innlegg-ved-presentasjon-av-sametingsraadets-beretning-23.09.15.html.xml

Innlegg ved presentasjon av Sametingsrådets beretning 23.09.15 / Taler og artikler / Sametingsrådet / Organisasjonsstruktur / Om Sametinget / Forsiden - Sametinget Håaleme åehpiedehtiemisnie Saemiedigkieraerien reektemistie 23.09.15 / Håalemh jïh tjaalegh / Saemiedigkieraerie / Åårganisasjovnestruktuvre / Saemiedigkien bïjre / Saemiedigkie - Sametinget Innlegg ved presentasjon av Sametingsrådets beretning 23.09.15 Håaleme åehpiedehtiemisnie Saemiedigkieraerien reektemistie 23.09.15 FNs komité for bekjempelse av rasediskriminering (CERD) har nylig offentliggjort sin siste periodiske rapport om Norge. EN:n raasesïerredimmiemoenehtse (CERD) lea aadtjen sov minngemes boelhkereektehtsem bæjhkoehtamme Nöörjen bïjre. I rapporten uttrykker komiteen reell bekymring over norske myndigheters innsats for å bekjempe rasisme og hatprat mot etniske minoriteter og andre sårbare grupper. Reektehtsisnie moenehtse aktem tjïelke tjoeperdimmiem buakta nöörjen åejvieladtji barkoste juktie raasismen jïh aassjoen vööste gæmhpodh etnihkeles unnebelåhkoej vööste jïh jeatjah prååsehke dåehkiej vööste. Komiteen anbefaler flere tiltak for å styrke lovverk og planer for bekjempelse av rasistisk motivert vold og voksende fremmedfrykt og diskriminering. Moenehtse jienebh råajvarimmieh juvnehte mah edtjieh laakide jïh soejkesjidie nænnoestehtedh juktie raasistiske vædtsoesvoeten jïh sjïdtije ammesasven jïh sïerredimmien vööste gæmhpodh. I likhet med Sametingsrådet og flertallet i denne forsamlingen, er FNs rasediskrimineringskomité svært bekymret for språk- og opplæringssituasjonen for samiske barn. Seammalaakan goh Saemiedigkieraerie jïh jienebelåhkoe daennie krirresne, EN:n raasesïerredimmiemoenehtse tjarke tjoeperdeminie dehtie gïele- jïh lïerehtimmietsiehkeste saemien maanide. Sametinget har over mange år bedt om en økning av ressursene til samisk opplæring: læremidler, finansiering og lærerressurser. Saemiedigkie lea gellie jaepieh birreme aktem lissiehtimmiem vierhtijste åadtjodh saemien lïerehtæmman: learoevierhtieh, finansieradimmie jïh lohkehtæjjavierhtieh. Dette vil også i fortsettelsen være tema for vår dialog om budsjett og budsjettbehov med regjeringen. Daate sæjhta aaj tïjjen åvtese akte teema årrodh gosse budsjedten jïh budsjedtedaerpiesvoeten bïjre rååresjibie reerenassine. Jeg er også tilfreds med at FNs komité for bekjempelse av rasediskriminering adresserer norske myndigheters manglende oppfølging av Finnmarksloven og identifikasjon av rettigheter til land og vann i og utenfor Finnmark. Manne aaj madtjeles ihke EN:n raasesïerredimmiemoenehtse jeahta nöörjen åejvieladtjh eah leah guhkiebasse barkeme Finnmaarhkelaakine jïh reaktaidentifikasjovnine eatnamasse jïh tjaatsan Finnmaarhkesne jïh Finnmaarhken ålkolen. Som kjent har Sametingsrådet over lang tid kritisert manglende beskyttelse for urfolk og rettigheter i minerallovgivingen og svikt i plikten på reelle konsultasjoner mellom norske myndigheter og Sametinget. Goh dijjieh daejrede dle Saemiedigkieraerie guhkiem laajhteme aalkoealmetjh jïh reaktah eah vaarjelimmiem utnieh mineraalelaakine, jïh eah sijjen dïedtem steereme dej tjïelke rååresjimmiej bïjre nöörjen åejvieladtji jïh Saemiedigkien gaskem. Også dette har komiteen merket seg. Jïh moenehtse aaj dam vïhtesjadteme. De siste års innsats og arbeid fra stater og urfolk på den internasjonale arena har båret frukter. Dej minngemes jaepiej råajvarimmie jïh barkoe mejtie staath jïh aalkoealmetjh leah dorjeme gaskenasjovnaale sijjesne leah hijven illedahkh vadteme. Jeg minner om FNs erklæring om urfolks rettigheter og Alta 2013. Manne måjhtajahtam EN:n bæjhkoehtimmien bïjre aalkoealmetji reaktaj bïjre jïh Alta 2013. Den gode utviklingen