diskriminering-og-vold-mot-urfolkskvinner-maa-stoppes.html.xml

Diskriminering og vold mot urfolkskvinner må stoppes / Taler og artikler / Sametingsrådet / Organisasjonsstruktur / Om Sametinget / Forsiden - Sametinget Sïerredimmie jïh vædtsoesvoete aalkoealmetjenyjseni vööste tjuara nåhkedh / Håalemh jïh tjaalegh / Saemiedigkieraerie / Åårganisasjovnestruktuvre / Saemiedigkien bïjre / Saemiedigkie - Sametinget Diskriminering og vold mot urfolkskvinner må stoppes Sïerredimmie jïh vædtsoesvoete aalkoealmetjenyjseni vööste tjuara nåhkedh Rådsmedlem Silje Karine Muotka vil i perioden 10.-14. mars delta på FNs kvinnekommisjon (CSW) i New York. Raerielïhtsege Silje Karine Muotka sæjhta boelhken njoktjen 10.-14. b. meatan årrodh EN:n nyjsenekommisjovnesne (CSW) New Yorkesne. Med deltakelsen ønsker Sametinget å bidra til økt internasjonalt fokus på vold mot og diskriminering av urfolkskvinner verden over. Gosse stïeresne desnie dle Saemiedigkie sæjhta lissiehtamme gaskenasjovnaale fokusem utnedh vædtsoesvoetese jïh sïerredæmman aalkoealmetje-nyjsenijstie abpe veartenisnie. FNs Kvinnekommisjon arrangeres hvert år er et av de viktigste internasjonale møteplassene for å diskutere kvinners rettigheter og likestilling. EN:n Nyjsenekommisjovne mij fïerhten jaepien öörnesåvva, lea akte dejstie vihkielommes gaskenasjovnaale tjåanghkoesijjijste juktie nyjseni reaktah jïh mïrrestallemem digkiedidh. - Sametingsrådet er opptatt av å sette søkelyset på urfolkskvinners situasjon i arbeidet med oppnåelse av FNs tusenårsmål for jenter og kvinner. - Saemiedigkieraerie tuhtjie joekoen vihkeles vuartasjidh guktie aalkoealmetjenyjsenæjjah jielieminie gosse barkeminie EN:n stoerretjuetieulmiem nïejtide jïh nyjsenæjjide jaksedh. Vi vil gjennom vår deltakelse i den norske delegasjonen fremheve en rekke forhold vi bekymrer oss for, uttaler rådsmedlem Muotka. Gosse stïeresne dennie nöörjen delegasjovnesne sïjhtebe jïjnjem åvtese buektedh mejstie tjoeperdeminie, raerielïhtsege Muotka jeahta. Vold og dobbel diskriminering Vædtsoesvoete jïh guektiengïerth sïerredimmie Mange urfolkskvinner lever under uholdbare forhold hvor de verken har muligheter til utdanning, god mødrehelse, beskyttelse mot smittsomme sykdommer eller voldelige overgrep. Jïjnjh aalkoealmetjenyjsenæjjah nåake tsiehkiej nuelesne jielieminie gusnie vaallah nuepiem utnieh ööhpehtimmiem vaeltedh, hijven ietniehealsoem åadtjodh, jallh vaarjelimmiem åadtjodh sohti jallh tjuerpies daaresjimmiej vööste. Videre opplever urfolkskvinner diskriminering både i forhold til sin etnisitet og i forhold til sitt kjønn. Jïjnjh aalkoealmetjenyjsenh aaj sïerredimmiem dååjroeh dovne sijjen jïjtse etnisiteeten bïjre jïh ihke dah leah nyjsenæjjah. - Vold og dobbel diskriminering av urfolkskvinner gjør situasjonen uhyre vanskelig å endre til det bedre, uten ekstraordinære tiltak. - Vædtsoesvoete jïh guektiengïerth sïerredimmie aalkoealmetjenyjsenæjjijste darjoeh guktie gaajh gïerve sjædta dan buaratjommesasse jarkelidh, bielelen naan sjïere råajvarimmieh. Slik jeg ser det er det viktig at kampen for kvinners rettigheter intensiveres. Mov mïelen mietie dle vihkeles gæmhpoem nyjsenæjjaj reaktaj åvteste lissiehtidh. Dette er noe jeg ønsker å fremheve i New York, uttaler Silje Karine Muotka. Daate lea mij akt maam sïjhtem åvtese buektedh New Yorkesne, Silje Karine Muotka jeahta. Fattigdomsbekjempelse vil også være et av temaene på FNs kvinnekommisjon. Gæmhpoe giefiesvoeten vööste sæjhta aaj akte dejstie aamhtesijstie årrodh EN:n nyjsenekommisjovnesne. Urfolk utgjør omkring 5 prosent av verdens befolkning, men utgjør 33 prosent blant verdens aller fattigste 900 millioner mennesker. Aalkoealmetjh leah medtie 5 prosenth veartenen almetjijstie, men leah 33 prosenth dejstie veartenen ellen giefiesommes 900 millijovnh almetjijstie. Av disse 900 millioner mennesker utgjør kvinner og unge jenter 70 prosent av de som lever i ekstrem fattigdom. Dejstie 900 millijovnh almetjijstie dle nyjsenæjjah jïh noere nïejth 70 prosenth dejstie mah tjarke giefiesvoeten nuelesne jielieh. - Tallenes tale er klar; - Dah taalh leah tjïelke; Urfolkskvinner er overrepresentert blant verdens fattigste. Ååpsen jïjnjh aalkoealmetjenyjsenæjjah dej giefiesommes gaskem veartenisnie. Disse må løftes ut av fattigdom, håpløshet og det stramme grepet som frykt for vold utgjør. Dah tjuerieh viehkiem åadtjodh giefiesvoeteste, håjnoesvoeteste jïh vædtsoesvoeten asveste båetedh. Dette kan oppnås gjennom økte muligheter for utdanning, sterkere vern av rettigheter, økt politisk innflytelse og en større respekt for kvinners rolle både innenfor arbeids- og familieliv, avslutter rådsmedlem Muotka. Dam maahta buektiehtidh jis stuerebe nuepieh vadta ööhpehtæmman, nænnoesåbpoe vaarjelimmie reaktijste, lissiehtamme politihkeles faamoe jïh nyjsenæjjaj råållam tjerkebelaakan seahkaridh dovne barkoejieleden jïh fuelhkien sisnjeli, raerielïhtsege Muotka minngemosth jeahta.