EN:n konvensjovne maanan reaktaj bïjre EN:n generalekrirrie rahkan 20. 1989 sjæjsjali (Barnkonventionen på sydsamiska) Aalkoe Konvensjovnestaath, mah mielieh, dej prinsipij mietie mah Ektiedimmie nasjovni njoelkedassesne bæjkoehtamme, bæjhkome dan sisnjelen vyörtegsvoetem gaajhkh lïhtseginie almetjimaadtoste jïh destie dah seamma ovföryttereles reaktah mah våaromem darjoeh frïjjesvoetese, reaktavoetese jïh raeffien åvteste veartenisnie, mah krööhkestieh Ektiedimmie nasjovni åålmegh njoekedassesne vihth dej jaahkoem jååhkesjin våarominie almetji reaktide jïh nænnoestin evtiedidh sosijalen sïllh åvtese jïh buerebe jielemetsiehkieh stuerebe frïjjevoeten nuelesne, mah bæjhkoehtieh Ektiedimmie nasjovnh dan sïejhme byjjehtassesne almetji reaktaj bïjre jïh dehtie internasjovnelle konvensjovninie almetji reaktaj bïjre bæjhkoehti jïh sïemedi dan bïjre gaajhkide reaktah utnieh gaajhkh dejtie frijjesvoetide jïh reaktajde mah dan sisnie jiehtedh, joekehtsie namhtah, guktie raase, njaltjaklaerie, kjönne, gïele, religijovne, politihkeles jallh jeatjah vuajnoeh, nasjovnellen jallh sosialen maadtoe, eekere, börde jallh dejnie jeatjah sijjine, mah ieriedieh dan bïjre Ektiedimmie nasjovnh sïejhme byjjehtassesne almetji reaktaj bïjre proklamereme maanan lea reakta sjierelaakan såjhtojde jïh viehkide, mah guejstieh fuelhkiem, guktie dïhte våarome ektievoete sïebredahkesne jïh dïhte iemie byjrese gaajhkh dej lïhtsegi jïh sjierelaakan maanan evtiedimmiem jïh bueriem, byöroe vedtedh daerpies vaarjelimmiem jïh viehkiem guktie dïhte ellies maahta dam dïedtem vaeltedh sïebredahkesne, mah bæjhkoehtieh, maana, jis maahta ellies jïh harmonijen evtiedidh dan sov personelesvoetese, byöroe bæjjanidh fuelhkiebyjresne, gusnie læhkoe, gieriesvoete jïh goerkese, mah mielieh maanam ellies byöroe ryöjrehtidh jïjtjeraarehken jielemasse sïebredahkesne jïh bæjjanidh dej ideali mietie mah Ektiedimmie nasjovni njoelkedassesne, jïh sjierelaakan raeffien, vyörtegsvoeten, toleransen, frijjesvoeten, seammavyörtegs jïh solidariteten domtesisnie, mah krööhkestieh daarpoe maanese vedtedh sjierelaakan såjhtojde lea 1924 jaepien Genèvedeklarsjovnesne sjæjsjali maanaj reaktaj bïjre jïh deklarasjovnesne maanaj reaktaj bïjre, mij generalekrirrie sjæjsjali rahkan 20. 1959, jïh bæjhkoeji sïejhme byjjehtassesne dej almetji reaktaj bïjre, dan internasjovnellen konvensjovnesne veasoji jïh politikeles reaktah (sjïere artikelh 23 jïh 24), internasjovnellen konvensjovne ekonomeles, sosialeles jïh kultuvrellen reaktah (sjïere artikele 10) jïh aaj njoelkedassine jïh sjiehteles instrumenth fackåårgani jïh internasjovnellen åårganisasjovni åvteste mah maanaj bueriem gïetedieh, mah krööhkestieh, guktie deklarasjovnesne bievnesåvva maanan reaktaj bïjre, ”maana dan gaavhtan sov fysisken jïh psykisken ovnjoetseldh daarpesje sjïerelaakan vaarjelimmiem jïh sjïerelaakan såjhtoem dan sisnie sjiehteles riekteles vaarjelimmie, dovne