Guktie jïjtse jïjtjedomtesem damta lea vihkeles guktie jielemem jeala jïh mennie bïevsterisnie. Hijven jïjtjedomtese vadta ahte aath dorje mah hijven, duasta aatide darjodh maam sæjhta, duasta orre gaskesadtesh tjoelmedidh jïh maahta dovne jaavoe jïh ijje aatide jiehtedh.

Jis dåeriesmoerem åtna jïjtse jïjtjedomtesinie maahta destie sjïdtedh ij darjoeh darjomh mejtie sïjhth darjodh. Dan sijjeste kaanne darjomh dorje mejtie ij sïjhth darjodh jallh dejtie dorje juktie jeatjah dam sijhtieh.  

Eah leah jïjtjedomtese jïh jïjtjetjirkeme seamma

Jïjtjedomtese jïh jïjtjetjirkeme muvhtene ektine pleentedh, jïlhts ij leah seamma aath.

Jïjtjetjirkeme lea prestasjovnine, man tjarke veanhta aatide nahkasjidh.

Jïjtjedomtese lea guktie vuajna gie manne leam sisnjelds, sisnie dovne veaksehke jïh viesjies sæjroejgujmie.

Jis hijven jïjtjedomtesem åtna dellie ij tsevtsieh dan jïjnjh destie maam jeatjah tuhtjieh jïh ussjeedieh. Duasta jïjtjemsem årrodh. Ij pryjjh ahte eah gaajhkesh tuhtjh manne bööremes ovmessie aatine.

Jis vuelehks jïjtjedomtesem åtna maahta gïerve sjïdtedh naan lahtesinie vuesiehtimmien gaavhtan guelmien bïjre.

Gaskese faamoen jïh jïjtjedomtesen gaskem

Gaskesem gååvnese jïjtjedomtesen jïh dan faamoen gaskem mij lea jïjtse jielemen åvteste. Gosse damta maahta jïjtse nænnoestidh jïh jïjtse jielemem tsevtsedh dellie aelhkebe buerie jïjtjedomtesem utnedh.

Dan båastoeh maahta jïjtjedomtese våajoelidh jis faamohts damta. Maahta vuesiehtimmien gaavhtan gïerve damtedh dov tsiehkiem tsevtsedh jis dan guhkiem barkoem ohtsedamme jïh idtjih dam åadtjoeh jallh gosse dov gåetehke dan jïjnjh dov jieliemisnie geeredh.

Guktie buerie jïjtjedomtesem aajhtsa?

Jïjtjedomtese maahta buerebe jallh nåekebe ovmessie boelhkine jieliemisnie jïh maahta aaj ovmessie veaksehks ovmessie tsiehkine. Gosse jïjtjedomtese faamojes maahta dam aajhtsedh gosse:

  • damta manne dåhkesjem, jïlhts ij leah gaajhkine bööremes
  • damta reaktoem åtna sijjiem vaeltedh, vååjnoes jïh govloes jïh jeatjah buerielaakan dåemiedieh dutnjien krööhkeste.
  • duasta jiehtedh guktie lea jallh maam tuhtjie
  • jååhkesje eah gaajhkesh maehtieh mannem lyjhkedh
  • damta reaktam åtna dovne jiehtedh jaavoe jïh ijje aatide
  • maahta viehkiem ohtsedidh jis daarpesje
  • damta dov lea vierhtie buerie bïevsterisnie årrodh , jïjtjemdh hokse jïh darjomh dorje mestie buerie bïevsterisnie sjædta
  • duasta orre aath jïh orre situasjovnh pryövedh
  • duasta miedtedh
  • duasta almetjigujmie gaskesadtedh
  • maahta dovne positijveles jïh negatijveles laejhtemh jeatjide vedtedh
  • manne lea manne jïh mov guelmiem naemhtie
  • damta okey’m jalhts ij gaajhkemdan hijven
  • duasta tjåadjodh dan uvte maam dorje jïh maam dorjeme
  • boejhkesje maam miedteme jïh aantegese birrie jis gïem joem leajmoedi
  • maahta jïjtjemse girmie jïh madtjelde.

Guktie vuelehks jïjtjedomtesem aajhtsa?

