ollu-huksendoaimmat-2012_id_660134.html.xml
Ållo tsieggimdåjma jagen 2012
Jïjnjh bigkemh jaepien 2012
2012 stáhtabudsjæhtta vuoset Ráddidus joarkká stáhta tsieggimdåjmajt vuorodit.
Staatebudsjedte jaapan 2012 vuesehte Reerenasse jåarhka jïjnjh staaten gåetieh bigkedh.
Investerimbudsjæhtta Ådåstuhttem- háldadus- ja girkkodepartementan le 3,2 millijárda kråvnå.
Skåårvemebudsjedte Orrestehteme- reereme- jïh gærhkoedepartementen nuelesne lea 3,2 millijardh kråvnah.
- Stáhtta galggá tsieggimoajvven ja åbmudakháldadiddjen liehket buorre åvddågåvven, duola dagu birrasa ja energija gáktuj, gájkkásasj hábbmim ja arkitektuvrra.
- Staate edtja goh bigkemehïerre jïh eekereerije åvtehkisnie årrodh goh akte hijven åvteguvvie bigkemejielemen sisnjelen, gaskem jeatjah gosse lea byjresen jïh energijen, universelle hammoen jïh arkitektuvren bïjre.
Sierraláhkáj galggap birás- ja energivuogas tsiekkadusájt vuorodit boahtte jagijda, javllá ådåstuhttem-, háldadus- ja girkkominisstar Rigmor Aasrud.
Joekoen dle dïhte barkoe vielie byjrese-jïh energijevietseles gåetiejgujmie sæjhta tjarki prioriteradamme årrodh jaepiej åvtese, orrestehteme-, reereme- jïh gærhkoeministere Rigmor Aasrud jeahta.
Departemennta jådet guoradallam ja prosjekterimbargov tsiekkadusáj Ráddidushuodnahijn snjilltjamáno 22. biejve terrorládadallamij maŋŋela.
Departemente barkoem stuvrie juktie salkehtidh jïh prosjekteradidh dejtie barkojde bigkemen bïjre Reerenassekvartalesne, daaresjimmien mænngan snjaltjen 22.
Dát sjaddá vuorodum barggo jagen 2012.
b. Daate sæjhta akte prijoriteradamme barkoe årrodh 2012.
Boahtte jage budsjehtan oajvvat ráddidus tjuovvovasj stuoráp prosjevtajda rudájt juollodit:
Mubpien jaepien budsjedtesne dle reerenasse raereste beetnegh dåarjodh daejtie stuerebe prosjektide:
Tråmså universitehta teknologijaviesso oadtju 30 millijåvnå álggojuollodibmen.
Dïhte orre teknologijegåetie Romsen Universiteetesne aktem aalkoedåarjoem åådtje 30 millijovnh kråvnine.
Ålles gålo galggi liehket birástagán 427,4 millijåvnå kråvnå.
Veanhtede dah ållesth maaksoeh leah akten mierien sisnjelen 427,4 millijovnh kråvnine.
Prosjækta galggá gárves 2014 gidá.
Prosjekte edtja gaervies årrodh gïjren 2014.
Dálásj prosjevtajda oajvvaduvvá 395,6 mill. kråvnå joarkkajuollodibmen.
Dejtie juhtije prosjektide dle aktem jåarhkedåarjoem 395,6 millijovnh kråvnine raeriestamme.
Ienemus oasse rudájs galggi 1. ja 2. lávkkáj Domus Media ja dåj ietjá guovdásjtsiekkadusáj divvomij Oslo universitehtan, ja ådå odontologijaviessuj Bierguna universitehtan.
Jeanatjommes dejstie vierhtijste sæjhta 1. jïh 2. boelhkese juhtedh dehtie bueriedimmeste Domus Media ’ ste jïh dejtie jeatjah jarngegåetide Oslon Universitetesne, jïh akten orre odontologijegåatan Bergen Universiteetesne.
Aula lij gárves Universitehta 200-jage ávvudallamijda.
Dihte stoerre savka lij gaervies Universiteeten 200-jaepien heevehtæmman.
