Pionerarbeid for reindriftsopplæring
Åvtehke båatsoeburrie-øøhpehtimmesne
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 2.
Tjaalege gærjeste Saemien skuvle-vaajese 2.
Davvi Girji 2007.
Davvi Girji 2007.
Loyd Villmo:
Loyd Villmo:
Pionerarbeid for reindriftsopplæring
Åvtehke båatsoeburrie-øøhpehtimmesne
Loyd Villmo, Tromsø 2004 (Foto: Svein Lund)
Loyd Villmo, Tromsø 2004 (Guvvie: Svein Lund)
Loyd Villmo er født i 1925 i Korgen i Nordland.
Loyd Villmo reakasovvi Korgenesne, Noerhtelaantesne 1925.
Han kom fra en gård og etter allsidig praksis fra jord- og skogbruk utdanna han seg til sivilagronom ved Norges Landbrukshøgskole (NLH).
Gaertenisnie byjjesovvi jih barkoen mænngan desnie laante- jih skåakeburrine, skuvlh veedtsi jih sivil-agronomine sjidti Nøørjen laanteburrie-jilleskuvlesne (NLH - Norges landbrukshøgskole).
I mange år arbeida han innafor reindriftsforvaltninga, som lappefogd i Nordland og seinere statskonsulent i reindrift.
Gellie jaepieh båatsoejieleme-reerenassine barki jih mænngan goh saemiej fåvhta Noerhtelaantesne. Dan mænngan staaten båatsoejieleme-konsulentine sjidti.
Villmo var den første redaktøren av Reindriftsnytt – Boazodoalloođđasat.
Villmo dihte voestes redaktøøre Båatsoejieleme-saernesne (Reindriftsnytt / Boazodoalloođđasat).
Han har også vært rådgiver for norsk-svenske reinbeiteforhandlinger og drevet med beitegransking og konsekvensutredninger ved naturinngrep.
Dihte aaj raerieh vadteme nøørjen jih sveerjen båatsoegåatome-digkiedimmide. Desnie lij aaj gåatome-giehtjedimmieh jih eatnemegoerpeme jarngesne.
Gjennom mange år har Villmo arrangert kurs for reindrifta og undervist på disse.
Gellie jaepiej tjirrh lea aaj båatsoejielemen gaavhtan kuvsjh øørneme.
Han var medlem av det felles fagstyret for reindriftsskolen og hagebruksskolen så lenge dette eksisterte, fra 1968 til 1981.
Villmoe lij aaj lihtsege siejme faageståavrosne båatsoeburrie-skuvlesne jih haakeneburrie-skuvlesne mearan dah lin juhtiehmisnie jaepeste 1968 –1981.
Artikkelen er bygd på notater som Loyd Villmo sjøl har gjort og samtaler med Svein Lund.
Daate tjaalege lea bigkesovveme novtati mietie mejtie Villmo jijtje dorjeme. Svein Lunde dihte dejnie soptsestamme.
Bakgrunnen for sitt nære forhold til reindriftsnæringa forklarer Loyd Villmo slik: – I barndommen og ungdommen hadde jeg nær kontakt med reindrifta og reindriftssamene i Korgen-området.
Loyd Villmo naemhtie buerkeste man gaavhtan satne sjiere laakan båatsoejielemasse veadtalgovvi: – Gosse maana jih noere, dellie mov sjiere gaskese båatsoejieliemasse jih båatsoe-saemide Korgenen byjjesisnie.
På 30-tallet var det flere gårder i Korgen som hadde eget reinmerke, blant annet gården som faren min kom fra.
Gellie gaerten 30-taalesne, Korgenisnie jijtje mierhkh utniejin, jih aaj dihte gaertene guste mov aehtjie bøøti.
Disse merkene er nå forlengst strøket.
Dah mierhkh leah daelie strihkesovveme.
Når det var reinskilling på fjellet brukte reindriftssamene å selge rein levende til bygdefolket.
