Bente Sjursen er født i 1966 og vokste opp i Maribukt i Store Lerresfjord.	Bente Sjursen lea riegádan 1966:s ja bajásšattai Máregohpis Stuora Liidnavuonas.
Hun gikk 1.–7. klasse ved Lerresfjord skole, 8.–9. klasse ved Korsfjord skole og handel og kontor i Alta og Hammerfest.	Son váccii 1.–7. luohká Liidnavuona skuvllas, 8.–9. luohká Fielvuona skuvllas. Dan maŋŋil son váccii gávpe- ja kánturoahpu Álttás ja Hámmárfeasttas.
Hun har studert økonomi og administrasjon, samt natur- og ressursforvalting ved Høgskolen i Finnmark og nordnorsk naturkunnskap og historie ved Universitetet i Tromsø.	Son lea maid lohkan ekonomiija ja hálddahusoahpu, ja luonddu- ja resursahálddašeami Finnmárkku allaskuvllas, ja Davvi-Norgga luonddudiehtaga ja historjjá Romssa universitehtas.
Hun har arbeida et år på fileten i Hammerfest og seinere i Lerresfjord som småbruker, poststyrer og kontorarbeid hos en lakseoppdretter.	Jagi son barggai guolleindustriijas Hámmárfeasttas ja maŋŋil Liidnavuonas smávvadálolažžan, boastahoavdan ja luossabiebmanrusttega kánturbargin.
Fra 2007 har hun hatt diverse kontorarbeid i Alta og Hammerfest.	2007 rájes lea son bargan iešguđetlágan kánturbargguid Álttás ja Hámmárfeasttas.
Maribukt ligger på nordsiden av Store Lerresfjord.	Máregohppi lea davábealde Stuora Liidnavuona.
Maribukt var mammas hjemplass, mens pappa var fra Store Lerresfjordbotn.	Máregohppi lei eatni ruovttubáiki, áhčči lei eret Stuora Liidnavuonbađas.
Da jeg var barn var der verken vei eller skole i Store Lerresfjord.	Mu mánnávuođas ii lean Stuora Liidnavuonas geaidnu ii ge skuvla.
Skulle vi i butikken måtte vi i båt over fjorden.	Go rámbuvrii galggaimet, de manaimet fatnasiin rastá vuona.
Der var det fiskebruk, butikk, poståpneri og ekspedisjon for som gikk i til Hammerfest.	Doppe lei guollerusttet, rámbuvri, boastakantuvra ja ruvttofatnasa kantuvra. Ruvttofanas vujii Hámmárfestii.
I 1975 gikk det et leirras som tok alt dette på havet, tre personer omkom og det ble ikke bygd opp igjen.	1975:s lei láiraeanauđas mii jalgii buot dieid merrii, golbma olbmo dušše ja maŋŋil eai šat huksen dohko.
Etter dette måtte vi dra på butikken til Lille Lerresfjord eller Komagfjord.	Dan maŋŋil šattaimet vuolgit Uhca Liidnavutnii dahje Gámavutnii go rámbuvrris áigguimet fitnat.
hadde en tid signalanløp til kaia i Maribukt.	Ovtta áigge lávii ruvttofanas bisánit Máregohpi káijii signála mielde.
Det bodde i alle fall sju familier i Maribukt da jeg var liten, litt avhengig av hva en regner som familie.	Mu mánnávuođas orro goit sihkkarit čieža bearraša Máregohpis, dađi mielde maid olmmoš rehkenastá bearašin.
Det var vanlig med flere generasjoner og familier i hvert hus.	Dalle orro dávjá máŋga buolvva ja máŋga bearraša juohke viesus.
Min onkel og hans familie bodde i første etasje, og mine foreldre og bestefar bodde i andre.	Mu eanu ja su bearaš orro vuollin vuosttaš gearddis, ja mu váhnemat ja áddjá orro fas lovttas.
Onkel flyttet til Hasvik før jeg begynte på skolen, og mitt søskenbarn med familie flyttet fra Maribukt til Rypefjord to til tre år senere.	Eanu fárrii Ákŋoluktii go mun álgen skuvlii, ja mu oambealli ja su bearaš fárrii Máregohpis Lávželuktii guokte golbma jagi dan maŋŋá.
