arkitektonisk-uttrykk.html.xml

Arkitektonisk uttrykk / Sametingsbygningen / Om Sametinget / Forsiden - Sametinget Arkitektonalasj moallánahka / Sámediggeviesso / Sámmedikke birra / Sámedigge - Sametinget Arkitektonisk uttrykk Arkitektonalasj moallánahka De enorme viddene uten de romdannende formasjoner var utgangspunktet for å bruke innhegningen som tema. Vijdes duoddara gárttjádisáj dagá lij vuodon válldet gárdev tiebmán. Huden eller veggen begrenser og beskytter alle funksjoner i bygningen, veggene hegner om og samler menneskene. Sassne jali siejnne ráddji ja suoddji divna dåjmajt vieson, siejne gárddu ja ulmutjijt tjoahkkiji. Mens lufta dirrer av kulde i det iskalde lyset skal menneskene oppleve varme og beskyttelse innendørs. Madin ilmme doarges tjoasskemis galmma tjuovgan, galggi ulmutja dåbddåt lieggasav ja suodjalimev sinna. Hele huset skal gi signaler om et interiør krystallklart avgrenset fra den robuste naturen, fra kulda, fra snøen. Ålles viesso galggá vuosedit sisbielev mij le tjielggasit ráddjidum garra luondos, tjoasskemis ja muohttagis. Den matematiske geometrien er entydig og gir bygningen en fortjent verdighet og monumentalitet. Matematihkalasj geometrija le tjielgas ja vaddá viessuj ánssidum værddogisvuodav ja stuorravuodav. Den skråstilte ytterveggen, innhegningen, reiser seg direkte fra lyngen, den luftige spaltekledningen gir assosiasjoner til huden, eller duken som trekkes rundt. Vinjogis ålggosiejnne, gárdde, badján njuolgga dagŋasis, spálkodum gåbtjås ájádusájt tjadná sassnáj, jali loavddagij mij biejaduvvá birra. Det klare sjiktet mellom ute og inne er forsøkt forsterket ved at man går inn i bygningen direkte, overgangen mellom ute og inne er like entydig som i lavvoen. Dav tjielgas rájáv ålgusjbiele ja sisbiele gaskan li gæhttjalam nannit gå tjáŋa njuolgga goahtáj, sieradus ålgusjbieles sisbælláj le sæmmi tjielgas dagu låvdagoaden. Vel innenfor åpner interiøret seg, og man fornemmer rommet like klart og entydig som man oppfatter rommet inne i lavvoen. Gå sisi boadá de interiørra vuojnnusij boahtá, ja ælvá vuobmanav sæmmi láhkáj ja sæmmi tjielggasit dagu ælvá vuobmanav låvdagoaden. Plenumssalen, biblioteket, vandrehallen, møterommene eksponeres, selv deler av eksteriøret inne i atriet oppfattes som en del av interiøret. Dievastjåhkanimladnja, girjjevuorkká, vájaldimhálla, tjåhkanimlanjájt vuojná, ja aj oasse ålgusjbieles dåbddu oassen interiøras. Vandrehallen Vájaldimhálla Vandrehallen knytter de ulike funksjoner sammen, samtidig som vandrehallen er husets viktigste rom. Vájaldimhálla tjadná dajt iesjgeŋgalágásj dåjmajt akti, sæmmi båttå gå vájaldimhálla le goade ájnnasamos ladnja. Herfra ser man alle andre funksjoner, alle andre mennesker og har kontakt med naturen. Dássta vuojná divna dåjmajt, juohkka ietjá ulmutjav ja luondujn aktijvuodav oattjo. De uformelle, men viktige samtalene kan utfolde seg i dette rommet, som grunnet geometrien oppfattes som en gangsone i den ene enden, mens jo mer man nærmer seg plenumssalen jo mer utvides bredden, og gangen blir til et luftig og vennlig rom med plass til større ansamlinger av mennesker. Da iehpeformálalasj, valla ájnas ságastallama máhtti dán lanján tjadáduvvat, mij geometrija diehti dádjaduvvá vájaldimoassen avta gietjen, valla gå boadá lagábut dievastjåhkanimlanjá de gåbddu, ja váttsáldahka sjaddá rabás ja tjáppa ladnjan sajijn stuoráp tjoahkkijda ulmutjijs. Parallelt med vandrehallen løper et åpent galleri i 2. etasje, herfra er utsikt mot det åpne utendørsatriet, mot viddene, mot biblioteket og plenumssalen. Vájaldimhálla buohta le rabás gallerija nuppát etásjan, dássta le guovladahka rabás ladnjaj ålggon, duoddarijda, girjjevuorkkáj ja dievastjåhkanimladnjaj. Sametinget har for tiden plenumsmøter fire uker i året, under disse ukene kommer representanter fra alle regioner sammen og bærer hver sine karakteristiske fargerike kofter. Sámedikken li dálla dievastjåhkanime niellji jahkáj, dájn vahkujn tjåhkani ájrrasa divna guovlojs ja li gárvvunam iesjgeŋgalágásj sierra bájnos gáptijdisá. Den sirkulære vandrehallen og de åpne interiørene er som en åpen scene, alle ser hverandre og de - i dobbel forstand - fargerike menneskene forandrer huset til en fargerik og pulserende