torkel_saemien_divvun.doc.xml

Tittel: EN-n gaskanaasjovnen gïelejaepie 2008.	Tittel: FNs internasjonale språkår 2008.
Guktie lea gïeletsiehkie ?	Hvordan er språksituasjonen ?
Gåerede gïeletsiehkiem mööledh ?	Er det mulig å måle en språksituasjon ?
Man gellie saemieh Nöörjesne årroeh, jih man gellie dejstie maehtieh saemien-gïelem ?	Hvor mange samer bor det i Norge, og hvor stor del av dem kan samisk ?
Torkel Rasmussen, dåakteregraden stipeendiate gïelesosijologijesne, daan beajjetje gïeletsiehkiem goerehtalle sov tjaalegisnie. Dihte tjïelkeste guktie gïeletsiehkiem maahta gïehtjedidh.	Torkel Rasmussen, Dr. gr stipendiat språksosiologi, gir en vurdering av dagens språksituasjon i sin artikel, og av den grunn gir han også en forklaring på hvordan man kan bedømme situasjonen for et språk.
Torkel Rasmussen jeahta 75 proseenth saemijste eah maehtieh saemiestidh, mohte 25 proseenth gïelem maehtieh.	I folge Torkel Rasmussen så kan ikke 75 prosent av samene samisk, mens 25 prosent kan språket.
Gïele hov fïerhten biejjien sopstesåvva mohte gååvnesieh jeatjah vähtah mejtie pruvkieh vååjnedh goh gïelem lea låtnoeminie.	Språket er likevel i daglig bruk selv om det også viser andre tegn som vanligvis oppfattes som typisk for et språkskifte.
V.g. almetjh eah saemesth fïerhten biejjien, dihte låhkoe lea bijjelen 80 proseenth dej luvnie gieh maehtieh sopstestidh åarjelsaemien-gïelem.	Dette er tegn som at en del samiskspråklige ikke bruker språket daglig, blant de sørsamiskspråklige er dette tallet over 80 prosent.
Hijven vähta stoere stuhtje maanijste jih noerijste maahta saemien-gïelem, jih jeatjebh saemien-gïelem lïerieh skuvline jih maanagiertine.	Et godt merke er iallefall det faktum at en god del barn og unge kan samisk, og at andre lærer det på skolen og i barnehagen.
Goerehtalleme aaj dåeriesmoerem vuesehte gïelem dïehre.	Men undersøkelsen bringer også en advarsel i dette henseende.
2/3 eehtjegijstie gieh maehtieh saemien-gïelem leah leereme saemien-gïelem maanide.	2/3 av de samiskspråklige foreldrene har samiskspråklige barn.
Ij dihte låhkoe leah stuerebe sjïdtjeme övteben boelven muhteste.	Dette antallet har ikke økt i forhold til forrige generasjon.
1/3 daan beajjetje eehtegijstie gieh maehtie saemie-gïelem eah leah leereme saemie-gïelem maanide.	Fortsatt kan ikke barn av 1/3 av dagens samiskspråklige foreldre samisk.
Jïjnje lea tjaalasovvme jih jienebe lea dïjveldovveme daan bïjre man gellie saemieh gååvnesieh Nöörjesne.	Det er skrevet mye og diskutert enda mer om hvor mange samer det er i Norge og totalt.
Pråvka jiehtedh daam låhkoem lea 30 000 jih 60 000 gaskemsh.	Vanligvis blir antallet oppgitt til å være mellom 30 000 og 60 000.
Torkelen vuajnoen mietie dihte låhkoe lea ååpsem onne.	Torkels påstand er at dette tallet er altfor lavt.
Riektes låhkoe lea medtie 100 000 saemieh Nöörjesne jeahta Torkelen.	I folge Torkel er det riktige tallet er cirka 100 000 for Norges del.
Man jïjnjesh sopstestieh saemien-gïelem ?	Hvor mange snakker da samisk ?
Saemien gïeleraerien goerehtallemisnie, maam Torkel åtna, maahta lohkedh:	I folge samisk språkråds undersøkelse som Torkel bruker i sin undersøkelse er det slik.
Dah dotkijh mah gïehtjedieh unnebelåhkoegïelen tsiehkem pruvkieh jiehtedh dah gïehtjedieh gïeledåehkien etnolingvistigijen vitaliteetem.	14 550 personer forstår nordsamisk 1 700 personer forstår lulesamisk 1 000 personer forstår sørsamisk 500 personer forstår andre samisk språk De forskerene som undersøker situasjon for et minoritetsspråk sier gjerne at de forsker på språkgruppens etnolingvistiske vitalitet.
Maahta gïelen vitaliteetem vujnajidh jis gïehtjede måedtie-såerts aath, jih Torkel ohtje sopsteste daj bïjre.	En kan komme fram til språkets vitalitet ved å undersøke forskjellige faktorer, og Torkel nevner bare noen av dem.
Maahta dotkedh magkeres vuekie byjjes institusjovnh gïelen vööste jih joekoen laakan magkeres laakh leah tseegkesovveme unnebelåhkoegïelen vaarjelimmien gaavhtan.	Man kan forske på det offentliges holdninger og spesielt hvilke lover som er opprettet for å beskytte minoritetsspråket Til venstre finnes en link till Torkels artikkel.