dc2007-3.pdf.xml

Sámedikki dievasčoahkkin Čoahkkingirji 03/07	Sametingets plenum
Ávjuvárgeaidnu 50, N-9730 Kárášjohka Telefon +47 78 47 40 00	Møtebok 03/07
Áigi: čakčamánu 25.-28. b.2007 Báiki: Kárášjogas	Tid: 25. - 28. september 2007 Sted: Karasjok
Áššelistu	Saksnr. Sakstittel
028/07 Vuođđudeapmi 029/07 Sámediggeráđđi doaibmađiedahus 030/07 Gažaldagat Sámediggeráđđái 031/07 Ođđa áššiid dieđiheapmi 032/07 Sámediggeráđi biras- ja areálapolitihkalaš čilgehus 033/07 Luvven doaimmas Sámedikki várreáirrasin - Camilla Brattland 034/07 Boazodoallu Trollheimenis 035/07 Sámedikki formálalaš sajádat 036/07 Davviguovloovddideami čuovvoleapmi 037/07 Boahttevaš sámi kulturmuitohálddašeapmi 038/07 Sámedikki eanandoallodieđahus 039/07 Sámiálbmotfoanda - hálddašeapmi 040/07 Sámedikki ođđa válgaortnet - Láhkaevttohus rievdadit geassemánu 12. b. 1987 mannosaš lága nr. 56 Sámedikki ja eará sámi vuoigatvuoaid birra (sámelága) 041/07 Cealkámuš 2008/09 boazododallošiehtadussii 042/07 Strátegalaš plána sámi mánáidgárddiide 2008 - 2011 043/07 Daid doarjagiid hálddašeami ođasmahttin maid Sámedikkis sáhttá ohcat 044/07 Finnmárkkuopmodaga bearráigeahččanlávdegoddi – peršonnalaš várrelahtu nammadeapmi 045/07 Virgelohpi doaimmas sámediggepresideantan 046/07 Sámediggeráđi válljen 047/07 Válgalávdegotti válljen 048/07 Čoahkkinjođihangotti válljen 049/07 Bearráigeahččanlavdegotti válljen 050/07 Fágalávdegottiid válljen 051/07 Sámedikki doarjjastivrra válljen 052/07 Miellahtuid válljen Sámi parlamentáralaš ráđđái 053/07 Ođđa lahtu válljen Finnmárkoopmodaga stivrii	028/07Konstituering 029/07Sametingsrådets beretning om virksomheten 030/07Spørsmål til Sametingsrådet 031/07Kunngjøring av nye saker 032/07Sametingsrådets miljø- og arealpolitiske redegjørelse 033/07Søknad om fritak fra verv som vararepresentant i Sametinget - Camilla Brattland 034/07Reindrift i Trollheimen 035/07Sametingets formelle stilling 036/07Oppfølging av nordområdeutviklingen 037/07Fremtidig samisk kulturminneforvaltning 038/07Sametingets jordbruksmelding 039/07Samefolkets fond - forvaltning 040/07Ny valgordning til Sametinget - Forslag til lov om endring i lov av 12. juni 1987 nr. 56 om Sametinget og andre samiske rettsforhold (sameloven) 041/07Innspill til reindriftsavtalen 2008/09 042/07Strategisk plan for samiske barnehager 2008 - 2011 043/07Revisjon av Sametingets søkerbaserte tilskuddsforvaltning 044/07Finnmarkseiendommens kontrollkomité - oppnevning av personlig varamedlem 045/07Permisjon fra vervet som sametingspresident 046/07Valg av sametingsråd 047/07Valg av valgkomité 048/07Valg av møtelederskap 049/07Valg av kontrollkomite 050/07Valg av fagkomiteer 051/07Valg av Sametingets tilskuddsstyre 052/07Valg av medlemmer til Samisk parlamentarisk råd 053/07Valg av nytt medlem til styret for Finnmarkseiendommen
Áigi Ášši Siidu	Møtesekvenser
25.09.07 dii. 09.00 - 09.10 028/07 dii. 13.30 - 13.35 028/07, joatkka 26.08.07 dii. 09.00 - 11.05 046/07 dii. 13.30 - 13.45 046/07, joatkka dii. 14.30 - 14.50 028/07, joatkka dii. 16.30 - 16.45 047/07 dii. 16.45 - 16.50 028/07, joatkka 27.08.07 dii..13.30 - 14.15 035/07 dii. 14.15 - 14.25 037/07 dii. 14.25 - 17.20 040/07 dii..18.05 - 18.20 042/07 dii. 18.20 - 19.05 043/07 dii. 19.05 - 19.10 044/07 28.09.07 dii..09.10 - 09.35 028/07, loahpahuvvui 4 033/07 048/07 049/07 050/07 051/07 052/07 053/07	25.09.07 kl. 09.00 - 09.10028/07 kl. 13.30 - 13.35Forts 028/07 26.09.07 kl. 09.00 - 11.05046/07 kl. 13.30 - 13.45Forts. 046/07 kl. 14.30 - 14.50Forts. 028/07 kl. 16.30 - 16.45047/07 kl. 16.45 - 16.50028/07 27.09.07 kl. 13.30 - 14.15035/07 kl. 14.15 - 14.25037/07 kl. 14.25 - 17.20040/07 kl. 18.05 - 18.20042/07 kl. 18.20 - 19.05043/07 kl. 19.05 - 19.10044/07 28.09.07 kl. 09.10 - 09.35028/07, avsluttet 033/07 048/07 049/07 050/07 051/07 052/07 053/07
Vuođđogiella: Dárogiella	Originalspråk: Norsk
Ášši 28/07 Čoahkkima vuođđudeapmi	Sak 28/07 Konstituering
Ášši meannudeapmi álggahuvvui maŋŋebárgga čákčamánu 25. b. 2007 dii. 09.00.	Saken påbegynt tirsdag 25. september 2007, kl. 09.00.
Ášši meannudeapmi jotkojuvvui 25.09.07 dii. 13.30, 26.09.07 dii. 14.30, 26.09.07 dii. 16.45 ja 28.09.07 dii. 09.10.	Behandling av saken fortsatte 25.09.07 kl. 13.30, 26.09.07 kl. 14.30, 26.09.07 kl. 16.45 og 28.09.07 kl. 09.10
Áirasat	Representanter
Čuovvovaš áirasat ledje vuođđudeamis:	Følgende representanter var til stede ved konstitueringen:
Tom Christer Sottinen (Per Ivar Henriksen ovddas) 28.	28.
Ann-Mari Thomassen	Ann-Mari Thomassen
7.	7.
Egil Olli 29.	Egil Olli29.
Henrik Eriksen 8.	Henrik Eriksen 8.
Terje Tretnes 30.	Terje Tretnes30.
Susanne Amalie Andersen 9.	Susanne Amalie Andersen 9.
Egil Utsi (Synnøve Solbakken Härkönen ovddas) 31.	31.
Kjersti Myrnes Balto	Kjersti Myrnes Balto
10.	22.
Toril Bakken 42.	Willy Ørnebakk
Juolluduvvon permišuvnnat	Innvilgende permisjoner
Permišuvnnat olles dievasčoahkkimis	Permisjoner for hele plenumsmøtet
Áirras nr. 06 Per-Ivar Henriksen Áirras nr. 09 Synnøve Solbakken-Härkönen Áirras nr. 21 Inger Jørstad	Representant nr. 06 Per-Ivar Henriksen Representant nr. 09 Synnøve Solbakken-Härkönen Representant nr. 21 Inger Jørstad
Permišuvnnat osiin dievasčoahkkimis	Permisjoner for deler av plenumsmøtet
Áirras nr. 02 Gunn-Britt Retter 27.09.07 dii. 15.00 rájes Áirras nr. 14 Klemet Erland Hætta 27.-28.09.07 Áirras nr. 17 Wiebke Slåtsveen 27.-28.09.07 Áirras nr. 20 Toril Bakken 28.09.07 Áirras nr. 35 Anders Urheim 28.09.07 dii. 10.00 rájes	Representant nr. 02 Gunn-Britt Retter 27.09.07 fra kl. 15.00 Representant nr. 14 Klemet Erland Hætta 27. - 28.09.07 Representant nr. 17 Wiebke Slåtsveen 27. - 28.09.07 Representant nr. 20 Toril Bakken 28.09.07
Várrelahtut	I Dokumenter
Gohččun beaiváduvvon 31.08.07 ja áššelistoevttohus.	Møteinnkalling av 31.08.07 med forslag til saksliste.
II Evttohusat ja mearkkašumit	II Forslag og merknader
Čoahkkinjođihangotti árvalus Sámediggái	Møtelederskapets innstilling overfor Sametinget.
Gohččun beaiváduvvon 31.08.07 ja áššelistu dohkkehuvvo.	Innkalling av 31.08.07 med saksliste godkjennes
III Jienasteapmi	III Votering
43 áirasis ledje 43 čoahkis.	Av 43 representanter var 43 til stede.
Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde:	Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge:
Čoahkkinjođihangotti gohččun beaiváduvvon 31.08.07 oktan áššelistuin dohkkehuvvui ovttajienalaččat.	ŽMøtelederskapets innkalling av 31.08.07 med saksliste ble enstemmig vedtatt.
Sámedikki presideanta ovddidii ohcama luobahit Sámediggeráđi.	Sametingspresidenten fremmet søknad om fratredelse av Sametingsrådet.
Sámedikki presideanta ohcan luobahit Sámediggeráđi dohkkehuvvui ovttajienalaččat.	ŽSametingspresidentens søknad om fratredelse av Sametingsrådet ble enstemmig godkjent.
Maŋŋil go ođđa Sámediggeráđđi lei válljejuvvon, ovddidedje joavkojođiheaddjit evttohusa rievdadit áššelisttu čuovvovaš áššit meannuduvvojit duorastaga 27.09.07:	Etter valg av nytt Sametingsråd onsdag26.09.2007 fremmet gruppelederne forslag om endring av saksliste.
- 35/07 Sámedikki formálalaš sajádat	- 35/07 Sametingets formelle stilling
- 37/07 Boahttevaš sámi kulturmuitohálddašeapmi	- 37/07 Fremtidig samisk kulturminneforvaltning
- 40/07 Sámedikki ođđa válgaortnet - Láhkaevttohus rievdadit geassemánu 12. b. 1987-mannosaš lága nr. 56 Sámedikki ja eará sámi vuoigatvuoaid birra (sámelága)	- 40/07 Ny valgordning til Sametinget - Forslag til lov om endring i lov av 12. juni 1987 nr. 56 om Sametinget og andre samiske rettsforhold (sameloven)
- 42/07 Strátegalaš plána sámi mánáidgárddiide 2008 - 2011	- 42/07 Strategisk plan for samiske barnehager 2008 - 2011
- 43/07 Daid doarjagiid hálddašeami ođasmahttin maid Sámedikkis sáhttá ohcat	- 43/07 Revisjon av Sametingets søkerbaserte tilskuddsforvaltning
- 44/07 Finnmárkkuopmodaga bearráigeahččanlávdegoddi – peršonnalaš várrelahtu nammadeapmi	- 44/07 Finnmarkseiendommens kontrollkomité - oppnevning av personlig varamedlem
Čuvvovaš áššiid meannudeapmi bearjadaga 28.09.07:	Følgende saker behandles fredag 28.09.07:
- Válljet čoahkkinjođihangotti	- Valg av møtelederskapet
- Válljet bearráigeahččanlávdegotti	- Valg av kontrollkomité
- Válljet fágalávdegottiid	- Valg av fagkomiteer
- Válljet ođđa láhtu FeFo stivrii	- Valg av medlemmer til FEFO-styret
- Válljet doarjjastivrra	- Valg av tilskuddstyre
- Válljet lahtuid Sámi parlamentáralaš ráđđái	- Valg av medlemmer til Samisk parlamentarisk råd.
43 áirasis ledje 39 čoahkis.	Av 43 representanter var 39 til stede.
Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde:	Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge:
Joavkojođiheddjiid evttohus rievdadit áššelistu dohkkehuvvui ovttajienalaččat.	ŽForslag fra gruppelederlederne om endret saksliste ble enstemmig vedtatt.
Áirras Aili Keskitalo evttohii berjadaga 28.09.07 ahte ášši 33/07 maid váldojuvvo gieđahallamii.	Representant Aili Keskitalo fremmet fredag 28.09.2007 forslag om at sak 33/07 også ble behandlet i plenum.
Aili Keskitalo evttohus dohkkehuvvui ovttajienalaččat.	ŽAili Keskitalos forslag ble enstemmig vedtatt.
Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus.	Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i denne saken.
V Sáhkavuorrolistu ja replihkat	V Taleliste og replikkordskifte
Sáhkavuorru Replihkka	1 Klemet Erland Hætta, saksordfører Lene Hansen, forretningsorden Aili Keskitalo
1 Klemet Erland Hætta, áššejođiheaddji Lene Hansen, čoahkkinortnegii 2 Aili Keskitalo Joatkka maŋŋil go ođđa Sámediggeráđđi válljejuvvui Isak Mathis O. Hætta, čoahkkinortnegii Toril Bakken, čoahkkinortnegii Jánoš Trosten, čoahkkinortnegii Josef Vedhugnes, čoahkkinortnegii Lene Hansen, čoahkkinortnegii Anders Urheim, čoahkkinortnegii Olaf Eliassen, čoahkkinortnegii	Fortsettelse etter valg av nytt Sametingsråd Isak Mathis O. Hætta, forretningsorden Toril Bakken, forretningsorden Jánoš Trosten, forretningsorden Josef Vedhugnes, forretningsorden Lene Hansen, forretningsorden Anders Urheim, forretningsorden Olaf Eliassen, forretningsorden
Terje Tretnes, čoahkkinortnegii Marianne Balto, čoahkkinortnegii Egil Olli, čoahkkinortnegii Johan Mikkel Sara, čoahkkinortnegii Marianne Balto, čoahkkinortnegii Anders Urheim, čoahkkinortnegii Marianne Balto, čoahkkinortnegii Aili Keskitalo, čoahkkinortnegii	Terje Tretnes, forretningsorden Marianne Balto, forretningsorden Egil Olli, forretningsorden Johan Mikkel Sara, forretningsorden Marianne Balto, forretningsorden Anders Urheim, forretningsorden Marianne Balto, forretningsorden Aili Keskitalo, forretningsorden
VI Sámedikki mearrádus	VI Sametingets vedtak
Gohččun beaiváduvvon 31.08.07 ja áššelisttu dohkkehuvvui.	Møtelederskapets innkalling av 31.08.07 med saksliste ble enstemmig vedtatt.
Sámedikki presideantta ohcan luobahit Sámediggeráđi dohkkehuvvui.	Sametingspresidentens søknad om fratredelse av Sametingsrådet ble enstemmig godkjent.
Áššelisttu reivdadeapmi:	Endring av sakslista.
Čuvvovaš áššiid meannudeapmi duorastaga 27.09.07:	Følgende saker behandles torsdag 27.09.07:
- 35/07 Sámedikki formálalaš sajádat	- 35/07 Sametingets formelle stilling
- 37/07 Boahttevaš sámi kulturmuitohálddašeapmi	- 37/07 Fremtidig samisk kulturminneforvaltning
- 40/07 Sámedikki ođđa válgaortnet - Láhkaevttohus rievdadit geassemánu 12. b. 1987-mannosaš lága nr. 56 Sámedikki ja eará sámi vuoigatvuoaid birra (sámelága)	- 40/07 Ny valgordning til Sametinget - Forslag til lov om endring i lov av 12. juni 1987 nr. 56 om Sametinget og andre samiske rettsforhold (sameloven)
- 42/07 Strátegalaš plána sámi mánáidgárddiide 2008 - 2011	- 42/07 Strategisk plan for samiske barnehager 2008 - 2011
- 43/07 Daid doarjagiid hálddašeami ođasmahttin maid Sámedikkis sáhttá ohcat	- 43/07 Revisjon av Sametingets søkerbaserte tilskuddsforvaltning
- 44/07 Finnmárkkuopmodaga bearráigeahččanlávdegoddi – peršonnalaš várrelahtu nammadeapmi	- 44/07 Finnmarkseiendommens kontrollkomité - oppnevning av personlig varamedlem
Čuvvovaš áššiid meannudeapmi bearjadaga 28.09.07:	Følgende saker behandles fredag 28.09.07:
- 33/07 Luvven doaimmas Sámedikki várreáirrasin - Camilla Brattland	- 33/07 Søknad om fritak fra verv som vararepresentant i Sametinget - Camilla Brattland
- Válljet čoahkkinjođihangotti	- Valg av møtelederskap
- Válljet bearráigeahččanlávdegotti	- Valg av kontrollkomite
- Válljet fágalávdegottiid	- Valg av fagkomiteer
- Válljet ođđa láhtu FeFo stivrii	- Valg av ny styremedlem til FEFO
- Válljet doarjjastivrra	- Valg av tilskuddstyre
- Válljet lahtuid Sámi parlamentáralaš ráđđái	- Valg av medlemmer til Samisk parlamentarisk råd
Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 28.09.07 dii. 09.10.	Behandlingen av saken ble avsluttet 28.09.07 kl. 09.10.
Vuođđogiella: Dárogiella	Originalspråk: Norsk
Ášši 29/07 Sámediggeráđi doaibmadieđáhus	Sak 29/07 Sametingsrådets beretning om virksomheten
Arkiiva	Arkiv
SF- Arkiiváššenr.	Arkivsaksnr..
I Mildosat	I Dokumentliste
Nr Beaivi Geas / Geasa Namahus	dato Avsender / MottakerTittel
VI Sámedikki mearrádus	VI Sametingets vedtak
Ášši gessojuvvo.	Saken trekkes.
Vuođđogiella: Dárogiella	Originalspråk: Norsk
Ášši 30/07 Gažaldagat Sámedikkeráđđái Sámedikki čoahkkinortnega § 11 vuođul	Sak 30/07 Spørsmål til Sametingsrådet i henhold til Sametingets forretningsorden § 11
Arkiiva	Arkiv
SF- Arkiiváššenr.	Arkivsaksnr..
I Mildosat	I Dokumentliste
Nr Beaivi Geas / Geasa Namahus	dato Avsender / MottakerTittel
VI Sámedikki mearrádus	VI Sametingets vedtak
Ášši gessojuvvo.	Saken trekkes.
Vuođđogiella: Dárogiella	Originalspråk: Norsk
Ášši 31/07 Ođđa áššiid dieđiheapmi	Sak 31/07 Kunngjøring av nye saker
Arkiiva	Arkiv
SF- Arkiiváššenr.	Arkivsaksnr..
I Mildosat	I Dokumentliste
Nr Beaivi Geas / Geasa Namahus	dato Avsender / MottakerTittel
24.09.07 Áirras Kjersti Myrnes Balto, NSR:a ovttasbargojavku Dat ođđa ruhtadanortnet fága sámegiella váste joatkkaskuvllain lea roassun sámegiela oahpahussii 24.09.07 Áirras Ann-Mari Thomassen, NSR:a ovttasbargojavku Doaibmabijut sámegieloahpahusas olggobealde hálddašanguovllu	Den nye finansieringsordningen for samiskfaget i videregående skoler er katastrofal for samiskundervisningen 24.09.07Representant Ann-Mari Thomassen, NSRs samarbeidsgruppe
VI Sámedikki mearrádus	VI Sametingets vedtak
Ášši maŋiduvvo.	Saken utsettes.
Vuođđogiella: Dárogillii.	Originalspråk: Norsk
Ášši 32/07 Sámediggerádi biras- ja areálapolitihkalaš cilgehus	Sak 032/07 Sametingsrådets miljø- og arealpolitiske redegjørelse
Arkiivaáššenr..	Unntatt offentlighet Off. loven § 5 a, Fvl.
Meannudeamit	§ 13
I Mildosat	Politisk nivåMøtedatoSaksnr.
Nr.. Beaivi Geas / Geasa Namahus	Nr. Dok. dato Avsender / MottakerTittel
VI Sámedikki mearrádus	VI Sametingets vedtak
Ášši gessojuvvo	Saken trekkes.
Vuođđogiella: Dárogiella	Originalspråk: Norsk
Ášši 33/07 Luvven doaimmas Sámedikki várreáirrasin - Camilla Brattland	Sak 33/07 Søknad om fritak fra verv som vararepresentant i Sametinget - Camilla Brattland
Arkiivaáššenr.. 07/34406 / 25 - 58	Politisk nivåMøtedatoSaksnr.
Čoahkkinjođihangoddi 28.08.07 06/07 Sámedikki dievasčoahkkin 25. - 28.09.07 33/07	Møtelederskapet28.08.0706/07 Sametingets plenum25. - 28.09.0733/07
Ášši meannudeapmi álggahuvvui bearjadaga čakčamánu 28. b. 2007 dii.09.10	Saken påbegynt fredag 28. september 2007 kl. 09.10
Nr.. Beaivi Geas / Geasa Namahus	Nr. Dok. dato Avsender / MottakerTittel
II Evttohusat ja mearkkašumit	II Forslag og merknader
Čoahkkinjođihangotti árvalus:	Møtelederskapets innstilling:
Camilla Brattland luvvejuvvo doaimmas Norgga sámiid riikkasearvvi 2. várreáirrasin 7. válgabiires Davvi-Romsa danne go lea biddjojuvvon virgái Sámedikki hálddahusas.	Camilla Brattland fritas fra sitt verv som 2. vararepresentant for Norske Samers Riksforbund i valgkrets 7 Nord-Troms ut valgperioden 2005-2009 fordi hun er ansatt i Sametingets administrasjon.
III Jienasteapmi	III Votering
43 áirasis ledje 41 čoahkis.	Av 43 representanter var 41 til stede.
Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde:	Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge:
Čoahkkinjođihangotti evttohus mearriduvvui ovttajienalaččat.	ŽMøtelederskapets forslag ble enstemmig vedtatt.
Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus.	Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i denne saken.
V Sáhkavuorrolistu ja replihkat	V Taleliste og replikkordskifte
1 Josef Vedhugnes, áššejođiheaddji	1 Josef Vedhugnes, saksordfører
VI Sámedikki mearrádus	VI Sametingets vedtak
Camilla Brattland luvvejuvvo doaimmas Norgga sámiid riikkasearvvi 2. várreáirrasin 7. válgabiires Davvi-Romsa danne go lea biddjojuvvon virgái Sámedikki hálddahusas.	Camilla Brattland fritas fra sitt verv som 2. vararepresentant for Norske Samers Riksforbund i valgkrets 7 Nord-Troms ut valgperioden 2005-2009 fordi hun er ansatt i Sametingets administrasjon.
Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 28.09.07 dii.09.15	Behandling av saken ble avsluttet 28.09.07 kl. 09.15
Vuođđogiella: Dárogiella	Originalspråk: Norsk
Ášši 34/07 Boazodoallu Trollheimenis	Sak 34/07 Reindrift i Trollheimen
Arkiivaáššenr.. 06/461506 / 25 - 58	Politisk nivåMøtedatoSaksnr.
Politihkalaš dássi Beaivi Áššenr..	Sametingsrådet14.08.07R 105/07 Nærings- og kulturkomiteen12.
Sámediggeráđđi 14.08.07 R 105/07 Ealáhus- ja kulturlávdegoddi 12. - 14.09.07 Sámedikki dievasčoahkkin 25. - 28.09.07 34/06	- 14.09.07009/07 Sametingets plenum25.
I Mildosat	- 28.09.0734/07
Nr.. Beaivi Geas / Geasa Namahus	Nr. Dok. dato Avsender / MottakerTittel
14.08.07 Sámediggiráđđi Ášši R 105/07 Raporta Trollheimena boazodoallu	14.08.07SametingsråfetSak R. 105/07 Rapport Reindrift i Trollheimen
VI Sámedikki mearrádus	VI Sametingets vedtak
Ášši maŋiduvvo.	Saken utsettes.
Vuođđogiella: Dárogiella	Originalspråk: Norsk
Ášši 35/07 Sámedikki formálalaš sajádat	Sak 35/07 Sametingets formelle stilling
Arkiivaáššenr.. 06/77806 / 25 - 58	Politisk nivåMøtedatoSaksnr.
Sámediggeráđđi 14.08.07 R 097/07 Plána- ja finánsalávdegoddi 12. - 14.09.07 008/07 Sámedikki dievasčoahkkin 25. - 28.09.07 35/06	Sametingsrådet14.08.07R 097/07 Plan- og finanskomiteen12. - 14.09.07008/07 Sametingets plenum25. - 28.09.0735/07
Ášši meannudeapmi álggahuvvui duorastaga čakčamánu 27. b. 2007 dii. 13.30.	Saken påbegynt onsdag 27. september 2007 kl. 13.30
Nr.. Beaivi Geas / Geasa Namahus	Nr. Dok. dato Avsender / MottakerTittel
14.08.07 Sámediggeráđi Ášši R 097/07 Bargojoavkkus mii lea čállán raportta Sámedikki formálalaš sajádaga ja bušeahttadagaldumiid birra Sámedikki formálalaš sajádat ja bušeahttadagaldumit.	14.08.07SametingsrådetSak R 097/07 Arbeidsgruppe for utarbeidelse av rapport om Sametingets formelle stilling og budsjettprosedyrer Sametingets formelle stilling og budsjettprosedyrer.
Raporta geigejuvvon cuoŋománu 27. b. 2007	Rapport avlevert 27. april 2007
II Evttohusat ja mearkkašumit	II Forslag og merknader
Sámediggeráđi mearrádusárvalus:	Sametingsrådets forslag til innstilling:
Sámediggi lea iehčanas orgána maid sámeálbmot Norggas lea válljen Norgga sámeálbmoga várás.	Sametinget er et selvstendig organ valgt av og for det samiske folk i Norge.
Sámepolitihkalaš ja sámerievttálaš ovddideapmi sámelága dohkkeheami rájes 1987:s dahká dárbbašlažžan formálalaččat ja lágaid bokte čielggadit Sámedikki iehčanasvuođa ja sorjjasmeahttunvuođa ráđđehusa ektui.	Den samepolitiske og samerettslige utviklingen siden vedtakelsen av sameloven i 1987 gjør det nødvendig å formelt og i lovs form klargjøre Sametingets selvstendighet og uavhengighet til regjeringen.
Dat ahte lága bokte mearridit Sámedikki sierra riektesubjeaktan, lea áidna duohta vuohki dan ollašuhttit.	En fastsetting av Sametinget som eget rettsubjekt i lov er det eneste reelle alternativet for å oppnå dette.
Sámediggi čuoččuha ahte dakkár formaliseren:	Sametinget vil framheve at en slik formalisering vil:
1. Čielggadivččii riektedili almmá attekeahttá Sámediggái ođđa válddi dahje rolla.	1. Klargjøre rettstilstanden uten at det innebærer ny myndighet eller rolle for Sametinget.
2. Oktiivástidivččii dain álbmotrievttálaš ovddidemiin mii lea dáhpáhuvvan dan rájes go sámeláhka dohkkehuvvui 1987:s. 3.	3.
Čielggasmahttášii Sámedikki álbmoga ovddasteaddji orgánan, ii ge stáhta eiseválddiid vuollásaš orgánan. 4.	Tydeliggjøre Sametinget som representativt organ for et folk, og ikke er et underliggende organ til statlige myndigheter.
Dohkkehivčii ja nannešii jienasteaddjiid Sámedikki demokráhtalaš lobálašvuođa vuođđun, ja dan láhkai váikkuhit sámi almmolašvuođa ovddideami.	4. Erkjenne og styrke velgerne som Sametingets demokratiske legitimitetsgrunnlag, og slik bidra til utviklingen av den samiske offentligheten.
5.	5.
Dagašii Sámedikki ovddasvástideaddjin dan eisseváldegeavadis.	Ansvarliggjøre Sametinget i sin myndighetsutøvelse.
6. Čielggadivččii stáhtaráđi bagadanválddi dan láhkai ahte álgoálggos jo bissehuvvo fágastáhtaráđiid politihkalaš ovddasvástádus dain mearrádusain maid Sámediggi dahká.	6. Bringe klarhet i statsrådens instruksjonsmyndighet ved å i utgangspunktet avskjære fagstatsrådenes politiske ansvar for beslutninger fattet av Sametinget.
