5_undervisningsopplegg-niva-3.html.xml

Udir.no - Ööhpehtimmiesoejkesje: Daltese 3 Hovedinnhold Ööhpehtimmiesoejkesje: Daltese 3 Her finner læreren eksempler på hvordan han eller hun kan arbeide med kompetansemål på nivå 3. Daesnie lohkehtæjja vuesehte guktie maahtoeulmiem, sisvegem jïh barkoevuekiem lohkehtimmesne sjïehtesjidh. Guktie maadthmaahtoem sjïehtede jïh guktie lohkehtimmiem learoehkidie sjïehtesjadtedh. Her vises hvordan kompetansemål konkretiseres i læringsmål, innhold og arbeidsmåter, hvordan grunnleggende ferdigheter integreres og hvordan undervisningen kan tilpasses enkelteleven. Daerpies dellie iktemearan vuarjasjidh, jïh gïele lea vihkeles dennie barkosne. Vurdering underveis og språkdomener er en del av opplegget. Åvtetje maahtoeh Learohkh joe maehtieh sïejhme fïerhtenbeajjetje baakoeh saemiengïelesne, jïh aaj maehtieh beapmoej bïjre soptsestalledh. Forkunnskaper Elevene kan allerede begrep om vanlig hverdagsmat på samisk og kan delta i samtaler om hverdagsmat. Maahtaldahkeulmieh Kompetansemål Njaalmeldh gaskesadteme Muntlig kommunikasjon Lohkehtimmen ulmieh leah; learohkh gelkieh Mål for opplæringen er at eleven skal kunne soptsestidh fïerhten beajjetji aamhtesi bïjre delta i samtaler om dagligdagse situasjoner Lohkehtimmien ulmieh leah; learohkh gelkieh Mål for opplæringen er at eleven skal kunne baakoeh beapmoeh jïh jurjiehtimmiem utnedh jï soptseatalledh saemien beapmoej bïjre bruke begrep om mat, råvarer og matlaging og samtale om samisk mat Ij ööhpehtimmiesoejkesje abpe dam maahtoeulmiem jaksh. Undervisningsopplegget dekker ikke alltid hele kompetansemål. Maahtoeulmieh leah lïerehtimmieulmide sjïehtesjadteme. Kompetansemålene er konkretisert i læringsmål. Lïerehtimmieulmieh leah barre akte vuekie guktie buektiehtidh maahtoeulmide jaksedh. Læringsmålene er et steg mot oppnåelsen av kompetansemålene. Lïerehtimmieulmieh Vis alle Learohkh gelkieh maehtedh fïerhten beajjetje aamhtesi bïjre soptsestidh, vuesiehtimmien gaavtan: Lyjhkedskreeki, dåarjelekreeki, beapmoej, njoetske beapmoej, jurjiehtimmien jïh saemien beapmoej bïjre. Elevene skal kunne delta i samtaler om dagligdagse situasjoner i sin egen hverdag, for eksempel om kjæledyr, nyttedyr, mat, råvarer, matlaging og samisk mat. Learohkh gelkieh aaj maehtedh: Elevene skal altså kunne: saemien baakoeh lyjhkedskreeki jïh dåarjelekreeki bïjre guarkedh jïh ovmessie saemien nommh dïsse nuhtjedh. forstå og bruke samiske betegnelser på kjæledyr og nyttedyr og bruke ulike samiske navn på dem jïjtse jallh jeatjabi dåarjelekreeki jïh lyjhkedskreeki bïjre laavlodh, joejkedh jïh / jallh soptsestidh. fortelle, synge, joike og / eller samtale om egne og andres kjæledyr og nyttedyr soptsestidh bearkoej, - gueliej jïh muerjiej bïjre jïh naan saemien beapmoej bïjre jïh guktie galka dejtie saemien vuekien mietie jurjiehtidh. samtale om ulike råvarer, som for eksempel kjøtt, fisk og bær, og om noen samiske matretter og hvordan de lages soptsestidh guktie lea njoetske beapmoeh aerpievoeten mietie åtneme, jïh guktie maahta orresth-laakan daelie jurjiehtidh. samtale om hvordan råvarene har vært brukt tradisjonelt og eventuell om ny bruk av