Lovdata HJEM RESSURSER TJENESTER HJELP LENKER OM LOVDATA KONTAKT OSS SØK Skriv ut Utskriftsvennlig versjon LOV 1992-07-17 nr 100: Lov om barneverntjenester (barnevernloven).	LÁHKA MÁNÁIDSUODJALUSBÁLVALUSAID BIRRA (MÁNÁIDSUODJALUSLÁHKA) mearriduvvon...
Sentrale forskrifter INNHOLD Lov om barneverntjenester (barnevernloven).	SISDOALLU Mánáidsuodjalusbálvalusaid láhka (mánáidsuodjalusláhka).
Kapittel 1. Lovens formål og virkeområde.	Kapihtal 1. Lága ulbmil ja doaibmaviidodat.
§ 1-1. Lovens formål.	§ 1-1. Lága ulbmil.
§ 1-2. Lovens stedlige virkeområde.	§ 1-2. Lága guovlulaš doaibmaviidodat.
§ 1-3. Hvem loven gjelder for.	§ 1-3. Geaidda láhka gusto.
Kapittel 2. Ansvarsfordeling og administrasjon.	Kapihtal 2. Ovddasvástádusa juohku ja hálddahus.
§ 2-1. Kommunens oppgaver.	§ 2-1. Suohkana bargamušat.
§ 2-2. Statlige barnevernmyndigheters organisatoriske inndeling § 2-3. Statlige barnevernmyndigheters oppgaver og myndighet § 2-3a.	§ 2-2. Stáhta mánáidsuodjaluseiseválddiid organiseren. § 2-3. Stáhta mánáidsuodjaluseiseválddiid bargamušat ja váldi.
Særskilte bestemmelser for Oslo kommune § 2-3b.	Earenoamáš mearrádusat mat gusket Oslo suohkanii. § 2-3b.
Statlig tilsyn på barnevernområdet § 2-4. Forsøksvirksomhet § 2-5. Barnesakkyndig kommisjon	Stáhta dearvvašvuođabearráigeahču gozihandoaibma. § 2-4. Geahččaladdan.
Kapittel 3. Kommunens og barneverntjenestens generelle oppgaver.	Kapihtal 3. Suohkana ja mánáidsuodjalusbálvalusa oppalaš bargamušat.
§ 3-1. Barneverntjenestens forebyggende virksomhet.	§ 3-1. Mánáidsuodjalusbálvalusa eastadandoaimmat.
§ 3-2. Samarbeid med andre deler av forvaltningen.	§ 3-2. Ovttasbargu hálddašeami eará osiiguin.
§ 3-2a.	§ 3-2a.
Plikt til å utarbeide individuell plan § 3-3. Samarbeid med frivillige organisasjoner.	Geatnegasvuohta ráhkadit oktagaslaš plána § 3-3. Ovttasbargu eaktodáhtolaš organisašuvnnaiguin.
§ 3-4. Botiltak for enslige mindreårige flyktninger og asylsøkere.	§ 3-4. Orrunveahkki oktonas vuolleahkahaš báhtareddjiide ja dorvoohcciide.
Kapittel 4. Særlige tiltak.	Kapihtal 4. Earenoamáš bargamušat.
§ 4-1. Hensynet til barnets beste.	§ 4-1. Vuhtiiváldit mii mánnái lea buoremus.
§ 4-2. Meldinger til barneverntjenesten.	§ 4-2. Dieđáhusat mánáidsuodjalusbálvalussii.
§ 4-3. Rett og plikt for barneverntjenesten til å foreta undersøkelser.	§ 4-3. Mánáidsuodjalusbálvalusa vuoigatvuohta ja geatnegasvuohta diđoštit.
§ 4-4. Hjelpetiltak for barn og barnefamilier.	§ 4-4. Veahkkedoaimmat mánáide ja mánnábearrašiidda.
§ 4-5. Oppfølging av hjelpetiltak.	§ 4-5. Veahkkedoaimmaid čuovvoleapmi.
§ 4-6. Midlertidige vedtak i akuttsituasjoner.	§ 4-6. Gaskaboddosaš mearrádusat fáhkkadiliin.
§ 4-7. Barn som foreldrene selv plasserer utenfor hjemmet.	§ 4-7. Mánát geaidda váhnemat ieža lágidit orruma eará sadjái go ruovttus.
§ 4-8. Forbud mot flytting av barn, eller vedtak om omsorgsovertakelse, når barnet bor utenfor hjemmet.	§ 4-8. Gielddus sirdit máná, dahje fuolaváldinmearrádus, go mánná ii oro ruovttus.
§ 4-9. Foreløpige vedtak etter § 4-8. § 4-10. Vedtak om medisinsk undersøkelse og behandling.	§ 4-9. Gaskaboddosaš mearrádusat § 4-8 vuođul. § 4-10. Mearrádus medisiinnalaš iskkadeami ja divššu birra.
§ 4-11. Vedtak om behandling av barn som har særlige behandlings- og opplæringsbehov.	§ 4-11. Mearrádus mánáid divššodeami birra geain leat earenoamáš dikšun- ja oahppodárbbut.
§ 4-12. Vedtak om å overta omsorgen for et barn.	§ 4-12. Mearrádus váldit fuola mánás.
§ 4-13. Iverksetting av vedtak om omsorgsovertakelse.	§ 4-13. Fuolaváldinmearrádusa fápmuibidjan.
§ 4-14. Plasseringsalternativer etter vedtak om omsorgsovertakelse § 4-15. Valg av plasseringssted i det enkelte tilfelle.	§ 4-14. Gosa máná bidjat maŋŋá fuolaváldinmearrádusa § 4-15. Báikki válljen dihto áššis.
§ 4-16. Oppfølging av vedtak om omsorgsovertakelse.	§ 4-16. Fuolaváldinmearrádusa čuovvoleapmi.
§ 4-17. Flytting av barnet.	§ 4-17. Máná sirdin.
§ 4-18. Ansvaret for omsorgen i foreldrenes sted.	§ 4-18. Fuolahanovddasvástádus váhnemiid sajis.
§ 4-19. Samværsrett.	§ 4-19. Ovttastallanriekti.
Skjult adresse.	Čiegus adreassa.
§ 4-20. Fratakelse av foreldreansvar.	§ 4-20. Váhnenovddasvástádusa eretváldin.
Adopsjon.	Adopšuvdna.
§ 4-21. Oppheving av vedtak om omsorgsovertakelse.	§ 4-21. Fuolaváldinmearrádusa loahpaheami.
§ 4-22. Fosterhjem.	§ 4-22. Biebmoruoktu.
§ 4-23. Formidling av fosterhjem.	§ 4-23. Biebmoruovttu gaskkusteapmi.
§ 4-24. Plassering og tilbakehold i institusjon uten eget samtykke.	§ 4-24. Institušuvdnii bidjan ja doppe doalaheapmi almmá iežas mieđáhusa haga.
§ 4-25. Framgangsmåten ved vedtak etter § 4-24. § 4-26. Tilbakehold i institusjon på grunnlag av samtykke.	§ 4-25. Bargovuohki go mearrádus lea dahkkon § 4-24 vuođul. § 4-26. Institušuvnnas doalaheapmi mieđihemiin.
§ 4-27. Plasseringsalternativer ved vedtak om særlige tiltak for barn og unge med alvorlige atferdsvansker, jf. §§ 4-24 og 4-26 § 4-28. Tiltaksplan	§ 4-27. Dikšunbáikki válljen maŋŋá mearrádusa mii guoská earenoamáš doaibmabijuide mánáide ja nuoraide geain leat duođalaš láhttenváttut, vrd. §§ 4-24 ja 4-26.
Kapittel 5. Institusjoner.	Kapihtal 5. Institušuvnnat.
§ 5-1. Ansvaret for institusjoner for barn.	§ 5-1. Mánáidinstitušuvnnaid ovddasvástádus.
§ 5-2. (Opphevet ved lov 9 mai 2003 nr. 29 (ikr. 1 jan 2004 iflg. res. 9 mai 2003 nr. 596).).	§ 5-2. (Loahpahuvvon miessemánu 9.b.2003 lágain nr. 29 (fámus ođđajagimánu 1.b.rájes 2004, miessemánu 9. b. 2003 res.nr. 596).).
§ 5-3. (Opphevet ved lov 9 mai 2003 nr. 29 (ikr. 1 jan 2004 iflg. res. 9 mai 2003 nr. 596).).	§ 5-3. (Loahpahuvvon miessemánu 9.b.2003 lágain nr. 29 (fámus ođđajagimánu 1. b.2004, miessemánu 9. b. 2003 res. 596).).
§ 5-4. Inntak i og utskrivning fra institusjon som nevnt i § 5-1. § 5-5. (Opphevet ved lov 9 mai 2003 nr. 29 (ikr. 1 jan 2004 iflg. res. 9 mai 2003 nr. 596).).	§ 5-4. Sisaváldin ja olggosčáliheapmi institušuvnnas nu movt namuhuvvon §:s 5-1 § 5-5. (Loahpahuvvon miessemánu 9.b.2003 lágain nr. 29 (fámus ođđajagimánu 1. b.rájes 2004, miessemánu 9. b.2003 res. nr. 596).).
§ 5-6. Samarbeid med institusjoner som hører under andre lover.	§ 5-6. Ovttasbargu eará institušuvnnaiguin mat gullet eará lágaide.
§ 5-7. Tilsyn.	§ 5-7. Bearráigeahčču.
§ 5-8. Private og kommunale institusjoner og sentre for foreldre og barn.	§ 5-8. Priváhta ja suohkaniidda gullevaš institušuvnnat ja guovddážat váhnemiid ja mánáid váste.
§ 5-9. Rettigheter under opphold i institusjon som er omfattet av § 5-1 og private og kommunale institusjoner som er godkjent etter § 5-8. § 5-9a.	§ 5-9. Vuoigatvuođat go lea institušuvnnas masa masa § 5-1 guoská ja priváhta ja suohkaniidda gullevaš institušuvnnain mat leat dohkkehuvvon § 5-8 vuođul.
Rettigheter under opphold i senter for foreldre og barn.	Vuoigatvuođat go lea ássamin váhnemiid ja mánáid váste guovddážis.
§ 5-10. Generelle krav til institusjoner og sentre for foreldre og barn.	§ 5-10. Oppalaš gáibádusat institušuvnnaide.
Kapittel 5A.	Kapihtal 5A.
Omsorgssentre for mindreårige.	Fuolahusguovddážat vuolleahkahaččaide.
§ 5A-1. Opphold på omsorgssenter for mindreårige.	§ 5A-1. Fuolahusguovddážis orrun vuolleahkahaččaide.
§ 5A-2. Ansvaret for omsorgen.	§ 5A-2. Fuolahusa ovddasvástideaddji.
§ 5A-3. Ansvaret for å ivareta barnets behov ved ankomst.	§ 5A-3. Ovddasvástádus vuhtiiváldit máná dárbbuid institušuvdnii boađidettiin.
§ 5A-4. Oppfølgingsvedtak.	§ 5A-4. Čuovvolanmearrádus.
§ 5A-5. Ansvaret for å følge barnets utvikling under oppholdet på omsorgssenteret.	§ 5A-5. Ovddasvástádus čuovvut máná ovdáneami dan botta go orru fuolahusguovddážis.
§ 5A-6. Kartlegging.	§ 5A-6. Kártenbargu.
§ 5A-7. Tilsyn, godkjenning, rettigheter under oppholdet og krav til kvalitet.	§ 5A-7. Bearráigeahččan, dohkkeheapmi, vuoigatvuođat orrunáiggis ja gáibádus oažžut buori divššu.
§ 5A-8. Ansvar for etablering og drift.	§ 5A-8. Ovddasvástádus ásahit ja jođihit.
§ 5A-9. Økonomisk ansvar.	§ 5A-9. Ruđalaš ovddasvástádus.
§ 5A-10. Plassering i omsorgssenter etter lovens kapittel 4.	§ 5A-10. Fuolahusguovddážii bidjan lága 4. kapihttala vuođul.
Kapittel 6. Generelle saksbehandlingsregler.	Kapihtal 6. Oppalaš áššemeannudannjuolggadusat.
§ 6-1. Anvendelse av forvaltningsloven.	§ 6-1. Hálddahuslága geavaheapmi.
§ 6-2. Anvendelse av forvaltningsloven på private institusjoner, sentre for foreldre og barn og omsorgssentre for mindreårige.	§ 6-2. Hálddahuslága geavaheapmi priváhta institušuvnnain ja priváhta fuolahusguovddážiin mat leat vuolleahkahaččaid váste.
§ 6-3. Barns rettigheter under saksbehandlingen.	§ 6-3. Máná vuoigatvuođat áššemeannudeamis.
§ 6-4. Innhenting av opplysninger.	§ 6-4. Dieđuid čohkken.
§ 6-4a.	§ 6-4a.
(Opphevet ved lov 19 juni 2009 nr. 44 (ikr. 1 jan 2010 iflg. res. 4 sep 2009 nr. 1154).).	Priváhta heahteguovddážiid mielbargiin, geaid golut máksojuvvot almmolaš ruđain, lea dieđihangeatnegasvuohta nugo namuhuvvon § 6-4...
§ 6-5. Klage over barneverntjenestens og statlig regional barnevernmyndighets vedtak. § 6-6. Fylkesmannens kompetanse i klagesaker.	§ 6-5. Mánáidsuodjalusbálvalusa ja stáhta regionála mánáidsuodjaluseiseválddiid mearrádusaid váidin § 6-6. Fylkkamánne váldi váiddaáššiin.
§ 6-7. Taushetsplikt.	§ 6-7. Jávohisvuođageasku.
§ 6-7a. Tilbakemelding til melder.	§ 6-7.a Ruovttoluottadiehtu dieđiheaddjái.
§ 6-8. Bruk av tvang ved gjennomføring av undersøkelser og ved fullbyrding av vedtak.	§ 6-8. Bákku geavaheapmi iskkademiid čađaheamis ja mearrádusa čađahettiin.
§ 6-9. Frister og ileggelse av mulkt.	§ 6-9. Áigemearit ja sáhkoheapmi.
§ 6-10. Politiattest.	§ 6-10. Politiduođaštus.
Kapittel 7. Saksbehandlingsregler for fylkesnemnda.	Kapihtal 7. Fylkkanammagotti áššemeannudannjuolggadusat.
§ 7-1. Fylkesnemndas stedlige virkeområde.	§ 7-1. Fylkkanammagotti guovlulaš váldeviidodat.
§ 7-2. Fylkesnemndas sammensetning.	§ 7-2. Fylkkanammagotti čoahkkádus.
§ 7-3. Hovedprinsippene for saksbehandlingen i fylkesnemnda.	§ 7-3. Fylkkanammagotti áššemeannudeami váldoprinsihpat.
§ 7-4. Dokumentinnsyn.	§ 7-4. Áššebáhpiriid oaidnin.
§ 7-5. Sammensetningen i den enkelte sak. § 7-6. Habilitet.	§ 7-5. Geat nammagottis leat mielde eaŋkil áššis § 7-6. Habilitehta.
§ 7-7. Innkalling av partene.	§ 7-7. Bealálaččaid čoahkkáigohččun.
Uteblivelse.	Go eai boađe.
§ 7-8. Advokater. § 7-9. Talsperson.	§ 7-8. Advokáhtat § 7-9. Máná ovddasteaddji.
§ 7-10. Barneverntjenestens innledning til sak.	§ 7-10. Movt mánáidsuodjalusbálvalus vuolggaha ášši.
§ 7-11. Begjæring om tiltak.	§ 7-11. Gáibádus ahte galgá ásahuvvot veahkkedoaibma.
Tilsvar.	Vástádus.
§ 7-12. Saksforberedelsen i fylkesnemnda.	§ 7-12. Fylkkanammagotti áššeráhkkaneapmi.
§ 7-13. Saksstyrende avgjørelser.	§ 7-13. Áššestivrejeaddji mearrádusat.
Avvisning og heving.	Hilgun ja loahpaheapmi.
§ 7-14. Når forhandlingsmøte skal holdes.	§ 7-14. Go galgá dollojuvvon šiehtadallančoahkkin.
§ 7-15. Gjennomføringen av forhandlingsmøte.	§ 7-15. Ráđđádallančoahkkima čađaheapmi.
§ 7-16. Lukkede dører.	§ 7-16. Giddejuvvon uvssat.
§ 7-17. Bevis.	§ 7-17. Duođaštusat.
§ 7-18. Avgjørelsesgrunnlaget.	§ 7-18. Man vuođul mearrádus lea dahkkon.
§ 7-19. Vedtak.	§ 7-19. Mearrádus.
§ 7-20. Retting av feil.	§ 7-20. Boasttuvuođaid divvun.
Tilleggsvedtak.	Lassimearrádus.
§ 7-21. Forkynning av vedtak.	§ 7-21. Mearrádusa dovddusindahkan.
§ 7-22. Godkjenning av akuttvedtak.	§ 7-22. Heahtemearrádusaid dohkkeheapmi.
§ 7-23. Klage over akuttvedtak.	§ 7-23. Heahtemearrádusaid váidin.
§ 7-24. Rettslig prøving.	§ 7-24. Rievtti ovdii geahččalit.
§ 7-25. Forsøk med samtaleprosess.	§ 7-25. Geahččalit ságastallanproseassa.
Kapittel 8. Ansvaret for å gi hjelp etter loven.	Kapihtal 8. Ovddasvástádus addit veahki dán lága vuođul.
§ 8-1. Oppholdskommunens ansvar.	§ 8-1. Orrunsuohkana ovddasvástádus.
§ 8-2. Statlig regional barnevernmyndighets ansvar.	§ 8-2. Stáhta regionála mánáidsuodjaluseiseválddi ovddasvástádus.
§ 8-3. Avgjørelse av tvister.	§ 8-3. Riidduid čoavdimii mearrádusat.
§ 8-4. Ansvaret for å reise sak.	§ 8-4. Ovddasvástádus ovddidit ášši.
Kapittel 9. Finansiering, egenbetaling.	Kapihtal 9. Ruhtadeapmi, iežas máksinoassi.
§ 9-1. Kommunens økonomiske ansvar for barneverntjenesten.	§ 9-1. Suohkana ruđalaš ovddasvástádus mánáidsuodjalusbálvalusas.
§ 9-2. Foreldres underholdsplikt.	§ 9-2. Váhnemiid geatnegasvuohta máksit ealihandoarjaga.
§ 9-3. Kommunens rett til å kreve egenbetaling fra barnet.	§ 9-3. Suohkana geatnegasvuohta gáibidit máksinoasi mánás.
§ 9-4. Statlig regional barnevernmyndighets økonomiske ansvar for barneverntjenesten.	§ 9-4. Stáhta regionála mánáidsuodjaluseiseválddi ruđalaš ovddasvástádus mánáidsuodjalusbálvalusas.
§ 9-5. Statlig regional barnevernmyndighets rett til å kreve refusjon fra kommunen.	§ 9-5. Stáhta regionála mánáidsuodjaluseiseválddi vuoigatvuohta gáibidit goluidbuhtadusa suohkanis.
§ 9-6. Statlig regional barnevernmyndighets rett til å kreve refusjon fra en annen region.	§ 9-6. Stáhta regionála mánáidsuodjaluseiseválddiid vuoigatvuohta gáibidit goluidbuhtadusa eará regiuvnnas.
§ 9-7. Tilskudd fra staten.	§ 9-7. Stáhtadoarjja.
§ 9-8. Statstilskudd for utgifter til flyktningebarn og asylsøkende barn.	§ 9-8. Stáhtadoarjja buhtadit goluid mat bohciidit báhtareaddji mánáid ja dorvoohcci mánáid geažil.
Kapittel 10. Lovens ikrafttredelse og overgangsregler.	Kapihtal 10. Lága fápmuibidjan ja gaskaboddosaš njuolggadusat.
§ 10-1. Lovens ikrafttredelse.	§ 10-1. Lága fápmuibidjan.
§ 10-2. Overgangsbestemmelser.	§ 10-2. Gaskaboddosaš mearrádusat.
§ 10-3. Oppheving av andre lover.	§ 10-3. Eará lágaid loahpaheapmi.
§ 10-4. Endringer i andre lover.	§ 10-4. Rievdadusat eará lágain.
Lov om barneverntjenester (barnevernloven).	Mánáidsuodjalusbálvalusaid láhka (mánáidsuodjalusláhka).
Lovens tittel endret ved lov 17 juni 2005 nr. 65 (ikr. 1 jan 2006 iflg. res. 17 juni 2005 nr. 614).	Lága namma lea rievdaduvvon geassemánu 17. b. 2005 lágain nr. 65 (fámus ođđajagimánu 1. b.2006, geassemánu 17. b.2005 resolušuvnnain nr 614).
– Jf. barnelov 8 apr 1981 nr. 7, lov 5 mai 1995 nr. 19 (barnehager).	- Vrd. mánáidlágain cuoŋománu 8. b.1981 nr. 7, miessemánu 5. b.1995 lágain nr. 19 (mánáidgárddit).
– Jf. tidligere lov 17 juli 1953 nr. 14. Kapittel 1. Lovens formål og virkeområde.	- Vrd. ovdalaš lágain suoidnemánu 17. b.1953 nr. 14. Kapihtal 1. Lága ulbmil ja doaibmaviidodat.
§ 1-1. Lovens formål.	§ 1-1. Lága ulbmil.
Formålet med denne loven er - å sikre at barn og unge som lever under forhold som kan skade deres helse og utvikling, får nødvendig hjelp og omsorg til rett tid, - å bidra til at barn og unge får trygge oppvekstvilkår.	Dán lága ulbmil lea - sihkkarastit ahte mánát ja nuorat, geat ellet dakkár dilis mii sáhttá čuohcat sin dearvvašvuhtii ja vahágahttit sin ovdáneami, ožžot dárbbašlaš veahki ja fuola rievttes áigái, - váikkuhit dan ahte mánát ja nuorat ožžot oadjebas bajásšaddaneavttuid.
§ 1-2. Lovens stedlige virkeområde.	§ 1-2. Lága guovlulaš doaibmaviidodat.
Lovens bestemmelser om tjenester og tiltak gjelder for alle som oppholder seg i riket.	Lága mearrádusat bálvalusaid ja doaimmaid birra gustojit buohkaide geat leat riikkas.
Kongen kan gi forskrifter om lovens anvendelse på Svalbard.	Gonagas sáhttá addit láhkaásahusaid mat gusket lága geavaheapmái Svalbárddas.
§ 1-3. Hvem loven gjelder for.	§ 1-3. Geaidda láhka gusto.
Tiltak som omhandlet i denne lov kan treffes overfor barn under 18 år.	Dán lága namuhuvvon doaimmaid sáhttá álggahit mánáid várás geat leat vuollel 18 jagi.
Når barnet samtykker, kan tiltak som er iverksatt før barnet har fylt 18 år, opprettholdes eller erstattes av andre tiltak som er omhandlet i denne lov inntil barnet har fylt 23 år.	Go mánná dasa mieđiha, sáhttá bisuhit doaimmaid mat leat álggahuvvon ovdalgo mánná devddii 18 jagi, dahje ásahit eará doaimmaid mat namuhuvvojit dán lágas, dassážii mánná lea deavdán 23 jagi.
Jf. likevel § 4-24 tredje ledd.	Vrd. liikká § 4-24 goalmmát lađđasiin.
Opphør av tiltak ved fylte 18 år og avslag på søknad om tiltak etter fylte 18 år skal regnes som enkeltvedtak og skal begrunnes ut fra hensynet til barnets beste, jf. § 4-1. Endret ved lover 26 juni 1998 nr. 42 (ikr. 1 sep 1998), 19 juni 2009 nr. 45 (ikr. 1 juli 2009 iflg. res. 26 juni 2009 nr. 874).	Doaimmaid loahpaheapmi go mánná lea deavdán 18 jagi ja doaibmaohcamušaid biehttaleapmi maŋŋá go mánná lea deavdán 18 jagi, galget gieđahallojuvvot eaŋkilmearrádussan ja daid ákkastallamis galgá leat vuođđun dat mii mánnái lea buoremus, vrd. § 4-1. Rievdaduvvon lágain geassemánu 26.b.1998 nr.42 (fámus čakčamánu 1.b.1998).
Kapittel 2. Ansvarsfordeling og administrasjon.	Kapihtal 2. Ovddasvástádusa juohku ja hálddahus.
§ 2-1. Kommunens oppgaver.	§ 2-1. Suohkana bargamušat.
Kommunen er ansvarlig for å utføre de oppgaver etter loven som ikke er lagt til et statlig organ.	Suohkanis lea ovddasvástádus čađahit dán lága bargamušaid mat eai leat biddjojuvvon stáhtii gullevaš orgánii.
Kommunen skal ha internkontroll for å sikre at kommunen utfører oppgavene sine i samsvar med krav fastsatt i lov eller i medhold av lov.	Suohkanis galgá leat siskkáldas bearráigeahččan mii sihkkarastá ahte suohkan doaimmaha bargamušaidis gáibádusaid mielde maid láhka mearrida dahje mat leat lágas.
Kommunen må kunne gjøre rede for hvordan den oppfyller kravet til internkontroll.	Suohkan galgá sáhttit čilget movt siskkáldas bearráigeahččan doaimmahuvvo gáibádusa mielde.
Departementet kan i forskrift gi nærmere bestemmelser om internkontroll.	Departemeanta sáhttá láhkaásahusain addit dárkilit mearrádusaid mat gusket siskkáldas bearráigeahččamii.
Kommunestyret kan beslutte at oppgaver som følger av denne loven skal legges til et folkevalgt organ.	Suohkanstivra sáhttá mearridit ahte dán lága bargamušat galget biddjot álbmotválljejuvvon orgánii.
Dette organet, som ikke kan være kommunestyret, skal ved behandling av klientsaker ha 5 medlemmer.	Dán orgánas, mii ii sáhte leat suohkanstivra, galget leat 5 lahtu go meannuda klieantaáššiid.
I hver kommune skal det være en administrasjon med en leder som har ansvar for oppgaver etter denne loven.	Juohke suohkanis galgá leat hálddahus oktan jođiheddjiin geas lea ovddasvástádus dán lága bargamušain.
Administrasjonen skal utføre det daglige løpende arbeid, herunder a) gi råd og veiledning, b) treffe vedtak i henhold til loven, eventuelt innstille til vedtak, jf. tredje ledd, c) forberede saker for behandling i fylkesnemnda, d) iverksette og følge opp tiltak.	Hálddahus galgá bargat beaivválaš bargguid, mat leat a) neavvut ja bagadallat, b) lága vuođul dahkat mearrádusaid, vejolaččat evttohit mearrádusa, vrd. goalmmát lađđasiin, c) ráhkkanahttit áššiid fylkkanammagotti meannudeapmái, d) álggahit ja čuovvolit doaimmaid.
De organer som utfører oppgaver på vegne av kommunen, jf. tredje og fjerde ledd, utgjør kommunens barneverntjeneste.	Dat orgánat mat suohkana bealis čađahit bargamušaid, vrd. goalmmát ja njealját lađđasiin, doibmet suohkana mánáidsuodjalanbálvalussan.
Kommunen har ansvaret for nødvendig opplæring av barneverntjenestens personell.	Suohkanis lea ovddasvástádus lágidit dárbbašlaš oahpu mánáidsuodjalusbálvalusa bargiide.
Personalet er forpliktet til å delta i opplæring som blir bestemt, og som anses nødvendig for å holde deres kvalifikasjoner ved like.	Bargiin lea geatnegasvuohta čuovvut mearriduvvon oahpahusa, mii adno dárbbašlažžan sin gelbbolašvuođa bisuheapmái.
Kongen kan gi forskrifter om opplæring.	Gonagas sáhttá oahpu birra addit láhkaásahusaid.
Endret ved lover 9 mai 2003 nr. 29 (ikr. 1 jan 2004 iflg. res. 9 mai 2003 nr. 596), 17 juni 2005 nr. 65 (ikr. 1 jan 2006 iflg. res. 17 juni 2005 nr. 614), 19 juni 2009 nr. 45 (ikr. 1 juli 2009 iflg. res. 26 juni 2009 nr. 874).	Rievdaduvvon lágain miessemánu 9 b. 2003 nr. 29 (fámus ođđajagimánu 1.b.2004, miessemánu 9.b.2003 resolušuvnnain nr. 596) ja lágain geassemánu 17. b.2005 nr.65 (fámus ođđajagimánu 1.b.2006, geassemánu 17.b.2005 res.nr.614).
§ 2-2. Statlige barnevernmyndigheters organisatoriske inndeling De statlige barnevernmyndighetene er inndelt i sentralt nivå, regionalt nivå, fylkesnivå og lokalt nivå.	§ 2-2. Stáhta mánáidsuodjaluseiseválddiid organiseren Stáhta mánáidsuodjaluseiseválddit leat organiserejuvvon guovddáš dássái, regionála dássái, fylkadássái ja báikkálaš dássái.
De statlige barnevernmyndighetene ledes av departementet.	Stáhta mánáidsuodjaluseiseválddi jođiha departemeanta.
Endret ved lov 9 mai 2003 nr. 29 (ikr. 1 jan 2004 iflg. res. 9 mai 2003 nr. 596).	Rievdaduvvon lágain miessemánu 9. b.2003 nr. 29 (fámus ođđajagimánu 1. b.2004, miessemánu 9. b.2003 resolušuvnnain nr. 596).
Departementet skal a) føre tilsyn med at loven og forskriftene og andre bestemmelser som gjelder for tjenester og tiltak etter denne loven, blir anvendt riktig og på en måte som fremmer lovens formål, b) sørge for at erfaringene med loven blir vurdert, og at det blir gjennomført nødvendige endringer i regelverket, c) gi de retningslinjer og instrukser som er nødvendige for å nå mål som er nevnt i bokstav a, d) arbeide for at det blir satt i gang forskning som kan få betydning for løsningen av oppgaver etter loven, e) sørge for at det finnes et forsvarlig tilbud for utdanning av personell, og at de som skal anvende loven ellers får forsvarlig veiledning, f) sørge for at det blir utarbeidet informasjonsmateriell som barneverntjenesten kan bruke.	§ 2-3. Stáhta mánáidsuodjaluseiseválddiid bargamušat ja váldi Departemeanta galgá a) gozihit ahte láhka ja láhkaásahusat ja eará mearrádusat mat gustojit dán lága vuođul bálvalusaide ja doaimmaide, geavahuvvojit riekta ja nu ahte ovddidit lága ulbmiliid, b) fuolahit ahte vásáhusat dáinna lágain árvvoštallojuvvojit, ja ahte njuolggadusčoakkáldagat rievdaduvvojit dárbbu mielde, c) addit čujuhusaid ja gohččumiid mat leat dárbbašlaččat joksat ulbmiliid mat leat namuhuvvon a bustáva vuolde, d) bargat dan badjelii ahte álggahuvvojit dutkamat main sáhttá leat mearkkašupmi dán lágas namuhuvvon bargamušaid čoavdimii, e) fuolahit ahte lea dohkálaš oahppofálaldat bargiide, ja fuolahit ahte olbmot geat galget geavahit lága muđui, ožžot dohkálaš bagadallamiid, f) fuolahit ahte ráhkaduvvojit diehtojuohkinveahkkeneavvut maid mánáidsuodjalusbálvalus sáhttá geavahit.
Statlig regional myndighet skal a) etter anmodning fra kommunen bistå barneverntjenesten i kommunene med plassering av barn utenfor hjemmet, b) ha ansvar for rekruttering og formidling av fosterhjem, c) ha ansvar for at fosterhjemmene får nødvendig opplæring og generell veiledning.	Stáhta regionála eiseváldi galgá a) go suohkan bivdá, de galgá veahkehit suohkana mánáidsuodjalusbálvalusa doalvut máná ruovttus eret, b) gozihit gávdnat ođđa biebmoruovttuid ja juohkit daid birra dieđuid, c) gozihit ahte biebmoruovttut ožžot dárbbašlaš oahpu ja oppalaš bagadallamiid.
Statlig regional myndighet skal ha internkontroll for å sikre at oppgavene utføres i samsvar med krav fastsatt i lov eller i medhold av lov.	Stáhta regionála eiseválddis galgá leat siskkáldas bearráigeahčču mii sihkkarastá ahte bargamušat doaimmahuvvojit gáibádusaid mielde maid láhka mearrida dahje mat leat lágas.
