vold-mot-kvinner-et-globalt-og-lokalt-problem.html.xml

Vold mot kvinner – et globalt og lokalt problem / Taler og artikler / Sametingsrådet / Organisasjonsstruktur / Om Sametinget / Forsiden - Sametinget Vædtsoesvoete nyjseni vööste – akte abpeveartenen jïh lïhkemes dåeriesmoere / Håalemh jïh tjaalegh / Saemiedigkieraerie / Åårganisasjovnestruktuvre / Saemiedigkien bïjre / Saemiedigkie - Sametinget Vold mot kvinner – et globalt og lokalt problem Vædtsoesvoete nyjseni vööste – akte abpeveartenen jïh lïhkemes dåeriesmoere 7 av 10 kvinner verden over vil i løpet av livet oppleve vold. 7 10 nyjsenijstie abpe veartenisnie sijhtieh vædtsoesvoetem dååjredh sijjen jieliedisnie. Hvert år blir mellom 500 000 og 2 millioner kvinner offer for menneskehandel. Fïerhten jaepien gaskem 500 000 jïh 2 millijovnh nyjsenh skaarese sjïdteme almetjeåesiestimmeste. Opptil 50 prosent av alle seksuelle overgrep skjer mot jenter under 16 år. Mahte 50 prosenth gaajhkijste seksuelle daaresjimmijste dorjesuvvieh nïejti vööste nuelelen 16 jaepieh. 25. november er FNs internasjonale dag for avskaffelse av vold mot kvinner. Gålkoen 25.b. lea EN:n gaskenasjovnaale biejjie juktie vædtsoesvoetem nyjseni vööste nåhkehtidh. Sametingsrådet vil bruke denne dagen til å sette søkelys på vold mot kvinner som globalt problem, og som finner sted i alle samfunn og kulturer. Saemiedigkieraerie sæjhta daam biejjiem nuhtjedh tjoevkesem bïejedh vædtsoehvoetese nyjseni vööste goh akte abpeveartenen dåeriesmoere, jïh mij gaajhkine siebriedahkine jïh kultuvrine heannede. Urfolkskvinner er overrepresentert som ofre for vold. Aalkoealmetjenyjseni gaskem lea jienebh mubpijste mah vædtsoesvoetem dååjroeh. Volden skjer i nære relasjoner og fra representanter fra majoritetssamfunnet. Vædtsoesvoete dorjesåvva lïhke ektiedimmine jïh tjirkijijstie jienebelåhkoesiebriedahkeste. Rapporter fra urfolksområder i Sør- Amerika, Asia og Nord-Amerika forteller om overgrep mot kvinner både fra majoritetssamfunnet og innad i urfolkssamfunnet. Reektehtsh aalkoealmetjedajvijste Åarjel-Amerijhkeste, Asijeste jïh Noerhte-Amerijhkeste daaresjimmiej bïjre nyjseni vööste soptsestieh, dovne jienebelåhkoesiebriedahkeste jïh aalkoealmetjesiebriedahken sisnjelen. Denne problematikken ble viet stor oppmerksomhet under FNs urfolkskonferanse i september 2014. Daate dåeriesmoere stoerre tsåatskelesvoetem åadtjoeji EN:n aalkoealmetjekonferansesne skïereden 2014. Statene erkjenner at vold mot kvinner er et samfunnsproblem som bremser all annen utvikling i urfolkssamfunnene. Staath meatoeh vædtsoesvoete nyjseni vööste lea akte dåeriesmoere siebriedahkesne mij gaajhkem jeatjah evtiedimmiem heerrede aalkoealmetjesiebriedahkine. Det er derfor all grunn til å sette dette på den politiske urfolksagendaen. Dan åvteste dle joekoen vihkeles daam bïejedh dan politihkeles aalkoealmetjeagendese. Et viktig bidrag for å stoppe vold og undertrykking er å gi kvinner utdannelse. Akte vihkeles dåarjoe juktie vædtsoesvoetem jïh daaresjimmiem nåhkehtidh lea nyjsenidie