Sïjhth såemies saemien baakoeh lïeredh? Jallh dagke sïjhth naan åajvoehbaakoeh jiehtedh aktene jeatjah saemien gïelesne goh jïjtje soptsesth? Dellie daate låammegærjetje biejjieladtje baakoejgujmie jïh raajesigujmie dovne noerhtesaemien, julevsaemien jïh åarjelsaemien gïelesne maahta viehkine årrodh.
Gïelekampanje ”Saemesth munnjien” sov jïjtse ohtje våarhkoem baakojste jïh raajesijstie bæjhkohte daelie maam maahta nuhtjedh ovmessie ektiedimmine.
Låammegærjetjisnie biejjieladtje baakoeh jïh raajesh, såemies nuhteligs sjekkadimmieraerieh jïh raajesh mejtie nuhtjedh aalkoelisnie.
-Ij leah daate naan learoegærja, men akte lustes vuekie saemien gïeline åahpenidh. Daesnie ij naan leevles grammatihke, ajve nuhteligs jïh ij dan nuhteligs raajesh, saemiedigkiepresidente Aili Keskitalo jeahta.
Låammegærjetje lea joekoen sjïehtesjamme noeride, jïh dutnjien baakoeh jïh raajesh vadta mejtie maahtah nuhtjedh skuvlesne, hïejmesne, voelpigujmie ektine, eatnamisnie jïh feestesne.
Saemiedigkie gegkeste daate aevhkine sjædta dovne dutnjien mij joe aktem jallh jienebh saemien gïelh soptsesth jïh dutnjien mij sæjhta saemien lïeredh
-Nuhtjh aktem baakoem fïerhten biejjien, tjaelieh aktem raajesem jïh seedth dam dov voelpese jallh påastese dov instagramesne. Årroeh meatan viehkiehtidh guktie saemien gïele vielie våajnoes jïh govloes sjædta dovne aarkebiejjien jïh sosijaale meedijinie, saemiedigkiepresidente Aili Keskitalo haasta.
Daesnie låammegærjetje:
Daesnie maahtah låammegærjetjem dongkedh: http://www.sametinget.no/Snakk-samisk-te-mae/Bestill-gratis-lommeparloer-armbaand-og-buttons