Pappa hadde en spissbåt han drev fiske med. Han var halvt uføretrygdet på grunn av tuberkulose.	Áhčis lei spissafanas mainna guolástii. Son oaččui oadjoruđaid nuppi oasi bargonávccaid ovddas, danin go sus lei tuberkulose.
Mamma strikket en del for salg, hun hadde strikkemaskin.	Eadni gođii vuovdima váras, sus lei gođđinmašiidna.
Hun pleide også bestefar, han var blitt lam på venstre side etter et hjerneslag, og etter hvert fikk de i tillegg en eldre slektning av pappa i pleie.	Son divššui maid ádjá, geas lei leamaš vuoiŋŋaščaskkástat ja sus lei gurutbealli lámis. Maŋŋil bođii vel muhtun vuoras áhči sogalaš dikšui.
Senere begynte mine foreldre med sauer.	Muhtun áiggi dan maŋŋil álggiiga mu váhnemat sávzzaiguin.
Veien kom til Lerresfjord i 1981 og da leide de ut et rom til bussjåførene.	1981:s gárvánii geaidnu Liidnavutnii ja de soai láviiga láiguhit lanja bussevuddjiide.
Språket hjemme hos oss og i Maribukt var norsk.	Min ruovttugiella ja maiddái Máregohpegiella lei dárogiella.
Mamma snakket kun norsk, men hun forstod samisk.	Eadni gal aivve dárustii, muhto son ipmirdii gal sámegiela.
Når vi hadde besøk som snakket samisk, foregikk samtalen ofte på samisk hvor pappa snakket samisk og mamma deltok i samtalen med å prate norsk.	Go mis ledje guossit geat sámástedje, de lávejedje sámegillii humadit, áhčči sámástii ja eadni dárustii go searvvai ságastallamii.
Jeg satt ofte på en krakk ved siden av og fulgte med, men kan ikke huske at jeg forstod noe.	Čohkohallen dávjá reŋkko alde ja čuvvon sin ságastallama, muhto in oro muitimin ahte ipmirdin maidege das mii daddjui.
Pappas slektning som bodde hos oss var ikke særlig god i norsk.	Áhči fuolki gii ásai min luhtte ii lean beare čeahppi dárustit.
Hadde inntrykk av at han helst ville prate samisk, men med meg snakket han alltid norsk.	Mu mielas son orui háliideame eanemusat sámástit, muhto muinna gal álo dárustii.
Da jeg begynte på skolen måtte jeg flytte hjemmefra og til Lille Lerresfjord.	Mun fertejin fárret ruovttus eret Uhca Liidnavutnii go álgen skuvlii.
Jeg reiste hjemmefra søndag ettermiddag og kom hjem igjen fredag etter skoletid.	Vulgen ruovttus veaigin sotnabeaivvi ja máhccen fas bearjadaga maŋŋel skuvlla.
Fra Maribukt var det omtrent 10 km og reisen foregikk med sjark.	Máregohppái lei sullii 10 km ja mii mátkkošteimmet šárkkain.
Da jeg gikk i førsteklasse var vi seks stykker;	Mii leimmet guđas dalle go vázzen vuosttaš luohká;
to fra Elvebukta på andre siden av Store Lerresfjord og fire fra Maribukt.	guovttes leigga eret Johkaluovttas nuppe bealde Stuora Liidnavuona ja njealjis Máregohpis.
Fra jeg startet i fjerde klasse var det bare meg fra Store Lerresfjord.	Go álgen njealját luohkkái, de ledjen dušše mun Stuora Liidnavuonas.
Enkelte ganger kunne det være dårlig vær og nordvesten kan være stygg i Maribukt.	Muhtumin sáhttá leat oalle neavrresdálki ja orjješdavádat sáhttá leat garas Máregohpis.
Jeg ble hentet i jolle hjemme i fjæra og rodd om bord i sjarken.	Mu vižže ruovttus fiervvás báskkain ja mii sugaimet šárkii.
En søndag falt jeg i sjøen da jeg skulle gå ombord i sjarken fra jolla.	Okte mun gahččen merrii, go galgen lávket báskkas šárkii, muhtun sotnabeaivvi skuvlii mátkkoštettiin.
Måtte på land igjen og skifte til tørre klær før jeg kunne dra av gårde.	De gal fertejin gáddái fas jorggihit molsut goike biktasiid ovdal fas sáhtten vuolgit.
Fra søndag til fredag når det var skole bodde jeg i Lille Lerresfjord.	Sotnabeaivvis bearjadahkii, skuvlaáiggis, ássen mun Uhca Liidnavuonažis.
Første året bodde jeg hos lærerinna vår og hennes mann, han hadde vi også i sløyd.	Vuosttaš jagi mun orron oahpaheaddji ja su isida luhtte, guhtte lei min oahpaheaddji garraduojis.
Fra andre klasse til jeg gikk ut av skolen i Lerresfjord i sjuende klasse, bodde jeg hos ei skolevenninne.	Nuppi luohká rájes gitta dassážii go gergen čihččet luohkáin Liidnavuona skuvllas, mun orron muhtun skuvlaustiba luhtte.
De drev også butikk, fiskebruk og poståpneri.	Sis lei rámbuvri, guollerusttet ja boastakantuvra.
Det var to butikker i Lerresfjord på den tiden.	Dan áiggi ledje guokte rámbuvrri Liidnavuonas.
Jeg og venninna mi delte rom og jeg spiste alle måltider med familien.	Orron iežan ustibiin seamma lanjas ja boradin buot borramiid sin bearrašiin ovttas.
Maten var ikke noe som det ble spart på, verken hos dem eller hjemme hos mine foreldre.	Biepmu gal eai seastán, eai sii eai ge mu váhnemat min ruovttus.
Det var mitt andre hjem, jeg hadde det fint der og ble behandlet som en av familien.	Die lei mu nubbi ruoktu, mus lei buorre dilli doppe ja sii meannudedje muinna dego bearašlahtuin.
I Lerresfjord snakket folk to språk, norsk og samisk, eller lappisk som det het på den tiden.	Liidnavuonas hupme olbmot guokte giela, dárogiela ja sámegiela, dahje lappisk nugo dan áiggi lávejedje lohkat.
Det ble snakket norsk på skolen, butikken og når vi unger var tilstede.	Skuvllas, rámbuvrris ja mánáiguin hupme dárogiela.
Samisk snakket de voksne seg i mellom når det var ting vi unger ikke skulle høre.	Rávisolbmot sámástedje gaskaneaset go hupme dakkár ságaid maid mii mánát eat galgan gullat.
Samisk ble snakket i hjemmene, på veien, utenfor butikken og på kaia.	Sámegiela hupme ruovttuin, luottaid alde, olggobealde rámbuvrri ja káija alde.
Kan ikke huske at dette var noe vi unger reagerte på, for det var helt dagligdags.	In oro muitimin ahte dat lei min mánáid mielas nu imaš, diekkár lei min beaivválaš eallin.
Lerresfjord hadde en vei på to–tre kilometer og det var båtanløp hver dag.	Liidnavuonas lei sullii guokte golbma kilomehtera guhku geaidnu, ja ruvttofanas bisánii dohko juohke beaivvi.
Veien ble brøytet om vinteren, men det var ingen som hadde bil.	Geainnu dolle rabas dálvvi miehtá, muhto ii ovttasge lean biila.
Det hendte at traktoren som brøytet veien fikk motorstopp og da snødde veien igjen til våren.	Sáhtii gal dáhpáhuvvat ahte mohtor bisánii muohtačorgentraktoris, ja de gal geaidnu borgui gitta iige rahpasan ovdal giđđat.
Skolen i Lerresfjord	Liidnavuona skuvla
Skolen i Lerresfjord var en todelt skole.	Liidnavuona skuvllas ledje guokte seaguhusluohká.
Småskolen som var første til tredje klassetrinn i ett klasserom og storskolen som var fjerde til sjuende klassetrinn i det andre.	Smávvaskuvllas lei luohkká mas ledje mánát vuosttaš ceahki rájes gitta goalmmát ceahkkái ovtta luohkkálanjas ja stuoraskuvllas ledje njealjádis gitta čihččet ceahkkái seamma luohkás.
Lærerinna i småskolen var også rektor.	Smávvaskuvlla oahpaheaddji lei maid rektor.
Hun het Karen Gjerdebakken, var fra Hammerfest og gift med Almar som var fra Lerresfjord.	Su namma lei Karen Gjerdebakken, son lei Hámmárfeasttas eret ja lei náitalan Almariin, gii lei liidnavuotnalaš.