7. Formaliserešii searvevuođaoainnu ráđđehusa ja Sámedikki gaskavuođas go ráđđehus ii leat	7. Formalisere partnerskapsperspektivet i relasjonen mellom regjeringen og Sametinget der regjeringen ikke instruerer, men konsulterer Sametinget.
Sámediggi bivdá ráđđehusa, konsultašuvnnaid bokte Sámedikkiin, farggamusat rievdadišgoahtit sámelága dainna áigumušain ahte formaliseret Sámedikki iehčanasvuođa ja sorjjasmeahttunvuođa ráđđehusa ektui.	Sametinget ber om at regjeringen, ved konsultasjoner med Sametinget, snarlig igangsetter et arbeid med å foreta endringer i sameloven med sikte på å formalisere Sametingets selvstendighet og uavhengighet til regjeringen.
Sámediggi eaktuda ahte dát bargu vuođđuduvvo cuoŋománu 27. b. 2007-mannosaš raportii Sámedikki formálalaš sajádaga ja bušeahttadagaldumiid birra.	Sametinget forutsetter at dette arbeidet bygger på rapport av 27. april 2007 om Sametingets formelle stilling og budsjettprosedyrer.
Plána- ja finánsalávdegotti árvalus:	Plan- og finanskomiteens innstilling:
Álggahus	Innledning
Sámedikki láhkavuođđun lea Sámedikki ja eará sámi vuoigatvuođaid láhka – sámeláhka.	Sametingets lovmessige grunnlag hviler på lov om Sametinget og andre samiske rettsforhold – sameloven.
Sámediggi lea maid Vuođđolága § 110 a ja internationála konvenšuvnnaid álbmotrievtti ja eamiálbmotvuoigatvuođaid birra lunddolaš boađus.	Sametinget er i tillegg en naturlig konsekvens av Grunnlovens § 110 a og internasjonale konvensjoner rundt folkerett og urfolksrettigheter.
Dát geatnegahttá stáhtaid láhčit diliid nu ahte sámi álbmotjoavkkus lea vuoigatvuohta mearridit iežas badjel.	Disse forplikter nasjonalstatene å legge til rette for at i dette tilfellet skal den samiske folkegruppen ha bestemmelsesrett over seg selv.
Norggas lea dát ovdáneapmi erenoamážit leaktuluvvan maŋimuš 20-30 jagiin.	I Norge har denne utviklingen tatt særlig fart de siste 20-30 år.
Sámediggi meannudii 2005:s guokte ášši mat guske Stuorradikki / Ráđđehusa ja Sámedikki gaskasaš oktavuhtii.	Sametinget behandlet i 2005 to saker som berørte forholdet mellom Stortinget / regjeringen og Sametinget.
Ášši 26/05 guoskkai bearráigeahččanortnegiidda Sámedikkis ja ášši 32/05 guoskkai konsultašuvdnaortnegiidda ráđđehusa ja Sámedikki gaskka.	Sak 26/05 gjaldt kontrollordninger i Sametinget og sak 32/05 konsultasjonsordninger mellom regjeringen og Sametinget.
Maiddái Sámedikki formálalaš sajádat meannuduvvui dán oktavuođas.	Et spørsmål som ble behandlet i denne sammenhengen var Sametingets formelle stilling.
Máŋggaid jagiid leat maiddái prosedyrat Stuorradikki / ráđđehusa bušeahttabarggus Sámedikki ekonomalaš rámmaid birra, leamaš ságastallanfáddán Sámedikki ja Ráđđehusa gaskka.	Et tilbakevendende debattema mellom Sametinget og regjeringen gjennom mange år, har vært prosedyrene rundt Stortingets / regjeringens budsjettarbeid i forhold til Sametingets økonomiske rammer.
Dán guovtti gažaldaga ektui šattaiba Sámedikki presideanta ja bargo- ja searvadahttinministar ovttaoaivilii jagi 2005 loahpas ahte biddjojuvvo bargojoavku čielggadit ja ovddidit evttohusa das makkár formálalaš sajádat Sámedikkis galgá leat stáhta ektui.	Disse to spørsmålene resulterte i slutten av 2005 i at sametingspresidenten og arbeids- og inkluderingsministeren ble enige om å nedsette en arbeidsgruppe som skulle utrede og fremme forslag om Sametingets formelle stilling i forhold til staten.
Bargojoavku galggai maiddái árvvoštallat ovddidit evttohusa ođđa bušeahttaprosedyraid hárrái ráđđehusa ja Sámedikki gaskka.	Arbeidsgruppen skulle også vurdere å fremme forslag til nye budsjettprosedyrer mellom regjeringen og Sametinget.
Bargojoavkkus ledje lahtut Sámedikkis, Justiisadepartemeanttas ja Bargo- ja searvadahttindepartemeanttas.	Arbeidsgruppen har bestått av medlemmer fra Sametinget, Justisdepartementet og Arbeids- og inkluderingsdepartementet.
Joavku álggahii barggus čakčamánus 2006, ja lea doallan 5 čoahkkima ja geigii raporttas cuoŋománu 27. b. 2007.	Gruppen startet sitt arbeid i september 2006, har avholdt 5 møter og avga sin rapport 27. april 2007.
Sámediggeráđđi sihtá dál Sámedikki bivdit ráđđehusa álggahit proseassa Sámedikki formálalaš sajádagas ja daid formálalaš prosedyraid birra ráđđehusa ja Sámedikki gaskka go guoská Sámedikki bušeahttarámmaide.	Sametingsrådet inviterer nå Sametinget til å be regjeringen igangsette en prosess angående spørsmålet om Sametingets formelle stilling og de formelle prosedyrene mellom regjeringen og Sametinget når det gjelder Sametingets budsjettrammer.
Mearkkašumit:	Merknader:
Lávdegoddi, Norgga sámiid riikkasearvvi (NSR) lahtut Roger Pedersen, Aili Keskitalo, Kirsti Guvsám, Ingolf Kvandahl, Ann-Mari Thomassen ja Gunn Britt Retter (NSR.	Komiteen, medlemmene fra Norske samers riksforbund (NSR.) Roger Pedersen, Aili Keskitalo, Kirsti Guvsám, Ingolf Kvandahl, Ann-Mari Thomassen og Gunn Britt Retter (NSR.
/ SáB), Bargiidbellodaga sámedigge	/ SfP), medlemmene fra Arbeiderpartiets sametingsgruppe (Ap.)
joavkku (Bb) lahtut Egil Olli, Sten Erling Jönsson, Willy Ørnebakk, Vibeke Larsen, Wiebke Slåtsveen ja Magnhild Mathisen, Sámeálbmotbellodaga (SáB) lahttu Terje Tretnes, ja Finnmarkslista (FIN) lahttu Toril Bakken, konstaterejit ahte 20 jagi áiggi mii lea vássán dan rájes go sámeláhka bođii fápmui 1987:s, lea álbmotrievtti ovdáneapmi leamaš mielde nannemin Sámedikki iešheanalis saji áššiin mat gusket sámi álbmogii.	Egil Olli, Sten Erling Jönsson, Willy Ørnebakk, Vibeke Larsen, Wiebke Slåtsveen og Magnhild Mathisen, medlemmet fra Samefolkets parti (SfP) Terje Tretnes, og medlemmet fra Finnmarkslista (FIN.) Toril Bakken, konstaterer at i løpet av de 20 årene som har gått siden sameloven trådte i kraft i 1987, har vært en utvikling innen folkeretten som har vært med på å styrke Sametingets selvstendige rolle i saker som berører det samiske folket.
Dasto čájeha sámerievttálaš ja sámepolitihkalaš ovdáneapmi dan rájes go Sámediggi ásahuvvui 1989:s, ahte Sámedikki váldi ja rolla ovddiduvvo eanet dan guvlui ahte šaddagoahtá duohta mearrideaddjin sámi álbmoga ovddas.	Videre viser den samerettslige og samepolitiske utviklinga siden Sametinget ble opprettet i 1989, at Sametingets myndighet og rolle utvikles mot i større grad å være en reell beslutningstaker for det samiske folket.
Dat ovdáneapmi maid mii oaidnit Norggas dávista internationála geavahussii.	Utviklinga vi ser i Norge er i tråd med internasjonal praksis.
Earret eará ON bargu eamiálbmogiid ja konstitušuvnnalaš geavahusa ektui máŋgga riikkas, čájeha ahte iešmearridanriekti adnojuvvo dynámalaš vuoigatvuohtan – mii ovdána dađistaga – iige bisánan ovddalgihtii meroštallojuvvon vuoigatvuohtan.	Blant annet FNs arbeid i forhold til urfolk og forfatningsrettslig praksis i flere stater, viser at retten til selvbestemmelse anses som en dynamisk rettighet - under stadig utvikling - framfor en statisk forhåndsdefinert rettighet.
Dohkkehuvvon lea ahte eamiálbmogat iešmearridanvuoigatvuođa olis friija galget sáhttit mearridit iežaset politihkalaš saji ja ovddidit sin ekonomalaš, sosiálalaš ja kultuvrralaš ovdáneami.	Det er anerkjent at urfolk i kraft av selvbestemmelsesretten fritt skal kunne bestemme sin politiske stilling og fremme sin egen økonomiske, sosiale og kulturelle utvikling.
Lávdegoddi oaivvilda ahte Sámedikki sajádaga formaliseren lea okta lunddolaš lávki dan guvlui ahte beassat eanet ieža mearridit ja dat dávista dáláš duohtavuođaáddejupmái.	Komiteen mener at formalisering av Sametingets stilling er et naturlig steg i retning av økt selvbestemmelse og vil være i tråd med dagens virkelighetsoppfatning.
Ovdáneapmi maŋimuš áiggiid mielddisbuktá, go eanet váldi lea sirdojuvvon Sámediggái dađistaga, maŋimuš dahkkojuvvui konsultašuvdnašiehtadus ráđđehusa ja Sámedikki gaskka, ahte Sámediggi šaddá eanet iešheanalaš ráđđehusa ektui ja dat váikkuha sámi almmolašvuođa ovddideami.	Den senere tids utvikling med gradvis overføring av mer myndighet til Sametinget, sist med inngåelse av konsultasjonsavtalen mellom regjeringa og Sametinget, gjør Sametinget mer uavhengig av regjeringa og bidrar til utvikling av den samiske offentligheten.
Go ovdáneapmi manná dan guvlui ahte Sámediggi oažžu stuorát válddi mearrádusain mat gusket sámi álbmogii, de lea dat mielde nannemin Sámedikki legitimitehta ja buktá Sámedikki lagabuidda álbmoga.	Utviklinga mot et Sameting med økt myndighet i beslutninger som berører den samiske befolkning, bidrar til å styrke Sametingets legitimitet og bringer Sametinget nærmere folket.
Lávdegoddi oaivvilda ahte dáláš bušeahttaprosedyraid geažil ii leat Sámedikkis vuoigatvuohta mearridit	Komiteen mener at dagens budsjettprosedyrer for Sametinget ikke oppfyller retten til å bestemme over det samiske folkets økonomiske, sosiale og kulturelle utvikling.
Dárbu lea viidáset bargat stáhtain dan ektui ahte ásahuvvošii dakkár prosedyra man bokte Sámediggi oččošii duohta šiehtadallansaji daid ekonomalaš rámmaeavttuid ektui mat addojuvvojit Sámediggái.	Det er behov for å arbeide videre med staten for å etablere en prosedyre hvor Sametinget kommer i en reell forhandlingsposisjon om de økonomiske rammebetingelsene for Sametinget.
buoridivččii áššemeannudeami Sámedikkis, lea okta lávki rivttes guvlui oažžut eanet iešmearrideami.	Komiteen ser at en modell der det legges fram en stortingsproposisjon som avklarer de budsjettmessige rammene vil legge til rette for en bedre saksbehandling i Sametinget, er et første skritt i riktig retning for økt selvbestemmelse.
Dalle sáhttá Sámediggi čađahit buriid proseassaid daid vuoruhemiid hárrái mat leat addojuvvon ekonomalaš rámmaid siskkobealde, daid ásahusaid ektui maidda mis lea ovddasvástádus ja muđui sámi servodaga ektui.	Sametinget kan da føre gode prosesser om prioriteringer innenfor de gitte økonomiske rammene, i forhold til institusjonene vi har ansvaret for og for det øvrige samiske samfunn.
Dát bijašii eanet guovddážii ovdáneami ja boahtteáiggi dárbbuid sámi servodagas ja attášii Stuorradiggái vejolašvuođa jahkásaččat dahkat oainnu sámi servodaga ovddideapmái.	Dette vil bringe mer fokus på utvikling og framtidige behov i det samiske samfunnet og vil gi Stortinget anledning til årlig å ta stilling til utviklingen av det samiske samfunnet.
Dárbu lea oažžut dakkár ortnega Sámedikki ja guovddáš eiseválddiid gaskka man bokte Sámedikkis livččii buoret vejolašvuođa bidjat eavttuid sámepolitihkkii Norggas.	Det er behov for en ordning mellom Sametinget og sentrale myndigheter som i mye større grad vil gjøre Sametinget i stand til å være premissleverandør for samepolitikken i Norge.
Evttohus:	Forslag:
Evttohus olles lávdegottis:	Forslag fra hele komiteen:
Evttohus 1	Forslag 1
Teavstta rievdadeapmi kuvlačuoggás 6 lea ná: Deattastivččii ahte ráđđehus ii sáhte bagadit Sámedikki, mii maiddái čilge ja ráddje fágastáhtaráđiid politihkalaš ovddasvástádusa dain mearrádusain maid Sámediggi dahká.	Endring av tekst under kulepunkt 6 til: Slå fast at regjeringen ikke kan instruere Sametinget, noe som også vil klargjøre og begrense fagstatsrådenes politiske ansvar for beslutninger fattet av Sametinget.
Lávdegotti árvalus:	Komiteens tilrådning:
Lávdegottis eai leat eanet mearkkašumit dahje evttohusat ja árvala ahte Sámediggi mearrida čuovvovaččat:	Komiteen har ikke flere merknader eller forslag og tilrår Sametinget å vedta følgende:
Sámediggi doarju muđui Sámediggeráđi mearrádusárvalusa.	Sametinget støtter for øvrig Sametingsrådets forslag til innstilling.
III Jienasteapmi	III Votering
43 áirasis ledje 40 čoahkis.	Av 43 representanter var 40 tilstede.
Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde:	Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge:
Plána- ja finánsalávdegotti evttohus 1 mearriduvvui ovttajienalaččat.	ŽPlan- og finanskomiteens forslag 1 ble enstemmig vedtatt.
43 áirasis ledje 39 čoahkis.	Av 43 representanter var 39 tilstede.
Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde:	Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge:
Plána- ja finánsalávdegotti árvalus mearriduvvui ovttajienalaččat.	ŽKomiteens tilrådning ble enstemmig vedtatt.
Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus.	Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i denne saken.
V Sáhkavuorrolistu ja replihkat	V Taleliste og replikkordskifte
VI Mearrádus	VI Sametingets vedtak
Sámediggi lea iehčanas orgána maid sámeálbmot Norggas lea válljen Norgga sámeálbmoga várás.	Sametinget er et selvstendig organ valgt av og for det samiske folk i Norge.
Sámepolitihkalaš ja sámerievttálaš ovddideapmi sámelága dohkkeheami rájes 1987:s dahká dárbbašlažžan formálalaččat ja lágaid bokte čielggadit Sámedikki iehčanasvuođa ja sorjjasmeahttunvuođa ráđđehusa ektui.	Den samepolitiske og samerettslige utviklingen siden vedtakelsen av sameloven i 1987 gjør det nødvendig å formelt og i lovs form klargjøre Sametingets selvstendighet og uavhengighet til regjeringen.
Dat ahte lága bokte mearridit Sámedikki sierra riektesubjeaktan, lea áidna duohta vuohki dan ollašuhttit.	En fastsetting av Sametinget som eget rettsubjekt i lov er det eneste reelle alternativet for å oppnå dette.
Sámediggi čuoččuha ahte dakkár formaliseren:	Sametinget vil framheve at en slik formalisering vil:
1. Čielggadivččii riektedili almmá attekeahttá Sámediggái ođđa válddi dahje rolla. 2.	1. Klargjøre rettstilstanden uten at det innebærer ny myndighet eller rolle for Sametinget.
Oktiivástidivččii dain álbmotrievttálaš ovddidemiin mii lea dáhpáhuvvan dan rájes go sámeláha dohkkehuvvui 1987:s. 3.	2. Samsvare med den folkerettslige utviklingen som har skjedd siden vedtakelsen av sameloven i 3.
Čielggasmahtášii Sámedikki álbmoga ovddasteaddji orgánan, ii ge stáhta eiseválddiid vuollásaš orgánan.	Tydeliggjøre Sametinget som representativt organ for et folk, og ikke er et underliggende organ til statlige myndigheter.
4. Dohkkehivččii ja nannešii jienasteaddjiid Sámedikki demokráhtalaš lobálašvuođa vuođđun, ja dan láhkai váikkuhit sámi almmolašvuođa ovddideami.	4. Erkjenne og styrke velgerne som Sametingets demokratiske legitimitetsgrunnlag, og slik bidra til utviklingen av den samiske offentligheten.
5.	5.
Dagašii Sámedikki ovddasvástideaddjin dan eisseváldegeavadis.	Ansvarliggjøre Sametinget i sin myndighetsutøvelse.
6. Deattastivččii ahte ráđđehus ii sáhte bagadit Sámedikki, mii maiddái čilge ja ráddje fágastáhtaráđiid politihkalaš ovddasvástádusa dain mearrádusain maid Sámediggi dahká.	6. Slå fast at regjeringen ikke kan instruere Sametinget, noe som også vil klargjøre og begrense fagstatsrådenes politiske ansvar for beslutninger fattet av Sametinget.
7. Formaliserešii searvevuođaoainnu ráđđehusa ja Sámedikki gaskavuođas go ráđđehus ii leat bagadeamen muhto konsulteremin Sámedikki.	7. Formalisere partnerskapsperspektivet i relasjonen mellom regjeringen og Sametinget der regjeringen ikke instruerer, men konsulterer Sametinget.
Sámediggi bivdá ráđđehusa, konsultašuvnnaid bokte Sámedikkiin, farggamusat rievdadišgoahtit sámelága dainna áigumušain ahte formaliseret Sámedikki iehčanasvuođa ja sorjjasmeahttunvuođa ráđđehusa ektui.	Sametinget ber om at regjeringen, ved konsultasjoner med Sametinget, snarlig igangsetter et arbeid med å foreta endringer i sameloven med sikte på å formalisere Sametingets selvstendighet og uavhengighet til regjeringen.
Sámediggi eaktuda ahte dát bargu vuođđuduvvo cuoŋománu 27. b. 2007-mannosaš raportii Sámedikki formálalaš sajádaga ja bušeahttadagaldumiid birra.	Sametinget forutsetter at dette arbeidet bygger på rapport av 27. april 2007 om Sametingets formelle stilling og budsjettprosedyrer.
Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 27.09.07 dii. 14.15.	Behandlingen av saken ble avsluttet 27.09.07 kl. 14.15.
Vuođđogiella: Dárogiella	Originalspråk: Norsk
Ášši 36/07 Davviguovloovddideami cuovvoleapmi	Sak 36/07 Oppfølging av nordområdeutviklingen
Arkiivaáššenr.. 07/358406 / 25 - 58	Politisk nivåMøtedatoSaksnr.
Sámediggeráđđi 14.08.07 R 111/07 Bajásšaddan- ja oahppolávdegoddi 12. - 14.09.07 Sámedikki dievasčoahkkin 25. - 28.09.07 36/07	Sametingsrådet14.08.07R 111/07 Oppvekst- og utdanningskomiteen12. - 14.05.07011/07 Sametingets plenum25.
I Mildosat	- 28.09.0736/07
Nr.. Beaivi Geas / Geasa Namahus	Nr. Dok. dato Avsender / MottakerTittel
VI Sámedikki mearrádus	VI Sametingets vedtak
Ášši maŋiduvvo.	Saken utsettes.
Vuođđogiella: Dárogiella	Originalspråk: Norsk
Ášši 37/07 Boahttevaš sámi kulturmuitohálddašeapmi	Sak 37/07 Fremtidig samisk kulturminneforvaltning
Arkiivaáššenr.. 07/123906 / 25 - 58	Politisk nivåMøtedatoSaksnr.
Sámediggeráđđi 14.08.07 R 101/07 Bajásšaddan- ja oahppolávdegoddi 12. - 14.09.07 Sámedikki dievasčoahkkin 25. - 28.09.07 37/07	Sametingsrådet14.08.07R 101/07 Oppvekst- og utdanningskomiteen12. - 14.09.07012/07 Sametingets plenum25. - 28.09.0537/07
Ášši meannudeapmi álggahuvvui duorastaga čakčamánu 27.b.2007 dii. 14.15.	Saken påbegynt onsdag 28. september 2007 kl. 11.35
Nr.. Beaivi Geas / Geasa Namahus	Nr. Dok. dato Avsender / MottakerTittel
14.08.07 Sámediggeráđi Ášši 101/07 Sámediggi Ášši 008/04 Boahttevaš sámi kulturmuitohálddašeapmi ?	14.08.07SametingsrådetSak R 101/07 Sametinget Sak 008/04 En framtidig samisk kulturminneforvaltning ?
– Dan hálddašanortnega árvvoštallan, mas váldi lea fápmuduvvon Sámediggái kulturmuitolága vuođul Bargojoavku Bargojoavkku raporta sámi kulturmuitohálddašeami boahttevaš organiserema birra Bargojoavku Vuođđodokumeanttat sámi kulturmuitohálddašeami boahttevaš organiserema várás 22.02.07 Birasgáhttendepartemeanta Sámi kulturmuitohálddašeami organiseren	- Evalueringen av forvaltningsordningen med delegering av myndighet etter kulturminneloven til Sametinget ArbeidsgruppeRapport fra arbeidsgruppe om framtidig organisering av den samiske kulturminneforvaltningen ArbeidsgruppeGrunnlagsmateriale for avklaring av framtidig organiseringen av den samiske kulturminneforvaltningen 22.02.07MiljøverndepartementetOrganisering av samisk kulturminneforvaltning
II Evttohusat ja mearkkašumit	II Forslag og merknader
Sámediggeráđi mearrádusárvalus:	Sametingsrådets forslag til innstilling:
Sámediggi čujuha dasa ahte lea leamaš sierra sámi kulturmuitohálddašeapmi 1990 kulturmuitosuodjaleami ođđasisorganiserema rájes, ja ahte sámi kulturmuittuid hálddašanváldi fápmuduvvui Sámedikki nammadan Sámi kulturmuitoráđđái 1994 rájes.	Sametinget viser til at det har vært en egen samisk kulturminneforvaltning siden omorganiseringen av kulturminnevernet i 1990, og til at myndigheten for forvaltning av samiske kulturminner ble delegert Samisk kulturminneråd, oppnevnt av Sametinget, fra 1994.
Viidáseappot čujuhuvvo dasa ahte dát váldi geahččalanortnega bokte biddjojuvvui Sámediggái 2001.	Videre vises det til at denne myndigheten ved en prøveordning ble lagt til Sametinget i 2001.
Sámediggi gávnnaha ahte sámi kulturmuitohálddašeapmi doaibmá hui fitnolaččat ja fágalaččat buori vugiin, muhto hui gáržžes ekonomalaš rámmaid siskkobealde.	Sametinget konstaterer at den samiske kulturminneforvaltningen fungerer på en meget profesjonell og faglig god måte, men under svært stramme økonomiske rammer.
Sámediggi nanne ahte sámit fertejit ieža hálddašit kulturárbbiset.	Sametinget fastslår at samene selv må forvalte sin kulturarv.
Sámi kulturmuittut leat hui deaŧalaš oasit dán kulturárbbis.	De samiske kulturminnene er en avgjørende viktig del av denne kulturarven.
Sámediggi gávnnaha ahte maŋimus jagiid ovdáneapmi, sihke álbmotrievttis ja Sámedikki ja stáhta eiseválddiid gaskavuođas, dagaha ahte Sámedikki sorjjasmeahttunvuohta ráđđehusa ektui lea šaddan čielgaseabbon.	Sametinget konstaterer at den utviklingen som har skjedd de senere år, både innenfor folkeretten og i forholdet mellom Sametinget og statlige myndigheter, gjør at Sametingets uavhengighet til regjeringen er blitt klarere.
Dát ovdáneapmi gáibida ahte Sámediggi maiddái formálalaččat šaddá iehčanas ráđđehusa ektui daid áššesurggiid hálddašeamis mat leat erenoamáš deaŧalaččat sámi servodahkii.	Denne utviklingen krever at Sametinget også mer formelt gjøres uavhengig av regjeringen ved forvaltningen av saksområder som er av særlig betydning for det samiske samfunnet.
Eaktuduvvo ahte Sámediggái, sámiid ovddasteaddji orgánan, lága bokte addojuvvo váldi hálddašit sámi kulturmuittuid.	Det forutsettes at Sametinget, som det representative organ for samene, i lov må gis myndighet for forvaltningen av samiske kulturminner.
Lága bokte váldi hálddašit sámi kulturmuittuid duohtandagašii stáhta bajimus sámepolitihka mas Sámediggái galgá addojuvvot eanet váikkuhanfápmu ja mearridanváldi dain áššiin, main sámi álbmogis lea erenoamáš beroštupmi.	En lovfastsatt myndighet til å forvalte samiske kulturminner vil virkeliggjøre den statlige overordnete samepolitikken der Sametinget skal gis økt innflytelse og avgjørelsesmyndighet i saker som er av spesiell interesse for den samiske befolkningen.
Deaŧalaš prinsihppan deattuhuvvo ahte dan láhkahálddašanválddi maid Sámediggi doaimmaha, lea Stuorradiggi addán.	Det framheves som et viktig prinsipp at den lovforvaltende myndighet Sametinget utøver er gitt av Stortinget.
Viidáseappot deattuhuvvo ahte Stuorradiggi láhka- ja bušeahttamearrádusaid bokte, ja stuorradiggedieđáhusaid meannudeami bokte, áigu bidjat bajimus láidestusaid ollislaš kulturmuitopolitihkkii Norggas.	Videre understrekes det at Stortinget gjennom lov- og budsjettvedtak, samt behandling av stortingsmeldinger, vil legge de overordnede føringene for en helhetlig kulturminnepolitikk i Norge.
Sámediggi bidjá viidáseappot eaktun ahte Birasgáhttendepartemeanta ain galgá leat kulturmuitolága ovddasvástideaddji fágadepartemeanta, ja nu das lea stuorra váikkuhanfápmu lágaid dulkomis ja hálddašangeavada ovddideamis.	Sametinget legger videre til grunn at Miljøverndepartementet fortsatt vil være ansvarlig fagdepartement for kulturminneloven, og slik vil ha stor innflytelse i tolkninger av loven og utvikling av forvaltningspraksis.
Sámediggi atná buorrin ahte láhkaásahusaid dahje njuolggadusaid mearrideami bokte, sáhttet addojuvvot dárkilet njuolggadusat kulturmuitosuodjaleami iešguđet hálddašanásahusaid ovttasbarggu ja áššemeannudeami birra.	Sametinget er positiv til at det gjennom fastsettelse av forskrift eller retningslinjer kan gis nærmere regler om samarbeid og saksbehandling mellom de ulike forvaltningsinstanser i kulturminnevernet.
Sámediggi čujuha dasa ahte sámi kulturmuittuid hálddašanváldi lága vuođul mielddisbuktá ahte Sámediggi oažžu ovddasvástádusa beassat meannudit áššiid guovtti ásahusas.	Sametinget viser til at forvaltningsmyndighet for samiske kulturminner gitt ved lov medfører at Sametinget får ansvar for å kunne behandle saker i to instanser.
Dát sáhttá gustot sierralobiide, ráfáiduhttimiidda ja váiddaáššiide.	Dette vil kunne gjelde i forhold til dispensasjoner, fredninger og klagesaker.
Dát lea vuosttažettiin organiseren- ja nákcagažaldat.	Dette er i første rekke et organiserings- og kapasitetsspørsmål.
