sam_allaskuvla.pdf.xml

Sámi allaskuvlaSámi allaskuvla ásahuvvui Guovdageidnui 1989:s nannen ja ovddidan dihte árbevirolaš ja ođđaáigásaš sámi gelbbolašvuođa.	Samisk høgskole ble etablert i Guovdageaidnu / Kautokeino i 1989 for å styrke den tradisjonelle og moderne samiske kompetansen.
Odne lea Sámi allaskuvla áidna alitoahppo ja dutkanásahus mii čuovvola sámi servodaga gáibádusaid. Sámi allaskuvla ja sámi dutkanásahus, Sámi instituhtta, ovttastahttojuvvuiga 2005:s.	Samisk høgskole er den eneste høyere utdannings og forskningsinstitusjonen som skal dekke det samiske samfunnets behov.
Oktiibuot leat Sámi allaskuvllas ja Sámi instituhtas gávccilogi dieđalaš ja hálddahuslaš bargi.	Samisk høgskole og den samiske forskningsinstitusjonen Nordisk Samisk Institutt er siden 2005 samorganisert og har totalt 80 ansatte.
Allaskuvlla stivrra ulbmil lea ahte Sámi allaskuvla ja Sámi instituhtta šattašeigga dieđalaš universitehtan ovdal jagi 2011 ’.	Styret har vedtatt at innen 2011 skal denne være en vitenskapelig høgskole.
Sámi allaskuvlla bargogiella lea sámegiella, sihke oahpahusas, hálddahusas ja bargiid ja studeanttaid gaskkas.	Samisk er arbeidsspråk både i undervisningen, administrasjonen og blant ansatte og studenter.
Sámi oahpahus ja dutkan lea allaskuvlla dieđalaš ja profešunella dovdomearka.	Samisk utdanning og forskning danner høgskolens særegne faglige profil og høgskolen har et allsamisk og internasjonalt perspektiv med bla.
Sámi allaskuvllas lea davviriikalaš, sámi ja riikkaidgaskasaš perspektiiva ja masa bohtet studeanttat buot njealji riikkain gos sámit orrot; Suomas, Norggas, Ruoššas ja Ruoŧas.	studenter og ansatte fra alle land i Sápmi: Norge, Finland, Sverige og Russland.
Sámi allaskuvla maiddái ovttasbargá eará álgoálbmotásahusaiguin, mas deattuhuvvo ovttasbargu sirkumpolára guovlluin.	Høgskolen har også samarbeid med andre urfolksinstitusjoner, med vekt på det sirkumpolare området.
Oahpahus ja dutkan iešguđetlágan fágasurggiin allaskuvllas, nu go journalistihkas, teáhteroahpus, juoigan ja sámi muitalanárbevierus, sámegielas, boazodoalus, duojis ja álgoálbmotkultuvrras.	Det undervises og forskes i fagdisipliner som journalistikk, lærerutdanninger, samisk språk, reindrift, duodji, joik, samisk fortellertradisjon, urfolkskunnskap med mer.
Eanas oahput leat čoakkálmasoahpahusat, gos studeanttat ožžot oahpahusa čoakkálmasain.	Felles for alle fag er at de er basert på samisk kultur og tradisjonskunnskap. De fleste studiene er samlingsbaserte.
Allaskuvllas leat sullii 200 studeantta jahkásaččat.	Høgskolen har årlig omkring 200 studenter.
Olbmot sáhttet oahppat sámegiela jus čuvvot sámegiela álgokurssa mii lágiduvvo geasset, ja de lea dan maŋŋel vejolaš joatkit lohkat sámegiela dutkandási rádjái.	Man kan lære seg samisk ved å følge samisk innføringskurs som arrangeres sommertid. Deretter er det mulig å fortsette studier i samisk opp til forskningsnivå.
Ođđa oktasaš dieđagárdin galgá ceggejuvvot Guovdageidnui.	Et felles vitenskapsbygg er under planlegging i Kautokeino.
Das galgá Sámi allaskuvlla dáiguin seamma goavddi vuollái: Davviriikkaid Sámi Instituhtta, Sámedikki giella ja	Her vil Samisk Høgskole samlokaliseres med Nordisk Samisk institutt, Sametingets språk og opplæringsavdeling,
oahpahusossodat, Álgoálbmotvuoigatvuođaid gelbbolašvuođaguovddáš, Boazodoalu riikkaidgaskasaš fága- ja gaskkustanguovddáš ja Sámi arkiiva.	Kompetansesenteret for urfolks rettigheter, Internasjonalt fag – og formidlingssenter for reindrift og Samisk Arkiv.