felles-nordisk-laereplan-for-samiske-elever.html.xml

Felles nordisk læreplan for samiske elever / Grunnskole og VGS / Opplæring / Forsiden - Sametinget Tjåenghkies noerhtelaanti learoesoejkesje saemien learoehkidie / Maadthskuvle jïh Jåa / Lïerehtimmie / Saemiedigkie - Sametinget Felles nordisk læreplan for samiske elever Tjåenghkies noerhtelaanti learoesoejkesje saemien learoehkidie Sametingsåd Silje Karine Muotka har skrevet en kronikk om felles nordiske læreplaner. Saemiedigkieraerie Silje Karine Muotka lea kronihkem tjaaleme tjåenghkies noerhtelaanti learoesoejkesji bïjre. Samiske elever i Norge, Sverige og Finland opplever de samme utfordringene. Saemien learohkh Nöörjesne, Sveerjesne jïh Såevmesne dejtie seamma haestiemidie dååjroeh. Det mangler lærere som behersker samisk og samiske læremidler, og i alle landene er det utfordringer med organisering av opplæringen. Lohkehtæjjah fååtesieh mah saemien haalvoeh jïh saemien learoevierhtieh, jïh gaajhkine laantine haestemh guktie edtja lïerehtimmiem öörnedidh. En felles samisk læreplan ville kunne være en del av løsningen, men vi har noen hindre som å forsere før den kan være en realitet. Akte tjåenghkies saemien learoesoejkesje lij maahteme akte bielie årrodh dehtie vaestiedasseste, men mijjen såemies heaptoeh mejtie tjoerebe rastanidh åvtelen dam buektiehtamme. Fordi det er store forskjeller mellom de nordiske landenes skolesystemer får samiske elever i Norge, Finland og Sverige forskjellige tilbud, og opplæringen vektlegger forskjellige ting. Dan åvteste stoerre joekehtsh dej noerhtelaanti skuvlesysteemi gaskem, saemien learohkh Nöörjesne, Såevmesne jïh Sveerjesne joekehtsh faalenassh åadtjoeh, jïh lïerehtimmie leavloem beaja joekehts aatide. En del elever lar være å velge samisk på skolen fordi organiseringen av opplæringen gjør det vanskelig, og det er i alle landene en mangel på samisklærere og samiske læremidler. Såemies learohkh eah saemien skuvlesne veeljh dan åvteste lïerehtimmie lea öörnedamme naemhtie guktie geerve sjædta dam darjodh, jïh gaajhkine laantine saemienlohkehtæjjah jïh saemien learoevierhtieh fååtesieh. En felles tenkning rundt organisering og læreplaner vil kunne bidra til å løse mange utfordringer siden vi kunne delt og nyttiggjort oss ressursene bedre over landegrensene. Akte tjåenghkies ussjedimmie öörnedimmien jïh learoesoejkesji bïjre lij maahteme viehkiehtidh jïjnjh haestemh loetedh dan åvteste mijjieh limh maahteme juekedh jïh nåhtoem vierhtijste buerebelaakan nuhtedh laanteraastaj rastah. Samarbeid mellom skoler i de tre landene ville bli lettere, og vi kunne ha samarbeidet om å utvikle læremidler, og spart både menneskelige og økonomiske ressurser. Laavenjostoe skuvli gaskem dejnie golme laantine sæjhta aelkebe sjïdtedh, jïh mijjieh limh maahteme laavenjostedh learoevierhtieh evtiedidh, jïh dovne almetjen jïh ekonomeles vierhtieh spååreme. Dette krever imidlertid at myndighetene i de tre landene er villige til å se på samiskspråklig opplæring som et gode, og at vi i fellesskap overkommer byråkratiske hindre. Daate amma kreava åejvieladtjh dejnie golme laantine leah vyljehke saemiengïelenlïerehtæmman vuartasjidh goh akte aevhkie, jïh mijjieh ektesne åejvieladtji heaptoej bijjelen vitnebe. La meg også avklare det først som sist. Baajede mannem aaj dam dallatjinie tjïelkestidh. Dette er også et anliggende for Russland, siden det er samer på russisk side også. Daate aaj akte aamhtese Russlaantese, dan åvteste saemieh aaj Russlaanten bielesne. Likevel skal jeg i denne sammenhengen konsentrere meg om mulighetene som ligger i samarbeid i den nordiske dimensjonen, da dette etter min vurdering ligger nærmere innen rekkevidde i første omgang. Læjhkan sïjhtem daennie ektiedimmesne dej nuepiej bïjre soptsestidh mah leah aktene laavenjostosne dennie noerhtelaanti bielesne, dan åvteste mov vuarjasjimmien mietie lea gehtiebasse jaksoemieriem daelie aalkoelisnie. Ulike lover, forskrifter og læreplaner Joekehts laakh, mieriedimmieh jïh learoesoejkesjh Lover, forskrifter og læreplaner for opplæring i samisk språk er ulike i de tre landene. Laakh, mieriedimmieh jïh learoesoejkesjh lïerehtæmman