råvarene Lohkehtæjja tjoevere lïerehtimmieulmide våhkoesoejkesjisnie jallh tæjmoesoejkesjesisnie tjaeledh, jïh learoehkidie jïh gåetide soptsestidh lïerehtimmien åvtelen. Læreren bør skrive læringsmålene for eksempel i ukeplanen eller periodeplanen og informere elevene og hjemmet om disse i god tid før opplegget starter. Dejtie ovmessie lïerehtimmieulmide tjoeverieh eensilaakan buerkiestidh, guktie learohkh åadtjoeh dejtie jïjtsevuarjasjimmesne aaj nuhtjedh. De ulike læringsmålene må komme klart fram, og elevene må kunne bruke dem i egenvurderingen sin. Darjodh Learohkh maehtieh lyjhkedskreekide meatan vaeltedh gosse edtjieh ålkone årrodh jallh fuelhkiem / voelph lyjhkedskreekine bööredh gosse dagkeres biejjiem skuvlesne utnieh. Praktiske gjøremål Elevene kan ta med seg kjæledyrene sine i forbindelse med en utedag eller invitere familie / venner med kjæledyr til en slik dag. Learohkh göökte ovmessie beapmoeh dajvijste jurjiehtieh. Elevene lager to lokale matretter. Maehtieh gaahkoem bååhkesjidh, muerjieh tjöönghkedh jallh gueliem / bearkoem jurjiehtidh. Bak for eksempel samiske hellebrød, plukk bær eller bruk fisk eller kjøtt. Jis nuepiem utnieh learohkh maehtieh sijjen aahka gon aajjam jallh jeatjah voeres almetjh bööredidh dahkoe. Om mulig kan elevene invitere besteforeldre og / eller andre eldre med på gjennomføringa. Baajh learohkh jurjiehtimmiem buerkiestidh, jïh jïjtjh beapmojde vuarjasjidh mearan barkeminie. La elevene beskrive matlagingen og vurdere maten underveis. Jeatjah lohkehtimmiedarjomh. Eksempler på andre læringsaktiviteter Learohkh låggem tjaelieh jïjtsh jallh jeatjah dåarjelekreekibïjre jïh sinsitnide saemien soptsestidh man bïjre leah tjaaleme. Elevene skriver logg om egne eller andres kjæledyr og forteller hverandre på samisk om det de har skrevet. Darjoeh speale-kåarhth gusnie guvvie jïh nomme lyjhkedskreekide. Lag spillekort med bilde og navn på kjæledyr. Kåarhtide maehtieh lamineredh. Kortene kan lamineres. Spealesne maahta guvvieh jïh nommh årrodh. Eksempel på spill kan være bilde- og navnelotto. Vuesiehtimmien gaavhtan; gie dïhte maahta jiehtedh: gaahtoe, bïenje jallh hierkie åådtje kåarhtem utnedh. Alternativt kan poenget være at den som kan uttale for eksempel katt, hund eller hest, får beholde kortet. Dïhte learohke mij jeenjemes kåarhth åtna, dïhte spealem vitnie. Den eleven som får flest kort, vinner spillet. Jurjehth saemien beapmoeh skuvlesne. Dam maahta jurjiehtidh saemien åålmege-bijjien. Lag samisk etegilde på skolen, for eksempel på Samefolkets dag. Tjoeveridie dellie ektese-vyöki barkedh, lohkehtæjjah jïh åvtehkh skuvlesne, eejhtegh jïh almetjh mah leah maehteles saemien beapmoejgujmie. Dette krever samarbeid med andre klasser, lærere og ledelsen på skolen og med foreldre og samiske mateksperter. Learohkh gelkieh voejhkelidh mujhtedh baakoeh jïh nommh dåarjelekreeki jïh lyjhkedskreeki bïjre. Elevene kan prøve å huske betegnelser og navn på for eksempel kjæledyr og nyttedyr. Darjoeh aktem soejkesjem gosse learohkh maehtieh gåetesne eejhtegigujmie jïh jeatjah fuelhkie- jallh slïektigujmie dievhtedh dejtie baakojde. Lag gjerne et skjema som elevene kan fylle