. i Tana .	Rektor Anne Smeland ( r. 1964 ) lea bajásšaddan earet eará Deanus .
Hun er utdannet førskolelærer og logoped og var rektor ved Tana montessoriskole fra 2002 til 2005 .	Son lea ovdaskuvlaoahppaheaddji ja logopeda ja lei Tana montessoriskole rektor 2002 rájes gitta 2005 lohppii .
Styreleder Svein Kollstrøm ( f. 1960 ) er oppvokst i Tana .	Stivrajođiheaddji Svein Kollstrøm ( r. 1960 ) lea bajásšaddan Deanus .
Han er bonde og har agronomutdanning fra Finnmark landbruksskole .	Son lea boanda ja sus lea agronomaoahppu Deanu eanandoalloskuvllas .
Artikkelen bygger på intervju høsten 2003 .	Artihkkala vuođđun lea jearahallan 2003 ’ čavčča .
Rektor Anne Smeland viser noen av de spesielle læremidlene som montessoriskolene bruker .	Rektor Anne Smeland čájeha muhtun erenoamáš montessoriskuvlla oahpponeavvuid .
( Foto : Svein Lund )	( Govva : Svein Lund )
Vi finner Tana montessoriskole i Søndre Luftjok , på østsida av elva .	Mii gávdnat Tana montessoriskole Máddi Luovttejogas , Deanu nuorttabealde .
Skolebygget er ikke bygd som skole , men opprinnelig « driftshytte » for Statnett .	Skuvlavisti ii lean skuvlan huksejuvvon , muhto lei Statnett « doaibmabarta » .
Seinere er det ombygd og påbygd , men likevel er det i trangeste laget .	Maŋŋá lea viiddiduvvon ja rievdaduvvon , muhto liikká lea viehka gárži .
Skolen starta i august 1999 og i skoleåret 2003/04 er det 69 elever , fordelt på klassetrinna 1–10 .	Skuvla álggahuvvui 1999 ' borgemánus , ja 2003/04 skuvlajagis leat dás 69 oahppi 1.–10. luohká rádjái .
Elevene kommer fra nedre del av Tana kommune og fra nabokommunen Nesseby .	Oahppit bohtet Vuolle-Deanus ja ránnjágielddas Unjárggas .
– Skolen er godkjent for 90 elever , forteller rektor , men her er ikke plass til flere elever enn vi har i dag .	– Skuvla lea dohkkehuvvon gitta 90 oahppi várás , muitala rektor , muhto dása eai čága eanet oahppit go dat mat dál leat .
Vi ber dem først fortelle om hvordan de i dag ser på striden som førte til at denne skolen blei oppretta .	Bivdit sudno muitalit mo odne geahččaba riiddu man boađus dát skuvla lea .
– Om den samiske læreplanen hadde blitt tvangsinnført i dag , hadde det samme skjedd , svarer Svein Kollstrøm .	– Jus sámi oahppoplána livččii dál biddjojuvvon johtui bákkuin , de livččii seammá boađus , vástida Svein Kollstrøm .
Samisk identitet for nordmenn og kvener ?	Sámi identitehta dážaide ja kvenaide ?
– Det var spesielt formuleringene om formålet med samisk læreplan som var årsaka , fortsetter Anne Smeland .	– Ledje erenoamážit dajaldagat sámi oahppoplána ulbmila birra , mat dagahedje riiddu , joatká Anne Smeland .
Det som førte til de skarpeste reaksjonene var vel at skolen skulle utvikle elevenes samiske identitet .	Dat mii bohciidahtii garrasamos vuostehágu , lei ahte skuvla galggai ovddidit ohppiid sámi identitehta .
Det hadde vært greitt om dette bare var en plan for undervisning av samiske elever på samisk , men ikke som eneste plan for et område der store deler av befolkninga ikke er samer eller ikke regner seg som samer .	Livččii ortnegis jus dát plána guoskkašii dušše sámi ohppiid mat galge oahpu gazzat sámegillii , muhto ii lean dohkálaš go lei áidna plána mii galggai gokčat guovllu gos stuorra oassi álbmogis eai leat sápmelaččat dahje eai dovdda iežaset sápmelažžan .
Svein Kollstrøm legger til : – Da den samiske læreplanen blei innført , var det en kven fra Tana som uttalte i radioen : – Først var jeg kven .	Svein Kollstrøm lasiha : – Go sámi oahppoplána bođii atnui , de lei kveana Deanus mii radios dajai : – Álggus ledjen kveana .
Så fortalte skolen at jeg var norsk .	De skuvla muitalii ahte lean dáža .
Nå skal skolen fortelle barna mine at de er samer .	Dál galgá skuvla muitalit mánáidasan ahte sii leat sápmelaččat .
– Jeg har jo lest gjennom hele den samiske læreplanen .	– Mun han lean lohkan olles sámi oahppoplána .
Mesteparten av innholdet syns jeg er greitt .	Eanáš sisdoallu lea áibbas buorre .
Vi har jo for eksempel bare godt av å lese om samisk historie .	Ovdamearkka dihtii lea buorre lohkat sámi historjjá .
Men der var en del ting som jeg og mange andre har reagert på .	Muhto ledje muhtun áššit man vuostá sihke mun ja earát leat reageren .
En av dem er at elevene skal forberedes på å leve i det samiske samfunnet .	Okta lea ahte skuvla galgá ohppiid ráhkkanahttit sámi servodagas eallit .
Som om det fantes et samfunn som var entydig samisk .	Dego livččii servodat mii lea oktageardánis sámi servodat .
Og i den nasjonale læreplanen står det at elevene skal lære seg respekt og toleranse og forståelse for andre folkeslag .	Ja nášunála oahppoplánas lea čállon ahte oahppit galget oahppat vuhtii váldit , gierdat ja áddet eará álbmotjoavkkuid .
Men det er ikke med i den samiske læreplanen . I alle fall sto det ikke i den første utgava .	Muhto sámi oahppoplánas dát ii leat mielde , ii goittot vuosttaš veršuvnnas .
Og hvorfor ikke det ?	Na , manne bat ii ?
Jeg fikk inntrykk av at innføringa av tvungen samisk læreplan for alle var en slags måte å rette opp feila som blei gjort med fornorskinga .	Munnje bođii jurdda ahte bákkolaš sámi oahppoplána bođii danin go eiseválddit vigget buoridit dáruiduhttima vearredaguid .
Nå skal man liksom ta hevn .	Dál galget mahkáš mávssahit .
Dårlig informasjon	Fuones diehtojuohkin
– Informasjonen til skolene og foreldrene om den samiske læreplanen var dårlig , både fra departementet og fra kommunen , fortsetter Svein Kollstrøm .	– Skuvllaide ja váhnemiidda lei váilevaš diehtojuohkin sámi oahppoplána birra , sihke departemeantta bealis ja gieldda bealis , joatká Svein Kollstrøm .
– Forskjellige folk sa forskjellige ting og det kom svært motstridende konklusjoner .	– Iešguđet olbmot čilgejedje iešguđetgeláhkái , ja ledje áibbas vuostálasti konklušuvnnat .
På den ene sida sa departementet at ethvert barn skal møtes ut fra sin egen identitet , på andre sida sa man at den samiske læreplanen skulle følges slavisk , det kom ikke på tale å dreie den på noen måte .	Nuppe dáfus dajai departemeanta ahte skuvla galgá juohke máná deaivvadit su identitehta ektui , nuppe dáfus lohke fas ahte sámi oahppoplána galgá čuvvojuvvot bienasta bitnii , das ii sáhte mangelahkái spiehkastit .
Vi foreldre som protesterte mot innføringa av den samiske læreplanen hadde flere møter med representanter for departementet .	Mii váhnemat geat vuostálasttiimet sámi oahppoplána atnuiváldima , čoahkkimasttiimet departemeantta áirasiiguin moanaid gerddiid .
Problemet er at i departementet der er det så mange man skal forholde seg til .	Čuolbma lea , ahte departemeanttas leat nu ollu olbmot geaiguin ferte áddehallat .
Vi hadde bl.a. en underdirektør her oppe , han var fra Vestlandet .	Lei earret eará vuolitdirektevra gii finai dáppe , son lei oarje-Norgalaš .
Han forsto ikke hvorfor vi protesterte .	Son ii ádden manne mii vuostálasttiimet .
Da han kom trudde han alle i Finnmark var samer .	Go deike bođii , de gáttii ahte buot finnmárkolaččat leat sápmelaččat .
Når vi hadde prata litt med han , så sa han at han skjønte godt at vi protesterte på å innføre denne læreplanen for alle .	Go de leimmet suinna háleštallan , de dajai iežas áddet manne mii eat dohkkehan dán oahppoplána buohkaid várás .
Vi klaga til sivilombudsmannen over brudd på lover og regler i saksbehandlinga .	Váidaleimmet siviláittardeaddjái go lágat ja njuolggadusat eai lean čuvvojuvvon dán áššis .
Det var ikke samsvar mellom det som blei sendt på høring og det som blei innført .	Dat mii bođii gulaskuddamii ii lean seamma go dat mii váldui atnui .
Og er det ei vesentlig endring skal det sendes på ny høring .	Ja go lea mearkkašahtti erohus , de galgá ášši ođđasit gulaskuddamii .
Vi fikk medhold fra sivilombudsmannen om at den samiske læreplanen var ulovlig innført .	Siviláittardeaddji lei ovttaoaivilis minguin ahte sámi oahppoplána lea lobiheamet váldon atnui .
Men hva hjalp det , planen blei jo innført likevel .	Muhto mii ávkkiid das , plána han liikká čađahuvvui .
Alle skal joike !	Buohkat galget juoigat !
Kollstrøm mener den samiske læreplanen må være skrevet for helt andre forhold enn dem han kjenner fra nedre Tana .	Kollstrøm oaivvilda sámi oahppoplána ferte leat čállojuvvon áibbas eará servodatdiliid ektui , go maid son dovdá Vuolle-Deanus .
– Jeg kan ta et par eksempler på hvordan en firkanta tolking av denne læreplanen kunne slå ut i vårt område .	– Sáhtán mottiin ovdamearkkain čilget mo sáhtášii geavvat min guovllus jus oahppoplána ádde justa nu mo lea čállojuvvon .
Det står i læreplanen at elevene skal kunne lage og framføre sine egne joiker .	Oahppoplánas čuožžu ahte oahppit galget máhttit bidjat ja juoigat luđiid .
Dette kravet gjelder sjøl om elevene ikke har samisk som språk .	Dát lea gáibádus vaikko oahppit eai máhte sámegiela .
Eldste sønnen min hadde en lærer som var bergenser , og han forlangte at ungene skulle joike .	Mu boarrásamos gánddas lei oahpaheaddji gii lei Bergenis eret , ja son gal gáibidii ahte mánát galge juoigat .
Jeg prøver å lære mine unger at de skal høre på det lærerne sier , men det blir jo helt fortvilt .	Ieš lei gitta čalmmiiguin huradeamen , mahkáš juoiggai . Lei áibbas endorii , ii han son máhttán juoigat .
På et av møtene med departementet var rådgiveren for samiske skolespørsmål der .	Vikkan mánáidasan oahpahit ahte galget jeagadit oahpaheddjiid , muhto šaddá čađa váivi .
Så spurte jeg han om han oppfatta seg som same .	Ovtta departemantačoahkkimis lei sámi skuvlaáššiid ráđđeaddi .
Jo , det var han jo .	De jerren sus lea go sápmelaš ?
– Så da vil jeg oppfordre deg til å ta en joik for oss , nå er vi bare seks voksne personer her .	Dat gal lei . Na , de mun ávžžuhan du juoiggastit , mii han eat leat go guhtta ollesolbmo dás .
Nei , det ville han ikke , han kunne ikke joike .	Na , dan gal ii sáhttán , ii máhttán juoigat .
– Men , sa jeg , – likevel så går dere inn for at våre unger , som ikke kan et ord samisk , skal lage og framføre joiker for hele klassen .	– Muhto , lohken , – liikká de háliidehpet ahte min mánát , geat eai máhte sánige sámegiela , galget bidjat ja juoigat luđiid olles luohká ovddabealde .
Det står i den samiske læreplanen at ungene skal kunne fastsette hvor Sameland er .	Sámi oahppoplánas čuožžu ahte mánát galget máhttit meroštallat gos Sápmi lea .
Jeg spurte rådgiveren om hva Sameland er , og han sa det er alle steder der samer til forskjellige tider har vandra .	Jerren ráđđeaddis mii Sápmi lea , ja son dajai ahte Sápmi lea doppe gos sápmelaččat iešguđet áiggi leat vádjolan .
Ja , sa jeg , da er Oslo også Sameland .	Na , dadjen , dalle Oslo gal gullá Sápmái .
Nei , det ville han ikke være med på .	Son gal ii miehtan dasa .
Så jeg ga han et kart og ba han tegne Sameland .	De adden sutnje kártta , ja bivden su sárgut dien Sámi .
Men det ville han ikke .	Muhto dan gal ii háliidan .
Skolestreik og hjemmeundervisning	Skuvlastreaika ja ruovttooahpahus
Av de seks kommunene der samisk læreplan blei innført , var det større eller mindre protester i tre ; Tana , Porsanger og Kåfjord .	Guđa gielddas gos sámi oahppoplána váldui atnui , ledje stuorát dahje unnit vuostálastimat golmma gielddas : Deanus , Porsáŋggus ja Gáivuonas .
Siden departementet hadde avgjort at alle skolene i forvaltningsområdet for samisk språk skulle ha den samiske læreplanen , blei protestene delvis kobla til krav om at kommunene skulle ut av forvaltningsområdet .	Ja go departemeanta lei mearridan ahte buot sámi hálddašanguovllu skuvllaide galggai sámi oahppoplána , de bođii oahppoplána vuostálastimiid lassin gáibádus ahte gielddat galge sámi hálddašanguovllus eret .
I Kåfjord blei det diskutert om man skulle lage privatskole for å unngå den samiske læreplanen , men bare i Tana gjorde man alvor av det .	Gáivuonas digaštalle priváhtaskuvlla asáheami vai garvvášedje sámi oahppoplána , muhto Deatnu lei áidna gielda gos priváhtaskuvla šattai duohtan .
Man danna « Foreldreaksjonen for nasjonal læreplan i Tana » og i september 1997 blei over 80 barn tatt ut av skolen .	« Váhnenakšuvdna nášunála oahppoplána bealis Detnui » vuođđuduvvui . Čakčamánus 1997 váldojuvvojedje badjel 80 máná eret skuvllas .
Skolestreiken ramma de tre skolene Boftsa , Austertana og Seida , sterkest slo det ut i Austertana der et stort flertall av elevene blei holdt borte .	Skuvlastreaika guoskkai golbma skuvlla : Bokcá , Juovlavuotna ja Sieidá . Vearrámus lei Juovlavuonas , gos eanáš oassi ohppiin báhce ruoktot .
De fikk da hjemmeundervisning av foreldrene , delvis med hjelp av pensjonerte lærere .	Váhnemat ja penšunerejuvvon oahpaheaddjit oahpahedje mánáid ruovttuin .
Etter noen uker kom ei ny regjering som lova å løse problemet , og foreldrene lot barna gå tilbake til skolen igjen .	Moadde vahku maŋŋá bođii ođđa ráđđehus mii lohpidii čoavdit riiddu , ja váhnemat luite mánáideaset fas skuvlii .
Jon Lilletun var nå blitt utdanningsminister , og han hadde tidligere vist forståelse for kravet til foreldreaksjonen .	Jon Lilletun lei dál šaddan oahpahusministtarin , ja son lei ovdal čájehan áddejumi váhnenakšuvnna gáibádusaide .
3. september 1997 sa han , ifølge avisa Dagen : « Løsningen er å utsette reformen et år og satse på et venteår når man oppdaget den meget sterke motstanden .	Čakčamánu 3. b. 1997 dajai son , Dagen - aviissa mielde : " Čoavddus lea ođastusa maŋidit . Go leat garra vuostehágu vávján , de lea buorre vuordit jagi .
Dette venteåret kunne de to skolekretsene med flertall for samisk hatt samisk læreplan , og de tre skolekretsene med flertall for nasjonal læreplan hatt nasjonal læreplan .	Vuordinjagis sáhtášedje dat guokte skuvlabiire , gos lea eanetlohku sámi oahppoplánii , geavahit sámi oahppopláná , ja dat golbma skuvlabiire , gos lea eanetlohku nášunála oahppoplánii , sáhtášedje nášunála oahppoplána čuovvut .
I løpet av dette året kunne man ha brukt tid til å finne fram til en minnelig ordning .	Dán jagi mielde sáhtášii de áiggi geavahit čovdosa gávdnat man buohkat sáhttet dohkkehit .
Etter mitt syn burde det fortsatt være muligheter for et slikt forlik . »	Mu mielas galggašii ain leat vejolaš dien láhkái soabadit . "
Dette ga de aksjonerende foreldrene et håp , men i desember vedtok stortingsflertallet at de samiske læreplanene skulle gjelde i alle offentlige skoler i forvaltningsområdet for samisk språk .	Dát attii akšunerejeaddji váhnemiidda fas doaivaga , muhto Stuoradiggi mearridii juovlamánus ahte sámi oahppoplána galggai leat anus buot almmolaš skuvllain sámi hálddašanguovllus .
Departementet endra noen av de mest omstridte formuleringene i den samiske læreplanen , bl.a. om å utvikle elevenes samiske identitet .	Departemeanta rievdadii de muhtun sámi oahppoplána riidodajaldagaid , earet eará dajaldaga gos čuožžu ahte plána galgá ovddidit ohppiid sámi identitehta .
Men de protesterende foreldrene slo seg ikke til ro med det .	Muhto vuosttaldeaddji vánhemat eai duhtan dása .
I følge Svein Kollstrøm var det for seint å snu : – Nå blei de verste formuleringene seinere endra , men da var vi kommet så langt i arbeidet med å lage et alternativ at vi ikke ville snu .	Svein Kollstrøm čilge ahte lei menddo maŋŋit jorgalit : – Dál de rievdadedje vearrámus dajaldagaid , muhto dalle leimmet juo boahtán nu guhkás min bargguin ráhkadit molssaeavttu , ahte eat háliidan jorgalit .
Det er vanskelig å leve på nykker fra departementet .	Lei váttis eallit departemeantta hovrriid mielde .
Noen av foreldrene som var i Oslo på møte med departementet benytta anledningen til å skaffe seg kjennskap til alternativer .	Muhtun vánhemat geat ledje Oslos čoahkkinastimin departemeanttain atne liibba diđoštit molssaeavttuid .
Vi vurderte steinerskole , montessoriskole og kristen skole .	Árvvoštalaimet steinerskuvlla , montessoriskuvlla ja risttalaš skuvlla .
Etter flertallets mening var det bedre å bygge på pedagogikk enn på livssyn .	Eanetlogu oaivila mielde lei buoret hukset pedagogihka ala go eallinoainnu ala .
Noen få trakk seg da det blei klart at det ikke blei en kristen skole .	Moattis geassádedje go šattai čielggas ahte ii šatta risttalaš skuvla .
Steinerskole syntes vi var for spesielt , så vi endte med montessori .	Steinerskuvla orui min mielas menddo erenoamáš , de šattai montessoriskuvla .
Vi visste vel ikke så veldig mye om dette skoleslaget da vi starta , men i dag er de fleste glade for at vi valgte som vi gjorde .	Eat diehtán nu olu dakkár skuvllas go álggaheimmet dan , muhto dál leat eatnašat duhtavaččat go válljiimet nu mo dagaimet .
På montessoriskoler har hver elev sin egen arbeidsplass og elevene arbeider mer sjølstendig enn i andre skoler .	Montessoriskuvllain lea juohke oahppis iežas bargosadji , ja oahppit barget iešheanalaččabut go eará skuvllain .
( Foto : Svein Lund )	( Govva : Svein Lund )
I alle klasserom er det hyller med læremidler som elevene kan bruke .	Juohke luohkkálanjas leat hilduin oahpponeavvut maid oahppit sáhttet geavahit .
( Foto : Svein Lund )	( Govva : Svein Lund )
Hvorfor montessoriskole ?	Manne montessoriskuvla ?
Montessoriskolene er oppkalt etter den italienske legen Maria Montessori ( 1870–1952 ) .	Montessoriskuvla lea namas ožžon itálialaš doaktára Maria Montessori ( 1870–1952 ) mielde .
Hun utvikla en egen pedagogisk metode som ligger til grunn for montessoribarnehager og - skoler i mange land .	Son ovdánahtii iežas pedagogalaš vuogi mii lea máŋgga riikka montessorimánáidgárddiid ja - skuvllaid vuođđun .
– Hva er det viktigste med montessoripedagogikken ?	– Mii lea dehálamos montessoripedagogihkas ?
– Det er en annerledes måte å lære på , sier styrelederen .	– Lea earálágán oahppanvuohki , dadjá stivrajođiheaddji .
De siste åra har skolen vært alt for teoretisk .	Maŋimuš jagit lea almmolaš skuvla leamaš menddo teorehtalaš .
Skolen presenterer ideene bak skolen slik : « Maria Montessori erfarte gjennom sitt arbeid at når barn ble aktive på en positiv måte kunne de lære mye som i utgangspunktet virket umulig .	Skuvla ovdanbuktá iežas pedagogihka ná : " Maria Montessori vásihii bargguidis bokte ahte go mánát šadde doaimmalažžan positiivva vuogi mielde , de sáhtte oahppat olu mii ovddalgihtii orui veadjemeahttumin .
Skolen bygger på hennes pedagogiske prinsipper og metoder med en klar innebygget progresjon .	Skuvlla vuođđun leat su pedagogalaš prinsihpat ja vuogit , main lea hui čielga progrešuvdna .
I motsetning til vanlig skole som går fra det nære til det fjerne tar vi utgangspunkt i de lange linjene og « de store fortellingene » for å gi sammenheng og oversikt før vi studerer detaljene .	Nuppeláhkái go almmolaš skuvllat , mat váldet vuođu lagas birrasis ja de mannet stuorát linjjáide , de mii álgit guhkit linjjáiguin ja « stuorrá muitalusaiguin » vai oaidnit oktavuođaid ja ollislašvuođaid , ovdalgo álgit detálljaid geahččat .
Vi bruker mindre lærebøker enn andre fordi vi anvender montessorimateriell som stimulerer til aktiv tenkning og konkretiserer abstrakte termer og begreper .	Geavahit unnit oahppogirjjiid go earát , go mii geavahit montessorioahpponeavvuid mat movttiidahttet aktiivvalaš jurddašeapmái , ja mat konkretiserejit abstrákta doahpagiid ja tearpmaid .
Materiellet og oppgavene har fasit og gir elevene selv mulighet til å se om de har gjort rett .	Oahpponeavvuin ja bargobihtáin lea čoavdda , ja oahppit sáhttet de ieža geahččat leat go bargan riekta .
I tillegg til ferdig produsert materiell lager lærerne selv en stor del av materiellet som brukes .	Gárvásit ráhkaduvvon oahpponeavvuid lassin , dit bare ráhkadit oahppaheaddjit ieža stuorra oasi oahpponeavvuin mat geavahuvvojit .
Det er lite lærerstyrt undervisning .	Lea unnán oahpahus maid oahpaheaddji stivre .
Læreren er tilrettelegger og veileder som skal tiltrekke og fange barnets interesse og oppmerksomhet for nytt stoff .	Oahpaheaddji lea bagadalli ja láhčá dili nu ahte mánná geasuhuvvo ođđa fáttáide , ja nu ahte son berošta ođđa áššiid oahppat .
Når materiell er presentert , eller nytt stoff gjennomgått velger barnet selv arbeidsoppgaver blant det som er tilgjengelig og i henhold til egen plan .	Go oahpponeavvu lea presenterejuvvon dahje go ođđa ášši birra lea hállon , de mánná ieš vállje bargobihtáid daid gaskkas mat leat biddjon su ovdii , ja iežas plána ektui .
De planlegger eget arbeid alene , eller sammen med andre , de formulerer problemstillinger og planlegger presentasjonen .	Sii plánejit iežaset barggu okto dahje earáiguin ovttas , sii hápmejit čuolmmaid ja plánejit ovdanbuktima .
Eleven skal ha mulighet til å arbeide uforstyrret i lange tidsperioder og kunne konsentrere seg og fullføre en oppgave før det tar pause .	Oahppi galgá beassat ráfis bargat guhkit áiggi , galgá beassat čiekŋudit bargui ja válbmet barggu ovdalgo bisána vuoiŋŋastit .
Derfor er det tilrettelagt for individuelle pauser i løpet av øktene og felles utetid en klokketime midt på dagen .	Danin lea dilli láhččon ovttaskas bottuide bargoáiggis , ja lea oktasaš olgoáigi mii bistá olles tiimmu gasku beaivvi .
Vi er opptatt av å være mye ute og utnytte de mulighetene vi har i nærmiljøet .	Midjiide lea dehálaš leat olu olgun ja geavahit lagasbirrasa vejolašvuođaid .
Klasserommene er innredet etter fag , slik at elevene vet nøyaktig hvor de finner materiell og litteratur .	Luohkkálanjat leat fágáid mielde hábmejuvvon , nu ahte oahppit álo dihtet juste gokko gávdnet oahpponeavvuid ja čáppagirjjálašvuođa .
Disse har fargekoder etter et spesielt system og progresjon .	Dáin leat ivdnekodat dihto systema ja progrešuvnna mielde .
Elevene er delt inn i trinn – aldersblandede grupper ; 1. til 3. klasse , 4. til 7. klasse og ungdomstrinnet 8. til 10. klasse . »	Oahppit barget seahkalas joavkkuin , 1.–3. ceahki , 4.–7. ceahki ja nuoraiddássi 8.–10. ceahki . "
– Det er ikke gjort over natta å bygge opp en montessoriskole , forteller rektor .	– Montessoriskuvlla ii sáhte ovtta ijas hukset , muitala rektor .
– Derfor er vi fortsatt under oppbygging .	– Danin leat ain huksemin skuvlla .
Man regner med at det tar 10–15 år å gjennomføre montessoripedagogikken fullt ut .	Rehkenasto ain ádjánit 10-15 jagi ollásit čađahit montessoripedagogihka .
– Bevisste foreldre velger det de tror er den beste pedagogikken for ungene sine , sier styrelederen .	– Dihtomielalaš váhnemat válljejit dan maid sii atnet buoremus pedagogihkkan mánáidasaset , lohká stivrajođiheaddji .
– Dette er i dag viktigere enn spørsmålet om samisk læreplan .	– Dát dat lea dál dehálabbot go sámi oahppoplána-gažaldat .
Man kan ikke drive en skole i årevis bare på ei sak .	Ii sáhte skuvlla jođihit jahkeviissaid ovtta ášši geažil .
Når vi har starta montessoriskole er det derfor mye mer som ligger bak enn misnøye med den samiske læreplanen .	Go mii leat álggahan montessoriskuvlla , de lei danin olu eará mii lea duogábealde go dušše duhtameahttunvuohta sámi oahppoplánii .
Ideer om privatskole fantes i Tana før samisk læreplan kom opp – som alternativ til offentlig skole .	Jurdagat priváhtaskuvlla birra ledje Deanus ovdal go sámi oahppoplána bođii – almmolaš skuvlla molssaeaktun .
Ikke rikmannsskole	Ii fal riggáid skuvla
Når vi hører om privatskoler , tenker vi gjerne på skoler for barn av rike foreldre .	Go gullat priváhtaskuvllaid birra , de jurddašit dávjá skuvllaid riggáid mánáid várás .
Er montessoriskolen en rikmannsskole ?	Lea go montessoriskuvla riggáid skuvla ?
– Det argumentet kjenner jeg godt , sier Svein Kollstrøm .	– Dán ákka dovddan bures , dadjá Svein Kollstrøm .
– Før vi begynte med dette , var jeg ikke tilhenger av privatskole .	– Ovdal go dáinna álggiimet , de in dorjon priváhtaskuvllaid .
Vi er jo oppvokst i et sosialdemokrati .	Mii han leat bajásšaddan sosialdemokratiijas .
For å få en privatskole som ikke er for rike folk , og det er ikke denne , så må vi faktisk jobbe ganske mye sjøl .	Jus galgat fidnet priváhtaskuvlla nu mo dát , mii ii leat dušše riggáid várás , de fertet ieža maid olu bargat .
Vi driver skolen på statstilskudd med tillegg av litt foreldrebetaling .	Mii jođihit skuvlla stáhtadoarjagiin , dasa lassin mákset váhnemat veaháš .
Denne er på 800 kr. pr. måned for første barn , deretter 400 kr. pr. barn .	Sii mákset 800 ru. mánnosaččat vuosttaš mánás , dasto 400 ru. mánnui eará mánáin .
I tillegg driver foreldrene mye dugnadsinnsats , som vask og vedlikehold , kjøring og tilsyn .	Dasa lassin barget váhnemat olu nuvttá , sii basset skuvlla , hoidejit dan , bearráigehččet dálu ja fievrridit mánáid .
I tillegg hender det at vi får gaver .	Muhtumin oažžut skeaŋkkaid velá .
– Lærerne har også stått veldig på , legger Anne Smeland til , De har gjort mye ubetalt arbeid på overtid , skulle vi ha betalt for alt , hadde det aldri gått rundt .	– Oahpaheaddjit leat maid duođaid bargan , lasiha Anne Smeland . Sii leat olu nuvttá bargan bargoáiggi maŋŋá , jus galggašeimmet buot máksit , de eat livčče birgen .
Vi er svært bevisste på økonomi .	Leat hui dihtomielalaččat ekonomiijas .
Siden vi ikke er en del av kommunens innkjøpsordning , velger vi sjøl hvilke forhandlere vi vil kjøpe fra .	Go eat leat oassin gieldda sisaoastinvuogádagas , de mearridit ieža gos oastit .
For foreldrene er det viktig at skolepengene er lave .	Váhnemiidda lea dehálaš ahte lea govttolaš skuvlamáksu .
Det skal være en skole for alle , ikke en rikmannsskole .	Galgá leat skuvla buohkaid várás , ii fal riggáid mánáid várás .
Gjennomsnittsinntekta blant foreldrene er heller under enn over gjennomsnittet i kommunen .	Min váhnenjoavkku gaskamearálaš sisaboahtu lea baicce unnit go muđui gielddas .
Vi må også si at mange lærere og ledelsen på de offentlige skolene i Tana har vært veldig greie med oss .	Fertet maid lasihit ahte máŋga oahpaheaddji ja jođiheaddji Deanu almmolaš skuvllain leat duođaid leamaš šiega minguin .
– Må man ha noen spesiell utdanning for å være lærer ved en montessoriskole ?	– Dárbbaša go erenoamáš oahpu beassat montessoriskuvlla oahpaheaddjivirgái ?
– Det er ønskelig at lærerne på skolen er montessoripedagoger .	– Livččii gal buoremus ahte skuvlla oahpaheaddjit leat montessoripedagogat .
Å rekruttere ferdig utdannede montessorilærere har vist seg vanskelig .	Leat vásihan ahte lea váttis háhkat oahppan montessorioahpaheaddjiid .
I Norge har Norwegian Montessori College gitt tilbud om montessoripedagogutdanning i flere år .	Norggas lea Norwegian Montessori College máŋga jagi fállan montessoripedagogihkkaoahpu .
Dette studiet er basert på to år med intensive sommerkurs i Oslo hvor en lærer fag og metodikk med praktisk eksamen i oktober .	Studeanta oahppá fágaid ja metodihka guovtti jagi intensiivvalaš geassekurssas , de lea geavatlaš eksámen golggotmánus .
Teoridelen er nettbasert med innlevering av essays , diskusjonsforum osv. og ei ukes skriftlig hjemmeeksamen .	Teoriijaoasi lohká interneahta bokte , das leat esseijat , digaštallanlatnja jna. ja vahkkosaš ruovttueksámen .
Noen studenter reiser til utlandet , hvor de har egne lærerskoler .	Muhtun studeanttat mannet olgoriikii , doppe leat sierra oahpaheaddjiskuvllat .
Høsten 2004 starter Høgskolen i Nesna med årsstudium i montessoripedagogikk , desentralisert over to år .	2004 ’ čavčča álggaha Nesna allaskuvla montessoripedagogihka jahkeovttadaga , maid sáhttá oasseáiggis lohkat guovtti jagi badjel , ja lea lávdaduvvon oahppu .
For å få starte opp en montessoriskole er det et minimumskrav at minst en lærer har utdanning i montessoripedagogikk .	Ferte leat unnimusat okta oahpaheaddji geas lea montessoriduogáš ovdal go beassá montessoriskuvlla álggahit .
Da skolen startet opp fikk vi tak i en utdanna montessoripedagog som hadde arbeidet ved en skole i USA .	Go skuvla álggahuvvui dás , fidniimet deike montessoripedagoga gii lei bargan USA:s .
I år har vi to ferdig utdanna montessoripedagoger og en som er ferdig i oktober 2004 .	Dán jagi leat mis guokte montessoripedagoga , ja vel okta geargá montessorioahpus golggotmánu 2004:s .
Det har vært stor utskiftning i personalet og vi satser på å rekruttere lærere med lokal tilknytning i tillegg til litt import sørfra .	Leat leamaš olu molsumat bargoveagas , ja geahččalit dál háhkat báikkálaš oahpaheddjiid deike mátta-norgga oahpaheddjiid lassin .
Noen av de ansatte har allmennlærerutdanning , mens andre har fag fra universitetet .	Muhtun oahpaheaddjit leat vázzán dábálaš oahpaheaddjioahpu , earát ges leat fágaid lohkan universitehtas .
– Allerede på de første møtene som var om å danne privatskole blei det tatt opp om at de som ville det skulle ha anledning til å lære samisk eller finsk som andrespråk .	Ii leat makkárge " ii fal sápmi " - skuvla – Dalle juo go čoahkkáneimmet vuosttaš háviid hállat priváhtaskuvlla vuođđudeamis , de loktejuvvui ášši sáme- ja suomagiel nubbingieloahpahusas .
Det er motsatt av det som blei framstilt om at vi var rasister som ikke ville ha noe med det samiske å gjøre .	Lea áibbas nubbeláhkái go dan maid mediat leat ovdanbidjan , ahte mii leimmet mahkáš rasisttat geat eat háliidan makkárge dahkamuša sámevuođain .
Av 69 elever har i dag 15 samisk som andrespråk , mens 30 har finsk .	69 ohppiin leat dál 15:s lohkamin sámegiela nubbingiellan , ja 30:s lohket suomagiela .
Vi har ikke lykkes i å rekruttere egen samisk lærer og baserer oss på timelærere som også arbeider på andre skoler .	Eat leat nagodan fidnet iežamet sámegieloahpaheaddji , fertet duhtat tiibmooahpaheaddjiide geat maiddái barget eará skuvllain .
Begge gir uttrykk for å trives med arbeidet her , uten å oppleve det som et problem at skolen i sin tid starte opp som en protest mot samisk læreplan .	Goappašagat dadjaba loaktit hui bures dáppe bargat , eaba ge vásit makkárge váttisvuohtan ahte skuvla álggus vuođđuduvvui sámi oahppoplána proteastan .
– Hva er det som avgjør elevenes eller foreldrenes valg av språk ?	– Mii mearrida ohppiid dahje váhnemiid giellaválljema ?
– Mange her i Tana er etnisk blanda , sier Svein Kollstrøm .	– Máŋggas dáppe Deanus dovdet gullevašvuođa máŋgga čerdii , lohká Svein Kollstrøm .
– De som velger samisk eller finsk har det jo gjerne i slekta .	– Sii geat válljejit sámegiela dahje suomagiela bohtet dávjá sáme- dahje suomasogas .
I stor grad velger elevene sjøl , i en del tilfeller velger søsken forskjellig .	Eanáš háviid oahppit ieža válljejit , muhtumin válljejit oarbinaččat ( oappát ja viellját ) ge iešguđetlágán giela .
Det viser at også annet enn familiebakgrunnen spiller inn .	Dát fas čájeha ahte ii leat álo sohkaduogáš mii mearrida .
Mine unger har finsk .	Mu mánát lohket suomagiela .
Far min var fjerde generasjons kven i Norge , men kunne ikke noe norsk da han begynte på skolen .	Áhččán lei 4. buolvva kveana Norggas , muhto ii máhttán ii veaháge dárogiela go skuvlii álggii .
Mor mi var norsk .	Eadnán lei rivgu .
Far min ville ikke lære oss finsk , så jeg snakker ikke finsk , men jeg vil at barna mine skal lære det .	Áhččán ii háliidan midjiide oahpahit suomagiela , nu ahte mun in hála suomagiela .
– Du må ta med en ting , sier Svein Kollstrøm til slutt : – En fordel med denne skolen er at vi foreldre har fått et annet forhold til lærerne , nå har vi mye mer kontakt .	– Don fertet ovtta ášši oažžut ovdan , loahpaha Svein Kollstrøm : – Ovdamunni dáinna skuvllain lea ahte mii váhnemat leat fidnen olu buoret oktavuođa oahpaheaddjiiguin .
Andre artikler i Samisk skolehistorie 2	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 2
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 2 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 2 .
Davvi Girji 2007 .	Davvi Girji 2007 .
Sigbjørn Hølmebakk :	Sigbjørn Hølmebakk :
Karasjoks lokale pave	Kárášjoga báikkálaš páva
Sigbjørn Hølmebakk ( Foto utlånt av Arnstein Hølmebakk )	Sigbjørn Hølmebakk ( Gova luoikan Arnstein Hølmebakk )
Striden om samisk språk i skolen har vært hardere i Karasjok enn noen andre steder , og særlig skarp var den rundt 1960 .	Nággu oččodit skuvlii sámegiela lea leamaš garrasat Kárášjogas go gostege eará guovlluin , ja dat lei erenoamáš garas 1960 áiggiid .
To av dem som sto mest sentralt i striden var Hans Rønbeck og Bjørn Aarseth , og et av høydepunkta var da Rønbeck som skolestyreformann forsøkte å hindre at Aarseth skulle få jobben som undervisningsleder ( rektor ) ved Karasjok ungdomsskole .	Guovttis geat leigga nákku guovddáš olbmot , leigga Hans Rønbeck ja Bjørn Aarseth , ja bárisnággu lei dalle go Rønbeck skuvlajođiheaddjin geahččalii hehttet Aarsetha beassamis Kárášjoga nuoraidskuvlla oahpahusjođiheaddji ( rektor ) virgái .
I Samisk skolehistorie 1 brakte vi Sigrunn Rønbecks minner fra denne tida og noen sitater fra Hans Rønbeck .	Sámi skuvlahistorjjá vuosttaš girjjis buvttiimet Sigrunn Rønbecka muittuid dán áiggis ja moadde sitáhta Hans Rønbeckas .
Her har vi funnet fram et dokument fra 1959 som skildrer språkstriden fra et motsatt synspunkt .	Dál gis leat gávdnan čállosa 1959:s mii muitala giellanákku birra nuppi oaidnin sajis .
Artikkelen Karasjoks lokale pave , som er skrevet av forfatteren Sigbjørn Hølmebakk , blei trykt som kronikk i Dagbladet 25.06.1959 .	Karasjoks lokale pave-artihkkalis , man girječálli Sigbjørn Hølmebakk lea čállán , almmustahttui kronihkkan Dagbladetis 25.06.1959 .
Den er også trykt i essaysamlinga Hundevakt Grålysning , som kom ut i 1974 .	Dat lea maiddái almmustahtton Hundevakt Grålysning-essayčoakkáldagas , mii ilmmai 1974:s
Sigbjørn Hølmebakk ( 1922–81 ) var født i Flekkefjord og bodde mesteparten av livet i Oslo .	Sigbjørn Hølmebakk ( 1922–81 ) riegádii Flekkefjordas ja ásai eanaš áiggi Oslos .
Han bodde et par år i Finnmark , mest i Vadsø .	Son orui moadde jagi Finnmárkkus , eanaš áiggi Čáhcesullos .
Hølmebakk skreiv både noveller , romaner , skuespill og ei ungdomsbok .	Hølmebakk čálii sihke noveallaid , románaid , čájálmasaid ja nuoraidgirjji .
Romanen Fimbulvinteren , om raseringa av Finnmark 1944 , blei filmatisert under tittelen Brent jord .	Fimbulvinteren – romána mii gieđahalai Finnmárkku boaldima ja bilidemiid 1944:s , ráhkaduvvui filbman , man namma šattai Brent jord .
Hølmebakk var aktiv i avisa Orientering og en av initiativtakerne til stiftinga av Sosialistisk Folkeparti .	Hølmebakk lei aktiiva Orientering-áviissas ja son lei okta dain , geat álggahedje Sosialisttalaš Álbmotbellodaga ( Sosialistisk Folkeparti ) .
Det ville være feilaktig å tro at kampen om samnorsken er vårt eneste språkproblem i dag .	Lea boastut navdit ahte oktasašdárogiela nággu lea min áidna giellačuolbma dál .
Her oppe i Finnmark raser en strid som er minst like intens og fylt av lidenskaper , selv om den ikke er gjenstand for den samme publicity som den språklige hvirvelvind sørpå .	Dáppe Finnmárkkus leat sátnádallamat mat seamma láhkai čuhcet olbmuid dovdduide , vaikko dat ii eisege beakke nu viidát go lulliguovlluid giellabiekkat .
Men likevel er striden minst like forbitret , selv om den foregår i det stille .	Muhto datte lea nággu seamma vaššái , vaikko dát ii gulustuva gosage .
Samene er et stillfarende folk , og det er nettopp om det samiske språk at striden pågår .	Sámit eai lea guhkásgullojeaddjit , ja sámegiella leage riidofáddán .
Men språkstriden er bare det ytre tegn , frontlinjen i en kamp hvor større ting står på spill .	Muhto giellanággu lea dušše olgguldas mearka , dat dat vuojiha doaru stuorát fámuid vuostá .
Til syvende og sist er det et spørsmål om samenes være eller ikke være , om de skal fortsette som egen folkegruppe med sitt språk , sin særegne kultur og tradisjon , eller om denne minoritet skal opphøre å eksistere .	Loahpaloahpas leage jearaldat ahte lea go sápmelaččain mihkkege doaivagiid , galget go sii šat sáhttit eallit sierra álbmogin mas lea sierra giella , sierralágan kultuvra ja árbevierut , vai galgá go dát unnitloguálbmot luohpat leahkimis sierra álbmogin .
Selv om motsetningene til en viss grad er geografisk betinget – det er jo særlig i de samisktalende distrikter at spørsmålet er aktuelt – er det likevel ikke nok å si at det dreier seg om et motsetningsforhold mellom samer og nordmenn .	Vaikko vel vuostefámut leat muhtun muddui geográfalaččat eaktuduvvon – lea erenoamážit sámegielat guovlluin dát gažaldat lea áigeguovdil – de ii leat doarvái dadjat ahte dát nággu lea sápmelaččaid ja norgalaččaid gaskkas .
En finner samer blant de ivrigste fornorskningstilhengere , på samme måte som nordmenn ofte er de beste talsmenn for samisk språk og kultur .	Maiddái leat sápmelaččat daid searvvis , geat áŋgirepmosit barget dáruiduhttimiin , seamma láhkai go norgalaččatge dávjá leat sámi giela ja kultuvrra bisuhanbarggu áŋgiris ovddasmannit .
Men grenselinjen er likevel klar nok , og sterkt forenklet ser den slik ut :	Muhto rádjá gal lea datte čielggas , ja hirbmadit álkiduvvon , de dat lea dákkár :
Den ene gruppe mener at den eneste sjanse samene har for å møte den moderne tidsalder som nå for full fart er i ferd med å erobre Finnmark , er nettopp å bygge på den samiske egenart og kulturtradisjon .	Nubbi joavku oaivvilda ahte sámi sierranasvuođa ja kulturárbbi vuođul lea áidna vuohki mo sápmelaččat sáhttet searvat ođđaáigái , mii dál lea bárrahassii leavvamin Finnmárkui .
Bare på denne måte har de muligheter til å hevde seg på like fot .	Dušše dán láhkai lea sis vejolašvuohta birgehaddat seamma dásis .
Derfor er det en livsbetingelse at det samiske språk blir holdt i hevd .	Danin lea sin eallineaktu ahte sámegiella doalahuvvo .
Motparten mener at dette er romantisk ønsketenkning .	Nubbi joavku gis oaivvilda ahte dát lea dušše románttalaš háliidus .
Samene er nordmenn , og de må ta konsekvensen av det .	Sápmelaččat leat norgalaččat , ja sii fertejit dan dohkkehit .
Samisk språk og kultur er bare en hindring som helst bør ryddes av veien .	Sámi giella ja kultuvra leat dušše hehttehussan , ja man gal berre duvdilit eret .
Kast koften og komagen på bålet , glem at du er same , og fram for alt : glem ditt samiske språk , så skal du være min bror og du skal lenge leve i landet !	Bálkes gávtti ja čázehiid dollii , vajáldahte ahte leat sápmelaš , ja deaŧaleamos : vajáldahte sámegielat , don dalle beasat leahkit mu vielljan ja don beasat eallit guhká dán riikkas !
Det har seg slik at i Karasjok – samenes hovedstad – skal planene om den linjedelte 9-årige skole nå settes i verk .	Lea áddehahtti ahte lea vuosttažettiin skuvllas gos dát nággu oidno buoremusat , ja dál gis ođđa skuvlaláhka lea suhttadan olbmuid .
Ordinært vil ungdomsskolen få to linjer : G-linjen for dem som tenker å begynne på gymnaset , Y-linjen , som er en yrkesforberedende linje .	Lea nu ahte Kárášjogas – sámiid oaivebáikkis – galget suorgejuhkkojuvvon 9-jagi skuvlla plánat duohtandahkkojuvvot .
I Karasjok er det også planlagt en reindriftslinje ( R-linjen ) som særlig er beregnet på fjellsamene .	Oahppit besset vázzit guđa jagi álbmotskuvlla ja golmma jagi suorgejuhkkojuvvon nuoraidskuvlla .
Elevene vil her få spesiell undervisning i reinmerking , kartlesning , flora etc. , og det er meningen at elevene en del av tiden skal bo i telt inne på vidda .	Dábálaččat šaddet guokte suorggi nuoraidskuvlii : G-suorgi , daidda geat leat jurddašan álgit gymnásii , Y-suorgi gis lea fidnoráhkkaneaddji suorgi .
Samisk språk vil her også få en stor plass .	Sámegiella oažžu dás stuorra saji .
Mannen som har utarbeidet undervisningsplanene for reindriftslinjen , er lærer Bjørn Aarseth , som i ti år har vært lærer i Karasjok kommune .	Almmái , gii lea ráhkadan boazodoallosuorggi oahppoplánaid , lea oahpaheaddji Bjørn Aarseth , gii logi jagi lea bargan Kárášjoga gieldda oahpaheaddjin .
Da stillingen som undervisningsleder ved ungdomsskolen ble lyst ledig , var han en av søkerne .	Dalle go nuoraidskuvlla oahpahusjođiheaddjivirgi almmuhuvvui rabasin , de lei son okta , gii ozai dasa .
Det er dessverre nødvendig å peke på som et poeng at lærer Aarseth er kjent som en motstander av Arbeiderpartiet .	Dađibahábut lea dárbbašlaš dás fuomášahttit ahte Aarsetha dovdet Bargiidbellodaga vuostálastin .
I Karasjok er dette ensbetydende med å falle i unåde hos bygdas mektigste mann – Hans Rønbeck .	Kárášjogas dat mearkkašii ahte beassá dovdat báikki fámoleamos albmá – Hans Rønbecka – vuostehágu .
Den som ikke kjenner Hans Rønbeck i Karasjok , har aldri satt sine ben i Karasjok .	Dat , gii ii dovddaš Hans Rønbecka Kárášjogas , son gal ii leat goassege fitnan Kárášjogas .
Det er umulig å gi ham noen titel , han innehar så mange verv at det er vel bare ham selv som kan holde rede på dem alle .	Sutnje lea hui váttis addit virgenamahusa , sus ledje nu ollu doaimmat ahte dáidá dušše son ieš gii diehtá man ollu ledje oktiibuot .
Tidligere var han kommunens kontorsjef , men måtte gi avkall på denne stilling da de mange ombud truet med kommunal forstoppelse .	Ovdal lei son gieldda kántorhoavda , muhto fertii cealkit dán virggi eret go su máŋga doaimma áite gielddalaš buđđosemiin .
Nå er han bl. a. likningssjef , og først og fremst formann i Karasjok Arbeiderparti , som har en sterk stilling i bygda .	Dál son lea ee. livnnethoavda , ja vuosttažettiin Kárášjoga Bargiidbellodaga ovdaolmmoš , bellodat mas lea stuorra fápmu báikkis .
Mange medgir at han er en dyktig mann , flere klager over den makten han har fått , mens alle er enige om at han er « fornorskningens » mest rabiate talsmann i hele Finnmark fylke .	Ollugat mieđihit ahte son lea čeahpes almmái , muhtumat váidalit go sus lea dat fápmu mii sus lea , ja buohkat leat ovttaoaivilis ahte son lea « dáruiduhttima » goaddáseamos ovddasmanni olles Finnmárkku fylkkas .
Han er medlem av skolestyret , hvor Arbeiderpartiet har flertall , og her dirigerer han sine tropper .	Son lea skuvlastivrra lahttu , ja das lea Bargiidbellodagas eanetlohku , ja doppe son stivre iežas veaga čavga gieđain .
Da stillingen som undervisningsleder ved ungdomsskolen skulle tilsettes , var lærer Aarseth den desidert beste kandidat .	Go nuoraidskuvlla oahpahusjođiheaddjivirgái galggai biddjot olmmoš , de dasa lei oahpaheaddji Aarseth buot buoremus evttohas .
Men Rønbeck anså ansettelsen av Aarseth som et alvorlig slag mot « fornorskningslinjen » , og med Arbeiderpartiets flertall i skolestyret , fikk han drevet igjennom et vedtak som stiller den meget omtalte lærernød i Finnmark i et noe merkelig lys .	Muhto Rønbecka mielas lei Aarseth heajumus mii sáhteš dáhpáhuvvat , go son sáhtii heađuštit « dáruiduhttináigumuša » , ja go Bargiidbellodagas lei eanetlohku skuvlastivrras , de son oaččui sin dahkat dakkár mearrádusa mii ii orron mangeláhkai soahpamin dan duohtavuhtii ahte Finnmárkkus duođaid váilo oahpaheaddjit .
Vedtaket lød : « Skolestyret anser ingen av søkerne kvalifisert , og foreslår derfor stillingen lyst ut på ny . »	Mearrádus čuojai ná : « Skuvlastivra ii ane ovttage ohcci dohkálažžan , ja evttoha almmuhit virggi ođđasit . » .
Mindretallet forlangte tilført protokollen at de anså lærer Aarseth fullt ut kvalifisert , men dette blir for meget for Rønbeck , den mektige mann .	Unnitlohku gáibidii lasihit beavdegirjái ahte sii gal atnet oahpaheaddji Aarsetha ollásit dohkálažžan , muhto dán ii duddon gal Rønbeck , fámolaš almmái .
I vill affekt forlanger han , uten å i samrå seg med sine partifeller , å få innført i protokollen at Aarseth manglet de personlige egenskaper som stillingen krevet .	Moaris son gáibidii , almmá jearakeahttá bellodatustibiinnis , lasihit beavdegirjái ahte Aarsethas váilot persovnnalaš iešvuođat , mat leat dárbbašlaččat dán virggis .
Men for en gangs skyld går samvittigheten foran partitukten , og her lider Rønbeck sitt første nederlag .	Muhto aiddo dán háve gal duvdila oamedovdu bellodatduorggaid eret , ja dál Rønbeck vuoittahallá vuosttaš geardde .
Partifellene nekter å gå med på denne grunnløse offentlige sjikane mot en mann som i ti år har arbeidet utrettelig for bygdas beste .	Bellodatustibat biehttalit mieđiheames dán láhkai almmolaččat oaguhit vigihis albmá , gii logi jagi lei gillilit bargan gildii buorrin .
For selv Rønbeck kan ikke skjule at Aarseth nyter stor anseelse i bygda , og han vet også at det knapt finnes den mann i landet som er bedre kvalifisert til stillingen enn nettopp lærer Aarseth .	Ii Rønbeckge sáhte čiegadit ahte Aarsetha atne alla árvvus báikkis , ja son diehtá maiddái ahte dán riikkas ii galgga báljo gávdnot almmái , gii lea eanet dohkálaš dán virgái go aiddo oahpaheaddji Aarseth .
I årevis har han arbeidet for å stå best mulig rustet som lærer , og hans utdannelse taler for seg selv .	Son lea ollu jagiid juohke láhkai ráhkkanan oahpaheaddjiámmáhii , ja su oahppu duođaštage dan .
Han har lærerskole , lærerhøyskole , bibliotekkurs , kurs i administrasjon , to kurs i Sverige der han studerte samiske skoleforhold , Idrettshøyskolen i Danmark og endelig har han i et Fulbrightstipendiat studert skoleforhold i språkblandede distrikter i Amerika , særlig i de områdene hvor indianerne danner språklige minoriteter .	Sus lea oahpaheaddjiskuvla , oahpaheaddjiallaskuvla , girjerájuskursa , hálddahuskursa , guovttevahkkosaš kursa Ruoŧas , gos son logai sámi skuvladilálašvuođaid birra , Valáštallanallaskuvla Danmárkkus ja son lea maiddái Fulbright-stipendiáhttan lohkan skuvladilálašvuođaid máŋggagielatguovlluin Amerihkás , erenoamážit dain guovlluin gos indiánat leat gielalaš unnitloguálbmogat .
Han snakker selvfølgelig også samisk .	Son máhttá dieđusge maiddái sámegiela .
Det er denne mann Karasjok skolestyre stempler som uskikket til undervisningsleder .	Dán albmá dat skuvlastivra cealká ahte ii dohkke doaibmat oahpahusjođiheaddjin .
Ved et tilfelle er skoleinspektøren i Karasjok avskåret fra å gi innstilling i saken , p. gr. a. slektskapsforhold med lærer Aarseth .	Dál ii sáhttán Kárášjoga skuvlainspektevra cealkit maidege áššái , go son lei oahpaheaddji Aarsetha fuolki .
Tilsynelatende kunne det se ut som Rønbeck hadde seiret .	Orui leamen nu ahte Rønbeck lei vuoitán .
Men heldigvis var det ikke alle som bøyet seg under partipisken .	Muhto lihkus eai buohkat vuollánan bellodatduorggaide .
Bygdekunstneren Per Hætta , som selv er same og fremtredende medlem av Karasjok Arbeiderparti , har kjempet med nebb og klør mot Rønbeck i denne saken .	Báikki dáiddár Per Hætta , gii ieš lea sápmelaš ja Kárášjoga Bargiidbellodaga guovddáš miellahttu , doarui bátnegáski Røndbecka vuostá .
Da han ikke fikk medhold i sitt lokale partilag , som Rønbeck behersker , søkte han hjelp utenfra .	Go ii ožžon beallásis iežas báikkálaš searvvi , man Rønbeck hálddašii , de fertii ohcalit veahki eará sajis .
I en stor artikkel , hvor han bl. a. belyser de vansker som møter samiske barn i skolen når de skal stå overfor en lærer hvis språk de ikke forstår , beskylder han Rønbeck for å motarbeide de samiske interesser og han roper et varsko mot Rønbecks partiterror .	Stuorra artihkkalis , mas son ee. čilge váttisvuođaid maid sámi mánát šaddet vásihit skuvllas go galget geahččalit gulahallat dakkár oahpaheddjiin , gean giela eai máhte , son sivahallá Rønbecka vuostálastit sámi beroštumiid ja son fuomášahttá mo Rønbeck vuortnuha bellodaga olis .
Det fatale er nå at Vest-Finnmark Arbeiderblad nekter å ta inn artikkelen , medmindre partiet har gitt den sin velsignelse .	Muhto vuorrástuvvá go Vest-Finnmark Arbeiderblad-áviisa ii dáhto almmuhit artihkkala , earret dalle jos bellodat nu suovvá dahkat .
Hva som deretter har foregått på partikammerset kan en gjette seg til av det faktum at Hætta måtte gå til en høyreavis for å få sin artikkel trykket .	Mii dan maŋŋá leaš dáhpáhuvvan bellodaga seinniid siskkabealde , sáhttit dušše árvvoštallat go Hætta fertii bivdit olgešbellodatáviissa almmuhit artihkkala .
Han har tidligere vært truet med å bli utstøtt av sitt parti på grunn av sine avvikende meninger , og nå henger eksklusjonsøksa igjen over hans hode .	Su leat ovdal jo áitán lihccut bellodatmiellahttun go sus leat earálágan oaivilat , ja dál vuot ii leat diehtu man guhká son birgeha iežas miellahttuvuođa .
Men opposisjonen har likevel båret frukt .	Muhto opposišuvdna lea datte váikkuhan juoga buorrái .
I et nytt skolestyremote led Rønbeck sitt annet nederlag .	Ođđa skuvlastivračoahkkimis Rønbeck šattai nuppe geardde vuoittahallat .
Etter fire timers opprivende debatt , fattet skolestyret vedtak om å beklage sin tidligere uttalelse .	Njealjediibmosaš garra ságastallama maŋŋá , skuvlastivra mearridii šállošit ovddeš cealkámušas .
Rønbeck unnlot riktignok å møte før avstemningen var foretatt og han uttalte etterpå at han ville stemt mot , men alle er klar over at dette bare var en tom manøvre for å dekke over tilbaketoget .	Rønbeck gal ii boahtán eisege dohko ovdal jienasteami ja maŋŋá son celkkii ahte son gal livččii jienastan vuostá , muhto buohkat dihte ahte dát ii lean go juotna su beales mo čiegadit geassádeami .
Når han lot det skje , var det kun fordi stillingen ellers sto i fare for å bli blokert av lærerorganisasjonene .	Go son divttii nu dáhpáhuvvat , de lei dušše danin go virggi sáhtte oahpaheaddjiorganisašuvnnat bissehit .
Jeg ankom til Karasjok umiddelbart etter at møtet var ferdig , og fikk dessverre ikke anledning til å følge debatten .	Mun bohten Kárášjohkii dalá maŋŋá čoahkkima , ja in beassan čuovvut ságastallama .
Det ble sterkt beklaget at Dagbladets korrespondent dukket opp i Karasjok på det nåværende tidspunkt , og til en viss grad kan en også forstå at partene nødig vil uttale seg .	Ii adnojuvvon buorren ahte Dagbladet korrespondeanta bođii Kárášjohkii aiddo dál , ja sáhttá gal muhtun muddui áddet manne bealit eai háliidan cealkit maidege .
Lærerne ved skolen håper at det igjen kan opprettes et godt forhold til skolestyret , og Rønbeck selv nekter å uttale seg nærmere om bakgrunnen for striden og kommer med sterke henstillinger om å droppe saken .	Skuvlla oahpaheaddjit sávvet ahte fas sáhtášedje šaddat buorit oktavuođat skuvlastivrii , ja Rønbeck ieš biehttala cealkimis duođi eambbo manne nággu lei šaddan ja dáhttu vajáldahttit ášši .
Han nevner at det bare har vært faglige hensyn som har vært avgjørende for ham , og da jeg nevner Hættas artikkel , feier han det av med at ingen legger vekt på det Hætta sier .	Son dadjá ahte leat dušše fágalaš bealit mat leat leamaš deaŧalaččamusat sutnje , ja go namuhan Hætta artihkkala , de son dušše láhttestii ahte ii oktage beroš das maid Hætta dajaš .
Her vurderer han utvilsomt feil .	Dás son árvvoštallá áibbas boastut .
noen dager , sitter jeg igjen med inntrykket av at Hætta har sterk støtte , selv blant Arbeiderpartiets medlemmer .	Go lean leamaš moadde beaivvi Kárášjotguovllus , de lean vávján ahte Hætta dorjot ollugat , maiddái Bargiidbellodaga miellahtut .
Han snakker samenes sak , blir det sagt .	Son hállá sámiid ášši , dadjet doppe .
Rønbeck er en fiende av alt som er samisk , han har bodd her i en menneskealder og har ennå ikke lært et ord av språket , han kjemper mot reindriftslinjen i den nye ungdomsskolen , han bekjemper samiskundervisningen og hevder at de beste lærerne er de som ikke snakker samisk , enda enkelte kretser her , som f. eks. Grensen Skole , har 100 % samisktalende befolkning .	Rønbeck vašuha buot mii leaš sápmelažžii gullevaš , son lea ássán dáppe olbmoagi iige vel leat oahppan sánige sámegiela , son vuosttaldii boazodoallosuorggi álggaheames ođđa nuoraidskuvlii , son geahččala hávkadit sámegieloahpahusa , ja čuoččuha ahte buoremus oahpaheaddjit leat dat geat eai máhte sámegiela , vaikko muhtun biiriin , nugo omd. Rájá Skuvllas leat 100% sámegiel hálli olbmot .
Ja , han har til og med nektet å diskutere den nye skoleloven for at det ikke skal bli kjent at samisk er oppført som undervisningsspråk .	Jo , son lea maid biehttalan ságastallamis ođđa skuvlalága birra vai mat ii šatta dovddusin ahte sámegiella lea biddjon oahpahusgiellan .
Men hva hjelper det at partiet og myndighetene i Oslo sier at vi samer skal få lov å lære vårt eget språk .	Muhto maid bat dat veahkeha go bellodat ja eiseválddit Oslos dadjet ahte mii sámit galgat beassat oahppat iežamet giela .
Her i Karasjok er det Rønbeck som bestemmer , og hvis noen vil si noe annet enn det han mener , må han gå til en høyreavis .	Dáppe Kárášjogas lea Rønbeck guhte mearrida , ja jos jo leaš muhtin geas leat eará oaivilat go sus , de son ferte mannat olgešbellodatáviisii .
Politikk er noe skitt !	Politihkka lea dušši !
Det er heller ikke så merkelig at en så dyktig mann som Rønbeck kan skape seg den sterke posisjon han har i dag .	Ii leat datge nu ártet ahte nu čeahpes almmái go Rønbeck sáhttá alcces láhčit nu nana dili go sus lea dál .
Det er en voldsom utvikling igang innen kommunen , bl. a. ligger Karasjok blant de beste i landet når det gjelder nyrydding .	Gielda dál ovdána juohke láhkai , omd. lea Kárášjohka buoremusaid searvvis riikkas gos eatnamiid barget .
Og sett med planøkonomiske øyne er det rimelig at samisk språk og kulturtradisjon blir sett på som en alvorlig hindring .	Go geahččá plánaekonomalaččat , de lea govttolaš sámegiela ja kulturárbbi atnit duođaid hehttehussan .
Et annet spørsmål spiller også inn – forholdet til de norske .	Lea maid eará gažaldagas sáhka – oktavuohta norgalaččaide .
Uten tvil føler mange samer seg underlegne , og det å bli tatt for norsk er ofte deres høyeste ønske , særlig hvis de kommer utenfor bygdas grenser .	Ii leat oppa eahpideamesge , ollu sápmelaččat dovdet iežaset vuolibun , ja sii sakka háliidit ahte earát galget sin navdit norgalažžan , erenoamážit go leat eará báikkiin .
Det er et gammelt ordtak her oppe : « En skal ikke rote så lenge i slekta før komagen stikker fram . »	Dološ sátnevájas dáppe leage : « Ii dárbbaš guhkás guorrat soga ovdalgo čázetnjunit ihtet . »
Den beste måten å skjule komagen på , er å lære seg norsk .	Buoremus vuohki čiehkat gámanjuniid , lea oahppat dárogiela .
Jeg har hørt mange historier om samer som er reist ut , som er blitt flirt av og gjort narr av , slik at de er tvunget til å reise tilbake til sine hjemplasser .	Lean gullan ollu muitalusaid sápmelaččaid birra , geat leat geahččalan fárret eará guovlluide , muhto geaid leat čaibman ja bilkidan , nu ahte leat šaddan fas máhccat ruovttubáikkiidasaset .
De som går inn for lærer Aarseth , mener at det beste botemiddel mot denne uforstand , nettopp ligger i å vekke samenes selvbevissthet .	Sii , geat dorjot oahpaheaddji Aarsehta , oaivvildit ahte ii leat eará vuohki fuomášahttit olbmuid , go boktit sámiid iešdiđolašvuođa .
Og det ser også ut som det samiske språk fortsatt holder seg levende .	Maiddái orru leamen nu ahte sámegiella ain riibá .
En av Rønbecks motstandere i skolestyret , uttalte det slik : « Det er over hundre år siden samisk ble dømt til døden , men likevel snakker vi det fremdeles .	Rønbecka okta vuostálasti skuvlastivrras , celkkii ná : « Badjel čuohtejagi áigi dubmejuvvui sámegiella jápmimii , muhto liikká ain hállat sámegiela .
Selv om Rønbecks syn skulle seire og samiskundervisningen ble utryddet av skolen , vil det likevel gå mange generasjoner før de klarer å utrydde språket .	Vaikko vel Rønbecka oaidnu vuittešge ja sámegiel oahpahus heaittihuvvo skuvllas , de datte mannet máŋga buolvva ovdalgo nagodit jávkadit giela .
Hvis de noen gang klarer det . »	Jos jo goassege nagodežžet dan dahkat . »
Striden vil sikkert fortsette , både åpent og under overflaten .	Nággu dáidá joatkašuvvat , sihke oidnosis ja healmmi duohken .
Derfor blir valget av undervisningsleder ved Karasjok skole ikke bare en lokal feide , men et symptom og en retningsviser for utviklingen i hele vår nordligste landsdel .	Danin ii šatta Kárášjoga oahpahusjođiheaddji válljen dušše báikkálaš nággun , muhto mearkan ja láidesteaddjin dasa mo olles min davimus riikkaoassi ovdána .
Andre artikler i Samisk skolehistorie 2	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 2
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 2 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 2 .
Davvi Girji 2007 .	Davvi Girji 2007 .
Ragnhild Ravna :	Ragnhild Ravna :
Minner fra skolen i Tana – med spesiell vekt på samarbeidet med Per Fokstad	Muittut Deanuskuvllas - erenoamážit ovttasbarggu birra Per Fokstadain
Ragnhild Ravna ( Foto utlånt av Ragnhild Ravna )	Ragnhild Ravna ( Gova luoikan Ragnhild Ravna )
Ragnhild Ravna er født i 1940 og oppvokst i Hurum i Buskerud og i Oslo .	Ragnhild Ravna lea riegádan 1940:s ja lea bajásšaddan Hurumas , Buskerudas ja Oslos .
Etter gymnaset fikk hun jobb som erstatningslærer i Tana .	Gymnása maŋŋá fidnii son barggu duddeoahpaheaddjin Deanus .
Der gifta hun seg og ble boende .	Dohko náitalii ja ásaiduvai .
1959–61 og 1963–2002 var hun ansatt i Tana kommune , først som lærer i barneskolen , seinere i forskjellige stillinger ved skolekontoret og som lærer og rektor ved musikkskole og kulturskole .	1959–61 ja 1963–2002 son lei barggus Deanu gielddas , álggus mánáidskuvlla oahpaheaddjin , dasto iešguđelágán virggiin skuvlakantuvrras , ja musihkaskuvlla ja kulturskuvlla oahpaheaddjin ja rektorin .
I løpet av denne tida har hun tatt lærerutdanning i Oslo og etterutdanning i bl.a. musikk , kulturfag , ledelse og samisk ved høgskolene i Bodø og Alta samt Samisk høgskole .	Seammá áigodagas son lea vázzán oahpaheaddjioahpu Oslos ja lasseoahpu earret eará musihkas , kulturfágas , jođiheames ja sámegielas Bådådjo ja Álttá allaskuvllain ja de vel Sámi allaskuvllas .
Ved sida av arbeidet i skoleverket har Ragnhild Ravna vært aktivt med i Folkeakademiet , og hatt forskjellige tillitsverv lokalt , i Folkeakademiet Hålogaland og på landsplan .	Skuvlabarggu lassin lea Ragnhild Ravna bargan Álbmotakademiijá-searvvis1 , ja sus leamaš iešguđetlágán luohttámušdoaimmat báikkálaččat , Hålogalándda Álbmotakademiijás ja riikadásis .
Hun har også vært leder for Laksen 4 H .	Son lea maiddái jođihan " Laksen " - nammasaš 4H-searvvi .
Per Fokstad ( 1890–1973 ) var lærer og skolestyrer i Tana og en av de fremste forkjempere for en samisk skole .	Per Fokstad ( 1890–1973 ) lei oahpaheaddji ja skuvlajođiheaddji Deanus ja lei sámi skuvlla ovddimus ovddasteddjiid gaskkas .
Allerede på 1920-tallet la han fram sin egen samiske skoleplan , som da fikk liten tilslutning .	1920-logus juo buvttii ovdan iežas sámi skuvlaplána , mii dalle ii fidnen dađe eanet doarjaga .
Han var leder for Samisk råd for Finnmark så lenge dette eksisterte ( 1953–64 ) .	Son lei Finnmárkku sámi ráđi jođiheaddjin nu guhká go dát gávdnui ( 1953–1964 ) .
Vi vil bringe mer stoff om og av Per Fokstad seinere i dette verket .	Mii buktit eanet čállosiid Per Fokstada gieđas ja su birra maŋŋelaš dán girjeráiddus .
« Er De villig ta konstitusjon Tana firedelte skole 1959/60 timetall 1216 = Tana skolestyre » . Slik lød ansettelsestelegrammet jeg fikk 9. juli 1959 .	« Válddát go konstitušuvnna Deanu njealjeoasát skuvllas 1959/60 tiibmolohku 1216 = Deanu skuvlastivra » [ « Er De villig ta konstitusjon Tana firedelte skole 1959/60 timetall 1216 = Tana skolestyre » ] Ná čuoččui virgáibidjantelegrámmas maid ožžon suoidnemánu 9. b. 1959 .
Jeg takket ja og fikk like etter telefonkontakt med skolestyrer Per Fokstad .	Mun válden virggi , ja dakka maŋŋá fidnejin telefonoktavuođa skuvlajođiheaddji Per Fokstadain .
Jeg stilte spørsmål om hvor jeg skulle bo og om jeg skulle ta dyne med .	Jerren gos galgen orrut ja galgen go gokčasa váldit fárrui .
Svaret kom : « Hos Nils Olsen » .	Vástádus gullui : « Nils Olsena luhtte . »
Linja ble brutt , det var så dårlig telefonforbindelse nord-sør den gang .	Oktavuohta boatkanii , lei nu fuones telefonoktavuohta davvi ja mátti gaskkas dalle .
Men det kom straks etter telegram fra skolestyreren med ordene « Ta dyne sykkel kom » .	Muhto dakka maŋŋá bođii telegrámma skuvlajođiheaddjis dáiguin sániiguin : « Váldde gokčasa sihkkeliid boađe » .
Jeg dro så med tog , hurtigrute , buss og til sist drosje og kom til Bonakas i Tana .	Mun de vulgen , johten togain , hurtigruvttain , bussiin ja de loahpas vel droššain ja jovden Bonjákassii Deanus .
Min hybelvertinne , Marit , fulgte meg til Per Fokstad .	Mu láigolanja dáloeamit , Marit , mieđuštii mu Per Fokstada lusa .
Her ble jeg tatt godt imot av hele familien , og det skulle bli en av de mest gjestfrie hjemmene jeg besøkte dette første året i Tana .	Doppe válddii olles bearaš váimmolaččat mu vuostá , ja dát lei okta dain fávdnámus ruovttuin maid galledin dán vuosttaš jagi Deanus .
Den 31. august startet skolen etter nesten tre måneders sommerferie .	Borgemánu 31. beaivvi álggii skuvla measta golmma mánnosaš geasseluomu maŋŋá .
Hva slags innføring i læreryrket fikk så 19-åringen med fersk studenteksamen ?	Makkár veahki fidnii de 19-jahkásaš gii lei aiddo geargan gymnásas , ja gii galggai oahpaheaddjin bargagoahtit ?
Jo , det var å gå til materialrommet og leite fram passelige bøker for 2. og 3. skoleår .	Ná , ii lean go vázzilit materiálalatnjii ohcat vuogas girjjiid 2. ja 3. luohkkái .
Heldigvis hadde jeg sjøl gått folkeskolen på firedelt skole , og bøkene var omtrent de samme som jeg sjøl hadde blitt opplært i noen år tidligere .	Lihkus ledjen ieš vázzán álbmotskuvlla njealjeoasát skuvllas , ja girjjit ledje sullii seammá go dat maid mun ledjen čuvvon muhtun jagiid ovdal .
Hvorfor Per Fokstad ikke viste meg « Normalplanen av 1939 » , vet jeg ikke .	Manne Per Fokstad ii čájehan munnje « 1939 ' normálaplána » [ Normalplanen for landsfolkeskolen .
Til venstre : Per Fokstad	KUD 1939. ] , in dieđe .
Til høyre : Bildet er tatt utenfor huset til Per Fokstad i 1960 .	Moadde mánu golle ovdal go fuobmájin ahte dakkár plána gávdno .
Jeg tror Per Fokstad ga meg full tillit til å utføre arbeidet selvstendig .	Jáhkán Per Fokstad luhtii munnje ollásit barggu olis , bessen bargat hui iešheanalaččat .
Han var mer opptatt av å påvirke tenkesettet mitt .	Son vikkai baicce mu jurddašanvuohkái váikkuhit .
Han var i sine siste arbeidsår , fylte 68 år den høsten , jeg i mitt første .	Son lei maŋimuš bargojagistis , devddii 68 dan čavčča , mun ledjen vuosttaš bargojagistan .
Jeg er takknemlig for at han ga så mye av sin tid til å påvirke meg , gi meg holdninger og tanker som ble viktige så vel i et samisk samfunn som i det globale .	Lean giitevaš go geavahii nu olu iežas áiggis mu báidnit , addit munnje miellaguottuid ja jurdagiid mat šadde dehálažžan sihke sámi servvodagas ja globála servvodagas maid .
Sørnorske studenter og lærere hadde og har fortsatt mye å lære av Finnmark-samfunnet når de kommer hit for å arbeide .	Máttanorgga studeanttat ja oahpaheaddjit sáhtte , ja sáhttet ain oahppat hui olu Finnmárkkuservvodagas go bohtet deike bargat .
Fokstad stilte meg spørsmål , mange i filosofisk retning , fikk meg til å komme på nye tanker .	Fokstad jearadii mus , máŋgii jearai filosofalaš gažaldagaid , fidnii mu smiehttat earáláhkái .
Den gang trodde jeg det var et pluss å komme fra adresse Oslo vest , men oppdaget jo etter hvert at jeg hadde en snever ballast i å forstå ulike kulturer .	Dalle gádden ahte lei buorre boahtit oarje-Oslos , muhto gávnnahin dađe mielde ahte in lean olus maidege oahppan das mo áddehaddat iešguđet kultuvrraid gaskkas .
Heldigvis hadde jeg en oppvekst og hele folkeskoletida fra en liten kommune i Buskerud , og erfaringen derfra var nyttig å ha med til den landsbygda jeg nå hadde flyttet til .	Lihkus ledjen maid bajásšaddan ja vázzán olles álbmotskuvlla uhca gielddažis Buskerudas , ja doppe vásáhusat ledje hui ávkkálaččat dan gilážis gosa dál ledjen boahtán .
Om jeg visste minimalt om samisk levesett , væremåte , tankeverden før , ble denne kunnskapen styrket i samarbeidet med Per Fokstad .	Jus vel dihten hui unnán sámi eallinvuogis , láhttemis ja jurddašanmálles ovdal , de ohppen olu das ovttasbarggus Per Fokstadain .
Han var den store læremester , han hadde en umåtelig energi i å gi av sin viten og forståelse .	Son lei stuorra oahpahanmeašttir , sus ledje rájehis searat máhtus ja áddejumis addit .
Han ville så gjerne at vi som slo oss ned i Tana skulle få øse av den rikdommen som samekulturen stod for .	Son nu háliidii ahte mii geat sajáiduvaimet Detnui galggaimet beassat goaivut sámekultuvrra rikkis gáldus .
I skolefriminuttene ser jeg han for meg stående på det lille lærerværelset på Tana skole ivrig forelesende om det samiske samfunnet , om Tana , om storsamfunnets overgrep , om sorgen over alt som var mistet .	Skuvlabottuin govahalan su čuččodeamen Deanu skuvlla uhca oahpaheaddjilanjažis , áŋgirit logaldallamin sámi servvodaga birra , Deanu birra , stuorraservvodaga vearrivuođaid birra , morraša birra , go moraštii buot , mii lei láhppon .
Han ga seg aldri i det han trodde på .	Ii goassege vuollánan das masa jáhkii .
Derfor ville han bruke meg og flere unge mennesker i kampen for å bevare det samiske .	Danin háliidii geavahit mu ja eará nuoraid buot sámi seailluheami rahčamis .
Jeg er takknemlig for at jeg fikk oppleve og lære av hans tanker .	Lean giitevaš go bessen vásihit su jurdagiid ja oahppat dain .
Han hadde stor omgangskrets av folk som kjempet for bevaring av det samiske samfunnet .	Sus ledje olu oahppásat , olbmot geat rahče sámi servvodaga seailluheami buorrin .
Flere av dem traff jeg i hans hjem .	Máŋgasa sis deiven su báikkis .
Han var sterkt opptatt av forfattere , malere , kringkastingsmedarbeidere , ja folk som kunne formidle ord og tanker gjennom sin kunst og sitt arbeid .	Son hirbmasit beroštii čálliin , govvadáiddáriin , radiomielbargiin , na buohkain geat sáhtte sániid ja jurdagiid ovdanbuktit bargguideaset bokte .
Han brukte å ta seg tre ukers permisjon om høsten for å dra til Oslo .	Son lávii čakčat golbma vahku virgeluomu váldit ja Osloi vuolgit .
Der møtte han innflytelsesrike personer som han så mulighet for å påvirke .	Doppe deaivvadii dehálaš olbmuiguin geaid oinnii vejolažžan váikkuhit .
Men han var ikke nådig mot dem han kalte for « toskhau » .	Muhto ii lean árpmolaš daiguin geaid gohčodii « toskhau » [ jallasoaivvit ] .
Dem nytta det ikke med , og de var ofte fra bestemte kanter av landet .	Olgeš bealde : Govva lea váldon Per Fokstad vistti olggobealde 1960:s .
En historie han likte å fortelle , var da presten her kritiserte han for å gå så sjelden i kirka .	( Govva : Ragnhild Ravna ) Fearán maid oidii muitalit , lei go báhppa lei váidalan ahte bođii nu hárve girkui .
Da hadde han svart : « Jeg plages med magen , ser du , har så dårlig fordøyelse . »	Dalle lei vástidan : « Mun giksašuvan čovjjiin , oainnat , mus lea nu fuones suolbmudeapmi . »
Han hadde en utrolig energi til tross for sin høye alder .	Sus lei jáhkkemeahttun alva vaikko lei viehka boaris .
I dag finner vi neppe lærere som er 68 år .	Dál eat dáidde gávdnatge oahpaheddjiid geat leat 68 jagi .
Han var skolestyrer på Tana skole med 70–80 elever , underviste ca. 25 6.–7. klassinger i alle fag bortsett fra sløyd og styrte skolebiblioteket .	Son lei Deanu skuvlla skuvlajođiheaddjin , skuvllas ledje 70–80 oahppi , son oahpahii 25 6.–7.-luohkkálačča buot fágain earret duojis , ja hoidii vel skuvlagirjerádjosa .
En skulle tro at han trengte å hvile i friminuttene , men da « preikte » han altså for oss to lærere på lærerværelset .	Galggašii jáhkkit ahte bottuin dárbbašivččii vuoiŋŋastit . Muhto dalle « sárdnidii » munnuide oahpaheddjiide oahpaheaddjilanjas .
Maken til skolebibliotek skulle en lete langt etter .	Ja seamma buorre skuvlagirjerádjosa gal galgá guhká ohcat , jus oba gávdnoš ge .
Der var en mengde leseverdig voksen litteratur .	Doppe ledje olu buorit girjjit ollesolbmuid várás .
Elevene lånte flittig , fikk ta med seg fire bøker hver uke .	Oahppit luoikkahedje áŋgirit , besse njealji girjji váldit báikái vahkkosaččat .
Men full oversikt etter Deweys system [ Deweysystemet = System for klassifikasjon av faglitteratur , oppfunnet av amerikaneren Melvil Dewey i 1873 .	Muhto girjjit eai lean gal ollásit bardojuvvon Dewey systema mielde . [ Dewey systema = Fágagirjjálašvuođa klassifiserenvuogádat man amerihkálaš Melvil Dewey ovdánahtii 1873:s .
Brukes i de fleste norske bibliotek og i mange andre land .	Geavahuvvo eanáš Norgga girjerádjosiin ja máŋgga eará riikkás ge . ]
Samisk litteratur var så godt som fraværende i 50-årene .	Sámi girjjálašvuohta ii báljo gávdnon 50-logus .
Jeg mener at den første samiskspråklige boka som kom til skolene , var Johan Turis Mui ’ talus sámiid birra i 1965 .	Orun muitimin ahte vuosttaš sámegiel girji mii bođii skuvllaide lei Johan Turi girji Mui ’ talus sámiid birra 1965 .
Det var først i 1945 at Per Fokstad hadde blitt overført til Tana skole i Bonakas , en skolekrets med stor del av samisk befolkning .	Easkka 1945 lei Per Fokstad sirdojuvvon Deanu skuvlii Bonjáhasas , mii lei skuvlabiire gos ásse olu sápmelaččat .
Før krigen var han på Norskholmen skole med stort innslag av finsk / kvensk befolkning .	Ovdal soađi lei son Dážasullo skuvllas , gosa gulle olu suopmelaččat / kveanat .
Hans tidligere elever forteller at han var svært lojal mot myndighetene , dvs. han brukte ikke samisk på skolen i etterkrigstida selv om mange av elevene var samisktalende .	Su ovddeš oahppit muitalit ahte son lei hui oskkáldas eiseválddiid ektui , son ii geavahan sámegiela skuvllas maŋŋásoađiáigge , vaikko olu oahppit ledje ge sámegielagat .
Men han forbød dem ikke å snakke samisk seg imellom .	Muhto ii son gieldán sin sámásteames gaskaneaset ge .
Imidlertid brukte han lokalt samisk stoff i sine mange spennende sagn og fortellinger , joiken « Voi dán Biettár Káre » , og påvirket sterkt tilhørigheten til lokalsamfunnet .	Muhto son geavahii báikkálaš sámi kultuvrra dain máŋggain gelddolaš muitalusain ja máidnasiin maid geavahii oahpahusas , geavahii maid luođi Vuoi dán Biehtár-Káre , ja váikkuhii garrasit dasa ahte oahppit dovde gullevašvuođa báikegoddái .
« Ikke glem ditt eget språk og hjemsted ! »	« Állet vajáldahte giela ja ruovttobáikki ! »
brukte han å innprente elevene .	lávii ohppiide rávvet .
Da Margarethe Wiigs samiske ABC kom ut i 1951 , fikk elevene kjøpt boka av Per Fokstad .	Go Margarethe Wiiga sámi áppes ilmmai 1951:s , de besse oahppit girjji oastit Per Fokstadas .
Da ga han tilbud til noen av elevene om å få lære samisk .	Dalle fálai son sámegieloahpahusa soapmásiidda .
Elevene hans omtaler han med ros for den gode norskopplæringen han ga dem .	Su oahppit rámidit buorre dárogieloahpahusa maid lážii sidjiide .
Det gjaldt så vel grammatikk som litteratur og skriftlig norsk .	Dát guoskkai sihke giella- , girjjálašvuođa- ja čállinoahpaheapmái .
Norsk og matematikk var det viktigste i hans skole .	Dárogiella ja matematihkka ledje dehálamos fágat su skuvllas .
Når de kom seg videre på skoler , ble det lagt merke til hvor dyktige Fokstads elever var i norsk .	Go viiddásat besse eará skuvllaide , de fuomášuhttui man čeahpit dárogielas Fokstada oahppit ledje .
Han vokste opp under den norske nasjonalreisningen , var sjøl 14 år i 1905 , og ble en ivrig formidler av Ivar Aasens tanker og diktning .	Son šattai bajás norgga našunhuksenáiggis , lei ieš 14 jagi 1905:s ja áŋgirit ovdanbuvttii Ivar Aasena jurdagiid ja diktema .
Ivar Aasens sanger ble flittig brukt i skolestua , og Fokstads norske skriftspråk var meget radikalt .	Ivar Aasena lávlagat viššalit geavahuvvojedje skuvlavisttis , ja Fokstada dárogiel čállingiella lei hui radikála .
Jeg har aldri sett noen samiskspråklig skriftlig nedtegning av han .	In leat goassige oaidnán maidege maid son lea sámegillii čállán .
Men skrive samisk må han trolig ha kunnet .	Muhto čállit sámegiela son lea várra máhttán .
Det kunne mange samisktalende fra Tana som var av hans generasjon .	Dan máhtte máŋga sámegielaga Deanus geat gulle su bulvii .
Da de gikk på skolen , hadde det vært to-språklige bøker , norsk på den ene siden og samisk på den motsatte .	Go sii vázze skuvlla , de ledje guovttegielat girjjit , main lei dárogielteaksta nuppi bealde , sámegielteaksta ges nuppi bealde .
Og « da leste vi selvfølgelig den samiske , » fortalte Anna Biggi fra Bonakas , som var født i 1899 .	Ja « dalle logaimet sámegillii dieđusge » , dajai Anna Biggi Bonjáhasas , gii lei 1899:s riegádan .
Fokstad var ikke selv noen utøvende kunstner , men han så skjønnheten og uttrykkene i bilder , tekstiler , joik og annen musikk .	Fokstad ieš ii lean dáiddár , muhto oinnii čábbodaga ja olggosbuktima govain , tekstiilain , luđiin ja eará musihkas .
Han tok med Saviobilder på skolen som elevene skulle prøve å reprodusere .	Son válddii Savio-govaid skuvlii , maid oahppit galge de viggat reproduseret .
Han var ivrig med å få elevene til å øve inn skuespill , julespill og holde basarer .	Son áŋgirušai fidnet ohppiid hárjehallat smávva neaktinbihtáid , juovlabihtáid , ja basáraid doallat .
Skolekringkastinga ble flittig brukt , særlig programmer fra andre kulturer .	Son geavahii viššalit skuvlaradioprográmmaid , eandalit prográmmaid mat muitaledje eará kultuvrraid birra .
Han anså det som viktig å godta andre kulturer og folkeslag .	Su mielas lei dehálaš dohkkehit eará kultuvrraid ja álbmogiid .
Det skulle igjen føre til stolthet av seg sjøl og egen identitet .	Dát fas galggai bohciidahttit iežas kultuvrra ja identitehta dohkkeheami ja rámi .
Men han hadde det slett ikke lett med mange av elevene .	Muhto ii lean eisege álki sutnje buot ohppiid ektui .
Mange foreldre mislikte Per Fokstads samiske holdninger og kamp for det samiske .	Máŋga váhnema eai liikon Per Fokstada jurdagiidda sámevuođas ja su áŋgiruššamii sámivuođa ovddas .
Dette gjorde sitt til at en del elever opponerte , for de visste at de hadde støtte hjemme og dermed ikke noe å frykte om de lagde bråk på skolen .	Dát fas dagahii ahte olu oahppit vuosttaldedje su , go dihte ahte báikkis dorjo sin , eai ge dárbbašan ballat vaikko rigerejedje skuvllas .
Første skoledag på Boftsa skole , ca 25 august 1968 .	Vuosttaš skuvlabeaivi Bovccá skuvllas , su. borgemánu 25.b.1968 .
Barn født i 1961 .	Mánát riegádan 1961:s .
Stående fra venstre Geir Johansen , Trond Solbakken , tvillingene Gunn og Ina Olsen , Berit Opdahl , Rita Alise Johansen , Inger Lise Ramstad , Solfrid Kratteng , Torgunn Torheim og Liv Simonsen , lærer .	Gurutbealde čuožžumin Geir Johansen , Trond Solbakken , currežat Gunn ja Ina Olsen , Berit Opdahl , Rita Alise Johansen , Inger Lise Ramstad , Solfrid Kratteng , Torgunn Torheim ja Liv Simonsen , oahpaheaddji .
På huk fra venstre Kjell Grønnås , Asbjørn Kristoffersen , Mogens ? , Øyvind Ravna , Merethe Berg , Marit Ravna , Mona Stensgård , Solfrid Aslaksen og Bjørg Sabbasen .	Čeagŋut gurutbealde Kjell Grønnås , Asbjørn Kristoffersen , Mogens Bidstrup Andersen , Øyvind Ravna , Merethe Berg , Marit Ravna , Mona Stensgård , Solfrid Aslaksen ja Bjørg Sabbasen
( Foto : Ragnhild Ravna )	( Govva : Ragnhild Ravna )
Samisk språk i Tana-samfunnet hadde gjennom flere tiår lidd svært av fornorskningen .	Deanuservvodagas lei sámegiella máŋggaid logiid jagiid juo gillán dáruiduhttima geažil .
Her i Nedre Tana hadde mange institusjoner påvirket i samme retning : Forsvaret , barnehjemmet , embetsstanden , landbruksskolen , Finnemisjonen .	Dáppe Vuolle Deanus ledje olu asáhusat geassán seammá guvlui : Soahteveahka , mánáidruoktu , ámmátlaččat , eanandoalloskuvla , Sámemiššuvdna .
Mange har sagt til meg at tida som flyktning , som evakuert , bidro sterkt til å forkaste og glemme det samiske .	Máŋggas leat munnje muitalan ahte eváhkko- ja báhtáreaddjivásáhus lea báidnán sin guođđit ja vajáldahttit sámegiela ja sámevuođa .
De hadde opplevd det norske , hadde blitt opplært i at det var det beste , og nå hadde de sjansen til å gå for fullt inn i det norske .	Sii ledje vásihan dážavuođa , ledje jáhkihan ahte dát dat lei buoremus , ja dál bođii liiba mannat ollásit dážavuhtii .
I ettertid forstår vi at evakueringstida ble et dobbelt tap for folk i Tana og alle i Finnmark og Nord-Troms som ble rammet av tyskernes utrydding .	Maŋŋá áddet ahte eváhkko šattai guovttegeardásaš massimin sihke Deanu álbmogii ja olles Finnmárkku ja Davvi-Romssa álbmogii , geaidda duiskalaččaid billisteapmi guoskkai .
De mistet hus , hjem , husgeråd , bilder , og de mistet sin samiske tilhørighet .	Sii manahedje visttiid , ruovttuid , vistegálvvuid , govaid , ja manahedje vel sámi gullevašvuođa .
Språket ble svært fort lagt bort til fordel for det norske .	Giella biddjui jođánit eret , dárogiella bođii sadjái .
Heller ikke Per Fokstad snakket samisk med sine egne barn .	Iige Per Fokstad ieš hállan sámegiela mánáidisguin .
[ Samiske tankar og krav , Norsk Årbok , Bergen 1923 ] I august 1959 hadde « Komiteen til å utrede samespørsmål » lagt fram sin innstilling .	Dát orru leamen viehka ártet go smiehttá dan ahte son juo 20-logus lei artihkaliiid čállán dán birra , « Samiske tanker og krav » ( Sámi jurdagat ja gáibádusat ) [ Norsk Årbok , Bergen 1923 ]
Per Fokstad hadde vært med i komiteen som ble oppnevnt i august 1956 .	Per Fokstad lei leamaš fárus lávdegottis , mii nammaduvvui 1956 borgemánus .
Dette arbeidet må ha styrket troen hans på at det fortsatt var håp for språket og kulturen .	Dát bargu ferte leat dorjon su jáhku , ahte lei ain doaivva sihke gillii ja kultuvrii .
Han ble nok mer dristig i å bruke samisk i skolearbeidet de siste par årene av sitt arbeidsliv .	Gal várra jálosmuvai sámegiela geavahit skuvlabarggus maŋimuš jagiid bargoeallimisttis .
Jeg husker han kunne stå foran samisktalende elever i friminuttene og intenst anmode : « Du må snakke samisk , hála sámegiela ! »	Muittán su čuččodeamen sámegielat ohppiid ovddas bottuin , garrasit ávžžuheamen : « Hála sámegiela ! »
I 1961 nådde Fokstad pensjonsalder .	1961 manai Fokstad ealáhahkii .
Jeg dro til 2-årig lærerskole i Oslo , var da gift i Bonakas , og meget innstilt på å komme tilbake etter endt utdanning .	Mun álgen 2-jahkásaš oahpaheaddjiskuvlii Osloi , ledjen dalle náitalan Bonjákassii , ja ledjen plánen boahtit ruovttoluotta skuvlla maŋŋá .
Folk , natur og kultur passet meg godt .	Lokten bures álbmogiin , lundduin ja kultuvrrain .
Tana skole hadde problemer å få fatt på 1. klasselærer dette året .	Deanu skuvlii lei váttis fidnet 1. luohká-oahpaheaddji dan jagi .
Da var ikke Fokstad snauere enn at han tok et arbeidsår til , men da kun som lærer .	Dalle ii lean Fokstad váttis jearrat , son válddii vel ovtta bargojagi , muhto dán háve oahpaheaddjin .
Bildet er tatt om våren 1960 i bakken ovenfor Tana skole i Bonakas .	Govva lea váldon 1960 giđa luohkás bajábealde Deanu skuvlla , Bonjáhasas .
I finværet dro klassen dit og spiste matpakka si .	Čáppa dálkin manai luohkká dohko niestti borrat .
Fra venstre Ole Sabbasen , Thorbjørn Skjåvik , Are Fokstad , Ragnhild Ravna ( lærer ) , Anna Dervola , Hjørdis Krogh , May Britt Lavre , Lisbeth Biti ( bak ) , Inger ?	Gurutbealde Ole Sabbasen , Thorbjørn Skjåvik , Are Fokstad , Ragnhild Ravna ( oahpaheaddji ) , Anna Dervola , Hjørdis Krogh , May Britt Lavre , Lisbeth Biti ( duohken ) , Inger ?
, Kirsti Nordgaard , Torill Bertheussen , Bjørn Biti .	, Kirsti Nordgaard , Torill Bertheussen , Bjørn Biti .
( Foto : Ragnhild Ravna )	( Govva : Ragnhild Ravna )
I 1965 ble den første kulturnemnda i Tana oppnevnt .	1965 nammaduvvui vuosttaš kulturlávdegoddi Deanus .
Per Fokstad ble valgt inn , likedan Anna Biggi , Karl Hjelvik og Toralv Pedersen .	Per Fokstad válljejuvvui dasa , nu mo maiddái Anna Biggi , Karl Hjelvik ja Toralv Pedersen .
Selv ble jeg valgt som leder .	Ieš válljejuvvojin jođiheaddjin .
Tana kommune var nå blitt stor i utstrekning i og med at den var blitt slått sammen med Polmak kommune .	Deanu gielda lei dál sturron , lei oktiičaskon Buolbmát gielddain .
For meg var det inspirerende å få samarbeide med slike personligheter selv om jeg følte at vi ikke var helt på bølgelengde i kulturarbeidet .	Munnje lei movttiidahtti beassat dakkár mihtilmas olbmuiguin ovttasbargat , vaikko vel dovden ahte eat lean áibbas ovttaoaivilis kulturbarggus .
Per Fokstad fikk 11 år som pensjonist før han døde i 1973 .	Per Fokstad oaččui eallit 11 jagi ealáhagas ovdalgo jámii 1973:s .
I Bonakas kunne vi daglig treffe han spaserende på veien .	Bonjáhasas deaivvadeimmet su vádjoleamen geainnu alde .
Han måtte helst ha seg et par turer om dagen .	Son liikkui fitnat vázzimin moddii beaivái .
Og han tenkte mens han gikk , han hadde fortsatt drømmer , håp og ønsker .	Ja smiehtai váccedettiinis , sus ledje ain niegut , sávaldagat , doaivvut .
Da nyhetsmeldingen kom at Nordisk Samisk Institutt skulle etableres , kom det fra han : « Nå kan jeg dø . »	Go bođii ođasdiehtu ahte Sámi Instituhtta galggai vuođđuduvvot , de logai : « Dál sáhtán jápmit . »
Det var et stort mål og en milepæl i hans liv og det arbeid han hadde kjempet for .	Lei stuorra ulbmil ja olahus su eallimis ja barggus .
I alle disse siste årene skrev han på ei bok om John Savio .	Buot dáid maŋimuš jagiid lei son čállimin girjji John Savio birra .
Skrivingen lå som en byrde over han .	Čállin lei noađđin su olggiide .
Boka fikk han aldri fullført .	Girjji ii goassege válbmen .
Han hadde stabler av artikler og skriv og avisutklipp på arbeidsrommet og i stua , og det var vel ikke så lett å ha oversikt over alt dette .	Sus ledje artihkkalat , aviisačuohpastagat ja čállosat bargolanjas ja orrunlanjas , ii lean gal nu álki doaladit buot dáin ollislaš gova .
Han jobbet for og ønsket fast samisk teater , samisk gymnas , morsmål i skolen , lengre samiske sendetider i radioen , ja , at alle vi som bor i dette området skal få muligheten til å oppleve verdien av det samiske .	Son háliidii ja barggai buot dáid ovddas : bissováš sámi teáhter , sámi joatkkaskuvla , eatnigiella skuvllas , guhkit sámegiel sáddenáiggit radios . Obalohkái áŋgirušai das ahte buohkat mii geat ássat dáin guovlluin galgat beassat vásihit sámevuođa árvvu .
« Det er så vakkert » , sa han .	« Lea nu čáppat » , dajai ieš .
Det er gått vel 30 år siden hans død , og tenk , så har vi opplevd mye av denne utviklingen som Fokstad drømte om .	Badjelaš 30 jagi leat mannan su jápmima maŋŋá , ja jurddaš , mii leat vásihan olu das maid Fokstad niegadii .
Så mange ganger jeg hadde ønsket at han hadde fått opplevd mye av dette som han hadde sådd spirer til .	Máŋgii lean sávvan ahte son beasašii vásihit olu das masa son lei gilván siepmaniid .
Mens han ennå levde , fikk hans nevøs barn starte skoletida i Seida med samisk som opplæringsspråk ( Skoleloven av 1959 ) .	Dan botta go ain elii , de beasai su neabi mánná álggahit skuvlaáiggi Sieiddás sámegielain oahpahusgiellan ( 1959 skuvlalága mielde ) .
Etter hans død , i 1975 kom ny skolelov der det i § 40 står : « Barn i samiske distrikt kan få samisk dersom foreldrene krever det » .	Maŋŋá go jámii , 1975:s , bođii ođđa skuvlaláhka man § 40:s čuožžu : « Barn i samiske distrikt kan få samisk dersom foreldrene krever de . » .
Jeg gjorde mine elever og foreldre oppmerksom på dette .	Mun de fuomášuhtten oahppiidasan ja sin váhnemiidda ahte sis lea dát riekti .
En del elever ønsket tilbudet , og det ble satt i gang på Seida skole der jeg da arbeidet .	Muhtumat háliidedje dakkáraš fálaldaga , ja sámegielfálaldat álggahuvvui ge Sieiddá skuvllas , gos dalle bargen .
Men det var bare en time pr. uke , elevene lærte nok ikke så mye .	Muhto lei dušše okta tiibmu vahkkui , oahppit eai dáidde oahppat dađe eanet .
Som foreldre søkte vi også om samiskopplæring for vårt yngste barn som svært gjerne ville lære .	váhnemin ozaime maid sámegieloahpahusa nuoramus mánnáseame , gii duođaid háliidii oahppat .
Skolen hadde sterke motforestillinger mot å sette i gang en slik opplæring « som da ville ødelegge for engelskopplæringa » ble det sagt i svarskrivet .	Skuvla vuostálasttii garrasit bidjamis johtui dakkár oahpahusa , « mii dalle bilidivččii eŋgelasgieloahpahusa » , čállojuvvui vástidanreivves .
Men barnet vårt fikk et beskjedent samisktilbud en time i uka sammen med to andre elever .	Muhto mánnáme fidnii gáržžiduvvon sámegielfálaldaga ovtta tiimmu vahkkui guvttiin eará ohppiin .
Denne uviljen til å legge til rette for samiskopplæring har vært merkbar på flere av skolene i Tana .	Dát vuosteháhku láhčit dili sámegieloahpahussii lea leamaš oidnosis moatti Deanuskuvllas .
Da måtte det gå på bekostning av noe annet .	Dalle bilidivččii muhtun eará fága ovddas .
De som har undervist i samisk i gamle Tana kommune har hatt en ensom jobb , ingen å samarbeide med og som oftest har de møtt liten forståelse fra ledelsen .	Sii geat leat oahpahan sámegielas boares Deanu gielddas leat bargan oktonasas , iige leat leamaš geainnage ovttasbargat , ja dábálaččat leat uhcán áddejumi fidnen jođiheddjiin .
Det var liksom så unødvendig med den samisken .	Lei mahkáš nu joavdelas , dat sámegiella .
Skolebuss har vært en del av dagliglivet for mange elever .	Skuvlabusse lea leamaš oassin máŋgga oahppi árgaeallimis .
Her venter elever fra Tana skole på bussen .	Dás vurdet Deanu skuvlla oahppit busse .
Bildet er tatt i Bonakas ca 25. august 1968 , første dag etter sommerferien og aller første skoledag for Øyvind Ravna .	Govva lea váldon Bonjáhasas su. borgemánu 25. b. 1968 , vuosttaš beaivvi geasseluomu maŋŋá , ja Øyvind Ravna vuosttaš skuvllabeaivi .
Derfor fikk også lillebroren Per Torleiv på 3 år også være med .	Danin beasai maiddái unnavieljaš , 3-jahkásaš Per Torleiv čuovvulit .
Fra venstre tvillingene Ole og Per Sabbasen , Øyvind Ravna og Per Torleiv Ravna .	Gurutbealde currežat Ole ja Per Sabbasen , Øyvind Ravna ja Per Torleiv Ravna .
( Foto : Ragnhild Ravna )	( Govva : Ragnhild Ravna )
Jeg ble pensjonist i 2002 .	Mannen ealáhahkii 2002:s .
Jeg har fått arbeide i Tana kommune i spennende utviklingsår .	Lean beassan bargat Deanu gielddas hui gelddolaš ovdánahttinjagiid .
Mange unge mennesker har fått tilbake det utdøende språket , og flere barn enn noen gang går i samisk barnehage .	Olu nuorat leat fidnen ruovttoluotta jápmán giela , ja eanet mánát go goassege ovdal vázzet sámi mánáidgárddis .
Samisk er blitt « in » .	Sámegiella lea šaddan « bivnnuhin » .
Deanu sámeskuvla er etablert i nye lokaler og har god rekruttering .	Deanu sámeskuvla lea sajáiduvvan ođđa visttiide ja dohko leat ollugat geat ohcet .
Barn av ikke-samisktalende foreldre kan få tilbake det tapte språket .	Dárogielhálli váhnemiid mánát sáhttet fidnet ruovttoluotta masson giela .
Språket er det beste redskapet i kulturforståelse og tilhørighet .	Giella lea buoremus reaidu kulturáddejumis ja gullevašvuođas .
Men majoritetsspråket er sterkt .	Muhto eanetlogugiella lea nanus .
Det må en langt større innsats til hvis samisk skal bli et reelt likestilt språk i Tana .	Olu eanet návccat ja árja dárbbašuvvo jus sámegiella duođaid galgá šaddat dárogielain dassálagaid Deanus .
Hver lille fremgang for styrking av samisk språk og kultur , enten for enkeltindividet eller for institusjoner , medfører en kamp .	Ovdáneapmi lea leamaš lossat máŋgasiidda , sihke sidjiide geat háliidivčče oaidnit sámekultuvrra ollásit jávkama , ja kultur- ja giellanannejeaddjiid njunnožiidda .
Andre artikler i Samisk skolehistorie 2	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 2
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 2 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 2 .
Davvi Girji 2007 .	Davvi Girji 2007 .
Glimt fra kampen om samisk gymnas	Bihtát rahčamis álggahit sámi gymnása
Det tok lang tid fra ideen om et samisk gymnas blei reist til Karasjok gymnasklasser med samisk kunne starte opp i 1969 .	Ádjánii guhká dan rájes go jurdda badjánii cegget sierra sámi gymnása dassái go " Karasjok gymnasklasser med samisk " álggahuvvui 1969:s .
Vi har her samla noen av de mange dokumentene som blei skrevet i denne tida .	Mii leat dás čoaggán muhtin dokumeanttain mat čállojuvvojedje dan birra dan áiggis .
De første er fra arkivet etter Hans J. Henriksen ( Samisk arkiv ) , de siste fra Kirke- og undervisningsdepartementets arkiv ( Riksarkivet ) . Samisk Råd ber Samemisjonen starte gymnas	Vuosttaš dokumeanttaid mii leat gávdnan Hans J. Henriksen rohki arkiivvas ( Sámi arkiivvas ) ja maŋimus Girko- ja oahpahusdepartemeantta arkiivvas ( Riikkaarkiivvas).Buot dokumeanttat ledje čállon dárogillii .
[ Norges Finnemisjonsselskap blei stifta i 1888 og skifta navn til Norges Samemisjon i 196 ? ]	Else Turi lea jorgalan visot sámegillii , earret Inga Ravna Eira stiilla , maid son ieš lea jorgalan .
Til Hovedstyret for Norges Finnemisjonsselskap .	Sámi Ráđđi dáhttu Sámemiššuvnna álggahit gymnása
Med dette vil Samisk Råd henstille til hovedstyret , om mulig , å finne en utvei til å reise eget gymnas for samer .	Dákko bokte Sámi Ráđđi ávžžuha váldostivrra , jos jo leaš vejolaš , gávdnat vuogi man láhkai ásahit gymnása sámiid várás .
Den prinsipielle bakgrunn for anmodningen er ønsket om å bevare det levedyktige og verdifulle ved den gamle samiske kultur , ikke minst språket .	Ávžžuhusa prinisihpalaš duogáš lea dáhttu doalahit dan , maid lea vejolaš seailluhit ja mii lea mávssolaš dološ sámi kultuvrras , erenoamážit giela .
Og å bevare det , ikke som en interessant museumsgjenstand , men som det naturlige grunnlaget der Samelands ungdom kan møte den moderne vest-europeiske sivilisasjon i alle dens ulike former og ytringsmåter .	Ii dan seailluhit nugo dávvirvuorkká bierggasin , muhto dan bisuhit dakkárin vai Sámeeatnama nuorain lea vuođđu sáhttit gávnnadit ođđaáiggi oarje-eurohpalaš kultuvrrain dahjege sivilisašuvnnain nu mo dat albmana iešguđetlágan hámis .
Bare på den måten kan det øves rett og rettferdighet så vel overfor enkeltmennesket som overfor folket i sin helhet .	Dušše dan láhkai sáhttá dáhpáhuvvat vuoiggalašvuohta ja govttolašvuohta ovttaskas olbmo ektui ja olles álbmoga ektui .
For bare på den måten kan individ som samfunn oppnå frihet til å leve sin vesenseiendommelighet ut i en kulturbærende og kulturskapende innsats som på samme tid er samisk-nasjonal og i pakt med tiden .	Dušše dán láhkai sáhttá ovttaskas olmmoš ja servodat juksat friddjavuođa sáhttit iežas mihtilmasvuođa vuođul nannet ja hábmet kultuvrras dainna lágiin ahte dat lea sihke sámi-našuvnnalaš ja áigái heivvolaš .
Som et hvert annet folk , stort eller lite , har også samene krav på en livsform de kan finne seg til rette i. .	Nugo earáge álbmogat , unna dahje stuorra , de lea maiddái sámiin vuoigatvuohta eallit nu mo sii gávnnahit alcceseaset vuohkkaseamosin .
For å kunne være levedyktig i dag må denne ganske visst være moderne , men på samme tid få lov å ha sin særsamiske farvetone .	Jos dat galggaš seailut dán áiggi , de dat ferte leat ođđaáigásaš , muhto das galgá maiddái leat lohpi doalahit sámi sierranasvuođa .
Den må altså bli en syntese mellom det blivende ved det gamle og det beste i den nye vest-europeiske felleskulturen .	Dat ferte leat ráhkadus bissovaš boares kultuvrra ja ođđa oarje-eurohpalaš oktasaškultuvrra gaskkas .
Nå er alt mye oppnådd i den retning fra statens side .	Dál lea stáhta beales olahuvvon ollu dien guvlui .
Samisk språk vil muligens bli en lovfestet rettsstilling i elementærskolen , og beslutning vil bli startet om å starte samisk linje ved gymnaset i Alta .	Sámegiella dáidá nannejuvvot lágalaččat vuođđoskuvllas , ja de mearridišgohtet álggahit sámegiel suorggi Álttá gymnásii .
Begge ting er vi overmåte glade og takknemlige for .	Goappašat áššit illudahttet min ja leat giitevaččat .
Men da vi betrakter den høyere skole som en nøkkelposisjon i det kulturelle gjenreisings- og frigjøringsverket blant samene , finner vi at vi ikke kan stanse på halvveien .	Muhto go min mielas lea alit skuvla deaŧalaš juksat kultuvrralaš ođđasis huksema ja friddjavuođa , de eat sáhte gaskkaldahttit bargomet .
Folket trenger ledere .	Álbmot dárbbaša jođiheddjiid .
Det trenger menn og kvinner som i den grad kjenner seg hjemme , så vel i Vestens kulturskatter som i arven fra fedrene , at de kan makte den vanskelige oppgaven å vurdere de ulike livsformer mot hverandre og skape syntesen mellom dem begge .	Dat dárbbaša albmáid ja nissoniid , geat dan muttus bures dovdet iežaset oadjebassan sihke Oarjemáilmmi kulturártnaid ja máttuideaset árbbi hárrái , ahte sáhttet ja máhttet váldit badjelasaset dan barggu ahte bálddastahttit ja árvvoštallat dán guokte eallinvuogi , ja dán guovtti vuođul duddjot oktasaš ráhkadusa .
I arbeidet for å skape denne elite tror vi at miljøet og lærerkreftene ved utdanningsanstalten vil være av avgjørende betydning .	Barggadettiin oččodit njunnošiid , de jáhkkit ahte oahpahusásahusa biras ja oahpahusnávccat leat deaŧalaččamusat .
Just derfor er det ikke mulig å se på en samisk linje ved et norsk gymnas som noe annet enn en nødutvei .	Aiddo danin eat ane sámegiel suorggi norgalaš gymnásas eará go heahtečoavddusin .
Det rimelige må være at samene får sin egen skole , der de kan slippe det trykk et norsk miljø uvegerlig må øve .	Govttolaččamus lea ahte sápmelaččat ožžot sierra skuvlla , gos eai dárbbaš dovdat ahte sii čađat šaddet heivehaddat norgalaš birrasii .
Der de kan arbeide under former og puste i en luft som er i samsvar med deres vesen og egenart , og der ikke minst lærerne selv er samer med den samme erfaringsbakgrunn som den ungdom de skal være veiledere for .	Doppe sii sáhttet bargat dakkár vugiid mielde ja vuoigŋat dakkár áimmus mii heive sin lundui ja sierranasvuhtii , ja doppe gos maiddái oahpaheaddjit leat ieža sámit , geain leat seamma vásáhusat go dain nuorain , geaid sii galget láidestit .
På det nåværende tidspunkt er det lite sannsynlig at staten vil gå lenger enn til eventuelt å støtte « Samekomiteens » gymnaslinjeprosjekt , som trolig vil ta mange år før det blir realisert .	Aiddo dál orru leamen nu ahte stáhta ii vanat guhkkelebbui go ahte veadjá doarjut « Sámelávdegotti » gymnásasuorgeprošeavtta , mii dáidá ádjánit máŋga jagi ovdalgo duohtandahkkojuvvo .
På denne bakgrunn er det vi vender oss til Finnemisjonen , i håp om at man der kan se seg i stand til å reise en høyere skole for samer , som står i samsvar med de prinsipper som i det foregående antydningsvis er trukket opp .	Dán vuođul mii ohcalit veahki Sámemiššuvnnas , man mii sávvat sáhttit álggahit alit skuvlla sápmelaččaid várás , ja mii soahpá prinsihpaide , maid mii ovdalaččas leat namuhan . Min oainnu mielde leat sámi oahpaheaddjit váldoáššin .
Som en vil se , betrakter vi spørsmålet om samiske lærere som et hovedpunkt .	Muhto mii gal diehtit ahte álggos sáhttá leat váttis čađahit dán praktihkalaččat .
Vi regner derfor med en overgangsperiode , der det kan være nødvendig å nytte norske lærere .	Danin min mielas sáhttá leat gaskaboddosašáigodat , goas mii fertet geavahit norgalaš oahpaheddjiid .
Vi vil imidlertid pointere at dette må bli en overgang .	Mii deattuhit ahte dát datte lea dušše gaskaboddosaš dilli .
Det er neppe ukjent for hovedstyret at « Samisk Råd » i mangt er skuffet over den linje som iallfall i praksis er fulgt ved Den samiske Ungdomskole i Karasjok .	Váldostivrii ii dáidde leat amas ahte « Sámi Ráđđi » dovdá iežas beahtahallan go oaidná vuogi man leat válljen čuovvut Sámi Nuoraidskuvllas Kárášjogas .
Den « Samenes Folkehøyskole » som vi opprinnelig hadde drømt om , har latt vente på seg .	Dan « Sámi Álbmotallaskuvlla » , man mii álggos leimmet jurddašan , dan mii ain leat vuorddašeamen .
På denne bakgrunn ser derfor Rådet seg nødt til å knytte visse betingelser til denne sin søknad til Finnemisjonen :	Dán vuođul ferte danin Ráđđi bidjat dihto eavttuid dán ohcamuššii mii manná Sámemiššuvdnii :
Norges Finnemisjonsselskap må i beslutnings form og på bindende vis forplikte seg til å følge disse retningslinjer for administrasjonen av det samiske gymnas : 1 .	Norgga Sámemiššonsearvi ferte mearrádushámis ja čadnojuvvon láhkai geatnegahttojuvvot čuovvut dáid njuolggadusaid mat leat sámi gymnása hálddašeami várás ráhkaduvvon : 1 .
Skolens rektor og øvrige lærerstab skal være samer .	Skuvlla rektor ja eará oahpaheaddjit galget leat sápmelaččat .
( D.v.s. etter en eventuell begynnerperiode med norske lærere , skal disse erstattes av samer så snart dette er faglig forsvarlig og praktisk mulig . )	ahte maŋŋil gaskaboddosaš álgodili goas leat norgalaš oahpaheaddjit , de galget sin sadjái boahtit sápmelaččat nu johtilit go fágalaččat lea dohkálaš ja geavatlaččat vejolaš . )
2 .	2 .
Samisk skal være undervisningspråk i de samiske fag , ( språk , historie , kultur og særsamiske yrker ) , i kristendom og i vanlige historiske fag ved gymnas .	Sámegiella galgá leat oahpahusgiellan sámi fágain , ( gielas , historjjás , kultuvrras ja sierra sámi fidnuin ) , risttalašvuođas ja gymnása dábálaš historjjálaš fágain .
3 .	3 .
Også de norske lærere som måtte være nødvendige , må ha universitetseksamen i samisk .	Maiddái dárbbašlaš norgalaš oahpaheddjiin ferte leat universitehtaeksámen sámegielas .
4 .	4 .
I kristendomsundervisningen skal en ta hensyn til den fromhetstype som er naturlig for samene .	Risttalašvuođaoahpahusas ferte váldit vuhtii ipmilbalolašvuođa nugo lea lunddolaš sápmelaččaide .
I det en håper at de anførte retningslinjer , likesom søknaden i sin helhet , vil bli møtt med forståelse og velvilje , anmoder en hovedstyret om å ta stilling til den så snart råd er .	Sávvat ahte namuhuvvon njuolggadusat , ja ollislaš ohcamuš nu mo dat čuodjá , váldojuvvo vuostá áddejumiin ja buorredáhtolašvuođain ja ávžžuhitge váldostivrra meannudit dan nu jođánit go vejolaš .
SAMISK RÅD , Vadsø / Bonakas , den 18. desember 1959	SÁMI RÁĐĐI , Čáhcesuolu / Bonjákas juovlamánu 18. b. 1959
Ærbødigst	Dearvvuođaiguin
Per Fokstad formann	Per Fokstad ovdaolmmoš
Samemisjonen svarer	Sámemiššuvdna vástida
Etter at Samisk råd for Finnmark sendte brevet som er sitert over , gikk det lang tid før noe særlig skjedde .	Maŋŋil go Finnmárkku sámi ráđđi čálii bajábealde bájuhuvvon reivve , manai guhkes áigi .
Etter 4 1/2 år skreiv Samemisjonen :	4 1/2 jagi maŋŋá čálii Sámemiššuvdna :
30. april 1964	Cuoŋománu 30. b. 1964
Herr skolestyrer Per Fokstad Samisk Råd for Finnmark Bonakas	Skuvlajođiheaddji Per Fokstad Finnmárkku Sámi Ráđđi Bonjákas
Ad samisk gymnas	Sámi gymnásaášši
Som en oppsummering av de drøftelser som har vært ført mellom Dem , konsulent Hans J. Henriksen og undertegnede , samt mine overlegninger med rektor Paul Ryan , Karasjok , skal jeg – til Deres videre bearbeidelse av saken – få fremlegge følgende data :	Ságastallamiid vuođul mat leat leamaš du , konsuleantta Hans J. Henriksena ja vuolláičálli gaskkas , ja maiddái mu ráđđádallamiid vuođul Kárášjoga rektoriin Paul Ryaniin , de áiggun – du boahttevaš barggu ektui – ovdanbuktit čuovvovaš dieđuid :
1 .	1 .
Dersom departementet finner det ønskelig , vil jeg anbefale for vårt selskaps styre at det ved folkehøgskolen for samer i Karasjok , Den samiske ungdomsskole , snarest blir satt i gang en egen gymnaslinje for samisk ungdom .	Jos departemeanta háliida , de sáhtán rávvet min searvvi stivrra ahte sámi álbmotallaskuvllas Kárášjogas , Sámi nuoraidskuvllas , álggahuvvo jođánepmosit sierra gymnásasuorgi sámi nuoraid várás .
2 .	2 .
Gymnaslinjen må ha egen undervisningsleder ( filolog , samiskkyndig ) , som er ansvarlig for gymnasets faglige opplegg .	Gymnásasuorggis ferte leat sierra oahpahusjođiheaddji ( filologa , sámegielat ) , geas lea ovddasvástádus gymnása fágalaš oasis .
Administrativt ledes gymnaslinjen av folkehøyskolens rektor .	Hálddahuslaččat gymnásasuorggi jođiha álbmotallaskuvlla rektor .
Kvalifiserte lærere ansettes og lønnes over folkehøyskolens budsjett .	Dohkálaš oahpaheaddjit besset álgit oahpaheaddjin ja sin bálká máksojuvvo álbmotallaskuvlla bušeahta bokte .
3 .	3 .
Klassen ( e betraktes ( som ved svenske folkehøyskoler ) som 1. , 2. og 3. årskurs i folkehøyskolen og går normalt under departementets budsjett for folkehøyskolene , med de ekstrabevilgninger som finnes nødvendige .	Luohkká ( Luohkát ) gehččojuvvo ( jit ( nugo ruoŧŧelaš álbmotallaskuvllainge ) álbmotallaskuvlla 1. , 2. ja 3. jahkekursan ja dábálaččat dat gullet departemeantta álbmotallaskuvllaid bušehttii , mas maid ožžot liigeruhtadoarjaga dárbbu mielde .
4 .	4 .
I det samiske gymnas bør elevene ha obligatorisk undervisning i skriftlig samisk og muntlig samt samisk kulturhistorie .	Sámi gymnásas berre ohppiin leat bákkolaš oahpahus sámegielas sihke čálalaččat ja njálmmálaččat ja maiddái sámi kulturhistorjjás .
Denne undervisningen legges til fransk- , morsmåls- og historietimene etter det vanlige gymnasskjemaet .	Dát oahpahus biddjo fránska- , eatnigiel- ja historjádiimmuide dábálaš gymnásaminstara mielde .
I den utstrekning departementet finner det tjenlig og skaffer lærebøker på samisk , blir disse brukt i gymnaset .	Dan muddui go departemeanta oaidná ávkkálažžan ja háhká sámegiel oahppogirjjiid , de dat geavahuvvojit gymnásas .
5 .	5 .
De ekstra tiltak som må til for å skaffe klasserom , internatplass og lærerbolig for gymnaset , søkes løst ved bevilgninger fra det offentlige som lån , etter som gymnaset viser sin berettigelse og behovet stiger .	Eará doaimmat , mat fertejit dahkkojuvvot , nugo háhkat luohkkálanjaid , internáhttasajiid ja oahpaheaddjidáluid gymnása várás , fertejit čovdojuvvot almmolaš doarjagiid bokte sierra loatnan maŋŋá go vuos gymnása čájehuvvo leat dárbbašlažžan ja eanebut ohcalit dákkár fálaldaga .
– Så langt gjørlig søkes samarbeid med den linjedelte ungdomsskole hva angår spesialrom og timelærere , for mest mulig å spare utlegg til undervisningsbygg og lærerboliger .	– Nu guhkás go vejolaš , de ferte ovttasbargojuvvot nuoraidskuvllain juogadit erenoamášlanjaid ja diibmooahpaheddjiid , vai seastit nu ollu go vejolaš oahpahusvistti ja oahpaheaddjidáluid goluid dáfus .
Nyanlegg for gymnaset kommet først på tale når behovet er klarlagt .	Gymnása várás ii ceggejuvvo ođđa dállu ovdalgo dárbbut leat čielggaduvvon .
Håper dette er tilstrekkelig til at De kan gå videre med saken .	Sávan dát lea doarvái vai sáhttit ain bargat áššiin .
Vennlig hilsen Norges Finnemisjonsselskap Thor With	Dearvvuođaiguin Norgga Sámemiššonsearvi Thor With
Sámi Searvi , Karasjok : Spørsmålet om gymnas for samene	Kárášjoga Sámi Searvi : Gymnása sápmelaččaid várás
Foreningen Sámi Særvi Karasjok vedtok på medlemsmøte den 6. mars 1962 følgende uttalelse :	Kárášjoga Sámi Searvi mearridii miellahttočoahkkimis njukčamánu 6. b. 1962 cealkit ná :
Den gikk inn i Norske Samers Riksforbund da dette blei stifta i 1968 og heter nå Kárášjoga Sámiid Searvi / Karasjok Sameforening ]	[ Kárášjoga Sámi Searvi vuođđuduvvui 1959:s , ja lei dalle iešheanalaš searvi . Dat searvvai Norgga Sámiid Riikkasearvái 1968 ja namma lea dál Kárášjoga Sámiid Searvi ]
Oversikt : « Det er en kjensgjerning at de fleste ledende stillinger i samedistrikter ikke er besatt av samer .	Duogáš : « Duohtavuohta lea ahte sámi guovlluin leat eanaš jođiheaddjivirggiin olbmot , geat eai leat sápmelaččat .
I svært mange tilfelle er det folk som ikke har tilstrekkelig kjennskap til samenes språk , kultur og aller mest tenkemåte .	Hui dávjá lea nu ahte dain leat olbmot , geat eai doarvái bures máhte sámegiela , eai dovdda sámi kultuvrra eaige eisege sin jurddašanvuogi .
Da samene på ingen måte står intelligensmessig tilbake for øvrige nordmenn , må en av årsakene være at de ikke utdanningsmessig har kunnet hevde seg .	Go jo sápmelaččat eai jierpmi dáfus leat bázahallan eará norgalaččain , de ferte leat okta sivva dása , ja dat lea ahte sii oahpu dáfus eai sáhte gilvalit .
Vi tar ikke feil når vi mener at følgende årsaker har hindret samene i å skaffe seg den nødvendige utdanninga : 1 .	Mis ii dáidde leat boastut go čuoččuhit ahte dát sivat dat heađuštit sápmelaččaid háhkamis dárbbašlaš oahpu : 1 .
Språklige vansker 2 .	Gielalaš váttisvuođat 2 .
Økonomiske vansker	Ruđalaš váttisvuođat
Når en studerer språkpolitikken som er blitt ført mot samene gjennom tidene , viser det seg at samisk språk er blitt hensynsløst skjøvet til side uten at de derved har blitt fullbefarne i det norske språk .	Go guorahallá giellapolitihka , maid leat don áiggi rájes jo fievrridišgoahtán sápmelaččaid ektui , de čájehuvvo ahte sámegiella lea duvdiluvvon eret , muhto datte ii leat dárogiellage ohppojuvvon ollásit .
Dette har vært med på å skape mindreverdighetsfølelse som hindrer mange sameungdommer å skaffe seg høgere utdanning .	Dat lea váikkuhan dasa ahte sámi nuorat leat dovdan iežaset heajubun , mii dasto lea heađuštan sin gazzamis alit oahpu .
De har fått en viss motvilje mot skolen .	Sii leat dovdagoahtán vuostehágu skuvlii .
På tross av dette har samisk kultur likevel vist seg å være levedyktig .	Vaikko vel ná leage dilli , de sámi kultuvra lea datte ceavzán .
Det må være skolepolitikkens mål å gi samene høve til å utvikle sitt eget språk og sin egen kultur for på den måten å være med på å berike det norske samfunn .	Ferte leat skuvlapolitihka ulbmil addit sápmelaččaide vejolašvuođa ovdánahttit gielaset ja kultuvrraset ja dáinna lágiin riggudahttit norgalaš servodaga .
1 .	1 .
Samisk gymnas i samisk miljø :	Sámi gymnása sámi birrasis :
Styresmaktene har tatt opp til vurdering behovet for gymnas i landet .	Eiseválddit leat árvvoštallagoahtán dárbbu ásahit gymnása riikii .
Sámi Særvi , Karasjok , vil i forbindelse med Samekomiteens innstilling ta opp spørsmålet om opprettelse av Samisk Gymnas i Karasjok .	Kárášjoga Sámi Searvi áigu Sámelávdegotti árvalusa oktavuođas váldit ovdan gažaldaga ahte ásahit Sámi Gymnása Kárášjohkii .
Samekomiteen støtter tanken om en samisk gymnaslinje ved Finnmark off. gymnas , Alta .	Sámelávdegoddi doarju jurdaga ásahit sámi gymnásasuorggi Finnmárkku almmolaš gymnásii , Áltái .
Sámi Særvi , Karasjok , kan ikke gi sin tilslutning til den .	Kárášjoga Sámi Searvi ii sáhte miehtat dasa .
En vil peke på nødvendigheten av at et samisk gymnas må ligge i et samisk miljø , et miljø hvor samene er i flertall og preger livet i samfunnet .	Fuomášahttá ahte lea dárbbašlaš ásahit sámi gymnása sámi birrasii , birrasii gos sápmelaččat leat eanetlogus ja váikkuhit servodaga eallimii .
Det er en kjensgjerning at det i kyststrøkene i Finnmark hersker en viss motvilje mot samene .	Duohtavuohta lea ahte Finnmárkku riddoguovlluin dovdo vuosteháhku sápmelaččaide .
En mener det er galt å belaste sameungdommen med disse problemene i en tid da de som all annen ungdom har sine spesielle problemer .	Oaivvildit ahte lea boastut dánlágan noađi vel bidjat sámi nuoraide go diehtit sis , nugo earáge nuorain , leat dien agis iežaset sierranas váttisvuođat .
Etter å ha fått eksamen artium i et samisk miljø , vil de ha fått mer selvtillit og på den måten hevde seg bedre i samfunnet .	Maŋŋá go leat ožžon eksámen artiuma sámi birrasis , de dat nanne sin iešdovddu ja nu sáhttet buorebut gilvalit earáiguin servodagas .
Karasjok ligger både geografisk og kommunikasjonsmessig sentralt , særlig når utbyggingen av indre riksvei er gjennomført .	Kárášjohka lea sihke geográfalaččat ja johtolaga dáfus guovddážis , erenoamážit go sisriikka geaidnu gárvána .
Skolene i Karasjok er godt utbygd .	Kárášjoga skuvllat leat buriin visttiin .
Et gymnas vil selvsagt kreve bygging av klasserom og internat , men med de spesialrom som allerede er , vil det falle relativt rimelig .	Gymnása várás lea dárbu dieđusge hukset skuvlalanjaid ja internáhta , muhto go leat juo erenoamášlanjat , de dat ii šattašii nu divrrasin .
En vil peke på at den 9-årige skolen har gymnastikksal , svømmebasseng , naturfagrom og andre spesialrom .	9-jagi skuvllas leat lášmmohallanlatnja , vuojadanlatnja , luonddufágalatnja ja eará erenoamášlanjat .
Idrettsanleggene i bygda er de beste .	Báikkis leat buorit valáštallanrusttegat .
En vil ikke unnlate å nevne at Karasjok har et godt utstyrt folkebibliotek .	Mii maid namuhit ahte Kárášjoga álbmotgirjerádjosis lea ollu fállamuš girjjiid dáfus .
Det er sterke krefter for å gjøre dette til et spesialbibliotek for samene i tillegg til de vanlige oppgavene for folkebiblioteket .	Dál leat dan oččodeamen sierra sámi girjerájusin , mii boahtá lassin álbmotgirjerádjosa doibmii .
Dette vil bli til uvurderlig nytte for et samisk gymnas .	Dát šaddá leat hirbmat ávkkálažžan sámi gymnásii .
De Samiske Samlinger i Karasjok vil også bety en støtte for det kulturhistoriske stoff i undervisningen .	Kárášjogas leat maid Sámiid Vuorká-Dávvirat , mii mearkkaša maid ahte doppe leat kulturhistorjjálaš dieđut viežžan láhkai oahpahusa várás .
2 .	2 .
Grunnlag for samisk gymnas	Vuođđu ásahit sámi gymnása
Samegymnaskomiteen nevner i sin innstilling ( s. 14 ) at forholdene i Finnmark på mange måter avviker fra forholdene i landet ellers .	Sámegymnásalávdegoddi namuha árvalusastis ( s. 14 ) ahte Finnmárkku dilálašvuođat máŋgga láhkai earránit riikka eará guovlluid dilálašvuođain .
Vi finner derfor ikke noen grunn til å sette opp noen statistikk over elevgrunnlaget .	Danin min mielas ii leat dárbu bidjat makkárge statistihka , mii čájeha man ollu ohppiin sáhttá leat sáhka .
Dette gjelder en minoritetsgruppe som har krav på ekstraordinære tiltak .	Dás lea sáhka unnitlogujoavkkus , mii dárbbaša erenoamáš fálaldaga .
Gymnaset bør stå åpent for sameungdom fra hele landet , og annen interessert norsk ungdom som vil ta den samme fagkrets .	Gymnásii berrejit beassat sámi nuorat miehtá riikka , ja eará norgalaš nuorat , geat áigot lohkat dáid fágaid .
Dermed mener en det skulle bli elever nok til to linjer .	Danin mii oaivvildit ahte leat doarvái oahppit guovtti suorgái .
Det er en kjent sak at sameungdom fra hele landet søker til Karasjok for sin videre utdanning .	Mii diehtit ahte sámi nuorat miehtá riikka ohcet Kárášjohkii oažžut joatkkaoahpu .
( Den samiske ungdomsskole , Karasjok linjedelte ungdomsskole ) .	( Sámi nuoraidskuvla , Kárášjoga suorgejuhkkojuvvon nuoraidskuvla ) .
Disse søker først og fremst en skole som ligger i et samisk miljø .	Sii ohcet vuosttažettiin skuvlii mii lea sámi birrasis .
En må se gymnaset i sammenheng med den 9-årige enhetsskole i samedistriktene .	Ferte geahččat gymnása 9-jagi oktasašskuvlla oktavuođas sámi guovlluin .
Utbyggingen av denne må forseres og tilføre samene kunnskaper om samisk samfunnsliv , kultur og språk .	Dán huksema ferte hoahpuhit ja addit sámiide máhtolašvuođa sámi servodateallimis , kultuvrras ja gielas .
3 .	3 .
Med det antall elever som en regner med , ca 40 pr. årskull , vil en kunne få en reallinje og en språklig historisk linje .	Suorggit ja fágat Go meroštallat ahte šaddet su. 40 oahppi jahkái , de sáhtášii álggahit realsuorggi ja giella-historjásuorggi .
På begge linjer må fransk skiftes ut til fordel for samisk .	Goappašiid surggiin berre sámegiella boahtit fránskagiela sadjái .
Videre bør samisk kulturhistorie få en rimelig plass .	Maiddái berre sámi kulturhistorjá oažžut govttolaš saji .
Når det gjelder den nøyaktige justering av pensa , må dette overlates til faglige instanser .	Lohkanmeari fertejit fágalaš ásahusat mearridit dárkileappot .
Gymnaset må sikres samme kompetanse som et vanlig gymnas .	Gymnásii ferte sihkkarastit seamma gelbbolašvuođa go dábálaš gymnásas .
Det faller naturlig å minne om viktigheten av å få utarbeidet de nødvendige lærebøker .	Muittuhit maiddái man deaŧalaš lea ráhkadahttit dárbbašlaš oahppogirjjiid .
4 .	4 .
Status og lærerkrefter .	Stáhtus ja oahpahannávccat .
En er kjent med at en del mennesker med samisk som morsmål allerede har gått gjennom universitetsstudium , mens andre for tiden studerer ved universitetet .	Mii diehtit ahte ollugat geain sámegiella lea eatnigiellan , leat jo gearggahan universitehtaoahpuset , ja earát gis leat lohkamin universitehtas .
Det er å anta at det etterhvert blir flere fagfolk som vil være kvalifiserte til undervisning i gymnas .	Nie sáhttit árvvoštallat ahte dađistaga gártet eanet fágaolbmot , geain lea gelbbolašvuohta oahpahit gymnásas .
En regner da også med at norsktalende med universitetsutdannelse , som har skaffet seg tilstrekkelig utdannelse også i samisk så de behersker språket , vil være kvalifiserte .	Maiddái dárogielagat , geain lea universitehtaoahppu ja geain lea dan mađe oahppu maiddái sámegielas ahte hálddašit giela , leat dohkálaččat oahpahit .
Videre bør det være en selvfølge at gymnaset får status som statsgymnas for derved å sikre de faglige retningslinjer og dermed også et forsvarlig nivå .	Maiddái berre leat diehttelas ášši ahte gymnásas lea stáhtagymnása stáhtus vai sáhttá dáhkidit fágalaš njuolggadusaid , mat mielddisbuktet ahte dat doallá dohkálaš dási .
5 .	5 .
Stipend-ordning .	Stipeandaortnet .
For å stimulere tilgangen til gymnaset må staten årlig bevilge særstipendier til elevene slik at alle får dekket sine utgifter til bøker , reise til og fra skolen , etc. .	Movttiidahttin dihtii nuoraid álgit gymnásii , de ferte stáhta jahkásaččat juolludit sierrastipeanddaid ohppiide nu ahte buohkain lea várri háhkat girjjiid , mátkkoštit ruovttu ja skuvlla gaskka jna. .
En vil ikke unnlate å gjøre oppmerksom på at gjennomsnittsinntektene for samene er av de laveste i landet ( Samekomiteens innstilling s. 31)En viser for øvrig til Samekomiteens innstilling side 59 om « Utdanningsstipend for samisk ungdom » .	Sáhttit namuhit ahte sápmelaččaid gaskamearálaš dienas lea vuolimusaid searvvis riikkas ( Sámelávdegotti árvalus s. 31 ) . Muđui čujuhit Sámelávdegotti árvalussii siidu 59 , mas oidno « Oahppostipeanda sámi nuoraid várás » .
Sluttmerknader .	Loahpahus
Sámi Særvi , Karasjok , vil peke på at det haster med å sette i gang dette gymnas som vil bidra til å gi det samiske folk skolerte ledere , til å utforme samenes plass i samfunnet .	Kárášjoga Sámi Searvi deattuha ahte lea hoahppu álggahit dán gymnása , mii dagahivččii ahte sámi álbmot oččošii oahppan jođiheddjiid hábmet sámiid saji servodagas .
Høgere utdanning vil også hjelpe til å rette opp den feilinnstillingen hos samene selv , som de gjennom tidene ved gal språk- og skolepolitikk er blitt påført , at det som er samisk , er mindreverdig .	Alit oahppu maiddái dagahivččii ahte sámit , geaidda boasttu giella- ja skuvlapolitihka geažil leat cieggan boasttu áddejumit , eai anášii šat dan mii gullá sápmelažžii heittogin .
Et eget statsdrevet gymnas må være et rimelig krav fra den samiske minoritet i Norge .	Sierra stáhta gymnása ferte leat govttolaš gáibádus sámi unnitloguálbmogis Norggas .
Samene ønsker ikke å bli skilt ut fra hovedsamfunnet , men språklig og kulturelt er likevel samene forskjellige fra den øvrige norske befolkning og har krav på at det tas hensyn til dette særpreg .	Sámit eai háliit sierranit stuorraservodagas , muhto gielalaččat ja kultuvrralaččat leat sámit dattetge earáláganat eará norgalaš álbmoga ektui ja sii galget sáhttit gáibidit ahte dát erenoamášvuohta vuhtiiváldojuvvo . .
Vi er glad for at de norske statsmyndigheter har gitt uttrykk for at de ikke betrakter dette bare som et indre norsk anliggende , men som et minoritetsspørsmål med internasjonale forpliktelser . »	Mii leat giitevaččat go norgalaš stáhtaeiseválddit leat dovddahan ahte dat eai ane dán dušše sisriikka áššin , muhto unnitloguálbmoga gažaldahkan man čuvvot riikkaidgaskasaš geatnegasvuođat . »
Ovenstående er i samsvar med innstillingen fra redaksjonskomiteen og de endringer i utkastet som ble vedtatt på medlemsmøtet .	Bajábeale čálus lea doaimmahuslávdegotti árvalusa mielde ja evttohusa rievdadusaid mielde , maid miellahttočoahkkin dohkkehii .
Sámi Særvi , Karasjok , den 19. mars 1962	Kárášjoga Sámi Searvi , njukčamánu 19. b. 1962
Marit Stordahl Formann Hans Eriksen Sekretær	Marit Stordahl Ovdaolmmoš Hans Eriksen Čálli
Inga Ravna Eira : Samisk gymnas i Finnmark ?	Inga Ravna Eira : Sámi gymnása Finnmárkui ?
Inga Ravna Eira , 1967 ( Foto : Russekort )	Inga Ravna Eira , 1967 ( Govva : Russekoarta )
I 1967 gikk 19 årige Inga Ravna Eira 3. året på Alta gymnas .	1967:s lei 19-jahkásaš kárášjohkalaš Inga Ravna Álttá gymnása oahppin .
Da skreiv hun en norsk stil , der hun forklarte hvorfor hun mente det burde være eget samisk gymnas i Finnmark .	Son čálii dalle dárogiel skuvlastiilla , mas čilge manne su mielas berre ásahuvvot sierra sámi gymnása .
På stilen fikk hun karakteren Ng , som etter dagens karaktersystem ville vært 2 .	Stiillas oaččui dalle árvosáni Ng , mii dálá árvošatnevuogádagas livččii 2 .
Både stilens innhold og lærerens dom viser hvor vanskelig det kunne være for samiske gymnasiaster i den tida .	Sihke stiilla sisdoallu ja árvosáni čájeha man váttis dilli sáhtii leat dan áiggi sámi gymnásaohppiide .
Inga Ravna Eira er nå lærer ved Samisk videregående skole og forfatter .	Inga Ravna Eira lea ieš divvon dárogielteavstta veahá ja jorgalan dan sámegillii .
Vi lever i dag i en verden som krever mer og mer utdannelse for å få en god jobb .	Mii eallit odne dakkár máilmmis gos gáibiduvvo eanet ja eanet oahppu jus galgá oažžut buori barggu .
Det blir stadig nødvendig med flere skoler .	Dát lea dagahan ahte lea dárbu eanet skuvllaide .
Disse kravene har også nådd samene .	Dát dárbu lea maid juksan sápmelaččaide .
Jeg siterer : « Det ungdommen i indre Finnmark har krav på , er en utdannelse som setter den i stand til å konkurrere også om de gode jobbene på like linje med all annen ungdom » .	Mun siteren : « Dan maid Sis-Finnmárkku nuorat dárbbašit , lea oahppu nu ahte sii maid sáhttet gilvalit oažžut buriid bargguid seamma go buot eará nuorat . »
Verken reindriften eller jordbruket har arbeid nok til alle hele året .	Nu mo dál lea dillii Sis-Finmárkkus , de leat ollugat barggu haga eanaš oasi jagis .
Det er f.eks. ikke nødvendig med så mange arbeidere om vinteren som om våren .	Ii boazodoalus ii ge eanadoalus leat doarvái bargu buohkaide miehtá jagi .
Riktignok er det mange som har slike små jobber , men bare på kortere tid .	Dálvit ii leat ovdamearkka dihtii dárbu seamma ollu bargiide go giđđat vaikko velá ollugiin leat ge oanehatáigge barggut .
Det er ikke nok .	Dát ii leat doarvái .
I dag gjelder det å sikre seg en jobb som en kan leve av .	Odne lea dehálaš sihkkarastit alccesis dakkár barggu mainna sáhttá eallit .
Spørsmålet , som for tiden diskuteres mye , er nødvendigheten av et samisk gymnas .	Dál lea hui ollu sáhka dan birra ahte lea go dárbu sámi gymnásii .
Personlig tror jeg at det bør opprettes et slikt gymnas .	Mun gal jáhkán ahte dákkár gymnása berre ásahuvvot .
Det vi trenger er flere med utdannelse for samene .	Dan maid mii dárbbašit leat eanet oahppan olbmot sápmelaččaide .
Hittil har de fleste leger og lærere vært norsktalende .	Dán rádjái leat eanaš doaktárat ja oahpaheaddjit leamaš dárogielagat .
Mange av dem har ofte ikke forstått samene og deres problemer på grunn av språket .	Giela geažil eai ádde dávjá sápmelaččaid ja sin váttisvuođaid .
Det er folk med samisk bakgrunn som er de rette til å hjelpe folket i indre Finnmark ut av problemene deres .	Olbmot , geain lea sámi duogáš , leat dat geat buoremusat sáhttet veahkehit Sis-Finnmárkku olbmuid .
Slik forholdene i dag er på gymnaset har samisk ungdom spesielle vanskeligheter med det norske språket .	Nu mo odne lea gymnásas , de leat sámi nuorain erenoamáš váttisvuođat dárogielain .
På dette området vil de tape mye i forhold til sine medelever .	Dán oktavuođas vuoittahallet sii ollu eará ohppiid ektui .
Det største problemet er ikke å kunne snakke , men det å kunne skrive norsk .	Stuorámus váttisvuohta lea čállit dárogiela riekta , ii ge hállát dan .
Vi vet alle at vanskeligheten med å skrive på norsk , er plasseringen og bruken av preposisjonene .	Mii diehtit buohkat ahte okta dain stuorámus váttisvuođain čállit dárogiela lea geavahit preposišuvnnaid riekta .
Jeg tror at språkvanskelighetene er en av de største grunnene til at det er så få ungdom fra indre Finnmark på gymnas .	Mun jáhkán ahte giellaváttisvuođat leat dat stuorámus sivat dasa ahte nu unnán Sis-Finnmárkku nuorat vázzet gymnása .
For språkets skyld er det etter min mening viktig med et samisk gymnas der hovedvekten blir lagt på samisk språk , kultur og historie .	Giela dihtii lea mu mielas dehálaš oažžut sámi gymnása mas sámegiella , kultuvra ja historjá deattuhuvvojit .
For å kunne snakke et annet språk , tror jeg det er viktig å kunne morsmålet sitt , både når det gjelder det muntlige og skriftlige .	Mun jáhkán ahte dalle álggášedje eanet sápmelaččat gymnásii . Jus galgá máhttit hállat eará giela , jáhkán mun ahte lea dehálaš máhttit iežas eatnigiela sihke njálmmálaččat ja čálalaččat .
Morsmålet ligger ens hjerte nærmest og det har man snakket helt siden man var liten .	Eatnigiella lea váimmu lagamuš giella man olmmoš lea hállan unnivuođa rájes .
Det ville etter min mening vært mye lettere for oss å lære norsk , hvis vi først hadde fått grunnlaget på samisk .	Mu mielas livččii ollu álkit midjiide oahppat dárogiela , jus álggos vuos livččiimet ožžon vuođu sámegielas .
Det er sikkert mange med meg som føler det slik at det norske språket på en måte er blitt tvunget på oss .	Leat várra ollugat , geat dovdet seamma go mun ge , ahte dárogiella muhtun láhkái lea bággejuvvon min ala .
For å lære norsk har vi måttet glemme samisk til en viss grad .	Mii leat muhtun láhkai ferten vajáldahttit sámegiela vai oahppat dárogiela .
Ved opprettelse av et samisk gymnas tror jeg at elevene vil bli bedre i norsk , samtidig som de lærer morsmålet .	Jus ásahuvvo sámi gymnása , de jáhkán mun ahte ohppiin buorrána dárogiella seammás go ohppet eatnigiela .
Da får man noe kjent å sammenligne norsk med .	Dalle sáhttá sulastahttit sámegiela dárogielain .
Et annet problem som dukker opp , er om ikke et slikt gymnas vil isolere den samiske befolkningen mer enn før .	Nubbi eará gažaldat mii lea boahtán ovdan , lea dat ahte ii go son dákkár gymnása isolere sápmelaččaid vel eanet go ovdal .
Jeg tror på ingen måte det .	Dan gal in jáhke mun .
Dette gymnaset bør ikke bare være åpent for samer , men for alle som er interesserte i å lære samisk språk , kultur og historie å kjenne .	Dát gymnása ii berre leat rabas dušše sápmelaččaide , muhto buohkaide geat háliidit oahppat sámegiela , kultuvrra ja historjjá .
Hvis det blir slik , behøver man ikke å snakke om isolering .	Jus šaddá ná , de ii dárbbaš ballat isoleremis .
I det siste har man vært opptatt av spørsmålet om hvor dette gymnaset skal ligge .	Maŋimuš áiggiid lea leamaš sáhka dan birra gosa dát gymnása berre ásahuvvot .
Det naturlige er vel på et sted med samisk miljø .	Lunddolamos lea ásahit dan sámi birrasii .
Tromsø og Alta har vært på tale .	Tromsa ja Áltá leat leamaš ságas .
Men etter min oppfatning kan ingen av stedene oppfylle de kravene som gymnaset stiller .	Muhto mu mielas ii deavdde goabbá ge dán guovtti báikkis dan maid dákkár gymnása gáibida .
For det første snakker befolkningen på de to stedene norsk .	Vuosttážettiin hállet dán guovtti báikki olbmot dárogiela .
Elevene vil ikke være i stand til å bruke det samiske språket utenom skoletiden .	Oahppit eai beasa geavahit sámegiela friddjaáiggi .
Og for det andre har ingen av stedene det miljøet som trengs .	Dasto ii leat goappá ge dán guovtti báikkis dat biras mii gáibiduvvo .
Hvis det ble på et av de stedene , ville jeg ikke kalle gymnaset et samisk gymnas .	Jus gymnása ásahuvvošii nuppi dán guovtti báikái , de in gohčodivčče mun dán sámi gymnásan .
Ved å stifte et samisk gymnas tror jeg at også ungdom i indre Finnmark vil klare å konkurrerre med alle andre om de gode jobbene .	Jus ásahuvvo sámi gymnása , de jáhkán mun ahte Sis-Finnmárkku nuorat maid nagodišgohtet gilvalit eará nuoraiguin buriid bargguid ektui .
Gymnaset vil være en sikker framtid for samisk ungdom der de kan lære om sine forfedre og sist men ikke minst språket .	Gymnása dagahivččii sihkkaris boahtte áiggi sámi nuoraide gos besset oahppat máttuidis birra ja dat mii lea buot dehálamos , lea dat go besset giela oahppat .
Finnmark fylkesting sier nei til samisk gymnas	Finnmárkku fylkkadiggi ii mieđa ásahit sámi gymnása
FINNMARK FYLKESTING HØSTEN 1967	FINNMÁRKKU FYLKKADIGGI ČAKČAT 1967
Behandling av sak : Gymnas med samisk	Gieđahallan ášši Gymnása sámegielain
Fra fylkestingets skolenemnd forelå en flertalls og en mindretalls uttalelse .	Fylkkadikki skuvlanammagottis lei sihke eanetlogu ja unnitlogu cealkámuš .
Disse hadde denne ordlyd :	Dain celkui ná :
Flertallsinnstilling . 1 .	Eanetlogu árvalus 1 .
Fylkestinget vil uttale at det ikke vil gå til bygging og drift av eget gymnas med samisk .	Fylkkadiggi cealká ahte ii mieđit hukset ja fievrridit sierra gymnása sámegielain .
Den lave elevfrekvensen ved fylkets allerede igangværende gymnaser gjør byggingen av et nytt gymnas meget betenkelig .	Go oaidnit man unnán oahppit leat fylkka dálá gymnásain , de ii oro ođđa gymnása huksen jierpmálaš .
Fylkestinget mener dessuten at det rent skolemessig er bedre at denne sak løses ved opprettelse av en samisk linje ved ett av våre bestående gymnas , fortrinnsvis i Alta .	Fylkkadiggi oaivvilda maiddái ahte go geahččá skuvllaid beales , de lea buoret čoavddus ásahit sierra suorggi ovtta min dálá gymnásii , vuosttažettiin Áltái .
2 .	2 .
Ut fra hva som er uttalt foran kan fylkestinget derfor ikke tilrå opprettelse av et eget gymnas med samisk selv om det skjer i statlig regi .	Nu mo dás ovdalaččas lea celkon , de fylkkadiggi ii danin sáhte rávvet ásahit sierra gymnása sámegielain vaikko vel dát dáhpáhuvašiige stáhta olis .
3 .	3 .
Finner staten likevel å ville opprette og drive et eget gymnas med samisk , vil en tilrå at Karasjok blir valgt som skolested .	Jos stáhta datte gávnnaha ásahit ja fievrridit sierra gymnása sámegielain , de rávvet válljet Kárášjoga skuvlabáikin .
Fylkestinget mener at det snarest bør opprettes et gymnas med samisk i et sentralt samisk miljø , og at det må bli lagt til Karasjok .	Unnitlogu árvalus Fylkkadiggi oaivvilda ahte jođáneamos lági mielde berre ásahuvvot gymnása sámegielain guovddáš sámi birrasii , ja dat berre ásahuvvot Kárášjohkii .
Dette vil bedre gymnassøkningen blant samisk ungdom som kan ha vanskelig for å finne seg til rette ved andre gymnas .	Dát hástalivččii daid sámi nuoraid ohcat , geaidda lea váttis loaktit eará gymnásain .
Gjennom et slikt gymnas vil samisk ungdom kunne oppnå akademisk utdannelse med en fast fot både i norsk og samisk kultur .	Dákkár gymnása attášii sámi nuoraide vejolašvuođa fidnet akademalaš oahpu , mii nannešii sin sihke norgalaš ja sámi kultuvrraid dáfus .
Dette er overensstemmende med samenes eget ønske , som myndighetene bør etterkomme .	Dát jurdda lea sámiid iežaset háliidusa mielde , ja dan berrešedje eiseválddit čuovvolit .
Opprettelse og drift av dette gymnas må være en statsoppgave .	Stáhta berrešii sihke ásahit ja fievrridit dán gymnása .
Flertallsinnstillingen ble i fylkestingets plenum begrunnet av Vardø-representanten Karl Holt ( skolenemndas formann ) og mindretallets innstilling av Karasjok-representanten Amund Nedrejord .	Eanetlogu árvalusa ovdanbijai Várggáid ovddasteaddji Karl Holt ( skuvlanammagotti ovdaolmmoš ) ja unnitlogu árvalusa ovdanbuvttii Kárášjoga ovddasteaddji Amund Nedrejord .
Med innlegg deltok ellers Per Nilsen Balk , Nesseby , Arvid Dahl , Kautokeino , Simon Pedersen , Tana , fylkesmann Kolbjørn Varmann og skoledirektør Trygve Jonsson	Sáhkavuoruid dolle maiddái Per Nilsen Balk , Unjárgga ovddasteaddji , Arvid Dahl , Guovdageainnu ovddasteaddji , Simon Pedersen , Deanu ovddasteaddji , fylkkamánni Kolbjørn Varmann ja skuvladirektevra Trygve Jonsson .
Flertallsinnstillingen ble av fylkestinget vedtatt mot 2 stemmer som ble avgitt for mindretallets innstilling .	Eanetlogu árvalusa dohkkehii fylkkadiggi guovtti jiena vuostá , mat addojedje unnitlogu árvalussii .
Samisk gymnas til Alta eller Karasjok ?	Sámi gymnása Áltái vai Kárášjohkii ?
Etter Finnmark fylkestings vedtak om å bare gå inn for samisk linje på Alta gymnas , blei det gjennomført en underskriftsaksjon for samisk gymnas blant lærere med utdanning i samisk språk og kultur .	Maŋŋil Finnmárkku fylkkadikki mearradasa álggahit sámi gymnásasuorggi Áltái , dahkkui vuolláičállinakšuvdna sámi gymnása bealis , oahpaheddjiid gaskkas geain lei oahppu sámegielas ja sámi kultuvrras .
Denne lista har vi funnet i Kirke- og undervisningsdepartementets arkiv i Riksarkivet .	Dán listtu mii leat gávdnan Girko- ja oahpahusdepartemeantta arkiivvas Riikkaarkiivvas .
Per Jernsletten , som var med og samla underskrifter , forteller at alle som blei spurt skreiv under .	Per Jernsletten , gii lei mielde čoaggit namaid , muitala ahte buohkat geain jerre čálle vuollái .
Det var en eneste som de ikke fikk tak i , men ellers omfatter lista alle som dengang hadde formell kompetanse til å undervise i samisk .	Lei dušše okta , gean eai fáhtten , muđui leat dán listtus buohkat Norggas geain dalle lei formálalaš gealbu oahpahit sámegiela .
Dette gjorde det klart for myndighetene at om de satsa på samisk gymnaslinje i Alta , ville det bli umulig å skaffe lærer .	Go sii celke ahte eai áiggo ohcat oahpaheaddjivirggi jus dát oahpahus šaddá Álttás , de šattai čielggas eiseválddiide ahte jus válješedje Áltá , šattašii veadjemeahttun háhkat oahpaheddjiid .
Denne lista kan derfor ha hatt avgjørende betydning for at det på tross av fylkestingets vedtak likevel blei gymnas i Karasjok .	Dát listu sáhttá danin mealgat leat váikuhan dasa ahte fylkadikki mearrádusa vuostá dattetge álggahuvvui gymnása Kárášjohkii .
Oslo , 12. februar 1968	Oslo , guovvamánu 12. b. 1968
Herr statsråd Kjell Bondevik , Kirke- og Undervisningsdepartementet	Stáhtaráđđi Kjell Bondevik , Girko- ja oahpahusdepartemeanta
Fra en gruppe samisktalende lærere har Samisk Selskap , Oslo , fått i oppdrag å oversende herr statsråden vedlagte underskrevne erklæringer om plassering av et eventuelt samisk gymnas .	Sámegielat oahpaheaddjijoavku lea Oslo Sámi Searvvi ávžžuhan sáddet stáhtaráđđái mielddusin biddjojuvvon vuolláičállojuvvon cealkámuša ahte gosa boahttevaš sámi gymnása berre ásahuvvot .
Underskrevne representerer praktisk talt alle som har gjennomgått grunnfagskurset i samisk ved universitetet i Oslo årene 1952–1968 .	Dadjat juo buohkat geat leat vuolláičállán , leat čađahan sámegiela vuođđofága Oslo universitehtas áigodagas 1952–1968 .
Videre oversender vi en uttalelse fra samisktalende studenter ved universitetene i Oslo og Bergen og fra Ås landbrukshøgskole .	Maiddái čuovvu mielddusin Oslo ja Bergen universitehtaid ja Ås eanadoalloallaskuvlla sámegielat studeanttaid cealkámuš .
Disse underskriftene arkiveres hos Samisk Selskap i Oslo .	Dáid vuolláičállosiid vurkkoda Oslo Sámi Searvi .
Vi vedlegger også vår uttalelse i denne sak .	Mii maid bidjat mielddusin iežamet cealkámuša dán áššis .
Vi ber herr statsråden motta disse meningsytringene fra samisk hold , og ta dem i betraktning når denne for samene så viktige sak skal avgjøres .	Mii ávžžuhit stáhtaráđi vuostáiváldit dáid cealkámušaid mat bohtet sámiid beales , ja váldit dáid vuhtii go dát deaŧalaš ášši sámiide galgá mearriduvvot .
For Sámiid Sær ' vi – Samisk Selskap –	Sámi Searvvi ovddas – Samisk Selskap –
Aslak Nils Sara formann Nils Jernsletten sekretær	Aslak Nils Sara ovdaolmmoš Nils Jernsletten čálli
TilDet kongelige kirke- og undervisningsdepartement , statsråd Kjell Bondevik , Oslo	Gonagaslaš girko- ja oahpahusdepartementii , stáhtaráđđái Kjell Bondevikii , Oslo
Av meldinger i radio og presse har vi fått inntrykk av at Kirke- og undervisningsdepartementet overveier å plassere samisk gymnas i Alta .	Radio ja eará mediaid dieđuid vuođul leat ádden ahte Girko- ja oahpahusdepartemeanta árvvoštallá ásahit sámi gymnása Áltái .
Hvis meldingen medfører riktighet , vil vi erklære oss dypt uenige i dette syn .	Jos dát diehtu doalaš deaivása , de mii háliidit cealkit ahte mii eat eisege searvva dien oidnui .
På bakgrunn av vårt kjennskap til samiske skolespørsmål , ervervet gjennom særutdanning og til dels gjennom mangeårig engasjement i disse saker , vil vi bestemt frarå at det planlagte gymnas med samisk legges til Alta .	Iežamet sámi skuvlaáššiid máhtolašvuođa vuođul , man leat ožžon erenoamášoahpu bokte ja go leat ollu jagiid bargan dánlágan áššiiguin , mii čielgasit rávvet ahte plánejuvvon gymnása sámegielain ii ásahuvvo Áltái .
Skal hovedhensikten med et gymnas for sameungdom oppnås , må det etter vår mening legges til et samisk miljø hvor samene er i flertall og preger livet i samfunnet .	Jos sámi nuoraid gymnása váldoulbmil galggaš juksojuvvot , de mii oaivvildit ahte dat ásahuvvo sámi birrasii gos leat sápmelaččat eanetlogus ja geat váikkuhit servodateallimii .
Vi tviler på at den samiske linje ved gymnaset i Alta vil bli søkt av samisk ungdom , og vi regner med at det vil bli vanskelig å skaffe lærere i de samiske undervisningsemner til Alta .	Mii eahpidit ahte Álttá gymnása sámegiel suorgái ohcet sámi nuorat , ja mii navdit ahte šaddá váttisin oažžut oahpaheddjiid sámi oahpahusfáttáide Áltái .
Undertegnede som har særutdanning i samisk språk og kulturkunnskap akter ikke å søke undervisningsstilling i Alta .	Vuolláičállit , geain lea erenoamášoahppu sámegielas ja kulturmáhtus , eai gal oza oahpahusvirggiide Áltái .
Vi støtter kravet fra de samiske organisasjoner om å plassere gymnas med samisk i Karasjok .	Mii doarjut sámi organisašuvnnaid gáibádusa ásahit gymnása sámegielain Kárášjohkii .
Undertegnet av :	Vuolláičállán :
Klaus Nickel Isak Østmo Kari Østmo Bjørn Aarseth Nils Jernsletten Ella Holm Bull Kathrine Johnsen Ellen Marit Guttorm Edel Hætta Eriksen Ingrid Mehus Mikkel A. Gaup Mikkel J. Hætta Hans Nergård Astri Eriksen Hans Eriksen Odd Mathis Hætta Kristian Nymo Liv Jerpseth Johan Jernsletten Jon Eldar Einejord Per Jernsletten Trygve Madsen Paul Ryan Toralv Pedersen Mikal Urheim Randi Nordback Madsen Albert Johansen Nils Paulsen	Klaus Nickel Isak Østmo Kari Østmo Bjørn Aarseth Nils Jernsletten Ella Holm Bull Kathrine Johnsen Ellen Marit Guttorm Edel Hætta Eriksen Ingrid Mehus Mikkel A. Gaup Mikkel J. Hætta Hans Nergård Astri Eriksen Hans Eriksen Odd Mathis Hætta Kristian Nymo Liv Jerpseth Johan Jernsletten Jon Eldar Einejord Per Jernsletten Trygve Madsen Paul Ryan Toralv Pedersen Mikal Urheim Randi Nordback Madsen Albert Johansen Nils Paulsen
De første klassene som begynte på Karasjok gymnas i 1969 .	Kárášjoga gymnása vuosttaš luohkát , mat álge 1969 .
Språklinja : Bak : Trond Aarseth , Jarle Johnsen , Odd Hansnes , Kjell Persen , Jan Terje Nedrejord , Isak Samuel HættaForan : Trond Andresen ( lærer ) , Åse Fagerberg ( lærer ) , Liv Østmo , Brita Eriksen ( Kåven ) , Ravdna Anti , Turid Peltoperä , Britt Wara , Lise Lotte Persen , Tone Norvang .	Giellasuorgi : Duogabealde : Trond Aarseth , Jarle Johnsen , Odd Hansnes , Kjell Persen , Jan Terje Nedrejord , Isak Samuel Hætta . Ovddabealde : Trond Andresen , Åse Fagerberg , Liv Østmo , Brita Eriksen ( Kåven ) , Ravdna Anti , Turid Peltoperä , Britt Wara , Lise Lotte Persen , Tone Norvang .
( Foto : Per Jernsletten )	( Govva : Per Jernsletten )
Reallinja : Bakerst : Per Ludvig Boine , Nils Henrik Måsø , Kjell Kemi , Sverre Njuolla .	Realfágasuorggis : Bakerst : Per Ludvig Boine , Nils Henrik Måsø , Kjell Kemi , Sverre Njuolla .
Andre rekke : Nils Ole Anti , Bjørn Tretnes , Jens Karlsen .	Nubbi ráidu : Nils Ole Anti , Bjørn Tretnes , Jens Karlsen .
Tredje rekke : Hans Fridtjof Solbakken , Amund Larsen Anti , Svein Flokkmann , Nils Peder EriksenForan : Solfrid Hansen Juvik , Bjørg Guttorm , Øyfrid Sollien , Arne Lavik ( lærer ) .	Goalmmát ráidu : Hans Fridtjof Solbakken , Amund Larsen Anti , Svein Flokkmann , Nils Peder Eriksen Ovdábealde : Solfrid Hansen Juvik , Bjørg Guttorm , Øyfrid Sollien , Arne Lavik ( oahpaheaddji )
( Foto : Per Jernsletten )	( Govva : Per Jernsletten )
Andre artikler i Samisk skolehistorie 2	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 2
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 2 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 2 .
Davvi Girji 2007 .	Davvi Girji 2007 .
Siv Rasmussen :	Siv Rasmussen :
Fra Sør-Varangers samiske skolehistorie	Mátta-Várjjaga sámi skuvlahistorjjás
Siv Rasmussen ( Foto : Arto Enojärvi )	Siv Rasmussen ( Govva : Arto Enojärvi )
Siv Rasmussen er født 1963 i Sør-Varanger .	Siv Rasmussen lea riegádan 1963:s Mátta-Várjjagis .
Hun har historie hovedfag , samfunnsvitenskap , arkeologi , offentlig politikk og administrasjon fra Universitetet i Tromsø , praktisk pedagogikk fra Høgskolen i Finnmark , samt flere kurs i samisk og finsk språk .	Son lea lohkan historjjá váldofága , servodatdiehtaga , arkeologiija ja almmolaš politihka ja hálddašeami Romssa universitehtas , praktihkalaš pedagogihka Finnmárkku allaskuvllas ja son lea leamaš máŋgga sámegiela ja suomagiela kurssas .
I tillegg har hun radiojournalistisk utdannelse fra Gimlekollen mediasenter i Kristiansand .	Daid lassin sus lea rádiojournalistihka oahppu Gimlekollen Mediasenteris Kristiansandas .
I tidsrommet 1991–1999 var hun lærer på Den samiske folkehøgskolen i Karasjok , der hun underviste i samisk kultur og historie og i mediafag .	Áigodagas 1991–1999 son lei oahpaheaddjin Sámi Álbmotallaskuvllas Kárášjogas gos oahpahii sihke sámi kultuvrra ja historjjá , ja mediafágaid .
Hun har også arbeidet i grunnskolen , i nærradio og på flyktningemottak .	Son lea maid bargan vuođđoskuvllas , lagašradios ja báhtareaddjiid vuostáiváldinbáikkis .
Siv Rasmussen er nå bosatt i Muonio i Finland , der hun jobber med prosjekter innen samisk historie og som norsklærer på Medborgarinstitutet .	Siv Rasmussen ássá dál Muonás Suomas , gos bargá sámi historjjá prošeavttaiguin ja dárogiel oahpaheaddjin rávesolbmuidoahpahagas .
I denne artikkelen vil jeg gi et riss av Sør-Varangers samiske skolehistorie fra skoleundervisninga startet i 1838 og fram til våre dager .	Dán artihkkalis áiggun čájehastit Mátta-Várjjaga sámi skuvlahistorjjá dan rájes go skuvlaoahpahus álggahuvvui 1838:s gitta dálá áigái .
Opplysninger om 1800-tallets skolestell er først og fremst hentet fra Kåre Gade Rasmussens hovedfagsoppgave om Sør-Varangers skolehistorie fram til 1880 .	Dieđuid 1800-logu skuvladilis lean ovddimusat viežžan Kåre Gade Rasmussena váldofágabarggus Mátta-Várjjaga skuvlahistorjjá birra 1880 ' rádjái .
Fornorskningstidas skolegang er representrert med intervjuer med en samisktalende elev og en samisktalende lærer .	Dáruiduhttináigodaga skuvladilli lea buktojuvvon ovdan ovtta sámegielat oahppi ja sámegielat oahpaheaddji bokte .
Med 1990-tallet og særlig 2000-tallet må man si at man har gått inn i en ny epoke i Sør-Varangers skolehistorie , da det nå er mulig å velge samisk på skolene i kommunen .	1990-logus ja earenoamážit 2000-logu mielde sáhttá dadjat ahte ođđa áigodat álggahuvvui Mátta-Várjjaga skuvlahistorjjás , dannego dál lea vejolaš válljet sámegiela fágan gieldda skuvllain .
Skoleåret 2005/06 blir det gitt samiskundervisning på følgende sju grunnskoler i Sør-Varanger : Bjørnevatn , Fossheim , Hesseng , Sandnes , Kirkenes , Pasvik og Skogfoss .	Skuvlajagi 2005/2006 addojuvvo sámegieloahpahus čuovvovaš čieža vuođđoskuvllas Mátta-Várjjagis : Guvžajávrris , Fossheimas , Hessengas , Goađáin , Kirkonjárggas , Báhčaveajis ja Remáguoikkas .
På Skogfoss og Pasvik skoler har samtlige elever samisk .	Remáguoikka ja Báhčaveaji skuvllain ohppet buot oahppit sámegiela .
I kommunen som helhet er det skoleåret 2005/06 25 elever som har nordsamisk som 2. språk og 153 elever som har nordsamisk språk og kultur .	Olles gielddas lea 25 oahppis davvisámegiella nubbingiellan ja 153 oahppis lea fágan sámi giella ja kultuvra .
Jeg har intervjuet en av de første elevene som fikk samiskundervisning i denne nye epoken og en av lærerne som nå underviser i samisk i Sør-Varanger .	Mun lean jearahallan ovtta dain vuosttaš ohppiin geat ožžo sámegieloahpahusa dán ođđa áigodagas ja maiddái ovtta oahpaheaddji guhte dál oahpaha sámegiela Mátta-Várjjagis .
Historikk 1 [ Dette kapitlet bygger hovedsakelig på K. G. Rasmussen 1976 og S. Wikan 1995 ]	[ Dát kapihtal lea čállon vuosttažettiin K. G. Rasmussen 1976 ja S. Wikan 1995 vuođul , geahččá gáldolisttu . ]
Den første skolen var for samer	Vuosttaš skuvla lei sámiid várás
Den aller første læreren i Sør-Varanger ble sannsynligvis ansatt i 1838 .	Mátta-Várjjaga vuosttaš oahpaheaddji dáiddii biddjojuvvon virgái 1838:s .
Dette var Poul Poulsen som skulle være omgangsskolelærer for sjøsamene på sørsiden av Varangerfjorden , i et distrikt som strakte seg fra Bugøyfjord til Grense Jakobselv , en strekning på over 150 km. « Skole-Pål » , som han ble kalt , var sjøsame , og han ble etterhvert en kjent lærer blant samene .	Su namma lei Poul Poulsen ja son galggai leat vuorroskuvlaoahpaheaddji mearrasápmelaččaide Várjavuona máttabealde , guovllus man viidodat lei Buođggáid rájes gitta Vuorjánjoga rádjái . Dán guovtti báikki gaska lei badjel 150 kilomehtera .
Han var ca. 20 år da han ble ansatt og kom til å virke som lærer i nærmere 40 år .	Son lei sullii 20-jahkásaš go biddjui virgái ja šattai bargat oahpaheaddjin lagabui 40 jagi .
Noen formell utdannelse hadde han ikke , den eneste undervisninga han sjøl hadde fått var konfirmasjonsundervisninga .	Sus ii lean mangelágan formála oahppu , áidna oahppu maid ieš lei ožžon , lei rihppaskuvla .
Lenge var « Skole-Pål » eneste lærer i dette store og til dels vanskelig tilgjengelige distriktet kommunikasjonsmessig .	Guhká « Skuvla-Poala » barggai okto oahpaheaddjin dán stuorra skuvlabiirres gosa muhtin muddui lei váttis olahit johtolatvejolašvuođaid dáfus .
Etterhvert ble det ansatt flere lærere og området ble delt opp i flere skolekretser .	Áiggi mielde eanet oahpaheaddjit biddjojuvvojedje virggiide ja guovlu juhkkojuvvui eanet skuvlabiirriide .
På denne tida var samene i klar majoritet i det som fra 1858 blei Sør-Varanger kommune .	Dan áiggis ledje sápmelaččat eanetlogus dás mii 1848:s šattai Mátta-Várjjat gieldan .
I 1835 bodde det 527 personer i Sør-Varanger , av disse var det bare et fåtall nordmenn .	1835:s ásse 527 olbmo Mátta-Várjjagis , dáin ledje dážat dušše oasážin .
Dette vil si at de aller fleste var samer .	Dat ges mearkkašii ahte eatnašat ledje sápmelaččat .
Av disse igjen var det store flertallet sjøsamer .	Sápmelaččain ges ledje mearrasápmelaččat stuorra eanetlogus .
Mindre befolkningsgrupper utgjorde østsamene og de nomadiserende reindriftssamene .	Uhcit olmmošjoavkkut ledje nuortasápmelaččat ja johttisápmelaččat .
Etterhvert flyttet det flere nordmenn og finlendere ( kvener ) inn i kommunen , og det ble opprettet egne norsk- og finskspråklige skoletilbud til disse barna .	Áiggi mielde fárrejedje eanet dážat ja suopmelaččat ( kveanat ) gildii , ja daid mánáide ásahedje sierra dáro- ja suomagielat skuvlafálaldagaid .
Den første læreren for norsktalende barn ble ansatt i 1849 , fram til da var Sør-Varanger et reint samisk skoledistrikt der alle lærerne var samer og undervisninga var helt og holdent beregnet på samene .	Vuosttaš oahpaheaddji dárogielat mánáide biddjui virgái 1849:s , gitta dassážii lei Mátta-Várjjat čielga sámi skuvlabiire , mas buot oahpaheaddjit ledje sápmelaččat ja oahpahus lei ollásit oaivvilduvvon sápmelaččaide .
De kvenske barna fikk først på slutten av 1860-tallet undervisning på eget språk .	Kveana mánát ožžo easkka 1860-logu loahpageahčen oahpahusa iežaset gillii .
Korsfjord skole i Sør-Varanger 1890 , Lærerinnen Signe Haga med elever	Goršvuona skuvla Mátta-Várjjagis 1890 , Oahpaheaddji Signe Haga ohppiiguin
( Foto : Ellisif Wessel / Finnmarksbiblioteket )	( Govva : Ellisif Wessel / Finnmarksbiblioteket )
Lærere uten utdanning	Oahpaheaddjit oahpu haga
Det skulle ta svært mange år før man fikk skoleholdere til Sør-Varanger som hadde noen formell utdannelse .	Máŋggat jagit golle ovdalgo fidnejedje skuvladoalliid Mátta-Várjjagii geain lei mangelágan formála oahppu .
Men dette var et problem som gjaldt for hele Finnmark , og var ikke spesielt for Sør-Varanger .	Muhto dát lei čuolbma mii gustui olles Finnmárkui , iige earenoamážit Mátta-Várjjagii .
I 1826 ble det grunnlagt et lærerseminarium på Trondenes , seinere flyttet til Tromsø , men søkninga hit fra Finnmark var dårlig .	1826:s ásahuvvui Runáššái oahpaheaddjiseminára , mii maŋŋá sirdojuvvui Romsii , muhto ohcan dohko Finnmárkkus lei oalle heittot .
I løpet av perioden 1826–40 ble det tatt opp 9 samer , 6 norske og en kven fra Finnmark .	Áigodagas 1826–40 seminára válddii ohppui ovcci sápmelačča , guhtta dáža ja ovtta kveana Finnmárkkus .
Det ble stadig diskutert om opplysningsarbeidet blant samene skulle foregå på norsk eller samisk .	Dávjá ságastallui galggai go čuvgehusbargu sápmelaččaid gaskkas leat dárogillii vai sámegillii .
Begge retninger hadde sine ivrige talsmenn .	Goappašiid surggiin ledje iežaset ovddasteaddjit .
I 1851 ble det såkalte « Finnefondet » opprettet .	1851:s ásahuvvui nu gohčoduvvon « Sámefoanda » ( Finnefondet ) .
Fondet skulle hjelpe til med å få flere utdannete lærere , som også kunne lære elevene norsk .	Foanda dahjege ruhtarájus galggai geavahuvvot veahkkin fidnet eanet oahpahuvvon oahpaheddjiid , geat maid máhtte oahpahit dárogiela ohppiide .
Midlene skulle brukes til å gi lærere i språkblandingsdistriktene lønnstillegg , oppføre skolehus , samt gi friplass til 8 elever på Tromsø seminar .	Ruhtahivvodat galggai geavahuvvot bálkálasáhussan oahpaheddjiide geat barge giellaseaguhusguovlluin , hukset skuvladáluid ja dasa lassin addit gávcci oahppái friijasaji Romssa semináras .
Elevene skulle lese både norsk og samisk på seminaret , og hadde etter endt eksamen 7 års undervisningsplikt i et språkblandingsdistrikt .	Oahppit galge lohkat sihke dárogiela ja sámegiela semináras , ja čađahuvvon eksámena maŋŋá lei sis čieža jagi oahpahangeatnegasvuohta giellaseaguhusguovllus .
I de første årene ble ikke Øst-Finnmark – og dermed heller ikke Sør-Varanger – regnet med til språkblandingsdistriktene .	Vuosttaš jagiid ii adnojuvvon Nuorta-Finnmárku – ja dainna iige Mátta-Várjjat – giellaseaguhusguovlun .
Her skulle samisk fortsatt være undervisningsspråk i de samiske områdene .	Dáppe galggai sámegiella ain leat oahpahusgiellan sámegielat guovlluin .
Samtidig betydde dette at man fikk langt færre utdannete lærere til Øst-Finnmark , enn man fikk til Vest-Finnmark .	Seammás dát mearkkašii ahte Nuorta-Finnmárku oaččui olu uhcit oahppan oahpaheddjiid go dan maid Oarje-Finnmárku oaččui .
I 1863 hadde man kun 37 prosent utdannete lærere i Øst-Finnmark , mot hele 62,5 prosent i Vest-Finnmark .	1863:s lei dušše 37 proseanttas oahpaheddjiin oahppu Nuorta-Finnmárkkus seammás go Oarje-Finnmárkkus lei 62,5 proseanttas oahppu .
Så lenge Sør-Varanger ikke fikk tildelt midler fra Finnefondet , fikk man heller ikke støtte til bygging av skolehus .	Nu guhká go Mátta-Várjjagii ii juolluduvvon ruhtadoarjja Sámefoanddas , de ii ožžon doarjagage hukset skuvladáluid .
Dette endret seg fra 1863 da også Sør-Varanger kom under Finnefondets virkeområde .	Dát dilli rievddai 1863 ' rájes go Mátta-Várjjat maid šattai gullevažžan Sámefoandda doaibmaguvlui .
Sør-Varangers første skolehus ble reist i den samiske bygda Sandnes i 1867 .	Mátta-Várjjagis vuosttaš skuvladállu ceggejuvvui sámi gilážii Goađáide 1867:s .
Egne skoler ble også omtrent på samme tid bygget , kjøpt eller leid på Kirkenes , på Bugøynes og i Jarfjord .	Sullii seammá áiggi huksejuvvui , ostojuvvui dahje láigohuvvui sierra skuvladállu Kirkonjárggas , Buođggáin ja Ruovdevuonas .
Sør-Varanger ble nå betraktet som et overgangsdistrikt der man forsøkte å fremme norsk språk .	Mátta-Várjjat adnojuvvui dalle muhttásanguovlun gos geahččaledje ovddidit dárogiela .
Samene og kvenene skulle fornorskes litt etter litt .	Sápmelaččaid ja kveanaid galggai dáruiduhttit vehážiid mielde .
Men man skulle ikke gå for fort fram .	Ii galgan menddo sakka hohpohallat .
Undervisninga skulle skje på det språket flertallet av barna i skolekretsen snakket , men norsk skulle gradvis bli undervisningsspråk for de eldre barna .	Oahpahus galggai leat dan gillii maid skuvlabiirre mánáid eanetlohku hálai , muhto dárogiella galggai dađistaga šaddat oahpahusgiellan boarráset mánáide .
Strand internat i Pasvik var det første statsinternatet i Finnmark .	Strand internáhtta Báhčaveajis lei Finnmárkku vuosttas stáhtainternáhtta .
Bilder er tatt i 1915 .	Govvejuvvon 1915 .
( Foto : Bernt Thomassen / Ulf Jacobsens fotosamling )	( Govva : Bernt Thomassen / Ulf Jacobsena govvačoakkáldat )
Fornorskninga vinner fram	Daruiduhttin vuoitá
I 1880 kom en ny språkinstruks for de språkblandete distriktene , som altså også innbefattet Sør-Varanger .	1880:s bođii ođđa giellanjuolggadus muhttásanguovlluide , mii dál maid sisttisdoalai Mátta-Várjjaga .
Nå skulle samtlige samiske og kvenske barn opplæres i å lese , snakke og skrive norsk .	Dál galge buot sápmelaš ja kveana mánát oahpahallat lohkat , hállat ja čállit dárogiela .
Samisk og finsk skulle bare brukes som hjelpespråk .	Sámegiella ja suomagiella galggai dušše geavahuvvot veahkkegiellan .
Med denne instruksen trådte den statlige fornorskningspolitikken inn i skolestuene i Sør-Varanger , så vel som i andre såkalte overgangsdistrikt .	Dáinna njuolggadusain lávkii stáhtalaš dáruiduhttinpolitihkka Mátta-Várjjaga skuvlastobuide , dego earáge nu gohčoduvvon muhttásanguovlluide .
På begynnelsen av 1900-tallet ble Sør-Varanger svært viktig i forbindelse med utbygginga av statsinternatene i Finnmark .	1900-logu álgogeahčen šattai Mátta-Várjjat hirbmat dehálažžan stáhtainternáhtaid huksema oktavuođas Finnmárkui .
Nybygde internat ble tatt i bruk både på Strand og i Neiden i 1905 .	Ođđa internáhtat huksejuvvojedje ja váldojedje atnui Strandii ja Njávdámii 1905:s .
Seinere ble det bygget skoleinternat flere steder i kommunen , som i Ropelv og i Jarfjord .	Dan maŋŋá huksejuvvojedje internáhtat eará báikkiide gielddas dego Jurrangohppái ja Ruovdevunnii .
I og med den sterke tilflyttingen av kvener og nordmenn , særlig fra 1800-tallets andre halvdel , og opprettelsen av gruveselskapet Sydvaranger på begynnelsen av 1900-tallet , som medførte en enda sterkere befolkningstilvekst , ble etterhvert den samiske delen av befolkningen i minoritet .	Álbmoga sápmelaš oassi šattai áiggi mielde unnitlohkui kveanaid ja dážaid lassánan sisafárrema geažil , earenoamážit 1800-logu loahpageaži rájes , ja Sydvaranger ruvkefitnodaga ásaheami 1900-logu álgogeahčen , mii mielddisbuvttii vel stuorát olmmošlogu lassáneami .
Fossheim skole var blant de første internata i Finnmark .	Fossheim skuvla lei Finnmárkku vuosttamuš internáhtaid gaskkas .
( Foto : Bernt Thomassen / Finmarksbiblioteket )	( Govva : Bernt Thomassen / Finmarksbiblioteket )
Østsamene falt utenfor	Nuortasápmelaččat olgobealde
Grensa mellom Norge og Russland ble trukket i 1826 .	Norgga ja Ruošša rádjá gessojuvvui 1826:s .
Før den tid hadde Sør-Varanger utgjort et fellesdistrikt mellom de to land .	Ovdal dan áiggi lei Mátta-Várjjat leamaš dán guovtti riikka oktasaš guovlun .
På 1700-tallet og begynnelsen av 1800-tallet ble det drevet norsk luthersk misjonsvirksomhet rettet mot den nordsamiske befolkninga .	1700-logus ja 1800-logu álgogeahčen doaimmahuvvui norgalaš luhteránalaš miššuvdnabargu davvisápmelaš álbmoga guovdu .
Områdets østsamiske befolkning tilhørte den ortodokse kirka , de ble regnet som russiske undersåtter helt fram til årskiftet 1833/34 .	Guovllu nuortasápmelaš álbmot gulai ortodoksa girkui , ja sin atne Ruošša riikkavuložin gitta 1833/34 ' jahkemolsumii .
