85 om rettsforhold og forvaltning av grunn og naturressurser i Finnmark fylke ( finnmarksloven ) Kapittel 1 Alminnelige bestemmelser § 1 Lovens formål Lovens formål er å legge til rette for at grunn og natur ressurser i Finnmark fylke forvaltes på en balansert og økologisk bærekraftig måte til beste for innbyggerne i fylket og særlig som grunnlag for samisk kultur , reindrift , utmarksbruk , næringsutøvelse og samfunnsliv . §	Láhka geassemánu 17. 2005 nr. 85 riektediliid ja eatnamiid ja luondduvalljodagaid hálddaheami birra Finnmárkku fylkkas ( finnmárkkuláhka ) Kapihtal 1 Dábálaš mearrádusat § 1 Lága ulbmil Lága ulbmil lea lágidit diliid nu , ahte eatnamat ja luondduvalljodagat Finnmárkku fylkkas hálddahuvvojit dássedis ja ekologalaččat suvdinnávccalaš vuogi mielde fylkka ássiide buorrin ja earenoamážit sámi kultuvrii , boazodollui , meahcásteapmái , ealáhusdoaimmaheapmái ja servodateallimii vuođusin . §
2 Virkeområde Loven gjelder for fast eiendom og vassdrag med naturressurser i Finnmark fylke .	2 Doaibmaviidodat Láhka gusto gittaopmodagaide ja čázádagaide oktan luondduvalljodagaiguin Finnmárkku fylkkas .
I strandlinjen gjelder loven så langt ut i sjøen som den private eiendomsretten strekker seg . §	Gáddesárgás gusto láhka nu guhkás merrii go ovttaskas oamastanvuoigatvuohta ollá . §
3 Forholdet til folkeretten Loven gjelder med de begrensninger som følger av ILO - konvensjon nr . 169 om urfolk og stammefolk i selvstendige stater .	3 Gaskavuohta álbmotriektái Láhka gusto daid ráddjehusaiguin mat čuvvot ILO - konvenšuvnnas nr. 169 eamiálbmogiid ja čearddaid birra iehčanas stáhtain .
Loven skal anvendes i samsvar med folkerettens regler om urfolk og minoriteter og bestemmelser i overenskomster med fremmede stater om ﬁsket i grensevassdragene . §	Láhka galgá adnojuvvot álbmotrievtti njuolggadusaid mielde álgoálbmogiid ja veahádagaid birra ja daid mearrádusaid mielde mat leat šiehtaduvvon vieris stáhtaiguin guolásteami birra rádjačázádagain . §
4 Sametingets retningslinjer for endret bruk av utmark Sametinget kan gi retningslinjer for hvordan virkningen for samisk kultur , reindrift , utmarksbruk , næringsutøvelse og samfunnsliv av endret bruk av utmark skal bedømmes .	4 Sámedikki válddahusat meahcceeatnamiid nuppástuvvan geavaheapmái Sámediggi sáhttá addit válddahusaid dasa , mo meahcceeatnamiid nuppástuvvan geavaheami váikkuhus sámi kultuvrii , boazodollui , meahcásteapmái , ealáhusdoaimmaheapmái ja servodateallimii galgá árvvoštallojuvvot .
Retningslinjene skal godkjennes av departementet .	Válddahusaid galgá departemeanta dohkkehit .
Departementet prøver om retningslinjene ligger innenfor rammen av første punktum , og om de er utformet på egnet måte .	Departemeanta iská leatgo válddahusat vuosttas čuoggá ráma siskkobealde , ja leatgo hábmejuvvon heivvolaš vuogi mielde .
I saker om endret bruk av utmark skal statlige , fylkeskommunale og kommunale myndigheter vurdere hvilken betydning endringen vil ha for samisk kultur , reindrift , utmarksbruk , næringsutøvelse og samfunnsliv .	Áššiin meahcceeatnamiid nuppástuvvan geavaheami birra galget stáhtalaš , fylkkagielddalaš ja gielddalaš eiseválddit árvvoštallat , mo nuppástupmi váikkuha sámi kultuvrii , boazodollui , meahcásteapmái , ealáhusdoaimmaheapmái ja servodateallimii .
Sametingets retningslinjer skal legges til grunn ved vurderingen av samiske interesser etter første punktum .	Sámedikki válddahusat galget adnojuvvot sámi beroštusaid árvvoštallama vuođusin vuosttas čuoggá mielde .
§ 5 Forholdet til bestående rettigheter Samene har kollektivt og individuelt gjennom langvarig bruk av land og vann opparbeidet rettigheter til grunn i Finnmark .	§ 5 Gaskavuohta bissovaš vuoigatvuođaide Sámit leat oktasaččat ja oktagaslaččat bistilis eanaja čáhceguovlluid geavahemiin rábidan vuoigatvuođaid eatnamiidda Finnmárkkus .
Loven her gjør ikke inngrep i kollektive og individuelle rettigheter som samer og andre har opparbeidet ved hevd eller alders tids bruk .	Láhka ii guoskkat oktasaš dahje oktagaslaš vuoigatvuođaid , maid sámit ja earrásat leat rábidan oamastusa dahje dološ áiggi rájes geavaheami bokte .
Dette gjelder også de rettighetene reindriftsutøvere har på slikt grunnlag eller etter reindriftsloven .	Dát gusto maiddái daid vuoigatvuođaide , mat boazodolliin leat dákkár vuđđosa alde dahje boazodoallolága mielde .
For å fastslå omfanget og innholdet av de rettighetene som samer og andre har på grunnlag av hevd eller alders tids bruk eller på annet grunnlag , opprettes en kommisjon som skal utrede rettigheter til land og vann i Finnmark , og en særdomstol som skal avgjøre tvister om slike rettigheter , jf . kapittel 5 .	Nannen dihtii vuoigatvuođaid mahtodaga ja sisdoalu , mat sámiin ja earrásiin leat oamastusa dahje dološ áiggi rájes geavaheami vuođul dahje eará vuđđosa alde , ásahuvvo komišuvdna mii galgá čielggadit vuoigatvuođaid Finnmárkku eatnamiidda ja čáziide , ja sierraduopmostuollu mii galgá mearridit soahpameahttunvuođaid dakkár vuoigatvuođaid alde , vrd. kapihtal 5 .
Kapittel 2 Finnmarkseiendommen § 6 Finnmarkseiendommens rettsstilling Finnmarkseiendommen ( Finnmárkkuopmodat ) er et eget rettssubjekt med sete i Finnmark som skal forvalte grunn og naturressurser mv . som den eier i samsvar med lovens formål og reglene i loven her for øvrig . §	Kapihtal 2 Finnmárkkuopmodat § 6 Finnmárkkuopmodaga riektedilli Finnmárkkuopmodat ( Finnmarkseiendommen ) lea Finnmárkkus sierra riektesubjeakta , mii galgá hálddahit eatnamiid ja luondduvalljodagaid jna , maid dat oamasta lága ulbmila mielde ja dán lága njuolggadusaid mielde . §
7 Finnmarkseiendommens styre Finnmarkseiendommen ledes av et styre på seks personer .	7 Finnmárkkuopmodaga stivra Finnmárkkuopmodaga jođiha stivra , mas leat guhtta olbmo .
Finnmark fylkesting og Sametinget velger selv tre medlemmer med personlige varamedlemmer hver .	Finnmárkku fylkkadiggi ja Sámediggi válljeba ieža goabbáge golbma lahtu oktan persovnnalaš sadjásašlahtuiguin .
Medlemmene og varamedlemmene skal være bosatt i Finnmark .	Lahtut ja sadjásašlahtut galget ássat Finnmárkkus .
Blant medlemmene valgt av Sametinget skal minst ett styremedlem og vedkommendes varamedlem være representanter for reindriften .	Sámedikki válljen lahtuid gaskkas galgaba uhcimustá okta stivrralahttu ja su sadjásašlahttu leat boazodoalu ovddasteaddjit .
Både som medlemmer og som varamedlemmer skal begge organer velge både kvinner og menn .	Sihke lahttun ja sadjásašlahttun galgaba guktot orgánat válljet sihke nissoniid ja dievdduid .
Organet skal velge medlemmer og varamedlemmer samlet .	Orgána galgá válljet lahtuid ja sadjásašlahtuid ovtta ollái .
Ansatte i Finnmarkseiendommen , Finnmarkseiendommens	Stivrralahttun dahje sadjásašlahttun ii sáhte válljet Finnmárkkuopmodaga virgehasaid , Finnmárkkuopmodaga rehketdoallodárkkisteaddji ja gozihanlávdegotti lahtuid ja sadjásašlahtuid .
15	15
Styremedlemmene og varamedlemmene oppnevnes for inntil ﬁre år av gangen .	Stivrralahtut ja sadjásašlahtut nammaduvvojit njealji jahkái háválassii .
Ingen kan være styremedlem i mer enn ti år i sammenheng .	Ii oktage sáhte leat stivrralahttun eambbo go logi jagi oktilassii .
Styremedlemmer og varamedlemmer kan avsettes av det organ som har oppnevnt vedkommende .	Stivrralahtuid ja sadjásašlahtuid sáhttá bidjat eret dat orgána , mii lea nammadan guoskevačča .
Organet skal i så fall på nytt velge medlemmer og varamedlemmer samlet .	Orgána galgá dalle ođđasis válljet lahtuid ja sadjásašlahtuid ovtta ollái .
Styremedlemmer og varamedlemmer har rett til å tre tilbake før tjenestetiden er ute dersom særlig grunn foreligger .	Stivrralahtuin ja sadjásašlahtuin lea vuoigatvuohta luohpat ovdal go bálvalusáigi lea nohkan , juos lea earenoamáš árta .
Styret og det organ som har oppnevnt vedkommende , skal gis rimelig forhåndsvarsel .	Stivrii ja orgánii , mii lea nammadan guoskevačča , galgá addojuvvot govttolaš ovddalgihtedieđáhus .
Fjerde ledd annet punktum gjelder tilsvarende .	Njealját lađđasa nubbi čuokkis gusto seamma láhkai .
Styret velger selv en leder og en nestleder blant medlemmene .	Stivra vállje ieš lahtuidis gaskkas jođiheaddji ja várrejođiheaddji .
Dersom ingen oppnår ﬂertall , fastsetter Finnmark fylkesting i oddetallsår og Sametinget i partallsår hvem av de seks medlemmene som skal være leder og nestleder .	Juos ii oktage oaččo eanetlogu , de mearrida Finnmárkku fylkkadiggi leaskalohkojagiin ja Sámediggi bárralohkojagiin guhtemuččat guđa lahtus galgaba leat jođiheaddji ja várrejođiheaddji .
§ 8 Nærmere om forholdsvalg Valget av styremedlemmer og varamedlemmer holdes som forholdsvalg som nevnt i kommuneloven § 37 dersom minst ett medlem av organet krever det .	§ 8 Dárkileappot gorreválggaid birra Stivrralahtuid ja sadjásašlahtuid válggat galget dollojuvvot gorreválgan nugo namahuvvo gielddalágas § 37 , juos uhcimustá okta orgána lahtuin dan gáibida .
Dersom det ved forholdsvalg er nødvendig for å oppfylle kravet om at det blant medlemmene og varamedlemmene skal være både kvinner og menn , skal kandidater fra det underrepresenterte kjønn rykke opp på den listen som har fått færrest stemmer av de listene som skal representeres .	Juos gorreválggain lea dárbbašlaš deavdit gáibádusa , man mielde lahtuid ja sadjásašlahtuid gaskkas galget leat sihke nissonat ja dievddut , de galgá beare uhccán ovddastuvvon sohkabeali evttohasaid loktet badjeliidda dan listtas , mii lea ožžon uhcimus jienaid daid listtaid gaskkas mat galget ovddastuvvot .
Ved stemmelikhet avgjøres det ved loddtrekning på hvilken liste opprykk skal skje .	Juos leat ovtta meare jienat , de mearriduvvo vuorbádeami bokte guđe listtas loktejuvvo badjeliidda .
Dersom det ved forholdsvalg i Sametinget er nødvendig for å oppfylle kravet om at et av styremedlemmene og vedkommendes varamedlem skal være representanter for reindriften , skal representanter for reindriften rykke opp på den listen som har fått færrest stemmer av de listene som skal representeres og som har slike kandidater .	Juos gorreválggain Sámedikkis lea dárbbašlaš deavdit gáibádusa , ahte okta stivrralahtuin ja su sadjásašlahttu galgaba leat boazodoalu ovddasteaddjit , de galgá boazodoalu ovddasteddjiid loktet badjeliidda dan listtas , mii lea ožžon uhcimus jienaid daid listtaid gaskkas , mat galget ovddastuvvot ja main leat dakkár evttohasat .
Dersom det ikke ﬁnnes noen slik liste , tilfaller den siste styreplassen represen-	Juos leat ovtta meare jienat , de mearriduvvo vuorbádeami bokte , guđe lista lea ožžon eanemus dahje uhcimus jienaid .
16	16
§ 9 Styrets oppgaver og saksbehandling Forvaltningen av Finnmarkseiendommen hører under styret .	§ 9 Stivrra dahkamušat ja áššegieđahallan Finnmárkkuopmodaga hálddaheapmi gullá stivrii .
Styret skal sørge for forsvarlig organisering av virksomheten .	Stivra galgá fuolahit doibmii bealuštahtti organiserema .
Styret skal i nødvendig utstrekning fastsette planer , budsjett , retningslinjer og instrukser for virksomheten .	Stivra galgá dárbbašlaš olis mearridit plánaid , budjeahta , válddahusaid ja bagadusaid doibmii .
Styret iverksetter de undersøkelser som det ﬁnner nødvendig for å kunne utføre sine oppgaver .	Stivra čađaha guorahallamiid , maid atná dárbbašlažžan vai sáhttá doaimmahit dahkamušaidis .
Styret skal iverksette slike undersøkelser dersom et styremedlem krever det .	Stivra čađaha guorahallamiid , juos okta stivrralahttu gáibida dan .
Styrelederen skal sørge for at aktuelle saker blir behandlet i styret og at det blir innkalt til styremøter på hensiktsmessig måte og med rimelig frist .	Stivrrajođiheaddji galgá fuolahit , ahte áigeguovdilis áššit gieđahallojuvvojit stivrras ja ahte stivra gohččojuvvo čoahkkimiidda ulbmillaš vuogi mielde ja govttolaš áigemeriin .
Et styremedlem kan kreve at styret behandler bestemte saker .	Okta stivrralahttu sáhttá gáibidit stivrra gieđahallat dihtoáššiid .
Styret skal behandle saker i møte med mindre lederen ﬁnner at saken kan forelegges styret skriftlig eller behandles på annen betryggende måte . Et styremedlem kan kreve møtebehandling .	Stivra galgá gieđahallat áššiid čoahkkimis , juos jođiheaddji ii gávnnat ahte ášši sáhttá ovdandivvut stivrii čálalaččat dahje gieđahallat eará sihkkaris vuogi mielde .
Styret kan treffe vedtak når minst fem medlemmer er til stede .	Okta stivrralahttu sáhttá gáibidit čoahkkingieđahallama .
Vedtak treffes med alminnelig ﬂertall med mindre annet følger av § 10 .	Mearrádusat dahkkojuvvojit dábálaš eanetloguin , juos eará ii čuovo §:s 10 .
Ved stemmelikhet er styrelederens stemme avgjørende .	Go leat ovtta meare jienat , de mearrida stivrrajođiheaddji jietna .
Styret avgir årlig en beretning til kontrollkomiteen om Finnmarkseiendommens virksomhet .	Stivra addá jahkásaččat muitalusa gozihanlávdegoddái Finnmárkkuopmodaga doaimmas .
I beretningen skal det gis en særskilt redegjørelse for endringer i bruken av utmark og en vurdering av endringenes betydning for naturgrunnlaget for samisk kultur , reindrift , utmarksbruk , næringsutøvelse og samfunnsliv .	Muitalusas galgá namalassii čilget meahcceeatnamiid geavaheami nuppástumiid ja árvvoštallat maid nuppástumit mearkkašit sámi kultuvrra luondduvuđđosii , boazodollui , meahcásteapmái , ealáhusdoaimmaheapmái ja servodateallimii .
Styret fastsetter selv sin godtgjørelse .	Stivra mearrida ieš iežas mávssu .
Godtgjørelsen dekkes av Finnmarkseiendommen . §	Mávssu máksá Finnmárkkuopmodat . §
10 Saker om endret bruk av utmark og avhendelse av fast eiendom m. m. . I saker om endret bruk av utmark skal Finnmarkseiendommen vurdere hvilken betydning endringen vil ha for samisk kultur , reindrift , utmarksbruk , nærings-	10 Áššit meahcceeatnamiid nuppástuvvan geavaheami ja gittaopmodagaid luobaheami jd. birra Áššiin meahcceeatnamiid nuppástuvvan geavaheami birra galgá Finnmárkkuopmodat árvvoštallat , mo nuppástupmi váikkuha sámi kultuvrii , boazodollui , meahcásteapmái , ealáhusdoaimmaheapmái ja servodateallimii .
Sametingets retningslinjer etter § 4 skal legges til grunn ved vurderingen av samiske interesser etter første punktum .	Sámedikki válddahusaid § 4 mielde galgá atnit vuođđun sámi beroštusaid árvvoštallamis vuosttas čuoggá mielde .
Vedtak om endret bruk av utmark krever tilslutning fra minst ﬁre styremedlemmer dersom hele mindretallet begrunner sitt standpunkt i hensynet til samisk kultur , reindrift , utmarksbruk , næringsutøvelse og samfunnsliv vurdert på bakgrunn av Sametingets retningslinjer .	stivrralahtu doarjaga , juos olles uhcitlohku vuođđudallá oainnus sámi kultuvrra , boazodoalu , meahcásteami , ealáhusdoaimmaheami ja servodateallima destii mii lea árvvoštallojuvvon Sámedikki válddahusaid vuođul .
Dersom ﬂertallet ikke utgjør ﬂere enn ﬁre , kan et samlet mindretall i løpet av styremøtet kreve at saken forelegges for Sametinget .	Juos eanetlogus eai leat eambbo go njealjis , de sáhttá uhcitlohku stivrračoahkkima áigge ovtta oli gáibidit ášši Sámedikki gieđahallamii .
Dersom Sametinget ikke godtar ﬂertallets vedtak eller unnlater å behandle saken innen rimelig tid , kan et samlet ﬂertall i styret kreve at Finnmarkseiendommen forelegger saken for Kongen , som avgjør om vedtaket skal godkjennes .	Juos Sámediggi ii dohkket eanetlogu mearrádusa , dahje ii gieđahala ášši govttolaš áiggi sisa , de sáhttá stivrra eanetlohku ovtta oli gáibidit Finnmárkkuopmodaga váldit ášši ovdan Gonagasain , gii mearrida dohkkehuvvogo mearrádus .
Godkjennelse av vedtaket har virkning som styrevedtak .	Mearrádusa dohkkeheapmi dahká stivrramearrádusa mađđása .
Dersom et forslag om endret bruk av utmark som enten bare gjelder Karasjok , Kautokeino , Nesseby , Porsanger og Tana kommuner eller bare gjelder resten av Finnmark , får tilslutning fra tre og bare tre styremedlemmer , kan tre styremedlemmer samlet kreve at saken behandles en gang til .	Juos evttohusa meahcceeatnamiid nuppástuvvan geavaheami birra , mii juogo gusto dušše Kárášjoga , Guovdageainnu , Unjárgga , Porsáŋggu ja Deanu gildii dahje gusto dušše reasta Finnmárkui , dorjot golbma ja dušše golbma stivrralahtu , de sáhttet golbma stivrralahtu ovtta oli gáibidit ášši gieđahallat oktii vel .
Ved denne behandlingen deltar ikke det siste styremedlemmet valgt av Finnmark fylkesting dersom saken gjelder endret bruk av utmark i Karasjok , Kautokeino , Nesseby , Porsanger eller Tana kommuner .	Dán gieđahallamii ii searvit Finnmárkku fylkkadikki válljen maŋimuš stivrralahttu , juos ášši gusto Kárášjoga , Guovdageainnu , Unjárgga , Porsáŋggu ja Deanu gieldda meahcceeatnamiid nuppástuvvan geavaheapmái .
Gjelder saken endret bruk av utmark i resten av Finnmark , deltar ikke det siste styremedlemmet valgt av Sametinget som ikke representerer reindriften .	Juos ášši gusto reasta Finnmárkku meahcceeatnamiid nuppástuvvan geavaheapmái , de ii searvit Sámedikki válljen maŋimuš stivrralahttu gii ii ovddas boazodoalu .
Saken avgjøres med alminnelig ﬂertall .	Ášši mearriduvvo dábálaš eanetloguin .
Dersom det blir besluttet endret bruk av utmark med tilslutning fra tre og bare tre styremedlemmer og hele mindretallet begrunner sitt standpunkt i hensynet til samisk kultur , reindrift , utmarksbruk , næringsutøvelse og samfunnsliv vurdert på bakgrunn av Sametingets retningslinjer , kan et samlet mindretall i løpet av styremøtet kreve at saken forelegges for Sametinget .	Juos mearriduvvo meahcceeatnamiid nuppástuvvan geavaheapmi golmma ja dušše golmma stivrralahtu doarjagiin ja olles uhcitlohku vuođđudallá oainnus sámi kultuvrra , boazodoalu , meahcásteami , ealáhusdoaimmaheami ja servodateallima destii mii lea árvvoštallojuvvon Sámedikki válddahusaid vuođul , de sáhttá uhcitlohku ovtta oli stivrračoahkkima áigge gáibidit ášši Sámedikki gieđahallamii .
Annet ledd tredje og fjerde punktum gjelder tilsvarende .	Nuppi lađđasa goalmmát ja njealját čuokkis gusto seamma láhkai .
Annet og tredje ledd gjelder tilsvarende for bemyndigelse av ansatte og andre til å treffe beslutning om endret bruk av utmark .	Nubbi ja goalmmát lađas gustojit seamma láhkai virgehasaid ja earrásiid fápmudeapmái dahkat mearrádusa meahcceeatnamiid nuppástuvvan geavaheamis .
Første til fjerde ledd gjelder tilsvarende for saker om avhendelse og bortleie av utmark eller rettigheter i utmark .	Vuosttas lađđasis njealját lađđasii gustojit seamma láhkai áššiide meahcceeatnamiid dahje vuoigatvuođaid meahcceeatnamiin luobaheami ja láigoheami birra .
Bestemmelsene i paragrafen her gjelder ikke for saker etter kapittel 3 .	Dán paragráfa mearrádusat eai gusto kapihttalis 3 namahuvvon áššiide .
Vedtak om avhendelse av fast eiendom som er truffet med tilslutning fra mindre enn ﬁre styremedlemmer , må godkjennes av Sametinget og Finnmark fylkesting .	Mearrádusaid gittaopmodaga luobaheamis , mat leat dahkkojuvvon uhcit go njealji stivrralahtu doarjagiin , ferte Sámediggi ja Finnmárkku fylkkadiggi dohkkehit .
Første punktum gjelder ikke for avhendelse av eiendommer som er fradelt ved offentlig delingsforretning og som er utlagt til byggeområde i planer etter plan- og bygningsloven , eller fradelte tomter som er bebygd .	Vuosttas čuokkis ii gusto daid opmodagaid luobaheapmái mat leat čuldojuvvon almmolaš juohkogávppi bokte ja mat leat biddjojuvvon huksenguovlun plánain plána- ja huksenlága mielde , dahje čuldojuvvon duktasajiide maidda lea huksejuvvon .
§ 11 Saker som angår de ansattes arbeidssituasjon og rettsstilling Av og blant de ansatte i Finnmarkseiendommen velges en representant som møter i Finnmarkseiendommens styre ved behandling av saker som angår de ansattes arbeidssituasjon eller rettsstilling .	§ 11 Áššit mat gusket virgehasaid bargodillái ja riektedillái Finnmárkkuopmodaga virgehasat válljejit gaskkasteaset ovddasteaddji , gii searvá Finnmárkkuopmodaga stivrii go dat gieđahallá virgehasaid bargodillái dahje riektedillái guoski áššiid .
Representanten for de ansatte har tale- og forslagsrett , men ikke stemmerett .	Virgehasaid ovddasteaddjis lea sárdnun- ja evttohanvuoigatvuohta , muhto ii jienastanvuoigatvuohta .
Representanten for de ansatte har ikke rett til å delta i behandlingen av saker som gjelder arbeidsgivers forberedelse til forhandlinger med arbeidstakere , arbeidskonﬂikter , rettstvister med arbeidstakerorganisasjoner eller oppsigelse av tariffavtaler . §	Virgehasaid ovddasteaddjis ii leat vuoigatvuohta leat mielde gieđahallamin daid áššiid , mat gustojit bargoaddi ráhkkaneapmái šiehtadallat bargiiguin , bargogiččuide , riektesoahpameahttunvuođaide bargiidorganisašuvnnaiguin dahje tariffašiehtadusaid eretcealkimii guoskevaš áššiin . §
12 Representasjon Styret representerer Finnmarkseiendommen utad og tegner dens ﬁrma .	12 Ovddastus Stivra ovddasta Finnmárkkuopmodaga olggošguvlui ja vuolláičállá ﬁrpmá beales .
Styret kan gi et eller ﬂere styremedlemmer eller andre navngitte personer rett til å tegne Finnmarkseiendommens ﬁrma . Rett til å tegne ﬁrma kan når som helst tilbakekalles .	Stivra sáhttá addit ovtta dahje máŋgga stivrralahttui dahje eará nammejaolbmuide vuoigatvuođa vuolláičállit Finnmárkkuopmodaga ﬁrpmá beales .
Har noen som representerer Finnmarkseiendommen utad etter bestemmelsen her gått ut over sin myndighet , er disposisjonen ikke bindende for Finnmarkseiendommen når Finnmarkseiendommen godtgjør at medkontrahenten forsto eller burde ha forstått at myndigheten ble overskredet og det ville stride mot redelighet å gjøre disposisjonen gjeldende .	Juos oktage , gii ovddasta Finnmárkkuopmodaga olggošguvlui dán mearrádusa mielde , lea mannan guhkkelii go su váldi juoksu , de háldogeavaheapmi ii čana Finnmárkkuopmodaga , go Finnmárkkuopmodat duođašta ahte mieldešiehtadalli áddii dahje livččii galgan áddet , ahte lea mannan guhkkelii go váldi juoksu ja ahte livččii riidán rehálašvuođa dahkat háldogeavaheami gustojeaddjin .
17	17
§ 15 Utdeling av overskudd Dersom Finnmarkseiendommen i bankinnskudd , kontanter og lignende har aktiva som fratrukket eventuell gjeld overstiger det som trengs av reserver for å sikre driften , kan styret beslutte at overskuddet helt eller delvis skal utbetales til Finnmark fylkeskommune , Sametinget eller allmennyttige formål som kommer fylkets innbyggere til gode .	14 Bántideapmi ja vealgeoaguheapmi Gittaopmodaga , man Finnmárkkuopmodat oamasta ja daid ráddjejuvvon vuoigatvuođaid , mat Finnmárkkuopmodagas leat earáid oamastan gittaopmodagas , ii sáhte bidjat dáhkádussan vealggi dahje eará geatnegasvuođaid ovddas eaige dat sáhte leat velgoheaddjiduoguštanáhtun .
nevnes for inntil ﬁre år av gangen .	Dát ii dattege gusto dakkár opmodagaide ja ráddjejuvvon vuoigatvuođaide opmodagain , mat leat čuldojuvvon almmolaš juohkogávppi bokte ja mat leat biddjojuvvon huksenguovlun plánain plána- ja huksenlága mielde , dahje čuldojuvvon duktasajiide maidda lea huksejuvvon .
Ingen kan være medlem i mer enn ti år i sammenheng . Medlemmet oppnevnt av staten er leder for komiteen .	Finnmárkkuopmodaga ii sáhte reastaluhttit dahje álggahit das vealgešiehtadallamiid . §
Kontrollkomiteen skal : a ) kontrollere at virksomheten i Finnmarkseiendommen drives i samsvar med Finnmarksloven og annen lovgivning , b ) velge en eller ﬂere statsautoriserte revisorer til å revidere Finnmarkseiendommens regnskap , c ) godkjenne Finnmarkseiendommens årsregnskap , årsberetning og revisjonsberetning , d ) godkjenne styrets godtgjørelse , e ) godkjenne låneopptak og garantistillelser og f ) godkjenne utdeling av overskudd .	15 Badjebáhcaga juogadeapmi Juos Finnmárkkuopmodagas lea báŋkoduksan , reaidaruhtan dahje sullasaš aktivan , main lea gessojuvvon vejolaš vealggi ovddas , eambbo go dat mii dárbbašuvvo várrin váﬁstit doaimma , de sáhttá stivra mearridit ahte badjebáza ollásit dahje oassálassii máksojuvvo Finnmárkku fylkkagildii , Sámediggái , fylkka gielddaide dahje dakkár oktasašávkki ulbmiliidda , mat bohtet fylkka ássiide buorrin . §
Ved uenighet treffes avgjørelser ved ﬂertall . For avgjørelser som nevnt i annet ledd bokstav e og f kreves enstemmighet .	16 Gozihanlávdegoddi Stivrra doaimma geahččá bearrái gozihanlávdegoddi , mas leat golbma lahtu .
Kontrollkomiteen skal ha tilgang til all tilgjengelig informasjon hos Finnmarkseiendommen som den trenger for å utføre sine oppgaver etter paragrafen her .	Finnmárkku fylkkadiggi , Sámediggi ja Gonagas nammadit guhtege ovtta lahtu oktan persovnnalaš sadjásašlahtuin .
Kontrollkomiteen avgir årlig en rapport til Finnmark fylkesting , Sametinget og departementet .	Stáhta nammadan lahttu ja sadjásašlahttu galgaba deavdit gáibádusaid , maid
I rapporten skal kontrollkomiteen redegjøre for sin kontrollvirksomhet , gi en vurdering av styrets årsberetning og de forhold som er omhandlet der , samt gi en vurdering av hvordan loven her virker og om det er ønskelig med endringer i den .	18
Kontrollkomiteens utgifter dekkes av Finnmarkseiendommen .	duopmostuolloláhka bidjá alimusrievttiduopmáriidda .
Finnmark fylkesting , Sametinget og Kongen oppnevner et medlem hver med personlig varamedlem .	Lahtut ja sadjásašlahtut nammaduvvojit gitta njealji jagi rádjai háválassii .
Som medlem og varamedlem skal hvert organ oppnevne en mann og en kvinne .	Ii oktage sáhte leat lahttun eambbo go logi jagi oktilassii .
§ 17 Straﬀ- og erstatningsansvar for styremedlemmer mfl .	Lahttu , gean stáhta lea nammadan , lea lávdegotti jođiheaddji .
Medlem av styret , ﬁrmategner , revisor , ledende ansatt som er tildelt myndighet til å treffe beslutninger på vegne av Finnmarkseiendommen innenfor avgrensede saksområder , eller medlem av kontrollkomiteen som viser grov uforstand i utførelsen av sine oppgaver for Finnmarkseiendommen , straffes med bøter eller under skjerpende omstendigheter med fengsel i inntil ett år . § 13 Regnskap , revisjon og registrering Finnmarkseiendommen skal føre regnskap i samsvar med reglene i regnskapsloven .	Gozihanlávdegoddi galgá : a ) gozihit ahte Finnmárkkuopmodaga doaibma jođihuvvo ﬁnnmárkkulága ja eará láhkamearrádusaid mielde , b ) válljet ovtta dahje máŋga stáhta autoriseren rehketdoallodárkkisteaddji dárkkistit Finnmárkkuopmodaga rehketdoalu , c ) dohkkehit Finnmárkkuopmodaga jahkerehketdoalu , jahkemuitalusa ja dárkkástusmuitalusa , d ) dohkkehit stivrra mávssu , e ) dohkkehit loanahemiid ja dáhkidemiid ja f ) dohkkehit badjebáhcaga juogadeami .
Regnskapet skal revideres av statsautorisert revisor .	Juos leat sierramielalašvuođat , de eanetlohku mear rida .
Revisor skal for hvert regnskapsår avgi revisjonsberetning til styret i Finnmarkseiendommen .	Mearrádusaide nugo namahuvvo nuppi lađđasis bustávas e ja f gáibiduvvo ovttamielalašvuohta .
14 Pantsettelse og gjeldsforfølgning Fast eiendom som Finnmarkseiendommen eier og begrensede rettigheter som Finnmarkseiendommen har i fast eiendom som andre eier , kan ikke stilles som sikkerhet for gjeld eller andre forpliktelser og kan ikke være gjenstand for kreditorbeslag .	Gozihanlávdegoddi galgá ﬁdnet buot dábuhahtti dieđuid Finnmárkkuopmodagas , maid dárbbaša dahkamušaidis čađaheapmái dán paragráfa mielde . Gozihanlávdegoddi addá jahkásaččat raportta Finnmárkku fylkkadiggái , Sámediggái ja departementii .
Dette gjelder likevel ikke eiendommer og begrensede rettigheter i eiendommer som er fradelt ved offentlig delingsforretning og som er utlagt til byggeområde i planer etter plan- og bygningsloven , eller fradelte tomter som er bebygd .	Raporttas galgá gozihanlávdegoddi čilget gozihandoaimmas , árvvoštallat stivrra jahkemuitalusa ja dilálašvuođaid maid dat siskkilda , ja árvvoštallat mo dát láhka doaibmá ja leago sávahahtti dan nuppástuhttit .
Det kan ikke åpnes konkurs eller gjeldsforhandling hos Finnmarkseiendommen . 18	Mávssu lahtuide ja sadjásašlahtuide máksá dat orgána , mii lea nammadan guoskevačča .
Medlem av styret som forsettlig eller uaktsomt har påført Finnmarkseiendommen tap under utførelsen av vervet , plikter å erstatte tapet .	Stivrra lahttu , gii eaktodáhtus dahje sahtedohko lea dagahan Finnmárkkuopmodahkii manahusa luohttámušdoaimma čađahettiin , leat geatnegas buhttet manahusa .
Kontrollkomiteen avgjør om erstatningskrav skal fremmes .	Gozihanlávdegoddi mearrida , gáibiduvvogo buhtadas .
§ 18 Forholdet til oﬀentlighetsloven og forvaltningsloven For Finnmarkseiendommen gjelder forvaltningsloven kapittel II om ugildhet , § 11 om veiledningsplikt , § 11 a om saksbehandlingstid og foreløpig svar og §§ 13 til 13 f om taushetsplikt tilsvarende .	§ 18 Gaskavuohta almmolašvuođaláhkii ja hálddašanláhkii Finnmárkkuopmodahkii gusto hálddašanlága kapihtal II bealátkeahtesvuođa birra , § 11 oaivadangeatnegasvuođa birra , § 11 a áššemeannudanáiggi ja gaskaboddasaš vástádusa birra ja §§ 13 rájes 13 f rádjai jávohisvuođageaskku birra seamma láhkai .
Finnmarkseiendommen skal gi rettighetshaverne i et område forhåndsvarsel og adgang til å uttale seg etter reglene i forvaltningsloven § 16 før Finnmarkseiendommen treffer vedtak som kan ha rettslige eller faktiske konsekvenser for dem .	Finnmárkkuopmodat galgá ovddalgihtii dieđihit guovllu vuoigatvuođalaččaide ja addit vejolašvuođa cealkit hálddašanlága § 16 njuolggadusaid mielde ovdal go Finnmárkkuopmodat dahká dakkár mearrádusaid , main sáhttet leat rievttálaš dahje duođalaš čuovvumušat sidjiide .
Finnmarkseiendommens saksdokumenter er offentlige etter reglene i offentlighetsloven .	Finnmárkkuopmodaga áššegirjjit leat almmolaččat almmolašvuođalága njuolggadusaid mielde .
Ved avslag på begjæringer om innsyn kan spørsmålet om det er adgang til å unnta dokumentet fra offentlighet , påklages til fylkesmannen i Finnmark . §	Go oaidningáibádusat biehttaluvvojit , de sáhttá gažaldaga , leago lohpi beaitit áššegirjji almmolašvuođas , váidalit Finnmárkku fylkkamánnái . §
19 Nasjonalparker på Finnmarkseiendommens grunn Grunn som Finnmarkseiendommen eier , kan legges ut som nasjonalpark etter reglene i naturvernloven .	19 Álbmotmeahcit Finnmárkkuopmodaga eatnamiin Eatnamat , maid Finnmárkkuopmodat oamasta , sáhttet biddjojuvvot álbmotmeahccin luonddugáhttenlága mielde .
Ved utformingen av bruksregler skal det legges vekt på at tradisjonell bruk kan videreføres .	Geavahannjuolggadusaid hábmemis galgá deattuhit , ahte árbevirolaš geavaheami sáhttá joatkit .
Finnmarkseiendommen og bruksrettshavere som berøres , kan kreve erstatning for økonomisk tap etter reglene i natur vernloven § 20 b. . §	Finnmárkkuopmodat ja geavahanvuoigatvuođalaččat geat guoskkahuvvojit , sáhttet gáibidit buhtadasa ekonomalaš manahusas luonddugáhttenlága § 20 b njuolggadusaid mielde . §
20 Forholdet til fremtidig lovgivning Finnmarkseiendommen har ikke vern mot at dens rettsstilling eller rettigheter endres , innskrenkes eller oppheves ved lov .	20 Gaskavuohta boahttevaš láhkamearrádusaide Finnmárkkuopmodat ii leat suddjejuvvon dan vuostá , ahte dan riektedilli dahje vuoigatvuođat nuppástuhttojuvvojit , gáržžiduvvojit dahje fámuhuhttojuvvojit lága bokte .
Kapittel 3 Fornybare ressurser på Finnmarkseiendommens grunn § 21 Hovedprinsipper for forvaltningen Finnmarkseiendommen skal forvalte de fornybare ressursene på sin grunn i samsvar med lovens formål og innenfor de rammer som følger av viltloven , lakseog innlandsﬁskloven og annen lovgivning .	Kapihtal 3 Ođasmuvvi valljodagat Finnmárkkuopmodaga eatnamiin § 21 Hálddaheami váldoprinsihpat Finnmárkkuopmodat galgá hálddahit ođasmuvvi valljodagaid iežas eatnamiin lága ulbmila mielde ja daid rámaid siskkobealde , mat čuvvot fuođđolágas , luossa- ja sáivaguollelágas ja eará láhkamearrádusain .
Naturens mangfold og produktivitet skal bevares .	Luonddu máŋggadáfotvuođa ja buvttadanmuni galgá seailluhit .
Reglene i kapittelet her gjelder ikke i den utstrekning annet følger av særlige rettsforhold . §	Dán kapihttala njuolggadusat eai gusto juos eará čuovvu sierra riektediliin . §
22 Rettigheter for personer bosatt i kommunen I samsvar med reglene i kapittelet her og innenfor de rammer som følger av annen lovgivning , har de som er bosatt i en kommune i Finnmark fylke , på Finnmarkseiendommens grunn i kommunen rett til : a ) ﬁske etter innlandsﬁsk med garn , b ) ﬁske etter anadrome lakseﬁsk med faststående redskap i sjøen , c ) sanking av egg og dun , d ) hogst av lauvskog til brensel for husbehov , e ) stikking av torv til brensel og annet husbehov og f ) uttak av lauvskog til bruk som gjerdestolper og hesjestaur i reindrifts- og jordbruksnæring .	22 Gielddas ássi olbmuid vuoigatvuođat Dán kapihttala njuolggadusaid mielde ja daid rámaid siskkobealde , mat čuvvot eará láhkamearrádusain , lea sis geat ásset gielddas Finnmárkku fylkkas , Finnmárkkuopmodaga eatnamiin vuoigatvuohta : a ) bivdit sáivaguliid ﬁrpmiiguin , b ) bivdit sáivačázis gođđi luossaguliid gittaneavvuiguin mearas , c ) mannet ja uvjet , d ) čuohppat lastamuoraid boaldámuššan dáludárbui , e ) loggut lavnnjiid boaldámuššan ja eará dáludárbbuide ja f ) čuohppat lastamuoraid áiddisin ja áhcestávrán boazodoallo- ja eanadoalloealáhusa atnui .
Reindriftsutøvere har samme rett som personer bosatt i kommunen i den tiden reindrift foregår der . §	Boazodolliin lea boazodoalu doaimmahettiin gielddas seamma vuoigatvuohta go gielddas ássi olbmuin . §
23 Rettigheter for personer bosatt i Finnmark I samsvar med reglene i kapittelet her og innenfor de rammer som følger av annen lovgivning , har de som er bosatt i Finnmark fylke , på Finnmarkseiendommens grunn rett til : a ) jakt på storvilt , b ) jakt og fangst av småvilt , c ) ﬁske i vassdrag med stang og håndsnøre , d ) plukking av multer og e ) uttak av trevirke til husﬂid .	23 Finnmárkkus ássi olbmuid vuoigatvuođat Dán kapihttala njuolggadusaid mielde ja daid rámaid siskkobealde , mat čuvvot eará láhkamearrádusain , lea sis geat ásset gielddas Finnmárkku fylkkas , Finnmárkkuopmodaga eatnamiin gielddas vuoigatvuohta : a ) bivdit fuođđuid , b ) bivdit smávvafuđožiid , c ) oaggut čázádagain stákkuin ja duorgguin , d ) lubmet ja e ) ávnnastit ruovttuduodjái .
Til jordbrukseiendom ligger rett til beite for så stor buskap som kan vinterføs på eiendommen .	Eanadoalloopmodahkii gullá guohtunvuoigatvuohta nu olu šibihiidda go sáhttá dálvvi badjel biebmat opmodagas .
19	19
§ 24 Særskilt rett til lokal utnyttelse Enkeltpersoner eller grupper av personer som har tilknytning til en bygd og har sitt livsgrunnlag helt eller delvis knyttet til utnyttelsen av fornybare ressurser i nærheten av bygda , kan av kommunen for inntil 10 år om gangen bli tildelt særskilt rett til å utnytte fornybare ressurser som nevnt i §§ 22 og 23 på nærmere angitte områder i kommunen .	§ 24 Sierranas vuoigatvuohta báikkálaš ávkkástallamii Ovttaskasolbmuide dahje olmmošjoavkkuide , geat gullet báikegoddái ja geaid eallinvuođus ollásit dahje oassálassii čatnasa ođasmuvvi valljodagaid ávkkástallamii gili lahka , sáhttá gielda gitta 10 jagi rádjai háválassii addit sierranas vuoigatvuođa ávkkástallat ođasmuvvi valljodagain , nugo namahuvvo §§ 22 ja 23 dárkileappot albmaduvvon guovlluin gielddas .
Ved fastsettelsen av området og de nærmere vilkår skal det tas utgangspunkt i den bruk folk med tilknytning til bygda tradisjonelt har gjort av området .	Guovllu ja dárkilet eavttuid mearrideames galgá atnit vuođđun báikegoddái gulli olbmuid árbevirolaš geavaheami .
Området skal fortrinnsvis utgjøre et sammenhengende område i nærheten av bygda .	Guovlu galgá ovddimustá gártat oktilis guovlun gili lahka .
Finnmarkseiendommen kan gi generelle bestemmelser om kommunenes behandling og vurdering av saker etter paragrafen her .	Finnmárkkuopmodat sáhttá addit oppalaš mearrádusaid , mo gielddat galget gieđahallat ja árvvoštallat áššiid dán paragráfa mielde .
Finnmarkseiendommen er klageorgan for vedtak truffet av kommunen .	Finnmárkkuopmodat lea váidalusorgánan gieldda dahkan mearrádusaid hárrái .
For kommunens og Finnmarkseiendommens saksbehandling gjelder forvaltningsloven .	Gieldda ja Finnmárkkuopmodaga áššegieđahallamii gusto hálddašanláhka .
Paragrafen her gjelder ikke for jakt på storvilt og småvilt , ﬁske i vassdrag med stang og håndsnøre og ﬁske etter anadrome lakseﬁsk i sjøen med faststående redskap . §	Dát paragráfa ii gusto fuođđo- ja smávvafuđošbivdui , stággo- ja duorgobivdui čázádagain ja sáivačázis gođđi luossaguliid bivdimii gittaneavvuiguin . §
25 Adgang for andre I samsvar med reglene i kapittelet her og innenfor de rammer som følger av annen lovgivning , har enhver på Finnmarkseiendommens grunn adgang til jakt og fangst av småvilt og ﬁske i vassdrag med stang og håndsnøre samt plukking av multer til egen husholdning .	25 Earrásiid beassan Dán kapihttala njuolggadusaid mielde ja daid rámaid siskkobealde , mat čuvvot eará láhkamearrádusain , beassá juohkehaš Finnmárkkuopmodaga eatnamiin bivdit smávvafuđđožiid ja oaggut čázádagain stákkuin ja duorgguin ja lubmet iežas ruovttudollui .
Finnmarkseiendommen kan gi andre enn dem som er bosatt i kommunen eller fylket , ytterligere adgang til å utnytte fornybare ressurser som nevnt i §§ 22 og 23 . §	Finnmárkkuopmodat sáhttá addit earrásiidda go gieldda dahje fylkka ássiide lasi beassama ávkkástallat ođasmuvvi valljodagain nugo namahuvvo §§ 22 ja 23 . §
26 Lokal forvaltning av jakt og ﬁske Finnmarkseiendommen kan for inntil 10 år om gangen tildele lokale organisasjoner og sammenslutninger som har som formål å fremme allment jakt , fangst og ﬁske , særskilt rett til å forvalte utøvelsen av jakt , fangst og ﬁske på nærmere angitte områder av Finnmarkseiendommens grunn .	26 Bivddu ja guolásteami báikkálaš hálddaheapmi Finnmárkkuopmodat sáhttá gitta 10 jagi rádjai háválassii juohkit báikkálaš servviide ja dakkár ovttastusaide , maid ulbmilin lea ovddidit oktasaččat bivddu ja guolásteami , sierranas vuoigatvuođa hálddahit bivddu ja guolásteami dárkileappot albmaduvvon guovlluin Finnmárkkuopmodaga eatnamiin .
20	20
§ 27 Nærmere vilkår for utnyttelse av fornybare ressurser og innskrenkninger i utnyttelsen Finnmarkseiendommen kan fastsette nærmere bestemmelser for utnyttelse av fornybare ressurser som nevnt i § 22 bokstav a til f og § 23 bokstav a til e. .	§ 27 Dárkilet eavttut ođasmuvvi valljodagaid ávkkástallamii ja ávkkástallama gáržžádusat Finnmárkkuopmodat sáhttá mearridit dárkilet mearrádusaid ođasmuvvi valljodagaid ávkkástallamii nugo namahuvvo §§ 22 bustáva a rájes f rádjai ja § 23 bustáva a rájes e rádjai .
Finnmarkseiendommen kan fastsette at utnyttelse krever tillatelse .	Finnmárkkuopmodat sáhttá mearridit ahte ávkkástallamii gáibiduvvo lohpi .
Det kan settes vilkår i tillatelsene .	Lobiide sáhttá bidjat eavttuid .
For jakt , fangst og ﬁske er tillatelse alltid nødvendig .	Bivdui ja guolásteapmái dárbbašuvvo álo lohpi .
Den som får tillatelse , skal motta et kort eller lignende som viser at vedkommende har tillatelse .	Son gii oažžu lobi , galgá vuostáiváldit goartta dahje sullasačča , mii čájeha ahte sus lea lohpi .
Med samtykke fra departementet kan Finnmarkseiendommen fastsette unntak fra bestemmelsene i leddet her .	Departemeantta miellasuvvamiin sáhttá Finnmárkkuopmodat mearridit spiehkastagaid dán lađđasa mearrádusain .
For tillatelse til jakt , fangst og ﬁske kan Finnmarkseiendommen kreve avgift .	Bivdo- ja guolástanlobis sáhttá Finnmárkkuopmodat gáibidit divada .
Avgiften for personer bosatt i Finnmark skal ikke overstige det dobbelte av avgiften for personer bosatt i kommunen .	Finnmárkkus ássi olbmuid divat ii galgga leat alit go guovtti dan mađe go gielddas ássi olbmuid divat .
Det kan ikke kreves avgift ved tildeling av særskilte retter etter § 24 .	Divada ii sáhte gáibidit sierranas vuoigatvuođaid juohkimis § 24 mielde .
Fiske etter anadrome lakseﬁsk med faststående redskap i sjøen kan bare foregå etter utvisning av ﬁskeplass av Finnmarkseiendommen .	Sáivačázis gođđi luossaguliid sáhttá bivdit dušše gittaneavvuiguin mearas maŋŋil go Finnmárkkuopmodat lea čujuhan bivdosaji .
Finnmarkseiendommen kan for nærmere angitte områder fastsette innskrenkninger i adgangen til å utnytte fornybare ressurser som nevnt i første ledd dersom hensynet til ressursen tilsier det .	Finnmárkkuopmodat sáhttá dárkileappot albmaduvvon guovlluide mearridit gáržžádusaid beassat ávkkástallat ođasmuvvi valljodagain nugo namahuvvo vuosttas lađđasis , juos deasta valljodagas gáibida dan .
Kommuner , myndigheter for vilt og ﬁske mv . og organisasjoner for brukere som berøres , skal høres på forhånd .	Gielddaid , fuođđo- ja guolástaneiseválddiid jna. ja guoskevaš geavaheddjiid servviid , galgá gullat ovddalgihtii .
Ved innskrenkninger i utnyttelsen av fornybare ressurser som nevnt i første ledd skal det tas rimelig hensyn til de ulike brukergruppenes bruk av ressursen .	Ođasmuvvi valljodagaid ávkkástallama gáržžidemiin nugo namahuvvo vuosttas lađđasis galgá adnojuvvot govttolaš deasta iešguđege geavaheaddjijoavkku geavaheamis valljodaga .
Finnmarkseiendommens beslutninger om innskrenkninger som nevnt i femte og sjette ledd kan påklages til departementet etter reglene i forvaltningsloven kapittel VI .	Finnmárkkuopmodaga mearrádusaid gáržžádusaid birra nugo namahuvvo viđát ja guđát lađđasis sáhttá váidalit departementii hálddašanlága kapihttala VI mielde .
Departementets avgjørelse kan ikke påklages .	Departemeantta mearrádusa ii sáhte váidalit .
Kapittel 4 Tana og Neiden § 28 Fisket i Tana- og Neidenvassdragene I Tana- og Neidenvassdragene har lokalbefolkningen særskilte rettigheter til ﬁske på grunnlag av lov , alders tids bruk og lokal sedvane . Kongen kan ved forskrift gi nærmere regler om forvaltningen og utøvelsen av ﬁsket .	Kapihtal 4 Deatnu ja Njávdán § 28 Guolásteapmi Deanu ja Njávdáma čázádagas Deanu ja Njávdáma čázádagas leat báikkálaš veahkadagas sierranas vuoigatvuođat guolásteapmái lága , dološ áiggi rájes geavaheami ja báikkálaš vieruiduvvama vuođul .
Forskriften skal legge til rette for en lokal , rettighetsbasert forvaltning av ﬁskeressursene i samsvar med overenskomster med Finland om ﬁsket i Tana- og Neidenvassdragene .	Gonagas sáhttá láhkaásahusa bokte addit dárkilet njuolggadusaid guolásteami hálddaheami ja doaimmaheami birra .
Utarbeidelsen av forskrifter og forhandlinger med Finland om ﬁsket i Tana- og Neidenvassdragene skal skje i samråd med Sametinget , berørte kommuner og dem som har særskilte rettigheter til ﬁsket i disse vassdragene .	Láhkaásahus galgá lágidit vejolašvuođaid guollevalljodagaid báikkálaš vuoigatvuođaide vuođđuduvvan hálddaheapmái soahpamušaid mielde mat leat Suomain guolásteami birra Deanu ja Njávdáma čázádagas .
Kapittel 5 Kartlegging og anerkjennelse av eksisterende rettigheter	Kapihtal 5 Leahkki vuoigatvuođaid gárten ja dohkkeheapmi
I Finnmarkskommisjonen § 29 Finnmarkskommisjonen Det opprettes en kommisjon ( Finnmarkskommisjonen ) som på grunnlag av gjeldende nasjonal rett skal utrede bruks- og eierrettigheter til den grunnen som Finnmarkseiendommen overtar etter § 49 .	I Finnmárkkukomišuvdna § 29 Finnmárkkukomišuvdna Ásahuvvo komišuvdna ( Finnmárkkukomišuvdna ) , mii gustojeaddji riikkagottálaš rievtti vuođul galgá čielggadit daid eatnamiid geavahan- ja eaiggátvuoigatvuođaid , maid Finnmárkkuopmodat váldá badjelasas § 49 mielde .
Kongen oppnevner Finnmarkskommisjonens medlemmer .	Gonagas nammada Finnmárkkukomišuvnna lahtuid .
Finnmarkskommisjonen skal bestå av en leder og ﬁre andre medlemmer .	Finnmárkkukomišuvnnas galget leat jođiheaddji ja njeallje eará lahtu .
Lederen skal oppfylle de kravene som domstolloven stiller til høyesterettsdommere .	Jođiheaddji galgá deavdit daid gáibádusaid , maid duopmostuolloláhka bidjá alimusrievttiduopmáriidda .
To av de øvrige medlemmene skal oppfylle de kravene som stilles til tingrettsdommere .	Guovttis daid eará lahtuin galget deavdit daid gáibádusaid , mat leat biddjojuvvon diggerievttiduopmáriidda .
Minst to medlemmer skal være bosatt i eller på annen måte ha sterk tilknytning til Finnmark fylke . §	Uhcimustá guokte lahtu galget ássat Finnmárkku fylkkas dahje eará láhkai leat čavgadit čatnašuvvan Finnmárkku fylkii .
30 Avgrensning av utredningsfelt m. m. . Finnmarkskommisjonen fastsetter felt for utredningsarbeidet og bestemmer rekkefølgen i	§ 30 Čielggadanguovllu jna. ráddjen Finnmárkkuopmodat mearrida čielggadanbarggu guovllu ja mearrida gieđahallama ortnega .
a. legges vekt på hensynet til en naturlig og hensiktsmessig avgrensning av feltet når det gjelder utstrekning og rettslig og historisk sammenheng samt på behovet for avklaring av rettsforholdene .	Mearrideames galgá ee. deattuhit deastta guovllu lunddolaš ja ulbmillaš ráddjemis oli ja rievttálaš ja historjjálaš ovttastusaid dáfus ja dárbbu čielggadit riektediliid .
Finnmarkskommisjonen kan innskrenke eller utvide et felt etter at utredningen er satt i gang dersom det er nødvendig for å skape en naturlig og hensiktsmessig avgrensning .	Finnmárkkukomišuvdna sáhttá gáržžidit dahje viiddidit guovllu maŋŋil go čielggadeapmi lea álggahuvvon , juos dat lea dárbbašlaš duddjon dihtii lunddolaš ja ulbmillaš ráddjema .
Finnmarkskommisjonen kan unnlate å utrede rettigheter som åpenbart ikke egner seg for utredning av kommisjonen .	Finnmárkkukomišuvdna sáhttá guođđit čielggakeahttá daid vuoigatvuođaid , mat čalbmosit eai heive komišuvnna čielggadeapmái .
Ved avgjørelsen skal det bl . a. legges vekt på rettighetens art og hvilket grunnlag den bygger på .	Mearrideames galgá deattuhit ee. vuoigatvuođa šlája ja dan makkár vuđđosa ala dat vuođđuduvvá . §
§ 31 Varsling av mulige rettighetshavere Utredningsarbeidet for et felt skal kunngjøres med oppfordring til mulige rettighetshavere om å melde seg .	31 Vejolaš vuoigatvuođalaččaide dieđiheapmi Guovllu čielggadanbarggu birra galgá dieđihit ja vejolaš vuoigatvuođalaččaid galgá ávžžuhit almmuhit iežaset .
Kunngjøringen foretas i Norsk Lysingsblad , i en avis som er alminnelig lest på stedet og lokalt på annen hensiktsmessig måte .	Dieđihuvvo Norsk Lysingsblad bokte ja aviissas man dábálaččat lohket báikkis ja báikkálaččat eará ulbmillaš vugiin .
Reindriftsorganisasjoner og andre representanter for brukerinteresser i det aktuelle feltet samt Sametinget , Finnmark fylkesting , Finnmarkseiendommen og berørte kommuner varsles særskilt . §	Boazodoalloorganisašuvnnaide ja áigeguovdilis guovllu eará geavaheaddjiberoštusaid ovddasteddjiide ja Sámediggái , Finnmárkku fylkkadiggái , Finnmárkkuopmodahkii ja guoskevaš gielddaide dieđihuvvo sierra . §
32 Ansvaret for sakens opplysning Finnmarkskommisjonen har selv ansvaret for at saken blir tilstrekkelig opplyst .	32 Ovddasvástádus ášši čuvgeheames Finnmárkkukomišuvnnas lea alddis ovddasvástádus das , ahte ášši čuvgehuvvo doarvái .
Kommisjonen kan på den måten som den ﬁnner hensiktsmessig , innhente forklaringer , dokumenter og annet materiale samt foreta undersøkelser og utredninger m. m. om faktiske og rettslige forhold som kan være av betydning for kommisjonens konklusjoner .	Komišuvdna sáhttá dainna vugiin man gávnnaha ulbmillažžan , viežžat čilgehusaid , áššegirjjiid ja eará materiála ja guorahallat ja čielggadit jna. duođalaš ja rievttálaš diliid main sáhttá lea mearkkašupmi komišuvnna konklušuvnnaide .
Partene har rett til å gjøre rede for de faktiske forholdene og føre bevis som er av betydning for kommisjonens konklusjoner .	Áššeoasálaččain lea vuoigatvuohta čilget duođalaš diliid ja bidjat ovdan duođaštusaid main lea mearkkašupmi komišuvnna konklušuvnnaide .
Partene kan begjære iverksatt tiltak etter første ledd . Finnmarkskommisjonen kan avslå begjæringen dersom den ﬁnnes ugrunnet , eller det vil medføre uforholdsmessige forsinkelser eller kostnader å etterkomme den .	Finnmárkkukomišuvdna sáhttá biehttalit gáibádusa , juos dat gávnnahuvvo vuođu haga , dahje ahte dat mielddisbuktá govttolašmeahttun maŋŋonemiid dahje goluid juos dasa mieđiha .
21	21
For å ivareta partenes interesser kan Finnmarkskommisjonen oppnevne representanter for ulike interessegrupper som kan følge kommisjonens arbeid .	Finnmárkkuopmodat sáhttá áimmahuššan dihtii áššeoasálaččaid beroštusaid , nammadit iešguđetlágan beroštusjoavkkuide ovddasteddjiid , geat besset čuovvut komišuvnna barggu .
Utgiftene dekkes av staten .	Stáhta máksá goluid .
§ 33 Finnmarkskommisjonens rapport Etter at kommisjonen har utredet et felt skal den avgi en rapport som skal inneholde opplysninger om : a ) hvem som etter kommisjonens oppfatning er eiere av grunnen b ) hvilke bruksrettigheter som etter kommisjonens oppfatning eksisterer c ) de saksforholdene kommisjonen bygger sine konklusjoner på Det skal fremgå av rapporten om konklusjonene er enstemmige .	§ 33 Finnmárkkukomišuvnna raporta Maŋŋil go komišuvdna lea čielggadan muhtun guovllu , galgá dat addit raportta , mii sisdoallá čuvgehusaid das : a ) gii komišuvnna áddejumi mielde lea eatnama eaiggát b ) makkár geavahanvuoigatvuođat komišuvnna áddejumi mielde leat c ) maid áššediliide komišuvdna vuođđuda konklušuvnnaidis . Raporttas galgá boahtit ovdan , leatgo konklušuvnnat ovttamielalaččat .
Hvis det ikke er tilfellet , skal det fremgå hvem som er uenig , og hvilke punkter uenigheten gjelder .	Juos nu eai leat , de galgá boahtit ovdan guhtemuš lea sierramielas , ja guđe čuoggáide sierramielalašvuohta gusto .
Både ﬂertallets og mindretallets konklusjoner skal begrunnes .	Sihke eanetlogu ja uhcitlogu konklušuvnnaid galgá vuođđudallat .
Etter at rapporten er avgitt skal den straks kunngjøres på den måten som er beskrevet i § 31 .	Maŋŋil go raporta lea addojuvvon , de galgá dan dalán almmuhit dan vuogi mielde , mii lea válddahuvvon §:s 31 .
Ved kunngjøring etter § 31 første ledd er det tilstrekkelig at kunngjøringen inneholder et kort sammendrag av konklusjonene samt opplysning om hvor interesserte kan gjøre seg kjent med rapporten i sin helhet .	Go almmuhuvvo § 31 vuosttas lađđasa mielde , de lea doarvái ahte almmuheapmi sisdoallá konklušuvnnaid oanehis oktiigeasu ja čuvgehusa , gos berošteaddjit sáhttet oahpásmit olles raportii .
I kunngjøringen skal det opplyses om fristen for å bringe tvister inn for utmarksdomstolen . §	Almmuheames galgá maiddái čuvgehit áigemearis doalvut soahpameahttunvuođaid meahcceduopmostullui . §
34 Behandlingen i Finnmarkseiendommen Finnmarkseiendommen skal uten ugrunnet opphold ta stilling til kommisjonens konklusjoner .	34 Gieđahallan Finnmárkkuopmodagas Finnmárkkuopmodat galgá vuođohis áji haga buktit oaivila komišuvnna konklušuvnnaide .
For vedtak som går ut på å godta konklusjoner fra kommisjonen om at andre har rettigheter , gjelder § 10 sjette ledd tilsvarende .	Mearrádusaide mat dohkkehit komišuvnna konklušuvnnaid ahte earrásiin leat vuoigatvuođat , gusto § 10 guđát lađas seamma láhkai .
I den grad Finnmarkseiendommen er enig med kommisjonen i at andre har rettigheter , plikter Finnmarkseiendommen å gi skriftlig uttrykk for det , og uten ugrunnet opphold sørge for at rettigheten blir tinglyst eller i tilfelle bringe saken inn for jordskifteretten etter § 45 .	Dan muddui go Finnmárkkuopmodat lea ovttamielas komišuvnnain das ahte earrásiin leat vuoigatvuođat , lea Finnmárkkuopmodat geatnegas čálalaččat cealkit dan , ja almmá vuođohis áji haga fuolahit ahte vuoigatvuohta diggelogahuvvo dahje juos dilálašvuohta lea nu doalvut ášši eanajuohkoriektái § 45 mielde .
22	22
§ 35 Forhandlinger Parter som ikke er enig i kommisjonens konklusjoner , eller som trenger bistand til å få konklusjonene nedfelt i bindende avtale , kan be Finnmarkskommisjonen om å mekle .	§ 35 Šiehtadallamat Áššeoasálaččat geat eai leat ovttamielas komišuvnna konklušuvnnaiguin , dahje geat dárbbašit veahki oažžut konklušuvnnaid čállojuvvot čatnevaš šiehtadussii , sáhttet bivdit Finnmárkkukomišuvnna soabahallat .
Kommisjonens plikt til å mekle faller bort når fristen for å bringe tvisten inn for utmarksdomstolen har løpt ut .	Komišuvnna geatnegasvuohta soabahallat jávká , go áigemearri doalvut soahpameahttunvuođa eanajuohkoriektái § 45 mielde lea nohkan .
II Utmarksdomstolen for Finnmark § 36 Utmarksdomstolen for Finnmark Det opprettes en særdomstol ( utmarksdomstolen for Finnmark ) som skal behandle tvister om rettigheter som oppstår etter at Finnmarkskommisjonen har utredet et felt .	II Finnmárkku meahcceduopmostuollu § 36 Finnmárkku meahcceduopmostuollu Ásahuvvo sierraduopmostuollu ( Finnmárkku meahcceduopmostuollu ) , mii galgá gieđahallat soahpameahttunvuođaid vuoigatvuođaid alde , mat čuožžilit maŋŋil go Finnmárkkukomišuvdna lea čielggadan muhtun guovllu .
Kongen oppnevner utmarksdomstolens medlemmer .	Gonagas nammada meahcceduopmostuolu lahtuid .
Utmarksdomstolen skal bestå av en leder , en nestleder , tre faste medlemmer og to varamedlemmer .	Meahcceduopmostuolus galgá leat jođiheaddji , várrejođiheaddji , golbma bissovaš lahtu ja guokte sadjásašlahtu .
Lederen , nestlederen og ett av de øvrige medlemmene skal oppfylle de kravene domstolloven stiller til høyesterettsdommere .	Jođiheaddji , várrejođiheaddji ja okta daid eará lahtuin galget deavdit daid gáibádusaid , maid duopmostuolloláhka bidjá alimusrievttiduopmáriidda .
Det samme gjelder ett av varamedlemmene , som er varamedlem for disse tre .	Seamma gusto ovtta sadjásašlahttui , gii lea dán golbmasa sadjásašlahttu .
Saker som hører under utmarksdomstolen , kan ikke bringes inn for de alminnelige domstolene eller jordskifteretten , med mindre utmarksdomstolen har avvist saken etter § 39 , eller søksmålsfristen etter § 38 første ledd er løpt ut , og utmarksdomstolen heller ikke skal ta saken til behandling etter § 38 annet ledd . §	Áššiid mat gullet meahcceduopmostuolu vuollái , ii sáhte doalvut dábálaš duopmostuoluide dahje eanajuohkoriektái , juos meahcceduopmostuollu lea hilgon ášši § 40 mielde , dahje juos áššečuoččáldahttináigemearri § 38 mielde lea nohkan , iige meahcceduopmostuollu galgga váldit ášši gieđahallamii § 38 nuppi lađđasa mielde . §
37 Forfall Har noen av de faste medlemmene forfall , innkalles det av varamedlemmene som skal gjøre tjeneste istedenfor det faste medlemmet som har forfall .	37 Jávkan Juos oktage bissovaš lahttu lea eret , de gohččojuvvo dat sadjásašlahttu boahtit gii galgá bálvalit bissovaš lahtu sajis gii lea eret .
Har lederen forfall , gjør nestlederen tjeneste som leder .	Juos jođiheaddji lea eret , de bálvala várrejođiheaddji jođiheaddjin .
Får noen av utmarksdomstolens medlemmer forfall etter at behandlingen av en sak er begynt , kan behandlingen fortsette uten tilkalling av varamedlem så lenge ﬁre medlemmer er med under behandlingen .	Juos oktage meahcceduopmostuolu lahttu šaddá leat eret maŋŋil go ášši gieđahallan lea álgán , de sáhttá gieđahallama joatkit almmá gohčokeahttá sadjásašlahtu nu guhká go njeallje lahtu leat gieđahallamin ášši .
Ved stemmelikhet er lederens stemme avgjørende .	Juos leat ovttamađe jienat , de jođiheaddji jietna mearrida .
§ 38 Stevning Tvister kan bringes inn for utmarksdomstolen ved skriftlig stevning senest ett år og seks måneder etter at Finnmarkskommisjonens rapport ble avgitt .	§ 38 Stevnnet Soahpameahttunvuođaid sáhttá doalvut meahcceduopmostullui čálalaš stevnnegiin maŋimustá jagi ja guhtta mánu maŋŋil go Finnmárkkukomišuvnna raporta addojuvvui .
Stevningen skal være underskrevet og skal inneholde : a ) partens fulle navn og adresse b ) en angivelse av de kravene som parten reiser , og omstendighetene de støttes på c ) den påstanden parten nedlegger d ) den motparten kravet rettes mot Selv om fristen etter første ledd har løpt ut , skal utmarksdomstolen likevel behandle saker som kommer inn før alle saker fra samme felt er avsluttet , dersom den ﬁnner at saken egner seg for slik behandling og den kan behandles uten vesentlig forsinkelse for domstolens saksavvikling .	Stevnnet galgá leat vuolláičállojuvvon ja sisdoallat : a ) áššeoasálačča olles nama ja čujuhusa b ) daid gáibádusaid albmadeami maid áššeoasálaš čuoččáldahttá , ja diliid maid ala dat caggojuvvojit c ) dan čuoččuhusa man áššeoasálaš buktá d ) dan vuosttuha gean vuostá gáibádus buktojuvvo Vaikko áigemearri vuosttas lađđasa mielde lea nohkan , de galgá meahcceduopmostuollu liikká gieđahallat áššiid mat bohtet sisa ovdal go buot áššit ovtta guovllus leat loahpahuvvon , juos dat gávnnaha ahte ášši dohkke dakkár gieđahallamii ja dan sáhttá gieđahallat almmá mearkkašahtti maŋŋoneami haga duopmostuolu áššečađaheapmái .
Avgjørelser etter leddet her kan ikke angripes ved kjæremål eller anke . §	Dán lađđasa mielde dahkkojuvvon mearrádusaid ii sáhte fallehit guoddalusain dahje váidalusain . §
39 Avvisning Saker som ﬁnnes ikke å egne seg for behandling i utmarksdomstolen , kan domstolen ved kjennelse avvise helt eller for en del .	39 Hilgun Áššiid mat eai gávnnahuvvo dohkket meahcceduopmostuolu gieđahallamii , sáhttá duopmostuollu riektecealkámušain hilgut ollásit dahje osohahkii .
Ved avgjørelsen skal det bl . a. tas hensyn til kravets art og hvilket grunnlag det bygger på .	Mearrideames galgá ee. adnojuvvot deasta gáibádusa šlájas ja makkár vuđđosii dat vuođđuduvvá .
Før en sak avvises , skal saksøkeren gis anledning til å uttale seg .	Ovdal go ášši hilgojuvvo , de galgá áššečuoččáldahttái addojuvvot vejolašvuohta cealkit .
Saken kan avvises uten at partene innkalles til rettsmøte .	Ášši sáhttá hilgut almmá gohčokeahttá áššeoasálaččaid riektečoahkkimii .
Avvisning etter paragrafen her kan ikke angripes ved kjæremål eller anke . §	Dán paragráfa mielde dahkkojuvvon hilguma ii sáhte fallehit guoddalusain dahje váidalusain . §
40 Forening av saker , oppdeling m. m. .	40 Áššiid ovttastahttin , juohkin jna.
Utmarksdomstolen kan : a ) forene ﬂere saker til felles behandling og i tilfelle felles avgjørelse b ) dele opp forhandlingene og pådømmelsen av et eller ﬂere krav som er forent i en sak , eller selvstendige tvistepunkter vedrørende samme krav c ) bestemme rekkefølgen i behandlingen av de saker som er brakt inn	Meahcceduopmostuollu sáhttá : a ) ovttastahttit máŋga ášši oktasaš gieđahallamii ja vejolaččat oktasaš mearrideapmái b ) juohkit šiehtadallamiid ja dubmema ovtta dahje máŋgga gáibádusa hárrái mat leat ovttastahttojuvvon ovtta áššis c ) mearridit guđe ortnegis gieđahallojuvvojit áššit mat leat buktojuvvon duopmostuolu ovdii .
a. legges vekt på hensynet til en naturlig og hensiktsmessig avgrensning av tvisteområdene når det gjelder utstrekning , rettslig og historisk sammenheng samt på behovet for avklaring av rettsforholdene .	Mearridemiin vuosttas lađđasa mielde galgá ee. deattuhit deastta soahpameahttunvuođa guovlluid lunddolaš ja ulbmillaš gáržžideames oli , rievttálaš ja historjjálaš čatnosiid dáfus ja dárbbu čielggadit riektediliid .
Før avgjørelser etter første ledd treffes skal partene gis anledning til å uttale seg , med mindre dette ﬁnnes unødvendig eller ville medføre uforholdsmessig forsinkelse eller omkostning .	Ovdal go mearrádusat vuosttas lađđasa mielde dahkkojuvvojit , galgá áššeoasásalaččaide addit vejolašvuođa cealkit , juos dát ii gávnnahuvvo dárbbašmeahttumin dahje dát mielddisbuvttášii govttolašmeahttun maŋŋoneami dahje golu .
Beslutninger etter paragrafen her kan ikke angripes ved kjæremål eller anke .	Dán lađđasa mielde dahkkojuvvon mearrádusaid ii sáhte fallehit guoddalusain dahje váidalusain .
§ 41 Ansvaret for sakens opplysning m. m. .	§ 41 Ovddasvástádus ášši čuvgeheames jna.
Det påhviler partene å gjøre rede for de faktiske forholdene og bevisene som er av betydning for avgjørelsen .	Áššeoasálaččain lea geatnegasvuohta čilget duođalaš diliid ja duođaštusaid , main lea mearkkašupmi mearrádussii .
Utmarksdomstolen skal av eget tiltak innhente Finnmarkskommisjonens rapport og ta utgangspunkt i denne i sin behandling av saken .	Meahcceduopmostuollu galgá ieš viežžat Finnmárkkukomišuvnna raportta ja dan atnit vuođđun go gieđahallá ášši .
Partene kan i tillegg legge frem som bevis dokumenter som er kommet inn til , lagt frem for eller utferdiget av Finnmarkskommisjonen .	Áššeoasálaččat sáhttet lassin buktit ovdan duođaštussan dokumenttaid , mat leat boahtán dahje buktojuvvon ovdan Finnmárkkukomišuvdnii dahje maid Finnmárkkuopmodat lea čállán .
Utmarksdomstolen kan ikke ta imot vitneforklaring fra Finnmarkskommisjonens medlemmer eller fra personer som har utført arbeid for kommisjonen i forbindelse med saken .	Meahcceduopmostuollu ii sáhte váldit vuostá vihtančilgehusaid Finnmárkkukomišuvnna lahtuin dahje olbmuin , geat leat bargan komišuvnna ovddas ášši oktavuođas .
Rettsmøter til avhør av parter og vitner utenfor hovedforhandling kan holdes av to av utmarksdomstolens medlemmer , hvorav minst den ene må ha de kvaliﬁkasjonene som kreves for høyesterettsdommere .	Riektečoahkkimiid áššeoasálaččaid ja vihtaniid gažadeapmái olggobealde váldošiehtadallama sáhttet doallat meahcceduopmostuolu guokte lahtu , geain nuppis fertejit leat dat gealbbut , mat gáibiduvvojit alimusrievttiduopmáriin .
Utmarksdomstolen kan begjære at vedkommende tingrett foretar avhør . §	Meahcceduopmostuollu sáhttá gáibidit , ahte guoskevaš diggeriekti čađaha gažademiid . §
42 Anke og kjæremål Utmarksdomstolens avgjørelser kan påankes til Høyesterett .	42 Váidalus ja guoddalus Meahcceduopmostuolu mearrádusain sáhttá váidalit Alimusriektái .
Tvistemålsloven § 357 gjelder ikke .	Soahpameahttunvuođalága § 357 ii gusto .
Avgjørelser som etter tvistemålslovens bestemmelser er gjenstand for kjæremål , kan på tilsvarende måte påkjæres til Høyesteretts kjæremålsutvalg når ikke kjæremål er avskåret etter loven her .	Mearrádusain mat soahpameahttunvuođalága mearrádusaid mielde lea guoddalusaid áhtun , sáhttá seamma láhkai guoddalit Alimusrievtti guoddaluslávdegoddái go guoddalusat eai leat áiddastuvvon dán lága mielde .
23	23
§ 43 Utgiftene ved saken Staten dekker utgiftene til utmarksdomstolens egen virksomhet .	§ 43 Ášši golut Stáhta máksá meahcceduopmostuolu doaimma goluid .
Staten dekker også nødvendige utgifter for partene i saker om krav om rettigheter som Finnmarkseiendommen har motsatt seg .	Stáhta máksá maiddái áššeoasálaččaid dárbbašlaš goluid daid áššiin vuoigatvuođaid gáibádusaid birra , maid Finnmárkkuopmodat lea vuostálastán .
Ved avgjørelsen av spørsmålet om utgiftene har vært nødvendige , skal utmarksdomstolen bl .	Duopmostuollu galgá nu árrat go vejolaš ieš váldit ovdan gažaldaga doppe gos dat lea áigeguovdil .
a. ha for øyet at parter med likeartede interesser som ikke står i strid , bør nytte samme juridiske og tekniske bistand . Domstolen skal så tidlig som mulig av eget tiltak ta opp spørsmålet der det er aktuelt .	Go sierranas árttat dahket dan sávahahttin , de sáhttá meahcceduopmostuollu geatnegahttit áššeoasálačča ollásit dahje oassálassii ieš máksit goluidis áššis .
For øvrig gjelder tvistemålsloven § 177 tilsvarende .	Muđui gusto soahpmeahttunvuođalága § 177 seamma láhkai .
For behandlingen av saker for utmarksdomstolen betales det ikke gebyr .	Áššiid gieđahallama ovddas meahcceduopmostuolus ii máksojuvvo divat .
For anke eller kjæremål over utmarksdomstolens avgjørelser gjelder lov 17. desember 1982 nr . 86 om rettsgebyr § 8 .	Meahcceduopmostuolu mearrádusaid váidalemiide dahje guoddalemiide gusto láhka juovlamánu 17. 1982 nr. 86 riektedivada birra § 8 .
III Fellesregler § 44 Samisk språk Om bruk av samisk språk gjelder sameloven kapittel 3 .	III Oktasašnjuolggadusat § 44 Sámegiella Sámegiela geavaheami hárrái gusto sámelága kapihtal 3 .
Sameloven § 3-4 første ledd gjelder også for Finnmarkskommisjonen . §	Sámelága § 3-4 vuosttas lađas gusto maiddái Finnmárkkukomišuvdnii . §
45 Grensegang og tinglysning Rettskraftige dommer fra utmarksdomstolen samt erklæringer og avtaler som er avgitt eller inngått i samsvar med Finnmarkskommisjonens konklusjoner , kan bringes inn for jordskifteretten etter jordskifteloven § 88 .	45 Rádjegeassin ja diggelogaheapmi Meahcceduopmostuolu riektefámolaš duomuid ja julggaštusaid ja šiehtadusaid , mat leat addojuvvon dahje dahkkojuvvon Finnmárkkukomišuvnna konklušuvnnaid mielde , sáhttá doalvut eanajuohkoriektái eanajuohkolága § 88 mielde .
Jordskifteretten gjennomfører grensemerking i terrenget , koordinatfesting og kartlegging av grensene i samsvar med dommen , erklæringen eller avtalen .	Eanajuohkoriekti čađaha rádjemearkuma eatnamis , koordináhtamearrideami ja rájiid gártema duomu , julggaštusa dahje šiehtadusa mielde .
Reglene om jordskifte gjelder tilsvarende så langt de passer .	Njuolggadusat eanajuogu birra gustojit seamma láhkai nu guhkás go heivejit .
Jordskifteretten settes uten jordskiftemeddommere .	Eanajuohkoriekti vuođđuduvvo almmá eanajuohkomieldeduopmáriid haga .
Jordskifteloven § 88 femte ledd og § 89 annet ledd gjelder ikke .	Eanajuohkolága § 88 viđát lađas ja § 89 nubbi lađas eai gusto .
Ved anke gjelder § 72 .	Go váidaluvvo , de gusto § 72 .
Det skal ikke betales rettsgebyr etter § 74 første	Riektedivat ii máksojuvvo § 74 vuosttas lađđasa mielde .
24	24
ledd .	§ 47 Fápmudus addit dárkilet njuolggadusaid Gonagas sáhttá addit dárkilet njuolggadusaid Finnmárkkukomišuvnna ja Finnmárkku meahcceduopmostuolu birra , dán vuolde maiddái organiseremis ja ekonomalaš dilálašvuođain jna.
Partene skal heller ikke betale for kostnadene ved grensemerking , koordinatfesting og kartlegging av grensene .	Kapihtal 6 Loahppamearrádusat § 48 Fápmuiboahtin Láhka gusto dan áiggi rájes , go Gonagas mearrida .
For tinglysning gjelder jordskifteloven § 24 så langt den passer .	Gonagas sáhttá bidjat fápmui iešguđege mearrádusa iešguđege áigái . §
For rettigheter som er fastlått i en rettskraftig dom fra utmarksdomstolen eller i en erklæring eller avtale i samsvar med Finnmarkskommisjonens konklusjoner , er offentligrettslige begrensninger i adgangen til å stifte eller overdra slike rettigheter ikke til hinder for at rettigheten tinglyses .	49 Muhttádusnjuolggadusat Kapihttala 2 fápmuiboahtimis váldá Finnmárkkuopmodat badjelasas daid gittaopmodagaid Finnmárkkus , maidda Statskog SF as lea giddodatvuođđu dahje maid dat oamasta almmá giddodatvuođu haga . Seamma láhkai gustojit gittaopmodagaid ráddjejuvvon vuoigatvuođat .
Det betales ikke gebyr eller dokumentavgift ved tinglysningen .	Ođđasislogaheapmi vuođđogirjái dáhpáhuvvá nammamuhttimiin .
Ved avslag på begjæringer om innsyn kan spørsmålet om det er adgang til å unnta dokumentet fra offentlighet , påklages til fylkesmannen i Finnmark .	Sirdin dáhpáhuvvá verolaš jotkkolašvuođain iige dagat vearrogeatnegasvuođa Statskog SFii vearrolága § 5-2 mielde .
Forvaltningsloven gjelder ikke for Finnmarkskommisjonens virksomhet . Domstolloven og tvistemålsloven gjelder så langt de passer for utmarksdomstolens virksomhet , dersom ikke annet er bestemt i loven her . §	Finnmárkkuopmodat váldá badjelasas persovnnalaš ovddasvástádusa Statskog SFas bántagiddehusain ja eará giddehusain ruhtageatnegasvuođain daid opmodagain dahje vuoigatvuođain , maid Finnmárkkuopmodat váldá badjelasas .
47 Fullmakt til å gi nærmere regler Kongen kan gi nærmere regler om Finnmarkskommisjonen og utmarksdomstolen for Finnmark , herunder om organisering og økonomiske forhold mv .	Finnmárkkuopmodat váldá maiddái badjelasas ovddasvástádusa šiehtadusain geavahanvuoigatvuođaid , láigovuoigatvuođaid j.s. birra daid opmodagaide ja vuoigatvuođaide , maid váldá badjelasas .
49 Overgangsregler Ved ikrafttredelsen av kapittel 2 overtar Finnmarkseiendommen de faste eiendommer i Finnmark fylke som Statskog SF har grunnbokshjemmel til eller eier	Finnmárkkuopmodat váldá badjelasas konsešuvnnaid ja doaibmalobiid jna , mat Statskog SFas leat daid opmodagaid ja vuoigatvuođaid oktavuođas , mat váldojuvvojit badjelassii .
Finnmarkseiendommen overtar det personlige ansvaret fra Statskog SF for pantheftelser og andre heftelser for pengeforpliktelser i de eiendommer eller rettigheter som Finnmarkseiendommen overtar .	Šiehtadusa mielde Statskog SFain lea Finnmárkkuopmodagas vuoigatvuohta váldit badjelasas šiehtadusaid , maid Statskog SF lea dahkan doaimma hárrái Finnmárkkus .
Den som ved ikrafttredelsen av kapittel 2 er ansatt i Statskog SF med arbeidssted i Finnmark fylke , unntatt ansatte som er knyttet til Statskog SF ´ s fjelltjeneste , anses som ansatt i Finnmarkseiendommen fra ikrafttredelsestidspunktet med samme lønns- og arbeidsvilkår som vedkommende hadde hos Statskog SF , med mindre den ansatte har meddelt at vedkommende ikke ønsker det .	Gii kapihttala 2 fápmuiboahtimis lea Statskog SFa virgehas ja geas lea bargobáiki Finnmárkku fylkkas , earret virgehasaid geat leat Statskog SFa meahccebálvalusas , adnojuvvo Finnmárkkuopmodaga virgehassan fápmuiboahtináiggi rájes seamma bálká- ja bargoeavttuiguin go sus ledje Statskog SFas , juos virgehas ii leačča dieđihan ahte son ii háliit dan .
Fra ikrafttredelsestidspunktet er ansatte i Statskog SF med arbeidssted i Finnmark ikke lenger ansatt i Statskog SF med mindre det er særskilt avtalt .	Fápmuiboahtináiggi rájes eai leat Statskog SFa virgehasat , geain lea bargobáiki Finnmárkkus , šat Statskog SFa virgehasat , juos dat ii leačča vásedin šiehtaduvvon .
Departementet innkaller til det første styremøtet i Finnmarkseiendommen .	Departemeanta gohčču Finnmárkkuopmodaga vuosttas stivrračoahkkimii .
Styret skal sørge for at Finnmarkseiendommen blir registrert i foretaksregisteret innen seks måneder etter ikrafttredelsen .	Stivra galgá fuolahit , ahte Finnmárkkuopmodat logahuvvo ﬁtnodatlogaheapmái ovdal go guhtta mánu leat vássán fápmuiboahtima rájes .
Den som ved ikrafttredelsen av kapittel 2 er ansatt i Statskog SF med arbeidssted i Finnmark og som er knyttet til Statskog SF ´ s fjelltjeneste , anses fra ikrafttredelsestidspunktet som ansatt i Statens naturoppsyn .	Gii kapihttala 2 fápmuiboahtimis lea Statskog SFa virgehas ja geas lea bargobáiki Finnmárkku fylkkas ja gii lea Statskog SFa meahccebálvalusas , adnojuvvo fápmuiboahtináiggi rájes Stáhta luonddugeahču virgehassan .
For øvrig gjelder fjerde ledd tilsvarende .	Muđui gusto njealját lađas seamma láhkai .
Kongen kan fastsette at andre eiendeler knyttet til virksomheten i Finnmark enn fast eiendom skal overføres fra Statskog SF til Finnmarkseiendommen	Gonagas sáhttá mearridit , ahte Finnmárkku doaimma eará oamit go gittaopmodagat galget sirdojuvvot Statskog SFas Finnmárkkuopmodahkii ja Stáhta luonddugehččui .
Kongen kan også fastsette at avtaler som nevnt i tredje ledd skal kunne overtas av Statens naturoppsyn .	Gonagas sáhttá maiddái mearridit , ahte šiehtadusaid , nugo namahuvvo goalmmát lađđasis ,
For øvrig kan Kongen gi nærmere overgangsregler .	galgá Stáhta luonddugeahčču váldit badjelasas .
§ 50 Endringer i annen lovgivning Fra den tid Kongen bestemmer , gjøres følgende endringer i annen lovgivning : 1 .	§ 50 Eará láhkamearrádusaid nuppástuhttimat Dán áiggi rájes go Gonagas mearrida , dahkkojuvvojit čuovvovaš nuppástusat eará láhkamearrádusaide : 1 .
Lov 12. mars 1965 om statens umatrikulerte grunn i Finnmark fylke oppheves .	Láhka njukčamánu 12. 1965 stáhta čálitkeahtes eatnamiid birra Finnmárkku fylkkas fámuhuhttojuvvo .
2 .	2 .
I lov 30. juni 1972 nr . 70 om bergverk gjøres følgende endringer : I kapittel 2 skal ny § 7 a lyde : Særregler om skjerping i Finnmark Ved skjerping i Finnmark fylke skal skjerperen senest en uke før skjerpingen begynner , skriftlig varsle Sametinget , grunneieren og det aktuelle områdestyret og distriktsstyret for reindriften .	Láhkii geassemánu 30. 1972 nr. 70 báktedoaimma birra dahkkojuvvojit čuovvovaš nuppástusat : Kapihttalis 2 čuodjá ođđa § 7 a : Sierranjuolggadusat šerpema birra Finnmárkkus Šerpemis Finnmárkku fylkkas galgá ohcci maŋimustá vahku ovdal go šerpen álgá , čálalaččat dieđihit Sámediggái , eanaoamasteaddjái ja boazodoalu guoskevaš guovllustivrii .
Tar skjerperen sikte på inngrep i grunnen , skal stedet for inngrepet angis .	Juos ohcci áigu meassat eatnamiid , de galgá albmadit meassanbáikki .
I kapittel 3 skal ny § 22 a lyde : Særregler om muting i Finnmark Søknader om muting i Finnmark fylke kan avslås dersom allmenne hensyn taler imot at søknaden innvilges .	Kapihttalis 3 čuodjá ođđa § 22 a : Sierranjuolggadusat ozu birra Finnmárkkus Ohcamušaid ozu birra Finnmárkku fylkkas sáhttá biehttalit , juos oktasaš deasttat mannet vuostá ohcamuššii mieđiheami .
Ved vurderingen skal det legges vesentlig vekt på hensynet til samisk kultur , reindrift , utmarksbruk , næringsutøvelse og samfunnsliv .	Árvvoštallamis galgá mearkkašahtti mahttái deattuhit deastta sámi kultuvrras , boazodoalus , meahcásteames , ealáhusdoaimmaheames ja servodateallimis .
Innvilges søknaden , kan det settes vilkår for å ivareta hensyn som nevnt .	Juos ohcamuššii mihttojuvvo , de sáhttá bidjat eavttuid mat áimmahuššet deasttaid nugo namahuvvon .
Ved behandlingen av søknaden skal bergmesteren gi grunneieren , Sametinget , fylkesmannen , fylkeskommunen , kommunen og det aktuelle områdestyret og distriktsstyret for reindriften anledning til å uttale seg .	Ohcamuša gieđahallamis galgá báktemeašttir addit eanaoamasteaddjái , Sámediggái , fylkkamánnái , fylkkagildii , gildii ja boazodoalu guoskevaš guovllustivrii ja orohatstivrii vejolašvuođa addit cealkámuša .
Dersom Sametinget eller Finnmarkseiendommen som grunneier går imot at søknaden innvilges , skal søknaden avgjøres av departementet .	Juos Sámediggi dahje Finnmárkkuopmodat eanaoamasteaddjin vuosttalda ohcamuššii miehtama , de departemeanta mearrida ohcamuša .
Innvilger departementet søknaden i tilfeller	Juos departemeanta miehtá ohcamuššii dáhpáhusain nugo namahuvvo goalmmát lađđasis , de lea váidalusas Gonagassii Sámedikkis dahje Finnmárkkuopmodagas eanaoamasteaddjin maŋideaddji váikkuhus .
25	25
I kapittel 4 skal ny § 39 b lyde : Særregler om utmål i Finnmark For søknader om utmål i Finnmark fylke gjelder bestemmelsene i § 22 a tilsvarende .	Kapihttalis 4 čuodjá ođđa § 39 b : Sierranjuolggadusat mihtádusa birra Finnmárkkus Ohcamušaide mihtádusa birra Finnmárkku fylkkas gustojit mearrádusat §:s 22 a seamma láhkai .
I tilfeller som nevnt i § 22 a tredje ledd avgjør departementet om utmålsforretning skal holdes før eller etter at departementet har behandlet søknaden .	Dáhpáhusain nugo namahuvvo §:s 22 a goalmmát lađđasis mearrida departemeanta , galgágo doallat mihtádusgávppi ovdal vai maŋŋil go departemeanta lea gieđahallan ohcamuša . §
§ 19 tredje ledd skal lyde : Ved salg av fast eiendom i Finnmark fra staten eller Finnmarkseiendommen kan ﬁskeretten holdes tilbake til fordel for allmennheten . §	42 vuosttas lađas nubbi čuokkis čuodjá : Ruvkkiide Finnmárkkuopmodaga eatnamiin sáhttá Gonagas láhkaásahusa bokte mearridit alit divada .
6 .	3 .
I lov 9. juni 1978 nr . 49 om reindrift gjøres følgende endringer : § 13 tredje ledd nytt fjerde punktum skal lyde : Finnmarkseiendommen kan ikke kreve betaling etter bestemmelsene i leddet her . §	Láhkii geassemánu 9. beaivvi 1978 nr. 49 boazodoalu birra dahkkojuvvojit čuovvovaš nuppástusat : § 13 goalmmát lađas ođđa njealját čuokkis čuodjá : Finnmárkkuopmodat ii sáhte gáibidit mávssu dán oasi mearrádusaid mielde . §
14 første ledd første punktum skal lyde : Retten til jakt , fangst og ﬁske gir adgang til i forbindelse med lovlig utøvelse av reindrift i reinbeiteområde å drive jakt , fangst og ﬁske i statsallmenning , i ikke særskilt matrikulert statseiendom og på Finnmarkseiendommens grunn innenfor det reinbeitedistrikt hvor reindriften foregår , på samme vilkår som gjelder for personer som er fast bosatt i den kommune , bygd eller grend hvor allmenningen , statseiendommen eller den aktuelle del av Finnmarkseiendommens grunn ligger .	14 vuosttas lađas vuosttas čuokkis čuodjá : Bivdo- ja guolástanvuoigatvuohta addá lobi lobálaš boazodoaluin barggadettiin boazoguovllus bivdit ja guolástit stáhta oktasašmehciin , dakkár stáhtaeatnamiin mat eai leat erenoamážit mihtiduvvon ja Finnmárkkuopmodaga eatnamiin dan orohaga siskkobealde gos boazodoaluin bargojuvvo , seamma eavttuiguin go dan gieldda , gili dahje báikegotti fásta ássit , gos oktasašmeahcci , stáhtaeana dahje guoskevaš oassi Finnmárkkuopmodaga eatnamiin lea .
4 .	4 .
I lov 29. mai 1981 nr . 38 om viltet oppheves § 44 annet ledd .	Lágas miessemánu 29. 1981 nr. 38 fuođđuid birra fámuhuhttojuvvo § 44 nubbi lađas .
5 .	5 .
I lov 15. mai 1992 nr .	Láhkii miessemánu 15. 1992 nr. 47 luossaguliid ja sáivaguliid jna birra dahkkojuvvojit čuovvovaš nuppástusat : § 19 goalmmát lađas čuodjá : Stáhta dahje Finnmárkkuopmodaga gittaopmodaga vuovdimis Finnmárkkus sáhttá guolástanvuoigatvuohta doalahallojuvvot buorrin álbmogii .
26	26
Finnmarksloven – en orientering	Finnmárkkuláhka – bajásčuvgehus
Forord Etter mange år med usikkerhet omkring rettsforholdene i Finnmark ble den nye finnmarksloven vedtatt av Stortinget i mai / juni 2005 .	Ovdasánit Stuorradiggi mearridii ođđa finnmárkkulága miessemánus / geassemánus 2005 maŋŋil go Finnmárkku vuoigatvuođadilit leat eatnat jagiid leamaš eahpečielgasat .
Sametinget og Finnmark fylkesting var med på å utforme loven gjennom konsultasjoner med Stortinget .	Sámediggi ja Finnmárkku fylkkadiggi ledje mielde hábmemin lága ráđđádallamiin Stuorradikkiin .
Regjeringen har stilt seg bak den utbyggingen av regjeringens lovforslag fra 2003 som Stortingets behandling medførte .	Ráđđehus lea dorjon ráđđehusa jagi 2003 láhkaevttohusa viiddideami , man Stuorradikki gieđahallan mielddisbuvttii .
Loven er vedtatt av et stort og tverrpolitisk flertall i Stortinget etter anbefaling fra både Sametinget og fylkestinget .	Lága lea mearridan stuorra ja politihkalaš rájiid rasttideaddji eanetlohku Stuorradikkis nu mo sihke Sámediggi ja fylkkadiggi ledje ávžžuhan .
Den har dermed en trygg demokratisk forankring som gir et godt utgangspunkt for den nye Finnmarkseiendommen og for den kommende avklaringen av rettigheter .	Das lea nappo oadjebas demokráhtalaš vuođđu , mii addá buori vuolggasaji ođđa Finnmárkkuopmodahkii ja vuoigatvuođaid boahttevaš čielgamii .
Vi tror Finnmarksloven vil bli til nytte for hele Finnmarks befolkning , for det samiske folk og for Norge som helhet .	Moai jáhkke Finnmárkkulága šaddat ávkin buot Finnmárkku ássiide , sámi álbmogii ja oppa Norgii .
Det er utviklingen av sameretten som har lagt grunnlaget for Finnmarksloven , men loven er utformet slik at den gir trygghet og muligheter for alle finnmarkinger .	Sámerievtti ovdáneapmi lea dahkan vuđđosa Finnmárkkuláhkii , muhto láhka lea hábmejuvvon nu ahte addá oadjebasvuođa ja vejolašvuođaid buot finnmárkolaččaide .
Grunnen som skal overføres fra statlig til lokalt eierskap gjennom Finnmarkseiendommen blir et felleseie for alle innbyggerne i fylket .	Eanavuođđu mii galgá sirdojuvvot stáhtalaš eaiggátvuođas Finnmárkkuopmodaga bokte , šaddá buot fylkka ássiid oktasašopmodahkan .
Avklaring av individuelle og kollektive rettigheter vil skje på grunnlag av nasjonal rett .	Oktagaslaš ( individuála ) ja oktasaš ( kollektiiva ) vuoigatvuođat galget čielggaduvvot riikkagottálaš rievtti vuođul .
Det er bruken som teller – ikke brukerens etniske tilhørighet .	Geavaheapmi dat lohkko – iige geavaheaddji čearddalaš gullevašvuohta .
Alle innbyggerne i Finnmark får rett til å utnytte naturressurser på Finnmarkseiendommens grunn .	Buot Finnmárkku ássit ožžot vuoigatvuođa ávkkástallat luondduvalljodagain Finnmárkkuopmodaga eatnamiin .
Også de som er bosatt utenfor Finnmark får en lovbestemt adgang til jakt og fiske på Finnmarkseiendommens grunn .	Maiddái sii geat ásset olggobealde Finnmárkku , ožžot láhkamearriduvvon lobi bivdit Finnmárkkuopmodaga eatnamiin .
Denne brosjyren gir en orientering om loven til alle husstander i Finnmark .	Dát dieđihangihpa čuvge lága buot Finnmárkku viessogácciide .
Den er utarbeidet av Justisdepartementet og Kommunal- og regionaldepartementet , og er en del av et større informasjonsarbeid som skal skje i tett samarbeid mellom Sametinget , Finnmark fylkesting og departementene .	Gihppaga leat Justiisadepartemeanta ja Gielda- ja guovlodepartemeanta ráhkadan , ja dat lea oassi stuorát dieđihanbarggus mii galgá čađahuvvot Sámedikki , Finnmárkku fylkkadikki ja departemeanttaid lagas ovttasbarggu bokte .
Brosjyren distribueres til alle husstander i Finnmark .	Olggosaddán : Justiisa- ja politiijadepartemeanta Gielda- ja guovlodepartemeanta Dieđihangihpa juogaduvvo buot Finnmárkku viessogácciide .
Den finnes også på internett : www.jd.dep.no Odd Einar Dørum Publikasjonsnummer : G- 0381 B + S Alle foto : Samfoto Grafisk design : Sissel Sandve Trykk : Zoom Grafisk AS 08/2005 – opplag 35.000	Dan gávdná maiddái interneahtas : www.jd.dep.no Publikašuvdnanummir : G- 0381 B + S Buot govat : Samfoto Grafalaš hábmen : Sissel Sandve Deaddileapmi : Zoom Grafisk AS 08/2005 – preantalohku 35.000
2	2
Erna Solberg	Erna Solberg
Justisminister	Justiisaministtar
Kommunal- og regionalminister	Gielda- ja guovloministtar
: Hovedinnholdet i Finnmarksloven Formålet med Finnmarksloven er å legge til rette for at grunn og naturressurser i Finnmark forvaltes på en balansert og økologisk bærekraftig måte . Dette skal skje til beste for innbyggerne i fylket og særlig som grunnlag for samisk kultur , reindrift , bruk av utmark , næringsdrift og samfunnsliv .	: Finnmárkkulága váldosisdoallu Finnmárkkulága ulbmil lea lágidit diliid nu , ahte Finnmárkku eatnamat ja luondduvalljodagat hálddahuvvojit dássedis ja ekologalaččat suvdinnnávccalaš vuogi mielde fylkka ássiide buorrin ja earenoamážit sámi kultuvrii , boazodollui , meahcásteapmái , ealáhusdoaimmaheapmái ja servodateallimii vuođusin .
I dag forvaltes rundt 95 prosent av grunnen i Finnmark av statsforetaket Statskog SF .	Dál hálddaha stáhtafitnodat Statskog SF sullii 95 proseantta Finnmárkku eatnamiin .
Dette arealet , som er på drøyt 45.000 km2 , overføres til lokalt eierskap gjennom Finnmarkseiendommen ( Finnmárkkuopmodat ) .	Dát areala , mii lea badjel 45.000 km² , sirdojuvvo báikkálaš eaiggátvuhtii Finnmárkkuopmodaga ( Finnmarkseiendommen ) bokte .
Finnmarkseiendommen er en privat grunneier som i utgangspunktet står i samme forhold til offentlige myndigheter som andre grunneiere .	Finnmárkkuopmodat lea ovttaskas ( priváhta ) eanaoamasteaddji , mas lea seamma gaskavuohta almmolaš eiseválddiide go eará eanaoamasteddjiinge .
Finnmarkseiendommen skal ledes av et styre på seks personer : tre styremedlemmer oppnevnt av Sametinget og tre av Finnmark fylkesting .	Finnmárkkuopmodaga galgá jođihit stivra , mas leat guhtta olbmo : Golbma Sámedikki nammadan ja golbma Finnmárkku fylkkadikki nammadan stivrralahtu .
Finnmarksloven slår fast at samene gjennom langvarig bruk av land og vann har opparbeidet rettigheter til grunn i Finnmark .	Finnmárkkuláhka nanne , ahte sámit leat eatnamiid ja čáziid guhkes geavaheami bokte rábidan vuoigatvuođaid Finnmárkku eatnamii .
Også andre innbyggere i Finnmark kan ha opparbeidet slike rettigheter .	Maiddái Finnmárkku eará ássit sáhttet leat rábidan dakkár vuoigatvuođaid .
Det skal etableres en kommisjon for kartlegging av disse rettighetene .	Galgá ásahuvvot komišuvdna dáid vuoigatvuođaid gártemii .
Det skal også opprettes en særdomstol som skal avgjøre tvister om slike rettigheter .	Galgá maiddái ásahuvvot sierraduopmostuollu , mii mearrida soahpameahttunvuođaid dakkár vuoigatvuođaid alde .
Alle innbyggerne i Finnmark får rett til å utnytte natur ressurser på Finnmarkseiendommens grunn , blant annet jakt , fiske og multeplukking .	Buot Finnmárkku ássit ožžot vuoigatvuođa ávkkástallat luondduvalljodagain Finnmárkkuopmodaga eatnamiin , earret eará bivdit , guolástit ja lubmet .
Hvor stor rett man får , avhenger av hvor nært man er knyttet til ressursene .	Man stuorra vuoigatvuođa olmmoš oažžu , lea dan duohken man lagas čatnašumit sus leat valljodagaide .
For eksempel får man større rett til utnyttelse av naturressurser i den kommunen man er bosatt i. .	Ovdamearkan oažžu olmmoš stuorát vuoigatvuođa ávkkástallat valljodagain dan gielddas gos son ássá .
Også de som er bosatt utenfor fylket får adgang til jakt og fangst av småvilt , til fiske og til å plukke multer til egen husholdning .	Maiddái sii geat ásset fylkka olggobealde , ožžot lobi bivdit smávvafuđđožiid , oaggut ja lubmet iežaset ruovttudollui .
Finnmarksloven er etnisk nøytral på den måten at den enkeltes rettsstilling ikke er avhengig av om man er same , nordmann , kven eller tilhører en annen befolkningsgruppe .	Finnmárkkuláhka lea čearddalaččat bealátkeahttá dainna lágiin , ahte ovttaskas olbmo riektedilli ii leat sorjavaš das , leago sápmelaš , dáža , kveana dahje gullágo eará veahkadatjovkui .
I saker om endret bruk av utmark skal både offentlige myndigheter og Finnmarkseiendommen vurdere hvilken betydning endringen vil ha for samiske interesser .	Áššiin meahcceeatnamiid nuppástuvvan geavaheamis galget sihke almmolaš eiseválddit ja Finnmárkkuopmodat árvvoštallat , mo nuppástupmi váikkuha sámi beroštusaide .
Sametinget kan gi retningslinjer som skal legges til grunn for denne vurderingen , men retningslinjene er ikke bindende for avveiningen mellom samiske interesser og andre hensyn .	Sámediggi sáhttá addit válddahusaid ( rávvagiid , háltelinjáid ) , mat galget adnojuvvot dán árvvoštallama vuođđun , muhto válddahusat eai čana vihkkedallama sámi beroštusaid ja eará deasttaid gaskkas .
Finnmarksloven gir ikke regler om fiske i havet .	Finnmárkkuláhka ii atte njuolggadusaid mearraguolásteami birra .
Stortinget fattet derfor i juni 2005 et vedtak hvor man ba Regjeringen snarest mulig foreta en utredning av samer og andres rett til fiske i havet utenfor Finnmark og fremme en oppfølgende sak om dette for Stor tinget .	Stuorradiggi dagai danne mearrádusa geassemánus 2005 , mas bivdá Ráđđehusa farggamusat guorahallat sámiid ja earáid vuoigatvuođa guolásteapmái Finnmárkku mearas , ja ovddidit čuovvoleaddji ášši dás Stuorradiggái .
Regjeringen er i gang med å følge opp Stortingets vedtak . °	Ráđđehus lea čuovvoleamen Stuorradikki mearrádusa . °
3	3
SVAR PÅ NOEN VANLIGE SPØRSMÅL OM FINNMARKSLOVEN	FINNMÁRKKULÁHKA – VÁSTÁDUSAT MUHTUN DÁBÁLAŠ GAŽALDAGAIDE
Hvem skal bestemme over grunnen i Finnmark ?	Gii galgá mearridit Finnmárkku eatnamiid badjel ?
Ñ Det opprettes et eget organ , Finnmarkseiendommen , som får eiendomsrett til den grunnen i Finnmark som hittil har vært forvaltet av Statskog ( § 49 ) .	Ñ Ásahuvvo sierra orgána , Finnmárkkuopmodat , mii oažžu oamastanvuoigatvuođa daid eatnamiidda Finnmárkkus maid Statskog lea hálddahan ( § 49 ) .
Finnmark fylkesting og Sametinget skal velge medlemmer til styret i Finnmarkseiendommen ( § 7 ) .	Finnmárkku fylkkadiggi ja Sámediggi galgaba válljet lahtuid Finnmárkkuopmodaga stivrii ( § 7 ) .
På denne måten er det befolkningen i Finnmark som vil bestemme over forvaltningen av grunnen i fylket .	Dáinna lágiin beassá Finnmárkku veahkadat mearridit fylkka eatnamiid hálddaheami .
Finnmarkseiendommen må imidlertid forholde seg til offentlige lover og regler på samme måte som enhver annen grunneier .	Finnmárkkuopmodat ferte almmatge čuovvut almmolaš lágaid ja njuolggadusaid nugo buot eará eanaeaiggádatge .
Ñ Nei .	Ñ Ii .
Loven innebærer ikke at det deles ut noen nye rettigheter .	Láhka ii mearkkaš ahte addojuvvojit geasage ođđa vuoigatvuođat .
De som allerede har opparbeidet bruks- eller eiendomsrett til et område , vil få anerkjent denne retten gjennom Finnmarkskommisjonens kartlegging ( § 5 ) .	Sii geat leat rábidan geavahan- ja oamastanvuoigatvuođa muhtun guvlui , ožžot dohkkehuvvot dán vuoigatvuođa Finnmárkkukomišuvnna gártema bokte ( § 5 ) .
Det er lite sannsynlig at kommisjonen vil finne at det er opparbeidet individuell eiendomsrett i noe særlig omfang .	Uhccán lea jáhkehahtti ahte komišuvdna gávnnaha oaktagaslaš oamastanvuoigatvuođa áktánas viidodagas rábiduvvon .
Det er mer sannsynlig at det finnes bruksrettigheter av ulike slag , for eksempel rett til å bruke et område til reindrift , begrenset hogst , stikking av torv eller liknende . Gjelder Finnmarksloven likt for alle i Finnmark ?	Eambbo jáhkehahtti lea ahte gávdnojit iešguđetlágan geavahanvuoigatvuođat , ovdamearkka dihtii vuoigatvuohta geavahit muhtun guovllu boazodollui , muddejuvvon muorračuohppamii , lavdnjeloggumii ja sullasaččaide .
Ñ Ja .	Ñ Juo .
Loven er etnisk nøytral .	Láhka lea čearddalaččat bealátkeahttá .
Det vil si at man har like rettigheter etter loven uansett om man er same , nordmann , kven eller har en annen etnisk tilhørighet .	Máksá ahte olbmuin leat ovtta lágan vuoigatvuođat beroškeahttá leago sápmelaš , dáža , kveana dahje gullágo eará čerdii .
Loven inneholder imidlertid noen garantier for at det tas tilstrekkelig hensyn til samiske interesser før det fattes vedtak som kan ha betydning for samisk kultur , reindrift og liknende i utmarksområder ( §§ 4 og 10 ) .	Láhka sisdoallá almmatge muhtun dáhkádusaid ahte sámi beroštusat váldojuvvojit doarvái vuhtii ovdal go dahkkojuvvojit mearrádusat , mat vákkuhit sámi kultuvrii , boazodollui ja dakkáriidda meahcceguovlluin ( §§ 4 ja 10 ) .
Kan jeg jakte i Finnmark ?	Sáhtángo bivdit Finnmárkkus ?
Ñ Ja .	Ñ Sáhtát .
Alle – også de som ikke bor i Finnmark – har adgang til jakt og fangst av småvilt på Finnmarkseiendommens grunn ( § 25 ) .	Buohkat – maiddái sii geat eai ása Finnmárkkus – besset bivdit smávvafuđđožiid Finnmárkkuopmodaga eatnamiin ( § 23 ) .
De som bor i Finnmark har i tillegg rett til å jakte på storvilt ( § 23 ) .	Sis geat ásset Finnmárkkus , lea lassin velá vuoigatvuohta bivdit fuođđuid ( § 23 ) .
Finnmarkseiendommen kan dessuten gi tillatelse til jakt ut over dette , for eksempel til jakt av storvilt også for personer som ikke bor i fylket ( § 27 ) .	Finnmárkkuopmodat sáhttá velá addit lobi bivdit dán lassin , ovdamearkan addit olbmuide geat eai ása Finnmárkkus , lobi bivdit fuođđuid ( § 27 ) .
Kan jeg fiske i elvene i Finnmark ?	Sáhtángo guolástit jogain Finnmárkkus ?
Ñ Ja .	Ñ Sáhtát .
Alle kan fiske med stang og håndsnøre i vassdragene på Finnmarkseiendommens grunn ( § 25 ) .	Buohkat sáhttet oaggut stákkuin ja giehtaduorgguin jogain ja jávrriin Finnmárkkuopmodaga eatnamiin ( § 25 ) .
De som bor i Finnmark kan i tillegg fiske med garn i vassdrag innenfor den kommunen de bor i ( § 22 ) .	Sii geat ásset Finnmárkkus , sáhttet lassin fierbmut čázádagain ássangielddasteaset ( § 22 ) .
Kan jeg plukke multer i Finnmark ?	Sáhtángo lubmet Finnmárkkus ?
Må jeg ha tillatelse til å jakte og fiske på Finnmarkseiendommens grunn ?	Fertego mus lohpi bivdit ja guolástit Finnmárkkuopmodaga eatnamiin ?
Kan Finnmarkseiendommen sette nærmere vilkår for jakt , fiske og multeplukking på dens grunn ?	Sáhttágo Finnmárkkuopmodat bidjat dárkilet eavttuid bivdui , guolásteapmái ja lubmemii iežas eatnamiin ?
Har jeg rett til å fiske i havet utenfor Finnmark ?	Leago mus vuoigatvuohta guolástit Finnmárkku mearas ?
4	4
Ñ Ja .	Ñ Ferte .
For jakt og fiske må man ha tillatelse fra Finnmarkseiendommen .	Bivdui ja guolásteapmái ferte oažžut lobi Finnmárkkuopmodagas .
Tillatelsen kan gis i form av et jakt- eller fiskekort , og det kan kreves avgift for den ( § 27 ) .	Lohpi sáhttá addojuvvot bivdo- dahje guolástangoartan , ja dan ovddas sáhttá gáibiduvvot divat ( § 27 ) .
Ñ Ja .	Ñ Sáhttá .
Finnmarkseiendommen kan gi nærmere regler om utnyttelse av naturressurser på dens grunn , blant annet at man må ha tillatelse til dette .	Finnmárkkuopmodat sáhttá addit dárkilet njuolggadusaid luondduvalljodagaid ávkkástallamii iežas eatnamiin , earret eará ferte olbmos lohpi dasa .
Dersom det for eksempel er lite dyr eller multer i et område , kan Finnmarkseiendommen bestemme at jakt eller multeplukking i det området skal begrenses .	Juos ovdamearkan leat uhccán eallit dahje luopmánat muhtun guovllus , de sáhttá Finnmárkkuopmodat mearridit ahte bivdu dahje lubmen dán guovllus galgá merrejuvvot .
Avgjørelsen kan klages inn for departementet ( § 27 ) .	Mearrádusa sáhttá váidalit departementii ( § 27 ) .
Ñ Det sier ikke Finnmarksloven noe om .	Ñ Das ii daja Finnmárkkuláhka maidege .
Alle har rett til å fiske i havet med stang og håndsnøre og med små garn og liner ( saltvannsfiskeloven § 4 a ) .	Buohkain lea vuoigatvuohta oaggut mearas stákkuin ja giehtaduorgguin ja smávva firpmiiguin ja liinnaiguin ( sáltečáhceguolástanlága § 4 a ) .
For å drive kommersielt fiske må man ha en fiskekvote .	Gávpeguolásteapmái dárbbaša olmmoš guolleeari .
: Ingen inngrep i eksisterende rettigheter Finnmarksloven innebærer ikke endringer i bruksog eierrettigheter til grunnen i Finnmark ( utover overføringen av eiendom fra Statskog SF til Finnmarkseiendommen ) .	: Leahkki vuoigatvuođat eai lihkahallojuvvo Finnmárkkuláhka ii nuppástuhte geavahan- ja oamastanvuoigatvuođaid Finnmárkku eatnamiidda ( earret opmodagaid sirdima Statskog SF as Finnmárkkuopmodahkii ) .
Dersom noen har opparbeidet brukseller eiendomsrett gjennom langvarig bruk av et område ( hevd eller alders tids bruk ) , vil ikke Finnmarksloven endre på dette .	Juos oktage lea rábidan geavahan- dahje oamastanvuoigatvuođa muhtun guovllu bistilis geavaheami ( oamastusa dahje dološ áiggi rájes geavaheami ) bokte , de ii nuppástuhte Finnmárkkuláhka dán .
Har man for eksempel gjennom flere tiår hugget trær i en skog eller hatt dyr på beite i et bestemt område i den tro at man hadde rett til dette , kan man få anerkjent slik bruksrett .	Juos olmmoš ovdamearkan čuohpai muoraid muhtun vuovddis dahje guođohii šibihiid dihtoguovllus dainna jáhkuin ahte sus lei vuoigatvuohta dasa , de sáhttá oažžut dakkár geavahanvuoigatvuođa dohkkehuvvot .
Dette gjelder i Finnmark på samme måte som i resten landet .	Dát gusto Finnmárkkus nugo muđuige riikkas .
Loven gjør heller ikke inngrep i rettigheter som bygger på annet grunnlag , for eksempel en inngått avtale .	Iige láhka lihkahala vuoigatvuođaid mat vuođđuduvvet eará vuđđosii , ovdamearkan dakkáriid mat vuođđuduvvet dahkkojuvvon šiehtadussii .
Loven slår fast at samene gjennom langvarig bruk av land og vann har opparbeidet rettigheter til grunnen i Finnmark ( § 5 første ledd ) .	Láhka nanne ahte sámit leat eatnamiid ja čáziid bistilis geavahemiin rábidan vuoigatvuođaid Finnmárkku eatnamiidda ( § 5 vuosttas lađas ) .
