14_undervisningsopp.html.xml

Åhpadimgárvvidus: 10. dásse Hovedinnhold Dánna åhpadiddje gávnná buojkulvisájt gåktu máhttá barggat máhtudakmihtoj 10. dásen. Her finner læreren eksempler på hvordan han eller hun kan arbeide med kompetansemål på nivå 10. Dánna vuoseduvvá gåktu máhtudakmihto vuojnnusij båhti åhpadusmihttomierijn, sisanon ja barggamvuogijn, gåktu vuodotjehpudagá åvtåsduhteduvvi ja gåktu åhpadus máhttá hiebaduvvat juohkka åvta oahppáj. Her vises hvordan kompetansemål konkretiseres i læringsmål, innhold og arbeidsmåter, hvordan grunnleggende ferdigheter integreres og hvordan undervisningen kan tilpasses enkelteleven. Árvustallam bargadahttijn ja gielladomena li gárvvidusán oase. Vurdering underveis og språkdomener er en del av opplegget. Dát åhpadimgárvvidus vuoset gåktu barggat stuorra báhkoboanndudagáv åhtjudit ja gåktu moattelágásj njálmálasj rållajn dajt adnet. Dette undervisningsopplegget tar for seg hvordan elevene kan arbeide med å skaffe seg et bredt ordforråd og hvordan de anvender dette i ulike muntlige roller. Máhtudakmihto Kompetansemål Njálmálasj guládallam Muntlig kommunikasjon Åhpadusá mihttomierre le oahppe galggá máhttet Mål for opplæringen er at eleven skal kunne buktet bágoj valljudagáv ja máhttet ságastallat dan milta mij le vuordedahtte ja gájbbedahtte beherske et bredt ordforråd og uttrykke seg muntlig på en nyansert og situasjonstilpasset måte Åhpadusá mihttomierre le oahppe galggá máhttet Mål for opplæringen er at eleven skal kunne tjielggit dárkkelit gåktu giela ja kultuvra Sámen dejvadi ja gilposti, ja gåktu ietjas giella ja kultuvrra åvddån ja rievddá buohta ietjá gielaj ja kultuvraj forklare hvordan språk og kulturer i dagens Sápmi / Sábme / Saepmie møtes og brytes, og hvordan eget språk og kultur utvikles og endres i samspill med andre Åhpadimgárvvidus ij álu gåbtjå ålles máhtudakmihtov. Undervisningsopplegget dekker ikke alltid hele kompetansemål. Máhtudakmihto vuojnnuj båhti åhpadusmihttomierijn. Kompetansemålene er konkretisert i læringsmål. Åhpadusmihttomiere le lávkke gåktu máhtudakmihtojt jåksåt. Læringsmålene er et steg mot oppnåelsen av kompetansemålene. Ietjá hiebalgis máhtudakmihto Vis alle Åhpadusmihttomiere Læreplan i norsk Oahppe galggá máhttet: Språk og kultur Mål for opplæringen er at eleven skal kunne sámástit stuorra báhkoboanndudagájn samtale om utviklingen av samisk språk og kultur i lys av norsk språk- og fornorskingspolitikk (VGIII) tjielggit guovtegielalasjvuodav ja giellaåvddånimev, árvustallambuojkulvisájt ja njálmálasj máhtudahkav forklare flerspråklighet og gi eksempler på hvordan språklig og kulturell samhandling kan bidra til språklige endringer og kulturell bevissthet (VGI) árvustallambuojkulvisá, njálmálasj máhtudagá Her vises det noen generelle læringsmål, og i læringsaktiviteten vises det mer konkrete eksempler. Åhpadusmihttomiere uttrykke seg situasjonstilpasset Dáv máhtáv vehi: nyansere språket sitt Dáv máhtávållu buoragit: forklare tospråklighet og språkutvikling Dáv máhtáv huj buoragit: eksempler på vurderingskriterier, muntlig kompetanse adnet stuorra báhkoboanndudagáv Jeg har et avansert ordforråd. Mujna le unnes báhkoboanndudáhka uttrykke deg nyansert og situasjons-tilpasset Mujna le viek stuorra báhkoboanndudáhka Jeg kan i noen grad uttrykke meg situasjonstilpasset. Mujna