moattelagasj-gahpera-gahper-i-mange-fasonger.5108806-99577.html.xml

Kielatis álgij gahpera birra subtsastit histåvrå ja kultuvra gáktuj.	Kielatis innledet seminaret med å sette gahper inn i en historisk og kulturell sammenheng.
Dálásj julevsáme gahper le álgos gahper minsstaris mij lij anon Skádásasuollun ja Nuortta-Europán.	Dagens lulesamisk gahper bygger på et luemønster som har vært i allmenn bruk i Skandinavia og Nord-Europa.
Årdåkgahper le oahpes moattes gáldojs gitta 11-1200-jagijs, ja aj brånssåájges.	Kilelua er kjent fra ulike kilder helt tilbake til 11-1200-tallet, også fra bronsealderen.
Sån vuosedij gahperijt ma lidjin oarjjelsáme ja julevsáme gahperij muoduga Skånes ja Dalarnis Sverigin ja Sognas ja Vossas Vuonan – gájkka ålmmågahpera.	Hun presenterte flere eksempler på luer som ligner på sørsamiske og lulesamiske luer fra Skåne og Dalarna i Sverige og Sogn og Voss i Norge – alle mannsluer.
Nisssuna gahpera hábme le vargga sæmmi láhkáj gå ålmmågahper.	Kvinnegahper er i formen så og si identisk med mannens gahper.
Álgos lidjin da vuojn ålmmågahpera.	Opprinnelig var de mannsluer.
Dålusj gåvåjs Dalarnis vuojnijma ålmmågahper lij ruoppsat, gudájn årdåjn ja ruodná bátte sávvijda gaorodum.	På gamle bilder fra Dalarna var mannslua rød, med 6 kiler og grønne band langs sømmene.
Àrran.	Minsstara ja bájno / Mønster og farger
Julevsáme gahperin li vihtta årde ja hålbbe vuollerabddan.	Den lulesamiske gahper består av fem kiler og en holbbe-kant nede.
Gahper la goarodum nanos ruvdas jali fijna vádasis.	Den er sydd av kraftig klede eller fin vadmel.
Gahpertjåhkån le tjuhppa mij le váppsáj goarodum.	I toppen er en tjuhppa festet til pullen.
Agev la alek bájnos.	Fargen er alltid blå.
Nissuna ja ållmå gahpera li sierralágátja. Ålmmågahpera li dåssju dáddnidum, ja nissuna gahperin le vas ruoppsis daddnevuolruvdda ruoppsis hålbijn ja tjuhpajn.	Det er forskjell på mannens gahper med bare tinntråd som dekorasjon, og kvinnegahper, som har rødt kledeband under tinntråden, rød kanting og tjuhppa.
Tjuhppa le tjavgga jali luovvasap gesadum.	Tjuhppa kan være hårdt eller løst rullet.
Tjuhpan máhtti liehket moadda bájno, valla nissuna gahperin galggá ålgusjbielle agev ruoppsat.	Toppen kan ha flere farger, men rødt skal alltid være ytterst på kvinnegahper.
Ålmmågahperin galggá alek tjuhppa, báhtjajda máhttá duodden liehket ruodná, valla alek ålgutjijn.	Mannens gahper har blå tjuhppa, men til gutter kan den også ha grønt i tillegg, men alltid blått ytterst.
Mæssogahperijn le guovtegerdak daddnidum ruvdda.	Høytidsgahper har dobbelt rad med tinntråd.
Luondulasj la sámástit gå sáhka le duoje birra. / Lisbeth Kielatis forklarte det meste på lulesamisk.	I følge Kielatis, har klede vært i bruk allerede fra 14-1500-tallet; det var en handelsvare.
Åvdebut de lij vádas, majt sidajn dahkin, gahperassán aneduvvam.	Man har hele tiden brukt vadmel, som tidligere ble laget hjemme.
Gárvo li agev måvtåjt tjuovvum.	Moten har alltid styrt hvordan klesplaggene skulle se ut.
Guhka gápptáj lij alla gahper.	Til lang kofte var det vanlig med høy lue.
1960-jagij oanoj gáppte ja gahper galgaj ånigasj, gåbdep ruoppsis daddnevuolruvdda gahpera birra.	På 60-tallet ble koftene korte og lua lav, og da var det røde bandet rundt lua bredere.