Statlig regional myndighet må kunne gjøre rede for hvordan den oppfyller kravet til internkontroll.	Stáhta regionála eiseváldi galgá sáhttit čilget movt siskkáldas bearráigeahččan doaimmahuvvo nu ahte deavdá gáibádusa.
Departementet kan i forskrift gi nærmere bestemmelser om internkontroll.	Departemeanta sáhttá láhkaásahusain addit dárkilit mearrádusaid mat gusket siskkáldas bearráigeahččamii.
Fylkesmannen er statlig barnevernmyndighet på fylkesnivå.	Fylkkamánne lea stáhta mánáidsuodjaluseiseváldi fylkkadásis.
Fylkesmannen plikter å føre tilsyn med barnevernvirksomheten i de enkelte kommuner, jf. § 2-3b.	Fylkkamánne lea geatnegahtton gozihit earenoamážit iešguđet suohkana mánáidsuodjalusdoaimmaid.
Fylkesmannen skal også sørge for at kommunene får råd og veiledning.	Dat mearkkaša ahte fylkkamánne galgá a) gozihit ahte suohkanat čađahit daid bargamušaid maid sis dán lága mielde lea geatnegasvuohta bargat, b) fuolahit ahte suohkanat ožžot neavvagiid ja bagadallamiid, c) gozihit institušuvnnaid ja váhnemiid ja mánáid váste guovddážiid 5. kapihttala vuođul ja fuolahusguovddážiid mat leat vuolleahkahaččaid váste kapihtal 5A vuođul.
Departementet kan gi nærmere forskrifter om gjennomføringen av tilsynet, jf. fjerde ledd.	Departemeanta sáhttá addit dárkilit láhkaásahusaid mat gusket siskkáldas bearráigeahččama čađaheapmái, vrd. njealját lađđasiin.
Barneverninstitusjonene er statlig barnevernmyndighet på lokalt nivå, jf. kapittel 5.	Mánáidsuodjalusinstitušuvnnat leat stáhta mánáidsuodjaluseiseváldi báikkálaš dásis, vrd. 5.kapihttaliin.
Departementet kan kreve at kommunale organer som hører under loven, uten hinder av taushetsplikt, gir de opplysninger og meldinger som er nødvendige for at departementet skal kunne utføre sine oppgaver etter første ledd.	Departemeanta sáhttá gáibidit ahte suohkanorgánat mat gullet dán lága vuollái, almmá jávohisvuođageaskku haga, addet daid dieđuid ja dieđáhusaid maid departemeanta dárbbaša čađahit iežas bargamušaid vuosttaš lađđasa vuođul.
Statens helsetilsyn og fylkesmannen kan kreve at kommunale organer som hører under loven, uten hinder av taushetsplikt, gir de opplysninger og meldinger som er nødvendige for at disse myndighetene skal kunne utøve sine tilsynsoppgaver i henhold til loven.	Stáhta dearvvašvuođabearráigeahčču ja fylkkamánne sáhttet gáibidit ahte suohkanorgánat maidda lága 5. kapihtal gusto, ja vuolleahkahaččaid fuolahusguovddážat maidda láhka gusto, almmá jávohisvuođageaskku haga, addet dieđuid ja dieđáhusaid maid eiseválddit dárbbašit vai sáhttet čađahit lága vullosaš bargamušaid.
Statlige sentrale myndigheter, statlige regionale myndigheter, Statens helsetilsyn og fylkesmannen kan kreve at alle institusjoner og sentre for foreldre og barn som omfattes av kapittel 5 i loven, og omsorgssentre for mindreårige som omfattes av kapittel 5 A i loven, uten hinder av taushetsplikt, gir de opplysninger og meldinger som er nødvendige for at myndighetene skal kunne utføre sine oppgaver etter loven.	Stáhta dearvvašvuođabearráigeahčču ja fylkkamánne sáhttet gáibidit ahte buot institušuvnnat ja váhnemiid ja mánáid váste guovddážat, maidda lága 5.kapihtal gusto, ja vuolleahkahaččaid fuolahusguovddážat maidda lága 5 A kapihtal gusto, almmá jávohisvuođageaskku haga addet daid dieđuid ja dieđáhusaid maid eiseválddit dárbbašit vai sáhttet čađahit lága vullosaš bargamušaid.
Disse myndigheter kan også kreve adgang til alle institusjoner og sentre for foreldre og barn som går inn under kapittel 5, og omsorgssentre for mindreårige som går inn under kapittel 5 A.	Dát eiseválddit sáhttet maid gáibidit beassat buot institušuvnnaide ja váhnemiid-ja mánáidguovddážiidda mat gullet lága 5. kapihttalii, ja fuolahusguovddážiidda mat leat ásahuvvon vuolleahkahaččaid váste, mat gullet lága 5 A kapihttalii.
Departementet kan gi nærmere forskrifter om statlige barnevernmyndigheters myndighet, oppgaver og organisering på sentralt, regionalt og lokalt nivå.	Departemeanta sáhttá addit dárkilit láhkaásahusaid stáhtii gullevaš mánáidsuodjaluseiseválddiid válddi, bargamušaid ja guovddáš, regionála ja báikkálaš organiserema birra.
Endret ved lover 9 mai 2003 nr. 29 (ikr. 1 jan 2004 iflg. res. 9 mai 2003 nr. 596), 17 juni 2005 nr. 65 (ikr. 1 jan 2006 iflg. res. 17 juni 2005 nr. 614), 30 mai 2008 nr. 36 (ikr. 1 juli 2008 iflg. res. 30 mai 2008 nr. 517), 19 juni 2009 nr. 45 (ikr. 1 juli 2009 og 1 jan 2010 iflg. res. 26 juni 2009 nr. 874), 15 apr 2011 nr. 9 (ikr. 15 apr 2011 iflg. res. 15 apr 2011 nr. 405).	Rievdaduvvon lágain miessemánu 9.b.2003 nr.29 (fámus ođđajagimánu 1.b.2004, miessemánu 9. b.2003 resolušuvnnain nr. 596), geassemánu 17.b.2005 nr.65 (fámus ođđajagimánu 1. b.2006, geassemánu 17.b.2005 res.nr. 614), miessemánu 30. b.2008 nr.36 (fámus suoidnemánu 1. b.2008, miessemánu 30. b. 2008 res.nr.517).
§ 2-3a.	§ 2-3a.
Særskilte bestemmelser for Oslo kommune Lovens bestemmelser om statlig regional barnevernmyndighets oppgaver og myndighet kommer ikke til anvendelse i Oslo kommune.	Earenoamáš mearrádusat Oslo suohkanii Lága mearrádusat mat gusket stáhta regionála mánáidsuodjaluseiseválddi bargamušaide ja váldái, eai guoskka Oslo suohkanii.
I Oslo kommune skal statlig regional myndighets oppgaver og myndighet ivaretas av kommunen.	Oslo suohkanis galgá suohkan áimmahuššat stáhtii gullevaš regionála eiseválddi bargamušaid ja válddi.
Departementet gir nærmere forskrifter om Oslo kommunes plikter, oppgaver og kompetanse og om statlig tilsyn og kontroll.	Departemeanta sáhttá addit dárkilit láhkaásahusaid mat gusket Oslo suohkana geatnegasvuođaide, bargamušaide ja gelbbolašvuhtii ja stáhta bearráigeahččamii ja dárkkisteapmái.
Tilføyd ved lov 9 mai 2003 nr. 29 (ikr. 1 jan 2004 iflg. res. 9 mai 2003 nr. 596).	Lasihuvvon lágain miessemánu 9. b. 2003 nr. 29 (fámus ođđajagimánu 1. b.2004, miessemánu 9. b. 2003 resolušuvnnain nr. 596).
§ 2-3b.	§ 2-3b.
Statlig tilsyn på barnevernområdet Statens helsetilsyn har det overordnede faglige tilsyn med barnevernvirksomheten i de enkelte kommuner, og med institusjoner, sentre for foreldre og barn og omsorgssentre for mindreårige etter denne loven.	Stáhta dearvvašvuođabearráigeahču gozihandoaibma Stáhta dearvvašvuođabearráigeahčču lea juohke suohkana mánáidsuodjalusdoaimma bajemusdási fágalaš bearráigeahčči, dat guoská maid institušuvnnaide, váhnemiid-ja mánáidguovddážiidda ja vuolleahkahaččaid fuolahanguovddážiidda maidda dát láhka guoská.
Statens helsetilsyn skal utøve myndighet i samsvar med det som er bestemt i barnevernloven og forskrifter til denne.	Stáhta dearvvašvuođabearráigeahčču galgá dán barggu doaimmahit dan mielde mii lea mearriduvvon mánáidsuodjaluslágas ja dasa guoskivaš láhkaásahusain.
§ 2-4. Forsøksvirksomhet Kongen kan samtykke til at det i kommuner iverksettes forsøk som har til formål å utvikle samarbeidsformer mellom barneverntjenesten og aktuelle samarbeidspartnere i statlig, fylkeskommunal og kommunal forvaltning.	§ 2-4. Geahččaladdan Gonagas sáhttá miehtat dasa ahte suohkaniin álggahuvvojit geahččaladdanbarggut maid ulbmil lea ovddidit ovttasbargovugiid mánáidsuodjalusbálvalusa ja vejolaš ovttasbargobeliid stáhtalaš, fylkasuohkanlaš ja suohkanlaš hálddašemiid gaskka.
Kongen kan samtykke til at det i forhold til andre som utfører tjeneste eller arbeid for et forvaltningsorgan, fravikes fra lovbestemt taushetsplikt som er fastsatt i denne loven og i følgende lover: Lov 2. juli 1999 nr. 61 om spesialisthelsetjenesten m.m. § 6-1, lov 2. juli 1999 nr. 64 om helsepersonell m.v. kapittel 5, lov 10. februar 1967 om behandlingsmåten i forvaltningssaker §§ 13 til 13 f, lov 17. juni 2005 nr. 64 om barnehager § 20, lov 19. november 1982 nr. 66 om helsetjenesten i kommunene § 6-6, lov 13. desember 1991 nr. 81 om sosiale tjenester m.v. § 8-8 og lov 17. juli 1998 nr. 61 om grunnskolen og den vidaregåande opplæringa § 15-1. Det kan videre gis samtykke til at det på forsøksstedet opprettes et felles registreringskartotek.	Gonagas sáhttá miehtat dasa ahte earáid ektui geat bálvalit hálddašanorgána dahje geat barget hálddašanorgána ovddas, spiehkastuvvo lágavuloš jávohisvuođageaskkus mii lea mearriduvvon dán lágas ja čuovvovaš lágain: Suoidnemánu 2. b. 1999 láhka nr. 61 spesialistadearvvašvuhtii gullevaš bálvalusaid birra jna. § 6-1, suoidnemánu 2. b. 1999 láhka nr. 64 dearvvašvuođabargiid jna, birra kapihtal 5, guovvamánu 10. b. 1967 láhka hálddahusáššiid gieđahallanvugiid birra §§ 13 gitta 13 f rádjái, geassemánu 17. b. 2005 láhka nr. 64 mánáidgárddiid birra § 20, skábmamánu 19. b.1982 láhka nr. 66 suohkaniid dearvvašvuođabálvalusa birra § 6-6, juovlamánu 13. b. 1991 láhka nr. 81 sosiála bálvalusaid birra jna. § 8-8 ja suoidnemánu 17. b. 1998 láhka nr. 61 vuođđoskuvlla ja joatkkaoahpahusa birra § 15-1. Sáhttá maid mieđihuvvot ahte geahččaladdanbáikái ásahuvvo oktasaš registrerenkartotehka.
Kartoteket skal angi hvorvidt de enkelte forvaltningsorganer sitter inne med opplysninger om den enkelte klient eller pasient, og hvor opplysningene eventuelt finnes.	Kartotehka galgá muitalit leat go iešguđet hálddašanorgánas dieđut dihto klieantta dahje pasieantta birra, ja gos dat dieđut sáhttet leat gávdnamis.
Det skal utarbeides vedtekter for det enkelte forsøk.	Juohke geahččaladdamii galget ráhkaduvvot njuolggadusat.
Vedtektene fastsettes av kommunestyret.	Njuolggadusaid mearrida suohkanstivra.
Ved utarbeidelse av vedtektene får § 37 i forvaltningsloven tilsvarende anvendelse.	Njuolggadusaid ráhkadettiin geavahuvvo hálddahuslága § 37 seamma láhkái.
Vedtektene skal godkjennes av Kongen.	Njuolggadusaid galgá Gonagas dohkkehit.
I forbindelse med godkjenningen kan Kongen gjøre mindre endringer i vedtektene.	Dohkkehettiin sáhttá Gonagas rievdadit njuolggadusaid veaháš.
Kongen kan foreta mindre endringer i allerede godkjente vedtekter.	Gonagas sáhttá maid dohkkehuvvon njuolggadusaide buktit smávit rievdadusaid.
Kongen kan gi nærmere regler om forsøk etter denne bestemmelse, herunder om antallet forsøksenheter totalt og innenfor det enkelte forsøksområde, prosedyre for utvelgelse av forsøksenheter og forsøksområder, og godkjenning og iverksetting av forsøk.	Gonagas sáhttá dárkilit njuolggadusaid addit geahččaladdamiidda dán mearrádusa vuođul, mahkáš galle geahččaladdanovttadaga sáhttet leat oktiibuot ja gallis sáhttet leat juohke geahččaladdanguovllus, geahččaladdanovttadagaid ja geahččaladdanguovlluid válljenvuogi birra, ja movt dohkkehit ja álggahit geahččaladdamiid.
Departementet skal føre overordnet tilsyn med forsøksvirksomheten.	Departemeanta galgá bajimus dásis gozihit geahččaladdandoaimma.
Tilføyd ved lov 25 nov 1994 nr. 62, endret ved lover 5 mai 1995 nr. 19 (ikr. 1 jan 1996), 17 juli 1998 nr. 61 (ikr. 1 aug 1999 iflg. res. 27 nov 1998 nr. 1096), 9 mai 2003 nr. 29 (ikr. 1 jan 2004 iflg. res. 9 mai 2003 nr. 596), 21 des 2005 nr. 122 (ikr. 1 jan 2006). Endres ved lov 24 juni 2011 nr. 30 (ikr. fra den tid Kongen bestemmer).	Lasihuvvon skábmamánu 25. b. 1994 lágain nr. 62, rievdaduvvon miessemánu 5. b. 1995 lágain nr. 19 (fámus ođđajagimánu 1. b.1996), suoidnemánu 17.b. 1998 lágain nr. 61 (fámus borgemánu 1.b. 1999, skábmamánu 27.b. 1998 resolušuvnnain nr. 1096), miessemánu 9.b. 2003 lágain nr. 29 (fámus ođđajagimánu 1.b. 2004, miessemánu 9.b. 2003 res.nr. 596), juovlamánu 21.b. 2005 lágain nr. 122 (fámus ođđajagimánu 1.b. 2006).
§ 2-5. Barnesakkyndig kommisjon Barnesakkyndig kommisjon skal vurdere rapporter fra sakkyndige i barnevernsaker.	§ 2-5. Mánáidáššedovdi kommišuvdna Mánáidáššedovdi kommišuvdna galgá árvvoštallat áššedovdiid raporttaid mánáidsuodjalusáššiin.
Kommisjonens medlemmer oppnevnes av Kongen.	Kommišuvnna miellahtuid nammada Gonagas.
Kommisjonen underretter oppdragsgiveren og den sakkyndige om sin vurdering.	Kommišuvdna dieđiha barggaheaddjái ja áššedovdái iežas árvvoštallama.
Departementet kan gi nærmere regler om kommisjonens oppgaver, organisasjon og saksbehandling.	Departemeanta sáhttá mearridit dárkilit njuolggadusaid kommišuvnna bargamušaid, organiserema ja áššemeannudeami birra.
Kapittel 3. Kommunens og barneverntjenestens generelle oppgaver.	Kapihtal 3. Suohkana ja mánáidsuodjalusbálvalusa oppalaš bargamušat.
Overskriften endret ved lov 17 juni 2005 nr. 65 (ikr. 1 jan 2006 iflg. res. 17 juni 2005 nr. 614).	Bajilčála rievdaduvvon geassemánu 17. b.2005 lágain nr.65 (fámus ođđajagimánu 1.b. 2006. geassemánu 17.b. 2005 resolušuvnnain nr. 614).
§ 3-1. Barneverntjenestens forebyggende virksomhet.	§ 3-1. Mánáidsuodjalusbálvalusa eastadandoaimmat.
Kommunen skal følge nøye med i de forhold barn lever under, og har ansvar for å finne tiltak som kan forebygge omsorgssvikt og adferdsproblemer.	Suohkan galgá dárkilit gozihit mánáid eallindiliid, ja suohkanis lea ovddasvástádus gávdnat doaimmaid mat sáhttet eastadit fuolahisvuođa ja láhttenváttuid.
Barneverntjenesten har spesielt ansvar for å søke avdekket omsorgssvikt, adferds-, sosiale og emosjonelle problemer så tidlig at varige problemer kan unngås, og sette inn tiltak i forhold til dette.	Mánáidsuodjalusbálvalusas lea earenoamáš ovddasvástádus fuomášit mánáid geat ellet fuolahisvuođas, geain leat láhtten-, sosiála ja dovdováttut, nu árrat ahte sáhttet garvit bistevaš váttisvuođaid ja álggahit veahkkedoaimmaid daid váttisvuođaide.
§ 3-2. Samarbeid med andre deler av forvaltningen.	§ 3-2. Ovttasbargu hálddašeami eará osiiguin.
Barneverntjenesten skal medvirke til at barns interesser ivaretas også av andre offentlige organer.	Mánáidsuodjalusbálvalus galgá váikkuhit dan ahte maiddái eará almmolaš orgánat fuolahit máná beroštumiid.
Barneverntjenesten skal samarbeide med andre sektorer og forvaltningsnivåer når dette kan bidra til å løse oppgaver som den er pålagt etter denne loven.	Mánáidsuodjalusbálvalus galgá bargat ovttas eará surggiiguin ja hálddašandásiiguin, dakkár diliin go ovttasbargu sáhttá leat veahkkin čoavdit čuolmmaid mat dain bargamušain leat, mat gullet dán lága geatnegasvuođaide.
Som ledd i disse oppgavene skal barneverntjenesten gi uttalelser og råd, og delta i den kommunale og fylkeskommunale planleggingsvirksomhet og i de samarbeidsorganer som blir opprettet.	Oassi dán barggus lea ahte mánáidsuodjalusbálvalus galgá addit cealkámušaid ja rávvagiid, ja searvat suohkana ja fylkasuohkana plánendoaimmaide ja ovttasbargoorgánaide mat ásahuvvojit.
§ 3-2a.	§ 3-2a.
Plikt til å utarbeide individuell plan Barneverntjenesten skal utarbeide en individuell plan for barn med behov for langvarige og koordinerte tiltak eller tjenester dersom det anses nødvendig for å skape et helhetlig tilbud for barnet, og det foreligger samtykke.	Geatnegasvuohta ráhkadit oktagaslaš plána Mánáidsuodjalusbálvalus galgá ráhkadit oktagaslaš plána mánnái gii dárbbaša guhkesáigái oktiiheivehuvvon veahkkedoaimmaid dahje bálvalusaid, jus dat adno leat dárbbašlažžan vai nákce ásahit ollislaš fálaldaga mánnái, ja go dasa lea mieđáhus.
Barneverntjenesten skal samarbeide om planen med andre instanser barnet mottar tiltak fra.	Mánáidsuodjalusbálvalus galgá plána ráhkadeami oktavuođas ovttasbargat eará ásahusaiguin gos mánná oažžu veahki.
Departementet kan gi nærmere bestemmelser i forskrift om hvilke grupper av barn plikten omfatter, og om planens innhold.	Departemeanta sáhttá láhkaásahusa bokte mearridit dárkileappot makkár mánnájoavkkuide dát geatnegasvuohta guoská, ja maid plána berre sisttisdoallat.
§ 3-3. Samarbeid med frivillige organisasjoner.	§ 3-3. Ovttasbargu eaktodáhtolaš organisašuvnnaiguin.
Barneverntjenesten bør også samarbeide med frivillige organisasjoner som arbeider med barn og unge.	Mánáidsuodjalusbálvalus berre maid ovttasbargat eaktodáhtolaš organisašuvnnaiguin mat barget mánáiguin ja nuoraiguin.
§ 3-4. Botiltak for enslige mindreårige flyktninger og asylsøkere.	§ 3-4. Orrunveahkki oktonas vuolleahkahaš báhtareddjiide ja dorvoohcciide.
Ved bosetting av enslige mindreårige som har framsatt søknad om asyl eller som har fått opphold på grunnlag av slik søknad, skal kommunen foreta en vurdering av den enkeltes behov og på denne bakgrunn tilby egnet botiltak.	Go galgá veahkehit oktonas vuolleahkásaččaid geat leat ohcan dorvvu dahje geat leat ožžon orrunlobi riikkas diekkár ohcamuša vuođul, de ferte suohkan árvvoštallat juohke ovtta sierranas dárbbuid ja dan vuođul fállat heivvolaš orrunbáikki.
Kongen kan gi forskrift om kommunens oppgaver knyttet til bosetting.	Gonagas sáhttá addit láhkaásahusa suohkaniid orrunveahki bargamušaid birra.
Dersom kommunen i forbindelse med vurderingen etter første ledd finner rimelig grunn til å anta at det foreligger forhold som kan gi grunnlag for tiltak etter kapittel 4, skal barneverntjenesten undersøke forholdet, jf. § 4-3. Tilføyd ved lov 17 juni 2005 nr. 65 (ikr. 1 jan 2006 iflg. res. 17 juni 2005 nr. 614).	Jus suohkan dakkár árvvoštallamiid vuođul mat leat namahuvvon vuosttaš lađđasis, jáhkká ahte lea govttolaš ágga navdit ahte dilli lea nu ahte 4. kapihttala vuođul berre álggahit veahkkedoaimmaid, de galgá mánáidsuodjalusbálvalus iskat dilálašvuođa, vrd. § 4-3. Lasihuvvon geassemánu 17.b. 2005 lágain nr. 65 (fámus ođđajagimánu 1.b. 2006, geassemánu 17.b. 2005 resolušuvnnain nr. 614).
Kapittel 4. Særlige tiltak.	Kapihtal 4. Earenoamáš doaimmat.
§ 4-1. Hensynet til barnets beste.	§ 4-1. Vuhtiiváldit mii mánnái lea buoremus.
Ved anvendelse av bestemmelsene i dette kapitlet skal det legges avgjørende vekt på å finne tiltak som er til beste for barnet.	Dan kapihttala mearrádusaid geavaheamis galgá mearrideaddji deaddu biddjojuvvot dasa ahte gávdnat veahkkedoaimmaid mat mánnái leat buoremusat.
Herunder skal legges vekt på å gi barnet stabil og god voksenkontakt og kontinuitet i omsorgen.	Dat mearkkaša ahte galgá eanemus deattu bidjat dasa ahte gávdnat mánnái stáđis ja buori oktavuođa rávisolbmuiguin, ja fuolahandoaimmain galgá leat bissovašvuohta.
§ 4-2. Meldinger til barneverntjenesten.	§ 4-2. Dieđáhusat mánáidsuodjalusbálvalussii.
Barneverntjenesten skal snarest, og senest innen en uke, gjennomgå innkomne meldinger og vurdere om meldingen skal følges opp med undersøkelser etter § 4-3.	Mánáidsuodjalusbálvalus galgá farggamusat ja maŋimustá ovdalgo vahkku lea vássán, gieđahallat dieđáhusaid mat leat boahtán ja árvvoštallat galgá go dieđáhusa čuovvolit iskkademiiguin § 4-3 vuođul.
§ 4-3. Rett og plikt for barneverntjenesten til å foreta undersøkelser.	§ 4-3. Mánáidsuodjalusbálvalusa vuoigatvuohta ja geatnegasvuohta diđoštit.
Dersom det er rimelig grunn til å anta at det foreligger forhold som kan gi grunnlag for tiltak etter dette kapitlet, skal barneverntjenesten snarest undersøke forholdet, jf. frister inntatt i § 6-9.	Jus lea govttolaš ágga navdit ahte dilli lea nu ahte dán kapihttala vuođul berre álggahit doarjjadoaimmaid, galgá mánáidsuodjalusbálvalus farggamusat iskat dilálašvuođa, vrd. § 6-9 áigemeriiguin.
Undersøkelsen skal gjennomføres slik at den minst mulig skader noen som den berører, og den skal ikke gjøres mer omfattende enn formålet tilsier.	Iskkadeamit galget dahkkot nu ahte dat unnimus lági mielde vahágahttet sin geaidda dát čuohcá, ja dat eai galgga dahkkot viidábut go maid ulbmil gáibida.
Det skal legges vekt på å hindre at kunnskap om undersøkelsen blir spredt unødig.	Galgá hehttet ahte dieđut iskkadeami birra viidánit dárbbašmeahttumit.
Foreldrene eller den barnet bor hos, kan ikke motsette seg at en undersøkelse som nevnt i første ledd blir gjennomført ved besøk i hjemmet.	Váhnemat dahje son gean luhtte mánná orru, eai sáhte caggat ruovttudili iskkadeami, nu movt dat namuhuvvo vuosttaš lađđasis.
Barneverntjenesten kan engasjere sakkyndige.	Mánáidsuodjalusbálvalus sáhttá bivdit áššedovdiin veahki.
Den sakkyndiges rapport skal før den legges til grunn for vedtak om tiltak etter barnevernloven kapittel 4 være vurdert av Barnesakkyndig kommisjon, jf. § 2-5. Dette gjelder ikke for vedtak om tiltak i akuttsituasjoner, jf. §§ 4-6, 4-9 og 4-25.	Áššedovdi raportta galgá Mánáidáššedovdi kommišuvdna vuos gieđahallat ovdalgo dat biddjojuvvo vuođđun mearrádussii ahte veahkkedoaimma álggahit mánáidsuodjaluslága 4.kapihttala mielde.
Barneverntjenesten, og sakkyndige som den har engasjert, kan kreve å få samtale med barnet i enerom.	Mánáidsuodjalusbálvalus, ja áššedovdit maid sii geavahit veahkkin, sáhttet gáibidit beassat mánáin ságastallat sierra lanjas.
Hvis det foreligger mistanke om at barnet blir mishandlet eller utsatt for andre alvorlige overgrep i hjemmet, jf. § 4-12 første ledd bokstav c, kan barneverntjenesten gi pålegg om at barnet skal bringes til sykehus eller til annet sted for undersøkelse.	Jus vihkot ahte mánná illástuvvo dahje gillá eará duođalaš veahkaváldima ruovttus, vrd. § 4-12 vuosttaš lađđasa c bustávain, sáhttá mánáidsuodjalusbálvalus gohččut ahte mánná dolvojuvvo buohccivissui dahje eará sadjái iskkadeapmái.
§ 4-4. Hjelpetiltak for barn og barnefamilier.	§ 4-4. Veahkkedoaimmat mánáide ja mánnábearrašiidda.
Barneverntjenesten skal bidra til å gi det enkelte barn gode levekår og utviklingsmuligheter ved råd, veiledning og hjelpetiltak.	Mánáidsuodjalusbálvalus galgá neavvumiin, bagadallamiin ja veahkkedoaimmaiguin láhčit juohke mánnái buori eallindili ja ahtanuššanvejolašvuođaid.
Barneverntjenesten skal, når barnet på grunn av forholdene i hjemmet eller av andre grunner har særlig behov for det, sørge for å sette i verk hjelpetiltak for barnet og familien, f.eks. ved å oppnevne støttekontakt, ved å sørge for at barnet får plass i barnehage, ved besøkshjem, ved avlastningstiltak i hjemmet, ved opphold i senter for foreldre og barn eller andre foreldrestøttende tiltak.	Mánáidsuodjalusbálvalus galgá, jus mánás lea earenoamáš dárbu, ruovttudili dahje eará ákkaid geažil, fuolahit ahte máná ja bearraša várás álggahuvvojit veahkkedoaimmat, omd. ahte doarjjaolmmoš nammaduvvo, ahte mánná beassá mánáidgárdái, ahte ruktui dahje váhnemiid ja mánáid váste guovddážii ásahuvvo duddenveahkki dan botta doppe leat ássamin, dahje fuolahit váhnemiidda juogalágan doarjjadoaimma.
På samme måte skal barneverntjenesten også søke å sette i verk tiltak som kan stimulere barnets fritidsaktivitet, eller bidra til at barnet får tilbud om utdanning eller arbeid, eller anledning til å bo utenfor hjemmet.	Seammaládje galgá mánáidsuodjalusbálvalus maiddái geahččalit álggahit doaimmaid mat sáhttet arvvosmahttit máná ádjánit astoáiggedoaimmaiguin, dahje váikkuhit dan ahte mánná oažžu oahppo- dahje bargofálaldaga, dahje vejolašvuođa orrut eará sajis go ruovttus.
Barneverntjenesten kan videre sette hjemmet under tilsyn ved at den oppnevner tilsynsfører for barnet.	Mánáidsuodjalusbálvalus sáhttá maiddái bidjat ruovttu geahču vuollái dainna lágiin ahte nammaduvvo bearráigeahčči mánnái.
Barneverntjenesten kan også yte økonomisk stønad som hjelpetiltak for barnet.	Mánáidsuodjalusbálvalus sáhttá maid juolludit ruhtadoarjaga veahkkedoaibman mánnái.
Fylkesnemnda kan om nødvendig beslutte at tiltak som opphold i barnehage eller andre egnede dagtilbud, skal settes i verk ved pålegg til foreldrene.	Fylkkanammagoddi sáhttá jus leaš dárbu, mearridit ahte váhnemat galget bidjat máná mánáidgárdái dahje eará heivvolaš beaivefálaldahkii.
Fylkesnemnda kan gi pålegg om tilsyn når vilkårene i § 4-12 er til stede.	Fylkkanammagoddi sáhttá mearridit bearráigeahču go dilli lea nugo § 4-12 dadjá.
For barn som har vist alvorlige atferdsvansker, jf. § 4-24 første ledd, eller som er i ferd med å utvikle slike alvorlige atferdsvansker, kan fylkesnemnda vedta at foreldrestøttende tiltak som har som formål å redusere barnets atferdsvansker kan gjennomføres uten barnets samtykke.	Máná várás gii lea čájehan duođalaš láhttenváttuid, vrd. § 4-24 vuosttaš lađđasiin, dahje gii orro oažžugoahtán diekkár duođalaš láhttenváttisvuođaid, sáhttá fylkkanammagoddi mearridit váhnemiidda dakkár doarjjadoaimmaid maid ulbmil lea geahpedit máná láhttenváttuid, vaikko mánná ieš ii mieđihivčče ge dasa.
Slike foreldrestøttende tiltak kan også gjennomføres uten barnets samtykke når tiltakene iverksettes som ledd i avslutningen av et institusjonsopphold med hjemmel i § 4-24. Foreldrestøttende tiltak uten barnets samtykke kan ikke opprettholdes utover seks måneder fra fylkesnemndas vedtak.	Diekkár doarjjadoaimmaid váhnemiidda sáhttá maid čađahit almmá máná mieđiheami haga, go doaimmat ásahuvvojit oassin institušuvnna orruma loahpaheapmái § 4-24 vuođul. Doarjjadoaimmat váhnemiidda eai sáhte doalahuvvot guhkit go guhtta mánu maŋŋá fylkkanammagotti mearrádusa.
Når vilkårene i annet ledd er til stede, og dersom behovene ikke kan løses ved andre hjelpetiltak, kan barneverntjenesten også formidle plass i fosterhjem, institusjon eller omsorgssenter for mindreårige.	Go nuppi lađđasa eavttut leat devdojuvvon, ja jus dárbbuid ii sáhte čoavdit eará veahkkedoaimmaiguin, sáhttá mánáidsuodjalusbálvalus maiddái lágidit saji biebmoruktui, institušuvdnii dahje vuolleahkásaččaid fuolahusguovddážii.