reakadimmien åvteli jïh dan mænngan”, mah ieriedieh njoelkedassij bïjre deklarasjovnesne sosijalen jïh riekteles prinsibpi bïjre mah dijpie maanan vaarjelimmiem jïh såjhtoem, sjïerelaakan jis krööhkie nasjovnellen jïh internasjovnellen biejemem fåastehiejmese jïh adopsjovne; Ektiedimmie nasjovni unnemesstandarde-njoelkedassh mah reaktadarjome noeremiedtemem dijpieh (Pekingnjoelkedassh) jïh aaj deklarasjovne nyjsenæjjah jïh maanah baenhtsesne vaarjelidh jïh vaekneles ov-vaantosne, mah bæjhkoehtieh gaajhkh laantine veartanisnie maanah gååvnesieh mah jielieh eksepsjovnellen geerve tsiehkiej nuelesne jïh dejtie maanide krievieh sjïerelaakan voerkelidh, mah eensi krööhkieh fïerhten åålmegen tradisjovnh jïh kultuvrellen vierhtieh gosse dijpie maanan vaarjelimmiem jïh harmonijen eevtiedimmiem, mah bæjhkoehtieh internasjovnellen laavenjostoem vihkeles maanaj jielemetsiehkieh buaranidh fïerhten laantesne sjïereeevtiedimmielaantine, leah seamadamme dan bïjre: BOELHKE 1 Artikele 1 Daennie konvensjovnesne meala maana lea fïerhten almetje nuerebe goh 18 jaepien, jis ij maana sjïdth åajvaladtje åvteli laaken mietie mij maanam dæjpa. Artikele 2 1. Konvensjovnestaath edtjieh seahkaridh jïh vihtiestidh fïerhte maana dej jurisdiksjovnine dej reaktah mah beavna daennie konvensjovnesne joekehtsi namhtah, ij krööhkh maanan jallh dan eejhtegi jallh dej åelesne raase, njaltjaklaerie, kjönne, gïele, religijovne, politihkele jallh jeatjah vuajnoeh, nasjovnellen, etnijhken jallh sosialen maadtoe, eekere, svihtjh-haeptoe, börde jallh sijjieh. 2. Konvensjovnestaath edtjieh gaajhkh sjiehteles dahkoeh darjoehtidh juktie vihtestidh maanam vaarjelidh gaajhkh hammoeh joekehtsdarjomistie jallh bysvehtsem dan åvteste eejhtegi, dej åelesne jallh fuelhkiejlïhtsegi sijjieh, barkoe, vuajnoeh jallh jaahkoem lahtesidh. Artikele 3 1. Gaajhkh dahkoej mietie mah maanam dæjpa, jis byjjes jallh privateles sosialen buerieinstitusjovnine, dåapmestovline, administratijveles reereminie jallh laakedarjome åårganine, edtja maanan bööremem voestes båetedh. 2. Konvensjovnestaath sjijsjieh maanese vihtiestieh dagkerh vaarjelimmiem jïh dagkerh såajhtoe mah daerpies dan buerie, jis krööhkie dejtie reaktajde jïh skåltojde mah dan eejhtegh båetieh, åelieh jallh jeatjah persovide mej leah laakeles dïedtem maanan åvteste, jïh edtja dan ålman gaajhkh sjiehteles laakedarjomh- jïh administratijveles dahkoeh darjodh. 3. Konvensjovnestaath edtjieh vihtiestidh institusjovnh, dïenesjh jïh sijjieh mej leah dïedte såajhtojne jallh maanam vaarjelieh tjirkije reeremh vihtestieh tjirkes normij mietie, sjïere gosse vihtiesvoetem, starnem, barkijij låhkoeh jïh sjiehteles jïh aaj vååksjemem tjåadtjoehtidh. Artikele 4 Konvensjovnestaath edtjieh gaajhkh sjiehteles laakedarjome-, administratijveles jïh jeatjah dahkoeh darjodh juktie dah reaktaj tjïrrehtidh mah bæjhkosuvvieh daennie konvensjovnesne. Gosse ekonomeles, sosijaleles