prm-ulike-spraaksituasjoner-trenger-ulike-ordninger.html.xml

PRM: – Ulike språksituasjoner trenger ulike ordninger PRM: – Joekehts gïeletsiehkieh joekehts öörnegh daarpesjieh Sametingsrådet fremmer sak om språkområde og kommunekategorier for plenum i desember. Saemiedigkie ulmine åtna saemien gïelh nænnoestehtedh jïh evtiedidh abpe laantesne. – Det er språksituasjonen i de ulike områdene som skal være utgangspunktet for den fremtidige språkplanleggingen, sier sametingspresident Aili Keskitalo. – Gïeletsiehkie dejnie ovmessiedajvine edtjieh våaroeminie årrodh dan båetijen aejkien gïelesoejkesjæmman, saemiedigkiepresidente Aili Keskitalo jeahta. Sametingsrådet har stort fokus på oppfølging av NOU2016:18 Hjertespråket. Sametinget har en målsetting om å styrke og utvikle samisk språk over hele landet. Saemiedigkieraerien akte stoerre fokuse dan guhkiebasse barkose NOU:ste 2016:18 Vaajmoegïele, jïh aamhtesem buakta gïeledajvi jïh tjïeltekategoriji bïjre stoerretjåanghkose goeven. – En av de største utfordringene vi har i dag er at dagens forvaltningsområde for samisk språk ikke tar hensyn til at språksituasjonen er forskjellig fra kommune til kommune, sier Keskitalo. – Akte dejstie stööremes haestiemijstie mejtie utnebe daan biejjien lea daan beajjetje reeremedajve saemien gïelide eah krööhkesth gïeletsiehkie lea joekehts tjïelteste tjïeltese, Keskitalo jeahta. Gjennom dagens ordning har alle kommuner de samme forpliktelser til tross for at både språksituasjonen og antall samiskspråklige i kommunene er svært varierende. Daan beajjetje öörnegen tjïrrh gaajhkh tjïelth dejtie seamma åeliedimmide utnieh jalhts gïeletsiehkie jïh låhkoe saemiengïeleldh almetjijstie leah joekoen gellielaaketje. – Regelverk må gjenspeile virkeligheten – Njoelkedassh tjuerieh vuesiehtidh guktie lea rïektesisnie NOU2016:18 Hjertespråket foreslår en differensiert ordning med ulike kategorier for kommuner som omfattes av samisk språkområde, nemlig språkbevaringskommuner, språkvitaliseringskommuner og storbykommuner. NOU2016:18 Vaajmoegïele aktem joekehts öörnegem raereste ovmessie kategorijigujmie tjïeltide mah leah saemien gïeledajvesne, gidtjh gïelevaarjelimmietjïelth, gïelejieliehtimmietjïelth jïh stoerrestaaretjïelth. Sametingsrådet har forventninger om at et språkområde med ulike kommunekategorier i større grad vil ta hensyn til kommunenes behov og utfordringer. Saemiedigkieraerie veanhtede akte gïeledajve ovmessie tjïeltekategorijigujmie jeenjemasth sijhtieh krööhkestidh tjïelti daerpiesvoeth jïh haestemh. – Vi vet at språksituasjonen er svært forskjellig i kommunene. – Mijjieh daejrebe gïeletsiehkie lea joekoen joekehts tjïeltine. I noen kommuner er samisk språk levende på alle områder i kommunen, mens i andre kommuner er situasjonen annerledes, og i disse kommunene er det behov for å bygge opp kompetansen i samisk språk. Muvhtine tjïeltine saemien gïele lea jielije gaajhkine suerkine tjïeltesne, mearan jeatjah tjïeltine gïeletsiehkie gaajh jeatjahlaakan, jïh dejnie tjïeltine lea daerpies maahtoem tseegkedh saemien gïelesne. Det er derfor svært avgjørende at det utarbeides regelverk som i større grad gjenspeiler virkeligheten, sier Keskitalo. Dan åvteste joekoen vihkeles njoelkedassh dorjesuvvieh mah jeenjemesh vuesiehtieh guktie lea rïektesisnie, Keskitalo jeahta. Foreslår ytterligere to kommunekategorier Raereste göökte vielie tjïeltekategorijh Sametingsrådet foreslår at språkressurskommuner blir ny kategori i tillegg til de tre kategoriene språkutvalget har foreslått i sin rapport. Saemiedigkieraerie raereste gïelevierhtietjïelth akte orre kategorije sjædta lissine dejtie golme kategorijide mejtie gïelemoenehtse lea raeriestamme sov reektehtsisnie. – Vi har i dag to kommuner hvor samisk er majoritetsspråk. – Mijjen leah göökte tjïelth gusnie saemien lea jienebelåhkoegïele. Dette er helt unikt i samisk språksammenheng, og vi mener at det vil være viktig å sikre at man for fremtiden fortsatt har kommuner hvor samisk språk er majoritetsspråket. Daate eevre sjïere saemien gïeleektiedimmesne, jïh mijjen mïelen mietie sæjhta vihkeles årrodh gorredidh mijjieh båetijen aejkien annje tjïelth utnebe gusnie saemien gïele lea jienebelåhkoegïele. Vi mener at disse kommunene er ressurskommuner, og har et ønske om at disse kommunene skal kunne ivareta en del oppgaver som kommer hele samfunnet til nytte, sier Keskitalo. Mijjieh mïelebe daah tjïelth leah vierhtietjïelth, jïh vaajtelibie daah tjïelth edtjieh maehtedh såemies laavenjassh gorredidh mah nåhtojne sjidtieh abpe siebriedahkese, Keskitalo jeahta. Sametingsrådet mener at det er viktig å synliggjøre at også øvrige kommuner har visse forpliktelser ovenfor den samiske språkbruker, og foreslår derfor også øvrige kommuner som en egen kategori. Saemiedigkieraerie meala vihkeles vuesiehtidh aaj jeatjah tjïelth vihties åeliedimmieh dan saemien gïeleutnijen vööste utnieh, jïh raereste dan åvteste jeatjah tjïelth goh akte jïjtsh kategorije. Videre har sametingsrådet sett det som hensiktsmessig å inkludere mindre byer i språkområdet, og foreslår derfor at kategorien kalles bykommuner i stedet for storbykommuner, slik språkutvalget foreslår. Saemiedigkieraerie aaj vuajneme maereles unnebe staarh meatan vaeltedh gïeledajven sïjse, jïh raereste dan åvteste kategorije gohtjesåvva staaretjïelth sijjeste stoerrestaaretjïelth, guktie gïelemoenehtse raereste. – Det samiske språkområdet berører ikke bare hele den samiske befolkningen, men har også stor betydning for oppfølgingen av mange andre forslag til tiltak i Hjertespråket. – Saemien gïeledajve ij leah ajve dejtie saemien årroejidie, men aaj stoerre ulmiem åtna dan guhkiebasse barkoen gaavhtan dejstie jeatjah raeriestimmijste Vaajmoegïelesne. Jeg mener derfor det er viktig at vi nå tar denne debatten i plenum, avslutter sametingspresident Aili Keskitalo. Mov mïelen mietie dle vihkeles mijjieh dam digkiedimmiem stoerretjåanghkosne vaeltebe, saemiedigkiepresidente Aili Keskitalo minngemosth jeahta. For spørsmål eller intervju kontakt sametingspresident Aili Keskitalo, +47 971 29 305 Jis vielie bïevnesh sïjhth, gaskesadth saemiedigkiepresidentem Aili Keskitalo, +47 971 29 305