le huj stuorra báhkoboanndudáhka Jeg kan uttrykke meg situasjons-tilpasset og ganske nyansert. buorre sieradus gielajn ságastit dilij milta Jeg kan i stor grad uttrykke meg situasjons-tilpasset og nyansert. Mån máhtáv muhtem mærráj ságastit dilij milta La elevene lage tre spørsmål hver for eksempel om språk. Mån máhtáv dilij milta viehka sieradus gielajn ságastit Dette er med på å aktualisere temaet. Mån máhtáv dilij milta buorre sieradus gielajn buoragit ságastit Ved behov kan læreren hjelpe elevene med spørsmål: a.) Dibde oahppijt guhtik gålmmå gatjálvisá dahkat d.d. giela birra. Hvilke språk møter du i hverdagen ? Dát bajet temáv. Hvor ofte bruker du samisk ? Man álu sámásta juohkka biejve ? Hvor ofte bruker du samisk hver dag ? Manen la sámegiella ájnas ? Hvorfor er samisk viktig ? b.) Dibde oahppijt gulldalit musihkav, gæhttjat gåvåjt jali dali nav. b) La elevene lytte til musikk, se på bilder eller liknende. Sij tjálli ietjasa ájádusájt ja dåbdojt, ja lisstaj tjálli d.d. verbajt, substantijvajt ja adjektijvajt De skriver ned tankene og følelsene sine og lister opp for eksempel verb, substantiv og adjektiv. c.) Dahkit báhkospelav åvddål gå oajvvedoajmma álggá. c) Lag et ordspill før selve hovedaktiviteten begynner. Spella galggá tjielggit bágojt ja moallánagájt valla oajvvebáhko ij galga nammaduvvat. Spillet går ut på å forklare ord og begrep uten å bruke selve hovedordet. Dahkit kårtåjt bágoj ma gulluji oahppopládnamihttuj: tjielggit dárkkelit gåktu giela ja kultuvra Sámen dejvadi ja gilposti, ja gåktu ietjas giella ja kultuvrra åvddån ja rievddá buohta ietjá gielaj ja kultuvraj. Lag kort med ord som knyttes til læreplanmålet forklare hvordan språk og kulturer i dagens Sápmi / Sábme / Saepmie møtes og brytes, og hvordan eget språk og kultur utvikles og endres i samspill med andre. Bágo kårtåjn galggi jur sámegiellaj tjuodtjot. Ordene på kortene skal kun stå på samisk. Makkir bágojt vállji doajmmaj, oahppijda hiebaduvvá. Hvilke ord man velger til aktiviteten, tilpasses elevene. Kårtå galla dåhkkiji lamineriduvvat vaj mahtti aktelattjat aneduvvat. Kortene kan gjerne lamineres så de kan brukes jevnlig. Buojkulvisá bágojda ma máhtti kårtåjn tjuodtjot: Eksempler på ord som kan stå på kortene: Dánna gåvvidum kårtåj: Her illustrert med kort: Gå galggi hárjjidallat gatjálvisájt dahkat de máhttá gatjálvistjåvda aneduvvat. For å trene på å lage spørsmål kan spørrenøkkel brukes. Gatjálvistjåvda doajmmá dan láhkáj juhte vásstádus vatteduvvá ja de oahppe galggi vásstádussaj gatjálvisájt dahkat. En spørrenøkkel fungerer slik at svaret blir oppgitt, og så skal elevene lage spørsmål til svaret. Åhpadiddje máhttá gárves sjiemájt dahkat ma aktalasj åhpadusdåjmajn aneduvvi. Læreren kan lage ferdige skjemaer som jevnlig benyttes i læringsaktiviteter. Buojkulvis Vásstádus Sámedigge, ja gatjálvisá ma gulluji dasi máhtti liehket. Eksempel Svaret Sametinget, og tilhørende spørsmål kan være: Mij la Kárásjågån ? Hva ligger i Karasjok ? Mij almmalattjat rabáduváj jagen 1989 ? Hva ble offisielt åpnet i 1989 ? Sámedigge Sametinget Gånnå li 39 ájrrasa ? Hva har 39 representanter ? Gånnå le Egil Olli presidænnda ? Hvor er Egil Olli president ? Ságájdahttemav dahkat Referere fra intervju Oahppe galggi gárvedit ságájdahttemav, tjadádit dav ja oajvvesisanov