sfs_veiledning_20_undervisningsopplegg-lesest.html.xml

Hovedinnhold Åhpadimgárvvidusbuojkulvisá: Låhkåmstrátegija Trinn: Vg2 – studieforberedende utdanningsprogram og påbygging til generell studiekompetanse for yrkesfaglige utdanningsprogram Dásse: Jo2 – viddnofágalasj åhpadusprográmma ja lasádus dábálasj oahppomáhtudahkaj viddnofágalasj åhpadusprográmma Tiebmá: låhkåmstrátegija – låhkåt åhpatjit Vis alle Álgadus Undervisningsopplegget viser et eksempel på hvordan elevene kan arbeide for å nå kompetansemålene. Åhpadimgárvvidus vuoset buojkulvisáv gåktu barggat máhtudakmihtoj jåvsåtjit. Her vises det hvordan kompetansemålene kan konkretiseres i læringsmål, som er steg på veien mot å nå kompetansemålene. Dánna vuoseduvvá gåktu máhtudakmihto båhti vuojnnuj åhpadusmihttomierijn, ma li lávke gåktu máhtudakmihtojt jåksåt. Undervisningsopplegget viser aktuelle arbeidsmåter, hvordan grunnleggende ferdigheter integreres og hvordan læreren tilpasser undervisningen til elevene og vurderer dem underveis. Åhpadimgárvvidus vuoset ájggeguovddelis barggamvuogijt, gåktu vuodotjehpudagá åvtåstuhteduvvi ja gåktu åhpadiddje hiebat åhpadusáv oahppijda ja árvustallá sijájt bargadahttijn. Elevene skal også vurdere sitt eget og hverandres arbeid. Oahppe galggi aj ietjasa ja guhtik guojmesa bargov árvustallat. Undervisningsopplegget viser hvordan elevene kan tilegne seg gode lesestrategier ved å arbeide med tre tekster. Åhpadimgárvvidus vuoset gåktu oahppe máhtti oadtjot buorre låhkåmstrátegijajt gå barggi gålmåjn tevstajn. Kompetansemål i LK06-S Máhtudakmihto ML06-S an Kompetansemål etter Vg2 – studieforberedende utdanningsprogram og etter påbygging til generell studiekompetanse – yrkesfaglige utdanningsprogram Máhtudakmihto Jo2 - oahppogárvedime åhpadusprográmma ja lasádus dábálasj oahppomáhtudahkaj -viddnofágalasj åhpadusprográmma maŋŋela Skriftlig kommunikasjon Mål for opplæringen er at eleven skal kunne Tjálalasj guládallam Åhpadusá mihttomierre le oahppe galggi máhttet beskrive og vurdere egne lese- og skrivestrategier gåvådit ja árvustallat ietjas låhkåm- ja tjállemstrategijajt Skriftlig kommunikasjon Mål for opplæringen er at eleven skal kunne Tjálalasj guládallam Åhpadusá mihttomierre le oahppe galggi máhttet lese tekster skrevet i eldre ortografi og sammenligne med dagens ortografi låhkåt tevstajt ma li tjáledum dålusj tjállemvuogij milta ja buohtastahttet dálásj tjállemvuogijn lese og analysere et representativt utvalg av litteratur og tekster, skjønnlitteratur og sakprosa, knyttet til perioden før 1965 låhkåt ja analyserit vissa oasev duot dát tevstas, tjáppagirjálasjvuoda ja ássjeprosa sjáŋŋarijs, ma gulluji ájgegávddaj maŋŋel jage 1995 Muntlig kommunikasjon Mål for opplæringen er at eleven skal kunne Njálmálasj guládallam Åhpadusá mihttomierre le oahppe galggá máhttet analysere og gjøre rede for kommunikasjonsmåter og kommunikasjonsstrategier i samiske samfunn før og nå analyserit ja tjielggit guládallamvuogijt ja guládallamstrategijajt sáme sebrudagájn åvddål ja dálla Læreplanen for Samisk som førstespråk har egne kompetansemål for lesestrategier etter 7. årstrinn: “Mål for opplæringen er at eleven skal kunne bruke varierte lesestrategier for å lese ulike typer tekst i ulikt tempo” I læreplanen for