Formål
§ 1-1. Juksanmearit
Lovens formål er å bidra til å sikre befolkningen lik tilgang på tjenester av god kvalitet ved å gi pasienter og brukere rettigheter overfor helse- og omsorgstjenesten.
Lága juksanmearrin lea váikkuhit sihkkarastit álbmogii ovttadássásaš dearvvašvuođaveahki, mas lea buorre dássu go addit divššohasaide vuoigatvuođaid dearvvašvuođabálvalusa ektui.
Lovens bestemmelser skal bidra til å fremme tillitsforholdet mellom pasient og bruker og helse- og omsorgstjenesten, fremme sosial trygghet og ivareta respekten for den enkelte pasients og brukers liv, integritet og menneskeverd.
Lága mearrádusat galget váikkuhit luohttevašvuođa gaskal divššohasa ja dearvvašvuođabálvalusa ja čájehit vuollegašvuođa juohke ovtta divššohasa eallimii, rihkkomeahttunvuhtii ja olmmošárvui.
§ 1-2. Virkeområde
§ 1-2. Doaibmaguovlu
Loven gjelder for alle som oppholder seg i riket.
Láhka gusto juohkehažžii gii lea riikkas.
Kongen kan i forskrift gjøre unntak fra lovens kapittel 2 for personer som ikke er norske statsborgere eller ikke har fast opphold i riket.
Gonagas sáhttá láhkaásahusas spiehkastit láhkakapihttal 2:s mii guoská olbmuide, geat eai leat norgga riikkavuollásaččat dahje geat eai oro bissovaččat riikkas.
Kongen gir forskrift om lovens anvendelse på Svalbard og Jan Mayen og kan fastsette særlige regler under hensyn til de stedlige forhold.
Gonagas addá láhkaásahusa lága geavaheami birra Svalbarddas ja Jan Mayenis ja sáhttá mearridit sierranaš njuolggadusaid báikkálaš dilálašvuođaid ektui.
I den utstrekning det bestemmes av Kongen i forskrift gjelder loven for personer på norske skip i utenriksfart, i norske sivile luftfartøyer i internasjonal trafikk og på installasjoner og fartøy i arbeid på norsk kontinentalsokkel.
Nu guhkás go Gonagas mearrida láhkaásahusas gusto láhka olbmuide norgga skiippaid alde mat johtet olgoriikkas, norgga siviila áibmoskiippaid alde riikkaidgaskasaš johtolagas ja huksehusaid ja skiippaid alde mat leat barggus norgga nannánjuolggis.
Definisjoner
§ 1-3. Meroštallamat
I loven her menes med
Dán lágas oaivvilduvvo
pasient: en person som henvender seg til helse- og omsorgstjenesten med anmodning om helsehjelp, eller som helse- og omsorgstjenesten gir eller tilbyr helsehjelp i det enkelte tilfelle;
Divššohas: olmmoš gii dieđiha iežas dearvvašvuođabálvalussii ja hálida dearvvašvuođaveahki, dahje geasa dearvvašvuođabálvalus addá dahje fállá dearvvašvuođaveahki juohke áidna háve;
pasientens pårørende: den pasienten oppgir som pårørende og nærmeste pårørende.
divššohasa oapmahaš: son gean divššohas dieđiha leat oapmahaš ja lagamus oapmahaš.
Dersom pasienten er ute av stand til å oppgi pårørende, skal nærmeste pårørende være den som i størst utstrekning har varig og løpende kontakt med pasienten, likevel slik at det tas utgangspunkt i følgende rekkefølge: ektefelle, registrert partner, personer som lever i ekteskapslignende eller partnerskapslignende samboerskap med pasienten, barn over 18 år, foreldre eller andre med foreldreansvaret, søsken over 18 år, besteforeldre, andre familiemedlemmer som står pasienten nær, verge eller fremtidsfullmektig med kompetanse på det personlige området.
Jus divššohas ieš ii sáhte bajásčuvget oapmahačča, galgá lagamus oapmahaš leat son gii eanemus ja bistevaččat doallá oktavuođa divššohasain, liikká nu ahte vuoruheapmi lea: isit/eamit, dieđihuvvon guimmeš, olbmot geat ellet náitoslágan dahje guimmešvuođalágan gaskavuođain divššohasain, válddálaš mánát, váhnemat dahje earát geain lea váhnenovddasvástádus, válddálaš oarbinat, áddjá/áhkku, eará bearašolbmot geat leat divššohasa lagašolbmot, fuolaheaddji dahje veahkkefuolaheaddji;
helsehjelp: handlinger som har forebyggende, diagnostisk, behandlende, helsebevarende, rehabiliterende eller pleie- og omsorgsformål, og som er utført av helsepersonell;
dearvvašvuođaveahkki: eastadeaddji, diagnostalaš, dikšu, dearvvašvuođabisuheaddji, veajuidahtti dahje dikšun- ja fuolahanulbmilat ja maid dearvvašvuođabargit dahket;
helse- og omsorgstjenesten: den kommunale helse- og omsorgstjenesten, spesialisthelsetjenesten, tannhelsetjenesten og private tilbydere av helse- og omsorgstjenester;
dearvvašvuođabálvalus: álgodearvvašvuođabálvalus, spesialistadearvvašvuođabálvalus ja bátnedearvvašvuođabálvalus;
helsepersonell: personer som nevnt i lov om helsepersonell § 3;
dearvvašvuođabargit: olbmot mat leat namahuvvon Dearvvašvuođabargiid lágas § 3.
Pasient som henvises til sykehus, spesialistpoliklinikk eller institusjon som tilbyr tverrfaglig spesialisert behandling for rusmiddelmisbruk, som omfattes av § 2-4, har rett til å få sin helsetilstand vurdert innen 30 virkedager fra henvisningen er mottatt.
§ 2-2. Vuoigatvuohta oažžut árvvoštallama Divššohašas gii dieđihuvvo almmolaš buohccevissui dahje spesialistapoliklinihkkii, lea vuoigatvuohta oažžut dearvvašvuođadilis árvvoštallojuvvot 30 bargobeaivvi sisa dan rájes go dieđiheapmi lea vuostáváldon.
