Sámi fágagirjjálaš čálliid- ja jorgaleaddjiidsearvi
Saemien faagalidteratuvran tjaelijijih jarkoestæjjajsiebre
Sáme fágagirjásj tjállij- ja jårggåliddijijsiebre
Saemien faagalidteratuvran tjaelijijih jarkoestæjjajsiebre
Sáme fágagirjásj tjállij- ja jårggåliddijijsiebre
Miellahttun?
Kontunummirat Norgga- ja Suoma beali miellahtuide gosa sáhttá máksit miellahttoruđa
| SFS cealkámu Sámediggeráđi gielladieđáhusa hárrái SFS uttalelse til Sametingets Melding om samisk sprĺk Sámi fágala girječálliid ja jorgaleaddjiid searvi (SFS) lea ilus go Sámediggi lea buktán sierra Gielladieđáhusa mas viggá evttohallat mo buoremusat hálddait sámegielaid boahtteáiggi. SFS hálida deattuhit ahte sámegielaid dilli Norggas lea hui ieguđetlágan, mii gáibida hui dárkilit jurddauvvan doaibmabijuid ja doarjaleami sihke sámi ja stáhta eiseválddiid beales. Gielladieđáhusas leat dievva buorit jurdagat, muhto SFS imata manin dieđáhusa čállit leat nu gáret árvvotallan sámegiela ovddideaddji ásahusaid doaimmaid. Láhka- ja konvenuvnnaid čujuhusat sámegiela doarjaga buorrin leat vialit namahuvvon, muhto mii ohcalat veahá iekritihka Sámedikki beales sámi giellaruđaid geavaheames, mii livččii buoret vuođutus rievdadan-evttohusaide go nugo dál boahtá ovdan dieđáhusas. SFS mielas ferte buorebut čilgejuvvot mii oaivvilduvvo resursaguovlluin, ja vuordit athe ođđaortnet ii mielddisbuvtte ahte resurssat váldojuvvojit doppe eret, muhto baicce geavahuvvojit seailluhit, ovddidit ja nannet sámegiela daid guovlluin. Sámediggi hálida ie eanet válddi ja ruhtadeami vai buorebut bastá mearridit boahtteáiggi sámi giellapolitihka ja -doaimmaid. Ulbmilin livččii juohkit dáid ruđaid sámi ásahusaide, almmá čielggatkeahttá maid ásahusaid Sámediggi atná sámi ásahussan. Lea go omd. Romssa universitehta giellaprográmmat uhcit doarjunveara go Sámi allaskuvlla doaimmat due dan dihtii go Romssa universitehta ii leat "sámi" ásahus? Sámediggi dáhtoii ásahit sámi almmola lávdegotti man bargun livččii čielggadit lágaid, válddi, rámmaeavttuid ja ovddasvástádusjuogu sámegiela hárrái. Jurdda lea ahte lávdegoddi galggaii maiddá bearráigeahččat ahte suohkaniid ja fylkasuohkaniid golut guovttegielat bálvalusaide kártejuvvojit. Dieđáhusas daddjo ahte dán "lávdegottis ferte leat mandáhtta čielggadit ja ráhkadit evttohusaid mo rievdadit lágaid ja válddi das mii guoská sámegillii." Sámedikki mielas dat eaktuda ahte ie galgá beassat hábmet lávdegotti mandáhta. SFS lea guhkit áiggi cuiggodan Sámedikki giellapolitihka, ee. dan dihtii go searvvi mielas menddo stuorra oassi giellaruđas geavahuvvo almmá čielga eavttuid haga, eai ge suohkanat ja fylkasuohkanat leat geatnegahtton vuđolaččat rapporteret mo ja masa giellaruđat leat geavahuvvon. Jus dakkár lávdegoddi maid Sámediggi evttoha galggaii ásahuvvot, de gáibida SFS dasa viiddit sámi ovddastumi go due Sámedikkis nammaduvvon olbmuid. Mii anaeimmet omd. hui lunddolaan ahte ámmátolbmuid searvi dego SFS ge ovddastuvvo dákkár lávdegottis, erenoamáit dan vuođul go SFS guhká lea fállan Sámediggái juogadit ieas searvvi lahtuid čehppodaga hábmedettiin boahtteáiggi sámi giellahálddaeami almmá gulakeahttá Sámedikkis maidige. Sámediggedieđáhusas daddjo ahte "Sámediggi dárbbaa buriid ja aktiivvala ovttasbargoguimmiid sámegiela nannema ja ovddideami barggus dain ieguđetge giellaguovlluin. Sámediggi dáhttu rievdadit dálá giellanjuolggadusaid ja hálddaanmodealla nu ahte dálá giellahálddaanguovllu gielddat addet giellaresursaguovlun. Eará gielddaide ii galgga seamma viiddis láhkamearrádus. Jurdda lea ahte ođđa ortnet galggaii nannet sámi giellageavaheaddjiid vuoigatvuođaid miehtá riikka. Dieđáhusas daddjo ahte: "Okta váikkuhus das go sámelága giellanjuolggadusat rievdaduvvojit gustot miehtá riikka, lea ahte addá dárbu ráhkadit differensierejuvvon njuolggadusaid. Sámediggi oaidná ahte sáhttá addat hástaleaddjin muhtun suohkaniidda Norggas bálvalit ieas sámegielat álbmoga sámegillii. Danne lea dárbu ođđa hálddaanmodellii mii boahtá dálá sámegiela hálddaanguovllu sadjái. SFS doaivu juksat