tale-i-forbindelse-med-lansering-av-pitesamisk-skriftspraak.html.xml

Tale i forbindelse med lansering av pitesamisk skriftspråk Hålla bidumsámegiela tjállemvuohke almodime aktijvuodan Sametingsråd Mikkel Eskil Mikkelsens tale i forbindelse med lansering av pitesamisk skriftspråk på Silvermuseet i Arjeplog, 20.8.2019, kl 15.00 Sámedikkeráde Mikkel Eskil Mikkelsen hålla bidumsámegiela tjállemvuohke almodime aktijvuodan, Sillbamusean Árjepluoven 20.8.2019, kl 15.00. Visdomsord uttrykt av en eldre person, Christine Johnson, Tohono O’odham (American Indian Language Development Institute, juni 2002) Dá li vijsesvuodabágo javladum vuorrasap ulmutjis (elder), Christine Johnson, Tohono O’odham, American Indian Language Development Institute, biehtsemánno 2002) Vi kan kanskje endre det litt, og heller si følgende: Máhttep rievddadasstet ja ienni návti javllat: Direkte oversatt (fra engelsk), lyder det omtrent slik:"Jeg snakker/skriver mitt favoritt språk fordi det er den jeg er. Gå njuolgga julevsábmáj jårggål sjaddá náv: "Mån hålav/tjáláv ietjam favorihtta gielav danen gå dat lav mån. Vi lærer barna våre å skriver/skrive favorittspråket vårt, fordi vi vil at de skal vite hvem de er.” Mij åhpadip iehtjama mánájt favorihtta gielama hållat/tjállet danen gå sihtap sij galggi diehtet gudi sij li.” Men hvis et språk skal skrives må det ha et skriftspråk. Valla jus gielav galggá tjállet, de viertti liehket tjállemgiella. Jeg ønsker å takke Sametinget i Sverige og arrangørene for invitasjonen til denne store begivenheten. Mån sidáv gijttet Svieriga Sámedikkev ja ásadiddjijt gå lihpit Vuona Sámedikkev dán stuorra ávvudallamij bivddim. På vegne av Sametinget i Norge ønsker jeg å bringe en hilsen til hele det pitesamiske språksamfunnet i Sverige og i Norge. Vuona Sámedikke bieles sávav vuorbev ålles bihtámsáme giellasebrudahkaj Svieriga ja Vuona bielen. Vi ønsker å gratulere dere med å endelig ha fått et offentlig normert skriftspråk. Hálijdip vuorbev sávvat gå vijmak lihpit almulasj dåhkkiduvvam tjállemgielav oadtjum. Samiske språk er et symbol på vårt felleskap, vår arv og vårt bånd til våre forfedre. Gå Sámegiela li mærkkagåvvån mijá aktisasjvuohtaj, mijá árbbáj ja li bádden mijá ájttegijda. Gjennom språk vokser det frem en identitet og tilhørighet, uavhengig av hvilket samisk språk man behersker eller hvor lite eller hvor mye man behersker språkene. Giela baktu tjadnusa nanostuvvi masi ulmusj gullu, berustahtek makkir sámegielav ulmusj buktá jalik man binnáv jali man ednagav gielav buktá. Samisk språkpolitikk handler derfor både om å ta tilbake et tapt språk, og å utvikle de samiske språkene i de områder hvor samisk brukes i dagliglivet. Sáme giellapolitihkka guosská dan diehti goappátjagá massám gielav ruoptus válddet, ja sámegielajt åvddånahttet dajn guovlojn gånnå sámegiella bæjválattjat aneduvvá. Til tross for ulike språksituasjoner binder språkene oss sammen gjennom et felles ønske om bevaring, utvikling og styrking av samiske språk. Juska li iesjgeŋgalágásj gielladile, de giela mijájt aktij tjadná aktisasj sávadusán sámegielajt bisodit, åvddånahttet ja nannit. Sametinget har et særskilt ansvar til å fremme samisk språk og likestillingen mellom de samiske språkene. Sámedikkij la sierra åvdåsvásstádus åvdedittjat sámegielajt ja avtaárvvusasjvuodav sámegielaj gaskan. Vi vil at samiske språk høres, brukes og synes i samfunnet. Sámedikke sihti sámegiela galggi sebrudagán gullut, aneduvvat ja vuojnnut. 