Viehkiedlalhketjh

Aktem vïehkiedalhketjem maahta dov biejjiem aelhkebe ovmessie daepine daajhtodh numhtie ahte buektedh jienebh jïjtjemes jieledh. Datne maahtah viehkiem daejgujmie åadtjodh, vuesiehtimmien gaavhtan pryövemem  jårreme-tjahkesinie, stratjkelaavkoestehkine, rollatovrine jih jeatjah viehkiedalhketjh mestie dov daerpiesvoeth leah. Dïhte lea viehkiedalhketji bïjre ihke jïjtje vuesiehtimmien gaavhtan buektedh jallh viehkiem jeatjajgujmie buektedh gåårvedidh, jïjtjemse juhtedh jih buektiehtidh fïerhtenbeajjetji rutinh gåetesne öörnedh.

Dutnjien mij aehpebe åtnah måjhtajidh, soejkesjidh, struktuvrem utnedh jallh mennie mieresne daejredh aaj viehkiedalhketjh gååvnese mij viehkedieh jih darjoeh ihke buektiehtidh jïjtje jih meatan siebredahkesne arrijh.

Aelhkebe viehkiedalhketjh goh kreemsemebastem, sjïerebyöpmedimmie-dïrregh jallh tjahkesedåvnam  doekemasse gååvnese. Raeriestimmie doekemesijjide vuelnie lingkine gååvnese. Jeatjah dalhketjh goh rollatovre, jårreme-tjahkese jallh stratjkelaavkoestehkie pryövoen männgan  skïemtjegymnasteste jallh barkoeterapauteste mijakt govleme jih åasehts olkese tjïelteste jallh laantedigkeste löönien. Gosse daerpiesvoete orrije jallh jeatjadehten gelkieh viehkiedalhketjidie bååstede laehpedh.

Gie reaktah utnieh viehkiedalhketjidie?

• Datne mij aktem ov-verviem åtnah jih daerpiesvoetem viehkiedalhkesistie åtnah ihke dov öörhtje-biejjiem buektedh.
• Såjhtoe- jallh hoksebarkijh mah daerpiesvoeth utnieh viehkiedalhkesi mietie ihke datnem buektedh hoksedh.

Mij faalen?

Vuesiehtimmieh magkerh viehkiedalhketjh datne maahtah löönedh:

• jårreme-tjahkese
• Rollatovre
• Stratjkelaavkoestehkie
• Almetje-lutnjehtahke
• Viehkiedalhkeseseangkoe
• Seankoerudtjedåarjege el-bijjiedimmine

Vuesiehtimmie gusnie åesies-sijjieh viehkiedalhketjidie leah lingkide åelkiesbielesne rubriken nuelesne ”Läs mer här”.

Åasah

Viehkiedalhketjh mah skïemtjegymnsteste jallh barkoeterapauteste olkese tjaelien jallh löönien, åesehts leah, bene akten åasam guktie taaksa hïejmeskïemtjesåjhtoste olkese vaeltien skïemtjegymnasten jallh barkoeterapauten barkojste, gosse åvtetjaelien jih pryövemem darjoen.

Ovmessie viehkiedalhketjh ryöknoen goh jïjtshsåjhtoem jih dejtie åadtjoeh jïjtje åestedh. Lohkh jienebh dan bïjre viehkiedalhketjejarmgen hïejmesijjesne: www.jll.se/hmc dan nuelesne ”hjälpmedel och egenansvarsprodukter". Detjtie dalhketjidie datne tjoerh maeksedh, akten åasarehpiem gååvnese.

Jis datne akten el-jårremetjahkesem åtnah fïerhten jaepien aktem åasam olkese viehkiedalhketjejarngeste vaeltien.

Rehabiliteringe

Rehabiliteringe akten tjåangkoes nommem ovmessie barkojste datne maahtah daarpesjidh gosse datne leah jallh skïemtjes jallh irhkemisnie orreme. Rehabiliteringe tjïelten årromesijjesne jih hïejmeskiemtjehoksesne tjïelterehabeste daajhtoen. Maadtoem dej barkojste leah ahte datne galkh bååstede åadtjodh, utnedh jallh dov fysisken funksjovnide bueriedidh. Akten digkiedimmiem barkoeterapauteste jallh skiemtjegymaseste iktesth eller på maadtoen rehabiliteringabarkojste leah.

Darjosne leah göökte skïemtjegymnasth, golme barkoeterapauth jih akten rehabassistente.

Skïemtjegymnaste digkiedimmiem jih saavresem dorje jih aaj viehkiedalhketjh åvtetjaelien.

Barkoeterapautide digkiedimmiem jih saavresem daajhtoen, viehkiedalhketjh åvtetjaelien jih olkese ovmessie tjaatsegh tjaelien. Vuesiehtimmien gaavhtan årromesijjiesjiehtemasse.

Rehabassistente saavresem aktegh jallh dåehkine daajhtoen jih aaj delegeringine.

Barkoeterapaute/skïemtjegymnaste gellien aejkien jeatjah barkijigujmie voereshoksesne ektiebarkosne barkijägan jih aaj lïhkesadtjigujmie barkijägan. Barkojde maehtieh gåetesne, voeresgåetesne jallh tjïelten åenehkstijjeårromesijjesne daajhtodh.

Åasah

Åasah rehabiliteringese olkese vaeltien guktie hïejmesåjhtoen taaksa lea. Jis datne sjïere årromesijjesne årroen hïejmeskïemtjesåjhtoem jih rehabiliteringe meatan leah don hokseåasesne mij datne joe maaksah.