9_undervisningsoppl.html.xml

Åhpadimgárvvidus: 6. dásse Hovedinnhold Dánna gávnná åhpadiddje buojkulivisájt gåktu sån máhttá barggat máhtudakmihtoj 6. dásen. Her finner læreren eksempler på hvordan han eller hun kan arbeide med kompetansemål på nivå 6. Dánna vuoseduvvá gåktu máhtudakmihto vuojnnuj båhti åhpadusmihttomierijn, sisanon ja barggovuogijn, gåktu vuodotjehpudagá åvtåsduhteduvvi ja gåktu åhpadus máhttá hiebaduvvat juohkka åvtå oahppáj. Her vises hvordan kompetansemål konkretiseres i læringsmål, innhold og arbeidsmåter, hvordan grunnleggende ferdigheter integreres og hvordan undervisningen kan tilpasses enkelteleven. Árvustallam bargadahttijn ja jus gielladomena soajtti, li gárvvidusá oase. Vurdering underveis og mulige språkdomener er en del av opplegget. Dát buojkulvis vuosádallá muhtem dåjmav gåsi ulmusj vállji muhtem bæjvválasj dilev gånnå le gåvo ja / jali dåjma. Dette eksemplet tar for seg en aktivitet hvor man velger seg ut en dagligdags situasjon ved å bruke ulike bilder og / eller aktiviteter. Máhtudakmihto Kompetansemål Njálmálasj guládallam Muntlig kommunikasjon Åhpadusá mihttomierre le oahppe galggá máhttet Mål for opplæringen er at eleven skal kunne bæjválasj iellema báhkoboanndudagáv buktet beherske et ordforråd som dekker dagligdagse situasjoner gulldalit, dádjadit ja oassálasstet spontánalasj ságastallamijda samtale om kjente og aktuelle temaer ságastallat oahpes ja ájggeguovddelis tiemáj birra Kompetansemål etter 7. årstrinn, samfunnskunnskap Ietjá hiebalgis máhtudakmihto Mål for opplæringen er at eleven skal kunne Åhpadusmihttomiere Mål for opplæringen er at eleven skal kunne Oahppen galggá báhkoboanndudak mij bæjvvalattjat le dárbulasj. Målet er at eleven skal bruke et ordforråd som dekker dagligdagse situasjoner. Dát merkaj oahppe galggá máhttet: Dette innebærer at eleven skal kunne: ienedit ietjas bæjvválasj báhkoboanndudagáv dan baktu gå oahppá moallánagájt ma li tjanádum bæjválasj dilijda. utvide det daglige ordforrådet sitt gjennom å lære begrep knyttet til den dagligdagse situasjonen åvddånbuktet bágojt majt le oahppam bruke innlærte ord dahkat gárgadisájt ma li juoŋga temá birra majt le válljim lage setninger som handler om et valgt tema subtsastit juojddá muhtem gåvå birra majt le válljim fortelle noe om et bilde til et valgt tema Mihttomiere jåksama gájbbádusá Kriterier på måloppnåelse Máhtudakmihto, åhpadusmihttomiere ja mihttomiere jåksåm gájbbádusá galggi tjielggiduvvat oahppijda. Kompetansemål, læringsmål og kriterier på måloppnåelse av læringsmålene må gjøres kjent for elevene. Åhpadiddje galggá tjadádit njálmálattjat gájbbádusájt oahppijda. Læreren må gjennomgå kriteriene muntlig med dem. Máhtti årrot vuojnnusin klássalanján jali årrot barggoplánan oasse. De kan være synlige i klasserommet eller være en del av arbeidsplanen. Jus gájbbádusá tjáleduvvi duola dagu barggoplána oasen, máhtti æjgáda / åvdåstiddje bargguj oassálasstet. Hvis kriteriene skriftliggjøres, for eksempel i arbeidsplanen, kan foreldre / foresatte ta del i arbeidet. Mihttomiere jåksåm gájbbádusá máhtti tjáleduvvat sjiemá sisi. Kriterier for oppnåelse av læringsmålene kan fremstilles i et skjema. Káráktiera li dagu nuorajskåvlån ja joarkkaskåvlån. Her brukes karakterene for ungdomsskolen og videregående skole. lasedit báhkovalljudagáv muhtem bæjválasj dilij birra utvide ordforrådet om noen dagligdagse situasjoner Oahppen le sierralágásj buorre báhkovalljudak válljidum temá birra. Eleven kan noen av de mest dagligdagse ordene om et gitt tema. adnet bágoj majt la oahppam bruke innlærte ord Oahppe máhttá nagin åhpadum bágojt adnet Eleven kan bruke noen innlærte ord. Oahppe máhttá ållo åhpadum bágojt adnet Eleven kan bruke mange innlærte ord. Oahppe máhttá huj ållo ja duojt dájt åhpadum bágojt adnet. Eleven