Det skal vurderes om det er nødvendig med helsehjelp, og gis informasjon om når behandlingen forventes å bli gitt.
Dearvvašvuođaveahkkedárbu galgá árvvoštallojuvvot, ja diehtu addojuvvot goas dikšu sáhttá addojuvvot.
Ved mistanke om alvorlig eller livstruende sykdom, har pasienten rett til raskere vurdering.
Jus navdojuvvo leat duođalaš dahje heakkaváralaš dávda, lea divššohasas vuoigatvuohta oažžut jođáneabbot árvvoštallama.
Rett til fornyet vurdering
Vuoigatvuohta oažžut ođđa árvvoštallama
Etter henvisning fra allmennlege har pasienten rett til fornyet vurdering av sin helsetilstand av spesialisthelsetjenesten.
Dábálaš doaktára dieđiheami vuođul lea divššohasas vuoigatvuohta oažžut spesialistadearvvašvuođabálvalusas ođđa árvvoštallama su dearvvašvuođadilis.
Retten gjelder bare én gang for samme tilstand.
Vuoigatvuohta gusto dušše oktii seammá dilálašvuođa ovddas.
Rett til valg av sykehus m.m.
§ 2-4. Vuoigatvuohta beassat válljet buohcceviesu
Pasienten har rett til å velge på hvilket sykehus, distriktspsykiatrisk senter, privat radiologisk institusjon eller institusjon som tilbyr tverrfaglig spesialisert behandling for rusmiddelmisbruk, eller behandlingssted i en slik institusjon, behandlingen skal foretas.
Divššohasas lea vuoigatvuohta válljet makkár almmolaš buohcceviessu dahje guovlopsykiatralaš guovddáš galgá divššu čađahit.
Det er en forutsetning at institusjonen eies av et regionalt helseforetak eller har avtale med et regionalt helseforetak.
Dát ii guoskka dikšui mii boahtá mánáid- ja nuoraidpsykiatriija vuollái. Divššohas ii galgga válljet dikšundási.
Pasienten kan ikke velge behandlingsnivå.
Vuoigatvuohta oažžut oktagaslaš plána
For pasienter under tvungen observasjon eller tvungent psykisk helsevern etter psykisk helsevernloven kapittel 3, gjelder ikke retten etter første ledd dersom dette vil være uforsvarlig eller i betydelig grad er egnet til å svekke formålet med det tvungne vernet.
Divššohasas, gii dárbbaša guhkit áiggi ja oktiiheivehuvvon dearvvašvuođabálvalusaid, lea vuoigatvuohta oažžut ráhkaduvvot oktagaslaš plána dáid lágaid mielde: gielddadearvvašvuođabálvaluslága, spesialistadearvvašvuođabálvaluslága ja lágain psykihkalaš dearvvašvuođasuodjalusa ásaheami ja čađaheami birra.
Tilsvarende gjelder for pasienter som tas inn på institusjon med hjemmel i helse- og omsorgstjenesteloven §§ 10-2 og 10-3, dersom dette vil være uforsvarlig eller i betydelig grad er egnet til å svekke formålet med inntaket.
Divššohasas lea mielváikkuhusvuoigatvuohta go dearvvašvuođaveahkki galgá čađahuvvot. Dán vuolde lea divššohasas vuoigatvuohta mielváikkuhussii go galgá válljejuvvot gaskal vejolaš ja dohkálaš iskkadan- ja dikšunvugiid.
Retten etter første ledd gjelder heller ikke valg av senter for legemiddelassistert rehabilitering i spesialisthelsetjenesten dersom dette vil være uforsvarlig eller i betydelig grad egnet til å svekke formålet med behandlingen.
Mielváikkuhusa hápmi galgá heivehuvvot juohkehačča návccaid mielde go galgá addit ja vuostáváldit dieđuid. Jus divššohasas ii leat miehtangealbu, lea divššohasa lagamus oapmahaččas vuoigatvuohta mielváikkuhussii ovttas divššohasain.
Departementet kan gi nærmere forskrifter om innholdet og gjennomføringen av valgretten etter bestemmelsen her og om slike avtaler som er omtalt i første ledd.
Divššohasa diehtojuohkinvuoigatvuohta Divššohasas galget leat dat dieđut, mat leat dárbbašlaččat diehtin dihtii iežas dearvvašvuođadili ja dearvvašvuođaveahki sisdoalu.
Endres ved lov 22 mai 2015 nr. 32 (ikr. fra den tid Kongen bestemmer).
Divššohas galgá maiddái oažžut dieđuid vejolaš riskkaid ja lassiváikkuhusaid birra.
Pasient og bruker som har behov for langvarige og koordinerte helse- og omsorgstjenester, har rett til å få utarbeidet individuell plan i samsvar med bestemmelsene i helse- og omsorgstjenesteloven, spesialisthelsetjenesteloven og lov om etablering og gjennomføring av psykisk helsevern.
Dieđut eai galgga addojuvvot divššohasa miela vuostá jus eai leačča dárbbašlaččat dearvvašvuođaveahki vahátváikkuhusaid eastadeami dihtii, dahje lea mearriduvvon lágas dahje maid láhka doarju. Dieđuid ii dárbbaš juohkit go lea hui dárbbašlaš suodjalit iežas divššohasa heakkaváralaš dahje duođalaš dearvvašvuođa roasmmohuvvamiid birra.
Ikr. 1 juli 2001 iflg. res. 8 juni 2001 nr. 595.
Dieđuid maiddái ii dárbbaš addit go lea heivemeahttun daid juohkit olbmuide geat leat divššohasa lagašolbmot.
Endret ved lov 24 juni 2011 nr. 30 (ikr. 1 jan 2012 iflg. res. 16 des 2011 nr. 1252).
Jus divššohas roasmmohuvvá dahje oažžu duođalaš váttisvuođaid, galgá divššohas oažžut dieđu dan birra.
§ 2-6. Rett til syketransport
§ 3-3. Diehtojuohkin divššohasa lagamus oapmahažžii
Pasienten og ledsager har rett til dekning av nødvendige utgifter når pasienten må reise i forbindelse med en helsetjeneste som omfattes av lov 2. juli 1999 nr. 61 om spesialisthelsetjenesten m.m. og som dekkes av et foretak etter lov 15. juni 2001 nr. 93 om helseforetak m.m. Det samme gjelder helsetjenester som omfattes av lov om folketrygd av 28. februar 1997 nr. 19 kapittel 5, herunder reise til familievernkontor og helsestasjon.
