Hovedinnhold	Udir.no - Åhpadimgárvvidus: 3. dásse
Her finner læreren eksempler på hvordan han eller hun kan arbeide med kompetansemål på nivå 3.	Åhpadimgárvvidus: 3. dásse Dánna åhpadiddje gávnná buojkulvisájt gåktu máhttá barggat máhtudakmihtoj 3. dásen.
Her vises hvordan kompetansemål konkretiseres i læringsmål, innhold og arbeidsmåter, hvordan grunnleggende ferdigheter integreres og hvordan undervisningen kan tilpasses enkelteleven.	Dánna vuoseduvvá gåktu máhtudakmihto vuojnnuj båhti åhpadusmihttomierijn,sisanon ja barggamvuogijn, gåktu vuodotjehpudagá åvtåsduhteduvvi ja gåktu åhpadus máhttá hiebaduvvat juohkka åvta oahppáj.
Vurdering underveis og språkdomener er en del av opplegget.	Árvustallam bargadahttijn ja gielladomena li oase gárvvidusán.
Forkunnskaper Elevene kan allerede begrep om vanlig hverdagsmat på samisk og kan delta i samtaler om hverdagsmat.	Åvddåmáhto Oahppe juo máhtti moallánagájt sámegiellaj bæjválasj biebmoj birra ja máhtti ságastallamijda daj birra oassálasstet.
Kompetansemål	Máhtudakmihto
Muntlig kommunikasjon	Njálmálasj guládallam
Mål for opplæringen er at eleven skal kunne	Åhpadusá mihttomierre le oahppe galggá máhttet
delta i samtaler om dagligdagse situasjoner	oassálasstet ságastallamijda bæjválasj ássjijn
Mål for opplæringen er at eleven skal kunne	Åhpadusá mihttomierre le oahppe galggá máhttet
bruke begrep om mat, råvarer og matlaging og samtale om samisk mat	adnet biebbmo-, biebbmoábnnasij- ja biebbmodahkama moallánagájt ja ságastit sáme biebmoj birra
Undervisningsopplegget dekker ikke alltid hele kompetansemål.	Åhpadimgárvvidus ij álu gåbtjå ålles máhtudakmihtov.
Kompetansemålene er konkretisert i læringsmål.	Máhtudakmihto vuojnnuj båhti åhpadusmihttomierijn.
Læringsmålene er et steg mot oppnåelsen av kompetansemålene.	Åhpadusmihttomiere le akta lávkke gåktu máhtudakmihtojt jåksåt.
Vis alle	Åhpadusmihttomiere
Elevene skal kunne delta i samtaler om dagligdagse situasjoner i sin egen hverdag, for eksempel om kjæledyr, nyttedyr, mat, råvarer, matlaging og samisk mat.	Oahppe galggi oassálasstet ságastallamijda bæjválasj dilij birra ietjasa iellemin, duola degu goahtedivrij, ávkkedivrij, biebmoj, biebbmoábnnasij, biebbmodahkamij ja sámebiebmoj birra.
Elevene skal altså kunne:	Oahppe galggi de máhttet:
forstå og bruke samiske betegnelser på kjæledyr og nyttedyr og bruke ulike samiske navn på dem	dádjadit ja adnet moallánagájt sámegiellaj goahtedivrij ja ávkkedivrij birra ja adnet sidjij moattelágásj sámenamammadusájt
fortelle, synge, joike og/eller samtale om egne og andres kjæledyr og nyttedyr	subtsastit, lávllot, juojggat ja/jali ságastit ietjas ja iehtjádij goahtedivrij ja ávkkedivrij birra
samtale om ulike råvarer, som for eksempel kjøtt, fisk og bær, og om noen samiske matretter og hvordan de lages	ságastit duon dán biebbmoábnnasij birra, degu dal biergoj, guolij ja muorjij, ja muhtem sáme biebmoj birra ja gåktu dajt riejddit.
samtale om hvordan råvarene har vært brukt tradisjonelt og eventuell om ny bruk av råvarene	ságastit gåktu biebbmoábnnasa li árbbedábálattjat aneduvvam ja gåktu dajt ådå láhkáj adnet.
