Sametingets budsjett 2022 inkl langtidsbudsjett	Sámedikki 2022 bušeahtta oktan guhkesáiggebušeahtain
(Erstatter rådets forslag)	(Boahtá ráđi evttohusa ovdii)
1.	1.
Innledning	Álggahus
Sametingets budsjett bygger på de økonomiske rammene regjeringen foreslår bevilget til Sametinget i regjeringens proposisjon til statsbudsjett (Prop. 1 S) for det aktuelle budsjettåret (se kap. 3.2 Økonomiske virkemidler).	Sámedikki bušeahtta vuođđuduvvo ekonomalaš rámmaide maid ráđđehus evttoha juolludit Sámediggái ráđđehusa proposišuvnnas stáhtabušehttii (Prop. 1 S) boahtte bušeahttajahkái (geahča kap. 3.2 Ekonomalaš váikkuhangaskaoamit).
Endringer i regjeringens forslag til statsbudsjett som følge av behandling og vedtak i Stortinget, innarbeides først ved revidering av Sametingets budsjett påfølgende vår.	Dat rievdadusat maid Stuoradiggi iežas gieđahallamis mearrida bušeahttaevttohusas eai boađe Sámedikki bušehttii ovdalgo Sámedikki bušeahtta reviderejuvvo maŋit jagi.
2.	2.
Rammer og prinsipper	Rámmat ja prinsihpat
Sametinget ønsker et budsjett med fokus på at det samiske samfunn skal få størst mulig effekt av de begrensede økonomiske virkemidlene som gis.	Sámediggi sávvá bušeahta mas lea fokus dasa ahte sámi servodat galgá oažžut eanemus lági mielde ávkki ráddjejuvvon ekonomalaš váikkuhangaskaomiin mat addojuvvojit.
De økonomiske virkemidlene skal forvaltes effektivt, og med det mål å utvikle samisk kultur, næring og samfunnsliv på en best mulig måte.	Ekonomalaš váikkuhangaskaoamit galget hálddašuvvot beaktilit, ja dainna mihtuin ahte ovddidit sámi kultuvrra, ealáhusaid ja servodaga buoremus lági mielde.
Sametinget erkjenner at samfunnet er i stor endring, og dermed er også det samiske samfunn i stor endring.	Sámediggi dovddasta ahte servodagas leat stuora rievdamat, ja danin rievdá maiddái sámi servodat.
Alle distrikter avfolkes i et tempo som gir grunn til bekymring, og beregninger viser at befolkningen i nord vil være mer enn halvert i løpet av noen tiår.	Buot boaittobealbáikkiin nohket olbmot dakkár leahtuin ahte lea vuorjašupmin, ja meroštallamat čájehit ahte davvi álbmot boahtá leat beliin unniduvvon muhtin logiid-jagiid geahčen.
Dermed vil også den samiske kulturen svekkes kraftig, spesielt i de områdene hvor den allerede står svakt.	Dan bokte návccahuvvá maid sámi kultuvra garrasit, earenoamážit guovlluin gos juo lea rašes dilis.
Selv om det er mange ubesatte stillinger i nord	Vaikko leat ollu virggit rabas davvin.
Budsjettet bygger på prinsippet om at samiske kjerneområder og sjøsamiske områder skal ha en spesiell fokus i utviklingen av samisk kultur og næringer.	Bušeahtta lea hábmejuvvon prinsihpa mielde ahte guovddáš sámi guovlluide ja mearrasámi guovlluide galgá earenoamáš fokus sámi kultuvrra ja ealáhusaid ovddideamis.
Med samiske kjerneområder menes områder hvor samisk kultur og språk fortsatt står sterkt, og områder hvor fornorskningen har visket vekk store deler av språket.	Sámi váldoguovlluin oaivvilduvvojit guovllut gos sámi kultuvra ja giella ain leat nannosat, ja guovllut gos dáruiduhttin lea jávkadan stuora oasi gielas.
Som utgangspunkt for budsjettet, ligger det at avtalte og innarbeidede ordninger videreføres for 2022, men at en dreining i budsjettert retning starter umiddelbart.	Vuolggasadjin bušehttii lea ahte šiehtadallojuvvon ja sajáiduvvon ortnegat viidásetfievrriduvvojit jagis 2022, muhto ahte joraheapmi bušetterema guvlui álggahuvvo dakka viđe.
Sametinget utarbeider også et langtidsbudsjett, for å vise retning for de påfølgende tre årene.	Sámediggi hábme maid guhkesáiggebušeahta, čájehan dihte guđe guvlui jorrá boahtte golbma jagi.
Tabell:	Tabealla:
Kunnskap og skole	Riddu ja álbmot
Utmarksbruk for alle	Meahccegeavaheapmi buohkaide
Kultur og kulturminnevern	Kultuvra ja kulturmuitosuodjalus
Nordområdene og samarbeidsavtaler: steds og regionutvikling	Davviguovllut ja ovttasbargošiehtadusat: Báike- ja regiovdnaovddideapmi
Helse og sosial og åndelighet	Dearvvašvuohta, sosiála ja vuoiŋŋalašvuohta
Internasjonalt samarbeid, likeverd og likestilling	Riikkaidgaskasaš ovttasbargu, ovttaárvosašvuohta ja dásseárvu
Samarbeidsavtaler (lagt under kap 10)	Ovttasbargošiehtadusat (sirdojuvvon 10.kap. vuollai)
Andre tiltak	Eará doaibmabijut
Sum økonmiske virkemidler	Ekonomalaš váikkuhangaskaomi id submi
Drift politisk nivå	Doaibma politihkalaš dásis
Drift administrasjon	Doaibma hálddahusas
Språk	Oppalaččat bušeahtta
Samisk språk skal ses og høres i alle områder det har eksistert.	Sámi giella galgá oidnot ja gullot buot surggiin main lea gávdnon.
Sametinget ønsker en fortsatt stor satsing på samisk språk, ut fra de rammer Sametinget har.	Sámediggi áigu ain bidjat olu návccaid sámi gielaide, daid rámmaid siskkobealde mat Sámedikkis leat.
