raehus-investere-algui-ja-bargui_id_704074.html.xml

Váldosisdollui Regjeringa investerer i velferd og arbeid - regjeringen.no 2013 bušeahtta: Regjeringa sitt framlegg til budsjett for 2013 er godt tilpassa ein økonomisk situasjon med stor internasjonal uro. – Go eat geavat nu valjis oljoruđaid, de sihkkarastit bargosajiid dakkár fitnodagain, main lea garra gilvu, ruhtadanministtar Sigbjørn Johnsen dadjala. - Ved å halde igjen på oljepengebruken tryggjar vi arbeidsplassane i konkurranseutsette bedrifter, seier finansminister Sigbjørn Johnsen. Daid rámmaid siskkobealde Ráđđehus nanne čálggu ja láhčá dilálašvuođaid boahtteáiggi árvoráhkadeapmái ja šaddamii. Innanfor disse rammene styrkjer Regjeringa velferda og legg til rette for framtidig verdiskaping og vekst. Daid rámmaid siskkobealde Ráđđehus nanne čálggu ja láhčá dilálašvuođaid boahtteáiggi árvoráhkadeapmái ja šaddamii. God fart i norsk økonomi Medan veksten hos handelspartnarane våre er beskjeden og utryggleiken stor, er norsk økonomi prega av markert oppgang. Norgga ekonomiija hurgá jahkái 2013 unnit guoros kapasitehtain go jahkebeali dassái. Norsk økonomi går inn i 2013 med mindre ledig kapasitet enn det såg ut til for eit halvt år sidan. Ovdáneami nannejit alla oljohaddi ja vuollegis reantu. Oppgangen er understøtta av høg oljepris og låg rente. Barggolašvuohta lea šaddan johtileappot go vurdojuvvui, ja bargguhisvuohta lea vuollegaš. Sysselsettinga har vakse raskare enn venta, og arbeidsløysa er låg. Lea stuorra erohus eanaš min gávpeguimmiid ektui. Kontrasten er stor til tilhøva for dei fleste av handelspartnarane våre. Ollu riikkaid dili váttásmahttet sihke stuorra bušeahttavuolláibáhcagat, alla bargguhisvuohta ja ekonomiija vuollegis ovdáneapmi. Kombinasjonen av store budsjettunderskot, høg arbeidsløyse og låg økonomisk vekst gjer situasjonen krevjande i mange land. Ráđđehus čuovvu doaibmanjuolggadusa, man mielde norgga ekonomiijas váldet dađistaga atnui oljoboađuid. Regjeringa følgjer handlingsregelen for ei gradvis innfasing av oljeinntekter i norsk økonomi. Dat mielddisbuktá einnostahttivuođa ja addá doaibmamuni, mainna birget vuorddekeahtes dáhpáhusain boahtteáiggis. Det bidreg til føreseielegheit og gjev handlingsrom til å møte uventa hendingar i framtida. Dan vuođul Ráđđehus ovddida oalle neutrála bušeahta jahkái 2013, mas oljoboađuid geavaheapmi viidána sullii seammá ollu, go nannánekonomiija árvoráhkadeapmi. På denne bakgrunnen legg Regjeringa opp til eit om lag nøytralt budsjett for 2013, det vil seie at bruken av oljeinntekter veks om lag i takt med verdiskapinga i fastlandsøkonomien. Ráđđehusa bušeahttaevttohusa mielde geavahit boahtte jagi badjelaš 125 miljárdda kruvnno oljoboađuin. Regjeringa sitt framlegg til budsjett gjev ein bruk av oljeinntekter på vel 125 milliardar kroner neste år. Dat lea 26 miljárdda kruvnno 4-proseantta geidnosa vuolábealde ja lea 3,3 proseantta Stáhta olgoriikka penšunfoandda árvaluvvon kapitálas. Det er 26 milliardar kroner under 4-prosentbanen og utgjer 3,3 prosent av berekna kapital i Statens pensjonsfond utland. - Dál ii leat rievttes áigi lasihit leavttu. - No er det ikkje tid for å trakke på gasspedalen. Mii deattastit 2013 bušeahtas, ahte mii eat galgga bohciidahttit deattaváttisvuođaid norgga ruhtadillái. Vi legg vekt på at budsjettet for 2013 ikkje må medverke til pressproblem i norsk økonomi. Dat veajášedje mielddisbuktit, ahte bálkkát ja ásodat- ja opmodathattit badjánišgohtet ain garraseappot ja dagahivčče dili ain váddásabbon daid surggiide, main lea garra gilvu. Det vil gje fare for at veksten i løner og bustads- og eigedomsprisar skyt ytterlegare fart og gjer det enda meir vanskeleg for konkurranseutsett sektor. Go doallat ekonomiija čavga suittehiin, mii láhčit dilálašvuođaid