Jus divššohas dasa miehtá, dahje dilálašvuohta lea nu, galgá divššohasa lagamus oapmahaš oažžut dieđu divššohasa dearvvašvuođadili birra ja dan dearvvašvuođaveahki birra mii addojuvvo. Jus divššohas lea badjel 16 jagi boaris ja lea čielggas ahte ii sáhte vuhtiiváldit iežas beroštumiid sivas fysihkalaš dahje psykihkalaš vigiid, seniila dementiija dahje psykihkalaš doaibmahehttejumi, lea sihke divššohasas ja su lagamus oapmahaččas vuoigatvuohta oažžut dieđuid §3-2 njuolggadusaid mielde.
Stønad ytes bare til dekning av reiseutgifter til det nærmeste stedet der helsetjenesten kan gis.
§ 3-4. Diehtojuohkin go divššohas lea vuolleahkásaš
Ved beregning av stønaden skal taksten for den billigste reisemåten med rutegående transportmiddel legges til grunn, med mindre pasientenes helsetilstand gjør det nødvendig å nytte et dyrere transportmiddel, eller det ikke går rutegående transport.
Jus divššohas lea vuollil 16 jagi boaris, galgá sihke divššohas ja váhnemat dahje earát geain lea váhnenovddasvástádus oažžut dieđu. Jus divššohas lea gaskal 12 ja 16 jagi boaris, eai galgga dieđut addojuvvot váhnemiidda dahje earáide geain lea váhnenovddasvástádus go divššohas sivaid geažil, maid berre čuovvolit, ii hálit dan.
Retten til dekning av utgifter etter første ledd faller bort dersom pasienten får tilbud om transport med transportør som har avtale med regionalt helseforetak.
Dieđut mat leat dárbbašlaččat deavdin dihtii váhnenovddasvástádusa, galget liikká addojuvvot váhnemiidda dahje earáide geain lea váhnenovddasvástádus go divššohas lea vuollil 18 jagi boaris.
Retten til dekning av utgifter faller også bort i den utstrekning utgiftene dekkes etter annen lovgivning.
Jus mánáidsuodjalusbálvalus lea badjelasas váldán fuolahusa mánáin vuollil 16 jagi mánáidsuodjaluslága § 4-8 dahje § 4-12 mielde, gusto vuosttas, nubbi ja goalmmát teakstaoassi seammaláhkái mánáidsuodjalusbálvalussii.
Departementet kan gi forskrifter om dekning av reise- og oppholdsutgifter for pasienter og utgifter til nødvendig ledsager, herunder dekning av utgifter ved fritt sykehusvalg, om utbetaling av refusjon og om frister for fremsetting av krav.
Diehtojuohkin galgá leat heivehuvvon vuostáváldi oktagaslaš eavttuide, nugo ahkái, rávisvuhtii ja kultur- ja gielladuogážii. Dieđuid galgá olmmošlaš vuogi mielde addit.
Tilføyd ved lov 28 nov 2003 nr. 96 (ikr. 1 jan 2004), endret ved lover 11 feb 2005 nr. 8 (ikr. 1 mars 2005 iflg. res. 11 feb 2005 nr. 126), 19 juni 2009 nr. 70 (ikr. 1 jan 2010 iflg. res. 11 des 2009 nr. 1501).
Dearvvašvuođabargit galget nu guhkás go vejolaš sihkarastit ahte divššohas lea ádden sisdoalu ja dieđuid mearkkašumi. Bajásčuvgehus dieđuid birra mat leat addojuvvon, galget čállojuvvot divššohasa journálii.
Endres ved lov 22 mai 2015 nr. 32 (ikr. fra den tid Kongen bestemmer).
§ 3-6. Suodjalusvuoigatvuohta dieđuid leavvama vuostá
Forvaltningslovens anvendelse Forvaltningsloven kapittel IV og V gjelder ikke for vedtak som treffes etter dette kapitlet.
Dieđut fysihkalaš ja buozalmasvuođadiliid birra ja eará persovnnalaš dieđut galget meannuduvvot gustojeaddji jávohisvuođageatnegasvuođa mearrádusaid mielde.
Er det flere som samtidig søker en tjeneste det er knapphet på, regnes de ikke som parter i samme sak.
Dieđut galget meannuduvvot várrugasvuođain ja rihkkomeahttunvuođa doahttalemiin sutnje geasa dieđut gusket.
En søker som mener seg forbigått, kan ikke klage over at en annen har fått ytelsen.
Jávohisvuođageatnegasvuohta loažžá dađi mielde go son geas lea jávohisvuođa gáibádus, dasa miehtá.
De som har særlig tyngende omsorgsarbeid, kan kreve at den kommunale helse- og omsorgstjenesten treffer vedtak om at det skal settes i verk tiltak for å lette omsorgsbyrden og hva tiltakene i tilfelle skal bestå i.
Jus dearvvašvuođabargit addet dieđuid mat bohtet lágalaš dieđihangeatnegasvuođa vuollái, galgá sutnje gean birra dieđut addojit, nu guhkásgo dilálašvuohta luoitá, bajásčuvgejuvvot ahte dieđut leat addojuvvon ja makkár dieđut dat leat.
Kapittel 3. Rett til medvirkning og informasjon
Kapihttal 4. Dearvvašvuođaveahkkái miehtan
§ 3-1.
§ 4-1. Miehtama váldonjuolggadus
Pasientens og brukerens rett til medvirkning Pasient og bruker har rett til å medvirke ved gjennomføring av helse- og omsorgstjenester.
Dearvvašvuođaveahki sáhttá dušše addit jus divššohas dasa miehtá, jus muđui dasa ii gávdno láhkavuođđudus dahje eará lágalaš riektevuođđu addit dearvvašvuođaveahki miehtama haga.
Pasienten har herunder rett til å medvirke ved valg mellom tilgjengelige og forsvarlige undersøkelses- og behandlingsmetoder.
