samiske-stedsnavn.html.xml

Samiske stedsnavn / Språk / Forsiden - Sametinget Saemien sijjienommh / Gïele / Saemiedigkie - Sametinget Samiske stedsnavn Saemien sijjienommh Stadnamnloven gjelder hele det samiske språkområdet. Sijjienommelaake faamoem åtna abpe saemien gïeledajvesne. Stadnamnloven skal sikre samiske stedsnavn i samsvar med nasjonalt lovverk og internasjonale avtaler og konvensjoner. Sijjienommelaake edtja saemien sijjienommh gorredidh nasjovnaale laaki mietie, jïh gaskenasjovnaale latjkoej jïh konvensjovni mietie. Det stilles krav til bruk av korrekt stavemåte og bruk av samiske tegn. Akte krïevenasse lea reaktoe tjaelemevuekiem jïh saemien væhtah nåhtadidh. I henhold til bestemmelsene i loven skal det samiske navnet alltid stå først på skilt i det samiske forvaltningsområdet. Ávjovárri Laaken mietie dle saemien nomme edtja iktegisth voestegh tjåadtjodh sjiltine saemien reeremedajvesne. I forskriften er det foreslått å åpne for at kommunen kan velge at det samiske navnet skal stå først på skilt også i området som ikke er en del av det samiske forvaltningsområdet. Mieriedimmesne dle aaj raeriestamme tjïelte maahta veeljedh dam saemien nommem voestegh utnedh sjiltine aaj aktene dajvesne mij ij leah meatan saemien reeremedajveste. Samiske stedsnavn som benyttes av folk som bor fast på stedet eller har næringsmessig tilknytning til stedet til vanlig, skal benyttes av det offentlige på skilt, kart osv (§9). Saemien sijjienommh mah almetjijstie åtnasuvvieh mah sijjesne iktegisth årroeh, jallh jielemen gaavhtan sïejhme ektiedimmiem sæjjanutnieh, edtjieh byögkelesvoeteste åtnasovvedh sjiltine, kaarhtine jnv. (§ 9). Navnekonsulenttjenesten: Nommekonsulentedïenesje: Stadnamnlova § 11 gir Sametinget myndighet til å oppnevne konsulenter for samiske stedsnavn. Sijjienommelaake § 11 Saemiedægkan faamoem vadta konsulenth nammoehtidh saemien sijjienommide. Navnekonsulenttjenesten ble opprettet i 1991 da stedsnavnloven trådte i kraft i Norge. Nommekonsulentedïenesje tseegkesovvi jaepien 1991 gosse sijjienommelaake faamoem åadtjoeji Nöörjesne. Det ble etablert flere navnekonsulenttjenester, blant annet for samiske og finske navn. Jienebh nommekonsulentedïenesjh tseegkesovvin, gaskem jeatjah saemien jïh såevmien nommide. Navnekonsulentene er faglig ansvarlige for tilrådinger om hva slags skrivemåter som foreslås brukt i offentlig sammenheng. Dah nommekonsulenth dam faageles dïedtem utnieh tjaelemevuekiej bïjre raeriestidh, mejtie edtja byögkeles ektiedimmesne nåhtadidh. Det samiske området i Norge er i stedsnavnloven språklig sett delt i tre deler, slik at man i det sørsamiske området normerer stedsnavnene i følge sørsamisk rettskriving, i det lulesamiske området brukes lulesamisk rettskriving og i det nordsamiske området brukes nordsamisk rettskriving. Sijjienommelaakesne dle saemien dajve Nöörjesne golme gïeledajvine juakasovveme, guktie åarjelsaemien dajvesne dle sijjienommide normerede åarjelsaemien tjaelemevuekien mietie, julevsaemien dajvesne julevsaemien tjaelemevuekien mietie, jïh noerhtesaemien dajvesne noerhtesaemien tjaelemevuekien mietie. Nordsamisk: Jonny Inge Nutti Noerhtesaemien: Jonny Inge Nutti Lulesamisk: Kåre Thjikkom Julevsaemien: Kåre Tjïhkkom Lov om stadnamn (Lovdata) Laake sijjienommi bïjre Saksgangen i saker som gjelder samiske navn: Aamhtesgïetedimmie saemien sijjienommi bïjre: Noen tar opp navnesak etter lov om stadnamn. Naaken aktem nommeaamhtesem bæjjese vaalta laaken mietie sijjienommi bïjre. § 5 første ledd sier hvem det er som kan reise en navnesak. § 5 voestes lïhtse jeahta gie maahta aktem nommeaamhtesem bæjjese vaeltedh. Saken sendes