Sametinget - utredning om kommunereformen - sa.pdf 1,34 MB
Saemiedigkie eadtjohkelaakan barka juktie gorredidh jïh nænnoestehtedh saemien årroji reaktah jïh daerpiesvoeth prosessesne tjïeltereformine. Mijjen prinsihpe barkosne lea reerenassen ulmieh tjïeltereformesne mah leah stuvreme båetijen aejkien vööste, joekoen ulmieh hijven jïh seammavyörtegs dïenesti bïjre jïh nænnoesåbpoe voenges demokratije, aaj tjuerieh faamosne årrodh dejtie saemien årroejidie.
Saemien årrojh bårrode årroeh, jïh gelline Nöörjen tjïeltijste. Jeerehtse saemien gïelen tsiehkien gaskem jïh saemien siebriedahkesne vååjnesasse båetieh daerpiesvoetine jïh tsiehkine tjïeltine. Staaretjïelth, gusnie jïjnjh saemien årrojh jïh smaave tjïelth gusnie gïele aktene jealajehtemeprosessesne, sijhtieh joekehts daerpiesvoeth utnedh. Daate lea mij akt maam Saemiedigkie veanhta lea vihkeles tjïelkestidh tjïeltereformesne.
Saemiedigkie lea barkoem aalkeme aktine salkehtimmine tjïeltereformen bïjre. Salkehtimmie ussjede raerieh buektedh dejtie jïjnjh gyhtjelasside mejtie ij vaestiedassem utnieh, mah leah saemien tsiehkiej bïjre tjïeltereformesne.
Salkehtimmesne lea vihkeles tjïelkestidh guktie maahta aelhkebe sjïdtedh tjïeltide, jïh tjïeltide nuepieh vedtedh dejtie saemien reaktide illedh. Daan sjïekenisnie Saemiedigkie gaajhkide institusjovnide, siebride, aktegsalmetjidie jïh tjïeltide böörede dååjrehtimmiejgujmie jïh raeriestimmiejgujmie båetedh. Raerieh diekie seedtesuvvieh: kommunereformen@samediggi.no
Tjuara hoksedh gaajhkh laakevïedteldihkiereaktah eah nåakebe sjïdth, men buerebh nænnoesåbpoe sjidtieh, akten orre tjïeltejuekemen jïh tjïeltestruktuvren gaavhtan. Dastegh orre stoerretjïelth, tjuara hoksedh saemien årrojh våajnoes dorjesuvvieh jïh saemien årrojh aktem sijjiem åadtjoeh gusnie gåvloehtuvvieh dennie orre tjïeltestruktuvresne.
Dej prinsihpi mietie tjïeltereformesne Saemiedigkie kreava dah orre tjïelth aaj tjuerieh barkedh juktie maehtedh hijven jïh seammavyörtegs dïenesth faalehtidh, ellies jïh iktedamme siebriedahkeevtiedimmie ektiedamme saemien gïelese jïh siebriedahkejieliedasse.
Åejvieladtji dïedte gorredidh jïh nænnoestehtedh saemien reaktah. Reeremedajve saemien gïelese ij edtjh gaertjiedamme sjïdtedh, dan åvteste dellie dïhte sæjhta fïereguhten reaktam giehpiedidh saemien gïelem nuhtjedh. Doh reaktah saemieh utnieh reeremedajvesne saemien gïelese edtjieh jåerhkedh aaj aktene orre tjïeltestruktuvresne. Fïerhte tjïelte ij maehtieh jïjtje nænnoestidh dah maehtieh reaktide saemielaaken gïelenjoelkedassi mietie gaertjiedidh.
Saemien skïemtjijh reaktah utnieh mah leah stuvreme Gaskenasjovnaale konvensjovnine jïh nasjovnaale laakine. Saemiedigkie veanhta daate viehkehte saemien skïemtjiji reaktah gorredidh daan biejjien, jïh aaj åtna daerpies saemien skïemtjiji reaktah tjïelke vååjnesasse båetieh nasjovnaale barkojne jïh laakine aktene båetijen aejkien tjïelteöörnedimmesne.
Jis jarkelimmieh båetieh reeremedajvesne saemien gïelese, dellie sisvege jïh kvaliteete gaavnoes saemien maanagïertefaalenassine eah edtjh nåakebe sjïdtedh, men buerebh buerebe sjïdtedh. Veanhtedeminie tjïelth reeremedajven ålkolen sjïehteledtieh ihke saemien maanah maehtieh sijjen gïelem jïh kultuvrem evtiedidh jïh gorredidh. Saemien maanagïertefaalenasse saemien reeremedajven sisnjelen edtja annje saemien gïelem jïh kultuvrem betnesne utnedh. Dastegh maanagïerth tjïeltine jeatjahlaakan öörnesuvvieh tjïeltereformen gaavhtan, saemien maanagïertefaalenasse ij edtjh nåakebe sjïdtedh, men buerebh buerebe sjïdtedh.
Doh prosessh laaken mietie mah baajedieh fïereguhtem sov mïelem buektedh tjïelten soejkesjimmien bïjre, jïh dïedte voenges daajroem jïh aerpievuekien daajroem skååffedh eah edtjh nåakebe sjïdtedh tjïeltereformen gaavhtan. Gosse barkeminie orre laavenjassh bïejedh tjïeltine tjuara aaj vuarjasjidh guktie maahta barkoem nænnoestehtedh båatsose tjïeltesne. Barkoesijjieh mah leah vihkeles juktie smaave saemien voenh tjåadtjoehtidh eah edtjh vaenebh barkijh åadtjodh jallh stuerebe sijjide sertiestidh jis dïhte nåake konsekvensh åådtje fasseldæmman voenine.
Bïevnesh saemien gïelen reeremedajven bïjre
Reerenassen nedtesæjroe tjïeltereformen bïjre
Moenehtsen bïjre mij edtja laakide, råajvarimmide jïh öörnegidie saemien gïelide vuartasjidh
Sametinget jobber aktivt for å ivareta og styrke den samiske befolkningens rettigheter og behov i prosessen med kommunereformen.