Hvis det må forutsettes at foreldrene i lengre tid ikke vil kunne gi barnet forsvarlig omsorg, bør det likevel vurderes om det med en gang skal vedtas at barneverntjenesten skal overta omsorgen for barnet etter § 4-12 første ledd, framfor frivillig plassering etter denne paragraf.	Jus oaidná ahte váhnemat guhkit áigái eai sáhte fuolahit máná dohkálaččat, berre árvvoštallat galgá go dakkaviđe mearridit ahte mánáidsuodjalus váldá fuola mánás, § 4-12 vuosttaš lađđasa vuođul, dan sadjái go eaktodáhtolaččat bidjat máná juosat dan paragráfa vuođul.
Endret ved lover 17 juni 2005 nr. 65 (ikr. 1 jan 2006 iflg. res. 17 juni 2005 nr. 614), 1 des 2006 nr. 65 (ikr. 1 jan 2007 iflg. res. 1 des 2006 nr. 1332), 30 mai 2008 nr. 36 (ikr. 1 juli 2008 iflg. res. 30 mai 2008 nr. 517), 19 juni 2009 nr. 45 (ikr. 1 jan 2010 iflg. res. 26 juni 2009 nr. 874).	Rievdaduvvon geassemánu 17.b.2005 lágain nr.65 (fámus ođđajagimánu 1.b.2006,geassemánu 17.b.2005 resolušuvnnain nr. 614), juovlamánu 1.b. 2006 lágain nr. 65 (fámus ođđajagimánu 1.b. 2007, juovlamánu 1.b. 2006 res. nr. 1332), miessemánu 30.b. 2008 lágain nr. 36 (fámus suoidnemánu 1.b.2008 miessemánu 30.b. 2008 res.nr. 517).
§ 4-5. Oppfølging av hjelpetiltak.	§ 4-5. Veahkkedoaimmaid čuovvoleapmi.
Når hjelpetiltak vedtas, skal barneverntjenesten utarbeide en tidsavgrenset tiltaksplan.	Go veahkkedoaimmaid álggaheapmi mearriduvvo, galgá mánáidsuodjalusbálvalus ráhkadit áigeráddjejuvvon plána doarjjadoaimmaide.
Barneverntjenesten skal følge nøye med på hvordan det går med barnet og foreldrene og vurdere om hjelpen er tjenlig, eventuelt om det er nødvendig med nye tiltak, eller om det er grunnlag for omsorgsovertakelse.	Mánáidsuodjalusbálvalus galgá diđoštallat movt mánáin ja váhnemiiguin manná, ja árvvoštallat veahki ávkkálašvuođa, ja árvvoštallat livččii go dárbu ásahit ođđa doarjjadoaimmaid, dahje lea go vuođđu váldit máná eará fuolahussii.
Tiltaksplanen skal evalueres regelmessig.	Doaibmaplána galgá jámma árvvoštallojuvvot.
§ 4-6. Midlertidige vedtak i akuttsituasjoner.	§ 4-6. Gaskaboddosaš mearrádusat fáhkkadiliin.
Dersom et barn er uten omsorg fordi foreldrene er syke eller barnet er uten omsorg av andre grunner, skal barneverntjenesten sette i verk de hjelpetiltak som umiddelbart er nødvendige.	Jus mánná lea fuola haga dan sivas go váhnemat leat buohccit dahje mánná lea fuola haga eará sivaid geažil, galgá mánáidsuodjalusbálvalus álggahit veahkkedoaimmaid maidda dallánaga lea dárbu.
Slike tiltak kan ikke opprettholdes mot foreldrenes vilje.	Dákkár doaimmaid ii sáhte bisuhit váhnemiid dáhtu vuostá.
Er det fare for at et barn blir vesentlig skadelidende ved å forbli i hjemmet, kan barnevernadministrasjonens leder eller påtalemyndigheten uten samtykke fra foreldrene umiddelbart treffe midlertidig vedtak om å plassere barnet utenfor hjemmet.	Jus lea várra ahte mánnái lea sakka vahágin orrut ruovttus, sáhttá mánáidsuodjalushálddahusa jođiheaddji dahje áššáskuhttineiseváldi almmá váhnemiid mieđáhusa haga, dallánaga gaskaboddosaččat mearridit ahte mánnái lágiduvvo orrun eará sadjái go ruovttus.
Barnevernadministrasjonens leder kan i et slikt tilfelle også treffe midlertidig vedtak etter § 4-19.	Mánáidsuodjalushálddahusa jođiheaddji sáhttá dákkár dilis maiddái dahkat mearrádusa § 4-19 vuođul.
Er det truffet vedtak etter annet ledd, skal begjæring om tiltak som nevnt i § 7-11 sendes fylkesnemnda snarest, og senest innen seks uker, men innen to uker hvis det gjelder tiltak etter § 4-24.	Jus mearrádus lea dahkkon nuppi lađđasa vuođul, galgá gáibádus mii guoská doarjjadoaimmaid ásaheapmái, nu movt namuhuvvon § 7-1, sáddejuvvot fylkanammagoddái farggamusat, ja maŋimustá ovdalgo guhtta vahku lea vássán, muhto ovdalgo guokte vahku lea vássán jus mearrádus lea dahkkon § 4-24 vuođul.
Dersom saken ikke er sendt til fylkesnemnda innen fristene som nevnt i fjerde ledd, faller vedtaket bort.	Jus ášši ii leat sáddejuvvon fylkanammagoddái ovdal áigemeriid mat leat namahuvvon njealját lađđasis, manná mearrádus eret fámus.
Endret ved lover 4 juni 1999 nr. 35 (ikr. 1 sep 1999 iflg. res. 4 juni 1999 nr. 863), 1 des 2006 nr. 65 (ikr. 1 jan 2008 iflg. res. 30 nov 2007 nr. 1348).	Rievaduvvon geassemánu 4.b.1999 lágain nr. 35 (fámus čakčamánu 1.b.1999, geassemánu 4.b.1999 resolušuvnnain nr. 863), juovlamánu 1.b.2006 lágain nr. 65 (fámus ođđajagimánu1. b. 2008,skábmamánu 30.b.2007 res. nr. 1348).
§ 4-7. Barn som foreldrene selv plasserer utenfor hjemmet.	§ 4-7. Mánát geaidda váhnemat ieža lágidit orruma eara sádjái go ruovttus.
Når et barn blir plassert hos andre på en slik måte at foreldrene ikke kan sies å ha den daglige omsorgen for det, kan barneverntjenesten kreve å godkjenne plasseringsstedet hvis plasseringen varer mer enn to måneder, jf. § 4-22 annet ledd.	Jus mánná biddojuvvo earáid lusa orrut nu ahte ii sáhte dadjat ahte leaba váhnemat geat máná fuolaheaba beaivválaččat, sáhttá mánáidsuodjalusbálvalus gáibidit dohkkehit ođđa orrunsaji jus mánná galgá dan báikkis orrut guhkit go guokte mánu, vrd. § 4-22 nuppi lađđasiin.
Grunnlaget for å gjøre et slikt krav gjeldende er det samme som for å gjøre undersøkelser etter § 4-3. Reglene for undersøkelser etter § 4-3 skal også følges i disse tilfeller.	Dan sáhttá gáibidit seamma vuođul go iskkademiid čađaheami § 4-3 vuođul. Njuolggadusat mat gusket § 4-3 vuođul iskkademiide, galget dákkár diliin maid čuvvojuvvot.
Krav om godkjenning gjelder ikke når barnet er over 15 år, når plasseringen er nødvendig av hensyn til barnets skolegang, eller når barnet blir plassert i en offentlig institusjon på grunn av sin helse og utvikling.	Dohkkehangáibádus ii gusto go mánná lea badjel 15 jagi, go eará báikkis orrun lea dárbbašlaš máná skuvlavázzima geažil, dahje go mánná biddjojuvvo almmolaš institušuvdnii dearvvašvuođa dahje ahtanuššama geažil.
Når barneverntjenesten får opplysning om plassering etter første ledd skal den undersøke om det er behov for hjelpetiltak som kan gi foreldrene grunnlag for å ha barnet hos seg, eller som ellers er ønskelige av hensyn til barnet.	Go mánáidsuodjalusbálvalus oažžu dieđu ahte mánná lea biddjojuvvo eará báikái go ruoktot, vuosttaš lađđasa vuođul, de galgá guorahallat lea go dárbu ásahit veahkkedoaimmaid mat sáhttet addit váhnemiidda vuođu doalahit máná iežaska luhtte, dahje mat muđui livčče sávahahttit máná dihtii.
Om gjennomføring av undersøkelsen gjelder § 4-3 annet, tredje og fjerde ledd.	Guorahallama čađaheamis gustojit § 4-3 nubbi, goalmmát ja njealját lađđasat.
Undersøkelsen kan unnlates dersom den etter de opplysninger som foreligger, ikke er nødvendig.	Guorahallama ii dárbbaš čađahit jus dieđut mat gávdnojit, čájehit ahte ii leat dárbbašlaš šat diđoštit eanet.
§ 4-8. Forbud mot flytting av barn, eller vedtak om omsorgsovertakelse, når barnet bor utenfor hjemmet.	§ 4-8. Gielddus sirdit máná, dahje fuolaváldinmearrádus, go mánná ii oro ruovttus.
Er et barn plassert utenfor hjemmet av foreldrene eller med deres samtykke etter § 4-4, kan fylkesnemnda vedta at barnet for en tid av opptil tre måneder ikke skal flyttes.	Jus váhnemat leat lágidan mánnái eará orrunsaji go ruovttus dahje miehtan dákkár lágideapmái § 4-4 vuođul, sáhttá fylkkanammagoddi mearridit ahte mánná gitta golmma mánnui ii galgga sirdojuvvot.
Et slikt vedtak kan bare treffes dersom det ikke er rimelig grunn for flyttingen, eller dersom den kan være til skade for barnet.	Dákkár mearrádusa sáhttá dahkat dušše dalle go ii leat govttolaš ágga máná sirdit, dahje jus sirdin sáhttá vahágahttit máná.
I løpet av den tid som er fastsatt, skal barneverntjenesten legge forholdene til rette for at flyttingen kan skje med minst mulig ulempe for barnet.	Mearriduvvon áigodagas galgá mánáidsuodjalusbálvalus láhčit dili nu ahte sirdin unnimus lági mielde čuohcá mánnái.
Dersom det er overveiende sannsynlig at flyttingen vil føre til en situasjon eller risiko for barnet som nevnt i § 4-12 første ledd, kan det treffes vedtak om omsorgsovertakelse for barnet.	Jus lea oppa mihá jáhkehahtti ahte sirdin dagaha dilálašvuođa dahje vára mánnái nu movt namuhuvvon § 4-12 vuosttaš lađđasis, sáhttá mearridit eará fuolaheaddji mánnái.
Et slikt vedtak kan treffes også før et nyfødt barn er flyttet til foreldrene.	Dákkár mearrádusa sáhttá maid dahkat ovdalgo njuoratmánná sirdojuvvo váhnemiid lusa.
§ 4-12 annet og tredje ledd gjelder tilsvarende.	§ 4-12 nubbi ja goalmmát lađđasat gustojit seammaládje.
Selv om vilkårene etter § 4-12 ikke er tilstede, kan det treffes vedtak om omsorgsovertakelse dersom plasseringen har vart i mer enn to år, og barnet har fått slik tilknytning til mennesker og miljø der det er, at det etter en samlet vurdering må antas at flyttingen kan føre til alvorlige problemer for barnet.	Vaikko vel § 4-12 eavttut eai leat ollašuvvan, de sáhttá mearridit sirdit fuolaheami jus mánná lea orron eará sajes go ruovttus guhkit go guokte jagi, ja manná lea čatnasan olbmuide ja birrasii doppe gos lea, ahte go oppa dili árvvoštallá, de sáhttá navdit ahte sirdin soaitá mielddisbuktit váttisvuođaid mánnái.
§ 4-9. Foreløpige vedtak etter § 4-8.	§ 4-9. Gaskaboddosaš mearrádusat § 4-8 vuođul.
Foreløpig vedtak etter § 4-8 første ledd og annet ledd annet punktum kan treffes av barnevernadministrasjonens leder, dersom de interesser bestemmelsen skal ivareta, kan bli vesentlig skadelidende om vedtaket ikke treffes og gjennomføres straks.	Mánáidsuodjalushálddahusa jođiheaddji sáhttá dahkat gaskaboddosaš mearrádusa § 4-8 vuosttaš lađđasa ja nuppi lađđasa nuppi cealkaga vuođul, jus dat beroštumiid maid mearrádus galggašii fuolahit, sáhttet sakka vahágahttojuvvot jus mearrádus ii dahkko ja čađahuvvo dalán.
Barnevernadministrasjonens leder kan, når det er truffet foreløpig vedtak etter § 4-8 annet ledd annet punktum, også treffe foreløpig vedtak etter § 4-19.	Mánáidsuodjalushálddahusa jođiheaddji sáhttá maid, go lea dahkkon gaskaboddosaš mearrádus § 4-8 nuppi lađđasa nuppi cealkaga vuođul, dahkat gaskaboddosaš mearrádusa § 4-19 vuođul.
Er det truffet foreløpig vedtak, skal begjæring om tiltak som nevnt i § 7-11 være sendt fylkesnemnda snarest, og senest innen seks uker.	Jus lea dahkkon gaskaboddosaš mearrádus, galgá doarjjadoaimmaid álggaheami gáibádus nugo namuhuvvon § 7-11 sáddejuvvot fylkanammagoddái farggamusat, ja maŋemustá guđa vahku siste.
Dersom saken ikke er sendt til fylkesnemnda innen fristen som nevnt i tredje ledd, faller vedtaket bort.	Jus ášši ii leat sáddejuvvon fylkanammagoddái dan áigemeari siste mii daddjo goalmmát lađđasis, de manná mearrádus eret fámus.
Endret ved lov 1 des 2006 nr. 65 (ikr. 1 jan 2008 iflg. res. 30 nov 2007 nr. 1348).	b. 2006 lágain nr. 65 (fámus ođđajagimánu 1.b. 2008, skábmamánu 30.b.2007 resolušuvnnain nr. 1348).
§ 4-10. Vedtak om medisinsk undersøkelse og behandling.	§ 4-10. Mearrádus medisiinnalaš iskkadeami ja divššu birra.
Dersom det er grunn til å tro at et barn lider av en livstruende eller annen alvorlig sykdom eller skade, og dersom foreldrene ikke sørger for at barnet kommer til undersøkelse eller behandling, kan fylkesnemnda vedta at barnet med bistand fra barneverntjenesten skal undersøkes av lege, eller bringes til sykehus for å bli undersøkt.	Jus lea vuođđu jáhkkit ahte mánás lea heaggaváralaš dahje eará duođalaš dávda dahje vihki, ja jus váhnemat eaba fuolat máná iskkadeapmái dahje dikšui, sáhttá fylkkanammagoddi mearridit mánáidsuodjalusbálvalusa vehkiin ahte máná galgá doavttir iskat, dahje ahte mánná dolvojuvvo buohccivissui iskkadeapmái.
Fylkesnemnda kan også vedta at en slik sykdom skal behandles på sykehus eller i hjemmet i samsvar med anvisning fra lege.	Fylkkanammagoddi sáhttá maiddái mearridit ahte dákkár dávda galgá dálkkoduvvot buohcciviesus dahje ruovttus doaktára gohččuma mielde.
§ 4-11. Vedtak om behandling av barn som har særlige behandlings- og opplæringsbehov.	§ 4-11. Mearrádus mánáid divššodeami birra geain leat earenoamáš dikšun- ja oahppodárbbut.
Dersom foreldrene ikke sørger for at et funksjonshemmet eller spesielt hjelpetrengende barn får dekket særlige behov for behandling og opplæring, kan fylkesnemnda vedta at barnet skal behandles eller få opplæring med bistand fra barneverntjenesten.	Jus váhnemat eai fuolat doaibmaváillat dahje earenoamáš veahkkedárbbašeaddji mánnái dárbbašlaš divššu ja oahpu, sáhttá fylkkanammagoddi mearridit ahte mánná galgá dikšojuvvot dahje oažžut oahpu mánáidsuodjalusbálvalusa vehkiin.
§ 4-12. Vedtak om å overta omsorgen for et barn.	§ 4-12. Mearrádus váldit fuola mánás.
a) dersom det er alvorlige mangler ved den daglige omsorg som barnet får, eller alvorlige mangler i forhold til den personlige kontakt og trygghet som det trenger etter sin alder og utvikling, b) dersom foreldrene ikke sørger for at et sykt, funksjonshemmet eller spesielt hjelpetrengende barn får dekket sitt særlige behov for behandling og opplæring, c) dersom barnet blir mishandlet eller utsatt for andre alvorlige overgrep i hjemmet, eller d) dersom det er overveiende sannsynlig at barnets helse eller utvikling kan bli alvorlig skadd fordi foreldrene er ute av stand til å ta tilstrekkelig ansvar for barnet Et vedtak etter første ledd kan bare treffes når det er nødvendig ut fra den situasjon barnet befinner seg i. Et slikt vedtak kan derfor ikke treffes dersom det kan skapes tilfredsstillende forhold for barnet ved hjelpetiltak etter § 4-4 eller ved tiltak etter § 4-10 eller § 4-11.	Mearrádus ahte ferte máná fuolaheami sirdit earáide, sáhttá dahkkojuvvot a) jus beaivválaš fuolahusas maid mánná oažžu, leat duođalaš váilevuođat, dahje jus leat duođalaš váillit máná ovttastallamis olbmuiguin ja jus mánás ii leat dat oadjebasvuohta maid dárbbaša iežas agi ja ovdáneami ektui, b) jus váhnemat eai fuolat buohcci, doaibmaváillet dahje earenoamážit veahkkedárbbašeaddji mánnái dárbbašlaš divššu ja oahpu maid son earenoamážit dárbbaša, c) jus mánná illástuvvo dahje gillá eará duođalaš veahkaválddálašvuođa ruovttus dahje d) jus lea sakka jáhkehahtti ahte máná dearvvašvuohta dahje ovdáneapmi sáhttá duođalaččat vahágahttojuvvot danin go váhnemat eaba nákce váldit doarvái ovddasvástádusa mánás. Mearrádusa vuosttaš lađđasa vuođul sáhttá dušše de dahkat go lea dárbu dan dahkat máná dilálašvuođa geažil.
Et vedtak etter første ledd skal treffes av fylkesnemnda etter reglene i kapittel 7.	Vuosttaš lađđasa vuođul mearrádusa galgá fylkkanammagoddi dahkat 7.kapihttala njuolggadusaid mielde.
§ 4-13. Iverksetting av vedtak om omsorgsovertakelse.	§ 4-13. Fuolaváldinmearrádusa fápmuibidjan.
Et vedtak om omsorgsovertakelse skal settes i verk så snart som mulig.	Mearrádus mii guoská fuolaváldinsirdimii, galgá biddjot doibmii nu johtilit go vejolaš.
Vedtaket faller bort dersom det ikke er satt i verk innen seks uker fra vedtakstidspunktet.	Mearrádus manná eret fámus jus dan ii bija doibmii ovdalgo guhtta vahku lea vássán dan rájes mearrádus dahkkui.
Fylkesnemndas leder kan forlenge fristen når særlige grunner tilsier det.	Fylkkanammagoddi sáhttá maŋidit áigemeari earenoamáš ákkaid geažil.
Endret ved lov 4 juni 1999 nr. 35 (ikr. 1 sep 1999 iflg. res. 4 juni 1999 nr. 863).	Rievdaduvvon geassemánu 4.b.1999 lágain nr. 35 (fámus čakčamánnu 1.b. 1999, geassemánu 4.b. 1999 resolušuvnnain nr. 863).
Når det er truffet vedtak etter § 4-12 eller § 4-8 annet og tredje ledd, skal barnet plasseres	§ 4-14. Gosa máná bidjat maŋŋá fuolaváldinmearrádusa.
a) i fosterhjem, jf. § 4-22, b) i institusjon, jf. § 5-1 og § 5-8, c) i opplærings- eller behandlingsinstitusjon når dette er nødvendig fordi barnet er funksjonshemmet, eller d) i omsorgssenter for mindreårige, jf. kapittel 5 A. Endret ved lover 9 mai 2003 nr. 29 (ikr. 1 jan 2004 iflg. res. 9 mai 2003 nr. 596), 30 mai 2008 nr. 36 (ikr. 1 juli 2008 iflg. res. 30 mai 2008 nr. 517).	Go mearrádus lea dahkkon § 4-12 dahje § 4-8 nuppi ja goalmmát lađđasa vuođul, galgá mánná sirdojuvvot a) biebmoruktui, vrd. § 4-22, b) institušuvdnii, vrd. § 5-1 ja § 5-8, c) oahppo- dahje dikšuninstitušuvdnii go dat lea dárbbašlaš danin go mánná lea doaibmaváillet, dahje d) vuolleahkásaččaid fuolahusguovddážii, vrd. kapihttaliin 5 A. Rievdaduvvon miessemánu 9.b. 2003 lágain nr. 29 (fámus ođđajagimánu1. b. 2004 miessemánu 9.b. 2003 resolušuvnnain nr. 596), miessemánu 30.b. 2008 lágain nr. 36 (fámus suoidnemánu 1.b. 2008 miessemánu 30.b. 2008 res.nr. 517).
§ 4-15. Valg av plasseringssted i det enkelte tilfelle.	§ 4-15. Báikki válljen dihto áššis.
Innenfor den ramme som er fastsatt i § 4-14 skal stedet for plassering velges ut fra hensynet til barnets egenart og behov for omsorg og opplæring i et stabilt miljø.	Dan rámma siskkobealde mii lea mearriduvvon § 4-14 vuođul, galgá báiki gosa máná doaimmaha válljejuvvot máná iešvuođa vuođul ja dan vuođul ahte mánná dárbbaša fuola ja oahpu stáđis birrasis.
Det skal også tas tilbørlig hensyn til at det er ønskelig med kontinuitet i barnets oppdragelse, og til barnets etniske, religiøse, kulturelle og språklige bakgrunn.	Galgá maiddái váldit vuhtii ahte galggašii šaddat bissovašvuohta máná bajásgeassimis, ja galgá vuhtiiváldit máná čearddalaš, oskkolaš, kultuvrralaš ja gielalaš duogáža.
Det skal videre tas hensyn til hvor lenge det er trolig at plasseringen vil vare, og til om det er mulig og ønskelig at barnet har samvær og annen kontakt med foreldrene.	Dasa lassin galgá maid vuhtiiváldit man guhká mánná jáhkkimis boahtá leat dan báikkis gosa doaimmahuvvo, ja lea go vejolaš ja sávahahtti ahte mánná ovttastallá dahje doalaha eará oktavuođa váhnemiiguin.
I sitt forslag til fylkesnemnda skal barneverntjenesten redegjøre for de synspunkter som bør legges til grunn for valg av plasseringssted i det enkelte tilfelle.	Evttohusastis fylkanammagoddái galgá mánáidsuodjalusbálvalus čilget daid oainnuid maid berre bidjat vuođđun go vállje gosa dihto áššis galgá máná bidjat ássat.
I sitt vedtak kan fylkesnemnda stille vilkår når det gjelder plasseringen.	Mearrádusastis sáhttá fylkkanammagoddi bidjat eavttuid báikki válljemii.
Kan barnet ikke plasseres slik det ble forutsatt i forslaget eller vedtaket, skal saken forelegges fylkesnemnda på nytt.	Jus máná ii sáhte bidjat dan báikái mii lea evttohuvvon dahje mearriduvvon, galgá ášši ovddidit ođđasis fylkanammagoddái.
Allerede ved omsorgsovertakelsen skal barneverntjenesten vedta en plan for barnets omsorgssituasjon.	Juo de go mearriduvvo váldit fuolahanovddasvástádusa galgá mánáidsuodjalusbálvalus mearridit mánnái fuolahanplána.
Senest to år etter fylkesnemndas vedtak skal barneverntjenesten vedta en plan for barnets framtidige omsorgssituasjon som ikke skal endres uten at forutsetningene for den er falt bort.	Maŋimustá guokte jagi maŋŋá fylkkanammagotti mearrádusa, galgá mánáidsuodjalusbálvalus mearridit mánnái boahtteáigái fuolahanplána man ii sáhte rievdadit muđui go dan eavttut eai šat gávdno.
I god tid før barnet fyller 18 år, skal barneverntjenesten i samarbeid med barnet vurdere om plasseringen skal opprettholdes eller om barnet skal motta andre hjelpetiltak etter fylte 18 år.	Buori áiggis ovdalgo mánná deavdá 18 jagi, galgá mánáidsuodjalusbálvalus ovttasráđiid mánáin árvvoštallat galgá go mánná ain leat doppe gos lea, vai galgá go mánná oažžut eará veahkkedoaimmaid maŋŋá go lea deavdán 18 jagi.
Dersom barnet samtykker skal barneverntjenesten utarbeide en plan for framtidige tiltak.	Jus mánná dasa miehtá, galgá mánáidsuodjalusbálvalus ráhkadit plána mas boahttevaš doaimmat čilgejuvvojit.
Planen kan endres.	Dan plána ii sáhte rievdadit.
Endret ved lover 26 juni 1998 nr. 42 (ikr. 1 sep 1998), 1 aug 2003 nr. 86 (ikr. 1 okt 2003 iflg. res. 1 aug 2003 nr. 991), 1 des 2006 nr. 65 (ikr. 1 jan 2007 iflg. res. 1 des 2006 nr. 1332).	Rievdaduvvon geassemánu 26.b.1998 lágain nr. 42 (fámus čakčamánu1. b.1998), borgemánu 1.b. 2003 lágain nr. 86 (fámus golggotmánu 1.b. 2003 borgemánu 1.b. 2003 resolušuvnnain nr. 991), juovlamánu 1.b. 2006 lágain nr. 65 (fámus ođđajagimánu1.
§ 4-16. Oppfølging av vedtak om omsorgsovertakelse.	§ 4-16. Fuolaváldinmearrádusa čuovvoleapmi.
Barneverntjenesten skal nøye følge utviklingen til de barn som det er truffet vedtak om omsorgsovertakelse for, og likeledes utviklingen til deres foreldre.	Mánáidsuodjalusbálvalus galgá dárkilit gozihit daid mánáid ahtanuššama geaid várás fuolaváldin lea mearriduvvon, ja galgá maiddái dárkilit gozihit sin váhnemiid ovdáneami.
Barneverntjenesten skal kort tid etter en omsorgsovertakelse kontakte foreldrene med tilbud om veiledning og oppfølging.	Mánáidsuodjalusbálvalus galgá oanehis áiggi maŋŋá go lea ovddasvástádusa váldán eret váhnemiin, váldit oktavuođa váhnemiiguin ja fállat bagadallama ja čuovvolanveahki.
Dersom foreldrene ønsker det, skal barneverntjenesten som en del av oppfølgingen formidle kontakt med øvrige hjelpeinstanser.	Jus váhnemat dáhttot, galgá mánáidsuodjalusbálvalus oassin dien čuovvolanbarggus gaskkustit oktavuođa eará veahkkeásahusaiguin.
Endret ved lov 17 juni 2005 nr. 65 (ikr. 1 jan 2006 iflg. res. 17 juni 2005 nr. 614).	Rievdaduvvon geassemánu 17. b. 2005 lágain nr. 65 (fámus ođđajagimánu 1.b.2006 geassemánu 17.b.2005 resolušuvnnain nr. 614).
§ 4-17. Flytting av barnet.	§ 4-17. Máná sirdin.
Barneverntjenesten kan flytte barnet bare dersom endrede forhold gjør det nødvendig, eller dersom det må anses til beste for barnet.	Mánáidsuodjalusbálvalus sáhttá sirdit máná dušše de jus dilli lea rievdan ja dahkan dan dárbbašlažžan, dahje jus dat orru leamen buoremus mánnái.
Barneverntjenestens vedtak i en sak om flytting kan påklages til fylkesnemnda.	Mánáidsuodjalusbálvalusa mearrádusa sirdináššis sáhttá váidit fylkanammagoddái.
§ 4-18. Ansvaret for omsorgen i foreldrenes sted.	§ 4-18. Fuolahanovddasvástádus váhnemiid sajis.
Når et vedtak etter § 4-12, jf. § 4-8 annet og tredje ledd, blir satt i verk, går omsorgen over på barneverntjenesten.	Go mearrádus § 4-12 vuođul, vrd. § 4-8 nuppi ja goalmmát lađđasiin, biddjo doibmii, sirdása máná fuolaheapmi mánáidsuodjalusbálvalussii.
På vegne av barneverntjenesten skal fosterforeldre eller den institusjon der barnet bor, utøve den daglige omsorg.	Mánáidsuodjalusbálvalusa bealis galget biebmováhnemat dahje ásahus gos mánná orru, fuolahit máná beaivválaččat.
Barneverntjenesten kan bestemme at fosterforeldrene eller den institusjon der barnet bor, også skal avgjøre andre spørsmål enn de som gjelder den daglige omsorg.	Mánáidsuodjalusbálvalus sáhttá mearridit ahte biebmováhnemat dahje institušuvdna gos mánná orru, maiddái sáhttet mearridit eará áššiin go dain mat gullet beaivválaš dikšumii.
Fylkesnemnda kan bestemme at foreldrene skal ha bestemmelsesrett i spørsmål som ikke gjelder den daglige omsorg.	Fylkkanammagoddi sáhttá mearridit ahte váhnemiin galgá leat mearridanváldi áššiin mat eai guoskka beaivválaš fuolaheapmái ja dikšui.
Endret ved lov 7 mai 1993 nr. 44.	Rievdaduvvon miessemánu 7.b. 1993 lágain nr. 44.
§ 4-19. Samværsrett.	§ 4-19. Ovttastallanriekti.
Skjult adresse.	Čiegus adreassa.
Barn og foreldre har, hvis ikke annet er bestemt, rett til samvær med hverandre.	Mánás ja váhnemiin lea, jus eará ii leat mearriduvvon, vuoigatvuohta ovttastallat guhtetguimmiideasetguin.
Når det er fattet vedtak om omsorgsovertakelse, skal fylkesnemnda ta standpunkt til omfanget av samværsretten, men kan også bestemme at det av hensyn til barnet ikke skal være samvær.	Go fuolaheami sirdin lea mearriduvvon, galgá fylkkanammagoddi mearridit ovttastallanrievtti viidodaga, muhto sáhttá maid mearridit ahte máná dihtii ii galgga leat ovttastallan.
Fylkesnemnda kan også bestemme at foreldrene ikke skal ha rett til å vite hvor barnet er.	Fylkkanammagoddi sáhttá mearridit ahte váhnemiin ii galgga leat vuoigatvuohta diehtit gos mánná lea.
Andre som har ivaretatt den daglige omsorgen for barnet i foreldrenes sted forut for omsorgsovertakelsen, kan kreve at fylkesnemnda tar stilling til om de skal ha rett til samvær med barnet og hvilket omfang samværsretten skal ha.	Earát geain leamaš beaivválaš fuolahanovddasvástádus mánnái váhnemiid sajis, ovdalgo fuolaheami sirdin mearriduvvui, sáhttet gáibidit fylkkanammagotti oaivila dasa ahte lea go sis riekti ovttastallat mánáin ja makkár viidodat ovttastallamis galgá leat.
Barnets slektninger, eller andre som barnet har en nær tilknytning til, kan kreve at fylkesnemnda tar stilling til om de skal ha rett til samvær med barnet og samværsrettens omfang når a) den ene eller begge foreldrene er døde, eller b) fylkesnemnda har bestemt at den ene eller begge foreldrene ikke skal ha rett til samvær med barnet eller at foreldrenes rett til samvær skal være svært begrenset.	Máná fuolkkit, dahje earát geaidda mánás lea lagas oktavuohta, sáhttet gáibidit fylkkanammagotti oaivila dasa ahte lea go sis riekti ovttastallat mánáin ja makkár viidodat ovttastallamis galgá leat go a) nubbi dahje goappešagat váhnemiin leat jápmán, dahje b) fylkkanammagoddi lea mearridan ahte nuppis dahje goappešat váhnemiin lea gielddus ovttastallat mánáin dahje ahte váhnemiid ovttastallan mánáin galgá leat hui unnán.
De private parter kan ikke kreve at sak om samvær skal behandles av fylkesnemnda dersom saken har vært behandlet av fylkesnemnda eller domstolene de siste tolv månedene.	Priváhta bealálaččat eai sáhte gáibidit ahte ášši mii guoská mánáin ovttastallamii galgá meannuduvvot fylkkanammagottis, jus fylkkanammagoddi dahje duopmostuollu juo lea gieđahallan ášši maŋemus guoktenuppelot mánus.
