oa-raporta-lea-guorahallan-vuovdimiid-ol_id_673544.html.xml

Ođđa raporta lea guorahallan vuovdimiid olgoriikii buot guovlluin Norggas Ny rapport har kartlagt eksporten frå norske regionar - regjeringen.no “ Eksport fra norske regioner. Hvorfor så store forskjeller ? ” " Eksport fra norske regioner - Hvorfor så store forskjeller ? " (Menon-raporta 2/2012) čájeha stuora erohusaid movt vuovdin dilli olgoriikii lea iešguđet fylkkain ja guovlluin min riikkas. (Menon-rapport 2/2012) viser at det er store skilnader i mellom dei ulike fylka og regionane i landet når det gjeld kor eksportretta dei er. “ Eksport fra norske regioner. Rapporten deler grovt sett landet i to. Vuosttas oassái gullet sii geat vuvdet olu, ja nuppi oassái fas sii geat unnán vuvdet. Ein del som eksporterer mykje, og ein del som eksporterer relativt lite. Guovlluin gos olbmot ásset bieđgguid vuvdet hui olu. Område med spreidd busetnad står klart fram som mest eksportintensive. Dáid guovlluin vuvdojuvvo hui olu, eanemus vuovdin juohke ássi nammii, ja eanemus vuovdin juohke bargi nammii ealáhussuorggis. Desse områda har høgast grad av eksport, høgast eksport per innbyggjar og høgast eksport per sysselsett i næringslivet. - Dát bajilgovva čájeha man dehálaččat riddoguovllut leat Norgga árvoháhkamii ja barggaheapmái. - Denne oversikta viser kor viktig dei norske kystregionane er for norsk verdiskaping og sysselsetting. Vuovdin olggos riikkas stuora gávpogiin ja daid birrasiin ja stuora vuovdinealáhusat rittuin leat sorjavaččat guhtet guimmiineaset. Eksporten i og omkring storbyane og dei store eksportnæringane langs kysten er avhengige av kvarandre. Dát lea dehálaš diehtu min doibmii árvoháhkama nannemis miehtá riikka, cealká gielda- ja guovloministtar Liv Signe Navarsete. Dette er viktig kunnskap i vårt arbeid med å styrke verdiskaping over heile landet, seier kommunal- og regionalminister Liv Signe Navarsete. Raporta bohtosat čájehit ahte máŋga stuora vuovdinfitnodagat jáhkkimis bohtet ceavzit boahtteáiggis. Funna i rapporten tyder på at fleire store norske eksportnæringar svært truleg vil stå seg godt framover. Eaktun lea ahte sii ain vuoruhit máhtu, fierpmádathuksema ja spesialiserema. Føresetnaden er at dei held fram med å prioritere kunnskap, nettverk og spesialisering. Raporta lea ráhkaduvvon Gielda- ja guovlodepartemeantta dáhtuin. Rapporten er laga på oppdrag frå Kommunal- og regionaldepartementet. Menon lea guorahallan vuovdimiid olggos riikkas buot guovlluin Norggas. Menon har kartlagt eksporten frå alle norske regionar. Dát bargu lea máŋgga láhkai ođasmuvvi. Arbeidet er nyskapande på fleire måtar. Vuovdinbálvalusat leat dál vuosttas geardde statistihkain mielde. For fyrste gong er òg eksporten av tenester med i statistikken. Vuođđun statistihkkii lea dasa lassin báiki gosa fitnodat / buvttadus lea ásahuvvon, ja iige váldokantuvrra čujuhus. I tillegg er statistikken basert på kor bedriftene / produksjonen er lokalisert, og ikkje adressa til hovudkontoret. Menon lea ráhkadan golbma iešguđet lágan govvádusaid. Menon har utarbeidd tre ulike framtidsbilete. Ieš alddis leat dat eahpesihkkarat. Dei er i sin natur usikre. Govvádusain boahtá ovdan ahte oljo- ja gássaguoskevaš ealáhusat, ja maritiibma suorgi ja offshore lágideaddjiinstustriija, jáhkkimis ovdánit buoremusat. I framtidsbileta kjem det fram at olje- og gassrelaterte næringar, som maritim sektor og offshore leverandørindustri, truleg vil gå godt i åra som kjem. Mearraborramušat leat maiddái hui nannosat, raportta mielde. Sjømatnæringa står òg sterkt, ifølgje rapporten. Kvalifiserejuvvon bargofápmu lea ja šaddá leat hástalussan muhtun guovlluide. Mangel på kvalifisert arbeidskraft er og blir ei utfordring for nokre regionar. Raporta čájeha ahte vuovdinárvvut, mihtiduvvon ássiid mielde, leat stuorimusat Vestland fylkkain ja Vest-Agderis. Rapporten viser at eksportverdiane, målt per innbyggjar, er størst i dei fire vestlandsfylka samt Vest-Agder. Jos geahččá olgoriikii vuovdima oppalohkkái, de stuoragávpot- guovlluin leat árvvut hui badjin. Ser ein på total eksport, kjem storbyregionane høgt. Oaivegávpot áiddostahttá hui alla bálvalusvuovdima olgoriikii. Hovudstaden markerer seg ved svært høg tenesteeksport. Jos vel guovllut mat vuvdet hui olu olgoriikii mearkkašit eanemusat go gávpejohtu hedjona, de eai leat guovllut mat eai vuovdde nu olu olgoriikii gáhttejuvvon internašunála ovdáneami vuostá. Sjølv om regionar som eksporterer mykje er dei som hardast vil merke ein nedgang i viktige marknader, er regionar med låg eksport slett ikkje skjerma frå den internasjonale utviklinga. Gávpegilvu stuorru min riikkas, ja dáin guovlluin lea ealáhusstruktuvra dakkár mii dagaha ahte fitnodagain leat uhcán molssaeavttut. Konkurransen på marknaden heime aukar, og desse regionane har ein næringsstruktur som gjer at bedriftene har få alternativ. Menon lea maid árvvoštallan sivaid manne muhtun guovllut vuvdet olgoriikii eanet go earát. Menon har òg studert årsakene til at nokre regionar eksporterer meir enn andre. Váldočilgehussan erohusaide lea ealáhusstruktuvra. Hovudforklaringa på variasjonane er næringsstruktur. Eará miellagiddevaš boađus lea ahte vuovdin olgoriikii gáibida eanet vuovdima. Eit anna interessant funn er at eksport avlar meir eksport. Iige leat nu suorggahahtti ahte máhtolaš gánnáhahtti vuovdinfitnodagat mat buvttadit olu šaddet hui gievrrat. Ikkje overraskande er særleg dei kunnskapstunge eksportnæringane, med høg produktivitet og lønnsemd, sterke. Gievrras ovttadagat nanusmahttet ain buorebut positiiva ovdáneami. Sterke klynger forsterkar den positive utviklinga ytterlegare. Luondduriggodagaid lokaliseren lea ain dehálaš, muhto dat maid dađistaga unnu sivas go bálvalusaid vuovdimat olgoriikii viidot. Lokalisering av naturressursar spelar framleis ei stor rolle, men denne rolla blir gradvis mindre på grunn av meir tenesteeksport. Bálvalusaid vuovdimat olgoriikii dahket sullii 50 proseantta buot vuovdimiin Norggas, go olju ja gássa ii lohko mielde. Tenesteeksporten utgjer no om lag 50 prosent av all norsk eksport, når ein ser bort frå olje og gass. Gielda- ja guovlodepartemeantta preassatelefovdna: 22 24 25 00 Kommunal- og regionaldepartementet sin pressetelefon: 22 24 25 00.