ođđa bargosajiide ja doalahit bargguhisvuođa vuollegažžan. Ved å halde orden i økonomien har vi lagt til rette for nye arbeidsplassar og halde arbeidsløysa låg. 2005 rájes leat ráhkaduvvon sullii 340 000 ođđa bargosaji, ja guokte golmma bargosajis leat priváhta suorggis, ruhtadanministtar čilge. Sidan 2005 er det skapt om lag 340 000 nye arbeidsplassar, og to av tre har kome i privat sektor, seier finansministeren. Sadji áŋgiruššamii 2013 bušeahttaárvalusas Ráđđehus vuoruha johtalusa, dutkama, servodatsihkarvuođa ja gearggusvuođa. Rom for satsingar I budsjettframlegget for 2013 prioriterer Regjeringa samferdsle, forsking, samfunnstryggleik og beredskap. – Mii buoridit searvevuođačovdosiid, go nannet gielddaid ruhtadili ja dearvvašvuođa- ja fuolahansuorggi, ruhtadanministtar deattasta. - Vi betrar kvaliteten på fellesskapsløysingane ved å styrkje kommuneøkonomien og helse- og omsorgssektoren, seier finansministeren. Ráđđehus árvala, ahte gieldasuorggi boađuid duohta šaddan livččii 6,8 miljárdda kruvnno. Regjeringa legg opp til ein reell vekst i inntektene til kommunesektoren på 6,8 milliardar kroner. Dat vástida 1,8 proseantta. Det utgjer 1,8 prosent. Ollislaš šaddamis gullet 5 miljárdda kruvnno lassánan friija boađuide. Av den samla veksten er 5 milliardar kroner auka frie inntekter. Geaidno-, ruovdemáđija- ja riddoulbmiliid juolludeamit Nationála fievrridanplána olis lassánit 3,4 miljárddain kruvnnuin 2013. Løyvingane til veg-, jernbane- og kystføremål under Nasjonal transportplan aukar med 3,4 milliardar kroner i 2013. Ráđđehus juolluda 1,5 miljárdda kruvnno eanet, go 2010-2013 plánarámma gáibida. Regjeringa overoppfyller planramma for 2010–2013 med 1,5 milliardar kroner. Ráđđehus árvala, ahte buohcceviesut ožžot duohtadilis 1,95 miljárdda kruvnno eanet jođiheapmái. Regjeringa foreslår at sjukehusa reelt skal få 1,95 milliardar kroner meir til drift. Dat mearkkaša badjelaš 2 proseantta ollásit ruhtaduvvon lassáneami divššohasaid dálkkodeapmái. Det inneber vel 2 prosent fullfinansiert vekst til pasientbehandling. Ráđđehus árvala nannet dementiijadivššohasaid beaivefálaldaga 100 miljovnnain kruvnnuin, ja juolludit 88 miljovnna kruvnno 1 750 ollesjándora fuolahansadjái. Regjeringa foreslår å styrkje dagtilbodet til demente med 100 millionar kroner, saman med 88 millionar kroner til 1750 heildøgns omsorgsplassar. Ráđđehus árvala juolludit 1,4 miljárdda kruvnno eanet dutkamii. Regjeringa foreslår 1,4 milliardar kroner meir til forsking. Dat mielddisbuktá, ahte árvaluvvon dutkanáŋgiruššan lea 27 miljárdda kruvnno ja ahte oppalaš reálašaddan lea 32 proseantta dán Ráđđehusa áigge. Dette gjev ein berekna forskingsinnsats på 27 milliardar kroner og ein samla realvekst på 32 prosent under denne Regjeringa. Láhčit dilálašvuođaid 3 250 ođđa oahpposadjái ja 1 000 ođđa studeantaásodaga huksemii. Ein legg til rette for 3 250 fleire studieplasser og bygging av 1 000 nye studentbustader. Vuođđooahpahusa nannejit 483 miljovnnain kruvnnuin. Grunnopplæringa vert styrka med 483 millionar kroner. Ráđđehus nanne mealgat servodatsihkarvuođa ja gearggusvuođa. Regjeringa strykjer samfunnstryggleiken og beredskapen vesentleg. Ráđđehus háliida láhčit dilálašvuođaid dasa, ahte ođđa gádjunhelikopteriid sáhttet doaimmahit áigodagas 2016-2020 ja soahpamuša galget čállit vuollái 2013. Regjeringa vil leggje til rette for at nye redningshelikopter skal kunne leverast i perioden 2016-2020 og tek sikte på kontraktsinngåing i 2013. Ráđđehus áigu lasihit dálá gádjunhelikopteriid doarjaga, nu ahte sáhttit doalahit gearggusvuođa dassáigo ođđa gádjunhelikopterat leat doaimmas. Regjeringa vil auke løyvingane til dagens redningshelikopter slik at ein kan oppretthalde beredskapen fram til nye redningshelikopter er på plass. Árvalit