Fagstoff

Lyrihken bïjre

Liv Karin Joma
  • Innbygg
  • Enkel visning
  • Lytt til tekst
  • Skriv ut

Diktegærjah dueljesne. Guvvie.  Aepievuekien mietie eah saemieh tjaeleme, men soptsestamme, vaajestamme jïh joejkeme. Njaalmeldh soptsestimmie-kåanste jïh joejkeme-poesije leah sjangerh mejtie saemieh nuhtjeme. Joejkeme-teeksth jïh soptsesh leah dah båarasommes tjiehpies-lidteratuvre tjaalegh mejtie mijjieh utnebe. Dan gaavhtan maehtebe jiehtedh saemien tjiehpies-lidteratuvre tjaeleme-kultuvren lea orre.

Baakoe lyrihke greeske baakoste Lyra båata, mij akte instrumeente. Daan biejjien lyrihke dovne laavlome-teeksth jïh dikth/tjihtesh, men ibie daarpesjh tjoejehtidh mearan lohkeminie. Mijjieh baakoem lyrihke sjangeren bïjre nuhtjebe jïh baakoem dikte/tjihtese gaajhki dikti bïjre nuhtjebe. Poesije lea gïele mij lyrihke lyrihkese dorje.

Mijjieh aaj tjaelijh utnebe mah dikth, laavlome-teeksth jïh joejkeme-teeksth saemien gïelesne tjaelieh. Paulus Utsi lea aktede dejstie åehpemes saemien tjaelije. Jaepieh dåaroej gaskem Paulus Utsi eelki politihke dikth tjaeledh, men idtji dejtie bajhkohth eannan 1970-låhkosne.

Nils-Aslak Valkeapää aaj akte beagkoes saemien multi-tjiehpiedæjja. Dïhte dikth musihkine jïh guvviejgujmie darjoeji. Jaepien 1991 Nils-Aslak baalkam Nordisk råds litteraturpris åadtjoeji goh voestes saemie.

Åarjel-saemien raedtesne Gaebpien Gåsta (Gustav Kappfjell) voestes gærjam bæjhkoehti jaepien 1987. Gærjesne dovne dikth jïh joejkeme-teeksth. Jïh jaepien 2000 Ella Holm Bull dikte-gærjam Ovmessie darjomes bæjhkoehti. Joseph Fjellgren dikte-gærjam Föörhkedem tjearoem bæjhkoehti jaepien 2012.

Gååvnese aaj vielie tjaelijh maam dikth åarjel-saemien gïelesne tjaaleme guktie Jaahkenelkien Aanna (Anna Jakobsen), Marhta Jåma, Elsa Stångberg jnv.