ságájdahttemis mujttalit. Elevene skal forberede et intervju, gjennomføre det og referere hovedinnholdet fra intervjuet. Bargo tjadá galggi oahppe gåhtsevattja årrot dan hárráj gåktu guládallamdille gielav bájnni. Gjennom arbeidet skal elevene være bevisst på hvordan kommunikasjonssituasjonen påvirker språket. Man birra galggi oahppe gatjádit ? Hva skal elevene spørre om ? Gåktu galggi gatjádit ? Hvordan skal de stille spørsmål ? Majt vierddiji dahkat gå galggi dárkkelis láhkáj åvddånbuktet. Hva må de gjøre for å uttrykke seg presist nok ? Dagá moattelágásj rållajt oahppijda, jali dibddet ietjasa válljit ja hábmedit rållajt. Lag ulike roller til elevene, eller la dem være med på å velge og utforme roller. Máhttá liehket mánná sáme / dárogiel mánájgárden jali ietjá ållessjattuk sábme gut la ållessjattugin sámegielav oahppam. For eksempel kan det være et barn i en samisk / norsk barnehage eller en voksen same som har lært seg samisk i voksen alder. Máhttá nuorav ságájdahttet gåhtjos lijggebágoj anoj birra, jali áhkov dárojduhttema birra. En ungdom kan intervjues om bruk av såkalte slangord, eller en bestemor kan intervjues om fornorsking. Hiebadum åhpadus Tilpasset opplæring Oahppijn gænna li valljes giella ja moallánakboanndudáhka, máhtti hasoduvvat tjadádit ságájdahttemav vani manusa dagá. Elever som har godt utviklet språk og begrepsapparat, kan oppfordres til å gjennomføre intervjuet med minst mulig bruk av manus som hjelp. Oahppijda gudi dárbahi dårjav, máhtti åvdutjis ållu gárves gatjálvisá dagáduvvat. For elever med behov for støtte, kan det lages helt ferdige formulerte spørsmål på forhånd. Oahppe máhtti filmmit jali báddit ságájdahttemijt digitálalattjat vuodon åvddålijguovloj bargguj. Elever kan filme eller spille inn intervjuene digitalt som grunnlag for videre arbeid. Oahppe máhtti ságájdahttet mánájt vuolep dásijn. Elevene kan intervjue barn på lavere skoletrinn. Dát aj rávkká giella le hiebaduvvam. Dette krever også tilpasset språk. Oahppe gudi barggi buoragit, máhtti hasoduvvat ságájdahttemijs dahkat reportásjav mij galggá sáddiduvvat radio ’ an jali tv ’ an. Elever som mestrer oppgaven godt, kan utfordres til å lage en reportasje av intervjuet som skal sendes på radio eller tv. Oahppe gudi sámásti buoragit, máhtti hasoduvvat lågåtjit ja ålgolt åhpatjit báhkotsoabmijt. Elever som behersker samisk godt, kan utfordres til å lese og memorere ordtak. Árvustallam Vurdering Diededimbuojkulvisá: Eksempler på tilbakemelding: Máhtudakmihto Ulmme åhpadusájn le oahppe galggá máhtttet Kompetansemål Mål for opplæringen er at eleven skal kunne tjielggit gåktu giela ja kultuvra dálásj Sámen dejvadi ja gilposti forklare hvordan språk og kulturer i dagens Sápmi / Sábme / Saepmie møtes og brytes … Mij le buorre: Dån gávna buorre buojkulvisájt gåktu giela ja kultuvra dejvadi ja gilposti Sámen sierraláhkáj sámegielagij ja dárogielagij gassken. Hva som er bra: Du finner gode eksempler på hvordan språk og kultur møtes og brytes i Sápmi / Sábme / Saepmie, spesielt mellom samer og ikke-samer. Majt máhtá buoredit: Dån vierddi gávnnat buojkulvisájt gåktu giella ja kultuvrra sámij gasskan duon dán sáme guovlon dejvadi ja gilposti Hva du kan forbedre: Du bør finne eksempler på hvordan språk og kultur mellom samer i de ulike samiske områdene møtes og