Karen Gjerdebakken hadde vært lærer ved Lerresfjord skole tidligere og tatt lærerskolen i voksen alder.	Karen Gjerdebakken lei ovdal maid bargan Liidnavuona skuvllas oahpaheaddjin, ja son lei oahpaheaddjioahpu vázzán rávisolmmožin.
Hun skolte alle sju årene jeg gikk der.	Son lei oahpaheaddjin buot dan čieža jagi go mun ledjen doppe skuvllas.
Hun var veldig dyktig i håndarbeid.	Son lei hui čeahppi duddjot.
Alle måtte ha håndarbeid, både gutter og jenter.	Buohkat galge duddjot dalle, sihke bártnážat ja nieiddažat.
Vi sydde, strikket, heklet, klippet og limte og laget ting i pappmasjé.	Mii goaruimet, gođiimet, heahkkalasttiimet, čuohpaimet ja liibmiimet ja ráhkadeimmet báhpiris feara maid.
Av ting vi laget var blant annet gympose, skjørt, forkle, blomstervase, lue, forskjellige bilder.	Mii ráhkadeimmet earet eará lášmmohallanseahka, fuolppu, lieđđelihti, gahpira ja iešguđetlágan govaid.
En annen ting vi gjorde var å sette opp skuespill og andre forestillinger til hyggekvelder og jule- og våravslutninger.	Mii láviimet maid ráhkadit čájálmasaid hávskkohallaneahkediidda ja juovla- ja giđđaloahpaheapmái.
Da laget vi kulisser og øvde både i skoletiden og på ettermiddagene.	Láviimet lávddi hábmet ja hárjehalaimet sihke skuvlaáiggis ja maŋŋel skuvlla.
Til jul og påske laget vi pynt og forberedte forestillinger i ukesvis, det føltes i alle fall slik.	Juovllaide ja beassážiidda ráhkadeimmet hearvvaid ja ráhkkaneimmet «vahkkoviissaid» daid čájálmasaide, nu orui goit leamen.
Den siste uken før en forestilling eller avslutning hadde vi nesten ingen andre fag.	Maŋemus vahku ovdal čájálmasa dahje loahpahandilálašvuođa, eai lean mis báljo oppanassiige eará fágat.
Og når det ble bestemt at vi skulle møte på skole på ettermiddagen så gjorde vi det, det var liksom obligatorisk.	Ja go mearriduvvui ahte mii galggaimet boahtit skuvlii maŋŋel skuvlaáiggi, de mii dagaimet dan, dat lei muhtun láhkái geatnegahttojuvvon.
Mannen til Karen Gjerdebakken hadde oss i sløyd.	Karen Gjerdebakkena isit lei min oahpaheaddji garraduojis.
Han var også veldig flink, og vi laget utrolig mye rart som for eksempel lampeskjerm og skoskjei.	Son lei maid hui čeahppi, ja ráhkadii ollu ártegis diŋggaid, nugo ovdamearkka dihte lámpágoavddi ja skuovvabastte.
Ellers så lærte vi da også å lese, skrive og regne.	Muđui oahpaimet mii lohkat, čállit ja rehkenastit.
Vi hadde óg kristendom, hvor jeg nesten bare kan huske at vi tegnet fra bibelhistorien.	Mis lei risttalašvuođas oahppu, mas eanemusat muittán dušše dan ahte láviimet biibbalhistorjjás sárgut govaid.
Slik var det nok ikke, men det er det jeg husker.	Ii hal nu dáidán leat, muhto dat lea mu muittuide báhcán.
Jeg har ennå bøkene fra den tiden.	Mus leat ain dan áiggi girjjit áimmuin.
Når vi begynte i storskolen hadde vi i tillegg norsk grammatikk, engelsk og O-fag.	Go álggiimet stuoraskuvlii, de oaččuimet dárogiel grammatihkkii vel lassin eŋgelasgiela ja o-fága.
Vi hadde også gym.	Mis lei maid lášmmohallan.
Et annet fag vi hadde var husstell.	Viessudikšun lei maid okta fága mii mis lei.
Og når vi skulle ha skolekjøkken var vi hjemme hos rektor.	Ja go lei gievkkanfága, de leimmet rektora dálus.
Læreren som hadde storskolen var ny hvert år.	Stuoraskuvllas lei juohke jagi ođđa oahpaheaddji.