Dette følger av vanlig norsk rett ( hevd og alders tids bruk ) .	Dát čuovvu dábálaš norgalaš rievttis ( oamastus ja dološ áiggi geavaheapmi ) .
Det var likevel viktig å slå dette fast i loven .	Dattetge lei deaŧalaš nannet dán lágas .
Bestemmelsen er en prinsipiell og politisk anerkjennelse av at det finnes slike opparbeidete rettigheter i Finnmark .	Mearrádus dohkkeha prinsihpalaččat ja politihkalaččat , ahte leat dakkár rábiduvvan vuoigatvuođat Finnmárkkus .
Prinsippet om at loven ikke gjør inngrep i etablerte rettigheter gjelder også for nordmenn , kvener og andre innbyggere i Finnmark .	Prinsihppa ahte láhka ii lihkahala sajáiduvvan vuoigatvuođaid gusto maiddái dážaide , kvenaide ja eará Finnmárkku ássiide .
Den enkeltes rettigheter vil bli anerkjent og eventuelt tinglyst etter hvert som rettighetene blir identifisert gjennom det kartleggingsarbeidet som skal gjøres . °	Eaŋkilolbmo vuoigatvuođat dohkkehuvvojit ja dáidet diggelogahuvvot dađistaga go vuoigatvuođat identifiserejuvvojit gártenbarggu bokte mii galgá čađahuvvot . °
: HEVD OG ALDERS TIDS BRUK Etter norsk rett kan man på bestemte vilkår opparbeide både bruksrett og eiendomsrett til et område gjennom å bruke eller råde over det i lang tid .	: OAMASTUS JA DOLOŠ ÁIGGI RÁJES GEAVAHEAPMI Norgga rievtti mielde sáhttá olmmoš dihtoeavttuid vuođul rábidit sihke geavahanvuoigatvuođa ja eaiggátvuoigatvuođa muhtun guvlui , go dan geavaha dahje ráđđe guhkes áiggi badjel .
« Hevd » og « alders tids bruk » er betegnelse på to måter man kan opparbeide seg slike rettigheter på .	« Oamastus » ja « dološ áiggi rájes geavaheapmi » leat namahusat guovtti vuohkái , mo sáhttá rábidit alcces dakkár vuoigatvuođaid .
Vilkårene for hevd følger av lov 9. desember 1966 nr. 1 om hevd .	Oamastusa eavttut čuvvot lágas juovlamánu 9. 1966 nr. 1 oamastusa birra .
For å hevde eiendomsrett må man ha rådet over et område i minst 20 år .	Go galgá čuoččuhit oamastanvuoigatvuođa ( eaiggáduššanvuoigatvuođa ) , de ferte ráđđen guovllu uhcimustá 20 jagi .
Man må ha hatt god grunn til å tro at man eier området .	Ferte leat leamaš buorre árta jáhkkit iežas eaiggáduššat guovllu .
( Dette kalles å være « i god tro » . )	( Dát gohčoduvvo « buorrin jáhkkun » . )
For å hevde bruksrett må man ha utøvd en viss bruk i minst 20 år .	Go galgá čuoččuhit geavahanvuoigatvuođa , de ferte guovllu dihtoláhkai geavahan uhcimustá 20 jagi .
Bruken må ha foregått i den tro at man hadde rett til dette .	Galgá geavahan dan jáhkus , ahte sus lei vuoigatvuohta dasa .
Dersom bruken ikke har gitt seg utslag i faste innretninger i området ( for eksempel at man har bygd hus der ) må man ha brukt området i minst 50 år for å få anerkjent bruksrett .	Juos geavaheapmi ii leat buktán bissovaš ráhkkanusaid guvlui ( ovdamearkan viesu huksen dohko ) , de ferte geavahan guovllu uhicmustá 50 jagi ovdal go oažžu dohkkehuvvot geavahanvuoigatvuođa .
Læren om alders tids bruk er utviklet gjennom rettspraksis .	Oahppa dološ áiggi rájes geavaheamis lea ovdánan riektegeavada bokte .
På grunnlag av alders tids bruk kan man få eiendoms- eller bruksrett til et område selv om vilkårene for hevd ikke er oppfylt .	Dološ áiggi rájes geavaheami vuođul sáhttá oažžut oamastan- dahje geavahanvuoigatvuođa muhtun guvlui vaikko oamastusa eavttut eai leat devdojuvvon .
Det skjer etter en totalvurdering , hvor de viktigste momentene er : † Lang tids bruk av området .	Dat dáhpáhuvvá oppalaš árvvoštallama mielde , mas deaŧalaččamus momeanttat leat : † Guovllu guhkes áiggi geavaheapmi .
Fordi de øvrige vilkårene ikke er like strenge som for hevd , kreves det svært lang tids bruk , kanskje så mye som 100 år , og minst 50 år . †	Dasgo eará eavttut eai leat nu čavgadat go oamastussii , de gáibiduvvo hui guhkes áiggi geavaheapmi , soaitá nu guhká go 100 jagi , ja uhcimustá 50 jagi . †
Den som har brukt eller rådet over området må ha gjort dette i god tro .	Gii lea geavahan dahje ráđđen guovllu , ferte dán dahkan buori jáhkus .
Kravet til god tro er ikke like strengt hvis brukstiden er svært lang .	Gáibádus buori jáhkkui ii leat nu garas , juos geavahanáigi lea hui guhkki .
Det er generelt lettere å opparbeide bruksrettigheter enn eierrettigheter .	Dábálaččat lea álkit rábidit geavahanvuoigatvuođaid go oamastanvuoigatvuođaid .
For å få anerkjent eiendomsrett på disse grunnlagene må man blant annet ha brukt et område i så stort omfang at man fremsto som grunneier , og hatt grunn til å tro at man faktisk eide området . °	Go galgá oažžut dohkkehuvvot oamastanvuoigatvuođa dáid vuđđosiid alde , de ferte earret eará geavahan muhtun guovllu dan mađe ja nu guhká , ahte orui leamen eanaeaiggát ja ahte lea leamaš árta jáhkkit iežas duođas eaiggáduššat guovllu . °
5	5
: Kartlegging av eksisterende rettigheter Kartlegging og anerkjennelse av eksisterende rettigheter er et viktig element i Finnmarksloven .	: Leahkki vuoigatvuođaid gárten Leahkki vuoigatvuođaid gárten ja dohkkeheapmi lea deaŧalaš oassi Finnmárkkulágas .
Det skal opprettes en kommisjon og en særdomstol for dette formålet .	Galgá ásahuvvot komišuvdna ja sierraduopmostuollu dán ulbmilii .
Rettighetene skal kartlegges uavhengig av etnisk tilhørighet .	Vuoigatvuođat galget gártejuvvot beroškeahttá čearddalaš gullevašvuođas .
Man har tidligere hatt lignende kartleggingsprosesser i utmarksområder i andre deler av landet .	Sullasaš gártenproseassat leat ovdal čađahuvvon meahcceguovlluin eará osiin riikkas .
Finnmarkskommisjonen skal kartlegge rettighetsforhold på den grunnen som Finnmarkseiendommen overtar fra Statskog SF .	Finnmárkkukomišuvdna galgá gártet vuoigatvuođadiliid dain eatnamiin , maid Finnmárkkuopmodat váldá badjelasas Statskog SFas .
Finnmarkskommisjonen skal ikke dele ut rettigheter som ikke allerede eksisterer .	Finnmárkkukomišuvdna ii galgga addit vuoigatvuođaid , mat eai juo leat .
Kartleggingen skal skje på grunnlag av gjeldende nasjonal rett slik denne er utviklet gjennom lang rettspraksis .	Gárten galgá dáhpáhuvvat gustojeaddji riikkagottálaš rievtti vuođul nugo dat lea ovdánan guhkilmas riektegeavada bokte .
Før Finnmarkskommisjonen starter utredningen av et område , skal den kunngjøre en oppfordring til mulige rettighetshavere om å melde seg for kommisjonen .	Ovdal go Finnmárkkukomišuvdna čielggadišgoahtá muhtun guovllu , de galgá dat almmuhit ávžžuhusa vejolaš vuoigatvuođalaččaide ahte galget dieđihit iežaset komišuvdnii .
Kunngjøringen skal skje i lokale medier og på annen hensiktsmessig måte .	Almmuhuvvot galgá báikkálaš mediaid bokte dahje eará ulbmillaš vuogi mielde .
Den vil gi nærmere opplysninger om hvordan man kan melde fra om at man har et krav .	Almmuhus addá dárkilet čuvgehusaid das , guđe láhkai olmmoš galgá dieđihit ahte sus lea gáibádus .
Hensikten med kommisjonen er å få en raskere og mer fullstendig avklaring av rettighetsforholdene i Finnmark enn hva som ville vært tilfelle dersom man hadde holdt seg til de vanlige domstolene .	Komišuvnna ulbmilin lea oažžut Finnmárkku vuoigatvuođadiliid johtileappot ja dievvaseappot čielggaduvvot go dábálaš duopmostuoluid bokte livččii vejolaš .
I så fall ville hver og en selv måtte gå til sak og kreve sin rett .	Dábálaš duopmostuoluin šattašii juohkehaš ieš čuoččáldahttit ášši ja gáibidit vuoigatvuođas .
Det er ofte kostbart og kunne ha medført at bare de som hadde råd til å føre en rettssak , ville få klarlagt sine opparbeidete rettigheter til grunn i Finnmark .	Dat lea dávjá divrras ja sáhtášii mielddisbuktit ahte dušše sii geat suitet vuodjit ášši , oččošedje čielggaduvvot iežaset rábidan vuoigatvuođaid eatnamii Finnmárkkus .
Finnmarkskommisjonen er ikke en domstol , og er derfor ikke avhengig av at partene går til sak for å kunne utrede et område .	Finnmárkkukomišuvdna ii leat duopmostuollu iige leat sorjavaš das ahte áššeoasálaččat čuoččáldahttet ášši ovdal go sáhttá čielggadit muhtun guovllu .
Kommisjonen har selv ansvaret for at rettighetsforholdene på Finnmarkseiendommens grunn blir utredet .	Komišuvnnas lea alddes ovddasvástádus das , ahte vuoigatvuođadilit Finnmárkkuopmodaga eatnamiin čielggaduvvojit .
Kommisjonen har også selv ansvaret for at saken blir tilstrekkelig opplyst , i motsetning til i en vanlig rettssak hvor det er partene som har ansvar for å gi domstolen alle nødvendige opplysninger .	Komišuvnnas lea maiddái alddes ovddasvástádus das , ahte ášši čuvgejuvvo doarvái iige nu mo dábálaš diggeáššis mas áššeoasálaččain lea ovddasvástádus addit duopmostullui buot dárbbašlaš čuvgehusaid .
6	6
Kommisjonen kan oppnevne representanter for ulike interessegrupper som kan følge kommisjonens arbeid .	Komišuvdna sáhttá nammadit iešguđetlágan beroštusjoavkkuid ovddasteddjiid , geat sáhttet čuovvut komišuvnna barggu .
Dermed sikrer man at partenes interesser blir ivaretatt uten at hver part må opptre med egen advokat eller lignende .	Dainna sihkkarastá áššeoasálaččaid beroštusaid áimmahuššama nu ahte juohke áššeoasálaš ii šatta váldit sierra advokáhta dahje sullasačča .
Utgiftene til partenes representanter dekkes av staten .	Áššeoasálaččaid ovddasteddjiid goluid máksá stáhta .
Ordningen er en form for rettshjelp fra statens side .	Ortnet lea muhtun lágan riekteveahkki stáhta beales .
Etter at kommisjonen er ferdig med å utrede et område , skal den avgi en rapport om hvem som etter kommisjonens mening eier grunnen og om det er andre som har bruksrettigheter der .	Maŋŋil go komišuvdna lea geargan čielggadeames muhtun guovllu , de galgá addit raportta mas čilge gii komišuvnna oaivila mielde oamasta eatnama ja leatgo earáin geavahanvuoigatvuođat doppe .
Finnmarkseiendommen har plikt til å ta skriftlig stilling til kommisjonens rapport .	Finnmárkkuopmodat lea geatnegahttojuvvon čálalaččat cealkit oaivila komišuvnna raportta hárrái .
Den skal også sørge for tinglysing av identifiserte rettigheter som Finnmarkseiendommen er enig i at eksisterer .	Finnmárkkuopmodat galgá maiddái fuolahit ahte identifiserejuvvon vuoigatvuođat diggelogahuvvojit , go lea miehtan ahte dakkár vuoigatvuođat leat .
Dersom partene ikke er enige om at Finnmarkskommisjonens konklusjon er riktig , kan de be kommisjonen om å mekle mellom dem.	Juos áššeoasálaččat eai boađe ovttamillii das ahte Finnmárkkukomišuvnna konklušuvdna doallá deaivása , de sáhttet bivdit komišuvnna soabahallat .
Dersom det fremdeles er uenighet om rettigheter i områder som Finnmarkskommisjonen har utredet , kan partene bringe saken inn for Utmarksdomstolen for Finnmark .	Juos ain leat sierramielas vuoigatvuođaid alde guovlluin maid Finnmárkkukomišuvdna lea čielggadan , de sáhttet áššeoasálaččat doalvut ášši Finnmárkku meahcceduopmostullui .
Dette er en særdomstol som avsier rettslig bindende dommer .	Dat lea sierraduopmostuollu mii cealká rievttálaččat čadni duomuid .
Det er opp til de private partene å kreve saken behandlet av domstolen .	Ovttaskas áššeoasálaččat mearridit ieža , gáibiditgo duopmostuolu gieđahallat ášši .
Domstolen vil bare behandle tvister om rettigheter til Finnmarkseiendommens grunn .	Duopmostuollu gieđahallá dušše soahpameahttunvuođaid vuoigatvuođaid alde Finnmárkkuopmodaga eatnamiin .
Som i en vanlig domstol er det opp til partene å føre bevis for de påstandene de kommer med .	Nugo dábálaš duopmostuolusge , galget áššeoasálaččat duođaštit čuoččuhusaid maid buktet .
Staten dekker nødvendige utgifter partene har hatt i saker der Finnmarkseiendommen har motsatt seg en konklusjon fra kommisjonen om at andre har rettigheter til grunnen .	Stáhta máksá dárbbašlaš goluid mat áššeoasálaččain leat leamaš áššiin , main Finnmárkkuopmodat lea vuostálastán komišuvnna konklušuvnna ahte earáin lea vuoigatvuohta eatnamii .
Hvis to private parter går til sak for domstolen , gjelder de vanlige reglene om dekning av saksomkostninger i rettssaker .	Juos guokte áššeoasálačča bidjaba ášši duopmostullui , de gustojit dábálaš njuolggadusat diggeáššiid áššegoluid máksimis .
Det betyr at hver part i utgangspunktet selv må dekke sine omkostninger , med mindre den ene parten taper saken fullstendig .	Dat mearkkaša ahte iešguđege áššeoasála ieš ferte máksit goluidis , juos nubbi áššeoasálaš ii vuoittáhala áššis oalát .
Det skal uansett ikke betales rettsgebyr for å føre en sak for Utmarksdomstolen .	Goitge ii dárbbaš máksit riektedivada , go bidjá ášši Meahcceduopmostullui .
Utmarksdomstolens dommer kan ankes .	Meahcceduopmostuolu duomut sáhttet váidaluvvot .
I så fall går anken direkte til Høyesterett . °	Dalle manná váidalus njuolga Alimusriektái . °
7	7
: Finnmarkseiendommen Når Finnmarksloven trer i kraft , overføres all grunn i Finnmark som i dag forvaltes av Statskog SF til et nytt organ kalt Finnmarkseiendommen ( Finnmárkkuopmodat ) .	: Finnmárkkuopmodat Go Finnmárkkuláhka boahtá fápmui , de sirdojuvvojit buot Finnmárkku eatnamat , maid Statskog SF dál hálddaha , ođđa orgánii mii gohčoduvvo Finnmárkkuopmodahkan ( Finnmarkseiendommen ) .
Regjeringen har besluttet at Statskog SF skal skifte navn til Norsk Utmark SF .	Ráđđehus lea mearridan ahte Statskog SF galgá váldit ođđa namman Norsk Utmark SF .
Denne navneendringen vil ikke ha noen betydning for overføringen av grunnarealene i Finnmark til Finnmarkseiendommen .	Dát nammamolsun ii mearkkaš maidege Finnmárkku eanaarealaid sirdimii Finnmárkkuopmodahkii .
: PLAN OG BYGNINGSLOVEN Plan- og bygningsloven inneholder regler om arealplanlegging og byggesaksbehandling .	: PLÁNA- JA HUKSENLÁHKA Plána- ja huksenláhka sisdoallá njuolggadusaid arealaplánemis ja huksenáššegieđahallamis .
Loven er kommunens viktigste verktøy for å styre arealutnyttelsen i kommunen .	Láhka lea gieldda deaŧalaččamus neavvu stivret arealaávkkástallama gielddas .
Kommunestyret kan vedta overordnete arealplaner og mer detaljerte reguleringsplaner som setter rammene for hvilken type virksomhet som kan foregå i forskjellige områder i kommunen .	Gielddastivra sáhttá mearridit bajit arealaplánaid ja dárkilet regulerenplánaid , mat muddejit makkár doaibma sáhttá leat iešguđege guovllus gielddas .
Også staten kan vedta en reguleringsplan dersom det er nødvendig for å gjennomføre tiltak av stor samfunnsmessig betydning .	Maiddái stáhta sáhttá mearridit regulerenplána , juos lea dárbbašlaš čađahan dihtii doaibmabijuid main lea stuorra servodatlaš mearkkašupmi .
Det kan også settes vilkår for den virksomhet som kan drives i de ulike delene av kommunen .	Sáhttet maiddái biddjojuvvot eavttut dasa , makkár doaibma sáhttá leat iešguđege osiin gielddas .
For eksempel kan kommunen bestemme at det i et område skal kunne drives industri , og samtidig stille krav om begrensning av utslipp og støy for industrivirksomhet som etablerer seg i området .	Ovdamearkan sáhttá gielda mearridit ahte muhtun guovllus galgá sáhttit doaimmahit industriija , ja sáhttá seammás bidjat gáibádusaid nuoskkideami ja šláma eastadeami dáfus industriijai mii álggahuvvo guvlui .
Fylkeskommunen , nabokommunene og statlige fagmyndigheter kan fremme innsigelse mot kommunens forslag til arealplan og reguleringsplan .	Fylkkagielda , ránnjágielddat ja stáhtalaš fágaeiseválddit sáhttet buktit vuosteákka gieldda arealaplána- ja regulerenplánaevttohussii .
I så fall må areal- eller reguleringsplanen sendes til departementet for endelig godkjenning .	Dalle ferte areala- ja regulerenplána sáddejuvvot departementii loahpalaš dohkkeheapmái .
Rett til å fremme innsigelse betyr ikke at man har rett til å nekte at reguleringsplanen vedtas , men man kan kreve at departementet tar stilling til saken .	Vuoigatvuohta buktit vuosteákka ii mávsse ahte lea vuoigatvuohta biehttalit regulerenplána mearriduvvomis , muhto sáhttá gáibidit departemeantta gieđahallat ášši .
Sametinget har innsigelsesrett i saker som berører samisk kulturminnevern . °	Sámedikkis lea vuosteággavuoigatvuohta áššiin , mat gusket sámi kulturmuitosuodjaleapmái . °
8	8
Finnmarkseiendommen skal ledes av et styre på seks personer .	galgaba válljet golbma stivrralahtu goabbáge .
Alle styremedlemmene skal være bosatt i Finnmark .	Buot stivrralahtut galget ássat Finnmárkkus .
Styret velger selv hvem som skal være leder og nestleder .	Stivra vállje ieš , gii galgá leat jođiheaddji ja várrejođiheaddji .
Dersom ingen av medlemmene oppnår flertall , skal Finnmark fylkesting i oddetallsår og Sametinget i partallsår bestemme hvem av de seks medlemmene som skal være leder og nestleder .	Juos ii oktage stivrralahttu fidne eanetlogu , de galgá Finnmárkku fylkkadiggi leaskalohkojagiin ja Sámediggi bárralohkojagiin mearridit , guhtemuš dan guđa lahtus galgá leat jođiheaddjin ja várrejođiheaddjin .
I de aller fleste saker fattes styrevedtak ved alminnelig flertall .	Eanaš áššiin dahkkojuvvojit stivrramearrádusat dábálaš eanetloguin .
Dersom utfallet av avstemningen blir 3–3 , er styrelederens stemme avgjørende .	Juos jienasteami boađus šaddá 3–3 , de mearrida stivrrajođiheaddji jietna .
I tillegg til styret skal Finnmarkseiendommen ha en kontrollkomité med tre medlemmer .	Lassin galgá Finnmárkkuopmodagas leat gozihanlávdegoddi , mas leat golbma lahtu .
Kontrollkomiteen skal blant annet påse at Finnmarkseiendommen drives i samsvar med Finnmarksloven og annen lovgivning , og godkjenne låneopptak og utdeling av utbytte .	Gozihanlávdegoddi galgá earret eará geahččat bearrái , ahte Finnmárkkuopmodat jođihuvvo Finnmárkkulága ja eará láhkamearrádusaid mielde , ja dohkkehit loanahemiid ja dietnasa juohkima .
Finnmark fylkesting , Sametinget og Kongen oppnevner et medlem hver .	Finnmárkku fylkkadiggi , Sámediggi ja Gonagas nammadit lahtu guhtege .
Finnmarkseiendommen er et selvstendig rettssubjekt og vil i prinsippet eie grunnen på samme måte som en privat grunneier .	Finnmárkkuopmodat leat iehčanas riektesubjeakta ja prinsihpas dat oamasta eatnamiid nugo priváhta eanaeaiggátge .
Det betyr at Finnmarkseiendommen i utgangspunktet kan bestemme hvordan grunnen skal utnyttes .	Dát máksá ahte Finnmárkkuopmodat vuolggasajis sáhttá mearridit , mo eatnamat galget ávkkástallojuvvot .
Det finnes imidlertid en del viktige unntak fra dette .	Almmatge leat muhtun deaŧalaš spiehkastagat dás .
For det første inneholder Finnmarksloven i seg selv viktige regler om forvaltningen av den grunnen Finnmarkseiendommen eier .	Vuosttamužžan sisdoallá Finnmárkkuláhka iešalddes deaŧalaš njuolggadusaid Finnmárkkuopmodaga oamastan eatnamiid hálddaheamis .
Etter reglene i kapittel 3 skal innbyggerne i Finnmark ha visse rettigheter til blant annet jakt , fiske og multeplukking på denne grunnen .	Kapihtal 3 njuolggadusaid mielde galget Finnmárkku ássiin leat vissis vuoigatvuođat earret eará bivdui ja lubmemii dáin eatnamiin .
( Se avsnittet om forvaltning av fornybare ressurser . )	( Geahča kapihttala ođasmuvvi luondduvalljodagaid hálddaheamis . )
Staten kan også legge områder på Finnmarkseiendommens grunn ut som nasjonalpark ( § 19 ) .	Stáhta sáhttá maiddái bidjat guovlluid Finnmárkku eatnamiin álbmotmeahccin ( § 19 ) .
Denne typen vedtak innebærer at visse typer virksomhet forbys i de områdene vedtaket gjelder .	Dákkár mearrádusat mearkkašit , ahte dihtolágan doaimmat gildojuvvojit dain guovlluin maidda mearrádus gusto .
I tillegg er det særlige saksbehandlingsregler for Finnmarkseiendommens avgjørelser om omdisponering av utmarksområder ( § 10 ) .	Lassin leat sierra áššegieđahallannjuolggadusat Finnmárkkuopmodaga mearrádusaide meahcceguovlluid geavaheami nuppástuhttimii ( § 10 ) .
Alle disse reglene innebærer begrensninger av Finnmarkseiendommens rett til å bestemme over den grunnen den eier .	Buot dát njuolggadusat mearkkašit gáržžádusaid Finnmárkkuopmodaga vuoigatvuhtii mearridit eatnamiid badjel maid oamasta .
For det andre gjelder alle offentlige styringsverktøy i like stor grad på Finnmarkseiendommens grunn som på annen privat grunn , for eksempel kommunenes rett til arealplanlegging etter plan- og bygningsloven .	Nuppádassii gustojit buot almmolaš stivrenneavvut seamma olu Finnmárkkuopmodaga eatnamiin go eará priváhta eatnamiin , ovdamearkan gielddaid vuoigatvuohta arealaplánemii plána- ja huksenlága mielde .
Finnmarkseiendommen kan ikke motsette seg at bruken av arealer i den enkelte kommune reguleres på denne måten .	Finnmárkkuopmodat ii sáhte vuostálastit arealaid iešguđege gielddas regulerejuvvomis dáinna lágiin .
Også offentlige forbud mot visse typer virksomhet gjelder på Finnmarkseiendommens grunn som over alt ellers .	Maiddái almmolaš gildosat dihtolágan doaimmaid vuostá gustojit Finnmárkkuopmodaga eatnamiin nugo buot earáge sajiin .
Eksempler på dette er forbudet mot motorferdsel i utmark og forbudet mot jakt på fredete dyrearter .	Ovdamearkan lea mohtorjohtalusgielddus mehciin ja ráfáidahttojuvvon elliid bivdogielddus .
Det samme gjelder allmennhetens rett til ferdsel i utmark .	Álbmoga vuoigatvuohta johtit meahcis gusto maiddái .
Staten , fylkeskommunen og kommunen kan dessuten ekspropriere grunn fra Finnmarkseiendommen i like stor grad som fra andre private grunneiere .	Stáhta , fylkkagielda ja gielda sáhttet maiddái bággolonistit eatnama Finnmárkkuopmodagas nugo earáge ovttaskas eanaeaiggádiin .
Som en oppsummering kan man si at Finnmarkseiendommen som grunneier ikke står i noen særstilling i forhold til statens eller kommunens mulighet til å fatte vedtak som begrenser grunneierens råderett .	Oktiigeassun sáhttá dadjat , ahte Finnmárkkuopmodat eanaeaiggádin ii leat makkárge sierradilis stáhta ja gieldda vejolašvuođa hárrái dahkat mearrádusaid , mat gáržžidit eanaeaiggáda ráđđenvuoigatvuođa .
Finnmarksloven har egne regler for vedtak om endret bruk av utmark ( § 10 ) .	Finnmárkkulágas leat sierra njuolggadusat mearrádusaide meahcceeatnamiid nuppástuvvan geavaheami birra ( § 10 ) .
Før styret i Finnmarkseiendommen fatter vedtak i slike saker skal man vurdere hvilken betydning endringen vil ha for samisk kultur , reindrift , utmarksbruk , næringsutøvelse og samfunnsliv .	Ovdal go Finnmárkkuopmodaga stivra mearrida dakkár áššiin , de galgá árvvoštallat maid nuppástupmi mearkkaša sámi kultuvrii , boazodollui , meahcásteapmái , ealáhusdoaimmaheapmái ja servodateallimii .
Sametingets retningslinjer for endret bruk av utmark skal legges til grunn for denne vurder-	Sámedikki válddahusat meahcceeatnamiid nuppástuvvan geavaheapmái galget adnojuvvot dán árvvoštallama vuođđun .
ingen . Det gjelder også spesielle avstemningsregler for styrets behandling av slike saker ( se § 9 og § 10 annet og tredje ledd ) .	Maiddái earenoamáš jienastannjuolggadusat gustojit , go stivra gieđahallá dakkár áššiid ( geahča § 9 ja § 10 ) nuppi ja goalmmát lađđasa ) .
På denne måten sikrer loven at samiske interesser ivaretas når styret tar avgjørelser som har betydning for utmarksområder hvor samiske interesser er representert . °	Dáinna lágiin váfista láhka ahte sámi beroštusat váldojuvvojit vuhtii , go stivra dahká mearrádusaid main lea mearkkašupmi meahcceguovlluide gos sámiin leat beroštusat . °
: RETT TIL FERDSEL I UTMARK Friluftsloven § 2 lyder : « I utmark kan enhver ferdes til fots hele året , når det skjer hensynsfullt og med tilbørlig varsomhet . »	: VUOIGATVUOHTA JOHTIT MEAHCIS Olgoáibmolága § 2 lohká : « Mehciin sáhttá juohkehaš johtit juolgásii miehtá jagi , go dat dáhpáhuvvá deasttalaččat ja dárbbašlaš várrugasvuođain . »
Med utmark menes udyrket mark , typisk fjellområder , skog osv.	Mehciin oaivvilda gilvvekeahtes eatnama , mihtilmasat várreguovlluid , vuvddiid jna.
Friluftsloven vil gjelde fullt ut på Finnmarkseiendommens grunn .	Olgoáibmoláhka gusto ollásit Finnmárkkuopmodaga eatnamiin .
Alle – også personer bosatt utenfor Finnmark – kan derfor ferdes fritt i utmarksområder på Finnmarkseiendommens grunn .	Buohkat – maiddái olbmot geat ásset olggobealde Finnmárkku – sáhttet danne johtit veaiddalassii meahcceguovlluin , mat leat Finnmárkkuopmodaga eatnamiin .
På den annen side gjelder det også et generelt forbud mot motorferdsel i utmark ( lov om motorferdsel i utmark § 3 ) .	Nuppi dáfus gusto maiddái dábálaš gielddus mohtorjohtalussii mehciin ( láhka mohtorjohtalusa birra mehciin § 3 ) .
Også denne loven vil gjelde fullt ut på Finnmarkseiendommens grunn .	Dátge láhka gusto ollásit Finnmárkkuopmodaga eatnamiin .
Finnmarkseiendommen kan ikke tillate motorferdsel i utmark på sin grunn i strid med denne loven .	Finnmárkkuopmodat ii sáhte suovvat mohtorjohtalusa mehciin iežas eatnamiin , mii riidá dán lága .
Kommunen kan imidlertid på visse vilkår gi tillatelse til dette . °	Gielda sáhttá almmatge dihtoeavttuid vuođul addit lobi dása . °
: HVA ER ENDRET BRUK AV UTMARK ?	: MII LEA MEAHCCEEATNAMIID NUPPÁSTUVVAN GEAVAHEAPMI ?
For at et tiltak skal regnes som « endret bruk av utmark » må det ha merkbare fysiske og praktiske konsekvenser for bruken av utmarksområdene .	Juos doaibmabidju galgá meroštallojuvvot « meahcceeatnamiid nuppástuvvan geavaheapmin » , de fertejit das leat mearkkašahtti fysalaš ja praktihkalaš čuovvumušat meahcceeatnamiid geavaheapmái .
Tiltakene må også være av en viss varighet for at man kan si at bruken av utmarka er « endret » .	Doaibmabijut fertejit maiddái bistit dihtoáiggi , juos galgá sáhttit lohkat meahcceeatnama geavaheami « nuppástuvvan » .
Typiske eksempler vil være hus- og hytteutbygging , bygging av veier , oppstart av gruvedrift og oppføring av vindmølleparker .	Mihtilmas ovdamearkkat leat viesut ja bartahuksemat , geainnuid ráhkadeapmi , ruvkedoaimmaid álggaheapmi ja bieggamillopárkkaid ceggen .
Det anses ikke som « endret bruk » dersom det vedtas regler som bare angår bruken av utmarka som utmark .	« Nuppástuvvan geavaheapmin » ii adnojuvvo juos mearriduvvojit njuolggadusat , mat dušše gusket meahcceeatnama geavaheapmái meahccin .
For eksempel er det ikke « endret bruk av utmark » om Finnmarkseiendommen vedtar regler om fordeling av utmarksressurser mellom ulike grupper eller om begrensninger i adgangen til å drive jakt og fiske . °	Ovdamearkan ii leat « meahcceeatnamiid nuppástupmi » , juos Finnmárkkuopmodat mearrida njuolggadusaid valljodagaid juogadeapmái iešguđetlágan joavkkuide ja gáržžádusaid bivdinvejolašvuhtii . °
9	9
: Forvaltning av fornybare ressurser : SAMETINGETS RETNINGS LINJER Sametinget kan gi retningslinjer for hvordan man skal vurdere virkningen av vedtak om endret bruk av utmark for samisk kultur , reindrift , utmarksbruk , næringsutøvelse og samfunnsliv ( § 4 ) .	: Ođasmuvvi valljodagaid hálddaheapmi : SÁMEDIKKI VÁLDDAHUSAT Sámediggi sáhttá addit válddahusaid ( rávvagiid ) dasa , mo galgá árvvoštallat guđe láhkai mearrádusat meahcceeatnamiid nuppástuvvan geavaheamis váikkuhit sámi kultuvrii , boazodollui , meahcásteapmái , ealáhusdoaimmaheapmái ja servodateallimii ( § 4 ) .
Sametingets retningslinjer skal legges til grunn for denne vurderingen .	Sámedikki válddahusat galget adnojuvvot vuođđun dán árvvoštallamis .
Retningslinjene regulerer bare hvordan virkningene av forskjellige tiltak for samiske interesser skal bedømmes .	Válddahusat ásahallet dušše guđe láhkai iešguđetlágan doaibmabijuid váikkuhusat sámi beroštusaide galget árvoštallojuvvot .
Retningslinjene er ikke bindende for hvilke vedtak offentlige myndigheter eller Finnmarkseiendommen kan fatte .	Válddahusat eai čana dan , makkár mearrádusaid almmolaš eiseválddit dahje Finnmárkkuopmodat sáhttet dahkat .
De bestemmer ikke hvordan hensynet til samiske interesser skal veies opp mot andre interesser , for eksempel hensynet til næringsutvikling eller behovet for utbygging av infrastruktur .	Dat eai mearrit guđe láhkai sámi beroštusaid vuhtiiváldin galgá vihkkehallojuvvot eará beroštusaid vuostá , ovdamearkan ealáhusovddideami dahje infrastruktuvrra huksendárbbu vuhtiiváldima vuostá .
Kommunen kan for eksempel vedta en reguleringsplan etter plan- og bygningsloven som innebærer omdisponering av utmarksressurser selv om dette kan gå på bekostning av samiske interesser .	Gielda sáhttá ovdamearkan mearridit regulerenplána plána- ja huksenlága mielde , mii mearkkaša ahte meahccevalljodagat geavahuvvojit earaláhkai , vaikko vel dat sáhttáge čuohcat sámi beroštusaide .
Sametingets retningslinjer har betydning for alle offentlige myndigheter som planlegger tiltak i Finnmark som innebærer omdisponering av utmarksområder og som kan ha betydning for samiske interesser .	Sámedikki válddahusain lea mearkkašupmi buot almmolaš eiseválddiide geat plánejit doaibmabijuid Finnmárkui , mat mearkkašit ahte meahcceatnamiid geavaheapmi nuppástuvvá ja mat sáhttet váikkuhit sámi beroštusaide .
For eksempel må kommunen legge retningslinjene til grunn dersom den vil vedta en omregulering av utmark som kan ha betydning for samisk reindrift eller annen næringsutøvelse .	Ovdamearkan galgá gielda atnit válddahusaid vuođđun , juos áigu mearridit meahcceeatnama ođđasisregulerema mii sáhttá váikkuhit sámi boazodollui dahje eará ealáhusdoaimmaheapmái .
Staten må legge retningslinjene til grunn dersom det er planlagt en riksveiutbygging i utmark som kan ha innvirkning på samiske interesser .	Stáhta galgá atnit válddahusaid vuođđun , juos lea plánejuvvon riikkageaidnohuksen meahcceeatnamiidda mii sáhttá váikkuhit sámi beroštusaide .
Også styret i Finnmarkseiendommen må forholde seg til retningslinjene dersom den vil vedta endret bruk av utmark på sin grunn ( § 10 ) . °	Maiddái Finnmárkkuopmodaga stivra galgá atnit válddahusaid vuođđun , juos áigu mearridit meahcceatnama nuppástuvvan geavaheami iežas eatnamiin ( § 10 ) . °
10	10
Et av de viktigste formålene med loven er å gi befolkningen i Finnmark større innflytelse på forvaltningen av grunnen i fylket .	Lága deaŧalaččamus ulbmiliid gaskkas lea addit Finnmárkku veahkadahkii stuorát váikkuhanfámu fylkka eatnamiid hálddaheapmái .
Finnmarkslovens kapittel 3 gir regler om forvaltningen av fornybare naturressurser på Finnmarkseiendommens grunn .	Finnmárkkulága kapihtal 3 addá njuolggadusaid Finnmárkkuopmodaga eatnamiid ođasmuvvi luondduvalljodagaid hálddaheapmái .
Lokalbefolkningen bør ha rett til å utnytte lokale naturressurser i større grad enn alle andre .	Báikkálaš veahkadagas seahtá leat stuorát vuoigatvuohta ávkkástallat luondduvalljodagain go earáin .
Man har derfor lagt opp til flere rettighetsnivåer i forhold til hvor nært man er tilknyttet de forskjellige ressursene .	Danne leat biddjojuvvon máŋga vuoigatvuođadási dasa , man lahka iešguđege joavku lea čadnojuvvon iešguđetlágan valljodagaide .
Alle innbyggerne i den enkelte kommune har rett til utnyttelse av visse naturressurser innenfor kommunens grenser , blant annet egg- og dunsanking og begrenset	Buot gieldda ássiin galgá leat vuoigatvuohta ávkkástallat dihto luondduvalljodagain gieldda rájáid siskkobealde , earret eará mannet , uvjet ja murret dihto
hogst .	mearrái .
Dette er det mest omfattende rettighetsnivået .	Dát lea viidámus vuoigatvuođadássi .
På neste nivå har alle innbyggerne i Finnmark blant annet rett til jakt , fiske og multeplukking .	Nuppi dásis lea buot Finnmárkku ássiin vuoigatvuohta bivdit , guolástit ja lubmet .
På det mest generelle rettighetsnivået har allmennheten – også de som ikke er bosatt i Finnmark – adgang til jakt og fangst av småvilt og fiske med stang og håndsnøre , og til plukking av multer til egen husholdning .	Dábálaččamus dásis lea álbmogis – maiddái sis geat eai ása Finnmárkkus – lohpi bivdit smávvafuđđožiid ja guolástit stákkuin ja giehtaduorgguin ja čoaggit luopmániid iežaset ruovttudollui .
Reglene i Finnmarksloven om forvaltning av naturressurser begrenses av regler i andre lover som viltloven og lakse- og innlandsfiskeloven , som for eksempel gir regler om forbud mot fiske med garn og forbud mot jakt på forskjellige tider av året .	Finnmárkkulága njuolggadusaid luondduvalljodagaid hálddaheami birra gáržžidit eará lágaid njuolggadusat nugo fuođđoláhka ja luossa- ja sáivaguolleláhka , mat ovdamearkan addet njuolggadusaid fierbmungildosa ja bivdogildosa birra iešguđege áigái jagis .
Utover dette har Finnmarkseiendommen vid myndighet til å styre og gi nærmere regler om utnyttelsen og forvaltningen av naturressursene på sin grunn ( se nærmere i tekstboks ) .	miid luondduvalljodagaid ávkkástallamii ja hálddaheapmái ( geahča dárkileappot teakstabovssas ) .
For eksempel kan en lokal fisker forening tildeles rett til å forvalte fisket i en elv .	Ovdamearkan sáhttá báikkálaš guolásteaddjisearvái addit vuoigatvuođa hálddahit guolásteami muhtun jogas .
Finnmarkseiendommen kan også bestemme at utnyttelse av naturressurser krever individuell tillatelse , og gi tillatelse til å utnytte naturressurser ut over det man har rett til etter loven .	Finnmárkkuopmodat sáhttá maiddái mearridit ahte luondduvalljodagaid ávkkástallan gáibida oktagaslaš ( individuála ) lobi , ja addit lobi ávkkástallat luondduvalljodagain viidábut go masa olbmos lea vuoigatvuohta lága mielde .
For jakt , fangst og fiske er det alltid nødvendig med tillatelse , for eksempel i form av jakt- eller fiskekort .	Bivdui ja guolásteapmái dárbbašuvvo álo lohpi , ovdamearkan bivdo- dahje guolástangoarta .
Det kan kreves avgift for tillatelsen , og den kan være av ulik størrelse for innbyggerne i kommunen , i Finnmark og allmennheten for øvrig . °	Sáhttá gáibidit divada lobi ovddas , ja dat sáhttá leat iešguđege sturrodagas gieldda ássiide , Finnmárkku ássiide ja eará guovllu álbmogii . °
: FORVALTNING AV FORNYBARE RESSURSER PÅ Finnmarkseiendommens GRUNN Alle innbyggerne i den enkelte kommune har rett til : † fiske etter innlandsfisk med garn † fiske etter anadrome laksefisk med faststående redskap i sjøen † sanking av egg og dun † hogst av lauvskog til brensel for husbehov † stikking av torv til brensel og annet husbehov † uttak av lauvskog til bruk som gjerdestolper og hesjestaur i reindrifts- og jordbruksnæring Alle innbyggerne i Finnmark har rett til : † jakt på storvilt † jakt og fangst av småvilt † fiske i vassdrag med stang og håndsnøre † plukking av multer † uttak av trevirke til husflid Alle – også de bosatt utenfor Finnmark – har adgang til : † jakt og fangst av småvilt † fiske i vassdrag med stang og håndsnøre † plukking av multer til egen husholdning	Dán lassin lea Finnmárkkuopmodagas viiddis váldi stivret ja addit dárkilet njuolggadusaid iežas eatna- : OÐASMUVVI VALLJODAGAID HÁLDDAHEAPMI Finnmárkkuopmodaga EATNAMIIN Buot gieldda ássiin lea vuoigatvuohta : † bivdit jávreguliid firpmiin † bivdit sáivačázis gođđi luossaguliid gittaneavvuiguin mearas † čoaggit maniid ja uvjjaid † čuohppat lastavuovddi boaldámuššan dáludárbui † loggut lavnnjiid boaldámuššan ja eará dáludárbui † čuohppat lastamuoraid áidestoalpun ja áhcestoalpun boazodoallo- ja eanadoalloealáhussii Buot Finnmárkku ássiin lea vuoigatvuohta : † bivdit fuođđuid † bivdit smávvafuđđožiid † oaggut jogain ja jávrriin stákkuin ja giehtaduorgguin † čoaggit luopmániid † váldit muoraid duodjái Buohkat – maiddái sii geat ásset olggobealde Finnmárkku – besset : † bivdit smávvafuđđožiid † oaggut jogain ja jávriin stákkuin ja giehtaduorgguin † čoaggit luopmániid iežaset ruovttudollui
Jakt , fangst og fiske krever alltid tillatelse .	Bivdu gáibida álo lobi .
Tillatelse til fiske etter anadrome laksefisk i sjøen gis fortrinnsvis til personer som er tilknyttet primærnæringene og som bor fast i området .	Lohpi sáivačázis gođđi ( anadroma ) luossaguliid bivdit addojuvvo ovddimustá olbmuide , geat gullet vuođđoealáhusaide ja ásset bissovaččat guovllus .
Kommunen kan gi enkeltpersoner eller grupper for 10 år av gangen rett til å utnytte enkelte ressurser i nærmere bestemte områder nær bygden .	Gielda sáhttá addit eaŋkilolbmuide dahje joavkkuide 10 jahkái háválassii vuoigatvuođa ávkkástallat muhtun valljodagain dárkileappot mearriduvvon guovlluin gili lahka .
Kommunens vedtak kan påklages til Finnmarkseiendommen .	Gieldda mearrádus sáhttá váidaluvvot Finnmárkkuopmodahkii .
Finnmarkseiendommen kan : † gi lokale organisasjoner for 10 år av gangen rett til å forvalte utnyttelsen av naturressurser i bestemte områder † gi andre grupper eller allmennheten tillatelse til å utnytte naturressurser ut over det de har rett til etter loven † gi nærmere regler om utnyttelsen av fornybare ressurser , herunder kreve individuell tillatelse og avgift † fastsette begrensninger av ressursutnyttelsen i bestemte områder .	Finnmárkkuopmodat sáhttá : † addit báikkálaš servviide 10 jahkái háválassii vuoigatvuođa hálddahit luondduvalljodagaid ávkkástallama mearriduvvon guovlluin † addit eará joavkkuide dahje álbmogii lobi ávkkástallat luondduvalljodagain viidábut go sis lea vuoigatvuohta lága mielde † addit dárkilet njuolggadusaid ođasmuvvi valljodagaid ávkkástallama birra , dán vuolde maiddái gáibidit oktagaslaš lobi ja divada † mearridit gáržžádusaid valljodagaid ávkkástallamii mearriduvvon guovlluin .
Avgjørelsen kan klages inn for departementet . °	Mearrádus sáhttá váidaluvvot departementii . °
11	11
: Endringer i andre lover Finnmarksloven gjør noen endringer i andre lover som har betydning for Finnmarkseiendommens råderett over den grunnen den overtar .	: Nuppástusat eará lágain Finnmárkkuláhka dahká muhtun nuppástusaid eará lágaide , main lea mearkkašupmi Finnmárkkuopmodaga vuoigatvuhtii ráđđet daid eatnamiid maid váldá badjelasas .
De viktigste endringene gjøres i bergverksloven .	Deaŧalaččamus nuppástusaid dahká báktedoaibmaláhkii .
Før man starter leting etter mineralforekomster i Finnmark skal Finnmarkseiendommen , Sametinget og de lokale reindriftsstyrene varsles skriftlig .	Ovdal go giige ohcagoahtá minerálaid Finnmárkkus , de galgá dieđihit čálalaččat Finnmárkkuopmodahkii , Sámediggái ja báikkálaš boazodoallostivrraide .
Når bergverksmyndighetene vurderer søknader om rett til å utnytte mineralforekomstene i et område , skal de legge vesentlig vekt på hensynet til samiske interesser .	Go báktedoaibmaeiseválddit árvvoštallet ohcamušaid oažžut vuoigatvuođa ávkkástallat minerálagávdnosiin muhtun guovllus , galget sii deattuhit deastta sámi beroštusain .
Sametinget , fylkeskommunen og	Sámediggi ,
12	12
kommunen skal få anledning til å uttale seg om saken .	fylkkagielda ja gielda galget oažžut vejolašvuođa cealkit áššis .
Dersom Sametinget eller Finnmarkseiendommen går imot at søknaden innvilges , skal saken avgjøres av Nærings- og handelsdepartementet .	Juos Sámediggi dahje Finnmárkkuopmodat vuosttalda ohcamuššii miehtamis , de galgá Ealáhus- ja gávpedepartemeanta mearridit ášši .
Det er også bestemt at Kongen kan gi regler om høyere avgift til grunneier for gruvedrift på Finnmarkseiendommens grunn enn det som gjelder for andre grunneiere . °	Mearriduvvon lea maiddái ahte Gonagas sáhttá addit njuolggadusaid , maid mielde galgá máksojuvvot alit divat eanaeaiggádii ruvkedoaimma ovddas Finnmárkkuopmodaga eatnamis go dat , mii gusto eará eanaeaiggádiidda . °
: Ikrafttredelse av loven Reglene i loven gjelder ikke før de settes i kraft .	: Lága fápmuiboahtin Lága njuolggadusat eai gusto ovdal go biddjojuvvojit fápmui .
Dette må gjøres gjennom et vedtak av Kongen i statsråd .	Dat ferte dahkkojuvvot Gonagasa mearrádusain stáhtaráđis .
De enkelte delene av loven kan settes i kraft til forskjellig tid .	Lága eaŋkiloasit sáhttet biddjojuvvot fápmui iešguđe áigái .
Både regjeringen , Sametinget og Finnmark fylkesting har som målsetning at Finnmarksloven skal tre i kraft så snart som mulig .	Sihke ráđđehusa , Sámedikki ja Finnmárkku fylkkadikki ulbmil lea ahte Finnmárkkuláhka galgá boahtit fápmui nu fargga go vejolaš .
Det er imidlertid en del forberedende arbeid som må gjøres før dette kan skje . oppfylle dette kravet .	Almmatge fertejit vuos muhtun válmmaštallanbarggut dahkkojuvvot ovdal go dát sáhttá dáhpáhuvvat .
Medlemmene må også ha gode kunnskaper om forholdene i Finnmark .	Lahtut galget bures diehtit ja dovdat Finnmárkku diliid .
Det er viktig at man ikke forhaster seg når det gjelder dette , men bruker den tiden som er nødvendig for å finne de som er best kvalifisert til å sitte i kommisjonen og domstolen .	Deaŧalaš lea ahte ii doama bearehaga dáinna , muhto atná dan áiggi maid dárbbaša gávdnat sin geat leat dohkálaččamusat čohkkát komišuvnnas ja meahcceduopmostuolus .
Det tas sikte på at reglene om kommisjonen og domstolen ( kapittel 5 ) kan tre i kraft 1. januar 2007 . °	Njuolggadusat komišuvnna ja duopmostuolu birra ( kapihtal 5 ) galggašedje boahtit fápmui ođđajagemánu 1. 2007 . °
Det må vedtas overgangsregler som bestemmer hvilken myndighet dette styret skal ha .	Fertejit mearriduvvot muhttádusnjuolggadusat , mat mearridit makkár váldi dán stivrras galgá leat .
Blant annet må styret kunne inngå avtaler som er bindende for Finnmarkseiendommen , for eksempel om leie eller kjøp av lokaler , om ansettelse av nødvendig arbeidskraft osv.	Earret eará ferte stivra sáhttit dahkat šiehtadusaid , mat leat čatnavaččat Finnmárkkuopmodahkii , ovdamearkan lanjaid láigoheami ja oastima birra , dárbbašlaš bargofámu virgáibidjamiid birra jna.
Det tas sikte på å få på plass styret og overgangsreglene innen 1. januar 2006 .	Stivra ja muhttádusnjuolggadusat galggašedje leat sajis ovdal ođđajagemánu 1. 2006 .
Styret må gis en viss tid til nødvendige forberedelser før Statskogs grunn overføres til Finnmarkseiendommen .	Stivrii ferte addojuvvot vissis áigi dárbbašlaš ráhkkanemiide ovdal go eatnamat sirdojuvvojit Statskogas Finnmárkkuopmodahkii .
Det tas sikte på å få dette til slik at reglene som angår Finnmarkseiendommen kan settes i kraft i løpet av andre kvartal 2006 ( kapittel 1 til 3 ) .	Dán lea áigumuš dahkat nu ahte njuolggadusat mat gusket Finnmárkkuopmodahkii sáhttet biddjojuvvot fápmui nuppi njealjádasjagi mielde 2006 ( kapihtal 1 ja 3 ) .
Det er mer arbeid som må gjøres før reglene om Finnmarkskommisjonen og Utmarksdomstolen kan settes i kraft og kommisjonen kan starte sitt kartleggingsarbeid .	Eambbo bargu ferte dahkkojuvvot ovdal go njuolggadusat Finnmárkkukomišuvnna ja Meahcceduopmostuolu birra sáhttet biddjojuvvot fápmui ja komišuvdna sáhttá álggahit gártenbarggus .
Det må inngås avtaler om leie av lokaler osv. , og det må opprettes et sekretariat .	Fertejit dahkkojuvvot šiehtadusat lanjaid láigoheamis jna. , ja ferte álggahuvvot čállingoddi .
Det må lages nærmere retningslinjer for kommisjonens arbeid , og Stortinget har krevd at disse skal ut på høring .	Fertejit ráhkaduvvot dárkilet válddahusat ( rávvagat , háltelinját ) komišuvnna bargui , ja Stuorradiggi lea gáibidan daid sáddejuvvot gulaskuddamii .
Man må også finne kvalifiserte medlemmer til kommisjonen og utmarksdomstolen .	Ferte maiddái gávdnat dohkálaš lahtuid komišuvdnii ja meahcceduopmostullui .
I domstolen skal minst tre av medlemmene	Komišuvnna
13	13
: Oversikt over loven : MILEPÆLER I FINNMARKS LOVENS FORHISTORIE : Arbeidet med Finnmarksloven har sin bakgrunn i behovet for å avklare statens forhold til det samiske folk , og for å anerkjenne samenes rett til bruk og utnyttelse av naturressurser i samsvar med sin kultur .	: Lága sisdoalu oktiigeassu : FINNMÁRKKULÁGA OVDAHISTORJJÁ DÁHPÁHUSAT : Finnmárkkulága barggu duogážin lea dárbu čielggadit stáhta gaskavuođa sámi álbmogii , ja dohkkehit sámiid vuoigatvuođa geavahit ja ávkkástallat luondduvalljodagaid sin iežaset kultuvrra mielde .
Disse milepælene i utviklingen av sameretten danner grunnlaget for arbeidet med Finnmarksloven : † Striden om utbyggingen av Alta-Kautokeinovassdraget i 1980 † Samerettsutvalget oppnevnt i 1980 † Sametinget opprettet ved sameloven 12. juni 1987 † Vedtakelse av Grunnloven § 110 a om samene 27. mai 1988 † Samerettsutvalgets utredning NOU 1997 : 4 Naturgrunnlaget for samisk kultur , lagt frem januar 1997 † Regjeringens forslag til finnmarkslov i Ot.prp. nr. 53 ( 2002–2003 ) , lagt frem 4. april 2003 † Finnmarksloven vedtatt i Stortinget 24. mai 2005 ( Odelstinget ) og 8. juni 2005 ( Lagtinget ) og stadfestet ( « sanksjonert » ) av Kongen i statsråd 17. juni 2005 I de to årene Stortingets justiskomité arbeidet med loven , holdt komiteen blant annet åpne høringer i juni 2003 og besøkte Finnmark høsten 2003 .	Dát dáhpáhusat sámerievtti ovdáneamis dahket vuđđosa Finnmárkkulága bargui : † Riidu Álttá-Guovdageainnu-eanu dulvadeamis 1980 † Sámi vuoigatvuođalávdegoddi nammaduvvui 1980 † Sámediggi ásahuvvui sámelága geassemánu 12. 1987 bokte † Vuođđolága § 110 a sámiid birra mearriduvvui miessemánu 27. 1988 † Sámi vuoigatvuođalávdegoddi ovdanbuvttii čielggadusas NAČ 1997 : 4 Sámi kultuvrra luondduvuođus ođđajagemánus 1997 † Ráđđehus bijai ovdan evttohusas finnmárkkulága birra Od.prp. nr. 53 ( 2002–2003 ) cuoŋománu 4. 2003 † Stuorradiggi mearridii Finnmárkkulága miessemánu 24. 2005 ( Odeldiggi ) ja geassemánu 8. 2005 ( Láhkadiggi ) ja Gonagas nannii ( « sankšonerii » ) dan stáhtaráđis geassemánu 17. 2005 Dan guovtti jagis go Stuorradikki Justiisalávdegoddi barggai lágain , doalai lávdegoddi earret eará rabas gullamiid geassemánus 2003 ja oahppalattai Finnmárkku čakčat 2003 .
Komiteen holdt også fire konsultasjoner med Sametinget og Finnmark fylkesting der man drøftet regjeringens lovforslag .	Lávdegoddi doalai maiddái njeallje ráđđádallama Sámedikkiin ja Finnmárkku fylkkadikkiin , main ságaškušše ráđđehusa láhkaevttohusas .
Justiskomiteens lovforslag ble sendt til Sametinget og Finnmark fylkesting til uttalelse .	Justiisalávdegotti láhkaevttohus sáddejuvvui Sámediggái ja Finnmárkku fylkkadiggái vai buktet cealkámušaid .
Et enstemmig Sameting og et stort flertall i Finnmark fylkesting sluttet opp om justiskomiteens lovforslag , som så ble endelig vedtatt av Stortinget . °	Ovttajienalaš Sámediggi ja stuorra eanetlohku Finnmárkku fylkkadikkis dorjo justiisalávdegotti láhkaevttohusa , man dasto Stuorradiggi loahpalaččat mearridii . °
Loven består av seks kapitler .	Lágas leat guhtta kapihttala .
I kapittel 1 er det gitt generelle regler som har betydning for forståelsen og anvendelsen av hele loven .	Kapihttalis 1 leat addojuvvon oppalaš njuolggadusat , main lea mearkkašupmi olles lága áddemii ja atnimii .
Loven gjelder for fast eiendom og vassdrag i Finnmark .	Láhka gusto Finnmárkku gittaopmodagaide ja čázádagaide .
Den gjelder så langt ut i havet som den private eiendomsretten strekker seg , det vil grovt sett si til ca. 2 meters dyp .	Dat gusto nu guhkás merrii go ovttaskas oamastanvuoigatvuohta ollá , nappo árvvu mielde sullii 2 mehtera čikŋodahkii .
Kapittel 2 gir regler om det nye organet Finnmarkseiendommen , blant annet om sammensetningen av styret og kontrollkomiteen , og om saksbehandlingen .	Kapihtal 2 addá njuolggadusaid ođđa orgána Finnmárkkuopmodaga birra , earret eará stivrra ja gozihanlávdegotti čoakkádusas ja áššegieđahallamis .
Kapittel 3 inneholder regler om forvaltningen av fornybare ressurser , blant annet jakt , fiske og vedhogst på Finnmarkseiendommens grunn .	Kapihtal 3 sisdoallá njuolggadusaid ođasmuvvi valljodagaid hálddaheamis , earret eará bivddus , guolásteamis ja murremis Finnmárkkuopmodaga eatnamiin .
Kapittel 4 omhandler fisket i Tana- og Neidenvassdragene .	Kapihtal 4 máinnaša guolásteami Deanu ja Njávdáma čázadagas .
Finnmarksloven vil ikke gjøre inngrep i eksisterende rettigheter til fisket i disse vassdragene .	Finnmárkkuláhka ii lihkahala guolástanvuoigatvuođaid mat juo leat dáid čázádagain .
Kongen kan gi forskrift med nærmere regler om forvaltningen og utøvelsen av fisket .	Gonagas sáhttá addit láhkaásahusa , mas leat dárkilet njuolggadusat guolásteami hálddaheamis ja doaimmaheamis .
Kapittel 5 handler om de to nye organene Finnmarkskommisjonen og Utmarksdomstolen for Finnmark .	Kapihtal 5 lea guovtti ođđa orgána Finnmárkkukomišuvnna ja Finnmárkku meahcceduopmostuolu birra .
Finnmarkskommisjonen skal gå gjennom hele det området som Finnmarkseiendommen overtar etter Statskog og kartlegge hvilke bruks- og eierrettigheter som finnes der .	Finnmárkkukomišuvdna galgá guorahallat oppa dan guovllu , man Finnmárkkuopmodat váldá badjelasas Statskoga maŋis ja gártet makkár geavahan- ja eaiggátvuoigatvuođat gávdnojit doppe .
Tvister om rettigheter i områder som Finnmarkskommisjonen har kartlagt , kan bringes inn for Utmarksdomstolen for Finnmark .	Soahpameahttunvuođat guovlluid alde maid Finnmárkkukomišuvdna lea gárten , sáhttet dolvojuvvot Finnmárkku meahcceduopmostuolu gieđahallamii .
I kapittel 6 er det gitt regler om ikraftsettingen av loven , om overføringen av grunnen fra Statskog til Finnmarkseiendommen og bestemmelser om endringer i andre lover . °	Kapihttalis 6 leat addojuvvon njuolggadusat lága fápmuiboahtimis , ja eatnamiid sirdimis Statskogas Finnmárkkuopmodahkii ja mearrádusat eará lágaid nuppástusaid birra . °
Mer informasjon : °	Eambbo dieđut : °
Justisdepartementets hjemmeside : www.jd.dep.no	Justiisadepartemeantta ruovttusiiddus : www.jd.dep.no
Lovteksten finnes på Lovdata : www.lovdata.no	Láhkateaksta lea Lovdatas : www.lovdata.no
Justiskomiteens innstilling til Odelstinget , Innst .	Justiisalávdegotti árvalus Odeldiggái , Innst. O .
O. nr. 80 ( 2004–3005 ) : www.stortinget.no	nr. 80 ( 2004–3005 ) : www.stortinget.no
Mer informasjon kommer på www.finnmarksloven.no	Eambbo dieđut bohtet deike : www.finnmarksloven.no
Lov 17. juni 2005 nr. 85 om rettsforhold og forvaltning av grunn og naturressurser i Finnmark fylke ( finnmarksloven ) Kapittel 1 Alminnelige bestemmelser § 1 Lovens formål Lovens formål er å legge til rette for at grunn og natur ressurser i Finnmark fylke forvaltes på en balansert og økologisk bærekraftig måte til beste for innbyggerne i fylket og særlig som grunnlag for samisk kultur , reindrift , utmarksbruk , næringsutøvelse og samfunnsliv . §	Láhka geassemánu 17. 2005 nr. 85 riektediliid ja eatnamiid ja luondduvalljodagaid hálddaheami birra Finnmárkku fylkkas ( finnmárkkuláhka ) Kapihtal 1 Dábálaš mearrádusat § 1 Lága ulbmil Lága ulbmil lea lágidit diliid nu , ahte eatnamat ja luondduvalljodagat Finnmárkku fylkkas hálddahuvvojit dássedis ja ekologalaččat suvdinnávccalaš vuogi mielde fylkka ássiide buorrin ja earenoamážit sámi kultuvrii , boazodollui , meahcásteapmái , ealáhusdoaimmaheapmái ja servodateallimii vuođusin . §
2 Virkeområde Loven gjelder for fast eiendom og vassdrag med naturressurser i Finnmark fylke .	2 Doaibmaviidodat Láhka gusto gittaopmodagaide ja čázádagaide oktan luondduvalljodagaiguin Finnmárkku fylkkas .
I strandlinjen gjelder loven så langt ut i sjøen som den private eiendomsretten strekker seg . §	Gáddesárgás gusto láhka nu guhkás merrii go ovttaskas oamastanvuoigatvuohta ollá . §
3 Forholdet til folkeretten Loven gjelder med de begrensninger som følger av ILO - konvensjon nr. 169 om urfolk og stammefolk i selvstendige stater .	3 Gaskavuohta álbmotriektái Láhka gusto daid ráddjehusaiguin mat čuvvot ILO - konvenšuvnnas nr. 169 eamiálbmogiid ja čearddaid birra iehčanas stáhtain .
Loven skal anvendes i samsvar med folkerettens regler om urfolk og minoriteter og bestemmelser i overenskomster med fremmede stater om fisket i grensevassdragene . §	Láhka galgá adnojuvvot álbmotrievtti njuolggadusaid mielde álgoálbmogiid ja veahádagaid birra ja daid mearrádusaid mielde mat leat šiehtaduvvon vieris stáhtaiguin guolásteami birra rádjačázádagain . §
4 Sametingets retningslinjer for endret bruk av utmark Sametinget kan gi retningslinjer for hvordan virkningen for samisk kultur , reindrift , utmarksbruk , næringsutøvelse og samfunnsliv av endret bruk av utmark skal bedømmes .	4 Sámedikki válddahusat meahcceeatnamiid nuppástuvvan geavaheapmái Sámediggi sáhttá addit válddahusaid dasa , mo meahcceeatnamiid nuppástuvvan geavaheami váikkuhus sámi kultuvrii , boazodollui , meahcásteapmái , ealáhusdoaimmaheapmái ja servodateallimii galgá árvvoštallojuvvot .
Retningslinjene skal godkjennes av departementet .	Válddahusaid galgá departemeanta dohkkehit .
Departementet prøver om retningslinjene ligger innenfor rammen av første punktum , og om de er utformet på egnet måte .	Departemeanta iská leatgo válddahusat vuosttas čuoggá ráma siskkobealde , ja leatgo hábmejuvvon heivvolaš vuogi mielde .
I saker om endret bruk av utmark skal statlige , fylkeskommunale og kommunale myndigheter vurdere hvilken betydning endringen vil ha for samisk kultur , reindrift , utmarksbruk , næringsutøvelse og samfunnsliv .	Áššiin meahcceeatnamiid nuppástuvvan geavaheami birra galget stáhtalaš , fylkkagielddalaš ja gielddalaš eiseválddit árvvoštallat , mo nuppástupmi váikkuha sámi kultuvrii , boazodollui , meahcásteapmái , ealáhusdoaimmaheapmái ja servodateallimii .
Sametingets retningslinjer skal legges til grunn ved vurderingen av samiske interesser etter første punktum .	Sámedikki válddahusat galget adnojuvvot sámi beroštusaid árvvoštallama vuođusin vuosttas čuoggá mielde .
§ 5 Forholdet til bestående rettigheter Samene har kollektivt og individuelt gjennom langvarig bruk av land og vann opparbeidet rettigheter til grunn i Finnmark .	§ 5 Gaskavuohta bissovaš vuoigatvuođaide Sámit leat oktasaččat ja oktagaslaččat bistilis eanaja čáhceguovlluid geavahemiin rábidan vuoigatvuođaid eatnamiidda Finnmárkkus .
Loven her gjør ikke inngrep i kollektive og individuelle rettigheter som samer og andre har opparbeidet ved hevd eller alders tids bruk .	Láhka ii guoskkat oktasaš dahje oktagaslaš vuoigatvuođaid , maid sámit ja earrásat leat rábidan oamastusa dahje dološ áiggi rájes geavaheami bokte .
Dette gjelder også de rettighetene reindriftsutøvere har på slikt grunnlag eller etter reindriftsloven .	Dát gusto maiddái daid vuoigatvuođaide , mat boazodolliin leat dákkár vuđđosa alde dahje boazodoallolága mielde .
For å fastslå omfanget og innholdet av de rettighetene som samer og andre har på grunnlag av hevd eller alders tids bruk eller på annet grunnlag , opprettes en kommisjon som skal utrede rettigheter til land og vann i Finnmark , og en særdomstol som skal avgjøre tvister om slike rettigheter , jf. kapittel 5 .	Nannen dihtii vuoigatvuođaid mahtodaga ja sisdoalu , mat sámiin ja earrásiin leat oamastusa dahje dološ áiggi rájes geavaheami vuođul dahje eará vuđđosa alde , ásahuvvo komišuvdna mii galgá čielggadit vuoigatvuođaid Finnmárkku eatnamiidda ja čáziide , ja sierraduopmostuollu mii galgá mearridit soahpameahttunvuođaid dakkár vuoigatvuođaid alde , vrd. kapihtal 5 .
Kapittel 2 Finnmarkseiendommen § 6 Finnmarkseiendommens rettsstilling Finnmarkseiendommen ( Finnmárkkuopmodat ) er et eget rettssubjekt med sete i Finnmark som skal forvalte grunn og naturressurser mv. som den eier i samsvar med lovens formål og reglene i loven her for øvrig . §	Kapihtal 2 Finnmárkkuopmodat § 6 Finnmárkkuopmodaga riektedilli Finnmárkkuopmodat ( Finnmarkseiendommen ) lea Finnmárkkus sierra riektesubjeakta , mii galgá hálddahit eatnamiid ja luondduvalljodagaid jna , maid dat oamasta lága ulbmila mielde ja dán lága njuolggadusaid mielde . §
7 Finnmarkseiendommens styre Finnmarkseiendommen ledes av et styre på seks personer .	7 Finnmárkkuopmodaga stivra Finnmárkkuopmodaga jođiha stivra , mas leat guhtta olbmo .
Finnmark fylkesting og Sametinget velger selv tre medlemmer med personlige varamedlemmer hver .	Finnmárkku fylkkadiggi ja Sámediggi válljeba ieža goabbáge golbma lahtu oktan persovnnalaš sadjásašlahtuiguin .
Medlemmene og varamedlemmene skal være bosatt i Finnmark .	Lahtut ja sadjásašlahtut galget ássat Finnmárkkus .
Blant medlemmene valgt av Sametinget skal minst ett styremedlem og vedkommendes varamedlem være representanter for reindriften .	Sámedikki válljen lahtuid gaskkas galgaba uhcimustá okta stivrralahttu ja su sadjásašlahttu leat boazodoalu ovddasteaddjit .
Både som medlemmer og som varamedlemmer skal begge organer velge både kvinner og menn .	Sihke lahttun ja sadjásašlahttun galgaba guktot orgánat válljet sihke nissoniid ja dievdduid .
Organet skal velge medlemmer og varamedlemmer samlet .	Orgána galgá válljet lahtuid ja sadjásašlahtuid ovtta ollái .
revisor og medlemmer og varamedlemmer i kontrollkomiteen kan ikke velges som styremedlemmer eller varamedlemmer .	Stivrralahttun dahje sadjásašlahttun ii sáhte válljet Finnmárkkuopmodaga virgehasaid , Finnmárkkuopmodaga rehketdoallodárkkisteaddji ja gozihanlávdegotti lahtuid ja sadjásašlahtuid .
Styremedlemmene og varamedlemmene oppnevnes for inntil fire år av gangen .	Stivrralahtut ja sadjásašlahtut nammaduvvojit njealji jahkái háválassii .
Ingen kan være styremedlem i mer enn ti år i sammenheng .	Ii oktage sáhte leat stivrralahttun eambbo go logi jagi oktilassii .
Styremedlemmer og varamedlemmer kan avsettes av det organ som har oppnevnt vedkommende .	Stivrralahtuid ja sadjásašlahtuid sáhttá bidjat eret dat orgána , mii lea nammadan guoskevačča .
Organet skal i så fall på nytt velge medlemmer og varamedlemmer samlet .	Orgána galgá dalle ođđasis válljet lahtuid ja sadjásašlahtuid ovtta ollái .
Styremedlemmer og varamedlemmer har rett til å tre tilbake før tjenestetiden er ute dersom særlig grunn foreligger .	Stivrralahtuin ja sadjásašlahtuin lea vuoigatvuohta luohpat ovdal go bálvalusáigi lea nohkan , juos lea earenoamáš árta .
Styret og det organ som har oppnevnt vedkommende , skal gis rimelig forhåndsvarsel .	Stivrii ja orgánii , mii lea nammadan guoskevačča , galgá addojuvvot govttolaš ovddalgihtedieđáhus .
Fjerde ledd annet punktum gjelder tilsvarende .	Njealját lađđasa nubbi čuokkis gusto seamma láhkai .
Styret velger selv en leder og en nestleder blant medlemmene .	Stivra vállje ieš lahtuidis gaskkas jođiheaddji ja várrejođiheaddji .
Dersom ingen oppnår flertall , fastsetter Finnmark fylkesting i oddetallsår og Sametinget i partallsår hvem av de seks medlemmene som skal være leder og nestleder .	Juos ii oktage oaččo eanetlogu , de mearrida Finnmárkku fylkkadiggi leaskalohkojagiin ja Sámediggi bárralohkojagiin guhtemuččat guđa lahtus galgaba leat jođiheaddji ja várrejođiheaddji .
§ 8 Nærmere om forholdsvalg Valget av styremedlemmer og varamedlemmer holdes som forholdsvalg som nevnt i kommuneloven § 37 dersom minst ett medlem av organet krever det .	§ 8 Dárkileappot gorreválggaid birra Stivrralahtuid ja sadjásašlahtuid válggat galget dollojuvvot gorreválgan nugo namahuvvo gielddalágas § 37 , juos uhcimustá okta orgána lahtuin dan gáibida .
Dersom det ved forholdsvalg er nødvendig for å oppfylle kravet om at det blant medlemmene og varamedlemmene skal være både kvinner og menn , skal kandidater fra det underrepresenterte kjønn rykke opp på den listen som har fått færrest stemmer av de listene som skal representeres .	Juos gorreválggain lea dárbbašlaš deavdit gáibádusa , man mielde lahtuid ja sadjásašlahtuid gaskkas galget leat sihke nissonat ja dievddut , de galgá beare uhccán ovddastuvvon sohkabeali evttohasaid loktet badjeliidda dan listtas , mii lea ožžon uhcimus jienaid daid listtaid gaskkas mat galget ovddastuvvot .
Ved stemmelikhet avgjøres det ved loddtrekning på hvilken liste opprykk skal skje .	Juos leat ovtta meare jienat , de mearriduvvo vuorbádeami bokte guđe listtas loktejuvvo badjeliidda .
Dersom det ved forholdsvalg i Sametinget er nødvendig for å oppfylle kravet om at et av styremedlemmene og vedkommendes varamedlem skal være representanter for reindriften , skal representanter for reindriften rykke opp på den listen som har fått færrest stemmer av de listene som skal representeres og som har slike kandidater .	Juos gorreválggain Sámedikkis lea dárbbašlaš deavdit gáibádusa , ahte okta stivrralahtuin ja su sadjásašlahttu galgaba leat boazodoalu ovddasteaddjit , de galgá boazodoalu ovddasteddjiid loktet badjeliidda dan listtas , mii lea ožžon uhcimus jienaid daid listtaid gaskkas , mat galget ovddastuvvot ja main leat dakkár evttohasat .
tantene for reindriften på den listen som har fått flest stemmer av de listene som har slike kandidater .	Juos ii leat oktage dakkár lista , de manná maŋimuš stivrrasadji boazodoalu ovddasteddjiide , geat leat dan listtas mii lea ožžon eanemus jienaid daid listtaid gaskkas , main leat dakkár evttohasat .
Ved stemmelikhet avgjøres det ved loddtrekning hvilken liste som skal anses for å ha fått flest eller færrest stemmer .	Juos leat ovtta meare jienat , de mearriduvvo vuorbádeami bokte , guđe lista lea ožžon eanemus dahje uhcimus jienaid .
§ 9 Styrets oppgaver og saksbehandling Forvaltningen av Finnmarkseiendommen hører under styret .	§ 9 Stivrra dahkamušat ja áššegieđahallan Finnmárkkuopmodaga hálddaheapmi gullá stivrii .
Styret skal sørge for forsvarlig organisering av virksomheten .	Stivra galgá fuolahit doibmii bealuštahtti organiserema .
Styret skal i nødvendig utstrekning fastsette planer , budsjett , retningslinjer og instrukser for virksomheten .	Stivra galgá dárbbašlaš olis mearridit plánaid , budjeahta , válddahusaid ja bagadusaid doibmii .
Styret iverksetter de undersøkelser som det finner nødvendig for å kunne utføre sine oppgaver .	Stivra čađaha guorahallamiid , maid atná dárbbašlažžan vai sáhttá doaimmahit dahkamušaidis .
Styret skal iverksette slike undersøkelser dersom et styremedlem krever det .	Stivra čađaha guorahallamiid , juos okta stivrralahttu gáibida dan .
Styrelederen skal sørge for at aktuelle saker blir behandlet i styret og at det blir innkalt til styremøter på hensiktsmessig måte og med rimelig frist .	Stivrrajođiheaddji galgá fuolahit , ahte áigeguovdilis áššit gieđahallojuvvojit stivrras ja ahte stivra gohččojuvvo čoahkkimiidda ulbmillaš vuogi mielde ja govttolaš áigemeriin .
Et styremedlem kan kreve at styret behandler bestemte saker .	Okta stivrralahttu sáhttá gáibidit stivrra gieđahallat dihtoáššiid .
Styret skal behandle saker i møte med mindre lederen finner at saken kan forelegges styret skriftlig eller behandles på annen betryggende måte . Et styremedlem kan kreve møtebehandling .	Stivra galgá gieđahallat áššiid čoahkkimis , juos jođiheaddji ii gávnnat ahte ášši sáhttá ovdandivvut stivrii čálalaččat dahje gieđahallat eará sihkkaris vuogi mielde .
Styret kan treffe vedtak når minst fem medlemmer er til stede .	Stivra sáhttá dahkat mearrádusaid , go uhcimustá vihtta lahtu leat das .
Vedtak treffes med alminnelig flertall med mindre annet følger av § 10 .	Mearrádusat dahkkojuvvojit dábálaš eanetloguin , juos eará ii čuovo §:s 10 .
Ved stemmelikhet er styrelederens stemme avgjørende .	Go leat ovtta meare jienat , de mearrida stivrrajođiheaddji jietna .
Styret avgir årlig en beretning til kontrollkomiteen om Finnmarkseiendommens virksomhet .	Stivra addá jahkásaččat muitalusa gozihanlávdegoddái Finnmárkkuopmodaga doaimmas .
I beretningen skal det gis en særskilt redegjørelse for endringer i bruken av utmark og en vurdering av endringenes betydning for naturgrunnlaget for samisk kultur , reindrift , utmarksbruk , næringsutøvelse og samfunnsliv .	Muitalusas galgá namalassii čilget meahcceeatnamiid geavaheami nuppástumiid ja árvvoštallat maid nuppástumit mearkkašit sámi kultuvrra luondduvuđđosii , boazodollui , meahcásteapmái , ealáhusdoaimmaheapmái ja servodateallimii .
Styret fastsetter selv sin godtgjørelse .	Stivra mearrida ieš iežas mávssu .
Godtgjørelsen dekkes av Finnmarkseiendommen . §	Mávssu máksá Finnmárkkuopmodat . §
10 Saker om endret bruk av utmark og avhendelse av fast eiendom m.m. I saker om endret bruk av utmark skal Finnmarkseiendommen vurdere hvilken betydning endringen vil ha for samisk kultur , reindrift , utmarksbruk , nærings-	10 Áššit meahcceeatnamiid nuppástuvvan geavaheami ja gittaopmodagaid luobaheami jd. birra Áššiin meahcceeatnamiid nuppástuvvan geavaheami birra galgá Finnmárkkuopmodat árvvoštallat , mo nuppástupmi váikkuha sámi kultuvrii , boazodollui , meahcásteapmái , ealáhusdoaimmaheapmái ja servodateallimii .
Sametingets retningslinjer etter § 4 skal legges til grunn ved vurderingen av samiske interesser etter første punktum .	Sámedikki válddahusaid § 4 mielde galgá atnit vuođđun sámi beroštusaid árvvoštallamis vuosttas čuoggá mielde .
Vedtak om endret bruk av utmark krever tilslutning fra minst fire styremedlemmer dersom hele mindretallet begrunner sitt standpunkt i hensynet til samisk kultur , reindrift , utmarksbruk , næringsutøvelse og samfunnsliv vurdert på bakgrunn av Sametingets retningslinjer .	Mearrádusat meahcceeatnamiid nuppástuvvan geavaheami birra gáibidit álo uhcimustá njealji stivrralahtu doarjaga , juos olles uhcitlohku vuođđudallá oainnus sámi kultuvrra , boazodoalu , meahcásteami , ealáhusdoaimmaheami ja servodateallima destii mii lea árvvoštallojuvvon Sámedikki válddahusaid vuođul .
Dersom flertallet ikke utgjør flere enn fire , kan et samlet mindretall i løpet av styremøtet kreve at saken forelegges for Sametinget .	Juos eanetlogus eai leat eambbo go njealjis , de sáhttá uhcitlohku stivrračoahkkima áigge ovtta oli gáibidit ášši Sámedikki gieđahallamii .
Dersom Sametinget ikke godtar flertallets vedtak eller unnlater å behandle saken innen rimelig tid , kan et samlet flertall i styret kreve at Finnmarkseiendommen forelegger saken for Kongen , som avgjør om vedtaket skal godkjennes .	Juos Sámediggi ii dohkket eanetlogu mearrádusa , dahje ii gieđahala ášši govttolaš áiggi sisa , de sáhttá stivrra eanetlohku ovtta oli gáibidit Finnmárkkuopmodaga váldit ášši ovdan Gonagasain , gii mearrida dohkkehuvvogo mearrádus .
Godkjennelse av vedtaket har virkning som styrevedtak .	Mearrádusa dohkkeheapmi dahká stivrramearrádusa mađđása .
Dersom et forslag om endret bruk av utmark som enten bare gjelder Karasjok , Kautokeino , Nesseby , Porsanger og Tana kommuner eller bare gjelder resten av Finnmark , får tilslutning fra tre og bare tre styremedlemmer , kan tre styremedlemmer samlet kreve at saken behandles en gang til .	Juos evttohusa meahcceeatnamiid nuppástuvvan geavaheami birra , mii juogo gusto dušše Kárášjoga , Guovdageainnu , Unjárgga , Porsáŋggu ja Deanu gildii dahje gusto dušše reasta Finnmárkui , dorjot golbma ja dušše golbma stivrralahtu , de sáhttet golbma stivrralahtu ovtta oli gáibidit ášši gieđahallat oktii vel .
Ved denne behandlingen deltar ikke det siste styremedlemmet valgt av Finnmark fylkesting dersom saken gjelder endret bruk av utmark i Karasjok , Kautokeino , Nesseby , Porsanger eller Tana kommuner .	Dán gieđahallamii ii searvit Finnmárkku fylkkadikki válljen maŋimuš stivrralahttu , juos ášši gusto Kárášjoga , Guovdageainnu , Unjárgga , Porsáŋggu ja Deanu gieldda meahcceeatnamiid nuppástuvvan geavaheapmái .
Gjelder saken endret bruk av utmark i resten av Finnmark , deltar ikke det siste styremedlemmet valgt av Sametinget som ikke representerer reindriften .	Juos ášši gusto reasta Finnmárkku meahcceeatnamiid nuppástuvvan geavaheapmái , de ii searvit Sámedikki válljen maŋimuš stivrralahttu gii ii ovddas boazodoalu .
Saken avgjøres med alminnelig flertall .	Ášši mearriduvvo dábálaš eanetloguin .
Dersom det blir besluttet endret bruk av utmark med tilslutning fra tre og bare tre styremedlemmer og hele mindretallet begrunner sitt standpunkt i hensynet til samisk kultur , reindrift , utmarksbruk , næringsutøvelse og samfunnsliv vurdert på bakgrunn av Sametingets retningslinjer , kan et samlet mindretall i løpet av styremøtet kreve at saken forelegges for Sametinget .	Juos mearriduvvo meahcceeatnamiid nuppástuvvan geavaheapmi golmma ja dušše golmma stivrralahtu doarjagiin ja olles uhcitlohku vuođđudallá oainnus sámi kultuvrra , boazodoalu , meahcásteami , ealáhusdoaimmaheami ja servodateallima destii mii lea árvvoštallojuvvon Sámedikki válddahusaid vuođul , de sáhttá uhcitlohku ovtta oli stivrračoahkkima áigge gáibidit ášši Sámedikki gieđahallamii .
Annet ledd tredje og fjerde punktum gjelder tilsvarende .	Nuppi lađđasa goalmmát ja njealját čuokkis gusto seamma láhkai .
Annet og tredje ledd gjelder tilsvarende for bemyndigelse av ansatte og andre til å treffe beslutning om endret bruk av utmark .	Nubbi ja goalmmát lađas gustojit seamma láhkai virgehasaid ja earrásiid fápmudeapmái dahkat mearrádusa meahcceeatnamiid nuppástuvvan geavaheamis .
Første til fjerde ledd gjelder tilsvarende for saker om avhendelse og bortleie av utmark eller rettigheter i utmark .	Vuosttas lađđasis njealját lađđasii gustojit seamma láhkai áššiide meahcceeatnamiid dahje vuoigatvuođaid meahcceeatnamiin luobaheami ja láigoheami birra .
Bestemmelsene i paragrafen her gjelder ikke for saker etter kapittel 3 .	Dán paragráfa mearrádusat eai gusto kapihttalis 3 namahuvvon áššiide .
Vedtak om avhendelse av fast eiendom som er truffet med tilslutning fra mindre enn fire styremedlemmer , må godkjennes av Sametinget og Finnmark fylkesting .	Mearrádusaid gittaopmodaga luobaheamis , mat leat dahkkojuvvon uhcit go njealji stivrralahtu doarjagiin , ferte Sámediggi ja Finnmárkku fylkkadiggi dohkkehit .
Første punktum gjelder ikke for avhendelse av eiendommer som er fradelt ved offentlig delingsforretning og som er utlagt til byggeområde i planer etter plan- og bygningsloven , eller fradelte tomter som er bebygd .	Vuosttas čuokkis ii gusto daid opmodagaid luobaheapmái mat leat čuldojuvvon almmolaš juohkogávppi bokte ja mat leat biddjojuvvon huksenguovlun plánain plána- ja huksenlága mielde , dahje čuldojuvvon duktasajiide maidda lea huksejuvvon .
§ 11 Saker som angår de ansattes arbeidssituasjon og rettsstilling Av og blant de ansatte i Finnmarkseiendommen velges en representant som møter i Finnmarkseiendommens styre ved behandling av saker som angår de ansattes arbeidssituasjon eller rettsstilling .	§ 11 Áššit mat gusket virgehasaid bargodillái ja riektedillái Finnmárkkuopmodaga virgehasat válljejit gaskkasteaset ovddasteaddji , gii searvá Finnmárkkuopmodaga stivrii go dat gieđahallá virgehasaid bargodillái dahje riektedillái guoski áššiid .
Representanten for de ansatte har tale- og forslagsrett , men ikke stemmerett .	Virgehasaid ovddasteaddjis lea sárdnun- ja evttohanvuoigatvuohta , muhto ii jienastanvuoigatvuohta .
Representanten for de ansatte har ikke rett til å delta i behandlingen av saker som gjelder arbeidsgivers forberedelse til forhandlinger med arbeidstakere , arbeidskonflikter , rettstvister med arbeidstakerorganisasjoner eller oppsigelse av tariffavtaler . §	Virgehasaid ovddasteaddjis ii leat vuoigatvuohta leat mielde gieđahallamin daid áššiid , mat gustojit bargoaddi ráhkkaneapmái šiehtadallat bargiiguin , bargogiččuide , riektesoahpameahttunvuođaide bargiidorganisašuvnnaiguin dahje tariffašiehtadusaid eretcealkimii guoskevaš áššiin . §
12 Representasjon Styret representerer Finnmarkseiendommen utad og tegner dens firma .	12 Ovddastus Stivra ovddasta Finnmárkkuopmodaga olggošguvlui ja vuolláičállá firpmá beales .
Styret kan gi et eller flere styremedlemmer eller andre navngitte personer rett til å tegne Finnmarkseiendommens firma . Rett til å tegne firma kan når som helst tilbakekalles .	Stivra sáhttá addit ovtta dahje máŋgga stivrralahttui dahje eará nammejaolbmuide vuoigatvuođa vuolláičállit Finnmárkkuopmodaga firpmá beales .
Har noen som representerer Finnmarkseiendommen utad etter bestemmelsen her gått ut over sin myndighet , er disposisjonen ikke bindende for Finnmarkseiendommen når Finnmarkseiendommen godtgjør at medkontrahenten forsto eller burde ha forstått at myndigheten ble overskredet og det ville stride mot redelighet å gjøre disposisjonen gjeldende .	Juos oktage , gii ovddasta Finnmárkkuopmodaga olggošguvlui dán mearrádusa mielde , lea mannan guhkkelii go su váldi juoksu , de háldogeavaheapmi ii čana Finnmárkkuopmodaga , go Finnmárkkuopmodat duođašta ahte mieldešiehtadalli áddii dahje livččii galgan áddet , ahte lea mannan guhkkelii go váldi juoksu ja ahte livččii riidán rehálašvuođa dahkat háldogeavaheami gustojeaddjin .
17	17
§ 15 Utdeling av overskudd Dersom Finnmarkseiendommen i bankinnskudd , kontanter og lignende har aktiva som fratrukket eventuell gjeld overstiger det som trengs av reserver for å sikre driften , kan styret beslutte at overskuddet helt eller delvis skal utbetales til Finnmark fylkeskommune , Sametinget eller allmennyttige formål som kommer fylkets innbyggere til gode .	Finnmárkkuopmodat galgá logahuvvot fitnodatlogaheapmái . § 14 Bántideapmi ja vealgeoaguheapmi Gittaopmodaga , man Finnmárkkuopmodat oamasta ja daid ráddjejuvvon vuoigatvuođaid , mat Finnmárkkuopmodagas leat earáid oamastan gittaopmodagas , ii sáhte bidjat dáhkádussan vealggi dahje eará geatnegasvuođaid ovddas eaige dat sáhte leat velgoheaddjiduoguštanáhtun .
nevnes for inntil fire år av gangen .	Dát ii dattege gusto dakkár opmodagaide ja ráddjejuvvon vuoigatvuođaide opmodagain , mat leat čuldojuvvon almmolaš juohkogávppi bokte ja mat leat biddjojuvvon huksenguovlun plánain plána- ja huksenlága mielde , dahje čuldojuvvon duktasajiide maidda lea huksejuvvon .
Ingen kan være medlem i mer enn ti år i sammenheng . Medlemmet oppnevnt av staten er leder for komiteen .	Finnmárkkuopmodaga ii sáhte reastaluhttit dahje álggahit das vealgešiehtadallamiid . §
Kontrollkomiteen skal : a ) kontrollere at virksomheten i Finnmarkseiendommen drives i samsvar med Finnmarksloven og annen lovgivning , b ) velge en eller flere statsautoriserte revisorer til å revidere Finnmarkseiendommens regnskap , c ) godkjenne Finnmarkseiendommens årsregnskap , årsberetning og revisjonsberetning , d ) godkjenne styrets godtgjørelse , e ) godkjenne låneopptak og garantistillelser og f ) godkjenne utdeling av overskudd . Ved uenighet treffes avgjørelser ved flertall .	15 Badjebáhcaga juogadeapmi Juos Finnmárkkuopmodagas lea báŋkoduksan , reaidaruhtan dahje sullasaš aktivan , main lea gessojuvvon vejolaš vealggi ovddas , eambbo go dat mii dárbbašuvvo várrin váfistit doaimma , de sáhttá stivra mearridit ahte badjebáza ollásit dahje oassálassii máksojuvvo Finnmárkku fylkkagildii , Sámediggái , fylkka gielddaide dahje dakkár oktasašávkki ulbmiliidda , mat bohtet fylkka ássiide buorrin . §
§ 16 Kontrollkomiteen Tilsyn med styrets virksomhet føres av en kontrollkomité med tre medlemmer .	16 Gozihanlávdegoddi Stivrra doaimma geahččá bearrái gozihanlávdegoddi , mas leat golbma lahtu .
Finnmark fylkesting , Sametinget og Kongen oppnevner et medlem hver med personlig varamedlem .	Finnmárkku fylkkadiggi , Sámediggi ja Gonagas nammadit guhtege ovtta lahtu oktan persovnnalaš sadjásašlahtuin .
Som medlem og varamedlem skal hvert organ oppnevne en mann og en kvinne .	Lahttun ja sadjásašlahttun galgá iešguhtege orgána nammadit dievddu ja nissona .
Medlemmet og varamedlemmet oppnevnt av staten skal oppfylle de krav som domstolloven stiller til høyesterettsdommere .	Stáhta nammadan lahttu ja sadjásašlahttu galgaba deavdit gáibádusaid , maid
Medlemmene og varamedlemmene opp-	Lahtut ja sadjásašlahtut nammaduvvojit gitta njealji jagi rádjai háválassii .
§ 17 Straff- og erstatningsansvar for styremedlemmer mfl.	Ii oktage sáhte leat lahttun eambbo go logi jagi oktilassii .
Medlem av styret , firmategner , revisor , ledende ansatt som er tildelt myndighet til å treffe beslutninger på vegne av Finnmarkseiendommen innenfor avgrensede saksområder , eller medlem av kontrollkomiteen som viser grov uforstand i utførelsen av sine oppgaver for Finnmarkseiendommen , straffes med bøter eller under skjerpende omstendigheter med fengsel i inntil ett år .	Lahttu , gean stáhta lea nammadan , lea lávdegotti jođiheaddji . Gozihanlávdegoddi galgá : a ) gozihit ahte Finnmárkkuopmodaga doaibma jođihuvvo finnmárkkulága ja eará láhkamearrádusaid mielde , b ) válljet ovtta dahje máŋga stáhta autoriseren rehketdoallodárkkisteaddji dárkkistit Finnmárkkuopmodaga rehketdoalu , c ) dohkkehit Finnmárkkuopmodaga jahkerehketdoalu , jahkemuitalusa ja dárkkástusmuitalusa , d ) dohkkehit stivrra mávssu , e ) dohkkehit loanahemiid ja dáhkidemiid ja f ) dohkkehit badjebáhcaga juogadeami .
§ 13 Regnskap , revisjon og registrering Finnmarkseiendommen skal føre regnskap i samsvar med reglene i regnskapsloven .	Mearrádusaide nugo namahuvvo nuppi lađđasis bustávas e ja f gáibiduvvo ovttamielalašvuohta .
Regnskapet skal revideres av statsautorisert revisor .	Gozihanlávdegoddi galgá fidnet buot dábuhahtti dieđuid Finnmárkkuopmodagas , maid dárbbaša dahkamušaidis čađaheapmái dán paragráfa mielde .
Revisor skal for hvert regnskapsår avgi revisjonsberetning til styret i Finnmarkseiendommen .	Gozihanlávdegoddi addá jahkásaččat raportta Finnmárkku fylkkadiggái , Sámediggái ja departementii .
Finnmarkseiendommen skal registreres i foretaksregisteret . §	Gozihanlávdegotti goluid máksá Finnmárkkuopmodat .
14 Pantsettelse og gjeldsforfølgning Fast eiendom som Finnmarkseiendommen eier og begrensede rettigheter som Finnmarkseiendommen har i fast eiendom som andre eier , kan ikke stilles som sikkerhet for gjeld eller andre forpliktelser og kan ikke være gjenstand for kreditorbeslag .	Mávssu lahtuide ja sadjásašlahtuide máksá dat orgána , mii lea nammadan guoskevačča .
Dette gjelder likevel ikke eiendommer og begrensede rettigheter i eiendommer som er fradelt ved offentlig delingsforretning og som er utlagt til byggeområde i planer etter plan- og bygningsloven , eller fradelte tomter som er bebygd . Det kan ikke åpnes konkurs eller gjeldsforhandling hos Finnmarkseiendommen .	§ 17 Stivrralahtuid je. ráŋggáštus- ja buhtadasovddasvástádus Stivrra lahttu , firpmávuolláičálli , rehketdoallodárkkisteaddji , hovdejeaddji virgehas geasa lea addojuvvon váldi dahkat mearrádusaid Finnmárkkuopmodaga beales ráddjejuvvon áššeduovdagiid siskkobealde , dahje gozihanlávdegotti lahttu , gii fasttes jearggahisvuođain čađaha dahkamušaidis Finnmárkkuopmodaga ovddas , ráŋggáštuvvo sáhkuiguin dahje čavgejeaddji dilálašvuođain giddagasain gitta jagi rádjai .
Medlem av styret som forsettlig eller uaktsomt har påført Finnmarkseiendommen tap under utførelsen av vervet , plikter å erstatte tapet .	Stivrra lahttu , gii eaktodáhtus dahje sahtedohko lea dagahan Finnmárkkuopmodahkii manahusa luohttámušdoaimma čađahettiin , leat geatnegas buhttet manahusa .
Kontrollkomiteen avgjør om erstatningskrav skal fremmes .	Gozihanlávdegoddi mearrida , gáibiduvvogo buhtadas .
§ 18 Forholdet til offentlighetsloven og forvaltningsloven For Finnmarkseiendommen gjelder forvaltningsloven kapittel II om ugildhet , § 11 om veiledningsplikt , § 11 a om saksbehandlingstid og foreløpig svar og §§ 13 til 13 f om taushetsplikt tilsvarende .	§ 18 Gaskavuohta almmolašvuođaláhkii ja hálddašanláhkii Finnmárkkuopmodahkii gusto hálddašanlága kapihtal II bealátkeahtesvuođa birra , § 11 oaivadangeatnegasvuođa birra , § 11 a áššemeannudanáiggi ja gaskaboddasaš vástádusa birra ja §§ 13 rájes 13 f rádjai jávohisvuođageaskku birra seamma láhkai .
Finnmarkseiendommen skal gi rettighetshaverne i et område forhåndsvarsel og adgang til å uttale seg etter reglene i forvaltningsloven § 16 før Finnmarkseiendommen treffer vedtak som kan ha rettslige eller faktiske konsekvenser for dem.	Finnmárkkuopmodat galgá ovddalgihtii dieđihit guovllu vuoigatvuođalaččaide ja addit vejolašvuođa cealkit hálddašanlága § 16 njuolggadusaid mielde ovdal go Finnmárkkuopmodat dahká dakkár mearrádusaid , main sáhttet leat rievttálaš dahje duođalaš čuovvumušat sidjiide .
Finnmarkseiendommens saksdokumenter er offentlige etter reglene i offentlighetsloven .	Finnmárkkuopmodaga áššegirjjit leat almmolaččat almmolašvuođalága njuolggadusaid mielde .
Ved avslag på begjæringer om innsyn kan spørsmålet om det er adgang til å unnta dokumentet fra offentlighet , påklages til fylkesmannen i Finnmark . §	Go oaidningáibádusat biehttaluvvojit , de sáhttá gažaldaga , leago lohpi beaitit áššegirjji almmolašvuođas , váidalit Finnmárkku fylkkamánnái . §
19 Nasjonalparker på Finnmarkseiendommens grunn Grunn som Finnmarkseiendommen eier , kan legges ut som nasjonalpark etter reglene i naturvernloven .	19 Álbmotmeahcit Finnmárkkuopmodaga eatnamiin Eatnamat , maid Finnmárkkuopmodat oamasta , sáhttet biddjojuvvot álbmotmeahccin luonddugáhttenlága mielde .
Ved utformingen av bruksregler skal det legges vekt på at tradisjonell bruk kan videreføres .	Geavahannjuolggadusaid hábmemis galgá deattuhit , ahte árbevirolaš geavaheami sáhttá joatkit .
Finnmarkseiendommen og bruksrettshavere som berøres , kan kreve erstatning for økonomisk tap etter reglene i natur vernloven § 20 b. . §	Finnmárkkuopmodat ja geavahanvuoigatvuođalaččat geat guoskkahuvvojit , sáhttet gáibidit buhtadasa ekonomalaš manahusas luonddugáhttenlága § 20 b njuolggadusaid mielde . §
20 Forholdet til fremtidig lovgivning Finnmarkseiendommen har ikke vern mot at dens rettsstilling eller rettigheter endres , innskrenkes eller oppheves ved lov .	20 Gaskavuohta boahttevaš láhkamearrádusaide Finnmárkkuopmodat ii leat suddjejuvvon dan vuostá , ahte dan riektedilli dahje vuoigatvuođat nuppástuhttojuvvojit , gáržžiduvvojit dahje fámuhuhttojuvvojit lága bokte .
Kapittel 3 Fornybare ressurser på Finnmarkseiendommens grunn § 21 Hovedprinsipper for forvaltningen Finnmarkseiendommen skal forvalte de fornybare ressursene på sin grunn i samsvar med lovens formål og innenfor de rammer som følger av viltloven , lakseog innlandsfiskloven og annen lovgivning .	Kapihtal 3 Ođasmuvvi valljodagat Finnmárkkuopmodaga eatnamiin § 21 Hálddaheami váldoprinsihpat Finnmárkkuopmodat galgá hálddahit ođasmuvvi valljodagaid iežas eatnamiin lága ulbmila mielde ja daid rámaid siskkobealde , mat čuvvot fuođđolágas , luossa- ja sáivaguollelágas ja eará láhkamearrádusain .
Naturens mangfold og produktivitet skal bevares .	Luonddu máŋggadáfotvuođa ja buvttadanmuni galgá seailluhit .
Reglene i kapittelet her gjelder ikke i den utstrekning annet følger av særlige rettsforhold . §	Dán kapihttala njuolggadusat eai gusto juos eará čuovvu sierra riektediliin . §
22 Rettigheter for personer bosatt i kommunen I samsvar med reglene i kapittelet her og innenfor de rammer som følger av annen lovgivning , har de som er bosatt i en kommune i Finnmark fylke , på Finnmarkseiendommens grunn i kommunen rett til : a ) fiske etter innlandsfisk med garn , b ) fiske etter anadrome laksefisk med faststående redskap i sjøen , c ) sanking av egg og dun , d ) hogst av lauvskog til brensel for husbehov , e ) stikking av torv til brensel og annet husbehov og f ) uttak av lauvskog til bruk som gjerdestolper og hesjestaur i reindrifts- og jordbruksnæring .	22 Gielddas ássi olbmuid vuoigatvuođat Dán kapihttala njuolggadusaid mielde ja daid rámaid siskkobealde , mat čuvvot eará láhkamearrádusain , lea sis geat ásset gielddas Finnmárkku fylkkas , Finnmárkkuopmodaga eatnamiin vuoigatvuohta : a ) bivdit sáivaguliid firpmiiguin , b ) bivdit sáivačázis gođđi luossaguliid gittaneavvuiguin mearas , c ) mannet ja uvjet , d ) čuohppat lastamuoraid boaldámuššan dáludárbui , e ) loggut lavnnjiid boaldámuššan ja eará dáludárbbuide ja f ) čuohppat lastamuoraid áiddisin ja áhcestávrán boazodoallo- ja eanadoalloealáhusa atnui .
Reindriftsutøvere har samme rett som personer bosatt i kommunen i den tiden reindrift foregår der . §	Boazodolliin lea boazodoalu doaimmahettiin gielddas seamma vuoigatvuohta go gielddas ássi olbmuin . §
23 Rettigheter for personer bosatt i Finnmark I samsvar med reglene i kapittelet her og innenfor de rammer som følger av annen lovgivning , har de som er bosatt i Finnmark fylke , på Finnmarkseiendommens grunn rett til : a ) jakt på storvilt , b ) jakt og fangst av småvilt , c ) fiske i vassdrag med stang og håndsnøre , d ) plukking av multer og e ) uttak av trevirke til husflid .	23 Finnmárkkus ássi olbmuid vuoigatvuođat Dán kapihttala njuolggadusaid mielde ja daid rámaid siskkobealde , mat čuvvot eará láhkamearrádusain , lea sis geat ásset gielddas Finnmárkku fylkkas , Finnmárkkuopmodaga eatnamiin gielddas vuoigatvuohta : a ) bivdit fuođđuid , b ) bivdit smávvafuđožiid , c ) oaggut čázádagain stákkuin ja duorgguin , d ) lubmet ja e ) ávnnastit ruovttuduodjái .
Til jordbrukseiendom ligger rett til beite for så stor buskap som kan vinterføs på eiendommen .	Eanadoalloopmodahkii gullá guohtunvuoigatvuohta nu olu šibihiidda go sáhttá dálvvi badjel biebmat opmodagas .
19	19
§ 24 Særskilt rett til lokal utnyttelse Enkeltpersoner eller grupper av personer som har tilknytning til en bygd og har sitt livsgrunnlag helt eller delvis knyttet til utnyttelsen av fornybare ressurser i nærheten av bygda , kan av kommunen for inntil 10 år om gangen bli tildelt særskilt rett til å utnytte fornybare ressurser som nevnt i §§ 22 og 23 på nærmere angitte områder i kommunen .	§ 24 Sierranas vuoigatvuohta báikkálaš ávkkástallamii Ovttaskasolbmuide dahje olmmošjoavkkuide , geat gullet báikegoddái ja geaid eallinvuođus ollásit dahje oassálassii čatnasa ođasmuvvi valljodagaid ávkkástallamii gili lahka , sáhttá gielda gitta 10 jagi rádjai háválassii addit sierranas vuoigatvuođa ávkkástallat ođasmuvvi valljodagain , nugo namahuvvo §§ 22 ja 23 dárkileappot albmaduvvon guovlluin gielddas .
Ved fastsettelsen av området og de nærmere vilkår skal det tas utgangspunkt i den bruk folk med tilknytning til bygda tradisjonelt har gjort av området .	Guovllu ja dárkilet eavttuid mearrideames galgá atnit vuođđun báikegoddái gulli olbmuid árbevirolaš geavaheami .
Området skal fortrinnsvis utgjøre et sammenhengende område i nærheten av bygda .	Guovlu galgá ovddimustá gártat oktilis guovlun gili lahka .
Finnmarkseiendommen kan gi generelle bestemmelser om kommunenes behandling og vurdering av saker etter paragrafen her .	Finnmárkkuopmodat sáhttá addit oppalaš mearrádusaid , mo gielddat galget gieđahallat ja árvvoštallat áššiid dán paragráfa mielde .
Finnmarkseiendommen er klageorgan for vedtak truffet av kommunen .	Finnmárkkuopmodat lea váidalusorgánan gieldda dahkan mearrádusaid hárrái .
For kommunens og Finnmarkseiendommens saksbehandling gjelder forvaltningsloven .	Gieldda ja Finnmárkkuopmodaga áššegieđahallamii gusto hálddašanláhka .
Paragrafen her gjelder ikke for jakt på storvilt og småvilt , fiske i vassdrag med stang og håndsnøre og fiske etter anadrome laksefisk i sjøen med faststående redskap . §	Dát paragráfa ii gusto fuođđo- ja smávvafuđošbivdui , stággo- ja duorgobivdui čázádagain ja sáivačázis gođđi luossaguliid bivdimii gittaneavvuiguin . §
25 Adgang for andre I samsvar med reglene i kapittelet her og innenfor de rammer som følger av annen lovgivning , har enhver på Finnmarkseiendommens grunn adgang til jakt og fangst av småvilt og fiske i vassdrag med stang og håndsnøre samt plukking av multer til egen husholdning .	25 Earrásiid beassan Dán kapihttala njuolggadusaid mielde ja daid rámaid siskkobealde , mat čuvvot eará láhkamearrádusain , beassá juohkehaš Finnmárkkuopmodaga eatnamiin bivdit smávvafuđđožiid ja oaggut čázádagain stákkuin ja duorgguin ja lubmet iežas ruovttudollui .
Finnmarkseiendommen kan gi andre enn dem som er bosatt i kommunen eller fylket , ytterligere adgang til å utnytte fornybare ressurser som nevnt i §§ 22 og 23 . §	Finnmárkkuopmodat sáhttá addit earrásiidda go gieldda dahje fylkka ássiide lasi beassama ávkkástallat ođasmuvvi valljodagain nugo namahuvvo §§ 22 ja 23 . §
26 Lokal forvaltning av jakt og fiske Finnmarkseiendommen kan for inntil 10 år om gangen tildele lokale organisasjoner og sammenslutninger som har som formål å fremme allment jakt , fangst og fiske , særskilt rett til å forvalte utøvelsen av jakt , fangst og fiske på nærmere angitte områder av Finnmarkseiendommens grunn .	26 Bivddu ja guolásteami báikkálaš hálddaheapmi Finnmárkkuopmodat sáhttá gitta 10 jagi rádjai háválassii juohkit báikkálaš servviide ja dakkár ovttastusaide , maid ulbmilin lea ovddidit oktasaččat bivddu ja guolásteami , sierranas vuoigatvuođa hálddahit bivddu ja guolásteami dárkileappot albmaduvvon guovlluin Finnmárkkuopmodaga eatnamiin .
20	20
§ 27 Nærmere vilkår for utnyttelse av fornybare ressurser og innskrenkninger i utnyttelsen Finnmarkseiendommen kan fastsette nærmere bestemmelser for utnyttelse av fornybare ressurser som nevnt i § 22 bokstav a til f og § 23 bokstav a til e. Finnmarkseiendommen kan fastsette at utnyttelse krever tillatelse .	§ 27 Dárkilet eavttut ođasmuvvi valljodagaid ávkkástallamii ja ávkkástallama gáržžádusat Finnmárkkuopmodat sáhttá mearridit dárkilet mearrádusaid ođasmuvvi valljodagaid ávkkástallamii nugo namahuvvo §§ 22 bustáva a rájes f rádjai ja § 23 bustáva a rájes e rádjai . Finnmárkkuopmodat sáhttá mearridit ahte ávkkástallamii gáibiduvvo lohpi .
Det kan settes vilkår i tillatelsene .	Lobiide sáhttá bidjat eavttuid .
For jakt , fangst og fiske er tillatelse alltid nødvendig .	Bivdui ja guolásteapmái dárbbašuvvo álo lohpi .
Den som får tillatelse , skal motta et kort eller lignende som viser at vedkommende har tillatelse .	Son gii oažžu lobi , galgá vuostáiváldit goartta dahje sullasačča , mii čájeha ahte sus lea lohpi .
Med samtykke fra departementet kan Finnmarkseiendommen fastsette unntak fra bestemmelsene i leddet her .	Departemeantta miellasuvvamiin sáhttá Finnmárkkuopmodat mearridit spiehkastagaid dán lađđasa mearrádusain .
For tillatelse til jakt , fangst og fiske kan Finnmarkseiendommen kreve avgift .	Bivdo- ja guolástanlobis sáhttá Finnmárkkuopmodat gáibidit divada .
Avgiften for personer bosatt i Finnmark skal ikke overstige det dobbelte av avgiften for personer bosatt i kommunen .	Finnmárkkus ássi olbmuid divat ii galgga leat alit go guovtti dan mađe go gielddas ássi olbmuid divat .
Det kan ikke kreves avgift ved tildeling av særskilte retter etter § 24 .	Divada ii sáhte gáibidit sierranas vuoigatvuođaid juohkimis § 24 mielde .
Fiske etter anadrome laksefisk med faststående redskap i sjøen kan bare foregå etter utvisning av fiskeplass av Finnmarkseiendommen .	Sáivačázis gođđi luossaguliid sáhttá bivdit dušše gittaneavvuiguin mearas maŋŋil go Finnmárkkuopmodat lea čujuhan bivdosaji .
Finnmarkseiendommen kan for nærmere angitte områder fastsette innskrenkninger i adgangen til å utnytte fornybare ressurser som nevnt i første ledd dersom hensynet til ressursen tilsier det .	Finnmárkkuopmodat sáhttá dárkileappot albmaduvvon guovlluide mearridit gáržžádusaid beassat ávkkástallat ođasmuvvi valljodagain nugo namahuvvo vuosttas lađđasis , juos deasta valljodagas gáibida dan .
Kommuner , myndigheter for vilt og fiske mv. og organisasjoner for brukere som berøres , skal høres på forhånd .	Gielddaid , fuođđo- ja guolástaneiseválddiid jna. ja guoskevaš geavaheddjiid servviid , galgá gullat ovddalgihtii .
Ved innskrenkninger i utnyttelsen av fornybare ressurser som nevnt i første ledd skal det tas rimelig hensyn til de ulike brukergruppenes bruk av ressursen .	Ođasmuvvi valljodagaid ávkkástallama gáržžidemiin nugo namahuvvo vuosttas lađđasis galgá adnojuvvot govttolaš deasta iešguđege geavaheaddjijoavkku geavaheamis valljodaga .
Finnmarkseiendommens beslutninger om innskrenkninger som nevnt i femte og sjette ledd kan påklages til departementet etter reglene i forvaltningsloven kapittel VI .	Finnmárkkuopmodaga mearrádusaid gáržžádusaid birra nugo namahuvvo viđát ja guđát lađđasis sáhttá váidalit departementii hálddašanlága kapihttala VI mielde .
Departementets avgjørelse kan ikke påklages .	Departemeantta mearrádusa ii sáhte váidalit .
Kapittel 4 Tana og Neiden § 28 Fisket i Tana- og Neidenvassdragene I Tana- og Neidenvassdragene har lokalbefolkningen særskilte rettigheter til fiske på grunnlag av lov , alders tids bruk og lokal sedvane .	Kapihtal 4 Deatnu ja Njávdán § 28 Guolásteapmi Deanu ja Njávdáma čázádagas Deanu ja Njávdáma čázádagas leat báikkálaš veahkadagas sierranas vuoigatvuođat guolásteapmái lága , dološ áiggi rájes geavaheami ja báikkálaš vieruiduvvama vuođul .
Kongen kan ved forskrift gi nærmere regler om forvaltningen og utøvelsen av fisket .	Gonagas sáhttá láhkaásahusa bokte addit dárkilet njuolggadusaid guolásteami hálddaheami ja doaimmaheami birra .
Forskriften skal legge til rette for en lokal , rettighetsbasert forvaltning av fiskeressursene i samsvar med overenskomster med Finland om fisket i Tana- og Neidenvassdragene .	Láhkaásahus galgá lágidit vejolašvuođaid guollevalljodagaid báikkálaš vuoigatvuođaide vuođđuduvvan hálddaheapmái soahpamušaid mielde mat leat Suomain guolásteami birra Deanu ja Njávdáma čázádagas .
Utarbeidelsen av forskrifter og forhandlinger med Finland om fisket i Tana- og Neidenvassdragene skal skje i samråd med Sametinget , berørte kommuner og dem som har særskilte rettigheter til fisket i disse vassdragene .	Láhkaásahusaid ráhkadeapmi ja šiehtadallamat Suomain guolásteami birra Deanu ja Njávdáma čázádagas galget dáhpáhuvvat ovttasráđiid Sámedikkiin , guoskevaš gielddaiguin ja singuin geain leat sierranas vuoigatvuođat guolásteapmái dáid čážádagain .
Kapittel 5 Kartlegging og anerkjennelse av eksisterende rettigheter	Kapihtal 5 Leahkki vuoigatvuođaid gárten ja dohkkeheapmi
I Finnmarkskommisjonen § 29 Finnmarkskommisjonen Det opprettes en kommisjon ( Finnmarkskommisjonen ) som på grunnlag av gjeldende nasjonal rett skal utrede bruks- og eierrettigheter til den grunnen som Finnmarkseiendommen overtar etter § 49 .	I Finnmárkkukomišuvdna § 29 Finnmárkkukomišuvdna Ásahuvvo komišuvdna ( Finnmárkkukomišuvdna ) , mii gustojeaddji riikkagottálaš rievtti vuođul galgá čielggadit daid eatnamiid geavahan- ja eaiggátvuoigatvuođaid , maid Finnmárkkuopmodat váldá badjelasas § 49 mielde .
Kongen oppnevner Finnmarkskommisjonens medlemmer .	Gonagas nammada Finnmárkkukomišuvnna lahtuid .
Finnmarkskommisjonen skal bestå av en leder og fire andre medlemmer .	Finnmárkkukomišuvnnas galget leat jođiheaddji ja njeallje eará lahtu .
Lederen skal oppfylle de kravene som domstolloven stiller til høyesterettsdommere .	Jođiheaddji galgá deavdit daid gáibádusaid , maid duopmostuolloláhka bidjá alimusrievttiduopmáriidda .
To av de øvrige medlemmene skal oppfylle de kravene som stilles til tingrettsdommere .	Guovttis daid eará lahtuin galget deavdit daid gáibádusaid , mat leat biddjojuvvon diggerievttiduopmáriidda .
Minst to medlemmer skal være bosatt i eller på annen måte ha sterk tilknytning til Finnmark fylke . §	Uhcimustá guokte lahtu galget ássat Finnmárkku fylkkas dahje eará láhkai leat čavgadit čatnašuvvan Finnmárkku fylkii .
30 Avgrensning av utredningsfelt m.m. Finnmarkskommisjonen fastsetter felt for utredningsarbeidet og bestemmer rekkefølgen i	§ 30 Čielggadanguovllu jna. ráddjen Finnmárkkuopmodat mearrida čielggadanbarggu guovllu ja mearrida gieđahallama ortnega .
Ved avgjørelsen skal det bl.a. legges vekt på hensynet til en naturlig og hensiktsmessig avgrensning av feltet når det gjelder utstrekning og rettslig og historisk sammenheng samt på behovet for avklaring av rettsforholdene .	Mearrideames galgá ee. deattuhit deastta guovllu lunddolaš ja ulbmillaš ráddjemis oli ja rievttálaš ja historjjálaš ovttastusaid dáfus ja dárbbu čielggadit riektediliid .
Finnmarkskommisjonen kan innskrenke eller utvide et felt etter at utredningen er satt i gang dersom det er nødvendig for å skape en naturlig og hensiktsmessig avgrensning .	Finnmárkkukomišuvdna sáhttá gáržžidit dahje viiddidit guovllu maŋŋil go čielggadeapmi lea álggahuvvon , juos dat lea dárbbašlaš duddjon dihtii lunddolaš ja ulbmillaš ráddjema .
Finnmarkskommisjonen kan unnlate å utrede rettigheter som åpenbart ikke egner seg for utredning av kommisjonen .	Finnmárkkukomišuvdna sáhttá guođđit čielggakeahttá daid vuoigatvuođaid , mat čalbmosit eai heive komišuvnna čielggadeapmái .