Sámedikkis lea guhkesáiggi vásáhus guovttevuorromeannudemiin eará hálddašanáššiid doaimmaheamis, gč. Sámelága § 2-12.	Sametinget har lang erfaring i totrinnsbehandling ved utøvelsen av andre forvaltningssaker, jf samelovens § 2-12.
Danne ii leat guovttevuorromeannudeapmi kulturmuitohálddašeamis vieris dahje váttis Sámediggái čađahit.	En totrinnsbehandling for kulturminneforvaltningen vil derfor ikke være ukjent eller problematisk for Sametinget å gjennomføre.
Sámediggi gávnnaha ahte sámi kulturmuitohálddašeamis ii leat leamaš resursaovdáneapmi.	Sametinget konstaterer at det har vært en manglende ressursmessig utviklingen innenfor den samiske kulturminneforvaltningen.
Sámi kulturmuitosuodjalus lea mearkkašahtti láhkai vuoruhuvvon maŋábeallai kulturmuitosuodjalusa muđui, sihke duođaštusvuođu, dutkama, gaskkusteami, ovddeštandoarjagiid, ortnegisdoallama ja láhčima dáfus, ja hálddašanresurssaid dáfus areálaplánaid oktavuođas.	Det samiske kulturminnevernet er påfallende sterkt underprioritert i forhold til det øvrige kulturminnevernet, både i forhold til dokumentasjonsgrunnlag, forskning, formidling, tilskudd til restaurering, vedlikehold og tilrettelegging, og til forvaltningsressurser i arealplansammenheng.
Sámediggi oaivvilda ahte lea áibbas dárbu ahte ferte njulget sámi kulturmuitosuodjalusa váilevaš ruhtadeami.	Sametinget ser det som helt påkrevd at underfinansieringen av det samiske kulturminnevernet korrigeres.
Sámediggi deattuha ahte eaktun boahttevaš kulturmuitohálddašeapmái lea ahte resurssat lassánit šigolaččat ja dárbbašlaččat.	Sametinget framhever at en fremtidig kulturminneforvaltning betinger en anstendig og nødvendig økning av ressursene.
Sámediggi vuordá dán vuođul ahte Sámediggi nu fargga go vejolaš oažžu válddi kulturmuitolágas hálddašit sámi kulturmuittuid, guovdileamos oassin sámi kulturárbbis.	Sametinget forventer på denne bakgrunn at Sametinget så snart som mulig gis myndighet i kulturminneloven for forvaltning av samiske kulturminner, som en helt sentral del av den samiske kulturarven.
Viidáseappot vurdojuvvo ahte Sámedikki bušeahtta nannejuvvo dárbbašlaččat nu ahte Sámediggi sáhttá hálddašit sámi kulturmuittuid boahtteáigái ja dohkálaččat.	Videre forventes det at det at Sametinget gis en nødvendig budsjettmessig styrking for en framtidsrettet og forsvarlig forvaltning av samiske kulturminner.
Sámediggi deattasta ahte ii leat vuođđu bidjat sámi kulturmuitohálddašeami Sámediggái jus dát vuordámušat eai čuovvoluvvo dohkálaččat.	Sametinget fastslår at det ikke vil foreligge et grunnlag for en samisk kulturminneforvaltning lagt til Sametinget om disse forventningene ikke følges opp på en forsvarlig måte.
Bajášaddan- ja oahppolávdegotti árvalus:	Oppvekst- og utdanningskomiteens innstilling:
Álgu	Innledning
1978-mannosaš kulturmuitolágas, geahča lága § 4 daddjojuvvo ahte sámi kulturmuittut mat leat boarráset go 100 jagi leat automáhtalaččat ráfáidahttojuvvon.	I kulturminneloven av 1978, jf. lovens § 4 slås det fast at samiske kulturminner eldre enn 100 år er automatisk fredet.
Dalle go Sámi kulturmuitoráđđi heaittihuvvui sierra vuollásaš ráđđin ođđajagimánu 1. b. 2001, de bođii geahččalanortnet nu ahte váldi kulturmuitolága mielde biddjojuvvui njuolga Sámediggái 2001 rájes.	Da Samisk kulturminneråd ble avviklet som eget underliggende råd 1. januar 2001, ble myndigheten som en prøveordning etter kulturminneloven lagt direkte til Sametinget med virkning fra 2001.
Sámediggeráđđi lea hui duhtavaš ja dovddaha ahte vaikko leat leamaš čavga ekonomalaš rámmat, de lea ortnet doaibman ámmátlaččat ja fágalaččat buriin vugiin.	Sametingsrådet er meget fornøyd og utrykker at tross stramme økonomiske rammer har ordningen fungert på en profesjonell og faglig god måte.
Sámediggeráđđi árvala Sámediggái áššis R-101/07 cealkámuša dan bargojoavkku raportii, mii lea čielggadan sámi kulturmuitosuodjaleami boahtteáiggi hálddašanortnega.	Sametingsrådet innstiller ovenfor Sametinget i sak R 101/07 en uttalelse til en rapport avgitt av en arbeidsgruppe som har utredet den fremtidige forvaltningsordningen for samisk kulturminnevern.
Čoahkkingirjji čállit: Marit Ellen Mienna / Ellen Aina Eira 22 siidu 75 siiddus Bargojoavkkus (2005-2007) ledje Sámedikki, Riikantikvára, Bargo- ja searvadahttindepartemeantta (BSD.)	Arbeidsgruppen (2005-2007) har bestått av representanter fra Sametinget, Riksantikvaren, Arbeids- og inkluderingsdepartementet (AID.)
(ovdal GGD) ja Birasgáhttendepartmeantta (BD) ovddasteaddjit.	(tidligere KRD) og Miljøverndepartementet (MD).
Bargojoavkku ságaškuššamat leat buvttihan 3 váldomodealla mo organiseret ja fápmudit válddi kulturmuitolága vuođul.	Arbeidsgruppens drøftinger har ført frem til 3 hovedmodeller for organisering og delegering av myndighet etter kulturminneloven.
Birasgáhttendepartemeanta čállá 22.02.07 beaiváduvvon reivves BSD:ii, Sámediggái ja Riikaantikvárii earret eará ahte sámi kulturmuitohálddašeami boahtteáiggi organiserema ii sáhte čoavdit sorjjasmeahttumit barggus prinsihppadieđáhusain.	Miljøverndepartementet skriver i brev av 22.02.07 til AID., Sametinget og Riksantikvaren bl.a. ” at fremtidig organisering av samisk kulturminneforvaltning ikke kan løses uavhengig av arbeidet med prinsippmeldingen ”.
Sámediggeráđđi árvala earret eará ahte Sámedikki vuordámuš lea oažžut válddi kulturmuitolágas hálddašit sámi kulturmuittuid, guovddáš oassin sámi kulturárbbis.	Sametingsrådet innstiller bl.a. at Sametinget forventer å få tillagt myndighet i kulturminneloven for forvaltning av samiske kulturminner, som en sentral del av den samiske kulturarven.
Vuordit maiddái ahte Sámedikki bušeahtta nannejuvvo dainna lágiin ahte lea vejolaš gozihit sámi kulturmuittuid hálddašeami dohkálaččat boahtteáiggi guvlui.	Det forventes også at Sametinget tilføres en budsjettmessig styrking for ivareta en framtidsrettet og forsvarlig forvaltning av samiske kulturminner.
Mearkkašumit:	Merknader:
Lávdegotti lahtut, Norgga sámiid riikkasearvvi (NSR) lahtut Egil Utsi, John Harald Skum, Rita-Alise	Egil Utsi, John Harald Skum, Rita-Alise Porsanger, Tone Finnesen, Åge Nordkild, Randi A. Skum, medlemmene fra Arbeiderpartiets sametingsgruppe (Ap.)
Porsanger, Tone Finnesen, Åge Nordkild ja Randi A. Skum, Bargiidbellodaga sámediggejoavkku (Bb) lahtut Jørn Are Gaski, Josef Vedhugnes, Hilde Anita Nyvoll ja Per-Ivar Henriksen, Čielga sámi jiena lahttu (KSR.)	Jørn Are Gaski, Josef Vedhugnes, Hilde Anita Nyvoll og Per-Ivar Henriksen, medlemmet fra Klar samisk røst (KSR.)
Jánoš Trosten ja Samer bosatt i sør-Norge (SBS) lahttu Johan Mikkel Sara čujuhit Sámedikki ovdalis mearrádussii áššis 08/04 čuokkis 4 (sitáhta):	Jánoš Trosten og medlemmet fra Samer bosatt i sør-Norge (SBS.) Johan Mikkel Sara viser til Sametingets tidligere vedtak i sak 08/04 pkt 4 (sitat):
Sámi kulturmuittuid hálddašanortnegii galget leat vuođđun Olmmošvuoigatvuođakomišuvnna siviila ja politihkalaš vuoigatvuođaid hárrái 1., 2. ja 27. artihkkalat, ja ILO konvenšuvnna 6., 7. ja 15. artihkkalat.	" Forvaltningsordningen for samiske kulturminner må ha grunnlag i Menneskerettighetskonvensjonen om sivile og politiske rettigheter av 1966 art. 1, 2 og 27, samt ILO-konvensjonen art. 6, 7, og 15.
Sámediggi oaivvilda ahte prinsihpalaččat lea riekta dat ahte sámi kulturmuittuid hálddašeapmi sirdojuvvo Sámediggái láhkafápmudeami bokte kulturmuitolágas.	Sametinget mener at det prinsipielt riktige vil være at forvaltningen av samiske kulturminner overføres Sametinget gjennom lovdelegering i kulturminneloven.
Dát mearkkaša dan ahte váldi ollislaččat sirdojuvvo Sámediggái, ja ahte guovddáš eiseválddit eai galgga sáhttit dárkkistit Sámedikki.	Dette medfører at myndigheten fullt overføres Sametinget og at Sametinget ikke kan overprøves av sentralmyndigheten.
Dán lágan ortnega fertejit dattetge čuovvut čielga geografálaš ovddasvástádussuorggit movt Sámediggi hálddaša kulturmuitolága, vai garvit dakkár dili ahte muhtun loahpalaččat ferte meroštallat mat sámi kulturmuittut leat.	Med en slik ordning må imidlertid følge klare geografiske ansvarsområder for hvor Sametinget forvalter kulturminneloven, slik at en unngår en situasjon der en gang for alle må definere hva som er samiske kulturminner.
Dat ahte makkár surggiin ferte čilget gáibida lagat fágalaš čielggadusaid ja čilgejumiid.	Avklaring av hvilke områder dette kan være snakk om krever nærmere faglige utredninger og avklaringer. "
Danne vuordá lávdegoddi ahte ođđa málle movt sámi kulturmuittuid hálddašit boahtteáiggis ferte huksejuvvot daid prinsihpaid vuođul maid Sámediggi ovdal lea mearridan áššis 08/04.	Komiteen vil derfor forvente at en ny modell for fremtidig samisk kulturminneforvaltning må bygge på de prinsipper Sametinget tidligere har vedtatt i sak 08/04.
Lávdegoddi áigu erenoamážit deattuhit ahte prinsihpalaččat lea riekta nugo bargojoavkku málles 3 oaivvilduvvo ahte váldi Sámediggái addojuvvo njuolga kulturmuitolágas.	Komiteen vil særlig understreke det prinsipielle riktige slik arbeidsgruppens Modell 3 drøfter hvor myndighetstildeling til Sametinget skjer direkte i kulturminneloven.
Málle attášii Sámediggái válddi ieš loahpalaččat mearridit sámi kulturmuitoáššiid.	Modellen vil gi Sametinget myndighet til selv å fatte avgjørelser med endelig virkning i samiske kulturminnesaker.
Málle addá maiddái Sámediggái vejolašvuođa ovddidit sierra sámi kulturmuitohálddašeami, nu ahte mearrádusat speadjalastet sámi árvvuid ja áddejumi vuoruhemiin ja hálddašeamis.	Modellen gir også Sametinget mulighet til å utvikle en egen samisk kulturminneforvaltning, der beslutninger avspeiler samiske verdier og forståelse i prioriteringene og forvaltningen.
Riikaantikváras ii galgga leat váldi go guoská sámi kulturmuittuide.	For samiske kulturminner vil Riksantikvarens myndighet bortfalle.
Direktoráhta sáhttá dattetge bisuhuvvot Sámedikki fágalaš oktiiortnen-, resursa- ja ovttasbargooasálažžan.	Direktoratet vil likevel kunne opprettholde en rolle som faglig koordinerings-, ressurs- og samarbeidspart for Sametinget.
Lávdegoddi vuordá ahte Sámediggi ja fylkkagielddat ásahit formalalaš ja geavatlaččat lagaš ovttasbarggu sámi kulturmuittuid hálddašeami oktavuođas. Dan dihte vai geavaheaddjiide eai šattaše nu ollu seammalágan geahčadeamit sámi kulturmuittuid kártema geažil.	Komiteen vil bemerke at Sametinget og Fylkeskommunene bør videreutvikle en felles forvaltningspraksis av samiske kulturminner for å begrense antallet parallelle befaringer hos tiltakshaverne.
Lávdegoddi háliida erenoamážit čujuhit sierra mearkkašumiide maid bargojoavkku BSD ja Sámedikki ovddasteaddjit leat addán, ja mii guorrasit dasa mas čuožžu (sitáhta):	Komiteen vil særlig vise til særmerknadene fra AIDs og Sametingets medlemmer i arbeidsgruppen, og vi slutter oss til hvor det siteres (pkt 6.1.1): " Disse medlemmene i arbeidsgruppen mener at det er prinsipielt riktig at samene selv, og dermed Sametinget, skal ha retten til egen historie og kulturarv.
Dát lea lossa ágga manne Sámediggái berrešii addit stuorát válddi kulturmuittuid hálddašeamis.	Dette er et tungtveiende argument for at Sametinget bør gis økt myndighet i kulturminneforvaltningen.
Stuorát váldi ja váikkuhanfápmu Sámediggái áššiin mat gusket sámiide alcceseaset dávista muđui sámepolitihka ovdánemiin.)	Økt myndighet og innflytelse til Sametinget i spørsmål som gjelder samene selv er i samsvar med utviklingen ellers i samepolitikken.
Disse medlemmene i arbeidsgruppen legger vekt på at Sametinget er en virksomhet som både er et selvstendig, folkevalgt organ og et statlig forvaltningsorgan.	Disse medlemmene i arbeidsgruppen legger vekt på at Sametinget er en virksomhet som både er et selvstendig, folkevalgt organ og et statlig forvaltningsorgan.
Det er også av vesentlig betydning at det er Sametinget, som samenes representative organ, som bør prioritere for samisk kultur, ikke regjeringen.	Det er også av vesentlig betydning at det er Sametinget, som samenes representative organ, som bør prioritere for samisk kultur, ikke regjeringen.
Videre er konsultasjonsretten et sentralt element i forholdet til regjeringen.	Videre er konsultasjonsretten et sentralt element i forholdet til regjeringen.
Disse elementene gjør Sametinget til en spesiell konstruksjon og gjør det vanskelig å velge standardløsninger for Sametingets forhold til regjeringen.	Disse elementene gjør Sametinget til en spesiell konstruksjon og gjør det vanskelig å velge standardløsninger for Sametingets forhold til regjeringen.
Disse medlemmene i arbeidsgruppen er av den oppfatning at Sametingets myndighet på kulturminnefeltet bør hjemles i kulturminneloven.	Disse medlemmene i arbeidsgruppen er av den oppfatning at Sametingets myndighet på kulturminnefeltet bør hjemles i kulturminneloven.
Spørsmål vedrørende samarbeidsplikt for ivaretakelse av en helhetlig kulturminneforvaltning og saksbehandlingsregler bør vurderes nærmere.	Spørsmål vedrørende samarbeidsplikt for ivaretakelse av en helhetlig kulturminneforvaltning og saksbehandlingsregler bør vurderes nærmere. "
Lávdegotti ráva:	Komiteens tilrådning:
Lávdegottis eai leat eanet mearkkašumit dahje evttohusat ja rávve Sámedikki mearridit čuovvovačča:	Komiteen har ikke flere merknader eller forslag og tilrår Sametinget å vedta følgende:
Sámediggi doarju muđui Sámediggeráđi árvalusevttohusa.	Sametinget støtter for øvrig Sametingsrådets forslag til innstilling.
III Jienasteapmi	III Votering
43 áirasis ledje 37 čoahkis.	Av 43 representanter var 37 til stede.
Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde:	Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge:
Bajasšaddan- ja oahppolávdegotti ráva mearriduvvui ovttajienalaččat.	ŽOppvekst- og utdanningskomiteens tilrådning ble enstemmig vedtatt
Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus.	Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i denne saken.
V Sáhkavuorrolistu ja replihkat	V Taleliste og replikkordskifte
VI Mearrádus	VI Sametingets vedtak
Sámediggi čujuha dasa ahte lea leamaš sierra sámi kulturmuitohálddašeapmi 1990 kulturmuitosuodjaleami ođđasisorganiserema rájes, ja ahte sámi kulturmuittuid hálddašanváli fápmuduvvui Sámedikki nammadan Sámi kulturmuitoráđđái 1994 rájes.	Sametinget viser til at det har vært en egen samisk kulturminneforvaltning siden omorganiseringen av kulturminnevernet i 1990, og til at myndigheten for forvaltning av samiske kulturminner ble delegert Samisk kulturminneråd, oppnevnt av Sametinget, fra 1994.
Viidáseappot čujuhuvvo dasa ahte dát váldi geahččalanortnega bokte biddjojuvvon Sámediggái 2001.	Videre vises det til at denne myndigheten ved en prøveordning ble lagt til Sametinget i 2001.
Sámediggi gávnnaha ahte sámi kulturmuitohálddašeapmi doaibmá hui fitnolaččat ja fágalaččat buori vugiin, muhto hui gáržžes ekonomalaš rámmaid siskkobealde.	Sametinget konstaterer at den samiske kulturminneforvaltningen fungerer på en meget profesjonell og faglig god måte, men under svært stramme økonomiske rammer.
Sámediggi nanne ahte sámit fertejit ieža hálddašit kulturárbbiset.	Sametinget fastslår at samene selv må forvalte sin kulturarv.
Sámi kulturmuittut leat hui deaŧalaš oasit dán kulturárbbis.	De samiske kulturminnene er en avgjørende viktig del av denne kulturarven.
Sámediggi gávnnaha ahte maŋimus jagiid ovdáneapmi, sihke álbmotrievttis ja Sámedikki ja stáhta eiseválddiid gaskavuođas, dagahit ahte Sámedikki sorjjasmeahttunvuohta ráđđehusa ektui lea šaddan čielgaseabbon.	Sametinget konstaterer at den utviklingen som har skjedd de senere år, både innenfor folkeretten og i forholdet mellom Sametinget og statlige myndigheter, gjør at Sametingets uavhengighet til regjeringen er blitt klarere.
Dát ovdáneapmi gáibida ahte Sámediggi maiddái formálalaččat šaddá iehčanas ráđđehusa ektui daid áššesurggiid hálddašeamis mat leat erenoamáš deaŧalaččat sámi álbmogii.	Denne utviklingen krever at Sametinget også mer formelt gjøres uavhengig av regjeringen ved forvaltningen av saksområder som er av særlig betydning for det samiske samfunnet.
Deaŧalaš prinsihppan deattuhuvvo ahte dan láhkahálddašanválddi maid Sámediggi doaimmaha, lea Stuorradiggi addán.	En lovfastsatt myndighet til å forvalte samiske kulturminner vil virkeliggjøre den statlige overordnete samepolitikken der Sametinget skal gis økt innflytelse og avgjørelsesmyndighet i saker som er av spesiell interesse for den samiske befolkningen.
Viidáseappot deattuhuvvo ahte Stuorradiggi láhka- ja bušeahttamearrádusaid bokte, ja stuorradiggedieđáhusaid meannudeami bokte, áigu bidjat bajimus láidestusaid ollislaš kulturmuitopolitihkkii Norggas.	Videre understrekes det at Stortinget gjennom lov- og budsjettvedtak, samt behandling av stortingsmeldinger, vil legge de overordnede føringene for en helhetlig kulturminnepolitikk i Norge.
Sámediggi bidjá viidáseappot eaktun ahte Birasgáhttendepartemeanta ain galgá leat kulturmuitolága ovddasvástideaddji fágadepartemeanta, ja nu das lea stuorra váikkuhanfápmu lágaid dulkomis ja hálddašangeavada ovddideamis.	Sametinget legger videre til grunn at Miljøverndepartementet fortsatt vil være ansvarlig fagdepartement for kulturminneloven, og slik vil ha stor innflytelse i tolkninger av loven og utvikling av forvaltningspraksis.
Sámediggi atná buorrin ahte láhkaásahusaid dahje njuolggadusaid mearrideami bokte, sáhttet addojuvvot dárkilet njuolggadusat kulturmuitosuodjaleami iešguđet hálddašanásahusaid ovttasbarggu ja áššemeannudeami birra.	Sametinget er positiv til at det gjennom fastsettelse av forskrift eller retningslinjer kan gis nærmere regler om samarbeid og saksbehandling mellom de ulike forvaltningsinstanser i kulturminnevernet.
Sámediggi čujuha dasa ahte sámi kulturmuittuid hálddašanváldi lága vuođul mielddisbuktá ahte Sámediggi oažžu ovddasvástádusa beassat meannudit áššiid guovtti ásahusas.	Sametinget viser til at forvaltningsmyndighet for samiske kulturminner gitt ved lov medfører at Sametinget får ansvar for å kunne behandle saker i to instanser.
Dát sáhttá gustot sierralobiide, ráfáiduhttimiidda ja váiddaáššiide.	Dette vil kunne gjelde i forhold til dispensasjoner, fredninger og klagesaker.
Dát lea vuosttažettiin organiseren- ja nákcagažaldat.	Dette er i første rekke et organiserings- og kapasitetsspørsmål.
Sámedikkis lea guhkesáiggi vásáhus guovttevuorromeannudemiin eará hálddašanáššiid doaimmaheamis, gč. Sámelága § 2-12.	Sametinget har lang erfaring i totrinnsbehandling ved utøvelsen av andre forvaltningssaker, jf samelovens § 2-12.
Danne ii leat guovttevuorromeannudeapmi kulturmuitohálddašeamis vieris dahje váttis Sámediggái čađahit.	En totrinnsbehandling for kulturminneforvaltningen vil derfor ikke være ukjent eller problematisk for Sametinget å gjennomføre.
Sámediggi gávnnaha ahte sámi kulturmuitohálddašeamis ii leat leamaš resursaovdáneapmi.	Sametinget konstaterer at det har vært en manglende ressursmessig utviklingen innenfor den samiske kulturminneforvaltningen.
Sámi kulturmuitosuodjalus lea mearkkašahtti láhkai vuoruhuvvon maŋábeallai kulturmuitosuodjalusa muđui, sihke duođaštusvuođu, dutkama, gaskkusteami, ovddeštandoarjagiid, ortnegisdoallama ja láhčima dáfus, ja hálddašanresurssaid dáfus areálaplánaid oktavuođas.	Det samiske kulturminnevernet er påfallende sterkt underprioritert i forhold til det øvrige kulturminnevernet, både i forhold til dokumentasjonsgrunnlag, forskning, formidling, tilskudd til restaurering, vedlikehold og tilrettelegging, og til forvaltningsressurser i arealplansammenheng.
Sámediggi oaivvilda ahte lea áibbas dárbu ahte ferte njulget sámi kulturmuitosuodjalusa váilevaš ruhtadeami.	Sametinget ser det som helt påkrevd at underfinansieringen av det samiske kulturminnevernet korrigeres.
Sámediggi deattuha ahte eaktun boahttevaš kulturmuitohálddašeapmái lea ahte resurssat lassánit šigolaččat ja dárbbašlaččat.	Sametinget framhever at en fremtidig kulturminneforvaltning betinger en anstendig og nødvendig økning av ressursene.
Sámediggi vuordá dán vuođul ahte Sámediggi nu fargga go vejolaš oažžu válddi kulturmuitolágas hálddašit sámi kulturmuittuid, guovdileamos oassin sámi kulturárbbis.	Sametinget forventer på denne bakgrunn at Sametinget så snart som mulig gis myndighet i kulturminneloven for forvaltning av samiske kulturminner, som en helt sentral del av den samiske kulturarven.
Viidáseappot vurdojuvvo ahte Sámedikki bušeahtta nannejuvvo dárbbašlaččat nu ahte Sámediggi sáhttá hálddašit sámi kulturmuittuid boahtteáigái ja dohkálaččat.	Videre forventes det at det at Sametinget gis en nødvendig budsjettmessig styrking for en framtidsrettet og forsvarlig forvaltning av samiske kulturminner.
Sámediggi deattasta ahte ii leat vuođđu bidjat sámi kulturmuitohálddašeami Sámediggái jus dát vuordámušat eai čuovvoluvvo dohkálaččat.	Sametinget fastslår at det ikke vil foreligge et grunnlag for en samisk kulturminneforvaltning lagt til Sametinget om disse forventningene ikke følges opp på en forsvarlig måte.
Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 27.09.07 dii. 14.25.	Behandlingen av saken ble avsluttet 27.09.07 kl. 14.25.
Vuođđogiella: Dárogiella	Originalspråk: Norsk
Ášši 38/07 Sámedikki eanandoallodiedahus	Sak 38/07 Sametingets jordbruksmelding
Arkiivaáššenr.. 05/164806 / 25 - 58	Politisk nivåMøtedatoSaksnr.
Politihkalaš dássi Beaivi Áššenr..	Sametingsrådet14.08.07R 110/07 Nærings- og kulturkomiteen12.
Sámediggeráđđi 14.08.07 R 110/07 Ealáhus- ja kulturlávdegoddi 12. - 14.09.07 Sámedikki dievasčoahkkin 25. - 28.09.07 38/07	- 14.09.07010/07 Sametingets plenum25.
I Mildosat	- 28.09.0738/07
Nr.. Beaivi Geas / Geasa Namahus	Nr. Dok. dato Avsender / MottakerTittel
14.08.07 Sámediggiráđđi Ášši R 110/07	14.08.07SametingsrådetSak R 110/07
VI Sámedikki mearrádus	VI Sametingets vedtak
Ášši maŋiduvvo.	Saken utsettes.
Vuođđogiella: Dárogiella	Originalspråk: Norsk
Ášši 39/07 Sámiálbmotfoanda - hálddašeapmi	Sak 39/07 Samefolkets fond - forvaltning
Arkiivaáššenr.. 07/132606 / 25 - 58	Politisk nivåMøtedatoSaksnr.
Sámediggeráđđi 14.08.07 R 109/07 Plána- ja finánsalávdegoddi 12. - 14.09.07 009/07 Sámedikki dievasčoahkkin 25. - 28.09.07 39/07	Sametingsrådet14.08.07R 109/07 Plan- og finanskomiteen12. - 14.09.07009/07 Sametingets plenum25.
I Mildosat	- 28.09.0739/07
Nr.. Beaivi Geas / Geasa Namahus	Nr. Dok. dato Avsender / MottakerTittel
14.08.07 Samediggeráđđi Ášši R 109/07 Sámediggi Ášši 30/04 mearrádus 22.09.2006 Ráđđehus Sámeálbmotfoandda njuolggadusat	14.08.07SametingsrådetSak R 109/07 SametingetVedtak i sak 30/04 22.09.2006RegjeringenVedtekter for Samefolkets fond
VI Sámedikki mearrádus	VI Sametingets vedtak
Ášši maŋiduvvo.	Saken utsettes.
Vuođđogiella: Dárogiella	Originalspråk: Norsk
Ášši 40/07 Sámedikki odda válgaortnet - Láhkaevttohus rievdadit geassemánu 12. b. 1987-mannosaš lága nr. 56 Sámedikki ja eará sámi vuoigatvuoaid birra (sámelága)	Sak 40/07 Ny valgordning til Sametinget - Forslag til lov om endring i lov av 12. juni 1987 nr. 56 om Sametinget og andre samiske rettsforhold (sameloven)
Arkiivaáššenr.. 07/242406 / 25 - 58	Politisk nivåMøtedatoSaksnr.