Det viktigste språkarbeidet må komme i regi av staten, med midler til samiskopplæring i barnehage, alle nivåer på skole, og med økt satsing på lærerutdanning.	Deháleamos giellabarggu ferte stáhta áŋgiruššat, juolludemiid bokte sámegieloahpahussii mánáidgárddis, buot dásiin skuvllas, ja eanet árjjaid bidjat oahpaheaddjiohppui.
Samtidig erkjenner Sametinget at det vil, uansett satsing, være for lite utdannet fagpersonell til å serve hele landet på samisk.	Seammás dovddastit mii ahte vaikko man olu návccaid bidjá áŋggirdeapmái, de bohtet váilut oahppan fágaolbmot dikšut buot dárbbuid miehtá riikka sámegillii.
Det må dermed prioriteres fremover de satsinger som gir språket et løft i prioriterte områder.	Danin ferte vuoruhit dakkár doaimmaid mat loktejit giela vuoruhuvvon surggiin.
Samtidig er det en realitet at for mange samer har norsk vært hjemmespråket i generasjoner.	Seammás lea duohtavuohta dat ahte oallugiin lea dárogiella leamaš ruovttugiellan máŋggaid buolvvaid.
Disse trenger andre virkemidler for å lære seg språket.	Sii dárbbašit eará lágan váikkuhangaskaomiid vai ohppet giela.
Norskspråklige samer skal også ivaretas med gode språktilbud, med et utgangspunkt at man har like mye verdi, uansett om man snakker det samiske språk eller ikke.	Dárogielat sápmelaččaide galgá maid addot buorre giellafálaldat, ja sin ferte maid vuhtiiváldit, dainna vuolggasajiin ahte buohkain lea seamma árvu, beroškeahttá hupmá go sámegiela vai ii.
Lule- og sørsamisk er alvorlig truede språk og må ha særskilte tiltak for å være bærekraftig i fremtiden, i tillegg må det settes inn ressurser på å revitalisere pitesamisk og skoltesamisk.	Julev- ja lullisámegielat leat garrasit áitojuvvon gielat ja daidda ferte bidjat earenoamáš doaibmabijuid nu ahte leat ceavzilat boahtteáiggis, dasa lassin ferte bidjat eanet resurssaid ealáskahttit bihtán- ja nuortalašgiela.
Likeverd i språkpolitikken betyr at områder der språket står svakt prioriteres og løftes opp, og at de ulike samiske språkene behandles ulikt for å oppnå likeverdighet, samtidig er samiske språks utvikling er avhengig av sterke samiske språkmiljø.	Ovttaárvosašvuohta giellapolitihkas lea dat go vuoruha ja lokte guovlluid gos giella lea rašes dilis, ja ahte iešguđet sámi gielat gieđahallojuvvojit iešguđet ládje vai olahit ovttaárvosašvuođa, seammás lea sámi gielaid ovdáneapmi sorjavaš nanu sámegielat giellabirrasiid.
Det er derfor viktig å beholde disse miljøene.	Danin lea dehálaš seailluhit daid birrasiid.
Samisk språk skal ses og høres både i nord-, sørsamisk-, og lulesamisk område.	Sámi giella galgá oidnot ja gullot sihke davvi-, julev- ja lullisámi guovllus.
Skole og utdanning er et essensielt virkemiddel for å utvikle de samiske samfunnene, samisk språk og kultur.	Skuvla ja oahpahus leat dehálaš váikkuhangaskaoamit sámi servodagaid ovdánahttimis, sámi gielaid ja kultuvrra ovdánahttimis.
Samfunnets kunnskap om samenes historie, eksistens og mangfold er viktig for å bygge et samfunn med anerkjennelse og respekt mellom folk og folkegrupper.	Servodaga máhttu sápmelaččaid historjjá birra, leahkima ja girjáivuođa birra leat dehálaččat go galgat hábmet servodaga mii dohkkeha ja árvvusatná buot olbmuid ja olmmoščearddaid.
Kunnskap om samer og samiske forhold i norsk skole samt kunnskap om egen historie i samiske skoler gir samfunnet som helhet større mulighet til å utvikle et samfunn med forståelse og respekt for hverandre, og må være viktig satsingsområde.	Máhttu sápmelaččaid ja sámi diliid birra norgga skuvllain, ja maid máhttu iežas historjjá birra sámi skuvllain, addá servodahkii obbalaččat buoret vejolašvuođa ovddidit servodaga ipmárdusain ja árvvusatnimiin guhtet guoibmámet, ja ferte leat dehálaš áŋgiruššansuorgi.
Læremidler skal utvikles og være tilpasset nye læreplaner, der man kan skal Sametinget prioritere oversettelser av norske læremidler.	Oahpponeavvut galget buvttaduvvot ja leat heivehuvvon ođđa oahppoplánaide, ja dalle go lea heivvolaš, galgá Sámediggi vuoruhit jorgalit dárogielat oahpponeavvuid.
Samiske barn har behov for å følge med i utviklingen og arbeidet med å utvikle digitale læremidler på og i samiske språk intensiveres.	Sámi mánáin lea dárbu čuovvot ovdáneami, ja bargu buvttadit digitála oahpponeavvuid sámegillii ja sámegielas, fertejit hoahpuhuvvot.
Sametinget skal utvikle ulike samiske barnehagetilbud som både ivaretar ulik språklig og kulturell bakgrunn.	Sámediggi galgá ovddidit iešguđetlágan mánáidgárdefálaldagaid mat vuhtiiváldet sihke iešguđetlágan gielalaš ja kultuvrralaš duogáža.
Det samiske barnehagetilbudet skal også inneholde natur- og kulturkunnskap, også for de norskspråklige barnehagebarna.	Sámi mánáidgárdefálaldagas galgá maid leat sihke luonddu- ja kulturoahpahus, maiddái dárogielat mánáidgárdemánáide.
Barnehagene er den første språklige og kulturelle innlæringsarenaen og vil være en rekrutteringsarena for samisk kompetanse i og utenfor samiske samfunn.	Mánáidgárddit leat dat vuosttaš gielalaš ja kultuvrralaš oahppanarenat ja bohtet leat rekruterenarenan sámi gelbbolašvuhtii sihke siskkobealde ja olggobealde sámi servodagaid.