Ved avgjørelsen skal det bl.a. legges vekt på rettighetens art og hvilket grunnlag den bygger på .	Mearrideames galgá deattuhit ee. vuoigatvuođa šlája ja dan makkár vuđđosa ala dat vuođđuduvvá . §
§ 31 Varsling av mulige rettighetshavere Utredningsarbeidet for et felt skal kunngjøres med oppfordring til mulige rettighetshavere om å melde seg .	31 Vejolaš vuoigatvuođalaččaide dieđiheapmi Guovllu čielggadanbarggu birra galgá dieđihit ja vejolaš vuoigatvuođalaččaid galgá ávžžuhit almmuhit iežaset .
Kunngjøringen foretas i Norsk Lysingsblad , i en avis som er alminnelig lest på stedet og lokalt på annen hensiktsmessig måte .	Dieđihuvvo Norsk Lysingsblad bokte ja aviissas man dábálaččat lohket báikkis ja báikkálaččat eará ulbmillaš vugiin .
Reindriftsorganisasjoner og andre representanter for brukerinteresser i det aktuelle feltet samt Sametinget , Finnmark fylkesting , Finnmarkseiendommen og berørte kommuner varsles særskilt . §	Boazodoalloorganisašuvnnaide ja áigeguovdilis guovllu eará geavaheaddjiberoštusaid ovddasteddjiide ja Sámediggái , Finnmárkku fylkkadiggái , Finnmárkkuopmodahkii ja guoskevaš gielddaide dieđihuvvo sierra . §
32 Ansvaret for sakens opplysning Finnmarkskommisjonen har selv ansvaret for at saken blir tilstrekkelig opplyst .	32 Ovddasvástádus ášši čuvgeheames Finnmárkkukomišuvnnas lea alddis ovddasvástádus das , ahte ášši čuvgehuvvo doarvái .
Kommisjonen kan på den måten som den finner hensiktsmessig , innhente forklaringer , dokumenter og annet materiale samt foreta undersøkelser og utredninger m.m. om faktiske og rettslige forhold som kan være av betydning for kommisjonens konklusjoner .	Komišuvdna sáhttá dainna vugiin man gávnnaha ulbmillažžan , viežžat čilgehusaid , áššegirjjiid ja eará materiála ja guorahallat ja čielggadit jna. duođalaš ja rievttálaš diliid main sáhttá lea mearkkašupmi komišuvnna konklušuvnnaide .
Partene har rett til å gjøre rede for de faktiske forholdene og føre bevis som er av betydning for kommisjonens konklusjoner .	Áššeoasálaččain lea vuoigatvuohta čilget duođalaš diliid ja bidjat ovdan duođaštusaid main lea mearkkašupmi komišuvnna konklušuvnnaide .
Partene kan begjære iverksatt tiltak etter første ledd .	Áššeoasálaččat sáhttet gáibidit álggahit doaibmabijuid vuosttas lađđasa mielde .
Finnmarkskommisjonen kan avslå begjæringen dersom den finnes ugrunnet , eller det vil medføre uforholdsmessige forsinkelser eller kostnader å etterkomme den .	Finnmárkkukomišuvdna sáhttá biehttalit gáibádusa , juos dat gávnnahuvvo vuođu haga , dahje ahte dat mielddisbuktá govttolašmeahttun maŋŋonemiid dahje goluid juos dasa mieđiha .
21	21
For å ivareta partenes interesser kan Finnmarkskommisjonen oppnevne representanter for ulike interessegrupper som kan følge kommisjonens arbeid .	Finnmárkkuopmodat sáhttá áimmahuššan dihtii áššeoasálaččaid beroštusaid , nammadit iešguđetlágan beroštusjoavkkuide ovddasteddjiid , geat besset čuovvut komišuvnna barggu .
Utgiftene dekkes av staten .	Stáhta máksá goluid .
§ 33 Finnmarkskommisjonens rapport Etter at kommisjonen har utredet et felt skal den avgi en rapport som skal inneholde opplysninger om : a ) hvem som etter kommisjonens oppfatning er eiere av grunnen b ) hvilke bruksrettigheter som etter kommisjonens oppfatning eksisterer c ) de saksforholdene kommisjonen bygger sine konklusjoner på Det skal fremgå av rapporten om konklusjonene er enstemmige .	§ 33 Finnmárkkukomišuvnna raporta Maŋŋil go komišuvdna lea čielggadan muhtun guovllu , galgá dat addit raportta , mii sisdoallá čuvgehusaid das : a ) gii komišuvnna áddejumi mielde lea eatnama eaiggát b ) makkár geavahanvuoigatvuođat komišuvnna áddejumi mielde leat c ) maid áššediliide komišuvdna vuođđuda konklušuvnnaidis . Raporttas galgá boahtit ovdan , leatgo konklušuvnnat ovttamielalaččat .
Hvis det ikke er tilfellet , skal det fremgå hvem som er uenig , og hvilke punkter uenigheten gjelder .	Juos nu eai leat , de galgá boahtit ovdan guhtemuš lea sierramielas , ja guđe čuoggáide sierramielalašvuohta gusto .
Både flertallets og mindretallets konklusjoner skal begrunnes .	Sihke eanetlogu ja uhcitlogu konklušuvnnaid galgá vuođđudallat .
Etter at rapporten er avgitt skal den straks kunngjøres på den måten som er beskrevet i § 31 .	Maŋŋil go raporta lea addojuvvon , de galgá dan dalán almmuhit dan vuogi mielde , mii lea válddahuvvon §:s 31 .
Ved kunngjøring etter § 31 første ledd er det tilstrekkelig at kunngjøringen inneholder et kort sammendrag av konklusjonene samt opplysning om hvor interesserte kan gjøre seg kjent med rapporten i sin helhet .	Go almmuhuvvo § 31 vuosttas lađđasa mielde , de lea doarvái ahte almmuheapmi sisdoallá konklušuvnnaid oanehis oktiigeasu ja čuvgehusa , gos berošteaddjit sáhttet oahpásmit olles raportii .
I kunngjøringen skal det opplyses om fristen for å bringe tvister inn for utmarksdomstolen . §	Almmuheames galgá maiddái čuvgehit áigemearis doalvut soahpameahttunvuođaid meahcceduopmostullui . §
34 Behandlingen i Finnmarkseiendommen Finnmarkseiendommen skal uten ugrunnet opphold ta stilling til kommisjonens konklusjoner .	34 Gieđahallan Finnmárkkuopmodagas Finnmárkkuopmodat galgá vuođohis áji haga buktit oaivila komišuvnna konklušuvnnaide .
For vedtak som går ut på å godta konklusjoner fra kommisjonen om at andre har rettigheter , gjelder § 10 sjette ledd tilsvarende .	Mearrádusaide mat dohkkehit komišuvnna konklušuvnnaid ahte earrásiin leat vuoigatvuođat , gusto § 10 guđát lađas seamma láhkai .
I den grad Finnmarkseiendommen er enig med kommisjonen i at andre har rettigheter , plikter Finnmarkseiendommen å gi skriftlig uttrykk for det , og uten ugrunnet opphold sørge for at rettigheten blir tinglyst eller i tilfelle bringe saken inn for jordskifteretten etter § 45 .	Dan muddui go Finnmárkkuopmodat lea ovttamielas komišuvnnain das ahte earrásiin leat vuoigatvuođat , lea Finnmárkkuopmodat geatnegas čálalaččat cealkit dan , ja almmá vuođohis áji haga fuolahit ahte vuoigatvuohta diggelogahuvvo dahje juos dilálašvuohta lea nu doalvut ášši eanajuohkoriektái § 45 mielde .
22	22
§ 35 Forhandlinger Parter som ikke er enig i kommisjonens konklusjoner , eller som trenger bistand til å få konklusjonene nedfelt i bindende avtale , kan be Finnmarkskommisjonen om å mekle .	§ 35 Šiehtadallamat Áššeoasálaččat geat eai leat ovttamielas komišuvnna konklušuvnnaiguin , dahje geat dárbbašit veahki oažžut konklušuvnnaid čállojuvvot čatnevaš šiehtadussii , sáhttet bivdit Finnmárkkukomišuvnna soabahallat .
Kommisjonens plikt til å mekle faller bort når fristen for å bringe tvisten inn for utmarksdomstolen har løpt ut .	Komišuvnna geatnegasvuohta soabahallat jávká , go áigemearri doalvut soahpameahttunvuođa eanajuohkoriektái § 45 mielde lea nohkan .
II Utmarksdomstolen for Finnmark § 36 Utmarksdomstolen for Finnmark Det opprettes en særdomstol ( utmarksdomstolen for Finnmark ) som skal behandle tvister om rettigheter som oppstår etter at Finnmarkskommisjonen har utredet et felt .	II Finnmárkku meahcceduopmostuollu § 36 Finnmárkku meahcceduopmostuollu Ásahuvvo sierraduopmostuollu ( Finnmárkku meahcceduopmostuollu ) , mii galgá gieđahallat soahpameahttunvuođaid vuoigatvuođaid alde , mat čuožžilit maŋŋil go Finnmárkkukomišuvdna lea čielggadan muhtun guovllu .
Kongen oppnevner utmarksdomstolens medlemmer .	Gonagas nammada meahcceduopmostuolu lahtuid .
Utmarksdomstolen skal bestå av en leder , en nestleder , tre faste medlemmer og to varamedlemmer .	Meahcceduopmostuolus galgá leat jođiheaddji , várrejođiheaddji , golbma bissovaš lahtu ja guokte sadjásašlahtu .
Lederen , nestlederen og ett av de øvrige medlemmene skal oppfylle de kravene domstolloven stiller til høyesterettsdommere .	Jođiheaddji , várrejođiheaddji ja okta daid eará lahtuin galget deavdit daid gáibádusaid , maid duopmostuolloláhka bidjá alimusrievttiduopmáriidda .
Det samme gjelder ett av varamedlemmene , som er varamedlem for disse tre .	Seamma gusto ovtta sadjásašlahttui , gii lea dán golbmasa sadjásašlahttu .
Saker som hører under utmarksdomstolen , kan ikke bringes inn for de alminnelige domstolene eller jordskifteretten , med mindre utmarksdomstolen har avvist saken etter § 39 , eller søksmålsfristen etter § 38 første ledd er løpt ut , og utmarksdomstolen heller ikke skal ta saken til behandling etter § 38 annet ledd . §	Áššiid mat gullet meahcceduopmostuolu vuollái , ii sáhte doalvut dábálaš duopmostuoluide dahje eanajuohkoriektái , juos meahcceduopmostuollu lea hilgon ášši § 40 mielde , dahje juos áššečuoččáldahttináigemearri § 38 mielde lea nohkan , iige meahcceduopmostuollu galgga váldit ášši gieđahallamii § 38 nuppi lađđasa mielde . §
37 Forfall Har noen av de faste medlemmene forfall , innkalles det av varamedlemmene som skal gjøre tjeneste istedenfor det faste medlemmet som har forfall .	37 Jávkan Juos oktage bissovaš lahttu lea eret , de gohččojuvvo dat sadjásašlahttu boahtit gii galgá bálvalit bissovaš lahtu sajis gii lea eret .
Har lederen forfall , gjør nestlederen tjeneste som leder .	Juos jođiheaddji lea eret , de bálvala várrejođiheaddji jođiheaddjin .
Får noen av utmarksdomstolens medlemmer forfall etter at behandlingen av en sak er begynt , kan behandlingen fortsette uten tilkalling av varamedlem så lenge fire medlemmer er med under behandlingen .	Juos oktage meahcceduopmostuolu lahttu šaddá leat eret maŋŋil go ášši gieđahallan lea álgán , de sáhttá gieđahallama joatkit almmá gohčokeahttá sadjásašlahtu nu guhká go njeallje lahtu leat gieđahallamin ášši .
Ved stemmelikhet er lederens stemme avgjørende .	Juos leat ovttamađe jienat , de jođiheaddji jietna mearrida .
§ 38 Stevning Tvister kan bringes inn for utmarksdomstolen ved skriftlig stevning senest ett år og seks måneder etter at Finnmarkskommisjonens rapport ble avgitt .	§ 38 Stevnnet Soahpameahttunvuođaid sáhttá doalvut meahcceduopmostullui čálalaš stevnnegiin maŋimustá jagi ja guhtta mánu maŋŋil go Finnmárkkukomišuvnna raporta addojuvvui .
Stevningen skal være underskrevet og skal inneholde : a ) partens fulle navn og adresse b ) en angivelse av de kravene som parten reiser , og omstendighetene de støttes på c ) den påstanden parten nedlegger d ) den motparten kravet rettes mot Selv om fristen etter første ledd har løpt ut , skal utmarksdomstolen likevel behandle saker som kommer inn før alle saker fra samme felt er avsluttet , dersom den finner at saken egner seg for slik behandling og den kan behandles uten vesentlig forsinkelse for domstolens saksavvikling .	Stevnnet galgá leat vuolláičállojuvvon ja sisdoallat : a ) áššeoasálačča olles nama ja čujuhusa b ) daid gáibádusaid albmadeami maid áššeoasálaš čuoččáldahttá , ja diliid maid ala dat caggojuvvojit c ) dan čuoččuhusa man áššeoasálaš buktá d ) dan vuosttuha gean vuostá gáibádus buktojuvvo Vaikko áigemearri vuosttas lađđasa mielde lea nohkan , de galgá meahcceduopmostuollu liikká gieđahallat áššiid mat bohtet sisa ovdal go buot áššit ovtta guovllus leat loahpahuvvon , juos dat gávnnaha ahte ášši dohkke dakkár gieđahallamii ja dan sáhttá gieđahallat almmá mearkkašahtti maŋŋoneami haga duopmostuolu áššečađaheapmái .
Avgjørelser etter leddet her kan ikke angripes ved kjæremål eller anke . §	Dán lađđasa mielde dahkkojuvvon mearrádusaid ii sáhte fallehit guoddalusain dahje váidalusain . §
39 Avvisning Saker som finnes ikke å egne seg for behandling i utmarksdomstolen , kan domstolen ved kjennelse avvise helt eller for en del .	39 Hilgun Áššiid mat eai gávnnahuvvo dohkket meahcceduopmostuolu gieđahallamii , sáhttá duopmostuollu riektecealkámušain hilgut ollásit dahje osohahkii .
Ved avgjørelsen skal det bl.a. tas hensyn til kravets art og hvilket grunnlag det bygger på .	Mearrideames galgá ee. adnojuvvot deasta gáibádusa šlájas ja makkár vuđđosii dat vuođđuduvvá .
Før en sak avvises , skal saksøkeren gis anledning til å uttale seg .	Ovdal go ášši hilgojuvvo , de galgá áššečuoččáldahttái addojuvvot vejolašvuohta cealkit .
Saken kan avvises uten at partene innkalles til rettsmøte .	Ášši sáhttá hilgut almmá gohčokeahttá áššeoasálaččaid riektečoahkkimii .
Avvisning etter paragrafen her kan ikke angripes ved kjæremål eller anke . §	Dán paragráfa mielde dahkkojuvvon hilguma ii sáhte fallehit guoddalusain dahje váidalusain . §
40 Forening av saker , oppdeling m.m.	40 Áššiid ovttastahttin , juohkin jna.
Utmarksdomstolen kan : a ) forene flere saker til felles behandling og i tilfelle felles avgjørelse b ) dele opp forhandlingene og pådømmelsen av et eller flere krav som er forent i en sak , eller selvstendige tvistepunkter vedrørende samme krav c ) bestemme rekkefølgen i behandlingen av de saker som er brakt inn	Meahcceduopmostuollu sáhttá : a ) ovttastahttit máŋga ášši oktasaš gieđahallamii ja vejolaččat oktasaš mearrideapmái b ) juohkit šiehtadallamiid ja dubmema ovtta dahje máŋgga gáibádusa hárrái mat leat ovttastahttojuvvon ovtta áššis c ) mearridit guđe ortnegis gieđahallojuvvojit áššit mat leat buktojuvvon duopmostuolu ovdii .
Ved avgjørelser etter første ledd skal det bl.a. legges vekt på hensynet til en naturlig og hensiktsmessig avgrensning av tvisteområdene når det gjelder utstrekning , rettslig og historisk sammenheng samt på behovet for avklaring av rettsforholdene .	Mearridemiin vuosttas lađđasa mielde galgá ee. deattuhit deastta soahpameahttunvuođa guovlluid lunddolaš ja ulbmillaš gáržžideames oli , rievttálaš ja historjjálaš čatnosiid dáfus ja dárbbu čielggadit riektediliid .
Før avgjørelser etter første ledd treffes skal partene gis anledning til å uttale seg , med mindre dette finnes unødvendig eller ville medføre uforholdsmessig forsinkelse eller omkostning .	Ovdal go mearrádusat vuosttas lađđasa mielde dahkkojuvvojit , galgá áššeoasásalaččaide addit vejolašvuođa cealkit , juos dát ii gávnnahuvvo dárbbašmeahttumin dahje dát mielddisbuvttášii govttolašmeahttun maŋŋoneami dahje golu .
Beslutninger etter paragrafen her kan ikke angripes ved kjæremål eller anke .	Dán lađđasa mielde dahkkojuvvon mearrádusaid ii sáhte fallehit guoddalusain dahje váidalusain .
§ 41 Ansvaret for sakens opplysning m.m.	§ 41 Ovddasvástádus ášši čuvgeheames jna.
Det påhviler partene å gjøre rede for de faktiske forholdene og bevisene som er av betydning for avgjørelsen .	Áššeoasálaččain lea geatnegasvuohta čilget duođalaš diliid ja duođaštusaid , main lea mearkkašupmi mearrádussii .
Utmarksdomstolen skal av eget tiltak innhente Finnmarkskommisjonens rapport og ta utgangspunkt i denne i sin behandling av saken .	Meahcceduopmostuollu galgá ieš viežžat Finnmárkkukomišuvnna raportta ja dan atnit vuođđun go gieđahallá ášši .
Partene kan i tillegg legge frem som bevis dokumenter som er kommet inn til , lagt frem for eller utferdiget av Finnmarkskommisjonen .	Áššeoasálaččat sáhttet lassin buktit ovdan duođaštussan dokumenttaid , mat leat boahtán dahje buktojuvvon ovdan Finnmárkkukomišuvdnii dahje maid Finnmárkkuopmodat lea čállán .
Utmarksdomstolen kan ikke ta imot vitneforklaring fra Finnmarkskommisjonens medlemmer eller fra personer som har utført arbeid for kommisjonen i forbindelse med saken .	Meahcceduopmostuollu ii sáhte váldit vuostá vihtančilgehusaid Finnmárkkukomišuvnna lahtuin dahje olbmuin , geat leat bargan komišuvnna ovddas ášši oktavuođas .
Rettsmøter til avhør av parter og vitner utenfor hovedforhandling kan holdes av to av utmarksdomstolens medlemmer , hvorav minst den ene må ha de kvalifikasjonene som kreves for høyesterettsdommere .	Riektečoahkkimiid áššeoasálaččaid ja vihtaniid gažadeapmái olggobealde váldošiehtadallama sáhttet doallat meahcceduopmostuolu guokte lahtu , geain nuppis fertejit leat dat gealbbut , mat gáibiduvvojit alimusrievttiduopmáriin .
Utmarksdomstolen kan begjære at vedkommende tingrett foretar avhør . §	Meahcceduopmostuollu sáhttá gáibidit , ahte guoskevaš diggeriekti čađaha gažademiid . §
42 Anke og kjæremål Utmarksdomstolens avgjørelser kan påankes til Høyesterett .	42 Váidalus ja guoddalus Meahcceduopmostuolu mearrádusain sáhttá váidalit Alimusriektái .
Tvistemålsloven § 357 gjelder ikke .	Soahpameahttunvuođalága § 357 ii gusto .
Avgjørelser som etter tvistemålslovens bestemmelser er gjenstand for kjæremål , kan på tilsvarende måte påkjæres til Høyesteretts kjæremålsutvalg når ikke kjæremål er avskåret etter loven her .	Mearrádusain mat soahpameahttunvuođalága mearrádusaid mielde lea guoddalusaid áhtun , sáhttá seamma láhkai guoddalit Alimusrievtti guoddaluslávdegoddái go guoddalusat eai leat áiddastuvvon dán lága mielde .
23	23
§ 43 Utgiftene ved saken Staten dekker utgiftene til utmarksdomstolens egen virksomhet .	§ 43 Ášši golut Stáhta máksá meahcceduopmostuolu doaimma goluid .
Staten dekker også nødvendige utgifter for partene i saker om krav om rettigheter som Finnmarkseiendommen har motsatt seg .	Stáhta máksá maiddái áššeoasálaččaid dárbbašlaš goluid daid áššiin vuoigatvuođaid gáibádusaid birra , maid Finnmárkkuopmodat lea vuostálastán .
Ved avgjørelsen av spørsmålet om utgiftene har vært nødvendige , skal utmarksdomstolen bl.a. ha for øyet at parter med likeartede interesser som ikke står i strid , bør nytte samme juridiske og tekniske bistand .	Go mearrida gažaldagas , leatgo golut leamaš dárbbašlaččat , de galgá meahcceduopmostuollu ee. atnit čalmmis ahte áššeoasálaččat geain leat ovttalágan beroštusat mat eai leat vuostálaga , sehtet geavahit ovtta juridihkalaš ja teknihkalaš veahki .
Domstolen skal så tidlig som mulig av eget tiltak ta opp spørsmålet der det er aktuelt .	Duopmostuollu galgá nu árrat go vejolaš ieš váldit ovdan gažaldaga doppe gos dat lea áigeguovdil .
Når særlige grunner tilsier det , kan utmarksdomstolen pålegge en part helt eller delvis selv å bære sine kostnader med saken .	Go sierranas árttat dahket dan sávahahttin , de sáhttá meahcceduopmostuollu geatnegahttit áššeoasálačča ollásit dahje oassálassii ieš máksit goluidis áššis .
For øvrig gjelder tvistemålsloven § 177 tilsvarende .	Muđui gusto soahpmeahttunvuođalága § 177 seamma láhkai .
For behandlingen av saker for utmarksdomstolen betales det ikke gebyr .	Áššiid gieđahallama ovddas meahcceduopmostuolus ii máksojuvvo divat .
For anke eller kjæremål over utmarksdomstolens avgjørelser gjelder lov 17. desember 1982 nr. 86 om rettsgebyr § 8 .	Meahcceduopmostuolu mearrádusaid váidalemiide dahje guoddalemiide gusto láhka juovlamánu 17. 1982 nr. 86 riektedivada birra § 8 .
III Fellesregler § 44 Samisk språk Om bruk av samisk språk gjelder sameloven kapittel 3 .	III Oktasašnjuolggadusat § 44 Sámegiella Sámegiela geavaheami hárrái gusto sámelága kapihtal 3 .
Sameloven § 3-4 første ledd gjelder også for Finnmarkskommisjonen . §	Sámelága § 3-4 vuosttas lađas gusto maiddái Finnmárkkukomišuvdnii . §
45 Grensegang og tinglysning Rettskraftige dommer fra utmarksdomstolen samt erklæringer og avtaler som er avgitt eller inngått i samsvar med Finnmarkskommisjonens konklusjoner , kan bringes inn for jordskifteretten etter jordskifteloven § 88 .	45 Rádjegeassin ja diggelogaheapmi Meahcceduopmostuolu riektefámolaš duomuid ja julggaštusaid ja šiehtadusaid , mat leat addojuvvon dahje dahkkojuvvon Finnmárkkukomišuvnna konklušuvnnaid mielde , sáhttá doalvut eanajuohkoriektái eanajuohkolága § 88 mielde .
Jordskifteretten gjennomfører grensemerking i terrenget , koordinatfesting og kartlegging av grensene i samsvar med dommen , erklæringen eller avtalen .	Eanajuohkoriekti čađaha rádjemearkuma eatnamis , koordináhtamearrideami ja rájiid gártema duomu , julggaštusa dahje šiehtadusa mielde .
Reglene om jordskifte gjelder tilsvarende så langt de passer .	Njuolggadusat eanajuogu birra gustojit seamma láhkai nu guhkás go heivejit .
Jordskifteretten settes uten jordskiftemeddommere .	Eanajuohkoriekti vuođđuduvvo almmá eanajuohkomieldeduopmáriid haga .
Jordskifteloven § 88 femte ledd og § 89 annet ledd gjelder ikke .	Eanajuohkolága § 88 viđát lađas ja § 89 nubbi lađas eai gusto .
Ved anke gjelder § 72 .	Go váidaluvvo , de gusto § 72 .
Det skal ikke betales rettsgebyr etter § 74 første 24	Riektedivat ii máksojuvvo § 74 vuosttas lađđasa mielde .
Partene skal heller ikke betale for kostnadene ved grensemerking , koordinatfesting og kartlegging av grensene .	Eaige áššeoasálaččat galgga máksit rádjemerkema , koordináhtamearrideami ja rájiid gártema
For tinglysning gjelder jordskifteloven § 24 så langt den passer .	24
47 Fullmakt til å gi nærmere regler Kongen kan gi nærmere regler om Finnmarkskommisjonen og utmarksdomstolen for Finnmark , herunder om organisering og økonomiske forhold mv.	§ 47 Fápmudus addit dárkilet njuolggadusaid Gonagas sáhttá addit dárkilet njuolggadusaid Finnmárkkukomišuvnna ja Finnmárkku meahcceduopmostuolu birra , dán vuolde maiddái organiseremis ja ekonomalaš dilálašvuođain jna.
Kapittel 6 Sluttbestemmelser § 48 Ikrafttredelse Loven gjelder fra den tid Kongen bestemmer .	Kapihtal 6 Loahppamearrádusat § 48 Fápmuiboahtin Láhka gusto dan áiggi rájes , go Gonagas mearrida .
Kongen kan sette i kraft de enkelte bestemmelser til forskjellig tid . §	Gonagas sáhttá bidjat fápmui iešguđege mearrádusa iešguđege áigái . §
49 Overgangsregler Ved ikrafttredelsen av kapittel 2 overtar Finnmarkseiendommen de faste eiendommer i Finnmark fylke som Statskog SF har grunnbokshjemmel til eller eier uten å ha grunnbokshjemmel .	49 Muhttádusnjuolggadusat Kapihttala 2 fápmuiboahtimis váldá Finnmárkkuopmodat badjelasas daid gittaopmodagaid Finnmárkkus , maidda Statskog SF as lea giddodatvuođđu dahje maid dat oamasta almmá giddodatvuođu haga .
Tilsvarende gjelder begrensede rettigheter i fast eiendom .	Seamma láhkai gustojit gittaopmodagaid ráddjejuvvon vuoigatvuođat .
Omregistrering i grunnboken skjer ved navneendring .	Ođđasislogaheapmi vuođđogirjái dáhpáhuvvá
Overføringen skjer med skattemessig kontinuitet og utløser ikke skatteplikt for Statskog SF etter skatteloven § 5-2 .	Sirdin dáhpáhuvvá verolaš jotkkolašvuođain iige dagat vearrogeatnegasvuođa Statskog SFii vearrolága § 5-2 mielde .
Finnmarkseiendommen overtar det personlige ansvaret fra Statskog SF for pantheftelser og andre heftelser for pengeforpliktelser i de eiendommer eller rettigheter som Finnmarkseiendommen overtar .	Finnmárkkuopmodat váldá badjelasas persovnnalaš ovddasvástádusa Statskog SFas bántagiddehusain ja eará giddehusain ruhtageatnegasvuođain daid opmodagain dahje vuoigatvuođain , maid Finnmárkkuopmodat váldá badjelasas .
Finnmarkseiendommen overtar også ansvaret for avtaler om bruksretter , leieretter o.l. til de eiendommene og rettighetene som overtas .	Finnmárkkuopmodat váldá maiddái badjelasas ovddasvástádusa šiehtadusain geavahanvuoigatvuođaid , láigovuoigatvuođaid j.s. birra daid opmodagaide ja vuoigatvuođaide , maid váldá badjelasas .
Finnmarkseiendommen overtar konsesjoner og bevillinger m.v. som Statskog SF har i tilknytning til de eiendommer og rettigheter som overtas .	Finnmárkkuopmodat váldá badjelasas konsešuvnnaid ja doaibmalobiid jna , mat Statskog SFas leat daid opmodagaid ja vuoigatvuođaid oktavuođas , mat váldojuvvojit badjelassii .
Etter avtale med Statskog SF har Finnmarkseiendommen rett til å overta avtaler som Statskog SF har inngått vedrørende virksomheten i Finnmark .	Šiehtadusa mielde Statskog SFain lea Finnmárkkuopmodagas vuoigatvuohta váldit badjelasas šiehtadusaid , maid Statskog SF lea dahkan doaimma hárrái Finnmárkkus .
Den som ved ikrafttredelsen av kapittel 2 er ansatt i Statskog SF med arbeidssted i Finnmark fylke , unntatt ansatte som er knyttet til Statskog SF ´ s fjelltjeneste , anses som ansatt i Finnmarkseiendommen fra ikrafttredelsestidspunktet med samme lønns- og arbeidsvilkår som vedkommende hadde hos Statskog SF , med mindre den ansatte har meddelt at vedkommende ikke ønsker det .	Gii kapihttala 2 fápmuiboahtimis lea Statskog SFa virgehas ja geas lea bargobáiki Finnmárkku fylkkas , earret virgehasaid geat leat Statskog SFa meahccebálvalusas , adnojuvvo Finnmárkkuopmodaga virgehassan fápmuiboahtináiggi rájes seamma bálká- ja bargoeavttuiguin go sus ledje Statskog SFas , juos virgehas ii leačča dieđihan ahte son ii háliit dan .
Fra ikrafttredelsestidspunktet er ansatte i Statskog SF med arbeidssted i Finnmark ikke lenger ansatt i Statskog SF med mindre det er særskilt avtalt .	Fápmuiboahtináiggi rájes eai leat Statskog SFa virgehasat , geain lea bargobáiki Finnmárkkus , šat Statskog SFa virgehasat , juos dat ii leačča vásedin šiehtaduvvon .
Departementet innkaller til det første styremøtet i Finnmarkseiendommen .	Departemeanta gohčču Finnmárkkuopmodaga vuosttas stivrračoahkkimii .
Styret skal sørge for at Finnmarkseiendommen blir registrert i foretaksregisteret innen seks måneder etter ikrafttredelsen .	Stivra galgá fuolahit , ahte Finnmárkkuopmodat logahuvvo fitnodatlogaheapmái ovdal go guhtta mánu leat vássán fápmuiboahtima rájes .
Den som ved ikrafttredelsen av kapittel 2 er ansatt i Statskog SF med arbeidssted i Finnmark og som er knyttet til Statskog SF ´ s fjelltjeneste , anses fra ikrafttredelsestidspunktet som ansatt i Statens naturoppsyn .	Gii kapihttala 2 fápmuiboahtimis lea Statskog SFa virgehas ja geas lea bargobáiki Finnmárkku fylkkas ja gii lea Statskog SFa meahccebálvalusas , adnojuvvo fápmuiboahtináiggi rájes Stáhta luonddugeahču virgehassan .
For øvrig gjelder fjerde ledd tilsvarende .	Muđui gusto njealját lađas seamma láhkai .
Kongen kan fastsette at andre eiendeler knyttet til virksomheten i Finnmark enn fast eiendom skal overføres fra Statskog SF til Finnmarkseiendommen og Statens naturoppsyn .	Gonagas sáhttá mearridit , ahte Finnmárkku doaimma eará oamit go gittaopmodagat galget sirdojuvvot Statskog SFas Finnmárkkuopmodahkii ja Stáhta luonddugehččui .
Kongen kan også fastsette at avtaler som nevnt i tredje ledd skal kunne overtas av Statens naturoppsyn .	Gonagas sáhttá maiddái mearridit , ahte šiehtadusaid , nugo namahuvvo goalmmát lađđasis , galgá Stáhta luonddugeahčču váldit badjelasas .
For øvrig kan Kongen gi nærmere overgangsregler .	Muđui sáhttá Gonagas addit dárkilet muhttádusnjuolggadusaid .
§ 50 Endringer i annen lovgivning Fra den tid Kongen bestemmer , gjøres følgende endringer i annen lovgivning : 1 .	§ 50 Eará láhkamearrádusaid nuppástuhttimat Dán áiggi rájes go Gonagas mearrida , dahkkojuvvojit čuovvovaš nuppástusat eará láhkamearrádusaide : 1 .
Lov 12. mars 1965 om statens umatrikulerte grunn i Finnmark fylke oppheves .	Láhka njukčamánu 12. 1965 stáhta čálitkeahtes eatnamiid birra Finnmárkku fylkkas fámuhuhttojuvvo .
2 .	2 .
I lov 30. juni 1972 nr. 70 om bergverk gjøres følgende endringer : I kapittel 2 skal ny § 7 a lyde : Særregler om skjerping i Finnmark Ved skjerping i Finnmark fylke skal skjerperen senest en uke før skjerpingen begynner , skriftlig varsle Sametinget , grunneieren og det aktuelle områdestyret og distriktsstyret for reindriften .	Láhkii geassemánu 30. 1972 nr. 70 báktedoaimma birra dahkkojuvvojit čuovvovaš nuppástusat : Kapihttalis 2 čuodjá ođđa § 7 a : Sierranjuolggadusat šerpema birra Finnmárkkus Šerpemis Finnmárkku fylkkas galgá ohcci maŋimustá vahku ovdal go šerpen álgá , čálalaččat dieđihit Sámediggái , eanaoamasteaddjái ja boazodoalu guoskevaš guovllustivrii .
Tar skjerperen sikte på inngrep i grunnen , skal stedet for inngrepet angis .	Juos ohcci áigu meassat eatnamiid , de galgá albmadit meassanbáikki .
I kapittel 3 skal ny § 22 a lyde : Særregler om muting i Finnmark Søknader om muting i Finnmark fylke kan avslås dersom allmenne hensyn taler imot at søknaden innvilges .	Kapihttalis 3 čuodjá ođđa § 22 a : Sierranjuolggadusat ozu birra Finnmárkkus Ohcamušaid ozu birra Finnmárkku fylkkas sáhttá biehttalit , juos oktasaš deasttat mannet vuostá ohcamuššii mieđiheami .
Ved vurderingen skal det legges vesentlig vekt på hensynet til samisk kultur , reindrift , utmarksbruk , næringsutøvelse og samfunnsliv .	Árvvoštallamis galgá mearkkašahtti mahttái deattuhit deastta sámi kultuvrras , boazodoalus , meahcásteames , ealáhusdoaimmaheames ja servodateallimis .
Innvilges søknaden , kan det settes vilkår for å ivareta hensyn som nevnt .	Juos ohcamuššii mihttojuvvo , de sáhttá bidjat eavttuid mat áimmahuššet deasttaid nugo namahuvvon .
Ved behandlingen av søknaden skal bergmesteren gi grunneieren , Sametinget , fylkesmannen , fylkeskommunen , kommunen og det aktuelle områdestyret og distriktsstyret for reindriften anledning til å uttale seg .	Ohcamuša gieđahallamis galgá báktemeašttir addit eanaoamasteaddjái , Sámediggái , fylkkamánnái , fylkkagildii , gildii ja boazodoalu guoskevaš guovllustivrii ja orohatstivrii vejolašvuođa addit cealkámuša .
Dersom Sametinget eller Finnmarkseiendommen som grunneier går imot at søknaden innvilges , skal søknaden avgjøres av departementet .	Juos Sámediggi dahje Finnmárkkuopmodat eanaoamasteaddjin vuosttalda ohcamuššii miehtama , de departemeanta mearrida ohcamuša .
som nevnt i tredje ledd , har klage til Kongen fra Sametinget eller Finnmarkseiendommen som grunneier oppsettende virkning .	Juos departemeanta miehtá ohcamuššii dáhpáhusain nugo namahuvvo goalmmát lađđasis , de lea váidalusas Gonagassii Sámedikkis dahje Finnmárkkuopmodagas eanaoamasteaddjin maŋideaddji váikkuhus .
I kapittel 4 skal ny § 39 b lyde : Særregler om utmål i Finnmark For søknader om utmål i Finnmark fylke gjelder bestemmelsene i § 22 a tilsvarende .	Kapihttalis 4 čuodjá ođđa § 39 b : Sierranjuolggadusat mihtádusa birra Finnmárkkus Ohcamušaide mihtádusa birra Finnmárkku fylkkas gustojit mearrádusat §:s 22 a seamma láhkai .
I tilfeller som nevnt i § 22 a tredje ledd avgjør departementet om utmålsforretning skal holdes før eller etter at departementet har behandlet søknaden .	Dáhpáhusain nugo namahuvvo §:s 22 a goalmmát lađđasis mearrida departemeanta , galgágo doallat mihtádusgávppi ovdal vai maŋŋil go departemeanta lea gieđahallan ohcamuša . §
§ 42 første ledd nytt annet punktum skal lyde : For gruver på Finnmarkseiendommens grunn kan Kongen ved forskrift fastsette en høyere avgift .	42 vuosttas lađas nubbi čuokkis čuodjá : Ruvkkiide Finnmárkkuopmodaga eatnamiin sáhttá Gonagas láhkaásahusa bokte mearridit alit divada .
Finnmarksloven finnes på internett : www.lovdata.no 3 . I lov 9. juni 1978 nr. 49 om reindrift gjøres følgende endringer : § 13 tredje ledd nytt fjerde punktum skal lyde : Finnmarkseiendommen kan ikke kreve betaling etter bestemmelsene i leddet her . §	Láhkii geassemánu 9. beaivvi 1978 nr. 49 boazodoalu birra dahkkojuvvojit čuovvovaš nuppástusat : § 13 goalmmát lađas ođđa njealját čuokkis čuodjá : Finnmárkkuopmodat ii sáhte gáibidit mávssu dán oasi mearrádusaid mielde . §
14 første ledd første punktum skal lyde : Retten til jakt , fangst og fiske gir adgang til i forbindelse med lovlig utøvelse av reindrift i reinbeiteområde å drive jakt , fangst og fiske i statsallmenning , i ikke særskilt matrikulert statseiendom og på Finnmarkseiendommens grunn innenfor det reinbeitedistrikt hvor reindriften foregår , på samme vilkår som gjelder for personer som er fast bosatt i den kommune , bygd eller grend hvor allmenningen , statseiendommen eller den aktuelle del av Finnmarkseiendommens grunn ligger .	14 vuosttas lađas vuosttas čuokkis čuodjá : Bivdo- ja guolástanvuoigatvuohta addá lobi lobálaš boazodoaluin barggadettiin boazoguovllus bivdit ja guolástit stáhta oktasašmehciin , dakkár stáhtaeatnamiin mat eai leat erenoamážit mihtiduvvon ja Finnmárkkuopmodaga eatnamiin dan orohaga siskkobealde gos boazodoaluin bargojuvvo , seamma eavttuiguin go dan gieldda , gili dahje báikegotti fásta ássit , gos oktasašmeahcci , stáhtaeana dahje guoskevaš oassi Finnmárkkuopmodaga eatnamiin lea .
4 .	4 .
I lov 29. mai 1981 nr. 38 om viltet oppheves § 44 annet ledd .	Lágas miessemánu 29. 1981 nr. 38 fuođđuid birra fámuhuhttojuvvo § 44 nubbi lađas .
5 .	5 .
I lov 15. mai 1992 nr. 47 om laksefisk og innlandsfisk mv. gjøres følgende endringer :	Lágas geassemánu 21. 1996 nr. 38 stáhtalaš luonddugeahču birra § 2 ođđa njealját lađas čuodjá : Finnmárkkuopmodaga eatnamiin galgá geahčču gozihit lasi dađi mielde , maid departemeanta ja Finnmárkkuopmodat šiehttaba .
Finnmarksloven – en orientering	Finnmárkkuláhka – bajásčuvgehus
Forord Etter mange år med usikkerhet omkring rettsforholdene i Finnmark ble den nye finnmarksloven vedtatt av Stortinget i mai / juni 2005 .	Ovdasánit Stuorradiggi mearridii ođđa finnmárkkulága miessemánus / geassemánus 2005 maŋŋil go Finnmárkku vuoigatvuođadilit leat eatnat jagiid leamaš eahpečielgasat .
Sametinget og Finnmark fylkesting var med på å utforme loven gjennom konsultasjoner med Stortinget .	Sámediggi ja Finnmárkku fylkkadiggi ledje mielde hábmemin lága ráđđádallamiin Stuorradikkiin .
Regjeringen har stilt seg bak den utbyggingen av regjeringens lovforslag fra 2003 som Stortingets behandling medførte .	Ráđđehus lea dorjon ráđđehusa jagi 2003 láhkaevttohusa viiddideami , man Stuorradikki gieđahallan mielddisbuvttii .
Loven er vedtatt av et stort og tverrpolitisk flertall i Stortinget etter anbefaling fra både Sametinget og fylkestinget .	Lága lea mearridan stuorra ja politihkalaš rájiid rasttideaddji eanetlohku Stuorradikkis nu mo sihke Sámediggi ja fylkkadiggi ledje ávžžuhan .
Den har dermed en trygg demokratisk forankring som gir et godt utgangspunkt for den nye Finnmarkseiendommen og for den kommende avklaringen av rettigheter .	Das lea nappo oadjebas demokráhtalaš vuođđu , mii addá buori vuolggasaji ođđa Finnmárkkuopmodahkii ja vuoigatvuođaid boahttevaš čielgamii .
Vi tror Finnmarksloven vil bli til nytte for hele Finnmarks befolkning , for det samiske folk og for Norge som helhet .	Moai jáhkke Finnmárkkulága šaddat ávkin buot Finnmárkku ássiide , sámi álbmogii ja oppa Norgii .
Det er utviklingen av sameretten som har lagt grunnlaget for Finnmarksloven , men loven er utformet slik at den gir trygghet og muligheter for alle finnmarkinger .	Sámerievtti ovdáneapmi lea dahkan vuđđosa Finnmárkkuláhkii , muhto láhka lea hábmejuvvon nu ahte addá oadjebasvuođa ja vejolašvuođaid buot finnmárkolaččaide .
Grunnen som skal overføres fra statlig til lokalt eierskap gjennom Finnmarkseiendommen blir et felleseie for alle innbyggerne i fylket .	Eanavuođđu mii galgá sirdojuvvot stáhtalaš eaiggátvuođas Finnmárkkuopmodaga bokte , šaddá buot fylkka ássiid oktasašopmodahkan .
Avklaring av individuelle og kollektive rettigheter vil skje på grunnlag av nasjonal rett .	Oktagaslaš ( individuála ) ja oktasaš ( kollektiiva ) vuoigatvuođat galget čielggaduvvot riikkagottálaš rievtti vuođul .
Det er bruken som teller – ikke brukerens etniske tilhørighet .	Geavaheapmi dat lohkko – iige geavaheaddji čearddalaš gullevašvuohta .
Alle innbyggerne i Finnmark får rett til å utnytte naturressurser på Finnmarkseiendommens grunn .	Buot Finnmárkku ássit ožžot vuoigatvuođa ávkkástallat luondduvalljodagain Finnmárkkuopmodaga eatnamiin .
Også de som er bosatt utenfor Finnmark får en lovbestemt adgang til jakt og fiske på Finnmarkseiendommens grunn .	Maiddái sii geat ásset olggobealde Finnmárkku , ožžot láhkamearriduvvon lobi bivdit Finnmárkkuopmodaga eatnamiin .
Utgitt av : Justis- og politidepartementet Kommunal- og regionaldepartementet Denne brosjyren gir en orientering om loven til alle husstander i Finnmark .	Olggosaddán : Justiisa- ja politiijadepartemeanta Gielda- ja guovlodepartemeanta Dieđihangihpa juogaduvvo buot Finnmárkku viessogácciide .
Den finnes også på internett : www.jd.dep.no Odd Einar Dørum Publikasjonsnummer : G- 0381 B + S Alle foto : Samfoto Grafisk design : Sissel Sandve Trykk : Zoom Grafisk AS 08/2005 – opplag 35.000	Dan gávdná maiddái interneahtas : www.jd.dep.no Publikašuvdnanummir : G- 0381 B + S Buot govat : Samfoto Grafalaš hábmen : Sissel Sandve Deaddileapmi : Zoom Grafisk AS 08/2005 – preantalohku 35.000
2	2
Erna Solberg	Erna Solberg
Justisminister	Justiisaministtar
Kommunal- og regionalminister	Gielda- ja guovloministtar
: Hovedinnholdet i Finnmarksloven Formålet med Finnmarksloven er å legge til rette for at grunn og naturressurser i Finnmark forvaltes på en balansert og økologisk bærekraftig måte . Dette skal skje til beste for innbyggerne i fylket og særlig som grunnlag for samisk kultur , reindrift , bruk av utmark , næringsdrift og samfunnsliv .	: Finnmárkkulága váldosisdoallu Finnmárkkulága ulbmil lea lágidit diliid nu , ahte Finnmárkku eatnamat ja luondduvalljodagat hálddahuvvojit dássedis ja ekologalaččat suvdinnnávccalaš vuogi mielde fylkka ássiide buorrin ja earenoamážit sámi kultuvrii , boazodollui , meahcásteapmái , ealáhusdoaimmaheapmái ja servodateallimii vuođusin .
I dag forvaltes rundt 95 prosent av grunnen i Finnmark av statsforetaket Statskog SF .	Dál hálddaha stáhtafitnodat Statskog SF sullii 95 proseantta Finnmárkku eatnamiin .
Dette arealet , som er på drøyt 45.000 km2 , overføres til lokalt eierskap gjennom Finnmarkseiendommen ( Finnmárkkuopmodat ) .	Dát areala , mii lea badjel 45.000 km² , sirdojuvvo báikkálaš eaiggátvuhtii Finnmárkkuopmodaga ( Finnmarkseiendommen ) bokte .
Finnmarkseiendommen er en privat grunneier som i utgangspunktet står i samme forhold til offentlige myndigheter som andre grunneiere .	Finnmárkkuopmodat lea ovttaskas ( priváhta ) eanaoamasteaddji , mas lea seamma gaskavuohta almmolaš eiseválddiide go eará eanaoamasteddjiinge .
Finnmarkseiendommen skal ledes av et styre på seks personer : tre styremedlemmer oppnevnt av Sametinget og tre av Finnmark fylkesting .	Finnmárkkuopmodaga galgá jođihit stivra , mas leat guhtta olbmo : Golbma Sámedikki nammadan ja golbma Finnmárkku fylkkadikki nammadan stivrralahtu .
Finnmarksloven slår fast at samene gjennom langvarig bruk av land og vann har opparbeidet rettigheter til grunn i Finnmark .	Finnmárkkuláhka nanne , ahte sámit leat eatnamiid ja čáziid guhkes geavaheami bokte rábidan vuoigatvuođaid Finnmárkku eatnamii .
Også andre innbyggere i Finnmark kan ha opparbeidet slike rettigheter .	Maiddái Finnmárkku eará ássit sáhttet leat rábidan dakkár vuoigatvuođaid .
Det skal etableres en kommisjon for kartlegging av disse rettighetene .	Galgá ásahuvvot kommišuvdna dáid vuoigatvuođaid gártemii .
Det skal også opprettes en særdomstol som skal avgjøre tvister om slike rettigheter .	Galgá maiddái ásahuvvot sierraduopmostuollu , mii mearrida soahpameahttunvuođaid dakkár vuoigatvuođaid alde .
Alle innbyggerne i Finnmark får rett til å utnytte natur ressurser på Finnmarkseiendommens grunn , blant annet jakt , fiske og multeplukking .	Buot Finnmárkku ássit ožžot vuoigatvuođa ávkkástallat luondduvalljodagain Finnmárkkuopmodaga eatnamiin , earret eará bivdit , guolástit ja lubmet .
Hvor stor rett man får , avhenger av hvor nært man er knyttet til ressursene .	Man stuorra vuoigatvuođa olmmoš oažžu , lea dan duohken man lagas čatnašumit sus leat valljodagaide .
For eksempel får man større rett til utnyttelse av naturressurser i den kommunen man er bosatt i. .	Ovdamearkan oažžu olmmoš stuorát vuoigatvuođa ávkkástallat valljodagain dan gielddas gos son ássá .
Også de som er bosatt utenfor fylket får adgang til jakt og fangst av småvilt , til fiske og til å plukke multer til egen husholdning .	Maiddái sii geat ásset fylkka olggobealde , ožžot lobi bivdit smávvafuđđožiid , oaggut ja lubmet iežaset ruovttudollui .
Finnmarksloven er etnisk nøytral på den måten at den enkeltes rettsstilling ikke er avhengig av om man er same , nordmann , kven eller tilhører en annen befolkningsgruppe .	Finnmárkkuláhka lea čearddalaččat bealátkeahttá dainna lágiin , ahte ovttaskas olbmo riektedilli ii leat sorjavaš das , leago sápmelaš , dáža , kveana dahje gullágo eará veahkadatjovkui .
I saker om endret bruk av utmark skal både offentlige myndigheter og Finnmarkseiendommen vurdere hvilken betydning endringen vil ha for samiske interesser .	Áššiin meahcceeatnamiid nuppástuvvan geavaheamis galget sihke almmolaš eiseválddit ja Finnmárkkuopmodat árvvoštallat , mo nuppástupmi váikkuha sámi beroštusaide .
Sametinget kan gi retningslinjer som skal legges til grunn for denne vurderingen , men retningslinjene er ikke bindende for avveiningen mellom samiske interesser og andre hensyn .	Sámediggi sáhttá addit válddahusaid ( rávvagiid , háltelinjáid ) , mat galget adnojuvvot dán árvvoštallama vuođđun , muhto válddahusat eai čana vihkkedallama sámi beroštusaid ja eará deasttaid gaskkas .
Finnmarksloven gir ikke regler om fiske i havet .	Finnmárkkuláhka ii atte njuolggadusaid mearraguolásteami birra .
Stortinget fattet derfor i juni 2005 et vedtak hvor man ba Regjeringen snarest mulig foreta en utredning av samer og andres rett til fiske i havet utenfor Finnmark og fremme en oppfølgende sak om dette for Stor tinget .	Stuorradiggi dagai danne mearrádusa geassemánus 2005 , mas bivdá Ráđđehusa farggamusat guorahallat sámiid ja earáid vuoigatvuođa guolásteapmái Finnmárkku mearas , ja ovddidit čuovvoleaddji ášši dás Stuorradiggái .
Regjeringen er i gang med å følge opp Stortingets vedtak . °	Ráđđehus lea čuovvoleamen Stuorradikki mearrádusa . °
3	3
SVAR PÅ NOEN VANLIGE SPØRSMÅL OM FINNMARKSLOVEN	Gii galgá mearridit Finnmárkku eatnamiid badjel ?
Hvem skal bestemme over grunnen i Finnmark ?	Gustogo Finnmárkkuláhka luohtta buohkaide Finnmárkkus ?
Ñ Det opprettes et eget organ , Finnmarkseiendommen , som får eiendomsrett til den grunnen i Finnmark som hittil har vært forvaltet av Statskog ( § 49 ) .	Ñ Ásahuvvo sierra orgána , Finnmárkkuopmodat , mii oažžu oamastanvuoigatvuođa daid eatnamiidda Finnmárkkus maid Statskog lea hálddahan ( § 49 ) .
Finnmark fylkesting og Sametinget skal velge medlemmer til styret i Finnmarkseiendommen ( § 7 ) .	Finnmárkku fylkkadiggi ja Sámediggi galgaba válljet lahtuid Finnmárkkuopmodaga stivrii ( § 7 ) .
På denne måten er det befolkningen i Finnmark som vil bestemme over forvaltningen av grunnen i fylket .	Dáinna lágiin beassá Finnmárkku veahkadat mearridit fylkka eatnamiid hálddaheami .
Finnmarkseiendommen må imidlertid forholde seg til offentlige lover og regler på samme måte som enhver annen grunneier .	Finnmárkkuopmodat ferte almmatge čuovvut almmolaš lágaid ja njuolggadusaid nugo buot eará eanaeaiggádatge .
Ñ Nei .	Ñ Ii .
Loven innebærer ikke at det deles ut noen nye rettigheter .	Láhka ii mearkkaš ahte addojuvvojit geasage ođđa vuoigatvuođat .
De som allerede har opparbeidet bruks- eller eiendomsrett til et område , vil få anerkjent denne retten gjennom Finnmarkskommisjonens kartlegging ( § 5 ) .	Sii geat leat rábidan geavahan- ja oamastanvuoigatvuođa muhtun guvlui , ožžot dohkkehuvvot dán vuoigatvuođa Finnmárkkukomišuvnna gártema bokte ( § 5 ) .
Det er lite sannsynlig at kommisjonen vil finne at det er opparbeidet individuell eiendomsrett i noe særlig omfang .	Uhccán lea jáhkehahtti ahte kommišuvdna gávnnaha oaktagaslaš oamastanvuoigatvuođa áktánas viidodagas rábiduvvon .
Det er mer sannsynlig at det finnes bruksrettigheter av ulike slag , for eksempel rett til å bruke et område til reindrift , begrenset hogst , stikking av torv eller liknende .	Eambbo jáhkehahtti lea ahte gávdnojit iešguđetlágan geavahanvuoigatvuođat , ovdamearkka dihtii vuoigatvuohta geavahit muhtun guovllu boazodollui , muddejuvvon muorračuohppamii , lavdnjeloggumii ja sullasaččaide .
Ñ Ja .	Ñ Juo .
Loven er etnisk nøytral .	Láhka lea čearddalaččat bealátkeahttá .
Det vil si at man har like rettigheter etter loven uansett om man er same , nordmann , kven eller har en annen etnisk tilhørighet .	Máksá ahte olbmuin leat ovtta lágan vuoigatvuođat beroškeahttá leago sápmelaš , dáža , kveana dahje gullágo eará čerdii .
Loven inneholder imidlertid noen garantier for at det tas tilstrekkelig hensyn til samiske interesser før det fattes vedtak som kan ha betydning for samisk kultur , reindrift og liknende i utmarksområder ( §§ 4 og 10 ) .	Láhka sisdoallá almmatge muhtun dáhkádusaid ahte sámi beroštusat váldojuvvojit doarvái vuhtii ovdal go dahkkojuvvojit mearrádusat , mat vákkuhit sámi kultuvrii , boazodollui ja dakkáriidda meahcceguovlluin ( §§ 4 ja 10 ) .
Kan jeg jakte i Finnmark ?	Sáhtángo bivdit Finnmárkkus ?
Ñ Ja .	Ñ Sáhtát .
Alle – også de som ikke bor i Finnmark – har adgang til jakt og fangst av småvilt på Finnmarkseiendommens grunn ( § 25 ) .	Buohkat – maiddái sii geat eai ása Finnmárkkus – besset bivdit smávvafuđđožiid Finnmárkkuopmodaga eatnamiin ( § 23 ) .
De som bor i Finnmark har i tillegg rett til å jakte på storvilt ( § 23 ) .	Sis geat ásset Finnmárkkus , lea lassin velá vuoigatvuohta bivdit fuođđuid ( § 23 ) .
Finnmarkseiendommen kan dessuten gi tillatelse til jakt ut over dette , for eksempel til jakt av storvilt også for personer som ikke bor i fylket ( § 27 ) .	Finnmárkkuopmodat sáhttá velá addit lobi bivdit dán lassin , ovdamearkan addit olbmuide geat eai ása Finnmárkkus , lobi bivdit fuođđuid ( § 27 ) .
Kan jeg fiske i elvene i Finnmark ?	Sáhtángo guolástit jogain Finnmárkkus ?
Ñ Ja .	Ñ Sáhtát .
Alle kan fiske med stang og håndsnøre i vassdragene på Finnmarkseiendommens grunn ( § 25 ) .	Buohkat sáhttet oaggut stákkuin ja giehtaduorgguin jogain ja jávrriin Finnmárkkuopmodaga eatnamiin ( § 25 ) .
De som bor i Finnmark kan i tillegg fiske med garn i vassdrag innenfor den kommunen de bor i ( § 22 ) .	Sii geat ásset Finnmárkkus , sáhttet lassin fierbmut čázádagain ássangielddasteaset ( § 22 ) .
Kan jeg plukke multer i Finnmark ?	Leago mus vuoigatvuohta guolástit Finnmárkku mearas ?
Ñ Ja .	Ñ Sáhtát .
Alle kan plukke multer på Finnmarkseiendommens grunn ( §§ 23 og 25 ) .	Buohkat sáhttet lubmet Finnmárkkuopmodaga eatnamiin ( §§ 23 ja 25 ) .
De som ikke bor i Finnmark har bare lov til å plukke multer til egen husholdning ( § 25 ) .	Sis geat eai ása Finnmárkkus , lea dušše lohpi lubmet iežaset ruovttudollui ( § 25 ) .
4 Ñ Ja .	Ñ Ferte .
For jakt og fiske må man ha tillatelse fra Finnmarkseiendommen .	Bivdui ja guolásteapmái ferte oažžut lobi Finnmárkkuopmodagas .
Tillatelsen kan gis i form av et jakt- eller fiskekort , og det kan kreves avgift for den ( § 27 ) .	Lohpi sáhttá addojuvvot bivdo- dahje guolástangoartan , ja dan ovddas sáhttá gáibiduvvot divat ( § 27 ) .
Ñ Ja .	Ñ Sáhttá .
Finnmarkseiendommen kan gi nærmere regler om utnyttelse av naturressurser på dens grunn , blant annet at man må ha tillatelse til dette .	Finnmárkkuopmodat sáhttá addit dárkilet njuolggadusaid luondduvalljodagaid ávkkástallamii iežas eatnamiin , earret eará ferte olbmos lohpi dasa .
Dersom det for eksempel er lite dyr eller multer i et område , kan Finnmarkseiendommen bestemme at jakt eller multeplukking i det området skal begrenses .	Juos ovdamearkan leat uhccán eallit dahje luopmánat muhtun guovllus , de sáhttá Finnmárkkuopmodat mearridit ahte bivdu dahje lubmen dán guovllus galgá merrejuvvot .
Avgjørelsen kan klages inn for departementet ( § 27 ) .	Mearrádusa sáhttá váidalit departementii ( § 27 ) .
Ñ Det sier ikke Finnmarksloven noe om .	Ñ Das ii daja Finnmárkkuláhka maidege .
Alle har rett til å fiske i havet med stang og håndsnøre og med små garn og liner ( saltvannsfiskeloven § 4 a ) .	Buohkain lea vuoigatvuohta oaggut mearas stákkuin ja giehtaduorgguin ja smávva firpmiiguin ja liinnaiguin ( sáltečáhceguolástanlága § 4 a ) .
For å drive kommersielt fiske må man ha en fiskekvote .	Gávpeguolásteapmái dárbbaša olmmoš guolleeari .
: Ingen inngrep i eksisterende rettigheter Finnmarksloven innebærer ikke endringer i bruksog eierrettigheter til grunnen i Finnmark ( utover overføringen av eiendom fra Statskog SF til Finnmarkseiendommen ) .	: Leahkki vuoigatvuođat eai lihkahallojuvvo Finnmárkkuláhka ii nuppástuhte geavahan- ja oamastanvuoigatvuođaid Finnmárkku eatnamiidda ( earret opmodagaid sirdima Statskog SF as Finnmárkkuopmodahkii ) .
Dersom noen har opparbeidet brukseller eiendomsrett gjennom langvarig bruk av et område ( hevd eller alders tids bruk ) , vil ikke Finnmarksloven endre på dette .	Juos oktage lea rábidan geavahan- dahje oamastanvuoigatvuođa muhtun guovllu bistilis geavaheami ( oamastusa dahje dološ áiggi rájes geavaheami ) bokte , de ii nuppástuhte Finnmárkkuláhka dán .
Har man for eksempel gjennom flere tiår hugget trær i en skog eller hatt dyr på beite i et bestemt område i den tro at man hadde rett til dette , kan man få anerkjent slik bruksrett .	Juos olmmoš ovdamearkan čuohpai muoraid muhtun vuovddis dahje guođohii šibihiid dihtoguovllus dainna jáhkuin ahte sus lei vuoigatvuohta dasa , de sáhttá oažžut dakkár geavahanvuoigatvuođa dohkkehuvvot .
Dette gjelder i Finnmark på samme måte som i resten landet .	Dát gusto Finnmárkkus nugo muđuige riikkas .
Loven gjør heller ikke inngrep i rettigheter som bygger på annet grunnlag , for eksempel en inngått avtale .	Iige láhka lihkahala vuoigatvuođaid mat vuođđuduvvet eará vuđđosii , ovdamearkan dakkáriid mat vuođđuduvvet dahkkojuvvon šiehtadussii .
Loven slår fast at samene gjennom langvarig bruk av land og vann har opparbeidet rettigheter til grunnen i Finnmark ( § 5 første ledd ) .	Láhka nanne ahte sámit leat eatnamiid ja čáziid bistilis geavahemiin rábidan vuoigatvuođaid Finnmárkku eatnamiidda ( § 5 vuosttas lađas ) .
Dette følger av vanlig norsk rett ( hevd og alders tids bruk ) .	Dát čuovvu dábálaš norgalaš rievttis ( oamastus ja dološ áiggi geavaheapmi ) .
Det var likevel viktig å slå dette fast i loven .	Dattetge lei deaŧalaš nannet dán lágas .
Bestemmelsen er en prinsipiell og politisk anerkjennelse av at det finnes slike opparbeidete rettigheter i Finnmark .	Mearrádus dohkkeha prinsihpalaččat ja politihkalaččat , ahte leat dakkár rábiduvvan vuoigatvuođat Finnmárkkus .
Prinsippet om at loven ikke gjør inngrep i etablerte rettigheter gjelder også for nordmenn , kvener og andre innbyggere i Finnmark .	Prinsihppa ahte láhka ii lihkahala sajáiduvvan vuoigatvuođaid gusto maiddái dážaide , kvenaide ja eará Finnmárkku ássiide .
Den enkeltes rettigheter vil bli anerkjent og eventuelt tinglyst etter hvert som rettighetene blir identifisert gjennom det kartleggingsarbeidet som skal gjøres . °	Eaŋkilolbmo vuoigatvuođat dohkkehuvvojit ja dáidet diggelogahuvvot dađistaga go vuoigatvuođat identifiserejuvvojit gártenbarggu bokte mii galgá čađahuvvot . °
: HEVD OG ALDERS TIDS BRUK Etter norsk rett kan man på bestemte vilkår opparbeide både bruksrett og eiendomsrett til et område gjennom å bruke eller råde over det i lang tid .	: OAMASTUS JA DOLOŠ ÁIGGI RÁJES GEAVAHEAPMI Norgga rievtti mielde sáhttá olmmoš dihtoeavttuid vuođul rábidit sihke geavahanvuoigatvuođa ja eaiggátvuoigatvuođa muhtun guvlui , go dan geavaha dahje ráđđe guhkes áiggi badjel .
« Hevd » og « alders tids bruk » er betegnelse på to måter man kan opparbeide seg slike rettigheter på .	« Oamastus » ja « dološ áiggi rájes geavaheapmi » leat namahusat guovtti vuohkái , mo sáhttá rábidit alcces dakkár vuoigatvuođaid .
Vilkårene for hevd følger av lov 9. desember 1966 nr. 1 om hevd .	Oamastusa eavttut čuvvot lágas juovlamánu 9. 1966 nr. 1 oamastusa birra .
For å hevde eiendomsrett må man ha rådet over et område i minst 20 år .	Go galgá čuoččuhit oamastanvuoigatvuođa ( eaiggáduššanvuoigatvuođa ) , de ferte ráđđen guovllu uhcimustá 20 jagi .
Man må ha hatt god grunn til å tro at man eier området .	Ferte leat leamaš buorre árta jáhkkit iežas eaiggáduššat guovllu .
( Dette kalles å være « i god tro » . )	( Dát gohčoduvvo « buorrin jáhkkun » . )
For å hevde bruksrett må man ha utøvd en viss bruk i minst 20 år .	Go galgá čuoččuhit geavahanvuoigatvuođa , de ferte guovllu dihtoláhkai geavahan uhcimustá 20 jagi .
Bruken må ha foregått i den tro at man hadde rett til dette .	Galgá geavahan dan jáhkus , ahte sus lei vuoigatvuohta dasa .
Dersom bruken ikke har gitt seg utslag i faste innretninger i området ( for eksempel at man har bygd hus der ) må man ha brukt området i minst 50 år for å få anerkjent bruksrett .	Juos geavaheapmi ii leat buktán bissovaš ráhkkanusaid guvlui ( ovdamearkan viesu huksen dohko ) , de ferte geavahan guovllu uhicmustá 50 jagi ovdal go oažžu dohkkehuvvot geavahanvuoigatvuođa .
Læren om alders tids bruk er utviklet gjennom rettspraksis .	Oahppa dološ áiggi rájes geavaheamis lea ovdánan riektegeavada bokte .
På grunnlag av alders tids bruk kan man få eiendoms- eller bruksrett til et område selv om vilkårene for hevd ikke er oppfylt .	Dološ áiggi rájes geavaheami vuođul sáhttá oažžut oamastan- dahje geavahanvuoigatvuođa muhtun guvlui vaikko oamastusa eavttut eai leat devdojuvvon .
Det skjer etter en totalvurdering , hvor de viktigste momentene er : † Lang tids bruk av området .	Dat dáhpáhuvvá oppalaš árvvoštallama mielde , mas deaŧalaččamus momeanttat leat : † Guovllu guhkes áiggi geavaheapmi .
Fordi de øvrige vilkårene ikke er like strenge som for hevd , kreves det svært lang tids bruk , kanskje så mye som 100 år , og minst 50 år .	Dasgo eará eavttut eai leat nu čavgadat go oamastussii , de gáibiduvvo hui guhkes áiggi geavaheapmi , soaitá nu guhká go 100 jagi , ja uhcimustá 50 jagi .
† Den som har brukt eller rådet over området må ha gjort dette i god tro .	† Gii lea geavahan dahje ráđđen guovllu , ferte dán dahkan buori jáhkus .
Kravet til god tro er ikke like strengt hvis brukstiden er svært lang .	Gáibádus buori jáhkkui ii leat nu garas , juos geavahanáigi lea hui guhkki .
Det er generelt lettere å opparbeide bruksrettigheter enn eierrettigheter .	Dábálaččat lea álkit rábidit geavahanvuoigatvuođaid go oamastanvuoigatvuođaid .
For å få anerkjent eiendomsrett på disse grunnlagene må man blant annet ha brukt et område i så stort omfang at man fremsto som grunneier , og hatt grunn til å tro at man faktisk eide området . °	Go galgá oažžut dohkkehuvvot oamastanvuoigatvuođa dáid vuđđosiid alde , de ferte earret eará geavahan muhtun guovllu dan mađe ja nu guhká , ahte orui leamen eanaeaiggát ja ahte lea leamaš árta jáhkkit iežas duođas eaiggáduššat guovllu . °
5	5
: Kartlegging av eksisterende rettigheter Kartlegging og anerkjennelse av eksisterende rettigheter er et viktig element i Finnmarksloven .	: Leahkki vuoigatvuođaid gárten Leahkki vuoigatvuođaid gárten ja dohkkeheapmi lea deaŧalaš oassi Finnmárkkulágas .
Det skal opprettes en kommisjon og en særdomstol for dette formålet .	Galgá ásahuvvot kommišuvdna ja sierraduopmostuollu dán ulbmilii .
Rettighetene skal kartlegges uavhengig av etnisk tilhørighet .	Vuoigatvuođat galget gártejuvvot beroškeahttá čearddalaš gullevašvuođas .
Man har tidligere hatt lignende kartleggingsprosesser i utmarksområder i andre deler av landet .	Sullasaš gártenproseassat leat ovdal čađahuvvon meahcceguovlluin eará osiin riikkas .
Finnmarkskommisjonen skal kartlegge rettighetsforhold på den grunnen som Finnmarkseiendommen overtar fra Statskog SF .	Finnmárkkukomišuvdna galgá gártet vuoigatvuođadiliid dain eatnamiin , maid Finnmárkkuopmodat váldá badjelasas Statskog SFas .
Finnmarkskommisjonen skal ikke dele ut rettigheter som ikke allerede eksisterer .	Finnmárkkukomišuvdna ii galgga addit vuoigatvuođaid , mat eai juo leat .
Kartleggingen skal skje på grunnlag av gjeldende nasjonal rett slik denne er utviklet gjennom lang rettspraksis .	Gárten galgá dáhpáhuvvat gustojeaddji riikkagottálaš rievtti vuođul nugo dat lea ovdánan guhkilmas riektegeavada bokte .
Før Finnmarkskommisjonen starter utredningen av et område , skal den kunngjøre en oppfordring til mulige rettighetshavere om å melde seg for kommisjonen .	Ovdal go Finnmárkkukomišuvdna čielggadišgoahtá muhtun guovllu , de galgá dat almmuhit ávžžuhusa vejolaš vuoigatvuođalaččaide ahte galget dieđihit iežaset komišuvdnii .
Kunngjøringen skal skje i lokale medier og på annen hensiktsmessig måte .	Almmuhuvvot galgá báikkálaš mediaid bokte dahje eará ulbmillaš vuogi mielde .
Den vil gi nærmere opplysninger om hvordan man kan melde fra om at man har et krav .	Almmuhus addá dárkilet čuvgehusaid das , guđe láhkai olmmoš galgá dieđihit ahte sus lea gáibádus .
Hensikten med kommisjonen er å få en raskere og mer fullstendig avklaring av rettighetsforholdene i Finnmark enn hva som ville vært tilfelle dersom man hadde holdt seg til de vanlige domstolene .	Komišuvnna ulbmilin lea oažžut Finnmárkku vuoigatvuođadiliid johtileappot ja dievvaseappot čielggaduvvot go dábálaš duopmostuoluid bokte livččii vejolaš .
I så fall ville hver og en selv måtte gå til sak og kreve sin rett .	Dábálaš duopmostuoluin šattašii juohkehaš ieš čuoččáldahttit ášši ja gáibidit vuoigatvuođas .
Det er ofte kostbart og kunne ha medført at bare de som hadde råd til å føre en rettssak , ville få klarlagt sine opparbeidete rettigheter til grunn i Finnmark .	Dat lea dávjá divrras ja sáhtášii mielddisbuktit ahte dušše sii geat suitet vuodjit ášši , oččošedje čielggaduvvot iežaset rábidan vuoigatvuođaid eatnamii Finnmárkkus .
Finnmarkskommisjonen er ikke en domstol , og er derfor ikke avhengig av at partene går til sak for å kunne utrede et område .	Finnmárkkukomišuvdna ii leat duopmostuollu iige leat sorjavaš das ahte áššeoasálaččat čuoččáldahttet ášši ovdal go sáhttá čielggadit muhtun guovllu .
Kommisjonen har selv ansvaret for at rettighetsforholdene på Finnmarkseiendommens grunn blir utredet .	Komišuvnnas lea alddes ovddasvástádus das , ahte vuoigatvuođadilit Finnmárkkuopmodaga eatnamiin čielggaduvvojit .
Kommisjonen har også selv ansvaret for at saken blir tilstrekkelig opplyst , i motsetning til i en vanlig rettssak hvor det er partene som har ansvar for å gi domstolen alle nødvendige opplysninger .	Komišuvnnas lea maiddái alddes ovddasvástádus das , ahte ášši čuvgejuvvo doarvái iige nu mo dábálaš diggeáššis mas áššeoasálaččain lea ovddasvástádus addit duopmostullui buot dárbbašlaš čuvgehusaid .
6	6
Kommisjonen kan oppnevne representanter for ulike interessegrupper som kan følge kommisjonens arbeid .	Komišuvdna sáhttá nammadit iešguđetlágan beroštusjoavkkuid ovddasteddjiid , geat sáhttet čuovvut kommišuvnna barggu .
Dermed sikrer man at partenes interesser blir ivaretatt uten at hver part må opptre med egen advokat eller lignende .	Dainna sihkkarastá áššeoasálaččaid beroštusaid áimmahuššama nu ahte juohke áššeoasálaš ii šatta váldit sierra advokáhta dahje sullasačča .
Utgiftene til partenes representanter dekkes av staten .	Áššeoasálaččaid ovddasteddjiid goluid máksá stáhta .
Ordningen er en form for rettshjelp fra statens side .	Ortnet lea muhtun lágan riekteveahkki stáhta beales .
Etter at kommisjonen er ferdig med å utrede et område , skal den avgi en rapport om hvem som etter kommisjonens mening eier grunnen og om det er andre som har bruksrettigheter der .	Maŋŋil go kommišuvdna lea geargan čielggadeames muhtun guovllu , de galgá addit raportta mas čilge gii kommišuvnna oaivila mielde oamasta eatnama ja leatgo earáin geavahanvuoigatvuođat doppe .
Finnmarkseiendommen har plikt til å ta skriftlig stilling til kommisjonens rapport .	Finnmárkkuopmodat lea geatnegahttojuvvon čálalaččat cealkit oaivila kommišuvnna raportta hárrái .
Den skal også sørge for tinglysing av identifiserte rettigheter som Finnmarkseiendommen er enig i at eksisterer .	Finnmárkkuopmodat galgá maiddái fuolahit ahte identifiserejuvvon vuoigatvuođat diggelogahuvvojit , go lea miehtan ahte dakkár vuoigatvuođat leat .
Dersom partene ikke er enige om at Finnmarkskommisjonens konklusjon er riktig , kan de be kommisjonen om å mekle mellom dem .	Juos áššeoasálaččat eai boađe ovttamillii das ahte Finnmárkkukomišuvnna konklušuvdna doallá deaivása , de sáhttet bivdit kommišuvnna soabahallat .
Dersom det fremdeles er uenighet om rettigheter i områder som Finnmarkskommisjonen har utredet , kan partene bringe saken inn for Utmarksdomstolen for Finnmark .	Juos ain leat sierramielas vuoigatvuođaid alde guovlluin maid Finnmárkkukomišuvdna lea čielggadan , de sáhttet áššeoasálaččat doalvut ášši Finnmárkku meahcceduopmostullui .
Dette er en særdomstol som avsier rettslig bindende dommer .	Dat lea sierraduopmostuollu mii cealká rievttálaččat čadni duomuid .
Det er opp til de private partene å kreve saken behandlet av domstolen .	Ovttaskas áššeoasálaččat mearridit ieža , gáibiditgo duopmostuolu gieđahallat ášši .
Domstolen vil bare behandle tvister om rettigheter til Finnmarkseiendommens grunn .	Duopmostuollu gieđahallá dušše soahpameahttunvuođaid vuoigatvuođaid alde Finnmárkkuopmodaga eatnamiin .
Som i en vanlig domstol er det opp til partene å føre bevis for de påstandene de kommer med .	Nugo dábálaš duopmostuolusge , galget áššeoasálaččat duođaštit čuoččuhusaid maid buktet .
Staten dekker nødvendige utgifter partene har hatt i saker der Finnmarkseiendommen har motsatt seg en konklusjon fra kommisjonen om at andre har rettigheter til grunnen .	Stáhta máksá dárbbašlaš goluid mat áššeoasálaččain leat leamaš áššiin , main Finnmárkkuopmodat lea vuostálastán kommišuvnna konklušuvnna ahte earáin lea vuoigatvuohta eatnamii .
Hvis to private parter går til sak for domstolen , gjelder de vanlige reglene om dekning av saksomkostninger i rettssaker .	Juos guokte áššeoasálačča bidjaba ášši duopmostullui , de gustojit dábálaš njuolggadusat diggeáššiid áššegoluid máksimis .
Det betyr at hver part i utgangspunktet selv må dekke sine omkostninger , med mindre den ene parten taper saken fullstendig .	Dat mearkkaša ahte iešguđege áššeoasála ieš ferte máksit goluidis , juos nubbi áššeoasálaš ii vuoittáhala áššis oalát .
Det skal uansett ikke betales rettsgebyr for å føre en sak for Utmarksdomstolen .	Goitge ii dárbbaš máksit riektedivada , go bidjá ášši Meahcceduopmostullui .
Utmarksdomstolens dommer kan ankes .	Meahcceduopmostuolu duomut sáhttet váidaluvvot .
I så fall går anken direkte til Høyesterett . °	Dalle manná váidalus njuolga Alimusriektái . °
7	7
: Finnmarkseiendommen Når Finnmarksloven trer i kraft , overføres all grunn i Finnmark som i dag forvaltes av Statskog SF til et nytt organ kalt Finnmarkseiendommen ( Finnmárkkuopmodat ) .	: Finnmárkkuopmodat Go Finnmárkkuláhka boahtá fápmui , de sirdojuvvojit buot Finnmárkku eatnamat , maid Statskog SF dál hálddaha , ođđa orgánii mii gohčoduvvo Finnmárkkuopmodahkan ( Finnmarkseiendommen ) .
Regjeringen har besluttet at Statskog SF skal skifte navn til Norsk Utmark SF .	Ráđđehus lea mearridan ahte Statskog SF galgá váldit ođđa namman Norsk Utmark SF .
Denne navneendringen vil ikke ha noen betydning for overføringen av grunnarealene i Finnmark til Finnmarkseiendommen .	Dát nammamolsun ii mearkkaš maidege Finnmárkku eanaarealaid sirdimii Finnmárkkuopmodahkii . Finnmárkkuopmodaga galgá jođihit stivra , mas leat guhtta olbmo .
: PLAN OG BYGNINGSLOVEN Plan- og bygningsloven inneholder regler om arealplanlegging og byggesaksbehandling .	: PLÁNA- JA HUKSENLÁHKA Plána- ja huksenláhka sisdoallá njuolggadusaid arealaplánemis ja huksenáššegieđahallamis .
Loven er kommunens viktigste verktøy for å styre arealutnyttelsen i kommunen .	Láhka lea gieldda deaŧalaččamus neavvu stivret arealaávkkástallama gielddas .
Kommunestyret kan vedta overordnete arealplaner og mer detaljerte reguleringsplaner som setter rammene for hvilken type virksomhet som kan foregå i forskjellige områder i kommunen .	Gielddastivra sáhttá mearridit bajit arealaplánaid ja dárkilet regulerenplánaid , mat muddejit makkár doaibma sáhttá leat iešguđege guovllus gielddas .
Også staten kan vedta en reguleringsplan dersom det er nødvendig for å gjennomføre tiltak av stor samfunnsmessig betydning .	Maiddái stáhta sáhttá mearridit regulerenplána , juos lea dárbbašlaš čađahan dihtii doaibmabijuid main lea stuorra servodatlaš mearkkašupmi .
Det kan også settes vilkår for den virksomhet som kan drives i de ulike delene av kommunen .	Sáhttet maiddái biddjojuvvot eavttut dasa , makkár doaibma sáhttá leat iešguđege osiin gielddas .
For eksempel kan kommunen bestemme at det i et område skal kunne drives industri , og samtidig stille krav om begrensning av utslipp og støy for industrivirksomhet som etablerer seg i området .	Ovdamearkan sáhttá gielda mearridit ahte muhtun guovllus galgá sáhttit doaimmahit industriija , ja sáhttá seammás bidjat gáibádusaid nuoskkideami ja šláma eastadeami dáfus industriijai mii álggahuvvo guvlui .
Fylkeskommunen , nabokommunene og statlige fagmyndigheter kan fremme innsigelse mot kommunens forslag til arealplan og reguleringsplan .	Fylkkagielda , ránnjágielddat ja stáhtalaš fágaeiseválddit sáhttet buktit vuosteákka gieldda arealaplána- ja regulerenplánaevttohussii .
I så fall må areal- eller reguleringsplanen sendes til departementet for endelig godkjenning .	Dalle ferte areala- ja regulerenplána sáddejuvvot departementii loahpalaš dohkkeheapmái .
Rett til å fremme innsigelse betyr ikke at man har rett til å nekte at reguleringsplanen vedtas , men man kan kreve at departementet tar stilling til saken .	Vuoigatvuohta buktit vuosteákka ii mávsse ahte lea vuoigatvuohta biehttalit regulerenplána mearriduvvomis , muhto sáhttá gáibidit departemeantta gieđahallat ášši .
Sametinget har innsigelsesrett i saker som berører samisk kulturminnevern . °	Sámedikkis lea vuosteággavuoigatvuohta áššiin , mat gusket sámi kulturmuitosuodjaleapmái . °
8	8
Finnmarkseiendommen skal ledes av et styre på seks personer .	galgaba válljet golbma stivrralahtu goabbáge .
Alle styremedlemmene skal være bosatt i Finnmark .	Buot stivrralahtut galget ássat Finnmárkkus .
Styret velger selv hvem som skal være leder og nestleder .	Stivra vállje ieš , gii galgá leat jođiheaddji ja várrejođiheaddji .
Dersom ingen av medlemmene oppnår flertall , skal Finnmark fylkesting i oddetallsår og Sametinget i partallsår bestemme hvem av de seks medlemmene som skal være leder og nestleder .	Juos ii oktage stivrralahttu fidne eanetlogu , de galgá Finnmárkku fylkkadiggi leaskalohkojagiin ja Sámediggi bárralohkojagiin mearridit , guhtemuš dan guđa lahtus galgá leat jođiheaddjin ja várrejođiheaddjin .
I de aller fleste saker fattes styrevedtak ved alminnelig flertall .	Eanaš áššiin dahkkojuvvojit stivrramearrádusat dábálaš eanetloguin .
Dersom utfallet av avstemningen blir 3–3 , er styrelederens stemme avgjørende .	Juos jienasteami boađus šaddá 3–3 , de mearrida stivrrajođiheaddji jietna .
I tillegg til styret skal Finnmarkseiendommen ha en kontrollkomité med tre medlemmer .	Lassin galgá Finnmárkkuopmodagas leat gozihanlávdegoddi , mas leat golbma lahtu .
Kontrollkomiteen skal blant annet påse at Finnmarkseiendommen drives i samsvar med Finnmarksloven og annen lovgivning , og godkjenne låneopptak og utdeling av utbytte .	Gozihanlávdegoddi galgá earret eará geahččat bearrái , ahte Finnmárkkuopmodat jođihuvvo Finnmárkkulága ja eará láhkamearrádusaid mielde , ja dohkkehit loanahemiid ja dietnasa juohkima .
Finnmark fylkesting , Sametinget og Kongen oppnevner et medlem hver .	Finnmárkku fylkkadiggi , Sámediggi ja Gonagas nammadit lahtu guhtege .
Finnmarkseiendommen er et selvstendig rettssubjekt og vil i prinsippet eie grunnen på samme måte som en privat grunneier .	Finnmárkkuopmodat leat iehčanas riektesubjeakta ja prinsihpas dat oamasta eatnamiid nugo priváhta eanaeaiggátge .
Det betyr at Finnmarkseiendommen i utgangspunktet kan bestemme hvordan grunnen skal utnyttes .	Dát máksá ahte Finnmárkkuopmodat vuolggasajis sáhttá mearridit , mo eatnamat galget ávkkástallojuvvot .
Det finnes imidlertid en del viktige unntak fra dette .	Almmatge leat muhtun deaŧalaš spiehkastagat dás .
For det første inneholder Finnmarksloven i seg selv viktige regler om forvaltningen av den grunnen Finnmarkseiendommen eier .	Vuosttamužžan sisdoallá Finnmárkkuláhka iešalddes deaŧalaš njuolggadusaid Finnmárkkuopmodaga oamastan eatnamiid hálddaheamis .
Etter reglene i kapittel 3 skal innbyggerne i Finnmark ha visse rettigheter til blant annet jakt , fiske og multeplukking på denne grunnen .	Kapihtal 3 njuolggadusaid mielde galget Finnmárkku ássiin leat vissis vuoigatvuođat earret eará bivdui ja lubmemii dáin eatnamiin .
( Se avsnittet om forvaltning av fornybare ressurser . )	( Geahča kapihttala ođasmuvvi luondduvalljodagaid hálddaheamis . )
Staten kan også legge områder på Finnmarkseiendommens grunn ut som nasjonalpark ( § 19 ) .	Stáhta sáhttá maiddái bidjat guovlluid Finnmárkku eatnamiin álbmotmeahccin ( § 19 ) .
Denne typen vedtak innebærer at visse typer virksomhet forbys i de områdene vedtaket gjelder .	Dákkár mearrádusat mearkkašit , ahte dihtolágan doaimmat gildojuvvojit dain guovlluin maidda mearrádus gusto .
I tillegg er det særlige saksbehandlingsregler for Finnmarkseiendommens avgjørelser om omdisponering av utmarksområder ( § 10 ) .	Lassin leat sierra áššegieđahallannjuolggadusat Finnmárkkuopmodaga mearrádusaide meahcceguovlluid geavaheami nuppástuhttimii ( § 10 ) .
Alle disse reglene innebærer begrensninger av Finnmarkseiendommens rett til å bestemme over den grunnen den eier .	Buot dát njuolggadusat mearkkašit gáržžádusaid Finnmárkkuopmodaga vuoigatvuhtii mearridit eatnamiid badjel maid oamasta .
For det andre gjelder alle offentlige styringsverktøy i like stor grad på Finnmarkseiendommens grunn som på annen privat grunn , for eksempel kommunenes rett til arealplanlegging etter plan- og bygningsloven .	Nuppádassii gustojit buot almmolaš stivrenneavvut seamma olu Finnmárkkuopmodaga eatnamiin go eará priváhta eatnamiin , ovdamearkan gielddaid vuoigatvuohta arealaplánemii plána- ja huksenlága mielde .
Finnmarkseiendommen kan ikke motsette seg at bruken av arealer i den enkelte kommune reguleres på denne måten .	Finnmárkkuopmodat ii sáhte vuostálastit arealaid iešguđege gielddas regulerejuvvomis dáinna lágiin .
Også offentlige forbud mot visse typer virksomhet gjelder på Finnmarkseiendommens grunn som over alt ellers .	Maiddái almmolaš gildosat dihtolágan doaimmaid vuostá gustojit Finnmárkkuopmodaga eatnamiin nugo buot earáge sajiin .
Eksempler på dette er forbudet mot motorferdsel i utmark og forbudet mot jakt på fredete dyrearter .	Ovdamearkan lea mohtorjohtalusgielddus mehciin ja ráfáidahttojuvvon elliid bivdogielddus .
Det samme gjelder allmennhetens rett til ferdsel i utmark .	Álbmoga vuoigatvuohta johtit meahcis gusto maiddái .
Staten , fylkeskommunen og kommunen kan dessuten ekspropriere grunn fra Finnmarkseiendommen i like stor grad som fra andre private grunneiere .	Stáhta , fylkkagielda ja gielda sáhttet maiddái bággolonistit eatnama Finnmárkkuopmodagas nugo earáge ovttaskas eanaeaiggádiin .
Som en oppsummering kan man si at Finnmarkseiendommen som grunneier ikke står i noen særstilling i forhold til statens eller kommunens mulighet til å fatte vedtak som begrenser grunneierens råderett .	Oktiigeassun sáhttá dadjat , ahte Finnmárkkuopmodat eanaeaiggádin ii leat makkárge sierradilis stáhta ja gieldda vejolašvuođa hárrái dahkat mearrádusaid , mat gáržžidit eanaeaiggáda ráđđenvuoigatvuođa .
Finnmarksloven har egne regler for vedtak om endret bruk av utmark ( § 10 ) .	Finnmárkkulágas leat sierra njuolggadusat mearrádusaide meahcceeatnamiid nuppástuvvan geavaheami birra ( § 10 ) .
Før styret i Finnmarkseiendommen fatter vedtak i slike saker skal man vurdere hvilken betydning endringen vil ha for samisk kultur , reindrift , utmarksbruk , næringsutøvelse og samfunnsliv .	Ovdal go Finnmárkkuopmodaga stivra mearrida dakkár áššiin , de galgá árvvoštallat maid nuppástupmi mearkkaša sámi kultuvrii , boazodollui , meahcásteapmái , ealáhusdoaimmaheapmái ja servodateallimii .
Sametingets retningslinjer for endret bruk av utmark skal legges til grunn for denne vurder-	Sámedikki válddahusat meahcceeatnamiid nuppástuvvan geavaheapmái galget adnojuvvot dán árvvoštallama vuođđun .
Det gjelder også spesielle avstemningsregler for styrets behandling av slike saker ( se § 9 og § 10 annet og tredje ledd ) .	Maiddái earenoamáš jienastannjuolggadusat gustojit , go stivra gieđahallá dakkár áššiid ( geahča § 9 ja § 10 ) nuppi ja goalmmát lađđasa ) .
På denne måten sikrer loven at samiske interesser ivaretas når styret tar avgjørelser som har betydning for utmarksområder hvor samiske interesser er representert . °	Dáinna lágiin váfista láhka ahte sámi beroštusat váldojuvvojit vuhtii , go stivra dahká mearrádusaid main lea mearkkašupmi meahcceguovlluide gos sámiin leat beroštusat . °
: RETT TIL FERDSEL I UTMARK Friluftsloven § 2 lyder : « I utmark kan enhver ferdes til fots hele året , når det skjer hensynsfullt og med tilbørlig varsomhet . »	: VUOIGATVUOHTA JOHTIT MEAHCIS Olgoáibmolága § 2 lohká : « Mehciin sáhttá juohkehaš johtit juolgásii miehtá jagi , go dat dáhpáhuvvá deasttalaččat ja dárbbašlaš várrugasvuođain . »
Med utmark menes udyrket mark , typisk fjellområder , skog osv. .	Mehciin oaivvilda gilvvekeahtes eatnama , mihtilmasat várreguovlluid , vuvddiid jna. .
Friluftsloven vil gjelde fullt ut på Finnmarkseiendommens grunn .	Olgoáibmoláhka gusto ollásit Finnmárkkuopmodaga eatnamiin .
Alle – også personer bosatt utenfor Finnmark – kan derfor ferdes fritt i utmarksområder på Finnmarkseiendommens grunn .	Buohkat – maiddái olbmot geat ásset olggobealde Finnmárkku – sáhttet danne johtit veaiddalassii meahcceguovlluin , mat leat Finnmárkkuopmodaga eatnamiin .
På den annen side gjelder det også et generelt forbud mot motorferdsel i utmark ( lov om motorferdsel i utmark § 3 ) .	Nuppi dáfus gusto maiddái dábálaš gielddus mohtorjohtalussii mehciin ( láhka mohtorjohtalusa birra mehciin § 3 ) .
Også denne loven vil gjelde fullt ut på Finnmarkseiendommens grunn .	Dátge láhka gusto ollásit Finnmárkkuopmodaga eatnamiin .
Finnmarkseiendommen kan ikke tillate motorferdsel i utmark på sin grunn i strid med denne loven .	Finnmárkkuopmodat ii sáhte suovvat mohtorjohtalusa mehciin iežas eatnamiin , mii riidá dán lága .
Kommunen kan imidlertid på visse vilkår gi tillatelse til dette . °	Gielda sáhttá almmatge dihtoeavttuid vuođul addit lobi dása . °
: HVA ER ENDRET BRUK AV UTMARK ?	: MII LEA MEAHCCEEATNAMIID NUPPÁSTUVVAN GEAVAHEAPMI ?
For at et tiltak skal regnes som « endret bruk av utmark » må det ha merkbare fysiske og praktiske konsekvenser for bruken av utmarksområdene .	Juos doaibmabidju galgá meroštallojuvvot « meahcceeatnamiid nuppástuvvan geavaheapmin » , de fertejit das leat mearkkašahtti fysalaš ja praktihkalaš čuovvumušat meahcceeatnamiid geavaheapmái .
Tiltakene må også være av en viss varighet for at man kan si at bruken av utmarka er « endret » .	Doaibmabijut fertejit maiddái bistit dihtoáiggi , juos galgá sáhttit lohkat meahcceeatnama geavaheami « nuppástuvvan » .
Typiske eksempler vil være hus- og hytteutbygging , bygging av veier , oppstart av gruvedrift og oppføring av vindmølleparker .	Mihtilmas ovdamearkkat leat viesut ja bartahuksemat , geainnuid ráhkadeapmi , ruvkedoaimmaid álggaheapmi ja bieggamillopárkkaid ceggen .
Det anses ikke som « endret bruk » dersom det vedtas regler som bare angår bruken av utmarka som utmark .	« Nuppástuvvan geavaheapmin » ii adnojuvvo juos mearriduvvojit njuolggadusat , mat dušše gusket meahcceeatnama geavaheapmái meahccin .
For eksempel er det ikke « endret bruk av utmark » om Finnmarkseiendommen vedtar regler om fordeling av utmarksressurser mellom ulike grupper eller om begrensninger i adgangen til å drive jakt og fiske . °	Ovdamearkan ii leat « meahcceeatnamiid nuppástupmi » , juos Finnmárkkuopmodat mearrida njuolggadusaid valljodagaid juogadeapmái iešguđetlágan joavkkuide ja gáržžádusaid bivdinvejolašvuhtii . °
9	9
: Forvaltning av fornybare ressurser : SAMETINGETS RETNINGS LINJER Sametinget kan gi retningslinjer for hvordan man skal vurdere virkningen av vedtak om endret bruk av utmark for samisk kultur , reindrift , utmarksbruk , næringsutøvelse og samfunnsliv ( § 4 ) .	: Ođasmuvvi valljodagaid hálddaheapmi : SÁMEDIKKI VÁLDDAHUSAT Sámediggi sáhttá addit válddahusaid ( rávvagiid ) dasa , mo galgá árvvoštallat guđe láhkai mearrádusat meahcceeatnamiid nuppástuvvan geavaheamis váikkuhit sámi kultuvrii , boazodollui , meahcásteapmái , ealáhusdoaimmaheapmái ja servodateallimii ( § 4 ) .
Sametingets retningslinjer skal legges til grunn for denne vurderingen .	Sámedikki válddahusat galget adnojuvvot vuođđun dán árvvoštallamis .
Retningslinjene regulerer bare hvordan virkningene av forskjellige tiltak for samiske interesser skal bedømmes .	Válddahusat ásahallet dušše guđe láhkai iešguđetlágan doaibmabijuid váikkuhusat sámi beroštusaide galget árvoštallojuvvot .
Retningslinjene er ikke bindende for hvilke vedtak offentlige myndigheter eller Finnmarkseiendommen kan fatte .	Válddahusat eai čana dan , makkár mearrádusaid almmolaš eiseválddit dahje Finnmárkkuopmodat sáhttet dahkat .
De bestemmer ikke hvordan hensynet til samiske interesser skal veies opp mot andre interesser , for eksempel hensynet til næringsutvikling eller behovet for utbygging av infrastruktur .	Dat eai mearrit guđe láhkai sámi beroštusaid vuhtiiváldin galgá vihkkehallojuvvot eará beroštusaid vuostá , ovdamearkan ealáhusovddideami dahje infrastruktuvrra huksendárbbu vuhtiiváldima vuostá .
Kommunen kan for eksempel vedta en reguleringsplan etter plan- og bygningsloven som innebærer omdisponering av utmarksressurser selv om dette kan gå på bekostning av samiske interesser .	Gielda sáhttá ovdamearkan mearridit regulerenplána plána- ja huksenlága mielde , mii mearkkaša ahte meahccevalljodagat geavahuvvojit eará láhkai , vaikko vel dat sáhttáge čuohcat sámi beroštusaide .
Sametingets retningslinjer har betydning for alle offentlige myndigheter som planlegger tiltak i Finnmark som innebærer omdisponering av utmarksområder og som kan ha betydning for samiske interesser .	Sámedikki válddahusain lea mearkkašupmi buot almmolaš eiseválddiide geat plánejit doaibmabijuid Finnmárkui , mat mearkkašit ahte meahcceatnamiid geavaheapmi nuppástuvvá ja mat sáhttet váikkuhit sámi beroštusaide .
For eksempel må kommunen legge retningslinjene til grunn dersom den vil vedta en omregulering av utmark som kan ha betydning for samisk reindrift eller annen næringsutøvelse .	Ovdamearkan galgá gielda atnit válddahusaid vuođđun , juos áigu mearridit meahcceeatnama ođđasisregulerema mii sáhttá váikkuhit sámi boazodollui dahje eará ealáhusdoaimmaheapmái .
Staten må legge retningslinjene til grunn dersom det er planlagt en riksveiutbygging i utmark som kan ha innvirkning på samiske interesser .	Stáhta galgá atnit válddahusaid vuođđun , juos lea plánejuvvon riikkageaidnohuksen meahcceeatnamiidda mii sáhttá váikkuhit sámi beroštusaide .
Også styret i Finnmarkseiendommen må forholde seg til retningslinjene dersom den vil vedta endret bruk av utmark på sin grunn ( § 10 ) . °	Maiddái Finnmárkkuopmodaga stivra galgá atnit válddahusaid vuođđun , juos áigu mearridit meahcceatnama nuppástuvvan geavaheami iežas eatnamiin ( § 10 ) . °
10	10
Et av de viktigste formålene med loven er å gi befolkningen i Finnmark større innflytelse på forvaltningen av grunnen i fylket .	Lága deaŧalaččamus ulbmiliid gaskkas lea addit Finnmárkku veahkadahkii stuorát váikkuhanfámu fylkka eatnamiid hálddaheapmái .
Finnmarkslovens kapittel 3 gir regler om forvaltningen av fornybare naturressurser på Finnmarkseiendommens grunn .	Finnmárkkulága kapihtal 3 addá njuolggadusaid Finnmárkkuopmodaga eatnamiid ođasmuvvi luondduvalljodagaid hálddaheapmái .
Lokalbefolkningen bør ha rett til å utnytte lokale naturressurser i større grad enn alle andre .	Báikkálaš veahkadagas seahtá leat stuorát vuoigatvuohta ávkkástallat luondduvalljodagain go earáin .
Man har derfor lagt opp til flere rettighetsnivåer i forhold til hvor nært man er tilknyttet de forskjellige ressursene .	Danne leat biddjojuvvon máŋga vuoigatvuođadási dasa , man lahka iešguđege joavku lea čadnojuvvon iešguđetlágan valljodagaide .
Alle innbyggerne i den enkelte kommune har rett til utnyttelse av visse naturressurser innenfor kommunens grenser , blant annet egg- og dunsanking og begrenset	Buot gieldda ássiin galgá leat vuoigatvuohta ávkkástallat dihto luondduvalljodagain gieldda rájáid siskkobealde , earret eará mannet , uvjet ja murret dihto
hogst .	mearrái .
Dette er det mest omfattende rettighetsnivået .	Dát lea viidámus vuoigatvuođadássi .
På neste nivå har alle innbyggerne i Finnmark blant annet rett til jakt , fiske og multeplukking .	Nuppi dásis lea buot Finnmárkku ássiin vuoigatvuohta bivdit , guolástit ja lubmet .
På det mest generelle rettighetsnivået har allmennheten – også de som ikke er bosatt i Finnmark – adgang til jakt og fangst av småvilt og fiske med stang og håndsnøre , og til plukking av multer til egen husholdning .	Dábálaččamus dásis lea álbmogis – maiddái sis geat eai ása Finnmárkkus – lohpi bivdit smávvafuđđožiid ja guolástit stákkuin ja giehtaduorgguin ja čoaggit luopmániid iežaset ruovttudollui .
Reglene i Finnmarksloven om forvaltning av naturressurser begrenses av regler i andre lover som viltloven og lakse- og innlandsfiskeloven , som for eksempel gir regler om forbud mot fiske med garn og forbud mot jakt på forskjellige tider av året .	Finnmárkkulága njuolggadusaid luondduvalljodagaid hálddaheami birra gáržžidit eará lágaid njuolggadusat nugo fuođđoláhka ja luossa- ja sáivaguolleláhka , mat ovdamearkan addet njuolggadusaid fierbmungildosa ja bivdogildosa birra iešguđege áigái jagis .
Utover dette har Finnmarkseiendommen vid myndighet til å styre og gi nærmere regler om utnyttelsen og forvaltningen av naturressursene på sin grunn ( se nærmere i tekstboks ) .	miid luondduvalljodagaid ávkkástallamii ja hálddaheapmái ( geahča dárkileappot teakstabovssas ) .
For eksempel kan en lokal fisker forening tildeles rett til å forvalte fisket i en elv .	Ovdamearkan sáhttá báikkálaš guolásteaddjisearvái addit vuoigatvuođa hálddahit guolásteami muhtun jogas .
Finnmarkseiendommen kan også bestemme at utnyttelse av naturressurser krever individuell tillatelse , og gi tillatelse til å utnytte naturressurser ut over det man har rett til etter loven .	Finnmárkkuopmodat sáhttá maiddái mearridit ahte luondduvalljodagaid ávkkástallan gáibida oktagaslaš ( individuála ) lobi , ja addit lobi ávkkástallat luondduvalljodagain viidábut go masa olbmos lea vuoigatvuohta lága mielde .
For jakt , fangst og fiske er det alltid nødvendig med tillatelse , for eksempel i form av jakt- eller fiskekort .	Bivdui ja guolásteapmái dárbbašuvvo álo lohpi , ovdamearkan bivdo- dahje guolástangoarta .
Det kan kreves avgift for tillatelsen , og den kan være av ulik størrelse for innbyggerne i kommunen , i Finnmark og allmennheten for øvrig . °	Sáhttá gáibidit divada lobi ovddas , ja dat sáhttá leat iešguđege sturrodagas gieldda ássiide , Finnmárkku ássiide ja eará guovllu álbmogii . °
: FORVALTNING AV FORNYBARE RESSURSER PÅ FINNMARKSEIENDOMMENS GRUNN Alle innbyggerne i den enkelte kommune har rett til : † fiske etter innlandsfisk med garn † fiske etter anadrome laksefisk med faststående redskap i sjøen † sanking av egg og dun † hogst av lauvskog til brensel for husbehov † stikking av torv til brensel og annet husbehov † uttak av lauvskog til bruk som gjerdestolper og hesjestaur i reindrifts- og jordbruksnæring Alle innbyggerne i Finnmark har rett til : † jakt på storvilt † jakt og fangst av småvilt † fiske i vassdrag med stang og håndsnøre † plukking av multer † uttak av trevirke til husflid Alle – også de bosatt utenfor Finnmark – har adgang til : † jakt og fangst av småvilt † fiske i vassdrag med stang og håndsnøre † plukking av multer til egen husholdning	: OÐASMUVVI VALLJODAGAID HÁLDDAHEAPMI FINNMÁRKKUOPMODAGA EATNAMIIN Buot gieldda ássiin lea vuoigatvuohta : † bivdit jávreguliid firpmiin † bivdit sáivačázis gođđi luossaguliid gittaneavvuiguin mearas † čoaggit maniid ja uvjjaid † čuohppat lastavuovddi boaldámuššan dáludárbui † loggut lavnnjiid boaldámuššan ja eará dáludárbui † čuohppat lastamuoraid áidestoalpun ja áhcestoalpun boazodoallo- ja eanadoalloealáhussii Buot Finnmárkku ássiin lea vuoigatvuohta : † bivdit fuođđuid † bivdit smávvafuđđožiid † oaggut jogain ja jávrriin stákkuin ja giehtaduorgguin † čoaggit luopmániid † váldit muoraid duodjái Buohkat – maiddái sii geat ásset olggobealde Finnmárkku – besset : † bivdit smávvafuđđožiid † oaggut jogain ja jávriin stákkuin ja giehtaduorgguin † čoaggit luopmániid iežaset ruovttudollui
Jakt , fangst og fiske krever alltid tillatelse .	Bivdu gáibida álo lobi .
Tillatelse til fiske etter anadrome laksefisk i sjøen gis fortrinnsvis til personer som er tilknyttet primærnæringene og som bor fast i området .	Lohpi sáivačázis gođđi ( anadroma ) luossaguliid bivdit addojuvvo ovddimustá olbmuide , geat gullet vuođđoealáhusaide ja ásset bissovaččat guovllus .
Kommunen kan gi enkeltpersoner eller grupper for 10 år av gangen rett til å utnytte enkelte ressurser i nærmere bestemte områder nær bygden .	Gielda sáhttá addit eaŋkilolbmuide dahje joavkkuide 10 jahkái háválassii vuoigatvuođa ávkkástallat muhtun valljodagain dárkileappot mearriduvvon guovlluin gili lahka .
Kommunens vedtak kan påklages til Finnmarkseiendommen .	Gieldda mearrádus sáhttá váidaluvvot Finnmárkkuopmodahkii .
Finnmarkseiendommen kan : † gi lokale organisasjoner for 10 år av gangen rett til å forvalte utnyttelsen av naturressurser i bestemte områder † gi andre grupper eller allmennheten tillatelse til å utnytte naturressurser ut over det de har rett til etter loven † gi nærmere regler om utnyttelsen av fornybare ressurser , herunder kreve individuell tillatelse og avgift † fastsette begrensninger av ressursutnyttelsen i bestemte områder .	Finnmárkkuopmodat sáhttá : † addit báikkálaš servviide 10 jahkái háválassii vuoigatvuođa hálddahit luondduvalljodagaid ávkkástallama mearriduvvon guovlluin † addit eará joavkkuide dahje álbmogii lobi ávkkástallat luondduvalljodagain viidábut go sis lea vuoigatvuohta lága mielde † addit dárkilet njuolggadusaid ođasmuvvi valljodagaid ávkkástallama birra , dán vuolde maiddái gáibidit oktagaslaš lobi ja divada † mearridit gáržžádusaid valljodagaid ávkkástallamii mearriduvvon guovlluin .
Avgjørelsen kan klages inn for departementet . °	Mearrádus sáhttá váidaluvvot departementii . °
11	11
: Endringer i andre lover Finnmarksloven gjør noen endringer i andre lover som har betydning for Finnmarkseiendommens råderett over den grunnen den overtar .	: Nuppástusat eará lágain Finnmárkkuláhka dahká muhtun nuppástusaid eará lágaide , main lea mearkkašupmi Finnmárkkuopmodaga vuoigatvuhtii ráđđet daid eatnamiid maid váldá badjelasas .
De viktigste endringene gjøres i bergverksloven .	Deaŧalaččamus nuppástusaid dahká báktedoaibmaláhkii .
Før man starter leting etter mineralforekomster i Finnmark skal Finnmarkseiendommen , Sametinget og de lokale reindriftsstyrene varsles skriftlig .	Ovdal go giige ohcagoahtá minerálaid Finnmárkkus , de galgá dieđihit čálalaččat Finnmárkkuopmodahkii , Sámediggái ja báikkálaš boazodoallostivrraide .
Når bergverksmyndighetene vurderer søknader om rett til å utnytte mineralforekomstene i et område , skal de legge vesentlig vekt på hensynet til samiske interesser .	Go báktedoaibmaeiseválddit árvvoštallet ohcamušaid oažžut vuoigatvuođa ávkkástallat minerálagávdnosiin muhtun guovllus , galget sii deattuhit deastta sámi beroštusain .
Sametinget , fylkeskommunen og	Sámediggi ,
12	12
kommunen skal få anledning til å uttale seg om saken .	fylkkagielda ja gielda galget oažžut vejolašvuođa cealkit áššis .
Dersom Sametinget eller Finnmarkseiendommen går imot at søknaden innvilges , skal saken avgjøres av Nærings- og handelsdepartementet .	Juos Sámediggi dahje Finnmárkkuopmodat vuosttalda ohcamuššii miehtamis , de galgá Ealáhus- ja gávpedepartemeanta mearridit ášši .
Det er også bestemt at Kongen kan gi regler om høyere avgift til grunneier for gruvedrift på Finnmarkseiendommens grunn enn det som gjelder for andre grunneiere . °	Mearriduvvon lea maiddái ahte Gonagas sáhttá addit njuolggadusaid , maid mielde galgá máksojuvvot alit divat eanaeaiggádii ruvkedoaimma ovddas Finnmárkkuopmodaga eatnamis go dat , mii gusto eará eanaeaiggádiidda . °
: Ikrafttredelse av loven Reglene i loven gjelder ikke før de settes i kraft .	: Lága fápmuiboahtin Lága njuolggadusat eai gusto ovdal go biddjojuvvojit fápmui .
Dette må gjøres gjennom et vedtak av Kongen i statsråd .	Dat ferte dahkkojuvvot Gonagasa mearrádusain stáhtaráđis .
De enkelte delene av loven kan settes i kraft til forskjellig tid .	Lága eaŋkiloasit sáhttet biddjojuvvot fápmui iešguđe áigái .
Både regjeringen , Sametinget og Finnmark fylkesting har som målsetning at Finnmarksloven skal tre i kraft så snart som mulig .	Sihke ráđđehusa , Sámedikki ja Finnmárkku fylkkadikki ulbmil lea ahte Finnmárkkuláhka galgá boahtit fápmui nu fargga go vejolaš .
Det er imidlertid en del forberedende arbeid som må gjøres før dette kan skje .	Almmatge fertejit vuos muhtun válmmaštallanbarggut dahkkojuvvot ovdal go dát sáhttá dáhpáhuvvat .
oppfylle dette kravet .	jođiheaddji galgá deavdit gáibádusaid beassat alimusrievttiduopmárin .
Medlemmene må også ha gode kunnskaper om forholdene i Finnmark .	Meahcceduopmostuolus galget uhcimustá golbma lahtu deavdit dán gáibádusa .
Det er viktig at man ikke forhaster seg når det gjelder dette , men bruker den tiden som er nødvendig for å finne de som er best kvalifisert til å sitte i kommisjonen og domstolen .	Deaŧalaš lea ahte ii doama bearehaga dáinna , muhto atná dan áiggi maid dárbbaša gávdnat sin geat leat dohkálaččamusat čohkkát komišuvnnas ja meahcceduopmostuolus .
Det tas sikte på at reglene om kommisjonen og domstolen ( kapittel 5 ) kan tre i kraft 1. januar 2007 . °	Njuolggadusat kommišuvnna ja duopmostuolu birra ( kapihtal 5 ) galggašedje boahtit fápmui ođđajagemánu 1. 2007 . °
Det må vedtas overgangsregler som bestemmer hvilken myndighet dette styret skal ha .	Fertejit mearriduvvot muhttádusnjuolggadusat , mat mearridit makkár váldi dán stivrras galgá leat .
Blant annet må styret kunne inngå avtaler som er bindende for Finnmarkseiendommen , for eksempel om leie eller kjøp av lokaler , om ansettelse av nødvendig arbeidskraft osv. .	Earret eará ferte stivra sáhttit dahkat šiehtadusaid , mat leat čatnavaččat Finnmárkkuopmodahkii , ovdamearkan lanjaid láigoheami ja oastima birra , dárbbašlaš bargofámu virgáibidjamiid birra jna. .
Det tas sikte på å få på plass styret og overgangsreglene innen 1. januar 2006 .	Stivra ja muhttádusnjuolggadusat galggašedje leat sajis ovdal ođđajagemánu 1. 2006 .
Styret må gis en viss tid til nødvendige forberedelser før Statskogs grunn overføres til Finnmarkseiendommen .	Stivrii ferte addojuvvot vissis áigi dárbbašlaš ráhkkanemiide ovdal go eatnamat sirdojuvvojit Statskogas Finnmárkkuopmodahkii .
Det tas sikte på å få dette til slik at reglene som angår Finnmarkseiendommen kan settes i kraft i løpet av andre kvartal 2006 ( kapittel 1 til 3 ) .	Dán lea áigumuš dahkat nu ahte njuolggadusat mat gusket Finnmárkkuopmodahkii sáhttet biddjojuvvot fápmui nuppi njealjádasjagi mielde 2006 ( kapihtal 1 ja 3 ) .
Det er mer arbeid som må gjøres før reglene om Finnmarkskommisjonen og Utmarksdomstolen kan settes i kraft og kommisjonen kan starte sitt kartleggingsarbeid .	Eambbo bargu ferte dahkkojuvvot ovdal go njuolggadusat Finnmárkkukomišuvnna ja Meahcceduopmostuolu birra sáhttet biddjojuvvot fápmui ja kommišuvdna sáhttá álggahit gártenbarggus .
Det må inngås avtaler om leie av lokaler osv. , og det må opprettes et sekretariat .	Fertejit dahkkojuvvot šiehtadusat lanjaid láigoheamis jna. , ja ferte álggahuvvot čállingoddi .
Det må lages nærmere retningslinjer for kommisjonens arbeid , og Stortinget har krevd at disse skal ut på høring .	Fertejit ráhkaduvvot dárkilet válddahusat ( rávvagat , háltelinját ) kommišuvnna bargui , ja Stuorradiggi lea gáibidan daid sáddejuvvot gulaskuddamii .
Lederen av kommisjonen skal oppfylle kravene for å bli høyesterettsdommer .	Ferte maiddái gávdnat dohkálaš lahtuid komišuvdnii ja meahcceduopmostullui .
I domstolen skal minst tre av medlemmene	Komišuvnna
13	13
: Oversikt over loven : MILEPÆLER I FINNMARKS LOVENS FORHISTORIE : Arbeidet med Finnmarksloven har sin bakgrunn i behovet for å avklare statens forhold til det samiske folk , og for å anerkjenne samenes rett til bruk og utnyttelse av naturressurser i samsvar med sin kultur .	: Lága sisdoalu oktiigeassu : FINNMÁRKKULÁGA OVDAHISTORJJÁ DÁHPÁHUSAT : Finnmárkkulága barggu duogážin lea dárbu čielggadit stáhta gaskavuođa sámi álbmogii , ja dohkkehit sámiid vuoigatvuođa geavahit ja ávkkástallat luondduvalljodagaid sin iežaset kultuvrra mielde .
Disse milepælene i utviklingen av sameretten danner grunnlaget for arbeidet med Finnmarksloven : † Striden om utbyggingen av Alta-Kautokeinovassdraget i 1980 † Samerettsutvalget oppnevnt i 1980 † Sametinget opprettet ved sameloven 12. juni 1987 † Vedtakelse av Grunnloven § 110 a om samene 27. mai 1988 † Samerettsutvalgets utredning NOU 1997 : 4 Naturgrunnlaget for samisk kultur , lagt frem januar 1997 † Regjeringens forslag til finnmarkslov i Ot.prp. nr. 53 ( 2002–2003 ) , lagt frem 4. april 2003 † Finnmarksloven vedtatt i Stortinget 24. mai 2005 ( Odelstinget ) og 8. juni 2005 ( Lagtinget ) og stadfestet ( « sanksjonert » ) av Kongen i statsråd 17. juni 2005 I de to årene Stortingets justiskomité arbeidet med loven , holdt komiteen blant annet åpne høringer i juni 2003 og besøkte Finnmark høsten 2003 .	Dát dáhpáhusat sámerievtti ovdáneamis dahket vuđđosa Finnmárkkulága bargui : † Riidu Álttá-Guovdageainnu-eanu dulvadeamis 1980 † Sámi vuoigatvuođalávdegoddi nammaduvvui 1980 † Sámediggi ásahuvvui sámelága geassemánu 12. 1987 bokte † Vuođđolága § 110 a sámiid birra mearriduvvui miessemánu 27. 1988 † Sámi vuoigatvuođalávdegoddi ovdanbuvttii čielggadusas NAČ 1997 : 4 Sámi kultuvrra luondduvuođus ođđajagemánus 1997 † Ráđđehus bijai ovdan evttohusas finnmárkkulága birra Od.prp. nr. 53 ( 2002–2003 ) cuoŋománu 4. 2003 † Stuorradiggi mearridii Finnmárkkulága miessemánu 24. 2005 ( Odeldiggi ) ja geassemánu 8. 2005 ( Láhkadiggi ) ja Gonagas nannii ( « sankšonerii » ) dan stáhtaráđis geassemánu 17. 2005 Dan guovtti jagis go Stuorradikki Justiisalávdegoddi barggai lágain , doalai lávdegoddi earret eará rabas gullamiid geassemánus 2003 ja oahppalattai Finnmárkku čakčat 2003 .
