cuvke-javohisvuoda-hiv-aids-birra.html.xml

Cuvke jávohisvuođa HIV.	Bryt tausheten om HIV.
/ aids birra / Sártnit ja artihkkalat / Sámediggeráđđi / Organisašuvdnastruktuvra / Sámedikki birra / Sámediggi - Sametinget	/ aids / Taler og artikler / Sametingsrådet / Organisasjonsstruktur / Om Sametinget / Forsiden - Sametinget
Cuvke jávohisvuođa HIV.	Risikoen for å bli smittet med HIV.
/ aids birra	/ aids øker med globalisering.
Henrik Olsen, sámediggeráđđi	Vi vet at antall klamydiasmittede er stor i samiske lokalsamfunn.
Dál lea áigi luvvet tabu HIV.	Tiden er inne for å bryte ned tabuer rundt HIV.
/ aids birra maid.	/ aids også.
Vuosttaš beaivvi juovlamánus lea máilmmi aidsbeaivi.	Første desember er det verdens aidsdag.
Afrihkká lea eanemusat vásihan dán njoammudávdda.	Afrika er hardest rammet av epidemien.
Muhto lea buohkaid beroštumis ahte mii duostat cuvket jávohisvuođa ja tabu dán duođalaš dávdda birra.	Men det er i alles interesse at vi våger å bryte tausheten og tabuene rundt denne alvorlige sykdommen.
Mii mátkkoštit buohkat eanet go ovdal, ja stuora álbmotčoahkit fárredit gaskal kontineanttaid ja stáhtaid.	Vi reiser alle mer enn før, og store folkegrupper flytter mellom kontinenter og stater.
Lea ovttageardán jáhkkit ahte dát ii ovddas eanet riska njoammuduvvot HIV:i.	Det er naivt å tro at ikke dette representerer en større risiko også for smitt av HIV.
HIV.	HIV.
/ AIDS lea goddán sullii 39 miljovnna olbmo dan rájes go dávda vuohččan fuomášuvvui 1981:s.	/ AIDS har tatt ca 39 millioner menneskeliv siden infeksjonen ble påvist i 1981.
Ođđaseamos raportta maid UNAIDS (2014) lea ráhkadan, muitala ahte 35 miljovnna olbmos lea dál dat dávda.	Den nyeste rapporten fra UNAIDS (2014) viser at 35 millioner mennesker nå lever med smitten.
Norggas árvaluvvo ahte leat sullii 5600 olbmo geain lea HIV dávda.	I Norge anslås det at det er ca 5600 hiv – positive.
Dál leat buorit einnostusat sáhttit eallit HIV-njoammudávddain.	I dag er prognoser for å leve med hiv-smitte gode.
Eatnasat geaidda lea njommon dát dávda, ellet meastta nu go dábálaččat ja sullii lihka guhká ja seamma eallinkvalitehtain go olbmot muđui.	De de fleste som er smittet har tilnærmet normal livslengde og livskvalitet.
Afrihkás, lulábealde Sahara, lea dát dávda eanemusat.	Afrika, sør for Sahara, er hardest rammet.
Juste dán guovllus gávdno ge unnimusat buot dakkár mii sáhttá eastadit HIV-njoammudávdda ja aids.	Nettopp i dette området er det også dårligst tilgang til alt som kan beskytte mot HIV-smitte og aids.
Dáin riikkain váilot dálkasat, iskkadanvejolašvuođat ja laboratoriateknologiija, buohcciviesut, kondomat ja diehtojuohkindoaimmat.	Landene mangler medisin, testmuligheter og laboratorieteknologi, sykehus, kondomer og opplysningsarbeid.
Dán guovllus leat maid eanet tabu ja diiddat njoammuma birra go muđui.	I dette området eksisterer også tabu og overtro knyttet til smitten i større utstrekning enn ellers.
Álgoálbmogat Afrihkás ožžot dávjjimusat dán njoammudávdda.	Urfolk i Afrika rammes spesielt hardt.
Riska oažžut HIV-dávdda lea stuorimus jus dus lea várjalkeahtes sexa.	Risikoen for HIV-smitte er størst ved ubeskyttet sex.
Sexa dakkár olbmuin mas lea dávda, ja mii lea medisiinnalaš divššu vuolde, lea njoammunvárra unni.	Sex med smittede personer som er under medisinsk behandling har imidlertid svært smitterisiko.
2011:s čájehii iskkadeapmi ahte njoammunriska várjalkeahtes sexa geažil olbmuin geas lea HIV njoammudávda ja mii lea medisiinnalaš divššu vuolde, lei unniduvvon 96 proseanttain.	I 2011 viste en undersøkelse at smitterisikoen ved ubeskyttet sex med hiv-smittede som er under medisinsk behandling var redusert med 96 prosent.
Vaikko várra njoammuduvvot dán dávdii lea unnán, de ii mearkkaš dat ahte ii sáhte njoammuduvvot.	Men selv om smitterisikoen altså er svært liten, så betyr det ikke at den ikke eksisterer.