Sjøl om østsamene formelt sett var norske borgere da skolevesenenet kom i gang i Sør-Varanger , tilrettela aldri norske myndigheter noe undervisningstilbud for denne gruppa .	Vaikko nuortasápmelaččat formálalaččat ledje Norgga stáhtalahtut dallego skuvladoaibma álggahuvvui Mátta-Várjjagis , de Norgga eiseválddit eai láhčán mangelágan oahpahusfálaldaga dán jovkui .
I følge Steinar Wikan var det meninga at presten i Petsjenga ( seinere i Boris Gleb ) skulle gi barna den nødvendige undervisning .	Steinar Wikana dieđu mielde lei jurdda ahte Beahcáma báhppa ( maŋŋá Boris Gleb / Geavgŋá báhppa ) galggai addit mánáide dárbbašlaš oahpahusa .
Inntil 1905 var samtlige østsamiske barn fritatt for skolegang , til tross for at alle barn som bodde i Norge hadde skoleplikt i følge skolelovene av 1863 og 1889 .	Gitta 1905 ' rádjái nuortasápmelaš mánát ledje luvvejuvvon skuvlavázzimis , vaikko buot Norggas ássi mánáin lei skuvlageatnegasvuohta jagi 1863 ja jagi 1889 skuvlalágaid mielde .
Begrunnelsen var at myndighetene var redde for at det fra russisk side ville bli oppfattet som propaganda mot den russiske religion og ei undertrykking av østsamene i religiøs henseende , dersom man tvang de østsamiske barna til å gå på skole .	Ákkastuvvui ahte eiseválddit balle ahte ruoššat atne dan propagándan Ruošša oskku vuostá ja nuortasápmelaččaid oskku vealaheapmin jos nuortasápmelaš mánát bággehalle vázzit skuvlla .
Da Fossheim skole og internat stod ferdigbygd i Neiden i 1905 ble også østsamene pliktig til å sende sine barn på skole , noe mødrene vegret seg for .	Go Fossheim skuvla ja internáhtta lei gárvvisin huksejuvvon Njávdámii 1905:s , de šattai maid nuortasápmelaččain geatnegasvuohta sáddet mánáideaset skuvlii , juoidá maid eadneolbmot vuostálaste .
De ville ikke sende barna til skolen for å pines . Nå var det bare to østsamiske barn i skolepliktig alder i 1905 og etter at sognepresten , som også var skolestyrets formann , hadde hatt en lengre prat med den ene av mødrene , ble barna sendt til skolen .	De lei nu ahte 1905:s eai lean go guokte nuortasámemáná skuvlageatnegáhtton agis , ja maŋŋá go suohkanbáhppa , guhte lei skuvlastivrra jođiheaddji maid , lei háleštallan guhká ovttain etniin , de máná guovttos sáddejuvvuiga skuvlii .
Bugøynes skole , 1913	Buođggáid skuvla , 1913
( Foto : Bernt Thomassen / Ulf Jacobsens fotosamling )	( Govva : Bernt Thomassen / Ulf Jacobsena govvačoakkáldat )
Samisk sterkt til 2. verdenskrig	Sámegiella nanus 2. máilmmisoađi rádjái
Til tross for minoritetsstillingen og den harde fornorskningspolitikken sto den samiske kulturen og språket sterkt i kommunen fram til 2. verdenskrig , særlig i de mindre bygdene i fjordene og blant den reindriftsamiske befolkninga .	Vaikko sápmelaččat ledje unnitlogus ja vásihedje garra dáruiduhttinpolitihka , de sámegielas ja - kultuvrras lei nana sajádat gielddas gitta nuppi máilmmisoađi rádjái , eandalit uhcit gilážiin vuotnaguovlluin ja boazosápmelaččaid gaskkas .
Mange begynte i den norskspråklige skolen uten å kunne ett ord norsk , her som i mange andre samiske områder .	Ollugat , dáppe dego olu eará sámi guovlluin ge , álge dárogielat skuvlii máhtekeahttá ovttage dárogiela sáni .
Etter krigen skjedde det mer og mer en overgang til norsk språk , spesielt i områder som var knyttet til veinettet og som lå nært kommunesenteret Kirkenes .	Soađi maŋŋá lassánii giellamolsun dárogillii eanet ahte eanet , earenoamážit guovlluin mat ledje čadnojuvvon geaidnofierpmádahkii ja mat ledje gielddaguovddáža Kirkonjárgga lahka .
2 I løpet av hele perioden på over hundre år fra 1880 og fram til i dag , har dermed flere generasjoner med Sør-Varanger-samer mistet det samiske språket .	1 Olles badjel čuohtejagi áigodaga 1880 ' rájes gitta otná beaivái leat Mátta-Várjjaga sápmelaččat massán sámegiela .
Den samiskundervisninga som nå gis i skolene i Sør-Varanger er stort sett en innføring i samisk til enspråklig norsktalende elever .	Sámegieloahpahus mii dál addojuvvo Mátta-Várjjaga skuvllain , lea ovddimusat láidesteapmi sámegillii ovttagielat dárogielhálli ohppiide .
Et svært lite mindretall har samisk som morsmål .	Áibbas uhca unnitlogožis lea sámegiella eatnigiellan .
Noe samiskundervisning ble gitt allerede på 1980-tallet til elever som var kommet flyttende fra andre kommuner og hadde samiskkunnskaper fra før .	Veaháš sámegieloahpahus addojuvvui juo 1980-logus ohppiide , geat ledje fárren eará gielddain ja geain lei máhttu sámegielas ovddežis .
Første langt innpå 1990-tallet ble det gitt tilbud om undervisning også til elever som ikke hadde samiskkunnskaper fra før .	Easkka 1990-logu loahpageahčen addojuvvogođii oahpahusfálaldat ohppiide , geain ii lean juo sámegiel máhttu ovddežis .
All samiskundervisning som gis i Sør-Varanger er nordsamisk .	Buot sámegieloahpahus mii addojuvvo Mátta-Várjjagis lea davvisámegielas .
Noe undervisningstilbud i østsamisk eller skoltesamisk finnes ikke .	Ii gávdno makkárge oahpahusfálaldat nuortalaš- dahjege golttásámegillii .
Birger Gustavsen : – Vi samene var ingenting verdt	Birger Gustavsen : – Mis sápmelaččain ii lean makkárge árvu
For Birger Gustavsen fra Jarfjord er samisk morsmålet og dagligspråket .	Ruovdevuotnalaš Birger Gustavsena eatnigiella ja árgabeaigiella lea sámegiella .
( Foto : Siv Rasmussen )	( Govva : Siv Rasmussen )
Birger Gustavsen er født i 1942 i Karpbukt i Jarfjord , der han vokste opp hos bestemora si .	Birger Gustavsen lea riegádan 1942:s Siidejohgohpis Ruovdevuonas , gos bajásšattai áhkus luhtte .
Bestemora , som var fra Utsjok , kunne bare samisk , og språket i barndomshjemmet var naturlig nok samisk .	Áhkku , guhte lei Ohcejogas eret , ii máhttán eará go sámegiela ja mánnávuođa báikki giella lei lunddolaččat sámegiella .
Birger og kona bor i dag i Jarfjord .	Birger ja su eamit ássaba dál Ruovdevuonas .
Kona er fra Nesseby og samisk er deres dagligspråk .	Eamit lea Unjárggas eret , ja sámegiella lea sudnos beaivválaš giellan . .
– Hvordan var møtet med en skole der alt foregikk på norsk for deg ?	– Mo lei dutnje deaivvadit skuvllain gos visot dáhpáhuvai dárogillii ?
– Sjøl om morsmålet mitt var samisk , kunne jeg også norsk allerede før jeg begynte på skolen .	– Vaikko mu eatnigiella lea sámegiella , de mun máhtten juo dárogiela ovdalgo álgen skuvlii .
Likevel ble jeg terget på grunn av språket .	Dattetge hárdojuvvojin giela dihte .
Selv enkelte unger som snakket samisk var med på å mobbe andre samisktalende .	Velá muhtin mánát geat ieža hálle sámegiela ledje fárus hárdimis eará sámegielhálliid .
– Hvilke holdninger til det samiske møtte du fra skolens personale ?	– Makkár guottuid vásihit don skuvlla bargiin ?
– Det var en negativ holdning , særlig fra rektors side .	– Dat lei ges negatiiva guoddu , earenoamážit rektora bealis .
Vi samene var ingenting verdt .	Mis sápmelaččain ii lean makkárge árvu .
Det var forskjellsbehandling .	Sii eai meannudan ohppiiguin seammaláhkái .
De norske fikk alltid bedre karakterer .	Dážat ožžo álo buoret árvosániid .
Jeg likte matematikk veldig godt , og jeg husker en gang jeg hadde regnet ut boka og trodde jeg skulle få en ny regnebok .	Mun liikojin matematihkkii bures , ja muittán oktii go ledjen rehkenastán buot bihtáid mat ledje girjjis ja gádden iežan oažžut ođđa rehketgirjji .
I stedet måtte jeg begynne på nytt i den gamle boka .	Dan sadjái fertejin álgit ođđasit boares girjjis .
– Hørte dere noe om den samiske kulturen på skolen ?	– Gulaidetgo goassege sámi kultuvrra birra skuvllas ?
– Aldri .	– Eat goassege .
Jeg husker bare en gang da ei lærerinne sørfra spurte om vi kunne si noen ord på samisk , så hun fikk høre hvordan språket hørtes ut .	Muittán dušše oktii go máttanorgalaš oahpaheaddjirivgu dáhtui min dadjat moadde sáni sámegillii vai son beasai gullat mo giella čuojai .
Da Birger gikk på skolen var samisk fortsatt et levende språk og dagligspråk i mange hjem i Jarfjord , likevel ble det ikke snakket samisk verken på skolen eller på internatet .	Dallego Birger váccii skuvlla lei sámegiella ain ealli giellan ja beaivválaš giellan máŋgga báikkis Ruovdevuonas , liikká sámegiella ii hállojuvvon skuvllas iige internáhtas .
Det var ingen lærere som kunne samisk , den tida Birger gikk på skolen .	Ii oktage oahpaheaddji máhttán sámegiela dan áiggis go Birger váccii skuvlla .
På internatet var det en ansatt som snakket samisk , men heller ikke hun brukte språket på jobben .	Internáhtas lei okta sámegielat bargi , muhto ii songe hállan giela barggus .
Heller ikke barna imellom var det vanlig å høre samisk .	Ii mánáid gaskkasge lean dábálaš gullat sámegiela .
Birger husker at da han flyttet på internatet etter at mora hans døde , ble han truet av noen andre elever til å si stygge ord på samisk .	Birger muitá ahte dallego fárrii internáhttii maŋŋágo su eadni lei jápmán , de bággejedje muhtin eará mánát su dadjat fasttes sániid sámegillii .
Etterpå sa de at de skulle sladre om hva han hadde lært dem .	Maŋŋá sii dadjet iežaset áigut almmuhit maid son lei oahpahan sidjiide .
Vanligvis snakket Birger samisk kun med én medelev .	Dábálaččat hálai Birger sámegiela dušše ovttain eará ohppiin .
De andre lærerne reagerte ikke på dette , men rektor snakket hardt til dem : – Snakk norsk !	Eará oahpaheaddjit eai dadjan maidege dasa , muhto rektor roaŋggui sudnuide : – Hálli dárogiela !
Vi er i Norge nå .	Mii leat Norggas dál .
Skolegangen førte til at mange ble fornorsket .	Skuvlavázzimis ollugat dáruiduvve .
Mange reiste også bort fra bygda og hadde glemt samisk når de kom tilbake igjen .	Ollugat guđđe maid giláža ja ledje vajáldahttán sámegiela go máhcce ruovttoluotta .
Også de som ble igjen i bygda sluttet å snakket samisk .	Maiddái sii geat báhce gilážii heite sámásteames .
Holdninga var jevnt over at det ikke var bra å snakke samisk , forteller Birger Gustavsen .	Obalohkái lei oaidnu ahte ii lean buorre sámástit , muitala Birger Gustavsen .
Han forteller at også han sjøl i barndommen kjente seg flau over å måtte snakke samisk med bestemora når andre var tilstede .	Son muitala iežas maid dovdan heahpatvuođa go bággehalai sámástit áhkuinis eará olbmuid guldaleamis .
Etter at skolegangen var over er det bare et fåtall av sine jevnaldrende Birger har snakket samisk med .	Skuvlavázzima maŋŋá Birger lea hállan sámegiela dušše áibbas moaddásiin iežas ahkásaččaiguin .
Og i dag er det svært få i Jarfjord som kan samisk .	Ja dál leat hui uhccán olbmot Ruovdevuonas geat máhttet sámegiela .
Birger sjøl reiste til sjøs i ungdomstida .	Birger vulggii ieš mearaid ala nuorravuođa áiggis .
Da han kom hjem etter seks år , var det vanskelig å få til å snakke samisk .	Go máhcai ruoktot guđa jagi maŋŋá , de lei váttis sámástit .
Jeg forstod jo alt , men det var vanskelig å få tunga til å slå , sier Birger .	Mun áddejin visot , muhto lei váttis oažžut njuokčama časkit , dadjá Birger .
Jeg hadde jo ikke brukt språket på alle de årene .	In mun lean geavahan giela buot dáid jagiid .
Bestemor var så skuffet , hun kunne ikke forstå hvordan man kunne glemme morsmålet sitt .	Áhkku lei loavkašuvvan , son ii máhttán áddet mo olmmoš sáhtii vajáldahttit eatnigiela .
Men etter en stund kom uttalen og talemåtene tilbake .	Muhto áigebottas jietnadeapmi ja hállanvuogit bohte ruovttoluotta .
I løpet av de siste årene har Birger deltatt på lese- og skrivekurs i samisk som er blitt arrangert i Sør-Varanger .	Maŋimuš jagiid lea Birger oassálastán sámegiela lohkan- ja čállinkursii mii lea lágiduvvon Mátta-Várjjagis .
– Var dette aller første gang du kom i kontakt med samisk skriftspråk ?	– Lei go dát vuosttaš geardi go dus lei oktavuohta sámegiela čállingielain ?
– Bestemor hadde bibel og salmebok på samisk , men jeg leste aldri i dem .	– Áhkus ledje sámegiel biibbal ja sálbmagirji , muhto mun in lohkan daid goassege .
Nå har jeg imidlertid fått bestemors gamle bibel .	Dál mun lean ges ožžon áhku boares biibbala .
Birger sier det går greit å lese samisk , men at han ikke føler seg helt trygg på samisk rettskrivning .	Birger lohká mannat bures lohkat sámegiela , muhto son ii leat áibbas oadjebas sámegiela riektačállimis .
Han er også med i den samiske salmesanggruppa i Sør-Varanger , og han bruker å lese bibelvers på samisk i kirka .	Son lea maid fárus sámi sálbmalávlunjoavkkus Mátta-Várjjagis , ja son láve lohkat biibbalvearssaid girkus .
Verken synging eller lesing på samisk har han noen problemer med .	Sutnje ii leat váttis lávlut sámegillii , iige lohkat sámegiela .
– Hva tror du om det samiske språkets framtid i Sør-Varanger ?	– Maid don jáhkát sámegiela boahtteáiggi birra Mátta-Várjjagis ?
– Jeg vet ikke helt hva jeg skal si .	– In mun dieđe maid galggažan dadjat .
Noen er vel interessert i å lære seg det og bevare det av den yngre generasjon også , men de fleste som kan det er jo eldre eller middelaldrende , så jeg vet ikke om det har så stor framtid .	Nuorat buolvvas maid muhtimat várra beroštit oahppat giela ja seailluhit dan , muhto eatnašat geat máhttet leat boarrásat dahje gaskaahkásaččat , nu ahte in dieđe lešgo nu nana boahtteáiggi .
Men jeg er veldig positivt overrasket over at så mange snakker samisk i kommunen .	Muhto lean positiivvalaččat hirpmástuvvan das ahte nu ollugat hállet sámegiela dán gielddas .
Nå når det er populært å kunne samisk , er det mange som snakker det , også folk jeg ikke ante at kunne samisk .	Dál go lea bivnnut máhttit sámegiela , de leat ollugat geat hállet dan , maiddái olbmot geaid in diehtán máhttit sámegiela .
Gunvor Dahl Rasmussen : – Fordelen min var at jeg kunne forklare ting på samisk	Gunvor Dahl Rasmussen:– Mu ovdamunni lei ahte máhtten čilget áššiid sámegillii .
Gunvor Dahl Rasmussen har både undervist i samisk og brukt samisk som hjelpespråk i Sør-Varanger-skolene .	Gunvor Dahl Rasmussen lea oahpahan sámegielas ja geavahan sámegiela veahkkegiellan Mátta-Várjjat-skuvllain .
( Foto : Siv Rasmussen )	( Govva : Siv Rasmussen )
Gunvor Dahl Rasmussen er mor til forfatteren og til oversetteren av denne artikkelen .	Gunvor Dahl Rasmussen lea dán artihkkala čálli ja jorgaleaddji eadni .
Hun er født i 1931 og oppvokst i et samiskspråklig hjem i Varangerbotn .	Son lea riegádan 1931:s ja bajásšaddan sámegielat ruovttus Vuonnabađas .
Folkeskoleårene hadde vært totalt norskspråklige .	Su vuođđoskuvlajagit ledje ollásit dárogillii .
Først da hun var elev på Den samiske ungdomsskolen ( DSF – Den samiske folkehøgskolen ) i Karasjok fikk hun undervisning i samisk språk .	Easkka dalle go lei oahppin Sámi nuoraidskuvllas ( álbmotallaskuvllas ) Kárášjogas , de oaččui son oahpahusa sámegielas .
På lærerskolen fikk hun den kjente presten og språkmannen Asbjørn Flokkmann som samisklærer .	Romssa oahpaheaddjiskuvllas sus lei beakkán báhppa ja giellaolmmoš Asbjørn Flokkmann sámegiela oahpaheaddjin .
Etter et par år på lærerskolen kom hun tilbake til DSF som lærer og underviste i samisk språk .	Son máhcai Sámi álbmotallaskuvlii oahpaheaddjin ja oahpahii sámegiela .
Da hun høsten 1958 kom til Jarfjord i Sør-Varanger kom hun til en samisk bygd der fornorskninga hadde gjort et kraftig inntog .	Dallego son 1958 čavčča bođii Ruovdevunnii Mátta-Várjjagii , de bođii son sámi gilážii gos dáruiduhttin juo lei garrasit váikkuhan .
Kun noen få ungdommer på hennes egen alder snakka samisk .	Dušše moadde su ahkásaš nuora hálle sámegiela .
Alle barna var enspråklige norsktalende .	Buot mánát ledje ovttagielat dárogielhállit .
De fleste av foreldrene var derimot også samisktalende .	Eanaš váhnemat ledje baicce sámegielhállit .
Det var også de som kunne finsk , og det var noen trespråklige .	Ledje maid muhtimat geat máhtte suomagiela , ja muhtimat ledje golmmagielagat .
Mange foreldre ønsket ikke at barna skulle lære samisk , fordi de sjøl som samisktalende hadde hatt problemer på skolen .	Ollu váhnemat eai háliidan ahte mánát ohppe sámegiela , dannego alddiset ledje leamaš váttisvuođat skuvllas sámegielhállin .
- I ettertid vet vi jo at dette kom av at de bare hadde norsktalende lærere , sier Gunvor .	– Dál maŋit áiggis mii diehtit ahte sivvan dasa lei ahte sis ledje dušše dárogielat oahpaheaddjit , dadjá Gunvor .
Fra midten av 1800-tallet av hadde man også fått en stor norsk bosetning i Jarfjord , stort sett fra Østerdalen og Trøndelag .	1800-logu gaskamuttu rájes lei maid leamaš stuorra dáža veahkadat . Ruovdevuonas , geat ledje boahtán ovddimusat Østerdalenis ja Trøndelágas .
Disse og etterkommerne deres var enspråklig norsktalende .	Sii ja sin maŋisboahttit ledje ovttagielat dárogielhállit .
Sjøl om fornorskninga i Jarfjord var kommet så langt at ingen unger snakka samisk mer , fikk Gunvor to enspråklig samisktalende elever .	Vaikko dáruiduhttin Ruovdevuonas lei joavdan nu guhkás ahte ii oktage mánná šat hállan sámegiela , de Gunvor oaččui guokte ovttagielat sámegielat oahppi .
Det var et tvillingpar som egentlig sognet til Fossheim skole i Neiden .	Soai leigga currežat ( jumežat ) geat rievtti mielde gulaiga Fossheim skuvlii Njávdámis .
De skulle begynne i første klasse og kunne ikke et ord norsk da de kom .	Soai leigga álgimin vuosttaš luohkkái , eaba máhttán ovttage dárogiel sáni go bođiiga .
Mora som var en klok og framsynt dame hadde hørt at det var kommet en samisktalende lærer til Tårnet .	Sudno eadni , guhte lei jierpmálaš ja oaidnilis nisu , lei gullan ahte Tordnii lea boahtán sámegielat oahpaheaddji .
Hun mente det var best om jentene fikk undervisning av en som kunne samisk .	Son oaivvildii ahte lei buoret jos nieidda guovttos oaččuiga oahpahusa olbmos guhte máhtii sámegiela .
På mange måter var denne mora forut for sin tid , hun mente at barna skulle lære norsk , samtidig som det var viktig at de bevarte det samiske språket .	Máŋgga ášši dáfus lei dát eadni ovddabealde iežas áiggi , son oaivvildii ahte mánát galge oahppat dárogiela , seammás go lei dehálaš ahte sii seailluhedje sámegiela .
Disse var de yngste i en stor barneflokk , så mora hadde lang erfaring med å sende barna sine fra seg på norskspråklig internatskole .	Nieidda guovttos leigga nuoramusat stuorra mánnáčorragis , nu ahte eadneolbmos lei guhkit áiggi vásáhus dáinna ahte sáddet mánáid dárogielat internáhttaskuvlii .
Flere av de andre barna hennes hadde hatt problemer med å lære norsk , noe hun bestemt mente kom av at lærerne ikke beherska samisk .	Muhtimiidda su mánáin lei leamaš váttis oahppat dárogiela , juoidá mii eatni mielas bođii das ahte oahpaheaddjit eai máhttán sámegiela .
Gunvors fordel som samisktalende var at hun kunne forklare barna ting på samisk og samtidig fortelle dem hva det het på norsk .	Gunvora ovdamunni sámegielhállin lei ahte son máhtii čilget áššiid máná guoktái sámegillii ja seammás muitalit sudnuide mii dat lei dárogillii .
I ettertid mente barnas mor at av alle ungene hennes var det tvillingene som hadde lært norsk fortest og reinest .	Maŋit áiggis oaivvildii máná guoktá eadni ahte buot iežas mánáin , de leigga currežat oahppan dárogiela johtilepmosit ja čielgasepmosit .
Det var bare snakk om muntlig samisk , som et hjelpespråk for at de skulle lære norsk .	Lei dušše sáhka njálmmálaš sámegielas , veahkkegiellan , vai soai oahpaiga dárogiela .
På denne tida var det ikke innført skriftlig samisk i skolen .	Dan áiggis eai lean álgán geavahit čálalaš sámegiela skuvllas .
T.v. : Skolebarn i lek utenfor Tårnet skole .	Skuvlamánát duhkoraddamin Toartna skuvlla olggobealde .
( Foto : Gunvor Dahl Rasmussen )	( Govva : Gunvor Dahl Rasmussen )
T.h. : Gunvor Dahl Rasmussen sammen med en skoleklasse på Tårnet skole .	O. b. . Gunvor Dahl Rasmussen Toartna skuvlla luohkáin .
( Foto utlånt av Gunvor Dahl Rasmussen )	( Gova luoikan Gunvor Dahl Rasmussen )
Etter fire år på Tårnet skole flyttet Gunvor til Kirkenes skole .	Njealji jagi barggu maŋŋá Toartna skuvllas Gunvor sirddii Kirkonjárgga skuvlii .
Verken her eller på Elvenes og Bjørnevatn skoler som hun seinere underviste på , foregikk det noen samiskundervisning og det var heller aldri snakk om at noen kunne ha bruk for samisk som hjelpespråk .	Ii dáppe , iige Johkanjárgga iige Guvžajávrri skuvllas gos maŋŋá oahpahii , lean mangelágan sámegieloahpahus , iige lean goassege sáhka ahte oktage livččii dárbbašan sámegiela veahkkegiellan .
Først på midten av 1980-tallet begynte Gunvor igjen å undervise i samisk på Kirkenes ungdomsskole og Kirkenes videregående skole , etter å ha lest samisk grunnfag på Universitetet i Tromsø .	Easkka 1980-logu gaskkamuttus Gunvor álggii oahpahit sámegiela Kirkonjárgga nuoraidskuvllas ja Kirkonjárgga joatkkaskuvllas , maŋŋá go ieš lei lohkan sámegiela vuođđofága Romssa universitehtas .
Dette var en liten gruppe på 2–3 elever .	Dat lei uhca jovkkoš mas ledje guokte , golbma oahppi .
Elevene kom fra samisktalende hjem , eller i hvert fall hadde én samisktalende forelder , og var kommet flyttende fra Karasjok , Tana eller Nesseby .	Oahppit bohte sámegielat ruovttuin , dahje goitge lei sis okta sámegielat váhnen , ja ledje fárren juogo Kárášjogas , Deanus dahje Unjárggas .
Fortsatt skulle det ta mange år før det ble gitt tilbud om samiskundervisning også til elever som ikke kunne samisk fra før .	Ain golle máŋga jagi ovdalgo fállojuvvui sámegieloahpahus maiddái ohppiide geat eai máhttán juo sámegiela .
– I ettertid har man jo hørt om flere som ønsket samiskundervisning , sier Gunvor , men som fikk som svar fra skolene at det ikke fantes lærere , likevel ble jeg ikke forespurt om å påta meg flere grupper .	Maŋŋá lean gullan ahte earát maid livčče háliidan sámegieloahpahusa , dadjá Gunvor , muhto dat ožžo vástádussan skuvllas ahte oahpaheaddjit eai gávdnon . Dattetge mus ii jerrojuvvon oahpahit eanet joavkkuid .
Britt Erna Christensen : – Jeg spurte sjøl etter samiskundervisning	Britt Erna Christensen : – Mun dáhtton ieš sámegieloahpahusa
Britt Erna Christensen forlangte som niåring å få samiskundervisning .	Britt Erna Christensen gáibidii ovccejáhkasažžan sámegieloahpahusa .
Her med sin lille datter , Marika .	Dá nieiddažiinnis , Marikain .
( Foto : Siv Rasmussen )	( Govva : Siv Rasmussen )
Jeg treffer Britt Erna Christensen i barndomshjemmet like utenfor Bjørnevatn , der hun bor sammen med den nyfødte dattera si og foreldrene sine .	Mun deaivvan Britt Erna Christensena mánnávuođabáikkis aiddo Guvžajávrri lahka , gos son ássá ovttas iežas njuoratmánáin ja váhnemiiguin .
Britt Erna er 21 år og representerer på mange måter den unge generasjonen av Sør-Varanger-samer .	Britt Erna lea 21-jahkásaš ja ovddasta máŋgga ášši dáfus Mátta-Várjjaga sápmelaččaid nuorat buolvva .
Britt Erna var blant de første ikke-samisktalende som fikk samiskundervisning på skolen .	Britt Erna lea daid vuosttaš ohppiid gaskkas geat eai máhttán sámegiela , muhto ožžo sámegieloahpahusa skuvllas .
Ingen av hennes foreldre snakker samisk , sjøl om mora som er fra Smalfjord i Tana er same .	Ii goabbáge váhnen hála sámegiela , vaikko su eadni guhte lea Ráttovuonas eret Deanus , lea sápmelaš .
Mora sine foreldre mente som så mange andre av deres generasjon at barna deres ville få en lettere skolegang og bedre muligheter for valg av yrke om de var ettspråklig norsktalende .	Eatni váhnemat oaivvildeigga dego nu ollu earát dán buolvvas , ahte mánáide šaddá geahppaset skuvlavázzin ja buoret vejolašvuođat virggi válljemis jos sii šaddet ovttagielat dárogielhállin .
Samisk hadde de ikke behov for .	Sámegillii ii lean dárbu .
Britt Erna har hatt hele skolegangen sin på skoler i Sør-Varanger .	Britt Erna lea čađahan buot skuvlavázzima Mátta-Várjjaga skuvllain .
Barneskolen gikk hun på Sandnes .	Mánáidskuvlla son váccii Goađáin .
Der fikk hun samiskundervisning på slutten av 3. klasse , og i 4. og 5. klasse .	Doppe son oaččui sámegieloahpahusa goalmmát luohká loahpas ja njealját ja viđát luohkás .
– Det var jeg sjøl som begynte å spørre etter samiskundervisning , forteller Britt Erna .	– Ieš mun jearrahišgohten sámegiel oahpahusa birra , muitala Britt Erna .
Det var noen barn som hadde undervisning i finsk fordi foreldrene deres var fra Finland .	Muhtin mánáin lei oahpahus suomagielas dannego sin váhnemat ledje Suomas eret .
Hvorfor kunne ikke vi også få samisk ?	Manne mii eat sáhttán oažžut sámegiela ?
Britt Ernas mor , Erna Christensen , forteller at Britt Erna var interessert i å lære samisk og at hun har støttet henne i dette .	Britt Erna eadni , Erna Christensen , muitala Britt Ernas leamaš beroštupmi oahppat sámegiela ja ahte son lea áššis dorjon nieiddas .
Samiskgruppa på Sandnes bestod stort sett av Britt Erna og ei anna jente .	Sámegiel joavkkus Goađáid skuvllas leigga ovddimusat Britt Erna ja okta eará nieida .
Disse to var svært motiverte til å lære samisk .	Sudnos lei nana mokta oahppat sámegiela .
I noen perioder ble undervisninga slått sammen med Bjørnevatn skoles samisktilbud , da gikk de to jentene fra Sandnes til Bjørnevatn .	Muhtin áigodagain biddjui sudno oahpahus oktii Guvžajávrri skuvlla sámegiel fálaldagain , dalle nieidda guovttos vácciiga Goađáin Guvžajávrái .
Britt Erna fortsatte med samiskundervisning på ungdomsskolen i Bjørnevatn .	Britt Erna jotkkii sámegieloahpahusas Guvžajávrri nuoraidskuvllas .
Nå var de 3–4 elever i gruppa .	Dalle sii ledje ges golbma , njeallje oahppi joavkkus .
Samisktimene bestod ikke bare av samisk språk , læreren flettet også inn emner innenfor samisk kultur , for eksempel lærte elevene å lage bidus .	Sámegieldiimmuin ii lean dušše sámegiella , oahpaheaddji lasihii maid eará fáttáid sámi kultuvrra siskkobealde , ovdamearkka dihte oahppit ohppe ráhkadit biđđosa .
Etter en tid ble dessverre samisklæren syk , noe som førte til at det stort sett ikke var noen samiskundervisning .	Go veaháš áigi lei gollan , de buohccái dađe bahát oahpaheaddji , juoidá mii dagahii ahte eanaš áiggi ii lean mihkkege sámegieloahpahusaid .
På Sandnes skole hadde undervisninga i samisk vært organisert på den måten at elevene gikk ut fra de vanlige timene et par timer i uka .	Goađáid skuvllas lei sámegieloahpahus lágiduvvon nu ahte oahppit guđđe dábálaš diimmuid moadde diimmu vahkus .
I Bjørnevatn ble samisk etterhvert et valgfag , noe som førte til at elever som ønsket samiskundervisning ikke kunne velge andre valgfag , blant annet tysk .	Guvžajávrris sámegiella jorai ges áiggi mielde válljenfágan , juoidá mii mielddisbuvttii ahte oahppit geat dáhtto sámegieloahpahusa eai sáhttán válljet eará válljenfágaid , earret eará tuiskkagiela .
Britt Erna opplevde dette som veldig urimelig , da hun hadde begynt på tysk og gjerne ville fortsette med dette språket i tillegg til samisk .	Britt Erna vásihii dán vuoigatmeahttumin , dannego son lei juo álgán lohkat duiskkagiela ja áinnas háliidii joatkit dan giela oahppat sámegiela lassin .
Da hun ble nødt til å velge , valgte hun å fortsette med samisk .	Dallego bággehalai válljet , de válljii joatkit sámegiela lohkat .
Det siste året på ungdomsskolen ble samisktilbudet lagt til etter den ordninære skoletida .	Nuoraidskuvlla maŋimuš jagi addojuvvui sámegiel fálaldat dábálaš skuvlaáiggi maŋŋá .
Skoledagen begynte klokka 0750 og var på hele åtte timer , deretter begynte altså samiskundervisninga .	Skuvlabeaivi álggahuvvui diibmu 0750 ja lei olles gávcci diimmu , dan maŋŋá álggii ges sámegieloahpahus .
Både Britt Erna og mora gir uttrykk for at dette var altfor slitsomt for 10. klassinger .	Sihke Britt Erna ja su eadni dovddaheaba ahte lei menddo lossat logát luohkálaččaide .
Begge mener dette hadde mye med skoleledelsens vilje til å gi et tilbud om samiskundervisning .	Goappašagat oaivvildeaba ahte sámegieloahpahus lei oalle muddui skuvlajođiheddjiid dáhtu duohken fállat sámegieloahpahusa .
De forteller at daværende rektor sa direkte til elevene at de ikke hadde bruk for samisk .	Soai muitaleaba dalá rektora dadjan njuolga ohppiide ahte sii eai dárbbašan sámegiela .
Til tross for at undervisningstilbudet og særlig organiseringa av det ikke alltid var det aller beste i grunnskolen , er Britt Erna fornøyd med at hun fikk denne muligheten til å lese samisk og mener at hun og medelevene var blitt ganske flinke i løpet av disse årene .	Vaikko oahpahusfálaldat ja eandalit oahpahusa lágideapmi ii lean álo buot buoremus vuođđoskuvllas , de lea Britt Erna duđavaš dainna ahte son lea ožžon vejolašvuođa lohkat sámegiela ja oaivvilda iežas ja eará ohppiid leat šaddan oalle čeahppin dáid jagiid .
Da hun begynte på videregående skole ønsket hun å lære mer samisk språk , men her var ikke tilbudet tilpasset hennes nivå .	Dallego son álggii joatkkaskuvlii , de háliidii oahppat eambbo sámegiela , muhto doppe ii lean fálaldat heivehuvvon su dássái .
Det ble kun gitt undervisning i samisk som 1. og 2. språk .	Fállojuvvui dušše oahpahus sámegielas vuosttašgiellan ja nubbingiellan .
Dette var undervisning beregnet på elever som enten hadde samisk som morsmål eller som hadde hatt mye mer samiskundervisning i grunnskolen enn det Britt Erna hadde hatt .	Dát oahpahus lei oaivvilduvvon ohppiide geain lei sámegiella juogo eatnigiellan dahje geain lei leamaš ollu eanet sámegieloahpahus vuođđoskuvllas go dat maid Britt Ernas lei leamaš .
Her foregikk all undervisning på samisk og gruppa bestod i stor grad av samisktalende elever fra Karasjok og Tana .	Buot oahpahus lei sámegillii , ja eanaš oahppit dán joavkkus ledje sámegielagat Kárášjogas ja Deanus eret .
For de som ikke behersket samisk ble det gitt et tilbud om C-språk , men de skulle delta på de samme undervisningstimene som de samisktalende .	Sidjiide geat eai hálddašan sámegiela , fállojuvvui sámegiella C-giellan , muhto sii galge čuovvut seamma oahpahusdiimmuid go sámegielat oahppit .
Dette fungerte ikke , i følge Britt Erna .	Dat ii doaibman , Britt Erna dieđu mielde .
Dette ble imidlertid ikke betraktet som et språkfag for disse elevene , men som et kulturfag .	Oahpahus ii adnojuvvon dattetge giellafágan dáid ohppiide , muhto kulturfágan .
Meningen var at de skulle lære om samisk kultur gjennom å være til stede i samisktimene .	Oaivil dainna lei ahte sii galge oahppat sámi kultuvrra birra go ledje fárus sámegieldiimmuin .
Men det var ikke det vi trengte , sier Britt Erna , vi ønsket å lære oss samisk språk .	Muhto dat ii lean maid mii dárbbašeimmet , dadjá Britt Erna , mii han háliideimmet oahppat sámegiela .
– Forstår du noe samisk i dag ?	– Áddetgo don veaháge sámegiela dál ?
– Jeg husker mindre og mindre , men forstår jo fortsatt en del ord .	– Mun muittán uhcit ahte uhcit , muhto ádden ain muhtin sániid .
På spørsmål om hun har planer om å lære mer samisk i framtida , svarer Britt Erna at hun ikke vet helt .	Gažaldahkii leatgo sus plánat oahppat eambbo sámegiela boahtteáiggis , vástida Britt Erna ahte son ii riekta dieđe .
Det var jo så mye lettere å lære når man var yngre og at det er synd at denne kunnskapen nå nesten er forsvunnet .	Lei nu olu álkit oahppat dalle go lei nuorat ja lea šállu go dát máhttu measta lea álfárot jávkan .
Men dersom hun skal gå på samiskkurs en gang vil hun reise til Karasjok , Kautokeino eller et samisktalende område i Finland , da det er lettere å lære når man er i et samisktalende miljø .	Muhto jos son áiggošii oassálastit sámegiel kursii goassege , de son vuolgá Kárášjohkii , Guovdageidnui dahje sámegielhálli guvlui Suomas , dannego lea álkit oahppat go lea sámegielat birrasis .
Litt kontakt med samisk språk har Britt Erna fortsatt .	Veaháš oktavuohta sámegillii lea Britt Ernas dál maid .
Hun synger i samisk salmesanggruppe , og får derigjennom stadig ny befatning med det samiske språket siden salmesanggruppa synger samiske salmer og sanger .	Son lávlu sámi sálbmalávlunjoavkkus ja oažžu dakko bokte čađat ođđa vásáhusaid sámegielain dannego sálbmalávlunjoavku lávlu sámegiel sálmmaid ja lávlagiid .
– Hvorfor ble du så interessert i det samiske og ønsket å lære samisk ?	– Manne dus buollái beroštupmi sámi áššiide ja háliidit oahppat sámegiela ?
– Jeg var mye i Tana som jente , der hadde jeg en samisktalende venninne som jeg var mye sammen med .	– Nieiddažin ledjen ollu Deanus , ja mus lei sámegielat skibir doppe geainna ledjen ollu ovttas .
Antakelig har Britt Erna også fått mye av dette gjennom sin egen mor Erna , som forteller at hun sjøl gikk på Den samiske folkehøyskolen i ungdommen , der hun med iver deltok i duodjiundervisninga , blant annet sydde hun seg kofte med tilbehør .	Jáhku mielde lea Britt Erna ožžon ollu das iežas eatni Erna bokte , guhte muitala iežas leat vázzán Sámi álbmotallaskuvlla nuorravuođas , gos son áŋgirit oassálasttii duodjeoahpahussii , earret eará goarui alcces gávtti oktan buot gáktegárvvuiguin .
Erna sier hun aldri har nektet for familiens samiske opprinnelse , som dessverre andre i slekta hennes har gjort eller gjør .	Erna ii loga iežas goassege leat čiegadan bearraša sámi ruohttasiid , juoidá maid earát su sogas dađe bahát leat dahkan .
Som mange andre enspråklig norsktalende samer har også Erna fått merke hvordan andre kategoriserer hennes etnisk .	Dego eará ovttagielat dárogielat sápmelaččat lea maid Erna vásihan mo earát kategoriserejit su etnihkalaččat .
– Da jeg var i Hammerfest ble jeg betraktet som en finn fra Tana .	– Dalle go ellen Hámmárfeasttas adnojuvvojin Deanu « finnan » .
I Karasjok så de på meg som en rivgu fra kysten .	Kárášjogas atne mu riddoguovllu rivgun .
Hva har så Britt Erna opplevd i Sør-Varanger når hun har vist interesse for det samiske ?	– Maid bat Britt Erna lea vásihan Mátta-Várjjagis danin go lea čájehan beroštumi sámi áššiide ?
– På skolen var det jo noen som terget en for at man gikk på samisk , men jeg flirte bare vekk sånne negative kommentarer fra andre unger .	– Skuvllas muhtimat hárde mu dannego lohken sámegiela , muhto mun jávkadin dušše čáibmamiin diekkár negatiivva kommentáraid eará mánáin .
Det tøffeste har vel vært motgangen fra skoleledelsen .	Garraseamos lea leamaš skuvlajođiheddjiid vuostálastin .
Jeg måtte jo kjempe hele tida for å få samisk .	Mun han fertejin čađat rahčat oččodit sámegiela .
Ester Johnsen : – Foreldrene har store forventninger til barnas samiskundervisning	Ester Johnsen:– Váhnemiin leat stuorra vuordámušat mánáid sámegiela oahpahussii
Ester Johnsen er en av flere samisklærere i Sør-Varanger .	Ester Johnsen lea okta Mátta-Várjjaga máŋgga sámegieloahpaheaddjis .
( Foto : Siv Rasmussen )	( Govva : Siv Rasmussen )
Ester Johnsen er fra Tana .	Ester Johnsen lea Deanus eret .
Hun er født i 1972 og er oppvokst i en familie der samisk var hjemmespråk .	Son lea riegádan 1972:s ja lea bajásšaddan bearrašis mas sámegiella lea ruovttugiellan .
Sine tre første skoleår gikk hun i en samisk klasse på Polmak skole , der hun begynte i 1979 .	vuosttaš golbma skuvlajagi váccii son sámegiel luohkás Buolbmát skuvllas , gosa álggii 1979:s .
Fra 4. klasse gikk hun i en norsk klasse , men elevene fikk også litt samiskundervisning så lenge de gikk på barneskolen .	Njealját luohká rájes son váccii dárogiel luohkás , muhto oahppit ožžo maid veaháš sámegieloahpahusa nu guhká go vázze mánáidskuvlla .
På videregående skole i Vadsø hadde hun også noe samisk .	Joatkkaskuvllas Čáhcesullos sus lei maid veaháš sámegiella .
Etter lærerutdanning på Samisk høgskole i Kautokeino og to år i lærerjobb i Oslo kom Ester til Sør-Varanger som lærer i 2001 .	Sámi allaskuvlla oahpaheaddjioahpu Guovdageainnus ja guovtti jagi oahpaheaddjibarggu maŋŋá Oslos son bođii Mátta-Várjjagii oahpaheaddjin 2001:s .
Da jeg intervjuet Ester i juni 2005 hadde hun ansvaret for all samiskundervisning ved to av barneskolene i Sør-Varanger , Sandnes skole og Hesseng flerbrukssenter .	Dallego mun jearahallen Estera geassemánus 2005 , de lei sus ovddasvástádus buot sámegieloahpahussii guovtti mánáidskuvllas Mátta-Várjjagis ; Goađáid skuvllas ja Hessenga máŋggaatnoguovddážis .
På Sandnes og Hesseng blir det gitt tilbud om samisk språk og kultur , som er to timer pr. uke , og samisk som 2. språk , som er tre timer pr. uke .	Goađáin ja Hessengas fállojuvvo fága sámegiella ja kultuvra , mas leat guokte diimmu vahkus , ja sámegiella nubbingiellan , mas leat golbma diimmu vahkus .
Forskjellen mellom disse to tilbudene er at språket skal vektlegges mer for dem som har samisk som 2. språk , og at disse elevene på ungdomsskolen kan velge samisk i stedet for nynorsk .	Dán guovtti fálaldaga erohus lea ahte giella galgá deattuhuvvot eanebut daidda geain lea sámegiella nubbingiellan , ja dát oahppit sáhttet nuoraidskuvllas válljet sámegiela ođđadáru sadjái .
Det er også muligheter for å ha samisk som 1. språk .	Lea maid vejolaš lohkat sámegiela vuosttašgiellan .
For tiden er det kun en familie som har valgt dette for sine barn .	Dál ii leat go okta bearaš mii lea válljen dán iežas mánáide .
Begge skolene ligger i den sentrale delen av kommunen , mellom Kirkenes og Bjørnevatn , med bare et par kilometers avstand .	Guktot skuvllat leat gieldda guovddášguovllus , Kirkonjárgga ja Guvžajávrri gaskkas , ja skuvllaid gaska lea dušše moadde kilomehtera .
Sandnes er en bygd med gammel samisk bosetting .	Goađát lea giláš gos leat boares sámi ássamat .
Bygda har hatt egen skole helt fra 1867 , bortsett fra noen år på 1960 og 1970-tallet da sandneselevene gikk på Bjørnevatn skole .	Gilážis lea leamaš skuvla juo 1867 ' rájes , earretgo muhtin jagiid 1960- ja 1970-loguin , go Goađáid oahppit vázze Guvžajávrri skuvlla .
3 I det samme tidsrommet ble det lagt ut boligfelter , og bygda fikk på få år mangedoblet innbyggertallet .	Seammá áigodagas ásahuvvojit viessoguovllut , ja giláža ássiidlohku lassánii máŋggageardánit .
Det var stort sett unge familier i etableringsfasen som slo seg ned på Sandnes .	Ledje eanaš nuorra bearrašat ásahanáigodagas geat ásaiduvve Goađáide .
Dette førte til krav om igjen en egen barneskole på Sandnes .	Dan dihte bođiige gáibádus ohpihii hukset sierra mánáidskuvlla Goađáide .
Den nye skolen ble tatt i bruk i 1979 . På 1980- og 1990-tallet skjedde en lignende utbygging på Hesseng .	Ođđa skuvla váldui atnui 1979:s. 1980- ja 1990-loguin dáhpáhuvai seammalágan ođđahuksen Hessengas .
Dette tettstedet fikk sin egen barneskole , Hesseng flerbrukssenter , i 1998.4 En del av innflytterne til disse to bygdene kommer fra distriktene i Sør-Varanger , samt fra kommunene Nesseby og Tana .	Čoahkkebáiki oaččui sierra mánáidskuvlla , Hesseng máŋggaatnoguovddáža , 1998 . Muhtimat geat leat fárren dán guovtti gilážii , bohtet Mátta-Várjjaga boaittobeale guovlluin , dahje Unjárgga ja Deanu gielddain .
Ester forteller at mange av elevene som får samiskundervisning har besteforeldre i Neiden , Bugøyfjord eller Nesseby .	Ester muitala ahte ollu ohppiin geat ožžot sámegieloahpahusa , leat áhkut ja ádját Njávdámis , Reaisavuonas dahje Unjárggas .
Barna kommer ofte fra samiske familier der foreldregenerasjonen har mistet det samiske språket , men der besteforeldrene behersker det .	Mánát bohtet dávjá sámi bearrašiin main váhnenbuolva lea massán sámegiela , muhto áhkut ja ádját gal hálddašit giela .
Foreldre som sjøl ikke har fått anledning til å lære samisk , er gjerne svært interessert i at barna skal lære samisk .	Váhnemiin geain alddiset ii leat leamaš vejolašvuohta oahppat sámegiela , lea áinnas nana beroštupmi das ahte mánát ohppet sámegiela .
Men ofte har de nok litt for store forventninger til hva barna kan lære på de få timene de har samisk i uka .	Muhto dávjá leat sis veaháš menddo stuorra vuordámušat dasa maid mánát sáhttet oahppat dán moatti diimmus vahkus , goas sis lea sámegiella .
Med et timetall på 2-3 timer pr. uke er det begrenset hva elevene lærer , og etter en lang sommerferie er det lett å ha glemt det meste , sier Ester .	Lea mearri man olu oahppit ohppet guovtti , golmma diimmus vahkkus , ja guhkes geasseluomu maŋŋá lea álkit vajáldahttit eanaš oasi , dadjá Ester .
Problemet er at barna ikke hører , snakker eller leser samisk i andre sammenhenger enn i samisktimene .	Čuolbma lea ahte mánát eai gula , eai hála , eaige loga sámegiela eará oktavuođain go sámegieldiimmuin .
Ester mener at en vei å gå kunne være å oppmuntre besteforeldrene til å være mer deltakende i barnebarnas samiskopplæring , for eksempel kunne de også inviteres til foreldremøte , der man snakket om hvordan de kan styrke barnebarnas samiskkunnskaper .	Estera mielas livččii okta čoavddus hásttuhit ádjáid ja áhkuid oassálastit eanebut mánáidmánáid sámegieloahpahussii , ovdamearkka dihte sáhtášii bovdet sin maid váhnenčoahkkimiidda , gos háleštit das mo sii sáhttet nannet mánáidmánáid sámegielmáhtuid .
– Er samiskundervisninga kun språkopplæring eller er det også undervisning i samisk kultur ?	– Leago sámegieloahpahus dušše sámegiel oahppu vai leago maid oahpahus sámi kultuvrras ?
– I følge læreplanen skal begge deler vektlegges .	– Oahppoplána mielde galgá deattuhit goappašiid beliid .
Selv har jeg nok vektlagt språkdelen mest , men vi har hatt forskjellige kulturprosjekt også .	Ieš mun lean gal deattuhan giellaoasi eanemustá , muhto mis leat leamaš iešguđetge kulturprošeavttat maid .
Sist skoleår ( 2004/2005 ) hadde vi et samarbeidsprosjekt med Venke Tørmænen , der vi bearbeidet fiskeskinn .	Mannan skuvlajagi ( 2004/2005 ) mis lei Venke Tørmænenain ovttasbargoprošeakta , mas ráhkadahtiimet guollečuomaid .
Til høsten fortsetter vi prosjektet med å sy noe av fiskeskinnet .	Čakčat mii áigut goarrut juoidá dáin čuomain .
Hesseng , Sandnes og Kirkenes skoler har også lagt felles planer for samiskundervisninga , og vi har hatt turdager og matlagingsdager sammen .	Hessenga , Goađáid ja Kirkonjárgga skuvllat leat maid ráhkadan oktasaš plánaid sámegieloahpahussii , ja mis leat leamaš mátkkoštanbeaivvit ja málestanbeaivvit ovttas .
– Fra noen miljøer utenfor det samiske kjerneområdet hører man innimellom kritikk på at skolebøker og undervisningsopplegg er altfor sentrert om indre Finnmark , både når det gjelder kultur og språk .	– Muhtin birrasiin sámi guovddášguovllu olggobealde gullojit muhtimin dakkár moaitagat ahte skuvlagirjjit ja oahpahusfáttát lea menddo sakka gullevaččat Sis-Finnmárkui , sihke das mii guoská kultuvrii ja gillii .
Har du merket noen slike reaksjoner i Sør-Varanger ?	Gulatgo don dákkár moaitámušaid Mátta-Várjjagis ?
– Nei , her er foreldre og elever bare glade for at de har en samisklærer .	– In , dáppe leat sihke váhnemat ja oahppit ilus go sis lea sámegiel oahpaheaddji .
Det er aldri noe snakk om at jeg ikke snakker den lokale dialekta .	Ii leat goassege leamaš sáhka das ahte in máhte báikkálaš suopmana .
Og når det gjelder kulturdelen så er det jo så mye av den som ikke finnes her lenger , slik at det må hentes fra indre Finnmark , for eksempel bryllupsskikker .	Ja mii guoská kulturoassái , de das lea ollu mii ii leat šat dáppe , nu ahte dan ferte viežžat Sis-Finnmárkkus , ovdamearkka dihte náitalanvieruid .
Sør-Varanger kommune har slitt over lang tid med å få tak i og holde på samisklærere .	Mátta-Várjjat gielda lea guhká rahčan fidnet ja doalahit sámegiel oahpaheddjiid .
Ester Johnsen mener en grunn til dette er at samisklærerne ofte blir veldig ensomme på sin arbeidsplass .	Ester Johnsen oaivvilda okta sivva dasa lea ahte sámegiel oahpaheaddjit šaddet leat okto iežaset bargobáikkiin .
Dette fordi den enkelte lærer ikke tilbys undervisning i andre fag , og at vedkommende dermed ikke har noen naturlige samarbeidspartnere blant kollegene .	Šaddá nu dannego ovttaskas oahpaheaddjái ii fállojuvvo oahpahus eará fágain , ja dan dihte ii leat dán oahpaheaddjis lunddolaš ovttasbargoguoibmi bargoskihpáriid gaskkas .
Som den eneste læreren i samisk har man heller ingen å diskutere faget eller planlegge sammen med .	Áidna oahpaheaddjin sámegielas ii leat oktage geainna sáhtášii háleštit fága birra ja plánet ovttas .
Jeg har derfor foreslått for rektorene at lærere i samisk får en kombinert stilling , altså at man i tillegg til samisk også har en del andre fag i en klasse , sier Ester .	Mun lean evttohan rektoriidda ahte sámegiel oahpaheaddjit ožžot lotnolasvirggiid , nappo ahte sámegiela lassin sii oahpahit muhtin eará fágaid maid ovtta luohkás , dadjá Ester .
Skoleåret 2005/2006 har rektor på Sandnes skole tatt signalene fra Ester Johnsen på alvor , da Ester nå i tillegg til samiskundervisninga har fått timer i en klasse .	Skuvlajagi 2005/2006 Goađáid skuvlla rektor lea váldán Estera sávaldaga duođas , ja Esteris leat dál sámegieloahpahusa lassin muhtin diimmut ovtta luohkás .
– Har du møtt negative holdninger til samiskundervisninga fra andre læreres side , blant annet på grunn av at elevene går ut av de vanlige timene for å gå på samisk ?	– Leatgo deaividan negatiivva guottuiguin sámegieloahpahussii eará oahpaheddjiid bealis , earret eará dan dihte go oahppit guđđet dábálaš diimmuid oahppat sámegiela ?
– Jeg har jo hørt via andre at samiskundervisninga er til bry for enkelte lærere , men jeg har ikke møtt slike holdninger personlig .	– Lean earáid bokte gullan ahte sámegieloahpahus lea váivin muhtin oahpaheddjiide , muhto in leat ieš deaividan dákkár guottuiguin .
Jeg tror man også sjøl er nødt til å være litt smidig og villig til samarbeid .	Jáhkán ahte ieš ferte leat veaháš geabbil ja dáhttut ovttasbargat .
For eksempel henter jeg alltid sjøl elevene ut av timene , jeg kan ikke regne med at de andre lærerne husker når det er samisk .	Ovdamearkka dihte vieččan álo ohppiid eret diimmuin , in sáhte vuordit ahte eará oahpaheaddjit álo muitet goas sámegieloahpahus lea .
Kilder :	Gáldut :
Blix , Erik Schytte : Sør-Varanger slekter .	Blix , Erik Schytte : Sør-Varanger slekter .
Samiske samlinger 10 .	Samiske samlinger 10 .
Norsk folkemuseum 1971 .	Norsk folkemuseum 1971 .
Rasmussen , Kåre Gade : Sør-Varangers skolehistorie til 1880 – med hovedvekt på den samiske og den kvenske perioden .	Rasmussen , Kåre Gade : Sør-Varangers skolehistorie til 1880 – med hovedvekt på den samiske og den kvenske perioden .
Hovedoppgave i pedagogikk , Oslo 1976 .	Hovedoppgave i pedagogikk , Oslo 1976 .
Rasmussen , Siv : En økende samisk bevissthet .	Rasmussen , Siv : En økende samisk bevissthet .
I Sør-Varanger 1960–2005 Fra malm til mangfold .	I Sør-Varanger 1960–2005 Fra malm til mangfold .
Sør-Varanger historielag 2005 .	Sør-Varanger historielag 2005 .
Sildnes , Sigbjørn : Skolevesenet .	Sildnes , Sigbjørn : Skolevesenet .
I Sør-Varanger 1960–2005 .	I Sør-Varanger 1960–2005 .
Fra malm til mangfold .	Fra malm til mangfold .
Sør-Varanger historielag 2005 .	Sør-Varanger historielag 2005 .
Wikan , Steinar : Grensebygda Neiden .	Wikan , Steinar : Grensebygda Neiden .
Nordkalott-Forlaget og Sør-Varanger museums forlag 1995 .	Nordkalott-Forlaget og Sør-Varanger museums forlag 1995 .
Andre artikler i Samisk skolehistorie 2	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 2
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 2 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 2 .
Davvi Girji 2007 .	Davvi Girji 2007 .
Nils Sneberg :	Nils Sneberg :
– Det var lite jeg lærte på skolen	- Unnán ohppen skuvllas
Fortalt til Nils-Ole Dalvik	Muitaluvvon Nils-Ole Dalvikii
Nils Sneberg ( Foto : Nils-Ole Dalvik )	Nils Sneberg ( Govva : Nils-Ole Dalvik )
I Samisk skolehistorie 1 fikk vi lese hvordan det var å vokse opp og gå på skole i Manndalen i Kåfjord på 1970-tallet , da bygda tilsynelatende var blitt norsk .	Sámi skuvlahistorjjá vuosttaš girjjis beasaimet lohkat govt lei bajásšaddat ja skuvlla vázzit Olmmáivákkis Gáivuonas 1970-logus , go gilli lei mahkáš dáruiduvvan .
Nå går vi to generasjoner tilbake og lar to av dem som gikk på skolen i Manndalen på 1920- og 30-tallet fortelle .	Dál mannat guokte buolvva maŋos , ja diktit muitalit guoktása sis geat skuvlla vázze Olmmáivákkis 1920- ja 30-logus .
Intervjuene er gjort av Nils-Ole Dalvik høsten 2004 .	Nils-Ole Dalvik lea 2004 čavčča jearahallan Nils Sneberga ja Elida Isaksena ( boahtte artihkal ) .
Dalvik er oppvokst i Manndalen , der han fortsatt bor .	Dalvik lea bajásšaddan Olmmáivákkis , ja orru ain doppe .
Han er født 1969 , arbeider på Kåfjord nærmiljøsentral og er kommunestyremedlem i Kåfjord .	Son riegádii 1969 . Son bargá Gáivuona lagasbirasguovddážis , ja lea maid suohkanstivraáirras .
Nils Sneberg er født 1918 i Manndalen og har bodd der hele livet .	Nils Sneberg lea riegádan Olmmáivákkis 1918:s , ja lea doppe orron olles eallinagi .
Han har arbeidet med anleggsarbeid og jordbruk .	Son lea bargan huksehusbargguiguin ja eanandoaluin .
Nils-Ole Dalvik ( Foto : Viviann Lorentzen )	Nils-Ole Dalvik ( Govva : Viviann Lorentzen )
– Jeg var 7 år da jeg begynte på skolen , og jeg gikk der i 7 år , alle år på skolen i Fossen .	- Ledjen 7-jahkásaš go álgen skuvlii , ja vázzen doppe 7 jagi , gait jagiid vázzen skuvllas Goržžis .
Fra skoletiden har jeg ikke mange gode minner .	Skuvlaáiggis eai leat máŋga buori muittu gal .
Jeg kunne bare samisk , ikke noe norsk da jeg begynte , mens læreren min var sørfra og kunne ikke samisk .	Máhtten dušše sámi , in máhttán dáro go álgen , ja skuvllot bođii lulde ii ge máhttán sámi .
De som ville snakke med meg måtte snakke samisk .	Sii guđet muinna sihte sárdnut , ferteje sámástit .
Det var også enkelte andre elever som ikke kunne samisk , men de fleste kunne snakke norsk .	Ledje maid soames iežá oahppit geat máhtte dušše sámegiela , muhto eanáš oahppit dárustedje .
De hadde foreldre som snakket norsk .	Sis ledje váhnemat geat dárostedje .
Hjemme hos meg hadde jeg bare mor min og bestemor min , og de snakket bare samisk .	Mu siiddas leigga dušše eadnán ja áhkkon , soai sártnuiga dušše sámegiela .
Mor min hadde visstnok ikke skole i det hele tatt .	Eadnán ii lean vissa skuvlla vázzán obanassiige .
Derfor fikk jeg bare høre samisk hjemme .	Danin gullen dušše sámegiela siiddas .
Det var lite jeg lærte på skolen de sju årene jeg gikk der .	Unnán ohppen skuvllas dan čieža jagis maid doppe vázzen .
Ikke hadde jeg råd til å kjøpe bøker , jeg hadde bare bibelhistorien og forklaringen .	Ii lean ruhta girjjiid oastit , mus lei dušše biibalhistorjá ja čilgehus .
Men regning klarte jeg bra , for det kunne man klare godt uten å kunne for mye norsk .	Muhto birgejin bures rehkenastimis , go das sáhtii olmmoš bures birget , vaikko ii máhttán ge nu olu dárogiela .
Jeg tror nok jeg kunne ha vært flink hvis jeg hadde hatt ordentlig skolegang .	Jáhkán ahte mun livččen čeahppi jus livččen albma skuvlla vázzán .
Men lærerne arbeidet ikke noe med meg , de brydde seg ikke om meg .	Muhto skuvllohat eai bargan muinna , eai gal beroštan mus .
Og ikke ble det bedre heller da jeg kom i høyere klasser til lærer Nordnes .	Ii dat gal buorránan ge go bohten skuvllot Nordnesa alit luohkáide .
Lærer Slinde var sørfra , og kunne ikke samisk .	Skuvllot Slinde bođii lulde , ii son máhttán sámi .
Derimot lærer Soleng og lærer Nordnes , de kunne nok samisk , men de snakket bare norsk .	Skuvllot Soleng ja skuvllot Nordnes gal máhtiiga sámegiela , muhto soai sártnuiga dušše dárogiela .
Slinde var lærer i Fossen da jeg begynte der , men han sluttet .	Slinde lei skuvllot Goržžis go dohko álgen , muhto son heittii .
Så ble det Soleng og Nordnes som var lærerne våre .	De šattaiga Soleng ja Nordnes min skuvllohat .
Lærer Nordnes bodde en tid på skolen i en lærerbolig .	Skuvllot Nordnes orui muhtun áiggi oahpaheaddjidálus skuvllas .
Han fikk her selskap av søsteren sin , Karolina , da hun ble enke .	Su lusa fárrii oabbás , Karolina , go son bázii leaskan .
Hans Olsen foran Fossen skole ( Foto : Laura Isaksen )	Hans Olsen Goržži skuvlla ovdabealde ( Govva : Laura Isaksen )
Hver dag gikk jeg til og fra skolen .	Juohke beaivvi vázzen skuvlii ja fas siidii .
Jeg bodde på Einebakken på Storvollen , en drøy kilometers vei .	Orron Hánosiiddas Storvollenis , badjelaš kilomehter skuvllas eret .
I friminuttene brukte vi å springe rundt skolen inntil Nordnes forbydde oss å gjøre det .	Bottuin láviimet ruohttat skuvlla birra dassážii go Nordnes gilddii min dan dahkamis .
En gang husker jeg at to gutter tørnet ihop så de begge begynte å blø neseblod .	Oktii muittán ahte guokte bártni beaškkeheigga oktii nu garrasit ahte guktot álggiiga njunis vardit .
Ellers var det lite vi fikk lov til å gjøre .	Muđui eat beassan olus maidege bargat .
Spesielt husker jeg en gang den første skolehøsten at vi ble forbydd å gå opp til veien .	Erenoamážit muittán go soames geardde vuosttaš čavčča gilde min mannamis bálgá lusa .
Det var den dagen slaget i Vuolaš-bakken stod , den såkalte lensmannsaffæren .	Lei dat beaivi go soahttáske Vuolášluohkás , nu gohčoduvvon leansmánnefearán .
[ Lensmannsaffæren : Senhøsten 1925 kom lensmannen for å holde auksjon på gårdene i Manndalen hvor de ikke hadde betalt skatt .	[ Leansmánnefearán : Skápma 1925 bođii leansmánni bággobiddjega doallat Olmmáivákki dáluin gos eai lean vearu máksán .
Da de kom til Gaiskiriidi hos Solbakken , ville lensmannen auksjonere vekk den eneste kua på gården .	Go bohte Gaiskiriidái Solbakkendállui , de áiggui leansmánni vuovdit eret áidna gusa mii doppe lei .
Men dette aksepterte ikke den etterhvert store folkemengden som var samlet seg .	Dan ii dohkkehan olmmoščora mii lei dohko čoahkkanan . Sii gevrejedje leansmánni eret Olmmáivákkis .
De tvang lensmannen , delvis ved vold , til å forlate Manndalen denne gang .	Moadde beaivvi maŋŋil bohte fas leansmánni olbmot ruoktot , dalle ledje eanet vel mielde .
Noen dager senere kom de mannsterke tilbake , og flere ble arrestert og bragt til avhør i Tromsø .	Muhtun olmmáivággelaččat váldojuvvoje gitta ja sáddejuvvoje Romsii gažadeapmái .
Ni manndalinger ble idømt fengselsstraffer etter denne affæren , som fikk mye medieoppmerksomhet . ]	Ovcci olmmáivággelačča dubmehalle giddagassii dán fearána maŋŋil , man birra aviissat ollu čálle . ]
Vi hadde selvsagt interesse av å gå dit å se , men lærer Nordnes forbydde det .	Mii háliideimmet dieđus mannat geahččat , muhto skuvllot Nordnes gilddii dan .
Vi var veldig spente på dette vi barna , og vi gikk allikevel nærmere veien og fikk se til Solbakken , og hørte hurraropene derfra .	Mii leimmet hui sáhkkii , ja manaimet liikká lagabui bálgá nu ahte oinniimet gitta Solbakkenii , ja gulaimet hurá-čurvosiid doppe .
Jeg husker godt når politiet kom hjem til oss en tid senere for å arrestere onkelen min fordi han hadde vært med .	Muittán bures go politiija soames beaivve maŋŋil bođii min siidii eadno gitta váldit danin go son lei leamaš mielde .
En av konstablene var veldig høy , og når han stod oppreist var skuldrene hans i høyde med takbjelkene i huset vårt .	Okta konstábel lei nu guhkki , go son čuoččui de ledje su oalggit min dálu gáhttobielkkaiguin ovttaguhkit .
Onkelen min ble brakt til Tromsø og forhørt , men han ble hjemsendt igjen og ikke straffet .	Mu eanu váldojuvvui Romsii ja gažaduvvui , muhto son beasai fuotin siidii iige dubmehallon .
Den norsken jeg kunne da jeg gikk ut av skolen var ikke noe å rope hurra for akkurat .	Dat dárogiella , maid máhtten go gergen skuvllas , ii lean masage ávkin .
Det norske språk har jeg lært senere , da mine barn lærte norsk på skolen og snakket mest norsk også hjemme .	Dárogiela lean oahppan maŋŋil , go mu mánát ohppe dárogiela skuvllas , ja sárdno maid eanáš dárogiela siiddas .
Kona mi , Anna , hun snakket godt norsk .	Mu eammi , Anna , son sártnui dárogiela bures .
Derfor ble det til at også jeg begynte å snakke norsk mer og mer .	Danin šattai nu ahte mun maid álgen eanet ahte eanet dárustit .
Nabobarna snakket norsk , men også samisk .	Ránnjámánát sárdno dárogiela , muhto maid sámegiela .
Når de snakket med meg så snakket de bare samisk .	Go muinna sárdno de sárdno dušše sámegiela .
Andre artikler i Samisk skolehistorie 2	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 2
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 2 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 2 .
Davvi Girji 2007 .	Davvi Girji 2007 .
Kirsti Suongir :	Kirsti Suongir :
Norsktalende mor i den samiske skolen	Sámás : Siri Broch Johansen
Kirsti Suongir i arbeid i grisefjøset , 2004 .	Kirsti Suongir bargamin spiidnenávehis , 2004 .
( Foto : Svein Lund )	( Govva : Svein Lund )
Kirsti Synnøve Suongir skreiv denne artikkelen vinteren 2003/04 og presenterte seg da slik : « Jeg er 38 år og kommer fra Hamarøy i Nordland .	Kirsti Synnøve Suongir čálii dán artihkkala 2003/04 dálvvi , ja čálii iežas birra ná : « Lean 38 jagi ja boađán Hábmeris Nordlánddas .
Morslekta mi kommer fra reindriftssamer som flyttet fra Sverige på 1850-tallet .	Mu eatni sohka ledje badjesámit geat fárrejedje Ruoŧas 1850-logus .
Jeg flyttet til Deatnu / Tana i 1984 .	Fárrejin Detnui 1984 .
Mannen min er same fra Tana .	Mu isit lea deanusápmelaš .
Vi driver med jordbruk .	Moai letne eanandoallit .
Vi har tre barn .	Munnos leat golbma máná .
De er 11 , 13 og 16 år .	Sii leat 11 , 13 ja 16 jagi .
Faren snakker samisk med barna og jeg snakker norsk med dem , de er funksjonelt tospråklige .	Mánáid áhčči hállá sámegiela singuin , munges dárostan . Sii leat guovttegielagat .
Vi er en tospråklig familie , noe som har gitt oss gode erfaringer i å leve i en samisk bygd .	Mii leat guovttegielat bearaš , dát lea buktán olu vásáhusaid das mo lea eallit sámi gilis .
Med dette håper vi at barna våre skal lære å takle det norske samfunnet , og dermed bli mer bevisste overfor det samiske språket og kulturen . »	Dáinna doivo mánáideame oahppat birget dáža servvodagas maid , ja ahte sii de šaddet eanet dihtomielalaččat sámegiela ja – kultuvrra ektui . »
I denne artikkelen vil jeg ta fram noen erfaringer jeg har gjort i møte med den samiske skolen , og fortelle litt om hvordan denne relasjonen har utviklet seg .	Dán artihkkalis válddán ovdan muhtun vásáhusaid sámi skuvlla ektui , ja muitalan veaháš mo skuvla-ruoktu-oktavuohta lea ovdánan .
Mitt første møte med den samiske skolen	Go vuosttaš háve deaivvadin sámeskuvllain
Vår eldste datter begynte på den samiske skolen i 1994 .	Munno boarrásamos nieida álggii sámeskuvlii 1994:s .
Det var en stolt mor som fulgte henne .	Eadni rámis mieđuštii su dohko .
De var seks elever som begynte , og de hadde samisk som førstespråk .	Ledje guhtta oahppi geat álge , ja sis lei sámegiella vuosttašgiellan .
Skolen lå i Polmak og het Buolbmát sámeskuvla .	Skuvla lei Buolbmágis , dan namma lei Buolbmát sámeskuvla .
I samme bygg lå også Polmak skole som var den norske skolen .	Seammá visttis lei maid Polmak skole , mii lei dáža skuvla .
Av foreldre som fulgte barna til sin første skoledag , var det bare jeg som ikke kunne samisk .	Váhnemiid gaskkas geat čuvvo mánáideaset vuosttaš skuvlabeaivái , ledjen mun áidna gii in máhttán sámegiela .
Det eneste jeg skjønte den dagen av det som ble sagt , var « god morgen » .	Áidna maid áddejin das mii daddjui dien beaivvi , lei « buorre iđit » .
Jeg fikk da en følelse av at språket muligens kunne gi problem i forhold til hjem – skole – samarbeid , pga. at jeg ikke kunne samisk , men samtidig håpet jeg at skolen hadde opplegg for foreldre som ikke kunne språket .	Dovden de , ahte giella dáidá buktit váttisvuođaid ruovttu – skuvla ovttasbarggus , go in máhttán sámegiela , muhto doivon dattetge ahte skuvla lei ráhkkanan ovttasbargat maiddái váhnemiiguin geat eai máhte giela .
På denne tiden var mannen min snekker og mye borte på arbeid .	Dalle lei vel isidan snihkkárin bargamin , ja lei olu eret barggu olis .
Etter hvert som tiden gikk fikk jeg erfare at det ikke var enkelt for meg å føle meg hjemme i den samiske skolen , da komunikasjonsspråket var fremmed for meg .	Dát vuorjjai munno , go smiehtaime mánáideame giellaovdáneami , muhto seammás diđiime ahte sámegiella lea nanus min gilis , ja mánát ledje olu ovttas fulkkiiguin , áhkuin ja ádjáin .
Da tenker jeg særlig på hvordan skolen kommuniserte med meg i forbindelse med ukeplaner , beskjeder hjem og møter på skolen .	Dađe mielde go áigi golai , de vásihin ahte ii lean álki munnje dovdat gullevašvuođa sámeskuvlii , go gulahallangiella han lei munnje amas .
Dette gjorde at det ble vanskelig å få oversikt over hva som skjedde i barnas skoledag og frustrasjonen steg etter hvert .	Dáinna oaivvildan ahte skuvla vikkai muinna gulahallat sámegielat vahkkoplánaiguin ja dieđuiguin , ja čoahkkimat skuvllas ledje aivve sámegillii .
Det var også frustrerende å sitte på møter år etter år uten å få tolket skolens møter .	Dat dagahii ahte lei váttis čuovvut mielde mánáid skuvladilis , ja áiggi mielde duššástuvven .
Jeg valgte allikevel å dra på møtene for å prøve å fange opp informasjon på en eller annen måte .	Lei maid váivi čoahkkimiin čohkkát , jagis jahkái dulkka haga . Vulgen liikká čoahkkimiidda , go viggen fidnet dieđuid man nu láhkái .
Dette gjorde til at jeg begynte å jobbe for å få tolking på skolens møter og få informasjon på begge språk .	Dát dilli dagahii ahte álgen bargat skuvlačoahkkimiid dulkoma ovddas , ja áŋgiruššen ahte váhnemiidda galge dieđut guktuid gillii .
Buolbmát sámeskuvla ( Sameskolen i Polmak ) 2002/03. 1. klassingene synger for foreldre og besteforeldre .	Buolbmát sámeskuvla 2002/03. 1. luohkkálaččat lávlot váhnemiidda ja áhkuide / ádjáide .
Fra venstre : Håkon Mudenia , Áilu Trosten , Jovnna Ánde Henriksen , John Christer Mudenia , Niillas Andersen , Håvard Halonen , Anne Ragnhild Porsanger , Jens Heaika Varsi Solbakk , Berit Guttorm , Andreas Persen , Katrine Erke , Ella Trosten , Adam Broch Falsen .	Gurut bealde : Håkon Mudenia , Áilu Trosten , Jovnna Ánde Henriksen , John Christer Mudenia , Niillas Andersen , Håvard Halonen , Anne Ragnhild Porsanger , Jens Heaika Varsi Solbakk , Berit Guttorm , Andreas Persen , Katrine Erke , Ella Trosten , Adam Broch Falsen .
Lærere er Hilly Sarre og Britt Guttorm Gaup .	Oahpaheaddjit leaba Hilly Sarre ja Britt Guttorm Gaup .
( Foto : Kristine Broch Johansen )	( Govva : Kristine Broch Johansen )
Lekselesing	Ruovttobarggut
Det har vært jeg som mor som har fulgt opp barnas skolearbeid og følgelig hjulpet dem med hjemmeleksene .	Mun dat lean eadnin čuvvon mánáid skuvlabargguid , ja lean veahkehan sin ruovttubargguiguin .
I starten var alle ukeplanene vi mottok på samisk , men jeg så på sidetallet hvor de var i de ulike skolebøkene .	Álggus ledje buot vahkkoplánat aivve sámegillii , muhto oidnen siidologus maid galge iešguđet girjjis bargat .
Etter hvert har jeg tatt flere kurs i samisk , slik at jeg kunne slå opp i ordbøkene .	Dađistaga lean vázzán moadde sámegielkurssa , nu ahte máhtán sátnegirjjiin ohcat sániid .
( Det er flere ganger ordene er bøyd og da må man kunne finne grunnformen slik at man finner ordet igjen i ordbøkene . )	( Ferte máhttit veaháš sámegiela vai máhttá sániid vuođđohámi gávdnat nu ahte daid gávdná sátnegirjjis . )
Jeg husker at når de øvde på ukeordene sa jeg bare den norske betydningen , og så måtte de selv øve på det samiske ordet .	Muittán ahte go hárjehalle vahkkosániid de dadjen dušše dárogiel sáni , ja de fertejedje ieža sámegiel sáni hárjehallat .
Jeg forsøkte å uttale de samiske ordene , men det var ikke alltid at ordlydene ble riktige , slik at barna forsto .	Isken dadjat sámegiel sániid , muhto in máhttán álo jietnadit rivttes láhkái , ja dalle eai ádden mánát maid dadjen .
Derfor var det lettere når jeg sa ordene på norsk og barna oversatte selv til samisk .	Danin lei álkit go dadjen sániid dárogillii , ja de mánát ieža jorgaledje sámegillii .
Vi tilpasset oss og fant en løsning som fungerte for oss til slutt , men selvfølgelig med alt for mye ekstraarbeid både for meg og barna .	Mii heivehalaimet ja gávnnaimet čovdosa mii doaimmai , muhto dieđusge lei menddo olu liigebargu sihke munnje ja mánáide .
Norsktalende foreldrerådsleder	Dárogielhálli váhnenráđđejođiheaddji
I 1999 ble jeg valgt til vervet som foreldrerådsleder ved sameskolen .	1999:s válljejuvvojin sámeskuvlla váhnenráđi jođiheaddjin .
Det at jeg var norsktalende foreldrerådsleder , ga nye erfaringer for både skolen og meg , men særlig skulle dette bli enormt lærerikt for meg .	Dát buvttii ođđa vásáhusaid sihke skuvlii ja munnje .
Jeg fikk ny kunnskap om hvor skjør den samiske skolen egentlig er og at grunnlaget for dens videre eksistens blir lagt nå .	Ohppen ieš hirbmat olu dás . Ohppen man rašši sámeskuvla duođaid lea , ja ohppen ahte dan eksisteanssa vuođđu biddjojuvvo dál .
Mange av foreldrene i skolen hadde gjort en kjempejobb , de hadde kjempet og fått i stand sameskolen vår .	Máŋggat váhnemat ledje hirbmat olu bargan , sii ledje rahčan ja fidnen áigái min sámeskuvlla .
I to år var jeg foreldrerådsleder ved sameskolen vår .	Leat leamaš máŋga ášši man ovddas lean áŋgiruššan .
Det har vært flere saker som har vært viktige for meg å kjempe for å få satt på agendaen .	Jurddašan dál erenoamážit dan , ahte fidnet dulkanortnega , nu ahte skuvlačoahkkimat dulkojuvvojit .
Jeg har også ivret etter å få laget brosjyren om skolen slik at de foreldrene som kom inn i skolen skulle få en kort informasjon om hvor ny den samiske skolen var og hvilke utfordringer vi foreldre har i samarbeid med skolen .	Lean maid viggan fidnet ortnega mii sihkkarastá ahte buot čálalaš dieđut skuvllas leat guovtti gillii , ja lean áŋgiruššan fidnet diehtojuohkingihppaga skuvlla birra , nu ahte ođđa váhnemat ožžot veaháš dieđuid skuvlla birra , man ođas dat lea ja makkár hástalusat mis leat ovttasbarggus skuvllain .
Jeg så da at det var veldig vanskelig å få dette til , da det ikke var noen automatikk i hvordan man skulle gjøre dette .	Ledjen hui dihtomielalaš dasa , ahte čoahkkimat eai galgga lágiduvvot dulkka haga , ja ahte buot čállosat bohte guovtti gillii .
Dette er noe som vi må jobbe videre med sammen med skolen , slik at staten får en forståelse for hva vi har behov for .	Vásihin ahte lei hui váttis dán fidnet , go eai lean rutiinnat das . Dáinna fertet bargat viidásabbot ovttas skuvllain , vai stáhta ádde min dárbbuid .
Staten har laget store sår i den samiske kulturen , og de må også kunne være med å bære kostnadene dette medfører .	Stáhta lea hávvádahttán sámi kultuvrra , ja ferte maid leat mielde máksimin goluid dás .
Det er veldig viktig at vi får en rutine på dette , slik at det samiske språket blir et naturlig møtespråk uavhengig av om det er norsktalende til stede eller ikke .	Lea hui dehálaš oažžut rutiinnaid doaibmat dás , nu ahte sámegiella šaddá lunddolaš čoahkkingiellan beroškeahttá leat go dárogielhállit čoahkkimis vai eai .
Det må aldri være tvil om hvilket språk som har førsteprioritet på skolen .	Ii oaččo goassege leat eahpádus maid gielaid skuvla vuoruha .
Men det bør være tolk på møtene og informasjon fra skolen må komme på begge språk .	Muhto berre leat dulka čoahkkimiin , ja buot dieđut skuvllas berrejit boahtit guktui gielaide .
Dersom denne informasjonen blir gitt på begge språk , viser skolen respekt for begge foreldrene .	Jus dieđut addojit guktui gielaide , de čájeha skuvla beroštumi guktuin váhnemiin .
Det må taes i betraktning at det ikke bare er « norske » som ikke forstår språket , da særlig skriftspråket , men at det er mange samiske foreldre i dag som gjerne vil at deres barn skal få en mulighet til å lære språket både muntlig og skriftlig .	Ferte maid atnit muittus ahte eai leat dušše « dážat » geat eai ádde giela , erenoamážit čállingiela , muhto leat máŋga sámeváhnema geat dál háliidit mánáidasaset addit vejolašvuođa oahppat sámegiela sihke čálalaččat ja njálmmálaččat .
En mulighet foreldrene ikke fikk .	Váhnemat eai ožžon dan vejolašvuođa .
Derfor er det også viktig at foreldrene får den informasjon de trenger på det språket de forstår .	Fertet maid bargat viidásabbot , nu ahte váhnenságastallanbábir , árvosátnegirjjit ja diehtogirjjit bohtet guktuid gillii .
For meg er det helt naturlig at det skal være tolk til stede på skolens møter .	Dál leat muhtumat dáin dušše dárogillii , eará skovit / gihppagat ges dušše sámegillii .
En annen ting jeg ble klar over , var at barna som hadde samisk som førstespråk hadde norsk for de med samisk som førstespråk .	Eará ášši maid gávnnahin , lei ahte mánát geat lohke sámegiela vuosttašgiellan lohke dárogiela nubbingiellan " . Liikká gullo ahte sii ledje doaibmi guovttegielagat .
Allikevel fikk man høre at de var funksjonelt tospråklige . Jeg fikk også vite at skulle barna våre ha norsk som førstespråk på vitnemålet , måtte de gå opp som privatist .	Bessen maid diehtit ahte jus min mánát galge fidnet dárogiela vuosttašgiellan vuođđoskuvladuođaštussii , de fertejedje váldit dárogieleksámena privatistan .
Dette er det veldig dårlig informasjon om og det er veldig få foreldre og elever som vet dette .	Leat unnán váhnemat / oahppit geat dán dihtet , go ii leat báljo diehtojuohkin áššis .
Da eldste jenta vår begynte på videregående skole , måtte vi følge opp om hun fikk undervisning etter rett læreplan i norsk , da elever med samisk som første- eller andrespråk skal ha en egen læreplan i norsk .	Dalle go munno boarrásamos nieida álggii joatkkaskuvlii , de šattaime diđoštit ahte skuvla čuovui rivttes oahppoplána dárogielas , go oahppit geain lea sámegiella vuosttaš- dahje nubbingiellan galget sierra dárogielplána čuovvut .
Dette er også noe man bør få informasjon om slik at både foreldre og elever er klar over dette .	Maiddái dán birra galggašeimmet dieđuid oažžut , nu ahte sihke oahppit ja váhnemat dihtet .
Foreldrenettverk for tospråklige barn	Guovttegielat mánáid váhnenfierpmádat
I 1999 var vi to mødre med barn på sameskolen , som så hvilke store utfordringer som var i vente .	1999:s leimme guokte sámeskuvlamánáid eatni geat oinniime ahte stuora hástalusat ledje boađi boađi .
Vi ville bli flere norskspråklige etter hvert og hvordan skulle deres møte med skolen bli ?	Oinniime ahte áiggi mielde bohtet eanet dárogielhálli váhnemat skuvlii , ja mo de galggai šaddat go sii deaivvadit skuvllain ?
Vi bestemte oss for å starte et foreldrenettverk for to-språklige barn .	Moai mearrideimme guovttegielat mánáid váhnenfierpmádaga álggahit .
Dette fordi vi følte oss mellom barken og veden .	Dán barggaime , go dovddaime ahte leimme guovtti stuolu gaskkas .
Vi tok dette opp i foreldrenes arbeidsutvalg på skolen og de andre sa : « Vi skjønner ikke hva dere snakker om , men dere virker ivrige , så dere skal bare starte . »	Moai loktiime ášši váhnenráđi bargolávdegoddái , ja earát dadje : « Eat ádde man birra hállabeahtti , muhto go juo leahppi nu áŋgirat , de álgi fal . »
I dag vet vi at det finnes veldig mange foreldre som ikke kan samisk eller som føler at de kan det for dårlig til å kunne kommunisere med barna .	Dál diehtit ahte leat hui olu váhnemat geat eai máhte sámegiela , dahje sii dovdet ahte eai máhte giela nu bures ahte sáhttet dan geavahit dábálaš gulahallangiellan mánáideasetguin .
Foreldrenettverket var tenkt slik at det skulle gi foreldrene informasjon om tospråklighet : informasjonssenter hvordan få tospråklige barn foreldrehjelp til lekselesing språkarenaer informasjon om hvilke samiske bøker som finnes informasjon om video , lydbøker osv.	Váhnenfierpmádat lei jurddašuvvon dien láhkái ahte juohká dieđuid guovttegielatvuođas . diehtojuohkinguovddáš mo veahkehit mánáid šaddat guovttegielagin váhnenveahkki ruovttubargguide giellaarenat diehtojuohkin sámegiel girjjiid birra diehtojuohkin video / filmmaid jna. birra
Foreldrenettverket hadde sitt første møte våren 2000 og det var mange foreldre som møtte opp .	Váhnenfierpmádat lágidii vuosttaš čoahkkimis 2000 ' giđa ja olu váhnemat ledje boahtán .
Vi lagde en arbeidsgruppe som skulle bestå av 4 personer fra forskjellige ståsteder .	Vuođđudeimmet bargojoavkku njealji lahtuin mat bohte iešguđet báikkis ja iešguđet gielladilis .
Etter hvert møte skulle man bytte ut en person slik at gruppa rullerte og fanget opp mangfoldet .	Juohke čoahkkima maŋŋá galge molsut ovtta lahtu , nu ahte joavku dien láhkái speadjalasttii girjjatvuođa .
Nå har Tana samiske språksenter - SEG ( Samisk næringssenter ) overtatt sekretariatet for foreldrenettverket og arbeidet er kommet i gang .	Dál lea Deanu giellagáddi – SEG ( Sámi ealáhus- ja guorahallanguovddáš ) váldán badjelasas váhnenfierpmádaga čállingotti , ja bargu bistá ain .
Språktermer	Gielladoahpagat
Jeg vil at barna skal få ord og begreper på begge språk og dette må vi som voksne være oppmerksomme på .	Háliidan ahte mánát galget sániid ja doahpagiid oahppat guktuid gillii , ja dása fertet mii ollesolbmot atnit ávvira .
Som eksempel kan jeg fortelle om da barna våre ville at jeg skulle lese pengene deres .	Ovdamearkan sáhtán muitalit dáhpáhusas go mánát háliidedje ahte mun galgen lohkat sin ruđaid .
Jeg forstod ikke hvorfor de sa « lese » og ikke « telle » . Senere lærte jeg på kurs i samisk at lohkat kan bety både å lese og å telle .	In ádden manne sii geavahedje sáni « lese » , ii ge « telle » , go in vel diehtán ahte sámegielsátni « lohkat » mearkkaša sihke « å telle » [ lohkat omd. ruđaid ] ja « å lese » [ lohkat omd. girjji ] dárogillii .
Et annet eksempel er at hjemme hos oss sier vi at vi « leiker » melk i glasset ( å helle / skjenke melk i glasset ) .	Eará ovdamearka : Min báikkis dadjat ahte mii leiket mielkki glássii , ja mii geavahit sáni « leiket » dárogillii maid .
Men det var da et av barna skulle finne det samiske ordet for å leike , at hun ble bevisst på at å « leike » var et samisk ord .	Okta mánáin fuobmái ahte diet lea sámegielsátni go son viggai gávnnahit mii « leiket » lea sámegillii . Mánás ii lean dárogielsátni mii vástidii « leiket » - sátnái .
Barna manglet det norske ordet , det å skjenke eller helle i et glass .	Eará ovdamearka : go mánát bohte mánáidgárddis ruoktot , ja sii leat fitnan gárddi luhtte .
Et annet eksempel er når barna kommer hjem fra barnehagen og har vært ved reingjerdet og lært om slaktig av rein .	Jearan sis dárogillii ahte leat go sii fitnan « slakting » ( njuovvama ) geahččamin , muhto sii eai mieđit gal .
Så spør jeg om de har sett « njuovadit » , ja , da får du et bekreftende svar .	Jus geavahan sámegiel sáni « njuovadit » , dalle sii vástidit juo .
De sa også at áhčči ( far ) spiser halvparten så mye som de selv ved middagsbordet , mens de egentlig mente dobbelt så mye .	Sii dadje maid ovdal dárogillii ahte áhčči borai beali das maid sii borre , vaikko oaivvildedje ahte son borai beali eanet .
Flere foreldre vil kanskje kjenne seg igjen i slike situasjoner eller har andre eksempler på dette .	Dát ovdamearkkat čájehit ahte fertet giddet beroštumi dakkár áššiide , dan láhkái ahte geardduha sáni mearkkašumi guktuid gillii .
Disse eksemplene viser at man må være oppmerksomme på disse tingene , slik at man gjentar betydningene av ordene på begge språkene .	Mii fertet dihtomielalaččabut smiehttat giela , mánát dalle oahpašedje gielaid jođánabbot . Mu otná oktavuohta sámeskuvllain
Vi må bli mer språkbevisste og barna vil da lære språkene fortere .	Lean hui áŋgir , ja mus lea miella leat mielde viidásat doaimmas buoridit sámi skuvlla .
Mitt forhold til den samiske skolen i dag Jeg er valgt inn i foreldrerådet i år også .	Dan maid erenoamážit smiehtan dán oktavuođas , lea man dehálaš diehtojuohkin lea váhnemiid oktavuođas skuvllain .
Jeg er veldig ivrig og har lyst til å være med videre å jobbe for at den samiske skolen skal bli enda bedre .	Muhto áiggun maid deattuhit man dehálaš lea bargat dan ala ahte oahppit besset válljet guokte eatnigiela .
Videre har jeg en formening om at skolen kanskje kan dele elevene opp i flere klasser slik at de som har små basiskunnskaper i samisk språk når de starter , kan utvikle seg derfra .	Mus lea maid jurdagis ahte skuvla soaitá sáhttit juohkit ohppiid eanet joavkkuide , nu ahte oahppit geat eai máhte sámegiela bures go álget skuvlii , besset ovdánit sierra joavkkus .
Barn som ikke er så sterke i det samiske språket , vil da få undervisning på sitt nivå .	Mánát geat eai máhte sámegiela nu bures , besset dalle čuovvut oahpahusa iežaset dásis .
Det er viktig at også de som velger at barna deres skal ha samisk som andrespråk , får ha barna sine i den samiske skolen .	Lea dehálaš ahte maiddái sii , geat válljejit sámegiela nubbingiellan mánáidasaset , besset mánáid bidjat sámeskuvlii .
Dette fordi barna får høre språket rundt seg , men og fordi denne skolen også vektlegger den samiske kulturen .	Dán láhkái besset mánát sámegiela gullat skuvlabirrasis , muhto maiddái danin go skuvla deattuha sámi kultuvrra .
Dette er en mulighet de ikke vil ha i den norske skolen .	Dakkár vejolašvuohta ii leat sis dážaskuvllas .
Det er også viktig at de som har samisk som morsmål skal få utvikle seg videre på sitt nivå .	Lea maid dehálaš ahte eatnigielat mánát besset ovdánit iežaset dásis .
I 2004 kunne elevene fra Buolbmát sámeskuvla flytte inn i den nybygde Deanu sámeskuvla .	2004 besse Buolbmát sámeskuvlla oahppit fárret aiddo huksejuvvon Deanu sámeskuvlii .
Fra venstre rundt bordet : Kristine Guttorm , Øyvind Guttorm , Silje Ørpetvedt Nilsen , Steffen Guttorm , Maja Solbakk , Mihkkal Áigin Trosten , Vebjørn Kjølås Halvari , Mathis Broch	Gurut bealde beavddi birra : Kristine Guttorm , Øyvind Guttorm , Silje Ørpetvedt Nilsen , Steffen Guttorm , Maja Solbakk , Mihkkal Áigin Trosten , Vebjørn Kjølås Halvari , Mathis Broch
( Foto : Solbjørg Ravna )	( Govva : Solbjørg Ravna )
Mitt første møte med sameskolen skjedde i en periode hvor samisktalende foreldre fikk benytte seg av sitt morsmål i skolehverdagen .	Go mun vuosttaš háve deaivvadin sámeskuvllain , de lei dilli nu ahte sámegielat váhnemat besse eatnigielaset geavahit skuvlaárgabeaivvis .
Jeg som norsktalende kom og ville ha min rett til å få kontakt også på norsk .	Dárogielhállin bohten sisa , ja čuoččuhin rievtti doallat oktavuođa skuvllain dárogillii .
I dag ser jeg virkelig opp til de foreldrene som stod på sin rett , kanskje særlig når jeg i ettertid har fått mer kunnskap om den samiske skolens historie .	Dál doalan duođaid árvvus daid váhnemiid geat čuoččuhedje rivttiideaset , erenoamážit danin go dál lean oahppan eambbo sámi skuvlahistorjjá .
Men de foreldre som nå bringer sine barn til den samiske skolen kan ikke helt sette seg inn i min situasjon da , fordi de nettopp møter en annen og endret skole enn det jeg gjorde for snart ti år siden .	Muhto váhnemat geat dál buktet mánáideaset sámeskuvlii eai sáhte mu dalá dili áddet , juste danin go sii deivet eará ja rievdan skuvlla dál , go dan maid mun deiven logemat jagi dassái .
Min samiske identitet	Mu sámi identitehta
Da jeg vokste opp hadde min mor ( født i 1944 ) et par sko som vi hadde hengende på veggen i gangen .	Iežan mánnávuođas ledje eatnis ( riegádan 1944 ) gápmagat feaskkirseainnis .
Disse smurte hun inn med vaselin hver jul .	Son daid vuoiddai vaseliinnain juovllaide .
Disse trudde vi barn var tyskersko da de jo ikke lignet vanlige sko .	Mii mánát gáttiimet dáid duiskka-skuovvan go eai lean nu mo dábálaš skuovat .
Vi vokste opp i et norsk samfunn , der man ikke hørte så mye om samer .	Mii šattaimet bajás dáža servvodagas , doppe ii gullon olu sápmelaččaid birra .
Det vi hørte var om lappene som bodde på Drag .	Gulaimet dušše sámiid birra geat orro Ájluovttas .
Vi så jo Ante på TV , men for oss var det vel mer en eventyrfigur enn virkelighet .	Gal geahčaimet Ante TV:s , muhto midjiide son lei eambbo máinnasfuođđu go duohtavuohta .
Det eneste synlige sporet måtte være en familie som kom fra Sverige , som bodde på Innhavet .	Áidna mii geažuhivččii sápmelašvuođa min birrasis , lei bearaš mii lei boahtán Ruoŧas ja orui Sisnuorres .
Der brukte både kona og mannen daglig kofte .	Sihke isit ja eamit geavaheigga gávtti beaivválaččat .
Men de kom jo fra Sverige .	Muhto soai han bođiiga Ruoŧas .
På Drag bodde det bare lapper og man hadde ikke så mye kontakt med dem .	Ájluovttas ásse dušše sápmelaččat ja mis ii lean dađe eanet oktavuohta singuin .
Da jeg så traff min mann i 1985 fikk jeg fort kjenne på kroppen hvordan det var å ikke kunne det samiske språket .	Go de bohten Detnui ja gullen sámegiela , lei munnje áibbas ođas ahte Norggas leat eambbo gielat go dárogiella .
Det var mange ganger tøft å oppleve hvordan det var å bli tilsidesatt på en måte i og med at jeg ikke kunne samisk .	Go deaivvadin isidiinan 1985:s , de dovden jođánit mo lea go ii máhte sámegiela .
Da jeg så ble gravid fant jeg fort ut at dette skulle barnet vårt ikke oppleve .	Lei máŋgii váttis , go dovden iežan muhtunláhkái olgguštuvvon váilevaš giellamáhtu geažil .
Så da datteren vår ble født i oktober 1987 var det samiske språket noe som allerede var etablert uten at det hadde vært noen diskusjon mellom oss hva vi skulle velge .	Go de šadden áhpeheapme , de gávnnahin ahte dán ii galgga munno mánná vásihit . Go nieidame riegádii golggotmánus 1987 lei sámegiella juo sajáiduvvan munno gaskasaš digaštallama haga .
Jeg ville ikke at jenta vår skulle føle seg utenfor sin egen familie og dermed tok jeg det valget at de måtte få snakke samisk uten at jeg forsto .	In háliidan ahte nieida galgá dovdat iežas olgguštuvvon iežas bearrašis , ja danin válljejin ahte fertejedje sámástit vaikko mun in ádden giela .
I 1987 var det ikke noen som snakket om språkvalg og hvilke måter man kunne følge språkutviklinga til barnet slik at man lettere kunne lære seg samisk .	1987:s ii oktage hállan giellaválljemis , ja man láhkái sáhttá máná giellaovdáneami čuovvulit vai ieš maid álkibut oahppá sámegiela .
Jeg valgte å lukke ørene for å overleve og lagde min verden når de andre snakket samisk .	Ieš válljejin beljiid giddet vai birget , ja ledjen iežan máilmmis go earát sámástedje .
Det gikk en slags automatikk i at når jeg hørte samisk så lukket jeg ørene , for det var jo et språk som ikke angikk meg på en måte .	Šáttai automatihkka , go gullen sámegiela , de giddejin beljiid , go dathan lei giella mii mahkáš ii gullan munnje .
Når så eldste jenta vår skulle begynne på skole var også dette noe som var naturlig siden vi hadde en sameskole .	Go boarrásamos nieida lei skuvlii álgimin , de lei lunddolaš válljet sámeskuvlla , go juo lei mis dakkár skuvla .
17. mai 2004 .	Miessemánu 17. b. 2004 .
Fanene til Deanu sámeskuvla og Tana montessoriskole .	Deanu sámeskuvlla ja Tana montessoriskole leavggat .
( Foto : Siri Broch Johansen )	( Govva : Siri Broch Johansen )
Da så striden om den samiske læreplanen kom , åpnet det seg en ny verden .	Go de oahppoplánariidu bohciidii , de rahpasii ođđa máilbmi .
Ved en telefonsamtale med sametingspresidenten [ Da dette ble skrevet var sametingspresidenten Sven Roald Nystø fra Tysfjord .	Háleštin Sámediggepresideanttain [ Go dát čálus čállojuvvui , lei divtasvuodnalaš Sven Roald Nystø sámediggepresideanta .
( Red. ) ] fikk jeg kontakt med Johan Albert Kalstad , som visste mye om samiske slekter i Tysfjord og Hamarøy .	, ja su bokte fidnejin oktavuođa Johan Albert Kalstadain , guhte diđii olu Divttasvuona / Hábmera sámesogaid birra .
Jeg tok kontakt med han og jeg måtte bare ringe tilbake etter at jeg hadde fått navnet på min oldemor på morssiden .	Válden suinna oktavuođa ja son logai ahte galgen áinnas riŋget ruovttoluotta maŋŋá go ledjen gávdnán eatnibeale máttaráhku nama .
Det viste seg da at jeg hadde en felles stammor med sametingspresidenten .	Bođii dalle ovdan ahte munnos lei seammá máttaráhkku .
Da kom min mamma sine tyskersko til sin rett .	Dalle muitájin eatni boares duiskka-skuovaid .
Det var kommager som fru Kalstad hadde sydd til min mamma da hun var liten .	Ledje gápmagat maid Kalstad-roavvá lei eadnái gorron dalle go son lei unni .
Men da jeg prøvde å spørre min bestefar om dette ville han ikke svare , men spurte meg bare om hvilket vær vi hadde .	Muhto go viggen iežan ádjás jearrat dán birra , de ii háliidan vástidit , jearai baicce makkár dálki lei .
Da skjønte jeg at dette måtte ha vært noe som var veldig ømt .	Dalle áddejin ahte dát lea duođaid hearkkes ášši .
Selv opplevde jeg det å finne min samiske identitet slik at når jeg på første møte etter at jeg fikk vite det satt der og ikke skjønte hva som ble sagt , satt jeg helt rolig og kjente hvor godt det gjorde , jeg kunne trygt sitte der for jeg hørte hjemme der uten at noen kunne si at du er jo bare en norsk en som ikke har noe å si her .	Munnje lei hui buorre gávdnat iežan sámi identitehta . Go maŋŋá čohkkájin čoahkkimis ja nu mo dábálaččat in ádden maid hálle , de čohkkájin hui ráfálaččat ja dovden man buorre lei dan diehtit , mun čohkkájin hui oadjebasat doppe , go mun gullen dohko , ja ii oktage sáhttán dadjat ahte don han leat dušše rivgu , ii dus leat makkárge dadjamuš dás .
Etter dette var det som om ørene åpnet seg og jeg begynte å skjønne litt etter litt .	Lei hui buorre dovdu . Dán maŋŋá leat bealjit dego rahpasan , ja mun áddegohten vehážiid mielde .
Jeg ser på kommagene etter min mamma som et spor hun la ut for oss , slik at vi skulle finne tilbake til vår identitet .	Mu mielas leat eatni gápmagat luodda maid son guđii midjiide , nu ahte misge lei vejolašvuohta gávdnat ruovttoluotta iežamet identitehtii .
Vi er en søskenflokk på 6 , men dessverre omkom vår eneste bror i en bilulykke i 1990 , av oss er det bare jeg som bor i samisk område .	Mii leimmet guhtta oappá ja vielja , muhto dađe bahábut jámii min áidna viellja biilalihkohisvuođas 1990:s .
Jeg søkte om å få gjenopptatt det gamle samiske etternavnet som de hadde med fra Sverige og det fikk jeg .	Mun lean áidna guhte orun sámi guovllus . Ohcen lobi atnui váldit boares sámi goarggu maid sohka buvttii Ruoŧas , ja nu bessen ge .
Det som var litt artig var at mine søsken syntes det var veldig artig at jeg hadde funnet min samiske identitet , siden jeg bodde i Deatnu / Tana og at barna våre hadde samisk som førstespråk .	Dat mii lei vel somá , lei mo mu oappát hearvvašedje ahte mun ledjen gávdnan iežan sámi identitehta , mun gii vel orron Deanus , ja go mánát mus leat vel sámegielagat .
Det de ikke tenkte på var at jeg hadde funnet demmes samiske identitet også .	Dan maid sii eai smiehttan , lei ahte mun ledjen sin ge sámi identitehta gávdnan .
Min yngste søster hadde en diskusjon med medstudenter om den samiske læreplanen , der hun sa : – Min søster er same .	Nuoramus oabbán lei mielstudeanttaiguin digaštallamin sámi oahppoplána alde , ja de logai ahte sus lea oabbá gii lea sápmelaš .
Da spurte de andre : – Sølvi , er du same ?	Dalle earát jerre : Sølvi , leat go don sápmelaš ?
– Nei , kunne hun fortelle .	– Ná , lea go dus oabbábealle , dalle ?
– Ja , men har du ei halvsøster da ?	Ja de son maid morihii : Mii lean mun dalle ?
Like etter ringte hun meg og skulle også ta etternavnet Suongir .	Dakka maŋŋelaš riŋgii ja muitalii ahte son maid áigu Suongir-goarggu váldit .
Det er mitt møte med den samiske skolen	Lea mu deaivvadeapmi sámeskuvllain
Det er viktig å merke seg at dette har vært mitt møte med den samiske skolen i Tana og at det ikke kan sammenlignes direkte med andre samiske skoler .	Lea dehálaš atnit muittus ahte dát lea leamaš mu deaivvadeapmi sámeskuvllain Deanus , ii sáhte dán buohtastahttit eará sámi skuvllaiguin .
Den samiske skolen er ikke likedan i Tromsø , Oslo eller i Tysfjorden .	Sámi skuvla ii leat seammálahkái Romssas , Oslos dahje Divttasvuonas .
Det avhenger av hvor sterkt språket er på skolen og i samfunnet ellers .	Lea das gitta man nanus giella lea skuvllas ja muđui servvodagas .
Vi har vært utrolig heldige språklig sett , slik at våre barn er funksjonelt tospråklige som det fint heter .	Munnos leamaš stuora lihkku gielalaččat , go munno mánát leat doaibmi guovttegielagat .
Det er ikke så mange som har mulighet til å ha samisk som førstespråk i grunnskolene i Norge .	Ii leat máŋgasiin vejolašvuohta válljet sámegiela vuosttašgiellan Norgga vuođđoskuvllain .
Og det er utrolig store forskjeller hvor mange elever det er , og hvor sterkt språket er .	Leat ge hui stuorra erohusat das man galle oahppi leat , ja man nanus giella lea .
De « problemene » jeg som norsktalende mor har og har hatt i den samiske skolen kan nok ikke direkte sammenlignes med hvilke utfordringer samisktalende foreldre har andre steder i Norge .	« Váttisvuođat » mat mus leamaš ja leat ain sámeskuvllas dárogielhálli eadnin eai dáidde sáhttit buohtastahttit daiguin hástálusaiguin maiguin sámegielat váhnemat rahčet muđui Norggas .
Særlig på de stedene der de strever med i det hele tatt å få samiskundervisning til sine barn .	Eandálit doppe gos leat rahčamin fidnet sámegieloahpahusa obalohkái .
Men vi lærer mye av å utveksle erfaringer , og det kan hjelpe andre å få nye ideer om hvordan man kan organisere ting .	Muhto oahppat olu vásáhusaid lonohallamis , ja sáhttá maid earáid veahkehit fidnet ođđa jurdagiid man láhkái sáhttet organiseret .
Vi må nok kjempe sammen slik at alle samiske barn skal få muligheten til å få opplæring i og på samisk i skolen .	Fertet gal ovttas rahčat nu ahte buot sámi mánát fidnejit vejolašvuođa oahppat sámegiela ja gazzat oahpu sámegillii skuvllas .
Jeg synes det er veldig viktig at de som har samisk som førstespråk blir tatt godt vare på , men også at barna får opplæring på sine premisser .	Mu mielas lea hui dehálaš ahte vuosttašgielat mánát váldojit vuhtii , muhto maiddái lea dehálaš ahte mánát fidnejit oahpahusa sin iežaset eavttuid vuođul .
Den samiske skolen er relativt ny , og har ikke helt enda funnet sin passform .	Sámi skuvla lea viehka ođas , ii leat ge gávdnan vuos hámis .
Det tar tid å bygge den opp slik at den er tilpasset dagens samiske samfunn .	Lea áddjás bargu skuvlla hukset nu ahte heive dálá sámi servodahkii .
Våre barn har to morsmål , men et hjertespråk – samisk !	Munno mánáin leat guokte eatnigiela , muhto okta váibmogiella – sámegiella !
Når man lever i en tospråklig verden er det foreldrene til barna som har hovedansvaret for hvilke språk barna skal lære .	Go eallá guovttegielat máilmmis , de lea váhnemiid váldoovddasvástádus válljet man giela mánná galgá oahppat .
Selv om ikke foreldrene kan samisk , kan man legge ganske god grunnmur for språket allikevel .	Vaikko váhnemat eai máhte sámegiela , de lea aŋkke vejolaš duddjot gillii geađgejuolggi .
Jeg tenker da på hvem man velger til faddere , at man spiller samisk musikk , lar barna lese og høre fortellinger på samisk , se samisk barne-tv , at man kan lage et samisk nettverk for barnet osv. .	Dalle jurddašan geaid vállje ristváhnemin , ahte čuojaha sámi musihka , ahte muitala sámegiel muitalusaid , ahte geahččá sámi mánáid-tv , ahte sáhttá maid duddjot sámegielat fierpmádaga mánnái jna. .
Dette er jo ting som foreldrenettverket for tospråklige barn skal jobbe videre med .	Dáthan leat áššit maiguin guovttegielat mánáid váhnenfierpmádat galgá bargat .
Likevel må jeg si at det ikke har vært uproblematisk å være den eneste i familien som ikke snakker samisk .	Liikká ferten dadjat ahte ii leat leamaš mihkkige álkes áššiid leat áidna bearašlahttu gii ii hála sámegiela .
Når tanter , onkler , áhkku ( bestemor ) og áddjá ( bestefar ) har vært på besøk hos oss har komunikasjonen vært på samisk .	Go siesát , eagit , čeažit , áhkku ja áddjá leat leamaš guossis , de lea gulahallan mannan sámegillii .
Jeg sa aldri at de måtte snakke norsk slik at jeg ble inkludert i familien , men kunne for eksempel sitte og brodere uten å forstå hva som blei sagt i samme rommet .	In goassege leat dadjan ahte fertejedje dárustit vai mun šattašin oassálstit , ovdamearkka dihte sáhtten čohkkát čikŋagoarrundujiin almma áddekeahttá mii daddjui seammá lanjas .
Nå etter mange år ser jeg at det er mange ting som har skjedd i vår nære familie som jeg aldri har fått med meg .	Dál , máŋga jagi maŋŋá oainnán man olu bearašáššiid lean manahan .
Dette er helt dagligdagse ting , som f. eks sykdom , hverdagslige ting som ellers er vanlig at man vet i en familie .	Áibbas juohkebeaivválaš áššit , nu mo buozalmasvuohta , árgabeaiáššit maid olmmoš muđui diehtá iežas bearraša birra .
Og de samisktalende familiemedlemmene har ikke tenkt på at jeg ikke har skjønt hva som ble sagt og at det derfor er mye jeg ikke har visst .	Eai ge sámegielhálli bearašlahtut leat goassege jurddašan ahte in ádden mii daddjui , ahte danin lea olu maid in leat diehtán .
Jeg har hele tiden sittet og tenkt at det er bra at våre barn slipper å oppleve det jeg har gjort , å leve i sin egen verden og ikke forstå hva som foregår i den nære familien .	Lean ollesáigge jurddašan man buorre lea ahte munno mánát eai dárbbaš vásihit dan maid mun lean vásihan , iežas máilmmis eallit iige áddet mii dáhpáhuvvá lagamus bearrašis .
Barna våre har det lettere da de kan pendle ikke bare mellom to språk , men også mellom to kulturer .	Munno mánáide lea olu álkit , go sáhttet johtit guovtti giela ja guovtti kultuvrra gaskkas .
Det samiske språket har jeg som mor gitt våre barn av hele mitt hjerte uten at jeg har kunnet lære bort selve språket .	Sámegiela lean olles váimmustan addán mánáidasame , vaikko in leat sáhttán oahpahit ieš giela .
Andre artikler i Samisk skolehistorie 2	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 2
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 3 . Davvi Girji 2009 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 3 Davvi Girji 2009 .
Andreas Arild :	Andreas Arild :
Lærerberetninger fra Kvalsund	Sámás : Issát Sámmol Heatta
Andreas Arild med familie ( Foto utlånt av Ole Johan Nikodemussen )	Andreas Arild bearrašiinnis ( Gova luoikan Ole Johan Nikodemussen )
Fortida endrer seg ofte når vi skal fortelle om den mange år etterpå .	Ovddeš áigi rievdá dávjá go galgat muitalit dan birra ollu jagiid maŋŋil .
Vi har funnet to skrifter der Andreas Arild ( 1875–1963 ) forteller om sitt liv som lærer i Kvalsund kommune rundt forrige århundreskifte .	Leat gávdnan guokte čállosa main Andreas Arild ( 1875–1963 ) muitala eallimis birra oahpaheaddjin Fálesnuori suohkanis ovddit čuohtejagimolsuma báliid .
Først gjengir vi her en artikkel han skreiv i Finnmarksposten i 1958 .	Álggos mii almmuhit dás čállosa man son čálii Finnmarksposten-aviisii 25.11.1958 .
Det er slående at artikkelen ikke nevner de språkvanskelighetene som må ha vært i skolen , særlig ut fra at Arild begynte samme år som fornorskingsinstruksen blei innskjerpa , og at vi vet at undervisningsspråket blei et stort stridsspørsmål under hans etterfølger i jobben .	Lea čalbmáičuohcci go čállosis eai namuhuvvo giellaváttisvuođat mat dalle fertejit leat leamaš skuvllain , erenoamážit go Arild álggii dohko daid áiggiid go dáruiduhttinmearrádus čavgejuvvui , ja go mii diehtit ahte oahpahusgiella šattai stuora riidofáddán sutnje gii válddii badjelasas virggi su maŋŋil .
Men på 1950-tallet var den samiske og kvenske fortida noe man ikke snakka høyt om i Kvalsund .	1950-logus eai hupman čuodjalit sámi ja látti vássánáiggi birra Fálesnuoris .
Språksituasjonen kommer derimot klart fram i det andre dokumentet , hans søknad om lønnstillegg fra Finnefondet i 1900 .	Gielladilálašvuođat bohtet čielgasit ovdan dan nuppi dokumeanttas , su ohcan 1900:s oažžut bálkálasáhusa dáruiduhttinfoanddas , « Finnefondet » .
Andreas Arild var fra Repparfjord i Kvalsund .	Andreas Arild lei Fálesnuori gieldda olmmoš , riehppovuotnalaš .
Han var lærer ved forskjellige skoler i Kvalsund fra 1898 til 1902 og deretter i Porsanger .	Son lei oahpaheaddjin iešguđet skuvllas Fálesnuoris 1898 rájes gitta 1902 rádjái ja dasto vel Porsáŋggus .
Seinere bodde han på Lillehammer .	Maŋŋil son orui Lillehammeris .
Andreas Arild hadde norsk som morsmål , men som det går fram av søknaden , beherska han også samisk og kvensk .	Andreas Arildis lei dárogiella eatnigiellan , muhto nu go ohcamis oaidná , de máhtii son sihke sámegiela ja suomagiela .
Kokelv for 60 år siden , da folk tok alle vanskeligheter med et godt humør	Jáhkovuotna 60 jagi dassái , dalle go olbmot birgejedje buot váivviin buriin movttain
( Finnmarksposten 25.11.1958 )	( Finnmarksposten 25.11.1958 )
I ensomme stunder når det er tyst – gamle minner dukker atter frem . – I 1898 kom jeg som nybakt ( og uerfaren ) lærer til Kvalsund kommune i Finnmark .	Oktonis bottožiin jaskatvuođas – boares muittut badjánit fas - 1898:s bohten aiddo válbmanan ( ja vásáhusaid haga ) oahpaheaddjin Fálesnuori gildii Finnmárkui .
Som yngste mann fikk jeg 4 – fire – kretser , derav tre i ytterkantene av kommunen .	Nuoramussan ožžon 4 – njeallje – biirre , golbma dan biirres ledje jur gieldda ravddamus guovlluin .
Neverfjord ( med grense mot Talvik ) , Komagnes ( grense mot Sørøysund ) , Kokelv ( grense mot Måsøy ) og Repparfjord ( som min barndomsdal ) .	Návvuotna ( rádji Dálbmeluovttain ) , Gámanjárga ( rádji Sállannuriin ) , Jáhkovuotna ( rádji Muosáiguin ) ja Riehppovuotna ( mu mánnávuođa guovlu ) .
I alle kretser var det ikke klassedelt skole – altså barn 7–15 år i samme klasse .	Buot biirriin ii lean skuvla juhkkojuvvon luohkáid mielde – 7-15-jahkásaš mánát ledje ovtta lanjas .
Det blev det vanskeligste – og derfor det tyngste arbeide – jeg har hatt i min livstid .	Dat šattai váddáseamos – ja danne maiddái losimus bargun – mii mus lea leamaš eallinagistan .
På lærerskolen hadde vi øvelse i bare klassedelt skole . Men her hadde jeg nesten like mange partier som det var elever : Jeg syntes synd på alle parter .	Oahpaheaddjiskuvllas oahpahalaimet dušše skuvllain main oahppit ledje juhkkojuvvon jahkecehkiide , muhto dáppe mus ledje measta seamma ollu jahkeceahkit go oahppit .
Det gjaldt å sysselsette alle , så ingen satt ledig og kjedet seg .	Fertejin bidjat buohkaid juogalágan doibmii , vai ii oktage čohkkán ja láittastuvvan .
Og så begynte jeg å lage oppgaver for de forskjellige alderstrinn , og det hjalp .	De ráhkadišgohten bargobihtáid buot jahkecehkiide , das gal lei ávki .
Bare jeg kunne klare å prestere noe som interesserte og eleven klarte å løse .	Go dušše fal máhtten ráhkadit juoidá mii sin mielas lei miellagiddevaš ja man sii máhtte bargat .
Jeg husker best Kokelv , der jeg satt alene på mitt kammer over klasserommet utover kveldene ( og ofte til langt på natt ) .	Muittán buoremusat Jáhkovuona , go čohkkájin lanjastan skuvlalanja bajábealde eahketbottaid ( ja muhtumin gitta idjii ) .
Kokelv skole 1912	Jáhkovuona skuvla , 1912
( Foto : Bernt Thomassen / Ulf Jacobsens fotosamling )	( Govva : Bernt Thomassen / Ulf Jacobsena govvačoahkkaldat )
– Men jeg måtte jo også treffe folk .	– Dárbbašin goitge oaidnalit eará olbmuiguin .
Og folket det var av den gamle , gode , edle sorten .	Ja olbmot ledje buorit dološmállet šiega olbmot .
De hadde ikke dampskipsanløp , ikke post , ikke telefon , ikke handel og ikke fattigkasse – nærmere enn Kvalsund og Hammerfest .	Sis ii lean dámpagáddádanbáiki , ii poasta , ii telefovdna , ii gávpi ii ge váivvážiid kássa – lagabus go Fálesnuoris ja Hámmárfeasttas .
De måtte klare seg selv etter prinsippet : Jeg hjelper deg , så hjelper du meg .	Sii fertejedje birget dákkár virolašvuođa mielde : Veahkehan du , ja don ges veahkehat mu .
Når en båt kom seilende opp mot elveosen , så løp de , mann , kvinne og barn av huse til sjøen og dro båter på land .	Go fanas bođii joganjálmmi guvlui , viehkaledje buohkat , dievddut , nissonat ja mánát olggos mearragáddái ja gesse fatnasa gáddái .
Den som hadde vært ute , delte ut fisk til naboene : « Hvor mange skal du ha ? » .	Son guhte lei leamaš fávllis , juogadii guliid ránnjáiguin : « Galle dárbbašat ? »
det var ikke tale om betaling .	Ii lean hupmu mávssu birra .
Neste gang var det en annens tur .	Nuppes lei soames eará vuorru ges bargat nu .
Dette trekket i folket , denne ånd i det lille samfunn bar folk oppe , så de klarte alle vanskeligheter med godt humør .	Dakkár luondu olbmuin , dat vuoigŋa dán unna servodagažis birgehii olbmuid . Sii birgejedje buot váivviin buriin movttain .
De hadde ikke vært lykkeligere om de hadda hatt aldri så mange penger og andre livsgoder .	Eai sii livčče dađi lihkolaččabut , vaikko sis livččii leamaš ollu ruhta ja eará buorit .
Dette virket også oppmuntrende på meg i min vanskelige situasjon .	Ii ge das galle , sii ávžžuhe mu álggahit eahketskuvlla .
Og jammen kom de frem med henstilling til meg om å sette i gang aftenskole .	Diehttelasat in sáhttán eará go čuovvolit dakkár ávžžuhusa – ja de šattai somá .
Jeg kunne selvfølgelig ikke si nei til en slik oppfordring – og da ble det morro .	– Boares , skávžáluvvan ádját oktan nuorra bártniiguin , buohkat mojunjálmmiid ja reaškki .
– Gamle , skjeggete kaller sammen med unggutter , alle med smil og latter .	Ferten vel otná dán beaivvi nai rámidit sin dan buori movtta dihte .
Jeg må enda den dag i dag beundre humøret som var .	Dat lei buohkaide midjiide olles dálkkasin ( eallinvuoibmin ) .
Vi valgte som fag regning og norsk mest skriftlig med sikte på de nærmeste krav .	Mii válddiimet ovdan rehkenastima ja dárogiela , eanas čálalaččat , daid lagamus dárbbuid mielde .
Vi bevarte denne lille hendelse for oss selv som privat sak .	Mii vurkkodeimmet dan dáhpáhusa iežamet čiegusvuohtan .
Lønn og utbytte for oss alle var det gode humøret , den dyptgående forståelse og underholdning vi oppnådde .	Bálkán ja ávkin midjiide buohkaide lei dat buorre mokta , dat vuđolaš ipmárdus ja guoimmuheapmi maid oaččuimet .
– De hadde sin egen predikant , Per Nilsen ( Nilas Piera ) .	– Sis lei iežaset sárdneolmmái , Per Nilsen ( Niillas Piera ) .
Han bodde på Måsøyåsen ved Russelven og holdt oppbyggelse hver søndag .	Son orui Ruoššjoga gáttis ja doalai lohkama juohke sotnabeaivve .
Han hadde en egen evne til å knytte teksten til hverdagslivet , og dette gjenspeilet seg også i folkets arbeidsliv og omgang .	Sus lei erenoamáš máhtolašvuohta heivehit čálabáikki beaivválaš eallimii , ja dat dovdui maiddái olbmuid bargguin ja ovttastallamis .
For en tid siden traff jeg den nuværende skoledirektør i Finnmark .	Gávnnadeimme duvle Finnmárkku dálá skuvladirektevrrain .
Han fortalte at det var litt av en tautrekning mellom Kokelv og Snefjord om et kapell og i den forbindelse var det uttalt at det hender ikke noe i Kokelv .	Son muitalii leamaš oba garra gilvvu Jáhkovuona ja Muorralvuona gaskka oažžut kapealla , ja dan áššis lei daddjon ahte Jáhkovuonas ii dáhpáhuva mihkkege .
Politiet har aldri noe å gjøre der , så Kokelv behøvde ikke kapell .	Politiijain ii leat goassege bargu doppe , ii hal Jáhkovuotna de dárbbaš goit kapealla .
Dette skulle jo tyde på at den gamle , gode ånd ikke er slukt .	Diet goit čujuha dan guvlui ahte dat boares vuoigŋa ii leat nohkan .
( Den gnist den lever hos ennu ... ) . Vi kan bare ønske at begge steder måtte få sitt kapell snart .	( Dat vuoigŋa gal lea ain eallime ... ) Fertet sávvat ahte goabbáge báiki oččošii kapealla fargga .
Er det ikke noe som heter småkirke-saken ?	Ii go leat juoga mii gohčoduvvo smávvagirkuid ášši ?
I fortiden fantes det i de mest avsidesliggende grender en særlig klar bevissthet om gjensidig forpliktelse – for hver mann visste at han snart ville trenge naboens hjelp .	Dološ áigge lei buot doaresbeale báikkiin erenoamáš čielga ipmárdus ahte olbmuin lei geatnegasvuohta veahkahallat guhtet guimmiideaset – juohkehaš diđii ahte son fargga soaitá dárbbašit siidaguoimmis veahki .
Dette er historisk lærdom som vi bør ta vare på og la komme samfunnet til gode .	Dat lea vássán áiggiid čađa oahppa man galggašeimmet bisuhit ja atnit ávkin servodahkii .
Det gjelder å gi plass for all den visdom og alt det vidsyn menneskenes historie innebærer .	Galgat váldit atnui buot dan jierpmálašvuođa ja vuđolaš ipmárdusa maid olbmuid vássán áiggit leat addán .
Nutiden synes å ha så lett for å kaste overbord sannheter og bud som bygger på flere tusen års erfaring .	Dán ođđa áigge orrut nu gergosat hilgut duohtavuođa ja njuolggadusaid mat leat šaddaduvvon duhát jagiid vásáhusaid mielde .
Men historiske kunnskaper kombinert med moden dømmeevne og perspektiv , er det i høyeste grad bruk for til løsning av de mange samfundsproblemer .	Historjjá máhtolašvuohta oktan rávásnuvvan árvvoštallanmáhtuin ja čiekŋalis ipmárdusain lea oalle mihá čielgasit dárbbašlaš go galgat čoavdit daid ollu servodatváttisvuođaid .
Nu livet meg omflyter som et hav .	Dál golggada eallin mu birra dego áhpi .
La gamle minner dukke atter frem til dødens tåker lukker over dem .	Badjánehkoset boares muittut fas dassážii go jápmima mierká daid jávkada .
Andr .	Andr .
Arild Lillehammer	Arild Lillehammer
Til hr. Skoledirektøren i Troms stift	Hr. Romssa bismagotti skuvladirektevrii
Undertegnede andrager herved ærbødigst om lønstillæg af finnefondet .	Dán čállosa vuolláičálli jearrá dákko bokte vuollegašvuođain bálkálasáhusa sámefoanddas .
Siden jeg i 1898 blev udeksamineret fra Tromsø seminarium , har jeg nu i to aar virket som lærer i Ripperfjords skoledistrikt i Kvalsund kommune .	Dan rájes go jagis 1898 válbmanin oahpaheaddjin Romssa semináras , lean dál guokte jagi doaibman oahpaheaddjin Riehppovuona skuvlabiirres Fálesnuori suohkanis .
I dette distrikt er befolkningen næsten udelukkende af lappisk , kvænsk eller blandet herkomst .	Dán guovllus lea eanas álbmogis sámi , látti dehe seaguhus sohkaduogáš .
Kun undtagelsesvis findes en norsk eller norsktalende familie .	Dušše hui hárve gávdno dáppe dáru dehe dárogielat joavku .
Af 54 skolebørn er 10 norske , 4 kvænske og 40 lappiske .	54 skuvlamánás leat 10 dáru , 4 látti ja 40 sámi máná .
I to af de 4 til distriktet hørende kredse er der udelukkende lappiske børn .	Guovttis dán guovllu 4 biirres leat aivve sámi mánát .
Da jeg begyndte her , var gjennomsnittskarakteren i norsk for ikke norske børn 4,5 .	Go álgen deike , lei gaskamearálaš árvosátni dárogielas 4,5 dain mánáin geat eai lean dáru mánát .
Nu er den knapt 3 , saa fremgangen i norsk maa siges at være god i forhold til tiden – 2 aar .	Dál lea dat jur aitto 3 , nu ahte ferte sáhttit dadjat ahte sii leat bures ovdánan dárogielas dan vássán áigodaga ektui – 2 jagi .
Gamle Repparfjord skole	Boares Riehppovuona skuvla
( Tegning : Bjørg Monsen Vars )	( Sárgun : Bjørg Monsen Vars )
Jeg er opvokset i distriktet , er fuldt dyktig både i lappisk og kvensk og kjender godt til forholdene her , saa jeg har gode betingelser for at fremme fornorskningen .	Lean bajásšaddan dán guovllus , mus lea olles máhtolašvuohta sihke sámegielas ja láttegielas ja dieđán bures dán guovllu dilálašvuođaid , danne mus leat buorit vejolašvuođat ovddidit dáruiduhttima .
Paa seminariet gik jeg paa egen bekostning og nød ikke godt af friplads .	Vázzen semináras iežan fágaiguin ja máksen goluidan ieš , in ge geavahan nuvttá saji .
Mine formues forholde er derfor slet ikke gode .	Mu opmodaga dilálašvuođat eai dasto leat nu fávdnádat .
Distriktet er vidstrakt og vanskeligt at betjene , og da jeg paa en maade har ofret mig for det – siden det er min fødebygd – haaber jeg at dette vil bli meg paaskjønnet med et lønstillæg af nævnte fond for inneværende aar .	Dát lea viiddis guovlu ja dáppe lea váttis bálvalit , ja go muhtun láhkái lean bidjan iežan eallima dasa – go juo lea mu šaddanbáiki – sávašin ahte munnje juolluduvvošii bálkálasáhus namuhuvvon foanddas dán jagi ovddas .
Ripperfjord i Kvalsund , den 2/6 1900 ærbødigst A. B. Arild	Riehppovuonas Fálesnuoris , 2/6 1900 gutnalašvuođain A. B. Arild
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 3	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 3
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 3 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 3 .
Davvi Girji 2009 .	Davvi Girji 2009 .
Eivind Bråstad Jensen	Eivind Bråstad Jensen
På rett veg ?	Rivttes guvlui ?
Evaluering av samiskopplæringa i Lavangen	Loabága sámegieloahpahusa árvvoštallan
Eivind Bråstad Jensen på samisk skolekonferanse i Tromsø , 2003 ( Foto : Svein Lund )	Eivind Bråstad Jensen sámi skuvlakonferánssas Romssas , 2003 ( Govva : Svein Lund )
I mars 2006 blei Eivind Bråstad Jensen engasjert av Lavangen kommune til å gjøre ei evaluering av Lavangen sameskole .	2006 njukčamánu Loabága suohkan bálkáhii Eivind Bråstad Jensena árvvoštallat Loabága sámeskuvlla .
Rapporten hans , som blei overlevert til kommunen i november 2006 , har først en historisk bakgrunn som i stor grad er dekt av artikkelen foran her .	Su raporttas , mii geigejuvvui suohkanii 2006 skábmamánu , čállo álggus historjjálaš duogáš man ovddit artihkal buori muddui fátmmasta .
Deretter vurderer han utviklinga det siste tiåret og sammenligner med vurderingene til Kamil Øzerk i rapporten « På rett vei » frå 1996 .	Dasto son árvvoštallá maŋimus logi jagi earáhuvvama ja buohtastahttá dan Kamil Øzerka árvvoštallamiin 1996 raporttas « På rett veg » ( Rivttes guvlui ) .
Her følger et redigert utdrag av den siste delen av rapporten , slik det er trykt i boka Samisk skolehistorie 3 .	Dá lea oaniduvvon oasi raportta maŋemus oasis , nugo lea prentejuvvon girjjis .
Vi har også lagt ut den fullstendige rapporten her .	Sáhtát das maiddái lohkat dievaslaš raporta .
( Bare på norsk . )	( Dušše dárogillii . )
Eivind Bråstad Jensen er født i 1946 og oppvokst i Tromsø , der han gikk folkeskole , gymnas og tok forberedende i filosofi med det første kullet i 1965 .	Eivind Bråstad Jensen riegádii 1946:s ja lea bajásšaddan Romssas , gos váccii vuođđoskuvlla , joatkkaskuvlla ( gymnása ) ja universitehtii ráhkkanahttima filosofiija vuosttaš studeanttaid searvvis 1965:s .
Deretter tok han nordisk grunnfag , historie mellomfag og pedagogikk hovedfag ved Universitetet i Oslo .	Dasto son logai davviriikkaid oahpa vuođđofága , historjjá gaskafága ja pedagogihka váldofága Oslo universitehtas .
Han har vært lærer i grunnskole og høgskole , informasjonsdirektør ved Universitetet i Tromsø og utdanningsdirektør i Troms .	Son lea leamašan oahpaheaddjin vuođđoskuvllas ja allaskuvllas , Romssa universitehta diehtojuohkindirektevran ja Romssa fylkka oahpahusdirektevran .
Nå er han dosent ved Universitetet i Tromsø .	Dál son bargá doseantan Romssa universitehtas .
Eivind Bråstad Jensen har gitt ut flere bøker , bl.a. Fra fornorskningspolitikk til kulturelt mangfold og Skoleverket og de tre stammers møte .	Eivind Bråstad Jensen lea almmuhan máŋga girjji , ee. Fra fornorskningspolitikk til kulturelt mangfold ( Dáruiduhttinpolitihkas kultuvrralaš valljivuhtii ) ja Skoleverket og de tre stammers møte ( Skuvla ja golmma čeardda ovttastallan ) .
De foreldrene som kjempet fram samiskopplæring i Lavangen , ser ut til å ha forventet at et tilbud på skolen alene ville være nok til at barna etter hvert skulle bli i stand til å snakke samisk .	Váhnemat geat rahče sámegieloahpahusa ovddas Loabágis , orrot vuordán ahte dušše skuvlafálaldat livččii doarvái vai mánát oahpaše hupmat sámegiela .
Men all erfaring viser at bruk av samisk i barnas hjemmemiljø betyr svært mye for læring av språket .	Muhto buot vásáhusat duođaštit ahte sámegielgeavahus mánáid ruovttubirrasis váikkuha hui ollu giela oahppamii .
Barn av samiske foreldre som bruker samisk daglig , vil sannsynligvis lære mer samisk hjemme enn på skolen .	Sámi mánát geaid váhnemat beaivválaččat hupmet sámegiela , dáidet oahppat eanet sámegiela ruovttus go skuvllas .
At språket formidles fra foreldre til barn gjennom aktiv bruk i hjemmet , er sannsynligvis langt på vei en forutsetning for at språket skal overleve .	Lea jáhku mielde eaktun giela seailumii go váhnemat addet mánáidasaset giellamáhtolašvuođa go geavahit giela viššalit ruovttus .
Samiskopplæringen på rett vei ?	Sámegieloahpahus rivttes guvlui ?
Optimistisk rapport i 1996 .	Optimisttalaš raporta 1996:s
Ros til Lavangen kommune	Rápmi Loabát suohkanii
Lavangen kommune hadde vedtatt ordningen med samiske klasser , med oppstart i 1992 som et prøveprosjekt over tre år .	Loabát suohkan lei mearridan sámi klássaortnega geahččalanprošeaktan golmma jahkái .
Mot slutten av prosjektperioden , i 1995 , engasjerte derfor kommunen førsteamanuensis ( nå professor ) Kamil Øzerk , Universitetet i Oslo / Samisk høgskole til å evaluere prosjektet .	Prošeaktaáigodaga loahpageahčen , 1995:s , suohkan bálkáhii Kamil Øzerka , Oslo Universitehtas / Sámi allaskuvllas , árvvoštallat prošeavtta .
Hans rapport ” På rett vei ” avdekker et optimistisk syn på mulighetene for å fremme funksjonell tospråklighet i Lavangen .	Su raporta « På rett veg » almmustahtii buori jáhku dasa ahte lea vejolaš ovddidit doaibmi guovttegielalašvuođa Loabágis .
Han legger riktignok innledningsvis ikke skjul på at dette forutsetter styrking av det samiske miljøet utenfor skolen , positive forventninger både i det norskspråklige og det samisk-språklige miljøet utenfor skolen til barnas tospråklige utvikling , at skolen fortsetter med sin nåværende innsats med tospråklig undervisning , og at elevene møter og bruker samisk i forskjellige arenaer og til ulike formål i det daglige liv .	Son goitge ii čiegat ge ahte eaktun dasa lea ahte sámi biras olggobealde skuvlla nannejuvvošii , ahte livčče positiiva vuordámušat mánáid gielalaš ovdáneapmái sihke dárogielat ja sámegielat birrasiin olggobealde skuvlla , ahte skuvla joatkkášii áŋgiruššat dálá guovttegielat oahpahusa , ja ahte oahppit deaivvadivčče ja geavahivčče sámegiela iešguđet sajádagas ja iešguđetlágan ulbmiliiguin árgabeaivválaš eallimis .
Øzerk berømmer det han kaller Lavangens tospråklige modell fordi denne demonstrerer at ” skoleverket i kommunen respekterer elevenes sosiokulturelle forutsetninger og familiebakgrunn .	Øzerk rámida dan maid gohčoda Loabága guovttegielat modeallan danne go dat čájeha ahte « suohkana skuvllat vuhtiiváldet ohppiid sosiokultuvrralaš eavttuid ja bearášduogáža .
Modellen er med på å sikre et verdi- og interessefellesskap mellom samiske hjem og skolen , og på den måten legge forholdene til rette for en vellykket forsterket sosialisering hvor utvikling av tospråklige og tokulturelle borgere er resultatet . ”	Modealla lea mielde dáhkideame árvo- ja beroštussearvevuođa sámi ruovttuid ja skuvlla gaskka , ja dan ládje láhčá dilálašvuođa lihkostuvvan ja nannejuvvon sosialiseremii man boađus lea guovttegielat ja guovttekultuvrralaš ássiid ovdáneapmi . »
( op cit s. 9)Han slår fast at elevene stortrivdes med sin skolegang , og at alle syntes det var bra å få tospråklig undervisning . ”	Son lea gávnnahan ahte oahppit bures lokte áiggi skuvlla váccidettiin , ja ahte buohkaid mielas lei buorre go ožžo guovttegielat oahpahusa .
Han berører en problemstilling som fortsatt er svært aktuell når han bestemt advarer mot at samiske elever som går i det han konsekvent kaller de tospråklige , ikke samiske , klassene , ekskluderes fra det sosiale fellesskapet på skolen .	Son guoskkaha čuolbmabeali mii ain lea hui áigeguovdil go son várre sámi ohppiid geat vázzet guovttegielat klássain lihcohallamis skuvlla ovttastallamiin .
Han tar derfor til ordet for at elever fra ulike klasser og klassetrinn noen ganger driver med felles aktiviteter .	Son oaivvilda ahte oahppit iešguđet klássain ja klássaluohkáin muhtumin galggašedje mielde oktasaš doaimmain .
( op cit s. 19 ) Viktig å skape positive forventninger	Dehálaš ásahit buorredáhtolaš vuordámušaid
Det kan synes som Øzerk med denne rapporten har ønsket å bidra til å skape entusiasme og tro på tospråklighetsundervisningen i alle miljøer i kommunen .	Orru leamen nu ahte Øzerk dáinna raporttain lea háliidan ásahit movtta ja jáhku guovttegielatvuođa oahpahussii buot suohkana birrasiin .
Det er også fristende å se hans optimisme og begeistring i lys av bakgrunnen for evalueringen , nemlig at forsøksperioden på tre år nærmet seg slutten .	Lea gal miella árvvoštallat su doaivvu ja váimmolaš ávu dán árvvoštallama duogáža ektui , namalassii ahte golmma jagi geahččalanáigodaga loahppa lahkonišgođii .
Evalueringen ville derfor få følger for tiltakets videre skjebne .	Danne árvvoštallan sakka váikkuhivččii doaimma bohtteáiggi dáfus .
Det meste avhenger av det samlede skolesamfunnet	Eanas lea sorjavaš oppalaš skuvlaservodagas
Øzerk legger ikke skjul på at mye står og faller ved hvordan skolesamfunnet som helhet forholder seg til tospråklighetsopplæringa .	Øzerk ii čiegat dan ahte ollu vuolgá das movt skuvlaservodat obbalaččat vuhtiiváldá guovttegielat oahpahusa .
For skal et opplegg eller pedagogisk tiltak lykkes , er det ” et kjent fenomen at da må hele personalet etablere et eierforhold til det . ”	Jus oahpahanfáddá dahje pedagogalaš doaibma gálgá lihkostuvvat , de lea « oahpes fenomena ahte buot bargit fertejit ásahit eaiggátvuođa dasa . »
Han presiserer derfor at ” skolens tospråklige klasser bør anses som en naturlig og integrert del av skolens totale virksomhet , og at alle lærere på en eller annen måte bør ha en tilknytning til dette pionerarbeidet i kommunens historie . ”	Son dárkkuha danin ahte « skuvlla guovttegielat klássat berrejit adnojuvvot lunddolaš ja integrerejuvvon oassin skuvlla oppalaš doaimmas , ja ahte buot oahpaheddjiin juogaláhkái berre leat gullevašvuohta dán ovddasmanni bargui suohkana historjjás . »
Kamil Øzerk legger stor vekt på at de tospråklige lærerne og elevene ikke blir stående på utsiden av skolemiljøet .	Kamil Øzerk sakka deattuha dan ahte guovttegielat oahpaheaddjit ja oahppit eai bázáše skuvlabirrasa olggobeallái .
Han anbefaler derfor at de tospråklige lærerne ” underviser også litt for andre elever på skolen , slik at de tospråklige lærerne ikke skal oppfattes som andre lærere , men alles lærere .	Son rávve danne ahte guovttegielat oahpaheaddjit « oahpahivčče maiddái eará ohppiid nai , vai guovttegielat oahpaheaddjit eai adnojuvvoše dušše earáid oahpaheaddjin , muhto buohkaid oahpaheaddjin .
På samme måte bør tospråklige elever og norskspråklige elever drive med noen felles aktiviteter , slik at det utvikles et sosialt samhold mellom elever uavhengig av deres ( klassetilhørighet eller ) språklige / etniske bakgrunn . "	Seamma ládje berreše guovttegielat oahppit ja dárogielat oahppit bargat oktasaš doaimmaiguin , vai ovdánahttojuvvošii oktiigullevašvuohta ohppiid gaskkas beroškeahttá sin ( klássagullevašvuođas dahje ) gielalaš / čearddalaš duogážis . »
( op cit s. 22 ) Framstillinga er gjennomsyret av en begeistring for Lavangen sentralskoles tospråklige undervisning som Øzerk beskriver som et nybrottsarbeid i en kommune som ligger utenfor samelovens virkeområde .	Govvádusas vuhtto duohta illu Loabága guovddášskuvlla guovttegielat oahpahusa dihte , man Øzerk gohčoda ovddasmanni bargun suohkanis mii lea sámegiela hálddašanguovllu olggobealde .
Modellen representerer ikke bare et forsøk på å revitalisere det samiske språket i lokalsamfunnet . ”	Modealla ii leat dušše sámegiela ođđasit ealáskahttin báikkálaš servodagas .
Den tospråklige undervisningsmodellen representerer også et kulturelt gjenreisningstiltak . ”	« Guovttegielat oahpahanmodealla lea maiddái kultuvrralaš ođđasithuksema doaibmabidju . »
( op cit s 23 ) Han mente å ha grunnlag for å konkludere med at Lavangen sentralskole og de tospråklige lærerne med den tospråklige undervisningen hadde lyktes i å ” legge forholdene til rette for elevenes tokulturelle utvikling , deres skolefaglige / begrepsmessige utvikling og for en positiv norsksamisk tospråklig utvikling hos dem.	Son oaivvildii alddis doarvái vuođu dadjat ahte Loabát guovddášskuvla ja guovttegielat oahpaheaddjit guovttegielat oahpahusain ledje lihkostuvvan « láhčit buori dilálašvuođa ohppiid guovttekultuvrralaš ovdáneapmái , sin skuvlafágalaš / doabalaš ovdáneapmái ja positiivva dáru – sámi guovttegielat ovdáneapmái . »
Bilde laga av elever ved Lavangen sameskole	Govva maid Loabága sámeskuvlla oahppit leat ráhkadan
( Foto : Svein Lund )	( Govva : Svein Lund )
Døra til jentetoalettet på Lavangen sameskole	Sámeskuvllas leat oahppit duddjon sámi hearvvaid velá hivssetuvssaide ge .
( Foto : Svein Lund )	( Govva : Svein Lund )
Overdreven optimisme ?	Badjelmearálaš buorre doaivva ?
Øzerk baserte foruten ” pedagogiskfaglig forskningsbasert viten ” sine svært positive vurderinger av tospråklighetsundervisningen på ” samtaler og korte observasjoner på skolen ” .	Earret « pedagogalašfágalaš dutkanvuođustuvvon máhtolašvuođa » Øzerka guovttegielatvuođa positiiva árvvoštallama vuođđun leat maiddái « ságastallamat ja áicamat skuvllas » .
Framstillinga hans kan i det hele tatt etterlate et inntrykk av at skolefolket , politikerne og kommuneadministrasjon samstemt og med begeistring sluttet opp om arbeidet for tospråklig undervisning ved Lavangen sentralskole .	Su govvádusain sáhttá báhcit dakkár ipmárdus ahte skuvlaolbmot , politihkkarat ja suohkana hálddahus ovttamielalaččat ja iluin leat dorjon Loabát guovddášskuvlla guovttegielat oahpahusa oččodeami ja barggu .
Tiltaket representerte nemlig intet mindre enn ” en ny epoke i kommunens skolehistorie ” , og det vil ” sette spor etter seg i historien ” ( op cit s. 25 ) Det er ingen overdrivelse å hevde at mange av de berørte aktørene neppe vil kjenne seg helt igjen i denne beskrivelsen .	Doaibmabidju govviduvvui namalassii ii unnibun go « ođđa áigodat suohkana skuvlahistorjjás » , mas « báhcet luottat historjái » . Ii leat veavttasteapmi čuoččuhit ahte máŋgga guoskevaš oassálastái ii dáidde dát čilgehus gal leat nu movt sii oidnet dán ášši .
Ti år etter at Øzerk anså skolens muligheter for å realisere målet om funksjonell tospråklighet for gode , er det nok mye som tyder på at han var for optimistisk .	Logi jagi maŋŋel go Øzerk meroštalai ahte skuvllas ledje buorit vejolašvuođat ollášuhttit doaibmi guovttegielalašvuođa ulbmila , de orru sus leamaš badjelmearálaš buorre doaivva dasa .
De aller færreste av elevene er blitt aktive brukere av samisk , muntlig og skriftlig .	Ii báljo oktage ohppiin leat šaddan doaibmi sámegielgeavaheaddjin , ii njálmmálaččat iige čálalaččat .
Det er mange årsaker til dette som vil bli nærmere belyst særlig med utgangspunkt i intervjuer med lærerne knyttet til Sameskolen og de samiske foreldrene .	Dasa leat olu sivat mat govviduvvojit čielgaseappot go gažadit sámeskuvlla oahpaheddjiid ja sámi váhnemiid .
Sameskuvla ( rukses viessu ) lea juste « dároskuvlla » bálddas .	Sameskuvla ( rukses viessu ) lea juste « dároskuvlla » bálddas .
( Govva : Svein Lund ) ( Foto Svein Lund )	( Govva : Svein Lund )
Lavangen sameskole i dag vurdert på grunnlag av intervju med lærerne knyttet til skolen og samiske foreldre	Loabát sámeskuvla árvvoštallojuvvon váhnemiid ja oahpaheddjiid jearahallamiid vuođul
Dette bygger på intervju med de aller fleste av de samiske foreldrene , lærerne knyttet til Sameskolen og ledelsen ved sentralskolen .	Dán árvvoštallama vuođđun lea dat mii bođii ovdan go gažadedje eanas sámi váhnemiid ja oahpaheddjiid sámeskuvllas ja guovddášskuvlla jođiheddjiid .
Som sitatene viser , vek ikke foreldrene tilbake for å uttrykke sine meninger og synspunkter klart .	Nu movt bájuhemiin oidno , de váhnemat gal eai ollinge čiegadan oainnuideaset ja oaiviliiddiset .
De var genuint opptatt av sine barns skoletilbud , og deres forhold til skolen var preget av både innsikt og engasjement .	Sii čielgasit beroštedje mánáideaset skuvlafálaldagas , ja sin gaskavuohta skuvllain duođaštii ahte váhnemiin lei sihke ipmárdus ja beroštupmi .
” Sameskolen ” , ” Sentralskolen ” og kommuneledelsen	« Sámeskuvla » , « Guovddášskuvla » ja suohkana njunnožat
Betegnelsen Lavangen Sameskole dekker virksomheten som foregår i et eldre , men nyrenovert skolebygg .	Namahus Loabát sámeskuvla lea duohtadilis doaibma mii dáhpáhuvvá boares , muhto ođastuvvon skuvlavisttis .
Tilbudet her retter seg til ca 15 samiske elever , som er delt i tre grupper , småskole- , mellom- og ungdomstrinn .	Fálaldat addo sullii 15 sámi oahppái , geat leat juhkkojuvvon golmma jovkui , smávvaskuvlla- , gaska- ja nuoraiddássái .
Tre lærere er primært knyttet til og har all sin undervisning på Sameskolen .	Golbma oahpaheaddji gullet vuosttažettiin sámeskuvlii ja oahpahit aivve doppe .
Sameskolen er altså ikke er en selvstendig institusjon , men en del av det som tidligere het Lavangen Sentralskole og nå heter Lavangen skole .	Sámeskuvla nappo ii leat iešheanalaš ásahus , muhto lea oassin ovddeš Loabát guovddášskuvllas man namma dál lea Loabát skuvla .
Likevel opplever disse tre lærerne en betydelig avstand til det øvrige skolesamfunn som de også kaller for Norskskolen .	Dattetge vásihit oahpaheaddjit oalle stuorra gaskka alddiineaset ja muđui skuvlaservodahkii , man sii gohčodit dáččaskuvlan .
Disse lærerne er langt fra tilfredse med dagens styringsordning .	Dát oahpaheaddjit eai ollinge leat duhtavaččat dálá jođihanortnegiin .
De mener at det er behov for en eller annen lederfunksjon til å administrere Sameskolen .	Sii oaivvildit ahte dárbbašivčče juogalágan jođihandoaimma sámeskuvlla hálddašeami várás .
De tenker seg en fagperson som gjerne er samisktalende i denne rollen .	Sin mielas livččii dán virggis galgan leat fágabargi , áinnas sámegielat .
Slik det er i dag må lærerne henvende seg til rektor for den minste ting som å få limstifter og annet materiell .	Nu movt odne doaibmá , de oahpaheaddjit šaddet mannat rektora ságaide juohke áidna smávva ášši birra , nugo jus dárbbašit liimma dahje eará ávdnasiid .
Ja , han skal spurt om de spiser limstifter på Sameskolen .	Nu , son galgá leat jearran borret go sii liimma sámeskuvllas .
Lærerne knyttet til Sameskolen synes å være enige om at det er sterkt behov for et mer tydelig ansikt til å representere det samisk-pedagogiske Lavangen .	Sámeskuvlla oahpaheaddjit orrot leamen ovttaoaivilis dasa ahte dárbbašit olbmo guhte čielgaseappot ovddasta sámepedagogalaš Loabága .
Slik det er nå , må lærerne ta alle initiativ enkeltvis .	Dál juohke áidna oahpaheaddji šaddá ieš okto fuomášit juohke doaimma .
De savner en som kan snakke på vegne av Sameskolen , og mener at en tydelig ledelse av Sameskolen ville forenklet det hele . De savner en tydelig markør .	Sii váillahit olbmo guhte sáhttá hupmat sámeskuvlla ovddas , ja oaivvildit ahte čielgaset jođiheapmi sámeskuvllas livččii álkidahttán buot .
Ledelsen og lærerne ved Lavangen skole viser i følge disse tre liten interesse for virksomheten ved Sameskolen , ” Men når 6. februar ( Samefolkets dag ) kommer , da er plutselig alt overlatt til oss .	Loabága skuvlla jođiheddjiin ja oahpaheddjiin lea dán golbmasa mielde unnán beroštupmi sámeskuvlla doibmii .
Samtidig blir Sameskolens handlingsrom svært redusert fordi alle premisser er lagt av ” Norskskolen ” .	Seammás Sámeskuvlla doaibma sakka gáržžiduvvo danne go « dáččaskuvla » lea mearridan buot eavttuid .
Når skoleåret starter , har ” Norskskolen ” lagt en hovedtimeplan .	Go skuvlajahki álgá , lea « Dáččaskuvla » mearridan váldodiibmoplána .
Sameskolen får ta til takke med de mulighetene som da gjenstår .	Sámeskuvla ferte duhtat daidda vejolašvuođaide mat vel leat báhcán .
Og skal noe endres , må det tas opp med den enkelte berørte lærer . ”	Ja jus juoga galgá rievdaduvvot , de ferte dan šiehttat guoskevaš oahpaheddjiin .
Vi lærere her på Sameskolen er våre egne rektorer . ”	« Dáppe sámeskuvllas leat mii oahpaheaddjit iežamet rektorat . »
De fremmer også klar kritikk mot ledelsen ved Lavangen skole når de slår fast at dersom rektor hadde brydd seg like mye med Sameskolens elever og lærere som de på Norskskolen , hadde det vært mye bedre . ”	Sii cuiggodit maiddái čielgasit Loabát skuvlla jođiheddjiid go dadjet ahte jus rektor livččii beroštan nu ollu sámeskuvlla ohppiin ja oahpaheddjiin go dáččaskuvllas , de livččii leamaš mealgat buoret .
Rektor er aldri å se her på Sameskolen . ”	« Rektor ii oidno goassege dáppe sámeskuvllas . »
De samme lærerne opplever heller ikke noen særlig støtte fra kommunens politiske og administrative ledelse .	Dát oahpaheaddjit eai ge vásit báljo doarjaga ja veahki suohkana politihkalaš ja hálddahuslaš jođihangottis .
Derfra hører de bare om problemer på Sameskolen .	Doppe gullet dušše Sámeskuvlla váttisvuođaid birra .
Derimot opplever de aldri å bli møtt med positiv interesse for og oppmerksomhet om det som går bra .	Sii eai goassege loga vásihit buorredáhtolaš beroštumi ja fuomášumi jus bures manná .
Og ” Skolesjefen reiser rundt og representerer oss på samiske skolekonferanser uten at vi får noen former for tilbakemelding eller informasjon . ”	« Skuvlahoavda mátkkošta ja ovddasta min sámi skuvlakonferánssain almmá addimis midjiide makkárge dieđuid dehe čilgehusaid . »
Fra disse lærerne ved Sameskolen falt det også ytringer som at ” vi hører det ofte at vi er hårsåre overfor Norskskolen . ” ”	Dáid sámeskuvlla oahpaheddjiid leat gullan beasahallame dakkár cealkagiid go « mii gullat dávjá ahte mii leat badjelmearálaš hearkkit dáččaskuvlla ektui . »
De baktaler oss på Norskskolen . ” ”	« Dáččaskuvllas bahádallet min . »
Det er alltid Sameskolen som skal spare penger og som blir omtalt som et pengesluk , men dette gjelder aldri for Norskskolen .	« Sámeskuvla dat álo šaddá seastit ruđaid ja gohčoduvvo skuvlla ruhtanjiellun , muhto nu ii leat goassege dáččaskuvllain . »
Lærerne knyttet til Sameskolen beklaget seg over at det ofte ikke settes inn vikarer der .	Sámeskuvlla oahpaheaddjit váidaledje go dávjá eai oaččo sadjásaš oahpaheddjiid .
De var heller ikke tilfredse med at rektor , når han viser nytilsatte rundt på skolen , aldri tar dem med på Sameskolen .	Sii eaige lean duđavaččat go rektor ii goassege dolvvot ođđa bargiid Sámeskuvllas go oahpista daid .
Det vitner ikke om noe åpent og tillitsfullt forhold til kommuneledelsen når disse lærerne hevdet at de hadde vært med på et samisk spesialkompetanseprosjekt , at Lavangen kommune hadde undertegnet kontrakt , men at ledelsen hadde brutt kontrakten og latt være å møte .	Ii čájet oahpaheddjiin rabaslašvuođa ja luohttevašvuođa suohkana jođihangoddái go dát oahpaheaddjit čuoččuhedje iežaset searvan sámi earenoamášgelbbolašvuođa prošektii mas Loabát suohkan lei vuolláičállán soahpamuša , muhto jođiheaddjit rihkko soahpamuša go eai searvan .
Det gjør heller ikke påstanden deres om at Sameskolen hadde søkt om og fått innvilget prosjektmidler , men aldri fått vite fra ledelsen hva pengene gikk til .	Luohttámuša ii čájet sin čuoččuhus ge ahte Sámeskuvla lei ohcan oažžut ja ožžon prošeaktaruđaid , muhto oahpaheaddjit eai goassege beassan diehtit masa ruhta geavahuvvui .
Og at de opplevde et markant skille mellom seg og de andre kom også til uttrykk når de konstaterte at det før de fikk egen bygning alltid var slik at de samiske lærerne ble sittende for seg selv på personalrommet på ” Norskskolen ” .	Sámi oahpaheaddjit dovde maiddái guhkes gaskka alddiineaset ja dain earáin go vásihedje ovdal go ožžo iežaset vistti ahte sii šadde čohkkát sierra sajes « dáččaskuvlla » bargiidlanjas .
Dette var et klart og tydelig mønster .	Dát lei čielga ja mihtilmas minsttar .
Også en del foreldre var kritiske til at mye er styrt fra ” Norskskolen ” .	Maiddái soames váhnemat moite dan go « dáččaskuvla » stivrii nu ollu .
Der kunne de finne på å sette inn vikarer som verken har lærerutdanning eller samisk bakgrunn .	Sii sáhtte bálkáhit sadjásaččaid geain ii lean oahpaheaddjioahppu iige sámi duogáš .
Og flere mente at nedskjæringer på skolebudsjettet i stor grad ser ut til å ramme Sameskolen .	Ollugat maid oaivvildedje ahte skuvlabušeahtaid unnideapmi orru eanas aivve čuohcamin Sámeskuvlii .
Mange av foreldrene deler lærernes ønske om større engasjement fra ledelsen ved Sentralskolen .	Ollu váhnemat nu go oahpaheaddjit ge sávvet ahte Guovddašskuvlla jođiheaddjit beroštivčče eanet sámeskuvllas .
Ja , det ble til og med hevdet at rektor hadde abdisert .	Muhtumat dadje vel nu nai ahte rektor lei guođđán doaimmas .
Han hadde forpliktet seg på et møte i 2003 til å gjennomføre et fast månedlig møte med Sameskolen og barnehagen på Fossbakken .	Son lei geatnegahttán iežas soames čoahkkimis 2003:s doallat mánnosaš čoahkkima Sámeskuvllain ja Ruŋgogierraga mánáidgárddiin .
Men det ble det ingen ting av .	Muhto das ii šaddan mihkkege .
Skepsis til skole- og kommuneledelsen ble også uttrykt på denne måten :	Eahpádus skuvlla ja suohkana njunnožiidda celkojuvvo maiddái ná :
All innsparing skal skje på bekostning av det samiske .	– Go šaddet seastit ruđa galget unnidit ruđa sámi doaimmaide .
Alle penger havner på ” Norskskolen . ”	– Buot ruđat mannet « dáččaskuvlii » .
Nå må Sameskolen knegå ” Norskskolen ” for å få ressurser .	– Dál ferte Sámeskuvla gearjidit « dáččaskuvllas » resurssaid .
Lavangen kommune går med overskudd på drift av Sameskolen på grunn av statstilskuddene .	– Loabát suohkanii báhcá ruhta buorrin Sámeskuvlla doaimmain stáhtadoarjaga geažil .
Sameskolen blir ofte glemt av administrasjonen på Lavangen skole .	– Loabát skuvlla hálddahusas dávjá vajáldahttet Sámeskuvlla .
Presten får ikke beskjed om at det er elever på Sameskolen som skal konfirmeres , eller at 5. klassingene skal ha utlevert bibler .	– Báhppa ii oaččo dieđuid ahte Sámeskuvllas leat oahppit geat galggaše rihppaskuvlii , dahje ahte 5. klássa mánát galggaše oažžut biibbaliid .
Administrasjonen må ha større forståelse for hva det vil si å være en minoritet .	– Hálddahusas berre leat eanet ipmárdus dasa movt lea unnitlohkun eallit .
Administrasjonen bør besøke Sameskolen oftere og vise at de bryr seg .	– Hálddahus berre galledit Sámeskuvlla dávjjibut ja čájehit ahte sii beroštit das .
De fleste av foreldrene fant at Sameskolens lærere og ledelsen ved Lavangen skole var lite samkjørt .	Eanas váhnemat gávnnahedje ahte Sámeskuvlla oahpaheaddjit ja Loabága skuvlla jođiheaddjit eai bargan ovttas .
For på Sameskolens foreldremøter ” har vi hele tida måttet skrive til administrasjonen på bakgrunn av opplysninger fra sameskolelærerne .	Sámeskuvlla váhnenčoahkkimiin « leat mii namalassii čađat šaddan čállit hálddahussii daid dieđuid vuođul maid leat ožžon sámeskuvlla oahpaheddjiin .
Men på tross av alle disse brev og henvendelser så skjer det lite .	Vaikko leatge ollu reivviid čállán ja ságastallan singuin , de unnán dáhpáhuvvá .
Vi må stadig forklare og rettferdiggjøre denne skolen . ”	Mii šaddat ain čilget ja vuoigadahttit dán skuvlla . »
Noen av utsagnene fra foreldrene avdekket også samisk bitterhet overfor norske holdninger lokalt ” Vi har hele tida følt at vi som samer er annenrangs , at vi må kjempe for å få gjennomført saker . Alle nedskjæringer til skolesektoren rammer Sameskolen .	Muhtun cealkagat váhnemiin maiddái duođaštit sámi bahčavuođa báikki dáččaid guottuide : « Mii lea čađat dovdan gamusteamet ahte mii sápmelažžat leat heajubut go earát , ja ahte mii šaddat rahčat vai min áššit ollašuvvet .
Vi ser det derfor som ønskelig med atskillig klarere kjøreregler og en egen administrasjon ved Sameskolen . ”	Go skuvlasuorgái unniduvvo ruhta , de Sámeskuvla dat šaddá gillát . Min mielas galggaše čielgaset njuolggadusat ja sierra hálddahus Sámeskuvllas . »
” Det virker som vi samer aldri blir hørt – De nikker og sier seg enige , men de følger aldri opp .	« Orru leamen nu ahte min , sápmelaččaid , oaivilat eai vuhtiiváldojuvvo – sii nivkkuhit gal ja lohket iežaset ovttaoaivilis , muhto sii eai goitge bargga nu .
Jeg er luta lei av Lavangen kommunes forhold til det samiske .	Lean hirbmadit vuorrástuvvan dainna movt Loabát suohkan hálddaša sámevuođa .
Da toalettet på Sameskolen frøs , måtte ungene benytte toalettene på ” Norskskolen ” .	Dalle go Sámeskuvlla hivsset jieŋui , šadde mánát geavahit « dáččaskuvlla » hivssega .
Det var noe helt annet da vannet frøs på ” Norskskolen ” .	Nu ii lean dalle go čáhci galbmui « dáččaskuvllas » .
Det er liksom ikke så farlig med Sameskolen . Men det hjelper å gå til avisa . ”	Eai oro berošteame go lea Sámeskuvllas sáhka ; muhto lea gal ávki cavgilit aviisii . »
” Ordet sameskole utløser ordet kamp .	« Sátni sámeskuvla vuolggaha gičču .
Hele tida har vi måttet forsvare , forklare og rettferdiggjøre den .	Mii leat čađat šaddan bealuštit , čilget ja vuoigadahttit skuvlla .
I behandling av nesten et hvert kommunebudsjett og av budsjettkutt er sameskolen inne i bildet .	Measta buot suohkanbušeahtaid gieđahallamis ja bušeahtaid unnideamis de lea sáhka sámeskuvlla birra .
Og nå sitter vi altså her igjen . ”	Ja dál de fas dás čohkkát . »
” Utenfor det samiske miljøet finner jeg lite forståelse for det samiske i Lavangen kommune .	« Oainnán unnán ipmárdusa sámi birrasa olggobealde sámevuhtii Loabát suohkanis .
De norske ser ikke forskjellen på det samiske og det norske .	Dážat eai oainne erohusa das mii lea sámi ja mii lea dáža .
De ser ikke det kulturelle skillet og skjønner ikke hva det samiske betyr for meg og for oss . ”	Sii eai oainne kultuvrralaš erohusaid eaige ipmir maid sámivuohta mearkkaša munnje ja midjiide . »
Den tidligere skolesjefen Johan Lyngstad innser at forholdet mellom Lavangen skole og Sameskolen ikke har vært tilfredsstillende .	Ovddeš skuvlahoavda Johan Lyngstad mieđiha ahte Loabát skuvlla ja Sámeskuvlla gaskavuohta ii leat leamašan dohkálaš .
Men han slår samtidig fast at det vil være feil å opprette en selvstyrt sameskole .	Muhto son goitge aiddostahttá ahte livččii boastut ásahit iehčanas sámeskuvlla .
Hans ambisjon har vært at den samiske og norske befolkningen skal utvikle gjensidig respekt og gode relasjoner .	Su áigumuššan lea leamašan ahte sámi ja dáža álbmot galget ovdánahttit gaskaneaset áktejumi ja buori oktavuođaid .
For å lykkes med dette mener Lyngstad at ledelsen ved Lavangen skole vil måtte ha en nøkkelrolle .	Jus dáinna galgá lihkostuvvat , de fertešii Loabát skuvlla jođiheddjiin leat váldorolla , oaivvilda Lyngstad .
Særlig innebærer det en stor utfordring for rektor .	Earenoamážit lea dat stuora hástalussan rektorii .
Lyngstad deler dermed en oppfatning som Øzerk sterkt understreket i sin rapport fra 1996 .	Lyngstadas lea seamma oaivil go dat maid Øzerk deattuhii garrasit 1996 raporttas .
Ledelsen ved Lavangen skole erkjenner at det er en viss avstand mellom lærerne knyttet til Sameskolen og de andre .	Loabát skuvlla jođihangoddi mieđiha ahte sámeskuvlla oahpaheaddjit ja eará oahpaheaddjit leat oalle guhkkálaga .
For å bedre på dette , hadde rektor lagt opp til å ha et felles arbeidsrom for alle lærere .	Vai dat dilli njuolggašii , lei rektor láhčán oktasaš bargolanja oahpaheddjiide .
Dette ble motarbeidet av de samiske som mente det ville bli for stor avstand til deres undervisningsrom .	Sámi oahpaheaddjit vuosttaldedje dan , oaivvildedje ahte dalle lei šaddat beare guhkki bargolanjas sin oahpahuslatnjii .
Rektor bøyde seg for motstanden , men satte som betingelse at lærerne på Sameskolen skulle stikke innom ” Norskskolen ” hver morgen for å holde seg orientert .	Rektor dohkkehii vuostehágu , muhto eaktudii ahte Sámeskuvlla oahpaheaddjit juohke iđida galge fitnat « dároskuvllas » dieđuid oažžume .
Men heller ikke det er det blitt noe av .	Das ii ge leat šaddan mihkkege .
Han mener at samelærerne isolerer seg selv , og at skoleledelsen urettmessig får skylda for ikke å informere grundigere .	Son oaivvilda ahte sámi oahpaheaddjit errejit iežaset ja ahte skuvlajođihangoddi sivahallo vuoigatmeahttumit váilevaš dieđiheami dihte .
Rektor tror det hele bunner i et ønske fra samelærerne om å være seg selv nok .	Rektor jáhkká duogážin dása lea go sámeskuvlla oahpaheaddjit háliidit sierastallat .
Samtidig gir han dem rett i at ledelsen kunne vært mer å se på Sameskolen .	Seammás son mieđiha sámi oahpaheddjiid cuiggodeami ahte skuvlla jođiheaddjit livčče sáhttán dávjjibut finadit Sámeskuvllas .
Rektor erkjenner helt klart at lærerne på Sameskolen er på sidelinja i forhold til det øvrige skolemiljøet og heller ikke er del av det uformelle fellesskapet .	Rektor mieđiha ahte Sámeskuvlla oahpaheaddjit leat muđui skuvlabirrasa ravdarájás eai ge leat oassin eahpeformála searvevuođas .
Dette er også en situasjon som strider fullstendig med og viser en utvikling i en helt annen retning enn Øzerk forutsatte .	Dát lea maiddái dakkár dilli mii oalát gáidá eret ja lea áibbas earáláhkái go dat ovdáneapmi maid Øzerk eaktudii .
Sameskolen og samisk språkopplæring	Sámeskuvla ja sámi giellaoahpahus
Opplæringen i samisk følger Læreplanen for samisk som andrespråk .	Sámegiela oahpahus čuovvu sámi oahppoplána nubbingiela rávvehusa .
Denne har som mål at elevene skal bli funksjonelt tospråklige og forutsetter at samisk brukes som redskapsfag i de andre fag .	Das ulbmilin lea oažžut ohppiid doaibmi guovttegielalažžan ja eaktuda ahte sámegiella adno reaidofágan eará fágain .
Alle elevene på Sameskolen følger samiskundervisningen som gis i samisk-timene .	Muhto buot eará fágain go sámegielas adnojit dárogielat oahppogirjjit .
Sameskolen legger i større grad den norske enn den samiske læreplanen til grunn for undervisningen .	Sámeskuvla eanet deattuha dáru go sámi oahppoplána oahpahusas .
Så lenge det har vært undervist i samisk i Lavangen , har altså rekruttering av kvalifiserte lærere voldt betydelige vansker .	Nu guhká go lea leamašan sámegieloahpahus Loabágis , lea gelbbolaš oahpaheddjiid besten dagahan stuora váttisvuođaid .
Det har vært pekt på at økonomiske stimuleringstiltak for Finnmark og Nord-Troms bidro til at Lavangen tapte i konkurransen om lærerkrefter .	Dás lea maiddái čujuhuvvon ahte ekonomalaš váikkuhangaskaoamit Davvi-Romssas ja Finnmárkkus dagahedje ahte Loabát vuoittahalai gilvvus oažžut oahpaheddjiid .
Hovedtalsmannen for samiskopplæring innen kommuneledelsen , J. Lyngstad , har hele tida hevdet hardnakket at skulle kommunen ha undervisning på samisk , nyttet det ikke å starte med folk som ikke behersket språket .	Suohkana jođihangotti váldosátnedoalvu sámegieloahpahusas , Johan Lyngstad , lea čađat čuoččuhan ahte jus suohkanis galggai leat oahpahus sámegillii , de ii ábuhan álggahit fálaldaga olbmuiguin geat eai máhttán sámegiela .
Da var han heller med på å kompromisse og i første omgang godta samisk-kyndige lærere uten lærerutdanning .	De son gal baicca mieđai soabatevttohussii ja álggos dohkkehii sámegielat oahpaheddjiid geain ii lean oahpaheaddjioahppu .
I følge Lyngstad var det ikke godt nok for alle foreldre at lærerne var samisktalende .	Lyngstad lea dadjan ahte ii buot váhnemiid mielas lean doarvái go oahpaheaddjit ledje sámegielagat .
De skulle i tillegg beherske den ” rette ” samiske dialekten .	Oahpaheaddjit galge dasa lassin máhttit « rivttes » sámi suopmana .
Lyngstad hevder at visse foreldregrupperinger var villige til å ansette nesten hvem som helst som lærere bare de var fra Spansdalen .	Lyngstad čuoččuha ahte muhtun váhnenjoavkkut ledje mielas virgádit vaikko gean oahpaheaddjin go fal lei Ruŋggus eret .
Denne tilhørigheten var det viktigste for dem.	Dat gullevašvuohta lei sidjiide deháleamos .
I sitt siste år som skolesjef , i 2000 , kjørte Lyngstad i ens ærend til Indre Finnmark for å kapre samisk-kyndige lærere .	Maŋimus jagi go son lei skuvlahoavdan , 2000:s , Lyngstad vujii dušše dan váste Finnmárkku siseatnamii vai gávnnašii doppe sámegielat oahpaheddjiid .
Han stilte som et ufravikelig krav at de kunne framvise vitnemål som dokumenterte skriftlig utdanning i samisk .	Son bijai gáidameahttumis gáibádussan ahte sii galge čájehit oahppaduođaštusa mii duođaštii čálalaš oahpu sámegielas .
En av de fast tilsatte lærerne i kommunen samisklærer har sin lærerutdanning fra Samisk høgskole og er fullt ut kompetent i samisk .	Okta suohkana oahpaheddjiin bistevaš virggis lea vázzán oahpaheaddjioahpu Sámi allaskuvllas .
Men han har hatt permisjon de siste årene .	Muhto sus lea leamašan virgelohpi daid maŋimus jagiid .
I dag har tre lærere som alle kommer fra Spansdalen / Fossbakken- miljøet hovedtyngden av undervisningen på Sameskolen .	Dál lea dan golmma oahpaheaddjis geat buohkat gullet Ruŋgu / Ruŋgogierraga-birrasii eanas Sámeskuvlla oahpahus .
To av disse hadde studiepermisjon med lønn noen måneder sist vinter for å følge et opplæringsprogram i samisk på et relativt elementært nivå .	Guoktásis dáin lei maŋimus dálvvi soames mánu virgelohpi bálkkáin čuovvut álgodását sámegielat oahpahusprográmma .
Den tredje har ingen formell utdanning i samisk , men er i stand til å formidle samisk og kommunisere på et elementært nivå .	Goalmmádis ii leat formálalaš oahppu sámegielas , muhto sáhttá gaskkustit sámegiela ja gulahallat álggolaš dásis .
Men med unntak av den permitterte læreren , har altså ikke Lavangen sameskole lærere som behersker det samiske språket fullt ut .	Earret oahpaheaddji geas lea virgelohpi , de Loabát sámeskuvllas eai leat oahpaheaddjit geat ollásit máhttet sámegiela .
Flere av de samiske foreldrene har i intervjuene uttalt seg i kritiske ordelag til at lærere med spinkle ferdigheter i samisk er satt til å undervise i faget .	Moanat sámi váhnemat leat gažadallamiin moaitán ja cuiggodan go oahpaheaddjit geain lea váilevaš sámegielmáhttu leat biddjon sámegiela oahpahit .
Dette er nok den hyppigst framsatte innvendingen fra foreldrehold mot Sameskolen .	Dát lea váhnemiin dávjjimus moaittan Sámeskuvlla vuostá .
De hevder at det snakkes altfor lite samisk på Sameskolen .	Sii čuoččuhit ahte Sámeskuvllas hubmet beare unnán sámegiela .
Flere mener det gir uheldige signaler til elevene at de samiske lærerne ikke er i stand til å bruke samisk mer aktivt og bevisst .	Ollugat oaivvildit ahte báhcá heajos govvan ohppiide go sámegielat oahpaheaddjit eai viššaleappot ja diđolaččabut máhte geavahit sámegiela .
Hadde det vært mer bevisst og strukturert bruk av samisk på Sameskolen for å synliggjøre og heve språkets status , ville nok flere foreldre vurdert skolen annerledes .	Jus sámeskuvllas livčče diđolaččabut ja struktuvrralaččat geavahan giela vai oainnusindahket ja loktejit dan árvvu , de gal livčče eanet váhnemat árvvoštallan skuvlla eará ládje .
På foreldrehold ble det karakterisert som et stort feilgrep å tilsette spansdalinger uten samiskkompetanse som lærere ved Sameskolen .	Váhnemiid mielas lei áibbas boastut virgádit oahpaheaddjin sámeskuvlii dakkár ruŋgolaččaid geain ii lean sámegielmáhttu .
Det var til og med de som erklærte at dette var med på å undergrave selve grunnlaget for Sameskolen .	Fylkkamánni cuiggoduvvui go lei váilevaččat gozihan oahpaheddjiid geain lei virgelohpi bálkkáin sámegiela lohkat .
Flere foreldre var også inne på hvor personavhengig forholdet til og oppfatningen av lærerne var .	Dušše soapmásat sis geain lei leamašan dákkár virgelohpi ledje ollašuhttán oahpu ja loahppageahččaleami .
Derfor begrenset ikke alle sin kritikk av lærerne til å peke på mangelfull kompetanse i samisk . Det forekom at lærere ble vurdert som personlig lite egnet for yrket .	Eahpitkeahttá váilevaš gelbbolaš sámegielat biras lea geahnohuhttán Sámeskuvlla ja dagahan ahte soames váhnemat leat massán luohttámuša Sámeskuvlii .
Noen kritiserte lærerne for å gi mangelfull informasjon og tilbakemelding og hevdet at ” alt dette fungerer mye bedre på Norskskolen som ikke minst gir mye bedre oppfølging av elevene . ”	Sámeskuvla ja dakko bakte suohkana sámegiela oahpahusfálaldagas ii leat makkárge vejolašvuohta ovdánahttit ohppiid doaibmi guovttegielalašvuođa .
Noen av foreldrene mente derfor det måtte være bedre at ungene flyttet over på ” Norskskolen ” og at de fikk samiskopplæring i tillegg .	Ollu váhnemiid mielas Sámeskuvllas váilot oalle mealgat gelbbolaš oahpaheaddjit , mii lea vuođđun jus galgá ovdánit guđege muddui giellaoahpahusain .
Heller ikke det statlige nivået slapp unna kritikk .	Geaidnu ovddasguvlui Sámegieloahpahus vuosteluohkás
Fylkesmannen ble kritisert for å føre mangelfull kontroll med lærere som fikk permisjon med lønn for å studere samisk .	Dálá sámegiel dahje guovttegielat oahpahus Loabágis ii doaimma dohkálaččat dál .
Bare de færreste av de mange som hadde hatt slik permisjon hadde fullført studiet og avlagt avsluttende eksamen .	Sámi váhnenjoavkkus iige leat nu buorre oktavuohta go ovdal lei .
Det er ikke tvil om at fraværet av et aktivt og kompetent samisk-språklig miljø i stor grad har bidratt til å svekke Sameskolens posisjon og tillit hos en del av foreldrene .	Váhnemat eai šat daguidisguin ja oskkáldasat doarjjo Sámeskuvlla , ja moanat váhnemat leat baicca heađástuvvamis sádden mánáideaset « dáččaskuvlii » .
Sameskolen og dermed kommunens opplæringstilbud i samisk har med dagens situasjon ingen mulighet til å utvikle funksjonell tospråklighet hos elevene .	Dušše áibbas moattis váhnemiin , geain leat mánát Sámeskuvllas , hupmet beaivválaččat sámegiela mánáidisguin ruovttus .
Sameskolen står jo , slik mange av foreldrene ser det , langt på vei uten det hovedfundamentet som kvalifiserte lærere er for å komme noen vei med språkopplæringen .	Ruŋgolaččat geat hupmet sámegiela , leat eatnasat badjel 60 jagi . Mánát gullet unnán sámegiela beaivválaš dilis .
Samiskopplæringen i motbakke Samisk- eller tospråklighetsopplæringen i Lavangen fungerer ikke tilfredsstillende i dag .	Nu ruovttubirrasat unnánaččat addet dan vuođu mánáide mii lea dehálaš vai ovdánahtášedje sámegielčehppodaga .
Samholdet i den samiske foreldregruppa er heller ikke er så godt som tidligere .	Go sámegiela geavaheapmi Sámeskuvllas buori muddui gáržžiduvvo dušše dan golmma– njealji diibmui vahkkus go lea sámegieloahpahus , de lea čielggas ahte šaddá váttisin olahit buori bohtosiid .
Foreldrene stiller seg ikke lenger som aktive og lojale støttespillere samlet bak Sameskolen , og flere har altså valgt å gå til det drastiske skritt å sende ungene sine over til ” Norskskolen ” .	Dát velá nannejuvvo danne go oahpaheddjiin lea váilevaš sámegielčehppodat ja gelbbolašvuohta . Sámeskuvla ii leat lihkostuvvan ovdánahttit ohppiid doaibmi guovttegielalašvuođa , vaikko Øzerk gal oaivvildii dan vejolažžan .
Dette gir redusert elevtall ved Sameskolen , noe som bidrar til å gjøre skolens framtid usikker .	Nu lea dát maiddái áibbas nuppeláhkai go skuvlla váldoáigumuš .
Den samiske foreldregruppas opprinnelige ønske var som kjent en egen sameskole lagt til grendehuset i Spansdalen .	Dán oktavuođas lea goitge dehálaš muittuhit ahte Øzerk aiddostahtii dan ahte dát dušše livččii lean vejolaš jus suohkana politihkalaš ja hálddahuslaš jođiheaddjit , iige unnimusat Loabága oppalaš skuvlabiras , livčče dorjon ja daguidisguin searvan dasa man Øzerk gohčodii guovttegielalašvuođaprošeaktan .
Det er i dag et lite mindretall blant foreldrene som fortsatt ser dette som den rette veien å gå .	Go Sámeskuvllas duohtadilis lea sámegieloahpahusa ovddasvástádus , lea váttis oaidnit ahte dát eavttut leat ollašuvvan .
Disse er blant de eldste i foreldreflokken som snart ikke har barn i skolepliktig alder . Vurdert utelukkende ut fra hva som ville gagnet samiskopplæringen , er det likevel neppe tvil om at dette hadde vært bedre enn dagens ordning .	Ii báljo mihkkege leat nu bures duođaštuvvon dutkamiin ahte golbma diimmu sámegieloahpahus vahkkus lea áibbas duššas jos doaibmi guovttegielatvuohta galgá leat mihttomearrin .
Svært få av foreldrene som har barn i Sameskolen , snakker samisk med dem hjemme .	Seammás lea dehálaš aiddostahttit ahte dákkár sámegieloahpahus goittot ii lea árvvoheapmi .
Det er gitt ulike forklaringer på at kommunen har overlatt ansvaret for samiskopplæringen til lærere som har lite av både formell utdanning og realkompetanse i faget .	Áigeguovdilis ja riidduvuloš fáddán lea man stuora oassi fágain nugo mat dárogielas , matematihkas , eŋgelasgielas jna. berre leat oktasaš buot ovttaahkásaš skuvlamánáide Loabágis .
Sameskolen har , til tross for at Øzerk mente det var mulig , ikke lyktes i å utvikle funksjonell tospråklighet hos elevene .	Dán gažaldaga áigeguovdilvuohta ii unno danne go dáid fágaid oahpahus sámeskuvllas lea dárogillii .
Da blir det i hvert fall problematisk å argumentere for undervisning av egne samiske , aldersblandede grupper parallelt med tilsvarende undervisning ved norskskolen .	Dalle goit juobe šaddá váttisin bealuštit ahte sámi ahkeseaguhus joavkkuin galgá dakkár oahpahus buohtalasat vástideaddji oahpahusain dáččaskuvllas .
En vesentlig større lærerstab ved ” Norskskolen ” enn ved Sameskolen medfører også at lærerne der jevnt over har bedre kompetanse i de enkelte skolefagene .	Mearkkašahtti stuorit oahpaheaddjiveahka « dáččaskuvllas » go Sámeskuvllas mielddisbuktá ahte doppe oahpaheddjiin lea buoret gelbbolašvuohta skuvlafágain .
Fellesundervisning vil dermed sannsynligvis , som flere foreldre har pekt på , sikre bedre undervisningskvalitet i fagene .	Oktasaš oahpahus dáidá , nu movt máŋga váhnema leat dadjan , nannet buoret fágaoahpahusa .
Siden Sameskolen har den samme ledelsen som og formelt er en del av Lavangen skole , blir det galt å legge hele ansvaret for samiskopplæringa på lærerne knyttet til Sameskolen .	Go Sámeskuvllas lea seamma jođihangoddi ja lea formálalaččat oassin Loabát skuvllas , lea boastut ollásit duvdit sámegieloahpahusa ovddasvástádusa sámeskuvlla oahpaheddjiide .
Det er et felles ansvar både for hele skolesamfunnet og for Lavangen kommune å sørge at tilbudet i samisk blir best mulig .	Lea olles skuvlaservodaga ja Loabága suohkana oktasaš ovddasvástádussan fuolahit nu buori sámegieloahpahusa go vejolaš .