Gosse raarhkoeh vaeresne, dellie saemieh jielieminie bovtsh doekin almetjidie guhth voenesne årroeminie.
NLH: Fikk ikke skrive om reindrift
NLH-e idtji åadtjoeh båatsoejielemen bijre tjaeledh
– Det var i den tida knapt noen som hadde høyere landbruksutdanning og samtidig kjennskap til praktisk reindrift.
– Dej beeli ij lij raakte gie guhte jillebem laanteburrie-øøhpehtimmiem utnieji jallh daajroem guktie båatsoejieleminie giehtelidh.
Så i 1954, da jeg studerte ved landbrukshøgskolen, blei jeg kontakta av beitekonsulent Erling Lyftingsmo og lappefogd Peder Hagen.
Goh manne jaepien 1954 lim laanteburrie-jilleskuvlesne lohkeminie, dellie munnjien gaskese sjidti gåatome-konsulentine Erling Lyftingsmo jih fåvhtine Peder Hagen.
De ønska at jeg skulle ta hovedoppgave i reindrift ved NLH.
Dah vaajteligan manne edtjim åejvie-laavenjassem båatsoejielemen bijre vaeltedh, NLH-esne.
Det ville jeg gjerne og jeg begynte å forhøre meg med professorene på høgskolen om det var mulig.
Dam sijhtim darjodh jih eelkim govletehtedh dej åvtehkigyjmie desnie mejtie nuepie disse.
Men der var ingen lærere som visste så mye om reindrift at de ville ta på seg å være veileder.
Idtjin naan dennie skuvlesne dan jijnjem båatsoejielemen daejrieh guktie mannem meehtin raeriestidh.
Derfor måtte jeg skrive ei mer tradisjonell oppgave innafor husdyrbruk.
Dan gaavhtan tjoeverim siejme laavenjassem gåetiejuvri bijre tjaeledh.
Etter eksamen gjorde jeg et nytt forsøk på å få forske på reindrifta.
Eeksamenen mænngan vihth voejhkelim båatsoejielemem eensi laakan giehtjedidh.
Jeg søkte midler både gjennom Selskapet for Norges vel og Norges landbruksvitenskapelige forskningsråd, men fikk til svar at det fantes dessverre ikke noe forskningsmidler som kunne brukes til reindriftsforskning.
Manne vierhtieh ohtsim moenehtsistie jih.
I mellomtida fikk jeg jobb i Institutt for landbruksøkonomisk forskning.
Vaestiedimmieh dejstie lih ihke idtji naan beetneh-vierhtieh gååvnesh dagkeres giehtjedæmman.
I 1958 averterte Norges landbruksvitenskapelige forskningsråd etter en forskningsassistent til reinforskning.
Mov barkoe mænngan sjidti:esne. Jaepien 1958, ohtsi giehtjedimmie-viehkiehtæjjam mij edtji bovtsigujmie barkedh, giehtjedimmie-raerien nuelesne.
Jeg søkte, men fikk ikke jobben.
Manne ohtsim, mohte idtjim barkoem åadtjoeh.
Lappefogd og statskonsulent
Fåvhta jih staaten konsulente
– I 1959 blei lappefogdstillingen i Nordland ledig.
– Jaepien 1959 barkoe goh fåvhta Noerhtelaantesne stieries sjidti.
Jeg fikk den, og der blei jeg i 4 år.
Manne dam åadtjoejim jis desnie barkim njielje jaepieh.
Da det så i 1963 blei ledig stilling som overlærer ved Nordland landbruksskole søkte jeg meg dit.
Jaepien 1963 barkoe goh åejvie-lohkehtæjja Noerhtelaanten laanteburrie-skuvlesne sjidti jih manne dahkoe ohtsim.
I 1965 blei det oppretta en stilling som konsulent i reindrift, direkte under Landbruksdepartementet.
Jaepien 1965 orre barkoesijjie Laanteburrie-departementen nuelesne bøøti goh konsulente båatsoejielemasse.
Departementet ba meg om å søke og jeg begynte i denne stillingen i 1966.