Vai miehtan galgá lea lágalaš, ferte divššohas leat ožžon dárbbaslaš dieđuid iežas dearvvašvuođadili birra ja dearvvašvuođaveahki sisdoalu birra.
Medvirkningens form skal tilpasses den enkeltes evne til å gi og motta informasjon. Tjenestetilbudet skal så langt som mulig utformes i samarbeid med pasient og bruker.
Jus dan dahká, galgá son gii addá dearvvašvuođaveahki addit sutnje dárbbašlaš dieđuid, makkár váikkuhusat leat jus dearvvašvuođaveahkki ii addojuvvo.
Det skal legges stor vekt på hva pasienten og brukeren mener ved utforming av tjenestetilbud etter helse- og omsorgstjenesteloven §§ 3-2 første ledd nr. 6, 3-6 og 3-8.
Miehtama galgá cealkit deattuin dahje addit jávoheamit. Jávohis miehtan rehkenastojuvvo jus divššohasa láhttenvuohki ja birasdilálašvuohta muđui lea nu ahte son dohkkeha dearvvašvuođaveahki.
Barn under 18 år skal tas med på råd når barnets utvikling og modning og sakens art tilsier det.
Departemeanta sáhttá addit láhkaásahusaid, mas gáibida čálalašvuođa dahje eará hápmegáibádusaid dearvvašvuođaveahkkái.
Dersom pasienten ikke har samtykkekompetanse, har pasientens nærmeste pårørende rett til å medvirke sammen med pasienten.
Vuoigatvuohta dearvvašvuođaveahki miehtamii lea: válddálaš olbmuin, jus eará ii leat daddjon sierranas láhkamearrádusain, ja
Ønsker pasient eller bruker at andre personer skal være til stede når helse- og omsorgstjenester gis, skal dette som hovedregel imøtekommes.
vuolleahkásaččain dan maŋŋá go lea 16 jagi deavdán, jus eará ii leat daddjon sierranas láhkamearrádusain dahje doaibmabiju šlájas.
0
Miehtangealbu sáhttá áibbas dahje muhtun muddui eret gahččat, jus divššohas sivas fysihkalaš dahje fysihkalaš vigiid, seniila dementiija dahje psykihkalaš doaibmahehttejumi geažil čielgasit ii nagot áddet maid miehtan sisdoallá.
Endret ved lov 24 juni 2011 nr. 30 (ikr. 1 jan 2012 iflg. res. 16 des 2011 nr. 1252). § 3-2.
Son gii addá dearvvašvuođaveahki mearrida, leago divššohasas váilevaš gealbu addit miehtama nuppi teakstaoasi mielde.
Pasientens og brukerens rett til informasjon Pasienten skal ha den informasjon som er nødvendig for å få innsikt i sin helsetilstand og innholdet i helsehjelpen.
Dearvvašvuođabargit galget divššohasa agi, silolaš dilálašvuođa, láddama ja vásáhusduogáža ektui láhčit dilálašvuođaid buoremus lági mielde nu ahte divššohas ieš sáhttá dearvvašvuođaveahki miehtat, gč. § 3-5.
Pasienten skal også informeres om mulige risikoer og bivirkninger. Informasjon skal ikke gis mot pasientens uttrykte vilje, med mindre det er nødvendig for å forebygge skadevirkninger av helsehjelpen, eller det er bestemt i eller i medhold av lov.
Mearrádusat mat gusket váilevaš miehtangelbbolašvuhtii, galget leat suodjaluvvon ja leat čálalaččat, ja jus vejolaš farggamusat bidjat dan divššohasa dahje lagamus oapmahačča ovdii.
Informasjon kan unnlates dersom det er påtrengende nødvendig for å hindre fare for liv eller alvorlig helseskade for pasienten selv.
Jus divššohasas váilu lagamus oapmahaš, galgá mearrádus biddjot dearvvašvuođabargiid ovdii nu mo čuožžu § 4-8:s. § 4-4. Miehtan mánáid ovddas
Informasjon kan også unnlates dersom det er klart utilrådelig av hensyn til personer som står pasienten nær, å gi slik informasjon.
Váhnemiin dahje earáin, geain lea váhnenovddasvástádus, lea vuoigatvuohta miehtat dearvvašvuođaveahki divššohasaide geat leat vuollil 16 jagi.
Dersom pasienten eller brukeren blir påført skade eller alvorlige komplikasjoner, skal pasienten eller brukeren informeres om dette.
Jus mánáidsuodjalusbálvalus lea váldán badjelasas fuolahusa mánáin vuollil 16 jagi mánáidsuodjaluslága § 4-8 dahje § 4-12 mielde, lea mánáidsuodjalusbálvalus mas lea vuoigatvuohta dearvvašvuođaveahki miehtat.
Dersom pasienten eller brukeren blir påført skade eller alvorlige komplikasjoner, og utfallet er uventet i forhold til påregnelig risiko, skal pasienten eller brukeren også informeres om hvilke tiltak helse- og omsorgstjenesten vil iverksette for at lignende hendelse ikke skal skje igjen.
Dađi mielde go mánna ovdána ja láddá, galget máná váhnemat, earát geain lea váhnenovddasvástádus dahje mánáidsuodjalus, gč. nuppi teakstaoasi, guldalit máná ovdalgo miehtan addojuvvo.
Dersom det etter at behandlingen er avsluttet, oppdages at pasienten kan ha blitt påført betydelig skade som følge av helsehjelpen, skal pasienten om mulig informeres om dette.
Go mánná lea deavdán 12 jagi, son galgá beassat buktit oaivilis buot gažaldagaide mat gusket su dearvvašvuhtii.
Brukere skal ha den informasjon som er nødvendig for å få tilstrekkelig innsikt i tjenestetilbudet og for å kunne ivareta sine rettigheter.
Galgá biddjot eanet ah eanet deaddu máná oaivilii su agi ja láddama ektui. § 4-5. Miehtan nuoraid ovddas geain ii leat miehtangealbu
Dersom pasienten samtykker til det eller forholdene tilsier det, skal pasientens nærmeste pårørende ha informasjon om pasientens helsetilstand og den helsehjelp som ytes.