19. september 2014 oppnevnte den norske regjeringen ved kongelig resolusjon et utvalg for å utrede lovverk, tiltak og ordninger for samiske språk i Norge. Ragátmáno 19. biejve jagen 2014, Sáme giellanammadus nammaduváj Gånågis resolusjåvnå baktu guoradalátjit láhkatjoahkkev, dåjmajt ja årdnigijt sámegielajda Vuonan. Dette språkutvalget redegjorde, i NOU 2016:18 Hjertespråket, situasjonen for de samiske språkene og pekte på en rekke utfordringer språkene står ovenfor. Dát giellanammadus tjielggi, Vuona Almmulasj tjielggidusán 2016:18 Vájmogiela, sámegielaj dilev ja tjalmostahttin muhtem gássjelisvuodav sámegielaj hárráj. Rapporten konkluderer med at det er behov for innsats for de samiske språkene på ulike nivåer i samfunnet, og det legges særlig vekt på barn og unges språkrettigheter. Tjielggidusá milta le dárbbo ratjástibmáj sámegielaj gáktuj gájkka dásen sebrudagán. Ållagasj mánáj ja nuoraj giellarievtesvuodajt dættoduvvi. I den forbindelse vedtok Sametingets plenum i desember 2018 Gïelelutnjeme/ Giellalåpptim/Giellalokten – som er Sametingets strategier for samiske språk - og et resultat og en oppfølging av Vájmogiella-utredningen. Dan aktijvuodan dåhkkidij Vuona Sámedikke ållestjåhkanibme javllamánon 2018, Gïelelutnjeme/Giellalåpptim/Giellalokten – mij la Sámedikke strategijja mij guosská sámegielajda – mij la båhtusin ja gåtsedibmen Vájmogiella-tjielggidusás. Gjennom Giellalåpptim har Sametinget forpliktet seg til å kartlegge dagens situasjon for ume-, pite- og skoltesamiske språk, og til å se på hvilke ressurser som kan bidra til å øke bruken av språkene. Giellalåpptima baktu le Sámedigge vælggogissan guoradalátjit udnásj dilev ubbmem-, bihtám- ja gålldåsámegielajn, ja aj guoradalátjit makkár ressursajda li dárbbo daj sámegielaj anov lasedittjat. En kartlegging vil gi oss bedre grunnlag for å sette i gang språktiltak i de aktuelle miljøene - og som vil gi en oversikt over arbeidet som er gjort og mulige veier videre i arbeidet med å vitalisere ume- pite- og skoltesamiske språk. Guoradallam vaddá midjij buorep vuodov jåhtuj biejatjit ájggeguovddelis gielladåjmajt iesjgeŋga birrusin, ja vuoset bargov mij la dagádum ja gávnnat buorre vuogijt barggat gå galggá ælládahttet ubbmem-, bihtám- ja gålldåsámegielajt. Giellalåpptim legger fokus på synliggjøring, utvikling, rekruttering og kompetanseheving på alle nivå. Giellalåpptim tjalmostahttá vuojnnusin dahkat, åvddånahttet, rekruttierit ja máhtudaklåpptim gájkka dásen. På UNESCOs liste over truede språk er pitesamisk språk klassifisert som svært alvorlig truet eller nesten utdødd. UNESCO listan ájteduvvam gielaj, bihtámsámegiella aneduvvá tjierggis ájteduvvam giellan jali vargga gáhtomin. I Sverige er det anslått et sted mellom 20-50 personer som snakker pitesamisk i dag. Svierigin li bájkoj 20-50 ulmutja gudi vilá bihtámsámegielav uddni ságasti. På norsk side klassifiserer UNESCO pitesamisk som utdødd. Vuonabielen gis UNESCO adná bihtámsámegiella l gáhtum. Som språkforsker, Bruce Morén-Duolljá beskriver i flere av sine foredrag: Giellaguoradalle Bruce Morén-Duolljá gåktu dáv máhttep dádjadit jus gehtjadip væráldav