ut hjemme i samarbeid med foreldre og andre slektninger. Jiehtieh learoehkidie dah edtjieh gåetesne gævnjoestidh dam soejkesjem guktie våajnoes. Be elevene om å henge opp skjemaet på en strategisk plass hjemme. Guelmedh dam soejkesjem, jïh skuvlesne aaj gævnjoestidh. Heng opp en kopi av skjemaet på skolen. Baajh learohkh sinsitnide goltelidh mij soejkesjisnie tjåådtje. La elevene ” høre ” hverandre om innholdet i skjemaet, f.eks. ” beana-vielppis- Čebo- Cugo ”. Faagem vïerhtiedidh Vurdering Learohkh maehtieh låggem tjaeledh goh jïjtsevuarjasjimmie, jallh lohkehtæjjine soptsestalledh. Eah guhte jeatjah åadtjoeh vuarjasjimmiem lohkedh. Elevene kan skrive logg som egenvurdering eller til å kommunisere med læreren uten at noen andre får lese vurderingen. Dam maahta voestesgïelesne tjaeledh. Dette kan skrives på førstespråket. Voestes vuesiehtimmie Lågge Eksempel 1 Logg Barkoem buerkiestidh Beskriv arbeidet. Maam buektiehtim ? Hva fikk jeg til ? Mij lij geerve ? Hva var vanskelig ? Provhkim jeatjah vuekiem goh edtjim tjïertestidh ? Brukte jeg andre måter å uttrykke meg på ? Guktie maahtam mubpien aejkien darjodh ? Hvordan kan jeg gjøre det neste gang ? Ulmieh båetije aamhtesasse:... Mål for neste tema er:... Daam tjoeverem lïeredh guktie buerebe-laakan lïerehtimmieulmide jaksem: Eksempel 2 Elevene krysser av for de læringsmålene de mestrer. Ånnetji maahtam: Dette må jeg lære for å nå læringsmålene: Mij biejjide Dato Hijven maahtam: Mij biejjide Jeg kan dette godt: Dato baakoeh jïh dïejvesh mah leah daerpies maehtedh gosse dan bïjre soptsestem: ord og uttrykk som er nyttige å kunne når jeg snakker om: lyjhkedskreeki jïh dåarjelekreeki bïjre kjæledyr og nyttedyr saemien beapmoej jïh ovmessie njoetske beapmoej bïjre samiske matretter og ulike råvarer mij lea joekehts lyjhkedskreeki jïh dåarjelekreeki gaskem forskjell på kjæledyr og nyttedyr maahtoen bïjre deanahtidh: formidle kunnskap om: beapmoej jïh njoetske beapmoej bïjre kjæledyr og nyttedyr jeatjah vuekiem provhkedh gosse tjïertestidh: bruke andre måter å utrykke meg på: kråahpem jïh gïeth nuhtjedh bruke kropp og hender jeatjah baakoeh gaavnedh finne andre ord göökte baakoeh ektiedidh kombinere et ord med et annet daaroen baakoeh saemiengïelese darjodh. gjøre om norske ord jis im guarkah dellie gihtjedh stille spørsmål om noe er uklart jïjtjemem staeriedidh rette meg selv soptsestallemem utnedh: holde en samtale i gang: im daarpesjh baakoeh daamtaj ohtsedidh gosse tjïertestem uttrykke meg uten å måtte lete etter ord for ofte soptsestidh guktie goerkesæmman båateme bruke hele og forståelige setninger soptsestallemem orrijidh avslutte en samtale Sjïehtedamme lohkehtimmie Tilpasset opplæring Gosse jurjiehtidh jïh bååhkesjidh, maahta maahtoeulmide fïerhten learoehkasse joekehts klaassedaltesasse jeatjhlaakan darjodh. Når det gjelder matlaging og baking, kan selvstendighetsgraden for elevenes aktiviteter i forhold til de ulike alderstrinnene variere. Maahta ektese-vyöki jeatjah aamhtesigujmie barkedh, vuesiehtimmien gaavhtan eatnemefaagine jïh beapmoe- jïh healsoefaagine, bene gïele dïhte mij lea dïhte vihkielommes, jïh dïhte mij galka vååjnesisnie