Váhnemiin dahje earáin, geain lea váhnenovddasvástádus, lea vuoigatvuohta miehtat dearvvašvuođaveahki divššohasaide gaskal 16 ja18 jagi geain ii leat miehtangealbu.
Er pasienten over 16 år og åpenbart ikke kan ivareta sine interesser på grunn av fysiske eller psykiske forstyrrelser, demens eller psykisk utviklingshemning, har både pasienten og dennes nærmeste pårørende rett til informasjon etter reglene i § 3-2.
Jus mánáidsuodjalusbálvalus lea váldán badjelasas fuolahusa mánáin gaskal 16 ja 18 jagi mánáidsuodjaluslága § 4-8 dahje § 4-12 mielde, lea mánáidsuodjalusbálvalusas vuoigatvuohta dearvvašvuođaveahkkái miehtat. Dearvvašvuođaveahki ii sáhte addit jus divššohas dan vuostálastá, jus eará ii leat daddjon sierranas láhkamearrádusain.
Dersom en pasient eller bruker dør og utfallet er uventet i forhold til påregnelig risiko, har pasientens eller brukerens nærmeste pårørende rett til informasjon etter § 3-2 fjerde og femte ledd, så langt taushetsplikten ikke er til hinder for dette.
§ 4-6. Miehtan válddálaččaid ovddas geain ii leat miehtangealbu Jus válddálaš divššohasas ii leat miehtangelbbolašvuohta, sáhttá son gii addá dearvvašvuođaveahki, mearridit dearvvašvuođaveahki birra mii ii čuoza nu garrasit viidodaga/čikŋodaga ja guhkkodaga dáfus.
0
Divššohasa lagamus oapmahaš sáhttá miehtat dearvvašvuođaveahkkái mii ii fátmmas vuosttas teakstaoasi.
Endret ved lover 24 juni 2011 nr. 30 (ikr. 1 jan 2012 iflg. res. 16 des 2011 nr. 1252), 7 juni 2013 nr. 29 (ikr. 1 jan 2014 iflg. res. 6 des 2013 nr. 1398).
Eará dearvvašvuođaveahkki sáhttá addojuvvot jus divššohas čájeha beroštumi, ja lea jáhkehahtti ahte divššohas livččii miehtan dákkár veahkkái.
Er pasienten under 16 år, skal både pasienten og foreldrene eller andre med foreldreansvaret informeres.
Sáhttá viežžat dieđuid divššohasa oapmahaččain diehtin dihtii maid divššohas livččii hálidan.
Er pasienten mellom 12 og 16 år, skal opplysninger ikke gis til foreldrene eller andre med foreldreansvaret når pasienten av grunner som bør respekteres, ikke ønsker dette.
Vuosttas ja nuppi teakstaoasi mielde dearvvašvuođaveahkki ii sáhte addojuvvot jus divššohas dan ii hálit, jus eará ii leat daddjon sierranas láhkamearrádusain. § 4-7. Divššohasaid birra geat leat uminddegin dahkkon
Informasjon som er nødvendig for å oppfylle foreldreansvaret, skal likevel gis foreldre eller andre med foreldreansvaret når pasienten er under 18 år.
Divššohas gii lea uminddegin dahkkon skábmamánu 28.b. 1898 lága mielde, galgá nu guhkás go vejolaš ieš beassat mearridit dearvvašvuođaveahki miehtama.
Dersom barneverntjenesten har overtatt omsorgen for barn under 16 år etter barnevernloven § 4-8 eller § 4-12, gjelder første, annet og tredje ledd tilsvarende for barneverntjenesten.
§ 4-9. Divššohasa vuoigatvuohta biehttalit dearvvašvuođaveahki sierranas dilálašvuođain Duođalaš nana jáhku geažil lea divššohasas vuoigatvuohta biehttalit vuostáváldimis vara dahje varrabuktagiid dahje biehttalit botkemis nealgudeami mii lea jođus.
Informasjonens form
Jámadeaddji divššohasas lea vuoigatvuohta vuostálastit divššu mii guhkidivččii su eallima.
Informasjonen skal være tilpasset mottakerens individuelle forutsetninger, som alder, modenhet, erfaring og kultur- og språkbakgrunn.
Jus jámadeaddji divššohas ieš ii sáhte gaskkustit dikšosávvama, eai galgga dearvvašvuođabargit addit dearvvašvuođaveahki jus divššohasa lagamus oapmahaš dovddaha seammalágan oainnu, ja go dearvvašvuođabargit iežaset árvvoštallama mielde gávnnahit ahte dat lea maiddái divššohasa dáhttu ja ahte dat dáhttu čielgasit berre doahttaluvvot.
Personellet skal så langt som mulig sikre seg at mottakeren har forstått innholdet og betydningen av opplysningene. Opplysning om den informasjon som er gitt, skal nedtegnes i pasientens eller brukerens journal.
Dearvvašvuođabargit fertejit diehtit sihkkarit ahte divššohas nugo namahuvvon vuosttas ja nuppi teakstaoasis lea válddálaš, ja ahte son lea ožžon dohkálaš diehtojuohkima ja lea ádden iežas dearvvašvuođa váikkuhusaid dikšobiehttaleami oktavuođas.
Rett til vern mot spredning av opplysninger
Kapihttal 5. Journálageahččama vuoigatvuohta
Opplysninger om legems- og sykdomsforhold samt andre personlige opplysninger skal behandles i samsvar med gjeldende bestemmelser om taushetsplikt.
Divššohasas lea vuoigatvuohta iežas journála geahččat oktan mildosiiguin ja lea vuoigatvuohta oažžut das máŋgosa sierranas jearrama vuođul.
Taushetsplikten faller bort i den utstrekning den som har krav på taushet, samtykker.
Jearrama vuođul lea sus vuoigatvuohta oažžut álkis oanehis čilgejumi fágasániiguin jna.
Dersom helsepersonell utleverer opplysninger som er undergitt lovbestemt opplysningsplikt, skal den opplysningene gjelder, så langt forholdene tilsier det informeres om at opplysningene er gitt og hvilke opplysninger det dreier seg om.
Lagamus oapmahaččas lea vuoigatvuohta journála geahččat dan maŋŋá go divššohas lea jápmán, jus sierranas sivat eai eará cealkke. Departemeanta sáhttá láhkaásahusain addit lagat mearrádusaid journála geahččama vuoigatvuođaid birra, dán vuolde mearrádusaid mávssu birra máŋgosiid ovddas.