Endret ved lov 1 des 2006 nr. 65 (ikr. 1 jan 2007 iflg. res. 1 des 2006 nr. 1332).	Rievdaduvvon juovlamánu 1.b. 2006 lágain nr. 65 (fámus ođđajagimánu1. b.2007 juovlamánu 1.b. 2006 resolušuvnnain nr. 1332).
§ 4-20. Fratakelse av foreldreansvar.	§ 4-20. Váhnenovddasvástádusa eretváldin.
Adopsjon.	Adopšuvdna.
Har fylkesnemnda vedtatt å overta omsorgen for et barn, kan fylkesnemnda også vedta at foreldreansvaret i sin helhet skal fratas foreldrene.	Go fylkkanammagoddi gearddi lea mearridan váldit ovddasvástádusa máná fuolaheamis, de sáhttá fylkkanammagoddi maiddái mearridit ollásit eretváldit váhnenovddasvástádusa.
Blir foreldreansvaret fratatt foreldrene slik at barnet blir uten verge, skal fylkesnemnda snarest ta skritt til å få oppnevnt ny verge for barnet.	Jus váhnemiin eretváldo ovddasvástádus nu ahte mánná šaddá suodjára haga, galgá fylkkanammagoddi jođáneamos lági mielde nammadit ođđa suodjára mánnái.
Når det er fattet vedtak om fratakelse av foreldreansvar kan fylkesnemnda gi samtykke til adopsjon i foreldrenes sted.	Go lea mearriduvvon váldit eret váhnenovddasvástádusa, de sáhttá fylkkanammagoddi miehtat adopšuvdnii váhnemiid sadjái.
Samtykke kan gis dersom a) det må regnes som sannsynlig at foreldrene varig ikke vil kunne gi barnet forsvarlig omsorg eller barnet har fått slik tilknytning til mennesker og miljø der det er, at det etter en samlet vurdering kan føre til alvorlige problemer for barnet om det blir flyttet og b) adopsjon vil være til barnets beste og c) adoptivsøkerne har vært fosterforeldre for barnet og har vist seg skikket til å oppdra det som sitt eget og d) vilkårene for å innvilge adopsjon etter adopsjonsloven er til stede.	Dasa sáhttá mieđihuvvot jus a) adnojuvvo jáhkehahttin ahte váhnemat eai oppanassiige sáhte fuolahit máná dohkálaččat dahje mánná lea nu čatnasan olbmuide ja birrasii doppe gos dat lea, ahte go ollislaččat árvvoštallá, de sáhttá mielddisbuktit duođalaš váttisvuođaid jus máná sirdá ja b) adopšuvdna lea buoremus mánnái ja c) adopterenohccit leat leamaš máná biebmováhnemat, ja leat čájehan ahte leat dohkálaččat bajásgeassit máná dego dat livččii lean iežaset mánná ja d) eavttut mat gusket adopšuvdnii miehtamii adopšuvdnalága vuođul, leat devdojuvvon.
Når fylkesnemnda gir samtykke til adopsjon skal departementet utstede adopsjonsbevillingen.	Go fylkkanammagoddi mieđiha adopšuvnna dohkkehit, de galgá departemeanta čállit adopšuvdnadohkkeheami.
Endret ved lov 17 juni 2005 nr. 65 (ikr. 1 jan 2006 iflg. res. 17 juni 2005 nr. 614).	Rievdaduvvon geassemánnu 17.b. 2005 lágain nr. 65 (fámus ođđajagimánu 1.b. 2006 geassemánu 17.b. 2005 resolušuvnnain nr. 614).
§ 4-21. Oppheving av vedtak om omsorgsovertakelse.	§ 4-21. Fuolaváldinmearrádusa loahpaheapmi.
Fylkesnemnda skal oppheve et vedtak om omsorgsovertakelse når det er overveiende sannsynlig at foreldrene kan gi barnet forsvarlig omsorg.	Fylkkanammagoddi galgá loahpahit fuolaváldinmearrádusa go lea hui bures jáhkehahtti ahte váhnemat sáhttet dohkálaččat fuolahit máná.
Avgjørelsen skal likevel ikke oppheves dersom barnet har fått slik tilknytning til mennesker og miljø der det er, at det etter en samlet vurdering kan føre til alvorlige problemer for barnet om det blir flyttet.	Almmatge ii galgga mearrádusa loahpahit jus mánná lea nu čadnásan olbmuide ja birrasii doppe gos lea ahte go ollislaččat árvvoštallá, de sáhttá dagahit mánnái duođalaš váttisvuođaid jus máná sirdá.
Før et vedtak om omsorgsovertakelse oppheves, skal barnets fosterforeldre gis rett til å uttale seg.	Ovdalgo fuolaváldinmearrádus loahpahuvvo, galget máná biebmováhnemat oažžut vejolašvuođa cealkit áššái.
Partene kan ikke kreve at en sak om opphevelse av vedtak om omsorgsovertakelse skal behandles av fylkesnemnda dersom saken har vært behandlet av fylkesnemnda eller domstolene de siste tolv måneder.	Ášši bealálaččat eai sáhte gáibidit ahte fylkkanammagoddi galgá gieđahallat fuolaváldinmearrádusa fámohuhttima, jus fylkkanammagoddi dahje duopmostuollu maŋimus guoktenuppelohkái mánus juo lea gieđahallan dan ášši.
Er krav om opphevelse i forrige vedtak eller dom ikke tatt til følge under henvisning til § 4-21 første ledd annet punktum, kan ny behandling bare kreves der det dokumenteres at det har funnet sted vesentlige endringer i barnets situasjon.	Jus fámohuhttingáibádus ovddit mearrádusas dahje duomus ii leat váldojuvvon vuhtii čujuhettiin § 4-21 vuosttaš lađđasa nuppi cealkagii, sáhttá ođđa meannudeami gáibidit dušše dakkár oktavuođain gos sáhttá dokumenteret ahte máná dilálašvuođat lea arvat rievdan.
Endret ved lover 1 des 2006 nr. 65 (ikr. 1 jan 2007 iflg. res. 1 des 2006 nr. 1332), 19 juni 2009 nr. 45 (ikr. 1 juli 2009 iflg. res. 26 juni 2009 nr. 874).	b. 2006 lágain nr. 65 (fámus ođđajagimánu 1.b.2007 juovlamánu1.
§ 4-22. Fosterhjem.	§ 4-22. Biebmoruoktu.
a) private hjem som tar imot barn til oppfostring på grunnlag av barneverntjenestens beslutning om hjelpetiltak etter § 4-4, eller i samband med omsorgsovertakelse etter § 4-12 eller § 4-8 annet og tredje ledd, b) private hjem som skal godkjennes i henhold til § 4-7. Til fosterforeldre skal det velges personer som har særlig evne til å gi barn et trygt og godt hjem, og som kan løse oppfostringsoppgavene i samsvar med de forutsetningene som er lagt til grunn om oppholdets varighet m.m., jf. § 4-15.	Biebmoruoktun dán lágas oaivvilduvvo a) priváhta ruoktu gosa mánná váldo bajásgeassimii mánáidsuodjalusbálvalusa mearrádusa § 4-4 vuođul mii guoská veahkkedoaimmaide, dahje fuolaváldin oktavuođas § 4-12 dahje § 4-8 nuppi ja goalmmát lađđasa vuođul, b) priváhta ruovttut mat galget dohkkehuvvot § 4-7 vuođul. Biebmováhnemiin galgá válljet olbmuid geain leat earenoamáš návccat fállat mánnái oadjebas ja buori ruovttu, ja geat sáhttet máná bajásgeassit daid eavttuid vuođul maid earet eará orruma guhkkodat gáibida, vrd. § 4-15. Departemeanta sáhttá addit láhkaásahusaid dan birra makkár gáibádusaiguin galgá válljet biebmoruovttu.
Departementet kan gi forskrifter om hvilke krav som skal stilles ved valg av fosterhjem, om fosterhjemmenes rettigheter og plikter, om barneverntjenestens plikt til veiledning og oppfølging av fosterhjemmene, og om tilsyn med barn i fosterhjem.	Dat sáhttá addit láhkaásahusaid biebmoruovttuid vuoigatvuođaid ja geatnegasvuođaid birra, ja mánáidsuodjalusbálvalusa geatnegasvuođaid birra movt bagadit ja čuovvolit biebmoruovttuid, ja máná geahču birra biebmoruovttuin.
Barneverntjenesten skal oppnevne tilsynsfører for barn i fosterhjem.	Mánáidsuodjalusbálvalus galgá nammadit bearráigehččiid biebmoruoktománáide.
Den kommune der fosterhjemmet ligger, har ansvaret for godkjenning og tilsyn av hjemmet.	Ovddasvástádus dohkkehit ja bearráigeahččat ruovttu lea dan suohkanis gos biebmoruoktu lea.
Endret ved lov 7 mai 1993 nr. 44.	Rievdaduvvon miessemánu 7.b. 1993 lágain nr. 44.
§ 4-23. Formidling av fosterhjem.	§ 4-23. Biebmoruovttu gaskkusteapmi.
Det er forbudt for privatpersoner å drive formidlingsvirksomhet for plassering av barn uten adopsjon for øye.	Priváhta olbmuin ii leat lohpi gaskkustit mánáide orrunsaji, jus ii leat sáhka adopšuvnnas.
Organisasjoner kan heller ikke drive slik virksomhet uten bevilling fra departementet, som i tilfelle fører tilsyn med virksomheten.	Eai organisašuvnnat ge sáhte dan dahkat almmá departemeantta lobádusa haga, mii fas bearráigeahččá doaimma.
Den som forsettlig overtrer forbudet i første ledd eller medvirker til dette, straffes med bøter eller fengsel i inntil tre måneder.	Son guhte eaktodáhtolaččat rihkku dán gildosa vuosttaš lađđasa dahje lea fárus dan rihkkume, ráŋggáštuvvo sáhkuiguin dahje giddagasain gitta golmma mánu rádjái.
Forsøk straffes likt med fullbyrdet overtredelse.	Geahččaleapmi ráŋggáštuvvo seammaládje go dievas rihkkun.
For formidlingsvirksomhet for plassering av barn med adopsjon for øye gjelder adopsjonsloven kapittel 3 A. Endret ved lov 11 juni 1999 nr. 38 (ikr. 1 des 1999 iflg. res. 11 juni 1999 nr. 662).	Gaskkustandoaimmaide mat gusket mánnái mii galgá adopterejuvvot gusto adopšuvdnalága kapihtal 3 A. Rievdaduvvon geassemánu 11.b. 1999 lágain nr. 38 (fámus juovlamánu 1.b.1999 geassemánu 11.b.1999 resolušuvnnain nr.662).
§ 4-24. Plassering og tilbakehold i institusjon uten eget samtykke.	§ 4-24. Institušuvdnii bidjan ja doppe doalaheapmi almmá iežas mieđáhusa haga.
Et barn som har vist alvorlige atferdsvansker - ved alvorlig eller gjentatt kriminalitet, - ved vedvarende misbruk av rusmidler eller - på annen måte kan uten eget samtykke eller samtykke fra den som har foreldreansvaret for barnet, plasseres i en institusjon for observasjon, undersøkelse og korttidsbehandling i opptil fire uker, eller i den kortere tid som er fastsatt i vedtaket.	Mánná gii lea čájehan duođalaš láhttenváttisvuođaid - duođalaš dahje geardduhuvvon kriminalitehtain, - gárrenmirkkuid boasttugeavahemiin guhkes áiggi vuolde dahje - eará láhkái sáhttá almmá máná iežas mieđiheami haga dahje almmá dan olbmo mieđiheami haga geas lea máná váhnenovddasvástádus, biddjojuvvot institušuvdnii áiccalmastimii, iskkademiide ja oanehis áiggi dikšumii gitta njealji vahku rádjái, dahje dan oanehit áigái mii mearrádusas daddjo.
Ved nytt vedtak kan plasseringstiden forlenges med opptil fire nye uker.	Ođđa mearrádusas sáhttá institušuvnnas leahkin áigi guhkiduvvot guhkimusat ođđa njeljiin vahkuin.
Er det trolig at et barn som nevnt i første ledd har behov for mer langvarig behandling, kan det treffes vedtak om at barnet skal plasseres i en behandlings- eller opplæringsinstitusjon i opptil tolv måneder uten eget samtykke eller samtykke fra den som har foreldreansvaret for barnet.	Jus lea jáhkkimis ahte mánás nugo namuhuvvon vuosttaš lađđasis, lea dárbu guhkit áiggi dikšumii, sáhttá mearriduvvot ahte máná galgá lágidit dikšun- ja oahppoinstitušuvdnii eanemusat guoktenuppelot mánnui almmá máná iežas mieđiheami haga dahje almmá dan olbmo mieđiheami haga geas lea váhnenovddasvástádus mánnái.
Ved nytt vedtak kan plasseringstiden i særlige tilfelle forlenges med opptil tolv nye måneder.	Ođđa mearrádusas sáhttá áigi dan báikkis gos mánná lea, earenoamáš dilis guhkiduvvot eanemusat ođđa guoktenuppelot mánuin.
Barneverntjenesten skal fortløpende følge opp plasseringen, og vurdere tiltaket på nytt når plasseringen har vart i seks måneder.	Mánáidsuodjalusbálvalus galgá dađistaga čuovvut movt mánáin manná doppe gos dat lea, ja árvvoštallat doarjjadoaimma ođđasit go máná áigi dan báikkis gosa lea biddojuvvon, lea bistán guhtta mánu.
Dersom plasseringen er satt i verk før barnet fyller 18 år, kan tiltak etter første og annet ledd gjennomføres slik som fylkesnemnda har bestemt, selv om vedkommende fyller 18 år i løpet av plasseringstiden.	Jus mánná biddjojuvvo fuolahanbáikái ovdalgo deavdá 18 jagi, sáhttá doaimmaid vuosttaš ja nuppi lađđasa vuođul čađahit nu movt fylkkanammagoddi lea mearridan, vaikko vel son deavdá ge 18 jagi dan áiggis go lea dan fuolahanbáikkis gosa lea biddjojuvvon.
Et vedtak etter første og annet ledd kan bare treffes dersom institusjonen faglig og materielt er i stand til å tilby barnet tilfredsstillende hjelp sett i forhold til formålet med plasseringen.	Vuosttaš ja nuppi lađđasa vuođul sáhttá mearrádusa dušše dahkat jus institušuvdna fágalaččat ja ávnnaslaččat sáhttá fállat mánnái dohkálaš veahki dan ulbmila ektui manne mánná lea dohko doaimmahuvvon.
Endret ved lover 7 mai 1993 nr. 44, 11 juni 1993 nr. 70.	Rievdaduvvon miessemánu 7.b 1993 lágain nr. 44 ja geassemánu 11.b. 1993 lágain nr. 70.
§ 4-25. Framgangsmåten ved vedtak etter § 4-24.	§ 4-25. Bargovuohki go mearrádus lea dahkkon § 4-24 vuođul.
Før det blir gjort et vedtak etter § 4-24 første og annet ledd, skal barneverntjenesten vurdere om det i stedet bør settes i verk hjelpetiltak etter § 4-4. Barneverntjenesten skal også planlegge og sette i verk de hjelpetiltak som er nødvendige som oppfølging av institusjonsoppholdet.	Ovdalgo mearrádus dahkko § 4-24 vuosttaš ja nuppi lađđasa vuođul, galgá mánáidsuodjalusbálvalus árvvoštallat ii go baicca galggaše álggahit veahkkedoaimmaid § 4-4 vuođul. Mánáidsuodjalusbálvalus galgá maiddái plánet ja álggahit veahkkedoaimmaid mat leat dárbbašlaččat go áigu čuovvut máná orruma institušuvnnas.
Et vedtak etter § 4-24 første og annet ledd skal treffes av fylkesnemnda etter reglene i kapittel 7. Midlertidig vedtak kan treffes av barnevernadministrasjonens leder og av påtalemyndigheten.	Mearrádusa § 4-24 vuosttaš ja nuppi lađđasa vuođul galgá fylkkanammagoddi dahkat geavahettiin kapihttala 7 njuolggadusaid. Mánáidsuodjalushálddahusa jođiheaddji ja áššáskuhttineiseváldi sáhttet dahkat gaskaboddosaš mearrádusa.
§ 4-6 annet, fjerde og femte ledd gjelder tilsvarende.	§ 4-6 nubbi, njealját ja viđát lađas gustojit seammaládje.
Barneverntjenesten kan la være å sette vedtaket i verk om forholdene tilsier det.	Mánáidsuodjalusbálvalus ii dárbbaš mearrádusa bidjat doibmii jus dilli dan ii gáibit.
Fylkesnemnda skal varsles om dette.	Dan galgá dieđihit fylkanammagoddái.
Er vedtaket ikke satt i verk innen seks uker, faller det bort.	Jus mearrádus ii leat biddjon doibmii ovdalgo guhtta vahku lea vássán, de dat ii leat šat fámus.
Endret ved lov 11 juni 1993 nr. 70.	Rievdaduvvon geassemánu 11.b. 1993 lágain nr. 70.
§ 4-26. Tilbakehold i institusjon på grunnlag av samtykke.	§ 4-26. Institušuvnnas doalaheapmi mieđihemiin.
Et barn med alvorlige atferdsvansker kan tas inn i en institusjon som omfattes av § 4-24 første og annet ledd, også på grunnlag av samtykke fra barnet og de som har foreldreansvaret for barnet.	Mánná geas leat duođalaš láhttenváttisvuođat, sáhttá váldot dakkár institušuvdnii mii lea namuhuvvon § 4-24 vuosttaš ja nuppi lađđasis, maiddái máná iežas ja daid olbmuid mieđihemiin geain lea ovddasvástádus mánnái.
Har barnet fylt 15 år, er barnets samtykke tilstrekkelig.	Jus mánná lea deavdán 15 jagi, lea doarvái ahte mánná ieš mieđiha.
Når et barn blir tatt inn i en institusjon på grunnlag av samtykke, kan institusjonen sette som vilkår at barnet kan holdes tilbake i institusjonen i opptil tre uker regnet fra inntaket.	Go mánná váldo institušuvdnii mieđihemiin, de sáhttá institušuvdna bidjat eaktun ahte mánná galgá doalahuvvot institušuvnnas gitta golbma vahku sisaváldima rájes.
Ved inntak i en institusjon med sikte på behandling eller opplæring i minst tre måneder, kan det også settes som vilkår at barnet kan holdes tilbake i opptil tre uker etter at samtykket uttrykkelig er trukket tilbake.	Jus institušuvdnii váldima ulbmil lea dikšun dahje oahpahus unnimusat golbma mánu, de maid sáhttá bidjat eaktun ahte mánná doalahuvvo institušuvnnas guhkimusat golbma vahku maŋŋá go mieđáhus čielgasit lea gessojuvvon ruovttoluotta.
Dersom barnet rømmer, men blir brakt tilbake innen tre uker, regnes utgangspunktet for tilbakeholdelsesfristen fra det tidspunkt barnet er brakt tilbake til institusjonen.	Jus mánná gárgida, muhto vižžojuvvo ruovttoluotta ovdalgo golbma vahku leat vássán, lohkko institušuvnnas doalahanáigi dan rájes go mánná buktojuvvui ruovttoluotta institušuvdnii fas.
Barnets samtykke skal være skriftlig og skal gis til institusjonsledelsen senest når oppholdet begynner.	Máná mieđáhus galgá leat čálalaš ja galgá addot institušuvnna jođiheddjiide maŋemustá de go máná ássan doppe álgá.
Før samtykke blir gitt, skal barnet gjøres kjent med eventuelle vilkår som nevnt i annet ledd.	Ovdalgo ássan mieđihuvvo, galgá mánnái čilget eavttuid mat vejolaččat namuhuvvojit nuppi lađđasis.
Endret ved lov 7 mai 1993 nr. 44.	Rievdaduvvon miessemánu 7.b. 1993 lágain nr. 44.
§ 4-27. Plasseringsalternativer ved vedtak om særlige tiltak for barn og unge med alvorlige atferdsvansker, jf. §§ 4-24 og 4-26 Statlig regional barnevernmyndighet skal utpeke hvilke institusjoner som skal ta imot barn på grunnlag av vedtak som nevnt i § 4-24, jf. § 4-26. Det kan bestemmes at barn kan plasseres i fosterhjem som har særlige forutsetninger for å kunne løse de problemer som foreligger.	§ 4-27. Gosa sáhttá máná bidjat orrut go mearriduvvojit earenoamáš doaimmat mánáide ja nuoraide geain leat duođalaš láhttenváttut, vrd. §§ 4-24 ja 4-26 Stáhta regionála mánáidsuodjaluseiseváldi galgá mearridit makkár institušuvdna galgá váldit máná dikšui mearrádusa vuođul mii lea namuhuvvon § 4-24:s, vrd. § 4-26:in.
Endret ved lov 9 mai 2003 nr. 29 (ikr. 1 jan 2004 iflg. res. 9 mai 2003 nr. 596).	Rievdaduvvon miessemánu 9.b. 2003 lágain nr. 29 (fámus ođđajagimánu 1.b.2004 miessemánu 9.b. 2003 resolušuvnnain nr.596).
§ 4-28. Tiltaksplan	§ 4-28. Plána doaimmaide.
Når et barn blir plassert i institusjon uten eget samtykke eller samtykke fra den som har foreldreansvaret, jf. § 4-24, skal barneverntjenesten sørge for at det utarbeides en tiltaksplan for barnet.	Go mánná biddjojuvvo institušuvdnii almmá iežas mieđiheami haga, dahje dan olbmo mieđiheami haga geas lea váhnenovddasvástádus mánnái, vrd. § 4-24, de galgá mánáidsuodjalusbálvalus bearráigeahččat ahte máná doarjjadoaimmaide ráhkaduvvo plána.
Utkast til tiltaksplan skal foreligge når fylkesnemnda behandler saken.	Doaimmaidplána evttohus galgá leat fylkkanammagottis de go dat gieđahallá ášši.
Endelig tiltaksplan skal utarbeides snarest mulig etter at fylkesnemndas vedtak foreligger.	Loahpalaš plána doaimmaide ráhkaduvvo nu johtilit go vejolaš maŋŋá go fylkkanammagotti mearrádus lea dahkkon.
Tiltaksplanen må ikke være i strid med fylkesnemndas vedtak eller med forutsetningene for vedtaket.	Plána ii galgga leat vuostálaga fylkkanammagotti mearrádusain dahje mearrádusa eavttuiguin.
Også når barneverntjenesten medvirker til en plassering i institusjon på grunnlag av samtykke, jf. § 4-26, skal den sørge for at det utarbeides tiltaksplan for barnet dersom barnet og de som har foreldreansvaret samtykker.	Maiddái de go mánáidsuodjalusbálvalus lea mielde doaimmaheamen máná institušuvdnii mieđiheami vuođul, vrd. § 4-26, galgá dat bearráigeahččat ahte máná doarjjadoaimmaide ráhkaduvvo plána, jus mánná ja soai geain lea váhnenovddasvástádus mánnái, mihtet dasa.
Har barnet fylt 15 år, er barnets samtykke tilstrekkelig.	Jus mánná lea deavdán 15 jagi, lea máná mieđáhus doarvái.
Tiltaksplanen skal om mulig foreligge før plasseringen iverksettes.	Jus lea vejolaš, de galgá doaibmaplána leat gárvvis ovdalgo máná sirdin álggahuvvo.
Tiltaksplanen skal endres dersom barnets behov tilsier det.	Doaibmaplána galgá rievdaduvvot jus máná dárbbut dan gáibidit.
Utarbeidelse og endringer av tiltaksplanen skal så langt som mulig skje i samarbeid med barnet.	Doaibmaplána ráhkadeapmi ja rievdadeapmi galgá dahkkot nu guhkás go vejolaš ovttasráđiid mánáin.
Når plasseringen skjer i medhold av § 4-24 må det ikke gjøres endringer i strid med fylkesnemndas vedtak eller med forutsetningene for vedtaket.	Go máná bidjan fuolahanbáikái dáhpáhuvvá § 4-24 vuođul, de eai galgga dahkkot rievdadusat mat leat fylkkanammagotti mearrádusa dahje mearrádusa eavttuid vuostá.
Når plasseringen skjer i medhold av § 4-26, må samtykke som nevnt i første ledd femte og sjette punktum innhentes også når tiltaksplanen skal endres.	Go máná bidjan fuolahanbáikái dáhpáhuvvá § 4-26 vuođul, de galgá leat mieđáhus nugo namuhuvvon vuosttaš lađđasa viđát ja guđát cealkagis ovdalgo doaibmaplána sáhttá rievdaduvvot.
Når plasseringen skjer med bistand fra statlig regional barnevernmyndighet, jf. § 2-3, skal den statlige regionale barnevernmyndigheten etter anmodning fra barneverntjenesten i kommunen bistå barneverntjenesten med utarbeidelse av tiltaksplanen.	Go fuolahanbáikái bidjan dáhpáhuvvá stáhta regionála mánáidsuodjaluseiseváldi vehkiin, vrd. § 2-3, de galgá stáhta regionála mánáidsuodjaluseiseváldi, suohkana mánáidsuodjalusbálvalusa gohččuma mielde, veahkehit mánáidsuodjalusbálvalusa ráhkadit doaimmaide plána.
Departementet kan gi retningslinjer om tiltaksplanens innhold.	Departemeanta sáhttá addit láhkaásahusaid mat gusket doaibmaplána sisdollui.
Tilføyd ved lov 4 juni 1999 nr. 35 (ikr. 1 sep 1999 iflg. res. 4 juni 1999 nr. 863), endret ved lov 9 mai 2003 nr. 29 (ikr. 1 jan 2004 iflg. res. 9 mai 2003 nr. 596).	Lasihuvvon geassemánu 4.b. 1999 lágain nr. 35 (fámus čakčamánu 1.b.1999, geassemánu 4.b.1999 resolušuvnnain nr. 863), rievdaduvvon miessemánu 9.b 2003 lágain nr. 29 (fámus ođđajagimánu 1.b.2004, miessemánu 9.b.2003 resolušuvnnain nr.596).
Kapittel 5. Institusjoner.	Kapihtal 5. Institušuvnnat.
§ 5-1. Ansvaret for institusjoner for barn Statlig regional barnevernmyndighet har ansvaret for etablering og drift av institusjoner, eventuelt med tilknyttede spesialisttjenester for omsorg og behandling av barn.	§ 5-1. Mánáidinstitušuvnnaid ovddasvástideaddji Stáhta regionála mánáidsuodjaluseiseválddis lea ovddasvástádus álggahit ja jođihit institušuvnnaid, ja vejolaččat maid daidda čadnon spesialistabálvalusaid mat galget bargat mánáid fuolahemiin ja dikšumiin.
Ansvaret gjelder institusjoner som hører under denne loven.	Ovddasvástádus gusto institušuvnnaide mat gullet dán láhkii.
Endret ved lov 9 mai 2003 nr. 29 (ikr. 1 jan 2004 iflg. res. 9 mai 2003 nr. 596).	Rievdaduvvon miessemánu 9.b. 2003 lágain nr. 29 (fámus ođđajagimánu 1.b. 2004, miessemánu 9.b.2003 resolušuvnnain nr. 596).
§ 5-2. (Opphevet ved lov 9 mai 2003 nr. 29 (ikr. 1 jan 2004 iflg. res. 9 mai 2003 nr. 596).)	§ 5-2. (Loahpahuvvon miessemánu 9.b. 2003 lágain nr. 29 (fámus ođđajagimánu 1.b.2004, miessemánu 9.b. 2003 resolušuvnnain nr. 596).)
§ 5-3. (Opphevet ved lov 9 mai 2003 nr. 29 (ikr. 1 jan 2004 iflg. res. 9 mai 2003 nr. 596).)	§ 5-3. (Loahpahuvvon miessemánu 9.b. 2003 lágain nr. 29 (fámus ođđajagimánu 1.b. 2004, miessemánu 9.b. 2003 resolušuvnnain nr. 596).)
§ 5-4. Inntak i og utskrivning fra institusjon som nevnt i § 5-1 Statlig regional myndighet skal gi regler for hvordan inntak og utskrivning skal besluttes.	§ 5-4. Sisaváldin institušuvdnii ja olggosčáliheapmi institušuvnnas nu movt namuhuvvon § 5-1 Stáhta regionála eiseváldi galgá addit njuolggadusaid movt sisaváldin ja olggosčáliheapmi galgá mearriduvvot.
Er det bestemt at barnet skal ha plass i en institusjon, kan institusjonen ikke nekte å ta imot barnet.	Jus lea mearriduvvon ahte mánnái galgá sadji institušuvnnas, de institušuvdna ii sáhte biehttalit vuostáiváldimis máná.
Barn kan ikke utskrives før tiden uten samtykke fra barneverntjenesten.	Máná ii sáhte čálihit olggos ovdal áiggi almmá mánáidsuodjalusbálvalusa mieđáhusa haga.
Uenighet om inntak eller utskrivning kan kreves avgjort av fylkesmannen i det fylket institusjonen ligger.	Sáhttá gáibidit dan fylkka fylkkamánne, gos institušuvdna lea, mearridit jus šaddá soahpameahttunvuohta sisaváldima dahje olggosčáliheami oktavuođas.
Endret ved lov 9 mai 2003 nr. 29 (ikr. 1 jan 2004 iflg. res. 9 mai 2003 nr. 596).	Rievdaduvvon miessemánu 9.b 2003 lágain nr. 29 (fámus ođđajagimánu 1.b. 2004, miessemánu 9.b. 2003 resolušuvnnain nr. 596).
§ 5-5. (Opphevet ved lov 9 mai 2003 nr. 29 (ikr. 1 jan 2004 iflg. res. 9 mai 2003 nr. 596).)	§ 5-5. (Loahpahuvvon miessemánu 9.b. 2003 lágain nr. 29 (fámus ođđajagimánu 1.b.2004, miessemánu 9.b. 2003 resolušuvnnain nr.596).)
§ 5-6. Samarbeid med institusjoner som hører under andre lover For barn som det blir vurdert å plassere i en institusjon under en annen lov, skal statlig regional barnevernmyndighet sørge for at det blir etablert et samarbeid mellom barneverntjenesten, regional myndighet og disse institusjonene.	§ 5-6. Ovttasbargu institušuvnnaiguin mat gullet eará lágaide Daid mánáid várás, geaid árvvoštallá doaimmahit institušuvdnii eará lága vuođul, galgá stáhta regionála mánáidsuodjaluseiseváldi fuolahit ahte ásahuvvo ovttasbargu mánáidsuodjalusbálvalusa, regionála eiseválddiid ja daid institušuvnnaid gaskka.
Kongen kan gi regler om samarbeidsordninger, herunder om plikt til å delta i samarbeidsgrupper, inntaksteam o.l.	Gonagas sáhttá addit láhkaásahusaid ovttasbargovugiid birra, ja maiddái geatnegasvuođa birra mii guoská ovttasbargojoavkkuide ja sisaváldinteamaide oassálastimii.
Endret ved lov 9 mai 2003 nr. 29 (ikr. 1 jan 2004 iflg. res. 9 mai 2003 nr. 596).	Rievdaduvvon miessemánu 9.b. 2003 lágain nr. 29 (fámus ođđajagimánu 1.b. 2004, miessemánu 9.b. 2003 resolušuvnnain nr. 596).
§ 5-7. Tilsyn	§ 5-7. Bearráigeahččan.
Fylkesmannen skal føre tilsyn med at institusjoner som er omfattet av § 5-1, statlige sentre for foreldre og barn og private og kommunale institusjoner og sentre for foreldre og barn som er godkjent etter § 5-8, drives i samsvar med denne loven og forskrifter til loven.	Fylkkamánne gálga gozihit ahte institušuvnnat maidda § 5-1 gusto, stáhtalaš guovddážat váhnemiid ja mánáid váste ja priváhta ja suohkaniidda gullevaš institušuvnnat mat leat dohkkehuvvon § 5-8 vuođul, jođihuvvojit dán lága ja dasa gullevaš láhkaásahusaid mielde.