Mål:	Mihttu:
Samiske barn uansett hjemmespråk, skal ha samme mulighet til å lære om sin egen historie og kultur.	Sámi mánát, beroškeahttá ruovttugiela, galget oažžut seamma vejolašvuođa oahppat iežaset historjjá ja kultuvrra birra.
Fisken, kysten og fjorden har gitt arbeidsplasser og levedyktige samfunn i generasjoner.	Guolli, riddu ja vuonat leat addán bargosajiid ja ealli báikegottiid buolvvaid čađa.
Dette må styrkes og utvikles.	Dán ferte nannet ja ovddidit.
Bygdene i distrikter er viktig for opprettholdelse både av den sjøsamiske og fastboende samers kultur, og det gode samspillet mellom de ulike kulturer i nord.	Boaittobeale gilit leat dehálaččat mearrasápmelaččaid ja dálu sápmelaččaid kultuvrra seailluheapmái, ja dan buori ovttasdoaibmamii gaskkal iešguđet kultuvrraid davvin.
Det er gjerne her man ser samiske tradisjonelle næringer og levemåte utfolde seg.	Lea dávjá dáppe gos oaidná árbevirolaš sámi kultuvrraid ja eallindábiid doaibmame.
Sametinget vil intensivere sitt arbeid for å få sjøsamenes rett til fiskeressursene stadfestet og vil jobbe for bedre infrastruktur og samferdsel til og ved kysten.	Sámediggi áigu hoahpuhit barggu oažžut mearrasámiid vuoigatvuođa guolleresurssaide nannejuvvot ja áigu bargat dan nala ahte buoridit infrastruktuvrra ja johtalusa riddui ja rittus.
Sjøsamiske nettverk og institusjoner skal etableres og bygges.	Mearrasámiid fierpmádagat ja institušuvnnat galget ásahuvvot ja huksejuvvot.
Kyst-samlingspunkter basert på flerkulturell samhold og samarbeid skal støttes fra Sametinget.	Riddo- čoahkkananbáikkit gos lea máŋggakultuvrralaš ovttasdoaibman ja ovttasbargu, galget dorjojuvvot Sámedikkis.
Sametinget vil starte arbeidet med å etablere et kystsamisk hus som har fokus på både kystkulturen og næringsveier ved kysten, samt fylle rollen som en ressurs for småskalaprodusenter og etableringer av kombinasjonsnæringer.	Sámediggi áigu bidjat johtui barggu ásahit riddosámi viesu mas lea fokus sihke riddokultuvrii ja ealáhussurggiide rittus, ja maid deavdit rolla resursan smávvábuvttadeddjiide ja lotnolasealáhusaid álggahemiide.
Større grad av videreforedling av kystens ressurser skal støttes og prioriteres.	Eanet viidásetbuvttadeapmi rittu resurssain galget dorjojuvvot ja vuoruhuvvot.
Laksefiske i sjø og elv er viktige kulturbærere og det skal jobbes for at dette fisket skal ha forrang når reguleringer gjøres.	Luossabivdu mearas ja jogain leat dehálaš kulturguoddit ja ferte bargat dan nala ahte dán bivddus lea ovdasadji go reguleremat čađahuvvojit.
Sametinget	Sámediggi
Mål: Levende bærekraftige kystsamfunn.	Mihttu: ealli ja bistevaš riddoservodagat.
6. Utmarksbruk for alle	6. Meahcásteapmi buohkaid várás
Nærhet til naturen har alltid vært og skal være livsgrunnlaget vårt.	Lagasvuohta lundui lea álo leamaš ja galgá leat min birgenláhki.
Havet, fjorden, skogen og fjellet er viktig del av identiteten og grunnlaget for næring og kultur i nord.	Mearra, vuotna, meahcci ja várri leat dehálaš oasit ealáhusa ja kultuvrra identitehtas ja vuođus davvin.
Vår naturnærhet og -bruk må anerkjennes som viktig del av vår kulturarv, og videreføres inn i fremtiden.	Min lagasvuohta lundui ja luonddugeavaheapmi galget dohkkehuvvot dehálaš oassin min kulturárbbis, ja fievrriduvvot boahtteáigái.
Naturressursene skal danne grunnlaget for arbeidsplasser, kultur og verdensbilde, nå og i fremtiden.	Luondduresursat galget leat vuođđun bargosajiide, kultuvrii ja máilmmigovvii, dál ja boahtteáiggis.
Likeverdighet mellom kulturer og næringer, er et bærende prinsipp.	Dásseárvoprinsihppa kultuvrraid ja ealáhusaid gaskka, lea vuođđun.
Gjennom generasjoners bruk har vi også vernet naturen, og bærekraftig bruk har gitt beste form for vern, også inn i vår moderne tid.	Máŋggaid buolvvaid geavaheami bokte mii leat maiddái suddjen luonddu, ja ceavzilis geavaheapmi lea buoremus vuohki suddjemii, maiddái ođđaáiggis.
Sametinget har utmarksbruk som nytt eget satsingsområde - gjennom en sterk utmarksbruk tar man vare på naturen, ivaretar et samisk levesett og holder vedlikeholde den viktige naturkunnskapen.	Sámedikkis lea meahcásteapmi ođđa sierra áŋgiruššansuorgin - nana meahcásteami bokte várjala luonddu, vuhtiiváldá sámi eallinvuogi ja bisuha dehálaš luonddumáhtu.
En sterk utmarksbruk i nord bidrar til forsterket identitet, mer naturglede og som er grunnlaget for videre næring i utmarka.	Nana meahcásteapmi davvin mielddisbuktá nanusmahtton identitehta, eanet luondduilu ja lea vuođđun viidásit ealáhussii meahcis.
Sametinget vil satse på infrastrukturtiltak som sikrer tilgang til viktige utmarksområder og igangsette tiltak og prosjekter som bidrar til ivaretakelse av tradisjonell utmarksbruk i en moderne tid.	Sámediggi áigu vuoruhit infrastrukturdoaibmabijuid mat sihkkarastet beassama dehálaš meahcceguovlluide ja álggahit doaibmabijuid ja prošeavttaid mat váikkuhit árbevirolaš meahcásteami vuhtiiváldimii ođđaáiggis.