Departemente dam barkoem munnjien bøøri jih manne desnie eelkim jaepien 1966.
Etter instruksen i den nye jobben skulle jeg arbeide med beitegransking, driftsplanlegging, fagopplæring og rådgiving.
Faalegen mietie edtjim dennie barkosne giehtjedidh magkeres gåatome, båatsoebarkoem soejkesjidh jih båatsoe-almetjidie raerieh vedtedh.
Landbruksdepartementet bestemte da at jeg skulle ha kontor i Tromsø.
Laanteburrie-departemente munnjien barkoesijjiem Tromsøesne vedtieji.
Det begrunna de bl.a. med at fagkonsulenten skulle ha nært samarbeid med Tromsø Museum.
Dihte dan gaavhtan juktie edtjim Tromsøen museuminie ektie vøøki barkedh.
To år etterpå blei stillinga omgjort til statskonsulent, med ansvar for reindrifta i hele landet.
Gøøkte jaepiej mænngan dihte barkoesijjie moenesovvi staaten konsulentese gien diedte edtji årrodh båatsoejielemem abpe laantesne stuvredh.
Jeg hadde da fra min tid som lappefogd erfart hvor faglig svakt reindriftsnæringen stod, f.eks. i forhold til jordbruk og skogbruk.
Mov dååjrehtsh goh fåvhta lin vuesiehtamme man viesjehts båatsoejieleme lij gaskems laante- jih skåakeburrien.
Disse næringene hadde hatt både fagetater, fagskoler og forskning siden midten av 1800-tallet, mens reindriftsnæringen ennå i 1965 manglet det meste av dette.
Dah jielemh utniejin dovne faagetsiehkieh, faage-skuvlh jih giehtjedimmien nualan lin båateme medtie 1800, mearan båatsoejieleme jaepien 1965 lij daejstie namtegh.
Jordbruket hadde også gjennom jordbruksavtalen hatt ulike statlige støttetiltak til investeringer og drift, mens reindriften manglet en tilsvarende avtale.
Laanteburrie-jielemen lij laanteburrie-mååhtedimmien tjirrh lin ovmese råajvarimmie-viehkieh åådtjeme guktie maahteme ovmese deerpegh åestedh mah daerpies, mohte båatsoejieleme lij dagkeres råajvarimmieh namtegh.
Jeg fant den nye stillingen både interessant og utfordrende.
Barkoesijjie munnjien dovne åajvoes jih jihteles.
Det var et stort behov for å få ut informasjon til reineiere, og i 1967 begynte jeg å gi ut fagtidsskriftet Reindriftsnytt.
Stoerre daerpiesvoete lij båatsoeburrie-almetjidie saernieh buektedh, jih jaepien 1967 eelkim tjaaleginie «Båatsoejieleme-saernieh».
I dette arbeidet samarbeida jeg nært med reindriftssamenes organisasjon NRL (Norske reindriftssamers landsforbund).
Daate lij ektesvuekiebarkoe NBR-ine (Nøørjen Båatsoesaemiej Rijhkesaervie).
De aller fleste reindriftssamer hadde liten utdanning, og de hadde ikke fått noen sjanse til opplæring i organisasjonsarbeid.
Eah lin man gellie dejstie båatsoe-saemijste jille-skuvlh vaadtseme jih nimhtie eah lin nuepiem åådtjeme øøhpehtimmiem guktie åårganisasjovnen-barkoejgujmie giehtelidh.
Da Paul Fjellheim blei leder i 1965 blei det lettere.
Goh Paul Fjellheime åvtehke sjidti jaepien 1965, dellie aelhkebe sjidti.
Han arbeida da som ambulerende distriktsveterinær for Nord-Norge, og kunne kombinere reising i jobben med organisasjonsarbeid.
Dellie dihte barkeminie goh fealadimmie-veterinære Noerhte-Nøørjesne, jih nimhtie meehti barkosne vuelkemen gaavhtan, aaj åårganisasjovne-barkojne giehtelidh.