Sámediggeráđđi 14.08.07 R 098/07 Plána- ja finánsalávdegoddi 12. - 14.09.07 010/07 Sámedikki dievasčoahkkin 25. - 28.09.07 40/07	Sametingsrådet14.08.07R 098/07 Plan- og finanskomite12. - 14.09.07010/07 Sametingets plenum25. - 28.09.0740/07
Ášši meannudeapmi álggahuvvui gaskavahkku čakčamánu 27. b. 2007 dii. 14.25	Saken påbegynt onsdag 27. september 2007 kl. 14.25
Nr.. Beaivi Geas / Geasa Namahus	Nr. Dok. dato Avsender / MottakerTittel
14.08.07 Sámediggeráđđi Ášši 098/07 04.04.07 Fágalávdegoddi mii čielggada Sámedikki válgaortnega	SametingsrådetSak R 098/07 04.04.07Fagutvalget for utredning av Sametingets valgordning
Sámedikki ođđa válgaortnet.	Ny valgordning til Sametinget.
01.05.07 Skibotn Arbeiderlag Gulaskuddancealkámuš 03.05.07 Klepp suohkan Gulaskuddancealkámuš 03.05.07 Fitjar suohkan Gulaskuddancealkámuš 04.05.07 Sarpsborg suohkan Gulaskuddancealkámuš 07.05.07 Ski suohkan Gulaskuddancealkámuš 14.05.07 Kristiansand suohkan Gulaskuddancealkámuš 30.05.07 Fuoskku suohkan Gulaskuddancealkámuš 31.05.07 Gran suohkan Gulaskuddancealkámuš 12.06.07 Olgešbellodaga váldoorganisašuvdna Gulaskuddancealkámuš 06.06.07 Kárášjoga bargiidbellodat Gulaskuddancealkámuš 16.06..07 Stuornjárga Sámenuorak Gulaskuddancealkámuš 19.06.07 Molde suohkan Gulaskuddancealkámuš 19.06.07 Porsáŋggu bargiidbellodat Gulaskuddancealkámuš 20.06.07 Nissolbmojjoavku Gulaskuddancealkámuš 20.06.07 Várjjaga válgabiirre bargiidbellodat forajođiheaddji Sigrun Rasmussen bokte Gulaskuddancealkámuš	01.05.07Skibotn ArbeiderlagHøringsuttalelse 03.05.07Klepp kommuneHøringsuttalelse 03.05.07Fitjar kommuneHøringsuttalelse 04.05.07Sarpsborg kommuneHøringsuttalelse 07.05.07Ski kommuneHøringsuttalelse 14.05.07Kristiansand kommuneHøringsuttalelse 30.05.07Fauske kommuneHøringsuttalelse 31.05.07Gran kommuneHøringsuttalelse 12.06.07Høyres hovedorganisasjonHøringsuttalelse 06.06.07Karasjok arbeiderpartiHøringsuttalelse 16.06..07Stuornjárga SámenuorakHøringsuttalelse 19.06.07Molde kommuneHøringsuttalelse 19.06.07Porsanger arbeiderpartiHøringsuttalelse 20.06.07NissolbmojjoavkuHøringsuttalelse 20.06.07Arbeiderpartiets forum for Varanger valgkrets v / forumsleder Sigrun Rasmussen
20.06.07 Kautokeino bargiidbellodat Gulaskuddancealkámuš 20.06.07 Oslo suohkan Gulaskuddancealkámuš 20.06.07 Mátta-Várjjaga gielda ovdagotti nammadan cealkinlávdegotti bokte Gulaskuddancealkámuš	20.06.07Kautokeino arbeiderpartiHøringsuttalelse 20.06.07Oslo kommuneHøringsuttalelse 20.06.07Sør-Varanger kommune v / formannskapsoppnevnt uttallesesutvalg Høringsuttalelse
22.06.07 Sámiid álbmotlihttu Gulaskuddancealkámuš 26.06.07 Sálttu suohkan Gulaskuddancealkámuš 27.06.07 Birggona suohkan Gulaskuddancealkámuš 27.06.07 Norgga sámiid riikkasearvi Gulaskuddancealkámuš 29.06.07 Guovdageainnu suohkan Gulaskuddancealkámuš - Vesterålen og omegn sameforening Gulaskuddancealkámuš - Davit Nordlándda sámepolitihkalaš fora, vb. 10 jođiheaddji Åse Vullenieida Solli bokte	22.06.07Samenes folkeforbundHøringsuttalelse 26.06.07Saltdal kommuneHøringsuttalelse 27.06.07Bergen kommuneHøringsuttalelse 27.06.07Norske samers riksforbundHøringsuttalelse 29.06.07Kautokeino kommuneHøringsuttalelse - Vesterålen og omegn sameforeningHøringsuttalelse - Arbeiderpartiets samepolitiske forum Nordre Nordland, vk 10 v / leder Åse Vullenieida Solli
Gulaskuddancealkámuš	Høringsuttalelse
jođiheaddji Anders Urheim bokte Sámediggeráđđi Sámediggeráđi láhkaevttohus rievdadit geassemánu 12. b. 1987-mannosaš lága nr. 56 Sámedikki ja eará sámi vuoigatvuođaid birra (sámelága) – Evttohus Sámediggeválganjuolggadussan.	19.06.07Samisk sosialdemokratis parti v / leder Anmodning om utsatt høringsfrist Anders urheim Sametingsrådet Sametingsrådets forslag til lov om endringer i lov av 12. juni 1987 nr. 56 om Sametinget og andre samiske rettsforhold (sameloven) – Forslag til bestemmelser om valg til Sametinget.
II Evttohusat ja mearkkašumit	II Forslag og merknader
Sámediggeráđi mearrádusárvalus:	Sametingsrådets forslag til innstilling:
I Dás čujuhuvvo Evttohussii rievdadit geassemánu 12. b. 1987-mannosaš lága Sámedikki ja eará sámi riektediliid birra (sámelága) – Evttohus Sámediggeválganjuolggadussan.	IDet vises til Forslag til endring i lov 12. juni 1987 nr. 56 om Sametinget og andre samiske rettsforhold (sameloven) – Forslag til bestemmelser om valg til Sametinget.
Sámediggi evttoha čuovvovaš rievdadusaid sámelágas:	Sametinget foreslår følgende endringer i sameloven:
Ođđa § 2-3 goalmmát lađđasa nubbi čuokkis galgá čuodjat ná: Sápmelaččat geat ásset dakkár gielddain, main leat uhcit go 30 olbmo girjejuvvon jienastuslohkui, sáhttet dušše ovddalgihtii jienastit.	Ny § 2-3 tredje ledd annet punktum skal lyde: For samer bosatt i kommuner med mindre enn 30 manntallsførte er det kun mulig å forhåndsstemme.
Sámedikkis leat 39 lahtu. ámediggeválggaint sadjásaččat iešguđet válgabiriin:	Ny § 2-4 skal lyde: Sametinget har 39 medlemmer.
Válgabiire 1. (Mátta-Várjjaga, Unjárgga, Čáhcesullo, Várggáid, Báhcavuona, Deanu, Bearalvági, Davvesiidda ja Gáŋgaviikka gielddat), Válgabiire 2. (Kárášjoga ja Porsáŋggu gielda ja Guovdageainnu suohkan), Válgabiire 3. (Davvenjárgga, Muosáha, Fálesnuori, Hámmárfeastta ja Ákŋoluovtta gielddat ja Álttá, Láhpi, Skiervvá, Návuona ja Ráissa suohkanat), Válgabiire 4. (Gáivuona, Omasvuona, Ivggu, Gálssa, Romssa, Báhccavuona, Málatvuomi, Beardu, Leaŋgáviikka, Birggi, Doaskku, Ránáidsullo ja Ráisavuona suohkanat), Válgabiire 5. (Divrráid, Siellaga, Loabága, Rivttága, Skániid, Ivvárstáđiid, Harstad, Bjarkøy ja Giehtavuona, Ánddasullo, Ikšnášši, Bieváid, Suortta, Válafierdda, Voagaj, Vestvågøy, Flakstad, Moskenes, Værøy, Røst, Lodegiid, Dielddanuori, Evenášši ja Narviika, Bálága, Divtasvuona, Hábmera, Stájgo, Oarjjelij Foalda, Bådåddjo, Fuosko, Saltdal, Oarjelij Bájddára, Bájddára ja Meløy suohkanat), Válgabiire 6. (Nordlándda fylkka suohkanat Ruovada ja Raavta rájis lulás, Davvi Trøndelága ja Lulli Trøndelága fylkkat ja Surnadal ja Rindal suohkanat Møre- og Romsdal fylkkas ja Engerdal, Rendalen, Os, Tolga, Tynset ja Folldal suohkanat Hedmárkku fylkkas), Válgabiire 7. (Fylkkat Møre og Romsdal (earret Surnadal ja Rindal suohkanat), Sogn og Fjordane, Hordaland, Rogaland, Vest-Agder, Aust-Agder, Telemark, Buskerud, Vestfold, Akerhus, Østfold, Oppland, Hedmárku (earret Engerdal, Rendalen, Os, Tolga, Tynset ja Folldal suohkanat) ja Oslo).	Ved valg til Sametinget velges medlemmer med varamedlemmer fra hver av de følgende valgkretser: Valgkrets 1. (Sør-Varanger, Nesseby, Vadsø, Vardø, Båtsfjord, Tana, Berlevåg, Lebesby og Gamvik kommuner), Valgkrets 2. (Karasjok, Porsanger og Kautokeino kommuner), Valgkrets 3. (Nordkapp, Måsøy, Kvalsund, Hammerfest, Hasvik, Alta, Loppa, Skjervøy, Kvænangen og Nordreisa kommuner), Valgkrets 4. (Kåfjord, Storfjord, Lyngen, Karlsøy, Tromsø, Balsfjord, Målselv, Bardu, Lenvik, Berg, Torsken, Tranøy og Sørreisa kommune), Valgkrets 5. (Dyrøy, Salangen, Lavangen, Gratangen, Skånland, Ibestad, Harstad, Bjarkøy, Kvæfjord, Andøy, Øksnes, Bø, Sortland, Hadsel, Vågan, Vestvågøy, Flakstad, Moskenes, Værøy, Røst, Lødingen, Tjeldsund, Evenes, Narvik, Ballangen, Tysfjord, Hamarøy, Steigen, Sørfold, Bodø, Fauske, Saltdal, Gildeskål, Beiarn, og Meløy kommuner), Valgkrets 6. (kommunene i Nordland fylke fra og med Rana og Rødøy og sørover, Nord-Trøndelag og SørTrøndelag fylker og Surnadal og Rindal kommuner i Møre- og Romsdal fylke og Engerdal, Rendalen, Os, Tolga, Tynset og Folldal kommuner i Hedmark fylke), Valgkrets 7. (fylkene Møre og Romsdal (unntatt Surnadal og Rindal kommuner), Sogn og Fjordane, Hordaland, Rogaland, Vest-Agder, Aust-Agder, Telemark, Buskerud, Vestfold, Akershus, Østfold, Oppland, Hedmark (unntatt Engerdal, Rendalen, Os, Tolga, Tynset og Folldal kommuner) og Oslo).
Juohke válgabiirii juhkkojuvvojit vuos guokte mandáhta.	Valgkretsene tildeles først to mandater hver.
Dasto juogaduvvojit dat eará 25 mandáhta gorálaččat biirriid gaskkas biirre jienastuslohkui čálihuvvan olmmošlogu vuođul.	Deretter fordeles de øvrige 25 mandatene forholdsmessig mellom kretsene på grunnlag av antall manntallsførte i kretsen.
7. biirii eai juogaduvvo eanet mandáhtat go buot madáhtaid gorálaš oasi, beroškeahttá biirre jienastuslogu sturrodagas.	Krets 7 tildeles ikke flere mandater enn den forholdsmessige andel av det samlede antall mandater, uansett kretsens manntallsstørrelse.
Sámediggi mearrida dárkileabbot mandáhtajuogadeami birra válgabiirriide.	Sametinget gir nærmere bestemmelser om fordeling av mandater på valgkretsene.
Ođđa § 2-5 galgá čuodjat ná: Vuoigatvuohta jienastit Sámediggeválggas lea buohkain geain lea jienastanvuoigatvuohta biirre gielddastivrraválggain, ja guđet válgabeaivvi leat čálihuvvan biirre Sámedikki jienastuslohkui (vrd. § 2-6).	Ny § 2-5 skal lyde: Stemmerett ved valg til Sametinget har alle som har stemmerett ved kommunestyrevalg i kretsen, og som på valgdagen står innført i Sametingets valgmanntall i kretsen (jf. § 2-6).
Ođđa § 2-6 galgá čuodjat ná: Buohkat geat julggaštit iežaset atnit sápmelažžan, ja geain juogo a. lea leamaš sámegiella ruovttugiellan bajásšattadettiin, dahje b. lea dahje lea leamaš vánhen, vánhenvánhen dahje máttarvánhen, geas lea dahje lea leamaš sámegiella ruovttugiellan bajásšattadettiin, dahje c. geas lea váhnen gii lea dahje lea leamaš čálihuvvan sámi jienastuslohkui,	Ny § 2-6 skal lyde: Alle som avgir erklæring om at de oppfatter seg selv som same, og som enten a) har hatt samisk som hjemmespråk under oppveksten, eller b) har eller har hatt forelder, besteforelder eller oldeforelder med samisk som hjemmespråk
sáhttet gáibidit iežaset čálihuvvat Sámedikki jienastuslohkui.	c) er barn av person som står eller har stått i manntallet.
Gáibádus čálihuvvat jienastuslohkui ovddiduvvo Sámediggái.	Begjæring om innføring i valgmanntallet rettes til Sametinget.
Jienastuslohkui čalihuvvan olbmo mánná galgá automáhtalaččat čálihuvvat Sámedikki jienastuslohkui go deavdá 18 jagi.	Barn av person som står eller har stått i manntallet føres automatisk inn i Sametingets valgmanntall ved fylte 18 år.
Sámedikki jienastuslogu ráhkada Sámediggi álbmotregistara, maŋimus válgga jienastuslogu vuođul ja daid čálihan- dahje sihkkungáibádusaid vuođul, mat leat boahtán válgaáigodagas.	Sametingets valgmanntall utarbeides av Sametinget på grunnlag av folkeregisteret, valgmanntallet ved siste valg og de krav om innføring eller strykning som er kommet i løpet av valgperioden.
Sámedikki jienastuslohku galgá girjejuvvot gielddaid mielde.	Sametingets valgmanntall skal føres kommunevis.
Go olmmoš lea čálihuvvan Sámedikki jienastuslohkui, de sáhttá dát logahallojuvvot álbmotregistarii.	Når en person er innført i Sametingets valgmanntall, kan dette registreres i folkeregisteret.
Dát logahallan galgá leat juvssahahtti dušše dan váldái, mas lea ovddasvástádus Sámediggeválgga čađaheamis, dahje Sámedikki mieđáhusa mielde.	Denne registrering skal være tilgjengelig kun for den myndighet som har ansvaret for gjennomføring av valg til Sameting, eller etter samtykke fra Sametinget.
Sámedikki jienastuslogu sáhttá girjet EDG:in.	Sametingets valgmanntall kan føres ved hjelp av EDB.
Ođđa § 2-7 vuosttaš lađđasa vuosttaš cealkka galgá leat ná: Válljejuvvojot Sámediggái sáhttá juohkehaš gii lea čálihuvvan Sámedikki jienastuslohkui biirres.	Ny § 2-7 første ledd, første setning skal lyde:
Ođđa § 2-7 nuppi lađas galgá čuodjat ná: Evttohuvvon válgalisttu fertejit vuolláičállit unnimustá 30 sápmelačča geain lea evttohanvuoigatvuohta.	Ny § 2-7 annet ledd, annen setning, skal lyde: Et forslag til valgliste må være underskrevet av minst 30 samer med forslagsrett.
Ođđa § 2-7 goalmmát lađđasa maŋimus čuokkis galgá čuodjat ná: Sámediggi sáhttá mearridit dárkileabbot logahallama eavttuid birra ja mo logahallan galgá dahkkojuvvot.	Ny § 2-7 tredje ledd siste punktum skal lyde: Sametinget kan gi nærmere bestemmelser om vilkårene og framgangsmåte ved registrering.
Ođđa § 2-11 galgá čuodjat ná: Sámediggi addá dievasmahtti mearrádusaid Sámediggeválgga birra.	Ny § 2-11 skal lyde: Sametinget gir utfyllende bestemmelser om valg til Sametinget.
II Sámediggi bivdá ráđđehusa ovddidit proposišuvnna Stuorradiggái sámelága válganjuolggadusaid rievdadeami birra nu mo Sámediggi evttoha ja mii sisdoalu dáfus vástida Sámedikki ollislaš láhkaevttohussii ja daid mearkkašumiide.	IISametinget ber regjeringen om å fremme proposisjon til Stortinget om endring av samelovens valgbestemmelser slik Sametinget foreslår, og som i innhold tilsvarer Sametingets helhetlige lovforslag og merknadene til disse.
Sámediggi bivdá ráđđehusa láhčit dilálašvuođaid dasa ahte láhkarievdadus sáhttá gustogoahtit 2009 sámediggeválgga rájes.	Sametinget ber regjeringen legge til rette for at lovendringen kan gjelde fra og med sametingsvalget 2009.
III Sámediggi bivdá ahte farggamusat čađahuvvojit konsultašuvnnat jus departemeanta árvvoštallá rievdadit ovttage Sámedikki evttohusa dahje vejolaččat háliida čilggadeami daidda.	IIISametinget ber om at det raskt gjennomføres konsultasjoner dersom departementet vurderer å endre eller eventuelt vil søke klarhet i noen av Sametingets forslag.
Jus bohtet ovdan rievdadusat sisdoalu ektui maŋŋá konsultašuvnnaid departemeanttain, de galgá loahpalaš proposišuvdnaevttohus ovddiduvvot Sámedikki meannudeapmái.	Dersom det framkommer substansielle endringer etter konsultasjoner med departementet, må endelig utkast til proposisjon forelegges Sametinget for behandling.
Plána- ja finánsalávdegotti árvalus:	Plan- og finanskomiteens innstilling:
Álggahus	Innledning
Sámedikki válgaortnega ollislaš árvvoštallan lea hui deaŧalaš ja dás čujuhuvvo Sámedikki fágalávdegotti cuoŋománu 4. b. 2007 beaiváduvvon raportii.	Det er svært viktig med en helhetlig vurdering av Sametingets valgordning og viser til Sametingets fagutvalgs rapport av 4. april 2007.
Ovddit sámediggeráđđi nammadii fágalávdegotti áššis R 098/05.	Fagutvalget ble nedsatt av det forrige sametingsrådet i sak R 098/05.
Lávdegoddi lea bidjan vuođđun ahte Sámediggi lea álbotválljejuvvon orgána sámiid várás eamiálbmogin ja ahte dan válljejit sápmelaččat Norggas sápmelaččaid gaskkas.	Utvalget har tatt utgangspunkt i at Sametinget er et folkevalgt organ for samene som urfolk og at det velges av og blant samer i Norge.
Mearkkašumit:	Merknader:
Lávdegoddi, Norgga sámiid riikkasearvvi (NSR) lahtut Roger Pedersen, Aili Keskitalo, Kirsti Guvsám, Ingolf Kvandahl, Ann-Mari Thomassen ja Gunn-Britt Retter (NSR.	Komiteen, medlemmene fra Norske samers riksforbund (NSR.) Roger Pedersen, Aili Keskitalo, Kirsti Guvsám, Ingolf Kvandahl, Ann-Mari Thomassen og Gunn-Britt Retter (NSR.
/ SáB), Bargiidbellodaga sámedigge	/ SfP), medlemmene fra Arbeiderpartiets sametingsgruppe (Ap.)
joavkku (Bb) lahtut Egil Olli, Sten Erling Jönsson, Willy Ørnebakk, Vibeke Larsen, Wiebke Slåtsveen ja Magnhild Mathisen, Sámeálbmotbellodaga (SáB) lahttu Terje Tretnes, ja Finnmarkslista (FIN) lahttu Toril	Egil Olli, Sten Erling Jönsson, Willy Ørnebakk, Vibeke Larsen, Wiebke Slåtsveen og Magnhild Mathisen, medlemmet fra Samefolkets parti (SfP) Terje Tretnes og medlemmet fra Finnmarkslista (FIN.)
Bakken, váldet diehtun Sámediggeráđi dieđuid ahte automáhtalaččat čáliheapmi jienastuslohkui ii leat vejolaš dán vuoru Sámedikki válgaortnega ođasmahttima oktavuođas.	Toril Bakken, tar til etterretning Sametingsrådets opplysninger om at forslaget om automatisk innskriving i valgmanntallet ikke vil kunne la seg gjennomføre i forbindelse med denne revisjonen av Sametingets valgordning.
Danne ii háliit lávdegoddi dál dahkat oaivila áššis.	Komiteen ønsker derfor ikke å ta stilling til forslaget på det nåværende tidspunkt.
Lávdegoddi háliida dattetge čujuhit dasa ahte vuosttašgeardde jienasteaddjit lea deaŧalaš ulbmiljoavkun rekrutteremis olbmuid jienastuslohkui.	Komiteen ønsker likevel å påpeke at førstegangsvelgere er en viktig målgruppe for rekruttering til Sametingets valgmanntall.
Vásáhusat čájehit ahte hástalussan lea diehtojuohkin dán ulbmiljovkui Sámediggeválgga ja jienastuslohkui čáliheami áigemeriid birra.	Erfaringer viser at det er utfordrende å nå ut med informasjon om Sametingsvalget og tidsfrister for registrering i valgmanntallet til denne målgruppen.
Dađibahábut leat ollugat geat dán geažil eai šatta geavahit vejolašvuođa jienastit sámediggeválggas.	Dessverre er det mange som på grunn av dette ikke får benyttet seg av muligheten til å avgi stemme til sametingsvalget.
Lávdegoddi bivdá ahte dát ja eará bealit vuosttašgeardde čáliheami birra jienastuslohkui árvvoštallojuvvojit ja ovddiduvvojit Sámedikki dievasčoahkkimii maŋŋá / vejolaččat go válgaortnet fas ođasmahttojuvvo.	Komiteen ber om at dette og andre forhold knyttet til førstegangsregistrering i valgmanntallet, slik at det blir vurdert og forelagt Sametingets plenum på et senere tidspunkt / evt. ved en senere revisjon av valgordningen.
Eará bealit leat earret eará:	Andre forhold er blant annet:
- vuhtiiváldit persovdnasuodjalusa ja ráddjejumiid lágain ja láhkaásahusain - ulbmil ahte ii galgga heajosmahttit jienastuslohkui čáliheami subjektiivva eavttu - ulbmil ahte bisuhit válgaoassálastima - eará vejolašvuođat ulbillaččat juohkit dieđuid vuosttašgeardde jienasteaddjiide	- målsetting om ikke å svekke det subjektive kriteriet for manntallsregistrering
Lávdegoddi háliida ahte ovdal juohke válgaáigodaga čađahuvvo kampánnja oččodit eanebuid jienastuslohkui.	Komiteen ønsker at det før hver valgperiode igangsettes kampanje for å rekruttere flere til valgmanntallet.
Lávdegoddái dát lea deaŧalaš go ollu guovlluin lea vejolašvuohta stuorrudit jienastuslogu hui ollu.	Komiteen anser det som viktig da potensialet før økning er stort i flere områder.
Lávdegoddi háliida ahte go ođđa válgaortnet ásahuvvo, de galget válgabiirret oažžut dakkár namaid mat nu bures go vejolaččat leat vuođđuduvvon árbevirolaš sámi duohtavuođaáddejupmái ja kulturhistorjái.	Komiteen ønsker at ved innføring av en ny valgordning skal valgkretsene få navn som i så stor grad som mulig tufter på tradisjonell samisk virkelighetsforståelse og kulturhistorie.
Lávdegoddi oaidná ulbmilažžan ahte válgabiirret buktet evttohusaid.	Komiteen ser det som hensiktsmessig at det innhentes forslag til navn fra valgkretsene.
Evttohus vuolidit áirraslogu 43 áirasis 39 áirasii dagaha ahte Sámediggi seasttášii ollu ruđaid jahkásaččat.	Forslaget om å redusere antall mandater fra 43 til 39 fører til at Sametinget årlig sparer større økonomiske midler.
Lávdegoddi oaidná lunddolažžan ahte dat ruđat mat leat geavahuvvon politihkalaš bargui, ain galget geavahuvvot dasa.	Komiteen ser det som naturlig at midler som er brukt til politisk arbeid fortsatt skal brukes til dette.
Evttohus:	Forslag:
NSR.	Medlemmene fra NSR.
, SáB, Bb ja Finnmárkkulistta lahtut ovddidit čuovvovaš evttohusa:	, SfP, Ap og Finnmarkslista fremmer følgende forslag:
Evttohus 1	Forslag 1
Sámediggeráđi evttohus ahte daid olbmuid mánát, geat leat dahje leat leamaš jienastuslogus čálihuvvojit automáhtalaččat Sámedikki jienastuslohkui go devdet 18 jagi, váldojuvvo eret evttohusas ja sáddejuvvo ruovttoluotta sámediggeráđđái.	Forslaget fra sametingsrådet om at barn av person som står eller har stått i manntallet føres automatisk inn i Sametingets valgmanntall ved fylte 18 år, trekkes ut av innstillingen og sendes tilbake til sametingsrådet.
NSR.	Medlemmene fra NSR.
, SáB, Bb ja Finnmárkkulistta lahtut ovddidit čuovvovaš evttohusa:	, SfP, Ap og Finnmarkslista fremmer følgende forslag:
Evttohus 2	Forslag 2
Ođđa čuokkis IV.:	Nytt punkt IV.:
Sámedikki jienastuslogu mandáhtajuohkima lohkanbeaivi ferte čuovvut seamma beivviid go dat mat gustojit fylkkadigge- ja gielddastivraválggaide.	Telledatoen for mandatfordelingen i Sametingets valgmanntallet må følge de samme datoene som for skjæringspunktet for fylkestings- og kommunestyrevalget.
Bb ja Finnmárkkulistta lahtut ovddidit čuovvovaš evttohusa:	Medlemmene fra Ap og Finnmarkslista fremmer følgende forslag:
Evttohus 3	Forslag 3
§ 2 – 6 galgá čuodjat ná: Buohkat geat julggaštit iežaset dovdat gullevašvuođa sápmelašvuhtii, ja geain juogo …..	§ 2 – 6 skal lyde: Alle som avgir erklæring om at de føler tilhørighet til det samiske, og som enten …..
Bb ja Finnmárkkulistta lahtut ovddidit čuovvovaš evttohusa:	Medlemmene fra Ap og Finnmarkslista fremmer følgende forslag:
Evttohus 4	Forslag 4
Ođđa čuokkis V: Dat ruđat maid Sámediggi jahkásaččat seastá go mandáhtaid lohku rievdá 43 mandáhtas 39 mandáhtii, galget geavahuvvot biirriid politihkalaš bargui.	Nytt punkt V: De midlene som Sametinget årlig sparer ved å gå fra 43 til 39 mandater skal brukes til politisk virksomhet i kretsene.
Dát galgá leat mielde sihkkarastimin biirriide politihkalaš árjjalašvuođa ja oassálastima, ja dan sivas ferte juohkit ruđaid árvvu mielde válddidettiin vuhtii biirriid sturrodaga ja máŋggadáfotvuođa.	Dette skal være med å sikre kretsene politisk aktivitet og engasjement, og av den grunn må midlene skjønnsmessig fordeles med henblikk på kretsenes omfang og mangfold.
Bb lahtut ovddidit čuovvovaš evttohusa:	Medlemmene fra Ap fremmer følgende forslag:
Evttohus 5	Forslag 5
§ 2 – 4 galgá čuodjat ná:	§ 2 – 4 skal lyde: Sametinget har 39 medlemmer.
Sámedikkis leat 39 lahtu.	Valgkrets 1.(Sør-Varanger, Nesseby, Vadsø, Vardø, Båtsfjord, Tana, Berlevåg, Lebesby og Gamvik kommuner).
Sámediggeválggain válljejuvvojit lahtut ja sadjásaččat iešguđet válgabiirriin:	Valgkrets 2.(Karasjok, Nordkapp, Måsøy, og Porsanger kommuner).
