romjulshilsen-fra-nsrs-presidentkandidat-til-sametingsvalget-aili-keskitalo.html.xml

Romjulshilsen fra NSRs presidentkandidat til Sametingsvalget, Aili Keskitalo Jåvleheelsegh NSR presideentekandidaateste, Aili Keskitalo Kjære alle sammen. I år var jula ekstra velkommen for meg, etter en lang og strevsom høst. Gieries gaajhkesh dovnesh. Daan jaepien jåvle lij lissie buerie båeteme munnjien, akten guhkies jïh barkoes tjaktjen mænngan. Jeg håper dere også har hatt en rolig julehelg. Manne gegkestem dijjieh aaj naan seadtoes jåvlebiejjieh åtneme. Til neste år skal vi feire 100 år med samepolitisk arbeid når vi møtes i Tråante – Trondheim – i februar i 2017. Mubpien jaepien edtjebe 100 jaepieh aavoedidh saemiepolitihkeles barkojne gosse Tråantesne gaavnedibie – goevten 2017. Jeg håper at vi klarer å gjøre 2017 til et år for forsoning i det samiske samfunnet, at vi alle vil føle mer samhold og styrke. Gegkestem mijjieh buektiehtibie 2017 darjodh akten jaapan måahtadimmine saemien siebriedahkesne, guktie gaajhkh mijjieh vielie ektievoetem jïh vieksiesvoetem damtebe. I høst har vi hatt en språkdebatt som har vært vanskelig, men kanskje kan vi alle sammen lære noe av den? Daan tjaktjen aktem gïeledigkiedimmiem åtneme mij geerve orreme, men dagke maehtebe maam akt destie lïeredh? Over alt hvor jeg reiser og møter samer, så møter jeg også historier om sårhet. Gaajhkem lehkiem gusnie fealedeminie jïh saemieh gaavnesjem, dle aaj soptsesh saejriesvoeten bïjre govlem. Langs kysten er det historien til deg som ikke har fått lære deg samisk på grunn av fornorskningen som rører meg mest. Mearoegaedtien mietie lea dov soptsese, mij ij leah åådtjeme saemien lïeredh daaroedehtemen gaavhtan, mij mannem jeenjemes duahta. Du som kanskje føler deg utenfor det samiske samfunnet. Datne mij dagke damth datne leah saemien siebriedahken ålkolen. Kanskje har du fått høre at du ikke er same god nok, for det er ikke alltid at det samiske felleskapet er inkluderende nok. Dagke datne govleme datne ih leah nuekies hijven saemie, juktie ij leah iktesth dïhte saemien ektievoete lea nuekies feerhmeles. Kanskje er akkurat det samiske språket som du har en tilknytning til et språk som ikke brukes av så mange, og derfor er vanskeligere å lære. Dagke raaktan dïhte saemien gïele mïsse datne ektiedimmiem åtnah lea akte gïele maam vaenieh soptsestieh, jïh dannasinie geervebe lïeredh. Å ikke kunne hjertespråket. Ij vaajmoegïelem maehtedh. Det er en følelse jeg også kjenner til. Manne aaj dam domtesem damtem. Mine foreldre snakket ikke samisk til meg, selv om de kunne det selv. Mov eejhtegh idtjin munnjien saemesth, jalhts jïjtjh meehtin. De stolte på datidens profesjonelle råd om at det ikke var bra for barn å være tospråklige. Dah don baelien profesjonelle raeriem leajhtadin mij jeehti ij lij hijven maanide guektiengïeline årrodh. For meg medførte det et stort tomrom, et stort savn. Munnjien akte stoerre gåaroes raejkie sjïdti, akte stoerre ohtselimmie. Senere i livet, etter at jeg i voksen alder hadde lært meg samisk og nettopp hadde født mitt første barn, møtte jeg en ny type sårbarhet. Mænngan jieliedisnie, mænngan manne goh geerve almetje lim saemien lïereme, jïh aadtjen mov voestes maanam åådtjeme, dellie aktem orre såarhts saejriesvoetem damtim. Skulle jeg bruke den samisken jeg kunne, som jeg ikke følte var god nok? Edtjim dam saemien nuhtjedh maam meehtim, maam damtim ij lij nuekies hijven? Kanskje ville jeg da risikere å ofre den personlige nærheten som skal