Foreslo reindriftsskole
Raeriestimmie, båatsoeburrie-skuvlem tseegkedh
– I 1966 ba Leif Aune, daværende direktør i Distriktenes Utbyggingsfond, meg å skrive et notat om forskning og utdanning for reindrifta.
– Jaepien 1966, Distriktenes Utbyggingsfonden direktøøre Leif Aune mannem gihtji mejtie meehtim tjaalegem båatsoejielemen giehtjedimmien jih øøhpehtimmien bijre tjaeledh.
Der foreslo jeg bl.a. oppretting av forsøkslederstilling og at det skulle startes fagopplæring i reindrift for ungdom (reindriftsskole), mens statskonsulenten skulle arrangere kurs for reineiere.
Desnie raeriestim åejviebarkoem gusnie gie ovmese aamhtsigujmie meehti barkedh jih aaj faageøøhpehtimmieh noeride (båatsoeburrie-skuvle). Staaten konsulente edtji kuvsjh båatsoeburrie-almetjidie øørnedh.
Jeg tok også opp spørsmålet om å få reindrift inn som fag på landbrukshøgskolen.
Gyhtjelassh aaj bøøktim gusnie goerehtim mejtie nuepie laanteburrie-jilleskuvlesne båatsoejielemem tseegkedh goh faage.
Jeg mente at det var viktig at krava kom fra reindriftsnæringa sjøl.
Moenim vihkeles jis kriebpesjimmieh driekte båatsoejieliemiste bøøtin.
Jeg visste at NRL skulle ha styremøte i Tromsø, og jeg overlot dem notatet til vurdering.
Deejrim NBR-e edtji ståavroe-tjåanghkoem Tromsøesne utnedh jih dellie daerpies dah åadtjoejin mov tjaalegem vierhtiedidh.
Styret slutta seg til mine forslag.
Ståavroe lij mannine dej raeriestimmij bijre siemes.
NRL gjorde vedtak på landsmøtet den følgende våren, og tok sakene opp med Landbruksdepartementet.
NBR-e raeride nænnoesti seamma gijren laante-tjåanghkosne jih digkiedimmieh laanteburrie-jilleskuvline sjidti.
Der fikk de full støtte av den alltid positive statssekretær Johan Kleppe.
Vihkeles duedtiem vietseles Johan Kleppeste åadtjoejin.
Jeg mente det ikke var realistisk med en helt egen skole for reindriftsopplæring, i alle fall ikke i første omgang.
Mov aarvoen mietie idtjim vienhth sjiere skuvle dallah edtji båatsoejielemasse tseegkesovvedh.
I notatet hadde jeg antyda at fagopplæringa for reindrift kanskje kunne legges til en landbruksskole.
Tjaalegisnie moenim faage-øøhpehtimmieh båatsoeburrien bijre meehtin laanteburrie-skuvlese veadtalgovvedh.
Jeg tenkte da på f.eks. landbruksskolene i Vefsn eller Gibostad.
Dellie ussjedim laanteburrie-skuvli bijre Vaapstesne jallh Čoalbmesne (Gibostadesne).
På det tidspunktet kjente jeg ikke til at det kunne være aktuelt med Borkenes.
Idtjim dellie ussjedh skuvle aaj Borkenesesne meehti sjiehtedh.
Johan Kleppe visste derimot at Statens hagebruksskole på Borkenes var trua av nedlegging på grunn av svært dårlig søkning, og her så han en sjanse til å slå to fluer i en smekk;
Johan Kleppe deejri vaenieh learohkh dan skuvlese ohtsin guktie ussjedin dam orrejehtedh. Nimhtie vøøjni nuepiem skuvlem berkedh jih aaj sijjiem båatsoeburrie-skuvlese øørnedh.
Ved oppstarten i 1968 fantes verken læreplan eller lærebøker.
Skuvlen alkoelistie 1968, idtjin naan learoeplaanh jallh learoevierhtieh gååvnesh.
I noen fag kunne man til nød bruke bøker som var skrevet for landbruksskolen, men ikke i reindriftsfaga.