Sametinget vil også arbeide for at rammebetingelser som begrenser og hemmer bærekraftig utmarksbruk endres, eksempelvis garnrestriksjoner og motorferdselloven.	Sámediggi maiddái áigu bargat dan ovdii ahte rievdadit rámmaeavttuid mat gáržžidit ja goazahit ceavzilis meahcásteami, ovdamearkka dihte fierbmelobi gáržžideapmi ja mohtorjohtolatláhka.
Mål: Levende utmarksbruk som gir økt næringsatsning, rik høstingskultur og bolyst.	Mihttomearri: Doaibmi meahcásteapmi mii addá eanet ealáhusáŋgiruššama, nanu ávkkástallankultuvrra ja ássanmovtta.
Klima og miljø vil påvirke våre daglig liv, samtidig skal klimatiltakene ikke ramme de som har bidratt minst til disse.	Biras ja dálkkádat váikkuhit min beaivválaš eallimii, seammás eai galgga dálkkádatdoaibmabijut čuohcat sidjiide geat daidda leat unnimusat váikkuhan.
Sametinget vil jobbe for en rettferdig klimapolitikk og miljøtiltak som ikke går på bekostning av samiske bygder og deres utvikling.	Sámediggi áigu bargat vuoiggalaš dálkkádatpolitihka ovdii ja birasdoaibmabijuid ovdii mat eai čuoza sámi gilážiidda ja daid ovdáneapmái.
Samtidig skal det skapes verdiskapning i sirkulærøkonomien, blant annet ved at vi selv tar vare på eget avfall og gjenvinner den til fordel for lokalsamfunnene, eksempelvis energigjenvinningsanlegg ved avfallsanlegg.	Seammás galgá duddjot árvoháhkama sirkulára ekonomiijas, earret eará dainna lágiin ahte mii ieža gieđahallat iežamet doabbariid ja ođđasitgeavahit daid báikegottiide buorrin, ovdamearkka dihte energiijamáhcahanrusttegat doapparbáikkiid lahka.
Mål: Rettferdig klima og miljøtiltak der FNs bærekraftsmål ivaretas	Mihttomearri: Vuoiggalaš dálkkádat- ja birasdoaibmabijut main ON ceavzilvuođa mihttomearit vuhtiiváldojuvvojit.
8. Næring og arbeidsplasser i hele nord.	8. Ealáhus at ja bargosajit davvin.
Arbeidsplasser er bærebjelken i ethvert samfunn, og nordområdene har utviklet seg til å bli en råvareeksportør for andre regioner nasjonalt og globalt.	Bargosajit leat buot servvodagaid geađgejuolggit, ja davviguovllut leat ovdánan dainna lágiin ahte leat fievrridišgoahtán vuođđoávdnasiid eará regiovnnaide nationálalaččat ja máilmmiviidosaččat.
Vi har sett at landsdelen i stadig mindre grad har blitt tilgodesett med de arbeidsplassene verdiskapningen kunne bidratt til.	Leat oaidnán ahte dán riikkaoassái eai leat fuolahuvvon dat bargobáikkit maid árvoháhkan livččii sáhttán mielddisbuktit.
Når vi i tillegg opplever et nasjonalt lovverk som i stadig større grad legger begrensninger på den næringsutvikling som kunne funnet sted, har dette bidratt til at landsdelen er preget av fraflytting og kompetanseflukt.	Go dasa lassin vásihit nationála láhkaortnega mii eanet ja eanet gáržžida dan ealáhusovdáneami mii livččii sáhttán leat, de dát lea váikkuhan dasa ahte dán riikkaoasis leat olbmot fárren eret ja gelbbolašvuohta ii leat bisson doppe.
Samiske, norske og kvenske lokalsamfunn står nå i fare for å komme i en situasjon der det ikke er mulig å tilby befolkningen basale behov for offentlige tjenester, noe som bidrar til å akselerere den negative utviklingen.	Sámi, dáža ja kvena báikegottiin lea dál várra gártat dillái mas ii leat vejolaš fállat álbmogii almmolaš bálvalusaid mat gokčet sin dábálaš dárbbuid, mii fas mielddisbuktá ahte dilli hedjona vel jođáneappot.
Sametinget anerkjenner at samiske distrikt og områder er avhengig av å kunne tilby innbyggerne attraktive arbeidsplasser.	Sámediggi dovddasta ahte sámi guovllut leat sorjavaččat das ahte sáhttet fállat ássiide geasuheaddji bargosajiid.
Uten et arbeidsmarked vil den negative befolkningsutviklingen fortsette og tappe samiske distrikter og bygder for både samiskspråklig og kulturell kompetanse.	Jus ii leat bargomárkan, de dát negatiivvalaš álbmotovdáneapmi joatkašuvvá ja sámi guovlluin ja gilážiin nohká dasto sámegiel ja kultuvrralaš gelbbolašvuohta.
Det vil være i fremtiden være viktig å ha et variert næringsliv der samer ønsker å bo og leve.	Lea dehálaš ahte boahtteáiggis gávdnojit máŋggabealálaš ealáhusat guovlluin gos sámit háliidit orrut ja eallit.
Sametinget vil ikke på prinsipielt grunnlag si nei til næringsutvikling og industri, men sikre prosesser der man er tidlig med i planer og har reell medbestemmelse på både etableringer og avkastninger til lokalsamfunnene.	Sámediggi prinsihpalaččat ii hilggo ealáhusovdáneami ja industriija, muhto háliida sihkkarastit proseassaid main árrat searvvahuvvo plánaide ja main lea mielde mearrideame sihke ásahemiid ja buvttademiid báikegottiide.
Sametinget vil i sterkere grad ha fokus på sjøsamiske næringsveier og bidra til å etablere kystsamisk kompetansesenter som bidrar med hjelp til etableringer.	Sámediggi áigu eanet fokuseret mearrasámi ealáhusgeainnuide ja váikkuhit dasa ahte ásahuvvo riddosámi gelbbolašvuođaguovddáš mii lea veahkkin ásahemiid oktavuođas.
Sametinget vil også jobbe for en avbyråkratisering for de små næringslivsutøverne.	Sámediggi maiddái áigu bargat dan ovdii ahte unnidit byråkratiija smávva ealáhusdoaimmaheddjiid várás.