Komiteen holdt også fire konsultasjoner med Sametinget og Finnmark fylkesting der man drøftet regjeringens lovforslag .	Lávdegoddi doalai maiddái njeallje ráđđádallama Sámedikkiin ja Finnmárkku fylkkadikkiin , main ságaškušše ráđđehusa láhkaevttohusas .
Justiskomiteens lovforslag ble sendt til Sametinget og Finnmark fylkesting til uttalelse .	Justiisalávdegotti láhkaevttohus sáddejuvvui Sámediggái ja Finnmárkku fylkkadiggái vai buktet cealkámušaid .
Et enstemmig Sameting og et stort flertall i Finnmark fylkesting sluttet opp om justiskomiteens lovforslag , som så ble endelig vedtatt av Stortinget . °	Ovttajienalaš Sámediggi ja stuorra eanetlohku Finnmárkku fylkkadikkis dorjo justiisalávdegotti láhkaevttohusa , man dasto Stuorradiggi loahpalaččat mearridii . °
Loven består av seks kapitler .	Lágas leat guhtta kapihttala .
I kapittel 1 er det gitt generelle regler som har betydning for forståelsen og anvendelsen av hele loven .	Kapihttalis 1 leat addojuvvon oppalaš njuolggadusat , main lea mearkkašupmi olles lága áddemii ja atnimii .
Loven gjelder for fast eiendom og vassdrag i Finnmark .	Láhka gusto Finnmárkku gittaopmodagaide ja čázádagaide .
Den gjelder så langt ut i havet som den private eiendomsretten strekker seg , det vil grovt sett si til ca. 2 meters dyp .	Dat gusto nu guhkás merrii go ovttaskas oamastanvuoigatvuohta ollá , nappo árvvu mielde sullii 2 mehtera čikŋodahkii .
Kapittel 2 gir regler om det nye organet Finnmarkseiendommen , blant annet om sammensetningen av styret og kontrollkomiteen , og om saksbehandlingen .	Kapihtal 2 addá njuolggadusaid ođđa orgána Finnmárkkuopmodaga birra , earret eará stivrra ja gozihanlávdegotti čoakkádusas ja áššegieđahallamis .
Kapittel 3 inneholder regler om forvaltningen av fornybare ressurser , blant annet jakt , fiske og vedhogst på Finnmarkseiendommens grunn .	Kapihtal 3 sisdoallá njuolggadusaid ođasmuvvi valljodagaid hálddaheamis , earret eará bivddus , guolásteamis ja murremis Finnmárkkuopmodaga eatnamiin .
Kapittel 4 omhandler fisket i Tana- og Neidenvassdragene .	Kapihtal 4 máinnaša guolásteami Deanu ja Njávdáma čázadagas .
Finnmarksloven vil ikke gjøre inngrep i eksisterende rettigheter til fisket i disse vassdragene .	Finnmárkkuláhka ii lihkahala guolástanvuoigatvuođaid mat juo leat dáid čázádagain .
Kongen kan gi forskrift med nærmere regler om forvaltningen og utøvelsen av fisket .	Gonagas sáhttá addit láhkaásahusa , mas leat dárkilet njuolggadusat guolásteami hálddaheamis ja doaimmaheamis .
Kapittel 5 handler om de to nye organene Finnmarkskommisjonen og Utmarksdomstolen for Finnmark .	Kapihtal 5 lea guovtti ođđa orgána Finnmárkkukomišuvnna ja Finnmárkku meahcceduopmostuolu birra .
Finnmarkskommisjonen skal gå gjennom hele det området som Finnmarkseiendommen overtar etter Statskog og kartlegge hvilke bruks- og eierrettigheter som finnes der .	Finnmárkkukomišuvdna galgá guorahallat oppa dan guovllu , man Finnmárkkuopmodat váldá badjelasas Statskoga maŋis ja gártet makkár geavahan- ja eaiggátvuoigatvuođat gávdnojit doppe .
Tvister om rettigheter i områder som Finnmarkskommisjonen har kartlagt , kan bringes inn for Utmarksdomstolen for Finnmark .	Soahpameahttunvuođat guovlluid alde maid Finnmárkkukomišuvdna lea gárten , sáhttet dolvojuvvot Finnmárkku meahcceduopmostuolu gieđahallamii .
I kapittel 6 er det gitt regler om ikraftsettingen av loven , om overføringen av grunnen fra Statskog til Finnmarkseiendommen og bestemmelser om endringer i andre lover . °	Kapihttalis 6 leat addojuvvon njuolggadusat lága fápmuiboahtimis , ja eatnamiid sirdimis Statskogas Finnmárkkuopmodahkii ja mearrádusat eará lágaid nuppástusaid birra . °
Mer informasjon : °	Eambbo dieđut : °
Justisdepartementets hjemmeside : www.jd.dep.no	Justiisadepartemeantta ruovttusiiddus : www.jd.dep.no
°	°
Lovteksten finnes på Lovdata : www.lovdata.no	Láhkateaksta lea Lovdatas : www.lovdata.no
°	°
Justiskomiteens innstilling til Odelstinget , Innst. O. nr. 80 ( 2004–3005 ) : www.stortinget.no	Justiisalávdegotti árvalus Odeldiggái , Innst. O. nr. 80 ( 2004–3005 ) : www.stortinget.no
°	°
Mer informasjon kommer på www.finnmarksloven.no	Eambbo dieđut bohtet deike : www.finnmarksloven.no
Lov 17. juni 2005 nr. 85 om rettsforhold og forvaltning av grunn og naturressurser i Finnmark fylke ( finnmarksloven ) Kapittel 1 Alminnelige bestemmelser § 1 Lovens formål Lovens formål er å legge til rette for at grunn og natur ressurser i Finnmark fylke forvaltes på en balansert og økologisk bærekraftig måte til beste for innbyggerne i fylket og særlig som grunnlag for samisk kultur , reindrift , utmarksbruk , næringsutøvelse og samfunnsliv .	Láhka geassemánu 17. 2005 nr. 85 riektediliid ja eatnamiid ja luondduvalljodagaid hálddaheami birra Finnmárkku fylkkas ( finnmárkkuláhka ) Kapihtal 1 Dábálaš mearrádusat § 1 Lága ulbmil Lága ulbmil lea lágidit diliid nu , ahte eatnamat ja luondduvalljodagat Finnmárkku fylkkas hálddahuvvojit dássedis ja ekologalaččat suvdinnávccalaš vuogi mielde fylkka ássiide buorrin ja earenoamážit sámi kultuvrii , boazodollui , meahcásteapmái , ealáhusdoaimmaheapmái ja servodateallimii vuođusin .
§ 2 Virkeområde Loven gjelder for fast eiendom og vassdrag med naturressurser i Finnmark fylke .	§ 2 Doaibmaviidodat Láhka gusto gittaopmodagaide ja čázádagaide oktan luondduvalljodagaiguin Finnmárkku fylkkas .
I strandlinjen gjelder loven så langt ut i sjøen som den private eiendomsretten strekker seg .	Gáddesárgás gusto láhka nu guhkás merrii go ovttaskas oamastanvuoigatvuohta ollá .
§ 3 Forholdet til folkeretten Loven gjelder med de begrensninger som følger av ILO - konvensjon nr. 169 om urfolk og stammefolk i selvstendige stater .	§ 3 Gaskavuohta álbmotriektái Láhka gusto daid ráddjehusaiguin mat čuvvot ILO - konvenšuvnnas nr. 169 eamiálbmogiid ja čearddaid birra iehčanas stáhtain .
Loven skal anvendes i samsvar med folkerettens regler om urfolk og minoriteter og bestemmelser i overenskomster med fremmede stater om fisket i grensevassdragene .	Láhka galgá adnojuvvot álbmotrievtti njuolggadusaid mielde álgoálbmogiid ja veahádagaid birra ja daid mearrádusaid mielde mat leat šiehtaduvvon vieris stáhtaiguin guolásteami birra rádjačázádagain .
§ 4 Sametingets retningslinjer for endret bruk av utmark Sametinget kan gi retningslinjer for hvordan virkningen for samisk kultur , reindrift , utmarksbruk , næringsutøvelse og samfunnsliv av endret bruk av utmark skal bedømmes .	§ 4 Sámedikki válddahusat meahcceeatnamiid nuppástuvvan geavaheapmái Sámediggi sáhttá addit válddahusaid dasa , mo meahcceeatnamiid nuppástuvvan geavaheami váikkuhus sámi kultuvrii , boazodollui , meahcásteapmái , ealáhusdoaimmaheapmái ja servodateallimii galgá árvvoštallojuvvot .
Retningslinjene skal godkjennes av departementet .	Válddahusaid galgá departemeanta dohkkehit .
Departementet prøver om retningslinjene ligger innenfor rammen av første punktum , og om de er utformet på egnet måte .	Departemeanta iská leatgo válddahusat vuosttas čuoggá ráma siskkobealde , ja leatgo hábmejuvvon heivvolaš vuogi mielde .
I saker om endret bruk av utmark skal statlige , fylkeskommunale og kommunale myndigheter vurdere hvilken betydning endringen vil ha for samisk kultur , reindrift , utmarksbruk , næringsutøvelse og samfunnsliv .	Áššiin meahcceeatnamiid nuppástuvvan geavaheami birra galget stáhtalaš , fylkkagielddalaš ja gielddalaš eiseválddit árvvoštallat , mo nuppástupmi váikkuha sámi kultuvrii , boazodollui , meahcásteapmái , ealáhusdoaimmaheapmái ja servodateallimii .
Sametingets retningslinjer skal legges til grunn ved vurderingen av samiske interesser etter første punktum .	Sámedikki válddahusat galget adnojuvvot sámi beroštusaid árvvoštallama vuođusin vuosttas čuoggá mielde .
§ 5 Forholdet til bestående rettigheter Samene har kollektivt og individuelt gjennom langvarig bruk av land og vann opparbeidet rettigheter til grunn i Finnmark .	§ 5 Gaskavuohta bissovaš vuoigatvuođaide Sámit leat oktasaččat ja oktagaslaččat bistilis eanaja čáhceguovlluid geavahemiin rábidan vuoigatvuođaid eatnamiidda Finnmárkkus .
Loven her gjør ikke inngrep i kollektive og individuelle rettigheter som samer og andre har opparbeidet ved hevd eller alders tids bruk .	Láhka ii guoskkat oktasaš dahje oktagaslaš vuoigatvuođaid , maid sámit ja earrásat leat rábidan oamastusa dahje dološ áiggi rájes geavaheami bokte .
Dette gjelder også de rettighetene reindriftsutøvere har på slikt grunnlag eller etter reindriftsloven .	Dát gusto maiddái daid vuoigatvuođaide , mat boazodolliin leat dákkár vuđđosa alde dahje boazodoallolága mielde .
For å fastslå omfanget og innholdet av de rettighetene som samer og andre har på grunnlag av hevd eller alders tids bruk eller på annet grunnlag , opprettes en kommisjon som skal utrede rettigheter til land og vann i Finnmark , og en særdomstol som skal avgjøre tvister om slike rettigheter , jf. kapittel 5 .	Nannen dihtii vuoigatvuođaid mahtodaga ja sisdoalu , mat sámiin ja earrásiin leat oamastusa dahje dološ áiggi rájes geavaheami vuođul dahje eará vuđđosa alde , ásahuvvo kommišuvdna mii galgá čielggadit vuoigatvuođaid Finnmárkku eatnamiidda ja čáziide , ja sierraduopmostuollu mii galgá mearridit soahpameahttunvuođaid dakkár vuoigatvuođaid alde , vrd. kapihtal 5 .
Kapittel 2 Finnmarkseiendommen § 6 Finnmarkseiendommens rettsstilling Finnmarkseiendommen ( Finnmárkkuopmodat ) er et eget rettssubjekt med sete i Finnmark som skal forvalte grunn og naturressurser mv. som den eier i samsvar med lovens formål og reglene i loven her for øvrig .	Kapihtal 2 Finnmárkkuopmodat § 6 Finnmárkkuopmodaga riektedilli Finnmárkkuopmodat ( Finnmarkseiendommen ) lea Finnmárkkus sierra riektesubjeakta , mii galgá hálddahit eatnamiid ja luondduvalljodagaid jna , maid dat oamasta lága ulbmila mielde ja dán lága njuolggadusaid mielde .
§ 7 Finnmarkseiendommens styre Finnmarkseiendommen ledes av et styre på seks personer .	§ 7 Finnmárkkuopmodaga stivra Finnmárkkuopmodaga jođiha stivra , mas leat guhtta olbmo .
Finnmark fylkesting og Sametinget velger selv tre medlemmer med personlige varamedlemmer hver .	Finnmárkku fylkkadiggi ja Sámediggi válljeba ieža goabbáge golbma lahtu oktan persovnnalaš sadjásašlahtuiguin .
Medlemmene og varamedlemmene skal være bosatt i Finnmark .	Lahtut ja sadjásašlahtut galget ássat Finnmárkkus .
Blant medlemmene valgt av Sametinget skal minst ett styremedlem og vedkommendes varamedlem være representanter for reindriften .	Sámedikki válljen lahtuid gaskkas galgaba uhcimustá okta stivrralahttu ja su sadjásašlahttu leat boazodoalu ovddasteaddjit .
Både som medlemmer og som varamedlemmer skal begge organer velge både kvinner og menn .	Sihke lahttun ja sadjásašlahttun galgaba guktot orgánat válljet sihke nissoniid ja dievdduid .
Organet skal velge medlemmer og varamedlemmer samlet .	Orgána galgá válljet lahtuid ja sadjásašlahtuid ovtta ollái .
Ansatte i Finnmarkseiendommen , Finnmarkseiendommens	Stivrralahttun dahje sadjásašlahttun ii sáhte válljet Finnmárkkuopmodaga virgehasaid , Finnmárkkuopmodaga rehketdoallodárkkisteaddji ja gozihanlávdegotti lahtuid ja sadjásašlahtuid .
15	15
Styremedlemmene og varamedlemmene oppnevnes for inntil fire år av gangen .	Stivrralahtut ja sadjásašlahtut nammaduvvojit njealji jahkái háválassii .
Ingen kan være styremedlem i mer enn ti år i sammenheng .	Ii oktage sáhte leat stivrralahttun eambbo go logi jagi oktilassii .
Styremedlemmer og varamedlemmer kan avsettes av det organ som har oppnevnt vedkommende .	Stivrralahtuid ja sadjásašlahtuid sáhttá bidjat eret dat orgána , mii lea nammadan guoskevačča .
Organet skal i så fall på nytt velge medlemmer og varamedlemmer samlet .	Orgána galgá dalle ođđasis válljet lahtuid ja sadjásašlahtuid ovtta ollái .
Styremedlemmer og varamedlemmer har rett til å tre tilbake før tjenestetiden er ute dersom særlig grunn foreligger .	Stivrralahtuin ja sadjásašlahtuin lea vuoigatvuohta luohpat ovdal go bálvalusáigi lea nohkan , juos lea earenoamáš árta .
Styret og det organ som har oppnevnt vedkommende , skal gis rimelig forhåndsvarsel .	Stivrii ja orgánii , mii lea nammadan guoskevačča , galgá addojuvvot govttolaš ovddalgihtedieđáhus .
Fjerde ledd annet punktum gjelder tilsvarende .	Njealját lađđasa nubbi čuokkis gusto seamma láhkai .
Styret velger selv en leder og en nestleder blant medlemmene .	Stivra vállje ieš lahtuidis gaskkas jođiheaddji ja várrejođiheaddji .
Dersom ingen oppnår flertall , fastsetter Finnmark fylkesting i oddetallsår og Sametinget i partallsår hvem av de seks medlemmene som skal være leder og nestleder .	Juos ii oktage oaččo eanetlogu , de mearrida Finnmárkku fylkkadiggi leaskalohkojagiin ja Sámediggi bárralohkojagiin guhtemuččat guđa lahtus galgaba leat jođiheaddji ja várrejođiheaddji .
§ 8 Nærmere om forholdsvalg Valget av styremedlemmer og varamedlemmer holdes som forholdsvalg som nevnt i kommuneloven § 37 dersom minst ett medlem av organet krever det .	§ 8 Dárkileappot gorreválggaid birra Stivrralahtuid ja sadjásašlahtuid válggat galget dollojuvvot gorreválgan nugo namahuvvo gielddalágas § 37 , juos uhcimustá okta orgána lahtuin dan gáibida .
Dersom det ved forholdsvalg er nødvendig for å oppfylle kravet om at det blant medlemmene og varamedlemmene skal være både kvinner og menn , skal kandidater fra det underrepresenterte kjønn rykke opp på den listen som har fått færrest stemmer av de listene som skal representeres .	Juos gorreválggain lea dárbbašlaš deavdit gáibádusa , man mielde lahtuid ja sadjásašlahtuid gaskkas galget leat sihke nissonat ja dievddut , de galgá beare uhccán ovddastuvvon sohkabeali evttohasaid loktet badjeliidda dan listtas , mii lea ožžon uhcimus jienaid daid listtaid gaskkas mat galget ovddastuvvot .
Ved stemmelikhet avgjøres det ved loddtrekning på hvilken liste opprykk skal skje .	Juos leat ovtta meare jienat , de mearriduvvo vuorbádeami bokte guđe listtas loktejuvvo badjeliidda .
Dersom det ved forholdsvalg i Sametinget er nødvendig for å oppfylle kravet om at et av styremedlemmene og vedkommendes varamedlem skal være representanter for reindriften , skal representanter for reindriften rykke opp på den listen som har fått færrest stemmer av de listene som skal representeres og som har slike kandidater .	Juos gorreválggain Sámedikkis lea dárbbašlaš deavdit gáibádusa , ahte okta stivrralahtuin ja su sadjásašlahttu galgaba leat boazodoalu ovddasteaddjit , de galgá boazodoalu ovddasteddjiid loktet badjeliidda dan listtas , mii lea ožžon uhcimus jienaid daid listtaid gaskkas , mat galget ovddastuvvot ja main leat dakkár evttohasat .
Dersom det ikke finnes noen slik liste , tilfaller den siste styreplassen represen-	Juos leat ovtta meare jienat , de mearriduvvo vuorbádeami bokte , guđe lista lea ožžon eanemus dahje uhcimus jienaid .
16	16
§ 9 Styrets oppgaver og saksbehandling Forvaltningen av Finnmarkseiendommen hører under styret .	§ 9 Stivrra dahkamušat ja áššegieđahallan Finnmárkkuopmodaga hálddaheapmi gullá stivrii .
Styret skal sørge for forsvarlig organisering av virksomheten .	Stivra galgá fuolahit doibmii bealuštahtti organiserema .
Styret skal i nødvendig utstrekning fastsette planer , budsjett , retningslinjer og instrukser for virksomheten .	Stivra galgá dárbbašlaš olis mearridit plánaid , budjeahta , válddahusaid ja bagadusaid doibmii .
Styret iverksetter de undersøkelser som det finner nødvendig for å kunne utføre sine oppgaver .	Stivra čađaha guorahallamiid , maid atná dárbbašlažžan vai sáhttá doaimmahit dahkamušaidis .
Styret skal iverksette slike undersøkelser dersom et styremedlem krever det .	Stivra čađaha guorahallamiid , juos okta stivrralahttu gáibida dan .
Styrelederen skal sørge for at aktuelle saker blir behandlet i styret og at det blir innkalt til styremøter på hensiktsmessig måte og med rimelig frist .	Stivrrajođiheaddji galgá fuolahit , ahte áigeguovdilis áššit gieđahallojuvvojit stivrras ja ahte stivra gohččojuvvo čoahkkimiidda ulbmillaš vuogi mielde ja govttolaš áigemeriin .
Et styremedlem kan kreve at styret behandler bestemte saker .	Okta stivrralahttu sáhttá gáibidit stivrra gieđahallat dihtoáššiid .
Styret skal behandle saker i møte med mindre lederen finner at saken kan forelegges styret skriftlig eller behandles på annen betryggende måte .	Stivra galgá gieđahallat áššiid čoahkkimis , juos jođiheaddji ii gávnnat ahte ášši sáhttá ovdandivvut stivrii čálalaččat dahje gieđahallat eará sihkkaris vuogi mielde .
Et styremedlem kan kreve møtebehandling .	Okta stivrralahttu sáhttá gáibidit čoahkkingieđahallama .
Styret kan treffe vedtak når minst fem medlemmer er til stede .	Stivra sáhttá dahkat mearrádusaid , go uhcimustá vihtta lahtu leat das .
Vedtak treffes med alminnelig flertall med mindre annet følger av § 10 .	Mearrádusat dahkkojuvvojit dábálaš eanetloguin , juos eará ii čuovo §:s 10 .
Ved stemmelikhet er styrelederens stemme avgjørende .	Go leat ovtta meare jienat , de mearrida stivrrajođiheaddji jietna .
Styret avgir årlig en beretning til kontrollkomiteen om Finnmarkseiendommens virksomhet .	Stivra addá jahkásaččat muitalusa gozihanlávdegoddái Finnmárkkuopmodaga doaimmas .
I beretningen skal det gis en særskilt redegjørelse for endringer i bruken av utmark og en vurdering av endringenes betydning for naturgrunnlaget for samisk kultur , reindrift , utmarksbruk , næringsutøvelse og samfunnsliv .	Muitalusas galgá namalassii čilget meahcceeatnamiid geavaheami nuppástumiid ja árvvoštallat maid nuppástumit mearkkašit sámi kultuvrra luondduvuđđosii , boazodollui , meahcásteapmái , ealáhusdoaimmaheapmái ja servodateallimii .
Styret fastsetter selv sin godtgjørelse .	Stivra mearrida ieš iežas mávssu .
Godtgjørelsen dekkes av Finnmarkseiendommen .	Mávssu máksá Finnmárkkuopmodat .
§ 10 Saker om endret bruk av utmark og avhendelse av fast eiendom m.m. . I saker om endret bruk av utmark skal Finnmarkseiendommen vurdere hvilken betydning endringen vil ha for samisk kultur , reindrift , utmarksbruk , nærings-	§ 10 Áššit meahcceeatnamiid nuppástuvvan geavaheami ja gittaopmodagaid luobaheami jd. birra Áššiin meahcceeatnamiid nuppástuvvan geavaheami birra galgá Finnmárkkuopmodat árvvoštallat , mo nuppástupmi váikkuha sámi kultuvrii , boazodollui , meahcásteapmái , ealáhusdoaimmaheapmái ja servodateallimii .
Sametingets retningslinjer etter § 4 skal legges til grunn ved vurderingen av samiske interesser etter første punktum .	Sámedikki válddahusaid § 4 mielde galgá atnit vuođđun sámi beroštusaid árvvoštallamis vuosttas čuoggá mielde .
Vedtak om endret bruk av utmark krever tilslutning fra minst fire styremedlemmer dersom hele mindretallet begrunner sitt standpunkt i hensynet til samisk kultur , reindrift , utmarksbruk , næringsutøvelse og samfunnsliv vurdert på bakgrunn av Sametingets retningslinjer .	Mearrádusat meahcceeatnamiid nuppástuvvan geavaheami birra gáibidit álo uhcimustá njealji stivrralahtu doarjaga , juos olles uhcitlohku vuođđudallá oainnus sámi kultuvrra , boazodoalu , meahcásteami , ealáhusdoaimmaheami ja servodateallima destii mii lea árvvoštallojuvvon Sámedikki válddahusaid vuođul .
Dersom flertallet ikke utgjør flere enn fire , kan et samlet mindretall i løpet av styremøtet kreve at saken forelegges for Sametinget .	Juos eanetlogus eai leat eambbo go njealjis , de sáhttá uhcitlohku stivrračoahkkima áigge ovtta oli gáibidit ášši Sámedikki gieđahallamii .
Dersom Sametinget ikke godtar flertallets vedtak eller unnlater å behandle saken innen rimelig tid , kan et samlet flertall i styret kreve at Finnmarkseiendommen forelegger saken for Kongen , som avgjør om vedtaket skal godkjennes .	Juos Sámediggi ii dohkket eanetlogu mearrádusa , dahje ii gieđahala ášši govttolaš áiggi sisa , de sáhttá stivrra eanetlohku ovtta oli gáibidit Finnmárkkuopmodaga váldit ášši ovdan Gonagasain , gii mearrida dohkkehuvvogo mearrádus .
Godkjennelse av vedtaket har virkning som styrevedtak .	Mearrádusa dohkkeheapmi dahká stivrramearrádusa mađđása .
Dersom et forslag om endret bruk av utmark som enten bare gjelder Karasjok , Kautokeino , Nesseby , Porsanger og Tana kommuner eller bare gjelder resten av Finnmark , får tilslutning fra tre og bare tre styremedlemmer , kan tre styremedlemmer samlet kreve at saken behandles en gang til .	Juos evttohusa meahcceeatnamiid nuppástuvvan geavaheami birra , mii juogo gusto dušše Kárášjoga , Guovdageainnu , Unjárgga , Porsáŋggu ja Deanu gildii dahje gusto dušše reasta Finnmárkui , dorjot golbma ja dušše golbma stivrralahtu , de sáhttet golbma stivrralahtu ovtta oli gáibidit ášši gieđahallat oktii vel .
Ved denne behandlingen deltar ikke det siste styremedlemmet valgt av Finnmark fylkesting dersom saken gjelder endret bruk av utmark i Karasjok , Kautokeino , Nesseby , Porsanger eller Tana kommuner .	Dán gieđahallamii ii searvit Finnmárkku fylkkadikki válljen maŋimuš stivrralahttu , juos ášši gusto Kárášjoga , Guovdageainnu , Unjárgga , Porsáŋggu ja Deanu gieldda meahcceeatnamiid nuppástuvvan geavaheapmái .
Gjelder saken endret bruk av utmark i resten av Finnmark , deltar ikke det siste styremedlemmet valgt av Sametinget som ikke representerer reindriften .	Juos ášši gusto reasta Finnmárkku meahcceeatnamiid nuppástuvvan geavaheapmái , de ii searvit Sámedikki válljen maŋimuš stivrralahttu gii ii ovddas boazodoalu .
Saken avgjøres med alminnelig flertall .	Ášši mearriduvvo dábálaš eanetloguin .
Dersom det blir besluttet endret bruk av utmark med tilslutning fra tre og bare tre styremedlemmer og hele mindretallet begrunner sitt standpunkt i hensynet til samisk kultur , reindrift , utmarksbruk , næringsutøvelse og samfunnsliv vurdert på bakgrunn av Sametingets retningslinjer , kan et samlet mindretall i løpet av styremøtet kreve at saken forelegges for Sametinget .	Juos mearriduvvo meahcceeatnamiid nuppástuvvan geavaheapmi golmma ja dušše golmma stivrralahtu doarjagiin ja olles uhcitlohku vuođđudallá oainnus sámi kultuvrra , boazodoalu , meahcásteami , ealáhusdoaimmaheami ja servodateallima destii mii lea árvvoštallojuvvon Sámedikki válddahusaid vuođul , de sáhttá uhcitlohku ovtta oli stivrračoahkkima áigge gáibidit ášši Sámedikki gieđahallamii .
Annet ledd tredje og fjerde punktum gjelder tilsvarende .	Nuppi lađđasa goalmmát ja njealját čuokkis gusto seamma láhkai .
Annet og tredje ledd gjelder tilsvarende for bemyndigelse av ansatte og andre til å treffe beslutning om endret bruk av utmark .	Nubbi ja goalmmát lađas gustojit seamma láhkai virgehasaid ja earrásiid fápmudeapmái dahkat mearrádusa meahcceeatnamiid nuppástuvvan geavaheamis .
Første til fjerde ledd gjelder tilsvarende for saker om avhendelse og bortleie av utmark eller rettigheter i utmark .	Vuosttas lađđasis njealját lađđasii gustojit seamma láhkai áššiide meahcceeatnamiid dahje vuoigatvuođaid meahcceeatnamiin luobaheami ja láigoheami birra .
Bestemmelsene i paragrafen her gjelder ikke for saker etter kapittel 3 .	Dán paragráfa mearrádusat eai gusto kapihttalis 3 namahuvvon áššiide .
Vedtak om avhendelse av fast eiendom som er truffet med tilslutning fra mindre enn fire styremedlemmer , må godkjennes av Sametinget og Finnmark fylkesting .	Mearrádusaid gittaopmodaga luobaheamis , mat leat dahkkojuvvon uhcit go njealji stivrralahtu doarjagiin , ferte Sámediggi ja Finnmárkku fylkkadiggi dohkkehit .
Første punktum gjelder ikke for avhendelse av eiendommer som er fradelt ved offentlig delingsforretning og som er utlagt til byggeområde i planer etter plan- og bygningsloven , eller fradelte tomter som er bebygd .	Vuosttas čuokkis ii gusto daid opmodagaid luobaheapmái mat leat čuldojuvvon almmolaš juohkogávppi bokte ja mat leat biddjojuvvon huksenguovlun plánain plána- ja huksenlága mielde , dahje čuldojuvvon duktasajiide maidda lea huksejuvvon .
§ 11 Saker som angår de ansattes arbeidssituasjon og rettsstilling Av og blant de ansatte i Finnmarkseiendommen velges en representant som møter i Finnmarkseiendommens styre ved behandling av saker som angår de ansattes arbeidssituasjon eller rettsstilling .	§ 11 Áššit mat gusket virgehasaid bargodillái ja riektedillái Finnmárkkuopmodaga virgehasat válljejit gaskkasteaset ovddasteaddji , gii searvá Finnmárkkuopmodaga stivrii go dat gieđahallá virgehasaid bargodillái dahje riektedillái guoski áššiid .
Representanten for de ansatte har tale- og forslagsrett , men ikke stemmerett .	Virgehasaid ovddasteaddjis lea sárdnun- ja evttohanvuoigatvuohta , muhto ii jienastanvuoigatvuohta .
Representanten for de ansatte har ikke rett til å delta i behandlingen av saker som gjelder arbeidsgivers forberedelse til forhandlinger med arbeidstakere , arbeidskonflikter , rettstvister med arbeidstakerorganisasjoner eller oppsigelse av tariffavtaler .	Virgehasaid ovddasteaddjis ii leat vuoigatvuohta leat mielde gieđahallamin daid áššiid , mat gustojit bargoaddi ráhkkaneapmái šiehtadallat bargiiguin , bargogiččuide , riektesoahpameahttunvuođaide bargiidorganisašuvnnaiguin dahje tariffašiehtadusaid eretcealkimii guoskevaš áššiin .
§ 12 Representasjon Styret representerer Finnmarkseiendommen utad og tegner dens firma .	§ 12 Ovddastus Stivra ovddasta Finnmárkkuopmodaga olggošguvlui ja vuolláičállá firpmá beales .
Styret kan gi et eller flere styremedlemmer eller andre navngitte personer rett til å tegne Finnmarkseiendommens firma .	Stivra sáhttá addit ovtta dahje máŋgga stivrralahttui dahje eará nammejaolbmuide vuoigatvuođa vuolláičállit Finnmárkkuopmodaga firpmá beales .
Rett til å tegne firma kan når som helst tilbakekalles .	Vuoigatvuođa vuolláičállit firpmá beales sáhttá goas ihkinassii rávkat ruoktot .
Har noen som representerer Finnmarkseiendommen utad etter bestemmelsen her gått ut over sin myndighet , er disposisjonen ikke bindende for Finnmarkseiendommen når Finnmarkseiendommen godtgjør at medkontrahenten forsto eller burde ha forstått at myndigheten ble overskredet og det ville stride mot redelighet å gjøre disposisjonen gjeldende .	Juos oktage , gii ovddasta Finnmárkkuopmodaga olggošguvlui dán mearrádusa mielde , lea mannan guhkkelii go su váldi juoksu , de háldogeavaheapmi ii čana Finnmárkkuopmodaga , go Finnmárkkuopmodat duođašta ahte mieldešiehtadalli áddii dahje livččii galgan áddet , ahte lea mannan guhkkelii go váldi juoksu ja ahte livččii riidán rehálašvuođa dahkat háldogeavaheami gustojeaddjin .
17	17
§ 15 Utdeling av overskudd Dersom Finnmarkseiendommen i bankinnskudd , kontanter og lignende har aktiva som fratrukket eventuell gjeld overstiger det som trengs av reserver for å sikre driften , kan styret beslutte at overskuddet helt eller delvis skal utbetales til Finnmark fylkeskommune , Sametinget eller allmennyttige formål som kommer fylkets innbyggere til gode .	§ 15 Badjebáhcaga juogadeapmi Juos Finnmárkkuopmodagas lea báŋkoduksan , reaidaruhtan dahje sullasaš aktivan , main lea gessojuvvon vejolaš vealggi ovddas , eambbo go dat mii dárbbašuvvo várrin váfistit doaimma , de sáhttá stivra mearridit ahte badjebáza ollásit dahje oassálassii máksojuvvo Finnmárkku fylkkagildii , Sámediggái , fylkka gielddaide dahje dakkár oktasašávkki ulbmiliidda , mat bohtet fylkka ássiide buorrin .
nevnes for inntil fire år av gangen .	duopmostuolloláhka bidjá alimusrievttiduopmáriidda .
Ingen kan være medlem i mer enn ti år i sammenheng .	Ii oktage sáhte leat lahttun eambbo go logi jagi oktilassii .
Medlemmet oppnevnt av staten er leder for komiteen .	Lahttu , gean stáhta lea nammadan , lea lávdegotti jođiheaddji .
Kontrollkomiteen skal : a ) kontrollere at virksomheten i Finnmarkseiendommen drives i samsvar med Finnmarksloven og annen lovgivning , b ) velge en eller flere statsautoriserte revisorer til å revidere Finnmarkseiendommens regnskap , c ) godkjenne Finnmarkseiendommens årsregnskap , årsberetning og revisjonsberetning , d ) godkjenne styrets godtgjørelse , e ) godkjenne låneopptak og garantistillelser og f ) godkjenne utdeling av overskudd .	Gozihanlávdegoddi galgá : a ) gozihit ahte Finnmárkkuopmodaga doaibma jođihuvvo finnmárkkulága ja eará láhkamearrádusaid mielde , b ) válljet ovtta dahje máŋga stáhta autoriseren rehketdoallodárkkisteaddji dárkkistit Finnmárkkuopmodaga rehketdoalu , c ) dohkkehit Finnmárkkuopmodaga jahkerehketdoalu , jahkemuitalusa ja dárkkástusmuitalusa , d ) dohkkehit stivrra mávssu , e ) dohkkehit loanahemiid ja dáhkidemiid ja f ) dohkkehit badjebáhcaga juogadeami .
Ved uenighet treffes avgjørelser ved flertall .	Juos leat sierramielalašvuođat , de eanetlohku mear rida .
For avgjørelser som nevnt i annet ledd bokstav e og f kreves enstemmighet .	Mearrádusaide nugo namahuvvo nuppi lađđasis bustávas e ja f gáibiduvvo ovttamielalašvuohta .
Kontrollkomiteen skal ha tilgang til all tilgjengelig informasjon hos Finnmarkseiendommen som den trenger for å utføre sine oppgaver etter paragrafen her .	Gozihanlávdegoddi galgá fidnet buot dábuhahtti dieđuid Finnmárkkuopmodagas , maid dárbbaša dahkamušaidis čađaheapmái dán paragráfa mielde .
Kontrollkomiteen avgir årlig en rapport til Finnmark fylkesting , Sametinget og departementet .	Gozihanlávdegoddi addá jahkásaččat raportta Finnmárkku fylkkadiggái , Sámediggái ja departementii .
I rapporten skal kontrollkomiteen redegjøre for sin kontrollvirksomhet , gi en vurdering av styrets årsberetning og de forhold som er omhandlet der , samt gi en vurdering av hvordan loven her virker og om det er ønskelig med endringer i den .	Raporttas galgá gozihanlávdegoddi čilget gozihandoaimmas , árvvoštallat stivrra jahkemuitalusa ja dilálašvuođaid maid dat siskkilda , ja árvvoštallat mo dát láhka doaibmá ja leago sávahahtti dan nuppástuhttit .
Kontrollkomiteens utgifter dekkes av Finnmarkseiendommen .	Gozihanlávdegotti goluid máksá Finnmárkkuopmodat .
Som medlem og varamedlem skal hvert organ oppnevne en mann og en kvinne .	Mávssu lahtuide ja sadjásašlahtuide máksá dat orgána , mii lea nammadan guoskevačča .
§ 17 Straff- og erstatningsansvar for styremedlemmer mfl. . Medlem av styret , firmategner , revisor , ledende ansatt som er tildelt myndighet til å treffe beslutninger på vegne av Finnmarkseiendommen innenfor avgrensede saksområder , eller medlem av kontrollkomiteen som viser grov uforstand i utførelsen av sine oppgaver for Finnmarkseiendommen , straffes med bøter eller under skjerpende omstendigheter med fengsel i inntil ett år .	§ 17 Stivrralahtuid je. ráŋggáštus- ja buhtadasovddasvástádus Stivrra lahttu , firpmávuolláičálli , rehketdoallodárkkisteaddji , hovdejeaddji virgehas geasa lea addojuvvon váldi dahkat mearrádusaid Finnmárkkuopmodaga beales ráddjejuvvon áššeduovdagiid siskkobealde , dahje gozihanlávdegotti lahttu , gii fasttes jearggahisvuođain čađaha dahkamušaidis Finnmárkkuopmodaga ovddas , ráŋggáštuvvo sáhkuiguin dahje čavgejeaddji dilálašvuođain giddagasain gitta jagi rádjai .
§ 13 Regnskap , revisjon og registrering Finnmarkseiendommen skal føre regnskap i samsvar med reglene i regnskapsloven .	Stivrra lahttu , gii eaktodáhtus dahje sahtedohko lea dagahan Finnmárkkuopmodahkii manahusa luohttámušdoaimma čađahettiin , leat geatnegas buhttet manahusa .
Kontrollkomiteen avgjør om erstatningskrav skal fremmes .	Gozihanlávdegoddi mearrida , gáibiduvvogo buhtadas .
§ 18 Forholdet til offentlighetsloven og forvaltningsloven For Finnmarkseiendommen gjelder forvaltningsloven kapittel II om ugildhet , § 11 om veiledningsplikt , § 11 a om saksbehandlingstid og foreløpig svar og §§ 13 til 13 f om taushetsplikt tilsvarende .	§ 18 Gaskavuohta almmolašvuođaláhkii ja hálddašanláhkii Finnmárkkuopmodahkii gusto hálddašanlága kapihtal II bealátkeahtesvuođa birra , § 11 oaivadangeatnegasvuođa birra , § 11 a áššemeannudanáiggi ja gaskaboddasaš vástádusa birra ja §§ 13 rájes 13 f rádjai jávohisvuođageaskku birra seamma láhkai .
Finnmarkseiendommen skal gi rettighetshaverne i et område forhåndsvarsel og adgang til å uttale seg etter reglene i forvaltningsloven § 16 før Finnmarkseiendommen treffer vedtak som kan ha rettslige eller faktiske konsekvenser for dem .	Finnmárkkuopmodat galgá ovddalgihtii dieđihit guovllu vuoigatvuođalaččaide ja addit vejolašvuođa cealkit hálddašanlága § 16 njuolggadusaid mielde ovdal go Finnmárkkuopmodat dahká dakkár mearrádusaid , main sáhttet leat rievttálaš dahje duođalaš čuovvumušat sidjiide .
Finnmarkseiendommens saksdokumenter er offentlige etter reglene i offentlighetsloven .	Finnmárkkuopmodaga áššegirjjit leat almmolaččat almmolašvuođalága njuolggadusaid mielde .
Ved avslag på begjæringer om innsyn kan spørsmålet om det er adgang til å unnta dokumentet fra offentlighet , påklages til fylkesmannen i Finnmark .	Go oaidningáibádusat biehttaluvvojit , de sáhttá gažaldaga , leago lohpi beaitit áššegirjji almmolašvuođas , váidalit Finnmárkku fylkkamánnái .
§ 19 Nasjonalparker på Finnmarkseiendommens grunn Grunn som Finnmarkseiendommen eier , kan legges ut som nasjonalpark etter reglene i naturvernloven .	§ 19 Álbmotmeahcit Finnmárkkuopmodaga eatnamiin Eatnamat , maid Finnmárkkuopmodat oamasta , sáhttet biddjojuvvot álbmotmeahccin luonddugáhttenlága mielde .
Ved utformingen av bruksregler skal det legges vekt på at tradisjonell bruk kan videreføres .	Geavahannjuolggadusaid hábmemis galgá deattuhit , ahte árbevirolaš geavaheami sáhttá joatkit .
Finnmarkseiendommen og bruksrettshavere som berøres , kan kreve erstatning for økonomisk tap etter reglene i natur vernloven § 20 b. .	Finnmárkkuopmodat ja geavahanvuoigatvuođalaččat geat guoskkahuvvojit , sáhttet gáibidit buhtadasa ekonomalaš manahusas luonddugáhttenlága § 20 b njuolggadusaid mielde .
§ 20 Forholdet til fremtidig lovgivning Finnmarkseiendommen har ikke vern mot at dens rettsstilling eller rettigheter endres , innskrenkes eller oppheves ved lov .	§ 20 Gaskavuohta boahttevaš láhkamearrádusaide Finnmárkkuopmodat ii leat suddjejuvvon dan vuostá , ahte dan riektedilli dahje vuoigatvuođat nuppástuhttojuvvojit , gáržžiduvvojit dahje fámuhuhttojuvvojit lága bokte .
Kapittel 3 Fornybare ressurser på Finnmarkseiendommens grunn § 21 Hovedprinsipper for forvaltningen Finnmarkseiendommen skal forvalte de fornybare ressursene på sin grunn i samsvar med lovens formål og innenfor de rammer som følger av viltloven , lakseog innlandsfiskloven og annen lovgivning .	Kapihtal 3 Ođasmuvvi valljodagat Finnmárkkuopmodaga eatnamiin § 21 Hálddaheami váldoprinsihpat Finnmárkkuopmodat galgá hálddahit ođasmuvvi valljodagaid iežas eatnamiin lága ulbmila mielde ja daid rámaid siskkobealde , mat čuvvot fuođđolágas , luossa- ja sáivaguollelágas ja eará láhkamearrádusain .
Naturens mangfold og produktivitet skal bevares .	Luonddu máŋggadáfotvuođa ja buvttadanmuni galgá seailluhit .
Reglene i kapittelet her gjelder ikke i den utstrekning annet følger av særlige rettsforhold .	Dán kapihttala njuolggadusat eai gusto juos eará čuovvu sierra riektediliin .
§ 22 Rettigheter for personer bosatt i kommunen I samsvar med reglene i kapittelet her og innenfor de rammer som følger av annen lovgivning , har de som er bosatt i en kommune i Finnmark fylke , på Finnmarkseiendommens grunn i kommunen rett til : a ) fiske etter innlandsfisk med garn , b ) fiske etter anadrome laksefisk med faststående redskap i sjøen , c ) sanking av egg og dun , d ) hogst av lauvskog til brensel for husbehov , e ) stikking av torv til brensel og annet husbehov og f ) uttak av lauvskog til bruk som gjerdestolper og hesjestaur i reindrifts- og jordbruksnæring .	§ 22 Gielddas ássi olbmuid vuoigatvuođat Dán kapihttala njuolggadusaid mielde ja daid rámaid siskkobealde , mat čuvvot eará láhkamearrádusain , lea sis geat ásset gielddas Finnmárkku fylkkas , Finnmárkkuopmodaga eatnamiin vuoigatvuohta : a ) bivdit sáivaguliid firpmiiguin , b ) bivdit sáivačázis gođđi luossaguliid gittaneavvuiguin mearas , c ) mannet ja uvjet , d ) čuohppat lastamuoraid boaldámuššan dáludárbui , e ) loggut lavnnjiid boaldámuššan ja eará dáludárbbuide ja f ) čuohppat lastamuoraid áiddisin ja áhcestávrán boazodoallo- ja eanadoalloealáhusa atnui .
Reindriftsutøvere har samme rett som personer bosatt i kommunen i den tiden reindrift foregår der .	Boazodolliin lea boazodoalu doaimmahettiin gielddas seamma vuoigatvuohta go gielddas ássi olbmuin .
§ 23 Rettigheter for personer bosatt i Finnmark I samsvar med reglene i kapittelet her og innenfor de rammer som følger av annen lovgivning , har de som er bosatt i Finnmark fylke , på Finnmarkseiendommens grunn rett til : a ) jakt på storvilt , b ) jakt og fangst av småvilt , c ) fiske i vassdrag med stang og håndsnøre , d ) plukking av multer og e ) uttak av trevirke til husflid .	§ 23 Finnmárkkus ássi olbmuid vuoigatvuođat Dán kapihttala njuolggadusaid mielde ja daid rámaid siskkobealde , mat čuvvot eará láhkamearrádusain , lea sis geat ásset gielddas Finnmárkku fylkkas , Finnmárkkuopmodaga eatnamiin gielddas vuoigatvuohta : a ) bivdit fuođđuid , b ) bivdit smávvafuđožiid , c ) oaggut čázádagain stákkuin ja duorgguin , d ) lubmet ja e ) ávnnastit ruovttuduodjái .
Til jordbrukseiendom ligger rett til beite for så stor buskap som kan vinterføs på eiendommen .	Eanadoalloopmodahkii gullá guohtunvuoigatvuohta nu olu šibihiidda go sáhttá dálvvi badjel biebmat opmodagas .
19	19
§ 24 Særskilt rett til lokal utnyttelse Enkeltpersoner eller grupper av personer som har tilknytning til en bygd og har sitt livsgrunnlag helt eller delvis knyttet til utnyttelsen av fornybare ressurser i nærheten av bygda , kan av kommunen for inntil 10 år om gangen bli tildelt særskilt rett til å utnytte fornybare ressurser som nevnt i §§ 22 og 23 på nærmere angitte områder i kommunen .	§ 24 Sierranas vuoigatvuohta báikkálaš ávkkástallamii Ovttaskasolbmuide dahje olmmošjoavkkuide , geat gullet báikegoddái ja geaid eallinvuođus ollásit dahje oassálassii čatnasa ođasmuvvi valljodagaid ávkkástallamii gili lahka , sáhttá gielda gitta 10 jagi rádjai háválassii addit sierranas vuoigatvuođa ávkkástallat ođasmuvvi valljodagain , nugo namahuvvo §§ 22 ja 23 dárkileappot albmaduvvon guovlluin gielddas .
Ved fastsettelsen av området og de nærmere vilkår skal det tas utgangspunkt i den bruk folk med tilknytning til bygda tradisjonelt har gjort av området .	Guovllu ja dárkilet eavttuid mearrideames galgá atnit vuođđun báikegoddái gulli olbmuid árbevirolaš geavaheami . Guovlu galgá ovddimustá gártat oktilis guovlun gili lahka .
Finnmarkseiendommen kan gi generelle bestemmelser om kommunenes behandling og vurdering av saker etter paragrafen her .	Finnmárkkuopmodat sáhttá addit oppalaš mearrádusaid , mo gielddat galget gieđahallat ja árvvoštallat áššiid dán paragráfa mielde .
Finnmarkseiendommen er klageorgan for vedtak truffet av kommunen .	Finnmárkkuopmodat lea váidalusorgánan gieldda dahkan mearrádusaid hárrái .
For kommunens og Finnmarkseiendommens saksbehandling gjelder forvaltningsloven .	Gieldda ja Finnmárkkuopmodaga áššegieđahallamii gusto hálddašanláhka .
Paragrafen her gjelder ikke for jakt på storvilt og småvilt , fiske i vassdrag med stang og håndsnøre og fiske etter anadrome laksefisk i sjøen med faststående redskap .	Dát paragráfa ii gusto fuođđo- ja smávvafuđošbivdui , stággo- ja duorgobivdui čázádagain ja sáivačázis gođđi luossaguliid bivdimii gittaneavvuiguin .
§ 25 Adgang for andre I samsvar med reglene i kapittelet her og innenfor de rammer som følger av annen lovgivning , har enhver på Finnmarkseiendommens grunn adgang til jakt og fangst av småvilt og fiske i vassdrag med stang og håndsnøre samt plukking av multer til egen husholdning .	§ 25 Earrásiid beassan Dán kapihttala njuolggadusaid mielde ja daid rámaid siskkobealde , mat čuvvot eará láhkamearrádusain , beassá juohkehaš Finnmárkkuopmodaga eatnamiin bivdit smávvafuđđožiid ja oaggut čázádagain stákkuin ja duorgguin ja lubmet iežas ruovttudollui .
Finnmarkseiendommen kan gi andre enn dem som er bosatt i kommunen eller fylket , ytterligere adgang til å utnytte fornybare ressurser som nevnt i §§ 22 og 23. § 26 Lokal forvaltning av jakt og fiske Finnmarkseiendommen kan for inntil 10 år om gangen tildele lokale organisasjoner og sammenslutninger som har som formål å fremme allment jakt , fangst og fiske , særskilt rett til å forvalte utøvelsen av jakt , fangst og fiske på nærmere angitte områder av Finnmarkseiendommens grunn .	Finnmárkkuopmodat sáhttá addit earrásiidda go gieldda dahje fylkka ássiide lasi beassama ávkkástallat ođasmuvvi valljodagain nugo namahuvvo §§ 22 ja 23. § 26 Bivddu ja guolásteami báikkálaš hálddaheapmi Finnmárkkuopmodat sáhttá gitta 10 jagi rádjai háválassii juohkit báikkálaš servviide ja dakkár ovttastusaide , maid ulbmilin lea ovddidit oktasaččat bivddu ja guolásteami , sierranas vuoigatvuođa hálddahit bivddu ja guolásteami dárkileappot albmaduvvon guovlluin Finnmárkkuopmodaga eatnamiin .
20	20
§ 27 Nærmere vilkår for utnyttelse av fornybare ressurser og innskrenkninger i utnyttelsen Finnmarkseiendommen kan fastsette nærmere bestemmelser for utnyttelse av fornybare ressurser som nevnt i § 22 bokstav a til f og § 23 bokstav a til e. Finnmarkseiendommen kan fastsette at utnyttelse krever tillatelse .	§ 27 Dárkilet eavttut ođasmuvvi valljodagaid ávkkástallamii ja ávkkástallama gáržžádusat Finnmárkkuopmodat sáhttá mearridit dárkilet mearrádusaid ođasmuvvi valljodagaid ávkkástallamii nugo namahuvvo §§ 22 bustáva a rájes f rádjai ja § 23 bustáva a rájes e rádjai . Finnmárkkuopmodat sáhttá mearridit ahte ávkkástallamii gáibiduvvo lohpi .
Det kan settes vilkår i tillatelsene .	Lobiide sáhttá bidjat eavttuid .
For jakt , fangst og fiske er tillatelse alltid nødvendig .	Bivdui ja guolásteapmái dárbbašuvvo álo lohpi .
Den som får tillatelse , skal motta et kort eller lignende som viser at vedkommende har tillatelse .	Son gii oažžu lobi , galgá vuostáiváldit goartta dahje sullasačča , mii čájeha ahte sus lea lohpi .
Med samtykke fra departementet kan Finnmarkseiendommen fastsette unntak fra bestemmelsene i leddet her .	Departemeantta miellasuvvamiin sáhttá Finnmárkkuopmodat mearridit spiehkastagaid dán lađđasa mearrádusain .
For tillatelse til jakt , fangst og fiske kan Finnmarkseiendommen kreve avgift .	Bivdo- ja guolástanlobis sáhttá Finnmárkkuopmodat gáibidit divada .
Avgiften for personer bosatt i Finnmark skal ikke overstige det dobbelte av avgiften for personer bosatt i kommunen .	Finnmárkkus ássi olbmuid divat ii galgga leat alit go guovtti dan mađe go gielddas ássi olbmuid divat .
Det kan ikke kreves avgift ved tildeling av særskilte retter etter § 24 .	Divada ii sáhte gáibidit sierranas vuoigatvuođaid juohkimis § 24 mielde .
Fiske etter anadrome laksefisk med faststående redskap i sjøen kan bare foregå etter utvisning av fiskeplass av Finnmarkseiendommen .	Sáivačázis gođđi luossaguliid sáhttá bivdit dušše gittaneavvuiguin mearas maŋŋil go Finnmárkkuopmodat lea čujuhan bivdosaji .
Finnmarkseiendommen kan for nærmere angitte områder fastsette innskrenkninger i adgangen til å utnytte fornybare ressurser som nevnt i første ledd dersom hensynet til ressursen tilsier det .	Finnmárkkuopmodat sáhttá dárkileappot albmaduvvon guovlluide mearridit gáržžádusaid beassat ávkkástallat ođasmuvvi valljodagain nugo namahuvvo vuosttas lađđasis , juos deasta valljodagas gáibida dan .
Kommuner , myndigheter for vilt og fiske mv. og organisasjoner for brukere som berøres , skal høres på forhånd .	Gielddaid , fuođđo- ja guolástaneiseválddiid jna. ja guoskevaš geavaheddjiid servviid , galgá gullat ovddalgihtii .
Ved innskrenkninger i utnyttelsen av fornybare ressurser som nevnt i første ledd skal det tas rimelig hensyn til de ulike brukergruppenes bruk av ressursen .	Ođasmuvvi valljodagaid ávkkástallama gáržžidemiin nugo namahuvvo vuosttas lađđasis galgá adnojuvvot govttolaš deasta iešguđege geavaheaddjijoavkku geavaheamis valljodaga .
Finnmarkseiendommens beslutninger om innskrenkninger som nevnt i femte og sjette ledd kan påklages til departementet etter reglene i forvaltningsloven kapittel VI .	Finnmárkkuopmodaga mearrádusaid gáržžádusaid birra nugo namahuvvo viđát ja guđát lađđasis sáhttá váidalit departementii hálddašanlága kapihttala VI mielde .
Departementets avgjørelse kan ikke påklages .	Departemeantta mearrádusa ii sáhte váidalit .
Kapittel 4 Tana og Neiden § 28 Fisket i Tana- og Neidenvassdragene I Tana- og Neidenvassdragene har lokalbefolkningen særskilte rettigheter til fiske på grunnlag av lov , alders tids bruk og lokal sedvane .	Kapihtal 4 Deatnu ja Njávdán § 28 Guolásteapmi Deanu ja Njávdáma čázádagas Deanu ja Njávdáma čázádagas leat báikkálaš veahkadagas sierranas vuoigatvuođat guolásteapmái lága , dološ áiggi rájes geavaheami ja báikkálaš vieruiduvvama vuođul .
Kongen kan ved forskrift gi nærmere regler om forvaltningen og utøvelsen av fisket .	Gonagas sáhttá láhkaásahusa bokte addit dárkilet njuolggadusaid guolásteami hálddaheami ja doaimmaheami birra .
Forskriften skal legge til rette for en lokal , rettighetsbasert forvaltning av fiskeressursene i samsvar med overenskomster med Finland om fisket i Tana- og Neidenvassdragene .	Láhkaásahus galgá lágidit vejolašvuođaid guollevalljodagaid báikkálaš vuoigatvuođaide vuođđuduvvan hálddaheapmái soahpamušaid mielde mat leat Suomain guolásteami birra Deanu ja Njávdáma čázádagas .
Utarbeidelsen av forskrifter og forhandlinger med Finland om fisket i Tana- og Neidenvassdragene skal skje i samråd med Sametinget , berørte kommuner og dem som har særskilte rettigheter til fisket i disse vassdragene .	Láhkaásahusaid ráhkadeapmi ja šiehtadallamat Suomain guolásteami birra Deanu ja Njávdáma čázádagas galget dáhpáhuvvat ovttasráđiid Sámedikkiin , guoskevaš gielddaiguin ja singuin geain leat sierranas vuoigatvuođat guolásteapmái dáid čážádagain .
Kapittel 5 Kartlegging og anerkjennelse av eksisterende rettigheter	Kapihtal 5 Leahkki vuoigatvuođaid gárten ja dohkkeheapmi
I Finnmarkskommisjonen § 29 Finnmarkskommisjonen Det opprettes en kommisjon ( Finnmarkskommisjonen ) som på grunnlag av gjeldende nasjonal rett skal utrede bruks- og eierrettigheter til den grunnen som Finnmarkseiendommen overtar etter § 49 .	I Finnmárkkukomišuvdna § 29 Finnmárkkukomišuvdna Ásahuvvo kommišuvdna ( Finnmárkkukomišuvdna ) , mii gustojeaddji riikkagottálaš rievtti vuođul galgá čielggadit daid eatnamiid geavahan- ja eaiggátvuoigatvuođaid , maid Finnmárkkuopmodat váldá badjelasas § 49 mielde .
Kongen oppnevner Finnmarkskommisjonens medlemmer .	Gonagas nammada Finnmárkkukomišuvnna lahtuid .
Finnmarkskommisjonen skal bestå av en leder og fire andre medlemmer .	Finnmárkkukomišuvnnas galget leat jođiheaddji ja njeallje eará lahtu .
Lederen skal oppfylle de kravene som domstolloven stiller til høyesterettsdommere .	Jođiheaddji galgá deavdit daid gáibádusaid , maid duopmostuolloláhka bidjá alimusrievttiduopmáriidda .
To av de øvrige medlemmene skal oppfylle de kravene som stilles til tingrettsdommere .	Guovttis daid eará lahtuin galget deavdit daid gáibádusaid , mat leat biddjojuvvon diggerievttiduopmáriidda .
Minst to medlemmer skal være bosatt i eller på annen måte ha sterk tilknytning til Finnmark fylke .	Uhcimustá guokte lahtu galget ássat Finnmárkku fylkkas dahje eará láhkai leat čavgadit čatnašuvvan Finnmárkku fylkii .
§ 30 Avgrensning av utredningsfelt m.m. . Finnmarkskommisjonen fastsetter felt for utredningsarbeidet og bestemmer rekkefølgen i	§ 30 Čielggadanguovllu jna. ráddjen Finnmárkkuopmodat mearrida čielggadanbarggu guovllu ja mearrida gieđahallama ortnega .
Ved avgjørelsen skal det bl.a. legges vekt på hensynet til en naturlig og hensiktsmessig avgrensning av feltet når det gjelder utstrekning og rettslig og historisk sammenheng samt på behovet for avklaring av rettsforholdene .	Mearrideames galgá ee. deattuhit deastta guovllu lunddolaš ja ulbmillaš ráddjemis oli ja rievttálaš ja historjjálaš ovttastusaid dáfus ja dárbbu čielggadit riektediliid .
Finnmarkskommisjonen kan innskrenke eller utvide et felt etter at utredningen er satt i gang dersom det er nødvendig for å skape en naturlig og hensiktsmessig avgrensning .	Finnmárkkukomišuvdna sáhttá gáržžidit dahje viiddidit guovllu maŋŋil go čielggadeapmi lea álggahuvvon , juos dat lea dárbbašlaš duddjon dihtii lunddolaš ja ulbmillaš ráddjema .
Finnmarkskommisjonen kan unnlate å utrede rettigheter som åpenbart ikke egner seg for utredning av kommisjonen .	Finnmárkkukomišuvdna sáhttá guođđit čielggakeahttá daid vuoigatvuođaid , mat čalbmosit eai heive kommišuvnna čielggadeapmái .
Ved avgjørelsen skal det bl.a. legges vekt på rettighetens art og hvilket grunnlag den bygger på .	Mearrideames galgá deattuhit ee. vuoigatvuođa šlája ja dan makkár vuđđosa ala dat vuođđuduvvá .
§ 31 Varsling av mulige rettighetshavere Utredningsarbeidet for et felt skal kunngjøres med oppfordring til mulige rettighetshavere om å melde seg .	§ 31 Vejolaš vuoigatvuođalaččaide dieđiheapmi Guovllu čielggadanbarggu birra galgá dieđihit ja vejolaš vuoigatvuođalaččaid galgá ávžžuhit almmuhit iežaset .
Kunngjøringen foretas i Norsk Lysingsblad , i en avis som er alminnelig lest på stedet og lokalt på annen hensiktsmessig måte .	Dieđihuvvo Norsk Lysingsblad bokte ja aviissas man dábálaččat lohket báikkis ja báikkálaččat eará ulbmillaš vugiin .
Reindriftsorganisasjoner og andre representanter for brukerinteresser i det aktuelle feltet samt Sametinget , Finnmark fylkesting , Finnmarkseiendommen og berørte kommuner varsles særskilt .	Boazodoalloorganisašuvnnaide ja áigeguovdilis guovllu eará geavaheaddjiberoštusaid ovddasteddjiide ja Sámediggái , Finnmárkku fylkkadiggái , Finnmárkkuopmodahkii ja guoskevaš gielddaide dieđihuvvo sierra .
§ 32 Ansvaret for sakens opplysning Finnmarkskommisjonen har selv ansvaret for at saken blir tilstrekkelig opplyst .	§ 32 Ovddasvástádus ášši čuvgeheames Finnmárkkukomišuvnnas lea alddis ovddasvástádus das , ahte ášši čuvgehuvvo doarvái .
Kommisjonen kan på den måten som den finner hensiktsmessig , innhente forklaringer , dokumenter og annet materiale samt foreta undersøkelser og utredninger m.m. om faktiske og rettslige forhold som kan være av betydning for kommisjonens konklusjoner .	Komišuvdna sáhttá dainna vugiin man gávnnaha ulbmillažžan , viežžat čilgehusaid , áššegirjjiid ja eará materiála ja guorahallat ja čielggadit jna. duođalaš ja rievttálaš diliid main sáhttá lea mearkkašupmi kommišuvnna konklušuvnnaide .
Partene har rett til å gjøre rede for de faktiske forholdene og føre bevis som er av betydning for kommisjonens konklusjoner .	Áššeoasálaččain lea vuoigatvuohta čilget duođalaš diliid ja bidjat ovdan duođaštusaid main lea mearkkašupmi kommišuvnna konklušuvnnaide .
Partene kan begjære iverksatt tiltak etter første ledd .	Áššeoasálaččat sáhttet gáibidit álggahit doaibmabijuid vuosttas lađđasa mielde .
Finnmarkskommisjonen kan avslå begjæringen dersom den finnes ugrunnet , eller det vil medføre uforholdsmessige forsinkelser eller kostnader å etterkomme den .	Finnmárkkukomišuvdna sáhttá biehttalit gáibádusa , juos dat gávnnahuvvo vuođu haga , dahje ahte dat mielddisbuktá govttolašmeahttun maŋŋonemiid dahje goluid juos dasa mieđiha .
21	21
For å ivareta partenes interesser kan Finnmarkskommisjonen oppnevne representanter for ulike interessegrupper som kan følge kommisjonens arbeid .	Finnmárkkuopmodat sáhttá áimmahuššan dihtii áššeoasálaččaid beroštusaid , nammadit iešguđetlágan beroštusjoavkkuide ovddasteddjiid , geat besset čuovvut kommišuvnna barggu .
Utgiftene dekkes av staten .	Stáhta máksá goluid .
§ 33 Finnmarkskommisjonens rapport Etter at kommisjonen har utredet et felt skal den avgi en rapport som skal inneholde opplysninger om : a ) hvem som etter kommisjonens oppfatning er eiere av grunnen b ) hvilke bruksrettigheter som etter kommisjonens oppfatning eksisterer c ) de saksforholdene kommisjonen bygger sine konklusjoner på Det skal fremgå av rapporten om konklusjonene er enstemmige .	§ 33 Finnmárkkukomišuvnna raporta Maŋŋil go kommišuvdna lea čielggadan muhtun guovllu , galgá dat addit raportta , mii sisdoallá čuvgehusaid das : a ) gii kommišuvnna áddejumi mielde lea eatnama eaiggát b ) makkár geavahanvuoigatvuođat kommišuvnna áddejumi mielde leat c ) maid áššediliide kommišuvdna vuođđuda konklušuvnnaidis . Raporttas galgá boahtit ovdan , leatgo konklušuvnnat ovttamielalaččat .
Hvis det ikke er tilfellet , skal det fremgå hvem som er uenig , og hvilke punkter uenigheten gjelder .	Juos nu eai leat , de galgá boahtit ovdan guhtemuš lea sierramielas , ja guđe čuoggáide sierramielalašvuohta gusto .
Både flertallets og mindretallets konklusjoner skal begrunnes .	Sihke eanetlogu ja uhcitlogu konklušuvnnaid galgá vuođđudallat .
Etter at rapporten er avgitt skal den straks kunngjøres på den måten som er beskrevet i § 31 .	Maŋŋil go raporta lea addojuvvon , de galgá dan dalán almmuhit dan vuogi mielde , mii lea válddahuvvon §:s 31 .
Ved kunngjøring etter § 31 første ledd er det tilstrekkelig at kunngjøringen inneholder et kort sammendrag av konklusjonene samt opplysning om hvor interesserte kan gjøre seg kjent med rapporten i sin helhet .	Go almmuhuvvo § 31 vuosttas lađđasa mielde , de lea doarvái ahte almmuheapmi sisdoallá konklušuvnnaid oanehis oktiigeasu ja čuvgehusa , gos berošteaddjit sáhttet oahpásmit olles raportii .
I kunngjøringen skal det opplyses om fristen for å bringe tvister inn for utmarksdomstolen .	Almmuheames galgá maiddái čuvgehit áigemearis doalvut soahpameahttunvuođaid meahcceduopmostullui .
§ 34 Behandlingen i Finnmarkseiendommen Finnmarkseiendommen skal uten ugrunnet opphold ta stilling til kommisjonens konklusjoner .	§ 34 Gieđahallan Finnmárkkuopmodagas Finnmárkkuopmodat galgá vuođohis áji haga buktit oaivila kommišuvnna konklušuvnnaide .
For vedtak som går ut på å godta konklusjoner fra kommisjonen om at andre har rettigheter , gjelder § 10 sjette ledd tilsvarende .	Mearrádusaide mat dohkkehit kommišuvnna konklušuvnnaid ahte earrásiin leat vuoigatvuođat , gusto § 10 guđát lađas seamma láhkai .
I den grad Finnmarkseiendommen er enig med kommisjonen i at andre har rettigheter , plikter Finnmarkseiendommen å gi skriftlig uttrykk for det , og uten ugrunnet opphold sørge for at rettigheten blir tinglyst eller i tilfelle bringe saken inn for jordskifteretten etter § 45 .	Dan muddui go Finnmárkkuopmodat lea ovttamielas komišuvnnain das ahte earrásiin leat vuoigatvuođat , lea Finnmárkkuopmodat geatnegas čálalaččat cealkit dan , ja almmá vuođohis áji haga fuolahit ahte vuoigatvuohta diggelogahuvvo dahje juos dilálašvuohta lea nu doalvut ášši eanajuohkoriektái § 45 mielde .
22	22
§ 35 Forhandlinger Parter som ikke er enig i kommisjonens konklusjoner , eller som trenger bistand til å få konklusjonene nedfelt i bindende avtale , kan be Finnmarkskommisjonen om å mekle .	§ 35 Šiehtadallamat Áššeoasálaččat geat eai leat ovttamielas kommišuvnna konklušuvnnaiguin , dahje geat dárbbašit veahki oažžut konklušuvnnaid čállojuvvot čatnevaš šiehtadussii , sáhttet bivdit Finnmárkkukomišuvnna soabahallat .
Kommisjonens plikt til å mekle faller bort når fristen for å bringe tvisten inn for utmarksdomstolen har løpt ut .	Komišuvnna geatnegasvuohta soabahallat jávká , go áigemearri doalvut soahpameahttunvuođa eanajuohkoriektái § 45 mielde lea nohkan .
II Utmarksdomstolen for Finnmark § 36 Utmarksdomstolen for Finnmark Det opprettes en særdomstol ( utmarksdomstolen for Finnmark ) som skal behandle tvister om rettigheter som oppstår etter at Finnmarkskommisjonen har utredet et felt .	II Finnmárkku meahcceduopmostuollu § 36 Finnmárkku meahcceduopmostuollu Ásahuvvo sierraduopmostuollu ( Finnmárkku meahcceduopmostuollu ) , mii galgá gieđahallat soahpameahttunvuođaid vuoigatvuođaid alde , mat čuožžilit maŋŋil go Finnmárkkukomišuvdna lea čielggadan muhtun guovllu .
Kongen oppnevner utmarksdomstolens medlemmer .	Gonagas nammada meahcceduopmostuolu lahtuid .
Utmarksdomstolen skal bestå av en leder , en nestleder , tre faste medlemmer og to varamedlemmer .	Meahcceduopmostuolus galgá leat jođiheaddji , várrejođiheaddji , golbma bissovaš lahtu ja guokte sadjásašlahtu .
Lederen , nestlederen og ett av de øvrige medlemmene skal oppfylle de kravene domstolloven stiller til høyesterettsdommere .	Jođiheaddji , várrejođiheaddji ja okta daid eará lahtuin galget deavdit daid gáibádusaid , maid duopmostuolloláhka bidjá alimusrievttiduopmáriidda .
Det samme gjelder ett av varamedlemmene , som er varamedlem for disse tre .	Seamma gusto ovtta sadjásašlahttui , gii lea dán golbmasa sadjásašlahttu .
Saker som hører under utmarksdomstolen , kan ikke bringes inn for de alminnelige domstolene eller jordskifteretten , med mindre utmarksdomstolen har avvist saken etter § 39 , eller søksmålsfristen etter § 38 første ledd er løpt ut , og utmarksdomstolen heller ikke skal ta saken til behandling etter § 38 annet ledd .	Áššiid mat gullet meahcceduopmostuolu vuollái , ii sáhte doalvut dábálaš duopmostuoluide dahje eanajuohkoriektái , juos meahcceduopmostuollu lea hilgon ášši § 40 mielde , dahje juos áššečuoččáldahttináigemearri § 38 mielde lea nohkan , iige meahcceduopmostuollu galgga váldit ášši gieđahallamii § 38 nuppi lađđasa mielde .
§ 37 Forfall Har noen av de faste medlemmene forfall , innkalles det av varamedlemmene som skal gjøre tjeneste istedenfor det faste medlemmet som har forfall .	§ 37 Jávkan Juos oktage bissovaš lahttu lea eret , de gohččojuvvo dat sadjásašlahttu boahtit gii galgá bálvalit bissovaš lahtu sajis gii lea eret .
Har lederen forfall , gjør nestlederen tjeneste som leder .	Juos jođiheaddji lea eret , de bálvala várrejođiheaddji jođiheaddjin .
Får noen av utmarksdomstolens medlemmer forfall etter at behandlingen av en sak er begynt , kan behandlingen fortsette uten tilkalling av varamedlem så lenge fire medlemmer er med under behandlingen .	Juos oktage meahcceduopmostuolu lahttu šaddá leat eret maŋŋil go ášši gieđahallan lea álgán , de sáhttá gieđahallama joatkit almmá gohčokeahttá sadjásašlahtu nu guhká go njeallje lahtu leat gieđahallamin ášši .
Ved stemmelikhet er lederens stemme avgjørende .	Juos leat ovttamađe jienat , de jođiheaddji jietna mearrida .
§ 38 Stevning Tvister kan bringes inn for utmarksdomstolen ved skriftlig stevning senest ett år og seks måneder etter at Finnmarkskommisjonens rapport ble avgitt .	§ 38 Stevnnet Soahpameahttunvuođaid sáhttá doalvut meahcceduopmostullui čálalaš stevnnegiin maŋimustá jagi ja guhtta mánu maŋŋil go Finnmárkkukomišuvnna raporta addojuvvui .
Stevningen skal være underskrevet og skal inneholde : a ) partens fulle navn og adresse b ) en angivelse av de kravene som parten reiser , og omstendighetene de støttes på c ) den påstanden parten nedlegger d ) den motparten kravet rettes mot Selv om fristen etter første ledd har løpt ut , skal utmarksdomstolen likevel behandle saker som kommer inn før alle saker fra samme felt er avsluttet , dersom den finner at saken egner seg for slik behandling og den kan behandles uten vesentlig forsinkelse for domstolens saksavvikling .	Stevnnet galgá leat vuolláičállojuvvon ja sisdoallat : a ) áššeoasálačča olles nama ja čujuhusa b ) daid gáibádusaid albmadeami maid áššeoasálaš čuoččáldahttá , ja diliid maid ala dat caggojuvvojit c ) dan čuoččuhusa man áššeoasálaš buktá d ) dan vuosttuha gean vuostá gáibádus buktojuvvo Vaikko áigemearri vuosttas lađđasa mielde lea nohkan , de galgá meahcceduopmostuollu liikká gieđahallat áššiid mat bohtet sisa ovdal go buot áššit ovtta guovllus leat loahpahuvvon , juos dat gávnnaha ahte ášši dohkke dakkár gieđahallamii ja dan sáhttá gieđahallat almmá mearkkašahtti maŋŋoneami haga duopmostuolu áššečađaheapmái .
Avgjørelser etter leddet her kan ikke angripes ved kjæremål eller anke .	Dán lađđasa mielde dahkkojuvvon mearrádusaid ii sáhte fallehit guoddalusain dahje váidalusain .
§ 39 Avvisning Saker som finnes ikke å egne seg for behandling i utmarksdomstolen , kan domstolen ved kjennelse avvise helt eller for en del .	§ 39 Hilgun Áššiid mat eai gávnnahuvvo dohkket meahcceduopmostuolu gieđahallamii , sáhttá duopmostuollu riektecealkámušain hilgut ollásit dahje osohahkii .
Ved avgjørelsen skal det bl.a. tas hensyn til kravets art og hvilket grunnlag det bygger på .	Mearrideames galgá ee. adnojuvvot deasta gáibádusa šlájas ja makkár vuđđosii dat vuođđuduvvá .
Før en sak avvises , skal saksøkeren gis anledning til å uttale seg .	Ovdal go ášši hilgojuvvo , de galgá áššečuoččáldahttái addojuvvot vejolašvuohta cealkit .
Saken kan avvises uten at partene innkalles til rettsmøte .	Ášši sáhttá hilgut almmá gohčokeahttá áššeoasálaččaid riektečoahkkimii .
Avvisning etter paragrafen her kan ikke angripes ved kjæremål eller anke .	Dán paragráfa mielde dahkkojuvvon hilguma ii sáhte fallehit guoddalusain dahje váidalusain .
§ 40 Forening av saker , oppdeling m.m. .	§ 40 Áššiid ovttastahttin , juohkin jna. .
Utmarksdomstolen kan : a ) forene flere saker til felles behandling og i tilfelle felles avgjørelse b ) dele opp forhandlingene og pådømmelsen av et eller flere krav som er forent i en sak , eller selvstendige tvistepunkter vedrørende samme krav c ) bestemme rekkefølgen i behandlingen av de saker som er brakt inn	Meahcceduopmostuollu sáhttá : a ) ovttastahttit máŋga ášši oktasaš gieđahallamii ja vejolaččat oktasaš mearrideapmái b ) juohkit šiehtadallamiid ja dubmema ovtta dahje máŋgga gáibádusa hárrái mat leat ovttastahttojuvvon ovtta áššis c ) mearridit guđe ortnegis gieđahallojuvvojit áššit mat leat buktojuvvon duopmostuolu ovdii .
Ved avgjørelser etter første ledd skal det bl.a. legges vekt på hensynet til en naturlig og hensiktsmessig avgrensning av tvisteområdene når det gjelder utstrekning , rettslig og historisk sammenheng samt på behovet for avklaring av rettsforholdene .	Mearridemiin vuosttas lađđasa mielde galgá ee. deattuhit deastta soahpameahttunvuođa guovlluid lunddolaš ja ulbmillaš gáržžideames oli , rievttálaš ja historjjálaš čatnosiid dáfus ja dárbbu čielggadit riektediliid .
Før avgjørelser etter første ledd treffes skal partene gis anledning til å uttale seg , med mindre dette finnes unødvendig eller ville medføre uforholdsmessig forsinkelse eller omkostning .	Ovdal go mearrádusat vuosttas lađđasa mielde dahkkojuvvojit , galgá áššeoasásalaččaide addit vejolašvuođa cealkit , juos dát ii gávnnahuvvo dárbbašmeahttumin dahje dát mielddisbuvttášii govttolašmeahttun maŋŋoneami dahje golu .
Beslutninger etter paragrafen her kan ikke angripes ved kjæremål eller anke .	Dán lađđasa mielde dahkkojuvvon mearrádusaid ii sáhte fallehit guoddalusain dahje váidalusain .
§ 41 Ansvaret for sakens opplysning m.m. .	§ 41 Ovddasvástádus ášši čuvgeheames jna. .
Det påhviler partene å gjøre rede for de faktiske forholdene og bevisene som er av betydning for avgjørelsen .	Áššeoasálaččain lea geatnegasvuohta čilget duođalaš diliid ja duođaštusaid , main lea mearkkašupmi mearrádussii .
Utmarksdomstolen skal av eget tiltak innhente Finnmarkskommisjonens rapport og ta utgangspunkt i denne i sin behandling av saken .	Meahcceduopmostuollu galgá ieš viežžat Finnmárkkukomišuvnna raportta ja dan atnit vuođđun go gieđahallá ášši .
Partene kan i tillegg legge frem som bevis dokumenter som er kommet inn til , lagt frem for eller utferdiget av Finnmarkskommisjonen .	Áššeoasálaččat sáhttet lassin buktit ovdan duođaštussan dokumenttaid , mat leat boahtán dahje buktojuvvon ovdan Finnmárkkukomišuvdnii dahje maid Finnmárkkuopmodat lea čállán .
Utmarksdomstolen kan ikke ta imot vitneforklaring fra Finnmarkskommisjonens medlemmer eller fra personer som har utført arbeid for kommisjonen i forbindelse med saken .	Meahcceduopmostuollu ii sáhte váldit vuostá vihtančilgehusaid Finnmárkkukomišuvnna lahtuin dahje olbmuin , geat leat bargan kommišuvnna ovddas ášši oktavuođas .
Rettsmøter til avhør av parter og vitner utenfor hovedforhandling kan holdes av to av utmarksdomstolens medlemmer , hvorav minst den ene må ha de kvalifikasjonene som kreves for høyesterettsdommere .	Riektečoahkkimiid áššeoasálaččaid ja vihtaniid gažadeapmái olggobealde váldošiehtadallama sáhttet doallat meahcceduopmostuolu guokte lahtu , geain nuppis fertejit leat dat gealbbut , mat gáibiduvvojit alimusrievttiduopmáriin .
Utmarksdomstolen kan begjære at vedkommende tingrett foretar avhør .	Meahcceduopmostuollu sáhttá gáibidit , ahte guoskevaš diggeriekti čađaha gažademiid .
§ 42 Anke og kjæremål Utmarksdomstolens avgjørelser kan påankes til Høyesterett .	§ 42 Váidalus ja guoddalus Meahcceduopmostuolu mearrádusain sáhttá váidalit Alimusriektái .
Tvistemålsloven § 357 gjelder ikke .	Soahpameahttunvuođalága § 357 ii gusto .
Avgjørelser som etter tvistemålslovens bestemmelser er gjenstand for kjæremål , kan på tilsvarende måte påkjæres til Høyesteretts kjæremålsutvalg når ikke kjæremål er avskåret etter loven her .	Mearrádusain mat soahpameahttunvuođalága mearrádusaid mielde lea guoddalusaid áhtun , sáhttá seamma láhkai guoddalit Alimusrievtti guoddaluslávdegoddái go guoddalusat eai leat áiddastuvvon dán lága mielde .
23	23
§ 43 Utgiftene ved saken Staten dekker utgiftene til utmarksdomstolens egen virksomhet .	§ 43 Ášši golut Stáhta máksá meahcceduopmostuolu doaimma goluid .
Staten dekker også nødvendige utgifter for partene i saker om krav om rettigheter som Finnmarkseiendommen har motsatt seg .	Stáhta máksá maiddái áššeoasálaččaid dárbbašlaš goluid daid áššiin vuoigatvuođaid gáibádusaid birra , maid Finnmárkkuopmodat lea vuostálastán .
Ved avgjørelsen av spørsmålet om utgiftene har vært nødvendige , skal utmarksdomstolen bl.a. ha for øyet at parter med likeartede interesser som ikke står i strid , bør nytte samme juridiske og tekniske bistand .	Go mearrida gažaldagas , leatgo golut leamaš dárbbašlaččat , de galgá meahcceduopmostuollu ee. atnit čalmmis ahte áššeoasálaččat geain leat ovttalágan beroštusat mat eai leat vuostálaga , sehtet geavahit ovtta juridihkalaš ja teknihkalaš veahki .
Domstolen skal så tidlig som mulig av eget tiltak ta opp spørsmålet der det er aktuelt .	Duopmostuollu galgá nu árrat go vejolaš ieš váldit ovdan gažaldaga doppe gos dat lea áigeguovdil .
Når særlige grunner tilsier det , kan utmarksdomstolen pålegge en part helt eller delvis selv å bære sine kostnader med saken .	Go sierranas árttat dahket dan sávahahttin , de sáhttá meahcceduopmostuollu geatnegahttit áššeoasálačča ollásit dahje oassálassii ieš máksit goluidis áššis .
For øvrig gjelder tvistemålsloven § 177 tilsvarende .	Muđui gusto soahpmeahttunvuođalága § 177 seamma láhkai .
For behandlingen av saker for utmarksdomstolen betales det ikke gebyr .	Áššiid gieđahallama ovddas meahcceduopmostuolus ii máksojuvvo divat .
For anke eller kjæremål over utmarksdomstolens avgjørelser gjelder lov 17. desember 1982 nr. 86 om rettsgebyr § 8 .	Meahcceduopmostuolu mearrádusaid váidalemiide dahje guoddalemiide gusto láhka juovlamánu 17. 1982 nr. 86 riektedivada birra § 8 .
III Fellesregler § 44 Samisk språk Om bruk av samisk språk gjelder sameloven kapittel 3 .	III Oktasašnjuolggadusat § 44 Sámegiella Sámegiela geavaheami hárrái gusto sámelága kapihtal 3 .
Sameloven § 3-4 første ledd gjelder også for Finnmarkskommisjonen .	Sámelága § 3-4 vuosttas lađas gusto maiddái Finnmárkkukomišuvdnii .
§ 45 Grensegang og tinglysning Rettskraftige dommer fra utmarksdomstolen samt erklæringer og avtaler som er avgitt eller inngått i samsvar med Finnmarkskommisjonens konklusjoner , kan bringes inn for jordskifteretten etter jordskifteloven § 88 .	§ 45 Rádjegeassin ja diggelogaheapmi Meahcceduopmostuolu riektefámolaš duomuid ja julggaštusaid ja šiehtadusaid , mat leat addojuvvon dahje dahkkojuvvon Finnmárkkukomišuvnna konklušuvnnaid mielde , sáhttá doalvut eanajuohkoriektái eanajuohkolága § 88 mielde .
Jordskifteretten gjennomfører grensemerking i terrenget , koordinatfesting og kartlegging av grensene i samsvar med dommen , erklæringen eller avtalen .	Eanajuohkoriekti čađaha rádjemearkuma eatnamis , koordináhtamearrideami ja rájiid gártema duomu , julggaštusa dahje šiehtadusa mielde .
Reglene om jordskifte gjelder tilsvarende så langt de passer .	Njuolggadusat eanajuogu birra gustojit seamma láhkai nu guhkás go heivejit .
Jordskifteretten settes uten jordskiftemeddommere .	Eanajuohkoriekti vuođđuduvvo almmá eanajuohkomieldeduopmáriid haga .
Jordskifteloven § 88 femte ledd og § 89 annet ledd gjelder ikke .	Eanajuohkolága § 88 viđát lađas ja § 89 nubbi lađas eai gusto .
Ved anke gjelder § 72 .	Go váidaluvvo , de gusto § 72 .
Det skal ikke betales rettsgebyr etter § 74 første	Riektedivat ii máksojuvvo § 74 vuosttas lađđasa mielde .
24	24
§ 47 Fullmakt til å gi nærmere regler Kongen kan gi nærmere regler om Finnmarkskommisjonen og utmarksdomstolen for Finnmark , herunder om organisering og økonomiske forhold mv.	§ 47 Fápmudus addit dárkilet njuolggadusaid Gonagas sáhttá addit dárkilet njuolggadusaid Finnmárkkukomišuvnna ja Finnmárkku meahcceduopmostuolu birra , dán vuolde maiddái organiseremis ja ekonomalaš dilálašvuođain jna.
Kapittel 6 Sluttbestemmelser § 48 Ikrafttredelse Loven gjelder fra den tid Kongen bestemmer .	Kapihtal 6 Loahppamearrádusat § 48 Fápmuiboahtin Láhka gusto dan áiggi rájes , go Gonagas mearrida .
Kongen kan sette i kraft de enkelte bestemmelser til forskjellig tid .	Gonagas sáhttá bidjat fápmui iešguđege mearrádusa iešguđege áigái .
§ 49 Overgangsregler Ved ikrafttredelsen av kapittel 2 overtar Finnmarkseiendommen de faste eiendommer i Finnmark fylke som Statskog SF har grunnbokshjemmel til eller eier	§ 49 Muhttádusnjuolggadusat Kapihttala 2 fápmuiboahtimis váldá Finnmárkkuopmodat badjelasas daid gittaopmodagaid Finnmárkkus , maidda Statskog SF as lea giddodatvuođđu dahje maid dat oamasta almmá giddodatvuođu haga .
Tilsvarende gjelder begrensede rettigheter i fast eiendom .	Seamma láhkai gustojit gittaopmodagaid ráddjejuvvon vuoigatvuođat .
Omregistrering i grunnboken skjer ved navneendring .	Ođđasislogaheapmi vuođđogirjái dáhpáhuvvá nammamuhttimiin .
Overføringen skjer med skattemessig kontinuitet og utløser ikke skatteplikt for Statskog SF etter skatteloven § 5-2 .	Sirdin dáhpáhuvvá verolaš jotkkolašvuođain iige dagat vearrogeatnegasvuođa Statskog SFii vearrolága § 5-2 mielde .
Finnmarkseiendommen overtar det personlige ansvaret fra Statskog SF for pantheftelser og andre heftelser for pengeforpliktelser i de eiendommer eller rettigheter som Finnmarkseiendommen overtar .	Finnmárkkuopmodat váldá badjelasas persovnnalaš ovddasvástádusa Statskog SFas bántagiddehusain ja eará giddehusain ruhtageatnegasvuođain daid opmodagain dahje vuoigatvuođain , maid Finnmárkkuopmodat váldá badjelasas .
Finnmarkseiendommen overtar også ansvaret for avtaler om bruksretter , leieretter o.l. til de eiendommene og rettighetene som overtas .	Finnmárkkuopmodat váldá maiddái badjelasas ovddasvástádusa šiehtadusain geavahanvuoigatvuođaid , láigovuoigatvuođaid j.s. birra daid opmodagaide ja vuoigatvuođaide , maid váldá badjelasas .
Finnmarkseiendommen overtar konsesjoner og bevillinger m.v. som Statskog SF har i tilknytning til de eiendommer og rettigheter som overtas .	Finnmárkkuopmodat váldá badjelasas konsešuvnnaid ja doaibmalobiid jna , mat Statskog SFas leat daid opmodagaid ja vuoigatvuođaid oktavuođas , mat váldojuvvojit badjelassii .
Etter avtale med Statskog SF har Finnmarkseiendommen rett til å overta avtaler som Statskog SF har inngått vedrørende virksomheten i Finnmark .	Šiehtadusa mielde Statskog SFain lea Finnmárkkuopmodagas vuoigatvuohta váldit badjelasas šiehtadusaid , maid Statskog SF lea dahkan doaimma hárrái Finnmárkkus .
Den som ved ikrafttredelsen av kapittel 2 er ansatt i Statskog SF med arbeidssted i Finnmark fylke , unntatt ansatte som er knyttet til Statskog SF ´ s fjelltjeneste , anses som ansatt i Finnmarkseiendommen fra ikrafttredelsestidspunktet med samme lønns- og arbeidsvilkår som vedkommende hadde hos Statskog SF , med mindre den ansatte har meddelt at vedkommende ikke ønsker det .	Gii kapihttala 2 fápmuiboahtimis lea Statskog SFa virgehas ja geas lea bargobáiki Finnmárkku fylkkas , earret virgehasaid geat leat Statskog SFa meahccebálvalusas , adnojuvvo Finnmárkkuopmodaga virgehassan fápmuiboahtináiggi rájes seamma bálká- ja bargoeavttuiguin go sus ledje Statskog SFas , juos virgehas ii leačča dieđihan ahte son ii háliit dan .
Fra ikrafttredelsestidspunktet er ansatte i Statskog SF med arbeidssted i Finnmark ikke lenger ansatt i Statskog SF med mindre det er særskilt avtalt .	Fápmuiboahtináiggi rájes eai leat Statskog SFa virgehasat , geain lea bargobáiki Finnmárkkus , šat Statskog SFa virgehasat , juos dat ii leačča vásedin šiehtaduvvon .
Departementet innkaller til det første styremøtet i Finnmarkseiendommen .	Departemeanta gohčču Finnmárkkuopmodaga vuosttas stivrračoahkkimii .
Styret skal sørge for at Finnmarkseiendommen blir registrert i foretaksregisteret innen seks måneder etter ikrafttredelsen .	Stivra galgá fuolahit , ahte Finnmárkkuopmodat logahuvvo fitnodatlogaheapmái ovdal go guhtta mánu leat vássán fápmuiboahtima rájes .
Den som ved ikrafttredelsen av kapittel 2 er ansatt i Statskog SF med arbeidssted i Finnmark og som er knyttet til Statskog SF ´ s fjelltjeneste , anses fra ikrafttredelsestidspunktet som ansatt i Statens naturoppsyn .	Gii kapihttala 2 fápmuiboahtimis lea Statskog SFa virgehas ja geas lea bargobáiki Finnmárkku fylkkas ja gii lea Statskog SFa meahccebálvalusas , adnojuvvo fápmuiboahtináiggi rájes Stáhta luonddugeahču virgehassan .
For øvrig gjelder fjerde ledd tilsvarende .	Muđui gusto njealját lađas seamma láhkai .
Kongen kan fastsette at andre eiendeler knyttet til virksomheten i Finnmark enn fast eiendom skal overføres fra Statskog SF til Finnmarkseiendommen	Gonagas sáhttá mearridit , ahte Finnmárkku doaimma eará oamit go gittaopmodagat galget sirdojuvvot Statskog SFas Finnmárkkuopmodahkii ja Stáhta luonddugehččui .
Kongen kan også fastsette at avtaler som nevnt i tredje ledd skal kunne overtas av Statens naturoppsyn .	Gonagas sáhttá maiddái mearridit , ahte šiehtadusaid , nugo namahuvvo goalmmát lađđasis , galgá Stáhta luonddugeahčču váldit badjelasas .
For øvrig kan Kongen gi nærmere overgangsregler .	Muđui sáhttá Gonagas addit dárkilet muhttádusnjuolggadusaid .
§ 50 Endringer i annen lovgivning Fra den tid Kongen bestemmer , gjøres følgende endringer i annen lovgivning : 1 .	§ 50 Eará láhkamearrádusaid nuppástuhttimat Dán áiggi rájes go Gonagas mearrida , dahkkojuvvojit čuovvovaš nuppástusat eará láhkamearrádusaide : 1 .
Lov 12. mars 1965 om statens umatrikulerte grunn i Finnmark fylke oppheves .	Láhka njukčamánu 12. 1965 stáhta čálitkeahtes eatnamiid birra Finnmárkku fylkkas fámuhuhttojuvvo .
2 .	2 .
I lov 30. juni 1972 nr. 70 om bergverk gjøres følgende endringer : I kapittel 2 skal ny § 7 a lyde : Særregler om skjerping i Finnmark Ved skjerping i Finnmark fylke skal skjerperen senest en uke før skjerpingen begynner , skriftlig varsle Sametinget , grunneieren og det aktuelle områdestyret og distriktsstyret for reindriften .	Láhkii geassemánu 30. 1972 nr. 70 báktedoaimma birra dahkkojuvvojit čuovvovaš nuppástusat : Kapihttalis 2 čuodjá ođđa § 7 a : Sierranjuolggadusat šerpema birra Finnmárkkus Šerpemis Finnmárkku fylkkas galgá ohcci maŋimustá vahku ovdal go šerpen álgá , čálalaččat dieđihit Sámediggái , eanaoamasteaddjái ja boazodoalu guoskevaš guovllustivrii .
Tar skjerperen sikte på inngrep i grunnen , skal stedet for inngrepet angis .	Juos ohcci áigu meassat eatnamiid , de galgá albmadit meassanbáikki .
I kapittel 3 skal ny § 22 a lyde : Særregler om muting i Finnmark Søknader om muting i Finnmark fylke kan avslås dersom allmenne hensyn taler imot at søknaden innvilges .	Kapihttalis 3 čuodjá ođđa § 22 a : Sierranjuolggadusat ozu birra Finnmárkkus Ohcamušaid ozu birra Finnmárkku fylkkas sáhttá biehttalit , juos oktasaš deasttat mannet vuostá ohcamuššii mieđiheami .
Ved vurderingen skal det legges vesentlig vekt på hensynet til samisk kultur , reindrift , utmarksbruk , næringsutøvelse og samfunnsliv .	Árvvoštallamis galgá mearkkašahtti mahttái deattuhit deastta sámi kultuvrras , boazodoalus , meahcásteames , ealáhusdoaimmaheames ja servodateallimis .
Innvilges søknaden , kan det settes vilkår for å ivareta hensyn som nevnt .	Juos ohcamuššii mihttojuvvo , de sáhttá bidjat eavttuid mat áimmahuššet deasttaid nugo namahuvvon .
Ved behandlingen av søknaden skal bergmesteren gi grunneieren , Sametinget , fylkesmannen , fylkeskommunen , kommunen og det aktuelle områdestyret og distriktsstyret for reindriften anledning til å uttale seg .	Ohcamuša gieđahallamis galgá báktemeašttir addit eanaoamasteaddjái , Sámediggái , fylkkamánnái , fylkkagildii , gildii ja boazodoalu guoskevaš guovllustivrii ja orohatstivrii vejolašvuođa addit cealkámuša .
Dersom Sametinget eller Finnmarkseiendommen som grunneier går imot at søknaden innvilges , skal søknaden avgjøres av departementet .	Juos Sámediggi dahje Finnmárkkuopmodat eanaoamasteaddjin vuosttalda ohcamuššii miehtama , de departemeanta mearrida ohcamuša .
Innvilger departementet søknaden i tilfeller	Juos departemeanta miehtá ohcamuššii dáhpáhusain nugo namahuvvo goalmmát lađđasis , de lea váidalusas Gonagassii Sámedikkis dahje Finnmárkkuopmodagas eanaoamasteaddjin maŋideaddji váikkuhus .
25	25
I kapittel 4 skal ny § 39 b lyde : Særregler om utmål i Finnmark For søknader om utmål i Finnmark fylke gjelder bestemmelsene i § 22 a tilsvarende .	Kapihttalis 4 čuodjá ođđa § 39 b : Sierranjuolggadusat mihtádusa birra Finnmárkkus Ohcamušaide mihtádusa birra Finnmárkku fylkkas gustojit mearrádusat §:s 22 a seamma láhkai .
I tilfeller som nevnt i § 22 a tredje ledd avgjør departementet om utmålsforretning skal holdes før eller etter at departementet har behandlet søknaden .	Dáhpáhusain nugo namahuvvo §:s 22 a goalmmát lađđasis mearrida departemeanta , galgágo doallat mihtádusgávppi ovdal vai maŋŋil go departemeanta lea gieđahallan ohcamuša .
§ 42 første ledd nytt annet punktum skal lyde : For gruver på Finnmarkseiendommens grunn kan Kongen ved forskrift fastsette en høyere avgift .	§ 42 vuosttas lađas nubbi čuokkis čuodjá : Ruvkkiide Finnmárkkuopmodaga eatnamiin sáhttá Gonagas láhkaásahusa bokte mearridit alit divada .
Finnmarksloven finnes på internett : www.lovdata.no 3 .	3 .
I lov 9. juni 1978 nr. 49 om reindrift gjøres følgende endringer : § 13 tredje ledd nytt fjerde punktum skal lyde : Finnmarkseiendommen kan ikke kreve betaling etter bestemmelsene i leddet her .	Láhkii geassemánu 9. beaivvi 1978 nr. 49 boazodoalu birra dahkkojuvvojit čuovvovaš nuppástusat : § 13 goalmmát lađas ođđa njealját čuokkis čuodjá : Finnmárkkuopmodat ii sáhte gáibidit mávssu dán oasi mearrádusaid mielde .
§ 14 første ledd første punktum skal lyde : Retten til jakt , fangst og fiske gir adgang til i forbindelse med lovlig utøvelse av reindrift i reinbeiteområde å drive jakt , fangst og fiske i statsallmenning , i ikke særskilt matrikulert statseiendom og på Finnmarkseiendommens grunn innenfor det reinbeitedistrikt hvor reindriften foregår , på samme vilkår som gjelder for personer som er fast bosatt i den kommune , bygd eller grend hvor allmenningen , statseiendommen eller den aktuelle del av Finnmarkseiendommens grunn ligger .	§ 14 vuosttas lađas vuosttas čuokkis čuodjá : Bivdo- ja guolástanvuoigatvuohta addá lobi lobálaš boazodoaluin barggadettiin boazoguovllus bivdit ja guolástit stáhta oktasašmehciin , dakkár stáhtaeatnamiin mat eai leat erenoamážit mihtiduvvon ja Finnmárkkuopmodaga eatnamiin dan orohaga siskkobealde gos boazodoaluin bargojuvvo , seamma eavttuiguin go dan gieldda , gili dahje báikegotti fásta ássit , gos oktasašmeahcci , stáhtaeana dahje guoskevaš oassi Finnmárkkuopmodaga eatnamiin lea .
4 .	4 .
I lov 29. mai 1981 nr. 38 om viltet oppheves § 44 annet ledd .	Lágas miessemánu 29. 1981 nr. 38 fuođđuid birra fámuhuhttojuvvo § 44 nubbi lađas .
5 .	5 .
I lov 15. mai 1992 nr. 47 om laksefisk og innlandsfisk mv. gjøres følgende endringer :	Láhkii miessemánu 15. 1992 nr. 47 luossaguliid ja sáivaguliid jna birra dahkkojuvvojit čuovvovaš nuppástusat : § 19 goalmmát lađas čuodjá : Stáhta dahje Finnmárkkuopmodaga gittaopmodaga vuovdimis Finnmárkkus sáhttá guolástanvuoigatvuohta doalahallojuvvot buorrin álbmogii .
26	26
HJEM	Láhka geassemánu 12. b. 1987 nr. 56 : Sámedikki ja eará sámi vuoigatvuođaid birra ( sámeláhka )
RESSURSER	Kapihttal 1 .
TJENESTER HJELP	Dábálaš mearrádusat .
LENKER	§ 1-1 .
OM LOVDATA	Lága ulbmil .
KONTAKT OSS	Lága ulbmil lea lágidit diliid nu ahte sámi álbmot Norggas sáhttá sihkkarastit ja ovddidit iežas giela , kultuvrra ja servodateallima .
SØK	§ 1-2 .
Skriv ut	Sámediggi .
LOV 1987-06-12 nr 56 : Lov om Sametinget og andre samiske rettsforhold ( sameloven ) .	Sámi álbmogis galgá leat iežas riikkaviidosaš sámediggi , masa sámit leat válljen sámiid .
DATO :	§ 1-3 .
LOV-1987-06-12- 56	Sámedikki jahkedieđáhus .
ISBN 82-504-1453-5 IKRAFTTREDELSE :	Sámedikki jahkedieđáhus sáddejuvvo Gonagassii .
1989-02-24	§ 1-4 .
LOV-2008-06-27- 51 ENDRER :	Stáhta ruđalaš ovddasvástádus .
SYS-KODE : G 02	Kapihttal 2 .
INNHOLD	Sámediggi
§ 1-1 .	§ 2-1 .
Lovens formål § 1-2 .	Sámedikki barggut ja váldi .
Sametinget § 1-3 . Sametingets årsmelding § 1-4 .	Departemeanta mearrida njuolggadusaid Sámedikki ekonomiijahálddašeapmái
Statens økonomiske ansvar § 1-5 .	Rievdaduvvon lága bokte guovvamánu 28 .
Samisk språk § 1-6 .	b. 1997 nr. 18 . § 2-2 .
Det samiske flagget Kapittel 2 .	Sámedikkis cealkámuša viežžat .
Sametinget .	Eará almmolaš ásahusat berrejit Sámediggái addit vejolašvuođa iežas oainnu čilget ovdalgo mearridit maidege áššiin mat gullet Sámedikki bargosurggiide .
§ 2-1 .	§ 2-3 .
Sametingets arbeidsområde og myndighet § 2-2 .	Válljenvuohki , válljenáigi ja válgaáigodat .
Innhenting av uttalelse fra Sametinget § 2-3 . Valgmåte , valgtidspunkt og valgperiode § 2-4 .	Válga lágiduvvo gorrelohkkoválgan go válgabiires leat eanet dohkkehuvvon listtat go okta .
Valgkretser og mandatfordeling .	Muđui lágiduvvo válga eanetlohkoválgan .
§ 2-6 . Sametingets valgmanntall .	Válga lea seamma beaivvi go stuoradiggeválga .
§ 2-7 . Valgbarhet og forslagsrett § 2-8 .	Sámediggi válljejuvvo njealji jahkái háválassii .
Plikt til å motta valg , fritaksgrunner og møteplikt .	Válgaáigodat álgá golggotmánu vuosttas beaivvi válgajagis .
§ 2-9 .	§ 2-4 .
Valgmyndighet § 2-11 .	Válgabiiret ja áirrasjuohku .
Sametingets administrasjon , organisering og saksbehandling . § 2-13 .	Sámediggái válljejuvvojit iešguđet birres golbma lahtu ja guđege lahttui vel sadjásaš .
Kongen kan i ...	Válgabiiret leat :
§ 3-1 .	Várjjat ( Mátta-Várjjaga , Unjárgga , Čáhcesullo , Várggáid ja Báhcavuona gielddat )
Definisjoner § 3-2 . Oversettelse av regler .	Deatnu ( Deanu , Bearalvági ja Gáŋgaviikka gielddat )
Kunngjøringer og skjema § 3-3 .	Kárášjohka ( Kárášjoga gielda )
Rett til svar på samisk § 3-4 .	Guovdageaidnu ( Guovdageainnu suohkan )
Utvidet rett til bruk av samisk i rettsvesenet § 3-5 .	Porsáŋgu ( Porsáŋggu , Davvesiidda , Nordkapp ja Muosáid gielddat )
Utvidet rett til bruk av samisk i helse- og sosialsektoren § 3-6 .	Áltá / Fálesnuorri ( Fálesnuori , Hámmerfest , Álttá , Ákŋoluovtta ja Láhpi gielddat
Individuelle kirkelige tjenester § 3-7 . Rett til utdanningspermisjon § 3-8 .	Davvi Romsa ( Návuona , Ráissa , Skiervvá , Gáivuona , Omasvuona ja Ivgu gielddat )
Rett til opplæring i samisk § 3-9 . Samisk i den kommunale forvaltning § 3-10 .	Gaska Romsa ( Gálssa , Romssa , Báhccavuona , Málatvuomi , Beardu , Leaŋgáviikka , Birggi , Doaskku ja Ránáidsullo gielddat )
Utvidelse av bestemmelsenes virkeområde § 3-11 . Klage § 3-12 .	Sámedikki válgalávdegoddi nammada dássenmandáhtaid ja buot sadjásaš áirasiid .
Overgangsregler og ikrafttredelse .	Rievdaduvvon lága bokte skábmamánu 19. b. 2004
§ 4-1 .	§ 2-5 .
Allmenne bestemmelser .	Jienastanvuoigatvuohta .
§ 1-1. Lovens formål . Lovens formål er å legge forholdene til rette for at den samiske folkegruppe i Norge kan sikre og utvikle sitt språk , sin kultur og sitt samfunnsliv .	Vuoigatvuohta jienastit Sámediggeválggas lea buohkain geain lea jienastanvuoigatvuohta gielddastivrraválggain biires , ja guđet válgabeaivvi leat sámi jienastuslogus biires ( vrd. 2-6 § ) .
§ 1-2. Sametinget . Den samiske folkegruppe skal ha et eget landsomfattende sameting valgt av og blant samene .	§ 2-6 Sámi jienastuslohku Buohkat geat duođaštit ahte sii atnet iežaset leat sápmelažžan , ja geain lea juogo
§ 1-3. Sametingets årsmelding .	a ) sámegiella ruovttugiellan , dahje
Sametingets årsmelding sendes til Kongen . § 1-4. Statens økonomiske ansvar .	b ) lea dahje lea leamaš váhnen , áhkku / áddjá dahje máttaráhkku / máttaráddjá geas lea sámegiella ruovttugiellan , dahje
De særlige utgifter som påføres fylkeskommuner og kommuner ved valg til Sametinget dekkes av staten .	c ) lea mánná persovdnii gii čuožžu dahje lea čužžon jienastuslogus sáhttet gáibidit čálihuvvot sámi jienastuslohkui .
Kongen gir forskrift om gjennomføring av første ledd .	Galgá váldit oktavuođa Sámedikkiin go áigu gáibidit čálihuvvot sámi jienastuslohkui .
§ 1-5 .	Sámediggi ráhkada sámi jienastuslogu álbmotregisttara , maŋemus válgga sámi jienastuslogu ja čálihemiid ja sihkkumiid gáibádusaid vuođul mat leat boahtán maŋemus válgaáigodagas .
Samisk språk Samisk og norsk er likeverdige språk .	Sámi jienastuslogu galgá čálihit suohkaniid vuođul .
De skal være likestilte språk etter bestemmelsene i kapittel 3 . Tilføyd ved lov 21 des 1990 nr. 78 .	Go persovdna lea čálihuvvon sámi jienastuslohkui , de sáhttá dan registreret álbmotregisttarii .
Det samiske flagget Det samiske flagget er flagget godkjent av den 13. nordiske samekonferansen 15. august 1986 .	Dát registreren galgá leat olámuttos dušše dan eiseváldái mas lea ovddasvástádus čađahit Sámedikki válgga , dahje go Sámediggi dan lea mieđihan .
Sametinget kan ved forskrift gi nærmere bestemmelser om bruken av det samiske flagget .	Sáhttá EDB:in čállit sámi jienastuslogu .
Tilføyd ved lov 11 apr 2003 nr. 22 .	Rievdaduvvon lága bokte juovlamánu 19. b. 2003
§ 2-1. Sametingets arbeidsområde og myndighet .	§ 2-7 . Gean lea vejolaš válljet ja evttohanvuoigatvuohta .
Sametinget kan av eget tiltak reise og avgi uttalelse om alle saker innenfor sitt arbeidsområde .	Sámediggái lea vejolaš válljet vaikko gii guhte lea čállojuvvon sámi jienastuslohkui válgabiires .
Det kan av eget tiltak også legge fram saker for offentlige myndigheter og private institusjoner m.v.	Guđet galget válljejuvvot , fertejit dasto vel leat čállojuvvon álbmot-registarii biire ássin válgabeaivvi .
Sametinget kan delegeres myndighet til å forvalte de bevilgninger som bevilges til samiske formål over det årlige statsbudsjett .	Evttohuvvon válgalisttu fertejit unnimustá vihttanuppelohkái sápmelačča geain lea vuoigatvuohta evttohit , vuolláičállán iežaset gieđain .
Departementet fastsetter reglement for Sametingets økonomiforvaltning .	Joavku , bellodat dahje sullasaš čoahkádat sáhttá ohcat lobi Sámedikkis registrerejuvvot dihto bellodatnamain .
Sametinget har beslutningsmyndighet når dette følger av andre bestemmelser i loven eller fastsatt på annen måte .	Registrerengáibádusa mielde galget leat vuolláičállagat unnimus 200 olbmos geain lea jienastan- ja evttohanvuoigatvuohta Sámediggeválggain .
Endret ved lov 28 feb 1997 nr. 18 .	Rievdaduvvon lága bokte guovvamánu 28. b. 1997 nr. 18 .
§ 2-2. Innhenting av uttalelse fra Sametinget .	§ 2-8 Geatnegasvuohta vuostáváldit válgga , vealtadansivat ja geatnegasvuohta boahtit čoahkkimii .
Andre offentlige organer bør gi Sametinget anledning til å uttale seg før de treffer avgjørelse i saker på Sametingets arbeidsområde .	Buohkain geaid lea lohpi válljet Sámediggái , lea geatnegasvuohta dohkkehit iežaset válljejumi , jos eai beasaš bessejassii nuppi lađđasa njuolggadusaid mielde .
§ 2-3. Valgmåte , valgtidspunkt og valgperiode .	a. leat deavdán 60 jagi ovdalgo válgajahki nohká , dahje
Valg til Sametinget holdes som direkte valg .	b. guđet leat doaibman Sámediggelahttun maŋimuš njeallje jagi , dahje
Valget holdes som forholdsvalg når mer enn ett forslag til valgliste blir godkjent i en valgkrets . I andre tilfelle holdes valget som flertallsvalg .	c. Sámedikki válgalávdegotti ektui duođaštit ahte sii eai sáhte doaimmahit iežaset geatnegasvuođaid Sámedikki miellahttun váttisvuođaid haga .
I kommuner med mindre enn 30 manntallsførte er det kun adgang til å avlegge forhåndsstemme ved sametingsvalget . Sametinget velges for et tidsrom av fire år .	Olmmoš , gii lea válljejuvvon lahttun Sámediggái dahje Sámedikki namahan orgánii , lea geatnegas oassálastit Sámedikki dahje guoskevaš orgána čoahkkimiin , jus sus ii leat gustojeaddji viibu .
Valgkretser og mandatfordeling . Ved valg til Sametinget velges medlemmer med varamedlemmer fra følgende valgkretser :	Bargis lea vuoigatvuohta oažžut friija barggus nu guhká go lea dárbbašlaš geatnegasvuođaid geažil , mat sus leat Sámedikkis dahje orgánas , masa son lea namahuvvon lahttun .
1 . Østre valgkrets / Nuortaguovllu válgabiire : kommunene Sør-Varanger , Nesseby , Vadsø , Vardø , Båtsfjord , Tana , Berlevåg , Lebesby og Gamvik i Finnmark fylke	Rievdaduvvon lágaid bokte guovvamánu 28. b. 1997 nr. 18 , geassemánu 1. b. 2001 nr. 29 ( biddjojuvvui fápmui geassemánu 1. b. 2001 geassemánu 1. b. 2001. nr. 625 res mielde )
Ávjovári valgkrets / Ávjovári válgabiire : kommunene Karasjok , Kautokeino og Porsanger i Finnmark fylke	§ 2-9 .
3 .	Bessejassii beassan ja luohpan válgaáigodagas .
Nordre valgkrets / Davveguovllu válgabiire : kommunene Nordkapp , Måsøy , Kvalsund , Hammerfest , Alta , Hasvik og Loppa i Finnmark fylke og kommunene Skjervøy , Kvænangen og Nordreisa i Troms fylke	Sámediggeáirasiid guđet eai nagat doaimmahit iežaset geatnegasvuođaid sámedigge-áirrasin almmá badjelmearálaš váttisvuođaid haga , sáhttá Sámediggi sin ohccamiid vuođul luoitit bessejassii muhtun áigái dahje juo válgaáigodaga lohppii .
Gáisi valgkrets / Gáiseguovllu válgabiire : kommunene Kåfjord , Storfjord , Lyngen , Karlsøy , Tromsø , Balsfjord , Målselv , Bardu , Lenvik , Berg , Torsken , Tranøy og Sørreisa i Troms fylke	Áirasat guđet manahit jienastanvuoigatvuođaset Vuođđolága 53. § mielde , dahje guđet biddjojuvvojit virgái Sámedikki hálddahussii , guđđet Sámedikki válgaáigodaga lohppii . § 2-10 .
Vesthavet valgkrets / Viestarmera válggabijrra / Viesttarmeara válgabiire : kommunene Dyrøy , Salangen , Lavangen , Gratangen , Skånland , Ibestad , Harstad , Bjarkøy , Kvæfjord i Troms fylke og kommunene fra og med Saltdal , Beiarn og Meløy og nordover i Nordland fylke	Lassimearrádusat válgga birra .
Sør-Norge valgkrets / Lulli-Norgga válgabiire : de kommunene i Møre og Romsdal og Hedmark fylker som ikke tilhører valgkrets 6 , samt fylkene Sogn og Fjordane , Hordaland , Rogaland , Vest-Agder , Aust-Agder , Telemark , Buskerud , Vestfold , Akershus , Østfold , Oppland og Oslo .	Gonagas addá lassimearrádusaid Sámediggeválgga birra .
Det skal velges 39 representanter til Sametinget .	§ 2-12 Sámedikki hálddahus , organiseren ja áššemeannudeapmi .
Valgkretsene tildeles først to mandater hver .	Sámediggi bidjá olbmuid hálddahusa virggiide .
Deretter fordeles de øvrige 25 mandatene forholdsmessig mellom valgkretsene på grunnlag av antall manntallsførte etter fordelingsmåten fastsatt i valgloven § 11-3 tredje ledd .	Sámediggi sáhttá cegget stivrraid , ráđiid dahje lávdegottiid , maid Sámediggi gávnnaha ulbmillažžan ja , jus eará ii boađe ovdan , fápmudit válddi dáidda . Mearridanváldi 2-9 , 2-10 ja 2-14 §§ mielde ii sáhte fápmuduvvot .
Sør-Norge valgkrets skal likevel ikke tildeles flere mandater enn valgkretsen ville fått dersom alle 39 mandater var fordelt forholdsmessig mellom valgkretsene .	Eaŋkilmearrádus maid Sámedikki namahan stivrrat , ráđit dahje lávdegottit leat dahkan , sáhttet hálddahuslága mearrádusaid mielde váidaluvvot Sámediggái dahje sierra váidalusnammagoddái , man Sámediggi lea namahan .
Endret ved lover 1 juni 2001 nr. 29 ( ikr .	Rievdaduvvon lága bokte guovvamánu 28. b. 1997 nr. 18.
1 juni 2001 iflg. res. 1 juni 2001 nr. 625 ) , 15 apr 2005 nr. 19 , 27 juni 2008 nr. 51 .	Sámedikki čoahkkimiin lea buohkain vuoigatvuohta juogo sámástit dahje dárostit iežaset dáhtu mielde .
§ 2-5 .	§ 2-14 .
Stemmerett .	Čoahkkinortnet .
Endret ved lov 27 juni 2008 nr. 51 .	Sámediggi mearrida čoahkkingohččumiid ja bargoortnegiid .
§ 2-6 .	§ 2-15 .
Sametingets valgmanntall . Alle som avgir erklæring om at de oppfatter seg selv som same , og som enten	Sámedikki miellahtuin , geat leat luohttámušdoaimmas ollesáiggis , lea vuoigat-vuohta penšuvdnii sierra penšuvdnaortnega mielde .
har eller har hatt forelder , besteforelder eller oldeforelder med samisk som hjemmespråk , eller	Gonagas sáhttá láhkaásahusas mearridit , ahte maiddái eará Sámedikki miellahtuin galgá leat vuoigatvuohta penšuvdnii .
er barn av person som står eller har stått i Sametingets valgmanntall , kan kreve seg innført i Sametingets valgmanntall .	Gonagas addá dárkilet láhkaásahusa penšuvdnavuoigatvuođaid birra ja penšuvdnaortnega čađaheami birra .
Begjæring om innføring i Sametingets valgmanntall rettes til Sametinget .	Lasihuvvon lága bokte geassemánu 15. b. 2001 nr. 69 . Kapihttal 3 .
Sametingets valgmanntall utarbeides av Sametinget på grunnlag av folkeregisteret , valgmanntallet ved siste sametingsvalg og de krav om innføring eller strykning som er kommet i løpet av valgperioden .	sámegiela hálddašanguovlluin : dat gielddat maid Gonagas láhkaásahusa bokte lea mearridan galget gullat sámegiela hálddašanguvlui almmolaš orgánain : juohke stáhta ja gieldda orgána
Sametingets valgmanntall skal føres kommunevis . Når en person er innført i Sametingets valgmanntall , kan dette registreres i folkeregisteret .	báikkálaš almmolaš orgánain hálddašanguovllus : juohke gieldda , fylkkagieldda ja stáhta orgána mas lea bálvalanviidodahkan olles gielda dahje oassi gielddas sámegiela hálddašanguovllus ,
Denne registrering skal være tilgjengelig kun for den myndighet som har ansvaret for gjennomføring av valg til Sameting , eller etter samtykke fra Sametinget . Sametingets valgmanntall kan føres ved hjelp av EDB.	guovllu almmolaš orgánain hálddašanguovllus : juohke fylkkagieldda ja stáhta orgána mas lea bálvalanviidodahkan ollásit dahje muhtun muddui gielddat sámegiela hálddašanguovllus , muhto mii aŋkke ii leat riikkaviidosaš .
Endret ved lover 28 feb 1997 nr. 18 , 14 mai 2004 nr. 26 , 27 juni 2008 nr. 51 .	Lasihuvvon lága bokte juovlamánu 17. beaivvi 2004 .
§ 2-7. Valgbarhet og forslagsrett .	§ 3-2 . Láhkaásahusaid jorgaleapmi .
Valgbar til Sametinget er alle som er innført i Sametingets valgmanntall i kretsen .	Dieđáhusat almmolaš orgánain mat galget olles dahje osiide álbmogishálddašan-guovllus , galget leat sihke sámegillii ja dárogillii .
De som skal velges , må dessuten være innført i folkeregisteret som bosatt i kretsen på valgdagen .	Skoviid maid galgá atnit báikkálaš dahje guovllu almmolaš orgánaide hálddašan-guovllus galget leat sihke sámegillii ja dárogillii .
Personale ved Sametingets administrasjon er likevel ikke valgbare .	Gonagas addá dárkilet njuolgga-dusaid dán mearrádusa fápmuibidjamis .
Et forslag til valgliste må være underskrevet av minst 30 samer med forslagsrett .	Vuoigatvuohta oažžut vástádusa sámegillii .
En gruppe , parti eller liknende sammenslutning kan søke Sametinget om å bli registrert med et bestemt partinavn .	Sus gii sámegillii váldá oktavuođa báikkálaš almmolaš orgánain mii lea hálddašan-guovllus , lea vuoigatvuohta oažžut vástádusa sámegillii .
Begjæring om registrering skal være ledsaget av underskrifter fra minst 200 personer som har stemme- og forslagsrett ved valg til Sametinget .	Dát ii dattetge gusto go njálmmálaččat váldojuvvo oktavuohta virgeolbmuin guhte lea doaibmamin eará sajis go orgána kantovrras .
Vedtak om registrering kan ikke påklages . Kongen kan gi nærmere bestemmelser om vilkårene og framgangsmåten ved registrering .	Sus gii čálalaččat váldá oktavuođa guovllu almmolaš orgánain mii lea hálddašan-guovllus , lea vuoigatvuohta oažžut vástádusa čálalaččat sámegillii .
Endret ved lover 28 feb 1997 nr. 18 , 27 juni 2008 nr. 51 .	Gonagas sáhttá erenoamáš dáhpáhusain čoavdit dihto guovllu almmolaš orgánaid dán gáibádusas .
§ 2-8 .	§ 3-4 .
Plikt til å motta valg , fritaksgrunner og møteplikt .	Jorgaleamis lea vejolaš vealtat jus vuostebeallimiehtá dasa .
Alle som har rett til å stille til valg til Sametinget , har plikt til å motta valget med mindre de blir fritatt etter reglene i andre ledd .	Jos duopmostuollu lea geatnegahttojuvvon čállit oktavuođaváldima , de sáhttá olmmoš , gii váldá oktavuođa , gáibidit ahte čállojuvvo sámegillii .
Rett til å kreve seg fritatt for valg har alle som	Ovtteža nubbi ja goalmmát čuokkis gustojit seamma láhkái .
har fylt seksti år innen valgårets utløp , eller	Juohkehaččas lea vuoigatvuohta sámástit dikkiin .
overfor Sametingets valgnemnd godtgjør at de ikke vil kunne skjøtte sine plikter som medlem av Sametinget uten uforholdsmessig vanskelighet .	Jos muhtun guhte ii máhte sámegiela , lea šiehtadallamiin mielde , de adnojuvvo dulka gean diggi lea nammadan dahje dohkkehan .
Arbeidstaker har krav på fri fra arbeid i det omfang det er nødvendig på grunn av pliktene i Sametinget eller i det organ vedkommende er oppnevnt medlem i.	Go áššái gulli bealli dan sihtá , de sáhttá rievtti ovdaolmmoš mearridit ahte šiehtadallangiella lea sámegiella . Golmmeža nubbi čuokkis gusto seamma láhkái .
Endret ved lover 28 feb 1997 nr. 18 , 1 juni 2001 nr. 29 ( ikr . 1 juni 2001 iflg. res. 1 juni 2001 nr. 625 ) .	Jos sámegiella lea šiehtadallangiella , de sáhttá rievtti ovdaolmmoš mearridit ahte maiddái diggegirjáige čállojuvvo sámegillii .
§ 2-9. Fritak og uttreden i valgperioden .	Duopmostuollu doaimmaha jorgaleami dárogillii .
Medlemmer av Sametinget som ikke kan skjøtte sine plikter i vervet uten uforholdsmessig vanskelighet , kan av Sametinget etter søknad fritas fra vervet for en bestemt tid eller for resten av valgperioden .	Duopmostuollu bearráigeahččá ahte diggegirjjit mat leat čállojuvvon dárogillii , jorgaluvvojit sámegillii go áššái gulli bealli nu gáibida . Dákkár gáibádus ii rihko mange áigemeari .
Medlemmer som mister stemmeretten etter grunnloven § 53 , eller som blir ansatt i Sametingets administrasjon , trer ut av Sametinget for resten av valgperioden .	Politiija- ja sivahallaneiseválddi várás mas lea bálvalanbiire mii ollásit dahje muhtun muddui gokčá hálddašanguovllu , gustojit lassin čuovvovaš njuolggadusat sámegiela anu birra :
Sametinget er øverste valgmyndighet ved valg til Sametinget .	Juohkehaččas lea vuoigatvuohta sámástit dutkkahaladettiinis orgána kantovrras .
§ 2-11. Utfyllende bestemmelser om valget . Kongen gir utfyllende bestemmelser om valg til Sametinget .	Romssa ja Finnmárkku vearrodahkoeastadanásahusaid várás gustojit lassin čuovvovaš njuolggadusat sámegiela anu birra :
Sametingets administrasjon , organisering og saksbehandling .	3-5 § gusto seamma láhkái giddagasas čohkkájeddjiid várás .
Sametinget skal ha en egen administrasjon . Personalet ved administrasjonen ansettes av Sametinget .	Giddagasas čohkkájeddjiin lea vuoigatvuohta sámástit gaskaneaset ja lagamuččaideasetguin .
Sametingets ansatte personell skal være underlagt den lovgivning som gjelder for statens tjenestemenn så langt det passer .	Giddagasas čohkkájeddjiin lea vuoigatvuohta sámegillii ovddidit njálmmálaš duopmováidalusa giddagasbáikki eiseváldái .
Sametinget kan opprette de styrer , råd eller utvalg som Sametinget finner hensiktsmessig og , såfremt ikke annet fremgår , delegere myndighet til disse .	Lasihuvvon lága bokte juovlamánu 21. b. 1990 nr. 78 , rievdaduvvon lága bokte geassemánu 20. b. 2003 nr. 45 ( fámus suoidnemánu 1. b. 2003 geassemánu 20. b. 2003 nr. 712 res. mielde ) .
Beslutningsmyndighet i henhold til §§ 2-9 , 2-10 og 2-14 kan ikke delegeres .	§ 3-5 . Viiddiduvvon vuoigatvuohta atnit sámegiela dearvvasvuođa- ja sosiálasuorggis
Enkeltvedtak fattet av styre , råd eller utvalg oppnevnt av Sametinget , kan i samsvar med forvaltningslovens bestemmelser påklages til Sametinget eller særskilt klagenemnd oppnevnt av Sametinget .	Sus guhte háliida sámegiela atnit suodjalan dihtii beroštumiidis báikkálaš ja guovlulaš almmolaš dearvvasvuođa- ja sosiálalágádusain , lea vuoigatvuohta oažžut bálvalusa sámegillii .
Endret ved lov 28 feb 1997 nr. 18 .	Lasihuvvon lága bokte juovlamánu 21. b. 1990 nr. 78 .
§ 2-13. Forhandlingsspråk .	Ovttaskas olbmui girkobálvalusa .
Under møter i Sametinget har alle rett til å tale samisk eller norsk etter eget ønske . § 2-14. Forretningsorden .	Juohkehaččas lea vuoigatvuohta sámegillii oažžut oktagaslaš girkobálvalusaid Norgga girku searvegottiin hálddašanguovllus .
Sametinget gir bestemmelser om sammenkalling og arbeidsordningen i Sametinget .	Lasihuvvon lága bokte juovlamánu 21. b. 1990 nr. 78 .
§ 2-15 .	§ 3-7 .
Medlemmer av Sametinget som utøver sitt verv på fulltid , har rett til pensjon etter en egen pensjonsordning . Kongen kan i forskrift bestemme at også andre medlemmer av Sametinget skal ha rett til pensjon .	Vuoigatvuohta oahppovirgelohpái Sis guđet barget báikkálaš dahje guovllu almmolaš orgánas mii lea hálddašan-guovllus , lea vuoigatvuohta oažžut bálkáhuvvon virgelobi háhkan dihtii alcceseaset sámegielmáhtu go orgána dárbbaša dakkár máhtu .
Kongen gir nærmere forskrift om beregningen av pensjonsrettighetene og om gjennomføringen av pensjonsordningen .	Lea vejolaš mearridit ahte vuoigatvuohta geatnegahttá bargi joatkit orgánas bargat dihto áiggi maŋŋá oahpu .
Tilføyd ved lov 15 juni 2001 nr. 69 . Kapittel 3 .	Lasihuvvon lága bokte juolamánu 21. b. 1990 nr. 78 .
§ 3-1 .	§ 3-8 .
Definisjoner I dette kapitlet menes med :	Lasihuvvon lága bokte juovlamánu 21. b. 1990 nr. 78 .
1 . forvaltningsområdet for samisk språk : de kommunene som Kongen i forskrift har fastsatt at skal inngå i forvaltningsområdet for samisk språk ,	Rievdaduvvon lága bokte suoidnemánu 17. b. 1998 nr. 61 ( biddjojuvvui fápmui borgemánu 1. b. 1999 skábmamánu 27. b. 1998 nr. 1096 res. mielde ) .
2 .	Sámegiella gieldda hálddahusas Gielddastivra sáhttá mearridit ahte sámegiella galgá leat dássálagaid dárogielain olles dahje muhtin osiin gieldda hálddahusas .
offentlige organ : ethvert organ for stat og kommune ,	Lasihuvvon lága bokte juovlamánu 21. b. 1990 nr. 78 .
lokalt offentlig organ i forvaltningsområdet : ethvert kommunalt , fylkeskommunalt og statlig organ som har en tjenestekrets som omfatter en kommune eller en del av en kommune i forvaltningsområdet for samisk språk ,	§ 3-10 .
4 .	Njuolggadusaid doaibmaguovllu viiddideapmi
regionalt offentlig organ i forvaltningsområdet : ethvert fylkeskommunalt og statlig organ som har en tjenestekrets som helt eller delvis omfatter flere av kommunene i forvaltningsområdet for samisk språk , men som likevel ikke er landsomfattende .	Gonagas sáhttá mearridit ahte dán kapihttala mearrádusat mat leat ráddjejuvvon hálddašanguovllu báikkálaš dahje guovlulaš almmolaš orgánaide , galget ollásit dahje muhtun muddui gustot maiddái earáge almmolaš orgánaide dahje priváhta riektesubjeakta go dat mearridit stáhta dahje gieldda beales .
Tilføyd ved lov 21 des 1990 nr. 78 , endret ved lov 17 juni 2005 nr. 99 ( ikr .	Lasihuvvon lága bokte juovlamánu 21. b. 1990 nr. 78 .
§ 3-2 .	§ 3-11 .
Kunngjøringer fra offentlige organ som særlig retter seg mot hele eller deler av befolkningen i forvaltningsområdet , skal skje både på samisk og norsk .	Váidin Jos almmolaš orgána ii čuovo dán kapihttala mearrádusaid , de sáhttá son geasa ášši njuolga guoská , váidit dan orgánii mii lea dasttá bajábealde dan orgána masa váidda guoská .
Skjema til bruk overfor et lokalt eller regionalt offentlig organ i forvaltningsområdet skal foreligge både på samisk og norsk .	Fylkkamánni lea dat ásahus masa váidojuvvo go váidda guoská gieldda dahje fylkkagieldda orgánii .
Kongen gir nærmere regler om iverksetting av denne bestemmelsen .	Nu lea maiddái áššiin mat eai čuoze njulgestaga ovttaskas olbmui .
Tilføyd ved lov 21 des 1990 nr. 78 .	Lasihuvvon lága bokte juovlamánu 21. b. 1990 nr. 78 .
§ 3-3 .	§ 3-12 .
Den som henvender seg skriftlig på samisk til et regionalt offentlig organ i forvaltningsområdet , har rett til skriftlig svar på samisk .	Sámi giellabarggu organiseren Sámediggi galgá suodjalit ja ovddidit sámegiela Norggas . Sámediggi dieđiha juohke njealját jagi Gonagassii mo sámegiela dilli lea Norggas .
Kongen kan i særlige tilfeller gjøre unntak for bestemte regionale offentlige organ . Tilføyd ved lov 21 des 1990 nr. 78 ( ikr .	Lasihuvvon lága bokte juovlamánu 21. b. 1990 nr. 78 , rievdaduvvon lága bokte juovlamánu 13. b. 2002 nr. 81 ( biddjojuvvui fápmui ođđajagimánu 1. b. 2003 juovlamánu 13. b. 2002 nr. 1394 res. mielde ) .
1 jan 1993 ) .	Leaŋka olggos :
§ 3-11 . Klage	Lága dievasteakstas
RESSURSER	Kapihtal 1 .
TJENESTER HJELP	Ulbmil ja doaibmasuorgi
LENKER	§ 1-1 .
Skriv ut	Lága ulbmil Lága ulbmil lea earenoamážit : 1. ovddidit álbmotdearvvašvuođa ja eastadit buozalmasvuođa , váttuid , gillámuša ja doaibmahehttejumi ,
LOV 1999-07-02 nr 61 : Lov om spesialisthelsetjenesten m.m. ( spesialisthelsetjenesteloven ) .	2. leat mielde sihkkarastimin bálvalusfálaldaga kvaliteahta , 3. leat mielde ovddideamen ovttaárvosaš bálvalusfálaldaga ,
DATO :	§ 1-2 .
DEPARTEMENT :	Departemeanta sáhttá láhkaásahusa bokte dahje ovttaskas dáhpáhusas mearridit mii spesialistabálvalus lea .
KORTTITTEL :	Kapihtal 2 .
Spesialisthelsetjenesteloven – sphlsl .	Ovddasvástádusjuohku ja oppalaš doaimmat
INNHOLD	§ 2-1 .
Lov om spesialisthelsetjenesten m.m. ( spesialisthelsetjenesteloven ) . Kapittel 1 .	Lasihuvvon lágain geassemánu 15. b. 2001 nr. 93 ( fámus ođđajagemánu 1. b. 2002 res. juovlamánu 14. b. 2001 nr. 1417 vuođul ) .
Lovens formål § 1-2 .	§ 2-1a .
Lovens virkeområde	Guovlulaš dearvvašvuođadoaimmahagaid ovddasvástádus spesialistadearvvašvuođabálvalusain Guovlulaš dearvvašvuođadoaimmahagat galget fuolahit das ahte olbmuide , geain lea fásta ásodat dahje orrunbáiki dearvvašvuođaguovllus , lágiduvvojit spesialistadearvvašvuođabálvalusat institušuvnnas ja dan olggobealde , dan vuolde 1. buohcceviessobálvalusat ,
Kapittel 2 . Ansvarsfordeling og generelle oppgaver § 2-1 .	2. medisiinnalaš laboratoriijabálvalusat ja radiologalaš bálvalusat ,
Statens ansvar for spesialisthelsetjenester § 2-1a .	3. akuhttamedisiinnalaš gearggusvuohta ,
De regionale helseforetakenes ansvar for spesialisthelsetjenester § 2-1b .	6. sáhttu iskkadallamii dahje dikšumii gieldda- ja spesialistadearvvašvuođabálvalusa lusa ja
Beredskapsplan § 2-1c .	7. dikšunbargiid sáhttu .
Bistand ved ulykker og andre akutte situasjoner § 2-1d .	Guovlulaš dearvvašvuođadoaimmahagat galget ovttaskas dearvvašvuođadoaimmahagas čujuhit institušuvnnaid , mat sáhttet váldit vuostá gárihuhttinávdnasiid boasttugeavaheddjiid sosiálabálvaluslága vuođul , §§ 6-2 rájes gitta 6-3 rádjai .
Det regionale helseforetakets adgang til å disponere helsepersonell i enkelte akutte situasjoner § 2-1e .	Guovlulaš dearvvašvuođadoaimmahat lea geatnegas veahkehit lihkuhisvuođain ja eará akuhtta dáhpáhusain dearvvašvuođaguovllus .
Plikt til forsvarlighet § 2-3 .	Bálvalusaid nu go namahuvvon vuosttas lađđasis sáhttet guovlulaš dearvvašvuođadoaimmahagat ieža lágidit , dahje dat sáhttet dahkat soahpamuša daid hárrái eará lágideddjiiguin .
Departementets bestemmelser om lands- og flerregionale funksjoner og markedsføring av spesialisthelsetjenester § 2-4 .	Departemeanta sáhttá láhkaásahusas bidjat gáibádusaid bálvalusaide , maid dát láhka siskkilda .
Individuell plan § 2-5a .	Rievdaduvvon lágaiguin geassemánu 23. b. 2000 nr. 56 ( fámus suoidnemánu 1. b. 2001 res. geassemánu 22. b. 2001 nr. 698 vuođul ) , geassemánu 15. b. 2001 nr. 93 ( fámus ođđajagemánu 1. b. 2002 res. juovlamánu 14. b. 2001 nr. 1417 vuođul ) , paragráfalohku rievdaduvvon § 2-1 ektui , skábmamánu 28. b. 2003 nr. 96 ( fámus ođđajagemánu 1. b. 2004 ) , skábmamánu 28. b. 2003 nr. 99 ( fámus ođđajagemánu 1. b. 2004 res. skábmamánu 28. b. 2003 nr. 1403 vuođul ) , geassemánu 25. b. 2004 nr. 46 .
Koordinator § 2-5b .	§ 2-1b .
Koordinerende enhet § 2-6 .	Lasihuvvon lágain geassemánu 23. b. 2000 nr. 56 ( fámus suoidnemánu 1. b. 2001 res. geassemánu 22. b. 2001 nr. 698 vuođul ) , rievdaduvvon lágain geassemánu 15. b. 2001 nr. 93 ( fámus ođđajagemánu 1. b. 2002 res. juovlamánu 14. b. 2001 nr. 1417 vuođul ) , paragráfalohku rievdaduvvon § 2-1a ektui .
Utskrivningsklare pasienter	§ 2-1c .
Kapittel 3 .	Veahkki lihkuhisvuođain ja eará akuhtta dáhpáhusain Juos dilit gáibidit dan , de galgá guovlulaš dearvvašvuođadoaimmahaga dearvvašvuođabálvalus veahkehit eará guovlulaš dearvvašvuođadoaimmahagaid lihkuhisvuođain ja eará akuhtta dáhpáhusain .
Særlige plikter og oppgaver § 3-1 . Øyeblikkelig hjelp § 3-1a .	Veahki bivdá dat dearvvašvuođadoaimmahat , mii dárbbaša veahki .
1 jan 2008 iflg. res. 21 des 2007 nr. 1574 ) . ) ...	Rievdaduvvon lágain geassemánu 15. b. 2001 nr. 93 ( fámus ođđajagemánu 1. b. 2002 res. juovlamánu 14. b. 2001 nr. 1417 vuođul ) , paragráfalohku rievdaduvvon § 2-3 ektui .
§ 3-2 .	§ 2-3 .
Meldeplikt til Helsetilsynet i fylket § 3-3a .	Departemantta mearrádusat riikkaviidosaš ja máŋggaguovllulaš funkšuvnnain ja spesialistadearvvašvuođabálvalusaid márkanfievrrideamis Departemeanta sáhttá láhkaásahusain dahje ovttaskas dáhpáhusas addit mearrádusaid : 1. riikkaviidosaš ja máŋggaguovllulaš funkšuvnnain ja
Varsel til Statens helsetilsyn om alvorlige hendelser § 3-4 . Kvalitetsutvalg § 3-4a .	2. dán láhkii gulli bálvalusaid márkanfievrrideamis , dan vuolde dihto márkanfievrridanvugiid gildosis .
Om deltakelse i undervisning og opplæring § 3-6 . Særlige plikter i forbindelse med barns institusjonsopphold § 3-7 .	Rievdaduvvon lágain geassemánu 15. b. 2001 nr. 93 ( fámus ođđajagemánu 1. b. 2002 res. juovlamánu 14. b. 2001 nr. 1417 vuođul ) , paragráfalohku rievdaduvvon § 2-4 ektui .
§ 3-7a .	§ 2-4 .
Om barneansvarlig personell mv. .	Rievdaduvvon lágaiguin geassemánu 15. b. 2001 nr. 93 ( fámus ođđajagemánu 1. b. 2002 res. juovlamánu 14. b. 2001 nr. 1417 vuođul ) , paragráfalohku rievdaduvvon § 2-5 ektui , juovlamánu 12. b. 2003 nr. 110 ( fámus čakčamánu 1. b. 2004 res. njukčamánu 19. b. 2004 nr. 540 vuođul ) .
§ 3-8 .	§ 2-5 .
Varsel til tilsynsmyndigheten § 3-14 . Adgang til tilbakeføring ved rømming fra behandling for rusmiddelmisbruk m.m. .	Oktagaslaš plána Dearvvašvuođadoaimmahat galgá ráhkadit oktagaslaš plána divššohasaide geat dárbbašit guhkálaš ja ovttastahtton fálaldagaid .
§ 3-15 .	Dearvvašvuođadoaimmahat galgá ovttasbargat eará lágideddjiiguin plána hárrái ja dan láhkai ovddidit ollislaš fálaldaga divššohasaide .
Varsel til sosialtjenesten ved utskrivning § 3-16 .	Departemeanta sáhttá láhkaásahusas addit dárkilut mearrádusaid das guđe divššohasjoavkkuid geatnegasvuohta siskkilda , ja plána sisdoalus .
Kongen kan gi forskrift med nærmere regler om legemiddelassistert rehabilitering av rusmiddelmisbrukere og kan blant annet gi ... § 3-17 .	Rievdaduvvon lágain geassemánu 15. b. 2001 nr. 93 ( fámus ođđajagemánu 1. b. 2002 res. juovlamánu 14. b. 2001 nr. 1417 vuođul ) , paragráfalohku rievdaduvvon § 2-6 ektui .
Kapittel 4 .	Kapihtal 3 .
Godkjenning av helseinstitusjoner og helsetjenester .	Erenoamáš geatnegasvuođat ja doaimmat § 3-1 .
Legefordeling § 4-1 . Godkjenning av helseinstitusjoner og helsetjenester § 4-2 .	Institušuvdna dahje ossodat galgá váldit vuostá divššohasaid iskkadeapmái ja jus vealtameahttun , dikšui .
Finansiering § 5-1 .	Guovlulaš dearvvašvuođadoaimmahat galgá čujuhit , galle dearvvašvuođainstitušuvnna dahje dakkár institušuvnnaid ossodaga dearvvašvuođaguovllus leat vealtameahttumat , main lea vásttolaš geatnegasvuohta daid divššohasaid ektui , geat dárbbašit psykiatriija dearvvašvuođaveahki .
Pasientens bostedsregion § 5-2 .	Hohpolaš veahki lágidangeatnegasvuohta dán mearrádusa vuođul ii ollašuva , jus institušuvdna dahje ossodat diehtá ahte vealtameahttun veahki lágidit earát , geat dilálašvuođaid dáfus leat lagabus veahkehit rivttes áigge .
Refusjonskrav mot det regionale helseforetaket i pasientens bostedsregion § 5-3 . Dekning av utgifter for pasient som ikke har bosted i riket § 5-4 .	Bargoaddi sáhttá geatnegahttit dakkár institušuvnnain virgáduvvon dearvvašvuođabargiid , mat leat namahuvvon vuosttas ja nuppi lađđasis , vuolgit veahkehit olbmo gii dárbbaša hohpolaš veahki .
Dekning av utgifter til kontrollkommisjonenes virksomhet § 5-5 . Pasienters egenbetaling § 5-6 .	Departemeanta sáhttá addit láhkaásahusa hohpolaš veahki lágidangeatnegasvuođa dárkilut sisdoalus .
Taushetsplikt , opplysningsplikt og veiledningsplikt § 6-1 .	Rievdaduvvon lágaiguin geassemánu 23. b. 2000 nr. 56 ( fámus suoidnemánu 1. b. 2001 res. geassemánu 22. b. 2001 nr. 698 vuođul ) , geassemánu 15. b. 2001 nr. 93 ( fámus ođđajagemánu 1. b. 2002 res. juovlamánu 14. b. 2001 nr. 1417 vuođul ) .
Taushetsplikt § 6-2 .	§ 3-1a .
Opplysningsplikt til Statens helsetilsyn og Helsetilsynet i fylket § 6-3 . Veiledningsplikt overfor kommunehelsetjenesten § 6-4 .	Lasihuvvon lágain skábmamánu 28. b. 2003 nr. 99 ( fámus ođđajagemánu 1. b. 2004 res. skábmamánu 28. b. 2003 nr. 1403 vuođul ) .
Pålegg § 7-1 .	§ 3-2 .
Pålegg § 7-2 .	Journála- ja diehtojuohkinvuogádagat Dearvvašvuođainstitušuvdna maid dát láhka siskkilda , galgá fuolahit ahte institušuvnna journála- ja diehtojuohkinvuogádagat leat bealuštahttit .
Tvangsmulkt § 7-3 . Nasjonale faglige retningslinjer , veiledere og kvalitetsindikatorer	Departemeanta sáhttá addit láhkaásahusa journála- ja diehtojuohkinvuogádagaid doallamis , sisdoalus ja ásaheamis .
Ikrafttredelse , overgangsbestemmelser , endringer i andre lover m.m. .	Gonagas sáhttá láhkaásahusas addit dárkilut mearrádusaid elektrovnnalaš journála geavahusa birra , ja sáhttá dan oktavuođas gáibidit oahpahusa ja doaimmaid , mat galget sihkkarastit ahte earrásat eai oaččo dieđuid dahje beasa journálii .
§ 8-1 .	§ 3-3 .
Ikrafttredelse § 8-3 .	Dieđihangeatnegasvuohta fylkka dearvvašvuođagehččui Dearvvašvuođainstitušuvdna maid dát láhka siskkilda , galgá fylkka dearvvašvuođagehččui jođáneamos lági mielde dieđihit čálalaččat mearkkašahtti olmmošvahágiid birra , mat divššohassii šaddet dearvvašvuođabálvalusa lágideami čuovvumuššan dahje jus divššohas vahágahttá nuppi .
Pasienter i privat forpleining under det psykiske helsevernet § 8-4 . Endringer i andre lover	Dáhpáhusat main livčče sáhttán šaddat mearkkašahtti olmmošvahágat , galget maid dieđihuvvot .
Lov om spesialisthelsetjenesten m.m. ( spesialisthelsetjenesteloven ) . Lovens tittel endret ved lov 18 des 2009 nr. 137 ( ikr .	Departemeanta sáhttá addit láhkaásahusa dieđáhusaid sáddema birra nu go namahuvvon vuosttas lađđasis , ja dakkár dieđáhusaid dárkilut sisdoalu birra .
1 jan 2010 iflg. res. 18 des 2009 nr. 1583 ) . – Se lov 15 juni 2001 nr. 93 ( helseforetak ) .	Rievdaduvvon lágain geassemánu 15. b. 2001 nr. 93 ( fámus ođđajagemánu 1. b. 2002 res. juovlamánu 14. b. 2001 nr. 1417 vuođul ) .
Kapittel 1 .	§ 3-6 .
Formål og virkeområde	Ereliiggán geatnegasvuođat mánáid institušuvdnaorruma oktavuođas Departemeanta sáhttá addit láhkaásahusa dearvvašvuođainstitušuvnnaid ereliiggán geatnegasvuođain mánáid ektui , mat orrot institušuvnnain , dan vuolde mearrádusaid oapmahaččaid borramuš- , mátke- ja ijastallangoluid gokčamis , go sii máná dihtii orrot institušuvnnas stuorra osiid jándoris .
§ 1-1 .	§ 3-7 .
Lovens formål	Divššohasovddasvástideaddji doaktára birra ee. Departemeanta sáhttá láhkaásahusas addit mearrádusaid divššohasovddasvástideaddji doaktára birra ja vásttolaš ortnegiid eará dearvvašvuođabargiid joavkkuide .
Lovens formål er særlig å :	§ 3-8 .
1 . fremme folkehelsen og å motvirke sykdom , skade , lidelse og funksjonshemning ,	Buohcceviesuid doaimmat Buohcceviesut galget erenomážit fuolahit čuovvovaš doaimmain : 1. divššohasdivššus ,
2 . bidra til å sikre tjenestetilbudets kvalitet ,	2. dearvvašvuođabargiid oahpus ,
3 .	3. dutkamis , ja
4 . bidra til at ressursene utnyttes best mulig ,	4. divššohasaid ja oapmahaččaid oahpaheamis .
§ 1-2 .	§ 3-9 .
Loven gjelder for spesialisthelsetjenester som tilbys eller ytes i riket av staten og private , når ikke annet følger av de enkelte bestemmelser i loven .	Buohcceviesu jođiheapmi Buohcceviessu galgá organiserejuvvot nu ahte juohke dásis lea ovddasvástideaddji jođiheaddji .
Departementet kan ved forskrift eller i det enkelte tilfelle bestemme hva som er spesialisthelsetjeneste .	Departemeanta sáhttá láhkaásahusas gáibidit ahte jođiheaddjis galgá leat dihto gelbbolašvuohta .
Endret ved lov 15 juni 2001 nr. 93 ( ikr . 1 jan 2002 iflg. res. 14 des 2001 nr. 1417 ) .	Jus bealuštahttivuođa gáibádusa ektui lea vealtameahttun , galget medisiidnafágalas ráđđeaddit válljejuvvot .
§ 2-1 .	§ 3-10 .
Statens ansvar for spesialisthelsetjenester	Oahppu , lassioahppu ja joatkkaoahppu Doaimmahagain , mat lágidit dearvvašvuođabálvalusaid , maid dát láhka siskkilda , galget fuolahit ahte virgáduvvan dearvvašvuođabargiide lágiduvvo dakkár oahppu , lassioahppu ja joatkkaoahppu , mat leat gáibiduvvon vai juohkehaš sáhttá doaimmahit barggus bealuštahtti vugiin .
Staten har det overordnede ansvar for at befolkningen gis nødvendig spesialisthelsetjeneste . Tilføyd ved lov 15 juni 2001 nr. 93 ( ikr .	Rievdaduvvon lágain geassemánu 15. b. 2001 nr. 93 ( fámus ođđajagemánu 1. b. 2002 res. juovlamánu 14. b. 2001 nr. 1417 vuođul ) , paragráfalohku rievdaduvvon § 2-7 ektui .
1 jan 2002 iflg. res. 14 des 2001 nr. 1417 ) .	Rievdaduvvon lágain geassemánu 15. b. 2001 nr. 93 ( fámus ođđajagemánu 1. b. 2002 res. juovlamánu 14. b. 2001 nr. 1417 vuođul ) paragráfalohku rievdaduvvon § 2-8 ektui .
§ 2-1a .	§ 3-12 .
De regionale helseforetakene skal sørge for at personer med fast bopel eller oppholdssted innen helseregionen tilbys spesialisthelsetjeneste i og utenfor institusjon , herunder	Sosiálabálvalusa čujuheapmi Dearvvašvuođainstitušuvdna , maid dát láhka siskkilda , galgá árvvoštallat sosiálabálvalusa čujuheami divššu hárrái , nu go namahuvvon § 2-1a vuosttas lađđasa 5. čuoggás .
5 . tverrfaglig spesialisert behandling for rusmiddelmisbruk , herunder institusjonsplasser som kan ta imot rusmiddelmisbrukere med hjemmel i sosialtjenesteloven §§ 6-2 til 6-3 ,	Gonagas sáhttá mearridit dárkilut láhkaásahusaid sosiálabálvalusa vejolašvuođain čujuhit dikšui nu go namahuvvon § 2-1a vuosttas lađđasa 5. čuoggás .
1 juli 2001 iflg. res. 22 juni 2001 nr. 698 ) , 15 juni 2001 nr. 93 ( ikr .	Lasihuvvon lágain skábmamánu 28. b. 2003 nr. 99 ( fámus ođđajagemánu 1. b. 2004 res. skábmamánu 28. b. 2003 nr. 1403 vuođul ) .
1 jan 2002 iflg. res. 14 des 2001 nr. 1417 ) , endret paragraftallet fra § 2-1 , 28 nov 2003 nr. 96 ( ikr .	Lasihuvvon lágain skábmamánu 28. b. 2003 nr. 99 ( fámus ođđajagemánu 1. b. 2004 res. skábmamanu 28. b. 2003 nr. 1403 vuođul ) .
1 jan 2004 ) , 28 nov 2003 nr. 99 ( ikr .	Lasihuvvon lágain skábmamánu 28. b. 2003 nr. 99 ( fámus ođđajagemánu 1. b. 2004 res. skábmamánu 28. b. 2003 nr. 1403 vuođul ) .
1 jan 2004 iflg. res. 28 nov 2003 nr. 1403 ) , 25 juni 2004 nr. 46 . Endres ved lov 24 juni 2011 nr. 30 ( ikr .	Lasihuvvon lágain skábmamánu 28. b. 2003 nr. 99 ( fámus ođđajagemánu 1. b. 2004 res. skábmamánu 28. b. 2003 nr. 1403 vuođul ) .
§ 2-1b .	Kapihtal 4 .
Beredskapsplan	Doavtterjuohku
1 juli 2001 iflg. res. 22 juni 2001 nr. 698 ) , endret ved lov 15 juni 2001 nr. 93 ( ikr . 1 jan 2002 iflg. res. 14 des 2001 nr. 1417 ) , endret paragraftallet fra § 2-1a .	Bajilčála rievdaduvvon lágain geassemánu 15. b. 2001 nr. 93 ( fámus ođđajagemánu 1. b. 2002 res. juovlamánu 14. b. 2001 nr. 1417 vuođul ) .
§ 2-1c .	§ 4-1 .
Dersom forholdene tilsier det , skal helsetjenesten til det regionale helseforetaket yte bistand til andre regionale helseforetak ved ulykker og andre akutte situasjoner .	Dearvvašvuođainstitušuvnnaid ja dearvvašvuođabálvalusaid dohkkeheapmi Departemeanta ferte dohkkehit buohcceviesu , ovdalgo dat sáhttá lágidit dearvvašvuođabálvalusaid .
Anmodning om bistand fremmes av det regionale helseforetaket som har bistandsbehovet . Det regionale helseforetaket som mottar bistand etter første ledd , skal yte kompensasjon for utgifter som pådras til det regionale helseforetaket som bidrar med hjelp , med mindre noe annet er avtalt .	Departemeanta sáhttá addit láhkaásahusa dan hárrái ahte gáibiduvvo departemeantta dohkkeheapmi a ) earalágan dearvvašvuođainstitušuvnnain ja dearvvašvuođabálvalusain go mat leat namahuvvon vuosttas lađđasis , b ) dakkár dearvvašvuođainstitušuvnnaid dahje dearvvašvuođabálvalusaid mearkkašahtti rievdadusaid hárrái , mat leat jo dohkkehuvvon .
1 juli 2001 iflg. res. 22 juni 2001 nr. 698 ) , endret ved lov 15 juni 2001 nr. 93 ( ikr .	Go dohkkeheami addin árvvoštallojuvvo , de sáhttá earret eará deattuhuvvot leatgo servodatlaš dahje fágalaš ákkat dearvvašvuođainstitušuvnna dahje dearvvašvuođabálvalusa dohkkeheami beales , siskkilduvvogo dearvvašvuođainstitušuvdna dahje dearvvašvuođabálvalus guovlulaš dearvvašvuođadoaimmahagaid ráhkadan plánaide , vrd. lága geassemánu 15. b. 2001 nr. 93 dearvvašvuođadoaimmahaga ee. birra , § 34 , ja orrot go dat bálvalusat bealuštahttit , mat lágiduvvojit divššohasaide .
1 jan 2002 iflg. res. 14 des 2001 nr. 1417 ) , endret paragraftallet fra § 2-1b .	Rievdaduvvon lágain geassemánu 15. b. 2001 nr. 93 ( fámus ođđajagemánu 1. b. 2002 res. juovlamánu 14. b. 2001 nr. 1417 vuođul ) .
§ 2-1d .	§ 4-2 .
Det regionale helseforetakets adgang til å disponere helsepersonell i enkelte akutte situasjoner	2. galle ođđa priváhta spesialistadoaimmahaga jođiheami šiehtadusvuođu guđege guovlulaš dearvvašvuođadoaimmahat sáhttá ásahit ja
Ved ulykker og andre akutte situasjoner som forårsaker ekstraordinær pågang av pasienter , kan det regionale helseforetaket pålegge helsepersonell som tjenestegjør i det regionale helseforetaket og institusjoner som det regionale helseforetaket eier , å utføre nærmere tilvist arbeid .	Ođđa virggiid ja šiehtadusvuođuid logut , nu go namahuvvon vuosttas lađđasis , almmuhuvvojit guđege dearvvašvuođaguovllu oktasaš rámman , mii juohkása iešguđege medisiinnalaš spesialitehtaide . Guovlulaš dearvvašvuođadoaimmahagat juogadit virggiid nu go namahuvvon vuosttas lađđasis .
Departementet kan pålegge lege å delta i lokal redningssentral .	Departemeanta sáhttá bidjat eavttuid juogadeapmái .
Tilføyd ved lov 23 juni 2000 nr. 56 ( ikr .	Departemeanta sáhttá láhkaásahusain addit dárkilut njuolggadusaid dán mearrádusa dievasmahttimii ja ollašuhttimii .
1 juli 2001 iflg. res. 22 juni 2001 nr. 698 ) , endret ved lov 15 juni 2001 nr. 93 ( ikr . 1 jan 2002 iflg. res. 14 des 2001 nr. 1417 ) , endret paragraftallet fra § 2-1c .	Rievdaduvvon lágain geassemánu 15. b. 2001 nr. 93 ( fámus ođđajagemánu 1. b. 2002 res. juovlamánu 14. b. 2001 nr. 1417 vuođul , paragráfalohku rievdaduvvon § 5-5 ektui .
Plikt til forsvarlighet	Kapihtal 5 . Ruhtadeapmi
Endret ved lov 15 juni 2001 nr. 93 ( ikr . 1 jan 2002 iflg. res. 14 des 2001 nr. 1417 ) , endret paragraftallet fra § 2-3 .	Bajilčála rievdaduvvon lágain geassemánu 15. b. 2001 nr. 93 ( fámus ođđajagemánu 1. b. 2002 res. juovlamánu 14. b. 2001 nr. 1417 vuođul ) .
§ 2-3 .	§ 5-1 .
Departementets bestemmelser om lands- og flerregionale funksjoner og markedsføring av spesialisthelsetjenester	Dassážii go mánná deavdá 16 jagi , lea sus seamma ássanguovlu go váhnemiin dahje dan váhnemis geainna mánná ássá dahje maŋimuš ásai .
Departementet kan ved forskrift eller i det enkelte tilfelle gi bestemmelser om :	Departemeanta mearrida eahpádusáššiin gos lea divššohasa ássanguovlu .
Endret ved lov 15 juni 2001 nr. 93 ( ikr . 1 jan 2002 iflg. res. 14 des 2001 nr. 1417 ) , endret paragraftallet fra § 2-4 .	Rievdaduvvon lágain geassemánu 15. b. 2001 nr. 93 ( fámus ođđajagemánu 1. b. 2002 res. juovlamánu 14. b. 2001 nr. 1417 vuođul ) paragráfalohku rievdaduvvon § 6-5 ektui .
§ 2-4 .	§ 5-2 .
Ventelisteregistrering	Seamma guoská maid dikšo- , fuolahan- ja mátkegoluide , go lágideaddjin leat eará bálvaluslágideaddjit , main lea šiehtadus guovlulaš divššohasa ássanguovllu dearvvašvuođadoaimmahagain , vrd. § 2-1a .
Departementet kan gi forskrifter om	Mielladearvvašvuođadivššu čađaheamis gokčá divššohasa ássanguovllu guovlulaš dearvvašvuođadoaimmahat maiddái eará goluid .
1 .	Divššohasa ássanguovllu guovlulaš dearvvašvuođadoaimmahat galgá gokčat dikšo- ja fuolahangoluid go riikkaidgaskasaš šiehtadusaid vuođul lea vuoigatvuohta mátkkoštit olgoriikii oažžut vealtameahttun divššu .
føring av ventelister over pasienter som søker og har behov for helsehjelp som omfattes av denne loven ,	Dát guoská maiddái go eará norgga eiseválddit ovddalgihtii leat máksán supmi olgoriikkalaš bálvaluslágideaddjái .
2 .	Divššohasa ássanguovllu guovlulaš dearvvašvuođadoaimmahat galgá gokčat dikšo- , fuolahan- ja mátke- ja orrungoluid ja vealtameahttun mielčuovvu mátke- ja orrungoluid , go divššohasas lea vuoigatvuohta vealtameahttun dearvvašvuođaveahkkái divššohasvuoigatvuođalága § 2-1 njealját dahje viđát lađđasa vuođul , ja go eará norgga eiseváldi lea ovddalgihtii máksán supmi norgalaš dahje olgoriikkalaš bálvaluslágideaddjái .
ansvar for å skaffe registrerte pasienter innenfor visse prioriterte pasientgrupper helsehjelp på offentlig institusjon , samt pasienters rett til selv å skaffe slik helsehjelp , og	Departemeanta sáhttá addit láhkaásahusa goluid rehkenastimis nu go namahuvvon vuosttas ja nuppi lađđasis , ja sáhttá mearridit seamma ruovttoluottamáksineriid ovtta dahje máŋgga institušuvdnajovkui .
3 .	Divššohasa ássanguovllu guovlulaš dearvvašvuođadoaimmahat , vrd. § 5-1 , gokčá laboratoriija- ja røntgenbálvalusgoluid dušše , jus ássanguovllu guovlulaš dearvvašvuođadoaimmahat lea šiehttan dan hárrái dainna gii dakkár bálvalusaid lágida .
plikt for regionale helseforetak til å rapportere aktivitetstall for de virksomhetene de eier og de private helsetjenestene de har avtaler med .	Guovlulaš dearvvašvuođadoaimmahagat galget almmuhit , guđe medisiinnalaš laboratoriijaiguin ja røntgeninstituhtaiguin sis lea šiehtadus .
Endret ved lover 15 juni 2001 nr. 93 ( ikr .	Departemeanta sáhttá láhkaásahusas addit dárkilut mearrádusaid laboratoriija- ja røntgenbálvalusaid ruhtadeami ektui , dan vuolde gaskaboddasaš ortnegiin .
1 jan 2002 iflg. res. 14 des 2001 nr. 1417 ) , endret paragraftallet fra § 2-5 , 12 des 2003 nr. 110 ( ikr .	Rievdaduvvon lágaiguin geassemánu 15. b. 2001 nr. 93 ( fámus ođđajagemánu 1. b. 2002 res. juovlamánu 14. b. 2001 nr. 1417 vuođul ) , paragráfalohku rievdaduvvon § 6-6 ektui , skábmamánu 28. b. 2003 nr. 96 ( fámus ođđajagemánu 1. b. 2004 ) , juovlamánu 12. b. 2003 nr. 110 , ( fámus čakčamánu 1. b. 2004 res. njukčamánu 19. b. 2004 nr. 540 vuođul ) .
§ 2-5 .	§ 5-3 .
Individuell plan	Dakkár divššohasa goluid gokčan , geas ii leat ássanbáiki riikkas Divššohas geas ii leat ássanbáiki riikkas , galgá ieš gokčat dikšo- ja fuolahangoluid .
Helseforetaket skal utarbeide en individuell plan for pasienter med behov for langvarige og koordinerte tilbud .	Jus divššohas ii sáhte gokčat goluidis , de galgá dearvvašvuođainstitušuvdna dahje bálvaluslágideaddji , geasa ášši guoská , daid gokčat .
Helseforetaket skal samarbeide med andre tjenesteytere om planen for å bidra til et helhetlig tilbud for pasientene .	Gozihanlávdegotti doaibmagoluid gokčan Stáhta gokčá gozihanlávdegotti doaibmagoluid , vrd. mielladearvvašvuođadivššu ásahan-ja čađahanláhka § 6-1 .
Departementet kan i forskrift gi nærmere bestemmelser om hvilke pasientgrupper plikten omfatter , og om planens innhold .	Departemeanta sáhttá addit láhkaásahusa dan birra makkár goluid vuosttas lađas siskkilda .
Endret ved lov 15 juni 2001 nr. 93 ( ikr . 1 jan 2002 iflg. res. 14 des 2001 nr. 1417 ) , endret paragraftallet fra § 2-6 .	Rievdaduvvon lágain geassemánu 15. b. 2001 nr. 93 ( fámus ođđajagemánu 1. b. 2002 res. juovlamánu 14. b. 2001 nr. 1417 vuođul ) , paragráfalohku rievdaduvvon § 6-8 ektui .
§ 2-5b .	§ 5-5 .
§ 2-6 .	§ 5-6 .
Tilføyes ved lov 24 juni 2011 nr. 30 ( ikr .	Doaibmadieđuid háhkan Departemeanta sáhttá gáibidit ovdanbuktit almmolaččat ruhtaduvvon spesialistadearvvašvuođabálvalusa bušeahta , rehketdoalu ja eará dieđuid dan doaimma birra .
fra den tid Kongen bestemmer ) .	Rievdaduvvon lágain geassemánu 15. b. 2001 nr. 93 ( fámus ođđajagemánu 1. b. 2002 res. juovlamánu 14. b. 2001 nr. 1417 vuođul ) , paragráfalohku rievdaduvvon § 6-2 ektui .
Kapittel 3 .	Kapihtal 6 .
Departementet kan gi forskrift om det nærmere innhold i plikten til å yte øyeblikkelig hjelp .	Jávohisvuođageatnegasvuohta , dieđihangeatnegasvuohta ja bagadangeatnegasvuohta
Endret ved lover 23 juni 2000 nr. 56 ( ikr . 1 juli 2001 iflg. res. 22 juni 2001 nr. 698 ) , 15 juni 2001 nr. 93 ( ikr .	Bajilčála rievdaduvvon lágain geassemánu 15. b. 2001 nr. 93 ( fámus ođđajagemánu 1. b. 2002 res. juovlamánu 14. b. 2001 nr. 1417 vuođul ) .
1 jan 2002 iflg. res. 14 des 2001 nr. 1417 ) , 21 des 2007 nr. 123 ( ikr . 1 jan 2008 iflg. res. 21 des 2007 nr. 1574 ) .	Rievdaduvvon lágain geassemánu 15. b. 2001 nr. 93 ( fámus ođđajagemánu 1. b. 2002 res. juovlamánu 14. b. 2001 nr. 1417 vuođul ) paragráfalohku rievdaduvvon § 7-1 ektui .
§ 3-2 .	§ 6-2 .
Journal- og informasjonssystemer	Dieđihangeatnegasvuohta stáhta dearvvašvuođagehččui ja fylkka dearvvašvuođagehččui Juohkehaš gii doaimmaha bálvalusa dahje barggu dearvvašvuođainstitušuvnna ovddas maid dát láhka siskkilda , galgá ávžžuhusa vuođul addit stáhta dearvvašvuođagehččui dahje fylkka dearvvašvuođagehččui dieđuid , maid geahččoorgána atná vealtameahttumin čađahan dihte doaimmaidis dán lága , láhkaásahusa dahje instruvssa vuođul .
Helseinstitusjon som omfattes av denne loven , skal sørge for at journal- og informasjonssystemene ved institusjonen er forsvarlige .	Dat gii galgá addit dieđuid vuosttas čuoggá vuođul , galgá maiddái stáhta dearvvašvuođageahču ja fylkka dearvvašvuođageahču luoitit doaimma ollái .
Meldeplikt til Helsetilsynet i fylket Helseinstitusjon som omfattes av denne loven , skal snarest mulig gi skriftlig melding til Helsetilsynet i fylket om betydelig personskade som voldes på pasient som følge av ytelse av helsetjeneste eller ved at en pasient skader en annen .	Dat gii galgá addit dieđuid vuosttas lađđasa mielde , dahje gii háliida addit dieđuid stáhta dearvvašvuođagehččui dahje fylkka dearvvašvuođagehččui iežas álgagiin , sáhttá dan dahkat jávohisvuođageatnegasvuođa hehttekeahttá , jus dat navdojuvvo vealtameahttumin geahččoorgána doaimmaid ovddideapmái lága , láhkaásahusa dahje instruvssa mielde .
Det skal også meldes fra om hendelser som kunne ha ført til betydelig personskade . Departementet kan gi forskrift om innsendelse av meldinger som nevnt i første ledd , og om det nærmere innholdet i slike meldinger .	Dieđut , mat leat addojuvvon stáhta dearvvašvuođagehččui dahje fylkka dearvvašvuođagehččui dán mearrádusa vuođul , sáhttet jávohisvuođageatnegasvuođa hehttekeahttá ovdanbiddjot áššedovdiide cealkámušaid vuođđun dahje diehtun departementii .
Departementet kan også bestemme at helsetjenester som ikke er knyttet til helseinstitusjon , skal omfattes av meldeplikten etter første ledd . Endret ved lov 29 aug 2003 nr. 87 ( ikr .	Rievdaduvvon lágain geassemánu 15. b. 2001 nr. 93 ( fámus ođđajagemánu 1. b. 2002 res. juovlamánu 14. b. 2001 nr. 1417 vuođul ) , paragráfalohku rievdaduvvon § 7-2 ektui , borgemánu 29. b. 2003 nr. 87 ( fámus čakčamánu 1. b. 2003 res. borgemánu 29. b. 2003 nr. 1092 vuođul ) .
1 sep 2003 iflg. res. 29 aug 2003 nr. 1092 ) .	Lasihuvvon lágain skábmamánu 28. b. 2003 nr. 99 ( fámus ođđajagemánu 1. b. 2004 res. skábmamánu 28. b. 2003 nr. 1403 vuođul ) .
§ 3-3a .	Geasku
Varsel til Statens helsetilsyn om alvorlige hendelser Tilføyes ved lov 24 juni 2011 nr. 30 ( ikr .	Bajilčála rievdaduvvon lágain geassemánu 15. b. 2001 nr. 93 ( fámus ođđajagemánu 1. b. 2002 res. juovlamánu 14. b. 2001 nr. 1417 vuođul ) .
§ 3-4 .	§ 7-1 .
Kvalitetsutvalg Helseinstitusjoner som omfattes av denne loven , skal opprette kvalitetsutvalg som ledd i den internkontroll institusjonen er pliktig til å føre i henhold til § 3 i lov 30. mars 1984 nr. 15 om statlig tilsyn med helsetjenesten .	Geasku Jus dearvvašvuođabálvalusat maid dát láhka siskkilda , doaimmahuvvojit dan láhkai ahte dat leat lága dahje lága vuođul addojuvvon mearrádusaid vuostá , ja jus sáhttá navdit ahte doaimmas leat vahátlaš váikkuhusat divššohasaide , de stáhta dearvvašvuođageahčču addit geaskku dilálašvuođaid njulgema hárrái .
Utvalget kan uten hinder av taushetsplikt kreve opplysninger som er nødvendige for utførelse av dets arbeid .	Geatnegahttin nu go namahuvvon vuosttas lađđasis galgá sisttisdoallat áigemeari goassážii dilli galgá leat njulgejuvvon .
Departementet kan gi forskrift om kvalitetsutvalgenes arbeid , herunder om informasjon til pasienter og om habilitet for utvalgets medlemmer . Endres ved lov 24 juni 2011 nr. 30 ( ikr .	Geatnegahttin nu go namahuvvon vuosttas lađđasis sáhttá guoddaluvvot dahje rievdaduvvot váidaleami haga hálddašanlága VI kapihtala vuođul njuolggadusaid mielde dan departemeanttas , maid Gonagas mearrida .
Kvalitetsforbedring og pasientsikkerhet Tilføyes ved lov 24 juni 2011 nr. 30 ( ikr .	Váidaleapmi galgá maŋidit ollašuhttima , jus stáhta dearvvašvuođageahčču ii mearrit ahte mearrádus galgá ollašuhttojuvvot vajot .
fra den tid Kongen bestemmer ) .	Rievdaduvvon lágain geassemánu 15. b. 2001 nr. 93 ( fámus ođđajagemánu 1. b. 2002 res. juovlamánu 14. b. 2001 nr. 1417 vuođul ) , paragráfalohku rievdaduvvon § 8-1 ektui .
§ 3-5 .	§ 7-2 .
Om deltakelse i undervisning og opplæring De regionale helseforetakene skal sørge for at behovet for undervisning og opplæring av helsefaglige elever , lærlinger , studenter , turnuskandidater og spesialister dekkes innen helseregionen .	Bággensáhkku Geatnegahttimis , mii dahkkojuvvo dán lága vuođul , stáhta dearvvašvuođageahčču sáhttá mearridit jotkkolaš bággensáhku juohke beaivái / vahkkui / mánnui mii vássá geatnegahttima ollašuhttináigemeari maŋŋá , dassážii go geatnegahttin ollašuhttojuvvo .
Departementet kan gi forskrifter om plikten til å delta i undervisning og opplæring , herunder om private helseinstitusjoners plikt .	Lasihuvvon lágain juovlamánu 13. b. 2002 nr. 78 ( fámus ođđajagemánu 1. b. 2003 res. juovlamánu 13. b. 2002 nr. 1600 vuođul ) .
Endret ved lov 15 juni 2001 nr. 93 ( ikr . 1 jan 2002 iflg. res. 14 des 2001 nr. 1417 ) .	Bajilčála rievdaduvvon lágain geassemánu 15. b. 2001 nr. 93 ( fámus ođđajagemánu 1. b. 2002 res. juovlamánu 14. b. 2001 nr. 1417 vuođul ) .
§ 3-6 .	§ 8-1 .
Særlige plikter i forbindelse med barns institusjonsopphold	Fápmuiboahtin Láhka boahtá fápmui dan beaivvi rájes maid Gonagas mearrida .
Departementet kan gi forskrift om helseinstitusjonenes særlige plikter i forhold til barn som oppholder seg i institusjonen , herunder bestemmelser om dekning av pårørendes utgifter til mat , reise og overnatting når de av hensyn til barnet oppholder seg i institusjonen store deler av døgnet .	Rievdaduvvon lágain geassemánu 15. b. 2001 nr. 93 ( fámus ođđajagemánu 1. b. 2002 res. juovlamánu 14. b. 2001 nr. 1417 vuođul ) , paragráfalohku rievdaduvvon § 9-2 ektui . 1 Ođđajagemánu 1. b. 2001 rájes res. juovlamánu 1. b. 2000 nr. 1196 earret § 2-6 ja §9-4 nr. 3 , mat biddjojedje fápmui suoidnemánu 1. b. 2001 res. geassemánu 8. b. 2001 nr. 595 vuođul .
§ 3-7 .	§ 8-3 .
Departementet kan i forskrift gi bestemmelser om pasientansvarlig lege og tilsvarende ordninger for andre grupper helsepersonell . Oppheves ved lov 24 juni 2011 nr. 30 ( ikr .	Divššohasat mielladearvvašvuođadivššu priváhta fuolaheamis Guovlulaš dearvvašvuođadoaimmahagain lea geatnegasvuohta doalahit priváhta fuolahanortnega nu go namahuvvon mielladearvvašvuođadikšolágas cuoŋománu 28. b. 1961 nr. 2.1 .
fra den tid Kongen bestemmer ) .	1 Fámuhuhtton .
§ 3-7a .	§ 8-4 .
Helseinstitusjoner som omfattes av denne loven , skal i nødvendig utstrekning ha barneansvarlig personell med ansvar for å fremme og koordinere helsepersonells oppfølging av mindreårige barn av psykisk syke , rusmiddelavhengige og alvorlig somatisk syke eller skadde pasienter .	Rievdadusat eará lágain - - - Rievdaduvvon lágain geassemánu 15. b. 2001 nr. 93 ( fámus ođđajagemánu 1. b. 2002 res. juovlamánu 14. b. 2001 nr. 1417 vuođul ) , paragráfalohku rievdaduvvon § 9-4 ektui .
Departementet kan gi nærmere bestemmelser om barneansvarlig personell i forskrift . Tilføyd ved lov 19 juni 2009 nr. 70 ( ikr .	Láhka spesialistadearvvašvuođabálvaluslága rievdadusaid ee. birra ( Buohcciidsáhtu ruhtadanovddasvástádus ja dearvvašvuođabargiid mátkegolut ) .
1 jan 2010 iflg. res. 11 des 2009 nr. 1501 ) .	V. Fápmuiboahtin ja gaskaboddasaš mearrádusat 1 .
Sykehus skal særlig ivareta følgende oppgaver : 1 .	Láhka boahtá fápmui ođđajagemánu 1. b. 2004 .
2 .	2 .
forskning , og	Leaŋka olggos :
Ledelse i sykehus	Lága dievasteakstas
LOV 2005-06-17 nr 85 : Lov om rettsforhold og forvaltning av grunn og naturressurser i Finnmark fylke ( finnmarksloven ) .	Láhka geassemánu 17. 2005 nr. 85 riektediliid ja eatnamiid ja luondduvalljodagaid hálddaheami birra Finnmárkku fylkkas ( finnmárkkuláhka )
JD ( Justis- og politidepartementet )	Justis- ja politidepartementta
BG14b , C 01 NÆRINGSKODE :	Kapihtal 1 Dábálaš mearrádusat
*	Gáddesárgás gusto láhka nu guhkás merrii go ovttaskas oamastanvuoigatvuohta ollá .
KUNNGJORT :	§ 3 Gaskavuohta álbmotriektái Láhka gusto daid ráddjehusaiguin mat čuvvot ILO-konvenšuvnnas nr. 169 eamiálbmogiid ja čearddaid birra iehčanas stáhtain .
17.06.2005	Láhka galgá adnojuvvot álbmotrievtti njuolggadusaid mielde álgoálbmogiid ja veahádagaid birra ja daid mearrádusaid mielde mat leat šiehtaduvvon vieris stáhtaiguin guolásteami birra rádjačázádagain .
KORTTITTEL :	§ 4 Sámedikki válddahusat meahcceeatnamiid nuppástuvvan geavaheapmái Sámediggi sáhttá addit válddahusaid dasa , mo meahcceeatnamiid nuppástuvvan geavaheami váikkuhus sámi kultuvrii , boazodollui , meahcásteapmái , ealáhusdoaimmaheapmái ja servodateallimii galgá árvvoštallojuvvot .
Finnmarksloven Sentrale forskrifter	Válddahusaid galgá departemeanta dohkkehit .
INNHOLD	Áššiin meahcceeatnamiid nuppástuvvan geava - he ami birra galget stáhtalaš , fylkkagielddalaš ja gielddalaš eiseválddit árvvoštallat , mo nuppástupmi váikkuha sámi kultuvrii , boazodollui , meahcásteapmái , ealáhusdoaimmaheapmái ja servodateallimii .
Lov om rettsforhold og forvaltning av grunn og naturressurser i Finnmark fylke ( finnmarksloven ) .	Sámedikki válddahusat galget adnojuvvot sámi beroštusaid árvvoštallama vuođusin vuosttas čuoggá mielde .
Sametingets retningslinjer for endret bruk av utmark § 5 .	§ 5 Gaskavuohta bissovaš vuoigatvuođaide Sámit leat oktasaččat ja oktagaslaččat bistilis eanaja čáhceguovlluid geavahemiin rábidan vuoigatvuođaid eatnamiidda Finnmárkkus .
Forholdet til bestående rettigheter	Nannen dihtii vuoigatvuođaid mahtodaga ja sis doa lu , mat sámiin ja earrásiin leat oamastusa da hje dološ áiggi rájes geavaheami vuođul dahje eará vuđđosa alde , ásahuvvo kommišuvdna mii galgá čielggadit vuoigatvuođaid Finnmárkku eatnamiidda ja čáziide , ja sierraduopmostuollu mii galgá mearridit soahpameahttunvuođaid dakkár vuoigatvuođaid alde , vrd. kapihtal 5 .
Kapittel 2 .	Kapihtal 2 Finnmárkkuopmodat
Finnmarkseiendommen § 6 .	§ 6 Finnmárkkuopmodaga riektedilli Finnmárkkuopmodat ( Finnmarkseiendommen ) lea Finnmárkkus sierra riektesubjeakta , mii galgá hálddahit eatnamiid ja luondduvalljodagaid jna , maid dat oamasta lága ulbmila mielde ja dán lága njuolggadusaid mielde .
Finnmarkseiendommens rettsstilling § 7 . Finnmarkseiendommens styre § 8 .	§ 7 Finnmárkkuopmodaga stivra Finnmárkkuopmodaga jođiha stivra , mas leat guhtta olbmo .
Nærmere om forholdsvalg § 9 .	Finnmárkku fylkkadiggi ja Sámediggi válljeba ieža goabbáge golbma lahtu oktan persovnnalaš sadjásašlahtuiguin .
Styrets oppgaver og saksbehandling § 10 .	Lahtut ja sadjásašlahtut galget ássat Finnmárkkus .
Saker om endret bruk av utmark og avhendelse av fast eiendom m.m. . § 11 .	Sihke lahttun ja sadjásašlahttun galgaba guktot orgánat válljet sihke nissoniid ja dievdduid .
Saker som angår de ansattes arbeidssituasjon og rettsstilling § 12 .	Orgána galgá válljet lahtuid ja sadjá sašlahtuid ovtta ollái .
Representasjon § 13 .	Stivrralahttun dahje sadjásašlahttun ii sáhte válljet Finnmárkku opmodaga virgehasaid , Finnmárkkuopmodaga rehketdoallodárkkistead dji ja gozihanlávdegotti lahtuid ja sadjásašlahtuid .
Regnskap , revisjon og registrering § 14 .	Láhka geassemánu 17. 2005 nr. 85 riektediliid ja eatnamiid ja luondduvalljodagaid hálddaheami birra Finnmárkku fylkkas ( finnmárkkuláhka ) Stivrralahtut ja sadjásašlahtut nammaduvvojit njealji jahkái háválassii .
Pantsettelse og gjeldsforfølgning § 15 . Utdeling av overskudd § 16 .	Ii oktage sáhte leat stivrralahttun eambbo go logi jagi oktilassii .
Kontrollkomiteen § 17 . Straff- og erstatningsansvar for styremedlemmer m.fl. .	Stivrralahtuid ja sadjásašlahtuid sáhttá bidjat eret dat orgána , mii lea nammadan guoskevačča .
Forholdet til forvaltningsloven og offentlighetsloven § 19 .	Orgána galgá dalle ođđasis válljet lahtuid ja sadjásašlahtuid ovtta ollái .
Fornybare ressurser på Finnmarkseiendommens grunn § 21 . Hovedprinsipper for forvaltningen § 22 .	Stivrralahtuin ja sadjásašlahtuin lea vuoigatvuohta luohpat ovdal go bálvalusáigi lea nohkan , juos lea earenoamáš árta .
Rettigheter for personer bosatt i kommunen § 23 . Rettigheter for personer bosatt i Finnmark § 24 .	Stivrii ja orgánii , mii lea nammadan guoskevačča , galgá addojuvvot govttolaš ovddalgihtedieđáhus .
Særskilt rett til lokal utnyttelse § 25 .	Njealját lađđasa nubbi čuokkis gusto seamma láhkai .
Adgang for andre § 26 . Lokal forvaltning av jakt og fiske § 27 .	Stivra vállje ieš lahtuidis gaskkas jođiheaddji ja várrejođiheaddji .
Nærmere vilkår for utnyttelse av fornybare ressurser og innskrenkninger i utnyttelsen	Juos leat ovtta meare jienat , de mearriduvvo vuorbádeami bokte guđe listtas loktejuvvo badjeliidda .
Tana og Neiden § 28 .	Juos gorreválggain Sámedikkis lea dárbbašlaš deavdit gáibádusa , ahte okta stivrralahtuin ja su sadjásašlahttu galgaba leat boazodoalu ovddastead djit , de galgá boazodoalu ovddasteddjiid loktet badjeliidda dan listtas , mii lea ožžon uhcimus jienaid daid listtaid gaskkas , mat galget ovddastuvvot ja main leat dakkár evttohasat .
Fisket i Tana- og Neidenvassdragene	Juos ii leat oktage dakkár lista , de manná maŋimuš stivrrasadji boazodoalu ovddasteddjiide , geat leat dan listtas mii lea ožžon eanemus jienaid daid listtaid gaskkas , main leat dakkár evtto hasat .
Kapittel 5 .	Juos leat ovtta meare jienat , de mearriduvvo vuorbádeami bokte , gu đe lista lea ožžon eanemus dahje uhcimus jienaid .
Kartlegging og anerkjennelse av eksisterende rettigheter I Finnmarkskommisjonen § 29 .	§ 9 Stivrra dahkamušat ja áššegieđahallan Finnmárkkuopmodaga hálddaheapmi gullá stivrii .
Finnmarkskommisjonen § 30 . Avgrensning av utredningsfelt m.m. .	Stivra galgá fuolahit doibmii bealuštahtti organiserema .
Varsling av mulige rettighetshavere § 32 . Ansvaret for sakens opplysning § 33 .	Stivra galgá dárbbašlaš olis mearridit plánaid , budjeahta , válddahusaid ja bagadusaid doibmii .
Finnmarkskommisjonens rapport § 34 . Behandlingen i Finnmarkseiendommen § 35 .	Stivra čađaha guorahallamiid , maid atná dárbbašlažžan vai sáhttá doaimmahit dahkamušaidis .
Forhandlinger II Utmarksdomstolen for Finnmark § 36 .	Okta stivrralahttu sáhttá gáibidit stivrra gieđahallat dihtoáššiid .
Utmarksdomstolen for Finnmark § 37 . Forfall § 38 .	Okta stivrralahttu sáhttá gáibidit čoahkkingieđahallama .
Stevning § 39 .	Mearrádusat dahkkojuvvojit dábálaš eanetloguin , juos eará ii čuovo §:s 10 .
Avvisning § 40 . Forening av saker , oppdeling m.m. .	Go leat ovtta meare jienat , de mearrida stivrrajođiheaddji jietna .
Grensegang og tinglysing § 46 . Forholdet til annen lovgivning § 47 .	Stivra addá jahkásaččat muitalusa gozihanlávdegoddái Finnmárkkuopmodaga doaimmas .
Fullmakt til å gi nærmere regler	Stivra mearrida ieš iežas mávssu .
Sluttbestemmelser § 48 .	Mávssu máksá Finnmárkkuopmodat .
Overgangsregler § 50 .	§ 10 Áššit meahcceeatnamiid nuppástuvvan geavaheami ja gittaopmodagaid luobaheami jd. birra Áššiin meahcceeatnamiid nuppástuvvan geavaheami birra galgá Finnmárkkuopmodat árvvoštallat , mo nuppástupmi váikkuha sámi kultuvrii , boazodollui , meahcásteapmái , ealáhusdoaimmaheapmái ja servodateallimii .
Lov om rettsforhold og forvaltning av grunn og naturressurser i Finnmark fylke ( finnmarksloven ) .	Sámedikki válddahusaid § 4 mielde galgá atnit vuođđun sámi beroštusaid árvvoštallamis vuosttas čuoggá mielde .
Jf. res. 27 mai 1775 , lover 22 juni 1863 , 24 april 1869 , 3 aug 1897 , 22 mai 1902 , 12 mars 1965 .	Juos eanetlogus eai leat eambbo go njealjis , de sáhttá uhcitlohku stivrračoahkkima áigge ovtta oli gáibidit ášši Sámedikki gieđahallamii .
Kapittel 1 . Alminnelige bestemmelser	Mearrádusa dohkkeheapmi dahká stivrramearrádusa mađđása .
Lovens formål er å legge til rette for at grunn og naturressurser i Finnmark fylke forvaltes på en balansert og økologisk bærekraftig måte til beste for innbyggerne i fylket og særlig som grunnlag for samisk kultur , reindrift , utmarksbruk , næringsutøvelse og samfunnsliv .	Juos evttohusa meahcceeatnamiid nuppástuvvan geavaheami birra , mii juogo gusto dušše Kárášjoga , Guovdageainnu , Unjárgga , Porsáŋggu ja Deanu gildii dahje gusto dušše reasta Finnmárkui , dorjot golbma ja dušše golbma stivrralahtu , de sáhttet golbma stivrralahtu ovtta oli gáibidit ášši gieđahallat oktii vel .
Virkeområde	Dán gieđahallamii ii searvit Finnmárkku fylkkadikki válljen maŋimuš stivrralahttu , juos ášši gusto Kárášjoga , Guov dageainnu , Unjárgga , Porsáŋggu ja Deanu gieldda meahcceeatnamiid nuppástuvvan geavaheapmái .
Loven gjelder for fast eiendom og vassdrag med naturressurser i Finnmark fylke . I strandlinjen gjelder loven så langt ut i sjøen som den private eiendomsretten strekker seg .	Juos ášši gusto reasta Finnmárkku meahcceeatnamiid nuppástuvvan geavaheapmái , de ii searvit Sámedikki válljen maŋimuš stivrralahttu gii ii ovddas boazodoalu .
§ 3 . Forholdet til folkeretten	Ášši mearriduvvo dábálaš eanetloguin .
Loven gjelder med de begrensninger som følger av ILO-konvensjon nr. 169 om urfolk og stammefolk i selvstendige stater .	Nubbi ja goalmmát lađas gustojit seamma láhkai virgehasaid ja earrásiid fápmudeapmái dahkat mearrádusa meahcceeatnamiid nuppástuvvan geavaheamis .
Loven skal anvendes i samsvar med folkerettens regler om urfolk og minoriteter og bestemmelser i overenskomster med fremmede stater om fisket i grensevassdragene .	Vuosttas lađđasis njealját lađđasii gustojit seamma láhkai áššiide meahcceeatnamiid dahje vuoigatvuođaid meahcceeatnamiin luobaheami ja láigoheami birra .
Sametingets retningslinjer for endret bruk av utmark	Dán paragráfa mearrádusat eai gusto kapihttalis 3 namahuvvon áššiide .
Sametinget kan gi retningslinjer for hvordan virkningen for samisk kultur , reindrift , utmarksbruk , næringsutøvelse og samfunnsliv av endret bruk av utmark skal bedømmes .	Mearrádusaid gittaopmodaga luobaheamis , mat leat dahkkojuvvon uhcit go njealji stivrralahtu doarjagiin , ferte Sámediggi ja Finnmárkku fylkkadiggi dohkkehit .
Retningslinjene skal godkjennes av departementet . Departementet prøver om retningslinjene ligger innenfor rammen av første punktum , og om de er utformet på egnet måte .	Vuosttas čuokkis ii gusto daid opmodagaid luobaheapmái mat leat čuldojuvvon almmolaš juohkogávppi bokte ja mat leat biddjojuvvon huksenguovlun plánain plána- ja huksenlága mielde , dahje čuldojuvvon duktasajiide maidda lea huksejuvvon .
I saker om endret bruk av utmark skal statlige , fylkeskommunale og kommunale myndigheter vurdere hvilken betydning endringen vil ha for samisk kultur , reindrift , utmarksbruk , næringsutøvelse og samfunnsliv .	§ 11 Áššit mat gusket virgehasaid bargodillái ja riektedillái Finnmárkkuopmodaga virgehasat válljejit gaskkasteaset ovddasteaddji , gii searvá Finnmárkkuopmodaga stivrii go dat gieđahallá virgehasaid bargodillái dahje riektedillái guoski áššiid .
Sametingets retningslinjer skal legges til grunn ved vurderingen av samiske interesser etter første punktum .	Virgehasaid ovddasteaddjis lea sárdnun- ja evttohanvuoigatvuohta , muhto ii jienastanvuoigatvuohta .
Forholdet til bestående rettigheter	Virgehasaid ovddasteaddjis ii leat vuoigatvuohta leat mielde gieđahallamin daid áššiid , mat gustojit bargoaddi ráhkkaneapmái šiehtadallat bargiiguin , bargogiččuide , riektesoahpameahttunvuođaide bargiidorganisašuvnnaiguin dahje tariffašiehtadusaid eretcealkimii guoskevaš áššiin .
Samene har kollektivt og individuelt gjennom langvarig bruk av land og vann opparbeidet rettigheter til grunn i Finnmark .	§ 12 Ovddastus Stivra ovddasta Finnmárkkuopmodaga olggošguvlui ja vuolláičállá fi rpmá beales .
Loven her gjør ikke inngrep i kollektive og individuelle rettigheter som samer og andre har opparbeidet ved hevd eller alders tids bruk .	Stivra sáhttá addit ovtta dahje máŋgga stivrralahttui dahje eará nammejaolbmuide vuoigatvuođa vuolláičállit Finnmárkkuopmodaga firpmá beales .
Dette gjelder også de rettighetene reindriftsutøvere har på slikt grunnlag eller etter reindriftsloven .	Vuoigatvuođa vuolláičállit fi rpmá beales sáhttá goas ihkinassii rávkat ruoktot .
For å fastslå omfanget og innholdet av de rettighetene som samer og andre har på grunnlag av hevd eller alders tids bruk eller på annet grunnlag , opprettes en kommisjon som skal utrede rettigheter til land og vann i Finnmark , og en særdomstol som skal avgjøre tvister om slike rettigheter , jf. kapittel 5 .	Juos oktage , gii ovddasta Finnmárkkuopmodaga olggošguvlui dán mearrádusa mielde , lea mannan guhkkelii go su váldi juoksu , de háldogeavaheapmi ii čana Finnmárkkuopmodaga , go Finnmárkkuopmodat duođašta ahte mieldešiehtadalli áddii dahje livččii galgan áddet , ahte lea mannan guhkkelii go váldi juoksu ja ahte livččii riidán rehálašvuođa dahkat háldogeavaheami gustojeaddjin .
Finnmarkseiendommen ( Finnmárkkuopmodat ) er et eget rettssubjekt med sete i Finnmark som skal forvalte grunn og naturressurser mv. som den eier i samsvar med lovens formål og reglene i loven her for øvrig .	§ 13 Rehketdoallu , rehketdoallodárkkisteapmi ja logaheapmi Finnmárkkuopmodat doallá rehketdoalu rehketdoallolága njuolggadusaid mielde .
Finnmarkseiendommens styre Finnmarkseiendommen ledes av et styre på seks personer .	Rehketdoalu galgá stáhta autoriseren rehketdoallodárkkisteaddji dárkkistit .
Finnmark fylkesting og Sametinget velger selv tre medlemmer med personlige varamedlemmer hver .	Rehketdoallodárkkisteaddji galgá juohke rehketdoallojagi addit dárkkástusmuitalusa Finnmárkkuopmodaga stivrii .
Medlemmene og varamedlemmene skal være bosatt i Finnmark .	Finnmárkkuopmodat galgá logahuvvot fi tnodatlogaheapmái .
Blant medlemmene valgt av Sametinget skal minst ett styremedlem og vedkommendes varamedlem være representanter for reindriften . Både som medlemmer og som varamedlemmer skal begge organer velge både kvinner og menn .	Dát ii dattege gusto dak kár opmodagaide ja ráddjejuvvon vuoigatvuođaide opmoda gain , mat leat čuldojuvvon almmolaš juohkogávppi bokte ja mat leat biddjojuvvon huksenguovlun plánain plána- ja huksenlága mielde , dahje čuldojuvvon duktasajiide maidda lea huksejuvvon .
Organet skal velge medlemmer og varamedlemmer samlet .	Finnmárkkuopmodaga ii sáhte reastaluhttit dahje álggahit das vealgešiehtadallamiid .
Ansatte i Finnmarkseiendommen , Finnmarkseiendommens revisor og medlemmer og varamedlemmer i kontrollkomiteen kan ikke velges som styremedlemmer eller varamedlemmer .	§ 15 Badjebáhcaga juogadeapmi Juos Finnmárkkuopmodagas lea báŋkoduksan , reaidaruhtan dahje sullasaš aktivan , main lea gessojuvvon vejolaš vealggi ovddas , eambbo go dat mii dárbbašuvvo várrin váfi stit doaimma , de sáhttá stivra mearridit ahte badjebáza ollásit dahje oassálassii mákso juvvo Finnmárkku fylkkagildii , Sámediggái , fylkka gielddaide dahje dakkár oktasašávkki ulbmiliidda , mat bohtet fylkka ássiide buorrin .
Styremedlemmene og varamedlemmene oppnevnes for inntil fire år av gangen .	§ 16 Gozihanlávdegoddi Stivrra doaimma geahččá bearrái gozihanlávdegoddi , mas leat golbma lahtu .
Styremedlemmer og varamedlemmer kan avsettes av det organ som har oppnevnt vedkommende .	Finnmárkku fylkkadiggi , Sámediggi ja Gonagas nammadit guhtege ovtta lahtu oktan persovnnalaš sadjásašlahtuin .
Organet skal i så fall på nytt velge medlemmer og varamedlemmer samlet .	Lahttun ja sadjásašlahttun galgá iešguhtege orgána nammadit dievddu ja nissona .
Styremedlemmer og varamedlemmer har rett til å tre tilbake før tjenestetiden er ute dersom særlig grunn foreligger .	Stáhta nammadan lahttu ja sadjásašlahttu galgaba deavdit gáibádusaid , maid duop mostuolloláhka bidjá alimusrievttiduopmáriidda .
Styret og det organ som har oppnevnt vedkommende , skal gis rimelig forhåndsvarsel .	Lahtut ja sadjásašlahtut nammaduvvojit gitta njealji jagi rádjai háválassii .
Fjerde ledd annet punktum gjelder tilsvarende .	Ii oktage sáhte leat lahttun eambbo go logi jagi oktilassii .
Styret velger selv en leder og en nestleder blant medlemmene .	Lahttu , gean stáhta lea nammadan , lea lávdegotti jođiheaddji .
Dersom ingen oppnår flertall , fastsetter Finnmark fylkesting i oddetallsår og Sametinget i partallsår hvem av de seks medlemmene som skal være leder og nestleder .	Juos leat sierramielalašvuođat , de eanetlohku mear rida . Mearrádusaide nugo namahuvvo nuppi lađđasis bustávas e ja f gáibiduvvo ovtta miela lašvuohta .
Valget av styremedlemmer og varamedlemmer holdes som forholdsvalg som nevnt i kommuneloven § 37 dersom minst ett medlem av organet krever det .	Gozihanlávdegoddi galgá fi dnet buot dábuhahtti dieđuid Finnmárkkuopmodagas , maid dárbbaša dahkamušaidis čađaheapmái dán paragráfa mielde .
Dersom det ved forholdsvalg er nødvendig for å oppfylle kravet om at det blant medlemmene og varamedlemmene skal være både kvinner og menn , skal kandidater fra det underrepresenterte kjønn rykke opp på den listen som har fått færrest stemmer av de listene som skal representeres .	Raporttas galgá gozihanlávdegoddi čilget gozihandoaimmas , árvvoštallat stivrra jahkemuitalusa ja dilálašvuođaid maid dat siskkilda , ja árvvoštallat mo dát láhka doaibmá ja leago sávahahtti dan nuppástuhttit . Gozihanlávdegotti goluid máksá Finnmárkkuopmodat .
Ved stemmelikhet avgjøres det ved loddtrekning på hvilken liste opprykk skal skje .	Mávssu lahtuide ja sadjásašlahtuide máksá dat orgána , mii lea nammadan guoskevačča .
Dersom det ved forholdsvalg i Sametinget er nødvendig for å oppfylle kravet om at et av styremedlemmene og vedkommendes varamedlem skal være representanter for reindriften , skal representanter for reindriften rykke opp på den listen som har fått færrest stemmer av de listene som skal representeres og som har slike kandidater . Dersom det ikke finnes noen slik liste , tilfaller den siste styreplassen representantene for reindriften på den listen som har fått flest stemmer av de listene som har slike kandidater .	§ 17 Stivrralahtuid je. ráŋggáštus- ja buhtadasovddasvástádus Stivrra lahttu , fi rpmávuolláičálli , rehketdoallodárkkisteaddji , hovdejeaddji virgehas geasa lea addo juvvon váldi dahkat mearrádusaid Finnmárkkuopmodaga beales ráddjejuvvon áššeduovdagiid siskkobealde , dahje gozihanlávdegotti lahttu , gii fasttes jearggahisvuođain čađaha dahkamušaidis Finnmárkku opmodaga ovddas , ráŋggáštuvvo sáhkuiguin dahje čavgejeaddji dilálašvuođain giddagasain gitta jagi rádjai .
Ved stemmelikhet avgjøres det ved loddtrekning hvilken liste som skal anses for å ha fått flest eller færrest stemmer .	Stivrra lahttu , gii eaktodáhtus dahje sahtedohko lea dagahan Finnmárkkuopmodahkii manahusa luohttámušdoaimma čađahettiin , leat geatnegas buhttet manahusa .
Forvaltningen av Finnmarkseiendommen hører under styret .	Gozihanlávdegoddi mearrida , gáibiduvvogo buhtadas .
Styret skal sørge for forsvarlig organisering av virksomheten .	§ 18 Gaskavuohta almmolašvuođaláhkii ja hálddašanláhkii Finnmárkkuopmodahkii gusto hálddašanlága kapih tal II bealátkeahtesvuođa birra , § 11 oaivadangeat negasvuođa birra , § 11 a áššemeannudanáiggi ja gaskaboddasaš vástádusa birra ja §§ 13 rájes 13 f rádjai jávohisvuođageaskku birra seamma láhkai .
Styret skal i nødvendig utstrekning fastsette planer , budsjett , retningslinjer og instrukser for virksomheten . Styret iverksetter de undersøkelser som det finner nødvendig for å kunne utføre sine oppgaver .	Finnmárkkuopmodat galgá ovddalgihtii dieđihit guo vllu vuoigatvuođalaččaide ja addit vejolašvuođa ceal kit hálddašanlága § 16 njuolggadusaid mielde ovdal go Finnmárkkuopmodat dahká dakkár mearrádusaid , main sáhttet leat rievttálaš dahje duođalaš čuovvumušat sidjiide .
Styret skal iverksette slike undersøkelser dersom et styremedlem krever det .	Finnmárkkuopmodaga áššegirjjit leat almmolaččat almmolašvuođalága njuolggadusaid mielde .
Styrelederen skal sørge for at aktuelle saker blir behandlet i styret og at det blir innkalt til styremøter på hensiktsmessig måte og med rimelig frist .	Go oaidningáibádusat biehttaluvvojit , de sáhttá gažaldaga , leago lohpi beaitit áššegirjji almmolašvuođas , váidalit Finnmárkku fylkkamánnái .
Styret skal behandle saker i møte med mindre lederen finner at saken kan forelegges styret skriftlig eller behandles på annen betryggende måte .	§ 19 Álbmotmeahcit Finnmárkkuopmodaga eatnamiin Eatnamat , maid Finnmárkkuopmodat oamasta , sáhttet biddjojuvvot álbmotmeahccin luonddugáhttenlága mielde .
Et styremedlem kan kreve møtebehandling . Styret kan treffe vedtak når minst fem medlemmer er til stede .	Geavahannjuolggadusaid hábmemis galgá deattuhit , ahte árbevirolaš geavaheami sáhttá joatkit .
Vedtak treffes med alminnelig flertall med mindre annet følger av § 10 . Ved stemmelikhet er styrelederens stemme avgjørende .	Finnmárkkuopmodat ja geavahanvuoigatvuođalaččat geat guoskkahuvvojit , sáhttet gáibidit buhtadasa ekonomalaš manahusas luonddugáhttenlága § 20 b njuolggadusaid mielde .
I beretningen skal det gis en særskilt redegjørelse for endringer i bruken av utmark og en vurdering av endringenes betydning for naturgrunnlaget for samisk kultur , reindrift , utmarksbruk , næringsutøvelse og samfunnsliv .	§ 20 Gaskavuohta boahttevaš láhkamearrádusaide Finnmárkkuopmodat ii leat suddjejuvvon dan vuo stá , ahte dan riektedilli dahje vuoigatvuođat nuppástuhttojuvvojit , gáržžiduvvojit dahje fámuhuhttojuvvojit lága bokte .
Styret fastsetter selv sin godtgjørelse .	Kapihtal 3 Ođasmuvvi valljodagat Finnmárkkuopmodaga eatnamiin
Godtgjørelsen dekkes av Finnmarkseiendommen .	Luonddu máŋggadáfotvuođa ja buvttadanmuni galgá seailluhit .
Saker om endret bruk av utmark og avhendelse av fast eiendom m.m.	Dán kapihttala njuolggadusat eai gusto juos eará čuovvu sierra riektediliin .
I saker om endret bruk av utmark skal Finnmarkseiendommen vurdere hvilken betydning endringen vil ha for samisk kultur , reindrift , utmarksbruk , næringsutøvelse og samfunnsliv .	§ 22 Gielddas ássi olbmuid vuoigatvuođat Dán kapihttala njuolggadusaid mielde ja daid rámaid siskkobealde , mat čuvvot eará láhkamearrádusain , lea sis geat ásset gielddas Finnmárkku fylkkas , Finnmárkkuopmodaga eatnamiin vuoigatvuohta :
Sametingets retningslinjer etter § 4 skal legges til grunn ved vurderingen av samiske interesser etter første punktum .	Boazodolliin lea boazodoalu doaimmahettiin gielddas seamma vuoigatvuohta go gielddas ássi olbmuin .
Vedtak om endret bruk av utmark krever tilslutning fra minst fire styremedlemmer dersom hele mindretallet begrunner sitt standpunkt i hensynet til samisk kultur , reindrift , utmarksbruk , næringsutøvelse og samfunnsliv vurdert på bakgrunn av Sametingets retningslinjer .	§ 23 Finnmárkkus ássi olbmuid vuoigatvuođat Dán kapihttala njuolggadusaid mielde ja daid rámaid siskkobealde , mat čuvvot eará láhkamearrádusain , lea sis geat ásset gielddas Finnmárkku fylkkas , Finnmárkkuopmodaga eatnamiin gielddas vuoigatvuohta :
Dersom flertallet ikke utgjør flere enn fire , kan et samlet mindretall i løpet av styremøtet kreve at saken forelegges for Sametinget .	a ) bivdit fuođđuid , b ) bivdit smávvafuđožiid , c ) oaggut čázádagain stákkuin ja duorgguin , d ) lubmet ja e ) ávnnastit ruovttuduodjái .
Dersom Sametinget ikke godtar flertallets vedtak eller unnlater å behandle saken innen rimelig tid , kan et samlet flertall i styret kreve at Finnmarkseiendommen forelegger saken for Kongen , som avgjør om vedtaket skal godkjennes .	Eanadoalloopmodahkii gullá guohtunvuoigatvuohta nu olu šibihiidda go sáhttá dálvvi badjel biebmat opmodagas .
Godkjennelse av vedtaket har virkning som styrevedtak . Dersom et forslag om endret bruk av utmark som enten bare gjelder Karasjok , Kautokeino , Nesseby , Porsanger og Tana kommuner eller bare gjelder resten av Finnmark , får tilslutning fra tre og bare tre styremedlemmer , kan tre styremedlemmer samlet kreve at saken behandles en gang til .	§ 24 Sierranas vuoigatvuohta báikkálaš ávkkástallamii Ovttaskasolbmuide dahje olmmošjoavkkuide , geat gullet báikegoddái ja geaid eallinvuođus ollásit dahje oassálassii čatnasa ođasmuvvi valljodagaid ávkkástallamii gili lahka , sáhttá gielda gitta 10 jagi rádjai háválassii addit sierranas vuoigatvuođa ávkkástallat ođasmuvvi valljodagain , nugo namahuvvo §§ 22 ja 23 dárkileappot albmaduvvon guovlluin gielddas .
Ved denne behandlingen deltar ikke det siste styremedlemmet valgt av Finnmark fylkesting dersom saken gjelder endret bruk av utmark i Karasjok , Kautokeino , Nesseby , Porsanger eller Tana kommuner .	Guovllu ja dárkilet eavttuid mearrideames galgá atnit vuođđun báikegoddái gulli olbmuid árbevirolaš geavaheami . Guovlu galgá ovddimustá gártat oktilis guovlun gili lahka .
Gjelder saken endret bruk av utmark i resten av Finnmark , deltar ikke det siste styremedlemmet valgt av Sametinget som ikke representerer reindriften .	Finnmárkkuopmodat sáhttá addit oppalaš mearrádusaid , mo gielddat galget gieđahallat ja árvvoštallat áššiid dán paragráfa mielde . Finnmárkkuopmodat lea váidalusorgánan gieldda dahkan mearrádusaid hárrái .
Annet ledd tredje og fjerde punktum gjelder tilsvarende .	Gieldda ja Finnmárkkuopmodaga áššegieđahallamii gusto hálddašanláhka .
Annet og tredje ledd gjelder tilsvarende for bemyndigelse av ansatte og andre til å treffe beslutning om endret bruk av utmark .	Dát paragráfa ii gusto fuođđo- ja smávvafuđo šbivdui , stággo- ja duorgobivdui čázádagain ja sáivačázis gođđi luossaguliid bivdimii gittaneav vuiguin .
Første til fjerde ledd gjelder tilsvarende for saker om avhendelse og bortleie av utmark eller rettigheter i utmark .	Finnmárkkuopmodat sáhttá addit earrásiidda go gieldda dahje fylkka ássiide lasi beassama ávkkástallat ođasmuvvi valljodagain nugo namahuvvo §§ 22 ja 23 .
Bestemmelsene i paragrafen her gjelder ikke for saker etter kapittel 3 . Vedtak om avhendelse av fast eiendom som er truffet med tilslutning fra mindre enn fire styremedlemmer , må godkjennes av Sametinget og Finnmark fylkesting .	§ 26 Bivddu ja guolásteami báikkálaš hálddaheapmi Finnmárkkuopmodat sáhttá gitta 10 jagi rádjai háválassii juohkit báikkálaš servviide ja dakkár ovttastusaide , maid ulbmilin lea ovddidit oktasaččat bivddu ja guolásteami , sierranas vuoigatvuođa hálddahit bivddu ja guolásteami dárkileappot albmaduvvon guovlluin Finnmárkkuopmodaga eatnamiin .
Første punktum gjelder ikke for avhendelse av eiendommer som er fradelt ved offentlig delingsforretning og som er utlagt til bebyggelse og anlegg i planer etter plan- og bygningsloven , eller fradelte tomter som er bebygd . Endret ved lov 27 juni 2008 nr. 71 ( ikr .	§ 27 Dárkilet eavttut ođasmuvvi valljodagaid ávkkástallamii ja ávkkástallama gáržžádusat Finnmárkkuopmodat sáhttá mearridit dárkilet mearrádusaid ođasmuvvi valljodagaid ávkkástallamii nugo namahuvvo §§ 22 bustáva a rájes f rádjai ja § 23 bustáva a rájes e rádjai .
1 juli 2009 iflg. res. 12 juni 2009 nr. 638 ) .	Bivdui ja guolásteapmái dárbbašuvvo álo lohpi .
Saker som angår de ansattes arbeidssituasjon og rettsstilling	Son gii oažžu lobi , galgá vuostáiváldit goartta dahje sullasačča , mii čájeha ahte sus lea lohpi .
Av og blant de ansatte i Finnmarkseiendommen velges en representant som møter i Finnmarkseiendommens styre ved behandling av saker som angår de ansattes arbeidssituasjon eller rettsstilling .	Departemeantta miellasuvvamiin sáhttá Finnmárkkuopmodat mearridit spiehkastagaid dán lađđasa mearrádusain . Bivdo- ja guolástanlobis sáhttá Finnmárkkuopmodat gáibidit divada .
Representanten for de ansatte har tale- og forslagsrett , men ikke stemmerett .	Finnmárkkus ássi olbmuid divat ii galgga leat alit go guovtti dan mađe go gielddas ássi olbmuid divat .
Styret representerer Finnmarkseiendommen utad og tegner dens firma .	Divada ii sáhte gáibidit sierranas vuoigatvuođaid juohkimis § 24 mielde .
Styret kan gi et eller flere styremedlemmer eller andre navngitte personer rett til å tegne Finnmarkseiendommens firma .	Sáivačázis gođđi luossaguliid sáhttá bivdit dušše gittaneavvuiguin mearas maŋŋil go Finnmárkkuopmodat lea čujuhan bivdosaji .
Har noen som representerer Finnmarkseiendommen utad etter bestemmelsen her gått ut over sin myndighet , er disposisjonen ikke bindende for Finnmarkseiendommen når Finnmarkseiendommen godtgjør at medkontrahenten forsto eller burde ha forstått at myndigheten ble overskredet og det ville stride mot redelighet å gjøre disposisjonen gjeldende .	Finnmárkkuopmodat sáhttá dárkileappot albmaduvvon guovlluide mearridit gáržžádusaid beassat ávkkás tallat ođasmuvvi valljodagain nugo nama huvvo vuosttas lađđasis , juos deasta valljodagas gáibida dan . Gielddaid , fuođđo- ja guolástaneiseválddiid jna. ja guoskevaš geavaheddjiid servviid , galgá gullat ovddalgihtii .
Finnmarkseiendommen skal føre regnskap i samsvar med reglene i regnskapsloven . Regnskapet skal revideres av statsautorisert revisor .	Ođasmuvvi valljodagaid ávkkástallama gáržžide - min nugo namahuvvo vuosttas lađđasis galgá adnojuvvot govttolaš deasta iešguđege geavaheaddjijoavkku geavaheamis valljodaga .
Revisor skal for hvert regnskapsår avgi revisjonsberetning til styret i Finnmarkseiendommen . Finnmarkseiendommen skal registreres i foretaksregisteret .	Finnmárkkuopmodaga mearrádusaid gáržžá dusaid birra nugo namahuvvo viđát ja guđát lađđasis sáhttá váidalit departementii hálddašanlága kapihttala VI mielde .
Pantsettelse og gjeldsforfølgning	Departemeantta mearrádusa ii sáhte váidalit .
Fast eiendom som Finnmarkseiendommen eier og begrensede rettigheter som Finnmarkseiendommen har i fast eiendom som andre eier , kan ikke stilles som sikkerhet for gjeld eller andre forpliktelser og kan ikke være gjenstand for kreditorbeslag .	Gonagas sáhttá láhkaásahusa bokte addit dárki let njuolggadusaid guolásteami hálddaheami ja doaimmaheami birra . Láhkaásahus galgá lágidit vejolaš švuođaid guollevalljodagaid báikkálaš vuoigat vuođaide vuođđu duvvan hálddaheapmái soahpamušaid mielde mat leat Suomain guolásteami birra Deanu ja Njávdáma čázádagas .
Dette gjelder likevel ikke eiendommer og begrensede rettigheter i eiendommer som er fradelt ved offentlig delingsforretning og som er utlagt til bebyggelse og anlegg i planer etter plan- og bygningsloven , eller fradelte tomter som er bebygd .	Láhkaásahusaid ráhkadeapmi ja šiehtadallamat Suomain guolásteami birra Deanu ja Njávdáma čázádagas galget dáhpáhuvvat ovttasráđiid Sáme dikkiin , guoskevaš gielddaiguin ja singuin geain leat sierranas vuoigatvuođat guolásteapmái dáid čážádagain .
Det kan ikke åpnes konkurs eller gjeldsforhandling hos Finnmarkseiendommen .	Kapihtal 5 Leahkki vuoigatvuođaid gárten ja dohkkeheapmi I Finnmárkkukomišuvdna
Endret ved lov 27 juni 2008 nr. 71 ( ikr .	Gonagas nammada Finnmárkkukomišuvnna lahtuid .
1 juli 2009 iflg. res. 12 juni 2009 nr. 638 ) . § 15 .	Finnmárkkukomišuvnnas galget leat jođiheaddji ja njeallje eará lahtu .
Tilsyn med styrets virksomhet føres av en kontrollkomité med tre medlemmer .	Jođiheaddji galgá deavdit daid gáibádusaid , maid duopmostuolloláhka bidjá alimusrievttiduopmáriidda .
Finnmark fylkesting , Sametinget og Kongen oppnevner et medlem hver med personlig varamedlem .	Guovttis daid eará lahtuin galget deavdit daid gáibádusaid , mat leat biddjojuvvon diggerievttiduopmáriidda .
Som medlem og varamedlem skal hvert organ oppnevne en mann og en kvinne .	Uhcimustá guokte lahtu galget ássat Finnmárkku fylkkas dahje eará láhkai leat čavgadit čatnašuvvan Finnmárkku fylkii .
Medlemmet og varamedlemmet oppnevnt av staten skal oppfylle de krav som domstolloven stiller til høyesterettsdommere .	§ 30 Čielggadanguovllu jna. ráddjen Finnmárkkuopmodat mearrida čielggadanbarggu guovllu ja mearrida gieđahallama ortnega .
Medlemmene og varamedlemmene oppnevnes for inntil fire år av gangen . Ingen kan være medlem i mer enn ti år i sammenheng .	Finnmárkkukomišuvdna sáhttá guođđit čielggakeahttá daid vuoigatvuođaid , mat čalbmosit eai heive kommišuvnna čielggadeapmái .
Medlemmet oppnevnt av staten er leder for komiteen . Kontrollkomiteen skal :	Mearrideames galgá deat tuhit ee. vuoigatvuođa šlája ja dan makkár vuđđosa ala dat vuođđuduvvá .
a )	§ 31 Vejolaš vuoigatvuođalaččaide dieđiheapmi Guovllu čielggadanbarggu birra galgá dieđihit ja vejolaš vuoigatvuođalaččaid galgá ávžžuhit almmuhit iežaset .
kontrollere at virksomheten i Finnmarkseiendommen drives i samsvar med finnmarksloven og annen lovgivning ,	Dieđihuvvo Norsk Lysingsblad bokte ja aviissas man dábálaččat lohket báikkis ja báikkálaččat eará ulbmillaš vugiin .
b )	Boazodoalloorganisašuvnnaide ja áigeguovdilis guo vllu eará geavaheaddjiberoštusaid ovddasteddjiide ja Sámediggái , Finnmárkku fylkkadiggái , Finnmárkkuopmodahkii ja guoskevaš gielddaide dieđihuvvo sierra .
velge en eller flere statsautoriserte revisorer til å revidere Finnmarkseiendommens regnskap ,	§ 32 Ovddasvástádus ášši čuvgeheames Finnmárkkukomišuvnnas lea alddis ovddasvástádus das , ahte ášši čuvgehuvvo doarvái .
c )	Komišuvdna sáhttá dainna vugiin man gávnnaha ulbmillažžan , viežžat čilgehusaid , áššegirjjiid ja eará materiála ja guorahallat ja čielggadit jna. duođalaš ja rievttálaš diliid main sáhttá lea mearkkašupmi kommišuvnna konklušuvnnaide .
godkjenne Finnmarkseiendommens årsregnskap , årsberetning og revisjonsberetning ,	Áššeoasálaččat sáhttet gáibidit álggahit doaibmabijuid vuost tas lađđasa mielde .
Ved uenighet treffes avgjørelser ved flertall . For avgjørelser som nevnt i annet ledd bokstav e og f kreves enstemmighet .	§ 33 Finnmárkkukomišuvnna raporta Maŋŋil go kommišuvdna lea čielggadan muhtun guovllu , galgá dat addit raportta , mii sisdoallá čuv gehusaid das :
Kontrollkomiteen skal ha tilgang til all tilgjengelig informasjon hos Finnmarkseiendommen som den trenger for å utføre sine oppgaver etter paragrafen her .	a ) gii kommišuvnna áddejumi mielde lea eatnama eaiggát b ) makkár geavahanvuoigatvuođat kommišuvnna áddejumi mielde leat c ) maid áššediliide kommišuvdna vuođđuda konklu šuvnnaidis .
Kontrollkomiteen avgir årlig en rapport til Finnmark fylkesting , Sametinget og departementet .	Raporttas galgá boahtit ovdan , leatgo konklušuvnnat ovttamielalaččat .
I rapporten skal kontrollkomiteen redegjøre for sin kontrollvirksomhet , gi en vurdering av styrets årsberetning og de forhold som er omhandlet der , samt gi en vurdering av hvordan loven her virker og om det er ønskelig med endringer i den .	Maŋŋil go raporta lea addojuvvon , de galgá dan dalán almmuhit dan vuogi mielde , mii lea válddahuvvon §:s 31 . Go almmuhuvvo § 31 vuosttas lađđasa mielde , de lea doarvái ahte almmuheapmi sisdoallá konklušuvnnaid oanehis oktiigeasu ja čuvgehusa , gos berošteaddjit sáhttet oahpásmit olles raportii .
Kontrollkomiteens utgifter dekkes av Finnmarkseiendommen .	Almmuheames galgá maiddái čuvgehit áigemearis doalvut soahpameahttunvuođaid meahcceduopmostullui .
Godtgjørelse til medlemmene og varamedlemmene dekkes av det organ som har oppnevnt vedkommende . § 17 .	§ 34 Gieđahallan Finnmárkkuopmodagas Finnmárkkuopmodat galgá vuođohis áji haga buktit oaivila kommišuvnna konklušuvnnaide .
Medlem av styret , firmategner , revisor , ledende ansatt som er tildelt myndighet til å treffe beslutninger på vegne av Finnmarkseiendommen innenfor avgrensede saksområder , eller medlem av kontrollkomiteen som viser grov uforstand i utførelsen av sine oppgaver for Finnmarkseiendommen , straffes med bøter eller under skjerpende omstendigheter med fengsel i inntil ett år .	Mearrádusaide mat dohkkehit kommišuvnna konklušuvnnaid ahte earrásiin leat vuoigatvuođat , gusto § 10 guđát lađas seamma láhkai . Dan muddui go Finnmárkkuopmodat lea ovtta - mielas komišuvnnain das ahte earrásiin leat vuoigatvuođat , lea Finnmárkkuopmodat geatnegas čálalaččat cealkit dan , ja almmá vuođohis áji haga fuolahit ahte vuoigat vuohta diggelogahuvvo dahje juos dilálašvuohta lea nu doalvut ášši eanajuohkoriektái § 45 mielde .
Medlem av styret som forsettlig eller uaktsomt har påført Finnmarkseiendommen tap under utførelsen av vervet , plikter å erstatte tapet . Kontrollkomiteen avgjør om erstatningskrav skal fremmes .	§ 35 Šiehtadallamat Áššeoasálaččat geat eai leat ovttamielas kommišuvnna konklušuvnnaiguin , dahje geat dárbbašit veahki oažžut konklušuvnnaid čállojuvvot čatnevaš šiehtadussii , sáhttet bivdit Finnmárkkukomišuvnna soabahallat .
Endres ved lov 20 mai 2005 nr. 28 ( ikr . fra den tid som fastsettes ved lov ) som endret ved lov 19 juni 2009 nr. 74 .	Komišuvnna geatnegasvuohta soabahallat jávká , go áigemearri doalvut soahpameahttunvuođa eanajuohkoriektái § 45 mielde lea nohkan .
For Finnmarkseiendommen gjelder forvaltningsloven kapittel II om ugildhet , § 11 om veiledningsplikt , § 11 a om saksbehandlingstid og foreløpig svar og §§ 13 til 13 f om taushetsplikt tilsvarende .	II Finnmárkku meahcceduopmostuollu § 36 Finnmárkku meahcceduopmostuollu Ásahuvvo sierraduopmostuollu ( Finnmárkku meahcceduopmostuollu ) , mii galgá gieđahallat soahpameahttunvuođaid vuoigatvuođaid alde , mat čuožžilit maŋŋil go Finnmárkkukomišuvdna lea čielggadan muhtun guovllu .
Finnmarkseiendommen skal gi rettighetshaverne i et område forhåndsvarsel og adgang til å uttale seg etter reglene i forvaltningsloven § 16 før Finnmarkseiendommen treffer vedtak som kan ha rettslige eller faktiske konsekvenser for dem .	Meahcceduopmostuolus galgá leat jođi head dji , várrejođiheaddji , golbma bissovaš lahtu ja guokte sadjásašlahtu . Jođiheaddji , várrejođiheaddji ja okta daid eará lahtuin galget deavdit daid gáibádusaid , maid duopmostuolloláhka bidjá alimusrievttiduopmáriidda .
Finnmarkseiendommens saksdokumenter er offentlige etter reglene i offentleglova .	Seamma gusto ovtta sadjásašlahttui , gii lea dán golbmasa sadjásašlahttu .
Ved avslag på krav om innsyn kan spørsmålet om det er adgang til å unnta dokument fra offentlighet , påklages til fylkesmannen i Finnmark .	§ 37 Jávkan Juos oktage bissovaš lahttu lea eret , de gohččojuvvo dat sadjásašlahttu boahtit gii galgá bálvalit bissovaš lahtu sajis gii lea eret .
Endret ved lov 19 mai 2006 nr. 16 ( ikr .	Juos oktage meahcceduopmostuolu lahttu šaddá leat eret maŋŋil go ášši gieđahallan lea álgán , de sáhttá gieđahallama joatkit almmá gohčokeahttá sadjásašlahtu nu guhká go njeallje lahtu leat gieđahallamin ášši .
1 jan 2009 iflg. res. 17 okt 2008 nr. 1118 ) .	Juos leat ovttamađe jienat , de jođiheaddji jietna mearrida .
§ 19 .	§ 38 Stevnnet Soahpameahttunvuođaid sáhttá doalvut meahcceduopmostullui čálalaš stevnnegiin maŋimustá jagi ja guhtta mánu maŋŋil go Finnmárkkukomišuvnna raporta addojuvvui .
Nasjonalparker på Finnmarkseiendommens grunn	Stevnnet galgá leat vuolláičállojuvvon ja sisdoallat :
Grunn som Finnmarkseiendommen eier , kan legges ut som nasjonalpark etter reglene i naturvernloven .	Dán lađđasa mielde dahkkojuvvon mearrádusaid ii sáhte fallehit guoddalusain dahje váidalusain .
Finnmarkseiendommen og bruksrettshavere som berøres , kan kreve erstatning for økonomisk tap etter reglene i naturvernloven 1 § 20 b.	§ 39 Hilgun Áššiid mat eai gávnnahuvvo dohkket meahcceduopmostuolu gieđahallamii , sáhttá duopmostuollu riektecealkámušain hilgut ollásit dahje osohahkii .
Se nå naturmangfoldloven , lov 19 juni 2009 nr. 100 § 50 og § 51 . § 20 .	Mearrideames galgá ee. adnojuvvot deasta gáibádusa šlájas ja makkár vuđđosii dat vuođđuduvvá .
Finnmarkseiendommen har ikke vern mot at dens rettsstilling eller rettigheter endres , innskrenkes eller oppheves ved lov .	Ovdal go ášši hilgojuvvo , de galgá áššeču oččál dahttái addojuvvot vejolašvuohta cealkit .
Kapittel 3 . Fornybare ressurser på Finnmarkseiendommens grunn	Ášši sáhttá hilgut almmá gohčokeahttá áššeoasálaččaid riektečoahkkimii .
§ 21 . Hovedprinsipper for forvaltningen	§ 40 Áššiid ovttastahttin , juohkin jna. .
Finnmarkseiendommen skal forvalte de fornybare ressursene på sin grunn i samsvar med lovens formål og innenfor de rammer som følger av viltloven , lakse- og innlandsfiskloven og annen lovgivning .	Mearridemiin vuosttas lađđasa mielde galgá ee. deattuhit deastta soahpameahttunvuođa guovlluid lunddolaš ja ulbmillaš gáržžideames oli , rievttálaš ja historjjálaš čatnosiid dáfus ja dárbbu čielggadit riektediliid .
Naturens mangfold og produktivitet skal bevares .	Ovdal go mearrádusat vuosttas lađđasa mielde dahkkojuvvojit , galgá áššeoasásalaččaide addit vejolašvuođa cealkit , juos dát ii gávnnahuvvo dárbbašmeahttumin dahje dát mielddisbuvttášii govtto lašmeahttun maŋŋoneami dahje golu .
Reglene i kapittelet her gjelder ikke i den utstrekning annet følger av særlige rettsforhold .	Dán lađđasa mielde dahkkojuvvon mearrádusaid ii sáhte fallehit guoddalusain dahje váidalusain .
Rettigheter for personer bosatt i kommunen	§ 41 Ovddasvástádus ášši čuvgeheames jna. .
I samsvar med reglene i kapittelet her og innenfor de rammer som følger av annen lovgivning , har de som er bosatt i en kommune i Finnmark fylke , på Finnmarkseiendommens grunn i kommunen rett til :	Riektečoahkkimiid áššeoasálaččaid ja vihtaniid gažadeapmái olggobealde váldošiehtadallama sáhttet doallat meahcceduopmostuolu guokte lahtu , geain nuppis fertejit leat dat gealbbut , mat gáibiduvvojit alimusrievttiduopmáriin .
a )	§ 42 Váidalus ja guoddalus Meahcceduopmostuolu mearrádusain sáhttá váidalit Alimusriektái .
fiske etter innlandsfisk med garn ,	Soahpameahttunvuođalága § 357 ii gusto .
b )	Mearrádusain mat soahpameahttunvuođalága mearrádusaid mielde lea guoddalusaid áhtun , sáhttá seamma láhkai guoddalit Alimusrievtti guoddaluslávdegoddái go guoddalusat eai leat áiddastuvvon dán lága mielde .
fiske etter anadrome laksefisk med faststående redskap i sjøen ,	§ 43 Ášši golut Stáhta máksá meahcceduopmostuolu doaimma goluid .
c )	Go mearrida gažaldagas , leatgo golut leamaš dárbbašlaččat , de galgá meahcceduopmostuollu ee. atnit čalmmis ahte áššeoasálaččat geain leat ovttalágan beroštusat mat eai leat vuostálaga , sehtet geavahit ovtta juridihkalaš ja teknihkalaš veahki .
sanking av egg og dun ,	Duopmostuollu galgá nu árrat go vejolaš ieš váldit ovdan gažaldaga doppe gos dat lea áigeguovdil .
d )	Go sierranas árttat dahket dan sávahahttin , de sáhttá meahcceduopmostuollu geatnegahttit áššeo asálačča ollásit dahje oassálassii ieš máksit goluidis áššis .
hogst av lauvskog til brensel for husbehov ,	Muđui gusto soahpmeahttunvuođalága § 177 seamma láhkai .
e ) stikking av torv til brensel og annet husbehov og	Áššiid gieđahallama ovddas meahcceduopmostuolus ii máksojuvvo divat .
f ) uttak av lauvskog til bruk som gjerdestolper og hesjestaur i reindrifts- og jordbruksnæring .	Meahcceduopmostuolu mearrádusaid váidalemiide dahje guoddalemiide gusto láhka juovlamánu 17. 1982 nr. 86 riektedivada birra § 8 .
Reindriftsutøvere har samme rett som personer bosatt i kommunen i den tiden reindrift foregår der .	III Oktasašnjuolggadusat § 44 Sámegiella Sámegiela geavaheami hárrái gusto sámelága kapihtal 3 .
§ 23 . Rettigheter for personer bosatt i Finnmark	Sámelága § 3-4 vuosttas lađas gusto maiddái Finnmárkkukomišuvdnii .
I samsvar med reglene i kapittelet her og innenfor de rammer som følger av annen lovgivning , har de som er bosatt i Finnmark fylke , på Finnmarkseiendommens grunn rett til :	Eanajuohkoriekti čađaha rádjemearkuma eatnamis , koordináhtamearrideami ja rájiid gártema duomu , julggaštusa dahje šiehtadusa mielde . Njuolggadusat eanajuogu birra gustojit seamma láhkai nu guhkás go heivejit .
jakt på storvilt ,	Eanajuohkoriekti vuođđuduvvo almmá eanajuohkomieldeduopmáriid haga .
b )	Eanajuohkolága § 88 viđát lađas ja § 89 nubbi lađas eai gusto .
jakt og fangst av småvilt ,	Go váidaluvvo , de gusto § 72 .
fiske i vassdrag med stang og håndsnøre ,	Riektedivat ii máksojuvvo § 74 vuosttas lađđasa mielde .
Til jordbrukseiendom ligger rett til beite for så stor buskap som kan vinterføs på eiendommen .	Eaige áššeoasálaččat galgga máksit rádjemerkema , koordináhtamearrideami ja rájiid gártema goluid .
§ 24 . Særskilt rett til lokal utnyttelse	Diggelogaheapmái gusto eanajuohkolága § 24 nu guhkás go heive .
Enkeltpersoner eller grupper av personer som har tilknytning til en bygd og har sitt livsgrunnlag helt eller delvis knyttet til utnyttelsen av fornybare ressurser i nærheten av bygda , kan av kommunen for inntil 10 år om gangen bli tildelt særskilt rett til å utnytte fornybare ressurser som nevnt i §§ 22 og 23 på nærmere angitte områder i kommunen .	Vuoigatvuođaid hárrái , maid meahcceduopmostuolu lágafámolaš duopmu dahje Finnmárkkukomišuvnna konklušuvnnaid mielde dahkkojuvvon julggaštus dahje šiehtadus lea mearridan , eai eastat dakkár vuoigatvuođaid vuođđudan- dahje luobahan vejolašvuođaid almmolašrievttálaš gáržžá dusat digge logaheames vuoigatvuođa . Divat dahje dokumenta divat ii máksojuvvo diggelogaheami ovddas .
Ved fastsettelsen av området og de nærmere vilkår skal det tas utgangspunkt i den bruk folk med tilknytning til bygda tradisjonelt har gjort av området .	§ 46 Gaskavuohta eará láhkamearrádusaide Duopmostuollolága kapihtal 6 bealátkeahtesvuođa birra ja almmolašvuođaláhka gustojit nu guhkás og heive Finnmárkkukomišuvnna doibmii .
Finnmarkseiendommen kan gi generelle bestemmelser om kommunenes behandling og vurdering av saker etter paragrafen her .	Go oaidningáibádusat biehttaluvvojit , de sáhttá gažaldaga , leago lohpi beaitit áššegirjji almmolašvuođas , váidalit Finnmárkku fylkkamánnái .
Finnmarkseiendommen er klageorgan for vedtak truffet av kommunen . For kommunens og Finnmarkseiendommens saksbehandling gjelder forvaltningsloven .	Duopmostuolloláhka ja soahpameahttunvuođaláhka gustojit nu guhkás go heivejit meahcceduopmostuolu doibmii , juos eará ii leat mearriduvvon dán lágas .
Paragrafen her gjelder ikke for jakt på storvilt og småvilt , fiske i vassdrag med stang og håndsnøre og fiske etter anadrome laksefisk i sjøen med faststående redskap .	§ 47 Fápmudus addit dárkilet njuolggadusaid Gonagas sáhttá addit dárkilet njuolggadusaid Finnmárkkukomišuvnna ja Finnmárkku meahcceduopmostuolu birra , dán vuolde maiddái organiseremis ja ekonomalaš dilálašvuođain jna.
§ 25 . Adgang for andre	Kapihtal 6 Loahppamearrádusat
Finnmarkseiendommen kan gi andre enn dem som er bosatt i kommunen eller fylket , ytterligere adgang til å utnytte fornybare ressurser som nevnt i §§ 22 og 23 .	§ 48 Fápmuiboahtin Láhka gusto dan áiggi rájes , go Gonagas mearrida .
§ 26 . Lokal forvaltning av jakt og fiske	Gonagas sáhttá bidjat fápmui iešguđege mearrádusa iešguđege áigái .
Finnmarkseiendommen kan fastsette nærmere bestemmelser for utnyttelse av fornybare ressurser som nevnt i § 22 bokstav a til f og § 23 bokstav a til e. Finnmarkseiendommen kan fastsette at utnyttelse krever tillatelse .	§ 49 Muhttádusnjuolggadusat Kapihttala 2 fápmuiboahtimis váldá Finnmárkkuopmodat badjelasas daid gittaopmodagaid Finnmárkkus , maidda Statskog SFas lea giddodatvuođđu dahje maid dat oamasta almmá giddodatvuođu haga .
Det kan settes vilkår i tillatelsene .	Seamma láhkai gustojit gittaopmodagaid ráddjejuvvon vuoigatvuođat .
For jakt , fangst og fiske er tillatelse alltid nødvendig .	Ođđasislogaheapmi vuođđogirjái dáhpáhuvvá namma muhttimiin .
Den som får tillatelse , skal motta et kort eller lignende som viser at vedkommende har tillatelse .	Sirdin dáhpáhuvvá verolaš jotkkolaš vuođain iige dagat vearrogeatnegasvuođa Statskog SFii vearrolága § 5-2 mielde .
Med samtykke fra departementet kan Finnmarkseiendommen fastsette unntak fra bestemmelsene i leddet her . For tillatelse til jakt , fangst og fiske kan Finnmarkseiendommen kreve avgift .	Finnmárkkuopmodat váldá maiddái badjelasas ovddasvástádusa šiehtadusain geavahanvuoigatvuođaid , láigovuoigatvuođaid j.s. birra daid opmodagaide ja vuoigatvuođaide , maid váldá badjelasas .
Avgiften for personer bosatt i Finnmark skal ikke overstige det dobbelte av avgiften for personer bosatt i kommunen . Det kan ikke kreves avgift ved tildeling av særskilte retter etter § 24 .	Finnmárkkuopmodat váldá badjelasas konsešuvnnaid ja doaibmalobiid jna , mat Statskog SFas leat daid opmodagaid ja vuoigatvuođaid oktavuođas , mat váldojuvvojit badjelassii .
Fiske etter anadrome laksefisk med faststående redskap i sjøen kan bare foregå etter utvisning av fiskeplass av Finnmarkseiendommen .	Šiehtadusa mielde Statskog SFain lea Finnmárkkuopmodagas vuoigatvuohta váldit badjelasas šiehta dusaid , maid Statskog SF lea dahkan doaimma hárrái Finnmárkkus .
Kommuner , myndigheter for vilt og fiske mv. og organisasjoner for brukere som berøres , skal høres på forhånd . Ved innskrenkninger i utnyttelsen av fornybare ressurser som nevnt i første ledd skal det tas rimelig hensyn til de ulike brukergruppenes bruk av ressursen .	Gii kapihttala 2 fápmuiboahtimis lea Statskog SFa virgehas ja geas lea bargobáiki Finnmárkku fylkkas , earret virgehasaid geat leat Statskog SFa meahccebálvalusas , adnojuvvo Finnmárkkuopmodaga virgehassan fápmuiboahtináiggi rájes seamma bálká- ja bargoeavttuiguin go sus ledje Statskog SFas , juos virgehas ii leačča dieđihan ahte son ii háliit dan .
Finnmarkseiendommens beslutninger om innskrenkninger som nevnt i femte og sjette ledd kan påklages til departementet etter reglene i forvaltningsloven kapittel VI .	Fápmuiboahtináiggi rájes eai leat Statskog SFa virgehasat , geain lea bargobáiki Finnmárkkus , šat Statskog SFa virgehasat , juos dat ii leačča vásedin šiehtaduvvon .
Departementets avgjørelse kan ikke påklages . Kapittel 4 .	Departemeanta gohčču Finnmárkkuopmodaga vuosttas stivrračoahkkimii .
I Tana- og Neidenvassdragene har lokalbefolkningen særskilte rettigheter til fiske på grunnlag av lov , alders tids bruk og lokal sedvane .	Stivra galgá fuolahit , ahte Finnmárkkuopmodat logahuvvo fi tnodatlogaheapmái ovdal go guhtta mánu leat vássán fápmuiboahtima rájes .
Forskriften skal legge til rette for en lokal , rettighetsbasert forvaltning av fiskeressursene i samsvar med overenskomster med Finland om fisket i Tana- og Neidenvassdragene .	Gii kapihttala 2 fápmuiboahtimis lea Statskog SFa virgehas ja geas lea bargobáiki Finnmárkku fylkkas ja gii lea Statskog SFa meahccebálvalusas , adnojuvvo fápmuiboahtináiggi rájes Stáhta luonddugeahču virgehassan .
Utarbeidelsen av forskrifter og forhandlinger med Finland om fisket i Tana- og Neidenvassdragene skal skje i samråd med Sametinget , berørte kommuner og dem som har særskilte rettigheter til fisket i disse vassdragene .	Muđui gusto njealját lađas seamma láhkai . Gonagas sáhttá mearridit , ahte Finnmárkku doaimma eará oamit go gittaopmodagat galget sirdojuvvot Statskog SFas Finnmárkkuopmodahkii ja Stáhta luonddugehččui .
Kapittel 5 .	Gonagas sáhttá maiddái mearridit , ahte šiehtadusaid , nugo namahuvvo goalmmát lađđasis , galgá Stáhta luonddugeahčču váldit badjelasas .
Kartlegging og anerkjennelse av eksisterende rettigheter	Muđui sáhttá Gonagas addit dárkilet muhttádusnjuolggadusaid .
Kongen oppnevner Finnmarkskommisjonens medlemmer . Finnmarkskommisjonen skal bestå av en leder og fire andre medlemmer .	§ 50 Eará láhkamearrádusaid nuppástuhttimat Dán áiggi rájes go Gonagas mearrida , dahkkojuvvojit čuovvovaš nuppástusat eará láhkamearrádusaide :
Lederen skal oppfylle de kravene som domstolloven stiller til høyesterettsdommere .	Láhka njukčamánu 12. 1965 stáhta čálitkeahtes eatnamiid birra Finnmárkku fylkkas fámuhuhttojuvvo .
To av de øvrige medlemmene skal oppfylle de kravene som stilles til tingrettsdommere .	2 .
Minst to medlemmer skal være bosatt i eller på annen måte ha sterk tilknytning til Finnmark fylke . § 30 .	Láhkii geassemánu 30. 1972 nr. 70 báktedoaimma birra dahkkojuvvojit čuovvovaš nuppástusat :
Ved avgjørelsen skal det bl.a. legges vekt på hensynet til en naturlig og hensiktsmessig avgrensning av feltet når det gjelder utstrekning og rettslig og historisk sammenheng samt på behovet for avklaring av rettsforholdene .	Kapihttalis 2 čuodjá ođđa § 7 a : Sierranjuolggadusat šerpema birra Finnmárkkus Šerpemis Finnmárkku fylkkas galgá ohcci maŋimustá vahku ovdal go šerpen álgá , čálalaččat dieđihit Sámediggái , eanaoamasteaddjái ja boazu doalu guoskevaš guovllustivrii .
Finnmarkskommisjonen kan innskrenke eller utvide et felt etter at utredningen er satt i gang dersom det er nødvendig for å skape en naturlig og hensiktsmessig avgrensning .	Kapihttalis 3 čuodjá ođđa § 22 a : Sierranjuolggadusat ozu birra Finnmárkkus Ohcamušaid ozu birra Finnmárkku fylkkas sáhttá biehttalit , juos oktasaš deasttat mannet vuo stá ohcamuššii mieđiheami .
Finnmarkskommisjonen kan unnlate å utrede rettigheter som åpenbart ikke egner seg for utredning av kommisjonen .	Árvvoštallamis galgá mearkkašahtti mahttái deattuhit deastta sámi kultuvrras , boazodoalus , meah cásteames , ealáhusdoaimmaheames ja servodateal limis .
Ved avgjørelsen skal det bl.a. legges vekt på rettighetens art og hvilket grunnlag den bygger på .	Juos ohcamuššii mihttojuvvo , de sáhttá bidjat eavttuid mat áimmahuššet deasttaid nugo namahuvvon .
Reindriftsorganisasjoner og andre representanter for brukerinteresser i det aktuelle feltet samt Sametinget , Finnmark fylkesting , Finnmarkseiendommen og berørte kommuner varsles særskilt .	Ohcamuša gieđahallamis galgá báktemeašttir addit eanaoamasteaddjái , Sámediggái , fylkkamánnái , fylkkagildii , gildii ja boazodoalu guoskevaš guovllustivrii ja orohatstivrii vejolašvuođa addit cealkámuša .
Ansvaret for sakens opplysning Finnmarkskommisjonen har selv ansvaret for at saken blir tilstrekkelig opplyst .	Juos Sámediggi dahje Finnmárkkuopmodat eanaoa masteaddjin vuosttalda ohcamu ššii miehtama , de departemeanta mearrida ohcamuša .
Partene har rett til å gjøre rede for de faktiske forholdene og føre bevis som er av betydning for kommisjonens konklusjoner . Partene kan begjære iverksatt tiltak etter første ledd .	Juos departemeanta miehtá ohcamuššii dáh páhusain nugo namahuvvo goalmmát lađđasis , de lea váidalusas Gonagassii Sámedikkis dahje Finnmárkkuopmodagas eanaoamasteaddjin maŋideaddji váikkuhus .
Finnmarkskommisjonen kan avslå begjæringen dersom den finnes ugrunnet , eller det vil medføre uforholdsmessige forsinkelser eller kostnader å etterkomme den .	Kapihttalis 4 čuodjá ođđa § 39 b : Sierranjuolggadusat mihtádusa birra Finnmárkkus Ohcamušaide mihtádusa birra Finnmárkku fylkkas gustojit mearrádusat §:s 22 a seamma láhkai .
For å ivareta partenes interesser kan Finnmarkskommisjonen oppnevne representanter for ulike interessegrupper som kan følge kommisjonens arbeid .	Dáhpáhusain nugo namahuvvo §:s 22 a goalmmát lađđasis mearrida departemeanta , galgágo doallat mihtádusgávppi ovdal vai maŋŋil go departemeanta lea gieđahallan ohcamuša .
Finnmarkskommisjonens rapport Etter at kommisjonen har utredet et felt skal den avgi en rapport som skal inneholde opplysninger om :	§ 42 vuosttas lađas nubbi čuokkis čuodjá : Ruvkkiide Finnmárkkuopmodaga eatnamiin sáhttá Gonagas láhkaásahusa bokte mearridit alit divada .
a )	3 .
hvem som etter kommisjonens oppfatning er eiere av grunnen	Láhkii geassemánu 9. beaivvi 1978 nr. 49 boazodoalu birra dahkkojuvvojit čuovvovaš nuppástusat :
b )	4 .
hvilke bruksrettigheter som etter kommisjonens oppfatning eksisterer	Lágas miessemánu 29. 1981 nr. 38 fuođđuid birra fámuhuhttojuvvo § 44 nubbi lađas .
c )	5 .
Hvis det ikke er tilfellet , skal det fremgå hvem som er uenig , og hvilke punkter uenigheten gjelder .	Láhkii miessemánu 15. 1992 nr. 47 luossaguliid ja sáivaguliid jna birra dahkkojuvvojit čuovvovaš nuppástusat :
Både flertallets og mindretallets konklusjoner skal begrunnes . Etter at rapporten er avgitt skal den straks kunngjøres på den måten som er beskrevet i § 31 .	§ 19 goalmmát lađas čuodjá : Stáhta dahje Finnmárkkuopmodaga gittaopmodaga vuovdimis Finnmárkkus sáhttá guolástanvuoigatvuohta doalahallojuvvot buorrin álbmogii .
§ 34 . Behandlingen i Finnmarkseiendommen	§ 22 njealját ja viđát lađas fámuhuhttojuvvojit .
Finnmarkseiendommen skal uten ugrunnet opphold ta stilling til kommisjonens konklusjoner . For vedtak som går ut på å godta konklusjoner fra kommisjonen om at andre har rettigheter , gjelder § 10 sjette ledd tilsvarende .	Lágas geassemánu 21. 1996 nr. 38 stáhtalaš luonddugeahču birra § 2 ođđa njealját lađas čuodjá : Finnmárkkuopmodaga eatnamiin galgá geahčču gozihit lasi dađi mielde , maid departemeanta ja Finnmárkku opmodat šiehttaba .
§ 35 .	¬¬¬¬¬¬¬¬¬¬¬¬¬¬¬¬¬¬¬¬¬¬ --- Finnmárkkuláhka lea Lovdatas : www.lovdata.no ---
Forhandlinger	Leaŋka olggos :
§ 38 . Stevning	Lága dievasteakstas
LOV-2007-06-15- 40 DEPARTEMENT :	LÁHKA 2007-06-15 NR. 40 : Boazodoalloláhka
LMD ( Landbruks- og matdepartementet )	Eanandoallo- ja borramušdepartemeanta
I 2007 hefte 6	Almmuhuvvon : I 2007 gihpa 6 Fápmuiboahtin : 2007-07-01 Rievdada : Láhka-1959-10-23-3 , Láhka 1978-06-09-49 , Láhka-1979-12-21- 77. Láhka-1981-05-29-38 , Láhka-1984-12-21-101 , Láhka-1992-05-15-47 , Láhka-2003-07-04-74 , Láhka-2005-07-17- 101
LOV-1978-06-09- 49 LOV-1979-12-21- 77	Vrd. ovdalaš lága geassemánu 9. beaivvi nr. 49 boazodoalu birra .
LOV-1981-05-29- 38 LOV-1984-12-21- 101	Kapihtal 1 Álggaheaddji mearrádusat
LOV-1992-05-15- 47	§ 1 Lága ulbmil
LOV-2003-07-04- 74	§ 2 Doaibmaviidodat
LOV-2005-07-17- 101	Trollheimen ja biras boazodollui gustojit mearrádusat juovlamánu 21. b. 1984 lágas nr. 101 boazodoalu birra suohkaniin Meldal , Midtre Gauldal , Oppdal , Rennebu , Rindal , Sunndal ja Surnadal .
111	Láhka galgá adnot álbmotrievtti mearrádusaid mielde álgoálbmogiid ja unnitloguid birra .
KUNNGJORT : 15.06.2007	§ 4 Sámi boazodoalloguovlu
Reindriftsloven	Sámi álbmogis lea dološ áiggi rájes geavahemi vuođul vuoigatvuohta doaimmahit boazodoalu dain osiin Finnmárkku , Romssa , Nordlándda , Davvi-Trøndelága , Lulli-Trøndelága ja Hedemárkku fylkkain gos boazosámit doložis leat doaimmahan boazodoalu ( sámi boazodoalloguovlu ) .
Sentrale forskrifter	Sámi boazodoalloguovllu siskkobealde galgá adnot vuođđun ahte doppe lea boazoguohtunvuoigatvuohta dán lága olis , jus eará ii čuvoš erenoamáš riektedilálašvuođain .
Forholdet til folkeretten § 4 .	Sisabahkkemiid ovddas boazosámiid boazodoallovuoigatvuođaide galgá máksot buhtadus dábálaš bággolonistanrievttálaš vuođđoeavttuid mielde .
Det samiske reinbeiteområdet § 5 .	§ 5 Sámi regiovnnalaš boazodoalloguovllut
Samiske regionale reinbeiteområder § 6 .	Gonagas mearrida juohkima . § 6 Sámi orohagat
Samiske reinbeitedistrikter § 7 .	§ 7 Bággolotnun sihkkarastit boazodollui guohtumiid
Ekspropriasjon for å sikre reinbeiteareal § 8 .	§ 8 Boazodoallu olggobealde sámi boazodoalloguovllu
Reindrift i det samiske reinbeiteområdet § 9 . Rett til å eie rein i det samiske reinbeiteområdet § 10 .	Olggobealde sámi boazodoalloguovllu ii oaččo boazodoallu doaimmahuvvot Gonagasa addin erenoamáš lobi haga .
Etablering av siidaandel § 12 .	Dakkár lobi sáhttá oažžut duššefal son guhte sáhttá čájehit čálalaš duođaštusa das ahte guoskevaš eananeaiggádat ja vuoigatvuođalaččat geaidda su boazodoallu boahtá guoskat leat addán sutnje lobi dahje jus son eará vuođul sáhttá geavahit doarvái viiddis ja heivvolaččat ráddjejuvvon duovdagiid boazodollui .
Sideordnet rekrutteringsandel § 13 .	Lohpi ii berre addojuvvot goddeguovlluin .
Ektefelles og samboers stilling § 14 .	Dollui sáhttet biddjot dárkilet eavttut .
Opphør av ekteskap og samboerskap § 15 .	Jus eaiggádat ja geavaheaddjit guđet hálddašit eanas oasi dakkár duovdagiin mat leat heivvolaččat boazodollui , háliidit duovdagiid geavahuvvot dasa , muhto eai beasa go muhtun eananeaiggádat eai dáhto mieđihit , de sáhttet eananjuohkinlága § 2 e-bustáva mearrádusat oktasaš doaimmaid birra geavahuvvot dán dáfus .
Overføring av ansvaret som leder av siidaandel § 16 . Avvikling av siidaandel § 17 .	Boazodoalu birra stáhta almennegiin olggobealde boazodoalloguovllu gusto § 17 várrelágas geassemánu 6. b. 1975 nr. 31 .
Hold av rein i strid med reglene i kapittel 2 § 18 .	Kapihtal 2 Boazodoallu sámi boazodoalloguovllus
Kapittel 3 . Reindriftsrettens innhold § 19 .	§ 9 Vuoigatvuohta eaiggáduššat bohccuid sámi boazodoalloguovllus
Beiterett § 20 .	§ 10 Siidaoasi
Årstidsbeiter § 21 .	Siidaosiin oaivvilduvvo bearaš dahje ovttaskas olmmoš mii gullá siidii , gč. § 51 , ja gii doaimmaha boazodoalu ovtta olbmo jođiheami dahje náittosguimmežagaid dahje ovttasássiid oktasaš jođiheami vuolde .
Rett til husvære , buer o.l. . § 22 .	Siidaoasi jođiheaddji galgá ássat Norggas .
Flyttleier § 23 .	Agivuloš mánná gean váhnemat eai eale ovttas , oažžu almmotge eaiggáduššat bohccuid siidaoasis sihke eatni ja áhči bealde .
Motorferdsel § 24 .	§ 11 Siidaoasi ásaheapmi
Gjerder og andre anlegg § 25 . Brensel og trevirke i det samiske reinbeiteområdet § 26 .	Galgá fuolahuvvot ahte ásaheapmi ii dagat siidda ekologalaš , ekonomalaš ja kultuvrralaš guoddevašvuođa ovdii .
Jakt , fangst og fiske i det samiske reinbeiteområdet Kapittel 4 .	Ođđa siidaoasi ásaheapmi galgá dieđihuvvot guovllustivrii dohkkeheapmái .
Alminnelige regler om utøvelse av reindrift § 27 . Utøvelse av reindrift § 28 .	Ođđa siidaoasi jođiheaddji nammaduvvo mearrádusaid mielde nuppi lađđasis gitta viđát lađđasii .
Merking av rein og registrering av reinmerke § 32 . Rett til reinmerke § 33 .	Jus ii šatta ovttamielalašvuohta , de galgá guovllustivra nammadit jođiheaddji .
Plikt til merking av rein § 34 .	§ 12 Buohtalas álggahanoassi
Former for merking § 35 .	Siidaoasi ovddasvástideaddji jođiheaddji sáhttá mearridit ahte ásahuvvo buohtalas álggahanoassi mii gullá siidaoassái .
Ommerking § 36 .	Buohtalas álggahanoasi ásaheami eaktun lea ahte dábálaš siidaoassái ja buohtalas álggahanoassái mearriduvvo alimus boazolohku man siskkobealde siidaoassi ja buohtalas álggahanoassi galgaba doalahit logu .
Salg av rein uten lovlig merke § 37 . Merkenemnd og klagenemnd § 38 .	Ii sáhte ásahuvvot eambbo go okta buohtalas álggahanoassi guđenai siidaoassái .
Registrering og sletting av merke § 39 .	Buohtalas álggahanoassi sáhttá doalahuvvot gitta čieža jagi , ja diekkár buohtalas siidaoasi ásaheamis eaktuduvvo ahte seammás dahkkojuvvo soahpamuš badjelasás váldit siidaoasi .
Saksbehandling § 40 .	Buohtalas álggahanoasi jođihanovddasvástádus sáhttá addojuvvot dušše mánnái , áddjubii / áhkkubii dahje eará nuorat buolvva olbmui gii deavdá § 9 eavttuid bohccuid eaiggáduššama birra .
Utfyllende bestemmelser om reinmerker § 41 . Merking utenfor det samiske reinbeiteområdet	Son galgá leat válddáláš ja galgá leat searvan buot boazodoalu bargguide jođiheaddji fárus unnimusat golbma jagi .
Reindriftens organisering – distrikter og siida	Buohtalas álggahanoasi jođiheaddjis leat seamma vuoigatvuođat ja geatnegasvuođat go dábálaš siidaoasi jođiheaddjis , jus eará ii čuvoš dán lága olis .
I. Reinbeitedistrikter § 42 .	§ 13 Náittosguoimmi ja ovttasássi sadji
Reinbeitedistrikt § 43 . Distriktsstyre § 44 .	§ 14 Jus náittosdilli dahje ovttasássan nohká
Distriktsstyrets oppgaver og myndighet § 45 .	Dát gusto maiddái dalle go báhcán bealli ii deavdde § 9 vuosttaš láđđasa eavttuid bohccuid eaiggáduššama birra .
Distriktsårsmøte § 50 . Distriktsårsmøtets saker og myndighet	Dát gusto maiddái dalle go son ii deavdde § 9 vuosttaš lađđasa eavttuid bohccuid eaiggáduššama birra .
Siida § 51 .	Jođihanovddasvástádusa rievdamat vuosttaš ja nuppi lađđasa mielde galget dieđihuvvot guovllustivrii .
Siida § 52 . Sommersiidastyre § 53 .	§ 15 Siidaoasi jođihanovddasvástádusa sirdin
Årsmøte i sommersiidaen § 54 .	Jus siidaoasi jođiheaddji jápmá ovdal go lea dahkkon mearrádus nugo namuhuvvon vuosttaš lađđasis , de lea mánás , áddjubis / áhkkubis dahje eará fuolkkis gii deavdá § 9 vuosttaš lađđasa eavttuid bohccuid eaiggáduššama birra , vuoigatvuohta badjelasás váldit siidaoasi ovddasvástádusa jus leaska dahje báhcán ovttasássi ii váldde ovddasvástádusa badjelasás § 14 njuolggadusaid mielde .
Siidaårsmøtets saker og myndighet § 55 .	Nuppi lađđasa mearrádusat gustojit dán dáfus .
Siidakasse § 56 . Siidafond	§ 16 Siidaoasi heaittiheapmi
Kapittel 7 .	Geassesiidda stivra , gč. § 52 , dahje § 53 nuppi lađđasa mielde válljejuvvon gulahallanolmmoš , galgá fuolahit ahte siidaoassi heaittihuvvo .
Bruksregler i distriktet . Distriktsplan § 57 .	Heaittiheami golut gokčojuvvojit bohccuid vuovdima bokte .
Bruksregler § 58 . Utarbeidelse og godkjennelse av bruksregler § 59 .	Heaittiheapmi vuosttaš ja nuppi lađđasiid mielde galgá dieđihuvvot guovllustivrii .
Reintall § 61 . Beitetider § 62 .	Guovllustivra mearrida heaittiheami .
Distriktsplaner	Go boazolohku lea njealját jagi vuollel 50 de galgá guovllustivra dieđihit siidaoasi jođiheaddjái čuovvovaš heaittiheami birra .
Kapittel 8 .	Dieđihuvvot galgá unnimusat guhtta mánu ovdal nuppe jagi boazodoallodieđáhusa sáddema áigemeari .
Forholdet til annen bruk § 63 . Utnytting av eiendom i reinbeiteområde § 64 .	Vuosttaš lađđasa mearrádus heaittiheami čađaheami birra gusto dán dáfus .
Opptaing av reinlav § 65 . Ferdsel i område hvor rein beiter § 66 .	§ 17 Bohccuid oamasteapmi 2. kapihttala njuolggadusaid vuostá
Hunder Kapittel 9 .	§ 18 Boazodoallodieđáhus
Ansvar for skade .	Siidaoasi jođiheaddji galgá jahkásaččat addit boazodoallodieđáhusa guovllustivrii .
Skjønn § 67 . Objektivt og felles ansvar § 68 .	Hálddašanlága § 13 a rájes § 13 e rádjái gustojit dán dáfus .
Unntak fra det objektive ansvaret § 69 .	Kapihtal 3 Boazodoallovuoigatvuođa sisdoallu
Gjerdeskjønn § 70 .	§ 19 Guohtunvuoigatvuohta
Erstatningsskjønn	Gonagas sáhttá mearridit dihto goahccevuovdeguovlluide boazoguohtungildosa vissis áigái , go adnojuvvo dárbbašlažžan vuovddi ođasmahttima ja ođđasit šaddama geažil .
Kapittel 10 .	Gonagas sáhttá maiddái muđui ráfáiduhttit dárkileappot mearriduvvon guovlluid dihto áigái go leat erenoamáš ákkat dasa .
Sanksjoner og tvangstiltak § 74 . Plikt til å etterleve loven § 75 .	Ráfáiduhttinmearrádus sáhttá maiddái gustot johtimii bohccuiguin .
Pålegg om opphør av ulovlige forhold § 76 .	Eatnamat gos gildojuvvo boazoguohtun , berrejit buhttejuvvot seammasullasaš guohtuneatnamiiguin jus dat lea vejolaš .
Tvangsmulkt § 77 .	§ 20 Áigodatguohtumat
Avgift ved brudd på bruksregler § 78 .	§ 21 Vuoigatvuohta visttiide , áittiide jna.
Straffansvar	Boazodoallovuoigatvuohta addá mehciin vuoigatvuođa cegget dárbbašlaš barttaid ja gođiid olbmuid várás ja vuoigatvuođa cegget áittiid , buvrriid , luviid ja suonjiriid biergasiid ja borramuša várás .
Kapittel 12 .	Jus áššái gulli bealit eai soabat dan alde leat go eavttut devdojuvvon oažžut viessosaji čájehuvvot , dahje gos viessosadji galgá leat , viessosaji sturrodaga dahje ráddjema alde , eavttuid alde dahje mávssu alde , de mearriduvvo gažaldat eananjuohkindikki árvvošteami bokte .
Forskrifter § 82 .	Eanan mii lea váldojuvvon atnui dahje čájehuvvon ja visttit ja rusttegat mat leat dán paragráfa vuosttaš ja nuppi lađđasiid vuođul ceggejuvvon , eai sáhte Gonagasa dohkkeheami haga ja eananeaiggáda lobi haga geavahuvvot eará ulbmiliidda go boazodollui eai ge daguhuvvot earáide go boazodolliide ja ulbmiliidda mat devdet vuosttaš ja nuppi lađđasiid eavttuid .
Ikrafttredelse § 83 .	§ 22 Johtingeainnut
Endringer i andre lover	Boazodolliin lea lohpi friddja ja hehttekeahttá vuodjelit ja sirdit bohccuid dain osiin boazodoalloguovllus gos boazu lobálaččat oažžu leat ja lohpi johtit bohccuiguin árbevirolaš johtingeainnuid mielde .
Lov om reindrift ( reindriftsloven ) Jf. lov 9. juni 1978 nr. 49 om reindrift .	Johtingeaidnun oaivvilduvvojit maiddái bissovaš sisa- ja olggoslástensajit boazofievrredeami várás .
Innledende bestemmelser	Gonagas sáhttá mearridit ahte maiddái ođđa johtingeainnu dárkilet mearrideapmi galgá biddjot árvvošteami háldui .
§ 1 . Lovens formål	§ 23 Mohtorjohtolat
For å nå disse mål skal loven gi grunnlag for en hensiktsmessig organisering og forvaltning av reindriften .	Sus gii doaimmaha boazodoalu , lea lohpi geavahit dárbbašlaš fievrruid gustovaš orohatplána mielde , vrd. § 62 .
Reindriften skal bevares som et viktig grunnlag for samisk kultur og samfunnsliv .	Galgá unnimus lági mielde bievlan vuodjit meahccefievrruiguin ja galgá dan muddui go vejolaš vuodjit dihto máđijaid mielde .
Loven skal bidra til sikring av reindriftsarealene i det samiske reinbeiteområdet som reindriftens viktigste ressursgrunnlag .	Mohtorjohtolat dahje girdin guovllus mii lea ráfáidahtton lága olis geassemánu 19. b. 1970 nr. 63 luonddugáhttema birra galgá dáhpáhuvvat mearriduvvon láhkaásahusaid mielde gáhttema birra .
Ansvaret for sikring av arealene påhviler både innehavere av reindriftsretten , øvrige rettighetshavere og myndighetene .	Diekkár johtaleami birra ráfáidahtton guovllus sáhttá guoskevaš hálddašaneiseváldi láhkaásahusaid bokte mearridit dárkilet njuolggadusaid ovttasráđiid orohatstivrrain ja guovllustivrrain .
Utenfor det samiske reinbeiteområdet skal loven legge forholdene til rette for en økologisk og økonomisk bærekraftig utnytting av reinbeiteressursene med basis i lokal kultur og tradisjon i de områder hvor det er gitt tillatelse til reindrift etter reglene i § 8 .	Vuoigatvuohta doaimmahit boazodoalu addá vuoigatvuođa hukset gárddiid ja áiddiid , njuovvanrusttegiid , šalddiid ja eará rusttegiid maid boazodoalus dárbbaša . Áiddit ja rusttegat eai galgga biddjot nu ahte šaddet dárbbašmeahttun fastin dahje mearkkašahtti vahágin dahje hehttehussan eananeaiggádii dahje eará vuoiggalaš beroštumiid guovdu .
Både i og utenfor det samiske reinbeiteområdet skal loven bidra til å sikre forsvarlig dyrevelferd for tamrein .	Áiddit ja rusttegat mat galget čuožžut guhkit go ovtta áigodaga jagis , eai galgga huksejuvvot departemeantta dohkkeheami haga .
Virkeområde Loven gjelder for riket med de begrensninger som følger av lov 9. juni 1972 nr. 31 om svensk reinbeiting i Norge og norsk reinbeiting i Sverige .	Stuorát bistevaš rusttegat eai sáhte dohkkehuvvot ovdal go lea dollon buot biraslaš váikkuhusaid fágamáhtolaš guorahallan ja váikkuhusaid árvvoštallan rusttega boazodoallofágalaš dárbbuid ektui .
For reindrift i Trollheimen og omegn gjelder reglene i lov 21. desember 1984 nr. 101 om reindrift i kommunene Meldal , Midtre Gauldal , Oppdal , Rennebu , Rindal , Sunndal og Surnadal .	Jus eananeaiggát ja vejolaš vuoigatvuođalaš eanangeavaheaddjit eai mieđa dasa , de sáhttá departemeanta addit lobi hukset rusttega mávssu ovddas eananjuohkindikki árvvošteami vuođul vahágiid ja hehttehusaid birra .
§ 3 .	Áiddiid ja rusttegiid mat eai leat vuosttaš dahje nuppi lađđasiid mearrádusaid mielde , sáhttá guovllustivra gáibidit ovddasvástideaddji njeaidit dahje rievdadit .
Forholdet til folkeretten Loven skal anvendes i samsvar med folkerettens regler om urfolk og minoriteter .	Jus dat ii leat dahkkojuvvon dihto áigemeari sisa , de sáhttá boazodoalloagronoma ovttatmanu gaikkuhit dahje rievdadahttit daid .
Innenfor det samiske reinbeiteområdet skal det legges til grunn at det foreligger rett til reinbeite innenfor rammen av denne lov , med mindre annet følger av særlige rettsforhold .	Guovllustivra sáhttá válddi dán mearrádusa mielde addit boazodoalloagronomii . Goluid doaimmaide dán mearrádusa mielde máksá ovddasvástideaddji ja dat leat bággobearrama vuođđun .
Ved inngrep i reindriftssamenes reindriftsrettigheter skal det ytes erstatning i samsvar med alminnelige ekspropriasjonsrettslige grunnsetninger .	Departemeanta sáhttá addit dárkilet mearrádusaid das gosa áiddit ja eará rusttegat galget biddjot ja man málle mielde galget ráhkaduvvot , nu maiddái ee. áideávdnasiid hárrái .
Det samiske reinbeiteområdet deles inn i samiske regionale reinbeiteområder som skal være åpne for reindrift med slike særlige rettigheter og plikter som er fastsatt i eller i medhold av denne lov .	Departemeanta sáhttá maiddái addit mearrádusaid das mainna lágiin bissovaš áiddit ja rusttegat galget ortnegis dollojuvvot ja mearrádusaid geatnegasvuođa birra gaikut áiddiid ja rusttegiid mat eai dollojuvvo ortnegis dahje mat eai leat šat anus .
§ 7 . Ekspropriasjon for å sikre reinbeiteareal	§ 25 Boaldámušat ja muorat sámi boazodoalloguovllus
Gjelder saken avståelse av rettigheter som nevnt i kapittel 3 , kan saksøkeren fritas for å erstatte saksøktes sakskostnader så fremt saksøkte etter forhandlinger har avslått eller unnlatt å svare på et tilbud , og saksøkte ved skjønnsavgjørelsen ikke oppnår mer enn tilbudet . For øvrig gjelder sakskostnadsreglene i lov 1. juni 1917 nr. 1 om skjønn og ekspropriasjonssaker .	Sámi boazodoalloguovllus mielddisbuktá boazodoallovuoigatvuohta lobálaš boazodoalu doaimmahettiin , vuoigatvuođa iežas atnui váldit lastamuoraid , miestagiid , gaskasiid , sieđggaid , soahkerissiid , sorvviid , goike bieggagahčahasaid , gahččan ovssiid ja rissiid , jalgŋáid ja gudduid , bessiid ja bárkku , sihke almmolaš ja priváhta eatnamis , go dat galget geavahuvvot : 1. boaldámuššan , 2. gođiide , gámmiide , áittiide , buvrriide , suonjiriidda ja luviide biergasiid ja borramušaid várás , 3. goahtemuorran / lávvomuorran bargoneavvun ja smávit atnubiergasiid ávnnasin 4. gárddiide ( jorriide / girtnuide gárddiide ) , 5. ostemii ja bárkemii .
Utenfor det samiske reinbeiteområdet kan reindrift ikke utøves uten særskilt tillatelse fra Kongen .	Varas lastamuoraid ja varas rissiid ii galgga váldit jus dakko dahje dakko lahkosiin gávdnojit eará muorat mat heivejit seamma atnui .
Slik tillatelse kan bare gis til den som kan legge frem skriftlig samtykke fra vedkommende grunneiere og rettighetshavere eller på annen måte disponerer tilstrekkelig store og hensiktsmessig avgrensede reinbeitearealer .	Vuovdeeaiggát sáhttá gáibidit mávssu varas lastamuoraid ovddas mat váldojuvvojit priváhta vuovddis , muhto muđui ii sáhte gáibiduvvot máksu muoraid ovddas mat lobálaččat váldojuvvoit dán paragráfa vuođul .
Det bør også vises varsomhet med å gi tillatelse for områder som ligger slik til i nærheten av reinbeiteområder at det kan skape konflikter .	Eananeaiggádii galgá dakkaviđe dieđihuvvot go dakkár muorat váldojuvvojit maid ovddas son sáhttá mávssu gáibidit .
Tillatelse kan gis for begrenset tid og gjelder under ingen omstendighet etter at beiteretten er falt bort .	Jus ii šatta ovttamielalašvuohta mávssu alde , de sáhttá gáibidit ahte mávssu sturrodat mearriduvvo eananjuohkindikki árvvošteami bokte .
Det kan settes nærmere vilkår for driften .	§ 26 Bivdu ja guolásteapmi sámi boazodoalloguovllus
Sameiestrekning utenfor det samiske reinbeiteområdet kan disponeres til tamreindrift ved flertallsvedtak i samsvar med lov 18. juni 1965 nr. 6 om sameige .	Stáhta mihtiduvvon vuvddiin ja duoddariin boazodoalloguovllu siskkobealde galgá boazodolliid bivdin- ja guolástanvuoigatvuohta leat nu movt lea leamaš doložis .
Dersom eiere og brukere som rår over den største del av et fjellområde som er høvelig til tamreindrift , ønsker området disponert til slik virksomhet , men hindres i dette av enkelte grunneiere som ikke vil være med , kan bestemmelsene om sams tiltak i jordskifteloven § 2 bokstav e brukes tilsvarende .	Gonagas sáhttá mearridit ahte boazodolliin galgá leat aktovuoigatvuohta geavahit gitta guollebivdoneavvuid dárkileappot mearriduvvon jávrriin ja johkaosiin eará stáhtaeatnamiin go stáhta almmennegiin . Gonagas sáhttá maiddái mearridit ahte vissis jávrriid ja johkaosiid mat leat eatnamiin namuhuvvon ovddit cealkagis , galget beassat bivdit duššefal sii guđet doaimmahit boazodoalu .
Om tamreindrift i statsallmenning utenom reinbeiteområde gjelder bestemmelsene i fjellova § 17 .	Bivddu ja guolásteami ovddas dán paragráfa mearrádusaid vuođul ii galgga máksojuvvot láigu ii ge goartadivat .
Rett til å eie rein i det samiske reinbeiteområdet	Kapihtal 4 Dábálaš mearrádusat boazodoalu birra
Det er et vilkår for å eie rein at reinen inngår i en siidaandel eller sideordnet rekrutteringsandel som blir drevet av en ansvarlig leder etter reglene i §§ 10 flg.	§ 27 Boazodoallu Boazoeaiggát galgá iežas boazodoalu doaimmahettiin vuhtii váldit eará boazodolliid doaimma , ii ge geavahit guohtumiid dainna lágiin ahte dat hedjonit eará boazoeaiggádiidda .
Dersom særlige grunner foreligger , kan Reindriftsstyret samtykke i at person som ikke fyller vilkårene etter første eller annet ledd , får eie rein i det samiske reinbeiteområdet .	Boazoeaiggát ii galgga earáid hehttet doaimmaheamis sin vuoigatvuođalaš boazodoalu . Boazoeaiggát galgá fuolahit ahte boazodoallu doaimmahuvvo dán lága meriid mielde ja orohaga doaibmanjuolggadusaid mielde .
Reindriftsstyret kan videre gi tillatelse til at privatpersoner eller institusjoner eier rein for vitenskapelige formål og i forsøksøyemed under offentlig ledelse eller tilsyn .	Bohccot galget gehččojuvvot nu ahte buoremus lági mielde hehttejuvvojit dahkamis vahága , mannamis olggobeallái lobálaš guohtunguovllu dahje mastamis eará ealuide .
Slike tillatelser skal gis for begrenset tid og knyttes til bestemte vilkår .	Orohaga guohtungeavaheami njuolggadusain sáhttá dárkileappot mearridit geahču birra .
§ 10 . Siidaandel	§ 29 Geahčadeapmi
Med siidaandel forstås en familiegruppe eller enkeltperson som er del av en siida , jf. § 51 , og som driver reindrift under ledelse av en person eller av ektefeller eller samboere i fellesskap .	Siiddas mas lea ágga navdit ahte sin bohccot leat mastan eará siidda ellui , lea vuoigatvuohta geahčadit ealu gávnnahit leat go sis bohccot doppe . Geahčadit sáhttá dušše jus dán siiddas lea ovddasteaddji das .
Leder av siidaandelen må være bosatt i Norge .	Ovddasteaddji galgá fuolahit ealu geahčadeapmái .
Umyndige barn hvis foreldre ikke lever sammen , har likevel adgang til å eie rein i siidaandel både hos fars slekt og hos mors slekt .	Muđui galgá geahčadeapmi leat guovllu boazoeaiggádiid dábálaš vieruid mielde . Orohaga doaibmanjuolggadusain sáhttá dárkileappot mearridit geahčadeami birra .
Etablering av siidaandel	§ 30 Eará siiddaid bohccot
Ved etablering av ny siidaandel skal reintallet holdes innenfor det øvre reintall som er bestemt for siidaen , jf. § 60 første og annet ledd .	Siida mii iđiha vierrobohcco iežas ellui , galgá jođáneamos lági mielde dan dieđihit guoskevaš siidii . Rátkkašeapmi čađahuvvo § 31 mearrádusaid mielde .
Områdestyret kan nekte godkjenning dersom det gjennomsnittlige reintall i den enkelte siidaandel blir under 250 rein beregnet i forhold til fastsatt øvre reintall for siidaen .	Jus nuppi siidii lea váttis viežžat iežaset bohccuid dahje ii leat vejolaš rátkkašit , de lea dat siida mii lea bohccuid iđihan , geatnegas áittardit daid dassážii go sáhttet rátkojuvvot ja vižžojuvvot .
Reglene i annet til femte ledd gjelder tilsvarende ved overflytting av en siidaandel til en annen siida .	Orohaga doaibmanjuolggadusain sáhttá dárkileappot mearridit eará siiddaid bohccuid hálddašeami birra .
Områdestyret kan , hvis særlige grunner foreligger , pålegge et distrikt eller en siida å etablere en eller flere nye siidaandeler .	§ 31 Rátkkašeapmi Son geas leat bohccot ealus ovttas earáiguin , sáhttá gáibidit rátkkašeami vai beassá bohccuidis sierra rátkit .
Lederen for ny siidaandel utpekes etter reglene i annet til femte ledd .	Earát geain leat bohccot ealus , leat geatnegasat lágidit dilálašvuođaid nu ahte sáhttá rátkit .
Oppnås ikke enighet , skal lederen utpekes av områdestyret .	Rátkit berre ovdal go eallu johttá eret áigodatguohtumis .
Ansvarlig leder av en siidaandel kan bestemme at det skal etableres en sideordnet rekrutteringsandel knyttet til siidaandelen .	Rátkkašeami ii sáhte gáibidit guottet- ja ragatáigge dahje jus rátkkašeapmi ii leat bealuštahtti elliidsuodjalanákkaid vuođul .
Etableringen av en sideordnet rekrutteringsandel forutsetter at det fastsettes et høyeste reintall som siidaandelen og den sideordnede rekrutteringsandelen i sum må holde seg innenfor .	Ovdal go eallu biddjo gárdái , de galgá dieđihuvvot siiddaide main sáhttet leat bohccot ealus . Orohaga doaibmanjuolggadusain sáhttá dárkileappot mearridit rátkkašeami ja dieđiheami birra .
Det kan ikke etableres mer enn én sideordnet rekrutteringsandel til hver siidaandel .	Kapihtal 5 Bohccuid merken ja mearkkaid sisačáliheapmi § 32 Mearkavuoigatvuohta
En sideordnet rekrutteringsandel kan bestå i inntil syv år , og det forutsettes at det ved etablering av slik andel samtidig inngås en avtale for overtakelse av siidaandelen . Ansvaret som leder av en rekrutteringsandel kan bare overlates til et barn , et barnebarn eller en annen av den yngre generasjon som oppfyller vilkårene i § 9 for å eie rein .	Mearkavuoigatvuohta lea sámi sogat olbmuin : 1. geain lága fápmuiboahtimis alddiineaset lea boazodoallu váldoealáhussan orohagas lága mielde geassemánu 9. b. 1978 nr. 49 boazodoalu birra , gč. § 4 , vrd. § 3 , dahje 2. geain váhnemiin dahje váhnenváhnemiin lea boazodoallu leamaš váldoealáhussan , ja 3. geat gullet siidaoassái dahje bohtet gullat siidaoassái mearrádusa mielde § 10 nuppi lađđasa olis dahje geat galget jođihit siidaoasi dahje buohtalas álggahanoasi § 11 rájes gitta § 15 olis .
Lederen for den sideordnede rekrutteringsandelen har samme rettigheter og plikter som en leder av en siidaandel , med mindre noe annet følger av loven her .	Son gii adopterejuvvo , oažžu seamma mearkavuoigatvuođa dego jus livččii leamaš adoptiivaváhnemiid iežasriegádahtton mánná , vaikko son ii livčče ge sámi sogas .
Melding om etablering av sideordnet rekrutteringsandel skal sendes områdestyret som skal kontrollere at de formelle vilkår for etablering av sideordnet rekrutteringsandel er oppfylt .	Sus gii lea náitalan siidaoasi ovddasvástideaddji jođiheddjiin , muhto ieš ii deavdde mearkavuoigatvuođa eavttuid vuosttaš lađđasa mielde , lea mearkavuoigatvuohta .
§ 13 . Ektefelles og samboers stilling	Seamma vuoigatvuohta lea ovttasássis , gč. § 13 njealját lađđasa .
Dersom ansvarlig leder av en siidaandel er eller blir gift , kan begge ektefeller være ansvarlige ledere av siidaandelen . Det gjelder selv om bare den ene ektefelle fyller vilkårene i § 9 første ledd for å eie rein .	Jus goalmmát lađđasis namuhuvvon olmmoš váldá badjelasás siidaoasi jođiheami , gč. § 14 , de lea sus mearkavuoigatvuohta nu guhká go son lea siidaoasi ovddasvástideaddji jođiheaddjin .
Slik felles siidaandel innebærer at ektefellene står solidarisk ansvarlige som ledere av siidaandelen .	Su ođđa náittosguoimmis dahje ovttasássis ii leat mearkavuoigatvuohta goalmmát lađđasa mielde .
Ektefeller som begge oppfyller vilkårene i § 9 første ledd for å eie rein , kan være selvstendige ledere for hver sin siidaandel , med de begrensninger som følger av loven for øvrig .	Jus Boazodoallostivra lea § 9 goalmmát lađđasa mielde addán olbmui vuoigatvuođa eaiggáduššat bohccuid , de sáhttá Boazodoallostivra maiddái addit sutnje mearkavuoigatvuođa dalle go lea dárbbašlaš dohkálaš boazodoalu doaimmaheapmái .
har eller har hatt felles barn ,	§ 33 Merkengeatnegasvuohta
har levd sammen i ekteskapslignende forhold i to år . § 14 .	Buot bohccot sámi boazodoalloguovllus galget merkejuvvot eaiggáda sisačálihuvvon merkii .
Opphør av ekteskap og samboerskap	Boazu galgá merkejuvvot eaiggáda sisačálihuvvon merkii ovdal golggotmánu 31. beaivvi seamma jagi go lea riegádan .
Har siidaandelen vært drevet i fellesskap mellom ektefeller eller samboere , og en av dem dør , blir den gjenlevende parten ansvarlig leder alene .	Guovllustivra sáhttá erenoamáš dilálašvuođain mieđihit ahte dát áigemearri guhkiduvvo , muhto ii guđege dáfus maŋŋelii go miessemánu 31. beaivái nuppe jagi .
Dette gjelder selv om den gjenlevende parten ikke fyller vilkårene i § 9 første ledd for å eie rein .	Merken galgá dáhpáhuvvat lága mielde juovlamánu 20. b.1974 , nr. 73 elliidsuodjaleami birra . § 34 Merkenvuogit
Dersom ekteskapet eller samboerskapet opphører på annen måte enn ved død , mister den ektefellen eller samboeren som har fått medansvar gjennom ekteskapet eller samboerskapet , rett til å stå som medansvarlig leder .	Sámi boazodoalloguovllus galget bohccot bealljemerkejuvvot boazoeaiggáda sisačálihuvvon bealljemerkii . Váldomearkka lassin sáhttá biddjot bealljegilkor go ovdalaččas merkejuvvon boazu jorrá ođđa eaiggádii .
Partene kan avtale at vedkommende fortsatt likevel skal eie rein i siidaandelen og eventuelt alene skal ha lederansvaret for siidaandelen .	Gaskaboddosaččat sáhttá guolgamerket dahje bidjat bealljegilkora . Gaskaboddosaš merken čájeha eaiggátvuođa dassážii go boazu merkejuvvo vuosttaš dahje nuppi lađđasa mielde .
Dette gjelder selv om vedkommende ikke fyller vilkårene i § 9 første ledd for å eie rein .	§ 35 Mearkka rievdadeapmi
Endringer i lederansvaret etter første og annet ledd skal meldes til områdestyret .	Rievdadeapmi ráŋggáštuvvo ráŋggáštuslága 24. kapihttala mearrádusaid mielde .
§ 15 . Overføring av ansvaret som leder av siidaandel	§ 36 Geažotbeljiid ja lobihemet merkejuvvon bohccuid vuovdin
Dersom sideordnet rekrutteringsandel ikke er etablert , kan lederen av en siidaandel overføre ansvaret som leder av andelen til et barn , et barnebarn eller en annen person som oppfyller vilkårene i § 9 første ledd for å eie rein i andelen .	Ovddit jagiid riegádan boazu , mii ii leat miessemánu 31. beaivvi rádjái merkejuvvon lobálaš merkii , galgá dábálaččat vuvdojuvvot orohatstivrra , dahje siidastivrra ovddasvástádusa olis . Vuovdima boahtu gahččá eaiggádii .
Ved overføring av lederansvaret for en siidaandel har tidligere leder fortsatt rett til å eie rein i siidaandelen .	Jus eaiggát ii leat dihtosis , de gahččá boahtu dan siidii masa boazu gullá . Jus siida ge ii leat dihtosis , de gahččá boahtu orohahkii .
Annet ledd gjelder tilsvarende .	§ 37 Mearkalávdegoddi ja váiddaásahus
Ved dødsfall kan det søkes områdestyret om at siidaandelen stilles i bero inntil barn , barnebarn eller annen person som oppfyller vilkårene i § 9 første ledd for å eie rein i andelen , er myndig .	Juohke sámi regiovnnalaš boazodoalloguovllus válljejuvvo mearkalávdegoddi mas leat unnimusat golbma ja eanemusat vihtta lahtu iešguđet orohagain , ja persovnnalaš várrelahtut . Orohatovdaolbmot válljejit lahtuid ja várrelahtuid .
Melding om overføring av siidaandel skal sendes områdestyret som skal kontrollere at de formelle vilkår foreligger .	Boazodoallohálddahus nammada lávdegoddái čálli . Boazodoallostivra nammada váiddaásahusa .
§ 16 . Avvikling av siidaandel	§ 38 Mearkka sisačáliheapmi ja sihkkun
Styret i sommersiidaen , jf. § 52 , eller den kontaktperson som er valgt etter § 53 annet ledd , skal påse at siidaandelen avvikles .	Mearkalávdegoddi galgá dohkkehit buot mearkkaid ovdal go dat váldojit atnui regiovnnalaš boazodoalloguovllus .
Kostnaden ved avviklingen skal dekkes av inntektene fra salg av reinen .	Mearka galgá leat dakkár ahte ii sáhte seahkánit dahje boastut geavahuvvot .
Dersom ansvarlig leder for en sideordnet rekrutteringsandel beslutter å avvikle sin reindrift eller dør , går andelen inn i den siidaandelen som rekrutteringsandelen ble etablert ut fra .	Mearkalávdegoddi galgá , dohkálaš boazodoalu vuhtii válddidettiin , doalahit mearkkaid árbevirolaš hámis ja geavaheamis , earret eará doalahit soga árbevirolaš mearkaoali .
Melding om avvikling etter første og annet ledd skal sendes til områdestyret .	Mearkka ii sáhte registreret gálvomearkan njukčamánu 3. b. 1961 lága nr. 4 mielde .
Hvis en siidaandel eller en sideordnet rekrutteringsandel har hatt et reintall på under 50 i fem år , må den avvikles som siidaandel .	Sisačálihuvvon mearka galgá sihkkojuvvot go mearkaeaiggát jápmá ja jus sus eai báze bohccot mat ovttas mearkkain jorret beallelažžii dahje árbbolažžii .
Beslutningen om avvikling treffes av områdestyret .	Jus mearka ii leat leamaš anus maŋemus 4 jagi , de sáhttá mearkalávdegoddi sihkkut mearkka .
Områdestyret skal det fjerde året med et reintall på under 50 varsle lederen av siidaandelen om den forestående avviklingen .	Jus sisačálihuvvon mearka lea dakkár ahte sáhttá seahkánit dahje boastut geavahuvvot , de sáhttá mearkalávdegoddi sihkkut mearkka .
Varslingen må skje minst seks måneder før fristen for innsending av neste års melding om reindrift .	Boazodoallostivrra dohkkehemiin sáhttá mearkalávdegoddi mearridit dievasmahtti njuolggadusaid mearkkaid birra jna.
Bestemmelsen om gjennomføring av avvikling i første ledd får tilsvarende anvendelse .	Mearkalávdegoddi galgá almmuhit mearkaohcamiid siidaosiid jođiheddjiide guoskevaš orohagas ja ránnjáorohagain .
Hold av rein i strid med reglene i kapittel 2	Galgá maiddái almmuhuvvot Suomas ja Ruoŧas .
Leder av siidaandel skal årlig gi melding om reindrift til områdestyret .	Mearkalávdegotti mearrádus ohcama hárrái galgá almmuhuvvot seamma ládje .
Meldingen skal inneholde opplysninger om antall rein i siidaandelen og eiere av rein innenfor andelen , samt opplysninger om siidatilknytning .	Departemeanta mearrida dárkilet njuolggadusaid mearkalávdegotti áššegieđahallamii , dás maiddái čálihandivada , ja váiddagieđahallama njuolggadusaid .
Kopi av meldingen sendes styret i det distrikt der reindriften foregår . Departementet gir nærmere regler om hvilke opplysninger meldingen skal inneholde og om fristen for å gi melding mv.	Departemeanta sáhttá mearridit dárkilet njuolggadusaid bohccuid merkema ja mearkkaid sisačáliheami birra , ja nu maiddái dakkár mearkkaid sirdima ja sihkkuma birra mat eai leat anus .
Opplysninger i meldingen om enkeltpersoners reintall og deres personlige forhold er underlagt taushetsplikt , med mindre noe annet følger av lov .	§ 41 Merken olggobealde sámi boazodoalloguovllu Departemeanta mearrida dárkilet njuolggadusaid mearkkaid ja merkema birra olggobealde sámi boazodoalloguovllu .
Forvaltningsloven §§ 13 a til 13 e gjelder tilsvarende .	Kapihtal 6 Boazodoalu organiseren – orohat ja siida
Kapittel 3 .	I Orohagat
Beiterett	§ 42 Orohat
Kongen kan gjøre vedtak om at bestemte barskogstrekninger skal være fredet for reinbeiting i en viss tid , når dette anses påkrevet av hensyn til skogens foryngelse eller gjenvekst .	Juogidettiin sámi regiovnnalaš boazodoalloguovlluid orohahkan galgá Boazodoallostivra deattuhit ahte orohaga boazodollui šaddet vieruiduvvan geavaheami vuođul lunddolaš ja ávkkálaš rájit .
Kongen kan også i andre tilfelle gjøre vedtak om fredning av nærmere bestemte områder i en viss tid når særlige hensyn tilsier dette .	Orohat galgá vuosttažettiin sisttisdoallat buot áigodatguohtumiid orohahkii gulli boazodolliide .
Fredningsvedtak kan også gjøres gjeldende for flytting med rein .	Jus lea ulbmillaš , de sáhttet áigodatguohtumat leat máŋgga orohagas .
Areal som blir fredet for reinbeiting , bør kompenseres ved utlegging av tilsvarende beitearealer hvor dette er mulig .	Orohatjuohkin ii hehtte boazodolliid ovttasbargamis orohatrájiid rastá , jus fal dakkár ovttasbargu ii dagat eará boazodolliid vuoigatvuođaid ovdii .
§ 20 .	Orohatjuohkin ii hehtte guohtumiid geavaheami ge eará orohagas go dat dahkko erenoamáš riektevuođu mielde .
Årstidsbeiter	§ 43 Orohatstivra
Beiteretten omfatter rett til nødvendige årstidsbeiter , dvs. vår- , sommer- , høst- og vinterbeiter , herunder flyttleier , kalvingsland og paringsområder .	Juohke orohagas galgá leat orohatstivra man orohaga jienastanvuoigatvuođalaččat válljejit iežaset gaskkas nuppi ja goalmmát lađđasiid mearrádusaid mielde .
§ 21 . Rett til husvære , buer o.l.	Orohatjahkečoahkkin vállje stivraovdaolbmo , gč. § 49 .
Retten til å utøve reindrift gir rett til i utmark å disponere grunn til nødvendige hytter og gammer for folk og til buer og stillinger som trengs til oppbevaring av løsøre og matvarer .	Siidajahkečoahkkin vállje siidda stivralahtu , gč. § 53 . Jus leat eanet go čieža geassesiidda , de válljejuvvojit guhtta stivralahtu vuorbádemiin siiddaid evttohasaid gaskkas , earret dan siidda mas lea ovdaolmmoš .
En reindriftsutøver har adgang til mot vederlag å få utvist tomt til bolig dersom reindriftsutøveren ikke på annen måte kan skaffe seg bolig som er nødvendig av hensyn til en rasjonell utøvelse av reindriften .	Jođiheaddji ja eará stivralahtut ja sidjiide persovnnalaš várrelahtut válljejuvvojit guovtti jahkái hávális . Jus leat erenoamáš ákkat , de sáhttá Boazodoallostivra mearridit ahte stivrras galget leat gitta 11 lahtu .
Kan ikke partene bli enige om at forutsetningene for å kreve utvisning av tomt er til stede , eller om stedsvalg , størrelse og avgrensing , vilkår og vederlag , avgjøres dette ved skjønn ved jordskifteretten .	Jus leat garra ákkat , de sáhttá Boazodoallostivra mearridit ahte geassesiiddas mii lea mihá stuorát go orohaga gaskamearálaš geassesiiddat , galgá leat stuorát ovddasteapmi stivrras go dat mii boahtá ovdan nuppi lađđasa mearrádusain .
Grunnen som er tatt i bruk eller utvist og bygninger og anlegg som er oppført med hjemmel i første eller annet ledd , kan ikke uten godkjennelse av Kongen og samtykke fra grunneieren brukes til annet formål enn reindrift eller overdras til andre enn utøvere av reindrift og som fyller forutsetningene i første og annet ledd .	Dán geassesiiddas almmotge ii sáhte leat eanetlohku stivrras . Jus geassesiidda boazoeaiggádat muđui jagis rátkkašit unnit dálvesiidan , de sáhttet dálvesiidda siidaosiid jođiheaddjit , dahje eanet dálvesiiddat ovttas dahje eará joavku , gáibidit ahte stivrasadji galgá leat vurrolaga dálvesiiddaid / joavkkuid gaskka .
§ 22 .	Jus orohat lea seamma go geassesiidda , de gustojit § 52 mearrádusat stivrra válljema birra , muhto almmotge nu ahte stivra galgá juohke dáfus válljejuvvot .
Reindriftsutøvere har adgang til fritt og uhindret å drive og forflytte rein i de deler av reinbeiteområdet hvor reinen lovlig kan ferdes og adgang til flytting med rein etter tradisjonelle flyttleier .	Stivra lea mearridanválddálaš go unnimusat bealli stivralahtuin leat čoahkis . Orohatstivra mas leat unnit go golbma lahtu , lea datte mearridanválddálaš dušše jus olles stivra lea čoahkis .
Med til flyttlei regnes også faste inn- og avlastingsplasser for transport av reinen .	Jus jienasteamis šaddet ovtta meari jienat , de mearrida jođiheaddji jietna . § 44 Orohatstivrra doaibma ja váldi
Reindriftens flyttleier må ikke stenges , men Kongen kan samtykke i omlegging av flyttlei og i åpning av nye flyttleier når berettigede interesser gir grunn til det .	Orohatstivra ovddasta orohaga boazodoalloberoštumiid . Orohatstivrra doaibma lea fuolahit orohaga boazoguohtumiid lágaid ja doaibmanjuolggadusaid mielde .
Eventuell skade som følge av omlegging av flyttlei eller åpning av ny flyttlei erstattes etter skjønn ved jordskifteretten , hvis enighet ikke oppnås .	Orohatstivra sáhttá earret eará dahkat soahpamuša , áššáskuhttit ja áššáskuhttojuvvot orohaga boazodolliid namas orohaga oktasaš áššiin .
Kongen kan bestemme at også fastleggingen i detalj av den nye flyttleien skal overlates til skjønnet .	Dat almmotge ii hehtte ovttaskas siiddaid dahje boazoeaiggádiid fuolaheamis iežaset erenoamáš beroštumiid .
Motorferdsel	§ 45 Fápmudus
Den som utøver reindrift , har adgang til bruk av nødvendige fremkomst- og transportmidler i samsvar med distriktsplan , jf. § 62 .	Orohatstivra sáhttá dihto áššiin addit stivrajođiheaddjái ovttas stivračálliin dahje ovttas eará stivralahtuin fápmudusa doaibmat stivrra ovddas . § 46 Orohatkássa
Bruk av terrenggående kjøretøy på bar mark skal begrenses mest mulig og skal så langt mulig foregå i faste løyper .	Orohatkássa galgá máksit orohatstivrra lahtuide buhtadusa barggu ovddas ja orohaga eará hálddašangoluid .
Motorisert ferdsel eller flyging inn i område fredet i medhold av lov 19. juni 1970 nr. 63 om naturvern 1 skal foregå i samsvar med fastsatte forskrifter om vern .	Doarjaga sturrodat rehkenasto boazologu mielde ja dan mearrida orohatjahkečoahkkin orohatstivrra evttohusa mielde , gč. § 50 vuosttaš lađđasa nr. 7 .
Nærmere regler om slik ferdsel i fredet område kan fastsettes ved forskrift av vedkommende forvaltningsmyndighet i samråd med distriktsstyret og områdestyret .	Mearrádusa siidaoasi doarjaga birra sáhttá ovddidit guovllustivrii , mii sáhttá rievdadit mearrádusa jus doarjja ii leat govttolaš orohaga doaimmaid ektui .
1	Jus doarjja ii máksojuvvo , de massá siidaoassi iežas jienastanvuoigatvuođa dassážii go vealgi lea máksojuvvon .
Opphevet , se nå lov 19 juni 2009 nr. 100 , jf. dens § 77 .	Doarjaga loahpalaš mearrádus lea bággobearrama vuođđun . § 47 Boazodoallofoanda
§ 24 . Gjerder og andre anlegg	Orohagas galgá leat boazodoallofoanda .
Retten til å utøve reindrift gir rett til å føre opp arbeids- og sperregjerder , slakteanlegg , broer og andre anlegg som er nødvendige for reindriften .	Fondii manná : 1. buhtadus orohahkii guohtunvuoigatvuođaid bággolonisteami ovddas jna. . 2. buhtadus orohahkii vahágiid , hehttehusaid ovddas jna. .
Gjerder og anlegg må ikke plasseres slik at de virker unødig skjemmende eller er til vesentlig skade eller ulempe for grunneieren eller for andre rettmessige interesser .	3. doaibmalobi divat ( konsešuvdnadivat ) orohahkii bággolotnuma ovddas , 4. boahtu geažotbeljiid ja lobihemet merkejuvvon bohccuid vuovdimis , 5. doaibmanjuolggadusaid rihkkuma divat , gč. § 77 , 6. eará ruđat mat bohtet orohahkii .
Gjerder og anlegg som skal bli stående ut over en sesong , kan ikke oppføres uten godkjenning av departementet .	Orohatstivra hálddaša ja mearrida foandda ruđaid njuolggadusaid mielde ásahuvvon § 57 nuppi lađđasa nr. 5 olis .
Godkjenning av større anlegg kan først gis etter en fagkyndig vurdering av de samlede miljømessige virkninger , sammenholdt med de reindriftsfaglige behov for anlegget .	Jahkečoahkkin vállje rehketdoallodárkkisteaddji mii galgá leat ámmátregistrerejuvvon dahje stáhtaautoriserejuvvon , lága mielde ođđajagemánu 15. b. 1999 nr 2 revišuvnna ja revisoraid birra .
Hvis ikke grunneieren og eventuelle bruksberettigede gir sitt samtykke , kan departementet gi tillatelse til utføring av anlegget mot vederlag etter skjønn ved jordskifteretten for skade og ulempe .	Guovllustivra sáhttá dohkkehit ahte ámmátrehketdoallodárkkisteaddji sadjái ásahuvvo dárkkistanlávdegoddi masa válljejuvvojit guokte dahje golbma lahtu orohaga jienastanvuoigatvuođalaččaid gaskkas .
Gjerder og anlegg som ikke er i samsvar med første eller annet ledd , kan områdestyret kreve fjernet eller endret av den som er ansvarlig .	Lahtut eai galgga ieža leat stivralahtut , ii ge sis galgga leat erenoamáš gullevašvuohta stivralahtuide .
Er dette ikke etterkommet innen en fastsatt frist , kan reindriftsagronomen iverksette riving eller endring umiddelbart .	§ 49 Orohatjahkečoahkkin Orohaga boazoeaiggádat galget doallat jahkečoahkkima juohke jagi ovdal geassemánu loahpa .
Områdestyret kan delegere sin myndighet etter dette ledd til reindriftsagronomen .	Jahkečoahkkimis lea juohke boazoeaiggádis ságastan- ja evttohanvuoigatvuohta .
Utgifter ved tiltak etter dette ledd skal bæres av den ansvarlige og er tvangsgrunnlag for utlegg .	Jienastemiin lea juohke siidaoasis jienastanvuoigatvuohta dainna lágiin ahte juohke siidaoasis leat vihtta jiena .
Departementet kan gi nærmere bestemmelser om hvordan gjerder og andre anlegg skal plasseres og utformes , herunder om gjerdematerialer m.m. .	Jođiheaddjis galgá alddis leat unnimusat okta jietna , dahje unnimusat guokte jus náittosguimmežagat dahje ovttasássit ovttas jođiheaba siidaoasi .
Departementet kan også gi bestemmelser om vedlikehold av permanente gjerder og anlegg og om plikt til å ta bort gjerder og anlegg som ikke holdes i forskriftsmessig stand eller som ikke lenger er i bruk .	Stivrra jahkedieđáhus ja rehketdoallu , ja evttohus boazodoallofoandda ruđaid geavaheapmái , jahkečoahkkináššelistu ja diehtu vejolaš jođiheaddjeevttohusa birra galget sáddejuvvot orohaga siidaosiid jođiheddjiide unnimusat njeallje vahkku ovdal jahkečoahkkima .
Brensel og trevirke i det samiske reinbeiteområdet	Jahkečoahkkima jođiha čoahkkinjođiheaddji man jahkečoahkkin vállje .
I det samiske reinbeiteområdet gir rett til å utøve reindrift rett til i forbindelse med lovlig utøvelse av reindrift , til eget bruk å ta lauvtrær , busker , einer , vidjer , bjørkeris , selvtørrede bartrær og tørt vindfall , nedfalne greiner og kvister , stubber , never og bark , både på offentlig og privat eiendom når virket skal brukes til :	Čoahkkin lea gitta čoahkkin , jus jahkečoahkkin ii mearrideažžá eará .
1 .	II .
brensel ,	§ 51 Siida
gammer , koier , buer eller stillinger for oppbevaring av løsøre og matvarer , 3 .	Dán lágas mearkkaša siida joavkku mas leat boazoeaiggádat mat doaimmahit boazodoalu ovttas dihto eatnamiin .
arbeidsgjerder ( trøer , ringgjerder ) ,	Dát láhka earuha geassesiidda ja dálvesiidda .
Friskt lauvtrevirke og friske busker må ikke tas så fremt det på stedet eller i nærheten finnes annet virke som er tjenlig for formålet .	Geassesiida doaimmaha boazodoalu ovttas vuosttažettiin geasse- ja čakčaguohtumiin . Dálvesiida doaimmaha boazodoalu ovttas vuosttažettiin dálve- ja giđđaguohtumiin .
Skogeieren kan kreve betaling for friske lauvtrær som tas i privat skog , men ellers kan det ikke kreves betaling for virke som rettmessig blir tatt i medhold av denne paragraf .	Geassesiidii galgá válljejuvvot stivra man ovddasvástádus lea lágidit dilálašvuođaid oktasaš doaimmaide ja hálddašit siidda oktasaš rusttegiid , nugo njuovvanrusttegiid , gárddiid , áiddiid jna. .
Det skal uten opphold gis melding til grunneieren om uttak av trevirke som denne kan kreve betaling for .	§ 53 Geassesiidda jahkečoahkkin Geassesiida galgá doallat jahkečoahkkima juohke jagi ovdal miessemánu loahpa .
Oppnås ikke enighet om betalingen , kan beløpets størrelse kreves fastsatt ved skjønn ved jordskifteretten .	Buohkain geain leat bohccot siiddas , lea vuoigatvuohta searvat jahkečoahkkimii ságastan- ja evttohanvuoigatvuođain .
Finnmarkseiendommen kan ikke kreve betaling etter bestemmelsene i leddet her .	Jienastanvuoigatvuohta lea siidaosiin . § 49 nuppi lađđasa mearrádusat gustojit dán dáfus .
Så langt det fremstiller seg som nødvendig av hensyn til skogens bevaring , foryngelse eller gjenvekst eller fordi det er mangel på trevirke i distriktet , kan Kongen ved forskrift begrense eller helt forby uttak av trevirke i nærmere bestemte områder og derunder bl.a. bestemme at friskt virke bare kan tas etter utvising .	Jus geassesiiddas ii leat sierra stivra , de ferte jahkečoahkkin válljet muhtuma siidda olbmuin leat gulahallanolmmožin siidda ja orohatstivrra gaskka .
§ 26 .	Lea su geatnegasvuohta gohččut jahkečoahkkimii .
Jakt , fangst og fiske i det samiske reinbeiteområdet	§ 54 Siidajahkečoahkkima áššit ja váldi Jahkečoahkkin galgá :
I statens matrikulerte skoger og høyfjellsstrekninger innenfor reinbeiteområde skal reindriftsutøvernes adgang til jakt , fangst og fiske være som den har vært fra gammelt av . Kongen kan gjøre vedtak om at utøverne av reindriftsnæringen skal ha enerett til bruk av bundne redskaper til fangst av fisk i nærmere bestemte vann og elvestrekninger i andre statseiendommer enn statsallmenningene .	1. válljet siidastivrra § 52 mielde 2. válljet evttohasa orohatstivrii § 43 mielde 3. mearridit doarjaga siidakássii , gč. § 55 4. mearridit siidakássa njuolggadusaid , gč. § 55 5. mearridit siidafoandda njuolggadusaid , gč. § 56 vuosttaš lađđasa 6. válljet rehketdoallodárkkisteaddji ( revisora ) , gč. § 56 nuppi lađđasa 7. válljet gulahallanolbmo , gč. § 53 nuppi lađđasa
Kongen kan også gjøre vedtak om at visse vann og elvestrekninger i eiendommer som nevnt i foregående punktum skal være forbeholdt til bruk for dem som utøver reindrift .	Jahkečoahkkin sáhttá njuolggadusaid bokte mearridit ahte okta dahje eanet mearrádusat mat gustojit orohatjahkečoahkkimii , gč. § 50 , maiddái galget gustot siidajahkečoahkkimii .
Kapittel 4 .	§ 55 Siidakássa
Alminnelige regler om utøvelse av reindrift § 27 .	Jus lea válljejuvvon siidastivra § 52 mielde , de galgá maiddái ásahuvvot siidakássa .
En reineier skal under utøvelse av sin reindrift ta hensyn til andre reineieres reindrift og ikke utnytte beitene på en slik måte at de forringes for andre reineiere .	Jus geassesiiddas ii leat sierra stivra , de sáhttá jahkečoahkkin mearridit ahte ásahuvvo siidakássa man gulahallanolmmoš hálddaša , gč. § 53 nuppi lađđasa .
Reineieren må heller ikke hindre andre i deres rettmessige utøvelse av reindrift .	§ 46 njuolggadusat vuosttaš lađđasis gitta goalmmát lađđasii gustojit dán dáfus .
En reineier skal sørge for at reindriften skjer innenfor de rammer som følger av loven her i samsvar med bruksreglene i distriktet .	Juohke siidaoasi jođiheaddji sáhttá gáibidit ahte rehketdoallodárkkisteaddji dárkkista orohatkássa § 56 nuppi lađđasa mearrádusaid mielde .
§ 28 . Tilsyn	§ 56 Siidafoanda
Reinen skal holdes under slikt tilsyn at den så vidt mulig hindres fra å volde skade , komme utenfor lovlig beiteområde eller sammenblandes med annen rein .	Jus siidii bohtet ruđat nugo namuhuvvon §:s 47 , de galgá ásahuvvot boazodoallofoanda siidii , ja galget ráhkaduvvot njuolggadusat foandda ruđa geavaheapmái .
Nærmere regler om tilsyn kan fastsettes i distriktets regler om beitebruk . § 29 .	Siidda jahkečoahkkin vállje § 48 mearrádusaid mielde rehketdoallodárkkisteaddji dárkkistit foandda .
Siida som har grunn til å tro at rein fra den har kommet inn i en annen siidas flokk , har rett til å besiktige flokken for å se om dens rein er i flokken .	Jus siiddas ii leat sierra jahkečoahkkin , de válljejuvvo rehketdoallodárkkisteaddji siidaosiid jođiheddjiid soahpama mielde .
Innsyn kan bare skje med en representant for siidaen til stede .	Jus siida ieš ii nammat rehketdoallodárkkisteaddji , de galgá orohaga rehketdoallodárkkisteaddji dárkkistit siidafoandda .
Representanten skal bidra til at innsyn kan finne sted .	Kapihtal 7 Orohaga doaibmanjuolggadusat . Orohatplána
For øvrig gjennomføres innsyn i henhold til skikk og bruk blant reineierne i området .	Orohaga resurssaid hálddašeapmái ja geavaheapmái galget ráhkaduvvot doaibmanjuolggadusat .
§ 30 . Behandling av andre siidaers rein	Doaibmanjuolggadusat eai galgga rihkkut dán lága .
Siida som har fått rein fra en annen siida inn i flokken , skal snarest mulig underrette den andre siidaen om forholdet .	Doaibmanjuolggadusat galget sihkkarastit orohaga guohtumiid ekologalaččat guoddi geavaheami ja sisttisdoallat dárkilet mearrádusaid dáid birra :
Er det vanskelig for den andre siidaen å hente reinen , eller kan utskilling ikke foretas , plikter den siidaen som har fått andres rein inn i flokken , å ta vare på reinen inntil utskilling og avhenting kan finne sted . Nærmere regler om behandling av andre siidaers rein kan gis i bruksreglene for distriktet .	1. guohtungeavaheami birra , gč. § 59 2. boazologu birra , gč. § 60 3. gárddiid , áiddiid ja eará oktasaš rusttegiid geavaheami ja máŧasdoallama birra 4. mohtorfievrruid geavaheami birra 5. boazodoallofoandda geavaheami birra , gč. § 47 6. orohaga eará opmodaga hálddašeami birra 7. bargogeatnegasvuođaid ja investeremiid juogu birra 8. eará áššiid birra maid lea vuogas čielggadit orohaga doaibmanjuolggadusain .
Skilling	§ 58 Doaibmanjuolggadusaid ráhkadeapmi ja dohkkeheapmi
Den som har rein i en flokk sammen med andre , kan kreve skilling for uttak av egne dyr .	Orohatstivra ráhkada doaibmanjuolggadusaid ja daid galgá guovllustivra dohkkehit .
De andre som har rein i flokken , har plikt til å legge forholdene til rette for skilling .	Guohtungeavaheami njuolggadusat § 59 mielde galget ráhkaduvvot ovttasráđiid orohaga siiddaiguin .
Ingen må forstyrre arbeidet under skillingen .	Seammaládje lea boazologu mearridemiin § 60 mielde .
Skilling bør finne sted før flokken forlater sesongbeiteområdet .	Jus dát ii lihkostuva , de galgá guovllustivra ráhkadit orohahkii doaibmanjuolggadusaid .
Skilling kan ikke kreves under kalving eller i forbindelse med brunst eller hvis skilling ikke er tilrådelig av dyrevernmessige grunner .	Jus eanetlohku orohaga jahkečoahkkimis dan gáibida , dahje jus guovllustivra gáibida , de galget ráhkaduvvot ođđa doaibmanjuolggadusat dás ovdalis namuhuvvon vuogi mielde .
Før rein settes i gjerde for skilling , må de siidaer som kan ha rein i flokken , varsles .	Iešguđetge siidda boazolohku galgá § 60 vuođul ovddiduvvot Boazodoallostivrii loahpalaš nannemii ja dohkkeheapmái .
§ 32 . Rett til reinmerke	§ 59 Guohtungeavaheapmi
ved lovens ikrafttredelse hadde reindrift som hovednæring i reinbeitedistrikt i samsvar med lov 9. juni 1978 nr. 49 om reindrift § 4 , jf. § 3 , eller	Guohtungeavaheami njuolggadusaid bokte galget orohaga boazoeaiggádiidda sihkkarastojuvvot dárbbašlaš guohtumat , dás maiddái guottetbáikkit , johtingeainnut ja ragatbáikkit .
har foreldre eller besteforeldre som har hatt reindrift som hovednæring , og som	Njuolggadusat galget vuhtii váldit buori boazodoalu vuođđojurdagiid sámi árbevieruid ja dábiid mielde .
3 .	Guohtungeavaheami njuolggadusat galget vuhtii váldit etnamiid árbevirolaš geavaheami ja ovddidit ulbmillaš doaibmaortnegiid .
inngår i siidaandel eller skal inngå i siidaandel etter beslutning i henhold til § 10 annet ledd eller lede siidaandel eller sideordnet rekrutteringsandel i henhold til §§ 11 til 15 .	Guohtungeavaheami njuolggadusat eai galgga leat vuostálaga siidda vuoigatvuođaiguin mat leat erenoamáš riektevuođu olis ásahuvvon . Galget mearriduvvot njuolggadusat guohtunáiggiid birra , jus guovllustivra ii leačča daid mearridan § 61 olis .
Den som blir adoptert , får samme rett til reinmerke som om adoptivbarnet hadde vært adoptivforeldrenes egnefødte barn , selv om vedkommende ikke er av samisk ætt .	Siidaoasi jođiheaddji sáhttá ovddidit guohtungeavaheami njuolggadusaid eananjuohkindiggái guđa mánu sisa maŋŋel go guovllustivra lea daid dohkkehan .
Den som er gift med noen som er ansvarlig leder for siidaandel , men ikke selv fyller vilkårene i første ledd for reinmerke , har rett til reinmerke .	Eananjuohkindiggi sáhttá duššindahkat guohtungeavaheami njuolggadusaid mat leat soapmásii govttoheamit , dahje rihkkot vuoigatvuođaid mat leat erenoamáš riektevuođu olis ásahuvvon .
Overtar en person som nevnt i tredje ledd lederansvaret for siidaandelen , jf. § 14 , har vedkommende rett til reinmerke så lenge vedkommende er ansvarlig leder for en siidaandel .	Jus leat garra ákkat , de sáhttá guovllustivra sierralobi ( dispensašuvnna ) bokte ložžet guohtungeavaheami njuolggadusaid . Guohtungeavaheami njuolggadusaid rihkkun sáhttá gieđahallojuvvot 11. kapihttala njuolggadusaid mielde .
Vedkommendes nye ektefelle eller samboer har ikke rett til reinmerke etter tredje ledd .	Doaibmanjuolggadusain , gč. § 57 , galgá mearriduvvot bajimus boazolohku juohke geassesiidii .
Har Reindriftsstyret i henhold til § 9 tredje ledd gitt en person rett til å eie rein , kan Reindriftsstyret også gi vedkommende rett til reinmerke der dette er nødvendig av hensyn til en velordnet reindrift .	Boazolohku mearriduvvo daid eatnamiid ektui mat iešguđege siiddas leat . Doaibmanjuolggadusain galgá dárkileappot čilget doaibma- ja guohtundilálašvuođalaš beliid mat leat mearriduvvon boazologu vuođđun .
Plikt til merking av rein All rein i det samiske reinbeiteområdet skal merkes med eierens merke .	Jus lea dárbbašlaš olahan dihte bealuštahtti dálveguohtuma , de sáhttá maiddái mearriduvvot boazolohku iešguđet dálvesiiddaide .
Reinen skal merkes med eierens registrerte merke innen 31. oktober samme år som den er født .	Dálvesiida dahje eará čoahkkádus sáhttá bivdit alcces mearriduvvot boazologu .
Områdestyret kan i særlige tilfelle samtykke i at denne frist overskrides , men ikke under noen omstendighet ut over 31. mai det påfølgende år .	Jus siidda boazolohku lea alit go boazolohku mii lea mearriduvvon vuosttaš dahje nuppi lađđasa mielde , de galgá siida ráhkadit unnidanplána .
Innenfor det samiske reinbeiteområdet skal merking av rein skje ved snitt i øret med eierens registrerte reinmerke .	Jus siida ii daga dan , dahje ii nagot čađahit plána , de galgá juohke siidaoassi unnidit badjelmearálaš boazologu gorrelogu mielde .
I tillegg til registrert reinmerke kan det anvendes øreklips ved overtagelse av eiendomsretten til rein som er merket med den tidligere eierens merke .	Lea Boazodoallostivrra ovddasvástádus ahte diekkár unnideapmi čađahuvvo . Galget mearriduvvot áigemearit plánaid ráhkadeami ja boazologu unnideami hárrái .
Midlertidig merking skjer med hårmerke eller øreklips .	Sáhttá mearriduvvot alimus boazolohku juohke siidaoassái .
Midlertidig merking viser eierforholdet inntil merking i henhold til første eller annet ledd finner sted .	Diekkár njuolggadusat sáhttet ráddjejuvvot guoskat ovtta dahje eanet orohagaide dahje ovtta dahje eanet boazodoalloguovlluide .
§ 35 . Ommerking	§ 61 Guohtunáiggit
Ommerking straffes etter reglene i straffeloven kapittel 24 . Endres ved lov 20 mai 2005 nr. 28 ( ikr .	Go lea dárbbašlaš áigodatguohtumiid gáhttema dihte , de sáhttá guovllustivra mearridit iešguđet áigodatguohtumiidda guohtunáiggiid .
fra den tid som fastsettes ved lov ) som endret ved lov 19 juni 2009 nr. 74 . § 36 .	Siidaoasi jođiheaddji galgá fuolahit ahte sin ealu bohccot eai leat guohtuneatnamiin dáid mearrádusaid vuostá .
Rein født tidligere år , og som etter 31. mai finnes uten lovlig merke , skal som hovedregel selges under distriktsstyrets , eventuelt siidastyrets , ansvar .	Go dilálašvuođat dahket dárbbašlažžan , de sáhttá boazodoalloagronoma ložžet guohtunáiggiid . Dat guoská maiddái guohtunáiggiide mearriduvvon § 59 mielde .
Utbyttet av salget tilfaller reinens eier . Er eieren ikke kjent , tilfaller utbyttet siidaen som reinen tilhører .	Orohatstivra galgá ráhkadit orohatplána mas galget leat orohaga doaimmaid birra dieđut mat leat dárbbašlaččat almmolaš plánemis .
Er heller ikke siidaen kjent , tilfaller utbyttet distriktet . § 37 .	1. čilget orohaga johtinvieruid 2. muitalit áigodatguohtumiid , guottetbáikkiid jna. .
I hvert samiske regionale reinbeiteområde velges en merkenemnd på minst tre og høyst fem medlemmer fra ulike reinbeitedistrikter , med personlige varamedlemmer .	3. muitalit makkár dárbbašlaš fievrrut leat , maiddái guđiid meahccefievrruid orohat geavaha ja vejolaš áigeráddjejuvvon helikoptera dahje eará áibmofievrru geavaheami .
Medlemmene og varamedlemmene velges av distriktslederne .	Siidaoasi jođiheaddji lea geatnegas addit plána ráhkadeapmái dárbbašlaš dieđuid .
Reindriftsforvaltningen utpeker sekretær for nemnda .	Plána galgá maiddái sáddejuvvot guovllustivrii .
Reindriftsstyret oppnevner en klagenemnd .	Kapihtal 8 Oktavuohta eará geavaheapmái
§ 38 . Registrering og sletting av merke	§ 63 Opmodaga geavaheapmi boazodoalloguovlluin
Alle reinmerker skal godkjennes av merkenemnda før de tas i bruk i det regionale reinbeiteområdet . Godkjente reinmerker i det regionale reinbeiteområdet registreres hos Reindriftsforvaltningen .	Eananeaiggát dahje son geas lea geavahanvuoigatvuohta , ii galgga geavahit iežas eatnama boazodoalloguovllus man ge ládje mii lea mearkkašahtti vahágin dahje hehttehussan boazodollui mii doaimmahuvvo dán lága mielde .
Reinmerket skal ha en slik form at forveksling eller misbruk ikke kan finne sted .	Diehtu galgá addojuvvot maŋemusta golbma vahkku ovdal go lea jurdda álggahit .
Merkenemnda skal , under ivaretakelse av hensynet til velordnet reindrift , søke å bevare tradisjonell bruk og utforming av reinmerker , blant annet skal tradisjonelle familiemerker søkes bevart for familien .	Jus diehtu ii leat addojuvvon , dahje bealit eai soaba dan alde gusto go vuosttaš lađđasa mearrádus doibmii , de sáhttá guovllustivra gieldit álggaheami dassážii go soahpamuš lea dahkkon dahje eananjuohkindiggi lea gieđahallan ášši .
Et registrert reinmerke skal slettes når merkeinnehaveren avgår ved døden uten å etterlate seg rein som sammen med merket overtas av ektefelle eller arving .	Gažaldat , šaddá go doaibma vuostálaga vuosttaš lađđasa mearrádusain , sáhttá ovdalgihtii čilgejuvvot eananjuohkindikki árvvošteami bokte .
Dersom et reinmerke ikke har vært i bruk de siste 4 år , kan merkenemnda slette merket .	Árvvošteapmi sáhttá maiddái mearridit movt ja makkár eavttuiguin doaibma sáhttá čađahuvvot .
Med reindriftsstyrets godkjennelse kan merkenemnda vedta utfyllende retningslinjer for utforming av merker mv.	Árvvošteami dollojuvvot sáhttá gáibidit son guhte áigu doaimma álggahit dahje orohatstivra orohatovdaolbmo bokte .
Merkenemnda skal kunngjøre innkomne søknader om reinmerke for lederne i siidaandelene i vedkommende og tilstøtende distrikter .	Jus orohatstivra ii leat ásahuvvon , de sáhttá boazodoalli dan orohagas masa doaibma gártá guoskat gáibidit árvvošteami dollojuvvot .
Kunngjøring skal også skje i Sverige og Finland .	§ 64 Jeagelbordin ( jeageldoahpun )
Merkenemndas avgjørelse kan påklages til klagenemnda . Departementet gir nærmere regler for saksbehandlingen i merkenemnda , herunder om registreringsavgift , og regler for klagebehandlingen .	Gonagas sáhttá láhkaásahusaid bokte heivehit jeagelbordima boazoorohagain ja sáhttá dárkileappot ráddjejuvvon guovllus áibbas gieldit jeagelbordima , jus nu adnojuvvo dárbbašlažžan boazodoalu vuhtii váldima dihte .
§ 40 . Utfyllende bestemmelser om reinmerker	§ 65 Johtaleapmi guovlluin gos bohccot guhtot
Departementet kan gi nærmere regler om merking av rein og registrering av reinmerker , samt om overføring og sletting av reinmerker som ikke er i bruk .	Juohkehaš guhte johtala guovlluin gos bohccot guhtot , lea geatnegas geavahit iežas fuolalašvuođain ja várrogasvuođain nu ahte dárbbašmeahttumit ii ráfehuhte ii ge gavdnje bohccuid mat leat guohtume , johtime jna. .
§ 41 .	Erenoamáš fuolalaš galgá leat ragatáigge , guottetáigge , mearkun- , rátkkašan- ja njuovadanáigge .
Merking utenfor det samiske reinbeiteområdet	Guovllustivra sáhttá , guoskevaš orohatstivrra dahje guovllu boazoeaiggádiid ávžžuhusa mielde , bidjat eavttuid dahje dihto áigái áibbas gieldit stuorát lágidemiid , valáštallamiid , bivdobeanageahččalemiid dahje sullasaš doaimmaid mat sáhttet leat erenoamáš vahágin boazodollui .
Utenfor det samiske reinbeiteområdet gir departementet nærmere regler om reinmerke og merking av rein .	Jus mearrádus gusto dihto lágideapmái , de galgá maiddái lágideaddji beassat oainnus cealkit .
Kapittel 6 .	§ 66 Beatnagat
Reindriftens organisering – distrikter og siida	Kapihta 9 Ovddasvástádus vahágiid ovddas . Árvvoštus
I. Reinbeitedistrikter § 42 .	§ 67 Objektiivvalaš ja oktasaš ovddasvástádus
Et distrikt skal fortrinnsvis omfatte alle årstidsbeitene for de reindriftsutøverne som er knyttet til distriktet .	Earret dán lága čuoldimiid , de lea boazoeaiggádis ovddasvástádus vahága ovddas maid boazu dagaha , geahčakeahttá siva .
Distriktsinndelingen er ikke til hinder for samarbeid mellom reindriftsutøvere på tvers av distriktsgrensene , så sant et slikt samarbeid ikke går ut over andre reindriftsutøveres rettigheter .	Jus olggobealde orohaga leat vahága dagahan bohccot mat navdojuvvojit gullat eaiggádiidda mat doaimmahit boazodoalu orohagas das lahka , de lea dán orohaga boazodolliin seamma ládje nuppis nuppi ovddas ovddasvástádus sin ektui geat leat vahága gillán .
Distriktsinndelingen er heller ikke til hinder for bruk av beiter i annet distrikt når dette følger av særskilt rettsgrunnlag .	Gonagas sáhttá ráddjet man guhkás olggobeallái orohaga dakkár solidáralaš ovddasvástádus galgá gustot .
I hvert reinbeitedistrikt skal det være et distriktsstyre valgt av og blant de stemmeberettigede i distriktet etter reglene i annet og tredje ledd . Lederen for styret velges av distriktsårsmøtet , jf. § 49 .	Vahága ovddas maid dakkár olbmuid bohccot dagahit geat § 8 vuođul , gč. várrelága § 17 , doaimmahit boazodoalu olggobealde boazodoalloguovllu , leat sii guđet doaimmahit boazodoalu dan guovllus gosa vahágahtti bohccot navdojuvvojit gullat , ovddasvástideaddjin okta buohkaid ovddas ja buohkat ovtta ovddas .
Resten av styret består av en representant for hver sommersiida i distriktet , jf. § 54 første ledd nr. 2 . En siidas styremedlem velges av siidaårsmøtet , jf. § 53 .	Buhtadus vahága ovddas nuppi lađđasa vuođul sáhttá gáibiduvvot guoskevaš orohagas ovdaolbmo bokte dahje njuolga daid bohccuid eaiggádis , mat leat dagahan vahága .
Er antall sommersiidaer mer enn syv , velges det seks medlemmer ved loddtrekning blant styremedlemskandidatene fra de enkelte sommersiidaene , med unntak for den sommersiidaen som har lederen . Distriktsårsmøtet kan bestemme at styremedlemskap i stedet skal gå på omgang mellom sommersiidaene .	Buhtadus mii gáibiduvvo orohagas orohatstivrra bokte , galgá orohaga jahkečoahkkin livdnet boazoeaiggádiidda guđege boazologu ektui , muhto fal nu ahte boazoeaiggádat geat duođaštit ahte sin bohccot eai leat leamaš mielde vahága dahkamis , eai leat geatnegasat máksit maidege vahágis .
Slike regler må godkjennes av områdestyret .	Livdnejuvvon buhtadusmáksu lea bággobearrama vuođđun .
Lederen og de øvrige styremedlemmene velges for to år av gangen med personlige varamedlemmer . Hvis særlige grunner tilsier det , kan Reindriftsstyret fastsette at styret skal ha inntil 11 medlemmer .	Jus duođaštuvvo ahte leat eará orohaga bohccot dagahan vahága dahje leat leamaš mielde vahága dagaheamis , de sáhttá dán paragráfa mearrádusaid olis gáibiduvvot dan orohagas máksu ruovttoluotta ( regressa ) .
Denne sommersiidaen kan imidlertid ikke ha flertall i styret .	§ 68 Objektiiva ovddasvástádusas čuoldin
Hvis utøverne i sommersiidaen ellers i året danner mindre vintersiidaer , kan lederne for siidaandelene i en vintersiida , eventuelt flere vintersiidaer sammen eller annen gruppering , kreve at styrevervet i distriktsstyret skal gå på omgang mellom vintersiidaene / grupper . Hvis distriktet svarer til en sommersiida , gjelder reglene i § 52 for valg av styre , likevel slik at et styre alltid skal opprettes .	§ 67 mearrádusat buhttenovddasvástádusa birra geahčakeahttá siva eai gusto vahágiidda mat šattažet lobálaš johtima geažil , bisáneami dahje guohtuma geažil johtolagaid alde dahje guohtuneatnamiin váriin dahje duovdagiin mat leat namuhuvvon §:s 19 jus ii leačča šaddan mearkkašahtti stuorát vahát go mii adnojuvvo dábálažžan ulbmillaš ja dohkálaš doalus , dego omd. jus guohtunlohpi jna. lea adnojuvvon dainnalágiin ahte boazodoallu lea muhtun eananeaiggáda dahje vuoigatvuođalaš geavaheaddji oapmeláidumiidda dahje vuovdái sierranassii čuohcan .
Styret er beslutningsdyktig når minst halvparten av medlemmene er til stede . Et distriktsstyre med færre enn tre medlemmer er likevel bare beslutningsdyktig når alle medlemmer møter .	§ 67 mearrádusat ovddasvástádusa birra geahčakeahttá siva eai gusto vahágiidda ge maid boazu lobálaš orodettiin dagaš láddjejuvvon šaddui jus šaddu ii leat áidojuvvon áiddiin mii doallá bohcco , dahje eará ládje dohkálaččat suodjaluvvon .
§ 44 .	§ 69 Áideárvvoštus
Distriktsstyrets oppgaver er å ivareta reinbeiteressursene i distriktet i samsvar med lover og bruksregler . Distriktsstyret kan blant annet inngå forlik , saksøke og saksøkes på vegne av reindriftsutøverne i distriktets felles anliggender .	Jus eará ládje ii sohppojuvvo dan hárrái , de sáhttá orohagas sihke orohatstivra ja ovttaskas boazoeaiggát oažžut eananjuohkindikki árvvošteami bokte čielggaduvvot galgá go boazoeaiggát beassat hukset áiddi mii lea veahkkin sutnje ollašuhttit doallogeatnegasvuođa dahje mii gáhtte su buhttenovddasvástádusain .
Dette er likevel ikke til hinder for at en siida eller reineier ivaretar egne særskilte interesser .	Eananjuohkindiggi galgá dalle maiddái mearridit gokko áidi galgá ceggejuvvot ja movt dat galgá huksejuvvot .
Fullmakt	Eananjuohkindiggi sáhttá maiddái bidjat guoskevaš eananeaiggáda ala govttolaš oasi huksengoluin ja áiddi divondangoluin maŋit áiggiid , dan ektui movt eananeaiggát bealistis gártá atnit ávkki áiddis .
Distriktsstyret kan i bestemte saker gi styrets leder sammen med styrets sekretær eller sammen med ett av styremedlemmene fullmakt til å opptre på styrets vegne .	Seammaládje sáhttá eananeaiggát oažžut eananjuohkindikki árvvošteami mearridit berre go oassi diekkár áiddi huksema goluin mii lea namuhuvvon §:s 19 ja § 68 nuppi lađđasis biddjojuvvot boazoeaiggádiid ala .
§ 46 . Distriktskasse	§ 70 Buhtadusárvvoštus
I hvert distrikt skal det være en distriktskasse .	Jus ii leat ovttamielalašvuohta man boazoeaiggát dahje orohatstivra ovdaolbmo bokte lea čálalaččat duođaštan , de mearriduvvo buhtadusgáibádus vahága ovddas maid bohccot leat dagahan , eananjuohkindikki dahje diggerievtti árvvošteami bokte .
Alle siidaandeler plikter å betale et årlig tilskudd til distriktskassen .	Gáibádus doallat árvvošteami galgá ovddiduvvot jođáneamos lági mielde .
Distriktskassens midler skal dekke godtgjørelse til distriktsstyrets medlemmer og andre utgifter til administrering av distriktet .	Jus lea vejolaš , de berrejit maiddái addojuvvot dakkár dieđut main sáhttá leat ávki go galgá gávnnahit geasa gullet bohccot mat vahága leat dagahan .
Tilskuddets størrelse beregnes pr. rein og fastsettes av distriktets årsmøte etter forslag fra distriktsstyret , jf. § 50 første ledd nr. 7 .	Geahčadeamis galget guoskevaš suohkana ja boazodoallohálddahusa ovddasteaddjit leat mielde dikki jođiheaddjái fágalaš árvvoštallanveahkkin .
Distriktsstyret utregner tilskuddet for den enkelte siidaandel etter antall rein i siidaandelen , sytingsrein medregnet .	Jus vejolaš de galgá maiddái guoskevaš orohaga ovdaolmmoš leat mielde , ja maiddái son guhte lea árvvošteami gáibidan .
Vedtak om det tilskudd den enkelte siidaandelen skal betale , kan bringes inn for områdestyret , som kan endre vedtaket dersom tilskuddet ikke står i rimelig forhold til distriktets gjøremål .	Jus lea čielggas ahte ii leat dáhpáhuvvan vahát bohccuid geažil , de sáhttá dikki jođiheaddji iežas válddiin hilgut árvvošteami gáibádusa . Árvvošteapmi galgá ovddiduvvot nu fargga go vejolaš .
Krav om slik overprøving må fremsettes innen åtte uker etter at siidaandelen mottok underretning om vedtaket om tilskuddet .	Jus vahága leat dahkan bohccot mat navdojuvvojit gullat dihto orohahkii , de galgá orohatstivra ovdaolbmo bokte álo gohččojuvvot árvvošteapmái .
Dersom tilskuddet ikke betales , mister siidaandelen sin stemmerett inntil skyldig beløp er betalt .	Árvvošteami jođiheaddji sáhttá juohke dásis áššemeannudeamis geahččalit áššebeliid soabahit joksan várás soabatlaš čovdosa .
Endelig vedtak om tilskudd er tvangsgrunnlag for utlegg .	Árvvošteamis galgá guorahallot leat go bohccot dagahan vahága ja lea go vahát dakkár ahte sáhttá buhtadusa gáibidit ja jus nu , de mearridit vahága árvvu ja mearridit buhtadusmávssu .
§ 47 . Reindriftsfond	Kapihtal 10 Váldeásahusat
Inn i fondet går :	§ 71 Boazodoallostivra
1 .	Go Boazodoallostivrii nammada lahtuid de galgá deattuhit govttolaš ovddasteami iešguđet guovlluin , viiddis fágalaš duogáža ja servodathárjáneami , ja nu ovtta meari olbmuid goappá nai sohkabealis go vejolaš .
erstatning til distriktet ved ekspropriasjon av beiterettigheter o.a.	Stivrra lahtuid gaskkas galget leat beaivválaš bargi boazodoallit boazodoalloguovlluin .
avgift ved brudd på bruksregler , jf. § 77 ,	Boazoealáhusa organisašuvnnain lea evttohanvuoigatvuohta .
Fondets midler forvaltes og disponeres av distriktsstyret etter vedtekter fastsatt i henhold til § 57 annet ledd nr. 5 .	Gonagas addá dárkilet mearrádusaid Boazodoallostivrra doaimma , válddi ja bargoortnega birra .
§ 48 . Revisjon	§ 72 Guovllustivra
Årsmøtet velger revisor som skal være registrert eller statsautorisert i henhold til reglene i lov 15. januar 1999 nr. 2 om revisjon og revisorer .	Juohke boazodoalloguovllus galgá leat guovllustivra mas leat vihtta dahje čieža lahtu ja persovnnalaš várrelahtut .
Områdestyret kan godkjenne at det i stedet for ekstern revisor velges et revisjonsutvalg på to , eventuelt tre medlemmer blant de stemmeberettigede i distriktet .	Fylkkadiggi nammada golbma , vejolaččat njeallje lahtu ja várrelahtuid ja Sámediggi nammada guokte , vejolaččat golbma lahtu ja várrelahtuid .
Medlemmene må ikke være medlemmer av styret eller ha spesiell tilknytning til styremedlemmer . § 49 .	Guovllustivra nammaduvvo 4 jahkái hávális vuhtii válddidettiin seamma eavttuid go § 71 nuppi lađđasis .
Distriktsårsmøte Årsmøte skal holdes av reineierne i distriktet hvert år innen utgangen av juni måned .	Gonagas addá dárkilet mearrádusaid guovllustivrra doaimma ja mearridanválddi birra lassin dasa mii njulgestaga čuovvu lágas .
På årsmøtet har enhver reineier tale- og forslagsrett .	Gonagas sáhttá addit mearrádusaid guovllustivrra bargoortnega birra .
Ved avstemninger er den enkelte siidaandel stemmeberettiget slik at hver siidaandel har fem stemmer . En sideordnet rekrutteringsandel har to stemmer .	Jus erenoamáš ákkaid geažil ii leat muhtun boazodoalloguovllus dárbu guovllustivrii , de sáhttá Gonagas čuoldit geatnegasvuođas nammadit guovllustivrra .
Lederen av siidaandelen bestemmer fordelingen av stemmene blant de andre reineierne i siidaandelen .	Guovllustivra dahje Boazodoallostivra nammada soabaheaddjin olbmo geasa navdá leat goappaš beliin luohttámuš .
Lederen må alltid selv beholde minst én stemme , eventuelt to stemmer hvis ektefeller eller samboere har felles ledelse av siidaandelen .	Soabaheaddji gohčču čoahkkimii govttolaš áigemeriin , ja goappaš bealit leat geatnegasat boahtit . Departemeanta mearrida dárkilet njuolggadusaid soabaheami čađaheami birra .
Styrets årsmelding og regnskap , samt forslag til disponering av reindriftsfondets midler , skal sammen med saksliste for årsmøtet og eventuelt kandidat til ledervervet i styret sendes lederne av siidaandelene i distriktet senest fire uker før årsmøtet holdes .	§ 74 Geatnegasvuohta čuovvut lága
Årsmøtet ledes av en møteleder som velges av årsmøtet .	Juohkehaš lea geatnegas čuovvut mearrádusaid dán lágas dahje dan olis .
Møtet er lukket , med mindre årsmøtet selv bestemmer noe annet .	Seamma guoská mearrádusaide mat leat dáid mearrádusaid olis dahkkojuvvon .
For årsmøteforhandlingene og valg skal det føres en protokoll , som oppleses ved møtets slutt og undertegnes av to møtedeltagere som er valgt til det .	Rihkkun sáhttá mielddisbuktit ráŋggášteami dahje bággodoaimmaid dán kapihttala mearrádusaid mielde . § 75 Lobihis diliid heaittiheami gohččun
§ 50 .	Jus juoga doaimmahuvvo dáid mearrádusaid dahje dán lága olis addojuvvon mearrádusaid vuostá , de galgá Boazodoallostivra dahje guovllustivra , go almmolaš fuolaid geažil nu berre , addit dárbbašlaš gohččumiid heaittihit lobihisvuođa , dás maiddái gohččut njulget ja gaikut lobihemet ceggejuvvon visttiid , rusttegiid jna. .
Distriktsårsmøtets saker og myndighet	Dan sáhttá gohččut dahkat dihto áigemearis .
Årsmøtet skal :	§ 76 Bággensáhkku
1 .	Gohččumis § 75 mielde sáhttá Boazodoallostivra dahje guovllustivra mearridit bággensáhku juohke beaivvi , vahkku dahje mánu nammii mii gollá maŋŋelii áigemeari mii lei biddjon gohččuma ollašuhttimii , dassážii go dat lea ollašuhttojuvvon .
avgi uttalelse til distriktsstyrets årsmelding og vedta årsregnskap	Gonagas sáhttá addit dárkilet njuolggadusaid bággensáhku mearrideami ja sturrodaga birra .
2 .	§ 77 Doaibmanjuolggadusaid rihkkuma divat
avgi uttalelse til distriktsstyrets forslag til bruksregler , jf. § 57	Boazodoallostivra dahje guovllustivra sáhttá , Gonagasa addin dárkilet mearrádusaid mielde , mearridit siidaoasi jođiheaddjái divada § 57 olis mearriduvvon doaibmanjuolggadusaid rihkkuma ovddas .
velge leder for distriktsstyret etter § 43	Diekkár divat manná guoskevaš fondii , gč. § 47 .
fastsette regler for valg av styremedlemmer iht. § 43 annet ledd	Divada mearrádus lea bággobearrama vuođđun . § 78 Sáhkkocealkkus
6 .	Jus lea gollan badjel 6 mánu dan rájes go gohččun addojuvvui , de galgá son gii sáhkkohuvvo , beassat cealkámuša buktit ovdal go sáhkku mearriduvvo .
avgi uttalelse i saker som noen med møterett på årsmøtet , senest en uke før årsmøtet ved henvendelse til distriktsstyret , har krevd behandlet	Sáhkkocelkosis galget almmuhuvvot mearrádusat mat bohtet ovdan nuppi lađđasis ja dan muddui go lea vejolaš galgá sáhkkocealkkus dieđihuvvot sutnje geasa guoská .
avgi uttalelse i andre saker som fremlegges av distriktsstyret med anmodning om uttalelse fra årsmøtet .	Son gii sáhkkohuvvo , sáhttá čuoččaldahttit ášši stáhta vuostá oažžun dihte sáhkkocelkosa guorahallojuvvot .
I saker der årsmøtet har uttalerett , er uttalelsen veiledende og ikke bindende for styret . Årsmeldingen skal sendes områdestyret .	Jus ášši ii čuoččaldahttojuvvo 60 beaivvi sisa dieđiheami rájes , de lea sáhkkocelkosis seamma vuoibmi go loahpalaš duomus , ja sáhttá čađahuvvot mearrádusaid mielde duomuid birra .
Departementet gir nærmere regler om innholdet i årsmeldingen .	Boazodoallostivra dahje guovllustivra sáhttá guhkidit áigemeari .
II .	Jus loahpalaš duomu dahje seammadássásaš sáhkkocelkosa gohččun ii čuvvojuvvo , de sáhttá Boazodoallostivra dahje guovllustivra čađahit dárbbašlaš doaimmaid su rehkega ala geasa sáhkkocealkkus dahje duopmu guoská , almmá riektecealkámuša haga bággočađahanlága § 13-14 mielde .
Siida § 51 .	§ 79 Bággodoaimmat
Siida	Bággodoaimmat sáhttet leat :
Med siida forstås i denne lov en gruppe av reineiere som utøver reindrift i fellesskap på bestemte arealer .	1. ahte doaimmahuvvo dárbbašlaš bargu ja bearráigeahčču vai gohččun čohkket , rátkit , merket , vuojehit ja lohkat bohccuid čađahuvvo , 2. bohccuid goddin dalle go ii sáhte eret vuojehit , 3. siidaoasi boazologu unnideapmi , 4. gaikut lobihemet ceggejuvvon barttaid , áiddiid dahje rusttegiid .
Denne lov skiller mellom sommersiida og vintersiida .	Boazodoallostivra ja guovllustivra sáhttet gáibidit bággočađaheami .
En sommersiida utøver reindrift i fellesskap i hovedsak på sommer- og høstbeiteområdene .	Mearrádusaid vuosttaš lađđasa nr. 1 mielde sáhttá čađahit almmá nammaeiseválddiid gieđahallama haga .
En vintersiida utøver reindrift i fellesskap i hovedsak på vinter- og vårbeiteområdene .	Goluid doaimmaide dán paragráfa mielde galgá boazoeaiggát máksit ja dat leat baggobearrama vuođđun .
§ 52 . Sommersiidastyre	§ 80 Ráŋggáštusovddasvástádus
I sommersiidaen skal det velges et styre som skal ha ansvaret for tilrettelegging av felles virksomhet og forvalte felles anlegg i siidaen , som slakteanlegg , gjerder o.l. .	Jus oktage rihkku dán lága dahje láhkaásahusaid , gohččumiid , gildosiid dahje eará mearrádusaid mat leat addojuvvon dahje doalahuvvon dán lága vuođul , de sáhkkohuvvo son jus rihkkumii eai guoskka garraset ráŋggáštusmearrádusat .
Årsmøtet kan vedta at det ikke skal velges styre for siidaen , jf. § 53 annet ledd .	Geahččaleapmi ráŋggáštuvvo seamma ládje go ollašuhttojuvvon rihkus .
§ 53 . Årsmøte i sommersiidaen	Kapihtal 12 Loahpaheaddji mearrádusat
I sommersiidaer skal det holdes årsmøte hvert år innen utgangen av mai måned .	§ 81 Láhkaásahusat
Alle som har rein i siidaen , har rett til å være til stede på årsmøtet med tale- og forslagsrett .	Departemeanta sáhttá mearridit dárkilet láhkaásahusaid dán lága čađaheapmái , dás maiddái bohccuid logaheami ja boazologu dárkkisteami birra .
Stemmeberettiget er den enkelte siidaandel .	Láhka boahtá fápmui dan rájes go Gonagas mearrida .
Bestemmelsene i § 49 annet ledd gjelder tilsvarende .	Seammás heaittihuvvo láhka geassemánu 9. b. 1978 nr. 49 boazodoalu birra .
Er det ikke eget styre i sommersiidaen , må årsmøtet velge en person som skal være kontaktperson mellom siidaen og distriktsstyret . Vedkommende har ansvaret for å sammenkalle til årsmøte .	Gonagas sáhttá addit gaskaboddosaš mearrádusaid , dás maiddái mearridit man muddui mearrádusat ovddit lága olis ain leat fámus , jus fal eai leat vuostálaga dán lága mearrádusaiguin .
§ 54 .	§ 83 Eará lágaid rievdamat
Siidaårsmøtets saker og myndighet Årsmøtet skal :	Dan rájes go dát láhka boahtá fápmui , rivdet čuovvovaš eará lágat ná :
1 .	1 .
velge siidastyre etter § 52	Lágas golggotmánu 23. b. 1959 nr. 3 om oreigning av fas eigedom § 30 sihkkojuvvo čujuhus láhkii geassemánu 9. b. 1978 nr. 49 boazodoalu birra ja lasihuvvo ođđa čujuhus láhkii DDMM 2007 nr. XX boazodoalu birra .
2 .	2 .
velge kandidat til distriktsstyret etter § 43	§ 6a ođđa nubbi lađas galgá čuodjat : Jordskifteretten skal behandle saker etter reindriftslova § 59 fjerde ledd .
3 .	3 .
fastsette tilskuddet til siidakassen , jf. § 55	Lágas miessemánu 29. b. 1981 nr. 38 fuođđuid birra galgá § 31 vuosttaš lađđasa nubbi cealkka čuodjat : Reindriftsamenes jakt og fangst reguleres av reindriftsloven § 26 .
4 .	4 .
fastsette regler for siidakassen , jf. § 55	Bestemmelsene i reindriftsloven §§ 25 , 26 og 63 gjelder likevel ikke .
5 .	5 .
fastsette regler for siidafondet , jf. § 56 første ledd	Lágas miessemánu 15. b. 1992 nr. 47 luossaguliid ja sáivaguliid j.e. birra galgá § 22 nubbi lađas čuodjat : Reindriftssamenes fiske reguleres av reindriftsloven § 26 .
6 .	6 .
velge kontaktperson som nevnt i § 53 annet ledd . Årsmøtet kan gjennom vedtekter bestemme at en eller flere av de bestemmelser som gjelder for årsmøtet i distriktet , jf. § 50 , også skal gjelde for siidaårsmøtet .	Láhka suoidnemánu 4. b. 2003 nr. 74 beanadoallama birra rievdaduvvo čuovvovaččat : § 7 nubbi lađas galgá čuodjat : Om ferdsel med hund i område hvor tamrein beiter , gjelder også reindriftsloven § 65. § 8 nubbi lađas galgá čuodjat : For bruk av hund under jakt og fangst mv .
Er siidastyre valgt i henhold til § 52 , skal det også opprettes en siidakasse .	gjelder også viltloven § 23 , jf .
Reglene i § 46 første til tredje ledd gjelder tilsvarende . Enhver leder av en siidaandel kan kreve at kassen skal gjennomgås av en revisor etter reglene i § 56 annet ledd .	§ 26 , og reindriftsloven § 65. § 27 vuosttaš lađas galgá čuodjat : Om erstatningsansvar for skade voldt av hund gjelder de son følger av andre lovfestede og ulovfestede regler , bl .
Årsmøtet i siidaen velger revisor etter reglene i § 48 til revisjon av fondet .	a. skadeserstatningsloven § 1 – 5 om ansvar for dyr og reindriftsloven § 66 om hunder .
Kapittel 7 .	7 .
§ 57 .	Lágas geassemánu 17. b. 2005 nr. 101 opmodatregistrerema birra § 52 nr. 9 galgá juovlamánu 21. b. 1979 nr. 77 lága eananjuohkima j.e. birra § 88 rievdadeapmi ná čuodjat : Eigar eller innehavar av alltidvarande bruksrett kan krevje ahte jordskifteretten skal klarleggje og fastsette eigedoms- og bruksrettstilhøva i sameiger , i andre område der de er sambruk mellom eigedomar og i område i de samiske reinbeiteområdet der detgår føre seg reindrift , når dette er nødvendig av omsyn til ein rasjonell bruk av området eller for registrering av uregistrert jordsameige .
Bruksregler	Leaŋka olggos :
reintall , jf. § 60	Lága dievasteakstas
LOV 2008-06-06 nr 37 : Lov om forvaltning av viltlevande marine ressursar ( havressurslova )	Láhka luđolaš mearraresurssaid hálddašeami birra ( mearraresursaláhka )
LOV-2008-06-06- 37 DEPARTEMENT :	Kapihtal 1 Álggaheaddji mearrádusat
FKD ( Fiskeri- og kystdepartementet )	Biehtára sullos ja Dronnega Mauda Eatnamis .
PUBLISERT :	Dain guovlluin gusto láhka dakkárge fatnasiidda mat eai gula mange stáhtii , ja fatnasiidda maid sáhttá bálddastahttit dakkáriiguin .
I 2008 hefte 6	§ 6 Oktavuohta álbmotriektái Láhka gusto daid ráddjejumiiguin mat čuvvot riikkaidgaskasaš šiehtadusain ja álbmotrievttis muđuidge .
ENDRER :	Daid beroštumiid organisašuvnnat maidda áššit dábálaččat gusket , galget leat ovddastuvvon ráđis .
LOV-1983-06-03- 40	Go muddenráđđi lea addán mearrádusaid muddenláhkaásahusaid birra §§ 11 , 12 , 13 ja 16 vuođul , de ii leat dárbu čađahit gulaskuddama guovvamánu 10. b. 1967-mannosaš lága hálddahusáššiid meannudanvuogi birra ( hálddahuslága ) njuolggadusaid § 37 vuođul .
BG14j , C19 , D 02 NÆRINGSKODE :	Kapihtal 2 Mariidna bioprospekten
13 , 1301 , 61115	Lága mearrádusat gustojit mariidna bioprospektemii dan mielde go dat dasa heivejit .
Kapittel 1 .	§ 10 Ovddut genehtalaš mearraávdnasiid ávkkástallamis Lobi oažžumii lea § 9 vuođul vejolaš mearridit ahte Norgga genehtalaš mearraávdnasiid ávkkástallamis gullá ovdduid oassi stáhtii .
Innleiande føresegner § 1 .	Lobi oažžumii lea § 9 vuođul vejolaš mearridit ahte genehtalaš ávdnasiiguin ja bioprospektema bohtosiiguin ii leat lohpi gávppašit dahje daid nuppiide gaskkustit stáhta lobi haga dahje vejolaš buhtadusa haga stáhtii .
Formål § 2 .	Go lea čađahuvvon mariidna bioprospekten dahje genehtalaš ávdnasiid ávkkástallan lobi oažžuma haga § 9 vuođul , de sáhttá Gonagas mearridit ahte ovdduid oassi nu mo namuhuvvon vuosttaš lađđasis gullá stáhtii .
Retten til ressursane § 3 .	Kapittel 3 Sálašhivvodat ja earit
Tilhøvet til folkeretten § 7 .	§ 11 Riikka-earri , joavkoearri ja guovloearri Departemeanta sáhttá mearridit stuorámus lobálaš meari váldit luđolaš mearraresurssaid ( riikka-eari ) meroštallojuvvon hivvodaga , olbmuid , ávkkástallanjándoriid dahje eará váikkuhanfáktoriid mielde .
Forvaltningsprinsipp og grunnleggjande omsyn § 8 .	Riikka-earri galgá mearriduvvot dihto áigodagaide .
Reguleringsråd § 8 a .	Departemeanta sáhttá mearridit stuorámus lobálaš sálašhivvodaga juohke fánas- dahje bivddusjovkui dahje eará meroštallojuvvon jovkui ( joavkoeari ) .
Saker der fylkeskommunane har kompetanse	Joavkoearri galgá mearriduvvot dihto áigodagaide .
Marin bioprospektering § 9 .	Departemeanta sáhttá mearridit ahte riikka-eari oassi dahje joavkoeari oassi mii lea ovtta dahje eanet fanasjoavkkuid várás , galgá buktojuvvot ja vuvdojuvvot dihto guovlluid gádderusttegiidda muohkadeapmái ( guovloearri ) .
Gjennomføring av marin bioprospektering § 10 . Fordelar frå utnytting av marint genetisk materiale	Go doibmii ii guoskka oassálastinláhka , de sáhttá earri addojuvvot olbmui dahje fitnodahkii .
Kapittel 3 .	Sáhttá mearriduvvot ahte eari oažžuma eaktu lea ahte ávkkástalli diktá iežas logahallojuvvot earreoažžuma sierra registarii .
Fangstmengd og kvotar § 11 .	Departemeanta sáhttá addit dárkilet mearrádusaid dakkár registara birra .
Nasjonal kvote , gruppekvote og distriktskvote § 12 . Kvotar for fartøy § 13 .	§ 13 Earit dutkamii , goziheapmái , oahpahussii ja geavatlaš bivddusgeahččaladdamiidda
Kvotar til forsking , overvaking , undervisning og praktiske reiskapsforsøk § 14 .	§ 14 Erenoamáš earreortnegat Heivehan dihtii guolástusfatnasiid resursavuđđui sáhttá departemeanta láhkaásahusain addit njuolggadusaid alit eari birra buođu fatnasiidda go eará fanas bistevaččat dahje boddasaččat ii beasa ávkkástallat .
Spesielle kvoteordningar	Departemeanta sáhttá mearridit eanet eavttuid alit eari addima várás .
Kapittel 4 .	Kapihtal 4 Luđolaš mearraresurssaid ávkkástallama ja eará geavaheami čađaheapmi
Gjennomføring av hausting og anna utnytting av viltlevande marine ressursar § 15 . Ilandføringsplikt § 16 .	§ 16 Ávkkástallama čađaheapmi Luđolaš mearraresurssaid buot ávkkástallan ja eará geavaheapmi galgá čađahuvvot nu várrugasat go jo vejolaš .
Gjennomføring av hausting § 17 .	§ 17 Bivdosiid massin Son guhte massá dahje ferte botket bivdosiid , lea geatnegas ohcat daid bivdosiid .
Tap av reiskapar § 18 . Forbod mot bruk av sprengstoff o.a. .	Departemeanta sáhttá dahkat spiehkastaga ohcangeatnegasvuođas .
§ 19 . Marine beskytta område § 20 .	§ 18 Gielddus geavahit bávkkanasaid jna. .
Forbod mot hausting med trål og andre reiskapar i visse område § 21 .	§ 21 Gielddus ávkkástallat guovlluin mat leat nuoskkiduvvon Departemeanta sáhttá gieldit dahje ráddjet ávkkástallama dakkár guovlluin ja dakkár šlájaid ávkkástallama mat sáhttet leat nuoskkiduvvon .
Forbod mot hausting i område som er påverka av ureining § 22 .	§ 22 Lusta- ja astoáiggiguolásteapmi Go ávkkástallan čađahuvvo fatnasiiguin mat eai leat registarastojuvvon mearkkain , dahje go guolástuvvo gáttis , de ii leat lohpi geavahit eará bivdosiid go
Sports- og rekreasjonsfiske § 23 . Omsetningsgrense for sports- og rekreasjonsfiske	Dát bivddusráddjemat gustojit dalle ge go seamma olmmoš dahje olbmot geavahit eambbo go ovtta fatnasa .
Kapittel 5 . Orden på haustingsfelt , erstatning , lokale reguleringar og utval § 24 .	Departemeanta sáhttá láhkaásahusain spiehkastit vuosttaš lađđasa mearrádusain gáddenuohti geavaheami hárrái .
Reglar om aktsemd § 25 .	Sutnje guhte ii leat Norgga stáhtalahttu dahje ovttadássásaš Norgga stáhtalahtuin geassemánu 17 b. 1966-mannosaš lága nr. 19 olgoriikkalaččaid gieldima birra guolástit jna. .
Forkastregelen § 26 . Hausting med trål eller snurrevad § 27 .	Eará mearrádusat mat leat lágas dahje mearriduvvon dan vuođul , gustojit dan mielde go heivejit .
Lås- og stengsetjing § 28 .	§ 23 Lusta- ja astoáiggiguolásteami sállaša vuovdinrádjá Olmmoš dahje fitnodat ii sáhte ovtta kaleanddarjagi vuovdit sállaša mii lea fidnejuvvon fatnasiin mii ii leat registarastojuvvon mearkkain , dahje sállaša mii lea gáttis fidnejuvvon , stuorát supmi ovddas go dan mii lea mearriduvvon geassemánu 19. b. 1969-mannosaš lága nr. 66 lasseárvodivada birra ( lasseárvodivatlága ) § 28 vuosttaš lađđasa vuosttaš dadjosa vuođul .
Forbod mot å etterlate gjenstandar i sjøen § 29 . Berging av reiskapar og fangst § 30 .	Dát rádjá gusto vaikko vel eanet olbmot dahje fitnodagat vuvdet sállaša mii lea bivdojuvvon seamma fatnasiin .
Erstatningsansvar § 31 .	Sutnje guhte ii leat Norgga stáhtalahttu dahje ovttadássásaš Norgga stáhtalahtuin guolástangieldduslága § 2 vuođul , gusto gielddus gávppašit sállašiin guolástangieldduslága 3. paragráfas .
Panterett til sikring av erstatningskrav § 32 . Lokale reguleringar og utval § 33 .	Kapihtal 5 Ortnet ávkkástallanguovllus , buhtadeapmi , báikkálaš muddemat ja lávdegottit
Tilsynspersonar	§ 24 Njuolggadusat várrugasvuođa birra Son guhte boahtá ávkkástallanguvlui mas bivdosat leat mearas , galgá váldit čielgasa gokko bivdosat leat .
Kapittel 6 .	Buohkat galget nu johtit ahte ávkkástallanbivdosat eai vahágahttojuvvo dahje vahágahttinvárra ii čuožžil .
Tilrettelegging for kontroll § 34 . Plikt til å leggje til rette for kontroll om bord i fartøy § 35 .	Ii leat lohpi caggat dahje bilidit vejolašvuođa fidnet sállaša báhčimiin , riejain dahje eará heivemeahttun meannudemiin .
Plikt til å innhente informasjon § 36 . Opplysningspliktene til haustaren ( fangstdagbok o.a. ) § 37 .	Departemeanta sáhttá addit dárkilet njuolggadusaid das mo fanas galgá stivrejuvvot ja mo olbmot galget meannudit ávkkástallanguovllus .
Omlasting , skifte av haustingsområde og avslutning av hausting § 38 .	§ 25 Suohppunovdavuorronjuolggadus Sus guhte vuosttamužžan suohppugoahtá bivdosiiddis ja joatká dan dadjat jo oruskeahttái , lea vuoigatvuohta dan mearraviidodahkii maid bivdosat gáibidit ja šaddet gokčat .
Registrering som mottakar og kjøpar av fangst i første hand § 39 .	Sis guđet suohppugohtet bivdosiiddiset oktanaga , lea seamma vuoigatvuohta .
Landings- og sluttsetel og førehandsvarsel om landing § 40 . Plikt til å sikre opplysningar om fangst § 41 .	Vuosttaš lađđasa mearrádusat eai gusto doppe gosa leat ásahuvvon lávdegoddeguovllut ja gos leat čađahan mearrajuohkima § 32 vuođul .
Sporing § 42 .	§ 27 Lohkka- ja steaŋgabidjan Buohkain guđet bivdet nuhtiin , lea vuoigatvuohta giddet feastonuohti gáddái go dat dáhpáhuvvá govttolaš gaskkas eret visttiin main olbmot orrot , dahje barttain mat leat anus , ja mat eai leat heivetmeahttun hehttehussan dahje váivvádussan nuppiide .
Omrekningsfaktorar § 43 . Bruk av elektronisk utstyr og programvare	Guolástusdirektoráhta sáhttá gohččut čorget ja doalvut eret áđaid .
Kapittel 7 . Kontroll og handheving § 44 .	Dákkár doaibmabijuid goluid sáhttá bákkuin mávssihit .
Utplassering av inspektørar og observatørar § 48 .	Sus guhte gádju bivdosiid , lea vuoigatvuohta oažžut gádjunbálkká .
Utveksling av opplysningar mellom kontrollstyresmakter o.a.	Gádjunbálká galgá mearriduvvot virolašvuođa dahje govttolašvuođa vuođul .
Tiltak mot ulovleg , urapportert og uregulert fiske § 50 .	Gádjunbálká ii galgga leat gáddjojuvvon bivdosa árvvu stuorát .
Forbod mot ilandføring av fangst § 51 .	Gáddjojuvvon sálaš lea gáddju opmodat .
Tiltak mot dei som driv eller medverkar til ulovleg , urapportert og uregulert fiske § 52 .	Jus sállaša árvu lea mealgat stuorát go gádjunbálká , de dat sáhttá ollásit dahje muhtun oassái sihkkojuvvot .
Kapittel 9 .	Dan mii lea gáddjojuvvon , ii leat vejolaš dáhttut ruovttoluotta ovdalgo gádjunbálká ja gádjungolut leat máksojuvvon .
Fangst som er hausta eller levert i strid med lova § 53 . Forbod mot omsetning § 54 .	Go gádjunbálká ja golut leat gokčojuvvon , de lea gáddjus geatnegasvuohta addit eaiggádii dan maid gájui .
Fangst som er hausta eller levert i strid med lova Kapittel 10 .	Departemeanta sáhttá mearridit láhkaásahusaid bivdosiid gádjuma birra .
Avgifter , register og plikt til å gje opplysningar om drifta av fartøy § 55 . Kontrollavgift § 56 .	Daid gáibádusain lea seamma ovdavuorru go dain mat leat namuhuvvon mearralága § 51 vuosttaš lađđasa 4. nummiris .
Plikt til å gje opplysningar om drifta av fartøy	Pántariekti sállašii gahččá eret go sálaš lea vuvdojuvvon .
Brot på reglar om gjennomføring av hausting og orden på haustingsfelt § 62 .	Sus guhte gáibideaddji mieđiheami haga vuvddii sállaša , lea persovnnalaš ovddasvástádus gáibádusas .
Brot på reglar som skal leggje til rette for kontroll § 63 . Brot på reglar om kontroll og handheving § 64 .	Dát ovddasvástádus ii gusto dattetge dan submái maid son sáhttá duođaštit lea nu uhcci ahte pánta ii govčča dan .
Fellesføresegner om straff § 65 .	§ 32 Báikkálaš muddemat ja lávdegottit Departemeanta sáhttá ásahit lávdegoddeguovlluid main Guolástusdirektoráhta dahje lávdegottit maid Guolástusdirektoráhta lea nammadan , sáhttet mearridit báikkálaš láhkaásahusaid
Kapittel 13 .	a ) mearrajuohkima birra ja dorvvolaš gaskka birra mii galgá leat iešguđetlágan bivddusjoavkkuid gaskkas b ) bivdosiid merrii bidjama birra ja daid merkema birra c ) merrii vuolgima ja sullasaš áigemuttuid birra d ) dieđihan- ja girjengeatnegasvuođa birra Guolástusdirektoráhtii go olmmoš áigu ávkkástallat dakkár guovllus .
Allmenne føresegner og ikraftsetjing § 66 . Havforsking og praktiske reiskapsforsøk § 67 .	Guolástusdirektoráhta sáhttá mearridit báikkálaš láhkaásahusaid dakkár guovlluid olggobeallai ge .
Endringar i andre lover Lov om forvaltning av viltlevande marine ressursar ( havressurslova )	Báikkálaš organisašuvnnain lea evttohanvuoigatvuohta go báikkálaš láhkaásahusat galget mearriduvvot ja go lávdegottit galget nammaduvvot .
Jf. saltvannsfiskelov 3 juni 1983 nr. 40 .	Kapihtal 6 Dilálašvuođaid láhčin dárkkástussii
§ 1 .	§ 34 Geatnegasvuohta láhčit dilálašvuođaid čađahit dárkkástusa fatnasis Vai dilálašvuođat láhččojuvvojit nu ahte fatnasiid sáhttá dárkkistit daid mearrádusaid vuođul mat leat dán lágas dahje eará mearraresursalágain dahje mat leat addojuvvon daid vuođul , de sáhttá departemeanta láhkaásahusain gieldit dahje gohččut
Formål	a ) atnit bivdosiid fatnasis dahje daid geavahit b ) mo bivdosat mat eai leat geavahusas , galget vurkejuvvot c ) atnit fatnasis dahje geavahit biergasiid mat galget geavahuvvot sállašiid sortet , málet , merrii bálkestit , merrii luoitit jed. d ) atnit fatnasis ja geavahit reaidduid mat gozihit ja raportejit fatnasa doaimma , ovdamearkka dihtii satelihttaguorranreaidduid ja mátkediehtti čálána e ) atnit fatnasis dohkkehuvvon sárgumiid mat čájehit vurkensajiid ja fatnasa osiid muđuid f ) mo sálaš galgá merkejuvvot ja vurkejuvvot , ja atnit fatnasis visogovalaš dieđuid das mo sálaš lea vurkejuvvon g ) atnit ja geavahit fatnasis biergasiid ja duođaštusa mat sihkkarastet ahte sálašhivvodaga sáhttá dárkkistit .
Formålet med lova er å sikre ei berekraftig og samfunnsøkonomisk lønsam forvaltning av dei viltlevande marine ressursane og det tilhøyrande genetiske materialet og å medverke til å sikre sysselsetjing og busetjing i kystsamfunna . § 2 .	§ 35 Geatnegasvuohta háhkat dieđuid Departemeanta sáhttá láhkaásahusain geatnegahttit fatnasiid guldalit dihto radiofrekveanssaid dihto áiggiid ja geatnegahttit daid háhkat ja geavahit eará gulahallanreaidduid maiguin lea vejolaš vuostáiváldit dieđuid eiseválddiin .
Lova gjeld all hausting og anna utnytting av viltlevande marine ressursar og tilhøyrande genetisk materiale . Viltlevande marine ressursar er fisk , sjøpattedyr med heilt eller delvis tilhald i sjøen , andre marine organismar og plantar med tilhald i sjøen eller på eller under havbotnen , og som ikkje er i privat eige .	§ 36 Ávkkástalli dieđihangeatnegasvuođat ( sálašbeaivegirji je. ) Departemeanta sáhttá láhkaásahusain geatnegahttit fatnasa eaiggáda dahje geavaheaddji čállit sálašbeaivegirjji , ja addit dárkilet njuolggadusaid dan birra mo dat galgá čállojuvvot , makkár dieđut das galget leat , ja sálašbeaivegirjji vurkkodeami ja sisasáddema birra .
Lova gjeld likevel ikkje hausting og anna utnytting av anadrome laksefiskar slik det er definert i lov 15. mai 1992 nr. 47 om lakse- og innlandsfisk m.v. .	Departemeanta sáhttá láhkaásahusain geatnegahttit fatnasa eaiggáda dahje geavaheaddji addit eará dieđuid sállaša bivdima ja buvttadeami birra .
§ 5 bokstav a. For å sikre at hausting og anna utnytting skjer i samsvar med føresegner fastsette i eller i medhald av lova , gjeld lova også for andre tiltak i samband med hausting og anna utnytting av fangst , så som omlasting , levering , landing , mottak , transport , oppbevaring , produksjon og omsetning .	§ 37 Sállaša sirdin nuppi fatnasis nuppi fatnasii , ávkkástallanguovllu molsun ja ávkkástallama loahpaheapmi Departemeanta sáhttá dárkkisteami dihtii gieldit sállaša sirdima nuppi fatnasis nuppi fatnasii dahje mearridit dárkilet njuolggadusaid dan birra , earret eará ahte son gii sirdá sállaša , galgá dieđihit dan birra dihto áigemeriide , ja ahte sirdit lea lohpi dušše dihto posišuvnnain dahje dihto posišuvnnaid siskkobealde dahje dihto hámmanis .
Føresegnene i kapittel 5 jf. kapittel 11 og 12 , gjeld også for annan aktivitet enn den som er nemnd ovanfor , når slik aktivitet har innverknad på hausting og anna utnytting av viltlevande marine ressursar og tilhøyrande genetisk materiale .	Departemeanta sáhttá láhkaásahusain geatnegahttit su gii bivdigoahtá , molsu bivdoguovllu dahje loahpaha bivdima , dieđihit dán birra dihto áigemeriide ja boahtit dárkkisteapmái dihto posišuvnnaide dahje dihto posišuvnnaid siskkobealde dahje dihto hámmanii .
Stadleg verkeområde	Dákkár logahallamii sáhttet biddjojuvvot eavttut .
Lova gjeld på norsk fartøy , på norsk landterritorium unnateke Jan Mayen og Svalbard , i norsk sjøterritorium og indre farvatn , på den norske kontinentalsokkelen og i område oppretta med heimel i lov 17. desember 1976 nr. 91 om Norges økonomiske sone §§ 1 og 5 .	§ 39 Gáiddáibuktin- ja loahppaseattal ja ovddalgihtii dieđiheapmi gáddáibuktima birra Bivdo- dahje fievrridanfatnasa eaiggát ja son gii vuostáiváldá sállaša , galget čállit gáddáibuktinseattala mas leat dieđut sállaša birra . Dat galgá dahkkojuvvot beroškeahttá das fievrriduvvoš dal sálaš gádderusttegii , eará fatnasii vai vurkemii meara alde .
Kongen kan fastsetje at heile eller delar av lova skal gjelde på norsk landterritorium på Jan Mayen , Svalbard , Bouvetøya , Peter Is øy og Dronning Maud Land .	Bivdo- dahje fievrridanfatnasa eaiggát dahje geavaheaddji ja sállaša vuosttašoasti galget čállit loahppaseattala mas leat dieđut sállaša birra .
Utanfor område som er nemnde i første og andre ledd , gjeld lova for norske rettssubjekt så langt dette ikkje strir mot jurisdiksjonen til ein annan stat , og for dei som er omfatta av § 5 andre ledd .	Departemeanta sáhttá láhkaásahusain addit dárkilet njuolggadusaid vuosttaš ja nuppi lađđasa geatnegasvuođaid birra , earret eará dan birra mo seattal galgá čállojuvvot , makkár dieđut seattalis galget leat , ja seattala vurkema ja sáddema birra .
§ 5 .	§ 40 Geatnegasvuohta sihkkarastit dieđuid sállaša birra Departemeanta sáhttá láhkaásahusain addit njuolggadusaid dan birra ahte sis , geat bivdet , vuostáiváldet , fievrridit , vurkejit ja buvttadit luđolaš mearraresurssaid dahje gávppašit daiguin , galget leat duođaštusat ja biergasat mat sihkkarastet dárkkisteami dainna hivvodagain , mii vuostáiváldojuvvo , fievrriduvvo , vurkejuvvo , buvttaduvvo , váldojuvvo eret vurken- dahje buvttadansajis dahje dainna gávppašuvvo , ja sii galget geavahit dáid duođaštusaid ja biergasiid .
Personelt verkeområde Lova gjeld for alle innanfor det stadlege område til lova .	Departemeanta sáhttá maiddái addit njuolggadusaid dan birra mo luđolaš mearraresurssat galget vurkejuvvot .
I område som er oppretta med heimel i lov 17. desember 1976 nr. 91 om Norges økonomiske sone §§ 1 og 5 , gjeld forskrifter etter lova her likevel berre for utlendingar og utanlandske føretak når det er fastsett i forskriftene .	§ 42 Nuppástusrehkenastinfáktorat Departemeanta sáhttá láhkaásahusain mearridit daid fáktoriid maiguin rehkenastá man ollu buvttaduvvon dahje gáddáibuktojuvvon sálaš šattašii obbaguollin ja maiguin rehkenastá man ollu guolli galgá deaddit iešguđet buvttadeami maŋŋá .
For utlendingar og utanlandske føretak gjeld lova i område utanfor nokon stats jurisdiksjon når dette følgjer av internasjonal avtale . I slike område gjeld lova også for statslause fartøy og for fartøy som kan sidestillast med slike .	§ 43 Elektrovnnalaš reaidduid ja prográmmagálvvuid geavaheapmi Departemeanta sáhttá láhkaásahusain mearridit ahte dán kapihttalis namuhuvvon dieđuid registarastin ja sirdin galgá dahkkojuvvot dihto elektrovnnalaš reaidduiguin ja prográmmagálvvuiguin .
§ 7 . Forvaltningsprinsipp og grunnleggjande omsyn	Kapihtal 7 Dárkkástus ja gieđaškuššan
Departementet skal vurdere kva slags forvaltningstiltak som er nødvendige for å sikre ei berekraftig forvaltning av dei viltlevande marine ressursane .	§ 46 Dárkkástusa čađaheapmi Guolástusdirektoráhta galgá hehttejumi haga ja njuolgga beassat fatnasii čađahit dárkkástusa § 44 vuođul .
Ved forvaltninga av dei viltlevande marine ressursane og det tilhøyrande genetiske materialet skal det leggjast vekt på	Seammá gusto maiddái sidjiide geat láhkaásahusa vuođul leat geatnegasat addit dieđuid § 22 viđát lađđasa vuođul .
a )	Guolástusdirektoráhta galgá hehttejumi haga ja njuolgga beassat geahčadit buohkaid rehketdoaluid , áššáiguoskevaš dokumeanttaid , áđaid ja dieđuid mat leat namuhuvvon vuosttaš lađđasis .
ei føre-var-tilnærming i tråd med internasjonale avtalar og retningslinjer	Son geas lea ovddasvástádus dahje gii ovddasta su geas lea ovddasvástádus , galgá bidjat ovdan ja diktit dárkkisteaddjiid geahčadit áššáiguoskevaš áđaid , áššáiguoskevaš ja rivttes dieđuid ja dokumeanttaid ja duođaštit dáid máŋgosiid .
b )	Viidáseappot galgá son suovvat mearkkašumiid čállojuvvot sálašbeaivegirjái , vuostáiváldinjournálii ja sullasaččaide ja vuolláičállit dan dárkkástusraportta mii čállojuvvo .
ei økosystembasert tilnærming som tek omsyn til leveområde og biologisk mangfald c )	Son geas lea ovddasvástádus dahje gii ovddasta su geas lea ovddasvástádus , sáhttá čállit mearkkašumiid raportii .
ein effektiv kontroll med hausting og anna utnytting av ressursane	Guolástusdirektoráhta sáhttá viidáseappot gohččut bissehit fievrru .
ei formålstenleg fordeling av ressursane , som mellom anna kan medverke til å sikre sysselsetjing og busetjing i kystsamfunna	Guolástusdirektoráhta sáhttá plombet bivdosiid ja luđolaš mearraresurssaid vurkensajiid , dokumeanttaid , áššáiguoski dieđuid ja áđaid .
ei optimal utnytting av ressursane som er tilpassa marin verdiskaping , marknad og industri	Guolástusdirektoráhta sáhttá čađahit buvttadaniskosiid , rahpat emballášša ja váldit gálvoiskosiid , earret eará ligget galmmihuvvon gálvvu .
at haustingsmetodar og reiskapsbruk tek omsyn til behovet for å redusere moglege negative verknader på levande marine ressursar	Jus gálvoeaiggát dahje eará olmmoš šaddá gillát goluid dakkár iskkadeami geažil , de ii sáhte gáibidit goluid buhtaduvvot .
at forvaltningstiltak er med og sikrar det materielle grunnlaget for samisk kultur .	Politiija galgá addit Guolástusdirektoráhtii dárbbašlaš veahki ja suodjalusa dárkkástusa čađaheami oktavuođas .
Det er forbode å setje ut organismar og levande rogn utan løyve frå departementet .	§ 47 Dárkkisteaddjiid ja dárkojeaddjiid bidjan fatnasii Dárkkisteaddjit ja dárkojeaddjit sáhttet biddjojuvvot bivdofatnasiidda .
Departementet kan i forskrift eller enkeltvedtak gjere unntak frå forbodet i første punktum .	Fanas galgá sidjiide guossohit biepmu ja oađđinsaji , ja sii galget nuvttá beassat geavahit gulahallangaskaomiid .
Endra med lov 19 juni 2009 nr. 100 ( ikr .	Departemeanta sáhttá láhkaásahusain mearridit
1 feb 2011 iflg. res. 7 jan 2011 nr. 10 ) .	Gáibádusa nuppi lađđasa c bustáva vuođul sáhttá bákkuin mávssihit .
§ 8 .	§ 48 Vuovdinservviid dárkkistandoaibmamušat Dat vuodinsearvvit maid njuolggadusat leat dohkkehuvvon juovlamánu 14. b. 1951-mannosaš lága nr. 3 vuođul njuoskaguliid gávppašeami birra ( njuoskaguollelága vuođul ) , galget dárkkistit ahte dat mearrádusat mat leat mearriduvvon lágas dahje lága vuođul , čuvvojuvvojit .
Reguleringsråd	Dárkkisteapmi galgá ráddjejuvvot daidda dieđuide mat čuvvot lunddolaččat vuovdinsearvvi doaimmas njuoskaguollelága vuođul , erenoamážit galgá dárkkistuvvot ahte bivdojuvvon sálaš ja gáddáibuktojuvvon sálaš dávistit daidda mearrádusaide mat leat mearriduvvon dán lágas dahje dan vuođul .
Departementet kan oppnemne eit reguleringsråd som kan gje fråsegner før fastsetjing av forskrifter i medhald av lova .	Departemeanta sáhttá gohččut vuovdinorganisašuvnnaid dárkkistit dieđuid daid sállašiid birra , mat eai gula dan vuoigatvuhtii mii vuovdinorganisašuvnnain lea vuosttamuš gávppašeapmái .
Departementet kan fastsetje forskrifter om samansetjinga av reguleringsrådet og om oppgåvene til rådet .	Departemeanta sáhttá láhkaásahusas bidjat gáibádusaid dasa mo vuovdinsearvi galgá lágidit dárkkástusa .
Organisasjonar for dei interessene som sakene vanlegvis vedkjem , skal vere representerte i rådet .	Sii , guđet dárkkistuvvojit , leat geatnegahttojuvvon ovttasbargat dárkkisteaddjiiguin .
Når reguleringsrådet har gjeve fråsegn om reguleringsforskrifter etter §§ 11 til 13 og 16 , er det ikkje nødvendig med høyring etter reglane i lov 10. februar 1967 om behandlingsmåten i forvaltningssaker ( forvaltningsloven ) § 37 .	Eará dárkkistaneiseválddiid , politiijaid dahje áššečuoččaldahttineiseválddiid bargiid jávohisvuođabággu ii hehtte sin addimis dakkár dieđuid Guolástus- ja riddodepartementii dahje Guolástusdirektoráhtii , mat leat namuhuvvon vuosttaš lađđasis .
§ 8 a . Saker der fylkeskommunane har kompetanse	Kapihtal 8 Doaibmabijut lobihis , dieđitkeahtes ja muddekeahtes guolásteami vuostá
Fylkeskommunane kan fatte vedtak på særskilde områder innanfor lova sitt verkeområde når dette er fastsett i forskrift . Departementet kan i forskrift fastsetje nærare reglar om fylkeskommunane sin kompetanse etter denne føresegna .	§ 50 Sállaša gáddáibuktingielddus Departemeanta sáhttá gieldit dakkár luđolaš mearraresurssaid gáddáibuktima mat leat bivdojuvvon dakkár fatnasiiguin mat eai gula Norgii , dahje dakkár fatnasiiguin maid Norgga stáhtalahtut dahje sii geat leat ovttadásis Norgga stáhtalahtuin eai geavat , go
I dei sakene der fylkeskommunane er gitt kompetanse til å fatte vedtak , er Fiskeridirektoratet klageinstans . Tilføyd ved lov 9 jan 2009 nr. 4 ( ikr .	§ 51 Doaibmabijut sin vuostá , geat čađahit dahje leat mielde čađaheamen lobihis , dieđitkeahtes ja muddekeahtes guolásteami Departemeanta sáhttá mearridit láhkaásahusa
1 jan 2010 ) .	a ) mii gieldá geange buktimis sállaša gáiddái Norgga hámmanii , lástemis sállaša nuppi fatnasii Norgga hámmanis ja buvttadeamis sállaša Norgga hámmanis dakkár fatnasiin mii ii gula Norgii , go fanas lea leamaš mielde dakkár guolásteamis mii čielgasit rihkku sávahahtti ávkkástallan- dahje guolástanmálle , dahje čielgasit rihkku daid guolástannjuolggadusaid mat leat šiehtaduvvon vieris stáhtain b ) mii gieldá geange buktimis sállaša gáiddái Norgga hámmanii , lástemis sállaša nuppi fatnasii Norgga hámmanis ja buvttadeamis sállaša Norgga hámmanis dakkár fatnasiin mii ii gula Norgii , go son gii eaiggáduššá dahje jođiha fatnasa lea riektesubjeakta mii eará fatnasiin lea leamaš mielde dakkár guolásteamis mii čielgasit rihkku sávahahtti ávkkástallan- dahje guolástanmálle , dahje čielgasit rihkku daid guolástannjuolggadusaid mat leat šiehtaduvvon vieris stáhtain c ) mii gieldá dakkár fatnasii dahje fatnasis lástema ja boltuma ja mii gieldá geange dasa addimis hámman- , váráiduhttin- ja doarjjabálvalusaid Norgga hámmanis mas lea gielddus dahje oažžu gildosa a dahje b bustáva vuođul d ) gieldá geange territoriálamearas addimis váráiduhttin- ja doarjjabálvalusaid ja ođđasislástemis dakkár fatnasii dahje fatnasis mas lea gielddus dahje oažžu gildosa a dahje b bustáva vuođul e ) gieldá geange addimis váráiduhttin- ja doarjjabálvalusaid eará fatnasii dahje fatnasis Norgga fatnasiin dahje eará láhkai , go vuosttamusat namuhuvvon fatnasis lea gielddus dahje oažžu gildosa bustávaid vuođul a rájes d rádjai f ) gildosa birra bustávaid a rájes e rádjai daidda fatnasiidda mat leat logahallojuvvon regionála guolástushálddahusorganisašuvnnaid listtaide dakkár fanasin , mat doaimmahit lobihis , dieđitkeahtes dahje muddekeahtes bivddu .
Kapittel 2 .	Gonagas sáhttá mearridit láhkaásahusa mii gieldá fatnasiid mat eai leat Norgga fatnasat , gč. guolástangieldduslága § 2 , boahtimis Norgga siskkit mearraguovlluide , jus eavttut gieldit fatnasa buktimis sállaša gáddái § 50 vuođul dahje dán paragráfa vuosttaš lađđasa bustáva a , b dahje f vuođul , leat ollašuhttojuvvon .
Marin bioprospektering	§ 52 Gielddus dakkár doaimma vuostá , mii sáhttá vuoldit hálddašandoaibmabiju Caggan dihtii lobihis , dieđitkeahtes ja muddekeahtes guolásteami sáhttá departemeanta gieldit dakkár doaimma mii sáhttá leat mielde vuoldimin nationála hálddašandoaibmabijuid ja riikkaidgaskasaš ja regionála guolástushálddašanorganisašuvnnaid doaibmabijuid .
§ 9 . Gjennomføring av marin bioprospektering	Kapihtal 9 Sálaš mii lea bivdojuvvon dahje vuvdojuvvon lobiheamet
Kongen kan fastsetje at uttak og undersøking i sjø i samband med marin bioprospektering krev løyve frå departementet . Føresegnene i lova gjeld for marin bioprospektering så langt dei høver .	Departemeanta sáhttá láhkaásahusain gieldit geange vuostáiváldimis dahje vuovdimis sállaša go dat mearrádusat leat rihkkojuvvon , mat leat mearriduvvon paragráfain 40 , 41 ja 52 dahje leat mearriduvvon daid paragráfaid vuođul .
Kongen kan fastsetje forskrifter om marin bioprospektering , mellom anna gjere unntak frå føresegner som er fastsette i eller i medhald av lova , fastsetje kva slags opplysningar søknaden skal innehalde , og gje nærare reglar om kva slags vilkår som kan setjast .	Departemeanta sáhttá láhkaásahusain mearridit njuolggadusaid dasa mo dákkár áššit galget meannuduvvot , mo sállaša árvu galgá mearriduvvot , galget go gáddáibuktingolut buhtaduvvot , ja masa vuovdinsearvvit sáhttet geavahit dáid ruđaid .
§ 10 . Fordelar frå utnytting av marint genetisk materiale	Kapihtal 10 Divadat , registtar ja geatnegasvuohta addit dieđuid fatnasa jođheami birra
I løyve etter § 9 kan det fastsetjast at genetisk materiale og resultat frå prospekteringa ikkje kan omsetjast eller formidlast vidare utan samtykke frå og eventuelt vederlag til staten .	§ 55 Dárkkistandivat Departemeanta sáhttá mearridit láhkaásahusa dárkkistandivada birra .
Når det er drive marin bioprospektering eller utnytting av genetisk materiale utan at det er gjeve løyve etter § 9 , kan Kongen fastsetje at ein del av fordelane som nemnde i første ledd skal tilfalle staten .	Dakkár divat sáhttá sisttisdoallat mearrádusaid geatnegasvuođa birra máksit divada , das mo dan galgá bearrat , ja su dieđihangeatnegasvuođa birra gii vuovdá ja gii vuostáiváldá sállaša go dát mearrida loahpalaččat divatgeatnegasvuođa viidodaga .
Kapittel 3 . Fangstmengd og kvotar	Divatvealggi sáhttá bákkuin mávssihit .
§ 11 .	§ 56 Registtar Guolástusdirektoráhta sáhttá ásahit registara masa girje , rádjá ja geavaha dieđuid mat leat čohkkejuvvon dán lága gohččuma vuođul dahje gohččuma vuođul mii čuovvu dán lága .
Nasjonal kvote , gruppekvote og distriktskvote	Guolástusdirektoráhta sáhttá viidáseappot , dárkkistanáigumuša dihtii , ásahit registara masa girje , rádjá ja geavaha dieđuid mat leat namuhuvvon vuosttaš lađđasis , ovttas daid dieđuiguin mat leat váldojuvvon eará gálduin .
Departementet kan fastsetje eit største tillate uttak ( nasjonal kvote ) for viltlevande marine ressursar målt i kvantum , individ , haustingsdøgn eller andre innsatsfaktorar .	Departemeanta sáhttá láhkaásahusain mearridit dárkilet njuolggadusaid das mo galgá logahallat dieđuid dákkár registariidda ja mo galgá geavahit daid dieđuid mat registariin leat .
Departementet kan fastsetje eit største tillate uttak for kvar fartøy- eller reiskapsgruppe eller anna definert gruppe ( gruppekvote ) . Gruppekvote skal fastsetjast for bestemte tidsrom .	§ 57 Geatnegasvuohta dieđihit fatnasa jođiheami birra Departemeanta sáhttá láhkaásahusain gáibidit bivdofatnasa eaiggáda dahje geavaheaddji addit Guolástusdirektoráhtii rehketdoaluid ja eará dieđuid fatnasa jođiheami birra .
Departementet kan fastsetje at ein del av den nasjonale kvoten eller ein del av gruppekvoten for ei eller fleire fartøygrupper skal leverast til tilverking ved landanlegg i bestemte distrikt ( distriktskvote ) .	Kapihtal 11 Bággensáhkku ja rihkkundivat § 58 Bággensáhkku Departemeanta sáhttá addit bággensáhku sihkkarastin dihtii ahte dán lága dahje dán lága vuođul addojuvvon mearrádusat čuvvojuvvojit .
Departementet kan fastsetje forskrifter om fordeling av og vilkår for utnytting av distriktskvoten .	Departemeanta sáhttá erenoamáš diliin vuolidit dahje sihkkut čoggojuvvon sáhku .
Departementet kan fastsetje at ein del av den nasjonale kvoten eller ein del av gruppekvoten for ei eller fleire fartøygrupper skal leverast til ein bestemt bruk eller i ein bestemt tilstand .	Departemeanta sáhttá láhkaásahusain addit dárkilet njuolggadusaid bággensáhku mearrideami birra , dan čađaheami birra ja dan birra guđe áigodahkii bággensáhkku galgá gustot , ja mearrádusaid reanttuid ja lassedivada birra jus baggensáhkku ii máksojuvvo máksinbeaivvi .
Når ei fartøygruppe samla får ei rimeleg fangstordning , kan departementet fastsetje fangstavgrensingar for desse eller at fartøya i gruppa ikkje skal få vere med i enkelte fiskeri . § 12 .	§ 59 Láhkarihkkundivat Departemeanta sáhttá sutnje gii eaktodáhtolaččat dahje váruheamet rihkku dán lága dahje dán lága vuođul addojuvvon mearrádusaid , mávssihit láhkarihkkundivada .
Kvotar for fartøy Departementet kan i forskrift fastsetje kvotar for enkeltfartøy målt i kvantum , individ , haustingsdøgn eller andre innsatsfaktorar .	Departemeanta sáhttá láhkaásahusain addit dárkilet mearrádusaid láhkarihkkundivada mearrideami birra ja mearrádusaid reanttu ja lassedivada birra jus láhkarihkkundivat ii máksojuvvo máksinbeaivvi .
Kvotane kan fastsetjast for visse tidsrom eller per tur og for ein bestand eller samla for fleire bestandar .	Láhkarihkkundivada ja ráŋggáštusa 12. kapihttala vuođul ii sáhte geavahit seamma láhkarihkkuma vuostá .
Når verksemda fell inn under lov 26. mars 1999 nr. 15 om retten til å delta i fiske og fangst ( deltakerloven ) , kan kvoten berre haustast med fartøy som det er gjeve erversløyve for , og som kan nyttast i verksemda etter reglane i deltakerloven . Når verksemda ikkje fell inn under deltakerloven , kan kvoten tildelast til person eller føretak .	§ 61 Ávkkástallančađaheami ja ortnetdoallama njuolggadusaid rihkkun bivdoguovllus Son gii iešdáhtus dahje váruheamet rihkku daid mearrádusaid mat leat addojuvvon § 15 , 16 nuppi lađđasis , § 18 rájes § 21 rádjai , § 22 vuosttaš ja goalmmát lađđasiin ja § 23 ja § 24 , dahje dáid paragráfaid vuođul , ráŋggáštuvvo sáhkuin dahje giddagasain gitta jahkái jus ášši ii gula garraset ráŋggáštusmearrádusaide .
Det kan setjast vilkår om registrering i eige register for slik tildeling .	Ii ge sáhte dubmet subsidiára giddagassii jus dubmejuvvon sáhkku ii máksojuvvo .
Departementet kan gje nærare føresegner om registeret .	Fanasjođiheaddji sáhttá dohkkehit sáhkkocealkima barggaheaddji ovddas .
Kvotar til forsking , overvaking , undervisning og praktiske reiskapsforsøk Det kan tildelast kvotar til	Barggaheaddji sáhttá maiddái dubmehallat dakkár áššis , mii čuoččaldahttojuvvo fanasjođiheaddji vuostái .
b )	Seamma láhkai ráŋggáštuvvo son gii lea leamaš mielde rihkkumin lága dahje lea geahččalan rihkkut lága .
den som får løyve til praktiske forsøk til utvikling av reiskapar , fangstmetodar og liknande etter § 66	§ 65 Duogušteapmi Go rihkku mearrádusaid mat leat namuhuvvon § 60 rájes § 63 rádjai , de sáhttet duoguštit sállaša .
d )	Seammá gusto bivdosiidda , biergasiidda , opmodagaide , rusttegiidda dahje fatnasiidda mat leat geavahuvvon láhkarihkkumii .
offentleg godkjende undervisningsinstitusjonar .	Nu galgá leat beroškeahttá das gii dal leš eaiggát .
Ved hausting av kvotar som er nemnde i første ledd , kan det nyttast eigne fartøy eller leigde fartøy som det er gjeve ervervsløyve for , når verksemda elles ville kome inn under deltakerloven .	Sáhttá mearriduvvot ahte pántavuoigatvuohta ja eará vuoigatvuođat biergasiidda mat leat duoguštuvvon , ollásit dahje muhtumassii sihkkojuvvojit .
Reiskapsavgrensingane for fartøy som ikkje er merkeregistrerte , jf. § 22 , gjeld ikkje for hausting etter denne føresegna .	Miessemánu 22. b. 1902-mannosaš lága nr. 10 Riikkavuložiid dábálaš ráŋggáštuslága ( ráŋggáštuslága ) § 37 c mearrádusat gustojit seamma láhkai .
§ 14 . Spesielle kvoteordningar	Kapihtal 13 Oppalaš mearrádusat ja fápmuibidjan
Som ledd i ei tilpassing av fiskeflåten til ressursgrunnlaget kan departementet i forskrift gje reglar om høgare kvote for enkeltfartøy når anna fartøy permanent eller mellombels vert teke ut av haustingsverksemda .	Lága eará mearrádusat gustojit dan mielde go dat heivejit . Departemeanta sáhttá mearridit maid mearkkašit mearradutkan ja geavatlaš iskkadallanat bivdosiid , bivdovugiid dahje sullasaččaid ovddideami oktavuođas .
Departementet kan fastsetje fleire vilkår for tildeling av slik høgare kvote .	§ 67 Láhkaásahusat Departemeanta sáhttá addit láhkaásahusaid lága čađaheami várás .
Kapittel 4 .	Láhkaásahusat mat leat addojuvvon lága vuođul , sáhttet mearriduvvot iešguđet láhkai
Gjennomføring av hausting og anna utnytting av viltlevande marine ressursar	a ) fanas- ja bivddusjoavkkuide b ) guovlluide , šlájaide ja jagiáiggiide c ) doaibmašlájaide .
§ 15 .	§ 68 Láhkaásahusat mearraguolástanlága je. vuođul Láhkaásahusat mat leat mearriduvvon geassemánu 3. b. 1983-mannosaš lága nr. 40 vuođul mearraguolásteami ( mearraguolástanlága ) jna. birra ja geassemánu 24. b. 1994-mannosaš lága nr. 34 vuođul logahallama birra njuoskaguliid jna. vuosttaš oastin , gustojit maiddái maŋŋágo láhka lea biddjojuvvon fápmui .
Ilandføringsplikt All fangst av fisk skal førast i land .	§ 69 Fápmuibidjan Láhka gusto dan áiggi rájes maid Gonagas mearrida .
Departementet kan i forskrift gjere unntak frå ilandføringsplikta og forby utkast av biologisk avfall .	Seamma áiggi rájes fámuhuhttojuvvo geassemánu 3. b. 1983-mannosaš láhka nr. 40 mearraguolásteami jna. birra .
Departementet kan i forskrift fastsetje plikt til ilandføring av bifangst av andre marine organismar , plantar , sjøpattedyr og sjøfuglar eller rapporteringsplikt for slik bifangst . § 16 .	Dan áiggi rájes go § 38 biddjojuvvo fápmui , fámuhuhttojuvvo geassemánu 24. b. 1994-mannosaš láhka nr. 34 logahallama birra njuoskaguliid jna. vuosttaš oastin .
Gjennomføring av hausting	Ođđa § 1 goalmmát lađas galgá čuodjat ná :
All hausting og anna utnytting av viltlevande marine ressursar skal skje så skånsamt som mogleg .	Gonagas sáhttá mearridit ahte láhka galgá gustot maiddái eará luđolaš mearraresurssaide .
Departementet kan fastsetje forskrifter om gjennomføring av hausting , mellom anna om	Departemeanta sáhttá láhkaásahusas bidjat gáibádusaid dasa mo vuovdinorganisašuvnnat lágidit dákkár dárkkisteami .
a )	Sii geaidda nubbi lađas gusto , leat geatnegahttojuvvon ovttasbargat dárkkisteaddjiiguin .
tidsrom for hausting og tidspunkt for utsegling	§ 7 nubbi lađas šaddá ođđa njealját lađasin .
b )	5 .
kor mange fartøy frå ulike grupper som kan hauste samtidig i eit område c )	Miessemánu 15. b. 1992-mannosaš lágas nr. 47 luossa- ja sáivaguollebivddu jna. birra dahkkojuvvojit čuovvovaš rievdadusat :
forbod mot hausting i visse område , av visse artar eller med visse reiskapar	§ 2 galgá čuodjat ná : Láhka gusto anadroma luossaguliide ja sáivaguliide Norgga nannámis .
d )	Láhka gusto maiddái anadroma luossaguliide mat leat Norgga siskkit mearraguovlluin , Norgga territoriála mearraguovlluin ja Norgga ekonomalaš avádagas Norgga nannáma olggobealde .
utforming , merking , bruk og røkting av reiskapar og andre innretningar som vert nytta i samband med hausting	xx lága § 4 goalmmát lađas gusto seamma láhkai . Láhka gusto mearraguliid bivdimii go dat boahtá ovdan mearrádusain .
største eller minste tillatne storleik på individ og at det berre eller for ein del skal haustast hann- eller hoindivid	Gonagas sáhttá mearridit ahte láhka galgá gustot Svalbárdda eanaterritoriai , siskkit mearraguovlluide ja territoriála mearraguovlluide .
f )	Dát láhka gusto daid ráddjejumiiguin mat čuvvot álmotrievttis dahje soahpamušas vieris stáhtain .
tillaten bifangst	Go šiehtadusat vieris stáhtain dahje riikkaidgaskasaš konvenšuvnnat dan dahket dárbbašlažžan , de sáhttá Gonagas addit njuolggadusaid daid mearrádusaid hehttejumi haga , mat leat addojuvvon dán lágas dahje dán lága vuođul .
g )	8 .
utforming og bruk av haustingsreiskapar for å redusere skadeverknader på andre artar enn målartane .	Njukčamánu 26. b. 1999-mannosaš lágas nr. 15 vuoigatvuođa birra beassat guolástit ja bivdit , dahkkojuvvojit čuovvovaš rievdadusat :
§ 17 . Tap av reiskapar	§ 2 galgá čuodjat ná :
Den som mistar eller må kutte reiskapar , har plikt til å sokne etter reiskapane .	Láhka mudde lobi beassat ealáhussan guolástit ja bivdit ja eará láhkai ávkkástallat luđolaš mearraresurssaiguin dakkár fatnasiiguin mat adnojuvvojit leat Norgga fanasin mearralága njuolggadusaid vuođul mat leat § 1 rájes § 4 rádjai ja fatnasiiguin maid dakkár olgoriikkalaččat mat ásset Norggas , eaiggáduššet go fatnasa stuorámus guhkkodat lea uhcit go 15 mehtera .
Departementet kan gjere unntak frå plikta til å sokne . Departementet kan fastsetje forskrift om rapportering ved tap av reiskapar eller funn av tapte reiskapar , mellom anna om kva som er mista og kvar reiskapane er mista .	Fatnasat mat adnojuvvojit leat Norgga fanasin mearralága § 1 goalmmát lađđasa vuođul , eai adnojuvvo leat Norgga fanasin dán lága vuođul , muđuid go fatnasa eaiggáduššá dakkár olmmoš mii ássá Norggas ja fatnasa stuorámus guhkkodat lea uhcit go 15 mehtera .
§ 18 .	§ 3 galgá čuodjat ná :
Forbod mot bruk av sprengstoff o.a. Det er forbode å bruke sprengstoff , skytevåpen og gift ved hausting .	Guolásteapmi ja bivdu leat ealáhusdoaimmat go guoskevaš fidnobargis lea guolásteapmi dahje bivdu áidna ealáhus dahje lotnolasat eará ealáhusain .
Forbodet mot bruk av sprengstoff og skytevåpen gjeld ikkje ved hausting av sjøpattedyr eller større bruskfiskar .	Ealáhusguolásteapmái ja - bivdui gullá maiddái earalágan ge ávkkástallan luđolaš mearraresurssaiguin masa fanas geavahuvvo .
Departementet kan fastsetje nærare reglar for å sikre at avliving av sjøpattedyr og større bruskfiskar skjer i samsvar med forsvarlege avlivingsmetodar .	Gonagas sáhttá láhkaásahusain addit dárkilet mearrádusaid dan birra goas guolásteapmi ja bivdu adnojuvvojit ealáhusdoaibman , dás maiddái njuolggadusaid dienasgáibádusaid birra guolásteami ja bivddu oktavuođas .
§ 19 . Marine beskytta område	§ 4 goalmmát lađas galgá čuodjat ná :
Kongen kan opprette marine beskytta område der hausting og anna utnytting av viltlevande marine ressursar er forbode . Det kan gjerast unntak for haustingsverksemd og anna utnytting som ikkje vil vere i strid med formålet med det beskytta området .	Ealáhuslohpi addá dušše vuoigatvuođa guolástit dahje bivdit daid mearrádusaid vuođul mat áiggis áigái leat mearriduvvon xx lágas luđolaš mearraresurssaid hálddašeami birra dahje dán lágas dahje dáid lágaid vuođul .
Forbod mot hausting med trål og andre reiskapar i visse område	9 .
Det er forbode å hauste med trål innanfor territorialgrensa ved det norske fastlandet , med unntak av hausting med taretrål , reketrål og krepsetrål .	Geassemánu 17. b. 2005-mannosaš lágas nr. 79 akvakultuvrra birra dahkkojuvvojit čuovvovaš rievdadusat : § 17 nubbi lađas galgá čuodjat ná :
Departementet kan i forskrift fastsetje forbod mot hausting for andre fartøy- eller reiskapsgrupper innanfor grunnlinjene , innanfor linjer i ein viss avstand frå grunnlinjene eller innanfor fastsette posisjonar .	Departemeanta sáhttá bođumearrádusain dahje láhkaásahusain muddet iešguđet šlája sálašhivvodaga ja gárgidanguliid bivdima bivdinsajis beroškeahttá mearrádusain xx lágas luđolaš mearraresurssaid hálddašeami birra .
inntil 20 teiner eller ruser .	Leaŋka olggos : Lága dievasteakstas
DATO :	DÁHTON :
LOV-2009-06-19- 101	LÁHKA-2009-06-19- 101
DEPARTEMENT :	DEPARTEMEANTA :
NHD ( Nærings- og handelsdepartementet )	EGD ( Ealáhus- ja gávpedepartemeanta )
PUBLISERT :	ULMMUHUVVON :
I 2009 hefte 7	2009 gihpa 7
IKRAFTTREDELSE :	FÁPMUIBOAHTIN :
2010-01-01	2010-01-01
ENDRER :	RIEVDADA :
LOV-1972-06-30- 70	LÁGA-1914-07-03-5 , LÁGA-1917-12-14-16 , LÁGA-1949-06-17-3 , LÁGA-1952-03-21-1 , LÁGA-1959-10-23-3 , LÁGA-1972-06-30-70 , LÁGA-2003-11-28- 98
SYS-KODE :	SYS-KODA :
BG14l , C 02	BG14l , C 02
NÆRINGSKODE :	EALÁHUSKODA :
2909 , 29019 , 230 , 9125	2909 , 29019 , 230 , 9125
KUNNGJORT :	GULAHUVVON :
19.06.2009 kl. 16.45	19.06.2009 dii. 16.45
KORTTITTEL :	OANEHISNAMMA :
Mineralloven	Minerálaláhka
Lov om erverv og utvinning av mineralressurser ( mineralloven )	Láhka háhkamis ja roggamis minerálaresurssaid ( minerálaláhka )
Kapittel 1 .	Kapihtal 1 .
Innledende bestemmelser § 1 . Lovens formål § 2 .	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
Hensyn ved forvaltning og bruk av mineralressursene § 3 .	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 . § 3 .
Saklig virkeområde § 4 .	Áššálaš doaibmaguovlu
Stedlig virkeområde § 5 . Forholdet til annet regelverk § 6 .	Láhka guoská doaimmaide main ulbmil lea kártet minerála resurssaid gávdnostumi roggama várás .
Forholdet til folkeretten § 7 . Lovens mineralkategorier	Láhka guoská buotlágan minerála resurssaid roggamiidda .
Leterettens omfang § 10 .	Láhka dattetge ii guoskka roggamii mii vuosttažettiin lea oassin guovllu eará ávkkástallamis .
Varslingsplikt	Departemeanta sáhttá láhkaásahusa bakte mearridit makkár doaimmaide dahje roggamiidda láhka guoská .
Kapittel 3 . Undersøkelse av grunneiers mineraler § 11 .	Nu sáhttá maiddái Minerálahálddašandirektoráhtta eaŋkilmearrádusa bakte mearridit .
Avtale om undersøkelsesrett § 12 . Prøveuttak	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
Kapittel 4 .	§ 4 .
Undersøkelse av statens mineraler § 13 . Søknad om undersøkelsesrett § 14 .	Lága doaibmaguovlu Láhka guoská buot norgga eatnamiid siskkobealde earret Svalbárddas .
Forholdet til andre rettighetshavere § 15 . Undersøkelsesområdet § 16 .	Láhka ii guoskka olggobealde priváhta oamastanguovlluid mearas .
Søknad om undersøkelser i Finnmark § 18 .	Lága fápmuiboahtin 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
Forlengelse av undersøkelsesretten § 24 .	§ 5 .
Karantene ved opphør av undersøkelsesrett eller utvinningsrett § 25 . Undersøkelsesrapporter , måledata og prøvemateriale § 26 .	Oktavuođat eará njuolggadusaide Lobit mat dán lága mielde mieđihuvvojit eai boađe eará lágaid mieđihan , dohkkehan , areálaplána dahje konsešuvnna gáibádusaid sadjái .
Overdragelse av undersøkelsesrett § 27 . Likestilling av personer og selskaper med søker	Minerálaid gávdnoštumi ohcan , guorahallan , roggan ja doaibma sáhttá dušše čađahuvvot dán ja eará lágaid mearriduvvon gáržžidemiid mielde .
Utvinningsrett til grunneiers mineraler § 28 .	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
Kapittel 6 .	§ 6 .
Utvinningsrett til statens mineraler § 29 . Søknad om utvinningsrett § 30 .	Gaskavuohta álbmotriektái Láhka galgá geavahuvvot álbmotrievtti njuolggadusaid álgoálbmogiid ja unnitálbmogiid birra .
Utvinningsrett i Finnmark § 31 .	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
Utvinningsområdet § 32 .	§ 7 .
Utvinningsrettens innhold § 33 .	Dattetge dát ii guoskka alluvialaš gollái , b ) metállat titana ja arsena ja málmmat dain , c ) magnehtakiisi ja riššačievra ( riššakiisi ) .
Opphør av utvinningsrett § 34 . Forlengelse av utvinningsrett § 35 .	Eanaeaiggáda minerálat leat dán lága mielde buot minerálat mat vuosttaš lađđasa mielde eai gula stáhtii .
Overdragelse av utvinningsrett § 36 .	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
Tinglysing	Kapihtal 2 .
Kapittel 7 .	Ohcan § 8 .
Ekspropriasjon § 37 .	Ohcanvuoigatvuohta
Ekspropriasjon av grunneiers mineraler § 38 .	Ohcanvuoigatvuohta ii guoskka minerálaid čohkkemis olggobealde dán lága ulbmila ja doaibmaguovllu .
Ekspropriasjon av grunn og rettigheter for undersøkelse og utvinning av statens mineraler § 39 .	Ohcan ii galgga eastadit earáid guorahallama , roggama ja doaimma mii dán lága mielde čađahuvvo .
Erstatning § 40 . Alminnelige ekspropriasjonsregler	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
Kapittel 8 .	Meassamat mat sáhttet dagahit mearkkašahtti vahágiid , ii sáhte čađahit almmá eanaeaiggáda ja eatnama geavaheaddji dohkkeheami haga .
Drift § 41 . Bergfaglig forsvarlig drift § 42 .	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
Meldepliktige uttak § 43 .	§ 10 .
Konsesjonspliktige uttak ( driftskonsesjon ) § 44 .	Dieđiheapmi galgá leat juogo njálmmálaččat dahje čálalaččat .
Melding om igangsetting og stans av drift § 45 .	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
Kapittel 9 .	Kapihtal 3 .
Generelle bestemmelser § 47 .	Guorahallamis eanaeaiggáda minerálaid
Områder unntatt fra leting og undersøkelse § 48 . Varsomhetsplikt § 49 .	Jus soahpamuša ii sáhte olahit , de sáhttá ohcat bággolonisteami , vrd. § 37 .
Sikringsplikt § 50 . Oppryddingsplikt § 51 .	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68. § 12 .
Dekning av kostnader ved opprydding og sikring § 52 . Erstatningsplikt § 53 .	Minerálahálddašandirektoráhtta fas galgá dieđihit suohkanii , fylkkasuohkanii ja fylkkamánnái .
Skjønn § 54 . Krav til søknader og bruk av elektronisk kommunikasjon	Geahččalanroggama oktavuođas Finnmárkkus guoská § 17 nuppi - guđat lađđasii vástideaddjin .
Kapittel 10 .	Kapihtal 4 .
Behandlings- og tilsynsgebyr § 56 .	Guorahallamis stáhta minerálaid § 13 .
Årsavgift til staten § 57 . Årsavgift til grunneieren § 58 .	Guorahalli sáhttá dušše oažžut ovtta guorahallanvuoigatvuođa seamma guovllus .
Forhøyet grunneieravgift i Finnmark Kapittel 11 .	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
Tilsyn § 60 .	§ 14 .
Undersøkelser og rett til opplysninger ved tilsyn § 61 .	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 . § 15 .
Umiddelbar iverksetting ved Direktoratet for mineralforvaltning § 64 . Midlertidig stans av virksomhet § 65 .	Guorahallanguovlu Departemeanta sáhttá mearridit láhkaásahusa guorahallanguovllu birra , ovdamearkka dihte guovllu hámi ja sturrodaga .
Endring og tilbakekall av tillatelse mv. .	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
§ 66 .	§ 16 .
Endringer i andre lover Lov om erverv og utvinning av mineralressurser ( mineralloven )	Vuoruhus Guorahalli vuoruhus guorahallanguovllus meroštallojuvvo dan beaivvi rájes go guorahallanohcamuš joavdá Minerálahálddašandirektoráhtii .
Jf. lover 3 juli 1914 nr. 5 , 17 juni 1949 nr. 3 , 21 mars 1952 nr. 1 og 30 juni 1972 nr. 70 .	Departemeanta sáhttá mearridit láhkaásahusaid man vuođul meroštallojuvvo movt guorahalli vuoruhuvvo .
Kapittel 1 . Innledende bestemmelser	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
§ 1 .	§ 17 .
Formålet med loven er å fremme og sikre samfunnsmessig forsvarlig forvaltning og bruk av mineralressursene i samsvar med prinsippet om en bærekraftig utvikling .	Guorahallanohcamušat Finnmárkkus Guorahallanvuoigatvuohta Finnmárkkus ii mearkkaš vuoigatvuođa čađahit guorahallamiid dahje geahččalanroggama ovdalgo Minerálahálddašandirektoráhtta lea miehtan .
§ 2 . Hensyn ved forvaltning og bruk av mineralressursene	Sierranas lobi sáhttá hilgut jus sámi beroštumiid vuođul dan berre hilgut .
Innenfor rammen av § 1 skal forvaltning og bruk av mineralressursene etter denne lov ivareta hensynet til :	Árvvoštaladettiin galgá earenoamážiid vuhtiiváldit sámi kultuvrra , boazodoalu , ealáhusdoaimma ja servodateallima .
naturgrunnlaget for samisk kultur , næringsliv og samfunnsliv ,	Jus ohcan mieđihuvvo , de sáhttá mearridit eavttuid vai dáid beroštumit vuhtiiváldojuvvojit .
c )	Meannudeames ohcamuša galgá Minerálahálddašandirektoráhtta addit eanaeaiggádii , Sámediggái , suohkanii , guoskevaš guovllustivrii ja boazodoalu orohatstivrii vejolašvuođa ovddidit cealkámuša .
omgivelsene og nærliggende områder under drift ,	Jus Sámediggi dahje eanaeaiggát vuostálastá ohcamuša mieđiheames , de galgá departemeanta mearridit ohcamuša .
d )	Jus departemeanta mieđiha ohcamuša daid oktavuođain mat ovdanbohtet viđat lassasis , de Sámedikki dahje eananeaiggáda váidda Gonagassii mearkkaša ahte álggahuvvon barggut galget bissehuvvot .
miljømessige konsekvenser av utvinning , og	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
e )	§ 18 .
langsiktig planlegging for etterbruk eller tilbakeføring av området . § 3 .	Minerálahálddašandirektoráhtta ges galgá dieđihit suohkanii , fylkkasuohkanii ja fylkkamánnái .
Loven gjelder aktiviteter som har til formål å kartlegge mineralske ressurser med sikte på utvinning .	Finnmárkkus galgá guorahalli dása lassin čálalaččat dieđihit Sámediggái , ja boazodoalu guovllustivrii ja orohatstivrii .
Loven gjelder likevel ikke uttak som hovedsakelig er en del av annen utnyttelse av grunnen .	Go lea geavatlaččat vejolaš , de galgá siiddaide dieđihuvvot njálmmálaččat , vrd. boazodoallolága § 51 .
Departementet kan gi forskrift om hvilke aktiviteter eller uttak som omfattes av loven .	Departemeanta sáhttá mearridit láhkaásahusa dieđihangeatnegasvuođa birra .
Loven gjelder på norsk territorium med unntak av Svalbard .	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
§ 5 .	§ 19 .
Forholdet til annet regelverk	Guorahallanvuoigatvuođa sisdoallu Guorahalli sáhttá čađahit dárbbašlaš guorahallamiid vai sáhttá árvvoštallat ahte leago minerálaid gávdnostupmi dakkár hivvodagas , sturrodagas ja lágášvuođas ahte lea gánnihahttin dahje govttolaš áiggis šaddá gánnihahttin .
Tillatelser etter denne lov erstatter ikke krav om tillatelse , godkjenning , arealplan eller konsesjon etter annen lovgivning .	Guorahallanvuoigatvuohta mearkkaša ahte guorahalli dárbbu mielde beassá guovlluide maid áigu iskat , dás maiddái ásahit gaskaboddosaš vuorkunsaji .
Leting , undersøkelse , utvinning og drift på mineralske forekomster kan bare utøves innenfor de begrensninger som følger av denne lov og annen lovgivning .	Luonddumeassamat mat sáhttet dagahit mearkkašahtti vahágiid sáhttet dušše čađahuvvot jus eatnama eaiggát ja geavaheaddji dása mihtet . Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
§ 6 .	§ 20 .
Forholdet til folkeretten	Lohpái sáhttet čadnot eavttut .
Loven skal anvendes i samsvar med folkerettens regler om urfolk og minoriteter . § 7 .	Geahččalanroggama oktavuođas Finnmárkkus guoská maiddái § 17 nuppi lađđasis guđat lađđasii .
Med statens mineraler menes i denne lov :	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
a )	§ 21 .
eller høyere , herunder krom , mangan , molybden , niob , vanadium , jern , nikkel , kobber , sink , sølv , gull , kobolt , bly , platina , tinn , sink , zirikonium , wolfram , uran , kadmium og thorium og malmer av slike metaller .	Dáhkádus Jus eatnama eaiggát dahje geavaheaddji dan gáibida , galgá guorahalli dáhkidit ahte máksá § 49 mielde dorvvolašvuođabarggu ja § 50 mielde čorgenbarggu goluid ja daid goluid mat čuvvot § 52 ovddasvástádusa olis .
Dette gjelder likevel ikke alluvialt gull ,	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
b )	§ 22 .
magnetkis og svovelkis .	Guorahallanvuoigatvuođa loahpaheapmi Guorahallanvuoigatvuohta loahpahuvvo čieža jagi maŋŋil dan beaivvi go oaččui dán vuoigatvuođa , dahje go guhkiduvvon áigemearri § 23 mielde lea dievvan .
Med grunneiers mineraler menes i denne lov alle mineraler som ikke er statens mineraler etter første ledd .	Čieža jagi áigemearri doaibmagoahtá das rájes go guorahalli lea ožžon buoremus vuoruheami guorahallanguovllus .
Kapittel 2 .	Go rogganvuoigatvuođa ohcamuš dahje guorahallanvuoigatvuođa áigodaga guhkidanohcamuš lea joavdan Minerálahálddašandirektoráhtii ovdal vuosttaš lađđasa mielde áigemeari loahpa , de loahpahuvvo guorahallanvuoigatvuohta áramusat 30 beaivvi maŋŋil ohcamuša hilguma dahje áramusat das rájes go rogganvuoigatvuohta mieđihuvvo .
Leting	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
§ 8 .	§ 23 .
Leteretten	Guhkideames guorahallanvuoigatvuođa Minerálahálddašandirektoráhtta sáhttá guhkidit áigemeari § 22 vuosttaš lađđasa vuosttaš čuoggá mielde gitta golmmain jagiin , jus ohcci sáhttá duođaštit ahte guorahallamat eai sáhte čađahuvvot mearriduvvon áigemeari siskkobealde sierranas dilálašvuođaid dihte mat eai leat ohcci iežas sivvan .
Enhver kan lete etter mineralske forekomster på fremmed grunn med de begrensninger som følger av denne lov og annen lovgivning . Leteretten omfatter ikke innsamling av mineraler som ligger utenfor lovens formål og virkeområde .	Jus lea leamašan nággu guorahallanvuoigatvuođa dahje guorahallanlobi birra , sáhttá Minerálahálddašandirektoráhtta , ohcamuša vuođul , guhkidit áigemeari § 22 vuosttaš lađđasa vuosttaš čuoggá mielde seamma áigodagain go maid barggut lea eastašuvvon nákku dihte .
Letingen skal ikke være til hinder for andres undersøkelse , utvinning og drift etter denne lov .	Áigemeari guhkidanohcamuš ferte leat joavdan Minerálahálddašandirektoráhtii ovdal § 22 mearriduvvon áigemeari loahpa .
§ 9 .	§ 24 .
Leteren kan foreta arbeider i grunnens overflate som er nødvendige for å påvise mineralske forekomster . Inngrep som kan medføre skade av betydning , kan ikke foretas uten samtykke fra grunneieren og brukeren av grunnen .	Errenáigi maŋŋil guorahallanvuoigatvuođa ja rogganvuoigatvuođa loahpaheami Das geas ovdal lea leamašan guorahallanvuoigatvuohta buoremus vuoruhemiin , ii sáhte oažžut ođđa guorahallanvuoigatvuođa seamma guovllus ovdal jagi maŋŋil ovddit guorahallanlobi loahpa .
Varslingsplikt Leteren skal varsle grunneieren og brukeren av grunnen senest en uke før letingen igangsettes .	Das geas ovdal lea leamašan vuoigatvuohta roggat stáhta minerálaid , ii sáhte oažžut ođđa guorahallanvuoigatvuođa seamma rogganguovllus ovdal jagi maŋŋil rogganvuoigatvuođa loahpa .
Varsling kan skje muntlig eller skriftlig .	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
Når det er praktisk mulig , skal siidaene , jf. lov 15. juni 2007 nr. 40 om reindrift ( reindriftsloven ) § 51 , varsles muntlig .	§ 25 .
Varsling skal skje så tidlig som mulig og senest to uker før leting startes . Departementet kan gi forskrift om varslingsplikten og om unntak fra denne .	Guorahallanraporttat , mihtádusdieđut ja iskanávdnasat Departemeanta sáhttá láhkaásahusaid bakte mearridit guorahalli geatnegasvuođaid ráhkadeames , vurkemis ja sisa sáddemis guorahallanraporttaid , mihtádasdieđuid ja iskkadanávdnasiid .
Undersøkelse av grunneiers mineraler	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
§ 11 .	§ 26 .
Den som vil undersøke forekomster av grunneiers mineraler , må inngå avtale med grunneieren .	Daguheames guorahallanvuoigatvuođa Guorahallanvuoigatvuođa sáhttá daguhit .
Dersom avtale ikke kommer i stand , kan det søkes om ekspropriasjon , jf. § 37 .	Daguheami oktavuođas gusket §§ 13 ja 27 vástideaddji doaimmaide .
I tillegg til avtale med grunneier krever prøveuttak særskilt tillatelse fra Direktoratet for mineralforvaltning .	Dohkkehan ohcamuš galgá sáddejuvvot Minerálahálddašandirektoráhtii farggamusat maŋŋilgo daguhanšiehtadus lea sohppojuvvon .
Med prøveuttak menes uttak som er nødvendig for å vurdere forekomstens drivverdighet .	Minerálahálddašandirektoráhtta galgá mearridit luobahan dahje sihkkuma áigemeari .
Tillatelse til prøveuttak kan ikke gis for uttak av mer enn 2 000 m 3 masse unntatt i særlige tilfeller .	Jus áigemeari ii doahttal , galgá Minerálahálddašandirektoráhtta sihkkut nuppi mieđihuvvon vuoigatvuođain .
Det kan settes vilkår for tillatelsen .	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
Før tillatelse gis , skal Direktoratet for mineralforvaltning gi grunneieren , brukeren av grunnen , fylkesmannen , fylkeskommunen og kommunen anledning til å uttale seg .	§ 27 .
Undersøker skal skriftlig varsle Direktoratet for mineralforvaltning minst tre uker før arbeidene igangsettes .	Minerálahálddašandirektoráhtta sáhttá spiehkkut vuosttaš lađđasis eaŋkilmearrádusa bakte . Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
Direktoratet for mineralforvaltning skal varsle kommunen , fylkeskommunen og fylkesmannen .	Rogganvuoigatvuođa šiehtadus Son guhte áigu roggat eanaeaiggáda minerálaid , ferte šiehtadit eanaeaiggádiin .
Ved prøveuttak i Finnmark gjelder § 17 andre til sjette ledd tilsvarende .	Jus ii leat vejolaš olahit šiehtadusa , de sáhttá ohcat bággolonisteami , vrd. § 37 .
Kapittel 4 .	Kapihtal 6 .
Undersøkelse av statens mineraler	Vuoigatvuohta roggat stáhta minerálaid
§ 13 .	§ 29 .
Den som vil sikre seg rett til å undersøke forekomster av statens mineraler , må søke Direktoratet for mineralforvaltning om undersøkelsesrett . Undersøkelsesrett kan bare nektes dersom søkeren tidligere har brutt vesentlige bestemmelser gitt i eller i medhold av denne lov .	Rogganvuoigatvuohta gálgá mieđihuvvot go ohcci sáhttá veadjehahttit ahte guovllus gávdni stáhta minerálat leat dakkár valljodagas , hivvodagas ja hámis ahte sáhttá leat gánnáhahttin daid roggat , dahje ahte govttolaš gottolaš áiggis šaddet gánnáhahttin .
Undersøkeren kan bare få én undersøkelsesrett i samme område .	Seamma guovllus ii sáhte juohkit eanet rogganvuoigatvuođaid .
Den som har utvinningsrett til forekomst av statens mineraler kan ikke søke om undersøkelsesrett i samme område .	Jus ohcan guoská guovlluide mat leat olggobealde guorahallanguovllu , de ohcan maiddái adnojuvvo guorahallanvuoigatvuođa ohcamuššan .
I Finnmark skal Direktoratet for mineralforvaltning orientere grunneieren , Sametinget , det aktuelle områdestyret og distriktsstyret for reindriften og kommunen om tillatelsen .	Ohcama vuoruhus rehkenastojuvvo dan beaivvi rájes go ohcan joavddai Minerálahálddašandirektoráhtii . Guorahallit geain lea seamma vuoruhus lea seamma riekti ohcat rogganvuoigatvuođa .
Forholdet til andre rettighetshavere Undersøkere med samme prioritet i et område har lik rett til å foreta undersøkelser .	Jus rogganvuoigatvuohta mieđihuvvo eanet go oktii , de sii ovttas ožžot dán vuoigatvuođa , jus bealálaččat ieža eai šiehtat eará ortnega .
En undersøker kan ikke uten samtykke foreta undersøkelser i området til en annen undersøker med bedre prioritet eller en utvinner av forekomst av statens mineraler .	Jus šaddá soabatmeahttunvuohta rogganvuoigatvuođa nalde , sáhttá juohkehaš dain gáibidit searvevuođa loahpahuvvot . Láhka 1965 geassemánu 18. beaivvi nr. 6 ovttaseaiggáduššama birra § 15 geavahuvvo nu guhkás go heive .
Departementet kan gi forskrift om undersøkelsesområdet , herunder om dets form og størrelse .	Departemeanta sáhttá mearridit áššemeannudan láhkaásahusa rogganvuoigatvuođa juohkima oktavuođas .
§ 16 .	§ 30 .
Undersøkerens prioritet i et undersøkelsesområde regnes fra den dagen søknaden om undersøkelsesrett kommer inn til Direktoratet for mineralforvaltning .	Rogganvuoigatvuohta Finnmárkkus Mearrádusat § 17 leat vástideaddjin rogganvuoigatvuođa oktavuođas Finnmárkkus . Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
Departementet kan gi forskrift om beregningen av undersøkerens prioritet .	Rogganguovlu Departemeanta sáhttá mearridit láhkaásahusa rogganguovllu birra , dákko bakte hámi , sturrodaga ja merkema .
§ 17 .	§ 32 .
I Finnmark gir ikke undersøkelsesretten rett til å foreta undersøkelser eller prøveuttak før Direktoratet for mineralforvaltning har gitt særskilt tillatelse til dette .	Rogganvuoigatvuođa sisdoallu Minerálaroggi sáhttá roggat ja ávkkástallat stáhta buotlágan minerálaid rogganguovllus . Eanaeaiggáda minerálaid gávdnostumi sáhttá roggat dan mađe maid dárbbaša vai sáhttá roggat stáhta minerálaid .
Særskilt tillatelse kan avslås dersom hensynet til samiske interesser taler imot at søknaden innvilges .	Minerálaroggi sáhttá ávkkástallat eanaeaiggáda minerálaid maid vuosttaš lađđasa mielde lea šaddan roggat .
Ved vurderingen skal det legges vesentlig vekt på hensynet til samisk kultur , reindrift , næringsutøvelse og samfunnsliv .	Dattetge ii leat nu jus Minerálahálddašandirektoráhtta ovdal go doaibma álggahuvvo gávnnaha ahte minerálagávdnostumit sáhttet iešheanalaččat ávkkástallojuvvot .
Ved behandlingen av søknaden skal Direktoratet for mineralforvaltning gi grunneieren , Sametinget , kommunen og det aktuelle områdestyret og distriktsstyret for reindriften anledning til å uttale seg .	Eanaeaiggát dahje son guhte eaiggáda vuođul lea ožžon vuoigatvuođaid , lea dákkár oktavuođain riekti buhtadasa vuostá juogo ieš ávkkástallat stáhta minerálagávdnostumiid , dahje diktit stáhta minerálaid roggi ávkkástallat gávdnostumiid buhtadasa vuostá .
Dersom Sametinget eller grunneieren går imot at søknaden innvilges , skal søknaden avgjøres av departementet .	Nággu buhtadasa sturrodagas mearriduvvo árvvošteami vuođul , vrd. § 53 . Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
Hvis departementet innvilger søknaden i tilfeller som nevnt i femte ledd , har klage til Kongen fra Sametinget eller grunneieren oppsettende virkning .	Roggi bisuha vuoigatvuođas rogganguovllu oasis mii ii leat čadnon doaibmalobi ohcamuššii dassážiigo áigemearri vuosttaš lađđasa a-bustáva mielde dahje §34 mielde guhkiduvvon áigemearri lea dievvan .
§ 18 .	§ 34 .
Undersøker skal skriftlig varsle Direktoratet for mineralforvaltning , grunneieren og brukeren av grunnen om undersøkelsene minst tre uker før arbeidene igangsettes .	Guhkideames rogganvuoigatvuođa Minerálahálddašandirektoráhtta sáhttá guhkidit áigemeari § 33 vuosttaš lađđasa a ja b-bustávaid mielde gitta logi jagiin ain hávil .
Direktoratet for mineralforvaltning skal varsle kommunen , fylkeskommunen og fylkesmannen .	Guhkideapmi berre dábálaččat mieđihuvvot jus gávdnostupmi meroštallojuvvo govttolaš hearbevárrin ohcci doibmii .
I Finnmark skal undersøker i tillegg skriftlig varsle Sametinget og det aktuelle områdestyret og distriktsstyret for reindriften .	Áigemeari guhkidanohcamuš berre sáddejuvvot Minerálahálddašandirektoráhtii § 33 vuosttaš lađđasa a-c bustávaid áigemeari mielde .
Departementet kan gi forskrift om varslingsplikten .	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
§ 19 .	§ 35 .
Undersøkelsesretten omfatter nødvendig tilgang til grunnen for å foreta undersøkelsene , herunder midlertidig lagringsplass .	Daguheames rogganvuoigatvuođa Rogganvuoigatvuođa daguheami oktavuođas guoská § 26 vástideaddji doibmii .
Undersøkelsesretten omfatter ikke veirett .	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
§ 20 .	§ 36 .
Prøveuttak Prøveuttak krever særskilt tillatelse fra Direktoratet for mineralforvaltning .	Rogganvuoigatvuođa daguheapmi ja pánten oažžu riektesuodjalusa go dat lea diggelogahallojuvvon vuođđogirjái .
Med prøveuttak menes uttak som er nødvendig for å vurdere forekomstens drivverdighet .	Nu maiddái eará riektevuođđudusain jus eará ii leat mearriduvvon láhkaásahusas goalmmát lađđasa mielde .
Tillatelse til prøveuttak kan ikke gis for uttak av mer enn 2 000 m 3 masse unntatt i særlige tilfeller .	Departemeanta sáhttá mearridit diggelogahallama láhkaásahusa vuosttaš ja nuppi lađđasa mielde .
§ 12 andre og tredje ledd gjelder tilsvarende .	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
Ved prøveuttak i Finnmark gjelder § 17 andre til sjette ledd tilsvarende .	Bággolonisteapmi
§ 21 .	§ 37 .
Sikkerhetsstillelse	Bággolotnut eanaeaiggáda minerálaid Juohkehaš sáhttá ohcat Minerálahálddašandirektoráhtas lobi bággolotnut dárbbašlaš eatnama ja vuoigatvuođaid vai sáhttá guorahallat eanaeaiggáda minerálagávdnostumi valljodaga , sturrodaga ja lágášvuođa ja dan mielde árvvoštallat man gánnáhahttin gávdnostupmi lea , dahje šaddá govttolaš áiggi mielde .
Hvis eieren eller brukeren av grunnen krever det , skal undersøkeren stille sikkerhet for kostnader til sikringstiltak etter § 49 , opprydding etter § 50 og for det ansvaret som kan oppstå etter § 52 .	Juohkehaš sáhttá departemeanttas ohcat lobi bággolotnut a ) eanaeaiggáda minerálaid gávdnostumi , b ) dárbbašlaš eatnama ja rogganvuoigatvuođaid , dás maiddái boađáhaga gávdnostupmái , c ) dárbbašlaš eatnama ja vuoigatvuođaid reidemis eanaeaiggáda minerálaid .
Tvist om omfanget av sikkerhetsstillelsen avgjøres ved skjønn , jf. § 53 .	Árvvoštaladettiin bággolonisteami mieđáhusa de galgá maiddái deattuhit ahte leago ohcci guorahallan gávdnostumi .
Før slik tvist er avgjort , må undersøkelser ikke finne sted uten skjønnsrettens samtykke .	Bággolotnumii sáhttet mearriduvvot eavttut . Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
§ 22 .	§ 38 .
Opphør av undersøkelsesretten Undersøkelsesretten opphører når syv år er gått fra den dagen den ble utferdiget , eller når forlenget frist etter § 23 er utløpt .	Bággolotnut eatnama ja vuoigatvuođaid stáhta minerálaid guorahallama ja roggama várás Guorahalli sáhttá Minerálahálddašandirektoráhtas ohcat lobi bággolotnut dárbbašlaš eatnama ja vuoigatvuođaid vai sáhttá čađahit guorahallama .
Fristen på syv år løper først fra den dagen undersøkeren får best prioritet i undersøkelsesområdet .	Jus lea guorahalli mas lea buoret vuoruheapmi guorahallanguovllus , galgá bággolotnunlohpi dušše juolluduvvot jus son dasa miehtá .
Når søknad om utvinningsrett eller forlengelse av undersøkelsesretten er kommet inn til Direktoratet for mineralforvaltning før utløpet av fristen etter første ledd , opphører undersøkelsesretten tidligst 30 dager etter avslag på søknaden eller tidligst samtidig med tildelingen av utvinningsretten .	Son guhte roggá stáhta minerálaid sáhttá departemeantas ohcat lobi bággolotnut : a ) dárbbašlaš eatnama ja vuoigatvuođaid roggama dihte , ja b ) dárbbalaš eatnama ja vuoigatvuođaid minerálaid reidema dihte . Bággolonistanlohpái sáhttet čadnot eavttut .
§ 23 . Forlengelse av undersøkelsesretten	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
Direktoratet for mineralforvaltning kan forlenge fristen etter § 22 første ledd første punktum med inntil tre år , dersom søkeren sannsynliggjør at undersøkelsene ikke kan bli fullført innen fristen på grunn av ekstraordinære forhold som ikke skyldes søkeren .	§ 39 .
Har det vært tvist om undersøkelsesretten eller om adgangen til å foreta undersøkelser , kan Direktoratet for mineralforvaltning etter søknad forlenge fristen etter § 22 første ledd første punktum med like lang tid som arbeidene har vært forhindret på grunn av tvisten .	Buhtadas Bággolonisteames vuoigatvuođa eanaeaiggáda minerálaid roggama váste § 37 nuppi lađđasa a bustáva vuođul de galgá buhtadas mearriduvvot márkanhatti vuođul beroškeahttá vuorddehahttivuođa gáibádusa 1984 cuoŋománu 6. beaivvi lága nr. 17 buhtadasaid birra vuođđoopmodaga bággolonisteami oktavuođas ( bággolotnunbuhtadasláhka ) §§ 5 ja 6 .
Søknad om forlengelse må være kommet inn til Direktoratet for mineralforvaltning før utløpet av fristene etter § 22 .	Buhtadas mearriduvvo divvagiin juohke ovttadaga nammii maid lea roggan jus earenoamáš dilálašvuođat eai dan eastat .
Karantene ved opphør av undersøkelsesrett eller utvinningsrett	Vuolimus divatmearri sáhttá mearriduvvot mii galgá máksojuvvot beroškeahttá buvttadanhivvodaga .
Den som tidligere har hatt utvinningsrett til forekomst av statens mineraler , kan ikke få ny undersøkelsesrett i samme utvinningsområde før ett år etter at utvinningsretten opphørte . § 25 .	Bággolonisteami oktavuođas mii čađahuvvo § 37 vuosttaš lađđasa ja nuppi lađđasa b ja c bustávaid ja § 38 vuođul de galgá máksojuvvot buhtadas bággolotnunbuhtadaslága mielde .
Undersøkelsesrapporter , måledata og prøvemateriale	Mieđihuvvon buhtadasat mearriduvvojit jahkásaš supmiin .
Departementet kan gi forskrift om undersøkerens plikt til å utarbeide , lagre og sende inn undersøkelsesrapporter , måledata og prøvemateriale .	Goappaš bealit sáhttet gáibidit ahte buhtadas galgá mearriduvvot ođđa árvvošteami bakte go lea vássán logi jagi das rájes go buhtadas mearriduvvui .
Overdragelsen skal godkjennes av Direktoratet for mineralforvaltning .	Jus doaibma heaittihuvvo , de buhtadas loahpahuvvo jagi maŋŋil heaittiheami .
Ved overdragelse gjelder §§ 13 og 27 tilsvarende .	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
Søknad om godkjennelse skal sendes Direktoratet for mineralforvaltning uten ugrunnet opphold etter at avtale om overdragelsen er inngått .	§ 40 .
Hvis noen erverver mer enn 50 prosent av samtlige eierandeler eller stemmeberettigede eierandeler i et selskap med undersøkelsesrett , og erververen eller annen person eller selskap som nevnt i § 27 første ledd allerede har en undersøkelsesrett i samme eller overlappende område , skal den ene rettigheten enten avhendes eller begjæres slettet .	Dábálaš bággolotnunnjuolggadusat Jus eará ii mearriduvvo dán kapihttalis , de 1959 golggotmánu 23. b. lága nr. 3 vuođđoopmodaga bággolonisteami birra ( bággolotnunláhka ) ja bággolotnunbuhtadasláhka leat gustovačča nu guhkás go heivejit bággolonisteami oktavuođas §§ 37 ja 38 mielde .
Direktoratet for mineralforvaltning skal fastsette en frist for avhending eller begjæring om sletting .	Mearrádusat § 17 nuppi - guđat lađđasii gusket vástideaddji doibmii go bággolotnun ohcamušat Finnmárkkus meannuduvvojit .
Oversittes fristen , skal Direktoratet for mineralforvaltning slette en av rettighetene .	Doaibma
§ 27 .	§ 41 .
Likestilling av personer og selskaper med søker	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
Følgende personer eller selskaper skal likestilles med søkeren ved anvendelsen av § 13 andre og tredje ledd og § 24 :	§ 42 . Dieđihangeatnegas roggan Go roggá badjel 500 m 3 mássa de galgá čálalaš dieđáhus sáddejuvvot Minerálahálddašandirektoráhtii .
ektefelle eller person som søkeren bor sammen med i ekteskapsliknende forhold ,	Dieđáhus galgá sáddejuvvot unnimusat 30 beaivvi ovdal go doaibma álggahuvvo .
slektninger i rett oppstigende eller nedstigende linje og søsken av søkeren ,	Earenoamáš oktavuođain sáhttá Minerálahálddašandirektoráhtta gáibidit doaibmaplána .
slektninger i rett oppstigende eller nedstigende linje og søsken til en person som nevnt i bokstav a ,	Minerálahálddašandirektoráhtta sáhttá mearridit ahte doaibma ii sáhte álggahuvvot ovdalgo doaibmaplána lea dohkkehuvvon .
selskap innen samme konsern som søkeren ,	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68. § 43 .
selskap der søkeren selv eller sammen med noen som nevnt i bokstav a til d eier mer enn 50 prosent av samtlige eierandeler eller stemmeberettigede eierandeler , og	Konsešuvdnageatnegas roggan ( doaibmakonsešuvdna ) Jus roggá eanet go 10 000 m 3 minerálagávdnostumiid de gáibiduvvo doaibmalohpi man Minerálahálddašeandirektoráhtta juolluda .
f )	Doaibmalohpi sáhttá dušše juolluduvvot dasa geas lea rogganvuoigatvuohta .
person som selv eller sammen med noen som nevnt i bokstav a til e eier mer enn 50 prosent av samtlige eierandeler eller stemmeberettigede eierandeler i søkeren .	Árvvoštaladettiin ahte galgá go mieđihit doaibmalobi , de galgá maiddái árvvoštallat ja deattuhit dan ahte leago ohccis dohkálaš máhtolašvuohta roggat gávdnostumi .
Direktoratet for mineralforvaltning kan gjøre unntak fra første ledd ved enkeltvedtak .	Konsešuvdnii sáhttet čadnot eavttut . Doaibmaguovlu galgá mearriduvvot konsešuvnnas .
Utvinningsrett til grunneiers mineraler	Doaibmalobi ohcan galgá sisttisdoallat doaibmaplána .
§ 28 . Avtale om utvinningsrett	Doaibmalohpi sáhttá áigeráddjejuvvot .
Dersom avtale ikke kommer i stand , kan det søkes om ekspropriasjon , jf. § 37 .	Sáhttá maiddái mearriduvvot ahte doaibmalohpi galgá ođastuvvot lagabui mearriduvvon áigemearis .
Kapittel 6 . Utvinningsrett til statens mineraler	Doaibmalohpi sáhttá dattetge ođastuvvot juohke logát jagi .
Søknad om utvinningsrett Undersøker med best prioritet kan søke Direktoratet for mineralforvaltning om utvinningsrett .	Mearrádusat § 17 nuppi lađđasis guđat lađđasii guoská maiddái vástideaddji doaimmaide go lea sáhka meannudeames doaibmalobi Finnmárkkus .
Utvinningsrett skal gis når søkeren sannsynliggjør at det i undersøkelsesområdet finnes en forekomst av statens mineraler med en slik rikholdighet , størrelse og beskaffenhet at den kan antas å være drivverdig , eller å bli drivverdig innen rimelig tid .	Departemeanta sáhttá mearridit láhkaásahusaid : a ) doaibmalobi ja doaibmalobi gáibádusa spiehkastaga birra , b ) makkár fágalaš máhtolašvuođa galgá gáibidit bargiin geat dán lága mielde barget mineráladoaimmas , ja njuolggadusaid man mielde dohkkehit vástideaddji máhtolašvuođa EEO-guovllu bargiin .
Det kan ikke tildeles flere utvinningsretter i samme område .	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 . § 44 .
Dersom søknaden gjelder områder som ikke er dekket av området for undersøkelsesretten , regnes søknaden også som søknad om undersøkelsesrett . Søknaden får prioritet fra den dagen søknaden kom inn til Direktoratet for mineralforvaltning .	Dieđáhus doaimma álggaheami ja loahpaheami birra Konsešuvdnageatnegas doaimmat galget § 43 mielde sáddet dieđu Minerálahálddašandirektoráhtii ovdalgo doaibma álggahuvvo , gaskaboddosaččat loahpahuvvo dahje heaittihuvvo .
Undersøkere med samme prioritet har lik rett til å søke utvinningsrett .	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 . § 45 .
Blir utvinningsrett gitt til flere enn én , får de retten i fellesskap , med mindre partene blir enige om en annen ordning .	Doaibmalobi luohpan Doaibmalohpi loahpahuvvo jus doaibma ii leat álggahuvvon maŋimusat vihtta jagi maŋŋilgo doaibmalohpi mieđihuvvui .
Ved uenighet om utnyttelsen av utvinningsretten , kan hver av dem kreve fellesskapet oppløst .	Minerálahálddašandirektoráhtta sáhttá guhkidit áigemeari vuosttaš ja nuppi čuoggá vuođul .
Lov 18. juni 1965 nr. 6 om sameige § 15 gis anvendelse så langt den passer .	Nuppi čuoggá mielde sáhttá áigemearri guhkiduvvot ain golmmain jagiin hávil .
§ 30 . Utvinningsrett i Finnmark	Viiddideapmái sáhttet bidjot eavttut .
Bestemmelsene i § 17 gjelder tilsvarende for utvinningsrett i Finnmark .	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
§ 31 .	§ 46 .
Utvinningsområdet Departementet kan gi forskrift om utvinningsområdet , herunder om form , størrelse og merking .	Dieđut doaimma birra Departemeanta sáhttá mearridit láhkaásahusa man bakte geatnegahttojuvvo sáddet doaibmaraportta ja dieđuid raportta sisdoalu birra Minerálahálddašandirektoráhtii .
§ 32 .	§ 47 .
Utvinner kan ta ut og nyttiggjøre seg alle forekomster av statens mineraler i utvinningsområdet . Forekomst av grunneiers mineraler kan tas ut så langt det er nødvendig for å ta ut forekomst av statens mineraler .	Guovllut gos ii sáhte ohcat ja guorahallat Ohcan ja guorahallan ii sáhte čađahuvvot daid guovlluin masa 2009 geassemánu 5. beaivvi láhka nr. 35 luondduguovlluid birra Oslo lagas suohkaniin ( meahci-láhka ) guoská .
Utvinner kan nyttiggjøre seg forekomst av grunneiers mineraler som blir tatt ut i medhold av første ledd .	Ohcci ja iskkadeaddji ii sáhte eanaeaiggáda , eatnama geavaheaddji ja guoskevaš eiseválddi dohkkeheami haga maidege ohcat dahje iskat : a ) gilvojuvvon eatnamiin , b ) industriijaguovlluin , dákko maiddái rogganbáikkiin , beaiveruvkkiin dahje doaibmi ruvkkiin , c ) guovlu mii lea vuolil 100 mehtera eret gaskaboddosaš dahje bistevaš ásodagas , dás maiddái barttas , d ) guovllut gos leat álbmogii ávkkálaš rusttegat ja báikkit mat leat vuolil 20 mehtera eret dákkár rusttegiin , e ) guovlu mii gullá suodjalusa rusttegiidda dahje hárjehallanguvlui , f ) heaittihuvvon ruvkeguovlluin , dás maiddái rokkahagain ja bázahasduvnniin .
Dette gjelder likevel ikke hvis Direktoratet for mineralforvaltning før driften settes i gang finner at mineralforekomstene åpenbart kan utnyttes selvstendig .	Departemeanta sáhttá láhkaásahusas mearridit ahte nubbi lađas galgá guoskat vástideaddji doaimmaide eará guovlluin nai go dušše dain mat namuhuvvojit nuppi lađđasis .
Grunneieren eller den som utleder sin rett fra vedkommende , har i slike tilfeller rett til enten å overta mineralforekomstene mot å betale utvinneren av forekomst av statens mineraler et vederlag , eller å overlate utnyttelsen til utvinneren av forekomst av statens mineraler mot at denne betaler et vederlag .	Minerálahálddašandirektoráhtta sáhttá ohcamuša vuođul mearridit ahte stáhta minerálaid gávdnoštumi sáhttá iskat daid guovlluin mat namuhuvvojit nuppi lađđasis jus iskkadeapmi mearkkaša stuorit ovdamuni go vahága eanaeaiggádii ja eanageavaheaddjái .
Tvist om vederlagets størrelse avgjøres ved skjønn , jf. § 53 .	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
§ 33 .	§ 48 .
Opphør av utvinningsrett Utvinningsrett opphører når	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
a )	§ 49 .
uttaket ikke faller inn under lovens krav om driftskonsesjon og det er gått mer enn ti år fra den dagen utvinningsretten ble gitt uten at drift er satt i gang ,	Seamma sihkkarastingeaskku šaddá maiddái minerálaid roggi ja ávkkástalli čuovvut ruvkegoavkki , geađgeduvnni ja bázahasaid oktavuođas mat leat vurkejuvvon olggobealde vuoigatvuođaguovllu rogganguovllu lahkosis .
d )	Roggi ja minerálaid ávkkástalli sihkkarastingeasku vuosttaš lađđasa mielde guoská maiddái daid bargguide maid earát leat doaimmahan guovllus .
ett år er gått siden driftskonsesjonen bortfalt .	Guovllu galgá bistevaččat sihkkarastit go bargu loahpahuvvo .
Utvinneren beholder sin rett i den delen av utvinningsområdet som ikke er omfattet av søknaden om driftskonsesjon inntil fristen etter første ledd bokstav a eller en forlenget frist etter § 34 er løpt ut .	Departemeanta sáhttá láhkaásahusaid bakte mearridit movt rabas rokkahagat ja eará luonddumeassamat galget sihkkarastojuvvot ja movt fuolahit sihkkarastindoaimmaid . Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
§ 34 .	§ 50 .
Forlengelse av utvinningsrett Direktoratet for mineralforvaltning kan forlenge fristen etter § 33 første ledd bokstav a og b med inntil ti år av gangen .	Čorgengeasku Iskkadeaddji , roggi ja minerálaid ávkkástalli galgá fuolahit ahte guovlu čorgejuvvo dohkálaččat sihke dalle go guovllus barget ja maiddái maŋŋil go bargu loahpahuvvo .
En søknad om forlengelse må være kommet inn til Direktoratet for mineralforvaltning innen fristen i § 33 første ledd bokstav a til c.	Minerálahálddašandirektoráhtta sáhttá mearridit áigemeari goas čorgenbarggut galget leat čađahuvvon . Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
§ 35 .	§ 51 .
Overdragelse av utvinningsrett	Máksimis goluid čorgema ja sihkkarastima oktavuođas Minerálahálddašandirektoráhtta sáhttá gáibidit ahte son guhte áigu čađahit dahje lea álggahan minerálagávdnostumiid iskkademiid , iskkadanroggama dahje ávkkástallama , galgá dáhkidit ahte máksá goluid mat gártet § 49 sihkkarastinbargguid ja § 50 čorgenbargguid olis .
Ved overdragelse av utvinningsrett gjelder § 26 tilsvarende .	Departemeanta sáhttá mearridit láhkaásahusa dáhkádusduođašteami gáibádusa hárrái .
§ 36 .	§ 52 .
Utvinningsrett skal tinglyses i grunnboken .	Buhtadasgeasku Roggi geatnegahttojuvvo , beroškeahttá sivalašvuođa , buhtadit daid vahágiid maid barggut dagahit eatnamii , visttiide dahje rusttegiidda .
Overdragelse og pantsettelse av utvinningsrett får rettsvern ved tinglysing i grunnboken .	Vuosttaš čuokkis guoská maiddái váivvádusaide maid eanaeaiggát dahje guovllu geavaheaddji šaddá gillát .
Det samme gjelder for andre rettsstiftelser i utvinningsretten dersom ikke annet er bestemt i forskrift i medhold av tredje ledd .	Vástideaddji doaimmain maiddái vuosttaš lađas guoská stáhta minerálaid iskkadeaddjái , jus buhtadasovddasvástádus ii leat muddejuvvon soahpamuša bakte eanaeaiggádiin .
Departementet kan gi forskrift om tinglysing etter første og andre ledd .	Nággu buhtadasa hárrái mearriduvvo árvvošteami bakte , vrd. § 53 .
Ekspropriasjon	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
§ 37 .	§ 53 .
Enhver kan søke departementet om tillatelse til ekspropriasjon av a )	Árvvošteapmi Árvvošteapmi §§ 21 , 32 , 52 ja 57 mielde galgá dahkkot riekteárvvošteami bakte .
nødvendig grunn og rettigheter for utvinning , herunder atkomst til forekomsten , c )	Dárbbašlaš goluid mat čuvvot §§ 21 , 32 , 52 ja 57 árvvošteami vuođul galgá ohcci , iskkadeaddji ja roggi máksit .
nødvendig grunn og rettigheter til foredling av grunneiers mineraler .	Bajiidárvvošteami oktavuođas guoská dattetge 1917 geassemánu 1. beaivvi láhka árvvošteami ja bággolonistanáššiid birra § 54 a. Árvvoštallanriekti sáhttá dárkkistit opmodaga go dan gávnnaha dárbbašlažžan .
Ved vurderingen av om ekspropriasjon skal innvilges skal det legges vekt på om søker har undersøkt forekomsten .	Jus dárkkisteapmi dagaha vahága dahje váivvádusa , de dasa buhtadas mearriduvvo árvvošteami oktavuođas .
Det kan settes vilkår for ekspropriasjonstillatelsen .	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
§ 38 .	§ 54 .
Dersom det er en undersøker med bedre prioritet i undersøkelsesområdet , skal tillatelse til ekspropriasjon bare gis hvis vedkommende samtykker . Utvinner av forekomst av statens mineraler kan søke departementet om tillatelse til ekspropriasjon av	Gáibádusat ohcamušaide ja elektrovnnalaš gulahallanreaidduid geavaheapmi Departemeanta sáhttá láhkaásahusa bakte mearridit a ) makkár dieđut galgá ohcamuššii čállit , dihto ohcanskoviid geavaheami ja ohcci geatnegasvuohta almmuhit liigedieđuid , ja b ) ahte elektrovnnalaš gulahallan galgá geavahuvvot .
nødvendig grunn og rettigheter for utvinning , og	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
Det kan settes vilkår for ekspropriasjonstillatelsen .	Kápihttal 10 . Bálvalusmávssut ja divvagat
§ 39 .	§ 55 .
Erstatningen skal settes til en avgift per utvunnet enhet av mineralet hvis ikke særlige grunner taler mot dette .	Meannudan- ja gozihandivat Departemeanta sáhttá mearridit láhkaásahusa divvagiid birra dán lága mielde ohcamušaid meannudeapmái ja goziheapmái .
Det kan fastsettes en minsteavgift som skal betales uavhengig av produksjonens størrelse .	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
Ved ekspropriasjon etter § 37 første ledd og andre ledd bokstav b og c og § 38 skal det ytes erstatning etter ekspropriasjonserstatningslova .	§ 56 . Jahkedivat stáhtii Stáhta minerálaid iskkadeaddji ja roggi galgá máksit jahkásaš divvaga stáhtii iskan ja rogganvuoigatvuođa ovddas .
Tilkjente erstatninger fastsettes til årlige beløp .	Divvaga sturrodat mearriduvvo láhkaásahusas goalmmát lađđasa mielde .
Engangserstatning kan likevel fastsettes dersom særlige grunner foreligger .	Divvagat galget máksojuvvot ovdalgihtii Minerálahálddašandirektoráhtii ovdal ođđajagimánu 15. beaivvi .
Hver av partene kan kreve at erstatningen skal fastsettes ved nytt skjønn når det er gått ti år siden erstatningen ble fastsatt .	Jus divvagat eai máksojuvvo rivttes áigái , de šaddá máksit 50 proseanta sturrosaš liigedivvaga ovdal seamma jagi cuoŋománu 30 .
Blir driften nedlagt , bortfaller erstatningen fra og med kalenderåret etter nedleggelsen .	Minerálahálddašandirektoráhtta sáhttá earenoamáš dilálašvuođaid vuođul dás spiehkkut .
§ 40 .	§ 57 .
Om ikke annet er bestemt i dette kapittel , gjelder bestemmelsene i lov 23. oktober 1959 nr. 3 om oreigning av fast eigedom ( oreigningslova ) og ekspropriasjonserstatningslova så langt de passer ved ekspropriasjon etter §§ 37 og 38 .	Jahkedivat eanaeaiggádii Stáhta minerálaid roggi galgá eanaeaiggádii máksit jahkásaš divvaga mii lea 0,5 proseanta roggojuvvon minerálaid oppalaš gávpejorus . Jahkásaš divat galgá máksojuvvot ovdal čuovvovaš jagi njukčamánu 31 .
Er det satt vilkår om at retten som eksproprieres skal anvendes på en bestemt måte innen en viss frist , og fristen oversittes , kan den opprinnelige eieren eller rettighetshaveren kreve ekspropriasjonsvedtaket omgjort .	Jus leat máŋga eanaeaiggáda rogganguovllus , juhkkojuvvo divat eaiggádiid gaskkas dan ektui man viiddis eanagáhppálagat sis leat rogganguovllus . Nággu divvaga meroštallama ja juogadeami birra mearriduvvo árvvošteami bakte , vrd. § 53 .
Bestemmelsene i § 17 andre til sjette ledd gjelder tilsvarende ved behandling av søknader om tillatelse til ekspropriasjon i Finnmark .	Departemeanta sáhttá láhkaásahusa bakte mearridit movt meroštallat jahkedivvaga ja geatnegasvuođa čállit beavdegirjji divvaga meroštallama birra .
Kapittel 8 .	Goziheapmi
Drift	§ 59 .
§ 41 . Bergfaglig forsvarlig drift	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
§ 42 .	§ 60 .
Meldepliktige uttak	Iskkadeamit ja riekti oažžut dieđuid goziheami oktavuođas Minerálahálddašandirektoráhtta galgá goziheami oktavuođas eastatkeahttá beassat guovlluide ja rusttegiidda vai guovlluid ja rusttegiid sáhttá dárkkistit .
Ved uttak over 500 m 3 masse skal det sendes melding til Direktoratet for mineralforvaltning . Meldingen skal sendes inn minst 30 dager før oppstart av drift .	Hukseheaddji geatnegahttojuvvo gohččuma vuođul addit dieđuid , dokumeanttaid dahje eará ávdnasiid Minerálahálddašandirektoráhtii maid sii dárbbašit goziheami oktavuođas .
I særlige tilfeller kan Direktoratet for mineralforvaltning kreve fremlagt driftsplan .	Sierranas ákkaid vuođul , de earát maiddái sáhttát gohččuma vuođul gáibidit oažžut dákkár dieđuid .
Direktoratet for mineralforvaltning kan bestemme at drift ikke kan settes i gang før driftsplanen er godkjent .	Gozihangoluid sáhttá dat guhte gozihuvvo šaddat máksit Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
§ 43 .	§ 61 .
Konsesjonspliktige uttak ( driftskonsesjon ) Samlet uttak av mineralforekomster på mer enn 10 000 m 3 masse krever driftskonsesjon fra Direktoratet for mineralforvaltning .	Siskkáldas dárkkisteapmi Departemeanta sáhttá mearridit láhkaásahusa siskkáldas dárkkisteami ja siskkáldas dárkkistanvuogádagaid birra vai sihkkarastá ahte láhkagáibádusat čuvvojuvvojit .
Ethvert uttak av naturstein krever driftskonsesjon .	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
Prøveuttak etter §§ 12 og 20 krever ikke driftskonsesjon .	Kapihtal 12 . Hálddašandoaimmat ja hálddahuslaš ráŋggáštusat
Driftskonsesjon kan bare gis til den som har utvinningsrett .	§ 62 .
Ved vurdering av om driftskonsesjon skal gis , skal det legges vekt på om søker er skikket til å utvinne forekomsten .	Gohččun Minerálahálddašandirektoráhtta sáhttá gohččut njulget dahje bissehit doaimma mii rihkku mearrádusaid dahje láhkamearrádusaid .
Driftsområdet skal fastsettes i konsesjonen .	Gohččumis galgá ollášuhttináigemeari ovdanboahtit .
Søknaden om driftskonsesjon skal inneholde driftsplan .	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 . § 63 .
Konsesjonen kan tidsbegrenses .	Doaimmat sáhttet čađahuvvot almmá ráhkkaneaddji gohččuma haga jus lea dárbbašlaš eastadeames vuordi várálašvuođa , dahje ahte lea váttis gávdnat su gii ovddasvástádusa guoddá .
Det kan bestemmes at konsesjonen skal revideres etter en nærmere angitt tid .	Goluid dákkár doaimmaid čađaheamis sáhttá gáibidit ahte ovddasvástideaddji máksá .
Konsesjonen kan uansett revideres hvert tiende år .	Gollomáksima gáibádus lea bággopántideami vuođđun .
Departementet kan gi forskrifter om a )	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
§ 44 .	§ 64 .
For konsesjonspliktige tiltak etter § 43 skal det sendes inn melding til Direktoratet for mineralforvaltning før drift startes , stanses midlertidig eller legges ned .	Doaimma gaskaboddosaš orusteapmi Jus ovddasvástideaddji ii doahttal lága dahje láhkavuođu mearriduvvon gohččumiid dahje doaimmaid , sáhttá Minerálahálddašandirektoráhtta gáibidit doaimma gaskaboddosaččat orustuvvot .
Det samme gjelder hvis driften blir innstilt i mer enn ett år . Direktoratet for mineralforvaltning kan forlenge fristen etter første og andre punktum .	Minerálahálddašandirektoráhtta sáhttá čađahit gaskaboddosaš orusteami almmá ráhkkaneaddji gohččuma haga jus lea dárbun vai sáhttá eastadit vuordi várálašvuođa .
Fristen etter andre punktum kan forlenges med inntil tre år av gangen .	Goluid dákkár doaimmaid čađaheamis sáhttá gáibidit ahte ovddasvástideaddji máksá .
Det kan settes vilkår for forlengelsen .	Gollomáksima gáibádus lea bággopántideami vuođđun .
Driftskonsesjon faller også bort dersom	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
a )	§ 65 .
utvinningsretten slettes , b )	Lobi rievdadeapmi ja máhcaheapmi jna. .
avtalen om rett til å utnytte forekomst av grunneiers mineraler opphører , eller	Doaibmalobi rievdadeapmi dahje máhcaheapmi vuosttaš lađđasa mielde sáhttá áigeráddjejuvvot .
skjønn ikke er krevd innen ett år etter at ekspropriasjonstillatelse er gitt etter § 37 andre ledd bokstav a.	Áigeráddjejuvvon rievdadeapmi ja máhcaheapmi sáhttá leat evttolažžan dan ektui ahte dihto dilálašvuođat buoriduvvojit dahje rievdaduvvojit .
Opplysninger om drift	Mearrádusat dán paragráfa mielde galget vuhtiiváldit vejolaš ekonomalaš vahágiid ja váivvádusaid maid doaibmalobi eaiggát sáhttá šaddat gillát sáhttá jus lohpi rievdaduvvo dahje máhcahuvvo , ja ovdamuniid ja váivvádusaid maid rievdadeapmi dahje máhcaheapmi muđui mielddisbuktá .
Departementet kan gi forskrift om plikt til å sende inn driftsrapport til Direktoratet for mineralforvaltning og om rapportens innhold .	Departemeanta sáhttá mearridit láhkaásahusa doaibmalobi rievdadeami ja máhcaheami birra . Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
§ 47 .	§ 66 .
Det kan ikke letes og undersøkes i områder som omfattes av lov 5. juni 2009 nr. 35 om naturområder i Oslo og nærliggende kommuner ( markaloven ) .	Bággensáhkku Dáhkideames ahte láhkamearrádusat ja mearrádusat dán lága vuođul doahttaluvvojit , sáhttá Minerálahálddašandirektoráhtta mearridit bággensáhku man galgá stáhtii máksit .
Leter og undersøker må ikke uten samtykke fra grunneieren , brukeren av grunnen og vedkommende myndighet lete eller undersøke i :	Bággensáhkku sáhttá mearriduvvot go fuomášuvvo ahte juogo lága dahje dan olis mearrádus lea rihkkojuvvon .
industriområder , herunder massetak , brudd eller gruve i drift ,	Bággensáhku šaddá máksit das rájes go livččii galgan njulget dahje buoridit dili .
område som ligger mindre enn 100 meter fra bygning brukt til permanent eller midlertidig bolig , herunder hytte ,	Jus leat earenoamáš ákkat , sáhttá bággensáhku ovdalgihtii juo mearridit , ja doaibmá dan beaivvi rájes go vejolaš rihkkun dáhpáhuvvá .
d )	Maiddái sáhttá mearriduvvot ahte bággensáhku galgá máksit nu guhka go lobihisvuohta bistá , dahje galgá máksojuvvot maŋŋil juohke rihkkuma .
område for anlegg for allmennyttige formål og steder som ligger mindre enn 20 meter fra slike anlegg ,	Bággensáhkku dattetge ii mearriduvvo jus váilevaš doahttaleami sivvan leat dilálašvuođat maid son geas lea ovddasvástádus ii hálddaš .
område som hører til militært anlegg eller øvingsområde , f )	Bággensáhkku sáhttá mearriduvvot juogo bisánkeahtes sáhkkun dahje hávális sáhkkun .
nedlagte gruveområder , herunder bergvelter og avgangsdeponier .	Bággensáhku dubmejuvvo máksit son guhte ovddasvástida rihkkumuša .
Departementet kan i forskrift fastsette at andre ledd skal gjelde tilsvarende for andre områder enn de som er nevnt i andre ledd .	Departemeanta sáhttá láhkaásahusain mearridit dárkilat mearrádusaid bággensáhku birra , dákko bakte bággensáhku sturrodaga ja bisttu , bággensáhku mearrideami ja bággensáhku luohpama .
Direktoratet for mineralforvaltning kan etter søknad bestemme at forekomst av statens mineraler kan undersøkes i områder som nevnt i andre ledd dersom fordelene ved undersøkelsene er større enn den skade og ulempe det vil påføre grunneieren og brukeren av grunnen .	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
§ 48 .	§ 67 .
Arbeider etter denne lov skal utføres med varsomhet slik at skadene ikke blir større enn nødvendig , og slik at arbeidene ikke fører til unødvendig forurensning eller unødvendig skade på miljøet .	Rihkkundivat Minerálahálddašandirektoráhtta sáhttá geatnegahttit su guhte rihkku láhkamearrádusaid dahje mearrádusaid dán lága olis , máksit ruhtasupmi stáhtii ( Rihkkundivat ) .
Undersøker , utvinner og driver av mineralforekomster skal iverksette og vedlikeholde sikringstiltak for hele området slik at arbeidene ikke medfører fare for mennesker , husdyr eller tamrein .	Fysalaš olbmot sáhttet dušše šaddat máksit rihkkundivvaga dáhtolaš dahje ávvirmeahttun rihkkumiid dihte . Fitnodaga ii sáhte geatnegahttit máksit rihkkundivvaga jus rihkkuma sivat leat dilálašvuođat olggobealde fitnodaga hálddu .
Utvinner og driver har tilsvarende sikringsplikt for gruveåpninger , tipper og utlagte masser utenfor rettighetsområdet med tilknytning til området .	Go árvvoštallá galgá go mearridit rihkkundivvaga ja divvaga sturrodaga de galgá earret eará árvvoštallat rihkkuma duođalašvuođa ja man muddui siva guoddá .
Området skal være varig sikret når arbeidene avsluttes .	Rihkkundivvaga mearrádus lea bággopántideami vuođđun .
Departementet kan gi forskrift om hvordan åpninger i grunnen og andre inngrep i terrenget skal sikres og om vedlikeholdet av sikringstiltakene .	Departemeanta sáhttá láhkaásahusas addit dárkilat mearrádusaid rihkkudivvaga birra , dakko bakte eavttuid rihkkudivvaga mearrideames , rihkkundivvaga sturrodaga , reanttuid ja liigedivvaga jus rihkkundivat ii máksojuvvo mearreáiggis ja rihkkundivvaga luohpama birra .
§ 50 .	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
Oppryddingsplikt	Kapihtal 13 .
Direktoratet for mineralforvaltning kan fastsette en frist for når oppryddingen skal være avsluttet .	Fápmuiboahtin- ja gaskaboddosaš mearrádusat
§ 51 .	§ 68 .
Dekning av kostnader ved opprydding og sikring	Fápmuiboahtin Láhka lea fámus dan beaivvi rájes go Gonagas mearrida .
Departementet kan gi forskrift om krav til sikkerhetsstillelsen .	2009 geassemánu 19. beaivvi res. nr. 673 mielde fápmuiboahtin 2010 ođđajagimánu 1. b. rájes .
§ 52 .	§ 69 .
Erstatningsplikt	Gaskaboddosaš mearrádusat
Leteren plikter uten hensyn til skyld å erstatte skade som arbeidene påfører grunnen , bygninger eller anlegg . Første punktum gjelder tilsvarende for den ulempe som påføres grunneieren eller brukeren av grunnen .	Rogganreive báktelága 3. kapihttala mielde addá lága fápmuiboahtima rájes seamma rievtti go maid dán lága mielde iskkadanriekti dahká ja seamma vuoruhemiin go maid oaččui rogganreivves báktelága § 16 mielde .
For undersøker av forekomst av statens mineraler gjelder første ledd tilsvarende .	Áigemearri § 22 vuosttaš lađđasa mielde rehkenastojuvvo das rájes go rogganreive juridihkalaččat čállojuvvui .
Det samme gjelder for undersøker av forekomst av grunneiers mineraler , dersom ikke erstatningsansvaret er regulert i avtale med grunneier .	Báktelága 4. kapihtala mielde mihtádus addá lága fápmuiboahtima rájes seamma rievtti go maid oažžu dán lága rogganrievtti mielde .
Tvist om krav om erstatning avgjøres ved skjønn , jf. § 53 .	§ 33 vuosttaš lađđasa a-bustáva áigemearri doaibmá mihtádusa mearrideami rájes .
§ 53 .	§ 45 vuosttaš lađđasa mearrádus lea gustovaš lága fápmuiboahtima rájes jus eará ii leat mearriduvvon konsešuvdnaeavttuin mat leat almmuhuvvon ovdal dán áigodaga .
Skjønn	§ 20 mearrádus ii eastat su guhte ovdal lága fápmuiboahtima juo lea álggahan iskkadanroggama industriijakonsešuvdnalága vuođul , joatkimis dákkár doaimma velá ovttain jagiin maŋŋil lága fápmuiboahtima .
Skjønn etter §§ 21 , 32 , 52 og 57 skal holdes som rettslig skjønn . Nødvendige utgifter som etter lovverket er forbundet med et skjønn etter §§ 21 , 32 , 52 og 57 dekkes av leteren , undersøkeren og utvinneren .	Álggahuvvon doaibma industriijakonsešuvdnalága § 13 , háhkankonsešuvdna kálkageađgelága , kvartsalága ja konsešuvdnalága konsešuvnna vuođul sáhttá joatkit doaimmain almmá § 43 eastagiid haga juolluduvvon konsešuvnna eavttuid vuođul .
Ved overskjønn gjelder likevel lov 1. juni 1917 nr. 1 om skjønn og ekspropriasjonssaker § 54 a.	Konsešuvdnaeavttut mat leat dán lága njuolggadusaid vuostá earret § 45 vuosttaš lađas , galget dattetge duššindahkkot .
Skjønnsretten kan foreta de granskinger av eiendommen som skjønnsretten finner nødvendig .	Minerálahálddašandirektoráhtta sáhttá ohcamuša vuođul rievdadit eavttuid konsešuvnnas .
Volder granskingen tap eller ulempe , fastsettes erstatningen for dette under skjønnet .	Minerálahálddašandirektoráhtta sáhttá juohke oktavuođas spiehkkut dán áigemearis .
§ 54 . Krav til søknader og bruk av elektronisk kommunikasjon	Álggahuvvon doaimmaide guoská § 51 viđa jahkái maŋŋil lága fápmuiboahtima .
Behandlings- og tilsynsgebyr Departementet kan gi forskrift om gebyrer for behandling av søknader og for tilsyn etter denne lov .	Minerálaroggandoibmii mii mii juo lea álggahuvvon sáhttá departemeanta mearridit dađistaga lasihit jahkásaš divvaga man minerálaroggi galgá máksit eanaeaiggádii vuosttaš vihtta jagi maŋŋil lága fápmuiboahtima .
§ 56 .	§ 70 .
Årsavgift til staten	Rievdadusat eará lágain
Undersøker og utvinner av forekomst av statens mineraler skal betale en årlig avgift til staten for undersøkelsesrett og utvinningsrett .	Go láhka fápmuiboahtá čađahuvvojit čuovvovaš rievdadusat eará lágain : 1814 suoidnemánu 3. beaivvi láhka nr. 5 háhkamis kálkageađgegávdnostumiid heaittihuvvo .
Avgiftenes størrelse fastsettes i forskrift etter tredje ledd .	1949 geassemánu 17. beaivvi láhka nr. 3 oamastusháhkamis kvártsagávdnostumiid heaittihuvvo .
Avgiftene skal betales forskuddsvis til Direktoratet for mineralforvaltning innen 15. januar .	1952 njukčamánu 21. beaivvi láhka nr. 1 luobaheames eatnamiid jna. eahpeozolaš minerálagávdnostumiid doibmii heaittihuvvo .
Blir avgiftene ikke betalt innen fristen , skal en tilleggsavgift på 50 prosent betales innen 30. april samme år .	1972 geassemánu 30. beaivvi láhka nr. 70 báktedoaimma birra heaittihuvvo .
Direktoratet for mineralforvaltning kan i særlige tilfeller gjøre unntak fra dette . Rettigheten faller bort dersom tilleggsavgiften ikke blir betalt innen fristen .	1917 juovlamánu 14. beaivvi láhka nr. 16 oamastusháhkamis goržžiid , bávttiid ja eará giddodagaid jna. rievdaduvvo ná : Lága namahus galgá leat : Láhka goržžiid oamastusháhkama birra jna .
Departementet kan gi forskrift om størrelsen på årsavgift etter første ledd og om betalingen av disse .	§ 11 , § 12 , § 13 , § 17 , § 18 , § 28 , § 40 ja § 41a heaittihuvvo .
Departementet kan gi forskrift om at den som utvinner forekomst av statens mineraler skal betale en årlig avgift til staten . § 57 .	§ 29 sisdoallu šaddá ná : Soahpamuš mii sáhttá rihkkut § 36 mearrádusaid , sáhttá gáibiduvvot guhkiduvvot jus doaibmalohpi oamastanháhkama várás dieđihuvvo .
Utvinner av forekomst av statens mineraler skal betale grunneieren en årlig avgift på 0,5 prosent av omsetningsverdien av det som utvinnes .	Ovdaoastin dahje eará riektegávpi , man bakte soapmásii eaktuduvvo riekti háhkat oamastanvuoigatvuođa dahje eará vuoigatvuođa goržái , manaha lágalašvuođa maŋŋil viđa jagi doaimma .
Avgiften for det enkelte år forfaller til betaling 31. mars året etter .	Jus vuoigatvuohta lea gulahuvvon , de dat galgá sihkkojuvvot vuođđogirjjis maŋŋil mearriduvvon áigemeari .
Er det flere grunneiere i utvinningsområdet , fordeles avgiften mellom dem i forhold til det areal hver av dem eier i utvinningsområdet .	1959 golggotmánu 23. beaivvi láhka nr. 3 bággolonistit vuođđoopmodaga rievdaduvvo ná : § 30 nr. 8 ja nr. 17 heaittihuvvojit .
Departementet kan gi forskrift om beregningen av årsavgiften og om plikt til å føre protokoll for beregningen .	Ođđa § 30 nr. 32 sisdoallu galgá leat : 2009 geassemánu 19. beaivvi láhka nr. 101 háhkamis ja roggamis minerálaresurssaid ( minerálaláhka )
§ 58 . Forhøyet grunneieravgift i Finnmark	Láhka fápmuiboahtá 2010 ođđj 1. b ; geahča § 68 .
For utvinning av statens mineraler på Finnmarkseiendommens grunn kan departementet ved forskrift fastsette en høyere årsavgift til grunneier enn angitt i § 57 første ledd første punktum .	Diehtočoakkáldat lea maŋimusat ođasmahtton 2009 golggotmánu 20. beaivvi
Kapittel 11 .	Leaŋka olggos :
§ 59 . Tilsyn	Lága dievasteakstas
LOV 1983-06-03 nr 40 : Lov om saltvannsfiske m.v.	LÁHKA 1983-06-03 nr 40 : Láhka mearraguolásteami jna. birra
DATO : LOV-1983-06-03- 40 DEPARTEMENT : FKD ( Fiskeri- og kystdepartementet )	Jus čuožžila eahpádus lága dulkomis , de gusto láhka dárogillii , nu mo Stuorradiggi dan lea mearridan .
IKRAFTTREDELSE : 1984-08-15	LÁHKA 1983-06-03 nr 40 : Láhka mearraguolásteami jna. birra BEAIVI : LÁHKA-1983-06-03- 40 DEPARTEMEANTA : GRD ( Guolástus- ja riddodepartemeanta ) FÁPMUIBOAHTIN : 1984-08-15 MAŊIMUSTÁ RIEVDADUVVON : LÁHKA-2004-12-17- 89 rievdadus gustogoahtá 2005-01-01 rájes RIEVDADA : GUOVDDÁŠ LÁHKAÁSAHUSAT
INNHOLD	SISDOALLU
Lov om saltvannsfiske m.v.	Láhka mearraguolásteami jna. birra
Kapittel I. Lovens virkeområde .	Kapihtal I. Lága doaibmaguovlu .
§ 1 .	§ 1 .
Lovens stedlige virkeområde .	Lága báikkálaš doaibmaguovlu .
§ 2 .	§ 2 .
Lovens saklige virkeområde .	Lága áššálaš doaibmaguovlu .
§ 3 .	§ 3 .
Folkerettslig begrensning .	Álbmotrievttálaš ráddjen .
Kapittel II .	Kapihtal II .
Begrensninger i fiske m.v.	Guolástusa jna. ráddjemat .
§ 4 .	§ 4 .
Reguleringsfullmakter .	Muddenfápmudusat . § 4a .
§ 4 a . Redskapsbegrensing for ikke-manntallsførte fiskere	Guolásteaddjiidlogahallamii girjekeahtes guolásteddjiid bivddusráddjen .
§ 5 .	§ 5 .
Fartøykvoter .	Fanasearit .
§ 5 a .	§ 5a .
Spesielle kvoteordninger .	Sierra earreortnegat .
§ 6 .	§ 6 .
Salgsorganisasjonenes myndighet til å fastsette kvoter .	Vuovdinorganisašuvnnaid váldi mearridit eriid .
§ 7 .	§ 7 .
Inndragning av fangst utover fastsatt kvote .	Mearriduvvon eari badjelmearálaš sállaša duogušteapmi .
§ 8 .	§ 8 .
Adgang til å drive fiske med trål .	Lohpi guolástit trolain .
§ 8 a .	§ 8a .
Adgang til å drive fiske med større fartøy som nytter annet redskap enn trål	Lohpi guolástit stuorát fatnasiin mii geavaha eará bivdosa go trola .
§ 9 .	§ 9 .
Plikt til å gi oppgave og til å lytte på radio .	Girjengeatnegasvuohta ja geatnegasvuohta guldalit radio .
§ 9 a .	§ 9a .
Plikt til å gi oppgave ved mottak av fangst .	Girjengeatnegasvuohta go váldá vuostái sállaša .
§ 9 b .	§ 9 b .
Departementet kan ved forskrift pålegge den som leverer fangst å betale en avgift av fangstverdien til et strukturfond for ...	Departemeanta sáhttá láhkaásahusain geatnegahttit su gii buktá sállaša , … § 10 .
Reguleringsrådets kompetanse .	Muddenráđi gelbbolašvuohta .
Kapittel III .	Kapihtal III .
Utnytting , utkast og omsetning av fangst .	Sállaša geavaheapmi ja bálkesteapmi ja gávppašeapmi sállašiin .
§ 11 .	§ 11 .
Utnytting og utkast .	Sállaša geavaheapmi ja bálkesteapmi .
§ 12 .	§ 12 .
Forbud mot omsetning .	Gávppašangielddus .
Kapittel IV .	Kapihtal IV .
Fiske og fangst i sjøen på søn- og helligdager .	Guolástus ja bivdu mearas sotnabeivviid ja basiid .
§ 13 .	§ 13 .
Helligdagsfredning .	Ráfáiduhttin bassin .
Kapittel V. Regler om orden på fangstfelt m.v.	Kapittel V. Ortnetnjuolggadusat bivdoguovllus jna. .
§ 14 .	§ 14 .
Aktsomhet .	Várrugasvuohta .
§ 15 .	§ 15 .
Vikeplikt .	Garvingeatnegasvuohta .
§ 16 .	§ 16 .
Forkastregelen .	Suohppunovdavuorronjuolggadus .
§ 17 .	§ 17 .
Fiske med krokredskaper .	Guolásteapmi vuoggabivdosiiguin .
§ 18 .	§ 18 .
Fiske med landnot .	Guolásteapmi gáddenuhtiin .
§ 19 .	§ 19 .
Snurpenotfiske .	Guolásteapmi soaikonuhtiin .
§ 20 .	§ 20 .
Drivgarnfiske .	Mearragolgadeapmi .
§ 21 .	§ 21 .
Fiske med trål og snurrevad .	Guolásteapmi trolain ja snoranuhtiin .
§ 22 .	§ 22 .
Sammenvikling av redskaper .	Bivdosiid okttiisorron .
§ 23 .	§ 23 .
Merking av redskap .	Bivdosiid merken .
§ 24 .	§ 24 .
Bruk av sprengstoff og skytevåpen .	Bávkkanasaid ja báhčinvearjjuid geavaheapmi .
§ 25 .	§ 25 .
Stengsetting .	Steaŋgga bidjan .
§ 26 .	§ 26 .
Forbud mot å etterlate gjenstander i sjøen .	Gielddus guođđit áđaid merrii .
§ 27 .	§ 27 .
Fiske m.m. og annen virksomhet .	Guolásteapmi jna. ja eará doaibma .
§ 28 .	§ 28 .
Fiske ved lokaliteter til akvakultur .	Guolásteapmi guollebiebmanrusttegiid lahka .
Kapittel VI .	Kapihtal VI .
Berging av redskap .	Bivdosiid gádjun .
§ 29 .	§ 29 .
Opplysningsplikt .	Dieđihangeatnegasvuohta .
§ 30 .	§ 30 .
Bergelønn .	Gádjunbálká .
§ 31 .	§ 31 .
Innløsning .	Lotnun .
§ 32 .	§ 32 .
Forskrifter om berging .	Láhkaásahusat gádjuma birra .
Kapittel VII .	Kapihtal VII .
Utvalg og lokale oppsyn .	Juhkosat ja báikkálaš bearráigeahčut .
§ 33 .	§ 33 .
Tilsynsmenn og utvalg .	Bearráigeahččit ja juhkosat .
§ 34 .	§ 34 .
Tilsynsmennenes oppgaver .	Bearráigeahččiid bargamušat .
§ 35 .	§ 35 .
Utvalgets kompetanse .	Juhkosa gelbbolašvuohta .
§ 36 .	§ 36 .
Forskrifter om utvalg .	Láhkaásahusat juhkosiid birra .
§ 37 .	§ 37 .
Forvaltningslovens anvendelse .	Hálddašanlága geavaheapmi .
§ 38 .	§ 38 .
Lokale fiskerioppsyn .	Báikkálaš guoálatusbearráigeahčut .
§ 39 .	§ 39 .
Det lokale fiskerioppsyns kompetanse .	Báikkálaš guolástusbearráigeahču gelbbolašvuohta .
§ 40 .	§ 40 .
Megling av det lokale fiskerioppsyn .	Báikkálaš guolástusbearráigeahču soabaheapmi .
§ 41 .	§ 41 .
Særlige rettergangsregler .	Sierra riektemeannudannjuolggadusat .
Kapittel VIII .	Kapihtal VIII .
Erstatning .	Buhtadus .
§ 42 .	§ 42 .
Objektivt ansvar .	Objektiiva ovddasvástádus .
§ 43 .	§ 43 .
Bevisbyrderegler .	Duođaštangeatnegasvuođanjuolggadusat .
§ 44 .	§ 44 .
Panterett for erstatning .	Pántavuoigatvuohta buhtadusa várás .
Kap. . IX .	Kapihtal IX .
Kontroll og håndheving .	Dárkkistus ja giehtaguššan .
§ 45 .	§ 45 .
Fiskeridirektoratets kompetanse	Guolástusdirektoráhta gelbbolašvuohta .
§ 45 a .	§ 45a .
Salgsorganisasjonenes kontrollansvar m.v.	Vuovdinorganisašuvnnaid dárkkistanovddasvástádus jna. .
§ 46 .	§ 46 .
Kontrollavgift	Dárkkistandivát .
§§ 47-52 .	§§ 47-52 .
( Opphevet ved lov 13 juni 1997 nr. 42 ( i kraft 5 nov 1999 iflg. res. 5 nov 1999 nr. 1143 ) . ) ...	( Fámuhuhttojuvvon geassemánu 13. b. 1997-mannosaš lágain nr. 42 ( fápmui 5 ...
Kapittel X. Straffebestemmelser og rettergangsregler m.v.	Kapihtal X. Ráŋggáštusmearrádusat ja riektemeannudannjuolggadusat jna. .
§ 53 .	§ 53 .
Straffansvar .	Ráŋggáštusovddasvástádus .
§ 54 .	§ 54 .
Inndragning .	Duogušteapmi .
Kapittel XI .	Kapihtal XI .
Ikrafttreden .	Fápmuiboahtin .
Oppheving og endring av andre lover .	Eará lágaid fámuhuhttin ja rievdadeapmi .
§ 55. 1 .	§ 55. 1 .
Loven her trer i kraft fra den tid Kongen bestemmer ...	Dát láhka doaibmagoahtá dan áiggi rájes maid Gonagas mearrida .
Lov om saltvannsfiske m.v.	Láhka mearraguolásteami jna. birra .
Jfr. tidligere lover 25 juni 1937 nr. 20 , 17 juni 1955 og 17 jan 1975 nr. 1 .	Gč. ovddeš geassemánu 25. b. 1937-mannosaš lága nr. 20 , geassemánu 17 b. 1955-mannosaš lága ja ođđajagimánu 17 b. 1975-mannosaš lága nr. 1 .
Kapittel I. Lovens virkeområde .	Kapihtal I. Lága doaibmaguovlu .
§ 1 .	§ 1 .
Lovens stedlige virkeområde .	Lága báikkálaš doaibmaguovlu .
a ) i farvann under norsk jurisdiksjon ,	Norgga stáhtalahtuide ja Norggas ássi olbmuide dát láhka gusto :
c ) i farvann under fremmed stats fiskerijurisdiksjon på norsk fartøy som driver fiske eller fangst , som mottar eller transporterer fisk eller som mottar eller leverer forsynings- og støttetjenester , men bare for så vidt gjelder kapitlene II , III , X og § 24 .	a ) mearraguovlluin mat gullet Norgga duopmováldái , b ) mearraguovlluin mat eai gula mange stáhta guolástusduopmováldái , Norgga fatnasis mii guolásta dahje bivdá , dahje mii váldá vuostá dahje fievrrida guliid , c ) mearraguovlluin mat gullet vieris riikka guolástusduopmováldái jus guolástit dahje bivdet Norgga fatnasiin , muhto dušše dalle go dat guoská kapihttaliidda II , III , X ja §:i 24 .
Kongen kan bestemme at også andre deler av loven skal gjelde for norske fartøy i slike farvann , d ) på det norske fastland i forbindelse med omlasting , landing , transport , oppbevaring og ved kontroll av omsetning av fisk som nevnt i § 2 første ledd .	Gonagas sáhttá mearridit ahte lága eará oasit ge galget gustot Norgga fatnasiidda dáin mearraguovlluin , d ) Norgga nannámis guliid sirddedettiin nuppi fatnasis nuppi fatnasii , guliid gáddái buvttidettiin , guliid fievrridettiin , guliid vurkedettiin ja guollegávppašeami gozihettiin nu mo namahuvvon § 2 vuosttas lađđasis .
Likestilt med norsk statsborger eller person bosatt i Norge er etter denne lov :	Ovttadássásaš Norgga stáhtalahtuin dahje Norggas ássi olbmuin lea dán lága vuođul :
a ) aksjeselskap , allmennaksjeselskap og annet selskap med begrenset ansvar når selskapets hovedkontor og styrets sete er i Norge , b ) staten , innretning eller fond som styres av staten , samt norsk kommune ,	a ) oasusfitnodat , dábálaš oasusfitnodat ja eará fitnodat ráddjejuvvon ovddasvástádusain go fitnodaga váldokantuvra ja stivra lea Norggas , b ) stáhta , lágádus dahje foanda man stáhta stivre , ja vel Norgga gielda , c ) juohkehaš gii guolásta dahje bivdá Norgga fatnasiin .
Med norsk fartøy menes fartøy som oppfyller vilkårene i sjøloven § 1 første , annet og fjerde ledd .	Norgga fatnasiin oaivvilduvvo fanas mii ollašuhttá mearralága § 1 vuosttas , nuppi ja njealját lađđasiid eavttuid .
For andre enn de som går inn under de foregående ledd , får kapitlene V , VI , VIII , IX og X anvendelse i farvann som nevnt i første ledd bokstav a. .	Earáide go daidda geat gullet dás ovddabealde namahuvvon lađđasiidda , galget kapihttalat V , VI , VIII , IX ja X gustot , mearraguovlluin nu go namahuvvon vuosttas lađđasa bustáva a vuolde .
Forskrifter fastsatt etter kapittel II får anvendelse i disse farvann for de som er nevnt i foregående punktum når det er uttrykkelig bestemt .	Láhkaásahusat mat leat mearriduvvon kapihttala II vuođul , galget gustot dáin mearraguovlluin daidda geat leat namahuvvon ovddit dadjosis go dat leat čielgasit mearriduvvon .
For andre enn de som går inn under de foregående ledd , får kapitlene IX og X og forskrifter fastsatt etter kapittel II dessuten anvendelse i farvann som nevnt i første ledd bokstav b i den utstrekning dette følger av overenskomst med fremmed stat , eller det drives fiske eller fangst med statsløst fartøy .	Earáide go daidda geat heivejit ovddit lađđasiidda , galget kapihttalat IX ja X ja kapihttala II vuođul mearriduvvon láhkaásahusat dasa lassin gustot mearraguovlluin nu mo namahuvvon vuosttas lađđasa bustáva b vuolde jus dát čuovvu vieris riikkain dahkkojuvvon soahpamušas , dahje jus guolástuvvo dahje bivdojuvvo fatnasiin mii ii gula mange riikii .
I forskrift fastsatt etter kapittel II kan også bestemmes at § 11 skal få tilsvarende anvendelse .	Láhkaásahusas mii lea mearriduvvon kapihttala II vuođul , sáhttá maiddái mearriduvvot ahte § 11 galgá gustot seamma láhkai .
Kongen kan bestemme at loven eller deler av den ikke skal gjelde bestemte områder .	Gonagas sáhttá mearridit ahte láhka dahje dan oasit eai galgga gustot dihto guovlluin .
Endret ved lover 23 des 1988 nr. 99 , 24 juni 1994 nr. 39 , 3 mai 1996 nr. 24 ( i kraft 1 jan 1997 ) , 13 juni 1997 nr. 44 ( i kraft 1 jan 1999 iflg. res. 17 juli 1998 nr. 615 ) , 21 jan 2000 nr. 8 , 15 juni 2001 nr. 51 , 22 des 2006 nr. 96 .	Rievdaduvvon juovlamánu 23. b. 1988-mannosaš lágain nr. 99 , geassemánu 24. b. 1994-mannosaš lágain nr. 39 , miessemánu 3. b. 1996-mannosaš lágain nr. 24 ( fápmui biddjojuvvon ođđajagimánu 1. b. 1997 ) , geassemánu 13. b. 1997-mannosaš lágain nr. 44 ( fápmui biddjojuvvon ođđajagimánu 1. b. 1999 suoidnemánu 17. b. 1998-mannosaš resolušuvnnain nr. 615 ) , ođđajágimánu 21. b. 2000-mannosaš lágain nr. 8 ja geassemánu 15. b. 2001-mannosaš lágain nr. 51 .
§ 2 .	§ 2 .
Lovens saklige virkeområde .	Lága áššálaš doaibmaguovlu .
Denne lov gjelder for fiske i sjøen med unntak av fiske etter anadrome laksefisk .	Dát láhka gusto mearraguolásteapmái earret anadroma guliid guolásteapmái .
Med fisk forstås her også pigghuder og skall- og bløtdyr ( krepsdyr og skjell ) .	Guollin lohkkojuvvojit dás maiddái biikanáhkagat ja skálžo- ja šlieddaeallit ( kreaktaeallit ja skálžžut ) .
Loven gjelder også omlasting , landing , transport , oppbevaring og ved kontroll av omsetning av fisk og mottak og levering av forsynings- og støttetjenester .	Láhka gusto maiddái guliid sirdimii nuppi fatnasis nuppi fatnasii , guliid gáddái buktimii , guliid fievrrideapmái , guliid vurkemii ja guollegávppašeami goziheapmái .
Lovens kapitler II , III , IV , IX og X samt § 24 gjelder og for sel- og hvalfangst .	Lága kapihttalat II , III , IV , IX ja X ja vel § 24 gustojit njuorjjo- ja fálisbivdui ge .
Kongen kan bestemme at andre av lovens kapitler helt eller delvis skal gjelde for slik fangstvirksomhet .	Gonagas sáhttá mearridit ahte lága eará kapihttalat áibbas dahje muhtumassii galget gustot dákkár bivdimiidda .
Videre kan Kongen bestemme at kapitel V og X skal gjelde for fiske etter anadrome laksefisk .	Viidáseappot sáhttá gonagas mearridit ahte kapihttalat V ja X galget gustot anadroma luossaguliid bivdimii .
Kongen kan og bestemme at kapitlene II , V , VI , VIII og X helt eller delvis skal gjelde for annen virksomhet enn fiske .	Gonagas sáhttá maiddái mearridit ahte kapihttalat II , V , VI , VIII ja X áibbas dahje muhtumassii galget gustot eará doaimmaide go guolásteapmái .
Fiskeridirektoratet kan tillate at vitenskapelige undersøkelser og praktiske fiskeforsøk utøves uten hensyn til bestemmelsene i eller i medhold av denne lov .	Guolástusdirektoráhta sáhttá addit lobi čađahit dieđalaš iskkadallamiid ja geavatlaš guolástusgeahččaladdamiid beroškeahttá dán lágas dahje mearrádusain mat leat addojuvvon dán lága vuođul .
Endret ved lover 15 mai 1992 nr. 47 , 15 juni 2001 nr. 51 , 22 des 2006 nr. 96 .	Rievdaduvvon miessemánu 15. b. 1992-mannosaš lágain nr. 47 ja geassemánu 15. b. 2001-mannosaš lágain nr. 51 .
§ 3 .	§ 3 .
Folkerettslig begrensning .	Álbmotrievttálaš ráddjen .
Denne lov berører ikke retten til skipsfart i den økonomiske sone , jfr. lov av 17. desember 1976 nr. 91 om Norges økonomiske sone , og lovens regler gjelder med de begrensninger som følger av folkeretten eller overenskomst med fremmed stat .	Dát láhka ii guoskka mearrajohtolatvuoigatvuhtii ekonomalaš avádagas , gč , juovlamánu 17. b. 1976-mannosaš lága nr. 91 Norgga ekonomalaš avádaga birra , ja lága njuolggadusat gustojit daid ráddjemiiguin , mat čuvvot álbmotrievttis dahje vieris riikkain dahkkojuvvon soahpamušas .
Kapittel II .	Kapihtal II .
Begrensninger i fiske m.v.	Guolástusa jna. ráddjemat .
§ 4 .	§ 4 .
Reguleringsfullmakter .	Muddenfápmudusat .
For å forvalte de levende ressurser i havet på en hensiktsmessig måte , når internasjonale avtaler gjør det nødvendig eller en rasjonell eller hensiktsmessig utøvelse eller gjennomføring av fiske og fangst tilsier det , kan departementet gi forskrifter om :	Go áigu hálddašit ealli resurssaid mearas ulmmálaččat , ja go riikkaidgaskasaš soahpamušat dan gáibidit dahje go háliida jierpmálaš ja ulbmillaš guolásteami ja bivddu dahje daid čađaheami , de sáhttá departemeanta addit láhkaásahusaid :
a ) største , tillatte fangstkvantum , herunder kvantum fordelt på områder og redskaper , b ) fredningstid og forbud mot fiske og fangst på visse områder og på visse arter ,	Departemeanta sáhttá mearridit ahte iešguđet máttodaga olleseari oassi mii lea mearriduvvon § 4 vuođul , galgá dolvojuvvot buvttadeapmái dihto guovllu gádderusttegii .
c ) minstemål og minstevekt , d ) maskevidde , dimensjoner og utforming av fiskeredskaper ,	Ollesearis sáhttá bidjat dihto hivvodagaid dihto áigodagaide ja dihto fanasčohkiide .
e ) tillatt bifangst , f ) forbud mot eller regulering av fangstmåter og bruk av redskaper ,	Departemeantta lobi haga ii oaččo giige luoitit organismmaid ja ealli meađđemiid vuonaide ja mearraguovlluide .
g ) havdeling mellom forskjellige redskapsgrupper , fartøygrupper og størrelsesgrupper på bestemte områder ,	Láhkaásahusain dahje buođu mearrádusain sáhttá lohpi addojuvvot luoitit dihto organismmaid dihto guovlluide .
l ) fiske , fangst og tarehøsting som foregår på samme område , m ) forbud mot å ha bestemte redskaper ombord og oppbevaring av fiskeredskaper som ikke kan nyttes i det område fartøyet befinner seg ,	Rievdaduvvon juovlamánu 23. b. 1988-mannosaš lágain nr. 99 , geassemánu 11. b. 1993-mannosaš lágain nr. 73 , suoidnemánu 17. b. 1998-mannosaš lágain nr. 57 ja geassemánu 15 b. 2001-mannosaš lágain nr. 51 .
n ) beskatning av flora og fauna som ødelegger verneverdige arter ,	Guolásteaddjiidlogahallamii girjekeahtes guolásteddjiid bivddusráddjen .
p ) forbud mot eller regulering av bruk av utstyr og innretninger om bord som kan nyttes til sortering , oppmaling , utkast av fisk eller dumping av bearbeidet fangst ,	Jus departemeanta ii mearrideš eará § 4 vuođul , de sáhttá olmmoš gii ii leat girjejuvvon guolásteddjiid ja bivdiid jna. logahallamii ( guolásteaddjiidlogahallamii ) , guolástit čuovvovaš bivdosiiguin :
q ) plikt til å ha godkjent kalibreringsdokument av RSW-tanker , tegninger og beskrivelse av oppbevaringsrom og binger samt dokument med stuingsoversikt om bord , r ) adskilt stuing av de enkelte fiskeslag og fiskeprodukter ,	a ) giehtaváđuin , stákkuin ja dušše ovttain giehtaváđđomašiinnain dahje uštinmašiinnain , b ) firpmiiguin mat oktiibuot eai leat guhkibut go 210 mehtera , c ) liinnaiguin main leat eanemusat 300 vuokka ja d ) eanemusat 20 dáinniin dahje merddiin .
s ) plikt til å ha og anvende bestemt utstyr for kontroll , rapportering og posisjonsbestemmelse .	Guolásteaddjiidlogahallamii girjekeahtes guolásteddjiin ii leat lohpi bivdit trolain , snoranuhtiin ja nuhtiin .
Departementet kan bestemme i hvilken utstrekning fartøy skal dekke kostnadene ved anskaffelse , installasjon og bruk av slikt utstyr .	Departemeanta sáhttá addit sierralobi bivdit gáddenuhtiin .
v ) forbud mot forsynings- og støttetjenester til og fra annet fartøy med norsk fartøy når det er eller blir innført forbud rettet mot førstnevnte fartøy i medhold av lov 17. juni 1966 nr. 19 om forbud mot at utlendinger driver fiske m.v. innenfor Norges territorialfarvann § 9 .	Ovttaskas fatnasis ii sáhte bivdit eanet bivdosiiguin go dat mat leat namahuvvon vuosttas lađđasis . Departemeanta sáhttá dán paragráfa vuođul mearridit láhkaásahusaid dan birra mo sáhttá hábmet bivdosiid , mii sáhttá lohkkojuvvot bivddusin ja mo astoáiggiguolásteapmi galgá čađahuvvot .
Departementet kan bestemme at en del av totalkvoten for den enkelte bestand fastsatt etter § 4 , skal leveres for tilvirkning ved landanlegg i bestemte distrikt . Av totalkvoten kan det avsettes bestemte kvanta til bestemte tidsrom og til bestemte grupper av fartøy .	Go dihto guollemáttodaga stuorámus sálašhivvodat lea mearriduvvon § 4 vuođul dahje go dihto máttodaga ekonomalaš ja jierpmálaš ávkkástallan dahká dan govttolažžan , de sáhttá departemeanta addit láhkaásahusaid oassálasti fatnasiid eriid birra dihto áigodagaide ja juohke bivdomátkái .
I fiske på bestander som står i fare for å bli overbeskattet , kan departementet forby at norsk fartøy nyttes av andre enn norske statsborgere eller dem som er likestilt med norske statsborgere etter § 1 annet ledd .	Sálašráddjema sáhttá mearridit ovtta dahje eanet bivddusčohkiid , fanasčohkiid ja sturrodatčohkiid várás . Fatnasiid eriid sáhttá mearridit fatnasiid sturrodaga vuođul , goastadannávcca vuođul ja dan barggaheami vuođul , maid sállaša buvttadeapmi gáibida fatnasis ja gáttis .
Uten tillatelse av departementet må ingen sette ut organismer og levende rogn i fjorder og havområder .	Daid fatnasiid earit , mat guolástit dahje bivdet ovttalágan bivdosiin , sáhttet ovtta áigodahkii mearriduvvot dan buohkanas eari vuođul , mii lea muhtun eriid dáfus muddejuvvon guolástusain .
Tillatelse til utsetting kan gis ved forskrift for visse organismer og for bestemte områder eller ved enkeltvedtak .	Viidáseappot sáhttá mearridit sálašráddjema dahje gildosa oassálastit muhtun eriid dáfus muddejuvvon guolástusain , go eará guolástusaid fatnasat oktiibuot ožžot govttoleabbo sálašortnega .
Endret ved lover 23 des 1988 nr. 99 , 11 juni 1993 nr. 73 , 17 juli 1998 nr. 57 , 15 juni 2001 nr. 51 , 22 des 2006 nr. 96 .	Rievdaduvvon juovlamánu 23. b. 1988-mannosaš lágain nr. 99 .
§ 4 a .	§ 5a .
Redskapsbegrensing for ikke-manntallsførte fiskere	Sierra earreortnegat .
Med mindre departementet bestemmer noe annet med hjemmel i § 4 , kan person som ikke er registrert i manntall for fiskere og fangstmenn m.v. ( fiskermanntallet ) , drive fiske med følgende redskaper :	Eriid heivehettiin konsešuvdnadárbbašeaddji trola- ja soaikonuohttefatnasiidda sáhttá guoskevaš čoahki olleseari juohkit ovttasturrosaš earrin ( ovttadatearrin ) , maid lohku sáhttá leat stuorát go guoskevaš fanasčoahki oassálasti fatnasiid lohku .
a ) Håndsnøre , fiskestang og én maskindrevet juksa eller dorg ,	Ovttadatearri sáhttá juhkkojuvvot máŋggasturrosažžan čoahki oassálasti fatnasiidda .
b ) garn med samlet lengde på inntil 210 meter , c ) liner med inntil 300 angler og	Vuosttas lađas gusto seamma láhkai eará fatnasiidda mat oassálastet čohkiin , maidda searvan lea ráddjejuvvon .
Det er forbudt for ikke-manntallsførte fiskere å fiske med trål , snurrevad og not . Departementet kan gi dispensasjon for bruk av landnot .	Departemeanta sáhttá láhkaásahusain addit dárkilat mearrádusaid ovttadateriid mearrideami ja juohkima birra .
Fra et enkelt fartøy kan det ikke fiskes med større antall redskap enn nevnt i første ledd . Departementet kan fastsette forskrifter om utforming av redskap , hva som er å anse som redskap og om gjennomføring av fritidsfiske etter denne paragraf .	Lasihuvvon juovlamánu 21. b. 1984-mannosaš lágain nr. 94 , rievdaduvvon juovlamánu 23. b. 1988-mannosaš lágain nr. 99 , geassemánu 11. b. 1993-mannosaš lágain nr. 74 , cuoŋománu 30. b. 1999-mannosaš lágain nr. 21 ja geassemánu 1. b. 2001-mannosaš lágain nr. 25 .
§ 5 .	§ 6 .
Fartøykvoter .	Vuovdinorganisašuvnnaid váldi mearridit eriid .
Når det er fastsatt et maksimalt fangstkvantum for en bestemt bestand etter § 4 eller når hensynet til en økonomisk og rasjonell utnytting av en bestemt bestand tilsier det , kan departementet gi forskrifter om kvoter for de deltagende fartøyer for bestemte tidsrom og pr. tur .	Go dihto guollemáttodahkii lea mearriduvvon stuorámus sálašhivvodat , de sáhttá departemeanta fápmudit vuovdinorganisašuvnna , man njuolggadusat leat dohkkehuvvon juovlamánu 14. b. 1951-mannosaš lága nr. 3 vuođul njuoskaguliid gávppašeami birra , mearridit oassálasti fatnasiid eriid dihto juogadannorpmaid vuođul .
Fangstbegrensning kan gjøres gjeldende for en eller flere redskapsgrupper , fartøygrupper og størrelsesgrupper .	Vuovdinorganisašuvdna sáhttá viidáseappot dárkilat njuolggadusaid vuođul fápmudahttojuvvot addit láhkaásahusaid guolásteami ulmmálaš čađaheami birra .
Fartøyenes kvote kan fastsettes på grunnlag av fartøyenes størrelse , lastekapasitet og sysselsetting ved tilvirkning av fangsten om bord og i land .	Jus fanas bivdá eambbo go dan sálašhivvodaga mii lea mearriduvvon § 5 , § 5 a ja § 6 vuođul , de oažžu dat vuovdinorganisašuvdna , masa sállaša vuosttamuš gávppašeapmi lea biddjojuvvon , lassesállaša dahje dan árvvu .
Kvoten kan også fastsettes forskjellig for de ulike redskapsgrupper .	Ná galgá leat beroškeahttá das šattaš go das ráŋggáštusovddasvástádus vai ii .
Kvoter til fartøyer som driver fiske eller fangst med samme redskap kan for en sesong fastsettes på grunnlag av en samlet kvote i flere kvoteregulerte fiskerier .	Vuovdinorganisašuvdna mearrida lea go sáhka badjelmearálaš bivddus nu mo namahuvvon vuosttas lađđasis , ja dat maiddái rehkenastá lassesállaša sturrodaga ja dan árvvu .
Det kan videre fastsettes fangstbegrensning eller utelukkelse fra enkelte kvoteregulerte fiskerier , når fartøyene i andre fiskerier samlet får en rimelig fangstordning .	Departemeanta sáhttá addit láhkaásahusaid das ahte vuovdinorganisašuvdna sáhttá buhtadit gáddáibuktingoluid , go lea čielggas ahte lassesálaš ii lean bivdojuvvon eaktodáhtolaččat .
Første ledd gjelder tilsvarende for andre fartøy som deltar i grupper som er underlagt adgangsbegrensning . Departementet kan ved forskrift gi nærmere bestemmelser om fastsettelse og fordeling av enhetskvoter .	Departemeanta sáhttá maiddái addit láhkaásahusaid das mo dat sálaš dahje dan sállaša árvu , mii lei badjel mearriduvvon eari , galgá rehkenastojuvvot , ja mo ruđat galget geavahuvvot .
Tilføyd ved lov 21 des 1984 nr. 94 , endret ved lover 23 des 1988 nr. 99 , 11 juni 1993 nr. 74 , 30 april 1999 nr. 21 , 1 juni 2001 nr. 25 .	Rievdaduvvon juovlamánu 21. b. 1984-mannosaš lágain nr. 94 ja juovlamánu 23. b. 1988-mannosaš lágain nr. 99 .
§ 6 .	§ 8 .
Når det for en fiskebestand er fastsatt et maksimalt fangstkvantum , kan departementet bemyndige en salgsorganisasjon , hvis vedtekter er godkjent i medhold av lov av 14 desember 1951 nr. 3 om omsetning av råfisk , til etter gitte fordelingsnormer å fastsette de deltagende fartøyers kvoter .	Lohpi guolástit trolain .
Salgsorganisasjonen kan videre etter nærmere regler , bemyndiges til å gi forskrifter om en hensiktsmessig avvikling av fisket .	Ii leat lohpi bivdit trolain Norgga nannáma olggobealde dan mearraviidodagas , man olgorádjá lea 12 mearramiilla vuođđolinnjáin eret .
Inndragning av fangst utover fastsatt kvote .	Gielddus ii gusto reahkatrolemii ja kreaktatrolemii .
Kongen kan fastsette at det skal være adgang til å drive trålfiske i området mellom 4 og 12 nautiske mil utenfor grunnlinjene over hele eller bestemte deler av kyststrekningen østenfor en linje rettvisende 136 ° fra Lindesnes fyr .	Gonagas sáhttá mearridit ahte galgá leat lohpi trolet mearraguovlluin gaskal 4 ja 12 mearramiilla vuođđolinnjáid olggobealde miehtá rittu dahje dihto riddogaskkaid nuorttabealde 136 grádasaš njulgeslinnjá man vuolggasadji lea Lindesnesa mearračuovga .
Kongen kan fastsette at det skal være adgang til å drive trålfiske med norsk fartøy inntil en nærmere fastsatt tonnasje i området mellom 4 og 12 nautiske mil utenfor grunnlinjene over andre deler av kyststrekningen enn nevnt i annet ledd , når fisket har til formål å skaffe fangst eller fangstprodukter til bearbeidelse ved anlegg i Norge eller for å skaffe ferskfisk til levering i Norge .	Gonagas sáhttá mearridit ahte galgá leat lohpi trolet Norgga fatnasiin , man tonnaša lea lagabut ráddjejuvvon , mearraguovllus gaskal 4 ja 12 mearramiilla vuođđolinnjáid olggobealde eará riddogaskkain go dat mii namahuvvui nuppi lađđasis , go guolástusa ulbmil lea háhkat sállaša dahje sálašbuktagiid buvttadeapmái Norgga rusttegiin dahje háhkat varasguoli Norgii .
Adgangen kan begrenses til bestemte områder og til bestemte tidsrom .	Lohpi sáhttá ráddjejuvvot dihto guovlluide ja dihto áigodagaide .
Departementet kan gi forskrifter om at forbudet i første ledd ikke skal gjelde fiske med småmasket flytetrål etter visse fiskearter .	Departemeanta sáhttá addit láhkaásahusaid das ahte vuosttas gielddus ii galgga gustot guolásteapmái dihto guollešlájaid bivdimii baskkesčalmmat govdutrolain .
Departementet bestemmer hva som er å anse som trål .	Departemeanta mearrida mii galgá lohkkojuvvot trolan .
Endret ved lover 23 des 1988 nr. 99 , 11 juni 1993 nr. 73 .	Rievdaduvvon juovlamánu 23. b. 1988-mannosaš lágain nr. 99 ja geassemánu 11. b. 1993-mannosaš lágain nr. 73 .
§ 8 a .	§ 8a .
Adgang til å drive fiske med større fartøy som nytter annet redskap enn trål	Lohpi guolástit stuorát fatnasiin mii geavaha eará bivdosa go trola .
Departementet kan ved forskrift forby fiske med fartøy over en viss størrelse langs kysten innenfor grunnlinjene eller innenfor en linje trukket i en viss avstand fra grunnlinjene .	Departemeanta sáhttá láhkaásahusain gieldit guolásteami dihto sturrodaga stuorát fatnasiin gáddeguoraid vuođđolinnjáid siskkabealde dahje linnjá siskkabealde mii lea gessojuvvon dihto gaskkas vuođđolinnjáin eret .
c ) for forskjellige tider av året , d ) langs ulike deler av kysten .	Láhkaásahusas sáhttet addojuvvot iešguđetlágan mearrádusat vuosttas lađđasa vuođul
Tilføyd ved lov 30 juni 2000 nr. 61 .	Lasihuvvon geassemánu 30. b. 2000-mannosaš lágain nr. 61 .
§ 9 .	§ 9 .
Plikt til å gi oppgave og til å lytte på radio .	Girjengeatnegasvuohta ja geatnegasvuohta guldalit radio .
Departementet kan ved forskrift pålegge eier eller bruker av fiske- og fangstfartøy å gi oppgave til fiskeriadministrasjonen og salgsorganisasjonene over fangstkvantum , størrelsessammensetning , fiskeslag , fangsttid , fangstområde , fiskeredskap , fangstens verdi , og oppgi avgang fra fangstfeltet , ankomst havn , til hvem og til hvilken anvendelse fangsten skal leveres og regnskap for fartøyets drift .	Departemeanta sáhttá láhkaásahusain geatnegahttit guolástus- ja bivdofatnasa eaiggáda dahje geavaheaddji dieđihit guolástushálddahussii ja vuovdinorganisašuvnnaide sálašhivvodaga , sturrodatčoahkádusa , guollešlájaid , bivdoáiggi , bivdoguovllu , bivdosa ja sállaša árvvu birra , ja dieđihit goas lea guođđán bivdoguovllu , goas lea gáddái joavdan , geasa ja man geavahussii sállaša áigu vuovdit ja addit fanasdoalu rehketdoalu .
Departementet kan fastsette nærmere forskrifter om oppgave- og opplysningsplikten , herunder særregler om sjøltilvirkning , om forhåndsvarsling , om levering av fangst og når og hvor ofte oppgaveplikten skal gjennomføres .	Departemeanta sáhttá mearridit dárkilat láhkaásahusaid girjen- ja dieđihangeatnegasvuođa birra , dás maiddái sierranjuolggadusaid dan sállaša birra , maid ieš buvttada , ovddalgihtiidieđiheami birra , sállaša addima birra vuostáiváldái ja dan birra man dávjá girjengeatnegasvuohta galgá čađahuvvot .
Departementet kan ved forskrift fastsette at fangstdeltakere eller deltakere i et fiske skal lytte på bestemte radiofrekvenser til bestemte tider for å motta meldinger om reguleringer som blir iverksatt .	Departemeanta sáhttá láhkaásahusain mearridit ahte bivdooassálastit dahje guolástusoassálastit galget guldalit dihto radiofrekveanssaid dihto áiggiid vai ožžot dieđuid daid muddemiid birra , mat biddjojuvvojit doibmii .
Departementet kan gi nærmere regler om kunngjøring av slike meldinger .	Departemeanta sáhttá addit dárkilat njuolggadusaid dákkár dieđuid almmuheami birra .
Departementet kan ved forskrift også fastsette at eier eller bruker av fiskefartøy har plikt til å lytte og besvare anrop m.v. på radiotelefon .	Departemeanta sáhttá láhkaásahusain maiddái mearridit ahte guolástusfatnasa eaiggádis dahje geavaheaddjis lea geatnegasvuohta guldalit ja vástidit čuorvumiid jna. radiotelefovnnas .
Endret ved lover 19 jan 1990 nr. 2 , 11 juni 1993 nr. 73 , 15 juni 2001 nr. 51 .	Rievdaduvvon ođđajagimánu 19. b. 1990-mannosaš lágain nr. 2 , geassemánu 11. b. 1993-mannosaš lágain nr. 73 ja geassemánu 15. b. 2001-mannosaš lágain nr. 51 .
§ 9 a .	§ 9a .
Plikt til å gi oppgave ved mottak av fangst .	Girjengeatnegasvuohta go váldá vuostá sállaša .
Departementet kan ved forskrift pålegge enhver som mottar , oppbevarer eller omsetter fangst fra norsk eller utenlandsk fartøy å gi oppgaver og opplysninger om fangstuttak til fiskeriadministrasjonen og til vedkommende salgsorganisasjon .	Departemeanta sáhttá láhkaásahusain geatnegahttit juohkehačča gii váldá vuostái dahje vurke sállaša dahje gávppaša sállašiin Norgga dahje olgoriikka fatnasis , addit girjemiid ja dieđuid sálašhivvodaga birra guolástushálddahussii ja guoskevaš vuovdinorganisašuvdnii .
Det samme gjelder når fangst overføres fra fiskefartøyet til annet fartøy .	Seammá gusto go sálaš sirdojuvvo nuppi guolástusfatnasis nuppi fatnasii .
Departementet kan ved forskrift pålegge enhver som oppbevarer eller omsetter slik fangst	Departemeanta sáhttá láhkaásahusain geatnegahttit juohkehačča gii vurke sállaša dahje gávppaša dakkár sállašiin ,
b ) å stue fangst på bestemt måte , og c ) å ha tegninger og beskrivelse av oppbevaringsrom og binger , samt dokument med oversikt over hvordan fangst er stuet .	a ) hálddustis atnit biergasiid sálašhivvodaga dárkkisteami várás , b ) dealgat sállaša dihto láhkai , ja c ) hálddustis atnit vurkenlánjaid ja sálašlanjaid tevnnegiid ja válddahusaid ja vel dokumeantta mii čájeha mo sálaš lea delgojuvvon .
Departementet kan ved forskrift bestemme at enhver som mottar slik fangst skal gi fiskeriadministrasjonen eller vedkommende salgsorganisasjon forhåndsvarsling om fiskefartøys anløp .	Departemeanta sáhttá láhkaásahusain mearridit ahte juohkehaš gii váldá vuostái dákkár sállaša , galgá ovddalgihtii dieđihit guolástushálddahussii dahje guoskevaš vuovdinorganisašuvdnii guolástanfatnasa gáddáiboahtima .
Tilføyd ved lov 11 juni 1993 nr. 73 , endret ved lov 15 juni 2001 nr. 51 .	Lasihuvvon geassemánu 11. b. 1993-mannosaš lágain nr. 73 , rievdaduvvon geassemánu 15. b. 2001-mannosaš lágain nr. 51 .
§ 9 b .	§ 9 b .
Departementet kan ved forskrift pålegge den som leverer fangst å betale en avgift av fangstverdien til et strukturfond for kapasitetstilpasning av fiskeflåten .	Departemeanta sáhttá láhkaásahusain geatnegahttit su gii buktá sállaša , máksit divada sállaša árvvus buot guolástusfatnasiid návcca heiveheami struktuvrafondii .
Departementet gir nærmere bestemmelser om avgiften , herunder om plikten til å svare avgift , innkreving av avgiften og anvendelse av strukturfondet , samt om opplysningsplikt for den som leverer og den som mottar fangst .	Departemeanta addá dárkilat mearrádusaid divadiid birra , dás maiddái divatmáksingeatnegasvuođa birra , divada sisagáibideami birra ja struktuvrafoandda geavaheami birra , ja vel su dieđihangeatnegasvuođa birra , gii buktá sállaša vuostáiváldái ja gii vuostáiváldá sállaša .
Skyldig avgift er tvangsgrunnlag for utlegg .	Divada sáhttá bákkuin mávssihit .
Avgiftssatsen skal vedtas av Stortinget ved den årlige budsjettbehandlingen .	Divatsturrodaga galgá Stuorradiggi mearridit jahkásaš bušeahttameannudeamistis .
Utgifter til innkreving av avgiften og tildeling av tilskudd fra strukturfondet dekkes av avgiftsmidlene .	Divada sisagáibidangolut ja doarjjajuolludeamit struktuvrafoanddas buhtaduvvojit sisamáksojuvvon divatruđaiguin .
Denne paragraf gjelder i fem år fra dato for ikrafttredelsen .	Dát paragráfa gusto vihtta jagi fápmuiboahtima beaivvi rájes .
Tilføyd ved lov 28 mars 2003 nr. 19 ( i kraft 1 juli 2003 iflg. res. 28 mars 2003 nr. 411 ) .	Lasihuvvon njukčamánu 28. b. 2003-mannosaš lágain nr. 19 ( fápmui biddjojuvvon suoidnemánu 1. b. 2003 njukčamánu 28. b. 2003-mannosaš resolušuvnnain nr. 411 ) .
§ 10 .	§ 10 .
Reguleringsrådets kompetanse .	Muddenráđi gelbbolašvuohta .
Før det utferdiges regulerende bestemmelser etter § 4 og § 8 kan det innhentes uttalelse fra et råd oppnevnt av departementet .	Ovdalgo ráhkaduvvojit muddenmearrádusat § 4 ja § 8 vuođul , de sáhttá dáhttut cealkámuša ráđis man departemeanta lea nammadan .
Reguleringsrådets uttalelse skal innhentes før det fastsettes fartøykvoter etter § 5 .	Muddenráđi cealkámuša galgá dáhttut ovdalgo fanasearit mearriduvvojit § 5 vuođul .
Departementet kan gi nærmere regler om sammensetning og virksomhet for råd oppnevnt etter første ledd .	Departemeanta addá dárkilat njuolggadusaid daid ráđiid čoahkkádusa ja doaimma birra , mat nammaduvvojit vuosttas lađđasa vuođul .
Kapittel III .	Kapihtal III .
Utnytting , utkast og omsetning av fangst .	Sállaša geavaheapmi ja bálkesteapmi ja gávppašeapmi sállašiin .
§ 11 .	§ 11 .
Utnytting og utkast .	Sállaša geavaheapmi ja bálkesteapmi .
Levedyktig fisk fanget i strid med bestemmelser i denne lov eller bestemmelser gitt i medhold av denne lov skal straks slippes på sjøen .	Eallinnávccalaš guliid maid leat bivdán rihkodettiin dán lága mearrádusaid dahje dán lága vuođul addojuvvon mearrádusaid , galget dallánaga luoitit merrii .
Departementet kan påby ilandføring av død eller døende fisk og forby utkast av fangst og fiskeavfall .	Departemeanta sáhttá gieldit jápmán dahje jámadeaddji guliid buktimis gáddái ja gieldit sállaša ja guollebázahusaid bálkesteames merrii .
Blir død eller døende fisk fanget i strid med bestemmelser i denne lov eller bestemmelser gitt i medhold av denne lov , ilandført frivillig eller etter påbud , tilfaller fangsten eller dens verdi vedkommende salgsorganisasjon .	Jus jápmán dahje jámadeaddji guolit mat leat bivdojuvvon rihkodettiin dán lága mearrádusaid dahje dán lága vuođul addojuvvon mearrádusaid , fievrriduvvojit gáddái eaktodáhtolaččat dahje gohččuma mielde , de oažžu gullevaš vuovdinorganisašuvdna sállaša dahje dan árvvu .
Det samme gjelder dersom fisk blir levert i strid med bestemmelser gitt i eller i medhold av denne lov .	Seammá gusto jus guliid buket vuostáiváldái nu ahte rihkkot dán lága mearrádusaid dahje dán lága vuođul addojuvvon mearrádusaid .
Vedtak om inndragning treffes av Fiskeridirektoratet .	Guolástusdirektoráhta dahká duoguštanmearrádusa .
Departementet kan gi forskrift om at salgsorganisasjonen kan gi vederlag for omkostningene når det er åpenbart at fangsten ikke var tilsiktet .	Departemeanta sáhttá addit láhkaásahusa das ahte vuovdinorganisašuvdna sáhttá buhtadit goluid go lea čielggas ahte sálaš ii leat bivdojuvvon eaktodáhtolaččat .
§ 7 fjerde ledd får tilsvarende anvendelse .	§ 7 njealját lađas geavahuvvo seamma láhkai .
Departementet kan for det enkelte fiskeri ved forskrift bestemme at den fangst eller fangstverdi som tilfaller salgsorganisasjonen , skal reduseres .	Departemeanta sáhttá ovttaskas guolástussii mearridit láhkaásahusain das ahte dat sálaš dahje sálašárvu , maid vuovdinorganisašuvdna galgá oažžut , galgá uhciduvvot .
Endret ved lover 23 des 1988 nr. 99 , 15 juni 2001 nr. 51 .	Rievdaduvvon juovlamánu 23. b. 1988-mannosaš lágain nr. 99 ja geassemánu 15. b. 2001-mannosaš lágain nr. 51 .
§ 12 .	§ 12 .
Forbud mot omsetning .	Gávppašangielddus .
Det er forbudt å motta eller omsette fangst som er tatt i strid med bestemmelser i denne lov eller bestemmelser gitt i medhold av denne lov .	Ii leat lohpi vuostáiváldit sállaša dahje gávppašit sállašiin maid leat bivdán rihkodettiin dán lága mearrádusaid dahje dán lága vuođul addojuvvon mearrádusaid .
Omsetning er likevel tillatt når Fiskeridirektoratet har truffet vedtak etter § 11 om at fangsten tilfaller salgsorganisasjonen .	Gávppašeapmi lea liikká lobálaš go Guolástusdirektoráhta lea mearridan § 11 vuođul ahte vuovdinorganisašuvdna galgá oažžut sállaša .
Av kontrollmessige grunner kan departementet forby import av fangst tatt utenfor norsk fiskerijurisdiksjonsområde i den tid det er forbudt å omsette fangst etter denne paragraf .	Dárkkistansivaid geažil sáhttá departemeanta gieldit dan sállaša riikii sisafievrrideames , mii lea bivdojuvvon Norgga guolástusduopmoválddi olggobealde dan áiggi go ii leat lohpi gávppašit sállašiin dán paragráfa vuođul .
Endret ved lov 23 des 1988 nr. 99 .	Rievdaduvvon juovlamánu 23. b. 1988-mannosaš lágain nr. 99 .
Kapittel IV .	Kapihtal IV .
Fiske og fangst i sjøen på søn- og helligdager .	Guolástus ja bivdu mearas sotnabeivviid ja basiid .
§ 13 .	§ 13 .
Helligdagsfredning .	Ráfáiduhttin bassin .
Departementet kan gi forskrift om fiske og fangst på eller i tilknytning til søn- og helligdager i bestemte områder eller for bestemte fiskerier eller fartøygrupper , når dette er nødvendig av hensyn til	Departemeanta sáhttá addit láhkaásahusa guolásteami ja bivdima birra sotna- ja bassebeivviid dahje daid oktavuođas dihto guovlluid dahje dihto guolástusaid dahje dihto fanasčohkiid várás , go dát lea dárbbašlaš fuolahettiin
a ) en rasjonell eller hensiktsmessig utøvelse eller gjennomføring av fiske og fangst , b ) den alminnelige helligdagsfred , eller	a ) guolásteami ja bivdima jierpmálaš dahje ulbmillaš doaimmaheami ja čađaheami , b ) dábálaš ráfáiduhttima bassin , dahje c ) eará erenoamáš dilálašvuođaid .
I områder hvor oppsyns- eller utvalgsordning er etablert , jf kap. .	Guovlluin gosa bearráigeahččo- dahje juogusortnegat leat ásahuvvon , gč. kap. .
VII , kan departementet forby sports- og fritidsfiske når det er gitt forskrifter i medhold av første ledd .	VII , sáhttá departemeanta gieldit lustaoagguma ja astoáiggiguolásteami go láhkaásahusat leat dan várás addojuvvon vuosttas lađđasa vuođul :
Endret ved lov 1 juni 2001 nr. 26 .	Rievdaduvvon geassemánu 1. b. 2001-mannosaš lágain nr. 26 .
Kapittel V. Regler om orden på fangstfelt m.v.	Kapihtal V. Ortnetnjuolggadusat bivdoguovllus jna.
§ 14 .	§ 14 .
Aktsomhet .	Várrugasvuohta .
Den som kommer til fiskefelt hvor redskap er satt ut , skal gjøre seg kjent med hvor redskapen står .	Son gii boahtá bivdoguvlui gos bivdosat leat mearas , galgá iskat gokko bivdosat leat .
Fartøy må ikke manøvrere eller plasseres slik at fangstredskaper skades eller unødig utsettes for fare eller at fangstmuligheter unødig hemmes .	Fatnasat eai galgga stivret dahje orustit nu ahte bivdosat vahágahttojuvvojit dahje dárbbašmeahttumit sáhttet vahágahttojuvvot dahje ahte bivdinvejolašvuođat dárbbašmeahttumit heađuštuvvojit .
Denne aktsomhetsplikt gjelder også under setting , sleping eller trekking av redskaper .	Dát geatnegasvuohta čájehit várrugasvuođa gáibiduvvo maiddái go bivdosiid leat suohppumin , feastimin ja oahppamin .
Det er forbudt å hindre eller ødelegge fangstmuligheter ved skyting , støy o.l.	Bivdinvejolašvuođa ii leat lohpi heađuštit dahje bilidit báhčalemiin , riejain jd.
§ 15 .	§ 15 .
Vikeplikt .	Garvingeatnegasvuohta .
Den som fisker med drivende redskaper eller redskaper som slepes , har vikeplikt for faststående redskaper .	Son gii bivdá rievdi bivdosiiguin dahje bivdosiiguin mat festojuvvojit , galget garvit orru bivdosiid .
Det er forbudt å ankre på område hvor drivgarn eller fløytliner er utsatt og i drift .	Ii leat lohpi áŋkorastit dakkár bivdosadjái gokko golgadanfierpmit dahje govduliinnat leat suhppojuvvon ja leat rievdamin .
Fartøy som ikke har redskaper ute , skal på oppfordring flytte dersom det ligger i veien for fiskere som har begynt å fiske eller går i gang med å sette ut sine redskaper .	Fatnasiin main eai leat bivdosat mearas , galget sirdit go gohčohallet jus dat gártet daid guolásteddjiid ovdii , geat leat bivdigoahtán dahje suohppugoahtán bivdosiiddiset .
Forankret fartøy som er til hinder for notkast , skal på oppfordring flytte så fremt annen brukbar ankerplass finnes i nærheten .	Áŋkorastojuvvon fanas mii heađušta nuohttuma , galgá sirdit go gohčohallá jus eará dohkálaš áŋkorastinsadji lea dakko lahkosiin .
§ 16 .	§ 16 .
Forkastregelen .	Suohppunovdavuorronjuolggadus .
Den som først begynner å sette ut sine redskaper og fortsetter med det uten usedvanlig opphold , har rett til det havområde som redskapene krever eller vil omslutte .	Das gii vuosttamužžan suohppugoahtá bivdosiiddis ja joatká dan dadjat jo oruskeahttá , lea vuoigatvuohta dan mearraviidodahkii , maid bivdosat gáibidit dahje šaddet gokčat .
Begynner to eller flere fartøy å sette ut sine redskaper samtidig , har de lik rett .	Jus guokte dahje eanet fatnasat suohppugohtet bivdosiiddiset oktanaga , de dain lea seamma vuoigatvuohta .
§ 17 .	§ 17 .
Fiske med krokredskaper .	Guolásteapmi vuoggabivdosiiguin .
Fiske med krokredskaper må skje i betryggende avstand fra utestående not og ikke nærmere enn 100 meter .	Vuoggabivdosiiguin galgá guolástit sihkkaris gaskkas eret suhppojuvvon nuohtis ii ge lagat go 100 mehtera das eret .
§ 18 .	§ 18 .
Fiske med landnot .	Guolásteapmi gáddenuhtiin .
Er sperring satt ut , må det holdes forsvarlig vakt ved noten .	Jus steaŋga lea biddjojuvvon , de ferte nuohti bures gozihit .
Når uoverstigelige hindringer ikke foreligger , skal på forlangende noten straks senkes slik at nødvendig ferdsel kan foregå over den .	Jus eai oro leamen čoavdemeahttun hehttehusat , de galgá guolásteaddji fanas go gohčohallá dallánaga luoitilastit nuohti bodneleabbui nu ahte dárbbašlaš johtolat ii heađuštuvvo .
For å unngå uheldig konkurranse under sild- og brislingfiske med landnot kan departementet gi forskrifter om hvilke rettigheter landnotfiske har i forhold til fiske med andre redskaper .	Vai garvvášii unohas gilvvu go lea bivdimin sallidiid ja šealgoreavvasiid gáddenuhtiin , sáhttá departemeanta addit láhkaásahusaid das mat vuoigatvuođat bivdis galget leat gáddenuohttebivddus guolásteami ektui eará bivdosiiguin .
§ 19 .	§ 19 .
Snurpenotfiske .	Guolásteapmi soaikonuhtiin .
Utsetting av snurpenot må foregå til styrbord slik at fartøyet svinger ( runder noten ) til styrbord .	Soaikonuohti galgá suohpput seahpeborddi beallái nu ahte fanas johtá birra nuohti seahpebeliid .
§ 20 .	§ 20 .
Drivgarnfiske .	Mearragolgadeapmi .
Setter noen sine drivgarn nær andres drivgarn og sammendriving synes uunngåelig , skal det tas forholdsregler for å unngå sammendriving og redskapene skal om nødvendig trekkes inn .	Jus giige suohppu golgadanfirpmiidis nuppiid golgadanfirpmiid lahka ja oktiirievdan ii oro garvimis , de galgá juoidá dahkkojuvvot sihkkarvuođa dihtii vai garvá oktiirievdama , vaikko geassit de ferteš bivdosiid .
Det samme gjelder for begge drivere når fare for sammendriving har andre årsaker .	Seamma láhkai galgaba goappašagat dahkat go lea oktiirievdanvárra eará sivaid geažil .
Den som ved sleping av drivgarnslenke forårsaker kollisjon med andre redskaper , plikter å trekke sine garn først .	Son gii golgadanfierbmeleŋkká feastidettiin dagaha ahte su leaŋká deaivá eará bivdosiid , galgá vuosttamužžan geassit iežas firpmiid .
§ 21 .	§ 21 .
Fiske med trål og snurrevad .	Guolásteapmi trolain ja snoranuhtiin .
Det er forbudt å drive fiske med trål eller snurrevad nærmere enn én nautisk mil fra utsatt fiske- eller fangstredskap eller merke for slike redskap eller fartøy som driver garn- eller linefiske .	Ii leat lohpi bivdit trolain dahje snoranuhtiin lagat go ovtta mearramiilla suhppojuvvon guolástan- dahje bivdobivdosis dahje dákkár bivdosiid mearkkas dahje fatnasis mii fierpmástallá dahje liinnastallá .
Departementet kan bestemme at grensen i første ledd skal være kortere eller ikke skal gjelde for :	Departemeanta sáhttá mearridit ahte vuosttas lađđasa rádjá galgá leat oanehat dahje ii oppa galgga gustot ge :
b ) fiske med snurrevad , c ) grenseområder der trål og / eller snurrevad etter § 4 bokstav g har enerett til bestemt område .	a ) reahka- dahje šákšatrolemii , b ) guolásteapmái snoranuhtiin , c ) rádjaguovlluide gokko trolas ja/dahje snoranuohtis lea áidnavuoigatvuohta dihto guvlui § 4 bustáva g vuođul .
Bestemmelsene i denne paragraf får ikke anvendelse der utvalgsordning er opprettet etter § 33 .	Dán paragráfa mearrádusat eai galgga geavahuvvot doppe gos juogusortnet lea ásahuvvon § 33 vuođul .
Endret ved lov 23 des 1988 nr. 99 .	Rievdaduvvon juovlamánu 23. b. 1988-mannosaš lágain nr. 99 .
§ 22 .	§ 22 .
Sammenvikling av redskaper .	Bivdosiid oktiisorron .
Den som under trekking har andres redskaper sammenviklet med sine , plikter å gi dette til kjenne .	Sus geas bivdosa geasidettiin leat earáid bivdosat sorron iežas bivdosiidda , lea geatnegasvuohta dieđihit dan birra .
Kan trekking ikke foregå uten at andres redskaper blir påført skade , må om mulig samtlige interesserte varsles før trekking tar til .	Jus ii leat vejolaš geassit iežas bivdosiid nu ahte nuppiid bivdosat eai vahágahttojuvvo , de galgá dieđihit buot berošteddjiide ovdalgo daid geassigoahtá .
Må annens redskap kappes eller løses som følge av sammenvikling med redskap eller fartøy , skal dette gjøres på en slik måte at den samlede skade blir minst mulig .	Jus nuppiid bivdosiid ferte botket dahje gálgat go dat leat sorrojuvvon nuppi bivdosii dahje fatnasii , de galgá dan dahkat nu ahte ollislaš vahát šaddá nu uhcci go vejolaš .
Kapping av annens redskap er ikke tillatt dersom redskapene kan løses på annen måte .	Ii leat lohpi botket nuppi olbmo bivdosa jus bivdosiid sáhttá sirret eará láhkai .
Er annens redskap kappet eller løst fra hverandre , skal de knyttes forsvarlig sammen .	Jus nuppi olbmo bivddus lea botkejuvvon dahje čovdojuvvon eará osiin , de galgá daid fas albma láhkai oktii čatnat dahje geatnit .
Sammenviklede redskaper som ikke kan bringes i land skal forsynes med forsvarlige iler .	Oktii sorrojuvvon bivdosiid mat eai fievrriduvvo gáddái , galgá albma láhkai buddet .
§ 23 .	§ 23 .
Merking av redskap .	Bivdosiid merken .
Departementet kan gi forskrifter om merking av redskaper og fortøyninger .	Departemeanta sáhttá addit láhkaásahusaid bivdosiid ja buddemiid merkema birra .
§ 24 .	§ 24 .
Bruk av sprengstoff og skytevåpen .	Bávkkanasaid ja báhčinvearjjuid geavaheapmi .
Bruk av sprengstoff til fangst av fisk er forbudt .	Ii leat lohpi guolástit bávkkanasaiguin .
Sprengstoff må ikke finnes om bord i fartøy som er på fiskefeltet eller på vei til og fra feltet .	Fatnasis eai galgga leat bávkkanasat go dat lea guolástanguovllus dahje johtimin dohko dahje doppe eret .
Sprengstoff kan brukes ved harpunering på hval .	Bávkkanasaid sáhttá geavahit go árenastá fállá .
Departementet gir forskrifter om avlivningsmåten ved fangst av sel , hval , brugde og lignende .	Departemeanta addá láhkaásahusaid das mo galgá heakkahuhttit njurjo , fállá , ákkolaggámáttu ( šuorjja ) ja dakkáračča .
Departementet kan forby bruk av skytevåpen ved fangst av fisk og gi forskrifter om slik fangstmåte .	Departemeanta sáhttá gieldit báhčinvearjjuid geavaheames guolásteamis ja addit láhkaásahusaid dákkár bivdovuogi birra .
§ 25 .	§ 25 .
Stengsetting .	Steaŋgga bidjan .
Enhver som driver fiske med not har rett til å fortøye slepekast i land , når det skjer i rimelig avstand fra bebodd hus ( hytte ) og uten utilbørlig fortrengsel eller ulempe for andre .	Juohkehaččas gii nuohttu , lea vuoigatvuohta giddet feastonuohti gáddái , go dat dáhpáhuvvá govttolaš gaskkas eret viesus ( barttas ) gos leat olbmot , ja go dat ii šatta menddo sakka earáid ovdii dahje daid heađuš .
Det er forbudt å drive fiske nærmere enn 100 meter og å ferdes nærmere enn 20 meter fra slepekast eller steng som er fortøyet i land eller oppankret på annen måte .	Ii leat lohpi guolástit lagat go 100 mehtera ja johtit lagat go 20 mehtera dakkár feastinnuohtis dahje steaŋggas eret , mii lea giddejuvvon gáddái dahje áŋkorastojuvvon eará láhkai .
Departementet kan fastsette forskrifter om sleping og stengsetting av fisk i sjøen , herunder oppbevaring av fisk og åpning av steng , for å hindre at fisken blir skadet , kvalitetsforringet eller at fisken forurenser eller blir forurenset av omgivelsene .	Departemeanta sáhttá mearridit lahkaásahusaid guliid feastima ja steŋgii bidjama birra mearas , dás maiddái guliid atnima birra steaŋggas ja steaŋgga rahpama birra amaset guolit vaháguvvat , fuotnut dahje amaset guolit nuoskkidit birrasiid dahje amaset birrasat nuoskkidit guliid .
§ 26 .	§ 26 .
Forbud mot å etterlate gjenstander i sjøen .	Gielddus guođđit áđaid merrii .
Det er forbudt å kaste i sjøen redskaper og andre gjenstander som kan hemme utøvelsen av fisket , skade fisk , fiskeredskaper eller sette fartøy i fare .	Ii leat lohpi bálkestit bivdosiid ja eará áđaid mat sáhttet heađuštit guolásteami , vahágahttit guliid ja bivdosiid dahje vahágahttit fatnasiid .
Det er også forbudt å la redskaper , fortøyninger og andre gjenstander unødvendig bli stående igjen i sjøen eller på bunnen .	Ii leat lohpi diktit bivdosiid , buddemiid ja eará áđaid orrut dárbbašmeahttumit mearas dahje mearrabotnis .
Den som handler i strid med denne paragraf er forpliktet til å rydde opp og fjerne gjenstandene .	Sus gii rihkku dán paragráfa , lea geatnegasvuohta čorget ja jávkadit eret áđaid .
Fiskeridirektoratet kan gi pålegg om rydding og fjerning .	Guolástusdirektoráhta sáhttá gáibidit čorget ja jávkadit eret áđaid .
Etterkommes ikke pålegg gitt i medhold av annet ledd , kan Fiskeridirektoratet iverksette nødvendige tiltak for den ansvarliges regning og risiko .	Jus nuppi lađđasis addojuvvon gáibádus ii čuvvojuvvo , de sáhttá Guolástusdirektoráhta čađahit dárbbašlaš doaibmabijuid maid goluid ja vára ovddasvástideaddji ferte badjelasas váldit .
Utgifter ved slike tiltak er tvangsgrunnlag for utlegg .	Dákkár doaibmabijuid goluid sáhttá bákkuin mávssihit .
Endret ved lov 11 juni 1993 nr. 83. - Gjelder iflg. res. 10 aug 1984 nr. 1552 så langt den passer for annen virksomhet enn fiske .	Rievdaduvvon geassemánu 11. b. 1993-mannosaš lágain nr. 83. - Gusto borgemánu 10. b. 1984-mannosaš resolušuvnna nr. 1552 vuođul nu guhkás go dat heive eará doaimmaide go guolásteapmái .
§ 27 .	§ 27 .
Fiske m.m. og annen virksomhet .	Guolásteapmi jna. ja eará doaibma .
For å beskytte naturlige og kultiverte fiskeressurser , anlegg for dyrking av alger og fiskernes fangstmuligheter , herunder bruk av kaste- og låssettingsplasser , kan Kongen innenfor 4 nautiske mil fra grunnlinjene gi forskrifter om utøvelsen av annen virksomhet enn fiske .	Suodjalan dihtii lunddolaš ja dikšojuvvon guolleresurssaid , mearrašattuid šaddadanrusttegiid ja guolásteddjiid bivdinvejolašvuođaid , dás maiddái nuohttesuhppen- ja steaŋgabidjansajiid geavaheami , sáhttá Gonagas addit láhkaásahusaid eará doaimmaid čađahemi várás go guolásteami várás siskkabealde dan rájá mii lea 4 mearramiilla vuođđolinnjáin eret .
§ 28 .	§ 28 .
Fiske ved lokaliteter til akvakultur .	Guolásteapmi biebmanrusttegiid lahka .
Om fiske- og ferdselsforbud i nærheten av lokaliteter til akvakultur gjelder reglene i akvakulturloven .	Guolástan- ja johtingildosa birra biebmanrusttegiid lahka gustojit geassemánu 14. b. 1985-mannosaš lága nr. 68 njuolggadusat guliid , skálžoealliid ja dakkáraččaid biebmama birra .
Endret ved lover 16 juni 1989 nr. 58 , 17 juni 2005 nr. 79 ( i kraft 1 jan 2006 ) .	Rievdaduvvon geassemánu 16. b. 1989-mannosaš lágain nr. 58 .
Kapittel VI .	Kapihtal VI .
Berging av redskap .	Bivdosiid gádjun .
§ 29 .	§ 29 .
Opplysningsplikt .	Dieđihangeatnegasvuohta .
Den som berger bortdrevet , tapt eller etterlatt redskap , herunder lettbåt og annet utstyr , skal så snart som mulig gi melding om dette til eieren eller nærmeste offentlige myndighet .	Son gii gádju eret rievdan , láhppojuvvon dahje guđđojuvvon bivdosa , dás maiddái geahppafatnasa ja eará biergasiid , galgá johtileamos lági mielde dieđihit dán birra eaiggádii dahje lagamus almmolaš eiseváldái .
§ 30 .	§ 30 .
Bergelønn .	Gádjunbálká .
Den som berger redskap som nevnt i § 29 har rett til bergelønn som fastsettes i samsvar med sedvane eller til det som anses rimelig .	Sus gii gádju dakkár bivdosa mii lea namahuvvon §:s 29 , lea vuoigatvuohta oažžut gádjunbálkká mii mearriduvvo virolašvuođa dahje govttolašvuođa vuođul .
Bergelønn må ikke overstige verdien av det bergede .	Gádjunbálká ii galgga leat gáddjojuvvon bivdosa árvvu stuorát .
Berget fangst tilfaller bergeren .	Gáddju oažžu dan sállaša maid son gádju .
Er verdien av fangsten betydelig større enn bergelønnen , kan denne helt eller delvis falle bort .	Jus sállaša árvu lea mealgat stuorát go gádjunbálká , de dat sáhttá vuoliduvvot dahje sihkkojuvvot .
§ 31 .	§ 31 .
Innløsning .	Lotnun .
Eier er ikke forpliktet til å løse inn det som er berget .	Eaiggát ii leat geatnegahttojuvvon lotnut dan mii lea gáddjojuvvon .
Det bergede kan ikke kreves utlevert før bergelønn og kostnader er dekket .	Ii sáhte gáibidit oažžut dan mii lea gáddjojuvvon , ovdalgo gádjunbálká ja golut leat máksojuvvon .
§ 32 .	§ 32 .
Forskrifter om berging .	Láhkaásahusat gádjuma birra .
Departementet kan fastsette forskrifter om berging av redskaper .	Departemeanta sáhttá mearridit láhkaásahusaid bivdosiid gádjuma birra .
Kapittel VII .	Kapihtal VII .
Utvalg og lokale oppsyn .	Juhkosat ja báikkálaš bearráigeahčut .
§ 33 .	§ 33 .
Tilsynsmenn og utvalg .	Bearráigeahččit ja juhkosat .
Departementet kan for bestemte områder bestemme at det for en eller flere redskapsgrupper skal velges tilsynsmenn og utvalg .	Departemeanta sáhttá dihto guovlluide mearridit ahte ovtta dahje eanet bivddusčohkiid várás galget válljejuvvot bearráigeahččit ja juhkosat .
Er det flere utvalg i et område , kan departementet tilsette felles formann for utvalgene .	Jus guovllus leat eanet juhkosat , de sáhttá departemeanta nammadit juhkosiid oktasaš ovdaolbmo .
I et slikt område kan departementet også bestemme at det skal være et fellesutvalg .	Dakkár guovllu várás sáhttá departemeanta maiddái mearridit ahte doppe galgá leat oktasašjuogus .
§ 34 .	§ 34 .
Tilsynsmennenes oppgaver .	Bearráigeahččiid bargamušat .
Tilsynsmennene skal representere fiskernes interesse i å opprettholde ro og orden på fiskefeltet og skal ved veiledning og advarsel søke å hindre overtredelse av bestemmelser i eller i medhold av denne lov .	Bearráigeahččit galget ovddastit guolásteddjiid beroštumiid bisuhettiin ráfi ja ortnega bivdoguovllus ja sii galget bagadettiin ja várrehettiin geahččalit eastadit daid mearrádusaid rihkkuma , mat leat addojuvvon dán lágas dahje dán lága vuođul .
§ 35 .	§ 35 .
Utvalgets kompetanse .	Juhkosa gelbbolašvuohta .
Utvalg opprettet etter § 33 kan , for å hindre kollisjoner mellom de forskjellige redskapsgrupper , eller for å sikre en rasjonell gjennomføring av fiske , når bestemmelser fastsatt etter § 4 ikke er til hinder , for sitt distrikt gi forskrifter om :	Juhkosat mat leat nammaduvvon § 33 vuođul , sáhttet , hehtten dihtii iešguđet bivddusčohkiid oktii boahtimis , dahje sihkkarastin dihtii guolásteami jierpmálaš čađaheami , go mearrádusat addojuvvon § 4 vuođul eai leat hehttehussan , iežaset guovllu várás addit láhkaásahusid :
f ) redskapers merking når disse ikke kommer i strid med forskrifter fastsatt etter § 23 .	a ) mearragaskkaid juohkima birra iešguđet bivdosiid geavaheddjiid mielde , b ) bivdosiid suohppuma ja geassima birra , dás maiddái mearrádusaid birra mat gusket suohppuma ja geassima signálaide ja áiggiide , c ) bivdobáikái vuolgima áiggiid birra , dás maiddái signálamearrádusaid birra , d ) gildosa birra leat bivdobáikkis dihto áiggiid , e ) bivdosiid buddema birra , f ) bivdosiid merkema birra go dat eai šatta vuostálagaid daid láhkaásahusaiguin , mat leat addojuvvon § 23 vuođul .
Forskrift fastsatt etter første ledd kan av minst 10 deltakere i en redskapsgruppe som er representert i utvalget , eller av minst 5 av en redskapsgruppe som ikke er representert i utvalget , påklages til Fiskeridirektoratet innen 2 uker etter ikrafttreden .	Láhkaásahusaid mat leat addojuvvon vuosttas lađđasa vuođul , sáhttet bivddusčoahki 10 oassálasti mat leat ovddastuvvon juhkosis , dahje uhcimusat viđas bivddusčoahkis mii ii leat ovddastuvvon juhkosis , guoddalit Guolástusdirektoráhtii ovdalgo 2 vahku leat gollan fápmuibidjama maŋŋá .
Klagen har ikke oppsettende virkning .	Guoddaleapmi ii mielddisbuvtte maŋideami .
Endret ved lov 23 des 1988 nr. 99 .	Rievdaduvvon juovlamánu 23. b. 1988-mannosaš lágain nr. 99 .
§ 36 .	§ 36 .
Forskrifter om utvalg .	Láhkaásahusat juhkosiid birra .
Departementet kan gi forskrifter om gjennomføring og utfylling av reglene i §§ 33-34 og om utvalgenes organisering og virkeområde .	Departemeanta sáhttá addit láhkaásahusaid §§ 33-34 njuolggadusaid čađaheami ja ollisteami birra ja juhkosiid organiserema ja doaibmaguovllu birra .
§ 37 .	§ 37 .
Forvaltningslovens anvendelse .	Hálddašanlága geavaheapmi .
Kapittel VII i forvaltningsloven får ikke anvendelse på vedtak truffet i medhold av § 35 .	Hálddašanlága kapihtal VII ii gusto daidda mearrádusaide , mat leat addojuvvon § 35 vuođul .
§ 38 .	§ 38 .
Lokale fiskerioppsyn .	Báikkálaš guolástusbearráigeahčut .
Departementet kan for bestemte områder opprette lokalt fiskerioppsyn .	Departemeanta sáhttá dihto guovlluide ásahit báikkálaš guolástusbearráigeahču .
Departementet kan for slike områder gi forskrifter om inndeling i oppsynsdistrikter , oppsynets funksjonstid og melde- og oppgaveplikt for deltakerne i fisket .	Departemeanta sáhttá dáidda guovlluide addit láhkaásahusaid bearráigeahččobirradagaid juohkima birra , bearráigeahču doaibmanáiggi birra ja guolástusoassálastiid dieđihan- ja girjengeatnegasvuođa birra .
Til å forestå dette oppsyn kan departementet tilsette oppsynssjef .	Dán bearráigeahču čađaheapmái sáhttá departemeanta nammadit bearráigeahččohoavdda .
§ 39 .	§ 39 .
Det lokale fiskerioppsyns kompetanse .	Báikkálaš guolástusbearráigeahču gelbbolašvuohta .
Oppsynet skal føre kontroll med at bestemmelsene i denne lov og i lov av 14. desember 1951 nr. 3 om omsetning av råfisk og forskrifter gitt i medhold av disse lover blir overholdt .	Bearráigeahčču galgá gozihit ahte dán lága mearrádusat ja juovlamánu 14. b. 1951-mannosaš lága nr. 3 mearrádusat njuoskaguliid gávppašeami birra ja ahte láhkaásahusat mat leat addojuvvon dáid lágaid vuođul , čuvvojuvvojit .
Departementet kan gi forskrifter om kontroll med overholdelse av denne lov .	Departemeanta sáhttá addit láhkaásahusaid das mo dán lága čuovvun galgá gozihuvvot .
Oppsynet skal under sin kontrollvirksomhet gis uhindret adgang til fartøy .	Bearráigeahčču galgá gozihandoaimmastis beassat fatnasii hehttejumi haga .
Ansvarshavende på fartøyet skal gi oppsynet nødvendig bistand og opplysninger .	Fatnasa ovddasvástideaddji galgá bearráigehččui addit dan veahki ja daid dieđuid , maid dat dárbbaša .
Kongen kan bestemme at oppsynssjefen har politi- og påtalemyndighet , og fastsette nærmere bestemmelser om oppsynssjefens forhold til den ordinære politi- og påtalemyndighet .	Gonagas sáhttá mearridit ahte bearráigeahččohoavddas galgá leat politiija- ja áššáskuhttinváldi , ja addit dárkilat mearrádusaid bearráigeahččohoavdda válddi birra dábálaš politiija- ja áššáskuhttineiseválddi válddi ektui .
Oppsynssjefen kan innenfor sin kompetanse etter tredje ledd gi tjenestemann i oppsynet politimyndighet og rett til å utferdige forelegg .	Bearráigeahččohoavda sáhttá iežas gelbbolašvuođain goalmmát lađđasa vuođul addit bearráigeahču virgeolbmui politiijaválddi ja vuoigatvuođa sáhkohit .
Er det ikke tilsatt oppsynssjef , kan departementet gi slik myndighet .	Jus bearráigeahččohoavda ii leat nammaduvvon , de sáhttá departemeanta addit dákkár válddi .
Det kan kreves at siktede straks avgir erklæring om han vedtar et forelegg utferdiget av tjenestemenn i oppsynet .	Sáhttá gáibidit ahte son gii lea áššáskuhttojuvvon , dallánaga dieđiha dohkkeha go son vai ii go dohkket dan sáhku , maid bearráigeahču virgeolmmoš lea sutnje čálihan .
§ 40 .	§ 40 .
Megling av det lokale fiskerioppsyn .	Báikkálaš guolástusbearráigeahču soabaheapmi .
Tjenestemennene i det lokale fiskerioppsyn skal så vidt mulig søke å løse i minnelighet tvist oppstått under fiske eller i forbindelse med fiske .	Báikkálaš guolástusbearráigeahču virgeolbmot galget nu bures go lea vejolaš geahččalit čoavdit dakkár soahpameahttunvuođa , mii lea bohciidan guolásteamis dahje guolásteami oktavuođas , nu ahte buot bealit leat duhtavaččat .
Lov 13. august 1915 nr. 5 om domstolene § 106 om ugildhet kommer til anvendelse på den som opptrer som megler .	Borgemánu 13. b. 1915-mannosaš láhka nr. 5 duopmostuoluid birra § 106 bealatkeahtesvuođa birra gusto soabaheaddjái .
Forlik inngått med bistand av fiskerioppsynet er særlig tvangsgrunnlag etter tvangsfullbyrdelsesloven når det er underskrevet av partene og underskriften er bekreftet av tjenestemannen som har meglet .	Soabaheapmi mii lea dohkkehuvvon guolástusbearráigeahču vehkiin addá vejolašvuođa erenoamáš bákkuin mávssihit dan mii lea soabaduvvon , bággolonistanlága vuođul go guktot bealit leat soahpamuša vuolláičállán ja soabaheaddji virgeolmmoš lea vuolláičállima duođaštan .
Endret ved lov 26 juni 1992 nr. 86 .	Rievdaduvvon geassemánu 26. b. 1992-mannosaš lágain nr. 86 .
§ 41 .	§ 41 .
Særlige rettergangsregler .	Sierra riektemeannudannjuolggadusat .
Domstolen skal uten unødig opphold og foran andre embetsforretninger fremme saker som gjelder overtredelse av lover og forskrifter nevnt i § 39 første ledd , mens oppsyn etter § 38 er i virksomhet .	Duopmostuollu galgá dárbbašmeahttun vuordima haga ja eará ámmátáššiid ovdal ovddidit dakkár áššiid , mat gusket lágaid ja láhkaásahusaid rihkkumii nu mo namahuvvo § 39 vuosttas lađđasis , dalle go bearráigeahčču § 38 vuođul ain lea doaimmas .
Søksmål om tvist oppstått under fiske eller i forbindelse med fiske mens oppsynet er i virksomhet kan , når annen lov eller tariffavtale ikke er til hinder , anlegges i den rettskrets fiske foregikk dersom saksøkte når stevning kommer til retten , oppholder seg eller har verneting i rettskretsen .	Áššečuoččaldahttin soahpameahttunvuođa geažil mii lea bohciidan guolásteamis dahje guolásteami oktavuođas dalle go bearráigeahčču ain lea doaimmas , sáhttá , go eará láhka dahje tariffašiehtadus ii dan cakka , dikki ovdii biddjojuvvot dan diggegottis gos guolásteapmi lei jus áššáskuhttojuvvon olmmoš , dalle go stevdnen boahtá riektái , ain orru riektegotti guovllus dahje man diggegoddi ain lea su ruoktodiggi .
Første ledd får tilsvarende anvendelse på slike søksmål .	Vuosttas lađas gusto seamma láhkai dákkár áššečuoččaldahttimiidda .
Kapittel VIII .	Kapihtal VIII .
Erstatning .	Buhtadus .
§ 42 .	§ 42 .
Objektivt ansvar .	Objetiiva ovddasvástádus .
Enhver som volder skade på redskaper som er satt ut i sjøen for fangst , plikter uten hensyn til skyld å erstatte skaden , herunder tap av fangst og tap som følge av avbrekk i fisket .	Juohkehaš gii vahágahttá bivdosiid mat leat biddjojuvvon merrii bivdin láhkai , lea geatnegahttojuvvon beroškeahttá sivalašvuođas , buhtadit vahága , dás maiddái buhtadit sállaša massima ja dinestusa massima guolásteami gaskkalduhttima geažil .
Erstatningsplikten etter første ledd kan reduseres eller falle bort dersom skadevolder godtgjør at han er uten skyld i skaden .	Buhtadangeatnegasvuohta vuosttas lađđasa vuođul sáhttá geahpeduvvot dahje sihkkojuvvot jus vahágahtti duođašta ahte son ii leat dagahan vahága .
§ 43 .	§ 43 .
Bevisbyrderegler .	Duođaštangeatnegasvuođanjuolggadusat .
Er det voldt skade på drivende eller faststående redskap , har trål- og snurrevadfiskere som samtidig har trålet eller drevet snurrevadfiske på feltet , bevisbyrden for at de ikke er årsak til skaden , med mindre omstendighetene avgjort taler imot at slikt bevis blir krevd .	Jus rievdi dahje orru bivddus lea vahágahttojuvvon , de lea trola- ja snoranuohttebivdiin geat seamma áiggi leat trolen dahje bivdán snoranuhtiin bivdoguovllus , geatnegasvuohta duođaštit ahte sii eai leat sivalaččat vahágii , jus dilálašvuođat jo eai leat nu čielgasat ahte ii dárbbaš maidege duođaštusaid .
Endret ved lov 23 des 1988 nr. 99 .	Rievdaduvvon juovlamánu 23. b. 1988-mannosaš lágain nr. 99 .
§ 44 .	§ 44 .
Panterett for erstatning .	Pántavuoigatvuohta buhtadusa várás .
For krav på skadeserstatning etter denne lov og for erstatningskrav som følge av sammenstøt mellom fiskefartøyer , hjelpefartøyer , fartøyer som deltar i føring av fisk eller andre fartøyer som deltar i fisket , has panterett i det skadevoldende lags fartøyer , redskaper og fangst .	Vahátbuhtadusa gáibádussan dán lága vuođul ja buhtadusgáibádussan go oktii beaškkihit bivdofatnasat , veahkkefatnasat , fatnasat mat leat fievrrideamen guliid , dahje eará fatnasat mat leat fárus bivddus , lea vuoigatvuohta pántan váldit vahágahtti searvvi fatnasiid , bivdosiid ja sállaša .
Reglene om sjøpant i sjøloven kapittel 3 gjelder tilsvarende .	Mearralága kapihttala 3 njuolggadusat mearrapántta birra gustojit seamma láhkai .
Med hensyn til prioritet er kravet likestilt med de krav som er nevnt i sjøloven § 51 første ledd nr 4 .	Vuoruheami dáfus lea gáibádus ovttadássásaš dainna gáibádusain , mii lea namahuvvon mearralága § 51 vuosttas lađđasa 4. nummiris .
Panterett i fangst faller bort når fangsten er levert , men fordringshaveren får i stedet panterett i salgssummen .	Vuoigatvuohta pántan váldit sállaša gahččá eret go sálaš lea vuostáiváldái dolvojuvvon , muhto velgoheaddji oažžu dan sadjái pántavuoigatvuođa vuovdinárvui .
Endret ved lov 24 juni 1994 nr. 39 .	Rievdaduvvon geassemánu 24. b. 1994-mannosaš lágain nr. 39 .
Kap. . IX .	Kapihtal IX .
Kontroll og håndheving .	Dárkkistus ja giehtaguššan .
§ 45 .	§ 45 .
Fiskeridirektoratets kompetanse	Guolástusdirektoráhta gelbbolašvuohta .
Fiskeridirektoratet skal føre kontroll med at bestemmelsen i loven her og i lov 26. mars 1999 nr. 15 om retten til å delta i fiske og fangst ( deltakerloven ) , lov 17. desember 1976 nr. 91 om Norges økonomiske sone § 3 , § 4 og § 7 bokstav b , lov 17. juni 1966 nr. 19 om forbud mot at utlendinger driver fiske mv. i Norges territorialfarvann , lov 14. desember 1951 nr. 3 om omsetning av råfisk og lov 24. juni 1994 nr. 34 om registrering som kjøper i første hånd av råfisk m.v. , samt forskrifter gitt i medhold av disse lovene , blir overholdt .	Guolástusdirektoráhta galgá gozihit ahte dáid lágaid mearrádusat čuvvojuvvojit : dát láhka , njukčamánu 26. b. 1999-mannosaš láhka nr. 15 guolástan- ja bivdinvuoigatvuođa birra ( oassálastinláhka ) , juovlamánu 17. b. 1976-mannosaš láhka nr. 91 Norgga ekonomalaš avádaga birra § 3 , § 4 ja § 7 bustáva b , geassemánu 17. b. 1966-mannosaš láhka nr. 19 gildosa birra suovvat olgoriikkalaččaid guolástit jna. . Norgga mearraguovlluin , juovlamánu 14. b. 1951-mannosaš láhka nr. 3 njuoskaguliid gávppašeami birra ja geassemánu 24. b. 1994-mannosaš láhka nr. 34 njuoskaguliid jna. vuosttas oastin logahallama birra , ja vel láhkaásahusat mat leat addojuvvon dáid lágaid vuođul .
Fiskeridirektoratet skal under sin kontrollvirksomhet gis uhindret adgang til fartøy og rederikontor , samt hos enhver som i ervervsøyemed er i besittelse av fisk beregnet på oppbevaring , transport eller omsetning og hos de som er i besittelse av dokumenter vedrørende slik fisk .	Guolástusdirektoráhtagalgá gozihandoaimmastis beassat fatnasii ja fanaseaiggáda fitnodatkantuvrii hehttejumi haga , ja buohkaid lusa geain ealáhusoktavuođas leat guolit mat galget vurkejuvvot , fievrriduvvot dahje maiguin galgá gávppašuvvot ja sin lusa , geain leat dokumeanttat dáid guliid birra .
Fiskeridirektoratet skal , hos enhver som omfattes av annet ledd , gis uhindret adgang til å kontrollere regnskap og andre relevante dokumenter og opplysninger uansett hvordan disse oppbevares , og skal gis uhindret adgang til relevante gjenstander .	Guolástusdirektoráhtagalgá juohkehačča luhtte geasa nubbi lađas gusto , beassat hehttejumi haga dárkkistit rehketdoalu ja eará áššáiguoski dokumeanttaid ja dieđuid beroškeahttá das mo dat vurkejuvvojit , ja galgá hehttejumi haga beassat áššáigulli áđaid lusa .
Ansvarshavende eller dennes representant skal gi Fiskeridirektoratet nødvendig bistand og opplysninger , legge fram relevante gjenstander og dokumenter m.m. , bekrefte kopier , datautskrifter , lagerlister m.m. , og tillate merknader i fangstdagbok , mottaksjournal og lignende .	Ovddasvástideaddji dahje su ovddasteaddji galgá addit Guolástusdirektoráhtii dárbbašlaš veahki ja dieđuid , čájehit áššáigulli áđaid ja dokumeanttaid jna. , duođaštit máŋgosiid , dihtorčálihusaid , vuorkálisttaid jna. , ja diktit Guolástusdirektoráhta bearráigeahčči čállit mearkkastagaid sálašbeaivegirjái , vuostáiváldinjournálii ja dakkáraččaide .
Ansvarshavende eller dennes representant skal undertegne den rapporten inspektøren setter opp , men kan påføre rapporten de merknader som finnes nødvendig .	Ovddasvástideaddji dahje su ovddasteaddji galgá ieš vuolláičállit dan raportta maid bearráigeahčči lea čállán , muhto son sáhttá dasa čállit dárbbašlaš mearkkastagaid .
Fiskeridirektoratet kan stanse og undersøke fartøy og steder som nevnt i annet ledd .	Guolástusdirektoráhta sáhttá bissehit ja dárkkistit fatnasiid ja báikkiid mat leat namahuvvon nuppi lađđasis .
Ansvarshavende for fartøy kan pålegges å stanse fiske og fangst og å trekke trål og annen fiskeredskap .	Fatnasa ovddasvástideaddji sáhttá gohčohallat bissehit guolásteami ja bivddu ja geassit trola ja eará bivdosa .
Fiskeridirektoratet kan under sin kontrollvirksomhet trekke redskap og forankring til slike .	Guolástusdirektoráhta sáhttá dárkkistandoaimmastis geassit bivdosiid ja daid buddemiid .
Fiskeridirektoratet kan plombere redskap , lasterom og andre oppbevaringsrom for fisk og fiskeprodukter og oppbevaringssteder for dokumenter , relevante opplysninger og gjenstander .	Guolástusdirektoráhta sáhttá plombet bivdosiid , sálašlanjaid ja eará guliid ja guollebuktagiid vurkenlanjaid ja dokumeanttaid vurkensajiid , áššáiguoski dieđuid ja áđaid .
Fiskeridirektoratet kan om nødvendig kreve hjelp av politiet for å få utført kontrollen .	Guolástusdirektoráhta sáhttá vel politiijas ge dáhttut veahki čađahit dárkkistusa .
Inspektører kan plasseres ombord for inspeksjonsoppdrag og observatører kan plasseres ombord for observasjon og registrering av fisket .	Dárkkisteaddji sáhttá biddjojuvvot fatnasii čađahit dárkkistangohččuma ja dárkojeaddjit sáhttet biddjojuvvot fatnasii dárkot ja girjet guolástusa .
Nødvendig kost og losji skal gis på fartøyets kostnad .	Fanas galgá guossohit biepmu ja ođđinsaji .
Inspektør og observatør skal uten vederlag gis adgang til å nytte radio og annet kommunikasjonsutstyr .	Dárkkisteaddji ja dárkojeaddji galgaba nuvttá beassat geavahit radio ja eará gulahallangaskaomiid .
Fiskeridirektoratet kan undersøke rederiregnskap og kan pålegge fryseribedrifter å gi opplysninger om fangst som mellomlagres i vedkommende bedrift .	Guolástusdirektoráhta sáhttá iskat fanaseaiggátfitnodaga rehketdoalu ja sáhttá gohččut galmmihanfitnodagaid addit dieđuid dan sállaša birra , mii gaskaboddasaččat lea orrumin gullevaš fitnodagas .
Reder og ansvarshavende ombord på fartøy som leverer fangst til utlandet eller til utenlandske skip og bedrifter eller selskap som leverer fangst eller produkter til utlandet , kan pålegges å gi de opplysninger som er nødvendige for utøvelse av kontroll etter første ledd .	Fanaseaiggát ja ovddasvástideaddji dan fatnasis , mii doalvu sállaša olgoriikii dahje olgoriikka fatnasiidda ja fitnodagaide dahje fitnodagat mat dolvot sállaša dahje buktagiid olgoriikii , sáhttet geatnegahttojuvvot addit daid dieđuid , maidda lea dárbu go čađaha dárkkistusa vuosttas lađđasa vuođul .
Fiskeridirektoratet kan opprette et register for innsamling , lagring og bruk av opplysninger innhentet gjennom slikt utstyr som referert til i § 4 første ledd bokstav s. Departementet kan ved forskrift fastsette nærmere regler om registrering og bruk av opplysninger i registeret .	Guolástusdirektoráhta sáhttá ásahit registara daid dieđiuid čohkkema , vurkema ja geavaheami várás , maid leat ožžon dakkár biergasiiguin maidda čujuhuvvo § 4 vuosttas lađđasa s-bustávas . Departemeanta sáhttá láhkaásahusain mearridit dárkilat njuolggadusaid registara dieđuid girjema ja geavaheami birra .
Departementet kan gi forskrift om kontroll som utøves etter paragrafen her , herunder fastsette bestemmelser om :	Departemeanta sáhttá addit láhkaásahusaid dárkkisteami birra mii čađahuvvo dán paragráfa vuođul , dás maiddái :
d. at kostnadene ved inspektør- og observatørordninger skal fordeles på alle deltakende fartøy i en nærmere definert fartøygruppe , og	a. addit mearrádusaid dárkojeaddji válddi ja geatnegasvuođaid birra , b. mearridit makkár fanasčohkiin ja galli fatnasis galgá leat dárkkisteaddji dahje dárkojeaddji , ja vel mo daid fatnasiid galgá válljet , c. mearridit ahte fanas ollásit dahje muhtumassii galgá máksit bálká- ja fievrridangoluid jna. dárkkisteaddji- ja dárkojeaddjiortnegiid čađahettiin , d. mearridit ahte dárkkisteaddji- ja dárkojeaddjiortnegiid golut galget juogaduvvot buot oasseváldi fatnasiidda , mat leat lagabut mearriduvvon fanasčoahkis , ja e. mearridit ahte fanas mii ii leat máksán geatnegahttojuvvon dárkkisteaddji- dahje dárkojeaddjigoluid , sáhttá gildojuvvot guolásteames .
e. at fartøy som ikke har betalt pålagte inspektør- eller observatørkostnader kan nektes å delta i fisket . Endret ved lover 23 des 1988 nr. 99 , 19 jan 1990 nr. 2 , 17 juli 1998 nr. 57 , 15 juni 2001 nr. 51 , 17 des 2004 nr. 88 .	Rievdaduvvon juovlamánu 23. b. 1988-mannosaš lágain nr. 99 , ođđajagimánu 19. b. 1990-mannosaš lágain nr. 2 , suoidnemánu 17. b. 1998-mannosaš lágain nr. 57 , geassemánu 15. b. 2001-mannosaš lágain nr. 51 ja juovlamánu 17. b. 2004-mannosaš lágain nr. 88 .
§ 45 a .	§ 45a .
Salgsorganisasjonenes kontrollansvar m.v.	Vuovdinorganisašuvnnaid dárkkistanovddasvástádus jna.
Salgsorganisasjon som har vedtekter godkjent i medhold av lov 14. desember 1951 nr. 3 om omsetning av råfisk , skal utføre kontroll med at loven her og forskrifter fastsatt i medhold av loven blir overholdt .	Vuovdinorganisašuvdna mas leat njuolggadusat mat leat dohkkehuvvon juovlamánu 14. b. 1951-mannosaš lága nr. 3 vuođul njuoskaguliid gávppašeami birra , galgá gozihit ahte dát láhka ja dán lága vuođul mearriduvvon láhkaásahusat čuvvojuvvojit .
Kontrollen etter foregående punktum skal være begrenset til opplysninger som naturlig følger av salgsorganisasjonens virksomhet etter lov 14. desember 1951 nr. 3 om omsetning av råfisk , særlig kontroll med at fangstuttak og landet fangst er i samsvar med bestemmelser fastsatt i medhold av §§ 4 , 5 , 5 a , 6 og 11 i loven her .	Ovddit dadjosa goziheapmi galgá ráddjejuvvot dakkár dieđuide , mat lunddolaččat čuvvot vuovdinorganisašuvnna doaimmas juovlamánu 14. b. 1951-mannosaš lága nr. 3 vuođul njuoskaguliid gávppašeami birra , erenoamážit goziheapmi ahte bivdojuvvon sálaš ja gáddái buktojuvvon sálaš sohpet daidda mearrádusaide , mat leat addojuvvon dán lága §§ 4 , 5 , 5 a , 6 ja 11 vuođul .
Departementet kan gi forskrift om kontroll som utøves etter første ledd og om rapporterings- og kontrollrutiner .	Departemeanta sáhttá addit láhkaásahusa goziheami birra mii čađahuvvo vuosttas lađđasa vuođul ja raporterema- ja gozihandagaldumiid birra .
Tilføyd ved lov 19 jan 1990 nr. 2 , endret ved lov 15 juni 2001 nr. 51 .	Lasihuvvon ođđajagimánu 19. b. 1990-mannosaš lágain nr. 2 , rievdaduvvon geassemánu 15. b. 2001-mannosaš lágain nr. 51 .
§ 46 .	§ 46 .
Kontrollavgift	Dárkkistandivat .
Departementet kan gi forskrift om kontrollavgift , herunder nærmere bestemmelser om plikten til å svare avgift , innkreving av avgift og om opplysningsplikt for den som leverer og mottar fangst , når dette er bestemmende for avgiftspliktens omfang .	Departemeanta sáhttá addit láhkaásahusa dárkkistandivada birra , dás maiddái dárkilat mearrádusaid geatnegasvuođa birra divada máksit , divatgáibideami birra ja su dieđihangeatnegasvuođa birra , gii nubbái bidjá ja nuppis vuostáiváldá sállaša , go dát mearrida divatgeatnegasvuođa viidodaga .
Skyldig avgift er tvangsgrunnlag for utlegg .	Mávssekeahtes divada sáhttá bákkuin mávssihit .
Opphevet ved lov 13 juni 1997 nr. 42 ( i kraft 5 nov 1999 iflg. res. 5 nov 1999 nr. 1143 ) , tilføyd igjen ved lov 17 des 2004 nr. 89 ( i kraft 1 jan 2005 ) .	Fámuhuhttojuvvon geassemánu 13. b. 1997-mannosaš lágain nr. 42 ( fápmui biddjojuvvon skábmamánu 5. b. 1999 skábmamánu 5. b. 1999-mannosaš resolušuvnnain nr. 1143 ) , fas lasihuvvon juovlamánu 17. b. 2004-mannosaš lágain nr. 89 ( fápmui biddjojuvvon ođđajagimánu 1. b. 2005 ) .
§§ 47-52 .	§§ 47-52 .
( Opphevet ved lov 13 juni 1997 nr. 42 ( i kraft 5 nov 1999 iflg. res. 5 nov 1999 nr. 1143 ) . )	( Fámuhuhttojuvvon geassemánu 13. b. 1997-mannosaš lágain nr. 42 ( fápmui biddjojuvvon skábmamánu 5. b. 1999-mannosaš resolušuvnnain nr. 1143 ) . )
Kapittel X. Straffebestemmelser og rettergangsregler m.v.	Kapihtal X. Ráŋggáštusmearrádusat ja riektemeannudannjuolggadusat jna.
§ 53 .	§ 53 .
Straffansvar .	Ráŋggáštusovddasvástádus .
Den som forsettlig eller uaktsomt overtrer bestemmelser gitt i eller i medhold av denne lov eller medvirker til det , straffes med bøter eller fengsel i inntil 6 måneder dersom forholdet ikke rammes av et strengere straffebud .	Son gii eaktodáhtolaččat dahje váruhemet rihkku dán lága mearrádusaid dahje dán lága vuođul addojuvvon mearrádusaid dahje dasa váikkuha , sáhkohallá dahje dubmehallá giddagassii čohkkát gitta 6 mánnui jus rihkkun ii deaivvahala garrasat ráŋggáštusmearrádussii .
Under særdeles skjerpende omstendigheter kan fengsel i inntil 2 år anvendes .	Jus leat erenoamáš čavgejeaddji dilit , de sáhttá dubmehallat giddagassii čohkkát gitta 2 jahkái .
Ved overtredelse foretatt av utenlandske fartøyer utenfor sjøterritoriet , får fengselsstraff ikke anvendelse .	Jus rihkkuma lea olgoriikka fanas dahkan olggobealde mearraterritoria , de ii geavahuvvo giddagasráŋggáštus .
Det kan heller ikke ilegges subsidiær fengselsstraff for det tilfelle at ilagt bot ikke betales .	Ii ge sáhte dubmet subsidiára giddagassii jus dubmejuvvon sáhkku ii máksojuvvo .
Fengselsstraff kan likevel anvendes etter reglene i første ledd dersom dette følger av avtale med fremmed stat , eller fartøyet er statsløst .	Giddagasráŋggáštus sáhttá liikká geavahuvvot njuolggadusaid vuosttas lađđasa vuođul jus dat čuovvu soahpamušas vieris riikkain , dahje fanas ii gula mange riikii .
Overtredelse anses som forseelse .	Lága rihkkun adnojuvvo rihkkumuššan .
Forsøk straffes på samme måte som fullbyrdet overtredelse .	Geahččaleapmi ráŋggáštuvvo seamma láhkai go ollašuhttojuvvon rihkkun .
Fartøyføreren kan vedta forelegg på oppdragsgiverens vegne .	Fanasjođiheaddji sáhttá dohkkehit sáhkkocealkima barggaheaddji ovddas .
Oppdragsgiveren kan også ilegges straff i sak som reises mot fartøyføreren .	Barggaheaddji sáhttá maiddái dubmehallat dakkár áššis mii čuoččaldahttojuvvo fanaseaiggáda vuostái .
Er overtredelsen begått av noen av besetningen på et fartøy og straffansvaret i den anledning kan gjøres gjeldende mot fartøyføreren , blir den underordnede ikke å straffe .	Jus fanasveaga lahttu lea rihkkuma dahkan ja ráŋggáštusovddasvástádus dalle gullá fanasjođiheaddjái , de ii galgga vuollásaš bargi ráŋggáštuvvot .
Endret ved lover 20 juli 1991 nr. 66 , 13 juni 1997 nr. 42 ( i kraft 5 nov 1999 iflg. res. 5 nov 1999 nr. 1143 ) , 15 juni 2001 nr. 51 .	Rievdaduvvon suoidnemánu 20. b. 1991-mannosaš lágain nr. 66 , geassemánu 13. b. 1997-mannosaš lágain nr. 42 ( fápmui biddjojuvvon skábmamánu 5. b. 1999-mannosaš resolušuvnna nr. 1143 vuođul ) ja geassemánu 15. b. 2001-mannosaš lágain nr. 51 .
§ 54 .	§ 54 .
Inndragning .	Duogušteapmi .
Ved overtredelse av bestemmelser i eller i medhold av denne lov kan inndras fartøy som er brukt ved overtredelsen , og tilbehør , fangst og redskap som er om bord , uansett hvem som er eier .	Go rihkku dán lága mearrádusaid dahje dán lága vuođul addojuvvon mearrádusaid , de sáhttet duoguštit fatnasa , ja dasa gulli osiid , sállaša ja bivdosiid mat leat fatnasis , vaikke gii dal de leš eaiggát .
I stedet for tingen kan verdien helt eller delvis inndras hos den skyldige eller hos den han har handlet på vegne av , eller hos eieren .	Biergasa sajis sáhttet duoguštit biergasa árvvu olliásit dahje muhtumassii sus gii lea sivalaš dahje sus gean ovddas son lea bargan , dahje eaiggádis .
Det kan bestemmes at panterett og andre rettigheter i ting som inndras , helt eller delvis faller bort .	Sáhttá mearriduvvot ahte pántavuoigatvuohta dahje eará vuoigatvuođat biergasiidda mat leat duoguštuvvon , ollásit dahje muhtumassii gahččet eret .
Bestemmelsene i straffelovens § 37 c får tilsvarende anvendelse .	Ráŋggáštuslága § 37 c mearrádusat galget gustot seamma láhkai .
Når lovlig og ulovlig fangst er blandet sammen , kan hele fangsten inndras .	Go lobálaš ja lobihis sállašat leat seaguhuvvon , de sáhttet duoguštit olles sállaša .
Kapittel XI .	Kapihtal XI .
Ikrafttreden .	Fápmuiboahtin .
Oppheving og endring av andre lover .	Eará lágaid fámuhuhttin ja rievdadeapmi .
§ 55. 1 .	§ 55. 1 .
Loven her trer i kraft fra den tid Kongen bestemmer .	Dát láhka doaibmagoahtá dan áiggi rájes maid Gonagas mearrida .
Fra samme tid oppheves : - - -	Seamma áiggi rájes fámuhuhttojuvvojit čuovvovaš lágat : - - -
2 .	2 .
Fra lovens ikrafttreden gjøres følgende endringer i andre lover : - - -	Lága fápmuiboahtima rájes rievdaduvvojit eará lágat čuovvovaččat : - - -
3 .	3 .
Bestemmelser gitt i medhold av lov 25. juni 1937 nr. 20 om sild- og brislingfiskeriene , § 14 og § 15 i lov av 16. juni 1939 nr. 7 om fangst av hval , § 5 i lov av 14. desember 1951 nr. 1 om fangst av sel , lov 17. juni 1955 om saltvannsfiskeriene , § 10 , § 10 a og § 10 b i lov 16. juni 1972 nr. 57 om regulering av deltagelsen i fisket og lov 17. januar 1975 nr. 1 om trålfrie soner utenfor den norske fiskerigrense skal fortsatt gjelde inntil de oppheves eller avløses av bestemmelser gitt i medhold av loven her . 1 Fra 15 aug 1984 iflg. res. 10 aug 1984 nr. 1552 .	Mearrádusat mat leat addojuvvon geassemánu 25. b. 1937-mannosaš lága nr. 20 vuođul sallit- ja šealgoreavasbivdduid birra , geassemánu 16. b. 1939-mannosaš lága nr. 7 § 14 ja § 15 vuođul fálisbivddu birra , juovlamánu 14. b. 1951-mannosaš lága nr. 1 § 5 vuođul njuorjjobivddu birra , geassemánu 17. b. 1955-mannosaš lága vuođul mearraguolásteami birra , geassemánu 16. b. 1972-mannosaš lága nr. 57 § 10 , § 10 a ja § 10 b vuođul guolástusoassálastima muddema birra ja ođđajagimánu 17. b. 1975-mannosaš lága nr. 1 vuođul avádagaid birra Norgga guolástusrájá olggobealde gos ii leat lohpi trolet , galget ain gustot dassážiigo dat fámuhuhttojuvvojit dahje daid sadjái bohtet dán lága vuođul addojuvvon mearrádusat .