Finner fylkesmannen at institusjonen eller senteret drives uforsvarlig, kan fylkesmannen gi pålegg om å rette på forholdet, eller å nedlegge driften.	Jus fylkkamánne gávnnaha ahte institušuvdna dahje guovddáš ii jođihuvvo dohkálaččat, de sáhttá fylkkamánne gohččut ahte áššit njulgejuvvojit, dahje sáhttá mearridit ahte jođiheapmi galgá heaittihuvvot.
Til å føre løpende tilsyn med institusjonene og sentrene kan fylkesmannen oppnevne tilsynsutvalg.	Fylkkamánne sáhttá nammadit gozihanlávdegotti mii čađat galgá bearráigeahččat institušuvnnaid ja guovddážiid.
Departementet kan gi forskrifter om tilsynsutvalgenes arbeidsområde og sammensetning.	Departemeanta sáhttá addit láhkaásahusaid gozihanlávdegotti bargoviidodaga ja čoahkkádusa birra.
Endret ved lover 9 mai 2003 nr. 29 (ikr. 1 jan 2004 iflg. res. 9 mai 2003 nr. 596), 19 juni 2009 nr. 45 (ikr. 1 jan 2010 iflg. res. 26 juni 2009 nr. 874).	Rievdaduvvon miessemánu 9.b. 2003 lágain nr. 29 (fámus ođđajagimánu 1.b. 2004, miessemánu 9.b. 2003 resolušuvnnain nr. 596).
§ 5-8. Private og kommunale institusjoner og sentre for foreldre og barn Private og kommunale institusjoner og private og kommunale sentre for foreldre og barn kan bare benyttes for barn som omfattes av loven dersom institusjonen eller senteret er godkjent av statlig regional barnevernmyndighet.	§ 5-8. Priváhta ja suohkaniidda gullevaš institušuvnnat ja váhnemiid ja mánáid váste guovddážat Priváhta ja suohkaniidda gullevaš institušuvnnaid ja suohkaniid guovddážat váhnemiid ja mánáid váste sáhttet dušše daid mánáid váldit dikšui geaidda láhka gusto, jus stáhta regionála mánáidsuodjaluseiseváldi lea institušuvnna dahje guovddáža dohkkehan.
Institusjonen eller senteret kan bare godkjennes dersom det drives i samsvar med denne loven og de forskrifter som gjelder for den, og ellers drives på en forsvarlig måte.	Institušuvdna dahje guovddáš sáhttá dohkkehuvvot dušše de jus dat jođihuvvo dán lága mielde ja daid láhkaásahusaid mielde mat gullet dán láhkii, ja jus dat minddár jođihuvvo dohkálaččat.
Avgjørelser om godkjenning etter denne loven er enkeltvedtak og kan påklages til statlig sentral barnevernmyndighet.	Dohkkeheamit mat dán lága vuođul mearriduvvojit, leat eaŋkilmearrádusat maid sáhttá váidit stáhta guovddáš mánáidsuodjaluseiseváldái.
Departementet kan gi nærmere forskrifter om godkjenningsordningen, herunder om vilkår for godkjenning, og om klageordningen.	Departemeanta sáhttá addit dárkilit láhkaásahusaid dohkkehanortnega birra, ja maiddái dan birra makkár eavttut dohkkeheapmái leat ja váidinortnega birra.
Departementet kan gi forskrifter om regnskapsføring og om innsyn for offentlige myndigheter i regnskapene.	Departemeanta sáhttá addit láhkaásahusaid rehketdoallama birra ja dan birra movt almmolaš eiseválddit galget beassat geahčadit rehketdoaluid.
Endret ved lover 4 juni 1999 nr. 35 (ikr. 1 sep 1999 iflg. res. 4 juni 1999 nr. 863), 9 mai 2003 nr. 29 (ikr. 1 jan 2004 iflg. res. 9 mai 2003 nr. 596), 19 juni 2009 nr. 45 (ikr. 1 jan 2010 iflg. res. 26 juni 2009 nr. 874).	Rievdaduvvon geassemánu 4.b. 1999 lágain nr. 35 (fámus čakčamánu 1.b.1999, geassemánu 4.b. 1999 resolušuvnnain nr. 863), miessemánu 9.b. 2003 lágain nr. 29 (fámus ođđajagimánu 1.b. 2004, miessemánu 9.b. 2003 res. nr. 596).
§ 5-9. Rettigheter under opphold i institusjon som er omfattet av § 5-1 og private og kommunale institusjoner som er godkjent etter § 5-8 Institusjoner skal drives slik at barna selv kan bestemme i personlige spørsmål og ha det samvær med andre som de ønsker, så langt dette er forenlig med barnets alder og modenhet, med formålet med oppholdet, og med institusjonens ansvar for driften, herunder ansvar for trygghet og trivsel.	§ 5-9. Vuoigatvuođat dan áiggis go lea institušuvnnas mii gullá § 5-1 vuollái ja priváhta ja suohkaniidda gullevaš institušuvnnain mat leat dohkkehuvvon § 5-8 vuođul Institušuvnnaid galgá jođihit nu ahte mánát ieža besset mearridit persovnnalaš áššiin ja ovttastallat earáiguin dáhtuset mielde, nu guhká go dat heive máná ahkái ja rávásmuvvamii, orruma ulbmilii ja institušuvnna jođihanovddasvástádussii, masa gullá maid oadjebasvuođa ja áiggiloaktima fuolaheapmi.
Barna skal ha rett til å bevege seg både i og utenfor institusjonens område, med de begrensninger som fastsettes av hensyn til behovet for trygghet og trivsel.	Mánáin galgá leat vuoigatvuohta beassat lihkadit sihke siskkobealde ja olggobealde, institušuvnna lagasbirrasis, daid gáržžidemiiguin mat mearriduvvojit oadjebasvuođa ja áiggiloaktima dárbbu dihte.
For barn som er plassert på grunnlag av et vedtak eller samtykke som nevnt i § 4-24 eller § 4-26, kan institusjonen begrense adgangen til å forlate området i den utstrekning det er nødvendig etter vedtakets formål.	Institušuvdna sáhttá gáržžidit daid mánáid lobi, geat dohko leat buktojuvvon mearrádusa dahje mieđáhusa vuođul nu movt namuhuvvon §:s 4-24 dahje §:s 4-26, guođđit lagasbirrasa nu guhká dat lea dárbbašlaš mearrádusa ulbmila vuođul.
Det er ikke tillatt a) å refse barn fysisk, b) å bruke innelåsing i enerom eller lignende tvangstiltak med mindre det er tillatt ved forskrifter som nevnt i fjerde ledd bokstav a, c) å føre kontroll med et barns korrespondanse med mindre det er tillatt ved forskrifter som nevnt i fjerde ledd bokstav b.	Ii leat lohpi a) ráŋggáštit máná rumašlaččat, b) lásset máná sierra latnjii dahje geavahit sullasaš bággenvugiid earret de go lea lohpi addon láhkaásahusain mat leat namuhuvvon njealját lađđasa a bustáva vuolde, c) gozihit máná reivvestallama, earret de go lea lohpi addon láhkaásahusain mat leat namuhuvvon njealját lađđasa b bustáva vuolde.
Departementet kan gi forskrifter a) til utfylling av bestemmelsene foran, herunder om bruk av tvangsmidler, b) med sikte på å hindre at rusmidler eller farlige gjenstander bringes inn i institusjonen, c) om forvaltning av barnets midler.	Departemeanta sáhttá addit láhkaásahusaid a) dan birra movt ovdalis namuhuvvon merrosiid ollistit, dan vuolde maiddái bággendoaimmaid geavaheapmi, b) dainna ulbmiliin ahte hehttet buktimis gárrenmirkkuid dahje váralaš diŋggaid institušuvdnii, c) dan birra movt máná opmodaga hálddašit.
Endret ved lov 9 mai 2003 nr. 29 (ikr. 1 jan 2004 iflg. res. 9 mai 2003 nr. 596).	Rievdaduvvon miessemánu 9.b. 2003 lágain nr. 29 (fámus ođđajagimánu 1.b.2004,miessemánu 9.b.2003 resolušuvnnain nr. 596).
§ 5-9a.	§ 5-9a.
Rettigheter under opphold i senter for foreldre og barn Sentre for foreldre og barn skal drives slik at foreldrenes og barnets rett til privatliv og familieliv og foreldrenes rett til å ta beslutninger i kraft av den daglige omsorg for barnet respekteres, så langt dette er i samsvar med formålet med oppholdet og med senterets ansvar for driften, herunder trygghet og trivsel.	Vuoigatvuođat go lea ássamin váhnemiid ja mánáid váste guovddážis Váhnemiid ja mánáid váste guovddážat galget jođihuvvot nu ahte vuhtiiváldá ahte váhnemiin ja mánáin lea vuoigatvuohta priváhtaeallimii ja bearašeallimii, ja ahte váhnemiin lea riekti dahkat mearrádusaid mat gusket máná beaivválaš fuolaheapmái, nu guhká go dat heivehit dan ulbmilii manne sii leat guovddážis ássamin ja go heivejit guovddáža jođiheapmái, masa gullá oadjebasvuohta ja ahtanuššan.
Departementet kan i forskrift gi nærmere bestemmelser om barns og foreldres rettigheter og plikter i sentre for foreldre og barn.	Departemeanta sáhttá láhkaásahusain dárkileappot mearridit mánáid ja váhnemiid vuoigatvuođaid ja geatnegasvuođaid go sii leat guovddážiin mat leat váhnemiid ja mánáid váste.
§ 5-10. Generelle krav til institusjoner og sentre for foreldre og barn For å sikre en forsvarlig standard på de institusjoner som er omfattet av § 5-1 og statlige sentre for foreldre og barn, kan departementet gi forskrifter om hvilke krav som skal stilles til institusjonene og sentrene, herunder faglige krav og krav til bygninger, utstyr og bemanning.	§ 5-10. Oppalaš gáibádusat institušuvnnaide ja váhnemiid ja mánáid váste guovddážiidda Sihkkarastin dihtii dohkálaš standárda daid institušuvnnaide maidda § 5-1 gusto, ja stáhta guovddážiidda mat leat váhnemiid ja mánáid váste, sáhttá departemeanta addit bagadeaddji čujuhusaid earet eará dan ektui makkár gáibádusat galget biddjot institušuvnnaide ja guovddážiidda, dasa gullet maid fágalaš gáibádusat ja gáibádusat makkár viessu ja rusttegat galget leat ja makkár bargoveahka.
Endret ved lover 9 mai 2003 nr. 29 (ikr. 1 jan 2004 iflg. res. 9 mai 2003 nr. 596), 19 juni 2009 nr. 45 (ikr. 1 jan 2010 iflg. res. 26 juni 2009 nr. 874).	Rievdaduvvon miessemánu 9.b. 2003 lágain nr. 29 (fámus ođđajagimánu 1.b. 2004, miessemánu 9.b. 2003 resolušuvnnain nr. 596).
Kapittel 5A.	Kapihtal 5A.
Omsorgssentre for mindreårige Kapitlet tilføyd ved lov 30 mai 2008 nr. 36 (ikr. 1 juli 2008 iflg. res. 30 mai 2008 nr. 517).	Fuolahusguovddážat mat leat vuolleahkahaččaid váste Kapihttal lasihuvvon miessemánu 30.b. 2008 lágain nr. 36 (fámus suoidnemánu 1.b.2008,miessemánu 30.b.2008 resolušuvnnain nr. 517).
§ 5A-1. Opphold på omsorgssenter for mindreårige Statlig regional barnevernmyndighet skal gi barn som har kommet til riket og søkt asyl uten foreldre eller andre med foreldreansvar, tilbud om opphold på et omsorgssenter for mindreårige.	§ 5A-1. Orrun vuolleahkahaččaid fuolahusguovddážis Stáhta regionála mánáideiseváldi galgá láhčit vuolleahkahaččaid fuolahusguovddážii fálaldaga mánáide geat bohtet dán riikii ja ohcet dorvvu almmá váhnemiid dahje earáid haga geain lea váhnenovddasvástádus.
Tilbudet skal gjelde fra barnet blir overført fra utlendingsmyndighetene til statlig regional barnevernmyndighet frem til det blir bosatt i en kommune eller forlater riket.	Fálaldat galgá addot dan rájes mánná sirdojuvvo olgoriteiseválddiin stáhta regionála mánáidsuodjaluseiseváldái, gitta dassážii mánnái lea lágiduvvon orrun muhtun suohkanii dahje lea guođđán riikka.
Bestemmelsen gjelder barn som er under 15 år når asylsøknaden fremmes.	Mearrádus gusto vuollel 15 jahkásaš mánáide de go dorvoohcan ovddiduvvo.
For barn over 15 år gjelder bestemmelsen fra den tid Kongen bestemmer.	Mánáide geat leat badjel 15 jagi gusto mearrádus dan rájes Gonagas dan mearrida.
Tilføyd ved lov 30 mai 2008 nr. 36 (ikr. 1 juli 2008 iflg. res. 30 mai 2008 nr. 517).	Lasihuvvon miessemánu 30.b. 2008 lágain nr. 36 (fámus suoidnemánu 1.b. 2008, miessemánu 30.b.2008 resolušuvnnain nr.517).
§ 5A-2. Ansvaret for omsorgen Når barnet har opphold på et omsorgssenter, har statlig regional barnevernmyndighet omsorgen for barnet.	§ 5A-2. Fuolahusa ovddasvástideaddji Go mánná lea biddojuvvon fuolahusguovddážii, de lea stáhta mánáidsuodjaluseiseválddis ovddasvástádus atnit mánás fuola.
På vegne av statlig regional barnevernmyndighet skal omsorgssenteret utøve omsorgen.	Fuolahusguovddážat galget dán divššu doaimmahit stáhta regionála mánáideiseválddi ovddas.
Omsorgssenteret skal gi barnet god omsorg og trygghet og bidra til at det får den oppfølgingen og behandlingen det har behov for.	Fuolahusguovddáš galgá láhčit mánnái buori ovddasmorraša ja oadjebasvuođa ja gozihit ahte mánná oažžu dan čuovvuleami ja divššu maid dárbbaša.
Tilføyd ved lov 30 mai 2008 nr. 36 (ikr. 1 juli 2008 iflg. res. 30 mai 2008 nr. 517).	Lasihuvvon miessemánu 30.b. 2008 lágain nr. 36 (fámus suoidnemánu 1.b.2008, miessemánu 30.b.2008 resolušuvnnain nr.517).
§ 5A-3. Ansvaret for å ivareta barnets behov ved ankomst Omsorgssenteret skal ved barnets ankomst til senteret vurdere barnets situasjon og behov og ivareta behovene på best mulig måte også før det foreligger oppfølgingsvedtak etter § 5A-4.	§ 5A-3. Ovddasvástádus vuhtiiváldit máná dárbbuid institušuvdnii boađidettiin Fuolahusguovddážat galget, dalán go mánná boahtá guovddážii, árvvoštallat máná dilálašvuođa ja dárbbuid, ja vuhtiiváldit dáid dárbbuid buoremus lági mielde, juo ovdalgo čuovvolanmearrádus lea dahkkon § 5A-4 vuođul.
Dersom barnets behov etter omsorgssenterets vurdering ikke kan ivaretas på en tilfredsstillende måte på omsorgssenteret, eller barnet ønsker opphold utenfor omsorgssenteret, skal omsorgssenteret varsle barneverntjenesten for vurdering av om det bør iverksettes særlige tiltak etter kapittel 4.	Jus fuolahusguovddáš árvvoštallá ahte guovddážis eai sáhte doarvái bures áimmahuššat máná dárbbuid, dahje jus mánná háliida orrut eará sajes go fuolahusguovddážis, de galgá fuolahusguovddáš addit dan birra dieđu mánáidsuodjalusbálvalussii, ja oažžut sin árvvoštallat galgá go álggahit earenoamáš doaimmaid 4. kapihttala vuođul.
Tilføyd ved lov 30 mai 2008 nr. 36 (ikr. 1 juli 2008 iflg. res. 30 mai 2008 nr. 517).	Lasihuvvon miessemánu 30.b. 2008 lágain nr. 36 (fámus suoidnemánu 1.b.2008, miessemánu 30.b.2008 resolušuvnnain nr.517).
§ 5A-4. Oppfølgingsvedtak Omsorgssenteret skal i samarbeid med barnet utrede barnets situasjon og behov og utarbeide et forslag til oppfølging av barnet mens det oppholder seg på omsorgssenteret.	§ 5A-4. Čuovvolanmearrádus Fuolahusguovddáš galgá searválaga mánáin čielggadit máná dili ja dárbbuid, ja ráhkadit evttohusa movt čuovvut máná dan botta dat leat fuolahusguovddážis.
Forslaget skal oversendes statlig regional barnevernmyndighet innen tre uker etter barnets ankomst til senteret.	Evttohus gálgá sáddejuvvot stáhta regionála mánáidsuodjaluseiseváldái golmma vahku siste maŋŋá go mánná lea boahtán guovddážii.
Statlig regional barnevernmyndighet skal innen seks uker etter barnets ankomst til senteret treffe vedtak om oppfølging av barnet mens det oppholder seg på senteret.	Stáhta regionála mánáidsuodjaluseiseváldi galgá, ovdalgo guhtta vahku leat vássán dan rájes mánná bođii guovddážii, dahkat mearrádusa movt čuovvolit máná dan botta go lea guovddážis.
Oppfølgingsvedtaket skal ligge til grunn for den videre oppfølgingen av barnet på omsorgssenteret.	Čuovvolanmearrádus galgá leat vuođđun dasa movt viidáseappot čuovvut máná fuolahusguovddážis.
Tilføyd ved lov 30 mai 2008 nr. 36 (ikr. 1 juli 2008 iflg. res. 30 mai 2008 nr. 517).	Lasihuvvon miessemánu 30.b. 2008 lágain nr.36 (fámus suoidnemánu 1.b.2008, miessemánu 30.b.2008 resolušuvnnain nr. 517).
§ 5A-5. Ansvaret for å følge barnets utvikling under oppholdet på omsorgssenteret Omsorgssenteret og statlig regional barnevernmyndighet skal følge barnets utvikling nøye.	§ 5A-5. Ovddasvástádus čuovvut máná ovdáneami dan botta lea fuolahusguovddážis Fuolahusguovddáš ja stáhta regionála mánáidsuodjaluseiseválddit galget dárkilit čuovvut máná ovdáneami.
Ved vesentlige endringer i barnets behov for oppfølging skal det om nødvendig treffes nytt oppfølgingsvedtak i tråd med § 5A-4 første ledd.	Jus máná čuovvolandárbbut rivdet mearkkašahtti láhkái, de galgá, jus orro dárbu, dahkkot ođđa čuovvolanmearrádus § 5A-4 vuosttas lađđasa vuođul.
Dersom barnets utvikling medfører at barnets behov etter omsorgssenterets vurdering ikke lenger kan ivaretas på en tilfredsstillende måte på omsorgssenteret, eller barnet ønsker opphold utenfor omsorgssenteret, skal omsorgssenteret i stedet varsle barneverntjenesten for vurdering av om det bør iverksettes særlige tiltak etter kapittel 4.	Jus máná ovdáneapmi mielddisbuktá ahte fuolahusguovddáža árvvoštallama vuođul eai šat sáhte guovddážis áimmahuššat máná dárbbuid dohkálaččat, dahje jus mánná hálida orrut eará sajes go fuolahusguovddážis, de galgá fuolahusguovddáš baicca dieđihit mánáidsuodjalusbálvalussii ja oažžut árvvoštallojuvvot ahte berrejit go álggahit earenoamáš doarjjadoaimmaid 4 kapihttala vuođul.
Tilføyd ved lov 30 mai 2008 nr. 36 (ikr. 1 juli 2008 iflg. res. 30 mai 2008 nr. 517).	Lasihuvvon miessemánu 30.b. 2008 lágain nr. 36 (fámus suoidnemánu 1.b.2008, miessemánu 30.b.2008 resolušuvnnain nr. 517).
§ 5A-6. Kartlegging Omsorgssenteret skal i løpet av barnets opphold på senteret foreta en kartlegging av barnets situasjon og behov som grunnlag for en etterfølgende bosetting i en kommune.	§ 5A-6. Kártenbargu Fuolahusguovddáš galgá máná dilálašvuođa ja dárbbuid kártet dan botta go mánná lea guovddážis, vai kártema sáhttá atnit vuođđun go máná maŋŋil galgá sirdit muhtun suohkanii orrut.
Kartleggingen skal utarbeides i samarbeid med barnet.	Kártenbargu galga doaimmahuvvot searválaga mánáin.
Oversendelse av kartleggingen til aktuelle myndigheter forutsetter skriftlig samtykke.	Jus kártenbargguid áigu sáddet vejolaš eará eiseválddiide, de dasa gáibiduvvo čálalaš mieđáhus.
Tilføyd ved lov 30 mai 2008 nr. 36 (ikr. 1 juli 2008 iflg. res. 30 mai 2008 nr. 517).	Lasihuvvon miessemánu 30.b. 2008 lágain nr. 36 (fámus suoidnemánu 1.b.2008, miessemánu 30.b.2008 resolušuvnnain nr. 517).
§ 5A-7. Tilsyn, godkjenning, rettigheter under oppholdet og krav til kvalitet	§ 5A-7. Bearráigeahččan, dohkkeheapmi ja vuoigatvuođat orrunáiggis ja gáibádus oažžut buori divššu.
Lovens §§ 5-7, 5-8, 5-9 og 5-10 med tilhørende forskrifter gjelder tilsvarende for omsorgssentre som for institusjoner.	Lága §§ 5-7, 5-8, 5-9 ja 5-10 ja daidda gullevaš láhkaásahusat gustojit seamma láhkái fuolahusguovddážiidda go institušuvnnaide.
Tilføyd ved lov 30 mai 2008 nr. 36 (ikr. 1 juli 2008 iflg. res. 30 mai 2008 nr. 517).	Lasihuvvon miessemánu 30.b. 2008 lágain nr. 36 (fámus suoidnemánu 1.b.2008, miessemánu 30.b.2008 resolušuvnnain nr. 517).
§ 5A-8. Ansvar for etablering og drift Statlig regional barnevernmyndighet har ansvar for at det etableres og drives omsorgssentre for mindreårige.	§ 5A-8. Ovddasvástádus ásahit ja jođihit Stáhta regionála mánáidsuodjaluseiseválddiin lea ovddasvástádus gozihit ahte ásahuvvojit ja jođihuvvojit fuolahusguovddážat vuolleahkahaččaid várás.
Tilføyd ved lov 30 mai 2008 nr. 36 (ikr. 1 juli 2008 iflg. res. 30 mai 2008 nr. 517).	Lasihuvvon miessemánu 30.b. 2008 lágain nr.36 (fámus suoidnemánu 1.b.2008, miessemánu 30.b.2008 resolušuvnnain nr.517).
§ 5A-9. Økonomisk ansvar Utgiftene forbundet med opphold i omsorgssenter i medhold av § 5A-1 dekkes av statlig regional barnevernmyndighet.	§ 5A-9. Ruđalaš ovddasvástádus Stáhta regionála mánáidsuodjaluseiseválddit gokčet goluid mat gusket fuolahusguovddážis orrumii § 5A-1 vuođul.
Tilføyd ved lov 30 mai 2008 nr. 36 (ikr. 1 juli 2008 iflg. res. 30 mai 2008 nr. 517).	Lasihuvvon miessemánu 30.b. 2008 lágain nr. 36 (fámus suoidnemánu 1.b.2008, miessemánu 30.b.2008 resolušuvnnain nr.517).
§ 5A-10. Plassering i omsorgssenter etter lovens kapittel 4 Ved plassering av barn i omsorgssenter ved vedtak etter kapittel 4 gjelder § 4-18 om ansvaret for omsorgen i foreldrenes sted, § 5-4 om inntak og utskriving og bestemmelsene i kapittel 9 om utgiftsfordeling tilsvarende som ved plassering i institusjon.	§ 5A-10. Fuolahusguovddážii bidjan lága kapihtal 4 vuođul Go bidjá máná fuolahusguovddážii mearrádusain mii lea dahkkon kapihtal 4 vuođul, de dasa gusto § 4-18, fuolaváldima ovddasvástádus váhnemiid sajis, § 5-4 sisaváldin ja olggosčáliheapmi ja kapihtal 9 mearrádusat goluid juohkima birra seammaládje go de go biddjojuvvo institušuvdnii.
Tilføyd ved lov 30 mai 2008 nr. 36 (ikr. 1 juli 2008 iflg. res. 30 mai 2008 nr. 517).	Lasihuvvon miessemánu 30.b. 2008 lágain nr.36 (fámus suoidnemánu 1.b.2008, miessemánu 30.b.2008 resolušuvnnain nr.517).
Kapittel 6. Generelle saksbehandlingsregler.	Kapihtal 6. Oppalaš áššemeannudannjuolggadusat.
§ 6-1. Anvendelse av forvaltningsloven.	§ 6-1. Hálddahuslága geavaheapmi.
Forvaltningsloven gjelder med de særregler som er fastsatt i denne loven.	Hálddahusláhka lea fámus daid sierranjuolggadusaiguin mat dán lágas leat mearriduvvon.
Avgjørelser som gjelder ytelser og tjenester etter denne loven skal regnes som enkeltvedtak.	Mearrádusat dán lága doarjagiid ja buhtadusaid birra galget adnojuvvot ovttaskas mearrádussan.
Er det flere som samtidig søker en tjeneste det er knapphet på, regnes de likevel ikke som parter i samme sak, og en søker som mener seg forbigått, kan ikke klage over at en annen har fått ytelsen.	Jus máŋggas ohcet oktanaga vátna bálvalusaid, de sii eai rehkenasto bealálažžan seamma áššái, ja ohcci gii dovdá ahte sus eai leat beroštan, ii sáhte váidit jus muhtun eará lea ožžon doarjaga.
§ 6-2. Anvendelse av forvaltningsloven på private institusjoner, sentre for foreldre og barn og omsorgssentre for mindreårige	§ 6-2. Hálddahuslága geavaheapmi priváhta institušuvnnain, váhnemiid ja mánáid váste guovddážiin ja fuolahusguovddážiin mat leat vuolleahkahaččaid váste.
For private institusjoner, sentre for foreldre og barn og omsorgssentre for mindreårige som er godkjent etter § 5-8, gjelder forvaltningsloven for klientsaker, med de særregler som er fastsatt i denne loven, jf. § 6-1.	Priváhta institušuvnnaide, váhnemiid ja mánáid váste guovddážiidda ja fuolahusguovddážiidda mat leat ásahuvvon vuolleahkahaččaid váste, ja mat leat dohkkehuvvon § 5-8 vuođul, gusto hálddahusláhka mii guoská klieantaáššiide, daid sierranjuolggadusaiguin mat dán lágas leat mearriduvvon, vrd. § 6-1. Rievdaduvvon miessemánu 9.b. 2003 lágain nr. 29 (fámus ođđajagimánu 1.b.2004, miessemánu 9.b.2003 resolušuvnnain nr.596).
Endret ved lover 9 mai 2003 nr. 29 (ikr. 1 jan 2004 iflg. res. 9 mai 2003 nr. 596), 30 mai 2008 nr. 36 (ikr. 1 juli 2008 iflg. res. 30 mai 2008 nr. 517), 19 juni 2009 nr. 45 (ikr. 1 jan 2010 iflg. res. 26 juni 2009 nr. 874).	Lasihuvvon miessemánu 30.b. 2008 lágain nr. 36 (fámus suoidnemánu 1.b. 2008, miessemánu 30.b. 2008 resolušuvnnain nr.517).
§ 6-3. Barns rettigheter under saksbehandlingen.	§ 6-3. Máná vuoigatvuođat áššemeannudeamis.
Et barn som er fylt 7 år, og yngre barn som er i stand til å danne seg egne synspunkter, skal informeres og gis anledning til å uttale seg før det tas avgjørelse i sak som berører ham eller henne.	Mánnái gii lea deavdán 7 jagi, ja vel nuorat mánáide geat nákcejit ovdanbuktit iežaset oaiviliid, galgá muitaluvvot mii dáhpáhuvvá ja sidjiide galgá addot vejolašvuohta muitalit iežaset oaiviliid ovdalgo mearrádus dahkko áššis mii guoská sidjiide.
Barnets mening skal tillegges vekt i samsvar med barnets alder og modenhet.	Máná oaivil galgá deattuhuvvot dan mielde mii heive máná ahkái ja láddamii.
Et barn kan opptre som part i en sak og gjøre partsrettigheter gjeldende dersom det har fylt 15 år og forstår hva saken gjelder.	Go mánná lea deavdán 15 jagi ja ipmirda makkár áššis lea sáhka, de son sáhttá leat oasálaš áššis ja sáhttá maid gáibidit oasálaččaid rivttiid.
Fylkesnemnda kan innvilge et barn under 15 år partsrettigheter i særskilte tilfeller.	Fylkkanammagoddi sáhttá mieđihit vuollel 15 jahkásaš mánnái oasálačča rivttiid earenoamáš oktavuođain.
I sak som gjelder tiltak for barn med atferdsvansker, skal barnet alltid regnes som part.	Áššiin mat gusket doaimmaid láhčimii mánnái geas leat láhttenváttut, galgá mánná álo rehkenastojuvvot oasálažžan.
Endret ved lov 1 aug 2003 nr. 86 (ikr. 1 okt 2003 iflg. res. 1 aug 2003 nr. 991).	Rievdaduvvon borgemánu 1.b. 2003 lágain nr. 86 (fámus golggotmánu 1.b.2003, borgemánu 1.b 2003 resolušuvnnain nr. 991).
§ 6-4. Innhenting av opplysninger.	§ 6-4. Dieđuid čohkken.
Opplysninger skal så langt som mulig innhentes i samarbeid med den saken gjelder eller slik at vedkommende har kjennskap til innhentingen.	Dieđuid galgá čohkket nu guhkás go vejolaš ovttasbargguin suinna geasa ášši guoská, dahje dainna lágiin ahte son diehtá diehtočohkkema birra.
Offentlige myndigheter skal av eget tiltak, uten hinder av taushetsplikt, gi opplysninger til kommunens barneverntjeneste når det er grunn til å tro at et barn blir mishandlet i hjemmet eller det foreligger andre former for alvorlig omsorgssvikt, jf. §§ 4-10, 4-11 og 4-12, eller når et barn har vist vedvarende alvorlige atferdsvansker, jf. § 4-24. Like med offentlige myndigheter regnes organisasjoner og private som utfører oppgaver for stat, fylkeskommune eller kommune.	Almmolaš eiseválddit galget ieža, jávohisvuođageaskku beroškeahttá, doaimmahit dieđuid suohkana mánáidsuodjalusbálvalussii go lea navdimis ahte mánná illástuvvo ruovttus dahje leat earalágan duođalaš fuolahanváillit, vrd. §§ 4-10, 4-11 ja 4-12, dahje go mánná lea čájehan bistevaš ja duođalaš láhttenváttisvuođaid, vrd. § 4-24. Ovttadássásažžan almmolaš eiseválddiiguin adnojit organisašuvnnat ja priváhta olbmot geat barget stáhta, fylkasuohkana dahje suohkana ovddas.
Også etter pålegg fra de organer som er ansvarlige for gjennomføringen av loven plikter offentlige myndigheter å gi slike opplysninger.	Maiddái lága čađahanovddasvástideaddji orgánaid gohččuma mielde leat almmolaš eiseválddit geatnegahttojuvvon addit dákkár dieđuid.
Etter pålegg fra disse organer plikter offentlige myndigheter i forbindelse med sak som fylkesnemnda skal avgjøre etter §§ 4-19, 4-20 og 4-21, også å gi de opplysninger som er nødvendige for å kunne vurdere om en flytting tilbake til foreldrene, eller samvær med dem, vil kunne føre til en situasjon eller risiko for barnet som nevnt i §§ 4-10, 4-11 eller 4-12.	Dáid orgánaid gohččuma mielde lea almmolaš eiseválddiin maid geatnegasvuohta, áššis maid fylkkanammagoddi galgá mearridit §§ 4-19, 4-20 ja 4-21 vuođul, addit dárbbašlaš dieđuid vai sáhttá árvvoštallot ahte dagahago máná sirdin ruovttoluotta váhnemiid lusa, dahje váhnemiiguin ovttastallan dakkár dili dahje váralašvuođa mánnái nugo lea namahuvvon §§ 4-10, 4-11 dahje 4-12.
