Gåptoe, boenge-skuvmie, tjohpe, beelhte jïh skinskieh proehkh

Gåptoe, boenge-skuvmie, tjohpe, beelhte jïh skinskieh proehkh

Gaarmanæjjan gåptoe vaaresistie jïh budteldahkesne skrovrine. Jïh gåahkem guektien-giertes vaaresistie. Jïh die baskehtibie gåahkem måedtien aejkien bïjre jïh aalkest, guktie galka stonkehke sjïdtedh jïh bijjene tjåadtjodh. Jïh die budtebe dam åvte-bealam våålese jïh bïjre gåahkem. Tjeapohken luvhtie jïh beelht-sæjjan geeveldahkesne, guktie boenge-skuvmiem utnedh. Jïh sissien barre akte saejmie jïh gïeten-nueliem geevie. Bïjre gïetem aaj skrovrine budtie. Jïh gåptoe galka nöödtedh bijjelde jïh vuelelen njohtelem. Jïh die kruehkieh gåarodh beelhte-sijjeste jïh våålese dom åvte-bealam. Orre gåptoeh skrovreste aaj gåaroeh.

Jïh boenge-skuvmie muvhtene barre skrovreste, rööpses jïh kruana. Tjåanghkan gåarobe barre goh læstoeh. Jïh muvhten boenge-skuvmien jorpe leahtah jïh gierkijste jïh muvhten ditneste.

Tjohpem gåaroejibie skrovreste jïh muvhtene jeatjh ålloe-tyjjeste; njieljie-stielie - snïjpe - tjohpe. Dejtie stielide dïeskerdibie jïh tjåanghkan gåaroejibie; jïh skrovreste giedtsies rööpses skrovrem bijjelen dah njieljie saejmieh. Dellie snïjpem vijjem golmen geartan jïh baskehtem abpe snïjpem. Jïh die budtem rööpses skrovrine jïh kruana skrovrem nualan dam roepsedem jïh bïjre göökten aejkien baskehtem. Skrovride leam tseahkehtahteme . Dam snïjpem gåaroem gaskoeh aktem saejmiem jïh snïjpeste aktem bielie-stuhtjem bïjre tjohpem jïh snïjpen gåajkoe dan mubpien bealan. Dam bielie-stuhtjem aaj budtem, tseahkehtem skrovrem barre goh snïjpesne. Jïh vuelege budtem rööpses skrovrine, voestegh sisnie-bieleste jïh die skrovrem marngestem mubpien bealan jïh gåaroem bïjre jarkan. Jïh die stoerre duahpam rööpses laejkeste, jïh sigkem tjohpen bijjelde stieliej tjïrrh jïh dabrelem bïjre jarkan.

Tjidtjie gåaroeji sov ohtje påajkese aaj stielie-tjohpem. Idtji snïjpem, jïh idtji bielie-stuhtjem. Dellie budti tjohpen vuelie-gietjiem bïjre jarkan. Jïh gaajhki saejmiej bijjelen giedtsies skrovrem. Idtji duahpam gåaroeh, ohtje sïlpe-tjåahtjem, jïh die laave dan tjåahtjen*.

Avtesne gaarmanæjjah ditnie-beelhth utnin maam saemieh jïjtjh hååkin. Muvhtem beelhtem gåaroejin ditneste. Jïh muvhtem ditnie-beelhtem gaarmanæjjah mah meehtin, stealladin jassijs hovreste gosse ditnie-spaagkah mejtie dan hovren tjirrh, jïh tseepmin guktie gaajhkh spaagkah sjïehtin.

Nyjsenæjjah aaj vaaresistie gåptoeh gåaroejin. Dej gåptoej akte saejmie rudtjesne, jïh die saejmie gïete-gaaveste jïh våålese. Jïh tjåanghkan gåårelge åelkine. Jïh akte saejmie åvte-bealesne beelht-sijjeste. Jïh die mïelken baaktoe geeveme guktie boenge-skuvmiem utnedh. Jïh bïjre tjeapohkem jïh mïelkem våålese budtebe. Jïh sissieh skrovrine budtebe, dah vuelie-gietjieh. Jïh die læstoeh gåaroejibie, bijjemes rööpses skrovreste jïh die kruana.

Gosse tjåanghkan gååreme, dellie gåptoen bïjre jarkan dam læstoem gåaroejibie. Orre gåptojde skrovreste jallh jeatjh tyjjeste gåaroejimh. Saemien nyjsenæjjah badth faavrobe jïjtse vaarjoej sisnie.

Jïh boenge-skuvmiem aaj goh læstojste. Beelhte-sijjien gåajkoe nöödtie. Muvhtene gierkijste gåaroejin. Bijjegenjieljien-nearth skrovre-stuhtjh jïh gierkijste gåaroeh koersehkem, jïh die geevie guktie tjeapohken bïjre sjeahta. Kruehkiem gåaroeh guktie genhtsemen baaktoe kråahkohte. Jïh die jorpe-leahta-boenge-skuvmieh nyjsenæjjah aaj utnieh. Jïh beelhth ditneste jïh gierkijste gååreme.**

Jïh die nyjsenæjjaj tjohph. Tjeeregi tjeehpes tjurrie-tjohpe maam tjeehpes silhkeste jïh dïeskerdamme; jïh die budteme aaj silhkine, dovne tjurriem jïh bïjre tjohpem. Tjurrien mietie tjeehpes gierkieh jïh genhtsiemisnie duahpah silhkeste. Nïejti rööpses silhke-tjohpe, maam aaj dïeskerdamme jïh seamma leejne gååreme. Jïh gierkieh tjurrien mietie, rööpses jïh veelkes jïh kruana gierkieh maam barre åtna.

Julia Axmann, snaltjen 1941

Giesege skinskieh åvtesne provhkeme. Jïh dah badth hijven utnedh gosse johkh gaalehtjadtedh. Eah lovvh gosse barre nietsegh tjiehpies-ligke naaleren gååre jïh bijjelen baarhkohken roejesem voedtegem geasa.

Daelvege vaares-proehkh. Dah bïjvelommes elmien jïh tjåetskemen. Gosse ryöjnesjidh, dellie gaalsohkh bijjielistie.

Julia Axmann, snaltjen 1941

* Dïhte tjåahtje jorpehke, vuelie-gietjien goh låtjkoe, jïh bijjie-gietjesne laave. Dehtie låtjkoste dabreli dej stieliej gaskoeh, jïh sisnie-bieleste dabreli. Beelhten aaj tjåahtjh.

** Baantjere

Aktem skåerrie-stuhtjem gååre akten plïehtje reagkese. Dïhte skåerrie guektien giertien jïh naaleren gååreldahkesne gåabpegh bielieh. Gosse stuhtjem gååreme bielkien gåhka, dellie aaj viht reagkam gååre. Jïh die göökte skåerrieh-stuhtjh dan seamma reagkese; dah aaj guektien giertien gååreldahkesne, göökten haaran. Jïh die reagka gååreldahkesne dan gåabpegen geatjan. Dam baantjerem gååre pruvnieldimmie garhtsese. Dihte garhtse galka dan guhkies årrodh guktie nöödtie beelhten låtjkose. Dellie baantjere gåabpegen geatjan.