Naan faagine meehtimh gærjah provhkedh mejtie aaj laanteburrie-skuvlesne nuhtjin, mohte idtjin dah sjiehth gosse båatsoejielem bijre øøhpehtidh.
Jeg satt derfor og skreiv kompendier, og sendte 10-20 sider av gangen til Borkenes.
Nimhtie dellie manne tjeelim jih 10–20 sæjroeh seedtetjim Borkenesese.
Ofte satt jeg og skreiv til langt på natt.
Gellien aejkien jijji tjahkasjim, tjeelim.
Det blei bl.a. et ganske stort kompendium i driftsøkonomi og planlegging.
Nimhtie naa stoerre tjaalege øøkonomien- jih soejkesjimmien bijre sjidti.
Dette skjedde over 2–3 år.
Nimhtie 2–3 jaepieh giehtelim.
(Foto: Loyd Villmo)
(Guvvie: Loyd Villmo)
I det foran nevnte notatet hadde jeg også foreslått oppnevnt et hurtigarbeidende utvalg som skulle få som mandat å foreta en utredning av forskjellige spørsmål vedrørende reindriftens administrasjon, fagopplæring, veiledningstjeneste og forskning.
Tjaalegisnie maam aerebi nebneme, lim raeriestamme moenehtstimmiem tseegkedh mij meehti radtjoeslaakan barkedh jih buerkiestidh ovmese gyhtjelassh båatsoejielemen bijre. Dan nualan edtji dovne reereme, faage-øøhpehtimmieh jih bihkedimmieh båetedh dejtie guhth daerpies.
Etter vurdering av NRL og Landbruksdepartementet blei utvalget oppnevnt i 1969.
Vierhtiedimmien mænngan NBR-este jih Laanteburriedepartementeste, moenehtse tseegesovvi 1969.
Utvalget, som hadde ekspedisjonssjef Helge Christensen som formann, blei nok alt annet enn hurtigarbeidende, for utredninga var ikke ferdig før i 1974.
Moenehtsen åvtehke sjidti ekspedisjovs-sjefe Helge Christensen. Mohte idtji dihte moenehtse barkh dan radtjoes-laakan guktie vaajtelin juktie ij lij tjaalege riejries aerebi goh jaepien 1974.
[Denne blei trykt som NOU 1975:5]
[Daate trygkesovvi goh NOU 1975:5]
Etter hvert økte søknaden til hagebruksskolen igjen og det begynte å bli trangt for reindriftsskolen.
Ohtseme haakeneburrie-skuvlese stuerebe sjidti juktie sijjie båatsejieleme-skuvlese gaartjeni.
Det var et utbredt ønske om å flytte skolen til et mer typisk reindriftsområde, men det var flere forslag om hvor den burde ligge.
Jijnjesh vaajtelin edtji skuvle båatsoeburrie-dajvese juhtedh.
Det var forslag om i alle fall Røros, Snåsa, Målselv, Kautokeino og Tana.
Raeriestimmieh lin: Plassje (Røros), Snåase, Málatvuopmi (Målselv), Goevtegeajnoe jih Deatnu.
I 1977 satte Landbruksopplæringsrådet ned et planutvalg for Statens reindriftsskole, og jeg blei leder for dette.
Laanteburrie-øøhpehtimmie-raerie jaepien 1977 plaane-moenehtsem båatsoejielemen gaavhtan tseegki, jih manne dihte åvtehke desnie.
Ved sida av å se på reindriftsskolens miljø og plassering skulle vi vurdere behovet for reindriftsopplæring og foreslå ny læreplan, vurdere behovet for lærerkrefter og undervisningsmidler.
Mijjieh edtjimh giehtjedidh magkarinie byjresisnie båatsoeeburrie-skuvlese bøøremes. Lissine edtjimh aaj daerpies-voetem vierhtiedidh båatsoeburrie-skuvlen gaavhtan jih aaj orre learoe-plaanem juhtiemasse biejedh.
