fremdeles-nedgang-i-de-samiske-omraadene.html.xml

Fremdeles nedgang i de samiske områdene / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Forsiden - Sametinget Annje vueliedimmie saemien dajvine / Tjaalegh / Veeljemeboelhken 2009 - 2013 / Våarhkoe / Saemiedigkie - Sametinget Fremdeles nedgang i de samiske områdene Annje vueliedimmie saemien dajvine De samiske områdene har fremdeles store utfordringer i forhold til fraflytting og nyetableringer. Saemien dajvh annje stoerre haestemh utnieh juhtemen bïjre dajvijste jïh orre tseegkeldahki bïjre. Det viser en rapport som Telemarksforskning har utført for Sametinget. Daate akte reektehtse vuesehte maam Telemarksforskning dorjeme Saemiedigkien åvteste. Rapporten er en videreføring av tidligere næringsanalyser som Telemarkforskning har utført for Sametinget. Saemien dajve) akte vijriesåbpoe barkoe dejstie aarebi jielemeanalysijste mejtie Telemarksforskning dorjeme Saemiedigkien åvteste. Denne rapporten beskriver utviklingen i samisk område med hensyn til befolkning, arbeidsplasser, utdanningsnivå, næringsutvikling, innovasjon og attraktivitet. Daate reektehtse evtiedimmiem buerkeste saemien dajvesne, gosse årrojh, barkoesijjieh, ööhpehtimmiedaltesem, jielemeevtiedimmiem, innovasjovnem jïh fryöjstehkevoetem måjhtele. Samisk område består av 24 kommuner i Nord-Trøndelag, Nordland, Troms og Finnmark. Saemien dajvesne 24 tjïelth Noerhte-Trööndelagesne, Nordlaantesne, Tromsesne jïh Finnmaarhkesne. Analysen viser at kommunene i det samiske området har nedgang i befolkningen, også i 2010, ett år hvor de fleste kommunene i Norge har befolkningsvekst. Analyse vuesehte tjïelth dennie saemien dajvesne aktem vueliedimmiem almetjelåhkosne utnieh, aaj jaepien 2010, akte jaepie gusnie dah jeanatjommes tjïelth Nöörjesne aktem sjïdtedimmiem almetjeåhkosne utnieh. Økt innvandring har dempet nedgangen i samisk område de siste årene, men ikke nok til å kompensere for fødselsunderskudd og utflytting. Læssanamme vaanterdimmie almetjijste jeatjah laantijste leah vueliedimmiem giehpiedamme saemien dajvesne dej minngemes jaepiej, men ij nuekies juktie reakadimmievueliedimmiem jïh juhtemem dajveste jalkesjidh. Den delen av Nord-Norge som er utenfor samisk område har vekst i folketallet. Dennie bielesne Noerhte-Nöörjeste mij lea saemien dajven ålkolen, desnie almetjelåhkoe sjïdtede. Færre arbeidsplasser Vaenebh barkoesijjieh Den negative befolkningsutviklingen henger sammen med nedgang i antall arbeidsplasser. Daate nåake evtiedimmie almetjelåhkosne lea dannasinie akte vueliedimmie sjïdteme barkoesijjielåhkosne. Der er færre arbeidsplasser i det samiske området i 2010 enn i 2000, i en periode der antall arbeidsplasser på landsbasis har økt med mer enn 11 prosent. Vaenebh barkoesijjieh saemien dajvesne jaepien 2010 goh 2000, akten boelhken gusnie barkoesijjielåhkoe laantesne lea læssanamme vielie goh 11 prosentigujmie. Fylkene i Nord-Norge, utenom de samiske kommunene, har hatt en økning på mellom seks og 14 prosent i samme periode. Fylhkh Noerhte-Nöörjesne, bielelen dah saemien tjïelth, aktem lissiehtimmiem åtneme govhte jïh 14 prosenti gaskem seamma boelhken. Det