Et år fikk skolen ny lærer også etter jul.	Ovtta skuvlajagi bođii ođđa oahpaheaddji juo maŋŋel juovllaid.
Disse lærerne kom ofte nyutdannet fra lærerskolen, eller til og med rett fra gymnaset.	Dávjá sii ledje aiddooahppan oahpaheaddjit geat bohte njuolga oahpaheaddjiskuvllas, dahje juo njuolga gymnásas.
Når vi skulle ha svømming reiste vi til Alta.	Mii mátkkošteimmet Áltái vuojadit.
Vi dro av gårde med rutebåten lørdag morgen og kom tilbake samme ettermiddag, vasstrukken og med svømmehud mellom tærne.	Vulggiimet ruvttofatnasiin lávvordatiđit ja máhcaimet veaigin seamma beaivvi, de leimmet bures luvvan čázis ja juolgesuorpmaid gaskkain lei čáhceliiki.
Til Alta reiste vi også på tannlegedag.	Áltái šattaimet vuolgit maiddái de go lei bátnedoavttirbeaivi.
Og på idretts- og skidager samlet flere av distriktsskolene seg for eksempel på Storekorsnes, eller i Korsfjorden.	Maiddái de go lágiduvvojedje falástallan- ja čuoiganbeaivvit, de lávejedje doaresbealskuvllat čoahkkanit ovdamearkka dihte Girenjárgii dahje Fielvutnii.
En fast tradisjon var også å dra på bytur til Hammerfest, spesielt før jul.	Lei maid juo šaddan árbevierrun fitnat gávpotmátkkis Hámmárfeasttas, eandalii ovdalaš juovllaid.
Jeg gikk første året på ungdomskolen i Lerresfjord.	Mun vázzen vuosttaš jagi nuoraidskuvlla Liidnavuonas.
Åttende og niende klassetrinn måtte vi reise bort.	Gávccát ja ovccát luohkkálaččat šadde vuolgit eret.
Da jeg skulle begynne i åttende klasse var første året det var ungdomskole i Korsfjorden.	Fielvuona nuoraidskuvllas lei vuosttaš gearddi oahpahus dan jagi go mun álgen gávccát luohkkái.
Før det så reiste elevene fra Lerresfjord som oftest til Kvalsund.	Dan ovdal lávejedje Liidnavuona oahppit šaddat vuolgit, dávjjimusat Fálesnuorrái.
Skolen i Korsfjorden var helt ny med eget svømmebasseng som var bygget på dugnad av bygdefolket.	Fielvuona skuvla lei áibbas ođas, doppe lei vuojadanbasseaŋga maid gili olbmot iežaset dáhtuin ledje huksen.
Det var elever fra Lerresfjord og Nyvoll som gikk på ungdomskole i Korsfjorden.	Fielvuona nuoraidskuvllas vázze Liidnavuona ja Gárggu oahppit.
De fra Nyvoll tok daglig ferga over Korsfjorden, mens vi fra Lerresfjord var innlosjert privat i Korsfjorden eller Komagfjord.	Sii geat ledje Gárggus eret, johte beaivválaččat fearggain rastá Liidnavuona, muhto mii Liidnavuona mánát gal oruimet priváhta ruovttuin juogo Fielvuonas dahje Gámavuonas.
Siste året var veien kommet til Maribukt og jeg kunne ha bodd hjemme og tatt buss til skolen hverdag, men syntes det ville bli kjedelig for da kom jeg jo til å gå glipp av det som skjedde etter skoletid.	Maŋemus jagi gal lei juo geaidnu gitta Máregohppái, ja mun livččen sáhttán orrut ruovttus ja mátkkoštit bussiin juohke beaivvi, muhto dat orui mu mielas beare suivat, go de in livčče beassan searvat doaimmaide mat dáhpáhuvve maŋŋel skuvlaáiggi.
Det var også viktig å få med seg det sosiale som skjedde på skolen, så skulking var ukjent, vi gikk på skolen til og med når vi var småsyke.	Lei hui mávssolaš searvat skuvlla sosiálalaš dilálašvuođaide, ja lobihis jávkan skuvllas lei áibbas amas ášši, mii manaimet skuvlii maiddái de go leimmet illáveaje.
Det var jo ikke noe særlig å ligge syk alene på en hybel.	Ii leat mange veara veallát lanjastis buohccin okto.