ööhpehtimmiem vedtedh. Utdannelse gir økonomisk uavhengighet og kunnskap til å treffe egne livsvalg. Ööhpehtimmie ekonomeles frijjevoetem jïh daajroem vadta jïjtsh veeljemh jieliedisnie darjodh. I den forbindelse er tildelingen av årets fredspris til Malala Yousafzai og Kailash Satyarthi viktige bidrag. Daan sjïekenisnie daan jaepien raeffiebaalhka Malala Yousafzaise jïh Kailash Satyarthise vihkeles dåarjoeh. Men vold i nære relasjoner er også et samfunnsproblem i det samiske samfunnet. Men vædtsoesvoete lïhke ektiedimmine lea aaj akte siebriedahkedåeriesmoere saemien siebriedahkesne. All krenkelse av samiske kvinner og jenter av seksuell og voldsmessig karakter, er uakseptabelt. Ij edtjh naan såarhts mïedtelimmieh saemien nyjsenijstie jïh nïejtijste mah leah seksuelle jallh vædtsoesvoetine luhpiedidh. Vi trenger tydelige samiske talspersoner som taler dette budskapet både i skole, ungdomsmiljø og samfunnsorganisasjoner. Mijjieh daarpesjibie tjïelke saemien håalijh mah daam dïjrem soptsestieh dovne skuvlesne, noerebyjresinie jïh siebriedahkesiebrine. Hjelpeapparatet må bli flinkere til å spørre om kvinner utsettes for vold og tørre å gi inn i dette følsomme teamet. Viehkieabparaate tjuara væjkalåbpoe sjïdtedh gihtjedh mejtie nyjsenh vædtsoesvoetem dååjroeh jïh doestedh dan aamhtesen bïjre tjaangedh gusnie dan jïjnjh domtesh. Det har vært og er fremdeles tabubelagt å erkjenne at det skjer voldsovergrep i eget liv og blant mennesker man har et nært forhold til. Aarebi jïh annje lea akte tabue bæjhkodh vædtsoesvoete lea jïjtse jieliedisnie jïh almetji gaskem mejtie aktem lïhke ektievoetem åtna. Det må derfor aldri være tvil om at det er voldsutøveren som bærer ansvar for overgrepet, og aldri offeret selv. Dan åvteste ij gåessie gænnah tjoerh juerie årrodh dïhte mij vædtoesvoetem dorje lea dïhte mij dïedtem åtna daaresjimmien åvteste, jïh ij gåessie gænnah dïhte mij vædtsoesvoetem dååjroe. Vold mot kvinner er ikke en privatsak. Vædtsoesvoete nyjseni vööste ij leah akte privaate aamhtese. Det er en kriminell handling som må behandles deretter. Dïhte akte kriminelle dahkoe maam tjuara gïetedidh dan mietie. Sametingsrådet har i vårt forslag til budsjett for 2015 foreslått 450 000 kroner til en undersøkelse som vold i nære relasjoner i samiske samfunn. Saemiedigkieraerie lea mijjen raeriestimmesne budsjedtese jaapan 2015 raeriestamme 450 000 kråvnah akten goerehtæmman vædtsoesvoeten bïjre lïhke ektiedimmine saemien siebriedahkine. Vi håper med dette å få ny kunnskap om hvordan hjelpeapparatet kan møte voldsutsatte og gi best mulig hjelp. Daejnie mijjieh gegkiestibie orre daajroem åadtjodh guktie viehkieabparaate maahta dejtie dåastodh mah vædtsoesvoetem dååjreme jïh dam bööremes viehkiem vedtedh. Sametingsrådet vil være en samfunnsaktør for å bekjempe vold mot kvinner. Saemiedigkieraerie sæjhta akte siebriedahkeaktööre årrodh juktie vædtsoesvoetem nyjseni vööste nåhkehtidh. La oss stå sammen i dette viktige arbeidet. Baajebe ektesne tjåadtjodh barkosne daennie vihkeles barkosne.