viser nødvendigheten av at Sametinget deltar aktivt på den internasjonale arena. Daate hijven evtiedimmie vuesehte lea daerpies Saemiedigkie lea eadtjohkelaakan meatan gaskenasjovnaale sijjesne. Globaliseringstendensene medfører at beslutninger internasjonalt får konsekvenser lokalt i våre hverdagsliv. Doh globaliseradimmietendensh darjoeh guktie sjæjsjalimmieh gaskenasjovnaale sijjesne konsekvensh voengesne åadtjoeh mijjen aarkebiejjien jieliedinie. Sametingsmelding om solidaritet og internasjonalt arbeid behandles denne uka. Saemiedigkiebïevnese solidariteeten jïh gaskenasjovnaale barkoen bïjre gïetesåvva daan våhkoen. Der foreslår Sametingsrådet blant annet å styrke innsatsen overfor EUs beslutningsorganer. Desnie Saemiedigkieraerie gaskem jeatjah raereste barkoem nænnoestehtedh EU:n sjæjsjalimmieåårgani vööste. Meldingen og strategiene der er verktøy som vil styrke Sametingets rolle som en internasjonal aktør. Bïevnese jïh strategijh desnie leah dïrregh mah sijhtieh Saemiedigkien råållam nænnoestehtedh goh akte gaskenasjovnaale aktööre. Samtidig skal vi bidra til å konkretisere FNs erklæring om urfolksrettigheter for det samiske folket på hjemmebane. Seamma tïjjen edtjebe viehkine årrodh tjïelkestidh EN:n bæjhkoehtimmiem aalkoealmetjereaktaj bïjre saemien åålmegidie mijjen laantesne. Endrings- og utviklingstakten lokalt, nasjonalt og internasjonalt gjør at det samiske samfunnet stadig står overfor nye utfordringer. Jarkelimmie- jïh evtiedimmiedrïekten gaavhtan voengesne, nasjovnaale jïh gaskenasjovnaale sijjesne, dle saemien siebriedahke ahkedh orre haestemi uvte tjåådtje. Dette krever nye tanker og løsninger. Dan åvteste daerpies orre åssjaldahkigujmie jïh raeriejgujmie. Sist uke presenterte Sametingsrådet derfor en utredning om perspektiver på regjeringens kommunereform. Minngemes våhkoen Saemiedigkieraerie dan åvteste aktem salkehtimmiem perspektijvi bïjre åehpiedehti reerenassen tjïeltereformese. Jeg merket meg at plenumsleder Gaski innledningsvis i dag stilte oss spørsmålet; Manne krööhkestim stoerretjåanghkoen åvtehke Gaski mijjese gyhtjelassem gihtji daan biejjien; hvordan vil dagens samepolitikk bli vurdert om 150 år? guktie daan beajjetje saemiepolitihke sæjhta vuarjasjamme sjïdtedh 150 jaepiej minngelen? La meg si det slik: regjeringens kommunereform er også samepolitikk. Baajede mannem dam naemhtie jiehtedh: reerenassem tjïeltereforme aaj saemiepolitihke. Den vil berøre store og viktige politikkområder for samene, og den vil berøre spørsmål som omhandler samiske politiske rettigheter, ressurser og landområder og kulturelle rettigheter. Dïhte sæjhta stoerre jïh vihkeles politihkesuerkiej bïjre årrodh saemide, jïh gyhtjelassi bïjre årrodh mah leah saemien politihkeles reaktaj bïjre, vierhtiej jïh eatnemedajvi bïjre jïh kultuvrelle reaktaj bïjre. Utredningen skal nå ut på en bred høringsprosess i det samiske samfunnet. Daelie salkehtimmie edtja akten gamte govlehtimmieprosessese saemien siebriedahkesne. Men allerede nå kan jeg si at Sametingsrådets holdning i arbeidet med kommunereformen er at reformen må styrke rettighetssituasjonen og tjenestetilbudet for samer i kommunene. Men joe daelie maahtam jiehtedh Saemiedigkieraerien vuajnoe dennie barkosne tjieltereformine lea reforme tjuara reaktatsiehkiem jïh dïenesjefaalenassem nænnoestehtedh saemide tjïeltine. Hvis det om 150 år skal snakkes samisk i kommunene, undervises på samisk i skolen og leves samiske liv, så må kommunestruktur og rettigheter legge til rette for det. Jis edtja saemiestidh tjïeltine, saemiengielesne ööhpehtidh skuvlesne jïh saemienlaaketje jieledh150 jaepiej minngelen, dellie tjïeltestruktuvre jïh reaktah tjuerieh dïsse sjïehteladtedh. Kommunereformen har ikke assimilering som formål, slik vi hørte om