mobbing-vi-maa-starte-med-oss-selv.html.xml

Mobbing - vi må starte med oss selv / Arbeidet mot mobbing / Opplæring / Forsiden - Sametinget Irhkeme - tjoerebe jïjtjenæjnene aelkedh / Håalemh jïh tjaalegh / Saemiedigkieraerie / Åårganisasjovnestruktuvre / Saemiedigkien bïjre / Saemiedigkie - Sametinget Mobbing - vi må starte med oss selv Irhkeme - tjoerebe jïjtjenæjnene aelkedh Silje Karine Muotka, sametingsråd Silje Karine Muotka, saemiedigkieraerie Mobbing er et stort samfunnsproblem, også i samiske samfunn. Irhkeme akte stoerre dåeriesmoere siebriedahkesne, aaj saemien siebriedahkine. Personlig tror jeg et mulig tiltak er å rette oppmerksomheten mot oss selv. Jïjtje vïenhtem akte råajvarimmie mejnie maahta aelkedh lea tsåatskelesvoetem jïjtjemh vööste stuvredh. Oss voksne som rollemodeller. Mijjieh geerve almetjh goh råållamaallh. Å feie for egen dør kan være et virkningsfullt og langsiktig tiltak mot mobbing. Jïjtse oksen uvte sööpedh maahta akte guhkies råajvarimmie årrodh irhkemen vööste mij hijven illedahkh vadta. De aller fleste lærere, skoler og foreldre tar barns utvikling og læring på alvor. Doh ellen jeanatjommes lohkehtæjjah, skuvlh jïh eejhtegh maanaj evtiedimmiem jïh lïerehtimmiem itjmieslaakan vaeltieh. Derfor har de fleste elever det bra på skolen og i fritiden. Dan åvteste dah jeanatjommes learohkh hijvenlaakan utnieh skuvlesne jïh eejehtallemisnie. Likevel vet vi så inderlig vel at for mange elever ikke blir sett eller hørt, og at for mange utsettes for mobbing og krenkelser. Læjhkan dle mijjieh dan veele daejrebe fer jïjnjh learohkh eah vuajnelgh jallh govlelgh, jïh fer jïjnjh learohkh irhkemem jïh narrahtimmiem dåårjoeh. Undersøkelser viser at samiske barn har en høyere risiko for å bli utsatt for krenkende atferd. Goerehtimmieh vuesiehtieh saemien maanah aktem stuerebe vaahram utnieh narrahtihks dåemiedimmiem dååjredh. Mange av oss har kun korte stunder sammen som familie i hverdagen. Gallesh mijjeste ajve åenehks bodth utnebe ektesne goh fuelhkie aarkebiejjien. Det blir samtalen rundt middagsbordet og tiden vi har sammen i helger som gir rom for samtale. Gosse buertiebealesne tjahkasjibie jïh gosse ektesne hïeljine dellie astebe soptsestidh. Vi skylder barna å tenke godt gjennom hvilke tema som dominerer samtalen rundt middagsbordet. Mijjen maanaj gaavhtan dle byörebe hijvenlaakan ussjedidh mej aamhtesi bïjre mijjieh åajvahkommes soptsestibie gosse buertiebealesne tjahkasjibie. Samtalen kan handle om det vi har opplevd denne dagen. Mijjieh dagke soptsestibie dan bïjre maam dååjreme daan biejjien. Eller det kan handle om ting som for eksempel kommunevalget og om politikere, eller om våre nye naboer eller om verdenspolitikken. Jallh maehtebe soptsestidh vuesiehtimmien gaavhtan tjïelteveeljemen jïh politihkeri bïjre, jallh mijjen orre kraannaj bïjre jallh veartenepolitihken bïjre. Selv om vi kanskje ikke er bevisste på det, formidler vi verdier til våre barn. Jalhts mijjieh ibie dam vïenhth, dellie mijjieh mijjen aarvoeh sertiestibie mijjen maanide. Er det fremsnakking vi driver med, eller ikke? Mijjieh hijvenligke soptsestibie jallh mij? Barna speiler våre verdier, holdninger, fordommer og synspunkter mer enn vi som voksne er bevisste på. Maanah mijjen aarvoeh, mïelh, vaanesovmh jïh vuajnoeh vuesiehtieh vielie goh mijjieh goh geerve almetjh vienhtieh. Det er viktig å vite at vi voksne kan bidra sterkt til å redusere mobbing, krenkelser og trakassering bare ved å være bevisste på hvilke holdninger vi fremmer - for eksempel rundt middagsbordet. Vihkeles daejredh mijjieh geerve almetjh maehtebe hijvenlaakan viehkiehtidh irhkemem, narrahtimmieh jïh daaresjimmiem giehpiedidh, jis ajve måjhtajibie mah mïelh mijjieh buektebe - vuesiehtimmien gaavhtan buertiebealesne. "Hånden som rører vuggen, styrer verden" er det sagt. "Gïete mij gïerhkemem suvtehte, veartenem