brytes. stuorra báhkoboanndudagáv adnet ja njálmálattjat sieradus ja hiebalgis láhkáj dilij hárráj åvddånbuktet beherske et bredt ordforråd og uttrykke seg muntlig på en nyansert og situasjonstilpasset måte Mij le buorre: Dujna le stuorra báhkoboanndudahka. Hva er bra: Du behersker et bredt ordforråd. Dån hiebada gielav buoragit ságájdahttemrållan. Du tilpasser språket godt til rollen som intervjuer. Majt máhtá buoredit: Dån máhtá sieradit gielav buorebut ságájdahttem referáhtajn. Hva du kan forbedre: Du kan nyansere språket bedre i referatet fra intervjuet. Dála muhtem buojkulvisá gåktu oahppe máhtti ietjasa árvustallat: Her er noen eksempler på hvordan elevene kan foreta egenvurdering: Makkir gatjálvisájn lij buorre ja sieradus giella ? Hvilke spørsmål hadde godt og nyansert språk ? Majt ittjiv vásstádusájs dádjada ? Hva forsto jeg ikke av svarene ? Majt ådåsis dárbajiv tjielggiduvvat ? Hva trengte jeg å få forklart på nytt ? Oahppe máhttá ietjas åvddånimev tjielggit. Eleven kan beskrive egen utvikling. Oahppe galggi árvustallat majt sij ajtu máhtti ja bukti ja majt li oahppam. Elevene skal vurdere hva de faktisk kan og mestrer og hva de har lært. Dáv gávnnat de máhtti oahppe dievddet DHO-sjiemáv. For å finne ut dette kan elevene fylle ut et VØL-skjema. Sjiebmá dievdeduvvá oahppijs åvddål gå sij álggi åhpadusdåjmajn. Skjemaet fylles ut av elevene før de setter i gang læringsaktiviteten. Vuodotjehpudagá Grunnleggende ferdigheter Máhttet njálmálattjat åvddånbuktet: Njálmálasj tjehpudáhka le oajvvedoajmma dán buojkulvisán. Å kunne uttrykke seg muntlig: Den muntlige ferdigheten er den dominerende aktiviteten i dette eksempelet. Máhttet tjálálattjat åvddånbuktet: Oahppe gatjálvisájt hábmedi. Å kunne uttrykke seg skriftlig: Elevene formulerer spørsmål. Sij maŋenagi tjálli vásstádusájt gatjálvisájda ja referáhtajt tjálli. De skriver svar på spørsmål fortløpende, og de skriver referat. Gielladomena Språkdomener Dán gárvvidussáj máhttá åhpadiddje gæhttjalit gávnnat ságastallamrádnajt vuorrasijvieson, nuorajkluppajn, kafeajn, dållågátten, jåhkågátten jali muodulágásj sajijn gånnå sámegielaga æjvvali. Til dette opplegget kan læreren prøve å finne samtalepartnere på eldrehjem, i ungdomsklubber, på kafeer, rundt bålet, ved elvekanten eller liknende hvor man kan finne samiskspråklige personer. Guorrasit ságastit vissa temáj jali vissa tjuolmaj birra. Avtal samtale knyttet til et bestemt tema eller en bestemt problemstilling. Divna guládallama galggi sámegiellaj. All kommunikasjon foregår på samisk. Jus lihpit jur klássalanján, de dåhkki sámeslávgáv tjuottjodattjat bievden. Om man kun benytter seg av klasserommet, kan man bruke et samisk flagg som stilles på bordet / kateteret. Madin slávggá le badjen da divna sámásti. Da snakker alle samisk så lenge flagget er oppe. Anta Pirak: Jåhttesáme viessom, girjje ja cd ’ a. Jens-Ivar Nergård: ” Det skjulte Nord-Norge ” Anders Nystø ja Sigmund Johnsen: Sámásta 2, ja Hárjjidusá 2, Báhko 2001 Jan Helge Soleng: i: Árvvut, árvo, vierhtie, samiske verdier: ” mo geavahit deaivvadansajiid gaskaoapmin go lea bargamin nuoraid árvvuiguin ”, sosiale arenaer som middel for arbeid med verdier blant ungdom. Kurt Tore Andersen: Gå skirri sádá Film: Min mors hemmelighet. http://lul.skrivebua.no / Ellen-Astri Lundby, Sonar Film DA 2009