buori gulahallama Sámedikkiin dán áis. SFS uttalelse til Sametingets Melding om samisk sprĺk: Samisk faglitterćre forfatter- og oversetterforening (SFS) er fornřyd med at Sametinget har kommet med egen Sprĺkmelding hvor det foreslĺs hvordan man best skal administrere samisk sprĺk for fremtiden. SFS řnsker ĺ understreke at forholdene for de samiske sprĺkene i Norge er forskjellig, noe som fordrer nřye planlagte tiltak og střtte, bĺde fra samiske og norske myndigheters side. Sprĺkmeldingen inneholder mange gode idéer, men SFS undrer hvorfor sprĺkmeldingens forfattere sĺ snevert har vurdert utviklingsfremmende tiltak. Det er flittig henvist til lover og konvensjoner til střtte for samisk sprĺk, men vi etterlyser dog mer selvkritikk fra Sametingets side nĺr det gjelder bruken av sprĺkmidlene, noe som hadde vćrt et bedre grunnlag for endringsforslag enn det som fremkommer i meldingen. Etter SFS mening mĺ det fremkomme tydeligere hva som menes med ressursomrĺde. Vi forventer at nyordningen ikke medfřrer til at ressursene fjernes fra de kommunene som i dag hřrer inn under Forvaltningsomrĺdet for samisk sprĺk, men brukes heller til ĺ bevare, fremme og styrke samisk sprĺk i disse omrĺdene. Sametinget sjřl řnsker mer myndighet og bevilgninger slik at man bedre kan forvalte fremtidig samisk sprĺkpolitikk og sprĺktiltak. Formĺlet hadde vćrt ĺ fordele midlene til samiske institusjoner, uten ĺ utdype hva Sametinget anser som samiske institusjoner. Er f.eks. Universitetet i Tromsřs sprĺkprogram mindre střtteberettiget enn Samisk hřgskoles virksomhet, bare fordi Universitetet i Tromsř ikke er en "samisk" institusjon? Sametinget řnsker ĺ etablere et samisk utvalg som skal vurdere lover, mandat, rammebetingelser og ansvarsfordelinger i forhold til samisk. Tanken er at utvalget ogsĺ skal se til at kommuners og fylkeskommuners utgifter til tosprĺklige tjenester blir kartlagt. I meldingen heter det "utvalget mĺ ha mandat til ĺ avklare og komme med forslag hvordan endre lover og fullmakter hva samisk sprĺk angĺr." Etter Sametingets mening betinger dette at Sametinget sjřl skal ha mulighet til ĺ utforme utvalgets mandat. SFS har over lengre tid pĺpekt Sametingets sprĺkpolitikk, bl.a. fordi det etter foreningens oppfatning brukes en for stor del av sprĺkmidlene uten at klare retningslinjer ligger til grunn. Kommuner og fylkeskommuner er heller ikke pĺlagt en grundig rapportering for hvordan og til hva sprĺkmidlene er brukt til. Hvis et slikt utvalg opprettes, som Sametinget řnsker, sĺ krever SFS utvidet samisk representasjon enn bare medlemmer kun utnevnt av Sametinget. Vi anser det som naturlig at profesjonelle aktřrers forening, som SFS, er representert i et slikt utvalg, spesielt med grunnlag i at SFS over lengre tid har tilbudt Sametinget ĺ dele foreningens medlemmers kompetanse i utformingen av samisk sprĺkadministrasjon, uten ĺ fĺ noen respons fra Sametinget pĺ dette. I Sametingets melding heter det at "Sametinget har behov for gode og aktive samarbeidspartnere i arbeidet med ĺ styrke og utvikle i de forskjellige sprĺkomrĺdene." Sametinget akter ĺ endre dagens sprĺkforskrifter og administrasjonsmodell, slik at kommunene i dagens sprĺkforvaltningsomrĺde blir til sprĺkressursomrĺder. Til de řvrige kommunene skal det ikke vćre like omfattende lovanvendelse. Tanken er at den nye ordningen skal styrke samiske sprĺkbrukeres rettigheter over hele landet. I meldingen heter det: "En konsekvens nĺr samelovens sprĺkregler endres og gjelder for hele landet, er at da er det nřdvendig ĺ lage differensierte regler. Sametinget anser at det vil bli utfordringer for enkelte kommuner i Norge ĺ betjene sin samisksprĺklige befolkning pĺ samisk. Derfor er det nřdvendig med en ny administrasjonsmodell som kommer i stedet for dagens samisksprĺklig forvaltningsomrĺde." SFS hĺper ĺ oppnĺ en god dialog med Sametinget i denne saken. Kirkenes den, 25. mai 2013 Ĺrsmřtevedtak i SFS (Samisk faglitterćre forfatter- og oversetterforening) Ođasmahttán 03.10.2014 Almmuhan: Webdoaimmaheaddji |