kan bruke et rikt utvalg av innlærte ord godt. dahkat gárgadisájt gånnå moattebelak sisadno válljidum temás lage setninger med variert innhold til et valgt tema Oahppe máhttá dahkat nágin álkkes gárgadisájt válljidum tebmáj Eleven kan lage enkle setninger til et valgt tema Oahppe máhttá dahkat moaddá gárgadisájt válljidum tebmáj. Eleven kan lage flere setninger til et valgt tema. Oahppe máhttá dahkat gárgadisájt ma li moahttelágátja ja tjielgga. Eleven kan lage setninger med et variert og presist språk til et valgt tema. giehttot juojddá gåvo birra mij gullu muhtem tebmáj fortelle noe om et bilde til et valgt tema Oahppe máhttá giehttot åvtåsbágoj majt sånn vuojnná muhtem gåvon. Eleven kan fortelle med enkeltord hva han eller hun ser på et bilde. Oahppe máhttá giehttot muhtem gåvo birra gárgadisáj majt dahká. Eleven kan fortelle om et bilde ved å bruke setninger. Oahppe máhttá vásstedit gatjálvisájt åvtåj bágoj. Eleven kan fortelle om et bilde ved å bruke flere setninger med variert setningsbygging. Oahppe máhttá vásstedit gatjálvisájt ålles gárgadisáj. Eleven kan svare på spørsmål med hele setninger. Oahppe máhttá ållåsijt vásstedit gatjálvisájt ålles gárgadisáj. Eleven kan gi utfyllende svar på spørsmål med hele setninger. Dát sjiebmá máhttá buorre vuodo årrot åhpadiddje ja oahppe ságastallamárvustallamin. Dette skjemaet kan være et godt grunnlag for vurderingssamtaler mellom lærer og elev. Sjiebmá aj máhttá årrot oassen gå galggá tjálálattjat vuosedit mij juohkka oahppe máhtudahka le. Skjemaet kan også inngå i arbeidet med skriftlig dokumentasjon av kompetansen til hver enkelt elev. Buojkulvis mij tjuovvu, vuoset gåktu oahppe válljiji allasisá ábnnasav mij gávnnu sjiemán gåhtjodum Bæjvválasj dile. Dette eksempelet viser hvordan elevene velger et emne som inngår i skjemaet Dagligdagse situasjoner. Åhpadiddje máhttá aj mierredit åvddåla gå barggo álggá, sierralágásj temáv majna oahppe galggi barggat. Læreren kan også bestemme i forkant et eksakt tema elevene jobber med. Dán åhpadusdåjman le tebmá lájbbom. I denne læringsaktiviteten er det baking som er temaet. Oahppamdoajmma juogeduvvá vaj sjáddi sierralágásj dåjma, sihke práktihkkalasj ja teorehtalasj dåjma. Læringsaktiviteten deles opp i ulike aktiviteter, både praktiske og teoretiske. Vaj dá dåjma lij moattelágátja le ájnas. Det er viktig at det er variasjon i læringsaktivitetene. Barggo máhttá ásaduvvat gå stasjåvnnåbarggo. Derfor kan dette gjennomføres som stasjonsarbeid. Åhpadiddje de mierret man guhkev barggat juohkka stasjåvnån ja majt oahppe dajn galggi barggat. Læreren bestemmer da tiden på hver stasjon og hva elevene skal gjøre på hver stasjon. Máhtti stásjåvnå gånnå oahppe galggi låhkåt sige tjavgga ja sjávot, ájádallat, ságastit, dágástallat, tjuorggat ja tjállet. Det kan være stasjoner hvor elevene skal lese både høyt og stille, tenke, snakke, diskutere, tegne og skrive. Muv ietjam birra: Meg selv: - gut mån lev ja makkár - presentasjon og beskrivelse av meg selv - muv lagámusá - familien - biktasa - klær - biebmok divre - kjæledyr - rumáj ja varresvuohta - kropp og helse - muv hábme - utseende Skåvllå, rádna ja asstoájgge Skolen, venner og fritid: - muv rádna ja makkára sij li - presentasjon og beskrivelse av venner - skåvllå, skåvllåbarggo, fága ja - skolen, skolearbeid, fag, timeplan - biejve vahkon ja majt daj biejvij dahkap - ukedager i forbindelse med ulike aktiviteter - valástallama ja ietjá dåjma asstoájgen - boligen min og inventar - muv goahte ja ma danna li - samisk mat og matkultur - sáme biebmo ja biebbmokultuvrra - kjøpe eller reservere billetter - oasstet dárbbagijt - tradisjoner, skikker, levemåter - káfean manádit - musikk, litteratur og film - majna mannat - samisk historie - oasstet jali diŋŋgut bilehtajt - samisk muntlig