Válgabiire 1. (Mátta-Várjjaga, Unjárgga, Čáhcesullo, Várggáid, Báhcavuona, Deanu, Bearalvági, Davvesiidda ja Gáŋgaviikka gielddat), Válgabiire 2. (Kárášjoga, Davvenjárgga, Muosáha ja Porsáŋggu gielddat), Válgabiire 3. (Guovdageainnu, Fálesnuori, Hámmárfeastta, Álttá, Ákŋoluovtta, Láhpi ja Návuona suohkanat), Válgabiire 4. (Skiervvá, Ráissa, Gáivuona, Omasvuona, Ivgu, Gálssa, Romssa, Báhccavuona, Málatvuomi, Beardu, Leaŋgáviikka, Birggi, Doaskku, Ráisavuona, Ránáidsullo, Divrráid, Siellaga, Loabága, Rivttága, Skániid, Ivvárstáđiid, Harstad, Bjarkøy, Giehtavuona Romssa fylkkas, Ánddasullo, Ikšnášši, Bieváid, Suortta, Válafierdda, Voagaj, Vestvågøy, Flakstad, Moskenes, Værøy, Røst, Lodegiid, Dielddanuori, Evenášši ja Narvik ja Bálága suohkanat) Válgabiire 5. (Divtasvuona, Hábmera, Stájgo, Oarjjelij Foalda, Bådåddjo, Fuosko, Saltdal, Oarjelij Bájddára, Bájddára ja Meløy suohkanat),	Valgkrets 3.(Kautokeino, Kvalsund, Hammerfest, Alta, Hasvik, Loppa og Kvænangen kommuner).
Muđui dorjojuvvo ráđi evttohus ođđa 2 – 4 paragráfan.	For øvrig støttes rådets forslag til ny § 2 – 4.
Lávdegotti ráva:	Komiteens tilrådning:
Lávdegottis eai leat eanet mearkkašumit dahje evttohusat ja árvala ahte Sámediggi mearrida čuovvovaččat:	Komiteen har ikke flere merknader eller forslag og rår Sametinget til å vedta følgende:
Sámediggi doarju muđui Sámediggeráđi mearrádusárvalusa.	Sametinget støtter for øvrig Sametingsrådets forslag til innstilling.
Mearkkašupmi 2, Sámi sosialdemokráhtalasj belludak áirras Anders Urheim	Merknad fra representant Anders Urheim, Samisk sosialdemokratisk Parti
Sámedikki ođđa válgaortnet	Ny valgordning til Sametinget
Vuosttaš Sámi vuoigatvuođalávdegoddi čađahii hui buori ja vuđolaš barggu, mii almmuhuvvui Norgga almmolaš čielggadussan NAČ 1984: ” Sámiid vuoigatvuođaid dili birra ”.	Det første Samerettsutvalget gjennomførte et meget godt og omfattende arbeid, manifestert gjennom NOU 1984: ” Om samenes rettsstilling ”.
Sámi vuoigatvuođalávdegottis lei eanetlohku ásahit julevsámi válgabiirre, ja váldoággan dasa lei ahte galggai sihkkarastit ja gáhttet dan erenoamáš giela, kultuvrra ja identitehta maid julevsámeguovllu sápmelaččat ovddastit.	I Samerettsutvalget var det flertall for en lulesamisk valgkrets, der hovedbegrunnelsene var sikring og ivaretakelse av det egenartede språket, kulturen og identiteten som representerer samene lulesamisk område.
Hui deaŧalaš áigumuš lei ja lea aiddo fal julevsámi giela, kultuvrra ja identitehta gáhtten ja sihkkarastin; ja dainna lágiin addit legitimitehta julevsámegillii virggálaš sámegiellan ja nannet julevsámi guovddášguovllu Norgga bealde Ruoŧa ráji.	Et meget sentralt siktemål var og er å ivareta og sikre nettopp lulesamisk språk, kultur og identitet.; for slik gi legitimitet til lulesamisk som et offisielt samisk språk og stadfeste et lulesamisk kjerneområde på norsk side av grensen mot Sverige.
Evttohusas, ja maŋŋá julggaštuvvon Sámelágas, leat dát vuođđoprinsihpat váldojuvvon vuhtii ahte dakkár eamiálbmotparlameanttas go Sámedikkis, galgá leat dohkálaš ja álbmotrievttálaš ovddastus.	I forslaget, og senere nedfelt i Sameloven, har man tatt hensyn til disse grunnprinsipper om forsvarlig og folkerettslig representativitet i et urfolksparlament, som Sametinget er.
Jus dákkár vuođđoprinsihpaid rihkku, de das leat váikkuhusat Sámedikki legitimitehtii ja ovddastussii, sihke oanehat ja guhkit áigái.	Brytes man med disse grunnprinsipper, innebærer dette konsekvenser for Sametingets legitimitet og representativitet, både på kort og lang sikt.
Norgga bealde leat golbma almmolaš sámegiela; davvisámegiella, julevsámegiella ja máttasámegiella.	På norsk side av grensen har man tre offisielle samiske språk; nordsamisk, lulesamisk og sørsamisk.
Fágalávdegotti evttohusas deattuhuvvo hui ollu lohku / sturrodat, ja dat guođđá olggobeallái unna giellajoavkkuid nugo máttasámegiela ja julevsámegiela sihkkarastima.	Foreliggende forslag fra fagutvalget vektlegger i overveiende grad kvantitative grunnlagsdata, og ekskluderer dermed sikring av de marginale språkgruppene sørsamiske og lulesamisk.
Evttohusas fuolahuvvojit dušše nana sámi minoritehtaovddastusa prinsihpat máttasámi giellajoavkku hárrái, muhto dađibahábut rihkku dat prinsihpa julevsámi álbmotjoavkku ektui.	Forslaget innebærer kun ivaretakelse av prinsippet om sterk samisk minoritetsrepresentasjon når det gjelder den sørsamiske språkgruppen, men dessverre brudd på prinsippet om tilsvarende representasjon for den lulesamiske folkegruppe.
Sámediggi ii sáhte dohkkehit ahte máttasámit ja julevsámit dainna lágiin prinsihpalaččat vealahuvvojit, ja dáinna rihkkut maid iežamet vuođđoprinsihpaid nana minoritehtasuodjaleami hárrái unna giellajoavkkuid ektui nugo máttasámiid ja julevsámiid.	Sametinget kan ikke konfirmere en slik prinsipiell forskjellsbehandling mellom sørsamer og lulesamer, og dermed bryte selv med egne grunnleggende prinsipper om sterk minoritetsvern overfor marginale språkgrupper som sørsamene og lulesamene.
Lohku / sturrodat nugo omd. jienasteaddjiid lohku juohke áirasa nammii, ii leat dán oktavuođas nu deaŧalaš.	Kvantitative grunnlagsdata, som eksempelvis antall stemmegivere bak hvert mandat, er i en slik kontekst meget lite relevant.
Danne vástida buoremusat ulbmila dat go bisuhuvvo álgoválgaortnet biirejuoguin ja áirrasjuoguin; 39 áirasa 13 válgabiirres.	Derfor er det mest formålstjenlige å beholde den opprinnelige valgordningen med kretsinndeling og mandatfordeling; 39 representanter fra 13 valgkretser.
Evttohus 6, áirras Anders Urheim, Samisk Sosialdemokratisk Parti	Forslag 6, representant Anders Urheim, Samisk sosialdemokratisk Parti
Dáláš biirejuohku ja áirrasjuohku bisuhuvvo, nu ahte leat 39 áirasa ja 13 válgabiirre.	Dagens kretsinndeling og mandatfordeling beholdes, med 39 representanter fra 13 valgkretser.
III Jienasteapmi	III Votering
43 áirasis ledje 39 čoahkis.	Av 43 representanter var 39 til stede.
Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde:	Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge:
Plána- ja finánsalávdegotti evttohus 5 ii ovddiduvvon.	ŽPlan- og finanskomiteens forslag 5 ble ikke fremmet.
Anders Urheim, Sámi sosiáldemokráhtalasj bellodak evttohus hilgojuvvui 38 jienain.	ŽForslag 6 fra Anders Urheim, Samisk sosialdemokratisk parti, ble forkastet med 38 stemmer.
1 jienastii beali.	1 stemte for.
Plána- ja finánsalávdegotti evttohus 1 mearriduvvui 38 jienain ovtta jiena vuostá.	ŽPlan- og finanskomiteens forslag 1 ble vedtatt med 38 stemmer mot 1 stemme.
Plána- ja finánsalávdegotti evttohus 2 mearriduvvui ovttajienalaččat.	ŽPlan- og finanskomiteens forslag 2 ble enstemmig vedtatt.
Plána- ja finánsalávdegotti evttohus 3 hilgojuvvui 23 jienain.	ŽPlan- og finanskomiteens forslag 3 ble forkastet med 23 stemmer.
16 jienastedje beali.	16 stemt for.
Plána- ja finánsalávdegotti evttohus 4 hilgojuvvui 23 jienain.	ŽPlan- og finanskomiteens forslag 4 ble forkastet med 23 stemmer.
16 jienastedje beali Plána- ja finánsalávdegotti ráva mearriduvvui 38 jienain ovtta jiena vuostá.	16 stemt for. ŽPlan- og finanskomiteens tilrådning ble vedtatt med 38 stemmer mot 1 stemme.
IV Beavdegirjelasáhusat	Protokolltilførsel fra Samisk sosialdemokratisk parti v / Anders Urheim:
Sámi sosiálistalasj bellodak Anders Urheim beavdegirjelasáhus:	Ny valgordning til Sametinget – Forslag til lov om endring i lov av 12. juni 1987 nr. 56 om Sametingets og andre samiske rettsforhold (sameloven).
Sámi Sosiálademoktráhtalaš Bellodat ii sáhte movtge doarjut eanetlogu mearrádusa guovtti váldoákka geažil;	Samisk Sosialdemokratisk Parti kan ikke under noen omstendigheter støtte flertallets vedtak av to hovedgrunner;
Čuokkis 1: Go Bargiidbellodaga sámediggejoavku ovddidii evttohusa 5 jienasteapmái Sámedikki dievasčoahkkimii Plána- ja Finánsalávdegotti árvalusa bokte čakčamánus 2007, de ledjen mun áigon doarjut dán evttohusa jos mu evttohus ii dohkkehuvvo, danne go dat vuolggasajis goziha vuođđoprinsihpaid máttásámi ja julevsámi ovddastusa sihkkarastimis Sámedikkis.	Punkt 1: Gjennom komiteinnstillingen i Plan- og Finanskomiteen av september 2007, forelagt som forslag 5 fra Arbeiderpartiets sametingsgruppe for votering i Sametingets plenum, ville undertegnede subsidiært støtte dette forslaget, fordi dette i utgangspunktet forelagte forslaget ivaretar grunnprinsippene om sikring av sørsamisk og lulesamisk representasjon i Sametinget.
Bargiidbellodaga sámediggejoavku ii ovddidan dattetge evttohusa.	Forslaget fra Arbeiderpartiets sametingsgruppe ble likevel ikke fremmet.
Seamma joavku bivddii ahte evttohus biddjojuvvo dušše mearkkašupmin.	Samme gruppe anmodet da om at forslaget kunne forelegges som merknad.
Dalle dieđihin mu ahte nubbin livččen sáhttán doarjut dán mearkkašumi, seamma sivaid geažil.	Undertegnede kunngjorde da at en slik merknad ville jeg da atter subsidiært støtte, av samme grunn som over.
Čoahkkinjođihangoddi biehttalii ovddideames álgoevttohusa mearkkašupmin.	Fremleggelse av det opprinnelige forslaget, nå som merknad, ble avslått av Møtelederskapet.
Danne mun in beassan jienastit nugo ledjen háliidan, jos mu evttohus hilgojuvvo.	Dermed fikk jeg ikke votert slik jeg ønsket, hvis eget forslag falt.
Dalle báhce vel guokte evttohusa; Sámediggeráđi mearrádusárvalus rievdadusaiguin, geahča meannudeami Plána- ja finánsalávdegottis – čujuhuvvon bajábealde – ja Sámi sosiálademoktráhtalaš bellodaga evttohus, maid mun ledjen buktán.	Det gjenstod derfor da kun to forslag; Sametingsrådets innstilling til vedtak med endringer, jf. behandling i Plan- og Finanskomiteen - henvist til over - og forslaget fra Samisk Sosialdemokratisk Parti ved undertegnede.
Čuokkis 2: Mun in sáhte in man ge láhkai doarjut ođđa válgaortnetevttohusa go dat, mu oainnu mielde, rihkku daid vuođđoprinsihpaid mat leat nannejuvvon dokumeanttas NAČ 1984: “ Sámi vuoigatvuođaid dili birra ”, mii lea čilgejuvvon lagabui sierra julevsámi válgabiirre válddahallamis (válgabiire 11 – Gaska Nordlánda) ja maŋŋá nannejuvvon Sámelágas.	Punkt 2: Jeg kan ikke under noen omstendigheter støtte forslaget om ny valgordning fordi det etter mitt syn bryter med grunnleggende prinsipper, knefelt i NOU 1984: ” Om samenes rettsstilling ”, utdypet nærmere i omtalen av egen lulesamisk valgkrets (valgkrets 11 – Midtre Nordland) og senere manifestert i Sameloven.
Go Sámediggi mu oainnu mielde spiehkasta dáin váldoprinsihpain, de mun oaivvildan ahte marginála sámi joavkkuid deaŧalaš minoritehtasuodjaleapmi heajosmahttojuvvo; dás julevsámi álbmotjoavkku ovddastusa sihkkarastin Sápmelaččaid parlameanttas.	Når Sametinget etter min mening går bort fra disse grunnprinsipper, mener jeg man svekker det viktige minoritetsvernet for marginale samiske grupper; her sikring av den lulesamisk folkegruppes representasjon i Samenes parlament.
Čujuhan muđui Sámi Sosiáldemokráhtalaš Bellodaga sierra evttohussii áššái, ja sierra almmuhuvvon mearkkašumiide áššái mat čilgejit evttohusa ákkaid.	Jeg viser her for øvrig til Samisk Sosialdemokratisk Partis eget forslag i saken, samt egne kunngjorte merknader i saken som utdyper begrunnelsene for forslaget.
V Sáhkavuorrolistu ja replihkat	V Taleliste og replikkordskifte
VI Sámedikki mearrádus	VI Sametingets vedtak
I Dás čujuhuvvo Evttohussii rievdadit geassemánu 12. b. 1987-mannosaš lága Sámedikki ja eará sámi vuoigatvuođaid birra (sámelága) – Evttohus Sámediggeválganjuolggadussan.	IDet vises til Forslag til endring i lov 12. juni 1987 nr. 56 om Sametinget og andre samiske rettsforhold (sameloven) – Forslag til bestemmelser om valg til Sametinget.
Sámediggi evttoha čuovvovaš rievdadusaid sámelágas:	Sametinget foreslår følgende endringer i sameloven:
Ođđa § 2-3 goalmmát lađđasa nubbi čuokkis galgá čuodjat ná: Sápmelaččat geat ásset dakkár gielddain, main leat uhcit go 30 olbmo girjejuvvon jienastuslohkui, sáhttet dušše ovddalgihtii jienastit.	Ny § 2-3 tredje ledd annet punktum skal lyde: For samer bosatt i kommuner med mindre enn 30 manntallsførte er det kun mulig å forhåndsstemme.
Ođđa § 2-4 galgá čuodjat ná: Sámedikkis leat 39 lahtu.	Ny § 2-4 skal lyde: Sametinget har 39 medlemmer.
Sámediggeválggain válljejuvvojit lahtut ja guđege sadjásaččat iešguđet válgabirriin:	Ved valg til Sametinget velges medlemmer med varamedlemmer fra hver av de følgende valgkretser:
Bearalvági, Davvesiidda ja Gáŋgaviikka gielddat), Válgabiire 2. (Kárášjoga ja Poršáŋggu gielda ja Guovdageainnu suohkan), Válgabiire 3. (Davvenjárgga, Muosáha, Fálesnuori, Hámmárfeastta ja Ákŋoluovtta gielddat ja Álttá, Láhpi, Skiervvá, Návuona ja Ráissa suohkant), Válgabiire 4. (Gáivuona, Omasvuona, Ivggu, Gálssa, Romssa, Báhccavuona, Málatvuomi, Beardu, Leaŋgáviikka, Birggi, Doaskku, Ránáidsullo ja Ráisavuona suohkanat), Válgabiire 5. (Divrráid, Siellaga, Loabága, Rivttága, Skániid, Ivvárstáđiid, Harstad, Bjarkøy ja Giehtavuona, Ánddasullo, Ikšnášši, Bieváid, Suortta, Válafierdda, Voagaj, Vestvågøy, Flakstad, Moskenes, Værøy, Røst, Lodegiid, Dielddanuori, Evenášši ja Narviika, Bálága, Divtasvuona, Hábmera, Stájgo, Oarjjelij Foalda, Bådåddjo, Fuosko, Saltdal, Oarjelij Bájddára, Bájddára ja Meløy suohkanat), Válgabiire 6. (Nordlándda fylkka suohkanat Ruovada ja Raavta rájis lulás, Davvi Trøndelága ja Lulli Trøndelága fylkkat ja Surnadal ja Rindal suohkanat Møre- ja Romsdal fylkkas ja Engerdal, Rendalen, Os, Tolga, Tynset ja Folldal suohkanat Hedmárkku fylkkas), Válgabiire 7. (Fylkkat Møre og Romsdal (earret Surnadal ja Rindal suohkanat), Sogn og Fjordane, Hordaland, Rogaland, Vest-Agder, Aust-Agder, Telemark, Buskerud, Vestfold, Akerhus, Østfold, Oppland, Hedmárkku (earret Engerdal, Rendalen, Os, Tolga, Tynset ja Folldal suohkanat) ja Oslo).	Valgkrets 1.(Sør-Varanger, Nesseby, Vadsø, Vardø, Båtsfjord, Tana, Berlevåg, Lebesby og Gamvik kommuner), Valgkrets 2.(Karasjok, Porsanger og Kautokeino kommuner), Valgkrets 3.(Nordkapp, Måsøy, Kvalsund, Hammerfest, Hasvik, Alta,, Loppa, Skjervøy, Kvænangen og Nordreisa kommuner), Valgkrets 4.(Kåfjord, Storfjord, Lyngen, Karlsøy, Tromsø, Balsfjord, Målselv, Bardu, Lenvik, Berg, Torsken, Tranøy og Sørreisa kommuner), Valgkrets 5.(Dyrøy, Salangen, Lavangen, Gratangen, Skånland, Ibestad, Harstad, Bjarkøy, Kvæfjord, Andøy, Øksnes, Bø, Sortland, Hadsel, Vågan, Vestvågøy, Flakstad, Moskenes, Værøy, Røst, Lødingen, Tjeldsund, Evenes, Narvik, Ballangen, Tysfjord, Hamarøy, Steigen, Sørfold, Bodø, Fauske, Saltdal, Gildeskål, Beiarn og Meløy kommuner), Valgkrets 6.(kommunene i Nordland fylke fra og med Rana og Rødøy og sørover, Nord-Trøndelag og Sør-Trøndelag fylker, Surnadal og Rindal kommuner i Møre- og Romsdal fylke og Engerdal, Rendalen, Os, Tolga, Tynset og Folldal kommuner i Hedmark fylke), Valgkrets 7.(fylkene Møre og Romsdal (unntatt Surnadal og Rindal kommuner), Sogn og Fjordane, Hordaland, Rogaland, Vest-Agder, Aust-Agder, Telemark, Buskerud, Vestfold, Akershus, Østfold, Oppland, Hedmark (unntatt Engerdal, Rendalen, Os, Tolga, Tynset og Folldal kommuner) og Oslo).
Juohke válgabiirii juhkkojuvvojit vuos guokte mandáhta.	Valgkretsene tildeles først to mandater hver.
Dasto juogaduvvojit dat eará 25 mandáhta gorálaččat biirriid gaskkas biirre jienastuslohkui čálihuvvan olmmošlogu vuođul.	Deretter fordeles de øvrige 25 mandatene forholdsmessig mellom kretsene på grunnlag av antall manntallsførte i kretsen.
7. biirii eai juogaduvvo eanet mandáhtat go buot madáhtaid gorálaš oasi, beroškeahttá biirre jienastuslogu sturrodagas.	Krets 7 tildeles ikke flere mandater enn den forholdsmessige andel av det samlede antall mandater, uansett kretsens manntallsstørrelse.
Sámediggi addá dárkilet mearrádusaid mandáhtajuogadeami birra válgabiirriide.	Sametinget gir nærmere bestemmelser om fordeling av mandater på valgkretsene.
Ođđa § 2-5 galgá čuodjat ná: Vuoigatvuohta jienastit Sámediggeválggas lea buohkain geain lea jienastanvuoigatvuohta biirre gielddastivrraválggas, ja guđet válgabeaivvi leat čálihuvvan biirre Sámedikki jienastuslohkui (vrd.§.2-6).	Ny § 2-5 skal lyde: Stemmerett ved valg til Sametinget har alle som har stemmerett ved kommunestyrevalg i kretsen, og som på valgdagen står innført i Sametingets valgmanntall i kretsen jf. § 2-6.
Ođđa § 2-6 galgá čuodjat ná: Buohkat geat julggaštit iežaset atnit sápmelažžan, ja geain juogo	Ny § 2-6 skal lyde: Alle som avgir erklæring om at de oppfatter seg selv som same, og som enten a) har hatt samisk som hjemmespråk under oppveksten, eller b) har eller har hatt forelder, besteforelder eller oldeforelder med samisk som hjemmespråk under oppveksten, eller c) er barn av person som står eller har stått i manntallet.
leamaš sámegiella ruovttugiellan bajásšattadettiin, dahje	kan kreve seg innført i Sametingets valgmanntall.
Gáibádus čálihuvvat jienastuslohkui ovddiduvvo Sámediggái.	Begjæring om innføring i valgmanntallet rettes til Sametinget.
Jienastuslohkui čalihuvvan olbmo mánná galgá automáhtalaččat čálihuvvat Sámedikki jienastuslohkui go deavdá 18 jagi.	Barn av person som står eller har stått i manntallet føres automatisk inn i Sametingets valgmanntall ved fylte 18 år.
Sámedikki jienastuslogu ráhkada Sámediggi álbmotregistara, maŋimus válgga jienastuslogu vuođul ja daid čálihan- dahje sihkkungáibádusaid vuođul, mat leat boahtán válgaáigodagas.	Sametingets valgmanntall utarbeides av Sametinget på grunnlag av folkeregisteret, valgmanntallet ved siste valg og de krav om innføring eller strykning som er kommet i løpet av valgperioden.
Sámedikki jienastuslohku galgá girjejuvvot gielddaid mielde.	Sametingets valgmanntall skal føres kommunevis.
Go olmmoš lea čálihuvvan Sámedikki jienastuslohkui, de sáhttá dát logahallojuvvot álbmotregistarii.	Når en person er innført i Sametingets valgmanntall, kan dette registreres i folkeregisteret.
Dát logahallan galgá leat juvssahahtti dušše dan váldái, mas lea ovddasvástádus Sámediggeválgga čađaheamis, dahje Sámedikki mieđáhusa mielde.	Denne registrering skal være tilgjengelig kun for den myndighet som har ansvaret for gjennomføring av valg til Sameting, eller etter samtykke fra Sametinget.
Sámedikki jienastuslogu sáhttá girjet EDG:in.	Sametingets valgmanntall kan føres ved hjelp av EDB.
Ođđa § 2-7 vuosttaš lađđasa vuosttaš cealkka galgá leat ná: Válljejuvvojot Sámediggái sáhttá juohkehaš gii lea čálihuvvan Sámedikki jienastuslohkui biirres.	Ny § 2-7 første ledd, første setning skal lyde: Valgbar til Sametinget er alle som er innført i Sametingets valgmanntall i kretsen.
Ođđa § 2-7 nuppi lađas galgá čuodjat ná: Evttohuvvon válgalisttu fertejit vuolláičállit unnimustá 30 sápmelačča geain lea evttohanvuoigatvuohta.	Ny § 2-7 annet ledd, annen setning, skal lyde: Et forslag til valgliste må være underskrevet av minst 30 samer med forslagsrett.
Ođđa § 2-7 goalmmát lađđasa maŋimus čuokkis galgá čuodjat ná: Sámediggi sáhttá mearridit dárkileabbot logahallama eavttuid birra ja mo logahallan galgá dahkkojuvvot.	Ny § 2-7 tredje ledd siste punktum skal lyde: Sametinget kan gi nærmere bestemmelser om vilkårene og framgangsmåte ved registrering.
Ođđa § 2-11 galgá čuodjat ná: Sámediggi addá dievasmahtti mearrádusaid Sámediggeválgga birra.	Ny § 2-11 skal lyde: Sametinget gir utfyllende bestemmelser om valg til Sametinget.
II Sámediggi bivdá ráđđehusa ovddidit proposišuvnna Stuorradiggái sámelága válganjuolggadusaid rievdadeami birra nu mo Sámediggi evttoha, ja mii sisdoalu dáfus vástida Sámedikki ollislaš láhkaevttohussii ja daid mearkkašumiide.	IISametinget ber regjeringen om å fremme proposisjon til Stortinget om endring av samelovens valgbestemmelser slik Sametinget foreslår, og som i innhold tilsvarer Sametingets helhetlige lovforslag og merknadene til disse.
Sámediggi bivdá ráđđehusa láhčit dilálašvuođaid dasa ahte láhkarievdadus sáhttá gustogoahtit 2009 sámediggeválgga rájes.	Sametinget ber regjeringen legge til rette for at lovendringen kan gjelde fra og med sametingsvalget 2009.
III Sámediggi bivdá ahte farggamusat čađahuvvojit konsultašuvnnat jus departemeanta árvvoštallá rievdadit ovttage Sámedikki evttohusa dahje vejolaččat háliida čielggadeami daidda.	IIISametinget ber om at det snarlig gjennomføres konsultasjoner dersom departementet vurderer å endre eller eventuelt vil søke klarhet i noen av Sametingets forslag.
Jus bohtet ovdan rievdadusat sisdoalu ektui maŋŋá konsultašuvnnaid departemeanttain, de galgá loahpalaš proposišuvdnaevttohus ovddiduvvot Sámedikki meannudeapmái.	Dersom det framkommer substansielle endringer etter konsultasjoner med departementet, må endelig utkast til proposisjon forelegges Sametinget for behandling.
IV Sámedikki jienastuslogu mandáhtajuohkima lohkanbeaivi ferte čuovvut seamma beivviid go dat mat gustojit fylkkadigge- ja gielddastivraválggaide.	IV Telledatoen for mandatfordelingen i Sametingets valgmanntall må følge de samme datoene som for skjæringspunktet for kommune- og fylkestingsvalg.
Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 27.09.07 dii. 17.20.	Behandlingen av saken ble avsluttet 27.09.07 kl.17.20.
Vuođđogiella: Dárogiella	Originalspråk: Norsk
Ášši 41/07 Cealkámuš 2008/09 boazododallošiehtadussii	Sak 41/07 Innspill til reindriftsavtalen 2008/09
Arkiivaáššenr.. 07/349706 / 25 - 58	Politisk nivåMøtedatoSaksnr.
Politihkalaš dássi Beaivi Áššenr..	Sametingsrådet14.08.07R 107/07 Nærings- og kulturkomiteen12.
Sámediggeráđđi 14.08.07 R 107/07 Ealáhus- ja kulturlávdegoddi 12. - 14.09.07 Sámedikki dievasčoahkkin 25. - 28.09.07 41/07	- 14.09.07011/07 Sametingets plenum25.
I Mildosat	- 28.09.0741/07
Nr.. Beaivi Geas / Geasa Namahus	Nr. Dok. dato Avsender / MottakerTittel
14.08.07 Sámediggeráđi Ášši 107/07	14.08.07SametingsrådetSak R 107/07
VI Sámedikki mearrádus	VI Sametingets vedtak
Ášši maŋiduvvo.	Saken utsettes.
Vuođđogiella: Dárogiella	Originalspråk: Norsk
Ášši 42/07 Strátegalaš plána sámi mánáidgárddiide 2008 - 2011	Sak 42/07 Strategisk plan for samiske barnehager 2008 - 2011
Arkiivaáššenr.. 07/2690	Politisk nivåMøtedatoSaksnr.
