Saemiedigkien gærjagåetie lea Karasjohkesne jïh lea akte bielie Saemiedigkien reeremistie.
Gærjagåetien lea Nöörjen stööremes våarhkoe gærjijste jïh jeatjah materijelleste saemien gïeline jïh saemien tsiehkiej bïjre saaht mennie gïelesne. Gærjagåetie lea ræhpas gaajhkesidie.
Gaahpoehtïjjh:
Gærjagåetie ræhpas måantan – bearjadahken ts. 09.00-15.30.
Juktie dongkedh jallh löönedh Saemiedigkien gærjagåeteste tjoerh löönijinie registreradamme årrodh gærjagåetesne. Löönijh jeatjah lehkeste laantesne tjuerieh eeremasth mijjeste löönedh sov lïhkemes gærjagåetien tjïrrh.
Jis materijelle maam sïjhth löönedh ij gærjagåetesne gååvnesh, maehtebe dam dutnjien dongkedh jeatjah gærjagåetijste (maajelööneme).
ORIA:sne maahta gærjaj mietie syökedh. Desnie maahtah aaj reserveradidh, dongkedh jallh guhkiedidh löönemem.
Gaajhkh gærjagåetieh maehtieh gærjapaahkh (våarhkoe) mijjen luvnie löönedh. Mijjen akte stoerre våarhkoe dovne faagelidteratuvreste jïh tjiehpieslidteratuvreste maanide jïh geerve almetjidie, ovmessie saemien gïeline. Lissine maahta dovne DVD:h, CD:h jïh tjoejegærjah mijjeste löönedh. Gaajhke tjåanghkan bïejesåvva löönijen/gærjagåetien sjaavnjoej mietie.
Gåarede guhkiebasse leejjedh.
Naestievåarhkosne medtie 1200 tihtelh, mah leah saemien tsiehkiej bïjre jallh leah tjaalasovveme aktene dejstie saemien gïelijste. Jeanatjommes dejstie tihtelijstie lea vielie goh 100 jaepien båeries.
Våarhkosne antikvarijes, sveekes, båarasåbpoe jïh vyörtegs gærjah jïh tjaalaldahkh, jïh såemies kaarhth bååstede jaapan 1669. Lissine såemies tihtelh dejstie minngemes 100 jaepijste mah sjïere aarvoem utnieh.
Daelie aadtjen våarhkoem gïehtjedamme jïh gaajhkh tihtelh leah registreradamme gærjagåetiesysteemesne. Gåarede dan åvteste dej mietie syökedh seammalaakan goh jeatjah tjaatsegi mietie syökoe.
Doh jeanatjommes tjaatsegh naestievåarhkosne låhkoeh utnieh magasijnesne mejtie gåarede löönedh, men låhkoeh naestievåarhkosne eah gåaredh löönedh. Maahta muvhti veajkoej dejtie veedtjedh jïh lohkedh gærjagåetesne.
Saemiedigkien gærjagåetie aktem jïjtse aalkoealmetjevåarhkoem tseegki 2014.
Saemien bibliografije Nöörjesne Universiteetegærjagåetesne Tråantesne eelki 1980, åvtelen byögkeleslaakan juhti Nasjonaalegærjagåatan 1993. Ovrehte göökteluhkie jaepiej juassah eelki soptsestidh mejtie lij nuepie aktem ektie saemien bibliografijem darjodh gusnie våarome lij doh saemien bibliografijh mah Russlaantesne, Såevmesne, Sveerjesne jïh Nöörjesne dorjesuvvieh. Doh golme jeatjah laanth leah viehkiehtamme daam barkoem illedh laavenjostosne BIBSYS:ine mij aaj daam dïenesjem jåhta.
Juktie dongkedh jallh löönedh Saemiedigkien gærjagåeteste tjoerh löönijinie registreradamme årrodh gærjagåetesne. Löönijh jeatjah lehkeste laantesne tjuerieh eeremasth mijjeste löönedh sov lïhkemes gærjagåetien tjïrrh.
Jis materijelle maam sïjhth löönedh ij gærjagåetesne gååvnesh, maehtebe dam dutnjien dongkedh jeatjah gærjagåetijste (maajelööneme).