til Aamhtese seedtesåvva Vedtaksorganet (§ 5 andre og tredje ledd i loven angir hvem som er vedtaksorgan for hvilke navn). (§ 5 mubpie jïh gåalmede lïhtse laakesne jeahta mij lea nænnoestimmieåårgane mah nommide). Vedtaksorganet forbereder saken med alle tilgjengelige opplysninger. Nænnoestimmieåårgane aamhtesem soejkesje gaajhki gaavnoes bïevnesigujmie. Saken sendes til Aamhtese seedtesåvva Høring med to måneders frist. Govlehtæmman, gusnie govlehtimmiemierie lea göökte askh. Kommunen sørger for at alle som har høringsrett får uttale seg, og sender den til Tjïelte hokse gaajhkesh mah govlehtimmiereaktam utnieh åadtjoeh lahtestimmine båetedh, jïh dam seedtie Samisk navnekonsulenttjeneste for tilråding om skrivemåte. saemien nommekonsulentedïenesjasse mij tjaelemevuekien bïjre raereste. Navnekonsulenttjenesten har to måneders frist på å sende saken til Nommekonsulentedïenesje göökte askh åtna åvtelen aamhtesem seedtie vedtaksorganet som fatter vedtak. nænnoestimmieåårganese, mij nænnoestimmiem dorje. Vedtaket sendes til kommunen, som kunngjør vedtaket etter reglene i § 6 i loven (med opplysning om klageadgang etter § 10). Nænnoestimmie tjïeltese seedtesåvva, mij nænnoestimmiem bæjhkohte dej njoelkedassi mietie § 6 laakesne (gusnie beavna laejhtemenuepien bïjre § 10 mietie). Vedtaket sendes også til Samisk navnekonsulenttjeneste, andre offentlige organ som skal bruke navnet i tjenesten, og til Sentralt stedsnavnregister (SSR) ved Statens kartverks regionkontor. Nænnoestimmie aaj Saemien nommekonsulentedïenesjasse seedtesåvva, jeatjah byögkeles åårganidie mah edtjieh nommem nåhtadidh dïenesjisnie, jïh diekie Sentralt stedsnavnregister (SSR) Statens kartverken regijovnekontovrese. Samiske stedsnavn på nett Saemien sijjienommh nedtesne Statens Kartverk holder på å utvikle nye tjenester på nett, og det er nå åpnet for den muligheten at man kan søke på samiske stedsnavn. Statens Kartverk orre dïenesjh nedtesne evtiedeminie, jïh daelie maahta saemien sijjienommi mietie syökedh. Norgesglasset er et søkbart Norgeskart. Norgesglasset akte Nöörjen kaarhte gusnie gåarede ohtsedh. Den gir deg mulighet til å navigere rundt i kartene, søke på adresser, transformere koordinatsett og zoome deg fram og tilbake i aktuelle områder. Dïhte dutnjien nuepiem vadta kaarhtine svihtjedh, adressi mietie syökedh, koordinatsett transformeradidh jïh zoomadidh åvtese jïh bååstede sjyöhtehke sijjine. Du kan søke på mer enn 450 000 stedsnavn og rundt 23 000 samiske stedsnavn i Norge og samtidig få navnet plassert på kartet. Datne maahtah ohtsedh vielie goh 450 000 sijjienommh jïh medtie 23 000 saemien sijjienommh Nöörjesne, jïh seamma tïjjen nommem reaktoe sijjesne åadtjodh kaarhtesne. Videre kan du søke på gateadresser i Norge slik at disse blir vist på ett kartutsnitt. Vijriesåbpoe maahtah gaata-adressh ohtsedh Nöörjesne guktie dah våajnoes sjidtieh aktene kaarhtebielesne. Norgesglasset i ny versjon og kart i skolen er betaversjoner, det vil si at de er under utvikling, og endringer i design og funksjonalitet kan endres uten varsel. Dïhte orre Norgesglasset jïh kaarhte skuvlesne lea beta-versjovnh, dïhte sæjhta jiehtedh dah leah evtiedimmesne, jïh dannasinie maahta dejtie jarkelidh jïh orre funksjovnh dejtie bïejedh, bielelen dan bïjre bïeljelidh. Norgesglasset ny versjon. Norgesglasset, orre versjovne. Kart i skolen betaversjon. Kaarhte skuvlesne betaversjovne. Sametinget har som mål at samisk språk styrkes og at det blir en naturlig del av den norske offentligheten. Saemiedigkien ulmie lea saemien gïelem nænnoestehtedh guktie gïele akte iemie bielie dehtie nöörjen byögkelesvoeteste sjædta.