samisk som førstespråk i LK06-S er den grunnleggende ferdigheten å kunne lese for øvrig vektlagt: “ Møte med tekster i ulike sjangere og med ulik vanskegrad vil bidra til å utvikle tekstkompetanse, og hensiktsmessige lesestrategier. ” Derfor bygger dette undervisningsopplegget på at elevene kjenner til og har brukt noen ulike lesestrategier. Oahppoplánan Sámegiella vuostasj giellan le sierra máhtudakmihto låhkåmstrátegijajda 7. jahkedáse maŋŋela: “ Åhpadusá mihttomierre le oahppe galggá máhttet adnet duov dáv låhkåmstrategiijav gå låhkå duov dáv tevstav duon dán láhkáj” Oahppoplánan sámegiella vuostasj giellan LK06-S’an le vuodotjehpudahka máhttet låhkåt dættodam “ Duon dán sjáŋ ŋ ara tækstalåhkåmijn moatten gássjelisvuodadásen åvddånahteduvvá tækstadádjadus ja ávkálasj låhkåmstrategija ” Dan diehti åhpadimgárvvidussa le vuododam dan nali oahppe dåbddi ja duov dáv låhkåmstrátegijav li adnám. Hensikten med dette undervisningsopplegget er at elevene skal prøve ut forskjellig lesestrategier for å finne ut hvilke lesestrategier som er egnet for dem selv i ulike situasjoner. Ulmme dájna åhpadimgárvvidusájn le oahppe galggi gæhttjaladdat duojt dájt låhkåmstrátegijajt, gávnatjit makkár låhkåmstrátegija hiehpi sidjij duon dán dilen. Målet for elevene er å lese slik at de lærer best mulig. Ulmme oahppijda le låhkåt vaj buoremusát oahppi. Oahppe galggi máhttet prøve ut flere lesestrategier gæhttjaladdet låhkåmstrátegijajt vurdere eget utbytte av lesingen árvustallat ietjasa ávkev låhkåmis beskrive fordeler og ulemper ved de ulike lesestrategiene tjielggit mij la ávkken ja mij ij la, duon dán låhkåmstrátegijan velge hensiktsmessige lesestrategier válljit ávkálasj låhkåmstrátegijajt Læreren samtaler med elevene om læringsmålene som er steg på veien mot å nå kompetansemålet. Åhpadiddje ságas oahppij åhpadusmihttomierij birra, ma li lávke jåvsåtjit máhtudakmihtojt. Grunnleggende ferdigheter Vuodotjehpudagá Å kunne lese: lese tekster Máhttet låhkåt: tevstajt låhkåt Å kunne uttrykke seg muntlig: samtale om og diskutere tekster og samtale om lesestrategier Máhttet njálmálattjat åvddånbuktet: ságastallat ja dágástallat tevstaj birra ja ságastallat låhkåmstrátegijaj birra Å kunne uttrykke seg skriftlig: skrive egenvurdering Máhttet tjálálattjat åvddånbuktet: iesjárvustallamav tjállet Å kunne bruke digitale verktøy: hente tekster på internett Máhttet digitála ræjdojt adnet: tevstajt internehtas viedtjat Elevene forteller om lesestrategier de kjenner, og de snakker om strategier de oftest bruker. Oahppe subtsasti låhkåmstrátegijaj birra majt sij dåbddi, ja ságasti strátegijaj birra majt sij ienemusát adni. De beskriver lesestrategiene. Tjielggiji låhkåmstrátegijajt. Lag gjerne en oversikt på tavla ut fra det elevene forteller om og påpeker. Dassta man birra oahppe subtsasti ja tsuojggiji dagá gåvåv táblluj. Dette vil gi læreren et bilde av hva elevene mestrer, og elevene får ideer av hverandre. Dát máhttá åhpadiddjáj gåvådit majt oahppe bukti, ja oahppe guojedi dåjs nuppijs. Hvis det viser seg at elevene har et lite reportoar av lesestrategier, må læreren vurdere om de bør bli kjent med flere, prøve dem ut og bruke dem aktivt for å vurdere hvordan de virker for den enkelte i ulike leseoppdrag. Jus bihkus oahppe e nav