fortellertradisjon; eventyr, folkesagn, joik Jahke: Året: - almmeguovlo - kalender, ukedager, måneder, årstider - jage birra bargo, duola dagu tjoaggem, bivddo, miessemærkkom, njuovvam, guollebivddem - ulike aktiviteter i gjennom året, i ferier og tilknyttet næringer Gávnnuji ållo buorre gåvo nehtan ma vuosedi næhttabåhtusijt ma li ævtoduvvam. - ulike gjøremål som for eksempel sanking, jakt, kalvemerking, slakting, fiske Giehto ja subttsasa Fortellinger og historier Åhpadiddje giehttu mij tebmá le, dan baktu gå låhkå oanegis giehtov jali subttsasav mij hiehpá tebmáj. Læreren introduserer temaet ved å lese en kort fortelling eller en historie tilknyttet dette. Oahppe oadtju kopijav giehtos, ja mærkku bágojt ja moallánahkkojt ma li ådåsa. Elevene får utdelt kopi av historien og streker under nye ord og uttrykk. Oahppe de oahpástuvvi dajda ådå bágojda ja moallánagájda ma tebmáj gulluji. Elevene blir dermed kjent med nye ord og uttrykk tilknyttet temaet. Åhpadiddje gatjádallá juojddá tevstas, ja oahppe vásstedi. Læreren stiller spørsmål ut fra teksten, og elevene svarer. Duon dán lágásj kårtå jali gåvo ma hiehpi tebmáj, aj dåhkkiji oahppamnævvon. Gå åhpadiddje dajt vuosádallá, de galggi oahppe subtsastit majt vuojnni. Læreren kan også bruke ulike kort / bilder knyttet til temaet, og elevene skal beskrive kortene / bildene. Gå åhpadiddje ságastallá oahppij temá birra, de galggá sån årrot nav njuolggá ja tjielgga gåk máhttelis le. Når læreren har samtale om temaet med elevene, må han eller hun være så konkret som mulig. Gatjáda duola dagu náv: Gut le dát ? Spør gjerne slik: Hvem ser du ? Gånnå le dát ? Hvor er dette ? Mij dáhpáduvvá dán gåvon ? Hva skjer på bildet ? Makkár barggo le dát ? Hva gjør personen/personene ? Manen bargaduvvá náv ? Hvorfor gjør han / hun / de dette ? Mij le ávkken návti barggat ? Hva er nytten av å gjøre dette ? Ájnas le tjuovvot gåktu sjaddá mańenagi bargadum, duola dagu jus tebmá le lájbbot. Det er viktig at dette skjer kronologisk dersom man velger for eksempel baking. Viertti álgget gárvedimijn ja de joarkket gåktu dal oajvvedoajmma bargaduvvá ja mańemus gåktu ållit ja de vuosedit mij sjattaj dát bargos. Da må man starte med forberedelse, fortsette med gjennomføring av selve hovedhandlingen og ende opp med avslutningen og resultatet. Maŋŋutjissaj máhtti oahppe subtsastit subtssasav álgos gæhtjáj. Avslutningsvis kan elevene gjenfortelle historien kronologisk fra start til slutt. Buojkulvis: Kårtå Thomas lájbbu: Eksempel: Kort Thomas baker: Gå dal åhpadiddje le låhkåm ja subtsastam temá birra, de galggi oahppe dievddet DHO-sjiemáv. Etter at læreren har lest og fortalt om temaet, skal elevene skal fylle ut et VØL-skjema. Gehtja kápihttalav gånnå tjáleduvvá árvustallama birra. Se kapittelet under om vurdering. Gåvo ja kårtå Bilder og kort Åhpadiddjen galggi kårtå gånnå duot dát gåvvo. Læreren bruker kort med ulike bilder. Kårtå máhtti vuosedit verbajt ja substantijvajt ma gulluji tebmáj. Kortene kan både vise ulike verb og substantiv med tilknytning til temaet. Kårtåjn galggi sierralágásj bájnnokåvdå massta galggá dåbddåt makkár bágo le dajda tjáledum. Verba soajtti årrot kårtå ma lij alega birrális jali kårtå máhtti lijmmiduvvat alek páhppárij. Kortene systematiseres etter ulike fargekoder, for eksempel kan verbene være kort med blå ramme, eller bildene kan limes på blått papir. Gå li bájnnokåvdå, de vuojnni oahppe ma li duo ja dá báhkoklássa. Fargekodene gjør at elevene skiller de ulike ordklassene fra hverandre. Gå oahppe galggi oahppat grámmátihkav, de máhtti kårtå årrot viehkken. Elevene kan bruke kortene ved innlæring av grammatikk. Oahppe dahki gárgadisájt ja ienebut såjådi verbajt, substántijvajt ja pronomenijt. Elevene lager setninger og utvider bøying blant annet av verb, substantiv og