Bïevnesh saemien gïeli bïjre

Dah daajbaaletje saemien gïelh aktem geervebe histovrijem utnieh goh jeanatjommes almetjh vienhtieh, jïh eah leah ajve slïekte såevmien-ugrihken gïeligujmie. Raaktan aaj biehkieh uralen, paleo-skandinavijen, båeries indo-europejen, baltihken, slavihken jïh germanen gïelijste utnieh. Dan åvteste dah dovne europejen jïh jillie-asijen gïelijste båetieh, jïh gellie stoerretjuetie jaepieh ektiedimmiem utnieh gåabpagidie kontinentide.

Dïhte saemien gïeledajve lea aerpievuekien mietie stoerre bielieh Nöörjeste, Sveerjeste, Såevmeste jïh Russlaanteste. Gïeli raasth eah rijhkeraastide fulkh. Julevsaemien jïh åarjelsaemien soptsesteminie Nöörjesne jïh Sveerjesne, pijtesaemien jïh upmejesaemien soptsesteminie ajve Sveerjesne, jïh leah nåhkehtamme Nöörjesne. Noerhtesaemien soptsesteminie ajve Nöörjesne, Sveerjesne jïh Såevmesne. Enaresaemien soptsesteminie ajve Såevmesne, kildinsaemien jïh tersaemien soptsesteminie ajve Russlaantesne, jïh skoltesaemien soptsesteminie dovne Såevmesne jïh Russlaantesne (jïh aarebi Nöörjesne). Daan raajan akte vïjhtede saemien luvliesaemien gïele Russlaantesne gååvnesi, man nomme akkalasaemien.

Daah luhkie gïelh göökte åejvietjïerth utnieh: jilliesaemien jïh luvliesaemien. Jilliesaemien jïh luvliesaemien åejvietjïerte tjåanghkan njieljie nuelietjïerth utnieh: åarjel, noerhte, ellieslaante jïh kola.

Gaskenasjovnale ektiedimmesne dle tjïelkestamme gaajhkh gïelh leah håvhtadihks, ietjmies håvhtadihks jallh mahte nåhkehtamme gïelh. Akte håvhtadihks gïele lea akte gïele gusnie ahkedh vaenebe maanah gïelem soptsestieh, akte ietjmies håvhtadihks gïele lea akte gïele maam mahte ajve geerve almetjh sopsestieh, jïh akte mahte nåhkehtamme gïele ajve naan gille båeries almetjh soptestæjjah åtna.

Saemien gïelh lea vaarjelamme gaskem jeatjah ILO-konvensjovneste 169, Nöörjen maadthlaakeste, Sijjienommelaakeste, Saemielaaken gïelenjoelkedasseste Nöörjesne jïh ööhpehtimmielaaken tjïrrh.

Gaskenasjovnale dle Eurpean Charter for Regional and Minority Languages jïh noerhtelaanti gïeledeklarasjovne saemien gïelide vaarjelieh.

Dah jeenjemes nåhtadamme saemien gïelh Nöörjesne daan biejjien leah åarjelsaemien, julevsaemien jïh noerhtesaemien.

• Åarjelsaemien:

Åarjelsaemien årromedajve Nöörjesne lea Saltfjellet luvhtie noerhtelisnie Elgåen gåajkoe Hedmaarhkesne åerjielisnie.  Dah åarjelsaemieh bårrode årroeh aktene stoerre geografeles dajvesne. Aervede unnebe goh lehkiem åarjelsaemijste saemien soptseste. Åarjelsaemien göökte åejviesmaaregh åtna.

Noerhte åarjelsaemien, aaj gohtjeme Sjeltie (Vapste, Gaala, Aarborte, Bindaelie, Nåamesje Nöörjesne, Vapsten Dearnesne, Vualtjere, Frööstege Sveerjesne),

Åarjel åarjelsaemien, aaj gohtjeme Jiemhte (dajve Snåasen jïh Verdalen gaskem, Meråker Nöörjesne, Hotagen, Offerdaelie, Njaarke, Kall, Skalstugan, Såaka jïh Härjedalen Sveerjesne).

UNESCO’n læstosne håvhtadihks gïeligujmie, åarjelsaemien akte ietjmies håvhtadihks gïele. Vaenie utnijh jïh stoerre gåhkoeh darjoeh guktie slæjhtoes åarjelsaemien gïelebarkojne gïehtelidh. Siebriedahke almetjh daarpesje mah åarjelsaemien maehtieh. Joekoen lohkehtæjjaj barkoen sisnjelen, evtiedimmie learoevierhtijste jïh byögkeles reeremisnie jïh dïenesjinie.