moadda låhkåmstrátegijajt dåbdå, viertti åhpadiddje merustit jus vierttiji ienebujn oahpástuvvat, gæhttjaladdat dajt ja adnet dajt aktijvalattjat árvustalátjit gåktu da doajmmi juohkkahattjaj duon dán låhkåmin. Deretter diskuterer elevene hvilke lesestrategier de mener kan være hensiktsmessige, når de skal lese tre tekster læreren presenterer for dem. Dassta maŋŋela oahppe dágástalli makkir låhkåmstrátegija sijá mielas li ávkálattja gå galggi låhkåt gålmmå tevsta majt åhpadiddje sidjij vuoset. Som grunnlag for diskusjonen, må elevene kjenne til hva som er målet med å lese tekstene. Vuodon dágástallamij vierttiji oahppe dåbddåt manen galggi tevstajt låhkåt. Eksempler Buojkulvisá Elevene skal kunne gjengi hovedinnholdet i tekstene. Oahppe galggi máhttet mujttalit tevstaj oajvvesisanov Elevene skal identifisere holdninger som kommer til uttrykk i tekstene. Oahppe galggi guottojt dåbddåt ma tevstajn båhti vuojnnuj Elevene skal skaffe seg et grunnlag for å drøfte disse holdningene. Oahppe galggi åhtjudit vuodov dágástalátjit dájt guottojt Samtale og innhenting av informasjon Ságastallam ja diedojt åhtsåt Eksempler på spørsmålsstillinger Gatjálvisåvddåmerka Hvilke forventninger har elevene til tekstene? Makkir vuorddemusájt le oahppijn tevstajda? Hvilke forventninger gir bildene? Makkir vuorddemusájt gåvå vaddi? Hvem var menneskene som skrev disse tekstene? Makkir histåvrrålasj dilen tjállin? Man birra li tevsta? Hva handler tekstene om? Makkir vuojnojt tæksta buktá? I to av tekstene er ortografien en annen enn i den tredje. Guovten tevstan le ortográfija ietjá gå guolmádin. Makkir vuorddemusájt dát låhkåmij vaddá? Hvordan opplever elevene dette? Gåktu oahppe dáv åtsådalli? Oahppamdåjma Overblikk Elevene leser titler og overskrifter og ser på bilder. Gåvåv oadtjot Oahppe låhki namájt ja bajelttjálajt ja gåvåjt gæhttji. De forteller hva de tenker er temaet i teksten/tekstene. Subtsasti majt sij ájádalli tevsta/tevstaj tiebmá le. Skumlesing Elevene skumleser teksten/tekstene og finner fram til vanskelige ord. Låhkålit Oahppe låhkåli tevstav/tevstajt ja gássjelis bágojt gávnni. Læreren snakker med elevene om de vanskelige ordene, og elevene forklarer ordene. Åhpadiddje ságas oahppij daj gássjelis bágoj birra ja oahppe tjielggiji bágojt. De kan gjerne skrive en ordliste med ordforklaringer. Sij máhtti báhkolistav tjállet báhkotjielggidimij. Nærlesing Elevene leser teksten/tekstene for å finne ut hvilke holdninger tekstene gir uttrykk for. Dárkkelis låhkåm Oahppe tevstav/tevstajt låhki gávnatjit makkir guotto båhti vuojnnuj tevstajn. Etter lesingen Læreren snakker med elevene om hva de fant ut da de leste tekstene. Låhkåma maŋŋela Åhpådiddje ságas oahppij majt gávnnin lågådahttijn tevstajt. De forteller hvilke strategier de brukte og vurderer dem. Sij subtsasti makkir strátegijajtsij adnin ja árvustallat dajt. De beskriver hva som fungerte, og hva som ikke var så hensiktsmessig i ulike tilfeller. Sij tjielggiji mij dåjmaj, ja mij ittjij dåjma duon dán dilen. Kanskje noen fremdeles synes det er vanskelig å forstå hva en av tekstene handler om, eller hvilke holdninger den uttrykker. Ihkap muhtemij mielaj milta le vilá gássjel dádjadit man birra tevsta li, jali makkit guotto båhti vuojnnuj. Da kan medelever