Saemien lidteratuvrem nænnoste 5,1 millijovnh kråvnajgujmie

Saemiedigkieraerie raereste 5,1 millijovnh kråvnah vielie budsjedteste 2020 nuhtjedh mah edtjieh produksjovnese jïh bievniemasse saemiengïeleldh lidteratuvrese juhtedh. Akte hijven saernie gaajhkide mijjese mah saemien lidteratuvrem lyjhkoeh, saemiedigkieraerie Henrik Olsen jeahta.

Juktie Saemiedigkien stoerretjåanghkoe nænnoesti daan beajjetje dåarjoeöörnegem saemien gærjabusside nåhkedidh, Saemiedigkie saemien lidteratuvrestrategijem evtiedamme, mij ulmine åtna bievnemem jïh produksjovnem saemien lidteratuvreste nænnoestidh.

Saemiedigkieraerie sæjhta vielie beetnegh nuhtjedh produksjovnese saemiengïeleldh lidteratuvreste jïh bievnemem lissiehtidh saemien lidteratuvren bïjre.

– Sïjhtebe hijven lidteratuvrem faalehtidh gaajhkide boelvide jïh gaajhkine saemien gïeline. Dan åvteste raeriestibie dåarjoem lissiehtidh orre bæjhkoehtimmide 5,1 millijovnh kråvnajgujmie budsjedtesne 2020. Daate lea vierhtieh mejtie jeatjahlaakan joekedibie dehtie veahkeste mij daan raajan lea saemien gærjabusside jåhteme, saemiedigkieraerie Henrik Olsen jeahta.

Daelie vååjnoe goh vïjhte dejstie gaektsie saemien gærjabussijste mah leah gïehtelimsdåarjoem dååsteme Saemiedigkeste, sijhtieh gærjabussedïenesjem jåerhkedh dan orre öörnegen mietie. Dïsse 2,5 millijovnh kråvnah læjkobe.

Sæjhta lohkemelastoem jïh tjaelemeaavoem nænnoestidh

Saemiedigkie aaj vuajna daerpies saemien lidteratuvren bïjre tjyölkehkåbpoe bievnedh juktie ïedtjem lissiehtidh saemien gærjide jïh jienebh lohkijh åadtjodh. Saemiedigkien saemien lidteratuvrestrategije råajvarimmieh soejkesje juktie dovne lohkeme- jïh tjaelemelastose skreejrehtidh.

– Gaatesjen fer vaenie saemien lidteratuvre bæjhkoehtamme sjædta. Mijjieh vïenhtebe jis lissiehtamme lohkemelastose skreejrehte, dellie aaj sæjhta tjaelemelastose skreejrehtidh. Lidteratuvre jïjtse gïelesne lea vihkeles identiteete jïh gïelen statusen gaavhtan jïh dovne lohkeme, tjaeleme- jïh soptsesetjiehpiesvoeth jïjtse gïelesne evtede. Aaj vihkeles juktie maanide jïh noeride lïerehtidh lidteratuvrem lyjhkedh, aaj geerve aaltarisnie, Olsen jeahta.

Bievnemebarkoesijjieh tseegkesuvvieh

Saemiedigkieraerie raereste jïjtsh bievnemebarkoesijjieh tseegkedh julev- jïh åarjelsaemien dajvesne. Barkoe åarjelsaemien dajvesne tseegkesåvva Sijti Jarngesne jïh barkoe julevsaemien dajvesne tseegkesåvva Árran julevsaemien jarngesne.

– Daah barkoeh sijhtieh lïhkebe laavenjostoen åvteste barkedh dej ovmessie institusjovni gaskem juktie saemien lidteratuvrem våajnoes darjodh sjïehteladtemen tjirrh ovmessie öörnedimmijste, jïh daajroem lissiehtidh saemien lidteratuvren jïh kultuvren bïjre, gaskem jeatjah gærjagåetine, saemiedigkieraerie jeahta.

Gosse lea bievnemen bïjre saemien lideratuvreste noerhtesaemien dajvesne Saemiedigkie sæjhta laavenjostoem tseegkedh Romsan fylhkentjïeltine, mij joe aktem Saemien gærjagåetiedïenesjem Romsesne åtna. Akte laavenjostoe sæjhta maehtedh daam dïenesjem vijriedidh.

– Daelie 300.000 kråvnah lyjkeme budsjedtesne daan laavenjostose. Detaljh dan bïjre jïh dej göökte bievnemebarkoej bïjre julev- jïh åarjelsaemien dajvesne eah leah gaervies annje, men sijhtebe bååstede båetedh dïsse, Henrik Olsen minngemosth jeahta.

Doh jeatjah råajvarimmieh saemien lidteratuvrestrategijesne meatan vaaltasuvvieh Saemiedigkien budsjedteraeriestimmesne 2020.

Jis gihtjehtimmiem sïjhth, gaskesadth Henrik Olsen, tlf: 907 75 219