Ja várra lea stuorimus homofiillaid gaskka main lea várjalkeahtes sexa ja njoammudávda mii ii leat divššu vuolde.	Og den er størst blant homofile menn som har ubeskyttet sex og ubehandlet smitte.
Sámi servodagas lea dávjá leamaš váttis ja tabu ságastit seksuálalaš eallima birra.	I det samiske samfunnet har seksualitet ofte vært et vanskelig og tabubelagt tema.
Mii leat oaidnán erenoamážit dalle go leat gažaldagat mat gusket seksuála unnitloguálbmogiidda, nu go homofiillaide, lesbaide, bifiillaide ja transolbmuide.	Vi har sett det spesielt i spørsmål som angår seksuelle minoriteter, som homofile, lesbiske, bifile, og transpersoner.
Dát jávohisvuohta lea earenoamáš noađđin sidjiide geain lea HIV-njoammudávda, lea aids dahje geain leat lagas olbmot dahje ustibat geat leat ožžon dán njoammudávdda.	Denne tausheten er en ekstra belastning for de som er hiv-positive, har aids eller som har pårørende eller venner som er smittet.
Sámediggi háliida čalmmustahttit eanet HIV. / aids.	Sametinget ønsker økt fokus på hiv / aids.
Guorahallan čájeha ahte klamydianjoammun sámi suohkaniin lea stuoris, ja Guovdageainnus ja Kárášjogas lea dát eanemusat.	Undersøkelser viser at forekomsten av klamydiasmitte i samiske kommuner er stor, med Kautokeino og Karasjok på topp.
Go olbmos lea juogalágan seksuálalaš njoammudávda nu go omd. klamydia, de lea eanet várra ahte sáhttá maid njoammuduvvot HIV-dávdii.	Når man har en annen seksuelt overførbar sykdom som f.eks klamydia, øker også risikoen for overføring av hiv.
Danin fertet addit beroštumi njoammudeami easttadeapmái buot lágan seksuálalaš njoammudávddain.	Derfor må vi rette oppmerksomhet mot forebygging av smitte av alle typer seksuelt overførbare sykdommer.
Mii fertet oažžut buoret easttadeami, ja easttadit sáhttá máŋgga ládje.	Økt forebygging må til, og forebygging kan skje på mange måter.
Diehtojuohkin lea dehálaš, ja dalle lea earenoamážit skuvllain bargu mii ferte dahkkot.	Opplysningsarbeid er viktig, og her har spesielt skolene en jobb å gjøre.
Mii fertet duostat hupmat buozanvuođaid birra, maiddái HIV ja aids birra.	Vi må tørre å snakke om sykdom, også om hiv og aids.
Mii fertet duostat hupmat seksuála dábiid birra, ja earenoamážit go ságastallat nuoraiguin.	Vi må tørre å snakke om seksuell atferd, og da spesielt i samtale med unge.
Go olmmoš lea nuorra, de lea álki jurddašit ahte dát ii guoskka munnje.	Når man er ung er det lett å tenke at dette rammer ikke meg.
Muhto buohkaide sáhttá njoammut, ja danin lea dehálaš juohkit dieđuid ja bargat eastadanbargguid, muhto lihka dehálaš vai cuvket tabu ja heajos beaggima mii čuovvu seksuálalaš njoammudávddaid.	Men alle kan bli smittet, og derfor er opplysning og forebyggende arbeid viktig. Ikke bare for å hindre smitte, men like mye for å bryte de tabuer og stigma som følger med seksuelt overførbare sykdommer.
Mun áiggun dán oktavuođas rámidit Sámi + organisašuvnna mii earenoamážit bargá juohkit dieđuid ja fáktádieđuid HIV-njoammuma ja aids birra.	Jeg vil i denne sammenheng berømme organisasjonen Sami + som spesielt arbeider med å spre informasjon og fakta om hiv-smitte og aids.
Sii barget dehálaš barggu cuvket tabu ja hukset árvvolašvuođa olmmošjovkui mii dávjá vásiha garra duolbmama iežaset buozanvuođa dihte.	De gjør en viktig jobb med å bryte ned tabuer og bygge opp verdighet for en gruppe mennesker som ofte opplever sterkt stigma i forbindelse som følge av sin sykdom.
Sámi + bargá báikkálaččat sámi servodagas ja áŋgiruššá maiddái áššiin riikkaidgaskasaččat.	Sami + jobber lokalt i det samiske samfunnet og engasjerer seg i saken også internasjonalt.
Jus galgá nagodit dán dávdda jávkadit ja tabu mii dan čuovvu, de ferte bargat báikkálaččat ja jurddašit máilmmiviidosaččat.	For å bekjempe denne sykdommen og tabuene som følger den, må vi jobbe lokalt og tenke globalt.
Don sáhtát váldit ovddasvástádusa go várjalat iežat.	Du kan ta ansvar ved å beskytte deg.