Mellomtrinnet ved Lavangen sameskole , 2002	Loabága sámeskuvlla gaskadássi , 2002
( Foto : Svein Lund )	( Govva : Svein Lund )
Ungdomstrinnet ved Lavangen sameskole , 2002	Loabága sámeskuvlla nuoraiddássi , 2002
( Foto : Svein Lund )	( Govva : Svein Lund )
Samiske lærere må beherske samisk	Sámi oahpaheaddjit galget máhttit sámegiela
Dersom kommunen bestemmer seg for å holde fast ved målsettingen om funksjonell norsk- samisk tospråklighet , så forutsetter dette at skolen sikres lærere som behersker samisk fullt ut .	Jus suohkan mearrida bisuhit doaibmi dárogiel-sámegiel guovttegielalašvuođa mihttomearrin , de leat eaktun dasa oahpaheaddjit geat ollásit hálddašit sámegiela .
Alle kommunens lærere , også de som er knyttet til Sameskolen , er tilsatt ved Lavangen skole .	Buot suohkana oahpaheaddjit , maiddai sii geat gullet sámeskuvlii , leat nammaduvvon virgái Loabát skuvlii .
Det betyr at om en lykkes i å skaffe kvalifiserte samisklærere , er det ved ledighet mulig å flytte lærere som nå er knyttet til Sameskolen over til ” Norskskolen ” .	Dát mearkkaša ahte jus lihkostuvvá oažžut gelbbolaš sámegieloahpaheddjiid , de lea vejolaš sirdit oahpaheddjiid Sámeskuvllas « Dáččaskuvlii » .
Å få tilsatt lærere som behersker samisk , er en ufravikelig forutsetning for å komme videre .	Jus galgá ovdánit dađi dobbelii , de lea diehttelas eaktun virgádit oahpaheddjiid geat máhttet sámegiela ollásit .
Dernest må samisk språk brukes og høres i langt større omfang enn i timene avsatt til samiskopplæring .	Dasto ferte sámegiella adnot ja gullot mealgat eanet go dušše dain diimmuin go lea sámegieloahpahus .
Da kan den såkalte ” Lavangenmodellen ” være aktuell .	Dalle sáhttá ng. « Loabátmodealla » leat áigeguovdil .
Den gikk i korthet ut på at to lærere var i klassen i alle skoletimene , og at den ene konsekvent brukte samisk , mens den andre like konsekvent brukte norsk .	Oanehaččat daddjon de dat doaimmai nu ahte čađat ledje guokte oahpaheaddji klássalanjain buot diimmuin . Nubbi aivve sámástii ja nubbi ges dušše dárostii .
Svakheten med et slikt opplegg om det gjennomføres fullt ut , er foruten at det blir ressurskrevende , at elevene blir avskåret fra å delta i fellesopplæring med de andre elevene .	Headjuvuohta dákkár vuogádagain jus dat adno ollásit , lea ahte dat gáibida ollu resurssaid eai ge oahppit beasa leat mielde oktasaš oahpahusas eará ohppiiguin .
Alternativt kan den såkalte ” Kåfjordmodellen ” være aktuell .	Molssaeaktun sáhttá ng. « Gáivuonmodealla » leat .
Den innebærer at all undervisning i og på samisk er lagt til første halvdel av skoledagen .	Das lea buot oahpahus sámegielas ja sámegillii skuvlabeaivvi álgobealis .
I den andre halvdelen deltar så elevene som leser samisk , sammen med skolens øvrige elever i fellesundervisning .	Nuppi beaivebeali oahppit geat lohket sámegiela servet oktasašoahpahussii eará ohppiiguin .
Men likevel vil det , jfr. Magga og Todal , være av stor betydning at elevene i si fritid også møter et levende samiskspråklig miljø .	Muhto dattege lea hui ávkkálaš go oahppit maiddái astoáiggisteaset ovttastallet doaibmi sámegielat birrasiin .
Da er det også nødvendig å satse på samisk tilbud til voksne , særlig foreldrene og til å etablere møteplasser på ettermiddags- og kveldstid der samisk brukes . ...	Dalle ferte maiddái lágidit sámegielfálaldaga rávisolbmuide , earenoamážit váhnemiidda , ja ásahit eahketveaigái ja eahkediidda deaivvadanbáikkiid gos sámegiella adno .
Behov for kursendring av kommunens tilbud i samisk	Dárbu rievdadit suohkana sámegielfálaldaga
Lavangen kommune kan ikke la dagens ordning fortsette uforandret .	Loabát suohkan ii sáhte joatkkihit dálá ortnega rievdatkeahttá .
Det vil verken gagne samiskopplæringen eller bidra til å styrke samkvem , kontakt og større grad av gjensidig respekt mellom samer og norske .	Dat ii ávkkut sámegieloahpahusa iige váikkut dasa ahte nannet ovttastallama , oktavuođa ja sápmelaččaid ja dážaid gaskasaš áktejumi .
Kommunen må ta initiativ til en åpen dialog og en bred drøfting av hvilke ambisjoner og mål en vil sette for samiskopplæringen og arbeidet for å utvikle flerkulturell forståelse .	Suohkan ferte vuolggahit rabas gulahallama ja viidát ságaškuššat das makkár áigumušaid ja ulbmiliid mearrida sámegielat oahpahussii ja bargui vai ovdánahtášii máŋggakultuvrralaš ipmárdusa .
På bakgrunn av en uoverensstemmelse mellom den samiske foreldregruppa og skolens ledelse skrev Norsk lærerlags klubb ved Lavangen sentralskole en uttalelse ( 17. juni 1997 ) Her advarer klubben mot en fysisk atskillelse av elevene og hevder at elevenes faglige , sosiale og pedagogiske muligheter vil bli best ivaretatt i et miljø der både norsk og samisk kultur er synlig til stede .	Sámi váhnemiid ja skuvlla jođiheddjiid soahpameahttunvuođa vuođul čálii Norgga oahpaheddjiidsearvvi báikkálaš ossodat Loabát guovddášskuvllas cealkámuša 1997 geassemánu 17. beaivvi . Dás rávve searvi ahte eai galggaše sirret ohppiid ja čuoččuha ohppiid fágalaš , sosiála ja pedagogalaš vejolašvuođaid buoremusat áimmahuššat birrasis gos sihke dáru ja sámi kultuvra lea oidnosis .
Konklusjonen i denne uttalelsen fra 1997 har definitivt aktualitet i dag når den slår fast at ” de samiske elevene fortjener å få et fullverdig skoletilbud på egne premisser i et lokalt fellesskap !	Dát 1997 cealkámuša konklušuvdna lea čielgasit áigeguovdil dál nai go aiddostahttá ahte « sámi oahppit ánssášit dievaslaš skuvlafálaldaga iežaset eavttuid vuođul báikkálaš searvevuođas !
For at de samiske elever skal føle seg hjemme i en felles norsk- samisk skole ; og for at de norske elevene skal forstå at samisk språk og kultur er en del av vår felles bakgrunn , må skolens samlede kollegium inngå forpliktende samarbeid på begge gruppers premisser .	Vai sámi oahppit dovddaše gullevašvuođa oktasaš sámi-dáru skuvlii ; ja vai dáru oahppit ipmirdivčče ahte sámegiella ja sámi kultuvra gullá min oktasaš duogážii , ferteše buot skuvlla bargit čađahit geatnegahtti ovttasbarggu goappaš joavkkuid eavttuid vuođul .
Her ligger en stor utfordring for skoleadministrasjonen , personalet og alle foreldrene i Lavangen , som kan løses ved felles innsats . ”	Dát lea stuora hástalussan skuvlla hálddahussii , bargiide ja buot Loabága váhnemiidda , ja dan sáhttit čoavdit veahkkálaga » .
Denne strategien for hvordan skolen bør møte samiske og norske elever kan uten videre legges til grunn for Lavangen kommunes arbeid med en krevende og viktig oppgave .	Dat strategiija movt skuvla berre meannudit sámi ja dáru ohppiiguin sáhttá adnot vuođđun go Loabát suohkan galgá bargat dáinna gáibidahkes ja dehálaš áššiin .
Utfordringen vil da selvsagt være å gi slike overordnede formuleringer et konkret innhold som forplikter og setter preg på skolehverdagen .	Diehttelas lea hástalussan bidjat dákkár sátnádemiide čielga sisdoalu mii geatnegahttá ja váikkuha skuvlla árgabeaivái .
Ser vi på hvordan Sameskolen fungerer og ikke minst med tanke på den økende tendens til at samiske elever og foreldre foretrekker ” Norskskolen ” , er det grunn til å vurdere seriøst om det er hensiktsmessig å opprettholde en ordning der samiske elever holdes atskilt fra de norske .	Jus oaidnit movt sámeskuvla doaibmá , ii ge unnimusat jus jurddašit dan go dađistaga eanet sámi oahppit ja váhnemat válljejit « dáččaskuvlla » , de lea sivva árvvoštallat duođalaččat lea go ávkkálaš doalahit vuogádaga mas sámi oahppit doalahuvvojit sierra dáčča ohppiin .
Bygningen som rommer Sameskolen bør om dagens ordning avvikles , også fortsatt kunne være en sentral arena for det samiske miljøet i Lavangen .	Visti mas Sámeskuvla dál lea , berre Loabága sámi biras sáhttit atnit deaivvadanbáikin jus dálá ortnet heaittihuvvo .
Her kan det satses på voksenopplæring i samisk og på å etablere faste møteplasser på tvers av generasjonene .	Doppe sáhttá fállat rávisolbmuide sámegieloahpahusa ja ásahit buolvvaidgaskasaš bistevaš deaivvadanbáikki .
Bygget egne seg godt for utstillinger av samisk husflidsprodukter og av bildeutstillinger som framstiller utviklinga i det samiske samfunn og av litteratur .	Visti heive maiddái bures čájáhusaide , omd. čájehit sámi dujiid ja govvadáidaga mii govvida sámi servodaga ovdáneami , ja girjjálašvuođa čájáhussii .
Det er ingen grunn til å legge skjul på at det samiske lett kommer i skyggen når en legger opp til brubygging mellom folkegruppene .	Ii dárbbaš gal čiegadit ahte sámevuohta báhcá dego doaresbeallái go galget álggahuvvot doaimmat mat ovttastahttet olmmoščearddaid .
For selv om siktemålet er likeverd , så får norsk språk , kultur og verdier som jo representerer majoriteten , lett en dominerende posisjon .	Vaikko dásseárvu leage ulbmilin , de dárogiella , kultuvra ja árvvut mat gullet stuorát álbmogii dávjá ožžot váldosajádaga .
Derfor viser da også nyere forskning på tospråklighet og på revitalisering av minoritetsspråk med lav status at det er svært vanskelig å oppnå fremgang i språkopplæringen uten å ty til segregering .	Ođđa dutkan , man fáddán lea guovttegielalašvuohta ja unnán árvvus adnon unnitálbmotgielaid ealáskahttin , čájeha ge ahte lea hui váttis olahit ovdáneami giellaoahpahusas dákkár earuheami haga .
Skal Lavangen fortsatt holde fast ved og gjøre seg forhåpninger om å nå målet om funksjonell tospråklighet , vil det ikke bare forutsette lærere med så gode språkferdigheter at de kan undervise i alle skolefag på samisk .	Jus Loabát ain áigu olahit doaibmi guovttegielalašvuođa ulbmila , de ii leat eaktun dušše oahpaheaddjit geain lea nu buorre giellamáhttu ahte sáhttet oahpahit buot skuvlafágain sámegillii .
Det vill sannsynligvis også betinge at all undervisning i alle fag i alle grunnskolens 10 år gis på samisk .	Jáhkkimis eaktuda dat maiddái ahte eanas oahpahus lea sámegillii .
Det må i tillegg inviteres til hyppige foreldremøter der foreldrene blir gjort kjent med hva som forutsettes for å lære samisk skikkelig , hva som er mulig å oppnå og hva foreldrene kan bidra med .	Dása lassin fertejit lágiduvvot dávjjibut váhnenčoahkkimat gos muitalit váhnemiidda mii gáibiduvvo vai oahppá sámegiela albma ládje , mii lea vejolaš ja movt váhnemat sáhttet veahkehit .
Det vil være viktig å utvikle språklig bevissthet hos foreldrene .	Lea dehálaš ovdánahttit váhnemiidda gielalaš diđolašvuođa .
Funksjonell tospråklighet betinger mao en sterk og tydelig sameskole med bruk av samisk skilting og ellers preget av symboler fra samekulturen .	Doaibmi guovttegielalašvuođa eaktun lea ee. nana ja čielga sámeskuvla sámegielat galbbaiguin ja gos muđui sámi kultuvrra dovdomearkkat oidnojit .
Men dette betyr altså ikke at det er uten mening og verdi å gi samiskopplæring i mindre omfang .	Dát goitge ii mearkkaš ahte lea áibbas ávkkuheapmi ja árvvoheapmi fállat sámegiela oahpahusa unnánaččaiguin .
For Lavangen kommune dreier det seg ikke om noe enten eller .	Loabát suohkanii dát ii mearkkaš ahte galgá go – dehe ii obage .
Men uansett vil de største utfordringene de nærmeste årene være å rekruttere lærere som behersker samisk og å styrke skoleverkets og kommunens vilje til og interesse for å engasjere seg i en målbevisst satsing på å utvikle grunnleggende forståelse hos alle elever for at samisk språk og kultur er en del av vår felles bakgrunn .	Mot dal leaš , stuorimus hástalussan boahttevaš jagiid lea oččodit oahpaheddjiid geat máhttet sámegiela , ja nannet skuvllaid ja suohkana dáhtu ja beroštumi áŋgiruššat diđolaš ulbmiliin mas buot oahppit oččoše vuđolaš ipmárdusa das ahte sámegiella ja kultuvra lea oassin min oktasaš duogážis .
Litteratur	Girjjálašvuohta
Eira , K. I. ( 1993 ) : Halvårsrapport fra undervisningen i samiskklassen høsten 1992 .	Eira , K. I. ( 1993 ) : Halvårsrapport fra undervisningen i samiskklassen høsten 1992 .
Lavangen kommune Jernsletten , L. ( udatert ) : Om opplæring i og på samisk i Tromsø fylke .	Lavangen kommune Jernsletten , L. ( udatert ) : Om opplæring i og på samisk i Tromsø fylke .
Statens utdanningskontor i Troms Lund , S. ( 2005 ) : Spansdalen : Som fugl Fønix av aska .	Statens utdanningskontor i Troms Lund , S. ( 2005 ) : Spansdalen : Som fugl Fønix av aska .
( Upublisert ) Skåden , A. ( 1993 ) : Samiskspråklig utvikling som middel og mål i Lavangen .	( Upublisert ) Skåden , A. ( 1993 ) : Samiskspråklig utvikling son middel og mål i Lavangen .
Samisk høgskole Øzerk , K. Z. ( 1996 ) : På rett vei Det handler om tospråklig undervisning i Lavangen sentralskole .	Samisk høgskole Øzerk , K. Z. ( 1996 ) : På rett vei Det handler om tospråklig undervisning i Lavangen sentralskole .
Samisk Høgskole Kautokeino	Samisk Høgskole Kautokeino
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 3	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 3
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 3 . Davvi Girji 2009 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 3 Davvi Girji 2009 .
Solveig Oskal :	Solveig Oskal :
Cizáš – samisk barnehage i Oslo	Cizáš – sámi mánáidgárdi Oslos
Solveig Kristine Oskal	Solveig Kristine Oskal
( Foto : Tom Finbraaten )	( Govva : Tom Finbraaten )
Solveig Kristine Oskal er født 1966 , oppvokst i Kautokeino .	Solveig Kristine Oskal lea riegádan 1966 , bajásšaddan Guovdageainnus .
Hun er utdannet førskolelærer ved Samisk høgskole og har videreutdanning i pedagogisk veiledning og 2. avdeling spesialpedagogikk ved Høgskolen i Akershus .	Sus lea ovdaskuvlaoahppu Sámi allaskuvllas , ja lea viidásat oahppu pedagogalaš bagadallamis ja 2. ossodat erenoamášpedagogihkka Akershusa allaskuvllas .
Hun begynte som styrer i samisk barnehage Cizáš i august 1995 og jobbet der fram til august 2002 .	Son álggii jođiheaddjin Cizáš mánáidgárdái 1995 borgemánus ja lea doppe bargan gitta 2002 borgemánnui .
I dag jobber Solveig Oskal som spesialpedagog i Skedsmo kommune i Akershus .	Dál Solveig Oskal bargá erenoamášoahpaheaddjin Skedsmo gielddas Akershusas .
Cizáš – sámi mánáidgárdi , samisk barnehage ble opprettet etter initiativ av samisk foreldregruppe med tilknytting til Oslo sámiid searvi i 1986 .	Cizáš – sámi mánáidgárdi , álggahuvvui 1986:s maŋŋá go vánhemat geain lea gullevašvuohta Oslo sámiid searvái , válde initiatiiva dasa .
Barnehagen har hele tiden vært kommunal og drives av Oslo kommune .	Mánáidgárdi lea álohii leamaš gieldda hálddus ja Oslo gielda jođiha dan .
Cizáš – som betyr spurv , var den gang en en-avdelingsbarnehage .	Cizáš lei álggos ovtta-ossodagat mánáidgárdi .
Barnehagen ble åpnet i februar 1986 med beliggenhet i Finnmarksgata 40 , som den første og eneste samiskspråklige barnehage i Oslo .	Cizáš rahppui 1986 guovvamánu Finnmarksgata 40:s , vuosttaš ja áidna sámegielat mánáidgárdi Oslos .
Stenging og flytting	Gidden ja fárren
Gleden med samisk barnehage ble imidlertid kortvarig , da det viste seg at lokalene i Finnmarksgata 40 ikke tilfredsstilte kravene til Arbeidstilsynet , og barnehagen ble anmodet om å stenge .	Illu dainna ođđa mánáidgárddiin lei hui oanehaš , go čájehuvvui ahte lanjat Finnmarksgata 40:s eai duhtadan Bargobearráigeahču gáibádusaid , ja sii ávžžuhedje giddet dan .
Dette ble en meget vanskelig periode for barnehagen .	Dat buvttii mánáidgárddi hui váttes dillái .
Kommunen hadde ikke egnede lokaler som barnehagen kunne flytte til .	Gielddas eai lean dohkálaš lanjat gosa de sáhtii fárrehit mánáidgárddi .
I en periode så det svært mørkt ut for barnehagens eksistens , fordi det i ettertid ville bli en lang prosess å gjenetablere barnehagen .	Ovtta gaskka orui hui moalkái ceavzá go mánáidgárdi obanassiige , dainna go livččii šaddat hirbmat proseassa maŋŋá ođđasit álggahit mánáidgárddi .
Husmødrenes barnehage , som den gang holdt til i Finnmarksgata 27 , drev en toavdelings barnehage som skulle avvikles .	« Husmødrenes barnehage » ( Dálueamidiid mánáidgárdi ) , geain lei mánáidgárdi Finnmarksgata 27:s , lei guovttiossodagat mánáidgárdi mii galggai loahpahuvvot .
Dette ble barnehagens redning .	Dát gájui sámi mánáidgárddi álggaheami .
Cizáš samisk barnehage fikk dermed tilbud om å overta lokalene .	Cizáš mánáidgárdi oaččui de fálaldaga váldit badjelasas dieid lanjaid .
Både foreldre og personalet var fornøyde med tilbudet , selv om lokalene var slitt og trengte full renovering .	Sihke vánhemat ja bargit ledje duhtavaččat fálaldagain , vaikko lanjat ledje nohkan ja doppe dárbbašuvvui divvun .
På det tidspunktet var det ikke avsatt midler til oppussing , men barnehagen kunne likevel ta lokalene i bruk .	Dan áigodagas eai lean várrejuvvon ruđat divodeapmái , muhto goit sáhtiimet váldit mánáidgárddi atnui .
I august 1989 kunne barnehagen flytte inn i lokalene , der den fortsatt holder til den dag i dag .	Ja borgemánus 1989 sáhtii de mánáidgárdi fárret ođđa lanjaide , doppe gos lea ain dál .
Selv om Cizáš hadde fått nye lokaler som tilfredsstilte kravene , hadde barnehagen fortsatt mange og store utfordringer .	Vaikko vel Cizáš lei ođđa viesus mii devddii gáibádusaid , de ledje ain mánáidgárddis ollu ja stuorra hástalusat .
Blant annet var det vanskelig å få tak i samiskspråklige førskolelærere .	Okta dain lei váttisvuohta oažžut sámegielat ovdaskuvlaoahpaheddjiid .
Da barnehagen ble åpnet , ble det utarbeidet retningslinjer for barnehagen .	Go mánáidgárdi rahppui , ráhkadedje maid njuolggadusaid dasa .
Disse skulle være forpliktende for forholdet mellom kommunen og samarbeidsutvalget .	Njuolggadusat galge geatnegahttit Oslo gieldda ja ovttasbargolávdegotti oktavuođaid .
I tillegg hadde Oslo sámiid searvi en representant i styret .	Lassin dasa lei Oslo sámiid searvvis lahttu stivrras .
Dette var nok mer nødvendig og aktuelt i starten , barnehagen ble ikke møtt med stor sympati og velvillighet fra kommunens side .	Álggadettiin lei dasa eanet dárbu ja lei áigeguovdil , go Oslo gielddas ii lean nu ollu miehtemiella ja buorredáhtolašvuohta mánáidgárdái .
Bl.a. var barnehagen truet av nedlegging årlig , og / eller av å fylles med norstalende barn , samtidig som barn fra andre bydeler ikke skulle gis plass .	Ovdamearkka dihte áitojuvvui mánáidgárdi heaittihuvvot jahkásaččat , dahje / ja deavdit sajiid dárogielat mánáiguin , seammás go mánát eará osiin gávpogis eai galgan oažžut saji .
Heldigvis har jo dette endret seg , også takket være nye mennesker i administrasjonen med større innsikt og forståelse .	Lihkkus dát lea rievdan , danin go leat boahtán ođđa olbmot hálddahussii geain lea eanet oahppu ja áddejupmi .
Etter hvert lyktes det for barnehagen å få tak i en samisktalende førskolelærer , Haldis Balto fra Karasjok .	Loahpa loahpas meinnestuvai bidjat virgái sámegielat ovdaskuvlaoahpaheaddji , kárášjohkalačča Haldis Balto .
Hun jobbet som styrer i tre år .	Son barggai jođiheaddjin golbma jagi .
Haldis var en dyktig førskolelærer , og hun la mye arbeid i å etablere et rikt samisk miljø , for å styrke barnas språk og kultur .	Haldis lei čeahpes ovdaskuvlaoahpaheaddji , ja son bijai ollu návccaid ásahit ealli sámi birrasa , nannen dihte mánáid giela ja kultuvrra .
Da hun sluttet , sto barnehagen igjen uten førskolelærer .	Go son heittii , lei fas mánáidgárdi ovdaskuvllaoahpaheaddji haga .
Kommunen hadde midlertidige løsninger i påvente av en samisk førskolelærer .	Gielddas ledje gaskaboddosaš čovdosat fáhten dihte fas sámi ovdaskuvlaoahpaheaddji .
I 1995 ble det fra kommunens side vedtatt at lokalene skulle renoveres og påbygges med ytterligere to avdelinger , med tilknytning til Bellevue gård , som var barnehagen ved siden av Cizáš .	1995:s mearriduvvui gieldda bealis ahte galge divodišgoahtit lanjaid ja hukset vel guokte ossodaga , Bellevue Gård mánáidgárddi oktavuhtii , mii lei Cizáža bálddas .
Totalt skulle Bellevue gård bestå av seks avdelinger .	Oktiibuot galge de Bellevue Gårdas leat guhtta ossodaga .
Samisk barnehage skulle dele lokaler med to av avdelingene , men med egen atskilt avdeling .	Sámi mánáidgárdi galggai de juohkit lanjaid guvttiin ossodagain , muhto galggai leat sierra ossodahkan .
I samme periode begynte jeg som styrer i Cizáš .	Dien áigodagas de álgen mun jođiheaddjin Cizážii .
I renoveringsperioden flyttet Cizáš inn til Bellevue gård og delte lokalene med en annen avdeling .	Divodanáigodagas fárrii de Cizáš Bellevue gårdii ja mii juogadeimmet lanjaid eará ossodagain .
I byggefasen ble det vedtatt inntaksstopp med et begrenset tilbud for fem barn .	Huksenáiggis lei mearriduvvon ahte eat váldde mánáid sisa ja šattai gáržžiduvvon fálaldat dušše viđa mánnái .
Foreldre som hadde søkt barnehageplass i den samiske barnehagen fikk i byggeperioden tilbud i andre barnehager , noe jeg antar stilte foreldrene i en vanskelig situasjon .	Vánhemat geat ledje ohcan mánáidgárdesaji sámi mánáidgárdái ožžo huksenáiggis fálaldaga eará mánáidgárddiide , juoga mii dagahii sin váttes dillái .
I februar 1996 kunne barnehagen endelig flytte tilbake til de nyoppussede lokalene .	Guovvamánu 1996 sáhtiimet viimmat de fárret ruovttuluotta ođđa ásodahkii .
I oktober 1997 fikk Cizáš egen uteplass med flott naturareal .	Ja golggotmánus jagi maŋŋá oaččui Cizáš sierra olgobáikki mas lei hui buorre luondduguovlu .
Det ble en egen samisk oase midt i sentrum av Oslo !	Šattai sierra sámi oásan guovdu Oslo gávpoga !
Barnehagen gikk inn i en ny utviklingsfase med nyoppussede lokaler , uteareal og personalsituasjonen stabiliserte seg .	Mánáidgárddis šattai fas ođđa ovdánahttináigi divvojuvvon lanjain , olgobáiki ja bargiid dilli maid njuolggai .
Det som fortsatt skapte usikkerhet for videre drift av Cizáš , var barneantallet som var ustabilt og varierte fra år til år .	Dat mii ain buvttii eahpesihkarvuođa Cizáža viidásat doibmii , lei mánáidlohku mii lei molsašuddi ja rievddai jagis jahkái .
Barnehagen hadde imidlertid en positiv og engasjert foreldregruppe , der foreldrene og personalet dro lasset sammen .	Lihkus lei mánáidgárddis positiiva ja áŋgiris vánhenjoavku , ja vánhemat ja bargit barge seammá ulbmiliid ektui .
Julefeiring i Cizáš .	Juovlaávvudeapmi Cizáš mánáidgárddis .
( Foto : Solveig Oskal )	( Govva : Solveig Oskal )
Bare for Oslo	Dušše Oslo várás
Tilbudet i den samiske barnehagen var primært for samiske barn i Oslo kommune .	Fálaldat sámi mánáidgárddis lei vuosttamužžan sámi mánáide Oslo gielddas .
De som bodde utenbys kunne søke , men måtte da betale utenbys takst , som var svært høy .	Sii geat orro olggobealde gávpoga sáhtte ohcat , muhto fertejedje de máksit olggobealde gávpot hatti , mii lei hui allat .
Vi hadde mange henvendelser fra foreldre som bodde i nabokommunene , men som oftest måtte de takke nei på grunn av prisen .	Ledje hui ollu vánhemat ránnjágielddain geat válde oktavuođa , muhto dávjá fertejedje cealkit ahte eai goitge váldde saji , hatti geažil .
Dette ble tatt opp i kommunen , men det var vanskelig å få endret praksisen .	Vaikko ságasteimmet gielddain dieid váttisvuođaid birra , de lei váttis rievdadit dábiid .
Problemet var å inngå en avtale med kommunen der barnet bodde , slik at deres hjemkommune betalte det overskytende beløpet som Oslo kommune hadde i driftsutgifter pr. barnehageplass .	Váttisvuohta lei soabadit gielddain gos mánná orui , nu ahte sin ruovttugielda sáhtii máksit lassigoluid mii Oslos lei juohke mánáidgárdesajis . Go ledjen jođiheaddji Cizážis , loktejin dien ášši máŋgii .
Da jeg var styrer i Cizáš , tok jeg opp denne saken ved flere anledninger .	Ságastin ášši birra mottiin sámediggeáirasiin , muhto ii dat ge buktán makkárge čovdosa .
Flesteparten av barna hadde foreldre der minst en var fra enten Karasjok , Kautokeino , Porsanger eller Tana .	Eanaš mánáin ledje vánhemat gos nubbi lei Kárášjogas , Guovdageainnus , Porsáŋggus dahje Deanus eret .
Vi hadde også foreldre som hadde vokst opp sørpå , med samisk bakgrunn .	Mis ledje maid vánhemat geat ledje bajásšaddan máddin , geain lei sámi duogáš .
De søkte barnehageplass i den samiske barnehagen for at deres barn skulle lære samisk og om samisk kultur .	Sii ohce mánáidgárdesaji sámi mánáidgárdái nu ahte sin mánná galggai oahppat sámegiela ja sámi kultuvrra birra .
Barnehagen kunne betraktes som en identitetsskapende arena for de foreldrene som valgte å søke inn sine barn på samisk avdeling .	Mánáidgárddi sáhtii bálddastahttit identitehtadahkki birrasiin vánhemiidda geat válljejedje ohcat mánáideaset sámi ossodahkii .
7. desember 1996 kunne barnehagen feire 10 års jubileum , noe som ble gjort med brask og bram .	Juovlamánu 7. beaivve 1996 sáhtii de mánáidgárdi ávvudit 10-jagi doalu , juoga maid duođaid dagaimet .
Vi fikk en uforglemmelig dag , med barn , foreldrene og personalet som hadde stått på i lang tid for at dagen skulle bli minnerik .	Oaččuimet beaivvi maid eat sáhte vajálduhttit , ovttas mánáiguin , vánhemiiguin ja bargiiguin geat ledje bargan guhkit áiggi vai beaivi galggai šaddat buohkaide buorre muitun .
Dagen ble markert med servering av samisk mat , underholdning ved både barna og samiske musikere , teaterforestilling , duodjiutstilling , taler og besøk .	Beaivvi ávvudeimmet sámi biepmuin , guoimmuhemiin sihke mánáid ja sámi musihkkariid bokte , teáhterčájáhusain , duodječájáhusain , sártniiguin ja gussiiguin
Veiviser i samisk kultur	Ofelaččat sámi kultuvrras
Cizáš hadde også mange andre roller i lokalsamfunnet .	Cizážis ledje maid eará rollat lagašbirrasis .
Barnehagen fikk hyppig besøk fra andre barnehager , skoler , studenter og lærere fra høgskoler .	Mánáidgárdái bohte dávjá guossit eará mánáidgárddiin , skuvllain , studeanttain ja oahpaheaddjit allaskuvllain .
Dette var spennende og lærerikt både for barna og personalet .	Lei gelddolaš sihke mánáide ja bargiide , ja buohkat ohppe ollu .
Barna ble små veivisere for samisk kultur , noe de tydelig var stolte av .	Mánát šadde unna ofelažžan sámi kultuvrras , juoga mainna čevllohalle .
Ved en internasjonal barnehageundersøkelse foretatt av OECD i 14 ulike land , ble Cizáš valgt ut som en av to barnehager i Oslo som skulle representere kommunen i undersøkelsen .	Riikkaidgaskasaš mánáidgárdeiskosis maid OECD čađahii 14 riikkas , válljejedje Cizáža nubbin guovtti mánáidgárddis Oslos mat galggaiga ovddastit gieldda iskosis .
I den forbindelse fikk vi blant annet besøk fra Japan , Canada , Nederland , Frankrike , Danmark , Finland , for å nevne noen .	Mánáidgárdái bohte guossit earret eará Japanas , Canadas , Nederlánddas , Fránskkas , Danmárkkus ja Suomas .
Høydepunktet for barna i barnehagen var de årlige turene til Finnmark .	Jahkásaš mátkkit Finnmárkui lei stuorra illu mánáidgárdemánáide .
Da fikk de eldste barna reise sammen med personalet til et samisk kjerneområde .	Dalle besse boarrásepmosat mátkkoštit ovttas bargiiguin guovddáš sámeguvlui .
Målet med turene var at barna skulle få mulighet til å oppleve nærhet til naturen og være delaktige i et samisk miljø , hvor hovedspråket var samisk .	Mátkki ulbmil lei ahte mánát galge oažžut vejolašvuođa dovdat lagašvuođa lundui ja oasálastit sámi birrasis , gos váldogiellan lea sámegiella .
Her fikk de opplevelser i form av besøk hos reindriftsfamilie , være med til reinflokken , kjøre med reinslede , tilberede reinsdyrkjøtt , isfiske og ikke minst besøke andre samiske barnehager .	Dás ožžo vásáhusaid go gallededje boazosámiid , besse leat mielde siidii , vuodjit herggiin , bohccobierggus biepmu ráhkadit , jieŋa alde oaggut ja vel galledit eará sámi mánáidgárddiid .
Cizaš reiser hvert år på tur til Finnmark .	Cizáš mátkkošta juohke jagi Finnmárkui .
Her er vi på veg til reinflokken .	Dá mii leat jođus ealu lusa .
( Foto : Solveig Oskal )	( Govva : Solveig Oskal )
Ildsjeler	Áŋgiris olbmot
Jeg vil spesielt fremheve ildsjelene , personalet og mange av foreldrene som var engasjerte og idealistiske , de la ned mye arbeid i barnehagen .	Háliidan erenoamážit loktet muhtin áŋgiris olbmuid , bargiid ja ollu vánhemiid geat ledje hui doaimmalaččat ja idealisttat , sii bidje ollu návccaid mánáidgárdái .
Dette smittet over på barna , som fikk ta del i engasjementet og fikk en trygg tilknytting til det samiske språket og kulturen .	Mokta njoamui mánáide , geat besse oasálastit doibmii ja sii ožžo oadjebas gullevašvuođa sámegillii ja kultuvrii .
Dette har jeg stor tro på har hatt en positiv innvirkning til deres identitetsutvikling .	Jáhkán ahte dát lea váikkuhan positiivvalaččat sin identitehtaovdáneapmái .
Barnehagen hadde etterhvert utvikla et godt samarbeid med Oslo kommune .	Mánáidgárdi oaččui loahpa loahpas buori ovttasbarggu Oslo gielddain .
Her vil jeg fremheve bydelen Grünerløkka-Sofienberg , som støttet barnehagens arbeid og hadde forståelse for behovet for en samisk barnehage .	Dás háliidan loktet Grünerløkka – Sofienberg gávpotoassái , gos dorjo mánáidgárddi barggu ja sis lei áddejupmi sámi mánáidgárddi dárbui .
Sametinget har også vært en viktig støttespiller både økonomisk , i form av veiledning og årlige barnehageseminarer med faglig utvikling .	Sámediggi lea maid leamaš hui dehálaš doarjja sihke ekonomalaččat , bagadallamis ja jahkásaš mánáidgárdeseminárain mas lea fágalaš ovddideapmi .
Språklig utfordring	Gielalaš hástalusat
Samtidig vil jeg understreke at det var , og er en utfordring å arbeide konstruktivt med hensyn til å ivareta og videreutvikle samisk språk i et miljø , hvor barna har få arenaer hvor det samiske språket er i aktivt bruk .	Seammás dáhtun čalmmustahttit ahte lei , ja lea ain hástalus konstruktiivvalaččat bargat seailluhit ja ovdánahttit sámegiela birrasis , gos mánáin leat unnán arenat gos sámegiella lea ealli giella .
I barnehagen opplevde vi at barna stadig valgte norsk som lekespråk .	Vásiheimmet ahte mánát dávjjit válljejedje dárogiela stoahkangiellan .
Dermed forsvant den naturlige språkutviklingen som er viktig , og som skulle gått i takt med barnets generelle utvikling .	Dan dihte jávkkai maid máná lunddolaš giellaovdáneapmi mii lea nu dehálaš , ja mii galggai mannat oktanaga máná dábálaš ovdánemiin .
Utfordringen var å få barna til å snakke samisk , og for personalet var det viktig å velge en pedagogisk metode med fokus på barnas opplevelse og nysgjerrighet som det grunnleggende .	Hástalussan lei oažžut mánáid hállat sámegiela , ja bargiide šattai de dehálaš válljet pedagogalaš vuogi gos mánáid vásáhus ja sáhkkiivuohta lei vuođđun .
Barna skulle motiveres ved å skape engasjement og interesse for språket .	Mánát galge movttiidahttot doaimmain ja dan bokte oažžut beroštumi gillii .
Personalet brukte konsekvent samisk i alle situasjoner og jobbet med samisk eventyr , lek , sang og joik .	Bargit geavahedje aivve fal sámegiela buot oktavuođain ja barge sámi máidnasiiguin , stohkosiiguin , lávlumiin ja juoigamiin .
Vi tilberedte samisk mat både på kjøkkenet og ute i lavvoen som ofte var i bruk .	Mii dagaimet sámi borramuša sihke gievkkanis ja lávus mii lei dávjá anus .
Andre aktiviteter var duodji og besøk av samiske kulturbærere med innslag av både joik og teater .	Eará doaimmat mis ledje duodji ja go sámi kulturguoddit gallededje min ja go mii vásiheimmet sihke luođi ja teáhtera .
Andre årsaker som spilte en vesentlig rolle i forhold til valg av språk , var barnas språksituasjon hjemme , hvorvidt de kom fra et samiskspråklig hjem eller ikke .	Eará sivat mat ledje hui dehálaččat válljen dihte giela , lei mánáid gielladilli ruovttus , ja bohte go sii sámegielat ruovttuin vai eai .
For de barna som kom fra samiskspråklige hjem , var det mer naturlig å snakke samisk .	Sidjiide geat bohte sámegielat ruovttuin lei lunddolaš hállat sámegiela .
Barna som kom fra ikke-samiskspråklige hjem , valgte det språket de var vant til – norsk .	Mánát geat bohte dárogielat ruovttuin , válljejedje dan giela mii sidjiide lei lunddolaš – dárogiela .
Samtlige av barna i barnehagen snakket i tillegg norsk , og dermed valgte de det som falt seg naturligst og som alle forsto – norsk .	Buot mánát mánáidgárddis hálle lassin dárogiela , ja sii de válljejedje dan mii lea lunddolaš ja maid buohkat áddejedje – dárogiela .
Samtidig er det viktig å understreke at nesten alle som gikk ved samisk barnehage , valgte samiskundervisning ved skolestart .	Seammás lea dehálaš deattuhit ahte buohkat geat ledje sámi mánáidgárddis , válljejedje sámegieloahpahusa skuvlla álggadettiin .
Dette må understrekes som en positiv effekt av å ha en samisk barnehage .	Ferte gal dovddastit ahte leamaš positiivva bealit go leamaš sámi mánáidgárdi .
Inga Charlotte Oskal Finbraaten feirer 6-årsdagen sin i barnehagen ( Foto : Solveig Oskal )	Inga Charlotte Oskal Finbraaten ávvuda 6 jagi beaivvis mánáidgárddis ( Govva : Solveig Oskal )
Økt etterspørsel	Eanet jearru
I de senere årene har det vært økende etterspørsel etter barnehageplasser ved Cizáš , og det var behov for flere barnehageplasser .	Maŋimuš jagiid lea leamaš eambbogat geat ohcalit mánáidgárdesaji Cizážis , ja lei maid dárbu eanet mánáidgárdesajiide .
Oslo kommune har tatt det til etterretning og har utvidet tilbudet slik at det i dag er to avdelinger i Cizáš .	Oslo gielda lea váldán dan duođaš , ja lea lasihan fálaldaga nu ahte odne leat Cizážis guokte ossodaga .
Foruten å være en barnehage , ble lokalene også et samlingssted for det samiske miljøet .	Lassin leahkit mánáidgárdi , šattai vel deaivvadanbáiki sámi birrasii .
Det var et samlingspunkt for den samiske barnegruppen Miessi , språk- , duodji- , mat- og joikekurs , samt arrangementer i forbindelse med samisk nasjonaldag .	Lei deaivvadanbáiki sámi mánáidjovkui Miessi . Doppe ledje giella- , duodji- , biepmo- ja juoigankurssat , lassin doaluide sámi álbmotbeaivvi .
På grunn av manglende skriftlig dokumentasjon har det vært umulig å nevne eksakte overganger , årstall og navn .	Go eai leat leamaš čálalaš duođaštusat , ii leat leamaš vejolaš čállit áibba sihkkaris jahkemeriid ja namaid .
Dermed har jeg ikke nevnt noen ved navn utenom Haldis Balto , i fare for å glemme noen .	Danne in leat namuhan ovttage nama bokte , earet Haldis Balto , ballan dihte ahte galgen vajáldahttit soapmása .
Samtidig er det mange som skulle vært nevnt , alle de som har vært viktige bidragsytere for utviklingen av den samiske barnehagen i Oslo .	Seammás leat oallugat geaid galggašii namuhit , visot sin geat leat leamaš oasálastit sámi mánáidgárddi ovdáneamis Oslos .
Fleire artiklar frå Samisk skolehistorie 3	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 3
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 3 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 3 .
Davvi Girji 2009 .	Davvi Girji 2009 .
Edmund Johansen :	Edmund Johansen :
Ett års skolestreik for bygdeskole	Ovtta jagi skuvlastreaika giliskuvlla bealis
Fortalt til Svein Lund	Muitaluvvon Svein Lundii
Edmund Johansen , Gussanjárga / Kunes 2007 ( Foto : Basia Głowacka )	Edmund Johansen , Gussanjárga 2007 ( Foto : Basia Głowacka )
Edmund Johansen er født i 1946 og oppvokst på Kunes ( Gussanjárga ) innerst i Laksefjorden , der han fortsatt bor .	Edmund Johansen lea riegádan 1946:s ja bajásšaddan Gussanjárggas Lágesvuonas , gos ain orru .
Folkeskolen gikk han i tida 1953–60 , dels på Kunes , dels på Lebesby .	Álbmotskuvlla son váccii 1953–60 , belohahkii Gussanjárggas , belohahkii Davvesiiddas .
I 1964/65 gikk han landbruksskolen i Tana .	1964–65 son váccii eanandoalloskuvlla Deanus .
Edmund har arbeida med litt av hvert , bl.a. kjørt drosje og ambulanse , vært graver , lagersjef , regningsbud , arbeida på Statens forsøksgård i Alta og vært duodji-utøver .	Edmund lea bargan feara maid , ee. dákse- ja ambulánsavuoddjin , goaivun , rádjohoavdan , rehketdoalvun , Stáhta geahččalandálu bargin ja duojárin .
Nå driver han og kona Eli « Kunes opplevelse og handel » , som ved sida av butikk har utleierom , kafé i turistsesongen og forskjellige tilbud til turister .	Dál soai eamidiinnis Eliin jođiheaba « Kunes opplevelse og handel » , mas gávppi lassin lea gáffádat turistaáigge ja iešguđetlágan fálaldagat turisttaide .
På veg hjem etter lansering av Samisk skolehistorie 2 i Tana i august 2007 hadde forfatter og fotograf bak denne artikkelen behov for overnatting på Kunes .	Ruoktot vuojidettiin Sámi skuvlahistorjjá 2 - girjji almmuheamis Deanus 2007 borgemánus dárbbašeigga dán artihkkala čálli ja govvideaddji idjadansaji Gussanjárggas .
Vi blei tatt i mot av Edmund og kom sjølsagt til å snakke om skolehistoria .	Edmund válddii munno vuostá ja dieđusge šattaimet ságastallat skuvlahistorjjá birra .
Vi nevnte at i neste bok skal det komme en artikkel fra Kunes , men at vi skulle gjerne hatt flere .	Namuheimme ahte čuovvovaš girjjis galgá leat okta artihkal Gussanjárggas , muhto háliidivččiimet gal eanetge oažžut .
Det endte med at vi måtte komme tilbake , og da Edmund hadde lest gjennom Richard Berghs fortelling [ 1 ] . , begynte han å fortelle : – Jo , jeg hadde Richard Bergh som lærer i to år , først et år på brakkeskolen , så var han tilbake igjen noen år seinere da den nye skolen var bygd .	Maŋŋá go Edmund lei lohkan Richard Bergha muitalusa [ 1 ] , de muitališgođii : – Juo , mus lei Richard Bergh oahpaheaddjin guokte jagi , vuos jagi boares bráhkkaskuvllas , de maŋŋil jagi go ođđa skuvla lei huksejuvvon .
Men la meg begynne med starten .	Muhto divtte mat mu álgit álggus .
En underlig figur	Ártegis olmmái
– I første klasse hadde vi en underlig figur til lærer .	– Vuosttaš luohkás mis lei duođaid ártegis olmmái oahpaheaddjin .
Jeg må si at han gjorde et djupt inntrykk på oss .	Ferten dadjat ahte son duođaid darvánii min muitui .
Han kom fra Oslo , var omtrent 70 år og skulle egentlig vært pensjonert [ 2 ] .	Son bođii Oslos , lei sullii 70 jagi boaris , ja lei galgat rievtti mielde leat ealáhagas .
Alltid gikk han i sort dress , med hvit skjorte og sløyfe .	[ 2 ] Álo sus lei čáhppes readdju ja vilges báidi badjelis ja čuolmmastat čeabehis .
Vi var helt forferda over at en slik figur kunne dukke opp i ei lita samisk bygd .	Leimmet oalle suorganan ahte dákkár olmmái sáhtii ihtit unna sámi gilážii .
Da vi begynte hadde han laga 15–20 pekestokker av vier .	Dalle go álggiimet skuvlii , de son lei juo ráhkadan 15–20 čujonasa sieđggas .
De skulle ikke bare brukes til å peke på tavla med , men til å holde kustus på oss .	Dat eai galgan dušše geavahuvvot čujuhit távvalii , muhto maiddái áitinreaidun .
Når pekestokken smalt i kateteret eller en pult hendte det rett som det var at den brakk , så lageret minka i løpet av vinteren .	Go čujonas bávkkehii oahpaheaddjibeavdái dahje oahppibeavdái , de dávjá doddjui , nu ahte čujonasrádju unnui dálvvi mielde .
Vi hadde ikke lov å ha hendene under pulten .	Mis ii lean lohpi doallat gieđaid beavddi vuolde .
Vi måtte legge hendene oppå pulten og så slo læreren pekestokken i pulten rett foran fingrene , så vi kjente suset .	Fertiimet bidjat gieđaid beavddi ala , ja de oahpaheaddji časkkii čujonasain beavdái juste gieđaid ovdabeallái nu ahte dovddaimet šuva .
Men en gang var det en elev som plutselig skøyv fingrene fram idet læreren slo .	Muhto oktii muhtun oahppi fáhkkestaga hoigadii suorpmaid ovddos guvlui juste dalle go oahpaheaddji časkkii .
Gutten blei selvfølgelig helt skamslått , og da blei det slutt på dette .	Gánda dieđusge lápmašuvai , ja dalle dát vierru nogai .
Ellers var det skammekrok når vi hadde gjort noe galt , eller rettere sagt noe læreren ikke likte .	Muđui vurddii heahpanančiehka go leimmet dahkan juoidá boastut , dahje baicce dahkan juoidá masa oahpaheaddji ii liikon .
En mild mann	Šiega olmmái
– Så da vi i andre klasse fikk Richard Bergh var det en stor overgang .	– Nu ahte go mii nuppi luohkás oaččuimet Richard Bergh oahpaheaddjin , de lei stuora nuppástus .
Han var jo en mild mann , og han var bare i 20-års-alderen da han kom hit .	Son han lei šiega olmmái , ii ge lean go 20-jahkásaš dalle go bođii deikke .
Han skremte oss ikke , men klarte derimot å engasjere oss .	Son ii baldán min , muhto nagodii baicce movttiidahttit min .
Han hadde stor interesse for folkeeventyr og brukte å lese eventyr for oss .	Sus lei stuora beroštupmi álbmotmáidnasiidda ja lávii lohkat máidnasiid midjiide .
Nå syntes vi jo han også var litt underlig .	Na , min mielas lei son maid veahá ártegis olmmái .
Han kom jo fra en annen verden , og var ikke vant til slikt arbeid som alle gjorde her hos oss .	Son han bođii eará máilmmis , ii ge lean hárjánan dakkár bargguide maid buohkat barge min guovlluin .
Så var han vel litt mørkredd også .	Dasa lassin son balai seavdnjadis .
Skjult samisk	Sámegiella čihkosis
– Da jeg vokste opp snakka fremdeles de fleste på Kunes og ellers i indre Laksefjorden samisk .	– Dalle go mun šadden bajás hupme ain eatnasat Gussanjárggas ja muđui siskkit Lágesvuonas sámegiela .
Far min var samisktalende , men mor mi var fra Vesterålen og snakka bare norsk .	Mu áhčči lei sámegielat , muhto mu eadni lei Viestterállasis eret ja humai dušše dárogiela .
Derfor blei det snakka mest norsk hjemme hos oss .	Danin hubmui eanáš dárogiella min ruovttus .
Sjøl snakka jeg nok noe samisk de første åra , men på den tida jeg begynte på skolen , døde begge onklene mine , og dermed blei det ikke snakka mer samisk hjemme hos oss .	Ieš hupmen gal veahá sámegiela vuosttaš jagiid , muhto dan áiggi go álgen skuvlii , de jámiiga mu eagiguovttos ja dalle ii hubmojuvvon šat eambbo sámegiella min ruovttus .
Siden har jeg ikke snakka særlig samisk , men jeg forstår jo det aller meste .	Dan maŋŋá in leat hupman ollu sámegiela , muhto ipmirdan gal measta visot .
Blant elevene på min alder var det flere som knapt kunne noe norsk da de begynte på skolen .	Mu ahkásaš ohppiid gaskkas ledje muhtimat geat eai báljo máhttán maidege dárogillii go álge skuvlii .
Jeg ser Richard Bergh skriver at bare de eldre snakka samisk .	Oainnán ahte Richard Bergh čállá ahte dušše boares olbmot sámástedje .
Her trur jeg faktisk verken han eller andre som kom utafra oppfatta hvor mye samisk språk fortsatt var i bruk på den tida .	Jáhkán ahte son ja earát geat bohte olggobealde , eai fihtten man ollu sámegiella ain lei anus dan áiggi .
De aller fleste var jo tospråklige , og når noen utenfra kom , slo alle rett over på norsk .	Measta buohkat han ledje guovttegielagat , ja go muhtin olggobeale olmmoš bođii , de buohkat molso dárogillii .
Andre kunne derfor lett komme til å tro at folk her bare snakka norsk med hverandre hele tida .	Earát sáhtte danin álkit jurddašit ahte olbmot dáppe dušše dárostedje gaskaneaset olles áiggi .
Men siden har fornorskinga slått gjennom slik at det nå bare er eldre folk som snakker samisk her omkring , og de bruker også språket nokså lite .	Muhto dan maŋŋá lea dáruiduhttin vuoitán dan mađe ahte dál leat dušše boares olbmot geat sámástit dáid guovlluin , ja sii maid geavahit giela oalle unnán .
På skolen gikk jo alt på norsk .	Skuvllas han lei visot dárogillii .
Noen elever snakka samisk med hverandre , jeg kan ikke huske å ha hørt at noen fikk kjeft for å snakke samisk .	Muhtin oahppit sámástedje gaskaneaset , in ge muitte gullan ahte oahppit livčče soaimmahallan dan dihte go sámástedje .
Skolestreik mot nedlegging	Skuvlastreaika heaittiheami vuostá
– Etter krigen var det blitt satt opp en brakkeskole på Kunes , og det var der jeg gikk de første to åra .	– Soađi maŋŋá lei huksejuvvon bráhkkaskuvla Gussanjárgii , ja doppe mun vázzen skuvlla vuosttaš guokte jagi .
Kunes skole var en todelt skole , der småskolen og storskolen gikk annen hver dag .	Gussanjárgga skuvla lei juhkkojuvvon guovtti oassái , ja smávvaskuvla ja stuoraskuvla vázze skuvla vurrolaga juohke nuppi beaivvi .
Det var bare en lærer som hadde all undervisninga .	Lei dušše okta oahpaheaddji geas lei buot oahpaheapmi .
Etter myndighetenes planer skulle det bare være skole her fram til statsinternatet på Lebesby sto ferdig , da skulle alle ungene fra indre Laksefjorden samles der .	Eiseválddiid plánaid mielde galggai skuvla leat dáppe dušše dassážii go Davvesiidda stáhtainternáhtta lei huksejuvvon ođđasit , dalle galge buot siskkit Lágesvuona mánát čohkkejuvvot dohko .
Høsten 1955 , da jeg skulle opp i tredje klasse , var Richard Bergh reist for å begynne på lærerskolen og en ny lærer var kommet sørfra , Bjørg Haugland ( seinere Nørve ) .	Čakčat 1955 , go mun galgen álgit goalmmát luohkkái , lei Richard Bergh fárren álgin dihte oahpaheaddjiskuvlii , ja ođđa oahpaheaddji lei boahtán lulde , Bjørg Haugland ( maŋŋil náitalan Nørve ) .
Men ut på høsten var internatet på Lebesby ferdig , og lærer og elever skulle overføres dit .	Muhto čavčča mielde gárvánii Davvesiidda internáhta , ja oahpaheaddji ja oahppit galge sirdojuvvot dohko .
Læreren dro , men elevene blei ikke med , for foreldrene nekta å sende dem og gikk til skolestreik .	Oahpaheaddji vulggii , muhto oahppit eai mannan fárrui , go váhnemat biehttaledje ja manne skuvlastreikii .
Streiken varte ut skoleåret .	Streaika bisttii gitta skuvlajagi lohppii .
Da hadde kommunen vedtatt å bygge ny skole på Kunes , og foreldra gikk med på å sende ungene til Lebesby inntil den nye skolen var bygd .	Dalle lei suohkan mearridan hukset ođđa skuvlla Gussanjárgii , ja váhnemat ledje mieđihan sáddet mánáid Davvesiidii dassái go ođđa skuvla lei huksejuvvon .
Foreldrene våre blei dømt til bøter på grunn av skolestreiken , men bøtene blei visst aldri krevd inn .	Min váhnemat dubmejuvvojedje máksit sáhkuid skuvlastreaikka dihte , muhto sáhkut eai dáidán goassige berrojuvvot .
Det blei ikke organisert noen form for undervisning for oss det året skolestreiken varte .	Dan jagi go skuvlastreaika bisttii , de midjiide ii lágiduvvon makkárge oahpaheapmi .
Vi var med foreldrene og jobba , de eldste var med på fiske og alle hjalp til med husdyra , frakta ved og vann og var i det hele tatt med på all slags arbeid .	Barggaimet ovttas váhnemiiguin , boarrásepmosat ledje guollebivddus ja buohkat veahkehedje šibihiiguin , fievrridedje muoraid ja čázi ja serve obalohkái buotlágan bargguide .
Det året vi ikke gikk på skolen , lærte vi nok ekstra mye hjemme og måtte ta mer ansvar enn når vi var på skolen i perioder .	Dan jagi go eat lean skuvllas , oahpaimet gal erenoamáš ollu ruovttus ja fertiimet váldit eambbo ovddasvástádusa go dalle go leimmet skuvllas gaskkohagaid .
Med livet som innsats	Heaggavárálaš mátki
– Da streiken var over måtte vi likevel reise til Lebesby .	– Streaikka maŋŋá fertiimet dattetge mannat Davvesiidii .
Det var ei hard tid på mange måter .	Dat lei garra áigi máŋgga láhkai .
Lebesby kirkested var norskdominert , på alle andre steder i indre Laksefjorden bodde det mest samer , og vi følte at både lærerne og elevene fra Lebesby så ned på « finnungan fra fjorden » , vi fikk et klart inntrykk av at vi var noe lavere i samfunnet enn de norske .	Davvesiidda girkobáikkis hálddašedje dážat , go fas buot eará báikkiin siskkit Lágesvuonas orro eanaš sámit , ja mii dovddaimet ahte Davvesiiddas sihke oahpaheaddjit ja oahppit badjelgehčče sámečivggaid vuonain ; oaččuimet ipmárdusa ahte mii leimmet vuolit dásis servodagas go dážat .
Det var ikke helårsveg rundt Laksefjorden i den tida , så på vinteren måtte vi fraktes med båt .	Dán áigge ii lean ollesjagigeaidnu Lágesvuona birra , ja dálvet fertejedje fievrridit min fatnasiin .
Men innerst fryser fjorden til på vinteren , så lokalbåten som skulle frakte oss til skolen kunne ikke gå inn til Kunes .	Muhto siskkimus osiin vuotna galbmo dálvet ja báikkálašfanas ii sáhttán mannat Gussanjárgii .
Iskanten kunne gå inntil 5 km utover fjorden , og da måtte foreldra kjøre oss ut dit med hest og slede .	Jiekŋarávda sáhtii leat gitta 5 km vuonas olggos ja dalle fertejedje váhnemat vuodjit min dohko heasttain ja reagain .
Så måtte vi vente der ved iskanten til båten kom , og den kunne være både 1 og 2 timer forsinka .	Ovdal go olliimet Davvesiidii dagai fanas mohki maiddái eará báikkiin , nu ahte mátki sáhtii ádjánit máŋga diimmu .
Men lokalbåten kunne ikke gå helt inn til isen , så vi måtte i robåt ut til lokalen .	Iige das doarvái , dasa lassin lei Davvesiiddas nu coagis ahte báikkálašfanas ii sáhttán mannat gitta gáddái .
På vegen til Lebesby var det flere andre anløp , så det kunne ta mange timer før vi var framme .	Fertiimet fas unnit fatnasii . Dasa min loktejedje borjasiin maid luite báikkálašfatnasis vinššain .
Og ikke nok med det , på Lebesby var det så grunt at lokalbåten ikke kunne gå helt inn til land .	Muhto go ledje alla bárut ii lean álo nu álki deaivat , ja balaimet gártat merrii dahje cikcasit fatnasiid gaskii .
Vi måtte igjen over i en mindre båt , en pram .	Dat lei duođaid heaggavárálaš skuvlamátki .
Da blei vi lasta over i et seil som blei fira ned fra lokalen med vinsj .	Mielahis garra sirdašuvvan
Men når det var mye sjø var det ikke alltid lett å treffe , og fare for å havne i sjøen eller bli klemt mellom lokalen og prammen .	– Mii geat bođiimet Gussanjárgga skuvlabiirres , ja geat leimmet massán measta olles skuvlajagi , biddjojuvvuimet njuolga dan luohkkái masa mii rievtti mielde gulaimetge .
Det var virkelig en skoleveg med livet som innsats .	Eat ožžon makkárge veahki duohpat dan maid leimmet massán .
Sjøl blei jeg plassert i en fjerdeklasse , der de aller fleste hadde gått normal tredjeklasse .	Ieš biddjojuvvojin njealját luohkkái , gos measta buohkat ledje vázzán dábálaš goalmmát luohká .
Mange av oss hadde i tillegg lese- og skrivevansker og / eller språkvansker .	Máŋgasis mis ledje dasa lassin lohkan- ja čállinváttisvuođat ja/dahje giellaváttisvuođat .
Det blei en hard kamp for å bli flytta opp etter et år og slippe å gå om igjen .	Šattai garra bargu beassat bajás maŋit jagi , vai eat livčče dárbbašan vázzit seammá ceahki vel oktii .
Det var ikke alle som greide det .	Eai buohkat nagodan dan .
På internatet var det trangt , vi bodde inntil fem på rommet .	Internáhtas lei gárži , sáhtiimet leat juobe viđas ovtta lanjas .
Det var en knallhard disiplin , der alt skulle gå etter klokka .	Lei hui garra disipliidna , visot galggai mannat diimmu mielde .
Maten var ofte dårlig , særlig på våren kunne det være surt kjøtt som ikke var etende .	Borramuš lei dávjá heittot , erenoamážit giđđat sáhtii biergu leat nu goston ahte ii lean borahahtti .
Det er ikke tvil om at det forsvant mat fra internatet som var kjøpt inn til oss , men som vi ikke fikk .	Ii leat eahpádus dan ektui ahte internáhtas jávkkai borramuš mii lei ostojuvvon midjiide , muhto maid mii eat ožžon .
Det hendte vi lurte oss inn i matlageret , der kunne vi se god mat som aldri kom på bordet til oss .	Muhtumin njágaimet borramušrádjui , doppe oinniimet buriid borramušaid mat eai goassege boahtán min beavddi ala .
Det var streng rasjonering på pålegget , vi fikk bare to halve brødskiver med pålegg , skulle vi spise mer var det bare brød med margarin .	Láibesuvli lei garrasit rašonerejuvvon , oaččuimet dušše guokte bealle láibevajahasa suvlliin , jus áigguimet borrat eambbo , de lei dušše láibi margariinnain .
Om noen hadde gjort noe galt var det vanlig med kollektiv straff , vi kunne f.eks. bli nekta middag eller kveldsmat .	Jus muhtin oahppi lei dahkan juoga boastut , de lei dábálaš ahte šattai oktasaš ráŋggáštupmi , omd. sáhtte biehttalit mis veaigemállása dahje eahkesborramuša .
Opprør mot hjemreisenekt	Stuibmi ruoktotmannangildosa vuostá
– Skolestreiken var en bitter kamp og motsetningene skarpe lenge etterpå .	– Skuvlastreaika lei bahča riidu ja vuostálašvuođat ledje bastilat guhká dan maŋŋá .
Vi ungene som hadde vært i streik hadde et spent forhold både til lærere og internatpersonalet , til elevene fra Lebesby og til lokalbefolkninga der .	Mis mánáin geat leimmet streiken , ledje gealdašuvvan gaskavuođat sihke oahpaheddjiide , internáhttabargiide ja ohppiide geat ledje Davvesiiddas eret , ja maiddái báikkálaš olbmuide doppe .
Motsetningene hang delvis sammen med at de fleste ungene på internatet var samiske , mens de fleste som bodde på kirkestedet var norske , eller regna seg som norske .	Vuostálasvuođat ledje belohahkii čadnon dasa ahte eanaš mánát internáhtas ledje sámit , go fas eatnasat girkobáikkis ledje dážat dahje geat oidne iežaset dážan .
De norske hadde lettere for å klare seg i en skole der alt bygde på norsk språk og kultur .	Dážat birgejedje álkibut skuvllas gos visot lei huksejuvvon dárogiela ja dáža kultuvrra ala .
Vi hadde også inntrykk av at elevene som bodde i bygda , kunne tillate seg mer enn oss .	Mis lei maiddái ipmárdus ahte gili oahppit sáhtte dahkat eambbo go maid mii sáhtiimet .
Lærerne slo ikke så mye ned på elevene som hadde foreldre i bygda .	Oahpaheaddjit eai ráŋggáštan nu garrasit daid ohppiid geain ledje váhnemat gilis .
Det virka som vi Kunes-ungene skulle straffes for streiken .	Orui leame nu ahte Gussanjárgga mánát galge ráŋggáštuvvot streaikka dihtii .
Vi fikk ikke reise hjem hver helg , det var ledelsen på internatet som bestemte når vi fikk dra .	Mii eat beassan mannat ruoktot juohke vahkkoloahpa , ledje internáhta jođiheaddjit geat mearridedje goas beasaimet mannat .
En gang hadde de lova at vi skulle få reise hjem i helga , men da helga kom , fikk vi likevel ikke dra .	Oktii ledje lohpidan ahte galggaimet beassat mannat ruoktot . Muhto go vahkoloahppa bođii , de eat beassan dattetge vuolgit .
Da sa de at vi skulle få reise hjem neste helg i steden .	Lohke , ahte dan sadjái galggaimet beassat mannat maŋit vahkkoloahpa .
Vi sa at vi ikke trudde på dem .	Logaimet ahte eat jáhkkán sidjiide .
Da kjøpte de billetter til lokalbåten og delte dem ut midt i uka .	Dalle sii oste bileahtaid báikkálašfatnasii ja juhke daid midjiide gasku vahku .
Men da helga kom sa de at vi likevel ikke fikk reise og ville samle billettene inn igjen .	Muhto go vahkkoloahppa bođii , de dadje vuot ahte eat liikkáge beassan vuolgit , ja áigo čoaggit bileahtaid ruovttoluotta .
Men da blei det skikkelig opprør .	Muhto dalle šattai albma stuibmi .
Vi nekta å levere fra oss billettene .	Biehttaleimmet máhcaheames bileahtaid .
Så henta de kristendomslæreren som begynte å preke religion og moral til oss , om at vi måtte være lydige mot de foresatte osv. .	Dalle sii vižže risttalašvuođaoahpaheaddji guhte sárdnidišgođii oskku ja morála birra midjiide , ahte galggaimet jeagadit fuolaheddjiid jna. .
Men det skulle de ikke ha gjort , for jeg kunne de ti bud på fingerspissene og sa at de hadde sjøl brutt budet om å ikke lyve .	Muhto dan eai livčče galgan dahkat , dasgo mun máhtten buot logi báhkkoma bajil , ja lohken ahte sii ledje ieža rihkkon dan báhkkoma mas daddjo ahte ii galgga gielistit .
Jeg sprang på kristendomslæreren og slo henne med kofferten , tvang henne til å be om unnskyldning .	Njuikejin risttalašvuođaoahpaheaddji ala , časken su koaffariin ja bággejin su bivdit ándagassii .
I mellomtida hadde vi fått gitt beskjed hjem , så foreldrene kom og henta oss .	Ovdalaš leimmet nagodan sáddet dieđu ruovttuide , ja váhnemat bohte viežžat min .
Lærerne forsto vel kanskje da at de hadde gått for langt .	Oahpaheaddjit orro leame ipmirdan ahte ledje mannan beare guhkás .
Det jeg hadde gjort fikk i alle fall ingen konsekvenser for meg etterpå .	Dat maid mun ledjen dahkan ii goit dagahan makkárge čuovvumušaid munnje .
Det blei ikke snakka mer om det .	Ii hubmon eambbo dan birra .
Erfaringene fra Lebesby internat gjorde at mange av oss blei svært mistenksomme og fikk en inngrodd mistillit til alle autoriteter .	Vásáhusat Davvesiidda internáhtas dahke ahte máŋgasat mis šadde hui eahpideaddjit , ja badjánii bistevaš eahpeluohttámuš buot eiseválddiide .
Vi var i konstant opposisjon , samtidig holdt vi ungene sammen , det hendte aldri at vi tysta på hverandre .	Leimmet jámma opposišuvnnas , seammás mii mánát doarjjuimet guđet guimmiideamet , ii goassege dáhpáhuvvan ahte livččiimet šláttardan .
Man kan sjølsagt spørre hvorfor ikke foreldra reagerte mer på måten vi blei behandla på .	Sáhttá dieđusge jearrat manne váhnemat eai reageren eambbo dan vuogi vuostá maid mii vásiheimmet .
Jeg tror det er to grunner til det .	Jáhkán dasa leat guokte siva .
For det første hadde de sjøl i barndommen blitt kua på internatskole , de var redde for å sette seg opp mot øvrigheta .	Vuosttažettiin ledje ieža sordojuvvon mánnávuođas internáhttaskuvllas , sii balle vuostálastimis eiseválddiid .
For det andre fortalte vi ikke alt hjemme .	Nubbin sivvan lei , ahte eat muitalan visot ruovttus .
Når vi endelig kom hjem , la vi skolen bak oss og ville tenke minst mulig på den i den perioden vi var hjemme .	Go viimmat bođiimet ruoktot , de guđiimet skuvlla maŋábeallái , ja háliideimmet jurddašit dan birra nu unnán go vejolaš dan áiggi go leimmet ruovttus .
Tilbake til Kunes	Ruovttoluotta Gussanjárgii
– Etter to år på Lebesby kunne vi begynne på den nybygde Kunes skole , der vi igjen fikk Richard Bergh som lærer .	– Maŋŋil dan guokte jagi , maid leimmet Davvesiiddas , beasaimet álgit ođđa , aiddo huksejuvvon Gussanjárgga skuvlii , ja doppe oaččuimet fas Richard Bergh oahpaheaddjin .
Han var flink til å få tak i utstyr til skolen , slik at vi hadde mange interessante læremidler som man ikke hadde i den tida på mange andre skoler , slik som på Lebesby .	Son lei čeahppi háhkat veahkkeneavvuid skuvlii , nu ahte mis ledje ollu miellagiddevaš oahpponeavvut , mat dan áiggi eai gal máŋgga eará skuvllas gávdnon .
Jeg husker blant annet at vi hadde lysbildeframviser for filmstrips .	Muittán ee. ahte mis lei čuovgagovaid čájehanmašiidna .
I artikkelen sin skryter han av hvor fint det var å ha grupperom .	Artihkkalis rábmo Richard Bergh man buorre dat lei , go mis lei joavkolatnja .
Her må jeg skyte inn at det ikke var alle som opplevde det som noen fordel .	Dasa ferten gal lasihastit ahte eai buohkat vásihan dan ovdamunnin .
Sjøl hadde jeg lese- og skrivevansker og blei ofte satt på grupperommet for å arbeide aleine .	Alddán mus ledje lohkan- ja čállinváttisvuođat , ja dávjá bijai mu dan joavkolatnjii bargat okto .
Det følte jeg ikke som noen hjelp , heller som om jeg satt der på utstilling .	Dan in dovdan veahkkin , baicce nu ahte čohkkájin doppe čájáhusas .
Jeg husker ei hending fra 6. klasse , da vi var tilbake på Kunes .	Muittán ovtta dáhpáhusa go leimmet 6. luohkás , ja leimmet juo ruovttoluotta Gussanjárggas .
Skiforbundet hadde da funnet ut at de skulle gjøre en innsats for elevenes fysiske fostring og sendte skiinstruktører rundt til skolene .	Čuoiganlihttu ( Skiforbundet ) lei dalle gávnnahan ahte sii galget nannet ohppiid fysalaš hárjehallama , ja sáddejedje čuoiganbagadalliid skuvllaide miehtá riikka .
Vi skulle derfor ha skidag hele dagen .	Danin mis galggai leat čuoiganbeaivi olles beaivvi .
Etter en time med teori om morgenen dro vi i « Tyskebakken » .	Álggos iđđedis mis lei diibmu teoriija ja de manaimet « Duiskkaluohkái » .
Nabogutten , som var 6 år og ennå ikke hadde begynt på skolen , ville også være med på moroa .	Ránnjágánda , gii lei guhtta jagi boaris , ja ii lean vel álgán skuvlii , háliidii maid searvat dán fearánii .
Han stilte opp med gummistøvler og faren sine ski , og la avgårde før oss .	Son bođii gummestevveliiguin ja áhčis sabehiiguin ja čierastii ovdal min .
Instruktøren skulle egentlig renne først for å vise oss , men 6-åringen kom henne i forkjøpet .	Bagadalli galggai rievtti mielde čierastit vuosttažin čájehan dihte midjiide , muhto 6-jahkásaš gearggai ovdal su .
Han rant ned hele bakken – og holdt seg på beina .	Son čierastii olles luohká vulos – ja bisui čuoččut .
Deretter kom instruktøren , men ho var jo ikke kjent med bakken , og ramla og slo seg halvt i hjel .	Su maŋŋá čierastii dasto bagadalli , muhto son ii dovdan luohká ja ravggai ja roasmmohuvai beallejámasin .
Da pakka ho sammen og sa at ho hadde ingen ting her å gjøre når 6-åringene var bedre enn henne på ski .	Dalle son páhkkii diŋggaidis ja logai ahte sus ii lean mihkkege dáppe dahkamušaid go 6-jahkásaččatge ledje čeahpit čuoigat go son .
En annen idrett som vi dreiv mye med var å slå ball , det er en gammel skikk i sjøsamiske områder .	Eará faláštallan mainna hommáimet lei spáppačaskin , dat lea boares vierru mearrasámi guovlluin .
Og så vippa vi pinne .	Ja de mii gilpiimet .
Det utvikla vi til ganske kompliserte øvinger .	Dasa mii hutkkaimet oalle mohkkás vugiid ja njuolggadusaid .
Julen 1959 .	1959 juovllat .
Fra oppførelsen av skuespillet " Josef og hans brødre " .	Čájálmasas " Jovsset ja su vieljat " .
Edmund Johansen hadde den krevende rollen som Josef .	Edmund Johansenis lei gáibideaddji rolla Jovssehin .
Han tyder drømmen til farao ( Oddbjørn Karlsen ) mens Arne Johansen og Inge Henriksen er vakter .	Son dulko farao ( Oddbjørn Karlsen ) nieguid , ja Arne Johansen ja Inge Henriksen leaba vávttat .
( Foto : Richard Bergh )	( Govva : Richard Bergh )
Kompensere for lesevansker	Lohkanváttisvuođaid buhttet
– Jeg hadde store lese- og skrivevansker , og klarte aldri å skrive rett .	– Mus ledje stuora lohkan- ja čállinváttisvuođat , inge goassege nagodan čállit riekta .
Og lærerne ga aldri opp å kritisere alle feila mine .	Ja oahpaheaddjit eai goassege vuollánan láitimis buot mu meattáhusaid .
Det var ikke bare i norskfaget , når vi hadde lese- og skrivestykker i regning så retta de norsken min der og , og glømte reint bort at regninga var hovedsaka .	Dat ii lean dušše dárogielfágas ; go mis ledje lohkan- ja čállinbihtát rehkenastimis , de sii divvo mu dárogiela doppe maid , ja vajálduhtte ahte rehkenastin han galggai leat váldoášši .
Slik følte jeg at jeg hadde bare ett fag på skolen – norsk .	Nie dovden , ahte mus lei dušše okta fága skuvllas – dárogiella .
Jeg blei så utkjørt av dette stadige gnålet på feila mine at jeg liksom låste meg , slapp ingen inn .	Váiben nu daid bissovaš cuoigumiidda mu meattáhusaid birra , ahte mahkáš lohkkadin iežan , in luoitán ovttage sisa .
Jeg forsøkte da å kompensere for dette og finne metoder for å hevde meg .	Geahččalin dalle buhttet dan ja gávdnat vugiid mo sáhtášin čájehit ahte birgen bures .
Jeg lærte mye utenat , og jeg hørte mye på radio .	Ohppen ollu bajil , ja guldalin ollu radio .
Der fulgte jeg med på alle programmer om vitenskap og teknisk utvikling .	Das čuvvon mielde buot prográmmaid mat muitaledje diehtaga ja teknihkalaš ovdáneami birra .
Derfor visste jeg mye som læreren ikke visste .	Danin dihten ollu maid oahpaheaddji ii diehtán .
Så spurte jeg på skolen om dette og fikk lærerne til å forklare .	De jerren skuvllas dan birra ja ožžon oahpaheaddji čilget .
Når de hadde forklart så godt de kunne , kunne jeg si at nei det stemmer ikke , for siste forsking viser at ... .	Go son lei čilgen nu bures go máhtii , sáhtten dadjat ahte ii fal leat nu , go maŋimus dutkan čájeha ahte ... .
Det blei jo et problem for lærerne .	Dat han šattai dieđusge čuolbman oahpaheddjiide .
Til slutt ga de opp å forklare når jeg begynte å spørre , og ba meg heller å fortelle hva jeg visste om siste nytt på området .	Loahpas vuollánedje čilget go mun jearragohten , de baicce bivde mu muitalit maid dihten maŋimus ságaid dien ja dien fáttá birra .
Slik var jeg i grunnen sjølbevisst , jeg tok styringa over mi egen læring .	Nie ledjen iešalddis iešdiđolaš go válden ieš ovddasvástádusa iežan oahppamis .
På det området var jeg vel forut for mi tid , seinere har det jo blitt mer populært at elevene sjøl skal søke kunnskap , det var ikke så vanlig i den gamle skolen .	Dien láhkái ledjen gal rievtti mielde iežan áigán ovddabealde , maŋŋil han lea šaddan eanet ahte ' eanet bivnnuhin ahte oahppit galget ieža ohcat máhtu .
Utdanning og kunnskap	Oahpahus ja máhttu
– Tross mye negative erfaringer hadde både foreldrene våre og vi elevene generelt ei positiv holdning til skole og utdanning .	– Vaikko mis ledje ollu negatiivvalaš vásáhusat , de lei sihke váhnemiin ja ohppiin oppalaččat positiiva oaidnu skuvlii ja oahpahussii .
Vi så at de som hadde utdanning kunne få en jobb der de satt på kontor , mens de uten utdanning gikk med trillebåra og sleit seg helselaus .	Oinniimet ahte sii , geain lei oahppu , sáhtte oažžut barggu mas čohkkájedje kantuvrrain , go fas oahpu haga gárttai hoiganjorriid hoigat ja rahčat ja bilidit dearvvasvuođas .
Foreldrene våre så også at det var nødvendig at vi fikk utdanning for å kunne påvirke vår egen tilværelse , ikke minst for å kunne hamle opp med ekspertene som kom sørfra og skulle bestemme alt .	Min váhnemat oidne maiddái ahte lei dárbbašlaš midjiide oažžut oahpu , vai beassat váikkuhit iežamet eallimii , iige unnimusat dan dihte vai sáhtášeimmet birget ekspearttaiguin geat bohte lulde ja galge mearridit visot .
Også den nye tida som da var på veg inn med strøm og motorer og moderne hjelpemidler gjorde at vi trengte utdanning .	Maiddái ođđa áigi mii dalle lei boahtime el-rávnnjiin , mohtoriiguin ja ođđaáigásaš veahkkeneavvuiguin dagai ahte mii dárbbašeimmet oahpu .
Vi ungene hadde ofte den innstillinga at vi ville vise at vi kunne greie det .	Mis mánáin lei dávjá dat oaidnu ahte háliidit čájehit ahte mii gal maid sáhttit birget .
Men det betyr ikke at vi var fornøyde med den utdanninga som skolen ga .	Muhto dat ii mearkkaš ahte leimmet duhtavaččat oahpuin maid skuvla attii .
Ofte hadde både læreren og lærebøkene bakgrunn i en helt annen verden .	Dávjá sihke oahpaheaddjis ja oahppogirjjiin lei duogáš áibbas eará máilmmis .
Vi mangla rett og slett referanser i hverdagen i forhold til det som sto i boka , om tog og fly og slikt som vi aldri hadde sett .	Mis njulgestaga váilo referánssat min árgabeaivvis dan ektui mii girjjiin lei čállojuvvon , nugo togat , girdit ja dakkárat maid eat lean goassege oaidnán .
Vi hadde jo heller verken elektrisk strøm eller telefon på den tida .	Mis han ii lean el-rávdnji ge , ii ge telefovdna dan áiggi .
Derfor var det mye i bøkene som vi trengte forklaring på , men lærerne som kom fra steder der slikt var vanlig , forsto ofte ikke at vi trengte forklaring .	Danin mii dárbbašeimmet čilgehusa ollu áššiide mat girjjiin ledje , muhto oahpaheaddjit , geat bohte guovlluin gos dákkár diŋggat ledje dábálaččat , eai dávjá ipmirdan ahte mii leimmet dárbbašit čilgehusa .
Vi var nysgjerrige og ville vite , men når vi ikke fikk forklaring , blei vi frustrerte og gikk lei av å spørre .	Leimmet sáhkkit ja háliideimmet diehtit , muhto go eat ožžon čilgehusa , de moaráhuvaimet ja heittiimet jearramis .
Ofte hengte vi oss opp i slikt som vi ikke forsto i stedet for å konsentrere oss om det vi skulle lære .	Dávjá roahkkaseimmet dakkárii maid eat ipmirdan dan sadjái go jurddašit dan maid galggaimet oahppat .
På den andre sida fikk vår verden ikke noen plass i skolen .	Nuppi dáfus fas min iežamet máilbmi ii ožžon makkárge saji skuvllas .
Ingen har spurt oss hva slags kunnskap og utdanning vi trenger .	Ii oktage leat jearran mis makkár máhtu ja oahpu mii dárbbašit .
Det aller meste av det jeg har trengt å kunne har jeg lært utenom skolen .	Eanaš dan máhtus maid lean dárbbašan , lean oahppan skuvlla olggobealde .
Mange har spurt meg hvor jeg har lært trearbeid eller duodji .	Máŋgasat leat jearran mus , gos lean oahppan garraduoji .
Det har jeg lært som en del av sjølve livet .	Dan lean oahppan iežan eallima oassin .
Vi barna brukte kniv og øks så tidlig at vi ikke husker når vi begynte med det .	Mii mánát geavaheimmet niibbi ja ákšu nu árrat ahte eat oba muittege goas álggiimet dainna .
Vi var med i vedskogen , vi laga oss sjøl leiker med kniv og øks , vi lærte å slipe verktøyet sjøl .	Leimmet mielde muorrameahcis , ráhkadeimmet ieža stohkosiid niibbiin ja ákšuin , oahpaimet ieža šliipet bargoreaidduid .
Det var som en yrkesskole hjemme .	Lei dego fidnoskuvla ruovttus .
Flere av slektningene mine dreiv med all slags trearbeid , som sveiping , lagging , båtreparasjoner , laga ausekar osv. osv. .	Máŋgasat mu fulkkiin dahke buot lágan muorrabargguid , nugo sojahit reaskkaid , stáhppet eabbáriid , divvut fatnasiid , duddjot ávskáriid jna. .
Vi måtte være oppfinnsomme , vi skapte ting etter behov .	Fertiimet leat hutkái , ráhkadeimmet áđaid dárbbu mielde .
Vi bygde hestesleder , kjelker , neverkorger til å plukke bær i. .	Duddjuimet heastareagaid , gielkkáid , beasselihtiid murjemii .
Alle kunne det , det var ikke noe eget yrke eller profesjon .	Buohkat máhtte dan , dat ii lean sierra fidnu dahje profešuvdna .
Det er det som er grunnlaget for sámi duodji .	Ja dát leage dat mii lea sámi duoji vuođđu .
Det var ingen barnehage og SFO , foreldra måtte ta oss med om vi var aldri så små , for arbeidet måtte gjøres .	Ii gávdnon mánáidgárdi ii ge skuvlaastoáigeortnet , váhnemat fertejedje váldit min mielde vaikko man unnit de leimmet , go bargu fertii dahkkojuvvot .
Arbeida de i fjæra , bant de ungene i ei fangline , så de ikke skulle gå på sjøen .	Dalle váhnemat čatne fatnasa guhkes báttiin , vai galge oažžut min gáddái fas , jus omd. šattaimet gáhčahit áirruid .
For oss var det ei utfordring å få mestre stadig større oppgaver , som å gå lenger innover fjellet .	Midjiide lei hástalus máhttit dađistaga eanet , nugo mannat guhkkelii ja guhkkelii meahccái .
Vi fanga ryper med snare , fiska kokfisk og solgte for å få lommepenger .	Gárdduimet , bivddiimet guliid maid dasto vuvddiimet ja diniimet lummaruđa .
I dag er det for mye overbeskytting av barna , de skal passes på på alle måter , får ikke bruke kvasse redskaper osv.	Dán áigge mánát suddjejuvvojit badjelmearálaččat , galgá fáktet sin juohke láhkai , sii eai oaččo geavahit bastilis bargoreaidduid jna.
Bortsett fra det jeg lærte av familien i oppveksten , så er jeg sjølvlært .	Earret dan maid ohppen bearrašis bajásšaddamis , de lean iešoahppan duojár .
Noen formell utdanning i duodji har jeg ikke og ikke savner jeg det heller .	Mus ii leat makkárge formálalaš oahppu duojis , in ge leat váillahan dan .
Nei , formell utdanning , det er det verste jeg hører .	In fal , formálalaš oahppu ; dat lea vearrámus maid gulan .
Vi som har jobba med dette hele livet , vi har spisskompetanse , levende kompetanse .	Mii geat leat bargan dainna olles eallima , mis lea dat bastileamos gelbbolašvuohta , ealli gelbbolašvuohta .
Men i utdanningssamfunnet blir vi ikke anerkjent .	Muhto oahpahusservodagas mii eat dohkkehuvvo .
Det var et kurs i duodji , voksenopplæring for fagbrev . Til å undervise måtte de finne ei eldre dame som kunne det tradisjonelle handverket .	Go lei duodjekursa , rávesolbmuidkursa fágareivii , de fertejedje gávdnat oahpaheaddjin boares áhku gii máhtii árbevirolaš duoji .
Men ho fikk ikke skrive namnet sitt på vitnemålet sjøl om det var ho som hadde undervist .	Muhto son ii beassan čállit namas duođaštussii , vaikko lei ge son guhte lei oahpahan .
Edmund Johansens figur " Kultur gir trygghet " er en av illustrasjonene i den samiske læreplanen av 1997	Edmund Johansena bázzi " Kultuvra addá oadjebasvuođa " lea govviduvvon 1997 sámi oahppoplánas .
( Foto : Ivar Murberg © Edmund Johansen / BONO )	( Govva : Ivar Murberg © Edmund Johansen / BONO )
Udokumentert kunnskap	Duođaškeahtes máhttu
– Kunnskap blir verdsatt helt forskjellig etter hvem som har den .	– Máhttu árvvoštallojuvvo iešguđet láhkai dan mielde geas dat máhttu lea .
En forsker sa til meg : Uansett hvor mye kunnskap du har er den null verdt i samfunnet – det du sier blir bare en påstand .	Muhtun dutki logai munnje : « Vaikko man ollu máhttu dus leaš , de das ii leat makkárge árvu servodagas – dat maid don logat ii leat eará go čuoččuhus .
Men om du får meg til å si det , så har det plutselig fått status som kunnskap .	Muhto juos don oaččut mu lohkat dan seamma , dalle dat fáhkkestaga šaddá máhttun . »
Den formelle kompetansen er det eneste som teller , den reelle kompetansen er null verdt .	Formálalaš máhttu lea áidna mas lea árvu , reála máhtus ii leat makkárge árvu .
I slike små bygdesamfunn som Kunes har folk alltid måttet kunne mye forskjellig .	Dakkár unna gilliservodagain go Gussanjárggas leat olbmot álo ferten máhttit feara maid .
Det var ikke eksperter å hente .	Eai gávdnon ekspearttat maid viežžalit .
Det gjorde at folk blei svært allsidige .	Dat dagahii ahte olbmot šadde hui máŋggabealagin .
Da jeg var i militæret sa en offiser at om han kunne velge , ville han ha en tropp av bare finnmarkinger , for de kunne noe om alt .	Dalle go ledjen soahteveagas logai muhtun offiseara ahte jus son lei beassat válljet , de livččii son háliidan joavkku mas livččii lean dušše finnmárkulaččat , dasgo sii máhtte goit juoga buot bargguid birra .
[ 1 ] Richard Berghs fortelling er gjengitt i denne boka [ 2 ] I følge Leif Isaksen : Kunes skole i tidsrommet 1946–1979 het han Karl Hagen og var fra Svarstad i Vestfold .	[ 1 ] Richard Bergha muitalus lea mielde dán girjjis . [ 2 ] Leif Isaksena girjjáža Kunes skole i tidsrommet 1946–1979 mielde su namma lei Karl Hagen ja son lei Svarstadas , Vestfoldas eret .
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 3	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 3
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 3 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 3 .
Davvi Girji 2009 .	Davvi Girji 2009 .
Forfall og fornorsking	Goarráneapmi ja dáruiduhttin Fálesnuoris
Glimt fra Kvalsunds skolehistorie 1800–2007 samla av Svein Lund	Bihtát Fálesnuori skuvlahistorjjás 1800–2007 , maid Svein Lund lea čohkken
I forrige artikkel skriver Unni Nilsen om skoleforholda i Kvalsund på 1700-tallet at skoletilbudet da var ganske bra , men at det var i forfall ved århundreskiftet .	Ovddit artihkkalis čállá Unni Nilsen Fálesnuori skuvladili birra 1700-logus ahte lei oalle buorre skuvlafálaldat dalle , muhto ahte jahkečuohtemolsumis lei skuvla buorremuddui goarránan .
I denne artikkelen følger vi utviklinga fra begynnelsen av 1800-tallet , da Kvalsundområdet ennå var en del av Hammerfest landsogn .	Dán artihkkalis mii čuovvut ovdáneami 1800-logu álggu rájes , dalle go Fálesnuorreguovlu ain lei oassin Hámmárfeastta suohkanis .
Fra dette blei så Kvalsund skilt ut som egen kommune i 1869 .	Das fas earuhuvvui Fálesnuorri sierra suohkanin 1869:s .
Sett fra fornorskingsforkjempernes side er Kvalsund en av deres største suksesser .	Dáruiduhttima bealušteddjiid dáfus gullá Fálesnuorri sin stuorimus vuoittuide .
I 1800 var samisk det helt dominerende språket i nåværende Kvalsund kommune .	1800:s sámástedje measta buohkat dálá Fálesnuori suohkanis .
To hundreår seinere er det knapt noen under 50 år i kommunen som har samisk som morsmål .	Guokte čuohtejagi maŋŋil ii suohkanis leat báljo ovttasge vuollil 50-jahkásaččas sámegiella eatnigiellan .
Skoleåret 2006/07 hadde ingen elever her samisk som fag .	Ii ovttage oahppis lean sámegiella fágan ge skuvlajagis 2006–07 .
Hvordan har dette vært mulig ?	Mo dát rievdadus lea leamaš vejolaš ?
Forfall på 1800-tallet	Goarráneapmi 1800-logus
Utover 1800-tallet ser det ut til å ha vært dårlig med skolestell i Kvalsund i en periode .	1800-logu álggus orru leamaš heittogis skuvladilli Fálesnuoris .
I flere år på 1820- og 30-tallet var det ingen lærer i hele Hammerfest landsogn , verken for samer eller nordmenn .	Máŋga jagi 1820- ja 30-loguin ii lean oba oahpaheaddji ge olles Hámmárfeastta suohkanis olggobealde gávpoga , ii sámiide iige dážaide .
I 1850 var det tre omgangsskolelærere , men gjennomsnittlig fikk hvert barn under tre ukers skolegang , langt under skolelovens minimum som da var to måneder .	1850:s ledje golbma johttiskuvlaoahpaheaddji , muhto gaskamearálaččat ožžo mánát unnit go golbma vahku skuvlla , mealgat uhcit go maid skuvlalága unnimusgáibádus lei , mii dan áigge lei guokte mánu .
På 1860-tallet blei det bygd flere skolehus , men fortsatt måtte mange ta til takke med omgangsskole .	1860-logus huksejuvvojedje moadde skuvlavistti , muhto ain fertejedje máŋgasat birget johttiskuvllain .
På 1880-tallet skjedde undervisninga i Kokelv i en fellesgamme , der husdyra var innerst , folk bodde i midten og skolen blei holdt ute i døra .	1880-logus lei oahpahus Jáhkovuonas oktasašgoađis , gos šibihat ledje siskkimusas , olbmot orro gasku ja skuvla lei feaskáris .
Selv om det utover 1800-tallet kom både nordmenn og kvener til Kvalsund , var samisk fortsatt det språket som flest snakka .	Vaikko 1800-logus bohte sihke dážat ja kveanat Fálesnuorrái , de hupme eatnasat ain sámegiela .
I 1886 var det i kommunen tre samiske skolekretser og én norsk / samisk krets , samt omgangsskole for samiske barn .	1886:s ledje Fálesnuori suohkanis golbma sámi biirre ja okta dáru / sámi biire ja dasa lassin johttiskuvla sámi mánáid várás .
Først ved folketellinga i 1930 var det såvidt flere norsktalende enn samisktalende .	Easka 1930 olmmošlohkamis ledje dárogielagat veahá eanet go sámegielagat .
I hvilken grad beherska så de samisktalende norsk ?	Man muddui de máhtte sámegielagat dárogiela ?
Omkring dette er det sterkt motstridende påstander .	Dán ášši hárrái leat hui vuostálas čuoččuhusat .
Prest C. Aars hevda i 1849 at sjøsamene i prestegjeldet kunne så mye norsk at samisk i opplæringa var unødvendig .	Suohkanbáhppa C. Aars čuoččuhii 1849:s ahte su báhppagielddas máhtte mearrasámit nu bures dárogiela ahte sámegiella lei dárbbašmeahttun oahpahusas .
Seminarlærer A. J. Lasson fortalte derimot året etter at av 20 samer på konfirmasjonsskolen var det 18 som ikke forsto norsk , mens 2 forsto litt .	Semináraoahpaheaddji A. J. Lasson muitalii fas jagi maŋŋil ahte rihppaskuvllas ledje 20 sámi gaskkas 18:s geat eai ipmirdan dárogiela , guovttis fas ipmirdeigga veahá .
Likevel blei det brukt norske bøker .	Dattetge geavahuvvojedje dárogiel girjjit .
På grunn av sokneprestenes harde fornorskingslinje utnytta man heller ikke de mulighetene som fantes for bruk av samisk i undervisninga .	Suohkanbáhpa garra dáruiduhttinlinjá dihtii eai geahččalan ge ávkkástallat vejolašvuođaid mat gávdnojedje atnit sámegiela oahpahusas .
Sjøl om det på 1860-tallet kom lærebøker med dobbel tekst , blei bare de reine norske bøkene brukt i Kvalsund .	Vaikko 1860-logus bohte oahppogirjjit duppal teavsttain , de geavahuvvojedje dušše dárogiel girjjit skuvllas .
I følge bygdeboka var det i 1874 115 skolebarn i Kvalsund kommune , og 78 av dem ønska undervisning på samisk .	Giligirjji mielde ledje 1874:s 115 skuvlamáná Fálesnuori suohkanis , ja 78:s sis háliidedje oahpahusa sámegillii .
På slutten av 1800-tallet truer befolkninga med å klage til biskopen over at presten hindrer bruk av samisk .	1800-logu loahpas uhkidedje olbmot váidalit bismái go báhppa hehttii sámegiela geavaheami .
Ei liste over samiske elevers norskkarakterer fra 1886 viser at av 35 elever hadde hele 23 karakteren 4,5 eller 6 , noe som vil si at de kunne svært lite norsk . [ 1 ]	Sámi ohppiid árvosátnelistu 1886:s čájeha ahte 35 oahppi gaskkas lei olles 23:s árvosátni 4,5 dahje 6 , mii mearkkaša ahte sii máhtte hui unnán dárogiela [ 1 ]
Et brev som skolestyret sendte til Skoledirektøren i 1890 viser klart at foreldra ønska undervisning på samisk , men det ville ikke skolestyret at de skulle få : « I anledning af Hr. Skoledirektørens Skrivelse af 8 de Oktober sidste angaaende Undervisningssproget inden Folkeskolen ( Skolelovens §73 2 et Led ) har Skolestyret i Møde den 7 de November sidste enstemmig udtalt sig saaledes : Man tør ikke tilraade , at Adgangen til at benytte Lappisk eller Kvensk ved Kristendomsundervisningen i Kvalsund Folkeskole udvides saaledes , at Forældrene faar bestemme det Sprog , der skal anvendes .	Reive maid skuvlastivra sáddii Skuvladirektevrii 1890:s čájeha čielgasit ahte váhnemat háliidedje oahpahusa sámegillii , muhto skuvlastivra ii háliidan addit dan : « Skuvladirektevrra čállosa mannan jagi golggotmanu 8. b. hárrái , álbmotskuvla oahpahusgiela birra ( Álbmotskuvlalága §73 nubbi oassi ) , lea skuvlastivra čoahkkimis mannan jagi skábmamánu 7. b. ovttajienalaččat cealkán ná : « Eat duostta rávvet , ahte vejolašvuohta geavahit sámegiela dahje kveanagiela Fálesnuori álbmotskuvlla risttalašvuođaoahpahusas viiddiduvvo nu , ahte váhnemat besset mearridit giela mii galgá geavahuvvot .
Skolestyret mener , at en saadan Ordning ville medføre Splid og desuten virke skadelig paa Skolen i det Hele .	Skuvlastivra oaivvilda , ahte dákkár ortnet mielddisbuvttášii ráfehisvuođa ja dasa lassin vahágahtášii skuvlla ollislaččat .
Derimod finder man at kunne foreslaa , at det lappiske eller kvænske Sprog som hittil benyttes som Hjælpesprog , og at de nu brugelige Læse- og Lærebøger med dobbelt Sprogtext fremdeles bibeholdes . »	Baicce sáhttit evttohit , ahte sámegiella dahje kveanagiella , nugo dán rádjáige , geavahuvvo veahkkegiellan , ja ahte dat guovttegielat lohkan- ja oahppogirjjit mat dál geavahuvvojit , ain dollojuvvojit . »
Kirkedepartementet vurderte i 1898 Kvalsund kommune som en av de kommuner der det fortsatt var behov for å bruke samisk som hjelpespråk .	Girkodepartemeanta árvvoštalai 1898:s Fálesnuori suohkana oktan daid suohkaniin gos ain lei dárbu geavahit sámegiela veahkkegiellan .
Saraby skole 1908	Jiepmaluovtta skuvla 1908
( Foto : Bernt Thomassen / Ulf Jacobsens fotosamling )	( Govva : Bernt Thomassen / Ulf Jacobsena govvačoahkkaldat )
Klubben skole	Kluppu skuvla
( Foto : Bernt Thomassen / Ulf Jacobsens fotosamling )	( Govva : Bernt Thomassen / Ulf Jacobsena govvačoahkkaldat )
Samiske lærere ?	Sámi oahpaheaddjit ?
Det er vanskelig å få en oversikt over den etniske bakgrunnen til lærerne gjennom tidene , men alt tyder på at både på 1700- og 1800-tallet var en stor del av lærerne av samisk ætt , og mange brukte nok i større eller mindre grad samisk i undervisninga .	Lea váttis gávnnahit mo oahpaheddjiid čearddalaš duogáš lea leamaš áiggiid čađa , muhto ollu čujuha dasa ahte sihke 1700- ja 1800-logus lei stuora oasis Fálesnuori oahpaheddjiin sámi duogáš . Ja máŋgasat geavahedje sihkkarit sámegiela muhtin muddui oahpahusas .
Blant lærerne på midten av 1800-tallet finnet vi navna Peder Nilsen Magga og Henrik Nilsen Magga .	1800-logu gaskkamuttu oahpaheddjiid gaskkas mii gávnnaimet namaid Peder Nilsen Magga ja Henrik Nilsen Magga .
Av navna på andre lærere tyder det på at noen har vært sjøsamer fra distriktet , mens andre har vært norske .	Eará oahpaheddjiid namaid vuođul sáhttit oaidnit ahte muhtimat ledje dán guovllu mearrasámit , nuppit fas dážat .
Etter hvert blei det flere og flere norske lærere .	Áiggi mielde šadde eanet ahte eanet dáža oahpaheaddjit .
En usedvanlig stabil lærer var Henrik Arild , som var « kretsskolelærer for almueskolen » fra 1860 til 1901 .	Erenoamáš bissovaš oahpaheaddji lei Henrik Arild , gii lei álbmotskuvlla biirreskuvlaoahpaheaddji áigodagas 1860–1901 .
Han hadde sitt hovedsete i Fjordbotn i Repparfjord , i skolens lærerbolig , men underviste også på andre skoler i kommunen , i alle fall i Neverfjord krets .	Sus lei váldoorohat Riehppovuonbađas , skuvlla oahpaheaddjiásodagas , muhto oahpahii maiddái eará skuvllain suohkanis , ee. Náivuona biirres .
Om hans familie opplyses i bygdeboka at de alle snakket norsk .	Su bearraša birra muitaluvvo giligirjjis ahte buohkat dárostedje .
Sjøl tolka han mellom norsk , samisk og finsk .	Ieš son dulkui dáro- , sáme- ja suomagielaid gaskkas .
Han må i alle fall ha brukt samisk som hjelpespråk , for i hans søknad til Finnefondet i 1886 er det ei liste over « antallet af de Børn hvortil det Lappiske Sprog maa benyttes som Hjælpemiddel » .	Arild ferte leat geavahan sámegiela veahkkegiellan , go su ohcamis Finnefondii 1886:s lea listu mas namuhuvvojit oahppit geaidda ferte geavahit sámegiela veahkkeneavvun .
De siste åra før Henrik Arild blei pensjonert , vikarierte hans sønn , Andreas Arild , for han .	Maŋimus jagiid ovdalgo Henrik Arild šattai penšunistan , lei su bárdni Andreas Arild , sadjásaš oahpaheaddjin .
Familien Arild var av blanda avstamning , men likte helst å framstå som norske .	Arild-bearrašis ledje seahkalas máttut , muhto háliidedje ovdanbuktit iežaset dážan .
Vi gjengir i denne boka Andreas Arild sin fortelling om da han kom som lærer til Kokelv i 1898 , samt en av hans søknader til Finnefondet .	Mii bájuhit dán girjjis Andreas Arilda muitalusa dan birra go bođii oahpaheaddjin Jáhkovutnii 1898:s , ja ovtta su ohcamušain sámefondii . ( « Finnefondii » ) .
Halsen skole	Čeabehačča skuvla
( Foto : Bernt Thomassen / Ulf Jacobsens fotosamling )	( Govva : Bernt Thomassen / Ulf Jacobsena govvačoahkkaldat )
En fornorskingsmotstander i Kvalsundskolen	Dáruiduhttinvuostálasti Fálesnuorreskuvllas
Henrik og Andreas Arilds etterfølger var den av lærerne i Kvalsund som har blitt mest kjent i ettertida .	Henrik ja Andreas Arilda maŋisčuovvu lei dat oahpaheaddji Fálesnuoris gii maŋŋil lea leamaš beakkáneamos .
Anders Larsen fra Seglvik ytterst i Kvænangen var født i 1870 . I 1895 kom han første gang til Kokelv for å være lærer .	Anders Larsen Silvvetvágis Návuonas riegádii 1870:s. 1895:s son bođii vuosttaš háve Jáhkovutnii bargat oahpaheaddjin .
Han hadde da ennå ikke tatt lærerutdanning , det gjorde han på Tromsø seminar 1897–99 .	Sus ii lean dalle vel oahpaheaddjioahppu , dan son oaččui Romssa semináras 1897–99 .
Etter tre år som lærer i Rafsbotn i Alta [ 2 ] , underviste han i Kvalsund kommune i tida 1902–18 .	Maŋŋá go lei bargan golbma jagi oahpaheaddjin Reaššvuonas Álttás [ 2 ] , oahpahii son Fálesnuori suohkanis áigodagas 1902–1918 .
Han hadde som forgjengeren sin hovedbase i Repparfjord .	Nu go su ovddasmannisge de lei sus váldoorohat Vuotnabađa ( Fjordbotten ) skuvllas Riehppovuonas .
Her var det i 1908 10 ukers småskole og 12 ukers storskole , så han hadde tid til å undervise også ved andre skoler ; i Neverfjord , Kokelv og Komagnes .	Doppe lei 1908:s 10 vahku smávvaskuvla ja 12 vahku stuoraskuvla , nu ahte sus lei áigi oahpahit maiddái eará skuvllain ; Náivuonas , Jáhkovuonas ja Gámanjárggas .
Da Anders Larsen kom til Kvalsund hadde kommunen 7 skolekretser , men bare 2 fast ansatte lærere .	Dalle go Anders Larsen bođii Fálesnuorrái ledje suohkanis čieža skuvlabiirre , muhto dušše fal guokte bistevaš oahpaheaddjivirgi .
Da han slutta var det 4 lærere .	Dalle go son heittii ledje njeallje oahpaheaddji .
Det skjedde for øvrig stadige endringer i kretser og hvilke skoler som den enkelte lærer underviste ved .	Biirret rievdaduvvojedje ohpihii , nugo maiddái dat man skuvllas iešguđet oahpaheaddji galggai oahpahit .
Bryllupsbilde av Anders Larsen og kona Petra .	Anders Larsena ja eamida Petra headjagovva .
( Foto : Tromsø museum )	( Govva : Tromsø musea )
Skolebarn i Repparfjorden	Skuvlamánát Riehppovuonas
( Foto : Anders Larsen / Tromsø museum )	( Govva : Anders Larsen / Tromsø musea )
Anders Larsen var en aktiv forkjemper for samisk språk .	Anders Larsen bealuštii doaimmalaččat sámegiela geavaheami .
Sammen med sine brødre grunnla han i 1903 det som har vært kalt den første samiske forening , med sikte på å gi ut avis på samisk .	Ovttas vieljaidisguin son vuođđudii 1903:s searvvi mii lea gohčoduvvon vuosttaš sámi searvin , ja man ulbmilin lei almmuhit sámegiel aviissa .
Det førte til avisa Sagai Muittalægje [ 3 ] , som kom ut annen hver uke i perioden 1904–11 , hele tida med Anders Larsen som redaktør .	Boađus lei aviisa Sagai Muittalægje [ 3 ] , mii almmuhuvvui juohke nuppi vahku áigodagas 1904–11 . Miehtá dán áigodaga lei Anders Larsen doaimmaheaddjin .
Vi kan i ettertida undre oss over hvordan han klarte dette ved sida av full jobb som lærer og med den tidas kommunikasjoner .	Maŋŋil mii sáhttit dušše imaštallat ahte mo son dan nagodii olles oahpaheaddjivirggi lassin , ja vel dan áiggi kommunikašuvdnaoktavuođaiguin .
Avisa uttrykte sitt syn på språkpolitikken i skolen slik : « Samene bør ikke sette seg mot at deres barn lærer norsk , men hver same bør kunne lese sitt morsmål . »	Aviisa celkkii iežas oaidnun dan áiggi giellapolitihkas skuvllas ná : « Sápmelaččat eai berre vuostálastit dárogiela oahpu , muhto juohke sápmelaš berre máhttit lohkat eatnigielas . »
I 1902 fikk Finnmark egen skoledirektør .	1902:s oaččui Finnmárku sierra skuvladirektevrra .
Det var Bernt Thomassen , som blei kjent som en hard fornorskingsforkjemper .	Dat lei Bernt Thomassen , gii šattai dovddusin garra dáruiduhttinbealušteaddjin .
Larsen brukte samisk språk som hjelpespråk i undervisninga og gjennomførte i alle fall kristendomsundervisninga på samisk .	Larsen geavahii sámegiela veahkkegiellan oahpahusas , ja čađahii ain juo risttalašvuođaoahpahusa sámegillii .
Men innenfor de skolekretsene der Larsen underviste var dette bare tillatt i Kokelv , og bare fram til 1910 .	Muhto daid skuvlabiirriid gaskkas main son oahpahii , dat lei lobálaš dušše Jáhkovuonas , ja dušše 1910 rádjái .
Han kom derfor i strid med skoledirektøren .	Danin šattai ge riidu skuvladirektevrrain .
Denne striden blei skjerpa på grunn av skriveri i Sagai Muittalægje , både på grunn av det Larsen sjøl skreiv og leserinnlegg som han tok inn i avisa .	Dát riidu čohkaluvai Sagai Muittalægje čállosiid dihte , sihke Larsena iežas čállosiid ja lohkkiidreivviid dihte .
I 1904 skreiv en leser et innlegg som Thomassen oppfatta som sjikane av han .	1904:s čálii muhtin lohkki juoidá maid Thomassen ipmirdii hiddjádussan iežas vuostá .
Det gikk da så langt at skoledirektøren trua med både å politianmelde Larsen og å avsette han som lærer .	Ášši manai nu guhkás ahte skuvladirektevra uhkidii guoddalit Larsena politiijai ja lihccut su oahpaheaddjivirggis .
Noen av leserne gikk atskillig lengre enn Larsen sjøl i å kreve samisk skole .	Muhtumin lohkkit manne ollu guhkkelii go Larsen ieš , go gáibidedje sámi skuvlla .
En innsender skreiv at dersom ikke samiske barn får samiskundervisning , bør samene nekte å sende sine barn til den norske skolen og heller sette dem i privatskoler .	Muhtin čálii ahte jus sámi mánát eai oaččo sámegieloahpahusa , de berrejit sámit biehttalit sáddemis mánáideaset dáža skuvlii ja baicce bidjat daid priváhta skuvllaide .
Sagai Muittalægje spilte en viktig rolle da den første samiske stortingsrepresentant , Isak Saba , blei valgt i 1906 .	Sagai Muittalægjes lei dehálaš rolla go vuosttaš sámi stuoradiggeáirras , Isak Saba , válljejuvvui 1906 .
Det var også her Saba offentliggjorde sin sang « Sámi soga lávlla » , som seinere har fått status som samenes nasjonalsang .	Aviissas Saba almmuhii Sámi soga lávlaga , mii maŋŋil lea ožžon stáhtusa sámiid našunálalávllan .
Etter hvert fikk Sagai Muittalægje økonomiske problemer .	Áiggi mielde oaččui aviisa ekonomalaš váttisvuođaid .
Dette bidro nok til at avisa gikk inn i 1911 , men også politiske motsetninger kan ha spilt inn .	Dát váikkuhii dasa ahte aviisa heaittihuvvui 1911:s , muhto sáhttet gal maiddái politihkalaš vuostálasvuođat váikkuhan dasa .
Året etter ga Larsen ut den første samiskspråklige romanen , Bæivve-Alggo [ 4 ] .	Jagi maŋŋil almmuhii Larsen vuosttaš sámegiel romána , Bæivve-Alggo [ 4 ] .
Den skildrer en sjøsamegutts møte med fornorskinga i skolen og samfunnet og hans utvikling fram til samisk aktivist .	Dat válddahallá mearrasámebártni deaivvadeami skuvlla ja servodaga dáruiduhttimiin ja su ovdáneami sámi aktivistan .
Larsen var ikke bare lærer , redaktør og forfatter .	Larsen ii lean dušše oahpaheaddji , doaimmaheaddji ja girječálli .
Han var også aktivt med i kommunalt arbeid og hadde ei rekke verv , bl.a. som kommunerevisor , medlem av ligningsutvalg og fattigstyre .	Son lei maiddái doaimmalaččat mielde suohkana bargguin ja sus ledje máŋga doaimma , ee. suohkanrevisoran ja livnnetlávdegotti ja gefiidstivrra miellahttun .
Anders Larsen var en klar motstander av Finnefondet , som var et av hovedinstrumenta i fornorskingspolitikken .	Anders Larsen vuosttaldii čielgasit Sámefoandda ( Finnefondet ) , mii lei okta dáruiduhttinpolitihka váldoreaidu .
Likevel søkte han også som andre lærere om lønnsbidrag fra Finnefondet .	Dattetge maiddái son ozai bálkálasáhusa Sámefoanddas .
I finnefondsarkivet er det bevart hans søknad fra 1900 , da han var i Rafsbotn .	Sámefoandda arkiivvas lea seilon su ohcan jagis 1900 , go Larsen barggai Reaššvuonas .
På denne har formann H. Borch i Alta skolestyre skrevet : « Oversendes ærbødigst Tromsø skoledirektør med anbefaling .	Dasa lea Álttá skuvlastivrra jođiheaddji H. Borch čállán : « Sáddejuvvo gudnebalolaččat Romssa skuvladirektevrii neavvuin .
Hr. Larsen arbeider med flid og samvittighetsfuldhet paa børnenes fornorsking . »	Hearrá Larsen bargá áŋgirit ja oamedovddolaččat mánáid dáruiduhttima ala . »
I 1905 søkte Larsen fra Kvalsund , der han oppgir at « i enkelte kredse er kun finske børn , og skolearbeidet yderst tungvindt , men norsk læres efter hånden » .	1905:s ozai Larsen Fálesnuoris , mas muitala ahte « muhtin biirriin leat dušše fal sámi mánát ja skuvlabargu lea hui mohkkái , muhto dárogiella ohppojuvvo dađistaga » .
Av hans søknad for året 1915 går det fram at han underviste disse kretsene , som her er oppgitt med « børnenes sprog » : « Repperfjord : Lappisk og kvænsk , 2 norske barn .	Ohcamis jagis 1915 boahtá ovdan ahte son dalle oahpahii dáin biirriin , ja maid báldii lea čállon « mánáid giella » : « Riehppovuotna Sámegiella ja kveanagiella , 2 dážamáná .
Kokelv : Lappisk Klubben : Lappisk og kvænsk »	Jáhkovuotna Sámegiella Klubbu Sámegiella ja kveanagiella »
Etter hvert blei Anders Larsen utslitt og oppgitt av å kjempe i motvind for samenes sak .	Áiggi mielde Anders Larsen váibbai ja vuollánii rahčamis vuostebiggii sámiid áššiid ovddas .
I 1917 bidro han med artikkelen « Fornorskningen i de nuværende skoler i Finmarken » i artikkelsamlinga Fornorskningen i Finmarken [ 5 ] , men etter det var det lite som kom fra han .	1917 son searvvai artihkalčoakkáldahkii Fornorskningen i Finmarken artihkkaliin Fornorskningen i de nuværende skoler i Finmarken [ 5 ] , ( Dáruiduhttin dálá skuvllain Finnmárkkus ) , muhto dan maŋŋil ii gullon ollu sus .
I 1918 flytta han fra Kvalsund til Sandtorg i Trondenes , nåværende Harstad kommune .	1918:s son fárrii Sådvigmárkui Runáššis , dálá Harstad suohkanis .
Et par år seinere starta Josef A. Pedersen ( Baukop ) i Porsanger ei ny samisk avis , Samealbmug .	Moadde jagi maŋŋil álggahii Josef A. Pedersen ( Baukop ) Porsáŋggus ođđa sámi aviissa , Samealbmug .
Han ba da Anders Larsen om å være redaktør , men Larsen sa nei .	Son bivddii dalle Anders Larsena doaimmaheaddjin , muhto Larsen biehttalii .
Han nøydde seg med å skrive noen få artikler i denne avisa , og siden kom det ikke mer samepolitiske ytringer fra Larsen .	Son čálii dušše moadde artihkkala dán aviisii , ja dan maŋŋá eai boahtán šat eará sámepolitihkalaš cealkámušat Larsenis .
I Trondenes var han lærer til han blei pensjonert i 1940 og der døde han i 1949 .	Runáššis son lei oahpaheaddjin dassái go penšunerejuvvui 1940:s , ja doppe son maid jámii 1949:s .
Like før han døde gjorde han ferdig den lille boka Mærrasámiid birra [ 6 ] .	Juste ovdal go son jámii de gárvvistii unna girjjáža Mærrasámiid birra [ 6 ] .
Denne blei gitt ut året etter i norsk oversetting av Just Knud Qvigstad , først i 1979 kom den ut på originalspråket .	Dat almmuhuvvui jagi maŋŋil dárogillii , J. K. Qvigstada jorgalussan . Easkka 1979:s girjjáš almmuhuvvui álgogillii .
I det Larsen her forteller fra sjøsamenes liv er det mye som bygger på det han så og hørte mens han var lærer i Kvalsund .	Das , maid Larsen girjjážis muitala mearrasámiid eallima birra , lea ollu mii vuođđuduvvá dasa maid son oinnii ja gulai dalle go lei oahpaheaddjin Fálesnuoris .
« Norsk , men i smaa Kaar »	« Dážat , muhto geafes dilis »
Finnefondet blei ikke bare brukt til lønnstillegg til lærere .	Sámefoanda ii geavahuvvon dušše bálkálasáhussii oahpaheddjiide .
Kommuner kunne også søke støtte til internering , utviding av skoletida , til småbarnsskoler og nye skolekretser .	Suohkanat sáhtte maiddái ohcat doarjaga interneremii , skuvlaáiggi viiddideapmái , unnamánáidskuvllaide ja ođđa skuvlabiirriide .
I 1901 søker Kvalsund skolestyre om støtte til internering og ny småskolekrets .	1901:s ohcá Fálesnuori skuvlastivra doarjaga interneremii ja ođđa smávvaskuvlabiirii .
Søknaden om kr 100,00 til internering begrunnes slik : « Bidraget til Internering agtes anvendt saaledes at tilreisende trængende Skolebørn faar dels hjelp til Indlogering hos Familier paa Skolestedet , dels Kosttillegg forsaavidt de bor paa de for Eleverne i Skolehusene indrettede Logirum . »	Ohcan oažžut 100,00 ru. interneremii ákkastallojuvvo ná : « Doarjja interneremii lea jurddašuvvon geavahuvvot nu ahte johtti skuvlamánát , geain lea dárbu dasa , ožžot belohahkii veahki orrumii bearrašiid luhtte skuvlabáikkis , belohahkii fas borramušlasáhussii dalle go orrot orrunlanjain mat leat ordnejuvvon skuvlavisttiin . »
Søknaden om kr 150,00 til småskole i Torskefjord er begrunna slik : « Torskefjord ligger paa østre Side aaf Kvaløen med en 25 kilometer lang besværlig vei til nærmeste Skolekreds paa fastlandet , Halsen .	Ohcan , 150,00 ru. , oažžut smávvaskuvlla Dorskavutnii ákkastallojuvvo ná : « Dorskavuotna lea Fála nuorttabealde , ja das lea 25 kilomehter guhkes váivves luodda lagamus skuvlabiirii nannámis , Čeaváhaččas .
Befolkningen er norsk , men i smaa Kaar .	Olbmot doppe leat dážat , muhto geafes dilis .
Her vil i den nærmeste fremtid blive 8 skolepliktige børn .	Doppe bohtet lagamus boahtteáiggis leat 8 skuvlageatnegas máná .
Hidtil har det været omtrent ugjørligt at faa Børn fra Torskefjord til at møde i den almindelige Kredsskole .	Dán rádjái lea leamaš measta veadjemeahttun oažžut Dorskavuona mánáid boahtit dábálaš biirreskuvlii .
Hvis bidrag erholdes , tænkes avholdt 6 á 8 ugers skole . »	Jus oažžut doarjaga , jurddašit lágidit doppe 6–8 vahku skuvlla . »
Sjøl om oppretting av egen skolekrets for ei bygd der befolkninga var norsk , kan synes å være noe i utkant av Finnefondets område , må det ha blitt innvilga .	Vaikko sierra skuvlabiirre álggaheapmi gili várás gos orrot dušše dážat , ii oro leame juste Sámefoandda ovddasvástádus , de ohcan ferte leat dohkkehuvvon .
Søknaden for 1902 forteller at Torskefjord krets da var oppretta , og man søker da om tilsvarende småskolekrets for Stallogargo .	1902 ohcamis muitala skuvlastivra ahte Dorskavuona biire lea álggahuvvon ja suohkan ohcá dál ruđa sullasaš smávvaskuvlabiirii Stállogárgui .
Språkskifte	Giellamolsun
Da Johan H. B. Johansen , som var lærer i kretsene Halsen , Grøtnes og Saraby , søkte om finnefondstillegg i 1904 , skreiv han en søknad der han gjorde grundig rede for språksituasjonen i disse skolekretsene .	Dalle go Johan H. B. Johansen , gii lei oahpaheaddjin Čeaváhačča , Guohcanjárgga ja Jiepmaluovtta biirriin , ozai sámefoandalasáhusa 1904:s , čálii ohcama mas vuđolaččat čilgii dáid skuvlabiirriid gielladili .
Vi siterer fra søknaden : « Af vedlagte udskrift af skoleprotokollen vil sees , at der i Halsen kreds kun er 5 norske børn , medens de øvrige børn enten er af lappisk ( 22 ) , kvænsk ( 7 ) eller blandet herkomst ( 6 ) .	Mii bájuhit ohcamis : « Skuvlabeavdegirjji čáliheamis , mii čuovvu mielddusin , oaidná , ahte Čeaváhačča biirres leat dušše 5 dážamáná , eará mánáin fas lea sámi ( 22 ) , kveana ( 7 ) dahje seaguhuvvon duogáš ( 6 ) .
Trods dette foregaar dog undervisningen i denne kreds udelukkende paa norsk , da børnene er særdeles flinke til at tale og forstaa dette sprog ( gramatik og retskrivning er selvfølgelig ikke taget i betragtning ved angivelsen af fremgangen i norsk ) .	Dattetge oahpahuvvo dán biirres dušše fal dárogillii , go mánát leat hui čeahpit hupmat ja ipmirdit dan giela ( grammatihkka ja riektačállin dieđusge ii leat árvvoštallon čilgedettiin ovdáneami dárogielas ) .
Til sammenligning kan anføres , at ved min overtagelse af posten i 1885 var det kun faa børn , der kunde udtrykke sig nogenlunde paa norsk .	Veardádussan sáhttá mearkkašit , ahte go álgen dán virgái 1885:s ledje dušše moadde máná , geat máhtte hupmat buorremuddui dárogillii .
Ogsaa i Grøtnes kreds foregaar undervisningen udelukkende paa norsk .	Maiddái Guohcanjárgga biirres dáhpáhuvvá oahpahus duššefal dárogillii .
I Saraby kreds er samtlige børn lappiske , og det lappiske sprog maa her benyttes som hjælpemiddel ved undervisningen for de mindre børn , idet den af kirkedepartementet under 18/4 1898 udfærdigede instruks ang .	Jiepmaluovtta biirres leat buot mánát sámegielagat , ja sámegiella ferte doppe geavahuvvot veahkeneavvun oahpaheamis unna mánáide , dan bagadusa mielde maid Girkodepartemeanta 18/4 1898 lea almmuhan sámegiela ja kveanagiela veahkkegiellan geavaheami hárrái . »
Etter at Anders Larsen flytta var det helt slutt på bruk av samisk i undervisninga i Kvalsund-skolene .	Maŋŋil go Anders Larsen fárrii , jávkkai sámegiella álfárot Fálesnuori skuvllaid oahpahusas .
Langvarig fornorskingspolitikk ga etter hvert resultater og utover mellomkrigstida skjedde det et språkskifte i deler av kommunen .	Guhkálaš dáruiduhttinpolitihkka attii dađistaga bohtosiid ja sođiid gaskkas álggii giellamolsun muhtin suohkanosiin .
I andre områder , som Kokelv og Revsnes holdt samisk seg lenger , de siste barna som vokste opp med samisk som hjemmespråk blei født først på 50-tallet og gikk altså på folkeskolen på 60-tallet .	Eará guovlluin , nugo Jáhkovuonas ja Áhpenjárggas , cevzzii sámegiella guhkit , maŋimus mánát geain lei sámegiela ruovttugiellan riegádedje 50-logu álggus , ja vázze nappo álbmotskuvlla 60-logus .
De siste samisktalende var tospråklige når de kom til skolen , men så seint som under krigen var her elever som kom til skolen med svært små eller ingen norskkunnskaper .	Maŋimus sámegielat mánát ledje guovttegielagat go álge skuvlii , muhto vel nu maŋŋit go soađi áigge ledje dáppe oahppit geat máhtte hui unnán dárogiela go álge skuvlii .
Kokelv hadde dispensasjon for å ha kristendomsundervisninga på samisk lenger enn resten av kommunen .	Jáhkovuonas lei sierralohpi oahpahit risttalašvuođa sámegillii guhkit áigge go suohkanis muđui .
08.09.1911 sendte Kirke- og undervisningsdepartementet dette brevet til skoledirektøren i Finnmark : « I anledning av hr. skoledirektørens skrivelser av 28 og 31 oktober f. a. meddeles til efterretning og videre kundgjørelse at departementet i henhold til §6 sidste led i instruks av 18/4-1898 angaaende bruken av lappisk som hjælpesprog ved undervisningen i folkeskolen efter omstendigheterne finder at kunne samtykke i at religionsundervisningen i Kokelv kreds i Kvalsund indtil utgangen av skoleaaret 1911-1912 foregaar udelukkende paa lappisk .	08.09.1911 sáddii Girko- ja oahpahusdepartemeanta dán reivve Finnmárkku skuvladirektevrii : Hearrá skuvladirektevrra čállosiid vuođul mannan jagi golggotmánu 28. ja 31. b. almmuhuvvo diehtun ja viidásit bajásčuvgehussan , ahte departemeantta bagadusa 18/4–1898 , sámegiela geavaheami birra veahkkegiellan álbmotskuvllas , § 6 maŋimus oasi mielde , sáhttá dilálašvuođaid mielde dohkkehuvvot ahte oskkoldatoahppu Jáhkovuona biirres Fálesnuoris , skuvlajagi 1911–1912 loahpa rádjái , dáhpáhuvvá dušše fal sámegillii .
J. Qvigstad J. Meiste »	J. Qvigstad J. Meiste
Privat og offentlig fattigdom	Priváhta ja almmolaš geafivuohta
Kvalsund har mange typiske trekk for kommuner i sjøsamisk område .	Fálesnuoris leat máŋga dovdomearkka mat leat mihtilmasat mearrasámi guovlluide .
Folk flest har livnært seg av fiske og fedrift , arbeid på lokalbåter og vegarbeid .	Eanaš olbmot leat ožžon ealáhusaset guolásteamis ja šibitdoalus , barggus báikkálašfatnasiin ja geaidnobarggus .
Her har i flere perioder vært gruvedrift , men drifta har vært kortvarig .	Dáppe lea leamaš ruvkedoaibma muhtun áigodagaid , muhto dat eai leat bistán guhká ain hávil .
Finske , svenske og norske gruvearbeiderne som kom flyttende bidro til å endre den etniske sammensetninga av kommunen , og mange av deres etterkommere bor fortsatt her .	Deikke bohte suopmelaš , ruoŧŧelaš ja dáža ruvkebargit , ja muhtimat sin maŋisbohttiin orrot ain dáppe . Skuvlahistorjjás mii oaidnit ahte suohkanii lea leamaš váttis ruhtadit govttolaš skuvlafálaldaga .
Av skolehistoria ser vi at kommunen har hatt problem med å finansiere et anstendig skoletilbud .	Go olbmot leat orron bieđgguid ja leat leamaš heittogis kommunikašuvdnaoktavuođat , de fertejedje leat máŋga skuvlabiirre .
Med spredt befolkning og dårlige kommunikasjoner var det behov for mange skolekretser .	1926:s ledje olles ovcci biirre , main ledje njealjis juogekeahtes , golmmas ledje guovttejuogogat ja guovttis fas golmmajuogogat .
I alle fall en av disse , Sjåholmen skole , hadde aldri eget skolehus , men leide rom i et privathus til kretsen blei inndratt i 1933 .	Goit ovttas dáin , Gieldaluovtta ( Skádjasullo ) skuvllas , ii lean goassege iežas skuvlavisti , muhto baicce láigohii lanja priváhta viesus dassái go biire heaittihuvvui 1933:s .
Jens Berg-Hansen forteller i Gløtt fra Kvalsunds skolehistorie : « Skolestyreprotokollen gir nok av eksempler på både offentlig og privat fattigdom .	Jens Berg-Hansen muitala Gløtt fra Kvalsunds skolehistorie - girjjážis : « Skuvlastivrabeavdegirji addá máŋga ovdamearkka sihke almmolaš ja priváhta geafivuođas .
Mangler og forfall ved skolehusene behandles stadig , og løses oftest ved at formannen gis fullmakt til å ordne saken « på billigste måte » eller å anskaffe det mest nødvendige , ... Den private fattigdommen møter vi også .	Skuvlaviesuid váilevašvuođat ja billašumit gieđahallojit ohpit , ja čovdojuvvojit dábálaččat dan láhkai ahte ovddaolmmái oažžu válddi ordnet ášši « hálbbimus vuogi mielde » dahje háhkat buot dárbbašlaččamusa , ... Priváhta geafivuođa mii deaivat maid .
Skolestyret dekker hvert år lærebøker for barn der de foresatte ikke har råd til å betale selv , og gjennom skoledirektøren kommer det særbidrag til klær og sko til fattige skolebarn . »	Skuvlastivra máksá juohke jagi oahppogirjjiid mánáide geaid váhnemat eai suitte ieža máksit , ja skuvladirektevrra bokte bohtet erenoamášdoarjagat biktasiidda ja skuovaide geafes mánáide . »
[ 7 ]	[ 7 ]
Et sentralt ledd i fornorskingspolitikken var bygging av internat .	Guovddáš oassi dáruiduhttinpolitihkas lei internáhttahuksen .
Kokelv fikk statsinternat i 1922 , og kommunen gjorde flere forsøk på å få staten til å bygge flere internat .	Jáhkovuotna oaččui stáhtainternáhta 1922:s , ja suohkan geahččalii máŋgii oažžut stáhta hukset eanet internáhtaid .
Det lykkes ikke og det blei derfor satt i gang kommunale internat , i Neverfjord , på Komagnes og i Repparfjord .	Dat ii lihkostuvvan , ja danin álggahuvvojedje suohkanlaš internáhtat Náivutnii , Gámanjárgii ja Riehppovutnii .
Siden kommunen ikke hadde råd til nybygg , blei internata satt i gang i gamle hus .	Dan dihtii go suohkan ii suitán hukset ođđa visttiid , de internáhtat álggahuvvojedje boares viesuin .
Ved Neverfjord internat var forholda så dårlige at foreldra sist på 30-tallet gikk til langvarig skolestreik .	Náivuona internáhtas ledje dilit nu heittogat ahte váhnemat 30-logu loahpas čađahedje guhkálaš skuvlastreaikka .
Krig og gjenreising	Soahti ja ođđasithuksen
Som nevnt i artikkelen fra Lebesby i denne boka , blei det i 1943 alle skolestyrer bedt om å oppgi « Hvor mange lappiske barn mottar undervisning i folkeskolene ... ? »	Nugo namuhuvvon dán girjji artihkkalis Davvesiidda birra , bovdejuvvojedje buot skuvlastivrrat muitalit « Galle sámi máná ožžot oahpahusa álbmotskuvllain ... ? »
og « Hvor mange lappiske lærere deltar i undervisning av disse barn ... » .	ja « Galle sámi oahpaheaddji oassálastet dáid mánáid oahpaheapmái ... » .
Svaret fra Kvalsund skolestyre er : « I Kvalsund kommune mottar ingen ( reine ) lappebarn undervisning i kommunens folkeskoler . »	Fálesnuori skuvlastivrra vástádus lei : « Fálesnuori suohkanis ii oaččo oktage ( buhtes ) sámemánná oahpahusa suohkana álbmotskuvllain . »
Med å legge inn et « ( reine ) » , som ikke var med i spørsmålet , klarer skolestyreformann Julius Gamman her å omgå det faktum at en stor del av elevene i Kvalsund hadde samisk bakgrunn .	Dainna go bijai sisa sáni « buhtes » , mii ii lean mielde gažaldagas , nagodii skuvlastivrajođiheaddji Julius Gamman vealtit muitaleames ahte stuora oasis Fálesnuori ohppiin lei sámi duogáš .
På denne tida var her også fortsatt en god del samisktalende elever , i alle fall i Kokelv krets .	Dan áigge ledje ain oalle máŋga sámegielat oahppi , ain juo Jáhkovuona biirres .
Kvalsund var fullt ut offer for tyskernes brent jord-taktikk og ingenting sto igjen .	Fálesnuorri šattai dievaslaččat gillát duiskalaččaid « boldojuvvon eana » - taktihkas , ii mihkkege seilon .
De aller fleste i Kvalsund blei evakuert , noen ganske få rømte til fjells .	Eatnasat Fálesnuoris evakuerejuvvojedje , dušše muhtun soames olmmoš báhtarii meahccái .
De som var i skolepliktig alder 1940–47 tapte trolig alle ett eller flere års skolegang , og i den grad de fikk skole var denne hemma av stadig skiftende forhold og lærere , dårlige skolebygg og dårlig tilgang på læremidler .	Sii geat ledje skuvlaagis1940– 47 masse ovtta dahje soames jagi skuvlla . Ja dallege go besse skuvlii de dat heahtašuvai das ahte dilit ja oahpaheaddjit molsašuvve dávjá , skuvlaviesut ledje heittogat ja ledje maid unnán oahpponeavvut .
Isak Leiros var lærer i Kvalsund i en mannsalder .	Isak Leiros lei oahpaheaddjin Ráhkkerávjjus olbmoagi .
Her er han avbilda sammen med kona Svanhild og dattera deres .	Dá son lea ovttas eamidiinis Svanhildiin ja nieiddaineaskka .
( Foto : Robert Paine / Finnmarksbiblioteket )	( Govva : Robert Paine / Finnmarksbiblioteket )
Befolkninga i Kvalsund blei under evakueringa spredt over hele landet og de elevene som fikk skolegang mens de var evakuerte , fikk det under svært forskjellige forhold .	Fálesnuori olbmot šadde eváhkkui bieđgguid miehtá Norgga , ja oahppit geat oppanassiige vázze skuvlla doppe gosa ledje sáddejuvvon , vázze dan hui molsašuddi diliin .
Etter frigjøringa var det mange som fikk skole i de spesielle leirene og skolene som var oppretta for finnmarkselever .	Dalán soađi maŋŋil ožžo máŋgasat skuvlaoahpahusa erenoamáš leairrain ja skuvllain mat ásahuvvojedje boldojuvvon guovlluid ohppiide .
Den første undervisninga i Kvalsund starta våren 1946 i ei halvferdig skolebrakke på Halsen ( nær Kvalsund sentrum ) , i løpet av skoleåret 1946/47 var det reist skolebrakker i alle kretser : Stallogargo , Kokelv , Komagnes , Neverfjord , Saraby og Repparfjord .	Vuosttaš oahpahus Fálesnuoris álggahuvvui 1946 giđa beallegárvves skuvlabráhkas Čeaváhaččas ( Ráhkkerávjju lahka ) . Skuvlajagi 1946/47:s ledje ceggejuvvon skuvlabráhkat buot biirriide : Stállogárggui , Jáhkovutnii , Gámanjárgii , Náivutnii , Jiepmaluktii , Riehppovutnii .
Som kjent flytta folk stort sett tilbake til sine hjemsteder , stikk i strid med sentrale myndigheters ønske om sentralisering .	Lea dovddus ahte eatnasat fárrejedje ruovttoluotta ruovttubáikkiide , aivve eiseválddiid guovdilastinsávaldagaid vuostá .
Brakkeskoler blei også satt opp de fleste steder der det hadde vært skole før krigen .	Bráhkkaskuvllat maid ceggejuvvojedje eanáš daid báikkiide gos lei leamaš skuvla ovdal soađi .
Men da disse skulle erstattes av permanente skoler , kom diskusjonen opp igjen om hvilke steder som skulle få skole .	Muhto dalle go bistevaš skuvllat galge buhttet bráhkkaskuvllaid , de bohciidii fas digaštallan guđe báikkiin skuvllat galge leat .
Tidligere skolesjef Ernst Hokland skildrer dette slik for Kvalsunds vedkommende : « Sentrale myndigheter slo til lyd for etablering av kretser med gunstigst mulig klassedeling , mens en lokalt fikk krav om oppretting av nye småkretser , i Revsneshamn , Saraby , på Skjåholmen og i Fægfjorden .	Ovddeš skuvlahoavda Ernst Hokland válddahallá dán ášši ná Fálesnuori ektui : « Guovddáš eiseválddit celke ahte berre vuođđudit biirriid main lei nu buorre luohkkájuohkin go vejolaš , seammás go báikkálaččat fas bohte gáibádusat álggahit ođđa smávva biirežiid Áhpenjárggas , Jiepmaluovttas , Gieldaluovttas ( Skádjasullos ) ja Veaiggevuonas .
Bare det siste kravet ble imøtekommet , mens Skjåholmen i en periode tidlig i 50-åra hadde skole i leide lokaler i den hardeste vintertida . »	Dušše maŋimus gáibádus ollášuhttojuvvui , go fas Gieldaluovttas lei muhtin áiggi 50-logu álggus skuvla láigolanjain garraseamos dálveáiggi . »
[ 8 ]	[ 8 ]
De permanente skolene blei ferdige fra 1951 til 1960 .	Bistevaš skuvllat válbmanedje 1951 ja 1960 gaskkas .
Av fire internat før krigen blei bare to gjenreist , Kokelv og Neverfjord , begge sto ferdige i 1956 .	Njealji internáhtas , mat gávdnojedje ovdal soađi , huksejuvvojedje ođđasit dušše guokte , Jáhkovutnii ja Náivutnii , goappašagat válbmaneigga 1956:s .
Internatet i Neverfjord blei lagt ned i 1977 og i Kokelv i 1982 .	Náivuona internáhtta heaittihuvvui 1977:s , Jáhkovuona internáhtta fas 1982:s .
Yrkeskurs og folkehøgskole	Fidnokursa ja álbmotallaskuvla
Da videregående skole blei bygd ut på 70-tallet var Kvalsund en av bare tre kommuner i Finnmark som ikke hadde noe videregående tilbud .	70-logus huksejuvvojedje joatkkaskuvlafálaldagat miehtá Finnmárkku , ja Fálesnuorri lei okta dan dušše golmma suohkanis gos ii lean makkárge fálaldat .
Etter 1964 har alle elever i Kvalsund vært nødt til å reise ut av kommunen dersom de ville ha noe mer enn den obligatoriske skolegangen .	Jagi 1964 maŋŋá leat buot suohkana oahppit ferten vuolgit eret ruovttusuohkanisttiset jus ležžet háliidan juoga eambbo go maid geatnegahtton skuvlla attii .
På 1940- og 50-tallet var det derimot ei tid at Kvalsund trakk elever fra store deler av Finnmark .	1940- ja 50-logus fas lei ovtta gaskka nuppi gežiid . Oahppit miehtá Finnmárkku bohte Fálesnuorrái .
I 1946 kom mange frivillige for å delta i gjenreisingsarbeidet gjennom Fredsvennenes hjelpetjeneste [ 9 ] .	Jagis 1946 bohte máŋga eaktodáhtolačča Fredsvennenes hjelpetjeneste [ 9 ] . bokte searvan dihte ođđasithuksenbargui .
De arbeida på flere steder på kysten av Vest-Finnmark , og hadde sin hovedbase i Kvalsund .	Sii barge máŋgga sajis Oarje-Finnmárkku rittus , ja sis lei váldoorohat Ráhkkerávjjus .
Her arrangerte de yrkeskurs høsten 1946 og våren 1947 .	Doppe lágidedje fidnokurssaid 1946 čavčča ja 1947 giđa .
Det var kurs for snekkere , mekanikere , i husstell og søm .	Ledje kurssat snihkkáriidda , mekanihkkáriidda , dállodoalus ja goarrumis .
Disse kursa er nærmere omtalt i andre artikler i denne boka .	Dáid kurssaid leat válddahallan eará artihkkaliin dán girjjis .
I 1947 blei bygninger og utstyr overlatt til Vest-Finnmark yrkesopplæringsnemnd og Kvalsund kommune .	Jagis 1947 addojuvvojedje visttit ja neavvut fidnooahppolávdegoddái ( Vest-Finnmark yrkesopplæringsnemnd ) ja Fálesnuori suohkanii .
Noen av de som hadde vært lærere det første året fortsatte ennå et år .	Muhtimat sis geat ledje leamaš oahpaheaddjin vuosttaš jagi jotke vel jagi .
Kommunen holdt da yrkeskursa gående fram til 1951 .	Suohkan jođihii fidnokurssaid 1951 rádjái .
I 1949 flytta Svanvik folkehøgskole [ 10 ] midlertidig til Skáidi , og var der til 1964 .	1949:s fárrii Svanvik álbmotallaskuvla [ 10 ] gaskaboddosaččat Skáidái , ja skuvla lei doppe 1964 rádjái .
I 1953/54 blei det satt i gang frivillig kommunal framhaldsskole , som varte fram til 9-årig skole blei innført i 1964 .	1953-54:s álggahuvvui eaktodáhtolaš suohkanlaš joatkkaskuvla ( framhaldsskole ) , mii bisttii dassái go 9-jagáš skuvlaortnet ásahuvvui 1964:s .
Det blei da bygd nytt ungdomsskolebygg i Kvalsund og alle elever fra hele kommunen måtte dra hit for å gå 7.–9. klasse .	Dalle huksejuvvui ođđa nuoraidskuvlavisti Ráhkkerávjui , ja buot oahppit olles suohkanis fertejedje mannat dohko vázzit 7.–9. luohká .
Da blei noen av de minste skolekretsene inndratt ; Komagnes og Fægfjord i 1964 og Repparfjord i 1966 .	Dalle heaittihuvvojedje muhtimat dain unnimus skuvlabiirriin ; Gámanjárga ja Veaiggevuotna 1964:s ja Riehppovuotna 1966:s .
Samtidig blei det oppretta skoleskyssruter .	Seammás álggahuvvui skuvlasáhtu .
Skolemyndighetene ønska nå ikke utbygging av nye internat , så for elever som måtte gå ungdomsskolen i Kvalsund og ikke kunne komme hjem hver dag med skoleskyss , blei det ordna med privat innkvartering .	Ii lean hállu ođđa internáhtaide , ja danin lágidedje priváhta orrunsajiid daid ohppiide geat fertejedje vázzit nuoraidskuvlla Ráhkkerávjjus ja geat eai sáhttán mannat ruoktot juohke beaivvi skuvlasáhtuin .
På det meste var over 70 elever innlosjert privat i bygda .	Eanemustá ledje badjel 70 oahppi geat orro priváhta lanjain gilis .
Behovet for innkvartering gikk ned da Kokelv fikk ungdomsskole fra slutten av 70-tallet og det blei bygd helårsveg til Saraby .	Orrunsajiid dárbu geahppánii go Jáhkovuotna oaččui nuoraidskuvlla 70-logu loahpas ja go huksejuvvui ollesjagiluodda Jiepmaluktii .
I løpet av 1980-tallet gikk elevtallet i kommunen kraftig tilbake .	1980-logu mielde geahppánii ohppiidlohku mealgat suohkanis .
På Stallogargo skole blei storskolen overført til Kvalsund da Kvalsundbrua blei bygd i 1981 , og ti år seinere blei også småskolen lagt ned .	Stállogárgos sirdašuvai stuoraskuvla Ráhkkerávjui dalle go Fálesnuorrešaldi huksejuvvui 1981:s , ja logi jagi maŋŋá heaittihuvvui maiddái smávvaskuvla .
Klubben skole er formelt sett ikke lagt ned , men har ikke vært i drift siden 1994 .	Kluppu skuvla ii leat formálalaččat heaittihuvvon , muhto ii leat leamaš doaimmas 1994 rájes .
I 2007 er det bare tre skoler igjen i drift i kommunen : Kvalsund , Kokelv og Neverfjord .	2007:s eai leat šat go golbma saji gos skuvllat doibmet suohkanis : Ráhkkerávjjus , Jáhkovuonas ja Náivuonas .
Folk uten fortid ?	Olbmot máttaráiggi haga ?
I 1986 utga Reidar Nielsen boka Folk uten fortid , om sjøsamene i Vest-Finnmark .	1986:s almmuhii Reidar Nielsen girjji Folk uten fortid , Oarje-Finnmárkku mearrasámiid birra .
En stor del av boka handler om folk i Kvalsund kommune .	Stuora oassi girjjis lea Fálesnuori olbmuid birra .
Det er flere årsaker til at folk her i stor grad har mista kontakten med fortida si .	Leat moadde siva dasa ahte olbmot dáppe leat massán oktavuođa iežaset máttaráiggiin .
Fornorskingspolitikken gjorde at mange unge ikke lærte det språket som besteforeldregenerasjonen kunne fortalt historier på , samtidig som det samiske blei vurdert som noe mindreverdig som man måtte frigjøre seg fra .	Dáruiduhttinpolitihkka dagahii ahte nuorat eai oahppan giela mainna áhkut ja ádját ledje sáhttit muitaladdat muitalusaid , seammás go sámekultuvra adnojuvvui uhcit árvosažžan , mas galggai beassat eret .
I Kvalsund kommune sto ikke et eneste hus igjen etter krigen , og praktisk talt alt av papirer gikk også opp i røyk .	Fálesnuoris ii báhcán oktage viessu soađi maŋŋil ja measta buot báhpárat mat gávdnojedje jávke maid suovvan áibmui .
Det finnes ikke kommunale papirer fra før 1946 med unntak av en brannskadd skolestyreprotokoll fra 1926–44 .	Eai oba gávdno ge suohkanlaš báhpárat áiggis ovdal 1946 , earret ovtta buollimis vaháguvvan skuvlastivrabeavdegirjji áigodagas 1926–44 .
Fra kommunen si side ønska man i minst mulig grad å forholde seg til at en stor del av innbyggerne var samer .	Suohkana bealis háliidedje nu unnán go vejolaš váldit vuhtii ahte stuora oassi suohkana ássiin ledje sámit .
Da skolesjef Ernst Hokland i 1970 skreiv om « Skoleforhold i Kvalsund kommune 1945–1970 » blei det samiske bare nevnt svært indirekte : « I likhet med de fleste mindre landkommuner i fylket hadde Kvalsund de siste årene før krigen et skolestell som nok var preget av mangler .	Dalle go skuvlahoavda Ernst Hokland 1970:s čálii Fálesnuori skuvladiliid birra 1945–1970 namuhii son sámi áššiid dušše eahpenjuolgga : « Seamma láhkai go eanaš unna suohkaniin fylkkas lei Fálesnuoris maŋimus jagiid ovdal soađi skuvladoaibma mas ledje váilevašvuođat .
Spredt bosetting , visse språkproblemer og svak økonomi var hovedårsakene til disse manglene , ... » [ 11 ] ( Vår utheving .	Bieđggus ássan , muhtin giellaváttisvuođat ja heajos ruhtadilli ledje váldosivat dáidda váttisvuođaide , ... » [ 11 ] ( min deattuheapmi , doaimm. ) Makkár giellaváttisvuođain lei sáhka , ii čilgejuvvo .
Red. ) Hva språkproblemene gikk ut på er ikke forklart , og den etniske sammensetninga av kommunen er ikke nevnt utover denne antydninga .	Eai čearddalaš dilit ge suohkanis namuhuvvo erret dán geažideami .
Som de tidligere elevene her forteller , har det vært svært lite eller ingenting elever har lært om lokalhistorie .	Nugo ovddeš oahppit muitalit dás , leat oahppit oahppan hui unnán dahje eai maidige báikkálaš historjjá birra .
Noen av fortellingene antyder en av årsakene ; lærerne kom på 1900-tallet i stor grad utafra , i etterkrigstida mest sørfra , og hadde liten kontakt med foreldre og lokalbefolkninga ellers .	Muhtin muitalusat geažidit oktan sivvan dasa ahte oahpaheaddjit bohte 1900-logus buorremuddui olggobealde , maŋŋil soađi eanaš Lulli-Norggas , ja sis lei unnán oktavuohta váhnemiiguin ja muđui báikkálaš olbmuiguin .
Dette kan kanskje også være noe av bakgrunnen for at da to forfattere så seint som i 2005 besøkte en skole i kommunen for å fortelle om gjenreisingstida i Kvalsund , opplevde de at interessen var stor for dette blant elevene , men derimot ganske liten blant lærerne .	Dalle go guokte girječálli nu maŋŋit go 2005:s finaiga muhtin skuvllas muitaleamen ođđasithuksenáiggi birra Fálesnuoris , de vásiheigga ahte ohppiid gaskkas lei beroštupmi stuoris , muhto oahpaheddjiid gaskkas fas oalle unni .
Noen hederlige unntak finnes likevel .	Moadde gutnálaš spiehkastaga gávdnojit dattetge .
Da Jens Berg-Hansen på 1980-tallet var ansatt på kommunens skolekontor , samla han mye lokalhistorie og laga flere hefter .	Dalle go Jens Berg-Hansen 1980-logus barggai suohkana skuvlakantuvrras , de son čohkkii ollu báikkálaš historjjá ja ráhkadii moadde girjjáža .
Ved Kokelv skole har også lærere og elever arbeida med å samle lokal historie .	Maiddái Jáhkovuona skuvllas leat oahpaheaddjit ja oahppit čohkken báikkálaš historjjá .
Fornorskingspolitikken ramma hardt i Kvalsund og mange reagerte med å ville fjerne alt som kunne minne om ei samisk fortid .	Dáruiduhttinpolitihkka čuozai garrasit Fálesnuoris ja máŋgasat háliidedje hilgut visot mii sáhtášii buktit muittuid sámi máttaráiggi birra .
Fra Klubbukta i Repparfjord fortelles det at et eldre samisktalende ektepar på 1950-tallet sørga for å brenne alt de hadde som kunne minne om samisk kultur .	Kluppus muitaluvvo ahte boares sámegielat náittospárra 1950-logus bolddii visot mii sudnos lei viesus mii sáhtášii muitalit sámi kultuvrra birra .
Samtidig ba de sine barn innstendig om at de ikke måtte lære samisk språk videre til sine etterkommere .	Seammás soai rávviiga mánáideaskka ahte eai galgan oahpahit sámegiela iežaset maŋisbohttiide .
Kommunestyret og kommuneadministrasjonen har i stor grad vært dominert av fornorskingsforkjempere .	Suohkanstivrras ja suohkanhálddahusas leat dávjá dáruiduhttinbealušteaddjit hálddašan .
Da det på 1980-tallet var diskusjon om utvidelse av området til Samisk utviklingsfond ( SUF ) , oppsto her en hissig debatt om Kvalsund skulle søke .	Dalle go 1980-logus lei sáhka Sámi ovdánahttinfoandda viiddideamis , šattai garra digaštallan dan birra galggai go Fálesnuorri ohcat .
En av motstanderne kalte det « Judas-penger » .	Muhtin vuostálasti gohčodii dan « Judas-ruhtan » .
Det endte likevel med at kommunen søkte og blei del av området til utviklingsfondet .	Dattetge šattai boađusin ahte suohkan ozai ja šattai oassin ovdánahttinfoandda doaibmaguovllus .
I seinere år har striden blussa opp igjen rundt spørsmålet om Kvalsund kommune skulle flagge på samefolkets dag , 6. februar .	Maŋimuš jagiid lea fas riidu buollán dan alde galgá go Fálesnuori suohkan levget sámi álbmotbeaivvi .
Kommunens samiske fortid er fortsatt et ømt punkt for mange .	Suohkana sámi máttaráigi lea ain hearkkes ášši máŋgasiidda .
Uregelmessig samisktilbud	Molsašuddi sámegielfálaldat
Det var på Kokelv skole at samisk språk holdt seg lengst i bruk i fornorskingstida og her gikk de siste samisktalende elevene i kommunen ut sist på 1960-tallet .	Jáhkovuona skuvllas adnojuvvui sámegiella guhkimus áigge dáruiduhttináiggis , ja doppe maid ledje maŋimus sámegielat oahppit geat gerge skuvllas 1960-logu loahpas .
Det var også i Kokelv at interessen meldte seg først for å lære samisk som andrespråk da dette blei mulig .	Lei maiddái Jáhkovuonas gos lei áramus beroštupmi oahppat sámegiela nubbin giellan go dat šattai vejolažžan .
Det starta på 1980-tallet med samisk som valgfag gjennom brevkurs .	1980-logus álggahuvvui sámegiella válljenfágan reivekurssa bokte .
Skoleåret 1988/89 vedtok skolestyret å sette i gang samiskopplæring ved Kokelv skole .	Skuvlajagi 1988/89 mearridii skuvlastivra álggahit sámegieloahpahusa Jáhkovuona skuvllas .
Det har vært samiskundervisning ved skolen i periodene 1991–94 , 1997–99 og 2001–03 .	Doppe lea leamaš sámegieloahpahus áigodagain 1991–94 , 1997–99 ja 2001–03 .
Ved Kvalsund skole har det vært samiskundervisning skoleåra 1993/94 , 1997/98 og 2002/03 .	Ráhkkerávjju skuvllas lea leamaš sámegieloahpahus skuvlajagiid 1993/94 , 1997/98 ja 2002/03 .
I tillegg har det i et par tilfelle vært samarbeid med nabokommunene , slik at en elev fra Kokelv har fått samisk ved Russenes skole i Porsanger , en fra Kvalsund har fått i Hammerfest .	Dasa lassin lea moatti háve leamaš ovttasbargu ránnjásuohkaniiguin , nu ahte okta oahppi Jáhkovuonas lea ožžon sámegiela oahpahusa Ruoššanjárgga skuvllas Porsáŋggus , ja okta ráhkkerávjolaš oahppi fas Hámmárfeasttas .
Kommunen opplyser at de stort sett har klart å få til samiskopplæring for de som ønsker det de årene det har vært etterspørsel .	Suohkan dieđiha ahte sii buorremuddui leat nagodan lágidit sámegieloahpahusa sidjiide geat dan leat háliidan daid jagiid go lea leamaš jearaldat .
I de siste årene har det i følge skolekontoret ikke vært forespørsel om samiskopplæring .	Maŋimus jagiid ii leat leamaš jearaldat sámegiel oahpahusa birra .
Kommunen har de senere år praktisert å levere ut informasjon om samisk- og finskundervisning til de som begynner på 1. trinn .	Suohkan lea maŋimus jagiid addán dieđu vejolaš sámegiel- ja suomagieloahpahusa birra sidjiide geat álget vuosttaš luohkkái .
Når dette skrives våren 2007 er det kommet krav fra foreldre om samiskundervisning fra høsten 2007 .	Go dát čállojuvvo 2007 giđa leat muhtin váhnemat gáibidan sámegieloahpahusa 2007 čavčča rájes .
Kilder :	Gáldut :
Berg-Hansen , Jens : Gløtt fra Kvalsunds skolehistorie .	Berg-Hansen , Jens : Gløtt fra Kvalsunds skolehistorie .
Kvalsund kommune , skolekontoret 1989	Kvalsund kommune , skolekontoret 1989
Dahl , Helge : Språkpolitikk og skolestell i Finnmark 1814–1905 .	Dahl , Helge : Språkpolitikk og skolestell i Finnmark 1814–1905 .
Universitetsforlaget 1957	Universitetsforlaget 1957
Larsen , Anders : Mærrasámiid birra .	Larsen , Anders : Mærrasámiid birra .
Tromsø museum 1979	Tromsø musea 1979
Meløy / Mathiesen / Olsen ( red ) : Melding om skolene i Finnmark 1945–1970 .	Meløy / Mathiesen / Olsen ( red ) : Melding om skolene i Finnmark 1945–1970 .
Finnmark fylke 1972	Finnmark fylke 1972
Nielsen , Reidar : Folk uten fortid .	Nielsen , Reidar : Folk uten fortid .
Gyldendal 1986	Gyldendal 1986
Somby , Liv Inger : Mediagirji .	Somby , Liv Inger : Mediagirji .
Davvi Girji 1998	Davvi Girji 1998
Dokumenter fra Statsarkivet i Tromsø og Riksarkivet .	Dokumeanttat Romssa Stáhtaarkiivvas ja Riikkaarkiivvas
[ 1 ] Karaktersystemet var da omvendt av dagens , slik at dette omtrent tilsvarer nåværende karakterer 2 , 1 og .	[ 1 ] Árvosátnevuogádat lei dalle juste nuppi gežiid go dál , nu ahte dát vástidit sullii dálá árvosániid 2 , 1 ja .
Karakterlista er fra Henrik Arilds søknad til Finnefondet .	Árvosátnelistu lei Henrik Arilda ohcamušas Finnefondii .
[ 2 ] Anders Larsens tid som lærer i Rafsbotn er omtalt i Samisk skolehistorie 1 , i artikkelen Tre generasjoner som elev i Alta .	[ 2 ] Anders Larsena áigi oahpaheaddjin Reaššvuonas lea válddahallon girjjis Sámi skuvlahistorjá 1 , artihkkalis Golbma buolvva oahppin Álttás . .
[ 3 ] Tittelen betyr « Nyhetsfortelleren » , i dagens samiske rettskriving ville det vært « Ságaid muitaleaddji [ 4 ] I nåværende samisk rettskriving Beaiveálgu .	[ 3 ] Dálá sámi čállinvuogi mielde namma livččii « Ságaid muitaleaddji » . [ 4 ] Dálá sámi čállinvuogi mielde Beaivvi álgu .
Den er seinere utgitt i boka Sátnedáidu ( Ordkunst ) , i 1969/1982 ( Universitetsforlaget ) og 1992 ( Davvi Girji ) .	Dat lea maŋŋil almmuhuvvon girjjis Sátnedáidu , 1969 / 1982 ( Universitetsforlaget ) ja 1992 ( Davvi Girji ) .
Bare utdrag av romanen er oversatt til norsk under tittelen Dagen gryr , i samlinga Våja våja nana nana ( Redigert av Harald Gaski , Cappelen 1991 ) .	Dušše oassi románas lea jorgaluvvon dárogillii , čoakkáldagas Våja våja nana nana ( Doaim . Harald Gaski , Cappelen 1991 ) .
[ 5 ] Hidle og Otterbech ( red ) : Fornorskingen i Finnmark .	[ 5 ] Hidle og Otterbech ( red ) : Fornorskingen i Finnmark .
Lutherstiftelsens boghandel 1917 [ 6 ] Anders Larsen : Mærrasámiid birra Tromsø museum 1979 , Om sjøsamene .	Lutherstiftelsens boghandel 1917 [ 6 ] Anders Larsen : Mærrasámiid birra Tromsø musea 1979 , Om sjøsamene .
Tromsø Museum 1950 .	Tromsø Museum 1950 .
Boka bygde på svar på et spørreskjema utarbeida av J. K. Qvigstad [ 7 ] Jens Berg-Hansen : Gløtt fra Kvalsunds skolehistorie .	[ 7 ] Jens Berg-Hansen : Gløtt fra Kvalsunds skolehistorie .
Kvalsund kommune 1989 , s. 29. [ 8 ] Ernst Hokland : Skoleforhold i Kvalsund kommune 1945–70 i Melding om skolene i Finmark 1945–70 , s. 91. [ 9 ] Fredsvennenes hjelpetjeneste var en hjelpeorganisasjon som kvekerne hadde tatt initiativet til , men som også andre deltok i. .	Kvalsund kommune 1989 , s. 29. [ 8 ] Ernst Hokland : Skoleforhold i Kvalsund kommune 1945–70 i Melding om skolene i Finmark 1945–70 , s. 91. [ 9 ] Fredsvennenes hjelpetjeneste ( Ráfiustibiid veahkkebálvalus ) lei veahkkeorganisašuvdna maid kvekerat álggahedje , muhto masa maiddái earát serve .
Vennenes samfunn – kvekerne er et kristent trossamfunn som først oppsto i England på 1600-tallet .	Vennenes samfunn – kvekerne ( Ustibiid servodat – kvekerat ) lea risttalaš oskuservodat mii álggahuvvui Englánddas 1600-logus .
De er pasifister og er kjent for fredsarbeid og humanitært arbeid .	Sii leat pasifisttat ja leat dovdosat ráfibarggu ja humanitára barggu dihte .
Historia om fredsvennenes innsats er omtalt i boka Ulfsby , Inez Boon : Et håndslag til Finnmark .	Ráfiustibiid bargu lea muitaluvvon girjjis Inez Boon Ulfsby : Et håndslag til Finnmark .
Fredsvennenes hjelpetjeneste under gjenreisingen 1946–47 .	Fredsvennenes hjelpetjeneste under gjenreisingen 1946–47 .
Tiden 1982 / Kvekerforlaget 2006 .	Tiden 1982 / Kvekerforlaget 2006 .
Det er også to artikler om fredsvennenes yrkesskole i Kvalsund lenger ut i denne boka .	Dán girjjis leat guokte artihkkala fidnoskuvlla birra , maid Ráfiustibiid lágiidedje Fálesnuoris .
[ 10 ] Svanvik ungdomsskole , seinere folkehøgskole , var en fylkeskommunal skole , etterfølger av Finnmarkens Amtskole som blei oppretta i 1876 .	[ 10 ] Svanvik ungdomsskole ( nuoraidskuvla ) , maŋŋil folkehøgskole ( álbmotallaskuvla ) , lei fylkkagielddalaš skuvlla Finnmarkens Amtskole ( vuođđuduvvon 1876 ) maŋisčuovvu .
Skolen holdt til på Svanvik i Pasvik i Sør-Varanger fra 1936 , men måtte på grunn av krigen innstille virksomheten allerede i 1939 og kom ikke i gang igjen før tyskerne brente skolen i 1944 . Høsten 1945 starta skolen opp igjen i brakkeleiren i Finnfjordbotn i Troms .	Skuvla lei Báhčaveajis Mátta-Várjjagis 1936 rájes , muhto fertii soađi dihtii heaittihit doaimmas juo 1939:s , ii ge beassan šat johtui dassážii go duiskkalaččat bolde skuvlla 1944:s. 1945 čavčča álggii skuvla fas bráhkkaleairras Vuotnabađas Romssas .
Fra 1949 til 1964 holdt den hus i Skaidi gjestgiveri i Kvalsund kommune .	1949 rájes gitta 1964 rádjái lei skuvla Skáiddi guossedálus Fálesnuori suohkanis .
Først i 1974 var skolen igjen på plass på Svanvik .	Easkka 1974:s lei skuvla fas sajistis Báhčaveajis .
I 2006 skifta skolen navn til Pasvik folkehøgskole .	2006:s molssui skuvla namman Pasvik folkehøgskole .
[ 11 ] Meløy / Mathiesen / Olsen ( red. ) : Melding om skolene i Finnmark 1945–1970 .	[ 11 ] Meløy / Mathiesen / Olsen ( red. ) : Melding om skolene i Finnmark 1945–1970 .
Finnmark fylke 1972 , s. 90	Finnmark fylke 1972 , s. 90
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 3	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 3
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 3 . Davvi Girji 2009 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 3 Davvi Girji 2009 .
Inez Boon :	Inez Boon :
Fredsvennenes yrkeskurs i Kvalsund	Sámás : Sara Ellen J. Eira Heahttá
Inez Boon , Oslo 2007 ( Foto : Svein Lund )	Inez Boon , Oslo 2007 ( Govva : Svein Lund )
Inez Boon skreiv i 1982 boka Et håndslag til Finnmark .	Inez Boon čálii 1982:s girjji Et håndslag til Finnmark .
Fredsvennenes hjelpetjeneste under gjenreisningen 1946–47 .	Fredsvennenes hjelpetjeneste under gjenreisningen 1946–47 .
Boka blei utgitt i ny utgave 2006 .	Girji almmustuvai ođđasis 2006:s .
Her forteller hun om yrkeskursa ut fra denne boka og nye opplysninger som hun samla i forbindelse med at det i 2006 blei holdt ei 60-års-markering for fredsvennene i Kvalsund .	Dás muitala son fidnogurssa birra dan girjji ja ođđa dieđuid vuođul , maid čohkkii dan oktavuođas go 2006:s Ráfiustibiidda lágiduvvui 60-jagi ávvudeapmi Fálesnuoris .
Inez Boon er født i Nederland 1933 og bor nå i Oslo .	Inez Boon lea riegádan Vuolleeatnamis 1933 ja orru dál Oslos .
Hun er nærmere presentert i Samisk skolehistorie 1 , der hun forteller om sin tid som lærer i Karasjok og arbeidet med læremidler for samisk begynneropplæring .	Su birra lea eambbo Sámi skuvlahistorjá 1 - girjjis , mas muitala dan birra go lei oahpaheaddjin Kárášjogas ja barggai sámi álgooahpahusa oahpponeavvuiguin .
Fredsvennenes hjelpetjeneste ( FHT ) deltok fra 1946 og utover i 1947 i gjenreisningsarbeidet i Finnmark i form av en internasjonal dugnad , der frivillige fra Norge , Danmark , Sverige , Storbritannia og USA gjorde en innsats på 18 forskjellige steder i Finnmark .	Fredsvennenes hjelpetjeneste , FHT ( Ráfiustibiid veahkkebálvalus ) oassálaste jagi 1946 rájes 1947 rádjái Finnmárkku ođđasithuksemii riikkaidgaskasaš eaktodáhtolaš barggu olis , mas Norgga , Danmárkku , Ruoŧa , Englándda ja Amerihká eaktodáhtolaš bargit oassálaste 18 iešguđetge báikkis Finnmárkkus .
Deres hovedleir lå i Kvalsund .	Sin váldoleaira lei Fálesnuoris .
Hovedtyngden av det praktisk materielle arbeid kom til å ligge på sommeren og høsten 1946 , og det største antall hjelpearbeidere som på den tiden var i arbeid samtidig var 160 .	Materiálalaš váldobarggut dahkkojedje 1946 geasi ja čavčča , ja eanemus veahkkebargit dien áiggis ledje oktiibuot 160 bargi .
Tanken på å sette i gang yrkeskursene i Kvalsund oppstod i løpet av sommeren 1946 .	Jurdda álggahit fidnogurssaid Fálesnuorrái bođii 1946 geasi .
For det første var det slik at flere av hjelpearbeiderne , som da for det meste var beskjeftiget med bygging og annet praktisk arbeid , skulle bli i Finnmark i lengre tid og det innebar at man måtte finne frem til former for hjelpearbeid som lot seg gjøre i vinterhalvåret .	Ledje earenoamážit guokte siva dasa . Vuosttažettiin lei nu ahte oallugat veahkkebargiin , geat dál eanas ledje huksenbargguin ja eará praktihkalaš bargguin , galge orrut Finnmárkkus guhkit áiggi ja dalle fertejedje fuobmát veahkkebargguid maid sáhtte bargat dálveáiggi maid .
For det andre hadde man gjennom kontakt med en del ungdommer i Kvalsund fått inntrykk av at mange av dem følte trang til å komme i gang med å utvide sine kunnskaper .	Nubbi lei ahte go ledje leamaš oktavuođas Fálesnuori nuoraiguin , de ledje ipmirdan ahte sis lei miella buoridit máhtolašvuođaset . Soahti ja eváhko lei dagahan ahte lei šaddan hui váilevaš skuvlavázzin .
Krigen og evakueringen hadde ført til at de hadde hatt særdeles mangelfull skolegang .	Dat duođaštuvvui veahkkebargiide go sii ovttastalle dan geasi konfirmánttaiguin , geat boradedje leairras .
Dette inntrykket ble bekreftet gjennom hjelpearbeidernes omgang med sommerens konfirmanter , som spiste i leiren .	Dan áiggi ii lean makkárge fidnooahpahus Finnmárkkus , ja Ráfiustibiid doaibma lei vuosttaš dakkár fálaldat maŋŋel soađi .
Skjønt det til å begynne med forelå forslag om en rekke forskjellige typer kurs , kom man , etter rådføring med en del skolefolk , til at det mest nødvendige akkurat da var snekkerkurs , kurs i mekanikk for gutter og et kombinert søm- og husstellkurs for jenter .	Álggos bohte ollu evttohusat iešguđetlágán gurssaid doallat , muhto ovttasráđiid muhtun skuvlaolbmuiguin gávnnahedje sii ahte dárbbašlaččamus dalle lei snihkkárgursa , mekanihkkárgursa bártniide ja goarrun- ja ruovttudoallogursa nieiddaide .
Disse ble supplert med et teoretisk kurs som var obligatorisk for alle elevene .	Daidda gurssaide lasihedje teorehtalaš gurssa mii lea bákkolaš buot ohppiide .
Det kom til å bestå av engelsk , norsk og norsk ( nordisk ) litteratur , regning og samfunnslære .	Das ledje eŋgelasgiella , dárogiella , dáru ( davviriikkalaš ) girjjálašvuohta , rehkenastin ja servodatoahppu .
Elever og lærare samla utafor skolebrakka	Oahppit ja oahpaheaddjit skuvlabráhka olggobealde
( Foto : Fredsvennenes hjelpetjeneste )	( Govva : Fredsvennenes hjelpetjeneste )
Minimumsalder for elevene var 15 år .	Vuolemus ahkemearri ohppiide lei 15 jagi .
Kursene hadde plass til i alt 22 elever .	Gurssain lei sadji 22 oahppái .
En av FHTs brakker ble brukt som internat , der elever som ikke var hjemmehørende i Kvalsund , bodde og hadde alle måltidene sammen med hjelpearbeiderne .	Ráfiustibiid veahkkebálvalusa bráhka geavahedje internáhttan gos olggobeale nuorat orro , geat eai lean fálesnuorrelaččat , ja sii borre maid ovttas veahkkebargiiguin .
De andre , 7 i alt , bodde hjemme .	Earrásat , oktiibuot čiežas , orro ruovttuin .
Elevene deltok i sosialt samvær med brakkenes øvrige beboere , og likedan i arrangementer som FHT organiserte sammen med Kvalsunds befolkning .	Oahppit ovttastalle bráhka eará bargiiguin , ja serve maiddái eará doaluide maid Ráfiustibiid veahkkebálvalus lágidii ovttas Fálesnuori olbmuiguin .
Snekkerkursene ble ledet av den faglærte danske bygningssnekker Knud Larsen , husstellkursene av de fullt utdannede husstellærere Anne Margrete Smith ( høstkurset ) og Karen ( Lolo ) Tresvig som var knyttet til kursene i totalt to år .	Snihkkárgurssaid jođihii dánska fágaoahppan huksensnihkkár Knud Larsen , ruovttudoallogurssaid ges doalaiga ollesoahppan ruovttudoallooahpaheaddjit Anne Margrete Smith ( čakčagurssa ) ja Karen ( Lolo ) Tresvig , gii lei oasálažžan gurssaide oktiibuot guokte jagi .
Kurs i søm ble ivaretatt av Cecilie Engebrigtsen og deretter Astrid Foss .	Goarrungurssa lágidii Cecilie Engebrigtsen ja su maŋŋel Astrid Foss .
Disse to arbeidet også som lærer i folkeskolen .	Soai maid barggaiga oahpaheaddjin álbmotskuvllas .
Den engelske mekanikeren Chris Nickalls tok seg av undervisning i mekanikk og metallarbeid , mens den pensjonerte rektor Ole F. Olden fra Stavanger var leder for kursene og underviste i de teoretiske fagene og tegning .	Eŋgelas mekanihkkár Chris Nickalls oahpahii mekanihka ja metállabargguid ja penšunerejuvvon rektor Ole F. Olden , Stavangeris eret , jođihii gurssaid ja oahpahii teorehtalaš fágain ja sárgumis .
Olden var for øvrig godt over 70 år på den tida .	Olden lei juo arvat badjel 70 jagi dalle .
Husmor på internatet var danske Rigmor Sørensen , mens Edith Østlyngen tok seg av administrasjonen , innkjøp og annet forefallende arbeid .	Internáhta dálueamidin lei dánskalaš Rigmor Sørensen , ja Edith Østlyngen barggai hálddahusbargguid , gávppašii gálvvuid ja barggai eará bargguid .
Det første kurset varte fra 1. oktober til 15. desember 1946 , det andre fra 6. januar til 29. mars 1947 .	Vuosttaš kursa bisttii golggotmánu 1. b. rájes gitta juovlamánu 15. b. 1946 , ja nubbi gursa ges bisttii ođđajagimánu 6. b. rájes gitta njukčamánu 29. b. jagi 1947 .
Husstellkurset varte til ut i juni , altså i fem måneder .	Ruovttudoallogursa bisttii geassemánu lohppii , nappo vihtta mánu .
Kursene viste seg å være et populært tiltak .	Čájehuvvui ahte gurssat ledje hui bivnnuhis doaimmat .
Etter at det første var gjennomført kom det 100 søknader til neste , men det var ikke mulig å ta imot flere enn 22 .	Go vuosttaš gursa lei čađahuvvon , de bohte 100 ohcama nuppi gursii , muhto ii lean vejolaš váldit vuostá eanet go 22 oahppi .
Fra Statens yrkesopplæringsråd kom det en bevilgning på kr 16 800 til begge kurs .	Stáda fidnooahpahusráđđi ( Statens yrkesopplæringsråd ) juolludii 16 800 ruvnno goappašat gurssaide .
Derav gikk kr 10 200 til kostpenger og resten til utstyr og verktøy .	Das golai 10 200 ruvdno bibmui ja loahppa manai bargobiergasiidda ja reaidduide .
Brorparten av det man trengte av utstyr og verktøy kom for øvrig som gave fra den svenske organisasjonen Internationella Arbetslag .	Eanas dain reaidduin ja neavvuin , maid dárbbašedje ožžo Ruoŧa organisašuvnnas Internationella Arbetslag , riikkaidgaskasaš bargosearvvis .
En del ble innkjøpt av FHT og noe ble utlånt fra Finnmarkskontoret i Harstad .	Muhtun ráje biergasiin osttii Ráfiustibiid veahkkebálvalus ja oasi luoikkahedje Finnmárkkukantuvrras Harstadas .
Noen av jentene som gikk husstellkurset	Muhtin nieiddain geat vázze dállodoallokurssa .
( Foto : Fredsvennenes hjelpetjeneste )	( Govva : Fredsvennenes hjelpetjeneste )
De fire brakkene FHT disponerte ble alle knyttet til skolevirksomhet fra høsten 1946 .	Buot njeallje bráhka , maid Ráfiustibiid veahkkebálvalus anii , ledje skuvladoaimma geavahusas 1946 čavčča rájes .
Noen av dem gjorde samtidig nytte som transittleir for frivillige som skulle videre til andre steder i Finnmark , og i tillegg til internatbrakken var det en mindre brakke på 55 m 2 der kvinnelige elever og kvinnene blant personalet hadde sitt soverom .	Muhtumat ledje seammás anus orustanleairan eaktodáhtolaš bargiide geat ledje manname eará báikkiide Finnmárkkus . Lassin internáhttabráhkaide lei okta unnibuš bráhkka mii lei 55 m 2 gos nieidaoahppit ja nissonbargit ođđe .
Her lå 5 voksne kvinner og 8 elever i køyer over hverandre .	Doppe ođđe 5 rávis nissonolbmo ja 8 nieidaoahppi seaŋggain mat ledje badjálaga .
Den brant ned mai 1947 .	Dat bulii 1947 miessemánus .
Det svenske Internationella Arbetslag som hadde forsynt Fredsvennene gjennom hele sin virksomhet med det meste av det man hadde behov for , trådte igjen til og skaffet raskt en ny brakke .	Ruoŧa bargosearvi , Internationella Arbetslag , mii lei doaimmaset bokte veahkehallan Ráfiustibiid eanas diŋggaiguin maidda lei dárbu , bohte fas veahkkin ja adde jođánit ođđa bráhka .
Det måtte søkes om spesiell tillatelse for å få den importert tollfritt !	Fertejedje gal sierra lobi ohcat vai ožžot dan riikii duollomávssu haga !
Forholdene man arbeidet under var naturlig nok svært vanskelige .	Lei gal diehttelas hui váttis dilli mas galge bargat .
Det manglet elektrisk lys og vann måtte lenge bæres lange veier .	Váillui el-čuovga , ja čázi fertejedje guhkkin guoddit .
Omsider fikk man tak i en svær tank og fikk vannet tilkjørt – en stor forbedring , men det kostet ca. 10 kr dagen , et betydelig innhugg i budsjettet .	Viimmat ožžo goit stuora táŋkka mainna biila geasehii čázi – dat buoridii olu , muhto mávssii 10 ruvnno beaivái , mii dovdui bures sin bušeahtas .
Brakkene var meget gulvkalde , piper og ovnsrør rustne og hullete .	Bráhkain ledje hui galbma láhttit , suovvabohcci ja ommanrevrret ledje ruston ja ráigánaddan .
Det regnet og snødde fra tak og piper slik at det måtte plasseres fat og bøtter under de verste sprekkene , og rett som det var våknet man med halve sengen full av snø .	Sihke arvvii ja borggai dáhki čađa ja suovvabohcci bokte nu ahte šadde bidjat lihtiid ja skáluid vearrámus ráguid vuollai , ja dávjá sáhtii morihit ihkku , muohta dievva seaŋgga .
Ved fantes ikke , det ble brukt kull til fyring .	Muorra ii gávdnon ja šadde dolastit koalaiguin .
Å få kullet transport frem var ikke alltid lett .	Ii lean álki oažžut koalaid geasehuvvot báikái .
Alt dette var jo litt uvant i begynnelsen , men det gikk fort over , skriver Lolo Tresvig , som ellers måtte greie seg med et skolekjøkken på 2 x 3,5 m. Elevene og lærere arbeidet med liv og lyst fra morgen til kveld .	Buot dát lei veahá amas álggus , muhto gal sii hárjánedje dasa , čállá Karen ( Lolo ) Tresvig , gii muđui fertii birget skuvlagievkkaniin mii lei 2 x 3,5 m viiddu . Oahppit ja oahpaheaddjit barge áŋgirit iđidis eahkedii .
Guttene jobbet til og med på søndager til langt ut på kvelden , forteller lærer Knud Larsen om snekkerelevene sine .	Bártnit barge vel sotnabeivviid nai gitta maŋŋit eahkedii , muitala oahpaheaddji Knud Larsen snihkkárohppiidis birra .
Alt de laget var det god bruk for .	Buot maid ráhkadedje ledje anolaš diŋggat .
Skoletiden måtte utnyttes til det ytterste , særlig fordi alt måtte gjøres med hånd – maskiner var en luksus man bare kunne drømme om .	Skuvlaáiggi fertejedje bures geavahit , earenoamážit go buot šadde bargat gieđaiguin - mášiinnat gal ledje dakkár buoredilálašvuođa biergasat maid birra sáhtii dušše niegadit .
Skolen som ble startet av unge frivillige hjelpearbeidere var ment som en hjelp i en vanskelig overgangstid .	Skuvla maid nuorra eaktodáhtolaš veahkkebargit álggahedje lei jurddahuvvon veahkkin váttis áigodagas .
Det var aldri meningen at Fredsvennene skulle påta seg skolevirksomhet over lang tid .	Ii lean goassege jurdda ahte Ráfiustibat galge doaimmahit skuvlla nu guhká .
Våren 1947 tilbød de Vest-Finnmark yrkesopplæringsnemnd å overta vederlagsfritt utstyr og materiale som var nødvendig for å kunne fortsette kurs i snekring og husstell i Kvalsund , og kurs i mekanikk i Hammerfest .	1947 giđa fálle sii nuvttá Oarje-Finnmárkku fidnooahpahuslávdegoddái skuvlla rusttegiid ja ávdnasiid mat dárbbahuvvojedje go galge joatkit snihkkengurssaid ja ruovttudoallogurssaid Fálesnuoris , ja mekanihkkárgurssaid Hámmárfeasttas .
Statens yrkesopplæringsråd dekket utgiftene for ett års drift .	Stáda fidnooahpahusráđđi mávssii jahkái doaibmagoluid .
Etter konferanse med ordfører Bjørnå , lærer Leiros og byggelederen bestemte man seg for å flytte yrkeskursene over i en annen og større brakke som lå litt lenger opp i dalen .	Maŋŋel go ledje čoahkkinastán sátnejođiheddjiin Bjørnåain , oahpaheddjiin Leirosain ja huksenjođiheddjiin , de mearridedje sirdit fidnogurssaid eará ja stuorát bráhkkii mii lei veahá badjelis dan vákkis .
En søknad til Statens yrkesopplæringsråd om dekning av engangsutgiftene til noen nyanskaffelser , graving av brønn for å få innlagt vann og til ominnredning , til sammen kr 7000 , ble avvist , bortsett fra en komfyr til kr 400 .	Ohcan hilgojuvvui , earret 400 ruvnno doarjjan ommanii .
Finnmarkskontoret reagerte mer positivt og bevilget kr 5000 fra deres gavekonto .	Finnmárkku kantuvra lei miellaseabbu ja juolludii 5000 ruvnno skeaŋka-kontosteaset .
Også to mindre brakker som skolen hadde benyttet det første året , ble flyttet og plassert sammen med den store , et arbeid som ble utført av to danske frivillige .	Maiddái guokte smávit bráhka maid skuvla lei geavahan vuosttaš jagi , sirdojuvvojedje dan báikái gos stuora bráhkka lei . Dan sirdima doaimmaheigga guokte dánska eaktodáhtolaš bargi .
Skoleanlegget fikk navnet « Fredvang » .	Skuvlavisti nammaduvvui « Fredvang»:an .
To av lærerne , Lolo Tresvig og Knud Larsen , ble med på flyttelasset til « Fredvang » , men nå som offentlig ansatte og med lønn !	Guoktásat oahpaheddjiin vulggiiga mielde « Fredvang»:ii , Lolo Tresvig ja Knud Larsen , muhto dál soai leigga almmolaš bargit ja oaččuiga bálkká !
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 3	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 3
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 3 . Davvi Girji 2009 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 3 Davvi Girji 2009 .
Glimt av Hasviks samiske skolehistorie	Bihtát Ákŋoluovtta sámi skuvlahistorjjás
Samla av Svein Lund	– maid Svein Lund lea čoaggán
Hasvik kommune ligger nordvest i Finnmark og består av den sørøstlige delen av Sørøya og en liten , nå avfolka , del av Stjernøya .	Ákŋoluovtta suohkan lea oarjelullin Finnmárkkus . Sállama oarjelulli oasi lassin gullá suohkanii Stiertnás bihttá , gos eai oro šat olbmot .
Mange vet ikke at her bor samer , og ennå flere vil nok stille spørsmålstegn ved om man kan snakke om noen samisk skolehistorie i kommunen .	Máŋgasat eai dieđe ahte dáppe orrot sámit , ja vel eanebut sáhtášedje jearrat sáhttá go dán suohkanis oba hupmat ge sámi skuvlahistorjjá birra .
Både den samiske skolehistoria og annen samisk historie i Hasvik er dårlig dokumentert .	Sihke sámi skuvlahistorjá ja eará sámi historjá Ákŋoluovttas lea unnán dokumenterejuvvon .
Denne framstillinga bygger på mange kilder , som ofte er uklare og motstridende .	Dát artihkal lea huksejuvvon máŋgga gáldu vuođul , ja gáldut leat dávjá seđđosat ja vuostálagaid .
Dette må derfor leses kritisk som et første forsøk på framstilling av Hasviks skolehistorie med et samisk perspektiv og som et utgangspunkt for videre forsking .	Danin berre lohkat dán kritihkalaččat dego vuosttaš geahččaleapmin ovdanbuktit Ákŋoluovtta skuvlahistorjjá sámi perspektiivvas ja vuolggasadjin viidáset dutkamii .
Skole og kirke i gammel tid	Girku ja skuvla dološ áiggis
Den første sikre opplysning vi har om kirke på Sørøya er Sørvær kirke fra 1496 .	Vuosttaš sihkkaris diehtu mii mis lea girku birra Sállanis lea Mearragohpi ( Sørvær ) girku 1496:s .
Men trolig har det vært kirke her før , fra det blei fast norsk bosetting sist på 1200-tallet eller tidlig på 1300-tallet .	Muhto jáhkkimis lea leamaš girku juo ovdal , dan rájes go šattai bistevaš dáža ássan 1200-logu loahpas .
Niels Knags matrikkel av 1694 forteller at det da « Udj Søer Wehr Sogn er Nordmend 53 , finner 34 » [ 1 ] .	Niels Knaga matrihkal 1694:s muitala ahte dalle « Udj Søer Wehr Sogn er Nordmend 53 , finner 34 » ( Mearragohpi suohkanis leat 53 dáža , 34 sápmelačča ) .
Sognet omfatta da omtrent nåværende Hasvik og Alta kommuner , og trolig bodde de aller fleste nordmennene på Sørøya , mens de fleste samene bodde innover Altafjorden .	[ 1 ] Suohkanviidodahkii gulle dalle sullii dáláš Ákŋoluovtta ja Álttá suohkanat , ja árvideames eanáš dážat orro Sállanis go fas eanáš sámit orro Álttávuona siskkit osiin .
Hovedkirka blei i 1696 flytta til Hasvåg og i 1705 til Talvik .	Váldogirku sirdojuvvui 1696:s Ákŋováhkái ja 1705:s Dálbmeluktii .