Kapittel 4. Samtykke til helsehjelp
§ 5-2. Journála divodeapmi ja sihkkun
Hovedregel om samtykke Helsehjelp kan bare gis med pasientens samtykke, med mindre det foreligger lovhjemmel eller annet gyldig rettsgrunnlag for å gi helsehjelp uten samtykke.
Divššohas dahje son gean birra dieđut leat, sáhttá gáibidit ahte journála dieđut divvojuvvojit dahje sihkkojuvvojit njuolggadusaid mielde mat čužžot dearvvašvuođabargiidlágas § 42:s § 44:i.
For at samtykket skal være gyldig, må pasienten ha fått nødvendig informasjon om sin helsetilstand og innholdet i helsehjelpen.
Journála sirdin ja luoikan Divššohasas lea vuoigatvuohta biehttalit journála olggosaddimis dahje journála dieđuid addimis.
Trekker pasienten samtykket tilbake, skal den som yter helsehjelp gi nødvendig informasjon om betydningen av at helsehjelpen ikke gis.
Dieđut maiddái eai sáhte addojuvvot, jus lea sivva navdit ahte divššohas livččii mannan dan vuostá jus jearaldat livččii boahtán.
§ 4-2. Krav til samtykkets form
Kapihttal 6. Mánáid sierranas vuoigatvuođat
Samtykke kan gis uttrykkelig eller stilltiende.
§ 6-1. Mánáin lea vuoigatvuohta oažžut dearvvašvuođaiskkadeami
Stilltiende samtykke anses å foreligge dersom det ut fra pasientens handlemåte og omstendighetene for øvrig er sannsynlig at hun eller han godtar helsehjelpen.
Mánáin lea vuoigatvuohta oažžut dárbbašlas dearvvašvuođaveahki maiddái dearvvašvuođaiskkadeami hámis dan gielddas, gos mánná ássá dahje gaskaboddasaččat orru, gč. Gielddadearvvašvuođabálvaluslága § 2-2.
Hvem som har samtykkekompetanse Rett til å samtykke til helsehjelp har:
§ 6-2. Mánáid ovttastallanvuoigatvuohta váhnemiideasetguin dearvvašvuođaásahusain
Samtykkekompetansen kan bortfalle helt eller delvis dersom pasienten på grunn av fysiske eller psykiske forstyrrelser, senil demens eller psykisk utviklingshemming åpenbart ikke er i stand til å forstå hva samtykket omfatter. Den som yter helsehjelp avgjør om pasienten mangler kompetanse til å samtykke etter annet ledd.
Mánáin lea ovttastallanvuoigatvuohta unnimustá nuppiin váhnemiin dahje earáin geain lea váhnenovddasvástádus,dan áiggi go lea dearvvašvuođaásahusas, jus eará ii leat ávžžuhuvvon máná geažil, dahje ovttastallanvuoigatvuohta lea eret gahččan mánáidlága dahje mánáidsuodjaluslága mielde.
Helsepersonellet skal ut fra pasientens alder, psykiske tilstand, modenhet og erfaringsbakgrunn legge forholdene best mulig til rette for at pasienten selv kan samtykke til helsehjelp, jf. § 3-5.
Mánáid buđaldanvuoigatvuohta dearvvašvuođaásahusain
Avgjørelse som gjelder manglende samtykkekompetanse skal være begrunnet og skriftlig, og om mulig straks legges frem for pasienten og dennes nærmeste pårørende.
Mánáin lea vuoigatvuohta oažžut árjjasmahttima ja oalgguheami dearvvašvuođaásahusa dilis nu guhkás go lea dohkálaš máná dearvvašvuođadilálašvuođa ektui.
Mangler pasienten nærmeste pårørende, skal avgjørelsen legges frem for annet kvalifisert helsepersonell.
§ 6-4. Mánáid vuoigatvuohta oažžut oahpahusa dearvvašvuođaásahusain
Undersøkelse og behandling av psykiske lidelser hos personer som mangler samtykkekompetanse etter annet ledd og som har eller antas å ha en alvorlig sinnslidelse eller motsetter seg helsehjelpen, kan bare skje med hjemmel i psykisk helsevernloven kapittel 3.
Mánáin skuvlaagis lea vuoigatvuohta oažžut oahpahusa dan áiggis go lea dearvvašvuođaásahusas nu guhkás go dat čuovvu oahpahuslága. Nuorain lea vuoigatvuohta oažžut oahpahusa dan áiggis go leat dearvvašvuođaásahusas nu guhkás go dat čuovvu oahpahuslága.
Endret ved lover 30 juni 2006 nr. 45 (ikr. 1 jan 2007 iflg. res. 15 des 2006 nr. 1422), 19 des 2008 nr. 109 (ikr. 1 jan 2009 iflg. res. 19 des 2008 nr. 1444), 26 mars 2010 nr. 9 (ikr. 1 juli 2013 iflg. res. 5 apr 2013 nr. 338) som endret ved lov 5 apr 2013 nr. 12.
Ovdaskuvlamánáin lea vuoigatvuohta spesiálapedagogalaš veahkkái dan áiggis go lea dearvvašvuođaásahusas, nu guhkás go dat čuovvu oahpahuslága. Rievdaduvvon lágain juovlámánu 21.b. 2000 nr 127 (fámus ođđajagemánu 1.b. 2001 res. vuođul juovlamánu 21.b. 2000 nr 1359).
Samtykke på vegne av barn
Kapihttal 7. Váidaleapmi
Foreldrene eller andre med foreldreansvaret har rett til å samtykke til helsehjelp for pasienter under 16 år.
§ 7-1. Ollašuhttinávžžuhus
Det er tilstrekkelig at én av foreldrene eller andre med foreldreansvaret samtykker til helsehjelp som
Divššohas dahje su ovddasteaddji gii oaivvilda
regnes som ledd i den daglige og ordinære omsorgen for barnet, jf. barnelova §§ 37 og 42 andre ledd, eller
ahte mearrádusat kapihttaliin 2, 3 ja 4 oktan § 5-1, § 6-2 ja §6-3 leat rihkkojuvvon, sáhttá ávžžuhit su, gii addá dearvvašvuođaveahki ahte vuoigatvuohta galgá ollašuvvat.
kvalifisert helsepersonell mener er nødvendig for at barnet ikke skal ta skade.