Vi gjorde grundige undersøkelser, bl.a. intervjua sekretæren for utvalget 21 tidligere elever.
Mijjieh radtjoes laakan barkimh, soptsestimh moenehtsen sekretærine jih aaj 21 learohkigujmie mah lin skuvlesne aerebi vaadtseme.
Utvalget gikk inn for 1-årig grunnkurs + 1-årig fagkurs, samt mulighet for brevkurs og diverse voksenopplæringskurs.
Moenehtse raeresti alkoe-kuvsjem jih faage-kuvsjem mah edtjin gåabpatjahkh aktem jaepiem juhtedh.
Vi utreda tre forskjellige modeller for skolen;
Mijjieh golme sjiere skuvle-movdellh vuesiehtimh;
helt sjølstendig skole, tilknytning til en annen skole og tilknytning til et reindriftssenter, uten at vi klarte å samle oss om noen klar konklusjon.
jijtjh-reereme skuvle, skuvle mij jeatja skuvlese veadtaldihkie jih skuvle mij edtji båatsoejieleme-jarngen lihke barkedh.
Vi blei heller ikke enige om plasseringa, men delte oss på flere alternativer.
Idtjimh siemes sjidth daej aamhtsi bijre jallh gusnie skuvle edtji tseegesovvedh. Mijjen aarvoeh lin juakaldihkie.
(Foto: Loyd Villmo)
(Guvvie: Loyd Villmo)
Ulike fagkurs
Sjiere kuvsjh ovmese faagine
– Allerede våren 1968 arrangerte jeg det første fagkurset for ansatte i reindriftsetaten.
– Gijren 1968 manne dam voestes kuvsjem juhtiehtim dejtie guhth båatsoejieliemisnie barkeminie.
Her blei tatt opp ulike fagområder som lappefogdene og deres folk arbeidet med.
Daesnie digkiedimh faagi bijre mejtie fåvhta jih altese almetjh stuvrin.
Det kunne være ulike tekniske anlegg, skatte- og avgiftssaker m.m. Jeg brukte også å invitere ledelsen i NRL til disse tjenestemannskursene.
Teknigke-barkoesijjiej bijre bievnesh vadtasovvin, skaehtij jih maaksoe-aamhtsi bijre j.n.v. Provhkim aaj NBR-em bøøredh dagkaridie kuvsjide.
Jeg engasjerte også eksperter utenfra som forelesere.
Maahtoe-guedtije håalenierh bæjngoelistie, bøøresovvin kuvsjine buerkiestalledh.
Det blei inntil 1979 avholdt årlige tjenestemannskurs.
Aerebi jaepien 1979 lin dagkeres kuvsjh daamhtsh akten aejkien jaepesne.
Det siste var våren 1979, da lyktes det for meg å få arrangere et felles tjenestemannskurs for Norge og Sverige.
Minngemes gijren, jaepien 1979, lin lihtsegh dovne Sveerjeste jih Nøørjeste kuvsjesne meatan.
Det viktigste var likevel fagkurs for reindriftssamene.
Vihkelommes lin læjhkan kuvsjh båatsoesaemide.
Det var så mye nytt som kom i disse årene.
Dan jijnje orre daej jaepij bøøti.
Innføring av momsen fra 1970 og direkte ligning fra 1972 medførte et enormt veiledningsarbeide.
Jaepien 1970 momse bøøti jih driekte beetneh-vierhtie-kriebpesjimmie bøøti jaepien 1972.
Jeg begynte allerede i 1969, gjennom Reindriftsnytt, å forberede innføringa av momsen.
Båatsoesaernien tjirrh manne joe jaepien 1969 ryøjredim guktie momsine giehtelidh.
Jeg hadde et nært og positivt samarbeide med fylkesskattekontorene, seinere også med avgifts- og skattedirektoratene.
Mov lij hijven ektesvuekie-barkoe fylhkesskaehtie-kontovrigujmie, mænngan aaj gujmie.
Til å begynne med var fylkesskattekontorene i tvil om hvordan de skulle forholde seg til både moms og direkte ligning i reindriften.