På 1720-tallet blei Hasvik skilt ut fra Alta og gjort til anneks under Loppa .	1720-logus sirrejuvvui Ákŋoluokta Álttás , ja šattai Láhpi-suohkana oassin .
Thomas von Westen omtaler presten Alexander Larssøn Vigand i Sørvær sogn som en av dem som særlig ihuga arbeida for kristendommen blant samene .	Thomas von Westen namuha báhpa Alexander Larssøn Viganda Mearragohpi suohkanis ( « Sørvæhr sogn » ) oktan dain guhte erenoamáš áŋgirit leat bargan risttalašvuođa ovdii sámiid gaskkas .
I Vest-Finnmark misjonsdistrikt var det tre skolemestre for samene , « en i Kvalsund , en i Korsnes , en for fjellsamene i Alta » [ 2 ] .	Oarje-Finnmárkku miššunguovllus ledje golbma skuvlameaštára sámiid várás , « okta Fálesnuoris , okta Ristamuornjárggas , ja okta Álttá duottarsámiid várás » [ 2 ] .
[ 3 ] Sjøl om misjonen for samene i utgangspunktet skulle være en egen organisasjon , var det i dette distriktet allerede fra 1723 samme person som hadde stillingene som misjonær i Vest-Finnmark og sogneprest i Alta .	Mii eat leat gávdnan konkrehta dieđuid dan birra man muddui sii oahpahedje sámiid dálá Ákŋoluovtta suohkanis [ 3 ] . Vaikko sámemiššovdna galggai leat sierra organisašuvdna , de lei dán biirres juo 1723 rájes seamma olmmoš sihke Oarje-Finnmárkku miššoneara ja Álttá suohkanbáhpa virggiin .
Dette førte igjen til at skolen for samer og nordmenn til dels kom under samme administrasjon og at det etter hvert blei en del lærere som underviste både samiske og norske elever .	Dat fas mielddisbuvttii ahte skuvla sámiid ja dážaid várás belohahkii bođii seamma hálddahusa vuollái , ja ahte vehážiidda šadde muhtin oahpaheaddjit oahpahit sihke sámi ja dáža ohppiid .
Det eldste dokumentet vi har funnet som forteller om skole i Hasvik er skrevet i 1776 .	Boarráseamos dokumeanta maid mii leat gávdnan , ja mii muitala skuvlla birra Ákŋoluovttas , lea čállojuvvon 1776:s .
Det er ei beretning til Biskopen i Nidaros fra sognepresten Morten Holm i Loppa og Hasvik .	Dat lea Láhpi ja Ákŋoluovtta suohkanbáhpa Morten Holma dieđáhus Nidarosa bismii .
Der forteller han at Ole Olsen var « klokkerens vicarius ved Hasvig annex » og i tillegg skolemester , som fikk en del av sin lønn fra misjonskassa .	Dieđáhusas son muitala ahte Ole Olsen lei « klokkerens vicarius ved Hasvig annex » ja dasa lassin skuvlameašttir , guhte oaččui oasi iežas bálkkástis miššunkássas .
Misjonskassa tilhørte den gang samemisjonen , og dette skulle tyde på at Ole Olsen underviste samiske elever .	Miššunkássa gulai dalle sámemiššuvdnii , ja dat soaitá čájehit ahte Ole Olsen oahpahii sámi ohppiid .
Holm forteller at det da ikke var noen fungerende samemisjonær i dette området .	Holm muitala vel ahte dalle ii lean makkárge doaibmi sámemiššoneara dán guovllus .
I følge Hasvik bygdebok blei den første skolen bygd på Hasvik kirkested omtrent 1850 .	Bygdebok for Hasvik mielde huksejuvvui vuosttaš skuvla Ákŋoluovtta girkobáikái sullii 1850:s .
[ 4 ] Særlig godt kan dette skolebygget ikke ha vært , for allerede i 1878 blei det bygd en ny skole , som hadde to etasjer .	[ 4 ] Ii sáhttán leat beare buorre viessu , go juo 1878:s huksejuvvui ođđa skuvla , mas ledje guokte gearddi .
I første etasje var det lærerbolig , i andre etasje to klasserom .	Vuosttaš gearddis lei oahpaheaddji ásodat , nuppi gearddis guokte luohkkálanja .
Seinere blei det bygd skolehus flere steder i kommunen , bl.a. i Galten 1883 , Breivikbotn 1884 , Øyfjorden 1905 og Breivik 1912 .	Maŋŋil huksejuvvojedje skuvlavisttit máŋgga gillái suohkanis : Gáltii 1883:s , Goahteluktii 1884:s , Duorppalvutnii 1905:s ja Govdaluktii 1912:s .
Galten skole 1918 .	Galten skole 1918 .
Samme året blei skolen nedlagt da det blei bygd internat i Dønnesfjord	Samme året blei skolen nedlagt da de blei bygd internat i Dønnesfjord
( Foto : Bernt Thomassen / Ulf Jacobsens fotosamling )	( Foto : Bernt Thomassen / Ulf Jacobsens fotosamling )
Samer og nordmenn i Hasvik	Sámit ja dážat Ákŋoluovttas
I 1861 utga professor Jens Andreas Friis etnografiske kart over Finnmark , Troms og Ofoten .	1861:s almmuhii professor Jens Andreas Friis Finnmárkku , Romssa ja Ofuohta etnográfalaš kárttaid .
[ 5 ] Disse viste at i Hasvik var nesten halvparten av familiene samiske .	[ 5 ] Dát čájehedje dat ahte Ákŋoluovttas ledje measta bealli bearrašiin sámit .
I 1878 er tallet på samer i Hasvik kommune oppgitt til 201 , mens 100 var av « blandet nationalitet » .	1878:s almmuhuvvo sámiid lohkun Ákŋoluovtta suohkanis 201 , go fas 100:s lei « seaguhuvvon našunalitehta » .
[ 6 ] Ved ei undersøking som skoledirektøren gjennomførte i 1899 brukte halvparten av familiene i Hasvik norsk som hjemmespråk , resten fordelte seg noenlunde likt mellom samiskspråklige og to- eller trespråklige .	[ 6 ] Iskkadeamis maid skuvladirektevra čađahii 1899:s geavahii bealli Ákŋoluovtta bearrašiin dárogiela ruovttugiellan . Loahpat juohkásedje oalle dássidit sámegielagiidda ja guovtti- ja golmmagielagiidda .
Friis ' kart viser at noen områder i kommunen på midten av 1800-tallet hadde nesten rein samisk bosetting .	Friisa kárttat čájehit ahte muhtin guovlluin suohkanis orro dan áiggi measta dušše sámit .
Det gjaldt Breivikbotn og alle fjordene på innsida øst for Hasfjord .	Nu lei Goahteluovttas ( Breivikbotn ) ja buot vuonain sullo siskkobealde Ákŋovuona ( Hasfjord ) nuorttabealde .
Derimot var Sørvær og Galten reint norske fiskevær , og Hasvik / Hasvåg var norskdominert med innslag av kvener .	Nuppi dáfus fas orro Mearragohpis ( Sørvær ) ja Gálttas ( Galten ) dušše fal dážat , ja Ákŋoluovttas ( Hasvik ) ja Ákŋovágis ( Hasvåg ) eanaš dážat ja muhtin kveanat .
For øvrig var befolkninga mer blanda i områder som Dønnesfjorden og Børrfjorden .	Muđui orro sihke sámit , dážat ja kveanat vuonain nugo Dutnjesvuonas ( Dønnesfjord ) ja Bearvuonas ( Børrfjord ) .
Seinere er både bosettingsmønsteret og den etniske fordelinga svært endra .	Dál lea sihke ássan ja etnalaš juohkin ollu rievdan .
Alle fjordene på nordsida og de fleste på sørsida av øya er nå avfolka og befolkninga er konsentrert langs den 45 km lange vegen mellom Sørvær og Hasfjord .	Buot vuonat davábealde ja eanaš lulábealde sullo leat veagahuvvan , ja buot olbmot orrot dál 45 km guhkkosaš luotta guoras Mearragohpis Ákŋovutnii .
Stedet Hasvik har hatt ei innflytting av samer fra de avfolka fjordene på innersida av Sørøya .	Ákŋoluovtta-gillái leat fárren ollu sámit veagahuvvon vuonain Sállama siskkobealde .
Breivikbotn hadde fra omlag 1870 ei stor norsk innflytting , slik at den norsktalende befolkninga blei helt dominerende .	Goahteluktii fárrejedje sullii 1870 rájes ollu dážat , nu ahte sii ovttas dáruiduvvan olbmuiguin ledje čielga eanetlogus .
Sørvær har fortsatt overveiende norskætta befolkning , men sentraliseringa førte også samer hit , blant annet fra Markeila like innafor Sørvær , som hadde samisk befolkning til stedet blei avfolka .	Muhto 60-70-logus fárrejedje máŋgasat olggut vuonain Goahteluktii , mii dál oaččui fas eanet sámiid . Mearragohpis orrot ain eanaš dážat , muhto guovdilastin buvttii maiddái sámiid deike , ee. Márgeaillus siskkobealde Mearragohpi , gos orro sámit dassái go báiki veagahuvai .
Reindrifta på Sørøya har vært spesiell , fordi reinen og reineierne har holdt til her året rundt .	Boazodoallu lea leamaš oalle erenoamáš Sállanis , dan dihte go bohccot ja boazodoallosámit leat orron dáppe birra jagi .
Det starta på slutten av 1800-tallet da et par reindriftsfamilier fra Kautokeino flytta utover til Sørøya .	Dát vierru álggii 1800-logu loahpas go moadde boazodoallobearraša Guovdageainnus fárrejedje Sállanii .
Seinere har flere kommet til , de har kommet i flere omganger og slått seg ned på forskjellige kanter av øya .	Maŋŋil bohte vel earát lassin , ja sii leat ássan iešguđet báikkis sullos .
Men på 1980-tallet bestemte reindriftsforvaltninga at det bare skulle være sommerbeite på Sørøya .	Muhto 1980-logus mearridii Boazodoallohálddahus ahte sullos galggai dušše leat geasseorohat .
Etter dette har helårsreindrifta blitt avvikla i Hasvik-delen av Sørøya .	Dan maŋŋá lea birrajagi boazodoallu heaittihuvvon Ákŋoluovttas .
Reineierne som nå har sommerbeite her har vinterbeite og hovedbosted i Kautokeino .	Boazodoallosámiin , geat dál leat Sállanis geasset , lea dálveorohat Guovdageainnu suohkanis .
Etterkommerne av reindriftssamene fra Kautokeino har i stor grad gifta seg med lokale sjøsamer , slik at de to gruppene av samer her i større eller mindre grad har smelta sammen .	Guovdageainnus boahtán boazodoallosámiid maŋisboahttit leat buoremuddui náitalan báikkálaš mearrasámiiguin , nu ahte dát guokte sámi joavku leat muhtin muddui suddan oktii .
Mange av samene i Hasvik har fortsatt et nært forhold til reindrifta .	Máŋgga sámis geat orrot birra jagi Sállanis lea lagas oktavuohta boazodoaluin .
Fornorskingsområde	Dáruiduhttinguovlu
I 1850 fortelles det fra biskop Juells visitas : " I Hasvik skoledistrikt var det 4 roder med tilsammen 30-40 barn .	1850:s muitaluvvo bismá Juella visitásas : " Ákŋoluovtta skuvlabiirres ledje 4 guovllu main ledje oktiibuot 30-40 máná .
Befolkningen var dels samer , dels nordmenn .	Álbmot ledje belohahkii sámit , belohahkii dážat .
Samebarna var i alminnelighet blitt undervist etter norske bøker 4-5 uker om året .	Sámemánát ledje dábálaččat oahpahuvvon dárogiel girjjiid mielde 4-5 vahku jagis .
Men nå hadde en tatt til med å innføre samiske bøker . "	Muhto dál ledje geavahišgoahtán sámegiel girjjiid . "
[ 7 ] Men samebarna i Hasvik fikk nok ikke lenge glede av sine samiske bøker , for nettopp på denne tida skjedde det ei endring i myndighetenes skolepolitikk overfor samene .	[ 7 ] Muhto Ákŋoluovtta sámemánát han eai beassan illudit guhká sámegiel girjjiid dihte , go juste dán áiggi rievdadedje eiseválddit skuvlapolitihka sámiid hárrái .
Man bestemte seg for å starte ei planmessig fornorsking , først i de såkalte " overgangsdistriktene " , som bl.a. omfatta kretsene Alta – Talvik Hammerfest , Loppa og Hasvik .	Mearridedje álggahit ulbmillaš dáruiduhttima , ja vuosttaš guovllut mat nammaduvvojedje dáruiduhttinguovlun ledje Álttá-Dálbmeluovtta , Hámmárfeastta , Láhpi ja Ákŋoluovtta biirret .
Finnefondet [ 8 ] var et sentralt redskap i fornorskingsarbeidet .	Sámefoanda ( Finnefondet ) [ 8 ] lei dehálaš neavvu dáruiduhttinbarggus .
Det ga støtte til skolebygg og etter hvert internat , utvida skoletid og ikke minst til lønnstillegg for lærere i fornorskingsområder .	Dat attii doarjaga skuvla- ja internáhttahuksemii , viiddiduvvon skuvlaáigái ja bálkálasáhussii dáruiduhttinguovllu oahpaheddjiide .
Finnefondet blei oppretta i 1851 , men først fra etter 1870 har Statsarkivet dokumenter som skildrer språk- og skolesituasjonen i den enkelte kommune .	Sámefoanda vuođđuduvvui 1851 , muhto easka 1870 maŋŋá gávdnojit Stáhtaarkiivvas dokumeanttat mat čilgejit giella- ja skuvladiliid iešguđet suohkanis .
I 1873 søker lærer Edv. Buck , Hasvik , Tromsø stiftsdireksjon om finnefondsbidrag .	1873:s ohcá oahpaheaddji Edv. Buck , Ákŋoluokta , sámefoandalasáhusa Romssa stiftdirekšuvnnas .
Han har 16 « lappiske Børn at undervise i Norsk » og er « forvisset om at disse er gaaet fremad i det norske Sprog » .	Sus leat 16 « sámi máná geaidda oahpaha dárogiela » ja lea « oadjebas ahte sii leat ovdánan dárogielas » .
2 år seinere søker Ole M. Thomassen om støtte av finnefondet .	Guokte jagi maŋŋil ohcá Ole M. Thomassen doarjaga Sámefoanddas .
Han har 22 « lappiske Børn » i Galten lærerdistrikt , og viser til at han året før fikk 15 speciedaler av « Brændevinsafgiftskassen » .	Sus leat 22 sámi máná Gáltta oahpaheaddjibiirres , ja čujuha dasa ahte son mannan jagi oaččui 15 speciedalera « buolleviidnadivatkássas » .
Galten distrikt har da også omfatta Øyfjorden , for sognepresten i Loppa , P. Megrund , skriver i sin påskrift på søknaden at han dessverre ikke har fått inspisert som han skulle : « I det jeg bevidner Rigtigheden af Ansøgerens Opgaver over Antal lappiske skolebørn samt Undervisningstid , maa jeg bemærke , at da uveir har umuliggjort mine Forsøg paa at afholde Skoleexamen i Øifjord Kreds , kjender jeg ikke personlig Børnenes Fremgang i Norsk der , men af de Erfaringer jeg har om Børnene i Galten Kreds ... samt af de lappiske Børn , der fremmødte til siste Konfirmation , tør jeg tro , at Thomassen saavel med Flid som med Fremgang virker for Børnenes Oplærelse i Norsk , ligesom han i enhver Henseende er dygtig og paapasselig i sin Skolegjerning . »	Gáltta biire fátmmastii dalle maiddái Duorppalvuona , go Láhpi suohkanbáhppa , P. Megrund , čállá ohcamii ahte son dađe bahábut ii leat beassan dárkkistit nugo galggašii : « Duođaštettiin ahte lea riekta nu mo ohcci lea čállán sámi mánáid logu ja oahppoáiggi birra , ferten mearkkašit , ahte go heajosdálki lea hehtten mu geahččalemiid doallat skuvlaeksámena Duorppalvuona biirres , in dovdda persovnnalaččat mánáid ovdáneami dárogielas doppe , muhto vásáhusaid vuođul , mat mus leat Gáltta biirre mánáiguin ... ja sámi mánáiguin , geat bohte maŋimus konfirmašuvdnii , duosttan jáhkkit , ahte Thomassen áŋgirvuođain ja ovdánemiin bargá mánáid dárogieloahppama ala , dasgo son juohke láhkai lea čeahppi ja doaimmalaš iežas skuvladoaimmas . »
I 1880 sendte stiftsdireksjonen i Tromsø ut en ny og strengere instruks [ 9 ] for språkbruk i kretser med samiske og kvenske elever .	1880 almmuhii Romssa bismágoddedirekšuvdna ođđa ja goavvásit giellageavahaninstruvssa [ 9 ] biirriin main ledje sámi ja kveana oahppit .
I den forbindelse ba skoledirektøren skolestyrene i hver kommune om å gjøre greie for hvordan de kunne gjennomføre instruksen .	Dan oktavuođas bivddii skuvladirektevra buot suohkaniid skuvlastivrraid čilget mo sii sáhttet čađahit instruvssa .
Blant annet var det snakk om at i noen kretser kunne man fortsatt få bruke samisk som undervisningsspråk ut skolegangen for de elever som da instruksen kom var over 12 år .	Earret eará lei nu ahte muhtin biirriin sáhtášedje ain geavahit sámegiela oahpahusgiellan daidda ohppiide geat ledje badjel 12 jagi dalle go instruksa bođii .
I svaret fra Hasvik skolestyre heter det at skolekommisjonen 10. juni 1881 enstemmig har vedtatt : « Den nye instrux indføres i Hasvik lærerdistrikt uden aldersgrænse , samt i Galten krets af Galten-Øifjord distrikt , medens aldersgrændsen fastholdes inden Øifjord krets af sistnevnte distrikt for de børns vedkommende , der for tiden går i skole , for de børns vedkommende , der herefter blir skolepligtige søges dog ogsaa her den nye instrux gennemført . »	Ákŋoluovtta suohkan cealká vástádusastis ahte skuvlakommišuvdna geassemánu 10. b. 1881 ovttajienalaččat lea mearridan : « Ođđa instruksa čađahuvvo Ákŋoluovtta oahpaheaddjibirrasis ahkeráji haga , ja maiddái Gáltta biirres Gáltta-Duorppalvuona guovllus , muhto ahkerádji doalahuvvo Duorppalvuona biirres namuhuvvon guovllus , daid mánáid hárrái , geat dál vázzet skuvlla , ja mánáid hárrái , geat dán rájes šaddet skuvlageatnegahttomin geahččaluvvo dattetge dáppe nai ođđa instruksa čađahuvvot . »
Så lett var det likevel ikke å gjennomføre norsk som undervisningsspråk .	Ii liikkáge lean nu álki čađahit dárogiela oahpahusgiellan .
I sin søknad til Finnefondet av 1886 skildrer I. Dahl , som da var lærer i Galten / Øyfjord språkforholda i kretsen slik : « Skolebørnenes antal er f. t. 37 , hvorav 4 er norske .	Ohcamušastis 1886 Finnefondii govvida I. Dahl , guhte dalle lei oahpaheaddjin Gálttas / Duorppalvuonas gielladiliid biirres ná : « Skuvlamánáid lohku lea 37 , main njealjis leat dážat .
Resten er lapper , lappisk-kvænske og norsk-kvænske .	Loahpat leat sámit , sámi-kveanat ja dáža-kveanat .
For 15 av de øvrige børn behøves udelukkende lappisk , da samtlige børn ved min ankomst ikke kunne et eneste ord norsk .	Dáin leat 15:s geaidda ferte adnit dušše sámegiela , dasgo ii oktage máhttán dárogiela dalle go mun álgen deikke .
For de øvrige børns vedkommende behøves lappisk i mer eller mindre grad . »	Loahpaide dán mánnájoavkkus dárbbašuvvo eanet unnit sámegiella . »
« Kredserne Galten og Øifjord tillades at benytte lappisk ved Kristendomsundervisningen forsaavidt læreren skulde finde det uunngaaeligt nødvendigt for bibringelsen af kundskaber .	Reivvestis Romssa bismágotti skuvladirektevrii 22.12.1890 čállá skuvlastivraovdaolmmái M. H. Vinsnes : Ákŋoluovtta skuvlastivrra evttohus skuvlalága §73 mielde , mearriduvvon čoahkkimis 27/9-90 , maŋŋil go lea háhkan biirečoahkkimiid cealkámušaid , lea : « Gáltta ja Duorppalvuona biirret besset geavahit sámegiela risttalašvuođaoahpahusas dan muddui go oahpaheaddji gávnnaha dan vealtameahttumit dárbbašlažžan máhtu fievrrideapmái .
Hvad undervisningssproget for øvrigt angaar , saa forbliver gjeldende brug og regler Stiftsdirektionens instrux af 1880 . »	Mii muđui guoská oahpahusgillii , de báhcá geavahussii ja njuolggadussan bismágotti instruksa 1880:s . »
Naar ovennevnte kredse tillades dette , hvor ved anvendelsen af lærebøger med lappisk text ved siden af den norske forudsættes , saa var det fordi disse kredse havde overveiende lappisk befolkning og kredsmøderne her havde udtalt sig for brugen af lappisk som hjelpesprog ved kristendomsundervisningen . »	Go namuhuvvon biirret ožžot lobi dása , mas oahppogirjjiid geavaheapmi sámi teavsttain dárogiel teavstta bálddas , eaktuduvvo de lei sivvan dat go dáid biirriin lea stuora eanetlohku álbmogis sámit , ja biirečoahkkimat leat cealkán ahte háliidit sámegiela geavaheami veahkkegiellan risttalašvuođaoahpahusas . »
På brevet fra skolestyret har biskopen skrevet på en kommentar : « At det er lagt i Lærerens Haand at afgjøre om eller i hvilken Udstrekning Finsk ( Lappisk ) skal benyttes ved Kristendomsundervisningen er ikke bra .	Skuvlastivrra reivii lea bismá čállán kommentára : « Ahte lea oahpaheaddji duohken mearridit galgá go , ja man muddui galgá geavahit sámegiela risttalašvuođaoahpahusas ii leat buorre .
Bør ikke denne Myndighed tilligge Skolestyret og udøves vesentlig i Overenstemmelse med vedkommende Forældres Ønske ?	Ii go dát mearridanváldi berre gullat skuvlastivrii ja čađahuvvot vuosttažettiin váhnemiid sávaldagaid mielde ?
Tromsø , 24 September 1891 .	Romsa , čakčamánu 24. b. 1891 .
J. A. Skaar . »	J. A. Skaar . »
Fornorskingspolitikken var strengt styrt fra sentralt hold .	Dáruiduhttinpolitihkka lei garrasit stivrejuvvon guovddáš eiseválddiid bealis .
Det er flere eksempel på at Kirke- og undervisningsdepartementet ( KUD ) har detaljstyrt ned på skolekretsnivå i hvilken grad det skulle være tillatt å bruke samisk språk i skolen .	Leat máŋga ovdamearkka ahte Girko- ja oahpahusdepartemeanta lea stivren bienasta bitnii skuvlabiiredásis man muddui galggai leat lohpi geavahit sámegiela skuvllas .
I 1896 skreiv KUD til Skoledirektøren i Tromsø et brev for å fortelle « at dept. i henhold til landsskolelovens §73 , 2 de led fastsætter følgende bestemmelse med hensyn til undervisningssproget i nedennævnte skolekommuner i Tromsø stift : » Her går man så inn på hver av 15 kommuner , og til sist kommer denne : « Hvad 15 ) Hasvig angaar , har man intet at indvende mod , at i kredsene Galten og Øifjord lappisk paa samme maade benyttes ved religionsundervisningen i smaaskolen , forsaavidt skolestyrene finner det nødvendigt .	1896:s čálii departemeanta reivve Romssa skuvladirektevrii muitalit « ahte dept. skuvlalága §73 , 2. oasi , mielde mearrida čuovvovaš njuolggadusa Romssa bismágotti vuolábealde namuhuvvon skuvlasuohkaniid oahpahusgiela hárrái : » Dás válddahallá dasto 15 suohkana , ja loahpas boahtá dát : « Mii 15 ) Ákŋoluktii guoská , de mis ii leat mihkkege ákkaid dan vuostá , ahte Gáltta ja Duorppalvuona biirriin sámegiella geavahuvvo smávvaskuvlla oskkoldatoahpahusas , dan muddui go skuvlastivra gávnnaha dan dárbbašlažžan .
Ved undervisningen i storskolen kan lappisk i de samme kredse benyttes som hjelpesprog ved siden af norsk , hvorhos læse- og lærebøger med lappisk tekst kan anvendes ved siden af den norske . »	Stuoraskuvlla oahpahusas sáhttá sámegiella seamma biirriin geavahuvvot veahkkegiellan dárogiela bálddas , mas lohkan- ja oahppogirjjit sámegielat teavsttain sáhttet geavahuvvot ovttas dárogiel teavsttain »
Dette tyder altså på at man her har gått noe tilbake på planen fra 15 år tidligere om bare å bruke norsk fra første klasse av .	Dát geažuha nappo dan guvlui , ahte gáibádusat leat ložžejuvvon dan plána ektui , mii mearriduvvui 15 jagi ovdal , ahte galggai geavahit dušše fal dárogiela vuosttaš luohká rájes .
« Uvilje mod det norske Sprog »	« Vuosteháhku dárogillii »
Trass i stadige rapporter om « fremgang » , lot den samiske befolkninga i Hasvik seg ikke fornorske sånn uten videre .	Vaikko bohte oktilaš raporttat mat muitaledje « ovdáneami » birra , de eai diktán Ákŋoluovtta sámit iežaset dáruiduhttojuvvot nu álkit .
Derimot forteller flere av søknadene til Finnefondet om motstand mot fornorskinga .	Muhtin ohcamat Finnefondii muitalit baicce vuostehágu birra dáruiduhttimii .
I 1890 skriver lærer Kristen Bruflodt i Galten / Øyfjord « Antallet af de lappiske børn er for tiden 34 .	1890:s čállá Gáltta ja Duorppalvuona oahpaheaddji Kristen Bruflodt : « Dál leat 34 sámi máná .
Børnenes fremgang i norsk hindres betydelig derved , at forældrene nærer uvilje mod det norske sprog , og som følge deraf alltid taler lappisk hjemme ; dels hindres den ogsaa ved skoleforsømmelser . »	Mánáid ovdáneami dárogielas hehtte mealgadit dat , ahte váhnemiin lea vuosteháhku dárogillii , ja danin álo sámástit ruovttus , belohahkii lea maiddái skuvlajávkan hehttehussan . »
I mange år etter dette skriver Bruflodt stadig om denne « vedvarende uvilje » eller « seige uvilje » , fram til han i 1900 skriver at « foreldrene har heller ikke vist saa stor uvilje mod det norske sprog som tidligere » .	Máŋggaid jagiid dán maŋŋá čállá Bruflodt ohpihii « bistevaš vuostehágu » dahje « sitkes vuostehágu » birra , dassái go son 1900:s čállá ahte « váhnemat ge eai leat čájehan nu stuora vuostehágu dárogiela vuostá go ovdal » .
For å få støtte av Finnefondet var det ikke nok med egenerklæring på fornorskingsarbeidet .	Oažžun dihte doarjaga Sámefoanddas ii lean doarvái ahte oahpaheaddji čálii iešdieđáhusa dáruiduhttinbarggustis .
Det måtte dokumenteres at instruksen var fulgt , og i 1893 sender skoledirektør Killengren søknaden fra Bruflodt i retur til skolestyret med påskrift : « Tilbagesendes , idet jeg skulde bede oplyst :	Fertii maiddái dokumenterejuvvot ahte instruksa čuvvojuvvui , ja 1893:s sáddii skuvladirektevra Killengreen Bruflodta ohcama ruovttoluotta skuvlastivrii dáinna čállosiin : « Sáddejuvvo ruovttoluotta , ja bivddán ahte almmuhuvvo :
hvorvidt Instruxen af 1880 er bleven befulgt inden lærer Bruflodts Kredse .	1. lea go 1880 instruksa čuvvojuvvon oahpaheaddji Bruflodta biirriin .
hvilken Fremgang Børnene have gjort i Norsk i Budgetåret . ... »	2. makkár ovdáneami leat mánát dahkan bušeahttajagis . ... »
Nå gir skolestyreformann M. Vinsnes en lang utredning , der det bl.a. står : « ... I Galtens Distrikt foregaar Undervisningen paa det norske Sprog i henh . til Instruxen af 1880 .	Dál addá skuvlastivraovddaolmmái M. Vinsnes guhkes čilgehusa , mas ee. čállojuvvo : « ... Gáltta guovllus dáhpahuvvá oahpahus dárogillii 1880 instruvssa mielde .
Kun naar Læreren paa anden Maade ikke kan faa Børnene til at forstaa det Sagte eller Lærte tages Lappisk tilhjælp .	Dušše go oahpaheaddji ii sáhte eará láhkai oažžut mánáid ipmirdit maid son lea dadjan dahje oahpahan , váldojuvvo sámegiella veahkkin .
Børnene lærer sine Lektier paa Norsk .	Mánát ohppet ruovttubargguideaset dárogillii .
En Undtagelse gjøres med nogle Fjeldlappebørn i Øifjords Kreds , de faar læse sin Religion paa Lappisk med Skolestyrets Tilladelse – forøvrigt gaaes frem som med de andre Børn .	Spiehkastat dahkkojuvvo dattetge muhtin duottarsámemánáiguin Duorppalvuona biirres , sii besset oahppat oskkuset sámegillii skuvlastivrra dohkkehemiin – muđui láhttejuvvo singuin nugo eará mánáiguin ge .
I Frikvarter , under Legen , tilholdes børnene at tale Norsk med hverandre , som ogsaa Læreren taler ( af Princip ) kun Norsk med Børn og Foreldre .	Bottuin , stoahkama áigge , rávvejuvvojit mánát dárostit guhtet guimmiideasetguin , nugo oahpaheaddji maiddái álo dárosta ( prinsihpas ) mánáiguin ja váhnemiiguin .
Fremgangen i Norsk har i de sidste 2 Aar været ret betydelig og enkelte Børn af lappisk Nationalitet kan endog udtrykke sig ganske godt paa Norsk skriftlig .	Ovdáneapmi dárogielas lea maŋimus 2 jagi leamaš oalle mearkkašahtti , ja muhtin sámečearddalaš mánát sáhttet velá cealkit oalle bures maiddái čálalaččatge dárogillii .
I flere Hjem begynder man nu at indse , at Børnene maa kunde Norsk . ... til dermed , saa man kan antage at disse Trakter snart vil være ganske fornorskede , omgivne som de er af norsktalende Familier paa alle Kanter . ... »	Muhtin ruovttuin ipmirdišgohtet dál , ahte mánát fertejit máhttit dárogiela ... ... , nu ahte sáhttá jáhkkit ahte dát guovllut farga šaddet leat oalle dáruiduvvon , go juo dárogielat bearrašat han birastahttet sin buot guovlluin ... »
Nå er også vedlagt elevliste med karakterer .	Dál lea maiddái mielddusin biddjon oahppilistu árvosániiguin .
Mens de aller fleste bare har etternavn med - sen og - datter , ser vi de omtalte « Fjeldlappebørn » ; to har etternavn Sara og en Hætta .	Measta buot ohppiin lea dušše goargun - sen ja - datter , muhto listtus mii oaidnit namuhuvvon maid « Fjeldlappebørn » ; guoktásis lea goargun Sara ja ovttas fas Hætta .
Det er Bruflodt som har flest søknader til Finnefondet i denne tida , men i 1901 , er det en tilsvarende søknad fra Knut A. Møgster , som hadde skolekretsene Breivikbotn og Sørvær : « Det meddeles at jeg har været ansat som lærer i Hasviks skolekommune siden høsten 1884 og har jeg for det vesentlige kun havt barn af blandet herkomst at undervise , og hvis antal efter sidste skoleberetning af 54 skoleberetigede barn utgjorde 45 .	Lea Bruflodt geas lea eanemus ohcamat Sámefondii dan áigge , muhto 1901:s lea sullasaš ohcan oahpaheaddjis Knut A. Møgsteris , geas ledje Goahteluovtta ja Mearragohpi skuvlabiirret : « Dieđihuvvo ahte lean leamaš oahpaheaddjivirggis Ákŋoluovtta skuvlasuohkanis 1884 čavčča rájes , ja mus lea eanáš dušše leamaš oahppit geain lea seaguhuvvon duogáš , ja geaid mearri 54 skuvlageatnegahtton máná joavkkus lea maŋimus skuvladieđáhusa mielde leamaš 45 máná .
I en flerhed af disse barns hjem tales visstnok af de ældre i det daglige lappisk og kvænsk , medens den opvoksende ungdom med lethed bevæger sig i det norske sprog , så at fornorskningen i det heletaget i distriktet er gået betydelig frem i de senere år , og tør jeg derfor med bestemthed udtale at skolen for en ikke ringe del har sin andel i dette . »	Eatnasiin dáid mánáid ruovttuin hupmet boares olbmot beaivválaččat sámegiela ja kveanagiela , muhto nuorat fas hupmet álkidit dárogiela , nu ahte dáruiduhttin lea maŋimus jagiid mannan mealgat ovddos guvlui dán guovllus , ja danin duosttan dadjat ahte skuvllas lea leamaš dehálaš oassi das . »
Søknader til Finnefondet måtte anbefales av det lokale skolestyret .	Báikkálaš skuvlastivra fertii addit doarjjacealkámuša ohcamiidda Sámefondii .
I 1901 ga formannen i Hasvik skolestyre denne anbefalingen : « Herr skoledirektøren i Tromsø Hoslagt fremkommer Andragende om Lønstillæg af Finnefondet fra	1901 attii Ákŋoluovtta skuvlastivrra ovdaolmmái dán doarjjacealkámuša : Hearrá Romssa skuvladirektevra Mielddusin bohtet ovdan ohcamat oažžut bálkálasáhusa sámefoanddas dáin : 1 .
" A. Jox Lærer K. Bruflodt har været ansat inden Hasvik Skolekomune som Lærer i fuldstændig Post i 14 Aar med 32 Ugers aarlig Undervisningstid , Lærer K. Møgster i 17 Aar med 32 Ugers aarlig Undervisningstid og Lærer A. Jox i 29 Aar med 32 Ugers aarlig Undervisningstid .	Oahpaheaddji K. Bruflodt 2. » K. Møgster 3. » A. Jox Oahpaheaddji K. Bruflodt lea bargan Ákŋoluovtta skuvlasuohkanis oahpaheaddjin olles virggis 14 jagi 32 vahku jahkásaš oahpahusáiggiin , oahpaheaddji K. Møgster 17 jagi 32 vahku jahkásaš oahpahusáiggiin , ja oahpaheaddji A. Jox 29 jagi 32 vahku jahkásaš oahpahusáiggiin .
Samtilige Lærere har hovedsagelig havt Børn af lappiske Forældre at undervise , og har arbeidet meget ihærdigt med Fornorskningsarbeidet , saa stor Fremgang er sporet , hvorfor samtlige 3 Lærere paa det bedste anbefales til at erholde et Tillæg af Finnefondet af Kr. 3,00 pr Skoleuge .	Buot oahpaheddjiin leat leamaš sámi váhnemiid mánát oahpahan láhkai , ja leat bargan hui áŋgirit dáruiduhttinbargguin , nu ahte vuhtto stuora ovdáneapmi , dan dihte rávven buoremusat ahte buot 3 oahpaheaddji ožžot lasáhusa Sámefoanddas 3,00 ru. skuvlavahkkui .
Hasvik Skolestyre for Bredvik 25/11 1901 Ærbødigst Alb. .	Ákŋoluovtta skuvlastivra , Bredvik ( Govdaluokta ) 25/11 1901 Dearvvuođaiguin Alb .
Krane p.t. . Formand »	Krane doaibmi ovdaolmmái
Søknadsskjemaene for disse tre lærerne viser hvilke kretser de underviste og hva som der var « børnenes sprog » : Hasvik og Breivik « Norsk , delvis lappisk » Breivikbotn og Sørvær « Norsk , lappisk og kvensk » Galten og Øyfjord « Blandet lappisk og norsk »	Dán golmma oahpaheaddji ohcanskovit čájehit maid biirriin sii oahpahedje ja mii dain lei mánáid giellan : Ákŋoluokta ja Govdaluokta « Dárogiella , belohahkii sámegiella » Goahteluokta ja Mearragohppi « Dárogiella , sámegiella ja kveanagiella » Gáltta ja Duorppalvuotna « Seaguhuvvon sámegiella ja dárogiella »
Fra dette året har vi også karakterliste for samiske og kvenske elever i Galten / Øyfjord .	Dán jagis mis leat maiddái Gáltta / Duorppalvuona sámi ja kveana ohppiid árvosátnelistu .
Der var da hele 39 samiske barn .	Doppe ledje dalle olles 39 sámi máná .
På lista er elevenes bosteder oppført , de viser at det bodde samer på svært mange steder i dette området .	Listui leat čállojuvvon mánáid orrunsajit , ja dat čájehit ahte dalle orro sámit hui máŋgga báikkis dán guovllus .
Her er de oppført i den formen de har i lista : Fugleberg , Valan , Klasnes , Mebotten , Øifjord , Oxvig , Grunfjord , Børfjordvig , Gammelhjem , Galten , Pompervig , Børfjord , Ofjord , Veines , Øen , Dønnesfjord , Bøle .	Mii leat lasihan sámegiel namaid dakko gos diehtit : Fugleberg ( Loddebákti ) , Valan , Klasnes , Mebotten ( Gaskačiehka ) , Øifjord ( Duorppalvuotna ) , Oxvig , Grunfjord , Børfjordvig , Gammelhjem , Galten ( Gáltta ) , Pompervig , Børfjord ( Bearvuotna ) , Ofjord ( Uffirvuotna ) , Veines , Øen , Dønnesfjord ( Dutnjesvuotna ) , Bøle ( Bievla ) .
Samisk lærer og ordfører	Sámi oahpaheaddji ja sátnejođiheaddji
På Sørøya , som så mange andre steder i blanda samisk / norske områder , var i gamle dager overklassen norsk .	Sámit ledje guollebivdit , smávvadálolaččat ja boazoeaiggádat , elle dábálaččat oalle geafes diliin ja sis lei unnán árvu stuoraservodagas .
Samene var som regel fiskerbønder og reineiere , levde for det meste i små kår og hadde lav status i samfunnet .	Oahpaheaddjit , geat ovdal ledje maid luhkkárat / girkolávlut , gulle báikkálaš servodaga alit sehtui .
Lærerne , som tidligere også var klokkere / kirkesangere hørte til de litt finere i lokalsamfunnet .	Mii eat leat gávdnan makkárge duođaštusa dasa ahte Sállama sámit leat leamaš oahpaheaddjin Ákŋoluovttas .
De kom oftest utafra og hadde ofte offentlige verv i kommunene .	Muhto muhtin sisafárren sápmelaš lei oahpaheaddjin dáppe 1873 rájes 1914 rádjái .
" fuld Ferdighed i det norske Sprog ’ ved siden av sitt morsmål . »	Son váccii Álttá oahpaheaddjiskuvlla , gos gearggai 1870:s .
[ 11 ]	[ 11 ] .
Først skolte han et par år i Øyfjord / Galten skolekrets , som da måtte være omgangsskoler , da disse områdene ikke fikk skolebygg før seinere .	Jox oahpahii álggos Duorppalvuona – Gáltta skuvlabiirres , mii dalle ferte leat leamaš johtti skuvla , go dáid guovlluide huksejuvvojedje skuvllat easkka maŋŋil .
Her var mesteparten av elevene samisktalende .	Doppe gal fertejedje stuora oassi ohppiin leamaš sámegielagat dalle .
I 1872 blei han lærer i Sør-Varanger , der han hadde de fleste samiske kretser fra Jarfjord til Bugøyfjord .	1872:s son šattai oahpaheaddjin Mátta-Várjjagis , gos sus ledje eanaš sámi biirret , Ruovdevuonas Reaisavutnii .
Mens han var der skreiv stiftskapellan Christophersen om Jox at han « var helt inne i norsk såvel som samisk .	Dalle go Jox barggai doppe čálii báhppa Christophersen su birra ahte son " máhtii ollásit sihke dárogiela ja sámegiela .
Han hadde en mer enn alminnelig begavelse som lærer og en helt gjennom solid og hederlig karakter som gjorde at han kunne opptre med kraft og samtidig med sindighet og klokskap overfor en almue som stod så lavt som den samiske i Sydvaranger både i moralsk og intellektuell henseende .	Sus ledje eambbo go dábálaš návccat oahpaheaddjin ja čađa nana ja rehálaš luondu , mii dagai ahte son sáhtii čájehit fámolašvuođa seammás go lei mearálaš ja viissis álbmoga ektui mii lei nu vuollegis dásis go Mátta-Várjjaga sámit sihke morálalaččat ja intellektuálalaččat .
Det var en lovende ung mann og en pryd for vår lærerstand , alle roste ham i sognet etter to års virksomhet . »	Lei lohpideaddji nuorra olmmái ja hearva min oahpaheaddjisehtui , buohkat rábme su suohkanis guovtti jagi doaimma maŋŋá . "
[ 12 ]	[ 12 ]
Fra 1875 til 1914 var han lærer og klokker på Hasvik , men han må også ei tid ha undervist i Breivikbotn .	1875 rájes 1914 rádjái son lei oahpaheaddjin ja luhkkárin Ákŋoluovttas ( girkobáikkis ) muhto ferte maid leat oahpahan Goahteluovttas .
Da han i 1882 søkte om lønnstillegg fra Finnefondet , skreiv sogneprest Meyer i anbefalelsesbrevet : « I Hasvik kreds har han visstnok kun få lapp . børn , derimot adskillige i Brevikbotten kreds , og før jeg med bestemthed udtale at disse børn idetheletaget viser tydelig fremgang i kendskab til det norske sprog . »	Go son 1882:s ozai bálkálasáhusa Sámefoanddas de čálii suohkanbáhppa Meyer doarjjacealkámuša : « Ákŋoluovtta biirres sus leat vissa dušše moadde sámi máná , muhto Goahteluovtta biirres fas mealgadit eanet , ja duosttan vissásit cealkit ahte dát mánát obanassii čájehit čielga ovdáneami dárogielmáhtus . "
Anders A. Jox var lærer og ordfører i Hasvik .	Anders A. Jox lei oahpaheaddji ja sátnejođiheaddji Ákŋoluovttas .
Dette bildet av han henger i kommunestyresalen .	Dát govva heaŋgá suohkanstivralanjas .
( Foto : Hasvik kommune )	( Govva : Ákŋoluovtta suohkan )
Jox hadde også ei rekke kommunale verv , var ei tid skolestyreformann og ordfører i kommunen 1890–1907 .	Joxas ledje maiddái máŋga almmolaš doaimma , muhtin áiggi son lei skuvlastivrajođiheaddjin ja de lei Ákŋoluovtta sátnejođiheaddjin 1890–1907 .
Fra 1875 til 1884 hadde Hasvik kommune også en annen samisktalende lærer , Ole M. Thomassen fra Lyngen .	1875 rájes 1884 rádjái lei Ákŋoluovtta suohkanis vel nubbi ge sámi oahpaheaddji , geas lei eksámen Álttá oahpaheaddjiskuvllas , Ole M. Thomassen , Ivgus eret .
Han skreiv seinere ned en beskrivelse av sjøsamenes liv og skikker , som først blei utgitt i 1999 under tittelen Lappenes forhold .	Son čálii maŋŋil čilgehusa mearrasámiid eallima ja vieruid birra , mii almmuhuvvui easka 1999:s girjin Lappenes forhold [ 13 ] .
[ 13 ] Her viser han bl.a. til hva han har observert hos samene i Hasvik .	Das čujuha ee. dasa maid son lei vásihan Ákŋoluovtta sámiid gaskkas .
« Ikke behøvelig med samisk »	« Sámegiella dárbbašmeahttun »
Språkskiftet fra samisk til norsk på Sørøya starta i noen områder allerede på slutten av 1800-tallet .	Giellamolsun sámegielas dárogillii álggii muhtin giliin juo 1800-logu loahpas .
Reidar Nielsen forteller i boka Folk uten fortid [ 14 ] om far sin , som var født i 1887 , at han vokste opp med samisktalende foreldre , men sjøl lærte han bare norsk .	Reidar Nielsen muitala girjjistis Folk uten fortid [ 14 ] áhčis birra ahte son šattai bajás Bearvuonas sámegielat váhnemiiguin , muhto ieš oahpai dušše dárogiela .
« Det var ikke behøvelig med samisk » , forklarte faren sjøl seinere .	« Sámegiella lei dárbbašmeahttun » , logai son ieš maŋŋil .
Besteforeldrenes argument for språkvalget var i første rekke at skolen var bare på norsk og læreren kunne ikke samisk .	Áhku ja ádjá ággan válljet dárogiela lei vuosttažettiin dat go skuvla lei dušše dárogillii ja oahpaheaddji ii máhttán sámegiela .
Denne familien bodde i Børrfjorden og skolen var i Galten helt ytterst i fjorden .	Dát bearaš orui Bearvuonas , ja skuvla lei Gálttas , olggut vuonas .
Her var det sterk språkblanding og alle kunne nok allerede mer eller mindre norsk .	Dáppe lei stuora giellaseaguhus ja buohkat han máhtte muhtin muddui dárogiela .
I fjordene på innsida var det derimot « behøvelig » med samisk lenge ennå .	Nannánbealde vuonain lei baicce ain dárbbašlaš máhttit sámegiela vel guhká .
Av dem som vokste opp på Sørøya etter krigen er det derimot svært få som har samisk som morsmål .	Doppe sámástedje measta buohkat ja mánát geat riegádedje ovdal nuppi máilmmisoađi šadde dábálaččat bájas sámegiella eatnigiellan .
Noen få snakka samisk som barn , men gikk helt over til norsk da de begynte på internatskolen .	Nuppi dáfus fas ii leat gallásis sis , geat riegádedje Sállanis soađi maŋŋil , sámegiella eatnigiellan .
Det er også få igjen av den samisktalende besteforeldregenerasjonen .	Muhtimat sámástedje mánnán , muhto molso dárogillii go álge internáhttaskuvlii .
Så seint som på 80-tallet var det et samisktalende læstadiansk miljø på Hasvik , men de aller fleste av dem er i dag borte .	Vaikko muhtimat sis geat leat riegádan ovdal 1960-logu , ipmirdit measta visot mii daddjo sámegillii , de eai leat galle sámi bajásšaddan Sállanis maŋŋil soađi geat ieža sámástivčče dál .
Dønnesfjord nybygde internat 1918 ( Foto : Bernt Thomassen / Ulf Jacobsens fotosamling )	Dutnjesvuona ođđa internáhtta 1918 ( Foto : Bernt Thomassen / Ulf Jacobsens fotosamling )
Internattida	Internáhttaáigi
De eldste internata i Hasvik kommune var trolig i Galten og Breivikbotn , der det skal ha vært skoler med internatloft fra 1880-tallet .	Ákŋoluovtta suohkana vuosttaš internáhtat ledje jáhkkimis Gálttas ja Goahteluovttas , gos galget leat leamaš skuvllat internáhttalovttain juo 1880-logu rájes .
Fra 1890-tallet fortelles det at elevene hadde bare ei bok – katekismen .	1890-logus muitaluvvo ahte ohppiin ii lean go okta girji – kátkkesmus .
Elevene måtte ha med mat hjemmefra .	Oahppit fertejedje váldit borramuša mielde ruovttus .
Når de kokte kjøtt hadde hver elev sitt kjøttstykke i gryta , merka med farga ullgarn så de skulle finne det igjen .	Go vušše bierggu , de lei iešguđet oahppis iežas biergobihttá ruittus , merkejuvvon ivdnejuvvon láiggiin , vai galge gávdnat rievttes bihtá fas .
I 1918 blei det reist statsinternat i Dønnesfjorden , og skolen i Galten blei da lagt ned .	1918:s huksejuvvui stáhtainternáhtta Dutnjesvutnii , ja Gáltta skuvla heaittihuvvui .
Internatet blei bygd på det øde stedet Sanden , med kirkegården som eneste nabo .	Internáhtta ceggejuvvui Sanden nammasaš ávdin báikái , girkogárdi áidna ránnján .
Der var ingen hus omkring , slik at både lærere , internatbetjening og alle elevene i kretsen måtte bo på internatet .	Doppe ii lean oktage eará viessu , nu ahte oahpaheaddjit ja internáhtabargit fertejedje orrut skuvllas ja buot oahppit skuvlabiirres orro internáhtas .
Som de andre statsinternata var internatet i Dønnesfjorden i stor grad bygd og drevet med midler fra Finnefondet .	Nugo earát ge stáhtainternáhtat de lei Dutnjesvuona internáhtta buorremuddui huksejuvvon Sámefoanddas boahtán ruđaiguin .
Av elevene på Dønnesfjord internat hadde en stor del samisk bakgrunn , og mange var fortsatt samisktalende da internatet var nytt .	Dutnjesvuona internáhta ohppiin stuorra oasis lei sámi duogáš ja dalle go internáhtta lei ođas hupme ain máŋgasat sis sámegiela .
Men i dette området var befolkninga blanda og samene hadde såpass kontakt med norsk språk at de samiske ungene lærte seg norsk før de begynte på skolen .	Muhto dán guovllus orro čearddat seahkalagaid ja sámiin lei dan mađe oktavuohta dárogielagiin ahte sámi mánát ledje muhtin muddui oahppan dárogiela ovdal go álge skuvlii .
Ei som var elev ved Dønnesfjord internat fra 1937 forteller at elevene da alle snakka godt norsk og brukte bare norsk seg i mellom , sjøl om en del av dem fortsatt snakka samisk hjemme .	Muhtin nisson gii lei Dutnjesvuona internáhta oahppin 1937 rájes muitala ahte buot oahppit dalle hupme bures dárogiela ja geavahedje dušše dárogiela gaskaneaset , vaikko muhtimat ain sámástedje ruovttus .
Hun forteller også at det ikke var noen erting av samiske unger her , eller konflikter på grunn av etniske skillelinjer .	Son muitala maiddái ahte sámi mánát eai givssiduvvon skuvllas , eaige lean riiddut čearddalaš erohusaid dihtii .
Den gamle skolen på Hasvik blei revet ned i 1930 og materialene blei brukt til å bygge internat .	Boares skuvla Ákŋoluovttas gaikkoduvvui 1930:s ja ávdnasat geavahuvvojedje internáhta huksemii .
Samtidig blei det bygd ny skole , som hadde fire klasserom , kjøkken og lærerrom .	Seammás huksejuvvui ođđa skuvla mas ledje njeallje luohkkálanja , gievkkan ja oahpaheaddjilatnja .
Da blei samtidig skolen i Øyfjorden lagt ned og elevene herfra blei overført til Hasvik internat .	Dalle heaittihuvvui Duorppalvuona skuvlla ja oahppit sáddejuvvojedje Ákŋoluovtta internáhtii .
Sjøl om internatet på Hasvik var kommunalt , fikk dette også betydelig byggestøtte fra Særbidragene , til sammen 40 000 kroner i perioden 1927–30 .	Vaikko Ákŋoluovtta internáhtta gulai suohkanii , de oaččui dat maid mealgat huksendoarjaga Sámefonddas , sullii oktiibuot 40000 ru. áigodagas 1927–30 .
Her blei situasjonen for de samiske elevene en noe annen enn på yttersida .	Dáppe lei sámi ohppiid dilli veahá earálágan go fávllabealde .
Mens skolestedet Hasvik var ganske norsk , kom mange av internatelevene fra fjorder der det bare eller nesten bare bodde samer .	Ieš skuvlabáikkis Ákŋoluovttas orro eanáš dážat , muhto máŋga internáhtamáná bohte vuonain gos orro dušše dahje measta dušše sámit .
Den negative holdninga til det samiske som var vanlig i tida , gjorde at sameungene ofte blei erta og plaga , bl.a. fordi mange snakka dårlig norsk .	Negatiiva oaidnu sámiide , mii lei dábálaš dan áiggis , dagai ahte sámemánát dávjá hárdojuvvojedje ja givssiduvvojedje , ee. dainna go máŋgasat eai hupman nu bures dárogiela .
Mens internata i Dønnesfjord og Hasvik hadde rimelig høg standard for si tid , var det verre andre steder .	Sihke Dutnjesvuona ja Ákŋoluovtta internáhtain lei oalle buorre standárda , dán áiggi diliid ektui , muhto eará báikkiin lei vearrát .
Særlig i Breivik må det ha vært dårlig .	Erenoamážit Govdaluovttas ferte leat leamaš heittot .
I arkivet til skoledirektøren i Finnmark er det kopi av et brev av 01.11.1934 til kjøpmann Bj. Krane i Breivik , trolig har han da vært skolestyreformann .	Finnmárkku skuvladirektevrra arkiivvas lea reive maid skuvladirektevra čálii 01.11.1934 giehmánnái Bj. Kranii Govdaluovttas , son lea dalle jáhkkimis leamaš skuvlastivraovdaolmmái .
Her klager skoledirektøren over at Hasvik kommune ikke har villet ta ansvaret , og at det derfor foreløpig ikke blir gjort noe med internatet .	Reivves váidala skuvladirektevra ahte Ákŋoluovtta suohkan ii leat ieš háliidan váldit ovddasvástádusa , ja ahte danin ii vel leat dáhpáhuvvan mihkkege internáhtain .
Han skriver videre : « Det gjør mig ondt for barna i Breivik , – interneringsforholdene var jammerlig slette . »	Son čállá : « Mu bávččagahttá Breivika mánáid dihtii – internerendilit ledje duođaige heajut . »
Svært strenge lærere	Hui garra oahpaheaddjit
En gjenganger i fortellinger fra skolene i Hasvik er historier om strenge lærere .	Go ovddeš oahppit muitalit Ákŋoluovtta skuvllain , de leat čađat muitalusat goaves oahpaheddjiid birra .
Det gikk på utenatlæring og salmevers var veldig viktig .	Lei ollu bajil oahpahallan ja erenoamážit sálbmavearssat ledje dehálaččat .
Og straffa for å ikke kunne leksa eller ikke oppføre seg som man skulle kunne være hard .	Ja jus eai máhttán leavssu dahje eai láhtten nugo galggašedje , de sáhtii leat garra ráŋggáštus .
I særklasse står far og sønn Møgster , som var lærere i Breivikbotn til sammen fra først på 1900-tallet fram til etter 2. verdenskrig .	Erenoamáš garra oahpaheaddjit leigga áhčči ja bárdni Møgster , geat leigga oahpaheaddjin Goahteluovttas oktiibuot 1900-logu álggu rájes gitta 2. máilmmisoađi maŋŋá .
Faren , Knut Møgster kom fra Vestlandet , og hadde lærerutdanning fra Tromsø seminar .	Knut Møgster bođii Vestlánddas , ja sus lei oahpaheaddjioahppu Romssa semináras .
Seinere overtok sønnen Arnt jobben .	Maŋŋil su bárdni Arnt jotkkii áhčis oahpaheaddjivirggis .
Begge var svært biske , og særlig gikk det ut over de elevene som var foreldreløse og dem som snakka dårlig norsk .	Goappašat leigga hui bahámielagat , ja erenoamážit šadde gillát oarbbes oahppit , ja dakkárat geat hupme heajos dárogiela .
De slo elever med linjal over fingrene , lugga elevene så de reiv av store hårdotter .	Muitaluvvo ahte sáhtiiga cápmit ohppiid suorpmaid linjálain ja duhkuštit nu ahte ollu vuovttat luovvanedje oaivvis .
En som har hatt sønnen som lærer , omtaler han som « torturist » , men legger til at far hans var enda verre .	Muhtin boares áddjá geas lea leamaš Arnt Møgster oahpaheaddjin gohčoda su « torturistan » , muhto lasiha ahte áhčči Møgster lei vel vearrát .
På slutten av 1800- og begynnelsen av 1900-tallet var det flere lærere i Hasvik som beherska samisk og brukte det som hjelpespråk , men Knut Møgster skriver i sin søknad til Finnefondet i 1885 : « I den anledning tillater jeg meg at anføre , at jeg ikke har tilegnet mig det lappiske sprog , ligesom det stræng taget heller ikke er nødvendigt her , da flerheden af børnene forstår det norske sprog nogenlunde bra , men det volder mig dog adskilligt bryderi for at få den til at udtale de norske ord rigtig , både hvad hensyn til lyden og betoningen angår . »	1800-logu loahpas ja 1900-logu álggus ledje Ákŋoluovtta suohkanis moadde oahpaheaddji geat máhtte sámegiela ja geavahedje dan veahkkegiellan , muhto Knut Møgster čállá ohcamisttis sámefondii 1885:s : « Dán oktavuođas áiggun lasihit , ahte in leat oahppan sámegiela , go rievtti mielde ii leat dárbbašlaš ge dáppe , go eanetlohku mánáin ipmirda dárogiela oalle bures , muhto mus lea ollu rahčamuš oažžut sin cealkit dárogiel sániid riekta , sihke mii guoská jitnii ja nuhttii . »
« Et rent norsk distrikt »	« Čielga dáru biire »
I forskjellige kilder er det mye motstridende opplysninger om i hvilken grad det har vært samer og samiske elever i Hasvik .	Iešguđetge gálduin leat vuostálasti dieđut dan birra man muddui leat leamaš sámit ja sámi oahppit Ákŋoluovttas .
I 1931 skreiv skoledirektør Chr. Brygfjeld en rapport om hver kommune i Finnmark .	1931:s čálii skuvladirektevra Chr. Brygfjeld raportta iešguđetge Finnmárkku suohkana birra .
Der karakteriserer han Hasvik kommune slik : « Denne kommune er å betrakte som et rent norsk distrikt , med undtagelse av yttersiden av Stjernøya .	Das son govvida Ákŋoluovtta suohkana ná : « Dán suohkana ferte árvvoštallat čielga dáru biiren , earret Stiertná fávllabealde .
Der bor noen få familier som taler lappisk .	Doppe orrot moadde bearraša , mat hupmet sámegiela .
Barna , 8 á 9 i tallet sogner til Hasvik internat ( 6-delt skole ) .	Dat 8-9 máná gullet Ákŋoluovtta internáhttii ( 6-oasát skuvla ) .
Ingen av lærerne i Hasvik kan lappisk . »	Ii oktage oahpaheaddji Ákŋoluovttas máhte sámegiela . »
At ingen kunne samisk var nok rett , men påstanden om at Hasviks del av Sørøya skulle være reint norsk blir noe merkelig i lys av at andre rapporter både før og etter dette tidspunktet nevner samisktalende elever både på innersida og yttersida av øya .	Maŋimuš han lei vissásit riekta , muhto čuoččuhus ahte Ákŋoluovtta oassi Sállanis lea čielga dáru , lea oalle imašlaš go eará raporttat , sihke dan áiggi ovdal ja maŋŋá , leat namuhan sámegielat ohppiid sihke sullo siskkit ja olggut bealde , ja ahte 1930 olmmošlohkamis registrerejuvvojedje 109 sámegielaga Ákŋoluovtta suohkanis .
Sjøl om skoledirektøren var en hard fornorsker , har han fra de fleste andre kommuner gitt troverdige opplysninger .	Vaikko skuvladirektevra lei garra dáruiduhtti , de son lea eanáš eará suohkaniin addán luohtehahtti dieđuid .
Spørsmålet er derfor om han har bygd på opplysninger fra det lokale skolestyret , som kan ha ønska å skjule det sterke samiske innslaget i befolkninga og elevmassen .	Sáhttá danin jearrat vuođđuduvvá go su govvádus báikkálaš skuvlastivrra dieđuid ala , ja sáhttá go stivra leat háliidan čiegadit man ollu sámit ledje álbmoga ja ohppiid gaskkas .
Krig og gjenreising	Soahti ja ođđasithuksen
Midt under krigen , i 1943 , blei det gjort ei undersøking om « lappiske barn » i kommunene i Finnmark .	Soađi áigge , 1943:s , čađahuvvui iskkadeapmi sámi mánáid birra Finnmárkku suohkaniin .
[ 15 ] Der var det svart fra Hasvik : « Fem lappiske barn .	[ 15 ] Ná vástiduvvo Ákŋoluovttas gažaldahkii galle sámi máná leat suohkanis : « Vihtta sámi máná .
Dønnesfjord skolekrets .	Dutnjesvuona skuvlabiire .
Det kan opplyses at foreldra til barna er fastboende .	Sáhttá muitalit ahte mánáid váhnemat leat bistevaš ássit .
Faren til 4 av dem ernærer seg av fiske og faren til den 5. av reinsdyrhold . »	4 máná áhčči oažžu ealáhusas guolásteamis , ja 5. máná áhčči fas boazodoalus . »
Det var langt flere samiske elever i Dønnesfjord skolekrets og også samiske elever i de fleste av de andre kretsene i kommunen .	Mii sáhttit dorvvolaččat dadjat ahte dalle ledje gal ollu eanet sámi oahppit , sihke Dutnjesvuona biirres ja eanáš maid suohkana eará biirriin .
Som mange andre steder i Finnmark blei skolegangen under krigen periodevis hindra av at tyskerne tok skolene i bruk for sine soldater .	Nugo máŋgga eará sajisge Finnmárkkus soađiáiggi de hehttejuvvui skuvlavázzin gaskkohagaid maiddái dáppe , dasgo duiskalaččat válde skuvllaid iežaset soalddáhiid atnui .
I Hasvik kommune var det ganske mange som var medlemmer av Nasjonal Samling ( NS ) . Visstnok var det ingen lærere blant dem , sjøl om i alle fall en lærer under rettsoppgjøret blei etterforska på grunn av « dunkel nasjonal holdning » .	Ákŋoluovtta suohkanis ledje oalle ollu NS-miellahtut , muhto vissa eai lean oahpaheaddjit sin gaskkas , vaikko unnimusat okta oahpaheaddji iskkaduvvui soađi maŋŋá dan dihte go sus ledje « eahpečielga našuvnnalaš guottut » .
Fra Breivikbotn fortelles det at Arnt Møgster ikke ville rette seg etter pålegg fra nazistene om å lese fra den såkalte « solkorsboka » i skolen , og arkivene forteller også at han hadde « god nasjonal holdning » .	Goahteluovttas muitaluvvo ahte Arnt Møgster biehttalii čuovvumis nasisttaid gohččuma lohkat ng. « Solkorsboka » skuvllas .
Alle skoler og internat i kommunen blei brent av tyskerne i november 1944 .	Duiskalaččat bolde buot suohkana skuvllaid ja internáhtaid 1944 skábmamánu .
På Sørøya var det spesielt mange som rømte fra evakueringa og bodde i huler , gammer og hytter utover vinteren .	Sállanis ledje erenoamáš máŋgasat geat báhtaredje evakueremis ja orro čiehppasiin , gođiin ja barttain dálvit .
I den tida blei det sjølsagt ingen skolegang .	Dan áiggi dieđusge ii šaddan makkárge skuvlavázzin .
De fleste sivile som var igjen på Sørøya blei ut på vinteren evakuert av britiske marinebåter til Skottland .	Maŋŋil juovllaid evakuerejuvvojedje eanaš siviilat Sállanis Skottlándii brihttalaš soahteveahkafatnasiiguin .
Her blei det oppretta en egen skole for norske barn .	Doppe álggahuvvui dalle sierra skuvla norgalaš mánáide .
Da folk vendte tilbake til ruinene , fikk en del elever gå på skole på internatleiren i Finnfjordbotn i Troms , mens man bygde opp midlertidige skoler og internat .	Dalle go olbmot máhcce viessobázahusaide , besse ollu mánát vázzit skuvlla Vuotnabađa ( Finnfjordbotn ) internáhttaleairras Romssas , dan botta go huksejuvvojedje gaskaboddosaš skuvllat ja internáhtat .
I november 1945 skreiv styreren ved Finnfjordbotn skoleleir , Pavel Andersen , brev til Hasvik skolestyre om at det uka etter skulle bli sendt et skoletransportskip for å hente skolebarn til Finnfjordbotn , og at elever fra Hasvik som skulle være med , måtte være klar i Breivikbotn .	Skábmamánus 1945 čálii Vuotnabađa skuvlaleairra jođiheaddji , Pavel Andersen , reivve Ákŋoluovtta skuvlastivrii ahte vahkku maŋŋil galggai sáddejuvvot skuvlasáhttofanas viežžat mánáid Vuotnabahtii , ja ahte Ákŋoluovtta oahppit geat galge leat mielde , fertejedje leat gergosat Goahteluovttas .
I brevet skryter Andersen av hvor fine forhold de har i leiren : « Foreldrene skal ikke være engstelige for å sende barn dit , for der vil både lærere og barna få det godt .	Reivves rámpo Andersen man buorit dilit sis lea leairras : « Váhnemat eai galgga ballat sáddet mánáid dohko , go doppe šaddet sihke oahpaheddjiin ja mánáin leat buorit dilit .
Alle brakker , de fleste to etasjes , er for sig gjort .	Buot bráhkat , eatnasat guovtti gearddis , leat čábbát huksejuvvon .
Der er til og med perk ( ? ) på gulvet i enkelte brakker .	Doppe lea velá parkeahtta ge láhttis muhtin bráhkain .
Der er elektrisk lys og sentraloppvarming i alle brakker .	Lea elektralaš čuovga ja guovddáš-liggen buot bráhkain .
I leiren har vi doktor , tannlege , sykesøster , både ... ( ? )	Leairras mis lea doavttir , bátnedoavttir , buohccedivššár , sihke ... ( ? )
og dampbad . »	ja sávdni . »
[ 16 ] Alle har likevel ikke vært like fornøyde med forholda , og vi kjenner til at i alle fall en familie fra Hasvik henta barna tilbake fra leiren , sjøl om de ikke hadde andre skoletilbud .	[ 16 ] Buohkat eai lean dattetge seamma duhtavaččat diliiguin , ja mii diehtit ahte unnimusat okta bearaš Ákŋoluovttas vieččai mánáidis ruovttoluotta leairras , vaikko sidjiide ii leange eará molssaevttolaš skuvlafálaldat .
Dette blei ikke nådig tatt opp av skoledirektør Lyder Aarseth , som 09.03.1946 skriver brev til faren : « Jeg har mottatt melding om at De har hentet Deres barn tilbake fra skoleleiren ved Finnfjord .	Dasa ii liikon skuvladirektevra Lyder Aarseth , gii 09.03.1946 čállá reivve mánáid áhččái : « Lean ožžon dieđu ahte don leat viežžan mánáidat ruovttoluotta Vuotnabađa skuvlaleairras .
Likeså er jeg kjent med Deres kritikk i bladet Nordlys , over forholdene i leiren .	Dovddan maiddái du kritihka Nordlys-bláđis leairra diliid ektui .
I anledning kritikken er der inngitt anmeldelse på Dem , så det vil bli gjort opp for retten .	Dán kritihka dihtii leat don guoddaluvvon politiijai , nu ahte dát ášši mearriduvvo dikkis .
Skoleleiren ved Finnfjord er så bra som vi nå kan få den , og det har kostet store beløp og betydelige anstrengelser å få den igang og holde den gående . ...	Vuotnabađa skuvlaleaira lea nu buorre go mii dálá diliin lea vejolaš , ja lea máksán ollu ruđa ja rahčamušaid álggahit ja jođihit dan . ...
De som er så kravstore at de ikke vil ha sine barn der må sjøl på annen måte sørge for at Deres barn får den opplæring som skoleloven krever .	Sii geat leat nu gáibideaddjit ahte eai háliit mánáideaset dohko fertejit ieža eará láhkai gozihit ahte mánát ožžot dan oahpu maid skuvlaláhka gáibida .
Forsømmelse av dette straffes med bøter . ... »	Jus eai daga dan , de ráŋggáštuvvojit sáhkuiguin . ... »
Det blei i 1946–47 reist skolebrakker på fem steder ; Hasvik , Breivikbotn , Sørvær , Børrfjord og Breivik .	Jagiin 1946-47 huksejuvvojedje skuvlabráhkat viđa báikái ; Ákŋoluktii , Goahteluktii , Mearragohppái , Bearvutnii ja Govdaluktii .
På de to siste var det internat .	Guovtti maŋimusas lei internáhtta .
Deretter starta reisinga av permanente skolebygg .	Dan maŋŋá huksegohte bistevaš skuvlavisttiid .
Skolene i Sørvær , Breivikbotn og Breivik sto ferdige tidlig på 1950-tallet .	Mearragohpi , Goahteluovtta ja Breivika skuvllat ledje gárvásat árrat 1950-logus .
På Hasvik sto ny skole med internat ferdig i 1957 .	Ákŋoluovttas lei ođđa skuvla internáhtain gárvvis 1957:s .
Hasvik internat var det siste som var i drift i kommunen , det blei lagt ned i 1968 .	Ákŋoluovtta internáhtta lei maŋimus mii lei doaimmas suohkanis , ja dat heaittihuvvui 1968:s .
Breivik skole blei lagt ned i 1963 og elevene overført til Breivikbotn .	Breivika skuvla heaittihuvvui 1963:s ja oahppit sirdojuvvojedje Goahteluktii .
I Børfjord var det skole og internat i samme brakka . Skolen blei nedlagt i 1967 .	Bearvuonas lei skuvla ja internáhta seamma bráhkas , Skuvla heaittihuvvui 1967:s ( Dovdameahttun govvejeaddji .
( Fotograf ukjent , Kilde : Øyfolk 1996 )	Gáldu : Øyfolk 1996 )
Internatelever og betjening på trappa til internatet i Børfjord våren 1952 ( Fotograf ukjent , Kilde ; Øyfolk 1996 )	Internáhtaoahppit ja bargit Bearvuona internáhta boardagis giđđa 1952 ( Dovdameahttun govvejeaddji . Gáldu : Øyfolk 1996 )
Dønnesfjord internat blei ikke gjenreist , og det blei heller ikke bygd egen skolebrakke her .	Dutnjesvuona internáhtta ii huksejuvvon šat ođđasis , ii ge dohko huksejuvvon sierra skuvlabráhkka ge .
Undervisninga foregikk først i privathus , seinere i samfunnshuset , fram til skolehuset sto ferdig i 1967 .	Oahpahus lei álggos priváhta viesus , maŋŋil servodatvisttis , dassái go skuvlavisti lei gárvvis 1967:s .
Da blei samtidig Børrfjord internat og skole nedlagt og elevene overført til Dønnesfjord .	Dalle heaittihuvvui seammás Bearvuona internáhtta , ja skuvla ja oahppit sirdojuvvojedje Dutnjesvutnii .
Men på den tida var allerede fraflyttinga i gang fra fjordene på yttersida , og Dønnesfjord skole blei nedlagt etter bare 6 ½ års drift .	Muhto dan áigge ledje olbmot juo fárrestallagoahtán eret fávllabealde vuonain , ja Dutnjesvuona skuvla heaittihuvvui dušše 6,5 jagi doaimma maŋŋá .
Hasvik hører til de kommunene som i etterkrigstida hadde store problem med å få tak i stabile og kvalifiserte lærere .	Ákŋoluokta gullá suohkaniidda main maŋŋil soađi ledje stuora váttisvuođat háhkat bistevaš ja gelbbolaš oahpaheddjiid .
Et eksempel er Dønnesfjord skole , der det den tida skolen var i drift ikke var noen stabile lærere .	Ovdamearkan das lea Dutnjesvuona skuvla , mas olles áiggis go skuvla lei doaimmas ii lean oktage bistevaš oahpaheaddji .
Nesten alle kom sørfra og ingen var mer enn ett år .	Measta buohkat bohte lulde ii ge oktage lean guhkit go jagi .
I Melding om skolene i Finnmark 1945–70 skriver skolesjef Per Gulbrandsen : « Lærersituasjonen i kommunen har vært svært svingende , fra så og si ingen utdannede lærere til full dekning av utdannede lærere .	Čállosis Melding om skolene i Finnmark 1945–70 čállá skuvlahoavda Per Gulbrandsen : « Suohkana oahpaheaddjidilli lea leamaš hui molsašuddi , muhtun báikkiin oažžu dadjat eai oppa leatge oahppan oahpaheaddjit , nuppiin fas leat dušše oahppan oahpaheaddjit .
I dag er omtrent 1/5 av lærerstaben fastboende , resten reiser , de fleste etter ett , de andre etter 3–5 år . »	Dál lea sullii 1/5 oahpaheaddjiveagas bistevaččat ásaiduvvan , nuppit fas fárrejit , eatnasat juo jagi maŋŋá , muhtumat 3–5 jagi maŋŋá . »
Bebyggelsen blei etter hvert mer konsentrert om fiskeværa Hasvik , Breivikbotn og Sørvær , og fra 1967 har det bare vært skole på disse tre stedene .	Olbmot fárrestalle dađistaga ja čohkiidedje guollevearaide ; Ákŋoluktii , Goahteluktii ja Mearragohppái , ja 1967 rájes leage leamaš skuvla dušše dán golmma báikkis .
Med fraflytting og dårlig kommuneøkonomi har det flere ganger vært snakk om å legge ned en eller to skoler , men så langt ( 2007/08 ) er alle tre i drift . – Og det samiske ?	Dan dihte go máŋgasat leat fárren eret ja suohkanis lea heajos ruhtadilli , de lea moatti háve leamaš sáhka heaittihit ovtta dahje guokte skuvlla , muhto dán rádjái ( 2007/08 ) leat buot golmmas ain doaimmas .
I perioden fra gjenreisinga til ut på 1990-tallet er det vanskelig å finne noe i offentlige skolepapirer som viser at det har vært samer i Hasvik kommune .	Áigodagas ođđasithuksemis 1990-logu rádjái lea váttis gávdnat maidege almmolaš skuvlabáhpáriin mii čájehivččii ahte leat leamaš sámit Ákŋoluovtta suohkanis .
Et tegn får vi likevel med at kretsformannen i Dønnesfjord krets i 1946 het Mathis Mjenna .	Unna cavgileami oažžut dattetge das ahte 1946 lei Dutnjesvuona biireovdaolbmá namma Mathis Mjenna .
Han var og medlem av skolestyret , og trulig var det også flere samer blant skolestyrets medlemmer og varamedlemmer i den tida .	Son lei maiddái skuvlastivrra miellahttu ja jáhkkimis ledje maiddái eará sámit dalle skuvlastivrra miellahttun ja várrelahttun .
Sjøl om ingen ting er å finne om det i bevarte papirer , forteller folk som gikk på skolen i etterkrigstida at også da blei enkelte samiske elever erta og plaga av medelever og lærere fordi de var « fjellfinner » .	Vaikko ii mihkkege leat čállon dan birra báhpáriin mat leat seilon , de muitalit olbmot geat vázze skuvla soađi maŋŋil ahte dalle maid givssidedje sihke mieloahppit ja oahpaheaddjit sámi ohppiid dan dihte go ledje « fjellfinnat » .
På 1950- og 60-tallet var her en samisk lærer ved navn Gunnar Lille , han kom opprinnelig fra Tana .	50-60-jagiin lei Goahteluovttas oahpaheaddji geas lei sámi duogáš , Gunnar Lille . Son lei álgoálggus Deanus eret .
Det fortelles at han da han møtte en ny klasse spurte hvem av elevene som hadde samisk bakgrunn .	Muitaluvvo ahte dalle go son deaivvadii ođđa luohkáin de jearai luohkás geain lei sámi duogáš .
Noen elever fortalte om dette hjemme , og Lille fikk da en kraftig overhøvling av en av foreldrene , som ga klar beskjed om at slikt spør man ikke om her .	Oahppit muitaledje dan ruovttus , ja dalle gal muhtin eadni bealkkehii garrasit oahpaheaddji , ja celkkii ahte dakkáraččaid ii galgga oahpaheaddji jearrat .
Elever fra Hasvik skole på bærtur på Sørøya høsten 1957 .	Ákŋoluovtta skuvlla oahppit murjenmeahcis Sállanis 1957 čavčča .
Bildet er fra Barbostad , med Hasfjord til høyre i bildet .	Govva lea Barbbostagas , Ákŋovuotna lea gova olgeš bealde .
Læreren er Jakob Haugen , elevene er fra venstre : Birgith Johnsen , Nelly Eriksen , Anne Kari Hansen , Bjørg Pedersen , Vilgunn Brattfjord , Inger Lise Mauseth , ?	Oahpaheaddji lea Jakob Haugen . Oahppit leat ( gurut bealde):Birgith Johnsen , Nelly Eriksen , Anne Kari Hansen , Bjørg Pedersen , Vilgunn Brattfjord , Inger Lise Mauseth , ?
, Ruth Larsen , Tove Kivijervi , Liv-Sissel Amundsen , bak : Torleif Eriksen , Emil ?	, Ruth Larsen , Tove Kivijärvi , Liv-Sissel Amundsen , bak : Torleif Eriksen , Emil ?
, Fredrik Antonsen , foran : Viggo Eilertsen , Reidar Nilsen , Roar Mauseth , Per Jonny Jacobsen , Gunnar Isaksen .	, Fredrik Antonsen , ovdabealde : Viggo Eilertsen , Reidar Nilsen , Roar Mauseth , Per Jonny Jacobsen , Gunnar Isaksen .
( Foto utlånt av Olav Isaksen )	( Gova luoikan Olav Isaksen )
Den samiske skolehistoria begynte først å komme til syne igjen da noen foreldre på 1990-talet søkte om samiskundervisning for barna .	Sámi skuvlahistorjá ihtigoahtá fas easka go muhtin váhnemat 1990-logus ohce sámegieloahpahusa mánáidasaset .
Og i 2008 leste 15 elever ved to av skolene i kommunen samisk som andrespråk , mange år etter at deres besteforeldre og oldeforeldre blei utsatt for hard fornorsking med støtte av Finnefondet .	Ja 2008:s lohke 15 oahppi suohkana guovtti skuvllas sámegiela nubbin giellan , máŋga jagi maŋŋil go sin ádját , áhkut ja máttarváhnemat dáruiduhttojuvvojedje Sámefoandda doarjagiin .
Kilder :	Gáldut :
Friis , Jens A. : Etnografiske kart .	Friis , Jens A. : Etnografiske kart .
http://www.dokpro.uio.no/friiskartene/1861/1861oversikt.html	http://www.dokpro.uio.no/friiskartene/1861/1861oversikt.html
Gulbrandsen , Per : Hasvik kommune .	Gulbrandsen , Per : Hasvik kommune .
Skolen gjennom 25 år .	Skolen gjennom 25 år .
I : Meløy / Mathiesen / Olsen ( red. ) : Melding om skolen i Finnmark 1945–70	I : Meløy / Mathiesen / Olsen ( red. ) : Melding om skolen i Finnmark 1945–70
Halvorsen , A. : Fra den første Talvik-prests tid 1705–23 .	Halvorsen , A. : Fra den første Talvik-prests tid 1705–23 .
I : Bidrag til Finmarkens kirkehistorie .	I : Bidrag til Finmarkens kirkehistorie .
Norwegia Sacra 1924	Norwegia Sacra 1924
Husby , Eva Danielsen : Etter krigen .	Husby , Eva Danielsen : Etter krigen .
Hasvik kommune etter 1945 .	Hasvik kommune etter 1945 .
Hasvik historielag 1988	Hasvik historielag 1988
Jensen , Georg / Jacobsen , Ulf : Ytterst mot havet .	Jensen , Georg / Jacobsen , Ulf : Ytterst mot havet .
Hasvik sokn gjennom 600 år .	Hasvik sokn gjennom 600 år .
Brøytebil.. !	Brøytebil.. !
2005	2005
Johansen , Gyda : Glimt fra internatlivet på Sørøya 1934-72 , Øyfolk 1996	Johansen , Gyda : Glimt fra internatlivet på Sørøya 1934-72 , Øyfolk 1996
Nielsen , Reidar : Folk uten fortid .	Nielsen , Reidar : Folk uten fortid .
Gyldendal 1986	Gyldendal 1986
Olaussen , Anny : Før i tia .	Olaussen , Anny : Før i tia .
En beretning om bosetning og kultur på Sørværhalvøya .	En beretning om bosetning og kultur- på Sørværhalvøya .
Udatert , etter 1976	Udatert , etter 1976
Olsen , Håkon Holst : Bygdebok for Hasvik .	Olsen , Håkon Holst : Bygdebok for Hasvik .
1965	1965
Thomassen , Ole : Lappenes forhold .	Thomassen , Ole : Lappenes forhold .
Sámi giellaguovddáš , Gáivuotna 1999	Sámi giellaguovddáš , Gáivuotna 1999
Utne og Solberg ( red. ) : Finnmark omkring 1700 .	Utne og Solberg ( red. ) : Finnmark omkring 1700 .
Aktstykker og oversikter .	Aktstykker og oversikter .
Etnografisk museum 1938	Etnografisk musea 1938
Statsarkiva i Tromsø og Trondheim .	Romssa ja Roanddima stáhtaarkiivvat .
Hasvik kommunes skolearkiv .	Ákŋoluovtta suohkana skuvlaarkiivva .
Samtaler med nåværende og tidligere elever og lærere i Hasvik .	Ságastallamat dálá ja ovddeš ohppiiguin ja oahpaheddjiiguin Ákŋoluovttas .
[ 1 ] Niels Knag : Matricul oc Beschrifuelse ofuer Findmarchen for Anno 1694 .	[ 1 ] Niels Knag : Matricul oc Beschrifuelse ofuer Findmarchen for Anno 1694 .
I : Utne og Solberg ( red. ) : Finnmark omkring 1700 .	I : Utne og Solberg ( red. ) : Finnmark omkring 1700 .
Aktstykker og oversikter .	Aktstykker og oversikter .
Etnografisk museum 1938 .	Etnografisk musea 1938 .
[ 2 ] Baard Tvete : Skolebøker for samebarn i Norge fra Thomas von Westen til i dag .	[ 2 ] Baard Tvete : Skolebøker for samebarn i Norge fra Thomas von Westen til i dag .
NLH 1955 , s. 4. [ 3 ] Det er mulig at dette kan finnes i Misjonskollegiets arkiv , Riksarkivet , men vi har så langt ikke hatt anledning til å leite der .	NLH 1955 , s. 4. [ 3 ] Lea vejolaš ahte dát sáhttá leat Miššuvdnakollegia arkiivvas , Riikkaarkiivvas , muhto mis ii leat vel leamaš liiba ohcat doppe .
[ 4 ] Sørøysund bygdebok hevder derimot at det i 1861 i Loppa prestegjeld , som da omfatta Hasvik , ikke var noen faste skoler , men 3 omgangsskoler . [ 5 ] Friis etnografiske kart finnes på internett : http://www.dokpro.uio.no/friiskartene/1861/1861oversikt.html [ 6 ] Stortingsproposisjon nr. 2–1878 : Ang .	[ 4 ] Sørøysund bygdebok čuoččuha baicce ahte 1861:s Láhppi báhpagielddas , mii dalle maiddái fátmmastii Ákŋoluovtta , ii lean oktage bistevaš skuvla , dušše 3 johttiskuvlla [ 5 ] Friis etnográfalaš kárttat gávdnojit interneahtas : http://www.dokpro.uio.no/friiskartene/1861/1861oversikt.html [ 6 ] Stortingsproposisjon nr. 2–1878 : Ang .
Sprog- og Skoleforholdene blandt Kvænerne og Lapperne i Tromsø Stift .	Sprog- og Skoleforholdene blandt Kvænerne og Lapperne i Tromsø Stift .
[ 7 ] Helge Dahl : Språkpolitikk og skolestell i Finnmark 1814-1905 , s. 106 [ 8 ] Finnefondet er nærmere omtalt i artikkel av Henry Minde i Samisk skolehistorie 1 .	[ 7 ] Helge Dahl : Språkpolitikk og skolestell i Finnmark 1814-1905 , s. 106 [ 8 ] Sámefoandda birra sáhttá lohkat Henry Minde artihkkalis Sámi skuvlahistorjá 1 - girjjis . .
[ 9 ] Helge Dahl : Språkpolitikk og skolestell i Finnmark 1814–1905 , s. 161 [ 10 ] Helge Dahl : Språkpolitikk og skolestell i Finnmark 1814–1905 , s. 227 [ 11 ] Hele instruksen er gjengitt i faksimile i artikkelen av Henry Minde i S amisk skolehistorie 1 [ 12 ] Vi skriver her navnet slik det står på gravsteinen hans på Hasvik gamle kirkegård .	[ 9 ] Helge Dahl : Språkpolitikk og skolestell i Finnmark 1814–1905 , s. 161 [ 10 ] Helge Dahl : Språkpolitikk og skolestell i Finnmark 1814–1905 , s. 227 [ 11 ] Olles instruksa gávdno Henry Minde artihkkalis Sámi skuvlahistorjá 1 - girjjis . [ 12 ] Mii čállit dás su nama nugo lea čállon su hávdegeađgái Ákŋoluovtta boares girkogárddis .
I bygdeboka og i kommunens ordførergalleri står det Andreas A. Jox .	Giligirjjis ja suohkana sátnejođiheaddjigalleriijas čállo fasttain Andreas A. Jox .
Bygdeboka oppgir også at han døde 1930 , men vi har gått ut fra gravsteinen som sier 1933 .	Giligirji muitala maid ahte son jámii 1930:s , muhto mii váldit vuođđun hávdegeađggi čállosa , mas čuožžu 1933. .
[ 13 ] Thomassen , Ole : Lappenes forhold .	[ 13 ] Thomassen , Ole : Lappenes forhold .
Sámi giellaguovddáš , Gáivuotna 1999 .	Sámi giellaguovddáš , Gáivuotna 1999 .
[ 14 ] Reidar Nielsen : Folk uten fortid .	[ 14 ] Reidar Nielsen : Folk uten fortid .
Gyldendal 1986 .	Gyldendal 1986 .
[ 15 ] Spørsmåla i undersøkinga er nevnt i artikkel fra Lebesby i denne boka .	[ 15 ] Artihkal dán iskkadeami birra boahtá maŋŋelis Sámi skuvlahistorjjás .
[ 16 ] Pavel Andersen var fra Tana og var fram til evakueringa lærer ved Kårhamn internat i Sørøysund .	[ 16 ] Pavel Andersen lei Deanus eret ja lei eváhko rádjái Jáhkogohpi ( Korhámmana ) internáhta oahpaheaddjin .
Han blir nærmere omtalt i et seinere bind av Samisk skolehistorie .	Eanet dieđut su birra bohtet maŋŋá Sámi skuvlahistorjjás . .
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 3	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 3
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 3 . Davvi Girji 2009 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 3 Davvi Girji 2009 .
Marion Palmer :	Marion Palmer :
Det lukta høytid , frihet og fengsel	Haksui ávvuáigi , veaidalas ja giddagas
Marion Palmer utafor huset sitt i Kvalsund , 2005 ( Foto : Svein Lund )	Marion Palmer iežas viesu olggobealde , Ráhkkerávjjus 2005 ( Govva : Svein Lund )
Marion Palmer er født i 1953 og oppvokst i Kvalsund , Hammerfest og Trondheim .	Marion Palmer lea riegádan 1953:s ja bajásšaddan Ráhkkerávjjus , Hámmárfeasttas ja Troandimis .
Hun arbeida i mange år i fiskeindustrien og var tillitsvalgt på Frionor i Trondheim .	Son barggai máŋga jagi guolleindustriijas ja lei luohttámušolmmoš Frionoras Troandimis .
Seinere har hun tatt kulturstudiet på Høgskolen i Telemark .	Maŋŋil son lea lohkan kulturfága Telemárkku allaskuvllas ja bargan Hålogaland amatørteaterselskapas Romssas .
Fra 1997 bor Marion igjen i Kvalsund , der hun ved sida av skjønn- og faglitterær skriving arbeider på sykehjemmet .	1997 rájes Marion orru fas Ráhkkerávjjus , gos čáppa- ja fágagirjjálaš čállima lassin lea bargan buohcceruovttus .
I artikkelen Forfall og fornorsking foran siterer vi lærer Johan Johansen som skreiv at « der i Halsen kreds kun er 5 norske børn , medens de øvrige børn enten er af lappisk ( 22 ) , kvænsk ( 7 ) eller blandet herkomst ( 6 ) .	Artihkkalis Goarráneapmi ja dáruiduhttin Fálesnuoris dás ovddabealde mii bájuhit oahpaheaddji Johan Johansena , gii čálii ahte « Čeaváhačča biirres leat dušše 5 dážamáná , eará mánáin fas lea sámi ( 22 ) , kveana ( 7 ) dahje seaguhuvvon duogáš ( 6 ) .
Trods dette foregaar dog undervisningen i denne kreds udelukkende paa norsk , da børnene er særdeles flinke til at tale og forstaa dette sprog . »	Dattetge oahpahuvvo dán biirres dušše fal dárogillii , go mánát leat hui čeahpit hupmat ja ipmirdit dan giela . »
Et av disse « lappiske børn » , som var flink å snakke norsk , var bestemor til Marion .	Dáid sámi mánáid gaskkas , geat ledje čeahpit dárostit , lei Mariona áhkku .
Ho var samtidig den siste i sin familie som snakka samisk .	Son lei seammás maŋimus iežas sogas gii máhtii sámegiela .
Marion Palmer har gitt ut 3 bøker med dikt og andre skjønnlitterære tekster , ei av dem er oversatt til samisk .	Marion Palmer lea almmuhan golbma girjji mas leat divttat ja eará čáppagirjjálaš teavsttat . Dáid gaskkas lea okta jorgaluvvon sámegillii .
Dette diktet , som skildrer Kvalsund skole på 1960-tallet , er først offentliggjort i antologien Cirkum Polaris [ 1 ] . Seinere kom det også i diktboka Utsatte strøk / Rašis guovllut , og det er her gjengitt etter denne .	Dát dikta , mii govvida Ráhkkerávjju skuvlla ( Kvalsund skole ) 1960-logus , almmuhuvvui álggos antologiijas Cirkum Polaris , maŋŋil diktagirjjis Utsatte strøk / Rašis guovllut .
Det lukta	Haksui
Det lukta kalde ganga med lysegrønne vegga , lakkerte trappetrinn med nedslettne kanta og gjenklang av bekksømsko mot golvbelegg som va malt grått .	Haksui galbma feaskkir ja šovkesruoná seainnit , jorbesravddat láhkkejuvvon ráidalasat ja bieksogápmagiid skájanas ránisin málejun láhtti vuostá
Det lukta bordvers .	Haksui biebmosálbma .
O du som metter liten fugl .	Ja don gii biepmat lottážiid
Lukta matboksa og smørpapir og hjembakt brød med Per margarin og Sunda . Grønne flaske med lunka melk og skrukork .	Haksui niesteboksa , vuostabábir ja láibi oktan Sundain ja Permargariiinnain Skruvagoarkkat ruoná boahtaliid siste loika mielki
Det lukta Fadervår og Alltid freidig når du går .	Haksui Áhččemin ja Roahkkadin Ipmil geainnuid alde
Det lukta klasserom med peikestokk og sur våt svamp .	Haksui skuvllalatnja , suvron svámpa ja čujussoabbi
ABC og grønne åttetallsborda og en stygg blekkflekk i leseboka .	Haksui dipmabábir ja bleahkkaboahtal ABC girji ja ruoná gávccešhearva .
Lukta kollbøtte attme svart ovn med døre som gnall og håndarbeid som aldri blei ferdig .	Haksui čáhppes koallaskállu sloaŋkkouvssat uvnna guoras ja gaskan báhcán giehtaduodji .
Det lukta husorgel .	Haksui viesso-orgel .
Kom mai du skjønne milde .	Boađe miessemánu šearuvuođainat .
Lukta høytid , frihet og fengsel på samme tid .	Haksui ávvuáigi , veaidalas ja giddagas seamma bottus .
Halsen skole 2. kl. 1958	Čeabehačča skuvlla 2. luohkká 1958
( Foto utlånt av Berit Mathisen )	( Gova luoikan Berit Mathisen )
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 3	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 3
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 4 . Davvi Girji 2010 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 4 Davvi Girji 2010 .
300 års strid om skolespråket	300 jagi riidu skuvlagiela alde
I utdrag samla av Svein Lund	Svein Lund dahkan čoahkkáigeasu
Kampen om norskspråklig eller samiskspråklig opplæring går som en rød tråd gjennom hele den samiske skolehistoria i Norge , helt fra myndighetene først satte igang utdanning for samer og fram til i dag .	Dáruiduhttima dehe sámegieloahpahusa riidu lea dego čađačuovvu oassin sámiid skuvlahistorjjás Norggas , dan rájes juo go eiseválddit álggahedje vuosttaš oahpahusa sápmelaččaide gitta otnážii .
Uttrykket « fornorsking » har blitt brukt i flere forskjellige betydninger .	Namahus « dáruiduhttin » adno máŋggain iešguđetlágán sisdoaluin .
Det har blitt brukt om opplæring av samer , kvener og andre minoriteter i norsk språk .	Lea geavahuvvon dárogieloahpahusa birra sámiide , kvenaide ja eará unnitloguide Norggas .
Knapt noen kunne være mot fornorsking i denne betydninga .	Dán mearkkašumis ii báljo oktage sáhte leat dáruiduhttima vuostá .
Men myndighetene ønska i perioder at norsk skulle overta som minoritetenes eneste språk , og at andre språk ikke skulle brukes verken i skole , kirke eller offentlig liv .	Muhto eiseválddit leat gaskkohagaid sávvan ahte dárogiella galggai leat unnitloguid áidna giellan , ja ahte eará gielat eai galgan geavahuvvot skuvllas , eai ge girkus eai ge eará almmolaš oktavuođain .
I denne boka er det først og fremst denne politikken for språkskifte som vi mener når vi bruker ordet « fornorsking » .	Dán girjjis oaivvildit vuosttažettiin dán giellamolsunpolitihka go geavahit « dáruiduhttin » - sáni .
Overfor samene innebar fornorskingsprosessen i tillegg til det språklige også et sterkt press for å gå over til norsk kultur , klesdrakt , levemåte og næringsdrift .	Sámiid hárrái dáruiduhttinproseassa mearkkašii giellamolsuma lassin garra deattu dasa ahte galget váldit alcceseaset dáčča kultuvrra , bivttasmálliid , eallinlági ja ealáhusaid .
Det kan diskuteres hvor langt bakover i tida vi kan snakke om en fornorskingspolitikk overfor samene .	Sáhttá digaštallat man áigá doložis dáruiduhttin álggii .
Fra 1851 var det en klar vedtatt statlig politikk .	1851 rájes dat lei čielga mearriduvvon stáhtalaš politihkkan .
Men allerede fra tidlig på 1700-tallet var det mektige personer som arbeida for at all undervisning skulle være på norsk , og for at samene skulle skifte språk .	Muhto juo 1700-logu álgogeahčen fámolaš olbmot barge dan badjelii ahte dárogiella šattašii oahpahusgiellan ja ahte sápmelaččat galggaše molsut giela .
I flere perioder var misjon og undervisning dominert av deres syn .	Máŋgga áigodagas dat oaidnu hálddašii miššovnnas ja oahpahusas .
På 1700 og 1800-tallet var dansk det dominerende skriftspråket i Norge og fornorskinga var språklig sett i stor grad ei fordansking .	1700- ja 1800-loguin lei dáruiduhttin eanas dánskkaiduhttin .
[ 1 ] Etter hvert blei skriftspråket gradvis endra fra dansk fram mot dagens bokmål , og ordet fornorsking har også blitt brukt om denne prosessen , samt om oversetting fra bokmål til nynorsk og om oversetting og tilpassing av fremmedord til norsk .	[ 1 ] Dađistaga rievdaduvvui čállingiella dánskkagielas dálá girjedárogillii , ja dáruiduhttin-sátni lea maiddái geavahuvvon dán proseassa birra , ja jorgaleami birra girjedárogielas ođđadárogillii ja amassániid heiveheami birra dárogillii .
Etter denne artikkelen følger , i noenlunde kronologisk orden , dokumenter eller utdrag av skrifter som argumenterer for eller mot fornorsking , for eller mot bruk av samisk språk .	Dán artihkkala maŋis čuvvot , oalle bures ortnega mielde , dokumeanttat dehe ovdamearkkat čállosiin main ákkastallojuvvo dáruiduhttima beali dehe dan vuostá , sámegiela geavahusa beali dehe dan vuostá .
Disse er gjengitt slik de blei skrevet som brev eller trykt som innlegg i aviser , tidsskrifter eller bøker .	Daid mii leat deaddilan nu go ledje aviisačálusin , áigečállagiin dehe girjjiin .
Vi har lagt til noen innledende kommentarer og fotnoter , for å lette forståelsen for dagens lesere .	Mii leat lasihan daidda muhtun álgokommentáraid ja vuolitravdadieđuid , vai dálá lohkkiide livččii álkit ipmirdit daid .
I denne innledninga har vi satt dokumentene inn i en historisk sammenheng og utheva forfatterne med feit skrift .	Dán álggaheamis mii leat bidjan dokumeanttaid historjjálaš oktavuhtii ja čállán čálliid namaid gassa bustávaiguin .
I denne omgang stopper vi før utbruddet av 2. verdenskrig .	Dán háve mii bisánit ovdal 2. máilmmisoađi álggu .
Dokumentasjon på hvordan det gikk videre med fornorskinga under og etter krigen vil vi komme tilbake til i neste bind av Samisk skolehistorie .	Mot manai dáruiduhttimiin soađi áigge ja dan maŋŋil , dasa mii almmuhit dokumeanttaid Sámi skuvlahistorjjá boahtte girjjis .
Morsmål eller riksspråk ?	Eatnigiela dehe riikagiela ?
I eldre tider var misjon og opplæring for samer to sider av samme sak .	Dološ áigge gulai miššovdna ja sápmelaččaid oahpahus oktii .
Samene i utkanten av det samiske bosettingsområdet blei utsatt for kristen påvirkning og misjonsframstøt i alle fall fra 1200-1300 tallet .	Sámi ássanguovllu ravddaid álbmoga geahččaledje báidnit risttalašvuođain ja miššoneremiin oažžu dadjat juo 1200–1300 logu rájes .
Men vi vet i dag lite om misjonen i katolsk tid og språkbruken fra kirka si side overfor samene .	Dán áigge goitge diehtit unnán katolalaš áigge miššovnna birra ja girkku giellageavahusa sámiid guovdu .
I 1536 blei Norge et lydrike under Danmark , samtidig som kong Christian 3. innførte reformasjonen .	1536:s šattai Norga Dánmárkui gullevaš riikan , dalle go Christian 3. buvttii deike reformašuvnna .
En av sidene ved Martin Luthers reformasjon var prinsippet om at alle folk skulle få lese Bibelen på eget språk .	Okta bealli Martin Luthera reformašuvnnas lei dat vuođđonjuolggadus ahte buot álbmogat galge beassat lohkat Biibbala iežaset gillii .
Men siden reformasjonen i Danmark – Norge blei innført ovafra , som ledd i styrkinga av kongemakta og Danmark – Norge som ett rike , blei dette her tolka slik at hvert land skulle få Bibelen på statens språk , altså dansk .	Muhto go Danmárkkus-Norggas mearridedje bajimus eiseválddit reformašuvnna , de atne dan oktan vuohkin mot nannet gonagasa fámu ja dan guovtti riika oktan riikan . De sii maiddái navde ahte goappašat dat riikkat galge oažžut Biibbala riika gillii , namalassii dánskagillii .
Den første hele bibelen på dansk kom i 1550 .	Vuosttaš Biibbal dánskagillii bođii 1550:s .
Med reformasjonen blei kirka ei statskirke med kongen som øverste sjef .	Reformašuvnna geažil šattai girku stáhtagirkun mas gonagas lei oaivámužžan .
Dette førte til at for biskoper , prester og andre kirkens tjenere blei det hele tida et spørsmål om det viktigste var å tjene Gud eller å tjene Kongen .	Dat dagahii ahte bismmaide , báhpaide ja eará girkolaš bálvváide lei deháleamos bálvalit Ipmila dehe Gonagasa .
Anton Hoëm har uttrykt det slik at de biskopene og prestene som prioriterte Gud ville gi samene evangeliet på samisk , de som prioriterte Kongen ville gi det på dansk .	Anton Hoëm lea cealkán nu ahte dat bismmat ja báhpat guđet vuoruhedje Ipmila , sii adde sápmelaččaide eváŋgiljoma sámegillii .
[ 2 ] Denne motsetninga har gått igjen innafor kirke og skole fram til vår tid .	Sii guđet vuoruhedje Gonagasa , sii adde dan dánskagillii [ 2 ] Dát vuostevuohta lea čuvvon girko ja skuvlla dán áiggi rádjái .
Presten og sørsamene ( Tegning : Ingunn Utsi )	Báhppa ja lullisámit ( Sárggus : Ingunn Utsi )
« Som Lappe-Sproget lære skal »	« Guhte galgá oahppat sámegiela »
I 1631 tilkjente danskekongen prestene i Finnmark en tredel av tienden , « hvorimod de skulle være forpliktede , Nordmænd saavel som Finner og Lapper Guds Ord troligen at foreholde ; skulle og de bedste Sognes Prester til sig tage en Lappe eller Norbagge , som Lappe-Sproget lære skal ( og ) den informere , saa han siden Finner og Lapper i deres Børnelærdom og Gudsfrykt kan undervise ... » [ 3 ]	1631:s mearridii dánska gonagas ahte goalmmádas diiddus ( vearus ) galggai mannat Finnmárkku báhpaide , « man ovddas sii ledje geatnegasat , sihke dáččaide ja sápmelaččaide gulolaččat sárdnidit , ja buoremus suohkaniid báhpat galge váldit iežaset háldui sápmelačča dehe norgalačča guhte galgá oahppat sámegiela , ja su galgá čuvgehit nu ahte son sáhtášii oahpahit sápmelaččaide mánnávuođaoahpa ja Ipmilbalolašvuođa ... » [ 3 ]
I 1707 sendte kongen ut et skriv der biskop Peder Krog blei pålagt « 1 ) aa lata nokre unge teologar uppehalda seg 1–2 aar i Lappmarki paa offentlig kostnad for aa læra lappisk , so dei kunde katekisera og preika for folket paa lappisk og sidan verta ordinerte til lappeprestar , 2 ) aa skipa ein skule for lappisk ungdom og der læra upp lappegutar i lappisk katekisma og i latin .	1707:s sáddii gonagas čállosa mas gohčui bismma Peder Kroga « 1 ) bidjat moadde nuorra teologa almmolaš bálkká ovddas orrut 1–2 jagi sámi eatnamis vai oahpaše sámegiela , ja de máhtáše sárdnidit álbmogii sámegillii ja dasto maŋŋil biddjot virgái sámi báhppan , 2 ) cegget skuvlla sámi nuoraide ja doppe oahpahit sámi bártnážiidda katekismusa ja latiinnagiela . »
[ 4 ]	[ 4 ]
Men biskopen var slett ikke enig i dette , han mente samene skulle vennes til å forstå dansk og at informatorene ikke trengte å kunne samisk .	De ges bisma ii lean mielas dasa , son oaivvildii sápmelaččat galge hárjánit ipmirdit dánskkagiela , eai informahtorat galgan dárbbašit máhttit sámegiela .
Når så Misjonskollegiet satte i gang misjon under ledelse av Thomas von Westen , blei det en bitter konflikt om hvordan misjonen skulle drives og hvilket språk det skulle undervises på .	Go Miššonvirgegoddi dasto álggahii miššonbarggu mas Thomas von Westen lei jođiheaddjin , de riidališgohte das mot galge miššoneret ja man gillii galge oahpahit .
Biskopen og misjonslederen sendte atskillige brev til misjonskollegiet og klaga på hverandre , men sjølve breva ser dessverre ut til å ha blitt borte i bybrannen i København sist på 1700-tallet .	Bisma ja miššonjođiheaddji sáddiiga goabbat reivve miššonvirgegoddái ja váiddiiga goabbatguommiska , muhto dat reivvet gal leat vissa mannan duššái dalle go Københámmana gávpot bulii 1700-logu loahpageahčen .
De utdraga som er kjent er på ei blanding av dansk og latin .	Dain čálusosiin maid diehtit lea seahkálassii dánskagiella ja latiinnagiella .
Krog skriver at han ikke tror på « de felice Finnorum Lapporumqve noviter instituta catechisatione prolytismo » ( den lykkelige omvendingen av lappene og finnene gjennom den nylig gjennomførte katekisering ) .	Krog čállá ahte son ii doaivvo « de felice Finnorum Lapporumqve noviter instituta catechisatione prolytismo » ( lihkostuvvá oažžut sápmelaččat dahkat jorgalusa dainna gieskat álggahuvvon kateketiseremiin . )
[ 5 ]	[ 5 ]
I samsvar med Thomas von Westens ideer om undervisning på morsmålet oversatte hans misjonær Morten Lund Luthers lille katekisme til samisk .	Thomas von Westena eatnigieloahpahusa jurdagiid mielde jorgalii su miššoneara Morten Lund Luthera uhca katekismusaža sámegillii .
Dette var den første boka som blei utgitt på samisk i Norge .	Dát lei vuosttaš sámegiel girji mii ilmmai Norggas .
Biskop for tospråklighet	Riidu bisttii čađat 1700-logu .
Etter Thomas von Westens død i 1727 , fikk fornorskingstilhengerne overtaket , men etter et par tiår kom forkjemperne for opplæring på samisk sterkt tilbake .	Maŋŋel go Thomas von Westen jámii 1727:s , de besse dáruiduhttima bealušteaddjit vuoittu beallái , muhto moaddelogi jagi maŋŋil ožžo fas sámegiela bealušteaddjit sakka eanet fámu .
Mens hans forgjengere mente at misjonærer og lærere bare skulle bruke dansk språk overfor samene , skreiv biskop Ludvig Harboe i 1748 i instruks for en nyutnevnt misjonær : « Missionarius selv legger sig med ald Fliid efter det Finske og Lappiske Sprog , paa det hand kand være de ham anbetroede Finner til des større Nytte og Fordel , i deres Underviisning og Saligheds Sag .	Sii guđet ledje doaimmas ovdal bismma Ludvig Harboe oaivvildedje ahte miššonearat ja oahpaheaddjit galge atnit dušše sámegiela , muhto son čálii 1748:s bagadusastis ođđa miššonearii : « Miššoneara ieš bargá viššalit sámegiela ja suomagiela oahppat , go nu son sáhttá alcces gullevaš sápmelaččaide sakka stuorát áhpun ja ovdamunnin , sin oahpaheamis ja ávdugasvuođa áššis .
Saa tilholder hand og ligeledes Skole-Mesteren , at hand øver sig i dette Sprog , paa det hand kunde være Finnerne forstaaelig .	Nu maiddái son gohčču skuvlahoavdda oahpahallat dan giela man sápmelaččat ipmirdit .
Dog bør derhos det Danske Sprog ey af Finnerne forsømmes , men alvorligen paadrives , at de samtlig lærer samme . »	Goitge ii galgga dánskagiella healbaduvvot sápmelaččaid gaskkas ge , galgá baicca čavgadit bearráigehččot ahte sii ohppet maiddái dan . »
[ 6 ] Vi ser her for første gang en øvrighetsperson som framhever at man både skal møte samene på samisk og samtidig lære dem dansk , altså ei tru på å utvikle det som mye seinere blei kalt tospråklighet .	[ 6 ] Dás mii oaidnit vuohččan virgeolbmá deattuheame ahte sii galget gulahallat sápmelaččaiguin sámegillii , ja seammás oahpahit daidda dánskagiela . Nu eiseválddit jáhkke dasa mii arvat maŋŋil gohčoduvvui guovttegielalašvuohtan .
Sjøl om Harboe her går inn for undervisning i dansk , skiller han seg klart ut fra forgjengeren Krog som mente samene skulle lære dansk / norsk så « de nedlagde deres eget finske Tungemaal » .	Vaikko Harboe dás doarju oahpahusa dánskagillii , de su oaivilat leat áibbas earáláganat go ovddit virgeolbmás Krogas , gii oaivvildii ahte sápmelaččat galge oahppat dánskagiela / dáru vai « heitet iežaset eatnigiela , sámegiela . » .
Samtidig skiller hans syn seg også fra Thomas von Westens , som la all vekt på at samene skulle få opplæring på samisk og ikke synes å ha lagt opp til noen undervisning i norsk eller dansk for den samiske allmuen .	Seammás sus lea eará oaidnu go Thomas von Westenis , gii deattuhii ahte sápmelaččat galge oahpahuvvot sámegillii , ii son obage ovddidan dárogiel- dehe dánskkagiel oahpahusa sámi álbmogii .
Ludvig Harboe ( Foto utlånt av Nidaros bispedømme )	Bisma Ludvig Harboe ( Gova luoikan Nidaros bismagoddi )
Harboe blei etterfulgt som biskop og misjonsleder av Fredrik Nannestad .	Harboe maŋis šattai Fredrik Nannestad bisman ja miššonhoavdan .
Han konstaterte i 1752 det sørgelige faktum at det da ikke var en eneste prest som kunne samisk , og sørga samme år for at Seminarium Lapponicum blei gjenoppretta .	Son oinnii 1752:s dan surgadis dili ahte ii oktage báhppa máhttán sámegiela , ja seamma jagi son lágidii Seminarium lapponicum vuođđudeami .
Leder for dette seminaret var Knud Leem , og vi gjengir her et utdrag av hans Gjet-Kirjatzh fra 1764 .	Dan seminára jođiheaddjin lei Knud Leem , ja mii deaddilit dás oasi su Gjet-Kirjatzh , mii bođii 1764:s .
« Det finske Sprog mest muligt kasseret »	« Sámegiela galgá duššadit buoremus lági mielde »
Sjøl om biskopene i perioden 1743–73 hadde et positivt syn på samisk , var det hele tida innflytelsesrike personer i statsforvaltninga med motsatt syn .	Vaikko bismmain lei miehttemiella sámegillii 1743–73 áigodagas , de čađat fámolaš olbmuin stáhtahálddahusas lei áibbas eará áigumuš .
Blant dem var amtmann Gunder Hammer , som i 1758 sendte misjonskollegiet et forslag om sameungdommens undervisning og konfirmasjon .	Sin searvái gulai ámtamánne Gunder Hammer , gii 1758:s sáddii miššonvirgegoddái sámi nuoraid oahpahusa ja konfirmašuvnna guoskevaš evttohusa .
Han mente denne burde foregå på norsk og at prestene burde nekte å konfirmere dem som ikke hadde lært sin kristendom på norsk .	Su mielas dat galggai dárogillii ja báhpat galge gieldit konfirmeremis sin geat eai lean oahppan risttalašvuođa dárogillii .
[ 7 ] Også flere prester og misjonærer hevda det samme , blant dem prost Hans Frugård i Alta , som sendte misjonskollegiet et forslag om at « det finske [ 8 ] Sprog mest muligt maatte blive kasseret » [ 9 ] . For mange av misjonærene hang nok dette synet sammen med at de ikke hadde klart å lære seg samisk , slik de i perioder hadde vært pålagt .	[ 7 ] Maiddái moanat báhpat ja miššonearat oaivvildedje nu , ea. ea. proavás Hans Frugård Álttás , gii sáddii miššonvirgegoddái evttohusa ahte « sámegiela galggašii duššadit buoremus lági mielde » [ 8 ] Ollu miššonearain lei várra dakkár oaivil danne go sii eai ieža goassege lean nagodan oahppat sámegiela , nu go sin geatnegasvuohta lei ovtta gaskka .
I første omgang vant de ikke fram .	Álgoáiggiid gal eai ožžon miehttemiela .
Biskop Johan Ernst Gunnerus svarte i 1759 at samene nok burde lære norsk , men at det « var underligt at nøde dem til at lade sit Modersmaal ganske fare , hvoraf de er saa store Elskere som nogen Nation i hele Verden » .	Bisma Johan Ernst Gunnerus vástidii 1759:s ahte sápmelaččat galge gal oahppat dárogiela , muhto « lei imaš go galgat bágget sin guođđit eatnigielaset , man sii ráhkistit seamma láhkái go buot máilmmi álbmogat ráhkistit eatnigielaideaset . »
Men presset for å gå over til norsk fortsatte .	[ 9 ] Goitge lei ain beanta bággu heaitit sámegielain ja álgit dárogielain .
Amtmann Christen Heiberg og prost Christopher Garmann foreslo at samene burde nektes å gifte seg så lenge de ikke hadde lært norsk .	Ámtamánne Christen Heiberg ja proavás Christopher Garmann evttoheigga ahte sápmelaččaid galggai gieldit náitaleamis jos eai lean oahppan dárogiela .
[ 11 ] I 1774 blei bispesetet overtatt av dansken Markus Frederik Bang , som var en uforsonlig motstander av samisk språk og uttalte at Gud ikke hører bønner på samisk .	1774:s šattai dánskalaš Markus Frederik Bang bisman , ja son lei birgemeahttun garra sámegiela vuosttaldeaddji ja dajai ahte Ipmil ii gula sámegiel rohkosiid .
Han sørga for at Seminarium lapponicum blei nedlagt ved en kongelig resolusjon i 1774 , der det heter : « ... Seminarium lapponicum er opphevet , hvorimod det norske Sprog skal indføres blandt Lapperne , og de unge tilholdes at lære deres Kristendom paa Norsk » .	Son daguhii ahte Seminarium lapponicum heaittihuvvui gonagasa mearrádusain 1774:s , ja das daddjo : « ... Seminarium lapponicum lea heaittihuvvon , ja dasto galgá dárogiella šaddat sápmelaččaid giellan nai , ja nuorat galget gohččojuvvot oahppat risttalašvuođaset dárogillii . »
[ 12 ] Bang gikk så hardt inn for at all undervisning skulle være på norsk ( dansk ) at han refsa prester og misjonærer som fortsatte å bruke samisk i sine menigheter og innskjerpa at den kongelige « Befaling om at den finske Ungdom tilholdes at lære deres Christendom paa norsk , vorder efterlevet » .	[ 11 ] Bang lei nu garas gohččut dárogiela ( dánskkagiela ) oahpahusgiellan ahte son skuldui báhpaid ja miššonearaid geat ain atne sámegiela searvegottiineaset , ja son bearráigeahčai čavgadit ahte gonagaslaš « Gohččun ahte sámi nuorat gohččojuvvojit oahppat risttalašvuođaset dárogillii , galgá čuvvojuvvot » [ 12 ]
Hans etterfølger som biskop , Johan Christian Schønheyder , var like uforsonlig mot samisk språk .	Son guhte šattai bisman Banga maŋis , Johan Christian Schønheyder , vuosttaldii maiddái sámegiela hui garrasit .
I en beretning han sendte kongen 18. desember 1790 skriver han : « Siden det Kongelige Reskript af 3. november 1774 hvorved Seminarium Lapponicum blev ophævet , er det og bør være vedtaget , at det er spildt og forgieves Arbeide , at give Lapperne Underviisning i Christendommen og øvrige dermed forbunden Dyrkelse i deres eget Sprog .	Čilgehusastis gonagassii juovlamánu 18. b. 1790 son čállá : « Maŋŋel gonagaslaš gohččuma skábmamánu 3. b. 1774 mainna Seminarium Lapponicum heaittihuvvui , de lea ja berre leat mearriduvvon , ahte lea áibbas duššás bargu oahpahit sápmelaččaide risttalašvuođa sámegillii , ja nu maiddái dikšut sin giela dan dáfus .
Thi Sproget selv er aldeles ubrugt og uvant til aandelige Ideer , indskrænket til de sandselige og faa Ting hvormed disse uopdragne Mennesker i deres indskrænkede Brug af Naturen og Menneskelighedens Kræfter , behielpe sig . »	Danne go sin giella ii leat adnon iige heivehuvvon vuoiŋŋalaš jurddašeapmái , dat ii dohkke earágo dan oinnolaš moatti dillái maid dat oahppameahttun olbmot dárbbašit sin ovttageardánis gáržžes luonddugeavahusas ja gorutbargguin . »
Skylda for at det sto så dårlig til med opplysning og kristendom blant samene la han på « det forhadte Sprog , som holdt Dyrkelsen og Religionsundervisning borte fra dem » og han kritiserte prestene som « af undskyldelig Forfængelighed havde fattet Kjærlighed til det lappiske Sprog » .	Sivvan sápmelaččaid diehtomeahttunvuhtii ja vátna risttalašvuhtii logai son « dat bahálačča giella mii doalahii Ipmilbálvalusa ja oskkolaš oahpahusa sis eret . »
Først på 1800-tallet skjedde det flere hendinger som skulle påvirke opplæringa for samer .	ja son cuiggodii báhpaid go « čigŋáivuođaineaset ledje ráhkásnuvvan sápmelaččaid gillii . » .
I 1804 blei Nidaros bispedømme delt , og det blei egen biskop for « Nordlandene og Finmarken » .	1804:s juhkkojuvvui Nidaros bismagoddi guovtti sadjái , šattai sierra bisma « Nordlánddaide ja Finnmárkui » .
Misjonsvirksomheten hadde lenge vært mer eller mindre i oppløsning , og i de fleste misjonsdistriktene blei arbeidet overtatt av ordinære prester og lærere .	Miššondoaibma lei guhká juo bieđganaddan , ja eanas miššonguovlluin ledje ordinerejuvvon báhpat ja oahpaheaddjit váldán dan doaimma badjelasaset .
I 1812 sa Misjonskollegiet fra seg alt ansvar for misjonen blant samene , og den siste misjonæren slutta i 1814 , samme år som Norge først blei sjølstendig og seinere kom i union med Sverige .	1812:s celkkii miššonvirgegoddi alddis eret sápmelaččaid miššonerema ovddasvástádusa , ja maŋemus miššoneara luobai 1814:s , dan jagi go Norga beasai iešstivrejeaddjin ja maŋŋil ovttastuvvui Ruoŧain .
I dansketida blei misjon og skole blei styrt fra misjonskollegiet i København , med det norske senteret i Trondheim .	Dánskaáigge stivrii miššonvirgegoddi Københámmanis miššovnna ja skuvllaid , ja dan guovddáš Norggas lei Troandimis .
Nå blei Kirke- og undervisningsdepartementet i Christiania [ 14 ] den øverste ledelsen og bispesetet som fikk med de fleste samene å gjøre blei først plassert i Alstadhaug , seinere i Tromsø .	De šattai Girko- ja oahpahusdepartemeanta Christianias [ 13 ] doaimma bajimus eiseváldin , ja bismagoddi , mii galggai doaibmat eanas sápmelaččaid guovdu , biddjui Alstahaugii , ja maŋŋil Romssa gávpogii .
To biskoper med motsatt syn på samisk språk : T.v. Johan Christian Schønheyder	Johan Christian Schønheyder ( Gova luoikan Nidaros bismagoddi )
T.h. Mathias Bonsach Krogh ( Etter maleri av Joh. Løvholt i Vågan kirke .	O. b. . Mathias Bonsach Krogh ( Njuohtan Joh. Løvholt , Vågan girku .
Foto : Håkon Brun )	Govva : Håkon Brun )
« Blevne Hedninger , men ingenlunde fornorskede »	« Šadde báhkimin , eai ge dáruiduvvan veaháge »
Sjøl om den første biskopen for Nord-Norge , Mathias Bonsach Krogh , var en hard kritiker av sine forgjengere og i prinsippet positiv til bruk av samisk språk , skjedde det ingen større endringer den første tida .	Vaikko Davvi-Norgga vuosttaš bisma , Mathias Bonsach Krogh , cuiggodii garrasit daid ovddit virgeolbmáid ja prinsihpalaččat lei mielas sámegillii , de ii rievdan mihkkege álgoáiggiid .
Fornorskinga fortsatte i praksis i alle fall til ut på 1820-tallet .	Dáruiduhttin doaimmai duohtadilis ain gitta 1820-logu rádjái goit .
Professor Jens A. Friis uttalte seinere om denne tida : « Saa havde man altsaa i 50 Aar bygget op paa Lappisk og i 50 Aar revet ned paa Norsk .	Professor Jens A. Friis celkkii maŋŋil ná dan áiggi birra : « Nu ledje 50 jagi huksen sámegiela ja njeaidán dárogiela .
Lapperne vare i 1824 for en stor Del blevne Hedninger , men ingenlunde fornorskede . »	Sápmelaččat ledje 1824:s eatnasat šaddan báhkimin , eai ge dáruiduvvan veaháge . »
[ 15 ]	[ 14 ]
Det var prestene Peter V. Deinboll og Nils V. Stockfleth som sto i spissen for ei revurdering og det blei nå laga ei rekke samiske lærebøker som blei innført i skolen .	Báhpaguovttos Peter V. Deinboll ja Nils V. Stockfleth dat leigga ođasteami njunnošis , ja de dahkkoje ollu sámegiel oahppogirjjit mat váldoje skuvlla atnui .
Den første tida hadde de full støtte hos sentrale myndigheter i Christiania og Stockholm .	Álgoáiggiid dorjo Christiania ja Stockholma eiseválddit sudno ollásit .
Bl.a. uttalte den svensk – norske kongen Carl Johan at undervisningen skulle skje på samenes morsmål , « i det Folket af Gud givne Sprog til Guds fremtidige beskyttende Varetægt » [ 16 ]	Ee. dajai Ruoŧa-Norgga gonagas Carl Johan ahte oahpahus galggai sápmelaččaid eatnigillii , « Ipmila iežas addin giella álbmogii galggai Ipmila várjalusa hálddus boahtteáiggis » [ 15 ]
Men fornorskingsforkjemperne hadde på ingen måte gitt seg , og Stockfleth måtte tåle mange harde angrep på sitt arbeid .	Dáruiduhttima áŋgirat goitge eai eisege lean vuollánan , ja Stockfleth šattai gierdat ollu garra vuostehágu .
Et eksempel er det anonyme innlegget som blei tatt inn i Tromsø Tidende nr. 73-1840 : « At der nu ydes det finske ( lappiske ) Sprog Opmerksomhed skyldes ene og alene den Mand , som har opofret sig for dette nomadiske Folkeslag ; men det politiske Rigtige af denne Regjeringens Fremgangsmaade betvivles af Mange , ligesom Naturen selv taler imod Nytten af at opretholde et Sprog , der kun tales af Mennesker som have den største Modbydelighed for at blive fastboende skatteydende Borgere . »	Ovdamearkan dasa lea dat namakeahtes čálus mii lei Tromsø Tidende-aviissas nr. 73-1840 : « Go dál obage beroštit sápmelaččaid gielas lea aivve ja dušše ovtta olbmá sivva , son guhte lea rahčagoahtán dan johtti álbmoga ovddas . Muhto ollugat eahpidit lea go dálá ráđđehusa dahku politihkalaččat riekta , nu go maiddái lea luonddu iežas vuostá doalahit dakkár giela heakkas man hupmet dušše dat olbmot geat garraseamos lági mielde vuosttaldit bisánit dáluássin geat mákset servodahkii vearu . »
[ 17 ]	[ 16 ]
Fra midten av 1800-tallet vippa det igjen over .	1800-logu gaskkamuttus de fas jorggihii ášši nuppe guvlui .
Som eksempel på hvordan fornorskingsforkjemperne argumenterte og arbeida , har vi tatt med to brev fra slutten av 1850-tallet .	Ovdamearkan dasa mot dáruiduhttima árjjalaččat barge , de leat mii dása váldán guokte reivve mat leat čállon 1850-logu loahpageahčen .
Det første har fogd Martinus Drejer i Tromsø sendt til bestyreren av Tromsø seminar .	Dan ovddibu lea Romssa fáldi Martinus Drejer sádden Romssa seminára hovdii .
Det andre , som er ei oppfølging av det første , er seminarbestyrer Fredrik Hvoslefs brev om samme sak til Stiftsdireksjonen .	Dat nubbi , mii leat dan ovddibu joatkkan , lea seminárahoavdda Fredrik Hvoslefa reive Bismagoddedirekšuvdnii seamma áššis .
Motstand blant samer , kvener og nordmenn	Sápmelaččat , láddelaččat ja dáččat vuosttaldedje
En av dem som protesterte kraftigst mot den fornorskingslinja som da igjen dominerte , var Stockfleths etterfølger som lærer i samisk ved Universitetet i Kristiania , Jens Andreas Friis .	Okta dain gii garrasepmosit vuosttaldii dáruiduhttima mii fas lei boahtán ollásit , lei Stockfletha maŋisčuovvu Kristiania universitehta sámegieloahpaheaddjin , Jens Andreas Friis .
I 1887 skreiv han : « Jeg maa engang for alle for Nutid og Fremtid , ske hvad ske vil , nedlægge saadan Protest mod den Skoleinstruks som nu følges .	1887:s son čálii : « Áiggun dás ja álo boahtteáiggis , šaddos dal mot šattaš , vuosttaldit dan skuvlagohččosa man dál čuvvot .
Jeg vil have min Samvittighed fri , jeg vil ikke have Ansvaret for ikke at have protesteret . »	Mun áiggun buhtistit oamedovddun , go in áiggo guoddit ovddasvástádusa mii livččii jos in vuosttaldivčče dasa . »
[ 18 ]	[ 17 ]
Jens Andreas Friis	Jens Andreas Friis
( Foto utlånt av Riksarkivet )	( Gova luoikan Riksarkivet )
Fornorskinga møtte også motstand blant mange samer .	Ollu sápmelaččat maiddái vuosttaldedje dáruiduhttima .
Men fram til slutten av 1800-tallet er denne motstanden dårlig dokumentert .	1800-logu loahpageahčái lea dat vuosteháhku duođaštuvvon unnán .
Det skyldes bl.a. at samene hadde vanskelig for å uttrykke seg skriftlig , dels på grunn av dårlig utdanning , dels på grunn av mangel på organer der de kunne få sine meninger på trykk .	Sivvan dasa lea ea ea go sápmelaččat eai báljo máhttán čállit , sis lei unnán skuvlaoahppu , ja sis váilo dieđihangaskaoamit maidda sii livčče sáhttán čállit oaiviliideaset .
Et av de få bevarte dokumentene fra 1800-tallet som direkte viser samenes motstand mot fornorskingspolitikken er brevet som John Samuelsen i 1896 skreiv på vegne av sin skolekrets til Tana kommune .	Okta dain hárve dokumeanttain 1800-logus mas njuolgá oaidná sámiid vuostehágu dáruiduhttimii lea dat reive man John Samuelsen čálii 1896:s iežas skuvlabiire ovddas Deanu gildii .
Fra 1873 kom det flere samiske aviser , og her kunne samene gi uttrykk for sin mening om styre og stell , ikke minst om skolepolitikken .	1873 rájes bohte eanet sámi aviissat , ja dain sáhtte sápmelaččat cealkit oaiviliideaset stivrema ja dakkáriid birra , áinnas skuvlapolitihka .
De avisene som først og fremst var samepolitiske organer , gikk alle inn etter ganske få år , men den kristelige avisa Nuorttanaste har holdt stand fra 1879 til i dag .	Dat aviissat mat ovddemusta ledje sámepolitihkalaš gaskaoamit , heaittihuvvoje dušše moadde jagi maŋŋil , dušše risttalaš aviisa Nuorttanaste lea ceavzán 1879 rájes dássážii .
Fra denne avisa har vi saksa 6 kortere innlegg fra perioden 1902–09 , som alle går til angrep på fornorskingspolitikken .	Dan aviissas mii leat ge čuohpastan 6 oanehis čállosa 1902–09 áigodagas , mat buohkat fallehit dáruiduhttinpolitihka .
Noe seinere kom motstanden mot fornorskingspolitikken også til uttrykk i bøker .	Veahá maŋŋil oidnogođii dáruiduhttima vuosteháhku maiddái girjjiin .
Fra kampskriftet Fornorskningen i Finmarken har vi saksa to artikler , skrevet av den samiske læreren Anders Larsen og den norske læreren Johannes Hidle .	Oalgguhančállosis Fornorskningen i Finmarken ( Finnmárkku dáruiduhttin ) leat mii váldán guokte čállosa maid leaba čállán sámi oahpaheaddji Anders Larsen ja dáru oahpaheaddji Johannes Hidle .
Fornorskerne forsvarte seg kraftig , både i aviser og bøker .	Dáruiduhttit bealuštedje iežaset garrasit , sihke aviissain ja girjjiin .
Som eksempel på dette har vi valgt dikteren Nils Collett Vogt og finnmarkspolitikeren Bjarne Hofseth .	Ovdamearkan dasa leat mii válljen diktačálli Nils Collett Vogt ja finnmárkulaš politihkkára Bjarne Hofseth .
Kritikken mot fornorskinga på 1920- og 30-tallet kom både fra samer , kvener og nordmenn , og vi har valgt ut kvenen Johan Beronka og nordmannen Hans Vogt som eksempler .	Sihke sápmelaččat , láddelaččat ( kveanat ) ja dáččat vuosttaldedje garrasit 1920- ja 30-logu dáruiduhttima , ja mii leat dás válljen ovdamearkan láddelačča Johan Beronka ja dáčča Hans Vogt .
Kritikken fra hver av disse blei møtt med svært hissige motangrep fra Finnmarks skoledirektør Christen Brygfjeld , og vi har også tatt med to av hans svar .	Finnmárkku skuvladirektevra Christen Brygfjeld dustii garrasit sudno cuiggodusaid , ja mii leat dása váldán guokte vástádusa sus . Dáruiduhttima máŋga beali
Men samtidig som fornorskingspolitikken blei åpent forsvart av politikere og byråkrater , hadde denne også sine skjulte sider .	Goitge , vaikko politihkkárat ja kánturválddi bargit oinnolaččat bealuštedje dáruiduhttinpolitihka , de ledje sis maiddái muhtun čiegusvuođat .
Blant dem var « Finnmarksnevnden » , et organ som var så hemmelig at de færreste kjente til det , både i datida og ettertida .	Okta dain lei « Finnmarksnevnden » , Finnmárkku lávdegoddi , dakkár ásahus mii lei nu čiegus ahte eai gallis dan diehtán , eai dalle eai ge maŋŋil .
Den blei oppretta etter et initiativ som Forsvarsdepartementet kom med overfor Kirke- og undervisningsdepartementet i 1917 .	Dat vuođđuduvvui maŋŋel Suodjalusdepartemeantta evttohusa Girko- ja oahpahusdepartementii 1917:s .
I Finnmarksnevnden satt et utvalg av innflytelsesrike menn fra forskjellige statsorganer og planla utviklinga av Finnmark , hele tida i et fornorskingsperspektiv .	Finnmárkku lávdegoddái ledje válljejuvvon iešguđet stáhtalaš orgánaid fámolaš olbmát , ja sii plánejedje Finnmárkku boahtteáiggi dáruiduhttima nammii .
Nemnda behandla spørsmål som kommunikasjoner , både internt i fylket og over til Finland , jordbrukskolonisering , kringkasting , statsborgerskap for kvener , kirke- og forsvarsspørsmål .	Lávdegoddi gieđahalai dakkár áššiid nu go kommunikašuvnnaid , sihke fylkka siskkobealde ja Suoma beallái , eanadollui eatnamiid váldima , radiodoaimmaid , láddelaččat stáhtaborgárvuođa , ja girko- ja suodjalusáššiid .
I Riksarkivet har vi funnet Innstilling IV fra Finnmarksnevnden .	Riikaárkiivvas leat mii gávdnan Innstilling IV fra Finnmarksnevnden , Finnmárkkulávdegotti evttohus IV .
På forsida er det skrevet HEMMELIG .	Ovdasiidui lea čállon HEMMELIG – čiegus .
Om skolespørsmål uttaler innstillinga bl.a. « Nevnden anser et godt skolevesen som et av de viktigste midler i arbeidet for fremme av norskheten i Finnmark , og vil sterkt tilråde systemet med internatskoler . »	Skuvlaáššiid dáfus celko evttohusas ee. « Lávdegoddi atná buori skuvlaásahusa hui dehálaš gaskaoapmin Finnmárkku dáruiduhttima ovddideapmái , ja rávve hui garrasit ásahit internáhttaskuvllaid vuogádaga . »
Artiklene som kommer her viser i første rekke den offentlige debatten om fornorskingspolitikk og opplæring for samer .	Artihkkaliin mat dás leat čállon oaidná vuosttažettiin makkár almmolaš digaštallan lei dáruiduhttima ja sápmelaččaid oahpahusa dáfus .
Skolen var en vesentlig del av fornorskinga , men med den korte undervisningstida og de dårlige forholda som skolen arbeida under , kunne skolen aleine ikke føre til en effektiv fornorsking .	Skuvla lei dehálaš oassin dáruiduhttimis , muhto go lei oanehis oahpahusáigi ja heajos skuvladilálašvuođat , de ii nagodan skuvla okto doaimmahit beaktilit dáruiduhttima .
Det ser vi ut fra at det tok så lang tid fra staten satte fornorsking som mål og til språkskiftet blei gjennomført i praksis .	Dan oaidná das go golai nu guhkes áigi dan rájes go stáhta mearridii dáruiduhttima , dassážii go giellamolsun doaibmagođii duohtadilis .
Fornorskingspolitikken var nok tydeligst og mest åpent erklært i skolevesenet , men gjennomsyra etter hvert også mange andre sider av samfunnet , som kommunal og statlig administrasjon , helsevesen , forvaltning av næringer som jordbruk , reindrift og fiske , handel og industriutvikling .	Dáruiduhttinpolitihkka lei álgobáliid čielgasepmosit celkon oahpahusvuogádagas , muhto dat dovdogođii dađistaga eará servodatosiin maiddái , omd. suohkaniid ja stáhtalaš hálddahusain , dearvvašvuođavuogádagas , ealáhusaid hálddašeamis , omd. eanadoalus , boazodoalus ja guolástusain , gávppašeamis ja industriija ovdánahttimis .
Til sammen førte dette til at både samer og andre innbyggere i landet tok til seg oppfatninga at samisk kultur og språk var uten framtid og et hinder på vegen til velstand , trygghet , danning og deltaking i samfunnet .	Buot dát dagahii ahte sápmelaččat ja eará ássit dán riikkas jáhkkigohte ahte sámi kultuvrras ja sámegielas ii lean boahtteáigi ja ahte dat baicca hehttii buresbirgejumi , oadjebasvuođa , olmmošvuođa ovdáneami ja servodahkii oassálastima .
Det var dette samla presset som førte til at størstedelen av samene « valgte » å ikke føre samisk språk og kultur videre til framtidige generasjoner .	Dát ollislaš bággodovdu oaččuhii eanas sápmelaččaid « válljet » eará giela ja kultuvr ra boahttevaš buolvvaidasaset .
Dokumentene i denne bolken går fram til tida rett før 2. verdenskrig .	Dán oasi dokumeanttat čájehit dan áiggi mii nogai jur ovdalaš 2. máilmmisoađi .
Men debatten fortsatte både under og etter krigen og er ennå ikke over i dag .	Digaštallan goitge bisttii sihke soahteáigge ja soađi maŋŋil , ii ge leat nohkan vel otná dán beaivve ge .
Dokumentene fra seinere tid vil vi komme tilbake til i et seinere bind i serien .	Daid ođđaset áiggiid dokumeanttaide mii máhccat dán ráiddu čuovvovaš girjjiin .
[ 1 ] De forskjellige kildene varierer mellom å bruke « dansk » og « norsk » om skolespråket .	[ 1 ] Iešguđet gáldot čállet lotnolassii « dánskagiella » ja « dárogiella » skuvlagiela dáfus .
I virkeligheten var det på 1700- og 1800-tallet bare snakk om dansk som skriftspråk .	Duohtadilis lei 1700- ja 1800-logus dušše dánskagiella čálagiellan .
Fra 1500-tallet var dansk enerådende skriftspråk i Norge fram til midten av 1800-tallet .	1500-logu rájes dánskagiella lei áidna čállingiellan Norggas gitta 1800-logu gaskkamuddui .
I 1862 kom den første sjølstendige rettskrivningsendring for dansken i Norge , men det dominerende skriftspråket var fortsatt i all hovedsak dansk til 1907 .	1862 bođii vuosttaš sierra riektačállinrievdadus Norgga dánskagillii , muhto váldu čállingiellan lei dánskagiella gitta 1907 rádjái .
Landsmål / nynorsk som blei utvikla som skriftspråk midt på 1800-tallet , fikk liten innvirking i samiskspråklige områder .	Landsmål / nynorsk dahkkoje čállingiellan easka 1800-logu gaskkamuttus , dat eai váikkuhan sámegiel guovlluin .
På 1700-tallet var en stor del av embetsverket og geistligheten i Norge dansk , og de brukte dansk også som muntlig språk .	1700-logus lei stuora oassi ámmátásahusas ja girkolaš oaivámušain Norggas dánskalaččat , ja sii hupme maiddái dánskagiela .
Det danske skriftspråket påvirka også i stor grad talemålet i overklassen , og mange snakka det som blei kalt « klokkerdansk » , dvs. de snakka som skriftspråket , men med norsk lydverk .	Dánska čálagiella buori muddui báinnii servodaga bajitgearddi giela , ja ollugat hupme dan mii gohčoduvvui « luhkkárdánskagiellan » , sii hupme nu go čálagiella , muhto sis ledje norgalaččaid jietnadagat .
Det vil si at det språket som samene blei utsatt for gjennom fornorsking i skole og kirke , var et ganske annet språk enn de dialektene den lokale norske allmuen snakka .	Nu ahte dat giella mii báinnii sápmelaččaid dáruiduhtidettiin lei áibbas eará go dat maid norgalaččaid báikegottiid álbmot humai .
[ 2 ] Anton Hoëm : Fra noaidiens verden til forskerens .	[ 2 ] Anton Hoëm : Fra noaidiens verden til forskerens .
Novus forlag 2007 , særlig s. 72 og 137. [ 3 ] Norske Riksregistranter VI s. 275–277 .	Novus forlag 2007 , erenoamážit s. 72 ja 137. [ 3 ] Norske Riksregistranter VI s. 275–277 .
Sitert etter Oluf Kolsrud : Finnemisjonen fyre Thomas von Westen .	Siterejuvvon Oluf Kolsrud : Finnemisjonen fyre Thomas von Westen .
Studia Septentrionalia 1947 s. 8 [ 4 ] Sitert etter Oluf Kolsrud : Finnemisjonen fyre Thomas von Westen .	Studia Septentrionalia 1947 s. 8 [ 4 ] Siterejuvvon Oluf Kolsrud : Finnemisjonen fyre Thomas von Westen .
s. 13–14 [ 5 ] Baard Tvete : Skolebøker for samebarn i Norge fra Thomas von Westen til i dag .	s. 13–14 [ 5 ] Baard Tvete : Skolebøker for samebarn i Norge fra Thomas von Westen til i dag .
1955 s. 6 [ 6 ] Instruks for Ole Frost , 10.06.1748 , gjengitt etter Adolf Steen : Samenes kristning og Finnemisjonen til 1888. s. 241. [ 7 ] Gjengitt etter Adolf Steen : Samenes kristning . .	1955 s. 6 [ 6 ] Instruks for Ole Frost , 10.06.1748 , gjengitt etter Adolf Steen : Samenes kristning og Finnemisjonen til 1888. s. 241. [ 7 ] Váldon Adolf Steen girjjis : Samenes kristning .
s. 243. [ 8 ] « Finsk » betyr her samisk . [ 9 ] J. K. Qvigstad : Historisk oversikt over Oplysningsarbeidet blant Finnerne i Finmarken .	s. 243. [ 8 ] J. K. Qvigstad : Historisk oversikt over Oplysningsarbeidet blant Finnerne i Finmarken .
1907 s. 12 [ 10 ] J. K. Qvigstad : Historisk oversikt over Oplysningsarbeidet blant Finnerne i Finmarken .	1907 s. 12 [ 9 ] J. K. Qvigstad : Historisk oversikt over Oplysningsarbeidet blant Finnerne i Finmarken .
1907 s. 12-13 [ 11 ] Adolf Steen : Samenes kristning . . s. 271 [ 12 ] N. V. Stockfleth : Bidrag til Kundskab om Finnerne i Kongeriget Norge .	1907 s. 12–13 [ 10 ] Adolf Steen : Samenes kristning ... s. 271 [ 11 ] N. V. Stockfleth : Bidrag til Kundskab om Finnerne i Kongeriget Norge .
s. 341 [ 13 ] Talvik prestearkiv .	s. 341 [ 12 ] Dálbmeluovtta báhpaarkiivas .
Gjengitt etter Adolf Steen : Samenes kristning . .	Váldon Adolf Steen girjjis : Samenes kristning . .
s. 277. [ 14 ] Byen het offisielt Oslo til 1624 , deretter Christiania til 1877 , Kristiania til 1924 og seinere igjen Oslo .	s. 277. [ 13 ] Gávpoga almmolaš namma lei Oslo 1624 rádjái , ja de Christiania 1877 rádjái , Kristiania 1924 rádjái ja de fas Oslo .
[ 15 ] J. A. Friis : En Sommer i Finmarken , Russisk Lapland og Nordkarelen .	[ 14 ] J. A. Friis : En Sommer i Finmarken , Russisk Lapland og Nordkarelen .
1880 s. 65 [ 16 ] N. V. Stockfleth : Bidrag til Kundskab om Finnerne i Kongeriget Norge .	1880 s. 65 [ 15 ] N. V. Stockfleth : Bidrag til Kundskab om Finnerne i Kongeriget Norge .
s. 31 [ 17 ] Sitert etter Adolf Steen : Samenes kristning ... s. 314–315 .	s. 31 [ 16 ] Váldon Adolf Steen girjjis : Samenes kristning ... s. 314–315 .
Til sakligheten i innlegget kan kommenteres at det på dette tidspunktet var et stort flertall av de samisktalende fastboende , og at samene allerede hadde betalt skatt i mange hundre år , tildels til flere stater .	Čállosa doallevašvuhtii sáhttá dajat ahta dan áigge ledje eanas sápmelaččat dálu olbmot , ja sápmelaččat ledje máŋga čuođi jagi máksán vearu , dávjá máŋgga stáhtii .
( red. ) [ 18 ] Sitert etter Adolf Steen : Samenes kristning . .	[ 17 ] Bájuhuvvon girjjis : Adolf Steen : Samenes kristning . .
s. 325	s. 325
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 4	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 4
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Sámi skuvlahistorjá 3 . Davvi Girji 2009 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 4 Davvi Girji 2010 .
Innledning :	Álggahus :
Fra fornorsking til revitalisering	Dáruiduhttin , ealáskahttin ja erenoamášoahppu
Språk i fire generasjona	Njealji buolvva giella
Så kom dem Dem som kom utenfra Lagde skola der vi lærte å lese Og det på vårres eget språk På det gamle morsmålet Vårres hjertespråk Det gleda oss	De bohte Dat olggobealde olbmot Hukseje skuvllaid gos oahpaimet lohkat Ja vel iežamet gillii ge Iežamet eatnigillii Váibmogillii Illudahtii min
Så kom dem Dem som va annerledes Dem som ville fjerne språket Og språket vårres blei forbudt På den samme skolen Som vi hadde likt I førstninga	De bohte Dat geat ledje earálágánat Dat geat áigo giela váldit Ja min giella gildojuvvui Seammá skuvllas Gos álggus Lovttiimet áiggi
Og dem blei Dem som ville bestemme At alt vårres va mindreverdig At alt vårres sku glemmes bort Og vi gjemte det helt bort Ikke engang ungan Fikk se	Ja sii báhce Dat geat dáhtto mearridit Ahte buot mii gulai midjiide lei fuotni Ahte buot mii gulai midjiide galggai vajálduvvot Ja mii čiegadeimmet buot Eat vuosehan Eat mánáide ge
Men ungan Dem leita og grov Og dem fant fram skatten Den vi trudde vi hadde gjemt godt Dem lærte seg språket igjen Dem snakka Dem va	Muhto mánát Dat ohce ja jerre Ja sii gávdne šielaid Maid ieža gáttiimet nu bures čiegadan Sii válde giela atnui fas Sii sártno Ledje
Og no No leve språket De aller yngste ungan Vant det tapte tilbake igjen Dem snakke helt reint Dem ler og leke Dem e	Ja dál Dál eallá giella Buot nuoramus mánát Dádjadedje fas gillii Sii sárdnot nu geahppasit Duhkordallet ja boagustallet Leat
Dette diktet , skrevet av Paula Simonsen [ 1 ] fra Kvænangen , illustrerer i poetisk form noe av det vi forsøker å dokumentere i denne boka .	Dát dikta , maid návuotnalaš Paula Simonsen [ 1 ] lea čállán ja Siri Broch Johansen lea jorgalan sámegillii , govvida poehtalaš hámis juoidá maid mii geahččalit duođaštit dán girjeráiddus .
Først kom misjonærene med opplæring på samisk , så fornorskerne .	Álggus bohte miššonearat sámegiel oahpahusain , dasto dáruiduhttit .
Så fikk vi en eller flere generasjoner samer som ikke beherska samisk , før noen av de yngste har tatt språket tilbake .	De ledje ovtta dahje moadde buolvva sámit geat eai hálddašan sámegiela . Dál leat muhtin nuoramusain váldán giela ruovttoluotta .
I denne boka legger vi hovedvekta på den eldre historia , med noen glimt fra vilkåra for opplæring i samisk som andrespråk i seinere år .	Dán girjjis mii deattuhit boarrásat historjjá , muhtin geahčastagaiguin maŋimus áiggi sámegieloahpu eavttuide .
Fra starten på 1700-tallet og fram til i dag har vært en sammenhengende strid om samene skal få undervisning på samisk eller norsk , om samisk språk skal bevares eller utryddes .	1700-logu álggu rájes otná rádjái lea olles áiggi leamaš riidu dan birra galget go sámit oažžut oahpu sámegillii vai dárogillii , galgá go sámegiella seailluhuvvot vai luottahuhttojuvvot .
Boka starter med to artikler om fornorskingshistoria , begge skrevet av samiske lærere i ei tid da fornorsking ennå var gjeldende praksis .	Girjji álggos leat guokte artihkkala dáruiduhttinhistorjjá birra , maid sámi oahpaheaddjit leat čállán dalle go dáruiduhttin ain lei jođus .
Deretter følger en oversiktsartikkel som ei ramme for det som kommer deretter ; dokumenter fra begge sider i fornorskingsdebatten gjennom tidene fra midten av 1700-tallet fram til 1930-tallet .	Dan maŋŋá čuovvu artihkal mii lea rámma dasa mii čuovvu maŋŋá ; dokumeanttat dáruiduhttindigaštallama goappašiid bealde , 1700-logu gaskamuttu rájes 1930-logu rádjái .
Lov om folkeskolen på landet bestemte at undervisninga skulle foregå på norsk .	1889 álbmotskuvlaláhka mearridii ahte buot oahpahus galggai leat dárogillii .
Dette var da nytt , den gamle loven av 1860 hadde ingen tilsvarende bestemmelse .	Dát lei ođas , go ovddit láhka , mii bođii 1860:s , ii cealkán maidege áššis .
Den målbevisste fornorskingspolitikken fra midten av 1800-talet ramma hardest på kysten .	Mearrediđolaš dáruiduhttinpolitihkka 1800-logu gaskamuttu rájes čuzii garrasepmosat riddoguovlluide .
I indre Finnmark klarte befolkninga i stor grad å stå imot fornorskingsframstøta .	Sis-Finnmárkkus nagodedje olbmot buoremuddui ceavzit dáruiduhttindoaimmaid vuostá .
På kysten var derimot fornorskinga så vellykka at en stor del av den samiskætta befolkninga her har forsøkt å skjule sin egen bakgrunn og folk som sjøl har samisk bakgrunn , kan i 2009 hevde offentlig at sjøsamene ikke lenger finnes .	Muhto rittus lihkostuvai dáruiduhttin nu bures ahte stuora oassi sámesogat olbmuin doppe lea geahččalan čiehkadit iežaset duogáža ja 2009:s sáhttet olbmot geain ieža lea mearrasámi duogáš čuoččuhit ahte mearrasámit eai gávdno šat .
Artikkelen Fornorskinga av Finnmark blei deres liv tar utgangspunkt i seks samer fra Tanafjorden , som alle var født rundt 1900 og blei lærere rundt om i Finnmark .	Artihkkalis Finnmárkku dáruiduhttin šattai sin eallimin vuolgá guđa Deanovuona sámiin , geat buohkat riegádedje birrasiid 1900 ja šadde oahpaheaddjin Finnmárkkus .
På tross av forskjellig syn på språkpolitikken , fungerte de alle som lojale fornorskere i skolehverdagen og i sine egne hjem .	Vaikko sis ledje iešguđetge oaidnu giellapolitihkas , de sii doibme buohkat jegolaš dáruiduhttin skuvlaárgabeaivvis ja iežaset ruovttuin .
Denne artikkelen blir supplert med artikler av tre av disse lærerne og med andre artikler fra områder der de virka .	Dan artihkkala maŋŋá leat čállosat maid golbma dán oahpaheaddjis leat čállán ja eará muitalusat daid guovlluin gos sii barge .
Pitesamer er ei gruppe som mange ikke har hørt om .	Bihtánsámiid birra máŋggas eai leat gullan ge .
De fleste av dem lever i Sverige , men de finnes også i Norge , sjøl om språket ikke lenger er i bruk på norsk side av grensa .	Eanáš bihtánsámit ellet Ruoŧas , muhto sii gávdnojit maiddái Norggas , vaikko sin giella ii šat hubmo Norgga bealde .
Her forteller to generasjoner pitesamer fra Beiarn og Gildeskål om sine skoleerfaringer .	Dás muitalit guokte buolvva bihtánsámit Bájddáris ja Oarjjelii-Bájddáris sin skuvlavásáhusaid birra .
Blant pitesamer på svensk side er det ennå folk som snakker språket , og en av dem har her oversatt ei kort innledning om pitesamer til pitesamisk .	Ruoŧa bealde bihtánsámiid gaskkas leat ain olbmot geat hupmet giela ja muhtin sis lea jorgalan oanehis bihtá bihtánsámiid birra bihtánsámegillii .
Pitesamisk har ikke vært standardisert som skriftspråk , og det er et møysommelig arbeid å få skrevet ned noe på språket .	Bihtánsámegiella ii leat standardiserejuvvon čállingiellan , ja danin lea guhkálmas bargu čállit dan gillii .
Resten av stoffet fra pitesamisk område er derfor trykt på norsk og lulesamisk , men vi håper med tida å kunne presentere alt på pitesamisk i internettutgava .	Eará artihkkalat bihtánsámi guovllus leat danin prentejuvvon dárogillii ja julevsámegillii , muhto mii sávvat ahte áiggi mielde sáhttit almmuhit visot bihtánsámegillii interneahttaveršuvnnas .
Blant de sørligste sørsamene , på Elgå skole i Engerdal i Hedmark , blei det for få år siden gjennomført et stort språkrevitaliseringsprosjekt og vi ser på situasjonen for samiske elever der før og etter prosjektet .	Lulimus lullisámiid gaskkas , Elgå skuvllas , Engerdal suohkanis Hedmárkkus , čađahuvvui muhtin jagiid das ovdal giellaealáskahttinprošeakta , ja mii geahčadit mo sámi ohppiid dilli lea leamaš doppe ovdal ja maŋŋil prošeavtta .
Samiske elever har ofte hatt spesielle vansker når de av forskjellige grunner trengte spesielt tilrettelagt undervisning .	Sámi ohppiin leat dávjá leamaš erenoamáš váttisvuođat go sii man nu sivas leat dárbbašan erenoamážit heivehuvvon oahpahus .
Tidligere var det eneste tilbudet å sende dem bort til institusjoner som blindeskoler , døveskoler og det som dengang blei kalt åndssvakehjem og vanførehjem .	Ovdal lei áidna fálaldat sáddet sin ásahusaide nugo čalmmehemiid- ja bealjehemiidskuvllaide , ja dalá heaigomielagiidruoktuide ( « åndssvakehjem » ) ja lápmásiidruoktuide ( « vanførehjem » ) .
Disse lå gjerne langt borte , i et helt norsk miljø og mange av elevene mista kontakten med familien og med samisk språk og kultur .	Dát ásahusat ledje dávjá guhkkin eret , áibbas dáža birrasis ja máŋga oahppi dán láhkái masse oktavuođa bearrašiin , sámegielain ja kultuvrrain .
Det er mange tragiske historier om mishandling og vanskjøtsel på noen av disse institusjonene .	Leat máŋga suorggatlaš muitalusa illasteami ja berošmeahttunvuođa birra muhtin dáin ásahusain .
For samisktalende elever er det også historier om elever som kom til institusjon uten å kunne norsk , for så etter mange år å komme hjem igjen og ikke lenger kunne samisk .	Ledje maiddái sámegielat oahppit geat bohte dákkár ásahusaide humakeahttá dárogiela , ja go máhcce ruoktot máŋga jagi maŋŋá , de eai máhttán šat sámegiela .
Ofte var foreldrene motvillige mot å sende ungene bort , men de blei ikke alltid hørt .	Dávjá lei váhnemiin vuosteháhku sáddemii mánáid eret , muhto eiseválddit eai álo beroštan das .
I Samisk skolehistorie bind 1 har vi fortalt om foreldre i Kautokeino som nekta å sende bort psykisk utviklingshemma unger og i bind 3 om at samtlige foreldre i Spansdalen i Lavangen nekta skolen å sende elever til en « evneveikeskole » .	Sámi skuvlahistorjá 1-girjjis mii leat muitalan Guovdageainnu váhnemiid birra , geat biehttaledje sáddemis eret psykalaš doaibmahehttejuvvon mánáid ja 3. girjjis dan birra go Ruŋggu váhnemat biehttaledje skuvlla sáddet sin mánáid attáldatváillagiidskuvlii ( « evneveikeskole » ) .
Det var som regel skolestyret som gjorde vedtak om å søke elevene inn på spesialskoler .	Skuvlastivrabeavdegirjjiide čállojuvvui ahte lea mearriduvvon sáddet muhtin ohppiid .
Seinere blei det ført inn i protokollen når skolestyret fikk rapport fra spesialskolene om hvordan disse elevene klarte seg der . Ofte har skolestyret fått utskrift av karakterprotokollen , slik det går fram av en av fortellingene i denne boka .	Maŋŋil čállojuvvui beavdegirjái go skuvlastivra oaččui raportta erenoamášskuvllain mo dát oahppit leat birgen doppe , dávjá lea skuvlastivra ožžon ohppiid árvosániid , nugo boahtá ovdan muhtin muitalusas dán girjjis .
Seinere har den statlige politikken endra seg til at alle elever skal få et tilbud i sitt hjemmemiljø , men da har det vært ei stor utfordring å skaffe egna samiskspråklige og samiskkulturelle tilbud , og som det går fram av noen av fortellingene her , er det ennå ikke alltid man kan få et tilbud som er fullgodt både faglig , språklig , kulturelt og sosialt .	Maŋŋil lea stáhta politihkka rievdán nu ahte buot oahppit galget oažžut fálaldaga iežaset ruovttobirrasis , muhto dalle lea leamaš stuora hástalus háhkat heivvolaš sámegielat ja sámekultuvrralaš fálaldagaid , ja nu go boahtá ovdal muhtin dán girjji muitalusain , de eai leat vel dán áiggi oahppit álo ožžon fálaldaga mii lea buorre sihke fágalaččat , gielalaččat , kultuvrralaččat ja sosiálalaččat .
Vi trykker her noen fortellinger både om elever som måtte reise bort og om mer eller mindre vellykka integrering ved hjemmeskolene .	Mii prentet dás muhtin muitalusaid , sihke ohppiid birra , geat fertejedje vuolgit eret ja geat ožžo oahpu ruovttuskuvllain .
[ 1 ] Paula Simonsen har skrevet sin historie i Samisk skolehistorie 1 , under tittelen « Oppvokst på ei løgn » .	[ 1 ] Paula Simonsen lea čállán iežas muitalusa Sámi skuvlahistorjá 1:s , tihtteliin « Bajásšaddan giellásiin » .
Diktet som vi gjengir her er ikke tidligere offentliggjort .	Dikta maid mii prentet dás ii leat ovdal almmuhuvvon .
Innholdsliste for Samisk skolehistorie 4	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 4
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 4 . Davvi Girji 2010 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 4 Davvi Girji 2010 .
Bertil Johansen :	Bertil Johansen :
– Internatstyrer , skolesjef , samisk- og finsklærer	- Internáhttajođiheaddji , skuvlahoavda , sámegiel- ja suomagieloahpaheaddji
Fortalt til Svein Lund	Muitalan Svein Lundii
Bertil Johansen ( Foto : Basia Głowacka )	Bertil Johansen ( Govva : Basia Głowacka )
Bertil Johansen er født i 1943 i Rovaniemi i Finland .	Bertil Johansen lea riegádan 1943:s Roavvenjárggas Suomas .
Han er vokst opp i Rovaniemi , Oulu , Karasjok og Lakselv , og har gått framhaldsskole i Billefjord , gymnas i Alta og lærerskole i Tromsø .	Son lea bajásšaddan Roavvenjárggas , Oulus , Kárášjogas ja Leavnnjas , ja lea vázzán joatkkaskuvlla ( framhaldsskole ) Billávuonas , gymnása Álttás ja oahpaheaddjiskuvlla Romssas .
Seinere har han tatt videreutdanning i finsk .	Maŋŋil son lea váldán liigeoahpu suomagielas .
Bertil Johansen var lærer i Børselv i Porsanger 1965–69 , fra da har han bodd i Sørøysund / Hammerfest der han har vært lærer og skolesjef .	Bertil Johansen lei oahpaheaddjin Bissojogas Porsáŋggus 1965–69 , ja dan rájes lea orron Sállannuoris / Hámmárfeasttas , gos lea leamas oahpaheaddjin , internáhttajođiheaddjin ja suohkana skuvlahoavdan .
– Mor mi kom fra Kemi i Finland , far min fra Boftsa i Tana .	– Mu eadni bođii Giemas Suomas , áhčči ges Bovccás Deanus .
De første åra mine bodde vi i Finland .	Mu vuosttaš eallinjagiid oruimet Suomas .
Rett etter krigen flytta vi til Karasjok , da far fikk jobb på et sagbruk der .	Juste maŋŋil soađi fárriimet Kárášjohkii , go áhčči oaččui barggu sahás doppe .
Mor hadde finsk som morsmål , mens far snakka både finsk , samisk og norsk .	Eatnis lei suomagiella eatnigiellan , áhčči ges humai sihke suomagiela , sámegiela ja dárogiela .
Derfor blei finsk hjemmespråket vårt .	Danin šattai suomagiella min ruovttugiellan .
Blant ungene i Karasjok gikk det på samisk , som derfor var det andre språket jeg lærte .	Mánáid gaskkas Kárášjogas humaimet sámegillii , ja sámegiella lei danin nubbi giella maid ohppen .
Skolegang i Karasjok og Porsanger	Skuvlavázzin Kárášjogas ja Porsáŋggus
Norsk kunne jeg lite av da jeg begynte på skolen i Karasjok i 1950 .	Dárogiela máhtten hui funet go álgen skuvlii Kárášjogas 1950:s .
Folkeskolen i Karasjok var ennå ikke gjenreist , så de første par åra gikk vi på skole i den gamle kirka , som var det eneste bygget på Karasjok kirkested som ikke blei brent under krigen .	Kárášjoga álbmotskuvla ii lean vel ođđasit huksejuvvon , ja vuosttaš jagiid doaimmai boares girku skuvlan , go lei áidna visti Kárášjoga márkanis mii ii boldojuvvon soađis .
Så gikk vi et år i lokala til Den samiske folkehøgskolen , før den nye grunnskolen sto ferdig og vi flytta dit .	Dasto vácciimet jagi Sámi álbmotallaskuvlla visttis , ovdal go ođđa álbmotskuvla gárvvistuvvui , ja de fárriimet dohko .
I Karasjok hadde jeg Anna Mørk som lærer så lenge jeg var der .	Kárášjogas mus lei Anna Mørk oahpaheaddjin nu guhká go ledjen doppe .
Hun måtte jo undervise på norsk , men brukte samisk overfor enkeltelever når det trengtes .	Son han fertii oahpahit dárogillii , muhto geavahii sámegiela gulahallat eaŋkilohppiin go lei dárbu .
Blant elevene blei det mest snakka samisk .	Ohppiid gaskkas geavahuvvui eanas sámegiela .
Jeg husker at de få elevene som ikke kunne samisk kunne bli erta av de andre ungene for det , særlig om de var flinke på skolen .	Muittán ahte dat moadde oahppi geat eai máhttán sámegiela givssiduvvojedje , erenoamážit jus sii ledje čeahpit skuvllas .
Anna Mørk i midlertidig husvære i Karasjok etter krigen .	Anna Mørk gaskaboddosaš orrunbáikkis Kárášjogas maŋŋá soađi .
Det bodde hun i alle fall fra sommeren 1945 og ut 1946 .	Doppe orui goit 1945 geasi rájes gitta 1946 lohppii .
( Foto : Finnmarkskontoret / ( Finnmarksbiblioteket )	( Govva : Finnmarkskontoret / Finmarksbiblioteket )
Far min døde da jeg var 7 år , og etter noen år gifta mor mi seg igjen – også denne gang med en kven fra Tana .	Áhčči jámii go ledjen 7-jahkásaš , ja moadde jagi maŋŋá náitalii eadni fas , – maiddái dán háve kveanain Deanus .
Han var rutebilsjåfør og vi flytta da til Lakselv , der han hadde jobb .	Son lei bussevuoddji , ja mii fárriimet Levdnjii , gos son barggai .
Så resten av folkeskolen gikk jeg i Lakselv .	Nu ahte dan rájes vázzen álbmotskuvlla Leavnnjas .
Der hørte vi bare norsk fra lærerne .	Doppe eat gullan go dárogiela oahpaheddjiin .
Vi hadde Helmer Mikkelsen som lærer .	Mis lei Helmer Mikkelsen oahpaheaddjin .
Han kunne finsk , men brukte det aldri som vi hørte .	Son máhtii suomagiela , muhto ii goassege geavahan dan min gullut .
Vi elevene snakka derimot mye finsk oss i mellom .	Muhto mii oahppit humaimet ollu suomagiela gaskaneamet .
Dengang var det ikke framhaldsskole i Lakselv , men derimot i Billefjord .	Dalle ii lean joatkkaskuvla Leavnnjas , muhto Billávuonas .
Så da bar det dit .	De mannen dohko .
Etterpå tok jeg realskole og gymnas i Alta og lærerskolen i Tromsø .	Dan maŋŋá vázzen realskuvlla ja gymnása Álttás , ja Romssa oahpaheaddjiskuvla .
Lærer i Børselv	Oahpaheaddjin Bissojogas
– Som nybakt lærer kom jeg til Børselv i 1965 .	– Varas oahpaheaddjin bohten Bissojohkii 1965:s .
Innafor skolekretsen blei det snakka både samisk og finsk , og jeg brukte begge disse språka når jeg snakka med folk i bygda .	Dán skuvlabiires hupme sihke sámegiela ja suomagiela , ja mun geavahin goappašiid gielaid go ságastallen gili olbmuiguin .
Blant de eldre i Børselv gikk det mest på finsk .	Bissojoga boarrásiid gaskkas hubmui eanaš suomagiela .
Det var fortsatt unger som snakka finsk her , men norsken var allerede begynt å dominere .	Ledje ain manat geat hupme suomagiela , muhto dárogiella lei juo váldogiellan mánáid gaskkas .
Fra Leirpollen og utover snakka de derimot samisk .	Báiskegohpis ja olggut guovlluin sámástedje .
Styrer på skolen var Johan Stålsett , han kunne finsk men ikke samisk .	Skuvlla jođiheaddji lei Johan Stålsett , son máhtii suomagiela , muhto ii fal sámegiela .
På skolen måtte lærerne bare bruke norsk .	Skuvllas fertejedje oahpaheaddjit geavahit dušše fal dárogiela .
Men vi hørte aldri noe om at elevene ikke fikk snakke samisk eller finsk .	Muhto mii eat goassege gullan ahte oahppit eai beassan hupmat sámegiela dahje suomagiela .
Børselv skole , 2007	Bissojoga skuvla 2007
( Foto : Svein Lund )	( Govva : Svein Lund )
Til Rypefjord	Lávželuktii
I Børselv blei jeg kjent med Solveig , som var husmor på internatet der .	Bissojogas oahpásmuvven Solveigiin , gii lei internáhta dáloeamit .
Vi gifta oss og i 1969 flytta vi til Rypefjord .	Náitaleimme ja 1969:s fárriime Lávželuktii .
Der var det da to internat .	Doppe ledje dalle guokte internáhta .
Jeg fikk jobb som internatstyrer på barneskoleinternatet , Rypefjord internat , som var kommunalt .	Mun ožžon barggu mánáidskuvlainternáhta jođiheaddjin . Suohkan oamastii internáhta , man namma lei Rypefjord internat .
Solveig fikk jobb som husmor på ungdomsskoleinternatet , Fjordtun internat , som var statsinternat .	Solveig šattai nuoraidskuvlainternáhta dáloeamidin . Dan internáhta namma lei Fjordtun internat , ja lei stáhta mii dan oamastii .
Slik var det fram til 1978 .	Nu lei gitta 1978 rádjái .
Da blei Rypefjord internat lagt ned , og de få barneskoleelevene som fortsatt bodde på internat blei flytta over på Fjordtun .	Dalle heaittihuvvui Rypefjord internat , ja dat hárve mánáidskuvlaoahppi geat ain orro internáhtas sirdojuvvojedje Fjordtunii , mii lei doaimmas 1985 rádjái .
Dette var i drift fram til 1985 og blei lagt ned da skolen i Hønseby blei bygd .	Fjordtun internáhtta heaittihuvvui dalle go Njižževuona skuvla huksejuvvui .
Da jeg begynte som internatstyrer hadde vi ennå ikke egne nattevakter , vi som arbeida på internatet måtte sove der på skift .	Dalle go álgen internáhta jođiheaddjin mis eai lean sierra idjavávttat , ja mii geat barggaimet doppe fertiimet vuoruid mielde ijastallat internáhtas .
Jeg arbeida som lærer til 1988 , da blei jeg skolesjef i Sørøysund .	Bargen oahpaheaddjin 1988 rádjái , dalle šadden Sállannuori suohkana skuvlahoavdan .
Da Sørøysund blei slått sammen med Hammerfest kommune , blei jeg etatsjef for oppvekst og kultur i Hammerfest , en stilling jeg hadde til 2000 .	Dalle go Sállannuorri ovttastuvvui Hámmárfeasttain , šadden Hámmárfeastta suohkana bajásšaddan-ja kulturetáhtahoavdan . Dát virgi lei mus 2000 rádjái .
Da gikk jeg tilbake til skolen , og var lærer og rådgiver de siste åra til jeg gikk av med pensjon i 2004 .	Dalle mannen ruovttoluotta skuvlii oahpaheaddjin ja ráđđeaddin dassái go 2004:s mannen ealáhahkii .
Finsk og samisk i skolen	Suomagiella ja sámegiella skuvllas
– Etter at vi kom til Rypefjord har det ikke vært samisktalende unger på internatet der .	– Maŋŋil go bođiime Lávželuktii eai leat leamaš sámegielat mánát internáhtas doppe .
Det har også vært forholdsvis lite spørsmål etter samisk og finsk i skolen .	Leat maiddái unnán olbmot geat leat sávvan sámegiela ja suomagiela skuvllas .
Ei tid hadde jeg undervisning i finsk som andrespråk med to elever .	Muhtin áiggi oahpahin guovtti oahppái suomagiela nubbingiellan .
Mora var fra Finland , og snakka finsk med ungene hjemme og ville gjerne de skulle utvikle språket .	Sudno eadni lei Suomas eret , son suomastii mánáiguin ruovttus ja háliidii ahte soai galggaiga ovdánahttit gielaska .
Ungene var riktig flinke , jeg husker de blei intervjua av Sveriges Radio på finsk .	Mánát leigga hui čeahpit , ja muittán ahte Ruoŧa radio jearahalai sudnos suomagillii .
På Fjordtun skole har det noen år blitt gitt samisk som valgfag .	Fjordtun skuvllas lea moadde jagi leamaš sámegiella válljenfágan-fálaldat .
Valgfag blir organisert på skolen , og skolekontoret hadde derfor ikke noe med det å gjøre .	Váljenfágat organiserejuvvojit skuvladásis , ja skuvlakantuvra danin ii dárbbaš iežas seaguhit dasa .
Heller ikke som etatsjef hadde jeg med samiskundervisninga å gjøre , det blei organisert på et lavere plan .	Danin mun in bargan sámegiellaoahpuin etáhtahoavdan ge , dat organiserejuvvui vuolit dásis .
Samisklærer på Fjordtun var Svein Bårdsen fra Kvalsund .	Fjordtunas lei ráhkkerávjolaš Svein Bårdsen sámegieloahpaheaddjin .
Et år hadde han studiepermisjon og studerte samisk , og da var jeg vikar for han .	Go sus lei jagi lohkanvirgelohpi , doibmen mun su sadjásažžan .
Da jeg i 2000 gikk tilbake til skolen , hadde kommunen fått spørsmål om vi kunne gi samiskundervisning i Akkarfjord på Sørøya .	Go 2000:s máhccen skuvlii lei suohkanii boahtán jearaldat sámegieloahpu fállat Áhkárvuonas Sállanis .
Der er en familie som har helårsreindrift og de hadde et barn på denne skolen .	Doppe lea bearaš mas lea birrajagi boazodoallu , ja sis lei mánná skuvllas .
De ville ha samisk til denne eleven , og da ville også de andre elevene lære språket .	Sii háliidedje mánnái sámegiela , ja dalle háliidedje maiddái eará oahppit sámegiela oahppat .
Siden vi ikke hadde noen annen som var villig å ta på seg dette , så tok jeg det , og i fire år dro jeg med lokalbåten ut til Akkarfjord en dag i uka .	Go mis ii lean oktage eará gii sáhtii váldit dan barggu , de mun válden dan , ja njeallje jagi johten báikkálaš fatnasiin Áhkárvutnii ovtta beaivvi vahkus .
Det var 5 elever i starten , seinere redusert til 4 .	Álggus ledje vihtta oahppi , maŋŋil njeallje .
Nå har jeg ingen formell utdanning i samisk og er ikke flink til å skrive språket , men jeg måtte bare forsøke så godt jeg kunne .	Mus ii leat makkárge formálalaš oahppu sámegielas , in leat ge čeahppi čállit sámegiela , muhto fertejin dušše geahččalit nu bures go nagodin .
Vi satsa mest på det muntlige .	Barggaimet eanemusat njálmmálaš gielain .
Av læremidler brukte vi bl.a. Berit Johnskarengs bøker Boađe mu mielde og Sárá ja su ustibat .	Oahpponeavvun geavaheimmet ee. Berit Johnskarenga girjjiid Boađe mu mielde ja Sárá ja su ustibat .
Vi hadde også Margarethe Wiigs gamle tospråklige ABC .	Mis lei maiddái Margarethe Wiiga boares guovttegielat áppes .
Ellers laga vi mye sjøl .	Muđui ráhkadeimmet ollu ieža .
Etter det har man ikke klart å få tak i samisklærer , men jeg vet at den mora som ønska samiskundervisning har hatt noen timer i skolen .	Dan maŋŋá eai leat nagodan háhkat sámegieloahpaheaddji , muhto dieđán ahte eadni gii háliidii sámegieloahpu mánnái lea ieš oahpahan muhtin diimmuid skuvllas .
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 4	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 4
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 4 . Davvi Girji 2010 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 4 Davvi Girji 2010 .
Ola Graff :	Ola Graff :
Måsøys indre kretser – et opposisjonelt område	Muosáid siskkit báikkit – nággáris guovlu
Ola Graff , Tromsø 2008 ( Foto : Svein Lund )	Ola Graff , Tromsø 2008 ( Govva : Svein Lund )
Ola Graff er født i 1949 og oppvokst i Tromsø .	Ola Graff lea riegádan 1949:s ja bajásšaddan Romssas .
Han er konservator for Nordnorsk folkemusikksamling ved Tromsø Museum - Universitetsmuseet og er også kjent som musiker , bl.a. fra Nordnorsk Visegruppe .	Son lea Romssa Musea Davvi-Norgga álbmotmusihkkačoakkáldaga konserváhtor ja lea maid beakkán musihkkár , earret eará Nordnorsk Visegruppe bokte .
Graff har magistergrad i musikkvitenskap med avhandlinga Joik som musikalsk språk .	Ola Graffas lea magistardássi musihkkadiehtagis čállosiin Joik son musikalsk språk .
Litt om nordsamisk joik ut fra Per Hætta som tradisjonsformidler .	Litt om nordsamisk joik ut fra Per Hætta son tradisjonsformidler .
Han tok doktorgraden i 2002 på avhandlinga Joik på nordkysten av Finnmark .	Jagis 2002 válddii son doavttirgráda čállosiin Joik på nordkysten av Finnmark .
Undersøkelser over en utdødd sjøsamisk joiketradisjon .	Undersøkelser over en utdødd sjøsamisk joiketradisjon ( Juoigan Finnmárkku davvirittuin .
Ei revidert utgave av denne er seinere utgitt som bok under tittelen Om kjæresten min vil jeg joike .	Dát lea maŋŋel almmuhuvvon girjin reviderejuvvon hámis , ja girjji namma lea Om kjæresten min vil jeg joike ( Moarsán áiggun juoiggastit ) .
Han skriver her om skoleforhold i Snefjord i Måsøy , ut fra opplysninger han samla i forbindelse med doktorgradsavhandlinga , dokumenter fra Statsarkivet i Tromsø og intervju .	Dán artihkkalis čállá son skuvladilálašvuođaid birra Muorralis Muosáid gielddas , dieđuid vuođul maid lea čohkken iežas doavttirgrádabarggu olis , dokumeanttaid vuođul mat leat Stáhtaarkiivvas Romssas ja jearahallamiid vuođul .
Skoleforholda i Snefjord-området	Skuvladilálašvuođat Muorral-guovllus
Folketellinga for Måsøyområdet i 1801 forteller at det fantes to lærere , en skolemester på Måsøya og en « finneskolemester » i Ryggefjord .	Álbmotlohkamat Muosát-guovllus jagis 1801 muitalit ahte doppe ledje guokte oahpaheaddji , « skuvlameasttir » Muosáin ja « sámeskuvlameasttir » Čielgevuonas .
I 1827 fantes det ingen lærere .	Jagis 1827 eai lean oahpaheaddjit .
Noen år på 1840-tallet hadde Måsøy en lærer .	Muhtun jagiid 1840-logus lei Muosáin okta oahpaheaddji .
I folketellinga 1865 er det oppført ei lærerinne fra Tromsø , Maren Chr. Normann , som bodde i Gjesvær [ 1 ] , men i de indre fjordstrøkene ingen .	Álbmotlohkan 1865:s namuha ovtta nissonoahpaheaddji , Maren Chr. Normann , gii lei Romssas eret ja ásai Geaissvearas [ 1 ] , muhto vuona siste ii lean oktage .
I 1874 var det i Måsøy 8 skolekretser med to ansatte lærere .	1874:s ledje Muosáin 8 skuvlabiire ja guokte bálkáhuvvon oahpaheaddji .
I visitasberetninga fra Måsøy 1897 får vi vite at de to indre kretsene , Snefjord og Lillefjord , hadde fått ei ukes tillegg i undervisningstida , slik at hver nå hadde 5 uker .	Jagi 1897 bismaoahppaladdama dieđáhusas muitaluvvo ahte guokte siskkit biire , Muorral ja Vuotkevuotna , ledje ožžon vahkku lasi oahpahusáiggi , nu ahte goappásge dál lei 5 vahkku .
Måsøy skolestyre vedtok i 1907 å dele Snefjord i tre avdelinger med 12 ukers undervisning for hver avdeling , og Lillefjord i to avdelinger med 9 ukers undervisning .	Muosáid skuvlastivra mearridii 1907:s juohkit Muorrala golbman skuvlabiiren main guđesge galggai leat 12 vahkku oahpahusáigi , ja Vuotkevuotna ges guoktin skuvlabiiren , main goappásge galggai leat 9 vahkku oahpahusáigi .
I 1916 var skoletida utvidet til 14 uker i året .	1916:s lei skuvlaáigi viiddiduvvon 14 vahkkui jagis .
I skoleåret 1927/28 hadde hver krets 40 skoleuker .	Skuvlajagi 1927/28 ledje guđege biires 40 skuvlavahkku .
Fra å ha vært minimalt med skolegang , økte skoletida raskt i løpet av forholdsvis få år .	Oalle oanehis áiggis lassánii oahpahusáigi áibbas moatti vahkku rájes 40 vahkkui jagis .
Stiftsdireksjonen hadde lagd instruks for hvordan lærerne skulle arbeide i distrikter med flere språk .	Bismagoddedirekšuvdna ( Stiftsdireksjonen ) lei ráhkadan njuolggadusaid dasa movt oahpaheaddjit galge bargat boaittobeale guovlluin gos máŋga giela ledje anus .
I 1870 var det utarbeidet en Instruks for Lærerne i de lappiske og kvænske Overgangsdistrikter i Tromsø Stift som påla lærerne « med al Flid » å arbeide for fornorskning .	1870:s lei ráhkaduvvon Instruks for Lærerne i de lappiske og kvænske Overgangsdistrikter i Tromsø Stift ( Njuolggadusat oahpaheddjiide sámi ja kveana nuppástusguovlluin Romssa bismaguovllus ) , mii geatnegahtii oahpaheddjiid « viššalit » bargat dáruiduhttima ovddas .
I 1880 kom en fornyet instruks .	Jagis 1880 bohte ođastuvvon njuolggadusat .
Første paragraf slår fast at lærerne skulle « med yderste Flid » arbeide for å utbre det norske språk .	Vuosttaš paragráfa nannii ahte oahpaheaddjit galge « buot návccaiguin » bargat dan ala ahte dárogiella viidána .
Et viktig redskap i fornorskninga blei det såkalte Finnefondet .	Nu gohčoduvvon « Finnefondet » ( Sámefoanda ) šattai deaŧalaš reaidun dáruiduhttinbarggus .
Lærerlønna var ikke så stor , men lærerne kunne søke om lønnstillegg for ett år om gangen fra dette fondet hvis de var lojal mot den nevnte instruksen .	Oahpaheaddjibálká ii lean nu allat , muhto oahpaheaddjit sáhtte ohcat lasáhusa jahkái hávális dán foanddas , jus ledje oskkáldasat čuvvon namuhuvvon njuolggadusaid .
Søknaden skulle først innom presten til påtegning og deretter prosten , før den gikk til Stiftsdireksjonen .	Ohcamuša galggai vuos báhppa duođaštit ja dasto proavás , ovdal go manai bismaggoddedirekšuvdnii .
De fleste lærerne søkte om slike ekstratildelinger .	Eanas oahpaheaddjit ohce diekkár lassidoarjagiid .
I Kobbefjorden blei skolen først holdt i en liten gamme .	Gáhppovuonas skuvlejedje álggus uhca goađážis .
Men i 1894 kom det et nytt skolehus , utvendig å se til som en gamme , men innvendig med panel og med store vinduer .	Muhto 1894 bođii ođđa skuvlaviessu , olgul lei dego goahti , muhto siste ledje panelat ja stuorra glásat .
Bildet er av det nye skolehuset , som var i bruk til 1912 .	Govva čájeha ođđa skuvlaviesu , mii lei anus 1912 rádjái .
For læreren i Snefjord var det 10-12 timers gange over fjellet til skolehuset i Kobbefjorden .	Muorrala oahpaheaddji váccii 10-12 tiimmu badjel vári go galggai Gáhppovuona skuvlavissui .
( Foto : Bernt Thomassen )	( Govva : Bernt Thomassen )
Peder Matheussen – en lærer i et « vanskelig » distrikt	Peder Matheussen – oahpaheaddji « váttis » skuvlabiires
Peder Hans Matheussen var født i Måsøy kommune i 1845 .	Peder Hans Matheussen lei riegádan Muosáid gielddas 1845:s .
Han var utdannet fra seminaret i Tromsø .	Son lei oahpu vázzán Romssa semináras .
Han var lærer i kommunen 1867–73 , var borte noen år hvor han bl.a. var lærer i Balsfjord , før han kom tilbake høsten 1876 .	Son lei gielddas oahpaheaddjin 1867-1873 , lei dasto eret soames jagi , goas barggai oahpaheaddjin Báhccavuonas , ja máhcai fas 1876 čavčča .
Etter det virket han som lærer i kommunen i mange år .	Dan rájes barggai gielddas oahpaheaddjin ollu jagiid .
Matheussen var lærer i Snefjord og i Lillefjord .	Matheussen lei oahpaheaddjin Muorralis ja Vuotkevuonas .
Han fikk ansvaret også for Kobbefjorden .	Son oaččui maid ovddasvástádusa Gáhppovuona hárrái .
Han snakka flytende samisk .	Son lei čađa sámegielat .
Matheussen var nok som de fleste lærere , innstilt på å arbeide for fornorskning .	Matheussen lei gal dego earáge oahpaheaddjit , mielas bargat dáruiduhttima ovddas .
Etter at han kom til Måsøy kommune , sendte han inn søknad om tildeling fra Finnefondet omtrent hvert eneste år .	Go bođii Muosáid gildii , de ozai son measta juohke jagi doarjaga Sámefoanddas .
Søknadene gir oss et lite innblikk i forholdene han arbeidet under , så vi skal følge dem gjennom flere av disse årene .	Ohcamiin beassat veahá diehtit makkár dilálašvuođaid siste son barggai , ja nu áigut ge dás geahčadit su ohcamiid .
Søknaden for 1876 fikk anbefaling , selv om sognepresten Carl Dons i Måsøy ikke hadde anledning til å bli nærmere kjent med arbeidet .	Muosáid suohkanbáhppa Carl Dons doarjjui su ohcama jagis 1876 , vaikko ii lean leamaš liiba buorebut oahpásmuvvat su bargui .
Men det blei vist til at Matheussen hadde vært i kommunen fire år tidligere , og den gang fått tillegg .	Muhto ávžžuhusas namuhii ahte Matheussen lei leamaš gielddas njeallje jagi ovdal , ja lei dalle ožžon bálkálasáhusa .