være der mellom en mor og en datter? Dagke sïjhtim dellie vaahrese båetedh dam persovneles lïhkesvoetem dassedh mij edtja tjædtjetjeguaktaj gaskem årrodh. Jeg satt på fødestua da jeg tok det store valget, med barnet i favnet. Manne baersieldimmietjiehtjielisnie tjahkasjim gosse dam stoerre veeljemem veeltim, maanine mov faerhmesne. I starten hvisket jeg til barnet – så skremmende og sårbar var opplevelsen. Aalkoelisnie maanese sïmmim – dan isveligke jïh sååjrehke lij dååjrese. Når jeg nå ser tilbake på dette, blir jeg stolt. Gosse dïsse bååstede vuartesjem dellie garmere sjïdtem. Nå vet jeg at valget jeg gjorde var riktig, og det er kanskje det valget jeg er aller mest stolt av i dag. Daelie daajram manne reaktoelaakan veeljim, jïh dagke daate lea dïhte veeljeme maam ellen jeenjemes garmerdem daan biejjien. Jeg er også stolt, når jeg nå i 2016 snakker samisk i det offentlige, selv om enhver førstespråklig vil kunne fortelle deg at språket jeg snakker er langt fra feilfritt. Manne aaj garmere, gosse daelie jaepien 2016 byögkelesvoetesne saemestem, jalhts fïerhte voestesgïeleldh almetje maahta hov dutnjien soptsestidh manne gujht ånnetji moltestem. Når jeg snakker med mange av dem som har samisk språk hjemmefra, så er det en annen type sårhet og smerte. Gosse jeenjesigujmie dejstie soptsesteminie mah saemien gïelem hïejmeste utnieh, dellie akte jeatjah såarhts saejriesvoete jïh vaejvie. Jeg kjenner på hvordan du har det, som kanskje har blitt mobbet fordi du er same og snakker samisk. Manne damtem guktie datnine, mij dagke irhkesovveme dan åvteste datne saemie jïh saemesth. Kanskje du har fått høre at norsken du snakker ikke er perfekt av sånne som meg, som har norsk som førstespråk. Dagke govleme dov daaroen gïele ij leah dan hijven daagkarijstie goh manne, mij daaroen voestesgïeline åtna. Du føler kanskje også på det personlige ansvaret for at om ikke vi som snakker språket fører det videre, så vil det ikke ha en fremtid. Datne dagke aaj dam persovneles dïedtem damth, jis ibie mijjieh mah saemesth gïelem guhkiebasse vaeltebe, dellie ij gïele sïjhth naan båetijem aejkiem utnedh. Sámi álbmot, jeg håper vi over jul går i gang med å viske ut den splittelsen vi har i samfunnet vårt. Saemien almetjh, manne gegkestem mijjieh jåvli mænngan aelkebe dam vigkiem mijjen gaskem måjkoedidh maam mijjen siebriedahkesne utnebe. Tenk hvor fantastisk det er, at vi enda har våre egne språk. Måjhtelh man joekoen åajvoeh, mijjieh annje jïjtjene gïelh utnebe. Vi kan, alle sammen, med våre forutsetninger, gjøre vårt beste for at det består også for fremtiden. Mijjieh maehtebe, gaajhkesh dovnesh, jïjtjene nuepiejgujmie, mijjen buaratjommesem darjodh ihke gïele gååvnese aaj båetijen aejkien. Jeg håper at det er en jobb vi kan gjøre sammen, uten at vi faller i fellen og dyrker et skille mellom hvem som er gode og dårlige samer. Manne gegkestem mijjieh maehtebe dam ektesne darjodh, bielelen vaahrese båetedh aktem joekehtsem sjugniedidh gïeh hijven jïh nåake saemieh. For alle er vi like gode samer. Juktie gaajhkesh seamma hijven saemieh. Du som snakker samisk. Datne mij saemesth. Og du som ikke har fått lært deg samisk. Jïh datne mij ij leah saemien lïereme. Jeg håper dere får noen fredelige romjulsdager, og at vi kommer ut av høytida styrket og med tillit til hverandre. Ha en fortsatt god jul! Gegkestem dijjieh naan raeffies jåvlebiejjieh åadtjode, jïh mijjieh sinsitnine buerie bïevsterinie jïh leajhtadimmine gaavnesjibie jåvli bissiebiejjiej mænngan.