Ietjá prosjevta 1. lávken aktij tjanáduvvi 2. lávke bargojda ja galggi 2014 2. neljadisán ålliduvvat.
Jeatjah prosjekth 1. boelhkesne øørnesåvva ektine dej barkoejgujmie 2. boelhkesne, jïh edtja gaervies årrodh 2. kvartaalesne 2014.
Ålles gålo Domus Median, 1. lávkke li 534,9 millijåvnå kråvnå, ja 384,7 mill. kråvnå 2. lávken.
Domus Media ’ n maaksoemierie, 1. boelhke, lea 534,9 millijovnh kråvnah, jïh 384,7 millijovnh kråvnah 2. boelhkese.
Bierguna odontologiviesso máksá 852,9 mill. kråvnå, ja ålliduvvá 2012 tjavtja.
Odontologijegåetie Bergenisnie aktem maaksoemieriem 852,9 mill. kråvnine åtsna, jïh lea gaervies tjaktjen 2012.
Váj vissásit ålli Eidsvolltsiekkadusáv divvot Vuodoláhkaávvudallamijda jagen 2014 oajvvat Ráddidus 2012:n 120 millijåvnå dasi juolloduvvi.
Juktie tjirkedh Eidsvoll-gåetie gaervies bueriedamme sjædta Maadthlaakeheevehtæmman 2014, dle Reerenasse raereste aktem dåarjoem jaepien 2012, 120 millijovnh kråvnine.
Ålles prosjækta máksá 370,2 millijåvnå kråvnå.
Abpe prosjekten åasa lea 370,2 millijovnh kråvnah.
Ietjá stuorra prosjækta ma li jådon ja oadtju juollodimev jagen 2012 li: - Oslo allaskåvllå, skihppijsujttároahppo 200 millijåvnå kråvnå.
Jeatjah stoerre prosjekth mejgujmie nïerhkeme, jïh dåarjoem åadtjoeh jaepien 2012: - Oslon jolleskuvle, skïemtjesåjhtereøøhpehtimmie 200 milljovnh kråvnah.
Låhpaduvvá 2012 gidá. - Bierguna allaskåvllå, tjoahkkim 590 millijåvnå kråvnå.
Gaervies voestes bieliejaepien 2012. - Bergen Jolleskuvle, ektielokaliseringe 590 millijovnh kråvnah.
Stuorra prosjækta gånnå gålo li 2 479 millijåvnå kråvnå.
Stoerre prosjekth aktine maaksoemierine 2 479 millijovnh kråvnine.
Statsbygga stuorámus tsiekkadus dálla.
Statsbyggen støøremes gåetie daan baelien.
Ålliduvvá 2014:n - Sogn og Fjordane allaskåvllå, guovdásjviesso Sogndal 146 millijåvnå kråvnå.
Gaervies 2014. - Sogn jïh Fjordanen Jolleskuvle, sentraalegåetie Sogndal 146 millijovnh kråvnah.
Gárves jagen 2012. - Ráddidushuonaj, R6 210 millijåvnå kråvnå.
Gaervies 2012. - Reerenassekvartaale, R6 210 millijovnh kråvnah.
Gárves 2012 biehtsemáno.
Gaervies ruffien 2012.
Ráddidus oajvvat juollodit tjoahkkáj 205,75 millijåvnå jagen 2012 joarkket prosjekterit tjuovvovasj tsiekkadusájt:
Reernasse raereste ållesth 205,75 milllijovnh dåarjodh 2012 juktie prosjekteringen jåarhkedh gellie gåetijste:
Jagen 2012 joarkká Ullersmo giddagisá, Biergun diggevieso, Molde diggevieso ja Bierguna dájddaallaskåvlå prosjekterim.
Jaepien 2012 dle prosjekteringe jåarhka Ullersmo faangkegåeteste, Bergen digkiegåeteste, Molden digkiegåeteste jïh Tjeahpoejolleskuvleste Bergenisnie.