Sámediggeráđđi 19.06.07 R 079/07 Bajásšaddan- ja oahppolávdegoddi 12. - 14.09.07 Sámedikki dievasčoahkkin 25. - 28.09.07 42/07	Sametingsrådet19.06.07R 079/07 Oppvekst- og utdanningskomiteen12. - 14.09.07013/07 Sametingets plenum25. - 28.09.0742/07
Ášši meannudeapmi álggahuvvui duorastaga čakčamánu 27.b.2007 dii.18.05	Saken påbegynt torsdag 27. september 2007 kl. 18.05
Nr.. Beaivi Geas / Geasa Namahus	Nr. Dok. dato Avsender / MottakerTittel
19.06.07 Sámediggeráđđi Ášši R 079/07 Plána sámi mánáidgárddiide 2006-2009	19.06.07SametingsrådetSak R. 079/07 Plan for samiske barnehager 2006-2009.
II Evttohusat ja mearkkašumit	II Forslag og merknader
Sámediggeráđi mearrádusárvalus:	Sametingsrådets forslag til innstilling:
Sámediggi dohkkeha evttohuvvon strátegalaš plána sámi mánáidgárddiide 2008-2011.	Sametinget vedtar foreslåtte strategiske plan for samiske barnehager 2008-2011.
Bajášaddan- ja oahppolávdegotti árvalus:	Oppvekst- og utdanningskomiteens innstilling:
Álggahus	Innledning
Sámedikki bargu mánáidgárdesuorggis boahtá ovdan Sámedikki strategiijaplánas sámi mánáidgárddiid várás.	Sametingets arbeid innen barnehageområde synliggjøres igjennom Sametingets strategiske plan for samiske barnehager.
Dán plánas bohtet ovdan suorggi hástalusat ja dárbbut, ja guoskevaš oassálastiid vuordámušat Sámediggái.	Denne planen gir oversikt over utfordringer og behov i sektoren, og forventingene til Sametinget fra involverte aktører.
Dás evttohuvvo ođđa strategalaš plána áigodahkii 2008-2011.	Her foreslås ny strategisk plan for 2008-2011.
Lávdegotti ráva:	Komiteens tilrådning:
Lávdegoddi, Norgga sámiid riikkasearvvi (NSR) lahtut Egil Utsi, Jon Harald Skum, Rita-Alise Porsanger, Tone Finnesen, Åge Nordkild ja Randi A. Skum, Bargiidbellodaga sámediggejoavkku (Bb) lahtut Jørn Are Gaski, Josef Vedhugnes, Hilde Anita Nyvoll ja Per-Ivar Henriksen, Čielga sámi jiena (ČSJ) lahtu Jánoš Trosten, Sámit lulliNorggas (SLN) lahttu Johan Mikkel Sara eai leat eanet mearkkašumit dahje evttohusat ja rávve	Komiteen, medlemmene fra Norske samers riksforbund (NSR.) Egil Utsi, John Harald Skum, Rita-Alise Porsanger, Tone Finnesen, Åge Nordkild og Randi A. Skum, medlemmene fra fra Arbeiderpartiets sametingsgruppe (Ap.) Jørn Are Gaski, Josef Vedhugnes, Hilde Anita Nyvoll og Per-Ivar Henriksen, medlemmet fra Klar samisk røst (KSR.)
Sámedikki mearridit čuovvovačča:	Jánoš Trosten og medlemmet fra Samer bosatt i sør-Norge (SBS.)
Sámediggi doarju muđui Sámediggeráđi árvalusevttohusa.	Sametinget støtter Sametingsrådets forslag til innstilling.
III Jienasteapmi	III Votering
43 áirasis ledje 36 čoahkis.	Av 43 representanter var 36 til stede.
Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde:	Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge:
Bajasšaddan- ja oahppolávdegotti ráva mearriduvvui ovttajienalaččat.	ŽOppvekst- og utdanningskomiteens innstilling ble enstemmig vedtatt.
Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus.	Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i denne saken.
V Sáhkavuorrolistu ja replihkat	V Taleliste og replikkordskifte
VI Sámedikki mearrádus	VI Sametingets vedtak
Sámediggi dohkkeha evttohuvvon strátegalaš plána sámi mánáidgárddiide 2008-2011.	Sametinget vedtar foreslåtte strategiske plan for samiske barnehager 2008-2011.
Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 27.09.07 dii.18.20	Behandlingen av saken ble avsluttet 27.09.07 kl. 18.20
Vuođđogiella: Dárogiella	Originalspråk: Norsk
Ášši 43/07 Daid doarjagiid hálddašeami odasmahttin maid Sámedikkis sáhttá ohcat	Sak 43/07 Revisjon av Sametingets søkerbaserte tilskuddsforvaltning
Arkiivaáššenr.. 07/353306 / 25 - 58	Politisk nivåMøtedatoSaksnr.
Sámediggeráđđi 14.08.07 R 108/07 Plána- ja finánsalávdegoddi 12. - 14.09.07 011/07 Sámedikki dievasčoahkkin 25. - 28.09.07 43/07	Sametingsrådet14.08.07R 108/07 Plan- og finanskomiteen12. - 14.09.07011/07 Sametingets plenum25. - 28.09.0743/07
Ášši meannudeapmi álggahuvvui duorastaga čakčamánu 27.b.2007 dii.18.20	Saken påbegynt torsdag 27. september 2007 kl. 18.20
Nr.. Beaivi Geas / Geasa Namahus	Nr. Dok. dato Avsender / MottakerTittel
14.08.07 Sámediggeráđđi Sak R 108/07	14.08.07SametingsrådetSak R 108/07
II Evttohusat ja mearkkašumit	II Forslag og merknader
Sámediggeráđi mearrádusárvalus:	Sametingsrådets forslag til innstilling:
Dat Sámedikki ortnegat main sáhttá ohcat doarjaga, čohkkejuvvojit oktan oktasaš ortnegin.	Sametingets søkerbaserte tilskuddsordninger samles til én felles ordning.
Dán ortnegis galget leat oktasaš bajimus njuolggadusat mat leat biddjojuvvon Stáhta ekonomiijastivrema ja doarjjahálddašeami vuođul Stáhta ekonomiijastivrema njuolggadusaid ja Stáhta ekonomiijastivrema mearrádusaid bokte.	Denne ordningen skal ha felles overbyggende regelverk i henhold til krav til økonomistyring og tilskuddsforvaltning i Staten gjennom Regelverk for økonomistyring i Staten og Bestemmelser om økonomistyring i Staten.
Sámedikki sierranas ortnegat main sáhttá ohcat doarjaga, fuolahuvvojit Sámedikki jahkebušeahta bokte.	Sametingets ulike søknadsbaserte tilskuddsordninger ivaretas gjennom Sametingets årsbudsjett.
Bušeahttamearrádusas galget leat ulbmilat, mearriduvvon ulbmiljoavkkut, strategiijat ja daid doaibmabijuid válddahallan maid vuođul sáhttá ráhkadit doarjjavuoruhannjuolggadusaid, geaidda juolluduvvo doarjja ja eará njuolggadusat maid vuođul sáhttá meroštallat doarjjameriid ja ruhtasturrodagaid.	Budsjettvedtaket skal inneholde mål og målgruppedefinisjoner, strategier og beskrivelse av tiltak som samlet gir nødvendige prioriteringsregler for tilskudd, hvem som tildeles tilskudd og øvrige beregningsregler for støttesatser og beløpsstørrelser.
Sámediggeráđđái fápmuduvvo váldi earaláhkai hálddašit gitta 30 % rádjai dain ruđain mat leat várrejuvvon iešguđet ulbmiliidda main sáhttá ohcat doarjaga.	Sametingsrådet gis fullmakt til å omdisponere inntil 30 % av avsatte midler til de enkelte søkerbaserte formål.
Ruđat galget hálddašuvvot daid rámmaid siskkabealde, mat leat juolluduvvon Sámedikki ortnegiidda main sáhttá ohcat doarjaga.	Midlene skal disponeres innenfor rammen tildelt til Sametingets søkerbaserte tilskuddsordninger.
Sámediggeráđđi galgá bušeahttajagis dieđihit dievasčoahkkimii jus ruđat hálddašuvvojit earaláhkai.	Sametingsrådet skal i budsjettåret informere plenum om eventuelle omdisponeringer.
Ruđaid earaláhkai hálddašeapmi galgá dahkkojuvvot bušeahttajagis ja dat galgá ákkastuvvot manne lea dahkkojuvvon.	Omdisponeringer skal begrunnes og foretas i budsjettåret.
Njuolggadusa daid tSámedikki ortnegiid várás main sáhttá ohcat doarjaga	Regelverk for Sametingets søkerbaserte tilskuddsordning
Doarjjaortnegat galget leat veahkkin láhčit dilálašvuođaid dasa ahte sámi álbmotjoavkkut Norggas sáhttet sihkkarastit, nannet ja ovddidit sámi servodaga máŋggabealatvuhtii, dásseárvui ja ollislašvuhtii.	Tilskuddsordningene skal bidra til å legge forholdene til rette for at den samiske folkegruppe i Norge kan sikre, styrke og utvikle det samiske samfunn bygd på prinsipper om mangfold, likestilling og helhetlig perspektiv.
Sámediggi galgá ulbmillaš doarjjortnetgeavahemiin fuolahit ahte dat váikkuhusat geavaheaddjái ja servodahkii, mat leat mearriduvvon jahkásaš bušeahttamearrádusain sierranas surggiid várás, ollašuhttojuvvojit dohkálaččat.	Sametinget skal gjennom målrettet bruk av tilskuddsordningene sørge for å oppnå tilfredsstillende bruker- og samfunnseffekter fastsatt gjennom årlige budsjettvedtak på de ulike sektorer.
Sámedikki jahkásaš bušeahttamearrádusain leat juohke ulbmilii várrejuvvon ruđat.	I Sametingets årlige budsjettvedtak er et angitt beløp avsatt til hvert formål.
Bušeahttamearrádusas galget leat doarjjaortnetulbmilat, juolludaneavttut, ulmiljuksaneavttut, doarjjavuoruheamit, juolludaneavttut mat leat biddjojuvvon ulbmiljoavkkuid ja eará formáliagáibádusaid vuođul ja eará njuolggadusat maid vuođul sáhttá meroštallat doarjjameriid ja ruhtasturrodagaid.	Budsjettvedtaket skal inneholde mål for tilskuddsordningen, målgruppedefinisjoner, kriterier for måloppnåelse, prioriteringer for tilskudd, tildelingskriterier som følger av målgruppedefinisjon og andre formaliakrav og øvrige beregningsregler for støttesatser og beløpsstørrelser
Ortnegat galget almmuhuvvot nu ahte guovdilis ulbmiljoavkkuid juksá mediaid ja Sámedikki ruovttusiiddu bokte.	Kunngjøring av ordningene skal foretas slik at den aktuelle målgruppen nås gjennom media og på Sametingets hjemmeside.
Almmuhus galgá válddahallat doarjjaortnega ulbmila ja juolludaneavttuid.	Kunngjøringen skal beskrive formålet med tilskuddsordningen og tildelingskriterier.
Viidáseappot galget gáibádusat ohcamii ja ohcanáigemearri almmuhuvvot ja gosa ohcan galgá sáddejuvvot.	Videre skal det opplyses om krav til søknaden og søknadsfrist og hvor søknaden skal sendes.
3. Ulbmiljuksama mihtut ja eavttut	3. Mål og kriterier for måloppnåelse
Ortnegiid ulbmiljuksama mihtut ja eavttut mearriduvvojit Sámedikki jahkásaš bušeahttamearrádusain.	Mål og kriterier for måloppnåelse for ordningene fastsettes i Sametingets årlige budsjettvedtak.
4. Gáibádusat ohcama sisdollui ja hápmái	4. Krav til søknadens innhold og form
Doarjja addojuvvo vuolláičállojuvvon ohcama vuođul, mas lea ohcci namma ja poastačujuhus, telefon- ja fáksanummir, fitnodaga, ealáhusdoalli ja searvvi organisašuvdnanummir, ovttaskas olbmo persovdnanummir, báŋkokontonummir, čilgehus masa doarjja ohccojuvvo, čilgehus manne ohcá doarjaga, ohcci vásáhusat ja duogáš, prošeaktačilgehus, ohcansubmi ja bušeahtta, guovdilis ovttasbargobealit, áigeplána man mielde prošeakta galggašii ovdánit dahje plána mo ruđat galget geavahuvvot, goluid merošteapmi ja ruhtadanplána.	Tilskudd gis på grunnlag av signert søknad som skal inneholde søkernes navn og postadresse, telefonog faksnummer, organisasjonsnummer for foretak, næringsdrivende og foreninger, personnummer for privatpersoner, bankkontonummer, hva det søkes støtte til, begrunnelse for søknaden, søkers erfaring og bakgrunn, prosjektbeskrivelse, søknadssum og budsjett, aktuelle samarbeidspartnere, framdriftsplan alternativt plan over bruken av midlene, kostnadsoverslag og finansieringsplan.
Eanet gáibádusat ohcamii sáhttet biddjojuvvot iešguđet doarjjaortnega várás.	Ytterligere krav til søknaden kan fastsettes for den enkelte tilskuddsordning.
Ohcan galgá sáddejuvvot almmuhuvvon ohcanáigemeriid siskkobealde.	Søknad må sendes innenfor kunngjorte søknadsfrister.
Doarjjaohcamat álggahuvvon ja čađahuvvon doaibmabijuide eai meannuduvvo.	Søknader til igangsatte og gjennomførte tiltak behandles ikke.
Ohccit geat leat logahallojuvvon fitnodatregistarii, galget álo bidjat mielddusin duođaštusa mii čájeha vearrovealggi, vearrogessosa ja lasseárvodivada mii ii leat boarráset go 2 mánu.	Søkere registrert i foretaksregisteret skal alltid legge ved attest for skyldig skatt, skattetrekk og merverdiavgift som ikke er eldre enn 2 måneder.
Ohcci doaibma galgá doaimmahuvvot gustojeaddji lágaid ja njuolggadusaid vuođul, dás maiddái vearro- ja divat- ja rehkedoallolágaid vuođul.	Søkerens virksomhet skal drives i samsvar med gjeldende lover og regler, herunder skatte- og avgiftsog regnskapslovgivningen.
Ovttaskas olbmot galget duođaštit vearrovealggi.	Privatpersoner skal levere attest for skyldig skatt.
5. Ohcamiid meannudeapmi	5. Behandling av søknader
Buot áššemeannudeapmái gustojit Hálddašanlága mearrádusat, erenoamážit kapihttalaš bealátkeahtesvuođa, bagadangeatnegasvuođa, áššemeannudanáiggi ja jávohisvuođabákku birra, ja maiddái eaŋkilmearrádusaid vuođustangeatnegasvuohta.	For all saksbehandling gjelder Forvaltningslovens bestemmelser, særskilt kapitlene om ugildhet, veiledningsplikt, saksbehandlingstid og taushetsplikt, samt begrunnelsesplikt for enkeltvedtak.
Dorjjajuolludanmearrádusat galget leat čálalaččat duođaštuvvon.	Avgjørelser om tildeling av tilskudd skal være skriftlig dokumentert.
Doarjjaohcamat galget leat Sámedikkis ovdalgo plánejuvvon doaibmabidju álggahuvvo.	Søknader om tilskudd må være Sametinget i hende før planlagte tiltak igangsettes.
Doarjjaohcamat čađahuvvon doaibmabijuide eai meannuduvvo.	Søknader om tilskudd til gjennomførte tiltak behandles ikke.
Doarjjaohcamat álggahuvvon doaibmabijuide sáhttet meannuduvvot jus Sámediggi lea ožžon ohcama ovdalgo doaibmabidju álggahuvvui.	Søknader om tilskudd til igangsatte tiltak kan behandles dersom Sametinget har mottatt søknaden før tiltaket igangsettes.
Dattetge ohcan meannuduvvo dušše go ortnega ulbmil lea nannet gánnáheami dainna lágiin ahte dat veahkeha fidnet buoret ruhtadeami.	Dette gjelder likevel bare dersom ordningen har som formål å styrke lønnsomheten gjennom å bidra til en gunstigere finansiering.
Juolluduvvon ohcan galgá duođaštuvvot doarjjareivviin mii sáddejuvvo juohke ovtta vuostáiváldái.	Tilskuddsbrev
- ulbmila ja guđe doaibmabijuide doarjja galgá geavahuvvot	Innvilget søknad skal bekreftes med tilskuddsbrev som sendes hver enkelt mottaker.
- dorjjageavahaneavttuid mat leat mearriduvvon Sámedikki bušeahttamearrádusas ja vuostáiváldi áigemeari dohkkehit eavttuid	- Tilskuddsbrevet skal beskrive: mottakers navn, postadresse, organisasjonsnummer og kontonummer som benyttes til utbetaling av tilskuddet.
- bearráigeahččandoaimmat mat sáhttet čađahuvvot, čujuhettiin juolludannjuolggadusaid § 10 nuppi lađđasii	- formål og hva slags tiltak tilskuddet forutsettes benyttet til - tilskuddsbeløp - utbetalingsordning - vilkår for bruken av midlene fastsatt i Sametingets budsjettvedtak og frist for mottakeren til å akseptere vilkårene - krav til rapportering - kontrolltiltak som kan bli iverksatt, med henvisning til bevilgningsreglementet § 10 annet ledd - reaksjonsformer dersom mottaker ikke opptrer i samsvar med forutsetningene for tilskuddet, herunder tilbakebetalingsregler.
7.	7.
Máksindagaldumit	Utbetalingsrutiner
Máksindagaldumit bohtet ovdan Sámedikki ekonomiijanjuolggadusain ja iešguđet ortnega sierra eavttuin.	Utbetalingsrutiner fremkommer av Sametinget økonomireglement og særskilte vilkår for de enkelte ordninger.
Váidaga oktavuođas gusto guovvamánu 10. b. 1967-mannosaš Hálddašanláhka.	For klagebehandling gjelder Forvaltningsloven av 10. februar 1967.
Eaŋkilmearrádusaid sáhttá váidit Sámedikki váiddaorgánii Hálddašanlága vuođul; sierranas ortnegiid váiddaorgána boahtá ovdan Sámedikki jahkásaš bušeahttamearrádusas.	Enkeltvedtak kan etter reglene i Forvaltningsloven påklages til Sametingets klageorgan; klageorgan for de enkelte ordninger framkommer i Sametingets årlige budsjettvedtak.
Doarjjavuostáiváldi galgá dieđihit Sámediggái man muddui doaibmabiju ulbmilat leat ollašuhttojuvvon.	Tilskuddsmottaker skal rapportere til Sametinget om tiltakets måloppnåelse.
Dat galgá dahkkojuvvot daid doarjjareivve gáibádusaid mielde ja biddjojuvvon áigemeriid siste.	Det skal skje i tråd med krav stilt i tilskuddsbrev og innen oppgitt frist.
10. Čuovvoleapmi ja dárkkisteapmi	10. Oppfølging og kontroll
Sihkkarastin dihtii rivttes áššemeannudeami doarjjajuolludeami ja - máksima oktavuođas galgá Sámediggi ásahit vuogádagaid, dagaldumiid ja doaibmabijuid mat earret eará galget eastadit, oainnihit ja njulget boasttuvuođaid ja váilevašvuođaid, gč. Stáhta ekonomiijastivrema mearrádusaid čuoggá 2.4 siskkáldas bearráigeahču birra.	For å sikre korrekt saksbehandling ved tildeling og utbetaling av tilskudd, skal Sametinget etablere systemer, rutiner og tiltak som blant annet har til oppgave å forebygge, avdekke og korrigere feil og mangler, jf. pkt. 2.4 i Bestemmelser om økonomistyring i staten, om intern kontroll.
Doaibmabijut galget veahkehit sihkkarastit rivttes:	Tiltakene skal bidra til å sikre korrekt:
- bistevaš dieđuid logahallama	- registrering av faste data
- ohcanmeannudeami, dás maiddá meroštallanbohtosiid duođašteami	- søknadsbehandling, herunder dokumentasjon av beregningsresultater
- doarjjalohpádusaid logahallama	- registrering av gitte tilsagn om tilskudd
- doarjjamáksima rivttes olbmui ja rivttes áigái	- utbetaling av tilskudd til rett mottaker og til rett tid
- logahallama rehketdollui	- registrering i regnskapet
- duođaštusgieđahallama doarjjavuostáiváldis.	- behandling av dokumentasjon fra tilskuddsmottaker
Doarjjavuostáiváldi dieđuid dárkkisteapmi Sámediggi galgá dárkkistit daid dieđuid vuostáiváldis, main lea mearkkašupmi Sámedikki doarjjasupmi ja juolludeami merošteapmái.	Kontroll av informasjon fra tilskuddsmottaker Sametinget skal kontrollere informasjonen mottakeren sender inn som har betydning for Sametingets beregning av tilskuddsbeløp og tildeling.
Čađahuvvon dárkkistandoaimmat galget duođaštuvvot dohkálaččat.	Gjennomførte kontrolltiltak skal dokumenteres på en tilfredsstillende måte.
Viidáseappot galgá Sámediggi dárkkistit daid raporttaid ulbmiljuksama birra, maid doarjjavuostáiváldi sádde Sámediggái, gč. Stáhta ekonomiijastivrema mearrádusaid čuoggá 6.3.6.	Sametinget skal videre kontrollere rapporter som tilskuddsmottakeren senere sender inn om måloppnåelsen, jf. pkt. 6.3.6 i Bestemmelser om økonomistyring i staten.
Dárkkisteapmi galgá heivehuvvot iešguđet doarjjaortnegii ja galgá árvvoštallojuvvot ortnega ulbmila ektui. Dárkkisteapmi galgá leat govttolaš viiddis dárkkisteami ávkki ja goluid ektui.	Sametinget skal kartlegge henholdsvis risiko for at det oppstår feil på grunn av problemer med fortolkning av tilskuddsvilkårene og risiko for uregelmessigheter.
Ollislaš riskadási árvvoštallama vuođul ja dan vuođul mat dat leat dat deaŧaleamos riskkat, galget mearriduvvot guđe čuoggát leat áigeguovdilepmosat, ja gii dat galgá čađahit bearráigeahču.	Ut fra en vurdering av det samlede risikonivå og hva som er de vesentligste risikomomentene, skal det fastsettes hvilke kontrollpunkter som er mest aktuelle, og hvem som skal foreta kontrollen.
Sámediggi sáhttá mearridit man muddui doarjjavuostáiváldi raportadieđuid galgá stáhtafápmuduvvon dahje registrerejuvvon dárkkisteaddji leat duođaštan, vejolaččat galgá go viežžat eará dárkkistandieđuid.	Sametinget kan bestemme i hvilken utstrekning informasjon i rapporter fra tilskuddsmottaker skal være attestert av statsautorisert eller registrert revisor, eventuelt om andre kontrollmeldinger skal innhentes.
11.	11.
Ruovttoluottamáksinnjuolggadusat	Tilbakebetalingsregler
Sáhttá gáibiduvvot ahte doarjagat galget máksojuvvot ruovttoluotta Sámediggái jus vuostáiváldi ii ollašuhte daid eavttuid mat leat mearriduvvon doarjjareivves, jus son addá boasttu dieđuid dahje jus doarjja ii geavahuvvo juolludeami ulbmiliid mielde dahje jus lea máksojuvvon menddo ollu doarjja.	Tilbakebetaling av tilskudd til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller vilkår som forutsatt i tilskuddsbrevet, oppgir uriktige opplysninger eller tilskuddet ikke er benyttet i henhold til formålet med tildelingen eller ved for mye utbetalt tilskudd. Ubenyttede midler skal tilbakebetales.
Jus vuostáiváldi ii mávsse ruovttoluotta dakkár diliin, de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit oažžut ruovttoluotta dan mii lea buorrin.	Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller, kan Sametinget iverksette rettslig skritt for å få utbetalt tilgodehavende.
12.	12.
Árvvoštallan	Evaluering
Sámediggi galgá fuolahit jeavddalaš árvvoštallamiid oaidnin dihtii leat go doarjjaortnegat bevttolaččat resursageavaheami, organiserema ja mearriduvvon ulbmiliid ektui.	Sametinget skal sørge for at det jevnlig gjennomføres evalueringer for å få informasjon om tilskuddsordninger er effektive i forhold til ressursbruk, organisering og fastsatte mål.
13. Eará mearrádusat	13. Øvrige bestemmelser
Eará mearrádusat bohtet ovdan Sámedikki jahkásaš bušeahttamearrádusas ja Stáhta ekonomiijastivrema njuolggadusain.	Øvrige bestemmelser fremgår av Sametinget årlige budsjettvedtak og Reglement for økonomistyring i staten.
Stuorradikki juolludannjuolggadusaid § 10 vuođul sáhttá Sámediddi dárkkistit ahte ruđat geavahuvvojit eavttuid mielde.	I samsvar med Stortingets bevilgningsreglement § 10 kan Sametinget iverksette kontroll med at midlene nyttes etter forutsetningene.
Dát njuolggadusat bohtet fápmui 01.01.2008, ja daid sáhttá dušše Sámedikki dievasčoahkkin rievdadit dahje fámohuhttit.	Dette regelverk trer i kraft 1.1.2008 og kan kun endres eller oppheves av Sametingets plenum.
Plána- ja finánsalávdegotti árvalus:	Plan- og finanskomiteens innstilling:
Álggahus	Innledning
Ovttas Gieldadepartemeanttain ođasmahtii Sámediggi 2004 dievaslaččat iešguđet doarjjaortnegiid njuolggadusaid Riikkarevišuvnna mearkkašumiid vuođul.	I samarbeid med Kommunaldepartementet foretok Sametinget i 2004 en samlet revisjon av retningslinjer for ulike tilskuddsordninger, på bakgrunn av merknader fra Riksrevisjonen.
Lávdegotti ja dievasčoahkkima meannudeami vuođđun lei doarjjaortnegiid árvvoštallanraporta maid olggobealde ásahus lei ráhkadan.	Grunnlagsmaterialet for behandling i komité og plenum var en ekstern evalueringsrapport av tilskuddsordningene.
Dattetge ii dahkan dievasčoahkkin stuorra rievdadusaid.	Plenum foretok likevel ikke de store forandringene.
Maŋŋá lea Riikkarevišuvdna máŋgga oktavuođas čujuhan headjuvuođaid Sámedikki doarjjaortnegiin ja lea 2005:s ja 2006:s maiddái čujuhan dan Stuorradiggái.	I etterkant har Riksrevisjonen ved flere anledninger påpekt svakheter ved Sametingets tilskuddsordninger og har i 2005 og 2006 også påpekt dette for Stortinget.
Das čujuhuvvo ahte stáhta njuolggadusat mo árvvoštallat doarjjaruđaid ulbmilollašuhttima ja beaktilis geavaheami, buoret oktiiheivehuvvon njuolggadusat, siskkáldas bearráigeahčču ja árvvoštallanprinsihpat, leat váilevaččat čuvvojuvvon.	Det vises til manglende etterlevelse av statlig regelverk for vurdering av måloppnåelse og effektiv bruk av tilskuddsmidlene, bedre samordnet regelverk, metoder for intern kontroll og evalueringsprinsipper.
Nu mo njuolggadusat dál leat hábmejuvvon, de dat rihkkot Stáhta ekonomiijanjuolggadusaid.	Slik retningslinjene er utformet i dag, er de i strid med Statens økonomireglement.
Dát lea duogáš manne sámediggeráđđi bidjá ovdan orthegiid ođasmahttima.	Dette er bakgrunnen for at sametingsrådet legger frem revisjon av ordningene.
Sámediggeráđđi evttoha čohkket but ortnegiid main sáhttá ohcat doarjaga oktasaš ortnegin oktasaš bajimus njuolggadusain.	Sametingsrådet foreslår å samle alle søkerbaserte tilskuddsordninger til en felles ordning med et felles overbyggende regelverk.