samiske området har en næringsstruktur med mye primærnæring og industri. Dïhte saemien dajve aktem jielemestruktuvrem åtna jïjnjh voestesjielemigujmie jïh industrijine. De siste to årene har antall arbeidsplasser i disse næringene sunket med mer enn 400. Dej göökte minngemes jaepiej dle barkoesijjielåhkoe daejnie jielieminie vaananamme vielie goh 400 barkoesijjiejgujmie. -Sametinget har vedtatt en ny næringsmelding i 2011. Hovedmålet er å skape et sterkt og allsidig næringsliv som bygger på og tar hensyn til samisk kultur, natur og miljø, og danner grunnlaget for livskraftige lokalsamfunn der mennesker ønsker å bo, sier sametingsråd Marianne Balto. -Saemiedigkie aktem orre jielemebïevnesem nænnoestamme 2011. Åejvieulmie lea aktem nænnoes jïh gellielaaketje jielemem sjugniedidh mij våaromem åtna saemien kultuvresne, dam saemien kultuvrem, eatnemem jïh byjresem krööhkeste, jïh våaromem beaja jielije voenges siebriedahkide, gusnie almetjh sijhtieh årrodh, saemiedigkieraerije Marianne Balto jeahta. Vi må snu den negative utviklingen i de samiske områdene, sier Balto. Mijjieh tjoerebe dam nåake evtiedimmiem jarkelidh dejnie saemien dajvine, Balto jeahta. Bedriftenes utvikling analyseres i NæringsNM, som måler bedriftenes lønnsomhet, vekst og nyetableringer samt næringslivets størrelse. NæringsNM sïelti evtiedimmiem analyserede, jïh sïelti dïenestem, sjïdtedimmien jïh orre tseegkeldahkh möölie, jïh jielemen stoeredahkem. Mange av de samiske kommunene har lite næringsliv i forhold til folketallet, og har lite nyetableringer og svak lønnsomhet. Jïjnjh dejstie saemien tjïeltijste vaenie jielemh utnieh viertiestamme almetjelåhkojne, vaenie orre tseegkeldahkh jïh viesjies dïenestem utnieh. Mange kommuner har imidlertid en høy andel bedrifter med omsetningsvekst i 2010. De fleste av de samiske kommunene kommer samlet sett dårlig ut i NæringsNM. Jïjnjh tjïelth læjhkan aktem stoerre låhkoem sïeltijste utnieh, mah sjïdtedimmiem åtneme åesiestimmesne jaepien 2010. Dah jeanatjommes dejstie saemien tjïeltijste tjåanghkan nåake illedahkh vuesiehtieh NæringsNM’sne. Analysen viser at enkelte kommuner gjør det imidlertid bra, som Tana og Evenes. Analyse vuesehte såemies tjïelth ojhte hijvenlaakan darjoeh, goh Deatnu (Tana) jïh Evenássi (Evenes). Undersøkelsen viser også at de samiske samiske områdene er kjennetegnet av lite innovasjon. Goerehtimmie aaj vuesehte dah saemien dajvh vaenie innovasjovnem utnieh. Telemarksforskning bruker en attraktivitetspyramide for å beskrive utviklingen. Telemarksforskning aktem fryöjstehkepyramijdem nåhtede juktie evtiedimmiem buerkiestidh. I Attraktivitetspyramiden forklares steders utvikling gjennom deres attraktivitet langs tre dimensjoner: Fryöjstehkepyramijdesne sijjiej evtiedimmiem buerkeste dej fryöjstehkevoeten tjïrrh, golme dimensjovni mietie: 1) Attraktivitet for bedrifter i basisnæringer. 1) Fryöjstehkevoete sïeltide maadthjielieminie. 2) Attraktivitet for besøkende 2) Fryöjstehkevoete guesside. 3) Attraktivitet som bosted. 