Voestes gietjeste lij geerve fylhkesskaehti-kontovride daejredh guktie edtjin dåemiedidh dovne momsine jih skaehtine båatsoejieliemistie.
Jeg utarbeidet en avgiftsnøkkel for reindriften og utga et spesialhefte av Reindriftsnytt om merverdiavgiften.
Manne «maaksoetjoevtenjem» (avgiftsnøkkel) båatsoejielemen gaavhtan tjeelim jih aaj sjiere tjaalegem Båatsoeburrie-saernesne (Reindriftsnytt/Boazodoalloođđasat) momsen bijre.
Dette blei bl.a. innkjøpt av fylkesskattesjefen i Finnmark i flere hundre eksemplarer til bruk av de lokale ligningssjefer i vegledningsarbeidet.
Finnmarken åvtehke skaehtie-kontovresne jijnjh dejstie øøsti jih dejtie viehkine juakedi dejtie jeatja kontovride.
Tidligere hadde reindriftssamene blitt prosentlignet. Dette systemet lå til rette for å oppgi for lavt reintall.
Aerebi lin saemieh skaehtiem maakseme prosenti mietie, mohte destie bøøti ihke naaken neebnin vaenebh bovtsh ennh reaktah.
Det hadde også en produktivitetshemmende virkning.
Daej njoelkedassi gaavhtan båatsoejielemasse buerebe sjidti.
Gjennom 70-årene arrangerte vi en rekke kurs i regelverk og regnskapsføring for reindriftssamer, samt aktuelle driftskurs.
Båetije jaepiej, 70 taali, gellie kuvsjh øørnesovvin, dovne eadtjalgehtedh laaki- jih budsjetti bijre daajroem dåastodh.
Det blei en mengde skattekurs og regnskapskurs og dessverre gikk disse på bekostning av de reine fagkursa.
Aaj kuvsjh guktie båatsoejielemem juhtiehtidh øørnesovvin. Læjhkan jijnjemes kuvsjh skaehtiej- jih budsjettij bijre sjidtin.
(Foto: Loyd Villmo)
(Guvvie: Loyd Villmo)
I slutten av 1960-tallet kom snøskuteren for fullt som det viktigste tekniske hjelpemiddel i reindrifta.
Minngemes jaepiej 1960, skuvtere bøøti goh bøøremes teknigke-viehkie.
Men få av brukerne var videre motorkyndige.
Mohte eah lin man gallesh væjkeles motovride gietedalledh.
Ved et meget positivt samarbeide med rektor og lærere ved Statens maskinprøvebruk på Sortland arrangerte vi kurs for reindriftssamene i bruk og stell av skutere.
Viehkiem åadtjoejimh rektovreste jih lohkehtæjjiste guhth lin barkeminie Suortesne (Sortland) gusnie. Desnie kuvsjh øørnin båatsoesaemide, guktie åadtjoejin lieredh skuvteridie provhkedh jih dåvvodh.
Det første skulle være i Kautokeino, på yrkesskolen.
Voestes kuvsje edtji Goevtegeajnosne årrodh, barkoeskuvlesne.
Kurset var avertert og gjort kjent, men ingen møtte opp.
Gaajhke lij riejries, mohte idtji gie båetieh.
Vi måtte gå ut på bygda og snakke med folk, slik fikk vi samla 5–6 deltakere til et tre dagers kurs.
Tjoeverimh voenese vaedtsedh, almetjigujmie soptsestalledh jih nimhtie tjøønghkimh vijhte, govhte guhth lin meatan golme biejjieh.
Deretter reiste vi videre til Karasjok, der møtte folk fulltallig opp.
Dan mænngan Karasjokese vøølkimh jih desnie jijnjh almetjh bøøtin.
Det var ikke bare reineierne som trengte kurs i bruk og vedlikehold av snøskuter.
Idtjin ajve saemieh dagkeres maahtoe-kuvsjh skuvteri bijre daarpesh.
Det gjorde også offentlige tjenestemenn, og vi arrangerte kurs for lappefogdkontora.
Aaj almetjh byjjes kontovrine kuvsjh daarpesjin guktie mijjieh aaj kuvsjh fåvhtaj-kontovride øørnimh.
Så holdt vi kurs for slaktere, bl.a. i Snåsa.
Kuvsjh aaj slaaterdæjjide, akte dejstie Snåasesne.
Ei stund var tanken at Bøndenes Salgslag skulle overta all slakting, men jeg mente at reineierne burde ha kontroll over slaktinga sjøl.
Akten aejkien lij aarvoe ihke Bøndenes Salgslage dihte edtji oktegh slaaterdimmiejgujmie giehtelidh, mohte manne vienhtim bøøremes saemieh jijtsh dejgujmie øørnin.
Jeg hadde flere fagassistenter, to av dem var Per Mathis Skum og Anders M. Eira.
Mov lim viehkiehtæjjah, gøøkte dejstie ligan Per Mathis Skum jih Anders M. Eira.
Når vi hadde kurs i Finnmark fungerte de som tolker.
Gosse kuvsjh Finmarkesne, dellie dah guaktah jarkoestigan.
Jeg har ikke oversikt over hvor mange kurs vi avvikla totalt i løpet av årene fram til jeg slutta i stillingen i 1979, men det var flere titalls kurs med flere hundre deltakere.
Manne daejnie barkojne orrejim jaepien 1979. Man gellie kuvsjh mah øørnesovvin, im raakte daejrieh, mohte gellie luhkie gujht jih gellie tjuetie almetjh meatan.
Kursene hadde en varighet av 3–5 dager.
Fierhte kuvsje lij 3–5 biejjieh.
Hvert år hadde jeg også et ukeskurs i beitegransking for elevene på reindriftsskolen.
Fierhten jaepien lij aaj gåatome-giehtjedimmie-kuvsje båatsoeburrie-skuvlesne. Dan gåhkoe lij akte våhkoe.
Jeg var i instruksen pålagt å drive med driftsplanlegging, men dette var en umulighet, også når det gjaldt undervisning i driftsplanlegging og reindriftsøkonomi, så lenge vi helt manglet økonomiske og tekniske data fra reindriften.
Mov instruksesne aaj tjåadjoeji edtjim vuesiehtidh guktie båatsoejielemem soejkesjidh mohte dihte lij geerve juktie limh eevre namtegh dej daatah mah båatsoejielemen økonomiese- jih teknigkese veadtaldihkie.
For driftsplanleggingen var det også veldig viktig med kjennskap til beitekapasiteten innenfor de enkelte reinbeitedistriktene.
Jis båatsoejielemem soejkesjidh dellie vihkeles daejredh guktie gåatome-ståaroe dej ovmese dajvine.
Jeg drev derfor en omfattende beitegransking.
Eadtjohke laakan gåatomem giehtjedim.
Dette var også nødvendig i undervisningssammenheng.
Daate aaj vihkeles øøhpehtimmien gaavhtan.
Jeg finner grunn til å understreke mitt nære og positive samarbeide med ledelsen i NRL i alt mitt nybrottsarbeide, på alle fagområder.
Sijhtem sievestidh man buerie munnjien orreme NRL-ine ektine barkedh gaajhki faagedajvine.
Jeg vil spesielt framheve ledere som Paul Fjellheim, Anders Oskal og Johan J. Eira, samt tidligere formann Anders Bær, men også andre i ledelsen, sekretariatet og lokallagene.
Tjoeverem jøøvlehtidh åvtehkh goh Paul Fjellheime, Anders Oskal, Johan J. Eira jih aerebi åvtehke Anders Bær. Jeatja lihtsegh ståavrosne, sekretariatesne jih lihtsegh dej ovmese byjresisnie leah aaj buerie viehkine orreme.
Andre artikler i Samisk skolehistorie 2
Jeatjah tjaalegh gærjeste Saemien skuvle-vaajese 2