Doarjjaortnegat galget fuolahuvvot Sámedikki jahkásaš bušeahta bokte ja galget válddahallat ulbmiliid ja ulbmiljoavkkuid, strategiijaid ja doaibmabijuid mat dievaslaččat galget addit doarjagiid vuoruhannjuolggadusaid, muitalit geat galget oažžut doarjaga ja addit doarjjameriid meroštallannjuolggadusaid.	Tilskuddordningene skal ivaretas gjennom Sametingets årlige budsjett og skal beskrive mål og målgrupper, strategier og tiltak som samlet skal gi prioriteringsregler for tilskudd, hvem som tildeles tilskudd og beregningsregler for støttesatser.
Evttohuvvot fápmudit válddi Sámediggeráđđái earaláhkai hálddašit gitta 30% rádjai dain ruđain mat leat várrejuvvon dain ruđain mat leat várrejuvvon iešguđet ulbmiliidda main sáhttá ohcat doarjaga.	Det foreslås å gi fullmakt til Sametingsrådet for omdisponering på inntil 30% av avsatte satser for de enkelte søkerbaserte ordninger som skal disponeres innenfor rammen tildelt søkerbaserte tilskuddsordninger.
Vejolaš ođđasisvuoruheamit dahkkojuvvojit bušeahttajagis ja diehtu addojuvvo dievasčoahkkimii.	Eventuelle omdisponeringer foretas i budsjettåret og informeres om i plenum.
Mearkkašumit:	Merknader:
Lávdegotti eanetlohku, Norgga sámiid riikkasearvvi (NSR) lahtut Roger Pedersen, Aili Keskitalo, Kirsti Guvsám, Ingolf Kvandahl, Ann-Mari Thomassen ja Gunn Britt Retter (NSR. / SáB), ja	Komiteens flertall, medlemmene fra Norske samers riksforbund (NSR.) Roger Pedersen, Aili Keskitalo, Kirsti Guvsám, Ingolf Kvandahl, Ann-Mari Thomassen og Gunn Britt Retter (NSR.
Sámeálbmotbellodaga (SáB) lahttu Terje Tretnes, oaivvildit ahte ráđi rievdadusat nannejit maiddái politihkalaš stivrejumi Sámedikki váikkuhangaskaoapme geavahemiin Sámedikki dievasčoahkkima ovddas.	/ SfP), og medlemmet fra Samefolkets parti (SfP) Terje Tretnes, mener at rådets endringer også vil styrke den politiske styringen med bruken av Sametingets virkemiddelordinger for Sametinget i plenum.
Sámedikki váikkuhangaskaoapmeortnegat leat deaŧalaš reaidun nannet ja ovddidit sámi giela ja kultuvrra ja galgá sáhttit buvttihit servodat- ja geavaheaddjiváikkuhusaid maid sáhttá mihtidit.	Sametingets virkemiddelordninger er viktige verktøy for å styrke og utvikle samisk språk og kultur og skal kunne bidra til målbare samfunns- og brukereffekter.
Nu lea ge deaŧalaš ahte leat dakkár stivrenreaiddut go njuolggadusat mat dorjot prinsihpaid maiguin sáhttá árvvoštallat ulmiljuksama ja ruđaid beaktilis geavaheami.	Det er dermed viktig å ha styringsverktøy i form av regelverk som støtter opp om prinsipper for vurdering av måloppnåelser og effektiv bruk av midlene.
Lávdegotti eanetlohku oaivvilda ahte oktasaš ortnet oktasaš njuolggadusaiguin váikkuhivččii ahte buorebut oaidná geat dat leat doarjjaohccin ja mo doarjagat hálddašuvvojit.	Komiteens flertall mener at en felles ordning med et felles regelverk vil bidra til større oversiktlighet for både tilskuddssøkere og tilskuddsforvaltningen.
Maiddái guhkit áiggi vuollái seasttášii Sámediggi ruđaid oanehat hálddašanáiggi geavahemiin go lea dušše okta ortnet maid váldit vuhtii dan sadjái go otná máŋga sierranas ortnega.	Det vil også på sikt være økonomisk besparende for Sametinget med mindre tidsbruk i forvaltningen når man bare har en ordning å forholde seg til i stedet for dagens mange ulike ordninger.
Eai ge dárbbašuvvošedje divrras birrajohtolas árvvoštallamat.	Det vil heller ikke være nødvendig med kostbare periodevise evalueringer.
Dálá vuogi mielde juogaduvvojit ruđat bienasta bitnii Sámedikki jahkásaš bušeahtas ja biddjojuvvojit strategiijat, doaibmabijut ja ulbmilčilgehusat.	Nå legges det opp til detaljerte fordelinger i Sametingets årlige budsjett med strategier, tiltak og målbeskrivelser.
Šaddá álkit mihtidit man muddui doaibmabijut bohtet sámi álbmogii buorrin.	Det vil bli lettere å måle hvorvidt tiltak er kommet det samiske folket til gode.
Bušeahtas sáhttá muddet ja heivehit ortnegiid jagis jahkái daid servodat- ja geavaheaddjiváikkuhusaid ektui maid Sámedikki dievasčoahkkin geahččala ollašuhttit.	Gjennom budsjettet kan man regulere og tilpasse ordningene hvert år i forhold til de samfunnsog brukereffektene Sametinget i plenum hele tiden søker å oppnå.
Evttohus:	Forslag:
Lávdegotti eanetlohku, Norgga sámiid riikkasearvvi (NSR) lahtuin Roger Pedersen, Aili Keskitalo, Kirsti Guvsám, Ingolf Kvandahl, Ann-Mari Thomassen ja Gunn Britt Retter (NSR. / SáB), ja	Komiteens flertall, medlemmene fra Norske samers riksforbund (NSR.) Roger Pedersen, Aili Keskitalo, Kirsti Guvsám, Ingolf Kvandahl, Ann-Mari Thomassen og Gunn Britt Retter (NSR.
Sámeálbmotbellodaga (SáB) lahtus Terje Tretnes, lea čuovvovaš evttohus:	/ SfP), og medlemmet fra Samefolkets parti (SfP) Terje Tretnes, har følgende forslag:
Evttohus 1	Forslag 1
3. teakstaoasi 1. cealkka rievdaduvvo dánin: Sámediggeráđđái fápmuduvvo váldi earaláhkai hálddašit gitta 20% rádjai dain ruđain mat leat várrejuvvon iešguđet ulbmiliidda main sáhttá ohcat doarjaga.	3. avsnitt, 1. Setning endres til: Sametingsrådet gis fullmakt til å omdisponere inntil 20 % av avsatte midler til de enkelte søkerbaserte formål.
Evttohus Bargiidbellodaga sámediggejoavkku (Bb) lahtuin Egil Olli, Sten Erling Jönsson, Willy	Forslag fra medlemmene fra Arbeiderpartiets sametingsgruppe (Ap.)
Ørnebakk, Vibeke Larsen, Wiebke Slåtsveen ja Magnhild Mathisen, ja Finnmárkkulistta (FIN) lahtus Toril Bakken:	Egil Olli, Sten Erling Jönsson, Willy Ørnebakk, Vibeke Larsen, Wiebke Slåtsveen og Magnhild Mathisen, og medlemmet fra Finnmarkslista (FIN.) Toril Bakken:
Evttohus 2	Forslag 2
Rievdadusevttohus: 3. teakstaoasi 1. cealkka rievdaduvvo dánin: Sámedikki doarjjastivrii fápmuduvvo váldi earaláhkai hálddašit gitta 10% rádjai ….	Forslag til endringer: 3. avsnitt, 1. setning endres til: Sametingets tilskuddsstyre gis fullmakt til å omdisponere inntil 10% ….
Čuokkis 4 Olles teaksta sihkkojuvvo ja sadjái boahtá čuovvovaš teaksta: Galget ráhkaduvvot gáibádusat ohcamii mat leat relevánta iešguđet doarjjaortnegii.	Punkt 4 Hele teksten strykes og erstattes med følgende tekst: Det utarbeides krav til søknaden som er relevant for den enkelte tilskuddsordning.
Lávdegotti ráva:	Komiteens tilrådning:
Lávdegottis eai leat eanet mearkkašumit dahje evttohusat ja árvala ahte Sámediggi mearrida čuovvovaččat:	Komiteen har ikke flere merknader eller forslag og rår Sametinget til å vedta følgende:
Sámediggi doarju muđui Sámediggeráđi mearrádusárvalusa.	Sametinget støtter for øvrig Sametingsrådets forslag til innstilling.
III Jienasteapmi	III Votering
43 áirasis ledje 38 čoahkis.	Av 43 representanter var 38 til stede.
Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde:	Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge:
Plána- ja finánsalávdegotti evttohus 2 čuokkis 4 ja čuokkis 6 eai ovddiduvvon.	ŽPlan- og finanskomiteens forslag 2 pkt. 4 og pkt. 6 ble ikke fremmet.
Plána- ja finánsalávdegotti evttohus 2 hilgojuvvui 19 jienáin, gos čoahkkinjođiheaddji geavahii iežas duppaljiena.	ŽPlan- og finanskomiteens forslag 2 ble forkastet med 19 stemmer, hvor møteleder benyttet seg av sin dobbelstemme.
19 jienastedje beali.	19 stemmer for.
Plána- ja finánsalávdegotti evttohus 1 mearriduvvui ovttajienálaččat.	ŽPlan- og finanskomiteens forslag 1 ble enstemmig vedtatt.
Plána- ja finánsalávdegotti ráva mearriduvvui ovttajienálaččat.	ŽPlan- og finanskomiteens tilrådning ble enstemmig vedtatt.
Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus.	Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i denne saken.
V Sáhkavuorrolistu ja replihkat	V Taleliste og replikkordskifte
1 Ann-Mari Thomassen, áššejođiheaddji 2 Willy Ørnebakk Terje Tretnes Jarle Jonassen Willy Ørnebakk 3 Jarle Jonassen 4 Miriam Paulsen 5 Terje Tretnes 6 Jarle Jonassen 7 Willy Ørnebakk 8 Jarle Jonassen Ann-Mari Thomassen Willy Ørnebakk, čoahkkinortnegii Aili Keskitalo, čoahkkinortnegii Terje Tretnes, čoahkkinortnegii Willy Ørnebakk, čoahkkinortnegii	1 Ann-Mari Thomassen, saksordfører 2 Willy ØrnebakkTerje Tretnes Jarle Jonassen Willy Ørnebakk 3 Jarle Jonassen 4 Miriam Paulsen 5 Terje Tretnes 6 Jarle Jonassen 7 Willy Ørnebakk 8 Jarle Jonassen Ann-Mari Thomassen, saksordfører Willy Ørnebakk, forretningsorden Aili Keskitalo, forretningsorden Terje Tretnes, forretningsorden Willy Ørnebakk, forretningsorden
VI Sámedikki mearrádus	VI Sametingets vedtak
Dat Sámedikki ortnegat main sáhttá ohcat doarjaga, čohkkejuvvojit oktan oktasaš ortnegin.	Sametingets søkerbaserte tilskuddsordninger samles til én felles ordning.
Dán ortnegis galget leat oktasaš bajimus njuolggadusat mat leat biddjojuvvon Stáhta ekonomiijastivrema ja doarjjahálddašeami vuođul Stáhta ekonomiijastivrema njuolggadusaid ja Stáhta ekonomiijastivrema mearrádusaid bokte.	Denne ordningen skal ha felles overbyggende regelverk i henhold til krav til økonomistyring og tilskuddsforvaltning i Staten gjennom Regelverk for økonomistyring i Staten og Bestemmelser om økonomistyring i Staten.
Sámedikki sierranas ortnegat main sáhttá ohcat doarjaga, fuolahuvvojit Sámedikki jahkebušeahta bokte.	Sametingets ulike søknadsbaserte tilskuddsordninger ivaretas gjennom Sametingets årsbudsjett.
Bušeahttamearrádusas galget leat ulbmilat, mearriduvvon ulbmiljoavkkut, strategiijat ja daid doaibmabijuid válddahallan maid vuođul sáhttá ráhkadit doarjjavuoruhannjuolggadusaid, geaidda juolluduvvo doarjja ja eará njuolggadusat maid vuođul sáhttá meroštallat doarjjameriid ja ruhtasturrodagaid.	Budsjettvedtaket skal inneholde mål og målgruppedefinisjoner, strategier og beskrivelse av tiltak som samlet gir nødvendige prioriteringsregler for tilskudd, hvem som tildeles tilskudd og øvrige beregningsregler for støttesatser og beløpsstørrelser.
Sámediggeráđđái fápmuduvvo váldi earaláhkai hálddašit gitta 20 % rádjai dain ruđain mat leat várrejuvvon iešguđet ulbmiliidda main sáhttá ohcat doarjaga.	Sametingsrådet gis fullmakt til å omdisponere inntil 20 % av avsatte midler til de enkelte søkerbaserte formål.
Ruđat galget hálddašuvvot daid rámmaid siskkabealde, mat leat juolluduvvon Sámedikki ortnegiidda main sáhttá ohcat doarjaga.	Midlene skal disponeres innenfor rammen tildelt til Sametingets søkerbaserte tilskuddsordninger.
Sámediggeráđđi galgá bušeahttajagis dieđihit dievasčoahkkimii jus ruđat hálddašuvvojit earaláhkai.	Sametingsrådet skal i budsjettåret informere plenum om eventuelle omdisponeringer.
Ruđaid earaláhkai hálddašeapmi galgá dahkkojuvvot bušeahttajagis ja dat galgá ákkastuvvot manne lea dahkkojuvvon.	Omdisponeringer skal begrunnes og foretas i budsjettåret.
Njuolggadusat daid Sámedikki ortnegiid várás main sáhttá ohcat doarjaga	Regelverk for Sametingets søkerbaserte tilskuddsordning
Doarjjaortnegat galget leat veahkkin láhčit dilálašvuođaid dasa ahte sámi álbmotjoavkkut Norggas sáhttet sihkkarastit, nannet ja ovddidit sámi servodaga máŋggabealatvuhtii, dásseárvui ja ollislašvuhtii.	Tilskuddsordningene skal bidra til å legge forholdene til rette for at den samiske folkegruppe i Norge kan sikre, styrke og utvikle det samiske samfunn bygd på prinsipper om mangfold, likestilling og helhetlig perspektiv.
Sámediggi galgá ulbmillaš doarjjortnetgeavahemiin fuolahit ahte dat váikkuhusat geavaheaddjái ja servodahkii, mat leat mearriduvvon jahkásaš bušeahttamearrádusain sierranas surggiid várás, ollašuhttojuvvojit dohkálaččat.	Sametinget skal gjennom målrettet bruk av tilskuddsordningene sørge for å oppnå tilfredsstillende bruker- og samfunnseffekter fastsatt gjennom årlige budsjettvedtak på de ulike sektorer.
Sámedikki jahkásaš bušeahttamearrádusain leat juohke ulbmilii várrejuvvon ruđat.	I Sametingets årlige budsjettvedtak er et angitt beløp avsatt til hvert formål.
Bušeahttamearrádusas galget leat doarjjaortnetulbmilat, juolludaneavttut, ulmiljuksaneavttut, doarjjavuoruheamit, juolludaneavttut mat leat biddjojuvvon ulbmiljoavkkuid ja eará formáliagáibádusaid vuođul ja eará njuolggadusat maid vuođul sáhttá meroštallat doarjjameriid ja ruhtasturrodagaid.	Budsjettvedtaket skal inneholde mål for tilskuddsordningen, målgruppedefinisjoner, kriterier for måloppnåelse, prioriteringer for tilskudd, tildelingskriterier som følger av målgruppedefinisjon og andre formaliakrav og øvrige beregningsregler for støttesatser og beløpsstørrelser
Ortnegat galget almmuhuvvot nu ahte guovdilis ulbmiljoavkkuid juksá mediaid ja Sámedikki ruovttusiiddu bokte.	Kunngjøring av ordningene skal foretas slik at den aktuelle målgruppen nås gjennom media og på Sametingets hjemmeside.
Almmuhus galgá válddahallat doarjjaortnega ulbmila ja juolludaneavttuid.	Kunngjøringen skal beskrive formålet med tilskuddsordningen og tildelingskriterier.
Viidáseappot galget gáibádusat ohcamii ja ohcanáigemearri almmuhuvvot ja gosa ohcan galgá sáddejuvvot.	Videre skal det opplyses om krav til søknaden og søknadsfrist og hvor søknaden skal sendes.
3. Ulbmiljuksama mihtut ja eavttut	3. Mål og kriterier for måloppnåelse
Ortnegiid ulbmiljuksama mihtut ja eavttut mearriduvvojit Sámedikki jahkásaš bušeahttamearrádusain.	Mål og kriterier for måloppnåelse for ordningene fastsettes i Sametingets årlige budsjettvedtak.
4. Gáibádusat ohcama sisdollui ja hápmái	4. Krav til søknadens innhold og form
Doarjja addojuvvo vuolláičállojuvvon ohcama vuođul, mas lea ohcci namma ja poastačujuhus, telefon- ja fáksanummir, fitnodaga, ealáhusdoalli ja searvvi organisašuvdnanummir, ovttaskas olbmo persovdnanummir, báŋkokontonummir, čilgehus masa doarjja ohccojuvvo, čilgehus manne ohcá doarjaga, ohcci vásáhusat ja duogáš, prošeaktačilgehus, ohcansubmi ja bušeahtta, guovdilis ovttasbargobealit, áigeplána man mielde prošeakta galggašii ovdánit dahje plána mo ruđat galget geavahuvvot, goluid merošteapmi ja ruhtadanplána.	Tilskudd gis på grunnlag av signert søknad som skal inneholde søkernes navn og postadresse, telefonog faksnummer, organisasjonsnummer for foretak, næringsdrivende og foreninger, personnummer for privatpersoner, bankkontonummer, hva det søkes støtte til, begrunnelse for søknaden, søkers erfaring og bakgrunn, prosjektbeskrivelse, søknadssum og budsjett, aktuelle samarbeidspartnere, framdriftsplan alternativt plan over bruken av midlene, kostnadsoverslag og finansieringsplan.
Eanet gáibádusat ohcamii sáhttet biddjojuvvot iešguđet doarjjaortnega várás.	Ytterligere krav til søknaden kan fastsettes for den enkelte tilskuddsordning.
Ohcan galgá sáddejuvvot almmuhuvvon ohcanáigemeriid siskkobealde.	Søknad må sendes innenfor kunngjorte søknadsfrister.
Doarjjaohcamat álggahuvvon ja čađahuvvon doaibmabijuide eai meannuduvvo.	Søknader til igangsatte og gjennomførte tiltak behandles ikke.
Ohccit geat leat logahallojuvvon fitnodatregistarii, galget álo bidjat mielddusin duođaštusa mii čájeha vearrovealggi, vearrogessosa ja lasseárvodivada mii ii leat boarráset go 2 mánu.	Søkere registrert i foretaksregisteret skal alltid legge ved attest for skyldig skatt, skattetrekk og merverdiavgift som ikke er eldre enn 2 måneder.
Ohcci doaibma galgá doaimmahuvvot gustojeaddji lágaid ja njuolggadusaid vuođul, dás maiddái vearro- ja divat- ja rehkedoallolágaid vuođul.	Søkerens virksomhet skal drives i samsvar med gjeldende lover og regler, herunder skatte- og avgiftsog regnskapslovgivningen.
Ovttaskas olbmot galget duođaštit vearrovealggi.	Privatpersoner skal levere attest for skyldig skatt.
5. Ohcamiid meannudeapmi	5. Behandling av søknader
Buot áššemeannudeapmái gustojit Hálddašanlága mearrádusat, erenoamážit kapihttalaš bealátkeahtesvuođa, bagadangeatnegasvuođa, áššemeannudanáiggi ja jávohisvuođabákku birra, ja maiddái eaŋkilmearrádusaid vuođustangeatnegasvuohta.	For all saksbehandling gjelder Forvaltningslovens bestemmelser, særskilt kapitlene om ugildhet, veiledningsplikt, saksbehandlingstid og taushetsplikt, samt begrunnelsesplikt for enkeltvedtak.
Dorjjajuolludanmearrádusat galget leat čálalaččat duođaštuvvon.	Avgjørelser om tildeling av tilskudd skal være skriftlig dokumentert.
Doarjjaohcamat galget leat Sámedikkis ovdalgo plánejuvvon doaibmabidju álggahuvvo.	Søknader om tilskudd må være Sametinget i hende før planlagte tiltak igangsettes.
Doarjjaohcamat čađahuvvon doaibmabijuide eai meannuduvvo.	Søknader om tilskudd til gjennomførte tiltak behandles ikke.
Doarjjaohcamat álggahuvvon doaibmabijuide sáhttet meannuduvvot jus Sámediggi lea ožžon ohcama ovdalgo doaibmabidju álggahuvvui.	Søknader om tilskudd til igangsatte tiltak kan behandles dersom Sametinget har mottatt søknaden før tiltaket igangsettes.
Dattetge ohcan meannuduvvo dušše go ortnega ulbmil lea nannet gánnáheami dainna lágiin ahte dat veahkeha fidnet buoret ruhtadeami.	Dette gjelder likevel bare dersom ordningen har som formål å styrke lønnsomheten gjennom å bidra til en gunstigere finansiering.
Juolluduvvon ohcan galgá duođaštuvvot doarjjareivviin mii sáddejuvvo juohke ovtta vuostáiváldái.	Tilskuddsbrev
- ulbmila ja guđe doaibmabijuide doarjja galgá geavahuvvot	Innvilget søknad skal bekreftes med tilskuddsbrev som sendes hver enkelt mottaker.
- dorjjageavahaneavttuid mat leat mearriduvvon Sámedikki bušeahttamearrádusas ja vuostáiváldi áigemeari dohkkehit eavttuid	- Tilskuddsbrevet skal beskrive: mottakers navn, postadresse, organisasjonsnummer og kontonummer som benyttes til utbetaling av tilskuddet.
- bearráigeahččandoaimmat mat sáhttet čađahuvvot, čujuhettiin juolludannjuolggadusaid § 10 nuppi lađđasii	- formål og hva slags tiltak tilskuddet forutsettes benyttet til - tilskuddsbeløp - utbetalingsordning - vilkår for bruken av midlene fastsatt i Sametingets budsjettvedtak og frist for mottakeren til å akseptere vilkårene - krav til rapportering - kontrolltiltak som kan bli iverksatt, med henvisning til bevilgningsreglementet § 10 annet ledd - reaksjonsformer dersom mottaker ikke opptrer i samsvar med forutsetningene for tilskuddet, herunder tilbakebetalingsregler.
7.	7.
Máksindagaldumit	Utbetalingsrutiner
Máksindagaldumit bohtet ovdan Sámedikki ekonomiijanjuolggadusain ja iešguđet ortnega sierra eavttuin.	Utbetalingsrutiner fremkommer av Sametinget økonomireglement og særskilte vilkår for de enkelte ordninger.
Váidaga oktavuođas gusto guovvamánu 10. b. 1967-mannosaš Hálddašanláhka.	For klagebehandling gjelder Forvaltningsloven av 10. februar 1967.
Eaŋkilmearrádusaid sáhttá váidit Sámedikki váiddaorgánii Hálddašanlága vuođul; sierranas ortnegiid váiddaorgána boahtá ovdan Sámedikki jahkásaš bušeahttamearrádusas.	Enkeltvedtak kan etter reglene i Forvaltningsloven påklages til Sametingets klageorgan; klageorgan for de enkelte ordninger framkommer i Sametingets årlige budsjettvedtak.
Doarjjavuostáiváldi galgá dieđihit Sámediggái man muddui doaibmabiju ulbmilat leat ollašuhttojuvvon.	Tilskuddsmottaker skal rapportere til Sametinget om tiltakets måloppnåelse.
Dat galgá dahkkojuvvot daid doarjjareivve gáibádusaid mielde ja biddjojuvvon áigemeriid siste.	Det skal skje i tråd med krav stilt i tilskuddsbrev og innen oppgitt frist.
10. Čuovvoleapmi ja dárkkisteapmi	10. Oppfølging og kontroll
Sihkkarastin dihtii rivttes áššemeannudeami doarjjajuolludeami ja - máksima oktavuođas galgá Sámediggi ásahit vuogádagaid, dagaldumiid ja doaibmabijuid mat earret eará galget eastadit, oainnihit ja njulget boasttuvuođaid ja váilevašvuođaid, gč. Stáhta ekonomiijastivrema mearrádusaid čuoggá 2.4 siskkáldas bearráigeahču birra.	For å sikre korrekt saksbehandling ved tildeling og utbetaling av tilskudd, skal Sametinget etablerer systemer, rutiner og tiltak som blant annet har til oppgave å forebygge, avdekke og korrigere feil og mangler, jf. pkt. 2.4 i Bestemmelser om økonomistyring i staten, om intern kontroll.
Doaibmabijut galget veahkehit sihkkarastit rivttes:	Tiltakene skal bidra til å sikre korrekt:
- bistevaš dieđuid logahallama	- registrering av faste data
- ohcanmeannudeami, dás maiddá meroštallanbohtosiid duođašteami	- søknadsbehandling, herunder dokumentasjon av beregningsresultater
- doarjjalohpádusaid logahallama	- registrering av gitte tilsagn om tilskudd
- doarjjamáksima rivttes olbmui ja rivttes áigái	- utbetaling av tilskudd til rett mottaker og til rett tid
- logahallama rehketdollui	- registrering i regnskapet
- duođaštusgieđahallama doarjjavuostáiváldis.	- behandling av dokumentasjon fra tilskuddsmottaker
Doarjjavuostáiváldi dieđuid dárkkisteapmi Sámediggi galgá dárkkistit daid dieđuid vuostáiváldis, main lea mearkkašupmi Sámedikki doarjjasupmi ja juolludeami merošteapmái.	Kontroll av informasjon fra tilskuddsmottaker Sametinget skal kontrollere informasjonen mottakeren sender inn som har betydning for Sametingets beregning av tilskuddsbeløp og tildeling.
Čađahuvvon dárkkistandoaimmat galget duođaštuvvot dohkálaččat.	Gjennomførte kontrolltiltak skal dokumenteres på en tilfredsstillende måte.
Viidáseappot galgá Sámediggi dárkkistit daid raporttaid ulbmiljuksama birra, maid doarjjavuostáiváldi sádde Sámediggái, gč. Stáhta ekonomiijastivrema mearrádusaid čuoggá 6.3.6.	Sametinget skal videre kontrollere rapporter som tilskuddsmottakeren senere sender inn om måloppnåelsen, jf. pkt. 6.3.6 i Bestemmelser om økonomistyring i staten.
Dárkkisteapmi galgá heivehuvvot iešguđet doarjjaortnegii ja galgá árvvoštallojuvvot ortnega ulbmila ektui. Dárkkisteapmi galgá leat govttolaš viiddis dárkkisteami ávkki ja goluid ektui.	Sametinget skal kartlegge henholdsvis risiko for at det oppstår feil på grunn av problemer med fortolkning av tilskuddsvilkårene og risiko for uregelmessigheter.
Ollislaš riskadási árvvoštallama vuođul ja dan vuođul mat dat leat dat deaŧaleamos riskkat, galget mearriduvvot guđe čuoggát leat áigeguovdilepmosat, ja gii dat galgá čađahit bearráigeahču.	Ut fra en vurdering av det samlede risikonivå og hva som er de vesentligste risikomomentene, skal det fastsettes hvilke kontrollpunkter som er mest aktuelle, og hvem som skal foreta kontrollen.
Sámediggi sáhttá mearridit man muddui doarjjavuostáiváldi raportadieđuid galgá stáhtafápmuduvvon dahje registrerejuvvon dárkkisteaddji leat duođaštan, vejolaččat galgá go viežžat eará dárkkistandieđuid.	Sametinget kan bestemme i hvilken utstrekning informasjon i rapporter fra tilskuddsmottaker skal være attestert av statsautorisert eller registrert revisor, eventuelt om andre kontrollmeldinger skal innhentes.
11.	11.
Ruovttoluottamáksinnjuolggadusat	Tilbakebetalingsregler
Sáhttá gáibiduvvot ahte doarjagat galget máksojuvvot ruovttoluotta Sámediggái jus vuostáiváldi ii ollašuhte daid eavttuid mat leat mearriduvvon doarjjareivves, jus son addá boasttu dieđuid dahje jus doarjja ii geavahuvvo juolludeami ulbmiliid mielde dahje jus lea máksojuvvon menddo ollu doarjja.	Tilbakebetaling av tilskudd til Sametinget kan kreves dersom mottaker ikke oppfyller vilkår som forutsatt i tilskuddsbrevet, oppgir uriktige opplysninger eller tilskuddet ikke er benyttet i henhold til formålet med tildelingen eller ved for mye utbetalt tilskudd. Ubenyttede midler skal tilbakebetales.