Læreren bør skrive læringsmålene for eksempel i ukeplanen eller periodeplanen og informere elevene og hjemmet om disse i god tid før opplegget starter.	Åhpadiddje vierddi åhpadusmihttomierijt duola degu vahkkopládnaj jali gávddapládnaj tjállet ja diededit oahppijt ja sijdav ájge bále viehka åvddåla gå gárvvidus álggá.
De ulike læringsmålene må komme klart fram, og elevene må kunne bruke dem i egenvurderingen sin.	Divna sierralágásj åhpadusmihttomierre vierttiji tjielgga bihkusit, ja oahppe galggi máhttet dajt adnet ietjasa iesjárvustallamijn.
Praktiske gjøremål Elevene kan ta med seg kjæledyrene sine i forbindelse med en utedag eller invitere familie/venner med kjæledyr til en slik dag.	Praktihkalasj dahkamusá Gå la ålggobiejvve de máhtti oahppe válldet ietjasa goahtedivrijt fáron jali fámiljav/rádnajt aktan goahtedivrij dakkir bæjvváj gåhttjot.
Elevene lager to lokale matretter.	Oahppe dahki guokta bájkálasj bårråmusá.
Bak for eksempel samiske hellebrød, plukk bær eller bruk fisk eller kjøtt.	Lájbbot duola degu sáme hællogáhkojt, muorjjit jali guolijs jali biergojs biebmov riejddit.
Om mulig kan elevene invitere besteforeldre og/eller andre eldre med på gjennomføringa.	Jus la máhttelis de máhtti oahppe ádjájt ja áhkojt gåhttjot ja/jali ietjá vuorasulmutjijt tjadádimen oassálasstet.
La elevene beskrive matlagingen og vurdere maten underveis.	Dibde oahppijt tjielggit gåktu málesti ja biebmov málestahttijn árvustallat.
Eksempler på andre læringsaktiviteter	Buojkulvisá ienep oahppamdåjmajda
Elevene skriver logg om egne eller andres kjæledyr og forteller hverandre på samisk om det de har skrevet.	Oahppe låkkav ietjas ja iehtjádij goahtedivrij birra tjálli ja subtsasti sábmáj nubbe nubbáj majt li tjállám.
Lag spillekort med bilde og navn på kjæledyr.	Dahkit spellamkårtåjt goahtedivrijs gåvåj ja nammadusáj.
Kortene kan lamineres.	Kårtå máhtti lamineriduvvat.
Eksempel på spill kan være bilde- og navnelotto.	Spella máhttá liehket gåvvå- ja nammalotto.
Alternativt kan poenget være at den som kan uttale for eksempel katt, hund eller hest, får beholde kortet.	Máhttá aj nav årrot juhti sån gut buktá jiednadit duola degu gáhtto, bena jali hæssta, oadtju kårtåv.
Den eleven som får flest kort, vinner spillet.	Oahppe gut oadtju ienemus kårtåjt spelav vuojttá.
Lag samisk etegilde på skolen, for eksempel på Samefolkets dag.	Dahkit sáme bårråmusáv skåvlån, duola degu Sámij álmmukbiejven.
Dette krever samarbeid med andre klasser, lærere og ledelsen på skolen og med foreldre og samiske mateksperter.	Dát ietjá klássaj, åhpadiddjij ja skåvllånjunnjusij, æjgádij ja sáme biebbmotjiehppij aktisasjbargov rávkká.
Elevene kan prøve å huske betegnelser og navn på for eksempel kjæledyr og nyttedyr.	Oahppe máhtti gæhttjalit duola degu goahtedivrij ja ávkkedivrij moallánagájt ja nammadusájt mujttet.