Mål: Levende samiske bygder med mangfoldig kultur og variert næringsliv i hele landet.	Mihttomearri: Ealli sámi gilit máŋggabealálaš kultuvrrain ja máŋggabealálaš ealáhusaiguin miehtá riikka.
Natur- og kulturnæringer	Luonddu- ja kulturealáhusat
Naturressursene har sikret bosetting gjennom alle tider, og gitt et naturlig fortrinn som fortsatt må være bærebjelken for utviklingen samisk, kvensk og norsk kultur.	Luondduresursat leat sihkkarastán ássama áiggiid čađa, ja leat lunddolaččat buktán ovdamuni mii ain ferte leat sámi, kvena ja dáža kultuvrraid ovddideami geađgejuolgin.
Ressursene er i distriktene, og rettferdig fordeling og prinsipp om goder til de som avgir ressurser, vil bygge landet.	Resursat gávdnojit doaresbealguovlluin, ja vuoiggalaš juogadeami bokte ja prinsihpain ahte sis geain resurssat bohtet, ožžot ábu juoga ládje, huksešii riikka.
Med fremtidsrettet næringsutvikling, god infrastruktur og trygge arbeidsplasser skal nordområdene bli den beste utgaven av seg selv.	Boahtteáiggi ealáhusovddidemiin, buriin infrastruktuvrrain ja oadjebas bargosajiiguin galget davviguovllut šaddat nu buorren go fal sáhttet šaddat.
Reell medbestemmelse og samarbeid i alle beslutningsprosesser gir eierskap til samisk, kvensk og norsk utvikling i nord.	Duohta mielmearrideapmi ja ovttasbargu buot mearridanproseassain addá eaiggátvuođa sámi, kvena ja dáža ovddideapmái davvin.
Naturnæringer omfatter næringer som landbruk, skogbruk, utmarksnæring inkludert reindrift, fjordfiske, innlandsfiske, sanking og all naturbasert næring i utmarka.	Luondduealáhusat leat ealáhusat nugo luonddudoallu, meahccedoallu, meahcásteapmi oktan boazodoaluin, vuotnaguolástemiin, sáivaguolástemiin, čoagginealáhusaiguin ja buot luondduvuđot ealáhusaiguin meahcis.
Den største trusselen mot samisk språk og kultur er avfolkning og forgubbing av distriktene.	Stuorámus áitta sámegillii ja sámi kultuvrii lea go guovllut guorranit ja go gaskamearálaš ahki loktana.
Det er behov for etableringer av nye næringer i tillegg til å utvikle de tradisjonelle.	Lea dárbu ásahit ođđa ealáhusaid lassin daid árbevirolaš ealáhusaid ovddideapmái.
Vi vil vurdere samfunnsnytten opp mot ulempene slike etableringer medfører.	Mii árvvoštallat servvodatávkki daid hehttehusaid ektui maid dákkár ásaheamit mielddisbuktet.
Sametinget vil i sterkere grad ha fokus på sjøsamiske næringsveier og bidra til å etablere kompetansesenter for utmarksbruk- og næring, som bidrar med hjelp til næringsetableringer og moderne utmarkskompetanse.	Sámediggi áigu eanet fokuseret mearrasámi ealáhusgeainnuide ja váikkuhit dasa ahte ásahuvvo gelbbolašvuođaguovddáš meahcásteami ja ealáhusa várás mii lea veahkkin ealáhusásahemiid ja ođđaáigásaš meahcástangelbbolašvuođa oktavuođas.
Sametinget vil også jobbe for en avbyråkratisering for de små næringslivsutøverne, og lovendringer som hindrer bærekraftig utmarksbruk i nord.	Sámediggi maiddái áigu bargat dan ovdii ahte unnidit byråkratiija smávva ealáhusdoaimmaheddjiid várás, ja bargat dan ovdii ahte rievdadit lágaid mat leat hehttehussan ceavzilis meahccegeavaheapmái davvin.
Sterkt moderne samisk næringsliv	Nanu o đđaáigásaš sámi ealáhusat
De samiske samfunnenes levedyktighet er avhengig av en bærekraftig næringsutvikling.	Sámi servodagaid ceavzinvejolašvuohta dárbbaša nanu ealáhusovdánahttima.
Fremtidig næringsutvikling skal være basert på nytenkning og modernisering, med bolyst, økonomi, sosiale forhold og bærekraft som bærende elementer.	Ealáhusovdánahttin boahtteáiggis galgá leat huksejuvvon ođđajurddašeapmái ja ođasmahttimii, mas lea ássanmokta, ekonomiija, sosiála dilit ja ceavzilvuohta vuođđoelemeantan.
De digitale mulighetene skal utnyttes til fordel for samisk bygder og næringsliv.	Sámi gilit ja ealáhusat fertejit oažžut ávkki digitála vejolašvuođain.
Sametinget vil fremover satse på kompetanseheving, innovasjon og teknologi lokalisert i samiske områder.	Sámediggi áigu bidjat eanet návccaid gelbbolašvuođaloktemii, innovašuvdnii ja teknologiijii mat leat sajustuvvon sámi guovlluide.
Samiske næringshager og klynger med kompetansemiljø skal etableres rundt omkring i samiske områder, og gjerne gjennom et sterkt og godt samarbeid med andre offentlige instanser og lokalt næringsliv.	Sámi ealáhussiiddat ja čoahkkádusat main leat gealbobirrasat galget ásahuvvot feara gosa sámi guovlluide, ja áinnas nanu ja buori ovttasbarggu bokte eará almmolaš ásahusaiguin ja báikkálaš ealáhusaiguin.
Samarbeidsavtaler skal tas i aktivt bruk for å få til nysatsninger i samiske distrikt	Ovttasbargošiehtadusaid ferte áŋgirit váldit atnui vai oažžut eanet ođđaásahemiid sámi guovlluide.
Industri og samfunnsansvar	Industri ija ja servodatovddasvástád us
Naturressurser i nord skal gi grunnlag for lokal verdiskapning, arbeidsplasser, lokal makt, bosetning og bolyst.	Luondduresurssat davvin galget addit vuođu báikkálaš árvoháhkamii, bargosajiide, báikkálaš mearridanváldái, ássamii ja ássanmoktii.