årrodh. Det er mulig å samarbeide med fag som Naturfag og Mat og helse. Men fokus skal være på hvordan elevene bruker språket. Faagen maadth maahtoeh Grunnleggende ferdigheter Maehtedh njaalmeldh jïh tjaaleldh tjïertestidh: learohkh maehtieh baakoeh jïh dïejvesh tjaeledh lyjhkedskreeki bïjre, dåarjelekreeki bïjre, saemien beapmoej bïjre jïh njoetske beapmoej bïjre. Å kunne uttrykke seg skriftlig og muntlig: Elevene kan skrive ord og uttrykk for kjæledyr, nyttedyr og samisk mat og råvarer. Gosse learohkh beapmoeh jurjiehtieh, dellie edtjieh soptsestalledh jeatjah learohkigujmie jïh lohkehtæjjine mejnie leah gïehteleminie. Når elevene jobber med matlaginga i praksis, kan de fortelle hva de gjør etter hvert, både til hverandre og til læreren. Dah maehtieh dellie beapmoem buerkiestidh guktie vååjnoe, guktie domtoe jïh guktie hopsoe. De kan beskrive matens utseende, smak og lukt. Maehtedh lohkedh: Learohkh gelkieh baakoeh, dïejvesh jïh ellies raajesh lohkedh guktie lyjhkedskreekide jïh dåarjelekreekide geehtedidh, jïh guktie beapmoeh jurjiehtidh. Å kunne lese: Elevene skal kunne lese ord og uttrykk og hele setninger om hva man gjør når man har kjæledyr og nyttedyr og når man lager mat. Maehtedh ryöknedh: Baajh learoehkidie ryöknedh man dovres sjædta lyjhkedskreekem utnedh. Å kunne regne: La elevene regne ut hva det koster å ha et kjæledyr. Dah maehtieh budsjedtem darjodh gosse skuvlesne, beapmoejurjiehtimmesne. De kan lage et budsjett for matlaginga på skolen og det som en familie forbruker til mat på en uke. Maehtedh digitale vierhtiem nuhtjedh: Baajh learoehkidie gaskeviermiem nuhtjedh jïh saemien baakoeh kreekde jïh beapmojde ohtsedidh. Å kunne bruke digitale verktøy: La elevene bruke internett og lete opp de samiske begrepene på dyr og mat. Veartesjh Gávnos, Saemiedigkiej gåetiesæjrojne, giella. Se Gávnos, Sametingenes hjemmesider, giella. org jïh risten.no. org og risten.no. Nuhtjh teekstevuesiehtimmiem, jïh baajh learoehkidie kreeke- jïh beapmoebaakoeh ohtsedidh dennie teekstesne. Bruk teksteksempler, og la elevene lete opp og kjenne igjen dyre- og matbetegnelser i teksten med søketasten. Gïelesuerkie Språkdomener Gosse saemien beapmoeh jurjiehtidh, dellie lea dïhte aaj barre goh gïelesuerkie. Når det gjelder samisk matlaging, kan selve aktiviteten være et språkdomene. Gosse learohkh saemien beapmoeh jurjiehtieh, gelkieh dellie barre saemiestidh. Når elevene lager samisk mat, skal de helst snakke samisk. Learoevierhtieh Sámi biebmu – Samisk mat, oppskrifter, ulike kilder, eksempelvis: Sámi biebmu – Saemien beapmoeh, bihkedassh, ovmessie gaaltijh, vuesiehtimmien gaavhtan: Kaspersen, Ardis. 1997. ” Samisk mat og kultur ”. Oslo: Landbruksforlaget. Julevsaemien beapmoebihkedassegærjah Lulesamiske matoppskriftsbøker Åarjelsaemien beapmoebihkedassegærjah Sørsamiske matoppskriftsbøker Beanastallan – bienjespeale, lea noerhtesaemien gïelesne jïh aaj åarjelsaemien båata, bæjhkoehtæjja lea Davvi Girji OS. Beanastallan – hundespill, foreligger på nordsamisk og kommer ut på sørsamisk, utgitt av Davvi Girji OS. / Anne Jannok Eira / Anne Marit G. Eira 2008: / Anne Jannok Eira / Anne Marit G. Eira 2008: