samisk-bygningsvern.html.xml

Samisk bygningsvern / Miljø, areal og kulturvern / Forsiden - Sametinget Saemien gåetievaarjelimmie / Byjrese, areale jïh kultuvrevarjelimmie / Saemiedigkie - Sametinget Samisk bygningsvern Saemien gåetievaarjelimmie Samisk bygningsvern handler om å identifisere, registrere og ivareta automatisk freda, samiske bygninger for framtiden. Saemien gåetievaarjelimmie lea jïjtsistie vaarjelamme saemien gåetieh damtijidh, vïhtesjadtedh jïh gorredidh båetijen aajkan. Slike bygninger er en kilde til kunnskap og historie om det samiske samfunnet og de lokalsamfunnene de står i. Dagkerh gåetieh leah akte gaaltije gusnie daajroe jïh histovrije dan saemien siebriedahken bïjre jïh dej voenges siebriedahki bïjre gusnie leah. I perioden 2011-2017 intensiverer Sametinget registreringen av bygninger fra før 1925. Boelhken 2011-2017 Saemiedigkie vïhtesjadtemem gåetijste lissehte åvtelen 1925 raejeste. Det anslås at det i dag eksisterer rundt 1200 automatisk freda, samiske bygninger i Norge. Aervede daan biejjien medtie 1200 jïjtsistie vaarjelamme, saemien gåetieh Nöörjesne. En samisk og automatisk freda bygning er en samisk bygning eldre enn 100 år. Akte saemien jïh jïjtsistie vaarjelamme gåetie lea akte saemien gåetie båarasåbpoe goh 100 jaepieh. I løpet av de neste ti årene vil trolig ytterligere rundt 800 samiske bygninger nå fristen for fredning. Dej minngebi luhkie jaepiej ovrehte 800 saemien gåetieh sijhtieh vaarjelimmien aalteremieriem jaksedh. Hva er en samisk bygning? Mij akte saemien gåetie En samisk bygning inngår i en samisk historisk og kulturell sammenheng. Akte saemien gåetie lea meatan aktene saemien histovreles jïh kultuvrelle ektiedimmesne. Den kan ha en spesiell funksjon eller miljømessig sammenheng. Dïhte maahta aktem sjïere funksjovnem jallh byjreseligke ektiedimmiem utnedh. Også byggeskikk og lokale oppfatninger og historier om bygningen er viktige elementer i vurderingen om en bygning er samisk eller ikke. Aaj bigkemevuekie jïh voenges vuajnoeh jïh histovrijh gåetien bïjre leah vihkeles biehkieh gosse edtja vuarjasjidh mejtie akte gåetie saemien jallh ij. Det viktigste kriteriet i vurderingen er hvilken sammenheng kulturminnet står i og om det er knyttet til samisk kultur og historie. Dïhte vihkielommes krïevenasse vuarjasjimmesne lea mennie ektiedimmesne kultuvremojhtese lea, jïh mejtie dïhte lea ektiedamme saemien kultuvrese jïh histovrijese. Det er også viktig om bygningen er knyttet til historiske hendelser, og hvordan den er lokalisert i bygda eller kulturlandskapet. Aaj vihkeles mejtie gåetie lea ektiedamme histovreles heannadimmide, jïh guktie dïhte tjåådtje voenesne jallh kultuvreeatnamisnie. Alle samiske bygninger eldre enn 100 år er automatisk freda. Gaajhkh saemien gåetieh mah leah båarasåbpoe goh 100 jaepieh, leah jïjtsistie vaarjelamme. Veiledning til eiere automatisk freda bygninger Bïhkedimmie aajhteridie jïjtsistie vaarjelamme gåetijste Endringer som kan skade kulturminneverdiene ved automatisk freda bygninger, er som hovedregel ikke tillatt. Jarkelimmieh mah maehtieh kultuvremojhteseaarvojde irhkedh jïjtsistie vaarjelamme gåetine leah åajvahkommes luhpehts. Endringer må skje med varsomhet og med respekt for bygningen. Tjuara jarkelimmieh vååregelaakan darjodh jïh gåetiem krööhkedh. Endringer ut over normalt vedlikehold, krever tillatelse fra Sametinget. Jis edtja jarkelimmieh darjodh mah leah stuerebe goh iemie gorredimmie, dellie daerpies luhpiedimmiem utnedh Saemiedigkeste. Eiere av freda bygninger har krav på å få veiledning og råd om endringstiltak og vedlikehold. Aajhterh vaarjelamme gåetijste krïevenassem utnieh bïhkedimmiem jïh raeriem åadtjodh jarkelimmieråajvarimmiej jïh gorredimmien bïjre. Søk råd før du gjennomfører vedlikehold eller endringer. Gihtjh raerien mietie åvtelen datne aalkah gorredidh jallh jarkelidh. Noen tiltak vil kunne kreve planlegging og dispensasjon både fra kulturminnelovens bestemmelser. Muvhtide råajvarimmide lea daerpies soejkesjidh jïh dispensasjovnem utnedh njoelkedassijste.