Så blei det føyd til at « I 2 kredse må han undervise udelukkende på Lappisk » .	Dasto lasihuvvui ahte « guovtti biires ferte son oahpahit dušše sámegillii » .
Søknaden for 1877 blei anbefalt på det beste av Dons , men det blei tilføyd at for ca. 70 elever måtte samisk benyttes i større eller mindre grad .	Dons doarjjui ollásit jagi 1877 ohcama , muhto lasihii ahte sullii 70 oahppi ferte unnit eanet oahpahit sámegillii .
Søknadene for både 1878 og 1879 fikk også anbefaling .	Maiddái jagiid 1878 ja 1879 ohcamat ávžžuhuvvojedje mieđihuvvot .
Dons anså at Matheussen viste flid og dugelighet , og at han gjorde framgang .	Dons oaivvildii ahte Matheussen lei dárkil ja čeahppi , ja ahte su barggu olis lei dađistaga ovdáneapmi .
Men i 1879 blei det tilføyd at « Det Lappiske sprog måtte ved undervisningen i større eller mindre grad anvendes for 43 børns vedkommende » .	Muhto jagis 1879 lasihuvvui ahte « sámegiella ferte adnot oahpahusas unnit eanet 43 máná guovdu » .
Søknaden for 1880 blei anbefalt av Dons , « uagtet jeg ikke har fundet fremgang i Matheusens fornorskningsarbeide , som jeg antager , man kunde vente » .	Dons ávžžuhii doarjut jagi 1880 ohcama , « beroškeahttá das ahte mun in leat oaidnán dakkár ovdáneami Matheussena dáruiduhttinbarggus , man mun navddán sáhtášii vuordit » .
Dette var første gang det direkte uttrykkes en viss misnøye .	Dá lei vuosttaš geardi go dovddahuvvui vissis duhtameahttunvuohta suinna .
Lars Jørgensen Eldevik fra Vestlandet blei i 1879 ansatt som lærer blant samene i Måsøy .	Vestlándalaš Lars Jørgensen Eldevik virgáduvvui oahpaheaddjin Muosáid sápmelaččaide .
Han sluttet etter i 1 ½ år , for « å sitte halvt nedsnødd i Snefjord hele dagen i ukevis med nogen lappebarn og sjelden adgang til å tale med et civilisert menneske , det var just ikke tiltalende » ( Jensen 1999 s.28f ) .	Son heittii 1 ½ jagi maŋŋil , danne go « vahkkoviissaid čohkkát Muorralis gassa muohttaga siste beivviid lohppii sámi mánáiguin ja hárve beassat siviliserejuvvon olbmuiguin ságastallat , ii leat fávdnát eallin » ( Jensen 1999 s. 28 ) .
I Eldevik sin søknad til Finnefondet for 1880 får vi vite at han har et « meget besværlig distrikt » .	Eldevik ohcamis Sámefondii jagis 1880 gullat ahte sus lea « hui váttis skuvlabiire » .
Undervisninga må for det meste foregå « på børnenes eget sprog » .	Oahpahus ferte eanas leat « mánáid iežaset gillii » .
Snefjord er en « udelukkende Lappisk kreds , … kun Finsk tales i hjemmet » .	Muorral lea « čielga sámi biire , ... ruovttuin ságastallojuvvo dušše sámegiella » .
Sjelden eller aldri kommer folk i dette området « i berøring med Nordmænd » .	Dán guovllus lea olbmuin hárve , dahje ii goassege « oktavuohta dáččaiguin » .
T.v. Lærer Peder Matheussen ( 1845-1925 ) og kona Marianne .	Oahpaheaddji Peder Matheussen ( 1845-1925 ) ja su eamit Marianne .
Han innrømte sjøl at han ikke var så ivrig med fornorskningsarbeidet som han burde .	Son mieđihii ieš ahte ii áŋgiruššan dáruiduhttinbargguin nu mo berrešii .
( Ukjent fotograf / Utlånt av Ola Graff )	( Amas govvejeaddji / Gova luoikan Ola Graff )
T.h. Peder Matheussens søknad om lønnstillegg av Finnefondet 1909 ( Kilde : Statsarkivet i Tromsø )	Peder Matheussen bálkálasáhusohcamuš maid sáddii Finnefondii 1909:s . ( Gáldu : Statsarkivet i Tromsø )
Grepet strammes	Suittehat čavgejuvvojit
I instruksen av 1880 blei det slått fast at alle samiske og kvenske barn skulle lære å lese , snakke og skrive norsk .	1880-njuolggadusain nannejuvvo ahte buot sámi ja kveana mánát galget oahppat lohkat , ságastit ja čállit dárogiela .
Andre språk måtte ikke brukes mer « end Forholdene gjøre uomgjængelig fornødent » .	Eará gielaid ii galgga atnit eambbo go « mii dilálašvuođaid mielde lea áibbas dárbbašlaš » .
Instruksen var strengere og innførte skarpere kontroll enn det hadde vært tidligere .	Njuolggadusat ledje čavgadeappot ja ásahedje eanet bearráigeahču go mii ovdal lei leamaš .
Å få lønnstillegg var avhengig av at lærerne « med Punktlighed og Nidkjærhed efterlever Instruxen » ( Rundskriv 12 . Oktober 1880 ) .	Bálkálasáhusa oažžun lei dan duohken ahte oahpaheaddjit « dárkilvuođain ja áŋgirvuođain čuvvot njuolggadusaid » ( Johtučálus golggotmánu 12. beaivvi 1880 ) .
Instruksen blei grunnlaget for fornorskningsarbeidet i mange tiår framover .	Dát njuolggadusat šadde dáruiduhttima vuođđun máŋgalogi jagi ovddosguvlui .
Også utenom undervisningstimene var læreren blitt forpliktet til å passe på at norsk blei anvendt av elevene .	Oahpaheaddjit ledje geatnegahtton fuolahit ahte oahppit dárustit maiddái olggobealde skuvladiimmuid .
I instruksen av 1880 heter det i § 12 at « Læreren skal nøie iagttage , at han altid under Omgang og Samtaler med Børnene udenfor Undervisningstimerne følger den samme Hovedregel , som ved nærværende Instrux § 3 er fastsat for Undervisningen , og saaledes anvender væsentlig det norske Sprog som Meddelelsesmiddel » ( mi understreking ) .	Jagi 1880 njuolggadusain daddjo 12. §:s ahte « Oahpaheaddji galgá dárkilit fuolahit , ahte son álo ovttastaladettiin ja ságastaladettiin mánáiguin olggobealde oahpahusdiimmuid čuovvu seamma váldonjuolggadusa , mii dáid njuolggadusaid 3. §:s lea mearriduvvon oahpahusa várás , ja nappo eanas geavaha dárogiela sin guovdu » .
I tillegg heter det at lærerne stadig burde søke å innprente foreldre viktigheta av norskkunnskaper .	Dasa lassin celkojuvvo ahte oahpaheaddjit álo berrejit muittuhit váhnemiidda dárogielmáhtu mávssolašvuođa .
Myndighetene ønsket altså å dirigere og overvåke lærernes arbeid også utenom undervisningstida .	Eiseválddit nappo háliidedje mearridit ja vákšut oahpaheddjiid barggu maiddái olggobealde skuvlla .
Som kommentar til søknaden fra Matheussen av 1881 blei det framholdt at instruksen måtte gjøres gjeldende , men at « det Lappiske sprog endnu nogen tid bliver at anvende ved christendomsundervisning i Snefjord og Lillefjord kredse på grund af de særegne forhold der , idet der på disse steder kun findes Lappisktalende » .	Kommentáran Matheussena ohcamuššii jagis 1881 deattuhuvvui ahte njuolggadusat fertejit čuvvojuvvot , muhto ahte « sámegiella ferte ain muhtun áiggi geavahuvvot kristtalašvuođa oahpaheamis Muorralis ja Vuotkevuonas daid erenoamáš dilálašvuođaid geažil mat doppe leat , das go dáin báikkiin leat dušše sámegielat olbmot » .
I søknaden for 1884 innrømmer Matheussen at « Det lappiske sprog anvendes i større og mindre grad under undervisningen for samtlige børn » .	1884 ohcamis mieđiha Matheussen ahte « sámegiella geavahuvvo unnit eanet buot mánáid oahpaheamis » .
Antakelig som unnskyldning for dårlige resultater skriver Matheussen i søknaden for 1885–86 at « Børnene i Snefjord – Lillefjord kredse har ingen anledning til omgang med norsktalende udenom skolen » .	Dáidá leat heajos bohtosiid čilgehussan , go Matheussen ohcamis jagis 1885-86 čállá ahte « Muorrala – Vuotkevuona biire mánáin ii leat vejolašvuohta servvoštallat dárogielagiiguin eará go skuvllas » .
Som anbefaling til søknaden for 1886 blei det bemerket at Matheussen arbeidet med flid , men at det var liten framgang i fornorskninga på grunn av stor motstand , fordi « Børnenes Forældre i disse Kredse mere end andensteds i Prestegjeldet seigt fastholder sit lappiske Sprog og sine nationale Sædvaner » .	Jagi 1886 ohcama ávžžuhusas mearkkašuvvo ahte Matheussen bargá oamedovddolaččat , muhto ahte dáruiduhttima dáfus lea unnán ovdáneapmi , stuora vuosttaldemiid geažil , danne go « eanet go gostege eará sajis báhpasuohkanis de dáid mánáid váhnemat dollet čavga iežaset sámi gielas ja našuvnnalaš árbevieruin » .
Lite framgang	Unnán ovdáneapmi
I bemerkninga til søknaden for 1887 skriver sokneprest Fredrik Haslund at « Lærer Matheussen , ifølge hans egen Tilstaaelse , ikke saa strengt , som Instruksens Aand byder , holder sig den efterrettelig » .	Mearkkašumis 1887 ohcamii čállá suohkanbáhppa Fredrik Haslund ahte « Oahpaheaddji Matheussen , su iežas dovddasteami mielde , ii čuovo njuolggadusa vuoiŋŋa nu garrasit go dat eaktuda » .
Men han unnskyldes med at « han lever der inde i disse afsondrede Fjorde som eneste Nordmand mellom bare Finner , der vistnok mere end almindelig seigt fastholder sit Modersmaal » .	Muhto son bealušta Matheussena dainna ahte son « eallá doppe daid boaittobeale vuonain áidna dáččan dušše sápmelaččaid siste , geat vissa garraseappot go muđui lea dábálaš , doalahit iežaset eatnigiela » .
Dette er første gang vi med reine ord ser at Matheussen nok ikke var så ivrig i fornorskninga som myndighetene ønsket .	Dát lea vuosttaš geardi go oaidnit ahte njuolga dieđihuvvo ahte Matheussen ii dáidde leamaš nu áŋgiris dáruiduhtti go eiseválddit háliidivčče .
Til søknadene for 1893 og –94 kommenteres det at søkeren følger instruksen , men at han har « store vanskeligheder » i arbeidet , og at det er « et usedvanlig besværligt distrikt » .	Jagiid 1893 ja 1894 ohcamiidda čálistuvvo ahte ohcci gal čuovvu njuolggadusaid , muhto ahte « sus leat barggustis stuora váttisvuođat » , ja ahte « biire lea erenoamáš gážžár » .
I oversendelsen av søknaden for 1895 skriver Måsøy skolestyre at « Lærer Matheussen følger sin instrux i al den udstrekning , som der under de høist vanskelige forhold , hvorunder han arbeider , er mulig » .	1895 ohcama sáddejumi oktavuođas čállá Muosáid skuvlastivra ahte « Oahpaheaddji Matheussen čuovvu njuolggadusaid dan muddui go sáhttá ja mii lea vejolaš daid erenoamáš váttis dilálašvuođaid siste gos son bargá » .
Og i 1896 skriver skolestyret at « Lærer Matheussen har det vanskeligste distrikt i Maasø » , men at han « følger sin instrux i al den udstrekning forholdene tillader det » .	Ja jagis 1896 čállá skuvlastivra ahte « Oahpaheaddji Matheussenis lea Muosáid váddáseamos skuvlabiire , muhto ahte son čuovvu njuolggadusaid dan muddui go vejolašvuođaid hárrái sáhttá » .
I 1898 kommenterer skolestyret at « Hr. Matheussen arbeider under meget vanskelige forhold i et yderst vidstrakt og tungvindt finnedistrikt » .	Jagis 1898 mearkkaša skuvlastivra ahte « Hr. Matheussen bargá sakka váttis dilálašvuođaid siste hirbmat viiddis ja lossa sámi guovllus » .
Men de mener også at hans arbeid for fornorskninga har « baaret ret god frugt » .	Muhto skuvlastivra oaivvilda maiddái ahte su bargu dáruiduhttima ovddidemiin « lea oalle buriid bohtosiid addán » .
I 1899 argumenterer skolestyret for at han bør få økt tilskudd .	Jagis 1899 ákkastallá skuvlastivra ahte son berre oažžut lasihuvvon doarjaga .
« Hr. Matheussen følger sin instrux og er en meget dygtig lærer » , og som til tross for at han hadde et stort distrikt med 12–14 mils utstrekning , hadde nedlagt et godt og trofast arbeid i fornorskningas og opplysningas tjeneste i en lang årrekke .	« Hr. Matheussen čuovvu su njuolggadusaid ja lea hirbmat čeahpes oahpaheaddji » , ja vaikko sus lea viiddis biire mii lea 12–14 miilla guhku , de lea son bargan buori ja oskkáldas barggu dáruiduhttima ja čuvgejumi bálvalusas ollu jagiid .
Det redegjøres for at fornorskninga møtte motstand : « Befolkningen der næsten udelukkende er lappisk , er sløv og ligegyldig , uden sans for oplysning eller forstaaelse af dens betydning og til dels opagiteret til ligefrem uvilje mod skolen » .	Čilgejuvvo maiddái ahte dáruiduhttin vuosttalduvvo : « Doppe ássi olbmot leat dadjat dušše sápmelaččat , sii leat fuollameahttumat ja berošmeahttumat , eai beroš bajásčuvgehusas , eai ge ádde bajásčuvgehusa mávssolašvuođa ja sii hilggodit dahje juo vuosttaldit skuvlla » .
Her får vi vite at det fantes en direkte og aktivt argumenterende motstand mot fornorskninga .	Dás gullat ahte gávdnui njuolggo ja aktiiva vuosteháhku dáruiduhttima vuostá .
I 1900 het det at Matheussen har et « yderst besværligt distrikt og udelukkende med finnebørn at gjøre » .	Jagis 1900 daddjo ahte « Matheussenis lea hirbmat váttis biire ja sus lea dušše sámi mánáiguin dahkamuš » .
Ennå så seint som i 1927/28 da lærer Gunnar Olsen søkte om støtte , blei det kommentert at han arbeidet i et av de vanskeligste distriktene .	Nu maŋŋit go 1927–28 go oahpaheaddji Gunnar Olsen ozai doarjaga , celkojuvvui ahte son bargá ovtta dain váddáseamos skuvlabiiriin .
Gjennom nesten alle år blei det altså klaget over at de indre fjordstrøkene var et spesielt vanskelig distrikt med ei samisk befolkning som motsatte seg fornorskning .	Goasii buot áiggiid čađa váidaluvvui ahte siskkit vuotnaguovlu lei erenoamáš váttis biire , gos lei sámi álbmot , mii vuosttaldii dáruiduhttima .
Så når lærerens arbeid ikke ga de forventede resultatene , blei det hele tida unnskyldt med de vanskelige forholdene , men at læreren gjorde det beste han kunne ut fra forholdene .	Ja go oahpaheaddji bargu ii buktán vurdojuvvon bohtosiid , de adnui ággan ahte dilálašvuođat leat váddásat , muhto ahte oahpaheaddji bargá nu bures go sáhttá dilálašvuođaid olis .
Visitasene	Oahppaladdamat
Preste- og bispevisitasene var et middel for å kontrollere undervisninga .	Báhppa- ja bismaoahppaladdamiid ulbmil lei maiddái bearráigeahččat oahpahusa .
Her skulle lærerne møte med skolebarn for at prestene kunne kontrollere kunnskaps- og ferdighetsnivået , og dermed undervisninga .	Dohko galge oahpaheaddjit boahtit skuvlamánáiguin , vai báhpat besset dárkkistit mánáid máhtuid ja dieđuid , ja nu dárkkistit oahpahusa .
Gjennom visitasberetningene får vi også vite litt om resultatet av skolegangen .	Oahppaladdamiid raporttain beassat gullat veahá skuvlejumi bohtosiin .
Flere ganger hører vi at kunnskapene er mangelfulle .	Máŋgga geardde čállojuvvo ahte mánáid máhttu lea váilevaš .
Under prostevisitasen på Måsøya i 1872 møtte skolelærerne Matheussen og Larsen med 27 av 66 møtepliktige barn .	Proavásoahppaladdamii Muosáin jagis 1872 buvttiiga oahpaheaddjit Matheussen ja Larsen 27 dain mánáin geain lei geatnegasvuohta boahtit .
« Børnene viste , på enkelte undtagelser nær , at være meget vel underviste » .	« Mánát čájehedje , earret moadde , ahte sii leat bures oahpahuvvon » .
Under prostevisitasen i 1879 møtte kretsskolelærer Matheussen .	Proavásoahppaladdamii jagis 1879 bođii biireoahpaheaddji Matheussen .
Men av 101 møtepliktige , møtte kun 37 barn , fordi , som det blei sagt , visitasen var ubekjent for den største del av allmuen inne i fjordene , hvor det ikke er noen postgang .	Muhto 101 geatnegas oahppis bohte dušše 37 , danne go – nu go daddjojuvvui – stuora oassi vuonain ássi álbmogis ii diehtán oahppaladdamis maidege , danne go dohko ii dolvojuvvo poasta .
Matheussen var tilstede under bispevisitasen i 1881 og under prostevisitasen i 1883 .	Matheussen lei bismaoahppaladdamis jagis 1881 ja nu maiddái 1883:s .
I 1885 var han ikke til stede , men møtte til bispevisitasen i 1888 med 3 barn .	Jagis 1885 son ii boahtán oahppaladdamii , muhto 1888:s gal bođii golmmain mánáin .
Men resultatene var dårlig .	Muhto bohtosat ledje heittohat .
« Det Kundskabstrin hvorpaa Børnene stod , viste sig i regelen at være meget lavt » .	« Mánáid máhtolašvuođa dássi čájehuvvui leat hui vuollin . »
I 1890 uteblei han , men det møtte likevel 5 barn fra hans krets .	Jagis 1890 Matheussen ii boahtán ieš , muhto liikká bohte 5 máná su biires .
De fikk god attest både i lesing og kristendom .	Sii ožžo rámi sihke lohkama ja kristtalašvuođamáhtu ovddas .
Under bispevisitasen i 1892 møtte Matheussen med 7 av 16 barn .	Bismaoahppaladdamii jagis 1892 bođii Matheussen 7:in mánáin 16 mánás .
Han forsøkte å samtale med barna om den 5. bønn , « men deris Kjendskab til den og til Katekismen i det Hele viste sig at være maadelig .	Son geahččalii ságastallat mánáiguin 5. rohkosa birra , « muhto sin máhttu dan hárrái ja Katekismusa hárrái oppalohkái lei headju .
Ligesaa stod de fleste af dem meget tilbage i Lesning af Norsk , hvorimod flere af Børnene leste ret godt Finsk » .	Nu lei maiddái sin máhttu dárogiela lohkamis , muhto muhtumat dáin mánáin lohke datte oalle bures sámegiela » .
Det er altså tydelig at Matheussen har brukt mye samisk i undervisninga .	Lea nappo oalle čielggas ahte Matheussen lea ollu geavahan sámegiela oahpahusas .
Ved den neste visitasen i 1894 uteblei Matheussen med skolebarna sine .	Čuovvovaš oahppaladdamis jagis 1894 ii dihtton Matheussen iežas skuvlamánáiguin .
Her møtte bare 9 av 72 visitaspliktige barn .	Dohko bohte dušše ovccis 72 oahppaladdangeatnegas mánáin .
Årsaken blei forklart med lange veger og kort varsel , men også ved foreldrenes sløvhet og likegyldighet .	Sivvan dasa daddjui leat guhkes mátkkit ja ahte gohččun bođii fáhkka , muhto maiddái váhnemiid berošmeahttunvuohta namuhuvvui .
Men vi kan undres på om han bevisst lot være å komme etter den negative erfaringa fra visitasen i 1892 .	Muhto mii sáhttit jurddašit ahte Matheussen lea dihtomielalaččat garván bismaoahppaladdama , go 1892 oahppaladdamis ii mannan nu bures .
Matheussen møtte ikke på noen flere visitaser gjennom hele resten av lærertida si , så vidt jeg kan se .	Matheussen ii boahtán šat eanet oahppaladdamiidda iežas oahpaheaddjeáiggis , dađi mielde go mis leat dieđut .
Vi hører for eksempel om at han i 1898 ikke var møtt fram , og at han i 1900 og 1902 var fraværende .	Gullat ovdamearkka dihte ahte son ii boahtán jagis 1898 , ii ge son dihtton jagiid 1900 ja 1902 ge .
I 1904 var « Matheussen fra Slotten … verken selv tilstede eller nogen af hans Børn » , og i 1906 opplyses at Matheussen var fraværende , og ingen av hans barn var møtt opp .	Jagis 1904 « ii lean Matheussen , Muotkki oahpaheaddji … ieš , ii ge oktage su mánáin boahtán » , ja 1906:s muitaluvvo ahte Matheussen ii lean boahtán , ii ge oktage su mánáin .
Visitasprotokollene forteller ganske tydelig at de geistlige herrer ikke likte dette og uttrykte misnøye med det .	Oahppaladdan-protokollas boahtá čielgasit ovdan ahte girkolaš hearrát eai liikon dása ja ledje duhtameahttumat dan hárrái .
Det er fristende å tro at det neppe var tilfeldig at Matheussen lot være å møte opp på visitasene .	Ii dáidde leat soaittáhat ahte Matheussen ii šat boahtán oahppaladdamiidda .
Både finnefondssøknadene og visitasberetningene gir antydninger om hva som skjedde , nemlig at han nok har prøvd å bruke norsk i undervisninga , men har møtt store vansker .	Sihke Sámefoanda-ohcamušat ja oahppaladdan-protokollat geažuhit mii dáhpáhuvai , namalassii ahte son lea gal viggan geavahit dárogiela oahpaheamis , muhto ahte dat lea leamaš váttis .
Det ser ut til at han etter hvert antakelig har gitt opp å bruke norsk i undervisninga og derfor ikke oppfylte forventningene fra de norske myndighetene .	Orru leame ahte son dađi mielde lea vuollánan dáistaleamis dárogielain , ja nu son ii leat ge deavdán Norgga eiseválddiid vuordámušaid .
Stiftsdireksjonen var klar over det dilemmaet lærere kunne komme i. .	Bismagoddedirekšuvdna diđii makkár bártái oahpaheaddjit sáhtte boahtit .
De skriver at « Det ligger en Fristelse for den i Lappisk eller Kvænsk vel bevandrede Lærer til i Undervisning og Samtale snart at gribe til de fremmede Sprog for at gjøre sig forstaaelig for Børnene » ( Rundskriv 1880 ) .	Sii čállet ahte « Sáme- ja kveanagielat oahpaheaddjit eai máššan oahpaheamis ja ságastallamiin geavaheamis dáid amas gielaid vai mánát áddejit » ( Johtučálus 1880 ) .
Matheussen har antakelig etter hvert funnet det for vanskelig og meningsløst å skulle bruke norsk i et reint samisk område .	Matheussen dáidá dađi mielde gávnnahan ahte lea váttis ja ulbmilmeahttun dárogillii oahpahit sieiva sámi guovllus .
Det kan synes som han skjønte at barna måtte få undervisning i sitt eget språk hvis de skulle lære noe , og at tilegning av kunnskap var viktigere enn fornorskningskravet fra myndighetene .	Orru ahte son lea ipmirdan ahte mánát fertejit oahpu oažžut iežaset gillii vai ohppet juoidá , ja ahte oahppan lei deaŧaleabbo go eiseválddiid dáruiduhttingáibádus .
At det antakelig har vært slik , får vi bekreftet i et notat fra skoledirektøren på begynnelsen av 1900-tallet som forteller at « undervisningen har til i fjor været drevet utelukkende på lappisk » , og i en rapport fra 1907 hvor det heter at all undervisning i disse kretsene de seinere årene hadde skjedd på samisk .	Ahte dilli lei nu , duođaštuvvo skuvladirektevra čállosis álgogeahčen 1900-logu , mas muitaluvvo ahte « oahpahus lea gitta diimmážii čađahuvvon sámegillii » , ja raporttas jagis 1907 muitaluvvo ahte buot oahpahus dáin skuvlabiriin lea čađahuvvon dušše sámegillii .
Peder Matheussen synes å ha vært en lærer av sjelden kvalitet som etter hvert gikk sine egne veger , på tvers av det unisone fornorskningskravet fra myndighetene .	Peder Matheussen orru leamaš dakkár hárvenaš oahpaheaddji mii dađi mielde dagai iežas válljejumiid , beroškeahttá eiseválddiid čielga dáruiduhttingáibádusas .
T.v. Kapellet i Slåtten sto ferdig i 1896 .	T. v. Muotkki kapealla lei gárvvis 1896 .
Det blei bygd for å motvirke forkynnelsen til Wringsted som hadde dannet en samisk frimenighet .	Huksejuvvui dán várás ahte vuosttaldit Wringsteda sárdnideami . Son lei vuođđudan sámi friddjasearvegotti .
( Ukjent fotograf / Utlånt av Ola Graff )	( Amas govvejeaddji / Gova luoikan Ola Graff )
T.h. Snefjord gamle skole , 1907 ( Foto : Bernt Thomassen / Ulf Jacobsens fotosamling )	Muorrala boares skuvla , 1907 ( Govva : Bernt Thomassen / Ulf Jacobsena govvačoakkáldat )
Internatet i Snefjord	Internáhtta Muorralis
I Finnmark skulle to tiltak bidra sterkt til å sette skolens fornorskningspolitikk i system , nemlig opprettelsen av eget skoledirektørembete for Finnmark og opprettelsen av statsinternatene .	Finnmárkkus galge guokte doaimma veahkehit skuvlla čađahit dáruiduhttima , namalassii Finnmárkui sierra skuvladirektevraámmaha ásaheapmi ja stáhtainternáhtaid ásaheapmi .
I Snefjord blei det reist et statsinternat som blei tatt i bruk 6. januar 1908 , hvor Snefjord og Lillefjord krets blei slått sammen .	Muorralii ceggejuvvui stáhtainternáhtta , mii váldojuvvui atnui ođđajagemánu 6. beaivvi 1908 , ja Muorrala ja Vuotkevuona biiret časkojuvvojedje oktii .
Dette var det første internatet i kystdistriktene i hele Finnmark .	Dát lei vuosttaš internáhtta Finnmárkku rittus .
Hvorfor nettopp her ?	Manne juste dáppe ?
I begrunnelsen fra skoledirektøren het det noen få år tidligere : Befolkningen er lappisk , fattig og vankundig .	Skuvladirektevra ákkastallamis daddjui moadde jagi ovdal : « Álbmot lea sámi sogas , geafi ja diehtemeahttun .
Undervisningen har til i fjor været drevet utelukkende på lappisk , og skolens hele stell har ladet meget tilbage at ønske .	Oahpaheapmi lea gitta diimmážii čađahuvvon dušše sámegillii , ja skuvlla ollislaš doaibma lea leamaš mihá heajut go sávahahtti .
Ved mitt besøg sidste høst var av 23 børn bare 6 tilstede , uden at noget var gjort for at rette denne uorden .	Mu maŋemus oahppaladdamis ledje 23 mánás dušše 6 boahtán , ii ge lean mihkkege dahkkojuvvon njulget dán boasttuvuođa .
50 % forsømmelser har vært det gjennomsnittlige , og der anførtes alminnelig , at det ikke kunde nytte til at føre børnene til skolen , da der var intet at medsende dem til at leve af og hus ikke at oppdrive .	50 % jávkan lea leamaš dábálaš , ja čilgehussan dasa leat addán ahte eai sáhte mánáid sáddet skuvlii , go sis ii leat borramuš sáddet daid mielde , ii ge leat orrunviessu gávdnamis .
Men de er for opptatt til at kunne afgive plads for noget større antall af fremmede børn .	Skuvlla lahka leat moanat sámi goađit , muhto dat leat menddo gáržžit čáhkadit stuora logu vierrománáid . »
I et brev til skoledirektøren fra Måsøy skolestyre i 1907 het det : Man har meget vanskelig for at faa børnene i Lillefjord til at møde paa skole … Annerledes ville det blive , om de kunde inkvarteres .	Muosáid skuvlastivra čálii 1907:s reivve skuvladirektevrii : « Lea hui váttis oažžut Vuotkevuona mánáid boahtit skuvlii … Šattašii eará láhkái jus livččii internáhtta .
Da ville man have dem paa skolen hele tiden , naar man først fik dem dit .	Dalle sii livčče skuvllas miehtá gaskka , go vuos bohtet dohko . »
Myndighetene hadde altså i Måsøy et nesten reint samisk område hvor skoleundervisninga gjennom mange år ikke hadde resultert i den fornorskninga som var ønsket .	Eiseválddiin lei nappo Muosát čielga sámi guovlun gos skuvlla oahpaheapmi ii lean olahan daid dáruiduhttinbohtosiid mat ledje ulbmilin .
Myndighetene blir engstelig	Eiseválddit ballagohtet
Det kan tenkes at også andre elementer har spilt inn .	Sáhttá jurddašit ahte maiddái eará áššit leat váikkuhan .
I 1887 kom predikanten Johan Wringsted ( i muntlig tradisjon bare kalt « Vringstad » eller « Frinstad » ) til sognet .	Jagis 1887 bođii suohkanii sárdneolmmái Johan Wringsted ( njálmmálaččat gohčoduvvon « Vringstad » dahje « Frinstad » ) .
Han var norsk , men snakket både norsk , samisk og finsk .	Son lei dáčča , muhto máhtii maiddái sihke sámegiela ja suomagiela .
Han dannet ei frimenighet som gikk ut av statskirka i 1888 .	Son ásahii friddja searvegotti , mii earránii stáhtagirkus jagis 1888 .
Læra hans bredte seg raskt med Snefjord og Slåtten som kjerneområder , men også med tilhengere i bl.a. Lillefjord og Kobbefjord .	Su oahpa guovddáš báikkit ledje Muorral ja Muotki , ja dat viidánii fargga dobbelii , nugo Vuotkevutnii ja Gáhppovutnii .
Det ser ut til at det først og fremst var samer som blei tilhengere .	Orru leame nu ahte vuosttažettiin sápmelaččat čuovvoledje su .
Engstelsen blei stor innen presteskapet for at retninga skulle få et stort omfang .	Girku ja báhpaid guovdu buollái ballu ahte lihkadus menddo sakka viidána .
Norsk Finnemisjon blei oppretta i 1888 , og Måsøy blei det første stedet den samiske reisepredikanten dro , nettopp for å motvirke Wringsted-bevegelsen .	Norgga Sámemiššovdna ásahuvvui 1888:s , ja sámi johtti sárdneolmmái manai ovddemus Muorralii , juste dusten dihte Wringsted-lihkadusa .
I 1896 blei det oppført et nytt kapell i Slåtten .	1896:s ceggejuvvui ođđa kapealla Muotkái .
Det var reist som et direkte mottiltak mot innflytelsen fra Wringsted .	Dat ceggejuvvui njuolgut vuosttaldan dihte Wringsted váikkuhanfámu .
Etter dette var bevegelsen i tilbakegang .	Dán rájes mannagođii su lihkadus maŋos .
Men folketellinga viser at ennå i år 1900 var ca. 20 % av den samiske befolkninga i Snefjordområdet utmeldt av statskirka .	Muhto álbmotlohkan jagis 1900 čájeha ahte sullii 20 % sámi álbmogis Muorrala guovlluin ii gullan stáhtagirkui .
Om dette har hatt betydning for planene om internatbygging i Snefjord , vet vi ikke .	Mii eat dieđe lea go dát váikkuhan maide dasa ahte mearriduvvui ceggejuvvot internáhtta Muorralii .
Men det er ikke umulig at det har ligget i bakgrunnen som et av problemene i dette området .	Muhto ii leat veadjemeahttun ahte dat lea leamaš duogážis , ja oktan sivvan dasa go eiseválddiin ledje váttisvuođat olahit mihtuideaset dán guovllus .
Samisk motstand	Sámi vuosttaldeapmi
Vi finner et annet tydelig uttrykk for ei samisk kulturell sjølbevissthet .	Mii gávdnat eará čielga mearkka dasa ahte lei sámi kultuvrralaš diđolašvuohta .
Den 9. april 1906 sendte befolkninga i Snefjorden inn et klageskriv rettet direkte til det norske Stortinget hvor det blei klaget på statskirketvangen og på språktvangen .	Cuoŋománu 9. beaivvi 1906 sáddii Muorrala álbmot reivve njuolga Norgga Stuoradiggái , mas váide stáhtagirkobákku ja giellabákku .
Skrivet er ført i penna av Wringsted og undertegnet av 36 personer [ 2 ] .	Čállosa lea Wringsted čállán ja 36 olbmo vuolláičállán .
De skriver at " der i stortinget er ytring om , at det lappiske sprog ikke skal tilstedes i statens kirker og skoler , og at de statskirkelige , som paa lappisk sprog vil have skoler og Guds ords forkyndelse , skal selv betale sine lærere og ordets forkyndelse .	[ 2 ] Sii čállet ahte « Stuoradikkis lea celkojuvvon , ahte sámegiella ii galgga geavahuvvot stáhta girkuin ja skuvllain , ja ahte stáhtagirkui gullevaččat , geat háliidit skuvllaid ja Ipmila sáni sámegillii , galget ieža máksit oahpaheddjiideaset ja sáni sárdnideami .
Men disse ytringer indeholder et modstrev mod stortingets tidligere arbeide for religionsfrihed og oplysningens udvikling .	Muhto dát cealkámušat leat vuostálaga Stuoradikki ovdalaš bargguin oskkufriddjavuođa ja bajásčuvgejumi ovddideami hárrái .
Dernest er disse ytringer i modsætning af tidens krav og det erfaringen har vist " .	Dasto leat dát cealkámušat maiddái vuostálaga áiggi gáibádusaiguin ja dainna maid áigi lea čájehan » .
Det vises til at « Religionens frihed krænkes » og « Kristendommens oplysning forringes » .	Čujuhuvvo maiddái dasa ahte « Oskkufriddjavuohta rihkkojuvvo » ja ahte « Kristtalašvuođa bajásčuvgejupmi heađuštuvvo » .
Det fantes altså en høyst oppegående religiøs , politisk og kulturell opposisjon i Snefjord-området som viste til « tidens krav » og som uttrykte en klar samisk sjølfølelse .	Muorral-guovllus lei nappo bajásčuvgejuvvon politihkalaš ja kultuvrralaš opposišuvdna , mii čujuhii « áiggi gáibádusaide » ja mii dovddahii čielga sámi iešdovddu .
Det er ikke utenkelig at dette har skremt myndighetene , slik at det blei en av grunnene til at nettopp Snefjord blei valgt for internatutbygging .	Jáhkkimis dáidá dát baldán eiseválddiid , ja leamaš oktan ággan dasa go juste Muorralii válljejedje cegget internáhta .
Klageskrivet blei referert i Stortinget og oversendt regjeringa .	Váiddačálus lohkkojuvvui Stuoradiggái ja sáddejuvvui dasto ráđđehussii .
Men jeg kan ikke se at samene noen gang fikk svar , bortsett fra at kanskje svaret blei internatutbygging .	Muhto mun in leat gávnnahan ahte sápmelaččat goasse ožžo vástádusa , earret dan jus vástádus lei internáhta huksen .
Når skoledirektøren skriver at befolkninga var « vankundig » synes det ut fra det vi har sett , at de langt fra var « vankundig » , men at det heller handlet om at befolkninga var kulturelt og språklig svært sjølbevisst og motsatte seg fornorskninga , og at dette var problematisk for myndighetene .	Go skuvladirektevra čállá ahte álbmot lea « diehtemeahttun » de orru dađi mielde go maid mii leat oaidnán , ahte álbmot ii ollenge lean diehtemeahttun , muhto ahte sii baicca ledje kultuvrralaččat ja gielalaččat hui oahppavaččat ja vuosttaldedje dáruiduhttima , ja ahte dat dat lei váttisvuohtan eiseválddiide .
De indre skolekretsene i Måsøy synes å ha vært et av de sterkeste sjøsamiske områdene i hele Finnmark .	Muosáid siskkit skuvlabiiret orrot leamaš nannoseamos mearrasámi guovlun oppa Finnmárkkus .
Skoleinternatet i Snefjord .	Muorrala skuvlainternáhtta .
Det i det hele tatt å få ungene på skole , var et viktig argument for å bygge internat .	Dehálaš ággan internáhttahuksemii , lei vejolašvuohta fidnet mánáid skuvlii obalohkái .
Her skulle de lære både norske skolefag og norsk oppførsel .	Dáppe galge oahppat sihke dáža skuvlafágaid ja dáža láhttenvugiid .
( Ukjent fotograf / Utlånt av Ola Graff )	( Amas govvejeaddji / Gova luoikan Ola Graff )
Internatliv	Internáhttaeallin
Med internattilværelsen fulgte en ny livsstil for ungene .	Internáhttaeallin buvttii mánáide ođđa eallinvuogi .
Det å bli innkvartert på internat blei ikke bare å lære de alminnelige skolefagene , men også å få en norsk oppdragelse .	Internáhtas orrun ii sisttisdoallan dušše dábálaš skuvlafágaid oahppama , muhto maiddái dáčča bajásgeassima .
Vi hører direkte om det bl.a. i et brev som læreren Johan Matheussen skreiv til skoledirektøren i 1908 om ( den norske ) husholdersken som hadde mange besværligheter « både angående renhold av børn og deres opdragelse » .	Mii gullat njuolga dan birra earret eará reivves man oahpaheaddji Johan Matheussen čálii skuvladirektevrii jagis 1908 dálueamida ( rivgu ) birra geas ledje nu ollu « váttisvuođat sihke mánáid čorgadin doallamis ja sin bajásgeassima dáfus » .
Det syntes som en selvfølge at barna også skulle oppdras til å bli gode norske borgere .	Orru leamaš čielggas ahte mánát maiddái galge bajásgessojuvvot buorren norgalažžan .
Den første bestyreren for internatet blei Johan Matheussen ( f. 1876 ) .	Vuosttaš internáhttahoavdan šattai Johan Matheussen ( r. 1876 ) .
Han var sønn av gammellæreren , var vokst opp i bygda og snakket samisk .	Son lei boares oahpaheaddji bárdni gii lei bajásšaddan gilis ja lei sámegielat .
Han var lærer på internatet fra 1908 fram til han kullseilte i 1910 og omkom .	Son lei oahpaheaddjin internáhtas 1908 rájes dassážii go heavvanii jagis 1910 .
Han synes å ha vært tilhenger av fornorskning på en helt annen måte enn faren .	Son orru dorjon dáruiduhttima áibbas eará ládje go iežas áhčči .
I et brev fra Johan Matheussen til skoledirektøren 10.01.1908 forteller han om « en liden finnegutt herinde – nu 11 år gammel » .	Reivvestis skuvladirektevrii 10.01.1908 muitala Johan Matheussen ahte dáppe lea « unna sámegánddaš – dál 11-jahkásaš » .
Hans foreldre satte seg med all kraft mot at gutten skulle lære at lese norsk .	Su váhnemat vuosttaldedje sakka ahte son galgá dárogiela oahppat lohkat .
« Jeg oversaa helt foreldreviljen og forlangte af gutten , at han skulde læse norsk » .	« Mun in beroštan váhnemiid dáhtus , ja gáibidin gánddas , ahte son galgá lohkat dárogiela » .
Etter han overtok Gjertrude Giæver et par år , dernest Gunnar Olsen .	Dasto lei su maŋŋel Gjertrude Giæver moadde jagi , ja de Gunnar Olsen .
Gunnar Olsen kom fra Tana og snakket samisk .	Gunnar Olsen bođii Deanus ja lei sámegielat .
Flere informanter har fortalt at han brukte samisk som hjelpespråk i undervisninga .	Máŋga informántta leat muitalan ahte son geavahii sámegiela veahkkegiellan go oahpahii .
Fornorskningslinja vant fram til slutt , etter at Snefjord-området var blitt utsatt for massiv fornorskning gjennom utbygging både av skoleinternat og kapell .	Dáruiduhttinvuoigŋa vuittii loahpas , maŋŋel go Muorral-guovlu lei vásihan garra dáruiduhttindoaimmaid sihke skuvlainternáhta ja kapealla huksema bokte .
Likevel synes det som om elevene i Snefjord-området for det meste har hatt lærere som var velvillig innstilt til å bruke samisk i undervisninga , og som har gjort skoledagene mye lettere enn de ellers ville ha vært .	Almmotge orru leame nu ahte Muorral-guovllu ohppiin eanas áigge leat leamaš oahpaheaddjit geat dáhtto geavahit sámegiela oahpaheamis , mii gal dagai skuvlavázzima álkibun go muđui livččii leamaš .
Litteratur og kilder	Girjjálašvuohta ja gáldut
Graff , Ola : Om kjæresten min vil jeg joike .	Graff , Ola : Om kjæresten min vil jeg joike .
Davvi Girji 2004 .	Davvi Girji 2004 .
Jensen , Eivind .	Jensen , Eivind .
B. : Tromsø seminar og seminaristene .	B. : Tromsø seminar og seminaristene .
Brekke ( red. ) : Lærerutdanninga i Tromsø .	Brekke ( red. ) : Lærerutdanninga i Tromsø .
Høgskolen i Tromsø 1999 Larsson , Bjørg : Finnefondet .	Høgskolen i Tromsø 1999 Larsson , Bjørg : Finnefondet .
Et fornorskningsinstrument .	Et fornorskningsinstrument .
Universitetet i Tromsø 1989 Meløy , L. L. Snøfjord internat .	Universitetet i Tromsø 1989 Meløy , L. L. Snøfjord internat .
Stensil 1975 ( ? )	Stensil 1975 ( ? )
Norsk Finne-Mission : Aarsberetning 1888–1920 .	v Norsk Finne-Mission : Aarsberetning 1888–1920 .
Tromsø Statsarkivet i Tromsø : Folketellinger for Måsøy kommune Søknader til Finnefondet Visitasprotokoller for Hammerfest provsti Instruks for Lærerne i de lappiske og kvænske Overgangsdistrikter i Tromsø Stift .	Tromsø Statsarkivet i Tromsø : Folketellinger for Måsøy kommune Søknader til Finnefondet Visitasprotokoller for Hammerfest provsti Instruks for Lærerne i de lappiske og kvænske Overgangsdistrikter i Tromsø Stift .
1870 Instrux for Lærerne i de lappiske og kvænske Overgangsdistrikter i Tromsø Stift .	1870 Instrux for Lærerne i de lappiske og kvænske Overgangsdistrikter i Tromsø Stift .
1880 Rundskriv fra Tromsø Stiftsdireksjon av 12 .	1880 Rundskriv fra Tromsø Stiftsdireksjon av 12 .
Oktober 1880 Materiale fra Skoledirektøren i Finnmark Wiik , Chr : Tromsø-seminarister 1829-1879 .	Oktober 1880 Materiale fra Skoledirektøren i Finnmark Wiik , Chr : Tromsø-seminarister 1829-1879 .
Oslo 1948	Oslo 1948
[ 1 ] Gjesvær er et fiskevær på Magerøya .	[ 1 ] Geaissvearra lea guollevearra Máhkarávjjus .
Det hørte til Måsøy kommune fram til 1984 , da det blei overført til Nordkapp kommune .	Dat gulai Muosáid gildii 1984 rádjái , go sirdašuvai Davvenjárga gildii .
( red. ) [ 2 ] Hele skrivet er gjengitt i Ola Graff : Om kjæresten min vil jeg joike , s. 276 , samt her .	[ 2 ] Olles čálus gávdno girjjis Ola Graff : Om kjæresten min vil jeg joike , s. 276 , ja maiddái dán girjji interneahttaveršuvnnas .
( red. )	( doaim . ) .
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 4	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 4
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 4 . Davvi Girji 2010 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 4 Davvi Girji 2010 .
Hans Ragnar Mathisen :	Hans Ragnar Mathisen :
Skolepasient	Skuvlaveallájeaddji
Et glimt fra mine første skoleår	Soames muittu mu álgo skuvlajagiin
Hans Ragnar Mathisen , 1972 ( Foto utlånt av Hans Ragnar Mathisen )	Hans Ragnar Mathisen , 1972 ( Gova luoikan Hans Ragnar Mathisen )
Hans Ragnar Mathisen ( Elle-Hánsa , Keviselie ) er født i 1945 i Narvik og oppvokst i Vestertana og Tromsø , der han i mange år var tuberkulosepasient på Kysthospitalet .	Hans Ragnar Mathisen ( Elle-Hánsa , Keviselie ) lea riegádan 1945 Narviikkas ja bajásšattai Deanodagas ja Romssas , gos máŋga jagi lei tuberkulosabuohccin Kysthospitalas .
Han har , som har sjøl skriver , ikke gått , men ligget på grunnskole der .	Nu go ieš čállá , son ii leat vázzán , muhto veallán vuođđoskuvlla doppe .
Seinere har han gått videregående skole i Tromsø , lest samisk på Tromsø lærerskole , studert ved Tromsø musikkonservatorium og tatt kunstutdanning ved Statens håndverks- og kunstindustriskole i Oslo og på Statens Kunstakademi .	Maŋŋil son lea vázzán joatkkaskuvlla Romssas , lohkan sámegiela Romssa oahpaheaddjiskuvllas , studeren Romssa musihkkakonservatorias ja vázzán dáiddároahpu Statens håndverks- og kunstindustriskoles , Oslos ja Statens Kunstakademias .
Fra da av har han arbeida som billedkunstner .	Dan rájes son lea bargan govvadáiddárin .
Han bruker mange teknikker , maling , tegning , grafikk og foto .	Son geavaha máŋga teknihka : njuohtama , sárguma , grafihka ja foto .
Han har blant annet laga mange kart med samiske stedsnavn og illustrasjoner .	Son lea earret eará ráhkadan máŋga kártta sámi báikenamaiguin ja illustrašuvnnaiguin .
Han har deltatt i mange utstillinger og hans kunst har utsmykka mange offentlige bygg .	Son lea searvan olu čájáhusaide ja su dáidda čiŋaha máŋga almmolaš vistti .
Han har illustrert mange bøker og også sjøl skrevet flere bøker .	Son lea illustreren máŋga girjji ja ieš maiddái čállán moadde girjji .
Hans Ragnar Mathisen har deltatt i mye samisk organisasjonsarbeid og han har bl.a. vært styremedlem i Samisk kunstnerforbund og leder for Oslo og Tromsø sameforeninger .	Hans Ragnar Mathisen lea searvan ollu sámi searvebargui ja ee. leamaš Sámi dáiddáriid searvvi stivralahttun ja Oslo ja Romssa sámiid servviid jođiheaddjin .
Her forteller han om tida da han var på Kysthospitalet og hvordan han starta skolegangen som pasient .	Dás son muitala áiggis go lei Kysthospitalas ja mo lei doppe buohccin álgit skuvlla .
Artikkelen er skrevet i 1984 , forfatteren har lagt til noen forklaringer i 2006 .	Artihkal lea čállon 1984:s , čálli lea lasihan muhtin čilgehusaid 2006:s .
Min første bok , – jeg husker den så godt , for den var så fin !	Mu vuosttaš girji – muittán dan hui bures . Dat lei nu čáppa .
Jeg var bare en liten gutt som verken kunne lese eller skrive , men som jeg likte den boka !	Vaikko ledjen ge unna gánddaš gii in máhttán čállit in ge lohkat ; goit mu váimmus bulii dan girji .
Den var så vakker og full av store og fargerike billeder .	Dat lei nu hearvái . Stuorra ivdnegovat devde dan girjji .
Der var Jåmpa på ski etter ulven , der var mennesker og dyr , planter og trær .	Mánnu ja násttit dálveijas , ja guovssahasat dánso áimmus . Das lei Jompa sabehiiguin gumppe maŋis .
Hele verden syntes for meg å være i denne bok , bokens helt egne verden .	Das ledje olbmot , eallit , šattut ja muorat . Girjemáilbmi orru leamen dego mu máilbmi .
Jeg var fullstendig betatt og følte meg straks hjemme der .	Dát máilbmi geasuhii mu , ja dáppe mun ledjen ruovttus .
Det var en helt annerledes verden enn den som omga meg da : Barnesalen på et stort sykehus , med sine kalde , fjerne og likegyldige murvegger .	Muhto juste dan áiggi ledjen áibbas eará máilmmis .
Innenfor disse var jeg de fleste av mine tidlige barneår .	Mánáidlanjas stuorra buohcceviesus , mu birra ledje stuorra galbma seainnit .
Istedet for åpen himmel , så jeg gammel gråmaling , og istedet for trær og kvister så jeg sprekkene i veggen .	Rabas alit almmi sádjái oidnen boares ránesmála . Besiid ja ovssiid dahje rissiid ovddas oidnen boares spálgguid seinniin .
Jeg kommer fra en liten samebygd ved Deanuvuotna [ 1 ] som heter Deanodat [ 2 ] .	Ieš lean eret Deanodagas , unna sámegilis Deanuvuona rávddas .
Deanodatvuotna fikk senere navnet « Morašvuotna » [ 3 ] fordi så mange fra denne sjøsamebygda ble angrepet av tuberkulose under og etter krigen .	Maŋŋá soađi ožžo máŋggas tuberkulosa , danin gohččodedje ge Deanodatvuotna Morašvuotnan .
Min bestefar Máhte-Ánde samt alle mine tre onkler , Nils-Ante , Apmut og Samuel døde en etter en .	Mu áddjá Máhte-Ánde ja mu golbma čeazi , Niilas-Ánde , Sámmol ja Ápmut jápme measta fárrolagaid .
Det var kvinnene i familien som klarte seg best : tante Anna Kathrine og min mor Eline Bendikke og så áhkku [ 4 ] Helene Mathisen født Samuelsen , som uvitende var den som brakte smitten inn i hjemmet .	Muhto bearraša nissonolbmot cevze : siessá Anna Kathrine ja eadni Eline Bendikke ja vel áhkku Helene Mathisen , riegádan Samuelsen , vaikko ledje dieđekeahttá buktán njoammudávdda siidii .
Jeg ble som ettåring smittet og sendt først til sykestua i Deatnu og deretter til Kysthospitalet på Tromsø , eller Kysten som var det vanligste navnet .	Vuosttažettiin sáddejedje mu buohccestohpui ja vel mánáidruktui Detnui , ja dan maŋŋá Čáhcesullo buohccevissui , ovdal go moai Kristine Johnseniin Deanodagas bođiime fatnasa mielde Kysthospitalii Romsasullos Romssa gávpoga lahka . Kysten lei dan buohcceviesu dábálaš namma .
Det var vanligvis bare én utgang på denne sykdommen på den tiden , da man ennå ikke hadde fått effektive medisiner , og jeg ble da liggende her lenge og vente .	Dábálaččat dien áigge lei diekkár várálaš dávddas jur okta loahppa . Mun ledjen seaŋggas gitta dego agálaš báttiiguin , ja daid ii lean vejolaš nuollat go čuolmmat ledje seaŋgga vuollái biddjojuvvon .
Vi var bundet fast til sengene med tilsynelatende evige bånd og å komme løs ved egen hjelp var uoppnåelig , da knutene var under sengene .	Dan áigge eai lean vel gávdnan albma dálkasiid , ja vaikko rievtti mielde juo gávdnojedje , de muhtun doaktárat ledje hui hátnásat geavahit daid [ 1 ] .
Medisinene fantes nok , men ble brukt ytterst sjeldent [ 5 ] .	Dálkkodeami sadjái ledjen biddjon seŋgii , vuordit jápmima .
Her fikk jeg altså mine første skoleår , på et sykehus .	Guhká vurden , nu guhká ahte gergen mu vuosttaš skuvlajagiid in fal vázzit , muhto veallát dáppe .
Den boka jeg hadde fått av en snill dame var jeg veldig glad i og stolt over [ 6 ] .	Mun čevllohallen dainna girjjiin maid ledjen ožžon dan šiega nissonis [ 2 ] .
Det var noe annet enn de tomme medisineskene eller tømte parfymeglassene som jeg ellers fikk å leke med .	Mun liikojin dan girjái olu eanet go daidda guoros medisinskábiide dahje geavahuvvon parfymebohtaliidda maiguin dábálaččat duhkoradden .
Men gleden varte ikke så lenge , dessverre , for de andre guttene i salen begynte å erte meg på grunn av boka .	Muhto illu ii bistán nu guhká , dat eará gánddat givssidišgohte mu dan girjji dihtii .
Noe jeg ikke kunne forstå .	Dan mun in dalle ipmirdan .
De hadde antagelig lagt merke til at da sykesøstrene skulle lese høyt for meg fra boka bemerket de at det var skrevet på et språk ingen av dem forsto , samisk .	Sii ledje varra ádden ahte girji lei čállon amas gillii , sin oainnu mielde , – sámegillii . Buohccidikšut lávejedje jitnosit lohkat munnje girjjis , go in ieš máhttán dalle .
Der var også norsk tekst , men jeg var mest opptatt av bildene .	Girjjis lei maiddái dárogiel teaksta , muhto mun gal dušše govain beroštin .
Men de andre i salen hadde vel lenge hatt mistanke om at jeg var hva de kalte « finnunge » .	Gánddat mu lanjas ledje várra fuomášan ahte mun ledjen nu gohčoduvvon « finnunge » , sámemánná .
Med mitt svarte hår og mine mørke øyne var jeg nok ikke til å ta feil av , og i og med denne boka var saken blitt aldeles klar : jeg måtte terges .	Sii oidne ahte mus ledje čáhppes vuovttat ja čáhppes čalmmit , ja go vel oidne dan girjji , dalle eai šat dárbbašan smiehttat ; mu lei lohpi givssidit .
Grunnen forsto jeg aldri , men jeg gjemte boka godt under hodeputa og tittet på den i hemmelige stunder .	In dalle vel gal ádden siva , muhto mun čihken dan girjji guottavuollái ja guvlen ain go dat earát eai oaidnán .
Men ertingen vedble , og etterhvert ble jeg temmelig skamfull .	Muhto dat eai gal heaitán givssideames ja mun álgen heahpanit .
Men også irritert , fordi jeg ikke visste hva som kunne ligge bak .	Mun maiddái suhtten go in diehtán in ge ádden manne sii dien láhkái munnje barge .
Og da den snille damen som hadde gitt meg boka kom på besøk igjen , kom hun bort til min seng for å gi meg en pære .	Ja dalle go dat siivus nisu vuot bođii ja háliidii addit munnje peara , de in háliidan dan vuostáiváldit , muhto son hálahii mu dan borrat go dat lei buorre rupmašii .
Jeg ville ikke ta den , men hun nødet meg , det var jo så sunt .	Mun válden dalle dan vuostá ja bálkestin peara su maŋŋái .
Jeg begynte å gråte .	Son dieđusge hirpmástuvai .
Jeg var så fryktelig skamfull , samtidig som jeg egentlig gjerne ville takke henne for den fine boka !	Mun fas čierrugohten . Mun sakka heahpanin ; mun han livččen galgan su girjji ovddas giitit .
Senere har jeg truffet fru Margarethe Wiig og fortalt henne denne episoden .	Mu bággejedje heahpanit , vaikko duođaid duođaid liikojin hui bures dan girjái .
Men skjønt hun husket meg , hadde hun helt glemt den .	In lean mokta , ledjen suhttan iežan ja daid earáid ala .
Men i meg ble det begynnelsen til et varig merke , en skrekkblandet respekt og frykt for alt samisk , som jeg først mange år senere løste meg fra .	Dan áigge rájes lean doivon ahte beasašin čilget nissonii manne mun dien láhkái lahttejin .
Margarethe Wiig skreiv og tegna den første tospråklige ABC fra samisk miljø .	Maŋŋá lean deaivvadan dainna nissoniin , su namma lea Margarethe Wiig .
( Foto utlånt av Sør-Troms Museum )	Mun lean muitalan sutnje dan dáhpáhusa birra .
Ordet svirret fra seng til seng og bare økte i tyngde og betydning .	Vaikko son muitá mu , son ii sáhte muitit dien dáhpáhusa gal .
Skulle vi bort ? Hva var det egentlig ?	Muhto dat dáhpáhus lei álgu mu sámevuođabalus .
Det var iallfall noe stort , alle på barnestua snakket om det som om det var det viktigste i verden .	Dán balus lean beasan eret easkka maŋimus jagiid . Muhtun beaivvi rivde dat dábálaš beaivválaš dáhpáhusat .
Nå skulle man lære å lese og skrive .	Olbmot álge « skuvlla » birra hállat .
Derfor husker jeg omtrent ingenting fra de aller første år der .	Dalle in man ge láhkái sáhtán árvidit maid diekkár sátni mearkkaša .
Men jeg må jo ha lært både å skrive og å lese , ser det ut til .	Dat skuvla-sátni jorai seaŋggas seŋgii , ja dat stuorui ja sisdoallu losui .
Interessant begynte det først å bli da vi fikk en lærerinne , som syntes å bry seg om oss som mennesker .	Mii bat dat lei ?
Hun het Else og var veldig pen .	Lei son dat olmmoš , dahje lávlunjoavku ?
Dessuten hadde hun ikke kvit frakk som de andre sykesøstrene , men en vakker brun kjole som liksom passet så mye bedre .	Visot mánát mánáidgámmáris hupme dan birra . Dát orui buot deháleamos diŋga dán máilmmis .
Snill og smilende , men bestemt , og veldig pen .	Dál galggai olmmoš oahppat čállit ja lohkat .
Da var det ikke vanskelig å gjøre sitt beste .	Ii han lean mihkkige stuorra dáhpáhusaid .
Jeg husker godt første stil eller fortelling jeg skulle skrive på egen hånd .	Mun dušše sirdojuvvojin eará latnjii ja doppe galgen orrut ja guldalit go muhtun boares áddjá dáikkii .
Det var ren ønsketenkning på papir . Jeg var på telttur i villmarka .	Danne in muitte oppanassiige olu dieid vuosttaš áiggiid doppe .
Og så kom det en hare på besøk og snakket med meg .	Muhto ohppen gal lohkat ja čállit , orru leamen .
Jeg hadde tilmed laget en tegning for å gjøre det enda tydeligere .	Dalle go mii oaččuimet nissonolbmo oahpaheaddjin šattai easkka hávski .
Jeg hadde iallfall fantasi nok !	Son ii lean nu olmmošmeahttun .
Mer husker jeg ikke fra den stilen .	Su namma lei Else ja lei nu čáppa .
Men senere har jeg fått vite at hun faktisk ble litt imponert over min fortelling , mente det kunne bli forfatter av meg .	Dasto son ii atnán vilges fráhka , muhto ruškes čuvlla , mii heivii oalle bures . Son álu lei buorremielas , muhto goit nanus .
Ikke vet jeg , men jeg husker bare at jeg ble temmelig forelsket i henne .	Muittán vuosttaš muitalusa dáppe , bihtá maid mun galgen čállit . Mun dego niegus čállen .
Jeg fortalte til de andre barna at neste gang hun kom inn i klasserommet skulle jeg reise meg opp av senga og kysse henne !	Fáhkkestaga bođii njoammil ja álggii háleštit muinna . Mun velá sárgon dán dáhpáhusa vai čielgasit oidno .
Det var nok også ren ønsketenkning , for jeg hadde en tung bukse av gips murt på kroppen , og kunne knapt bøye mer enn den ene foten .	Dan sárgungovas mun guvlen lávvouvssas olggos nu ahte dušše oaivi oidnui ja háleštin njoammiliin . Mus goit ledje jurddagovvidusat doarvái .
Jeg var ni år . Jeg skulle nok få problemer !	Eanet in gal muitte dien muitalusbihtás .
Jeg gjorde det forsøk for liksom å øve , og kom meg så pass opp i senga med armenes hjelp at jeg kunne si : Kom kjære lærerinne , så skal jeg kysse deg , for jeg er så glad i deg !	Jagiid maŋŋil dan dáhpáhusa , oahpaheaddji dajai ahte son liikui bures mu muitalussii , ja vel logai ahte mus ledje vejolašvuođas leahkit vaikko girječálli . In fal dieđe , muhto mun goit ráhkásnuvven sutnje .
Men da kom en av sykesøstrene , den strenge , og jeg fikk skjenn i stedet .	Mun muitalin daidda earáide ahte go son boahtá skuvlalatnjii mun čuožžilan seaŋgas ja cummestan su .
" Gávcci jagi " ( Åtte år )	Mus eai lean go doaivojurdagat .
( Tegning : Hans Ragnar Mathisen ) Det var ellers ikke mye å ta seg til .	Mus lei gipsejuvvon nubbi juolgi in ge sáhttán lihkahit dan juolggi .
Lite leker , tomme glass og esker samt gamle ukeblader var hva vi hadde .	Mun ledjen ovccijahkásaš dalle . Mus gal šadde váttisvuođat .
Vi trengte ikke lim , for når vi sleiket på det papiret , så var det lim godt nok når det tørket .	Mun isken hárjehallat .
Vi var igrunnen ganske flinke og det er utrolig hva vi fikk til av gamle ukeblad . Amund fra Karasjok lå en stund i senga ved siden av meg .	Jovden nu guhkás seaŋggas bajás ahte sáhtten dadjat « Boađe , ráhkis oahpaheaddji ; mun háliidivččen cummát du , danne go mun ráhkistan du ! »
Flere ganger fikk han besøk , og de snakket et språk de andre ikke forsto .	Muhto fáhkkestaga bođii buohccedikšu , son gii álu lei nu bahá . Son belkkii munnje .
Men han skjemtes iallfall ikke , og det forundret meg . Min erfaring var jo at man skulle skamme seg over det .	Ja dalle go oahpaheaddji loahpas bođii , in šat duosttan , in fal in vástidit ge , go jearai juoidá mus , vaikko vel dihten rivttes vástádusa .
Det var så mye å lære og ikke å lære .	Muđui ii lean dien báikkis gal olu dahkat .
Jeg så opp til ham for dette .	Unnán ledje duhkorasat .
Idag er han lektor ved Karasjok gymnas .	Guorranan glásat ja skáhput ja boares bláđit .
En periode var det mange fra Ivgu [ 7 ] , og vi ble gode kamerater . De hadde dessuten så fin klang i dialekten , syntes jeg , varm og vakker .	Muhto bláđit šadde buot buoremus duhkorasat , dains sáhtii ráhkadit vaikko maid : gahpiriid , girdiid , bissuid ja bossunbohcciid .
De var nok ikke så syke som jeg , de guttene . Iallfall dristigere , for de lurte seg ofte til å gå ut av sengene om kveldene når sykesøstrene hadde gått .	De mii bosuimet báberbihtáid , daid ala geaidda mii eati liikon , ja lei lohpi hárdit , muđuid dušše suohtastallama dihtii .
Dessuten hadde de ikke sprinkler foran sengene slik som jeg .	Muhto mis ii lean liibma , Muđui ii lean dien báikkis gal olu dahkat .
Slike kvelder hadde vi « olympiade » og « verdensmesterskap » på barnesalen .	Muhto bláđit šadde buot buoremus duhkorasat , dains sáhtii ráhkadit vaikko maid : gahpiriid , girdiid , bissuid ja bossunbohcciid .
Midt på gulvet sto det store mørkerøde skrivebordet og oppå det var det kjempestore akvariet .	De mii bosuimet báberbihtáid , daid ala geaidda mii eati liikon , ja lei lohpi hárdit , muđuid dušše suohtastallama dihtii .
Det var rundt her at guttene sprang og holdt seg fast i svingene , mens en av dem tok tiden .	Muhto mis ii lean liibma , danne mii njoaluimet báhpára , ja go dat goikkai lei dat doarvái giddejuvvon .
For oss som ikke turde eller kunne gå ut , var dette veldig spennende , både hvem som vant eller hvem som ville bli oppdaget .	Go mun smiehtan dál , mii leimmet viehka čeahpit , boares bláđiiguin oaččuimet olu duhkorasaid . Amund lei Kárášjogas eret , ja veallái muhtun áigge mu seaŋgga guoras .
Vi beundret disse heltene veldig , og det var nok ikke fritt for at jeg for min del misunte dem også .	Muhtumin bohte su vánhemat su luhtte fitnat , ja dat háleštedje dakkár giela maid earát eai ádden .
Tenk , de kunne gå , de kunne springe rundt på gulvet !	Muhto son goit ii heahpanan ja mun dan in fas ádden .
De var like store som sportsheltene i radioen og ukebladene !	Mun han ledjen máhkaš oahppan ahte olmmoš galggai heahpanit .
Han er idag journalist i en Tromsø-avis .	Lei olu maid galggai oahppat ja maiddái ii oahppat .
Ivar , Greta , Marit og Hugo på barneverandaen på Kysthospitalet i Tromsø 1955	Amund lei hui čeahppi dárogielas nai , erenoamážit diktáhtaiguin skuvllas .
( Foto : A. Solberg )	Mun rámiidin su dan ovddas .
På skolen var det alltid noe å lære , enten vi ville eller ikke .	Oktii bohte máŋggas geat ledje Ivgus eret min mánáidsálii .
Det var nok vanskeligere for oss som hadde sett så lite av livet utenfor de tykke murveggene på sykehuset .	Sii šadde munnje buorre skihpárat . Mu mielas sin giellasuopman lei oalle čáppat guldalit , liekkus ja olmmošlaš .
Vi også fikk vår trafikkbok og måtte lære om sykler , trikker , tog og lyskryss .	Dat gánddat eai lean nu buohccit go mun .
Hva var en trikk ?	Sii goit duste eanet .
Hvordan var det mulig å holde balansen på en sykkel ?	Dalán go dikšut ledje mannan eahkedis , lávejedje njuiket seaŋggas eret .
Og lyskryss ? Det hørtes uforståelig og fremmed ut .	Oainnat sis eai orron leamen rinddit seaŋgga birra dego mus ja máŋggas earás .
Det var ikke så rart , for det fantes knapt noen lyskryss nord for Sinsenkrysset i Oslo på den tiden .	Margarethe Wiig čálii ja sárggui vuosttaš guovttegielat áppesa sámi birrasis .
Tromsø fikk sitt første i 1984 , så vi var 30 år foran !	Dan áiggi mas muitaluvvo son lei bismaeamit Romssas . ( Gova luoikan Sør-Troms Museum )
Vi lærte en trafikksang , og den var bra . Jeg likte godt å synge og hørte gjerne på musikk og sang .	Dákkár eahkediid lávejedje gánddat lágidit « olympiada » ja « máilmmimeašttirgilvohallamiid » mánáidlanjas .
Jeg begynte også å prøve å jodle , slik jeg hadde hørt Alice Babs i radioen , jodeliolei !	Gasku láhtti lei hirbmat stuorra sevdnjesrukses čállinbeavdi ja dan alde lei stuorra akvária .
Det var en av de få ferdighetene jeg fortsatte med da jeg kom som pleiebarn til en familie i Tromsdalen , og jeg ble snart kjent blant barna i nabolaget nettopp for dette .	Dán beavddi birra gánddat vihkke , muhtin sis válddii áiggi . Midjiide geat eat duostan dahje eat sáhttán mannat olggos , lei oalle gelddolaš geahččat gii dat vuittii .
Ellers var disse minnene noe jeg ønsket å glemme .	Jurddaš , sii sáhtte vázzit , sáhtte viehkat !
Ja , det var mange slags opplevelser man har fra så lange år i underlig isolasjon , en hel skole i seg selv .	Imaš lei . Sii ledje seamma gudnejahttojuvvon go dat stuorra valáštallansáŋgárat radios ja bláđiin .
Det kunne sikkert blitt en hel bok om jeg skulle skrive dem ned alle sammen .	Bjørn nammasaš gánda Vuošvákkis eret lei dat gii ordnii bohtosiid .
Det var ikke bare i skoletimene at vi lærte noe .	Dál son lea journalista ovtta Romssa aviissas .
Selv om vi var godt beskyttet mot naturens veldige krefter ute , lærte vi nok å ha stor respekt for dem likevel .	Vaikko leimmet ge čadnojuvvon seaŋggaide , de goit fertiimet oahppat buot joavdelas ja ávkkálaš diŋggaid nugo eará mánát máilmmis .
Det var blitt fortalt at man ikke skulle erte nordlyset .	Ja fertiimet oahpat syhkkeliid , trihkaid , togaid ja čuovgakryssaid birra .
Det verste man kunne gjøre var å vifte med noe hvitt , det skulle være veldig farlig .	Movt lea vejolaš syhkkelastit , go leat aivve guokte juvlla ? Ja čuovgakryssa ?
Da ville Nordlyset bli sint og komme og ta dem som ertet det .	Ja nu ártet , go dien áigge sihkkarit ii gávdnon čuovgakryssa davvelis go Sinsenkryssa Oslos .
Likevel ble fristelsen for stor for enkelte av oss smågutter , og en stjerneklar vinternatt ville vi prøve .	Romssa gávpot oaččui vuosttaš čuovgakryssa easkka 1984:s , sáhttá dadjat ahte mii leimmet golbmalot jagi ovdaláigásaččat .
Sykesøstrene hadde sunget og bedt aftenbønn med oss , slukket lysene og gått .	( Sárgon : Hans Ragnar Mathisen ) Mii oahpaimet johtolat- dahje trafihkkalávlaga , mii lei hui buorre .
De som lå nærmest vinduene kunne se at nordlyset var i virksomhet ute i lange seige kast over nattehimmelen .	Dávjá guldalin musihka ja liikojin lávlut . Mun maid áddestallen Alice Babs radios ja isken jodlet su láhkái , jodeliolei !
Noen av guttene tok straks putevaret av putene sine og begynte først forsiktig å vifte .	Na , ledje máŋggalágán dovddut mat bohte ovdan go olmmoš eallá diekkár sisagiddejuvvon báikkis .
Nå var også jeg med på det .	Dat sáhttá leat iešalddes skuvla .
Den dristigste gutten , han var fra Rivttátvuotna [ 9 ] og het Hugo , begynte å synge en ertesang .	Dás šattašii obba girji jus livččen galgan dan birra čállit .
Noen av de mer fornuftige advarte oss og sa at vi ikke burde gjøre det .	Ii lean dušše skuvladiimmuin gos mii oahpaimet juoidá dehálaččaid .
Lille Marit fra Ánda [ 10 ] hadde allerede gjemt seg under dyna si . Men det hjalp så lite .	Vaikko eat dárbbašan ge ballat luonddu stuorra fámuin , de mii goit oahpaimet daid fuomášit .
Ja , det var en sterkt hypnotisk stemning i salen , og de som angret turde ikke lenger men måtte bare vifte med sine hvite kluter .	Vearrámus maid sáhtiimet dahkat lei liinniin guovssahasaid bilkidit , dat galgá leat hui váralaš . Dalle sáhtii guovssahasat suhtus váldit gitta dan gii hárddii .
Jeg hadde holdt opp men fulgte spent med .	Goittot eat máššan , ovtta dálveija háliideimmet iskat .
Så begynte det å skje noe der ute i det uendelige verdensrommet , hvor nordlyset danset mer og mer vilt mens stjerner og måner bare ble borte .	Sii geat veallájedje glása lahka oidne movt guovssahasat libardedje duohko deike sevdnjes čoskes dálveilmmis .
Plutselig ble det aldeles lyst ute , hele himmelen var fylt av rasende bevegelse fra øst til vest !	Imaš lei oaidnit movt vilges balvvat dego gearpmaš lihkadalai áimmus guhkkin eret , dego gobmit .
De grønnaktige strålene åpnet hele barnesalen , og murveggene var som forsvunnet i det uhyggelige lyset !	De Hugo , buot duostileamos gánda , son lei Rivttátvuonas eret , álggii lávlut dakkár hilgunlávlaga .
Skrekkslagne sluttet guttene å vifte , og selv dro jeg teppet raskt over hodet for å redde meg unna hevnen .	Muhtin eará gánda ges , rávvii ahte ii berren nie gal dahkat . Uhca Máret Ánddas lei juo čiehkádan gokčasa vuollái .
Jeg torde ikke se hvem som ble tatt , men lå bare i mørket og skalv og håpet ikke å bli oppdaget .	Juo dás lei measta dakkár hypnohtalaš áibmu dan kámmára siste , dat geat áŋgirušše eai šat duostan , muhto fertejedje joatkit šluvgit vilges liinniiguin , danne amas dat earát sáhttit gohčodit sin árgin .
Jeg sovnet faktisk slik , for da jeg våknet var det frokost .	Mun gal ledjen juo heaitán , muhto čuvvon čalmmiiguin mielde .
Sykesøstrene kunne ikke skjønne hvorfor det lå så mage putevar på gulvet , og det var ingen som kunne eller turde gi noen fornuftig forklaring på det .	Ii mannan ge guhkes áigi ovdal go juoidá dáhpáhuvai doppe olgun hirbmat stuorra sevdnjes ilmmis , gos ruonálágan guovssahasčuovggat dánsestedje násttiid ja mánuid gaskkas .
Men vi hadde lært å respektere nordlyset !	Fáhkkestaga šattai olgun čuovgat dego beaivi .
Jeg la forresten merke til at ingen i barnesalen var tatt , ingen tomme senger , vi var alle der .	Albmi devdojuvvui issoras lihkadusaiguin nuorttas oarjái . Dat ruonálágan čuovga devddii obba lanja .
Jeg husker ikke så mye av regning eller matematikk som det heter nå , har alltid hatt problem med det .	Ja muvraseainnit ledje dego jávkan dan balddonas čuovgga sisa . Gánddat suorganedje ja heite šluvgimis .
Så var det historie og geografi , som senere skulle bli det fag jeg likte best .	Ieš gal čákŋen ránu vuollái vai guovssahasat eai sáhttán mu gitta váldit .
Syntes det var så utrolig spennende og interessant å lære om andre land og folkene der .	In duostan geahččat gean dat guovssahasat olahedje guoskat ja viežžat .
Men det aller beste var når lærerinnen leste eller fortalte fortellinger .	Mun guottá vuolde doarggistin ja doivon ahte mu eai fuobmán .
Spesielt fra Bibelhistorien .	Ja dien láhkái mun ribahin ge nohkat .
En fortelling glemmer jeg aldri .	Go mun lihkken fas lei juo iđitborranáigi .
Det var fortellingen om Josef og brødrene hans , hvordan han ble solgt som slave og senere kom tilbake .	Buohccedikšut eai sáhttán árvidit manne nu olu guottát ja eará vilges ávdnasat ledje láhttis .
Det var kanskje ikke så rart , for jeg var jo en slags Josef , jeg også .	Muhto ii gii ge sáhttán ii ge duostan čilget mii duođaid dáhpáhuvai .
Hun var virkelig grepet selv også , og alle fulgte intenst med .	Leimmet goit oahppan ahte guovssahasaid ii galgan hárdit .
Da kjente jeg noe man ikke opplever ofte , en slik sterk og vidunderlig kontakt – som usynlige glødetråder – mellom deg selv og et annet menneske .	Mun fuomášin ahte ii oktage mánáin iige skihpáriin váilon , danne go ii okta ge seaŋga lean guorus . Mii leimmet buohkat ceavzán .
Jeg følte meg både fascinert og samtidig sjenert av det .	Ivar , Greta , Marit ja Hugo Romssa Kysthospitála mánáidveránddas 1955:s .
Men det var noe stort og vakkert hellig , og for første gang følte jeg at jeg virkelig betydde noe for noen .	Maŋŋá iđitborramuša lei skuvla , sierra lanjas .
Jeg fikk en slags inderlig respekt for denne opplevelsen og passet godt på å holde den hemmelig .	In muitte olu matematihkas gal , muhto historjjás ja geografiijas gal hui olu beroštin .
Hvem kunne vite om ikke det også kunne bli grunn til erting , slik som med den fine billedboka .	Mu mielas lei hui miellagiddevaš ja somá oahppat eará álbmogiid ja eará riikkaid birra .
Etter fortellingen gikk hun ut uten å si ett ord .	Ja buot hávskimus lei go min oahpaheaddji muitalii dahje logai muitalusaid .
Jeg hadde en storm av nye og forvirrende og interessante følelser inni meg .	Erenoamážit biibbalhistorjjás . Ovtta muitalusa in goassege vajálduhte .
Fikk senere vite at hun og hennes mann , de var fra Narvik , gjerne hadde adoptert meg .	Lei muitalus Jovsseha ja su vieljaid birra , movt son šlávan vuvdojuvvui , ja maŋŋá bođii ruovttoluotta .
Men denne episoden betydde mer for meg enn alle de vanlige fakta i de bøkene vi måtte lese .	Ii leat varra ártet ahte mun juste dien muitalussii liikojin . Mun han ieš ge ledjen ovttaláhkái dego Jovsset .
Den samiske Abc-boka til Margarethe Wiig var forlengst forsvunnet .	Ieš muitalus geasuhii mu ja maiddái čiekŋalit guoskkai munnje dan vuogi mielde movt son dan logai .
Og den verden den skildret hadde jeg ikke sett mye av heller , selv om jeg hadde den viktigste delen av den i blodet .	Dat dáhpáhus lei nu lahka ja lunddolaš , ja muitalus orui maiddái sutnje alcces guoskamen , ja buot mánát čuvvo hui mielas mielde .
Det eneste jeg stadig så av verden utenfor var fjellet gjennom vinduet , et firkantet utsnitt av Loavgavárri eller Fløyfjellet som det kalles på norsk .	Dalle dovden mun maid ii nu dávjá dovdda , dat lei gievrras ja imašlaš dovdu , dego oaidnemeahttun áhcagasti streaŋggat mu ja nuppi olbmo gaskkas .
Jeg la spesielt merke til at fargene skiftet etter årstidene og ba om å få det forklart .	Munnje dat goit lei stuorra dáhpáhus , – imaš , čáppis ja bassi . Ja vuosttaš geardde dovden ahte mun mearkkašin earáide juoidá .
Det som var en selvfølge for andre barn , var en gåte for meg .	Dat lei munnje hui erenoamáš , muhto goit háliidin mun dan čiehkat , várjalit .
Når lengselen etter å se mer av livet ble for sterk , maste jeg på sykesøstrene , « Bær mæ !	Gii goas ain diđii ahte jos muitalan geasage de mu álge fas bilkidit , juste seamma láhkái go dainna girjjiin .
Bær mæ ! » men de hadde kanskje forbud .	Maŋŋá muitalusa son manai olggos dajakeahttá sáni ge .
Så enhver tilfeldig besøkende eller ansatt ba jeg om å bære meg opp av senga .	Oaivvi siste ledje oalle ođđa ártegis ja miellagiddevaš jurdagat .
Denne senga som hadde sprinkler på alle fire sider var som et hvitmalt fengsel .	Maŋŋá bohten gullat ahte son ja su isit leigga Narviikkas eret .
Tel vinduet ! »	Soai háliideigga váldit mu biebmománnán , muhto ii šaddan nu .
Overlatt til fantasien ...	Luiton govvahallamiidda ...
( Tegning : Hans Ragnar Mathisen )	( Tegning : Hans Ragnar Mathisen )
Fantasien har blitt virkelighet .	Govahallan lea šaddan duohtavuohtan .
Hans Ragnar Mathisen skriver i gjesteboka på toppen ac Sálašoaivi ( Tromsdalstind ) 14.07.1968	Hans Ragnar Mathisen čállá guossegirjái Sálašoaivvis 14.07.1968 .
( Foto utlånt av Hans Ragnar Mathisen )	( Gova luoikan Hans Ragnar Mathisen )
Jeg husker første gang jeg ble båret dit og fikk se ut på verden der utenfor .	Erenoamážit fuobmájin movt ivnnit rivde mánus mánnui , ja mun jerren manne .
Fjellet var jo så stort , og der var flere fjell !	Go eallinhálu lassánii , vurjen dikšuid dávjá « Guotte mu !
Og solskinnet som glitret slik i sundet og lokket øynene mine til seg , det var som et eget eventyr !	Mun jerren measta juohke olbmos mii leš boahtán loktet mu seaŋggas ja luoitit mu olggos , vaikko unna binná bottoža .
De vakre trærne som beveget seg i vårvinden og hilste alle med friske grønne blad , de levde sammen med alt og alle !	De viimmat dáhpáhuvai , ja muittán hui čielgasit vuosttaš háve go mu gudde glása lusa ja mun oidnen máilmmi olggobealde lagabui .
Og så husene , fargene , formene – den store verden lå plutselig åpen foran meg , og « ka e det dær ? »	Dat čáppa muorat mat lihkahedje giđđabiekkas sávve munnje buresboahtima , dearvvas ruoná lasttaiguin .
« Det der , det kalles et gjerde » , sa de .	Ja dalle buot viesut , ivnnit ja hámit .
« Et gjerde , ka e de , koffer e det dær ? »	« Áidi , mii bat dat lea , ja manne lea das ? »
spurte jeg .	fas jerren mun .
Jeg visste ikke bedre .	In gal diehtán maidige .
Men jeg skulle nok få vite .	Mun gal várra oktii ohppen .
Men hva jeg da ikke visste var at jeg hadde enda lang tid innenfor murene . Men jeg var iallfall begynt på skole , liggende skole .	Maid in diehtán lei ahte mus ain ledje máŋga jagi muvrraid siste , muhto mus lei skuvla , ledjen skuvlaveallájeaddjin .
Avstanden mellom hva jeg lærte eller ikke lærte der og det virkelige liv slik det fortonte seg for oss kunne noen ganger være uforklarlig .	Imašlaš stuorra erohus lei muhtumin gaskal maid skuvllas ohppen dahje in oahppan ja dan maid mun iežan čalmmiiguin oidnen , dan in sáhte oahpaheaddji ge čilget dohkálaččat .
[ 1 ] Deanuvuotna = Tanafjorden ( red. ) [ 2 ] Deanodat = Vestertana ( red. ) [ 3 ] Moraš = sorg ( red. ) [ 4 ] Áhkku = bestemor ( red. ) [ 5 ] På de over 7 årene jeg lå på Kysthospitalet ( 09.05.1949 – 21.09.1956 ) for tuberkulose fikk jeg aldri medisin mot den samme sykdommen .	[ 1 ] Mun ledjen das Kysthospitalas measta 7 jagi ( 09.05.1949 – 21.09.1956 ) tuberkulosadávdda dihtii , muhto in goassege ožžon dálkasa dan vuostá .
Den første boka var om Jåmpa på ski , og hadde bare norsk tekst , men mange bilder , og i stort format . Den andre boka var Margarethe Wiigs samiske ABC .	[ 2 ] Das lea varra sáhka guovtti girjjis : Kjell Kristoffersen : Eventyret om Jåmpa , Tapas , Bergen 1945 ja Margarethe Wiiga Áppesgirji .
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 4	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 4
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 4 . Davvi Girji 2010 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 4 Davvi Girji 2010 .
Juhan Niillas Eira :	Juhan Niillas Eira :
Fra Karasjok til døveskole i 2002	Kárášjogas bealjehemiid skuvlii 2002:s
Fortalt til Kristin Sara	Muitaluvvon Kristin Sarai
Juhan Niillas Eira ( Foto : Linn Sophie Helmersen )	Juhan Niillas Eira ( Govva : Linn Sophie Helmersen )
Juhan Niillas Eira er født i Karasjok i 1989 , i en reindriftsfamilie .	Juhan Niillas Eira lea riegádan Kárášjogas 1989:s , boazodoallobearrašis .
Han gikk barnehage og barneskole i hjemkommunen .	Son váccii ruovttugielddas mánáidgárddi ja mánáidskuvlla .
Ved overgangen til ungdomsskolen flyttet han og familien til Trondheim , slik at han kunne gå på A. C. Møller skole , grunnskole for døve .	Álggahettiin nuoraidskuvlla son fárrii bearrašiinnis Troandimii vai sáhtii vázzit A. C. Møller skuvllas , bealjehemiid vuođđoskuvllas .
Senere har han fullført tømrerlinja ved videregående skole i Trondheim .	Maŋŋil son lea ollašuhttán joatkkaskuvlla Troandimis huksejeaddjin , dulkka bokte .
Han har også gått et år på folkehøyskole for døve .	Son lea maid vázzán jagi bealjehis olbmuid álbmotallaskuvllas .
For tida ( 2009 ) er han på utkikk etter lærlingplass slik at han kan få fagbrev .	Dál ( 2009 ) son lea ohcamin oahpahallisaji vai sáhttá fidnet fágareivve .
Kristin Sara var døvetolk og tegnspråklærer for Juhan Niillas Eira i Karasjok i tida 1995–2002 .	Kristin Sara lei bealjehemiiddulka ja mearkagielaoahpaheaddji Juhan Niillas Eirai Kárášjogas jagiid 1995–2002 .
Hun er nærmere presentert i forrige artikkel .	Su birra lea lagabui muitaluvvon ovddit artihkkalis .
– Jeg er født døv og jeg bor sammen med mine foreldre , min storebror og min lillesøster .	Lean riegádan bealjeheapmin ja ásan ovttas váhnemiiddánguin , stuora vieljainan ja unna oappáinan .
Begge mine foreldre har lært seg tegnspråk .	Goappašagat mu váhnemiin leaba oahppan mearkagiela .
Mine søsken bruker munnavlesning , tegn , gester og peking .	Mu oabbá ja vielja atniba njálmmelihkastagaid , mearkkaid , seavvima ja čujuheami .
Og det er to tanter av meg som har lært seg tegnspråk .	Ja mus lea muoŧŧá ja ipmi geat oahpaiga mearkagiela .
Resten av slekta gjør slik som mine søsken .	Eará fuolkkit dahket nugo mu oarbinaččat .
Det går greit .	Dat gal manná bures .
Alle prater samisk selvfølgelig , og jeg kan munnavlese det ganske greit hvis jeg kjenner personen .	Buohkat sámástit dieđusge , ja mun sáhtán oalle álkit lohkat njálmmi lihkastagaid jus dovddan dan olbmo .
Men det er alltid vanskelig , så det oppstår ofte situasjoner som jeg ikke forstår .	Muhto lea álo váttis , ja dávjá badjánit dilit goas in ádde .
Det er vanskeligst med dem jeg ikke omgås til hverdags .	Buot váddáseamos lea singuin geaiguin in servvoštala beaivválaččat .
Da må jeg vise dem hva jeg mener ved å gå til det stedet , og jeg kan også tegne eller prøve meg på å skrive .	Dalle ferten čájehit sidjiide maid oaivvildan manadettiin dan báikái , ja sáhtán maid sárgut dahje geahččalit čállit .
Men jeg er ikke flink til å skrive eller lese norsk .	Muhto in leat čeahppi čállit dahje lohkat dárogiela .
Det er vanskeligere å lese og skrive samisk enn norsk .	Lea váddáseappo lohkat ja čállit sámegiela go dárogiela .
Jeg kommuniserer best på tegnspråk .	Buoremusat gulahalan mearkagillii .
Konstatert døv da jeg var ett år	Gávnnahuvvui bealjeheapmin jahkásažžan
– Da jeg var ett år gammel ble det konstatert at jeg var døv , eller hørselshemmet som de sa .	– Go ledjen jahkásaš de gávnnahuvvui ahte lean bealjeheapmi , dahje lossagulot nugo sii dadje .
Det var gjennom vanlig helsekontroll .	Lei dábálaš dearvvašvuođa iskkadeami bokte .
Kommunen fikk i gang nettverkskurs for lære tegnspråk .	Gielda bijahii johtui fierpmádatkurssa oahppan dihte mearkagiela .
På kurset var det både familie , slektninger og ansatte i barnehage og skole .	Kurssas ledje sihke bearaš , fuolkkit ja mánáidgárddi ja skuvlla bargit .
Men å lære et helt nytt språk er jo vanskelig og det tar tid .	Muhto ođđa giela oahppan lea sihke váttis ja áddjái .
Mine foreldre måtte lære seg et helt nytt språk for å kommunisere med meg .	Mu váhnenguovttos fertiiga oahppat áibbas ođđa giela vai sáhtiiga muinna gulahallat .
Det var sikkert rart for dem .	Lei vissásit amas sudnuide .
Familien min begynte å reise til Ål folkehøyskole og kurssenter for døve og til Møller kompetansesenter for å lære seg mest mulig om døve og om tegnspråk .	Mu bearaš álggii johtit Ål álbmotallaskuvllas , bealjehemiid kursaguovddážis ja Møller gealboguovddážis vai sáhtte oahppat bealjehis olbmuin ja mearkagielas nu ollu go vejolaš .
Men fordi vi var samer , tror jeg det var ekstra vanskelig .	Jáhkán lei erenoamáš váttis danne go leimmet sápmelaččat .
Tegnspråket låner munnstillinger og ord fra norsk .	Mearkagiela luoikkaha njálmmi lihkastagaid ja sániid dárogielas .
Og det er et eget språk med egen grammatisk oppbygging .	Ja dat lea iežas giella iežas grammatihkalaš vuogádagain .
Det var ikke lett for dem å være i et norsk miljø og kanskje prate norsk med tegn til meg .	Ii lean álki sidjiide leat dárobirrasis ja várra vel dárostit muinna mearkkaiguin .
Det skjønner jeg nå som voksen .	Dan ipmirdan dál rávesolmmožin .
Før de kom så langt at de lærte seg tegnspråk , var det tale med tegn som ble brukt .	Ovdal go nu guhkás jovde ahte ohppe mearkagiela , adnojuvvui veahkkegiella .
Det var vanskelig for dem å vite om de skulle bruke samisk eller norsk .	Sidjiide lei váttis diehtit galge go sámástit vai dárostit .
De var også bekymret over at de måtte flytte for at jeg skulle få tegnspråkopplæring .	Sis lei maid fuolla das ahte fertešeimmet fárret , vai mun oččošin mearkagielaoahpahusa .
De skjønte at det ikke ville være mulig for meg å lære samisk og norsk automatisk .	Sii ipmirdedje ahte munnje ii lean vejolaš oahppat sáme- ja dárogiela iešalddis .
Det var nok også en ekstra bekymring at vi er tilknyttet reindriften .	Mun in gullan giela . Min čatnasupmi boazodollui lei maid lassi fuollan .
Måtte de gi avkall på sin egen kultur på grunn av meg og starte på nytt et helt annet sted ?	Galggai go luohpat iežas kultuvrras mu dihtii ja álggahit ođđasis áibbas eará báikkis ?
Da jeg var barn kan jeg huske at det eneste jeg ville var å drive med rein .	Muittán áidna ášši maid mánnán háliidin lei bargat bohccuiguin .
Og selvfølgelig var jeg veldig opptatt av skuter .	Ja diehttelas beroštin hui ollu muohtaskohteriin .
Jeg kunne alle skutermerkene .	Máhtten buot muohtaskohter mearkkaid .
Jeg vet i dag at det ville vært tungt for meg i reindrifta fordi jeg ikke hører .	Odne dieđán ahte mus livččii lean hui lossa dilli boazodoalus go in sáhte gullat .
Der er det ikke mange som kan tegnspråk og ikke vil jeg høre hva de andre snakker om hvis de ikke henvender seg direkte til meg slik at jeg kan munnavlese .	Doppe eai leat gallis geat máhttet mearkagiela ja mun in sáhte gullat maid earát hállet jus eai geahča njuolgga munnje , vai sáhtán lohkat njálmmi lihkastagaid .
Og så må jo de også lære seg å forstå meg .	Ja de fertejit vel oahppat mu áddet .
Men den gang var det bare reindrift for meg .	Muhto dalle lei dušše boazodoallu mii mearkkašii munnje maidige .
Vi var en gjeng gutter med samme interesser og alle skulle bli i reindrifta .	Leimmet gándajoavku seammá beroštumiin ja buohkat áigguimet bissut boazodoalus .
Det var det jeg kjente til .	Dovden dušše dan dili .
Jeg likte best å være med familien på fjellet , spesielt når det var merking , slakting og skilling .	Liikojin buoremusat bearraša mielde duoddaris , erenoamážit go lei mearkun , njuovvan ja rátkin .
Det var livet mitt .	Dat lei mu eallin .
Barnehagen	Mánáidgárdi
– Da jeg begynte i barnehagen var det noen ansatte som kunne tegn .	– Go álgen mánáidgárdái ledje doppe muhtun bargit geat máhtte mearkkaid .
Jeg tror jeg trivdes godt .	Jáhkán bures loaktán doppe áiggi .
Jeg gikk i barnehagen i seks år .	Mánáidgárddis vázzen guhtta jagi .
For mange år siden gikk en døv gutt i den samme barnehagen , så de visste jo noe om døve allerede da jeg begynte .	Máŋga jagi ovdal lei leamaš muhtin eará bealjehis gánda seammá mánáidgárddis , de sii han dihte juo juoga bealjehemiin go mun álgen dohko .
I barnehagen lærte de andre barna tegn sammen med meg .	Mánáidgárddis ohppe eará mánát mearkkaid ovttas muinna .
Jeg lekte med dem som bodde i nabolaget , og vi kunne kommunisere fordi kommunen satset på tegnspråkopplæring .	Duhkoradden singuin geat orro seammá geainnus go mun , sáhtiimet gulahallat go gielda vuoruhii mearkagielaoahpahusa .
Det var vel mest peking og enkle tegn for leke , mat og så videre .	Lei gal eanemusat čujuheapmi ja álkes mearkkat : duhkoraddat , borramuš ja nu ain .
Det var spesielt en ansatt i barnehagen som jeg hadde mest kontakt med . Han ble god i tegnspråk og var også med meg på fritidsaktiviteter som støttekontakt .	Lei erenoamážit okta mánáidgárddebargi geainna mus lei eanemus oktavuohta , son šattai hui čeahppi mearkagielas ja lei mu mielde astoáiggedoaimmain doarjjaolmmožin .
Jeg husker at det var plakater i barnehagen med tegn for forskjellig mat , pålegg og klær og sånne ting .	Muittán ahte mánáidgárddis ledje plakáhtat mearkkaiguin sierralágán borramušaide , bajožiidda , biktasiidda ja diekkáraččaide .
Men det sto på norsk .	Muhto dat ledje dárogillii .
Og så var det alfabet .	Ja de lei alfabehta .
Senere ble det laget samisk tegnalfabet .	Maŋŋil ráhkaduvvui mearkaalfabehta sámegillii .
Noen fra skolen reiste ned til Møller kompetansesenter i Trondheim og fikk laget et slikt .	Muhtin skuvllas mátkkoštii Møller gealboguovddážii Troandimii ja ráhkadahtii diekkár plakáhta .
Og så vet jeg at det også ble laget en samisk tegnvideo for familie , slekt og årstider .	Ja de dieđán ahte ráhkaduvvui sámegielat mearkavideo bearrašii , sohka ja jagiáiggit .
Men det var etter at jeg var begynt på ungdomsskolen .	Muhto lei maŋŋil go álgen nuoraidskuvlii .
Jeg har blitt fortalt at da jeg var to år hadde jeg lært masse tegn og jeg pekte på ting .	Lea muitaluvvon munnje ahte guovttejahkásažžan ledjen oahppan ollu mearkkaid ja čujuhin tiŋggaid .
Mine foreldre hadde videofilmer og bøker hjemme for å lære seg tegnspråk , i tillegg til at de gikk på de kursene som var .	Mu váhnemiin ledje videofilmmat ja girjjit ruovttus oahppan dihte mearkagiela , dasa lassin oasálasttiiga kurssaide mat gávdnojedje .
Selv likte jeg tegnefilmer .	Ieš liikojin govvaráidduide .
Og selvfølgelig Mr. Bean .	Ja diehttelas Mr. Beanii .
Høreapparat	Gullanapparáhtta
– Jeg begynte med høreapparat da jeg var to år .	– Guovttejahkásažžan álgen gullanapparáhtain .
Sjølve apparatet hang i en sele rundt brystet og var koblet på ørepropper .	Dat lei leŋgejuvvon ratti birra ja goallostuvvon bealjeculcciide .
Jeg syntes det var moro med lyd , men jeg likte ikke å bruke det .	Mu mielas lei suohtas jienain , muhto in liikon apparáhta atnit .
Høreapparatet var upraktisk siden det hang i en sele .	Dat ii lean vuohkkasat go heŋgii báttiin ratti birra .
Da jeg var seks år fikk jeg ørehengere og da var det greit med høreapparat .	Go ledjen guđajahkásaš , ožžon gullanapparáhtaid bealjeduohkái , ja dalle dohkkehin daid .
Jeg er fremdeles avhengig av dem .	Lean ain sorjavaš dain .
Liker å høre lydene rundt meg , men jeg oppfatter ikke tale .	Liikon gullat jienaid iežan birrasis , muhto in gula hállama .
Skolestart	Skuvlii álgin
– Jeg begynte i norsktalende klasse på skolen .	– Skuvllas álgen dárogielat luohkái .
Mor og far har fortalt at det var viktig at jeg skulle ha så god norsk- og tegnspråkopplæring som mulig .	Eadni guovttos áhčiin leaba muitalan ahte lei dehálaš vai oččošin nu buorre dárogiela- ja mearkagielaoahpahusa go vejolaš .
Jeg reiste til døveskolen flere ganger i året på korttidsopphold sammen med en lærer fra barneskolen .	Mátkkoštin bealjehemiid skuvlii máŋgii jagis oanehisáigái ovttas skuvlla oahpaheddjiin .
Oppholdene varierte fra en til tre uker .	Orrun molsašuttai ovtta vahkus golmma vahkkui .
Jeg bodde på skolehuset sammen med andre døve barn og ble kjent med dem .	Orron skuvlaviesus ovttas eará bealjehis mánáiguin ja oahpásmuvven singuin .
Dessuten oppdaget jeg at tegnspråk hadde flere dialekter og det var litt rart i begynnelsen .	Dasa lassin fuobmájin ahte mearkagielas gávdnojit máŋggalágan suopmanat , dat orui álggos veahá ártet .
Senere ble jeg flyttet til samisktalende klasse fordi mitt hjemmemiljø er samisk .	Maŋŋil fárrehuvvojin sámegielat luohkkái danin go mus lea sáme ruovttubiras .
Det var viktig at jeg ikke skulle miste den samiske tilhørigheten .	Lei dehálaš vai in manahivčče gullevašvuođa sámevuhtii .
Norsktalende klasse var fremmed for meg .	Dárogielat luohkká lei munnje amas .
Jeg forsto samisk med tegn og vennene mine gikk i den samisktalende klassen .	Ipmirdin sámegiela mearkagielain ja mu skihpárat vázze dan sámegielat luohkás .
Det var dem som jeg hang med i fritiden og de kunne noen tegn .	Singuin ledjen astoáiggis ja sii máhtte muhtun mearkkaid .
Vi lekte , syklet , og ellers gikk vi på fotball- og skitrening .	Mii stoagaimet , sihkkelasttiimet , ja muđui finaimet spáppačiekčan- ja čuoiganhárjehallamiin .
Jeg gikk også på forskjellige fritidstilbud .	Mus ledje maid eará astoáiggefálaldagat .
Der hadde jeg en støttekontakt som brukte samisk med tegn .	Doppe lei mus doarjjaolmmoš gii sámástii mearkagielain .
Han var også i barnehagen og senere begynte han på SFO da jeg gikk der .	Son lei maiddái mánáidgárddis ja maŋŋil álggii astoáiggeruktui go mun ledjen doppe .
På skolen var det to samiske lærere som gikk på kurs for å lære seg tegnspråk .	Skuvllas ledje guokte sámegielat oahpaheaddji geat jođiiga mearkagiella-kurssain .
Men jeg måtte ha tolk , for det tar tid å lære seg et språk .	Muhto mus fertii leat dulka , go giela oahpan lea áddjás hommá .
Jeg fikk tolk som hadde samisk bakgrunn og døve foreldre .	Ožžon dulkka geas lei sáme duogáš ja bealjehis váhnemat .
[ 1 ] Hun pratet norsk og tegnspråk , men forsto samisk og brukte av og til samisk med tegn .	[ 1 ] Son hálai dárogiela ja mearkagiela , muhto áddii sámegiela ja muhtumin sámástii mearkagielain .
Hun var vokst opp med døvekulturen .	Son lei bajásšaddan bealjehisvuođakultuvrrain .
Men det var ikke morsomt å ha en voksen med seg hele tiden fordi jeg ikke forsto hva de andre sa .	Muhto ii lean somá go rávesolmmoš lei mielde olles áiggi go in ádden maid earát dadje .
Men sånn er det å være en døv i en hørende skole .	Muhto nu lea bealjeheapmin gulli skuvllas .
Klasselæreren kunne ikke tegnspråk , da måtte jeg bruke tolk .	Luohkkáoahpaheaddji ii máhttán mearkagiela , dalle fertejin dulkka geavahit .
Jeg brukte tre språk på barneskolen .	Mánáidskuvllas atnen golbma giela .
Det jeg husker best er alle de timene jeg hadde eneundervisning med lærer og tolk .	Buoremusat muittán buot oktooahpahustiimmuid oahpaheddjiin ja dulkkain .
Det var litt kjedelig .	Dat lei veahá láittas .
Jeg likte best å være sammen med klassen og aller best når vi var på turer eller hadde utegym .	Buoremusat liikojin leat ovttas luohkáin ja buot buoremusat go leimmet mátkkis dahje go mis lei valáštallan olgun .
Jeg ble ikke så alene da .	Dalle in šaddan nu okto .
Og da var det lek som jeg kunne være med på .	Ja dalle lei stoahkan masa sáhtten oasálastit .
Jeg kan ikke huske at jeg hadde mange samtaler med vennene mine .	In sáhte muitit ahte mus livččii lean ságastallan máŋgii iežan skihpáriiguin .
For det første så var jeg avhengig av tolken og for det andre så kunne jeg ikke henge med fordi jeg ikke hadde fått med meg hva de pratet om .	Vuos ledjen sorjavaš dulkkas ja de in sáhttán čuovvut mielde go in lean ádden man birra sii háleštedje .
Jeg hadde heller ikke kunnskap om det de pratet om fordi media og samtaler innen familien hadde gått meg hus forbi .	Mus maid ii gávdnon máhttu das man birra sii hálle , go media ja bearraša siskkáldas ságastallamat dáhpáhuvve olggobealde mu .
Mange ganger ble det slik at det kom forklaring til meg etter at ting var bestemt .	Máŋgii geavai nu ahte munnje čilgejuvvui ášši maŋŋil go dat lei mearriduvvon .
Jeg husker godt en episode da jeg gikk i 4. klasse .	Muittán bures ovtta fearána go vázzen 4. luohkás .
Jeg og mine kamerater sparket ball ute på kvelden .	Ledjen eahkedis olgun spáppa čiekčamen skihpáriiguin .
De pratet masse men plutselig tok de syklene sine og syklet av gårde .	Sii hálle ollu , muhto fáhkkestaga válde sihkkeliiddiset ja sihkkelaste eret .
Jeg skjønte ikke hvor de skulle så jeg dro hjem .	In ádden gosa sii áigo , danin vulgen ruoktut .
Senere kom en av kameratene mine tilbake og spurte hvorfor jeg ikke ble med .	Maŋŋil bođii okta skihpár ruovttoluotta ja jearai manne mun in lean vuolgán fárrui .
–«Nei , jeg skjønte ikke hvor dere skulle » , svarte jeg .	– « Ii , mun in ádden gosa dii áigguidet » , mun vástidin .
Slike episoder var det mange av .	Diekkár dáhpáhusat ledje máŋgii .
T. v. Juhan Niillas Eira i reingjerdet	O. b. . Juhan Niillas Eira gárddis .
( Foto : ? ? ? )	( Govva : ? ? ? )
T. h. Juhan Niillas på isfiske ( Foto : Linn Sophie Helmersen )	Juhan Niillas oaggumin jávrri alde . ( Govva : Linn Sophie Helmersen )
Flytting til Trondheim	Troandimii fárren
– Jeg gikk barneskolen i Karasjok .	– Mánáidskuvlla vázzen Kárášjogas .
Da jeg skulle begynne på ungdomsskolen fikk jeg ikke tolk .	Go galgen nuoraidskuvlii álgit , in ožžon dulkka .
Tolken flyttet fra bygda og lærerne som jeg hadde på barneskolen fulgte ikke med til ungdomsskolen .	Dulka fárrii gilis eret ja oahpaheaddjit mat mus ledje mánáidskuvllas eai čuvvon mu nuoraidskuvlii .
Løsningen ble Trondheim og døveskolen .	Čoavddusin gárttai Troanddin ja bealjehemiid skuvla .
I Karasjok kunne jeg ikke gjennomføre ungdomsskolen uten tolk .	Kárášjogas in sáhttán čađahit nuoraidskuvlla dulkka haga .
Kommunen hadde lyst ut en stilling , men det er ikke mange som behersker både samisk og tegnspråk .	Gielda gal lei dieđihan virggi rabas , muhto eai leat gallis geat hálddašit sihke sáme- ja mearkagiela .
Det var ingen som søkte på stillingen .	Ii oktage ohcan dan virggi .
Overgangen fra Karasjok til Trondheim var stor .	Sirdašupmi Kárášjogas roanddimii lei stuoris .
Tenk at vi bodde i et hus i Karasjok hvor de fleste naboene var i reindrifta og alle kjent hverandre .	Jurddaš ahte Kárášjogas ásaimet viesus gos eanáš siidaguoimmit gulle boazodollui ja buohkat dovde buohkaid .
Så havnet vi i en blokkleilighet nær A. C. Møller skole , altså døveskolen .	De gárttaimet geardedálu ásodahkii lahka A. C. Møller skuvlla , nappo bealjehemiid skuvlla .
Jeg var litt lei meg for å forlate bygda , familie og venner , men glad for å treffe mine døve venner som jeg hadde møtt under korttidsopphold på døveskolen .	Ledjen veahá váivvis guođđit gili , bearraša ja ustibiid , muhto ilus go fas deiven bealjehis skihpáriid geaidda ledjen oahpásmuvvan go orron oanehis bottaid bealjehemiid skuvllas .
Det var ikke bare det å endre bomiljø og kultur som var vanskelig .	Ii lean dušše ássanbiras- ja kultuvrrarievdan mii lei váttis .
Jeg hadde vanskeligheter med å forstå norsk og måtte begynne fra start nesten .	Munnje lei maid váttis áddet dárogiela ja fertejin álgit masá áibba álggus .
De i klassen min hadde kommet mye lengre enn meg .	Mu luohkkálaččat ledje joavdan ollu guhkkelebbui go mun .
Dessuten ble ikke samisk videreført som fag på døveskolen .	Dasa lassin ii sámegiella joatkašuvvan fágan bealjehemiid skuvllas .
Der ble det stopp og jeg lærte aldri å skrive og lese samisk skikkelig .	Diesa dat bisánii , ja mun in goassige oahppan čállit ja lohkat sámegiela albma láhkái .
En annen ting var også at jeg ikke var vant til å kommunisere på tegnspråk med mange av gangen .	Nubbi ášši lei ahte in lean hárjánan gulahallat mearkagielain máŋggaiguin oktanaga .
Det tok tid å venne seg til å være med i diskusjoner og å være med på å bestemme .	Ádjánii ovdal go hárjánin oasálastit ságastallamiidda ja leat mielde dahkamen mearrádusaid .
Heldigvis så gikk det fort å bli vant til å bruke tegnspråk med flere og jeg følte meg fort som en av de andre .	Lihkus hárjánin jođánit atnit mearkagiela máŋggaiguin ja farga dovden gullevašvuođa earáiguin .
Jeg er døv og det var jo lettere å gå på en døveskole enn å gå på « hørende » skole .	Lean bealjeheapmi ja lei ge geahppasat vázzit bealjehemiid skuvlla go « gulli » skuvlla .
På en « hørende » skole skjer all prat via tolk og det er ikke bestandig morsomt .	« Gulli » skuvllas buot hálešteapmi geavvá dulkkain , ja dat ii leat álo nu somá .
Det var viktig for meg å opprettholde kontakten med hjemmemiljøet i Karasjok , så under konfirmasjonstiden ble det slik at jeg fulgte undervisningen i Trondheim og fikk konfirmere meg hjemme i Karasjok .	Munnje lei dehálaš doallat oktavuođa ruovttubirrasiin Kárášjogas , de rihppaskuvlla áiggi šattai nu ahte čuvvon rihppaskuvlaoahpahusa Troandimis ja de bessen konfirmerejuvvot ruovttus Kárášjogas .
Det var stas og det var godt å bli konfirmert sammen med mine venner og familie .	Lei munnje mávssolaš ja buorre konfirmerejuvvot ovttas ustibiiguin ja bearrašiin .
Det var både døveprest og tolk tilstede . Videre utdanning	Sihke bealjehemiidbáhppa ja bealjehemiiddulka leigga doppe .
– Da jeg var ferdig med skolen bestemte jeg meg for å gå på tømrerlinja på Tiller videregående skole .	Joatkkaoahppu – Go ledjen skuvllas geargan mearridin vázzit huksejeaddji-suorggi Tiller joatkkaskuvllas .
Det er en videregående skole med flere døve og de har mange tolker ansatt på skolen .	Dat lea joatkkaskuvla gos vázzet ollu bealjeheamit ja sis leat máŋga dulkka barggus skuvllas .
På tømrerlinja var det bare jeg som var døv og brukte tolk .	Huksejeaddji- suorggis ledjen dušše mun bealjeheapmin ja geavahin dulkka .
Men det var flere døve elever på skolen så vi hadde et miljø .	Muhto skuvllas ledje eará bealjehis oahppit nu ahte mis lei biras .
Jeg strevde med teorien på skolen .	Skuvllas rahčen teoriijain .
Det var mange ord jeg måtte be læreren forklare betydningen av .	Ledje ollu sánit maid mearkkašumi fertejin bivdit oahpaheaddji čilget munnje .
Det førte til at jeg fikk ekstra oppfølging .	Dat dagahii ahte ožžon lassičuovvoleami .
Jeg hadde tolk men likevel var det ikke lett å henge med .	Mus lei dulka , muhto almmatge ii lean álki čuovvut oahpahusa .
Jeg kunne ikke gjenkjenne faguttrykk osv. .	Mun in dovdan fágadoahpagiid jna. .
Bare sånne enkle ord som « ytre vegg » var vanskelig .	Álkes sánit dego « ytre vegg » ledje váddásat .
Jeg måtte ha det forklart og så måtte jeg prøve å huske det så godt jeg kunne .	Fertejedje čilget munnje , ja de fertejin geahččalit muitit nu bures go nagodin .
Det ble tungt når jeg måtte lære norsk og faget samtidig .	Lei lossat go galgen oahppat sihke dárogiela ja fága oktanaga .
En lærer lagde et hefte til meg med faguttrykk og ord som jeg ikke forsto .	Okta oahpaheaddji ráhkadii munnje gihppaga fágadoahpagiiguin ja sániiguin maid in ipmirdan .
Det hjalp meg mye .	Dat lei munnje buorre veahkkin .
Etter hvert gikk det bedre og jeg klarte eksamen .	Dađistaga manai buorebut ja mun nagodin loahppageahččaleami .
Tenk jeg fikk 5+ og var veldig glad .	Jurddaš ožžon 5+ ja ledjen nu ilus .
Rett og slett stolt .	Njulgestaga rámis .
Jeg planla å få meg en lærlingplass rett etter at jeg var ferdig på skolen , men fant ut at jeg først ville ta et år på folkehøyskole for døve .	Jurddašin háhkat oahpahallisaji dalán maŋŋil skuvllas geargama , muhto gávnnahin vuos vázzit jagi bealjehemiid álbmotallaskuvllas .
Da kunne jeg lære bedre både norsk og tegnspråk .	Dalle sáhtášin buorebut oahppat sihke dárogiela ja mearkagiela .
Det er jo nøkkelen for meg om jeg skal få meg en skikkelig utdanning og jobb videre i livet .	Dat han lea munnje čoavdagin jus galggan oažžut albma oahpu ja barggu viidáseappot eallimis .
Det hadde jeg erfart på tømrerlinja .	Dan ledjen vásihan huksejeaddji-suorggis .
Da jeg begynte på folkehøyskolen fikk jeg flere aha-opplevelser .	Álbmotallaskuvlii álgin rabai munnje máŋga ođđa ášši .
Der hadde jeg både døve og hørende lærere .	Doppe ledje sihke bealjehis ja gulli oahpaheaddjit .
Fellesnevneren for dem var at de var gode i tegnspråk og at skolen er en tegnspråklig skole .	Oktasaš sidjiide lei ahte sii ledje čeahpit mearkagielas ja skuvla lea mearkagielat skuvla .
De fleste lærerne der er døve .	Eanáš oahpaheaddjit doppe leat bealjeheamit .
Jeg hadde bare en hørende lærer .	Mus lei dušše okta gulli oahpaheaddji .
Der fikk jeg norsk og tegnspråkopplæring som var tilpasset meg .	Doppe ožžon dárogiela- ja mearkagielaoahpahusa mii lei munnje heivehuvvon .
Jeg hadde også fag som døves historie og kultur .	Mus ledje maiddái fágat dego bealjehemiid historjá ja kultuvra .
Og der var det de hørende elevene som brukte tolk .	Ja gulli oahppit dat geavahedje dulkka doppe .
Verden var snudd på hodet til fordel for meg .	Lei dego máilbmi livččii jorgut šaddan munnje ávkin .
Jeg trivdes veldig godt der .	Mun lokten áiggi hui bures doppe .
Bare det å flytte hjemmefra og dele rom med en annen elev var morsomt .	Dušše dat ahte ruovttus fárret ja lanja juohkit nuppiin ohppiin lei somá .
Jeg slapp kommunikasjonsproblemer .	In dárbbašan gillát gulahallanváttisvuođaiguin .
Etter det året flyttet jeg hjem og begynte å lete etter en lærlingplass via NAV .	Maŋŋil dan jagi fárrejin ruoktot ja álgen ohcat oahpahallisaji NAV bokte .
Konsulenten på NAV sa at det var vanskelig å få jobb nå når arbeidsmarkedet var stramt .	NAV konsuleanta muitalii leat váttis fidnet barggu dál go bargomárkan lea nu gárži .
Arbeidsgiverne ville i utgangspunktet være skeptisk til meg .	Seammás lei liige noađđin go ražan dárogielain ja lean bealjeheapmi .
De har liten kunnskap om døve som arbeidstakere .	Sis gávdno unnán máhttu bealjehis bargiid birra .
Hva med kommunikasjonen med hørende arbeidskollegaer ?	Naba gulahallan gulli bargoguimmiiguin ?
Munnavlesning er tungt , spesielt på et språk jeg ikke er stø på .	Lea lossat lohkat njálmmi lihkastagaid , erenoamážit gillii mas in leat nu nanus .
Hva om jeg ikke forstår det ?	Dárbbašan ipmirdit maid sii čállet .
Det er mange spørsmål å forholde seg til .	Maid jus in ipmir ? Badjánit máŋggalágan gažaldagat .
I tillegg vil jeg være avhengig av tolk på møter og lignende .	Dasa lassin lean sorjavaš dulkkas čoahkkimiin ja sullasaččain .
Jeg får hjelp fra NAV , men de mener at jeg har fått for dårlig norskopplæring i grunnskolen .	Oaččun veahki NAV:s , muhto sii oaivvildit ahte lean ožžon menddo fuones dárogielaoahpahusa vuođđoskuvllas .
Jeg hadde i utgangspunktet drømt om å bli slakter og kanskje jobbe på reinslakteriet på Røros for å være i det samiske miljøet .	Álgoálggos lei mu niehkun šaddat njuovvin ja bargat boazonjuovahagas Rørosas vai beasan leat sámi birrasis .
Men jeg innser at det vil bli vanskelig .	Muhto oainnán dan šaddat váttisin .
Det er ingen døve der som jeg kan prate fritt og uhemmet med .	Doppe ii leat oktage bealjeheapmi geainna sáhtán háleštit friddjan ja hehttehusaid haga .
Dessuten vil jeg også bo i Finnmark , men av samme grunn så er det ingen framtid for meg der .	Dasa lassin háliidan maiddái ássat Finnmárkkus , muhto seammá sivaid geažil de munnje ii gávdno makkárge boahtteáigi doppe .
Jeg er avhengig av et sosialt miljø , tegnspråkmiljø , for jeg vil aldri bli hørende og fungere optimalt på talespråk .	Lean sorjavaš sosiála birrasis , mearkagielabirrasis , go mun in goassige šatta gullin in ge šatta doaibmat buorredohkálaččat hállangillii .
Hva nå ?	Maid dál ?
– Så hva tenker jeg nå ?	– De maid mun dál jurddašan ?
Jeg hadde ønsket at jeg hadde fått en mer grundig norskopplæring , for der ligger nøkkelen til utdanning og jobb for meg .	Sávašin ahte livččen ožžon vuđoleappo dárogielaoahpahusa , go das lea munnje čoavdda skuvlemii ja bargui .
Det finnes ikke et samisk – døvt utdanningsmiljø .	Sámi-bealjehis skuvlenbiras ii gávdno .
Samisk er viktig for at jeg ikke skal utdanne meg ut fra min familie og kultur , men norsk er nøkkelen til utdanning , jobb og en selvstendig fremtid .	Sámegiella lea munnje dehálaš vai in skuvle iežan olggobeallái bearraša ja kultuvrra , muhto dárogiella lea čoavdda skuvlemii ja iešbirgejeaddji boahtteáigái .
Disse språkene og kulturene kan jeg nå gjennom et godt tegnspråk .	Dáid gielaid ja kultuvrraid sáhtán juksat buorre mearkagielain .
Det er noe jeg aldri har fått verken på barneskolen i Karasjok eller ungdomsskolen i Trondheim .	Dan in leat goassige ožžon Kárášjoga mánáidskuvllas dahje nuoraidskuvllas Troandimis .
Enten har de satset på samisk eller norsk – og tegnspråklærerne begge steder har vært for få .	Sii leat juogo vuoruhan sámegiela dahje dárogiela – ja guktuin báikkiin leamašan menddo unnán mearkagielaoahpaheaddjit .
To – tre lærere er ikke et tegnspråkmiljø .	Guokte – golbma oahpaheaddji ii leat mearkagiellabiras .
Det er ikke det samme å bli undervist via en tolk eller noen som kan tegn som støtte til tale .	Ii leat seammá oažžut oahpahusa dulkka bokte dahje muhtuma gii máhttá mearkagiela .
Det å være i et hørende miljø er vanskelig .	Lea váttis leat gulli olbmuid birrasis .
Jeg får ikke med meg det sosiale , kun undervisningen i timene .	In nagot oažžut dan sosiála beali , dušše tiibmooahpahusa .
Dessuten er det ingen døve voksne forbilder .	Dasa lassin váilot bealjehis rávesolbmo ovdagovat .
På døveskolen var det døve elever og det sosiale enklere .	Bealjehemiid skuvllas ledje bealjehis oahppit ja servvoštallan lei geahppasat .
Men jeg fikk ikke videreført samisk .	Muhto in ožžon sámevuođa ovddiduvvot .
Lærerne var hørende , noe som ikke ga meg selvtillit til å utdanne meg .	Ledje gulli oahpaheaddjit , dat ii duddjon iešdovddu skuvlemii .
Det var heller ikke alle som var flinke i tegnspråk .	Ja eai buohkat lean čeahpit mearkagielas .
Jeg forsto ikke alle .	Mun in ipmirdan buohkaid .
Dessuten fikk jeg vel ikke opplæring i norsk tilpasset meg og mitt nivå .	Inge mun ožžon dárogielaoahpahusa mii livččii heivehuvvon munnje ja mu dássái .
Det er i alle fall slik min erfaring er .	Nu lea goittotge mu vásáhus .
[ 1 ] Denne tolken er samme person som har nedskrevet Juhan Niillas sin fortelling .	[ 1 ] Dát dulka lea seammá olmmoš guhte lea čállán muitui Juhán Niillasa muitalusa .
( red. )	( doaim . )
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 4	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 4
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 4 . Davvi Girji 2010 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 4 Davvi Girji 2010 .
Kirsten N. Sara Ørsnes :	Kirsten N. Sara Ørsnes :
Fra Kautokeino til døveskole i 1940	Guovdageainnus bealjehemiid skuvlii 1940:s
Fortalt til Kristin Sara	Muitalan Kristin Sarai
Kirsten Sara , Trondheim 1943 ( Foto : Thorleif Wardenær )	Kirsten Sara , Trondheim 1943 ( Govva : Thorleif Wardenær )
Kristin Sara , Trondheim 1994 ( Foto : Svein Lund )	Kristin Sara , Trondheim 1994 ( Govva : Svein Lund )
Kirsten N. Sara Ørsnes ( Ellána Risten ) ble født i en reindriftsfamilie i Kautokeino 1930 .	Kirsten N. Sara Ørsnes ( Ellána Risten ) riegádii Guovdageainnu boazosápmelačča jovkui 1930:s .
Hun var født døv , og ble sendt til Trondheim offentlige skole for døve da hun var rundt 10 år gammel .	Son lei bealjeheapmi riegádeamis juo ja sáddejuvvui Troandima almmolaš skuvlii bealjehismánáid váste go lei birrasiid 10 jahkásaš .
Etter døveskolen tok hun husmorskolen ved Stavanger offentlige skole , yrkesskole for døve piker og arbeida som syerske i Ålesund , hushjelp i Kautokeino og senere på Luma lampefabrikk i Oslo .	Maŋŋel bealjehemiid skuvlla son váccii ruovttudikšunoahpa Stavangera almmolaš skuvllas , bealjehis nieiddaid fidnoskuvlla ja barggai goarrun Ålesundas , biigui Guovdageainnus ja barggai dasto maŋŋil Luma lámpáfabrihkas Oslos .
I Oslo traff hun sin mann .	Oslos son gávnnai isida .
De giftet seg og flyttet til Tarva i Bjugn i Sør-Trøndelag , der hennes mann fikk en stilling som fjøsrøkter .	Soai náitaleigga ja fárriiga Tarvai , Bjugnii Lulli-Trøndelagii gos su isit oaččui návetbarggu .
Seinere kjøpte de seg en egen gård og bosatte seg i Rissa i Sør-Trøndelag .	Maŋŋil soai osttiiga sierra dálu ja ásaiga Rissai Lulli-Trøndelagii .
De fikk fem barn .	Sudnuide šadde 5 máná .
Hennes datter , Kristin Sara ( Ellána Ristena Risten ) er født i 1965 og oppvokst i Rissa .	Su nieida , Kristin Sara ( Ellána Ristena Risten ) lea riegádan 1965:s ja bajásšaddan Rissas .
Hun er utdannet døvetolk og har i 2009 intervjuet sin mor om hennes barndom og skolegang .	Son lea oahppan bealjehemiid dulka ja lea 2009:s jearahallan eatnistis su mánnávuođa ja skuvlavázzima birra .
Intervjuet er komplettert med opplysninger som vi har funnet i Kautokeino skolestyres arkiv .	Su jearahallamii mii leat lasihan dieđuid maid leat gávdnan Guovdageainnu skuvlastivrra vuorkkáin .
Barndom på fjellet	Mánnávuohta duoddaris
Jeg vokste opp med familien på fjellet , i siidaen , og vi flyttet etter reinen .	Bajásšadden joavkkus duoddaris , siiddas , ja mii jođiimet bohccuiguin .
Jeg hadde to søstre og en bror .	Mus ledje guokte oappá ja okta viellja .
Det var et lite , oversiktlig samfunn og jeg kjente alle .	Lei unna servodagaš , ja mun dovden buohkaid .
Det er mest voksne jeg husker fra den tiden og ikke andre barn .	Muittán eanas ollesolbmuid in ge mánáid .
Det kan komme av at jeg kommuniserte mest med min mor og bror .	Soaitá danne go gulahallen buoremusat etniinan ja vieljainan .
Og min fetter Nils Gaup husker jeg spesielt godt , fordi har brukte å skøye .	Ja vilbealán Nils Gaupa gal muittán bures , go son lávii leaikkastallat .
Det er også kommunikasjon .	Dat lea maiddái gulahallan .
Mine søsken regnet jeg ikke som barn , de var søster eller bror .	Oappáidan ja vielljan in atnán mánnán , sii ledje oappát ja viellja .
Hverdagen besto av lek og faste gjøremål .	Beaivválaččat stoagaimet ja barggaimet dihto bargguid .
Jeg hentet ved , fyrte og kokte kaffe .	Guottašin muoraid , dolastin ja vuššen gáfe .
Der var jeg flink , har mor fortalt .	Ledjen čeahppi , lea eadnán muitalan .
Hun brukte å skryte av det og si at jeg hadde et godt hode å tenke med .	Son lávii rámpostallat , dajai mus lei buorre jurddašeaddji oaivi .
Vi kommuniserte med tegn og gester .	Moai gulahalaime cuoigumiin ja čájehallamiin .
Ellers så var hunden min faste følgesvenn .	Muđui lei beana mu guoibmi .
Jeg var veldig sky og trakk meg fort unna når det kom fremmede .	Ledjen hui árgi ja čiehkádin ovttatmano go guossit bohte .
Jeg likte å leke med lasso , fange og bli fanget og jeg likte å være alene .	Mu mielas lei somá njorostallat , darvehit ja darvehallat , ja mun háliidin leat okto .
Det var et fritt liv .	Lei sorjjasmeahttun eallin .
Men jeg husker at jeg ofte hadde mareritt om nettene og da kunne det hende at jeg sto opp og gikk ut .	Goitge muittán go deddojin oađidettiin ja de muhtumin lihkken ja vulgen olggos .
Hunden fulgte alltid etter meg og da var jeg glad og trygg .	Beatnagat čuovvoledje mu álo , ja de ledjen oadjebas ja ilus .
Mor trodde vel at jeg skulle ut på do , for jeg sa aldri noe om marerittene .	Eadni várra doaivvui mu manname hivssegii , go mun in goassege muitalan ahte ledjen deddon .
Jeg husker spesielt godt en gang jeg var ute på mine vandringer mens sola ennå sto i horisonten .	Muittán erenoamážit oktii go ledjen vuot vázzime ja beaivváš lei jur badjáneame .
Plutselig så jeg noe mørkt og stort som bredde ut sine vinger og kretset over meg .	Fáhkkestaga fuomášin juoidá čáhppada girddašeame mu bajábealde .
Det var en ørn .	Goaskin dat lei .
Men jeg hadde hunden med meg så jeg ble ikke redd , bare nysgjerrig .	Mus lei beana mielde in ge mun de ballan , šadden dušše sáhkkii .
Jeg så at hunden ble ilter og satte av gårde etter den så jeg visste at hunden passet på meg .	Oidnen go beana dego suhtai ja rohkkáhii lotti , ja de dihten beana várjalii mu .
Jeg fortalte aldri mor hva jeg opplevde fordi hun var streng og jeg tenkte at hun ikke likte at jeg dro av gårde alene .	In muitalan goassege eadnásan maid vásihin go son lei hui garas muinna ii ge soaitán liikot dasa go ledjen mannan okto olggos .
Hun var snar med pekefingeren og formante meg .	Son lávii hui gearggus gieldit mu .
Hun prøvde å vise meg at det var dyr utenfor siidaen som var større enn hunden .	Geahččalii čájehit munnje ahte dobbelis siidda ledje eallit mat ledje vel stuorábut go beana .
Men den historien kunne jeg ikke forstå . Jeg ikke hadde sett det .	Dan mun dieđusge in ipmirdan , go in lean oaidnán dakkár ealli .
De ville ha meg til å forstå at det fantes ulv som var farlig , men det var ikke lett .	Sii vigge dáguhit munnje ahte doppe ledje gumppet , dat ledje várálaččat , muhto ii lean álki .
En dag tok min far og bror meg ut i skogen for å vise meg et reinkadaver .	Muhtumin áhččán ja vielljan válddiiga mu mielde vuovdái , čájeheigga ráppi .
Kanskje jeg da ville skjønne at det var ulv der ute ?	Amma mu dal de ipmirdan ahte doppe leat gumppet ?
– Se der , – den er spist av ulv og den kan spise deg også , sa de strengt til meg . Men det jeg ikke hadde sett , verken forsto eller aksepterte jeg .	– Gea duo , – diet lea borahallan gumpii ja gumpe sáhttá borrat du maid , dajaiga garrasit munnje , muhto mun in dohkkehan in ge ipmirdan maidege maid in lean oaidnán ieš .
Jeg var veldig sta sånn .	Ledjen dan dáfus hui ceaggái .
Et dyr som var større enn en hund og som kunne spise meg eksisterte ikke i min verden .	Danne mu ipmárdusas ii gávdnon obage ealli mii lei stuorát go beana ja sáhtii borrat mu .
Jeg trivdes godt på fjellet og var ikke så glad i å besøke familie i bygda eller sove i hus .	Mu mielas lei somá eallit duoddaris in ge mun háliidan galledit fulkkiidan gilis in ge oađđit viesus .
I bygda var det dessuten så mange fremmede , som hadde så rare klær .	Doppe orui nu gárži ja moskkus , ja mun láittastuvvagohten fargga .
Jeg tenkte så mye rart da jeg var barn , men det var en morsom tid .	Ja gilis ledje nu ollugat geain ledje ártegis biktasat . Ballen apmasiin .
Jeg husker jeg var misunnelig på min bror som hadde rein .	Jurddašin ollu ipmašiid mánnán , muhto dat lei goit suohtas áigi .
Jeg klagde til mor og hun lovte meg faktisk en kalv .	Muittán go gáđaštin vielljan danne go sus ledje bohccot .
Jeg måtte bare vente til våren når kalvene kom .	Váidalin eadnásan , ja son lohpidii addit munnje miesi .
Men dessverre ble jeg sendt av gårde til døveskolen og jeg fikk ikke se den vokse opp . Men jeg hadde et øremerke .	Fertejin vuordit giđđii guottetáigái , muhto de ges šadden vuolgit bealjehemiid skuvlii in ge beassan oaidnit miesi stuorrume , mearka mus gal lei .
Jeg var stolt av det .	Ledjen hui gába dainna .
Før jeg ble sendt til døveskolen , kom krigen med fly over himmelen .	Ovdalgo šadden vuolgit bealjehemiid skuvlii , de šattai soahti ja girdit girddašedje .
Det var voldsomt .	Lei issoras .
Mitt klareste minne er at jeg var ute og lekte med Ellen , mitt søskenbarn .	Čielgaseamos muitu lea báhcán go ledjen olgun stoahkame Elliin , oambeliin .
Plutselig sprang alle og gjemte seg .	Fáhkkestaga buohkat viehkaledje čiehkádit .
Ellen ropte på meg og sa at jeg måtte skynde meg .	Elle čurvii munnje ja siđai doapmat .
Jeg sprang etter og gjemte meg med henne , men forsto ingenting .	Vihken su maŋis ja moai čiehkádeimme , muhto in ipmirdan maidege .
Senere kikket jeg ut og først da så jeg flyene .	Maŋŋelaš guovlalin olggos , ja de oidnen girdiid .
De fortalte meg at det var farlig og at de skjøt på det som rørte seg .	Sii muitaledje munnje ahte dat ledje várálaččat , báhče buot mii lihkadii .
De viste meg min brors gevær og da forsto jeg at de kunne skyte meg .	Sii čájehedje munnje vielja bissu , ja de ipmirdin ahte sii sáhttet báhčit mu .
Min mor fortalte at lensmann Dahl hadde vært hos oss på fjellet , kjøpte rein og reist til Sverige .	Eadni muitalii ahte leansmánni Dahl lei leamaš min siiddas , oastán herggiid ja mannan Ruŧŧii .
Men hva forsto vel jeg hva det betydde ?	Na mun ba dáiden ipmirdan mii dat ges lei ?
Laga egne tegn	Ráhkadeimmet iežamet giehtasániid
Jeg lærte ikke tegnspråk slik som døve barn gjør nå .	In oahppan bealjehemiid giela nu go dálá mánát .
Det var ingen som visste noe om døve og om tegnspråk .	Ii oktage diehtán bealjehemiid ja giehtagiela birra .
Jeg er ikke engang sikker på at familien skjønte at jeg var døv på det tidspunktet .	In dieđe vel dan ge áibbas sihkkarit ležže go min joavku ipmirdan obage ahte mun ledjen bealjeheapmi .
Vi lagde tegn og gester .	Mii ráhkadeimmet čájehansániid ja čujuhanlihkastagaid .
Jeg var spesielt knyttet til min mor og bror siden de var gode på å lage tegn .	Ledjen hirbmadit gesson eadnái ja villjii danne go soai leigga čeahpit ráhkadit čájehanmeahtaliid .
Søstrene mine var også flinke , men det var min bror som fortalte hva som skjedde rundt omkring .	Oappáguovttos leigga maiddái čeahpit , muhto viellja dat muitalii munnje mii olgun dáhpáhuvai .
Det kunne være om flokken , hvor de var , hvor mange kalver , hvilke av dyrene som ble slaktet , hvordan man slaktet , øremerker og hvem som eide dyrene .	Soittii ealu birra , gos dat lei , ollu miesit go ledje , guđe bohccuid sii áigo njuovvat , mot njuvvet , merkejit misiid ja gean guđege boazu lei .
Han var flink til å bruke kroppsspråk , han kunne blitt skuespiller .	Son lei hui čeahppi čájáhallat oaivila gorudiin , son livččii sáhttán šaddat neavttárin .
Vi laget tegn for konkrete ting og personer som var viktig i vårt liv .	Mii ráhkadeimmet dovdomearkkaid guđege dávvirii ja midjiide lagas gullevaš olbmuide .
Thomas hadde et tegn , han hadde et arr på kinnet , så tegnet ble utledet av det .	Thomasis lei su iežas dovdomearka , sus lei árba muođus , ja danne dovdomearka dahkkui das .
Det var en jeg oppfattet som var fæl til å drikke , så jeg mimet han .	Muhtun olbmo árvidin lei hui juhkki , ja mun áđđestallen su .
Men min bror lærte meg også bokstaver så vi kunne skrive navn .	Vielljan oahpahii munnje bustávaid maiddái , vai beasaime čállit namaid .
Det eneste jeg kunne si var enkle ting som « Bittu » hunden , « Ante » min bror og « e e » eadni ( mor ) .	Áidna man sealggadin dadjat lei « Bittu » , beana , « Ánte » viellja , ja « e e » , eadni .
Jeg så at folk pratet med hverandre , og jeg hermet uten at jeg skjønte hva de egentlig gjorde .	Oidnen go olbmot humadedje , ja mun áđđestallen sin vaikko in ipmirdan maid sii barge .
Jeg hadde jo ikke hørt tale .	In mun lean goit gullan hupmama .
Det eneste jeg husker jeg har hørt er hundeglam .	Áidna maid muittán gullan lea beanašáikasa .
Og jeg hørte faktisk fly under krigen .	Ja soađi áigge gullen girdi nai .
Det var skremmende .	Lei hui issoras .
Jeg luktet dem før de kom .	Buoremusat muittán girdihája .
De andre hørte flyene lenge før de viste seg på himmelen og lenge før de luktet .	Haksen daid ovdal go dat ihte albmái ja ovdal go dat haksogohte .
Jeg så bare at alle sprang og gjemte seg .	Oidnen dušše go buohkat viehkaledje čiehkádit .
Det rare var at noen ganger var folk rolige når det kom fly .	Imaštallen go olbmot muhtumin eai ballán go girdit bohte .
Jeg forsto aldri hvorfor noen fly var farlige og andre ikke , men jeg gjorde som de andre .	In ipmirdan goassege manne muhtun girdit ledje várálaččat ja manne muhtumat eai lean várálaččat , muhto mun bargen nu go buohkat earát .
Kort opphold på Kautokeino folkeskole	Oanehis áigi Guovdageainnu álbmotskuvllas
Da jeg var sju år ville mor at jeg skulle begynne på skolen i Kautokeino med de andre elevene .	Go ledjen deavdán čieža jagi , de eadni siđai mu álgit skuvlii Guovdageidnui daid eará mánáid mielde .
Det første jeg husker er alle som så på meg og lurte på om jeg kunne snakke .	Ovddemus maid muittán lea go buohkat gehčče munnje ja háliidedje diehtit máhtán go hupmat .
De spurte om jeg kunne si « A » og « B » osv. for å sjekke om jeg kunne prate .	Jerre máhtán go dadjat « A » ja « B » jna. vai gullet máhtán go hupmat .
De ville jeg skulle gjenta det de sa .	Sii sihte mu geardduhit maid ieža dadje .
Det var skremmende .	Lei issoras .
Jeg følte meg uvel og stakk meg unna .	Šadden measta buohcci ja viehkalin eret .
Etter hvert roet det seg og jeg ble med i leken i skolegården .	Fargga sii eai jearahan šat , ja de vulgen mun nai stoahkat skuvlašilljui .
Det verste jeg husker var timene hvor jeg satt ved skolepulten og ikke forsto noen ting .	Váivvimus muitu lea go čohkkájin skuvlapulttes in ge ipmirdan maidege .
Alt fløy over hodet på meg .	Buot dego girddii mu oaivvi badjel .
Lærerne hadde ikke kunnskap verken om døve eller tegnspråk , så jeg fikk ikke undervisning .	Oahpaheddjiin ii lean máhttu ii bealjehemiid birra ii ge giehtagiela birra , danne in ožžon oahpu .
Bare det å forstå når elevene reiste seg for å synge .	Dušše dan ipmirdit ahte oahppit čuoččahedje lávlut ?
Hvordan kunne jeg vite hva sang var når jeg aldri hadde hørt ?	Mas ba mun ges dihten mii lávlun lea go in lean gullan dan goassege ?
I regnetimene var det også trasig .	Rehketdiimmuin lei maiddái ahkit .
Ingen hadde lært meg noe om tall før .	Ii oktage lean oahpahan munnje loguid .
Så da elevene regnet og viste meg hva de hadde gjort syntes jeg det var ekkelt .	Lei váivi go oahppit rehkenaste ja čájehedje maid sii leat bargan .
Jeg ble nok mye overlatt til meg selv .	Šadden leat ollu iehčanassii .
Hva annet skulle de gjøre ?	Maid ba hal sii muđui dihte bargat ?
Det var fælt at lærerne ikke brydde seg .	Lei suivat go oahpaheaddjit eai ge beroštan .
Det var veldig dårlig synes jeg .	Dat gal lea mu mielas oba heitot .
For meg var det bare skit å være der !	Munnje ii lean doppe earágo dušši !
Jeg opplevde også at elever apte etter meg og lage grimaser .	Vásihin maiddái go oahppit áđđestalle mu ja njezzo munnje .
De skjønte vel ikke bedre , men jeg ble sint og fortalte det til noen voksne .	Eai sii dieđusge ipmirdan dađi eanet , muhto mun suhtten ja váidalin ollesolbmuide .
Jeg forsto at de ikke brydde seg De skjønte ikke hva jeg sa , så jeg gikk til min bror .	Ipmirdin ahte sii eai beroštan , eai sii dieđusge ipmirdan , ja de mannen vielja lusa .
Da ble det slåsskamp , for han forsvarte meg .	De šattai doarru , son dieđusge bealuštii mu .
Det var fælt å være på skolen og jeg ville hjem .	Skuvllas lei ahkit ja váivi , ja mun háliidin vuolgit ruoktot .
På internatet var det greit .	Internáhtas gal vel dohkkii .
Husmor var streng og det var ikke noe tull der .	Dálueamit lei hui garas , ja doppe eai beassan láhttet fasttit .
Jeg måtte ta vare på tøyet mitt og klare meg selv slik som de andre elevene .	Fertejin ieš váruhit biktasiiddan ja dávviriiddan nu go eará oahppit .
Heldigvis ble jeg ikke forskjellsbehandlet sånn .	Lihkus sii eai vealahan mu dan dáfus .
Men jeg hadde ingen å kommunisere med .	In gulahallan gal ovttain ge .
Bare mine søsken .	Dušše oappáidanguin ja vieljainan .
Etter en stund kom mor på besøk og da nektet jeg å være der .	Fargga bođii eadni fitnat , ja de gal in šat gárron báhcit .
Jeg ville hjem .	Háliidin ruoktot .
Jeg holdt henne og gråt . Så slik ble det , jeg fikk dra hjem .	Dollen su ja čirron , ja nu de šattai , bessen vuolgit ruoktot .
Jeg gikk på skolen to - tre måneder og lengre skolegang ble det ikke for meg i Kautokeino .	Vázzen skuvlla moadde mánu , ja dađi eanet skuvlla in vázzán gal Guovdageainnus .
Til Tromsø for undersøking	Romssa gávpogii iskkadeapmái
Jeg tror det var etter en samtale mellom mor og skolen at det ble ordnet slik at jeg ble undersøkt av en lege i Tromsø .	Doaivvun ahte danne go eadni lei hupman skuvllain , de šadden doaktára lusa Romssa gávpogii .
Jeg skjønte selvfølgelig ikke at vi skulle reise til Tromsø da vi dro dit .	In ipmirdan dieđusge ahte leimmet vuolgime Romsii go vulggiimet .
Det jeg skjønte var at vi skulle av gårde med båt og at noe skulle settes på hodet og kroppen .	Ipmirdin gal ahte galggaimet vuolgit fatnasa mielde , ja ahte sii áigo bidjat juoidá mu oaivái ja gorudii .
Jeg husker ikke så mye av reisen , bare legekontoret og legen .	In muitte nu ollu dan mátkkis , dušše doaktárkantuvrra ja doaktára .
Vi ble mottatt av en smilende mann som sa god dag .	Muhtun dievdu bođii munno ovddal ja mojohalai , rávkkai buorebeaivvi .
Han pekte på meg , ørene mine og tok meg i hånden bare for å gjenta dette en gang til .	Son cuoiggui munnje , mu beljiide ja dollii mu gihtii , geardduhii fas . Nivkalin .
Jeg nikket . Han fortsatte å peke og så gape .	Son cuoiggui ain ja galgen rabestit njálmmi .
Jeg syntes han var rar .	Mu mielas son lei ártet .
Undersøkelsen var ikke annet enn at han så i halsen og ørene .	Ii iskkadeapmi lean dađi eanet go ahte son guovllai mu čoddagii ja beljiide .
Men han så at jeg var døv og anbefalte skole i Trondheim .	Son oinnii ahte ledjen bealjeheapmi ja rávvii bidjat mu skuvlii Troandimii .
Mor fikk også vite at jeg var døv på grunn av røde hunder under svangerskapet .	Eadni gulai ahte ledjen šaddan dakkárin go sus lei bárkodávda go váccii muinna .
Så reiste vi hjem .	Ja de moai vulggiime ruoktot .
Da jeg var vel hjemme begynte min bror å forklare at jeg skulle reise langt vekk for å gå på skole .	Go leimme ollen ruoktot , de viellja muitališgođii munnje ahte galggan vuolgit guhkás vázzit skuvlla .
Han sa bestemt « JO » og pekte på ørene for å vise at jeg ikke hørte .	Ipmirdin ahte ferten fas vuolgit juosat , muhto in háliidan in ge áigon gárrut vuolgit .
Samtidig ville han få meg til å forstå at han hørte og derfor gikk på skole i bygda .	Son humai garrasit munnje ja dajai « JUO » , cuoiggui mu beljiide čájehan dihte ahte mun in gula .
Jeg visste ikke at de fleste hørte og heller ikke at jeg var døv .	In mun diehtán ahte eanas olbmot gulle ja in ge dan ahte mun ledjen bealjeheapmi
Kautokeino skolestyres arkiv 1940 Sak 10/40 Sending av barn på døveskole .	Guovdageainnu skuvlastivrra vuorká 1940 Ášši 10/40 Sáddet mánáid bealjehemiid skuvlii
Vedtak enstemmig : Skolestyret beslutter om å søke plass for Kirsten Nilsdtr. Sara og Anders H. Buljo på døveskole .	Ovttajienalaš mearrádus : Skuvlastivra mearrida ohcat saji Kirsten Nilsdtr. Sarai ja Anders H. Buljoi bealjehemiid skuvlii .
Det tok to år før jeg ble sendt til døveskolen .	Golle guokte jagi ovdalgo sáddejuvvojin bealjehemiid skuvlii .
Det er nok flere grunner til at det tok så lang tid .	Mii jođiimet ealuin , ja dálvet , dehe giđđat lei dávjá heajos siivu .
Vi flyttet med flokken og når det var vinter eller vårløsning var det ofte vanskelig føre .	Ledjen leamaš skuvllas Guovdageainnus eai ge sis lean buorit vásáhusat das go sáddejedje mu ruovttus eret .
Dessuten så hadde jeg vært på skolen i Kautokeino og man hadde dårlig erfaring med å sende meg bort .	Álttá bealjeheamit gal ledje áigá álgán vázzit bealjehemiid skuvllaid , álge dohko go šadde skuvliiálgima ahkái .
Dessuten , hvem kunne noe om døve ? Vi bodde for langt unna slik viten .	Oahpásnuvven bealjehemiid skuvllas ollugiidda geat ledje doppe eret .
Døve fra Alta gikk allerede på døveskolen på den tiden og de begynte ved vanlig skolealder .	Ráhkkanit vuolgit Lihkus sii válde mu mielde iešguđet báikái vaikko in ipmirdan manne .
Forberedelser til reisen	Nu mun ohppen ja vásihin .
Heldigvis ble jeg tatt med til steder uten at jeg forsto hvorfor .	Mu mielas lei gal buoremus siiddas gos dihten mot buot lei ja mii dáhpáhuvai .
En dag dro vi til gamlehjemmet i Kautokeino .	Muhtin beaivvi mii manaimet Guovdageainnu boarrásiidruktui .
Vi bodde der en stund og det ble ordnet med klær og utstyr til meg .	Oruimet doppe moadde beaivvi ja sii lágidedje munnje biktasiid ja eará maid dárbbašin .
Der fikk jeg ny risku [ 1 ] og to liidni [ 2 ] og to kofter .	Doppe ožžon riskku , guokte liinni ja guokte gávtti .
Jeg skjønte ikke hvorfor jeg fikk to kofter , liidni og ull-liidni .	In ipmirdan manne ožžon guokte gávtti , liinni ja ulloliinni .
Det ble også ordnet med skaller og bellinger .	Adde munnje goikkehiid ja bittuid vel .
Jeg syntes det var stas .	Mu mielas lei dat olles ávvu .
Etter å ha vært der noen dager gikk det opp for meg jeg at jeg skulle reise .	Go ledjen orron doppe moadde beaivvi , de ipmirdin ahte mun galgen vuolgit .
Da gråt jeg stille .	De čirron jaskadit .
På gamlehjemmet jobbet en døv kvinne som het Bolette , senere gift Westavik .	Boarrásiidruovttus lei bealjehis nissonolmmoš man namma lei Bolette , maŋŋil náitalan Westavikan .
Hun vasket og stelte for de eldre der .	Son basai ja divššui boarrásiid doppe .
Bolette bodde bare et par år i Kautokeino og senere flyttet hun til Trondheim .	Bolette orui dušše moadde jagi Guovdageainnus , de son fárrii Troandimii .
Hun hadde gått på døveskolen og hadde bilder fra da hun ble konfirmert der .	Son lei vázzán bealjehemiid skuvlla ja sus ledje govat dan áiggis go konfirmerejuvvui doppe .
Jeg så at hun brukte tegn .	Oidnen ahte son máhtii čájehansániid .
Hun fortalte at hun var døv slik som meg og hadde gått på døveskolen .	Son muitalii son lei bealjeheapmi nu go mun ja lei vázzán bealjehemiid skuvlla .
Jeg forsto hva en fremmed sa .	Ipmirdin maid son amas olmmoš muitalii .
Det var en forunderlig opplevelse .	Lei oba erenoamáš vásáhus munnje .
Jeg forsto at jeg skulle reise til den skolen på bildene for å lære meg å lese og skrive sammen med mange andre barn .	Ipmirdin ahte galgen vuolgit dan skuvlii mii oidnui govain ja galgen oahppat lohkat ja čállit ollu eará mánáiguin ovttas .
Men for å erte meg fortalte hun at hvis jeg ikke var lydig kom lærerne til å klype meg i øreflippene .	Son hárddašii mu ja muitalii ahte jos in lean siivui , de gal oahpaheaddji cikcii mu bealljái .
Jeg visste ikke om det var sant og undret meg mye , for jeg hadde ikke øreflipper .	In diehtán leaččai go duohta ja imaštallen sakka , eai hal mus lean goit bealljelasttat .
Hun var den eneste jeg hadde møtt i mitt liv som sa at hun var lik meg .	Son lei áidna olmmoš mu eallimis gii lei dadjan ahte son lei maiddái dakkár go mun .
Jeg var kanskje den første fra Kautokeino som ble sendt til døveskole .	Soiten vuosttaš Guovdageain-olmmoš gii sáddejuvvojin bealjehemiid skuvlii .
Senere ble Anders Buljo også sendt til døveskolen .	Maŋŋil sáddejuvvui Anders Buljo maiddái bealjehemiid skuvlii .
Han var på det tidspunktet 15 år .	Son lei dalle 15-jahkásaš .
Jeg synes det er merkelig .	Mu mielas dat lea imaš .
Men han ble senere sendt til Andebu [ 3 ] for han « pratet » visst ikke .	Maŋŋil sáddejedje su Andebuai [ 1 ] vissa danne go son ii « hupman » .
Det synes jeg var urettferdig og mener det var en feilplassering .	Mu mielas ii lean dat vuoiggalaš , oaivvildan dat lei boasttu báiki sutnje .
Senere ble han blind , kom hjem og ble værende hos sin familie .	Son čalmmehuvai maŋŋil , máhcai fas ruoktot ja orrugođii iežas olbmuid hálddus .
Han var dyktig å jobbe , men snakket ikke .	Son lei čeahpes bargi , muhto ii son hupman .
Hva som gjorde at det ble slik , det vet jeg ikke .	In dieđe manne leaččai šaddan dakkárin .
Heldigvis kom jeg til Tromsø til undersøkelse og senere til døveskolen tidligere enn han , takket være min mor .	Lihkus mun bessen Romsii iskkademiide ja dasto bealjehemiid skuvlii ovdal go son , eadnán dat rábidii mu dohko .
Lang reise til Trondheim	Guhkes mátki Troandimii
Så ble det slik at Anders Pentha ordnet med hesteskyss til Alta .	Ja de šattai nu ahte Anders Pentha doalvvui mu heastasáhtuin Áltái .
Det var jo ikke bilskyss den gangen .	Ii dalle lean biilasáhttu .
Han hadde bondegård med hest og var bare 20 år tror jeg .	Sus lei oapmedállu ja heasta ja doaivvun son lei dušše 20 jahkásaš .
Astrid Solberg , som var sykepleier fra Stavanger , skulle reise til Tromsø og fulgte meg på veien .	Astrid Solberg , gii lei buohccedikšu ja Stavangeris eret , lei vuolgime Romssa gávpogii ja ofelasttii mu .
Det var en lang reise .	Lei guhkes mátki .
Vi overnattet i Alta og der fikk jeg se krigen .	Idjadeimme Álttás ja doppe oidnen soađi .
Jeg visste ikke det var krig og hadde heller ingen begreper om hva det var .	In diehtán soahti dat lei , ii ge mus lean dasa mihkkege ipmárdusaid .
Jeg bare så soldater komme .	Oidnen soalddáhiid boahtime .
Sykepleieren og jeg var ute og gikk og plutselig så tutet det bak oss .	Moai buohccedikšuin leimme vázzime go fáhkkestaga báládii munno maŋábealde .
Det var nok et skikkelig rabalder , men jeg hørte ingenting .	Lei vissa hirbmat rigearra , muhto mun in gullan das maidege .
Hun røsket meg til siden .	Son gaikkihii mu doaresbeallái .
Jeg kunne ha blitt drept !	Livččen sáhttán vuojahallat jámas !
Soldatene så veldig sinte ut og jeg ble veldig redd .	Soalddáhat orro suhttan hirbmadit ja mun suorganin .
De kom i lastebiler på lastebiler og slikt hadde jeg ikke sett før .	Lástabiillat bohte maŋŋemaŋŋálaga , in lean oaidnán dakkáriid ovdal .
Etter to dager dro vi med båt sørover .	Golle guokte beaivvi , ja de vulggiime lulás fatnasa mielde .
På turen videre fikk vi følge av en mann som hadde jobbet i Finnmark i mange år og skulle reise hjem .	Manadettiin čuovvolii munno olmmái gii lei bargan máŋga jagi Finnmárkkus ja lei dál manname ruoktot .
Han var fra Kristiansand og hadde vært hos oss på fjellet , så mine foreldre kjente han .	Son lei kristiansandalaš , lei leamaš min olbmuid luhtte duoddaris ja dovddai mu váhnenguovtto .
Jeg tror han snekret hus , men jeg synes også å huske at han var i Samemisjonen .	Doaivvun son snihkkii viesuid , muhto orun muitime su leamaš Sámemiššovnnas maiddái .
Jeg husker første gang han kom til lavvuen .	Muittán su vuohččan go bođii min lávvui .
Han hadde rare klær , var veldig høy og jeg glante selvfølgelig og lurte på hvem han var .	Sus ledje ártegis gárvvut , lei hui stuoris , mun gávken sutnje ja imaštallen gii son die ges lea .
Jeg ante ikke hva han het , men har fått vite senere at det var Adolf , som var søskenbarn til fru Brekke som var lærer på døveskolen .	In diehtán gii son lei , muhto maŋŋil lean gullan ahte son lei Adolf ja lei bealjehemiid skuvlla oahpaheaddji fru Brekke vilbealli .
Båten gikk til Tromsø og jeg visste ikke at det var Adolf som skulle følge meg resten av turen til døveskolen .	Fanas manai Romssa gávpogii in ge mun diehtán ahte Adolf dat galggai mu ofelažžan bealjehemiid skuvlii .
Sykepleieren gikk av i Tromsø og jeg var nødt å reise videre med mannen alene .	Buohccedikšu bázii Romssa gávpogii , ja mun šadden viidáseappot dan ádjá mielde .
Jeg husker at jeg var veldig sur og tverr .	Muittán ledjen hui bahámielas ja jeagoheapmi .
Jeg ville ikke skilles fra sykepleieren .	In áigon earránaddat buohccedikšuin .
Jeg visste ikke hvor jeg skulle og hun var den som jeg var trygg på .	In diehtán gosa galgen ja su mielde goit ledjen oadjebas .
Jeg kjente henne fra gamlehjemmet .	Dovden su boarrásiidruovttu rájes .
Små glimt som jeg husker av turen videre var at jeg ble oppmerksom på en båt med et merkelig rør .	Muhtun oasážiid mátkkis lulás maid muittán lea go fuomášin fatnasa mas lei hui ártegis suovvabohcci .
Adolf viste med tegn at det eksploderte og at en båt sank .	Adolf čájehii gieđaiguin ahte dat bávkkehii ja muhtun fanas vuojui .
Jeg forsto at det var noe som ødela slik som min brors gevær .	Ipmirdin ahte juoga billistii nu go vielljan bissu . Kanovnna mun ledjen oaidnán .
Det var en kanon jeg hadde sett .	Muittán go čirron ollu lulás manadettiin .
Båten var full av tyskere og de prøvde å leke med meg .	Fatnasis ledje dievva duiskalaččat , ja sii vigge stoagáidahttit mu .
Jeg husker de tok bilder og jeg fikk penger og sjokolade .	Muittán go sii govvejedje mu ja ožžon ruđa ja šuhkoláde .
De trøstet meg så godt de kunne og var snille . Men da vi kom frem til Trondheim endret ansiktene deres seg .	Sii jeđđejedje mu nu bures go sáhtte ja ledje siivvut , muhto go olliimet Troandimii , de gal sin ámadajut rivde .
De ble strenge og avvisende .	Sii šadde bahát ja garrasat .
Da jeg forsto at jeg skulle av båten , gråt jeg igjen .	Go ipmirdin ahte dál galgen gáddái , de čirron .
Adolf prøvde nok å forklare at det var hit jeg skulle for å gå på skole , men jeg orket ikke forstå .	Adolf geahččalii čilget munnje ahte deike mun galgen skuvlii , muhto mun in gillen šat ipmirdit .
Etter hvert resignerte jeg og fulgte med ham .	Maŋážassii vuollánin ja vulgen su mielde .
Mitt første inntrykk var krigen , tyskerne og alt som var bombet og ødelagt .	Mu vuosttaš muitogovva doppe lea soahti , duiskalaččat ja go buot lei bombejuvvon ja billahuvvan .
Jeg så soldater marsjere i gatene .	Oidnen soalddáhiid vázzime gáhtaid mielde .
Det var krigsskip , mye støy og jeg opplevde det som ubehagelig .	Doppe ledje soahtefatnasat , ollu rigearra ja mu mielas lei dat hui unohas .
Jeg hadde ikke begrep om krig og heldigvis for det .	Ii mus lean obage ipmárdus soađis , buorelihkus .
Jeg var vel litt dum .	Ledjen várra veahá gáiggas nai .
Jeg forsto ikke at tyskerne drepte .	In ipmirdan ahte duiskalaččat goddaledje olbmuid .
Døveskolen i Trondheim holdt til i dette bygget 1855-1991 .	Troandima bealjehemiid skuvla lei dán visttis 1855-1991 .
Nå er bl.a. Norsk Døvemuseum her .	Dál lea ee. Norgga bealjehemiidmusea dás .
( Foto : Norsk Døvemuseum )	( Govva : Norsk Døvemuseum )
Sovesalen på døveskolen , bildet er tatt ca. 1938	Bealjehemiid skuvlla oađđinsála , govviduvvon su. 1938 .
( Foto : Trøndelag Folkemuseum / Schrøderarkivet )	( Govva : Trøndelag Folkemuseum / Schrøderarkivet )
Først da skjønte jeg at jeg var døv	Easka de ipmirdin ahte ledjen bealjeheapmi
Vi tok trikken til døveskolen .	Manaime trihka mielde bealjehemiid skuvlii .
Det jeg husker av mitt møte med døveskolen var at vi ble mottatt av en lærer som het fru Hansen .	Dat maid muittán das , lea go oahpaheaddji bođii ovddal , su namma lei fru Hansen .
Hun smilte , klappet hendene sammen og ga meg en skikkelig klem .	Son moddjái , spežžii gieđaidis oktii ja dollii mu birra .
Det syntes jeg var rart .	Mu mielas lei hui ártet .
Jeg kjente jo henne ikke .	In dal mun goit dovdan su .
Hun tok meg i hånden og leide meg inn i et rom .	Son dollii mu gihtii ja láidii mu muhtun latnjii .
Der var det flere elever og de niglodde på meg .	Doppe ledje máŋga oahppi , ja sii gávke munnje .
Men mest av alt så brukte de tegn over alt .	Buoremusat muittán go buohkat doppe hupme giehtagiela .
Først da skjønte jeg at jeg var døv og at det var flere som var det .	De easka ipmirdin ahte ledjen bealjeheapmi , ja earát ledje maiddái dakkárat .
Det gikk også opp for meg at det var det min familie hadde prøvd å fortelle meg når de puttet pekefingrene i ørene og ristet på hodet .	Áddejin ahte min joavkku olbmot dat ledje geahččalan munnje muitalit dan – go ledje coggalan čuvddiideaset bealjeráigái ja bárdán oaivvi .
Jeg hadde jo egentlig aldri skjønt hva det betydde .	In lean rievtti mielde goassege ipmirdan mii dat lei .
Her sa elevene ; – er du døv ?	Dáppe dadje oahppit : – Leat go bealjeheapmi ?
– bruker du tegn ?	– Humat go giehtagiela ?
Så kom inspektør fru Sæter .	De bođii bearráigeahčči fru Sæter .
Hun sa til meg med tegn : Du – komme – spise .	Son dajai munnje giehtagillii : – Don – boađe – borrat .
Vi gikk inn til spisesalen .	Moai manaime boradanlatnjii .
Der var det en frodig husmor som het fru Iversen og hun var streng .	Doppe lei váfis áhkku , su namma lei fru Iversen ja son lei hui garas .
Jeg ble litt skeptisk til henne .	In luohttán sutnje áibbas .
Hun var fra Finnmark , fikk jeg vite senere .	Son lei finnmárkulaš , gullen maŋŋil .
Da vi hadde spist gikk vi opp noen etasjer og inn i et klasserom .	Go leimmet boradan , de vácciimet bajás moadde láhttegearddi ja skuvlalatnjii .
I den timen var det lærer fru Brekke som var tilstede og jeg skulle lære å skrive navnet mitt .	Oahpaheaddjin dan diimmus lei fru Brekke , ja mun galgen oahppat čállit naman .
Da ble jeg forvirret .	De gal seahkánin .
Jeg sa jeg het Risten , men skrev Kristen for jeg hadde sett at navnet mitt begynte med « K » her på skolen .	Dadjen mu namma lei Risten , muhto čállen Kristen , go nu ledjen oaidnán iežan nama čállon « K » dán skuvllas .
– Nei , sa læreren , – du heter Kirsten !	– Ii , du namma lea Kirsten , dajai oahpaheaddji .
Læreren forklarte meg at Kristen var et guttenavn og Kirsten var et jentenavn .	Oahpaheaddji čilgii munnje ahte Kristen lea bártni namma , ja Kirsten lea nieidda namma .
Senere så har jeg forstått at hun hadde ikke skjønt at jeg prøvde å si Risten slik jeg hadde lært hjemme på fjellet .	Maŋŋil lean ipmirdan ahte son ii lean ipmirdan ahte mun geahččalin dadjat Risten , nu go ledjen oahppan ruovttus .
Hva visste vel hun om samisk ?	Maid ba hal son diđii ge sámi birra ?
Jeg godtok hva læreren sa og skrev Kirsten for ettertiden .	Dohkkehin dan maid oahpaheaddji dajai ja čálligohten Kirsten .
Og det var jo det som sto i papirene mine .	Ja nu hal lei ge čállon mu báhpiriidda .
Men forvirringen ble aldri oppklart mens jeg gikk på skolen .	Dat eahpečielggasvuohta ii čielgan goassege dan áiggis go vázzen skuvlla doppe .
Først senere som voksen har jeg skjønt hvorfor det ble slik .	Easka maŋŋil , ollesolmmožin lean ipmirdan manne nu šattai .
Da Adolf reiste ble jeg veldig usikker , men det var barn å leke med og jeg lærte fort tegnspråk , – så det gikk bra .	Go Adolf vulggii fas , de šadden hui eahpádussii , muhto doppe ledje mánát geaiguin stohken , ja ohppen jođánit giehtagiela – manai bures .
Og jeg fikk artikulasjonstrening og lærte å prate på norsk , vel det var ord og navn på forskjellige ting .	Ja ohppen maiddái cealkit sániid ja ohppen hupmat dárogiela , iešguđetlágan dávviriin ledje gusto sánit ja namat .
Kautokeino skolestyres arkiv 1943	Guovdageainnu skuvlastivrra vuorká 1943
Ref. av Risten Saras karakterer ved Døveskolen pr. 18/12-43	Risten Sara árvosánit Bealjehemiid skuvllas pr. 18/12-43
Åtte år på internatet	Gávcci jagi internáhtas
Jeg bodde på internat på døveskolen i Trondheim i åtte år .	Orron bealjehemiid skuvlla internáhtas Troandimis gávcci jagi .
Der fikk jeg venner og hadde det bra .	Doppe ožžon ustibiid ja mus lei buorre dilli .
Jeg trivdes godt .	Lokten áiggi bures .
Det var ingen som mobbet meg for at jeg var samisk eller noe slikt .	Ii oktage hárdán mu danne go ledjen sápmelaš dehe eará dihte .
Det var et godt miljø blant elevene .	Ohppiid gaskkas lei buorre biras .
Men helt fri for mobbing var det ikke .	Áibbas hárdima haga goitge ii lean .
Det var en jente fra Harstad som noen elever mente så samisk ut og de terget henne for det .	Eará oahppit hárde muhtun Harstada nieiddaža go sus lei sámi hápmi .
Da gråt hun og pleide å si at jeg var heldig som ikke hadde samiske trekk så jeg slapp å bli mobbet .	Nieiddaš čierui ja dajai mus lei lihkku go ii lean sámi hápmi eai ge hárdán mu .
Hva nå det skulle bety ?	Maid son dainna oaivvildii ?
Hun var vel kanskje samisk .	Soittii ieš sápmelaš .
Elever på døveskolen spiller " Rødhette og ulven " .	Bealjehemiid skuvlla oahppit nektet « Ruksesgahpir ja gumpe » .
Kirsten Sara er nr. 3 fra venstre foran .	Kirsten Sara lea nr. 3 gurut bealde .
Helt til høyre i bildet er Sigurd Ottar Ørsnes , som hun seinere gifta seg med .	Olgeš bealde lea Sigurd Ottar Ørsnes , geainna maŋŋil náitalii .
( Foto : Trøndelag Folkemuseum / Schrøderarkivet )	( Govva : Trøndelag Folkemuseum / Schrøderarkivet )
Lite kontakt med familien	Unnán oktavuohta ruovttuin
Ingen i familien kom til Trondheim og så hvordan jeg hadde det på døveskolen .	Ii oktage min joavkkus boahtán Troandimii geahččat mot muinna lea bealjehemiid skuvllas .
Min mor var aldri der , heller ikke til min konfirmasjon .	Eadnán ii fitnan goassege doppe , ii mu konfirmašuvnnain ge .
Flere andre elever fikk gaver , men det kom ingenting hjemmefra til meg .	Ollu eará oahppit ožžo skeaŋkkaid , muhto munnje ii boahtán ruovttus ii mihkkege .
Det var aldri snakk om det på skolen .	Eai skuvllas hupman goassege dan birra .
Heller ikke til jul var det gave .	In vel juovllaide ge ožžon skeaŋkka .
Men jeg fikk et smykke fra en lærer engang .	Muhtumin ožžon čikŋahearvva oahpaheaddjis .
Det var en elev til som heller ikke fikk gaver hjemmefra og som fikk noe fra den samme læreren .	Muhtun eará oahppi ii ge ožžon maidege ruovttus , ja son maiddái oaččui juoidá dan oahpaheaddjis .
Hun syntes vel synd på oss , men det var ikke tradisjon for oss å gi gaver på den måten .	Oahpaheaddji mielas leimme moai várra nu heajut , muhto ii hal mis lean dakkár vierru attašit skeaŋkkaid dainna lágiin .
Jeg kom til internatet da jeg var ni – ti år og bodde der til jeg var 17 år .	Bohten internáhttii go ledjen ovcci – logi jahkásaš ja orron doppe dassážii go ledjen 17-jahkásaš .
På den tiden hadde jeg kontakt med familien min i sommerferien .	Dan gaskkas oidnen iežamet joavkku olbmuid geasseluomus . Muđui reivvestalaimet .
Oddmund Sandvik , som bodde i Siebe , kunne norsk , så han hjalp mor å skrive .	Oddmund Sandvik , gii orui Siebes , máhtii dárogiela , veahkehii eatnán čállit .
Min bror var flink til å skrive og han sendte brev til meg av og til .	Eadnán lei čeahppi čállit , ja Oddmund sáddii munnje reivve duollet dálle .
Dessuten fikk jeg også brev fra andre slektninger .	Eará fulkkiin maiddái ožžon reivviid .
Det var moro å brevveksle og på den måten holdt vi kontakt gjennom årene .	Lei suohtas reivvestallat , ja nu mii gulahalaimet čuovvovaš jagiid .
Jeg har fremdeles gjemt på det første julekortet jeg fikk .	Mus lea ain áimmuin vuosttaš juovlakoarta man ožžon .
Der sto det « God Jul » med en pen håndskrift .	Dasa lei čállon « God Jul » čáppa giehtačállagiin .
Jeg fikk det i 1940 og jeg har gjemt det som en skatt .	Ožžon dan 1940:s , ja lean álo vurkkodan dan dego hui divrras dávvira .
Når det ble sommerferie , reiste jeg til Kvænangen .	Go šattai geasseluopmu , de lávejin vuolgit Návutnii .
Der bodde jeg hos pleieforeldre til mine foreldre kunne komme og hente meg .	Doppe orron biebmováhnemiid luhtte dassážii go mu váhnemat bođiige viežžat mu .
Men til jul eller påske var det ingen hjemreise .	Juovllaide ja beassážiidda gal in beassan vuolgit ruoktot .
Det var ikke penger til den slags .	Fertiimet bissut bealjehemiid skuvllas .
Mor sendte penger til meg den tiden jeg gikk på skolen , så jeg manglet ingenting .	Eadni lávii sáddet munnje ruđa dalle go vázzen bealjehemiid skuvlla , ii mus váilon mihkkege .
Det var slik at når vi reiste hjem på ferie dro alle som skulle med båt nordover sammen i følge med en fra døveskolen .	Lávii nu ahte go vulggiimet ruoktot lupmui , de vulggiimet fárrolaga buohkat geat galggaimet davás fatnasa mielde , ja bealjehemiid skuvlla bargi lei ofelažžan .
Etter hvert som båten la til kaiene sto det alltid noen som fulgte elevene videre , enten familie eller noen andre .	Dađistaga go fanas ain gáddánii kájáid lusa , de bohte muhtumat ohppiid ovddal , juogo fuolkkit dehe earát .
Så når båten la til kai der jeg skulle av , kom pleieforeldrene mine og hentet meg .	Go fanas ollii gáddái dohko gosa mun galgen , de bođiiga biebmováhnemat viežžat mu .
Vi rodde natta hjem .	Sugaimet ruoktot ihkku .
Det var jo lite med transportmidler den gang og i alle fall under krigen .	Eai dalle lean dat oallut fievrrut ja sáhtut , eai soahteáigge goit .
Samme når vi skulle tilbake .	Nu lei maiddái go vulggiimet fas skuvlii .
Jeg ble rodd det første stykket , så en overnatting og lokalbåt til Tromsø .	Soai suvddiiga mu vuosttaš oasi mátkkis , de idjadit ja de báikkálaš fatnasa mielde Romssa gávpogii .
Deretter på den store hurtigruta hvor det var en fra døveskolen som reiste sammen med alle elevene .	Doppe dan stuora johtilisfatnasa mielde lei bealjehemiid bargi min ofelažžan .
Det kom på elever både i Harstad og Bodø samt andre steder nedover kysten .	Sihke Harstadas ja Bodeajjus bohte oahppit fatnasii , ja eará mearragátte báikkiin lulásguvlui .
Mine pleieforeldre i Kvænangen var snille , men strenge .	Mu biebmováhnen guovttos Návuonas leigga siivvut , muhto garrasat muinna .
Jeg hadde veldig respekt for dem .	Mun duođalaččat áktejin sudno .
Senere når jeg skulle tilbake til døveskolen , ble jeg fulgt av Reidar Johansen .	Maŋŋil , go vulgen fas bealjehemiid skuvlii , de čuovui sudno boarráseamos bárdni Reidar mu .
Han var 23–24 år den gangen .	Son lei 23–24-jahkásaš dalle .
Han tok godt vare på meg og ordnet opp når jeg skulle reise .	Son rábidii buot mu ovddas ja ráhkkanii munnje veahkkin .
Vi kommuniserte ved å prate og skrive lapper .	Moai gulahalaime čálašemiin báberbihtáide .
Jeg har mye å takke ham for .	Biebmojoavku ledje fal min verddet .
Vist fram i samekofte	Čájehuvvojin gávttiin
– Det er mye jeg kan trekke fram fra skoletiden , men jeg husker spesielt en artikulasjons- og munnavlesningstime i første klasse .	– Livččii ollu muitaleamoš skuvlaáiggis , muhto muittán erenoamážit čielgasit cealkin- ja bavssaipmirdandiimmu vuosttaš klássas .
Rektor Beyer kom inn i timen , så på meg og spurte : Er du fra Kautokeino ?	Rektor Beyer bođii diibmui , geahčastii munnje ja dajai : – Leat go don guovdageaidnulaš ?
Jeg nikket .	Mun nivkalin .
Jeg hadde oppfattet ordet Kautokeino .	Ipmirdin sáni « Kautokeino » .
Så kom han bort til meg , tok meg i handa og sa « god dag » .	De son bođii mu lusa , dollii mu gihtii ja dajai « god dag » .
Jeg reiste meg , tok han i hånden og neide pent .	Mun čuoččahin , dollejin su gihtii ja nejjestin čábbát .
Så sa han ; « Du må tegne en rein » .	De son dajai : « Galggat dennjet et bohcco . »
Jeg skjønte ikke hvorfor , men jeg begynte å tegne .	In ipmirdan manne , muhto álgen sárgut bohcco .
Han så på tegningen og nikket .	Eará oahppit ožžo maiddái dennjenbarggu .
De andre hadde også fått tegneoppgaver .	De mii juhkkojuvvuimet moatti jovkui .
Deretter ble vi delt inn i grupper .	Mun šadden B-klássii .
Jeg kom i B-klassen .	Muhtumat besse A-klássii .
Noen kom i A. På den måten nivå-delte de klassene .	Nu sii juhke ohppiid guhtege máhtolašvuođa mielde .
Ellers så husker jeg godt husmor , fordi hun likte å ta på meg kofta og dra på besøk til sine venner når hun hadde fri .	Muđui muittán bures min dálueamida , danne go son háliidii cokkahit munnje gávtti ja dolvvodit mu oahppásiiddis lusa go son ii lean barggus .
Da gikk vi i gata slik at hun kunne vise meg frem og så på besøk til noen .	Moai vácciime gáhta mielde , son čájáhalai mu olbmuide , ja de manaime oahppaladdat muhtun olbmuid .
Det kunne bli sene kvelder og jeg var ofte trøtt og sliten når vi kom tilbake .	Muhtumin lei juo maŋŋit eahket go vulggiime , ledjen váiban hirbmadit go bođiime fas ruovttoluotta .
Neste morgen var jeg trøtt på skolen .	Nuppe beaivvi ledjen váibbas skuvllas .
Dette varte helt til jeg kom i 3. eller 4. klasse .	Nu lei dassážii go ollejin 3. dehe 4. klássii .
Da krigen var over , kunne alle elevene reiste hjem .	Oainnát go soahti nogai , de besse buot oahppit vuolgit ruoktot .
Jeg reiste til Kvænangen og mor og far kom og hentet meg .	Mun mannen Návutnii , ja áhčči ja eadni vieččaiga mu .
Der sa jeg til mor at jeg ikke ville ha samiske klær på skolen .	Dadjen eadnásan ahte in fuola šat sámi biktasiid skuvlii .
Jeg ville hun skulle gjemme dem hjemme . Eller gi dem til Ellen , min slektning .	Sihten su čiehkat daid biktasiid eret , dehe addit daid Ellii , mu fuolkái .
Jeg var så lei av at husmor og andre lærere tok meg med ut på kaffebesøk for å vise meg fram .	Ledjen nu gallánan dasa go dálueamit ja earát dolvo mu olbmuid lusa gáfeguossái čájáhussan .
Jeg ville jo leke med barna på døveskolen .	Mun goit háliidin stoahkat mánáiguin bealjehemiid skuvllas .
Det var et slit å bli vist frem på det viset . Men det siste sa jeg ikke til mor .	Lávejin jur nu váibat go šadden dakkár čájáhussan , muhto dan gal in muitalan eadnásan .
Så da høsten kom og jeg var tilbake på døveskolen spurte husmor etter mine sameklær .	Go de šattai fas čakča ja bohten fas bealjehemiid skuvlii , de jearai dálueamit mu sámi biktasiid .
Hun sa jeg var dum som hadde lagt dem igjen hjemme .	Son logai mu jallan go ledjen guođđán daid ruoktot .
Jeg svarte ikke .	In vástidan .
Jeg orket ikke .	In nagodan šat .
Rektor mente også at jeg skulle ha tatt med meg sameklærne .	Rektora mielas maiddái livččen galgan váldit mielde sámi biktasiiddan .
Tenk at jeg måtte være med dem hver lørdag .	Jurddaš go šadden vuolgit sin mielde juohke lávvordaga .
Jeg var så lei .	Ledjen nu váivahuvvan .
Men de andre elevene var sjalu på meg .	Eará oahppit gal gáđaštedje mu .
De så bare at jeg fikk være med på besøk hver lørdag og spise kaker og annet godt .	Sin mielas ledjen mun « ánuheaddji » . Danne mun in šat beroštan mastege sámis .
Derfor ga jeg blaffen i alt det samiske . Dessverre fikk jeg ikke tilbake mine samiske klær fra husmor .	Dađibahábut in ožžon šat dálueamidis sámebiktasiiddan , daid mat mus ledje go dalle go bohten dohko .
De jeg hadde når jeg kom .	Dat gal jávke áibbas .
De ble borte . Det har smertet meg .	Munnje lea dat leamaš bávččasin .
Min mor spurte etter klærne da jeg kom hjem og jeg kunne ikke svare .	Eadnán jearai mus sámi biktasiid go máhccen fas ruoktot .
Det var flaut .	In diehtán vástidit .
Jeg vet at husmor gjemte på dem på loftet på skolen fordi det var så mange elever som ville prøve klærne mine .	Dieđán ahte internáhta dálueamit dat čiegai daid loktii vai eará mánát eai vikka geahččaladdat daid .
Men de kom aldri til rette igjen .	Eai biktasat gal dihton dađi eanet .
Da jeg kom til skolen første gang ble jeg forresten kledd opp og tatt med til fotograf .	Go bohten skuvlii vuohččan , de gárvvuhedje mu ja dolvo mu govvejeaddji lusa .
Det ble skrevet i avisen meg .	Čálle aviisii mu birra .
Det var visst en begivenhet at det kom ei samejente til skolen kledd i kofte .	Lei vissa erenoamáš dáhpáhus go sámi nieiddaš bođii skuvlii sámegávttiin .
Jeg fikk det bildet noen år senere .	Ožžon dan gova muhtun jagiid maŋŋil .
Men det var lite prat om samer på døveskolen .	In dalle diehtán ahte dat lei leamaš aviissas .
Likevel opplevde jeg ikke at det å være same som vanskelig .	Eai bealjehemiid skuvllas hupman nu ollu sápmelaččaid birra .
Heller ikke at det var vanskelig å tilpasse seg en norsk kultur .	Ii dan dihte lean gal mu mielas váttis doppe sápmelažžii , dehe heivehit iežas dáru kultuvrii .
Det var bare ikke et tema .	Dat ášši ii lean sáhkan doppe .
Ble jeg spurt om jeg var same sa jeg alltid ja .	Jos mus jerre lean go sápmelaš , de dadjan álo ahte lean .
Mer var det ikke med det .	Ii das lean šat dađi eanet .
Det eneste som var vanskelig var alle disse besøkene .	Áidna mii lei váttis , lei go šadden buot daid olbmuid lusa guossái .
Jeg ville helst leke med andre barn .	Háliidin stoahkat earáiguin .
Jeg ble jo bare kvalm av kakene og kaffen og så måtte jeg takke pent og spise .	Buot dat gáhkut ja gáffe lei jur vuovssihahtti , ja fertejin giitit čábbát ja borrat .
De voksne hadde det hyggelig , men ikke jeg .	Ollesolbmuide lei dat suohtas , muhto ii mu mielas gal .
Ikke skjønte jeg hva de pratet om , for det gikk over hodet på meg .	In ge mun ipmirdan maid sii hupme , sánit manne mu guora .
Og bare det å komme sent hjem , etter at alle hadde lagt seg , trøtt og sliten , kle av seg og komme seg i seng .	Ja lei ges dat ahte ollet ruoktot maŋŋiteahket , maŋŋel go buohkat ledje nohkkan , ledjen váibbas , ja de nuoladit ja velledit seŋgii .
Av og til kunne klokka bli både tolv og ett før vi var tilbake til skolen .	Muhtumin lávii diibmu guoktenuppelohkái dehe okta ihkku go máhcaimet fas skuvlii .
Men det å være samisk hadde jeg ingen problemer med .	Iešalddis dat go ledjen sápmelaš gal ii daguhan makkárge váttisvuođaid .
Tale og artikulasjon , ikke tegnspråk	Hupmat čielgasit , ii giehtagiela atnit
På skolen var det mest tale og artikulasjon i timene .	Skuvllas lei eanas aivve hupman ja artikulašuvdna ( čielgasit-cealkin ) diimmuin .
Der var det ikke lov å bruke tegnspråk .	Doppe ii lean lohpi atnit giehtagiela .
Det var viktig at vi lærte å uttale lydene og lære ord , norsk selvfølgelig .	Lei dehálaš oahppat cealkit jienaid ja oahppat sániid , dárogillii dieđusge .
Men jeg lærte fort .	Mun dat gal ohppen jođánit .
Vi hadde også andre fag , som for eksempel regning .	Mis ledje eará fágat , omd. rehkenastin .
Jeg var ikke så flink der .	Das in gal lean nu čeahppi .
Vi hadde ikke tegnspråk i timene .	Ii mis lean giehtagiella skuvladiimmuin .
Brukte vi tegnspråk der inne fikk vi et rapp over fingrene med pekestokken .	Jos doppe mettiimet atnit giehtagiela , de dearpaledje sii min suorpmaide cuoigunsoppiin .
Vi prøvde likevel i smug , men læreren oppdaget det fort .	Vikkaimet gal suoli atnit giehtagiela , muhto oahpaheaddji oinnii min dakkaviđe .
Det var kun på fritiden vi brukte tegnspråk oss elever imellom .	Dušše friddjaáiggis mii oahppit aniimet giehtagiela gaskaneamet .
De yngste lærte av de eldre .	Nuorabut ohppe boarráseappuin .
Lærerne og de ansatte på skolen håndhevet reglene på skolen flittig .	Easka arvat maŋŋil álge atnit giehtagiela bealjehemiid skuvlla oahpahusas .
De var strenge , men likevel var de snille .	Na , gal soittii gal dat nai nuo ja ná .
Vi ble veldig passet på i forhold til hvordan vi kledde oss .	Sii bearráigehčče hui dárkilit dan mot mii gárvodeimmet .
De skulle ikke ha syke barn og vi skulle være pent kledd .	Eai sis galgan buohcci mánát , ja mii galggaimet gárvodit čábbát .
Der var det ikke rom for slurv .	Šlurváivuohta gal ii dohkkehuvvon .