ORIA:sne maahta gærjaj mietie syökedh. Desnie maahtah aaj reserveradidh, dongkedh jallh guhkiedidh löönemem.
Juktie ORIA:m nuhtjedh datne tjoerh jïjtjemdh löönijinie registereradidh. Dellie aktem löönemekåarhtem åadtjoeh mij aaj dov löönije-ID. Dan mænngan jïjtse baahtsemebaakoem åadtjoeh juktie ORIA:se tjaangedh.
Diedtieh voestegh svaalhtesem «Logg på» bijjemes åelkiesroenesne oria.no. Nuhtjh dov löönije-ID:m jïh BIBSYS-baahtsemebaakoem.
Saemiedigkien gærjagåetie ij tjaangemesæjrosne tjåadtjoeh. Tjoerh BIBSYS veeljedh goh institusjovne. Tjaangh dov löönije-ID:ine jïh BIBSYS-baahtsemebaakojne.
Gaajhkh gærjagåetieh maehtieh gærjapaahkh (våarhkoe) mijjen luvnie löönedh. Mijjen akte stoerre våarhkoe dovne faagelidteratuvreste jïh tjiehpieslidteratuvreste maanide jïh geerve almetjidie, ovmessie saemien gïeline. Lissine maahta dovne DVD:h, CD:h jïh tjoejegærjah mijjeste löönedh. Gaajhke tjåanghkan bïejesåvva löönijen/gærjagåetien sjaavnjoej mietie.
Gåarede guhkiebasse leejjedh.
E-påaste: sambib@samediggi.no
Tellefovne: +47 78 47 40 00
Naestievåarhkosne medtie 1200 tihtelh, mah leah saemien tsiehkiej bïjre jallh leah tjaalasovveme aktene dejstie saemien gïelijste. Jeanatjommes dejstie tihtelijstie lea vielie goh 100 jaepien båeries.
Våarhkosne antikvarijes, sveekes, båarasåbpoe jïh vyörtegs gærjah jïh tjaalaldahkh, jïh såemies kaarhth bååstede jaapan 1669. Lissine såemies tihtelh dejstie minngemes 100 jaepijste mah sjïere aarvoem utnieh.
Daelie aadtjen våarhkoem gïehtjedamme jïh gaajhkh tihtelh leah registreradamme gærjagåetiesysteemesne. Gåarede dan åvteste dej mietie syökedh seammalaakan goh jeatjah tjaatsegi mietie syökoe.
Doh jeanatjommes tjaatsegh naestievåarhkosne låhkoeh utnieh magasijnesne mejtie gåarede löönedh, men låhkoeh naestievåarhkosne eah gåaredh löönedh. Maahta muvhti veajkoej dejtie veedtjedh jïh lohkedh gærjagåetesne.
Dejstie båarasommes gærjijste våarhkosne maahta neebnedh Manuale Lapponicum maam Olaus Stepani Graan (Stuehkie 1669) lea tjaaleme jïh Lapponia maam Johannes Schefferus lea tjaaleme, jieniebinie låhkojne 1674 raejeste jïh åvtese.
Saemiedigkien gærjagåetie aktem jïjtse aalkoealmetjevåarhkoem tseegki 2014.
Aalkoealmetjevåarhkosne tjaatsegh aalkoealmetji bïjre abpe veartenisnie, jïh desnie medtie 200 tihtelh. Gærjah mejtie Saemiedigkie lea tjöönghkeme jïh vadtesinie åådtjeme leah registreradamme jïh dïllesasse dorjeme löönemasse/maajelöönemasse.
Saemien bibliografije Nöörjesne Universiteetegærjagåetesne Tråantesne eelki 1980, åvtelen byögkeleslaakan juhti Nasjonaalegærjagåatan 1993. Ovrehte göökteluhkie jaepiej juassah eelki soptsestidh mejtie lij nuepie aktem ektie saemien bibliografijem darjodh gusnie våarome lij doh saemien bibliografijh mah Russlaantesne, Såevmesne, Sveerjesne jïh Nöörjesne dorjesuvvieh. Doh golme jeatjah laanth leah viehkiehtamme daam barkoem illedh laavenjostosne BIBSYS:ine mij aaj daam dïenesjem jåhta.
Følg biblioteket i sosiale medier