Lag gjerne et skjema som elevene kan fylle ut hjemme i samarbeid med foreldre og andre slektninger.	Dahkit sjiemáv majt oahppe sijdan aktan æjgádij ja ietjá berrahij dievddi.
Be elevene om å henge opp skjemaet på en strategisk plass hjemme. Heng opp en kopi av skjemaet på skolen.	Gåhtjo oahppijt sjiemáv strategalasj saddjáj sijdan gatsostit ja aj kopiav sjiemas skåvlåj gatsostit.
La elevene hverandre om innholdet i skjemaet, f.eks..	Dibde oahppijt nubbe nuppev sjiemá sisanov gulástallat, degu ”bena-ådåk”.
Vurdering	Árvustallam
Elevene kan skrive logg som egenvurdering eller til å kommunisere med læreren uten at noen andre får lese vurderingen.	Oahppe máhtti låkkav tjállet iesjárvustallen, jali åhpadiddjijn guládallat vaj iehtjáda e oattjo låhkåt árvustallamav.
Dette kan skrives på førstespråket.	Dát máhttá vuostasjgiellaj tjáleduvvat.
Eksempel 1 Logg	1. Buojkulvis Loagga
Beskriv arbeidet.	Tjielggi bargov
Hva fikk jeg til?	Majt buktiv?
Hva var vanskelig?	Mij la gássjel?
Brukte jeg andre måter å uttrykke meg på?	Åvddånbuktiv gus ietjá láhkáj?
Hvordan kan jeg gjøre det neste gang?	Gåktu máhtáv ietjá bále dahkat?
Mål for neste tema er:...	Ulmme boahtte tebmáj…
Eksempel 2 Elevene krysser av for de læringsmålene de mestrer.	2. Buojkulvis Oahppe mierkkji dajt åhpadusmihttomierijt majt bukti.
Dette må jeg lære for å nå læringsmålene:	Dáv hæhttuv oahppat vaj åhpadusmihttomierijt jåvsåv
Dato	Biejvve
Jeg kan dette godt: Dato	Dáv máhtáv buoragit Biejvve:
ord og uttrykk som er nyttige å kunne når jeg snakker om:	Bágo ja moallánagá ma li ávkálasj máhttet gå ságastav dáj birra
kjæledyr og nyttedyr	goahtedivrij ja ávkkedivrij
samiske matretter og ulike råvarer	sáme biebmoj ja moattelágásj biebbmoábnnasij
forskjell på kjæledyr og nyttedyr	sieradus goahtedivrij ja ávkkedivrij gasskan
formidle kunnskap om:	goahtedivrij ja ávkkedivrij birra
kjæledyr og nyttedyr	biebmoj ja biebbmoábnnasij birra
bruke andre måter å utrykke meg på:	Ietjá láhkáj åvddånbuktet ietjam
bruke kropp og hender	adnet rubmahav ja giedajt
finne andre ord	gávnnat ietjá bágojt
kombinere et ord med et annet	ietjájduhttet dárogielbágojt
gjøre om norske ord	rievddadit ietjam
stille spørsmål om noe er uklart	gatjádit jus juoga ij la tjielgas
holde en samtale i gang:	Bisodit ságastallamav
uttrykke meg uten å måtte lete etter ord for ofte	ságastit ja ij dárbahit åhtsåt bágojt
bruke hele og forståelige setninger	adnet ålles ja dádjadahtte gárgadisájt
avslutte en samtale	loapptet ságastallamav
Tilpasset opplæring	Hiebadum åhpadus
Når det gjelder matlaging og baking, kan selvstendighetsgraden for elevenes aktiviteter i forhold til de ulike alderstrinnene variere.	Mij guosská málestibmáj ja lájbbomij de máhttá oahppij iesjrádálasjvuohta dåjmajn duon dán dásen varierit.