jïh kultuvreles reaktajgujmie gihtjie edtjieh konvensjovnestaath sjiehteles dahkoeh darjoehtidh gaajhkh sov vierhtiejgujmie mah mieriej sisnie jïh, gusnie daerpies, mierien mietie internasjovellen laavenjostosne. Artikele 5 Konvensjovnestaath edtjieh seahkaridh dam diedtem jïh dah reaktah jïh skåltoeh mah eejhtegi leah vuj gosse lea sjiehteles, lïhtsegh dejnie vijriedamme fuelhkine vuj ektievoetine byjjes vuekine, åelesne vuj jeatjah persovnh mej leah laakeles dïedtem maanese, vuekien mietie guktie maanan biejjieladtje gaarhkem evtede sjiehteles jïh raerieh vedtieh gosse maana dah reaktah nåhtadidh mah daennie konvensjovnesne bæjhkoeh. Artikele 6 1. Konvensjovnestaath bæjhkoeh fïerhten maana lea sisnjelen reaktah jielemasse. 2. Konvensjovnestaath edtjieh tjarki vihtiestidh juktie maana jeala jïh evtede. Artikele 7 1. Mannam edtja dallah tjaalasovvedh reakadimmien mænngan jïh edtja reakta reakadimmeste nommese, reakta otnegem utnedh jïh dan guhkie goh nuepie, reakta daejredh gieh sov eejhtegh jïh dej åelesne årrodh. 2. Konvensjovnestaath edtjieh vihtiestidh tjïrrehtimmien dejtie reaktide dan nasjovnellen laaken mietie jïh dan dïedtie sjiehteles internasjovnellen instrumenten mietie dennie suerkesne, sjïere gosse maana staaten bijjelen sjïdtedh. Artikele 8 1. Konvensjovnestaath sjijsjieh maanan reaktah seahkaridh dan identitetem utnehte, dan sisnie otnege, nomme jïh maadtoe jïh aaj daah laakesne byjhke, namhtah ov-laakeles dijpie. 2. Jis maana ovlaakeles bieliem jallh abpe sov identitetem nulledh, edtjieh konvensjovnestaath vedtedh sjiehteles viehkiem jïh vaarjelimmiem dan ulmien varki maanan identitetetem vihth tseegkedh. Aalkoe ¶ Daesnie lohkehtæjja vuesiehtimmieh gaavna guktie satne maahta øøhpehtimmiem sjïehteladtedh guktie learohkh maahtoeulmide 10.jaepiedaltesisnie jeksieh. Daennie øøhpehtimmiesoejkesjisnie dle vuesiehtamme guktie maahta maahtoeulmide tjyølkehke darjodh lïerehtimmieulmine, mah leah akte sille juktie maahtoeulmide jaksedh. ¶ Øøhpehtimmiesoejkesjisnie sjyøhtehke barkoevuekieh, guktie vihkielommes maehtelesvoeth meatan vaaltasuvvieh, jïh guktie lohkehtæjja øøhpehtimmiem sjïehtede learoehkidie jïh dejtie iktemearan vuarjesje. ¶ Daate øøhpehtimmiesoejkesje lea akte vuesiehtimmie guktie learohkh maehtieh barkedh dïejvesh lïeredh mah leah sjyøhtehke båatsosne. Seammalaakan maahta daam soejkesjem sjïehteladtedh jeatjah aamhtesidie gosse aerpievuekien daajrojne barka, vuesiehtimmien gaavhtan gøøleme jïh jåartaburrie. ¶ Maahtoeulmie LM06-S ¶ Maahtoeulmie 10.jaepiedaltesen mænngan ¶ Aerpievuekien daajroe ¶ Lohkehtimmien ulmie lea learohkh edtjieh maehtedh ¶ baakoeh, dïejvesh jïh lahtesh nåhtadidh mah leah eatnamasse ektiedamme ¶ Tjaaleldh gaskesadteme ¶ Lohkehtimmien ulmie lea learohkh edtjieh maehtedh ¶ jïjtjemse veele tjïelkesidh, jïh jeereldihkie jïh gellieligke baakoejgujmie ovmessie såarhts tjaaleginie ¶ Jeatjah sjyøhtehke