saemien gïelesne leah joekehts dejnie golme laantine. Elevenes rettigheter, organisering av fagene, timetall, lovbegreper og læreplaner er alle ulike, og på toppen av det hele starter man i forskjellig alder og går ikke like mange år i grunnskolen. Learohki reaktah, öörnedimmie faagijste, tæjmoelåhkoe, laakedïejvesh jïh learoesoejkesjh leah gaajhkh joekehts, jïh lissine dle maanah joekehts aaltarisnie aelkieh jïh eah seamma jïjnjh jaepieh maadthskuvlesne vaedtsieh. Der elever i Norge starter som seksåringer på sin tiårige grunnskoleutdanning, tar de i Finland og Sverige som syvåringer fatt på en niårig utdanning. Learohkh Nöörjesne aelkieh sijjen maadthskuvleööhpehtimmine govhten jaepien båeries mij vaasa luhkie jaepieh, mearan learohkh Såevmesne jïh Sveerjesne aelkieh tjïjhtjen jaepien båeries jïh vaedtsieh uktsieh jaepieh. Skoleeiere er forpliktet til å gi opplæring som er i samsvar med landets skolesystem og godkjente læreplaner. Skuvleaajhteri lea dïedte lïerehtimmiem vedtedh mij lea aarvoej mietie laanten skuvlesysteemine jïh jååhkesjamme learoesoejkesjigujmie. Felles nordiske læreplaner må dermed være i samsvar med lover og skolesystem i Norge, Sverige og Finland. Tjåenghkies noerhtelaanti learoesoejkesjh tjuerieh dan åvteste aarvoej mietie årrodh laakigujmie jïh skuvlesysteemigujmie Nöörjesne, Sveerjesne jïh Såevmesne. Ulike rettigheter og ulike språk Joekehts reaktah jïh joekehts gïelh I Norge har samiske elever individuell rett til opplæring i samisk, uavhengig av hvor i landet de bor. Nöörjesne saemien learohkh jïjtsh reaktam utnieh lïerehtimmiem åadtjodh saemien gïelesne saaht gusnie dah laantesne årroeminie. Dersom skolene ikke har samisklærer, så kan opplæringen gis ved fjernundervisning. Dastegh skuvlh eah saemienlohkehtæjjam utnieh, maehtieh lïerehtimmiem vedtedh maajhööhpehtimmien tjïrrh. I de ti kommunene som er innenfor forvaltningsområdet for samisk språk har alle elever i grunnskolealder rett til opplæring i og på samisk. Dejnie luhkie tjïeltine saemien gïelen reeremedajvesne gaajhkh learohkh maadthskuvleaaltarisnie reaktoem utnieh lïerehtimmiem åadtjodh saemiengïelesne jïh saemien gïelen tjïrrh. Enkelte kommuner innenfor forvaltningsområdet har fattet vedtak om at opplæring i samisk språk skal være obligatorisk for alle elever i kommunen. Muvhth tjïelth reeremedajven sisnjelen leah nænnoestamme lïerehtimmie saemien gïelesne edtja obligatovreles årrodh gaajhkide learoehkidie tjïeltesne. I Finland og Sverige får elever som bor i samiske kommuner opplæring i samisk noen timer i uka, og i de samiske skolene går undervisningen på samisk. Såevmesne jïh Sveerjesne learohkh mah saemien tjïeltine årroeminie lïerehtimmiem åadtjoeh såemies tæjmoeh våhkoen, jïh saemien skuvline lïerehtimmie lea saemiengïelesne. Samiske elever som bor utenfor de samiske kommunene er utenfor samisk opplæring. Saemien learohkh mah saemien tjïeltiålkoli årroeh leah dan åvteste saemien lïerehtimmien ålkolen. Språkgrensene følger ikke landegrensene, men går på tvers av dem. Gïeleraasth eah laanti raasth dåeredh, men leah raasti dåaresth. I Norge og Sverige har vi nordsamisk, lulesamisk og sørsamisk. Nöörjesne jïh Sveerjesne utnebe noerhtesaemien, julevsaemien jïh åarjelsaemien. I Finland har man nordsamisk, enaresamisk og østsamisk. Såevmesne utnieh noerhtesaemien, enaresaemien jïh luvliesaemien. Det betyr at landene har ett eller flere fellesspråk, noe jeg mener bør gjøre samarbeid mulig. Daate sæjhta jiehtedh doh laanth aktem jallh jienebh tjåenghkies gïelh utnieh, jïh dan åvteste vïenhtem mijjieh byörebe maehtedh laavenjostedh. I opplæringsloven i Norge er det understreket at med samisk mener man nordsamisk, lulesamisk og sørsamisk. Ööhpehtimmielaakesne Nöörjesne lea tjïertestamme saemien lea noerhtesaemien, julevsaemien jïh åarjelsaemien. Elevene i Norge kan ha samisk som førstespråk eller samisk som andrespråk. Learohkh Nöörjesne maehtieh saemien voestesgïeline jallh saemien mubpiengïeline utnedh. Elever som snakker samisk velger som regel samisk som førstespråk. Learohkh mah saemiestieh veeljieh åajvahkommes saemien voestesgïeline. Elever som ikke kan samisk, kan