Også yrkesutøvere i medhold av lov om helsepersonell mv., lov om psykisk helsevern, lov om helsetjenesten i kommunene, lov om familievernkontorer og meklingsmenn i ekteskapssaker (jf. lov om ekteskap), samt lov om frittståande skolar plikter å gi opplysninger etter reglene i andre ledd.	Maiddái ámmátbargit, geat barget dearvvašvuođabargiid lága jna. vuođul, psyhkalaš dearvvašvuođasuodjalusa lága vuođul, suohkaniid dearvvašvuođabálvalusa lága vuođul, bearašsuodjaluskántuvrraid lága vuođul ja náittosáššiid soabadalliid lága vuođul (vrd. lágain náittusdili birra), ja čanakeahtes skuvllaid lága vuođul, leat geatnegahtton addit dieđuid nuppi lađđasa njuolggadusaid mielde.
Endret ved lover 19 juni 1997 nr. 62 (ikr. 1 jan 1998), 21 des 2000 nr. 127 (ikr. 1 jan 2001 iflg. res. 21 des 2000 nr. 1359), 4 juli 2003 nr. 84 (ikr. 1 okt 2003), 17 juni 2005 nr. 65 (ikr. 1 jan 2006 iflg. res. 17 juni 2005 nr. 614).	Rievdaduvvon geassemánu 19.b 1997 lágáin nr. 62 (fámus ođđajagimánu 1.b. 1998), juovlamánu 21.b 2000 lágain nr. 127 (fámus ođđajagimánu 1.b. 2001, juovlamánu 21.b.2000 resolušuvnnain nr. 1359), suoidnemánu 4.b. 2003 lágain nr. 84 (fámus golggotmánu 1.b. 2003), geassemánu 17.b. 2005 lágain nr. 65 (fámus ođđajagimánu 1.b. 2006, geassemánu 17.b. 2005 resolušuvnnain nr. 614).
Endres ved lov 24 juni 2011 nr. 30 (ikr. fra den tid Kongen bestemmer).	Departemeanta sáhttá maid addit láhkaásahusa mas leat dárkilit mearrádusat dieđihangeatnegasvuođa ja jávohisvuođageaskku sisdoalu birra.
§ 6-4a. (Opphevet ved lov 19 juni 2009 nr. 44 (ikr. 1 jan 2010 iflg. res. 4 sep 2009 nr. 1154).)	Lasihuvvon ođđajagimánu 20.b.2006 lágain nr. 3 (fámus suoidnemánu 1.b.2006, ođđajagimánu 20.b.2006 resolušuvnnain nr. 80).
§ 6-5. Klage over barneverntjenestens og statlig regional barnevernmyndighets vedtak	§ 6-5. Mánáidsuodjalusbálvalusa ja stáhta regionála mánáidsuodjaluseiseváldi mearrádusaid váidin.
Enkeltvedtak som barneverntjenesten har truffet, og oppfølgingsvedtak som statlig regional barnevernmyndighet har truffet, kan påklages til fylkesmannen.	Eaŋkilmearrádusaid maid mánáidsuodjalusbálvalus lea dahkan, ja čuovvolanmearrádusaid maid stáhta regionála mánáidsuodjaluseiseválddit leat dahkan, sáhttá váidit fylkkamánnii.
Første ledd gjelder ikke saker som etter kapittel 7 hører under fylkesnemnda, med mindre noe annet er sagt i denne loven.	Vuosttaš lađas ii gusto áššiide mat kapihttala 7 vuođul gullet fylkkanammagoddái, muđuigo eará lea daddjon dán lágas.
Endret ved lov 30 mai 2008 nr. 36 (ikr. 1 juli 2008 iflg. res. 30 mai 2008 nr. 517).	Rievdaduvvon miessemánu 30.b. 2008 lágain nr. 36 (fámus suoidnemánu 1.b.2008, miessemánu 30.b.2008 resolušuvnnain nr.517).
§ 6-6. Fylkesmannens kompetanse i klagesaker.	§ 6-6. Fylkkamánne váldi váiddaáššiin.
Fylkesmannen kan prøve alle sider av vedtaket.	Fylkkamánne sáhttá árvvoštallat buot beliid mearrádusas.
Dersom et vedtak som gir klageren medhold, ikke kan settes i verk straks, kan fylkesmannen bestemme at det straks skal settes i verk midlertidige tiltak som kan dekke det øyeblikkelige behovet.	Jus dalán ii sáhte bidjat doibmii mearrádusa mii doarju váidaleaddji, de sáhttá fylkkamánne mearridit ahte dakkaviđe čađahuvvojit gaskaboddosaš doaimmat mat duhtadit dárbbu álgoheahtái.
§ 6-7. Taushetsplikt.	§ 6-7. Jávohisvuođageasku.
Enhver som utfører tjeneste eller arbeid for et forvaltningsorgan, en institusjon, et senter for foreldre og barn eller et omsorgssenter for mindreårige etter denne loven, har taushetsplikt etter forvaltningsloven §§ 13 til 13 e. Overtredelse straffes etter straffeloven § 121.	Juohkehaččas gii bálvala dahje bargá hálddašanorgánas, institušuvnnas, váhnemiid ja mánáid váste guovddážis dahje gii vuolleahkahaččaid fuolahusguovddážis dán lága vuođul dahje bargá daid ovddas, lea jávohisvuođageasku hálddahuslága vuođul §§ 13 rájes 13 e rádjái.
Taushetsplikten gjelder også fødested, fødselsdato, personnummer, statsborgerforhold, sivilstand, yrke, bopel og arbeidssted.	Jávohisvuođageasku guoská maid klieantta riegádanbáikái, riegádanbeaivái, personnummarii, stáhtaborgárvuhtii, siviiladillái, fidnui, adressii ja bargosadjái.
Opplysning om en klients oppholdssted kan likevel gis når det er klart at det ikke vil skade tilliten til barneverntjenesten, institusjonen eller senteret for foreldre og barn å gi slik opplysning.	Klieantta orrunbáikki sáhttá almmatge almmuhit jus lea čielggas ahte diekkár dieđu addin ii bilit luohttámuša mánáidsuodjalusbálvalussii, institušuvdnii dahje váhnemiid ja mánáid váste guovddážii.
Opplysninger til andre forvaltningsorganer, jf. forvaltningsloven § 13 b nr. 5 og 6, kan bare gis når dette er nødvendig for å fremme barneverntjenestens, institusjonens, senteret for foreldre og barns eller omsorgssenteret for mindreåriges oppgaver, eller for å forebygge vesentlig fare for liv eller alvorlig skade for noens helse.	Dieđuid eará hálddahusorgánaide, vrd. hálddahuslága § 13 b nr. 5 ja 6, sáhttá dušše de addit go dat lea dárbbašlaš ovddidit mánáidsuodjalusbálvalusa, institušuvnna, váhnemiid ja mánáid váste guovddáža dahje vuolleahkahaččaid váste fuolahusguovddáža bargamušaid, dahje eastadit soapmása mearkkašahtti heaggaváras dahje stuora dearvvašvuođavahágis.
Også yrkesutøvere i medhold av helsepersonelloven kan gis opplysninger etter denne bestemmelsen.	Maiddái ámmátbargiide sáhttá dán mearrádusa mielde addit dieđuid, dearvvašvuođabargiidlága vuođul.
Uten hinder av taushetsplikt skal barneverntjenesten av eget tiltak gi opplysninger til sosialtjenesten når det er grunn til å tro at en gravid kvinne misbruker rusmidler på en slik måte at det er overveiende sannsynlig at barnet vil bli født med skade, jf. sosialtjenesteloven § 6-2 a. Også etter pålegg fra de organer som er ansvarlige for gjennomføringen av sosialtjenesteloven, plikter barneverntjenesten å gi slike opplysninger.	Jávohisvuođageaskku cakkakeahttá galgá mánáidsuodjalusbálvalus iežas ipmárdusa vuođul addit dieđuid sosiálabálvalussii, vaikko doppe eai leat bivdán dieđuid, go ballet ahte áhpehis nisu geavaha nu olu gárrenmirkkuid ahte lea ballamis ahte son sáhttá riegádahttit sivavuloš máná, vrd. lágain sosiálabálvalusaid birra § 6-2 a. Maiddái daid orgánaid gohččuma vuođul, main lea ovddasvástádus čađahit sosiálabálvalusaid lága, lea mánáidsuodjalusbálvalusas geatnegasvuohta addit dákkár dieđuid.
Dersom et barns interesser tilsier det, kan fylkesmannen eller departementet bestemme at opplysninger skal være undergitt taushetsplikt, selv om foreldrene har samtykket i at de gjøres kjent.	Jus máná beroštumit dahket dárbbašlažžan, sáhttá fylkkamánne dahje departemeanta mearridit ahte jávohisvuođageasku suodjala dieđuid, vaikko vel váhnemat leat ge miehtan dasa ahte dieđuid oažžu almmuhit.
Endret ved lover 23 juni 1995 nr. 41 (ikr. 1 jan 1996), 30 mai 2008 nr. 36 (ikr. 1 juli 2008 iflg. res. 30 mai 2008 nr. 517), 19 juni 2009 nr. 45 (ikr. 1 juli 2009 og 1 jan 2010 iflg. res. 26 juni 2009 nr. 874).	Rievdaduvvon geassemánu 23.b. 1995 lágain nr. 41 (fámus ođđajagimánu 1.b 1996), miessemánu 30.b. 2008 lágain nr. 36 (fámus suoidnemánu 1.b. 2008, miessemánu 30.b 2008 resolušuvnnain nr. 517).
§ 6-7a.	§ 6-7a.
Barneverntjenesten skal gi den som har sendt melding til barneverntjenesten, jf. § 4-2, tilbakemelding.	Ruovttoluottadiehtu dieđiheaddjái Mánáidsuodjalusbálvalus galgá addit ruovttoluottadieđu sutnje gii lea dieđihan mánáidsuodjalusbálvalussii, vrd. § 4-2. Ruovttoluottadiehtu galgá sáddejuvvot maŋemustá golbma vahku maŋŋá go sii leat dieđu ožžon.
Tilbakemeldingen skal sendes innen tre uker etter at meldingen ble mottatt. Tilbakemelding kan unnlates i tilfeller der meldingen er åpenbart grunnløs, eller der andre særlige hensyn taler mot å gi tilbakemelding.	Ruovttoluottadieđu ii dárbbaš sáddet dakkár oktavuođain go lea čielggas ahte ii leat leamaš ágga dieđihit mánáidsuodjalusbálvalussii, dahje go eará earenoamáš beroštumit dagahit ahte ii berre sáddet dieđu ruovttoluotta.
Tilbakemeldingen skal bekrefte at meldingen er mottatt.	Ruovttoluottadiehtu galgá duođaštit ahte mánáidsuodjalusbálvalus lea ožžon dieđu.
Dersom meldingen kommer fra melder som omfattes av § 6-4 annet og tredje ledd, skal tilbakemeldingen også opplyse om hvorvidt det er åpnet undersøkelsessak etter § 4-3.	Jus diehtu boahtá dakkár olbmos geasa § 6-4 nubbi ja goalmmát lađas guoská, de galgá ruovttoluottadieđus maid muitaluvvot leat go suokkardišgoahtán ášši § 4-3 mielde.
Dersom det er åpnet undersøkelsessak, skal barneverntjenesten gi melder som omfattes av § 6-4 annet og tredje ledd, ny tilbakemelding om at undersøkelsen er gjennomført.	Jus leat suokkardišgoahtán ášši, de galgá mánáidsuodjalusbálvalus sáddet dieđiheaddjái geasa § 7-4 nubbi ja goalmmát lađas guoská, ođđa ruovttoluottadieđu mas almmuhuvvo ahte suokkardeapmi lea čađahuvvon.
Den nye tilbakemeldingen skal sendes innen tre uker etter at undersøkelsen er gjennomført og skal inneholde opplysninger om hvorvidt saken er henlagt, eller om barneverntjenesten følger opp saken videre.	Dát ođđa ruovttoluottadiehtu galgá sáddejuvvot maŋemustá golbma vahku maŋŋá go suokkardeapmi lea čađahuvvon, ja galgá sisttisdoallat dieđuid dan birra ahte lea go ášši loahpahuvvon, dahje lea go mánáidsuodjalusbálvalus čuovvolan ášši viidáseappot.
Når barneverntjenesten skal iverksette eller har iverksatt tiltak som det er nødvendig at melder som omfattes av § 6-4 annet og tredje ledd får kjennskap til av hensyn til sin videre oppfølging av barnet, kan barneverntjenesten gi melderen tilbakemelding om tiltakene.	Go mánáidsuodjalusbálvalus galgá álggahit dahje lea álggahan dárbbašlaš veahkkedoaimmaid maid dieđiheaddji, geasa § 6-4 nubbi ja goalmmát lađas guoská berre diehtit, máná viidáseappot čuovvuma dihte, de berre mánáidsuodjalusbálvalus sáddet dieđiheaddjái dieđu veahkkedoaimmaid birra.
§ 6-8. Bruk av tvang ved gjennomføring av undersøkelser og ved fullbyrding av vedtak.	§ 6-8. Bákku geavaheapmi iskkademiid čađaheamis ja mearrádusa čađahettiin.
Når det finnes påkrevet kan barnevernadministrasjonens leder kreve bistand av politiet til gjennomføring av undersøkelser etter § 4-3 og til fullbyrdelse av vedtak etter §§ 4-6 annet ledd, 4-8, 4-9, 4-10, 4-11, 4-12, 4-17, 4-24 og 4-25 annet ledd.	Go gávnnahuvvo dárbbašlažžan sáhttá mánáidsuodjalushálddahusa jođiheaddji gáibidit politiijas veahki čađahit iskkademiid § 4-3 vuođul ja čađahit mearrádusa §§ 4-6 nuppi lađđasa, 4-8, 4-9, 4-10, 4-11, 4-12, 4-17, 4-24 ja 4-25 nuppi lađđasa vuođul.
Endret ved lov 25 nov 1994 nr. 62. § 6-9. Frister og ileggelse av mulkt.	Rievdaduvvon skábmamánu 25.b. 1994 lágain nr. 62. § 6-9. Áigemearit ja sáhkoheapmi.
En undersøkelse etter § 4-3 skal gjennomføres snarest og senest innen tre måneder.	Iskan § 4-3 vuođul galgá dahkko dalán ja maŋimustá ovdalgo golbma mánu leat vássán.
I særlige tilfelle kan fristen være seks måneder.	Earenoamáš diliin sáhttá áigemearri leat guhtta mánu.
En undersøkelse er gjennomført når barneverntjenesten har truffet vedtak om tiltak eller saken er besluttet henlagt.	Iskan lea dahkkon go mánáidsuodjalusbálvalus lea mearridan ahte galgá álggahuvvot doarjjadoaibma dahje go lea mearridan loahpahit ášši.
I de tilfeller tiltaket hører under fylkesnemndas myndighetsområde, regnes undersøkelsen som gjennomført når barneverntjenesten har framlagt begjæring om tiltak for fylkesnemnda i henhold til § 7-11.	Dalle go doarjjadoaibma gullá fylkanammagotti váldái, rehkenasto iskan leat čađahuvvon go mánáidsuodjalusbálvalus lea ovddidan doaibmaevttohusa fylkanammagoddái § 7-11 vuođul.
Ved oversittelse av fristene kan fylkesmannen ilegge kommunen mulkt.	Fylkkamánne sáhttá sáhkohit suohkana jus eai doala áigemeriid.
Det samme gjelder ved oversittelse av fristen nevnt i § 4-2. Departementet kan gi forskrifter om gjennomføringen av ordningen og om mulktens størrelse.	Seammaládje lea jus § 4-2 áigemearri rihkkojuvvo. Departemeanta sáhttá addit láhkaásahusa dan birra movt čađahit ortnega ja man stuorrát sáhkut galget leat.
Endret ved lover 11 juni 1993 nr. 70, 9 mai 2003 nr. 29 (ikr. 1 jan 2004 iflg. res. 9 mai 2003 nr. 596), 1 des 2006 nr. 65 (ikr. 1 jan 2008 iflg. res. 30 nov 2007 nr. 1348).	Rievdaduvvon geassemánu 11.b. 1993 lágain nr. 70, miessemánu 9.b. 2003 lágain nr. 29 (fámus ođđajagimánu 1.b. 2004, miessemánu 9.b. 2003 resolušuvnnain nr. 596), juovlamánu 1.b. 2006 lágain nr. 65 (fámus ođđajagimánu 1.b.2008, skábmamánu 30.b.2007 res. nr. 1348).
Den som skal ansettes i barneverntjenesten, jf. § 2-1, skal legge fram politiattest som nevnt i politiregisterloven § 39 første ledd.	§ 6-10. Politiduođaštus Son gii mánáidsuodjalusbálvalusas galgá bargat vrd. § 2-1, galgá čájehit dohkálaš politiduođaštusa.
Den som skal ansettes i en institusjon som er omfattet av § 5-1, eller i et statlig senter for foreldre og barn, i en privat eller kommunal institusjon eller senter for foreldre og barn som er godkjent etter § 5-8, eller et omsorgssenter for mindreårige etter kapittel 5A, skal legge fram politiattest som nevnt i politiregisterloven § 39 første ledd.	Son gii galgá biddjot bargui institušuvdnii masa gusto § 5-1, dahje stáhtalaš váhnemiid ja mánáid váste guovddážii, priváhta dahje suohkanii gullevaš institušuvdnii dahje suohkanii gullevaš váhnemiid ja mánáid váste guovddážii mii lea dohkkehuvvon § 5-8 vuođul, dahje vuolleahkahaččaid fuolahusguovddážii kapihtal 5 A vuođul, galgá buktit dohkálaš politiduođaštusa.
Tilsvarende gjelder andre som utfører oppgaver for institusjonen, senteret for foreldre og barn eller omsorgssenteret for mindreårige, og som har direkte kontakt med barn og unge eller foreldre som oppholder seg der.	Sáhttá maid gáibiduvvot politiduođaštus earáin geat barget institušuvnna, váhnemiid ja mánáidguovddáža dahje vuolleahkahaččaid fuolahusguovddáža ovddas, ja geain lea njuolga dahkamuš mánáiguin ja nuoraiguin geat dan institušuvnnas leat.
Den eller de som skal godkjennes som fosterforeldre, jf. § 4-22, skal legge fram uttømmende og utvidet politiattest i samsvar med politiregisterloven § 41.	Son gii galgá, dahje soai geat galgaba dohkkehuvvot biebmováhnemiin, vrd. § 4-22, galgá/galgaba buktit dohkálaš politiduođaštusa. Sáhttá maid gáibudovvot politiduođaštus earáin geat orrot biebmoruovttus.
Tilsvarende gjelder private som tar imot barn som avlastningstiltak. Det kan kreves avgrenset politiattest etter politiregisterloven § 39 første ledd også fra andre som bor i fosterhjemmet eller avlastningshjemmet.	Sáhttá gáibiduvvot politiduođaštus doarjjaolbmuin, bearráigehččiin, priváhta olbmuin geat váldet vuostá máná geahpedandoaibman ja earáin geat doaimmahit muhtun osiid mánáidsuodjalusbálvalusa veahkkebargguin § 4-4 vuođul.
Person med anmerkning knyttet til straffeloven §§ 162, 192, 193, 194, 195, 196, 197, 199, § 200 annet ledd, § 201 første ledd bokstav c, §§ 201 a, 203, 204 a, 219, 224, § 229 annet og tredje straffalternativ, §§ 231, 233 og 268 jf. 267 skal ikke få adgang til å ha oppgaver overfor mindreårige.	Politiduođaštus galgá čájehit lea go dat olmmoš geasa duođaštus guoská áššáiduhtton, áššáskuhttojuvvon, sáhkohallon dahje dubmejuvvon ráŋggáštuslága §§ 193, 194, 195, 196, 197, 199, 200 nuppi lađđasa, 201 bustáva c, 203 ja 204 a vuođul.
Person med anmerkning knyttet til øvrige straffebud skal ikke få adgang til å ha oppgaver som nevnt etter tredje ledd, dersom anmerkning kan skape tvil om vedkommende er egnet for oppgaven.	Son gii lea sáhkohallon dahje dubmejuvvon láhkarihkkumiin mat leat namahuvvon viđát lađđasis, ii beasa bargat dahje doaimmahit bargamušaid maidda dát mearrádus guoská.
Departementet kan gi utfyllende forskrifter til bestemmelsen.	Departemeanta sáhttá addit dárkilit láhkaásahusa mearrádussii.
Tilføyd ved lov 4 juni 1999 nr. 35 (ikr. 1 nov 1999 iflg. res. 4 juni 1999 nr. 863), endret ved lover 11 aug 2000 nr. 76, 9 mai 2003 nr. 29 (ikr. 1 jan 2004 iflg. res. 9 mai 2003 nr. 596), 17 juni 2005 nr. 65 (ikr. 1 jan 2006 iflg. res. 17 juni 2005 nr. 614), 21 des 2005 nr. 131, 30 mai 2008 nr. 36 (ikr. 1 juli 2008 iflg. res. 30 mai 2008 nr. 517), 19 juni 2009 nr. 45 (ikr. 1 jan 2010 iflg. res. 26 juni 2009 nr. 874), 15 apr 2011 nr. 9 (ikr. 1 sep 2011 iflg. res. 15 apr 2011 nr. 405).	Lasihuvvon geassemánu 4.b.1999 lágain nr. 35 (fámus skábmamánu 1.b.1999, geassemánu 4.b. 1999 resolušuvnnain nr. 863), rievdaduvvon lágaiguin borgemánu 11.b. 2000 nr. 76, miessemánu 9.b. 2003 nr. 29 (fámus ođđajagimánu 1.b. 2004, miessemánu 9.b 2003 res.nr. 596), geassemánu 17.b. 2005 nr. 65 (fámus ođđajagimánu1. b 2006, geassemánu 17.b. 2005 res. nr. 614), juovlamánu 21.b. 2005 nr. 131, 30 mai 2008 nr. 36 (fámus suoidnemánu 1.b. 2008, miessemánu 30.b. 2008 res. nr. 517).
Kapittel 7. Saksbehandlingsregler for fylkesnemnda Kapitlet gitt i sin helhet på nytt ved lov 1 des 2006 nr. 65 (ikr. 1 jan 2008 iflg. res. 21 des 2007 nr. 1575).	Kapihtal l 7. Fylkkanammagotti áššemeannudannjuolggadusat Ollislaš kapihtal boahtán ođđa lágain juovlamánu 1.b 2006 nr.65 (fámus ođđajagimánu 1.b.2008, juovlamánu 21.b.2007 res.nr.1575).
§ 7-1. Fylkesnemndas stedlige virkeområde	§ 7-1. Fylkkanammagotti guovlulaš váldeviidodat.
I hvert fylke skal det være en nemnd – fylkesnemnda for barnevern og sosiale saker.	Juohke fylkkas galgá leat okta nammagoddi – fylkanammagoddi mánáidsuodjaleapmái ja sosiála áššiide.
Departementet kan bestemme at flere fylker skal ha felles nemnd.	Departemeanta sáhttá mearridit ahte muhtun fylkkain galgá leat oktasaš nammagoddi.
Fylkesnemnda avgjør saker som reises av kommunene, jf. § 8-4, i det fylket nemnda omfatter.	Fylkkanammagoddi mearrida áššiin maid suohkanat vuolggahit, vrd. § 8-4, dan fylkkas gos nammagoddi doaibmá.
Når hensynet til en hensiktsmessig saksavvikling tilsier det, kan departementet bestemme at saker som reises i en eller flere kommuner skal avgjøres i en annen nemnd.	Dohkálaš áššegieđahallama vuhtiiváldima dihte, sáhttá departemeanta mearridit ahte áššit mat vuolggahuvvojit ovtta dahje máŋgga suohkanis, galget mearriduvvot eará nammagottis.
Endret ved lover 11 juni 1993 nr. 70, 17 juni 2005 nr. 65 (ikr. 1 jan 2006 iflg. res. 17 juni 2005 nr. 614), 1 des 2006 nr. 65 (ikr. 1 jan 2007), 1 des 2006 nr. 65 (ikr. 1 jan 2008 iflg. res. 21 des 2007 nr. 1575).	Rievdaduvvon lágaiguin geassemánu 11.b.1993 nr.70, geassemánu 17.b.2005 nr.65 (fámus ođđajagimánu 1.b.2006, geassemánu17. b.2005 res. nr.614), juovlamánu 1.b.2006 nr.65 (fámus ođđajagimánu 1.b.2007), juovlamánu 1.b.2006 nr. 65 (fámus ođđajagimánu1.
§ 7-2. Fylkesnemndas sammensetning	§ 7-2. Fylkkanammagotti čoahkkádus.
Hver fylkesnemnd skal bestå av a) en eller flere ledere som fyller kravene til dommere, b) et utvalg av fagkyndige, og c) et alminnelig medlemsutvalg.	Juohke fylkkanammagottis galget leat mielde a) okta dahje máŋga jođiheaddji geat devdet gáibádusaid mat leat duopmáriidda, b) fágadovdi lávdegoddi, ja c) dábálaš miellahttolávdegoddi.
Departementet kan bestemme at utvalget skal deles i underutvalg som dekker ulike deler av nemndas geografiske område.	Departemeanta sáhttá mearridit ahte nammagottis galget leat vuollásaš lávdegottit mat gokčet iešguđet geográfalaš guovlluid nammagotti váldeviidodagas.
Departementet oppnevner utvalg som nevnt i første ledd bokstav b og c. Oppnevningen gjelder for fire år om gangen.	Departemeanta nammada nammagotti nugo namuhuvvon vuosttaš lađđasa bustávain b ja c. Nammagoddái nammaduvvojit lahtut njealji jahkái ain hávális.
Medlemmer til utvalg som nevnt i første ledd bokstav c, skal tas fra utvalget for meddommere som velges i henhold til domstolloven § 66 første ledd.	Lahtut lávdegoddái mii lea namuhuvvon vuosttaš lađđasa bustáva c vuolde, galget válljejuvvot mieldeduopmáriid gaskkas geat válljejuvvojit duopmostuollolága § 66 vuosttaš lađđasa vuođul.
Departementet kan gi forskrifter om hvilke krav som skal stilles til medlemmene av utvalg som nevnt i første ledd bokstav b og c. Endret ved lover 7 mai 1993 nr. 44, 25 nov 1994 nr. 62, 1 des 2006 nr. 65 (ikr. 1 jan 2008 iflg. res. 21 des 2007 nr. 1575) som endret ved lov 15 juni 2007 nr. 38, 30 mai 2008 nr. 36 (ikr. 1 juli 2008 iflg. res. 30 mai 2008 nr. 517).	Departemeanta sáhttá addit láhkaásahusa dan birra makkár gáibádusat galget biddjot daid lávdegottiid lahtuide, mat namuhuvvojit vuosttaš lađđasa bustávain b ja c. Rievdaduvvon lágaiguin miessemánu 7.b.1993 nr. 44, skábmamánu 25.b.1994 nr. 62, juovlamánu 1.b. 2006 nr. 65 (fámus ođđajagimánu1.
§ 7-3. Hovedprinsippene for saksbehandlingen i fylkesnemnda Fylkesnemndas saksbehandling skal være betryggende, rask og tillitskapende.	§ 7-3. Fylkkanammagotti áššemeannudeami váldoprinsihpat Fylkkanammagotti áššemeannudeapmi galgá leat oadjudahtti, jođán ja galgá addit dorvvolašvuođa.
Den skal være tilpasset tiltaket og sakens art, omfang og vanskelighetsgrad, og støtte opp under lovens grunnleggende hensyn.	Dat galgá heivehuvvon doaimma ja ášši iešvuhtii, viidodahkii ja váttisvuođadássái, ja galgá huksejuvvot lága vuođđudeaddji beroštumiide.
For å oppnå målene i første ledd, skal a) fylkesnemnda sørge for at bevisførselen gir et forsvarlig faktisk avgjørelsesgrunnlag, b) partene i saken bli hørt, normalt ved muntlige forklaringer umiddelbart for nemndene, c) det legges til rette for kontradiksjon, d) partene i saken likebehandles og få den nødvendige veiledning, e) fylkesnemnda foreta en selvstendig og reell vurdering av avgjørelsesgrunnlaget, og f) avgjørelser om tiltak og andre viktige avgjørelser begrunnes.	Olahan dihtii vuosttaš lađđasa ulbmiliid, galgá a) fylkkanammagoddi fuolahit ahte duođaštusat leat dakkárat ahte dat sáhttet leat vuođđun dohkálaš mearrideapmái, b) gullat ášši bealálaččaid oaiviliid, dábálaččat njálmmálaš čilgemiin nammagottiide, c) lágiduvvot dilli vuostelas oainnuid čilgemii, d) goappešat beliid áššis meannudit seammadássásažžan ja addit sidjiide seammalágan bagadallama, e) fylkkanammagoddi ieš dahkat duođalaš árvvoštallama man vuođul mearrádus dahkko, ja f) bures čilget doaimmaide guoskevaš mearrádusaid ja eará dehálaš mearrádusaid.
Nemndsleder har ansvaret for at saksbehandlingen skjer i samsvar med første og annet ledd, og skal i dette øyemed planlegge og lede saksforberedelse, forhandlingsmøte og rådslagning, og påse at saksbehandlingen står i forhold til det som skal avgjøres.	Nammagotti jođiheaddjis lea ovddasvástádus gozihit ahte áššegieđahallan dáhpáhuvvá vuosttaš ja nuppi lađđasa mielde, ja galgá ge dan ektui plánet ja jođihit áššeráhkkanahttima, meannudančoahkkima ja ráđđádallamiid, ja bearráigeahččat ahte áššegieđahallan lea dan ektui mii galgá mearriduvvot.
Endret ved lover 4 juni 1999 nr. 35 (ikr. 1 sep 1999 iflg. res. 4 juni 1999 nr. 863), 1 des 2006 nr. 65 (ikr. 1 jan 2008 iflg. res. 21 des 2007 nr. 1575).	Rievdaduvvon lágaiguin geassemánu 4.b.1999 nr.35 (fámus čakčamánu 1.b.1999, geassemánu 4.b.1999 res.nr.863), juovlamánu 1.b.2006 nr.65 (fámus ođđajagimánu 1.b.2008, juovlamánu 21.b.2007 res.nr.1575).
§ 7-4. Dokumentinnsyn Partene har rett til innsyn i begjæring om tiltak med vedlagte dokumenter, fylkesnemndsvedtak og andre dokumenter i saken for fylkesnemnda, og kan forlange kopi av dem.	§ 7-4. Áššebáhpiriid oaidnin Goappešat beliin áššis lea vuoigatvuohta oaidnit manne doarjjadoaibma lea gáibiduvvon ja dasa guoskevaš áššebáhpiriid, fylkkanammagotti mearrádusa ja eará áššebáhpiriid mat čuvvot ášši fylkkanammagottis, ja sáhttet gáibidit oažžut dain kopiija.
De begrensninger i partens rett til å se saksdokumenter som er fastsatt i forvaltningsloven § 19 første ledd bokstav c1 og annet ledd, gjelder ikke for disse dokumentene.	Dáid dokumeanttaide eai guoskka bealálaččaid vuoigatvuođa gáržžideamit oaidnit áššebáhpiriid, nugo lea mearriduvvon hálddahuslága § 19 vuosttaš lađđasa c bustávas ja nuppi lađđasis.
Tilføyd ved lov 11 juni 1993 nr. 70, endret ved lov 1 des 2006 nr. 65 (ikr. 1 jan 2008 iflg. res. 21 des 2007 nr. 1575).	Lasihuvvon geassemánu 11.b.1993 lágain nr.70, rievdaduvvon juovlamánu 1.b. 2006 lágain nr.65 (fámus ođđajagimánu 1.b.2008, juovlamánu 21.b.2007 res.nr.1575).
1 Nå bokstav d. § 7-5. Sammensetningen i den enkelte sak	§ 7-5. Geat nammagottis leat eaŋkiláššis.
I den enkelte sak skal fylkesnemnda bestå av nemndsleder, ett medlem fra det alminnelige utvalg og ett fra det fagkyndige utvalg.	Eaŋkiláššis galgá fylkkanammagottis leat mielde nammagotti jođiheaddji, okta láhttu dábalaš miellahtolávdegottis ja okta fágadovdiid lávdegottis.