Gjennom samarbeid med industri og myndigheter stilles krav om miljø, lokalt eierskap og medvirkning skal industri bidra til attraktive bo- og arbeidsplassområder.	Ovttasbarggu bokte industriijain ja eiseválddiiguin mat bidjet gáibádusaid birrasii, báikkálaš eaiggátvuhtii ja mielváikkuheapmái, galgá industriija mielddisbuktit geasuheaddji ássan- ja bargosadjeguovlluid.
Sametinget vil ikke være prinsipielt i mot etableringer av industri i områder som er viktig for samisk bosetning, men vil alltid stille krav nullutslipp og avkastingning til lokalsamfunnene ved slike etableringer.	Sámediggi ii prinsihpalaččat hilggo industriija guovlluide mat leat dehálaččat sámi ássamii, muhto áigu álo bidjat gáibádussan ahte ii gávdno nuoskkideapmi, ja ahte báikegottit galget dinet dákkár ásahemiiguin.
All etablering av industrivirksomhet i samiske områder skal forpliktes til samfunnskontrakt der deres ansvar for miljø og lokalsamfunnet klargjøres og synliggjøres.	Buot ásaheamit sámi guovlluide galget geatnegahttojuvvot servodatšiehtadusa dahkat mas sin ovddasvástádus birrasii ja báikegoddái čielggaduvvo ja čalmmustahttojuvvo.
Sametinget vil alltid vurdere samfunnsnyttet opp mot ulemper ved slike etableringer.	Sámediggi áigu álo servvodatávkki daid hehttehusaid ektui maid dákkár ásaheamit mielddisbuktet.
9.	9.
Samisk kultur og kulturutvikling	Sámi kultuvra ja k ultur ovddideapmi
Samisk kultur og kulturelle utrykk er en viktig identitetsfaktor for samene.	Sámi kultuvra ja kultuvrralaš buktagat leat dehálaš identitehtafáktorat sápmelaččaide.
Samisk kultur og uttrykk utvikler seg i sin samtid gjennom private, frivillige, offentlige og institusjonelle initiativ.	Sámi kultuvra ja buktagat ovdánit áiggi mielde priváhta, eaktodáhtolaš, almmolaš ja institušuvnnalaš návccaid vuođul.
Samisk kultur og uttrykk er ofte både sted- og tidsbunden, og er et uttrykk for lokale samiske forhold i sin samtid og fortid.	Sámi kultuvra ja buktagat leat dávjá čadnon sihke báikái ja áigái, ja leat bohtosat báikkálaš sámi diliin sihke dálá áiggis ja ovddeš áiggis.
Sametinget vil skape rammer som sikrer kulturell utvikling både hos de samiske institusjonene og i den samiske frivillige sektoren.	Sámediggi áigu addit rámmaid mat sihkkarastet kultuvrralaš ovdáneami sihke sámi institušuvnnain ja sámi eaktodáhtolaš suorggis.
Det samiske sivile samfunnet er motoren i utvikling av samisk kultur for å nå ut med kunnskap om samisk kultur og språk.	Sámi siviila servodat lea mohtor sámi kultuvrra ovdánahttimis, ja sámi kultuvrra ja giela birra gaskkusteamis.
Det skal satses på medier og plattformer som når den oppvoksende generasjonen og som gir samisk kultur en naturlig plass i den norske kulturarven.	Dás galgá bidjat eanet árjjaid mediaide ja vuogádagaide mat olahit bajásšaddi buolvva ja mat addet sámi kultuvrii lunddolaš saji dáža kulturárbbis.
Mål: En levende og sterk samisk kultur over hele landet, og en være en anerkjent del av Norges kulturarv.	Mihttu: Ealli ja nanu sámi kultuvra miehtá riikka, ja leat dohkkehuvvon oassin Norgga kulturárbbis.
Vi skal sikre at lokalbefolkningen har samme trygghet for sitt leveområde, sine arbeidsplasser, kultur og natur, som andre i Norge.	Mii galgat sihkkarastit ahte báikegoddeálbmogis lea seamma oadjebasvuohta sin eallinguovlluide, sin bargosajiide, kultuvrii ja lundui, go earáin Norggas.
Samfunnet skal utvikles for å styrke tilstedeværelsen, og sikre og trygge samfunnslivet i nord.	Servvodat galgá ovddiduvvot nannen dihte oasálastima, ja sihkkarastit ja suodjalit servvodateallima davvin.
Samisk, kvensk og norsk kultur og tilstedeværelse hører til i nord, og alle tre skal anerkjennes og respekteres.	Sámi, kvena ja dáčča kultuvra ja oassálastin gullá davás, ja buot golmmas galget dohkkehuvvot ja árvvus atnot.
Det skal legges til rette for at kulturene kan leve side om side også i fremtiden.	Galgá láhčit dili nu ahte kultuvrrat sáhttet eallit bálddalaga boahtteáiggis maid.
Barn og unge er vår felles fremtid, og vi skal bygge nord for fremtidige generasjoner.	Mánát ja nuorat leat min oktasaš boahtteáigi, ja mii galgat hukset davi boahttevaš buolvvaide.
Å gi ungdom og unge voksne muligheter til utdanning og attraktive arbeids- og boområder i nord vil øke vår bærekraft, både kulturelt og økonomisk i et generasjonsperspektiv.	Nuoraide ja nuorra rávisolbmuide addit vejolašvuođa oahpahussii ja bivnnuhis bargo- ja orrunsajiide davvin lasiha ceavzilvuođa, sihke kultuvrralaččat ja ekonomalaččat buolvaperspektiivvas.
Samfunnskontrakten om at naturressursene skal komme innbyggerne til gode, skal ligge til grunn gjennom arbeidsplasser og ringvirkninger i nord.	Servodatšiehtadus ahte luondduresurssat galget ássiide buorrin, galgá vuođđun bargosajiid ja lassiváikkuhusaid bokte.
Den negative befolkningsutviklingen i nord er ikke bare en utfordring for den nordligste landsdelen.	Negatiiva álbmotovdáneapmi ii leat dušše hástalussan riikka davimus guvlui.
