Sammendrag	Čoahkkáigeassu
I denne avhandlingen er det to samisktalende nordmenns lingvistiske variasjoner på internett som blir undersøkt.	Dán dutkosis guorahallojit guovtti sámegielhálli norgalačča lingvistihkalaš erohusat Interneahtas.
Alt i alt danner 30 statusoppdateringer og samtaletråder fra nettsamfunnet Facebook empirien.	Oktiibuot dagahit 30 stáhtusčállosa ja ságastallanráiddu Facebookneahttaservodagas empiriija.
Jeg har en sosiolingvistisk tilnærming til tekstene, med et fokus på kodeveksling som fremkommer mellom samisk og norsk.	Mus lea sosiolingvistihkalaš lahkaneapmi teavsttaide, ja mus lea fokus dárogiela ja sámegiela kodalonohallamii mii boahtá ovdan.
I innsamlingen og analysen av materialet har jeg benyttet en kvalitativ forskningsmetode og tolkningen av tekstene bygger på en hermeneutisk tradisjon.	Materiálaid čohkkemii ja analyseremii lean geavahan kvalitatiivvalaš dutkanmetoda.
Teoretisk tilnærming til temaet er på flerspråklighetsforskning, identitet og språkbruk i datamediert kommunikasjon.	Teorehtalaš lahkaneapmi fáddái lea máŋggagielatvuođadutkan, identitehta ja giellageavaheapmi dihtorvuđot gulahallamis.
Jeg ønsker å forklare hva som foregår i diskursen, på hvilken måte og hvorfor.	Mun háliidan čilget mii dáhpáhuvvá diskurssas, man láhkai ja manne.
For å gjøre dette ser jeg på språk som en identitetshandling, og på talerne som sosiale aktører i et flerspråklig nettsamfunn.	Vai sáhtán dán dahkat, de mun anán giela identitehtadahkun ja geavaheddjiid sosiála aktevran máŋggagielat servodagas.
For å forklare fenomenet grundig er jeg også innom språk som form og struktur.	Čilgen dihtii fenomena vuđolaččat, de guoskkahan maiddái giela hápmin ja ráhkadussan.
Jeg har kommet frem til at kodeveksling mellom språkparene samisk/norsk er svært komplekst og variert.	Lean gávnnahan ahte giellapáraid sámegiela/dárogiela kodalonohallan lea hirbmat kompleaksa ja molsašuddi.
Ikke bare oppstår individuelle forskjeller mellom informantene, men også innad i hvordan individene benytter språk, er det store forskjeller.	Eai leat dušše oktagaslaš erohusat informánttaid gaskkas, muhto leat maiddái stuorra erohusat das mo soai geavaheaba giela.
For å forklare disse forskjellene analyserer jeg teksteksemplene fra tre ulike nivå: Individnivå, trådnivå og ytringsnivå.	Čilgen dihtii dáid erohusaid, de analyseren teakstaovdamearkkaid golmma iešguđet dásis: Indiviidadásis, ságastallanráidodásis ja ovdanbuktindásis.
På individnivå ser jeg på hvordan de to informantene forholder seg til kodene sine i denne konteksten.	Indiviidadásis geahčan mo dat guokte informántta láhtteba kodaid ektui dán konteavsttas.
På trådnivå er det samtalene som er fokus.	Ságastallanráidodásis leat ságastallamat guovddážis.
Faktorer som deltakere og tema anses her som noe som kan påvirke kode.	Bealit nugo oassálastit ja fáttát adnojuvvojit dás juonin mat sáhttet váikkuhit kodii.
På ytringsnivå ser jeg på enkeltytringer for å forklare spesifikke lingvistiske tendenser i denne konteksten.	Ovdanbuktindásis geahčan ovttaskas ovdanbuktimiid čilgen dihtii dihto lingvistihkalaš tendeanssaid dán konteavsttas.
Flere av kodevekslingene som forekommer, er mulig å kategorisere, mens andre igjen fremstår som mer spontane og ubevisste, og er dermed vanskeligere å kategorisere.	Gávnnahin ahte máŋggalágan kodalonohallamiid, mat bohte ovdan, sáhtii rátkit, ja eará kodalonohallamat fas orrot leamen spontána ja smiehtakeahttá, ja nu leat váddáset rátkit.
Jeg konkluderer med at informantenes valg av kode er med på å posisjonere dem som flerspråklige i nettdiskursen, og at de aktivt bruker språk for å oppnå spesifikke diskursive mål.	Konkluderejuvvo maiddái ahte informánttaid kodaválljen lea mielde sajáidahttimin sin máŋggagielagin neahttadiskurssas, ja ahte sii aktiivvalaččat geavahit giela olahan dihtii dihto diskursaulbmiliid.
I tillegg er bruken av samisk her en måte å markere samisk identitet og etnisk tilhørighet på.	Dasa lassin lea sámegiela geavaheapmi dás mielde čájeheamen sámi identitehta ja čearddalaš gullevašvuođa.