gi tips og råd om hvordan de skal lese for å finne svarene. De oahppeguojme máhtti tsuojggit ja bagádit gåktu galggi låhkåt vaj vásstádusájt gávnni. Elevene vurderer rådene og prøver ut ett eller flere av dem. Oahppe árvustalli bagádallamijt ja gæhttjaladdi avtav jali ienebuv dajs. De rapporterer om hvordan det gikk. Sij diededi gåktu dát manáj. I par eller grupper lager elevene et sammendrag av tekstene, og de skriver en tekst om hovedsynet i teksten. Guovtes ja guovtes jali juohkusijn oahppe tjoahkkájgessusav tevstajs dahki, ja tevstav tjálli oajvvevuojno birra tevstan. Elevene kan få i oppgave å forklare kommunikasjonsmåter og kommunikasjonsstrategier i samiske samfunn før og nå. Oahppe máhtti oadtjot barggon tjielggit guládallamvuogijt ja guládallamstrátegijajt sáme sebrudagájn åvdebut ja dálla. De bruker tekstene som grunnlag. Vuodon adnbi tevstajt. De presenterer dette muntlig for medelevene, eller de gjør det skriftlig for læreren. Åvddånbukti dáv njálmálattjat oahppeguojmijda, jali tjálálattjat åhpadiddjáj. Tilpasset opplæring Hiebadum åhpadibme Les Henriksens og Lundes tekst høyt sammen med noen av elevene. Lågå Henriksena ja Lunde (gehtja Åvddål låhkåma jali Resursa vuolen) tevstajt tjavgga aktan muhtemijs oahppijs. Stopp når det er nødvendig å forklare ord og hvis ortografien gjør at det blir vanskelig å lese teksten. Ganuga gå la dárbbo tjielggit bágojt ja jus tjállemvuohke dahká tevstav gássjel låhkåt. Alle leser Nils Collet Vogts tekst stille. Divna sjávot låhki Nils Collet Vogta tevstav. Sett av god tid for dem som har behov for det, og avtal med de raske hvilket arbeid de skal fortsette med når de er ferdige slik at de som fremdels leser, ikke blir forstyrret. Sijájn gænna le dárbbo máhtti astos barggat, ja sijájn gudi jåhtelit barggat, såbada makkir bargojn galggi joarkket gå gærggi barggat, nav vaj sij gudi vilá låhki e hiemssiduvá. Læreren snakker med enkeltelever om utfordringer med å lese tekstene og hjelper dem med å prøve ut egnede strategier. Åhpadiddje ságas ájnegisoahppijn hásstálusáj birra gå tevstajt låhki, ja viehket sijájt gæhttjaladdat hiebalgis strátegijajt. Noen drøfter særtrekk i tekstene og språklige virkemidler i mindre grupper. Muhtema árvvaladdi sierra dåbddåmerkajt tevstajn ja gielalasj vájkkodimnævojt unnep juohkusijn. Noen drøfter hva formålet med å skrive tekstene trolig kan ha vært. Muhtema árvvaladdi mij jáhkedahtte ulmme le læhkám tevstajt tjállet. Undervisningsopplegget egner seg godt til fjernundervisning. Guhkásåhpadibme Åhpadimgárvvidus buoragit guhkásåhpadibmen hiehpá. Vurdering Árvustallam Underveisvurdering Elevene vurderer seg selv ved starten av arbeidet. Árvustallam bargadahttijn Oahppe ietjasa árvustalli bargo álgadimen. Hva mener de at de mestrer bra? Majna sij ietjasij mielas buoragit bukti? Hva er vanskelig? Mij la gássjelis? De skriver stikkord eller logg om dette. Sij tjåvdabágojt jali låkkav dán birra tjálli. Dette gir læreren nyttig informasjon slik at han eller hun kan støtte elevene best mulig i arbeidsprosessen. Dát vaddá åhpadiddjáj ávkálasj diedojt nav vaj máhttá barggoprosessan duorjodit oahppijt buoremusát gåk máhttelis le. Læreren minner elevene om læringsmålene. Åhpadiddje mujttádahttá oahppijt åhpadusmihttomierijt. De