«Det kan jo hende at samer, muslimer, skeive og andre som ikke føler at toget til en utryddelsesleir venter rundt neste hjørne, også kan bidra til mangfoldet i kulturen og andre steder».	«Sáhttá han leat ahte sápmelaččat, muslimat, bonju ja earát geat eai bala ahte toga jávkadanleirii vuordá nuppi nurkki duohken, maiddái sáhttet leat mielde hábmeme kultuvrra girjáivuođa ja eará báikkiid girjáivuođa».
Dette er ikke et sitat fra de mørke rom.	Dát ii leat sitáhtta muhtin sevdnjes čállosis.
Dette er et sitat fra Norges største avis, Aftenposten 2.desember, ført i pennen av den kjente kommentatoren, Frank Rossavik.	Dát lea sitáhtta Norgga stuorimus aviissas, Aftenposten, juovlamánu 2.b. ja čálli lei beakkán kommentáhtor, Frank Rossavik.
Rossavik fortsetter videre i sin kommentar;	Rossavik čállá viidáset iežas čállosis;
«For noen av oss passer en slik beskrivelse av et land en hel del bedre for Tyskland under Adolf Hitler enn for Norge i 2021».	«Muhtimiidda mis heive dákkár válddahus ovtta riikkas ollu buorebut Duiskii Adolf Hitlera stivrra vuolde go Norgii jagis 2021».
Slik velger Aftenpostens kommentator Frank Rossavik å beskrive de som våger å ta opp kampen mot hatefulle ytringer, diskriminering og rasisme i Norge i dag.	Ná vállje Aftenpostena kommentáhtor Frank Rossavik válddahit sin geat dálá áiggis vuosttaldit vašši cealkimiid, vealahemiid ja nállevealahemiid Norggas.
Bakgrunnen for disse skriveriene er Kulturrådets årskonferanse, der temaet Mangfold var en av sakene som ble tatt opp.	Duogážin dán čállimii lea Kulturráđi jahkásaškonferánsa, mas fáddá Girjáivuohta lei okta áššiin mat digaštallojuvvo.
Rossavik gjør et forsøk på å sette opp mot «de som ikke føler seg diskriminerte», og at de som tar opp dette temaet ikke har stort annet å fare med enn.	Rossavik geahččala bidjat vuostálaga sin geat ”dovdet iežaset vealahuvvon” sin vuostá “geat eai dovdda iežaset vealahuvvon”, ja ahte sis geat dákkáriid čuoččuhit, ii leat olus eanet buktit go “ártegis čállinbeavdeteoriijaid”.
Å gjøre diskriminering til en følelse og et ansvar som tillegges individet, i stedet for å omtale det som det det er, et strukturelt samfunnsproblem er ikke greit, hverken politisk eller journalistisk Ifølge Bufdir har 53% av medlemmene i samiske organisasjoner opplevd hatefulle ytringer.	Dat ahte duvdit vealaheami dovdun ja ovddasvástádussan mii addojuvvo ovttaskas indiviidii, dan ovdii go namuhit dan nu go dat lea, namalassii struktuvrralaš servodatváttisvuohtan, ii leat dohkálaš, ii politihkalaččat ii ge journalisttalaččat. Bufdir dieđuid mielde leat 53 % sámi organisašuvnnaid miellahtuin vásihan vašši duolbmamiid.
De siste tiårene har forskningen belyst fortidens urett og overgrep mot bl.a. samer.	Maŋimus logiid jagiid lea dutkan ovdanbuktán ovddešáiggi eahpevuoiggalašvuođa ja veahkaválddi earret eará sápmelaččaid vuostá.
Forskningen har gitt innsikt i bakgrunnen for og konsekvensene av fornorsknings- og assimileringspolitikken overfor samer.	Dutkan lea čalmmustahttán duogáža ja váikkuhusaid dáruiduhttin- ja assimilerenpolitihkas sápmelaččaid vuostá.
Dessverre er det allikevel slik at i dag er det enkeltpersoner som i første rekke fronter kampen mot hatefulle ytringer, diskriminering og rasisme.	Dađi bahábut lea ain odne nu ahte leat vuosttažettiin ovttaskas olbmot geat šaddet dáistalit vaši, vealaheami ja nállevealaheami vuostá.
Det ser derfor ut som at statlige institusjoner ser på dette som et individsproblem, og ikke et strukturelt samfunnsproblem.	Danin vuhtto ahte stáhtalaš ásahusat atnet dán indiviidaváttisvuohtan, eai ge struktuvrralaš servodatváttisvuohtan.
Dette må det gjøres noe med!	Dáinna ferte juoga dahkkot!
Vi har lover i Norge mot diskriminering, men disse ser ikke ut til å fungere.	Mis leat lágat Norggas vealaheami vuostá, muhto dat eai oro doaibmame.
Vi trenger derfor en bevisstgjøring av befolkningen i dette landet.	Mii dárbbašit danin dahkat min riikka álbmoga eanet dihtomielalažžan.
Derfor er det på høy tid at problematikken rundt dette blir løftet opp på et høyere samfunnsnivå.	Danin lea dál áigi ahte dát váttisvuohta ovddiduvvo alit servodatdássái.
Sametinget, sammen med regjering og Storting, bør nå være seg sitt ansvar bevisst og igangsette et felles prosjekt mot hatefulle ytringer, diskriminering og rasisme.	Sámediggi, ovttas ráđđehusain ja Stuoradikkiin, fertejit dál oaidnit iežaset ovddasvástádusa ja bidjat johtui oktasaš prošeavtta vašši duolbmamiid, vealaheami ja nállevealaheami vuostá.