Vuosttas tekstaoassi gusto seammaláhkái earáide geat oaivvildit ahte eai leat ožžon iežaset iešheanálaš vuoigatvuođaid devdojuvvot kapihttaliid 3' ja 6' mielde.
Før helsehjelp som nevnt i bokstav b gis skal begge foreldrene eller andre med foreldreansvaret, så langt råd er, få si sin mening.
Divššohasa ovddasteaddji vuosttas teakstaoasi mielde lea son gii lea fápmuduvvon buktit váidagiid divššohasa ovddas, dahje geas lea miehtangealbu kapihttal 4' mielde.
Beslutning om helsehjelp som nevnt i bokstav b kan påklages til Fylkesmannen etter kapittel 7. Fylkesmannen kan vedta at helsehjelpen skal avsluttes inntil det er fattet vedtak på grunnlag av klage fra den andre forelderen eller andre med foreldreansvaret.
§ 7-2. Váidaleapmi Jus son gii addá dearvvašvuođaveahki, ii vuhtiiváldde ávžžuhusa § 7-1' mielde, dahje oaivvilda ahte vuoigatvuođat leat devdojuvvon, sáhttá váidalit dan Fylkka dearvvašvuođagehččui.
Dersom barneverntjenesten har overtatt omsorgen for barn under 16 år etter barnevernloven § 4-6 annet ledd, § 4-8 eller § 4-12, har barneverntjenesten rett til å samtykke til helsehjelp.
Váidalus sáddejuvvo Fylkka dearvvašvuođagehččui.
Etter hvert som barnet utvikles og modnes, skal barnets foreldre, andre med foreldreansvaret eller barnevernet, jf. annet ledd, høre hva barnet har å si før samtykke gis.
Mearrádusat § 7-1:s nuppi ja goalmmát teakstaoasis gustojit seamma láhkái go váidalus dán paragráfa mielde. Rievdaduvvon lágain borgemánu 29.b. 2003 nr 87 (fámus čakčamánu 1.b. 2003 res. vuođul borgemánu 29.b. 2003 nr 1092).
Når barnet er fylt 12 år, skal det få si sin mening i alle spørsmål som angår egen helse.
§ 7-3. Váidalusa hápmi ja sisdoallu Váidalus Fylkka dearvvašvuođagehččui galgá leat čálalaš.
Det skal legges økende vekt på hva barnet mener ut fra alder og modenhet.
Divššohas dahje su ovddasteaddji galgá leat váidalusa vuolláičállán.
0
Váidalusas galgá leat namahuvvon dat dilálašvuohta, mas váidaluvvo ja addojuvvon dat dieđut, mat leat dárbbašlaččat váidalusa meannudeamis.
Endret ved lover 30 juni 2006 nr. 45 (ikr. 1 jan 2007 iflg. res. 15 des 2006 nr. 1422), 9 apr 2010 nr. 13 (ikr. 1 mai 2010 iflg. res. 9 apr 2010 nr. 500), 24 juni 2011 nr. 30 (ikr. 1 jan 2012 iflg. res. 16 des 2011 nr. 1252).
Jus váidalusas leat boasttuvuođat dahje váilevašvuođat, bidjá Fylkka dearvvašvuođageahčču oanehis áigemeari daid divvut dahje buktit lassidieđuid. Rievdaduvvon lágain borgemánu 29.b. 2003 nr 87 (fámus čakčamánu 1.b. 2003 res. vuođul borgemánu 29.b. 2003 nr 1092).
§ 4-5.
§ 7-4. Ávžžuhus árvvoštallat vejolaš geaskorihkkuma
Samtykke på vegne av ungdom som ikke har samtykkekompetanse Foreldrene eller andre med foreldreansvaret har rett til å samtykke til helsehjelp for pasienter mellom 16 og 18 år som ikke har samtykkekompetanse.
Divššohas dahje earát, geain dasa lea vuoigatvuohta, jus oaivvildit ahte geatnegasvuođamearrádusat vuođđuduvvon dearvvašvuođabargiidlága vuođul dahje lága doarjagiin lea rihkkojuvvon, ja lea sutnje hehttehussan, sáhttet dáhttut geahččoeiseválddi árvvoštallat dilálašvuođa.
Helsehjelp kan ikke gis dersom pasienten motsetter seg dette, med mindre annet følger av særlige lovbestemmelser.
Geahččoeiseváldi sáhttá omd. buktit hálddahuslaš cealkámuša dearvvašvuođabargiidlága kapihttala 11' mielde.
Om pasienter over 18 år som ikke har samtykkekompetanse
Dán kapihttala mearrádusat eai boađe atnui dákkár ávžžuhusain
Dersom en pasient over 18 år ikke har samtykkekompetanse etter § 4-3 annet ledd, kan den som yter helsehjelp, ta avgjørelse om helsehjelp som er av lite inngripende karakter med hensyn til omfang og varighet.
§ 7-5. Ávžžuhusa ja váidaleami áigemearri Ávžžuhusa áigemearri § 7-1' mielde lea njeallje vahku dan rájes go son oaččui dahje livččii berren oažžut doarvái máhtolašvuođa buktit dákkár ávžžuhusa.
Helsehjelp som innebærer et alvorlig inngrep for pasienten, kan gis dersom det anses å være i pasientens interesse, og det er sannsynlig at pasienten ville ha gitt tillatelse til slik hjelp.
Áigemearri botkejuvvo go ávžžuhus ovdanbiddjo. Áigemearri váidalusa buktit Fylkka dearvvašvuođagehččui § 7-2' mielde lea golbma vahku dan rájes go son oaččui dahje livččii berren oažžut dihtosii ávžžuhusa bohtosa.
Der det er mulig skal det innhentes informasjon fra pasientens nærmeste pårørende om hva pasienten ville ha ønsket. Slik helsehjelp kan besluttes av den som er ansvarlig for helsehjelpen, etter samråd med annet kvalifisert helsepersonell.