66 millijåvnå kråvnå li juolloduvvam joarkátjit ådå Nasjonalmusea prosjekterimav Vestbanenin Oslon.
Lyjkeme 66 millijovnh kråvnah juktie prosjekteringen jåarhkedh aktede orre Nasjovnalemuseumeste Vestbanesne Oslosne.
Duodden li 80 millijåvnå kråvnå juolloduvvam joarkket prosjekterit ådå huodnahijt Nasjonalt Folkehelseinstituttaj, mij sisadná ådåtsieggim ja aj divvom.
Vijriebasse dle lyjkeme 80 millijovnh kråvnah juktie prosjekteringem jåarhkedh aktede orre gåeteste Nasjovnale Almetjehealsoeinstituhtese, jih daate lea dovne orre gåetie jih bueriedimmie.
Vijddábut li juollodum 20 millijåvnå Statsbyggaj muhtem prosjekterimbargojda terrorládadallama maŋŋela.
Vijriebasse del lyjkeme 20 millijovnh kråvnah juktie prosjekteringebarkoeh tjïrrehtidh daaresjimmien mænngan reerenassekvartaalen vøøste snjaltjen 22.
Dát merustibme ij le ållu visses ájn ja soajttá hæhttu maŋŋela bajedit.
b. Daennie aervehtsisnie maahta jïjnjh ovseekere biehkieh årrodh, jïh dam tjuara badth mænngan staeriedidh.
Åbmudagáv ájmon anedit vuoroduvvá Stáhtalasj goahtelájkkomårniga tsiekkadusáj háldadussaj, doajmmaj ja ájmon anedibmáj le budsjetteridum 1,6 millijárda kråvnåj jagen 2012.
Nænnoestamme barkoe juktie eekh gorredidh Reeremasse, gïehteldæmman jïh gorredæmman gåetijste staaten gåetieleejjeme-øørnegen sisnjelen, dle budsjedteradamme 1,6 millijovnh kråvnajgujmie jaepien 2012.
Doajmmaj ja divudibmáj åbmudagájs ma e sisbåhtusav vatte, ienemus oassáj kultuvrrahiståvrålasj åbmudagá, oajvvaduvvá dán jage 18,8 millijåvnå juollodibme.
Gïehteldæmman jïh gorredæmman dejstie eekijste mej åvteste ij naan dienesjimmie, åajvahkommes kultuvrehistovrijen eekh, dle raereste daan jaepien 18,8 millijovnh kråvnah dåarjodh.
Gånågislasj åbmudagáj háldadussaj, doajmmaj ja ájmon anedibmáj le biejaduvvam 84 millijåvnå 2012 jahkáj.
Reeremasse, gïehteldæmman jïh gorredæmman dejstie gånkan eekijste, dle 84 millijovnh kråvnah lyjkeme jaapan 2012.
Slåhta dæhkko divudibme máksá 117 millijåvnå.
Bueriedimmie Slåahten rehpeste aktem maaksoemieriem åtna 117 millijovnh kråvnine.
Barggo galggá 2013:n ålliduvvat.
Barkoe edtja gaervies årrodh 2013.
Jagen 2012 le oajvvadum 50 millijåvnå juollodit.
Jaepien 2012 dle raeriestamme 50 millijovnh kråvnah dåarjodh.
Snjilltjamáno 22. biejve ládadallama vájkkudusá 2012 jahkáj li biejaduvvam 130 millijåvnå lijggeviesoj lájgguj ja sihkarvuoda- ja divvombargguj snjilltjamáno 22. biejve ládadallamij maŋŋela.
Daaresjimmien mænngan snjaltjen 22. b. Jaapan 2012 dle lyjkeme 130 millijovnh kråvnah juktie jeatjah sijjieh leejjedh, jïh tjïrkeme- jïh bueriedimmiebarkoem maeksedh daaresjimmien mænngan snjaltjen 22.
Dát merustibme ij le ållu visses ájn ja soajttá hæhttu maŋŋela bajedit.
b. Daennie aervehtsisnie jïjnjh ovseekere biehkieh mejtie tjuara mænngan staeriedidh.