Analyse-goere
Gosse edtjh argumentasjovnem buerkiestidh jïh vuarjasjidh aamhteseprosa-tjaalegisnie, dellie læstoe vuelielisnie maahta viehkine årrodh. Nuhtjh dejtie væhtide mah leah sjyöhtehke dan tjaalegasse datne goerehth.
Dastegh edtjh dov analysem åehpiedehtedh goh akte tjaaleldh tjaalege, datne jïjtje gaavnehth mennie öörnegisnie momenth edtjieh årrodh. Datne ih daarpesjh seamma öörnegem nuhtjedh mij daennie læstosne. Læjhkan iktesth væjsehke aelkedh dej vihkielommes bïevnesigujmie tjaalegen bïjre. Dellie sagke aelhkebe sjædta lohkijasse datnem dåeriedidh gosse datne dov vïhtesjimmieh veelelaakan åehpiedahtah.
1. Vihkielommes bïevnesh
Aelkieh tjaalegem jïh govlesadteme-tsiehkiem åehpiedehtedh.
- Rïektesvoete tjaalegen bïjre
Nomme, sjangere, tjaelije - Ïebne
Mah gyhtjelassh jallh dåeriesmoerh tjaalegisnie? - Govlesadteme-tsiehkie
Gusnie jïh gåessie tjaalegem bæjhkoehti, dagke mennie sjïere heannadimmesne/ektiedimmesne? - Tjaelijen maadtoe
Datne byörh maam akt jiehtedh tjaelijen maadtoen bïjre dastegh dïhte akte tjïelke jallh nåake aevhkie tjaelijen ussjedammesvoetese. - Ulmie-dåehkie
Gïese tjaelije tjaala?
2. Veanhtoe jïh argumeente
Åehpiedehtieh tjaelijen veanhtoem jïh doh vihkielommes argumeenth.
- Tjaelijen veanhtoe
Mij lea tjaelijen veanhtoe?
Tjaelije aamhtesem dåarjohte jallh aamhtesem vuastele, jallh veanhtoe jeereldihkie? - Doh vihkielommes argumeenth
Darjoeh åssjaldahke-kaarhtem dej vihkielommes argumeentigujmie tjaalegistie. Vaajesth dejtie åenehkslaakan jïh jïjtsedh baakoejgujmie. Tjaelijen akte tjïelke åejvie-argumeente? Tjaelije argumeenth vuastele mah lea altese vuajnoen vööste.
3. Nænnoesvoete, maerelesvoete jïh veaksehkevoete
Goerehth aamhtese-argumeentide veelebe.
- Nænnoesvoete
Rïektesvoeth reaktoe jïh argumeenth buajhkoes? - Maerelesvoete
Tjaalegen naan argumeenth mah ajve ånnetji jallh ij leah aamhtesen bïjre? - Veaksehkevoete
Tjaalegen argumeenth mejtie aelhkieslaakan maahta vuastalidh dan åvteste sagke veaksahkåbpoe vuestie-argumeenth gååvnesieh? - Veeljeme rïektesvoeteste jïh bagkesijstie
Tjaelije gaajhkem meatan vaalteme mah leah vihkeles aamhtesasse? Jallh argumentasjovne aktelaaketje jallh såemies vaanoeh åtna? (Mujhtieh sjangere viehkehte moenedh man vijries jïh jïebne argumentasjovne byöroe jïh maahta årrodh tjaalegisnie.)
4. Tjeakoes argumentasjovne
Goerehth guktie tjaelije domtesidie appellerede lohkijen luvnie.
- Tjaelijen ussjedammesvoete jïh autoriteete
Tjaelijen sjïere daajroeh jallh lea aktene sijjesne mij dïsse autoriteetem vadta aamhtesisnie? Lohkije leajhtadimmiem tjaeliejasse åådtje gosse tjaalegem låhka? - Appelle dåastojen vuajnojde jïh domtesidie
Tjaelije appellerede såemies vihties vuajnojde jïh domtesidie lohkijen luvnie? Boekte mah? Tjaelije nåakelaakan tjaala dej bïjre mah eah sov vuajnoem juekieh? - Gïeleldh viehkievierhtieh
Mah leah doh vihkielommes gïeleldh viehkie-vierhtieh tjaelije nuhtjie juktie sov dïjrem veaksahkåbpoe darjodh?
5. Tjaalege goh elliesvoete
Gosse datne veelelaakan tjaaleginie barkeme dle aelhkebe væhtide vaestiedidh.
- Jïebnevoete ræhpas jïh tjeakoes argumentasjovnen gaskem
Mïsse tjaelije stööremes leavloem beaja, ræhpas jallh tjeakoes argumentasjovne? - Åehpiedehteme-vuekie
Tjaelije buektehte sov argumeenth åehpiedehtedh sjeakoeslaakan? Aelhkie tjaelijen argumentasjovnem dåeriedidh? Tjaelije vuesiehtimmieh vadta, tjïelkeste jïh veelebe buerkeste? - Galhkuve-vuarjasjimmie
Guktie tjaalege fungerede goh elliesvoete? Tjaalege buektehte datnem jaehkiehtidh?
Baakoeh
govlesadteme-tsiehkie
kommunikasjonsituasjon
ussjedammesvoete
troverdighet
veanhtoe
standpunkt
jeereldihkie
variert
nænnoesvoete
holdbarhet
maerelesvoete
relevans
rïektesvoeth
fakta
buajhkoes
sannsynlige
aktelaaketje
ensidig
såemies vaanoeh åtna
mangelfull
leajhtadimmie
tillit
dïjre
budskapet
elliesvoete
helhet
jïebnevoete
balanse
leavloe
vekt
åehpiedehteme-vuekie
framstillingsmåte
galhkuve-vuarjasjimmie
sluttvurdering
jaehkiehtidh
overbevise
Kontekst
Kompetansemål
- Læreplan i samisk som førstespråk
- lytte til og vise åpenhet for andres argumentasjon og bruke relevante og saklige argumenter i diskusjoner
- bruke kunnskap om retoriske appellformer i presentasjoner
- bruke faglige kunnskaper og begreper i samtaler om tekst og språk
- mestre ulike roller i samtaler, diskusjoner, dramatiseringer og presentasjoner
- lese et representativt utvalg samtidstekster, skjønnlitteratur og sakprosa, og reflektere over innhold, form og formål
- gjøre rede for argumentasjonen i andres tekster og skrive egne argumenterende tekster
Inngår i
- Sørsamisk som førstespråk (Fag)