Helse og sosial / Forsiden - Sametinget
Healsoe jïh sosijaale / Saemiedigkie - Sametinget
Helse og sosial
Healsoe jïh sosijaale
Sametinget har det overordnede ansvaret for samisk helse- og sosialpolitikkutforming og er den mest sentrale premissleverandør ovenfor norske myndigheter i utviklingen av et likeverdig tilbud til det samiske folket.
Saemiedigkie Nöörjesne dam bijjemes dïedtem åtna saemien healsoe-jïh sosijaalepolitihkeevtiedimmien åvteste, jïh lea dïhte vihkielommes premissedeallahtæjjah dejtie nöörjen åejvieladtjide gosse aktem seammavyörtegs faalenassem evtede dejtie saemien almetjidie.
I tilretteleggingen av tjenesten har Sametinget en koordinerende og pådrivende rolle overfor de sentrale myndigheter
Saemiedigkie iktede jïh eadtjoste dejtie byögkeles åejvieladtjide gosse dïenesjem sjïehteladta.
Ansvarlig politiker
Politihkere gïen diedte
Rådsmedlem Barnevern
Maanavaarjelimmie
Helse
Healsoe
Sosial
Sosijaale
Lover
Laakh
et likverdig helse og sosialtilbud til samiske pasienter, på lik linje med befolkningen for øvrig.
seammavyörtegs healsoe- jïh sosijalefaalenasse saemien skïemtjijidie, seammalaakan goh dejtie jeatjah årroejidie.
at det fra sentralt hold settes klare rammer for hvordan målet med en likeverdig tjeneste til det samiske folket skal nås.
tjïelke mierieh biejesuvvieh dejstie voernges åejvieladtjijste guktie edtja ulmiem jaksedh aktine seammavyörtegs dïenesjinie dejtie saemien almetjidie.
at ansvaret for en helsetjeneste med kunnskap og kompetanse i samisk språk og kultur løftes opp på et overordnet nivå.
dïhte diedte akten healsoedïenesjasse, mij daajroem jïh maahtoem åtna saemien gïelen jïh kultuvren bïjre akten bijjemes daltesasse lutnjesåvva.
Rettigheter
Reaktah
Samiske pasienter har rettigheter gjennom nasjonale lover og internasjonale konvensjoner.
Saemien skïemtjijh reaktah utnieh nasjovnaale laaki jïh gaskenasjovnaale konvensjovni tjïrrh.
Samelovens § 3-5 gir innbyggere innenfor samisk forvaltningsområde rett til å bruke samisk for å ivareta egne interesser overfor lokale og regionale offentlige helse- og sosialinstitusjoner, og har rett til å bli betjent på samisk.
Saemielaaken § 3-5 årroejidie saemien reeremedajvesne reaktam vadta saemien nåhtadidh juktie jïjtsh ïedtjh voebnesjidh, gietskene jïh regijovnale byögkeles healsoe- jïh sosijaleinstitusjovnine, jïh reaktam utnieh gagkestimmiem åadtjodh saemien gïelesne.
Likeledes påpeker Pasientrettighetsloven § 3-5 at pasienter har krav på informasjon, som er tilpasset mottakerens individuelle forutsetninger, som alder, modenhet, erfaring og kultur- og språkbakgrunn.
Seammalaakan dle Skïemtjijereaktalaake § 3 – 5 tjïerteste, dah skïemtjijh reaktam utnieh bïevnesh åadtjodh mah leah sjïehtedamme dåastojen indivijduelle tsiehkide, goh aaltere, geervevoete, dååjrehtimmie jïh kultuvre- jïh gïelemaadtoe.
I Ot.prp. nr. 12 presiseres det at retten til informasjon som er tilpasset den enkelte pasients individuelle behov, tilsier at det overfor samisktalende pasienter bør skaffes tolk, eller at pasientene bør bli betjent av samisktalende helsepersonell når dette er nødvendig for at pasienten skal gis informasjon som tilfredsstiller kravene i loven.
Ot.prp. nr. 12 tjïerteste, dïhte reakta bïevnesh åadtjodh, mij lea sjïehtedamme dan aktegs skïemtjijen indivijduelle daerpiesvoetese, sæjhta jiehtedh dah skïemtjijh mah saemiestieh byöroeh toelhkem utnedh, jallh dah skïemtjijh byöroeh viehkiem åadtjodh healsoebarkijijstie mah saemiestieh gosse daate lea daerpies ihke skïemtjije edtja dejtie bïevnesidie åadtjodh mah krievemidie laakesne voebnesjieh.
Videre vises det til ILO-konvensjon nr 169 om urfolk og stammefolk i selvstendige stater, FNs konvensjon om barnets rettigheter og FNs erklæring om urfolks rettigheter.
Vijriesåbpoe dle vuesehte ILO-konvensjovnese nr 169 aalkoealmetji jïh tjiertealmetji bïjre jïjtjeraarehke staatine, EN’i konvensjovnese maanaj reaktaj bïjre jïh EN’i bæjhkoehtimmie aalkoealmetji reaktaj bïjre.