Når sakens vanskelighetsgrad gjør det nødvendig, kan nemndsleder beslutte at nemnda, i tillegg til nemndsleder, skal bestå av to medlemmer fra det alminnelige utvalg og to fra det fagkyndige utvalg.	Go ášši váttisvuođadássi gáibida, de sáhttá nammagotti jođiheaddji mearridit ahte lassin jođiheaddjái, galget leat guovttes dábálaš miellahttolávdegottis ja guovttes fágadovdi lávdegottis leat mielde.
Dersom partene samtykker, kan nemndsleder avgjøre saker som nevnt i første ledd alene når hensynet til en betryggende saksbehandling ikke er til hinder for det.	Jus bealálaččat dasa mihtet, de sáhttá nammagotti jođiheaddji oktoieš dahkat mearrádusa vuosttaš lađđasis namuhuvvon áššiin, go dat ii čuoze moktege oadjebas áššemeannudeapmái.
Når saken gjelder krav om endring i forhold til et tidligere vedtak eller dom, kan nemndsleder avgjøre saken alene dersom dette er ubetenkelig hensett til sakens tema, vanskelighetsgrad, behovet for fagkyndighet, og hensynet til en forsvarlig behandling.	Go áššin lea gáibádus rievdadit ovdalaš mearrádusa dahje duomu, sáhttá nammagotti jođiheaddji dahkat iešokto mearrádusa jus dat ii moktege čuoze ja dagat váttisvuođaid ášši fáddái, ii ge váikkut váttisvuođadássái, áššedovdi gáibádusaide ja jus dat muđui čuovvu dohkálaš áššemeannudeami.
Endret ved lover 11 juni 1993 nr. 70 (tidligere § 7-4), 1 des 2006 nr. 65 (ikr. 1 jan 2008 iflg. res. 21 des 2007 nr. 1575).	Rievdaduvvon geassemánu 11.b.1993 lágain nr. 70 (ovdalaš § 7-4), juovlamánu 1.b.2006 lágain nr. 65 (fámus ođđajagimánu 1.b.2008, juovlamánu 21.b. 2007 res.nr. 1575).
§ 7-6. Habilitet For nemndsleder og medlemmene gjelder domstolloven kapittel 6 tilsvarende.	§ 7-6. Habilitehta Nammagotti jođiheaddjái ja miellahtuide gusto duopmostuollolága kapihtal 6 seammaládje.
Deltagelse ved tidligere behandling av saker med de samme parter eller i samme sakskompleks i fylkesnemnda, medfører ikke i seg selv inhabilitet.	Jus lea leamaš mielde fylkkanammagottis gieđahallamen áššiid seamma bealálaččaiguin dahje seamma áššesuorggis, de dat ii iešalddis čuoze habilitehtii.
Tilføyd ved lov 1 des 2006 nr. 65 (ikr. 1 jan 2008 iflg. res. 21 des 2007 nr. 1575).	Lasihuvvin juovlamánu 1.b.2006 lágain nr. 65 fámus ođđajagimánu 1.b.2008, juovlamánu 21.b.2007 res.nr. 1575).
§ 7-7. Innkalling av partene.	§ 7-7. Bealálaččaid gohččun.
Uteblivelse	Go eai boađe.
Partene skal innkalles til forhandlingsmøtet, om nødvendig ved forkynning.	Ášši bealálaččat galget gohččojuvvot ráđđádallančoahkkimii, ja jus orro dárbu, de galgát dieđihemiin gohččojuvvot.
Ved forkynning gjelder § 7-21 om forkynning av vedtak tilsvarende.	Dieđihemiin gohččumii gusto § 7-21 mearrádusaid dieđiheami birra seammaládje.
Forkynning av innkallingen kan unnlates på de vilkår som følger av forvaltningsloven § 16 tredje ledd.	Čoahkkimii gohččuma dieđiheami bokte sáhttá garvit daid eavttuiguin mat leat hálddahuslága § 16 goalmmát lađđasis.
Når en privat part er innkalt etter reglene i første ledd, kan saken behandles selv om vedkommende uteblir.	Go priváhta bealálaš lea gohččojuvvon vuosttaš lađđasa njuolggadusaid mielde, de sáhttá ášši meannuduvvot vaikko vel son ieš ii boađe ge čoahkkimii.
Tilføyd ved lov 1 des 2006 nr. 65 (ikr. 1 jan 2008 iflg. res. 21 des 2007 nr. 1575).	Lasihuvvon juovlamánu 1.b.2006 lágain nr.65 (fámus ođđajagimánu1. b.2008,juovlamánu 21.b.2007 res. nr.1575).
§ 7-8. Advokater	§ 7-8. Advokáhtat.
Fylkesnemnda skal sørge for at det blir oppnevnt advokat for de private parter.	Fylkkanammagoddi galgá bearráigeahččat ahte nammaduvvo advokáhtta priváhta bealálaččaide.
Advokaten skal omgående gjøres kjent med begjæring om tiltak med vedlagte dokumenter, og gis frist for tilsvar etter § 7-11. Departementet kan gi nærmere bestemmelser om utvalg av advokater som kan oppnevnes for privat part i saker etter § 7-23.	Advokáhttii galgá dakkáviđe čilgejuvvot doarjjadoaimma gáibádusa birra oktan dasa gullevaš dokumeanttaiguin, ja sutnje galgá addot vástidanáigi § 7-11 mielde. Departemeanta sáhttá addit dárkilit mearrádusaid advokáhtaid válljema birra geat sáhttet nammaduvvot priváhta bealálaččaide áššiin mat ovddiduvvojit § 7-23 vuođul.
Den offentlige part skal under saken som regel være representert av advokat.	Almmolaš bealálačča ovddasteaddjin ášši gieđahaladettiin lea dábálaččat advokáhtta.
Tilføyd ved lov 1 des 2006 nr. 65 (ikr. 1 jan 2008 iflg. res. 21 des 2007 nr. 1575).	Lasihuvvon juovlamánu 1.b. 2006 lágain nr. 65 (fámus ođđajagimánu 1.b.2008, juovlamánu 21.b.2007 res.nr.1575).
§ 7-9. Talsperson	§ 7-9. Máná ovddasteaddji.
Fylkesnemnda kan oppnevne en egen talsperson for barnet i saker som skal behandles for nemnda.	Fylkkanammagoddi sáhttá nammadit sierra olbmo gii galgá hupmat máná ovddas áššiin mat galget meannuduvvot nammagottis.
Departementet kan gi forskrifter om den nærmere gjennomføring av ordningen.	Departemeanta sáhttá addit láhkaásahusa mii čilge dán ortnega čađaheami dárkileappot.
Tilføyd ved lov 1 des 2006 nr. 65 (ikr. 1 jan 2008 iflg. res. 21 des 2007 nr. 1575).	Lasihuvvon juovlamánu 1.b. 2006 lágain nr. 65 (fámus ođđajagimánu 1.b.2008, juovlamánu 21.b. 2007 res.nr. 1575).
§ 7-10. Barneverntjenestens innledning til sak Sak for fylkesnemnda innledes ved at barneverntjenesten utarbeider begjæring om tiltak.	§ 7-10. Mánáidsuodjalusbálvalusa ášševuolggaheapmi Ášši mii ovddiduvvo fylkkanammagoddái álggahuvvo go mánáidsuodjalusbálvalus lea gáibidan álggahit doaimma.
En klagesak etter § 4-17 skal forberedes av barneverntjenesten etter bestemmelsene i forvaltningsloven § 33 første til fjerde ledd.	Mánáidsuodjalusbálvalus galgá ráhkkanahttit váiddaášši § 4-17 vuođul, hálddahuslága § 33 mearrádusaid vuođul, vuosttas lađđasis gitta njealját lađđasii.
Når saken gjelder krav fra den private part om endringer i et tidligere vedtak, skal barneverntjenesten forberede og sende saken til fylkesnemnda snarest mulig og senest innen tre måneder fra barneverntjenesten mottok kravet.	Go áššin priváhta bealálaččas lea gáibidit ovddeš mearrádusa rievdaduvvot, galgá mánáidsuodjalusbálvalus gárvvistit ja sáddet ášši fylkkanammagoddái nu johtilit go vejolaš ja maŋemustá golbma mánu maŋŋá go mánáidsuodjalusbálvalus oaččui gáibádusa.
I særlige tilfeller kan fristen være seks måneder.	Earenoamáš diliin sáhttá áigemearri leat guhtta mánu.
Dersom begjæringen skal forelegges et folkevalgt organ etter § 2-1 tredje ledd, skal forslaget, dersom organet er enig, omgående sendes til fylkesnemnda med eventuelle merknader.	Jus gáibádus galgá ovddiduvvot álbmotválljejuvvon orgánii § 2-1 goalmmát lađđasa vuođul, galgá evttohus, jus orgána dan doarju, dakkaviđe sáddejuvvot fylkkanammagoddái vejolaš mearkkašumiiguin.
Haster saken, kan den sendes til nemnda uten at den er forelagt det folkevalgte organet på forhånd.	Jus lea hoahppoášši, de dan sáhttá sáddet nammagoddái vaikko ii leat ge ovddiduvvon álbmotválljejuvvon orgána gieđahallamii álggos.
Dersom fylkesmannen etter klage, jf. § 6-5, eller på annen måte blir kjent med forhold som tilsier at det bør iverksettes tiltak som forutsetter vedtak i fylkesnemnda, kan fylkesmannen fremme forslag som nevnt i første ledd.	Jus fylkkamánne, juogo váidaga bokte, vrd. § 6-5, dahje earáládje oažžu dieđuid dilálašvuođa birra mii sáhttá gáibidit dakkár doaimmaid álggaheami, maid fylkkanammagoddi ferte meannudit, de sáhttá fylkkamánne ovddidit evttohusa nugo namuhuvvon vuosttaš lađđasis.
Tilføyd ved lov 1 des 2006 nr. 65 (ikr. 1 jan 2008 iflg. res. 21 des 2007 nr. 1575).	Lasihuvvon juovlamánu 1.b. 2006 lágain nr. 65 (fámus ođđajagimánu 1.b.2008, juovlamánu 21.b.2007 res.nr.1575).
§ 7-11. Begjæring om tiltak.	§ 7-11. Gáibádus álggahit doarjjadoaimma.
Tilsvar Begjæring om tiltak sendes fylkesnemnda og skal inneholde eller vedlegges:	Gáibádus ahte ásahit doarjjadoaimma, sáddejuvvo fylkkanammagoddái ja galgá sisttisdoallat dahje das galget leat mielddusin:
a) betegnelse på nemnda, b) partenes, lovlige stedfortrederes og advokaters navn, stilling og adresse, c) en kort angivelse av hva begjæringen gjelder, d) saksfremstilling, e) de bevis som vil bli ført, herunder oppgave over vitner og sakkyndige, med angivelse av hva forklaringene gjelder, og f) forslag til vedtak, en kort oppsummerende redegjørelse for de omstendigheter som begrunner forslaget med henvisning til de rettsregler som kommer til anvendelse.	a) nammagoddi namahus, b) bealálaččaid, lobálaš sadjásaš ovddasteddjiid ja advokáhtaid namat, virggit ja adreassat, c) oanehaš čilgehus mii muitala masa gáibádus guoská, d) ášši ovdanbidjan, e) duođaštusat maid áigot ovddidit, dasa gullet maid vihtaniid ja áššedovdiid namat, ja čujuhus ahte maid sii galget čilget, ja f) mearrádusevttohus, oanehaš čoahkkáigessojuvvon čilgehus mas muitala daid dilálašvuođaid birra mat evttohusa vuođđun leat, čujuhettiin riektenjuolggadusaide maid áigot geavahit.
I begjæringen skal det redegjøres for forhold som kan ha betydning for nemndsleders vurdering av den videre behandling og avgjørelsesform, herunder nemndas sammensetning og fremdriftsplan for et eventuelt forhandlingsmøte.	Gáibádusas galgá čilget dilálašvuođaid mat sáhttet lea ávkin nammagotti jođiheaddji árvvoštallamii, go galgá ášši meannudit viidáseappot ja ráhkadit mearrádushámi, dasa gullá maid dat geat nammagottis galget leat fárus ja movt vejolaš ráđđádallančoahkkin galggašii lágiduvvot.
Dersom en begjæring om tiltak ikke tilfredsstiller de krav som følger av første og annet ledd, skal nemndsleder gi pålegg om retting og sette en kort frist for dette.	Jus gáibádus, mii guoská doaimmaid álggaheapmái, ii leat dohkálaš daid gáibádusaid mielde mat lea vuosttaš ja nuppi lađđasis, galgá nammagotti jođiheaddji gohččut dan divvut ja bidjat oanehis áigemeari divvumii.
De private parter skal umiddelbart varsles om begjæringen, og gis en kort frist for tilsvar, normalt ikke lenger enn ti dager.	Priváhta bealálaččaide galgá dakkaviđe addot diehtu gáibádusa birra, ja sii galget oažžut oanehis vástidanáiggi, dábálaččat ii guhkit go logi beaivvi.
De skal redegjøre for sitt syn på begjæringen og det angitte grunnlaget for den, egne bevistilbud og forhold av betydning for nemndsleders vurdering av den videre behandling og avgjørelsesform, herunder fylkesnemndas sammensetning og fremdriftsplan for et eventuelt forhandlingsmøte.	Sii galget čilget iežaset oaivila gáibádussii ja dasa masa dat lea vuođđuduvvon, galget fállat buktit iežaset duođaštusaid dilálašvuođaid birra main sáhttá leat dadjamuš go nammagotti jođiheaddji galgá árvvoštallat movt áššiin viidáseappot bargat, ja movt mearrádusa hábmet, dasa gullá maid dat geat fylkkanammagottis galget leat fárus ja makkár plána galggašii vejolaš ráđđádallančoahkkimii.
Tilføyd ved lov 1 des 2006 nr. 65 (ikr. 1 jan 2008 iflg. res. 21 des 2007 nr. 1575).	Lasihuvvon juovlamánu 1.b. 2006 lágain nr. 65 (fámus ođđajagimánu 1.b.2008, juovlamánu 21.b. 2007 res.nr. 1575).
§ 7-12. Saksforberedelsen i fylkesnemnda	§ 7-12. Fylkkanammagotti ráhkkaneapmi áššái.
Gjennom saksforberedelsen skal rammene for saken i nemnda trekkes opp, slik at den videre saksbehandling og avgjørelse kan skje i samsvar med § 7-3.	Go fylkkanammagoddi ráhkkana áššái, de galgá bidjat olles áššái rámmaid, nu ahte viidásit áššemeannudeapmi ja mearrádusaid dahkan sáhttá čađahuvvot § 7-3 vuođul.
Umiddelbart etter at begjæring om tiltak kommer inn til nemnda, skal nemndsleder vurdere og eventuelt treffe avgjørelse om den videre behandling, blant annet knyttet til:	Dakkaviđe go gáibádus álggahit doaimmaid lea boahtán nammagoddái, de galgá nammagotti jođiheaddji árvvoštallat ja vejolaččat mearridit movt ášši viidáseappot galgá gieđahallojovvot. Dan gieđahallamis galgá boahtit ovdan:
a) nemndas sammensetning, b) behovet for møter, herunder om det skal holdes forhandlingsmøte, c) tema, tid og sted for slike møter, d) behovet for ytterligere bevisførsel, herunder for sakkyndige utredninger, e) bevisførselens form, herunder bruk av fjernavhør, og f) om det skal oppnevnes talsperson for barnet.	a) geat nammagottis leat mielde, b) čoahkkindárbbut, dan vuolde maid ahte galgá go dollot ráđđádallančoahkkin, c) diekkár čoahkkimiid fáddá, áigi ja báiki, d) lea go eanet duođaštusaide dárbu, dasa gullet maid áššedovdi čielggadeamit, e) duođaštusaid ovdanbuktima málle, dasa gullá movt gažadit olbmuid geat leat guhkkin eret, ja f) galgá go mánnái nammaduvvot ovddasteaddji.
I saker med uoversiktlig faktisk forhold kan nemndsleder pålegge kommunen å inngi en kortfattet kronologisk eller annen systematisert redegjørelse for de faktiske forhold eller deler av dette.	Áššiin main lea oalle váttis oaidnit duohta dilálašvuođa, sáhttá nammagotti jođiheaddji gohččut suohkana addit oanehaš čilgehusa áššis, gos dáhpáhusat leat áiggi dáfus biddjojuvvon maŋŋálaga, dahje earálágan systemáhtalaš čilgehusa mii muitala duohta dilálašvuođa dahje oasi das.
Den eller de private parter skal gis en frist til å gi et svar med angivelse av hvilke deler av den faktiske beskrivelsen som aksepteres, og hvilke deler som ikke godtas.	Dat priváhta bealálaš dahje priváhta bealálaččat galget oažžut vástidanáiggi, vai sáhttet vástidit makkár osiid duohta dili čilgehusain sii duođai sáhttet dohkkehit, ja makkár osiid eai dohkket.
Godtas beskrivelsen ikke, kan nemndsleder anmode partene om kort å angi det faktiske forhold parten mener er riktig.	Jus čilgehus ii dohkkehuvvo, sáhttá nammagotti jođiheaddji bivdit bealálaččaid oanehaččat čilget movt sin mielas lea rievtts ja duohta dilálašvuohta.
Nemndsleder kan oppfordre partene til å samarbeide om redegjørelsen.	Nammagotti jođiheaddji sáhttá ávžžuhit bealálaččaid ovttasbargat čilgehusa ráhkadettiin.
Flere saker som helt eller delvis gjelder samme barn eller foreldre, skal søkes behandlet samlet i den utstrekning dette kan skje uten tilsidesettelse av lovbestemt taushetsplikt.	Áššiid, mat oppalaččat dahje muhtun muddui, gusket seamma mánnái dahje váhnemiidda, galgá nu guhkás go vejolaš geahččalit gieđahallat oktan, go fal dan sáhttá dahkat almmá lágas mearriduvvon jávohisvuođageaskku rihkkuma haga.
Nemndsleder kan innkalle til saksforberedende møte for blant annet å klarlegge uenigheten mellom partene og drøfte videre behandling av saken.	Nammagotti jođiheaddji sáhttá gohččut áššeráhkkanahtti čoahkkimii, earet eará danin vai sáhttá oažžut čielgasii bealálaččaid vuostálasvuođaid ja ságastallat movt ášši viidáseappot sáhtášii meannudit.
Nemndsleder kan innen avsluttet saksforberedelse kreve at partene inngir en kort avsluttende redegjørelse for forslag til vedtak, de omstendigheter som begrunner det og de rettsregler som kommer til anvendelse, samt de bevis partene vil føre.	Nammagotti jođiheaddji sáhttá, ovdalgo lea gárvvisin ráhkkanahttán ášši, gáibidit ahte bealálaččat buktet oanehaš loahpalaš čilgehusa man vuođul evttohuvvo mearrádus, mas čilgejuvvojit birasdáhpáhusat mat áššái leat vuođđun ja riektenjuolggadusat mat maŋŋil bohtet geavahuvvot, ja makkár duođaštusaid bealálaččat áigot ovddidit.
Tilføyd ved lov 1 des 2006 nr. 65 (ikr. 1 jan 2008 iflg. res. 21 des 2007 nr. 1575).	Lasihuvvon juovlamánu 1.b.2006 lágain nr.65 (fámus ođđajagimánu 1.b.2008, juovlamánu 21.b.2007 res.nr.1575).
§ 7-13. Saksstyrende avgjørelser.	§ 7-13. Áššestivrejeaddji mearrádusat.
Avvisning og heving	Hilgun ja loahpaheapmi.
Avgjørelser om saksbehandlingen under saksforberedelsen treffes av nemndsleder.	Nammagotti jođiheaddji mearrida ášši ráhkkanahttimis movt áššemeannudeapmi galgá čađahuvvot.
Er vedkommende nemndsleder avskåret fra raskt å treffe avgjørelsen, kan avgjørelsen treffes av en annen nemndsleder.	Jus nammagotti jođiheaddjis ii lea vejolašvuohta dahkat mearrádusa hoahpus, de dan sáhttá dahkat muhtun eará nammagotti jođiheddjiin.
Nemndsleder kan treffe avgjørelse om å avvise eller heve saken under saksforberedelsen etter reglene i første ledd.	Nammagotti jođiheaddji sáhttá ášši gárvvisteamis mearridit hilgut dahje loahpahit ášši vuosttaš lađđasa njuolggadusaid vuođul.
Avgjørelser som nevnt i første ledd kan omgjøres hvis hensynet til lovens formål tilsier det.	Mearrádusat mat leat namuhuvvon vuosttaš lađđasis, sáhttet rievdaduvvot jus lága ulbmil dan gáibida.
Avgjørelser under saksforberedelsen er ikke bindende ved forhandlingsmøtet.	Mearrádusat mat leat dahkkon ášši ráhkkananáiggis eai leat čadnit ráđđádallančoahkkimis.
Tilføyd ved lov 1 des 2006 nr. 65 (ikr. 1 jan 2008 iflg. res. 21 des 2007 nr. 1575).	Lasihuvvon juovlamánu 1.b.2006 lágain nr.65 (fámus ođđajagimánu 1.b.2008, juovlamánu 21.b.2007 res.nr.1575).
§ 7-14. Når forhandlingsmøte skal holdes	§ 7-14. Goas ráđđádallančoahkkin galgá lágiduvvot.
Før vedtak treffes skal det holdes forhandlingsmøte.	Ovdalgo mearrádus dahkko, galgá dollojuvvot ráđđádallančoahkkin.
Forhandlingsmøte skal holdes snarest, og hvis mulig innen fire uker etter at fylkesnemnda mottok saken.	Ráđđádallančoahkkin galgá lágiduvvot farggamusat, ja jus vejolaš njealji vahku siste maŋŋá go fylkkanammagoddi lea ožžon ášši.
Det kan treffes vedtak uten forhandlingsmøte: a) når sakens parter samtykker og hensynet til en betryggende saksbehandling ikke er til hinder for det, eller b) når saken gjelder krav om endring i forhold til et tidligere vedtak eller dom, og nemndsleder finner dette ubetenkelig hensett til sakens tema, vanskelighetsgrad, behovet for fagkyndighet og hensynet til en forsvarlig behandling.	Mearrádusa almmá ráđđádallančoahkkima haga sáhttá dahkat: a) go ášši bealálaččat dasa mihtet ja go oaidná ahte das boahtá dohkálaš áššemeannudeapmi, dahje b) go áššin lea gáibidit ovdalaš mearrádusa dahje duomu rievdaduvvot, ja nammagotti jođiheaddji gávnnaha dan dohkálažžan go geahččá ášši sisdoalu, váttisvuođadási, makkár áššedovdiide lea dárbu ja ahte dohkálaš áššemeannudeapmi lea vuođđun.
Når vilkårene i annet ledd bokstav a eller b er oppfylt, kan det treffes vedtak på grunnlag av en kombinasjon av muntlig behandling etter første ledd og skriftlig behandling.	Go nuppi lađđasa bustáva a dahje b eavttut leat devdojuvvon, de sáhttá dahkkot mearrádus man vuođđun lea sihke njálmmálaš meannudeapmi vuosttaš lađđasa vuođul ja čálalaš meannudeapmi.
Tilføyd ved lov 1 des 2006 nr. 65 (ikr. 1 jan 2008 iflg. res. 21 des 2007 nr. 1575).	b 2006 lágain nr. 65 (fámus ođđajagimánu 1.b 2008, juovlamánu 21.b. 2007 res. nr. 1575).
§ 7-15. Gjennomføringen av forhandlingsmøte	§ 7-15. Ráđđádallančoahkkima čađaheapmi.
Nemndsleder styrer forhandlingsmøtet og påser at det gjennomføres i henhold til de rammer som er fastsatt.	Nammagotti jođiheaddji stivre ráđđádallančoahkkima ja bearráigeahččá ahte čoahkkin čađahuvvo mearriduvvon rámmaid siskkobealde.
For øvrig gjelder tvisteloven § 9-15 tilsvarende så langt den passer.	Muđui gusto nággolága § 9-15 seammaládje nu guhkás go heive.
Tilføyd ved lov 1 des 2006 nr. 65 (ikr. 1 jan 2008 iflg. res. 21 des 2007 nr. 1575).	Lasihuvvon juovlamánu 1.b.2006 lágain nr.65 (fámus ođđajagimánu 1.b.2008, juovlamánu 21.b.2007 res.nr.1575).
§ 7-16. Lukkede dører	§ 7-16. Giddejuvvon uvssat.
Fylkesnemndas møter holdes for lukkede dører.	Fylkkanammagotti čoahkkimat lágiduvvojit giddejuvvon uvssaid duohken.
Nemnda kan likevel, når partene begjærer det eller samtykker, og nemnda finner dette ubetenkelig, beslutte at møtet skal holdes helt eller delvis for åpne dører.	Liikká sáhttá nammagoddi, go bealálaččat dan gáibidit dahje mihtet dasa, ja nammagoddi oaidná ahte dat ii leat moktege hehttehussan, mearridit ahte čoahkkin dollojuvvo rabas čoahkkimin dahje muhtun muddui rabas čoahkkimin.
På samme vilkår som i annet ledd kan nemnda beslutte at	Seamma eavttuid vuođul go nuppi lađđasis, sáhtte nammagoddi mearridit ahte
a) bestemte personer med tilknytning til en part, eller i opplæringsøyemed, kan overvære forhandlingene, og b) bestemte personer kan overvære forhandlingene og rådslagningsmøtet i forskningsøyemed.	a) dihto olbmot mat gullet ovtta bealálažžii, dahje geat oahppama geažil lea doppe, sáhttet čuovvut áššemeannudeami, ja b) dihto olbmot sáhttet áššemeannudeami ja ráđđádallamiid čuovvut dutkama oktavuođas.
Alle tilstedeværende har taushetsplikt og referatforbud med mindre nemnda bestemmer noe annet.	Buohkain geat čoahkkimis leat, lea jávohisvuođageasku ja gielddus muitalit maidege čoahkkima birra, jus nammagoddi ii mearrit juoidá eará.
Tilføyd ved lov 1 des 2006 nr. 65 (ikr. 1 jan 2008 iflg. res. 21 des 2007 nr. 1575).	Lasihuvvon juovlamánu 1.b.2006 lágain nr.65 (fámus ođđajagimánu 1.b.2008, juovlamánu 21.b.2007 res.nr.1575).
§ 7-17. Bevis	§ 7-17. Duođaštusat.
For fylkesnemndene gjelder følgende regler i tvisteloven tilsvarende så langt de passer:	Fylkkanammagottiide gustojit čuovvovaš láhkaásahusat nággolágas seamma láhkái nu guhkás go heivejit:
a) kapittel 21 om alminnelige regler om bevis, unntatt § 21-4, b) kapittel 22 om bevisforbud og bevisfritak, c) kapittel 24 om vitnebevis, d) kapittel 25 om sakkyndighetsbevis, e) kapittel 26 om realbevis, og f) kapittel 27 om bevisopptak i rettssak.	a) kapihtal 21 dábálaš njuolggadusaid birra mat gusket duođaštusaide, earret § 21-4, b) kapihtal 22 duođaštusgildosa ja duođaštusčovdojuvvoma birra, c) kapihtal 24 vihtanduođaštusaid birra, d) kapihtal 25 áššemáhttoduođaštusaid birra, e) kapihtal 26 reáladuođaštusaid birra, ja f) kapihtal 27 duođaštusaid čohkkema birra diggeáššis.
Sakkyndighetsbevis kan bare legges til grunn av fylkesnemnda om det har vært vurdert av Barnesakkyndig kommisjon, jf. § 2-5.	Fylkanammagoddi sáhttá áššedovdi duođaštusa geavahit vuođđun áššis dušše de go Mánáidáššedovdi kommišuvdna vuos lea dan gieđahallan.
Tilføyd ved lov 1 des 2006 nr. 65 (ikr. 1 jan 2008 iflg. res. 21 des 2007 nr. 1575), endret ved lov 27 mars 2009 nr. 16 (ikr. 1 jan 2010 iflg. res. 9 okt 2009 nr. 1261).	Lasihuvvon juovlamánu 1.b.2006 lágain nr.65 (fámus ođđajagimánu 1.b.2008, juovlamánu 21.b.2007 res.nr.1575).
§ 7-18. Avgjørelsesgrunnlaget	§ 7-18. Mearrádusvuođustus.
Avgjørelser etter forhandlingsmøte treffes på grunnlag av behandlingen i møtet.	Ráđđádallančoahkkima mearrádusat dahkkojit čoahkkima áššemeannudeami vuođul.
Nemndsleder kan bestemme at skriftlige redegjørelser om faktiske forhold, jf. § 7-12 tredje ledd, skal inngå i avgjørelsesgrunnlaget.	Nammagotti jođiheaddji sáhttá gáibidit ahte čálalaš čilgehusat duohta dilálašvuođaid birra, vrd. § 7-12 goalmmát lađđasiin, galget leat fárus mearrádusa vuođustusas.
Der saken avgjøres uten forhandlingsmøte etter § 7-14 annet ledd, er avgjørelsesgrunnlaget sakens dokumenter og eventuell bevisførsel i møte som nevnt i § 7-12 femte ledd.	Go áššái dahkko mearrádus almmá ráđđádallančoahkkima haga § 7-14 nuppi lađđasa vuođul, lea mearrádusa vuođustus áššebáhpirat ja vejolaš duođaštusaid ovdanbuktin čoahkkimis nugo namuhuvvon § 7-12 goalmmát lađđasis.
Der saken avgjøres på grunnlag av en kombinasjon av muntlig og skriftlig behandling etter § 7-14 tredje ledd, er avgjørelsesgrunnlaget behandlingen i forhandlingsmøtet og sakens dokumenter.	Go áššái dahkko mearrádus sihke njálmmálaš ja čálalaš meannudeami vuođul § 7-14 goalmmát lađđasa mielde, lea mearrádusa vuođustus ráđđádallančoahkkima áššemeannudeapmi ja áššebáhpirat.
Ved klage over akuttvedtak gjelder § 7-23 annet ledd.	Heahtemearrádusaid váidimii gusto § 7-23 nubbi lađas.
Tilføyd ved lov 1 des 2006 nr. 65 (ikr. 1 jan 2008 iflg. res. 21 des 2007 nr. 1575).	Lasihuvvon juovlamánu 1.b.2006 lágain nr.65 (fámus ođđajagimánu 1.b.2008, juovlamánu 21.b.2007 res.nr.1575).
§ 7-19. Vedtak	§ 7-19. Mearrádus.
Fylkesnemnda treffer vedtak snarest mulig og senest to uker etter at forhandlingsmøtet ble avsluttet, med mindre dette ikke er praktisk mulig.	Fylkkanammagoddi dahká mearrádusa nu fargga go vejolaš ja maŋemustá guokte vahku maŋŋá go ráđđádallančoahkkin lea leamaš, muđui go jus dat praktihkalaččat ii leat vejolaš.
Hvis fristen overskrides, skal årsaken oppgis i vedtaket.	Jus áigemearri ii dollojuvvo, de galgá mearrádusas čilget manne ii dollojuvvon.
For rådslagningsmøte og avstemning gjelder tvisteloven § 19-3 tilsvarende så langt den passer.	Árvaladdančoahkkimii ja jienasteapmái gusto nággolága § 19-3 seammaládje nu guhkás go heive.
Vedtak skal begrunnes som dommer.	Mearrádusain galgá seammalágan ákkastallan go duomuin.
Tvisteloven § 19-6 gjelder tilsvarende så langt den passer.	Nággolága § 19-6 gusto seammaládje nu guhkás go heive.
I meldingen om vedtaket skal det gjøres oppmerksom på adgangen til å kreve rettslig prøving, jf. § 7-24. Nemndas vedtak blir bindende når det er underskrevet av alle nemndas medlemmer.	Mearrádusa dieđiheamis galgá muitaluvvot ahte lea vejolaš gáibidit mearrádusa geahččaluvvot rievtti ovddas, vrd. § 7-24. Nammagotti mearrádus lea čadni go dan vuolláičállet buot nammagotti lahtut.
Nemndsleder underskriver til slutt.	Nammagotti jođiheaddji vuolláičállá maŋemus.
