vi-har-kommet-langt-men-det-er-fortsatt-en-vei-aa-gaa.html.xml

Vi har kommet langt, men det er fortsatt en vei å gå / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Forsiden - Sametinget Mijjieh gåhkese båateme, men annje guhkie vaedtsedh / Tjaalegh / Veeljemeboelhken 2009 - 2013 / Våarhkoe / Saemiedigkie - Sametinget Vi har kommet langt, men det er fortsatt en vei å gå Mijjieh gåhkese båateme, men annje guhkie vaedtsedh Nå vi i dag 8. mars 2013 feirer den internasjonale kvinnedagen og 100 års stemmerett for kvinner i Norge, er det viktig å huske på at selv om vi er kommet langt, er det fortsatt en vei å gå, uttaler sametingspresident Egil Olli. Daelie, njoktjen 8.b. gosse dam nasjovnaale nyjsenebiejjiem jïh 100 jaepiej steemmereaktam nyjsenæjjide Nöörjesne heevehtibie, dle vihkeles mujhtedh jalhts mijjieh gåhkese båateme, dle annje guhkie vaedtsedh, saemiedigkiepresidente Egil Olli jeahta. - Det samiske samfunn har tradisjonelt vært et likestilt samfunn, hvor kvinner har hatt spilt en sentral rolle. - Aerpievuekien mietie dle saemien siebriedahke akte mïrrestalleme siebriedahke orreme, gusnie nyjsenæjjah aktem vihkeles råållam åtneme. For hundre år siden viste dette seg blant annet i arbeidet til den samiske foregangskvinnen Elsa Laula Renberg. Tjuetien jaepien gietjeste dle vuesiehtimmien gaavhtan daate lij våajnoes naemhtie guktie dïhte saemien guvhkiehtæjja Elsa Laula Renberg barki. I dag kan likestillingen illustreres med kjønnsfordelingen i Sametinget. Daan biejjien maehtebe dam vuejnedh dennie joekedimmesne nyjsenæjjaj jïh kaarri gaskem Saemiedigkesne. Vi har en folkevalgt forsamling som består av 49 % kvinner og 51 % menn, uttaler president Egil Olli. Mijjen akte almetjeveeljeme krirrie gusnie 49 % nyjsenæjjah jïh 51 % kaarrh, presidente Egil Olli jeahta. Han påpeker videre at selv om det samiske samfunn har kommet langt er vi ennå ikke ved veis ende, verken nasjonalt eller internasjonalt. Dïhte aaj jeahta jalhts dïhte saemien siebriedahke lea gåhkese båateme dle ibie annje mieriem jakseme, vaallah nasjovnaale jallh gaskenasjovnaale gænnah. - Likestilling er noe vi aldri må slutte å arbeide for, som parlament, samfunn og medmennesker. - Mïrrestalleme lea mij akt man åvteste mijjieh iktesth tjoerebe barkedh, goh parlameente, siebriedahke jïh meatanalmetjh. Jeg vil benytte denne anledningen til å gratulere alle kvinner med dagen, avslutter president Egil Olli. Manne sïjhtem nuepiem nuhtjedh gaajhkide nyjsenæjjide biejjine læhkoehtidh, Egil Olli minngemosth jeahta. En lang vei å gå Akte guhkies geajnoe Rådsmedlem Vibeke Larsen er medlem i den norske delegasjonen til FNs kvinnekommisjon (CSW) og markerer kvinnedagen i New York. Raerielïhtsege Vibeke Larsen lea lïhtsege dennie nöörjen delegasjovnesne EN’n nyjsenekommisjovnese (CSW) jïh nyjsenebiejjiem New York’sne heevehte. I den norske delegasjonen har hun fremhevet urfolks kvinners utfordringer i arbeidet med å stoppe vold mot kvinner. Dennie nöörjen delegasjovnesne dle dïhte aalkoealmetjenyjsenæjjaj haestemh tjïertestamme juktie vædtsoesvoetem nyjsenæjjaj vööste tjöödtjestidh. Etter initiativ fra Sametinget foreslo Norge å inkludere Urfolkserklæringen inn i kvinnekommisjonens sluttdokument. Skraejrien mietie Saemiedigkeste dle Nöörje raeriesti Aalkoealmetjebæjhkoehtimmiem meatan vaeltedh nyjsenekommisjovnen galhkuvetjaatsegasse. - Vold er en effektiv metode for å gjøre kvinner tause og maktesløse. - Vædtsoesvoete akte radtjoes vuekie nyjsenæjjide beadtodh