pronomen. Buojkulvis: Kårtå gånnå duot dát bájnno. Eksempel: kort i ulike farger Åhpadiddje gávnná ja / jali iesj dahká hiebalgis rijmav, gáritjisáv jali divtav mij tebmáj hiehpá. Læreren finner og / eller lager et passende rim, en regle eller et dikt til temaet. Oahppe kopijajt oadtju. Elevene får utdelt dette som kopi. Tevstav aj máhttá sæjnnáj jali táblluj gatsostit vaj dat le vuojnuosin divna oahppijda. Teksten kan henges opp på veggen / tavla slik at den er synlig for elevene. Buojkulvis: Mij la dát ? Eksempel: Hva er dette ? Lávllom Sang Åhpadiddje gávnná juokkir lávllagav mij hiehpá tebmáj. Læreren finner en sang som passer til temaet. Oahppe oadtju kopijav lávllagis majt sij sierra lávllomskálmá sisi biedji. Elevene får kopi av sangen som kan legges i en egen sangmappe. Lávllagis aj máhttá válldet stuorra kopijav A-3 árkkaj, ja sæjnnáj jali táblluj gatsostit. Sangen kan også kopieres på et A3-ark og henges opp på veggen / tavla. Oahppe de oahppi lávllagav ja lávvlu dav. Elevene lærer sangen og synger den. Buojkulvis: Lávlla Eksempel: sang Lotus-sjiebmá Lotus-skjema Oahppe ådå bágojt ja moallánagájt muhtem lotus-sjiebmáj tjálli. Elevene fyller ut nye ord og uttrykk i et lotus-skjema. Lotus-sjiebmá le mierkkidum duoj dáj bájnoj ja báhkoklássaj. Lotusskjemaet er markert med ulike farger og ordklasser. Oahppe tjálli bágojt sjiemá sisi dan milta gåktu bájno le. Elevene fyller inn ordene etter de ulike fargene. Buojkulvissan de galggi verba tjáleduvvat alek dajvvaj. Substantijva tjáleduvvi sierralágásj dajvajda duola dagu biebmo og gievkanvættsaga. For eksempel skal verbene inn i det blå feltet og ulike substantiv inn i de ulike feltene som for eksempel matvarer og kjøkkenredskaper. Gå de oahppe li gærggam sjiemáv dievddet, de galggi sij sjiebmáj gæhttjat ja gárgadisájt dahkat. Etter at elevene har fylt ut lotusskjemaet, skal de lage setninger ved bruk av skjemaet. Gárgadisá dagáduvvi sihke tjálálattjat ja njálmálattjat. Setningene kan lages både skriftlig og muntlig. Buojkulvis: Makkár lotussjiebmá máhtta årrot Eksempel: på lotusskjema Lihtte Dulbet Goajvvo Ordbank Oahppe ådå bágojt muhtem báhkogirjjáj tjálli. Elevene skriver de nye ordene i en glosebok. Máhtti aj tjállet vuollalahkkoj muhten árkkaj jali pc ’ a sisi. De kan også skrive ordene nedover på et ark eller på PC-en. Vuostak sáme bágojt åvtå rabddaj ja de nuppe rabddaj árka dáro bágojt. Først skriver de det samiske ordet og deretter det norske. Ja gå de máhtsasti árkav, de sjaddi sáme bágo åvtå bælláj ja dáro bágo nuppe bælláj. Elevene bretter arket slik at de samiske ordene er på den ene siden og de norske på den andre. Oahppe dal hárjjidalli ietjasa dádjadit dájt ådå bágojt juogu dal aktu jali aktan muhtem iehtjádijn. Elevene øver enten alene eller med en annen på de nye ordene. Akta oahppe biedjá tjuvdev dan báhkuj mij javladuvvá ja nubbe oahppe gæhttjá jus le duolla. En elev holder fingeren på det ordet som blir nevnt, og den andre kontrollerer om det er rett. Åhpadiddje dahká kårtåjt gånnå li tjáledum moattelágasj bágo jali de oahppe tjálli bágojt páhper bæhkátjijda. Læreren lager kort med ulike ord som elevene får utlevert, eller elevene skriver ordene på små papirlapper. Maŋenagi gå oahppe mujtti bágojt ålgolt, máhtti sij biedjat kårtåjt / bágojt muhtem lihte sisi. Etter hvert som elevene husker ordene utenat, kan de sette kortene / ordene i en boks. Lihte sisi de sjaddi ienep ja ienep ådå bágo. Det blir stadig flere og flere nye ord i boksen. Oahppijda le ájnas gærddot dájt ådå bágojt ja álu adnet dajt vaj sijá báhkoboanndudahka lassán. Det er viktig at elevene repeterer de nye ordene og lærer å bruke dem systematisk slik at ordforrådet deres utvides. Buojkulvis: báhko tjåvdariggasin Eksempel: ord med nøkkelring Gåvvå: Ina Beate Somby, Báhpajávre