Det er en like stor utfordring for samiske distrikt og bærekraften for levende samisk språk og kultur.	Lea seamma stuora hástalussan sámi boaittobealguovlluide ja ceavzilis ealli sámi gielaide ja kultuvrii.
Sametinget skal invitere de nordligste fylkeskommunene til samarbeid og samhandling for gjennomføre en slagkraftig nærings- og bosetningsstrategi for nordområdene.	Sámediggi galgá bovdet davimus fylkkagielddaid ovttasbargui ja servvoštallamii čađahan dihte gievrras ealáhus- ja orrunstrategiija davviguovlluide.
Sametinget vil bidra til utstrakt samarbeid og samhandling med ulike nivåer og organer nettopp for å sikre bosetning og gode liv i nord.	Sámediggi áigu váikkuhit viiddis ovttasbarggu ja servvoštallama iešguđetlágan dásiin ja orgánaiguin sihkkarastit ássama ja buori eallima davvin.
Mål:	Mihttu:
Nordområdene skal gi gode levekår, bolyst, arbeidsplasser og befolkningsvekst, som vil bidra til styrket sikkerhetspolitikk i nord.	Davviguovllut galget addit buori birgenlági, ássanmovtta, bargosajiid ja olmmošlassáneami, mii váikkuha dasa ahte nannet sihkarvuođapolitihkka davvin.
Åndelige verdier er viktig del av samisk, både innen helse, pleie og omsorg - og også som del av vår levemåte og verdensbilde.	Vuoiŋŋalaš árvvut leat dehálaččat sámiide, sihke dearvvašvuođa, fuolahus - ja maid oassin min eallinvuogis ja máilmmigovas.
I tillegg har vi fortsatt en natur- og åndelig nærhet innenfor mange samiske områder.	Dasa lassin lea mis ain lagasvuohta lundui- ja vuoiŋŋalašvuhtii olu sámi dilálašvuođain.
Kristendommen, og spesielt læstadianismen, står også sterkt, og mennesker har generelt et nært forhold til sin tro.	Risttalašvuohta, erenoamážit lestadianisma, lea nanus, ja obbalaččat lea olbmuin lagasvuohta oskui.
Tanken om at kropp og sjel henger sammen er sterkt rotfestet på i de samiske samfunnene.	Jurdda ahte gorut ja siellu gullaba oktii lea nannosit cieggan sámi servvodagaide.
Sametinget vil jobbe for et likeverdig helse- og sosialtilbud til samer.	Sámediggi áigu bargat dan ala ahte oažžut dásseárvosaš dearvvašvuođa- ja sosiálafálaldaga sápmelaččaide.
Dette tilbudet skal ta utgangspunkt i brukerens språklig og kulturelle bakgrunn.	Dán bálvalusa vuolggasadjin galgá leat geavaheaddji gielalaš ja kultuvrralaš duogáš.
I tillegg vil Sametinget kompetanseutvikling på komplementære og tradisjonelle behandlingsformer, som et tillegg til konvensjonell medisin.	Lassin Sámedikki ollisteaddji gealboháhkamii ja árbevirolaš dikšunvugiide, boahtit lassin dábálaš dálkumii.
Det skal skapes mer åpenhet rundt den åndelige.	Galgá vuoiŋŋalašvuođa birra šaddat eanet rabasvuohta.
Samisk tradisjonelle hjelpemetoder som healing og skal aksepteres som del av vår levemåte og det psykososiale helsetilbud.	Sámi árbevirolaš veahkehanvuogit nu go dálkkodeapmi ja "lohkan" galget dohkkehuvvot dego oassin min eallinvuohkái ja psykososiála dearvvasvuođafálaldahkii.
Mål: Gode og likeverdige helsetjenester til samer, hvor også den åndelige dimensjonen er integrert.	Mihttu: Buorit ja ovttadássásaš dearvvasvuođabálvalus sápmelaččaide.
12. Internasjonalt arbeid, likeverd og likestilling	12. Riikkaidgaskasaš bargu, ovtta árvos ašvuohta ja dásseárvu
Målet er full likestilling og likeverd både på Sametinget og i samfunnet forøvrig.	Mihttu lea dievaslaš dásseárvu ja ovttaárvosašvuohta sihke Sámedikkis ja muđui servodagas.
Spesielt den sjøsamiske kulturen er lite anerkjent, lider av fornorskningsprosessen og at det samiske samfunn i dag ikke har samme aksept for sjøsamer, blant annet fordi de i hovedsak har norsk som morsmål.	Erenoamážit mearrasámi kultuvra ii leat bálljo dohkkehuvvon, gillá dáruiduhttinproseassa ja ahte sámi servodagat eai ge dohkket mearrasámiid, earret eará dan dihte go sis lea dárogiella eatnigiellan.
Mye av det samme ser vi med fastboendes utmarksbruk.	Olu lea seamma ládje dáloniid meahccegeavaheamis.
Samer og kvener har levd side om side, og har ofte sterke slektsbånd og har påvirket hverandres kulturer over generasjoner.	Sápmelaččat ja kvenat leat orron bálddalaga, ja dávjá leat nanu fuolkevuođačanastagat sis ja leat báidnán goabbat guoimmi kultuvrraid buolvvas bulvii.
Sametinget vil jobbe for økt samisk-kvensk samarbeid der det er naturlig, for tar vi vare på kvensk kultur, tar vi også vare på samisk kultur.	Sámediggi áigu bargat dan ala ahte nannet sámi- kvena ovttasbarggu doppe gos lea lunddolaš, jus fuolahit kvena kultuvrra, de fuolahit maid sámi kultuvrra.
Mål:	Mihttu:
Gjennom samarbeid over grensene i Norden vil Sametinget skape allianser for hele nordområdet og på den måten gi hele nordområdet større kraft og gjennomslagskraft.	Davviriikkain ovttasbarggu bokte rájáid rastá áigu Sámediggi ráhkadit ovttastusa olles davviguovlluin ja dainna lágiin addit olles davviguvlui eanet vuoimmi ja vuoitinvuoimmi.
13. Andre tiltak	13. Eará doaibmabijut
Det samiske samfunn står i en særstilling i Norge ved at man er i et stort mindretall.	Sámi álbmot lea erenoamáš dilálašvuođas Norggas go lea unnitlogus.