jïh dejstie faamoem vaeltedh. Å gjøre sin stemme kjent og hørt, handler om makt. Sov gïelem åehpes jïh govloes darjodh lea amma faamoen bïjre. Og det er nok av dem som fremdeles ikke ser kvinner som hele, myndige mennesker, både lokalt og globalt. Jïh nov lea nuekie dejstie mah annje eah nyjsenæjjide vuejnieh goh ellies, fååmijes almetjh, dovne voengesisnie jïh abpe veartenisnie. På selveste kvinnedagen er det dermed en glede å fortelle at det nå ser ut til å være bred enighet om at urfolkskvinners rett til beskyttelse skal vektlegges spesielt, uttaler Vibeke Larsen fra New York. Jïjtjehke nyjsenebiejjien dle dan åvteste akte aavoe soptsestidh, daelie vååjnoe goh jeenjesh leah sïemes aalkoealmetjenyjsenæjjah reakta vaarjelimmiem åadtjodh, dam edtja sjïerelaakan krööhkestidh, Vibeke Larsen New York’ste soptseste. Sametinget deltar også i nettverk for urfolkskvinner i CSW. Saemiedigkie aaj meatan viermesne aalkoealmetjenyjsenæjjide CSW’sne. Her arbeider man med å få inkludert utfordringer for urfolks kvinner i sluttdokumentet. Daesnie barkeminie juktie haestemidie aalkoealmetjenyjsenæjjide meatan åadtjodh galhkuvetjaatsegisnie. - Urfolkskvinnene er opptatt av å sette søkelys på rasisme som grunnlag for vold, urfolkskvinner som utsettes for vold fra styresmakter og militære samt kvinner som utsettes for vold som følge av krig og minelegging. - Aalkoealmetjenyjsenæjjah ååntjestellieh tjoevkesem rasismese goh våarome vædtsoesvoetese, alkoealmetjenyjsenæjjide mah vædtsoesvoetem dååjrieh åejvieladtjijste jïh militæreste, jïh aaj nyjsenæjjide mah vædtsoesvoetem dååjrieh dåaroen jïh mijnabïejemen gaavhtan. Mange opplever også at forurensning av urfolksområder fører til skader på gravide og barn. Jeenjesh aaj dååjrieh dearjoe aalkoealmetji dajvijste skaarah buektieh nåejside jïh maanide. I mange urfolkssamfunn er det ikke gode nok lover og rettssystem for å ivareta kvinnene. Gelline aalkoealmetjesiebriedahkine dle ij leah nuekies laakh jih reaktaöörnegh juktie nyjsenæjjide vaarjelidh. Dette setter urfolkskvinnene i en svært vanskelig situasjon. Daate aalkoealmetjenyjsenæjjide akten joekoen geerve tseahkan beaja. Flere av disse kvinnene risikerer både sitt eget og familiens liv for å målbære urfolks- og kvinnerettigheter. Jïjnjh dejstie nyjsenæjjijste dovne sov jïjtse jïh fuelhkien jieledem vaahrese biejieh juktie aalkoealmetje- jïh nyjsenaæjjareaktah tjåadtjoehtidh. Rådsmedlem Vibeke Larsen uttaler avslutningsvis at som representanter for urfolk i et av verdens rikeste land er vi forpliktet til å arbeide for utviklingsmulighetene og rettsutviklingen for andre urfolk, også på likestillingsfeltet. Raerielïhtsege Vibeke Larsen minngemosth jeahta goh tjirkijh aalkoealmetjijstie, aktene veartenen ræjhkoesommes laantijste dle mijjieh dïedtem utnebe evtiedimmienuepiej jïh reaktaevtiedimmien åvteste jeatjah aalkoealmetjidie barkedh, aaj mïrrestallemesuerkesne. - Vi har rettigheter og tilgang til et velferdstilbud som andre urfolk bare kan drømme om. - Mijjieh reaktah jih tråjjesfaalenassh utnebe mej bijre jeatjah aalkoealmetjh ajve maehtieh nïekedh. Sametinget vil derfor arbeide for å styrke urfolkskvinners tilstedeværelse og innflytelse på den internasjonale arenaen. Saemiedigkie sæjhta dan åvteste barkedh juktie aalkoealmetjenyjsenæjjah leah stïeresne jih maehtieh tsevtsedh dennie gaskenasjovnaale sijjesne. Kontaktperson: Govlehtallije: Rådsmedlem Vibeke Larsen, tlf. +47 941 30 116 Raerielïhtsege Vibeke Larsen, tlf. +47 941 30 116