tidligere i dag fra fornorskningspolitikkens århundre. Tjïeltereforme ij assimileradimmiem ulmine utnieh, naemhtie guktie mijjieh aarebi daan biejjien govlimh daaroedehtemepolitihken jaepijste. Men jeg frykter allikevel at den på sikt kan få slike effekter, dersom samer blir en kulturell og politisk minoritet i alle framtidens kommuner. Men læjhkan bïllem dïhte guhkiebasse maahta dagkerh effekth åadtjodh, dastegh saemieh akte kultuvrelle jïh politihkeles unnebelåhkoe sjidtieh gaajhkine båetijen aejkien tjïeltine. Plenumsleder Som også FNs rasediskrimineringskomité nevner, så er samiske områder og rettigheter under sterkt press fra storsamfunnet, både med hensyn til fiskeriressurser, mineralressurser og arealressurser. Goh aaj EN:n raasesïerredimmiemoenehtse neebnie, dle saemien dajvh jïh reaktah tjarke behtjiedimmiem nuelesne stoerresiebriedahkeste, dovne göölemevierhtiej, mineraalevierhtiej jïh arealevierhtiej sjïekenisnie. Kommunereformen og utfordringer knyttet til samisk kultur, språk og opplæring viser at det er et reelt behov for å se overordnet og samlet på disse utfordringene. Tjïeltereforme jïh haestemh ektiedamme saemien kultuvrese, gielese jïh lïerehtæmman vuesiehtieh akte tjïelke daerpiesvoete gååvnese dejtie haestiemidie vuartasjidh eensilaakan jïh tjåenghkies. Første anledning er senere denne uken: Voestes nuepie lea mænngan daan våhkoen: Sametinget skal under dette plenum behandle sak 37/15 Endring av ordlyden i Grunnloven § 108 og Grunnloven på samisk. Saemiedigkie edtja daennie stoerretjåanghkosne aamhtesem 37/15 gïetedidh Jarkelimmie jiehtiegijstie Maadthlaakesne § 108 jïh Maadthlaake saemiengielesne. Sametingsrådet foreslår en presisering i grunnloven om det samiske folkets status som landets urfolk. Saemiedigkieraerie aktem tjïertestimmiem raereste maadthlaakesne saemien almetji staatusem bïjre goh laanten aalkoealmetjh. Det er et høyst realpolitisk grep, og som står i forhold til de utfordringer og utviklingstrekk samene står overfor i dag. Daate akte vihkeles realpolitihkeles råajvarimmie, mij lea seamma vihkeles goh doh haestemh jïh evtiedimmievæhta mej uvte saemieh daan biejjien tjåadtjoeh. Plenumsleder Sametingsrådet har i august gjennomført en rundreise langs finnmarkskysten. Saemiedigkieraerie lea mïetsken aktem fealadimmiem dorjeme Finnmaarhken gaedtiebealam. Ressursene i havet er kilde til vekst og optimisme langs hele kysten. Vierhtieh mearosne lea akte gaaltije sjïdtedæmman jïh optimismese abpe gaedtiebealam. Hele Sametingsrådet har latt seg begeistre av livskraft og ståpå-viljen vi har møtt på hele turen fra Vardø til Havøysund. Abpe Saemiedigkieraerie lea madtjeles sjïdteme dehtie jieledefaamoste jïh barkoevæljoste mejtie vuajneme abpe fealadimmesne Vardøen luvhtie Havøysunden gåajkoe. Inntrykk og innspill tar vi med videre i arbeidet med Sjøsamiske strategier. Daejnie manne leam raerien reektemem barkoen bïjre åehpiedehteme minngemes boelhkese. Sametingsrådet har besluttet å gi sin støtte og til tilslutning til årets TV-aksjon i regi av Regnskogfondet Jeg oppfordrer samtlige representanter og samer for øvrig om å engasjere seg i årets aksjon. Saemiedigkieraerie lea sjæjsjalamme sov dåarjoem vedtedh jïh nænnoestidh daan jaepien TV-aksjovnem maam Regnskogfondet reerie. Manne haastam gaajhkide tjirkijidie jïh jeatjah saemide eadtjohke årrodh daan jaepien aksjovnesne. Årets aksjon retter seg spesielt mot urfolk i regnskogområder og kampen for urfolks rettigheter. Daan jaepien aksjovne lea joekoen aalkoealmetji bïjre ebrieskåajjedajvine jïh gæmhpoen bïjre aalkoealmetji reaktaj åvteste. Meld deg som bøssebærer eller bidra på andre måter. Bïeljelh datne sïjhth böössaguedtiejinie årrodh jallh jeatjahlaakan dåarjoehtidh. Takk for oppmerksomheten. Gæjhtoe mov åvteste.