• Upmejesaemien:

Upmejesaemien soptsestin aerpievuekien mietie Gaalesne, Hemnesisnie jïh Korgenisnie nöörjen bielesne, Upmejejeanoen raejeste, dajvine Maskaure, Ståkke, Jillie Kikkejaure, Luvlie Kikkejaure Aarjepluevesne jïh Arvidsjaevresne, Maalege, Gran jïh Umbyn Dearnesne Sveerjesne.

Sveerjesne vaenie soptsestæjjah aajmene, jïh gïele ryöknesåvva goh mahte nåhkehtamme. Nöörjen bielesne dle upmejesaemien ryöknesåvva goh nåhkehtamme.

UNESCO’n læstosne håvhtadihks gïeligujmie dle upmejesaemien gaajh ietjmies håvhtadihks jallh mahte nåhkehtamme.

• Pijtesaemien:

Pijtesaemien gïeledajve lea nöörjen bielesne Saltenfjovlen noerhtelisnie jïh Ranfjovlen åerjielisnie, jïh lea dah dajvh Beiarn, Saltdal, Gildeskål, Meløy, Rødøy, bielieh Bådåddjoste jïh bielieh Fausken tjïelteste. Sveerjen bielesne dle dajve Arvidsjauren noerhtelistie jïh Arjepluevien noerhtelisie, Pijtejeanoen raajan Norrbotten leenesne Sveerjesne. Pijtesaemien golme åejviesmaaregh.

Noerhte pijtesaemien (Luokta-Mavas, Ståkke).
 Gaskoeh pijtesaemien(Semisjaur-Njarg).
 Åarjel pijtesaemien (Svaipa).

UNESCO’n læstosne håvhtadihks gïeligujmie dle pijtesaemien ryöknesovveme goh akte gaajh ietjmies håvhtadihks, jallh mahte nåhkehtamme gïele. Sveerjen bielesne dle såemies gïeleguedtijh laavenjostosne dotkijigujmie jïh såemies iedtjeladtjigujmie nöörjen bieleste, ektesne pryöveme gïelem beerkedh. Daelie joe gellie stoerretjuetie baakoeh tjöönghkeme mah edtjieh baakoegærjine sjïdtedh.

• Julevsaemien:

Julevsaemien gïeledajve Nöörjesne lea Ballangen luvhtie noerhtelisnie Saltfjellet gåajkoe åerjielisnie, jïh lea dah dajvh Divtasvuodna, Hamarøy, Steigen, Sørfold jïh bielieh Fausken tjïelteste Noerhte-Saltesne. Sveerjen bielesne julevsaemien soptseste Pijtejeanoen raejeste åerjielisnie Kaitumjeanoen raajan noerhtelisnie, Johkemehkien jïh Gällivaren tjïeltine Norrbotten leenesne. Julevsaemien njieljie åejviesmaaregh åtna.

Noerhte julevsaemien (Sörkaitum).
 Gaskoeh julevsaemien (Sirkas jïh Jåkkåkaska Johkemehkesne Sveerjesne, Ballangen, Divtasvuodna, Hamarøy, Steigen, Sørfold jïh bielieh Fauskeste Nöörjesne).
 Skåajje julevsaemien (Gällivare, Serri jïh Udtja Sveerjesne).
 Åarjel julevsaemien (Tuorpon Sveerjesne).

UNESCO’n læstosne håvhtadihks gïeligujmie dle julevsaemien ryöknesovveme goh akte ietjmies håvhtadihks gïele. Seammalaakan goh åarjelsaemien, dle siebriedahke gellie almetjh daarpesje mah julevsaemien maehtieh.

• Noerhtesaemien:

Noerhtesaemien lea dïhte stööremes gïeletjïerte dejstie saemien gïelijste, jïh medtie 90 % saemijste jienebelåhkoegïelem soptseste. Noerhtesaemien åajvahkommes Finnmaarhken jïh Tromsen fylhkine soptseste, jïh tjïeltine Tjeldsund jïh Evenes Nordlaantesne Nöörjen bielesne. Noerhtesaemien njieljie åejviesmaaregetjïerth åtna.

Mearoesaemien
 - Luvlie mearoesaemien (Varangerfjord jïh Laksefjord).
 - Gaskoeh mearoesaemien (Reppefjord jïh Kvalsund).
 - Jillie mearoesaemien (Altafjord jïh Kvænangen).
 

Finnmaarhkesaemien
 - Luvliefinnmaarhke: Utsjoki, bielieh Enaristie Såevmesne, Kárásjohke, Porsangere, Deatnu Nöörjesne
 - Jilliefinnmaarhke: Enontekiö, Sodankylä, bielieh Enaristie Såevmesne, Guovdageaidnu, Alta Nöörjesne)
 

Tornesaemien
 -Girjjis: Gällivaren noerhte-luvlielisnie, Nordkaitum Sveerjesne
 - Enontekiön jilliebielie Såevmesne, Ofoten luvhtie Lyngen gåajkoe, Skibotn jïh Nordreisan gaskem
   Nöörjesne
 - Karesuando: Könkämävuoma jïh Lainiovuoma, Lyngen jïh Balsfjord Nöörjesne.
 - Jokkasjärvi: Saarivuoma, Talma, GabnáLeavnas-Kaalasvuoma, Kalix jïh Haparanda Sveerjesne.
 