Det er mulig å samarbeide med fag som Naturfag og Mat og helse.	Máhttelis le barggat aktan ietjá fágaj, duola degu luonndofágajn ja biebbmo-ja varresvuohtafágajn.
Men fokus skal være på hvordan elevene bruker språket.	Valla dæddo le gåktu oahppe sámasti. Vuodotjehpudagá
Å kunne uttrykke seg skriftlig og muntlig: Elevene kan skrive ord og uttrykk for kjæledyr, nyttedyr og samisk mat og råvarer.	Máhttet tjálálattjat ja njálmálattjat åvddånbuktet: Oahppe máhtti tjállet bágojt ja moallánagájt goahtedivrij, ávkkedivrij, sáme biebmoj ja biebbmoábnnasij birra.
Når elevene jobber med matlaginga i praksis, kan de fortelle hva de gjør etter hvert, både til hverandre og til læreren.	Gå oahppe barggi biebmoj praktihkalattjat de máhtti sij maŋenagi tjielggit majt barggi sihke nubbe nubbáj ja åhpadiddjáj.
De kan beskrive matens utseende, smak og lukt.	Máhtti tjielggit gåktu biebbmo vuojnnu, májsstá ja hapsijt
Å kunne lese: Elevene skal kunne lese ord og uttrykk og hele setninger om hva man gjør når man har kjæledyr og nyttedyr og når man lager mat.	Máhttet låhkåt: Oahppe galggi máhttet bágojt ja moallánagájt ja ålles gárgadisájt låhkåt bargo birra gå sijájn li goahtedivre ja ávkkedivre ja gå biebmojt dahki/riejddiji.
Å kunne regne: La elevene regne ut hva det koster å ha et kjæledyr.	Máhttet riekknit: Dibde oahppijt riekknit majt máksá goahtedivrev adnet.
De kan lage et budsjett for matlaginga på skolen og det som en familie forbruker til mat på en uke.	Sij máhtti budsjehtav biebbmoriejddimis skåvlån dahkat, ja dav majt fámillja gållåt váhkon
Å kunne bruke digitale verktøy: La elevene bruke internett og lete opp de samiske begrepene på dyr og mat.	Máhttet digitála ræjdojt adnet: Dibde oahppijt adnet internehtav ja åhtsåt sámemoallánagájt divrij ja biebmoj birra.
Se Gávnos, Sametingenes hjemmesider, giella.org og risten.no.	Gehtja Gávnos, Sámedikke sijddabielle, giella.org ja risten.no.
Bruk teksteksempler, og la elevene lete opp og kjenne igjen dyre- og matbetegnelser i teksten med søketasten.	Vuoseda tækstabuojkulvisájt ja dibde oahppijt åhtsåt ja dåbddåt divrij- ja biebbmomoallánagájt tevstan.
Språkdomener	Gielladomena
Når det gjelder samisk matlaging, kan selve aktiviteten være et språkdomene.	Sáme biebbmodahkama hárráj máhttá doajmma iesj liehket gielladomednan.
Når elevene lager samisk mat, skal de helst snakke samisk.	Gå oahppe riejddiji sámebiebmojt de luluj sámástit. Oahppamusá
Sámi biebmu – Samisk mat, oppskrifter, ulike kilder, eksempelvis:	Hamery&Cartwright: Muv vuostasj 1000 bágo, Samisk utdanningsråd 1998
Kaspersen, Ardis. 1997. ”Samisk mat og kultur”.	Nan Persen: Lájbe, Idut 2005 Synnøve Løge ja Geirulv Ulland, Slåppå, Idut
Sørsamiske matoppskriftsbøker	Nan Persen: Ehpalgáhkko, Idut 2010
Beanastallan – hundespill, foreligger på nordsamisk og kommer ut på sørsamisk, utgitt av Davvi Girji OS/Anne Jannok Eira/Anne Marit G. Eira 2008:	Demensforeningen i Tysfjord: Sáme biebbmo vuorrasijda Báhko 2008