Hvis jeg gikk ut uten kåpe ble jeg sendt fort inn for å ta den på .	Jos mannen olggos kovppa haga , de gal gevrejedje mu fas vissui coggat dan badjelasan .
Vi gikk i kjoler og støvletter og først når mai kom kunne vi få lov til å ta lette sko på oss .	Mii vácciimet čuvllaiguin ja dálveskuovaiguin , ja easka miessemánus beasaimet coggat geasseskuovaid .
Men i september var det tilbake med støvlettene .	Čakčamánus lei fas bággu coggat dálveskuovaid .
De hadde stålkant og når alle elevene løp i gangene så kunne jeg høre at det klapret .	Dálveskuovain ledje stállerávddat ja go buot oahppit vihke feaskáriin , de sáhtten gullat ahte čolkkii .
Jeg hørte nok ikke så mye , men jeg var ikke vant til lyder .	In mun gal gullan nu ollu , muhto in lean hárjánan jienaide .
Det var så stille på fjellet så jeg opplevde det som bråk .	Meahcis lei nu jaskat ahte vásihin dan jiena riedjan .
Jeg hadde bare så vidt hørt hundeglam og flydur tidligere .	Ledjen dušše gullan beatnagiid šáikasa ja girdiid jurrama ovdal .
Det var en ny opplevelse .	Dat lei ođđa vásáhus munnje .
Støvlettene var også vonde å gå med .	Dálveskuovat godde maiddái julggiid váccidettiin .
Men slik var det .	Na nu hal dat nai lei .
Dagen startet kl. 7 med frokost og så var det å være på skolen hele dagen .	Skuvlabeaivi álggii diibmu 7:s iđitborramušain , ja de galggaimet skuvllas beaivvi miehtá .
Det var ikke lekser , men egen lesetime fra 15 til 16 hver dag .	De lei gaskabeaiborramuš , ja diibmu 17:s ges goarrun ja duddjon .
Vi hadde timeplan hele dagen frem til kveldmaten kl. 19 , som var grøt .	Mis lei diibmoplána olles beaivái gitta eahketborranáigái , diibmu 19:s , de gaccaimet buvrru .
Leggetid var klokken 20 .	Nohkkanáigi lei diibmu 20:s .
Det var ikke mye fritid .	Ii lean gal ollu friddjaáigi .
Vi ble beskjeftiget hele dagen , også lørdag .	Min ájihedje vel lávvordaga nai beaivvi miehtá .
Da var det aktivitet som ski eller vi fikk også av og til dra på kino .	Dalle čuoiggaimet ja muhtumin beasaimet geahččat ealligovaid .
Søndag var fri , med unntak av at vi måtte på gudstjeneste .	Sotnabeaivvi gal lei friddja earret de go galggaimet ipmilbálvalussii girkui .
Slik var det på døveskolen .	Nu lei dilli bealjehemiid skuvllas .
Men det tok tid før jeg skjønte hvorfor jeg skulle på skolen .	Goitge golai áigi ovdal go ipmirdin manne mun šadden dan skuvlii .
Det som jeg skjønte etter hvert var at det var viktig å lese , skrive og prate for så å bli konfirmert .	Dan gal ipmirdin fargga ahte lei dehálaš lohkat , čállit ja hupmat ja de konfirmerejuvvot .
Jeg var vel godt opp i tredje eller fjerde klasse før det demret for meg .	Ledjen bures juo ollen goalmmát dehe njealját skuvlajahkái go dan fuomášin .
En annen ting var at jeg heller ikke kan huske at jeg forsto at krigen var vanskelig for folk .	Nubbi eará ášši lea go in ipmirdan ahte soahti lei váttis dilli olbmuide .
Jeg hadde møtt tyske soldater på båten og de var snille .	Ledjen oaidnán duiskka soalddáhiid fatnasis , ja sii ledje siivvut .
De hadde til og med gitt meg penger og sjokolade .	Ledje addán munnje vel ruđa ja šukuláde nai .
Det ble pratet mye blant elevene om Hitler og nazismen og at det fulgte tvang og død med dem .	Oahppit hupme ollu Hitlera ja nazismma birra , go dat daguhedje bákku ja jápmima .
Det var først da jeg så ødeleggelsene at jeg forsto hva de snakket om .	Go oidnen billistemiid , de ipmirdin man birra sii hupme .
Men når vi døve elever gikk i byen og brukte tegnspråk kom det av og til soldater til oss med godteri .	Go mii bealjehis mánát vácciimet gávpogis , de dávjá soalddáhat adde midjiide njálgáid .
Jeg visste ikke ha vi skulle mene .	In diehtán maid galggaimet oaivvildit dasa .
Så tanker og forståelse for hva som skjedde i samfunnet fikk jeg gjennom samtaler med elever .	Ipmárdusamet servodaga birra oaččuimet dain eará ohppiin .
På skolen lærte jeg først og fremst å lese , skrive og regne .	Skuvllas ohppen ovddemusta lohkat , čállit ja rehkenastit .
Oppveksten på døveskolen hadde sine sider den også .	Gal bajásšaddamis bealjehemiid skuvllas ledje nai eará bealit .
De som hadde rike foreldre fikk klær hjemmefra og de som ikke var så godt bemidlet fikk fra skolen .	Rikkis olbmuid mánát ožžo biktasiid ruovttus , ja hejotbirgejeaddji mánát ožžo daid skuvllas .
Vi jentene gikk alle med ullkjoler og forklær .	Mii nieiddažat buohkat gárvodeimmet ulločuvllaiguin ja firkaliiguin .
Guttene hadde vadmelsbukser og skjorte .	Bártnážiin ledje gákkesbuvssat ja báidi .
Ullklærne klødde noe forferdelig og vi klorte oss til blods .	Ullobiktasiiguin satnjidii liikki issorasat ja mii ruohkaimet iežamet varaide .
Vi manglet ikke mat , men det var mye sur mat .	Ja gohput ledje ruostasat , dat báidne borramuša .
Grøten var ofte full av klumper , men vi måtte spise og det var likt for alle .	Buvrrus ledje dávjá ollu čoalttut , muhto fertiimet gazzat dan , buohkaide seamma dilli .
Savnet etter familien var tungt , men jeg var i et miljø hvor jeg forsto og hadde venner .	Ohcalin iežamet joavkku issorasat , muhto ledjen goit dakkáriid searvvis geat ipmirdedje , ja mus ledje ustibat .
Utskrift av Kautokeino skolestyres møtebok for 15/3-1947	Sierračálus Guovdageainnu skuvlastivrra beavdegirjjis 15/3-1947
Ref av skriv fra fylkesmannen i Finnmark av 29/1 , samt eksamensvitnesbyrd for 1946 for Risten Sara , elev ved Trondheim off. skole for døve .	Finnmárkku fylkkamánni čállosa ref. 29/1 , ja bealjehemiid almmolaš skuvlla oahppi Troandimis Risten Sara 1946 eksámenduođaštus .
Husmorskolen for døve	Bealjehemiid dálueamitskuvla
– Etter at jeg var ferdig på døveskolen gikk jeg på husmorskole for døve i Stavanger .	– Maŋŋel go gergen bealjehemiid skuvllas , de vázzen bealjehemiid dálueamitskuvlla Stavangeris .
Jeg gikk der i to år .	Vázzen doppe guokte jagi .
Man skulle jo lære å lage mat , stelle hus , sy og veve .	Doppe olmmoš galggai oahppat ráhkadit borramuša , čorget viesu , goarrut ja čuoldit .
Jeg gikk der først et år , men de mente det var for lite , så jeg måtte gå et år til .	Álggos vázzen doppe jagi , muhto sii oaivvildedje ahte mun ferten vázzit vel jagi doppe .
Det var skolen i Stavanger som anbefalte det , sammen med døvepresten .	Stavanger skuvla ja bealjehemiid báhppa dat ávžžuhedje mu joatkit .
Jeg hadde lyst på vevlinjen på en skole for døve i Hamar .	Mus lei miella vázzit čuoldinsuorggi bealjehemiid skuvllas Hamaris .
Presten syntes ikke om det , så det ble et år til i Stavanger .	Báhppa ii lean mielas dasa , ja nu šadden Stavangerii vel jagi .
Jeg syntes ikke skolen i Stavanger var god .	Ii mu mielas lean Stavangera skuvla nu buorre .
Jeg mente at jeg kunne lære mer i Hamar , men man føyde seg etter presten .	Oaivvildin mun oahpašin eanet Hamaris , muhto olmmoš jeagadii dieđusge báhpa .
En bra ting med skolen i Stavanger var likevel at vi lærte å svømme .	Buorre bealli Stavangera skuvllas lei dattege ahte mun ohppen vuodjat doppe .
Det var ikke så mange valgmuligheter for døve den gang .	Eai dalle lean nu galle dakkár vejolašvuođa bealjehemiide .
Da jeg var ferdig i Stavanger jobbet jeg som syerske i Ålesund , men ville hjem og dro til Kautokeino .	Go gergen Stavangeris , de bargen goarrun Ålesundas , muhto háliidin ruoktot ja vulgen Guovdageidnui .
Der fikk jeg jobb som hushjelp .	Doppe ožžon barggu biigán .
Jeg skulle stelle både i huset og fjøset hos en familie .	Galgen bargat sihke náveha ja viessobarggu muhtun joavkku luhtte .
Der sluttet jeg etter et år og ble hjemme .	Das luhpen go ledjen biigon jagi ja báhcen ruoktot .
Jeg husker far spurte en gang om jeg ville være i reindrifta .	Muittán áhči go jearai háliidivččen go bargat bohccuiguin .
Jeg hadde mistet det samiske språket og det var vanskelig å kommunisere med familien .	Ledjen vajálduhttán sámegiela in ge báljo gulahallan iežamet olbmuiguin .
Jeg hadde sterke bånd , men ikke felles språk .	Mis lei ollu oktasašvuohta , muhto ii oktasaš giella .
Det måtte bli norsk .	Fertejin dárostit .
Så jeg dro til Oslo og begynte å jobbe på en lampefabrikk .	Ja nu mun vulgen Osloi ja bargagohten lámpáfabrihkas .
Jeg hadde venner blant døve .	Bealjeheamit dat ledje mu ustibat .
Same uten samisk	Sápmelaš sámegiela haga
I dag er det slik at jeg føler meg samisk , ikke norsk , men jeg kan ikke språket .	Dál lea nu ahte lean iežan mielas sápmelaš , in rivgu , muhto in máhte gal giela .
Jeg bruker norsk .	Dárostan .
Jeg ble skolert vekk fra min kultur , men husk at det var nødvendig .	Oahpahuvvojin iežan kultuvrras eret , muhto fertet muitit ahte nu lei dárbu .
Kautokeino hadde ikke kunnskap eller tilbud til døve elever .	Guovdageainnus ii lean máhtolašvuohta eai ge fálaldagat bealjehis ohppiide .
Alternativet hadde vært å ikke få skolegang i det hele tatt .	Molssaeaktun dasa livččii ahte in lean obage beassat vázzit skuvlla .
Hva da ?	Mot de ?
Det er vondt å ha mistet sitt språk og sin kultur , men jeg fikk et annet som jeg kan kommunisere på .	Lea bávččas go olmmoš lea massán gielas ja kultuvrras , muhto ožžon dan giela sadjái eará giela mainna gulahalan .
Men den gang var det ikke snakk om samisk på døveskolen .	Mus lea maiddái kultuvrralaš gullevašvuohta bealjehemiid servodahkii .
Jeg hadde god kontakt med min bror .	Go dál oaidnalan iežan olbmuiguin , de sávašin máhttit sámegiela , muhto dalle ii lean hupmu ge beassat atnit sámegiela bealjehemiid skuvllas , juobeson vel giehtagiela oahppu min jovkui .
Etter å ha vært borte lenge og kommet tilbake som voksen , ble det ikke det samme .	Mus lávii lagasvuohta vielljasan , muhto maŋŋel go ledjen jávkan nu guhká , de ii lean šat nu .
Vi kjente ikke hverandre .	Ean moai šat dovddadan .
Ting endrer seg over år og jeg var veldig skuffet da jeg oppdaget at jeg var en fremmed .	Ollu earáhuvvá áiggi mielde , ja mun beahtahallen sakka go fuomášin ahte lean amasnuvvan .
Det var så mye som hadde skjedd på disse årene .	Nu ollu lei dáhpáhuvvan daid vássán jagiid .
Jeg har god kontakt med familie , slektninger og venner .	Mus lea buorre oktavuohta joavkkuinan , fulkkiiguin ja oahppásiiguin .
De har også vært flinke til å besøke meg i Trøndelag opp gjennom årene .	Sii leat maiddái leamaš viššalat finadit min luhtte Trøndelagas vássán jagiid .
Men noe vil alltid mangle : De årene vi ikke hadde sammen .	Goitge váilu juoga álo , dat jagit maid eat beassan vásihit ovttas .
Tilknytningen blir sterkere og mer viktig med årene .	Gullevašvuođa dovdu lassána dađistaga ja šaddá hui mávssolažžan .
Og nå er også økonomien bedre .	Ja dál lea ruhtadilli maiddái buoret .
Jeg kan reise hjem og besøke mine , men jeg kan ikke bo der .	Sáhtán finadit ruovttus iežan olbmuid luhtte , muhto mun in sáhte orrut doppe .
Jeg føler meg ofte ensom i min egen kultur .	Lean dávjá hui oktonas iežan kultuvrra dáfus .
Men jeg er heldig som har familie som har holdt på kontakten .	Mus lea goitge lihkku , go mus leat iežan olbmot geat leat doalahan oktavuođa muinna .
Det må jeg være glad for .	Dan ovddas gal galggan leat ilus .
Det er heller ikke enkelt for dem å prate norsk til meg .	Ii sidjiide ge leat álki dárostit muinna .
Heldigvis har de også vært flinke til å holde kontakt med mine barn .	Lihkus leat sii nai leamaš hui čeahpit doalahit oktavuođa mu mánáiguin .
Jeg er takknemlig for at min mor sendte meg til døveskolen .	Lean giitevaš danne go eadnán sáddii mu bealjehemiid skuvlii .
Hun tok en modig avgjørelse .	Dat lei duostilis dahku .
[ 1 ] Sølje [ 2 ] Sjal til samekofte [ 3 ] Hjemmet for døve i Andebu i Vestfold blei oppretta 1931 .	Vaikko lean ge massán gielan , de ožžon goit oahpu juobe . [ 1 ] Bealjehemiid ruoktu Andebus Vestfoldas ásahuvvui 1931:s .
Det er nå en del av Stiftelsen Signo .	Lea dál oassin ásahusas Stiftelsen Signo .
Verdeordninga gikk i stor grad i oppløsning etter at reindriftsloven av 1978 satte forbud mot sytingsrein .	( doaim . )
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 4	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 4
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 4 . Davvi Girji 2010 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 4 Davvi Girji 2010 .
Magne Skåden :	Magne Skåden :
Ingen forsto at jeg lærte	Sámás : Marit Eira Gaino
Magne Skåden , 2007 ( Foto : Rigmor Bang , Harstad Tidende )	Magne Skåden , 2007 ( Govva : Rigmor Bang , Harstad Tidende )
Magne domantrener Skåden ( 1977 ) er vokst opp og bosatt i Planterhaug i Skånland , ei av de samiske markebygdene , med samisk mor og norsk far .	Magne domantrener Skåden ( 1977 ) lea bajásšaddan ja orru sámi márkogilis Láŋtdievás Skániin , sámi etniin ja dáža áhčiin .
Han er diagnostisert dypt psykisk utviklingshemmet , en diagnose han har levd under og som fortsatt opprettholdes av helsevesenet .	Sus lea buozanvuohta mii lea gohčoduvvon garrasit psykalaččat doaimmashehttejuvvomin , ja dán nama vuolde son lea álo eallán , ja dearvvašvuođabálvalusas ain gohčodit su nu .
Hans nærmeste har alltid visst at det bodde mye i ham , men ikke visst hvordan få tak i det og utvikle det .	Su lagamusat leat álo diehtán ahte lei ollu su siste , muhto eai diehtán movt dan bohtet diehtit ja ovdánahttit dan .
Han har gått på Boltås skole , Skånland skole og Skånland videregående skole , med blanda resultat , fordi han i den tida ikke hadde noen effektiv metode for å kommunisere til omverdenen hva han forsto og hva han ville .	Son lea vázzán Vatnjavári skuvlla , Skániid skuvlla ja Skániid joatkkaskuvlla , iešguđet lágan bohtosiiguin , dan sivas go sus dan áiggis ii lean makkárge beaktilis metoda muitalit earáide maid son ipmirdii ja háliidii .
I 2004 ble forfatteren og familien hans kjent med The Institutes for the Achievement of Human Potential i USA , også kalt Domaninstituttet , og Magne Skåden begynte å trene etter instituttets metoder for hjerneskadde .	2004:s oahpásnuvai čálli ja su bearaš The Institutes for achievement of human potential , IAHP , maiddái gohčoduvvon Domaninstituhttan , Philadelphias USA:s . 2004 čavčča álggii Magne Skåden heivehit iežas hárjehallanmetodaide vuoiŋŋašvigát olbmuid várás .
Utviklinga deretter har vært rivende .	Ovdáneapmi das maŋás lea leamaš erenoamáš stuoris .
23. april 2005 skrev forfatteren sitt første ord ved fasilitert skriving , dvs. handskrift med finmotorisk støtte av en annens hand .	Cuoŋománu 23. b. 2005 dat luovvanii . Dán beaivvi čálii girječálli iežas vuosttaš sáni fasiliterema bokte , mii mearkkaša ahte čállá giehtačállagiin eará olbmo gieđa fiinnamotorihka vehkiin .
Siden har han fem bokutgivelser bak seg : I 2006 kom debutboka Jeg er fri !	Dan rájis lea son čállán vihtta girjji . 2006:s almmuhuvvui su vuosttaš girji Jeg er fri !
Ett år med domantrening .	Ett år med domantrening .
I 2007 kom bøkene På egne ben !	2007:s almmuhuvvui girji På egne ben !
To år med domantrening og Jeg hadde en underlig drøm .	Seamma jagi almmuhuvvui Jeg hadde en underlig drøm .
Fablisert møte mellom hjerneskade og helsevesen .	Fablisert møte mellom hjerneskade og helsevesen .
I 2008 kom oppfølgeren I mine drømmer åpnes hus !	2008:s almmuhuvvui čuovvoleapmi I mine drømmer åpnes hus !
Hans hittil siste bok , Jeg er ikke en fjellklatrer , er en novellesamling .	Su maŋimus girji dássážii , Jeg er ikke en fjellklatrer ( Mun in leat várregizzu ) , lea noveallačoakkáldat .
Han har også skrevet i Nordnorsk Magasin , Evenesnytt , Š og Harstad Tidende .	Son lea maid searvan Nordnorsk Magasinii , guvttiin noveallain , lea čállán smávva čállosa Evenesnytt : ii , čállán guokte artihkkala Š-bláđđái ja searvan Harstad Tidende girjjálašvuođa juovlanummirii .
I 2006 holdt han sitt første foredrag på Høgskolen i Harstad om domantrening , siden har han hatt flere foredrag rundt i landet .	2006:s son doalai iežas vuosttaš logaldallama Harstad allaskuvllas domanhárjehallama birra , dan rájis lea son doallan ollu logaldallamiid miehtá riikka .
Forfatteren trener fortsatt doman .	Girječálli joatká ain domanhárjehallamiin .
Ville være som de andre	Háliidii leat dego earát
Jeg har alltid ønsket å være som de andre .	Mun lean álo sávvan beassat leat dego earát .
Jeg sammenlignet meg med andre barn i området – og i den sammenligninga falt jeg helt gjennom .	Mun buohtastahtten iežan eará mánáiguin guovllus , ja dan buohtastahttimis gahččen áibbas olggobeallai .
Som barn trodde jeg at en eller annen gang skulle det bli et big bang , og jeg bli som andre og klare det andre klarte .	Mánnán doivon ahte mun oktii goas nu šattan dego earát ja nagodan dan maid earát nagodit .
De sprang , syklet , lekte – og fremfor alt pratet .	Sii vihke , sihkkelaste , stohke – ja buot ovddemus – sii hupme .
En gang måtte det bli min tid , trodde jeg , og naivt trodde jeg at dette skulle skje på skolen .	Oktii ferte boahtit mu áigi , jáhkken , ja ovttageardán go ledjen de jáhkken ahte dát dáhpáhuvvá skuvllas .
Det var jo på skolen man lærte ting , hadde jeg forstått .	Skuvllas han oahpai áššiid , ledjen ipmirdan .
Så full av forhåpninger var jeg klar for min første skoledag .	Dievva vuordámušaiguin ledjen gárvvis vuolgit vuosttaš skuvlabeaivái .
Antagelig var jeg den mest spente førsteklassingen som begynte på bygdeskolen det året .	Várra ledjen dat vuosttašluohkáhas guhte lei eanemus gealdagasas gii álggii giliskuvlii dan jagi .
Men jeg lærte fort at heller ikke her skjedde det noe særlig .	Muhto ohppen johtilit ahte ii dáppe ge dáhpáhuvvan nu ollu .
Jeg klarte aldri det andre klarte , og etter som årene gikk , resignerte jeg og innså at jeg aldri ville klare å nå de andre igjen .	Mun in nagodan goasse dan maid earát nagodedje , ja go jagit vásse , vuollánin ja oidnen ahte in goasse nagot šat joksat earáid .
For meg var det uforståelig hvorfor det var slik med meg – og jeg begynte å se på meg selv som dumme Magne .	Munnje lei ipmirmeahttun man dihte mun ledjen dákkár – ja álgen oaidnit iežan doavkkes Magnen .
Etter hvert trodde jeg at navnet mitt , Magne , betydde den dumme .	Áiggi mielde álgen jáhkkit ahte mu namma , Magne , mearkkaša doavki .
Så fast var den forestillinga at da livet mitt tok en U-sving i 2005 da domantreninga begynte , følte jeg ubehag ved navnet mitt .	Nu garrasit lei dat jáhkku darvánan munnje , ahte go mu eallin nuppástuvai 2005:s go domanhárjehallan álggii , de dovden vuostehágu iežan nammii .
Jeg ville være noe annet enn Magne nå som jeg domantrente , og jeg prøvde på alle måter å få signalisert dette .	Mun áigon leat soames eará go Magne dál go domanhárjehallen , ja geahččalin dan juohke ládje gaskkustit lagamusaide .
Selvsagt lyktes jeg ikke i det før jeg i april 2005 begynte å fasilitere og etter hvert begynte å skrive om domantrenerarbeidet .	Diehttelas in lihkostuvvan dainna ovdal cuoŋománu 2005:s go álgen fasiliteret ja dađistaga čállit domanhárjehallanbarggu birra .
I august 2005 fikk jeg egen blogg , og jeg signerte med domantrener .	Borgemánu 2005:s ožžon iežan blogga , ja doppe vuolláičállen domanhárjehallin .
For en stund siden spurte foreldrene mine om jeg ville forandre fornavnet mitt , det var jo en enkel sak i dag , og jeg måtte ta en gjennomgang for meg sjøl på navnet mitt og om det var meg .	Ii nu áigá jearaiga mu váhnemat ahte áiggun go lonuhit iežan ovddanama , dat han lea álkis ášši dán áigge , ja dalle šadden guorahallat akto iežan nama , ja lei go dan-namat olmmoš mun .
Jeg foretok en del vurderinger , en stund på navnet Magnus , som er navnet på en tippoldefar , men jeg forkastet også det .	Dalle veardádallen dárkilit , oanehiš áiggi nama Magnus , mii maid lei mu máttar- máttarádjá namma , muhto hilgon dan .
Jeg forble Magne med domantrener som mellomnavn .	Mu namman bisui ain Magne , muhto bidjen domanhárjehalli gaskanamman .
Bildet er tatt vinteren 1985 på barneskolen .	Govvejuvvon mánáidskuvllas 1985 dálvvi .
Mamma mente diagonalgang-trening var viktig og fikk ordnet meg ski med to sett bindinger og staver med to sett handlykkjer .	Eadni oaivvildii diagonála-čuoiganhárjehallan livččii dehálaš ja son fuolahii munnje sabehiid guvttiid bessodagaiguin ja soppiid guvttiid giehtafárffuiguin .
Men disse skiene ble tunge å manøvrere , så skolen la dem bort .	Muhto dáiguin sabehiiguin lei hui lossat čuoigat , ja skuvllas bidje daid eret .
Men pappa og jeg brukte dem .	Muhto moai áhčiin geavaheimme daid .
To år på rad ble jeg klubbmester i Fjell skilag på disse skiene .	Šadden Fjell skilag klubbameašttirin dáiguin sabehiiguin guokte jagi maŋŋálaga .
Senere ble skiene satt bort heime også .	Maŋŋil vurkejuvvojedje sabehat ruovttus maid .
Nå er de på hanebjelkene i garasjen og minner om en svunnen tid .	Dál sii leat báhcán boares muitun garáša bielkkaid ala .
( Foto : Asbjørg Skåden )	( Govva : Asbjørg Skåden )
Noen arkiv lukket jeg dypt ned i minnet	Muhtin árkiivvaid vurkejin čiekŋalassii muitui
Samisk skolehistorie – skrive til bindet om spesialundervisning – var et spørsmål det tok tid å svare ja på , faktisk 3 ½ år .	Sámi skuvlahistorjá – čállit girjái erenoamášoahpahusa birra – lei gažaldat masa golai guhkes áigi vástidit , juo , olles 3 ja bealle jagi .
Jeg fikk spørsmålet høsten 2005 , svarte ja , men ombestemte meg .	Ožžon dán gažaldaga 2005 čavčča , vástidin juo , muhto fas geassádin .
Jeg orket ikke åpne arkivene fra skoletida .	In háliidan rahpat boares arkiivvaid skuvlaáiggis .
Men i påsken 2009 , da jeg igjen fikk spørsmålet , kjente jeg at jeg nå kunne gå tilbake til skoletida og huske derfra .	Muhto beassážiid 2009 , go fas ožžon gažaldaga , de dovden ahte dál sáhtán fas muittašit skuvlaáiggi .
Jeg har i ettertid skjønt at jeg nok hadde en skolegang over gjennomsnittet for min hjerneskade , fordi mine foreldre fulgte meg tett , og fordi skoleadministrasjonen i Skånland var uhyre positiv i forhold til min utvikling . De to faktorene tok jeg den gang som en selvfølge , men senere har jeg skjønt at det ikke var det .	Mu skuvlavázzima dássi lei badjelis gaskameari mu vuoiŋŋašvigi ektui , go mu váhnemat čuovuiga dárkilit mu skuvlavázzima , lean dál maŋŋil ipmirdan , ja maiddái dál maŋŋil oaidnán ahte skuvlahálddahus Skániin lei hui positiiva mu ovdáneapmái ; guokte faktora maid dan áiggi válden diehttelassan , muhto maid maŋŋil lean fuobmán ahte eai dattege lean nu diehttelas áššit .
Ingen kunne vite da de drev og tilrettela mitt tilbud at det eneste jeg ønsket , var å være som de andre , klare det de andre klarte og lære det de andre lærte .	Ii oktage sis geat barge ja heivehalle munnje skuvlafálaldaga , ipmirdan ahte áidna maid háliidin lei leat dego earát , máhttit dan maid earát ja oahppat dan maid earát .
Så sterk var trangen til å lære det de andre lærte at da Miki Nagayaki på Domaninstituttet i november 2005 spurte hva jeg ønsket å lese , svarte jeg at jeg ville lese det de andre lærte og leste gjennom grunnskolen og videregående skole .	Nu nanu miella lei oahppat seamma maid earát ahte go Miki Nagayaki Domaninstituhtas skábmamánu 2005 jearai mus maid mun háliidan lohkat , de vástidin ahte háliidan lohkat dan seamma maid earát lohket , ja nu lohken buot vuođđoskuvlla ja joatkkaskuvlla girjjiid .
Og slik ble det .	Ja nu šattai .
Da vi var tilbake fra USA og skulle bygge opp det nye programmet , inklusive leseprogrammet , lånte vi grunnskolens bøker , et forholdsvis stort antall , av Skånland skole , og videregåendes bøker lånte vi av Skånland videregående skole .	Go bođiimet ruovttoluotta USA:s ja galggaimet hukset munnje dan ođđa prográmma , maiddái lohkanprográmma , de luoikkaheimmet mii vuođđoskuvlla girjjiid , mat gárte oalle ollu , Skániid vuođđoskuvllas , ja joatkkaskuvlagirjjiid luoikkaheimmet Skániid joatkkaskuvllas .
Vi registrerte og registrerer alle aktiviteter systematisk , og går vi tilbake til leselista for perioden fra november 2005 til mai 2006 finner vi grunnskolens bøker der .	Ášši lea nu ahte mii logahalaimet ja ain logahallat buot doaimmaid systemáhtalaččat , ja jus mii geahččat lohkanlisttu maŋos áigodahkii skábmamánu 2005:s miessemánu 2006 rádjái , gávdnat mii vuođđoskuvlla girjjiid doppe .
Jeg hadde et skoleopplegg der jeg skulle jobbe med å utvikle fysiske ferdigheter .	Skuvllas lei mu bargovuohki nu ahte galgen geahččalit ovdánahttit iežan fysalaš attáldagaid .
Dette skulle skje på et rom der jeg var alene med en lærer eller en assistent , alt etter som .	Dát galggai dáhpáhuvvat ovtta lanjas gos ledjen akto oahpaheddjiin dahje assisteanttain , movt ain heivii .
Min skolehverdag var som jeg sa antagelig litt mer enn gjennomsnittet fordi jeg har de foreldrene jeg har , og fordi det i utdanningssystemet alltid har befunnet seg positive støttespillere for meg , folk som gjerne ville gjøre noe for min utvikling .	Mu árgabeaivi skuvllas lei nu go ovdal namuhuvvon várra veahá eanet losit go gaskamearalaččat dan sivas go mus leat dat váhnemat mat mus leat , ja dan sivas go oahpahusvuogádagas álo leat leamaš positiivvalaš doarjjaolbmot mu lahka , olbmot geat háliidedje dahkat juoidá mu ovdáneapmái .
Likevel , jeg var alene og utenfor , alltid alene uansett om jeg hadde en assistent i nærheten .	Lihkká ledjen akto ja olggobealde , álo akto vaikko mus lei assisteanta iežan lahka .
Jeg var alene og hadde bare meg selv , følte jeg , å stole på i systemet .	Ledjen akto , ja dovden ahte mus eai lean vuogádagas earát go ieš , geasa sáhtten luohttit .
I ettertid i fugleperspektiv ser jeg noe annet , men den gang var jeg alene .	Maŋŋil lean oaidnán ahte ii lean nu , muhto dalle ledjen akto .
Helt alene .	Áibbas akto .
Jeg var alene i livet til jeg begynte å fasilitere og slik kunne kommunisere meg ut .	Ledjen akto máilmmis gitta álgen fasiliteret ja dan bokte bessen kommuniseret olggos guvlui .
Mange ting spilte inn i læringsprosessen .	Vuosttažettiin váillui mus oahppanmokta .
For det første var jeg null motivert , langt under null motivert , til å være på enerom og gjøre noe jeg anså som dilldall .	Mu oahppanmokta lei vuollelis go ii veaháge , mokta leat sierra lanjas ja dahkat juoidá mii mu mielas lei joavdelas .
For det andre bygde ikke opplegget på en forståelse av hjernefunksjoner , hjerneskade og reparasjon av hjerneskade .	Nuppádassii , oahpahusvuohki ii leat vuođđuduvvon ipmárdusa nala jierpmi doaibmamis , vuoiŋŋašvigi birra ja dan divodeamis .
Det bygde , i beste fall om det bygde på noe , på en vag forståelse av et symptom på hjerneskade .	Lei huksejuvvon , jus lei masage huksejuvvon , heajos ipmárdussii vuoiŋŋašvigiid dovdomearkkaide .
Det ble symptomrettet , ikke årsaksrettet .	Šattai dovdomearkkaid birra bargu , ii ge sivaid vuostá bargojuvvot .
For det tredje bygde det på en slags forståelse som sa at jeg ikke kunne foreta noe særlig intelligensmessig læring .	Goalmmádassii lei mu oahppan huksejuvvon juoga lágan ipmárdussii ahte mun in sáhttán doaimmahit makkárge jierpmálaš oahppama .
For det fjerde manglet vi totalt kommunikasjonsverktøy mellom meg og de andre .	Njealjádassii váilo mis gulahallangaskaoamit gaskkal mu ja earáid .
De andre forstod ikke mine lyder , og noen annen kommunikasjon som tegnspråk og piktogram ble aldri noe kommunikasjonsverktøy av ulike årsaker .	Earát eai ipmirdan mu jienaid , ja eará lágan gulahallangaskaoamit nugo giehtagiella ja piktográmma eai šaddan goasse gulahallangaskaoapmin ieš guđet lágan sivaid geažil .
Piktogram var i min oppfatning tull .	Piktográmma lei mu mielas joavdelas .
Tegnspråk gikk ikke , fordi man ikke forstod prinsippet om at jeg på grunn av min hjerneskade trengte lang tid før en kommando kom ut til hendene mine .	Giehtagiella ii doaibman , go eai ipmirdan prinsihpa ahte iežan vuoiŋŋašvigi geažil dárbbašin guhkes áiggi ovdal gieđat jeagadedje mu .
I tillegg var opplæringa sporadisk og fungerte best etter hver gang mine foreldre hadde hatt møte med skolen omkring min opplæring .	Dasa lassin lei oahpahus dušše muhtumin , ja doaimmai buoremusat maŋŋil juohke háve go mu váhnemat ledje čoahkkinastán skuvllain mu oahppama birra .
Så konklusjonen må bli – det var ingen kommunikasjon mellom meg og mine lærere eller assistenter – langt mindre med mine medelever .	Loahpa loahpas sáhttá dadjat ahte ii lean makkárge gulahallan gaskal mu ja oahpaheddjiid dahje assisteanttaid – ja vel unnit eará skuvlamánáiguin .
Jeg forstod dem .	Mun ipmirdin sin .
De forstod ikke meg og anså antagelig at jeg ikke hadde noe å formidle som var verd å høre på .	Sii eai ipmirdan mu ja doivo sihkkarit ahte mus ii lean mihkke gaskkustit maid livččii gánnáhan gullat .
Inn – men ikke ut	Sisa – muhto ii olggos
Jeg ble ansett å ikke ha noe å formidle i det hele tatt .	Ipmárdus lei ahte mus ii lean mihkke gaskkustit earáide .
Kanskje fordi min hjerneskade arter seg slik at jeg ikke har samsyn .	Soaitá leat dan sivas go mu vuoiŋŋašvihki lea dakkár ahte mun in nagodan darvvihit čalmmiid ovtta sadjái .
Vel , det er blitt bedre etter fire år med domantrening .	Muhto dát lea buorránan njealji jagi doman-hárjehallamiin .
Ved manglende samsyn fester man ikke øynene .	Go váilu dákkár darvvihanoaidnu , de ii nagot bissehit čalmmiid ovtta sadjái .
Tomme øyne betyr for de fleste at det ikke er noe budskap å formidle .	Guoros čalmmit leat eatnasiidda seamma go ahte ii leat mihkke gaskkustit .
Jeg har autistiske trekk og ansikt som ikke viser følelser .	Mus leat autistalaš dovdomearkkat ja ámadadju mii ii čájet dovdduid .
Gråt jeg eller lo jeg så ingen det , og det var lett å anta at jeg ikke følte noe .	Jus mun čirron dahje boagustin , de ii oaidnán oktage dan , ja dan sivas lei álki jáhkkit ahte mus eai lean dovddut .
Tomme øyne , tomt ansikt !	Guoros čalmmit , guoros ámadadju !
Jeg har dårlig motorikk , både fin- og grovmotorikk .	Mus lea heitot motorihkka , sihke fiinna- ja roavvamotorihkka .
Jeg har ikke språk , sies det .	Mus ii leat giella , nu dadjet .
Jeg har bare høge skrik .	Mun dušše huikkán garrasit .
Når jeg skulle eller skal si noe , tar jeg i for å få det ut .	Go áigon dahje áiggun dadjat maide , de ferten ražastit vai boahtá olggos .
Jeg lærte etter hvert at det jeg sa kom ut som høge skrik selv om jeg i mitt hode hørte hva jeg sa .	Áiggi mielde ohppen ahte dat maid dadjen , bođii olggos dušše čuorvvasin vaikko iežan oaivvis gullen maid dadjen .
Svaret på det jeg sa , pleide bli : Ikke skrik sånn , Magne !	Vástádussan ožžon dábálaččat : Ale čearggo nie , Magne !
Slutt å rope , Magne !	Heaitte čeargume , Magne !
Noen og hver kan tenke seg at det ikke ble noen fruktbar kommunikasjon av dette .	Juohkehaš ipmirda ahte dás ii boahtán makkárge gulahallan .
Siden jeg ikke hadde språk ut , regnet man vel med at jeg ikke kunne ta noe inn heller .	Go mus ii lean giella olggos , de jáhkke várra ahte in sáhte maide váldit sisa ge .
Men akkurat det henger ikke på greip .	Muhto juste dat gal ii doala deaivása .
Veiene inn til hjernen er de fem sansene , og jeg tok inn via ører , øyne , lukt , smak og følelse .	Geaidnu jierbmái manná dan viđa áiccu čađa , ja mun gullen , oidnen , haksen , smáhkejin ja mus ledje dovddut .
Jeg som andre .	Mus nu go earáin .
Men når det gjaldt å få ut noe av det jeg hadde tatt inn og bearbeidet , da var jeg ikke som andre .	Muhto go galgen oažžut olggos maidege maid ledjen ožžon sisa ja mii lei láddan mu siste , de gal in lean nu go earát .
Jeg fikk det ikke ut på annen måte enn med høge skrik , som ble mistolket og gjerne besvart med å ordre om å tie .	Mun in ožžon olggos eará go čuorvasiid , ja earát boastut-áddejedje mu ja sihte orrut jaska .
Så jeg gikk gjennom mitt skoleløp uten språk og uten at utdanningssystemet forventet noe særlig innabords som man kunne få ut med kommunikasjon .	Nu ahte mu skuvlavázzin lei giela haga ja mas oahpahusvuogádat ii vuordán maide mus siste maid sáhtáše oažžut olggos gulahallama bokte .
Jeg gikk gjennom mine skoleår uten å få formidle meg mer enn det jeg klarte gjennom kroppsspråk og ved å protestere ved å være vrang på det jeg ikke likte .	Mun vázzen skuvlajagiid nu ahte in sáhttán gaskkustit eanet go dan maid nagodin gorutgielain ja go vuostálasten ja ledjen váttis go lei juoga masa in liikon .
Faktisk ble dette etter hvert gjennom livet min sterkeste kommunikasjon generelt , å være vrang og signalisere at jeg gav faen i det som skulle skje .	Duođai šattai dát mu buoremus gulahallan muđuige eallimis , ahte leat váttis ja nu dieđihit ahte adden jalgadasa dasa mii galggai dáhpáhuvvat .
Prøv et sånt skoleløp noen og enhver , og jeg tror flere enn jeg ville blitt vrang !	Geahččal dákkár skuvlavázzima , de jáhkán earát ge ledje šaddat váddásat !
Slik er min hjerneskade .	Diekkár lea mu vuoiŋŋašvihki .
Andre hjerneskader arter seg ulikt .	Eará vuoiŋŋašvigit leat eará ládje .
Men min hjerneskade er neppe så spesiell at jeg er den eneste i Sápmi med den .	Muhto mu vuoiŋŋašvihki ii leat nu erenoamáš ahte mun lean áidna Sámis geas dat lea .
Det betyr at det sitter og har sittet barn og unge som jeg har sittet .	Dát mearkkaša ahte leat leamaš ja leat ain mánát ja nuorat geat čohkkájit nu go mun dahken .
For meg synes det som unødig bruk av diagnoser på symptomer til en i beste fall symptomrettet opplæring med de ekstra minustegn jeg opplevde i min skoletid .	Mu mielas orru leame dárbbašmeahttun geavahit symptomaid ráhkadit diagnosa ja buoremus lági mielde ráhkadit oahpaheami dáiguin liige minusbeliiguin maid mun vásihin mu skuvlaáiggis .
Sitter det fremdeles midthjerneskadde barn i Sápmi slik jeg satt ? Ingen forsto at jeg lærte	Gávdnojit go Sámis ain mánát geain lea sivva gaskavuoiŋŋamaččain ja geat čohkkájit seamma ládje go mun dahken ?
Fra barneskolen er de positive minner de gangene jeg var på klasserommet sammen med de andre .	Mánáidskuvllas leat buoremus muittut dalle go bessen leat luohkkálanjas eará mánáiguin ovttas .
Det var der jeg helst ville være .	Lei doppe gos eanemusat háliidin leat .
Et år hadde jeg faste timer på klasserommet og en egen tilpasset pult .	Ovtta jagi ledje mus fásta diimmut luohkkálanjas ja mus lei alccen heivehuvvon beavdi .
Jeg satt ved pulten min og skulle pusle med mitt der , noe jeg ikke gjorde .	Mun čohkkájin iežan beavdeguoras ja galgen buđaldit iežan bargguiguin das , muhto dan in dahkan .
Jeg fulgte intenst med i det som foregikk oppe ved tavla . Jeg sugde til meg som en tørr svamp .	Mun čuvvon baicca dárkilit mielde mii dáhpáhuvai távvala luhtte , ja njammen alccen oahpu dego goike guopparas .
Jeg lærte fort å ikke spørre om det jeg ikke forstod . Da ble jeg nødt til å forlate klasserommet .	Ohppen jođánit ahte in ábut jearrat jus lei juoga maid in ipmirdan , go de šadden guođđit luohkkálanja .
Jeg forstyrret med mine høge skrik , ble det sagt .	Mun muosehuhtten iežan čuorvumiin , nu lohke .
Jo da , jeg husker mye fra barneskolen , men de virkelig positive minnene er fra klasserommet .	Juo , muittán ollu mánáidskuvllas , muhto buoremus muittut leat báhcán luohkkálanjas .
Så orker jeg ikke huske skidagene og utedagene der jeg måtte bli igjen på skolen mens de andre dro ut , unntatt de gangene mine foreldre i forkant klarte forhindre at jeg ble igjen på skolen alene .	Ja de in háliit muitit čuoiganbeivviid ja olgobeivviid goas fertejin báhcit skuvlii go earát manne olggos , earret daid háviid go mu váhnemat ovdagihtii nagodedje hehttet ahte mun báhcen skuvlii akto .
Jeg orker heller ikke huske de lettvinte og tilfeldige løsningene , ei heller at en-til-en-opplegget var avhengig av hvem jeg hadde en-til-en med .	In háliit ge muitit daid álkis ja soaittáhatlaš čovdosiid , in ge dan ahte nuppis nubbái oahpahus lei sorjavaš das geainna ledjen ovttas .
Med noen fungerte det godt .	Soapmásiiguin doaimmai bures .
Med andre ble det ofte slik at jeg småsov , mens den en-til-en-voksne leste avisa eller gjorde andre ting .	Earáiguin fas šattai nu ahte oađestuvven , ja rávis olbmot lohke aviissaid dahje buđaldedje eará ládje .
Slike opplegg krever beinhard yrkesetikk fra de voksne .	Dákkár oahpahus gáibida garra bargoetihka rávis olbmuin .
Jeg var med mine autistiske trekk nattevandrer i perioder .	Mun ledjen iežan autistalaš dovdomearkkaiguin áiggiid idjagohcálas .
Da sov jeg ut på skolen mens mine foreldre fortvilt prøvde å snu søvnvanene .	Dalle ođđen bures skuvllas dan botta go mu váhnemat garrasit geahččaleigga oažžut mus jorggihit oađđima .
Ganske umulig og vanskelig .	Lei veadjemeahttun ja váttis .
Jeg husker at jeg i de periodene pleide ligge på et mørkt rom – våken – med en av foreldrene mine .	Muittán ahte muhtin áiggiid lávejin veallát sevdnjes lanjas – gozuid nalde – nuppiin mu váhnemiin .
Når de ble morgen , dro jeg på skolen for å sove ut , og de på jobb .	Go šattai iđit , de vulgen skuvlii nohkkat , ja soai bargui .
Om skolen ikke kunne prøve å snu dette ?	Ii go skuvla geahččalan dán rievdadit ?
Jo , jeg husker så godt at da jeg ble ungdomsskoleelev på Skånland skole , ble det andre boller på mange måter .	Juo , muittán bures ahte go álgen nuoraidskuvlii Skániid skuvllas , de rievddai dilli máŋgga ládje .
Teamet rundt meg var entydige i at de ville gjøre alt de kunne for å snu de autistiske nattevandringene , det vil si at jeg lå våken om nettene og holdt de andre våkne med mine gjøren og laden .	Olbmot geat barge muinna , ledje ovttaoaivilis ahte áigot jorgalit mu autistalaš idjagohcima , mat ledje nu ahte gohcen ijaid ja doalahin earáid maid gozuid nalde iežan hommáiguin .
Straks en slik periode startet , la de om opplegget på skolen .	Dakkaviđe go dákkár áigodat álggii , de rievdadedje bargovugiid skuvllas .
Jeg var mye ute , og sovnet jeg , var det for 5–10 minutter og ikke for hele skoledagen eller deler av den .	Ledjen ollu olgun , ja jus ribahin nahkáriid , de lei dušše 5–10 minuhttii , ii ge olles skuvlabeaivái dahje osiide das .
Heime fulgte de opp om ettermiddagen , og ganske snart var en slik periode over takket være godt samarbeide mellom ungdomsskolen og heimen , det ser jeg nå i ettertid .	Ruovttus čuovvoledje dán bargovuogi maŋŋil skuvlla , ja fargga lei dát áigodat nohkan , giitun ovttasbargui gaskal nuoraidskuvlla ja ruovttu , dan oainnán dál maŋit áiggis .
Da syntes jeg det var et mas , men et mas som totalt avskaffet vandreperiodene , det vil si nattevåkinga .	Dalle lávii dát mu mielas vuorjan , muhto vuorjan mii oalát heaittihii mu idjagohcima .
Jeg får si til mitt forsvar – jeg våkte ikke om natta for å være ekkel !	Ferten gal beassat lohkat , iežan bealuštussan – in gohcán gal dan dihte háliidin leat bahánihkkán !
Jeg klarte bare ikke sove .	Mun dušše in nagodan oađđit .
Men det tok slutt i løpet av kort tid når alle krefter satte i gang aksjon for å snu dette .	Muhto dát nogai jođánit go buot fámut biddjojedje johtui rievdadit dan .
Faktisk er det ungdomsskolen jeg husker som det mest positive i mitt løp fra barnehage ( der jeg ikke husker noe , tror jeg ) og til og med videregående .	Lea nuoraidskuvla maid muittán buoremus vásihussan buot mu skuvlavázzimiin dan rájis go álgen mánáidgárdái ( mas juo in várra muitte maidege ) , ja gitta dassái gergen joatkkaskuvllas .
Jeg hadde mitt eget rom på ungdomsskolen også , men jeg kan ikke huske at jeg følte meg så alene der .	Mus lei sierra latnja nuoraidskuvllas maid , muhto orun muitime ahte in dovdan iežan nu akto doppe .
Jeg tror det skyldes teamet rundt meg som var aktive og på en underlig måte fikk meg til å føle meg som en av teamet og som sådan ikke alene , samt at jeg prøvde å gjøre mitt beste der .	Mun jáhkán ahte dasa lei sivvan bargojoavku geat muinna barge , sii ožžo mu dovdat dego oassin dán joavkkus , ja dainna lágiin in dovdan iežan akto , ja dasa lei maid sivvan ahte duođas geahččalin bargat iežan buoremusa doppe .
Teamet var kreative i sine opplegg , og jeg husker med glede mange av de ting vi gjorde der .	Bargojoavkkus ledje hutkát iežaset bargovugiiguin , ja muittán iluin ollu maid doppe barggaimet .
På Grovfjorden våren 1992 i sjekta til Asbjørn Pedersen .	Roabáhis 1992 giđa Asbjørn Pedersena fatnasis .
Ragnhild Sørlie og Elsa Pedersen Skogstad på bildet .	Ragnhild Sørlie ja Elsa Pedersen Skogstad leaba maid govas .
På ungdomsskolen følte jeg meg som en av teamet .	Nuoraidskuvllas dovden ahte ledjen oassin joavkkus .
( Foto : Arne Iversen )	( Govva : Arne Iversen )
1993 .	1993 .
Siste dag på ungdomsskolen .	Maŋimuš beaivi nuoraidskuvllas .
Arne Iversen var teamlederen min på ungdomsskolen .	Arne Iversen lei mu joavkojođiheaddji nuoraidskuvllas .
( Foto : Asbjørg Skåden )	( Govva : Asbjørg Skåden )
4-gruppe fungerte ikke for meg	Njelješjoavku ii doaibman munnje
I videregående skole kom jeg med i en såkalt 4-gruppe [ 1 ] der jeg slett ikke følte jeg hørte til , og teamet der ble etter hvert rimelig lite dynamisk .	Joatkkaskuvllas álgen nu gohčoduvvon njelješjovkui [ 1 ] , gosa in heađisge gullan searvái , ja bargojoavku doppe lei unnán movttiidahtti .
Skoleadministrasjonen var positiv .	Skuvlla hálddahus lei positiiva .
Rektor følte jeg var min rektor også .	Skuvlla rektora dovden maid dego iežan rektorin .
Men dette nedfelte seg ikke i dynamikk rundt mitt opplegg .	Muhto dát ii dovdon makkárge movttiidahttimiin mu bargovugiide .
Jeg husker enkelte ansatte som aktive og etiske i forhold til meg og mitt opplegg .	Muittán ahte muhtin bargit ledje aktiiva ja ehtalaččat mu vuostá ja mu bargovugiid vuostá .
Men jeg husker også andre som sløve og rimelig ikke-etiske .	Muhto muittán maid earáid geat ledje duipát ja unnán ehtalaččat .
Russeforberedelsene er et vagt minne om et plutselig styr her heime da man oppdaget at russekort , russenavn og den prosessen gikk uten meg .	Ruoššaráhkkanemiin muittán unnán , dušše dan go fáhkkestaga šattai issoras riedja ja hušša dáppe ruovttus go fuobmáje ahte ruoššakoarttat , ruoššanamma ja diet proseassa manai mu meattá .
Foreldrene mine ringte en av de andre elevene , som heiv seg rundt og ordnet opp i det i siste liten .	Mu váhnemat riŋgejedje muhtin eará oahppái , gii ovttatmano álggii bargat mu ovddas ja nu nagodii ordnet buot maŋimus áigemearis .
I ettertid ser jeg hvor sårbart et skoleopplegg er for elever som meg og hvor avhengig det er av en dyktig og engasjert teamleder og yrkesetiske og engasjerte medarbeidere .	Maŋŋil oainnán man rašši skuvlavuogádat lea dákkár ohppiide dego mun ledjen , ja man sorjavaš dat lea čeahpes ja áŋgiris joavkojođiheddjiin ja bargoehtalaš ja áŋgiris mielbargiin .
Det blir lett subb og unnaluring i slike en til en opplegg og misbruk av B-timer [ 2 ] til for eksempel å løse øyeblikkets vikarproblem – likeså gjerne som det blir effektiv opplæring .	Šaddá jođánit bargguid eretduvdin ja garvin dákkár nuppis nubbái bargovugiin ja B-diimmuid [ 2 ] boasttugeavaheapmi , go atnet dáid diimmuid čoavdit sadjásašoahpaheddjiid dárbbuid go fáhkka čuožžila dat dárbu , seamma leahtuin go ahte šaddá beaktilis oahpaheapmi .
Ulike reaksjoner da jeg begynte å fasilitere	Iešguđetlágan oainnut go álgen fasiliteret
Da jeg begynte å fasilitere i april 2005 og verden rundt meg fikk vite at jeg forstod , fulgte med og alltid hadde forstått og fulgt med , sa en av mine tidligere lærere at hun nå virkelig var glad for at hun trygt kunne møte meg og se meg i øynene . Hun visste at hun ikke hadde slumset med meg , behandlet meg stygt , snakket nedsettende om meg eller kommentert mine foreldre som kravstore og vanskelige .	Go álgen fasiliteret cuoŋománu 2005 ja máilbmi mu birra beasai diehtit ahte ipmirdin , čuvvon mielde ja ahte álo ledjen ipmirdan ja čuvvon mielde , de dajai okta mu ovddeš oahpaheddjiin ahte son dál lei ilus go bures duosttai deaivvadit muinna ja geahččat mu čalmmiide , Son diđii ahte son lei čábbát láhtten muinna , ii lean meannudan fasttit mu vuostá , ii ge hupman fasttiid mu birra dahje gohčodan mu váhnemiid badjelmearálaš gáibideaddjin ja váttisin .
Hun kunne trygt møte meg , sa hun , og det har hun gjort mange ganger – møtt meg , mener jeg .	Son duosttai duođas muinna deaivvadit , logai son , ja dan son lea máŋgii dahkan – deaivvadan muinna .
Andre unngår meg og behandler meg som luft .	Earát fas garvet mu ja atnet mu áibmun .
De ser meg ikke .	Sii eai oainne mu .
Kanskje lurer de på hva jeg kan huske både å ha opplevd og ha hørt .	Soaitá ahte sii jurddašit maid mun muittán das maid lean vásihan ja gullan .
Grovt sett kan jeg dele denne gruppen i tre . 1 ) De som møter meg med glede , spør og gler seg over min framgang .	Roavvásit sáhtán juohkit dáid olbmuid golmma jovkui : 1 ) sii geat deaivvadit muinna iluin , jearahit ja illudit mu ovdánemiin .
2 ) De som opptrer som om jeg er luft og 3 ) De som skuler på meg og synes min utvikling er en fornærmelse og en kritikk mot det de drev og driver med .	2 ) sii geat atnet mu áibmun ja 3 ) sii geat mulgot ja oaivvildit ahte mu ovdáneapmi lea loavkideapmin ja moaittan sin bargomállii .
Dette er en promille , men de er der , og jeg treffer dem ender nu og da .	Dát lea dušše unna oasáš olbmuin , muhto sii leat dás , ja mun deaivvadan duollet dálle singuin .
Rakrygget rektor	Ceaggás rektor
Jeg husker mange spesielle episoder gjennom skoleløpet og vil avslutningsvis ta med en jeg husker med glede .	Muittán máŋga erenoamáš vásihusa skuvlaáiggis ja áiggun loahpas váldit mielde ovtta maid muittán iluin .
Rektor på skolen på videregående husker jeg som en rakrygget skoleleder for også meg .	Joatkkaskuvlla rektor lei maiddái mu ovddas ceaggás skuvlajođiheaddji .
I mange situasjoner følte jeg ham virkelig som min rektor også .	Máŋgga dáfus dovden mun su iežan rektorin maid .
Jeg kan nevne en av dem .	Sáhtán dás namuhit ovtta dáhpáhusa .
Jeg reiste til og fra skolen med skolebussen hver dag , jeg som de andre .	Mun mannen ja bohten bussiin skuvlii juohke beaivvi , nu go earát ge .
I bussen satt jeg helt fremst . Jeg hadde min faste plass , men det var ikke der jeg ville sitte .	Lei gudnin mu váhnemiidda ahte bessen busse čuovvut , in ge lean nu erenoamáš ahte dárbbašin drošše váldit .
Jeg ville sitte bak i bussen sammen med den tøffe gjengen som hoiet og styrte der .	Busses čohkkájin ovddemusas , mus lei iežan fásta sadji , muhto in han mun háliidan doppe čohkkát .
Men slik ble det jo ikke .	Muhto nu han mun in beassan .
I blant hoiet og styrte jeg på min plass i bussen , ble ivrig og sparket med beina .	Muhtumin huiken ja stivrejin iežan sajis ovddageahčen , vilden ja čikčen julggiiguin .
De mente jeg skremte førsteklassingene som var med skolebussen .	Ovtta beaivvi ožžo mu váhnemat telefovnna bussefitnodagas .
De hadde fått klage , sa de , fra foreldrene til en av disse førsteklassingene .	Sii oaivvildedje ahte mun balddán vuosttašluohkahasaid geat čuvvot busse .
Nå mente busselskapet at jeg kunne kjøre drosje .	Sii leat ožžon váidagiid , lohke , muhtin dáid mánáid váhnemiin .
Jeg hadde jo drosjerett .	Dál oaivvildedje bussefitnodagas ahte mun sáhtášin váldit drošše , mus han lei riekti oažžut drošše .
Og dett var dett !	Ja de lei dahkkon !
Mine foreldre ble rasende , det tror jeg er det rette ordet , og nektet .	Mu váhnemat suhtaiga issorasat , nie jáhkán rievttamus dadjat , ja hilgguiga árvalusa .
De ville ha et møte med busselskapet og skolen , videregående , om saken .	Soai áigguiga čoahkkima bussefitnodagain ja joatkkaskuvllain dán ášši birra .
Det ble et belivet møte på mange måter , tror jeg .	Jáhkán ahte šattai issoras ságastallan máŋgga ládje .
Jeg var ikke med der , og egentlig var jeg ikke spent på utfallet .	In lean ieš dan čoahkkimis , in ge lean duođas nu gealdagasas ge gullat bohtosa dán čoahkkimis .
Jeg hadde etter hvert lært å vite i hvilke situasjoner mine foreldre ikke bøyde av , og dette var en av dem , det følte jeg .	Ledjen áiggiid čađa oahppan makkár áššiin mu váhnemat eaba vuollánan ja dá lei okta dain , dan gal dovden .
Den store overraskelsen var ikke at de ikke bøyde seg for busselskapet . Overraskelsen var rektor som ikke bøyde av seg og hadde sagt noe sånt som at han ikke aksepterte denne trakasseringa av en av hans elever .	Dat mii duođas hirpmástuhtti mu , ii lean gal ahte mu váhnemat eaba vuollánan , muhto rektor gii maid ii vuollánan ja lei dadjan juoga ládje de go ahte son ii dohkket ahte ná skuhččejit su oahppi .
For annet enn trakassering var det ikke .	Go eará go skuhččen ii lean dát .
Rektor på Skånland videregående skole hadde ringt rektor på Skånland skole ( som jeg følte var min rektor også mens jeg var ungdomsskoleelev der ) og snakket med ham om saken .	Skániid joatkkaskuvlla rektor lei čuojaldahttán Skániid skuvlla rektorii ( gean ledjen maid dovdan iežan rektorin dalle go vázzen nuoraidskuvlla doppe ) ja hupman suinna dán ášši birra .
Rektor på Skånland skole heiv seg rundt og kontaktet foreldrene til de førsteklassingene som reiste med samme skolebuss som jeg , og han fikk bekreftet at ingen hadde redde barn – og ingen hadde klaget til busselskapet !	Skániid skuvlla rektor lei álgán bargat áššiin ja lei jearran dáid vuosttašluohká mánáid váhnemiin geat čuvvo busse , ja de gulai ahte ii oktage mánná lean balddáskan – ja ahte ii oktage váhnen lean váidán bussefitnodahkii !
Nå ville rektor på videregående vite hva dette egentlig var !	Dál háliidii joatkkaskuvlla rektor duođas boahtit diehtit mii lei dáhpáhuvvan !
Han bad busselskapet redegjøre for sine egentlige motiver for at de ville hive meg av bussen .	Son bivddii bussefitnodaga albma ládje čilget man vuođul sii háliidit mu eret busses .
Det hele kokte ned til at plutselig en dag kjørte en annen sjåfør denne skolebussen , og flere bussreisende enn jeg var glad for det skiftet .	Boađusin dás lei ahte ovtta beaivvi lei eará olmmoš gii vujii busse , ja oallut eará mátkkošteaddjit go mun liikoje go lotnašuvai bussevuoddji .
Jeg vet ikke om jeg og mine foreldre noen gang fikk den unnskyldninga rektor sa busselskapet nå burde komme med til oss !	In dieđe lean go mun dahje mu váhnemat ožžon ándagassii bivdima bussefitnodagas maid rektor gáibidii dál galget addit midjiide !
Skolen fant ikke vegen	Skuvla ii gávdnan geainnu
Jeg vet ikke helt hvordan å dra denne artikkelen i havn annet enn å si at det for meg var slik at opplæringa bygde på et symptom av hjerneskaden og ikke på årsaken , en hjerneskade man skulle rette støtet mot .	In dieđe movt galggan suhkat gáddái dán artihkkala eanet go ahte munnje lei oahpahus huksejuvvon vuoiŋŋašvigi dovdomearkkaide , ii ge sivaide , ja vuoiŋŋašvihki lei man vuostá galggai bargojuvvot .
Faktisk kan jeg ikke huske at hjernen var tema i det hele tatt før vi begynte domantreningsforberedelsene i 2004 .	Duođas in sáhte muitit ahte vuoiŋŋamaččat ledje áigeguovdilis áššin ovdal go álggiimet domanhárjehallama ráhkkanemiiguin 2004:s .
På Domaninstituttet ser jeg barn i skolealderen utvikle seg på det helhetlige hjerneutviklingsprogrammet de får .	Domaninstituhtas oainnán mánáid geat ovdánit ollislaš vuoiŋŋamašovdánahttinprográmmain maid sii ožžot .
I dette programmet inngår fysisk trening , fysiologisk program , intellektuelt program og ernæringsprogram , samt grundig legesjekk to ganger i året .	Dán prográmmas lea fysalaš hárjehallan , fysiologalaš prográmma , intellektuála ovddidanprográmma ja biebmanprográmma , ja maid vuđolaš doavtteriskkus guovtti háve jagis .
Fagfolk på de ulike felt samarbeider , og det blir et helhetlig program som retter seg mot hjerneutvikling og evalueres og videreutvikles to ganger i året .	Fágaolbmot dán suorggis ovttasbarget , ja buktet ovtta ollislaš prográmma mii lea vuoiŋŋamašovdáneami várás ja mii evaluerejuvvo ja viidáset ovdánahttojuvvo guovtti háve jagis .
Det ligger en helhetlig plan bak , og denne helhetlige planen bygger på et bilde av og en forståelse av hjernens funksjoner .	Dás lea ollislaš plánen duogábealde , ja dát ollislaš plána lea huksejuvvon govvii ja ipmárdussii vuoiŋŋamaččaid doaibmamis .
Sammenligner jeg dette med mitt program i den obligatoriske skolen , det staten Norge tilbyr slike som meg , virker det skoleløpet jeg gjennomgikk fragmentert og tafatt .	Jus buohtastahtán dán iežan prográmmain maid ožžon geatnegahtton skuvllas , dainna fálaldagain maid Norgga stáhta fálai dákkáriidda go mun lean , de orro skuvlavázzin maid mun vázzen hádjánan ja váilevaš .
Ikke på grunn av enkeltmennesket eller skoleadministrasjonen i kommunen , men på grunn av den viten eller manglende viten om hjerneutvikling som lå til grunn for den veiledningen opplæringa fikk .	Ii fal ovttaskas olbmuid dahje suohkana skuvlahálddahusa dihte , muhto dan ipmárdusa dihte dahje ipmárdusa váilevašvuođa dihte vuoiŋŋašvigiid birra mii lei vuođđun dan bagadussii maid oahpahus oaččui .
Mange år etter skiene og håpet om diagonaltrening , la Domaninstituttet patterning som program .	Máŋga jagi maŋŋá go rassen sabehiiguin ja diagonála-hárjehallamiin , bijai Domaninstituhtta munnje « patterning » prográmman .
Dette var blant annet diagonaltrening .	Dás lei earret eará diagonála-hárjehallan .
Anne Oppholt leder patterning .	Anne Oppholt jođiha « patterning » - hárjehallama .
Maren Anne Nygård og Katya Tverfjeld beveger armene , og foreldrene mine beina .	Maren Anne Nygård ja Katya Tverfjeld lihkaheaba mu gieđaid , ja eadni ja áhčči lihkaheaba mu julggiid .
Alt i et rytmisk og avstemt mønster .	Buot dáhpáhuvvá ritmmalaš , ovddalgihtii mearriduvvon minstara mielde .
Jeg vet ikke hvor mange patterning jeg hadde i de fire åra det varte , men mellom 30-40 frivillige vekslet på å gå her hver dag i fire år .	In dieđe man galle háve čađahin dakkár hárjehallama dan njealji jagis maid prográmma bisttii , muhto ledje eaktodáhtolaš veahkit mat johte dáppe beaivválaččat . Oktiibuot ledje 30-40 veahki .
Ikke en patterning ble avlyst av mangel på hjelpere .	Eat dárbbašan goassege šluhttet ovttage hárjehallama danin go eai lean veahkit .
( Foto : Arnstein Tilseth )	( Govva : Arnstein Tilseth )
Lærte samisk likevel	Ohppen almmátge sámegiela
Mine besteforeldre brukte samisk seg i mellom , men norsk til sine barn . Mine besteforeldre holdt den samiske fanen oppe , og deres barn fortsatte i samme løp , men på andre og utvidede grunnlag .	Láŋtdievvá lea sámi gilli , mu áhkku ja áddjá humaiga sámegiela gaskaneaskka , muhto dárogiela iežaska mánáide , mu áhkku ja áddjá doalaiga sámivuođa badjin , ja mánát jotke seamma ládje , muhto eará ja viiddiduvvon vuođu nalde .
De forstod alle samisk , og i dag er alle samisktalende mer på tross av enn på grunn av ...	Sii buohkat ipmirdedje sámegiela , ja odne leat sii buohkat sámegielagat buorebutge das fuolakeahttá go danin .
Min mor og en tante ble lærere i den samiskundervisningen som etter hvert eksploderte i Skånland .	Mu eadni ja muoŧŧá álggiiga oahpaheaddjin sámegieloahpus mii áiggi mielde laskkai garrasit Skániin .
Men ved oppstart var der « familiens barn » som leste samisk .	Muhto álggus ledje « bearraša mánát » geat lohke sámegiela .
Jeg gjorde det ikke .	Mun in dahkan dan .
Tross min usle diagnose visste mine foreldre at jeg forstod det som skjedde på norsk .	Dan vearrás diagnosa geažil mii mus lei de dihte mu váhnemat ahte mun ipmirdan mii dáhpáhuvvá dárogillii .
Det ble slik at norsk ble heimespråket hos oss .	De šattai nu ahte dárogiella lei min ruovttugiella .
Ingen ville at jeg skulle falle utenfor .	Ii oktage dáhtton ahte mun galgen dovdat iežan olggobealde .
Men jeg vet at min mor brukte samisk til mine søsken når hun var alene med dem .	Muhto dieđán ahte mu eadni humai sámegiela mu oappáiguin ja vieljaiguin go son lei akto singuin .
Jeg hadde ingen måter å melde fra at hun kunne bruke samisk til meg også , ei heller at jeg glødende ville være med på samiskundervisningen generelt .	Mus ii lean makkárge vejolašvuohta dieđihit eadnái ahte sáhtii hupmat sámegiela muinna maid , ii ge dan ahte mus livččii leamaš miella čuovvut earáge sámegieloahpahusa .
Jeg var med på en god del aktiviteter og faktisk også på et mange dagers språkbad .	Ledjen mielde ollu doaimmain , ja maiddái ovtta máŋggabeaivásaš giellalávgumis .
Men jeg var ikke elev i undervisninga .	Muhto mun in lean oahppin oahpahusas .
Hvordan jeg lærte samisk ?	Movt mun ohppen sámegiela ?
Aner ikke .	In dieđe .
Antagelig på samme måte som andre lærer et språk passivt .	Várra seamma ládje go earát ohppet ovtta giela passiivvalaččat .
Man hører det mye og forstår etter hvert .	Go gullá dan ollu , de álgá maid ipmirdit dan .
Min mor og bestemor brukte samisk seg i mellom .	Mu eadni ja áhkku humaiga sámegiela gaskaneaskka .
Dessuten pleide jeg henge litt der Sigbjørn , min litt eldre bror , og Emma Margret , min lillesøster , gjorde lekser .	Dasto lávejin mun doppe gos Sigbjørn , mus boarrásit viellja , ja Emma Margret , mu nuorat oabbá , barggaiga leavssuid .
Alle monner drar , antar jeg , og er interessen der , lærer man .	Juohke diŋggas ávki , jáhkán mun , ja go beroštupmi gávdno , de gal oahppá .
Og interessert var jeg .	Ja mus lei beroštupmi .
I dag kan jeg skrive på samisk .	Odne máhtán čállit sámegillii .
I domanprogrammets leseprogram har jeg lest det jeg kom over av samiske bøker .	Domanprográmma lohkanprográmmas lean lohkan buot girjjiid maid gávdnen sámegillii .
Men norsk er det språket jeg lettest uttrykker meg på .	Muhto dárogiella lea goitge dat giella movt álkimusat máhtán ovdanbuktit iežan .
Sånn er det bare .	Dat lea dušše nu .
Et menneske i min situasjon er avhengig av en velfungerende administrasjon generelt .	« Hálddahus » Olmmoš mu dilis lea sorjavaš buori hálddahusas obbalaččat .
Fasilitator ?	Fasilitahtor ?
Tja , hvem som helst kan lære seg å fasilitere med en hjerneskadd .	Na , juohkehaš sáhttá oahppat fasiliteret vuoiŋŋašváttot olbmuin .
Det gjelder bare å ha tålmod til man har lært seg teknikken .	Lea dušše sáhka leat gierdavaš gitta dassái go oahppá teknihka .
Jeg fasiliterer også på data og på en lightwriter , et apparat som gjengir skift som tale .	Mun fasiliteren maid dihtoriin ja čuovgačálániin , apparáhtain mii dahká čállosa jietnan .
På Domaninstituttet har jeg sett små barn fasilitere på board .	Domaninstituhtas lean oaidnán unna mánážiid fasilitereme « bevddiin » ( board ) .
Fasilitering er så enkelt at ingen bør sitte uten den kommunikasjonsmuligheten bare fordi fagfolk ikke bruker , kjenner eller anerkjenner den .	Fasiliteren lea nu álki ahte ii oktage galggaše dárbbašit čohkkát dan gulahallanvejolašvuođa haga dušše dan dihte go fágaolbmot eai geavat , dovdda dahje dohkket dan .
Fagfolk anerkjente i sin tid ikke at jorda var rund .	Fágaolbmot eai ovdal ge dovddastan ahte máilbmi lea jorbbas .
Ettersom jorda i dag er rund , og det er en selvfølge , antar jeg at det vil gå slik med fasilitering som kommunikasjon også .	Go juo gearddi máilbmi lea odne jorbbas , ja dat lea diehttelas , de árvidan mun ahte maiddái fasiliteren šaddá dohkkehuvvot gulahallanreaidun áiggi mielde .
Det blir en selvfølge !	Dat šaddá maid diehttelassan !
Magne Skåden skriver med støtte av " administrasjonen " , i dette tilfellet mora , Asbjørg Skåden .	Magne Skåden čállá « hálddahusas » doarjagiin , mii dán háve lea su eadni , Asbjørg Skåden .
( Foto : Svein Lund )	( Govva : Svein Lund )
Men en velsmurt og velfungerende administrasjon – det er alfa og omega .	Muhto geabbilis ja bures doaibmi hálddahus – dat lea buot .
Når jeg for eksempel skal holde foredrag , fasiliterer jeg det .	Go mun áiggun omd. doallat logaldallamiid , de mun fasiliteren dan .
Administrasjonen legger det inn på Powerpoint [ 3 ] , og jeg leter etter høvelige bilder – sammen med administrasjonen – som så legger det inn på Powerpoint der jeg ønsker det eller handleder meg i innlegging av bildene .	Hálddahus bidjá dan Powerpointii [ 3 ] , ja ieš ozan heivvolaš govaid – ovttas hálddahusain – mii dasto bidjá daid prográmmii gokko mun háliidan dahje bagadallá mu go bijan daid govaid dohko .
På selve foredraget er vi tre .	Logaldallamiin leat mii golmmas fárrolaga .
Den ene av oss , min far , leser foredraget , mens den andre lar min tekst rulle parallelt .	Okta mis , mu áhčči , lohká logaldallama dan botta go nubbi joraha teavstta seammás .
Den siste av oss , jeg , sitter såre fornøyd der framme og gler meg stort , men det ser ingen sånn uten videre .	Mun fas čohkkán hui duhtavažžan doppe ovddageahčen , ja illudan sakka , muhto dan ii oainne oktage nie ovttatmano .
På samme måte med arbeid i Stuornjárgga Sámenuorak [ 4 ] , der jeg er nestleder .	Seamma ládje lea Stuornjárgga Sámenuorak [ 4 ] , searvvi bargguin , gos mun lean nubbinjođiheaddji .
Jeg fasiliterer på møter .	Mun fasiliteren čoahkkimiin .
Det er ingen hemmelighet at min administrasjon melder at de går til streik om jeg kommer heim fra et årsmøte som leder , en streik jeg faktisk forstår .	Ii leat mihkke čiegusvuođaid ahte mu hálddahus manná bargoheaitagii jus mun ovtta beaivvi boađán ruoktot jahkečoahkkimis jođiheaddjin , ja dán bargoheaitaga ipmirdivččen .
Som jeg sa : Et menneske som jeg trenger en velfungerende administrasjon , og det er nok å fungere på fra før for min administrasjon .	Nu go dadjen : olmmoš gii lea dákkár go mun , dárbbaša bures doaibmi hálddahusa , ja lea doarvái bargu ovdalaččas mu hálddahusas .
Om jeg i denne artikkelen har såret eller krenket noen , beklager jeg det .	Jus mun lean dán artihkkalis soardán dahje moaitán ovttage , de šállošan dan .
Jeg ønsker ikke å såre noen hva angår mitt tidligere skoletilbud , verken mine foreldre , skoleadministrasjonen i Skånland eller administrasjonen på daværende Skånland videregående skole eller de mennesker som stod på i skolehverdagen min .	In háliit ovttage soardit das mii guoská mu ovddeš skuvlafálaldahkii , in iežan váhnemiid , Skániid skuvlahálddahusa , dalá Skániid joatkkaskuvlla hálddahusa dahje sin geat rahče mu ovddas mu skuvlaárgabeaivvis .
Jeg forteller min historie , sett fra min vinkel og med den ballasten jeg har fått gjennom den kunnskapen om hjerneutvikling disse snart fem år med domantrening har gitt meg .	Mun muitalan iežan muitalusa , mu oaidninčiegas dainna nođiin maid lean ožžon dan máhtus maid domanhárjehallan maŋimus viđa jagis lea munnje addán .
[ 1 ] 4-grupper og 8-grupper er små klasser i videregående skole , beregna på elever med psykiske utviklingshemminger eller andre lærevansker .	[ 1 ] 4–joavkkut ja 8-joavkkut leat unna luohkážat joatkkaskuvllas , mat leat oaivvilduvvon psykalaš doaimmashehttejuvvon olbmuide dahje earáide geain leat oahppanváttisvuođat .
( red. ) [ 2 ] B-timer er ekstra lærertimer som skoler får tildelt for undervisning av elever med særskilte behov .	[ 2 ] B-diimmut leat liige oahpaheaddjidiimmut maid skuvllat ožžot oahpahan dihte ohppiid geain leat erenoamáš dárbbut .
( red. ) [ 3 ] Powerpoint er et presentasjonsprogram for datamaskiner , del av kontorprogrampakka Microsoft Office .	[ 3 ] Powerpoint lea čájehanprográmma dihtoriin , oassi kánturprográmmapáhkas Microsoft Office .
( red. ) [ 4 ] Stuornjárgga Sámenuorak er ei samisk ungdomsforening , tilslutta Norske Samers Riksforbund .	( doaim . ) [ 4 ] Stuornjárgga Sámenuorak lea sámi nuoraidsearvi , mii gullá Norgga Sámiid Riikkasearvái .
( red. )	( doaim . )
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 4	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 4
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 4 . Davvi Girji 2010 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 4 Davvi Girji 2010 .
Mimmi og Anton Bæivi :	Mimmi ja Anton Bæivi :
– Skolen har tatt kunnskapene fra oss	– Skuvla lea rivven mis iežamet máhtu
Fortalt til Svein Lund	Muitaluvvon Svein Lundi
Mimmi Bæivi ( Foto : Basia Głowacka )	Mimmi Bæivi ( Govva : Basia Głowacka )
På Eidvågeidet på Seiland i Hammerfest har vi oppsøkt ekteparet Mimmi og Anton Bæivi , og fått en lang prat med Mimmi og en kort prat med Anton .	Muotkevuonas [ 1 ] Sievjjus Hámmárfeasttas mii leat fitnan náittospára Mimmi ja Anton Bæivi luhtte ja ságastallan guhká Mimmiin ja veahá Antoniin .
Mimmi Johanne Bæivi er født i 1950 , og vokste opp på Seiland , først i Hønseby , seinere i Eidvågen .	Mimmi Johanne Bæivi riegádii 1950:s , ja šattai bajás Sievjjus , álggos Njižževuonas , maŋŋil Muotkevuonas .
9-årig grunnskole gikk hun på Fjordtun internat i Rypefjord på Kvaløya .	Son váccii 9-jagi vuođđoskuvlla Fjordtun internáhtas Lávželuovttas Fálás .
Deretter gikk hun ett år på gymnas og ett år handelsskole , så blei det ikke mer skolegang .	De váccii jagi gymnása ja jagi gávpeskuvlla , ja dan maŋŋá ii šaddan eambbo skuvllaid vázzin .
Hun har hatt et allsidig yrkesliv ; i forsikring , på fiskebruk , som småbruker , kokke og de siste åra i Redningsselskapet .	Mimmis lea leamaš máŋggabealat fidnoeallin ; bargan dáhkádusain , guolleindustriijas , smávvadálolažžan , goahkkan ja maŋimus jagiid Redningsselskapas ( gádjunsearvi ) .
Allsidig er også den politiske karrieren , hun har i mange år vært aktiv i Arbeiderpartiet og etter tur vært valgt inn først i kommunestyre , så på Sametinget og til sist på Stortinget .	Son lea máŋga jagi politihkken Bargiidbellodagas ja lea válljejuvvon iešguđetlágan politihkalaš doaimmaide : vuos suohkanstivrii , dasto Sámediggái ja loahpas Stuoradiggái .
Hun var den siste ordføreren i Sørøysund kommune før kommunen blei slått sammen med Hammerfest i 1992 .	Son lei Sállannuori suohkana maŋimus sátnejođiheaddji ovdal go suohkan ovttastahttojuvvui Hámmárfeasttain 1992:s .
Da Mimmi var fire år gammel mista hun begge foreldrene og hun flytta da til Eidvågen , der hun vokste opp hos bestemor og en gammelonkel .	Dalle go Mimmi lei njealjejahkásaš , jámiiga su váhnemat , ja son fárrii dalle Muotkevutnii , gos šattai bajás áhku ja edno luhtte .
– Vi hadde det i grunnen godt i barndommen .	– Mis han lei oalle buorre dilli mánnávuođas .
Vi var aldri rike , men vi hadde det trygt .	Mii eat goassege lean riggát , muhto eliimet oadjebasat .
Vi kjente omgivelsene , vær og vind og vi visste hvor vi skulle skaffe maten i fra .	Dovddaimet birrasa , dálkki ja biekka ja diđiimet gos háhkat biepmu .
Jeg hørte aldri at familien min så på seg sjøl som fattige .	In goassege gullan ahte mu bearaš anii iežas geafin .
Bestemors skole	Áhku skuvla
– Bestemor la aldri skjul på at hun var same .	– Áhkku ii goassege čiegadan ahte son lei sápmelaš .
Sjøl kunne hun bare samisk da hun i 1906 begynte på en skole der alt foregikk på norsk .	Ieš máhtii dušše sámegiela dalle go son 1906:s álggii skuvlii mas visot lei dárogillii .
Det var hardt de første åra da elevene ikke forsto læreren og blei nekta å snakke sammen på sitt eget språk .	Álgojagit ledje garrasat , go oahppit eai ipmirdan oahpaheaddji , ja sámegiela hupmat gaskaneaset lei gildojuvvon .
Men skolen varte da bare 5–6 uker for året .	Muhto skuvla dalle ii bistán go 5-6 vahku jagis .
Skolen var dengang på Jansnes ytterst i Eidvågen .	Skuvla lei dalle Jánsanjárggas , olggumuš Muotkevuonas .
Her var det en lærer og ei husmor .	Doppe lei okta oahpaheaddji ja vel dálueamit .
Det var ikke store bygget , men det skulle tjene både som skole og internat .	Ii lean stuora viessu , muhto dat galggai doaibmat sihke skuvlan ja internáhttan .
Det var bare ett klasserom , og det var også soverom for guttene .	Lei dušše okta luohkkálatnja , ja dat lei maiddái bártniid oađđinlatnja .
Jentene sov på loftet .	Nieiddat ođđe lovttas .
Skolen hadde en naturlig plassering på neset mellom to fjorder , og når fedrene var ute og fiska , kom de ofte innom skolen med fisk .	Skuvla lei guovddaš báikkis njárggas guovtti vuona gaskkas , ja go áhčit ledje guollebivddus , de fitne dávjá skuvllas guliin .
Ellers måtte elevene ha med seg mat hjemmefra .	Muđui fertejedje oahppit váldit borramuša mielde ruovttus .
Det gikk mye på saltkjøtt .	Lei dávjá sáltebiergu .
De merka kjøttbitene med forskjellig-farga garn , så hver skulle få igjen sin bit når det var kokt .	Sii merkejedje biergobihtáid iešguđet ivnnát láiggiin , vai juohkehaš galggai oažžut iežas bihtá go lei vuššon .
Bestemor ville gjerne lære , men språkproblema gjorde at det tok lang tid før hun fikk noe særlig ut av skolen .	Áhkku áinnas livččii háliidan oahppat , muhto giellaváttisvuođaid geažil ádjánii guhká ovdal go oahpai maidege skuvllas .
Som de aller fleste i den tida trakk hun den konklusjonen av skolesituasjonen at hun måtte lære ungene sine norsk så de fikk mer ut av skolegangen .	Son oahpai dušše vuođđoáššiid ; lohkat , čállit ja rehkenastit . Eambbo ii oahppan , ja dalle ii lean goassege sáhka ahte galggašii skuvlla vázzit eambbo go čieža jagi .
Derfor snakka hun norsk til sine barn og barnebarn .	Danin son dárostii iežas mánáide ja áhkkubiidda .
Mimmis bestemor , Martha Johannessen , i midten med søstrene Ella ( t.h. ) og Inga ( t.v. )	Mimmi áhkku , Martha Johannessen , oappáidis Ella ja Inggá gaskkas
( Foto : Fotograf Einan , Hammerfest , utlånt av Mimmi Bæivi )	( Govva : Fotograf Einan , Hámmárfeasta , luoikan Mimmi Bæivi )
Den lange skolestreiken	Guhkes skuvlastreaika
Fjordtun internat i Rypefjord var et av de store statsinternatene som blei reist på begynnelsen av 1900-tallet for å fornorske samer og kvener .	Fjordtun internáhtta Lávželuovttas lei stuora stáhtainternáhtaid gaskkas , mat ceggojuvvojedje 1900-logi álggos dáruiduhttit sámiid ja kvenaid .
Det blei som de fleste andre internat i Finnmark brent under krigen , og den første etterkrigstida var internatet i brakker .	Nu go eanaš internáhtat Finnmárkkus dat maid boldojuvvui soađis , ja álgoáiggi soađi maŋŋá lei internáhttaskuvla bráhkain .
– På siste halvdel av 50-tallet var her en bitter strid om plassering av internatskolen .	– 1950-logu loahpas lei dáppe garra riidu internáhttaskuvlla sajusteami birra .
Etter krigen hadde det vært brakkeskole og brakkeinternat i Rypefjord .	Bráhkkaskuvla ja bráhkkainternáhtta lei leamaš Lávželuovttas .
Når den permanente skolen skulle bygges , krevde befolkninga på Seiland å få den plassert der .	Go bistevaš skuvla galggai huksejuvvot , de gáibidedje Sievjju-olbmot ahte skuvla galggai huksejuvvot dohko .
På den tida var det hele 60–70 unger bare i Eidvågen .	Dan áiggi ledje 60–70 máná dušše Muotkevuonas .
Høsten 1957 gikk foreldrene til skolestreik .	1957 čavčča álggahedje váhnemat skuvlastreaikka .
Jeg hadde begynt på skolen den høsten og bare gått 6 uker da streiken brøyt ut .	Mun ledjen álgán skuvlii dan čavčča , ledjen dušše guhtta vahkku vázzán skuvlla go streaika álggii .
Det var nettopp kommet en ny skoledirektør .	Muhto šattai váttisin . Lei ođđa skuvladirektevra .
Han ville ikke gi seg på at alt skulle samles i Rypefjord .	Son ii vuollánan , son doalahii oainnu ahte visot galggai čohkkejuvvot Lávželuktii .
Streiken kom heller ikke fram i media .	Streaika ii beaggán mediain ge .
Streiken varte ut hele skoleåret . Da måtte foreldrene gi seg , og sende ungene til Rypefjord .	Streaika bisttii gitta skuvlajagi lohppii , dan maŋŋá fertejedje váhnemat vuollánit , ja de mieđihedje mánáideaset sáddet Lávželuktii .
Foreldra som hadde streika blei hardt straffa , de blei dømt til bøter .	Váhnemat , geat ledje streiken , ráŋggáštuvvojedje garrasit , sii sáhkkohalle .
Men myndighetene hadde vanskelig for å drive inn bøtene , og de som ikke betalte måtte i stedet gå i fengsel .	Muhto eiseválddit eai fidnen olbmuid máksit daid sáhkuid , ja sii geat eai máksán fertejedje mannat giddagassii .
Det var en fra Hønseby som nekta å betale bot og som måtte sone i fengsel i Hammerfest .	Lei muhtin Njižževuotnalaš gii biehttalii máksimis , ja de fertii čohkkát giddagasas Hámmárfeasttas .
Da han kom tilbake spurte bestemor han hvordan det hadde vært .	Go son bođii ruovttoluotta , jearai áhkku mo lei leamaš .
Joda , sa han , det var bra forhold i fengslet .	Juo , logai , lei buorre dilli giddagasas .
Da bestemte hun seg for at hun også skulle i fengsel .	Dalle áhkku mearridii ahte son maid galggai giddagassii .
Hun tok båten inn til Hammerfest , meldte seg på politistasjonen og sa hun skulle sitte i fengsel på grunn av skolestreiken .	Son vulggii fatnasiin Hámmárfestii , manai politistašuvdnii ja logai ahte son galggai čohkkát giddagasas skuvlastreaikka dihtii .
Men de syntes visst det var for galt å sette den gamle dama i fengsel , så de sa du skal slippe straff , du kan bare reise hjem igjen .	Muhto sii han eai gárron bidjat boares áhku giddagassii , ja lohke ahte don gal beasat ráŋggášteamis , sáhtát mannat ruoktot .
– Men hvordan skal jeg komme hjem , sa bestemor , det går ingen båt dit i dag .	– Muhto mo galggan beassat ruoktot , jearai áhkku , dohko ii mana fanas odne .
Det endte med at politiet måtte betale hotell til henne , og bestemor var riktig fornøyd da hun kom hjem igjen .	Boađus lei ahte politiija fertii máksit hotealla áhkkui , gii lei hui duhtavaš go bođii ruoktot .
Jeg trur ikke de prøvde seg på å straffe flere foreldre etter det .	In jáhke ahte geahččaledje ráŋggáštit eanet váhnemiid dan maŋŋá .
De fleste som var i skolestreik hadde jo samisk bakgrunn , men det samiske var likevel aldri inne i bildet under streiken .	Eatnasiin , geat ledje skuvlastreaikkas , lei sámi duogáš . Muhto sámi áššit dattetge eai namuhuvvon streaikkas .
Det var jo i den tida alt skulle være norsk og skolen ville jo ha det samme innholdet uansett hvor den lå .	Dat han lei dan áiggi go visot galggai leat dárogillii , ja skuvllas livččii leamaš seamma sisdoallu vaikko gos dat livččii leamaš .
Det som foreldra ønska var en skole som var så nær at barna kunne bo hjemme .	Dan maid váhnemat sávve lei skuvla mii lei nu lahka ruovttu ahte mánát livčče sáhttit orrut ruovttus .
På internat i Rypefjord	Internáhtas Lávželuovttas
Det permanente internatet , som blei bygd på slutten av 1950-tallet i Rypefjord , var i drift helt til 1985 .	Bistevaš internáhtta , mii huksejuvvui 1950-logu loahpas Lávželuktii , lei doaimmas 1985 rádjái .
Mimmi fikk hele sin grunnskole på Fjordtun .	Mimmi váccii olles vuođđoskuvlla Fjordtunas .
– Med at vi måtte bo på internat i hele skoletida fikk vi avstand til dagliglivet og hjembygda .	– Danin go fertiimet olles skuvlaáiggi orrut internáhtas , de šattai stuora gaska min ja ruovttugili beaivválaš eallima gaskkas .
Mens jeg var i barneskolen var det enda den gamle ordninga med turskole , vi gikk gjerne fire uker på skolen av gangen .	Dalle go mun ledjen mánáidskuvllas lei ain boares vuorroskuvlaortnet , vácciimet njeallje vahku skuvlla ain hávil .
Det førte til at søsken som havna på forskjellige skoleturer blei skilt , slik at de gikk vekselvis på skole og så hverandre bare i jula , påska og sommerferien .	Dat mearkkašii ahte oappát ja vieljat geat ledje iešguđet vuorus sirrejuvvojedje , sii vázze skuvlla vuoruid mielde ja oaidnaledje dušše fal juovllaid , beassážiid ja geasseluomus .
Det vi lærte på skolen var bare fra bøker – de samme bøkene som resten av landet hadde .	Skuvllas oahpaimet dušše fal girjjiin – seamma girjjit geavahuvvoje miehtá riikka .
Kunnskapen folk hadde her ute blei aldri verdsatt .	Báikkálaš olbmuid máhttu ii goassege árvvusadnojuvvon .
Ingen så på det folk hadde som noe man kunne utvikle videre i skolesystemet .	Ii oktage atnán báikkálaš olbmuid máhtu dakkárin maid sáhtášii ovdánahttit viidáseappot skuvlavuogádagas .
Vi hadde liksom ikke noen egen historie .	Mis máhkaš ii lean iežamet historjá .
Bestemor var igrunnen veldig bevisst på verdien av den lokale kulturen og kunnskapen , det gjorde at vi lettere så hva som mangla i skolen .	Áhkku han lei hui dihtomielas man árvvolaš lei báikkálaš kultuvrra ja máhttu , dat dagahii álkibun midjiide fuobmát mii váillui skuvllas .
Det har vært mye fokus på at vi skulle ta utdanning og klaging over at foreldra ikke motiverte elevene .	Lei ollu sáhka das ahte mii galggašeimmet gazzat oahpu , ja váhnemat váidaluvvojedje go eai movttiidahttán ohppiid .
Slik gjorde myndighetene det til elevenes og foreldrenes ansvar og skyld , i stedet for å spørre hva som var galt med skolen .	Nu eiseválddit hoige ovddasvástádusa ja siva ohppiide ja váhnemiidda , eai ge jearran mii lei boastut skuvllain .
Å bo på internatet var igrunnen ikke så galt .	Ii lean ge nu heitot internáhtas orrut .
Jeg har mest positive minner fra det .	Mus leat eanaš buorit muittut das .
Der var vi mange unger i lag , mens hjemme var det få å leike med .	Doppe leimmet máŋga máná ovttas , ruovttus ledje unnán mánát geaiguin stoahkat .
Det var aldri slik at jeg ikke ville dra til skolen når neste skoleturen kom – da så jeg fram til å treffe vennene mine igjen .	Ii lean goassege nu ahte in háliidan mannat skuvlii go boahtte skuvlavuorru lahkonii – dalle illudin deaivvadit ustibiiddánguin .
De første åra var det trangt , vi var 12–14 elever på rommet .	Álgojagiid lei hui gárži , oruimet 12–14 oahppi seamma lanjas .
Men så blei det bygd nytt internat og deretter var vi bare 2–4 elever på hvert rom .	Muhto de huksejuvvui ođđa internáhtta ja dan maŋŋá eat lean go 2–4 oahppi seamma lanjas .
Det var jo reine luksusen .	Dat han lei hearrá dilli .
Vi lærte i alle fall å forholde oss til mange andre , og vi kan si vi oppdro oss sjøl .	Oahpaimet goit eallit ovttas earáiguin , sáhttá dadjat ahte bajásgesiimet iežamet .
Ungene som bodde i Rypefjord misunte oss faktisk litt .	Mánát geat orro Lávželuovttas gal gáđaštedje min veaháš .
Internatet var vårt , og vi følte vel at skolen også hørte til oss internatungene , mer enn til dem som bodde i Rypefjord .	Internáhtta lei min , ja dovddaimet ahte skuvla maiddái gulai midjiide internáhttamánáide , eambbo go sidjiide geat orro Lávželuovttas .
Det var faste internatlærere som fulgte oss opp på ettermiddagene .	Ledje fásta internáhttaoahpaheaddjit geat čuovvuledje min maŋŋágaskabeivviid .
Hver dag var det satt av halvannen time til lekselesing , og da var det alltid en lærer der som vi kunne spørre om hjelp .	Juohke beaivvi lei biddjon beannot diimmu leaksolohkamii , ja dalle lei álo muhtin oahpaheaddji doppe , geas sáhtiimet jearrat veahki jus dan dárbbašeimmet .
Av betjeninga på internatet var det noen som brydde seg om ungene .	Internáhttabargiid gaskkas ledje moattis geat duođaid beroštedje mánáin .
Men det var ikke populært hos internatstyreren , de fikk visst kjeft for å ta seg for godt av oss .	Muhto dasa ii liikon internáhttahoavda , go sii gusto bealkkahalle go válde mis vára beare bures .
Lang skoleveg	Guhkes skuvlamátki
– Da jeg gikk på skole var det verken ferge eller veg 1. De første åra blei vi sendt med skyssbåten « Streif » , en gammel treg båt som rulla noe forferdelig når det blåste , og det gjorde det jo gjerne .	– Dalle go mun vázzen skuvla ii lean fearga ii ge geaidnu deike . Álgojagiid sáddejuvvuimet sáhttofatnasiin « Streif » , boares njoazes fatnasiin , mii sugadii issorasat go bosui , ja dábálaččat lei ollu biegga dáppe .
Skipperen var aleine mannskap om bord og opptil 30 unger blei stengt inne nede i rommet .	Skiipahoavda lei ieš okto fatnasa bargoveahka , ja gitta 30 máná giddejuvvojedje vuolit latnjii .
Der måtte vi ta vare på oss sjøl og hverandre , de største måtte passe på de små .	Doppe fertiimet birget ieža ja veahkehit guđetguimmiideamet , stuorimusat fertejedje váldit unnimusain vára .
Der var det ovn , og den måtte vi passe på at ingen brant seg på eller spydde på .	Doppe lei omman , ja fertiimet fáktet nu ahte ii oktage boaldán iežas dahje vuoksán ommana ala .
Mange var jo sjøsjuke , og det var tross alt bedre at de da spydde på golvet enn på ovnen .	Máŋggas han buohccájedje , ja dalle lei buoret vuovssadit láhttái go ommanii .
Gå på do kunne vi ikke .	Eat sáhttán hivssegastit .
Seinere blei det noe bedre , da blei vaktmesteren på internatet , Teodor Trondsen sendt med oss på turen .	Maŋit jagiid šattai veahá buoret , go dalle šattai internáhta dálluhoaiddár Teodor Trondsen mielde mátkkiide .
Han brydde seg virkelig om ungene , men det skulle man visst helst ikke i den tida , for det var mange som så stygt på han for det .	Son duođaid beroštii mánáin , muhto dan gal ii livčče galgan dan áiggi , go ledje máŋggas geat gehčče sutnje bastilis čalmmiiguin dan dihte .
Folk budde jo på mange små plasser , og det var de færreste som hadde såpass til kai at skyssbåten kunne gå til lands .	Olbmot han orro máŋgga unna gilážis , eai lean galle báikki gos lei dan mađe ruggu ahte sáhttofanas beasai gáddái .
Båten måtte derfor ligge ut på fjorden mens foreldra rodde ut for å ta imot eller levere ungene .	Fanas fertii danin orustit fávllis dan botta go váhnemat suhke fatnasa lusa váldit mánáid vuostá dahje sáddet mánáid .
Når det var turskifte på skolen leverte og henta båten unger samtidig , slik at ettersom noen gikk av kom nye på og båten var omtrent like full hele tida .	Go lei vuorromolsun skuvllas , de fanas buvttii ja vieččai mánáid oktanaga , nu ahte go muhtimat vulge fatnasis , de earát bohte fatnasii , ja fanas lei sullii seamma dievva olles áiggi .
Noen hadde så dårlig med « skoleklær » at det hendte at søsken som gikk forskjellige skoleturer bytta jakke med hverandre når de gikk av og på skyssbåten .	Muhtin mánáin ledje nu unnán « skuvlabiktasat » ahte oappát ja vieljat geat vázze iešguđetge skuvlavuoru , lonuhedje jáhka nuppiideasetguin go ledje guođđimin sáhttofatnasa dahje vuolgimin ođđa skuvlavurrui dainna .
Seinere blei det slutt på skyssbåten og vi ungene måtte på egen hånd dra med lokalbåten .	Maŋŋil heaittihuvvui sáhttofanasortnet , ja mii mánát fertiimet iehčanassii mannat skuvlii báikkálaš fatnasiin .
Den gikk fra Hammerfest , og dit måtte vi gå , noe som kunne være svært tungt særlig på vinteren , for det var ikke skikkelig veg .	Dat manai Hámmárfeasttas , ja dohko fertiimet vázzit skuvllas . Mátki Hámmárfestii sáhtii leat hui lossat , erenoamážit dálvet , go ii lean albma geaidnu .
Det var ingen som passa på at vi kom med rett båt .	Ii oktage dárkkistan ahte mii beasaimet rievttes fatnasa fárrui .
En gang skulle alle ungene reise hjem til jul , og de var dratt til byen for å dra med båt .	Oktii galge buot mánát mannat ruoktot juovllaide , ja sii ledje mannan gávpogii gávdnat iešguđet fanassáhtu .
Men da de skulle vaske på internatet fant de en elev som skulle vært med båten til Vinna .	Muhto go internáhtabargit galge bassat internáhtas , de gávdne oahppi gii galggai leat vuolgán fatnasiin Skihččolii .
Han hadde gått til byen , men ikke funnet båten , så han gikk tilbake til internatet .	Son lei vázzán gávpogii , muhto ii lean gávdnan fatnasa , ja de máhcai internáhttii .
Men lokalbåten gikk ikke inn til alle hus , og for mange kunne det bli lang og tung veg hjem fra der de blei satt på land .	Muhto báikkálaš fanas ii mannan gáddái juohke dálu lahka , ja máŋgasiidda sáhtii šaddat guhkes ja losses mátki ruoktot dan gáddebáikkis gosa fanas lei guođđán sin .
Det kunne være å grynne flere kilometer i opp til en meter snø .	Sáhtii šaddat gállit moadde kilomehtera muohttagis , mii sáhtii leat gitta mehter gassat .
Vi bodde like ved der båten kom inn , men ungene i Survika måtte gå fra oss .	Mii oruimet lahka das gos fanas bođii gáddái , muhto mánát Gáŋkkus fertejedje vázzilit min luhtte .
Da hendte det at de måtte ta inn hos oss i opptil flere dager dersom været var for ille til å gå .	Moddii fertejedje orrut min luhtte moadde beaivvi jus dálki lei beare heitot vázzit .
Da sa ho bestemor : – Det er ikke så farlig med survikingene , de er så små at de rømmes i en margarinkasse .	Dalle logai áhkku : – Ii leat nu váralaš gáŋkolaččaiguin , sii leat nu unnit ahte čáhket margariidnakássii .
Det var jo ennå få som hadde telefon , så vi fikk ikke gitt melding til foreldra om at ungene var trygt forvart hos oss .	Ii lean vuos dábálaš ahte olbmuin lei telefovdna , de mii eat beassan dieđu addit váhnemiidda ahte mánát ledje dorvvolaččat min luhtte .
Det hører med til historia at båtbilletten måtte vi sjøl betale .	Gullá muitalussii ahte fanasbileahta fertiimet ieža máksit .
I dag ville ingen finne på å sende unger slik .	Dál ii oktage sáddešii mánáid dán láhkái .
Men vi blei i alle fall sjølstendige på den måten .	Muhto šattaimet goit iešheanalažžan dán láhkái .
Og vi lærte å hjelpe hverandre .	Ja oahpaimet veahkehit guđetguimmiideamet .
Holdningen fra skolen si side var helt klar : Foreldrene hadde ingen ting på skolen å gjøre .	Skuvlla bealis lei oaidnu áibbas čielggas : Váhnemiin ii lean makkárge dahkamuš skuvllas .
De kunne til nød få lov å komme innom på internatet , men ikke på skolen .	Heađis sáhtte beassat finastit internáhtas , muhto eai fal skuvllas .
Dette ga et klart signal til elevene : Foreldrene hadde ingenting å bidra med , kunnskapen deres var ingenting verdt .	Dát lei čielga diehtu ohppiide : Váhnemat eai máhttán maidege maiguin sáhtáše veahkehit mánáid oahppamii , sin máhttu ii lean man ge veara .
Elever stengt inne i skapet	Oahppit giddejuvvon skáhppii
– Før jeg skulle begynne på skolen , fikk jeg høre : – Du må lære å lese og skrive før du kommer på skolen – for du får frøken Anderssen .	– Ovdal go galgen skuvlii álgit , bessen gullat : – Don fertet oahppat lohkat ja čállit ovdal go boađát skuvlii – go oaččut « frøken Anderssen » .
Og det fikk jeg , fra 1. til 3. klasse hadde jeg Anna Anderssen .	Ja nu ožžon ge , 1. luohká rájes 3. luohká rádjái mus lei Anna Anderssen .
Hun hadde da allerede vært der i flere tiår , hun kjente de lokale forholda og kjente familiene .	Son lei dalle juo leamaš doppe moaddelogi jagi , son dovddai báikkálaš diliid ja dovddai bearrašiid .
Hun hadde også vært lærer for min mor .	Son lei maiddái leamaš mu eatni oahpaheaddji .
Anna var ei streng dame .	Anna lei garra nisson .
Om ikke elevene oppførte seg helt som de skulle , var det i skammekroken .	Jus oahppit eai meannudan juste nu go galge , de fertejedje heahpatčihkii .
Jeg husker at ei jente som blei sendt i skammekroken blei så redd at hun tissa seg ut , Golvet var skeivt og alle kunne se at det rant etter golvet ut fra kroken .	Muittán muhtin nieidda gii sáddejuvvui heahpatčihkii , son balai nu ahte cissai buvssaide . Láhtti lei vitnjut ja buohkat oidne ahte golggai láhtti mielde eret čiegas .
Ho kunne ta ungene og løfte dem fra golvet etter ørene .	Anna sáhtii loktet mánáid beljiid duohken .
Ei annen straff var å bli stengt inne i skapet .	Eará ráŋggáštus lei skáhppii giddejuvvot .
Eleven måtte sitte tvikroket nederst i bokskapet og Anna låste døra .	Oahppi fertii čohkkat roaŋkut vuolimusas girjeskábes ja Anna lássii uvssa .
Frøken Anderssen var ikke på talefot med skolestyreren .	« Frøken » Anderssen ii lean háleštanmuttus skuvlajođiheddjiin .
De snakka rett og slett ikke til hverandre , men skreiv brev , og vi ungene måtte gå over gangen og levere breva .	Soai eaba oba ságastallan , muhto reivvestattaiga , ja mii mánát fertiimet mannat feaskára rastá reivviid addit .
Hver morgen måtte noen av jentene på internatet gå hjem til henne og hente henne til skolen , og når skoledagen var over , måtte de følge henne hjem igjen .	Juohke iđit ferteje muhtin internáhta nieiddat mannat Anna ruoktot su viežžat skuvlii , ja go skuvlabeaivi lei nohkan , de ferteje čuovvut su ruoktot fas .
Alle visste at Anna Anderssen var same fra Tana , men det var noe det ikke skulle snakkes høyt om .	Buohkat dihte ahte Anna Anderssen lei sápmelaš Deanus , muhto dan birra ii galgan hupmat jitnosit .
En gang var det noen som hadde omtalt henne som « finn » .	Oktii lei muhtin máinnašan su « finn » an .
Det tok hun opp i klassen og da ramsa hun opp hvor mange i klassen som hadde samisk bakgrunn .	Dan son namuhii luohkás ja de son logai geain min luohkás lei sámi duogáš .
Men hun la bare vekt på fedrenes bakgrunn .	Muhto son deattuhii dušše fal áhčiid duogáža .
Om meg sa hun at Mimmi er ikke same , for far hennes kom fra Andøya .	Mu birra logai ahte Mimmi ii leat sápmelaš , go su áhčči bođii Ánddás .
Da protesterte de andre ungene , de kjente jo til slekta til mor mi .	Dalle vuosttaldedje eará mánát , go sii han dovde mu eatni soga .
For elever som var flinke på skolen kunne nok Anna være en god lærer .	Ohppiide geat ledje čeahpit skuvllas , Anna gal sáhtii leat buorre oahpaheaddji .
Men for dem som hadde tungt for å lære var det lite hjelp å få , de blei regna som stakkarslige , og særlig gikk det utover elever med samisk bakgrunn .	Muhto daidda geaidda lei lossat oahppat , ii lean olu veahkki oažžumis , sii fuonášuvvoje , ja erenoamáš váivi lei mánáide geain lei sámi duogáš .
Det var ingen tvil om at for Anna var det det norske som hadde status .	Ii dárbbašan eahpidit ahte Annai lei dážavuohta mas lei árvu .
Anna Anderssen , 1971 .	Anna Anderssen , 1971 .
( Foto utlånt av Ragnhild Sandøy .	( Gova luoikan Ragnhild Sandøy )
Vi hadde ganske stabile lærere , bare 3 klassestyrere på 9 år .	Mis ledje oalle bistevaš oahpaheaddjit , dušše fal golbma luohkkájođiheaddji ovcci jagis .
I ungdomsskolen fikk jeg Asbjørn Anderssen som klassestyrer , han var sønn av Pavel Anderssen , bror til Anna .	Nuoraidskuvllas ožžon Asbjørn Anderssen luohkkájođiheaddjin , son lei Anna vielja , Pavel Anderssena , bárdni .
Da jeg begynte i ungdomsskolen i 1963 hørte jeg til andre kullet som fikk 9-årig ungdomsskole i Sørøysund .	Dalle go álgen nuoraidskuvlii , mun gullen Sállannuoris nuppi jahkodahkii , mii váccii 9-jagaš nuoraidskuvlla .
Dengang var det kursplaner på ungdomsskolen , vi blei tvunget til å velge mellom plan 1 , 2 eller 3 i norsk , matematikk og engelsk .	Dalle ledje kursaplánat nuoraidskuvllas , ja mii bággejuvvojedje válljet plána 1 , 2 dahje 3 dárogielas , matematihkas ja eŋgelasgielas .
Rådgiveren ville sette meg på plan 3 , men jeg sa jeg ville ha kursplan 2 , fordi jeg ville lære sammen med vennene mine .	Ráđđeaddi áiggui mu válljet 3. dási plána , muhto mun lohken ahte háliidin 2. dási plána , dan dihte go háliidin oahppat ovttas iežan ustibiiguin .
Det var en slags demonstrasjon fra mi side mot dette systemet som splitta oss .	Dat lei mu bealis muhtin lágan miellačájáhus dan vuogádaga vuostá mii háddjii min .
Da skolen nærma seg slutten , så vi jo fram til at den skulle være over .	Go skuvlaloahppa lahkonišgođii de mii dieđusge illudeimmet geargat .
Men å flytte på hybel i byen og sitte der helt aleine – det var faktisk verre .	Muhto gávpogii fárret ja áibbas okto čohkkát hybelis , dat han lei vearrát go internáhtas orrut .
Likevel var det slik at når vi begynte på videregående hadde vi blitt fjerna så langt fra hjemmemiljøet at vi ikke lenger hadde lyst å dra hjem i helgene .	Dattetge lei nu ahte go álggiimet joatkkaskuvlii , de mii leimmet nu guhkás gáidan ruovttubirrasis ahte mis ii lean šat miella mannat ruoktot vahkkoloahpas .
Når jeg tenker tilbake på den skolen vi hadde , er det i grunnen rart at det blei folk av oss .	Go jurddašan dan skuvlla mii mis lei , de gal lea ártet ahte šattaimet olmmožin .
Men det var ikke alle det gikk like bra med , og skolen må nok ta mye av skylda for at mange seinere har fått psykiske problemer og alkoholproblemer .	Muhto ii mannan seamma bures buohkaiguin , ja skuvla ferte váldit stuora oasi sivas ahte máŋggas maŋŋil leat ožžon psykalaš váttisvuođaid ja alkoholaváttisvuođaid .
Vår kunnskap var negativ	Min máhttu ii lean man ge veara
– På skolen i Rypefjord var det aldri snakk om lokale forhold og lokalhistorie .	– Skuvllas Lávželuovttas ii lean goassege sáhka báikkálaš dilis ja báikkálaš historjjás .
Der lærte vi aldri å være stolt av vårt eget ståsted , tvert om opplevde vi at den bakgrunnen vi hadde og den kunnskapen vi hadde om naturen og livberging var noe mindreverdig , noe vi skulle skamme oss over og glømme .	Doppe eat goassege oahppan čevllohallat min iežamet vuođus , baicce vásiheimmet ahte duogáš mii mis lei , máhttu mii mis lei meahci ja birgema birra , lei heittot , juoga maid mii galggaimet heahpanit , juoga maid galggaimet vajálduhttit .
Jeg tenker på alt våre forfedre og formødre kunne , som ingen kan i dag , rett og slett fordi denne kunnskapen blei definert som negativ og derfor ikke ført videre .	Jurddašan man ollu min máttarmáttut máhtte maid ii oktage šat máhte dál , dušše dan dihte go dát máhttu ii adnojuvvon man ge vearan ja danin ii fievrriduvvon viidáseappot .
De fleste lærerne kom jo utafra , men jeg husker at vi hadde en lærer som var fra Seiland .	Eanaš oahpaheaddjit bohte eará guovlluin , muhto muittán ahte mis lei muhtin oahpaheaddji gii lei Sievjjus eret .
Han underviste meg , men jeg må si at han ikke var mye prega av det verdigrunnlaget vi vokste opp med .	Son oahpahii mu , muhto ferten lohkat ahte son ii lean ollu báidnon dan árvovuđđui mainna mii šattaimet bajás .
Han var flink i pensum , men gjorde ingen ting for å ta opp lokale forhold .	Son lei čeahppi lohkanmeari-áššiin , muhto ii namuhan báikkálaš diliid .
Da han hadde vært og snakka med bestemor slo ho ganske enkelt fast at han hadde tatt skade av å utdanne seg .	Dalle go son lei leamaš min luhtte ja ságastallan áhkuin , de áhkku celkkii ahte oahppu lei vahágahttán su .
Av alle lærere jeg har vært borti som elev , som mor og som lokalpolitiker er det bare en som jeg følte at ikke var helt med på alt som blei forkynt fra sentralt hold .	Buot oahpaheddjiid gaskkas , geaid lean deaivan oahppin , eadnin ja báikkálaš politihkkariin , lea dušše okta gean lean dovdan ahte ii čuvvon visot mii bođii guovddáš eiseválddiin .
Det var Bertil Johansen på Fjordtun .	Dat lei Bertil Johansen Fjordtunas .
Han følte jeg at gjenspeilte samiske verdier .	Dovden ahte son speadjalasttii sámi árvvuid .
Samisken blir borte	Sámegiella jávká
– Fra barndommen var jeg vant til å høre samisk , sjøl om vi ungene bare snakka norsk .	– Mánnávuođa rájes ledjen hárjánan gullat sámegiela , vaikko mii mánát humaimet dušše dárogiela .
Jeg husker en gang i 12–13-års-alderen at jeg forsøkte å si noe på samisk til en eldre mann .	Muittán oktii 12–13-jahkásažžan ahte geahččalin dadjat juoidá sámegillii muhtin boares divdui .
Men det kan visst ikke ha blitt helt rett , for han lo sånn av meg , at jeg bestemte meg for at det prøver jeg aldri mer på .	Muhto ii sáhte leat šaddan áibbas riekta , go son boagustii mu nu sakka ahte mearridin ahte dan in goassege áigon geahččalit šat .
Men jeg forstår det aller meste på samisk .	Muhto ipmirdan measta visot mii daddjo sámegillii .
I generasjonen til mine besteforeldre snakka de fleste samisk på Seiland .	Mu áhku ja ádjá buolvvas hupme eatnašat Sievjjus sámegiela .
I foreldregenerasjonen min blei samisken borte i Hønseby , men holdt seg noe lenger i Eidvågen .	Váhnenbuolvvas jávkkai sámegiela Njižževuonas , muhto bisttii veaháš guhkit Muotkevuonas .
Men blant dem som er på min alder er det svært få som kan snakke samisk og mange som heller ikke forstår .	Muhto mu ahkásaččaid gaskkas leat dušše moattis geat máhttet sámástit , ja máŋggas geat eai ipmir ge .
Blant dem som i dag er under 50 år er språket stort sett helt borte .	Sin gaskkas geat dál leat vuollil 50 jagi lea giella measta áibbas jávkan .
Med språket forsvant også i stor grad den samiske identiteten .	Gielain jávkkai maiddái buorre muddui sámi identitehtta .
Mange ville ikke være ved den samiske bakgrunnen sin og det var ikke populært å snakke om det .	Máŋggas eai háliidan dovddastit ge ahte sis livččii sámi duogáš , dat lei dakkár man birra ii galgan hupmat .
Endelig egen skole	Viimmat iežamet skuvla
Sjøl om streiken for egen skole i 1957/58 endte med nederlag og straff for foreldra , ga befolkninga ikke opp kampen .	Vaikko 1957/58 skuvlastreaikka boađus lei ahte váhnemat vuoittahalle ja ráŋggáštuvvojedje , de sii eai vuollánan .
Kravet blei reist igjen og igjen og Mimmis engasjement for skole var en av årsakene til at hun blei valgt inn i Sørøysund kommunestyre i 1979. – Der var da fortsatt stor motstand mot at vi skulle få egen skole .	Gáibádus ceggejuvvui máŋgii ja Mimmi beroštupmi skuvlii lei okta sivva dasa ahte son 1979:s válljejuvvui Sállannuori suohkanstivrii . – Doppe lei dalle ain stuora vuosteháhku dan jurdagii ahte galggašeimmet hukset skuvlla deike .
Det blei satt opp mot bygging av industriområde og boligfelt i Rypefjord .	Dat biddjojuvvui Lávželuovtta industriijaguovllu ja ásodatbáikki vuostá .
Først måtte vi få industri i sentrum slik at kommunen fikk skatteinntekter , deretter kunne det kanskje bli råd til litt til utkantene , var argumentet .	Ágga lei dakkár , ahte álggos fertiimet oažžut industriija guovddážii nu ahte suohkan oččošii eambbo vearroruđaid , dan maŋŋá soaitá bázášii ruhtabinná doaresbealbáikkiide .
Til sist førte kampen fram og kommunen gikk med på at det skulle bygges en egen skole på nordre Seiland .	Loahpas suohkan mieđihii hukset skuvlla davit Sivjui .
Men hvor ?	Muhto gosa ?
Det var hovedsakelig to bygder , Hønseby og Eidvågen med 15 km mellom , og begge ville ha skolen .	Ledje guokte gili , Njižževuotna ja Muotkevuotna , 15 km daid gaskkas , ja goappašat háliidedje skuvlla .
I gamle dager hadde den ligget på neset mellom fjordene , men der var ingen hus i nærheten og ingen egna tomt .	Dolin lei skuvla leamaš njárggas vuonaid gaskkas , muhto doppe eai lean eará viesut , ii ge lean vuogaš viessohuksenbáiki .
Det tok noen år med krangel mellom bygdene .	Giliid gaskasaš riidu bisttii moadde jagi .
Viktig for løsninga var at det blei bygd vei mellom Hønseby og Eidvågen og videre fergesamband over til Kvaløya .	Go huksejuvvui geaidnu Njižževuona ja Muotkevuona gaskii feargaoktavuođain Fálái , lei ášši čoavdinláhkái .
Veien hadde bygdefolket kjempa for siden 1919 , den blei ferdig i 1984 .	Geainnu ledje giliolbmot gáibidan 1919 rájes , dat gárvvistuvvui 1984:s .
Dermed blei det mulig med daglig skoleskyss .	Dán láhkái šattai beaivválaš skuvlasáhttu vejolažžan .
Det endte med at skolen blei plassert i Hønseby .	Loahpas skuvla huksejuvvui Njižževutnii .
Den fikk navnet Daltun skole og blei innvia i 1985 .	Dat nammaduvvui Daltun skuvlan ja rahppui 1985:s .
På det meste har det vært 26 elever , i skoleåret 2009/10 var elevtallet nede i 7 .	Lea leamaš gitta 26 oahppi , muhto 2006:s eai lean go 14 .
Eidvågen sett fra Eidvågeidet .	Muotkevuotna gehččon Roavis .
( Foto : Svein Lund )	( Govva : Svein Lund )
Hønseby med Daltun skole i bakgrunnen .	Njižževuotna Daltun skuvllain duogážis .
( Foto : Svein Lund )	( Govva : Svein Lund )
Få år etter at Daltun skole var starta arrangerte skolen ei temauke om « Seiland på våre oldeforeldres tid » .	Moadde jagi maŋŋil go Daltun skole lei doaibmagoahtán , lágiidii skuvla fáddávahkku « Máttarváhnemiid Sievju » .
Det var et veldig engasjement blant folk for å bidra til dette .	Lei hui stuora beroštupmi olbmuid gaskkas searvat dasa .
Alle leita fram gamle ting og fortalte fra gamle dager .	Buohkat ohce boares diŋggaid ja muitaledje dološ áiggis .
Da dette skulle presenteres på grendehuset var det stappfullt av folk .	Dalle go dát galggai ovdanbuktojuvvot lei giliviessu spagga dievva .
Ikke bare foreldre og besteforeldre stilte opp men også folk som ikke hadde barn eller barnebarn i skolen .	Eai fal dušše váhnemat , áhkut ja ádját boahtán , muhto maiddái olbmot geain eai lean mánát eai ge mánáidmánát skuvllas .
Mange kom langveis fra .	Máŋggas bohte guhkkin .
Dette viser et sug etter å få lære hva som er vårt eget , dette er en kunnskap som skolen og storsamfunnet har tatt fra oss .	Dát čájeha man stuorra dárbu olbmuin lea oahppat mii lea min iežamet , dát lea máhttu maid skuvla ja stuoraservodat leat rivven mis .
Siden har det dessverre vært så som så med skolens tilknytning til lokalsamfunnet .	Dan maŋŋá lea skuvlla čanus báikkálaš servodahkii dađe bahábut leamaš nu ja ná .
Det er bare en lærer som er fra distriktet , og de kjenner lite til lokal kultur og historie .	Lea dušše okta oahpaheaddji gii boahtá dán guovllus , ja oahpaheaddjit dihtet unnán báikkálaš kultuvrra ja historjjá birra .
Når de skal ta opp emner som gjelder samer , klarer de ikke å få rett fokus .	Go sii galget gieđahallat fáttáid mat gusket sámiide , de sii eai nagot fokuseret .
For eksempel skulle de ha samisk dag på skolen , da dreide alt seg om Kautokeino og reindrifta .	Ovdamearkka dihtii galggai leat sámi beaivi skuvllas , dalle lei visot Guovdageainnu ja boazodoalu birra .
Jeg spurte rektor hvorfor de skulle servere reinkjøtt på samisk dag .	Jerren rektoris manne sii galget guossohit bohccobierggu sámi beaivvis .
Hvorfor kunne de ikke ha fisk ?	Manne eai sáhttán vuoššat guoli .
Nei , det kunne de ikke for det var ikke samisk .	Ii fal , dat ii livččii sámi , vástidii .
Og det skjer i en skole der de fleste elevene har sjøsamisk bakgrunn .	Ja dát dáhpáhuvvá skuvllas gos eanaš ohppiin lea mearrasámi duogáš .
Ikke lett å være same i Hammerfest	Ii álki leat sápmelažžan Hámmárfeasttas
– Det har ikke vært så lett å stå fram som same verken i Hammerfest by eller i distriktet rundt , den tidligere Sørøysund kommune .	– Ii leat leamaš álki leat almmolaš sápmelažžan Hámmárfeastta gávpogis , ii ge ovddeš Sállannuori suohkanis .
Da samemanntallet blei oppretta , meldte jeg meg straks inn der og så spurte jeg hva bestemor mente .	Dalle go sámi jienastuslohku álggahuvvui , dieđihin dakkaviđe dohko , ja de jerren áhkus maid son oaivvildii .
Ho sa da at jeg måtte ikke tru at det var bare å snu det vi var innpoda med gjennom mange generasjoner , at det samiske var noe mindreverdig som vi måtte forsøke å komme bort fra .	Son logai ahte in galgan jáhkkit ahte lei álki rievdadit dan maid mii leimmet máŋggaid buolvvaid čađa oahppan , ahte sámevuohta lei unnitárvvosaš , mas galggašeimmet geahččalit eret beassat .
Da jeg meldte meg inn i samemanntallet var det mange slags reaksjoner fra slektningene mine .	Go dieđihin sámi jienastuslohkui , láhttejedje mu fuolkkit nu máŋggaláhkái .
Noen kom og spurte : Kunne jeg også meldt meg inn der ?	Muhtimat jerre : Sáhtášin go mun maid dieđihit dohko ?
Andre blei sinte fordi jeg hadde blottstilt dem som samer , mens noen fikk sjokk , for de visste ikke at de hadde noen samisk bakgrunn , foreldrene hadde aldri fortalt det .	Earát suhtte munnje go ledjen almmostahttán sin sápmelažžan , ja muhtimat fas hirpmástuvve go eai diehtán ahte sis lei makkárge sámi duogáš , go dan eai lean váhnemeaset goassege muitalan .
Jeg kunne fortalt mange historier om hva man blir møtt med når man står fram som same her , men jeg skal ta et lite utvalg .	Sáhtášin muitalit máŋga fearána das maid sáhttá vásihit go almmolaččat cealká iežas sápmelažžan , sáhtán moadde ovdamearkka namahit .
Ole Johan Nikodemussen i Kokelv har skrevet slektshistorie fra Kvalsund , Porsanger og Måsøy .	Jáhkovuotnalaš Ole Johan Nikodemussen lea čállán Fálesnuori , Porsáŋggu ja Muosáid sohkahistorjjá .
Han ønska også å skrive om Sørøysund , men da fikk han klar beskjed om å holde fingrene av fatet .	Son háliidii maiddái čállit Sállannuori birra , muhto dalle oaččui čielga dieđu ahte dan ii dárbbašan ba smiehttat ge .
I Sørøysund ville man ikke vite av noe slektshistorie som kunne avsløre hvor mange som hadde samisk bakgrunn .	Dáppe olbmot eai háliidan makkárge sohkahistorjjá mii sáhtášii almmustahttit man olusiin sis lei sámi duogáš .
Her på Seiland er en kar som gjerne forteller om russerne og danskene som kom hit og som han stammer fra .	Dáppe lea olmmái gii áinnas muitala ruoššaid ja dánskalaččaid birra , geat bohte deike , ja geat ledje su máttut .
Men når vi spør han hvem disse innflytterne gifta seg med , da blir han alvorlig fornærma .	Muhto jus mii jearrat sus geaiguin dát sisafárrejeaddjit náitaledje , de son hárdašuvvá albmaláhkái .
De skal ikke nevnes .	Sii eai galgga namuhuvvot .
Nils Andersen i Eidvågen var handelsmann og en av de aller siste som brukte sørøysundkofta offentlig .	Nils Andersen Muotkevuonas lei gávpejas ja lei Sievjju-gávtti maŋimuš geavaheddjiid gaskkas .
Her taler han til Kongen i Trondheim 1945 .	Dás sárdnida Gonagassii Troandimis 1945 .
( Foto utlånt av Andre Larsen )	( Gova luoikan Andre Larsen )
Mimmi Bæivi viser fram Seilandskofta si .	Mimmi Bæivi čájeha Sievjogávttis .
( Foto : Basia Głowacka )	( Govva : Basia Głowacka )
Egen kofte	Iežamet gákti
– Her på Nordre Seiland har vi ei egen samekofte .	– Dáppe Davit Sievjjus lea mis iežamet sámegákti .
Den var i vanlig bruk til tidlig på 1900-tallet , noen brukte kofta fram til 2. verdenskrigen , bare ganske få i åra etterpå .	Dat lei dábálaččat anus 1900-logu álggu rádjái , muhtimat geavahedje gávtti 2. máilmmisoađi rádjái , dušše moattis soađi maŋŋá .
Bestemor mi sydde kofter , men da gikk det mest på Kautokeino-kofter .	Mu áhkku goarui gávttiid , muhto son goarui eanaš Guovdageainnu-gávttiid .
Men etter henne var det ingen her som kunne sy kofter , så da jeg skaffa meg Seilands-kofte , måtte jeg få den sydd i Kautokeino !	Su maŋŋá ii lean oktage dáppe gii máhtii gávttiid goarrut , nu ahte go mun háhken Sievjju-gávtti alccesan , de fertejin dan goaruhit Guovdageainnus !
Men det er ikke mange som kjenner denne kofta og noen har ikke engang godtatt at det finnes ei samekofte herfra .	Muhto eai leat máŋggas geat dovdet dán gávtti ja muhtimat eai leat dohkkehan ge ahte gávdno sámegákti dáppe .
Da jeg hadde kofta mi på meg første gang i Hammerfest var det ei dame fra Sørøya som spurte hva slags kofte jeg hadde .	Dalle go mun vuosttaš háve ledjen gávttehassan Hámmárfeasttas , lei muhtin Sállannisu gii jearai mus makkár gákti mus lei .
Da jeg fortalte at det var Seiland / Hammerfest-kofte blei ho sint og sa : – Ikke lyg , noe slikt finnes ikke .	Go muitalin ahte dat lei Sievju- / Hámmárfeasta-gákti de son suhtai ja logai : – Ale gielis , dakkár ii gávdno .
Men sjøsamene har ikke bare hatt vanskelig for å bli anerkjent i sitt eget miljø .	Muhto mearrasámiide ii leat leamaš váttis dohkkehuvvot sápmelažžan dušše iežamet birrasis .
Også blant de samisktalende samene i Indre Finnmark har de hatt vanskelig for å bli anerkjent som samer .	Maiddái sámegielat sámiid gaskkas Sis-Finnmárkkus lea leamaš váttis mearrasámiide dohkkehuvvot sápmelažžan .
– Da jeg kom på Sametinget var det framtredende personer som spurte meg hva jeg gjorde der .	– Dalle go mun válljejuvvojin / bessen Sámediggái ledje doppe guovddáš olbmot geat jerre mus maid mun doppe .
Da måtte jeg svare at jeg var valgt inn på samme grunnlag som de andre representantene og at forresten er det ingen av sametingsrepresentantene som har mer samisk navn enn meg !	Dalle fertejin vástidit ahte ledjen válljejuvvon seamma vuođus go eará áirasat ge , ja muđui ii leat ii oktage sámediggeáirras geas lea eambbo sámi goargu go mus !
Besteforeldre	Áhkkun ja áddján
– Jobben min i Redningsselskapet er mest å drive forebyggende arbeid blant barn og unge i samarbeid med skolene .	– Mu bargu Redningsselskapas lea eanaš eastadeaddji bargu mánáid ja nuoraid gaskkas ovttasbarggus skuvllaiguin .
Jeg reiser mye rundt .	Mátkkoštan ollu skuvllaid gaskkas .
Elevene får komme ombord på redningsskøyta , og vi underviser om sjøen og hvordan man skal sikre seg .	Oahppit besset fitnat gádjunfatnasis , ja mii oahpahit meara birra ja mo galgá sihkkarastit iežas .
Da ser jeg at mye av den overføringa av kunnskaper mellom generasjonene som var før er i ferd med å bli borte .	Dalle oainnán ahte ollu buolvvaidgaskasaš máhttosirdimis lea jávkame .
Barna har ikke samme kontakt med sjøen som før .	Mánáin ii leat seamma oktavuohta mearain go ovdal .
Det var skremmende å se at i et fiskevær som Berlevåg hadde ungene ikke vært i båt og ikke gått på kaia .	Lei suorggahahtti oaidnit ahte vearas nugo Bearalvágis eai lean mánát leamaš fatnasis eai ge rukkus .
Nå har Mimmi og Anton sjøl blitt besteforeldre , så langt har de 5 barnebarn , og de eldste har allerede begynt på skolen .	Dál leaba Mimmi ja Anton ieža šaddan áhkkun ja áddján , dán rádjái sudnos leat vihtta mánáidmáná , ja boarrásepmosat leat juo álgán skuvlii .
– Jeg vil gjerne være med å lære dem det jeg sjøl lærte som barn , i fjæra og ellers i naturen .	– Háliidivččen leat mielde oahpaheame sidjiide dan maid ieš ohppen mánnán fiervvás ja muđui meahcis .
Mimmi har også engasjert seg for at barnebarna hennes skal få samiskundervisning , men det har vært svært vanskelig å få til .	Mimmi lea maiddái áŋgiruššan das ahte su áhkubat galget oažžut sámegieloahpu , muhto lea leamaš hui váttis dán ordnet .
I fire år ba foreldra om at barna skulle få samiskundervisning , men ingen ting blei gjort fra skolens side .	Njeallje jagi ohcaledje váhnemat sámegieloahpu mánáidasaset , muhto skuvla ii bargan maidege .
Først da det kom ny rektor fikk de melding om at de måtte skrive en skriftlig søknad , og først da kom ønsket deres videre i systemet .	Easkka go ođđa rektor álggii , de oaččuiga dieđu ahte galggaiga čálalaš ohcamuša čállit , ja easkka dan maŋŋá jođii sudno sávaldat viidáseappot skuvlavuogádagas .
Siden det ikke var mulig å få tak i samisklærer til skolen , blei det organisert fjernundervisning og hospitering .	Go ii lean vejolaš fidnet sámegieloahpaheaddji skuvlii , de lágidii skuvla / suohkan gáiddusoahpahusa ja hospiterenortnega .
Men det har bare fungert delvis .	Muhto dat lea dušše doaibman muhtin muddui .
Et av barnebarna , som går i ungdomsskolen , har fått fjernundervisning , den andre , som går i barneskolen , har etter et halvt år ennå ikke fått noe tilbud .	Nubbi áhkut , gii vázzá nuoraidskuvlla , lea ožžon gáiddusoahpahusa , muhto nubbi , gii vázzá mánáidskuvlla , ii leat ožžon makkárge fálaldaga vaikko lea juo jahkebealle gollan [ 2 ] .
Fra samisk til engelsk	Sámegielas eŋgelasgillii
Anton Bæivi ( Foto : Basia Głowacka )	Anton Bæivi ( Govva : Basia Głowacka )
Anton Marensius Bæivi er født i 1941 og vokste opp hos besteforeldra i Eidvågen .	Anton Marensius Bæivi lea riegádan 1941:s ja šaddan bajás áhkus ja ádjás luhtte Muotkevuonas .
Skole fikk han først i Mefjord på Sørøya , seinere på Fjordtun internat .	Skuvlla váccii álggos Girkovuonas Sállanis , dasto Fjordtun internáhtas .
Han har for det meste vært fisker og sjømann , og har tatt utdanning som maskinist på Croftholmen ved Porsgrunn og seinere Oslo maskinistskole .	Son lea eanaš bargan guolásteaddjin ja mearraolmmájin , ja sus lea mašinistaoahppu Croftholmenis Porsgrunn lahka ja maŋŋil Oslo maskinistskoles .
Noen år var han også på verksted på land , før han reiste til sjøs igjen fram til han gikk av med pensjon i 2003 .	Moadde jagi barggai divohagas gáttis , ovdal go vulggii fas meara ala dassái go manai ealáhahkii 2003:s .
– I barndommen bodde jeg mest hos besteforeldra mine .	– Mánnávuođas orron eanáš áhku ja ádjá luhtte .
De gikk med kofte og snakka bare samisk , og til jeg var omtrent fire år gammel kunne jeg lite norsk .	Soai leaigga gávttehasat ja humaiga dušše fal sámegiela , ja dan rádjái go šadden njeallje jagi boarisin máhtten unnán dárogiela .
Norsk lærte jeg meg under evakueringstida fra 1944 til 1946 , da vi var i Sør-Trøndelag .	Dárogiela ohppen easkka eváhkoáiggis 1944-46 , go leimmet Lulli-Trøndelagas .
Likevel blei samisken vedlikeholdt og snakka i familien .	Dattetge humaimet ain sámegiela bearrašis .
Da jeg skulle starte på skolen var det jo midt i gjenreisingstida og skolene var ikke ferdig gjenoppbygd .	Dalle go galgen skuvlii álgit lei ođđasishuksenáigi ja skuvllat eai lean vel gárvvisin huksejuvvon .
Først gikk vi noen uker på Mefjord skole lengst nord på Sørøya .	Álggos vácciimet moadde vahku Girkovuona skuvllas Sállama davágeahčen .
Der var det et slags internat , men det var ennå nesten ikke møbler .	Doppe lei muhtinlágán internáhtta , muhto eai baljo lean vuos stohpogálvvut .
Jeg husker best at vi måtte stå og spise .	Muittán ahte fertiimet čuoččudettiin boradit .
Den skolegangen vi fikk der ute var så kortvarig og dårlig at den ikke blei godkjent som 1. klasse , så året etter , da Fjordtun internat var klart til å ta imot oss , måtte vi starte i 1. klasse på nytt .	Skuvlafálaldat maid doppe oaččuimet lei nu heitot , ja bisttii nu oanehaččat ahte ii dohkkehuvvon 1. luohkkán , ja jagi maŋŋil fertiimet vázzit 1. luohká ođđasit Fjordtun internáhtas , mii dalle lei gárvvis váldit min vuostá .
Det var skolebrakke med vedfyring , og de første åra var det fryktelig trangt .	Lei skuvlabráhkka maid ligge muorraopmaniin , ja vuosttas jagiid lei issoras gárži doppe .
Så blei det bygd ferdig skoler ute på Sørøya , da blei det bedre plass til oss på Fjordtun .	De huksejuvvojedje skuvllat Sállanii ja dalle šattai buoret sadji midjiide Fjordtunas .
Den første læreren jeg hadde på Fjordtun var Pavel Anderssen .	Vuosttaš oahpaheaddji mii mus lei Fjordtunas lei Pavel Anderssen .
Pavel var vanskelig å få kontakt med .	Lei váttis fidnet oktavuođa suinna .
Vi hørte aldri et ord om det eller et ord samisk fra han .	Son han lei sápmelaš Deanus eret , muhto dakkáriid birra ii oktage hupman .
Og det var jo jeg , siden jeg måtte bruke to år på 1. klasse .	Mii eat goassege gullan sáni dan birra , eat ge gullan sus sáni ge sámegillii .
Fjordtun brakkeinternat sto ferdig i 1949 .	Fjordtun bráhkkainternáhtta 1949 .
( Foto utlånt av Hammerfest historielag )	( Gova luoikan Hammerfest historielag )
Vi forsto jo ikke den gangen hvor viktig det var å holde på morsmålet .	Mii eat ipmirdan dalle man dehálaš lea doalahit eatnigiela .
Da jeg i ungdommen reiste ut til sjøs , hørte jeg lite samisk i mange år , og etter hvert glei det mer og mer bort .	Dalle go nuorran mannen meara nala , in baljo gullan sámegiela máŋgga jahkái , ja dađistaga dat jávkagođii .
Det blei også færre og færre å snakke samisk med her omkring .	Dál mii leat dušše njealjis dán bealde Sievjju geat máhttet sámegiela .
I dag er vi bare fire igjen på denne sida av Seiland som kan samisk , det er Emma og Fredrik [ 1 ] som er over 80 år og en nabo her som er midt i 50-åra , men han snakker nå helst norsk .	Dat lea Emma ja Fredrik [ 3 ] geat leaba badjel 80 jagi boarrásat , ja ránnjá dáppe gii lea guđátlohkái , muhto son gal eanáš dárosta .
Når språket er så lite i bruk , blir det vanskelig å finne ord .	Go giella lea nu unnán anus , de šaddá váttis gávdnat sániid .
Men jeg snakker nå fremledes samisk med flyttsamene som er her på sommeren .	Muhto mun goit ain sámástan boazosápmelaččaiguin geat leat dáppe gesset .
Jeg kan også lese samisk .	Máhtán maiddái lohkat sámegiela .
Vi hadde Nuorttanaste [ 2 ] hjemme da jeg vokste opp , alle gamle damer her omkring leste jo Nuorttanaste i den tida .	Mis lei Nuorttanaste ruovttus go šadden bajás , buot áhkut dáppe han lohke Nuorttanaste dan áiggi .
Da jeg dro til sjøs måtte jeg raskt lære meg engelsk .	Go mannen meara nala fertejin jođánit oahppat eŋgelasgiela .
Det hadde jeg ikke hatt på folkeskolen , så det var først på maskinistskolen at jeg fikk engelsk som fag .	Dan in lean oahppan álbmotskuvllas , lei easkka mašinistaskuvllas ahte ožžon eŋgelasgiela fágan .
Noen av elevene kunne mye engelsk , andre kunne svært lite .	Muhtin oahppit máhtte ollu eŋgelasgiela , earát fas hui unnán .
Læreren sa : Vi starter fra 3. klasses pensum , så alle kan henge med .	Oahpaheaddji logai : Mii álgit 3. luohká lohkanmeriin , vai buohkat sáhttet čuovvut mielde .
Men det var tungt den første tida .	Muhto lei dattetge lossat álggus .
Etter hvert blei det mindre og mindre norsk mannskap , mer og mer utlendinger , så det blei engelsk som blei arbeidsspråket .	Dađistaga unnui norgalaš mearraolbmuid lohku , eanet ja eanet olgoriikkalaččat barge norgga fatnasiin , ja de šattai eŋgelasgiella min bargogiellan .
Jeg husker på en båt var vi 43 mann fra 27 nasjoner .	Muittán muhtin fatnasis leimmet 43 olbmo 27 riikkas .
Den siste båten jeg var på var vi bare tre norske , resten var polakker .	Maŋimus fatnasis gos bargen , leimmet dušše golbma norgalačča , earát ledje polskalaččat .
Men nå når jeg har vært på land noen år , begynner det å bli tungt å snakke engelsk og . Så nå holder jeg meg helst til norsk .	Muhto dál go lean leamaš muhtin jagiid gáttis , de lea šaddagoahtán lossat hupmat eŋgelasgiela maid , nu ahte dál doalahan millosepmosit dárogiela .
[ 1 ] Se intervju i annen artikkel i denne boka .	[ 1 ] Báikkálaš sámegiel suopmana mielde : Muorkevuonna .
Fredrik Nilsen døde i 2009 .	Fredrik Nilsen jámii 2009:s .
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 4	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 4
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 4 . Davvi Girji 2010 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 4 Davvi Girji 2010 .
Gunnar Olsen :	Gunnar Olsen :
Fornorskning i kystdistriktene	Sámás : Issát Sámmol Heatta
Gunnar Olsen i snekka si , som han brukte til å frakte varer til internatet i Snefjord .	Gunnar Olsen fatnasis , maid geavahii fievrridit gálvvuid internáhttii .
( Foto utlånt av Magnhild Andreassen )	( Govva : Magnhild Andreassen )
Gunnar Olsen ( Lille ) ( 1897–1977 ) vokste opp i Austertana .	Gunnar Olsen ( Lille ) ( 1897–1977 ) bajásšattai Deanodagas .
Han gikk Øytun ungdomsskole i Havøysund og lærerskole i Kristiania ( Oslo ) .	Son váccii Øytun nuoraidskuvlla Ávanuoris ja oahpaheaddjiskuvlla Oslos .
Han var skole- og internatstyrer i Snefjord i Måsøy fra 1921 til 1963 .	Son lei skuvla- ja internáhttahoavdan Muorralis Muosáid gielddas 1921 rájes 1963 rádjái .
Han er nærmere beskrevet i artikkelen om samiske lærerpionerer i denne boka .	Su birra lea eanet čállon dán girjjis artihkkalis Finnmárkku dáruiduhttin šattai sin eallimin .
Dette er et utdrag av en artikkel han skreiv i 1963 , da han studerte samisk ved Universitetet i Oslo .	Dá lea čoahkkáigeassu artihkkalis maid son čálii 1963:s , go penšunistan logai sámegiela Oslo universitehtas .
Så vidt vi kjenner til har den tidligere ikke vært trykt .	Dađi mielde go mii diehtit , de ii leat dat deaddiluvvon ovdal .
Teksten er her gjengitt i hans egen skrivemåte .	Čálus lea dás dan hámis nu go son ieš dan čálii .
Hele artikkelen er gjengitt i internettutgava av denne boka .	Olles artihkkala mii leat almmuhan dán girjji interneahttahámis .
... [ F ] or å få tilpasset skoleloven her nord i språk-blandede skolekretser , måtte der utarbeides Instruks i tillegg til skolelover .	... Vai skuvlaláhka galggai heivet moatti giela skuvlabiiriide dáppe davvin , de ferteje ráhkadit Bagadusa lassin skuvlalágaide .
Den første Instruks kom ut i l 870. Den ga læreren rettledning om bruken av norsk og samisk .	Vuosttaš Bagadus bođii l870:s . Das lei bagadus oahpaheaddjái dárogiela ja sámegiela anu dáfus .
I kretser hvor flertallet av barna ikke forstod norsk , skulle barna foruten norsk , også lære å lese samisk eller kvensk .	Dain biiriin gos eanas mánát eai ipmirdan dárogiela , doppe galge mánát oahppat lohkat sámegiela dehe láttegiela lassin dárogillii .
Vel nok innskjerpet den læreren ( lærerne ) til å bruke mest mulig norsk i sin undervisning , men Instruksen var allikevel mild , så de fleste av lærerne holdt seg til samisk og kvensk .	Vaikko dat nannii ge mearrádusa ahte oahpaheaddji galgá atnit eanas aivve dárogiela oahpahusastis , de lei Bagadus goitge oalle láivváš , nu ahte eanas oahpaheaddjit doalahedje sámegiela ja láttegiela .
Dette hadde Stiftsdireksjonen merket seg , at det gikk rent elendig med norskopplæringen , og at framgangen i de siste 20 – 30 år var ringe .	Bismagoddedirekšuvdna lei fuomášan ahte dárogieloahpahusain manai njulgestaga hejot , dat lei ovdánan unnán vássán 20 – 30 jagis .
Derfor måtte den gamle instruksen i støpeskjeen – og omarbeides .	Danne sii ferteje divodišgoahttit dan boares bagadusa .
Så ga Tromsø Stiftsdireksjon en ny Instruks for lærerne i de samiske og kvenske overgangsdistrikter i 1880 .	Ja de 1880:s Romssa Bismagoddedirekšuvdna dagai ođđa Bagadusa oahpaheddjiide sámi ja látti rievdadusguovlluin .
Mye av de gamle reglene var utelatt , bl.a. at samebarn skulle lære å lese samisk – og kvensk ( eller ) – som undervisningsspråk – helt utelukket .	Ollu dain boares njuolggadusain ledje váldon eret , ee. lei áibbas hilgojuvvon ahte sámi mánát galge oahppat lohkat sámegiela – ja láttegiela , dahje ahte dát gielat galget leat oahpahusgiellan .
Bare ved kristendomsundervisningen kunne det i visse tilfelle gjøres unntakelser .	Dušše risttalašvuođaoahpahusas sáhtte gáidat muhtumin dan njuolggadusas .
Hittil hadde skolekommisjonene hatt stor myndighet over undervisningen i skolen , men nå blir den skåret ned på flere måter .	Dássážii lei skuvlakommišuvnnas leamaš stuora fápmu skuvlla oahpahusas , muhto dán rájes gal geahpeduvvui dat máŋgga láhkái .
Nå var det selve Stiftsdireksjonen som skulle overvåke skolens arbeide og språkforholdene på en mer direkte måte enn før .	Dál galggai Bismagoddedirekšuvdna ieš bearráigeahččat skuvlla barggu ja gielladilálašvuođaid mihá eanet go ovdal .
De lærerne som ikke fulgte Instruksen på punkt og prikk , skulle ikke få et lønnstillegg som var eslet til lærerne i de språkblandede distrikter .	Dat oahpaheaddjit guđet eai čuvvon Bagadusa čuoggás čuoggái , eai galgan oažžut bálkálasáhusa mii lei mearriduvvon moattegielat guovlluid oahpaheddjiide .
Det heter nemlig : « Da statens bidrag til skolen i overgangsdistriktene og særlig lønnstilleggene til lærerne der ble gitt for å fremme kjennskapet til norsk , måtte skolekommisjonens erklæring for at en lærer kunne få Finnefondets tillegg heretter også inneholde nærmere uttalelse om den måte læreren fulgte Instruksen på .	Das lei namalassii nu : « Go stáhta attii lassiruđa rievdadusguovlluid skuvllaide , ja erenoamážit oahpaheddjiide bálkálasáhusa vai sii ovddidivčče dárogielmáhtolašvuođa , de fertii skuvlakommišuvdna maiddái cealkit foandda lasáhusa dáfus guđe muddui oahpaheaddji lei čuvvon Bagadusa .
Fra neste år kunne ingen lærer vente dette tillegg med mindre han med punktlighet og nidkjærhet etterlever Instruksen » .	Čuovvovaš jagi rájes ii ábuhan oktage oahpaheaddji vuordit lasáhusa jos ii lean dárkilit ja áŋgirit čuvvon Bagadusa . »
Instruksen var gitt , og den var streng .	Bagadus lei mearriduvvon , ja dat lei garas .
Men om den ble bokstavelig etterfulgt , er en annen sak .	Ležže go hal dan čuvvon nu juste , dat gal lea fas eará ášši .
En tror helst at de eldre lærerne fortsatte etter den gamle metoden .	Mii háliidit goit navdit ahte boares oahpaheaddjit ain atne dan boares vuogi .
Og så må en huske på at de alminnelig brukte lærebøkene , bibelhistorie og katekismus hadde dobbel tekst .	Ja de fertet muitit ahte dain dábálaš oahppogirjjiin , biibbalhistorjjás ja katekismusas lei duppalteaksta .
Endel skolekommisjoner så ikke med blide øyne på de utgitte lærebøkene med dobbelt tekst , for det ble hevdet at det var vanskelig for læreren å få barna til å holde seg til den norske siden .	Muhtun skuvlakommišuvnnat eai lean nu buorit girjjiide main lei duppalteaksta , go daddjui ahte lei váttis oažžut mánáid bissut dárogiel teavsttas .
« Barna hadde helst sine øyne på den samiske tekst . »	« Mánáid čalmmit vigget čuovvut aivve sámegiel teavstta . »
Men selv om Instruksen var streng og ensidig , så ble lærebøkene fortsatt utgitt med dobbelt tekst , og bestandig norsk tekst på venstre siden , for som det heter « at den norske Tæxt træder Barnet imøde som stillet til venstre . »	Vaikko Bagadus lei ge garas ja ovttabealat , de bohte goitge duppalteavsttat oahppogirjjit , ja álo dárogiella gurutbealde , nu go daddjui ahte « dárogiel čálus boahtá máná ovddal álggos go lea gurutbealde . »
Men barna hadde helst sine øyne på den samiske tekst .	Goitge mánát čuvvo áinnas sámegiel čállosa .
Og de fleste eldre lærerne fortsatte Stockfleths metode – å bruke samisk , og kanskje enkelte ganger mere enn strengt tatt nødvendig .	Ja eanas boarráset oahpaheaddjit atne ain Stockfletha vuogi – atnit sámegiela , ja muhtumin vel eanet go lei dárbu . Lei álkit oahpahit mánáid lohkat sámegillii go dárogillii .
Det var lettere å lære barna å lese på samisk enn på norsk , for da måtte læreren oversette og forklare nesten hvert ord , hvis man underviste på norsk .	Go dárogillii oahpahii , de fertii oahpaheaddji čilget sidjiide measta juohke sáni . Ollugat goitge ohppe dárogiela , ja sii šadde hui čeahpit maiddái rehkenastimis ja čállimis .
Mange lærte allikevel å tilegne seg det norske språk , og de ble også flinke både i regning og skrivning .	Oaivámuš fágan lei goitge risttalašvuohta , ja vaikko eai ovdánan ge nu bures dain eará fágain , de ožžo goit hui vuđolaš mánnávuođaoahpu .
Men kristendomskunnskap var hovedfag , og om de ikke gjorde så stor framgang i de andre fag , så lærte de i all fall sin barnelærdom grundig .	Ulbmilcealkkan šattai dasto : « Ipmil divttášit min ovdánit du oahpahusas , vai dat maid mii oahppat ii goassege vajálduvvoše , muhto šattašii minguin oktanaga beaivvis beaivái .
At det kan modnes som du sådde , og vi hos deg må finne nåde , og du i oss ditt velbehag » .	Vai láttašii dat maid don gilvet , ja vai mii dus gávnnašeimmet árpmu , ja don ges mis buorredáhtolašvuođat . »
[ 1 ]	[ 1 ]
Instruksen av 1880 ble grunnlaget for fornorskningsarbeidet i lang tid framover .	1880 Bagadus šattai dan rájes guhká dáruiduhttima vuođđun .
Lektor Helge Dahl har kalt den « En fornorskningens Magna Charta » .	Lektor Helge Dahl lea gohčodan dan « Dáruiduhttima Magna Charta » .
Og den ble også etterfulgt av den yngre garden .	Ja nuorat buolva maiddái čuovui dan .
Men på den måten vakte den bitterhet og misnøye hos mange samer .	Nu dat goitge daguhii bahčavuođa dovddu ja duhtameahttunvuođa sámiid gaskii .
Skoledirektør Killengreen i Tromsø stift skriver om dette i 1886 bl.a. : « Misnøyen har en dobbelt årsak .	Skuvladirektevra Killengreen Romssa gávpoga bismaguovllus čállá ee ná 1886:s dan áššis : « Duhtameahttunvuhtii leat moadde siva .
Dels råder hos samene en frykt for at man legger an på å borttage deres språk , dels formener de at man ved å lade norsk bli undervisningssproget , vil rette et slag mot børnenes tilegnelse av kristendommens sannheter .	Vuos dat go sápmelaččat ballet ahte sin giela leat áigume duššadit , ja dasto oaivvildit sii ahte go dárogiella dahkko sin mánáid oahpahusgiellan , de heađuštuvvojit sin mánát oahppamis risttalašvuođa duohtavuođaid .
Man kan også høre uttalelser at Finnen som den eldste Beboer av disse trakter har rett til å kreve sitt sprog opprettholdt som kirke- og skolesprog . »	Lávejit maiddái gullostit dadjame ahte sápmelaččat , dáid guovlluid ovddemus ássit , galget beassat doalahit gielaset girko- ja skuvlagiellan . »
For samene var skolen det sted der barna lærte sin religion , andre fag interesserte dem ikke . – skriver Helge Dahl i Språkpolitikk og skolestell i Finnmark .	Sápmelaččaide lea skuvla dat báiki gos mánát ohppet religiovnna , eará fágain dat eai beroš – čállá Helge Dahl girjjis « Språkpolitikk og skolestell i Finnmark » ( Finnmárkku skuvlapolitihka ja skuvllaid lágideapmi . )
La oss nå se hvordan Skolen og Kirken ser på utviklingen på dette område .	Gehččot mat dál mot Skuvla ja Girku atniba dán suorggi earáhuvvama .
Skolens representant er skoledirektør Killengreen , og Kirkens representant er biskop Skår .	Skuvlla ovddasteaddjin lea skuvladirektevra Killengreen , ja Girku ovddasteaddjin lea bisma Skår .
I 1886 foretar skoledirektør Killengreen en inspeksjonsreise til Finnmark for å se skolens arbeide på nært hold .	1886:s johtá skuvladirektevra Killengreen Finnmárkkus vai oaidná ieš skuvllaid doaimmaid .
Han tegner et nokså lyst bilde av skolens framgang .	Son gohčoda skuvlla ovdáneami hui čuovgadin .
I reisemeldingen heter det : « Skolens arbeide for fornorskning var kommet i god gang .	Mátkedieđáhusastis son čállá : « Skuvllaid dáruiduhttin lei álggahuvvon bures .
Det ville ikke av noen , der er kjent med forholdene kunne nektes at kjennskapet til det norske språket har i de senere år taget merkbar Væxt blandt Skoleungdommen i den største del av Finnmark , og det skal heller ikke kunne nektes – at dette er et resultat av Skolens arbeide . »	Ii oktage gii dovdá dilálašvuođaid sáhte dadjat ahte skuvlanuoraid dárogiel máhtolašvuohta ii leat áhttánuššan eanas guovlluin Finnmárkkus , ii ge dan sáhte čiegadit – dat lea skuvlla doaimmaid boađus . »
Men så kommer Kirkens representant , Biskop Skår .	Muhto de ges boahtá Girku ovddasteaddji , bisma Skår .
Straks etter at skoledirektøren har avsluttet sin inspeksjonsreise , så begir den nye Biskopen i Tromsø Stift , J. N. Skår sig ut på sin første visitas- reise og målet er Finnmark .	Dakka maŋŋelaš go skuvladirektevra lea leamaš bearráigeahččomátkkistis , de vuolgá Romssa gávpoga bismmagotti ođđa bisma J. N. Skår ges su vuosttaš oahppaladdanmátkái Finnmárkui .
Johannes Nilssøn Skaar ( Maleri : Keller .	Johannes Nilssøn Skaar ( Njuohtan Keller .
Foto utlånt av Norges Samemisjon )	Govva : Norgga Sámemiššuvdna )
En stund senere har han hatt sitt første møte i Polmak – med samene .	Fargga lea ge sus juo leamaš vuosttaš čoahkkin Buolbmágis – sápmelaččaiguin .
Hans første møte med den samiske befolkning i Finnmark , nærmere bestemt Polmak – kan betegnes med Vene Vidi Vici .	Su vuosttaš oaidnaleapmi Finnmárkku sámi álbmogiin , namalassii Buolbmágis – sáhttá gohčoduvvot Vene Vidi Vici .
Jeg kom , jeg så , jeg vant .	Bohten , oidnen , vuiten .
Da de skulle skilles fra ham , sa samenes ordfører : Kjære Biskop , glem nå ikke oss småfinner .	Go sii galge earránaddat , de dajai sápmelaččaid sátnejođiheaddji ná : Ráhkis Bisma , ale fal vajálduhte min , sápmelaččažiid .
Nei , biskopen skulle ikke glemme dem .	Ii , bisma ii áigon vajálduhttit sin .
Det viste seg at barna i Polmak var riktig flinke – og leste godt . – og bedre den samiske teksten , enda skolen ikke hadde hjulpet dem med morsmålet .	Buolbmátmánát ledje hui čeahpit – lohke bures – ja sámegiel čállosa lohke sii vel buorebut , vaikko skuvla ii lean veahkehan sin eatnigiela oahpahusain .
En får det inntrykk at den første visitasen i Polmak var meget vellykket og skapte gjensidig glede og forståelse .	Orru leamen nu ahte vuosttaš bismaoahppaladdan Buolbmágis lihkostuvai bures ja dagai oktasaš ilu ja ipmárdusa .
Barna og ungdommen var åpne og meddelsomme nu når de fikk bruke sitt morsmål .	Mánát ja nuorat ledje roahkkadat ja hállát de go besse geavahit eatnigielaset .
Men stillingen i Nesseby var ikke riktig så lyst .	Unjárggas ii gal lean dilli nu buorre .
Den var mørk og trist .	Sáhttá dadjat dan seavdnjadin ja ahkidin .
I visitasberetningen leser man : « De barn som møtte i Nesseby , var vel skikket til å vekke medlidenhet .	Oahppaladdandieđáhussii lea čállon : « Dat mánát geat bohte mu lusa Unjárggas , dahke olbmui jur morašdovddu .
Fattige og forkomme så de ut i sine lappete og lasete skinnvamser , fattig og forkrøplet syntes også deres ånd å være .	Sii ledje geafit ja goarráneame duokŋaduvvon rámsobiktasiiguin , ja geafi ja goarránan orui leamen sin vuoiŋŋalašvuohta nai .
Lesningen i det norske Nytestamente var nærmest en karikatur .	Ođđa testameantta lohkan lei dego bilku .
Barna greide bare enstavelsesord på et par bokstaver .	Mánát máhtte dušše ovttastávval sániid ja moadde bustáva .
Lesningen i den samiske tekst gikk mye bedre og ville sannsynligvis ha vært upåklagelig dersom skolen hadde hjulpet dem .	Sámegiel čállosa lohkan manai mihá buorebut ja livččii várra leamaš boasttuvuođaid haga jos skuvla livččii veahkehan sin dainna .
Lærernes katekisasjon var for det meste undervisning i norsk .	Oahpaheddjiid katekiseren lei eanas aivve dárogiel oahpahus .
Den ene talte med barna om den hellige dåp .	Nubbi humai mánáiguin bassi gástta birra .
Men hva trøst og kraft og glede kunne vel de arme barn hente av sin dåp når dens « hellige væte » stadig ble grumset til av norsk leksikon og grammatik . »	Muhto mii jeđđehusaid ja fámuid ba mánnáriebuide leaččai sin gásttas go dan « bassi čáhci » čađat seaguhuvvui dáru sátnegirjjiin ja grammatihkain . »
De samme trøstesløse visitasmeldinger .	De son johtá viidáseappot nuorttas , gitta Girkonjárgii .
Selv om en del av de mere oppvakte barn kunne lese , så forstod de sørgelig lite .	Vaikko vel čeahpimus mánát máhtte ge lohkat , de sii ipmirdedje áibbas unnán das maid lohke .
« Det var ondt å se » — skriver biskopen « hvor disse livlige Børn var blevne forkvaklede ved en uheldig Instruks .	« Lei ahkit oaidnit » — čállá bisma « mot dat movttegis mánát ledje goarráneame heivemeahttun bagadusa geažil .
Hvor flydende var ikke deres Tunge i den innbyrdes Samtale , hvor stammende og stotrende i undervisningstimen . »	Vuoi man njuovžil sin njuovčča lei go ságastalle gaskaneaset , ja vuoi mo sii roahkkasadde ja vavddadedje oahppodiimmuin . »
Om samebarn i Måsøy skriver Biskopen : De få samebarn som møtte i Måsøy , stod på et lavt kunnskapstrinn .	Muosáid sámemánáid dáfus čállá Bisma : Dat moadde sámemáná geat bohte min lusa Muosáin , ledje vuollegis oahppodásis .
Men det framgår av Biskopens visitasberetning at det stod dårligere til i Østfinnmark enn i Vestfinnmark .	Bismma oahppaladdandieđáhusas boahtá ovdan ahte Nuorta-Finnmárkkus lei heajut dilli go Oarje-Finnmárkkus .
Grunnen til det må en vel søke i at innvandringen fra Finnland kom over Neiden og Bugøyfjord , og den fortsatte helt til århundreskiftet .	Sivvan dasa ferte leat leamaš sisafárren Njávdáma ja Reaisavuona bokte , ja dat bisttii gitta čuohtejahkemolsuma rádjái . Oarje-Finnmárkkus gal lei juo dássedis dilli .
I Vestfinnmark var forholdene allerede stabiliserte .	Doppe atne eanas dárogiela ja sámegiela skuvllas .
Mens forholdene i Østfinnmark var mere kompliserte , for der måtte også kvensk brukes som hjelpespråk .	Nuorta-Finnmárkkus lei veahá váddáset dilli , go doppe ferteje atnit maiddái láttegiela ( kveanagiela ) veahkkegiellan .
Men en må heller ikke glemme at en Biskops visitasberetning kan ofte virke litt ensidig .	Goitge ii galgga vajálduhttit ahte Bismma oahppaladdandieđáhus sáhttá neaktit ovttabealálažžan .
En stor part av disse barn og ungdom som blir stablet på kirkegulv , har kanskje ikke vært i kirken før – og end mindre blitt « kommandert » på kirkegulvet for å bli overhørt i leksene .	Ollu dain mánáin geaid sihte boahtit bismma lusa , eai lean goassege ovdal leamaš girkus – juobe son vel gohččojuvvon guovdu girkolahtti gos sin gažadedje leavssuin .
De kunne kanskje litt før de gikk hjemmefra , men nå kan de ingenting , og de våger ikke å se opp , for alles øyne er rettet på dem – og der kommer bispen stigende nedover i strålende skrud , eller i en lang svart kappe , og med umåtelig store briller på nesen – verdig og alvorlig .	Sii soite gal máhttán juoidá go vulge ruovttus , muhto dál eai máhttán šat maidege , eai ge sii roahkadan geahččat geasage , go buohkat gehčče sidjiide – ja de boahtá ieš bisma ávvobiktasiidisguin , dehe sus lea guhkes čáhppes bivttas , issoras stuora čalbmeláset njuni alde – árvvolaš ja duođalaš .
Og mange av disse er allerede blitt skremte med den strenge biskopen , som er mye strengere enn presten .	Ja ollu dáin mánáin ledje juo balddahallojuvvon dainna garra bismmain , guhte lea mihá garraset go báhppa .
Så står de stakkarene der , redde og skjelvende .	Ja de sii čužžot das ja doarggistit baluin .
Og da blir ofte de svarene bispen får pumpet ut av dem – bakvendte og meningsløse . F. eks. « Han hadde frastet i 40 dager » – « sette ham på templet tine » .	Ja de dat vástádusat maid bisma bohčá sis nektet vulosoaivválas ja endorii , omd. « Han hadde frastet i 40 dager » – « sette ham på templet tine » .
Når man leser om disse bakvendte svarene , virker de kanskje litt pirkete , og det framgår heller ikke av beretningen at feilene ble rettet og forklart .	Go lohkat dáid jorggu vástádusaid birra , de orrot gal dat leamaš veahá badjelmearálaš cuiggodusat , ii ge dieđáhusas muitaluvvo divvojuvvoje ja čilgejuvvoje go boasttuvuođat .
Enda et eksempel til : En 13 års gammel jente leste tålelig godt , men med en betoning som tydet på liten forståelse .	Vel okta ovdamearka : Muhtun 13-jahkásaš nieiddaš logai hui čielgasit , muhto lohkannuohtas dovdui ahte son ii ipmirdan lohkosa .
Det var Joh. 13,38 hun leste .	Son logai Joh. 13,38 .
Biskopen : – Hva heter hane på samisk ?	Bisma : – Mii lea hane sámegillii ?
– Hva er en hane , er det et menneske eller en fisk eller en fugl ?	Nieida ii vástidan . – Mii lea hane , lea go olmmoš , guolli dehe loddi ?
Spørsmålet ble oversatt til samisk . Svar : – Guolle ( fisk ) .	( Gažaldat dulkojuvvui sámegillii ) Vástádus : – Guolli .
Men man må allikevel innrømme at Biskop Skår var en nidkjær kirkens hyrde .	Fertet gal mieđihit ahte Bisma Skår lei gudneáŋgiris girkolaš báimman .
Han likte å bli kalt « Finnenes Biskop » , og det var han også . På kirkeferd , Kolvik i Porsanger 1909/1910 .	Son liikui go sii gohčodedje su « Finnenes Biskop » , sápmelaččaid bisma , ja nu son lei ge maiddái .
Fornorskningen fortsatte sin skjeve gang .	Dáruiduhttin manai ain ovddasguvlui nuo ja ná .
Instruksen av 1880 måtte overholdes .	1880 bagadus galggai čuvvojuvvot .
Resultatet ble som før .	Boađus lei nu go ovdal .
Samisktalende barn gikk på skolen år etter år – og tilegnet seg svært lite av sin skolegang .	Sámegielat mánát vázze skuvlla jagiid jagiid maŋŋái – ja ohppe unnán skuvlavázzimis .
Det gikk noenlunde bra så lenge de hadde den gamle læreren , for ham var Instruksen en plakat som ikke skulle overholdes .	Manai gal oalle bures nu guhká go sis lei dat ovddit oahpaheaddji , go dan mielas lei Bagadus dakkár gohčus man ii galgan jeagadit .
Men den yngre lærergarden gikk ivrig inn for fornorskningen .	Nuorat geardi gal hui áŋgirit čuovui dáruiduhttima .
Det samme gjorde den yngre presteslekt også , de fra 1890–1900-årene .	Nu dahke maiddái nuorra báhpat , sii guđet álge ámmáhii 1890–1900 jagiid .
En skal her ta et eksempel på hvor ensidig en del av dem gikk inn for fornorskningen .	Áiggun dás bidjat ovdamearkan man ovttageardánit muhtumat sis čuvvo dáruiduhttima .
Omkring århundreskiftet holdt en fornorskningsprest på å skrive inn konfirmanter til konfirmasjonsskolen , som ble holdt i mai og juni .	Jahkečuođi molsuma sullii lei dáruiduhttinbáhppa čállime konfirmánttaid konfirmašunskuvlii , mii galggai miessemánus ja geassemánus .
Så kommer en mor med datra si som var i konfirmasjonsalderen .	De boahtá muhtun eadni nieiddainis gii lei konfirmašunagis .
Men det var nå så som så med hennes kunnskaper i norsk .	Nammačállimiin gal vel manai bures , muhto su dárogielmáhttu gal lei nuo ja ná .
Men det var ikke elevens skyld .	Ii ge hal dat lean oahppi sivva .
Det gamle klokkeren hadde brukt bare samisk som undervisningsspråk i skolen , så den stakkars eleven kunne svært lite norsk .	Boares luhkkár lei atnán dušše sámegiela oahpahusgiellan skuvllas , danne dat oahppi riehpu máhtii nu unnán dárogiela .
Derfor ville moren at hun måtte få lov å lese på sitt morsmål i konfirmasjonsskolen også , all den stund hun ikke hadde lært norsk på skolen .	Danne su eadni dáhtui ahte nieida galggašii beassat lohkat eatnigiellasis maiddái konfirmašunskuvllas , go juo ii lean oahppan dárogiela skuvllas .
Nei , det var ikke tale om .	Dan gal ii beassan , ii heađisge .
I konfirmasjonsskolen brukes bare norsk , var prestens svar .	Konfirmašunskuvllas galgá dušše dárogiella , vástidii báhppa .
Men da får hun jo ingen nytte av sin seks ukers skolegang , mente den nødstedte moren .	Ii hal de goit leat sutnje mihkkege ávkkiid dan guđa vahkkosaš skuvllas , oaivvildii heađástuvvan eadni .
Den gamle klokkeren hadde reddet så mangen nødstedte mødre før , kanskje det hjalp hvis hun fikk klokkeren til å gå i forbønn for hennes datter , tenkte moren .	Ii lean áhpu . Boares luhkkár lea veahkehan oallut bártahuvvan etniid , ammahal de sáhtášii rohkadallat mu nieidda ovddas nai , jurddašii nieiddaža eadni .
Ja , så gikk den nødstedte moren til klokkeren , og klokkeren til prosten og ordla hele situasjonen – om hvor vanskelig det ville bli for disse som ikke har hatt norsk i skolen å måtte nå begynne å lese et for dem fremmed tungemål .	De dat heađástuvvan eadni manai luhkkára ságaide , ja luhkkár ges báhpa lusa muitalit mot dilli dál lei – man váttis gul šattašii sidjiide lohkat dárogillii geain ii lean leamaš dat oahpahus obage skuvllas .
Den gamle klokkeren gikk hjem med uforrettet sak .	Boares luhkkár šattai máhccat ruoktot čoavddekeahttá áššiin .
Den alminnelige regel var jo den at de som ikke fylte minimumskravet i kristendomskunnskap – ble hjemsendt .	Dábálaš njuolggadus lei ahte son guhte ii máhttán unnimus meari risttalašvuođas – son bijahalai eret konfirmašunskuvllas .
På samisk heter det čuoldet . Men presten hadde ikke i sinne å čuoldet noen .	Sámegillii lea dat čuoldit , muhto báhppa ii áigon čuoldit ovttage eret .
Nei , alle skulle konfirmeres enten de nå kunne noget eller ikke .	Buohkat galget konfirmerejuvvot , máhtáš dal maidge dehe ii .
Nei , det var ikke det hun var redd for at datra ikke ville bli konfirmert , for hun visste at den unge presten ikke sendte hjem noen ukonfirmert .	Na ii son dál ballan ahte nieida ii beassan konfirmerejuvvot , go son diđii ahte nuorra báhppa ii sádde ovttage ruoktot konfirmerekeahttá .
Ja , så ble den stakkars jenta konfirmert etter seks ukers skolegang – sammen med en hel del andre som stod omtrent på samme kunnskapstrinn i norsk .	De nieidariehpu šattai konfirmerejuvvot maŋŋel dan guđa vahkkosaš skuvlla – oktan earáiguin geat ledje ovtta dásis suinna vátna dárogielmáhtu dáfus .
Ja , så er vi kommet til det 20. århundre . m.a.o. tiden etter 1905 .	De mii leat ollen 20. čuohtejahkái , nuppiin sániin dan áigái mii lea 1905 maŋŋil .
Et nytt tidsskifte begynner .	Álgá ođđa áigi .
Finnmark blir eget skoledirektorat med en i alle deler våken og målbevisst skoledirektør .	Finnmárku dahkko sierra skuvladirektorahttan , ja das lea juohke dáfus áicevaš ja árjjalaš skuvladirektevra .
På hans initiativ blir den samiske linjen på Tromsø lærerskole inndratt .	Su evttohusa mielde dat heaittihuvvo ge Romssa gávpoga oahpaheaddjiskuvlla sámi suorgi .
Til å begynne med var det heller en vanskelig tid for mange barn i de språkblandede distrikter .	Álgobáliid lei oalle váttis áigi ollu mánáide moattegielat guovlluin .
Den gamle lærergarden faller av , og nye rykker inn .	Boares oahpaheaddjebuolva jávká , ja ođđasat bohtet sadjái .
De nye går inn for fornorskning uten å bruke samisk som hjelpespråk .	Ođđa oahpaheaddjit álget dáruiduhttima eai ge ane sámegiela veahkkegiellan .
I mange skoler var samebarn i majoritet , og samisk hjemmespråk både ute og inne .	Ollu skuvllain ledje sámi mánát eanetlogus , ja sámegiella lei sis ruovttugiellan sihke olgun ja viesus .
Men i skolen var bare norsk .	Skuvllas adnui dušše dárogiella .
I enkelte kretser fortsatte læreren enda en tid å bruke samisk som hjelpespråk , når han ikke øynet noen annen utveg .	Muhtun biiriin gal oahpaheaddji vel muhtun áigge anii sámegiela veahkkegiellan , go ii orron oaidnime eará vejolašvuođaid .
Atter andre stilte noen stikkprøver nå og da for å forvisse seg om barna hadde forstått .	Soames earát ges duollet dalle iskkadedje leat go mánát ipmirdan .
Bokranselen ble tyngre for hvert år , for nye bøker måtte anskaffes ved hvert skoleårs begynnelse .	Ja de fas doapmat viidáseappot , go diibmoplánas ledje dievva fágafáttát maid galge ollet guorahallat juohke beaivve .
Ingen hadde tid til å snakke samisk mere– og så var den ikke brukbar mere på skolen . ...	Girjeránsel losui jagis jahkái , go juohke skuvlajagi álggus galge boahtit ođđa girjjit .
Eller at samene er blitt så å sie helt fornorsket i kystdistriktene .	Ii ovttasge lean šat dilli sámástit – ii ge dat anihan šat skuvllas .
En kan med full rett fastslå at samene har klart overgangen .	Bisánehkot dál oanehaš ja geahčastehkot mot lea mannan .
At der er enkelte robotter blant dem , er ikke til å unngå .	Dehe dat go rittu sápmelaččat leat áibbas dáruiduvvan .
Men slike finnes jo også blant den norskættede befolkning .	Sáhttá roahkka dadjat ahte sápmelaččat leat gierdan rievdadusa .
Det viser seg at når den samiske befolkning ble fornorsket og ble revet med av utviklingen , ble de fullt konkurransedyktige med de som er av norsk ætt , både i arbeidslivet og i boklig opplæring .	Čájehuvvo ahte go sámi álbmot dáruiduvai ja čuovuhuvvui mielde ovdáneapmái , de nagode sii gilvalit dáru sogalaččaiguin , sihke bargguin ja girjjálaš oahpa dáfus .
Mange mener og er av den oppfatning at samene har tatt skade av den overdrevne språkpolitikk , for de vil ikke vedstå sin hærkomst , bl. a. at de nesten skjemmes å snakke sitt opprinnelige hjemmespråk dvs. morsmålet .	Ollugat oaivvildit ahte sápmelaččaide lea leamaš vahágin badjelmearálaš giellapolitihkka , go sii eai háliit dál dovddahit iežaset gullevašvuođaset , ee eai duosttastuva hupmat ruovttugielaset , eatnigielaset .
For det første .	Mii dasa lea sivvan ?
De vil være norske borgere og forbinder dette med norsk talemål og norske seder og skikker .	Vuosttažettiin : Sii háliidit eallit Norgga ássin ja dasa gullá dárogiella ja dáččaid vuogit ja vierut .
Og en ting til – og som kanskje er hovedgrunnen .	Ja de vel okta – ja dat soaitá ge váldosivvan .
De samene som nå er kommet opp i 40 årene , tenker tilbake på de trange tider i 20–30 årene .	Dat sápmelaččat guđet dál leat badjel 40 jagi boarrásat , muitet 20–30 jagiid vátna áiggi .
Og uten å vite det selv , forbinder de samisk med de vanskelige forhold de vokste opp i , mens derimot det norske språk , seder og skikker forbindes med den norske overklasse de kjente til .	Vaikko eai dieđe ge dan ieža , de jurddašit sii ahte sámegiella gullá dan heajos birgenláhkái mas sii bajásšadde , ja dárogiella , dáru vuogit ja vierut gullet ges buresbirgejeaddji dáru álbmogii geaid sii dovde .
Og resultatet blir da dette : Å være same er å være fattig og ussel , men å være norsk , betyr velstand .	Boađusin das šaddá ná : Sápmelaš lea geafi ja heitot , muhto dáččavuohta dahká buori birgenlági .
Det er meget mulig at denne tankegangen har festet seg i underbevisstheten uten dog selv å være seg bevist .	Lea roahkka vejolaš ahte dakkár jurddašanvuohki lea darvánan sidjiide almma iežaset dieđu .
Centraliseringen har gjort at mange boplasser er blitt øde .	Čohkkenvuogit leat daguhan ollu báikkiid ávdimin .
Staten har til og med ydet pengehjelp til nedrivning og flytting av husene til mere centrale steder .	Stáhta lea vel ruhtaveahki nai addán vai viesuid gaikkodit ja sirdet daid guovddáš báikkiide .
Dermed kom de med i arbeidslivet og i full høyde med de andre .	Nu sii besse bargguide , ollásit earáid dássái .
Unge gutter som før hadde rodd hjemmefiske med faren , fikk plass på trålere og større bankbåter .	Nuorra bártnit geat ovdal ledje bivdán guliid das lahka áhčiideaset mielde , dat besse dál bargui trolariidda ja stuora bivdofatnasiidda .
Noen har fått fast arbeide som garn- og notbøtere hos de større noteierne .	Muhtumat leat ožžon barggu stuora nuohtte-eaiggádiid fierbme- ja nuohttečivttašeaddjin .
Takket være deres ferdighet i garnbitting .	Danne go leat čeahpes čivttašeaddjit .
De hadde ikke råd til å kjøpe ferdig monterte torske- og seigarn , mens de drev hjemmefiske .	Sii eai nagodan oastit gárvves dorske- ja sáidefirpmiid iežaset bivdui .
Nei , de kjøpte tråd og snøre og bandt selv det garnbruket de måtte trenge til hjemmefisking .	Sii oste árppuid ja oaraid ja morde ieža daid bivdosiid maid dárbbašedje iežaset bivddus .
Dermed fikk de utrolig ferdighet i garnbitting .	Danne sii šadde issoras čeahpit moardit ja čiktit .
De store noteierne foretrekker derfor ungdommen fra fjordene til mannskap på sine båter .	Ja danne stuora nuohtte-eaiggádat váldet áinnas vuotnagáttiid nuoraid bargui iežaset fatnasiidda .
Og mange av dem har også anskaffet seg båter og bruk til å drive bankfiske .	Ja ollugat sis leat maiddái háhkan alcceseaset fatnasiid ja bivdobiergasiid áhpebivdui .
Jeg kjenner en kar fra en av fjordene i Vestfinnmark .	Dovddan muhtun Oarje-Finnmárkku vuotnalačča .
Allerede i 6–7 års alderen var han full befaren i garnbitting .	Áigá 6–7 jahkásažžan lei juo oahppan čivttašeaddji .
Nå er han trålbas .	Dál son lea trolabarggu jođiheaddji .
Disse ungdommer som ovenfor er nevnt , er en stor del sameungdom fra fjordene i Vestfinnmark .	Dat nuorat geaid dás lean namuhan , leat eatnasat Oarje-Finnmárkku vuonaid sámi nuorat .
Så lenge de gikk der hjemme , var samisk deres heimemål , men de var også så å si full befaren i norsk .	Nu guhká go sii orro ruovttus , de lei sámegiella sin ruovttugiella , vaikko máhtte gal maiddái dárogiela buori muddui .
Og når de så kom ut i arbeidslivet , var ikke språket lenger til hinder for dem .	Ja go sii de álge bargguide , de ii hehtten giellavátni sin .
De ble smeltet sammen med norsk element .	Sii šadde dego oktan dárogielagiiguin .
Skøytespråket var norsk , kai-språket og butikk-språket likeså .	Bivdofatnasa giella lei dárogiella , ja gáddegiella ja gávpegiella maiddái dárogiella .
Og norsk er også blitt heimespråk for disse utflytterne som har slått seg ned der og stiftet familie og egne heimer .	Ja dárogiella lea šaddan ruovttugiellan maiddái sidjiide geat leat fárren eret ruoktobáikkiin ja ásahan sierra joavkkuid ja ruovttuid .
Dermed er norsk blitt morsmålet for tredje generasjon .	Ja nu lea dárogiella šaddan goalmmát buolvva eatnigiellan .
Så får vi stanse igjen og se tilbake på forholdene i fjordbygdene i Finnmark , og da særlig i Vestfinnmark .	Ja bisanehkot dál fas ja geahčastehkot mot Finnmárkku vuotnagiliid dilálašvuođat leat , erenoamážit Oarje-Finnmárkkus .
Hvordan går det så med disse fjordbygdene , blir de avfolket – eller blir der en liten rest tilbake som fortsetter i fedrenes levevis – hjemmefiske og litt jordbruk ?	Mot dasto manná daiguin vuotnagiliiguin , guorranit go dat – vai báhcá go muhtun geardi vel dohko geat ellet nu go sin váhnemat leat eallán – vuotnabivdduin ja veahá eanadoaluin ?
Nei , helt avfolket blir de ikke , i all fall ikke i første omgang .	Mot manná gielain ? Sámegiella gal suige ceavzá doppe – oalát doaresbealde .
Hvordan går det så med språket ?	Ja dat eallá bures doppe .
Det har gledet meg å kunne legge merke til at samisk blir brukt som heimespråk .	Lea illudahttán mu oaidnit ahte sámegiella adno ruovttugiellan .
Vel nok er språket blitt sørgelig fattig på ord og vendinger , men det er da samisk – og betraktes framleis som modersmålet .	Vaikko giella lea ge veahttan ja geffon sániid ja doahpagiid dáfus , dat lea goitge sámegiella – ja adno ain eatnigiellan .
Det skulle derfor være en oppgave for oss å oppmuntre den lille rest av samer her nede i kystdistriktene til å dyrke og verne om denne kulturarven fra fedrene .	Min bargun livččii dasto movttiidahttit vel daid báhcán sápmelaččaid dáppe rittuin dikšut ja suodjalit dan kulturárbbi maid leat ožžon máttuineaset .
« Den dagen samisk språk er borte , er også det avgjørende kjennemerket på samene borte » .	« Dan beaivvi go sámegiella lea jávkan , de lea maiddái sápmelačča váldu dovdomearka jávkan . » .
Måtte alle samene være våkne at så ikke skjer .	Buot sápmelaččat galggaše gozuid alde vai nu ii geavaše .
« Lat oss ikkje forfederne gløyma under alt som me venda og snu , for dei gav oss ein arv til å gøyma , han er større enn mange vil tru . »	« Allot fal vajálduhte máttuideamet buot das maid rievdadit ja jorgalit , go sii adde midjiide vuorkádávvira mii lea mihá stuorát go ollugat doivot .
[ 2 ]	[ 2 ]
[ 1 ] Katekismevers fra 1693 , Norsk salmebok 548 [ 2 ] Desse linjene er skrive av Ivar Aasen , frå songen « Dei vil alltid klaga og kyta »	[ 1 ] Katekismusa vearša 1693 rájes , Norsk salmebok 548 [ 2 ] Dáid cealkagiid lea Ivar Aasen čállán , lávlagii « Dei vil alltid klaga og kyta »
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 4	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 4
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 4 . Davvi Girji 2010 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 4 Davvi Girji 2010 .
Leif Sletsjøe :	Leif Sletsjøe :
Noen erfaringer fra en sameskole idag	Sámás : Sara Ellen J. Eira Heahttá
Leif Sjetsjøe på 1970-tallet ( Foto utlånt av Anne Sletsjøe )	Leif Sletsjøe , 1970-logus ( Gova luoikan Anne Sletsjøe )
Trass i at tittelen kunne tyde på nyere tid , er denne fortellinga fra 1946 , og handler om hvordan en erstatningslærer sørfra opplevde skolen for samiske elever i Nesseby .	Vaikko vel bajilčála geažuha ahte lea ođđaset áiggi birra sáhka , de lea dát muitalus 1946:s , ja muitala movt lullinorgalaš duddeoahpaheaddji vásihii movt skuvla lei Unjárgga sámi mánáide .
I Samisk skolehistorie 1 er ei annen fortelling om å være lærer i Nesseby i fornorskingstida .	Sámi skuvlahistorjá 1 - girjjis lea eará muitalus mii muitala movt lei leat oahpaheaddjin Unjárggas dáruiduhttináigodagas .