skåvllå. Spill Oahppe aj máhtti ståhkat duoj dáj spelaj ma li tjanádum tebmáj. Elevene kan bruke ulike spill tilknyttet temaet. De oahhpamdoajmmaj váriásjåvnnå sjaddá. Dette gir variasjon i læringsaktiviteten. Åhpadiddje dahká spelajt - muhtema gæhppada ja muhtema gássjela. Læreren lager ulike spill med ulik vanskelighetsgrad. Máhtti årrot diellospela duola dagu loop, memory, domino, hárppodiello, bingo ja tsibrromdiello gånnå li sierralágásj gássjelisvuoda: gåvvå-gåvvå, gåvvå-báhko ja báhko-báhko. Det kan være ulike brettspill, loop, memory, domino, trådbrett, bingo og klypebrett med ulike vanskelighetsgrader: bilde-bilde, bilde-ord og ord-ord. Buojkulvis: bingo, loop, tsibrromdiello, diellospella Eksempel: bingo, loop, klypebrett, brettspill Åhpadiddje girjátjav dahká moattelágásj barggodahkamusáj. Læreren lager et hefte med ulike arbeidsoppgaver til temaet. Álgon galggi åhpadusmihttomiere vuojnnuj boahtet ja da ådå bágo ja moallánagá majt oahppe galggi oahppat. I innledningen synliggjøres læringsmålene og de nye ordene og uttrykkene elevene skal lære. Tevsta máhtti årrot guhkebu ja oanebu ja duot dát tjerdas. Tekstene kan være i ulike lengder og teksttyper. Barggodahkamusá máhtti årrot giehpebu ja gássjelappo, duola dagu gå galggá bájnnet juojddá, tjállet bágojt ja gárgadisájt dahkat ma gulluji gåvojda ja giehtojt jali ruossabágojt tjállet. Arbeidsoppgavene kan være i ulike vanskelighetsgrader, som for eksempel fargeleggingsoppgaver, å skrive ord og setninger til bilder og å skrive fortelling og å løse kryssord. Oahppe tjálli giehtov mij muhtem gåvvåj gullu. Elevene skriver en fortelling til et bilde. Jus oahppijs le ålos, máhttá åhpadiddje válljit jur åvtåv gåvåv ja gatsostit dav pc ’ a åvddåbælláj. Dersom gruppa er stor, kan læreren velge ut ett bilde og henge det opp foran PC-en. Guhtik fuorvav galggi oahppe tjállet giehtov mij gullu gåvvåj. Elevene skal skrive fortelling til bildet etter tur. Åhpadiddje dal máhttá álgov dahkat ja de oahppe guhtik fuorvav joarkki. Læreren kan begynne på fortellingen, og elevene fortsetter enkeltvis å skrive noe til bildet. Oahppe tjálli guhtik binnátjav. Elevene skriver litt hver. Ij aktak oahppe dárbaha berustit majt ietjá oahppe juo li tjállám åvddåla suv. Hver elev trenger ikke nødvendigvis å ta hensyn til det andre elever tidligere har skrevet. Gå dal divna oahppe li juojddá tjállám, de åhpadiddje dáv tjáledum giehtov priennti. Når alle elevene har skrevet noe, skriver læreren ut fortellingen. Åhpadiddje giehtov oahppijda tjavgga låhkå, ja sæjnnáj dav gatsos. Læreren leser fortellingen høyt for elevene og henger den opp på veggen. Muhtem oahppe máhtti ietja dav tjáledum giehtov låhkåt. Noen elever kan lese fortellingen selv. Oahppe galggi internetta baktu åtsåt ienep diedojt temá birra jali gávnnat duola dagu gåktu galggá sáme biebmojt bårråmláhkáj dahkat. Elevene skal bruke internett for å finne mer informasjon om temaet eller finne for eksempel en oppskrift på samisk mat. Hiebadum åhpadus Tilpasset opplæring Oahppamdoajmma viertti hiebaduvvat oahppij tjehpudahkaj. Denne læringsaktiviteten må tilpasses elevenes ferdigheter. Oadtjot divna oahppijt ságastittjat le ájnas. Det er viktig å få med alle elevene i en dialog. Jus oahppe máhtti åvtåjt bágojt ja moallánahkkojt javllat, de oadtju dåbddåt jut sij rijbbi. Dersom elevene kan si enkle ord og uttrykk, vil de kunne føle mestring. Ságastallam galggá oahppij máhtudakmihtoj milta hiebaduvvat. Samtalen reguleres etter elevenes kompetanse. Åhpadiddje gatját ja oahppe vásstedi. Læreren spør og elevene svarer. Jus oahppe li smidá ja temáv máhtti buoragit, de galggá åhpadiddje sijáv hásstet ietjá ja tjiegŋalap gatjalvisájda ja vásstádusájda. Dersom elevene kan temaet godt, utfordres de til andre og mer utfyllende spørsmål