Gosse jïjtjedomtese viesjies maahta dam aajhtsedh gosse:

  • nåake damta, ij tuhtjh mov lea vierhtie
  • darjomh darjodh mah ij leah hijven
  • ij sïjhth jeatjah gaavnesjidh
  • ij sïjhth orre aath voejhkelidh darjodh
  • voejhkele jeatjine sïemedidh voelpe- jïh gieriesvoeterelasjovnine
  • ij sijjiem vaeltieh jïh ovmessie tsiehkine antanadta
  • daamhtaj jeatjah ååvede jïh såvmehte
  • hujnies sjædta jis miedtedh mejnie maam darjodh.

Nåake jïjtjedomtese maahta aaj vååjnedh dan tjïrrh persovne dååre, irhkie jallh jeatjide plerhkede. Dïhte aaj maahta naemhtie årrodh voejhkele nåake jïjtjedomtesem tjïekedidh dan tjïrrh voejhkele dan væjkeles jïh gaajhkem bööremes årrodh jallh jïjtjemse garmere. 

Mannasinie vuelehks jïjtjedomtesem åådtje?

Gååvnese ovmessie sjïekh mennie vuelehks jijtjedomtesem åtna. Madtjeldehteme, girmeme jïh krööhkeme dan bïjre gie datne leah mij’akth maam gaajhkesh daarpesjieh. Jïjtjedomtese vualene jis bæjjanimmien mietie daamhtaj åådtje govledh ij leah nuekies, ij leah væjkeles, ij dåhkesjh jallh barre mööredh.

Seamma aejkien jis persovnem girmie ajve gosse dïhte lea maam akt hijven dorjeme, vuesiehtimmien gaavhtan gaahtjemisnie jallh pryövoem skuvlesne, dellie dïhte maahta jaehkedh barre dåhkesje gosse lea maam akt hijven dorjeme. Ij dåhkesjh gosse barre gååvnese.

Jïjtjedomtesem aaj negatijveles vuekine tsavtsa jis ij naan datnem vuejnieh gosse byjjene, vuesiehtimmien gaavhtan jis dov eejhtegh jallh åelieh eah leah gåetesne, jis dah skïemtjes, båajhtoehlaakan nåhtadidh jallh ålvas jïjnjh utnieh dej jïjtje jieliemisnie guktie eah hinnh jallh åajsoeh dej maanide vuejnedh.

Maahta aaj nimhtie årrodh naan jienebe damta jïh ussjede enn jeatjah jïh destie damta ij dåhkesjh. Jis jïjnjh damta jïh ussjede dellie vuelehks jïjtjedomtesem åådtje, jilhts buerie bæjjanimmietsiehkine bæjjani.  

Jïjtjedomtese åålegh maahta buaranidh. 

Damta ålkolen, jeatjhlaakan jïh jeatjajgujmie mohtedidh

Maahta aaj jïjtjedomtesem tsevtsedh man majjoes fuelhkien jallh persovni mejgujmie byjjeni. Jis dah jeatjah saavremem lyjhkoeh bene ij jïjtse dan bïjre seahkerh maahta nåakebe jïh viesjiesåbpoe damtedh. Jeatjah aath mah dåarjoeh jïjtjedomtesem vualanidh maahta årrodh:

  • damtasåvva ålkone jallh irhkesåvva
  • barkohts
  • gïerve nænnoestidh maam edtja jielemem darjodh, maam edtja lïerehtidh jallh mejnie sæjhta barkedh
  • psykijen nåake damta jïh vuesiehtimmien gaavhtan asvede jallh hujnesne.

Jïjnjh mohtedieh jeatjajgujmie gïeh demtieh jallh persovnigujmie reklaamine jïh medijisnie. Dan jollebe krïevemh jïjtsasse beaja - edtja gaajhkem bööremes årrodh, faavroes jïh gaajhkesh edtjieh datnem lyjhkedh - dellie geervebe jïjtjemse fuakedh.   

Jïjtjedomtese ij åålegh vååjnh 

Gïerve ålkoebielesne vuejnedh guktie persovne sov jïjtjedomtesem dååjredh. Naan gie vååjnoes lyhkesidh, gie lea tjaebpies, væjkeles skuvlesne jallh barkosne jïh jïjnjh voelph åtna, maahta vuelehks jïjtjedomtesem utnedh jïh damtedh ij dåhkesjh.

» Raerieh buerebe jïjtjedomtesasse