Denne er også fra 1946 , fra Meskelv skole [ 1 ] .	Dat lea maid 1946:s ja lea Álddajoga skuvllas [ 1 ] .
Begge disse erstatningslærerne , som ikke kunne noe samisk , blei plassert i samisktalende kretser .	Goappašat duddeoahpaheaddjit , geat eaba máhttán sámegiela , biddjojuvvuiga sámegielat skuvlaguovlluide .
Kommunen hadde da en eneste lærer med samisk som morsmål , men hun var plassert i den kretsen som var mest norskspråklig [ 2 ] .	Gielddas lei dalle dušše okta oahpaheaddji geas lei sámegiella eatnigiellan , muhto su bidje bargui dan skuvlabiirii gos eanas oahppit ledje dárogielaga [ 2 ] .
Forfatteren Leif Sletsjøe ( 1921–82 ) vokste opp i Larvik .	Girječálli Leif Sletsjøe ( 1921–82 ) bajásšattai Larvikas .
Før tida i Nesseby hadde han tatt artium som privatist .	Ovdal go bođii Unjárgii lei son vázzán privatistan artiuma .
I manuset , som er skrevet vel et år etter at han forlot Finnmark , presenterer han seg som « stud. mag.art. og nevner at han « er meget språkinteressert » .	Mánusis , mii lea čállon sullii jagi maŋŋel go guđii Finnmárkku , son dadjá iežas « stud. mag.art. ja das son namuha ahte « berošta hirbmosit gielain » .
Som den første i Norden tok Sletsjøe magistergrad i romansk filologi med fagene portugisisk , spansk og fransk og underviste seinere i disse språka ved Universitetet i Oslo og Handelshøgskolen i Bergen .	Vuosttaš olmmožin Davviriikkain Sletsjøe válddii romanalaš filologiija magistargráda mas ledje portugálagiella , espánnjagiella ja ránskkagiella ja oahpahii maŋŋel dáid gielaid Oslo universitehtas ja Bergena gávpeallaskuvllas .
I tillegg til en stor vitenskapelig produksjon oversatte han en rekke skjønnlitterære verk fra fransk , spansk og portugisisk .	Lassin stuora dieđalaš buktagii son jorgalii olu čáppagirjjálašvuođa sihke ránskka- , espánnja- ja portugálagielas .
Dette er avskrift av et handskrevet manus som vi har funnet i Samisk arkiv , i Hans J. Henriksens [ 3 ] etterlatte papirer .	Dá lea nubbehusčálus giehtačállon mánusis maid gávnnaimet Sámi arkiivvas , Hans J. Henriksena [ 3 ] báhcán báhpiriin .
Når det i innledninga står at « et medlem av Komiteen har bedt meg skrive litt ... » , er det sannsynligvis snakk om Samordningsnemnda for skoleverket .	Go álgočállosis čuožžu ahte « muhtin miellahttu Komiteas lea bivdán mu čállit veahá ... » , de lea árvideames sáhka Skuvladoaimmahaga ovttastahttinlávdegottis .
Manuset er skrevet i november 1947 , og så vidt vi vet ikke offentliggjort tidligere .	Mánus lea čállon skábmamánnu 1947:s , ja min dieđu mielde ii leat dát ovdal almmuhuvvon .
Et medlem av Komiteen har bedt meg skrive litt om mine erfaringer fra en klasse av samebarn i Øst-Finnmark , hvor jeg var konstituert lærer fra januar 1946 og ut skoleåret .	Muhtin miellahttu Komiteas lea bivdán mu čállit veahá iežan vásáhusaid birra sámemánáid skuvlaluohkás Nuorta-Finnmárkkus , gos ledjen gaskaáigásaččat virgáibiddjon oahpaheaddjin 1946 ođđajagemánus gitta dan skuvlajagi lohppii .
Da jeg meldte meg nyttårskveld 1945 for å reise til Finnmark som lærer , visste jeg ingenting om hvor jeg ville havne .	Go dieđihin ođđabeairuohta 1945 ahte áiggun vuolgit Finnmárkui , de in diehtán veaháge gosa sáhtten rievdat .
Jeg drog nordover uten å vite noe om de forholda jeg ville komme til å leve under , og jeg var da også fullstendig uvitende om hvilken skole jeg skulle ansettes ved .	Vulgen davás inge diehtán veaháge makkár dilis galgen orrut , ja in ge diehtán maidege makkár skuvllas galgen bargat .
Jeg havnet ved en skole i et reint samedistrikt , Karlebotn i Nesseby herred .	Mun šadden ovtta skuvlii mii leai čielga sámeguovllus , Stuorravuonas , Unjárgga gielddas .
Her drev jeg skole i 5 måneder .	Doppe mun dollen skuvlla 5 mánu .
Læreren på stedet trengte hjelp .	Oahpaheaddji dan báikkis dárbbahii veahki .
Han var aleine , mens han før hadde hatt to med-lærere .	Dál son lei ákto , vaikko ovdal ledje leamaš guokte miel`oahpaheaddji .
Karlebotn hadde før ødeleggelsen nytt internat og lå meget godt an hva undervisning angår .	Ovdal billistemiid lei Stuorravuonas leamaš ođđa internáhtta ja lei oahpahusa dáfus hui buori dilis .
Jeg skal her skrive litt om hva jeg har erfart når det gjelder språkproblemet der nord og spørsmålet om undervisningsmålet i skolen .	Áiggun dás čállit veahá giellaváttisvuođaid birra maid mun vásihin doppe davvin , ja daid gažaldagaid mat gusket skuvlla oahpahusgillii .
Som enhver nok vil forstå , kunne jeg ikke et ord lappisk da jeg kom til Karlebotn .	Nu go juohkehaš ipmirda , de in máhttán sáni ge sámegiela go ollejin Stuorravunnii .
Jeg prøvde å lære litt , fordi jeg er meget språkinteressert .	Mun geahččalin gal oahppat veahá , go beroštan hirbmosit gielain .
Jeg fikk oppover Konrad Nielsens Lærebok i lappisk .	Ožžon davás Konrad Nielsena giellaoahppagirjji Lærebok i lappisk .
Det gikk imidlertid ynkelig smått for meg , og den dag i dag kan jeg ikke noe lappisk .	Dat manai oba njozet munnje , ja in otná dán beaivvige máhte sáni ge sámegiela .
Grunnen til at resultatet ble så dårlig , er at jeg ikke skulle si noe på lappisk i skolen .	Sivvan dasa go ohppen nu unnán , lei ahte in galgan dadjat maide sámegillii skuvllas .
Jeg skulle snakke norsk , tale langsomt og tydelig og prøve å gjøre meg forståelig med det .	Mun galgen dárustit , hupmat njozet ja čielgasit ja geahččalit oažžut mánáid ipmirdit mu .
Det var derfor ikke nødvendig , jeg tror heller ikke ønskelig , at jeg lærte noe av barnas språk .	Danne ii lean dárbbašlaš , ja in jáhke lei sávahahttige , ahte ohppen veaháge mánáid giela .
Jeg hadde mange ganger vondt av 8–9-åringer i klassen min .	Mun máŋgii váivahuvven iežan luohká 8-9-jahkásaččaid dihte .
Mange forsto lite av hva jeg sa .	Máŋggas ipmirdedje unnán maid mun lohken .
Og jeg må erkjenne at jeg nok ble utålmodig noen ganger .	Ja ferten dovddastit ahte soames geardde šadden gierdameahttun .
Jeg tenker da nærmest på norsk-diktatene i klassen for 12–13-åringer .	Jurddahan eanas dárogieldiktáhtaid birra 12–13 jahkásaččaid luohkás .
Det var jo ganger jeg glemte meg , men det hendte det skjedde når en elev , etter at jeg gjentagne ganger hadde lest et norsk ord , ikke kunne få skrevet det ned .	Dáhpáhuvai dieđusge ahte vajáldahtten ieš nai , muhto sáhtii dáhpáhuvvat nu nai ahte soames oahppi ii nagodan čállit dan maid galggai , vaikko ledjen máŋgii geardduhan seamma dárogielsáni .
Barna hadde det nok ikke godt i slike stunder .	Mánáin gal várra ii lean nu buorre dilli daid háviid .
Karlebotn brakkeskole 1945	Stuorravuona bráhkkaskuvla , 1945
( Foto : Knut Kobbergård / Varanger Samiske Museum )	( Govva : Knut Kobbergård / Várjjat Sámi Musea )
Karlebotn brakkeskole , med påbygg .	Stuorravuona bráhkkaskuvla ođđa osiin .
Gjenreisningsbrakka ble satt opp i 1945 og blei brukt som skole fram til 1952 .	Ođđasithuksenbráhkka huksejuvvui 1945:s ja geavahuvvui skuvlan gitta 1952 rádjái .
( Foto : Ukjent / Varanger Samiske Museum )	( Govva : Amas / Várjjat Sámi Musea )
Dette kan høres ut som et slags skriftemål , men det er det ikke .	Sáhttá gal orrut dego juoga lágan suttudovddastus , muhto nu dat ii leat .
Jeg er klar over at noen hver ville miste fatningen nå og da i slike forhold .	Mun dieđán ahte juohke okta livččii soames gearddi ribahan suhttat diekkár diliin .
Elevene hadde så ynkelig små forutsetninger for å skrive norsk etter diktat .	Ohppiin ledje nu beare heajos návccat diktáhta čállit dárogillii .
Jeg håper slike vonde minner fra klassen ikke graver seg ned i barnas sinn .	Mun sávan diekkár váivves muittut skuvlaluohkás eai bisán máná muitui .
Jeg har imidlertid ingen grunn til å håpe det .	Mus ii leat makkárge ágga sávvat dan .
En gutt , som jeg syntest var spesielt tung i oppfattelsen , så ofte på meg med store , redde øyne når jeg ropte et ord for 6. eller 7. gang .	Okta bárdni gii mu mielas lei earenoamáš njoahci ipmirdit , geahčai munnje stuora , ballán čalmmiiguin go mun čurvon sidjiide seamma sáni 6. dehe 7. gearddi .
Han hadde ikke tankens bruk lenger da , og jeg forsto det ikke .	Son ii máhttán šat jurddahit dalle , muhto mun in dan ipmirdan .
Han hilste aldri på meg utafor skolen , kanskje fordi han ikke torde .	Son ii goassege dearvvahan mu skuvlla olggobealde , ja soaitá leat nu ahte ii duostan .
Øvede lærere har sikkert gjort liknende erfaringer som mine .	Hárjánan oahpaheddjiin dáidet leat seamma vásáhusat go mus .
I åras løp er det i så fall blitt mange som tenker på skoleåra med frykt og beven .	Jagiid mielde leat gártan máŋggas geat jurddahit skuvlajagiid birra baluin ja doarggistemiin .
Mange flere er det kanskje som ikke har noen bevisst dårlige minner fra skolen ( kanskje prøver de å la de gode minnene få overtaket ) , men som , ubevisst , bærer på minner om nederlag i skoletida .	Vel eambbogiin eai soaitte leat dihtomielas makkárge heitot muittut skuvllas ( soitet geahččalit daid buriid muittuid muitit buoremusat ) , muhto geat almmá dihtomielain muitet eahpelihkostuvvama skuvllas .
Jeg har ofte tenkt på hvordan norske barn ville oppføre seg ( og hvilke følger det ville ha ) hvis de ble nødt til å tale fransk eller russisk fra første dag i skolen .	Lean máŋgii jurddahan movt dáža mánát livčče meannudan ( ja makkár váikkuhusat dain livčče ) jus sin livčče bággen hupmat juogo ránskkagiela dehe ruoššagiella vuosttaš beaivvi rájes skuvllas .
Jeg har mange gode minner fra min skoletid i Karlebotn .	Mus leat olu buorit muittut skuvlaáiggis Stuorravuonas .
Barna var snille og lærevillige .	Mánát ledje siivvut ja áŋgirat .
Gode evner hadde de og , like gode som norske barn .	Sis ledje maiddái buorit attáldagat , lihka buorit go dáža mánáin .
De fleste av dem var meget musikalske .	Eatnasat sis ledje hui nuohttát .
Men språkvansker satte en lei stengsel for dem .	Muhto giellaváttisvuođat hehttejedje sin .
Regning kunne de bli flinke i , fordi øvinga i dette faget er mer uavhengig av lærerens muntlige undervisning enn i andre fag .	Rehkenastimis gal sáhtte šaddat čeahpit , go dán fága hárjehallamis ii leat nu olu oahpaheaddji njálmmálaš oahpaheami duohken go eará fágain .
Tavledemonstrasjoner o.l. inngår jo som en del av undervisninga .	Távvalis čájeheapmi ja dakkár sullásaš oahpaheapmi han lea oassin oahpaheamis .
Verre er det med orienteringsfag .	Lea vearrát čuvgehusfágaiguin .
Jeg husker i øverste klasse i geografi at jeg ba en gutt fortelle litt av leksa .	Muittán alimus luohkáin geografiijas ahte sihten ovtta luntta muitalit veahá leavssus .
Han reiste seg opp , ramset opp noen setninger , men innimellom undervisningsstoffet hadde han tatt med « se side 15 » , « se tabell 31 » o.s.v. .	Son čuoččahii , celkkii soames cealkagiid , muhto gaskkohagaid leavssuin lei váldán mielde nu go « se side 15 » , « se tabell 31 » jna. .
Bare dette eksempelet skulle vise hvor lite skolen er tjent med at undervisninga i sin helhet foregår på norsk .	Dušše dat ovdamearkka čájeha juo man unnán ávki lea go buot oahpahus lea dárogillii .
Mi mening er at samene så snart som mulig må få undervisning på sitt eget språk .	Mun oaivvildan ahte sámit galggaše nu jođánit go vejolaš oažžut oahpahusa iežaset gillii .
Fra det kjente kan de så lettere utvide kunnskapene .	Sidjiide livččii álkit viiddidit iežaset máhtolašvuođa go álget dainna mii lea oahpis .
Norsk må komme som annet språk .	Dárogiella ferte leat nubbingiellan .
Jeg vil ikke uttale meg om på hvilket alderstrinn de bør få norsk .	In áiggo gal árvalit guđe luohkás galggale oahpahallagoahtit dárogiela .
Dog vil jeg si at de ikke bør få norsk i 1. og 2. klasse .	Goitge áiggun dadjat ahte eai berre oažžut dárogiela vuosttaš eaige nuppi luohkás .
Disse to åra bør helt og holdent brukes til å orientere barna om alle de merkelige ting de skal lære på skolen .	Guokte vuosttaš jagi berre ollásit biddjot dasa ahte muitalit mánáide buot daid ártegis áššiid maid sii galget oahppat skuvllas .
Det bør gis mye norskundervisning i de øverste klassene .	Berre baicca olu dárogieloahpahus leat daidda geat leat maŋemus jagiid vázzime skuvlla .
Jeg tror ferdigheten i dette vil bli like stor og større etter denne ordninga enn den er nå .	Jáhkán ahte sii ohppet dan lihka bures ja vel buorebut dainna lágiin go nu go dál lea .
Kanskje bør elevene i øverste klasse gå over til å snakke bare norsk .	Soaittále oahppit dain alimus luohkáin álgit dušše dárogiela hupmat .
Jeg er ikke den rette til å uttale meg om en slik ting som en særegen kulturs tilbakegang .	In leat rievttes olmmoš cealkit maidege dakkár áššiin go earenoamáš kultuvrraid maŋosmannama .
Men når kjennere av problemet mener samekulturen vil forsvinne hvis vi ikke gjør noe for å hindre det , da er jeg enig etter de erfaringene jeg sjøl har .	Muhto sii geat dovdet váttisvuođaid oaivvildit ahte sámekultuvra jávká jus mii eat daga maide mii hehttešii dan , de lean gal ovtta oaivilis dasa dál go leat alddán vásáhusat dán áššis .
Jeg tror det kan tenkes at enkelte gode egenskaper og evner hos samebarna blir forkrøplet ved den skoleordninga som nå er .	Jáhkán ahte dálá skuvlaortnet sáhttá billistit sámi mánáin buriid attáldagaid ja návccaid .
Språkvansker i skolen + i ungdommen ynkelig liten atspredelse utenom religiøse møter , dette gjør at en sunn sameungdom gjerne viser sine mindre bra sider i samvær med nordmenn .	Giellaváttisvuođat skuvllas ja váilevaš suohtastallan eará go risttalaš čoakkálmasat , dagahit ahte dearvvaš sámi nuorat sáhttet čájehit veahá heajut beliid go leat dážaiguin ovttas .
[ 1 ] Harald Eidheim : Kriselærar i Sápmi – opplevingar og refleksjonar .	[ 1 ] Harald Eidheim : Heahteoahpaheaddji Sámis – vásáhusat ja dárkostusat .
Samisk skolehistorie 1. [ 2 ] Se fortellinga om Gunhild Fokstad i Ragnhild Sandøys artikkel i denne boka .	Sámi skuvlahistorjá 1 . [ 2 ] Geahča muitalusa Gunhild Fokstad birra Ragnhild Sandøya artihkkalis dán girjjis .
[ 3 ] Hans Jonas Henriksen ( 1903-1977 ) var fra Fanasgieddi i Tana .	[ 3 ] Hans Jonas Henriksen ( 1903–1977 ) lei Fanasgiettis , Deanus eret .
Han var en av de mest aktive forkjempere for samisk språk og kultur i si tid .	Son lei okta dain áŋgirepmosiin ovddastit sámegiela ja kultuvrra dalá áiggis .
Han var bl.a. språkkonsulent for professor Konrad Nielsen i arbeidet med Lappisk ordbok , administrativ leder for Samisk råd for Finnmark og seinere Norsk Sameråd og redaktør for avisa Ságat .	Son lei ee. giellakonsuleantan professor Konrad Nielsenii go barggai Lappisk ordbok girjjiin , hálddahushoavdan Finnmárkku Sámi ráđis ja maŋŋel Norgga Sámeráđis ja Ságat áviissa doaimmaheaddjin .
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 4	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 4
Sámegillii	På norsk
Samisk skolehistorie 4	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 4 Davvi Girji 2010 .
Sámi skuvlahistorjá 4	Sámi skuvlahistorjá 4
Samien skuvle-vaajese 4	Samien skuvle-vaajese 4
Sámij skåvllåhiståvrrå 4	Sámij skåvllåhiståvrrå 4
SAMISK SKOLEHISTORIE 4 BLIR GITT UT 7 .	SÁMI SKUVLAHISTORJJÁ 4 ALMMUHUVVO GOLGGOTMÁNU 7 .
OKTOBER 2010 .	B. 2010
Forsideillustrasjon : Bjørg Monsen Vars : Tegnspråk	Ovdasiidogovva Bjørg Monsen Vars bokte
Boka kan kjøpes i bokhandel eller bestilles fra forlaget Davvi Girji .	Girjji sáhttá oastit girjegávppis dahje diŋgot Davvi Girji - lágádusas .
Forord	Ovdasátni
Forord Dette fjerde bindet i bokverket Samisk skolehistorie starter med ei rekke eldre artikler og dokumenter fra fornorskingspolitikken og kampen om undervisningsspråket .	Sámi skuvlahistorjjá njealját girji álgá artihkkaliiguin ja dokumeanttaiguin dáruiduhttimis ja riiddus oahpahusgiela birra .
Videre har denne boka , i likhet med tidligere bind , fortellinger og minner fra forskjellige sider ved skolen for samiske elever .	Dan maŋŋá lea dán girjjis , nu go ovddit girjjiin ge , muitalusat ja muittut sámi ohppiid skuvlla iešguđetlágan beliin .
Dette blir utgitt som bok og på internett på adressa http://skuvla.info .	Girjji sisdoallu almmuhuvvo maiddái interneahtas , čujuhusas http://skuvla.info .
Internettutgava inneholder noen tillegg som ikke er med i den trykte boka .	Interneahttaveršuvnnas leat muhtin lasáhusat mat eai čáhkan prentejuvvon girjái .
Boka er resultat av et samarbeid mellom mange personer og institusjoner .	Girji lea máŋgga olbmo ja ásahusa ovttasbarggu boađus .
Vi vil takke hjertelig alle som har bidratt ; forfattere , fortellere , oversettere , korrekturlesere , fotografer , kunstnere , ansatte i forlaget og personale ved bibliotek , arkiv , museum og skoler .	Mii háliidit váimmolaččat giitit buohkaid , geat leat searvan dán bargui ; čálliid , muitaleddjiid , jorgaleddjiid , korrektuvrralohkkiid , govvideddjiid , dáiddáriid ja lágádusa , girjerájuid , arkiivvaid , museaid ja skuvllaid bargiid .
Vi vil ikke minst takke de institusjonene som har bidratt til å finansiere utgivelsen .	Erenoamážit giitit ásahusaid mat leat ruhtadan almmuheami .
De er oppgitt sist i boka .	Daid gávnnat girjji loahpas .
Med dette har vi utvida kartlegginga av samisk skolehistorie til noen nye områder og emner .	Dáinna mii leat viiddidan sámi skuvlahistorjjá kártema ođđa guovlluide ja fáttáide .
Likevel står det såpass mye igjen at vi satser på i alle fall ei bok til .	Dattetge lea dan mađe mii báhcá ahte mii áigut ráhkadit unnimusat vel ovtta girjji .
Vi vil gjerne ha korrigeringer og utfyllende opplysninger til dette bindet .	Mii sávvat maiddái ahte sáddebehtet midjiide divodemiid ja liigedieđuid dán girjji hárrái .
Får vi det , vil vi gjøre endringer i internettutgava etter hvert og i et eventuelt nytt opplag av boka .	Dalle mii sáhttit rievdadit interneahttaveršuvnna ja maiddái boahttevaš prentehusa jos dat šattaš áigeguovdilin .
Blant annet er vi interessert i rettinger til stedsnavn som er nevnt i boka .	Erenoamážit mii sávvat divodemiid ja lassidieđuid sámegiel báikenamaide .
Denne boka har svært mange stedsnavn , og sjøl om vi har strevd hardt for å finne fram til samiske stedsnavn , er det en del vi ikke klart å finne , sjøl om vi trur at det skal finnes samiske navn også på flere av disse stedene .	Dán girjjis leat hui ollu báikenamat , ja vaikko mii leat rahčan gávdnat sámi báikenamaid , de leat ain muhtin báikkit , maidda leat ferten geavahit dušše dárogiel namaid vaikko jáhkkit ahte galggašedje gávdnot sámegiel namat .
Ei liste over samiske og norske stedsnavn som er brukt i Samisk skolehistorie er lagt ut på http://skuvla.info/baiki.htm .	Interneahtas mii leat almmuhan listtu , mii čájeha sámi ja dáru báikenamaid mat leat geavahuvvon Sámi skuvlahistorjá-girjjiin , čujuhusas http://skuvla.info/baiki.htm .
Vi har ikke oversikt over i hvilken grad det har vært samiske navn i muntlig bruk blant samisktalende og heller ikke om skolene har fått offisielle samiske navn i nyere tid .	Skuvllain leat maŋimus áiggi rádjái almmolaččat leamaš dušše fal dárogiel namat . Mii eat dieđe man muddui sámegiel namat leat leamaš anus njálmmálaččat , eat ge man muddui skuvllat ođđaset áiggis leat ožžon almmolaš sámegiel namaid .
De offisielt brukte navna finner man da i den parallelle norske teksten .	Go skuvlanamat leat geográfalaš namat , de mii leat danin jorgalan daid .
Artikler , tips , kritikk og korrigeringer kan du sende til forlaget : Davvi Girji Postboks 13 N– 9735 Kárášjohka davvi@davvi.no eller til leder for redaksjonskomiteen : sveilund@online.no	Artihkkaliid , cavgilemiid , cuiggodemiid ja divodemiid sáhtát sáddet lágádussii : Davvi Girji Postboks 13 N– 9735 Kárášjohka davvi@davvi.no dahje váldodoaimmaheaddjái sveilund@online.no
Med hilsen redaksjonskomiteen : Elfrid Boine , Siri Broch Johansen , Svein Lund , Siv Rasmussen	Dearvvuođat doaimmahusjoavkkus : Elfrid Boine , Siri Broch Johansen , Svein Lund , Siv Rasmussen
Innhold	Sisdoallu
Innledning : Fra fornorsking til revitalisering	Álggahus : Dáruiduhttin , ealáskahttin ja erenoamášoahppu
FORNORSKINGPer Erik Saraksen : Om fornorskinga av sameneGunnar Olsen : Fornorskning i kystdistriktene 300 års strid om skolespråketKnud Leem : En synderlig Lyst til at høre Guds Ord tales i deres eget SprogPeter Wogelius Deinboll : At fremme Skolevæsenet i hint Mørkhedens LandNils Stockfleth : ... det Sprog , som nu Gud engang har lagt i dets HjerterMartinus Nissen Drejer og Fredrik Waldemar Hvoslef : Kun norskfødte Skolelærere !	DÁRUIDUHTTINPer Erik Saraksen : Sámiid dáruiduhttima birraGunnar Olsen : Dáruiduhttin rittuin 300 jagi riidu skuvlagiela aldeKnud Leem : Duohta hállu gullat Ipmila sániid iežaset gilliiPeter Wogelius Deinboll : Ovddidit skuvlladoaimma seavdnjatvuođa riikkasNils Stockfleth : ... dat giella maid dal Ipmil leš oktii bidjan sin váimmuideMartinus Nissen Drejer ja Fredrik Waldemar Hvoslef : Duššefal dáža oahpaheaddjit !
Kautokeino skolestyre protesterer mot fornorskingaVestertana og Stáhpogieddi krets krevde undervisning på morsmåletSkoledebatt i NuorttanasteJohannes Reiersen : – Den utdøende stammes fryktAnders Larsen : Fornorskningen i de nuværende skoler i FinmarkenJohannes Hidle : Talemaalet i barneskolenNils Collett Vogt : Ett sprog i Finmarken !	Guovdageainnu skuvlastivra vuosttalda dáruiduhttimaDeanodaga ja Stáhpogietti biire gáibida oahpahusa eatnigilliiSkuvladigaštallan Nuorttanaste-aviissasJohannes Reiersen : – Jávki čeardda ballu . Anders Larsen : Finmarko skuvlai daroduttem birraJohannes Hidle : Mánáidskuvlla hupmangiellaNils Collett Vogt : Okta giella Finnmárkkus !
Bjarne Hofseth : Internat for samfundsfølelse og fremskridtJohan Beronka : – En nogenlunde gylden middelveiChristen Brygfjeld : – Ingen grunn til forandringHans Vogt : Norsk målpolitikk andsynes lappar og kvænar	Bjarne Hofseth : Internáhtta servodatdovddu ja ovdáneami vásteJohan Beronka : – Muttágis gaskageaidnuChristen Brygfjeld : – Ii leat ágga rievdaditHans Vogt : Norgga giellapolitihkka sápmelaččaid ja láddelaččaid guovdu
FINNMARKRagnhild Sandøy : Fornorsking av Finnmark blei deres livPer Erik Saraksen : Minner fra folkeskoletida mi , på skolestueloftet i VestertanaPer Fokstad : Hvordan fornorskningen i barneskolen grep ind i mit livOla Graff : Måsøys indre kretser – et opposisjonelt områdeLeif Sletsjøe : Noen erfaringer fra en sameskole idagRagnhild Sandøy og Svein Lund : Hammerfest – by med mange « komagtupper » i skolehistoriaEmma Johannessen og Fredrik Nilsen : – Ungene ville ikke lenger snakke samiskMimmi og Anton Bæivi : – Skolen har tatt kunnskapene fra ossBertil Johansen : Internatstyrer , skolesjef , samisk- og finsklærerBerit Oskarsen : Ingen hjelp for samisklærere	FINNMÁRKURagnhild Sandøy : Finnmárkku dáruiduhttin šattai sin ealliminPer Erik Saraksen : Muittut mu álbmotskuvlaáiggis , Deanodaga skuvlastohpolovttasPer Fokstad : Måvt daroduttem læi mu guovddo mu mannavuođa beivinOla Graff : Muosáid siskkit báikkit – nággáris guovluLeif Sletsjøe : Soames vásáhusat dálá sámeskuvllasRagnhild Sandøy ja Svein Lund : Hámmárfeasta – gávpot man skuvlahistorjjás leat ollu " čázetnjunit " Emma Johannessen ja Fredrik Nilsen : – Mánát eai šat háliidan sámástitMimmi ja Anton Bæivi : – Skuvla lea rivven mis iežamet máhtuBertil Johansen : Internáhttajođiheaddji , skuvlahoavda , sámegiel- ja suomagieloahpaheaddjBerit Oskarsen : Ii makkárge veahkki sámegieloahpaheddjiide
NORDLANDKnut , Toril , Tanja Marie og Gry Helen Sivertsen : – Ikkje rekna som ordentlige samarKnut Sundsfjord : Utklekkingsanstalt for pøbel	NORDLÁNDAKnut , Toril , Tanja Marie ja Gry Helen Sivertsen : – Ep riekknidalá oalle sábmenKnut Sundsfjord : Skælmmaskåvllå
HEDMARKSvein Lund : Elgå – Liten skole og store planarJon Todal : Samisk språk i Svahken sijteElin Fjellheim : Elgå skole og veien videre	HEDMÁRKUSvein Lund : Elgå – Onne skuvle jïh stoerre soejkesjhJon Todal : Saemien gïelie Svahken sïjtesneElin Fjellheim : Elgå skuvle jïh åvtese
SPESIALUNDERVISNINGKirsten N. Sara Ørsnes : Fra Guovdageaidnu til døveskole i 1940 Juhan Niillas Eira : Fra Karasjok til døveskole i 2002 Hans Ragnar Mathisen : SkolepasientSiri Broch Johansen : Seidajok skole – et tilbud som blei nedlagtSverre Somby : Fra Bieskanjárga til VarnaMagne Skåden : Ingen forsto at jeg lærteErna Lyssand Hætta : Spesialundervisning i Máze	ERENOAMÁŠOAHPAHUSKirsten N. Sara Ørsnes : Guovdageainnus bealjehemiid skuvlii 1940:sJuhan Niillas Eira : Kárášjogas bealjehemiid skuvlii 2002:sHans Ragnar Mathisen : SkuvlaveallájeaddjiSiri Broch Johansen : Sieiddájohka – buorre fálaldat mii heaittihuvvuiSverre Somby : Bieskkenjárggas VarnaiMagne Skåden : Ii oktage ipmirdan ahte ohppenErna Lyssand Hætta : Erenoamášpedagogalaš oahpahus Mázes
Tilleggsmateriale	Lassečállosat
I arbeidet med Samisk skolehistorie 4 har vi kommet over noen tidligere trykte tekster og også fått inn nyskrevet materiale , som vi gjerne ville hatt med i boka .	Bargadettiin girjjiin Sámi skuvlahistorjá 4 mii leat gávdnan muhtin ovdal prentejuvvon teavsttaid ja maiddái ožžon ođđa teavsttaid , maid háliidivččiimet váldit mielde girjái .
Men dessverre blei det ikke plass til alt , og noen artikler måtte vi enten presentere bare utdrag av i boka eller kutte helt ut .	Muhto dađe bahábut visot ii čahkan , ja muhtin artihkkaliin fertiimet dušše prentet oasáža dahje dat eai oba beassan mielde .
Tilleggsmaterialet blir først lagt ut på originalspråket , noe kan bli oversatt etterhvert .	Mii leat dattetge almmuhan dan dás , vai lohkkit besset lohkkat dan girjeartihkkaliid lassin .
Artiklene er her sortert etter de emner de hører til .	Lasseartihkkalat almmuhuvvojit dábálaččat dušše originálagillii .
FORNORSKINGGunnar Olsen : Fornorsking i kystdistriktene ( Fullstendig tekst ) Johannes Musæus : Betræffende Spørgsmaalet , om Finnerne bør have det norske Sprog eller sit eget Modersmaal til Kirke- og SkolesprogSpråksituasjonen på finnmarkskysten i 1903 Kautokeino skolestyre protesterer mot fornorskinga - del 2 Skolediskusjon i Nuorttanaste - del 2 Johannes Reiersen : – Den utdøende stammes frykt ( Lengre utdrag ) Anders Larsen : Dagen gryrBjarne Hofseth : Er samisk gymnas en ulykke for Finnmark ?	DÁRUIDUHTTINGunnar Olsen : Fornorskinga i kystdistriktene ( Fullstendig tekst ) Johannes Musæus : Betræffende Spørgsmaalet , om Finnerne bør háve de norske Sprog eller sit eget Modersmaal til Kirke- og SkolesprogSpråksituasjonen på finnmarkskysten i 1903 Kautokeino skolestyre protesterer mot fornorskingaSkuvladigaštallan Nuorttanaste-aviissasJohannes Reiersen : – Den utdøende stammes frykt ( lengre utdrag ) Anders Larsen : Beaivvi álguBjarne Hofseth : Er samisk gymnas en ulykke for Finnmark ?
Nils Collett Vogt : Ett sprog i Finmarken !	Nils Collett Vogt : Ett sprog i Finmarken !
( Lengre utdrag av Smaa breve fra Finmarken ) Den parlamentariske skolekommisjon : Skolen i de sprogblandede distrikterChristen Brygfjeld : Om det av Hans Vogt utgivne skrift " Målstrid og klassekamp " , forsåvidt angår hans kritikk over fremgangsmåten mot samer og kvener før og nu	( Lengre utdrag av Smaa breve fra Finmarken ) Den parlamentariske skolekommisjon : Skolen i de sprogblandede distrikterChristen Brygfjeld : Svar på Hans Vogts kritikk
FINNMARKProtest mot fornorsking fra Snefjord	FINNMÁRKUProtest mot fornorsking fra Snefjord
NORDLAND	NORDLÁNDA
HEDMARK	HEDMÁRKU
SPESIALUNDERVISNING	ERENOAMÁŠOAHPAHUS
Samisk skolehistorie 1 Samisk skolehistorie 2 Samisk skolehistorie 3 Samisk skolehistorie - felles startside	Sámi skuvlahistorjá 1 Sámi skuvlahistorjá 2 Sámi skuvlahistorjá 3 Samisk skolehistorie - felles startside
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 4 . Davvi Girji 2010 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 4 Davvi Girji 2010 .
Ragnhild Sandøy :	Ragnhild Sandøy :
Fornorsking av Finnmark blei deres liv	Finnmárkku dáruiduhttin šattai sin eallimin
Samiske lærerpionerer fra Tanafjorden	Sámi oahpaheaddjipionerat Deanuvuonas
Ragnhild Sandøy ( Foto : Haavard Stangnes , Nordlys )	Ragnhild Sandøy ( Govva : Haavard Stangnes , Nordlys )
Da skolestyret i Tana i 1892 innførte forbud mot samisk i skolen , vakte det stor harme i allmuen , og motstanden varte ved i flere tiår .	Go Deanu skuvlastivra álggahii sámegielgildosa skuvllas 1892:s , hárbmadii dát álbmoga , ja vuosttaldeapmi bisttii moaddelogi jagi .
Likevel blei seks samtidige samer fra Vestertana [ 1 ] lærere , og til sammen virka de som lærere fra 1912 til sist på 1960-tallet .	Dattetge šadde dán áigge guhtta Deanodaga [ 1 ] sápmelačča oahpaheaddjin , ja oktiibuot ledje sii oahpaheaddjin 1912 rájes gitta 1960-logu loahpageahčái .
En av dem var Pavel Anderssen , og her skriver hans datterdatter om de seks og hvordan de var med og fornorska Finnmark .	Okta sis lei Pavel Anderssen , ja dás čállá su nieiddanieida dán guhttasa birra ja guđe ládje sii ledje mielde dáruiduhttime Finnmárkku .
Ragnhild Sandøy er født i 1953 og vokste opp i Sørøysund , på Sunnmøre og i Salten .	Ragnhild Sandøy lea riegádan 1953:s ja bajásšattai Sállannuoris , Sunnmøres ja Sálttos .
Ho er naturforvaltningskandidat fra Norges landbrukshøgskole , og har studert arkeologi og samisk ved Universitetet i Tromsø .	Son lea Norgga eanandoalloallaskuvlla luondduhálddašankandidáhta , ja lea lohkan arkeologiija ja sámegiela Romssa universitehtas .
Ho har arbeida bl. a. i Reindriftsadministrasjonen , Statens Skoger , Forskningsrådet og Tromsø kommune .	Son lea bargan earret eará Boazodoallohálddahusas , Stáhta vuvddiin ( Statens Skoger ) , Dutkanráđis ( Forskningsrådet ) ja Romssa gielddas .
Ho har bodd i Tromsø siden 1988 og er i dag daglig leder i Ishavskysten friluftsråd .	Son lea orron Romssas 1988 rájes ja lea dál Jiekŋamearrarittu olgonastinráđi ( Ishavskysten friluftråd ) beaivválaš jođiheaddji .
Ragnhild Sandøy har vært samepolitisk engasjert , har deltatt i offentlige utredninger og har redigert og skrevet ei rekke rapporter og artikler i aviser , tidsskrifter og bøker innen ressursforvaltning , landskap og landskapshistorie i nord .	Ragnhild Sandøy lea leamaš áŋgir sámepolitihkas , lea searvan almmolaš čielggademiide ja doaimmahan ja čállán ollu raporttaid ja artihkkaliid aviissain , áigečállagiin ja girjjiin davviguovlluid valljodathálddašeami , eanadaga , ja eanadathistorjjá birra .
I denne boka er ho og medforfatter av artikkelen Hammerfest – by med mange « komagtupper » i skolehistoria og ho har bidratt med å skaffe fram arkivmateriale og eldre tidligere upubliserte artikler .	Dán girjjis lea son maiddái artihkkala Hámmárfeasta – gávpot man skuvlahistorjjás leat ollu " čázetnjunit " mielčálli ja lea leamaš veahkkin skáhppome arkiivamateriála ja boarráset artihkkaliid mat eai leat almmuhuvvon ovdal .
Min bestefar Pavel Anderssen , hans søster Anna , og deres søskenbarn Per og Gunhild Pavelsen [ 2 ] vokste opp i Bonjákas .	Mu áddjá Pavel Anderssen , su oabbá Anna , ja sudno vilbealli ja oambealli Per ja Gunhild Pavelsen [ 2 ] šadde bajás Bonjáhasas .
Forfedrene flytta i generasjoner med rein mellom Utsjoki og Inari og Nordkynhalvøya / Digermullandet ( Čorgas / Johkan og Vestertana .	Máttut johte buolvvas bulvii bohccuiguin Ohcejoga ja Anára ja Čorgašnjárgga / Johkannjárgga ja Deanodaga gaskka .
Siidaen blei sterkt berørt av grensestengningene i 1852 , og bestefaren , Pavel Olsen Ravne , og hans brødre tok tilhold ved Tanafjorden , med fiske , fedrift og båtbygging som leveveg .	Rájáid gidden 1852:s čuozai siidii garrasit , ja áddjá , Pavel Olsen Ravne , oktan vieljaidisguin ásaiduvve Deanuvutnii , ja birgenláhkin šattai guolásteapmi , šibitdoallu ja fanashuksen .
I 1883 solgte han og kona eiendommen i Gárggogeahči i Vestertana som skoletomt til Tana kommune og kjøpte en stor eiendom i Bonjákas som alle barna etter hvert fikk sin del av .	1883:s vuvddiiga soai eamidiin opmodagaska Gárggogeažis Deanodagas skuvlahuksensadjin Deanu gildii ja osttiiga stuorra opmodaga Bonjáhasas , mas buot mánát dađis ožžo oasisteaset .
Pavel Olsen Ravne sine etterkommere ( « Bávvalaččat » ) var politikere , forretningsfolk og karismatiske personligheter som manøvrerte mellom myndigheter , menighet og etnopolitikk .	Pavel Olsen Ravne maŋisboahttit ( Bávvalaččat ) ledje politihkkarat , gávpealbmát ja karismáhtalaš olbmot mat bisohalle gaskal eiseválddiid , searvegotti ja čeardapolitihka .
[ 3 ]	[ 3 ] [ 4 ]
Per Fokstad er kjent som forkjemper for samisk språk og kultur .	Per Fokstad lea dovddus sámi giella- ja kulturdáistaleaddjin .
Jeg visste at bestefar på mange vis vendte seg bort fra det samiske .	Mun dihten ahte áddjá ollu dáfus jorralii sámis eret .
Tilsynelatende gjorde de svært ulike valg .	Soai oruiga válljeme hui iešguđetládje .
Hvorfor ?	Manne ?
Jeg ville vite mer .	Mun háliidin diehtit eambbo .
Jeg kryssforhørte mine foreldre og oppsøkte slektninger og tidligere elever av de seks , samt lokalhistorikere .	Mun jearahallen váhnemiinnán russolassii ja ohcen oktavuođa dán guhttasa fulkkiiguin , sin ovdalaš ohppiiguin ja báikkálaš historihkariiguin .
Jeg leste alt jeg kom over om Finnmark og om lokal historie , dukka ned i mappene til Finnefondet [ 4 ] og Skoledirektøren på Statsarkivet .	Mun lohken buot maid gávdnen Finnmárkku birra ja báikkálaš historjjá birra , buokčalin Sámefoandda ( Finnefondet ) [ 5 ] ja Skuvladirektevrra máhpaide Stáhtaarkiivvas .
Jeg vandra på gjengrodde stier og reiste i tid og rom , etter hvert kunne jeg se deres liv , i skolen og i landskapet rundt .	Mun vánddardin eanaluvvan bálgáin ja mátkkoštin áiggis ja sajis , suolggaid sáhtten oaidnit sin eallima , skuvllas ja birastahtti eanadagas .
Klondyke og kolonisering	Klondyke ja koloniseren
Endringer i riksgrenser , regimer og regelverk har berørt Tana i særlig grad .	Stuorrafámut leat čuohtejagiid gilvalan oažžut válddi Finnmárkku valljodagaide ja álbmogii .
De som gikk på skole i Tana fram til 1880-tallet , lærte å lese og skrive samisk .	Riikkarájiid earáhuhttin , ráđđenvuogit ja njuolggadusat leat guoskkahan earenoamážit Deanu [ 6 ] .
Lærernes rapporter i første del av 1900-tallet viser at med unntak av de store fiskeværene , var språket på kysten samisk .	Oahpaheddjiid raporttat 1900-logu vuosttaš oasis čájehit ahte earret stuorra guollevearain , lei rittu giella sámegiella .
De som gikk på skole i Tana fram til 1880-tallet lærte å lese og skrive samisk .	Sii geat vázze skuvlla Deanus 1880-logu rádjái ohppe lohkat ja čállit sámegiela .
I tråd med Stockfleth [ 6 ] var skolelærerne lesekyndige samer , og fram til omlag 1870 blei lærebøkene gitt ut med tekst på norsk og samisk .	Stockfletha [ 7 ] mielde ledje skuvlaoahpaheaddjit sápmelaččat geat máhtte lohkat , ja gitta sullii 1870 rádjái almmuhuvvojedje oahppogirjjiid teavsttat sihke dárogillii ja sámegillii .
Fra 1860 var det stor vekst innen fiskeri og handel , og pomorhandelen var livsnerven langs kysten .	1860 rájes sturro guolásteapmi ja gávppašeapmi , ja pomorgávppašeapmi lei rittu birgenlági vuođđun .
Havnevesen , merkevesen og fyrvesen sørga for sikrere ferdsel på sjøen , og fra 1880 blei kommunikasjonene revolusjonert med post , telegraf og rutebåter .	Hápmandoaimmahat , mearkadoaimmahat ja čuovgadoardnadoaimmahat fuolahedje sihkkareappo johtaleami mearas , ja 1880:s earáhuvve kommunikašuvnnat poasttain , telegráfain ja ruvttofatnasiiguin .
Her var penger å tjene , folk strømma nordover , fiskeværene blei nye knutepunkter fra Vesterålen til Varanger .	Dás lei ruhta dinemis , olbmot márre davás , guollevearat šadde ođđa čanastahkan Viestterállasis Várjjagii .
Samtidig befesta staten stillinga overfor den samiske allmuen med lovverk og « vesener » . Jordsalgskontoret dreiv salg av " Statens grunn " , og Landbruksselskapet belærte folk om jordbruk .	Eananvuovdinkantuvra ( Jordsalgskontoret ) doaimmahii « Stáhta eatnama » vuovdima eanančujuheami ( jordutvisning ) , ja Eanadoallosearvi ( Landbruksselskapet ) oahpahii olbmuide eanandoalu birra .
Topografiske kart med nye stedsnavn [ 7 ] blei utgitt .	Topográfalaš kárttat ođđa báikenamaiguin [ 8 ] almmuhuvvojedje .
Skolen blei styrka med utvida undervisningstid , flere lærere og Finnefondet som finansierte internater og lønnstillegg til lærerne .	Skuvla nannejuvvui oahppoáiggi lassánemiin , eambbo oahpaheddjiiguin ja Sámefoanda ruhtadii internáhtaid ja bálkálasáhusaid oahpaheddjiide .
Embetsspråket , handelsspråket og skolespråket var norsk [ 8 ] , likevel holdt samisk stand som morsmål på kysten til 2. verdenskrig .	Virgegiella , gávpegiella ja skuvlagiella lei dárogiella [ 9 ] , dattetge bisui sámegiella eatnigiellan rittus gitta 2. máilmmisoađi rádjái .
Mannfolkene var borte på sesongarbeid og fiske , mens kvinnfolkene rådde heime i hus og fjøs .	Dievddut ledje jávkosis áigodatbarggus ja guolásteamis , ja nissonat ráđđejedje fas ruovttus viesus ja návehis .
Finnkongkeila ( Sieidevuotna ) var et fiskevær ytterst i Tanafjorden , nåværende Gamvik kommune .	Sieidevuotna lei vearra olggut Deanuvuonas , dála Gáŋgaviikka gielddas .
Plassen hadde vært brukt av samene i Tanafjorden og helt fra Utsjok under vårfisket i lang tid .	Deanuvuona ja vel Ohcejoga sápmelaččat ledje guhká geavahan veara giđđabivddu olis .
Midt på 1800-tallet etablerte norske fiskekjøpere seg her , og det blei fast bosetting i været .	1800-logu gaskamuttus ásaiduvve dáža guolleoastit deike , ja earát maid ásaiduvve verrii .
På det meste rodde omlag 1000 fiskere fra Finnkongkeila .	Gitta 1000 bivdi leat suhkan Sieidevuonas .
Fiskeværet blei brent under krigen , men ikke bygd opp igjen .	Vearra boldojuvvui soađis , muhto ii huksejuvvon ođđasit .
Bildet er tatt omlag 1910 .	Govviduvvon birrasiid 1910 .
( Foto : Johannes Øwre / Finmarksbiblioteket )	( Govva : Johannes Øwre / Finmarksbiblioteket )
Sjøsamer i Nesseby , 1867	Unjárgga mearrasámit , 1867 .
( Foto : Knud Knudsen / Varanger Samiske Museum )	( Govva : Knud Knudsen / Várjjat Sámi Musea )
Tanafjorden – et knutepunkt i Sápmi	Deanuvuotna – guovddáš Sámis
Historisk bestod Tana kommune og prestegjeld av det som i dag kalles Nedre Tana og store deler av dagens Gamvik og Berlevåg kommuner .	Historjjálaččat lei Deanu gielda ja báhpasuohkan dat mii dál gohčoduvvo Vuolit Deatnu ja dasa lassin stuorra oasit otná Gáŋgaviikka ja Bearalvági gielddain .
I dag forbinder nok de fleste navnet Tana først og fremst med elva og dalen .	Dál dovdet eatnasat Deatnu-namain vuosttažettiin deanuin ja legiin [ 10 ] .
Tanafjorden med fiske og båttrafikk var både livet og levevegen for allmuen .	Deanu álbmogii lei Deanuvuotna fatnasiiguin , guolástemiin ja bivdimiin sihke eallin ja birgenláhki .
Det var nær kontakt mellom kysten og innlandet .	Lei lagas oktavuohta mearragátti ja siseatnama gaskkas .
Under vårtorskefisket var det mange « fiskerlapper » fra Tana og Utsjok som rodde fra Finnkongkeila .	Suoidnemánu 1919:s dollojuvvui nubbi sámekonferánsa Bonjáhasas , oasseváldiiguin gitta Mátta-Norggas [ 11 ] .
Bygdene ved Tanafjorden var sentrale i den samiske kulturreisinga i tiårene rundt 1900 .	Bygdene ved Tanafjorden var sentrale i den samiske kulturreisinga i tiårene rundt 1900 .
Johan Eriksen Soffa i Stáhpogieddi redigerte sammen med Christian Andreassen den første samiske avisa , « Muitalægje » i 1873–1875 , og Ole A. Andersen redigerte « Nuorttanaste » fra Lávvonjárga i årene 1912–1916 .	Johan Eriksen Soffá i Stáhpogieddi redigerte sammen med Christian Andreassen den første samiske avisa , « Muitalægje » i 1873–1875 , og Ole A. Andersen redigerte « Nuorttanaste » fra Lávvonjárga i årene 1912–1916 .
Flere i Tana var aktive debattanter i disse samiske organene .	Flere i Tana var aktive debattanter i disse samiske organene .
I juli 1919 blei den andre samekonferansen holdt i Bonjákas , med deltakere helt fra Sør-Norge .	I juli 1919 blei den andre samekonferansen holdt i Bonjákas , med deltakere helt fra Sør-Norge .
T. v. : Johan Eriksen Soffa i Stáhpogieddi var omgangsskolelærer i Tanafjorden sist på 1800-tallet , men skolestyret erstatta han med en norsk seminarist .	T. v. : Johan Eriksen Soffá Stáhpogiettis lei johtti oahpaheaddji Deanuvuonas 1800-logu loahpas , muhto skuvlastivra buhttii su dáža seminaristtain .
Han var med å stifta og redigere den første samiske avisa , « Muitalægje » ( 1873–1875 ) , og blei seinere den første samiske emmisæren for Norsk Finnemisjon .	Son lei mielde álggaheamen ja doaimmaheamen vuosttaš sámi aviissa , « Muitalægje » ( 1873-75 ) ja son šattai maŋŋá Norgga Sámemiššovnna vuosttaš sámi emissearan .
( Foto utlånt av Aage Solbakk )	( Gova luoikan Noras govvavuorká / Aage Solbakk )
T. h. : Ole A. Andersen fra Lávvonjárga var redaktør av Nuorttanaste 1912-16 ( Foto utlånt av Yngve Johansen )	T. h. : Ole A. Andersen Lávvonjárggas lei Nuorttanastte doaimmaheaddji 1912-16 . ( Gova luoikan Yngve Johansen )
I Tanafjorden var samisk så godt som enerådende språk .	Deanuvuonas lei sámegiella nu dadjat áidna giella .
Etter grensestengningene kom flere kvenfamilier til Tanadalen , og i Bonjákas , i Boftsa og oppover i dalen blei det i tillegg til samisk snakka finsk / kvensk .	Maŋŋil rádjegiddema bohte moanat kveanabearraša Deanuleahkái , ja Bonjáhasas , Bovccás ja bajás leagis hállojuvvui suomagiella / kveanagiella sámegillii lassin .
Langnes var en norsk enklave med prest , doktor , sorenskriver , handel , post og telegraf .	Guhkesnjárga lei dárogielat báiki , gos lei báhppa , doavttir , sundi , gávpi , poasta ja telegráfa .
Flere av familiene der holdt norske huslærere .	Doppe muhtin bearrašiin ledje dárogielat viessooahpaheaddjit .
I skolestuer og - gammer underviste samiske lærere .	Skuvlastobožiin ja - gođiin skuvlejedje sámi oahpaheaddjit .
Rundt 1900 kom innvandrere sørfra ; lærere , vegarbeidere til anlegget over Ifjordfjellet og bureisere i Masjok og Luftjok .	Birrasiid 1900 bohte sisafárrejeaddjit máddin ; oahpaheaddjit , luoddabargit Idjavuonduoddara badjel ja ođđaássit Máskejohkii ja Luovttejohkii .
Både i 1919 og 1920 blei det arrangert samiske stormøter i Bonakas .	Sihke 1919:s ja 1920:s lágiiduvvui sámi stuoračoahkkin Bonjáhasas .
Bildet viser 1920-møtet , som hadde omlag 100 deltakere .	Govva čájeha 1920-čoahkkima , masa serve čuođenáre olbmo .
Personene på bildet er : 1 .	Govas leat dát olbmot : 1 .
Klemet Pedersen Solbakken , 2 .	Klemet Pedersen Solbakken , 2 .
Hans Baukop , 3 .	Hans Baukop , 3 .
Ole Erik Nilsen Tapio , 4 .	Ole Erik Nilsen Tapio , 4 .
Kristine Pavelsen g Lukkasen , 5 .	Kristine Pavelsen n. Lukkasen , 5 .
Marie Laura , 6 .	Marie Laura , 6 .
Berit Siri , 7 .	Berit Siri , 7 .
Karen Johansen , 8 .	Karen Johansen , 8 .
Hansine Ravna g Krogh , 9 .	Hansine Ravna n. Krogh , 9 .
Anna Mathisen , 10 .	Anna Mathisen , 10 .
Agnes Ravna g Øvre , 11 .	Agnes Ravna n. Øvre , 11 .
Sofie Olsen , 12 .	Sofie Olsen , 12 .
Louise Gakko , 13 .	Louise Gakko , 13 .
Ragnhild Andersen g Jensen , 14 .	Ragnhild Andersen n. Jensen , 14 .
Henrik Ravna , 15 .	Henrik Ravna , 15 .
Per Pavelsen Fokstad , 16 .	Per Pavelsen Fokstad , 16 .
Nils Pavelsen , 17 .	Nils Pavelsen , 17 .
Sabba Sabbasen , 18 .	Sabba Sabbasen , 18 .
Jakob Tapio , 19 .	Jakob Tapio , 19 .
Gunhild Mathisen g Solheim , 20 .	Gunhild Mathisen n. Solheim , 20 .
Marit Olsen , 21 .	Marit Olsen , 21 .
A. O. Henriksen Lavonjarg , 22 .	A. O. Henriksen , Lávvonjárga , 22 .
Anna Pavelsen g Samuelsen , 23 .	Anna Pavelsen n. Samuelsen , 23 .
Marit Sofie Pavelsen g Henriksen , 24 .	Marit Sofie Pavelsen n. Henriksen , 24 .
Gunhild Anderssen g Hirsti , 25 .	Gunhild Anderssen n. Hirsti , 25 .
Samuel Olsen , 26. … Pavelsen , 27 .	Samuel Olsen , 26. … Pavelsen , 27 .
Ragnhild Katrine Lavde g Børresen , 28 .	Ragnhild Katrine Lavde n. Børresen , 28 .
Josef Pedersen , 29 .	Josef Pedersen , 29 .
Hans Lavde ?	Hans Lavde ?
, 30 .	, 30 .
Ole Johansen , 31 .	Ole Johansen , 31 .
Magga Henriksen , 32. Journalist-par, 33 .	Magga Henriksen , 32. Journalista-párra, 33 .
John Haug , 34 .	John Haug , 34 .
Elsa Laula Renberg , 35 .	Elsa Laula Renberg , 35 .
Daniel Mortenson , 36 .	Daniel Mortenson , 36 .
Lars Pedersen , 37 .	Lars Pedersen , 37 .
Marit . .	Marit . .
, 38 .	, 38 .
Per Hirsti , 39 .	Per Hirsti , 39 .
Isak Hirsti , 40 .	Isak Hirsti , 40 .
Inga Iversen 41 .	Inga Iversen 41 .
Anna Samuelsen , 42 .	Anna Samuelsen , 42 .
Ellen Marit Wigelius , 43 .	Ellen Marit Wigelius , 43 .
Ellila , bak nr. 15 . : Ole Henriksen	Ellila , Nr. 15. duohken : Ole Henriksen
( Foto : J. W. Holm .	( Govva : J. W. Holm .
Utlånt av Noras govvavuorká .	Luoikan Noras govvavuorká .
Tegninga er tatt fra boka Solbakk :	Sárggus lea girjjis Solbakk :
- dasgo eallin gáibida min soahtái / - selve livet kalder os til kamp .	- dasgo eallin gáibida min soahtái / - selve livet kalder os til kamp
Cálliidlágádus 1999 .	Cálliidlágádus 1999 )
Uro for hjertespråket	Váibmogiela jávkama bállu
Under en visitas i Tana ba to unge samegutter biskop Johannes N. Skaar hjelpe med kristendomsopplæring på samisk .	Bismavisitásas Deanus bivddiiga guokte nuorra sámegándda bismma Johannes N. Skaaras veahki risttalašvuođaoahpahussii sámegillii .
« Samisk er vårt hjertespråk , og dersom vi skal forstå de åndelige sannheter på en rett måte , må vi få høre dem på hjertespråket . »	« Sámegiella lea váibmogiellamet , ja jus mii galgat áddet daid vuoiŋŋalaš duohtavuođaid rievttesládje , fertet mii beassat gullat daid váibmogillii . »
[ 11 ] 22. november 1892 vedtok Tana skolestyre at samisk ikke lenger skulle brukes i skolen , verken som undervisningsspråk i kristendom eller som hjelpespråk i andre fag .	[ 13 ] Skábmamánu 22. beaivvi 1892:s mearridii Deanu skuvlastivra ahte sámegiella ii galgan leat risttalašvuođa oahpahusgiellan iige eará fágaid veahkkegiellan .
Flere foreldre holdt da barna borte fra skolen . I 1893 var skoleforsømmelsen 15 % mot 8,5 % året før .	Ollu váhnemat dolle dalle mánáideaset eret skuvllas , 1893:s lei skuvlajávkan 15 % jagi ovdal lei lohku 8,5 % .
Sogneprest Berglands [ 12 ] måte å lede sognet og skolestyret på førte til uro .	Suohkanbáhppa Berglanda [ 14 ] , vuohki jođihit suohkana ja skuvlastivrra dagahii moivvi .
Randi Thrane [ 13 ] skriver at forsømmelsene økte kraftig fra 1893 og utover , noe både ho og daværende skolestyre forklarer med fattigdom og avstander .	Randi Thrane 1 čálii ahte jávkan lassánii hirbmosit 1893:s ja ovddos guvlui , juoga maid sihke son ja dalá skuvlastivra čilgejit geafivuođain ja gaskkaiguin .
Foreldrene i Vestertana og Stáhpogieddi skolekrets skreiv 13. januar 1896 et brev til Tana skolestyre [ 14 ] , der de refsa presten og autoritetene i bibelske vendinger .	Deanodaga ja Stáhpogietti skuvlabiire váhnemat čálle ođđajagemánu 13. beaivvi 1896:s reivve Deanu skuvlastivrii [ 15 ] , mas huvdejedje báhpa ja eiseválddiid biibala dadjanvugiiguin .
De framsatte sin motstand mot 1 ) at undervisninga i alle fag var på norsk , 2 ) at dr. Erik Pontoppidans forklaring var lagt til side og 3 ) at Nordahl Rolfsens lesebok blei brukt som lesebok .	Sii ovddidedje vuosteháguset dán vuostá 1 ) ahte oahpahus buot fágain lei dárogillii , 2 ) ahte dr. Erik Pontoppidana čilgehus lei hilgojuvvon 3 ) ahte Nordahl Rolfsena lohkangirji geavahuvvui lohkangirjin .
Brevet var ført i pennen av John Samuelsen Måsø ( Gándda-Jovnna ) , kjøpmann i Gárggogeahči .	Reivve čálli lei John Samuelsen Måsø ( Gándda-Jovnna ) , gávpealmmái Gárggogeažis .
Formannen la aldri brevet fram for skolestyret .	Ovdaolmmoš ii bidjan goassege reivve skuvlastivrra ovdii .
Brevet blei trykt i « Nuorttanaste » 28. februar 1903 .	Reive deaddiluvvui « Nuorttanasttes » guovvamánu 28. beaivvi 1903:s .
Debatten som fulgte nørte opp under uroen staten hadde forårsaka med å sette inn restriksjoner på tanasamenes bruk av land og vann .	Digaštallan mii čuovui biepmai moivvi maid stáhta lei dagahan go bijai gáržžidemiid deanusápmelaččaid eanan- ja čáhcegeavaheapmái .
[ 15 ]	[ 16 ]
Vedtaket i Tana skolestyre blei stående og satte strenge rammer for lærernes praksis i skolen , der de aller fleste starta uten å kunne norsk .	Deanu skuvlastivrra mearrádus bisui ja bijai garra rámmaid oahpaheddjiid bargamii skuvllas , gosa eatnasat álge almmá máhtekeahttá dárogiela .
Tross dette ville seks unge fra Tanafjorden utdanne seg .	Beroškeahttá dás áigo guhtta Deanuvuona nuora vázzit oahpu .
Lærerskolen var eneste alternativet , og dit var vegen lang og kronglete .	Oahpaheaddjiskuvla lei áidna vejolašvuohta , ja dohko lei luodda guhki ja moalkái .
Deretter var det et slit å komme gjennom og klare eksamen .	Dasto lei rahčat čađahit ja nákcet eksámena .
Både Per og Gunhild Fokstad og Pavel og Anna Anderssen utdanna seg ved seminaret i Tromsø .	Njealjis vázze oahpu Romssa semináras , sis fertii Anna duhtat 1-jagáš nissonoahpaheaddjikursii .
Gunnar Olsen ( Lille ) fra Geresgohppi i Austertana og Per Erik Saraksen fra Auskarnes / Ávskár tok lærerutdanning i Kristiania ( Oslo ) .	Gunnar Olsen ( Lille ) Geresgohpis Juovlavuonas eret ja Per Erik Saraksen Ávskáris eret vácciiga oahpaheaddjioahpu Oslos .
Her portretteres de seks og deres gjerning i skole og samfunn .	Dás govviduvvojit dát guđas ja sin dagut skuvllas ja servodagas .
Pavel Anderssen – gjenreiseren	Pavel Anderssen – ođđasithuksejeaddji
Min bestefar , Pavel Anderssen ( 1887 – 1963 ) var nest eldst av ti søsken .	Mu áddjá , Pavel Anderssen ( 1887–1963 ) lei nubbin boarráseamos logi oarbinaččas .
Foreldrene Anders Anderssen , Stáhpugiette-Ánde , og Anna Pavelsen Ravna , Bávval-Ánne , var fra Tanafjorden .	Váhnemat Anders Anderssen , Stáhpogietti-Ánde , ja Anna Pavelsen Ravna , Bávval-Ánne , leigga Deanuvuonas eret .
De var strengt religiøse og levde av fiske og gårdsbruk i Bonjákas .	Soai leigga garra oskkolaččat ja eliiga guolástemiin ja eanandoaluin Bonjáhasas .
Familiebilde fra 1908 eller 1909 .	1908 dahje 1909 bearašgovva .
Foreldra er Anders Anderssen , ( Stáhpogietti-Ánde ) , og Anna Pavelsen Ravna , ( Bávval-Ánne ) , Foran Petter Erik , de fire jentene fra v. Ragnhild Kristine , Gunhild , Anna Katrine , Marit , de fire guttene ; fra v. Ole , Pavel , Nils og Anders .	Váhnemat leaba Anders Anderssen ( Stáhpogiette-Ánde ) ja Anna Pavelsen Ravna ( Bávval-Ánne ) . Ovdabealde Petter Erik , njeallje nieidda g. b. Ragnhild Kristine , Gunhild , Anna Katrine , Marit , njeallje gándda ; g. b. Ole , Pavel , Nils ja Anders .
( Foto utlånt av Ragnhild Sandøy )	( Gova luoikan Ragnhild Sandøy )
Pavel la opp penger på fiske fra Finnkongkeila , og trass farens skepsis begynte han på lærerskole i Tromsø .	Pavel čohkkii ruđa guolásteamis Sieidevuonas , ja vaikko áhčči eahpidiige , álggii son oahpaheaddjiskuvlii Romssas .
Han ville ” virke oppe i Finmarken iblandt min nation ( laperne ) ” skriver han i stipendsøknad til skoledirektøren .	Son áiggui « doaibmat Finnmárkkus iežan álbmoga ( sámiid ) gaskkas » son čálii stipeandaohcamisttis skuvladirektevrii .
Etter eksamen i 1913 vikarierte han i kretsen Finnkongkeila – Kvitnes ytterst i Tanafjorden .	Maŋŋil eksámena 1913:s son lei sadjásaš oahpaheaddjin Sieidevuona – Guitanasa-biiriin olggumusas Deanuvuonas .
I 1914 fikk han lærerpost i Hammerfest landsogn i Vinna – Storvik – Mefjord seinere i Rypefjord – Storvik .	1914:s son oaččui oahpaheaddjivirggi Hámmárfeastta suohkanis , Skihččola – Rumašluovtta – Girkovuona-biiriin , maŋŋil oaččui Lávželuovtta – Rumašluovtta .
Han hadde flere studieopphold på Askov højskole [ 16 ] og på landbruksskolen i Bodø .	Son lei moadde háve oahpogalledeamis Askov allaskuvllas [ 17 ] . ja eanadoalloskuvllas Bådådjos .
Han var først og fremst opptatt av håndverksfag og jorddyrking .	Sus lea vuosttažettiin beroštupmi giehtaduodjefágaide ja eanangilvimii .
I 1920 tiltrådte han som styrer på det staselige statsinternatet i Kårhamn .	1920:s son álggii jođiheaddjin čáppa stáhtainternáhttii Jáhkogohpis .
T. v. : Ungdomsbilde av Pavel Anderssen .	T. v. : Pavel Anderssen nuorran .
( Foto utlånt av Ragnhild Sandøy )	( Gova luoikan Ragnhild Sandøy )
T. h. : Dette brevet som Pavel Anderssen skreiv til skoledirektøren i 1910 viser hvor vanskelig det kunne være å finansiere lærerutdanning .	T. h. : Dát reive maid Pavel Anderssen čálii skuvladirektevrii 1910 čájeha man váttisin sáhtii leat oahpaheaddjioahpu ruhtadit .
Merk at han ønsker å arbeide " iblandt min nation ( laperne ) " .	Fuomáš ahte háliidii bargat « iežan álbmoga gaskkas ( sápmelaččat ) » .
( Kilde : Statsarkivet i Tromsø )	( Gáldu : Romssa Stáhtaarkiiva )
Han gifta seg i 1927 med Gerda Hartvigsen , som blei min bestemor .	Son náitalii 1927:s Gerda Hartvigseniin , gii šattai mu áhkkun .
Ho var fra Akkarfjord på Kvaløya , var 13 år yngre enn bestefar og av « blanda herkomst » .	Son lei Áhkárvuonas Fálás eret , lei 13 jagi nuorat go áddjá ja « seaguhus čearddat » .
De hadde to barn som levde opp .	Sudnos ledje guokte máná geat elle ollesolbmo ahkái .
Kårhamn lå sentralt i leia og var et stort sted med fisketilvirking , doktor , jordmor , rutebåt og handel .	Jáhkogohppi lei guovddážis ja lei stuorra báiki gos lei guollebuvttadus , doavttir , sealgeeadni , ruvttofanas ja gávppašeapmi .
Bestemor hadde tjent hos nessekongen Bull i Repvåg og på Grand hotell i Hammerfest og vikarierte flere ganger som internathusmor .	Áhkku lei bálvalan njárgagonagasa Bull luhtte Reihvágis ja Grand hoteallas Hámmárfeasttas ja lei ollu háviid leamaš sadjásaš internáhttadálueamidin .
De hadde gårdsdrift og bygde sæter .	Sudnos lei oapmedállu ja huksiiga geassesaji .
De trivdes i Kårhamn .	Soai lovttiiga Jáhkogohpis .
Pavel Anderssen satt for Venstre i kommunestyre og formannskap , skolestyre og vergeråd .	Pavel Anderssen čohkkái Gurutbellodaga ovddas gielddastivrras ja ovdagottis , skuvlastivrras ja fuolaheaddjiráđis .
Han var revisor for kommunen og trygdekassa og formann i Sørøysund sparebanks forstanderskap .	Son lei revisora gieldda ja oadjokássa ovddas ja Sállannuori seastinbáŋkku oaivámušgotti ovdaolmmoš .
I november 1944 blei familien evakuert til Helgeland , derfra dro de til Bergen der bestemor hadde tre søsken .	Čakčamánus 1944:s evakuerejuvvui bearaš Helgelándii , dás sii vulge Bergenii , gos áhkus lei oabbá ja guokte vielja .
I Hammerfest og Sørøysund brente tyskerne så godt som alle bygg .	Duiskalaččat bolde measta buot visttiid Hámmárfeasttas ja Sállannuoris .
Bare kapellet i Hammerfest , setra til bestemor og bestefar og et par hus ellers blei stående .	Dušše Hámmárfeastta kapealla , áhku ja ádjá geassesadji ja vel moadde viesu báhce ceaggát .
Bestefar blei beordra til Finnfjordbotn skoleleir .	Áddjá gohččojuvvui Vuotnabađa skuvlaleirii .
Der han var til leiren blei avvikla høsten 1949 , store deler av tida var han styrer .	Doppe son lei dassážii go leaira heaittihuvvui 1949 čavčča , stuora oassi dan áiggis son lei skuvlastivrrárin .
Bestemor vikarierte som internathusmor på Finnfjordbotn og seinere på flere av de midlertidige internata i Sørøysund .	Áhkku lei sadjásaš internáhttadálueamidin Vuotnabađas ja maŋŋil moatti gaskaboddosaš internáhtas Sállannuoris .
Som styrer ved Fjordtun og skoleinspektør fra 1950 til 1956 var bestefar sentral i gjenreisinga av skolesystemet , og flere år etter pensjonsalder satt han fortsatt som skoleinspektør .	Fjordtuna jođiheaddjin ja skuvlagoziheaddjin 1950 rájes 1956 rádjái lei áddjá guovddážis skuvlavuogádaga ođđasithuksemis , ja ollu jagiid maŋŋil ealáhatagi čohkkái son ain skuvlagoziheaddjin .
Han brukte mye krefter for å gjenreise Kårhamn og statsinternatet , men etterkrigstidas Sørøysund var prega av strid .	Son geavahii ollu návccaid ođđasitcegget Jáhkogohpi ja stáhtainternáhta , muhto maŋŋil soađi lei ollu riidu Sállannuoris .
Med skoledirektør Gjermundsens [ 17 ] medvirkning blei sentralisering av skolestrukturen vedtatt i 1958 .	Skuvladirektevrra Gjermundsena [ 18 ] mielváikkuhemiin mearriduvvui skuvlastruktuvrra lávdadeapmi 1958:s .
Denne løysinga var sår for Pavel .	Dát čoavddus bávččagahtii Pavela .
Ved Fjordtun blei det problemer , det gikk inn på han .	Fjordtunas šadde váttisvuođat , dát čuzii sutnje .
Sårt var det og at barna med familier forlot kommunen .	Bávččagahtii maid ahte mánát oktan bearrašiiddisguin guđđe gieldda .
Derfor vantrivdes de og planla å flytte sørover etter barna .	Danne láittastuvaiga soai ja plániiga fárret máttás mánáid maŋŋái .
Men etter et besøk på Møre våren 1959 skreiv han : « ... Jeg lengtet nordover til Finnmark .	Muhto guossástallama maŋŋil Møres 1959:s čálii son : « ... Mun áibbašin davás Finnmárkui .
Jeg er nemlig 100 % finnmarking .	Mun lean namalassii 100 % finnmárkolaš .
Jeg kunne aldri bli fortrulig med folket der nede og deres skikker og seder . »	Mun in livčče goassege sáhttán doahppáduvvat álbmogii dáppe ja sin vieruide ja dábiide . »
De hadde bygd hus i Rypefjord i 1951 , og der blei de .	Soai leigga huksen viesu Lávželuktii 1951:s , ja doppe bisuiga .
Hele sitt yrkesaktive liv virka han i skolen i Sørøysund , i 1963 mottok han Kongens fortjenestemedalje i sølv .	Olles su virgeeallima son doaimmai skuvllas állannuoris , 1963:s son oaččui Gonagasa ánsomedáljja silbbas .
Kårhamn internat 1925 .	Jáhkogohpi internáhta su. 1925 .
Pavel Anderssen til venstre .	Pavel Anderssen gurut bealde .
( Foto utlånt av Ulf Jacobsen )	( Gova luoikan Ulf Jacobsen )
Pavel Anderssen var en ivrig turmann .	Pavel Anderssen lei áŋgiris meahcásteaddji .
Her poserer han i Kårhamn med ørret han har fiska i Tverrfjordelva på Seiland .	Dá lea Jáhkogohpis dápmohiiguin maid lea bivdán Doaresvuonjogas Sievjjus .
( Foto : Frida Evjen )	( Govva : Frida Evjen )
Han omtales som en respektert og rettferdig lærer .	Son máinnášuvvo árvvusadnojuvvon ja vuoiggalaš oahpaheaddjin .
Han snakka samisk med de eldre , men brukte ikke samisk i skolen .	Son hálai sámegiela boarrásiiguin , muhto ii geavahan sámegiela skuvllas .
Per Fokstads idéer om samisk skole hadde han lita tru på .	Per Fokstada jurdagiidda son ii jáhkkán bearehaga .
Han gikk med hatt og frakk , og omgikkes øvrighet og kulturpersoner .	Son váccii háhtain ja fráhkain , ja servvoštalai alla seađot olbmuiguin ja kulturolbmuiguin .
Selv om bestemor kunne samisk i oppveksten , brukte de aldri samisk heime .	Vaikko áhkku máhtiige sámegiela bajásšattadettiin , de soai eaba geavahan goassege sámegiela ruovttus .
Når han i det offentlige rom blei konfrontert med det norske og samiske samtidig , valgte han bort det samiske .	Go son almmolaš lanjas konfronterejuvvui dážavuođain ja sámivuođain oktanaga , válljii son eret sámivuođa .
Det må ha vært ei stor personlig påkjenning .	Fertii leat leamaš stuorra persovnnalaš váivvádussan .
Begge barna tok lærerutdanning og skolte i Sørøysund noen år , men flytta så sørover .	Goappašat mánát vácciiga oahpaheaddjioahpu ja skuvliiga állannuoris muhtun jagiid , muhto fárriiga lulás .
Etterslekta bor spredt fra Stord til Alta .	Maŋit buolvvat orrot bieđgguid Stordas Áltái .
Han fortalte gjerne om Kårhamn , om skoler og lærere i Finnmark , og om krig og evakuering .	Son muitalii áinnas Jáhkogohpi birra , skuvllaid ja oahpaheddjiid birra Finnmárkkus , ja soađi ja evakuerema birra .
Han og far min hadde mange samtaler ; om livet i Tana , om folk og predikanter , om Finnkongkeila , fiske og fangst .	Sus ja mu áhčis ledje ollu ságastallamat ; eallima birra Deanus , olbmuid ja sárdnideddjiid birra , Sieidevuona , guolásteapmi ja bivddu birra .
De diskuterte også samisk språk og grammatikk .	Soai digaštalaiga maiddái sámegiela ja grammatihka .
Far min fortalte bestefar var en av Just Qvigstads informanter i samiske ord og stedsnavn .	Áhčči muitalii ahte áddjá lei Just Qvigstada informánttaid gaskkas sámegiel sániide ja báikenamaide .
Bestefar hadde mye kontakt med Qvigstad og hadde mange av Qvigstads bøker .	Ádjáš lei ollu oktavuohta Qvigstadain ja sus ledje ollu Qvigstada girjjiin .
Bestefar hadde kjøpt en eiendom etter foreldrene , og drømte om et enkelt liv i Tana .	Áddjá lei oastán váhnemiiddis opmodaga , ja niehku lei álkis eallin Deanus .
Men dit ville bestemor ikke , ho ville til Tromsø .	Muhto dohko ii hálliidan áhkku , son háliidii Romsii .
I 1963 døde han etter et lengre sykeleie .	Pavel jámii 1963:s maŋŋil guhkit buozalmasa .
Den siste tida snakka han bare med bestemor - på samisk .	Maŋemus áiggi hálai son dušše áhkuin – sámegillii .
De er begge gravlagt i Rypefjord .	Soai leaba goappašagat hávdáduvvon Lávželuktii .
Per Fokstad – ” agitatoren ”	Per Fokstad – « agitáhtor »
Per Fokstad ( 1890–1973 ) var sønn av Nils Pavelsen Ravna og Ravna Kristine Persdatter Risten i Bonjákas og eldst av seks søsken .	Per Fokstad ( 1890–1973 ) lei Nils Pavelsen Ravna ja Ravna Kristine Persdatter Ristena gánda Bonjáhasas ja boarráseamos guđa oarbinaččas .
Faren kunne gjøre forretninger av det meste og hadde innflytelse i mange miljøer .	Áhčči sáhtii dahkat gávppi vaikko mas ja sus lei váikkuhus ollu birrasiin .
Unge Per tok lærereksamen i 1912 og fikk lærerpost på Norskholmen skole i heimkommunen .	Nuorra Piera válddii oahpaheaddjieksámena 1912:s ja oaččui oahpaheaddjibarggu Dárusullo skuvlii ruovttugielddas .
Norskholmen , samisk Dárosuolu , var da et lite senter midt i Tanaelva med handel , poståpneri og skole et par kilometer sør for Ruostefielbmá .	Dárusuolu , dárogillii Norskholmen , lei dalle unna guovddáš deanus , moadde kilomehtera lulábealde Ruostefielmmá ja das lei gávpi , poasta ja skuvla .
Han hadde fire ganger permisjon fra lærerjobben for å studere : ved Askov folkehøjskole i 1915–16 , ved Statens 4-maanedlige sangkursus i Oslo i 1917 , ved Woodbrooke College i Birmingham i 1919–20 og ved Institut du pantheon de France i Paris i 1920–21 .	( Gova luoikan Noras govvavuorká / Aage Solbakk ) Sus lei njealji geardde oahppovirgelohpi ; Askov allaskuvllas 1915–16 , « Statens 4-maanedlige sangkursusas Oslos 1917:s , Woodbrooke College:s Birminghamas 1919–20:s ja Institut du pantheon de France Parisas 1920–21:s .
I København kom han i kontakt med grønlandske miljø .	Københámmanis son oaččui oktavuođa ruonáeatnanlaš birrasiin .
I 1933 gifta han seg med den 22 år yngre Aslaug Schøn fra Kiby utenfor Vadsø .	1933:s son náitalii 22 jagi nuorat Aslaug Schønain Vuossegeassimis eret olggobealde Čáhcesullo .
De fikk fem barn .	Soai oaččuiga vihtta máná .
Høsten 1944 blei familien evakuert til Narvik der eldste dattera døde av tyfoidfeber . .	1944 čavčča bearaš evakuerejuvvui Narvikii , gos boarráseamos nieida jámii tyfoidfebariin .
Skolen på Norskholmen blei brent i 1944 og ikke gjenoppbygd .	Dárusullo skuvla boldojuvvui 1944:s , ii ge huksejuvvon ođđasit .
Bonakas skole blei derimot ikke brent , og undervisninga kom raskt i gang her i 1945 .	Bonjákasa skuvla ii boldojuvvon , ja oahpahus álggahuvvui dás jođánit fas 1945:s .
Her fikk Per Fokstad stilling som skolestyrer .	Dáppe oaččui Per Fokstad virggi skuvlastivrrárin .
I 1951 blei det bygd ny skole i Bonjákas , og Langnes skolekrets blei lagt ned .	1951:s huksejuvvui ođđa skuvla Bonjákassii , ja Guhkesnjárgga ( Langnes ) skuvlabiire heaittihuvvui .
Den nye skolen fikk navnet Tana skole , der var Fokstad skolestyrer til 1961 .	Ođđa skuvla oaččui dalle nama Tana skole , doppe lei Fokstad skuvlastivrrárin 1961 rádjái .
Per Fokstad markerte seg tidlig som forkjemper for samisk morsmålsopplæring i skolen , blant annet i 1917 gjennom artikkelen Hvordan fornorskningen i barneskolen grep ind i mit liv . [ 18 ] På samekonferansen i 1919 bidro han til en resolusjon med krav om a ) samisk som undervisningsspråk de tre første skoleårene , b ) all religionsundervisning på samisk og c ) norsk som fremmedspråk .	Per Fokstad dagai iežas oainnusin nuorran juo sámegiela eatnigielaoahpu ovddas , earret eará 1917:s artihkkaliin Måvt daroduttem læi mu guovddo mu mannavuođa beivin [ 19 ] Sámekonferánssas 1919:s son veahkehii oažžut resolušuvnna mii gáibidii 1 ) sámegiella oahpahusgiellan golbma vuosttaš skuvlajagiid , 2 ) buot oskkuoahpahusa sámegillii , 3 ) dárogiela oahpahišgoahtit vierisgiellan .
Sitt program for samisk skole la han fram i artikkelen Samiske tankar og krav [ 19 ] i 1923 , og i en betenkning til Den parlamentariske skolekommisjon ( 1923–26 ) .	Son čuovvolii artihkkaliin Samiske tankar og krav [ 20 ] 1923:s ja smiehttamušain parlamentáralaš skuvlakommišuvdnii ( 1923–26 ) .
Han ivra også for en samisk ungdomsskole ( folkehøgskole ) .	Son áŋgirušai oažžut sámi nuoraidskuvlla ( álbmotallaskuvlla ) .
Skoledirektør Chr. Brygfjeld motarbeidde « denne sameagitator » i krasse vendinger .	Skuvladirektevra Chr. Brygfjeld barggai « dán sámiagitáhtora » vuostá nanu sániiguin .
I 1948 deltok han i Tilråding om samiske skole- og opplysningsspørsmål til Samordningsnemnda for skoleverket .	1948:s searvvai son sámi skuvla- ja čuvgehusgažaldagaid rávvemii Skuvladoaimmahusa ovttastahttinlávdegoddái ( Samordningsnemnda for skoleverket ) .
Fokstad hadde sentrale verv gjennom Arbeiderpartiet , bl.a. var han ordfører i Tana , leder av fylkesskolestyret , leder av Samisk råd for Finnmark og medlem i den regjeringsoppnevnte Samekomiteen ( 1956–59 ) .	Fokstadas ledje guovddáš doaimmat Bargiidbellodagas , earret eará Deanu sátnejođiheaddjin , fylkkaskuvlastivrra jođiheaddjin , Finnmárkku sámeráđi jođiheaddjin ja ráđđehusnammaduvvon Sámelávdegotti miellahttun 1956–59 .
Han deltok og var en av talerne ved den første nordiske samekonferansen i Jokkmokk i 1953 .	Son searvvai ja logaldalai vuosttaš davviriikkalaš sámekonferánssas Johkamohkis 1953:s .
I sine siste år orienterte han seg bort fra AP og støtta opp om den nye samepolitiske bevegelsen .	Su maŋimus jagiid son earránii Bargiidbellodagas ja doarjjui ođđa sámepolitihkalaš lihkadusa .
Han var med på stiftinga av Norske Samers Riksforbund i 1968 og ved stortingsvalget i 1969 støtta han Samefolkets liste .	Son lei mielde álggaheame Norgga Sámiid Riikkasearvvi 1968:s , ja 1969 stuoradiggeválggain son doarjjui Sámeálbmoga listtu .
Han fikk statsstipend i 1960 og året etter Kongens fortjenestemedalje i gull .	Son oaččui stáhtastipeandda 1960:s ja jagi maŋŋá Gonagasa ánsomedáljja gollis .
Han var mer filosof enn pedagog , og det var nok heller ikke så lett å omsette idéene i praksis .	Son lei eambbo filosofa go pedagoga , ii ge lean álki čađahit su jurdagiid .
Fornorskingsinstruksen var gjeldende politikk , og som de fleste lærene på den tida , så han nok på norskkunnskaper som nødvendig for at samene skulle komme seg fram i livet .	Dáruiduhttininstruksa gustui ain ja nugo eanaš dan áigge oahpaheaddjit , son maid oinnii dárogielmáhtu dárbbašlažžan sámiid birgemii .
Nils Biti og Kjell Ballari forteller at han aldri underviste i samisk språk . Han snakka heller aldri om det samiske i skolen før i sine siste år som lærer .	Nils Evald Biti ja Kjell Ballari muitaleaba ahte son ii oahpahan goassege sámegiela , iige hállan goassege sámiid birra skuvllas ovdal go iežas maŋemus jagiid .
[ 20 ] Derimot drilla han elevene i korrekt norsk , også i kristendomstimene .	[ 21 ] Son baicca dárkkuhii ohppiidasas rievttes dárogiela , maiddái risttalašvuođadiimmuin .
« Norsk er det viktigste » , sa han til elevene .	« Dárogiella lea deháleamos » , logai son ohppiidasas .
Han var en streng lærer , og flere forteller at han var hard mot de som var dårlige i norsk , spesielt de finsktalende .	Son lei streaŋggis , ja oallugat muitalit ahte son lei garas sin vuostá geat ledje heittogat dárogielas , earenomážit suomagielagiid .
Det likte foreldrene dårlig .	Dasa eai liikon váhnemat .
Det blei aksjonert for å få han avsatt som lærer , og Per Hirsti sendte barna sine bort på skole , forteller Øivind og Harald Hirsti .	Akšunerejuvvui oažžut Fokstada lihccojuvvot oahpaheaddjin ja Per Hirsti sáddii mánáidis eará skuvlii , muitaleaba Øyvind ja Harald Hirsti .
Barna til Per Fokstad merka lite til dette , forteller dattera Unni .	Per Fokstad mánát eaba báljo áican dán , muitala su nieida Unni .
De opplevde høylydte diskusjoner mellom slektninger , men følte at familien nøt respekt i lokalsamfunnet .	Mánát vásihedje jidnes digaštallamiid fulkkiid gaskkas , muhto dovdde ahte bearaš lei árvvusadnojuvvon báikkálaš servodagas .
Reisene og bøkene de hadde heime åpna verden , og faren blei sett som en spennende mann .	Mátkkošteaddjit ja girjjit mat sis ledje ruovttus rahpe máilmmi , ja áhčči gehččojuvvui gelddolaš almmájin .
Han tok et norsk etternavn .	Son válddii dárogielat goarggu .
Kofte blei bare brukt i spesielle anledninger . Alpelua og dokumentmappa var hans kjennetegn .	Gákti geavahuvvui earenoamáš dáhpáhusain , alpagahpir ja dokumeantamáhppa lei su dovdomearka .
Kona var norsk , samisk språk blei ikke brukt heime , og han lærte ikke barna samisk .	Eamit lei dárogielat , sámegiella ii geavahuvvon ruovttus , ja son ii oahpahan mánáidasas sámegiela .
Barna flytta til Sør-Norge og Danmark , og kona flytta sørover kort tid etter hans død .	Mánát fárrejedje Lulli-Norgii ja Danmárkui , ja eamit fárrii lulás oanehis áiggi maŋŋil go son jámii .
Fokstad var kontroversiell i si samtid .	Fokstad lei kontroversiealla áiggistis .
Han huskes som forkjemper for samisk skolepolitikk og evna å se ideelle løsninger for samisk språk .	Su muitet sámi skuvlapolitihka dáistaleaddjin ja sus ledje gálggat oaidnit buriid čovdosiid sámegillii .
Han satte likevel ikke teoriene ut i livet .	Son ii duohtandahkan teoriijaid .
Også Per Fokstad var en effektiv fornorsker i sin livsgjerning .	Maiddái Per Fokstad lei beaktilis dáruiduhtti eallindáguinis .
Gunhild Fokstad – den stillferdige pedagogen	Gunhild Fokstad – jaskeslunddot pedagoga
Gunhild Katrine Pavelsen Fokstad ( 1892–1973 ) tok lærereksamen i 1918 .	Gunhild Katrine Pavelsen Fokstad ( 1892–1973 ) válddii oahpaheaddjieksámena 1918:s .
Etter post på Skjånes i Hopsfjorden kom ho til Fuglåsen skole ved Mortensnes i 1921 .	Maŋŋil barggu Skeavvonjárggas Nuorevuonas son bođii Čiestti ( Fuglåsen ) skuvlii Ceavccageađgenjárggas 1921:s .
Bortsett fra ett års permisjon på 30-tallet , blei ho resten av sitt yrkesaktive liv i Nesseby .	Earret ovtta jagi virgelobi 30-logus , son lei virgeeallimis lohppii Unjárggas .
Ho underviste både i små- og storskole i Fuglåsen , i småskole i Nesseby og på internatet i Karlebotn [ 21 ]	Son oahpahii sihke smávva- ja stuorraskuvllas Čiesttis , smávvaskuvllas Unjárggas ja internáhtas Stuorravuonas [ 22 ] .
I 1943 opplyste man fra skolestyret at Gunhild Fokstad var den eneste samiske læreren i Nesseby kommune .	1943:s dieđihii skuvlastivra ahte Gunhild Fokstad lei áidna sámi oahpaheaddji Unjárgga gielddas .
Ho underviste i den delen av kommunen der det var flest norsktalende , mens norske lærere skolte der de fleste elevene var samisktalende .	Son skuvlii gieldda eanemus dárogielat guovllus , ja dárogielat oahpaheaddjit skuvlejedje fas doppe gos eanas oahppit ledje sámegielagat .
På 20-tallet var elevene fra sørsida av fjorden internert på Fuglåsen , og ho underviste alle barna i kommunen i håndarbeid i Karlebotn .	20-logus ledje lulábeale vuona oahppit internerejuvvon Čistii , ja son oahpahii buot gieldda mánáid giehtaduojis Stuorravuonas .
Ho fikk nok bruke sin samisk .	Son gal várra beasai geavahit sámegielas .
Utafor forretningen i Bergeby i Nesseby ca. 1925 .	Boaresárkku buvdda olggobealde Unjárggas su. 1925 .
F. v. : Hjørdis Nilssen , Gunhild Fokstad , ukjent , ukjent , Birgit Henriksen , ukjent , ukjent , Marie Henriksen , Matti Nilssen , Elise Nessan , Johannes Nessan .	: Hjørdis Nilssen , Gunhild Fokstad , amas , amas , Birgit Henriksen , amas , amas , Marie Henriksen , Matti Nilssen , Elise Nessan , Johannes Nessan .
( Foto : Henrik Nilssen / Varanger Samiske Museum )	( Govva : Henrik Nilssen / Várjjat Sámi Musea )
Bildet er trolig fra et lærermøte på 1930-tallet .	Govva lea jáhkkimis oahpaheaddjičoahkkimis 1930-logus .
Gunhild Fokstad helt til høyre foran , til venstre for henne er Hjørdis Nilsen , som da var lærer på Nesseby skole .	Gunhild Fokstad lea ovddimus olgeš bealde , su gurut bealde lea Hjørdis Nilssen , gii barggai oahpaheaddjin Unjárgga skuvllas .
( Foto utlånt av Varanger Samiske Museum )	( Gova luoikan Várjjat Sámi Musea )
I 1928 deltok ho i utarbeidelsen av skoleplan for folkeskolen i Nesseby .	1928:s son oassálasttii Unjárgga álbmotskuvlla skuvlaplána ráhkadeapmái .
Noen få år før hadde broren Per lagt fram sin samiske skoleplan , og Gunhild må ha kjent til den .	Moadde jagi ovdal lei Piera-vielja bidjan ovdan iežas sámi skuvlaplána , ja Gunhild ferte leat dovdan dán .
Men den planen som blei vedtatt i Nesseby er verken prega av samiske eller lokale forhold .	Muhto plánas mii mearriduvvui Unjárggas eai vuhtton guđegeládje sámi dahje báikkálaš dilit .
Vi har ikke klart å finne noen informasjon om Gunhild her forsøkte å fremme andre ideer enn de som blei vedtatt .	Mii eat leat gávdnan guđegelágan dieđuid geahččalii go Gunhild dás ovddidit eará idéaid go daid mat mearriduvvojedje .
Under siste del av krigen blei skolen tatt til proviantlager , da var det ingen undervisning .	Soađi loahppaoasis váldui skuvla borramušrádjun , dalle ii lean skuvla .
Tyskerne sprengte bruene , men rømte så og dermed blei bygda spart i 1944 .	Duiskalaččat bávkaledje šalddiid , muhto báhtaredje dasto ja dalle sestojuvvui gilli 1944:s .
Fuglåsen skole var den eneste skolen i kommunen som ikke blei brent , og undervisninga kom raskt i gang igjen .	Čiestti skuvla lei áidna skuvla gielddas mii ii boldojuvvon , ja oahpahus bođii fas jođánit johtui .
Skolebygget står der ennå , ikke langt fra Ceavccageađgi , det berømte kulturminnet på Mortensnes .	Skuvlavisti čuožžu ain doppe , ii nu guhkkin eret Ceavccageađggis , beakkán kulturmuittus .
Gunhild var myndig og flink med barn .	Gunhild lei vuoibmái ja čeahppi mánáiguin .
Det var artig å gå på skolen hos henne , forteller Solbjørg Hirsti .	Lei somá vázzit skuvlla su luhtte , muitala Solbjørg Hirsti .
Ho var ei stram , litt rund dame , alltid pent kledt i kjoler .	Son lei čavges , veaháš jorbes nisu , álo čábbát gárvodan čuvllaiguin .
Ho bodde i lærerleiligheta på skolen i alle år .	Son orui oahpaheaddjiásodagas skuvllas buot jagiid .
Øystein Nilsen forteller at ho brukta samisk med samisktalende .	Øystein Nilsen muitala ahte son anii sámegiela sámegielagiiguin .
Ho var en dyktig pedagog , underviste på norsk og snakka samisk , forteller Anton Hoëm .	Son lei čeahpes pedagoga , oahpahii dárogillii ja hálai sámegillii , muitala Anton Hoëm .
Bjarne Hirsti meiner at ho levde et stillferdig liv som ei ” alminnelig lærerinne ” .	Bjarne Hirsti oaivvilda son elii jaskes eallima « dábálaš skuvlarivgun » .
Fuglåsen skole	Čiestti skuvla
( Foto Bernt Thomassen / Ulf Jacobsens fotosamling )	( Govva : Bernt Thomassen / Ulf Jacobsena govvačoahkkáldat )
Gunhild forblei ugift og hadde ikke egne barn .	Gunhild bisui náitalkeahttá ja sus eai lean iežas mánát .
Da søstera Marit fikk tvillinger , tok ho til seg den ene , Inga , som vokste opp og gikk på skole på Mortensnes .	Go Máret-oabbá oaččui jumežiid , válddii son lusas nuppi , Ingga , gii bajásšattái ja váccii skuvlla Ceavccageađgenjárggas .
Gunhild holdt fast ved det samiske og dro til familien i Bonjákas så snart ho hadde fri .	Gunhild doalahii sámivuođas ja manai bearraša lusa Bonjákassii dalán go lei friddja .
Her var ho aktiv på mange måter , før krigen kjørte ho hesteskyss for faren .	Dáppe son lei aktiivvalaš máŋggaládje , ovdal soađi vujii son heastasáhtu áhčis ovddas .
Niesa Astrid forteller at ho var ei snill og gavmild tante for en stor familie .	Astrid-goaskit muitala ahte son lei siivui ja utnolaš goaski stuorra bearrašii .
Ho forguda niesene , og Inga var hennes hjertebarn .	Son anii goaskibiiddis divrrasin , ja Inga lei su váimmumánná .
Som voksen bosatte Inga seg i Rogaland .	Rávisolmmožin ásaiduvai Inga Rogalándii .
Som pensjonist flytta Gunhild til Ruostefielbmá der ho hadde bygd hus .	Penšunistan fárrii Gunhild Ruostefielbmái gosa son lei huksen viesu .
Da ho blei dement , delte niesene på å ha henne hos seg .	Go son šattai dementa , juogadeigga goaskibat su ássat luhtiska .
Ho døde i Stavanger , men er gravlagt i Bonjákas .	Son jámii Stavangerii , muhto lea hávdáduvvon Bonjákassii .
Anna Anderssen – « Stuorra-Ánne »	Anna Anderssen – « Stuorra-Ánne »
Anna Katrine Anderssen ( 1897–1992 ) gikk under navnet « Frøken Anderssen » eller også « Pavel-Anna » .	Anna Katrine Anderssen ( 1897–1992 ) guttii nama « Frøken Anderssen » dahje maiddái « Pavel-Ánná » .
« Stuorra-Ánne » , sa yngstebroren Per , han mente ho var for dominant .	« Stuorra-Ánne » , logai nuoramus viellja Piera , go son oaivvildii Anna lei beare válddálaš .
Etter påtrykk fra mora , hjalp broren Pavel til så Anna fikk skolegang .	Eatnis ávžžuhemiin , veahkehii Pavel-viellja su skuvlavázzimii .
Ho gikk amtsskole i Vadsø , Halsøy folkehøgskole i Mosjøen og 1-årig lærerinnekurs i Tromsø i 1920/21 . I 1921/22 fikk ho post i Sørøysund kommune , i kretsene Vinna-Mefjord .	Son váccii ámtaskuvlla Čáhcesullos , Halsøy álbmotallaskuvlla Musseres ja 1-jagi oahpaheaddjikurssa Romssas 1920/21:s. 1921/22 oaččui son barggu Sállannuori gielddas , Skihččola – Girkovuona biirii .
I 1922 dro ho til Nord-Varanger , men kom tilbake og skolte i Mefjord-Kårhamn .	1922:s manai son Davvi-Várjjagii , muhto máhcai ja skuvlii Girkovuonas – Jáhkogohpis .
Ho fikk post Fjordtun - Kårhamn [ 22 ] i 1927 da Fjordtun internat stod ferdig .	Son oaččui barggu Fjordtunas – Jáhkogohpis [ 23 ] 1927:s dalle go Fjordtun internáhtta gárvánii .
Ho underviste både i små- og storskole .	Son oahpahii sihke smávva- ja stuorraskuvllas .
Anna Anderssen , antatt fotografert i 1922 i Tromsø , like før hun begynte som lærer i Sørøysund .	Anna Anderssen , jáhkkimis govvejuvvon Tromssas 1922 , juste ovdal go bargagođii oahpaheaddjin Sállannuoris .
( Foto utlånt av Ragnhild Sandøy )	( Gova luoikan Ragnhild Sandøy )
Anna Andersen i midten , foran Kårhamn skole .	Anna Anderssen gasku , Jáhkogohpi internáhta ovddabealde .
Helt til høgre Frøken Isaksen , " Issa " , som var den første husmora på Kårhamn internat .	Áibbas olgeš bealde « Frøken » Isaksen , « Issa » , gii lei Jáhkogohpi internáhta vuosttaš dálueamit .
( Foto : Pavel Anderssen )	( Govva : Pavel Anderssen )
Kanskje sleit ho med forestillinger om disiplin og prestasjoner ?	Soaitá son ražai disipliinna ja olahusaid jurdagiiguin ?
Flere forteller at ho var slem som lærer .	Máŋggas muitalit ahte son lei bahánihkkán oahpaheaddjin .
Niesa Laila Jensen fortalte at da tante Anna skolte i Krampenes , sendte ho formanende brev til foreldrene vedlagt hodelus fra ungene deres !	Goaskkit Laila Jensen muitalii ahte go Anna-goaski skuvlii Ganešnjárggas , de son sáddii cuiggodanreivve váhnemiidda main ledje sin mánáid dihkit mielddusin !
Ho brukte ikke samisk i skolen , men tok heller ikke avstand fra det samiske .	Son ii geavahan sámegiela skuvllas , muhto ii biehttalan dattetge sámivuođa .
I 1957 var det et stort lærerstevne i Karasjok .	1957:s lei stuorra oahpaheaddjičoakkán Kárášjogas .
Der deltok både ho , mine besteforeldre og foreldre .	Doppe oassálaste sihke son , mu áhku , áddjá ja váhnemat .
Far min fortalte at Anna dro mamma og han bygda rundt for å presentere dem for slekta .	Áhččán muitalii ahte Anna geasehii sudno etniin miehtá gili oahpásmuvvat sudno sohkii .
På 70-tallet kjøpte ho platene til Tanabreddens ungdom og sang med .	70-logus son osttii Deatnogátte nuoraid skearru ja lávllui mielde .
Tanaelva var hellig .	Deatnu lei bassi .
Ho sympatiserte med elveredderne og var mot utbygginga av Alta-Kautokeino-vassdraget .	Son vuostálasttii Álttá – Guovdageainnu-čázádaga buođđuma .
At sambygdingen og partifellen Haakon Henriksen [ 23 ] var aktiv motstander , medvirka nok til dette .	Ahte siidaguoibmi ja bellodatustit Haakon Henriksen [ 24 ] lei áŋgiris vuosttaldeaddji , váikkuhii gal várra dasa .
Når Anna spanderte , kom laks , multer , ryper og reinkjøtt fra Tana på bordet .	Go Anna lei árvvas , bođii luossa , luopmánat , rievssahat ja bohccobiergu Deanus beavdái .
Ho kjøpte foreldregården der ho i 1957 bygde hytte .	Son osttii váhnendálu gosa son huksii bartta 1957:s .
Dit reiste ho minst en gang i året , men ho blei nok på mange måter en fremmed i heimbygda .	Dohko son mátkkoštii unnimusat oktii jagis , muhto son šattai máŋggaládje vierisin ruovttugilis .
Anna og Pavel Anderssen i Karasjok på 1930-tallet	Anna ja Pavel Anderssen Kárášjogas 1930-logus .
( Foto utlånt av Ragnhild Sandøy )	( Gova luoikan Ragnhild Sandøy )
Anna Andersen , fotografert 1991 , siste gang familien tok henne med hjem fra sykehjemmet .	Anna Anderssen , govvejuvvon 1991:s , maŋimus háve go fuolkkit válde su mielde ruoktot buhcciidruovttus .
( Foto : Torgerd Sandøy )	( Govva : Torgerd Sandøy )
Anna Anderssen forblei ugift .	Anna Anderssen bisui náitalkeahttá .
Ho bygde hus i Rypefjord i 1953/54 og blei boende .	Son huksehii viesu Lávželuktii 1953/54:s ja ásaiduvai dohko .
Ho var aktiv i det lokale lærerlaget og i Finnmark lærerlag .	Son lei viššal báikkálaš oahpaheaddjisearvvis ja Finnmárkku oahpaheaddjisearvvis .
Ho holdt seg godt orientert og kommenterte dem som satt med makta lokalt .	Sus ledje buorit dieđut ja kommenterii sin geain lei fápmu báikkálaččat .
Gjennom 40 år i skolen hadde ho hatt de fleste av dem som elever .	40 jagis skuvllas ledje eatnasat sis leamaš su oahppit .
Ho la seg borti mangt og fordømte det ho mente var ukristelig .	Son guoskkahalai ollu áššiid ja dubmii dan maid son oaivvildii lei eahperisttalaš .
Ho hadde ei skarp tunge som nok førte til beklemte situasjoner .	Sus lei bastilis njuovčča mii várra dagahii su gáržžohallan dilálašvuođaide .
Forholdet til broren Pavel blei etter hvert anstrengt .	Oktavuohta Pavel-vieljain šattai dađistaga váddábun .
Ho hadde god økonomi og likte å kle seg i pels og skinnlue .	Sus lei buorre ekonomiija ja liikui gárvodit náhkkebiktasiin ja náhkkegahpiriin .
Ho « finska » [ 24 ] , og med sitt spesielle utseende og ganglag var ho en markant skikkelse .	Son humai sámegillii báinnahallan dárogiela , ja iežas erenoamáš hámiin ja vázzimiin lei su álki áicat .
Ho var tante for flere generasjoner og besøkte ofte tantebarna .	Son lei goaskin , muoŧŧán ja siessán moatti bulvii ja sus lei buorre oktavuohta bearrašiin .
Nevøen Reidar som var redaktør i Arbeiderbladet var ho svært stolt av .	Reidar-muoŧŧaliin , gii lei Arbeiderbladet doaimmaheaddji , son gal čevllohalai .
Ho hadde god hukommelse og fortalte gjerne om hendelser og skikkelser .	Sus lei buorre muitu ja muitalii áinnas dáhpáhusaid ja olbmuid birra .
Ho var gjestfri og sjenerøs .	Son lei buorredáhtolaš gussiide ja árvvas .
Eiendommen i Tana forærte ho nevøen Erling i Tromsø .	Opmodagas Deanus son attii Erling-muoŧŧalii Romssas .
Ho var tøff og uredd og reiste med fly rundt i landet helt til de siste årene .	Son lei nanus ja roastil ja mátkkoštii girdiin miehtá riikka gitta maŋemus jagiide .
95 år gammel døde ho på sykehjemmet i Indrefjorden og blei stedt til kvile i Bonjákas , ved siden av foreldrene .	95-jahkásažžan son jámii Lávželuovtta buhcciidruktui ja luitojuvvui vuoiŋŋadeapmái Bonjákassii , váhnemiiddis báldii .
Gunnar Olsen – søndagsskolelæreren	Gunnar Olsen – sotnabeaiskuvlaoahpaheaddji
Foreldrene til Gunnar Olsen ( Lille ) [ 25 ] ( 1897 – 1977 ) var Ole Olsen Lille Ravdne , fra Ávskár / Auskarnes ved Torhop og Anne Berthe Clemetsdatter Klemetsen .	Gunnar Olsen ( Lille ) [ 25 ] ( 1897–1977 ) váhnemat ledje Ole Olsen Lille Ravdne , Ávskáris eret Gohpi lahka ja Anne Berthe Clemetsdatter Klemetsen .
De flytta til Geresgohppi i Austertana .	Soai fárriiga Geresgohppái Juovlavuonas .
Gunnar var nest yngst av åtte søsken . Faren døde da Gunnar var 13 år .	Gunnar lei nubbin nuoramus gávcci oarbinaččas , sin áhčči jámii go Gunnar lei 13-jahkásaš .
Han arbeidde på fiskebruket i Kongsfjord og sparte penger til skolegang .	Son barggai guolástandoaimmahagas Strommavuonas ja sesttii ruđa skuvlavázzimii .
Gunnar gikk på Øytun ungdomsskole [ 26 ] i Havøysund i 1917 .	Gunnar váccii Øytun álbmotallaskuvlla 1 Ávanuoris [ 26 ] 1917:s .
Skolen var eid av Indremisjonen , som også ga han lån for å ta lærerutdanning .	Skuvlla oamastii Sámemiššovdna , mii maiddái attii sutnje loana vázzit oahpaheaddjiskuvlla .
Han hadde store problemer med å skrive norsk på lærerskolen , men fikk hjelp av klassekamerater .	Sus ledje stuorra váttisvuođat čállit dárogiela oahpaheaddjiskuvllas , muhto oaččui veahki skuvlaskihpáriin .
Etter eksamen i 1919 , søkte han poster og hadde noen vikariater i Øst-Finnmark .	Maŋŋil eksámena 1919:s , son ozai barggu ja sus ledje muhtun sadjásašvirggit Nuorta-Finnmárkkus .
Gunnar Olsen som nyutdanna lærer i 1921	Gunnar Olsen 1921:s , go lei juste geargan oahpaheaddjioahpus .
( Foto utlånt av Magnhild Andreassen )	( Gova luoikan Magnhild Andreassen )
Snefjord internat da det var nybygd i 1911 .	Muorrala internáhtta ođasin , 1911 .
( Foto : Bernt Thomassen / Ulf Jacobsens fotosamling )	( Govva : Bernt Thomassen / Ulf Jacobsena govvačoahkkáldat )
I 1921 fikk han post som styrer på statsinternatet i den sjøsamiske kretsen Snefjord i Måsøy kommune .	1921:s son oaččui barggu stáhtainternáhta jođiheaddjin Muorralvuona mearrasámi biires Muosáid gielddas .
Her hadde det da i flere år vært konflikt mellom bygdefolket og læreren , og foreldrene hadde gått til skolestreik .	Dáppe lei moanaid jagiid leamaš riidu gaskal giliolbmuid ja oahpaheaddji , ja váhnemat ledje álggahan skuvlastreaikka .
Gunnar Olsen kommuniserte på bygdefolkets språk , og det blei satt pris på .	Gunnar Olsen gulahalai giliolbmuid gillii , ja dat adnui árvvus .
Magna Johnsen fra Alta var internathusmor .	Magna Johnsen Álttás lei internáhta dállodoalli .
De to gifta seg i 1925 og fikk etter hvert sju barn .	Soai náitaleigga 1925:s ja oaččuiga dađistaga čieža máná .
De kjøpte eiendom i Pålbukta , ca. 1 km fra skolen , og på 30-tallet bygde familien her .	Soai osttiiga opmodaga Čievrras , su. 1 km eret skuvllas , ja 30-logus huksii bearaš dohko .
De drev gårdsbruk og leverte melk til internatet .	Sudnos lei eanandoallu ja soai buvttiiga mielkki internáhttii .
Bygda lå utenom skipsleia , og den gang var der ingen handelsmann på stedet , alt måtte fraktes med båt .	Gilli lei skiipajohtolaga olggobealde , ja go dalle ii lean oktage gávpealmmái báikkis , de buot fertii dolvojuvvot fatnasiin .
Internatet var et samlingspunkt i bygda .	Internáhtta lei gili čoagganansadji .
Gunnar Olsen som lærer med elevene sine ved Snefjord internat 1939 .	Gunnar Olsen govvejuvvon oahpaheaddjin oahppiidisguin Muorrala internáhtas 1939 .
Skolen holdt til i Gárggu ved Snefjordelva .	Skuvla lei Gárggus Muorraljotgáttis .
Lærerinna som står til venstre er frøken Hånes .	Oahpaheaddji guhte čuožžu gurut bealde lea frøken Hånes .
( Foto utlånt av Ole Bernt Lile )	( Gova luoikan Ole Bernt Lile )
Internattomta i Snefjord .	Muorrala internáhta viessosadji .
Tyskerne brente internatet i 1944 , og det blei ikke bygd opp igjen her .	Duiskalaččat bolde internáhta 1944:s , ja dat ii huksejuvvon fas deike .
I dag står bare restene av murene igjen .	Dál leat dušše viessomuvrra bázahusat báhcán .
( Foto : Ola Graff )	( Govva : Ola Graff )
Gunnar Olsen beskreiv fjorden slik : « Snefjord er en ualminnelig vakker fjord , fjellene er lave og skråner jevnt nedover mot sjøen .	Gunnar Olsen čilgii vuona birra ná : « Muorralvuotna lea earenoamáš čáppa vuotna , várit leat vuollegaččat ja állájit dássedit vulošguvlui meara guvlui .
Den lange strandlinjen er vidunderlig . »	Guhkes mearragáddelinnjá lea hávskái . »
Snefjord var nok et kjært sted for han .	Muorralvuotna lei várra ráhkis báiki sutnje .
Magna var oppvokst med furuskog og dro ofte til Alta om sommeren .	Magna lei bajásšaddan beahcevuvddiin ja manai dávjá Áltái geasset .
Hennes søster Julie blei gift i Snefjord , og dermed blei de del av bygdas familier .	Su oabbá náitalii Muorralii , ja dalle šattaiga soai oassin gili bearrašiin .
Gunnar Olsen var folkelig , og six-pencen var hans hodeplagg .	Gunnar Olsen lei olmmošeaddjái , ja six-pence-gahpir lei su oaivegárvu .
I 1944 blei familien evakuert til Steigen .	1944 evakuerejuvvui bearaš Stáiggui .
Etter virke i Finnfjordbotn 1945–1946 , var de tilbake i Snefjord høsten 1946 .	Maŋŋil doaimma Vuotnabađa skuvlaleairras 1945–1946:s , fárrejedje ruovttoluotta Muorralii 1946:s .
Den nye internatskolen blei påbegynt samme år , ikke på Gargoneset ( Gárgonjárga ) der den hadde stått før krigen , men i Pålbukta med kai og pakkhus og eget vassverk .	Ođđa internáhttaskuvla álggahuvvui seamma jagi , ii fal Gárggonjárgii , gos lei ceaggán ovdal soađi , muhto Čivrii , gos lei kájá ja gálvorájahat ja sierra čáhcehoidu .
I mars 1947 begynte undervisning av 15–16-åringer som hadde fått avbrutt skolegang på slutten av krigen , og fra høsten 1947 var det normal skole .	Njukčamánus 1947:s oahpahus 15–16-jahkásaččaide geaid skuvlavázzin lei boatkanan loahpageahčen soađi , ja 1947 čavčča rájes lei dábálaš skuvla .
De fleste elevene i Snefjord var samiskspråklige .	Eatnasat Muorralvuona ohppiin ledje sámegielagat .
Gunnar var pertentlig med norskundervisninga og snakka stivt riksmål .	Gunnar lei fuolalaš dárogieloahpahusain ja hálai riikkadárogiela .
Magna hadde nok lært noe samisk , men norsk blei heimespråket , og ingen av barna lærte samisk .	Magna gal dáiddii oahppan veahá sámegiela , muhto dárogiella šattai ruovttugiellan , iige oktage mánáin oahppan sámegiela .
Dattera Magnhild mener at han ønska at barna skulle ha det enklere i framtidige studier enn han hadde hatt det .	Magnhild-nieida oaivvilda ahte son háliidii ahte mánáin galggai leat álkit boahttevaš oahpus go sus lei leamaš .
Han hadde kanskje et håp om at de skulle lære samisk seinere .	Sus soaitá leamaš doaivva ahte sii galge oahppat sámegiela maŋŋil .
Han lot ungene lese samiske tekster i Bibelen .	Son divttii mánáid lohkat teavsttaid biibbalis .
De forstod ikke noe , men faren var fornøyd med uttalen !	Sii eai ádden eai maidege , muhto áhčči lei duhtavaš mo ledje dadjan !
Flere av barna blei pedagoger .	Máŋggas mánáin šadde pedagogan .
Ingen bor i Finnmark .	Ii oktage ása Finnmárkkus .
Etter krigen blei den nye internatskolen i Snefjord bygd i Pålbukta .	Soađi maŋŋá huksejuvvui Muorrala ođđa internáhttaskuvla Čivrii .
( Foto : Anny Karlstrøm )	( Govva : Anny Karlstrøm )
Gunnar Olsen med elevene sine ved Snefjord skole , 1960 .	Gunnar Olsen ohppiidisguin Muorrala skuvllas , 1960 .
( Foto utlånt av Magnhild Andreassen )	( Gova luoikan Magnhild Andreassen )
Gunnar Olsen var med å etablere ski- og idrettslag , og satt i kommunestyret for Venstre .	Gunnar Olsen lei fárus ásaheame čuoigan- ja valáštallanservviid , ja lei gielddastivrras Gurutbellodaga ovddas .
Han drev søndagsskole , og under gudstjenestene i Slotten kapell tolka han , var ofte forsanger og spilte orgel etter noter .	Son doaimmahii sotnabeaiskuvlla , ja son dulkui ipmilbálvalusaid Muotkki kapeallas , lei dávjá ovdalávlu ja čuojahii orgela nuohtaid mielde .
Han foretok heimedåp og forretta i begravelser .	Son doaimmahii ruovttugásttaid ja sárdnidii hávdádemiin .
Han var engasjert i Finnemisjonen [ 27 ] heile livet , solgte « Lappernes Ven » [ 28 ] , oversatte salmer og Ole Hallesbys andakter [ 29 ] .	Son áŋgirušai Sámemiššovnnas olles eallima , vuvddii « Lappernes Ven » [ 27 ] , jorgalii sálmmaid ja Ole Hallesby sártniid [ 28 ] .
Da han blei pensjonist i 1963 , flytta de til Alta , der han tok noen vikariater .	Go son šattai penšunistan 1963:s soai fárriiga Áltái , gos son barggai muhtun sadjásašvirggiin .
Han tok språkkurs i engelsk og finsk , og høsten 1963 studerte han samisk ved Universitetet i Oslo .	Son váccii giellakurssaid eaŋgalasgielas ja suomagielas , ja 1963 čavčča son logai sámegiela Oslo universitehtas .
I Norges Finnemisjonsselskaps 75-års jubileum i 1963 framførte han « Samefolkets hilsen og takk » .	Norgga Sámemiššonsearvvi 75-jagi ávvudeamis 1963:s ovdanbuvttii son « Sámeálbmoga dearvvuođaid ja giitosa » .
« Hærra Gånagas » , Kong Olav , var blant gjestene .	« Hearrá Gonagas » , Gonagas Olav , lei gussiid gaskkas .
Han holdt også samiske andakter i radioen .	Son doalai maiddái sámegiel sártniid radios .
I « Fornorskningen i kystdistriktene » viser han respekt for det samiske .	Dáruiduhttin rittuin - artihkkalis atná son sámeáššiid árvvus .
Han , som andre , overvurderte imidlertid den sjøsamiske kulturens evne til motstand .	Son nugo earátge , almmatge árvvoštalai mearrasámi kultuvrra gálggaid vuosttaldit buorebun go maid dat ledje .
Han er gravlagt i Alta .	Son lea hávdáduvvon Áltái .
Per Erik Saraksen – radiokåsøren	Per Erik Saraksen – radioságadoalli
Per Erik Saraksen ( 1901 – 1989 ) vokste opp som nest yngst av fire søsken på Ávskár / Auskarnes født av foreldre Sarach Olsen og Inga Eriksdatter Lukkari fra Ráttovuotna / Smalfjorden .	Per Erik Saraksen ( 1901–1989 ) bajásšattai nubbin nuoramussan njealji oarbinaččas Ávskáris , váhnemat leigga Sarach Olsen ja Inga Eriksdatter Lukkari , Ráttovuonas eret .
Levevegen var fiske og småbruk .	Birgenláhki lei guolásteapmi ja smávvadállu .
På skolen i Gárggogeahči blei han og de andre ungene internerte på loftet og overlatt mye til seg sjøl .	Deanodaga ( Vestertana ) skuvllas Gárggogeažis son ja eará mánát internerejuvvojedje loktii ja guđđojuvvojedje ollu iehčanassii .
[ 30 ] Etter folkeskolen arbeidde han som gjeter og fisker .	[ 29 ] Maŋŋil álbmotskuvlla son barggai guođoheaddjin ja guolásteaddjin .
Etter Amtsskolen i Tana i 1919 , følte han at han beherska norsk godt nok til å søke seg videre og i 1919/20 gikk han på Trondarnes folkehøgskole .	Maŋŋil ámtaskuvlla Deanus 1919:s , son dovddai ahte máhtii doarvái bures ohcat viidáseappot ja 1919/20:s son váccii Trondarnes ( Runášši ) álbmotallaskuvlla .
I 1920/21 hadde han post som omgangsskolelærer i Nord-Varanger .	1920/21:s sus lei bargu vuorroskuvlaoahpaheaddjin Davvi-Várjjagis .
For å forbedre norsken tok han et år på Solborg ungdomsskole ved Stavanger .	Buoridan dihte dárogiela son váccii jagi Solborg nuoraidskuvllas Stavangeris .
Mora solgte ei ku for å skaffe reisepenger .	Eadni vuvddii gusa rábidan dihte mátkeruđa .
Etter nok en sesong på fiske søkte han Henrich Lyches 2-årige lærerskole i Kristiania ( Oslo ) 1922–1924 .	Maŋŋil vel ovtta guolástanáigodaga son ozai Henrich Lyche 2-jagáš oahpaheaddjiskuvlii Osloi 1922–1924:s .
Ungdomsbilde av Per Erik Saraksen og Sabba Olsen .	Per Erik Saraksen ja Sabba Olsen nuorran .
( Foto utlånt av Turid Heimen )	( Gova luoikan Turid Heimen )
Kiberg skole før krigen .	Bierggi skuvla ovdal soađi .
( Foto utlånt av Turid Heimen )	( Gova luoikan Turid Heimen )
Høsten 1924 vikarierte han i Kiberg .	1924:s son lei sadjásažžan Bierggis .
I 1925 skolte han i Masjok-Luftjok i Tana .	1925:s son skuvlii Máskejogas – Luovttejogas Deanus .
Både skole og innkvartering var dårlig , og han søkte og fikk skolepost i Kiberg i 1926 . I 1930 blei det bygd ny skole i Kiberg , og den gamle skolen blei etter det brukt som bolig .	Sihke skuvla ja orrunsadji lei heittot , ja son ozai ja oaččui skuvlavirggi Biergái 1926:s. 1930:s huksejuvvui ođđa skuvla Biergái , ja boares skuvla geavahuvvui dán maŋŋil ásodahkan .
Samme år gifta han og Inger Sabbasen fra Guivesgieddi i Vestertana seg .	Seamma áigodaga náitaleigga soai Inger Sabbaseniin . Inger lei Guivvešgiettis Deanodagas eret .
De fikk etter hvert fire døtre .	Soai oaččuiga dasto njeallje nieidda .
I 1932 blei det statsinternat , og han fikk stillinga som styrer .	1932:s ásahuvvui stáhtainternáhtta , ja Saraksen oaččui jođiheaddjivirggi .
Kibergs befolkning var av norsk , samisk og finsk avstamning .	Bierggi álbmogis ledje dáčča , sámi ja suoma máttut .
Hans Kr. . Eriksen forteller at i sesongen hørtes alle Finnmarks språk og dialekter i været , og i mindre grupper blei alle språk brukt .	Hans Kr. Eriksen muitala ahte guolástanáigodagas gullojedje buot Finnmárkku gielat ja suopmanat , ja unnit joavkkuin geavahuvvojedje buot gielat .
De aller fleste elever var fortrulige med norsk når de begynte på skolen . Da Thor Frette [ 31 ] var i Kiberg i 1955 traff han mange finsktalende i været , mens både Saraksen og kollegaen Eriksen hevda at finsk ikke var brukt på mange år .	Dalle go Thor Frette [ 30 ] lei Bierggis 1955:s son deaivvai ollu suomagielagiid , vaikko sihke Saraksen ja su bargoskihpár Eriksen čuoččuheigga ahte suomagiella ii lean geavahuvvon máŋgga jahkái .
Kiberg var et vitalt fiskevær med et blomstrende foreningsliv , og familien trivdes godt .	Biergi lei ealaskas guolástusvearra gos liđđo searvvit , ja bearrašat golahedje áiggi bures .
Han og kona var et stilig par og vel ansett .	Soai eamidiin leigga fárddalaš bárra ja bures dohkkehuvvon .
Saraksen satt for Venstre i herredsstyret i flere perioder , samt i skolestyret og forliksrådet .	Saraksen lei ollu áigodagaid Gurutbellodaga ovddas gielddastivrras , skuvlastivrras ja soabadanráđis .
Han organiserte skoleboksamlingene i kommunen .	Son organiserii gieldda skuvlagirječoakkáldagaid .
Under krigen bygde tyskerne et stort batteri på Kibergneset .	Soađi áigge huksejedje duiskkalaččat stuorra batteriija Biergái .
Bygda blei ikke brent i 1944 , og etter noen uker i Karasjok kom de tilbake , og i februar 1946 var skolen i gang igjen .	Gilli ii boldojuvvon 1944:s , ja maŋŋil go leigga leamaš moadde vahkku Kárášjogas máhcaiga , ja guovvamánus 1946 lei skuvla fas jođus .
Saraksen var en dyktig lærer , og Oddvar Støme og Hans Kr. . Eriksen forteller at han inspirerte elevene , spesielt i norsk og historie .	Saraksen lei čeahpes oahpaheaddji , ja Oddvar Støme ja Hans Kr. Eriksen muitaleigga ahte son movttiidahtii ohppiid , earenoamážit dárogielas ja historjjás .
17. mai-feiring på Kiberg internat 1960 .	Miessemánu 17. beaivvi-ávvudeapmi Bierggi internáhtas 1960:s .
( Foto utlånt av Turid Heimen )	( Gova luoikan Turid Heimen )
Per Erik Saraksen med sine elever ved Kiberg skole .	Per Erik Saraksen ohppiidisguin Bierggi skuvllas .
( Foto utlånt av Turid Heimen )	( Gova luoikan Turid Heimen )
Saraksen holdt mange kåserier i Sameradioen fra 1956 til 1972 ; om fiske og fangst i Tanafjorden , på Lofoten og Vestlandet , om sjøsamene og skolehistoria i Tanafjorden .	Saraksenis ledje ollu sáhkavuorut Sámeradios 1956 rájes gitta 1972 rádjái ; guolásteami ja bivddu birra Deanuvuonas , Lofuohtas ja Vestlánddas , mearrasámiid birra ja skuvlahistorjjá birra Deanuvuonas .
Opptakene er dessverre borte , men manusene er bevart og er viktige beretninger om sjøsamisk kulturarv .	Báddemat leat dađi bahábut jávkan , muhto čállosiid mánusat lea áimmuin ja leat dehálaš muitaleamit mearrasámiid kulturárbbi birra .
I kåseriene har han et kritisk syn på fornorskinga , også ut fra egne opplevelser .	Radiosáttasártniinis son moaitá dáruiduhttima , maiddái iežas vásáhusaid vuođul .
Det virker ikke som han assosierte det med egen gjerning i skolen .	Son ii oro assosiereme dán iežas doaimmaiguin skuvllas .
Per Erik og Inger Saraksen er begge gravlagt i Alta .	Per Erik ja Inger Saraksen leaba goappašagat hávdáduvvon Áltái .
I første linje	Vuosttaš linnjás
Skolestyrene [ 32 ] tilsatte norskspråklige lærere i samiske kretser , mens samisktalende lærere ofte blei plasserte i kretser der de fleste var norsktalende .	Skuvlastivrrat bidje virgái [ 31 ] dárogielat oahpaheddjiid sámegielat biiriide , ja sámegielat oahpaheaddjimiššot biddjojedje dávjá biiriide gos eatnasat ledje dárogielagat .
I kretsene Skiipagurra og Sirbmá var Anna Anderssen og Gunnar Olsen blant søkerne i 1921 .	Skiippagura ja Sirpmá biiriin leigga Anna Anderssen ja Gunnar Olsen ohcciid searvvis 1921:s .
Kretsene innstilte samiske søkere , skolestyret ønska en vestlending .	Biiriid mearrádus- evttohusas ledje sámi ohccit , muhto skuvlastivra háliidii vestlándalačča .
Trass negativ innstilling fra skoledirektøren , fikk Per Fokstad post på Norskholmen skole .	Vaikko skuvladirektevrras leige negatiivvalaš mearrádusevttohus , oaččui Per Fokstad barggu Dárusullo skuvlii .
Lærerne hadde fast lønn , og hørte slik de til de privilegerte i lokalsamfunna .	Oahpaheddjiin lei bissovaš bálká , ja gulle ná daidda geat ledje privilegerejuvvon báikkálaš servodagas .
Særlig blei internatstyrerne sett på som storkarer .	Earenoamážit gehččojuvvojedje internáhttajođiheaddjit alladin .
Lærerinnene hadde ofte ett-årig lærerinnekurs , og vanligvis underviste de småskolen .	Nissonoahpaheddjiin ledje dávjá ovtta-jagáš oahpaheaddjikurssat , ja dábálaččat sii oahpahedje smávvaskuvllas .
De skulle gi små samebarn norskferdigheter og gi dem trygghet i en ny og ukjent hverdag .	Sii galge addit smávva sámemánáide dárogiel gálggaid ja addit sidjiide oadjebasvuođa ođđa ja amas árgabeaivvis .
De var nøkkelpersoner , men hadde lavere lønn enn sine mannlige kollegaer .	Sii ledje váldoolbmot , muhto sis lei unnit bálká go dievdduin geat ledje bargoskihpárat .
Siden få av dem var fra Finnmark og ennå færre forsto samisk , må det ofte ha vært svært vanskelig for dem å kommunisere med barna .	Go ledje dušše moattis Finnmárkkus eret ja vel eanebut eai ipmirdan sámegiela , ferte dávjá leat leamaš hui váttis gulahallat mánáiguin .
Internatene var sentrale institusjoner i bygdene .	Internáhtat ledje guovddáš ásahusat giliin .
De ga arbeidsplasser og de kjøpte varer og tjenester fra lokalbefolkninga .	Dat adde bargosajiid ja oste gálvvuid ja bálvalusaid báikkálaš olbmuin .
Internatstyrerne hadde ansvar for forpleining av barn , administrasjon av lærere , husmor og hushjelper , regnskap , brensel til oppvarming og belysning .	Internáhttajođiheddjiid ovddasvástádus lei dikšut mánáid , hálddašit oahpaheddjiid , dállodolliid ja viessovehkiid , rehketdoalu , boaldámuša liggemii ja čuvgii .
Internatdrifta tok mye tid og krefter .	Internáhttadoaibma válddii ollu áiggi ja fámuid .
Flere internatstyrere drev også jordbruk med fehold både for internatet og eget hushold .	Oallugat internáhttajođiheddjiin doaimmahedje maiddái eanandoalu oktan šibitdoaluin sihke internáhta várás ja iežaset dállodollui .
Blant dem var Gunnar Olsen og Pavel Anderssen .	Daid searvvis leigga Gunnar Olsen ja Pavel Anderssen .
De og Per Erik Saraksen var styrere i en mannsalder , og de sleit seg alle ut i arbeidet .	Soai ja Per Erik Saraksen ledje jođiheaddjit olbmoagi , ja barge iežaset measta jámas .
Patrioter og fornorskere	Patriohtat ja dáruiduhttit
Ingen av dem , heller ikke Fokstad , lærte sine egne barn samisk .	Ii oktage sis , ii Fokstadge , oahpahan mánáidasas sámegiela .
Lite ante de om kulturtapet de påførte sine egne .	Unnán dihte sii kultuvramassima birra maid sii dagahedje oapmahaččaide .
Bortsett fra enkelte ord og vendinger , kan ingen av etterkommerne deres samisk .	Earret muhtun sániid ja dajaldagaid , ii máhte oktage sin maŋisbohttiin sámegiela .
Ingen bor i Tana eller der de vokste opp .	Ii oktage oro Deanus dahje doppe gos leat bajásšaddan .
De hadde store kunnskaper om Tana og Finnmark , om samisk tradisjon , språk og naturbruk .	Sis lei ollu diehtu Deanu ja Finnmárkku birra , sámi árbevieruid , giela ja luonddugeavaheami birra .
De var finnmarkspatrioter og hjembygdspatrioter , de hadde ordet i sin makt og var « fortellere » .	Sii ledje finnmárko- ja ruovttugillipatriohtat , sis lei sátni hálddusteaset ja ledje « muitaleaddjit » .
Det var få samiske lærere i denne tida .	Sámi oahpaheaddjit ledje vátná dan áiggi .
De kunne ytt store bidrag til samisk språk og identitet .	Sii livčče sáhttán dahkat ollu nannet sámi giela ja identitehta .
Kunnskapene deres blei aldri sett som ressurs , ikke av skolemyndighetene og neppe av dem sjøl .	Sin máhtu eai oaidnán makkárge riggodahkan skuvlaeiseválddit , eai ge báljo sii iežage
Alt tyder på at de seks utøvde sin gjerning som lærere flest .	Buot orru čájeheame ahte dát guđas barge oahpaheaddjidaguset nu go eanas oahpaheaddjit .
De var arbeidsomme og dyktige lærere .	Sii ledje barggánis ja čeahpes oahpaheaddjit .
Alle søkte lønnstillegget fra Finnefondet , og rapporterte framgang i fornorskningsarbeidet .	Buohkat ohce bálkálasáhusa Sámefoanddas , raporterejedje ovdáneami dáruiduhttinbarggus .
Oppdraget var ” fornorskningen ” , dvs. å lære barna godt norsk , gi de muligheter som gode nordmenn .	Doaibman lei « dáruiduhttin » , mii lei oahpahit mánáide dárogiela bures , addit sidjiide vejolašvuođaid buorrin norgalažžan .
Samtlige virka som fornorskere , både i skolen og heimen .	Buohkat doibme dáruiduhttin , sihke skuvllas ja ruovttus .
Livene deres var eventyr , forankra i naturen og i den velsigna fisken .	Sin eallimat ledje máidnasat , čadnon lundui ja buressivdniduvvon guolásteapmái .
De opplevde blomstringa langs Ishavskysten med russehandel , tørrfisk , prektige skoleinternater , gode kommunikasjoner og impulser fra den store verden .	Sii vásihedje lieđđuma Jiekŋaáhperittus luossagávppašemiin , goikeguliin , ebmos skuvlainternáhtaiguin , buriid kommunikašuvnnaiguin ja stuorra máilmmi impulssaiguin .
Krigen med okkupasjon , rasering og flukt levna lite tid til samiske spørsmål .	Soahti okkupašuvnnain , njeaidimiin ja báhtaremiin guđii unnán áiggi sámi gažaldagaide .
I etterkrigstida blei dagsorden styrt av industrialisering , sentralisering , kald krig og enhetsskolen .	Maŋŋil soađi stivrii industrialiseren , guovdilastin , galbmasoahti ja ovttadatskuvla beaivválaš daguid .
I Vest-Finnmark blei internering i Finnfjordbotn skoleleir og gjenreisning en påkjenning .	Oarje-Finnmárkkus šattai interneren Vuotnabađa skuvlaleirii ja ođđasithuksen lossadin .
I Øst-Finnmark var det flere bygder og skoler som ikke blei brent , og for dem som var lærere her blei etterkrigstida ikke like krevende som i vest .	Nuorta-Finnmárkkus ledje muhtin gilit ja skuvllat mat eai boldojuvvon , ja sidjiide geat barge doppe oahpaheaddjin , áigi soađi maŋŋá ii šaddan nu gáibidahkesin go oarjin .
De så ei ny tid og gjorde sitt beste .	Sii oidne ođđa áiggi ja dahke buoremusaset .
De tok nok for gitt at samisk , morsmålet , blei ivaretatt i heimen og at den samiske livsformen ville bestå .	Sin mielas lei diehttelas ahte sámegiella , eatnigiella , áimmahuššo ruovttus ja ahte sámi eallinvuohki ceavzá .
Deres tanker og valg må betraktes i lys av finnmarksbygdenes historie og storsamfunnets fornorskende kraft .	Sin jurdagiid ja válljemiid ferte geahččat Finnmárkku giliid historjjá ja stuoraservodaga dáruiduhtti fámu čuovggas .
Finnmark er blitt et anna land	Finnmárku lea šaddan eará eanan
I 1940 kom tyskerne og krigens drama .	1940:s bohte duiskkalaččat ja soađi drámá .
Høsten 1944 blei folk jaga fra hus og heim og 50 000 deportert sørover , der de fikk nye inntrykk og impulser .	1944 čavčča áddjojuvvo olbmot eret viesuineaset ja ruovttuineaset ja 50 000 olbmo dolvojuvvojit lulás , gos sidjiide lei ollu ođas oaidnit ja ođđa fuomášumit .
Etterkrigstida var prega av anleggsvirksomhet , et nytt og bedre Finnmark skulle gjenreises .	Maŋŋil soađi ráđđii rusttetdoaibma , ođđa ja buoret Finnmárku galggai čuožželahttot .
Under den kalde krigen blei radikale elementer overvåka og kriminalisert , og dette virka hemmende også på samisk kulturreisning .	Galbma soađi áigge radikála elemeanttat gozihuvvojedje ja návdojuvvojedje vearredahkkin , ja dát hehttii maiddái sámi kulturčuožžilahttima .
De offentlige vesener vokste og blei omfattende med fiskeri- og jordbruksforvaltning , kommuneadministrasjon og helsevesen .	Almmolaš doaimmahagat sturro ja levve , guolástan- ja eanandoallohálddašemiin , gieldahálddahusain ja dearvvašvuođadoaimmain .
Norsk var enerådende språk i offentlig administrasjon og partiapparater .	Dárogiella lei oktoráđđejeaddji giellan almmolaš hálddahusas ja bellodatapparáhtain .
Fra først på 1950-tallet blei samisk brukt bare voksne i mellom , og samisk som morsmål var på vikende front på kysten .	1950-logu álggu rájes geavahedje dušše rávis olbmot sámegiela gaskaneaset , ja sámegiella eatnigiellan lei unnume rittus .
Radiosendinger på samisk starta i 1946 , og der blei Kathrine Johnsen fra Vestertana en ledende skikkelse i mange år .	Radiosáddagat sámegillii álggahuvvo 1946:s , ja dás šattai deanodatlaš Katrine Johnsen njunuš olmmožin ollu jagiid .
De samiske sendingene hjalp likevel lite til å motvirke språkskiftet som nå var i gang .	Sámegielsáddagat dattetge eai sáhttán ollu hehttet giellamolsuma mii dalle lei jođus .
Fornorskinga har foregått i skolen , men fornorskninga har vært et større samfunnsendrende prosjekt utøvd på mange arenaer .	Dáruiduhttin lea dáhpáhuvvan skuvllas , muhto dáruiduhttin lea leamaš stuorát servodatrievdadeaddji prošeakta mii lea dahkkon ollu arenain .
I ettertid kan vi se at de seks og deres samtidige var naive overfor den samiske kulturens evne til å overleve .	Maŋit áiggis mii sáhttit oaidnit ahte dát guđas ja sin mieláigasaččat ledje beare luohttevaččat sámi kultuvrra vejolašvuođaide seailut .
I dag har samiske elever rett til opplæring i samisk , men noe revitaliseringsprogram for de mange som har mista språk og tradisjon er fortsatt ikke organisert .	Odne lea sámi ohppiin riekti oažžut oahpahusa sámegielas , muhto ii guđegelágan ealáskahttinprográmma daid oallugiidda geat leat massán giela ja árbevieru , leat vel organiserejuvvon .
Språk- og kulturpåvirkninger foregår på stadig nye arenaer og med massiv gjennomslagskraft .	Giella- ja kultuvraváikkuheapmi dáhpáhuvvet ain ođđa arenain ja hirpmus vuoitinvuimmiin .
Råderetten over fiskeriene og de nye kraftnæringene ligger utenfor lokalsamfunnene .	Guolásteami ja ođđa fápmoealáhusaid ráđđen lea olggobealde báikkálaš servodagaid .
Stadig færre samer lever av eller nær den naturen som formidles i samisk forskning , kunst og turistindustri .	Unnit ja unnit sápmelaččat ellet luondduin dahje lahka luonddu mii gaskkustuvvo sámi dutkamis , dáidagis ja turistaindustriijas .
Altasaka brakte vern av land og vann på dagsorden .	Áltáášši loktii eatnamiid ja jávrriid suodjaleami beaivválaš áššin .
Nytt lovverk er vedtatt og nye institusjoner som Sametinget , Finnmarkseiendommen og Finnmarkskommisjonen er etablert .	Ođđa láhka lea mearriduvvon ja ođđa ásahusat nugo Sámediggi , Finnmárkkuopmodat ja Finnmárkkukommišuvdna leat ásahuvvon .
Hvilke konsekvenser disse nye institusjonene vil få for kultur og næringer i de samiske landskaper vet vi lite om i dag .	Daid ođđa ásahusaid váikkuhusain kultuvrii ja ealáhusaide sámi eanadagain mii diehtit hui unnán odne .
Rypefjord , Kårhamn , Snefjord , Kiberg , Mortensnes og Bonakas er blitt andre steder .	Lávželuokta , Jáhkogohppi , Biergi , Ceavccageađgenjárga ja Bonjákas leat šaddan eará báikin .
Sørøysundet , Tanafjorden og Varanger er blitt andre landskap , Finnmark et anna land .	Sállannuorri , Deanuvuotna ja Várjjat leat šaddan eará eanadahkan , Finnmárku eará eanan .
Kilder	Gáldut
Adressebok for Finnmark fylke med skatteligninger .	Adressebok for Finnmark fylke med skatteligninger .
11. utgave .	11. utgave .
S M Brydes forlag , Oslo 1943 Altern , Håvard og Andersson , Stig : Eksemplet Hammerfest .	S M Brydes forlag , Oslo 1943 Altern , Håvard og Andersson , Stig : Eksemplet Hammerfest .
Gyldendal Norsk forlag 1971 Anderssen , Pavel : Brev 1950–1963 .	Gyldendal Norsk forlag 1971 Anderssen , Pavel : Brev 1950–1963 .
Privat Andreassen , Magnhild Oline : Glimt fra Snefjords historie .	Privat Andreassen , Magnhild Oline : Glimt fra Snefjords historie .
42 år i statsinternatets tjeneste .	42 år i statsinternatets tjeneste .
Eget forlag 2009 Brygfjeld , Chr. : Diverse brev 1923–1925 .	Eget forlag 2009 Brygfjeld , Chr. : Diverse brev 1923–1925 .
Skoledirektøren i Finnmark .	Skoledirektøren i Finnmark .
Statsarkivet i Tromsø Frette , Thor : Kiberg .	Statsarkivet i Tromsø Frette , Thor : Kiberg .
Notat 03.05.1955 Samisk Arkiv Gammelshaug , Magne : Norges Samemisjon - en kortfattet historisk oversikt .	Notat 03.05.1955 Samisk Arkiv Gammelshaug , Magne : Norges Samemisjon - en kortfattet historisk oversikt .
Norges samemisjon Hirsti , Reidar : Sameopprøret .	Norges samemisjon Hirsti , Reidar : Sameopprøret .
Gyldendal Norsk Forlag 1994 Hirsti , Reidar : En symfoni med sterke dissonanser .	Gyldendal Norsk Forlag 1994 Hirsti , Reidar : En symfoni med sterke dissonanser .
I : Stenstad , Finn ( red. ) : Nordnorske stemmer .	I : Stenstad , Finn ( red. ) : Nordnorske stemmer .
Orkana forlag 1997 Hoëm , Anton : Fra noaidiens verden til forskerens .	Orkana forlag 1997 Hoëm , Anton : Fra noaidiens verden til forskerens .
Novus 2007 Jakobsen , Ragnvald : Sørøysunds historie .	Novus 2007 Jakobsen , Ragnvald : Sørøysunds historie .
Sørøysund kommune 1983 Olsen , Gunnar : Om fornorskninga av kystdistriktene .	Sørøysund kommune 1983 Olsen , Gunnar : Om fornorskninga av kystdistriktene .
Notat 1964 Meløy , Lydolf Lind : Snøfjord internat .	Notat 1964 Meløy , Lydolf Lind : Snøfjord internat .
Skoledirektøren i Finnmark 1976 Meløy , Lydolf Lind : Internatliv i Finnmark .	Skoledirektøren i Finnmark 1976 Meløy , Lydolf Lind : Internatliv i Finnmark .
Skolepolitikk 1900–1940 .	Skolepolitikk 1900–1940 .
Det Norske Samlaget , Oslo 1980 Nilsen , Øystein : Karlebotn skole 50 år .	Det Norske Samlaget , Oslo 1980 Nilsen , Øystein : Karlebotn skole 50 år .
Glimt fra Nesseby skolehistorie .	Glimt fra Nesseby skolehistorie .
Nesseby kommune 2002 Pedersen , Steinar : Lappecodicillen i nord 1751–1859 .	Nesseby kommune 2002 Pedersen , Steinar : Lappecodicillen i nord 1751–1859 .
Universitetet i Tromsø 2006 Pedersen , Steinar : Trekk fra historien til Deanu gielda – Tana kommune – med hovedvekt på noe eldre historie .	Universitetet i Tromsø 2006 Pedersen , Steinar : Trekk fra historien til Deanu gielda – Tana kommune – med hovedvekt på noe eldre historie .
Tana kommune 2002 Qvigstad , Just : Tromsø off. lærerskole Beretning for 1910–1913 .	Tana kommune 2002 Qvigstad , Just : Tromsø off. lærerskole Beretning for 1910–1913 .
Tromsø off. lærerskole 1914 Samuelsen , John : Skriv 13. januar 1896 .	Tromsø off. lærerskole 1914 Samuelsen , John : Skriv 13. januar 1896 .
I : Nuorttanaste 28. febr . 1903 Sandøy , Pål : Soga om Pavel Anderssen .	I : Nuorttanaste 28. febr. 1903 Sandøy , Pål : Soga om Pavel Anderssen .
Manus 2000 Saraksen , Per Erik : Brev til skoleinspektøren .	Manus 2000 Saraksen , Per Erik : Brev til skoleinspektøren .
24.10.1962 Saraksen , Per Erik : Kåserier Sameradioen 1956–1972 .	24.10.1962 Saraksen , Per Erik : Kåserier Sameradioen 1956–1972 .
Diverse manus er trykt i Tana Årbok Solbakk , Aage og Vuolab , Solveig : Deanuleahki sogat historjá / Tanadalen slekter historie .	Diverse manus er trykt i Tana Årbok Solbakk , Aage og Vuolab , Solveig : Deanuleahki sogat historjá / Tanadalen slekter historie .
Čálliid Lágádus 2001 Tanens skolestyre : Skoleplan for Tanens folkeskoler .	Čálliid Lágádus 2001 Tanens skolestyre : Skoleplan for Tanens folkeskoler .
1892 Thrane , Randi : Glimt fra Tana skolehistorie .	1892 Thrane , Randi : Glimt fra Tana skolehistorie .
I : Årbok for Tana 1984	I : Årbok for Tana 1984
Informanter	Informánttat
Takk til alle som raust har bidradd til fortellinga om de seks lærerne , og deres samtid : Unni Schøn Fokstad , Turid Heimen f. Saraksen , Magnhild Andreassen f. Olsen , Ole Bernt Lile , Pål Sandøy , Elisabeth Pavelsdatter Sandøy , Marit Jørgensen , familien Lille / Kratteng , Øyvind Hirsti , Astrid Jørgensen , Bjarne Hirsti , Solbjørg Hirsti , Harald Hirsti , Kjell Ballari , Nils Evald Biti , Nils Ole Gaup , Simon Saraksen , Øystein Nilsen , Torbjørn Bjørkli , Anton Hoem , Oddvar Støme og Hans Kr. . Eriksen .	Giitu buohkaide geat leat searvan bargui čohkket muitalusa dáid oahpaheddjiid ja sin áiggi birra : Unni Schøn Fokstad , Turid Heimen r. Saraksen , Magnhild Andreassen r. Olsen , Ole Bernt Lile , Pål Sandøy , Elisabeth Pavelsdatter Sandøy , Marit Jørgensen , bearaš Lille / Kratteng , Øyvind Hirsti , Astrid Jørgensen , Bjarne Hirsti , Solbjørg Hirsti , Harald Hirsti , Kjell Ballari , Nils Evald Biti , Nils Ole Gaup , Simon Saraksen , Øystein Nilsen , Torbjørn Bjørkli , Anton Hoem , Oddvar Støme ja Hans Kr. Eriksen .
[ 1 ] Vestertana , dvs. Deanodat , har gjennom historia omfatta nedre Tana og store deler av Tanafjorden .	[ 1 ] Deanodat lea historjjálaččat leamaš vuolit Deatnu ja stuorra oasit Deanuvuonas .
Dette bekreftes bl.a. når Pavel Anderssen som vokste opp i Bonjákas ( bygda ) , sa han var fra Vestertana ( siida ) .	Dát duođaštuvvo ee. go Pavel Anderssen , gii šattai bajás Bonjáhasas ( gilis ) , logai son lea Deanodagas ( siiddas ) eret .
[ 2 ] Fra 1918 brukte begge det norske gårdsnavnet Fokstad som etternavn i stedet for Pavelsen .	[ 2 ] 1918 geavaheigga goappašagat dárogielat dállonama Fokstad goargun dan sadjái go Pavelsen .
[ 3 ] Reidar Hirsti : En symfoni med sterke dissonanser .	[ 3 ] Reidar Hirsti : En symfoni med sterke dissonanser .
I : Stenstad , Finn ( red. ) : Nordnorske stemmer .	Girjjis : Stenstad , Finn ( red. ) : Nordnorske stemmer .
Orkana forlag .	Orkana 1997 [ 4 ] Pavel Olsen Ravne bártniid gaskkas lei Nils Pavelsen .
1997 [ 4 ] Finnefondet er omtalt flere steder i Samisk skolehistorie , bl.a. i Henry Mindes artikkel i bind 1. [ 5 ] Se bl.a. Steinar Pedersens skrifter Lappecodicillen i nord 1751 – 1859 .	[ 5 ] Sámefoandda birra muitaluvvo ollu sajiin Sámi skuvlahistorjjás , ee. Henry Minde artihkkalis 1. girjjis . [ 6 ] Geahča ee. Steinar Pedersena čállosiid Lappecodicillen i nord 1751 – 1859 .
Universitetet i Tromsø 2006 og Trekk fra historien til Deanu gielda-Tana kommune - med hovedvekt på noe eldre historie .	Romssa universitehta 2006 ja Trekk fra historien til Deanu gielda-Tana kommune - med hovedvekt på noe eldre historie .
Tana kommune 2002 .	Deanu gielda 2002 .
[ 6 ] Nils Vibe Stockfleth var prest og samisk språkforsker og hadde stor innvirkning på skolepolitikken i tida 1820–50 .	[ 7 ] Nils Vibe Stockfleth lei báhppa ja sámegieladutki ja váikkuhii ollu skuvlapolitihkkii áiggis 1820–50 .
Mer om Stockfleth i Hans Lindkjølens artikkel i Samisk skolehistorie 1 .	Eambbo Stockfletha birra Hans Lindkjølena artihkkalis Sámi skuvlahistorjá 1-girjjis .
[ 7 ] Om kart og stedsnavn i fornorskinga , se Kaisa Rautio Helander : Namat dan nammii .	[ 8 ] Kárttaid ja báikenamaid birra dáruiduhttimis , geahča Kaisa Rautio Helander : Namat dan nammii .
Dieđut 2008 , og Yngve Johansen : Instruks for bruk av samiske stedsnavn på kart .	Dieđut 2008 , ja Yngve Johansen : Instruks for bruk av samiske stedsnavn på kart .
Tana årbok / Deanu jahkegirji 2007 .	Tana årbok / Deanu jahkegirji 2007 .
[ 9 ] Tana og Polmak kommuner blei slått sammen i 1964 .	[ 9 ] Dološ áigi lei čálalaš giella ja buorre muddui formálalaš njálmmálaš giella dánskkagiella .
[ 10 ] Solbakk , John T. / Aage ( red ) : - dasgo eallin gáibida min soahtái / - selve livet kalder os til kamp .	[ 10 ] Deanu ja Buolbmát gielda časkojedje oktii 1964:s . [ 11 ] Solbakk , John T. / Aage ( red ) : - dasgo eallin gáibida min soahtái / - selve livet kalder os til kamp .
Čálliidlágádus 1999 v [ 11 ] Biskop Johannes N. Skaar tok initiativ til å etablere Norsk Finnemisjon i 1888 . Misjonen hadde samisktalende predikanter og seinere menighetssøstre .	Čálliidlágádus 1999 [ 12 ] Bisma Johannes N. Skaar vuolggahii Norgga Sámemiššovnna álggaheami 1888:s. miššovnnas ledje sámegielat sárdnideaddjit ja maŋŋil searvegottedivššárat .
Institusjoner i Tana : Gamlehjemmet i Leirpollen ( 1914 ) , barnehjemmet Hans Schanches Minne på Langnes ( 1925 ) og kapellet i Vestertana ( 1934 ) .	Ásahusat Deanus : Boarrásiidruoktu Juovlavuonas ( 1914 ) , mánáidruoktu Hans Schanches Minne Guhkesnjárggas ( 1925 ) ja Deanodaga kapealla ( 1934 ) .
[ 12 ] Aslak Bergland var sogneprest og skolestyreformann fra 1892 til 1903 .	[ 13 ] Aslak Bergland lei suohkanbáhppa ja skuvlastivrra ovdaolmmoš 1892 rájes 1903 rádjái .
Han blei kalt « Skipresten » .	Son gohčoduvvui « Sabetbáhppan » .
[ 13 ] Randi Thrane : Glimt fra Tana skolehistorie .	[ 14 ] Randi Thrane : Glimt fra Tana skolehistorie .
I : Årbok for Tana 1984 [ 14 ] Brevet var skrevet på samisk og er gjengitt i denne boka , under tittelen Vestertana og Stáhpogieddi krets krever undervisning på morsmålet .	I : Årbok for Tana 1984 [ 15 ] Reive lei čállojuvvon sámegillii ja lea geardduhuvvon dán girjjis , namahusa vuolde Deanodaga ja Stáhpogietti biire gáibidii oahpahusa eatnigillii .
( red. ) [ 15 ] Kilder : Steinar Pedersen : Lappekodisillen i nord 1751–1859 : Fra grenseavtale og sikring av samenes rettigheter til grensesperring og samisk ulykke .	[ 16 ] Gáldut : Steinar Pedersen : Lappekodisillen i nord 1751–1859 : Fra grenseavtale og sikring av samenes rettigheter til grensesperring og samisk ulykke .
Sámi allaskuvla 2008 .	Sámi allaskuvla 2008 .
Regnor Solbakk : Samebevegelsen i Norge : idé og strategi 1900–1940 .	Regnor Solbakk : Samebevegelsen i Norge : idé og strategi 1900–1940 .
UiT 1998 [ 16 ] Askov højskole i Sønderjylland i Danmark var oppretta i 1865 og var en av de ledende danske folkehøgskoler i tradisjonen fra N. F. S. Grundtvig .	UiT 1998 [ 17 ] Askov højskole Sønderjyllánddas Danmárkkus ásahuvvui 1865:s ja lei okta bajimus dánska álbmotallaskuvllain N. F. S. Grundtviga árbevierus .
Hit kom elever fra hele Norden , blant annet mange lærere .	Dohko bohte oahppit buot Davviriikkain , earret eará ollu oahpaheaddjit .
[ 17 ] Arthur Gjermundsen var aktiv i Arbeiderpartiet og opptatt av å modernisere Finnmark og skolestrukturen .	[ 18 ] Gjermundsen lei áŋgir Bargiidbellodagas ja beroštii Finnmárkku ja skuvlastruktuvrra ođasmahttimis .
[ 18 ] Artikkelen blei trykt i boka Hidle og Otterbech ( red. ) : Fornorskningen i Finmarken og er gjengitt i denne boka .	[ 19 ] Artihkal prentejuvvui girjjis Hidle og Otterbech ( red. ) : Fornorskningen i Finmarken , ja lea mielde dán girjjis .
[ 19 ] Hannaas ( red ) : Norsk aarbok 1923 [ 20 ] Se Ragnhild Ravnas artikkel i Samisk skolehistorie 2 . [ 21 ] Karlebotn var statsinternat fra 1933 [ 22 ] I denne tida gikk elevene på skole i perioder på 3–6 uker , såkalte « skoleturer » .	[ 20 ] Girjjis : Hannaas ( red ) : Norsk aarbok 1923 [ 21 ] Geahča Ragnhild Ravna artihkkala Sámi skuvlahistorjá 2. - girjjis [ 22 ] Stuorravuonas lei stáhtainternáhtta 1933 rájes .
F.eks. kunne småskolen og storskolen gå vekselvis .	Omd. sáhtii smávvaskuvla ja stuorraskuvla leat vurrolagaid .
Lærerne hadde ofte undervisning på to skoler og pendla mellom disse .	Oahpaheddjiin lei dávjá oahpahus guovtti skuvllas ja johtaledje daid gaskka .
[ 23 ] Haakon Henriksen ( 1920–1980 ) fra Lávvonjárga var lærer og kommunestyremedlem i Alta .	[ 24 ] Haakon Henriksen ( 1920–1980 ) Lávvonjárggas eret lei oahpaheaddji ja gielddastivralahttu Álttás .
Han var en av lederne for motstanden mot utbygginga av Alta – Kautokeino-vassdraget og var bl.a. leder for Aksjonsutvalget for bevaring av Alta – Kautokeinovassdraget .	Son lei okta dain gii jođihii Álttá – Guovdageainnu-čázádaga huksema vuostálastima ja lei danne ee. Álttá – Guovdageainnu-čázádaga seailluhanlávdegotti jođiheaddji .
[ 25 ] Han var døpt Gunnar Olsen Lille , men som voksen brukte han bare Gunnar Olsen .	[ 25 ] Son lei gásttašuvvon Gunnar Olsen Lille , muhto rávisin geavahii dušše Gunnar Olsen .
Av hans etterkommere har noen brukt Lille eller Lile , andre Olsen .	Su maŋisbohttiid gaskkas muhtimat leat geavahan Lille dahje Lile , earát fas Olsen .
[ 26 ] Øytun Folkehøyskole eller Finnmarkens kristelige ungdomsskole var helt ny i 1917 .	[ 26 ] Øytun álbmotallaskuvla dahje Finnmárkku risttalaš nuoraidskuvla lei áibbas ođas 1917:s .
[ 27 ] Fra 1966 Norges Samemisjon . [ 28 ] Utgitt av Finnemisjonsselskapet fra 1910 , fra 1925 fikk bladet navnet Samenes Venn .	[ 27 ] Sámemiššovdnasearvi almmustahttán 1910:s , 1925:s oaččui bláđđi nama Samenes Venn .
[ 29 ] Ole Kristian Hallesby ( 1879-1961 ) var professor i teologi ved Menighetsfakultetet i Oslo og formann i Det norske lutherske Indremisjonsselskap .	[ 28 ] Ole Kristian Hallesby ( 1879-1961 ) lei teologiija professor Menighetsfakultetas Oslos ja Norgga luhteránalaš sismiššovdnasearvvi ( Det norske lutherske Indremisjonsselskap ) ovdaolmmoš .
Han skreiv ei rekke bøker og var kjent for sin dogmatiske og kompromissløse forkynnelse , der han hevda at alle som ikke var omvendte ville havne i helvete .	Son čálii ollu girjjiid ja lei dovddus iežas dogmáhtalaš ja soahpatmeahttumis sártniidisguin , main son čuoččuhii ahte buohkat geat eai lean dahkan jorgalusa šadde helvehii .
[ 30 ] Se Per Erik Saraksens fortelling i denne boka : Minner fra folkeskoletida mi , på skolestueloftet i Vestertana .	[ 29 ] Geahča Per Erik Saraksena muitalusa dán girjjis : Muittut mu álbmotskuvlaáiggis , Deanodaga skuvlalovttas .
( red. ) [ 31 ] Thor Frette ( 1918-1987 ) var oppvokst i Karasjok og i 1949-62 programsekretær i NRKs samiske sendinger .	[ 30 ] Thor Frette ( 1918–1987 ) lei bajásšaddan Kárášjogas ja lei 1949-62 NRK sámegiel sáddagiid prográmmačállin .
Han blei seinere språkforsker og samisklektor ved Universitetet i Oslo , statens navnekonsulent for nordsamiske stedsnavn og forfatter av Norsk – Samisk ordbok .	Son šattai maŋŋil gielladutkin ja Oslo universitehta sámegiela lektorin , davvisámegiel báikenammakonsuleantan , ja Dáru – Sámi sátnegirjji čállin .
[ 32 ] Fram til 1889 skulle sognepresten være formann i skolestyret .	[ 31 ] 1889 rádjái galggai suohkanbáhppa leat skuvlastivrra ovdaolmmoš .
Mellom 1889 og 1959 var sognepresten fast medlem .	Gaskal 1889 ja 1959 lei suohkanbáhppa skuvlastivrra miellahttun .
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 4	Eará artihkkalat girjjis Sámi skuvlahistorjá 4
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 5 .	Artihkal girjjis Sqmi skuvlahistorjá 5 .
Davvi Girji 2011 .	Davvi Girji 2011 .
Innledning : Krig , gjenreising og læreplanstrid	Álggahus : Soahti , ođđasishuksen ja oahppoplánariiddut
Aldri har det vært så store oppslag om samiske skolespørsmål i norske media som da det i 1997 blei bestemt at i noen kommuner skulle alle elever følge samisk læreplan .	Eai leat goassige leamaš nu olu čállosat ja reportášat dáža median go 1997:s , go mearriduvvui ahte muhtin suohkaniin galge buot oahppit čuovvut sámi oahppoplánaid .
I denne boka forteller vi om striden den gang , men vi starter med et tilbakeblikk på læreplanverket gjennom tidene .	Dát girjji muitalit dalá riiddus , muhto álggahit historjjálaš geahčastagain mas geahčadit oahppoplánavuogádaga doložis otnážii .
Vi ser på i hvilken grad læreplanene har tatt hensyn til samiske elever og hvordan samene har vært presentert i det norske læreplanverket .	Mii geahčadit mo oahppoplánat leat váldán vuhtii sámegielat ohppiid ja mo sámit leat ovdanbukton norgga oahppoplánavuogádagas .
Den første artikkelen er en oversikt over denne lange historia fram til omlag 1990 .	Vuosttaš artihkal lea čoahkkáigeassu guhkes historjjás 1990 rádjái
Norske skolemyndigheter har bestemt læreplanene som samiske elever skal undervises etter .	Dáža skuvlaeiseválddit leat mearridan oahppoplánaid maid maiddái sámi oahppit čuvvot .
Samiske skoleorgan har de siste åra fått delta i dette arbeidet , innafor rammer fastsatt av utdanningsdepartementet .	Sámi skuvlaeiseválddit leat maŋimus jagiid beassan searvat dan bargui , muhto oahpahusdepartemeantta rámmaid siskkobealde .
Svært sjelden har samer på fritt grunnlag uttrykt hva samiske elever etter deres mening skal lære .	Hui hárve leat sámit ieža cealkán maid sin mielas sámi oahppit galggašedje oahppat .
Vi har funnet et dokument , der reindriftssamer på 1960-tallet sjøl har skrevet hva de mener reindriftsungdom bør kunne , og det publiseres her for første gang etter å ha ligget arkivert i over 40 år .	Mii leat gávdnan ovtta dokumeantta mas boazodoallosámit 1960-logu loahpas ieža leat čállán maid boazodoallonuorat berrejit máhttit , ja dát almmuhuvvo dás vuosttaš háve maŋŋil go lea badjel 40 jagi orron arkiivvas .
Deretter følger flere artikler om striden i 1997 om samiske læreplaner .	Dan maŋŋá bohtet moadde artihkkala 1997 ’ riiddus sámi oahppoplánaid birra .
I 2006 kom det ennå en læreplanreform , men denne er fortsatt under evaluering og vi vil komme tilbake til den seinere .	2006:s bođii fas oahppoplánaođastus , muhto dat árvvoštallojuvvo ain , ja mii áigut danin dán geahččat lagabui boahtte girjjis .
Også i tidligere bøker av Samisk skolehistorie er det fortellinger om læreplanarbeid . 1 I Samisk skolehistorie 4 var det mange historiske dokumenter om opplæring for samer og særlig om språkpolitikk i tida omlag 1750–1935 .	Oahppoplánabarggus muitaluvvo maiddái eará Sámi skuvlahistorjágirjjiin 1. Sámi skuvlahistorjjá 4. girjjis ledje ollu historjjálaš dokumeanttat sámiid oahpahusa ja erenoamážit giellapolitihka birra áigodagas sullii 1750–1935 .
Deretter kom snart 2. verdenskrig , og krig og gjenreising ga på mange vis nye vilkår for samenes liv og utdanning .	Dan maŋŋá bođii 2. máilmmisoahti , ja soahti ja ođđasishuksenáigi buvttii máŋgga dáfus ođđa eavttuid sámiid eallimii ja oahpahussii .
Fra denne tida har vi gravd fram opplysninger fra arkiv , store deler av dette har aldri tidligere vært publisert .	Leat burgen árkiivvaid , ja buktit dán áiggis dieđuid man eanáš oassi ii leat goassige ovdal almmuhuvvon .
Samisk skolehistorie 2 hadde mye stoff omvideregående opplæring , i første rekke fra framhaldsskole , reindriftsskole og den første tida for samiske videregående skoler .	Sámi skuvlahistorjjá 2. girjjis čáliimet joatkkaoahpus , muhto dalle eanaš framhaldsskuvlla , boazodoalloskuvlla ja sámi joatkkaskuvllaid álgojagiid birra .
Denne boka fortsetter med samiske videregående skoler i nyere tid og opplæringa i samisk i fylkeskommunale videregående skoler .	Dán háve mii govvidit eará beliid joatkkaoahpus ; sámi joatkkaoahpu ođđaset áiggis ja sámegieloahpahusa fylkkagielddalaš joatkkaskuvllain .
I siste del fortsetter vi med fortellinger fra grunnskolen .	Loahpaoasis joatkit vuođđoskuvllamuitalusaiguin .
Vi starter i Gamvik kommune i Øst-Finnmark , der vi følger Nervei-folkets kamp for å få egen skole .	Mii álgit Gáŋgaviikka gielddas Nuorta-Finnmárkkus . Dás čuovvut Njeareveadji-álbmoga rahčama oažžut iežaset skuvlla .
I denne boka legger vi spesielt vekt på Porsanger kommune , der vi har fortellinger både fra fornorskingstida og nyere tid .	Dan girjjis mii leat erenoamážit deattuhan Porsáŋggu gieldda , buktit muitalusaid sihke dáruiduhttináiggis ja ođđaset áiggis .
Så besøker vi igjen Kautokeino , der eldre reindriftssamer og fastboende forteller fra sin barndoms skolegang .	De mii fitnat fas Guovdageainnus , gos boares olbmot , sihke boazodoallosámit ja dálonat , muitalit sin mánnávuođa skuvlavázzima birra .
Deretter hopper vi til Sør-Troms og Ofoten , med fortellinger fra samers skolegang fra 1700-tallet fram til vår tid .	De mii mannat Lulli-Romsii ja Ufuhtii , mas leat muitalusat sámiid skuvlavázzimis 1700-logu rájes min áiggi rádjái .
Så avslutter vi med artikler om samers skolegang på Helgeland og i Nord-Trøndelag og om sørsamisk skoleutvikling .	Maŋimus guokte artihkkala muitalit sámiid skuvlavázzima ja lullisámi skuvlaovdánahttima birra Helgelánddas ja Davvi-Trøndelagas .
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 5	Eará artihkkalat Sámi skuvlahistorjá 5-girjjis
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 5 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 5 .
Davvi Girji 2011 .	Davvi Girji 2011 .
Kjell Ballari :	Kjell Ballari :
Læreplanstriden i Tana	Sámás : Siri Broch Johansen
Kjell Ballari ( Foto : utlånt av Kjell Ballari )	Kjell Ballari ( Govva : utlånt av Kjell Ballari )
Kjell Ballari er født i 1941 og oppvokst i Tana .	Kjell Ballari lea riegádan 1941:s ja lea bajásšaddan Deanus .
Han har befalsutdanning og lærerutdanning med etterutdanning i norsk , samisk , samfunnsfag og pedagogikk .	Sus lea befálaoahppu suodjalusas ja oahpaheaddjeoahppu lasseoahpuin čuovvovaš fágain : dárogielas , sámegielas , servvodatfágas ja pedagogihkas .
Han har bl.a. arbeida som lærer ved Boftsa skole og konsulent hos skoledirektøren i Finnmark .	Son lea earret eará bargan oahpaheaddjin Bovccá skuvllas ja Finnmárkku skuvladirektevrra konsuleantan .
Han har vært sekretær for Samekulturutvalget , medlem av Barneombudets råd , medlem i styret for Senter mot etnisk diskriminering , styremedlem i Norske Samers Riksforbund og nestleder i Samisk utdanningsråd .	Son lea leamaš Sámekulturlávdegotti čálli , Mánáidáittardeaddji ráđđelahttu , Čearddalaš vealaheami vuostá guovddáža stivramiellahttu , Norgga sámiid riikasearvvi stivramiellahttu ja Sámi oahpahusráđi nubbinjođiheaddji .
Dette er et innlegg han skreiv i 1997 , som blei trykt i avisa Finnmarken .	Dát lea lohkkičálus maid čálii 1997 , mii deaddiluvvui Finnmarken-áviissas .
Jeg har vært knyttet til skolen bortimot hele mitt liv , derav som lærer de siste 30–40 åra .	Lean leamaš skuvlii gullevaš dadjat juo olles eallinagis , oahpaheaddjin maŋimuš 30-40 jagi .
Noe av det beste som har skjedd med skolen i mi tid , er at den definitivt er blitt mindre sjåvinistisk og nasjonalistisk .	Go geahččá skuvlla ovdáneami , de lea okta dain buoremus bohtosiin ahte skuvla lea šaddan unnit šovinistalaš ja našunalistalaš .
I 60-åra var det ennå mye nasjonal patos og « fjellene selv roper høyt hurra » på klasserommene .	60-loguin lei klássalanjain ain olu našunála patos ja « várit vel čurvot jitnosit « hurra « » .
Å være norsk og seg selv nok var idealet , og det skygget ofte for mer nyanserte perspektiver både innad i vårt samfunn og ut mot den store verden .	Leat oamivánhurkkis dážan lei ovdagovvan , ja dat čiegai dávjá máŋggabealat perspektiivvaid sihke iežamet servvodaga siskkobealde , muhto maiddái stuorát máilmmi ektui .
I dag virker mye av det gamle uthulet og pompøst .	Odne orru ollu dáin boares vieruin goariduvvon ja goarggastallin .
Det betyr imidlertid ikke at norsk kultur og norske tradisjoner ikke verdsettes mer .	Dát ii mearkkaš ahte dáža kultuvra ja dáža árbevierut eai šat adnojuvvo árvvus .
Respekten for norsk bakgrunn og kulturtilhørighet er fortsatt viktig , men den skal ikke virke som skylapper overfor resten av omgivelsene og verden for øvrig .	Lea ain dehálaš árvvus atnit dáža duogáža ja kulturgullevašvuođa , muhto ii dat galgga leat nu dehálaš ahte čiegada buot eará birrasis ja máilmmis muđui .
Man erkjenner at selvrespekt og respekt for andre henger sammen , at det ene ikke er mulig uten det andre .	Olmmoš dovddasta ahte iežas árvvusatnin ja earáid árvvusatnin gullet oktii , ahte nubbi ii leat čađahahtti nuppi haga .
Det andre gledelige som har skjedd i mi tid i skolen , er at man har prøvd å trekke fram det spesielle i vår lokale kulturbakgrunn .	Nubbi illudahtti ášši mii lea dáhpáhuvvan dan áiggis go lean bargan skuvllas , lea dat ahte mii leat geahččalan váldit ovdan min báikkálaš kulturduogáža erenoamášvuođaid .
Her har skolene i Tana stadig blitt flinkere til å bevisstgjøre elevene om elementene i samekulturen og i finsk innvandrerkultur .	Dáppe Deanus leat skuvllat šaddan čeahpit ahte čeahpit duddjot diđolašvuođa ohppiid gaskkas sámekultuvrra ja suoma sisafárrenkultuvrra beliid ektui .
Mange lærere har følt det som viktig å få de unge til å skjønne at vi alle er preget av at området vi bor i , er sammensatt av flere kulturelementer .	Máŋga oahpaheaddji leat dovdan dehálažžan fidnet nuoraid áddet ahte min guovllu máŋggakultuvrralašvuohta báidná min .
For noen fører dette til at samisk eller kvensk identitet føles mer verdifull når den også kan tas med inn i skolestua .	Muhtumiidda dát mielddisbuktá ahte sáme- dahje kveanaidentitehta dovdá eanet mávssolažžan go dan beassá váldit fárrui skuvlalanjaide .
Dette fører naturligvis også til en mer analytisk holdning til nasjonalisme når emnet behandles i et større perspektiv .	Dát fas lunddolaččat duddjo eanet analyhtalaš oainnu našunalisma ektui go fáddá meannuduvvo stuorát perspektiivvas .
Elevene vil , på bakgrunn av kunnskaper i egen historie , lettere skjønne at norsk og europeisk nasjonalisme fra slutten av 1800-tallet og fram til ca. 1950 ikke utelukkende baserte seg på en « sunn respekt for ens eget » .	Go dovdet historjjáset , de oahppit áddejit álkit ahte dáža ja eurohpalaš našunalisma 1800-logu loahpa rájes gitta su. 1950 rádjái ii lean vuođuštuvvon duššefal « dearvvašlaš iežas árvvusatnimis » .
Skolen bør ikke prøve å skape noen entydig etnisk identitet hos elever med en sammensatt kulturbakgrunn .	Ii skuvla berre geahččalit duddjot čielga čearddalaš identitehta máŋggakultuvrralaš oahppái .
Det er hjemmenes oppgave , eventuelt i samarbeid med skolen .	Dát lea fal ruovttuid bargu , vejolaččat ovttasbarggus skuvllain .
I mange områder er det heller ikke lenger mulig å rubrisere folk i kategoriene norske , samer eller kvener .	Máŋgga guovllus ii leat ge šat vejolaš sirret olbmuid hiŋgaliidda dážan , sápmelažžan dahje kveanan .
Mange steder er de fleste litt av alt og føler fellesskap med hverandre nettopp gjennom det og gjennom tilknytningen til rikssamfunnet .	Máŋgga báikkiin leat eatnašat veaháš miige ja dovdet oktasašvuođa guhtet guimmiideasetguin aiddo danin , ja danin go leat maid čadnon riikaservodahkii .
Trådene som former elevenes identitet er sammensatte og skjøre .	Árpput mat hábmejit ohppiid identitehta leat girjjagat ja rašit .
Presentasjon av faktakunnskaper basert på innsikt i miljøet , kombinert med levende kulturuttrykk , er den beste næring vi kan gi selvtilliten og identiteten .	Buoremus vuohki biebmat iešluohttámuša ja identitehta lea ovdanbuktit fáktadieđuid mat leat vuođđuduvvon birasipmárdusas ja ealli kultuvrras .
Da gjør det ikke noe om enkelte ikke klarer å definere seg selv med så snevre begreper som same , kven eller nordmann .	Dalle ii ge daga maidege jus muhtumat eai nagot iežaset defineret nu gáržžes doahpagiiguin go sápmelaš , kveana dahje dáža .
Å erkjenne at man kan være mer eller mindre av alt , vil også kunne skape trygghet og selvtillit .	Dovddastit ahte sáhttá leat uhcit dahje eanet buot dát , sáhttá maid duddjot oadjebasvuođa ja buorre iešdovddu .
Å bruse inn med svulmende norsk , samisk eller kvensk nasjonalisme i dette fellesskapet , virker både platt og overflatisk .	Bahkkehit čeavlás dáža , sámi dahje kveana našunalismmain dakkár oktasašvuhtii , orru sihke guorusin ja coahkásit .
Den tradisjonelle tanaværing har aldri hatt lett for å la seg rive med av identitetsmarkeringer basert på nasjonalisme eller etnisitet .	Árbevirolaš deatnulaš ii leat goassige leamaš dakkár gii álkit vuolgá fárrui našunalisttalaš dahje čearddalaš identitehtačájáhallamii .
Jeg tror undervisningen må ta hensyn til det og forsøke å trekke fram konkrete elementer som synliggjør kulturbakgrunnen .	Mu mielas oahpahus ferte váldit dan vuhtii , ferte geahččalit váldit ovdan konkrehta beliid mat čalmmustuhttet kulturduogáža .
Da blir identiteten en kilde til fruktbar refleksjon som åpner blikket både innover og utover .	Dalle šaddá identitehta šattolaš smiehtademiid gáldun mii rahpá čalmmiid sihke siskelebbui ja olgolebbui .
Det vil kunne skape mennesker som kan føle at både Kongen , Sametinget , finskforeninger og det disse representerer , er noe som er knyttet til deres identitet .	Dat sáhttá duddjot olbmuid geat dovdet ahte sihke Gonagas , Sámediggi , suopmelaččaid searvvit ja dan maid dat ovddastit , leat čadnon sin identitehtii .
Så til den aktuelle læreplanstriden .	Dasto oahppoplánariidui .
Det er liten forskjell på læreplanene .	Leat uhccán mii earuha oahppoplánaid .
Styrken i den samiske læreplanen ligger i at fagplanene har mer stoff som vil engasjere barn og foreldre i vårt område , nettopp fordi det er knyttet til elementer man lettere vil kunne kjenne igjen og identifisere seg med .	Sámi fágaplána nana bealli lea , ahte fágaplánain leat eanet fáttát mat gusket mánáide ja váhnemiidda min guovllus , aiddo danin go leat čadnon beliide maid mii álkit sáhttit dovdat ja mainna mii álkit sáhttit identifiseret iežamet .
I tillegg fins det 5 alternativer ved valg av språkopplæring .	Dasa lassin leat vihtta molssaeavttu giellaoahpahusa olis .
De samiske fagplanene har således et fleksibelt ståsted .	Sámi fágaplánain lea nappo soddjilis vuolginsadji .
Opprøret retter seg mot prinsippdelen , som kaller dette ståstedet for samisk , og som ellers har en del uklare formuleringer .	Riidu boahtá prinsihpalaš oasi vuostá , mii gohčoda dán vuolginsadji sápmin , ja mas muđui leat moadde eahpečielga cealkaga .
De samiske fagplanene er forankret i det man definerer som Den samiske skole , og som man gir inntrykk av er noe prinsipielt annet enn enhetsskolen .	Sámi fágaplánaid vuođđu lea dat , mii gohčoduvvo sámi skuvla , ja mii orru leamen prinsihpalaččat eará go oktasašskuvla .
I virkeligheten er mesteparten av samisk læreplan en avskrift av den nasjonale planen .	Duohtavuođas lea eanaš oassi sámi oahppoplánas našunála plána nubbehusčálusin .
At ordene same eller samisk puttes inn som krydder i enkelte avsnitt , gjør ikke den samiske læreplanen prinsipielt annerledes enn den nasjonale planen .	Ahte sánit « sápmelaš « dahje « sápmi « lasihuvvo duoppil dáppil , ii earuhuhte sámi oahppoplána mealgat našunála plánas .
Dessuten fører unyanserte formuleringer til at noen oppfatter det som om målet med planen generelt er å forme nye samiske generasjoner i de områder der den skal virke .	Dasa lassin dagahit eahpedárkilis dajaldagat ahte muhtumat áddejit ahte plána obbalaš ulbmil livččii ođđa sámi buolvvaid hábmet dáin guovlluin gos plána doaibmá .
Den nasjonale planen har klart å formulere prinsippene bedre .	Našunála plánas leat prinsihpat čilgejuvvon buorebut .
Også den legger opp til en undervisning med et generelt flerkulturelt perspektiv hvor også samisk kultur nevnes som viktige elementer .	Maiddái dát plána ovddida oahpahusa mas lea obbalaš máŋggakultuvrralaš perspektiiva , mas maiddái sámi kultuvra lea dehálaš oassin .
Dessuten presiserer denne planen sterkt at styrking av samisk identitet skal være retningsgivende for undervisning av samiske elever .	Dasa lassin áiddostahttá plána garrasit ahte sámi ohppiid oahpaheami mihttomearri ferte leat ohppiid sámi identitehta nannen .
Det paradoksale er at man nå , etter å ha utarbeidet to likeverdige læreplaner , bruker masse ressurser på å forklare at den samiske læreplanen i praksis bygger på de samme prinsippene som den nasjonale planen .	Orru paradoksan go dál , maŋŋá go leat ráhkadahttán guokte seammadássásaš oahppoplána , golahit olu resurssaid čilget ahte sámi oahppoplána hukse seammá prinsihpaid ala go našunála oahppoplána .
Jeg overvar Sametingets prinsippbehandling av læreplansaken .	Mun čuvvon Sámedikki prinsihppameannudeami oahppoplánaáššis .
Jeg forventet en inngående debatt der man ville analysere forholdet mellom det prinsipielle og de praktiske handlingsmuligheter .	Ledjen vuordán guhkes digaštallama mas livččii guovddážis prinsihpalaš beliid ja geavatlaš vejolašvuođaid gaskasaš analiisa .
Den debatten uteble .	Dakkár digaštallan ii lean .
Man gjorde seg ferdig med saken på en knapp halvtime og konkluderte raskt med at « broen » ( prinsippene og retningslinjene ) i den nasjonale planen gjorde det umulig å lage fagplaner tilpasset samiske forhold .	Gerge áššiin diibmobeales , gávnnahedje ahte našunála plána « šalddi « ( prinsihpaid ja váldonjuolggadusaid ) mielde lei veadjemeahttun ráhkadit heivehuvvon fágaplánaid sámi diliid várás .
Resten av tida ble konsentrert om hvor sterke ord man skulle bruke om sentralmyndighetene « som ikke forstod seg på samiske forhold . »	Muđui golahedje áiggi digaštallat aiddo man garra sániid galge geavahit guovddášeiseválddiid birra « geat eai ádden sámi diliid . »
De ville gjeninnføre fornorskningspolitikken , ble det hevdet , selv om norsk kultur og identitet nesten ikke nevnes i den nasjonale planen .	Sii áigo ođđasit dáruiduhttit sámiid , nu čuoččuhuvvui , vaikko ge dáža kultuvra ja identitehta uhtes ii namahuvvo ge plánas .
Gad vite hvordan debatten hadde blitt om man hadde presentert en prinsippdel hvor innholdet ble sammenfattet med ord om at man skulle styrke norsk identitet og forme nye norske generasjoner ?	Mo son livččii digaštallan šaddan jus prinsihppaoasis livččii oktiigeassu mii čilgešii ahte plána váldoulbmilin lei nannet dáža identitehta ja ođđa dáža buolvvaid hábmet ?
Hvor mange turer til Karasjok hadde departementets folk da trengt for å overbevise Sametinget om at det også betydde at samiske elever skulle undervises med sikte på å styrke samisk identitet ?	Man galle mátkki Kárášjohkii livčče dalle departemeantta olbmot šaddan johtit jáhkihan dihte Sámedikki ahte dát maiddái mearkkašii ahte sámi oahppit galge oahpahuvvot dainna ulbmiliin ahte nannet sámi identitehta ?
Kan hende har den samiske identiteten i Sametinget en like svak forankring som den norske i Nei til sameland ( ? )	Várra sámi identitehta Sámedikkis lea seammá geahnoheamet vuođuštuvvon go dáža identitehta « Nei til Sameland»-searvvis ?
[ 1 ]	[ 1 ]
Det ville trolig ha vært riktig å satse på en felles prinsippdel , forankret i den norske grunnlov , som også forplikter staten Norge til å ta vare på samisk kultur .	Livččii jáhkkimis lean riekta čállit oktasaš prinsihppaoasi , vuođuštuvvon Norgga vuođđolágas , mii maiddái geatnegahttá stáhta váldit vára sámi kultuvrras .
Fagplanene har det jo vært liten strid om .	Eai leat goit olu riidalan fágaplánaid alde .
Noen justeringer vil selvsagt bli nødvendige også i dem etter hvert , men jeg tror elever som følger de samiske fagplaner i Tana og i lignende områder , vil få et tryggere fotfeste i livet enn om de skulle følge den nasjonale planen .	Soames smávit rievdadeamit šaddet dárbbašlažžan dáin maid áiggi mielde , muhto bealistan jáhkán ahte oahppit mat čuvvot sámi fágaplánaid Deanus ja sullasaš guovlluin , ožžot nannosat vuođu eallimis go dan , maid livčče ožžon jus galggašedje našunála plána čuovvut .