stuvrie" lea jeahtasovveme. Det må bety at vi voksne kan overføre verdier som fremmer respekt, likeverd, toleranse og aksept. Daate tjuara jiehtedh mijjieh geerve almetjh maehtebe aarvoeh sertiestidh mah seahkarimmiem, seamma- aarvoem, goerkesadtemem jïh jååhkesjimmiem eevtjieh. I skolen og barnehagen er alle voksne rollemodeller. Skuvlesne jïh maanagiertesne gaajhkh geerve almetjh råållamaallh. Ikke bare barnehagelæreren, assistenten eller læreren, men også vaktmesteren og reingjøringspersonalet, for ikke å snakke om helsesøstrene. Ij ajve maanagïertelohkehtæjja, klahke jallh lohkehtæjjah, men aaj vaeptiemïestere jïh dah mah bissieh, jïh ij goh unnemes healsoesåjhterh. I mange tilfeller fanger de opp elever som ikke har det så greit på skolen eller hjemme. Gelliej veajkoej dah learohkh vuejnieh mah eah dan hijven skuvlesne jïh gåetesne utnieh. Av ulike årsaker velger noen kommuner å nedprioritere helsesøstertilbudet eller reduserer eller endrer på tilstedeværelsen av andre voksenpersoner i skoler, barnehager og fritidstilbud. Joekehts fåantoej gaavhtan dle såemies tjïelth veeljieh healsoesåjhterefaalenassem giehpiedidh, jallh giehpiedieh man gellie jïh man guhkiem doh geerve almetjh edtjieh skuvline, maanagiertine jïh eejhtallemefaalenassine årrodh. Da skal man også være klar over at man reduserer antall potensielle rollemodeller og omsorgspersoner rundt utsatte barn. Dellie byöroe aaj daejredh dellie råållamaallide jïh hoksealmetjidie giehpede dejtie maanide mah sjïere hoksem daarpesjieh. Barn har ansvar for hvordan de oppfører seg mot hverandre. Maanaj lea dïedte guktie dah sinsitnien vööste dåemiedieh. Vi voksne har likevel ansvaret for å veilede barn og unge mennesker. Mijjieh geerve almetjh læjhkan dïedtem utnebe maanide jïh noeride bïhkedidh. Det betyr at vi ikke bare har ansvar for å korrigere uakseptabel atferd, men også å berømme dem når de viser toleranse og medmenneskelighet overfor hverandre. Daate sæjhta jiehtedh mijjieh ibie ajve dïedtem utnieh vesties dåemiedimmiem staeriedidh maam, men aaj dejtie girmedh gosse goerkesadtemem jïh goerkesem mubpide almetjidie vuesiehtidh. Uakseptabel og krenkende atferd på nett, mobiler og sosiale medier får ofte stor oppmerksomhet. Vesties jïh narra-Stihke dåemiedimmie gedtesne, mobijlesne jïh sosijaale meedijinie daamtaj stoerre tsåatskelesvoetem åådtje. Jeg mener vi også har ansvar for å veilede barn og unge i bruk av sosiale medier på en positiv og konstruktiv måte. Manne vïenhtem mijjieh aaj dïedtem utnebe maanide jïh noeride bïhkedidh guktie edtja dejtie sosijaale meedijidie nuhtjedh hijven jïh sjiehteleslaakan. Å gi uttrykk for at det er bra å inkludere andre og at det er positivt hvis de viser sosial samvittighet. Soptsestidh ihke hijven mubpide meatan vaeltedh, jïh joekoen hijven jis baahkoe vaajmoem vuesiehtieh. Sametinget har i flere år vært partner i arbeidet mot mobbing, gjennom det landsdekkende arbeidet til Manifest mot mobbing. Saemiedigkie lea gellie jaepieh guejmine orreme barkosne irhkemen vööste, dan laantenvijries barkoen tjïrrh Manifeeste irhkemen vööste. Årets kampanjeuke – Gjør en forskjell – starter i uke 40 bygger på arbeidet som er gjort tidligere. Daan jaepien kampanjevåhkoe - Darjoeh joekehtsem - aalka våhkoen 40 - bigkie dan barkose mij lea aarebi dorjesovveme. Kampanjen skal vise hvordan hver av oss kan gjøre en forskjell, for å skape vennskap, bidra til inkludering og forebygge mobbing. Kampanje edtja vuesiehtidh guktie fïereguhte mijjeste maahta aktem joekehtsem darjodh, juktie vienevoetem sjugniedidh, feerhmeminie viehkiehtidh jïh irhkemem heerredidh. Min oppfordring til både barn, unge og voksne: vær de beste rollemodeller. Mov haesteme dovne maanide, noeride jïh geerve almetjidie: årrode dejtie bööremes råållamaallide. Vær en du er stolt over. Årrode aktem maam maahta girmedh. Vær en venn. Årrode voelpe.