Hálddahuslága njuolggadusat bođuáššiid ja váidalusaid meannudeami birra, gustojit nu guhkás go heivejit Fylkka dearvvašvuođageahču váidalusáššiid meannudeamis, oktan daid sierranas mearrádusaiguin mat leat addojuvvon dán kapihttalis.
Det skal fremgå av journalen hva pasientens nærmeste pårørende har opplyst, og hva annet kvalifisert helsepersonell har hatt av oppfatninger.
Divššohasbearráigeahčči galgá bargat dan ala ahte vuhtiiváldit divššohasa dárbbuid, beroštumiid ja riektesihkarvuođa dearvvašvuođabálvalusa ektui, ja dan ala ahte buoridit dearvvašvuođabálvalusa dásu.
Helsehjelp etter første og annet ledd kan ikke gis dersom pasienten motsetter seg dette, med mindre annet følger av særlige lovbestemmelser.
§ 8-2. Ortnega bargoviidodat ja ovddasvástádus Stáhta galgá fuolahit ahte gávdno divššohasbearráigeahčči juohke fylkkas.
0
Divššohasbearráigeahčči bargoviidodat fátmmasta almmolaš spesialistadearvvašvuođa-bálvalusaid.
Endret ved lover 22 des 2006 nr. 99 (ikr. 1 mai 2008 iflg. res. 4 apr 2008 nr. 323), 26 mars 2010 nr. 9 (ikr. 1 juli 2013 iflg. res. 5 apr 2013 nr. 338) som endret ved lov 5 apr 2013 nr. 12.
Bearráigeahčči galgá doaimmahit bargguidis iešheanálaččat ja sorjjasmeahttumin earáid ektui. Rievdaduvvon lágain geassemánu 15.b. 2001 nr 93 (fámus ođđajagemánu 1.b. 2002 res. vuođul juovlamánu 14.b. 2001 nr 1417).
Bruk av varslings- og lokaliseringsteknologi
§ 8-3. Vuoigatvuohta oktavuođa váldit divššohasbearráigeahččiin
Helse- og omsorgstjenesten kan treffe vedtak om bruk av tekniske innretninger for varsling og lokalisering som ledd i helse- og omsorgstjenester til pasient eller bruker over 18 år som ikke har samtykkekompetanse.
Divššohasbearráigeahčči mearrida ieš, leago dieđiheamis doarvái vuođđu ášši váldit meannudeapmái. Jus divššohasbearráigeahčči ii váldde ášši meannudeapmái, galgá ášši dieđiheaddjái addojuvvot diehtu dan birra, ja oanehis čilgehus manin.
Bruk av medisinsk teknisk utstyr for varsling reguleres av § 4-6. Reglene i § 4-1 til § 4-3 gjelder tilsvarende for vurdering av samtykkekompetansen til bruker.
Njuolggadusat nággolága § 204:s § 209 rádjái ožžot seammá geavahusa bearráigeahči vuoigatvuhtii dieđuid gáibideami oktavuođas.
Tiltaket må være nødvendig for å hindre eller begrense risiko for skade på pasienten eller brukeren og skal være i pasientens eller brukerens interesse.
§ 8-6. Divššohasbearráigeahčči beassanvejolašvuohta dearvvašvuođabálvalusa lanjaide Divššohasbearráigeahčči galgá beassat buot lanjaide, gos addojuvvojit almmolaš spesialistadearvvašvuođabálvalusat.
Det skal blant annet legges vekt på om tiltaket står i rimelig forhold til den aktuelle risikoen, om tiltaket fremstår som det minst inngripende alternativet, og om det er sannsynlig at pasienten eller brukeren ville ha gitt tillatelse til tiltaket.
§ 8-7. Divššohasbearráigeahčči doaimmat Divššohasbearráigeahčči galgá govttolašvuođain addit sutnje dieđuid gii jearrá, ráđiid ja bagadallama, dilálašvuođaid birra mat gullet bearráigeahčči bargosisdollui.
Der det er mulig, skal det innhentes informasjon fra pasientens eller brukerens nærmeste pårørende om hva pasienten eller brukeren ville ha ønsket.
Divššohasbearráigeahčis lea vuoigatvuohta buktit oaiviliiddis dilálašvuođaid birra mat gullet bearráigeahčči bargoviidodahkii, ja evttohit konkrehtalaš buoridandoaimmaid.
Denne bestemmelsen kommer ikke til anvendelse dersom pasienten eller brukeren motsetter seg tiltaket.
Divššohasbearráigeahčči mearrida ieš geasa cealkámušaid addá. Cealkámušaide ii leat čadnojuvvon.
Om pasienter som er fratatt rettslig handleevne på det personlige området
Divššohasbearráigeahčči galgá addit sutnje gii suinna lea oktavuođa váldán, su meannudeami bohtosiid birra áššis, ja oanehis čilgejumi bohtosa birra.
Pasient som er fratatt rettslig handleevne på det personlige området etter vergemålsloven § 22 tredje ledd, skal i så stor utstrekning som mulig selv samtykke til helsehjelp.
Divššohasbearráigeahčči galgá addit dieđu geahččoeiseválddiide dilálašvuođaid birra mat fertejit čuovvoluvvot. Divššohasbearráigeahčči galgá dahkat ortnega dovddusin.
Dersom dette ikke er mulig, kan vergen samtykke på vegne av pasienten.
Gonagas sáhttá mearridit ahte iešguđet láhkamearrádusat galget fápmui boahtit iešguđet áigái.
Endret ved lov 26 mars 2010 nr. 9 (ikr. 1 juli 2013 iflg. res. 5 apr 2013 nr. 338) som endret ved lov 5 apr 2013 nr. 12.
Fápmui boahtán ođđajagemánu 1.b. 2001 res. vuođul juovlamánu 1.b. 2000 nr 1198 earret §2-5 mii biddjui fápmui suoidnemánu 1.b. 2001 res. vuođul geassemánu 8.b. 2001 nr 595 § 9-2. Eará lágaid rievdadusat
§ 4A-3. Adgang til å gi helsehjelp som pasienten motsetter seg
Dan áiggi rájes go láhka fápmui biddjo, dahkkojit čuovvovaš rievdadusat eará lágain: -