• Jis lea vuelehks jïjtjedomtese dellie aelhkies dabrene negatijveles åssjaldahkine man gåare lea. Gosse åssjaldahkh åtna man gåare lea maahta pryövedh dejtie håajpodh dan tjïrrh jïjtjemse gihtjedh: viehkine munnjien naemhtie ussjedidh? Saatnan manne im maam akt maehtieh?
  • Guktie åssjeli guelmien jïh prestasjovni bïjre gåhkede, mah ij jïjtjedomtesem tsevtsieh, maahta persovnh gihtjedh mejtie leajhtadidh mah bielieh dah datneste lyjhkoeh. Maahta persovnem gihtjedh jis dïhte maahta læstoem tjaeledh maam gævnjesth gusnie maahta dam vuejnedh.
  • Maahta aaj funterdidh maam lyjhkh jeatjah almetjinie. Mij lea vihkeles? "Tjaebpies" årrodh, bööremes skuvlesne gosse pryövoeh jallh heehkesth, skåårnehke, jïermijes jallh mavvege persovne årrodh gie duasta jïjtjemse årrodh?
  • Dïhte jïjtjedomtesem nænnoste jis hijven realsjovnh jeatjide åtna, dovne voelpide, gïeriesvoeterealsjovnide jïh fuelhkide. Jis persovnh jïjtse fuelhkine jallh lïhkevoetesne vesties baakoeh sinsitnide jiehtieh, maahta dejtie birredh dejnie orrijidh. Kaanne maahta gihtjedh jis maehtebe sinsitnien bïjre maam akt positijveles jiehtedh fïere guhtese?
  • Maahta aatide darjodh maam ij provhkh darjodh. Jis ij gåessegh lea dïhte gie voestes gïetem bæjjese geelkie, maahta voejhkelidh dam darjodh båetije leksjovnesne. Jallh voejhkele tsyögkesidh båetije aejkien naan pryövoe jeatjide boelvestalla, barkoem ohtsedidh maam sæjhta, gïese ringkedh maam lyjhkoe jallh voelpese novellem vuesiehtidh maam tjaaleme.
  • Dan åvteste åssjelinie dabrene dan bïjre mah lin nåake aarebi jieliemisnie, maahta voejhkelidh mietedh dïhte lea deahpadamme jïh guktie dellie damti. Jis veanhta vuesiehtimmien gaavhtan idtjin mov eejtegh mannem garmerdehtieh jïh vuejnieh gosse onne, kaanne daelie naan gååvnese gie datnem lyjhkoe jïh madtjelde. Maahta aaj jijtsem gihtjedh mij lea bööremes munnjien daelie darjodh. Ij leah numhtie ahte ij åadtjoeh vuesiehtidh håjnoes sjïdteme destie maam aarebi deahpadi, kaanne tjuara boelhkem sorkedh jïh dan mænngan vijriesåbpoe vaedtsedh. 

Noerepanelen bööremes raerieh

UMO:en noerepanele sov bööremes raerieh vadta guktie maahta buerebe jïjtjedomtesem åadtjodh:

  • Maahta voejhkelidh dan mavvege årrodh jïh duasta ånnetji vielie: duasta jiehtedh maam meala, duasta gihtjedh jis ij guarkoeh, duasta voejhkelidh jïh duasta jïjtjemdh bööredh.
  • Maahta persovnigujmie årrodh gïejgujmie murriedidh jïh jearsoes sjædta.
  • Maahta damtedh mavvege jïh eadtjohke jis musihkem goltele maam lyjhkoe, gosse vuesiehtimmien gaavhtan gåabph’akth vualka mij ovvihties damta, jallh seamma aejkien maam akt dorje maam tuhtjie ånnetji rovnegs.
  • Maahta buerebe govledh gosse jeatjah datnem girmedh jïh madtjeldidh. Jis dan åvteste sjaejmoje, maahta voejngehtidh, dan åvteste gijhtedh jïh baajedh dam maam persovnem jeehti årrodh jïh destie aavoedidh.
  • Maahta aaj jïjtjemse girmedh jïh madtjelostedh gosse vuesiehtimmien gaavhan leaksoeh dorjeme jallh ringkeme mij gïerve damti.
  • Maahta buerie voelpe årrodh gie jeatjah dåårje jïh jïjtje voelph veeljedh maam madtjeldieh jïh datnem lyjhkoeh guktie datne leah.
  • Edtja sinsitniem madtjeldidh dan åvteste gïeh dijjieh lidie.
  • Jïjnjh faarhmesth!
  • Jïlhts eah jïjtjetjirkeme jïh jïjtjedomtese leah seamma, maahta jïjtjedomtesem sjïdtede jïh evtede jis aatem dorje maam maahta.
  • Tjaelieh aath maam datne lyjhkh dov jïjtjemdh.
  • Tjaelieh aath mestie aavodh.
  • Bïejh ulmieh dov beajjan, vuesiehtimmien gaavhtan edtjh darjodh maam akt maam lyjhkh darjodh jallh ij aarebe dorjeme jïh ih pryjjh jis hijven jallh båajhtode gåerede, vesties jallh tjaebpies sjïdti.
  • Jïjtjedomtese vaajmoen ektesne. Jis gavsoeh, dan geerve vaajmam åådtje jïh mådtan bïevsterisnie. Jis gïemhpes jïh buerie almetje dellie buerie bïevsterisnie jïh buerebe jïjtjedomtesem åådtje.
  • Buerie lohkehtæjja gie learohkem dåarjoe maahta jïjtjedomtesem bijjede.
  • Ohtsedh viehkiem psykologen jallh kuratovren luvnie jis daarpesje, vuesiehtimmien gaavhtan noeredåastoevisnie.

» Jïjtjedomtese