miehtáj ja javllá “av de ca 6909 levende språk dokumentert av Ethnologue (Lewis 2009), har halvparten færre enn 7600 talere. “bájkoj 6909 viesso gielajs duodastahtedum Ethnologueas (Lewis 2009), li bielle dajn binnep gå 7600 hoalle. I Stillehavet har halvparten av språkene færre enn 1000 talere. Loattjesmeran (Stillehavet:in) li bielle gielajn binnep gå 1000 hoalle. Det er viktig å legge merke til at mange av disse små språkene ikke har mer enn noen få hundre talere og likevel er de ikke truet. Ájnas la dánna diehtet moadda dájs unnep gielajs ælla ienep gå gallegis tjuohte hoalle ja ælla huoman ájteduvvam. Faktisk har nesten alle språk gjennom historien bare hatt noen få brukere.” Almma láhkáj histåvrålattjat li gájkka gielajn årrum dåssju gallegasj addne.” Det betyr at, det ikke er antallet talere alene som er avgjørende om et språk “overlever” eller “dør ut”. Dát midjij javllá, ij la giellaaddnij låhko mij aktu mierret jus giella galggá “bissot” jali “gáhtot”. Det finnes flere årsaker til hvorfor de samiske språkene er så truet; Moadda sivá li dasi manen sámegiela li ájteduvvam giellan; blant annet mangelen på anerkjennelse, rettigheter og språklige ressurser. duola dagu jus giela e dåhkkiduvá, jus ælla rievtesvuoda gielajda, ja jus li binná giellaresursa. Men det mest betydningsfulle er at de som behersker disse språkene ikke bruker dem nok, og dermed er det ikke nok mange barn som lærer dem i et miljø der språkene er en vanlig del av livet. Valla ájnnasamos le dát: sij gudi dájt gielajt bukti e nav vuojga dajt ane, ja dajnas ælla nav nuoges máná gudi gielajt oahppi birrusijn gånnå giella l dábálasj oasse iellemis. Den eneste måten å bevare et språk er å bruke det! Ájnna vuohke gielav bisodit la dav adnet! I tillegg til dette sier UNESCOs språkeksperter følgende (oversatt fra engelsk): "Språkmangfold er essensielt for den menneskelige arven. Ja joarkken dasi la UNESCO giellatjiehppe moalgedam jut “giellavalljudahka le ihkeva ájnas almasjárvvuj. Hvert eneste språk bærer unike kulturelle kunnskap om et folk. Juohkka ájnna giella guoddá sierralágásj máhtov álmmuga birra. Tapet av ethvert språk er dermed et tap for hele menneskeheten.» Dajnas la juohkka avtav gielav masset, åbbå massem almasjvierregij.” I dag vet vi at pitesamisk språk er i en (re)vitaliseringsprosess. Uddni diehtep bihtámsámegiella l giellaælládahttemprosessan. Blant annet er det utviklet en pitesamisk ordbok og en grammatikkbok. Dálla gávnnuji duola dagu bihtámsáme báhkogirjje ja grammatihkkagirjje. I 2006 startet et møysommelig arbeid i Norge og Sverige med å samle pitesamiske ord. Først 10 år senere - i 2016 - ble en etterlengta ordbok utgitt. Jagen 2006 álgaduváj stuorra barggo Vuonan ja Svierigin bihtámsáme bágojt tjoahkkit. Esski lågev jage maŋŋela - jagen 2016 - vijmak báhkogirjje almoduváj. I 2014 ble et treårig dokumentasjonsprosjekt om pitesamiske stedsnavn i Norge avsluttet. Jagen 2014 låhpaduváj gålmåjahkásasj duodastahttemprosjækta, bihtámsáme bájkkenamá Vuonan. To år etter at ordboka ble utgitt (2018) ga Samisk parlamentarisk råd (SPR) oppdraget til det felles nordiske fag- og ressurssenteret for samiske språk, Sámi Giellagáldu, å sette i gang arbeidet med normering av pitesamisk skriftspråk. Guokta jage maŋŋela gå báhkogirjje almoduváj (2018), vattij