ILO konvensjon artikkel 25 sikrer samene rett til å være med på å utforme de aktuelle helsetilbud og stadfester samiske brukeres rett til tilfredsstillende helsetjenester.
ILO-konvensjovne artihkel 25 gorrede dah saemieh reaktam utnieh meatan årrodh sjyöhtehke healsoefaalenassh evtiedidh, jïh vihteste saemieh reaktam utnieh hijven healsoedïenesjh åadtjodh.
FNs Barnekonvensjon stadfester samiske barns rett til bruk av språk, kultur og religion.
EN’i Maanakonvensjovne vihteste dah saemien maanah reaktam utnieh gïelem, kultuvrem jïh religijovnem nåhtadidh.
Der i blant stadfester konvensjonens artikkel 20 at det skal tas tilbørlig hensyn til kontinuitet i barnets oppdragelse, og til barnets etniske, religiøse, kulturelle og språklige bakgrunn ved omsorgsplassering.
Gaskem jeatjah dle konvensjovnen 20. artihkele vihteste edtja kontinuiteetem krööhkedh maanan bijjiedimmesne, jïh maanan etnihken, religijööse, kultuvrelle jïh gïeleldh maadtoem krööhkedh hoksesertiestimmesne.
Fakta om Helse og sosial
Bievnesh dan bïjre Healsoe jïh sosijaale
Det er kommuner og stat som har ansvaret for helse- og sosialtjenester for den samiske befolkningen.
Tjïelth jïh staate diedtem utnieh healsoe- jïh sosijaledïenesji åvteste dejtie saemien årroejidie.
Det innebærer at de også har et ansvar for å gi en tjeneste som er tilrettelagt samiske pasienters behov i forhold til språk og kultur.
Dïhte sæjhta jiehtedh dah aaj aktem diedtem åtna aktem dïenesjem vedtedh mij lea sjïehteladteme saemien skïemtjiji daerpiesvoetide gïelen jïh kultuvren muhteste.
Manglende kunnskap om samisk språk og kultur og helse- og sosialstatus i tjenestene reduserer samiske pasienters tilgjengelighet til tjenestetilbudene.
Faatoes daajroe saemien gïelen jïh kultuvren bïjre, jïh healsoe- jïh sosijalestaatusen bïjre dïenesjinie, dïenesjefaalenasside dejtie saemien skïemtjijidie giehpede.
Helse- og levekårsundersøkelser utført av Senter for samisk helseforskning viser at det ikke er noen særskilte forskjeller i somatisk helse mellom samer og den øvrige befolkningen.
Healsoe- jïh jieledetsiehkiegoerehtimmieh mejtie Saemien healsoegoerehtimmiejarnge dorjeme, vuesiehtieh ij leah naan sjïere joekehtsh somatiske healsosne saemiej jïh jeatjah årroeji gaskem.
Samer opplever imidlertid et større kommunikasjonsproblem i møte med helse- og sosialtjenesten enn nordmenn for øvrig.
Saemieh læjhkan aktem stuerebe dåeriesmoerem kommunikasjovnesne dååjrieh gosse healsoe- jïh sosijaledïenesjinie gaavnesjh, viertiestamme jeatjah nöörjen almetjigujme.
For at man skal få en likverdig helse- og sosialtjeneste for den samiske befolkningen må tjenesten ha kunnskap om og kompetanse i samisk språk og kultur på alle nivåer.
Jis edtja aktem seammavyörtegs healsoe- jïh sosijaledïenesjem åadtjodh dejtie saemien årroejidie, dle dïenesje tjuara daajroem jïh maahtoem utnedh saemien gïelesne jïh kultuvresne gaajhkine daltesinie.
Det er også viktig at ansvaret for å kvalitetssikre helse- og sosialtjenesten til samiske pasienter løftes opp på et overordnet nivå.
Aaj vihkeles dïhte diedte akten bijjemes daltesasse lutnjesåvva, juktie kvaliteetem gorredidh healsoe- jïh sosijaledïenesjisnie saemien skïemtjijidie.
Det kan ikke være slik at kvalitetssikring av samiske helse- og sosialtjenester må være avhengig av enkeltpersoner med spesialkompetanse i, eller en spesiell interesse for samisk språk og kultur.
Ij maehtieh naemhtie årrodh dïhte kvaliteetegorredimmie saemien healsoe-jïh sosijaledïenesjijstie tjuara jearohks årrodh naan sjïere almetjijstie mah sjïere maahtoem utnieh, jallh aktem sjïere iedtjem utnieh saemien gïelese jïh kultuvrese.
Det kan heller ikke være slik at det er opp til den enkelte samiske tjenestemottaker å definere sitt behov for tilrettelagte helse- og sosialtjenester.
Ij maehtieh darhkh naemhtie årrodh dïhte aktegs saemien dïenesjedåastoje tjuara tjïelkestidh maam satne daarpesje sjïehteladteme healsoe- jïh sosijaledïenesjijstie.