og svar. Oahppe máhtti aj temá birra tjállet, lehkus giedajn jali pc ajn. Elevene kan også skrive om temaet for hånd eller på PC. Máhttelis le aj dåjmadit duoj dáj lotus-sjiemáj. Det er mulig å bruke ulike typer lotusskjemaer. Muhtemijn li dåssju gallegasj valla stuorra rubrihka ja muhtemijn moadda ja smávva rubrihka. Noen har få og store rubrikker, og noen har mange små rubrikker. Dajda sjiemájda gånnå gallegasj rubrihka, máhtti oahppe tjuorggat gåvojt ja gåvostagájt. I lotusskjemaene med få rubrikker er det mulig for elevene å tegne inn bilder og symbol. Oahppe aj máhtti biesskedit gåvojt juosstá ja lijmmit dajt sjiemá sisi. Elevene kan også klippe ut bilder og lime dem inn i skjemaet. Åhpadiddje aj máhttá skánnit ja nav kopijat oadtjot muhtem árkkaj. Alternativt kan læreren skanne og kopierer bilder på et ark. Oahppe galggi ietja mierredit mij sjiemá sisadno galggá. Elevene får selv bestemme innholdet i skjemaet. Máhttelis le aj dahkat juokkir lágásj báhkobáŋkajt. Det er mulig å lage ulike typer ordbanker. Buojkulvissan máhttá laminerit ådå bágojt kårtåjda ja de dajt kårtåjt tjåvdariggasij biedjat. Et eksempel er å laminere de nye ordene på kort med ordet og bildet og sette kortene på en nøkkelring. Oahppe aj máhtti dahkat báhkobáŋkav sierralágásj skálmmáj pc ’ an. Elevene kan også lage ordbank i en egen mappe på PC-en. Vaj åhpadus sjaddá moattelágásj, le ájnas. Det er viktig å ha variasjon i undervisningen. Dan diet e barggobåttå galga årrot ilá guhkaga. Arbeidsøktene må derfor ikke bli for lange. Åhpadiddje aj galggá gárvvit oahppamav vaj dat åvdet åhpadusáv ja åvddånimmielav vaddá. Læreren må organisere undervisningen slik at den er læringsfremmende og motiverende. Åhpadiddje galggá gehtjastallat vaj gávnná makkár oahppamdåjma li buoremusá oahppijda gå daj galggi barggat, ja ma buoremusát åvddedi oahppamav. Gjennom observasjon kan læreren finne ut hvilke læringsaktiviteter elevene liker best å jobbe med, og hva som er mest læringsfremmende. Oahppe galggi oadtjot barggodahkamusájt majt buoragit ájmmudi. Elevene skal få arbeidsoppgaver de mestrer. Dan diehti viertti åhpadiddje sidjij dahkamusájt ja dåjmajt ma hiehpi oahppij máhtukvuodajda dahkat. Derfor må læreren lage oppgaver og aktiviteter med utgangspunkt i elevenes ferdigheter. Oahppe de barggi oahppamábnnasij duon dán ietjaska láhkáj ja dárbahi ájgev iesj gen ga milta. Elevene bearbeider lærestoffet på ulike måter, og de bruker ulik tid. Åhpadiddje galggá ásadit åhpadusáv vaj sisadno ja barggotjerda hiehpi divna oahppijda. Læreren skal tilrettelegge undervisningen ved å tilpasse innholdet og arbeidsmetodene for samtlige elever. Oahppijn li iesj gænnanik vuohke mij vájkkut gåktu sij ja man ålov sij oahppi. Elevene har ulike innlæringspreferanser som påvirker læringen. Gatjálvis máhttá duohttat duov gåktu oahhpamábnnasa látjeduvvi oahppijda. Det kan for eksempel handle om hvordan lærestoffet blir presentert. Dan diehti le ájnas gávnnat ållo ja moattelágásj barggodahkamusájt ja dåjmajt ja spelajt temáj ja dásij milta. Derfor er det viktig å ha et mangfold av oppgaver og aktiviteter og spill sortert etter tema og nivå. Gájkka galggi sadjihin oahppamlanján årrot. Dette skal være tilgjengelig i undervisningsrommet. Oahppe de aj máhtti allasisá tjuolldet barggodahkamusájt ma li konkrehtalattja, ulmmelattja ja ma ietja vuosedi gåktu barggat. Elevene kan velge ulike oppgaver som er konkrete, målrettede og selvinstruerende. Åhpadiddje galla viertti álu iesj dajt dahkat, dajna gå binná gárvvidum oahppamusá gávnnuji sámegiellaj. Ofte må læreren selv lage disse fordi det finnes lite lærestoff i samisk. Åhpadiddje máhttá dagu kártav dahkat gåktu oahppij máhtukvuohta le oahppat, nåv vaj åhpadusvuohke hiebaduvvá oahppijda buoremus láhkáj. Læreren kartlegger elevenes