Det er dermed behov for tiltak for å sikre samisk demokrati og medbestemmelse i samfunnslivet.	Danne lea dárbu doaibmabijuide sihkkarastin dihte sámi demokratiija ja mielmearrideami servodateallimis.
Mål:	Mihttu:
Politisk arbeid og robuste organisasjoner skal sikre samers demokratiske medbestemmelse i sivilsamfunnet og på politisk nivå.	Politihkalaš bargu ja nanu organisašuvnnat galget sihkkarastit demokráhtalaš mielmearrideami siviila servvodagas ja politihkalaš dásis.
14. Politisk og administrativt nivå	14. Politihkalaš ja hálddahuslaš dássi
Sametinget ledes av en politisk ledelse og har egen administrasjon.	Sámedikkis galgá politihkalaš jođiheapmi ja galgá leat sierra hálddahus.
For å gjennomføre politikk er politikere og administrasjon gjensidig avhengig av hverandre.	Vai politihka čađahuvvo leat politihkkarat ja hálddahus sorjjálaččat nubbi nuppis.
Men det må være en balanse mellom det Sametinget bevilger ut til det samiske sivile samfunnet og det Sametinget bruker på egen administrativ og politisk virksomhet.	Ferte dássedeaddu Sámedikki juolludemiid gaskkas sámi siviila servodahkii ja das maid Sámediggi atná iežas hálddahussii ja politihkalaš doibmii.
Sametinget er avhengig av tillat hos eget folk og i samfunnet for øvrig.	Sámediggi dárbbaša doaibmabijuid sámi álbmogis ja muđui servodagas.
Det er derfor viktig at det samiske demokratiet utvikles, effektivseres og moderniseres i takt med eget folk og at Sametinget har god kontakt med de samiske samfunn.	Danne lea dehálaš ahte sámi demokratiija ovddiduvvo, beavttálmahtto ja ođasmahtto iežas álbmoga dárbbu mielde ja ahte Sámedikkis lea buorre oktavuohta sámi servodagain.
Hovedmål:	Váldomihttu:
Et effektivt og moderne samisk demokrati med tillit hos folket, og et Sameting med god kontakt med det. samiske samfunn.	Beaktilis ja ođđaáigásaš sámi demokratiija masa álbmot luohttá, ja Sámediggi mas lea buorre oktavuohta sámi servodagain.
Delmål:	- Hálddahuslaš dási beavttálmahttit.
- Effektivisering av det politiske nivå.	- Politihkalaš dási beavttálmahttit.
Styrking av demokratiske prosesser, med spesiell fokus på opposisjonens muligheter til å fremme saker i plenum.	Nannet demokráhtalaš proseassaid, mas erenoamážit opposišuvnna vejolašvuohta ovddidit áššiid dievasčoahkkimis guovdilasto.
- Gjeninnføring av Tilskuddstyret, som fordeler søkerbaserte tilskudd til næring- og kulturtiltak.	Ođđasit ásahit Doarjjastivrra, mii juohká ohcanvuđot doarjagiid ealáhus- ja kulturdoaibmabijuide.
Politisk og administrativt nivå effektiviseres, og skal over en fireårsperiode reduseres fra en andel på 31%, til en andel på maks 21% av budsjettet.	Politihkalaš ja hálddahuslaš dásit beavttálmahttojuvvojit, ja galget njealji jagi badjel unniduvvot 31% rájes eanemusat 21% rádjái bušeahtas.
Komite og plenum gjennomføres samme uke.	Lávdegoddi ja dievasčoahkkin čađahuvvo seamma vahkku.
Daglige pauser under komite og plenum reduseres fra 4 timer timer til 1,5 timer.	Beaivválaš bottut lávdegoddi ja dievasčoahkkima oktavuođas unniduvvot 4 diimmus 1,5 diibmui.
Det avholdes digitale møter der hensiktsmessig og det ikke går utover kvaliteten, som skal gi innsparinger både økonomisk og ved mindre reisevirksomhet.	Digitála čoahkkimat dollojuvvojit doppe gos lea ulbmilaš ja ii hehtte kvalitehta, mii galgá seastit sihke ekonomalaččat ja unnidit mátkkošteami.
Sametinget presenterer også et langtidsbudsjett.	Sámediggi ovdanbuktá maiddái guhkesáiggebušeahta.
Langtidsbudsjettet bygges på en antakelse om at man får samme tilordning fra staten som tidligere.	Guhkesáiggebušeahta vuođđun lea árvalus ahte stáhtas boahtá seamma juolludeapmi go ovdal.
Samtidig er målet til enhver tid å redusere avviket mellom budsjettbehov og reelt budsjett.	Seammás lea čađat mihttu unnidit gaskka gaskal bušeahttadárbbu ja duohta bušeahta.
Dette vil ikke komme til uttrykk i langtidsbudsjettet.	Dát ii boađe ovdan guhkesáiggebušeahtas.
Langtidsbudsjettet vil vise hvilken retning Sametinget ønsker for de nærmeste årene, og hvor man vil stå budsjettmessig om fire år.	Guhkesáiggebušeahtta čájeha guđe guvlui Sámediggi háliida lagamus jagiid, ja gos mii leat bušeahta dáfus njealji jagi geahčen.
Mål:	Mihttu:
Et sterkt og effektivt sameting med tillit hos folket, og med en nærings- og arbeidspolitikk som gir lys i husan og et levende samisk samfunn.	Nanu ja beaktilis sámediggi mas lea luohttámuš álbmogis, ja mas lea ealáhus- ja bargopolitihkka mii mielddisbuktá čuovgga viesuide ja ealli sámi servodat.
Det er tatt høyde for en lønns- og prisvekst pr år på ca 3%.	Sullii 3 % dábálaš bálká- ja haddegoargŋun lea rehkenastojuvvon mielde.
Satsinger for perioden er kysten og folket, utmarksbruk, nordområdene;	Áŋgiruššamat dán áigodagas leat riddu ja álbmot, meahccegeavaheapmi, davviguovllut;
steds- og regionsutvikling inkludert næringsutvikling.	báike- ja regiovdnaovddideapmi, dasa gullá maid ealáhusovddideapmi.