Sáme parlamentaralasj ráde (SPR) dahkamusáv nuorttarijkalasj aktisasj sámegielaj máhtto- ja luohkkoguovdátjij, Sáme Giellagállduj – álgadittjat bargov normerit bihtámsáme tjállemgielav. Dette er et godt eksempel som viser hvorfor det er viktig og nødvendig å samarbeide om språknormering på tvers av landegrensene. Dát vuoset manen la ájnas ja dárbbo aktan barggat giellanormerimijn rijkajrájá rastá. Jf. UNESCO er pitesamisk ett av minst 9 levende samiske språk i dag. UNESCO:a milta le bihtámsámegiella akta dajs 9 viesso sámegielajs uddni. Ortografi viser omfattende viktige forskjeller på hvorfor pitesamisk defineres som et eget språk. Tjállemvuohke vuoset stuorra ja ájnas sieradusá manen bihtámsámegiella aneduvvá sierra giellan. Blant annet stadievekslingssystemet og vokalendringene. Buojkulvissan dássemålssomsystiebma ja vokállarievddadimsystiebma. Selv om pitesamisk ikke har hatt et offisiell skriftspråk har språket likevel blitt snakket til daglig i generasjoner. Juska bihtámsámegiella ij la årrum almulasj tjállemgiellan de la huoman giella måttijt buolvajt bæjválattjat håladuvvam. Fortsatt i dag brukes språket aktivt, men kanskje mest blant den eldre generasjonen. Ja vilá ga uddni bihtámsámegiella gullu, valla ihkap ienemusát vuorrasap ulmutjij gaskan. Jeg føler at Árjepluovve kommune allerede har sett betydningen av språket blant lokalbefolkningen. Munji dåbddu dagu Árjepluovve komuvnna l juo vuojnnám árvov gielan bájkálasj årroj gaskan. Jeg håper lokale myndigheter i både Sverige og Norge kan samarbeide for å sikre en trygg framtid for det pitesamiske språket. Mån sávav bájkálasj oajválattja goappátjagá Svieriga ja Vuona bielen máhtti aktan barggat oaggitjit bihtámsámegiela boahtteájgev. Jeg håper også at det pitesamiske språksamfunnet gleder seg over at vi endelig har fått en godkjent ortografi. Sávav bihtámsáme giellasebrudahka ávvudallá gå vijmak lip dåhkkidum tjállemvuogev oadtjum. Dagen i dag er en gledens dag. Udnásj biejvve le ávvobiejvve. Som vi allerede vet har FN vedtatt at gjennom året 2019 skal urfolksspråk få spesiell oppmerksomhet. Nav gåktu mij juo diehtep, la Aktidum Nasjåvnå (AN) mierredam 2019 jage tjadá galggi iemeálmmugij giela sierralágásj berustimev oadtjot. Og i dag får pitesamisk endelig den oppmerksomheten det fortjener. Ja uddni oadtju bihtámsámegiella vijmak dav berustimev mav ánssit. Endelig blir også pitesamisk et normert skriftspråk Vijmak bihtámsámegiella aj normeridum tjállemgiellan sjaddá. På vegne av Sametinget ønsker jeg å takke Sáme Giellagálldos pitesamisk utvalg sine medlemmer (gruppeleder, Peter Steggo, Inger Fjellås, Ole Henrik Magga, Bruce Morén-Duolljá og gruppens sekretær, Ann-Charlotte Sjaggo) for det gode og viktige arbeidet som dere har lagt fram. Vuona Sámedikke bieles sidáv gijttet Sáme Giellagáldo ájrrasijt bihtámsámegiela normerimjuohkusin (jådediddje, Peter Steggo, Inger Fjellås, Ole Henrik Magga, Bruce Morén-Duolljá ja juogostjálle, Ann-Charlotte Sjaggo), dat buorre ja ájnas bargos majt lihpit dahkam ja åvddånbuktám. Denne jobben er viktig og jeg er veldig glad når jeg får komme hit til Arjeplog for feire sammen med dere. Dát barggo la ihkeva ájnas ja mån lav huj ávon gå mån besav boahtet diehki Árjjepluovváj ávvudalátjit ja oasev válldet dat ávos mij la dánna uddni.