forutsetning for læring slik at metodevalget tilpasses elevenes beste forutsetning for å lære. De ham de vat åhpadus ienebut hiebaduvvá oahppijda, gudi de åvddåni fágalattjat mihttomiere ja máhtudakmihto hárráj. Dermed blir undervisningen ytterligere tilpasset elevene, og de utvikler seg faglig i henhold til læringsmålet / kompetansemålet. Åhpadiddje galggá tjuovvot gåktu oahppiij máhtukvuoda le oahppat, ja makkár vuogij sij oahppi ja gåktu sijá oahppam - ja åvvdånamprosæssa manná. Læreren må følge med på elevenes forutsetning for læring, måter å lære på og lærings- og utviklingsprosessen. Åhpadiddje galggá gæhttjat ja diehtet majt oahppe gudik ájge máhtti, ja maŋenagi åvdedit ja viehkedit hárjjidallamijt iesj gen ga oahppij milta. Læreren må holde oversikt over hva elevene til enhver tid kan og deretter utvikle og følge opp et individuelt treningsopplegg for elevene. Tjuovvolissta vuoset oahppamdåjmajt majt guhtik buorren adná ja inemusát åvddedi oahppamav: Listen under viser hvilke læringsaktiviteter elevene liker å jobbe med og som er mest læringsfremmende: Visuálalasj oahppe lijkkuji Visuelle elever liker Auditijvvalasj oahppe lijkkuji Auditive elever liker - låhkåt ja tjállet, filmajt gæhttjat, tjuorggat, barggogirjátjij barggat, ja tjuorggat ájáduskárttajt - å lese og skrive, å se film, å tegne, å jobbe med arbeidshefter og å illustrere tankekart - gåvojt ja bágojt - bilder og ord - guládallat, dágástit iehtjádij, ságastit ietjajnis - å lytte, diskutere, snakke med seg selv eller med andre og lese høyt Taktilalasj oahppe lijkkuji Taktile elever liker Kinestetalasj oahppe lijkkuji Kinestetiske elever liker plákáhtajt dahkat, spieledit, tjállet, biesskedit ja lijmmit. - å røre på ting, arbeide med hendene, arbeide med pc, lage veggplakater, spille, skrive, klippe og klistre - tjåvddariggasij ja hárppodieloj barggat - å arbeide med nøkkelring og trådbrett - siejnne- ja guolbbespelajt - å bevege seg og bruke hele kroppen, spille ulike spill, spille teater og praktisk arbeid Árvustallam Vurdering Oahppe dal galggi ietja árvustallat majt sij ajtu máhtti, majt bukti ja majt sij li oahppam. Elevene skal vurdere hva de faktisk kan og mestrer og hva de har lært. Gå dav galggi gávnnat, de máhtti sij dievddet DHO-sjiemáv. For å finne ut dette kan elevene fylle ut et VØL-skjema. Siemáv galggi oahppe dievddet åvddåla gå sijá oahppamdoajmma álggá. Skjemaet fylles ut av elevene før de setter i gang læringsaktiviteten. Máhtudakmihto, åhpadusmihttomiere ja dåbddomerka jali mihttomiere jåksåm gájbbádusá galggi årrot dåbddusa oahppijda ja vuojnnusij barggoplánan ja klássalanján boahtet, duola dagu plákáhtan mij siejnen gatsaj. Kompetansemål, læringsmål og kjennetegnene eller kriteriene må gjøres kjent for elevene og være synlige i arbeidsplanen og klasserommet, for eksempel på en veggplakat. Ájnas le åhpadiddje oahppij tjadát ma da dåbddomerka jali mihttomiere jåksåm gájbbádusá le. Le aj áj ájnnas jut dá le konkrehtalattja. Det er viktig at læreren gjennomgår muntlig med elevene hva kjennetegnene og kriteriene er, Det er også viktig at de er konkrete. Duoj dáj dásij dåbddomerkajt máhttá tjielggit, nav gåktu dát buojkulvis vuoset: Kjennetegnene kan beskrives på ulike nivåer, som for eksempel: Dån le jåhtuj boahtám Dån máhtá muhtemav dajs ienemus bæjválasj bágojs ma gulluji tebmáj. Du er i gang Du kan noen av de mest dagligdagse ordene i tilknytning til temaet. Dån máhtá nágin åhpadum bágojt åvddånbuktet. Du kan bruke noen innlærte ord. Dån máhtá nágin oanegis gárgadisájt ma gulluji tebmáj dahkat, ja dajt ságastallamijn adnet. Du kan lage enkle setninger i tilknytning til temaet og delta i samtaler med disse. Dån máhtá vásstedit gatjálvisájt åvtåj bágoj. Du kan svare på spørsmål med enkeltord. Dån le buoragit jåhtuj boahtám Dujna