scene i kontrast til de store viddene på utsiden. Dat gievledis vájaldimhálla ja da rabás interiøra li dagu rabás siedna, divna vuojnni nubbe nuppev ja da – guovte láhkáj – bájnos ulmutja rievddadi goadev moattebájnuk ja viesso siednaj vuosstebiellen vijdes duobddágijda ålgusjbielen. På skivene langs vandrehallen har kunstneren Kristin Ytreberg på en raffinert og elegant måte satt igjen samiske ordspråk i tinntråd og metall-nagler. Hiervvidibme Skierroj nanna vájaldimhállan le dájddár Kristin Ytreberg sierra ja tjáppa láhkáj biedjam sáme báhkovádjasijt danijn ja metálla-návlij. Disse står som rolige relieffer mot furupanelen, og skifter karakter ettersom solen vandrer rundt det sirkulære huset, og lyset på ulik vis sleper langs veggen. Dá tjuodtju dagu bajedum gåvå biehtsepanela vuossti, ja målssu vuogev gå biejvve vájalt dan gievllelasj goade birra, ja tjuovgga moatteláhkáj siejnev dæjvvá. Man får med seg visdomsordene, som er viktige i den samiske kulturen, før man trer inn i plenumssalen og sindig og klart sier sin mening. Mujteduvvá vijsesvuodabágojt, ma li ájnnasa sáme kultuvran, åvddål tjágŋá dievastjåhkanimladnjaj ja mássjelit ja tjielggasit ietjas vuojnov åvdet. Plenumssalen er eksponert som et eget volum knyttet sammen med hovedhuset via en innelukket bro. Dievastjåhkanimladnja le sierra vuobman tjanádum aktij oajvvegådijn loavdedum råvijn. Sametingets hellige rom, plenumssalen, framtrer som det genuine rommet det bør være, avsondret fra all annen støy - også visuell. Sámedikke ájlis ladnja, dievastjåhkanimladnja, åvdeduvvá dan oalle ladnjan gåk galggá, dåbedum gájkka ietjá jutsás – aj visualalattjat. Rommet er fullstendig uten vinduer hvor man kan se naturen omkring, et høytsittende glass bringer derimot det til enhver tid karakteristiske lyset inn i salen, og setter stemning til denne, enten det er midnattssol eller bekmørkt med nordlyset flimrende over. Ladnja le ållu vinndegij dagi man tjadá máhtá luodov vuojnnet, vinndek badjen buktá galla dav sierra tjuovgav ladnjaj, ja vájkkut ilmev, vájku le biejvve idjaguovddela jali gåmo sjævnnjat guovsagisájn libudime badjen. Små leselamper ved hvert representantbord definerer de intime, små rommene i dette voluminøse rommet. Smáv låhkåmlámpo juohkka ájrrasa bievden ráddjij dajt smávva priváhta vuobmanijt dan vuobmalis lanján. Selve bygningskroppen er en skjev kjegle som er ytterligere abstrahert ved et dypt kutt som danner foaje og flater for lysinnslipp. Tsiekkadus iesj le vinjok tjubuk mij ienebuv sieradahttá nálajt mij hábbmit sajev ja jalgudagáv gånnå tjuovgga sisi bæssá. Spor Luotta Kunstneren Hilde Schanke Pedersen har dekorert den store betongskiven med et mektig abstrakt bilde hvor emalje og bladgull er lagt på store sinkplater. Dájddár Hilde Schanke Pedersen le hiervvidum dav stuorra betoaŋŋaskierrov alvos abstrákta gåvåjn gånnå emálja ja bládegålle li stuorra sinkpláhttaj biejadum. Bildet gir klare assosiasjoner til den samiske kultur, og selv om det er mektig, er det ikke overdramatisk i rommet, men gir tvert imot rommet retning og en ytterligere magisk dimensjon. Gåvvå tjielggasit mielav tjadná sáme kultuvrraj, ja juska le fábmogis, de ij le ilá tjierggat lanján, valla farra vaddá ladnjaj hámev ja ájn ienep oavdos vuogev. Biblioteket Girjjevuorkká Biblioteket terrasseres og knytter seg til uterommet via store glassåpninger mot syd, på galleriet over finnes en masse bokhyller fylt med bøker. Girjjevuorkká le låptå lágásj ja tjanáduvvá ålggoladnjaj stuorra glássarahpamij oarjás, gallerijan badjen gávnnuji moadda girjjehilldo girjijs dievva. Når man entrer bygningen åpner dette veldige rommet seg, bøkene fyller rommet, mens plenumssalen sees gjennom en stor glassåpning. Gå goahtáj tjáŋa de dát sieldes ladnja rabáduvvá, girje lanjáv dievddi, madi dievastjåhkanimlanjáv vuojná stuorra glássarahpama tjadá. Leseplasser langs vinduene inviterer til studier som i åpne munkeceller. Låhkåmsaje vinndegij milta bivddi låhkåmij dagu rabás muŋŋkasælla. Øyet får hvile på den rolige naturen, mer lukkede munkeceller for studier er lokalisert i jevn rytme på galleriet. Tjalmme bæssá vuojŋadit dan sjávos luondon, madi dahpadum muŋŋkacella låhkåmij li biejadum hiebalgis láhkáj gallerijan.