3) Fryöjstehkevoete goh årromesijjie. Det samiske området har hatt sterk nedgang i basisnæringene. Saemien dajve aktem tjarke vueliedimmiem åtneme maadthjielieminie. Basisnæringer er primærnæringer, industri og teknologiske tjenester. Maadthjielemh leah aalkoejielemh, industrije jïh teknologeles dïenesjh. Kjennetegnet for disse næringene er at produktene selges på et nasjonalt eller internasjonalt marked. Dïhte mij lea væhtine daejtie jieliemidie lea dah dorjesh aktene nasjovnale jallh gaskenasjovnale maarkedesne duakasuvvieh. Det samiske området har svært få arbeidsplasser i teknologiske tjenester, som er en basisnæring i vekst. Saemien dajve joekoen vaenie barkoesijjieh åtna teknologeles dïenesjigujmie, mij lea akte sjïdtije maadthjieleme. Noen kommuner i det samiske området har likevel vekst i basisnæringene, som Tysfjord, Kvalsund, Lyngen og Nesseby. Såemies tjïelth saemien dajvesne læjhkan sjïdtedimmiem maadthjielieminie utnieh, goh Divtasvuodna (Tysfjord), Fálesnuorri (Kvalsund), Lyngen jïh Unjárga (Nesseby). Det samiske området har tradisjonelt hatt lite besøksnæringer. Aerpievuekien mietie dle saemien dajve vaenie guessiejielemh åtneme. Det er stor samlet handelslekkasje fra de samiske områdene. Akte stoerre tjåenghkies åesiesleakadimmie dejstie saemien dajvijste. Denne handelslekkasjen har imidlertid blitt mindre, og mange samiske kommuner har vekst i besøksnæringene, som Røyrvik, Loppa, Nesseby, Hamarøy, Snåsa m fl. Daate åesiesleakadimmie ojhte unnebe sjïdteme, jïh jïjnjh saemien tjïelth aktem sjïdtedimmiem utnieh guessiejielieminie, goh Raavrevijhke, Láhppie (Loppa), Unjárga (Nesseby), Hábmer (Hamarøy), Snåase jïh jienebh. Et stort problem for veksten i samiske kommuner er bostedsattraktiviteten. Akte stoerre dåeriesmoere sjïdtedæmman saemien tjïeltine lea årromesijjiej fryöjstehkevoete. Mange av de samiske kommunene har stor utflytting, og større utflytting enn arbeidsplassveksten skulle tilsi. Akte stoerre almetjelåhkoe saemien tjïeltijste jåhta, jïh stuerebe juhteme dajveste goh barkoesijjiesjïdtedimmie edtji årrodh. Det tyder på lav bostedsattraktivitet. Daate aktem vuelege fryöjstehkevoetem årromesijjide vuesehte. Igjen er det noen av de samiske kommunene som går mot strømmen og har høy bostedsattraktivitet, som Lebesby, Sørreisa og Nesseby. Vihth dle såemies dejstie saemien tjïeltijste mah njuvvien vööste vaedtsieh, jïh jolle fryöjstehkevoetem årromesijjide utnieh, goh Lebesby, Ráisavuotna (Sørreisa) jïh Unjárga (Nesseby). -De samiske områdene har et potensial for verdiskaping med basis i samisk kultur og tradisjoner, men behovet for gode ramme betingelser, forskning, nyetableringer og nyskapning er stort, sier sametingsråd Marianne Balto. -Saemien dajvh nuepieh utnieh aarvoesjugniedimmiem buektiehtidh mij våaromem åtna saemien kultuvresne jïh aerpievuekine, men gaajh daerpies hijven mierietsiehkiejgujmie, dotkeminie jïh orre tseegkeldahkigujmie, saemiedigkieraerije Marianne Balto jeahta. For mer informasjon: Ta kontakt med prosjektleder i Telemarkforskning Knut Vareide + 47 98 22 00 04 eller Sametingsråd Marianne Balto + 47 480 63 358 Sïjhth vielie bïevnesh: Soptsesth prosjekten åvtehkinie Telemarksforskningesne Knut Vareide + 47 98 22 00 04 jallh Saemiedigkieraerije Marianne Balto +47 480 63 358.