Tilføyd ved lov 1 des 2006 nr. 65 (ikr. 1 jan 2008 iflg. res. 21 des 2007 nr. 1575).	Lasihuvvon juovlamánu 1.b.2006 lágain nr.65 (fámus ođđajagimánu 1.b.2008, juovlamánu 21.b.2007 res.nr.1575).
§ 7-20. Retting av feil.	§ 7-20. Boasttuvuođaid divvun.
Tilleggsvedtak	Lassimearrádus.
For retting av feil i fylkesnemndas vedtak gjelder tvisteloven § 19-8 tilsvarende så langt den passer.	Jus fylkkanammagotti mearrádusas galgá divvut boasttuvuođaid, de dasa gusto nággolága § 19-8 seammaládje nu guhkás go heive.
Nemnda plikter å behandle en begjæring om retting når begjæringen fremsettes innen fristen for å kreve rettslig prøving.	Nammagottis lea geatnegasvuohta meannudit gáibádusa mas bivdet boastuvuođaid divvut, go dákkár gáibádus ovddiduvvo áigemeari siste mii guoská dasa go ášši galgá gáibidit geahččaluvvot rievtti ovddas.
For tilleggsvedtak i nemnda gjelder tvisteloven § 19-9 tilsvarende så langt den passer.	Nammagotti lassimearrádusa dahkamii gusto nággolága § 19-9 seammaládje nu guhkás go heive.
Tilføyd ved lov 1 des 2006 nr. 65 (ikr. 1 jan 2008 iflg. res. 21 des 2007 nr. 1575).	Lasihuvvon juovlamánu 1.b.2006 lágain nr.65 (fámus ođđajagimánu 1.b.2008, juovlamánu 21.b.2007 res.nr.1575).
§ 7-21. Forkynning av vedtak	§ 7-21. Mearrádusa dieđiheapmi.
Fylkesnemndas vedtak forkynnes ved postforkynning etter domstolloven § 163a.	Fylkkanammagotti mearrádus dieđihuvvo boastta mielde duopmostuollolága § 163a vuođul.
Nemnda kan beslutte forkynning ved stevnevitne etter reglene i domstolloven dersom den finner det nødvendig for å sikre en forsvarlig forkynning.	Nammagoddi sáhttá mearridit ahte dieđiheapmi galgá dahkkot stevnnetvihtaniin duopmostuollolága njuolggadusaid mielde, jus gávnnaha ahte nu ferte dahkkot sihkkarastit dohkálaš dieđiheami.
For øvrig gjelder domstollovens regler om forkynning tilsvarende så langt de passer.	Muđui gustojit duopmostuollolága njuolggadusat mat gusket dieđiheapmái,nu guhkás go heivejit.
Tilføyd ved lov 1 des 2006 nr. 65 (ikr. 1 jan 2008 iflg. res. 21 des 2007 nr. 1575).	Lasihuvvon juovlamánu 1.b.2006 lágain nr.65 (fámus ođđajagimánu 1.b.2008, juovlamánu 21.b.2007 res.nr.1575).
§ 7-22. Godkjenning av akuttvedtak	§ 7-22. Heahtemearrádusa dohkkeheapmi.
Akuttvedtak etter §§ 4-6 annet ledd, 4-9 første ledd og 4-25 annet ledd, skal umiddelbart etter iverksettingen sendes til godkjenning i fylkesnemnda.	Heahtemearrádus mii dahkko §§ 4-6 nuppi lađđasa, 4-9 vuosttaš lađđasa ja 4-25 nuppi lađđasa vuođul, galgá dakkaviđe go doaibma lea álggahuvvon sáddejuvvot fylkkanammagotti dohkkeheapmái.
Vedtaket skal snarest, og om mulig innen 48 timer etter at fylkesnemnda har mottatt saken, godkjennes av nemndsleder.	Nammagotti jođiheaddji galgá farggamusat, ja jus vejolaš 48 diimmu siste maŋŋá go fylkkanammagoddi lea ožžon ášši, dohkkehit mearrádusa.
Det skal gis en kort begrunnelse for avgjørelsen.	Galgá oanehaččat čilgejuvvot masa mearrádus lea vuođustuvvon.
Godkjenningen skjer med utgangspunkt i akuttvedtaket.	Dohkkeheapmi dahkko heahtemearrádusa vuođul.
Nemndsleder kan innhente ytterligere opplysninger der dette er nødvendig for å ta stilling til godkjenningsspørsmålet.	Nammalávdegotti jođiheaddji sáhttá čohkket vel eanet dieđuid jus lea dárbu, vai sáhttá árvvoštallat galgá go mearrádus dohkkehuvvot.
Tilføyd ved lov 1 des 2006 nr. 65 (ikr. 1 jan 2008 iflg. res. 21 des 2007 nr. 1575).	Lasihuvvon juovlamánu 1.b.2006 lágain nr.65 (fámus ođđajagimánu 1.b.2008, juovlamánu 21.b.2007 res.nr.1575).
§ 7-23. Klage over akuttvedtak	§ 7-23. Heahtemearrádusaid váidin.
De private parter kan påklage et akuttvedtak etter § 4-6 annet og tredje ledd, § 4-9 første og annet ledd og § 4-25 annet ledd.	Priváhta bealálaččat sáhttet váidit heahtemearrádusa §§ 4-6 nuppi ja goalmmát lađđasa, 4-9 vuosttaš ja nuppi lađđasa ja 4-25 nuppi lađđasa vuođul.
Klagen fremsettes skriftlig eller muntlig overfor fylkesnemnda.	Váidda galgá ovddiduvvot čálalaččat dahje njálmmálaččat fylkkanammagoddái.
Klagen behandles av nemndsleder alene.	Nammagotti jođiheaddji meannuda váidaga oktoieš.
Det skal holdes et kort møte hvor partene gis mulighet til å redegjøre for sitt syn og til å tilby slik supplerende bevisførsel som nemndsleder tillater.	Galgá lágiduvvot oanehaš čoahkkin gos bealálaččat besset čilget iežaset oainnuid ja gos sáhttet fállat lassiduođaštusaid jus nammagotti jođiheaddji suovvá sin dan dahkat.
Vedtak i klagesaken skal foreligge innen en uke etter at fylkesnemnda mottok saken.	Váiddaáššái galgá dahkkot mearrádus golmma vahku siste dan rájes fylkkanammagoddi oaččui ášši.
Tilføyd ved lov 1 des 2006 nr. 65 (ikr. 1 jan 2008 iflg. res. 21 des 2007 nr. 1575), endret ved lov 27 mars 2009 nr. 16 (ikr. 9 okt 2009 iflg. res. 9 okt 2009 nr. 1261).	Lasihuvvon juovlamánu 1.b.2006 lágain nr.65 (fámus ođđajagimánu 1.b.2008, juovlamánu 21.b.2007 res.nr.1575).
§ 7-24. Rettslig prøving	§ 7-24. Rievtti ovdii geahččalit.
Nemndas vedtak kan bringes inn for tingretten etter reglene i tvisteloven kapittel 36 av den private part eller av kommunen.	Priváhta bealálaš dahje suohkan sáhttá ovddidit nammagotti mearrádusa diggegoddái nággolága 36. kapihttala njuolggadusaid vuođul.
Kommunen er part i saken.	Suohkan lea áššis bealálaš.
Om adgangen for et barn til å reise søksmål gjelder § 6-3 annet ledd.	§ 6-3 nubbi lađas lea dan birra makkár vejolašvuođat mánáin leat ovddidit ášši diggái.
Fristen for å reise søksmål er to måneder fra den dag den som har rett til å reise søksmål, fikk melding om vedtaket.	Áigemearri ovddidit ášši diggái lea guokte mánu dan beaivvi rájes go son, geas lea vuoigatvuohta ovddidit ášši diggái, oaččui dieđu mearrádusa birra.
Det kan gis oppfriskning mot oversittelse av søksmålsfristen.	Sáhttá mieđihuvvot ahte áššeovddidan áigemearri guhkiduvvo.
Sakkyndighetsbevis kan bare legges til grunn av retten om det har vært vurdert av Barnesakkyndig kommisjon, jf. § 2-5.	Diggi sáhttá áššedovdi duođaštusa geavahit vuođđun áššis dušše de go Mánáidáššedovdi kommišuvdna vuos lea dan gieđahallan.
Kommunen dekker sine egne kostnader med saken.	Suohkan gokčá iežas áššegoluid.
Tilføyd ved lov 1 des 2006 nr. 65 (ikr. 1 jan 2008 iflg. res. 21 des 2007 nr. 1575), endret ved lov 27 mars 2009 nr. 16 (ikr. 1 jan 2010 iflg. res. 9 okt 2009 nr. 1261).	Lasihuvvon juovlamánu 1.b.2006 lágain nr.65 (fámus ođđajagimánu 1.b.2008, juovlamánu 21.b.2007 res.nr.1575
§ 7-25. Forsøk med samtaleprosess	§ 7-25. Geahččalit ságastallamiid.
Departementet kan gi samtykke til at det i en eller flere nemnder igangsettes forsøk med at nemndsleder tar initiativ til en samtaleprosess hvor det søkes etter grunnlag for enighet mellom partene.	Departemeanta sáhttá addit mieđáhusa dasa ahte ovtta dahje máŋgga nammagottis geahččalit álggahit ságastallamiid, maid nammagotti jođiheaddji álggaha. Ságastallamiid ulbmil livččii ráhkadit vuođu man alde bealálaččat sáhtáše soabadit.
Departementet kan gi nærmere regler om gjennomføringen av slike forsøk.	Departemeanta sáhttá addit dárkilit láhkaásahusaid dan birra movt diekkár ságastallamiid sáhtášii geahččalit čađahit.
Tilføyd ved lov 1 des 2006 nr. 65 (ikr. 1 jan 2008 iflg. res. 21 des 2007 nr. 1575). Kapittel 8. Ansvaret for å gi hjelp etter loven.	Lasihuvvon juovlamánu 1.b.2006 lágain nr.65 (fámus ođđajagimánu 1.b.2008, juovlamánu 21.b.2007 res.nr.1575 Kapihtal 8. Ovddasvástádus veahkehit lága vuođul.
§ 8-1. Oppholdskommunens ansvar.	§ 8-1. Orrunsuohkana ovddasvástádus.
Barneverntjenesten skal yte tjenester og tiltak etter denne loven til alle som oppholder seg i kommunen.	Mánáidsuodjalusbálvalus galgá dán lága vuođul láhčit bálvalusaid ja doaibmabijuid buohkaide geat orrot suohkanis.
§ 8-2. Statlig regional barnevernmyndighets ansvar Statlig regional barnevernmyndighet skal yte tjenester etter denne loven til alle som oppholder seg i regionen.	§ 8-2. Stáhta regionála mánáidsuodjaluseiseválddi ovddasvástádus Stáhta regionála mánáidsuodjaluseiseváldi galgá dán lága vuođul fállat bálvalusaid buohkaide geat orrot dan regiuvnnas.
Endret ved lov 9 mai 2003 nr. 29 (ikr. 1 jan 2004 iflg. res. 9 mai 2003 nr. 596).	Rievdaduvvon miessemánu 9.b.2003 lágain nr.29 (fámus ođđajagimánu 1.b 2004, miessemánu 9.b.2003 res.nr. 596).
§ 8-3. Avgjørelse av tvister	§ 8-3. Riidduid čoavdimii mearrádusat.
Oppstår det tvist mellom kommuner om anvendelse av § 8-1, kan kommunene kreve at fylkesmannen avgjør tvisten.	Jus bohciida riidu suohkaniid gaskkas § 8-1 čađaheami oktavuođas, sáhttet suohkanat gáibidit ahte fylkkamánne čoavdá ášši mearrádusain.
Departementet kan gi nærmere forskrifter om behandlingsmåten.	Departemeanta sáhttá addit dárkilit láhkaásahusa dan birra movt dán gieđahallat.
Endret ved lov 9 mai 2003 nr. 29 (ikr. 1 jan 2004 iflg. res. 9 mai 2003 nr. 596).	Rievdaduvvon miessemánu 9.b.2003 lágain nr.29 (fámus ođđajagimánu 1.b 2004, miessemánu 9.b.2003 res.nr. 596).
§ 8-4. Ansvaret for å reise sak.	§ 8-4. Ovddasvástádus vuolggahit ášši.
Ansvaret for å reise sak etter § 4-8 jf. §§ 4-9, 4-10, 4-11, 4-12 og 4-24, har barneverntjenesten i den kommune der barnet oppholder seg.	Máná orrunsuohkana mánáidsuodjalusbálvalusas lea ovddasvástádus vuolggahit ášši § 4-8 vuođul, vrd. §§ 4-9, 4-10, 4-11, 4-12 ja 4-24.
Ved avtale mellom barneverntjenesten i de berørte kommuner kan ansvaret overføres til en annen kommune som barnet har tilknytning til.	Mánáidsuodjalusbálvalusat dain suohkaniin maidda ášši guoská, sáhttet šiehtadit sirdit ovddasvástádusa eará suohkanii gosa mánás lea lagas oktavuohta.
Barneverntjenesten i den kommune som har reist saken, har ansvaret for gjennomføring, oppfølging og kontroll.	Dan suohkana mánáidsuodjalusbálvalusas, mii lea vuolggahan ášši, lea maid ovddasvástádus čađahit, čuovvut ja gozihit ášši.
Endring i barnets tilknytning til kommunen medfører ingen endring i ansvarsforholdet hvis det ikke blir inngått avtale som nevnt i første ledd annet punktum.	Jus máná gullevašvuohta suohkanii rievdá, de ii dattege rievdda suohkana ovddasvástádus jus ii dahkko šiehtadus nu movt namuhuvvon vuosttaš lađđasa nuppi cealkagis.
Dette gjelder også når det er truffet vedtak etter § 4-4 femte ledd og § 4-26.	Dát gusto maid go mearrádus lea dahkkon § 4-4 viđát lađđasa vuođul ja § 4-26 vuođul.
Endret ved lov 25 nov 1994 nr. 62. Kapittel 9. Finansiering, egenbetaling.	Rievdaduvvon skábmamánu 25.b.1994 lágain nr. 62. Kapihtal 9. Ruhtadeapmi, iežas máksinoassi.
§ 9-1. Kommunens økonomiske ansvar for barneverntjenesten.	§ 9-1. Suohkana ekonomalaš ovddasvástádus mánáidsuodjalusbálvalusas.
Den enkelte kommune skal sørge for de bevilgninger som er nødvendige for å yte de tjenester og tiltak som kommunen har ansvaret for etter denne loven.	Juohke suohkan galgá fuolahit dárbbašlaš ruhtajuolludemiid daid bálvalusaide ja doaibmabijuide main suohkanis lea ovddasvástádus dán lága vuođul.
Kostnadene ved tjenester og tiltak som nevnt i første ledd, skal dekkes av den kommune som etter §§ 8-1 og 8-4 er ansvarlig for å yte tjenesten eller sette i verk tiltaket.	Vuosttaš lađđasis namuhuvvon bálvalusaid ja doaibmabijuid goluid galgá dat suohkan máksit §§ 8-1 ja 8-4 vuođul mas lea ovddasvástádus lágidit bálvalusa dahje álggahit doaimma.
Bare etter reglene i §§ 9-2, 9-3, 9-4 og 9-8 kan det kreves at disse kostnadene skal dekkes av andre.	Dušše njuolggadusaid §§ 9-2, 9-3, 9-4 ja 9-8 vuođul sáhttá gáibidit ahte earát gokčet daid goluid.
§ 9-2. Foreldres underholdsplikt.	§ 9-2. Váhnemiid geatnegasvuohta máksit ealihandoarjaga.
Når et barn er plassert utenfor hjemmet som følge av et vedtak etter loven, kan kommunen kreve at foreldrene skal betale oppfostringsbidrag1 fra måneden etter at plasseringen ble iverksatt og til den måneden plasseringen opphører.	Go mánnái lea lágiduvvon orrun eará báikái go ruoktot láhkamearrádusa vuođul, sáhttá suohkan gáibidit váhnemiin ealihanruhtamáksima dákkár orruma ovddas nuppi mánu rájes go mánná lea doppe orrumin, gitta dan mánnui go mánná fárre orrunbáikkis eret.
Oppfostringsbidrag1 kan bare kreves dersom dette anses rimelig ut fra foreldrenes økonomiske situasjon.	Ealihanruđa sáhttá dušše de gáibidit jus dat orro leamen govttolaš váhnemiid ruhtadili ektui.
Krav om bidrag eller endring av fastsatt bidrag etter første ledd, sendes til bidragsfogden.	Biebmoruđa gáibideapmi dahje mearriduvvon ruhtamáksima rievdadeapmi vuosttaš lađđasa vuođul, galgá sáddejuvvot ealihanfáldái.
Bidragsfogd etter denne bestemmelsen er det organ som Arbeids- og velferdsdirektoratet bestemmer, og dette organ avgjør kravet og fastsetter beløpet.	Ealihanfáldi lea dán mearrádusa mielde orgána maid Bargo- ja veajuidahttindirektoráhtta mearrida, ja lea dát orgána mii mearrida galgá go gáibádus dohkkehuvvot ja man stuora ruhtasumma galgá máksojuvvot.
Den bidragspliktige kan sette fram krav overfor bidragsfogden om å få endret bidraget eller ettergitt bidragsgjeld.	Son geas lea geatnegasvuohta máksit biebmoruđa, sáhttá ovddidit gáibádusa ealihanfáldái, ahte oažžut rievdadit máksinmeari dahje sihkkut gáibádusaid mat leat báhcán vealgin.
Bidraget kan fastsettes eller endres med virkning fra inntil tre måneder før kravet ble mottatt.	Máksinmeari sáhttá mearridit dahje rievdadit gitta golbma mánu ovdalgo gáibádus vuostáiváldojuvvui.
Bidrag som er fastsatt etter barneloven faller bort fra det tidspunkt bidrag kan fastsettes etter denne bestemmelsen.	Máksámušat mat leat mearriduvvon mánáidlága mielde, loahpahuvvojit dan áiggi rájes go máksámušaid sáhttá mearridit dán mearrádusa vuođul.
Barneverntjenesten skal, uten hinder av taushetsplikt, gi bidragsfogden de opplysninger som er nødvendige i den enkelte sak.	Mánáidsuodjalusbálválus sáhttá, almmá jávohisvuođageaskku haga, addit ealihanfáldái dárbbašlaš dieđuid guđege áššis.
Bidragsfogdens vedtak kan påklages til nærmeste overordnede organ eller til det organ som Arbeids- og velferdsdirektoratet bestemmer.	Ealihanfálddi mearrádusa sáhttá váidit lagamus bajit orgánii dahje dan orgánii maid Bargo- ja veajuiduhttindirektoráhtta mearrida.
Bidrag etter denne bestemmelsen innkreves av Arbeids- og velferdsetatens innkrevingssentral etter bidragsinnkrevingsloven.	Dán mearrádusa vuođul máksámušaid gáibida Bargo- ja veajuidahttindirektoráhta máksingáibidanguovddáš mávssuidgáibidanlága vuođul.
Bidraget skal innbetales til kommunen.	Ealihanruhta galgá máksojuvvot suohkanii.
Departementet kan gi forskrifter om bidrag etter denne bestemmelsen.	Departemeanta sáhttá addit láhkaásahusaid ealihanruđa birra dán merrosa vuođul.
Endret ved lover 29 apr 2005 nr. 20 (ikr. 1 jan 2006 iflg. res. 16 des 2005 nr. 1562), 17 juni 2005 nr. 65 (ikr. 1 juli 2006 iflg. res. 17 juni 2005 nr. 614), 16 juni 2006 nr. 20 (ikr. 1 juli 2006 iflg. res. 16 juni 2006), 15 apr 2011 nr. 9 (ikr. 15 apr 2011 iflg. res. 15 apr 2011 nr. 405).	Rievdaduvvon lágaiguin cuoŋománu 29.b. 2005 nr.20 (fámus ođđajagimánu 1.b. 2006, juovlamánu 16.b.2005 resolušuvnnain nr. 1562), geassemánu 17.b. 2005 nr. 65 (fámus suoidnemánu 1.b. 2006, geassemánu 17.b. 2005 res.nr. 614), geassemánu 16.b. 2006 nr. 20 (fámus suoidnemánu1. b. 2006, geassemánu 16.b. 2006 res.).
§ 9-3. Kommunens rett til å kreve egenbetaling fra barnet.	§ 9-3. Suohkana vuoigatvuohta gáibidit máksinoasi mánás.
Når et barn er plassert utenfor hjemmet som følge av et vedtak etter loven, kan kommunen kreve at barnet, så lenge plasseringen varer, skal dekke kostnadene ved oppfostringen helt eller delvis.	Go mánná lea lágiduvvon orrumii eará báikái go ruoktot láhkamearrádusa vuođul, sáhttá suohkan gáibidit máná ollásit dahje belohahkii máksit bajásgeassima goluid nu guhká go mánná lea orrumin olggobealde ruovttu.
Egenbetaling som nevnt i første ledd kan bare kreves dersom dette må anses rimelig.	Iežas máksinoasi mii lea namuhuvvon vuosttaš lađđasis, sáhttá dušše de gáibidit jus dat orro leamen govttolaš.
Det kan ikke kreves dekning i barnets formue, avkastning av denne, eller barnets egne, opparbeidede midler.	Mávssu ii sáhte gáibidit máná opmodagas, dan vuoittus, dahje máná iežas seston ruđas.
Fylkesnemnda avgjør kravet i de tilfelle det vedtak som gir grunnlag for plasseringen hører inn under fylkesnemndas myndighetsområde [etter § 7-2.]1	Fylkkanammagoddi mearrida iežas máksinoasi gáibádusa go orrun olggobealde ruovttu gullá fylkkanammagotti váldái § 7-2 vuođul.
Egenbetalingen skal innbetales til kommunen.	1 Iežas máksinoassi galgá máksojuvvot suohkanii.
Departementet kan gi forskrifter om slik egenbetaling.	Departemeanta sáhttá addit láhkaásahusa dákkár iežas máksinoasi birra.
Endres ved lov 1 des 2006 nr. 65 (ikr. fra den tid Kongen bestemmer).	Rievdaduvvo juovlamánu 1.b.2006 lágain nr. 65 (fámus dan rájes Gonagas mearrida).
1 Formuleringen her ble ved lov 1 des 2006 nr. 65 endret slik at dette ikke er med, men endringen er – formentlig ved en inkurie – ikke satt i kraft.	1 Dát dajaldat rievdaduvvui juovlamánu 1.b.2006 lágain nr. 65 nu ahte dát ii lean šat mielde, muhto rievdadus ii leat – várra smávva meattáhusa geažil – biddjojuvvon fápmui.
Henvisningen til § 7-2 gir nå ikke mening.	Čujuheapmi §:ii 7-2 ii atte makkárge oaivila dál.
§ 9-4. Statlig regional barnevernmyndighets økonomiske ansvar for barneverntjenesten	§ 9-4. Stáhta regionála mánáidsuodjaluseiseváldi ekonomalaš ovddasvástádus mánáidsuodjalusbálvalusas.
Når det gjelder barn under 20 år som blir plassert i fosterhjem eller institusjon eller får opphold i senter for foreldre og barn, skal statlig regional barnevernmyndighet dekke den del av kommunens utgifter som overstiger det kommunen plikter å betale etter § 9-5.	Go vuollel 20 jahkásaš mánát biddjojuvvojit biebmoruktui dahje institušuvdnii, dahje go besset orrut váhnemiid ja mánáid váste guovddážis, de galgá stáhta regionála mánáidsuodjaluseiseváldi gokčat dan oasi suohkana goluin mii lea badjel dan maid suohkanis lea geatnegasvuohta máksit § 9-5 vuođul.
Endret ved lover 26 juni 1998 nr. 42 (ikr. 1 sep 1998), 9 mai 2003 nr. 29 (ikr. 1 jan 2004 iflg. res. 9 mai 2003 nr. 596), 19 juni 2009 nr. 45 (ikr. 1 jan 2010 iflg. res. 26 juni 2009 nr. 874).	Rievdaduvvon geassemánu 26.b. 1998 lágain nr. 42 (fámus čakčamánu 1.b.1998), miessemánu 9.b.2003 lágain nr.29 (fámus ođđajagimánu 1.b.2004,miessemánu 9.b. 2003 resolušuvnnain nr. 596).
§ 9-5. Statlig regional barnevernmyndighets rett til å kreve refusjon fra kommunen.	§ 9-5. Stáhta regionála mánáidsuodjaluseiseválddi vuoigatvuohta gáibidit gollobuhtadusa suohkanis.
Den kommune som har søkt om inntak for et barn i institusjon eller for barn og foreldre i senter for foreldre og barn, skal yte delvis refusjon av oppholdsutgifter til statlig regional barnevernmyndighet etter satser fastsatt av departementet.	Dat suohkan mii lea ohcan mánnái saji institušuvdnii dahje váhnemiid ja mánáid váste guovddážii, galgá máksit oasi orrungoluin stáhta regionála mánáidsuodjaluseiseváldái daid máksinmeriid mielde maid departemeanta lea mearridan.
Det kan også fastsettes satser for kommunal refusjon ved inntak i institusjon eller senter for foreldre og barn med tilknyttet spesialisttjeneste etter denne loven.	Sáhttá maid dán lága vuođul mearriduvvot makkár máksinmeriid mielde suohkan galgá máksit iežas oasi go ohcá máná institušuvdnii dahje váhnemiid ja mánáid váste guovddážii gos lea spesialistabálvalus dán lága vuođul.
Departementet kan gi forskrifter om refusjonsordningen.	Departemeanta sáhttá addit láhkaásahusa dán ortnega birra.
Endret ved lover 9 mai 2003 nr. 29 (ikr. 1 jan 2004 iflg. res. 9 mai 2003 nr. 596), 17 juni 2005 nr. 65 (ikr. 1 jan 2006 iflg. res. 17 juni 2005 nr. 614), 19 juni 2009 nr. 45 (ikr. 1 jan 2010 iflg. res. 26 juni 2009 nr. 874).	Rievdaduvvon miessemánu 9.b.2003 lágain nr. 29 (fámus ođđajagimánu 1.b.2004, miessemánu 9.b.2003 resolušuvnnain nr.596), geassemánu 17.b. 2005 lágain nr. 65 (fámus ođđajagimánu 1.b.2006,geassemánu 17.b.2005 resolušuvnnain nr.614).
§ 9-6. Statlig regional barnevernmyndighets rett til å kreve refusjon fra en annen region	§ 9-6. Stáhta regionála mánáidsuodjaluseiseválddi vuoigatvuohta gáibidit gollobuhtadusa eará regiuvnnas.
En statlig regional barnevernmyndighets utgifter for et barn som ved innskrivningstidspunktet har bosted i en annen region, skal dekkes av statlig regional barnevernmyndighet i den regionen der barnet bor.	Stáhta regionála mánáidsuodjaluseiseválddi goluid máná ovddas geas sisačálihettiin lea eará regiuvnnas orrunbáiki, galgá dan regiuvnna mánáidsuodjaluseiseváldi gokčat gos mánná orru.
Departementet kan gi nærmere forskrifter om retten til å kreve refusjon.	Departemeanta sáhttá addit dárkilit láhkaásahusaid dan birra makkár riekti lea gáibidit gollobuhtadusa.
Endret ved lov 9 mai 2003 nr. 29 (ikr. 1 jan 2004 iflg. res. 9 mai 2003 nr. 596).	Rievdaduvvon miessemánu 9.b.2003 lágain nr. 29 (fámus ođđajagimánu 1.b. 2004, miessemánu 9.b. 2003 resolušuvnnain nr. 596).
§ 9-7. Tilskudd fra staten	§ 9-7. Ruhtadoarjja stáhtas.
Staten gir årlige tilskudd til delvis dekning av kommunenes utgifter til barneverntjenesten.	Stáhta addá juohke jagi ruhtadoarjaga buhtadit oasi suohkaniid mánáidsuodjalusbálvalusa goluin.
Endret ved lov 9 mai 2003 nr. 29 (ikr. 1 jan 2004 iflg. res. 9 mai 2003 nr. 596).	Rievdaduvvon miessemánu 9.b.2003 lágain nr. 29 (fámus ođđajagimánu 1.b.2004, miessemánu 9.b.2003 resolušuvnnain nr. 596).
§ 9-8. Statstilskudd for utgifter til flyktningebarn og asylsøkende barn	§ 9-8. Stáhtadoarjja goluide mat bohtet báhtareaddji mánáid ja dorvoohcci mánáid geažil.
Staten gir et tilskudd til kommunene til dekning av utgifter for flyktningebarn og asylsøkende barn som er kommet til landet uten foreldre eller andre med foreldreansvar.	Stáhta addá doarjaga suohkaniidda buhtadit goluid báhtareaddji mánáide ja dorvoohcci mánáide geat leat boahtán riikii váhnemiid haga dahje earáid haga geain lea váhnenovddasvástádus.
Tilskudd gis også ved omsorgsovertakelse etter § 4-8 annet og tredje ledd og § 4-12 for barn i mottak for asylsøkere og flyktninger som er kommet til landet med foreldre eller andre med foreldreansvar.	Doarjja addojuvvo maid fuolaváldin oktavuođas § 4-8 nuppi ja goalmmát lađđasa vuođul ja § 4-12 vuođul, mánáid várás geat leat dorvoohcciid vuostáiváldinbáikkis ja báhtareddjiid várás geat leat riikii boahtán váhnemiid haga dahje earáid haga geain lea váhnenovddasvástádus.
Endret ved lover 12 apr 1996 nr. 21, 30 juni 2000 nr. 60 (ikr. 1 aug 2000 iflg. res. 30 juni 2000 nr. 643), 9 mai 2003 nr. 29 (ikr. 1 jan 2004 iflg. res. 9 mai 2003 nr. 596).	b.1996 lágain nr. 21, geassemánu 30.b. 2000 lágain nr. 60 (fámus borgemánu 1.b.2000, geassemánu 30.b. 2000 res. nr. 643), miessemánu 9.b.2003 lágain nr. 29 (fámus ođđajagimánu1. b. 2004, miessemánu 9.b.2003 res. nr. 596).
Kapittel 10. Lovens ikrafttredelse og overgangsregler.	Kapihtal 10. Lága fápmuibidjan ja gaskaboddosaš njuolggadusat.
§ 10-1. Lovens ikrafttredelse.	§ 10-1. Lága fápmuibidjan.
Loven trer i kraft fra den tid1 Kongen bestemmer.	Láhka biddjo fápmui dan rájes1 go Gonagas mearrida.
Kongen kan bestemme at de enkelte bestemmelsene i loven skal tre i kraft til ulik tid.	Gonagas sáhttá mearridit ahte lága iešguđet merrosat biddjojit fápmui iešguđet áiggis.
1 Fra 1 jan 1993 iflg. res. 11 des 1992 nr. 1048.	1 Ođđajagimánu 1.b.1993 rájes, juovlamánu11. b.1992 res. nr. 1048.
§ 10-2. Overgangsbestemmelser.	§ 10-2. Gaskaboddosaš mearrádusat.
Kongen kan gi forskrifter om lovens anvendelse i forhold til vedtak som er truffet etter lov av 17. juli 1953 nr. 14 om barnevern, og om saker som er under behandling etter nevnte lov.	Gonagas sáhttá addit láhkaásahusa dan birra movt lága geavahit daid mearrádusaid ektui mat leat álggahuvvon suoidnemánu 17.b.1953 lága nr. 14 vuođul, mánáidsuodjalusa birra, ja áššiid birra mat gieđahallojuvvot namuhuvvon lága vuođul.
§ 10-3. Oppheving av andre lover.	§ 10-3. Eará lágaid loahpaheapmi.
Med virkning fra lovens ikrafttredelse oppheves lov av 17. juli 1953 nr. 14 om barnevern.	Dan rájes go dát láhka biddjo fápmui, loahpahuvvo suoidnemánu 17.b. 1953 láhka nr. 14 mánáidsuodjalusa birra.
§ 10-4. Endringer i andre lover.	§ 10-4. Rievdadusat eará lágain.
Med virkning fra lovens ikrafttredelse gjøres følgende endringer i andre lover: – – –	Dan rájes go dát láhka biddjo fápmui, mearriduvvojit čuovvovaš rievdadusat eará lágain: - - -