Derfor er det fullstendig tåpelig å holde barna borte fra skolen .	Danin lea áibbas jallodat doallat mánáid eret skuvllas .
Skolene i Tana har allerede i flere tiår lagt stor vekt på elevenes lokale og regionale kulturbakgrunn , så den samiske læreplanen representerer ikke noe prinsipielt nytt .	Deanu skuvllat leat juo moaddelot jagi deattuhan ohppiid báikkálaš ja guovlulaš kulturduogáža , nappo sámi oahppoplána ii buvtte maidege áibbas ođđasiid .
Om de stridbare sender barna på skolen og myndighetene erkjenner at noen prinsipielle formuleringer burde ha vært mer nyanserte , vil begge parter kanskje tape litt prestisje .	Jus riidaleaddjit luitet mánáideaset skuvlii ja eiseválddit dovddastit ahte muhtun prinsihpalaš dajaldagat berrešedje leat dárkilabbot čállojuvvon , de dáidet guktuid beliid manahit veaháš máinnalmasvuođa .
Men barna vil vinne på det , for fagplanene holder i massevis .	Muhto mánát vuoittášedje dás , danin go fágaplánat leat eambbo go doarvái buorit .
Ellers bør en huske på følgende : Tanaværingene rubriserer ofte seg selv som enten norske , samiske eller finske .	Muđui juollušii dán muitit : Deatnulaččat gohčodit dávjá iežaset jogo dážan , sápmin dahje suopman .
Men en god del av oss er likevel ikke så samiske som folk i Masi , så norske som folk i Hallingdal , eller så finske som folk i Oulu .	Muhto stuorra oassi mis ii leat liikká nu sápmin go mázelaččat , nu dážan go hallingdalalaččat dahje nu suopman go oululaččat .
At ingen entydig etnisk forankring dominerer våre liv , gjør at noen av oss reagerer irrasjonelt når samfunnet prøver å plassere oss i en bestemt bås .	Ahte ii leat makkárge čearddalašvuohta mii govveda min ollásit , dagaha ahte muhtumat reagerejit jierpmeheamet go servvodat viggá min bidjat dihto hiŋgalii .
[ 1 ] « Nei til Sameland » var en organisasjon som blei oppretta i Tana i 1997 for å motarbeide bl.a. Samerettsutvalgets innstilling .	[ 1 ] « Nei til Sameland » ( « Ii fal Sápmi » ) lei searvi mii álggahuvvui Deanus 1997:s vuostálastit ee. Sámevuoigatvuođalávdegotti evttohusa .
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 5	Eará artihkkalat Sámi skuvlahistorjá 5-girjjis
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 5 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 5 .
Davvi Girji 2011 .	Davvi Girji 2011 .
Klemet Isaksen Hætta :	Klemet Isaksen Hætta :
25 år som potet	25 jagi buđehin
Fortalt til Svein Lund	Muitalan Svein Lundii
Klemet I. Hætta , 2005 ( Foto : Svein Lund )	Klemet I. Hætta , 2005 ( Govva : Svein Lund )
På Samisk videregående skole og reindriftsskole bruker man å si at Klemet er som poteten – man kan bruke han til det meste .	Sámi joatkkaskuvllas ja boazodoalloskuvllas lávejit lohkat ahte Lemet lea dego buđet – sáhttá geavahit su vaikko masa .
Der har han i omtrent 25 år arbeida i mange funksjoner og undervist i mange fag , sjøl om han ikke har lærerutdanning .	Doppe son lea máŋga jagi bargan máŋgga doaimmain ja oahpahan máŋga fága , vaikko sus ii leat oahpaheaddjioahppu .
Klemet Isaksen Hætta ( Issát Lemet ) er født i 1955 og oppvokst i Bildaveaiguolba , 15 km oppover elva fra Kautokeino kirkested .	Klemet Isaksen Hætta ( Lemet Issáha Lemet ) lea riegádan 1955:s ja bajásšaddán Bildoveaiguolbanis , Guovdageainnu márkanis 15 km bajás eanu mielde .
Han gikk grunnskole i Kautokeino 1962–71 , og begynte så på gymnas i Karasjok , men slutta og tok heller utdanning i mekaniske fag i Kautokeino og Hammerfest .	Son váccii vuođđoskuvlla Guovdageainnus 1962–71 , ja dan maŋŋil álggii gymnásii Kárášjohkii , muhto heittii ja válddii baicce oahpu mekánalaš fágain Guovdageainnus ja Hámmárfeasttas .
Han har arbeida i mekanisk industri , på museum , som bonde og lærer .	Son lea bargan mekánalaš industriijas , museas , boandan ja oahpaheaddjin .
Her forteller han om sine erfaringer som elev og lærer .	Dá son muitala iežas vásáhusain oahppin ja oahpaheaddjin .
Frykta de norske som djevelen	Balaimet dážain dego neavrris
– Vi bodde på en plass der det svært sjelden kom dážat ( ikke-samer ) .	– Oruimet dakkár báikkis gosa hui hárve bohte dážat .
Vi frykta de norske som djevelen sjøl , og dersom det kom en nordmann brukte vi barna å rømme unna .	Balaimet dážain dego neavrris , ja mii mánát láviimet báhtarit jus muhtin dáža bođii .
Jeg hadde vel hørt litt norsk , men forsto ingenting da jeg begynte på skolen .	Ledjen gal veahá gullan dárogiela , muhto in ipmirdan in sáni ge dalle go álgen skuvlii .
Foreldrene mine snakka aldri om skolen .	Mu váhnemat eaba goassege hupman skuvlla birra .
De fortalte ikke om sin egen skolegang .	Eaba muitalan iežaska skuvlavázzimis .
Først etter av vi barna blei voksne , kunne mor fortelle litt om skoletida si .	Easka go mii mánát leimmet rávesolbmot , muitalii eadni veahá iežas skuvlaáiggi birra .
Da fortalte ho mest om internatet og hjemreisene , lite om undervisninga og skoletimene .	Dalle muitalii eanaš internáhtas ja ruovttumátkkiin , muhto unnán oahpahusas ja skuvladiimmuin .
Et halvår før jeg skulle begynne så begynte de å snakke om at til høsten skulle jeg på skolen .	Jahkebeale ovdal go mun álgen de hupmagođiiga ahte čakčat galgen skuvlii .
De fulgte meg til bygda og var en dag på skolen .	Čuovuiga mu márkanii ja leigga beaivvi skuvllas .
Men så måtte de dra hjem .	Muhto de fertiiga vuolgit .
Rømte hjem	Báhtarin ruoktot
Jeg måtte bo på internatet og de første åra kom jeg ikke hjem mer enn en gang i måneden .	Fertejin orrut internáhtas ja álgojagiid in beassan ruoktot go sullii oktii mánus .
Det var foreldrenes ansvar å frakte barna til internatet og hente oss igjen .	Lei váhnemiid ovddasvástádus buktit mánáid internáhttii ja viežžat min fas .
Jeg tror at skolen betalte litt til foreldre som frakta barna .	Jáhkán ahte skuvla mávssii veahá váhnemiidda geat dolvo ja vižže mánáid .
Om sommeren dro vi med båt og om vinteren kjørte vi med rein de første åra .	Gesset jođiimet fatnasiin ja dálvet vujiimet álgojagiid herggiiguin .
Jeg husker at noen ganger var det traktor og slede , jeg husker ikke hvem som organiserte det .	Muittán ahte muhtin háve lei tráktor ja reahka , in muitte gii organiserii dan .
Om våren når det var dårlig is kunne vi ikke dra hjem .	Giđđa go lei rášes jiekŋa , de eat beassan ruoktot .
Etter hvert fikk vi dra noe oftere hjem , da jeg gikk i 6. klasse var det annen hver helg .	Dađistaga beasaimet mannat veahá dávjjit ruoktot , go leimmet 6. luohkás lei juohke nubbi vahkkoloahpa .
Da jeg gikk i 7. klasse blei det bygd veg til Ákšomuotki ( Økseidet ) . Da blei det skolebuss og de to siste åra fikk jeg bo hjemme .	Go ledjen 7. luohkás huksejuvvui luodda Ákšomuotkái ja dalle šattai skuvlabusse ja guokte maŋimus jagi bessen orrut ruovttus .
Det er sjølsagt tungt å være så lenge på internat .	Lei dieđusge váivi leat nu guhká internáhtas .
Spesielt husker jeg en gang jeg var på internatet og det var hjemreisehelg .	Erenoamážit muittán oktii go ledjen internáhtas ja lei vahkoloahppa go galggaimet ruoktot .
Men jeg var sjuk og fikk ikke reise hjem .	Muhto mun ledjen buohcci in ge beassan ruoktot .
Flere ganger rømte jeg fra skolen .	Máŋgii báhtarin skuvllas , bidjen viega .
Noen ganger var vi flere som rømte i lag , andre ganger rømte jeg aleine .	Muhtumin leimmet moadde oahppit geat báhtaredje ovttas , eará háve báhtarin okto .
Jeg var ikke mer enn sju år gammel da jeg første gangen gikk aleine hjem .	In lean go čieža jahkásaš go vuosttaš háve vázzen okto ruoktot .
Før jeg nådde hjem var det bekmørkt .	Ovdal go ollejin ruoktot lei bihkka seavdnjat .
Sjøl om vi tidlig var vant til å ferdes ute i naturen , var det jo ikke ufarlig .	Vaikko leimmet juo árrat hárjánan vánddardit meahcis , de sáhtii leat várálaš .
Jeg husker i sju – åtteårsalderen at jeg kledde av meg og vassa over den strie Suohpatjohka .	Muittán go ledjen čieža-gávccijahkásažžan ahte nuoladin ja gállen rávdnjái Suohpatjoga rástá .
Og en gang på våren var vi flere som rømte hjem på elveisen .	Oktii giđđat leimmet moattis geat báhtareimmet eanu mielde .
En av oss gikk gjennom isen , men heldigvis klarte en annen å trekke han opp igjen .	Muhtin mis gáhccái jieŋa čađa , muhto lihkus earát nagodedje geassit su bajás fas .
Når vi kom hjem forsøkte vi å si at vi hadde fått fri , men det trodde ikke foreldrene våre særlig på .	Go bođiimet ruoktot geahččaleimmet muitalit ahte leimmet ožžon friddja , muhto váhnemat eai jáhkán bearehaga dasa .
Så de torde ikke annet enn å frakte oss rømlingene tilbake til skolen igjen .	Go mis ii lean dalle telefovdna , de ii lean beare riŋget skuvlii ja jearrat .
Når vi kom tilbake til skolen , blei vi så straffa .	De váhnemat eai duostán go doalvut báhtareddjiid skuvlii fas .
En vanlig straffemetode var å måtte sitte igjen etter måltidet , enten i matsalen eller i et eget lite rom som blei låst fra yttersida .	Dábálaš ráŋggáštusvuohki lei ahte fertiimet báhcit maŋŋil borramuša , juogo borranlanjas dahje sierra lanjažis mii lássejuvvui olggobealde .
En gang blei jeg låst inne etter middag og glømt igjen .	Oktii lássejedje mu dan latnjii gaskabeaimállása maŋŋá , ja de vajálduhtte mu dohko .
Først da jeg ikke møtte til kveldsmaten , kom internatbetjeninga på at de hadde låst meg inne .	Easkka go in boahtán eahkesborramuššii de internáhtabargit fuomášedje ahte ledjen lássen mu dan latnjii .
Jeg husker spesielt godt en gang jeg blei straffa .	Ráŋggášteapmi ja veahkaváldin Muittán ovtta ráŋggášteami bures .
Maten på internatet var annerledes enn hjemme , og det var tvang å spise .	Biebmu internáhtas lei earálágan go ruovttus , ja lei bággu borrat .
Jeg klarte ikke spise tomatsuppe , det klarer jeg ikke den dag i dag .	Mun in nagodan borrat tomáhtamálli , in ge otne sáhte borrat dan .
Om vi ikke spiste alt , måtte vi på mørkekottet .	Jus eat borran visot , fertiimet sevdnjeslatnjii .
Det var et svært lite mørkt kott , der måtte vi sitte i timesvis .	Hui unnán sevdnjeslatnja lei , doppe fertiimet čohkkat diibmoviissaid .
Dersom man ikke kom til matsalen presis , fikk man ikke spise , for døra blei låst .	Jus ii ollen boradanlatnjii rievttes áigái , de ii beassan boradit , go dalle lássejedje uvssa .
De skulle sivilisere oss , lære oss å følge klokka .	Galge siviliseret min , oahpahit min čuovvut diimmu .
Det blei ikke kunngjort på forhånd hva slags middag det var .	Ii almmuhuvvon ovdalgihtii makkár gaskabeaimális lei .
Men ofte var det en elev som undersøkte og fortalte de andre , og når det var slik mat som vi ikke likte så gikk vi ikke for å spise .	Muhto dávjá muhtin mánná guorahalai ja muitalii earáide ja jus lei dakkár masa eat liikon , de eat mannan boradit .
Blant barna var det streng rangordning .	Mánáid gaskkas lei garra árvoortnet .
Vi fikk bare ei brødskive med pålegg på , og ofte blei små og svake barn tvunget til å gi den til de sterkere .	Oaččuimet dušše ovtta láibevajahasa mas lei suvli , ja dávjá unna ja geahnohis mánát bággejuvvojedje addit dan gievrrabuidda .
Jeg husker at noen elever kasta andre elever ut av vinduet , når det var 30 grader kaldt , og de måtte løpe barfota rundt hele internatet for å komme inn igjen .	Muittán ahte muhtin oahppit bálkestedje eará ohppiid láseráigge olggos , go lei 30 gráda buolaš , ja fertejedje viehkat gápmagahttá birra olles internáhta vai beassat sisa fas .
Husmor var Gunhild Olsen .	Dálueamit lei Gunhild Olsen .
Ho var allerede da ei gammel dame , og hadde vært i den stillingen i 30 år , men ennå ikke lært samisk .	Son lei dalle juo boares áhkku , ja lei leamaš dan virggis badjel 30 jagi , muhto ii vel oahppan sámegiela .
Ho forsto kanskje litt , men snakka ikke .	Son soaitá ipmirdan veahá , muhto ii hupman gal .
Det var mange forferdelige hendinger på skolen .	Ledje ollu issoras fearánat dan áiggi skuvllas .
Noen saker var så ille at jeg ikke kan fortelle om det .	Muhtin áššit ledje nu issorasat ahte mun in sáhte ge muitalit dan birra .
Men jeg vet at det var seksuelle overgrep på internatet i den tida .	Muhto dieđán ahte ledje seksuála veahkaváldimat internáhtas dan áigge .
Skyldige var både lærere og andre som arbeida på internatet , og det var både jenter og gutter blant dem det gikk ut over .	Sivalaččat ledje sihke oahpaheaddjit ja earát geat barge internáhtas dahje orro doppe , ja ledje sihke nieidamánát ja bárdnemánát geat gillájedje .
Kautokeino barneskole som nybygg	Guovdageainnu mánáidskuvla go lei juste huksejuvvon .
( postkort Widerøe )	( Widerøe - poastakoarta )
Kautokeino internat - matsalen , 1965 .	Guovdageainnu internáhtta - borranlatnja , 1965 .
Elevene er fra høyre : Berit Anne Oskal ( Kemi ) , Anne Astrid Nikolaisen ( Silvola ) , Anne Kristine Skum ( Steinfjell ) , Kristine Turi ( Nystad ) , Brita Inger Hætta ( Eira ) , Anne Grethe Hætta ( Eira ) , Ellen Eira ( Rasdal ) , Inga Kristine ?	Berit Anne Oskal ( Kemi ) , Anne Astrid Nikolaisen ( Silvola ) , Anne Kristine Skum ( Steinfjell ) , Kristine Turi ( Nystad ) , Brita Inger Hætta ( Eira ) , Anne Grethe Hætta ( Eira ) , Ellen Eira ( Rasdal ) , Inga Kristine ?
, Karen Inga Utsi .	, Karen Inga Utsi .
( Foto : Valerie Stalder )	( Govva : Valerie Stalder )
Språket gjorde forskjell	Giella dagahii erohusa
Skolen var delt i parallellklasser – « I » var internatklassen , « K » var kirkestedsklassen .	Skuvla lei juhkkojuvvon bálddalas luohkáide – « I » lei internáhtaluohká , « K » lei kirkesteds- dahje márkanluohkká .
Det var stor forskjell på disse klassene .	Lei stuora erohus dáid luohkáid gaskkas .
I K-klassen var det mange norsktalende elever og de fleste samisktalende elever hadde lært mer eller mindre norsk før de begynte på skolen .	K-luohkáin ledje ollu dárogiel oahppit , ja eanaš sámegiel oahppit ledje maiddái dábálepmosat oahppan muhtin muddui dárogiela ovdal go álge skuvllii .
I min klasse var det ikke en eneste som hadde norsk som morsmål .	Mu luohkás ii ovttasge lean dárogiella eatnigiellan .
Noen flyttsamebarn hadde lært norsk på kysten når de om sommeren hadde lekt med barna der .	Moadde johttisámemáná ledje oahppan dárogiela mearragáttis go ledje gesset stoahkan doppe mánáiguin .
Men de fleste av oss , vi forsto ingenting av undervisninga i starten .	Muhto eatnasat mis , mii eat ipmirdan álggos maidege oahpaheamis .
Lærerne var nesten alle norskspråklige .	Oahpaheaddjit ledje measta buohkat dárogielagat .
Og de elevene som kunne norsk fikk sjølsagt best kontakt med lærerne .	Ja sii geat máhtte dárogiela ožžo dieđusge ollu buoret oktavuođa oahpaheddjiiguin .
Særlig husker jeg at dersom noen hadde gjort noe galt , kunne elevene som kunne norsk forklare læreren at det ikke var deres feil , men noen andres .	Erenoamážit muittán ahte jus muhtin lei dahkan juoidá bahádaguid , oahppit geat máhtte dárogiela sáhte čilget oahpaheaddjái ahte ii lean su sivva , muhto muhtin eará sivva .
Slik kunne de sjøl komme seg unna , men vi som ikke kunne skolespråket ikke kunne forsvare oss .	Nu sáhtte ieža beassat eret , muhto mii geat eat máhttán eat sáhttán bealuštit iežamet .
Noen få lærere var samiskspråklige , men de brukte ikke samisk i skolen .	Moadde oahpaheaddji gal ledje sámegielagat , muhto sii eai atnán sámegiela gaskaoapmin .
Derfor var det ikke stor forskjell mellom norskspråklige og samiskspråklige lærere .	Danin ii lean stuora erohus dárogiel ja sámegiel oahpaheddjiid gaskkas .
Jeg husker godt da jeg første gang sa noe på norsk i en time , da gikk jeg i 4. klasse .	Muittán bures go vuosttaš geardde atnen dárogiela diimmus , de ledjen 4. luohkás .
Angikk ikke oss som mennesker	Ii guoskan midjiide olmmožin
Da var det en annen pedagogikk enn nå .	Dalle lei eará pedagogihkka go dál .
Det var svært liten muntlig kommunikasjon i klasserommet .	Lei hui unnán njálmmálaš gulahallan luohkkálanjas .
Vi pleide å lære tekster utenat .	Láviimet oahppat dajaldagaid bajiloaivvi .
Muntlig fortellermåte , som var svært verdifull for meg da jeg var liten , det blei ikke utvikla i skolen .	Njálmmálaš muitalanvuogi , mii munnje lei hui mávssolaš go ledjen unni , dat ii dikšojuvvon skuvllas .
Når vi kom inn i skoletimene , var det slik en monoton lyd .	Go bođiimet skuvladiibmui , de lei dakkár monotona jietna .
Vi måtte skrive ned det som læreren skreiv på tavla .	Fertiimet čállit maid oahpaheaddji čálii távvalii .
Først forsto vi ikke så mye , men sjøl da vi begynte å forstå , følte vi at det ikke gjaldt oss .	Álggos eat ipmirdan nu ollu , muhto velá go ipmirdišgođiimet dovddaimet ahte dat ii guoskan midjiide .
Vi kjente ikke den verdenen som var i bøkene .	Mii eat dovddan dan eallima mii lei girjjiin .
Vi hadde ikke referanser til det som læreren underviste , det var fra en annen verden .	Mis ii lean referánsa dasa maid oahpaheaddji oahpahii , dat lei eará máilmmi birra .
Derfor brydde vi oss ikke om det , da det ikke angikk oss som mennesker .	Eat beroštan das , go ii dat guoskan midjiide olmmožin .
Om morgenen og kvelden måtte vi synge .	Iđđes ja eahkes fertiimet lávlut .
Jeg husker ikke sangene , men de var alltid fra samme boka , Norsk Skolesangbok eller noe slikt .	In muitte makkár , muhto álo seamma girjjis , Norsk Skolesangbok dahje dakkáriid .
Vi sto og sang .	Čuoččuimet ja lávlluimet .
Alt var bare på norsk , salmene også .	Visot dušše fal dárogillii , maiddái sálmmat .
Nå husker jeg ikke en eneste salme eller sang som vi sang .	Dál in muitte ovttage sálmma dahje lávlaga maid lávlluimet .
For oss var det viktigste det som skjedde utenom skoletimene .	Midjiide lei deháleabbo mii dáhpáhuvai olggobealde skuvladiimmuid .
Skolen var en veldig stor bygning , den var ferdig bygd et par år før jeg begynte .	Skuvla lei hirbmat stuora gárdin , dat lei gárvánan moadde jagi ovdal go mun álgen .
Jeg tror at det store bygget påvirka elever og lærere – det var en ny æra , sterkere fornorsking .	Jáhkán ahte dat stuora visti váikkuhii ohppiid ja oahpaheddjiid – dat lei ođđa « æra » , eambbo dáruiduhttin .
De første åra jeg gikk på skolen var det ikke skole hele året .	Álgojagiid go mun vázzen skuvlla lei ain nu ahte eat lean skuvllas olles jagi .
Reindriftsbarna var på skolen mellom jul og påske og vi fastboende barna var på skolen høst og vår .	Boazodoallománát ledje skuvllas gaskal juovllaid ja beassážiid , ja mii dálonmánát leimmet skuvllas čakčat ja giđđat .
Men i den tida om vinteren da vi var hjemme , så hadde vi en slags brevskole .	Muhto dan áigi go leimmet ruovttus dálvet , de lei muhtin lágan reiveskuvla .
Fra 2. eller 3. klasse fikk vi mange arbeidsoppgaver med oss hjem da vi dro hjem til jul .	2. dahje 3. klássas oaččuimet hui ollu bargobihtáid mielde go manaimet ruoktot juovllaide .
De skulle vi svare på og sende svara som brev til skolen .	Daid galggaimet vástidit ja sáddet vástádusaid reiven skuvlii .
Men det var vanskelig å svare når vi ikke fikk noen hjelp hjemme .	Muhto lei váttis vástidit go eat ožžon veahki ruovttus .
Matematikken gikk nå på et vis , men med norsk og andre fag var det verre .	Matematihkain gal manai muhtin muddui , muhto dárogielain ja eará fágaiguin lei vearrát .
Og vi hadde ikke slik orden i papira hjemme , så ofte blei det både kaffeflekker og annen forurensing på papira før vi fikk sendt dem til skolen .	Ii ge mis lean dakkár ortnet ruovttus báhpiriiguin , nu ahte dávjá šattai gáfe- ja vuodjadielkkut báhpárii ovdal go sáddiimet dan ruovttoluotta boasttain .
Og posten , den gikk i den tida en gang i uka .	Ja boasta , dat bođii dan áiggi oktii vahkus .
Seinere blei det helårsskole for alle , jeg tror det var da jeg begynte i 4. klasse .	Maŋŋil šattai ollesjagiskuvla buohkaide , jáhkán ahte dat lei dalle go mun álgen 4. luohkkái .
På internatet kunne vi noen ganger få hjelp med hjemmeleksene , men det var ganske tilfeldig .	Internáhtas sáhtiimet muhtumin oažžut veahki bargat ruovttubargguin , muhto lei hui sahtedohko .
Jeg husker at ei tid var det et rom som sto åpent , der kunne vi få hjelp .	Muittán ahte muhtin áigge lei latnja mii lei rabas , doppe sáhtiimet oažžut veahki .
Ellers var det opp til hvem som var vakt på internatet .	Muđui lei dan duohken gii lei bearráigeahčči internáhtas .
Noen ganger var det en lærer , som vi kunne spørre om hjelp , noen ganger andre , som det ikke nytta å spørre .	Muhtumin dat lei oahpaheaddji , geas sáhtiimet jearrat veahki , muhtumin muhtin eará , geas ii ábuhan jearrat .
Da jeg de siste to åra bodde hjemme , var det ingen som kunne hjelpe meg .	Go guokte maŋimus jagiid orron ruovttus ii oktage sáhttán veahkehit mu .
Hjemmeverdenens og skoleverdenens verdier	Ruovttumáilmmi ja skuvlamáilmmi árvvut
Jeg har i ettertid tenkt over hva som hendte da samiske barn kom til en skole , som for dem var en fullstendig annen verden .	Lean maŋŋil jurddašan dan birra mii dáhpáhuvai go sámi mánát bohte skuvlii , mii sidjiide lei áibbas eará máilbmi .
De måtte gi seg fullstendig over på skolens vilkår , godta skolens regler , språk og verdier .	Sii fertejedje áibbas vuollánit skuvlla eavttuide , dohkkehit skuvlla njuolggadusaid , giela ja árvvuid .
Det var som kristne som gir seg over til Gud . De skal ikke lenger bry seg om den verdenen der de har levd før , men forkaste verden og dens fristelser .	Dat lei dego risttalaččat geat addet iežaset Ipmilii : Sii eai šat galgga beroštit dan máilmmis gos sii leat eallán ovdal , muhto hilgut máilmmi ja dan geahččalusaid .
På samme måte skulle samebarna forkaste språket til slekta si , kunnskapen og verdiene .	Seamma láhkái galge sámi mánát hilgut sin soga giela , máhtu ja árvvuid .
Mange gjorde det , og da var lærerne fornøyde med dem .	Máŋggas dahke dan , ja dalle ledje oahpaheaddjit duhtavaččat singuin .
Andre ga seg aldri over , det gjaldt særlig gutter som kom fra reindrifta og fra fastboende familier som bodde langt fra bygda .	Earát fas eai goassege vuollánan , dat guoskkai erenoamážit bártniide geat bohte boazodoalus ja doaresbealde dálonbearrašiin .
De godtok ikke premissene at det var viktig å lære norsk og skolepensum , få gode karakterer og være på skolen hver dag .	Sii eai dohkkehan premissaid ahte lea dehálaš oahppat dárogiela ja skuvlapensuma , oažžut buriid árvvosániid ja leat skuvllas juohke beaivvi .
Og så lenge det var slik , så nytta det ikke hva skolen gjorde , verken straff eller belønning etter skolens vilkår hjalp , så lenge barna hadde helt andre verdier .	Ja nu guhká go lei nu , de ii ábuhan vaikko maid skuvla dagai , ii ráŋggášteapmi ii ge bálkkašupmi skuvlla eavttuid mielde veahkehan , nu guhká go mánáin ledje áibbas eará árvvut .
Kursplanen avgjorde framtida	Kursaplána mearridii boahtteáiggi
I 8. og 9. klasse blei vi delt etter kursplaner i faga norsk , engelsk , tysk og matematikk .	8. ja 9. luohkáin juhkkojuvvuimet kursaplánaid mielde dárogielas , eŋgelasgielas , duiskkagielas ja matematihkas .
I andre fag var vi sammen , i de samme klassene som vi alltid hadde vært i. .	Eará fágain leimmet ovttas , seamma luohkás go álo leimmet .
Formelt skulle vi velge kursplan sjøl , men i praksis var det læreren som bestemte .	Formálalaččat galggaimet ieža válljet plána , muhto duohta dilis mearridii oahpaheaddji .
Likevel var vi noen som gjorde motstand .	Dattetge leimmet muhtimat geat vuostálasttiimet .
Læreren hadde satt meg på plan 2 i matematikk , men jeg krevde plan 3 og fikk det .	Oahpaheaddji lei bidjan mu plána 2:i matematihkas , muhto mun gáibidin plána 3 ja ožžon dan .
Det var slik at dersom du ikke hadde høyeste kursplan , var vegen stengt både til gymnas og mange andre skoler .	Lei nu ahte jus dus ii lean alimus kursaplána , de lei luodda giddejuvvon sihke gymnásii ja máŋga eará skuvllaide .
I klassen min var det bare noen få som valgte høyeste kursplaner , men i K-klassen hadde de fleste elevene plan 3 .	Mu klássas ledje dušše moattis geat válljejedje alimus kursaplána , muhto K-luohkás lei eanas ohppiin kursaplána 3 .
Hovedårsaka til det var språket .	Váldosivva dasa lei giella .
Blant dem som ikke forsto skolespråket da de begynte , var det få som nådde så langt at de kunne klare seg på de høyeste planene .	Sin gaskkas , geat eai ipmirdan skuvlla giela go álge , eai lean gállis geat olle dan dássái ahte sáhtte birget alimus plánas .
Nå begynte tidene å endre seg – far snakka om at jeg burde gå videre på skole .	Mus ledje fuolkkit geat ledje vázzán skuvlla , vilbealli ja eanu .
Jeg hadde slektninger som hadde gått på skoler , en fetter og en onkel .	Mu váhnemat eaba diehtán nu ollu skuvllaid birra , eaba hupman makkár skuvlla berren vázzit .
Foreldrene mine visste ikke så mye om skoler .	Dattetge movttiidahtiiga mu ohcat skuvllaid .
De sa ingenting om hva slags skole jeg burde gå . Likevel ga de meg motivasjon for å søke skoler .	Dihten ahte mii vihtta máná eat sáhttán buohkat eallit min šibitdálus , muhtimat fertejedje ohcat eará birgenvugiid .
Jeg visste at vi fem barna ikke alle kunne leve av gårdsdrifta vår , noen måtte søke annet levebrød .	Eanas boazodoallománáin eai lean dalle dakkár ovdagovat , váhnemat sávve ahte sii galge báhcit boazodollui .
De fleste reindriftsbarna hadde ikke slike forbilder .	Ja dát váikkuhii dieđusge sin skuvlamoktii .
De fleste av dem dro hjem da de var ferdige med grunnskolen , de gikk ikke mer på skole .	Eatnasat sis manne ruoktot go gerge vuođđoskuvllas , sii eai vázzán eambbo skuvlla .
Til « samisk » gymnas	« Sámi » gymnásii
Jeg hadde hørt om Karasjok gymnas , som var starta da jeg begynte i 8. klasse .	Ledjen gullan Kárášjoga gymnása birra , mii lei álggahuvvon dalle go mun álgen 8. luohkkái .
Og jeg tenkte at det kunne være en veg for meg .	Ja jurddašin ahte dat livččii geaidnu munnje .
Jeg visste ikke mer om hva jeg ville med det .	In diehtán eambbo maid áigon dainna .
Men da jeg var ferdig med ungdomsskolen var vi fire fra Kautokeino som dro rett til Karasjok . .	Muhto go gearggaimet nuoraidskuvllas , de leimmet njealjis Guovdageainnus geat vulggiimet njuolga Kárášjohkii .
Det var ikke så enkelt å dra til Karasjok som i dag , når man kan kjøre dit på under to timer .	Ii lean nu álki johtit Kárášjohkii go dál , go sáhttá vuodjit váile guovtti diimmus .
« Indre riksveg » var ennå ikke ferdig , og vi måtte enten dra over Alta og Lakselv eller gjennom Finland over Enare .	« Indre riksveg » ii lean vel gárvis , ja fertiimet johtit juogo Álttá ja Leavnnja bokte dahje Suoma bealde Anára bokte .
I 1972 blei det starta snowmobilrute fra Karasjok til Máze , og vi kunne dra med denne når vi skulle hjem til jul .	1972 álggahuvvui snowmobilruktu Kárášjogas Mázii , ja sáhtiimet mannat dainna go galggaimet ruoktot juovllaide .
Det var dengang såpass lite kontakt mellom Kautokeino og Karasjok at vi knapt hadde hørt Karasjok-dialekten før vi kom dit , og vi trengte litt tid å venne oss til den .	Lei dalle ain dan mađe unnán oktavuohta Guovdageainnu ja Kárášjoga gaskkas , ahte eat baljo lean gullan Kárášjot-suopmana ovdal go bođiimet dohko , ja dárbbašeimmet veahá áiggi hárjánit dasa .
Når vi så kom hjem til Kautokeino , brukte vi nye ord , og folk her spurte hva vi sa , de forsto ikke de samiske orda fra østlige dialekter .	Go fas bođiimet ruoktot Guovdageidnui , geavaheimmet juo ođđa sániid , ja olbmot dáppe jerre maid mii logaimet , sii eai ipmirdan min nuorttabealde sámegiel sániid .
For meg var det første gang jeg i det hele tatt fikk samisk som fag , og da begynte jeg å lære å skrive mitt eget morsmål og lære begreper som forklarte det grammatikalske systemet .	Munnje dat lei vuosttaš háve go oppanassiige ožžon sámegiela fágan , ja oahppagohten čállit iežan eatnigiela ja oahppat doahpagiid mat čilgejedje dán grammatihkalaš vuogádaga .
I samisk slo man to klasser sammen , med en lærer , det blei ei fryktelig stor gruppe .	Sámegielas časke guokte luohká oktii , ovttain oahpaheddjiin , šattai issoras stuora joavku .
Og samiskundervisninga blei da også så som så .	Sámegieloahpahusa han šattai nuo ja ná .
Samisklærer var Isak Østmo .	Sámegieloahpaheaddji lei Isak Østmo .
Nesten alle andre lærere var søringer .	Measta buot eará oahpaheaddjit ledje dážat ja rivggut Lulli-Norggas .
Rektor må ha vært en svært anonym person , for jeg husker ikke navnet hans .	Rektor ferte leat leamaš hui anonyma , go in muitte su nama ge .
Men inspektør var Jon Eldar Einejord [ 1 ] .	Muhto inspektevra dat lei Jon Eldar Einejord [ 1 ] .
Han snakka da bare norsk .	Son humai dalle dušše dárogiela .
Jeg visste ikke engang at han var same .	In diehtán ge ahte son lei sápmelaš .
Demonstrasjon for samisk språk	Demonstrašuvdna sámegiela ovddas
Før « Karasjok gymnasklasser med samisk » blei starta , var det i mange år snakk om å sette igang et samisk gymnas .	Ovdal go « Karasjok gymnasklasser med samisk » álggahuvvui lei máŋga jagi sáhka álggahit sámi gymnása .
Men utenom samiskfaget var det ikke mye samisk skole .	Muhto earret sámegielfága ii lean mihkkege sámi skuvla .
All annen undervisning var på norsk og innholdet var som i alle andre gymnas .	Buot eará oahpahus lei dárogillii ja sisdoallu lei nugo buot eará gymnásain .
Men vi elever var ikke fornøyde med det .	Muhto mii oahppit eat duhtan dasa .
En dag demonstrerte vi .	Muhtin beaivi demonstreriimet .
Da deltok vi ikke i den vanlige undervisninga .	Dalle eat váldán oasi dábálaš oahpaheamis .
Hele dagen snakka vi bare samisk , også til de norskspråklige lærerne .	Olles beaivvi humaimet dušše sámegillii , maiddái dárogiel oahpaheddjiide .
Vi holdt appell og avisene skreiv om det .	Doalaimet appealla ja aviissat čálle dan birra .
[ 2 ] Samisklæreren vår likte det vi gjorde , men det var ikke alle som likte det . Det var ganske stor motstand , særlig blant elevene som kom fra kysten .	2 Min sámegieloahpaheaddji gal liikui dasa maid dagaimet , muhto buohkat eai liikon , lei oalle garra vuosteháhku , erenoamážit ohppiid gaskkas geat bohte mearragáttis .
Jeg gikk på gymnaset halvannet år , så slutta jeg .	Vázzen gymnása beannot jagi , ja de heiten .
Jeg hadde ingen konkrete planer om hva jeg skulle med gymnas , jeg ville hjem og jeg var ikke fornøyd med skolen .	Mus eai lean makkárge konkrehta plánat maid galgen dainna gymnásain , háliidin ruoktot ja in lean duhtavaš skuvllain .
Det var ikke fordi det ikke gikk bra i faga .	Ii lean dan dihte go ii mannan bures fágain .
Det var en slags protest , men kom veldig brått .	Dat lei muhtin lágan proteasta , muhto bođii hui fáhkkestaga .
Jeg bare bestemte meg for at nå drar jeg hjem , og så dro jeg .	Mearridin ovttatmanu ahte mun manan ruoktot , ja de vulgen .
Så dro jeg rett på vidda og fanga ryper hele vinteren .	Go heiten , de mannen njuolgga meahccái – bivden rievssahiid miehtá dálvvi .
Krav også i yrkesskolen	Fidnoskuvllas maid gáibádusat
Neste skoleåret begynte jeg på yrkesskolen i Kautokeino , på maskin- og mekanikerlinja .	Boahtte skuvlajagi álgen fidnoskuvlii Guovdageidnui – mašiidna- ja mekanihkarsuorgi .
På den skolen var det enda mindre samisk enn i Karasjok .	Dán skuvllas lei vel unnit sámegiella go Kárášjogas .
Vi spurte hva dette var for skole som hadde samisk navn , men ikke noe samisk innhold .	Bijaimet jearaldaga mii dat lea skuvllaid , mas lei sámi namma , muhto ii lean sámi sisdoallu .
Vi tenkte vi måtte snu skolen i samisk retning .	Jurddašeimmet jorggihit skuvlla sámi guvlui .
Vi hadde allmøter på skolen .	Mis ledje álbmotčoahkkimiid ( allmøte ) skuvllas .
Rektor forsøkte å dirigere møtene våre .	Rektor geahččalii dirigeret min čoahkkimiid .
Da gjorde vi et vedtak om at rektor ikke skulle ha talerett på våre møter .	Dalle mearrideimmet ahte rektoris ii galgan leat hupmanvejolašvuohta min čoahkkimiin .
Vi krevde samiskundervisning og samiske lærebøker .	Gáibideimmet sámegiel oahpahusa ja sámegiel oahppogirjjiid .
Krava sendte vi til styret for skolen .	Gáibádusaid sáddiimet skuvlla stivrii .
Jeg husker at samiskundervisninga starta midt i året , det kan ha vært på grunn av kravet vårt .	Muittán ahte sámegieloahpahus álggii gasku jagi , sáhttá leat leamaš min gáibádusa geažil .
Men det var bare som valgfag på kveldstid .	Muhto ii lean go válljenfágan eahkedis .
Ut å søke arbeid – og hjem igjen	Olggos ohcat barggu – ja ruoktot
Etter skolen fikk jeg arbeid i Bidjovagge gruver .	Skuvlla maŋŋá ožžon barggu Biedjovákki ruvkkes .
Der arbeida jeg på verktøy- og delelageret , der jeg fikk nytte av det jeg hadde lært i den mekaniske utdanninga .	Bargen bargoneavvo- ja oasserádjosis , gos ožžon ávkki das maid ledjen oahppan mekánalaš oahpus .
Men det arbeidet varte ikke mer enn et år , for da blei gruva lagt ned .	Dat bargu ii bistán go jagi , go dalle ruvke heaittihuvvui .
Jeg dro da til Hammerfest og tok et halvt års sveisekurs , og deretter måtte jeg i militæret .	Mannen dalle Hámmárfestii ja válden jahkebeali sveisenkurssa , ja dan maŋŋá fertejin soahtevehkii .
Men jeg hadde mer lyst til å arbeide , og da jeg fikk arbeid på Tromsø skipsverft , slutta jeg på skolen med det samme .	Go gergen doppe álgen teknihkalaš fágaskuvlii Romsii , muhto mus lei eambbo miella bargat , ja go ožžon barggu Tromsø skipsverftas , heiten skuvllas dakkaviđe .
Blant annet var jeg oppslager eller hjelpemann for smeden , og slik lærte jeg tradisjonelt smiarbeid .	Skiippabarggahagas ohppen hui ollu , earret eará ledjen « oppslager » dahje rávddi veahkkin ja ohppen dakkár árbevirolaš rávdebarggu .
Men i 1980 gikk firmaet konkurs , og jeg måtte flytte igjen .	Muhto 1980:s reastaluvai fitnodat ja mun fertejin fárret fas .
Denne gangen dro jeg til Harstad , til et annet skipsverft .	Dán háve fárrejin Hárštái , eará skiippabarggahahkii .
Der arbeida jeg i et par år , men på grunn av ei arbeidsulykke blei jeg langvarig sjukmeldt og dro da hjem til Kautokeino .	Doppe bargen moadde jagi , muhto bargolihkohisvuođa geažil šadden buohccindieđihuvvon guhká ja mannen ruoktot Guovdageidnui .
I mange år hadde jeg arbeida med foto , og da hadde Kautokeino bygdetun en ledig stilling med et fotoprosjekt .	Máŋga jagi ledjen bargan govaiguin , ja dalle lei Guovdageainnu gilišiljus rabas virgi govvaprošeavttas .
Da slutta jeg i Harstad og arbeida et år på museet .	De heiten Háršttás ja bargen museas jagi .
– Da det engasjementet tok slutt , fikk jeg arbeid på ungdomsskolen , det var i begynnelsen av 1985 .	Boandan ja oahpaheaddjin – Go museabargu nogai , de ožžon barggu nuoraidskuvlii 1985 álggus .
Det arbeida jeg i halvannet år i omtrent halv stilling , jeg underviste mest i matematikk og naturfag .	Bargen doppe beannot jagi sullii bealle virggis , oahpahin eanaš matematihka ja luonddufága .
Det var ei artig erfaring .	Dat lei hui somás vásáhus .
Jeg oppdaga at jeg hadde et slags anlegg for å undervise .	Fuomášin ahte mus ledje muhtin lágan attáldagat oahpahanbargui .
Allerede mens jeg arbeida på ungdomsskolen fikk jeg noen timer på videregående skole , og skoleåret 1986/87 arbeida jeg der .	Juo dalle go bargen nuoraidskuvllas ožžon moadde diimmu joatkkaskuvllas , ja 1986/87 bargen jagi doppe .
Men så døde far min , og jeg måtte ta over ansvaret for gården .	Muhto dalle jámii mu áhčči ja fertejin váldit badjelasan dálu .
Et tiår arbeida jeg som bonde før jeg ga opp og la ned drifta i 1998 .	Bargen logenáre jagi dállodoallin ovdal go vuollánin ja heaittihin eanandoalu 1998:s .
I den tida hadde jeg nesten hvert år mer eller mindre arbeid på videregående skole også , mest i tekniske fag og utmarksfag .	Dan áigge mus lei measta juohke jagi unnit ahte eanet bargu joatkkaskuvllas maid , vuosttažettiin teknihkalaš fágat ja meahcástallanfága .
Jeg har vært med å bygge opp utmarksfaget .	Lean leamaš mielde hukset meahcástallanfága .
Jeg kan si at det faget har to hovedmål : elevene skal kunne klare seg i utmarka og samtidig verne om naturen .	Sáhttá dadjat ahte dan fágas leat guokte váldoulbmila : oahppit galget oahppat birget meahcis ja seammás várjalit luonddu .
– Da jeg første gang starta som lærer , hadde jeg ikke mer enn halvannet år gymnas og halvannet år opplæring i mekaniske fag .	– Go vuosttaš háve álgen oahpaheaddjin , de mus ii lean go beannot jagi gymnása ja beannot jagi mekánalaš oahppu .
Så tok jeg i 1988 fagkurs i reindrift som privatist .	De válden 1988:s boazodoalu fágakurssa privatistan .
Da jeg slutta med jordbruket var tanken min å ta utdanning slik at jeg kunne få fast stilling som lærer .	Go heaittihin eanandoalu lei mu jurdda váldit oahpu nu ahte sáhtten oažžut bistevaš oahpaheaddjibarggu .
Først tok jeg studiekompetanse som privatist .	Vuos válden lohkangelbbolašvuođa privatistan .
Men så fikk jeg plutselig full jobb et år på videregående .	Muhto de ožžon fáhkkestaga olles barggu joatkkaskuvllas jagi .
Etterpå begynte jeg å lese matematikk på Universitetet i Tromsø .	Maŋŋil lohkagohten matematihka Romssa universitehtas .
Jeg tok et par eksamener , men jeg klarte meg ikke uten inntekt , for da gikk både kona mi og begge døtrene våre på skole samtidig .	Válden gal moadde eksámena , muhto in birgen dietnasa haga , go dalle sihke eamit ja nieiddaguovttos ledje seammás skuvllaid vázzime .
Og da videregående skole igjen tilbød meg arbeid , kunne jeg ikke si nei .	Ja go dalle joatkkaskuvla fas fálai munnje barggu , de in sáhttán hilgut dan .
Samtidig som jeg hadde delstilling på videregående , leste jeg urfolkskunnskap på Samisk høgskole .	Seammás go mus lei oassevirgi joatkkaskuvllas , lohken álgoálbmotoahpa Sámi allaskuvllas .
Det var et svært interessant studium .	Dat han lei hui miellagiddevaš oahppu .
Men så i 2003 hadde videregående skole så mange søkere at de måtte sette i gang to klasser på naturbrukslinja .	Ja de 2003:s ledje joatkkaskuvllas nu ollu ohccit ahte álggahuvvojedje guokte luonddudoalloluohká .
Da trengte skolen veldig til en tilleggslærer i naturbruk .	De dárbbašii skuvla hirbmadit liigeoahpaheaddji luonddudoalus .
Og året etter skjedde det samme igjen og jeg måtte utsette studieplanene nok en gang .	Jagi maŋŋil dáhpáhuvai seamma fas , ja fertejin maŋidit lohkanplánaid vel oktii .
Klemet og elevane Anniken Hætta og Aslak Anders Hætta setter opp trestamme til å hogge på , i bakgrunnen læreren Inge Andersen .	Klemet ja oahppit Anniken Hætta ja Aslak Anders Hætta bidjet smáhkkomuora , sin duohken oahpaheaddji Inge Andersen .
( Foto : SVSRS )	( Govva : SJSBS )
På isfiske med en reindriftsklasse og gjesteelever fra Samisk opplæringssenter i Enare .	Oaggunmátkkis boazodoalloluohkáin ja Anára Sámi Oahppoguovddáža guosseohppiiguin , jáhkkimis 2000:s .
( Foto : Klemet I. Hætta )	( Govva : Klemet I. Hætta )
Samarbeid over grensene	Riikkaidgaskasaš ovttasbargu
Samisk videregående skole og reindriftsskole er den eneste skolen i Norge som har reindriftsopplæring .	Sámi joatkkaskuvla ja boazodoalloskuvla lea áidna skuvla Norggas mas lea boazodoallooahppu .
Det betyr at det er et ganske lite fagmiljø .	Dat mearkkaša ahte lea oalle unna fágalaš biras .
Men lignende opplæring finst både i Finland , Sverige og Russland , og de forskjellige skolene har sine sterke og svake sider .	Muhto sullásaš oahpahus lea sihke Suoma , Ruoŧa ja Ruošša bealde , ja iešguđetge skuvllas leat buorit ja geahnohis bealit .
Derfor har lærerne lenge tenkt at det bør være et samarbeid mellom de samiske videregående skolene .	Danin oahpaheaddjit leat guhká jurddašan ahte berre leat eambbo ovttasbargu sámi joatkkaskuvllaid gaskkas .
I 1999 søkte Klemet penger fra skolen til et utviklingsprosjekt for å utvikle samarbeidet med andre samiske skoler .	1999:s ozai Lemet ruđa skuvllas ovdánahttinprošektii man ulbmil lei ovddidit ovttasbarggu eará skuvllaiguin .
Første gang fikk han ikke , men året etter var en annen lærer med på søknaden og da fikk de litt finansiering .	Vuosttaš háve ii ožžon , muhto jagi maŋŋil lei nubbi oahpaheaddji mielde ohcamis ja dalle oaččuiga veahá .
– Vi starta med samarbeid med Enare , seinere kom Lovozero med og til slutt Jokkmokk .	– Álggiimet ovttasbargat Anáriin , maŋŋil bođii Lujávri mielde ja loahpas Johkamohkki .
I tre år fikk vi penger av skolen til dette .	Golbma jagi oaččuimet ruđa dasa skuvllas .
Først var kontakten i første rekke mellom lærere , men etter hvert blei det også elevutveksling .	Álggos lei oktavuohta vuosttažettiin oahpaheddjiid gaskkas , muhto dađistaga šattai maiddái ohppiidlonuhallan .
Nå har elevene våre vært i alle de andre landa , og deres elever har vært her .	Dál min oahppit leat leamaš buot eará riikkain , ja sin oahppit leat leamaš dáppe .
Samarbeidet er først og fremst mellom linjer som underviser naturbruk / reindrift .	Ovttasbargu lea vuosttažettiin surggiid gaskkas mas oahpahuvvo luonddudoallu / boazodoallu .
Skolene har hvert sitt spesielle ansvar ; vi har siidadoallu og samisk språk , Enare har slakting og kjøtt- og fiskeproduksjon , Jokkmokk har duodjiemner av rein og Lovozero har blant annet reinkjøring .	Iešguđet skuvllas lea sierra ovddasvástádus : Mis lea siidadoallu ja sámegiella , Anáris lea njuovvan ja biergo- ja guollebuvttadeapmi , Johkamohkis lea duodjeávdnasat bohccos ja Lujávrris lea ee. hearggástallan .
I Lovozero har de bygd opp en egen reinflokk for skolen , noe som mangler ved de andre skolene .	Sis lea sierra skuvlasiida , juoga mii váilu eará skuvllain . Mii leat leamaš Anáris guokte vahku ja Ruoššas vahkku .
Vi har vært to uker i Enare og ei uke i Lovozero .	Erenoamážit Ruošša-mátki lei hui mávssolaš ohppiide .
Vi har så vært på kysten med elever fra finsk og russisk side .	Mii leat leamaš mearragáttis Suoma ja Ruoŧa bealde ohppiiguin .
I 2003 søkte de fire skolene sammen om et Interreg-prosjekt , og i 2004 fikk vi 2,5 millioner kroner .	2003 ozaimet mii njeallje skuvlla ovttas Interreg-prošeavtta , ja 2004:s oaččuimet 2,5 miljovnna ruvnno .
Hver skole har omtrent en halv stilling til arbeidet med dette prosjektet .	Juohke skuvllas lea sullii bealle virgi dán prošektii .
Sjøl har jeg arbeida mye med dette .	Ieš lean maŋimus jagi bargan hui ollu dáinna .
Vi er to lærere som har delt 40 % stilling .	Moai letne guokte oahpaheaddji geat letne juohkán 40 % virggi .
Klemet i lavvoen i lag med eleven Mikkel Isak I. Oskal .	Lemet lávus ovttas ohppiin Mikkel Isak I. Oskal
( Foto : SVSRS )	( Govva : SJSBS )
Samarbeid over grensene : Klemet i Lovozero i lag med Anna Prahova .	Ovttasbargu rájáid rastá : Lemet Lujávrris ovttas Anna Prahovain
( Foto : SVSRS )	( Govva : SJSBS )
Utdanning – men hva slags ?	Oahppu – muhto makkár ?
For Samisk videregående skole er det veldig nyttig å ha en lærer som kan undervise både tradisjonell utmarksbruk , tekniske fag i reindrift , matematikk og mekaniske fag .	Sámi joatkkaskuvlii lea hirbmat ávkkálaš ahte sis lea oahpaheaddji gii sáhttá oahpahit sihke árbevirolaš meahcásteami , teknihkalaš fágaid boazodoalus , matematihka ja mekánalaš fágaid .
Alle disse faga har Klemet hatt på timeplanen , og i tillegg har han i kortere tid vikariert bl.a. i engelsk .	Buot dáid fágaid Lemehis leat leamaš diibmoplánas , ja dasa lassin lea leamaš oanehis áiggi sadjásažžan ee. eŋgelasgielas .
Men allsidig kunnskap gir aleine ingen formell lærerkompetanse .	Muhto máŋggabealat máhttu iešalddis ii atte formálalaš oahpaheaddjigealbbu .
Derfor får Klemet fortsatt lønn som lærer uten utdanning , og han får arbeid bare ett år om gangen .	Danin Lemet oažžu ain bálkká gealbbohis oahpaheaddjin , ja oažžu barggu dušše jagi ain hávális .
Om det er arbeid , er det bra .	Ieš sus ii leat panihkka dan dihte .
Om det ikke er det , så kan han studere videre .	Jus lea bargu , de lea buorre , jus ii leat , de beassá studeret veahá fas .
Han har mange planer , fagbrev i reindrift og som sveiser , fullføre matematikk og urfolkskunnskap .	Sus leat ollu plánat , váldit fágareivve boazodoalus ja sveisejeaddjin , gárvvistit matematihka ja álgoálbmotoahpu .
5 år har gått – fortsatt « potet »	5 jagi mannan – ain « buđet »
Så langt nådde vi da Klemet fortalte i 2005 .	Ná guhkás olliimet go Lemet muitalii jagis 2005 .
Og da fortellinga hans ikke fikk plass i Samisk skolehistorie 2 , så har den venta til nå .	Ja go Lemeha muitalus ii dalle čahkan Sámi skuvlahistorjjá 2. girjái , de dat lea vuordán dán rádjái .
Og da måtte vi oppdatere fortellinga .	Ja fertiimet dalle ođasmahttit muitalusa .
Da vi høsten 2010 leita etter Klemet , fant vi han fortsatt på Samisk videregående skole og reindriftsskole , men denne gang på kursinspektørens kontor .	Go 2010 čavčča ohcen Lemeha , de gávdnen su ain Sámi joatkkaskuvllas ja boazodoalloskuvllas , muhto dán háve kursainspektevrra kantuvrras .
Og så forteller han :	Ja de son muitala :
– I 2006 trengte skolen et års vikarlærer i mekaniske fag .	– 2006:s dárbbašii skuvla jagi sadjásaš oahpaheaddji mekánalaš fágain .
Det blei til to år , mens læreren i mekaniske fag vikarierte som rektor .	Ja dat šattai guokte jagi , dan botta go mekánalaš fágaid oahpaheaddji lei skuvlla sadjásaš rektorin .
Så hadde jeg fullt arbeid igjen .	De mus lei olles bargu fas .
Da dette var over , skulle jeg studere , men så blei det mer arbeid på skolen .	Go dan gergen , de galggašin studeret , muhto de šattai eará bargu skuvllas .
De tilbød meg halv stilling i reindriftsopplæringa og i tillegg underviste jeg datakurs og arbeida med Helse – Miljø — Sikkerhet .	Sii falle munnje bealle virggi boazodoallooahpus , ja dasa lassin oahpahin datakurssaid ja bargen HMS:in ( Helse-miljø-sikkerhet , Dearvvašvuohta-biras-sihkkarvuohta ) .
Den kombinasjonen hadde jeg i to år .	Dakkár kombinašuvdna mus lei guokte jagi .
Så skulle kursinspektøren ha et års permisjon , og jeg fikk det vikariatet , samtidig som jeg fortsatt hadde HMS-arbeidet og underviste på reindriftslinja .	De kursainspektevrras galggai leat jagi virgelohpi , ja mun ožžon dan gaskaboddosaččat , seammás go mus lea ain HMS-bargu ja oahpahan boazodoallosuorggis .
Det internasjonale samarbeidet om reindriftsopplæring har ikke virka noe særlig i noen år , men nå har vi starta opp igjen , og alle fire landa er med .	Boazodoallooahpu riikkaidgaskasaš ovttasbargu ii leat doaibman nu bures muhtin jagiid , muhto dál mii leat álgán fas , ja buot njeallje riikka leat mielde .
Nå kalles det BEBO – Boazodoalloealáhusa boahtteáiggi ovdáneapmi ( Utvikling av framtida for reindriftsnæringa ) , og det er ikke bare et samarbeid mellom skoler , men næringa er også med .	Dál dat gohččoduvvo BEBO – Boazodoalloealáhusa boahtteáiggi ovdáneapmi . Ii leat šat dušše skuvllaid ovttasbargu , muhto ealáhus lea maid mielde .
Jeg deltar i ei internasjonal gruppe på skolen , der vi også arbeider med utvekslingsprogramma NorPlus og Comenius .	Mus livččii miella joatkit dan barggu , muhto lea váttis go in dieđe man guhká mus lea bargu .
anskelig å planlegge kurs	Váttis plánet kursafálaldagaid
Samisk videregående skole og reindriftsskole har nesten alltid hatt voksenopplæringskurs , men det har vært og er fortsatt vanskelig å planlegge slike kurs .	Sámi joatkkaskuvllas ja boazodoalloskuvllas lea measta álo leamaš rávesolbmuidkurssat , muhto lea leamaš ja lea ain váttis plánet dákkár kurssaid .
– Det går fra kurs til kurs , vi mangler fortsatt en strategi framover .	– Dat manná kurssas kursii , mis váilo ain strategiija ovddosguvlui .
Og kursavdelinga har ikke egne lærere .	Ja kursaossodagas , dahje resursaguovddážis , eai leat sierra oahpaheaddjit .
Det betyr at vi til hvert enkelt kurs enten forsøke å få lærere fra videregående skole , eller søke etter folk utafra .	Dat mearkkaša ahte mii fertet iešguđet kursii juogo geahččalit oažžut oahpaheddjiid joatkkaskuvllas , dahje ohcat olggobealde olbmuid oahpahit .
Og når vi ønsker å arrangere et kurs , må vi først finansiere det .	Ja go mii háliidit lágidit muhtin kurssa , de fertet vuos ruhtadit dan .
Og når vi endelig har fått finansiert og er klare til å starte , så kan det være langt ut i skoleåret , og da er det ikke bare å finne lærere som har kompetanse til å undervise i faga , og helst på samisk .	Ja go leat viimmat ruhtadan ja leat gearggus álgit , de sáhttá leat gasku skuvlajagi . Dalle ii leat beare gávdnat oahpaheddjiid geain lea gelbbolašvuohta oahpahit fága , ja áinnas sámegillii .
De siste åra har det vært mange datakurs , for det er noe som alle nå må kunne .	Maŋimus jagiid leat leamaš ollu datakurssat , go dat lea dakkár maid buohkat dál fertejit máhttit .
Det har vært særlig mange reindriftssamer på disse kursa , og vi har også hatt egne seniorkurs for pensjonister .	Lea leamaš erenoamáš ollu boazodoallit dain kurssain , ja mis lea maiddái leamaš sierra seniorkurssat penšunisttaide .
Det er fortsatt stort behov for samiskkurs , både skrivekurs for samisktalende og kurs for norsktalende .	Lea ain stuora dárbu lágidit sámegielkurssaid , sihke čállinkurssaid sámegielagiidda ja kurssaid dárogielagiidda .
Det skulle ha vært stipend slik at alle som trenger det fikk gå kurs og ta fri fra arbeidet .	Galggašii leat stipeanda , nu ahte buohkat geat dárbbašit besset vázzit kurssa ja besset váldit friddja barggus dan botta .
Men dessverre ser det ikke ut som situasjonen for voksenopplæring blir noe bedre .	Dađe bahábut ii oro rávesolbmuidoahpu dilli buorráneame .
Nå har vi nettopp fått planer for å bygge nybygg for videregående skole , men i den sammenheng har de ikke tenkt på plass for voksenopplæringa .	Dál lean juste ožžon plána hukset ođđa joatkkaskuvlavisttiid , muhto eai leat dan oktavuođas jurddašan ge resursaguovddážii sadji .
Slutt på lærerkarrièren ?	Oahpaheaddjikarrieara loahpa ?
Før denne boka gikk i trykken var skoleåret 2011/12 igang , og kva gjør så Klemet nå ?	Ovdal go dát girji prentejuvvo lea skuvlajahki 2011/12 álgán , ja maid Lemet bargá dál ?
For første gang på mange år har han ingen faste timer på videregående skole .	Vuosttaš geardde máŋgga jahkái sus eai leat fásta diimmut joatkkaskuvllas .
Den eneste avtalen han har med skolen er at han skal ta noen klasser med ut i naturen og undervise i praktisk naturbruk .	Áidna šiehtadus mii sus lea skuvllain lea ahte son galgá váldit muhtin luohkáid mielde meahccái oahpahit meahcásteami .
Hva skal han så gjøre videre ?	Maid son áigu dálle ?
– Videregående skole har planer om å tilby voksenopplæringskurs i sveising og datalære , kanskje jeg kan gjøre noe der .	– Joatkkaskuvllas lea plánat fállat rávesolbmuidkurssa sveisemis ja dihtorbarggus , ja soaittán sáhttit dahkat juoidá das .
Jeg har også tenkt på sjøl å lage kurs for ungdom i hvordan klare seg i naturen .	Lean maiddái ieš jurddašan ráhkadit kurssaid mas nuorat ohppet mo birget meahcis .
Jeg ser at både samisk og norsk ungdom trenger det .	Oainnán ahte sihke sámi ja dáža nuoraid dál dárbbašit dan .
Jeg kunne godt tenke meg å fortsette med samarbeidet over grensene .	Háliidivččen man nu láhkái joatkit riikkaidgaskasaš ovttasbarggu .
Når samene bor i fire land , er det mye som trekker dem i hver sin retning og det er vanskelig å opprettholde felles samisk kultur og aktiviteter .	Go sámit orrot njealji riikkas , de lea nu ollu mii gesset sin iešguđetge guvlui , ja lea váttis doalahit oktasaš sámi kultuvrra ja doaimmaid .
– Hva med studieplanene ?	– Na ba studieplánat ?
Når skal du få deg formell lærerkompetanse ?	Goas don oaččut formálalaš oahpaheaddjigealbbu ?
– Jeg vet ikke om jeg noen gang kommer dit , men jeg har ikke stengt døra helt .	– In dieđe ollen go goassege dohko , muhto in leat vel áibbas gidden uvssa .
Det er ennå mye som jeg har lyst til å lære , så nå skal jeg starte å undersøke mulighetene .	Lea ollu maid háliidan oahppat , áiggun dál ohcagoahtit makkár vejolašvuođat leat .
[ 1 ] Jon Eldar Einejord ( 1939-2007 ) var ansatt ved Karasjok gymnas / Samisk videregående skole 1969-1997 , fra 1975 som rektor .	[ 1 ] Jon Eldar Einejord ( 1939-2007 ) barggai Kárášjoga gymnásas / Sámi joatkkaskuvllas 1969–1997 , 1975 rájes rektorin .
Han har skrevet en artikkel i Samisk skolehistorie 3. [ 2 ] Se faksimile av avisa Ságat , Samisk skolehistorie 2 .	[ 2 ] Geahča fáksimiila Ságat-aviisas , Sámi skuvlahistorjá 2 .
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 5	Eará artihkkalat Sámi skuvlahistorjá 5-girjjis
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 5 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 5 .
Davvi Girji 2011 .	Davvi Girji 2011 .
Sverre Østerbøl :	Sverre Østerbøl :
Stadig flere velger samisk i Kirkenes	Eanet ja eanet Girkonjárggas válljejit sámegiela
Fortalt til Siv Rasmussen	Muitalan Siv Rasmussenii
Sverre Østerbøl ( Foto : Siv Rasmussen )	Sverre Østerbøl ( Govva : Siv Rasmussen )
Ved Kirkenes videregående skole starta de aller første elevene med samisk på slutten av 1980-tallet , med Gunvor Rasmussen som lærer .	Girkonjárgga joatkkaskuvllas álggii sámegieloahpahus 1980-logu loahpas , ja vuosttaš sámegieloahpaheaddji lei Gunvor Rasmussen .
Skolen sleit med å få tak i samisklærer og et år kjørte Trygve Madsen fram og tilbake mellom Vadsø og Kirkenes for å undervise på begge skolene .	Lei váttis fidnet sámegieloahpaheaddji ja muhtin jagi Trygve Madsen vujii Čáhcesullo ja Girkonjárgga gaskka oahpahit sámegiela goappašiid skuvllain .
Begge disse lærerne har fortalt i Samisk skolehistorie 2 .	Goappašat oahpaheaddjit muitalit Sámi skuvlahistorjá 2 - girjjis .
Siden blei forholda bedre da skolen fikk fast samisklærer .	Dilli buorránii go skuvla oaččui bistevaš sámegieloahpaheaddji .
Sverre Østerbøl ( født 1949 ) , opprinnelig fra Karasjok , begynte som faglærer på bilfag på Hesseng videregående skole i 1986 .	Sverre Østerbøl ( r. 1949 ) , ovddeš kárášjohkalaš , álggii biilafága oahpaheaddjin Hesseng joatkkaskuvlii 1986:s .
I 1995 – 96 fikk han 1 ½ års permisjon fra jobben for å studere samisk .	Jagiid 1995–96 oaččui son virgelobi lohkat sámegiela .
Fra høsten 1997 har han bare hatt samiskundervisning .	1997 čavčča rájes lea son oahpahan dušše sámegiela .
Siv Rasmussen er medlem av redaksjonen for Samisk skolehistorie .	Siv Rasmussen lea Sámi skuvlahistorjjá doaimmahusjoavkku miellahttu .
Hun er født i 1963 og oppvokst i Sør-Varanger , og er nå doktorgradsstipendiat ved Universitetet i Tromsø .	Son lea riegádan 1963:s ja bajásšaddan Mátta-Várjjagis , ja dál son lea doavttirdutkosa stipendiáhttan Romssa universitehtas .
Hun er nærmere presentert i bind 2 , der hun skriver om Sør-Varangers skolehistorie .	Suinna leat oahpásnuvvan 2. girjjis , mas son čállá Mátta-Várjjaga skuvlahistorjjá birra .
Intervjuet er gjort i januar 2007 .	Dát jearahallan lea čállon 2007 ođđajagimánus .
Siv Rasmussen , Deatnu / Tana 2007 .	Siv Rasmussen , Deatnu 2007 .
( Foto : Basia Głowacka )	( Govva : Basia Głowacka )
– Jeg hadde jo ikke tenkt på at jeg skulle bli samisklærer på heltid .	– In lean jurddašan šaddat ollesáiggi sámegieloahpaheaddjin .
Når jeg begynte å studere var det for min egen skyld , jeg fikk både lønn og mulighet til å studere mitt eget morsmål .	Lohkagohten sámegiela iežan dihte , go ožžon sihke bálkká ja vejolašvuođa lohkat eatnigiellan .
Sverre Østerbøl viser meg rundt på Kirkenes videregående skole på Hesseng utenfor Kirkenes .	Sverre Østerbøl oahpista mu Girkonjárgga joatkkaskuvllas Hessengas lahka Girkonjárgga .
Da bilmekanikeren begynte å undervise var det på Hesseng videregående skole , som var en skole for yrkesfag .	Go son , biiladivodeaddji , álggii oahpaheaddjin dohko , de lei Hesseng joatkkaskuvla fidnofágaid skuvla .
Den gangen lå Kirkenes videregående skole med allmenne , økonomiske og administrative fag i Kirkenes .	Dalle lei Girkonjárgga joatkkaskuvla Girkonjárggas , ja das ledje oppalašfágat , ekonomiija ja hálddahusfágat .
I 2002 ble de to skolene slått sammen og plassert på Hesseng under navnet Kirkenes videregående skole .	2002:s ovttastahttojuvvoje dat guokte skuvlla , ja dat biddjoje Hessengii . Namman šattai Girkonjárgga joatkkaskuvla .
I dag har skolen rundt 120 ansatte og 550 elever fordelt på åtte studieretninger .	Dál leat skuvllas sullii 120 bargi ja 550 oahppi gávcci oahpposuorggis .
I tillegg står et språkstudio til deres disposisjon .	Lea čuvges , buhtisáimmut skuvla mas leat valjit oahpponeavvut .
– Hvordan har tilbudet om samiskundervisningen utviklet seg i løpet av de årene du har vært lærer her ?	Eanas sámegieloahpahus lea unna lanjažis , muhto doarvái saddjái sámegieljoavkkuide . Dasa lassin besset sii geavahit giellastudio .
– I begynnelsen måtte foreldre og elever streve for at ungdommene skulle få samiskundervisning .	– Mot lea sámegielfálaldat rievdan daid jagiid go don leat bargan oahpaheaddjin dáppe ?
Det første året hadde jeg tre jenter fra Karasjok på allmenne fag , i tillegg var det en gutt som hadde samisk C-språk , det vil si fremmedspråk .	Vuosttaš jagi ledje mus oahppin golbma kárášjotnieidda geat vázze oppalašfágaid . Lei maiddái bárdni geas lei sámegiella C-giellan , amasgiellan .
På yrkesfag var det noen flere som hadde samisk .	Fidnofágain lei eanet ohppiin sámegieloahpahus .
I dag er det over 30 elever som leser samisk på Kirkenes videregående skole .	Dál ohppet badjel 30 oahppi sámegiela Girkonjárgga joatkkaskuvllas .
Mye forandret seg da det kom ny opplæringslov i 1998 , som ga den enkelte elev en individuell rett til å lese samisk .	Ollu rievddai dan rájes go bođii ođđa oahpahusláhka 1998:s . Dan mielde oaččui juohke oahppi rievtti lohkat sámegiela .
Skolen ble da forpliktet til å gi et samisktilbud , om så det bare er en eneste elev som ønsker det .	Skuvla geatnegahttui fállat sámegieloahpahusa , vaikko livččii dušše okta oahppi dan gáibidan .
Dette har ført til at stadig flere velger samisk .	Dat lea dagahan ahte eanet ja eanet oahppit válljejit sámegiela .
Det er faktisk så mange at vi nå søker etter en ekstra samisklærer .	Leat nu ollugat ahte dál mii ohcat vel ovtta sámegieloahpaheaddji .
For tida har vi ikke nok lærerressurser til at alle elever kan få tradisjonell klasseromsundervisning .	Dál eai leat dan mađe oahpaheaddjit ahte sáhtášeimmet buohkaide lágidit dábálaš oahpahusa skuvlalanjas .
Vi har derfor et samarbeid med Karasjok videregående skole , som underviser noen av gruppene i samisk via internett og lyd / bilde-studio .	Danne mii bargat searválaga Sámi joatkkaskuvllain Kárášjogas , sii oahpahit muhtumiid min ohppiid interneahta ja jietna- / govva-studio bokte .
Læreren i Karasjok har da ansvaret for alt ; undervisning , arbeidsoppgaver , karakterer .	Oahpaheaddjis Kárášjogas lea de ollislaš ovddasvástádus ; oahpahusas , bargobihtáin , árvosániin .
Utafor Kirkenes videregående skole er det informasjonsskilt både på norsk og samisk .	Girkonjárgga joatkkaskuvlla olggobealde lea diehtojuohkin sihke dárogillii ja sámegillii .
( Foto : Svein Lund )	( Govva : Svein Lund )
– Hvordan er samiskundervisninga organisert hos dere ?	– Mot lea din sámegieloahpahus organiserejuvvon ?
– Kirkenes videregående er en skole med både studieforberedende og yrkesfaglige utdanningsprogram .	– Girkonjárgga joatkkaskuvllas leat sihke lohkangelbbolašvuođa ja fidnofágaid oahpahusprográmmat .
Vi tilbyr samiskundervisning på alle utdanningsprogram og klassetrinn .	Mii fállat sámegieloahpahusa buot oahpahusprográmmaide ja luohkáide .
Elevene på allmenne fag kan velge samisk som 1. språk , 2. språk eller C-språk .	Oppalašfágaoahppit besset válljet sámegiela vuosttašgiellan , nubbingiellan dehe C-giellan .
Men for elever som behersker samisk har vi tilbud om samiskundervisning , også på de yrkesfaglige utdanningsprogrammene .	Dábálaččat fidnofágain ii beasa válljet C-giela . Danne eai beasa dain surggiin lohkat sámegiela sii guđet eai máhte sámegiela ovddežis .
På allmenne fag har elevene som velger samisk som C-språk , samisk fire timer uka alle tre skoleårene .	Ohppiide geat máhttet sámegiela mis gal lea sámegielfálaldat , maiddái fidnofága oahppoprográmmaide .
Elever med samisk som 1. og 2. språk har 3 timer per uke i første klasse og 4 timer i andre og tredje klasse .	Oppalašfágaohppiide geat válljejit sámegiela C-giellan , leat njeallje diimmu sámegiella vahkkus buot golbma oahppojagi .
I tillegg til dette kan man også velge samisk påbygging , som er et tilbud om utvidet samiskundervisning , med opptil 6 timer per uke .	Ohppiide geain lea sámegiella vuosttaš dehe nubbingiellan lea golbma diimmu vahkkus vuosttaš luohkás , ja njeallje diimmu vahkkus nuppi ja goalmmát luohkás .
– Lærer elevene som ikke kan samisk fra før samisk her ?	– Ohppet go sámegiela dáppe sii geat eai máhte sámegiela ovddežis ?
Har dere for eksempel språkbad eller kortere intensive perioder med samisk ?	Lea go dis omd. giellalávgu dehe oanehisáigge intensiiva oahput sámegielas ?
– Nei , det har vi ikke .	– Eai , dat mis eai gal leat .
Her er det 4 timer i uka , gjennom hele skoleåret .	Dáppe lea njeallje diimmu vahkkus , skuvlajagi miehtá .
Men de får i hvert fall lære strukturen i språket og noe sitter jo alltids igjen , så kan de lettere ta det opp igjen seinere .	Diehttelasat ii leat álki oahppat giela dušše skuvlalanjas , muhto sii ohppet goit giela ráhkadusa , ja juoga goit darvána muitui , ja de lea álkit joatkit dainna fágain maŋŋil .
– Hvilke elever velger samisk ?	– Makkár oahppit válljejit sámegiela ?
– Elevene som har samisk som første- og andrespråk kommer fra Unjárga ( Nesseby ) , Deatnu ( Tana ) , Kárášjohka ( Karasjok ) og Guovdageaidnu ( Kautokeino ) .	– Oahppit geain sámegiella lea vuosttaš dehe nubbi giellan bohtet Unjárggas , Deanus , Kárášjogas ja Guovdageainnus .
På C-språk er det mange her fra Sør-Varanger , til sammen åtte elever dette skoleåret .	C-gielas leat ollugat dáppe Mátta-Várjjagis , oktiibuot gávcci oahppi dán skuvlajagi .
Noen av disse har hatt samisk på barne- og ungdomsskolen , mens for andre igjen er språket helt nytt .	Muhtumiin sis lea leamaš sámegieloahpahus mánáid- ja nuoraidskuvllas , earáide lea dat ges áibbas amas giella .
– Vet du om disse elevene fra Sør-Varanger har samisk bakgrunn ?	– Dieđát go lea go dain Mátta-Várjjat ohppiin sámi duogáš ?
– Jeg har ikke spurt hvorfor de går på samisk og om de har samisk bakgrunn .	– In leat jearran manne sii váldet sámegiela ja lea go sis sámi duogáš .
Men noen elever har fortalt at de har samisk bakgrunn .	Muhtun oahppit leat muitalan ahte sis lea sámi duogáš .
Andre sier at de ikke har det , men at de likevel vil lære seg samisk .	Earát ges leat muitalan ahte sis ii leat gal sámi duogáš , muhto sii goitge háliidit oahppat sámegiela .
– En tidligere elev fra Sør-Varanger fortalte at hun ikke fikk samiskundervisning på sitt nivå her på skolen , til tross for at hun hadde hatt samisk på barne- og ungdomskolen .	– Muhtun ovddeš oahppi Mátta-Várjjagis eret muitalii ahte son ii ožžon sámegieloahpahusa iežas dási mielde vaikko sus lei leamaš sámegiella mánáidskuvllas ja nuoraidskuvllas .
– Hun gikk på yrkesfag , der man ikke har C-språk .	– Son váccii fidnofágaid suorggis , doppe ii leat C-giella .
Men hun fikk et tilbud om å delta på undervisninga sammen med elever med samisk som 1. og 2. språk .	Muhto son oaččui fálaldaga searvat sámegieloahpahussii vuosttaš- ja nubbingiellaohppiid oahpahussii .
– Har dere det som skal til for å gjennomføre samiskundervisninga ?	– Lea go dis buot maid dárbbašehpet sámegieloahpahussii ?
– Vi har fått prosjektpenger fra Sametinget , både midler som er tildelt via fylkeskommunen og direkte fra Sametinget .	– Mii leat ožžon prošeaktaruđaid Sámedikkis , sihke fylkkagieldda bokte ja njuolga Sámedikkis . Daid giellaruđaid lea leamaš álki oažžut .
Pengene er brukt til innkjøp av samiske bøker til biblioteket , datamaskiner , tv , radio , innredning av eget klasserom og en stor lávvu .	Daid leat mii atnán sámegielgirjjiide girjerádjui , dihtoriidda , tv:i , radioi , sierra skuvlalanja biergasiidda ja stuora lávvui .
– I starten da de to skolene ble slått sammen til en skole var det en del problemer .	– Leat go vássán jagiid leamaš váttisvuođat sámegieloahpahusas dehe muđui sámegiela geavahusas dán skuvllas ?
Den gangen var det for eksempel ikke så vanlig å høre samisk i kantina .	– Álggos go dát guokte skuvlla ovttastahttojuvvoje , de ledje váttisvuođat .
Man har vel følt at det ikke ble helt akseptert av enkelte ansatte og elever .	Dovdostalai ahte muhtun bargit ja oahppit eai dohkkehan sámegiela .
Vi har også hatt tilfeller der lærere og andre elever har reagert på at samisktalende elever snakket samisk seg i mellom i klasserommene , noe som har ført til avisoppslag .	Muhtun oahpaheaddjit ja oahppit leat maiddái moaitán go sámegielat oahppit leat sámástan gaskaneaset skuvlalanjas , ja aviissat leat čállán dan birra . Dál lea eará dilli , sámegiela dohkkehit buorebut .
I dag har forholdene endret seg , og det er mer akseptert å bruke samisk .	Bargit ja oahppit servet maiddái viššaleappot sámi guoskevaš doaluide .
Vi hadde nettopp et todagers besøk av de samiske veiviserne .	Mis ledje duvle sámi ofelaččat dáppe moadde beaivvi .
Veiviserne er tre samiske ungdommer fra ulike områder av Sápmi , som reiser rundt og informerer om samiske forhold .	Ofelaččat leat golbma iešguđet sámi guovllu nuora geat johtet miehtá Norgga ja muitalit sámi diliid birra .
Dette besøket hadde bra oppslutning , men dessverre er ikke alle ansatte like positive til slike samiske tiltak .	Sin galledeapmái bohte ollugat , muhto ii leat buorre go buot bargit eai leat mielas dakkár sámi doaluide .
Det samme gjelder når vi arrangerer den samiske folkedagen , 6. februar . Heller ikke her ønsker alle ansatte å delta .	Nu lea maiddái go lágidit sámi álbmotbeaivvi doaluid , guovvamánu 6. b. , eai dasa ge háliit buot bargit searvat .
Vi har feiret denne dagen helt fra vi holdt til på den gamle skolen .	Mii leat ávvudan dan beaivvi dan rájes go leimmet boares skuvllas .
Vi har hatt konserter med joik og samisk sang .	Mis leat leamaš konsearttat ja leat lávlon sámegillii .
Dette året kommer Marit Øverli Hætta , tidligere år har vi hatt blant andre Ulla Pirttijärvi-Länsman og Øystein Nilsen .	Dán jagi boahtá Marit Hætta Øverli , ovdal leaba leamaš Ulla Pirttijärvi-Länsman ja Øystein Nilsen .
I tillegg har vi taler , og så serverer vi biđus .	Mis lea beaivvi sátnevuorut , ja mii guossohit biđđosa .
I mange år har jeg vært i ledelsen for dette arrangementet , men nå har skolens administrasjon tatt mer over .	Ledjen daid doaluid jođiheaddjin olu jagiid , muhto dál lea skuvlla hálddahus váldán badjelasaset eanas daid .
Det er jo skolens ansvar egentlig , ikke mitt som samisklærer .	Skuvlla ovddasvástádus dat lea ge , iige mu , sámegieloahpaheaddji ovddasvástádus .
Det gledelige er at i løpet av de årene vi har feiret dagen , har det kommet mer og mer folk for hvert år .	Illusáhkan lea ahte doaluide leat boahtán dađistaga eanet olbmot vássán jagiid .
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 5	Eará artihkkalat Sámi skuvlahistorjá 5-girjjis
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 5 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 5 .
Davvi Girji 2011 .	Davvi Girji 2011 .
Ole Magnus Rapp :	Ole Magnus Rapp :
Små ord skaper stor strid i Tana	Smávva sánit dahket stuorra riiddu Deanus
Ole Magnus Rapp ( Foto : Elisabeth Rapp )	Ole Magnus Rapp ( Govva : Elisabeth Rapp )
Aftenposten var den riksavisa som hadde den største dekkinga av striden om den samiske læreplanen , og de fleste artiklene der var skrevet av journalist Ole Magnus Rapp .	Aftenposten lei dat áviisa riikadásis mii čálii eanemus sámi oahppoplánariiddu birra , ja lei Ole Magnus Rapp guhte čálii eanaš artihkkaliid .
Han er født i 1959 og vokst opp i Alta .	Son lea riegádan 1959:s ja lea bajásšaddan Álttás .
Han var i 14 år journalist i Finnmark Dagblad . Fra 1993 har han vært journalist i Aftenposten , med kontor i Tromsø .	Son barggai 14 jagi Finnmark Dagblad-áviissa journalistan ovdal go 1993:s álggii Aftenposten-áviissa Tromssa-kantuvrii .
Han har blant annet studert « Nordområdekunnskap » og « Turisme på Nordkalotten » ved Høgskolen i Finnmark .	Son lea ee. lohkan Davviguovlomáhtu ja Davvikalohta turismma Finnmárkku allaskuvllas .
Denne artikkelen skreiv han i Aftenposten 13.09.1997 .	Dát artihkal lei Aftenposten-áviissas 13.09.1997 .
Små ord som « identitet » og « Deatnu » har satt sinnene i kok i Tana .	Smávva sánit nu mo « identitehta » ja « Deatnu » leat suhtadan olbmuid Deanus .
Samisk læreplan , som skulle være myndighetenes honnør til samene , har splittet den flerkulturelle kommunen .	Sámi oahppoplána , mii galggai leat eiseválddiid gudneskeaŋka sámiide , lea háddjen máŋggakultuvrralaš gieldda .
Forskjellen på læreplanene er minimale , og det legges ikke opp til tvangsundervisning i samisk .	Lea viehka unnán erohus dan guovtti oahppoplána gaskkas , ii ge šatta bákkolaš sámegieloahpahus .
Likevel har den satt sinnene i kok .	Liikká lea plána suhtadan olbmuid .
Det dreier seg om følelser og om årelang oppbygd aggresjon mot stadig mer samisk . Det begynte med kommunenavnet .	Lea dovdduid birra sáhka , ja lea suhttu mii lea máŋgga jagi badjel sturron go sámegiella dađistaga váldá eanet saji .
Det samiske « Deatnu » og norske « Tana » ble likestilt , og på veiskiltene kom det samiske først .	Sámegielat « Deatnu » ja dárogielat « Tana » šadde ovttadássásažžan , ja geaidnogalbbain čállojuvvui sámegiella bajimussan .
Så kom det samiske læreplanverk .	Muhtun báikkiin báhče ođđa galbbaid .
En nesten tusen siders bok på samisk , lulesamisk og norsk om hvordan skolene skal fremme lokalkultur og flerspråklighet .	Váile duhátsiidosaš girji sámegillii , julevsámegillii ja dárogillii mii čilgii mo skuvllat galget ovddidit báikkálaš kultuvrra ja máŋggagielatvuođa .
Allerede i forordet blir man minnet om Grunnloven der det er pålagt staten « å legge forholdene til rette for at den samiske folkegruppe kan sikre og utvikle sitt språk , sin kultur og sitt samfunnsliv . »	Ovdasánis juo čujuhuvvo vuođđoláhkii mas stáhtas lea ovddasvástádus « láhčit dili dasa ahte sámi álbmot sáhttet sihkkarastit ja ovdánit gielaset , kultuvrraset ja servvodateallimeaset . »
Et annet formål med læreplanen er å « fremme samisk identitet » .	Eará ulbmil oahppoplánain lea « ovddidit sámi identitehta » .
– Vi er norske og vi ønsker ikke at våre barn skal bli indoktrinert en samisk identitet , sier en gruppe foreldre med Jan Olsen i spissen .	– Mii leat dážat , eat ge háliit ahte min mánát galget indoktrinerejuvvot sámi identitehtii , dadjá váhnenjoavku man njunuš lea Jan Olsen .
I snart en måned har et varierende antall barn hatt hjemmeundervisning i protest mot samisk læreplan .	Váile mánu lea molsašuddi sturrosaš mánnájoavku oahpahuvvon ruovttus go váhnemat vuosttaldit sámi oahppoplána .
Sist uke var 60–70 pulter ved tre grunnskoler i Tana tomme .	Mannan vahku ledje 60–70 guorus beavddi golbma Deanu gieldda vuođđoskuvllain .
– Departementet har opptrådd klossete , mener rektor Kjell Munkebye ved Seida skole .	– Departemeanta lea čurbošan , oaivvilda rektor Kjell Munkebye Sieiddá skuvllas .
– Hele striden kunne vært unngått med bedre informasjon , eller ved å kalle planen for « nordnorsk » , ikke samisk .	– Sáhtášedje garvet riiddu ollásit jus livčče juohkán dieđuid buorebut , dahje jus gohčodivčče oahppoplána « davvinorggalaš » , ii ge sápmin .
Tana ligger i skjæringspunktet mellom finske , samiske og norske kulturer .	Gieldastivra divttii buot vihtta vuođđoskuvlla válljet goappá oahppoplána háliidedje geavahit .
Tre skoler valgte den norske , to foretrakk den samiske .	Golbma skuvlla válljejedje našunála oahppoplána , guokte skuvlla háliidedje sámi oahppoplána .
Departementet , derimot , viste til at Deatnu / Tana er definert som samiske kommune , med blant annet spesielle økonomiske virkemidler .	Muhto departemeanta čujuhii baicce dasa ahte Deanu gielda lea definerejuvvon sámi gieldan mii earret eará váldá vuostá erenoamáš ruhtadoarjaga .
Kommunen ble pålagt kun å følge samisk læreplan .	Gielda biddjojuvvui čuovvut duššefal sámi oahppoplána .
Anton Hoëm under grunnsteinseremonien for Diehtosiida , Guovdageaidnu 11.06.2007	Anton Hoëm under grunnsteinseremonien for Diehtosiida , Guovdageaidnu 11.06.2007
( Foto : Svein Lund )	( Govva : Svein Lund )
Demonstrasjon mot innføringen av samisk læreplan foran Tana rådhus , 25.08.1997 .	Sámi oahppoplána doibmiibidjama vuostálastin Deanu ráđđevistti olggobealde 25.08.1997 .
Nr. 2 fra høyre er leder i « Nei til Sameland » , Jan Olsen .	Nubbi olgeš bealde lea « Ii fal Sápmi » jođiheaddji . Jan Olsen .
Til høyre ordfører Leif Sundelin , som blir intervjua om kommunens syn .	Olgešbealde jearahállet sátnejođiheaddji Leif Sundelina gieldda oainnu birra .
( Foto : Ole Magnus Rapp , Aftenposten / Scanpix	( Govva : Ole Magnus Rapp , Aftenposten / Scanpix
Klossete innføring	Čurbošeapmi
Forskjellen på læreplanene er nesten bare kosmetisk , sier professor i pedagogikk Anton Hoëm ved Universitetet i Oslo .	Oahppoplánaid gaskkas erohus lea dadjat juo dušše olgguldas čikŋan , dadjá Oslo universitehta pedagogihkkaprofessora Anton Hoëm .
Han er født og oppvokst i Tanas nabokommune Nesseby og har i 30 år hatt samiske skolespørsmål som spesialitet .	Son lea riegádan ja bajásšaddan Deanu ránnjágielddas , Unjárggas , ja son lea 30 jagi dutkan sámi skuvlagažaldagaid erenoamážit .
– Det er ingen tvil om at reaksjonene mest retter seg mot departementets klossete innføring av planen .	– Lea eahpitkeahttá nu ahte reakšuvnnat čujuhit departemeantta čurbošeapmái go plána doaibmagođii .
Her burde det vært åpnet for valgfrihet i skolekretsene .	Livčče galgan leat vejolaš juohke skuvlabiirii válljet plána .
Hoëm mener at uttrykket « fremmer samisk identitet » burde vært utdypet nærmere .	Hoëm oaivvilda ahte dajaldat « ovddida sámi identitehta » galggašii leat buorebut čilgejuvvon .
– Slik jeg tolker samisk identitet , er dette et moderne , fremtidsrettet og flerspråklig menneske .	– Nu mo mun dulkon sámi identitehta , de lea dát ođđaáigásaš , boahtteáigásaš ja máŋggagielat olmmoš .
Valgfrihet	Válljenmunni
Læreplanen åpner for større valgfrihet enn før .	Oahppoplána láhčá dili stuorát válljenmunnái go ovdal .
Ingen blir tvunget til å lære samisk , man kan faktisk ha en skolehverdag som kun er norsk .	Ii oktage bággehala oahppat sámegiela , sáhttá eallit buiga dárogielat skuvlaárgabeaivvis .
Men Nordkalottens kultur , historie og samfunnsliv er sterkere vektlagt enn i tidligere skoleplaner .	Muhto Davvikalohta kultuvra , historjá ja servvodateallin leat nannosat deattuhuvvon go ovddit skuvlaplánain ledje .
Samisk kultur går på mange måter som en rød tråd gjennom læreplanen .	Sámi kultuvra lea máŋgga láhkái dán plána rukses árpu .
I faget Duodji , samisk håndtverk , skal en både lære om Vincent van Goghs kunstneriske uttrykk og om den samiske kunstneren Synnøve Persens spesielle farvebruk .	Duodjefágas galgá oahppat sihke Vincent van Gogha dáiddalaš bargguid birra ja sámi dáiddára Synnøve Persena erenoamáš ivdnegeavaheami birra .
I første klasse skal en lære samiske joiker , sanger og salmer .	Vuosttas luohkás galgá oahppat sámi luđiid , lávlagiid ja sálmmaid .
Man skal også lære dans .	Galgá maid oahppat dánsuma .
Sangen « Deilig er jorden » er også pensum .	Lávlla « Hávski lea eanan » lea maiddái lohkanlisttus .
I kristendomsfaget skal man lære om de sterke slektsbåndene i samiske familier , om gamle og nye samiske juletradisjoner , om Skapelsen , Jesu fødsel og moral .	Risttalašvuođafágas galgá oahppat sámi bearrašiid sohkadovddu birra , ođđa ja boares sámi juovlaárbevieruin , Sivdnideami , Jesus riegádeami ja morála birra .
I Tana-skolen har læreplanen skapt mange problemer .	Oahppoplána lea buktán máŋga váttisvuođa Deanu-skuvllaide .
Selve planen kom to uker før skolene skulle begynne , og da hadde lærerne forberedt seg på å følge den norske læreplanen .	Ieš plána lei gárvvis guokte vahku ovdal go skuvllat álge ja dalle ledje oahpaheaddjit ráhkkanan našunála oahppoplána čuovvut .
Dessuten har aksjoner skapt uro .	Dasa lassin leat akšuvnnat duddjon ráfehisvuođa .
– Folkegrupper er satt opp mot hverandre .	– Álbmotjoavkkut leat biddjon vuostálagaid .
Det merker vi både i klasserommet og i skolegården , sier rektor Kjell Munkebye ved Seida skole , kommunens største .	Dán vávjit sihke luohkálanjas ja skuvlašiljus , dadjá Sieiddá skuvlla , gieldda stuorimus skuvlla , rektor Kjell Munkebye .
Han tar avstand fra departementets håndtering av skoleplan-saken .	Son ii leat ovttaoaivilis dainna mo departemeanta lea gieđahallan oahppoplánaášši .
– Om man vil fremme samisk språk og kultur ville det tjent saken bedre å la skolene velge læreplan selv , sier han .	– Jus áigu ovddidit sámegiela ja kultuvrra , de livččii buoret diktit skuvllaid ieža válljet oahppoplána , dadjá son .
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 5	Eará artihkkalat Sámi skuvlahistorjá 5-girjjis
Sámegillii	På norsk
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 5 .	Artihkal girjjis Sámi skuvlahistorjá 5 .
Davvi Girji 2011 .	Davvi Girji 2011 .
Siri Broch Johansen :	Siri Broch Johansen :
Den hete høsten – læreplanmotstanden i 1997	Riiddos čakča – 1997 ’ oahppoplánavuostálastimat
Siri Broch Johansen , Deatnu 2007 ( Foto : Basia Głowacka )	Siri Broch Johansen , Deatnu 2007 ( Govva : Basia Głowacka )
Fra 1997 skulle alle skolene i forvaltningsområdet for samisk språk bruke en læreplan som var laget spesielt for samiske barn .	1997 rájes galge buot skuvllat sámi hálddašanguovllus geavahišgoahtit sierra oahppoplána mii lei ráhkaduvvon sámi mánáid várás .
Hvorfor ble det så mye bråk om dette i noen av kommunene ?	Manne muhtun dáin gielddain riidaledje nu olu dán alde ?
Hvorfor ble foreldre så sinte at de holdt barna sine hjemme fra skolen ?	Manne bat váhnemat suhtte nu sakka ahte eai luoitán mánáideaset skuvlii ?
Hvorfor ble bølgene så høye at de førte til førstesideoppslag i selveste Aftenposten ?	Manne riidaledje nu sakka ahte velá Aftenposten-áviisa čálii dan birra vuosttaš siiddus ?
Disse spørsmåla stiller Siri Broch Johansen i denne artikkelen .	Dáid gažaldagaid divvu Siri Broch Johansen dán artihkkalis .
Hun er oppvokst og bosatt i Tana .	Oahppoplánariiddu áigge orui Gáivuonas .
Her skriver hun om striden med hovedvekt på disse to kommunene ut fra egne erfaringer og skriftlige kilder , i første rekke avisoppslag i Aftenposten , Finnmarken , Finnmark Dagblad , Nordlys og Ságat samt Paul Pedersens og Asle Høgmos bok Kamp , krise og forsoning – Evaluering av samepolitiske tiltak i Kåfjord .	Gáldut leat vuosttažettiin áviisačállosat dáin áviissain : Aftenposten , Finnmarken , Finnmark Dagblad , Nordlys ja Ságat , ja vel Paul Pedersena ja Asle Høgmo girji Kamp , krise og forsoning – Evaluering av samepolitiske tiltak i Kåfjord .
[ 1 ] Siri Broch Johansen er medredaktør i Samisk skolehistorie og nærmere presentert i Samisk skolehistorie 2 .	( Riidaleapmi , heahtedilli ja soabadeapmi – Gáivuona sámepolitihkalaš doaimmaid árvvoštallan ) . [ 1 ]
Samepolitisk forspill Sameloven kom i 1988 .	Sámepolitihkalaš dáhpáhusat ovdal 1997
I 1989 kom grunnlovsparagraf 110 A , som forplikta staten Norge i forhold til samenes språklige , materielle og kulturelle utvikling .	Sámeláhka bođii 1988:s. 1989:s bođii vuođđoláhkaparagráfa 110 A , mii geatnegahtii Norgga stáhta sápmelaččaid gielalaš , materiálalaš ja kultuvrralaš ovdáneami ektui .
Samme år ble Sametinget oppretta .	Seamma jagi ásahuvvui Sámediggi .
I 1992 ble samisk forvaltningsområde oppretta .	1992:s ásahuvvui ges sámi hálddašanguovlu .
Innafor dette området skulle befolkninga få svar på samisk dersom de henvendte seg muntlig eller skriftlig til myndighetene på samisk .	Dán guovllus galge olbmot fidnet vástádusa sámegillii jus sámegillii válde oktavuođa eiseválddiiguin čálalaččat dahje njálmmálaččat .
Kommunene fikk tilført ekstra midler for å bli i stand til å oppfylle samelovens språkregler .	Lea gal álki dál , guoktelot jagi maŋŋá , vajáldahttit makkár nuppástus dát reforbma lei .
I januar 1997 kom Samerettsutvalgets innstilling om land og vann i Finnmark .	Gielddat ožžo liigeruđaid sámelága giellanjuolggadusaid čuovvuleapmái .
[ 2 ] Disse hendingene førte til usikkerhet hos mange om hvordan framtida i Finnmark skulle bli .	1997 ođđajagemánu bođii ges Sámevuoigatvuođalávdegotti čielggadus Finnmárkku eatnamiid ja čáziid birra [ 2 ] .
Med usikkerhet kommer frykt .	Eahpesihkarvuođas bohciida ballu .
Med frykt kommer sinne .	Balus bohciida suhttu .
Tana våren 1997	Deatnu 1997 giđa
En av reaksjonene på Samerettsutvalgets utredninger var Tana-aksjonen « Nei til Sameland » , som ble formelt konstituert 22. mai 1997 .	Deanu-akšuvdna « Nei til Sameland » ( « Ii fal Sápmi » ) vuođđuduvvui virggálaččat miessemánu 22. b. 1997 , Sámi vuoigatvuođalávdegotti reakšuvdnan .
[ 3 ] Dette var tilfeldigvis bare ei god uke før Kirke- , utdannings og forskningsdepartementet ( KUF ) uttalte at alle grunnskolene i de seks kommunene innafor samisk forvaltningsområde skulle bruke samisk læreplan – heretter kalt L97S .	[ 3 ] Soaittáhagas dát dáhpáhuvai dušše badjelaš vahku ovdal go Girko- , oahppo- ja dutkandepartemeanta ( GOD ) celkkii ahte buot sámi hálddašanguovllu vuođđoskuvllat galge geavahišgoahtit sámi oahppoplána – dás duohko gohččoduvvon O97S .
I løpet av skoleåret 1996/97 pågikk en diskusjon rundt hvorvidt samisk- eller finskundervisning skulle være obligatorisk for elevene ved skolene i Tana .	Skuvlajagi 1996/97 digaštalle Deanus galge go ain buot oahppit čuovvut bákkolaš sáme- dahje suomagieloahpahusa .
I fire år , fra 1993 , hadde alle skoleelever i Tana hatt enten samisk- eller finskundervisning .	Njeallje jagi , 1993 rájes , ledje buot vuođđoskuvlaoahppit Deanus lohkan jogo sáme- dahje suomagiela .
Under behandlinga av tiltaksplanen for samelovens språkregler fikk Høyre kommunestyreflertallet med seg i å gjøre denne undervisninga frivillig igjen .	Go gieldastivra meannudii Sámelága giellanjuolggadusaid doaibmaplána , fidnii Olgešbellodat eanetlogu evttohusasis máhccat eaktodáhtolaš giellaoahpahusortnegii .
Gruppeleder for Samefolkets liste , Ingrid Nordal , mente at « Nei til Sameland » spøkte i bakgrunnen da kommunestyret vedtok å oppheve den fire år gamle ordninga .	Sámeálbmot listta joavkojođiheaddji , Ingrid Nordal , oaivvildii ahte « Ii fal Sápmi « lei oassesivvan go gieldastivra mearridii heaittihit njeallje jagi boares ortnega .
[ 4 ]	[ 4 ]
Oppslag i Aftenposten 11.09.1997 .	Aftenposten-aviissa čálus 11.09.1997 .
Prosessen rundt innføringa av L97S	O97S doibmiibidjanproseassa
Man hadde hatt en samisk læreplan tidligere òg , M87S .	Maiddái ovdal lei sámi oahppoplána , M87S .
Denne planen ble brukt av ei lita gruppe 4. Nå ble det laget en ny læreplan som bygde på M87S .	Uhca jovkkoš čuovui plána [ 5 ] . Dál ráhkaduvvui ođđa oahppoplána M87S vuođul .
Planens uttalte mål i den første versjonen var å oppdra nye generasjoner samer .	Plána celkojuvvon mihttomearri , juobe vuosttaš veršuvnnas , lei bajásgeassit ođđa sámebuolvvaid .
Det var ikke fra begynnelsen av bestemt hvor planen skulle brukes .	Ii lean álggu rájes mearriduvvon juste gos plána galggai geavahuvvot .
Etter at man i Tana hadde hatt en lang demokratisk prosess rundt spørsmålet om valg av læreplan , og hver skole hadde valgt vilken læreplan de så det som naturlig å følge , kom departementet 2. juni med dokumentet hvor det sto at alle kommunene innafor forvaltningsområdet skulle følge samisk læreplan .	Maŋŋá go Deanus lei leamaš guhkes , demokráhtalaš proseassa oahppoplánaválljema olis , ja juohke skuvla lei válljen goabbá oahppoplána sin mielas orui lunddolaš čuovvut , de buvttii GOD dokumeanta mii čilgii ahte buot sámi hálddašanguovllu gielddaid skuvllat galge čuovvut sámi oahppoplána .
[ 5 ] Timingen kunne ikke vært mer uheldig .	[ 6 ] Ii dáidde sáhttán vearrát áigái buktit dakkár ođđasa .
I Finnmarken 17. juni forteller trebarnsmor Grete Erlandsen hvordan foreldrene ved Seida skole følte departementets avgjørelse : « – Vi følte oss fullstendig latterliggjort .	Finnmarken-áviissas muitala golbma máná eadni Grete Erlandsen geassemánu 17. b. mo Sieiddá skuvla váhnemat vásihedje departemeantta mearrádusa : « – Mii dovddaimet ollásit boalggahallon .
Her hadde vi hatt flere møter og grundige diskusjoner , samt avstemning blant både elever og foreldre . ... Departementet burde sagt fra om sitt syn med en gang . »	Leimmet čoahkkinastan , digaštallan vuđolaččat , ja sihke oahppit ja váhnemat ledje jienastan ... Departemeanta galggašii álggu rájes juo almmuhit oaiviliiddis . »
Dette er nok mye av grunnen til den voldsomme motstanden som kom i Tana .	Dát lea jáhkkimis deháleamos sivva manne Deanus bohciidii nu garra vuostehágu .
Folk følte seg ført bak lyset , og de opplevde at de ble utsatt for et maktovergrep .	Olbmot dovde iežaset fillehallan , ja dovde ahte šadde fápmojuolggi vuollái .
« Nei til Sameland » hang seg på , og dermed ble dette til en antisamisk motstand .	« Ii fal Sápmi » searvvai , ja nu dát šattai anti-sámi vuostálastin .
Men det var ikke « Nei til Sameland » som jobba mest med skolesaken .	Muhto ii lean gal « Ii fal Sápmi » mii barggai eanemus skuvlaáššiin .
Det var det « Foreldreaksjonen for nasjonal læreplan » som gjorde .	Dan gal dagai « Foreldreaksjonen for nasjonal læreplan » ( Váhnenakšuvdna našunála oahppoplána ovddas ) .
Denne gruppa besto både av foreldre som var medlemmer i « Nei til Sameland » , og av foreldre som ikke var det .	Dán joavkkus ledje sihke váhnemat mat maiddái ledje fárus « Ii fal Sápmi » - joavkkus ja váhnemat geat eai lean fárus eará joavkkuin .
De hadde én sak på dagsordenen , og det var å få nasjonal læreplan innført ved de tre tanaskolene som ønska det .	Sii barge dušše ovtta áššiin : Fidnet našunála oahppoplána daidda golbma skuvllaide mat ledje dan sávvan .
Leder i Tana Venstre , Fred Johnsen , beskriver kjernen i motstanden i et avisinnlegg i Finnmarken medio juli 1997 : « ... Samisk utdanningsråd var til stede på kommunestyremøtet i april og redegjorde for Samisk og Nasjonal læreplan .	Deanu Gurutbellodaga jođiheaddji , Fred Johnsen , čilge vuostálastima siva lohkkičállosis Finnmarken-áviissas 1997 suoidnemánu gaskkamuttus : « ... Sámi oahpahusráđđi finai cuoŋománu gieldastivračoahkkimis čilgemin Sámi ja Našunála oahppoplána .
Da fikk jeg som kommunestyrerepresentant et klart inntrykk av at vårt lokale demokrati fikk ta beslutningen om hvilke elever som skulle følge hvilke læreplaner . ...	Dalle áddejin mun , gieldastivraáirrasin , ahte min báikkálaš demokratiija dat beasai mearridit gii ohppiid galge makkár oahppoplánaid čuovvut . ...
Når departementet nå har snudd om i sin mening om hvem som skal kunne vedta læreplan , ... Det er uakseptabelt at kommunen skal finne seg i en slik behandling .	Go departemeanta dál lea molson oaivila das ahte gii galgá beassat oahppoplána válljet , ... Ii leat dohkálaš ahte gielda galgá mieđihit meannuduvvot ná funet .
Tana Venstre mener det er helt rett at samiske barn skal få følge en samisk læreplan .	Deanu Gurutbellodat oaivvilda ahte lea áibbas riekta ahte sámi mánát besset sámi oahppoplána čuovvut .
Slik kan de styrke sin samiske identitet .	Dán láhkái nannejit sámi identitehtaset .
At de skoleelever som ikke er samer skal få kjennskap til samisk kulturhistorie og også velge å lære seg språket , er selvsagt i vår kommune .	Lea maid diehttelas min gielddas ahte oahppit geat eai leat sápmelaččat , galget beassat dovddiidit sámi kulturhistorjjá , ja maiddái galget sáhttit válljet sámegiela oahppat .
Men språkopplæring må skje frivillig , og dette er faktisk tatt hensyn til i den samiske læreplanen .	Muhto giellaoahpahus ferte leat eaktodáhtolaš , ja dán váldá duođaid sámi oahppoplána vuhtii .
Men det kan ikke være meningen at ikke-samiske barn skal få en « samisk identitet » , slik det faktisk står i Samisk Læreplan ?	Muhto dat ii sáhte leat jurddašuvvon nu , ahte mánát geat eai leat sápmelaččat galget oažžut « sámi identitehta » , nu mo Sámi oahppoplána duođaid čilge ?
Det vil være å gjøre de gamle fornorskningssyndene om igjen . »	Dát han livččii boares dáruiduhttinsuttuid geardduheapmin . »
Departementet hadde altså hatt en uryddig prosess overfor kommunene , og plantekstens målformulering viste et indre-Finnmark-perspektiv på samisk skole .	Departemeanta proseassa gielddaid ektui lei nappo leamaš eahpečorgat , ja plána mihttomearričilgehus ovdanbuvttii Sis-Finnmárkku-perspektiivva sámi skuvlla ektui .
Læreplanen forelå heller ikke i sin helhet da det ble bestemt at alle skolene skulle følge den .	Ii han oahppoplána lei ge ollásit čállon go mearriduvvui ahte buot skuvllat galge dan čuovvut .
Lærerne gikk til sommerferie uten å ha sett det fullstendige styringsdokumentet for neste undervisningsår .	Oahpaheaddjit vulge geasselupmui ovdal go ledje beassan oaidnit boahtte skuvlajagi ollislaš stivrendokumeantta .
Først 16. juli kom regjeringsvedtaket på at L97S skulle gjelde innafor hele det samiske forvaltningsområdet .	Easkka suoidnemánu 16. b. mearridii ráđđehus ahte O97S galggai geavahuvvot miehtá sámi hálddašanguovllu .
Den trykte utgaven av den nye læreplanen forelå ikke før medio august 1997 .	Ođđa oahppoplána ii lean deaddiluvvon ovdal borgemánu gaskamuttus 1997 .
[ 6 ]	[ 7 ]
Usikkerheten rundt den nye læreplanen var derfor naturligvis stor .	Dieđusge šattai danin hui stuorra eahpesihkarvuohta ođđa oahppoplána sisdoalus .
Samtidig verserte det mange forestillinger om hva samisk læreplan ville innebære .	Ledje maid máŋggalágán jurdagat das , maid sámi oahppoplána mielddisbuvttášii .
Torstein Erlandsen , firebarnsfar ved Seida skole og medlem i « Nei til Sameland » , uttalte : » Jeg mener at mine barn har mer bruk for nasjonal læreplan .	Torstein Erlandsen , guhte lei njeallje máná áhčči Sieiddá skuvllas ja « Ii fal Sápmi » - searvvi miellahttu , dajai : » Mun oaivvildan ahte mu mánát dárbbašit našunála oahppoplána .
Hvis de skal utdanne seg innen data har de mer bruk for vanlig engelsk enn et engelskfag der de skal lære å snakke engelsk om gammer og lavvoer » .	Jus galget oahpu gazzat dihtorfágas de dárbbašit dábálaš eaŋgalsgiela olu eanet go eaŋgalsgielfága mas galget oahppat eaŋgalsgiela hállat gođiid ja lávuid birra . »
[ 7 ]	[ 8 ]
Ved skolestart i august 1997 var det demonstrasjoner foran rådhuset i Tana .	Go skuvllat álge fas 1997 borgemánu ledje miellačájáhusat Deanu ráđđevistti olggobealde .
Samtidig ble barn fra tre barneskoler i Tana holdt hjemme på grunn av misnøye med den nye planen .	Seammás ledje mánát golbma mánáidskuvllas geat eai beassan skuvlii mannat daningo sin váhnemat vuostálaste ođđa plána .
På den tida var det fem grunnskoler i Tana : Seida , Austertana , Boftsa , Sirma og Buolbmát sámeskuvla .	Dalle ledje Deanus vihtta vuođđoskuvlla : Sieiddá , Juovlavuona , Bovccá ja Sirpmá skuvllat ja Buolbmát sámeskuvla .
Det var barn fra de tre førstnevnte skolene , de som lå i tidligere Tana kommune , som ble tatt ut av undervisninga .	Ledje golbma ovddimus namuhuvvon skuvllaid mánát geat eai beassan skuvlii mannat . Buot dát golbma skuvlla leat ovddeš Deanu gielddas .
– Vi er ikke samer og aksepterer ikke at våre barn skal bli påtvunget en samisk identitet , sa Jan Olsen fra « Nei til Sameland » til cirka 50 frammøtte foreldre og barn .	– Mii eat leat sápmelaččat eat ge dohkke ahte min mánát galget bággehallat sápmelažžan , dajai « Ii fal Sápmi » Jan Olsen birrasii 50 váhnemiidda ja mánáide geat ledje boahtán miellačájáhussii .
Foreldre i den delen av Tana kommune som tidligere var Polmak kommune , reagerte med å tenke høyt : – Om ikke myndighetene sørger for at deres lov om samisk språk og kultur blir fulgt , bør vi diskutere en kommunedeling , sa Viktor Trosten , leder i Tana sameforening – NSR [ 9 ] .	[ 9 ] Váhnemat geat gulle Deanu gieldda bajit oassái , ovddeš Buolbmát gildii , jurddašedje dalle jitnosit : – Jus eiseválddit eai fuola ahte sin láhka sámegiela ja kultuvrra birra čuvvojuvvo , de berret digaštallat gieldajuohkima , dajai Deanu sámiid searvi – NSR ’ jođiheaddji Viktor Trosten [ 10 ] .
I følge Aftenposten var det opptil 70 elever som ikke møtte til undervisning .	Aftenposten čálii ahte gitta 70 oahppi báhce ruoktot skuvllas .
Det var sprikende virkelighetsoppfatning blant debattantene .	Digaštalliid gaskkas ledje iešguđetlágán veršuvnnat duohtavuođas .
Aksjonisten Eldbjørg Jørgensen sa : « Vår familie har ingen samisk bakgrunn .	Akšunista Eldbjørg Jørgensen dajai : « Min bearrašis ii leat makkárge sámi duogáš .
Det er helt galt å tvinge norske barn til å få samisk identitet . »	Lea áibbas boastut bágget dáža mánáid ala sámi identitehta . »
Samtidig slo Viktor Trosten fast : « I alle år har samiske elever fulgt den norske skole .	Seammás dajai Viktor Trosten nannosit : « Buot jagiid leat sámeoahppit čuovvulan dáža skuvlla .
Det kan virke ufarliggjørende at norske elever nå lærer litt om samisk språk , kultur og historie . »	Sáhtášii leat oadjebasdahkkin ahte dáža oahppit dál ohppet veaháš sámegielas , kultuvrras ja historjjás . »
[ 10 ]	[ 11 ]
Man var altså ikke enige om hva den nye læreplanen var , eller kunne komme til å bli .	Ii lean nappo ovttaoaivilvuohta das maid ođđa oahppoplána lei , dahje sáhtášii šaddat .
Og læreplanen la opp til fem mulige språkvalg : Samisk som førstespråk med norsk som andrespråk , norsk som førstespråk med samisk som andrespråk , norsk som førstespråk med samisk språk og kultur som fag , norsk som førstespråk med finsk som andrespråk eller bare norsk som førstespråk .	Ja oahppoplánas ledje vihtta vejolaš giellaválljema : Sámegiella vuosttašgiellan ja dárogiella nubbingiellan , dárogiella vuosttašgiellan ja sámegiella nubbingiellan , dárogiella vuosttašgiellan ja sámegiella ja kultuvra fágan , dárogiella vuosttašgiellan ja suomagiella nubbingiellan dahje dušše dárogiella vuosttašgiellan .
Til tross for alle disse valgene , som også innebar at man kunne velge bort samisk helt og holdent , slo altså læreplanens prinsippdel fast at målet med planen var å « ... sikre en positiv identitetsutvikling og funksjonell tospråklighet . »	Vaikko lei dakkár válljenmunni , mat maiddái mielddisbukte ahte lei vejolaš válljet eret sámegiela ollásit , de čállojuvvui oahppoplána prinsihppaoasis ahte plána mihttomearri lei « ... sihkkarastit positiiva identitehtaovdáneami ja geavatlaš guovttegielatvuođa . »
Dette illustrerer at planen ikke var godt nok gjennomarbeida .	Dát čájeha ahte plánabargu ii lean nu dárkil go sáhtášii .
Punktet om tospråklighet ble tatt ut i den endelige versjonen av læreplanen .	Guovttegielatvuohta-čuokkis ii leat fárus oahppoplána maŋimuš veršuvnnas .
Mens foreldre holdt barna sine hjemme fra skolen , tok tanker om å starte privatskole form , og i tillegg kom en aksjon mot aksjonen på banen .	Dalle go váhnemat dolle mánáideaset eret skuvllas , de bohciidedje jurdagat álggahit priváhtaskuvlla . Dasa lassin iđii maiddái ákšuvdna ákšuvnna vuosttá .
I september var det to underskriftslister i sirkulasjon i nedre Tana .	Čakčamánus ledje guokte vuolláičállinlisttu jođus Vuolle-Deanus .
Den ene lista sto « Foreldreaksjonen for nasjonal læreplan » for .	Nubbi listu lei « Váhnenakšuvdna našunála oahppoplána ovddas » ráhkadan .
Den andre lista , som kom som en reaksjon på denne , var et brev som het « Ja til samisk læreplan » .	Nubbi listu lei dása reakšuvdna , lei reive man bajilčála lei « Juo sámi oahppoplánii » .
De foreldrene ved Boftsa , Austertana og Seida skoler som ønsket samisk læreplan sto bak brevet .	Bovccá , Juovlavuona ja Sieiddá skuvlla váhnemat geat háliidedje sámi oahppoplána , ledje čállán reivve .
De ba om å ikke bli glømt når departementet hadde samtaler med Foreldreaksjonen .	Sii bivde departemeanttas : allet vajáldahte min go čoahkkinastibehtet Váhnenakšuvnnain .
[ 11 ]	[ 12 ]
Jon Lilletun , som da var leder i kirke- og undervisningskomiteen , viste forståelse for « Foreldreaksjonen for nasjonal læreplan » sine krav .	Jon Lilletun , gii dalle lei girku- ja oahpahuslávdegotti jođiheaddji , orui áddemin « Váhnenakšuvdna našunála oahppoplána ovddas « gáibádusaid .
3. september uttalte han til avisa Dagen : « Løsningen er å utsette reformen et år og satse på et venteår når man oppdaget den sterke motstanden .	Čakčamánu 3. b. dajai son Dagen-áviisii : « Čoavddus lea maŋidit reforpma jagiin ja vuoruhit vuordinjagi go garra vuosteháhku lea boahtán oidnosii .
Dette venteåret kunne de to skolekretsene med flertall for samisk hatt samisk læreplan , og de tre skolekretsene med flertall for nasjonal læreplan hatt nasjonal læreplan .	Vuordinjagis sáhtášedje dat guokte skuvlabiire main lea eanetlohku sámi oahppoplánii čuovvut sámi oahppoplána , ja dat golbma skuvlabiire main lea eanetlohku našunála oahppoplánii sáhtášedje čuovvut našunála oahppoplána .
I løpet av dette året kunne man ha brukt tid til å finne fram til en minnelig ordning .	Dán jagi mielde sáhtášeimmet áiggi geavahit eaktodáhtolaš čovdosa gávdnat .
Etter mitt syn burde det fortsatt være muligheter for et slikt forlik . »	Mu oainnu mielde galggašii ain leat vejolaš olahit dakkár soahpama . »
Daværende kirke- og utdanningsminister Reidar Sandal prøvde å roe gemyttene med et brev til Tana kommune hvor han blant annet forklarte hva han forsto med læreplanens formulering om at skolen skal fremme samisk identitet : « Det samiske læreplanverket , som er laget for den norske enhetsskolen , legger vekt på fleksibilitet og åpenhet for det mangfold av språk og kulturer som lever side om side i det samiske forvaltningsområdet .	Dalá girko- ja oahpahusministtar Reidar Sandal geahččalii ráfáiduhttit olbmuid reivviin Deanu gildii mas earret eará čilgii mo son áddii oahppoplána cealkaga sámi identitehta ovddideami birra skuvllas : « Sámi oahppoplánat , mat leat ráhkaduvvon Norgga oktasašskuvlla várás , deattuha máškitvuođa ja rabasvuođa gielalaš ja kultuvrralaš girjáivuhtii mii sámi hálddašanguovllus lea .
Samtidig som læreplanverket skal ivareta samisk språk , kultur og identitet for samiske elever , skal opplæringen også ivareta og styrke identiteten hos elever med norsk og kvensk bakgrunn . »	Seammás go oahppoplánat galget váldit vára sámi ohppiid sámegiela , kultuvrra ja identitehta , de galgá oahpahus maiddái váldit vára ja nannet daid ohppiid identitehta geain lea kveana dahje dáža duogáš . »
[ 12 ]	[ 13 ]
For noen toppet striden seg i begynnelsen av september .	Muhtumiidda šattai olles soahti čakčamánu álggus .
De rykka inn en rubrikkannonse i Finnmarken 10.09.97 : « KUNNGJØRING .	Sii bidje smávva almmuhusa Finnmarken-áviisii 10.09.97 : « ALMMUHUS .
Gårder i Tana vurderes byttet mot tilsvarende gårder sørpå , grunnet hets fra samepolitikere .	Deanu oapmedálut árvvoštallojuvvojit lonuhit seammálágan oapmedáluiguin máddin , sámepolitihkkáriid givssideami geažil .
Bill.mrk. .	Bill . mrk .
Tana . »	Deatnu . »
Etter denne datoen har jeg ikke funnet flere saker om Tana-konflikten i Aftenposten .	Čavčča ja dálvvi mielde barge departemeantta bealis plána dahkat dohkálažžan buohkaide .
Da Lilletun overtok styringa av departementet høsten 1997 , åpnet han for en begrenset høringsrunde om L97S .	Go Lilletun válddii badjelasas departemeantta 1997 čavčča , de leahkui ráddjejuvvon gulaskuddama O97S birra .
Denne skulle være sluttført 1. mars 1998 .	Gulaskuddan galggai leat gárvvistuvvon njukčamánu 1. b. 1998 .
Departementet holdt et møte i Lakselv 8. januar 1998 i Lakselv med representanter fra alle kommunene innafor samisk forvaltningsområde .	Ođđajagemánu 8. b. 1998 doalai departemeanta čoahkkima Leavnnjas buot sámi hálddašanguovllu gielddaid áirasiiguin .
Først i juni 1998 var kampen ugjenkallelig over .	[ 15 ] Easka geassemánu 1998 nogai riidu oalát .
Stortingsflertallet vedtok da at den reviderte L97S skulle brukes på alle offentlige skoler innenfor det samiske forvaltningsområdet .	Dalle mearridii Stuorradikki eanetlohku ahte reviderejuvvon O97S galggai geavahuvvot buot almmolaš skuvllain sámi hálddašanguovllus .
I den første utgaven av L97S het det : « Å vokse opp vil si å vokse inn i det samiske og etter hvert den norske felleskulturen » .	O97S vuosttaš veršuvnnas lei čállojuvvon ná : « Šaddat bajás mearkkaša šaddat Sámi , ja dasto Norgga , oktasaškultuvrii » .
Dette ble i den endelige versjonen endret til : « For samiske elever vil det si å vokse inn i den samiske og etter hvert den norske felleskulturen » .	Cealkka rievdaduvvui danin : « Sámi ohppiide mearkkaša bajásšaddan ahte šaddet Sámi , ja dasto Norgga , oktasaškultuvrii » .
Formuleringen om at læreplanen skulle gi elevene en samisk identitet , ble også endret .	Maiddái cealkka mii čilgii ahte oahppoplána galggai fuolahit ohppiide sámi identitehta , rievdaduvvui .
Små , men viktige endringer .	Smávva rievdadusažat , muhto dehálaččat aŋkke .
Det ble altså etter høylydte protester og nye høringsrunder gjort de justeringene som skulle til for å gjøre læreplanen spiselig for de fleste av innbyggerne i de samiske kommunene .	Stuimmiid ja ođđa gulaskuddama maŋŋá dahkko de juste dat smávva rievdadusažat mat dagahedje ahte eanáš sámegielddaid ássit sáhtte oahppoplána dohkkehit .
Seida skole var en av de tre skolene i Tana der flertallet av foreldrene ønska nasjonal læreplan .	Sieidda skuvla lei golmma skuvlla gaskkas Deanus , mas váhnemiid eanetlohku háliidii našunála oahppoplána .
( Foto : Svein Lund )	( Govva : Svein Lund )
Hva gikk galt ?	Mii manai funet ?
Hvordan kunne dette arbeidet komme så skeivt ut ?	Mo sáhtii ná funet geavvat plánabargguin ?
En faktor er nok mangfoldigheten i det samiske samfunnet .	Oassečilgehus lea várra sámi servvodaga girjjatvuohta .
Kåfjord , Porsanger og tidligere Tana kommune er mer fornorska områder enn Karasjok , Kautokeino og tidligere Polmak kommune .	Gáivuona , Porsáŋggu ja ovddeš Deanu gielddat leat eanet dáruiduvvon guovllut go Kárášjoga , Guovdageainnu ja ovddeš Buolbmát gielddat .
Det hører med til bildet at det kom noen protester fra Nesseby og Porsanger også .	Gullá maid áššái ahte gullo vuostálasti jienat maiddái Unjárggas ja Porsáŋggus .
Disse fikk imidlertid ikke så dramatiske uttrykk som i Tana og Kåfjord , og ble derfor heller ikke omskrevet i samme grad .	Eai dát jienat gullo nu guhkás ja nu garrasit go Deanus ja Gáivuonas , ja dalle eai leat ge nu olu daid birra čállon .
I Tana lever vi fortsatt med det skillet som eksisterte før sammenslåinga av innlandskommunen Polmak og fjordkommunen Tana i 1964 .	Deanus eallit ain dáinna rájáin mii gávdnui ovdal go siseatnangielda Buolbmát ja vuotnagielda Deatnu náitojuvvojedje 1964 ’ .
Tana bru , som krysser Tanaelva ved Øvre Seida , ligger høvelig til på den gamle kommunegrensa .	Deanušaldi , mii rasttilda Deanu Bajit Sieiddás , lea nu vuohkkasit biddjon ovddeš gieldarájá ala .
Stedet har blitt et knutepunkt både for trafikken i Øst-Finnmark og for folk fra øvre og nedre del av nåtidens Tana kommune , men det er fortsatt store forskjeller mellom « gamle Polmak » og « gamle Tana » .	Báiki lea šaddan deaivvadanbáikin sihke olles Nuorta-Finnmárkku johtolahkii , muhto maiddái dálá Deanu gieldda bajit ja vuolit osiid ássiide . Liikká leat ain stuora erohusat « boares Buolbmága » ja « boares Deanu » gaskkas .
Disse forskjellene nærmest eksploderte våren 1997 .	Dát erohusat dadjat juo bávkkehedje 1997 ’ giđa .
Det var folk fra tidligere Tana kommune som følte at det ble for mye samisk , at det ble for fremmed , for feil , for tøft – det var mange grunner til å aksjonere .	Ledje ovddeš Deanu gieldda olbmot geat dovde ahte šattai menddo olu sámegiella , sámevuohta , šattai menddo amas , menddo boastut , menddo garas – ledje olu sivat akšuneret .
På bilder fra demonstrasjoner kan jeg tyde ansiktene til søskenbarn av min far .	Áviisagovain oainnán áhččán oarpmeliid demonstreremin .
Hvorfor de stiller seg opp for å demonstrere mot det de vitterlig kommer fra , kan jeg bare gjette meg til , men jeg vil her lene meg på en uttalelse som Paul Pedersen siterer fra Kåfjord .	In dieđe , sáhtán dušše árvidit manne soai leaba mannan demonstreret iežaska ruohttasiid ja váhnemiid vuostá . Dás doahttalan cealkámuššii maid Paul Pedersen sitere Gáivuonas .
Her var det en mor som tok barnet sitt ut av samiskundervisninga .	Doppe lei muhtun eadni gii válddii mánás eret sámegieloahpahusas .
Læreren forteller : « Så gikk jeg hjem til foreldrene .	Oahpaheaddji muitala : « De mannen váhnemiid siidii .
De første jeg kom til , spurte jeg ungen om hvorfor han hadde sluttet .	Vuosttamuččat gosa ollejin , de jerren čivggas manne lei heaitán .
Ungen svarte at han ikke fikk lov av foreldrene .	Čivga vástidii ahte ii ožžon lobi váhnemiiddis .
Jeg spurte så mora , som svarte : Ja , jeg vil ikke at mine unger skal oppleve det jeg har opplevd .	De jerren eatnis , guhte vástidii : Na , in siđa ahte mu čivggat galget vásihit dan maid mun lean vásihan .
Jeg vil ikke det .	In siđa dan gal .
Men moren føyde til at hun syntes det var grusomt at hun mente det .	Muhto eadni lasihii ahte su mielas lei áibbas issoras go dán oaivvildii .
Med andre ord , fornorskningsprosessen hadde virket ... » [ 15 ]	Iežá sániiguin , dáruiduhttinproseassa lei doaibmán ... » [ 16 ]
Kåfjord våren 1997	Gáivuotna 1997 ’ giđa
I Kåfjord hadde det pågått en lengre debatt om « det samiske » .	Gáivuonas lei guhkit áigi leamaš almmolaš digaštallan « sámivuođa » [ 17 ] birra .
Alt ved innføringa av samemanntallet begynte stridighetene innad i familier .	Dalle juo go sámi jienastuslohku bođii , de bohciidedje bearrašiin siskkáldas riiddut .
Ved å melde seg inn i manntallet kunne en person stemple hele slekta si .	Dat , guhte dieđihii iežas jienastuslohkui sáhtii olles soga boalggahit .
I noen familier kunne ikke søsken eller foreldre og barn snakke med hverandre lenger .	Muhtun bearrašiin eai sáhtán šat oarbinaččat dahje mánát ja váhnemat háleštit guđetguimmiideasetguin .
Man sto da foran en lang prosess som blant annet innebar omkoding av tradisjoner som til da hadde blitt oppfatta som lokale .	Dalle lei servvodat guhkes proseassa álggus man mielde šadde ođđasit kodet árbevieruid maid dassážii ledje gohčodan báikkálažžan .
Nå begynte noen å kalle de samme måtene å gjøre ting på , den samme materielle arven , for samisk eller sjøsamisk .	Dál álge soapmásat gohčodit daid seammá bargovugiid ja seammá dávviriid sápmin dahje mearrasápmin .
Samtidig begynte man å diskutere hva stedene i kommunen skulle hete , eller egentlig het .	Seammás álge olbmot digaštallat suohkana báikkiid duohta namaid , ja manin daid galge gohčodit dál .
Da samelovens språkregler trådte i kraft 1.1.1992 startet en lengre identitetsstrid i kommunen for alvor .	Go sámelága giellanjuolggadusat bohte fápmui 1.1.1992 , de duođas álggii guhkes identitehtariidu suohkanis .
Generelt kan man si at ytre , mer norske deler av kommunen sto mot indre , mer samiskprega bygder , men det var også adskillig konfliktstoff innad i bygdene , og som nevnt innad i familier .	Obbalaččat daddjon ledje olggot , eanet dáruiduvvon báikkit siskkit , eanet sámi báikkiid vuostá . Muhto ledje maid olu man birra riidalit juohke gilis , ja , nu mo namuhuvvon , bearrašiin maid .
« Jagi vai Beaivvi » , som senere ble « Riddu Riđđu » , var så til de grader omstridt .	« Jagi vai Beaivvi » , mii maŋŋá šattai « Riddu Riđđu » , lei issoras riidduvuloš .
Festivalen og dens eier , Gáivuona Sámi Nuorat ( GSN ) , ble motarbeidet på de underligste måter , og en del innbyggere hadde helt utrolige forestillinger om hva det kunne innebære å befatte seg med GSN : « Den 20.3. d.å. fikk jeg et brev , en stor gul konvolutt , poststemplet i Olderdalen .	Festivála ja dan oamasteaddji , Gáivuona Sámi Nuorat , vuostálastui máŋgga ártegis vugiin , ja muhtun ássiin ledje jurdagat GSN birra mat ledje áibbas endorii : « 20.3. d. j. ožžon reivve , stuorra fiskes konvoluhta , poastasteampilaston Dálošvákkis .
Adressen var Agnes Eriksen , 9074 Olmmáivággi .	Čujuhus lei Agnes Eriksen , 9074 Olmmáivággi .
Avsender var Gáivuona Sámenuorat , Olderdalen .	Sáddejeaddji lei Gáivuona Sámenuorat , Dálošvággi .
Jeg har aldri vært medlem der eller bestilt noe fra de .	In leat goassige leamas miellahttun doppe dahje diŋgon maidege sis .
De provoserte rett og slett .	Sii njulgestaga hárdet .
Jeg tok straks brevet nedover til posten og sendte det i retur , uåpnet .	Mun válden dakkaviđe reivve postii ja sáddejin ruoktot , in ge rahpan dan .
Dagen etter ringte jeg til lensmannen .	Beaivvi maŋŋil čuojahin leansmánnái .
Jeg sa at brevet kunne inneholde eksplosiver .	Mun dadjen ahte reive sáhtálii sisttisdoallat bávkkanasaid .
« Det kunne det » , svarte han . »	« Nu sáhtálii ge » , vástidii son . »
[ 16 ]	[ 18 ]
Lyngenkofta ble rekonstruert og tatt i bruk fra 1995 .	Ivgugákti ráhkaduvvui ođđasit boares gálduid vuođul , ja váldojuvvui atnui fas 1995 rájes .
En kvinne som stilte i lyngenkofte på 17. mai-feiring i Olderdalen fortalte meg i et radiointervju at hun da ble fullstendig usynlig .	Nisson mii cokkai ivgugávtti ja manai miessemánu 17. beaivvi ávvudeapmái Dálošvággái , muitalii munnje radiojearahallamis ahte dalle šattai áibbas oaidnemeahttumin .
Ingen snakket til henne .	Ii oktage hállan sutnje .
Ingen svarte henne når hun henvendte seg til dem .	Ii oktage vástidan sutnje , vaikko son vikkai hállat njuolga máŋgasii .
Først da hun gikk hjem og skiftet og kom tilbake i « sivil » , ble hun et menneske igjen .	Easkka dalle go manai ruoktot ja molssui « siviila « biktasiidda , šattai olmmožin fas .
Ved lokalvalget seinere samme år ble hun kasta fra kommunestyret i en ren strykeaksjon .	Suohkanstivraválggas seammá jagi šattai son sihkkunákšuvnna vuollái .
I et avisinnlegg i Framtid i Nord skrev Eilif Johansen i sakas anledning at han ikke forsto hvordan noen kunne regne med å komme inn i kommunestyret når man hadde stilt seg opp i samekofte 17. mai .	Framtid i Nord-áviisas čálii Eilif Johansen lohkkireivves ahte ii ádden mo olmmoš sáhtii jáhkkit ahte beasašii suohkanstivrii go lei sámegávtti coggan miessemánu 17. beaivve .
I sørenden av kommunen , mot Skibotn , ble Gáivuona suohkan-skiltet beskutt .	[ 19 ] Seammá áigodagas ledje maid ođđa suohkangalbbaid vuostálastimat .
På fergekaia i Olderdalen ble skiltet malt over .	Suohkana máttageahčen , Ivgubađa bealde , bážáhalai galba .
Og i nordenden av kommunen , mot Nordreisa , ble skiltet rett og slett fjernet – flere ganger .	Dálošvákkis , feargakájás , gokčojuvvui galba málain . Ja suohkana davágeahčen , Ráissa bealde , de suoláduvvui galba – moddii .
Striden rundt skiltene som symbol på den nysamiske tida , var så tøff at den til og med ble teater .	Riidu galbbaid birra ođđa áiggi symbolan lei nu garas ahte šattai teáhterin maid .
[ 18 ] Det var tungt å være prosamisk .	[ 20 ] Lossat lei prosámiide .
Kristendommen i Kåfjord er sterkt preget av læstadianismen .	Gáivuona risttalašvuođa lea garrasit váikkuhan lestadianisma .
I 1992 kom det til splittelse innafor Lyngen-retninga .	1992:s juohkásii Ivgu-suorgi .
[ 19 ] Splittelsen gikk tvers gjennom indre Kåfjord , og skapte dype sår .	[ 21 ] Hádjáneapmi juohkásii siskkit Gáivuona ja hávvádahtii garrasit .
Når man er sterkt troende og uenige om grunnleggende ting , er det sjelens evige frelse det handler om .	Go osku njuorrasit muhto eai leat ovttamielalaččat vuđolaš fáttáin , dalle lea riidu sielu agálaš bestojumi alde .
Så da stridighetene rundt samiske spørsmål toppa seg rundt 1997 , var det en del dypt sårede mennesker som ble kasta inn i en ny opprivende strid .	Go sámiid áššiid riidu lei garraseamos 1997:s , de ledje dasto máŋga garrasit hávvádahtton olbmo geat šadde ođđa , garrasit hávvádahtti riidui .
Kåfjordinger som ser på seg sjøl som sjøsamer , er ikke udelt begeistra for det som kommer fra Kautokeino .	Gáivuotnalaččat geat oaivvildit iežaset mearrasápmelažžan , eai álo illos juohke áššis mii Guovdageainnus boahtá .
Den samiske læreplanen ble sett på som et direktiv fra innlandet , og sjøsamene kjente ikke seg sjøl igjen i det bildet av det samiske som læreplanen ga .	Sámi oahppoplána gehččojuvvui dego siseatnandirektiivan , eai ge mearrasápmelaččat dovdda iežaset heivemin oahppoplána sámevuođagovvii .
Både bildebruken og ordbruken i planen , og også læringsmålene , opplevdes som tilpassa en virkelighet på indre strøk .	Sihke plána govat ja sánit , ja oahppomihttomearit velá , ledje mearrasápmelaččaid mielas heivehuvvon siseatnama servvodahkii .
Prosamiske kåfjordinger kan nok ofte føle at de står i skvis mellom det innlandssamiske og det kystnorske .	Prosámi gáivuotnalaččat sáhttet várra dávjá dovdat ahte leat báhcán siseatnansámi ja riddodáža kultuvrraid gaskii .
Sjelden har dette blitt så tydelig som da den første versjonen av den samiske læreplanen lå på bordet .	Ii leat dávjá nu čalbmáičuohcci go dan maid šattai dalle go sámi oahppoplána vuosttas veršuvdna bođii .
Den ble vanskelig å forsvare .	Šattai gal váttis dán bealuštit .
Striden i Kåfjord	Riidu Gáivuonas
Foreldre i Kåfjord reagerte på mye av det samme som foreldre i Tana .	Gáivuonváhnemat reagerejedje buorre muddui seammá áššiide go deanuváhnemat dahke .
Et hovedpunkt i kritikken mot planen var at den krenket foreldreretten .	Váldočuokkis sin kritihkas lei ahte plána rihkui váhnenrievtti .
I Kåfjord hadde man ikke hatt en forutgående prosess hvor hver skole hadde diskutert hvilken læreplan de ønsket å følge .	Ii Gáivuonas lean leamaš dakkár proseassa go Deanus gos juohke skuvllas lei ságastallon makkár oahppoplána háliidedje čuovvut .
Men kommunen formidlet signaler om departementets holdning i brev til samtlige foreldre alt 6. mai , og holdt særskilte informasjonsmøter om saka ved tre av kommunens fem skoler seinere samme vår .	Muhto suohkan gaskkustii dieđuid departemeantta oaiviliid birra buot váhnemiidda miessemánu 6. beaivvi juo , ja suohkan maid lágidii sierra diehtojuohkinčoahkkimiid áššis golmma suohkana viđa skuvllas maŋŋelaš seamma giđa .
Ikke overraskende kom protestene mot samisk læreplan til å få en annen form i Kåfjord enn i Tana .	Ii leat imaš go sámi oahppoplánii vuostálastimat ledje áibbas earálágánat Gáivuonas go Deanus .
I Kåfjord hadde man et forum som het « Foreldrearbeidsutvalget i Kåfjord kommune » .	Gáivuonas lei lávdegoddi man namma lei « Váhnenbargolávdegoddi Gáivuona suohkanis » .
I et avisinnlegg i Nordlys 22.09.1997 gjorde de rede for sitt syn : « Alle foreldre føler seg overkjørt av departementet .	Lohkkireivves Nordlys-áviissas 22.09.1997 čilgejedje oainnuset : « Gait váhnemat dovdet badjelgehččon departementii .
Vi har ikke på noe tidspunkt fått uttale oss om L 97 eller innføringen av denne .	Mii eat leat goassege beassan cealkit oaiviliiddámet O 97 dahje dan doibmiibidjama birra .
Vi har merket oss at statsråd Sandal har innhentet råd fra ulike hold .	Mii leat dárkon ahte stáhtaráđđi Sandal lea viežžan ráđiid iešguđetge sajis .
Det er merkelig at han ikke har innhentet råd fra oss som læreplanen skal gjelde for .	Lea imaš ahte ii leat viežžan ráđiid mis geaidda oahppoplána lea ráhkaduvvon .
At han har lagt vekt på Sametingets mening , finner vi enda mer underlig .	Ahte lea deattuhan Sámedikki oaivila , lea min mielas ain eanet imaš .
Sametinget er ikke et demokratisk organ for oss .	Sámediggi ii leat midjiide demokráhtalaš orgána .
Kun et lite mindretall av de stemmeberettigede stemmer ved sametingsvalgene i Kåfjord .	Dušše unna oasáš sis geain lea jienastanvuoigatvuohta , jienastit sámediggeválggain Gáivuonas .
Vi har demokratiske organer i vår kommune som vi mener skal uttale seg i slike saker .	Mis leat min suohkanis demokráhtalaš orgánat mat galget mearridit dakkár áššiin .
Det er foreldrene som har ansvaret for sine barn .	Leat váhnemat geain lea ovddasvástádus mánáin .
Derfor burde KUF / Sandal høre mer på oss enn på et Sameting som ikke på noen måte skal følge læreplanen i skoleverket .	Danin berrelii GOD / Sandal guldalit min eanet go Sámedikki , mii ii man ge ládje galgga čuovvulit skuvllaid oahppoplánaid .
Departementet må i sin iver etter å rette opp overgrep mot den samiske delen av befolkningen , ikke begå et nytt overgrep mot den norske delen av befolkningen . »	Departemeanta ferte váruhit amas vealahit dáža álbmotoasi go dál lea nu áŋgirit njulgemin vealaheami sámi álbmotoasi ektui .
I Kåfjord , som i Tana , var det formuleringer i planens prinsipielle del som vakte mest harme .	Gáivuonas , nu mo Deanus ge , ledje eanemus hárbmadahtti vissis cealkagat oahppoplána prinsipiála oasis .
Men også sider ved stoffutvalget var egnet til å provosere .	Muhto maiddái fágaplánaid oahppohivvodagas ledje hárddihahtti bealit .
Paul Pedersen og Asle Høgmo har i arbeidet med sin rapport « Kamp , krise og forsoning » intervjuet en del lærere i Kåfjord .	Paul Pedersen ja Asle Høgmo leaba barggadettiin raporttaineaskka « Riidaleapmi , heahtedilli ja soabadeapmi » jearahallan moanaid gáivuonoahpaheddjiid .
Lærerne mener at « L97S har en skjevhet i stoffutvalg for det som angår samene i favør av Indre Finnmark .	Oahpaheaddjit oaivvildit ahte « O97S:s lea bonjuvuohta sámi guoski oahppohivvodagas mii ovddoša sis-Finnmárkku .
Dette mener de både skyldtes sammensetningen av de som skapte planen , og manglende høringer . »	Dán oaivvildit lea šaddan nu sihke plánajoavkku miellahtuid geažil ja váilevaš gulaskuddamiid geažil . »
Tilleggsstøy til læreplankonflikten skoleåret 1997/98 var høringsrunden for ny handlingsplan for samisk språk og kultur .	[ 22 ] Oahppoplánariiddu lassin lei skuvlajagi 1997/98 maiddái ođđa sámegiela- ja kultuvrra doaibmaplána gulaskuddamis .
Alle samiske forvaltningskommuner er pålagt å ha en slik plan , og den skal rulleres med jevne mellomrom .	Juohke sámi hálddašanguovllu gielddas galgá leat dakkár plána , ja dan ferte ođasmahttit dihto áigái .
Den nye planen skulle gjelde fra 1998 til 2001 , og høringsrunden for denne planen sammenfalt med den nye høringsrunden for L97S .	Ođđa plána galggai leat doaimmas 1998–2001 , ja dán plána gulaskuddan dáhpáhuvai aiddo dalle go O97S ođđa gulaskuddan maid lei .
Dermed ble disse to sakene koblet sammen .	Dasto gehččojuvvojedje dát guovtti ášši oktan áššin .
Ved en feil fra kommunens samepolitiske utvalg ble handlingsplanen sendt ut på høring uten forutgående behandling i formannskapet .	Suohkana sámepolitihkalaš lávdegoddi mettii ja sáddii doaibmaplána gulaskuddamii ovdal go ovdagoddi lei dan meannudan .
Dette medførte mer enn murring blant de ansatte på rådhuset .	Dát mielddisbuvttii ráđđevistebargiid nimmoruššama – ja vel eambbo .
Alt i 1992 hadde hele 22 ansatte i sentraladministrasjonen gått til åpen motstand mot språkloven .	1992:s juo ledje nu olu go 22 bargi guovddášhálddahusas rahpasit vuosttildan giellalága .
Nå ble det en ny runde med følelsesladet debatt rundt « det samiske » .	Dál šattai vuohon garra digaštallan « sámivuođa » birra , mii bohciidahtii olu garra dovdduid .
Trivselen på arbeidsplassen sank mot frysepunktet .	Bargobirrasis loaktin ii gávdnon šat .
Mange sa at de ville slutte .	Olusat almmuhedje ahte áigo heaitit .
Mange klarte ikke å utføre jobben sin .	Máŋggas eai nagodan bargguset doaimmahit .
En av de tingene de ansatte fryktet , var at de skulle bli nødt til å svare « Gáivuona suohkan , Kåfjord kommune » på oppringninger til sentralbordet .	Okta ášši mas bargit balle sakka , lei ahte sáhte šaddat vástidit « Gáivuona suohkan , Kåfjord kommune » go olggobealolbmot čuojahedje suohkana telefondustehussii .
Ordfører Åge B. Pedersen måtte berolige med at ingen skulle bli pålagt å si disse to ordene på samisk .	Sátnejođiheaddji Åge B. Pedersen fertii jeđđet olbmuid ja lohpidit ahte ii oktage galgan bákkus dadjat dán guovtti sáni sámegillii .
[ 21 ] Mens man ganske raskt forlot ideen om en livssynsskole i Tana , og faktisk startet opp Tana Montessoriskole , ville man i Kåfjord ha en kristen skole med basis i læstadianske verdier .	Dan botta go Deanus viehka johtilit guđđe jurdaga ásahit sierra eallinoaidnoskuvlla , ja vuođđudedje Deanu Montessoriskuvlla , de áigo Gáivuonas risttalaš skuvlla man vuođđu ledje lestadiánalaš árvvut .
En foreldregruppe søkte om å få opprette en privat skole i kommunen .	Muhtun váhnenjoavku ozai lobi ásahit priváhta skuvlla suohkanii .
Pedersen / Høgmo skriver at når kommunens økonomiske situasjon var presset , så var denne søknaden noe som påskyndet en avgjørelse som før eller siden måtte komme .	Pedersen / Høgmo čálliba ahte go juo suohkana ruhtadilli lei viehka heitot , de lei dát ohcamuš mielde go suohkan mearridii juoga maid , vaikko mo de leaš , goas nu livččii šaddan mearridit .
Skattvoll og Djupvik skoler ble lagt ned fra og med skolestart høsten 2000 .	Guollejoga ja Čieŋalluovtta skuvllat heaittihuvvojedje go skuvllat álge 2000 čavčča .
Først da ble det skolestreik i Kåfjord , og dette var en kort streik som noen foreldre ved tidligere Skattvoll skole gjennomførte .	Easkka dalle dolle váhnemat mánáideaset ruovttus skuvllas , ja dát ii bistán guhká , ja ledje dušše muhtun ovddeš Guollejoga skuvlla váhnemat mat dahke dan .
Selv om nedleggelsen av Skattvoll skole medførte at det ble stående et tomt skolebygg midt i læstadianernes kjerneområde , ble det aldri startet en kristen privatskole i Kåfjord .	Vaikko vel Guollejoga skuvlla heaittiheapmi mielddisbuvttii ahte skuvlavisti bázii guorusin guovddáš lestadiánalaččaid orrunbáikkis , de ii goassege ásahuvvon risttalaš priváhtaskuvla Gáivutnii .
Det kan være flere grunner til dette .	Vedjet leat máŋgga siva dása .
Personlig tror jeg at splittelsen innen Lyngen-retninga er en viktig grunn .	Ieš jáhkán ahte Ivgu-suorggi háddjen lea dehálaš sivva .
Når man ikke kan feire gudstjeneste ilag , kan man vanskelig bygge opp en privatskole sammen .	Go eai sáhte ipmilbálvalusa ávvudit ovttas , de eai sáhte priváhtaskuvlla ge hukset ovttas .
Den gjensidige tilliten et slikt samarbeid fordrer , er ikke tilstede .	Lotnolas luohttevašvuohta maid dakkár ovttasbargu gáibida , ii gávdno .
Riddu Riđđu har virkelig satt Kåfjord og Manndalen på kartet .	Riddu Riđđu lea duođaid bidjan Gáivuona ja Olmmáivákki kártii .
( Festivalplakat fra 2001 , tegna av Asbjørn Forsøget .	( Festiválaplakáhtta 2001:s , Asbjørn Forsøget lea sárgon .
Gjengitt etter Lene Hansen : Storm på kysten . )	Girjjis : Lene Hansen : Storm på kysten . )
Tana Montessoriskole blei starta i protest mot samiske læreplaner	Tana Montessoriskole álggahuvvui go váhnemat eai háliidan sámi oahppoplánaid .
( Foto : Svein Lund )	( Govva : Svein Lund )
Kåfjord og Tana – fellestrekk og ulikheter	Gáivuotna ja Deatnu – oktasašvuođat ja erohusat
Hvis man skal dømme etter medieoppslag , bølget striden i Tana med en helt annen støy enn i Kåfjord .	Jus galgá media beroštumi mielde dubmet , de lei olu garrasut riidu Deanus go Gáivuonas .
Men Kåfjord hadde allerede vært i media gjennom hele 90-tallet med konflikter rundt samesaker , det hadde vært mer eller mindre sammenhengende konflikt der gjennom et tiår .	Muhto Gáivuona sámevuođariidduid birra ledje juo mediat muitalan olles 90-logu , lei leamaš uhcit eanet riidu doppe fargga logi jagi juo .
For NRK Sámi Radio var det helt sikkert lettere å finne samisktalende intervjuobjekter i Tana , og lettere å finne folk som i det hele tatt var villige til å uttale seg offentlig .	NRK Sámi Radioi lei áibbas sihkkarit olu álkit gávdnat sámegielhálli olbmuid maid jearahallat Deanus , ja álkit gávdnat olbmuid geat obanassiige višše almmolaččat muitalit oaiviliiddásat .
Som radiojournalist i Kåfjord vinteren 1997/98 hadde jeg ved flere anledninger problemer med å finne folk som var villige til å snakke med meg , og mange av de som tross alt ville snakke med meg , ville slett ikke uttale seg « på lufta » .	Radiojournalistan Gáivuonas 1997–98 vásihin máŋgii ahte lei váttis gávdnat olbmuid geat mieđihedje muinna háleštit , ja máŋgga sis geat goittot háleštedje muinna , eai eisege viššan « áimmus « hállat .
Dette var nok ikke et problem i Tana .	Dát gal ii lean várra čuolbma Deanus .
Både i Tana og Kåfjord var det andre konflikter og traumer som hadde påvirka folk de siste årene opp mot 1997 .	Sihke Deanus ja Gáivuonas ledje eará riiddut 90-logus váikkuhan olbmuide .
I Tana hadde den åpnere grensa mot Russland ført til sprit- og tobakksmugling og prostitusjon .	Deanus lei rahpasut riikarádji Ruššii mielddisbuktán sihke buolleviidni- ja duhpátsuollefievrrideami ja prostitušuvnna .
Skiippagurra var landskjent som et sentrum for åpenlyst salg av disse « varene » .	Skiippagurra lei beakkán olles riikkas dakkár « gálvvuid » rabas márkanin .
Denne trafikken var en stor prøvelse for lokalsamfunnet .	Dát johtolat lei hui stuorra geahččalus báikkálaš servodahkii .
Familier ble splitta , gikk i oppløsning , mange ble tungt utfordra på verdighet .	Bearrašat háddjejuvvojedje , bieđganedje , máŋgasii šattai dát hui garra árvohástalussan .
I Kåfjord var det splittelsen blant læstadianerne og det at det samiske begynte å bli mer synlig , som hadde tatt på .	Gáivuonas lei lestadiánalaččaid gaskasaš háddjen , ja dat ahte sámevuohta obalohkái šaddagođii eambbo oidnosii , mii lei lossat .
Utfordringene for enkeltpersoner var nok vel så store i Kåfjord som i Tana .	Ovttaskas olbmuide Gáivuonas dát dahke várra vel stuorát hástalussan .
Det å overhodet nevne det samiske i Kåfjord , opplevdes så smertefullt for mange at de måtte avvise totalt alt som kunne minne om dette .	Dušše namahit sámevuođa Gáivuonas lei nu bávččas máŋgasiidda ahte fertejedje gieldit álfárot buot mii sáhtii muittuhit sin dán birra .
I tidens løp har flere og flere « fått litt mer forståelse for den blindheten som ligger i den massive fornorskningsprosessen som fant sted , og som faktisk fortsatt er virkende inntil denne dag . »	Áiggi mielde leat eanet ja eanet « buorebut ipmirdišgoahtán čalmmehisvuođa mii lea oasseboađusin obbalaš dáruiduhttinproseassas mii lea leamaš , ja mii duohtavuođas ain lea doaimmas gitta otná beaivvi rádjái . »
[ 22 ]	[ 24 ]
Derfor har prosamiske krefter i Kåfjord jobbet på mange felt .	Danin leat prosámi bargu Gáivuonas dáhpáhuvvan máŋgga sajis .
Salmesang på samisk har vært en viktig inngang til aksept av arven .	Sálbmalávlun sámegillii lea leamaš dehálaš oassin árbbi dohkkehanproseassas .
Kulturskolens leder , Liv Rundberg , har hatt salmesang på sykehjemmet i mange år .	Kulturskuvlla jođiheaddji Liv Rundberg lea máŋga jagi jođihan sálbmalávluma buhcciidsiiddas .
Der har beboerne fått høre salmesang på sitt eget morsmål , samtidig som yngre tilstedeværende både har fått oppleve at samisk og kristendom kan gå hånd i hånd , og at den lokale salmeskatten har blitt løfta fram .	Doppe leat ássit beassan gullat sálbmalávluma iežaset eatnigillii . Seammás leat nuorabut olbmot geat leat leamaš doppe beassan oahpásmuvvat báikkálaš sálbmašielain , ja leat maid vásihan ahte sámegiella ja risttalašvuohta sáhttet gullat oktii .
Dette arbeidet har medført at tradisjonelle Kåfjord-salmer er med i den nye samiske kirkesalmeboka [ 23 ] Paul Pedersen og Asle Høgmo : Kamp , krise og forsoning s. 90. , og slik blir også de kristne i Kåfjord i større grad en del av det allsamiske fellesskapet .	Dán barggu olis leat maiddái árbevirolaš Gáivuona-sálmmat šaddan oassin ođđa sámegiel sálbmagirjjis [ 25 ] , ja dán láhkái šaddet maiddái Gáivuona risttalaččat buorebut oassin buotsámi servvodagas .
Deanu sámeskuvla blei bygd « så stor som det var politisk mulig » .	Deanu sámeskuvla huksejuvvui « nu stuorisin go lei politihkalaš vejolaš » .
Etter kort tid måtte Tana kommune utvide skolen .	Deanu gielda fertii fargga skuvlla viiddidit .
Her ser vi skolen etter påbygginga .	Dá oaidnit skuvlla viiddideami maŋŋá .
( Foto : Siri Broch Johansen )	( Govva : Siri Broch Johansen )
Manndalen skole i Kåfjord	Olmmáivákki skuvla Gáivuonas
( Foto : Hege Siri )	( Govva : Hege Siri )
Politisk etterspill – kommunevalget 1999 og tida etterpå	Politihkalaš maŋášvuohta – 1999 gielddaválggat ja áigi dás maŋŋá
I Kåfjord ble også innføringa av L97S sett på som en konsekvens av at kommunen var innafor det samiske forvaltningsområdet .	Gáivuonas gehččojuvvui O97S doibmiibidjan suohkana sámi hálddašanguvlui gullevašvuođa konsekveansan .
For noen ble dermed det egentlige målet å få kommunen ut av forvaltningsområdet .	Soapmásiidda šattai de loahpalaš mihttomearri beassat hálddašanguovllus .
Før kommunevalget i 1999 sendte Ytre Kåfjord Bygdeliste ( YKBL ) ut et spørreskjema til samtlige velgere i kommunen hvor de ble bedt om å svare på spørsmål rundt sin holdning til bruk av samisk i forvaltninga , skolen , barnehagene og på skilt .	Ovdal 1999 suohkanstivraválggaid sáddii Ytre Kåfjord bygdeliste ( Olggut Gáivuona Gililistu , OGG jearahallanskovi buot suohkana jienasteddjiide mas bivddii sin vástidit gažaldagaid ja almmuhit oaiviliiddásat dáid birra : sámegielgeavaheapmi hálddahusas , skuvllain , mánáidgárddiin ja galbbain .
Spørsmålsstillinga ble av prosamer oppfattet å være tendensiøs , og undersøkelsen ble boikotta av de prosamiske miljøene .	Prosámit oaivvildedje ahte gažaldagat eai lean neutrála , ja prosámi birrasat boikohttejedje jearahallama .
Likevel hadde undersøkelsen en svarprosent på hele 59 , og hele 88 % av de som svarte , ønska ikke at kommunen skulle være innafor samisk forvaltningsområde .	Liikká vástidedje 59 % ja olles 88 % dain , geat vástidedje , eai háliidan ahte suohkan galggašii báhcit sámi hálddašanguovllu siskkobeallái .
Resultatet av kommunevalget ble slik at YKBL fikk ordføreren , så man kan ikke se bort fra at de fikk en del stemmer på grunn av sitt fokus på samisk språklov som noe negativt for kommunens innbyggere .	Suohkanstivraválggaid maŋŋá faskestii OGG sátnejođiheaddji , nappo sáhttá leat nu ahte eambbosat jienastedje sin daningo sii guovdilaste sámi giellalága gullevašvuođa negatiivan suohkana ássiide .
Det var flere saker som hadde innvirkning her , blant annet en forskyving av det kommunale tjenestetilbudet fra Ytre mot Indre Kåfjord , men YKBL gjorde samesak til sin hovedvalgkampsak og hadde fokus på det gjennom hele valgkampen .	Ledje eanet áššit mat ledje dehálaččat , earret eará lei suohkan sirdán fálaldagaid nu ahte fálaldagat siskkit guovlluin ledje buorránan ja fálaldagat olggut guovllain ges ledje hedjonan , muhto OGG bijai sámeášši váldoáššiin ja guovdilasttii dan miehtá válgagičču .
I Tana ble ikke « det samiske » tematisert på samme måten .	Deanus ii gal « sámevuohta » guovdilaston seammá láhkái .
Men aksjonene fikk sitt ekko i kommunevalget 1999 også der .	Muhto akšuvnnaid skádjá gullui maiddái Deanu 1999 ’ gielddastivraválggain .
Tana Fremskrittsparti ble opprettet , og i løpet av kommunestyreperioden 1995–99 tok flere representanter fra andre partier overgang til FrP .	Deanu Ovddádusbellodat ásahuvvui 1997:s , ja moadde gieldastivraáirasa guđđe iežaset bellodaga ja dieđihedje Ovddádusbellodahkii juo 1995–99-áigodagas .
FrP kom inn i kommunestyret i 1999 med hele sju representanter av i alt [ 24 ] .	Ovddádusbellodat beasai gieldastivrii 1999:s olles čiežain áirasiin .
I samme periode var det fem representanter i Høyres gruppe .	Seammá áigodagas ledje Olgešbellodaga joavkkus vihtta áirasa .
Høyre hadde ordføreren i denne perioden .	Olgešbellodagas lei sátnejođiheaddji dán áigodagas .
Det var i denne perioden saken om bygging av ny sameskole ved Tana bru skulle avgjøres .	Dán áigodagas galggai ge ođđa sámeskuvlla huksenášši mearriduvvot . Skuvla galggai huksejuvvot Deanušaldái .
Skolen ble bygget , og den ble innviet høsten 2003 .	Dat huksejuvvui , ja rahppui 2003 čavčča .
Men allerede i 2009 måtte den utvides , etter at elever fra skolen i flere år hadde ført en nomadetilværelse rundt omkring i bygda .	Muhto 2009:s juo stuoriduvvui maŋŋá go skuvlla oahppit moadde jagi juo ledje johtán visttis vistái gilis .
En av Arbeiderpartiets daværende kommunestyrerepresentanter har uttalt at Deanu sámeskuvla ikke ble bygget så stor som elevtallet tilsa , men så stor som det var politisk mulig å få til .	Okta dalá Bargiidbellodaga áirrasiin lea dadjan ahte Deanu sámeskuvla ii huksejuvvon nu stuorisin go oahppilogu mielde galggašii leat . Fertejedje hukset skuvla nu stuorisin go politihkalaččat lei vejolaš .
Det siste tiåret har både Kåfjord og Tana jobba mye med samiske saker .	Maŋimuš logi jagi leat sihke Gáivuona suohkan ja Deanu gielda bargan olu sámi áššiiguin .
Men det er stor forskjell på hvordan de to kommunene gjør dette .	Dan dahket áibbas goabbatláhkái .
Det har vært forskjellig holdning til slike saker , og forskjellig temperatur og vilje fra kommuneledelsen .	Leat leamaš goabbatlágán oaivil dakkár áššiid ektui , ja gielddaid eiseválddiin leat leamaš goabbatlágán ealjárvuohta ja dáhttu .
Mens Tana kommune stadig ligger i strid med Sametinget om bruken av tospråklighetsmidlene , har Kåfjord blitt et forbilde med sine målretta tiltak , synlige resultater og korrekt rapportering .	Dan botta go Deanu gielda ain lea riidaleamen Sámedikkiin guovttegielalašvuođaruđaid geavaheames , de lea Gáivuona suohkan šaddan ovdagovvan mearrediđolaš doaimmaiguin , čalbmáičuohcci bohtosiiguin ja rivttes rapporteremiin .
Tana kommune bruker mest penger på den særskilte sameskolen , og ettersom tospråklighetsmidlene ikke skal brukes på skole , har kommunen problemer med å få Sametingets aksept for sin måte å jobbe med tospråklighet på .	Deanu gielda gal golaha eanáš ruđaid erenoamáš sámeskuvlasis , ja go ii leat áibbas lohpi golahit guovttegielalašvuođaruđaid skuvladoaimmaide , de lea ain váttis gildii fidnet Sámedikki dohkkehit sin guovttegielalašvuođa bargovuogi .
Kåfjord ligger stadig fremst i å finne på nye målretta tiltak som viser seg å virke .	Gáivuotna lea ain ovddimus hutkat ođđa mearrediđolaš doaimmaid mat doibmet bures .
De var den første kommunen som tilbød samiskkurs for sine ansatte , med full permisjon med lønn over åtte uker per kurs .	Gáivuotna lei vuosttamuš suohkan mii fálai bargiidasaset ollesáigge sámegielkurssa bálkkáin , juohke kursa bisttii gávcci vahku .
Tana kommune har ikke ønsket å gi heltidspermisjoner , og har derfor svært få kommunalt ansatte som gjennom kursing har kommet opp på et språknivå hvor de kan gå videre og lære samisk så godt at de blir språkbærere .	Deanu gielda ii leat háliidan addit ollesáigge virgelobi , ja danin leat dušše moadde gieldabargi beassan nu alla gielladassái ahte sáhttet iehčanžssii joatkit oahppamis sámegiela ja dán láhkái šaddat giellaguoddit .
Kåfjord kommune var den første kommunen som valgte et eget samepolitisk utvalg .	Gáivuona suohkan lei vuosttamuš suohkan mii ásahii sámepolitihkalaš lávdegotti .
Tana kommune har ment at det ikke er behov for det .	Deanu gielda lea oaivvildan ahte dása gal ii leat dárbu .
Kåfjord kommune var den første kommunen som betalte abonnement på en samiskspråklig avis for de innbyggerne som ønsket å lese samisk .	Gáivuona suohkan lei vuosttamuš suohkan mii mávssii sámegieláviissa diŋgojumi daid ássiid várás geat háliidedje sámegiela lohkat .
Tana kommunes samisklesende innbyggere betaler sine aviser sjøl .	Deanu gieldda sámegiellohkki ássit gal mákset ieža daid áviissaid maid háliidežže lohkat .
I 2009 ble Kåfjord kommune den første kommunen som tok et samfunnsansvar utover arbeidsgiveransvaret – da ble det mulig for foreldre med barn som har samisk på skolen å ta samiskkurs med lønnskompensasjon sjøl om de ikke er ansatt i kommunen .	2009:s šattai Gáivuona suohkan vuosttamuš suohkan mii válddii servvodatovddasvástádusa eambbo go dan maid bargoaddiovddasvástádus mielddisbuktá – dalle šattai vejolažžan váhnemiidda geain mánát lohket sámegiela skuvllas , vázzit sámegielkurssa bálkábuhtadusain vaikko eai leat ge suohkanbargit .
Dette er fortsatt utenkelig i Tana .	Dát lea ain áibbas amas jurdda Deanus .
Noe av bakgrunnen for disse forskjellene er at man i Kåfjord har erkjent at språket er skjørt som glass .	Oassečilgehus dáidda erohusaide lea ahte Gáivuonas leat ádden ahte giella lea rašši dego glássa .
I Tana føler man fortsatt at det er nok folk som kan samisk likevel .	Deanus ain dovdet ahte leat gal doarvái sámegielhállit liikká .
Kåfjord har erkjent at de sjøl må lære opp nye samisklærere blant sine egne innbyggere , og har gjort det .	Gáivuonas leat dovddastan ahte fertejit ieža oahpahit ođđa sámegieloahpaheddjiid , ja leat dahkan dan .
Tana har hatt sameskolen , som de forsåvidt bruker langt mer ressurser på enn Kåfjord noen gang har gjort på kursing .	Deanus lea sámeskuvla , ja Deanu gielda gal golaha olu eanet resurssaid dása go dan maid Gáivuona suohkan leat goassege golahan kurssaide .
Sameskolen har i løpet av sin 30-årige historie bidratt med grunnskolering for mange som seinere har blitt samiske lærere .	Sámeskuvla lea , 30-jagi historjjás , fuolahan vuođđooahpu oallugiidda geat maŋŋá leat šaddan sámi oahpaheaddjin .
I Kåfjord har man hatt en befolkning som stort sett var passivspråklige .	Gáivuonas lea eanaš ássit uhcit eanet passiivagielagat .
I Tana har man hatt mange aktivt samiskspråklige , så man har ikke sett det nødvendig å bruke så mye ressurser på de passivspråklige .	Deanus leat leamaš máŋga sámegielhálli , eai ge leat oaidnán dárbbašlažžan golahit olu resurssaid daidda passiivagielagiidda .
Man kan si at Tana kommune satser på skolering av barna , mens Kåfjord satser på skolering av de voksne , og det siste er mer i tråd med reglene for bruk av tospråklighetsmidler .	Sáhttá dadjat ahte Deanu gielda dat oahpaha mánáid , muhto Gáivuona suohkan oahpaha ollesolbmuid , ja maŋit lahkoneapmi lea guovttegielalašvuođaruđaid geavahannjuolggadusaid mielde .
Derfor fremstår Kåfjord som langt « flinkere » enn Tana , selv om Tana egentlig bruker langt større ressurser på samisk språk enn Kåfjord .	Danin orru Gáivuona suohkan leamen olu « čeahpit » go Deanu gielda , vaikko Deanu gielda han duođaid golaha olu eanet resurssaid sámegillii go dan maid Gáivuona suohkan dahká .
Kåfjord har også hatt en helt spesiell seminarrekke for ansatte i helse- og omsorgssektoren .	Gáivuonas lea maid leamaš áibbas erenoamáš semináraráidu dearvvašvuođa- ja fuolahussuorggi bargiid várás .
I løpet av fire år , fra 1998 til 2002 , deltok samtlige ansatte på seminarer hvor mange sider av den samiske historien , kulturen , traumene og språket ble gjennomdrøftet .	Njeallje jagi badjel , 1998 rájes gitta 2002 rádjái , oassálaste buot bargit seminárain main máŋga oasi sámi historjjás , kultuvrras , traumas ja gielas vuđolaččat digaštallo .
Dette har ført til en helt annen forståelse for slike problemstillinger .	Dán maŋŋá lea áibbas eará áddejupmi dakkár čuolmmaide .
Avdelingslederen på sykehjemmet , Agnes Nilsen , sier : « Vi står på en annen plattform i dag enn vi gjorde for fem år siden .	Buhcciidsiidda ossodatjođiheaddji , Agnes Nilsen , muitala : « Mis lea iežá vuođđu dál go viđa jagi dás ovdal .
Det har skjedd mye .	Olu leat dáhpáhuvvan .
Vi har i dag positive holdninger til både språket , kulturen og oss selv .	Odne leat mis positiiva guottut sihke gillii , kultuvrii ja alcceseamet .
Det samiske språket høres mer på sykehjemmet enn før .	Sámegiella gullo eanet buhcciidsiiddas go ovdal .
Vi sliter litt med det finske språket .	Mii rahčat binnáš suomagielain .
Utfordringen blir å ta det samiske språket mer i bruk .	Hástalus lea váldit sámegiela ain eanet atnui .
Den samiske salmesangen har vært viktig . »	Sámegiel sálbmalávlun lea leamaš dehálaš . »
[ 25 ]	[ 26 ]
I Tana har det ikke vært holdt en lignende seminarrekke .	Deanus ii leat leamaš seammásullásaš semináraráidu .
Kommunens ansatte har dermed også gått glipp av den fellesforståelsen et slikt utdanningsprogram gir .	Eai leat de gieldda bargit olahan oktasaš áddejupmái maid dakkár oahppoprográmma čuovvun mielddisbuktá .
Oppsummert kan man si at Kåfjord kommune var kommet til et punkt hvor det ble helt nødvendig å ta noen grep .	Loahpaloahpas sáhttá dadjat ahte Gáivuona suohkan lei boahtán dán muddui ahte lei áibbas dárbbašlaš bargat juoidá .
Konfliktene var store , og dyp smerte i store deler av befolkningen førte til at man måtte gjennomgå noen prosesser for å komme fram til en mer felles forståelse .	Ledje garra riiddut , ja stuorra oassi álbmogis lei čiekŋalit vahágahtton . Danin fertejedje muhtun proseassaid čađahit olahan dihtii eanet oktasaš áddejumi .
Det er ikke slutt på samehets og konflikter i Kåfjord , men det er på et nivå som er til å leve med .	Eai leat sámegivssideapmi ja riiddut Gáivuonas nohkkan , muhto lea gal birgehahtti dásis .
Tana kommune kom aldri til dette punktet .	Deanu gielda ii goassige boahtán dán muddui .
Derfor har Tana kommune som arbeidsgiver aldri sett det nødvendig å sette i verk slike tiltak som Kåfjord kommune har gjort .	Danin ii leat Deanu gielda bargoaddin goassege oaidnán dárbbašlažžan doaimmahit dakkár doaimmaid maid Gáivuona suohkan lea dahkan .
I helsesektoren nyter man godt av blant annet flerspråklig pleiepersonell fra nabokommunen Utsjok , og det er alltids samisktalende pleiere å få tak i. .	Dearvvašvuođasuorggis oažžu Deanu gielda earret eará dán buori ahte suoma ránnjágielddas Ohcejogas bohtet máŋggagielat bargit , ja leat gal eanáš áigge sámegielhálli divššárat maid fidnemis .
Derfor ser det heller ikke ut som om Tana kommune , deler av befolkninga eller deler av arbeidsstokken har gjennomgått noen bevisstgjøringsprosess .	Danin ii oro leamen nu ge , ahte Deanu gielda , álbmotoassi dahje oassi gieldda bargiveagas lea ollášuhttán makkárge dihtomielalašdahkki proseassa .
Ting er mer ved det gamle .	Áššit leat eambbo nu mo leat leamaš .
Og med Tana Montessoriskole [ 26 ] har de som ønsker et alternativ , sin skole .	Ja Deanu Montessoriskuvllain [ 27 ] lea sis , geat dan háliidit , iežaset skuvla .
Tana kommune har fortsatt ikke hatt sin katarsis .	Deanu gielda ii leat vel čađahan katarsisa .
Hvor står Tana og Kåfjord i dag i forhold til « det samiske » ?	Man muttos leat Deatnu ja Gáivuotna dál « sámevuođa » ektui ?
Hvis sentralbordet er kommunens ansikt utad , er det ikke tvil om hvilken kommune av disse to som ligger best an i å implementere samelovens språkregler .	Jus telefondustehus lea gieldda ámadadju máilbmái , de ii dárbbaš eahpidit ge goabbá gielda lea ovddimus sámelága giellanjuolggadusaid čuovvuleami ektui .
Sjøl i dag , i 2011 , blir du møtt av følgende forhåndsinnspilte beskjed når du ringer Kåfjord kommune : « Velkommen til Kåfjord kommune . »	Veláhal odne , 2011:s , gulat čuovvovaš ovdalgihtii báddejuvvon dieđu go čuojahat Gáivuona suohkanii : « Velkommen til Kåfjord kommune . »
I Tana blir du møtt av : « Velkommen til Tana kommune .	[ 28 ] Deanus go čuojahat gildii , de gulat dán : « Velkommen til Tana kommune .
Tast to for samisk .	Tast to for samisk .
Tast en for norsk , eller vent på svar . »	Tast en for norsk , eller vent på svar . »
Likevel , når man i dag tenker på Kåfjord kommune , er tanken på « det samiske » ikke langt unna .	[ 29 ] Liikká , go dál smiehttá Gáivuona suohkana ii leat goassege jurdda « sámivuođas » amas .
Kommunen er aller mest kjent for Riddu Riđđu , og samisk er en naturlig del av driften til blant annet Nord-Troms museum , Kåfjord kulturskole , Manndalen husflidslag og ikke minst kommunen selv .	Suohkan lea buot eanemus beakkán Riddu Riđđu-festivála dihtii , ja sámegiella lea lunddolaš oassin earret eará Davvi-Romssa dávvirvuorkká , Gáivuona kulturskuvlla , Olmmáivákki duodjesearvvi ja ii uhcimus suohkana iežas doaimmain .
Kåfjord er det samiske navet i Nord-Troms , og de samiske miljøene i Tromsø og Kåfjord har mange treffpunkter .	Gáivuotna lea Davvi-Romssa sámi guovddáš , ja Romssa ja Gáivuona sámi birrasiin leat olu oktavuođat .
Til tross for at samisk språk har en langt større og mer sjølsagt plass i tanasamfunnet , er Tana fortsatt en kommune som vakler i sin omgang med « det samiske » .	Vaikko vel sámegielas lea olu stuorat ja eanet diehttelas sadji deanuservvodagas , lea Deatnu ain gielda mii mahkaluššá « sámivuođain » .
Sporene fra Polmak / Tana-kommunesammenslåingen i 1964 er fortsatt synlige .	Luottat Buolbmága ja Deanu gielddaid náitimis 1964:s vuhttojit ain .
Men det undervises i samisk på alle skoler i kommunen , og de barna som får sin skolegang ved Deanu sámeskuvla blir trygge på sin samiskhet og gode språkbærere .	Muhto sámegiella oahpahuvvo buot skuvllain gielddas , ja dat mánát geat vázzet Deanu sámeskuvlla šaddet oadjebas sápmelažžan ja buorit giellaguoddin .
Elevene ved Sirpmá skuvla har i tillegg en riksgrenseoverskridende oppvekst , som dermed vektlegger det samiske fellesskapet forholdsvis mer enn det nasjonale norske fellesskapet .	Sirpmá skuvla mánát leat dasa lassin oassin riikkarájáidrasttildeaddji bajásšaddanbirrasis , mii deattuha sámi oktasašvuođa eambbo go našunála Norgga oktasašvuođa .
I Kåfjord må man fortsatt kunne norsk for å klare seg .	Gáivuonas ferte ain máhttit dárogiela jus birget galgá .
Selv om det er levedyktige samiske « lommer » i samfunnet , har ikke kommunen den naturlige bredden man finner i Tana , og det vil den sannsynligvis aldri få , geografisk adskilt som den er fra de andre kommunene som omfattes av samelovens språkregler .	Vaikko leat ge servvodagas ealli sámegielat « lupmat » , de ii gávdno seamma lunddolaš girjáivuohta mii Deanus lea , ii ge dáidde goassege šaddat dakkár girjáivuohta Gáivuonas , mii dal lea eará sámegiela hálddašanguovllu gielddain geográfalaččat sirrejuvvon .
I løpet av perioden fra samisk språksenter ble oppretta i 1994 og fram til i dag har antallet lærere med samisk i fagkretsen nærmest eksplodert .	Ášši mii ii leat leamaš nu oidnosis go historjá Gáivuona sámeriidduid birra čállojuvvo , lea vuođđoskuvla mihtilmas ovdáneapmi sámegielfálaldaga ektui .
I 1994 var det såvidt Manndalen skole og Trollvik skole var i stand til å tilby andrespråksundervisning .	Das rájes go Sámi giellaguovddáš ásahuvvui 1994:s gitta dán rádjái , lea sámegieloahpaheaddjiid lohku laskan .
I 1997 ble det opprettet en egen samisk avdeling i Fossen barnehage i Manndalen , og samme høst ble den første klassen med samisk som førstespråk oppretta ved Manndalen skole .	1994:s uhtes ii nagodan Olmmáivákki ja Ruollaluovtta skuvllat fállat nubbegiellaoahpahusa .
Alle elevene i denne klassen hadde minst en samiskspråklig forelder som kom fra det « kjernesamiske » området .	1997:s ásahuvvui sierra sámegiel ossodat Goržži mánáidgárdái Olmmáivákkis , ja seammá čavčča ásahuvvui vuosttaš sámegielluohkká Olmmáivákki skuvlii .
Nå , skoleåret 2010/11 , er det to slike klasser ved skolen , en med tre førsteklassinger , og en med tre 4.–5.-klassinger .	Buot ohppiin dán luohkás lei unnimus okta sámegielat váhnen gii bođii « guovddáš sámeguovllus » . Dál , skuvlajagi 2010/11 , leat guokte dakkáraš luohká skuvllas .
Disse elevene har foreldre fra Kåfjord som har lært samisk i varierende grad som voksne .	Dálá ohppiid váhnemat leat gáivuotnalaččat geat leat oahppan veaháš dahje olu sámegiela ollesolmmožin .
I skrivende stund er 6 av 12 lærere ved Manndalen skole i stand til å undervise på samisk .	Aiddo dál máhttet 6 Olmmáivákki skuvlla 12 oahpaheddjiin oahpahit sámegielfágas .
På Olderdalen skole har halvparten av førsteklassingene valgt samisk som fag .	Dálošvákki skuvllas leat bealli vuosttašluohkkálaččain válljen sámegiela fágan .
Disse enkle tallene forteller mer enn noe annet at ting går seg til .	Dát logut muitalit eambbo go mihkkege eará ahte áššit buorránit .
Det bare tar litt tid .	Go áiggi váldá veahkkin .
[ 1 ] Norut-rapport 4/2004 .	[ 1 ] Norut-rápporta 4/2004 , gávdno dušše dárogillii .
[ 2 ] NOU 1997:4 Naturgrunnlaget for samisk kultur og NOU 1997:5 Urfolks landrettigheter etter folkerett og utenlandsk rett .	[ 2 ] NÁČ 1997:4 Sámi kultuvrra luondduvuođđu ja NOU 1997:5 Urfolks landrettigheter etter folkerett og utenlandsk rett .
[ 3 ] Finnmarken 24.05.1997 [ 4 ] Finnmarken 20.06.1997 [ 5 ] Skolene i Nesseby , Karasjok , Porsanger og Kautokeino , samt to skoler i Tana brukte M87S i større eller mindre grad .	[ 3 ] Finnmarken 24.05.1997 [ 4 ] Finnmarken 20.06.1997 [ 5 ] Unjárgga , Kárášjoga ja Guovdageainnu skuvllat , ja de vel guokte Deanuskuvlla geavahedje M87S uhcit dahje eanet .
I tillegg blei planen brukt på sameskolene i Troms , Hattfjelldal og Snåsa .	Dasa lassin geavahuvvui plána Romssa , Aarborde ja Snoasa sámeskuvllain .
[ 6 ] Finnmarken 05.06.1997 [ 7 ] Paul Pedersen og Asle Høgmo : Kamp , krise og forsoning s. 58 [ 8 ] Finnmarken 17.06.1997 [ 9 ] Aftenposten 25.08.1997 [ 10 ] Aftenposten 26.08.1997 .	[ 6 ] Finnmarken 05.06.1997 [ 7 ] Paul Pedersen ja Asle Høgmo : Kamp , krise og forsoning s. 58 [ 8 ] Finnmarken 17.06.1997 [ 9 ] Aftenposten 25.08.1997 [ 10 ] Aftenposten 26.08.1997 [ 11 ] Aftenposten 26.08.1997 [ 12 ] Finnmarken 25.09.1997 [ 13 ] Nordlys 05.09.1997 [ 14 ] Aftenposten 11.09.1997 [ 15 ] Paul Pedersen ja Asle Høgmo : Kamp , krise og forsoning s. 61. [ 16 ] Paul Pedersen ja Asle Høgmo : Kamp , krise og forsoning , s. 107 [ 17 ] « Det samiske « [ 18 ] Framtid i Nord 08.04.1995 [ 19 ] Paul Pedersen ja Asle Høgmo : Kamp , krise og forsoning , s. 53 [ 20 ] Totalteáhtera čájálmas « Siste kveld med mamma « ( Maŋimuš eahket etniin ) mas lei earret eará lávlla « Skiltskyttera » ( Galbabáhččit ) .
[ 20 ] Egen læstadiansk retning .	[ 21 ] Sierra lestadiánalaš suorgi .
Erik Johnsen var hovedpredikanten innen denne retningen , som hovedsaklig har medlemmer i Nord-Troms .	Erik Johnsen lei dán suorggi váldosárdneolmmái , man eanáš miellahtut orrot Davvi-Romssas .
[ 21 ] Paul Pedersen og Asle Høgmo : Kamp , krise og forsoning s. 60. [ 22 ] Paul Pedersen og Asle Høgmo : Kamp , krise og forsoning s. 65. [ 23 ] Paul Pedersen og Asle Høgmo : Kamp , krise og forsoning s. 55. [ 24 ] Sálbmagirji II , Verbum 2005 .	[ 22 ] Paul Pedersen ja Asle Høgmo : Kamp , krise og forsoning s. 60 [ 23 ] Paul Pedersen ja Asle Høgmo : Kamp , krise og forsoning s. 65 [ 24 ] Paul Pedersen ja Asle Høgmo : Kamp , krise og forsoning s. 55 [ 25 ] Sálbmagirji II , Verbum 2005 .
Salmene nr. 745 , 746 og 751 er Kåfjord-salmer .	Sálmmat nr. 745 , 746 ja 751 leat Gáivuona-sálmmat .
Både tekst og tone er laget i Kåfjord .	Sihke sánit ja nuohtta bohtet Gáivuonas .
Salmene er en del av den rike læstadianske tradisjonen , og avspeiler også den selvfølgelige plassen samisk språk hadde i Kåfjord rundt år 1900 .	Sálmmat leat oassin rikkis lestadiánalaš árbevierus , ja čájeha maid man lunddolaš lei sámegiela geavahit Gáivuonas birrasiid 1900-logu .
Det er også andre salmer i salmeboka som har egen tone fra Kåfjord , blant annet salme nr. 544. [ 25 ] Paul Pedersen og Asle Høgmo : Kamp , krise og forsoning s. 90. [ 26 ] Tana Montessoriskole er omtalt i Samisk skolehistorie 2 .	Leat maid eará sálmmat seammá sálbmagirjjis main lea sierra nuohtta Gáivuonas , earret eará sálbma nr. 544. [ 26 ] Paul Pedersen ja Asle Høgmo : Kamp , krise og forsoning s. 90 [ 27 ] Tana montessoriskuvlla birra logat Sámi skuvlahistorjjá 2:s .
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 5	Eará artihkkalat Sámi skuvlahistorjá 5-girjjis