Skolen og det samiske	Skuvla ja sámivuohta
Vi hadde ikke samisk på skolen og vi snakket heller ikke samisk.	Mis ii lean sámegiella skuvllas, eat ge mii hupman sámegiela.
Egentlig ante vi vel ikke at det var noe ord som het samisk/samer.	Duohtavuođas eat gal suige diehtán ge ahte gávdnui juoga mii gohčoduvvui sámegiella/sámit.
Kan ikke huske at vi lærte noe om samer på skolen, i alle fall ikke på barneskolen siden jeg ikke kan finne det i mine gamle skolebøker.	In oro muitimin ahte oahpaimet maidege sápmelaččaid birra skuvllas, eat goit mánáidskuvllas, danin go in gávnna dan hirra maidege iežan boares skuvlagirjjiin.
Om det var, så kjente jeg meg ikke igjen i noe av det.	Jus soittiimet oahppan, de dat dáiddii lean áibbas amas munnje.
Det sto muligens noen linjer om samer i en bok med tegning av en rein og en same i noe som kunne likne en fra Kautokeino, dette sammen med noe om for eksempel en eskimo i kajakk og en sel.	Soittii gal čállojuvvon muhtin girjái moadde linnjá sápmelaččaid birra, ja tennjejuvvon vel boazu ja sápmelaš, mas lei juogalágan Guovdageainnu badjelis. Ja dat lei vel biddjojuvvon ovdamearkkadihte inuihta kajáhkas, ja njuorjju oktavuhtii.
Vi kjente bare til det at de voksne snakket lappisk, og de som kom utover om sommeren med rein var fjellfinner, og de brukte som oftest hverdagskofte.	Mii diđiimet dušše dan ahte rávisolbmot hupme sámegiela, maid mii gohčodeimmet lappisk, ja sii geat giđasgeasi mielde johte dohko bohccuiguin, ledje fjellfinner (badjeolbmot) ja sii geavahedje eanas atnugávttiid.
På et eller annet tidspunkt har nok benevnelsen Lerresfjordfinn og fjordfinn kommet opp, uten at jeg helt husker når.	Muhtun áiggi, goas nu, lea ilbman diet Lerresfjordfinn (Liidnavuonsápmelaš) ja fjordfinn (vuotnasápmelaš) namahus, muhto in muitte goas.
Det har muligens blitt sagt i negativ mening, men jeg har ikke festet meg med det da jeg nok har funnet ut at det var ganske så riktig.	Soaitá leat daddjon heajos oaiviliin, muhto mu muitui dat ii leat nu darvánan, danin go lean várra jurddašan ahte nie dat goit lea.
Noe annet var da jeg begynte på videregående inne i Alta, da hendte det at jeg ble kalt fjording og når jeg kom til Hammerfest (på Kvaløya) ble jeg kalt øyværing.	Muhto eará ášši lei dalle go álgen Áltái joatkkaskuvlii, doppe gal sáhtte mu gohčodit fjording (vuotnalažžan) ja go bohten Hámmárfestii (Fálás) gohčoduvvojin øyværing (suolohassan).
Dette syntes jeg var veldig rart, Alta var da lengre inne i fjorden enn der jeg kom fra og Hammerfest var nu virkelig på en øy, mens jeg var fra fastlandet.	Dat orui imaš mu mielas, Áltá han lei mihá siskelis vuonas go mu ruovttubáiki ja Hámmárfeasta lea Fálás, mii lea albma suolu, muhto mu ruovttubáiki gal lea nannánbealde.
Jeg husker jeg likte å kverulere litt med dette siden jeg mente det var helt feil.	Muittán ahte lávejin dieinna sin veaháš nuvvat, dasgo dat lei mu mielas áibbas boastut.
Jeg startet med slektsforskning allerede da jeg var 20 år og har funnet ut, etter 25 år med forskning, at selv de av mine forfedre som kom til Finnmark fra Sverige, Finland og fra steder lengre sør i Norge ofte var av samisk avstamming.	Dutkagohten sogaid juo dalle go ledjen 20 jagi deavdán, ja lean dál, go lean sogaid dutkan 25 jagi, gávnnahan ahte maiddái dat mu máttut geat bohte Ruoŧas, Suomas ja lulliguovlluin Norggas Finnmárkui, ledje sámi sogalaččat.
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 6	Eará artihkkalat Sámi skuvlahistorjá 6-girjjis