velge å starte på samiskopplæring når som helst i skoleløpet. Learohkh mah eah saemien maehtieh, maehtieh veeljedh saemienlïerehtimmine aelkedh saaht gåessie skuvletïjjen. I Sverige brukes begrepet samisk om samiskopplæringen i de samiske skolene. Sveerjesne dïejvese saemien åtnasåvva saemienlïerehtimmien bïjre dejnie saemien skuvline. Ellers brukes begrepet morsmål både i Sverige og Finland. Jeatjah gaavhtan dïejvese ietniengïele åtnasåvva dovne Sveerjesne jïh Såevmesne. Der har man ikke samisk som andrespråk, men kan få opplæring i samisk som fremmedspråk. Desnie eah saemien mubpiengïeline utnieh, men maehtieh lïerehtimmiem saemien ammesgïelesne åadtjodh. Noe som er felles for alle samiske elever uavhengig av land er at de har tospråklig opplæring, der nasjonalspråket er obligatorisk. Naakede mij lea tjåenghkies gaajhkide saemien learoehkidie saaht mennie laantesne, dah guektiengïelen lïerehtimmiem utnieh, desnie gusnie nasjovnaalegïele lea obligatovreles. Læreplanene i samisk må forholde seg til læreplanen i nasjonalspråket. Learoesoejkesjh saemiengïelesne tjuerieh learoesoejkesjen aarvoej mietie årrodh nasjovnaalegïelesne. I Norge har samiskfaget og norskfaget sammen ansvaret for å utvikle samiske elevers tospråklighet, og opplæringen er forankret også i norskfagets læreplaner. Nöörjesne saemienfaage jïh nöörjenfaage ektesne dïedtem utnieh saemien learohki guektiengïelevoetem evtiedidh, jïh lïerehtimmie lea aaj viedteldihkie nöörjenfaagen learoesoejkesjinie. I Sverige og Finland kommer samiskopplæringen i tillegg til ordinær opplæring. Sveerjesne jïh Såevmesne saemienlïerehtimmie goh akte lissie båata dan sïejhme lïerehtæmman. Jeg tar til orde for at vi skal utvikle en felles mal og grunntenkning i nordiske førstespråkslæreplanene i norsk, finsk, svensk og samisk. Manne vïenhtem mijjieh edtjebe aktem tjåenghkies maallem jïh maadthussjedimmiem evtiedidh dejnie noerhtelaanti voestesgïelen learoesoejkesjinie nöörjen, såevmien, sveerjen jïh saemien gïelesne. Alle de tre landene har en felles plikt til å forme skolehverdagen slik at samiskopplæringen blir attraktiv og ansett som en berikelse. Gaajhkh doh golme laanth aktem tjåenghkies dïedtem utnieh skuvlen aarkebiejjiem hammoedidh naemhtie guktie saemienlïerehtimmie fryöjstehke sjædta jïh vuajnalgamme goh akte ræjhkoesvoete. Dette må være det ultimate målet i arbeidet med en felles læreplan. Daate tjuara dïhte bijjemes ulmie årrodh dennie barkosne aktine tjåenghkies learoesoejkesjinie. Jeg har tro på at slike utfordringer som er beskrevet kan løses når viljen er tilstede. Manne jaahkam dagkerh haestemh mah leah buerkiestamme maehtieh loetesovvedh gosse væljoe lea stïeresne. Ved at Sametingene og myndighetene i de tre landene setter seg sammen for å finne løsningene vil vi kunne få en satsning på samisk som vil føre til bedringer og fellesløsninger. Gosse Saemiedigkieh jïh åejvieladtjh dejnie golme laantine ektesne tjihkedieh dejtie raeride gaavnedh dellie sïjhtebe gujht aktem nænnoestimmiem saemien gïeleste åadtjodh mij bueriedimmieh jïh tjåenghkies raerieh sjugnede. Når viljen til å svinge forbi byråkratiske og tekniske hindre er tilstede, finner vi løsningene. Gosse væljoe gååvnese åejvieladtji jïh teknihkeles heaptoej baaktoe gaajvedh, dellie raeride gaavnebe. Da vil tilpasning av timetall og aldersgrupper ikke være en så stor utfordring som det kan høres ut som i utgangspunktet. Dellie sjïehtedimmie tæjmoelåhkoste jïh aalteredåehkijste ij sïjhth dan stoerre haesteme årrodh mij aalkoelisnie govlesåvva. Resultatet til slutt vil være bedret tilgang på undervisning, læremidler og lærere - og styrket samiskundervisning gjennom å ta i bruk den grenseløse kompetansen. Illedahke minngemosth sæjhta årrodh ööhpehtimmiem aelhkebelaakan åadtjodh, vielie learoevierhtieh jïh lohkehtæjjah – jïh nænnoestehteme saemienööhpehtimmie viehkine åtnose vaeltedh dam joekoen stoerre maahtoem. Rett og slett en bedre skolehverdag og læringssituasjon for elevene, og det er vår jobb å legge til rette for det. Raaktan akte buerebe skuvleaarkebiejjie jïh lïerehtimmietsiehkie learoehkidie, jïh mijjen barkoe lea dïssesjïehteladtedh.