le viehka buorre báhkoboanndudak mij guosská tebmáj. Du er på god vei Du har et ganske godt ordforråd i tilknytning til temaet. Dån máhtá moadda åhpadum bágojt åvddånbuktet. Du kan bruke mange innlærte ord. Dån máhtá dahkat gárgadisájt gånnå le sisadno ja ságastit ietjádij temá birra. Du kan lage setninger med innhold og delta i samtaler om temaet. Dån máhtá gatjálvisájt ålles gárgadisáj vásstedit. Du kan svare på spørsmål med hele setninger. Dån le guhkás boahtám Dujna le buorre báhkoboanndudak temá birra Dån máhtá ållo åhpadum bágojt ållu buoragijt åvddånbuktet. Du har kommet langt Du har et godt ordforråd i tilknytning til temaet. Du kan bruke svært mange innlærte ord godt. Dån máhtá dahkat gárgadisájt gånnå le moattelágásj ja tjielgga giella ja sehkanit hæhkka sáhkaj temá birra. Du kan lage setninger med et variert og presist språk og delta i spontane samtaler om temaet. Dån gatjálvisájt ållåsit ja ålles gárgadisáj vássteda. Du svarer på spørsmål utfyllende og med hele setninger. Vuodotjehpudagá Grunnleggende ferdigheter Máhttet njálmálattjat åvddånbuktet: Njálmálasj doajmmá le ájnnasamos dán buojkulvisán. Å kunne utrykke seg muntlig: Den muntlige aktiviteten er den dominerende i dette eksempelet. Máhttet tjálálattjat åvddånbuktet: Oahppe tjálatji gå dievddi DHO - ja lotussjiemáv ietjasa oahppamdåjma oassen. Å kunne utrykke seg skriftlig: Elevene formulerer seg skriftlig ved å fylle VØL - og lotusskjema i læringsaktiviteten. Máhttet låhkåt: Gå juokkir temáv álgatji, de máhttá sihke åhpadiddje jali / ja oahppe hiebalgis tevstajt låhkåt. Å kunne lese: Ved innføring i temaet kan både læreren og / eller elevene lese egnede tekster. Máhttet riekknit: Praktihkalas bargoj baktu, duola dagu lájbboma baktu, dåjmadi ja mujtudalli oahppe gåktu sáme vuoge milta tállajt låhkåt ja riekknit. Å kunne regne: Gjennom praktisk arbeid som for eksempel baking, bruker og repeterer elevene begrep som hører til samisk telle- og regnemåte. Máhttet digitála ræjdoj adnet: Tjálálasj barggodahkamusájn oahppe pc ’ av adni. Å kunne bruke digitale verktøy: Elevene bruker PC til den skriftlige delen av oppgaven. Gåvojt sij gávnni internehtan jali sij tjálli ietjá gåvo birra mij soajttá gávnnut. De finner bilder på internett, eller de skriver til et annet bilde. Dát buojkulvis hiehpá buoragit guhkásåhpadibmáj dajna gå oahppamdoajmma dættov biedjá gåktu njálmálattjat gielav åvddånbuktet. Dette eksempelet passer fint for fjernundervisning fordi denne læringsaktiviteten vektlegger muntlig bruk av språket. Åvdås álggá de viertti åhpadiddje juo gávnnat makkár barggovuoge hiehpi buoremusát. Da må læreren på forhånd finne ut hvilke arbeidsmetoder som passer best. Åhpadiddje máhttá dahkat duojt dájt kårtåjt, spelajt ja barggodahkamusájt ma oahppijda rájaduvvi. Læreren kan lage ulike kort, spill og arbeidsoppgaver som sendes til elevene. Oahppe ja åhpadiddje máhtteba ságastallat temá birra madin oahppe duola dagu memorykårtåjt biessket. Eleven og læreren kan samtale om temaet mens eleven for eksempel klipper ut memorykortene. Gielladomena Språkdomener Jus le ávkálasj juojddá práktihkkalattjat dahkat mij tebmáj guosská, duola dagu jus galggá lájbbot jali biebmojt gárvvásin dahkat, de máhttá de doajmma jali gievkan gielladomednan årrot. Dersom det er hensiktsmessig å gjøre noe praktiske i forbindelse med temaet, som for eksempel å bake eller lage mat, kan aktiviteten eller kjøkkenet være et språkdomene. Diellospella jali siejnneplakáhtta temá birra aj máhttá gielladomednan årrot. Et brettspill eller en veggplakat om temaet kan også være et språkdomene. Gájkka guládallama diellospela jali plakáhta birra galggi sámegiellaj. Da vil all kommunikasjon rundt brettspillet eller plakaten foregå på samisk. Oahppamusá Tekstforslag Tækstaoajvvádusá Nettressurser