Jus vuostáiváldi ii mávsse ruovttoluotta dakkár diliin, de sáhttá Sámediggi rievtti bokte gáibidit oažžut ruovttoluotta dan mii lea buorrin.	Dersom mottaker ikke betaler tilbake i slike tilfeller, kan Sametinget iverksette rettslig skritt for å få utbetalt tilgodehavende.
12.	12.
Árvvoštallan	Evaluering
Sámediggi galgá fuolahit jeavddalaš árvvoštallamiid oaidnin dihtii leat go doarjjaortnegat bevttolaččat resursageavaheami, organiserema ja mearriduvvon ulbmiliid ektui.	Sametinget skal sørge for at det jevnlig gjennomføres evalueringer for å få informasjon om tilskuddsordninger er effektive i forhold til ressursbruk, organisering og fastsatte mål.
13. Eará mearrádusat	13. Øvrige bestemmelser
Eará mearrádusat bohtet ovdan Sámedikki jahkásaš bušeahttamearrádusas ja Stáhta ekonomiijastivrema njuolggadusain.	Øvrige bestemmelser fremgår av Sametinget årlige budsjettvedtak og Reglement for økonomistyring i staten.
Stuorradikki juolludannjuolggadusaid § 10 vuođul sáhttá Sámediddi dárkkistit ahte ruđat geavahuvvojit eavttuid mielde.	I samsvar med Stortingets bevilgningsreglement § 10 kan Sametinget iverksette kontroll med at midlene nyttes etter forutsetningene.
Dát njuolggadusat bohtet fápmui 01.01.2008, ja daid sáhttá dušše Sámedikki dievasčoahkkin rievdadit dahje fámohuhttit.	Dette regelverk trer i kraft 1.1.2008 og kan kun endres eller oppheves av Sametingets plenum.
Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 27.09.07 dii.19.05	Behandlingen av saken ble avsluttet 27.09.07 kl. 19.05
Vuođđogiella: Dárogiella	Originalspråk: Norsk
Ášši 44/07 Finnmárkkuopmodaga bearráigeahccanlávdegoddi – peršonnalaš várrelahtu nammadeapmi	Sak 44/07 Finnmarkseiendommens kontrollkomité - oppnevning av personlig varamedlem
Arkiivaáššenr..	Politisk nivåMøtedatoSaksnr.
07/10806 / 25 - 58	- 14.09.07 Sametingets plenum25.
Meannudeamit	- 28.09.07044/07
Politihkalaš dássi Beaivi Áššenr..	Saken påbegynt torsdag 27. september 2007 kl. 19.05
Ášši meannudeapmi álggahuvvui duorastaga čakčamánu 27. b. 2007 dii.19.05	Nr. Dok. dato Avsender / MottakerTittel
I Mildosat	SametingsrådetSak R 106/07 Finnmarkseiendommens kontrollkomite
Nr.. Beaivi Geas / Geasa Namahus	- oppnevning av personlig varamedlem
Sámediggeráđđi Sak R 106/07 Finnmarkseiendommens kontrollkomite	Sak 25/07Finnmarkseiendommens kontrollkomite - oppnevning av nytt medlem Sak 56/05 Oppnevning til Finnmarkseiendommens styre og kontrollkomiteen.
II Evttohusat ja mearkkašumit	II Forslag og merknader
Válgalávdegottii mearrádusárvalus:	Valgkomiteens forslag til innstilling:
Sámediggi nammada Wiebke Synnøve Slåtsveen Jan Erik Henriksena peršovnnalaš várrelahttun Finnmárkkuopmodaga bearráigeahččanlávdegoddái.	Sametinget oppnevner Wiebke Slåttsveen som personlig varamedlem for Jan Erik Henriksen til Finnmarkseiendommens kontrollkomite.
III Jienasteapmi	III Votering
43 áirasis ledje 39 čoahkis.	Av 43 representanter var 39 til stede.
Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde:	Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge:
Válgalávdegotti evttohus mearriduvvui ovttajienálaččat.	ŽValgkomiteens forslag ble enstemmig vedtatt.
Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus.	Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i denne saken.
V Sáhkavuorrolistu ja replihkat	V Taleliste og replikkordskifte
VI Sámedikki mearrádus	VI Sametingets vedtak
Sámediggi nammada Wiebke Synnøve Slåtsveen Jan Erik Henriksena peršovnnalaš várrelahttun Finnmárkkuopmodaga bearráigeahččanlávdegoddái.	Wiebke Slåttsveen ble valgt som personlig varamedlem for Jan Erik Henriksen til Finnmarkseiendommens kontrollkomite.
Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 27.09.07 dii.19.10	Behandlingen av saken ble avsluttet 27.09.07 kl. 19.10
Vuođđogiella: Dárogiella	Originalspråk: Norsk
Ášši 45/07 Virgelohpi doaimmas sámediggepresideantan	Sak 45/07 Permisjon fra vervet som sametingspresident
Arkiivaáššenr.. 07/34406 / 25 - 58	Politisk nivåMøtedatoSaksnr.
Čoahkkinjođihangoddi 31.08.07 07/07 Sámedikki dievasčoahkkin 25. - 28.09.07 45/07	Møtelederskapet31.08.0707/07 Nærings- og kulturkomiteen12. - 14.09.07 Sametingets plenum25.
I Mildosat	- 28.09.0745/07
Nr.. Beaivi Geas / Geasa Namahus	Nr. Dok. dato Avsender / MottakerTittel
31.08.07 Čoahkkinjođihangotti Ášši 07/07 Áili Keskitalo Søknad om permisjon	31.08.07MøtelederskapetSak 07/07 Aili KesikitaloSøknad om permisjon
VI Sámedikki mearrádus	VI Sametingets vedtak
Ášši gessojuvvo.	Saken trekkes.
Vuođđogiella: Dárogiella	Originalspråk: Norsk
Ášši 46/05 Sámediggerádi válljen	Sak 46/07 Valg av sametingsråd
Arkiivaáššenr.. 07/1125	Politisk nivåMøtedatoSaksnr.
Politihkalaš dássi Beaivi Áššenr..	Sametingets plenum25.
Sámedikki dievasčoahkkin 25. - 28.09.07 46/07	- 28.09.0746/07
Ášši meannudeapmi álggahuvvui gaskavahkku čakčamánu 26.b.2007 dii. 09.00.	Saken påbegynt onsdag 26. september 2007 kl. 11.35
Nr.. Beaivi Geas / Geasa Namahus	Nr. Dok. dato Avsender / MottakerTittel
II Evttohusat ja mearkkašumit	II Forslag og merknader
Evttohus 1, áirras Egil Olli, Bargiidbellodaga sámediggejoavku	Forslag 1 fra representant Egil Olli, APs sametingsgruppe
Evttohus ođđa sámediggeráđđái:	Forslag til nytt sametingsråd:
Egil Olli presideanta Marianne Balto várrepresideanta Vibeke Larsen lahttu Hilde Anita Nyvoll lahttu Jørn Are Gaski lahttu	Egil Olli president Marianne Baltovisepresident Vibeke Larsen medlem Hilde Anita Nyvoll medlem Jørn Are Gaskimedlem
III Jienasteapmi	III Votering
43 áirasis ledje 40 čoahkis.	Av 43 representanter var 40 til stede.
Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde:	Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge:
Bargiidbellodaga sámediggejoavkku evttohus 1, mearriduvvui 34 jienain 6 jiena vuostá.	ŽForslag 1 fra Egil Olli ble vedtatt med 34 stemmer mot 6 stemmer.
Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus.	Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i denne saken.
V Sáhkavuorrolistu ja replihkat	V Taleliste og replikkordskifte
Lene Hansen, čoahkkinortnegii Terje Tretnes, čoahkkinortnegii Josef Vedhugnes, čoahkkinortnegii 1 Egil Olli, áššejođiheaddji Terje Tretnes Egil Olli 2 Aili Keskitalo 3 Per Andersen Bæhr Marianne Balto Egil Olli 4 Jánoš Trosten Bjarne Store-Jakobsen Egil Olli Willy Ørnebakk Jánoš Trosten 5 Lene Hansen Marianne Balto Jørn Are Gaski Bjarne Store-Jakobsen Lene Hansen 6 Isak Mathis O. Hætta 7 Anders Urheim 8 Terje Tretnes 9 Olaf Eliassen 10 Toril Bakken 11 Kirsten Appfjell-Eira 12 Jarle Jonassen 13 Jørn Are Gaski 14 Aili Keskitalo 15 Willy Ørnebakk 16 Egil Olli 17 Marianne Balto 18 Klemet Erland Hætta 19 Johan Mikkel Sara 20 Magnhild Mathisen 21 Isak Mathis O. Hætta Anders Urheim, čoahkkinortnegii 22 Isak Mathis O. Hætta, čoahkkinortnegii Anders Urheim, čoahkkinortnegii Lene Hansen, čoahkkinortengii Terje Tretnes, čoahkkinortengii 23 Aili Keskitalo 24 Egil Olli Terje Tretnes, čoahkkinortnegii	Lene Hansen, forretningsorden Terje Tretnes, forretningsorden Josef Vedhugnes, forretningsorden Egil Olli saksordførerTerje Tretnes Egil Olli Aili Keskitalo Per Andersen BæhrMarianne Balto Egil Olli Jánoš TrostenBjarne Store-Jakobsen Egil Olli Willy Ørnebakk Jánoš Trosten Lene HansenMarianne Balto Jørn Are Gaski Bjarne Store-Jakobsen Lene Hansen Isak Mathis O. Hætta Anders Urheim Terje Tretnes Olaf Eliassen 10 Toril Bakken 11 Kirsten Appfjell-Eira 12 Jarle Jonassen 13 Jørn Are Gaski 14 Aili Keskitalo 15 Willy Ørnebakk 16 Egil Olli 17 Marianne Balto 18 Klemet Erland Hætta 19 Johan Mikkel Sara 20 Magnhild Mathisen 21 Isak Mathis O. Hætta 22 Isak Mathis O. Hætta Anders Urheim, forretningsorden Lene Hansen, forretningsorden Terje Tretnes, forretningsorden 23 Aili Keskitalo 24 Egil Olli Terje Tretnes, forretningsorden
VI Sámedikki mearrádus	VI Sametingets vedtak
Egil Olli presidenta Marianne Balto várrepresidenta Vibeke Larsen lahttu Hilde Anita Nyvoll lahttu Jørn Are Gaski lahttu	Egil Olli president Marianne Balto visepresident Vibeke Larsen medlem Hilde Anita Nyvoll medlem Jørn Are Gaski medlem
Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 26.09.07 dii.13.45	Behandlingen av saken ble avsluttet 26.09.07 kl. 13.45
Vuođđogiella: Dárogiella	Originalspråk: Norsk
Ášši 047/07 Válgalávdegotti válljen	Sak 047/07 Valg av valgkomité
Arkiivaáššenr.. 007/1125	Politisk nivåMøtedatoSaksnr.
Politihkalaš dássi Beaivi Áššenr..	Sametingets plenum24.-28.09.07047/07
Ášši meannudeapmi álggahuvvui gaskavahkku čakčamánu 26.b.2007 dii. 16.30.	Saken påbegynt onsdag 26. september 2007 kl. 16.30
Nr.. Beaivi Geas / Geasa Namahus	Nr. Dok. dato Avsender / MottakerTittel
II Evttohusat ja mearkkašumit	II Forslag og merknader
Evttohus 1, áirras Lene Hansen, NSR:a sámediggejoavku	Forslag 1, fra representant Lene Hansen, NSR sametingsgruppe
1.	1.
Kjersti Myrnes Balto, jođiheadjji 2.	Kjersti Myrnes Balto, leder 2.
John Harald Skum, lahttun	John Harald Skum, medlem
Evttohus 2, áirras Josef Vedhugnes, BB:a sámediggejoavku	Forslag 2, fra representant Josef Vedhugnes, AP sametingsgruppe
1.	1.
Magnhild Mathisen, nubbijođiheaddji 2.	Magnhild Mathisen, nestleder 2.
Josef Vedhugnes, lahttun 3.	Josef Vedhugnes, medlem 3.
Kirsten Appfjell-Eira, lahttun	Kirsten Appfjell-Eira, medlem
III Jienasteapmi	III Votering
43 áirasis ledje 39 čoahkis.	Av 43 representanter var 39 til stede.
Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde:	Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge:
Lene Hansen evttohus 1 mearriduvvui ovttajienalaččat.	ŽForslag 1 fra Lene Hansen ble enstemmig vedtatt.
Josef Vedhugnes evttohus 2 mearriduvvui ovttajienalaččat.	ŽForslag 2 fra Josef Vedhugnes ble enstemmig vedtatt.
Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus.	Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i denne saken.
V Sáhkavuorrolistu ja replihkat	V Taleliste og replikkordskifte
1 Marianne Balto, áššejođiheaddji 2 Lene Hansen 3 Terje Tretnes 4 Josef Vedhugnes 5 Marianne Balto	1 Marianne Balto, saksordfører 2 Lene Hansen 3 Terje Tretnes 4 Josef Vedhugnes 5 Marianne Balto
VI Sámedikki mearrádus	VI Sametingets vedtak
Čuovvovaččat válljejuvvojedje válgalávdegoddái:	Følgende medlemmer ble valgt til Sametingets valgkomité:
1.	1.
Kjersti Myrnes Balto jođiheadjji 2.	Kjersti Myrnes Balto, leder 2.
Magnhild Mathisen nubbijođiheaddji 3.	Magnhild Mathisen, nestleder 3.
John Harald Skum lahttun 4.	John Harald Skum, medlem 4.
Josef Vedhugnes lahttun 5.	Josef Vedhugnes, medlem 5.
Kirsten Appfjell-Eira lahttun	Kirsten Appfjell-Eira, medlem
Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 26.09.07 dii.16.45	Behandlingen av saken ble avsluttet 26.09.07 kl. 16.45.
Vuođđogiella: Dárogiella	Originalspråk: Norsk
Ášši 048/07 Coahkkinjodihangotti válljen	Sak 048/07 Valg av møtelederskap
Arkiivaáššenr.. 07/1125	Politisk nivåMøtedatoSaksnr.
Meannudeamit	Valgkomiteen27.09.07004/07
Politihkalaš dássi Beaivi Áššenr..	Sametingets plenum25.
Válgalávdegoddi 27.09.07 004/07 Sámedikki dievasčoahkkin 25. - 28.09.07 48/07	- 28.09.07048/07
Ášši meannudeapmi álggahuvvui bearjadaga čakčamánu 28. b. 2007 dii.09.15	Saken påbegynt fredag 28. september 2007 kl. 09.15
Nr.. Beaivi Geas / Geasa Namahus	Nr. Dok. dato Avsender / MottakerTittel
II Evttohusat ja mearkkašumit	II Forslag og merknader
Válgalávdegotti mearrádusárvalus:	Valgkomiteens innstilling:
1.	1.
Jarle Jonassen, jođiheaddji 2.	Jarle Jonassen, leder 2.
Inger Jørstad, nubbijođiheaddji 3.	Inger Jørstad, nestleder 3.
Tone Finnesen 4.	Tone Finnesen 4.
Susanne Andersen 5.	Susanne Andersen 5.
Henrik Eriksen	Henrik Eriksen
III Jienasteapmi	III Votering
43 áirasis ledje 40 čoahkis.	Av 43 representanter var 40 til stede.
Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde:	Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge:
Válgalávdegotti árvalus mearriduvvui ovttajienálaččat.	ŽValgkomiteens innstilling ble enstemmig vedtatt
Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus.	Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i denne saken.
V Sáhkavuorrolistu ja replihkat	V Taleliste og replikkordskifte
Sáhkavuorru Replihkka	Willy Ørnebakk,
Willy Ørnebakk, čoahkkinortnegii Aili Keskitalo, čoahkkinortnegii 1 Kjersti Myrnes Balto, áššejođiheaddji Aili Keskitalo, čoahkkinortnegii 2 Jánoš Trosten	forretningsorden Aili Keskitalo, forretningsorden 1 Kjersti Myrnes Balto, saksordfører Aili Keskitalo, forretningsorden Jánoš Trosten
VI Sámedikki mearrádus	VI Sametingets vedtak
Čuovvovaččat válljejuvvojedje čoahkkinjođihangoddái:	Følgende representanter ble valgt til møtelederskapet:
1.	1.
Jarle Jonassen jođiheaddji 2.	Jarle Jonassen, leder 2.
Inger Jørstad nubbijođiheaddji 3.	Inger Jørstad, nestleder 3.
Tone Finnesen lahttu 4.	Tone Finnesen 4.
Susanne Andersen lahttu 5.	Susanne Andersen 5.
Henrik Eriksen lahttu	Henrik Eriksen
Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 28.09.07 dii.09.18	Behandlingen av saken ble avsluttet 28.09.07 kl. 09.18
Vuođđogiella: Dárogiella	Originalspråk: Norsk
Ášši 049/07 Bearráigeahccanlavdegotti válljen	Sak 049/07 Valg av kontrollkomite
Arkiivaáššenr.. 07/112506 / 25 - 58	Politisk nivåMøtedatoSaksnr.
Politihkalaš dássi Beaivi Áššenr..	Valgkomiteen27.09.07005/07 Sametingets plenum25.
Válgalávdegoddi 27.09.07 005/07 Sámedikki dievasčoahkkin 25. - 28.09.07 49/07	- 28.09.0749/07
Ášši meannudeapmi álggahuvvui bearjadaga čakčamánu 28. b. 2007 dii. 09.18	Saken påbegynt fredag 28. september 2007 kl. 09.18
Nr.. Beaivi Geas / Geasa Namahus	Nr. Dok. dato Avsender / MottakerTittel
II Evttohusat ja mearkkašumit	II Forslag og merknader
Válgalávdegotti mearrádusárvalus:	Valgkomiteens innstilling:
III Jienasteapmi	III Votering
43 áirasis ledje 40 čoahkis.	Av 43 representanter var 40 til stede.
Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde:	Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge:
Válgalávdegotti árvalus mearriduvvui ovttajienálaččat.	ŽValgkomiteens forslag ble enstemmig vedtatt.
Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus.	Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i denne saken.
V Sáhkavuorrolistu ja replihkat	V Taleliste og replikkordskifte
VI Sámedikki mearrádus	VI Sametingets vedtak
Čuovvovaččat válljejuvvojedje bearráigeahččanlávdegoddái:	Følgende medlemmer ble valgt til kontrollkomiteen:
Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 28.09.07 dii.09.20	Behandlingen av saken ble avsluttet 28.09.07 kl. 09.20
Vuođđogiella: Dárogiella	Originalspråk: Norsk
Ášši 050/07 Fágalávdegottiid válljen	Sak 050/07 Valg av fagkomiteer
Arkiivaáššenr.. 007/112506 / 25 - 58	Politisk nivåMøtedatoSaksnr.
Politihkalaš dássi Beaivi Áššenr..	Valgkomiteen008/07 Sametingets plenum25.
Válgalávdegoddi 27.09.07 008/07 Sámedikki dievasčoahkkin 25. - 28.09.07 50/07	- 28.09.07050/07
Ášši meannudeapmi álggahuvvui bearjadaga čakčamánu 28. b. 2007 dii. 09.20	Saken påbegynt fredag 28. september 2007 kl. 09.20
Nr.. Beaivi Geas / Geasa Namahus	Nr. Dok. dato Avsender / MottakerTittel
II Evttohusat ja mearkkašumit	II Forslag og merknader
Válgalávdegotti mearrádusárvalus:	Valgkomiteens innstilling:
Plána- ja finánsalávdegoddi	Plan- og finanskomiteen
Ealáhus- ja kulturlávdegoddi	Nærings- og kulturkomiteen
Bajásšaddan- ja oahppolávdegoddi	Oppvekst- og utdanningskomiteen
III Jienasteapmi	III Votering
43 áirasis ledje 40 čoahkis.	Av 43 representanter var 40 til stede.
Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde:	Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge:
Válgalávdegotti evttohus ođđa Plána- ja finánsalávdegoddái mearriduvvui ovttajienálaččat.	ŽValgkomiteens forslag til ny Plan- og finanskomité ble enstemmig vedtatt.
Válgalávdegotti evttohus ođđa Ealáhus- ja kulturlávdegoddái mearriduvvui ovttajienálaččat.	ŽValgkomiteens forslag til ny Nærings- og kulturkomité ble enstemmig vedtatt.
Válgalávdegotti evttohus ođđa Bajásšaddan- ja oahppolávdegoddái mearriduvvui ovttajienálaččat.	ŽValgkomiteens forslag til ny Oppvekst- og utdanningskomité ble enstemmig vedtatt.
Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus.	Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i denne saken.
V Sáhkavuorrolistu ja replihkat	V Taleliste og replikkordskifte
1 Kjersti Myrnes Balto, válgalávdegottijođiheaddji 2 Willy Ørnebakk	1 Kjersti Myrnes Balto, saksordfører 2 Willy Ørnebakk
VI Sámedikki mearrádus	VI Sametingets vedtak
Čuovvovaččat válljejuvvojedje fágalávdegottiide:	Følgende medlemmer ble valgt til fagkomiteene:
Plána- ja finánsalávdegoddi	Plan- og finanskomiteen
Ealáhus- ja kulturlávdegoddi	Nærings- og kulturkomiteen
Bajásšaddan- ja oahppolávdegoddi	Oppvekst- og utdanningskomiteen
Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 28.09.07 dii.09.30	Behandlingen av saken ble avsluttet 28.09.07 kl. 09.30
Vuođđogiella: Dárogiella	Originalspråk: Norsk
Ášši 051/07 Sámedikki doarjjastivrra válljen	Sak 051/07 Valg av Sametingets tilskuddsstyre
Arkiivaáššenr.. 07/112506 / 25 - 58	Politisk nivåMøtedatoSaksnr.
Politihkalaš dássi Beaivi Áššenr..	Valgkomiteen009/07 Sametingets plenum25.
Válgalávdegoddi 27.09.07 009/07 Sámedikki dievasčoahkkin 25. - 28.09.07 51/07	- 28.09.07051/07
Ášši meannudeapmi álggahuvvui bearjadaga čakčamánu 28. b. 2007 dii.09.30	Saken påbegynt fredag 28. september 2007 kl. 09.30
Nr.. Beaivi Geas / Geasa Namahus	Nr. Dok. dato Avsender / MottakerTittel
II Evttohusat ja mearkkašumit	II Forslag og merknader
Válgalávdegotti mearrádusárvalus:	Valgkomiteens innstilling:
III Jienasteapmi	III Votering
43 áirasis ledje 40 čoahkis.	Av 43 representanter var 40 til stede.
Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde:	Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge:
Válgalávdegotti árvalus mearriduvvui ovttajienálaččat.	ŽValgkomiteens inn ble enstemmig vedtatt.
Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus.	Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i denne saken.
V Sáhkavuorrolistu ja replihkat	V Taleliste og replikkordskifte
1 Kjersti Myrnes Balto, válgalávdegottijođiheaddji	1 Kjersti Myrnes Balto, saksordfører
VI Sámedikki mearrádus	VI Sametingets vedtak
Čuovvovaččat válljejuvvojedje Sámedikki doarjjastivrii:	Følgende medlemmer ble valgt til Sametingets tilskuddsstyre:
Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 28.09.07 dii.09.32	Behandlingen av saken ble avsluttet 28.09.07 kl. 09.32
Vuođđogiella: Dárogiella	Originalspråk: Norsk
Ášši 052/07 Miellahtuid válljen Sámi parlamentáralaš ráddái	Sak 052/07 Valg av medlemmer til Samisk parlamentarisk råd
Arkiivaáššenr.. 07/112506 / 25 - 58	Politisk nivåMøtedatoSaksnr.
Politihkalaš dássi Beaivi Áššenr..	Valgkomiteen27.09.07006/07 Sametingets plenum25.
Válgalávdegoddi 27.09.07 006/07 Sámedikki dievasčoahkkin 25. - 28.09.07 52/07	- 28.09.07052/07
Ášši meannudeapmi álggahuvvui bearjadaga čakčamánu 28. b. 2007 dii 09.32	Saken påbegynt fredag 28. september 2007 kl. 09.32
Nr.. Beaivi Geas / Geasa Namahus	Nr. Dok. dato Avsender / MottakerTittel
II Evttohusat ja mearkkašumit	II Forslag og merknader
Válgalávdegotti mearrádusárvalus:	Valgkomiteens innstilling:
III Jienasteapmi	III Votering
43 áirasis ledje 39 čoahkis.	Av 43 representanter var 39 til stede.
Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde:	Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge:
Válgalávdegotti árvalus mearriduvvui ovttajienálaččat.	ŽValgkomiteens innstilling ble enstemmig vedtatt.
Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus.	Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i denne saken.
V Sáhkavuorrolistu ja replihkat	V Taleliste og replikkordskifte
1 Kjersti Myrnes Balto, válgalávdegottijođiheaddji 2 Anders Urheim Jánoš Trosten Anders Urheim	1 Kjersti Myrnes Balto, saksordfører 2 Anders Urheim 3 Jánoš Trosten Anders Urheim
VI Sámedikki mearrádus	VI Sametingets vedtak
Čuovvovaččat válljejuvvojedje miellahttun Sámi parlamentáralaš ráđđái:	Følgende ble valgt som medlemmer til Samisk parlamentarisk råd:
Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 28.09.07 dii.09.34	Behandlingen av saken ble avsluttet 28.09.07 kl. 09.34
Vuođđogiella: Dárogiella	Originalspråk: Norsk
Ášši 053/07 Odda lahtu válljen Finnmárkoopmodaga stivrii	Sak 053/07 Valg av nytt medlem til styret for Finnmarkseiendommen
Arkiivaáššenr.. 007/112506 / 25 - 58	Politisk nivåMøtedatoSaksnr.
Válgalávdegoddi 27.09.07 007/07 Sámedikki dievasčoahkkin 25. - 28.09.07 53/07	Valgkomiteen27.09.07 Sametingets plenum25.-28.09.0753/07
Ášši meannudeapmi álggahuvvui bearjadaga čačkamánu 28. b. 2007 dii.09.34	Saken påbegynt fredag 28. september 2007 kl. 09.34
Nr.. Beaivi Geas / Geasa Namahus	Nr. Dok. dato Avsender / MottakerTittel
II Evttohusat ja mearkkašumit	II Forslag og merknader
Válgalávdegotti mearrádusárvalus:	Valgkomiteen innstilling:
Egil Olli luvvejuvvo doaimmas lahttun Finnmárkkuopmodaga stivrras.	Egil Olli fritas fra vervet som medlem i Finnmarkseiendommens styre.
Per A. Bæhr Persovnnalaš várrelahttun: Inger Anita Smuk	Følgende velges inn i styret til Finnmarkseiendommen:
III Jienasteapmi	III Votering
43 áirasis ledje 39 čoahkis.	Av 43 representanter var 39 til stede.
Jienasteapmi dahkkojuvvui čuovvovaš vuogi mielde:	Voteringen ble gjennomført i følgende rekkefølge:
Válgalávdegotti árvalus mearriduvvui ovttajienálaččat.	ŽValgkomiteens innstilling ble enstemmig vedtatt.
Dán áššis ii ovddiduvvon beavdegirjelasáhus.	Det ble ikke fremmet noen protokolltilførsler i denne saken.
V Sáhkavuorrolistu ja replihkat	V Taleliste og replikkordskifte
VI Sámedikki mearrádus	VI Sametingets vedtak
Egil Olli luvvejuvvo doaimmas lahttun Finnmárkkuopmodaga stivrras.	Egil Olli fritas fra vervet som medlem i Finnmarkseiendommens styre.
Per A. Bæhr Persovnnalaš várrelahttun: Inger Anita Smuk	Følgende velges inn i styret til Finnmarkseiendommen:
Ášši meannudeapmi loahpahuvvui 28.09.07 dii.09.35	Behandlingen av saken ble avsluttet 28.09.07 kl. 09.35