UNESCO’n læstosne håvhtadihks gïeligujmie lea noerhtesaemien ryöknesovveme goh akte håvhtadihks gïele. Gelline dajvine reeremedajven ålkolen saemielaaken gïelenjoelkedasside, desnie noerhtesaemien annje akte geerve tsiehkesne. Joekoen gelline mearoesaemien dajvine Tromsesne jïh Finnmaarhkesne, jïh dennie maarkesaemien dajvesne Åarjel-Tromsesne jïh Noerhte Nordlaantesne.

• Enaresaemien:

Enaresaemien soptseste Enaren tjïeltesne Såevmesne (Enarejaevrien tjaetsieåeriej bïjre). UNESCO’n læstosne håvhtadihks gïeligujmie dle enaresaemien ryöknesovveme goh akte ietjmies håvhtadihks gïele.

• Luvliesaemien

 Luvliesaemien göökte åejviesmaaregh åtna.

Noerhte luvliesaemien (Muotka, Paatsjoki, Petsamonkylä)
 Åarjel luvliesaemien (Suonikylä, Notozero-Girvasozero)

Nöörjesne luvliesaemieh Åarjel-Varangeren tjïeltesne årroeh, uvtemes Neidenisnie, men aaj Kirkenesesne jïh Pasvikdaelesne. Tjïerte onne jïh lea dïhte aajnehke guedtije luvliesaemien kultuvreste Nöörjesne.

Såevmesne dle luvliesaemieh Sevettijärvisne jïh Nellimesne Enarejaevrien lïhke årroeh. Luvliesaemien ryöknesåvva goh nåhkehtamme Russlaantesne, jïh ajve naan gille mah luvliesaemien maehtieh Nöörjesne daan biejjien.

UNESCO’n læstosne håvhtadihks gïeligujmie luvliesaemien lea ryöknesovveme goh akte ietjmies håvhtadihks gïele.

• Akkalasaemien, kildijnesaemien jïh tersaemien:

Dejtie gïelide soptsesteminie Kolanjaarkesne Russlaantesne. Muvhth dotkijh jiehtieh dïhte minngemes mij akkalasaemien soptsesti jeemi jaepien 2003, mearan muvhth dotkijh vienhtieh annje naan soptsestæjjah aajmene, jïh gïele lea dan åvteste dïhte tjerkemes håvhtadihks gïele Russlaantesne.

UNESCO’n rööpses læstosne håvhtadihks gïeligujme dle dah gïelh mah leah kolasaemien gïelietjïerten nuelesne ryöknesovveme goh gaajh ietjmies håvhtadihks, jallh mahte nåhkehtamme gïelh.

Tjaelemegïele

Saemien gïeletjïerte aktem guhkies jallh åenehks tjaelemehistovrijem åtna, jïh leah jearohks man gïelen bïjre soptseste. Dah voestes gærjah saemiengïelesne bööti 1600-låhkosne. 1600-1700-låhkosne saemien lidteratuvre tjaalasovvi dej seamma bokstavigujmie goh nöörjen jïh sveerjen. 1800-låhkosne såemies orre bokstavh böötin mah leah åtnasovveme dejtie saemien gïelide men eah dejtie jeatjah gïelide seamma dajvine (v.g. nöörjen, sveerjen, såevmien jïh russlaanten gïele).

Govhte dejstie saemien gïelijste standardiseradamme tjaelemegïelh utnieh: åarjelsaemien, julevsaemien, noerhtesaemien, enaresaemien jïh skoltesaemien væjranamme versjovnh dehtie latijnen alfabeteste nåhtadieh. Kildijnesaemien jïh tersaemien tjaalasuvvieh aktine modifiseradamme kyrillijen alfabetine. Dah lissiebokstavh mah gïeline åtnasuvvieh aktine væjranamme latijnen alfabetine leah daah:

Skoltesaemien: Áá Ââ Čč Ʒʒ Ǯǯ Đđ Ǧǧ Ǥǥ Ǩǩ Ŋŋ Õõ Šš Žž Åå Ää

Enaresaemien: Áá Ââ Ää Čč Đđ Šš Žž

Noerhtesaemien: Áá Čč Đđ Ŋŋ Šš Ŧŧ Žž

Julevsaemien: Áá Ŋŋ

Åarjelsaemien: Ïï

Gaaltije:

- Pekka Sammallahti
 - Bruce Morén-Duolljá
 - Elisbath Scheller