skal prøve ut flere lesestrategier og vurdere eget utbytte av lesingen. Sij galggi gæhttjaladdat ienep låhkåmstrátegijajt ja árvustallat ietjasa ávkev låhkåmis. De skal beskrive fordeler og ulemper ved de ulike lesestrategiene og velge hensiktsmessige lesestrategier. Sij galggi tjielggit mij la ávkken ja mij ij la duon dán låhkåmstrátegijan ja ávkálsj låhkåmstrátegijajt válljit. Mot slutten av denne arbeidsperioden ser elevene på det de skrev i begynnelsen av arbeidet, og de vurderer hvordan situasjonen er nå. Barggogávda gietjen gæhttji oahppe majt sij li dán bargo álgon tjállám, ja árvustalli gåktu dille dálla le. Har de prøvd ut nye strategier? Le gus sij ådå strátegijajt gæhttjalam? Har de funnet fram til en strategi som passer dem godt? Le gus sij gávnnam strátegijav mij sidjij buoragit hiehpi? Mestrer de noe nå som de ikke klarte før? Bukti sij juoga dálla majt sij etjin åvddåla buvte? Hva har de gjort for å bli bedre? Majt li barggam vaj smidáp sjaddat? Hvordan har det virket? Gåktu le dát doajmmam? Vurdering av kompetansemål Máhtudakmihtojt árvustallat Her følger et eksempel på hvordan læreren vurderer elevenes kompetanse. Dála tjuovvu buojkulvis gåktu åhpadiddje oahppij máhtudagájt árvustallá. Læreren gjør elevene kjent med den kompetansen de skal arbeide for å oppnå, og beskriver kjennetegn på måloppnåelse. Åhpadiddje oahpásmahttá oahppijt daj máhtudagáj maj galggi kåksåt ja tjielggit mihttomierrejåksåma dåbddomerkajt. Disse kjennetegnene blir utgangspunktet når læreren skal snakke med eleven om elevens kompetanse. Dá dåbddåmerka sjaddi vuodon gå åhpadiddje galggá oahppijn ságastit suv máhtudagáj birra. I skjemaet som følger, er kompetansen beskrevet på tre nivåer. Sjiemán mij tjuovvu, le máhtudahka tjielggidum gålmån dásen. Skjemaet kan brukes som grunnlag for dokumentasjon på elevens kompetanse, for eksempel i halvårsvurderingen. Sjiebmá máhttá aneduvvat vuodon gå oahppe máhtudagá duodastahteduvvi, duola degu jahkebielárvustallamin. Nivåene er egnet når læreren skal vise elevene hvor de står eller hva de skal arbeide videre med, og når læreren vil peke på framgang. Dáse hiehpi gå åhpadiddje galggá vuosedit oahppijda makkir dásijn sij li jali majna galggi åvddålij guovlluj barggat, ja gå åhpadiddje sihtá vuosedit åvddånahttemav. Å beskrive og vurdere egne lesestrategier Tjielggit ja árvustallat ietjas låhkåmstrátegijajt Lav kompetanse (karakter 2) Vuollegis máhtudahka Ganske god eller god kompetanse (karakter 3 eller 4) Ållu buorre jali buorre máhtudahka Huj buorre máhtudahka Du forteller om noen lesestrategier du har benyttet, og om hvordan du synes de fungerer for deg. Dån subtsasta muhtem låhkåmstrátegijaj birra majt la adnám, ja gåktu da duv mielas li dunji doajmmam Du benytter flere ulike lesestrategier og kan beskrive dem. Dujna le moattelágásj låhkåmstrátegija ja máhtá dajt tjielggit Du sammenlikner noen av lesestrategiene og forklarer hva som har fungert best i noen ulike leseoppdrag. Dån buohtastahtá muhtemijt dájs låhkåmstrátegijajs ja tjielggi mij le buoremusát doajmmam duon dán låhkåmin Du velger bevisst ulike lesestrategier til ulike leseformål og kan begrunne valgene din. Dån diedulattjat vállji duov dáv låhkåmstrátegijav duon dán låhkåmbargguj ja máhtá tjielggit manen