maid lasihit politiija DGT-juolludemiid ja juolludemiid áiddo oahpus geargan politiijavirgealbmáid bálkáheapmái. Ein gjer òg framlegg om å auke løyvingane til IKT i politiet og til tilsettingar av nyutdanna polititenestemenn. Servodatsihkarvuođa ja gearggusvuođa direktoráhtta ja Justis- ja gearggusvuođadepartemeanta nannejuvvojit. Direktoratet for samfunnstryggleik og beredskap og Justis- og beredskapsdepartementet vert styrka. Ráđđehus čuovvula ovddidanveahki ulbmila ja árvala juolludit doarjjan 1 proseantta árvaluvvon bruttonationálaboađus. Regjeringa følgjer opp målet for bistand og foreslår ei løyving som svarar til 1 prosent av berekna bruttonasjonalinntekt. Dat lasiha ovddidanveahki bušeahta 2,4 miljárddain kruvnnuin. Det gjev ein auke av bistandsbudsjettet på 2,4 milliardar kroner. Kulturlohpádus, man mielde 1 proseanta stáhtabušeahta goluin geavahuvvo kulturulbmiliidda ovdal 2014, lea ollašuvvan dán muddui. Kulturløftet om at 1 prosent av utgiftene i statsbudsjettet skal gå til kulturføremål innan 2014, er i rute. Juolludeamit, maidda lohpádus guoská, lassánit 889 miljovnnain kruvnnuin. Løyvingane som inngår i løftet, aukar med 889 millionar kroner. Eaktodáhtolašvuođa lassiárvodivatbuhtadus lassána badjelaš 320 miljovnnain kruvnnuin. Momskompensasjonen til frivilligheit aukar med vel 320 millionar kroner. Ráđđehus áŋgiruššá viidáseappot almmolaš suorggi buoridemiin ja ođasmahttimiin. Regjeringa held fram innsatsen for å betre og fornye offentleg sektor. Juolludit oktiibuot 413 miljovnna kruvnno EGBA (dárogillii EDAG) ja Altinn doaimmaide, maiguin álkidahttet gulahallama almmolaš eiseválddiiguin. Med løyvingane til EDAG og Altinn på til saman 413 millionar kroner gjer vi kontakten med det offentlege enklare. Ráđđehus árvala juolludit 736 miljovnna Bargo- ja čálgoetáhta DGT-ođasmahttinprošektii. Regjeringa foreslår 736 millionar til eit IKT-moderniseringsprosjekt i Arbeids- og velferdsetaten. Ráđđehus doallá vearrolohpádusa, man mielde vearuhandássi bissu 2004-dásis. Betra skattesystem og reduserte gebyr Regjeringa held skatteløftet, slik at skattenivået framleis er på 2004-nivå. Jagi vearuin ja divadiin eai árval stuorát vuogádatrievdadusaid, muhto Ráđđehus árvala buoridit ovttaskas surggiid. Ein legg ikkje opp til større systemendringar i skatte- og avgiftsopplegget i år, men Regjeringa foreslår viktige betringar på einskilde område. Ráđđehus váiduda earret eará ruđaid sajušteami opmodagaide dan láhkai, ahte dat bajida ealáhusopmodagaid ja nuppi ásodagaid livnnetárvvuid 40 proseanttas 50 prosentii márkanárvvus. Mellom anna dempar Regjeringa insentiva til å plassere pengar i eigedom ved å auke likingsverdiane av næringseigedom og sekundærbustad frå 40 til 50 prosent av berekna marknadsverdi. Seammás Ráđđehus árvala lasihit opmodatvearu vuođđovuoládusa 750 000 kruvnnos 870 000 kruvdnui. Samstundes gjer Regjeringa framlegg om å auke botnfrådraget i formueskatten frå 750 000 kroner til 870 000 kroner. Dan láhkai eai dárbbaš 50 000 olbmo šat máksit opmodatvearu 2013 ja daid vearromáksiid oassi, geat mákset opmodatvearu, geahppána 16 prosentii. Dermed vil 50 000 færre betale formueskatt i 2013, og delen skattytarar som betaler formueskatt vert redusert til 16 prosent. - Mii vuolidit suorgedivadiid ja divadiid, maid haddi lea biddjojuvvon menddo bajás, sullii 565 miljovnnain kruvnnuin, ovdamearkka dihte vuolidit diggelogahallandivada. - Vi reduserer sektoravgifter og overprisa gebyr med om lag 565 millionar kroner, mellom anna tinglysingsgebyret. Mii leat 2007 rájes vuolidan oktiibuot 1,2 miljárddain kruvnnuin divadiid, maid haddi lea leamaš menddo allat, Sigbjørn Johnsen dadjala. Samla har vi sidan 2007 redusert overprisa gebyr med 1,2 milliardar kroner, seier Sigbjørn Johnsen.