maahtoeulmieh 10. jaepiedaltesen mænngan ¶ Njaalmeldh gaskesadteme ¶ Lohkehtimmien ulmie lea learohkh edtjieh maehtedh ¶ aelhkie håalemh, åehpiedehtemh, toelhkestien lohkemem, råållespïelh jïh dramatiseringem tjïrrehtidh, ovmessie dåastojidie sjïehtedamme ¶ Lïerehtimmieulmie ¶ Maahtoeulmide tjyølkehke dorjeme lïerehtimmieulmine, mah leah akte sille juktie maahtoeulmide jaksedh. ¶ Gosse aamhtese båatsoe, learohkh edtjieh maehtedh ¶ dejtie sjyøhtehke, saemien dïejvesidie nåhtadidh gosse bovtsen jïh båatsoen bïjre soptsestieh ¶ Vihkielommes maehtelesvoeth ¶ Maehtedh lohkedh : Learohkh faagetjaalegh bovtsen jïh båatsoen bïjre luhkieh gærjine jïh gaskeviermesne, jïh sijjen jïjtsh tjaalegh luhkieh. ¶ Maehtedh jïjtjemse njaalmeldh tjïelkesidh: Learohkh dïejvesh jïh lahtesh guvlieh jïh nåhtadieh skuvlesne jïh giedtesne. Dah almetjigujmie båatsosne soptsestieh. Dah dåehkien barkoem skuvlesne åehpiedehtieh, dovne sinsætnan jïh eejhtegidie. ¶ Maehtedh ryøknedh : Gosse learohkh giedtesne, aerviedieh ovrehte man gellie bovtsh geadtan tsaekieh fïerhten aejkien, man gellie aejkieh bovtside geadtan tsaekieh, jïh man gellie miesieh desnie fïerhten aejkien. Jis byøgkeles bovtseryøkneme, dle sjeahta dam fulkedh jïh lïeredh guktie, jïh mannasinie dam dorje. ¶ Maehtedh digitale dïrregh nåhtadidh: Learohkh daatamaasjinesne tjaelieh jïh digitale guvvieh jïh /jallh filmem barkose bïejieh. ¶ Soejkesjimmieh ¶ Daan barkoen åejvieulmie lea dah learohkh orre dïejvesh lïerieh mah leah båatsose ektiedamme, guktie dah sov baakoeveahkam vijredieh. ¶ Gosse learohkh edtjieh orre dïejvesh lïeredh tjuerieh goltelidh, vuejnedh, guarkedh, jiehtedh jïh dïejvesem nåhtadidh gelline tsiehkine, dovne njaalmeldh jïh tjaaleldh. ¶ Daesnie sjeahta DSL-goerem nåhtadidh gosse lohkehtæjja edtja goerehtalledh maam learohkh båatsoen bïjre daejrieh, mah dïejvesh dah demtieh jïh maam sïjhtieh daejredh. ¶ Gosse learohkh aamhtesen dïejvesigujmie berkieh, maehtieh gaarkenotaatem nåhtadidh. ¶ Sjyøhtehke dïejvesh maehtieh dïejvesh årrodh ¶ båatsoen bïjre ¶ bovtsen klaeriej bïjre åejjesne jïh kråahpesne ¶ bovtsen aalteren bïjre ¶ bovtsen tjåerviej bïjre ¶ tjåervien haamoen bïjre ¶ hurries- jïh minngeles ¶ miesiej bïjre ¶ miesieh mïerhkesjimmien bïjre ¶ mïerhki bïjre ¶ mïerhken nejpiegieji bïjre ¶ Lohkehtæjja buerkeste ¶ guktie miesieh mïerhkesje ¶ nejpiegieji siejhmemes lahtesh ¶ dïejvesh goelken klaeride åejjesne jïh kråahpesne ¶ dïejvesh hurries- jïh  minngelesbovtside aalteren mietie ¶ tjåervien dïejvesh ¶ Lohkehtæjja tjuara åvtelhbodti bïevnesh gaavnedh dan sijten bïjre maam learohkh edtjieh vaaksjodh. ¶ Lohkehtæjja raereste gusnie maehtieh bïevnesh gaavnedh, vuesiehtimmien gaavhtan nommh gærjine jïh nedtesæjrojne, jïh giejnie maahta nuhteligs årrodh gaskesadtedh, vuesiehtimmien gaavhtan naaken båatsosne.  ¶ Lïerehtimmiedarjomh ¶ Lïerehtimmie edtja dovne skuvlesne jïh giedtiebealesne årrodh. ¶ Learohkh dåehkine berkieh. Gaajhkh dåehkieh maehtieh dejnie  seamma barkedh, jalllh veeljieh jallh åadtjoeh aktem fïereguhten aamhtesem. Dåehkiebarkoen tjïrrh learohkh sosijale haarjanimmiem åadtjoeh, jïh nuepiem åadtjoeh dïejvesidie nåhtadidh mejtie lïerieh, gosse sinsitnine soptsestellieh. ¶ Dåehkieh bïevnesh gaevnieh sijjen aamhtesen bïjre dennie gïetskemes sijtesne. Dah aktem giedtiem vaaksjoeh, barkoem fulkieh, tjaeliestieh, guvviedieh jïh guvvieh vaeltieh. Dah båatsoealmetjh jïh jeatjah vierhtiealmetjh gihtjieh. Dah byøroeh soejkesjidh maam edtjieh gihtjedh. Daesnie maehtieh mieride DSL-goereste nåhtadidh. Learohkh haarjanimmiem åadtjoeh dïejvesidie nåhtadidh gosse almetjigujmie soptsestieh båatsosne. ¶ Learohkh aamhtesen bïjre gærjine jïh gaskeviermesne luhkieh. ¶ Skuvlesne fïereguhte dåehkie tjaala dejstie bïevnesijstie mejtie giedtesne tjøønghkeme, jïh våaroeminie dejstie tjaaleldh gaaltijijstie. Minngemosth gaajhkh dåehkien tjaalegh jïh guvvieh tjåanghkan bïejesuvvieh akten tjåenghkies aamhteseheeftese, jallh gaajhkem beaja goh aamhteseplaerie viedtjese. ¶ Dah dåehkieh jïjtse barkoem åehpiedehtieh. ¶ Daesnie naan laavenjassh ¶ Dåehkie A- miesieh mïerhkesjidh Guktie miesieh mïerhkesje? ¶ Giedtiebealesne learohkh edtjieh bïevnesh tjøønghkedh guktie miesieh mïerhkesje, dehtie raejeste bovtsem geadtan tsaaka goske bovtsem giedteste luajhta. Dah maehtieh gihtjedh, guvvieh vaeltedh jïh maaje aaj guvviedidh. ¶ Skuvlesne learohkh edtjieh tjaeledh, guvviedidh jïh vuesiehtidh viehkine guvvijste guktie miesieh mïerhkesje, dehtie raejeste bovtsem geadtan tsaaka goske bovtsem giedteste luajhta. Dah dejtie saemien lahtesidie nåhtadieh voerkeslaakan. ¶ Dåehkie aa - mïerhkh ¶ Giedtesne learohkh edtjieh mïerhkh  tjøønghkedh mah leah sijten båatsoealmetjidie  jïh dej fuelhkide. Dah edtjieh dej mïerhkh guvviedidh jïh tjaeledh mïerhken aajhteren nomme. Learohkh gyhtjelassh gihtjieh mah leah bovtsen nejpiegieji bïjre, vuesiehtimmien gaavhtan  mij namhpe, skaarja, kruehkie, tsiehkie, govre, sloeptje, snïjre, saerkie, voelese lea. Dah guvvieh vaeltieh mïerhkijste. ¶ Skuvlesne learohkh edtjieh tjaeledh, guvviedidh jïh vuesiehtidh viehkine guvvijste, mïerhkh sijten båatoealmetjidie  jïh dej fuelhkide.  Dah buerkiestidh fïerhtem mïerhkem baakoejgujmie jïh saemien lahtesh voerkeslaakan nåhtadieh. ¶ Dåehkie ae – Goelken klaerie åejjesne jïh kråahpesne ¶ Giedtesne learohkh edtjieh gihtjedh, guvviedidh jïh guvvieh vaeltedh goelken klaerijste bovtsen åejjesne jïh kråahpesne. Goelken klaerieh kråahpesne maehtieh vuesiehtimmien gaavhtan årrodh tjeehpes, klovse, jovje, såarhta, båavjoeh ¶ Naan vuesiehtimmieh guktie goelken klaerieh, bovtsen åejjesne buerkeste: staelie-njuenie, tjööse, lijnie-gaaloe, dervie-njuenie ¶ Skuvlesne learohkh edtjieh tjaeledh, guvviedidh jïh vuesiehtidh viehkine guvvijste goelken klaerieh bovtsen åejjesne jïh kråahpesne. Dah edtjieh saemien lahtesh nåhtadidh voerkeslaakan gosse buerkestieh. ¶ Dåehkie b – Hurries jïh minngeles aalteren mietie ¶ Giedtesne gaajhkh learohkh edtjieh gihtjedh, guvviedidh jïh guvvieh vaeltedh hurriesbovtseste jïh minngelesbovtseste joekehts aalterinie. Dah edtjieh dejtie saemien lahtesidie nåhtadidh gyhtjelassine. ¶ Daesnie naan sjyøhtehke baakoeh miesie, tjorme, voenjele, horhtje, vueperes sarva, sarva, aaltoe, råtnoe. Skuvlesne learohkh edtjieh tjaeledh, guvviedidh jïh vuesiehtidh viehkine guvvijste, lahtesh hurries- jïh minngelesbovtside aalteren mietie. Dah edtjieh saemien lahtesh voerkeslaakan nåhtadidh. ¶ Dåehkie d - Tjåervien mietie Giedtesne learohkh edtjieh gihtjedh, guvviedidh jïh guvvieh vaeltedh bovtsen aevsijste  jïh bovtsijste tjåervine. Dah edtjieh dejtie saemien lahtesidie nåhtadidh gyhtjelassine. Naan sjyøhtehke baakoeh leah  bisseme-tjåervie/klaahka-tjåervie , geartoe-tjåervie/stråmhpoe-tjåervie, söökes tjåervie, sleajvoeh, haame, njalpe-tjåervie, goenere. ¶ Skuvlesne learohkh edtjieh tjaeledh, buerkiestidh, guvviedidh jïh vuesiehtidh viehkine guvvijste dah ovmessie lahtesh aevside jïh bovtsh ovmessie tjåerviejgujmie. Dah edtjieh saemien lahtesh voerkeslaakan nåhtadidh. ¶ Minngiebarkoe Learohkh maehtieh ¶ dejtie tjaaleldh barkojde aktene heeftesne tjøønghkedh, maam gaajhkh learohkh åadtjoeh ¶ viedtjeplaeriem darjodh ¶ håaledh dejtie jeatjah learoehkidie ¶ guvvieh vuesiehtidh  ¶ vuasahtallemem darjodh bievnien sjiltigujmie ¶ jeatjah learoehkidie buerkestidh maam jïjtje lïereme gosse dåehkine orreme stasjovnine ¶ barkojde åehpiedehtedh dramatiseringinie ¶ Sjïehtedamme lohkehtimme ¶ Lohkehtæjja learoehkidie bïhkede, guktie dah laavenjassh veeljieh mejtie haalvoeh, jïh guktie orre daajroem evtiedieh. Daesnie gåarede dovne geerve jïh aelhkie laavenjassh utnedh, jïh maahta dovne veahkam jïh driektem  joekehtidh. Man gellie dïejvesh jïh man geerve dah edtjieh årrodh sjïehtede dan aktegs learoehkasse. ¶ Muvhth sïjhtieh jeanatjommes dejnie njaalmeldh gïeline barkedh, mearan jeatjebh maehtieh jïjtjemse hijvenlaakan lahtesidh, dovne njaalmeldh jïh tjaaleldh. Muvhth learohkh vielie haestemh daarpesjieh jïh mahtieh diedtem åadtjodh jienebh vierhtiealmetjh gihtjehtidh jïh jeatjabidie soptsestidh maam gaavnehtamme aktegs learoehkidie, dåehkide jïh klaassese. ¶ Maajhøøhpehtimmie ¶ Daate øøhpehtimmiesoejkesje jïh aamhtese sjeahta gosse maajhøøhpehtimmielearohkh leah guessine skuvlesne. Guessievåhkoe lea dïhte boelhke gosse learohkh mah maajhøøhpehtimmiem utnieh faagesne saemien, leah guessine dennie skuvlesne gubpede maajhøøhpehtimmiem åadtjoeh. Siejhme gaajhkesh jallh dåehkieh learoehkijstie mah maajhøøhpehtimmiem utnieh, seamma tijjen guessievåhkose båetieh. ¶ Guessievåhkosne learohkh leah meatan dejnie darjominie giedtesne, almetjigujmie båatsosne soptsestieh jïh guvvieh vaeltieh ¶ Maahta minngiebarkoem mænngan darjodh gosse lohkehtæjja jïh learohkh vihth nedtesne gaavnesjieh. ¶